DSR midt nr. 3, 2020 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 3 · 2020

Målet er lighed i sundhed til socialt udsatte Essy Basseri, socialsygeplejerske, Aarhus Kommune Læs mere s. 20-23

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Generalforsamling 27. oktober 2020 Læs mere s. 5 Kom til temadag om den nære psykiatri Læs mere s. 11

COVID-19 Sygeplejerskers arbejdsliv og hverdag – Covid-19 nu og i fremtiden.

12 PORTRÆT PÅ TVÆRS

BAGGRUND Sygeplejefagligt arbejdsliv: Reportage om ’sengefællesskaber’, Hospitalsenheden Vest. Interview med sygeplejersker og tillidsrepræsentanter Malene Sørensen, Onkologisk Afdeling, og Tina Køhler Vestergaard Nielsen, Øre-Næse-Hals- afdelingen, samt fællestillids repræsentant Marianne Bjørn.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 12. årgang. Nr. 3 2020

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

Kirsten Dalsgaard Christensen, kvalitetsfaglig udviklings konsulent og tværgående hygiejne koordinator, Viborg Kommune.

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Oplag 20.100 Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

DSR midt udkommer 4 gange årligt DSR midt nr. 2 udkom ikke grundet Covid-19

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

2020 – et anderledes år

020 er blevet et anderledes år på en måde, ingen af os vist har haft fantasi til at forestille sig. Coronapandemien er skyllet ind over verden og har også i den grad præget jeres hverdag som midtjyske sygeplejersker – og vil fortsat gøre det. Vi har som sygeplejersker, som tillidsvalgte og som kreds taget de udfordringer på os, som pandemien har stillet os over for. Og dem har der været mange af både i forhold til faglighed og vilkår. Nationalt og regionalt viste arbejdsgiverne sig desværre meget lidt imødekommende under forhandlinger om løn og i forhold til at overholde overenskomstens bestemmelser. Sammenholdet mellem sygeplejersker viste sig derimod utroligt stærkt, og jeg vil gerne takke for samarbejdet herom på kryds og tværs og håber, vi også fremadrettet finder fælles fodslag. I dette magasin kigger vi både bagud og frem i forhold til Covid-19. (S. 14-18)

Fleksibilitet – en fælles udfordring Sygeplejerskers fleksibilitet er noget af det, der virkelig er kommet ekstra i spil i corona-tiden. Det drejer sig fx om fysisk tilstedeværelse – det pres mange af jer oplever i forhold til at blive udfordret på at skulle tage ekstra vagter som sådan, men også det at indgå i Covid-19-beredskab. Her har vi en fælles udfordring, i forhold til hvilke vilkår det er muligt at forhandle hjem omkring fleksibilitet, men også i forhold til, hvordan I som sygeplejersker agerer i forhold til, hvad I og jeres fritid er værd. Hertil kommer, hvad vi kan kalde ’faglig fleksibilitet’. Vagter ’på tværs’ af afdelinger

og specialer florerer mere og mere som et ønske fra arbejdsgiverne ikke alene i forhold til Covid-19-situationen men også på nye mere permanente måder. I dette magasin kan du bl.a. læse om planerne om ’sengefællesskaber’ på Det nye Hospital i Vest, Gødstrup (S. 6-10).

sentant, ved at følge nyheder fra kredsen online og gennem den særlige OK21-temaside på dsr.dk Ingen tvivl om at forhandlingerne bliver krævende. Men vid; Vi i DSR vil gå ind i dem med både energi og beslutsomhed. Anja Laursen, kredsformand

Generalforsamling 2020 Netop sygeplejerskers fleksibilitet – anskuet fra forskellige vinkler og perspektiver – er kernen i kredsbestyrelsens oplæg til generalforsamlingsbeslutning. Vi ønsker at lægge op til en debat og nogle beslutninger, der kan give energi og retning til den kommende periodes arbejde, og vi håber meget, I vil bidrage. Grundet Covid-19 må vi i år afholde generalforsamlingen virtuelt. Det er ærgerligt, at vi ikke kommer til at mærke den fællesskabets energi, der opstår, når vi som sygeplejersker samles fysisk. Men vi må følge anbefalingerne og derfor være sammen – hver for sig. Læs mere om generalforsamlingen og kredsbestyrelsens forslag s. 5.

OK21 Forberedelserne til forhandlingerne om OK21 er i fuld gang. Vi har fra jer medlemmer modtaget en lang række forslag, ønsker og argumenter. Tak for det hele! Nu er de fem kredsbestyrelser og Hovedbestyrelsen i fuld gang med at prioritere og udtage krav, som derefter skal behandles i Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet for så at blive de bærende i forhandlingerne. Jeg vil meget opfordre jer til at følge udviklingen – gennem dialog med jeres tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræ-

Sygeplejerskers fleksibilitet er noget af det, der virkelig er kommet ekstra i spil i corona-tiden.”

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

GRIB CHANCEN OG UDSTIL I MEDLEMS HUSET Udstillere søges til DSR, Kreds Midt jyllands medlemhus nær Silkeborg. Gennem flere år har hobbykunstnere kunnet udstille deres kreative produkter i og omkring kantineområdet i medlemshuset, og nu er der igen plads i udstillingskalenderen. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at udstille? Så send en mail til servicemedarbejder Ulla Hoberg på uh@dsr.dk. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du tidligere har udstillet i kredsen.

FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OG TRIO:

NYT ARBEJDSMILJØPROJEKT I KREDSEN Som et led i kredsens arbejdsmiljøindsats kickstarter kredsen i 2021 et nyt projekt. Du kan som arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) sammen med din leder og tillidsrepræsentantkollega (TRIO) tilmelde jeres arbejdsplads til at arbejde med aktionslæring om et givet selvvalgt emne. Aktionslæring er en metode, som har samarbejde om fælles løsninger, afprøvning af handlinger og læring i fokus.

Styrke samarbejdet Med indsatsen ønsker kredsen at skabe et tættere samarbejde med og understøtte sygeplejerskers arbejdsmiljørepræsentanter, så de får mulighed for at styrke deres rolle og få større gennemslagskraft.

Projektet indledes med en fælles opstartsdag i januar 2021 for TRIO’er, hvor deltagerne bliver klogere på, hvordan man arbejder med aktionslæring. I marts inviteres til midtvejssamling, inden TRIO’erne indbydes til en afsluttende dag i juni 2021. Som TRIO skal I melde jer samlet, uanset om I er ansat kommunalt eller regionalt. I tilmeldingen til projektet skal I huske at lave en kort beskrivelse af hvilket emne, I ønsker at arbejde med i relation til aktionslæring. Indsatsen vil blive uddybet på kredsens hjemmeside, hvor du også kan læse om, hvordan I tilmelder jer. Er du interesseret i at tilmelde din arbejdsplads eller at høre mere? Kontakt arbejdsmiljøkonsulent Jens Sonne via jso@dsr.dk.

KEND DIT VÆRD, HVIS DU TAGER EKSTRA VAGTER UDEN FOR EGET ANSÆTTELSESOMRÅDE Måske I på din arbejdsplads er pressede af at få vagter til at hænge sammen, og du derfor tilbydes ekstra timer? I kredsen vil vi opfordre dig til at overveje, hvad din fritid er værd og til at gøre brug af ansættelse som timelønnet vikar gennem Vikar Region Midt. Du vil her være omfattet af den vikar aftale, vi har indgået med regionen, og er dermed sikret den aftalte honorering, som er vanlig timeløn + %-sats for at være timelønnet, og hertil pensionsbidrag, arbejdstidsaftalte ydelser som aften-, natog weekendtillæg mm. Vær opmærksom på, det også er regionens tilgang, at regionens eget vikarbureau bør være første valg, når der skal anvendes vikarer.

