DSR midt nr. 4 2020 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 4 · 2020

Vi må sammen ændre vores vilkår Sygeplejerske Marietta Annie Petersen, Intensiv/NISA, Regionshospitalet Silkeborg er initiativtager til Facebookgruppen ’Sygeplejersker er mere værd’. Læs mere s. 6-9

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

TILBUD

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Netværksgrupper for sygeplejersker med senfølger Læs mere s. 23 Virtuel Kreds Midt Træf i 2021 Læs mere s. 23 Tilbud til seniorer i kredsen Læs mere s. 22

FLEKSIBILITET – EN FÆLLES UDFORDRING Interview med Caroline Trillingsgaard Mejdahl, DEFACTUM, Region Midtjylland om, hvad forskning viser, fleksibilitet og covid-19 gør ved sygeplejersker.

ØJEBLIKKE Fotoreportage med Athraa Seud Thamer – nyuddannet sygeplejerske ansat på Toftebo Plejecenter, Herning.

10 MENINGER I MIDT ’Hvor ser du fleksibilitet som en udfordring i sygeplejen?’ Tre med lemmer giver deres bud.

12 PORTRÆT PÅ TVÆRS Rikke Stougaard Andersen Jakobsen, sygeplejerske, Hjerteklinik – Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 12. årgang. Nr. 4 2020

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Jacob Gøtzsche s. 21 øverst Privatfotos s. 11 Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

DSR midt udkommer 4 gange årligt Oplag 20.100

Næste DSR midt udkommer juni 2021. Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Nye udfordringer i det nye år

m ikke længe banker et nyt år på døren. I disse tider, hvor både hverdag og forholdene i et verdensperspektiv er foranderlige på måder, vi næppe i nyere tid har kendt mage til, kan vi dog med sikkerhed vide, at også 2021 bliver et år med ikke alene mange, men også nye udfordringer. Covid-19-pandemien vil forhåbentlig langsomt slippe sit tag, men vi vil uden tvivl i sundhedsvæsenet længe befinde os i overgangsperioder.

Fleksibilitet på godt og ondt For første gang måtte vi grundet coronasituationen afholde kredsens generalforsamling i oktober virtuelt. Det var en stor glæde, at så mange valgte at deltage, selv om jeg er sikker på, vi alle manglede den ekstra stærke oplevelse af fællesskab, det giver, når vi fysisk er samlet som syge plejersker. Kredsbestyrelsens forslag om ’Fleksibi litet – en fælles udfordring i sundhedsvæsenet’ blev vedtaget som et grundlag for den fortsatte indsats. Vi håber, rigtig mange af jer medlemmer og tillidsvalgte vil bidrage til det arbejde. (Læs mere om generalforsamlingen s. 4-5).

OK21 – hvor er vi? I det nye år venter forhandlingerne om den kommende OK21. 15. december er der udveksling af krav mellem de faglige organisationer på hele det offentlige område og arbejdsgiverne. Og så går forhandlingerne i gang mellem de centrale parter fra 1. januar 2021. Ingen tvivl om at der venter udfordrende forhandlinger. Jeg vil opfordre til, at du og dine kolleger følger forhandlingerne sammen med jeres tillidsvalgte. Der er også masser af relevant information på dsr.dk’s temaside OK21, der løbende vil blive opdateret.

DSR i fremtiden Hvilke veje skal DSR gå i de kommende år? Det bliver en af de centrale diskussioner på DSRs virtuelle kongres, der afholdes 9. december. Her skal de delegerede bl.a. tage stilling til et oplæg om kommende vision og værdier i DSRs arbejde.

I kredsen ser vi frem til at bidrage til debatterne og vil med engagement være med til at sætte retningen for DSRs indsats i fremtiden. Fra hele formandsgruppen og kredsbestyrelsen skal der lyde de varmeste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår til jer og jeres nærmeste. Anja Laursen, kredsformand

Vi håber, rigtig mange af jer vil bidrage til det videre arbejde med ’Fleksibilitet – en fælles udfordring’.”

Ny næstformand i kredsen I dette efterår har vi sagt farvel til kredsnæstformand Gert Petersen, der udtaler, at ”i perioder har jeg ikke længere haft den nødvendige arbejdsglæde, som behøves, for at jeg kan bidrage til resultater for sygeplejerskerne.” Kredsbestyrelsen har efterfølgende konstitueret Jacob Gøtzsche, tidligere fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital og mangeårigt medlem af bestyrelsen, som ny næstformand. Tak til Gert for indsatsen i DSR i mange år. Og velkommen til Jacob – vi ser frem til samarbejdet. Kredsnæstformændene (fra venstre) Hanne Holst Long, Maria Greve Svendsen, Jacob Gøtzsche, Bente Alkærsig Rasmussen og kredsformand Anja Laursen (i midten forrest).

MIDTNYT

Tekst og foto: Ditte Scharnberg

VIRTUEL GENERALFORSAMLING I KREDSEN Mere end 200 midtjyske sygeplejersker deltog, da kredsen for første gang afholdt generalforsamling virtuelt. ’Fleksibilitet – en fælles udfordring i sundhedsvæsenet’ er titlen på det forslag fra kredsbestyrelsen, der under kredsens digitale generalforsamling 27. oktober blev fremlagt – og vedtaget. ”I kredsbestyrelsen og formandsgruppen ser vi meget frem til at give forslaget liv og indhold, for ingen tvivl om at vi sygeplejersker er voldsomt udfordret af fleksibilitet og vil være det også fremadrettet,” siger kredsformand Anja Laursen. ”I vores oplæg belyser vi fleksibilitet på både ’godt og ondt’, for det er en sammensat sag, og vi håber mange medlemmer vil bidrage til det videre arbejde.” Under debatten ytrede medlemmer anerkendelse af forslaget, og fra en deltager blev det fremhævet, at sygeplejersker ikke er i nok dialog på tværs

i faget i forhold til at definere, hvad sygeplejefaglig kvalitet egentlig er. Og det blev påpeget, hvilke udfordringer de pressede forhold i sundhedsvæsenet giver i forhold til sygeplejerskers relationelle kompetencer og det forebyggende arbejde.

