Kategoriernes Kamp: Øl & Vin by DSKmagasin

De Samvirkende Købmænd September 2016

Kategoriernes kamp • Nye trends på øl og vin • Krav til købmandskab • Politik og ansvarlighed

Øl-forfatter Carsten Berthelsen og vinanmelder Søren Frank giver hver deres bud på fremtiden for de to drikkevarekategorier

De Samvirkende Købmænd er brancheorganisation for ca. 1.450 købmandsejede supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker

STIGENDE VÆKST I DET ØKOLOGISKE MARKED •

Forbrugernes stigende interesse for rene, sunde fødevarer af høj kvalitet medvirker til yderligere vækst i salget af økologiske varer.*

•

I 2015 blev der omsat for 7 mia. kr. økologiske fødevarer i den danske detailhandel, svarende til en stigning i omsætningen på 12 % i forhold til 2014.**

•

Økologisk Landsforening forventer en vækst i omsætningen af økologiske varer på 10 % i 2016.*

•

Salget af økologisk øl følger samme positive udvikling og er i markant vækst.**

•

I 2015 blev der omsat for 59 mio. kr. økologisk øl i den danske detailhandel, svarende til en stigning i omsætningen på 32 % i forhold til 2014.**

STYRK SALGET MED ROYAL ØKOLOGISK •

Efterspørgslen på økologisk øl er stigende, og Royal økologisk rammer perfekt ned i tidens trend.

•

Royal Økologisk har på blot et år opnået en markedsandel på 23 %***

•

Med Royal Økologisk på hylderne kan du tilbyde kunderne det, de vil have og styrke dit salg!

*Økologisk Landsforening, ”Økologisk markedsnotat 2016” **Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/oeko3) ***Nielsen scantrack data, DVH/CONV. INCL. HD, value % share af T.økologisk øl, april 2015-maj 2016

INDHOLD LEDER SIDE 5 VINEKSPERTEN: PÅ VEJ MOD LETTERE VINE? SIDE 6 ØLEKSPERTEN: PILSNER ELLER SPECIALØL? SIDE 7 KATEGORIERNES KAMP: VIN & ØL I TUBORG HAVN SIDE 8 - 9 GOBIVIN I MENY OG SPAR SIDE 10-11 VIN TIL HVERDAGSPRISER I REMA 1000 SIDE 11 ALKOHOLFORBRUGET FØR OG I FREMTIDEN SIDE 12 KILDEVAND OG VALGFRIHED I 7-ELEVEN SIDE 13 ITALIEN HITTER FOR 5. ÅR I TRÆK SIDE 14 FORDOBLING AF VINAFGIFT SIDE 15 GØR ØLKATEGORIEN TIL EN VINDER SIDE 18-19 DANSKERNE DRIKKER MINDRE SIDE 19 FYNSKE FAVORITTER SIDE 20 REKORD I GENBRUG SIDE 21 NYT FRA DSK SIDE 22-23 NORDJYSK BRYGHUS GÅR NATIONALT BAGSIDEN

Gå direkte til onlinemagasinet her.

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: +45 3962 1616 Fax: +45 3962 0300 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk Følg os på:

UDGIVER: De Samvirkende Købmænd REDAKTION: Flemming Effersøe (ansvarshavende og tekst, hvor intet andet er angivet) PRODUKTION: JS Danmark A/S UDGIVET: September 2016 DSK har bestræbt sig på at udøve en effektiv kontrol med rigtigheden af de oplysninger, som indeholdes i dette magasin. Måtte der mod forventning være fejlagtige informationer i publikationen, kan DSK ikke gøres økonomisk ansvarlig herfor. Side 3

Forsidefoto: Flemming Effersøe

Shopperne bliver primært inspireret til at købe specialøl, når de er i butikken. Sørg for at vejlede forbrugerne i selve afdelingen. Særplaceringer ved maden minder shopperne om, at de kan få en bedre madoplevelse ved at supplere deres mad med en øl.

Specialøl giver mere værdi

Når shopperen køber specialøl, øges kurveværdien +75%. Kurv med øl

Kurv uden øl

Kurv med specialøl

268 kr. INDEX 162

165 kr. INDEX 100

290 kr. INDEX 175

Kilde: FMCG, GfK Husstandspanel, MAT nov. 2015, DK total (ekskl. færge/udland)\ DVH tot ekskl. Convenience.

Kendte brands løfter kategorien Salg i 1.000 kr. Juli 2015 - Juni. 2016 600.000

+7%

500.000 400.000 300.000

+26%

200.000 100.000 0 Total Specialøl*

Total Brewmasters, Jacobsen og Grimbergen

Ref.nr. 967, juni 2016. * Specialøl er et sammentræk af Ale <6%, Ale >6%, Bock, Hvedeøl, Lagerøl og Porter/Stout

Størst værdi i din butik: • Jacobsen, Grimbergen og Brewmasters på torv i afdelingen med synlige priser • Udstilling på endegavl i afdelingen sikrer, at shopperne let kan finde frem til specialøl • Særplacering ved relevante komplementærvarer f.eks. ved fisk, kød og i delikatessen stimulerer køb og giver ekstra salg

Tag fat i din Carlsberg Salgskonsulent og få inspiration til din butik og tjen flere penge. Carlsberg Call Center 3327 2600

Kilde: Nielsen Dagligvare Indeks inkl. Convenience og Hard Discount, scanning data for perioden rullende år uge 24 2015 og uge 23 2016. Salg i værdi i kategorien Øl for segmentet Special Øl (Ale, Bock, Hvede, Lager, Porter og Stout), samt totalt for masterbrands Jacobsen, Brewmasters Collection og Grimbergen. (Copyright © Nielsen.)

Synlighed, vejledning og særplacering øger købsintentionen

“Hvis politikerne tror, at norske og svenske tilstande – med restriktive alkoholbestemmelser og liberal planlov – er at foretrække frem for de danske tilstande med forholdsvis liberale alkoholbestemmelser og en forholdsvis restriktiv planlov, bør de hurtigst muligt tro om igen.”

Foto: Keld Navntoft

John Wagner

”Norske tilstande”

år man betænker, hvad en flot vinafdeling – og de senere år tillige øl fra alverdens bryggerier – betyder for danske supermarkeder, hvad angår omsætning, indtjening og ikke mindst miljø, er det som dansker jo nærmest skræmmende at handle i norske og svenske dagligvarebutikker. Min sommerferie gik i år til den norske sydvestkyst – Kristiansand, Flekkefjord, Stavanger. Haugesund og Bergen – og mange steder besøgte jeg Meny, Rema 1000 og Kiwi. Rigtigt dejlige butikker – ligesom herhjemme! (Og med priser, som ville give enhver dansk købmand julelys i øjnene.) Men der manglede alle steder et eller andet, som ikke bare supplerer en indbydende frugt- og grøntafdeling, evt. slagter og delikatesse samt bager, men løfter hele supermarkedet; en hyggelig og inspirerende afdeling med vin og øl en masse. Forhåbentlig får vi på det område aldrig ”norske tilstande” med et statsligt vinmonopol på linje med det svenske Systembolaget. Øl og vin hører hjemme blandt øvrige dagligvarer, hvad enten de gode varer nydes til fest eller for at slukke tørst, ”men ikke til trøst”, som det hed i en ølreklame år tilbage. Hvad der også meget klart taler for, at leverandørerne til punkt og prikke skal overholde markedsføringsreglerne og butikkerne de lovbestemte salgsaldersgrænser. Ellers kan norske og svenske tilstande hurtigt true. Heller ikke på et andet område, planlovgivningens detailhandelsbestemmelser, er der positiv inspiration at hente hos vore nordiske brødre. I Sverige – helt uden den slags nationale regler – har den været gal i rigtigt mange år, hvor selv de mindre og mellemstore byer har fået udenbys butikscentre på bekostning af bymidterne og dagligvareforsyningen i landdistrikterne. Og i Norge er det desværre nu meget synligt, hvad liberaliserede placeringsbestemmelser kan medføre: Meget store discountbutikker ved alle indfaldsvejene – igen på bekostning af butiksliv i bymidterne. Med det resultat, at kun de aller-aller-største byer – og internethandlen – kan opretholde et attraktivt vareudbud.

Det er erfaringer af den slags, som partierne bag planlovsforliget fra juni skal have for øje, når de i disse uger forud for Folketingets åbning den første tirsdag i oktober skal godkende erhvervs- og vækstministrens forslag til ny planlov, bemærkningerne til loven og den særdeles afgørende vejledning til kommunerne. Hvis politikerne tror, at norske og svenske tilstande – med restriktive alkoholbestemmelser og liberal planlov – er at foretrække frem for de danske tilstande med forholdsvis liberale alkoholbestemmelser og en forholdsvis restriktiv planlov, bør de hurtigst muligt tro om igen. Vi har på begge områder en god, afbalanceret og fornuftig retstilstand i Danmark. Og så har vi trods alt også haft et bedre sommervejr. Sidst i juli, hvor jeg var i Bergen, fik byen mere regn end i 48 år! Det siger ikke så lidt – men er nok en ringe trøst for de rigtigt mange danske dagligvarebutikker, der i år aldrig for alvorlig fik gang i salget af grillkul, grillpølser og sodavandsis. Men lad det så være en trøst, at salget af spændende vin og øl er mindre årstidsbestemt og i den grad kan påvirkes af den enkelte butiks aktiviteter på området, hvad der er masser af gode eksempler på i dette magasin. God læsning og godt efterår! De bedste hilsener

John Wagner Side 5

“Til sidst endte jeg med de voldsomste vine på kloden.” Søren Frank

Carsten Berthelsen er oldermand for Danske Ølpublicisters Laug og har skrevet flere bøger om øl. Han er også en efterspurgt foredragsholder om øl og kultur. Foto: Flemming Effersøe

→

Vinamelder Søren Frank Foto: Flemming Effersøe

Er vi på vej mod lettere vine? Af vinanmelder Søren Frank

Den danske smag har de senere år gået i retning af tunge rødvine. Søren Frank tror, det kommer til ændre sig, for han har nemlig selv været der. Danskernes vinsmag ændrer sig. Måske ikke hver dag, men over tid. Da jeg i sin tid som teenager i det små begyndte at interessere mig for vinen (og ikke mindst dens virkning) var den generelle danske vinsmag stort set lige så umoden, som min var. Man gik så vidt muligt uden om den ubehagelige og stramme tannin (garvesyre), så derfor var vinen ofte hvid eller roséfarvet – men selvfølgelig også uden, at den spidse syre trådte for meget igennem, så der var oftest masser af restsukker i vinen, som f.eks. i liebfraumilch eller gewurztraminer. Skulle det være rødvin, kunne det være en let sag fra Mâcon eller Beaujolais, hvor der er meget lidt tannin i vinen. Siden har både min og resten af Danmarks smag ændret sig. Jeg lærte at sætte pris på først bourgogne, så bordeaux og barolo, og som tiden gik – og den amerikanske kritiker Robert Parkers indflydelse voksede – ville jeg have vinene større og tungere. Til sidst endte jeg med de voldsomste vine på kloden. Omkring årtusindeskiftet var jeg fascineret af, at producenter som Dal Forno med hans amarone og Martinetti

Side 6 De Samvirkende Købmænd

med ”Jackass Hill” zinfandel var i stand til at proppe 17,5 % alkohol ned i en flaske. Og det er vel nogenlunde dér, den brede vinforbruger generelt står i dag (i hvert fald, når vi taler om voksne mænd). Der er f.eks. næppe nogen tvivl om, at opdagelsen af mini-amaronen, valpolicella ripasso, har gjort sit til, at Italien er nr. ét på det danske vinmarked, for vinen, som er bøffet op med tørrede druer, giver ekstra alkohol og sødme uden at koste det samme som en rigtig amarone. Og er det ikke amarone, så er det châteauneuf-du-pape eller andre højoktane kanonslag fra f.eks. Australien, Chile eller Californien, når der skal lidt bedre rødvin på bordet. For mit vedkommende var det nogenlunde dér, jeg ramte muren og begyndte at gå den anden vej igen. Siden jeg midt i 00’erne begyndte researchen til en bog om Bourgogne, er min smag gået i retning af lettere og lettere vine, således at det i dag er sjældent, at jeg drikker vin på over 13 %. Der er ikke noget underligt i, at man som vinprofessionel, der smager adskillige vine hver dag, udvikler sig hurtigere og måske har andre præferencer end den almindelige forbruger. Men mon ikke også at store dele af resten af Danmark vil nå det punkt inden for en ikke så fjern fremtid? Jeg tror, at de fleste vinelskere før eller senere vil komme frem til, at det interessante ved vinen ligger i finesse, elegance og kompleksitet – vil man have alkohol, kan man jo stadig bare købe en billig flaske portvin eller Kijafa.