Find vikaraftale på www Man kan godt være tilknyttet vikarbureauet som timelønnet vikar og alene ønske at bidrage med ekstra vagter på egen vanlige fysiske matrikel. Man kan dog ikke tage vagter i det afsnit, hvor man har sin vanlige ansættelse – men sagtens i andre afdelinger. Drøft situationen omkring ekstra timer med din tillidsrepræsentant og kolleger, ligesom I kan gøre brug af kredsens faglige konsulenter. Du finder vikaraftalen på kredsens hjemmeside under menupunktet ’Løn og arbejdsvilkår’.

MIDTNYT

ÅRETS GENERALFORSAMLING BLIVER VIRTUEL Som så meget andet på arbejdspladser og i hverdagen bliver også kredsens generalforsamling i år præget af Covid-19- pandemien. Den afholdes for første gang virtuelt, og det bliver muligt for alle deltagere at være med via pc, tablet eller smartphone.

Lad os mødes digitalt ”Det er virkelig ærgerligt, vi ikke får mulighed for at mødes fysisk i år til generalforsamlingen,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Der opstår jo en helt særlig energi og følelse af fællesskab, når vi samles, og der bliver føjet nye dimensioner til relationer og netværk. Og så får dialogen klart mange flere nuancer, når den kan føres med alle

tilstede i samme rum. Men vilkårene i år betyder, vi må vælge den digitale løsning.” Anja Laursen håber på formandsgruppens og kredsbestyrelsens vegne, at mange vil vælge at deltage. ”Det er væsentligt for kredsens arbejde de kommende år, at vi får input fra medlemmer om, hvad der optager dem,” understreger hun.

HVORDAN TILMELDER JEG MIG – OG DELTAGER?

HVAD SKER DER PÅ GENERALFORSAMLING 2020?

Du tilmelder dig via Kreds Midtjyllands aktivitetskalender www.tilmeld.dsr.dk/midtjyllandgeneralforsamling2020 senest 20. oktober 2020.

Du kan: • lytte til og debattere kredsformandens beretning • få gennemgået kredsens regnskab og budget • tage stilling til kredsbestyrelsen forslag til beslutning • tage stilling til indkomne forslag fra medlemmer • deltage i lodtrækning om tre ophold på Hotel Koldingfjord.

Op til generalforsamlingen vil du modtage mail med vejledning i, hvordan du deltager digitalt samt de forslag mm, der skal behandles på generalforsamlingen.

KREDSBESTYRELSENS FORSLAG:

FLEKSIBILITET – EN FÆLLES UDFORDRING I SUNDHEDSVÆSENET Kredsbestyrelsen vil på generalforsamlingen fremlægge et forslag til beslutning vedrørende retning for kredsens arbejde de kommende to år med overskriften: ’Fleksibilitet – en fælles udfordring i sundhedsvæsenet’. Kredsbestyrelsen ønsker med forslaget at åbne for en bred debat om forståelse og håndtering af fleksibilitet set i perspektiv af sygeplejerskers faglighed og arbejdsmiljø. Fleksibilitet således forstået ikke alene som

RET INVITE N DU ER AGE DE LT E D T 20 TIL A BER 20 O T K 27. O

fysisk tilstedeværelse, men også og netop som den fleksibilitet sygeplejersker på en lang række områder udøver i sygeplejen. Debatoplægget sætter desuden fokus på, hvordan fleksibilitet i stigende grad er vævet ind i både den økonomiske og organisatoriske styring af sundhedsvæsenet – og peger på de udfordringer og muligheder, det rejser for sygeplejersker og DSR. Du finder kredsebestyrelsens forslag på dsr.dk/kredse/midtjylland/gf2020

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV: SENGEFÆLLESSKABER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

HOLDE FAGLI I Hospitalsenheden Vest arbejder ledelserne frem mod, at der på det nye hospital i Gødstrup oprettes ’sengefællesskaber’. Sygeplejersker og tillidsrepræsentanter, Malene Sørensen, Onkologisk Afdeling, Herning, og Tina Køhler Vestergaard Nielsen, Øre-Næse-Halsafdelingen, Holstebro giver deres bud på udfordringer i en mulig fælles fremtid.

Tina Køhler Vestergaard Nielsen, tillidsrepræsentant, Øre-Næse-Halsafdelingen, Regions hospitalet Holstebro.

engefællesskab mellem afdelingerne onkologi, palliation og ØreNæse-Hals er i pipe-line som et af flere på det kommende supersygehus i Gødstrup. I øjeblikket består den onkologiske afdeling på Hospitalsenheden Vest af et ambulatorium, et sengeafsnit samt en palliativ indsats. Fra 1.11 2020 oprettes en ny afdeling med egen afdelingssygeplejerske: Enhed for lindrende behandling, der skal omfatte alle patientkategorier med behov palliativ indsats. ”Det kommende samarbejde, der er planlagt mellem vores onkologiske afdeling og den nye afdeling for palliation, giver for mig at se god faglig mening”, siger Malene Sørensen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant på afdelingen. ”Udfordringen bliver, at nuværende onkologiske sygeplejersker skal oplæres i specialiseret palliativ indsats, da patientkategorien ikke alene er cancerpatienter, men også andre palliative patienter fx medicinske, kirurgiske, ALS osv. De

OM SENGEFÆLLESSKAB På DNV-Gødstrup – Det Nye Hospital i Vest planlægges behandling og sygepleje til at skulle foregå i sengefællesskaber. Et af dem skal omfatte Onkologisk Afdeling, den nyoprettede Enhed for lindrende behandling og Øre-Næse-Halsafdelingen. I øjeblikket består den onkologiske afdeling af ambulatorium, et sengeafsnit samt en palliativ indsats. Fra 1.11 2020 oprettes en ny afdeling Enhed for lindrende behandling, der skal omfatte alle patientkategorier med behov for palliativ indsats. Begge afdelinger med hver seks senge; på sigt efter flytning til Gødstrup planlægges der med ni senge på begge afdelinger.

GHEDEN I TOP behandles jo nu på deres stamafdeling bistået af palliative teams, men skal fremover være omfattet af den nye afdeling. Det indebærer, at vi som onkologiske sygeplejersker bliver stillet over for valget mellem at være ansat på den ene af de to afdelinger, og det er klart, det påvirker alle i forhold til, hvordan deres fremtidige sygeplejeliv vil udforme sig. Man kan berettiget måske frygte at stå på faglig usikker grund, og det er noget af det allerværste at opleve som sygeplejerske. Flere kolleger oplevede den usikkerhed under forårets corona-bølge, hvor de blev kastet ud i at skulle passe gastroenterologiske patienter – et speciale uden for vores daglige arbejdsområde. Der arbejdes på frivillighed for os som sygeplejersker i valget mellem afdelingerne, og vi er stillet i udsigt, at der ikke bliver tale om fyringer, hvis kabalen ikke i første omgang går op.”

drøftelser om yderligere nattevagt til hjælp på tværs. Den ekstra nattevagt vil, som planerne hidtil har været skitseret, skulle hjælpe på tværs med basis sygeplejefaglige kompetencer.