Beretning for 2018-19 I kredsbestyrelsens beretning om perioden 2018-19 kommenterede Anja Laursen en række emner i sygeplejerskers arbejdsliv: sygeplejefagligt arbejdsliv, covid-19, at sætte grænser, løn, ligeløn, nye muligheder i faget og samarbejdet i kredsen. Om covid-19 sagde Anja Laursen blandt andet: ”Sygeplejersker har om nogen stået i front. Såvel på landsplan som lokalt i forhandlinger og drøftelser med arbejdsgivere har vi i DSR presset hårdt på for at sikre sygeplejerskers arbejdsmiljø i forhold

SE VIDEO MED BERETNING Vil du vide mere om kredsens arbejde 2018-19 og planerne for kommende indsatser, så kig med i videoen med kredsformand Anja Laursens beretning fra generalforsamlingen. Du finder den på dsr.dk/ kreds/midtjylland/gf2020

til værnemidler og ikke mindst i forhold til vilkår, rammer og løn. Vi har været i et utal af forhandlinger og diskussioner med arbejdsgivere undervejs. Vi har haft et utal af faglige drøftelser – til tider med arbejdsgivererkendelse af at samarbejdet KUNNE og KAN foregå anderledes end praktiseret og andre gange uden nogen former for lydhørhed. Det er som om arbejdsgiverne nu endelig havde fået dét – særligt de regionale – som de har ønsket sig i mange år: Nemlig muligheden for at sygeplejersker kan gå på kryds og tværs af afdelinger, specialer og endda sågar af matrikler.” Du kan se video på kredsens hjemmeside med hele Anja Laursens beretning.

Forslag fra medlem Jette Brøndum Mortensen, sundhedsfaglig IT-konsulent/produktspecialist og tillidsrepræsentant, stillede på vegne af sygeplejersker ansat som sundhedsfaglige IT-konsulenter i IT-afdelingen, Region Midtjylland forslag om øget fokus på deres område i forhold til vilkår. Kredsbestyrelsens stillede ændringsforslag om, at Kreds Midtjylland – på baggrund af forslaget – skal afdække de forhold og muligheder, der er mest hensigtsmæssige for sygeplejersker ansat som sundhedsfaglige IT-konsulenter og – i samarbejde med de

MIDTNYT

VIKAR SOM ARBEJDSMILJØ KONSULENT Pernille Vibjerg Bech er fra 1. november 2020 ansat i kredsen SYGEPLEJERSKERS FLEKSIBILITET

tillidsvalgte – arbejde videre hermed i den kommende generalforsamlingsperiode. Ændringsforslaget blev vedtaget.

Digitale erfaringer I timerne op til afviklingen af generalforsamlingen var nervøsiteten til at mærke i medlemshuset i Virklund. Formandsgruppen var på plads, kredsbestyrelsen klar fra opkoblinger hjemmefra, mødelokalerne spækket med teknisk grej betjent af eksterne teknikere, men ville teknikken nu fungere? Kunne alle tilmeldte og interesserede medlemmer ’komme på’ fra devices rundt omkring i kredsen, og hvordan ville det fungere at have debat om beretning og forslag uden at være tilstede i samme rum og mærke fællesskabet? ”Vi drømte om at levere en virtuel generalforsamling uden skønhedspletter. Desværre opstod der tekniske forhindringer undervejs – især hvor kommunikationen var to-vejs”, lyder det fra kredschef Ann Dahy. ”Covid-19 har medført, at flere og flere aktiviteter i kredsen nødvendigvis har måttet afvikles digitalt. Vi opsamler løbende erfaringerne, samtidig med at vi udvikler kompetencerne i organisationen. For der er ingen tvivl om, at digitale løsninger er kommet for at blive”, siger Ann Dahy.

Generalforsamlingen vedtog kredsbestyrelsens forslag til indsats i den kommende toårige periode: ’Fleksibilitet – en fælles udfordring i sundhedsvæsenet’. Du finder oplægget på dsr.dk/ kreds/midtjylland/ gf2020

AT VÆRE MED DIGITALT Kredsen havde opfordret medlemmer til at indsende fotos om deres deltagelse i generalforsamlingen. Den opfordring greb sygeplejerske Signe Jensen, der sammen med sønnen Johann så med. Du finder fotos og omtale af generalforsamlingen på dsr.dk/kreds/midtjylland/ gf2020

Da Rikke Borgbjerg, arbejdsmiljøkonsulent, i en periode har søgt orlov fra kredsen for fuldtids i sit firma at kunne løse konsulentopgaver for kunder uden for sundhedssektoren, er Pernille Vibjerg Bech, 46, ansat som vikar. Pernille er oprindelig uddannet socialrådgiver, har siden uddannet sig som stresscoach, søvnvejleder og i forhold til narrativ coaching. I 2020 afsluttede hun Cand.mag. i læring og forandringsprocesser. Pernille har senest arbejdet i et internt projekt i Silkeborg Kommune i tre år med trivsel, psykisk arbejdsmiljø, stressforebyggelse og ledersparring. Før det hun arbejdet mange år som arbejdsmarkedskonsulent. ”Jeg glæder mig til at arbejde i DSR med medlemmernes arbejdsmiljø, da jeg oplever, at det er et særdeles vigtigt fokusområde at under støtte. Jeg håber på at kunne skabe værdi for Dansk Sygeplejeråd”, siger Pernille. Rikkes orlov afvikles i perioden 1. oktober 2020 til 31. marts 2021. Pernille er ansat til udgangen af oktober 2021.

COVID-19 På kredsens temaside dsr.dk/kredse/ midtjylland/c19 kan du følge seneste nyt om covid-19 i Midtjylland og i kredsen. Læs i dette nummer om kredsens tilbud om grupperfor sygeplejersker med senfølger (S. 23).

VORES MIDT

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Sygeplejerske Marietta Annie Petersen brænder for både fag og forandring For 39-årige Marietta Annie Petersen er dagligdagen ikke alene præget af arbejdet som sygeplejerske på Intensiv/NISA Afdelingen, Regionshospitalet Silkeborg og familielivet med mand, datter og mandens søn. Stort set alle andre ledige øjeblikke bliver brugt på græsrodsarbejde i og for facebookgruppen Sygeplejersker er mere værd, som Marietta tog initiativ til i september 2020.

om de fleste andre sygeplejersker brugte jeg førhen meget energi på at give los for mine frustrationer og brokke mig. Indtil min mand en dag sagde: ’Så gør dog noget!’ Og det gjorde jeg så,” siger Marietta Annie Petersen med et skævt smil, da DSR midt møder hende over, hvad der udvikler sig til mange kopper kaffe en formiddagsstund mellem to vagter. ”Jeg er nok skruet sådan sammen, at jeg forsøger at handle mig ud af de problemer, jeg ser omkring mig. Sådan slå på tromme og kalde til kamp. Det har så udviklet sig helt vildt fra tanken om at råbe højt til noget langt mere fokuseret og organiseret. Og hvor er det en spændende læreproces.”

