Vækst i politisk forbrug - juni 2017 by DSKmagasin

De Samvirkende Købmænd juni 2017

TEM SAM A OM FU ANS NDSVAR

VÆKST I POLITISK FORBRUG

Probably the most sustainable beer…

Green Fiber Bottle er et eksempel på, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i anvendelsen af ressourcer. Prototypen af vores innovative Green Fiber Bottle er blevet til i et udviklingsprojekt med blandt andet tre ph.d.-studerende, en række professorer fra DTU samt en emballagevirksomhed, ecoXpac. Green Fiber Bottle er nu tættere på at blive en realitet takket være et nyt partnerskab med en fremsynet producent, BillerudKorsnäs. Der er fortsat mange ting, vi skal forholde os til, før vi kan præsentere denne 100% biobaserede og nedbrydelige forpakning for alle vores forbrugere. Green Fiber Bottle skal kunne genbruges, så den ikke ender i naturen. Den skal indgå som en naturlig del af den cirkulære økonomi, som vi ønsker at bidrage til.

DSK_CSR.indd 1

01/06/2017 13.44

INDHOLD SE VO R OM S AMFU ES TEMA NDSA NS WWW .DSK VAR PÅ .DK

4: LEDER 5-6: DSK TAGER TEMPERATUREN PÅ KUNDERNES HOLDNINGER 7: DSK: KØBMANDSKAB MELLEM POLITIK OG SKANDALER 8: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER SÆTTER HJERTER PÅ GRISEN 9: EKSPERTEN: FREMTIDENS FORBRUGER TAGER SELV ANSVAR 10: DET ØKOLOGISKE ERHVERVSTEAM: VERDENS BEDSTE TIL ØKOLOGI 11: TEMA OM ANSVARLIGHED PÅ WWW.DSK.DK 12-13: REMA 1000: KØBMÆND OG SLOT SKABER DISCOUNT MED HOLDNING 14-15: KOKKENS KAMP FOR OMTANKE I KØKKENET 16: 7-ELEVEN: SUNDHED PÅ FARTEN SIDE 8

17: CIRCLE K: TANK OP MED SMOOTHIES OG SANDWICH

17: CARLSBERG-FORMAND: NY DYNAMIK I AFFALDET 18-19: REMA 1000 OG MENY: KYLLINGER MED KIG TIL HIMMELEN 20: TOBAKKEN: VI TAGER ANSVAR 21: BAGERMESTER I MENY: MIN VISION OM SMAG OG MILJØ 22: BLOGGER I MENY: KLAR TIL ET VEGANSK UNIVERS 23: REMA 1000: TRANSPORT UDEN RØG OG STØJ

SIDE 12-13

BAGSIDEN: MIN KØBMAND: ØKO-OLE PÅ FREDERIKSBERG

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: +45 3962 1616 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk

UDGIVER: De Samvirkende Købmænd REDAKTION: Flemming Effersøe (ansvarshavende)

PRODUKTION: JS Danmark A/S UDGIVET: Juni 2017 FORSIDEFOTO:

Følg os på:

Fødevarestyrelsen

DSK har bestræbt sig på at udøve en effektiv kontrol med rigtigheden af de oplysninger, som indeholdes i dette magasin. Måtte der mod forventning være fejlagtige informationer i publikationen, kan DSK ikke gøres økonomisk ansvarlig herfor.

Gå direkte til onlinemagasinet her.

Foto: Fødevarestyrelsen Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen flankeret af købmand Christian Kragbøll, MENY og John Wagner, adm. direktør DSK.

