DSR midt nr. 2, 2019 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 2 · 2019

HVAD BLIVER DET NÆSTE? Sygeplejerskerne Kenneth Nygaard Johannesen og Anne Agerbæk Madsen er sammen med kolleger på Afdeling for Blodsygdomme og alle ansatte på Aarhus Universitetshospital midt i en svær tid. Læs mere s. 4-8, 22-23

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Kredsens markedsdag Læs mere s. 9 Nye tilbud til arbejdsmiljø repræsentanter Læs mere s. 10 Kom med kredsen i biografen Læs mere s. 11

VORES MIDT

Vind chokolade på Facebook Læs mere s. 11

Portræt af afdelingssygeplejerske Barbara Smith Dyrmose (nr. 2 fra højre), Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Horsens

ØJEBLIKKE

Fotoreportage om sundhedsplejerskers seksualundervisning, Holstebro Kommune

SPOT PÅ Sygeplejefagligt arbejdsliv: Interview med klinisk sygeplejespecialist og Ph.d. Hanne Mainz, Aarhus Universitetshospital om sygeplejenormeringer

PORTRÆT PÅ TVÆRS Sygeplejerske og pensionist Jens Aage Nielsen, Sengeafsnit for Affektive ledelser, Regionspsykiatrien Midt, Viborg

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 12. årgang. Nr. 2, 2019

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 9) Maria Greve Svendsen (s. 10) Oplag 19.900

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Vi skal fortsat ytre os

m kort tid har røgen fra valgkam pen lagt sig, stemmerne er talt op, og en regering – uanset dens sammensætning – skal i gang med det politiske arbejde. Som sygeplejersker og DSR har vi både op til og under valgkampen ydet, hvad vi kunne for at skabe fokus på de mange udfordringer, alle i sundhedsvæsenet dag ligt kæmper med. Og det skal vi bestemt fortsætte med, når vigtige beslutninger om sundhedspolitiske retninger og indsats fremad skal besluttes. Det er vigtigt hele tiden, at vores stemmer som sygeplejersker kan høres. Jeg vil gerne takke alle, der ikke bare under en valgkamp men mindst lige så vigtigt i hverdagen mobiliserer overskud og sammenhold til at tage til orde såvel om om jeres pressede virkelighed som med de bud, I har på sygeplejerskers bidrag til borgernes sundhed.

Konsekvenser af underfinansiering Under valgkampen kom der fra nogle af sundhedsøkonomerne udsagn om, hvor meget og hvorfor sundhedsvæsenet er så presset. De påviste en underfinansiering på 1. mia. kr. om året de seneste ti år. De særlige udfordringer oveni, som skabelsen af supersygehuse og deres ufinansierede udgifter til udflytning medfører, er også blevet ekstra tydelige. For sygeplejerskerne betyder det en lang række alvorlige konsekvenser, som reportagen i dette magasin fra Afdeling for Blodsygdomme, AUH (s. 4-8) viser. Det er afgørende, at vi sammen kaster lys herpå – og udfordrer beslutningstagerne på konsekvenserne af deres beslutninger.

Flere sygeplejersker Nødvendigheden af flere sygeplejersker er et budskab, vi må sige, er slået igennem politisk. Under valgkampen oplevede vi nærmest en sand konkurrence om, hvilke

partier der bød højest. Der ligger er stor opgave i alle vegne at fastholde den dagsorden. Vi bringer den på tale, når vi mødes med borgmestre og hospitals ledelser og også på møder med folketings kandidater. Tillids- og fællestillids repræsentanter gør et stort arbejde for at drøfte det i samarbejdsudvalg. Og det er altid et perspektiv, når vi ytrer os i medierne. Lad os fortsat bruge de data og de erfaringer, som I kan dokumentere fra jeres dagligdag. Lad os også bruge den forskning, der understøtter betydningen af sygeplejerskers indsats – fx forskningen om sygeplejenormeringers sammenhæng med den sundhedsfaglige kvalitet, som klinisk sygeplejespecialist Hanne Mainz har påvist i sit Ph.d.-projekt (s. 22-23).

Lad os mødes Sammen med den vidtforgrenede politiske indsats er vi i kredsen i fuld gang med at forberede en lang række tilbud til jer medlemmer i efteråret. I dette magasin kan du læse om nogle af dem: gratis biografforestillinger med et fagligt islæt i fire byer (s. 11) og vores traditionsrige faglige markedsdag, som vi afholder for femte gang – i år om temaet: ’Fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv’ (s. 9). Og så er vi optaget af et nyt arrangement som et tilbud til alle jer medlemmer, nemlig en MIDTVEJSforsamling som finder sted 24. oktober 2019. DSRs kongres i 2018 besluttede, at kred sene fremover skal afholde generalfor samling hvert andet år. Derfor har vi næste ordinære generalforsamling i 2020. Men vi vil ikke gå glip af den energi og de mange gode input fra jer til kredsens arbejde, som altid kommer, når vi samles, så derfor arbejder vi nu på at udvikle, ja netop en MIDTVEJSforsamling. I vil kunne finde flere informationer om arrangementet

senere på kredsens website og Facebook side, men kryds allerede nu datoen i jeres kalender: 24. oktober. Jeg og formandsgruppen og hele bestyrelsen håber at møde mange af jer. Det er, når vi som sygeplejersker mødes og inspirerer hinanden, at vi sammen kommer til at stå stærkest. Jeg ønsker alle en god sommer! Anja Laursen Kredsformand

Vi fortsætter indsatsen for flere sygeplejersker.”

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

AFDELING FOR BLODSYGDOMME, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL • Behandler alle former for blod sygdomme såvel godartede 5-10 % som ondartede sygdom me 90-95 % som leukæmi, lym fekræft og knoglemarvskræft. • 120 sygeplejersker, heraf 52 normerede stillinger på sengeafsnittet. Pt fire vakante stillinger og tre langtidssyge meldinger, hvoraf to er i gang med opstartsforløb. • 43 senge, heraf 31 på senge afsnittet. • Afdelingen fik påbud fra Arbejdstilsynet 2014 og 2018 grundet arbejdspres.

Vores vilkår udfordrer den faglige kvalitet

Sygeplejerskerne Anne Agerbæk Madsen, arbejdsmiljørepræsentant, og Kenneth Nygaard Johannesen, tillidsrepræ sentant på Afdeling for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, står sammen med kollegerne midt i en vanskelig hverdag.