Hvor strømmer øllet hen? Af forfatter, foredragsholder og ølekspert Carsten Berthelsen

Som ølnyder er denne artikels forfatter dybt lykkelig. Carsten Berthelsen frygtede, at han skulle tilbringe sin alderdom i et land, der kun satsede på det sikre. Men nu har han alle muligheder fra solid pilsner til tøndemodnet stout. Nysgerrigheden efter at smage nyt bryg er forbløffende høj i Danmark, og det har den været i mindst femten år. Med ét slag begyndte man at interessere sig for Det Gode Øl. Man stillede sig op i butikkerne og studerede flaskernes farvestrålende etiketter seriøst. Man ville vide mere og indkøbte noget, som man aldrig havde prøvet før. Øl blev et flerstrenget nydelsesmiddel: Hverdagens tørstslukker, en ledsager til måltidet og et sofistikeret specialprodukt, der kunne udfordre kræsne smagsløg. I 2015 var antallet af nye danske øl på markedet ca. 1200, og 21 bryggerier debuterede. Det vil sige, at man da kunne tælle ca. 160 bryghuse i Danmark. Der er to seriøse konkurrenter på det danske marked, der kæmper om forbrugerens gunst på hylderne: Det importerede øl i alle tænkelige variationer og det hjemmegjorte øl, som små og store bryghuse lancerer i en lind strøm.

En veritabel ølrevolution har i sandhed fejet hen over landet. Der er mange spændende aspekter i denne udvikling. De mange små bryghuses eksperimenter med amerikansk-inspireret IPA, belgiske overgærede sorter og kulsort porter og stout har klart udfordret de store bryggerier som Carlsberg og Royal Unibrew. Rammerne for øl og ølnydelse udvider sig dag for dag. Avantgarden pisker af sted over stok og sten med nye spændende tiltag. Brandet Mikkeller har i København og Aarhus adskillige ølhuse med craftbrew. Ikke mindst denne virksomhed har formået at gøre øl trendy i befolkningsgrupper, der aldrig kunne drømme om at sætte deres ben på en traditionel bodega. Som ølnyder er denne artikels forfatter dybt lykkelig. Jeg frygtede, at jeg skulle tilbringe min alderdom i et land, der kun satsede på det sikre. Lige nu har jeg alle muligheder fra solid pilsner til tøndemodnet stout. Den Danske Ølverden er med andre ord særdeles nuanceret i 2010'erne, og fantasirigdommen er tilsyneladende uudtømmelig. Men jeg ønsker for de små ølbryggerier, at de vil holde fast ved en succes, så den lokale forbruger til enhver tid kan gensmage det. Og genfinde det på hylderne i den lokale butik. Eksperimenter er herlige, men gammel kærlighed ruster ikke. Og så siger jeg tak til De Store Huse for at give plads til denne rigdom, og fordi de heller ikke i deres innovative serier vil give køb på kvalitet. En sidste bøn: Gid håndbrygget øl vil blive taget så alvorligt, at der på alle seriøse restauranter er et alternativ til vinkortet. Denne udvikling forestår. Skål!

LØFT VINSALGET MED EN VIBOCOLD-LØSNING

Smagsprøver lige ved hånden

Eksklusiv præsentation

Kreative løsninger

Med en vindispenser kan du altid tilbyde kunderne smagsprøver på serveringsklar vin.

Stort udvalg af vinskabe i mange størrelser, varianter og prisklasser

Specialdesignede skabe, løsninger til sameksponering og meget andet.

Tlf. 86 61 34 11 • mail@vibocold.dk • www.vibocold.dk

Side 7

S E N IER

R O G E T P A M K A K

- Vi markedsfører aktiviteter og arrangementer i Rotunden Vinklub gennem Facebook, hvor vi har over 2.200 følgere, fortæller købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr. Foto: Flemming Effersøe

Supermarked giver smagsprøver på vin hver weekend Den direkte kontakt mellem vinleverandør og kunde giver ekstra salg og højere gennemsnitskøb i MENY Rotunden. KØBMANDSKAB & INSPIRATION. MENY Rotunden i Hellerup har smagsprøver på vin næsten hver weekend i vinafdelingen, hvor importører eller producenter præsenterer et udvalg af deres vine. Der bliver skænket op i skinnende rene Spiegelau-glas. Små plasticbægre er bandlyst. Ved siden af vinafdelingen kan kunderne gå på opdagelse i en betjent osteafdeling med 700 forskellige oste. Den personlige kontakt mellem kunde og leverandør gør ofte, at der ryger lidt ekstra i kurven eller kundevognen. Både målt på volumen og værdi. - Vi er en af landets største vinbutikker med vine fra hele verden. Vores udvalg af 1.700 vine og andre gode, velsmagende dråber går ikke kun i bredden; men også i dybden, siger købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr, MENY Rotunden. - Butikkens beliggenhed i Hellerup betyder, at vi er begunstiget med et købestærkt publikum. Mange af vores kunder har råd til og er villige til at betale ekstra for kvalitet. De lægger i gennemsnit 280 kr. pr. indkøb, hvilket er ca. 80 kr. mere end landsgennemsnittet, fortæller Rasmus Vejbæk-Zerr. Ifølge købmanden har butikken også landets højeste gennemsnitspris pr. vinkøb: - En kunde hos os giver i snit 91 kr. for en flaske vin, mens gennemsnitsprisen på landsplan er på godt 35 kr. Typisk vælger kunderne to gode flasker vin. Derimod bliver der sjældent solgt kassevin med seks styk eller bag-in-box. Ved siden af vinsmagningerne er der flere gange om året Vin Kup Weekend, som udelukkende er kvalitetsvine til specialpriser.

Victor Monchamp nyder mødet med kunderne i MENY. Han er også ved at udvikle en hjemmeside for Det Franske Vinkort, hvor forbrugere kan hente inspiration til en moderne livsstil i harmoni med krop, sjæl og miljø. Foto: Flemming Effersøe

Som en ganske særlig service tilbyder MENY Rotunden også at nedkøle vinen til den rigtige temperatur, når der skal leveres vine ud af huset til privat fest eller stort firmaevent. Og har man ikke selv de rette vinglas, så kan det lånes i forbindelse med bestilling af vinene.

Fransk vinkort i butikken MENY-butikkerne i Rotunden i Hellerup, Østerbro, Charlottenlund og Dalgaard i Hørsholm får jævnligt besøg af Victor Monchamp, som har stiftet importfirmaet Det Franske Vinkort. Her byder han på smagsprøver fra såvel nye som klassiske vinslotte i Frankrig. - Jeg importerer vine, som er inspireret af den franske terroirs mangfoldighed, de franske vinmageres ekspertise og viljen til at forny billedet af franske vine i de danske forbrugers øjne og hjerte, siger Victor Monchamp og tilføjer: - Der er økologiske vine, som er fremstillet med respekt til mennesket og med respekt for miljøet. Det er vine, som er i takt med den moderne gastronomi, og det er vine, som byder på ægte smagsoplevelser. Kundekredsen består af professionelle, som garanterer, at historien bag vinene hos Det Franske Vinkort når frem til forbrugerne. - Det er også derfor, at jeg ofte har demo i udvalgte MENY-butikker. Det er vigtigt for mig at være i kontakt med forbrugerne, at opleve reaktionerne, når de smager mine vine, og endelig bekræfte mig i, at jeg er rette spor med konceptet, siger Victor Monchamp.

Vingård under danske vinger. Mød stewardesse og vinbonde i den elektroniske udgave af bladet. Scan QR-koden. Side 8 De Samvirkende Købmænd

Dansk mikrobryg i Tuborg Havn Salgsassistent i vinafdelingen Morten Vinter (tv.) og souschef Lars Becker, kolonialafdelingen, kæmper fra hver deres side af butikken om kundernes gunst og lyst til at udforske nyheder, unikke produkter og kvalitet. Foto: Flemming Effersøe

MENY Rotunden har siden 2012 lagt en ekstra million kroner oven i omsætningen på øl ved at fokusere på danske mikrobryg, specialøl og flere mærker fra udenlandske bryggerier. Samtidig er indtjeningen øget. KØBMANDSKAB & INSPIRATION. MENY Rotunden i Hellerup ved Tuborg Havn har ca. dobbelt så mange varer i sortiment som en almindelig MENY-butik. Og samtidig er der et ekstra stort udvalg af danske mikrobryg og specialøl, som byder kunderne velkommen, så snart de træder ind i butikken. Det handler om at leve op til løftet om at være ”Danmarks førende fødevaremarked”. De mange øl fra fantombryggere (uden eget bryggeri, red.), små og store danske bryggerier og kendte mærker fra udlandet har siden 2012 givet en ekstra million kroner på ølomsætningen. Dermed er det lykkedes MENY Rotunden at appellere til kunderne i et markedsområde nord for København, hvor vinen ellers er i højsædet. Her giver kunderne gerne giver det dobbelte for en flaske vin sammenlignet med et gennemsnitligt vinindkøb i MENY. Det er spektakulære, hypede og prisvindende mikrobryg fra Kissmeyer, Rocket Brewing Company, Amager Bryghus, Herslev Bryghus, Hornbeer, Fur Bryghus, Nørrebro Bryghus og Mikkeller, som står helt i front på deres egen reol til højre for indgangen i en ølafdeling med op til 500 varianter. På bagsiden af reolen finder kunderne specialøl fra danske bryggerier som Hancock, Svaneke, Skovlyst, Thisted og Ørbæk. Bagest på gulvet og bagvæggen står de såkaldte kravvarer, som er gængse pilsnermærker og sodavand. Vælger kunderne at vende blikket til venstre, bliver de i stedet mødt af en lang, buet reol med udenlandske øl, der ligesom i vinafdelingen står grupperet efter oprindelsesland. Udvalget spænder lige fra unikke belgiske klosterøl over klassiske pilsnere fra Tyskland og Tjekkiet til globale mærkevarer fra de asiatiske bryggerier.

