DSR midt nr. 1, 2019 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 1 · 2019

Hanne Helding Bentzen har rygsækken fyldt til arbejdet som hjemme sygeplejerske i Silkeborg Kommune.

TID ER VORES

STØRSTE UDFORDRING

Læs mere s. 12-13

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Nye tilbud til arbejdsmiljø repræsentanter Læs mere s. 10 Kredsens markedsdag Læs mere s. 11 Følg kredsen på Facebook Læs mere s. 14 Arrangementer for seniorer Læs mere s. 14

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV Reportage om arbejdsmiljø og -vilkår på Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg.

VORES MIDT

MENINGER I MIDT

Portræt af sygeplejerske studerende Sebastian Nikolaj Kongskov Larsen, VIA University College, Aarhus N.

Hvad er dit vigtigste fokus i 2019 som arbejdsmiljøre præsentant?

ØJEBLIKKE Fotoreportage om socialsygeplejerske Kristina Holst Knudsen, Specialcenter Skovvang, Holstebro Kommune.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 12. årgang. Nr. 1, 2019

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 10-11)

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Oplag 20.000

Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Fælles indsats for attraktive arbejdspladser

ens jeg skriver denne leder, foregår der fortsat forhandlinger om en mulig sundhedsreform. Et folketingsvalg melder sig med sikkerhed i løbet af foråret. Skal vi som sygeplejersker og som DSR forholde os aktivt hertil? Mit svar er et ubetinget JA, for hvad der besluttes sundhedspolitisk af en regering – uanset dens farve og sammensætning – har stor betydning for alle sygeplejerskers arbejdsliv. Den til enhver tid siddende regering træffer jo netop beslutning om sundhedsvæsenets økonomiske ressourcer – eller mangel på samme – samt retning for og prioritering af sundhedsvæsenets udvikling og fremtid. DSR er, som I ved, en partipolitisk uafhængig organisation, men det er ikke det samme som, at vi ikke skal markere os og forsøge at præge udviklingen. Så derfor er DSRs opfordring: ’Stem sundhedspolitisk’.

Folketingsvalgets temaer Fra DSRs side vil vi gerne præge debatterne i valgkampen med især tre temaer: Gør op med det pressede sundhedsvæsen, Flere sygeplejersker og Indfør ligeløn. Jeg vil gerne opfordre jer alle til – sygeplejersker og kolleger imellem og hvor I i øvrigt har mulighed for at debattere – at drøfte disse temaer og markere jeres synspunkter. Jeres bidrag til den offentlige debat, uanset ad hvilke kanaler, er væsentlige. Det kræver nemlig en vedholdende fælles indsats at påvirke politikerne til at sikre en udvikling i retning af mere attraktive arbejdspladser. Og her bliver spørgsmålet om behovet for øget normering helt centralt. Når valget udskrives, kan du som hjælp til debatterne finde baggrundsdata, forslag til debatspørgsmål, partiernes holdning til udvalgte sundhedspoliti-

ske spørgsmål og oversigt over kandidater, som er sygeplejersker på dsr.dk/fv19

Dialog med ledere og politikere De tre nævnte temaer har alle været i spil på de mange møder, vi i kredsen gennem den seneste tid har haft med sygeplejefaglige ledere både kommunalt og regionalt. Møderne har vist en fælles interesse i at arbejde intensiveret med at udvikle attraktive arbejdspladser, så nye sygeplejersker fortsat vælger at arbejde i faget – og at erfarne sygeplejersker vælger at blive i faget. Der er ingen nemme løsninger, men mange håndtag der kan og skal skrues på. I dette magasin kan du læse reportage fra en medicinsk afdeling, der gennem en bevidst indsats har opnået resultater (s. 6-10). Netop en fælles indsats i forhold til det medicinske område var et af emnerne under drøftelserne med de sygeplejefaglige direktører. Et andet var ligeløn – også her viste der sig en fælles opmærksomhed på nødvendigheden af, at vi som sygeplejersker og som DSR fastholder ligelønsspørgsmålet som et politisk anliggende. Statistikken viser jo, at ligeløn aldrig opnås gennem overenskomsteller lokallønsforhandlinger. Dertil er løngabet simpelthen for stort – hele 13,1 % mellem kvinder og mænd på tværs af fag og sektorer. I drøftelserne med de kommunale sygeplejefaglige ledere og politikere havde vi også et særligt fokus på betydningen af retten til og muligheden for ansættelse på fuld tid.

Bedre normeringer bliver afgørende Den nuværende situation med mangel på sygeplejersker skal vi på alle niveauer udnytte så optimalt som muligt. Og der er jo tydeligvis åbne politiske vinduer i

øjeblikket – det vidner de forskellige udspil om både uddannelse og ansættelse af flere sygeplejersker om. I de fortsatte diskussioner bliver det vigtigt at holde fast i, at flere sygeplejersker ikke i sig selv skaber bedre vilkår. Reelle og markante forbedringer for at udøve sygepleje af høj faglig kvalitet kræver simpelthen bedre normeringer. Det er det fokus, vi fortsat må holde fast i. Anja Laursen Kredsformand

Markante forbedringer kræver bedre normeringer.”

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hvad er dit vigtigste fokus i 2019 som arbejdsmiljørepræsentant? DSR midt været i dialog med tre midtjyske AMiR om deres udfordringer.

Igennem de sidste 2½ år har Kræftafdelingen været spredt over forskellige bygninger og adresser. Den 1. marts er vi flyttet sammen til Skejby, så midt i den seneste tids flyttekaos har vi glædet os til at komme til at arbejde sammen. Mit fokus i arbejdsmiljøarbejdet har været at planlægge træning i vores nye afdeling, som forhåbentlig kan lette de første uger i vores nye omgivelser. Sammen med arbejdsmiljørepræsentanter fra andre afdelinger planlægger vi små happenings for forhåbentlig at bidrage til en god stemning. Derudover har vi holdt møder og haft mange besøg vedrørende indretning af vores nye lokaler. En svær øvelse da mange ting er givet på forhånd og dermed uden for vores indflydelse. Vi har igennem det sidste år haft et specielt fokus både på praktikken men også det psykiske arbejdsmiljø ifm. udflytning både på afdelingsniveau, i TRIO’en, i arbejdsmiljøgruppen og i samarbejdsudvalget. Der er mange følelser i spil i forhold til beslutninger. Selvom det er vemodigt at skulle flytte fra vores gamle bygninger, glæder vi os også meget til at komme i nye omgivelser.” Lone Kærgaard Hansen, arbejdsmiljørepræsentant og sygeplejerske på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