æggene er malet varmt solskinsgule på Afdeling for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Imøde kommende og smilende sygeplejer sker ses på gangene og fornemmes på stuerne på afdelingen, der flyttede ind på femte etage i Afdeling C i den nye hospitalsby i Skejby i sep tember 2018. Og latter høres af og til, mens DSR midt er på besøg. Men at virkeligheden også har en anden side, kommer hurtigt for en dag.

Kostet tid og tårer ”Da vi skulle fusionere vores to afdelinger på Tage Hansens Gade og forberede flytningen til Skejby, vidste vi, det ville være en stor opgave. Nogle kolleger fandt det spændende at blive del af noget nyt og større; andre havde ikke mod på, at arbejdslivet nu skulle foregå under nye forhold og i nye rammer og forlod afdelingen,” fortæller sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Anne Agerbæk Madsen. ”Flytningen HAR kostet både tid og tårer. Vi forsøger dog at holde fast i og har en god dialog med afdelingssygeplejer skerne om, at det hele nok skal falde på plads på et tidspunkt. Vi gør også meget ud af at se hinanden i øjnene som kol leger både i vagter og ved siden af, og vi forsøger at holde fast i glæden ved vores arbejde i specialet. Og så er vi meget opmærksomme på vores tone over for hinanden – også når vi er mest pressede.”

Nødvendigt at ytre sig At sygeplejerskerne på afdelingen ER pres sede, og at de er særdeles bekymrede for den faglige kvalitet i sygeplejen, understreges af den henvendelse, som personalet har sendt til det lokale samarbejdsudvalg, og som også er på vej til hospitalsledelsen gennem det overordnede hovedsamarbejdsudvalg. Sygeplejerske og tillidsrepræsentant Kenneth Nygaard Johannesen står sammen med Anne og afdelingens anden arbejdsmil jørepræsentant bag henvendelsen på det samlede personales vegne: ”Vi har drøftet vores situation både med vores fællestillidsrepræsentant og kredsen og fulgt rådene om at indsamle data, der

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV

Det er helt afgørende, vi bliver flere sygeplejer sker af hensyn til faglig heden og patienterne.”

svarlige sygeplejersker. En af konklusionerne er, at disse funktionsansatte sygeplejersker er inddraget i plejen i en sådan grad, at det ikke er muligt at udføre de arbejdsopgaver, som ellers tilhører funktionerne – som fx undervis ning og oplæring samt generelt den faglige udvikling.

Kenneth Nygaard Johannesen, tillidsrepræsentant.

De nødvendige kompetencer

beskriver forholdene. Det har vi gjort, både hvad angår sygefravær, utilsigtede hændelser og forbrug af vikarer – alt sammen elementer der viser, at vores vagtdækning slet ikke hæn ger sammen. Desuden påpeger vi, hvordan vi som ansatte også er pressede af mange kontakter fra arbejdspladsen i vores fritid, af manglende udvikling i sygeplejen og af kon sekvenser med dårligt læringsmiljø både for nyansatte og studerende. Nogle af kollegerne spørger selvfølgelig, om vi får noget som helst ud af at ytre os. Mit svar er, at der sker i hvert fald ikke en forandring, hvis vi ikke gør det.” Henvendelsen er suppleret af en beskri velse fra afdelingens forløbskoordinatorer, EPJkoordinator samt afdelingens specialean

Afdelingen har siden 1. januar 2019 haft 17 opsigelser og har i øjeblikket fire vakante stillinger. Seks nye sygeplejersker er ansat – alle nyuddannede. ”Vi har alle en opgave i at løfte oplæringen af vores nye kolleger og gøre alt, hvad vi kan for, at de gerne bliver hos os i specialet. Men omvendt er vi jo også nødt til at sørge for, at der ikke trækkes så hårde veksler på vores erfarne kolleger, at de kører ned på det,” siger Anne. Fx kræver det særlige kompetencer at stå for en række af de kemokure, som patienter på afdelingen behandles med. At det kan give et særligt pres på de erfarne viser sig gentagne gange under DSR midts besøg, hvor Annes og Kenneths kald ofte giver lyd fra sig og kræver, at de må gå til deres tildelte patienter.

Mange bekymringer De to erfarne sygeplejersker er enige om at holde skruen i vandet med blikket rettet mod fremtiden. ”Man siger, at ekstra udfordringer i forbin delse med en udflytning vil vare omkring et år. Jeg kan godt være bekymret for, hvad der så venter på den anden side af det år,” siger Anne. ”Men for de fleste af os gælder, at vi hol der rigtig meget af afdelingen og af at arbejde med vores spændende speciale. Vi har med meget syge patienter at gøre, men derfor er opmuntringerne undervejs i patientforløb desto større og vigtige for os.” Kenneth er især bekymret for, om tenden sen med, at erfarne og ældre sygeplejersker søger væk, vil fortsætte. ”Vagttyngden er hård hos os. Og i det nye byggeri har vi også fået en fysisk udfordring med meget store afstande. Det er jo dels hårdt fysisk, men tiden, hvor vi bevæger os fra det ene til det andet, er jo tid, der går fra patien terne. Og det er fagligt set ikke godt.”

Ønsker til fremtiden Da DSR midt er på besøg, er afdelingen midt i udfordringen med endnu en varslet bespa relse samlet set på AUH i 2019 på 305 mio. kr. på afdelingerne. På Afdeling for Blodsyg domme er lukning af senge samt at fjerne stillinger i spil. Siden er kommet et notat fra Region Midtjylland, der opgør de samlede ekstra udgifter ved flytning til Skejby til 1 mia. kr. samt forslag om, at den regning deles mellem stat og region i forholdet 60/40. Anne og Kenneth er ikke i tvivl, når de bli ver bedt om at pege på, hvad der skal til for at bedre vilkårene på afdelingen: ”Det er helt afgørende, vi bliver flere sygeplejerske af hensyn til fagligheden og patienterne,” siger Kenneth. ”Kun på den måde kan vi undgå at skulle trække forløbsko ordinatorer og specialeansvarlige ind i plejen og dermed igen få mulighed for at prioritere udvikling og undervisning.” For Anne er spørgsmålet om den samlede sum af kompetencer på afdelingen vigtig: ”Vi har simpelthen brug for, at flere skal kunne håndtere mere i vagterne.”

På Afdeling for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital er afdelingssygeplejerske Mona Sørensen (th) og oversygeplejerske Marie Møller især optaget af synlig og opmærksom ledelse i en svær tid.