Bredde og dybde i sortimentet - Udvalget af danske mikrobryg og specialøl afspejler vores ønske om på den ene side at tilbyde kunderne noget unikt og på den anden side have en bredde i sortimentet, der rummer noget af det bedste af den enorme produktudvikling, som er sket i kølvandet på Den Danske Ølrevolution, siger souschef Lars Becker, MENY Rotunden. De mange øl har desuden fået selskab af en reol med kvalitets-cider fra både Danmark og udlandet. Salget er stadig på et lavt niveau, men Lars Becker ser det som en investering i en profilering af butikken. For cider-trenden vil slå igennem på salget med tiden, lyder hans vurdering. Ellers er trenden på øl ifølge Lars Becker stadig India Pale Ale, som på det seneste har fået selskab af alkoholfrie øl og tyske hvedeøl.

KAT

EGO RI KAM ERNES P

- Vi fanger kundernes opmærksomhed fra starten med det store udvalg og mærker, som du ellers kun kan købe i specialbutikker. I modsætning til mange af vores vinkunder, som gerne bruger noget tid på at tænke over, hvilke flasker de skal vælge, så kommer der hurtigere to-tre øl i kurven. Prisen er jo ikke helt så høj som på vin, hvilket gør det nemmere at eksperimentere eller tage en spontan beslutning, siger Lars Becker.

Merværdi Direktør Niels Hald, Bryggeriforeningen, fremhæver MENY Rotunden som et forbilledligt eksempel på, hvordan supermarkeder kan fastholde den gode historie om mikrobryg og samtidig skabe merværdi i hele ølkategorien: - Danske bryggerier vil gerne være på de internationale markeder. Så det er også naturligt, at der kommer udenlandske produkter ind på vores. Det var en ombygning og modernisering af butikken, som i 2014 banede vej for, at den lidt oversete ølafdeling bagerst i butikken kunne blive forvandlet til et dynamisk og højprofileret salgsområde lige midt i kundestrømmen ved indgangen. Og dermed sikre fortsat pæne trecifrede indekstal på omsætningen. Samtidig har det forbedret indtjeningen på øl. - Vores bruttoavancen ligger et pænt stykke over det typiske niveau hos mange af vores kolleger, siger Lars Becker.

Blandt leverandørerne til MENY Rotunden tæller OnePint, Premium Beer, Theo Brands, Fish & Beer, Kihoskh og de to bryghuse Fur og Herslev, der har egne biler og konsulenter. De spiller en aktiv rolle i butikkens arbejde med trimning af sortimentet af mikrobryg og specialøl.

Side 9

- Design og indpakning spiller en stadig større rolle i, hvilken vin kunderne vælger i mellemklassen. I takt med, at kvaliteten på vin i bag-inbox er steget, er design næst efter prisen en afgørende konkurrenceparameter, fortæller vinkøbmand Peter Sick, GOBIvin (stående). Forrest i billedet er det regnskabschef Peter Højkjær Foto: Flemming Effersøe

GOBIvin på vej mod et godt år Siden starten i 1990 har GOBIvin konsekvent dyrket målsætningen om at være ”bedst til den gode vin” fra såvel europæiske som oversøiske producenter. GROSSISTEN. Vinkøbmand Peter Sick forventer, at 2016 bliver et godt år for GOBIvin. Dagrofa har gennem en omstilling af sine to bærende koncepter for henholdsvis supermarkeder og nærbutikker styrket sin position på markedet i år. Det smitter direkte af på omsætningen hos GOBIvin. Med sloganet ”Vi holder af mad” har MENY markedsført sig som danskernes nye fødevaremarked med stort sortiment, stærk ferskvareprofil og særlig kompetence på vin. - Det matcher GOBIvin, som siden sin start i det daværende GOBI supermarked på Søndre Fasanvej i 1990, har forfulgt en indkøbsstrategi om ”at være bedst til den gode vin”, siger Peter Sick og tilføjer: - Vi dækker knap 25 pct. af vinsalget i MENY og er bedst på kategorien i vine over 50 kroner per flaske. Med andre ord trækker vi gennemsnitskøbet op pr. flaske på kædens vinsalg. Ifølge en opgørelse fra Skat er gennemsnitsprisen på en flaske vin godt 35 kr. Fra at være nøgleleverandør til først PRIMA, siden SuperBest og nu MENY har GOBIvin senest også opbygget et sortiment af bedre vine til først EURO SPAR og nu SPAR-købmændene. Det har været med til at styrke GOBIvin på et stærkt konkurrencepræget marked fra såvel supermarkeder, og specialhandlen som netbutikker. - Samarbejdet med SPAR viser, at kunder overalt i landet gerne vil betale lidt ekstra, når de oplever en bedre kvalitet, siger Peter Sick. GOBIvin sætter sit eget sortiment i kæderne og planlægger markedsføring inden for den fastlagte samarbejdsaftale. Men markeds-

Side 10 De Samvirkende Købmænd

føringstrykket bliver løbende optimeret i forhold til, hvad Peter Sick og Dagrofas egne indkøbere vurderer som det aktuelt mest optimale for købmændenes omsætning og avance.

Markedet forandret I fjor kunne GOBIvin fejre sit 25-års jubilæum i et marked, som er markant ændret, siden Peter Sick kom ind i vinbranchen. Det begyndte med, at han skulle rydde 300 m2 nonfood i supermarkedet på Søndre Fasanvej. Imidlertid var der ingen plan for, hvad pladsen skulle bruges til. - Jeg havde bemærket, at meget få for alvor satsede på vin. Det var den billige bulkvin, der dominerede. Derfor var det oplagt at lave en vinafdeling ud over det sædvanlige med hovedvægten på domaineog châteauvine fra anerkendte producenter. Det blev startskuddet til strategien om at være god til bedre vin, forklarer Peter Sick. Rygtet om de gode og billige vin nåede over til den anden side af Øresund og gav mange svenske kunder i butikken. Det blev startskuddet til et koncept, som har styrket først SuperGros og nu Dagrofas samlede vinindkøb og givet butikkerne et godt image på vin. - Vi var blandt de første supermarkeder til at satse på bedre vine, ikke mindst fra Frankrig, og lade dem ledsage af en beskrivelse, der ikke handlede om sydvendte skråninger, men om hvordan vinen smagte. Og dette image er stadig en del af GOBIvin, siger Peter Sick. Siden er markedet forvandlet med en lang række nye salgskanaler – både fysisk og på nettet, flere nicheimportører og udvikling af nye vinmarkeder, hvor især de oversøiske som Chile, Argentina, Sydafrika og Australien har fået en stærk opblomstring som danskernes hverdagsvin.

Respekt og relationer GOBIvin samarbejder med et halvt hundrede leverandører på et fundament af respekt og med vedvarende relationer. Derfor er topvine ikke længere et særsyn på supermarkedernes reoler. - Tilliden opbygger vi at være med på messer og besøge vinproducenterne og i øvrigt behandle dem ordentligt. Når en topproducent som Mascarello vælger at sælge nogle af deres bedste vine til os, så er det fordi, at de har tillid til, at vi behandler dem og deres produkt seriøst. Det rygtes, forklarer Peter Sick. Han fremhæver, at fx en Mascarello Barbera til 150 kr. per flaske i MENY gør det muligt for flere kunder at få en oplevelse ud over, hvad der er normal standard for supermarkeder. - Vi lever af at sælge positive oplevelser i stedet for skuffelser. Ofte ved kunden ikke, hvordan vinen smager, før den er blevet åbnet, og de første dråber er hældt op i glasset og klar til at blive duftet til og så smagt. Dette øjeblik afgør, om kunden igen køber en vin i MENY fra GOBIvin.

MENY vil være nummer ét på vin. Derfor har kæden gennem Dagrofa i samarbejde med vinkyper Malene Smidt Hertz fået skræddersyet en uddannelse til medarbejderne, som bygger på elementer, der er certificeret af WSET, Wine & Spirit Education Trust. Læs med i den elektroniske udgave af magasinet. Scan QR koden eller klik ind på www.dsk.dk.

Vækst i økologisk vin Tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologisk vin, hedvin, cider og spiritus er steget med 67 pct. fra 2014 til 2015. Tendensen bliver bekræftet af GOBIvin. - Vi har med stor succes lanceret en spansk økologisk bag-in-box (Everyday Wine Organic) i MENY. Alt peger i retning af, at væksten af økologisk vin vil fortsætte, og GOBIvin vil komme med flere nyheder til MENY i segmentet inden for det næste års tid, siger Peter Sick, GOBIvin. Ejvind Pedersen, som er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, siger til Berlingske, at ”forbrugere, der i forvejen køber økologi, gerne vil have, at hele fødevarepaletten er økologisk. Det er ikke længere kun basisvarer som æg og mælk, nu skal også luksusvarer som øl og vin være økologisk.

TOP 3 – de meste sælgende vine fra GOBIvin (målt på volumen) •Nugan, Australien •Cantina Valpoliciella, Negras, Veneto •Swartland Winery, Sydafrika

Vin til hverdagspriser i REMA 1000 Købmand Max Skov Hansen skabte gennem fire år et vineventyr i Carlsberg Byen. Trecifrede indekstal på omsætning siden åbningen i 2012. VIN TIL DISCOUNTPRISER. Mens Reitan-gruppens norske REMA 1000 - butikker må henvise deres kunder til Vinmonopolet, hvis de ønsker alkoholholdige drikkevarer på mere end 4,5 pct., så har den danske købmand Max Skov Hansen gennem godt fire år kunnet glæde sig over et godt salg af vin i REMA 1000 i Carlsberg Byen. Som franchisetager kunne han i 2012 byde kunderne velkommen til en ny REMA 1000 på Pasteursvej på Vesterbro i København, hvorfra Carlsberg fire år tidligere havde rykket sin produktion til Fredericia. Vinsalget befæstede hurtigt sin andel på brygger Jacobsens gamle hjemmebane.

Uanset kundens valg af vin i REMA 1000 er kravet ”value for money”.

Allerede to år efter åbningen blev butikken kåret som årets bedste i REMA 1000, og vinen har uden at være en profilvare præsteret trecifrede indekstal på omsætningen. - Kunderne har som regel besluttet sig til på forhånd, hvor meget de vil betale for en flaske vin. Derfor er space ikke styret af særligt udvalgte prispunkter i øjenhøjde med kunden. Den lidt dyrere vin kan lige så godt stå nederst som øverst, siger Max Skov Hansen. Der er i gennemsnit 110 varianter på hylderne til typiske priser fra 30 til 70 kr. - med ganske få vine, som runder 100 kr. per flaske. De mest sælgende vine er fra Italien, Spanien og Chile, hvor forholdet mellem pris og kvalitet for tiden er mest gunstigt. Sortimentet er tydeligt opdelt på lande. Jo mere salg per vinland – desto mere hyldeplads.

Vineventyret i Carlsberg Byen sluttede sidst i juni 2016, da det midlertidige lejemål ikke kunne forlænges. 11.000 kunder havde skrevet under på, at de gerne ville beholde butikken. På Facebook lover Max Skov Hansen sine loyale ”remanister”, at han dukker op et sted med en ny REMA. Foto: Flemming Effersøe Side 11

Alkohol historisk og i fremtiden Vi har bedt en fremtidsforsker og historiker om henholdsvis at kigge i krystalkuglen og historiebøgerne for at forstå alkoholens væsen og uvæsen.