Kompetencer forsvinder Marietta trives med sit arbejde som sygeplejerske, men hun er alvorligt bekymret for fremtiden. ”Vi taler om et sundhedsvæsen i forandring, selv om det reelt er i stilstand. Der er tale om en forældet struktur i forhold til nye behov; der skæres mere og mere, og i forhold til sygeplejerskers indsats fjerner man incitamentet på grund af dårlig løn og manglende anerkendelse. Nogle siger stop ved at forlade faget, andre brænder ud, og så smutter de. Min oplevelse er, at vi lige nu i alvorlig grad ser kompetencer forsvinde. Måske mange sygeplejersker brænder ud, fordi vores egenomsorg ikke er høj nok. Vi forsøger kontinuerligt at være patienternes og borgernes

værn mod et sundhedsvæsen hele tiden underlagt sparekrav og med stressede hverdage med mindre fokus på patienternes reelle behov. Vi er patienternes advokater, men det bliver for mange på bekostning af overskud til at passe på sig selv.”

En fremtid i faget? Marietta gør sig også overvejelser over sit eget arbejdsliv som sygeplejerske. ”Som sygeplejerske vil jeg ikke være en del af en faggruppe, der ikke kan overleve på sigt på ordentlige vilkår. Som rammerne er nu, kniber det alvorligt med at fastholde både erfarne og yngre kolleger, og mange arbejdspladser er mere præget af svingdør end kontinuitet, så der skal ske noget.

Marietta Annie Petersen lægger mange kræfter i Facebookgruppen Sygeplejersker er mere værd.

MARIETTA ANNIE PETERSEN 2013 : Uddannet social- og sundhedsassistent. 2019: Uddannet sygeplejerske fra VIA University College, Silkeborg. 2019 : Arbejder på Intensiv/ NISA Afdelingen, Regions hospitalet Silkeborg. 2020: Opretter Sygeplejersker er mere værd på Facebook.

Der er mange tegn på, at de unge ikke vil finde sig i forholdene. For dem er sundhedsprofessionen et arbejde, en karriere. De vil tjene penge og også have et familieliv til at hænge sammen. Jeg har uddannet mig som sygeplejerske i relativ sen alder. Det var et bevidst valg, og jeg brænder for mit fag, men jeg er også i tvivl. Hvis jeg skal blive i faget, så kræver det først og fremmest anerkendelse.”

Anerkendelse er afgørende For Marietta handler anerkendelse af sygeplejersker om flere elementer: ”Vores lønindplacering er udtryk for mangel på samfundsmæssig anerkendelse og virker demotiverende; jeg er nemlig stolt af mit fag. Men systemerne presser og presser og suger

og suger. Det er ikke væltet – endnu – fordi mange mennesker kæmper hver dag. Vi opretholder systemet; ikke fordi sygepleje er et kald, men fordi vi kan og gør det, der kræves af os for patienterne og borgerne. Men vi er i en situation, hvor mennesker, medarbejdere, vælter. Når man ikke anerkendes lønmæssigt, virker det demotiverende i forhold til hele tiden at blive mødt med forventning og krav om at yde noget ekstra. Og hvis ledere på arbejdspladsen så ikke er fagligt anerkendende, og fagforeningen heller ikke ser os, så er det svært at være i. Jeg tror, at det er nogle af grundene til, at spørgsmålet om mere i løn bliver så afgørende for mange sygeplejersker. Og da udsigterne ikke lige frem er lovende, tror jeg, mange oplever, at vi som faggruppe er slået lidt hjem lige nu – uanset alle de pæne ord om os i denne coronatid. Navlepilleri og selvynk er for mig at se ikke vejen frem. Vi har brugt alt for meget tid på at tale vores fag og DSR ned. For mig er det afgørende, hvordan vi som faggruppe agerer i samfundet, og at vi gør det i samlet flok.”

Vejen ind i sygeplejen Mariettas vej ind i sygeplejen går gennem uddannelse til sosu-hjælper

VORES MIDT

og derefter direkte til uddannelsen som social- og sundhedsassistent, som hun afsluttede 2013. Før det har hun mange år som servicemedarbejder og -leder i detailbranchen med i bagagen. Sygeplejestudiet afsluttede hun i 2019. ”Allerede i min første praktik som social- og sundhedsassistent vidste jeg, at jeg hører hjemme på et hospital – som sygeplejerske. Jeg valgte at gå i gang med sygeplejeuddannelsen på trods af vished om, at det ikke ville give mig markant mere i løn end som social- og sundhedsassistent. Mit ønske og behov var at få flere kompetencer med i rygsækken. Det var imidlertid først nogle år inde i studiet, at det virkelig gik op for mig, hvad der karakteriserer vores fag: det at tænke i helheder ud fra en undersøgende, opsøgende og kritisk tilgang. Min afdeling er et fantastisk sted at arbejde som relativt nyuddannet: vi arbejder med udgangspunkt i den enkeltes baggrund og meget tværfagligt, og da tværfagligt samarbejde kræver en stærk monofaglig identitet,

For mig er det afgørende, hvordan vi som faggruppe agerer i samfundet, og at vi gør det i samlet flok.” Marietta Annie Petersen

har jeg lært meget om min monofaglighed. Og altså samtidig lært at flytte mine grænser, lært at integrere tværfaglighed og også rehabilitering i min sygepleje. Så jeg har udviklet min sygepleje til at favne mere end sygepleje.”