Vi skal passe ekstra godt på medarbejderne

e ledende sygeplejersker på Afde ling for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital har et fast blik og en kontant tilgang til hverdagens vanskeligheder på afdelingen. ”Jeg har været leder i tolv år – heraf de seneste seks år på dette afsnit,” siger afde lingssygeplejerske Mona Sørensen. ”Og i den tid er der sket uendelig meget. I begyndel sen blev det diskuteret at skære sygeplejen til ind til kerneopgaven. Nu er vi helt inde og skære i selve kernen, og af og til må den basale sygepleje vælges fra, fordi fokus primært er på behandling. Det gør selvklart noget ved sygeplejerskers faglige stolthed, og det bekymrer mig.” Oversygeplejerske Marie Møller har ti års erfaring som øverste leder. Hun hæfter sig ved nødvendigheden af, at man for tiden må gå på kompromis med den individuelle pleje og af nødvendighed udføre rundepleje. ”Noget af det vigtigste for meget syge patienter som dem på bl.a. vores afdeling er jo netop kontinuitet i plejen,” siger Marie Møller. ”Det er ikke muligt som vagtdækningen ser ud for tiden. I forbindelse med udflytnin

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV

gen til Skejby har vi været belastet af mange opsigelser og har fire vakante stillinger pt. Og så giver det selvfølgelig også særlige udfor dringer med en del nyuddannede nyansatte, når sygeplejen hos os er så kompleks og vagttyngden så markant. Jeg synes, der bli ver leveret høj kvalitet i ydelserne og ydet en meget stor indsats fra medarbejderne side – ofte langt ud over det forventelige.”

Konsekvenser af flytning Udflytningen til Skejby har oveni en belastet personalesituation, hvor der samtidig skulle køres fuld drift, givet en række yderligere udfordringer. Mona og Marie nævner bl.a., at de såkaldte EPJvogne, der skulle sikre pa tientnær digital dokumentation, er for få og opladning kræver uforholdsmæssig megen tid. Der kan måske forventes andre typer batterier efter sommerferien. Apoteket kan ikke levere blandet medicin i forventet omfang, og da afdelingen ikke selv er blevet udstyret med en såkaldt flow bænk hertil, skal sygeplejerskerne bevæge sig tre etager ned på en anden afdeling for at

Ønsker til fremtiden

AKTUELLE UDFORDRINGER PÅ AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL • Ledelsen har udmeldt ny spareplan for 2019 på i alt 325 mio. kr. – heraf 305 mio.kr. på afdelingerne • Region Midtjylland har opgjort de ekstra udgifter i forbindelse med udflytning til Skejby til 1. mia. kr. Regionen har foreslået, at udgifterne dækkes med 60 % fra staten, 40 % fra regionen.

blande medicinen her. Der bliver pt regnet på, hvad en flowbænk til afdelingen vil koste. Og endelig nævner de, at depotarealerne er mindre end før, hvilket giver pladsproblemer i forhold til det nødvendige udstyr. ”Vores læring til andre i lignende situa tioner er, at udflytning tager tid – og endda noget længere tid, end der beregnes,” under streger Marie.

Svaret fra afdelingssygeplejersken falder prompte, når spørgsmålet drejer sig om ønsker til fremtiden: ”Arbejdsro er det, vi har allermest behov for,” siger Mona. ”Som forandringerne foregår, når vi aldrig at lande en opgave ordentligt, før den næste går i gang.” Marie er enig og supplerer: ”Hvis det var en mulighed at få besat stil lingerne og have ro til nødvendig oplæring, ville det give helt andre muligheder for at implementere ændringer. I den nuværende pressede situation bør man måske derfor tænke i at skrue ned for projekter frem for at spare på personale.” Udsigterne til kommende nye besparelser ser de begge på med stor alvor: ”Jeg er dybt bekymret for, hvor længe vi kan køre i det ekstrahøje gear, der præger hverdagen,” siger Mona. ”Det er allerede nu en svær opgave at sikre den sygeplejefaglige kvalitet. Udsigten til at skulle skære mere, end der allerede er gjort, virker derfor helt absurd.”

Krav til ledelse Oversygeplejerske Marie Møller: “Det er allerede nu en svær opgave at sikre den sygeplejefaglige kvalitet.”

De to ledere er enige om, at i så belastet en situation kræves der noget ekstra af dem som ledere: ”Krisesituationer kræver ekstra nærhed og synlighed fra vores side,” siger Marie. ”Vi skal så vidt muligt forsøge at skabe tryghed og sikre, at der er så få forstyrrelser som muligt i de givne rammer og ikke mindst støtte sygeplejerskerne i de nødvendige prioriteringer. Og som afdeling arbejde på at bevare vores omdømme og løbende rekrut tere nye medarbejdere – og fastholde dem.” ”I mit arbejde som afdelingssygeplejerske lægger jeg vægt på at inddrage personalet så meget som muligt i at finde løsninger, ligesom jeg prioriterer samarbejdet med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter højt,” fortæller Mona. ”Vi mødes fast ca. hver anden, tredje måned og er i daglig dialog, og jeg synes, det lykkes med at skabe et lydhørt og respektfuldt samarbejde om de forskel lige perspektiver, vi har.”

Afdelingssygeplejerske Mona Sørensen: “Jeg lægger vægt på at inddrage personalet i at finde løsninger.”

MIDTNYT

TAG MED TIL MARKEDSDAG OG FORDYB DIG I SYGEPLEJEFAGET ’Fremtidens gode syge plejefaglige arbejdsliv’ er temaet for DSR, Kreds Midtjyllands markedsdag den 5. september 2019. For femte gang slår kredsen dørene op til en stor medlemsaktivitet, hvor hundreder af midtjyske sygeplejersker får lejlighed til at fordybe sig i sygeplejefaget i og omkring kredsens medlemshus. Oplev et væld af stande, aktiviteter og oplæg af professor Preben Ulrik Pedersen om evidensbaseret sygeplejefaglig praksis. Klinisk sygeplejespecialist Hanne Mainz taler om sundhedsfaglig kvalitet og sygeplejenormering. Forskningslektor Raymond Kolbæk har i sit oplæg fokus på teknologi og fremtidens sygeplejekompetencer.

Endelig kan du møde hjemmesygeplejerske Ruth Holst, der er kvinden bag tegningerne af Nurse Ruth. Ruth giver et både alvorligt og humoristisk indblik i livet som ny sygeplejerske.