Vi har et fælles ansvar

ært barn har mange navne. Det gælder også Corporate somme på, at vi også på andre områder kan prioritere anderledes Social Responsibility (CSR), fair trade, etisk handel, ani forhold til pris og kvalitet – og mærker som dyrevelfærdsmærket svarlig praksis – eller hvad vi nu skal kalde det at opføgør det hele lidt lettere! re os ordentligt, hvad det vel dybest set handler om. Jeg Selvfølgelig er det vigtigt, at der ikke går inflation i mærker. Også foretrækker at kalde det ”sampå det felt har vi et fælles anfundsansvar”. svar! Men det vil tjene hele dansk dagligvarehandelen til Vi har alle – fra jord til bord, - Det nye dyrevelfærdsmærke med op ære – formentlig også økonoproducenter, forarbejdningsintil tre hjerter er på mange måder bare en dustrien, leverandørerne i øvrigt, misk! – hvis der de kommende begyndelse, en rigtig god begyndelse – for grossisterne, kæderne, købmænår bruges flere kræfter på at de mange grise, der de kommende år får et konkurrere på kvalitet og ordene, kunderne og vore valgte repræsentanter på tinge – et bedre liv, for fjerkræ, der forhåbentlig meget dentlighed i stedet for pris og medansvar og fælles ansvar for, pris. snart bliver det næste hjerte-mærkede pro- atter at uansvarlighed i forhold til kliPS: De tiltag, som er omtalt dukt, og for andre dagligvarer. her i magasinet, er eksempler. ma og miljø, menneskerettigheder Gode eksempler! Mange andre osv. ikke tager overhånd som følge kunne være nævnt – og alle foraf kortsigtet grådighed. tjener at blive anerkendt! Desværre er det sjældent, at f.eks. Ekstra Dette DSK Magasin er helliget gode historier om praktisk samBladet hylder dem, der gør en positiv forskel, mens eksempler på det fundsansvar i vor verden. Ikke bare højstemte visioner og politiske modsatte hurtigt finder vej til forsiden – til skræk og advarsel. Også programerklæringer, som vi kender dem fra mange engelske dagligderfor lønner det sig at tage samfundsansvar! varekæder – og såmænd også til tider herhjemme – men konkrete handlinger til f.eks. bedre dyrevelfærd. Det nye dyrevelfærdsmærke med op til tre hjerter er på mange De bedste hilsener måder bare en begyndelse, en rigtig god begyndelse – for de mange grise, der de kommende år får et bedre liv, for fjerkræ, der forhåbentlig meget snart bliver det næste hjerte-mærkede produkt, og for andre dagligvarer, der efterstræber anprisninger med nøglehulsmærket, fuldkornsmærket, Svanen, Blomsten osv. Jo mere fokus, der eksempelvis er på grisens velfærd, desto mere bliver vi alle opmærkJohn Wagner, adm. direktør

Livsstil og madspild DSK har taget temperaturen på forbrugernes holdning til kød, madspild, plastposer og arbejdsforhold. Svarene afspejler en dyb splittelse hos forbrugerne i forhold til, om de selv, butikkerne eller politikerne har ansvaret for sundhed, miljø og etik

Mere dyrevelfærd Cirka 7 ud af 10 forbrugere mener, at det er vigtigt, at høns, kyllinger og grise får bedre dyrevelfærd. Det viser en forbrugerundersøgelse, som analyseinstituttet Kundepanelet har foretaget for De Samvirkende Købmænd. Analysen bygger på næsten 1300 forbrugersvar i foråret 2017. To ud af tre forbrugere mener, at politikerne har et stort ansvar for til stadighed at stramme kravene til dyrevelfærd. Kun hver tredje forbruger mener, at butikkerne i høj grad har et stort ansvar for at sikre et niveau af dyrevelfærd, der er højere end lovgivningens krav. DSK, Dagrofa og REMA 1000 støtter Bedre Dyrevelfærd, som er et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke. Nu kan kunderne hos blandt andet MENY og REMA 1000 finde grisekød med det nye statslige dyrevelfærdsmærke »Bedre Dyrevelfærd«. AF UNDERSØGELSEN FREMGÅR BL.A.: • 20 pct. af forbrugerne køber kun fødevarer fra producenter, hvor dyrevelfærden er højere end den, der foreskrives i lovgiv ningen. 54 pct. tænker over det, men får ikke lige kigget efter det, når de handler. • Bedre adgang til udeforhold, mere plads i staldene og kortere transporttid til slagterierne er de elementer, som forbrugerne lægger størst vægt på. • Det er klart høns/kyllinger (73 pct.) og grise (68 pct), som ligger øverst på ”ønskelisten” over de dyrearter, der skal sikres bedre dyrevelfærd. • 65 pct. af forbrugerne mener, at politikerne har et stort ansvar for til stadighed at stramme kravene til dyrevelfærd.

Undersøgelsen bekræfter samtidig, at næste skridt bør være en tilsvarende mærkning af fjerkræprodukter, herunder æg.