TRIO’ens arbejde (arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og leder) med de vurderinger, vi har fået i vores seneste trivselsundersøgelse, er særligt væsentligt for mig. Det er essentielt at inddrage hele medarbejdergruppen, så alle tager medansvar for at definere og arbejde med de fremtidige fokusområder, vi skal have. Det er enormt vigtigt, for det er ikke alene TRIO’ens ansvar at løse vores udfordringer. Vores arbejdes organisering hører til blandt udfordringerne. Skaber vi eksempelvis den kontinuitet hos borgerne, som de efterspørger? Overensstemmelse mellem arbejdsopgaver og ressourcer fylder naturligvis også en del hos os. Vi har oplevet en forværring de seneste år, og derfor mener jeg, det er vigtigt at have fokus på prioritering af vores arbejdsopgaver, hvilket i sidste instans er et ledelsesansvar. Arbejdet med vores ArbejdsPladsVurdering (APV) står også mit hjerte nært. Jeg håber, at vi bliver skarpere til at sætte fokus på de ergonomiske udfordringer, vi oplever i forbindelse med vores job. Eksempelvis i borgernes hjem der ikke altid er indrettet hensigtsmæssigt med de rette hjælpemidler til os.” Nuka Hove, arbejdsmiljørepræsentant og udekørende hjemme sygeplejerske, Aarhus Kommune, Nord

KREDSEN ER KLAR MED NYE TILBUD TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER (læs mere s. 10)

I øjeblikket er jeg optaget af vores ArbejdsPladsVurdering (APV). For første gang forsøger vi at afvikle vores vurderinger som dialogmøder med otte-10 sygeplejersker pr. gang. Vi har bedt sygeplejerskerne nævne tre positive ting ved vores arbejdsmiljø, og derfra får de naturligvis også mulighed for at fortælle om udfordringerne. Vi oplever indtil videre, at sygeplejerskerne tager meget positivt imod dialogmøderne, og de er glade for muligheden for, at alle kan komme til orde. Hvad angår udfordringer i mit job som arbejdsmiljørepræ sentant, så tænker jeg umiddelbart på de mange besparelser og organisatoriske ændringer, vi gennemgår. Det påvirker naturligvis det psykiske arbejdsmiljø, når vi igen og igen ople ver sparerunder. Men jeg forsøger at trække på min erfaring og indsigt fra tidligere sparerunder. Jeg maner til ro og opfordrer til, at vi afventer, hvad der reelt bliver besluttet. Samtidig oplever jeg vores ledelse som samarbejdsvillig og parat til at gå langt for at finde besparelser på andre måder end afskedigelser.” Julie Ann Herbert, arbejdsmiljørepræsentant og opera tionssygeplejerske, Operationsafsniittet, Center for planlagt kirurgi, Regionhospitalet Silkeborg

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

HVILKEN VEJ SKAL VI?

Tillidsrepræsentant Kirsten Moeslund og sygeplejerske Line Munch er engageret i at værne om faglighed og arbejdsmiljø på Medicinsk afsnit 1, Regionshospitalet Viborg.

DET GODE SYGEPLEJEFAGLIGE ARBEJDSLIV ”Midtjyske sygeplejersker skal både som fællesskab og individer stille krav til – og værne om – det gode sygeplejefaglige arbejdsliv.” Sådan lyder det i kred sens beslutning ’Fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv” vedtaget på generalforsamlingen 2018. Hvordan diskuterer I ini tiativer på DIN arbejdsplads? Find general forsamlings beslutningen på dsr.dk/ kredse/ midtjylland/ gf18

dsigten fra Medicinsk afsnit 1 på 12. etage på Regionshospitalet i Viborg ud over sø og by er formidabel. Både for patienter og medarbejdere kan den være en opmuntring; for patienter i en vanskelig tid med sygdom – for medarbejderne i en travl hverdag. Men også andre opmuntringer præger sygeplejerskerne på afsnittet. ”Nu er vi på en god måde nået igennem en meget vanskelig periode,” fortæller 55-årige Kirsten Moeslund. Hun har en lang historie som sygeplejerske på afdelingen, senest ansat fra 2008. Og siden 2012 har hun været valgt som sygeplejerskernes tillidsrepræsentant. Medicinsk afsnit 1 består af et sengeafsnit,

en dagklinik og tre klinikker. DSR midt har besøgt afsnittet, som plejer og behandler patienter med mave-tarmsygdomme, nyresygdomme, diabetes, infektionssygdomme og almen medicinske sygdomme.

Hårde processer Afdelingen har været igennem mange fusioner i forbindelse med de gentagne besparelsesrunder i regionen, fortæller Kirsten. ”I sin tid var her seks medicinske afsnit; nu er vi nede på to. Mange har oplevet tre sammenlægninger, og det betyder mange kulturer, der skal bringes til at samarbejde. Det tager lang tid og kan være en hård proces, hvor der skal files meget. Vi har også

været ude i ledelsesskift. Vi reagerer jo alle forskelligt på omstilling, men at ændre kollegaskaber er hårdt for alle.” Kirsten har som tillidsrepræsentant ofte været i orkanens øje på kollegernes vegne. På spørgsmålet om hvad der har været den vigtigste læring, svarer hun fokuseret: ”Vi har alle – også den medicinske afdelingsledelse – lært, at det er nødvendigt, at der er synlighed om processerne hele tiden og hele vejen. Og at det er vigtigt at lytte til, hvad medarbejderne har at sige – herunder at anerkende at det kan være svært og gøre ondt med de endeløse forandringer. Er synlighed og lydhørhed til stede, kan man skabe det samarbejde, der skal til for

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV

det hele. Det er dejligt, jeg har nogle IT-kompetencer, som kollegerne kan bruge.”

At være på forkant

Tillidsrepræsentant Kirsten Moeslund (tv) og Line Munch er glade for kollegaskabet på Medicinsk afsnit 1, Regionshospitalet Viborg.

at få hverdagen til at glide. Og så kan man arbejde bevidst med at være på forkant i forhold til de udfordringer, der hele tiden er tale om.”