Hvad med de akutte situationer? For Tina og kolleger fylder bekymringer for patientsikkerheden i akutte situationer i nattevagter en del. ”Bemandingen hos os er som udgangspunkt lige nu en sygeplejerske i hver afdeling. Dvs. vi er i et sengefælleskab om natten med de to andre specialer, og tanken er her, at vi skal kunne træde til ved behov og hjælpe hinanden.

Normering skaber faglig utryghed Det tredje ben i sengefællesskabet er den nuværende Øre-Næse-Halsafdeling, der dog på sigt ikke længere skal omfatte dagkirurgi eller børn og dermed får et lidt lavere antal patienter. ”Umiddelbart ser vores normering på den baggrund rimelig dækkende ud,” siger Tina Køhler Vestergaard Nielsen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant på afdelingen. Men normeringsprincipperne for det samlede sengefællesskab vækker bekymring blandt flere af sygeplejerskerne, fortæller hun. Normeringsprincippet går under betegnelsen 3-2-1; 3 i dagvagt, 2 i aftenvagt og 1 i nattevagt for hvert område. Som planerne til nu har været drøftet, skal der være en nattevagt på kompetenceniveau tre i forhold til specialet. Desuden har der været

Malene Sørensen, tillidsrepræsentant, Onkologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning.

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV: SENGEFÆLLESSKABER

Malene Sørensen, tillidsrepræsentant, Onkologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning forudser øget pres på sygeplejersker fleksibilitet.

Vi har jo af og til akut blødende patienter, og i den situation kan vi have en usikkerhed i forhold til, om de nødvendige kompetencer fremover vil være fuldt til stede i nattevagt. Hvad sker der fx, hvis man står i en akut situation på alle tre områder samtidig – med fx patienter i delir, døende og blødende patienter? Hvem er det så vigtigst, at personalet skal tilgå? Og hvem skal i givet fald gå fra ’sin’ akutte patient, hvis det er nødvendigt? Det er et ’worst case scenario’, men det KAN ske, og det skal der tages højde for i planlægningen,” under streger Tina. ”Den enkelte sygeplejerske vil her kunne opleve en form for faglig utryghed: ’Hvor skal jeg være, hvad skal jeg hjælpe med? Har jeg de kompetencer, der skal til for at hjælpe i et andet speciale?’ Faglig utryghed er aldrig et godt udgangspunkt for sygepleje og bestemt også en udfordring, når vi taler arbejdsmiljø og trivsel,” siger Tina.

Værn om faglighed og fritid Ved flere lejligheder har Malene i kraft af sin rolle som tillidsrepræsentant gjort opmærk-

som på, at med de planlagte ressourcer til sengefællesskabet kommer 3-2-1-vagtfordelingen ikke til at holde. ”Når man ser på de ressourcer, der planlægges med i forhold til de kommende senge og de øvrige midler, der er nødvendige i forhold til den opnormering ekstra senge kræver, så siger regnestykket for mig at se, at det ikke hænger sammen.” Reaktionen herpå har indtil videre været, at det er et ansvar den enkelte afdelingssygeplejerske i givet fald må kæmpe med og løse. ”Man kan måske forestille sig, at der så vil blive kigget på patientflowet, og der måske så vil blive lagt op til kreative arbejdsplaner i retning af: Sygeplejersker skal møde, når patientflowet kræver det. Jeg tror, der vil blive et yderligere pres på vores fleksibilitet. Så her tænker jeg på kollegernes vegne, at det er godt, vi har arbejdstidsaftalen at henholde os til i forhold til både at værne om vores faglighed og om balancen mellem vores arbejdsliv og fritidsliv,” understreger Malene.

En alt for langtrukken proces Tina og Malene fortæller samstemmende, at den nu gennem flere år lange proces om organiseringen af sygeplejen i Gødstrup tærer på kollegerne. ”I perioder har vi oplevet at blive inddraget som personale, som fx da normeringsprincipperne i første omgang var til debat,” siger Malene. ”Men så sker der ændring på ændring hen ad vejen, og her kan vi godt opleve os glemte.” Hun fortsætter: ”Nogle ser muligheder i den fremtidige organisering, men mange har svært ved

fortsat at rumme den usikkerhed, som manglen på konkret viden fører med sig. Det er udmattende ikke at vide, hvornår indflytning og ændringerne sker. Man mister gejsten undervejs.” Tina supplerer: ”Vi er alle opsatte på, at det gæler om at holde fagligheden i top. Men de mange ubekendte skaber let fantombilleder i os som medarbejdere og usikkerhed i forhold til, hvordan det kommer til at gå. Der er løbende brug for konkrete udmeldinger, hvis vi som medarbejdere skal kunne se meningen i ledelsernes valg og planer og arbejde positivt med. Ledelsen har en opgave her; ellers ryger tilliden. Manglende budgetter, hvad angår fremtiden, er lige nu med til at forsinke planlægningen af normeringsprincipperne, og her har den enkelte afdelingsledelse ikke nødvendigvis noget at skulle have sagt.”

FAGLIG USIKKERHED PÅ SPIL Marianne Bjørn, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant for syge plejerskerne på bl.a. Onkologisk Afdeling og Øre-Næse-Halsafdelingen, Hospitalsenheden Vest opfordrer til opmærksomhed mod medarbejdernes bekymringer i forhold kommende sengefællesskaber.

eg kan sagtens sætte mig ind i ledelsernes argumenter FOR sengefællesskaber; fx at sygeplejerskernes ressourcer skal anvendes, hvor og når patienterne har behov. Men der skal altså også tænkes i faglighed, patientsikkerhed og sygeplejerskernes trivsel.” Sådan lyder det fra Marianne Bjørn, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på bl.a. Onkologisk Afdeling og ØreNæse-Halsafdelingen, Hospitalsenheden Vest. Hun har gennem årene sammen med sygeplejerskernes to øvrige fællestillidsrepræsentanter fulgt og deltaget i dialogerne om de kommende sengefællesskaber på det nye hospital i Gødstrup.

De rette kompetencer nødvendige ”For sygeplejerskerne er det afgørende, at de kan yde sygepleje på det specialiserede niveau, som patienterne har behov for,” siger Marianne. ”Bemandingerne er i forvejen skåret til benet, så der er faktisk udfordringer

døgnet rundt. Med planerne for normering i sengefællesskaber bliver der yderligere udfordringer – ikke mindst i nattevagterne; altså bemandingen, som sygeplejersker ser det, er ikke tilstrækkelig til at garantere, at de nødvendige kompetencer er tilstede. Én i nattevagt på specialistniveau rækker jo ikke nødvendigvis, når der opstår akutte situationer – selv om man kan tilkalde hjælp, for hjælpen vil ikke nødvendigvis være på samme specialistniveau. Hertil kommer, at alenearbejde jo, som forskningen har påvist, ikke er godt for arbejdsmiljø og trivsel.”

Faglig usikkerhed og kort lunte Marianne ser i forbindelse med de kommende sengefællesskaber principielle udfordringer i, at der i udstrakt grad lægges op til sygeplejerskers faglige fleksibilitet på tværs af afdelinger og ofte specialer. ”Vi ved, det kan skabe faglig usikkerhed, og det kan få konsekvenser for patientsikkerheden. Desuden kan ledelserne måske også risikere et øget problem med ledige stillinger, sådan som vi ser det for tiden på afdelinger, hvor der i forårets Covid-19-bølge blev trukket endda meget hårdt på sygeplejerskernes fleksibilitet” siger Marianne. ”Lunten er ikke så lang rundt omkring.”