#sygeplejerskerermereværd Facebookgruppen Sygeplejersker er mere værd består i skrivende stund af 17.300 medlemmer. Dens formål er ”at skabe opråb, så politikerne tvinges til at forholde sig til udfordringerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker i det offentlige sundhedssystem. Hovedformålet er at skabe debat omkring behovet for en revurdering af tjenestemandsreformen fra '69.” ”Min intention med gruppen er, at vi som sygeplejersker kommer væk fra navlepilleri og at skyde med skarpt mod andre; at vi samler os frem for at skabe kløfter.” Marietta fortæller, at initiativgruppen, der nu består af omkring 15 aktive sygeplejersker, arbejder dels med løbende debatter på Facebook for at skabe forståelse og indsigt i forhold til gruppens formål, dels forbereder forskellige initiativer med offentlighed og politikere som målgruppe. ”Revurdering af vores lønindplacering i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969 er det helt afgørende, hvis vi vil opnå ligeløn. Og det SKAL vi have; det har vi ret til. Vi skal ikke længere som i ’69 ses på som ’et husmoderligt omsorgsfag’. Mange har indset, at der er sket meget afgørende med faget i årtierne siden. Men man har ikke taget konsekvensen.

Facebookgruppen Sygeplejersker er mere værd • Oprettet september 2020. • Pt 17.300 medlemmer. • Gruppens formål er at skabe opråb, så politikerne tvinges til at forholde sig til udfordringerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker i det offentlige sundhedssystem. Hovedformålet er at skabe debat omkring behovet for en revurdering af tjenestemandsreformen fra '69. • Arbejder på at igangsætte en kampagne og på sigt et borgerforslag.

Den dagsorden er større end mig og gruppen, men vi skal være med til at skabe debatten og presse på.” Gruppen planlægger en kampagne rettet mod debat i offentligheden og på sigt et borgerforslag. Den har senest organiseret sig i Foreningen af Danske Sygeplejersker, hvor to af formålene lyder: ”at arbejde for en bedre grundløn til sygeplejersker og dermed støtte op om at fremtidssikre rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker i sundhedsvæsenet", og ”at arbejde for et opgør med den nuværende lønindplacering af sygeplejersker i Tjenestemandsreformen af 1969”.

DSRs udfordringer Det er vigtigt for Marietta at understrege, at foreningen IKKE er et alternativ til Dansk Sygeplejeråd (DSR), ligesom Facebookgruppen ikke er rum for udveksling af kritik af DSR. ”I min optik rummer DSR store kompetencer og rigtig megen passion i det arbejde, fagforeningen udfører. Men jeg drømmer om, at det skal nå længere ud. Både sygeplejersker og DSR som organisation har en vidensbaseret

tilgang, og på dsr.dk fx ligger der jo et væld af undersøgelser og fakta, som kan bruges i argumentation for bedre vilkår for sygeplejerskerne. Udfordringen er at få det tilstrækkeligt ud over rampen til befolkning og politikere. Samtidig er det bare så afgørende, at organisationen skal turde noget i det politiske arbejde. Og så også passe på med, at der ikke bliver for langt til toppen – altså virkelig se og anerkende medlemmerne, sådan som vi som gruppe fx oplevede det i forbindelse med beretningen under generalforsamlingen i Kreds Midtjylland. Det er vigtigt, hvis man skal fastholde medlemmerne og deres entusiasme og gejst.”

Pæne pigers oprør nødvendigt Marietta lægger vægt på at understrege, hvordan græsrodsarbejdet er en læreproces for hende og mange andre i gruppen. ”Vi er jo blevet klogere på, at der har været ildsjæle gennem alle årene, der har prøvet alle tænkelige tiltag mod 1969-tjenestemandsreformens indplacering af sygeplejersker. Men indtil nu har det jo ikke flyttet afgørende. Og vi skal jo også være opmærksomme på, at hele landet ikke bliver trætte af sygeplejersker, der råber på mere i løn og flere hænder. Historisk set bliver vores initiativ måske heller ikke det, der flytter afgørende. Og mange vil nok nå et udbrændthedspunkt, hvis kampen for anerkendelse ikke giver resultat. Men vi må holde gang i ’de pæne pigers oprør’. Der skal gøres op med fortidens spøgelser.”

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen og privatfotos

LÆS MERE VIA WWW.DSR.DK/KREDSE/ MIDTJYLLAND/GF2020

HVOR SER DU

FLEKSIBILITET SOM EN UDFORDRING I SYGEPLEJEN?

Under kredsens virtuelle generalforsamling i oktober blev kredsbestyrelsens debatoplæg: ”Fleksibilitet – en fælles udfordring i sundhedsvæsenet” vedtaget, og den kommende to-årige generalforsamlingsperiode vil derfor have fleksibilitet som omdrejningspunkt for kredsens arbejde og indsats. I den anledning har DSR midt spurgt tre medlemmer, der alle deltog i generalforsamlingen, hvor de ser fleksibilitet som en udfordring i sygeplejen.

”Fleksibilitet er påkrævet for at imødekomme familiers, elevers og tværfaglige sam arbejdspartneres behov. Fleksibilitet er også påkrævet i forbindelse med forandringer af opgaver og projektorienteret arbejde. Derfor mødes vi sundhedsplejersker af mange krav om fleksibilitet for at få arbejdstid og opgaver til at harmonere. Jeg ser fleksibilitet som en udfordring, når det kommer til besparelser og et samtidigt ønske om høj sundhedsfaglig kvalitet. Sundhedsplejersker skal mestre at arbejde på flere plan med mange forskellige målgrupper. Dette er for nogle sundhedsplejersker givende. Men for andre er denne fleksibilitet i arbejdet en drænende faktor. Nogle af mine kollegaer har haft ønske om færre timer, en seniorordning eller begrænsninger i viften af opgaver. Men arbejdsgiver har ikke fundet det muligt. Jeg frygter derfor, at sundhedsplejen ikke forbliver en attraktiv arbejdsplads til alle faser af arbejdslivet for nuværende og kommende sundhedsplejersker. Derfor mener jeg, at politikere og arbejdsgivere skal sikre, at vi udvikler vores kompetencer og samtidig oplever balance mellem krav og ressourcer. Dermed kan man sikre os et nærende arbejdsmiljø og kvalitet i opgaveløsningen.” Iben Henriksen, sundhedsplejerske, Silkeborg Kommune.