Et krævende krydsfelt Kirsten lægger ikke skjul på, at krydsfeltet som tillidsrepræsentant mellem kolleger og ledelse kræver meget. ”I de trælse situationer gælder det om som tillidsrepræsentant at stå fast på de ting, man har oplevet som personale. At man tør sige det og holde fast i det. Og så er det afgørende, om man bliver accepteret for det, man står for. Min lære er også, at jo bedre man kan tale med sine ledere, jo mere får man igennem. Man skal ikke nødvendigvis være enige om alting, men det er vigtig, at man respekterer hinandens holdninger og synspunkter.”

Bidrage som ny På Medicinsk afsnit 1 er personalet delt op mellem de to hovedspecialer; mavetarmsygdomme og nyresygdomme. Der

er normeret med 22 senge plus to ekstra senge i vintermånederne. Der er knyttet ekstra personale til de ekstra senge i de tre måneder. Netop nyresygdomme er 27-årige Line Munchs speciale. Hun har været i alt halvandet år på afdelingen suppleret med et halvt år på nyreafdelingen i Skejby. Hun har også været rundt om et semester på kandidatuddannelsen for sygeplejersker. Men er nu tilbage, for hun savnede patientkontakt og kolleger og vil have mere i bagagen fra klinikken før eventuelle videre studier. ”Det der med nyrer er jeg god til,” siger hun med et beskedent smil. ”Skejby er meget specialiseret, og derfra har jeg haft nogle styrker med i forhold til nyresygdomme. Den selvsikkerhed har givet mig luft til bedre at lære om de mange andre konkurrerende lidelser hos vores patienter på afdelingen. De komplikationer kræver meget af en som grøn.” Line er også EPJ-nøgleperson. ”Det er fedt som nyuddannet at få ekstra ansvar. Når man bliver vist tillid, er man mere en del af

For Kirsten er dagligdagen som sygeplejerske præget af arbejdet som koordinator med ansvar for prioritering af patienterne i dagvagter. Kotyme på afsnittet er: Altid patienterne først. Så kræver situationen, at Kirsten skal træde ind i plejen, overtager afdelingssygeplejersken opgaverne som koordinator. ”Situationen hos os er som på alle medicinske afdelinger, at afsnittet hele tiden er fyldt op – og ofte i overbelægning. Dertil at plejetyngden bliver tungere og tungere,” siger Kirsten. ”Vi får også flere og flere udfordringer med patienter, der er urolige – ældre mennesker i delir fx. Alkoholiserede patienter er også en del af vores patientgruppe, så der skal vi af og til også håndtere aggressivitet. Vi spørger hele tiden os selv: Når dette er vores vilkår, hvordan kan vi så gøre det godt? Hvilken vej skal vi gå? Og her er det vigtigt at blive hørt af ledelsen; at den anerkender plejetyngden og omfanget af komplikationer blandt patienterne.” Både Kirsten og Line fremhæver, at tilgangen til dagligdagens udfordringer er helt afgørende. ”Strategien er hele tiden at forsøge at være på forkant – og tage de nødvendige forholdsregler. Vurdere belastningerne og opgaverne – hele tiden med patientsikkerheden øverst – og så koordinere patienternes placering, evt. udskrivelse, brug af lånesenge mm. Der er lagt en plan, når ledelsen går hjem. Desuden har vi den ordning, at den ansvarshavende koordinator altid kan kontakte afdelingssygeplejersken.” Line fremhæver betydningen af ord ningen: ”Jeg var ansvarshavende en søndag, og afdelingssygeplejersken ringede selv op for lige at høre til situationen. Det tager helt klart noget af presset, at man ved, lederen ser een og er kontaktbar.”

Godt arbejdsmiljø – og udfordringer Som det helt afgørende for det gode arbejdsmiljø, begge sygeplejersker fremhæver som et gode ved afsnittet nu, er deres primære tilknytning til et af de to specialer. ”Der bliver fra ledelsens side lagt vægt på, at der i begge grupper skal være de rette kompetencer til steder i fremmødeprofilerne,” fortæller Line. ”Det skaber tryghed og faglig kvalitet. Og selvfølgelig hjælper vi så hinanden på tværs af grupperne, når der er behov for det.” At alt ikke er lutter lagkage lægger Kirsten og Line ikke skjul på. ”Vi har som mange andre steder store udfordringer fx i forhold til planlægning af sommerferie,” siger Kirsten. ”Alle senge er altid fyldt op. 14 dage i sammenhæng er det, man kan tilbyde. Det ser jeg som et voksende problem i forhold til fremadrettet at fastholde sygeplejersker, for hvem synes lige, det er tilstrækkeligt?” Kollegaskabet på afsnittet begejstrer derimod dem begge. ”Jeg synes, jeg arbejder på en fantastisk afdeling,” siger Line. ”Alle er altid villige til at hjælpe hinanden, og uanset om du er ny eller erfaren, kan du altid sparre, når noget er svært. Det er uvurderligt.”

OM MEDICINSK AFSNIT 1, REGIONSHOSPITALET VIBORG • Er gennem de senere år fusioneret fra seks til to afsnit • Afsnittet er normeret til 22 senge, 2 ekstra i vintermånederne • Der er ansat 33 sygeplejersker • Der er ansat to afdelingssygeplejer sker med et ledelsesspænd på tilsammen 41 medarbejdere. Afdelingssygeplejerskerne indgår i afsnitsledelse med to overlæger fra afsnittet.

"SOM LEDER SKAL DU GÅ MED HELE VEJEN" Afdelingssygeplejerske Mette Kirkegård, Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg, vil finde løsninger sammen med medarbejderne.

ores tilgang til ledelse af afsnittet er, at personalet skal have indflydelse på, hvordan vi skal løse opgaverne. De skal indgå i sparring; de er idemagere. Løsninger skal findes sammen med dem.” Sådan lyder det fra 37-årige afdelingssygeplejerske Mette Kirkegård, Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg. Hendes kollega er afdelingssygeplejerske 34-årige Rikke Thuesen Østergaard. ”Vi er et meget ungt ledelsesteam, men vi trives, fordi vi har et godt kollegaskab. Vi taler meget om tingene og melder enigt ud. Nok er vi to ledere, men vi har én ledelsesretning, og den skal være synlig. Som leder skal man gå med hele vejen. Rikke og jeg vægter kliniknærheden netop som muligheden for at være tæt til stede for personalet. Man skal se sit personale i øjnene hver dag, og de skal opleve, at de altid kan komme til én.”