Side 12 De Samvirkende Købmænd

FORTIDENS FORBRUGER. Bibelen og den katolske kirke manede i middelalderen på den ene side til mådehold, men på den anden side var danske munke nogle af tidens dygtigste ølbryggere. Længere syd på kunne munkene trylle druer om til vin. Ifølge historiker Kasper H. Andersen, Aarhus Universitet, er det ikke svært at finde eksempler i Bibelen på, at umådeholden indtagelse af alkoholiske drikke ikke anses for passende: - Men samtidig har vin en central og positiv betydning inden for kristendommen - ikke mindst som symbol på Kristi blod i forbindelse med nadveren. Det samme dilemma, som kan læses ud af Bibelen - vin er godt, for meget vin er dårligt - var det dilemma, som middelalderens kirkefolk stod med. - På den ene side blev noget af tidens bedste øl og vin produceret af munke, som også gerne selv smagte på varerne. På den anden side var man forpligtet til at virke for, at drikkeriet ikke gik over gevind, siger Kasper H. Andersen, der er medforfatter og redaktør på værket ”Drikkekultur i middelalderen.” I løbet af middelalderen trådte kirken som den første institution frem med de første forsøg på at regulere indtagelse af alkoholiske drikke. På baggrund af Bibelens opfordringer til mådehold forsøgte kirkeledere at regulere menighedens forbrug af alkoholiske drikke. Også kongemagten forsøgte senere at begrænse befolkningens drikkeri. Det skete i begyndelsen især af handelspolitiske årsager, hvor man stræbte efter at forbyde eller indskrænke import af udenlandske alkoholiske drikkevarer for på den måde at styrke de danske byers økonomi. Ved hoffet begyndte de europæiske høviske idealer at vinde indpas i løbet af 1100-tallet. Nu skulle man blandt andet have en ordentlig bordskik, og ikke drikke sig fra sans og samling. Tegning: Lars Ole Nejstgaard

FREMTIDENS FORBRUGER. Fremtidsforsker Kirsten Poulsen har gennem sit firma Firstmove været med til at kigge i krystalkuglen for bl.a. Carlsberg, Royal Unibrew og 7-Eleven. Det har givet nye aspekter til en historisk konservativ drikkevarekategori, hvor økologiske øl, vitamindrikke, cider og specialøl er piblet frem på markedet. Firstmove blev grundlagt i 2003 med ønsket om at give virksomheder en ny og fremtidsorienteret tilgang til markedet. Kirsten Poulsen har gennem en lang årrække arbejdet med fremtidsbaseret forbrugerindsigt og strategi. - Jeg gør op med traditionel kassetænkning, segmentering og forbrugerforståelse. Det er værdierne, der definerer adfærden. De opretholder livsstilen. Skaber identiteten, styrer og forklarer markedsadfærden. Det er med andre ord værdierne, der afgør, hvordan vi indfrier og omsætter behovene, siger Kirsten Poulsen. Lars Mejlgaard, der er Strategy Marketing Manager for Beer & Cider hos Royal Unibrew, oplyser, at Firstmove har givet en række interessante indsigter om fremtidens drikkevaretendenser og forbrugere, som blev aktiveret gennem tre interne workshops: - Det var stærke indsigter og potentialer, som sikrede os et strategisk sigte og mål for fremtidig udvikling af Royal Unibrew. Royal Unibrew har efterfølgende givet liv til de strategiske indsigter, og har i 2015 bl.a. lanceret Økologisk Royal Beer og en ny Shandy med lemon og ingefærsmag. - På den ene side er der hos firstmoverne et personligt ønske om at være i kontrol og ikke spilde tid på moralske skrupler og tømmermænd efter et rent drukgilde. På den anden side er der også et ønske om at gøre op med det, som de opfatter som et tiltagende kontrol- og formyndertyranni, siger Kirsten Poulsen. Efter at alkoholkulturen op gennem 90’erne og 0erne flyttede fra arbejdspladsen og kollegerne og hjem til familien, er der nu en bevægelse til igen at rykke alkoholkulturen ud i det offentlige rum. Det ses i enhver lidt større by, hvor udeservering, som i sydeuropæiske byer slår rod, så snart en solstribe, tæpper og gasvarmere ellers tillader det. - Vi bruger som altid alkohol som den sociale lim. Men som noget nyt bruger vi også alkoholen som et samtaleemne, hvor vi forholder os til produktets kvalitet, smag og historie. Det er de mange tasting udtryk for – man drikker smagsprøver for at udfordre sine smagsløg og sætte pris på nydelsen, siger Kirsten Poulsen. Mens en høj alkoholprocent i vin og mikrobryg i en årrække har været opfattet af brede forbrugergrupper som en selvstændig kvalitet, forudser fremtidsforskeren, at vin med en alkoholprocent på 7,5 pct, som i den portugisiske Vino Verde samt alkoholfrie øl vil brede sig. - Vi vil gerne både nydelsen og kontrollen. Derfor skal nye lavalkoholholdige produkter også smage godt. Et godt bud på en fremtidens vinder er brygmesters Jan Pauls ”Green Light” fra Svaneke Bryghus, som jeg selv fik fornøjelsen af at smage for første gang efter nogle spændende dage på Folkemødet i Allinge, siger Kirsten Poulsen.

Indkøbschef Morten Vedel (th.) og franchisetager Frederik Heegaard i 7-Eleven på Rådhuspladsen i København. Foto: Flemming Effersøe

Frihed til at vælge Kildevand boomer i 7-Eleven, mens salget af sodavand ligger stabilt.

CONVENIENCE. Mens salget af den traditionelle sodavand ligger stabilt på indeks 100 i 7-Eleven, så er kildevand i stadig flere varianter steget med ca. 25 pct. i årets første otte måneder. Samtidig vokser den nye stenalderkost-inspirerede serie Pælæo med ekspresfart. 7-Eleven er ikke længere en rendyrket pizza-destination med colaen som naturlig ledsager. Det amerikanske begreb ”freedom of choice” bliver nu dyrket i jagten på nye sundhedsbevidste kunder. Samtidig er convenience-profilen blevet skærpet med flere forskellige to-goprodukter. Over de seneste tre til fire år har 7-Elevens danske butikker skruet ekstra op for convenience, sundhed, nye varer og friheden til at vælge sit måltid på farten. Det er sket for at tage konkurrencen op med især discountbutikkernes udvidede åbningstider. - Tiden tegner nyt for convenience. At det er nemt og hurtigt er ikke nok. Fremtidens convenience centrerer sig om umage, velsmag og kompleksitet. Gjort let og tilgængeligt, siger fremtidsforsker og ejer af Firstmove, Kirsten Poulsen, der rådgiver 7-Eleven. Kundernes indkøbsmønster ændrede sig radikalt fra efteråret 2012, da lukkeloven blev ophævet med undtagelse af en række helligdage. - Derfor justerede vi strategien og skærpede konceptet for at finde en ny position på markedet, siger indkøbschef Morten Vedel, Reitan Convenience, som leverer varer og koncept til de mange danske franchisetagere, der driver 186 butikker. Den store fremgang i salget af kildevand på flaske forklarer indkøbschefen med, at danskerne har accepteret vand på flaske som convenience samtidig med lancering af nye kildevand med smag og med og uden brus. Alle drikkevarer i 7-Eleven bortset fra kaffen står på køl, så det er klar til at blive drukket på farten.

Mærkevarer og nye varer Den norsk-ejede conveniencekæde er især de senere år blev kendt for at gå foran med nye varer. Og derfor bliver indkøbschefen og hans ansatte hver uge kontaktet af mellem 5 og 10 nye producenter eller leverandører, som gerne vil ind på drikke- og madhylderne hos 7-Eleven.

- Vi balancerer sortimentet mellem store, kendte mærkevareleverandører og mindre producenter, som kan give os noget unikt i forhold til innovation og differentiering, siger Morten Vedel. Senest har en lille leverandør fået en serie af økologisk sodavand på hylderne under mærket ”Fatdane”. Den har nu erobret en pæn, lille bid af læskedriksalget. Indkøberne i 7-Eleven henter også selv inspiration til nye varer på studieture til New York og London. Det førte fx til udviklingen af en serie med kildevand, hvor naturens hele bær og urter er fyldt i flasken. - Det krævede nogle ekstra forhandlinger med Dansk Retursystem om at håndtere disse flasker med restprodukt. Desuden skulle vi på jagt efter en lille leverandør, som fx kunne putte mynte eller blåbær i flaskerne, fortæller Morten Vedel og uddyber: - Trenden på de nye produkter – såkaldt superfood – er, at de bidrager med positive eller særlige egenskaber. Tidligere har der været fokus på produkter, hvor det er frygt eller fravalg, som får kunderne til at købe dem. Det kan fx være produkter uden lactose eller gluten. Den erkendelse var bl.a. medvirkende til, at der for et par år siden blev taget kontakt til folkene bag Palæo-restauranterne. Palæo var startet af kokken Thomas Rode, der dengang var køkkenchef på Kong Hans og kendt for at tilberede stenalderkost. - Vi vil gerne gøre op med idéen om, at sund mad on-the-go er svær at finde. Derfor fik vi folkene bag Palæo til at hjælpe os. Det er siden blev til Palæo-serien fra Primal Gastronomi. Og vi kan se på salgsudviklingen, at vores kunder i stigende grad efterspørger de sunde alternativer. Flere og flere ønsker hverken at gå på kompromis med smag, kvalitet eller sundhed på farten, siger Morten Vedel. Han forventer at ramme en million solgte palæoshots i 2016 – godt hjulpet på vej af Politiken, som kort før sommerferien kårede palæo-shot med ingefær som bedst i test. Ikke alle er hoppet på palæo-trenden. Det kræver lokal tilpasning. 7-Eleven tilbyder sine franchisetagere et grundsortiment på 800 varenumre og ca. 400 valgfri produkter.

Side 13

Italiensk vin nærmest umulig at slå af pinden Danskernes foretrukne vinland er for sjette år i træk Italien. Det viser nye tal fra VSOD. STATISTIK. Efter kortvarigt at have været nede som nummer fire i 2008 overhalede Italien både Frankrig og Chile som den foretrukne vinimportnation i 2010 og har været det siden. Et dyk på 3 mio. liter italiensk vin i fjor var ikke nok til at slå Italien af pinden i Danmark. - Det har gennem de senere år været en klar trend, at italiensk vin i den grad er faldet i de danske forbrugeres smag. Italien har formået at forny sig og tilpasse deres vine til det, de danske forbrugere vil have, påvirket af indflydelsen fra de oversøiske vine, siger Nikolai Klausen, sekretariatschef i VSOD. Godt hver femte boks eller flaske vin, der blev solgt til Danmark i 2015, havde italiensk etiket. Ud af den samlede import på 177 mio. liter vin i 2015 blev de 36 mio. liter importeret fra Italien. I perioden 2006-2015 er der sket markante forskydninger i danskernes præferencer for vinenes oprindelseslande. Periodens helt store vinder er Sydafrika med en stigning i bruttoimporten på 68 pct., selv om sydafrikansk vin oplevede et fald i importen på 6 pct. fra 2014 til 2015.