Vil du bidrage? Under markedsdagen har du også chance for at gæste et telt fyldt med stande bemandet af sygeplejersker, der på hver deres vis belyser sygepleje faget nu og i fremtiden. Og så har du mulighed for at udstille en poster eller bemande en stand undervejs. Send en mail senest d. 10. juni til organisationskonsulent Tina Bach; tab@dsr.dk, hvis du ønsker at bidrage eller har spørgsmål i den forbindelse. Fællesspisning og koncert I løbet af dagen kan du spankulere rundt blandt de mange aktiviteter, der bl.a.

også inkluderer en sundhedspolitisk debat på markedspladsen. Ønsker du at få et anderledes indblik i livet som sygeplejerske, kan du gennem virtual reality træne overblik og prioriteringer i sygeplejerskens travle hverdagsliv. Det er også muligt at få individuelle samtaler om barsel eller pension. Og når sulten melder sig, kan du ganske gratis gæste en pølsevogn eller forsyne dig med en is. Dagen afrundes med middag i festteltet og koncert af Anne Dorte Michaelsen. Alle er velkomne til markedsdagen fra kl. 15.00-18.30, hvilket ikke kræver tilmelding. Ønsker du at deltage i fællesspisning og koncert, så åbner vi for tilmeldingsmuligheden den 3. juni 2019 via kredsens aktivitetskalender; dsr.dk/kredse/midt jylland/arrangementer. Pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet.

KREDSEN DELTAGER UNDER FOLKEMØDET 2019 Bornholm lægger klipper til, når 13 medlemmer af DSR, Kreds Midtjyllands bestyrelse drager mod Folkemødet 2019, der finder sted fra den 13.-16. juni 2019. Her er kredsen bl.a. medarrangør af en ’sundhedspolitisk boksekamp’ torsdag kl. 19.30-22.00

i Det Fælles Sundhedstelt. Tidligere samme aften er kredsen ligeledes medarrangør af et debatmøde samme sted om fremtidens sygepleje, der foregår fra kl. 18.00-18.45. Læs mere om begivenhederne via www.folkemoedet.dk

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER INVITERES TIL VÆRKSTEDSMØDER Dette efterår har du som arbejdsmiljørepræsentant rig mulighed for at drøfte og få sparring på netop de problemstillinger, der fylder på din arbejdsplads. DSR, Kreds Midtjylland rejser som noget nyt rundt i kredsen og afholder såkaldte ’værkstedsmøder’ for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR). Her kan du møde repræsentanter fra DSR, Kreds Midtjyllands formandsgruppe samt kredsens arbejdsmiljøkonsulenter. Møderne afholdes på fire adresser i tidsrummet kl. 13.00-16.00 i det midtjyske ad to omgange i 2019. Dette forår deltog Charlotte Emborg, der er sygeplejerske og AMiR på Aarhus Universitetshospital, OP Nord 1, Ortopædkirurgi. ”Jeg deltog i værkstedmødet i Aarhus, og jeg vil give arrangementet stor ros og bestemt opfordre andre til at deltage,” siger Charlotte Emborg. ”Der bliver frem for alt lagt vægt på at diskutere, hvad der rører sig i

HVOR OG HVORNÅR? 28. oktober 2019, Viborg 28. oktober 2019, Aarhus 29. oktober 2019, Herning 29. oktober 2019, Randers Værkstedsmøderne fore går fra kl. 13.00-16.00.

arbejdsmiljøet på arbejdspladserne for at styrke os som arbejdsmiljørepræsentanter i både TRIO-samarbejdet og i at danne netværk,” uddyber hun.

Ekstra tilbud til nyvalgte Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter får som et ekstra tilbud mulighed for at få råd og vejledning om deres nye hverv i tidsrummet kl. 10-12. Bemærk venligst, at både formøder for nyvalgte samt værkstedsmøderne kræver tilmelding. Læs mere og tilmeld dig møderne gennem dsr.dk/kredse/midtjylland/ arbejdsmiljoe

GLÆD DIG TIL EN FAGLIG OG FESTLIG DAG I OKTOBER Dansk Sygeplejeråds kongres har ved taget, at DSRs kredse fremover skal holde generalforsamling hvert andet år. Næste ordinære generalforsamling i kredsen bliver derfor i okotber 2020.

Men bare rolig. Som medlem bliver du ikke snydt for en anledning til i oktober 2019 at mødes med kredsen og dine kolleger. DSR, Kreds Midtjylland vil nemlig invitere til et større

Vær me d k re d s e n i MIDTVE s J forsamli S ng

arrangement rettet mod alle medlemmer af kredsen. Markér derfor den 24. oktober i din kalender og glæd dig til, at vi kan melde mere ud om arrangementet.

MIDTNYT

BLIVER DU FØLGER NR. 1.000 PÅ KREDSENS FACEBOOKSIDE?

Gad vide, om du kender til DSR, Kreds Midtjyllands særlige side på Facebook? Her har kredsen valgt også at være til stede, så du og dine midtjyske kolleger kan få et indblik i både kredsens og dine midtjyske sygeplejerskekollegers arbejde, holdninger og initiativer. Nu nærmer vi os de første magiske 1.000 følgere, og dermed er der også chance for at vinde lidt sødt til kaffen.

Vind en æske chokolade Kredsen trækker nemlig lod om en æske chokolade blandt alle de medlemmer, der vælger at ’synes godt om’ eller følge kredsens side mellem den 3. og 17. juni. Vinderen bliver kontaktet direkte. Find kredsens Facebookside via adressen: www.facebook. com/dsrKredsMidtjylland

SE EN THRILLER I BIOGRAFEN MED DINE KOLLEGER Retspsykiatrien er hoved emnet, når kredsen inviterer alle medlemmer i biografen dette efterår. Tag din kollegaer under armen og synk ned i et behageligt biografsæde, mens du undervejs i kredsens gratis biografarrangementer kan lytte til et oplæg om det retspsykiatriske system og sygeplejerskers særlige arbejdsfelt inden for området. Oplægget krydres med visning af thrilleren ’Journal 64.’ Filmen er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellerbøger om Afdeling Q. I filmen gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en ældre københavnsk lejlighed, da de finder tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. De store spørgsmål er: Hvem er mumierne? Og hvem er den fjerde plads tiltænkt? Eftersøgningen sender efterforskerne til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø, hvor unge utilpassede eller uheldige kvinder indtil for kun 40 år siden blev udsat for metoder som misrøgt og tortur fremfor psykiatrisk behandling. Mystikken spreder sig yderligere, da fortidens rædsler begynder at spøge. Hovedpersonerne Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.