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV: SENGEFÆLLESSKABER

DET MENER KREDSEN OM

SENGEFÆLLESSKABER, FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED Kredsen gennem længere tid haft dialog med såvel hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest som regionen om planerne om sengefællesskaber på det kommende supersygehus i Gødstrup.

i har i dialogerne påpeget en række udfordringer, herunder faglig forsvarlighed og patientsikkerhed og gjort opmærksom på vores fortolkning af overenskomstens bestemmelser i forhold til sygeplejerskers fleksibilitet på tværs af ledelsesområder. Desuden ser vi udfordringer i forhold til sygeplejerskers autorisation i tilfælde, hvor der måtte ske fejl og svigt," fortæller Anja Laursen.

Overenskomsten skal følges Grundtanken i sengefællesskaber er, at sygeplejersker skal kunne arbejde på tværs af afdelinger og specialer – kunne ’hjælpe til’ når der opstår behov herfor på tværs i et sengefællesskab, som er planlagt til at bestå af 2-3 specialer. ”Sygeplejersker har en i forvejen udpræget ’hjælpe-kultur’,” siger kredsnæstformand Bente Rasmussen. ”Ellers ville hverdagen i sundhedsvæsenet slet ikke kunne hænge sammen. Men det er vores klare opfattelse, at det selvfølgelig skal ske inden for overenskomstens bestemmelser.” Anja uddyber: ”Vi anerkender, at Hospitalsenheden Vest

på vej mod Gødstrup er hårdt presset på økonomien, og der derfor skal spares og desværre også på sygeplejersker. Men at lave en spareplan og samtidig on organisatorisk ændring, der i stedet for at fastholde og arbejde med den udfordring, der er omkring tilstrækkelige ressourcer – økonomi såvel som sygeplejersker – anser vi bestemt ikke for hensigtsmæssigt. Særligt ikke i en tid hvor vi ved, at sygeplejerskers arbejdsmiljø ER og har været hårdt presset. Forskning viser, at sygeplejerskers tilstedeværelse, tilstrækkelig normering og høje faglighed er af afgørende betydning for patientoverlevelse, patientsikkerhed og ikke mindst hurtige forløb gennem sygehusvæsenet. Derfor finder vi ikke sengefællesskaber i den skitserede form med øget fleksibilitet på tværs af specialer og lavere tilstedeværelse som en hensigtsmæssig vej at gå – hverken for patienter eller for sygeplejersker.”

Faglig forsvarlighed I forhold til faglig kvalitet og forsvarlighed og dermed patientsikkerhed uddyber Bente: ”Som planerne ligger nu, vil der især i aften- og nattevagt kunne blive tale om, at den enkelte sygeplejerske skal yde sygepleje

uden for sit nuværende speciale. Det er understreget i oplæggene, at der her er tale om basissygepleje, men for os at se er basissygepleje jo nøje knyttet til specialet – man skal vide, hvad man skal observere og reagere på. Vi hører fra nogle af sygeplejerskerne, at dette skaber utryghed i forhold til den faglige kvalitet, og det skal man efter vores opfattelse absolut tage alvorligt. Vi fastholder desuden, at det selvfølgelig skal være legitimt at sige fra, hvis man som sygeplejersker ikke oplever sig kompetent til at løse en given opgave. I værst tænkelige tilfælde, hvor noget overses, eller der reageres for sent eller forkert, kan sygeplejerskens autorisation komme i spil,” understreger Bente. ”Og det er uden for al rimelighed.” Kredsen har opfordret hospitalsledelsen til, at der benyttes advisory board, inden der arbejdes videre med sengefællesskaberne, til bl.a. at vurdere faglig kvalitet, og at sygeplejerskerne desuden høres om deres faglige indsigt i sygepleje af patienter.

MIDTNYT

STORBYMØDE FOR AKADEMISKE SYGEPLEJERSKER Er du sygeplejerske med en master- eller kandi datuddannelse, er du inviteret til et særligt medlemsarrangement i Viborg i oktober. Oplev faglige oplæg, deltag i workshops og dan netværk med andre kolleger med en akademisk baggrund. Undervejs kan du bl.a. lytte til Mette Grønkjær og Pia Dreyer – to nyudnævnte sygeplejeprofessorer – i en samtale om visioner for sygeplejeprofessionen. Herunder drøftes spørgsmål som: Kan en stærk monofaglighed gavne tværfagligheden? Og har evidensbegrebet fortrængt omsorgen i sygeplejen?

Faglige argumenter og patientinvolvering På programmet er desuden overlæge Morten Sodemann og sygeplejerske og professor Dorthe Nielsen, begge fra Odense Universitetshospital. De giver deres bud på, hvordan man trænger gennem lydmuren med faglige argumenter og forskning. Undervejs er der tapas, inden arrangementet fortsætter med oplæg om patientinvolvering af sygeplejerske og lektor Lotte Ørneborg Rodkjær fra Center for Forskning i Patientinvolvering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Mødet foregår i BDO Lounge i Viborg den 22. oktober 2020 fra kl. 16.30-21.00. Husk at holde øje med kredsens hjemmeside i tilfælde af potentielle ændringer. Læs mere om dagen og tilmeld dig gennem dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer

SYGEPLEJERSKER I ’DEN NÆRE PSYKIATRI’ Fremtidens sammenhængende og helheds orienterede indsats for den socialpsykiatriske borger er i fokus, når kredsen den 12. november 2020 indbyder til temadag. Forårets bølge af coronasmitte betød bl.a., at kredsen måtte udskyde en temadag med den nære psykiatri som omgangspunkt. Temadagen er nu – under hensyntagen til diverse restriktioner – i stedet planlagt til at afholdes i november. Her kan du hente faglig inspiration, høre om praksisnære erfaringer og deltage i en dialog med en række aktører med tilknytning til psykiatri.

Faglig inspiration Om formiddagen kan du høre oplæg om ’Fundamentals of care i psykiatrien’ ved Rikke Jørgensen, seniorforsker og koordinator for den sygeplejefaglige forskning i Psykiatrien i Region Nordjylland. Herefter følger et oplæg om ’Sundhedsprofessionelles beskrivelser af ansvar og handlinger’ ved Birgitte Lerbæk, projektsygeplejerske, cand.scient.san. og ph.d.-studerende ved Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital. Dialoger i fire sessioner Under temadagen kan du også deltage i en af fire sessioner, der har fokus på den nære psykiatri set ud fra et patientperspektiv, fra et organisatorisk perspektiv, fra et sundhedsfagligt perspektiv og fra et samfundsperspektiv. Oplægsholdere i sessionerne er sygeplejersker, ledere,

talskvinde på vegne af patienter og borgere og en konsulent. Der vil i sessionerne blive lagt op til dialog og refleksion.

Debat om fremtiden Efter frokost kan du lytte og bidrage til en debat med patient, politikere og sundhedsprofessionelle, når scenen bliver sat med spot på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats til den socialpsykiatriske borger?

Læs mere og tilmeld dig gennem dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer senest den 19. oktober 2020. Temadagen foregår kl. 8.30-15.30 på Gl. Skovridergaard i Silkeborg.