Udviklende arbejdsform Udvikling af afdelingen har taget afsæt i forskellige arbejdsgruppers arbejde med emner som fx døgnrytmer, afvikling af stuegang og tværfagligt samarbejde, fortæller Mette

”Jeg synes, vi er modige; vi kaster os ud i tingene. Vi gennemfører prøvehandlinger, evaluerer og finder så sammen frem til de bedste løsninger. Når noget skal sættes i drift, er det en fælles beslutning. Arbejdsformen er meget ressourcekrævende. Som leder skal man være meget i

SYGEPLEJEFAGLIGT ARBEJDSLIV

NYE TILBUD Kompleksitet, pleje tyngde, belægning og ressourcer hænger ikke altid sammen.” Afdelingssygeplejerske Mette Kirkegård

front for at sikre, at man i en presset hverdag holder fast i det besluttede i forhold til at følge det til dørs i alle vagter. Og så er det vigtigt hele tiden at følge op på, om det besluttede stadig giver mening. Det har haft stor betydning for os at arbejde på den måde.”

Bekymringer for fremtiden Når Mette kigger fremad, ser hun grund til bekymring og behov for opmærksomhed på sengeafsnit i medicinsk regi. ”Kompleksiteten stiger, og sygeplejerskerne skal kunne mere og mere. Samtidig har de travlt. Kompleksitet, plejetyngde, belægning og ressourcer hænger ikke altid sammen. De skal nå mere og konstant prioritere i deres plejeopgaver hos svært syge patienter. De har mange bolde i luften, og der skal tages mange beslutninger i løbet af en vagt. Det stiller høje krav til sygeple-

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ PÅ DIN ARBEJDSPLADS? Vil du gerne have extra fokus på at værne om faglighed og arbejdsmiljø på DIN arbejdsplads? Kredsen inviterer sygeplejefaglige ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræ sentanter til en fælles TRIOdag den 3. juni 2019. Mere info følger på dsr.dk/kredse/ midtjylland

jerskerne, til deres kunnen, faglighed og kliniske blik. Når arbejdet så samtidig byder på treholdsskift, weekendvagter, og at ferieønsker ikke kan opfyldes, udfordres arbejdsvil kårene.” Mette understreger, at udfordringerne drøftes både i afdelingsledelsen, i gruppen af afdelingssygeplejersker og i samarbejdet med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. ”Vi ønsker alle at sikre attraktive arbejdspladser i fremtiden.” I afsnittet er der udviklet delestillinger mellem sengeafsnit og klinikker som en mulighed for at lette vagtbyrden og udvide kollegaskaber og mulighed for sparring. På Medicinsk afsnit 1 har de også arbejdet med kontinuitet i stuegangen, hvor lægerne har ansvar for patienterne en uge ad gangen. ”Det har klart givet nogle bedre forløb for patienterne, men også for lægerne og plejepersonalet,” fremhæver Mette. Kontinuiteten indebærer også, at der løbende laves planer for de følgende dages stuegang.

Værne om godt kollegaskab På Medicinsk afsnit 1 har et af svarene på de udfordrende arbejdsvilkår også været at udarbejde en håndbog i forhold til at skabe gennemsigtighed om, hvordan arbejdstidsaftalerne konkret håndteres, fortæller Mette. ”Det er af stor betydning, at alle kender spillereglerne. Hvordan man kan ønske frihed, hvordan bytte vagter osv. Jule- og sommerferieplanlægning udfører vi fælles. Åbenhed og synlighed kan imødekomme følelsen af uretfærdighed, og det er vigtigt.” Som leder er Mette meget stolt af, hvor opmærksomme medarbejderne er på hinanden. ”Det er klart min oplevelse, at det kollegiale fællesskab fungerer. Og også at det bibeholdes, når der er travlt. Sociale aktiviteter som fx biografture støtter man også op om. Sådan en kerne af godt kollegaskab skal man værne om – så kan man stå meget igennem.”

Kreds Midtjylland vil fremover invitere alle arbejdsmiljørepræsentanter til værkstedsmøder fire steder i foråret og igen i efteråret. I tilknytning til kredsens strategi for arbejdsmiljøarbejdet er der nu udvik let et nyt tilbud om værkstedsmøder, der afløser de hidtidige kvartalsmø der. Forårets værkstedsmøder vil omhandle faglig forsvarlighed. Emner til fremtidige møder er endnu på tegnebrættet men kunne eksempel vis blive ytringsfrihed eller sikker hed i arbejdet/vold og trusler eller øvrige emner, der fylder i hverdagen. Møderne afholdes som eftermid dagsmøder mellem klokken 13.00 og 16.00, og du har mulighed for at få en sandwich fra klokken 12.45. Uanset om du er ansat regionalt, kommunalt eller privat, er du velkommen. Er du nyvalgt arbejdsmiljørepræ sentant, har du desuden mulighed

MIDTNYT

TIL KREDSENS ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER for at deltage i et særligt møde samme dag fra kl. 10.00-12.00, hvor du kan få mere viden samt råd og vejledning om dit nye hverv.

Hvad præger jeres hverdag? Med værkstedsmøderne ønsker kredsen at komme endnu mere i dialog med dig som arbejdsmiljøre præsentant og samtidig give rum for skabelse af lokale netværk. Kred sen ønsker ligeledes at gribe den dagsorden, der præger netop jeres hverdag, og ser på møderne frem til konstruktive dialoger om, hvad der fylder hos jer krydret med et fagligt oplæg samt politiske input. Møderne er gratis, og kredsen betaler kørselsgodtgørelse. Flere tilbud Udover værkstedsmøderne kan du som arbejdsmiljørepræsentant desuden fortsat se frem til den årligt tilbagevendende TRIO-dag – i år den 3. juni i Herning Kongrescenter. Den særlige heldags-temadag for

VÆRKSTEDSMØDER: HVOR OG HVORNÅR?

kredsens arbejdsmiljørepræsentan ter fortsætter også – afholdes i år 5. december i medlemshuset. Følg med på kredsens aktivitetska lender, der løbende opdateres også om disse arrangementer. dsr.dk/ kredse/midtjylland/arrangementer

24. april 2019, kredsens lokalkontor, Aarhus 25. april 2019, Hospitalsenheden Horsens, lokale Tingstedet 9. maj 2019, kredsens lokalkontor, Holstebro 16. maj 2019, kredsens medlemshus, Virklund Tilmelding er mulig gennem kredsens aktivitetskalender.