TAGER DU HENSYN TIL DYREVELFÆRD, NÅR DU HANDLER? I høj grad . . . . . . . . . . . . 20 % I nogen grad . . . . . . . . . . .54 % I mindre grad . . . . . . . . . . 20 % Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . 6 %

HVAD LÆGGER DU VÆGT PÅ VED BEDRE DYREVELFÆRD FOR KØER, SVIN, LAM OG KYLLINGER? (OP TIL TRE SVARMULIGHEDER) Bedre adgang til udeforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 % Mere plads i staldene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 % Kortere transporttid til slagter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 % Ingen burhøns . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 % Undladelse af fastspænding af søer ved faring . . . . . . . . 17 % Mere halm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 % Undladelse af næbtrimning af kyllinger . . . . . . . . . . . . 10 % Undladelse af halekupering af grise . . . . . . . . . . . . . . . 9 % Undladelse af kastrering af orne . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 %

- Forbrugersvarene bekræfter, at vi er på rette vej med det nye statslige dyrevelfærdsmærke, som gør det lettere for kunderne at vælge grisekød fra besætninger, hvor der er taget større hensyn til dyrevelfærden, end loven foreskriver, siger adm. direktør John Wagner, DSK.

Kød deler befolkningen Når det gælder forbruget af kød, deler befolkningen sig i to næsten lige store grupper. 44 pct. – kan ”godt lide at spise kød” og forventer ikke at reducere deres forbrug. Samlet set holder lige så mange – altså 44 pct. kødfrie dage eller har et ønske om at spise mindre kød. Undersøgelsen bekræfter en udvikling, hvor det er kvinderne, som går forrest i en trend, hvor kødet spiller en mindre rolle i måltidet. 29 pct. holder gerne kødfrie dage i løbet af ugen. 16 pct. kunne spise mindre kød/fjerkræ eller fisk, men har ikke ændret livsstil endnu. 8 pct. anser sig som ”flexitarianere” og 4 pct. som veganere eller vegetarer. Hensynet til miljøet og sundheden har samme tyngde for beslutningen om at spise intet eller mindre kød. Tilsammen vægter de to hensyn 63 pct. Men den personlige økonomi følger skarpt efter med 27 pct.

Jeg er kødspiser . . . . . . . . . . . . . 44 % Jeg holder gerne kødfrie dage . 27 % Jeg kunne spise mindre kød . . 17 % Andet, flexitar, veganer . . . . . . 11 %

BUTIKKEN HAR ANSVAR FOR MADSPILD I høj grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 % I nogen grad . . . . . . . . . . . . . . . . 38 % I mindre grad . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 % Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 %

Madspild 9 ud af 10 mener, at madspild er et generelt problem. Det er på samme niveau som i en tilsvarende DSK-undersøgelse for to år siden. En del flere kvinder end mænd ser det som et problem. 60 pct. er i høj grad bevidst om madspild i deres husstand og anvender stort set alt. 36 pct. vurderer, at de smider for meget ud. Forbrugerne vælger ikke butik efter deres holdning til madspild, men går efter kriterier som beliggenhed, pris og sortiment. På den anden side mener 8 ud af 10 forbrugere, at butikkerne i høj eller nogen grad har et ansvar for at reducere madspild.

JEG TÆNKER OVER MIT FORBRUG AF PLASTPOSER I høj grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 % I nogen grad . . . . . . . . . . . . . . . . 22 % I mindre grad . . . . . . . . . . . . . . . . 4 % Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 % Jeg køber ikke poser . . . . . . . . . 8 %

HVILKEN PRIS VIL FÅ DIG TIL AT DROPPE KØB AF POSER? (PR. STYK) 3 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 % 4 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 % 5 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 % 6 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 % 7 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 % 8 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 % Mere end 8 kr. . . . . . . . . . . . . . . . 9 %

Menneskerettigheder Når det gælder menneskerettigheder og arbejdsforhold, svarer forbrugerne lidt mere tvivlende end i de foregående temaer. 41 pct. tænker i nogen grad over det, mens 33 pct. tænker over det i mindre grad. Derimod ser forbrugerne gerne, at fødevareproducenter stiller krav til de leverandører, som de handler med. Og hver tredje mener, at en vare skal boykottes, hvis den ikke lever op de stillede krav. Over halvdelen svarer, at der i nogen grad bør stilles krav om, at de butikker, de handler i, har en ansvarlig indkøbspolitik. Men 42 pct. ønsker ikke at betale en højere pris for fødevarer fra tredjeverdenslande, hvor det er dokumenteret, at de er produceret under rimelige arbejdsforhold. 25 pct. svarer ved ikke.