”Der er ingen tvivl om, at det kræver fleksibilitet at arbejde som sygeplejerske, da der er meget, vi skal omstille os til. Det tror jeg, at vi som faggruppe er indstillet på langt hen ad vejen. Men der skal være en balance. Som studerende forsøger vi at tilpasse vores skema efter afdelingens og vejlederens skema, men hvis vi er syge eller har behov for at gå lidt tidligere, så forventes det, at vi møder frem og dækker fraværet på et andet tidspunkt. Fleksibilitet er lidt ligesom elastikker. De skulle gerne kunne strækkes lige meget i begge retninger – og det er ikke altid tilfældet, som det er nu. Hele corona-situationen har vist, hvad der kan ske med et sundhedsvæsen, og hvad dette kræver af os sygeplejersker. Men når vi afkræves fleksibilitet i større og større grad, så er ordentlige vilkår afgørende. Man skal ikke blot forvente, at vi ER fleksible. Vi drager gerne omsorg, men for os er det vigtigt at holde fast i, at man ikke kan reducere vores job til et kald.” Sebastian Kongskov Larsen, sygeplejestuderende (5. semester), VIA Aarhus samt medlem af forretningsudvalget i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).

”Hvor fleksibel er jeg parat til at være? Det er et spørgsmål, sygeplejersker ikke har den fornødne tid til at forholde sig til. Hverken med sig selv eller med kolleger. Desværre stiller et travlt arbejdsmiljø sig i vejen. Tidligere undersøgelser viser, at op mod 60 procent af sygeplejerskerne har oplevet moralsk stress, fordi de oplever, de ikke har haft mulighed for at handle, som de selv føler, de burde som sygeplejersker. Jeg tror derfor, det vil være yderst gavnligt for sygeplejersker at være i refleksionsrum, og derfor mener jeg, at sygeplejersker i langt højere grad skal insistere på, at der skal skabes tid og rum for refleksion i deres hverdag. Det vil på længere sigt medvirke til at forbedre den sygepleje, der foregår mellem sygeplejerske og patient/borger. Samtidig vil det skabe trygge arbejdsmiljøer, hvor man oplever, at faglig argumentation i høj grad medvirker til professionel handle- og dømmekraft. Og hvem ved? Måske vil der også være en økonomisk gevinst, hvis vi tager beslutninger på et sådan grundlag. Anne Bendix Andersen, forskningsansvarlig, Ph.d., Center for Forskning i Klinisk Sygepleje og underviser på VIA, Viborg samt formand for Sygeplejeetisk Råd.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret 2020-21 for Year of the Nurse and Midwife. Det er en hyldest til og anerkendelse af sygeplejersker og jordemødre i hele verden – i 200året for Florence Nightingales fødsel. Du kan i denne serie møde midtjyske sygeplejersker, der brænder for faget.

YEAR OF THE NURSE

er sygeplejerske på Hjerteklinik – Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg. Hun har været optaget af hjertepatienter, siden hun som færdiguddannet i 2005 fra sygepleje skolen i Viborg startede på klinikken. Siden 2010 har hun været en del af pacemakerambulatoriet og i de senere år været med til at videre udvikle den telemedicinske behandling af pacemakerpatienter. ”Tidligere mødte patienterne til lægekontroller; nu er vi fem syge plejersker, der kontrollerer og følger patienterne med den type pacemaker, der sørger for, at der ikke opstår pauser i hjerterytmen. Opgaveglidningen har øget både mine faglige og personlige kompetencer. Det er anerkendende og motiverer mig i mit arbejde og giver øget arbejdstilfredshed.” Af Regionshospitalet Viborgs ca. 3500 pacemakerpatienter årligt overvåges ca. 400 telemedicinsk på klinikken.

Rikke Stougaard Andersen Jakobsen, 39,

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

”Telemedicinen vil uden tvivl udvikle sig mere og mere de kommende år og er for mig et spændende felt. Resultaterne i vores arbejde på klinikken viser, at pacemakerpatienterne er glade for vores telemedicinske tilbud. De er til færre kontroller, da de overvåges løbende. Overvågningen giver også øget tryghed, for vi kan opdage fx devicerelaterede problemer eller arytmier samtidig og faktisk nogle gange før, patienterne selv mærker noget fysisk. Jeg kan godt lide at arbejde med og skabe relationer til den brede skare af patienter, vi har. Og så kan jeg også godt lide det sygeplejetekniske. Man kan "nørde" meget med kontrol og programmering af pacemakere. I forhold til den telemedicinske del er det godt at have lidt teknisk snilde – både i forbindelse med opkobling og aflæsning samt ved behov for eventuel fejlfinding.”

Hvad er du optaget af i din faglighed lige nu?

”Familielivet er vigtigt for mig. Ikke alene med min mand og vores to børn på ni og 12 år – men med hele familien, bedsteforældre, onkler og tanter, som vi har tæt på. Jeg er af natur meget social, og samværet med kammerater betyder også meget for mig. Desuden er vi i hele familien aktive med sport, især med håndbold. Begge børnene spiller, og både min mand og jeg er frivillige trænere i deres klub og har også selv spillet i mange år. Børnene går også til svømning og gymnastik, og der er man som forældre jo også med ind over.”

Hvad er du optaget af uden for arbejdslivet?

Ă&#x2DC;JEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Faglighed blomstrer pĂĽ plejecenter

Nyuddannede Athraa Seud Thamer stortrives som sygeplejerske på Toftebo Plejecenter i Herning. Hverdagen byder på både personlig pleje og sygepleje til beboere med komplekse behov.

Relationen til beboere betyder meget for Athraa Seud Thamer. Her i dialog med Søren Flensborg.

er er en fordom om, at sygepleje på plejecentre ikke er specielt spændende. At det primært handler om personlig pleje og ikke det akutte og kritiske, som mange af os kan lide. Men jeg er blevet meget klogere, siden jeg blev ansat,” fortæller 26årige Athraa med et stort smil. Hun havde altid forestillet sig, at hun skulle arbejde med hjertepatienter, men som mor til tre døtre på henholdsvis ét, tre og fire år, slog Athraa til, da Toftebo udbød en stilling alene med dagvagter. ”Af hensyn til min familie passede stillingen mig godt,” forklarer Athraa. Den unge sygeplejerske er én blandt mange hundrede midtjyder, der har afsluttet sygeplejerskeuddannelsen i år. Springet fra livet som studerende til ansættelse som sygeplejerske kan være lidt af en mundfuld. Således også for Athraa tilbage i juni 2020. ”Alt var kaos,” griner Athraa, der var eneste sygeplejerske de første seks uger.