- Sydafrika har i den omfattede periode haft meget stabile og gode høstudbytter. Prisniveauet på sydafrikansk vin har ligeledes været stabilt. Sammenholdt med udviklingen i den sydafrikanske valuta har det betydet, at Sydafrika er særdeles konkurrencedygtig både for så vidt angår pris og kvalitet, forklarer Nikolai Klausen. Som det eneste land har Tyskland formået at øge sin eksport til Danmark i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen var på 6 pct. Dette skal dog ses i lyset af, at Tyskland i 2014 havde sit hidtil dårligste år i perioden. Den klassiske vinnation Frankrig fortsætter med at tabe terræn, idet importen næsten er halveret siden 2006. - Med en fjerdeplads både i 2014 og 2015 har Frankrig indtaget sin dårligste placering i perioden 2006-2015. Fransk vin har været relativ langsom med at tilpasse sig til det, som markedet efterspørger, siger Nikolai Klausen.

Top 5

Italien Chile Spanien Frankrig Australien

Portvinen er tilbage STATISTIK. Finanskrisen ramte den danske portvinsimport hårdt. I 2006 og 2007 lå bruttoimporten på henholdsvis 1,6 og 1,5 mio. liter, mens finanskrisen sendte portvinsimporten ned omkring 1 mio. liter årligt. Med en bruttoimport på 1,5 mio. liter portvin i 2015 er portvinen ude af finanskrisen.

Innovative produkter vinder frem Målt på bruttoimporten af spiritus flytter forbrugerne generelt til mere moderne kategorier med spændende innovation, fx gin, vodka, whisky og rom. Gin har oplevet en stigning i perioden på 36 pct.; herunder en stigning på hele 57 pct. fra 2014 til 2015. Rom er steget med 31 pct. siden 2006 og med 26 pct. sammenlignet med 2014. Vodka er steget med 20 pct. siden 2006, herunder med 11 pct. fra 2014 til 2015, mens whisky er steget med 13 pct. siden 2006 og med 26 pct. i forhold til 2014.

Side 14 De Samvirkende Købmænd

Kilde: VSOD

Salget fordelt på ren alkohol I danske forretninger blev der solgt knapt 45 mio. liter ren alkohol i 2015. Det er stort set uændret i forhold til 2014, men ser man på fordeling af salget, så er salget af spiritus stigende, men salget af øl, vin og alkoholsodavand er faldet. Salget af spiritus har været stigende siden 2011. En gennemsnitlig dansker køber 10 genstande om ugen. Det er et lille fald i forhold til i 2010, da hver indbygger i gennemsnit købte 10,8 genstande om ugen. Af de 10 ugentlige genstande var knap 4 genstande øl, mens vinen udgjorde 4,5 genstande. Der blev ugentligt solgt 1,7 spiritusgenstande pr. indbygger, mens alkoholsodavandene kun udgjorde 0,1 genstand om ugen.

Kilde: Danmarks Statistik

Fordobling af vinafgiften siden 2010 Den danske vinafgift vil blive hævet igen fra 2018. Det sætter ekstra skub i grænsehandlen. AFGIFT. Den danske vinafgift vil blive hævet igen fra 2018. Dermed vil vinafgiften være fordoblet i forhold til 2010. Til sammenligning har Tyskland ingen vinafgift. Det vil ifølge Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) yderligere øge gabet mellem priserne i Danmark og Tyskland og dermed øge grænsehandlen. Den danske stat kunne i 2015 indkassere i alt 1,7 mia. kr. i vinafgift. Den seneste afgiftsanalyse fra VSOD viser, at der i 2015 blev solgt 147,5 mio. liter vin. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før. Alligevel kom der 4 pct. flere afgiftskroner i statskassen, fordi vinafgiften steg med 5,5 pct. fra den 1. januar 2015. Dermed er vinafgiften steget med 89 pct. siden 2010 og frem til nu. Og med den næste planlagte regulering af vinafgiften i 2018 er en fordobling af vinafgiften en realitet.

- Vinafgiften indbringer årligt et provenu, der nærmest er dobbelt så stort som provenuet for ølafgiften. Det skyldes især, at en genstand beskattes mærkbart forskelligt, alt efter om der er tale om øl, vin eller spiritus, forklarer vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd. Han peger på, at danskernes grænsehandel med vin har passeret over en halv mia. kr. årligt, og dermed går staten glip af såvel afgifter som moms på vin, ligesom det rammer beskæftigelsen i danske dagligvarebutikker. - Forbrugerne kompenserer også for høje afgifter ved at slække på kvaliteten. En flaske vin til 40 kr. i dag er et væsentlig dårligere produkt kvalitetsmæssigt end for bare syv år siden, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Afgiftssats kr./liter ............................................................. 2010 Vin fra 6 – 15 pct. alk. .......................................................... 6,14

2016 11,61

2018 12,25

MIT MEJERI Det er os landmænd, der ejer Arla. Derfor følger vi mælken fra ko til køleskab og kan garantere, at hvert eneste produkt er så naturligt og velsmagende som muligt.

Landmand og medejer af Arla

Side 15

Som strategisk partner sikrer Conaxess Trade distributionsløsninger for internationale brands. Med solide salgsog marketingkompetencer, samt et unikt distributionsnet på tværs af syv internationale markeder, er vi i dag Europas største uafhængige distributør. Vi tænker globalt og handler baseret på vores lokale markedsekspertise. I Conaxess Trade Beverages har vi med et skarpt fokus på værdiskabelse, effektiv adgang til handlen og kommercielle kompetencer skabt en brandportefølje dækkende over en bred vifte af kategorier. En tilgang, der har etableret Conaxess Trade Beverages som førende leverandør inden for flere spiritus- og RTD-segmenter.

Conaxess Trade Denmark A/S • Transformervej 16 • 2860 Søborg • Telefon +45 44 57 58 59 • www.conaxesstrade.com

BĂ¸r nydes med omtanke

Prognose: Specialøl forventes at udgøre 30 pct. af værdien i total øl i 2020 Carlsberg tester ny afdeling med specialøl i samarbejde med MENY. LEVERANDØREN. MENY Vermlandsgade, Karlslunde og Jægersborg Allé har siden foråret testet et koncept i samarbejde med Carlsberg Danmark, hvor kunderne bliver inspireret til at købe specialøl gennem en tydelig opdeling af lyse og mørke specialøl. Samtidig gør hyldeforkanter det nemt for kunderne at vælge øl til maden. Det har givet et løft i omsætningen på 10-25 pct. - Vi vil gerne give kunderne en oplevelse i butikken og kunne vejlede dem på samme måde som i vinafdelingen. Derfor er det også planen at udbrede konceptet til flere MENY-butikker og uddanne flere medarbejdere til at kunne rådgive om øl og mad, siger kategoriindkøber John Hesselbjerg, Dagrofa. Carlsberg Danmark forudser, at den nuværende specialøl-andel Channel Marketing Director Tina Alstrøm, Carlsberg Danmark: på 15 pct. af ølkategorien målt på værdi vil være fordoblet i 2020. - En langt bredere kreds af kunder Særligt i de store byer har danskerne taget specialøl til sig. Her er er nu parate til at købe specialøl. Men forbruget steget mere end 10 procent fra 2014 til 2015. Andre steder, de har brug for hjælp til at overskue et broget sortiment af mange øltyper. som Sønderjylland, Lolland-Falster og Sydsjælland, går det noget Det er en opgave, som Carlsberg og langsommere, men der er stadig vækst. Det forklarer Tina Alstrøm, købmanden med fordel kan løfte i som er Channel Marketing Director i Carlsberg Danmark. fællesskab Foto: Flemming Effersøe Channel Marketing-afdelingen blev etableret ved årsskiftet med det formål at drive mere værdi til kategorien. - Vi skal være specialister ”Kunderne ved en lille smule om specialøl. Men de vil gerne vide mere, i at forstå shopper-adfærfør de betaler ekstra for en specialøl. Det kræver overskuelighed, nem den i butikkerne og omsætte den viden til udvikling af navigation og vejledning i butikken. Og endelig skal hele rammen omløsninger til butikken, siger kring specialøl give kunderne en god indkøbsoplevelse. Shopperne har Tina Alstrøm og forklarer: - Vi har en masse viden altid haft et ’behov’ for at handle i de fysiske butikker. Men i takt med om shopperne inden for voden stigende online handel er der reelt ikke behov for at handle i de res kategorier. Den viden vil vi gerne omsætte til prakfysiske butikker. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med indkøbsopletiske løsninger i butikken velsen, så shopperne går fra ’behov for at handle’ til ’lyst til at handle’ i gennem samarbejde med indkøberne, men også i høj de fysiske butikker.” grad sammen med kædeTina Alstrøm, Channel Marketing Director i Carlsberg Danmark. kontorernes marketing-og konceptafdelinger. Det er samarbejdet med MENY om etablering af specialølsafdelinger et godt eksempel på.

Side 18 De Samvirkende Købmænd

Købmand Christian Kragbøll, MENY Vermlandsgade: - Inspiration, vejledning og overskuelighed er nøglen til mere salg af specialøl hos de kunder, som er nysgerrige efter at smage de nye typer øl, men som gerne vil vide mere, inden de beslutter sig for at købe de lidt dyrere specialøl. - Vores test af det nye koncept for specialøl, der er udviklet i samarbejde med Carlsberg, har øget salget. Desuden oplever vi, at vi har flere kunder, der spørger os til råds om øl og mad. Konceptet er med til at udtrykke viden og kompetence. Det øger naturligvis kravene til produktkendskabet hos vores medarbejdere. - Derfor skal vi arbejde med specialøl på samme måde, som vi gør med vinafdelingen. Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger et stort potentiale for mersalg. Og med tiden kan det godt blive nødvendigt at give flere hyldemeter til specialøllne. Foto: Flemming Effersøe

Fire masterbrands skal drive kategorien

Viden bag koncepter Carlsberg Danmark har bl.a. gennemført et stort, mobilt, etnografisk studie af forbruger og shopperadfærden på specialøl. Én ting er, hvad kunderne fortæller i forbrugerundersøgelser og interviews – noget andet er, hvad de gør i praksis. - Det etnografiske studie gav os dybdegående viden om, hvorfor og hvordan der købes specialøl. Vi har dermed fået en solid forståelse for de forbrugssituationer, hvor der drikkes specialøl, og hvordan købsbeslutningen tages i butikkerne. Den viden er blevet omsat til konkrete butikskoncepter, der kan understøtte købmandskabet i butikkerne, siger Tina Alstrøm. Overordnet set går udviklingen i retning af, at køb af øl i stadig højere grad er styret af forbrugssituationer og begivenheder. Specialøl som f.eks. Jacobsen er forbundet med mad. Beslutning om køb af øltype sker i butikken, og shopperne bruger gerne tid på at vælge den rigtige specialøl. - Specielt når øllene skal nydes i selskab med andre, er der noget på spil, og så vil de gerne sikre sig, at smagen er i orden, og at varianten passer til måltidet, forklarer Tina Alstrøm, Channel Marketing Director i Carlsberg Danmark. Men shoppernes viden om kategorien er begrænset, og de bliver derfor usikre, når de skal beslutte, hvad de skal købe. For hvordan smager de forskellige varianter? Og hvilken øl passer til hvilket måltid? Derfor kan genkendelige brands og en overskuelig afdeling med nem navigation ifølge Carlsberg være med til at minimere usikkerheden ved valg af specialøl.

Carlsberg i Danmark har udvalgt fire masterbrands, som skal drive specialølskategorien. Det er Grimbergen, Brooklyn, Jacobsen og Brewmasters. Jacobsen er Danmarks største danske specialøl, hvor belgiske Grimbergen er den største udenlandske, og så er der de mere moderne med Brewmasters og Brooklyn, som er henholdsvis fra Danmark og USA. I 2015 har Carlsberg opbygget kendskab til de fire masterbrands gennem blandt andet tv-reklamer og massiv tilstedeværelse i både on-og off - trade. Fokus fortsætter i 2016, og det er målet, at Carlsberg skal være ”kategorikaptajn” i 2017.