VIL DU BIDRAGE TIL KREDSENS FAGLIGE MARKEDSDAG? Du har som midtjysk syge plejerske mulighed for at udstille en poster eller bemande en stand. Måske er det lige dig, vi søger? DSR, Kreds Midtjylland vil for femte gang i kredsens historie invitere til faglig markedsdag. 'Fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv' er overskriften for den gratis begiven hed, der med bl.a. oplæg, et fagligt

markedstelt og en konkurrence vil belyse emnet, inden Anne Dorte Michel sen underholder musikalsk under den afsluttende fællesspisning.

Prik en kollega på skulderen Har du lyst til at bemande en stand eller udstille en poster, der har relation til markedsdagens tema, så kontakt kredsens organisationskonsulent Tina Bach via tab@dsr.dk Har du en kollega i tankerne, må du endelige give ham eller hende et

tip om, at kredsen netop nu er nysgerrige efter at høre fra jer, der har erfaringer fra et projekt eller udviklet idéer, der har hjulpet jer til et godt sygeplejefagligt arbejdsliv. Markedsdagen foregår den 5. september 2019. Tilmeldingsmulighed følger senere på året.

PORTRÆT PÅ TVÆRS

Fjeren symboliserer for mig frihed. Den anden af mine ca. 20 år gamle tatoveringer er inspireret af en autistisk dreng, der sagde til mig, at det vigtigste er at være netop den, man er. Derfor: ”I’m not meant to be normal, I’m meant to be me”.

Der er mange vigtige redska ber i mit job som hjemmesy geplejerske, men skåret helt til benet er det vigtigste red skab vel ’mig’. Man kan måle så meget, men hvis ikke du bruger din intuition, har em pati og skaber relationer og bruger dine øjne og ører, så er målinger jo intet værd.

Hvad er dit vigtigste arbejdsredskab som hjemmesygeplejerske?

zoomer ind på midtjyske sygeplejersker.

PORTRÆT PÅ TVÆRS

Det vigtigste redskab i arbejdet er vel mig.”

Hanne Helding Bentzen, 47, er hjemmesyge plejerske i Sundhed og Omsorg Område SYD, Silkeborg Kommune. Som ung ville hun være sygeplejerske men blev optaget af grafisk design og arbejdede som grafiker i mange år. Hanne slap aldrig tanken om sygepleje – og blev uddannet som sygeplejerske i 2013. Hun er i gang med uddannelse i ’Borgernær sygepleje’.

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Min mand arbejder væk fra hjemmet fire dage om ugen, og med tre børn i skolealde ren er min tid godt fyldt op. Jeg holder meget af gåture i naturen, og så er jeg meget optaget af at følge med i, hvordan vores samfund vil udvikle sig ikke mindst i forhold til klima og sundhed. Som sygeplejer sker møder vi dem, der er kommet i klemme, de socialt udsatte fx, og indvandrere, så jeg er optaget af, om vi vil få et andet og mere lige Danmark.

Hvad er du optaget af uden for arbejdslivet?

Jeg er i gang med uddannel sen i ’Borgernær sygepleje’. Jeg har altid godt kunnet lide at lære nyt, læse artikler og fagbøger. Hensigten med uddannelsen er fin, men der er desværre meget langt fra intentioner og teori til prak sis. Vores største udfordring i den kommunale sygepleje er TID. Meget af det, vi som sygeplejersker både kan og gerne vil – og i fremtiden endnu mere skal – drukner i hverdagens travlhed.

Hvad er du optaget af i din faglighed lige nu?

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

FÅ MERE VIDEN PÅ FOLKEUNIVERSITET

FØLG KREDSEN Mange midtjyske syge plejersker har allerede fået øjnene op for kredsens nye Facebookside, men fællesskabet på det sociale medie er fortsat åbent for alle interesserede.

Foråret er over os, og drømmer du om at udnytte årstidens tiltagende lys til at få mere viden, så har Folkeuniversitet i Herning og Aarhus og DSR, Kreds Midtjylland et godt tilbud til dig. Du kan nemlig tilmelde dig et kursus til det halve af kursusprisen. Er du interesseret? Så tag et kig på kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland. Fra menupunktet ’Medlem i kredsen’ kan du klikke dig videre til mere information om tilbuddet. Samme klik giver dig mulighed for at finde kursuser, kredsen giver rabat til.

TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningens arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Se det fulde forårs program på dsr.dk/midtjylland

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Mandag 13. maj 2019 kl. 14.00-16.30 Oplæg om aktiv dødshjælp – retten til at være til besvær v. hospicechef og medlem af Etisk Råd, Herdis Hansen. Desuden valg til Landsbestyrel sen for Seniorsygeplejersker. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro. Pris: Gratis.

Mandag 3. juni 2019 kl. 11.00-15.00 Kom til Senior Walk – en vandretur sammen med andre seniorsygeplejersker, 4 eller 6 km i et terræn, alle kan være med til. Tid: kl. 11.00 ved restaurant Storådalen, Frøjkvej 83, 7500 Holstebro. Kl. 13.00 slutter vi af med "En lille Tapas" på restauranten. Pris: 100 kr., drikkevarer for egen regning.

Tilmelding senest hhv. 6. maj og 27. maj 2019 til kmk_285@ hotmail.com eller tlf. 2241 7491.

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Onsdag 8. maj 2019 kl. 14.00-16.30 Rigmor Rasmussen fortæller om sine livserfaringer og erindringer. Efter foredraget vil der være valg til Landsbestyrelsen for Senior sygeplejersker. Mette Bille, Kreds Midtjyllands formand, genopstiller, og Susanne Eske Christensen genopstiller som suppleant. Der er mulighed for andre til at opstille. Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg. Pris: 65 kr. for kaffe – betales kontant.

Tirsdag 4. juni 2019 Sommerudflugten går til Thyborøn Kirke med guidet rundvisning, frokost i Fiskehallen, Thyborøn og guidet besøg på Sea War Museum og efter middagskaffe/the med kage. Der er opsamling med bus i Kjellerup, Viborg og Skive. Pris: 250 kr. Læs mere om tider, frokost, betaling m.m. på kredsens hjemmeside. Tilmelding senest hhv. 29. april og 15. maj på tlf. 2170 1484 kahojakobsen@gmail.com eller tlf. 8664 7332 emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN 2. april 2019 kl. 14.00-16.00 Katja Jensen fortæller om, hvordan hendes liv som hjerte patient former sig.