ØJEBLIKKE

Overblik og koordinering er af afgørende betydning i en travl hverdag.

Godt taget imod af kolleger Efter en hård begyndelse, peger Athraa dog på, at det videre ansættelsesforløb har styrket hendes sygeplejefaglighed. ”Det er helt vildt så meget, jeg har lært. Jeg har fået meget ansvar, og det trives jeg med. Jeg er blevet langt mere selvkørende og selvstændig. Mine kolleger har taget virkelig godt imod mig, og det tværfaglige samarbejde giver så meget mening,” fremhæver Athraa. Hun er nu én blandt fire sygeplejersker ansat på plejecenteret. Samtidig har hun fået en tovholderfunktion på et skærmet demensafsnit, og hun er primær kontaktperson for de borgere, der bliver indlagt på centerets aflastningspladser. Endelig fremhæver hun relationsdannelsen med de ældre borgere som et kæmpe plus. ”Tænk sig, at jeg får lov til at være med til at starte beboernes dag op og være en del af deres liv. Det synes jeg er helt fantastisk.”

Anette (th) er én af de mange kolleger, der tog godt imod Athraa, da hun som nyuddannet fik arbejde på plejecentret.

Hjemme igen hos døtrene; fireårige Aya, treårige Banin og etårige Amirah.

FLEKSIBILITET – EN FÆLLES UDFORDRING

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Fleksibilitet

udfordrer sygeplejerskers Caroline Trillingsgaard Mejdahl, sygeplejerske og forsker ved DEFACTUM, har sammen med en forsker gruppe undersøgt, hvad fleksibilitet og covid-19 gør ved sygeplejersker.

ed den fleksibilitet, sygeplejersker er bedt om at udvise i forbindelse med covid-19, er der ingen tvivl om, at deres risiko for at udvikle angst, stress og depression er øget. Det fortæller de foreløbige resultater af vores forskning,” fortæller Caroline Trillingsgaard Mejdahl, der er sygeplejerske, cand. cur. og ph.d. hos forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM under Region Midtjylland.

Analyserne af en spørgeundersøgelse til 1.250 sygeplejersker på landsplan i maj-juni 2020 er endnu ikke kvalitetssikret. Derfor er forskningsresultaterne ej heller offentliggjort, hvilket betyder, at Caroline udtaler sig om undersøgelsens foreløbige resultater i generelle vendinger. Men tendensen er tydelig. Det har haft negative konsekvenser for mange sygeplejerskers mentale helbred at arbejde under den første akutte fase af

mentale sundhed covid-19, der ramte landet for alvor i foråret 2020. Enkelte sygeplejersker svarer i undersøgelsen, at de er sygemeldte med stress eller har forladt faget.

Nuancere fagpolitisk debat Caroline forklarer, at hun som uddannet sygeplejerske har en del sygeplejerskebekendtskaber både i sit faglige og private netværk. Det var derfor et naturligt skridt for

hende i foråret at gå i dybden med danske sygeplejerskers trivsel. Særligt efter flere udenlandske studier, herunder fra Wuhan, pegede på, at sygeplejerskers arbejdsmiljø og trivsel var belastet i forbindelse med pleje og behandling af covid-patienter. ”Vi sammensatte en tværfaglig forskergruppe og applerede gennem vores netværk, via nyhedsbreve og på sociale medier sygeplejersker til at besvare en spørgeundersøgelse, vi igangsatte,” forklarer Caroline. Ikke alene valgte mange sygeplejersker at besvare undersøgelsen. Dertil greb mere end 350 chancen for at uddybe deres besvarelser. ”Heldigvis havde vi tilføjet en boks til fritekst uden makslængde, og vi modtog en del lange og nuancerede beretninger. Det var tydeligt, at mange havde taget sig tid til at nedfælde deres oplevelser, refleksioner og bekymringer. Vi har med deres udførlige svar kunne målrette vores videre forskning,” siger Caroline og fortæller, at hun ser det som et tegn på, at forskergruppen har fat i

FLEKSIBILITET – EN FÆLLES UDFORDRING I SUNDHEDSVÆSENET De næste to år har DSR, Kreds Midtjylland et særligt fokus på fleksibilitet i sygeplejen. Det blev besluttet under DSR, Kreds Midtjyllands virtuelle generalforsamling i oktober, hvor deltagerne undervejs stemte ja til kredsbestyrelsen debatoplæg. Herunder vedtog generalforsamlingen, at ’Kreds Midtjylland i det fortsatte arbejde for sikring af sygeplejefaglig kvalitet i sundhedsvæsenet diskuterer, hvornår, hvor og hvordan fleksibilitet kan og ikke kan bidrage til udvikling af sygeplejen og til sygeplejerskers arbejdsliv - både i hverdag og i krise.’ Se side 10-11, hvor tre medlemmer fortæller, hvor de ser fleksibilitet som en udfordring i sygeplejen. Læs mere om årets generalforsamling side 4-5.

noget, der har betydning for mange sygeplejersker. ”Vores resultater kan bidrage til at nuancere en fagpolitisk debat,” opsummerer hun.

Påvirket arbejdsmiljø Besvarelserne har givet forskerne en god fornemmelse af, hvad der er fagligt udfordrende, og hvorfor det kan være svært at være i en situation, hvor der kræves udpræget fleksibilitet. ”Når sygeplejersker bliver bedt om at være fleksible, og eksempelvis udlånes til andre arbejdssteder eller skal arbejde under ændrede arbejdstider mod deres vilje, så skaber det utryghed og forværret trivsel,” fortæller Caroline. 53 procent af sygeplejerskerne i undersøgelsen har været utrygge. Heraf svarer 17 procent ’i høj grad’. Samtidig var 65 procent i høj eller nogen grad bekymrede for deres nærmeste på grund af arbejdet. ”Men arbejdsmiljøet bliver også påvirket hos de afdelinger, der modtager nye kolleger, som i virkeligheden ikke ønsker at være på den specifikke afdeling. Så skal sygeplejersker, der brænder for specialet, oplære utilfredse sygeplejerskekolleger i en sygdom, de i foråret knap nok kendte. Vores undersøgelser tyder på, at det ikke er hensigtsmæssigt for nogle af parterne.”