ER DU VILLIG TIL AT BETALE EN HØJERE PRIS (F.EKS. OP TIL 20 PCT. MERE) FOR FØDEVARER FRA 3. VERDENES LANDE, HVOR DET ER DOKUMENTERET, AT DE ER PRODUCERET UNDER RIMELIGE FORHOLD?

Ja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 % Nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 % Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 %

JEG HANDLER EFTER BUTIKKENS HOLDNING TIL MADSPILD I høj grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 % I nogen grad . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 % I mindre grad . . . . . . . . . . . . . . . . 42 % Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 %

Plastposer Næsten hver femte forbruger svarer, at de ikke køber plastposer. Og 56 pct. tænker i høj grad over deres forbrug af plastposer og genanvender dem. Kun 9 pct. af dem, der køber poser i en dagligvarebutik, angiver i undersøgelsen, at de køber poser hver gang, de handler. 14 pct. køber poser hver anden gang. 22 pct. køber poser hver tredje gang. Prisen på poser deler imidlertid kunderne. Hver 4. kunde mener, at poser skal koste 1-2 kroner, mens lige knap så mange mener, at de skal koste mere end 5 kroner. Ved denne pris vil næsten otte ud af 10 ikke længere købe en pose i en dagligvarebutik. Det vil med andre ord have en begrænset mereffekt for forbruget af plastposer at hæve prisen på plastposer til mere end 5-6 kroner. Hver tredje afviser, at poserne skal koste noget i andre butikker end i dagligvarehandlen.

TÆNKER DU OVER, OM DE VARER, DU LÆGGER I KURVEN, LEVER OP TIL DE KRAV, VI SÆDVANLIGVIS STILLER TIL MENNESKERETTIGHEDER/ARBEJDSFORHOLD?

I høj grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 % I nogen grad . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 % I mindre grad . . . . . . . . . . . . . . . . 33 % Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 %

I HVILKEN GRAD MENER FORBRUGERNE, AT FØDEVAREPRODUCENTERNE BØR STILLE KRAV TIL, AT DER HANDLES MED LEVERANDØRER, DER LEVER OP TIL KRAVENE...

I høj grad (vi bør boykotte alle leverandører, der ikke lever op til de stillede krav) . . . . . . . . . �3 %

I nogen grad (vi bør stille krav om, at de butikker, vi handler i, har en ansvarlig indkøbspolitik) . . . 53 % I mindre grad . . . . . . . . . . . 6% Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . 2 % Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . 7 %

Foto: Flemming Effersøe

Debatten om fødevarer forandrer købmandskabet

lima, miljø, dyrevelfærd, rovdrift, kemikalier og arbejdsmiljø er blevet vigtige nøgleord på den markedsplads, hvor købmanden på den ene side skal navigere i et stærkt konkurrerende marked og på den anden side tage bestik af forbrugernes adfærd, myndighedernes kontrol, politiske signaler, mediernes dagsordener og NGO’ernes mærkesager. Fra én lejr lyder det, at miljøet og klimaet kun kan reddes, hvis politikerne slipper berøringsangsten over for den individuelle frihed og hjælper forbrugerne med at styre indkøbsvognen på en mere miljøsikker kurs. Andre i den modsatte lejr vil derimod overlade ansvaret til den enkelte og markedet. Nogle resignerer. Andre tager kampen op på et meget personligt plan. Indsatsen for at undgå global opvarmning er et eksempel på, at en kompleks problemstilling på den ene side er underlagt internationale aftaler og på den anden side bliver personliggjort og er blevet en del af vores fortælling om os selv. - Vi vil stadig gerne spise sundt og dyrke motion. Nu vil vi også vise omverdenen, at vi lever bæredygtigt. Derfor hører man de særligt bevidste forbrugere fortælle, at de er holdt op med at spise kød eller holder ferie i Danmark for at mindske deres CO2-aftryk, siger underdirektør Jytte Tandrup, DSK. Hun har bl.a. ansvaret for det fødevarepolitiske område i DSK i samarbejde med seniorkonsulent Kirsten Jacobsen, fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens og riskminder-konsulent Jette Stausgaard. - Vi er dagligt i dialog med de CSR-ansvarlige i danske dagligvarevirksomheder. Sammen kan vi gøre en forskel, fordi vi er tæt på markedet og forbrugerne. Men samtidig sætter de konkurrenceretlige regler meget snævre grænser for, hvor langt vi må gå i en fælles koordinering af indsatsen, forklarer Jytte Tandrup. Når hun mødes med konkurrenter og kolleger i f.eks det økologiske erhvervsteam, den statslige dyrevelfærdsgruppe eller Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), er det hendes primære opgave af varetage interessen for DSKs medlemmer. Det økologiske erhvervsteam viste dog, at vidt forskellige aktører