Store bryggerier satser på specialøl. Tal fra Bryggeriforeningen viser, at salget af specialøl er steget fra 2013 til 2014 med ca. fire millioner liter. Det udgør således næsten 15 % af det samlede salg i Danmark.

Danskerne drikker mindre.

Side 19

Fynske øl-favoritter Købmand Morten Olsen (th.) og brygmester Claus Christensen, Munkebo Mikrobryg, mødes jævnligt for at diskutere salg og lancering af nye specialøl. Foto: Flemming Effersøe

Lokale ølentusiaster Det var en ølaften i samarbejde med lokale ølentusiaster, som fik Odense-købmanden til sætte flere specialøl på hylderne, så der nu er 10 fag og op mod 300 ølvarianter fra Fyn, det øvrige kongerige og udlandet. - Jeg er oprindelig uddannet landmand og værdsætter derfor at møde de leverandører, som har produceret de varer, der står på mine hylder. Derfor kender jeg efterhånden mange af de fynske bryggere. Deres dedikation til smag og kvalitet er med til at berige mit købmandskab, siger Morten Olsen. Til den første smageaften i butikken for snart 10 år siden kom der 300 gæster plus udstillere. Siden har købmanden i samarbejde med kunder og bryggere udviklet sit sortiment, så det kombinerer klassiske øltyper, de mest populære øl inden for fx IPA og Brown Ale og mere eksperimenterende øl fra fx Munkebo Mikrobryg eller et andet fynsk øleventyr: Coisbo.

Købmand Morten Olsen og fynske ølentusiaster i fælles front for bedre øl – og gerne med en lokal historie. KØBMANDSKAB. Malt, humle, gær og vand er alt, hvad der skal bruges til at brygge øl. En fynsk brygger er nu klar med øl, hvor alle råvarerne er lokale. Brygmester Claus Christensen, der har en fortid som forsker og en ph.d. i molekylærbiologi fra Københavns Universitet, har opdyrket sin egen gær til øl. Fra dette efterår er hans egen humle klar til høst. Og malten i bl.a. en hjemstavns-ale kommer fra et nyt malteri i Refsvindinge på Østfyn. Dermed har den fynske forsker og brygmester fra Munkebo Mikrobryg skabt en unik fortælling om fynsk øl. Den sælger købmand Morten Olsen fra MENY Mågebakken syd for Odense gerne til sine kunder. For det er en god forretning. En velassorteret ølafdeling med særlig fokus på fynske øl har gjort supermarkedet til et fyrtårn hos fynske ølentusiaster og givet almindelige kunder smag for mere end en almindelig pilsner. Også selv om de er ekstremt loyale over for øens største bryggeri, Albani, der lover, at ”man bli’r helt fynsk indeni”. - Vi ser os selv som Fyns førende fødevaremarked og deler MENYs slogan om, at ”vi holder af mad”. Det forpligter os til at inspirere og overraske kunderne, siger Morten Olsen. Udvalget af øl i MENY Mågebakken er vokset i takt med danskernes stigende interesse for mikrobryg og specialøl. Omsætningen af specialøl stiger med ca. 10 pct. om året, og salget af specialøl udgør nu ca. 15 pct. af butikkens samlede ølsalg.

Side 20 De Samvirkende Købmænd

Mere plads og tydelig opdeling - Vi har aldrig markedsført billig-øl. Det lader vi konkurrenterne om. Til gengæld arbejder vi med sortiment, eksponering og to-styks-tilbud og kan på den måde holde en fornuftig bruttoavance på ølkategorien, forklarer Morten Olsen. Som noget nyt har han givet de danske specialøl endnu bedre facing og indført tydeligere opdeling mellem fynske bryggerier, øvrige bryggerier og udlandet for at gøre det endnu nemmere for kunderne at orientere sig i det omfattende sortiment. - Ale no. 16 fra det lille fynske Refsvindinge Bryggeri var en bølgebryder i forhold til at påvirke de konservative indkøbsvaner hos mange af kunderne. Den var med til at skabe interesse for specialøllet hos en bredere kundegruppe end lige de allermest ølinteresserede. Og den er stadig en af vores mest sælgende, siger Morten Olsen. Ale no. 16 blev brygget for første gang i 1995. I 1997 og 2000 blev den kåret som Danmarks bedste øl.

Købmand Morten Olsen, 47 år, har stået i spidsen for MENY Mågebakken siden 2006. Han er vokset op i en købmandsfamilie. Efter uddannelsen til landmand på Ladelund Landbrugsskole vendte han tilbage til dagligvarehandlen og blev selvstændig købmand som 24-årig – kun afbrudt af fem år hos Dansk Supermarked.

Rekord i genbrug af dåser og flasker MILJØ. For første gang nogensinde kommer 90 pct. af alle solgte pantemballager retur. Det viser den nye årsrapport fra Dansk Retursystem Mere end 1,1 milliard dåser og flasker med pantmærke blev i fjor sendt tilbage i det danske pantsystem. Det betyder, at 9 ud af 10 solgte emballager bliver afleveret igen, når flaske eller dåse er tømt for den sidste slurk. Dansk Retursystem har drevet det danske pantsystem siden 2002, hvor engangsemballage for første gang blev markedsført i Danmark. Selve retursystemet blev grundlagt i 2000. – Det danske pantsystem for engangsemballager har aldrig haft så stor opbakning som nu. Det er virkelig positivt og viser, at cirkulær økonomi kan fungere i praksis til gavn for både forbrugere og miljøet, siger Lars Krejberg Petersen, adm. direktør i Dansk Retursystem. Ifølge Dansk Retursystems seneste årsrapport blev der i 2015 sendt 45.000 tons glas, plast og aluminium fra dåser og flasker til genanvendelse. Det svarer til cirka 8 kilo pr. dansker. Materialerne fra 1 dåse eller flaske rækker næsten til at fremstille 1 ny af samme slags, så genanvendelse sparer både værdifulde råstoffer og udleder væsentlig mindre CO2. – EU-Kommissionen har fornylig vedtaget en ny plan om cirkulær økonomi, som vi hilser velkommen. Planen er et væsentligt skridt i den rigtige retning, og i forhold til drikke emballager er Danmark allerede et skridt foran. Vi genanvender med så høj kvalitet, at dåser

og flasker kan bruges igen og igen til fødevarer, hvor der er strenge krav til de materialer, der anvendes, siger Lars Krejberg Petersen.

12 pantstationer Der nu 12 pantstationer rundt om i Danmark. De supplerer returautomaten i supermarkederne, som man fortsat kan bruge. Når man har samlet sine dåser og flasker derhjemme i en særlig pantsæk, kan man aflevere den på pantstationen ved at skubbe sækken ind bag lugen på pantstationen. Man får penge ind på kontoen i løbet af 10 bankdage. Der er pantstationer i Aalborg, Randers, Århus, Horsens, Herning, Esbjerg, Kalundborg, Slagelse, Køge, Høje Taastrup, Helsingør og Odense. De bliver testet i 2016, og til årsskiftet vurderer Dansk Retursystem, om konceptet er rentabelt, og om danskerne tager det til sig.

Foto: Flemming Effersøe

PANT GIVER MERE END BARE PENGE TILBAGE. OG NU KAN DU FÅ TILBAGE I BÅDE POSE OG PANTSÆK.

DU KAN FINDE PANTSTATIONER I 12 BYER Aalborg Randers Århus Herning

Horsens Esbjerg Odense Slagelse

Læs mere på pantstation.dk

Helsingør Høje Taastrup Køge Kalundborg

”Pants t megas ationen er e n mart o og nu pfindels hvor je e – gh giver d et rigtig ar prøvet de mindre n, handle god mening nde so til m jeg s elv.” Rosa B Nørreb enkjer, indeha ros Kio sk, Horsver af ens

fra t y N DSK

Lidt – men godt

DSKs formand Lisbeth Dalgaard i debat om madkultur på Folkemødet. - Hvis vi kan ændre kundernes måde at anskue mad på, så de går efter lidt, men godt, i stedet for en masse bras, hvor halvdelen ryger i skraldespanden, så er vi nået langt. Det siger formanden for DSK, Lisbeth Dalgaard, som driver Dalgaard Supermarked i Hørsholm. Selv sætter hun pris på et lille stykke kvalitetschokolade frem for en plade discountchokolade. Prisen er den samme, og det feder mindre. Under en paneldebat på Folkemødet på Bornholm fortalte hun om virkelighedens verden for de dagligvarebutikker, der satser på høj kvalitet og stort udvalg. Lisbeth Dalgaard var enig med den franske ambassadør François Zimeray om, at madspild hænger sammen med respekten for mad. Og at det er købmændenes opgave at informere kunderne om, at de har et valg ved at vælge kvalitet frem for kvantitet. - Købmændene skal med andre ord gennem et attraktivt sortiment være med til at lære deres kunder, at de får et bedre måltid og i sidste ende skåner miljøet ved at vælge den gode kvalitet, som ikke nødvendigvis er dyrere, da man ofte kan nøjes med mindre, sagde Lisbeth Dalgaard.

Det var DSK og Stop Spild af Mad, som havde inviteret til en åben og bred debat om mad i mange sammenhænge: Måltidets betydning i familien, kvalitet og sortiment i butikkerne, afgifter kontra forbrugeroplysning og problemerne med madspild. Rammen var Haveteatret ved Grønbechs Hotel. Den franske ambassadør François Zimeray kunne konstatere, at den franske madkultur havde ændret sig i takt med, at flere og flere franskmænd gør deres indkøb i mega-supermarkeder: - Hypermarkeder udfordrer den franske madkultur og mødet over mad sammen med familie og venner. - Når vi ikke deler vores mad under et fælles måltid, kan det i sidste ende os påvirke os som demokratiske borgere. For det at spise sammen handler også om at lytte, lære og udvikle sine værdier, sagde han.

Den franske ambassadør François Zimeray og købmand Lisbeth Dalgaard, formand for DSK, i en debat på Folkemødet om madkultur og madspild. Foto: Flemming Effersøe

Mere brændstof til DSK 250 convenience-butikker i Circle K har meldt sig ind hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, DSK, som nu har flere medlemmer end i de seneste 25 år. Circle K, der er en fusion af de gamle Statoil-butikker og en betydelig gruppe af Shell-stationerne, har som andre butikker med salg af fødevarer stor fokus på fødevaresikkerhed. Det er en væsentlig grund til medlemskabet af DSK. - I forhold til vores strategiske arbejde med sundhed, sikkerhed og miljø er det naturligt for Circle K at udvide samarbejdet med DSK. Vi kan drage fordel af faglig rådgivning inden for bl.a. egenkontrol og andre sundheds- og sikkerhedsmæssige fokusområder, siger Senior Director Market Development Mette Uglebjerg, Circle K.

Side 22 De Samvirkende Købmænd

Hun tilføjer, at det også er vigtigt for Circle K at have en partner, der arbejder aktivt for at sikre rimelige rammevilkår for branchen. - Vi er glade for at byde Circle K velkommen og ser frem til at yde faglig rådgivning og sparring. Samtidig ser vi medlemskabet som en styrke i forhold til det erhvervspolitiske område. Jo flere, der står sammen om DSK, desto større gennemslagskraft får vi som brancheorganisation, siger adm. direktør John Wagner, DSK.