Det er vigtigt, at alle får øjnene op for, hvorfor infektionshygiejne er et vigtigt element i deres hverdag.”

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret 2020-21 for Year of the Nurse and Midwife. Det er en hyldest til og anerkendelse af sygeplejersker og jordemødre i hele verden. Du kan i denne serie møde midtjyske sygeplejersker, der hver især brænder for faget.

YEAR OF THE NURSE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

faglig udviklingskonsulent i Viborg Kommune. Halvdelen af sin ansættelse som tværgående hygiejnekoordinator. ”Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg skulle beskæftige mig med infektionshygiejne i denne målestok. Det har overrasket mig, at arbejdet er så udfordrende og spændende, at det kalder på både specialistviden og grundelementerne i min faglighed,” fortæller Kirsten, der har en fortid som intensivsygeplejerske.

Kirsten Dalsgaard Christensen, er kvalitets-

YEAR OF THE NURSE

”I min familie holder vi meget af at bevæge os. Under første fase af Covid-19 havde jeg mange lange arbejdsdage, og jeg tror ikke, jeg var kommet igennem perioden, hvis jeg ikke havde trænet, som jeg gjorde. Det seneste år har jeg eksempelvis cyklet en del på mountainbike. Det har også betydet, at jeg har fået mod på at udfordre mig selv, da nye indtryk og frigivelse af endorfiner er vigtigt for mig. Jeg har lige gennemført en ¼ ironman, hvor jeg både skulle svømme, cykle og løbe. Derudover holder jeg af at strikke. Det virker helt meditativt for mig.”

Hvad er du optaget af uden for arbejdslivet?

Et af mine ansvarsområder er undervisning. Derfor er jeg optaget af, hvordan jeg får formidlet min viden videre til eksempelvis en assistentgruppe. Det er vigtigt, at alle får øjnene op for, hvorfor infektionshygiejne er et vigtigt element i deres hverdag. Her har Covid-19 hjulpet på vej, nu hvor vi alle forstår vigtig heden af afstand, god hånd hygiejne m.v. Fagligt bliver det spændende at se, om den øgede opmærksomhed på hygiejne har haft en positiv virkning på sygefraværet, når tallene for sygefravær bliver opgjort.

Hvad er du optaget af i din faglighed lige nu?

COVID-19

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Et halvt år i skyggen af corona-pandemien År 2020 vil på mange områder gå over i historien. Statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldte til pressemøde i marts 2020 om en ny virussygdom, der indtil da knapt havde rørt dansk jord. Lige siden har vi alle skullet manøvrere i en ny må at leve på. Med vores familier og kolleger. Og med verden omkring os. Sygeplejersker har fra første færd været inddraget på mange måder. Lige fra sygepleje til ekstremt syge patienter med Covid-19 og til fjernundervisning af sygeplejestuderende. Men også i medierne har sygeplejersker haft en fremtrædende rolle. Midtjyske sygeplejersker har deltaget i debatter og ladet sig interviewe til både radio, tv og aviser. De mange presseindlæg har kredsen samlet på en særlig temaside. Læs mere her: www.dsr.dk/kredse/ midtjylland/c19

En forandret hverdag Kredsformand Anja Laursen giver sine bud på, hvad pandemien med Covid-19 foreløbig har givet af læring.

Vær med til at skrive historie Du og dine kolleger har en afgørende rolle i, hvordan der er og bliver taget hånd om Covid-19 i sundhedsvæsenet. Den indsats er det vigtigt, vi både nu og til fremtiden kaster lys på. I kredsen har vi derfor fokus på løbende at indsamle og formidle jeres hverdagsfortællinger, så denne historiske tid bliver dokumenteret. Fortællingerne bliver også benyttet til at løfte eksempler på sygeplejerskers værd ind i forhandlinger og debatter.

Få inspiration Vi har brug for din og dine kollegers beretninger. Du kan allerede læse nogle af de midtjyske sygeplejerskers fortællinger på kredsens særlige Covid-19-temaside. Her finder du også et opslag med inspiration til, hvordan du kan bidrage. Læs med her: www.dsr.dk/kredse/midtjylland/c19 Vil du bidrage, så kontakt gerne kredsens kommunikationsteam: Marie Adelstorp ma@dsr.dk og Ditte Scharnberg dsch@dsr.dk

”For sygeplejersker som faggruppe har en vigtig læring været et øget fokus på betydningen af faglig forsvarlighed i vores indsats. Og så har det tydeligt vist sig, at klare aftaler i et og alt skal regulere vores vilkår – og at de skal efterleves,” fortæller Anja Laursen. Hun uddyber: ”At sygeplejerskers indsats har en helt afgørende betydning i sundhedsvæsenet er under coronapandemien i den grad blevet ekstra tydelig – både blandt den brede befolkning og blandt ledere og politikere. Det vil vi sørge for at holde fokus på,” fortæller Anja.

Vilkårene skal være i orden ”Hvad angår vilkårene har Covid-19-situationen desværre vist en række uskønne eksempler på, at ledelsesretten er blevet brugt hen over hovedet på medarbejdere og organisationer, både når vi ser på de forhandlinger, der er foregået på landsplan om vilkår, og på forløb på nogle af de midtjyske arbejdspladser,” siger Anja. ”I forhandlingerne har der fx ikke været nogen imødekommenhed i forhold til at honorere sygeplejersker for deres særlige indsats. Det bærer de indgåede aftaler og håndteringen af dem desværre præg af. Det var aldrig intentionen med de forskellige aftaler, at overenskomstens bestemmelser ikke skulle overholdes. Men desværre er der mange eksempler på, at sygeplejersker uden for al rimelighed har oplevet sig flyttet rundt med; at deres fleksibilitet er blevet groft udnyttet – ligesom vi desværre også har oplevet eksempler på, at den faglige forsvarlighed har været sat over styr.

Heldigvis har andre eksempler vist, at med en lydhør ledelse og gennem dialog og samarbejde mellem ledelse, organisationsvalgte og sygeplejersker kan meget lade sig gøre på arbejdspladserne. Jeg håber, det bliver vejen vi i fællesskab går fremadrettet.”

Faglig forsvarlig er nøgleord Kredsen har gennem hele Covid-19-perioden arbejdet på, at sygeplejersker skal opleve sig klædt på til de opgaver, der skal løses. Den faglige forsvarlighed er altafgørende, mener Anja Laursen. ”Introduktion, oplæring og kompetenceudvikling er nøgleord, også når det gælder Covid-19. Det skal vi fortsat forfølge i et samarbejde med midtjyske sygeplejersker, tillidsvalgte og ledelser. Betydningen af tilstrækkelige midler til kompetenceudvikling arbejder vi som kreds løbende på at løfte i politiske sammenhænge såvel regionalt og kommunalt som på landsplan,” forklarer Anja Laursen.

COVID-19

Covid-19 nu og i fremtiden Den første fase med Covid-19 er ovre. Men smitten slipper ikke sit tag i landet foreløbigt. Uagtet en kommende vaccine mod Covid-19 har coronavirus bidt sig fast i Danmark og i det meste af verden. Landet er nu ramt af spredte udbrud af Covid-19 flere steder. Meget tyder derfor på, at sygdommen i lang tid fremover fortsat vil sætte sit præg på sundhedsvæsenet og sygeplejerskers arbejdsliv og hverdag.