Oplæg om retspsykiatri i Region Midtjylland I Aarhus og Randers kan du møde Mette Krøyer, der er oversygeplejerske på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. I Struer og Silkeborg kan du lytte til

HVOR OG HVORNÅR? 16. september 2019, Cinemaxx, Aarhus 24. september 2019, Nordisk Film Biografer, Randers 24. september 2019, Apollon, Struer 3. oktober 2019, Silkeborg BIO

Bente Stenstrup, Bodil Mikkelsen og Helle Svane, der er sygeplejersker på Klinik for Retspsykiatri i Regions psykiatrien Vest. Som altid byder kredsen på popcorn, chokolade og en forfriskning. Tilmeld dig gennem kredsens hjemmeside; https://dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer

PORTRÆT PÅ TVÆRS

78-årige sygeplejerske Jens Aage Nielsen har i sit liv som pensionist valgt også at have vagter på sin tidligere arbejdsplads, Regionspsykiatrien Midt, Viborg – på et sengeafsnit for Affektive Lidelser. Vikar arbejdet begyndte, da han blev pensioneret i 2008. Jens Aage er uddannet fra Diakonhøjskolen i Aarhus i 1966 og uddannet sygeple jerske fra Centralsygehuset i Randers i 1969. Er videre uddannet på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1985-86. Er ligeledes regi streret som sygeplejerske i England og Wales og har arbejdet to måneder i Brighton i 1971. Karrieren har også budt på 10 års arbejde som syge plejerske og missionær i Etiopien. Herudover et årti i hjemmeplejen i Bjerringbro. Fra 1996 til 2008 har Jens Aage arbejdet i Regionspsy kiatrien Midt i Viborg.

zoomer ind på midtjyske sygeplejersker.

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

En vigtig ressource er mine erfaringer i sundhedssekto ren, når det drejer sig om det enkelte menneskes fysiske, psykiske, sociale og åndelige liv. Det er afgørende for mig at møde det enkelte menneske som en unik og enestående person med værdi. Jeg ved, at empati og dermed nærhed, samtaler og rummelighed hjælper til med at vinde patientens tillid.

Hvad er dit vigtigste arbejdsredskab som sygeplejerske i psykiatrien?

PORTRÆT PÅ TVÆRS

Som pensionist er jeg optaget af at passe hus og have – og hjælpe børnene engang imellem. Jeg er gift, og vi har to børn og seks børnebørn. Kirken og missionsforenin gens arbejde er jeg også enga geret i. Jeg har også brugt mange timer på lokalprojektet ’Projekt gang i Tange’ som bl.a. har etableret et nyt flot torv i byens centrum og en badestrand ved Tange sø. Også Tange Købmandsgård tager lidt af min tid. Jeg nyder dog at blive kaldt på arbejde på hospitalet, når der er brug for hjælp.

Hvad er du optaget af uden for arbejdslivet?

Jeg har vagter som vikar på et sengeafsnit for Affektive Lidelser. Her er jeg optaget af de gode resultater, der opnås og giver livskvalitet for patienterne. Samtaler, medicinsk behandling og ikke mindst ECT-behandling er jeg fascineret af. Samtidig er der ingen tvivl om, at et godt kollegabe handlerteam på afdelingen er meget værdifuldt for at gen oprette den psykiske balance for patienten.

Hvad er du optaget af i din sygeplejefaglighed lige nu?

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

’Jeg lytter til mine medarbejdere og står godt i både med- og modvind,’ fremhæver Barbara Smith Dyrmose som vigtige egenskaber i sit job som afdelings sygeplejerske.

Medarbejderne gør mig klogere

å Medicinsk Afsnit 1 på Regionshospitalet i Horsens refererer 63 medarbejdere, herunder 51 sygeplejersker, til afdelingssygeplejerske Barbara Smith Dyrmose. Hun er én blandt mange sygeplejefaglige ledere, der qua deres stillingsbetegnelser står i orkanens øje, når overbelægning og knappe økonomiske ressourcer skyl ler ind over sundhedsvæsenet. Uagtet antallet af udfordringer tyer Barbara

ofte til sin uddannelseserfaring i sit daglige arbejde; eksempelvis en efteruddannelse fra DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. ”Den har givet mig pædagogiske virkemidler, som jeg stadig trækker på. Mine erfaringer med ledelse har efterhånden lært mig, at ledelse bl.a. kræver energi, nærvær og tilstede værelse. Men også evnen til at lytte, forstå, tale og oversætte omverdens kompleksitet til operationelle handle muligheder,” fortæller hun.

Fra butikschef til ’Ung i Arbejde’ 51-årige Barbara er halv færing født i Hjørring og opvokset dels på Lolland og i Holstebro med en læreruddannet mor og en sygeplejerskeuddannet far. ”Jeg vidste én ting med sikkerhed, da jeg var yngre. Jeg skulle stensik kert hverken være lærer eller syge plejerske,” fortæller hun. Barbara blev derimod butikchef i en tøjbutik som 21-årig. Det viste sig at være et karri eretræk i den forkerte retning. ”Det var en klar fejl. Jeg blev alt for gode venner med de ansatte, og jeg havde ikke en ledelsesuddannelse at læne mig op ad,” siger Barbara. I stedet skiftede hun spor, og ved lidt af en tilfældighed viste det sig alligevel at blive sygeplejefaget, der har formet Barbara. ”Jeg blev som ‘Ung i Arbejde’ sendt til plejehjemmet Parkvænget i Hol stebro, og der mødte jeg de skønneste damer. Som ansatte brændte de sådan for deres job,” fortæller Barbara med et stort smil, inden hun fortsætter. ”De var gode til at rose, men de var nok bedre til at vise tillid og tro på mine evner fra dag ét, og jeg kunne

straks mærke, at her havde jeg fat i noget af det rigtige.”