MIDTNYT

PÅ FACEBOOK OG VIND PÅSKECHOKOLADE ”Vi har besluttet at oprette en kreds side på Facebook, så I som medlem mer får en mulighed for at komme endnu tættere på os. Vi vil også gerne være, hvor sygeplejersker færdes i deres fritid, og derfor har vi skabt en platform på Facebook, hvor følgere får et indblik i kredsens indsatser og aktiviteter,” fortæller kredsformand Anja Laursen. Facebooksiden er et af flere tilbud fra kredsen, som også udsender web nyheder og elektronisk nyhedsbrev

Sted: Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C Pris: Kaffe og kage 40 kr. 28. maj 2019 Sommerudflugten går i år til Vemb, hvor vi tager toget til Thyborøn. Vi ser kirken, inden vi spiser frokost på Madværkstedet. Derefter med færgen til Thy og videre til Vestervig kirke, hvor der er guidet rundvisning. Herfra hjemad med et stop med kaffe og kage. Tid: Afgang kl. 8.15 fra Musikhuset. Pris: 350 kr. Ved tilmelding betales 200 kr. i depositum. Til/afmelding: tlf. 2398 1009 senest fredag før mødet, dog 14 dage før ved udflugt.

samt udgiver medlemsmagasinet DSR midt fire gange årligt.

Få inspiration og gå i dialog Følg Facebooksiden ’Dansk Sygepleje råd, Kreds Midtjylland’ og bliv klogere på kredsens arbejde og indsatsområ der. Samtidig får du mulighed for at blive inspireret af og gå i dialog med dine sygeplejerskekolleger. Kreds siden er også din mulighed for at få et indblik i et udvalg af de aktiviteter, kredsen løbende tilbyder.

Vind påskechokolade Find siden og deltag i konkurrencen om én af tre gaveæsker med chokolade. Vinderne findes blandt de medlemmer, der i kommentarsporet på Face book nævner navnet på den eller de sygeplejerskekollegaer, man ønsker at dele chokoladen med. Sidste frist for deltagelse i kon kurrencen er mandag den 8. april 2019. Herefter trækker kredsen lod blandt de deltagende, og vinderne får direkte besked, hvis de har vundet.

SENIORSYGEPLEJERSKER SKAL VÆLGE NY BESTYRELSE Der skal i dette forår afholdes valg til Lands bestyrelsen for Seniorsygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd (SESAM). Valgmøder finder sted i kredsen på baggrund af kandidater, der senest 1. maj har meldt deres kandidatur og som samtidig er medlem af Seniorsammen slutningen. Såfremt der kun er anmeldt det antal kandidater og det antal suppleanter, der skal vælges, er disse valgt uden afstemning. Det er muligt alene at stille op som suppleant. Betingelsen er dog, at der er en, som stiller op som kandidat i kredsen. Bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Den nye Landsbestyrelse konstituerer sig på et møde i juni måned 2019.

Er du interesseret i at vide mere? Kontakt Mette Bille, der er lokalformand og nuværende medlem af SESAM på mbi@oncable.dk eller telefon 6179 0281.

Mulige valgmøder Er der anmeldt flere kandidater til posterne, vil der blive afholdt valgcafémøder i Kreds Midtjylland følgende steder: • Den 8. maj 2019: Viborg/Skive-afdelingen kl. 14.00 på Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg. • Den 13. maj 2019: Herning/Holstebro-afdelin gen kl. 14.00 på Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 Holstebro. • Den 14. maj 2019: Aarhus-afdelingen kl. 14.00 i Klostercaféen, Klostergade 37, 8000 Aarhus C. Du er velkommen til at ringe til kredskontoret efter den 1. maj 2019 på 4695 4600 og høre, om der bliver afholdt valgmøder. I så fald vil det også blive omtalt på kredsens hjemme side.

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

"En tryg relation er afgørende"

Kristina Holst Knudsen arbejder som udekørende socialsygeplejerske.

DSR midt har været med socialsygeplejerske Kristina Holst Knudsen på arbejde i Holstebro Kommune.

lle mennesker har krav på en værdig behandling. Det gælder ikke mindst, når de er kommet skævt ind på tilværelsen og mangler overskud til at finde vej ud af problemerne.’ Denne ordlyd er at finde på Specialcenter Skovvangs hjemmeside. Skovvang er Danmarks ældste forsorgshjem, og herfra arbejder 29-årige Kristina Holst Knudsen sammen med de øvrige kommunale socialsygeplejersker i et team, der har eksisteret siden marts 2018. Et udekørende team der har kontakt med mange borgere, der af forskellige årsager har brug for hjælp til at håndtere hver dagen. En stor del af arbejdet handler derfor om at støtte de socialt udsatte borgere til at mestre egen dagligdag. ”Jeg synes virkelig, at mit arbejde giver mening. Vi har mulighed for at danne en afgørende relation med denne gruppe af borgere, som har svært ved at begå sig i det danske sundhedsvæsen. Mennesker som grundet mange faktorer har svært ved at modtage eller deltage i sundhedsfremmende og forebyggende behandling,” fortæller Kristina.

Gëfuhl med situationen Kristinas arbejdsdag består af en række faste aftaler med borgere, der er tilknyttet teamets indsats. Men hun hjælper også til på Skovvang med bl.a. sygeplejefaglige opgaver. ”Jeg kan godt lide, at der er en stor variation i mit arbejde,” fortæller

En del af dagens kørerute går til en borger, der får leveret sin medicin på daglig basis.

Kristina, der ligeledes er ved at efteruddanne sig til klinisk vejleder. ”Mange opgaver og aftaler kræver gefühl med situationen. Hvis jeg kan skabe en tryg relation til borgeren ved at hjælpe til med at tage en opvask med ham, så gør jeg gerne det,” forklarer hun.