Mangel på frivillighed i Covid-beredskab Landets hospitaler har sat navne på de sygeplejersker, der skal indgå i beredskab mod Covid-19. Ambitionen om frivillighed har dog været ualmindelig svær at indfri. Danmarks Radio belyste i starten af september, at mange sygeplejersker landet over tvinges i Covid-beredskab. Sygeplejerske Sanne Frost fra Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital er én af de sygeplejersker, der er udpeget. "Med kort, kort varsel kan jeg blive indkaldt til både at skulle indgå i natte-, aften- og weekendvagter. Det er en stor udfordring for mig, som er alene med min dreng på tre år," siger hun til DR. Normalt arbejder Sanne Frost fra klokken 7.15 til 14.45 i hverdagene. Men når hun indgår i corona-bemanding, kan hendes vagtplan med tre dages varsel blive lagt om og potentielt indeholde vagter på alle tider af døgnet. "Jeg har min søn hos mig det meste af tiden, og jeg kan jo ikke bare placere ham uden for en lukket børnehave," siger hun og fortæller, at vilkårene for beredskabet

skal ændres, før hun kan se sig selv tiltræde frivilligt.

Bedre honorering vil hjælpe Personalet på Aarhus Universitetshospital er slidt, og den akutte fase har sat sine spor, fortæller Jacob Gøtzsche (tv), der er fællestillidsrepræsentant (FTR) for hospitalets sygeplejersker. Han forstår derfor til fulde Sanne Frost. ”Jeg forstår sagtens sygeplejerskers dilemma mellem hensynet til sig selv og deres familie og så hensynet til helheden. Mange vil meget gerne hjælpe til. Men med historikken samt vilkårene er det vanskeligt for sygeplejersker at se sig selv indgå frivilligt i beredskabet. Hvis vilkårene og honoreringen derimod bliver bedre, tror jeg bestemt, at flere sygeplejersker vil melde sig,” fortæller han. Bedre vilkår skal sikres I hele forløbet har Jacob og hospitalets FTRsuppleanter arbejdet fokuseret på at sikre sygeplejerskerne de bedst tænkelige vilkår. ”I den akutte fase oprettede vi en hotline for hospitalets sygeplejersker åbent

Sygeplejerske Sanne Frost fra Aarhus Universitets hospital fortæller til TVAvisen, hvordan det er ufrivilligt at blive udpeget til et beredskab.

alle ugens dage fra klokken 8 til 20. Vi har også indgået i en lang række dialoger på afdelinger, med oversygeplejersker, på TR-møder og med HR og Løn og Personale. Endelig har det været givtigt, at vi tre gange ugentligt havde videomøder med vores hospitalsledelse, så vi løbende kunne tage hånd om de problematikker, der dukkede op. Vi har søgt – og gør det fortsat – at sikre sygeplejerskerne de bedst mulige arbejdsbetingelser, når situationen nu er, som den er,” opsummerer Jacob. Han fremhæver som et eksempel, at FTR-kollegiet har presset på for at sikre sygeplejersker bedre mulighed for kompetenceudvikling fremadrettet, hvis de skal varetage arbejdsopgaver, de ikke arbejder med til daglig.

Aftale om honorering for Covid-19-beredskab Region Midtjylland har indgået en aftale bl.a. med Sundhedskartellet om honorering af sygeplejersker, der fremover står til rådighed for Covid-19-beredskab. Aftalen gælder frem til den 31. december 2020. "Vores vurdering af aftalen er, at den i den givne forhandlingssituation både nationalt og lokalt var det bedst opnåelige. Den vil sikre honorering af de sygeplejersker, der står til rådighed, og honorering når de i givet fald skal flyttes fra egne afdelinger for at kunne indgå i beredskabet,” siger kredsformand Anja Laursen Regionen har ikke ønsket at honorere sygeplejersker, der arbejder direkte i Covid-afsnit, ligesom de heller ikke har villet honorere hverken sygeplejersker eller andre, der bagudrettet har indgået i beredskab. Det undrer os i den grad – ikke mindst når man

betænker den afgørende indsats, sygeplejersker har ydet og yder i forbindelse med Covid-19. Samtidig har arbejdsgiverne jo ansvaret for, at der også fremadrettet er de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer til rådighed, og her har sygeplejerskerne tydeligt tilkendegivet, at der må finde en bedre værdisættelse sted”.

Tillæg og varsel Ifølge aftalen får man – hvis man står til rådighed for beredskabet – et pensionsgivende tillæg på 1.311,34 kr. om måneden ved

ansættelse på fuld tid. Hvis man kun står til rådighed en del af måneden, får man alligevel betalt tillæg for den fulde måned. Ledelsen skal give mindst 3 dages varsel, når man skal til covid-beredskab, og igen når man skal tilbage til egen afdeling. Hvis man overgår til tjeneste på afdelingen med Covid-19, får man pr. gang, man flyttes, udbetalt et honorar på 1.573,61 kr., der ikke er pensionsgivende. Det honorar er altså ud over det generelle tillæg for at være en del af beredskabet. Læs mere om aftalen på kredsens hjemmeside; www.dsr.dk/kredse/idtjylland/c19

Initiativer for sygeplejersker ramt af senfølger Med corona-pandemien følger en række senfølger hos mange sygeplejersker, der har været smittet. Kredsen har i den forbindelse sikret sig, at Region Midtjylland gennemfører en række konkrete initiativer for at tage hånd om problematikken. Et studie blandt 18.000 ansatte i Region Midtjylland har vist, at hele 30 procent af de ansatte på Akutafdelingen på Regionshospitalet i Herning har antistoffer mod Covid-19. Har man været smittet med Covid-19, risikerer man at få senfølger, der kan være diffuse og langvarige, og derfor er kredsen i tæt kontakt med Region Midtjylland.

Tæt dialog med regionen Kredsen har arbejdet for, at der etableres procedurer for, hvordan hospitaler håndterer sygeplejersker, der oplever senfølger.

”Sygeplejerskerne skal ikke gå på arbejde og efterfølgende risikere, at de kommer til at stå i en situation, hvor de ikke får den rette udredning. Derfor presser vi på for, at der bliver taget ordentlig hånd om sygeplejerskerne. Vi er i tæt dialog med regionen, som er undervejs med en handleplan for, hvordan senfølger skal håndteres,” fortæller kredsformand Anja Laursen. Hun opfordrer fortsat alle medlemmer til at melde smitte med Covid-19 som en arbejdsskade. Som det første initiativ har Region Midtjylland iværksat, at personer med neu-

rologiske senfølger efter Covid-19 har mulighed for at få hjælp gennem Hammel Neurocenter efter henvisning fra egen læge. "Vi kan sætte et fornuftigt behandlingsforløb op, fordi vi kender lignende symptombilleder og har erfaringer at tage af," fortæller ledende overlæge på Neurocenteret, Merete Stubkjær Christensen til TV MidtVest.