’Afsnittet skulle have ro’ I 1995 blev Barbara færdig som syge plejestuderende i Aarhus, og herfra har karrieren bragt hende forbi bl.a. hospitalet i Holstebro samt Horsens Kommune og Hospitalsenheden Hor sens. Siden 2013 har der stået ‘Afde lingssygeplejerske’ på Barbaras nav neskilt. Og det på et travlt Medicinsk Afsnit i Horsens, som er beliggende på 6. etage med en imponerende udsigt over den centrale del af byen. Det er her, ‘at alle de hvide myrer’, som hun kærligt omtaler de ansatte, sjældent har en stille hverdag. Netop travlheden, en næsten konstant overbelægning og knappe ressourcer var årsag til, at man i foråret insisterede på forandring for de ansatte i sengeafsnittet. I marts og april måned medførte det, at afsnittet gik fra 40 til 28 senge. ”Afsnittet skulle have ro, og det lykkes med uvurderlig hjælp fra resten af huset,” fortæller hun. Og selvom manøvren ikke har løst alt, så har det hjulpet afsnittet til at finde mere balance, mener Barbara. Fra maj måned er en del af de tidligere 40 senge konverteret til et dagafsnit. Afsnittet har nu 30 senge og plads til 8 patienter i dagafsnit. Hun erkender dog et ledelsesmæs sigt dilemma i den forbindelse. ”Samtidig med at jeg er meget opmærksom på vores meget travle hverdag, så er jeg også samtidig opta get af muligheder og har altid 1.000 ideer. Jeg mener, at vi aldrig må lukke os helt om os selv som afsnit. Spørger

VORES MIDT

Ledelse kræver bl.a. energi, nærvær og tilstedeværelse.” Afdelingssygeplejerske Barbara Smith Dyrmose, Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Horsens

du mine medarbejdere, så vil de nok også sige, at jeg siger lidt for meget ja. Men her betyder det meget for mig, at jeg har ansatte, som ikke er bange for at sige deres mening og gøre mig klo gere. Også på konsekvensen af mine idéer. Det værdsætter jeg virkelig,” understreger hun.

De svære beslutninger Når Barbara omtaler de ansatte på kli nikkerne og sengeafsnittet, flyver ord som ‘knalddygtige’ og ‘engagerede’ gennem rummet.

”Jeg er stolte af dem og den indsats, de yder. Samtidig sætter jeg meget pris på, at mine ansatte er gode til at tale MED mig – og ikke alt for meget OM mig.” Men med til jobbeskrivelsen hører også en anden side. ”I mit job skal man kunne tage upopulære beslutninger. For jeg kræver også en del af mine ansatte. Eksempelvis vil jeg helst ikke se nogle sygeplejersker alt for meget ved vores Pc’er. Jeg ønsker, at de prioriterer tid hos vores patienter. Man KAN ikke yde

sygepleje på en patient, man ikke har mødt og talt med,” lyder det fra Barbara. ”Jeg har også undervejs gjort ansatte kede af det. Eksempelvis når jeg har taget beslutninger om deres arbejdstid og mulige privilegier. Det synes jeg bestemt ikke har været let. Men jeg har ansvaret for, at afsnittet fungerer, og så må alle i fællesskab hjælpe til.”

Et sindssygt spændende speciale Barbara har altid været sundheds politisk interesseret, og da snakken

CV 2016 til nu: Afdelingssygeple jerske på Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Horsens. 2013-2016: Bosat i Boulder Colorado, USA og bl.a. frivillig skolesygeplejerske. 2012-2013: Udviklingskonsu lent, Sundhedscenter Ceres, Horsens.

falder på den politiske prioritering af sundhedsvæsenet, udbryder hun: ”Jeg kan ikke altid se meningen i politiske prioriteringer. Jeg så gerne mere lighed i sundhed og en anden økonomisk prioritering af det medi cinske område. De stærke patientfor eningers gennemslagskraft er ofte udslagsgivende i politiske og økono miske prioriteringer.” Med to pegefingre laver Barbara en tegning af en pyramide i luften og peger derefter mod bunden af den imaginære form. ”Jeg ved udmærket, at det medicin ske speciale ligger og roder rundt her nede, hvis man tænker i popularitet og økonomisk prioritering,” fortæller Barbara og tager en tænkepause. ”Men jeg forstår det virkelig ikke. For det er et sindssygt spændende og vigtigt speciale, og har man først medicinske færdigheder, så kan man jo alt fra akut sygepleje til udredning, livreddende indsatser og grund læggende pleje og omsorg for bare at nævne noget af det, medicinske sygeplejersker mestrer,” mener afde lingssygeplejersken, der fortæller, at afsnittet også udmærker sig ved sin tværfaglighed.

På jagt efter nyuddannede Afsnittet har som mange andre arbejdspladser haft rekrutterings vanskeligheder grundet manglen på sygeplejersker. Barbara har derfor måttet tænke nyt for at tiltrække sygeplejersker.

2007-2012: Assisterende om rådeleder, Horsens Kommune. 2005-2007: Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitals enheden Horsens. 2006-2007: Sygeplejerske, Horsens Kommune. 2001-2006: Sygeplejerske, Ortopædkirurgisk afdeling P5, Hospitalsenheden Horsens. 1998-2001: Sygeplejerske og klinisk vejleder, Ortopædkirur gisk afdeling O2, Regionshospi talet Holstebro. 1996-1998: Fastansat tilkalde vikar på medicinske og kirur giske afdelinger, Regionshospi talet Holstebro. 1995-1996: Ortopædkirurgisk afdeling E60, Århus Amtssyge hus. Gift og mor til fire børn.

”Jeg har valgt at gå målrettet efter de sygeplejersker, som andre ikke traditionelt efterspørger. Nemlig de nyuddannede med maksimalt et års erfaring,” opridser Barbara. Siden marts 2018 har afsnittet ansat i alt 14 nyuddannede sygeple jersker i særlige ‘oplæringsstillinger’. En to-årig stilling, der har som mål at tilbyde nyuddannede sygeplejersker særlige vilkår i et to år langt oplæ ringsforløb inden for lungemedicinsk og gastroenterologisk sygepleje og behandling.

”Mine og vores forhåbninger med oplæringsstillingerne er, at sygeplejer skerne får en systematisk oplæring og viden. Vi arbejder også på, at de bliver i stand til at planlægge patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Samtidig har oplæringsstillingerne afsæt i evidensbaseret sygeplejeprak sis, og dermed vil sygeplejerskerne få mulighed for at fokusere på udvikling af sygeplejen,” fortæller Barbara.

Lavere sygefravær i oplærings stillinger Selvom de første sygeplejersker endnu ikke er igennem det færdige forløb, og to sygeplejersker i oplæ ringsstillingerne undervejs har valgt nye udfordringer, så viser den fore løbige evaluering allerede positive resultater. ”Sygeplejerskerne har markant lavere sygefravær,” fortæller Barbara. Hermed også tilbage til det med de upopulære beslutninger. For også etableringen af oplæringsstillingerne har krævet beslutsomhed og stædig hed. ”De nyuddannede SKAL være uden for normering de første seks uger. Også selvom vi har ekstraor dinært travlt. For på den vis vil vi få langt bedre kolleger i anden ende. Det fastholder jeg ufravigeligt over for mine erfarne medarbejdere,” fortæl ler Barbara og reflekterer igen over sine egenskaber som leder. ”Jeg står godt i både med- og mod vind,” sammenfatter hun.