ØJEBLIKKE

Hvordan går det? Det er midt på dagen, da Kristina Holst Knudsen svinger bilen ind på parkeringspladsen ved et større etagebyggeri i Holstebro. Her bor Michael, som er én af godt 250 borgere, der er tilknyttet Holstebro Kommunes socialsygeplejersker. Kristina er Michaels kontaktperson, og de kender efterhånden hinanden godt. Michael er klar med kaffen, da Kristina banker på. ”Jeg kan altid høre på dit bank, når det er dig,” smiler Michael og tager plads i sin sofa i stuen, hvorfra de to har haft mange samtaler om mangt og meget. ”Hvordan går det?” indleder Kristina. I løbet af samtalen roser hun ham for, at hans lejlighed er blevet mere ryddelig. Og hun minder Michael om at tage sin medicin, da hun spotter pilledispenseren på sofabordet, der ikke er tømt. Michael sætter stor pris på sin kontakt til teamet. ”Det er fedt. Rigtig fedt, at de besøger mig” kommer det spontant fra Michael, inden han tager sig en tænkepause. ”Det betyder meget for mig, at jeg dagligt får besøg. Sygeplejerskerne hjælper mig også med at huske aftaler og min medicin,” fortæller Michael, der bl.a. lever med en behandlingskrævende epilepsi. Dagligt modtager han et opkald om morgenen og et besøg om aftenen. ”Deres besøg betyder også, at jeg har mulighed for at tale med nogen om det, der har hobet sig op i løbet af dagen,” uddyber han og fortæller, at han efter en ulykke har problemer med sin hukommelse og derfor kan have svært ved at strukturere sin hverdag. ”Vi ses!” siger Kristina og Michael til hinanden med et smil, da hun forlader lejligheden igen.

Kaffen er brygget og parat. Den varme drik er en vigtig del af kontakten, når Kristina er på borger besøg hos Michael.

SPECIALCENTER SKOVVANG Centret hører under Center for Social Indsats i Holstebro Kom mune. Skovvang består bl.a. af en boafdeling, et herberg og en sygeafdeling, hvorfra seks socialsygeplejersker, heraf én på barsel, er organisatorisk placeret og har udekørende funktioner. Skovvang tilbyder også værkstedsaktiviteter, afrusning og afgiftning, udslusning og efterværn samt kost og forplej ningstilbud. Centret omtaler selv deres fornemste opgave som værende et åndehul for mennesker, der lever et kaotisk liv. Det kan være på grund af fx. misbrug, svære sociale og/eller psykiske vanskeligheder. Læs mere på skovvang.dk

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

KARRIEREVALG

10 AFGJORT AF

MILLIMETER

Sygeplejerskeuddannelsen blev det naturlige studievalg, da 24-årige Sebastian Nikolaj Kongskov Larsen var for høj til at blive ambulance redder. Nu har det fagpolitiske arbejde fået tag i den mandlige sygeplejestuderende.

”

ltså, jeg bliver faktisk ret hurtigt skoletræt. Det gjaldt min tid i gymnasiet, og det gælder som sådan også nu,” griner 24-årige Sebastian Nikolaj Kongskov Larsen, der er 4.semesterstuderende på VIA University College i Aarhus. Han rager op over størstedelen af de mange kvindelige medstuderende på Campus i det nordlige Aarhus, hvor han og godt 140 øvrige sygeplejestuderende på 4. semester får undervisning. Sebastian er

én af 11 mænd, der startede på årgangen. Alle mænd startede i samme klasse, hvilket Sebastian fremhæver som positivt.

Drømmen om at blive ambulanceredder Før tiden i betonbyggeriet på Campus N var det under andre himmelstrøg, Sebastian udlevede sin hverdag. Efter gymnasiet rejste han til Kina, hvor han boede i halvandet år. Her underviste han i engelsk, mens han så småt drømte om at blive ambulanceredder, efter han som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen fik lyst til hjælpe andre og arbejde i et fag, der ofte kræver, man reagerer hurtigt. ”Jeg er 191 centimeter høj, hvilket dog viste sig at være én centimeter for højt til at blive redder. Derfor søgte jeg ind på sygeplejestudiet i stedet. Ingen i min nærmeste familie er sygeplejerske, men min mor vidste med det samme, at det var det rigtige valg for mig,” fortæller Sebastian. Et valg han ej heller har fortrudt.

Fagpolitisk engagement Sebastian er især begejstret for uddannelsens praktikophold. ”Jeg har ad to omgange været i praktik på mave-tarmkirurgisk afdeling, men på 3. semester var jeg i praktik i primær sektor. Jeg havde en del fordomme, inden jeg startede, men jeg blev positivt overrasket over de otte uger som udekørende hjemmesygeplejerske blandt borgerne i Gellerup i det vestlige Aarhus,” fortæller Sebastian. Han nævner hjemme sygeplejerskernes kontakt til borgerne og forskelligartede opgaver som positivt. ”Det var særligt spændende at møde borgere i eget hjem, så plejen foregik i trygge rammer for dem. Og når man kører i

områder som G ellerup, får man også lov til at møde mange forskellige kulturer,” fortæller han. Det er dog det fagpolitiske arbejde, der fylder mere og mere i Sebastians hverdag. En interesse som startede ved en lidt af en tilfældighed og et gratis måltid mad.

Fra pizza til fagpolitik ”Selv har jeg ikke haft den store fagpolitiske interesse tidligere, men min mor har altid haft en opmærksomhed på hvor vigtig en indsats, fagforeninger står for. Hun fik mig til at melde mig ind i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), allerede da jeg boede i Shanghai,” smiler han stort. Tre dage efter hjemkomst fra Østen startede han på sygeplejestudiet i september 2017, og under en intro til SLS på 1. semester vågnede han op, da de studerende blev lovet gratis pizza under et fremtidigt SLS-møde. ”Jeg havde intet job og næsten ingen penge, så gratis aftensmad lød fristende,” smiler Sebastian, som valgte at møde frem. Foruden at blive mæt mærkede han også en spirende interesse for det arbejde, SLS står for.

Stiller op som næstformand Herfra gik det stærkt. På 2. semester blev han valgt som formand for SLS i Aarhus, og på samme semester, to måneder senere, blev han valgt ind i forretningsudvalget (FU) hos SLS på landsplan. Med FU-hvervet bliver han lønnet for sit arbejde ved siden af sygeplejestudiet. Det landspolitiske arbejde for at bedre de studerendes vilkår har samtidig givet blod på tanden til mere. Han har erkendt, at noget nyt skal ske, hvis tiden skal række både til fuldtidsstudium og arbejdet for

VORES MIDT

de medstuderende. Sidstnævnte er han ikke parat til at give slip på, så nu har Sebastian valgt at stille op som næstformand i SLS på landsplan. Bliver han valgt under årsmødet i slutningen af maj, bliver han fuldtidsfrikøbt i et år og vil i samme periode flytte til København og tage orlov fra sit studium. ”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få mere tid til at fordybe mig i arbejdet, så jeg håber, jeg bliver valgt. Jeg bliver så grebet, når jeg kan se, at jeg med min indsats er med til at tænde en gnist i andre,” forklarer han, som også oplever sundhedspolitik som et naturligt interessefelt.