COVID-19

Sådan har Covid-19 påvirket vores arbejdsliv

”C

oronasmitten har påvirket os i psykiatrien på mange måder – både positivt og negativt,” fortæller Marianne Johansen, der er psykiatrisk specialuddannet sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Klinik 1, Afdelingen for psykoser på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Hun uddyber: ”I psykiatrien har vi haft travlt. Vi gennemgik en stor omstrukturering for at få plads til potentielle Covid-patienter. Også vi har derfor udvist fleksibilitet ved blandt andet at dække hinandens vagter. Efter den første forvirring i foråret med et hav af nye retningslinjer fik vi etableret mange onlinemøder og videokonferencer. Desuden telefonmonitorering af patienter. Det har langt hen ad vejen fungeret godt, men det kan være hårdt at sidde bag en skærm i syv-otte timer, og jeg må sige, at jeg virkelig savner at sidde sammen med de mennesker, jeg taler med. Jeg arbejder med psykosepatienter, og her er det mit indtryk, at nogen helt er blomstret op, heriblandt flere under uddannelse, fordi de ikke er stillet over for så mange krav som tidligere. Omvendt har vi desværre også en del patienter, som har fået det værre. Vi har set flere patienter blive indlagt, som ikke har været det i årevis. Corona og utrygheden, der følger, har medført det. Vores læring er, at vi må værne om det, der fungerer. Heriblandt MED-systemet. Vi har evalueret forløbet, og her er vi blevet skarpe på, hvad der skal ændres, hvis der kommer en runde mere.”

gså de undervisende sygeplejersker og sygeplejestuderende har haft markant ændrede vilkår at arbejde og studere under, fortæller Pia Koustrup, der er lektor på VIA University College i Aarhus. ”I foråret skulle al undervisning pludselig foregå online”, fortæller Pia Koustrup og uddyber: ”Vi har benyttet forskellige tekniske løsninger, som vi ikke kendte specielt godt på forhånd. Det vil sige, at vi i starten benyttede en del tid på at tilegne os kendskab til it-redskaberne, mens vi samtidig skulle undervise de studerende,” fremhæver Pia som et eksempel. ”Vores ændrede arbejdsvilkår har bragt både læring og frustrationer med sig. Lige fra tekniske udfordringer til hjemmearbejdspladser uden mulighed for korrekt ergonomi. Jeg ved også, at der er kolleger, der virkelig har savnet sparring og samvær med kolleger, som et lærerværelse og vores fælles tilstedeværelse på campus giver mulighed for. Det har også været en stor omvæltning for mange af os at undervise til en skærm uden at kunne fornemme, om klassen var med. Omvendt har perioden medført, at mine studerende har fået langt mere feedback, end jeg tidligere har haft mulighed for at give. Det er bestemt positivt,” mener Pia. Hun understreger, at tingene løses, fordi der er stor velvillighed hele vejen rundt. ”Vi skal være i det alle sammen, og det skal nok gå. Men jeg ser frem til at få en mere normal hverdag igen.”

Find flere beretninger fra midtjyske sygeplejersker via www.dsr.dk/kredse/ midtjylland/c19

MIDTNYT

FÅ NYE FÆRDIGHEDER ONLINE Med medlemskab af Dansk Syge plejeråd følger en række medlemsfordele. Heriblandt online-kurser gennem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Opret dig som bruger hos fh.onlinekurser.dk og få derigennem mulighed for at deltage hjemmefra i virtuelle kurser om alt mellem værk-

TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningens arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Se det fulde forårsprogram dsr.dk/ kredse/midtjylland

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Onsdag 11. november 2020 kl. 14.00-16.00 Musikterapi på hospice – om "at være jordemoder i den anden ende af livet". Musikterapeut Annette Majlund, Hospice Sydvestjylland, Esbjerg, fortæller i ord og med musik om, hvordan hun anvender musikken som lindrende behandling i sit

tøjer til at arbejde hjemmefra, CV, jobsøgning, sociale medier, sprog, grammatik og tekstbehandling. Du kan få et overblik over udvalget af onlinekurser gennem adressen: www.fh.onlinekurser.dk/organisationer/ dansk-sygeplejeraad

arbejde med alvorligt syge og døende patienter. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 Holstebro. Pris: 50 kr. Torsdag 3. december 2020 kl. 12.00-16.00 Julearrangement med tapas, sang, musik, historiefortælling og hyggeligt samvær. Sted: På Fox and Hounds, Østergade 17, 7400 Herning. Pris: 250 kr. pr. person, drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest hhv. 18. og 19. november 2020 til kmk_285@hotmail.com eller tlf. 2241 7491.

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Tirsdag 1. december 2020 kl. 14.00 - 16.00 Julefrokost. Sted: Kongenshus Kro, Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg. Pris: 100 kr. kontant. Drikkevarer for egen regning. Max. antal deltagere: 68 pga. coronarestriktioner. Tilmelding senest 17. november 2020 til kahojakobsen@gmail.com eller tlf. 2170 1484.

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 6. oktober 2020 Jørn Tranekjær Andersen: ”Min far og bedstefar overlevede Hitler” – et foredrag om grænselandets dramatiske historie fra tiden efter 1. verdenskrig og frem til 2. verdenskrigs afslutning gennem Jørns families skæbne. Tirsdag 3. november 2020 Oplæg ved Inge Pedersen: ”En kærligheds historie fra 2. verdenskrig” – en beretning fra det virkelige liv. Tid: Kl. 14.00-16.00 Sted: Klostergadecenteret, Pejsestuen i Klostergade 37, Aarhus C. Pris: Kaffe og kage 40 kr. Tilmelding senest fredag før mødet på tlf./sms 2398 1009 eller på listen, som ligger fremme på møderne.

Vil du være med i ny seniorsammenslutning? Er du seniorsygeplejerske bosat i områderne Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Horsens, Samsø, Odder og Ikast-Brande får du nu mulighed for at deltage i aktiviteterne i en nystartet seniorsammenslutning. For nærmere information skriv til kredsen på midtjylland@dsr.dk eller ring 4695 4600. Når arrangementer er tilrettelagt, vil du fremover kunne læse mere på kredsens hjemmeside og tilmelde dig via dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Indsats til gavn for samfundets udsatte Lighed i sundhed og bedre sundhedstilbud til socialt udsatte er det overordnede mål, når Essy Basseri, som én af tre socialsyge plejersker i Aarhus Kommune, går på arbejde.

år samarbejdet mellem en borger og sundhedspersonale er gået i hårdknude; eller en borger har både psykiatriske, helbredsmæssige og sociale problemstillinger, kan socialsygeplejerske Essy Basseri træde til. ”Oftest bunder samarbejdsvanskeligheder i misforståelser. Jeg bruger derfor lang tid på at forberede mig, før jeg kontakter en socialt udsat borger, der er i vores målgruppe,” fortæller Essy. Det er veldokumenteret, at samfundets udsatte har risiko for at dø tidligere end landsgennemsnittet. ”Men borgerne dør ikke af deres sygdomme. De dør ofte af måden, de håndterer deres sygdomme på,” forklarer Essy og giver som eksempel, at borgerne ikke kan overskue e-Boks eller at kontakte egen læge på samme måde som de fleste.