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Lone Kjær Hein, der er sundhedsplejerske, lytter med, da tre piger diskuterer sig frem til et svar på et fiktivt brevkas sespørgsmål.

Sundhedsplejerske studerende Trine Gejl Hartvigsen leder eleverne gennem en øvelse, hvor man tilkendegiver sin holdning, mens man lukker øjnene.

DSR midt var med, da sundhedsplejersker stod for seksualundervisning af elever fra 8.klasse på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro.

Holstebro Kommune arbejder man målrettet med elevers læring og trivsel. Her er den gode seksualun dervisning et trivselsfremmende element i den samlede indsats, mener sundhedsplejerske Lone Kjær Hein. ”Seksualundervisning gør eleverne klogere på sig selv, deres klassekam

merater og omverdenen. Vi mener, at alle har ret til god seksualundervis ning,” fortæller hun. Gennem fem år har seks sund hedsplejersker i kommunen, herun der to sundhedsplejerskestuderende, stået i spidsen for undervisning i seksuel sundhed i samarbejde med

ØJEBLIKKE

Kufferten er fyldt til randen med remedier, når sundhedsplejer skerne står for seksualunder visningen.

Forskellige præven tionsformer bliver gennemgået for eleverne af sund hedsplejerske Lone Kjær Hein.

Ungdomsskolen i Holstebro. I år havde 20 8.klasser fra Holstebro Kommune takket ja til at deltage i en ’Sex og sundhedsdag;’ herunder tre timers seksualundervisning. ”Al vores undervisning er byg get op om aktive øvelser suppleret med korte oplæg. Det vigtige er at få eleverne til at tage stilling, disku tere med hinanden og få ny viden sammen. Samtidig er vi meget

opmærksomme på ikke at overskride elevernes grænser,” uddyber hun og fremhæver, at eleverne sætter pris på at få undervisning af andre end deres faste lærere. ”Samtidig er vi jo sundhedsfagligt uddannet og kan tilbyde en anden type undervisning og større sygeple jefaglig indsigt i mulige problematik ker og spørgsmål,” fortæller Lone. Det er altid to sundhedsplejersker,

der underviser. Herunder også stude rende. ”Vi bruger vores studerende meget aktivt, fordi det at få mulighed for og lov til at udforske sine didaktiske evner er virkelig brugbart i forhold til alt andet, vi laver i sundhedsplejen. Og det bety der, at vi, trods besparelser, holder fast i denne vigtige indsats, som de sund hedsplejerskestuderende er en stor del af,” fortæller Lone.

LÆSEPLAN FOR SEKSUALUNDERVISNING Holstebro Kommune var den første kommune i Danmark, som vedtog en politisk ved taget læseplan for seksualun dervisning. Sundhedsplejens tilbud om supplerende seksualundervisning er en del af læseplanen. Se mere: holstebro.dk/ seksualundervisning

Forsigtige smil breder sig, da sundhedsplejerske Anne Lise Slyk fremviser et femidom.

MIDTNYT

TELEFONÅBNINGSTIDER OVER SOMMEREN Kredsen ændrer sin telefon åbningstid i forbindelse med sommerperioden, så ønsker du telefonisk kontakt med kredsen, så vær venligst opmærksom på, at vi i ugerne 27-32 holder telefonerne åbne fra kl. 10.00-13.00 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonerne åbne fra kl. 10.00-12.30. Vi ønsker alle en god sommer.

VI INVITERER DIG, DER HAR JUBILÆUM Jubilerende sygeplejersker mødes af levende lys og nystrøgne duge, når de deltager i kredsens årligt tilbagevendende jubilæumsfester. Fire gange om året inviteres de sygeplejersker, der har enten 30, 40, 50, 60 eller sågar 70-års jubilæum som sygeplejersker. 25-års jubilarer mødes to gange årligt i kredsens medlemshus i Silkeborg. Men hvordan er det nu, du som medlem kommer i betragtning til jubilæums festerne? Jo, det sker helt automatisk. Ud fra kredsens medlemssystem henter vi oplysninger om, hvornår du har jubilæum, og herfra sørger vi for at sende en personlig festinvitation ud via brev.

TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningens arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Se det fulde forårsprogram på dsr.dk/midtjylland HOLSTEBRO/ HERNING OG OMEGN Mandag 2. september 2019 Tag med på Dansk Sygepleje historisk Museum, Kolding Specialkonsulent i sygepleje Gunilla Svensmark holder oplæg om sygeplejens historie, de seneste projekter om sygeplejersker og sygepleje under besættelsen samt sygeplejemuseets involvering i TV 2`s serie om de første mandlige

sygeplejersker. Herefter er der mulighed for at gå på opdagelse i museets mange udstillinger. Busafgange – se nærmere på kredsens hjemmeside Kontaktudvalget serverer kaffe, te og en halv bolle på turen til Koldingfjord. Frokost og kaffe kl. 13.00 på Hotel Koldingfjord. Afgang fra museet kl. 14.30. Hjemkomst senest kl. 17.00. Pris: 300 kr. for hele arrange-

mentet. Dog er drikkevarer for egen regning. OBS. Der er kun plads til 60 i bussen, så "først til mølle"-princippet gælder ved tilmelding. Tilmelding senest 26. august 2019 til kmk_285@hotmail.com eller tlf. 2241 7491.

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Tirsdag 24. september 2019, kl. 14.00-16.30 Biskop Henrik Stubkjær fortæller om tiden, både før han blev biskop i Viborg og om tiden herefter. Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg. Pris: 65 kr. for kaffe, betales kontant.

Tilmelding senest 14. september 2019 på tlf. 2170 1484 kahojakobsen@gmail.com eller tlf. 8664 7332 emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 3. september 2019 kl. 14.00-16.00 Sygeplejerske Anne Grete B. Villadsen fortæller om Bolivia, hvor hun har deltaget i hjertebehandlinger. Sted: Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C Pris: Kaffe og kage 40 kr. Til/afmelding: Tlf. 2398 1009 senest fredag før mødet.

SPOT PÅ: SYGEPLEJENORMERINGER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

”Sygeplejenormeringer kan besluttes ud fra evidensbaseret viden.” Klinisk sygeplejespecialist Hanne Mainz har i sit Ph.d.-projekt udviklet en model til at beskrive sygeplejenormeringer. Hun mener, at øget forskning i sundhedsansattes arbejdsvilkår er nødvendig.