UNDERDIREKTØR JYTTE TANDRUP: - Som branche har vi et ansvar for bedst muligt at tage et ansvar fra jord til bord.

i branchen også kan gå sammen om et specifikt tema og formulere nye visioner for økologien – fra primærproducenter over forskning til dagligvarehandel. Mens Jytte Tandrup på den ene front holder et skarpt øje på den politiske forbruger, skal hun – oftest i tæt parløb med DSKs adm. dir. John Wagner – forsøge at hjælpe medlemmerne, når ”fødevareskandaler” er under opsejling. - Fødevareskandaler er desværre blevet hverdag. Selvfølgelig er hovedskurken den producent eller mellemhandler, som bevidst bryder lovgivningen. Men som branche har vi et ansvar for bedst muligt at tage et ansvar fra jord til bord. Derfor bærer mange et større eller mindre ansvar for at sikre sig, at den indkøbte vare er original, egnet til menneskeføde og produceret i overensstemmelse med internationale konventioner, siger Jytte Tandrup. For dansk dagligvarehandels troværdighed er det ikke afgørende, om der er mere eller mindre hold i sager som den om falsk jomfru-olivenolie eller råddent oksekød fra Brasilien. Det afgørende i forhold til de danske forbrugere er, at detailhandlen håndterer disse sager ansvarligt, resolut og transparent. - Fødevaresvindel vil med jævne mellemrum ramme os alle. Derfor bør vi på tværs af koncerner, grossister og kæder tage en drøftelse med både Fødevarestyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvordan vi sammen kan undgå et stigende antal ”skandaler” og sikre redelig information til forbrugerne om de sager, der desværre også vil opstå i fremtiden, siger Jytte Tandrup.

Ansvaret for en bedre verden Jytte Tandrup fremhæver, at dagligvarehandlen og forbrugerne i fællesskab kan skabe en bedre verden, hvor miljø og mennesker får bedre vilkår. Forbrugerne kan f.eks påvirke udvalget af varer, hvis de f.eks i større omfang køber varer, hvor der er taget hensyn til miljø og/eller Læs mere på mennesker. www.dsk.dk

Minister i MENY Slagtermester Erik Larsen og købmand Christian Kragbøll var bevæbnet med kassevis af gris med tre hjerter, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen besøgte MENY på Vermlandsgade på Amager

Foto: Claus Bjørn Larsen

iljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen besøgte MENY Vermlandsgade på Amager den 24. maj for at møde medier og presse med fortællingen om, at det nye statslige dyrevelfærdsmærke nu gør det nemmere for de handlende at købe ind med hjertet. Ministeren lovede samtidig, at forarbejdet griseskød bliver det næste område, som vil blive omfattet af det statslige dyrevelfærdsmærke med et, to eller tre hjerter. Herefter følger kylling og æg: - Nu lægger vi ud med grisekød. Men inden for det næste år håber vi at præsentere pålæg og æg med hjerter på. Derudover arbejder vi på at kunne tilføje fjerkræ og senere okse- og kalvekød. Mulighederne er jo mange. Hvis vi opnår forbedringer af dyrevelfærden for grise, kan vi udvide med andre dyrearter og andre produkter. Ministeren fik smagsprøver på, hvad kunderne kan forvente med bedre dyrevelfærd på menuen: f.eks grillede koteletter fra Frilandsgrisen med tre hjerter. Det giver ikke alene kunderne en bedre samvittighed for dyrets liv, men også bedre spisekvalitet. - Vores grillkoncept er udelukkende baseret på Frilandsgris med større udskæringer, der er velegnet til grillen, forklarer slagtermester Erik Larsen. Siden han kom til MENY Vermlandsgade for et halvt år siden, har han forberedt sig på det nye statslige dyrevelfærdsmærke ved at satse på Frilandsgris. Med sine tre hjerter er det grisekød med det højeste niveau for dyrevelfærd i det nye mærke. Det er lykkedes at flytte kundernes indkøb over på Friland ved at matche med sammenlignelige varer på kædens kampagne. Friland bliver eksponeret, så Miljø- og fødevareminister Esben kunderne kan se forskel. Lunde Larsen

- En kombination af sortiment, pris og markedsføring betyder, at vi har taget hul på det nye dyrevelfærdsmærke med en omsætning af Frilandsgris på 80 pct. af omsætningen på grisekød. Med hjælp fra dyrevelfærdsmærket er det målet at nå op på mindst 90 pct., siger Erik Larsen.