Usynlig ledelse kan stå i vejen for trivsel Utrygheden viser sig særligt ved manglende eller mangelfuld oplæring i et nyt speciale eller nye sygeplejefaglige opgaver, hvilket udløser frygten for ikke at kunne løse de sygeplejefaglige opgaver godt nok. Her har sygeplejersker peget på usynlig ledelse som én af årsagerne bag problematikken. ”Ledelsens håndtering er af afgørende betydning for sygeplejerskernes trivsel,” fortæller Caroline. ”Der er signifikant forskel på den sundhedsmæssige belastning.

FLEKSIBILITET – EN FÆLLES UDFORDRING

SYGEPLEJERSKERS MENTALE SUNDHED • Spørgeskemaundersøgelsen fra DEFACTUM blev foretaget i maj-juni 2020. • 1.250 sygeplejersker har besvaret undersøgelsen. • 21 respondenter har deltaget i en dybdegående interviewsamtale. • Flest respondenter fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden. • Undersøgelsen gentages ultimo 2020.

Vores undersøgelse viser, at der er tegn på mere stress, mere angst og mere depression blandt de, der har været udlånt. Det kom bag på os, da vi i foråret troede, at den sundhedsmæssige belastning ville være størst blandt de sygeplejersker, der passede covid-patienter.”

Hvad byder fremtiden på? Ingen kunne forudse det massive aftryk, corona-pandemien ville sætte på verdensplan, da nyhedsmedier første gang viste billeder fra et madmarked i Wuhan. Derfor er det også umuligt at spå om, hvad fremtiden bringer. Med forskningsresultaterne fra DEFACTUM er det dog Carolines forhåbning, at de eksempelvis kan være med til at sætte retning for, hvordan arbejdet med og behandlingen af patienter skal tilrettelægges, uden at sygeplejerskers fleksibilitet bliver misbrugt. ”Det er ikke til at vide, hvor længe perioden med covid-19 trækker ud, eller om verden oplever en ny pandemi engang i fremtiden. Men det er en forhåbning, at vores forskning kan være med til at pege på nogle områder, der gør, at eksempelvis ingen føler sig flyttet rundt på som brikker, som flere angiver i undersøgelsen. Men også så sygeplejersker oplever, de modta-

Ledelsens håndtering er af afgørende betydning for sygeplejerskernes trivsel.” Caroline Trillingsgaard Mejdahl

ger tilfredsstillende oplæring forud for nye arbejdsopgaver,” opsummerer Caroline. Inden året rinder ud, håber Caroline at have publiceret en dansksproget forsker artikel om undersøgelsen. Ultimo 2020 gentages undersøgelsen hos de tidligere deltagende sygeplejersker, der har givet tilsagn om at besvare en ny undersøgelse. Her vil mulig bekymring for senfølger samt tanker omkring vaccination mod covid-19 ligeledes få en plads.

FORSKERGRUPPE BAG UNDERSØGELSEN Sammensat fra DEFACTUM i Region Midtjylland samt Psykologisk Institut på Aarhus Universitet: •F orsker og sygeplejerske Caroline Trillingsgaard Mejdahl •A ntropolog og seniorforsker Morten Deleuran Terkildsen •P sykolog og seniorforsker Berit Kjærside Nielsen •P sykolog og lektor Mimi Yung Mehlsen.

Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp

MIDTNYT

OK21 DIN OVERENSKOMST 15. december 2020 udveksles krav til OK21 mellem de faglige organisationer på hele det offentlige område og arbejdsgiverne. Forhandlingerne går i gang mellem de centrale parter fra 1. januar 2021. Følg med på temasiden dsr.dk/ok21

ARRANGEMENTER I DET NYE ÅR

DEN JOURNALISTISKE REDAKTION TAKKER AF Forandringens vinde vil blæse i kredsens kommunikations team i 2021. Redaktør af DSR midt, ledende kommunikations konsulent Ditte Scharnberg har efter næsten 19 år i DSR besluttet at gå på efterløn. Journalist og kommunikationskonsulent Marie Adelstorp vælger i det nye år efter 12 år i kredsen at begynde videreuddannelse inden for grafisk kommunikation.

DSR, Kreds Midtjylland tager løbende bestik af den aktuelle situation, og derfor vil aktiviteterne i 2021 forme sig efter de retningslinjer, der gør sig gældende. En masse aktiviteter er dog under udarbejdelse. Heriblandt temadag om den nære psykiatri i april måned samt en faglig og festlig begivenhed i maj: ’Sygepleje før, nu og i fremtiden.’ Følg derfor med på kredsens aktivitetskalender, hvor aktiviteter løbende offentliggøres; www.dsr.dk/ kredse/midtjylland/arrangementer

Tak til DSR midts læsere ”Vi vil gerne takke læsere af DSR midt for et virkelig godt samarbejde gennem alle årene,” siger Ditte. ”Uden jer midtjyske sygeplejerskers aktive medvirken i interviews og artikler ville vi jo ikke have haft mulighed for at udgive et kredsmagasin med fokus på faglighed, udfordringer i sygeplejerskers arbejdsliv og kredsens vidtforgrenede indsatser.” Marie fremhæver, at medlemmernes velvilje til at bidrage har været en afgørende inspiration. ”Vi er altid blevet modtaget utrolig imødekommende på arbejdspladser af medlemmer, tillidsvalgte og ledere. I har vist os åbenhed og tillid og bidraget til at give os et facetteret indblik i faget og dets vilkår, glæder og vanskeligheder. Det har været et privilegium at møde jer, så tak til alle, der har deltaget og læst med siden 2008.” Der er i øjeblikket gang i proces med ansættelse af nye medarbejdere. DSR midt udkommer i 2021 første gang i juni måned.

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningens arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Se det fulde forårsprogram dsr.dk/kredse/midtjylland

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Onsdag 17. marts 2021 kl. 14.00-16.00 "Det gode liv på plejecentre – hvordan opleves det?" Der præsenteres tre oplæg med udgangs punkt i indsatsen over for beboere, på rørende og personale med efterfølgende spørgsmål og debat. 1. Ledelse ved centerleder Astrid Hindhede, Fuglsangsø Centret, Herning. 2. Etik, omsorg og kommunikation ved Anne Bendix Andersen, formand for Sygeplejeetisk Råd. 3. Den gode sygepleje ved Ann Dahy, kredschef i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro. Pris: 50 kr. (Betales kontant) Onsdag 5. maj 2021 kl. 14.00-16.30 Bydelsmødre Oplæg ved seniorkonsulent, Zeljka Secerbegovic, Fonden for socialt ansvar, om det unikke arbejde Bydelsmødrene gør for at bringe håb og forandring i isolerede kvinders liv. 16.00- 16.30 afholdes Valg til Landsbestyrelsen for Seniorsygeplejersker.

Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro. Arrangementet er gratis. Mandag 7. juni 2021 kl. 11.00 til ca. 15.00 Seniorwalk Vi mødes ved Velling Forsamlingshus. Herfra vandrer vi langs Ringkøbing Fjord og Venner Å (mulighed for tre forskellige ruter). Kl. 13.00 serveres buffet i Velling Forsamlingshus. Sted: Velling Kirkeby 17, 6950 Ringkøbing (kørsel i egen bil). Pris: 150 kr. for maden. (Betales kontant). Drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest hhv. 10. marts, 28. april og 24. maj 2021 til kmk_285@hotmail.com eller tlf. 2241 7491.

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Torsdag 11. februar 2021, kl. 14.00-16.30 Foredrag om besøg hos Amish-folket v. Ingelise Bragh Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg. Pris: Er endnu ikke helt afklaret, men formentlig 75 kr. (Betales kontant). Onsdag 14. april 2021 kl. 14.00-16.30 Tænk, hvis vi bliver 100 år v. Helen Andersen, sygeplejerske og innovationskonsulent. Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg. Pris: Er endnu ikke helt afklaret, men formegentlig 75 kr. (Betales kontant). Sidste frist for tilmelding er hhv. 1. februar og 3. april 2021 til kahojakobsen@gmail.com eller tlf. 2170 1484; marie@soe-knudsen.dk eller 2946 0033. Vi overholder selvfølgelig de til den tid gældende regler for covid-19.

AARHUS OG OMEGN Kontaktudvalget for seniorgruppen i Aarhus og omegn sender alle medlemmer en varm hilsen! Vi har været nødt til at aflyse vores møder også i efteråret, fordi der ikke er café i Klostergade indtil videre. Vi havde planlagt en stor julefrokost for at fejre, at vi nu kunne mødes. Men, men, men det kan vi så heller ikke med de pt. gældende restriktioner. Vi lover til gengæld at vende stærkt tilbage i det nye år. HUSK at tjekke for vores aktiviteter på kredsens hjemmeside, der løbende opdateres med seneste nyt. Pas godt på jer selv. Vi glæder os til at se jer i 2021.

Vil du være med i ny seniorsammenslutning? Er du seniorsygeplejerske bosat i områderne Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Horsens, Samsø, Odder og Ikast-Brande får du nu mulighed for at deltage i aktiviteterne i en nystartet seniorsammenslutning. For nærmere information skriv til kredsen på midtjylland@dsr.dk eller ring 4695 4600. Når arrangementer er tilrettelagt, vil du fremover kunne læse mere på kredsens hjemmeside og tilmelde dig via dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer

MIDTNYT

ER DU RAMT AF SENFØLGER EFTER COVID-19? Grundet covid-19 bliver det desværre ikke muligt at mødes fysisk til Kreds Midt Træf i 2021, som det var tilfældet i år.

KREDS MIDT TRÆF GÅR ONLINE 21. januar 2021 inviteres kredsens fællestillids repræsentanter, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og bestyrelse til en inspirerende dag foran skærmen. I en uvis verden er du som tillidsvalgt inviteret til en online begivenhed i det nye år med overskriften: "Fleksibilitet og faglig ordentlighed – hvordan gør vi os synlige som fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og kreds i en ny virkelighed?"

Lyt til oplæg undervejs Undervejs kan du bl.a. møde psykolog Dorthe Birkmose, som vil holde oplæg om begrebet forråelse. Lektor Susanne Ekman fra Roskilde Universitet vil tale om 'giftig gæld i sundhedssektoren.' Endelig vil professor, MSO og forskningsleder på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Annette Kamp, fokusere på fleksibilitet på godt og ondt. Det endelige program følger på kredsens hjemmeside, men er du FTR, TR eller AMiR i kredsen, kan du tilmelde dig via kredsens aktivitetskalender allerede i dag. Begivenheden foregår fra kl. 09.00-15.00.

GIV OS BESKED, HVIS DU HAR NYE KONTAKTOPLYSNINGER Din kommende overenskomst skal snart forhandles færdig. I den forbindelse er det vigtigt, at kredsen har dine opdaterede kontaktoplysninger. Så har du skiftet arbejdsplads eller fået ny mailadresse, vil vi

opfordre til, du ajourfører dine oplysninger, da vi ikke automatisk får besked. Du kan tjekke og redigere dine oplysninger på ’Min profil’, som du finder, når du logger ind på dsr.dk.

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland inviterer alle midtjyske sygeplejersker, som oplever senfølger efter smitte med covid-19, til netværksmøder flere steder i kredsen. ”Det er medlemmernes behov, der er styrende for kredsens tilbud,” fortæller Jens Sonne, der er arbejdsmiljøkonsulent i Kreds Midtjylland. Kredsens to arbejdsmiljøkonsulenter vil facilitere netværksmøderne, som løbende udbydes. Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte Jens Sonne via adressen: jso@dsr.dk. På kredsens aktivitetskalender vil vi løbende offentliggøre datoer for møderne. Her kan du ligeledes tilmelde dig. Kredsen efterlever naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

SYGEPLEJELIVET SET INDEFRA Illustration af Ruth Asferg Holst fra bogen: ’Ny sygeplejerske – uden panik’, FADL´s Forlag, 2017.

’Retningslinjer for brug af værne midler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19’ hedder en pjece, Styrelsen for Patientsikkerhed udgav den 28. september 2020. I pjecen beskrives anbefalinger for brug af ansigtsværnemidler.

DELTAG OG VIND EN BIOGRAFTUR FOR TO PERSONER Må samme ansigtsmaske beholdes på og anvendes i flere situationer med tæt kontakt? 1) Ja? 2) Nej? 3) Alene hvis det er med samme patient/borger?

Angiv dit svar via dsr.dk/ midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 16. dec. 2020.