Vigtigt at finde fælles dagsorden

’SOCIAL ULIGHED I SUNDHED OG SYGDOM’ En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at uligheden i sundhed bliver større og større. Rapporten måler på 69 indikatorer, og på 66 af dem er der ulighed, som kan ses fra vugge til grav. Statusrapporten vil fremover udkomme hvert fjerde år, så det bliver muligt at følge udviklingen i den sociale ulighed i sundhed i Danmark. Læs mere hos sst.dk

Misbrug er ikke ualmindeligt blandt målgruppen. Ej heller psykiatriske problematikker. Her kommer Essys mangeårige karriere i psykiatrien ham til gavn. På det tidligere psykiatriske hospital i Risskov har han bl.a. arbejdet i Retspsykiatrisk Ambulatorium, været medvejleder for studerende og elever samt undervist medicinstuderende i psykiatriske diagnoser, sygepleje, kommunikation og psykofarmakologi. Erfaringen gør, at han har værktøjer til at håndtere borgerne, der f.eks. ikke ønsker et behandlingstilbud, som sundhedspersonalet omkring ham eller hende har vurderet vil give mening. ”Jeg prøver at finde muligheder til nye veje at gå. Det er vig-

Jeg prøver at finde muligheder til nye veje at gå.” Essy Basseri, socialsygeplejerske i Aarhus Kommune.

tigt, at vi finder en fælles dagsorden, så borgeren forstår, hvorfor vi anbefaler, som vi gør,” forklarer Essy.

Indsats nytter Kommunens tre socialsygeplejersker skal bl.a. understøtte ikke-akutte borgerforløb i en afgrænset periode med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse for at opnå lighed i sundhed. Sygeplejerskerne skal derudover indgå i et tæt samarbejde med samarbejdspartnere for at understøtte udvalgte borgerforløb. Hertil er sparring med kolleger en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Socialsygeplejerskerne har siden oktober 2018 været en del af det kommunale tilbud. Men en reorganisering i kommunen lurer i horisonten. ”Lige nu går vi og afventer, hvad den får af betydning for os. Det skaber lidt uro, men vi håber det bedste. Jeg synes, der er for lidt fokus på arbejdsmiljø generelt, når der tales om store ændringer i organisationer. Jeg har tidligere været arbejdsmiljørepræsentant i flere år. Det har givet mig det indblik, at alle medarbejdere, uanset faglig baggrund, har samme grundlæggende behov for et godt arbejdsmiljø, hvor man oplever at blive set, hørt og talt med.”

Opgaver står i kø Antallet af udsatte borgere i Aarhus Kommune er så markant, at socialsygeplejerskerne har nok at se til. ”Jeg ville ønske, vi var flere sygeplejersker ansat som socialsygeplejersker. Vi har mange borgere i

VORES MIDT

kommunen, som kunne få glæde af vores indsats. Det kunne være rart at få mulighed for at yde mere og lægge min fulde energi alle steder. Men det rækker tiden og ressourcerne desværre ikke til,” fortæller Essy. Glæderne ved jobbet afhjælper dog det faglige pres. ”Når det lykkes mig at etablere et tillidsforhold til en borger, som f.eks. lader sig indlægge til videre behandling, så bliver jeg glad. At sikre bostøtte er en anden glæde. Det giver også energi, når jeg fra mine kolleger får anerkendelse, hvis det lykkes mig at hjælpe en borger, som vi tidligere har haft svært ved at etablere et samarbejde med,” fortæller han.

Hårdtprøvet psykiatri En betydelig del af målgruppen kan profitere af hjælp fra det psykiatriske system. Psykiatrien har dog gennem en årrække været ramt af besparelser og omstruktureringer, som har negative konsekvenser for både personale og borgere. 44 organisationer, herunder Dansk Sygeplejeråd, er derfor nu for første gang gået sammen om en række anbefalinger til et løft af psykiatrien. Forhåbningen er, at anbefalingerne kan påvirke Regeringens erklærede mål om at styrke området. Blandt anbefalingerne lyder et ønske om et løft af indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling. En anden anbefaling peger på et løft ’så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer.’ Essy bifalder anbefalingerne. ”Der er ingen tvivl om, at samfundet i dag mærker konsekvensen af, at man gennem mange år har nedlagt

ESSY BASSERI 2018 > : Socialsygeplejerske i Aarhus Kommune 2011: Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling (MHH), Aarhus Universitet 1998-2018: Aarhus Univer sitetshospital, Risskov (Først SOSU-assistent. Senere sygeplejerske) 2006: Uddannet sygeplejerske, Aarhus 1996: Uddannet SOSU-assistent, Aarhus 1984: Til Danmark fra Iran. Gift med Birthe, der er fysioterapeut. Far til Jonathan på 12 år.

Essy Basseri til møde med kommunens øvrige socialsygeplejersker Anne (th) og Merete samt sygeplejerskernes leder, Marianne Ahl (tv).

senge i psykiatrien,” mener Essy og forklarer, at borgere risikerer at blive tabt mellem sektorer, da kun de mest syge bliver indlagt og får behandling. Er man for rask til indlæggelse - men for syg til at rumme sin egen hverdag – så er det straks mere vanskeligt at få hjælp. ”Jeg håber, politikerne får øje på og styrker områder ud over hospitalspsykiatrien,” opsummerer han.

Tænk på mennesket som helhed Med en baggrund i den regionale psykiatri er der flere ting, der har overrasket Essy, nu hvor han er ansat kommunalt. At lægefaglig hjælp til tider er langt væk er et eksempel. Det digitale dokumentationssystem er et andet: ”IT-systemet besværliggør vores indsats. Det skal ikke være en klagesang. Men systemet har en tendens til at dele mennesker op i små stykker frem for at se på ham eller hende som en helhed. Vi har mange udfordringer med at samle relevante informationer om borgerne. Jeg ved, at plejegruppen som frontpersonale har meget viden om borgerne. Men det er ikke muligt, hverken teknisk eller ressourcemæssigt, at dokumentere nogen steder,” fortæller Essy. Han peger også på, at det er svært at skabe sig et overblik over samarbejdspartnere og behandlingstilbud.

”Jeg prøver at være et mellemled mellem system og borger, men det kan være et puslespil at samle brikkerne og finde en helhed.”

Faglig nysgerrighed I sin fritid er Essy drevet af sin faglige nysgerrighed. ”Jeg læser mest faglitteratur, og den skubber ret ofte skønlitteraturen til siden - selv i ferien. Hvorfor siger vi mennesker, som vi gør? Og hvorfor handler vi, som vi gør? Det er jeg meget optaget af at fordybe mig i,” forklarer han. I 2011 færdiggjorde han en Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling. ”At arbejde med mennesker med multiproblemstillinger er komplekst. Jeg har mødt mange mennesker og patienter gennem min karriere, som offentlige behandlingstilbud ikke kunne rumme. Det har, sammen med min trang til forstå menneskets adfærd, været motivation for at læse masteruddannelsen. En trang til at få en ekstra vinkel på sundhed og sygdom udover min sygeplejefaglige. Eller lidt forsimplet: hvilket behov for hjælp har de, og hvordan jeg kan bedst yde den rette hjælp? Masteruddannelsen har givet mig en bred forståelse af menneskets sundhedsadfærd, hvilket har hjulpet mig i mit virke som socialsygeplejerske.”

SYGEPLEJELIVET SET INDEFRA Illustration af Ruth Asferg Holst fra bogen: ’Ny sygeplejerske – uden panik’, FADL´s Forlag, 2017.

Styrelsen for Patient sikkerhed har udgivet en pjece om korrekt håndtering af medicin uden for hospitalerne. Heri fremgår en tjekliste over dokumentation til medicinordinationer.

DELTAG OG VIND EN BIOGRAFTUR FOR TO PERSONER Hvilket punkt fremgår IKKE af tjeklisten? 1) Patientens navn og personnummer? 2) Den ordinerende læges navn eller navn på sygehuset og afdelingen? 3) Medicinens farve?

Angiv dit svar via dsr.dk/ midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 25. oktober 2020.