DSKs medlemmer Med tankstation-butikkerne i Circle K som nyt medlem tæller DSK nu 1.450 medlemmer fordelt på tre hovedgrupper; supermarkeder med bl.a. MENY, SPAR og Løvbjerg, discountbutikkerne REMA 1000, KIWI og ABC Lavpris samt convenience-butikkerne 7-Eleven og nu også Circle K. DSK repræsenterer også Dagrofa S-Engros samt enkelte købmænd uden for kæderne, såsom Torvehallerne, LIVA Stormarked og Superland.

Foto: Flemming Effersøe

Her bor vi.

Ledelse og sekretariat i DSK.

Specialdesignede kølemøbler Knudsen Køling har mange varianter af kølemøbler med indbygget kompressor og kan skræddersy løsninger til den enkelte kunde.

Se mere på www.knudsenkoling.dk Knudsen Køling A/S - Sandvadsvej 5 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 64 63 63 Fax: +45 56 64 63 64 - ao@knudsenkoling www.knudsenkoling.dk - www.costan.com - www.eurocryor.com - www.misa-coldrooms.com

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: +45 3962 1616 Fax: +45 3962 0300 E-mail: dsk@dsk.dk Følg os på:

Adm. direktør Aage Svenningsen (tv.) og brygmester Antoni Aagaard Madsen. Foto: Flemming Effersøe

www.dsk.dk

Adm. direktør Aage Svenningsen og brygmester Antoni Aagaard Madsen har sammen forvandlet Thisted Bryghus til et landsdækkende brand med serier af specialøl i såvel eget mærke som private labels. Blandt bryggeriets fyrtårn er Limfjordsporteren, der kaldes for øllets gentleman. LEVERANDØREN. Uanset om man er kunde i REMA 1000 eller en af Dagrofas kæder, vil der være gode muligheder for at spotte Limfjordsporter - fra Thisted Bryghus - i folkemunde kaldet "øllets gentleman" - på butikshylden. Den har sammen med andre klassikere fra bryghuset, som Øko Thy Classic, Porse Guld og Stenøl, opnået en status som kravvare i ølafdelinger overalt i landet.

Side 24 De Samvirkende Købmænd

Thisted Bryghus er på fem år blevet forvandlet fra et lokalt bryghus med stærke rødder i det nordjyske til et bryghus, som med sit sortiment rammer en bred del af den danske dagligvarehandel. Innovation og købmandskab har skabt værdi for både bryghus og butikker. - Vores succes kan først måles, når vi har solgt vores øl fra købmandens hylde. Med rækken af specialøl og med den øgede kendskabsgrad, som bryggeriet har fået de seneste år, giver det købmændene bedre mulighed for at øge deres omsætning og indtjening inden for specialøl. Og dermed få del i den årlige stigning på ca. 18 pct., som specialølskategorien vækster med, siger adm. direktør Aage Svenningsen.

Thisted Bryghus er kåret som Årets Bryghus i 2015 af Danske Ølentusiaster. Det 114 år gamle bryghus har vendt flere års underskud til overskud takket være produktudvikling. Scan QR-koden for at læse mere, eller klik ind på den elektroniske udgave af magasinet på www.dsk.dk

• Concept: JS Media Tools A/S • 11473 • www.jsdanmark.dk

Hele landets gentlemen

MENY hælder mere viden på vin I samarbejde med vinkyper Malene Smidt Hertz tilbyder Dagrofa en uddannelse som MENY detail-sommelier.

Foto: Flemming Effersøe

ENY vil være nummer ét på vin. Derfor har kæden gennem Dagrofa fået skræddersyet en uddannelse til medarbejderne, som bygger på elementer, der er certificeret af WSET, Wine & Spirit Education Trust. - Vores ambition er at give MENYs medarbejdere en uddannelse i vinens verden, som løfter deres kompetencer og evner til at guide forbrugerne, siger Ditlev Piper, HR-direktør i Dagrofa. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Malene Smidt Hertz. Hun er medstifter af Vinuddannelse.dk og mangeårig formidler inden for forståelsen af vin – bl.a. kendt som fast skribent i Mad & Bolig og fra Go’ morgen Danmark. Malene Smidt Hertz underviser sammen med kollegaen Frederik Kreutzer og andre anerkendte vineksperter på den nye vinuddannelse. Uddannelsen består af en skræddersyet del, som specifikt fokuserer på MENYs sortiment og sammensætningen af kædens vine til fødevarerne i kundernes indkøbskurv og evnen til at møde kundens behov.

Hertil kommer en international del, som fokuserer på verdens vinområder og viden i henhold til standarder, som er udviklet af Wine & Spirit Education Trust i London. - Interessen for vin hos forbrugerne er stigende, og det stiller nye krav til medarbejderne i dagligvarehandlen. De skal i højere grad evne at tale vin i øjenhøjde med kunderne. Vin handler om individuelle oplevelser og om sanserne, siger Malene Smidt Hertz.

“Vores ambition er at give MENYs medarbejdere en uddannelse i vinens verden, som løfter deres kompetencer og evner til at guide forbrugerne.” Ditlev Piper, HR direktør i Dagrofa

Discount med overskuelig mangfoldighed Uanset kundens valg af vin i REMA1000 er kravet ”Value for Money”.

vis kunderne gerne vil have vores anbefaling til en god vin, selv om de egentlig havde besluttet sig for en vin til omkring 40 kr., så er de ofte parate til at gå 15 til 20 kr. op i pris, når de får købmandens ord for, at de så også får meget mere vin for pengene. Det skal jo også ses i lyset af, at de første knap 12 kroner af flaskens pris går til afgift til staten, siger Max Skov Hansen. Udover grundsortimentet har Max Skov Hansen suppleret med et valgfrit sortiment. På de meste solgte varianter er der typisk flere faceings i spacet, da hyldeplads er lig med lager: – Vi fylder direkte ind på hylderne, når vi får varer leveret. Hen over året ændrer sortimentet sig. Vinter og julemåneden bringer flere af de tunge, saftige og alkoholtunge rødvine ind på hyldene, mens der løbende skaleres op for hvidvine og rosévine fra det tidlige forår med kulmination i juli og august. Eksponering af sæson er ligeledes markant på bag-in-box på gulv, kvartpaller og endegavle. John Rosenløwe som er kategorichef på vin i REMA 1000, siger: - Det er vores mål og ambition, at vinsortimentet afspejler mangfoldigheden i vinens verden fra både europæiske og oversøiske vinlande. Vores vine omfatter både økologisk dyrkede vine, Fairtrade mærkede vine samt konventionelle vine.

Sortimentet omfatter rødvine, hvidvine, rosévine, mousserede vine samt dessert- og hedvine. - Vores fokus er at tilbyde kvalitet til faste lave priser, så kunderne får oplevelsen af ”Value for Money” uanset, hvilken type vin de vælger. Det er et grundlæggende princip, når vi udvælger vine til sortimentet, tilføjer John Rosenløwe. REMA 1000 har opbygget et langsigtet samarbejde med en lang række etablerede og dedikerede vinhuse rundt om i verden for at kunne tilbyde kunderne et spændende og konkurrencedygtigt vinsortiment. Vinene prøvesmages mange gange i løbet af et år for at sikre, at kvaliteten opretholdes. REMA 1000 har på sin hjemmeside gjort det nemt for kunderne at vælge den rette vin til maden med et vinunivers, hvor man kan få et overblik over vinsortimentet, hvad vinen passer til, gode råde, gode tilbud og partier. Kunderne kan også vælge mellem 25 madsymboler lige fra oksekød til muslinger og få en liste med vine, der passer til. Side 25

Lokal tilpasning De stramt styrede konceptbutikker hos 7-Eleven har udviklet en række værktøjer til lokal tilpasning.

kke alle kunder er ens. Og ikke alle er hoppet på palæo-trenden. Det afspejler sig i de ellers stramt styrede konceptbutikker. Stort set uden undtagelse ligger 7-Eleven i trafikale knudepunkter eller med strøgbeliggenhed. Men butikkerne varierer fra såkaldt lugebutik på banegårdsperron til megabutik i Københavns Lufthavne. - Den enkelte franchisetager kan tilpasse sit sortiment og antallet af facing i forhold til størrelse og beliggenhed. Vi har et grundsortiment på 800 varenumre, hvor planogrammet kan skaleres op og ned. Derudover har en gennemsnitlig butik yderligere ca. 400 valgfri produkter, hvor vi vejleder franchisetager til den bedst mulige eksIndkøbschef Morten Vedel, 7-Eleven. ponering af varerne, forklarer Morten Vedel. Fotos: Flemming Effersøe Mens salget af læskedrik, kildevand, energidrikke, shots og øl samlet set er en kategori i vækst, så har konkurrenterne med ophøret af lukkeloven taget en “Den enkelte franchisetager kan tilpasse sit sortiment og antallet af facing stor del af vin- og spiritussalget fra convei forhold til størrelse og beliggenhed. Vi har et grundsortiment på 800 nience-kæden. varenumre, hvor planogrammet kan skaleres op og ned. Derudover har en - Som service for de kunder, der ønsker at gennemsnitlig butik yderligere ca. 400 valgfri produkter, hvor vi vejleder købe deres værtindefranchisetager til den bedst mulige eksponering af varerne.” gave hos os eller måMorten Vedel ske på vej til fest, har vi et mindre udvalg af vin og spiritus - på samme måde, som vi har Coca Cola i halvanden liters flasker nederst i køleskabet til de kunder, som forventer at kunne købe det produkt hos os, siger Morten Vedel.

Side 26 De Samvirkende Købmænd

Alkoholforbruget falder ANSVARLIGHED. Salget af alkohol per indbygger over 14 år er faldet fra 11,5 liter ren alkohol i 2003 til 9,4 liter i 2013 og følger dermed den generelle udvikling i alkoholforbruget i Europa. For de unge har der været en særlig markant og positiv udvikling. Alderen for alkoholdebut er steget, særlig markant fra 2010 til 2014, og en faldende andel af såvel drenge som piger har erfaringer med at være berusede. Det fremgår af tal fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi ser nu nogle meget klare og positive resultater af, at danskerne har ændret livsstil, når det gælder alkohol. Danskernes alkoholforbrug er faldet siden 2003. Færre drikker over lavrisiko- og højrisikogrænserne, og vi ser nu de positive gevinster af det, hvor færre dør på grund af alkohol, siger afdelingslæge Mia Fischerman fra Sundhedsstyrelsen.

Læs mere på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/faerre-doedsfald-af-alkohol

Alkoholpartnerskabet

lkoholpartnerskabet er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, HORESTA, Danmarks Restauranter & Caféer, GODA, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark og Bryggeriforeningen. Partnerskabet arbejder for en ansvarlig alkoholkultur i Danmark. Formålet med partnerskabet er at skabe et slagkraftigt forum for en koordineret landsdækkende indsats på alkoholområdet. Parterne ønsker at tage et aktivt medansvar for at bekæmpe ulighed i sundhed. Læs mere på www.alkoholpartnerskabet.dk

Alkoholreklamenævnet

lkoholreklamenævnets opgave er at behandle og afgøre klager vedrørende markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i Danmark. Alkoholreklamenævnet ledes af en uafhængig formand: Pernille Backhausen, Advokat (H). I Alkoholreklamenævnet er følgende organisationer repræsenteret: • Forbrugerrådet Tænk • Bryggeriforeningen • Dansk Erhverv • Kreativitet & Kommunikation • De Samvirkende Købmænd (DSK) • HORESTA • Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.)