Værd at vide om Dyrevelfærdsmærket Dyrevelfærdsmærket er baseret på fem centrale grundkrav udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd. Med disse grundkrav opfyldes forhold, der går væsentligt ud over de gældende krav i lovgivningen: 1. Søerne skal være fritgående 2. Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele – ingen halekupering og ingen halebid 3. Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygning 4. Mere plads 5. Maksimal transporttid - 8 timer Dyrevelfærdsmærket findes i tre niveauer med stigende krav til dyrevelfærden.

LOGO MED 1 HJERTE: LOGO MED 2 HJERTER: LOGO MED 3 HJERTER:

Opfylder de fem grundkrav Endnu mere plads Udeareal, og søerne farer på friland. Desuden krav om endnu mere plads og halm, som f.eks økologi og Frilandsproduktionen

8 ud af 10 er positive over for et statsligt dyrevelfærdsmærke Landbrug & Fødevarer har forud for lancering af Bedre Dyrevelfærd i maj i år undersøgt forbrugernes holdning til dyrevelfærd 2 ud af 3 forbrugere mener, der er behov for en tydeliggørelse af dyrevelfærd på fødevarer i dagligvarehandlen – det gælder særligt hovedstadsbeboerne og sjællænderne. Samtidig er 8 ud af 10 positive over for et statsligt dyrevelfærdsmærke. Det er Landbrug & Fødevarer, der har spurgt de danske forbrugere, hvordan de forholder sig til ideen om et statsligt dyrevelfærdsmærke for grisekød. Interviewpersonerne blev introduceret til de vigtigste betingelser i dyrevelfærdsmærket (fritgående søer, ingen halekupering, mere plads og halm samt kortere transporttid) og derefter spurgt om de-

res umiddelbare holdning til et sådant mærke. 42 pct. af kvinderne er således meget positivt indstillet mod 26 pct. af mændene, der så til gengæld i højere grad end kvinderne er ’overvejende positivt’ indstillet. Forbrugernes vurdering af behovet for tydeliggørelse af dyrevelfærd varierer med bopælen. Forbrugerne i Region Hovedstaden (70 pct.) og Sjælland (73 pct.) mener således i højere grad end andre, at der er et behov for at få tydeliggjort dyrevelfærd på fødevarerne, mens færre af midtjyderne (58 pct.) er overbevist om dette. Landbrug & Fødevarer har også spurgt forbrugerne, i hvilken grad de tænker over, hvordan dyrene har haft det, når de køber forskellige kødtyper. Her svarer 36 pct., at de i høj eller meget høj grad tænker over dette, når de køber grisekød.

Fremtidens forbruger tager selv et ansvar En ny generation af forbrugere er klar til at tage magten med indkøbsvognen, hvad enten de skubber den foran sig i den fysiske eller virtuelle butik 1,2 mio. kunder i den såkaldte ”Generation Y” står klar til at tage magten over deres indkøb. Det er alle dem, der er født mellem 1983 og 2000. Det er de 17 til 34-årige i Danmark. Mange af dem står på spring til at stifte familie og blive kernekunder i dagligvarehandlen i hård konkurrence med nye typer af nichebutikker og andre, som tilbyder et nemt måltid. Det er med andre ord fremtidens forbrugere. De skiller sig ud ved at være den første gruppe af forbrugere, der er vokset op med IT, det digitale og internettet som en væsentlig del af livet. Ifølge Retail Institute Scandinavia angiver 7 ud af 10 i Generation Y, at det er deres eget ansvar at skabe en god fremtid. De forventer ikke, at nogen gør det for dem. De er usikre på fremtiden og føler et stort ansvar for, at de skal gøre en forskel. - Knap halvdelen har ringe tiltro til, at regeringer og institutioner skaber en bæredygtig verden for dem. De er klar over, at de selv må skabe den, konkluderer Dorte Wimmer, der kalder sig selv for retailog forbrugerpassionist. Hun står bag bogen ”Fremtidens forbrugere i dagligvarehandlen” i samarbejde med Retail Institute Scandinavia. Bogen udkom i efteråret 2016. Langt de fleste over 20 år står for deres eget forbrug. Det skyldes, at mange unge flytter hjemmefra som 21-årige. Kun 43 pct. af danske unge mellem 16 og 24 år boede hjemme i 2013, hvad der er det laveste tal i EU.