En skævvridning af uddannelsen At få uddannet flere sygeplejersker fylder en del i det danske mediebillede. ”Jeg bryder mig ikke om formuleringen, at vi skal rekruttere folk til sygeplejefaget. Man skal ikke rekrutteres. Man skal blive sygeplejerske, fordi man virkelig ønsker det,” mener han og gør sig samtidig tanker om selve uddannelsen. Sebastian er

SYGEPLEJESTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNING (SLS) SLS er en studenterpolitisk organisation, der nationalt arbejder for at sikre, forbedre og udvikle vilkårene for de sygeplejestuderende i Danmark. Lokalt varetager SLS' lokalbesty relser de sygeplejestuderendes interesser. SLS er en del af Dansk Sygeplejeråd og har seks delegerede til DSR's kongres. SLS' formand sidder i DSR's hovedbestyrelse. Læs mere om SLS via dsr.dk/sls

Vi skal uddannes ordentligt. Ellers mister vi i kvalitet, hvad vi kan vinde i antal.” Sygeplejestuderende Sebastian Nikolaj Kongskov Larsen

bekymret for, at sygeplejeskolerne bliver for A og B-hold. ”Jeg synes, at det er ærgerligt, at det eksempelvis kræver et snit over 9 at komme ind på sygeplejeskolen i Aarhus, og at andre skoler landet over til gengæld optager alle, der søger ind. Det risikerer at skævvride uddannelsen med konsekvenser for de studerende,” mener han. Han håber derfor på at kunne medvirke til at ensrette uddannelsen landet over.

Bedre vilkår minimerer frafald Manglen på sygeplejersker og sygeplejerskers pressede vilkår er også blevet et større samtaleemne blandt folketingspolitikere på Christiansborg. ”Det er fint, at der nu er gået valgkamp i antallet af sygeplejersker, som både Venstre og Socialdemokratiet har lovet flere af, men man skal samtidig huske også at forbedre vilkårene på professionshøjskolerne. På Campus N er der skåret så meget ind til benet, at de nu har lukket for det varme vand på de studerendes toiletter, for der kan ikke spares mere på selve uddannelsen. Men det er blot et håndgribeligt eksempel. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil mindske frafaldet, hvis vores vilkår bliver forbedret. Og det gælder naturligvis også vilkårene for underviserne og de kliniske vejledere. Vi skal uddannes ordentligt. Ellers mister vi i kvalitet, hvad vi vinder i antal,” understreger Sebastian.

MIDTNYT

LØNFORHANDLING:

HVAD ER DU VÆRD?

NYT NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER PÅ FØRTIDSPENSION Er du tilkendt førtidspension eller mikrofleksjob, har du nu mulighed for at mødes med ligesindede sygeplejersker. Britt Eileen Lysen, der selv er midtjysk sygeplejerske tilkendt førtidspension, er kontaktperson og initiativtager til netværket. Mødetidspunkt bliver fast den anden onsdag hver måned fra klokken 11.00-13.30. Første mødegang bliver den 10. april 2019 i kredsens lokalkontor faciliteter i Ecopark, Bautavej 1A i det vestlige Aarhus. Er du interesseret i at deltage i netværket, så tag kontakt til Britt Eileen Lysen via mailadressen curae@live.dk

FÅ REDSKABER TIL AT SKABE BALANCE I DIT LIV

Har du – eller har du haft – stress inde på livet, eller kender du nogen, der har, så ved du alt om, hvad det kan have af konsekvenser for både krop og sind. DSR, Kreds Midtjylland har gennem en årrække tilbudt medlemmer et forløb, vi kalder: ’Få balance i livet’. Forløbet har fokus på redskaber til at skabe balance i livet og på forebyggelse og håndtering af stresssymptomer. Også i 2019 har medlemmer mulighed for at tilmelde sig et sådan forløb. Det strækker sig over fire moduler. Hvert modul består af undervisning, inddragelse af del

Hvordan sikrer du dig den rigtige løn? DSR, Kreds Midtjylland har samlet gode råd til dig, der skal have nyt job. Vidste du eksempelvis, at du aldrig bør sige din stilling op, før der er en skriftlig bekræftelse på lønnen af dit nye arbejde? Eller at du skal holde dig fra at udlevere en lønsed del til en kommende arbejdsgiver? Det er tillidsrepræsentanten og dermed Dansk Sygeplejeråd, der forhandler din løn ud fra dine krav, ønsker og forventninger. Find flere råd på kredsens hjem meside: dsr.dk/midtjylland under menupunktet: ’Løn og arbejdsvilkår.’

tagernes viden og erfaringer samt fysiske øvelser, afspænding og mindfulness. Forløbet retter sig således mod alle, som er interesserede og ønsker at få mere viden om de reaktioner, vi oplever på livets belastninger, samt håndtering af og/eller fore bygge stress. Der udbydes flere hold i 2019. De næste starter i henholdsvis maj og september. Læs mere om tilbuddet og hvordan du tilmelder dig via: dsr.dk/kredse/midtjylland/ faa-balance-i-livet

TILBAGEBLIK:

BEDØVELSE AF PATIENTER Selvom man har foretaget operationer i flere tusinde år, har man kun brugt anæstesi, som vi kender den, siden midten af 1800-tallet. Før den tid måtte man nøjes med at give smertelindring med alkohol, urteafkog, frysning af operationsstedet eller ved at gøre patienten bevidstløs. Indførelsen af bedøvelse med æter og lattergas for ca. 150 år siden var begyndelsen på moderne anæstesi. Nye stoffer og teoretiske og praktiske fremskridt har især i de sidste 50 år gjort det muligt at fore tage langvarige og omfattende operationer, der førhen var umulige.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvad kræver det bl.a. at søge ind på specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje? 1) Intet. Man kan søge ind efter endt uddannelse som sygeplejerske.

3) Dansk autorisation som 2) Bred klinisk erfaring sygeplejerske samt fem års svarende til to års fuldtids erfaring som sygeplejerske ansættelse og ansættelse i det akutte felt. i en uddannelsesstilling.

Angiv dit svar via dsr.dk/ midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 22. april 2019.