Her kan du få mere at viden om ansvarlig alkoholkultur www.erduklar.com er Bryggeriforeningens hjemmeside til unge. www.klarsnak.com er Bryggeriforeningens hjemmeside til forældrene. www.goda.dk er vin- og spiritusbranchens hjemmeside. Formålet er at modvirke misbrug af alkohol. Side 27

Store bryggerier brygger småt og specielt

Foto: Flemming Effersøe

ilsnerøllets afsætning kan næppe forrykkes. Men udviklingen i de sidste femten år peger på, at der er plads til andre øltyper. Tal fra Bryggeriforeningen viser, at salget af specialøl er steget fra 2013 til 2014 med ca. fire millioner liter. Det udgør således næsten 15 pct. af det samlede salg i Danmark. I 2015 gik salget af udenlandsk speciaøl en smule tilbage, mens det danske specialøl fortsatte væksten. Klik her og se tal fra Bryggeriforeningen I 2004 lå dette tal på under én pct. Carlsberg forventer, at specialøllet vil udgøre op mod 30 pct. af den samlede værdi på ølsalget i 2030. Med etableringen af Dansk Retursystem i 2000 som led i lovliggørelsen af dåser til øl og sodavand blev det logistisk muligt at håndtere engangsflasker, hvad der gjorde det nemmere for et mikrobryggeri på Ærø eller Bornholm at sælge deres øl til hele landet. Da Carlsberg i 2002 søsatte projektet Semper Ardens , havde man som mål ikke kun at skabe nyt bryg, men også at gøre danskerne opmærksomme på kombinationen af øl og mad. Brandet Jacobsen fulgte efter, og så Brewmasters Collection med bl.a. en letdrikkelig IPA. Bryggeriet Vestfyen lancerede i 2004 deres serie Willemoes med prisbilligt kvalitetsøl. I 2015 stod samme bryghus fadder til Frejdahl, der var en portefølje af øl opkaldt efter skikkelser fra den nordiske mytologi. Royal Unibrew øgede ligeledes investeringerne på området, da bryggeriet i 2015 præsenterede to serier opkaldt efter Ceres Bryggeriets skaber Lottrup og Albanis grundlægger Schiøtz. - De anonyme brygmestre ville man hente frem fra historiens dyb og rehabilitere deres ry og rygte. Et fællestræk ved de nye lanceringer er et udgangspunkt i populære craftøl- varianter brygget efter gamle recepter og spændende ingredienser, og for Schiøtz’ vedkom-

Side 28 De Samvirkende Købmænd

mende er der bl.a. tilsatte nordiske krydderurter, som den danske øldrikker aldrig ville have tiltænkt sin fyraftensbajer, forklarer forfatter og ølekspert Carsten Berthelsen. Ganske som Carlsberg har sit eget husbryggeri, Jacobsen, der kun brygger specialøl, så får brygmestrene på Albani i 2017 også deres eget husbryggeri, hvor de i højere grad end nu kan eksperimentere med nye specialøl. Mikrobryggeriet skal bygges ved siden af Albanis nuværende produktion på Albanigade 1 og kommer til at koste et ”pænt to-cifret millionbeløb”. Det er en stor investering, men markedet for specialøl er tilpas stort til, at det kan betale sig lyder det fra Jesper Larsen, der er ansvarlig for specialøl og regionaløl i Albani. Albani har desuden lanceret en Albani Mosaic IPA på dåse for at få del i et stadigt stigende salg af specialøl. Det er en såkaldt single aroma hop. Mosaic-humlen, der kommer fra USA, er kendetegnet ved noter af grape, citrusfrugter, mango og lidt fyrretræ.

Sådan arbejder Rotunden med specialøl

e højtprofilerede nicheøl fra danske mikrobryggere og fantombryggere på hylderne i MENY Rotunden er et af de synlige vidnesbyrd om, at butikken i Hellerup har en mission om at være et af

Danmarks førende fødevaremarkeder. - Vi vil gerne gøre os lækre over for kunderne. Vi er ikke bange for at vise, at vi kan tilbyde et sortiment langt ud over det sædvanlige. Også selv om rotationen på hylderne langt fra lever op til normalt købmandskab, siger souschef Lars Becker.

For at spare på sine egne og medarbejdernes ressourcer har han aftalt med flere af de meget små og og/eller lokale leverandører, at de får deres egen palleplads på lageret og selv har ansvaret for at fylde varer på hylderne. De faste medarbejdere i butikken har primært ansvaret for at trimme og trække flaskerne frem på hylden. Blandt leverandørerne tæller OnePint, Premium Beer, Theo Brands, Fish & Beer, Kihoskh og de to bryghuse Fur og Herslev, der har egne biler og konsulenter. Der er cirka seks meter reol med danske mikrobryg og specialøl og godt tilsvarende med udenlandske øl. Omsætningen er nogenlunde fordelt med en tredjedel af dansk specialøl og resten på udenlandske øl. Det almindelige danske pilsnersalg udgør en stadig mindre del af butikkens ølomsætning.

Vingård under danske vinger

år Tine Malling Pedersen ikke passer sit job som stewardesse hos SAS eller som medejer af en fransk vingård sammen med den pensionerede SAS-kaptajn Peter Find Andersen, tager hun med jævne mellemrum en mellemlanding i en MENY-butik for at præsentere vine fra Château Gourran. Slottet, der ligger 30 km sydøst for Bordeaux, har været i familiens eje siden 1989 – først som feriebolig og siden også som vingård. For ni år siden blev det overtaget af ægteparret, da Peters stedfar ønskede at sælge gården. Tine og Peter realiserede en drøm om at fremstille deres egne vine og ansatte Christine Chaminade, som er produktionsleder, leder af planteavl og ønolog. De syv hektar med vinstokke giver nu ca. 45.000 flasker årligt. Hvoraf omkring halvdelen bliver solgt via 10 MENY-butikker fordelt over hele landet. Château Gourran opførtes i sin nuværende arkitektur i 1773. På denne tid var slottet domicil for baronen af Capian. Vinproduktionen på Château Gourran kan dateres tilbage til tiden før 1855.

Før sommerferien mødte Tine Malle Andersen kunderne i MENY Rotunden over to dage for bl.a. at præsentere vingårdens egen rosévin, Bordeaux Clairet, som optakt til sommerens boom i salget af rosévine. Samtidig benyttede den danske vinproducent muligheden for at præsentere første årgang af vingårdens egen hvidvin. Den er fremstillet på druerne Sauvignon Blanc, Semillon og Muscadelle og blev godt modtaget af kunderne i MENY. Derudover er der to rødvine fra Château Gourran; Tradition og Grande Reserve.

Vinproducent og stewardesse Tine Malling Pedersen nyder mødet med kunderne og sælger vine til 10 udvalgte MENY-butikker fra sin egen fransk vingård. Foto: Flemming Effersøe Side 29

Fra venstre ses brygger Antoni Aagaard Madsen, tidligere brygmester Peter Klemensen og direktør Aage Svenningsen ved præsentation af den nye ølserie på Den Røde Cottage i Klampenborg. Foto: Flemming Effersøe

I 2015 blev Thisted Bryghus kåret af Danske Ølentusiaster som Årets Bryghus.

2015 blev Thisted Bryghus kåret af Danske Ølentusiaster som Årets Bryghus. Og de ca. 2200 overvejende lokale aktionærer kan glæde sig over, at det 114 år gamle bryghus har vendt flere års underskud til overskud de seneste fire år. Det har gjort det muligt at investere i en fremtidssikring af bryggeriet med bl.a. nye tanke og tappeanlæg til fustager. - Med rækken af nye specialøl og med den øgede kendskabsgrad, som bryggeriet har fået de seneste år, giver det købmændene bedre mulighed for at øge deres omsætning og indtjening inden for specialøl. Og dermed få del i den årlige stigning på ca. 18 pct., som der er i vækst på specialølskategorien, siger adm. direktør Aage Svenningsen. Thisted Bryghus har haft succes med en strategi, hvor arven fra bryghusets klassiske pilsnerøl er kombineret med mere eksperimenterende øltyper som fx en serie ny nordiske øl uden brug af humle og kun med råvarer fra Nationalpark Thy. I fjor lancerede bryghuset 16 nye øl, og i år ventes 10 nye øl på markedet, hvor et samarbejdsbryg med Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller er det mest spektakulære. - Her er det bedste fra Mikkellers topratede Beer Geek Breakfast og den ikoniske Limfjordsporter brygget sammen til en øl, som vi første gang kunne præsentere på ølfestival i Belgien og Købehavn i maj, fortæller brygmester Antoni Aagaard Madsen og tilføjer: - Som et af de mindste blandt de gamle bryggerier er vi konstant udfordret på pris og markedsandel. Også fra nye konkurrenter, der er begyndt som mikrobryggerier og nu er blevet store specialøls bryggerier.

Viger uden om prispres Bryghusets adm. direktør, der har en fortid som købmand i dagligvarehandlen, fremhæver, at Thisted Bryghus har været god til at koble sig på bølgen af specialøl:

Side 30 De Samvirkende Købmænd

- Vi har ramt et segment, hvor vi har placeret os mellem de billige og noget dyrere øl. Der er et stadig nedadgående prispres på specialøllet. Derfor er kunsten at levere en kvalitet på såvel produkt som design til en pris, som er konkurrencedygtig, men som også er med til give indtjening hos købmanden. I samarbejde med Morten Sørensen, Marketing Bureau Sø & Co. bliver alle nye etiketter håndtegnet og serierne knyttet sammen i et moderne univers med nostalgiske undertoner. - Vi er meget bevidste om, at vores serier skal fremstå visuelt inspirerende på købmandens hylder. Den samlede facing er med til at skabe overblik for kunden, inspirere og vise et spændende udvalg, forklarer Aage Svenningsen og tilføjer: - Vi bruger betydelige ressourcer på design og præsentation for at flytte salget fra billigere til dyrere varianter. Men i sidste ende er det op til købmanden at hjælpe sine kunder til at vælge mellem de mange øl. Efterhånden er de mange, nye mikrobryggere blevet så dygtige, at kvaliteten er steget og ikke længere så svingende fra bryg til bryg. I den skærpede konkurrence om forbrugernes gunst bruger Thisted Bryghus gaveæsker som en effektiv salgsmetode: - Gaveæskerne gør det muligt at sælge vores øl på tværs af serierne. Og dermed forhåbentlig skabe en bredere interesse om vores produkter og på den måde stimulerer til genkøb.

Om Limfjordsporter

Den daværende brygmester Peter Klemensen købte ved lukningen af Urban bryggeriet i 1986 rettigheden til navnet og den karakteristiske blå/orange etiket. I 1989 kom Limfjordsporteren så på markedet fra Thisted Bryghus, men Klemensen fortsatte med at udvikle på opskriften indtil 1997, hvor han ikke mente den kunne forbedres yderligere. Sidenhen er denne øl blevet et ikon i ølverdenen, og det er et af de relativt få produkter fra Thisted Bryghus, der findes uden for landets grænser - senest USA, hvor den fås på fad i adskillige velassorterede ølbarer.

• Concept: JS Media Tools A/S • 11473 • www.jsdanmark.dk

Thisted Bryghus kombinerer klassikere med eksperimenter