Når der skal ske organisatoriske ændringer i sundhedsvæsenet, fx ændringer i sygeplejenor meringer, er det helt afgørende at beslutningerne sker på baggrund af evidensbaseret viden. Ellers kan der for ofte opstå utilsigtede følger, der både rammer kvaliteten, patientsikkerheden og sygeple jerskernes arbejdsmiljø.”

Sådan lyder det fra Hanne Mainz, klinisk sygeplejespecialist, Cand.scient.san. og Ph.d. på Afdeling for Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Hun afsluttede i 2017 sin Ph.d.: ”Organisatoriske faktorers sammen hæng med sygeplejerskers vurdering af den sundhedsfaglige kvalitet og sygeplejenor mering”.

af denne og andre internationale definitio ner af sygeplejenormering udviklede Hanne Mainz i sit studie en model for sygeplejenor mering indeholdende fire faktorer: Antal plejetimer per patient, plejeperso nalets kompetencer (uddannelse, erfaring og kompetenceniveau), plejeintensitet og arbejdsmiljø (medbestemmelse, kvalitet, ledelse, ressourcer og samarbejde). I studiet opgjorde hun i fire kirurgiske og medicinske sengeafsnit de fire faktorer i 336 vagter med redskaber, som i studiet blev identificeret, udviklet og valideret. Derudover vurderede plejepersonalet efter hver vagt tilstrækkelig heden af normeringen og den sundhedsfag lige kvalitet.

Hvordan beskrives sygeplejenormering?

HVAD ER SYGEPLEJE NORMERINGER? I Hanne Mainz’ Ph.d. ”Organisato riske faktorers sammenhæng med sygeplejerskers vurdering af den sundhedsfaglige kvalitet og syge plejenormering” har hun udviklet en model til at beskrive sygeplejenorme ringer. Den omfatter: • Sygeplejetimer pr. patient • Plejepersonalets kompetencer (uddannelse, erfaring og kompe tenceniveau) • Plejeintensitet (omfang og komplek sitet i patienternes plejebehov) • Rammer (ressourcer, ledelse og øvrig kontekst i organisationen) og arbejdsmiljø (faglig kvalitet, med indflydelse mm)

Hanne Mainz var i sin tilgang til forskning i sygeplejenormeringer optaget af, hvilke faktorer der er afgørende i sammenhængen. ”Når tilstrækkeligheden af sygeplejenor mering skal vurderes, bør der ikke alene ses på antal sygeplejersker per seng eller per patient,” forklarer hun. ”Hvis der eksempel vis er mange nyuddannede sygeplejersker på en afdeling, kan der være behov for flere, end hvis man udelukkende er erfarne og kompetente sygeplejersker. På samme måde betyder plejeintensiteten (plejemængden per patient) også noget for behovet for pleje personale.” I publikationen ”Safe staffing save lives” fra International Collaboration of Nurses (ICN) defineres forsvarlig sygeplejenormering som ”et tilstrækkeligt antal plejepersonale med passende færdigheder til at sikre patientens plejebehov hele døgnet, samtidig med at et godt arbejdsmiljø opretholdes”. På baggrund

Hvad viste forskningen? De faktorer, som havde en sammenhæng med, at sygeplejerskerne oplevede lav normering og lav sundhedsfaglig kvalitet, var færre plejetimer per patient, lavere andel af sygeplejersker i forhold til hele pleje gruppen, lavere kompetenceniveau og høj plejeintensitet (dvs. mange og tidskrævende plejeopgaver). Derudover var der en tydelig sammenhæng mellem normeringen og den sundhedsfaglige kvalitet. Utilstrækkelig normering gav lavere kvalitet. ”Internationale studier viser desuden, at sygeplejersker i afdelinger med lav norme ring generelt oplever mere udbrændthed; de har lavere jobtilfredshed; der er flere medicinfejl og flere stikskader, og flere syge plejersker har ønske om at forlade deres job,” fremhæver Hanne Mainz. ”Derudover har internationale økono mistudier vist, at nedskæringer af pleje

SPOT PÅ sætter gennem interview med eksperter og politikere fokus på temaer med betydning for sygeplejerskers arbejdsliv.

personale kan have afledte økonomiske konsekvenser som længere indlæggelser, flere genindlæggelser, mere overarbejde for personalet, flere sygemeldinger og større udskiftning.”

Ønsker til fremtiden Det sundhedsfaglige personale har gennem mange år bestræbt sig på at evidensbasere pleje og behandling, understreger Hanne Mainz og fortsætter: ”Når der tilsvarende tages beslutninger på MØD HANNE MAINZ OG HØR det organisatoriske OM SYGEPLEJE niveau om eksempel NORMERINGER vis sygeplejenorme På kredsens faglige ring, kunne man ønske, markedsdag 5. sep at beslutningerne på tember 2019 kan du samme måde baseres bl.a. høre Hanne Mainz på eksisterende forsk holde oplæg om sin forskning. ning, så det sikres, at beslutningerne forbed Læs mere om mar rer eller i hvert fald ikke kedsdagen på www. dsr.dk/midtjylland/ forringer patienternes arrangementer helbredelsesmulig Tilmelding til spisning heder. og koncert senest Jeg ser gerne, at man 22. august. både i relation til forsk ning og til kvalitetsudvik ling mere systematisk ind samler data, der belyser strukturelle faktorer og arbejdsvilkår. Det er vigtigt at undersøge og følge, hvad organisatoriske ændringer betyder for kvaliteten og patientsikkerhe den. Og så er der behov for mere forskning til at støtte beslutningstagerne i sundhedsvæ senet, så fastlæggelse af sygeplejenormerin ger træffes ud fra evidensbaseret viden.”

TILBAGEBLIK:

UNDERVISNING AF SYGEPLEJESTUDERENDE Forestil dig at sidde med til anatomiundervisning for prøveelever i 1940’erne, som billedet viser. Meget har siden ændret sig, når det drejer sig om undervisning af sygeplejestuderende. Nu vil man som studerende opleve forskellige undervisningsmetoder. Blandt andet klasseundervisning, forelæsninger, studiegrupper, selvstudier, projektarbejde og individuelle arbejdsopgaver med vejledning. Man bliver også undervist i avancerede simula tionslaboratorier, som ligner en hospitalsstue med senge og elektronisk patientjournal. Her får de studerende anledning til at øve sygepleje på patientmodeller og hinanden, inden man skal i praktik og møde rigtige patienter.

Vind en biografoplevelse for to personer I hvilken midtjysk by kan man IKKE uddanne sig til sygeplejerske på VIA University College? 1) Horsens? 2) Aarhus? 3) Skive?

Angiv dit svar via dsr.dk/ midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 30. juni 2019.