mening. Det kan være deleøkonomi, abonnementsordninger og leje i stedet for at eje. GODE RÅD TIL KØBMANDEN FOR AT FORSTÅ OG FANGE FREMTIDENS FORBRUGER: • Udnyt deres usikkerhed • Giv dem kontrol • Gør det nemt at være sund • Fokuser på deres snusfornuft • Respekter deres travlhed • Giv dem oplevelser og lad dem dyrke deres relationer • Skab forbrug uden klassiske statussymboler. Det nye i tiden er deleøkonomi, abonnement og genbrug

Generation i skyggen af finanskrisen De danske unge er samtidig blandt de højst uddannede i verden og bliver derfor hurtigt en købestærk forbrugergruppe. Men Generation Y er vokset op i skyggen af finanskrisen. - Deres værdier er kontrol, travlhed, snusfornuft, usikkerhed, forbrug med mening, sundhed, oplevelser og relationer, siger Dorte Wimmer og tilføjer: - Selv om de er fortrolige med den digitale verden, så foretrækker de at handle dagligvarer i fysiske butikker. Det skyldes deres korte planlægningshorisont, hvor det gælder om at få varerne her og nu og selv at kunne vælge især kød og frugt. Det kræver imidlertid digital snilde og evne at opbygge en værdimæssig relation for at nå ud med sine budskaber til fremtidens forbrugere. Deres fokus og interesser flytter sig hurtigt. Dorte Wimmer tegner et billede af en generation, hvor produktionsmetoder, bæredygtighed og lokal forankring er vigtige facetter at have styr på som leverandør og købmand: - Den ene dag køber de unge ud fra det prismæssige. Den næste dag ud fra det værdibaserede. Naturligvis afhængig af den konkrete købs- og behovssituation. Hun fremhæver, at virksomheder og produkter, der kan fortælle historien fra jord til bord på en nem og sandfærdig facon, vinder frem: - Det kan bidrage til at øge den opfattelse, som de unge forbrugere har af værdien af den samlede handel. Ikke kun i kroner og øre. Trends, som dagligvarehandlen skal have for øje for at forstå og fange Generation Y, er ud over genbrug også nye koncepter med

DORTE WIMMER har arbejdet med detailhandlen, trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner, blandt andet med fødevarer. Dorte Wimmer er ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel og forbrugsmønstre og har skrevet bogen Fremtidens forbrugere i dagligvarehandlen.

Verdens bedste til økologi 25 anbefalinger fra det økologiske erhvervsteam skal sikre Danmark en fortsat førerposition og styrke eksporten

anmark er fortsat det land i verden, hvor andelen af solgte økologiske fødevarer i detailhandlen er højest. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer i danske supermarkeder er steget med 14 procent fra 2015 til 2016. Det svarer til otte milliarder kroner. Det betyder, at næsten 10 pct. af de varer, der sælges i den danske detailhandel, er økologiske. Samtidig med at forbrugerne efterspørger flere økologiske fødevarer, stiger deres forventninger til økologien også. De Samvirkende Købmænd har som medlem af det økologiske erhvervsteam været med til at formulere et budskab til regeringen om, at ”økologien løbende skal forbedre sig på områder med betydning for økologiens troværdighed, så sektoren også fremadrettet kan leve op til de forventninger, som fremtidens forbrugere vil have”. Derfor foreslår det økologiske erhvervsteam, at økologien udvikler sig på natur- og klimaområdet. Som optakt til offentliggørelsen af 25 anbefalinger fra det økologiske erhvervsteam til at styrke økologien kunne Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at ”danske landmænd er ramt af den største omlægningsfeber i 18 år, og det økologiske areal sætter ny danmarksrekord.”

Det økologiske areal blev fra 2015 til 2016 udvidet med 21 pct., svarende til ca. 37.000 hektar. Dermed er det økologiske areal oppe på 216.794 hektar. Samtidig har de økologiske landmænd fået 537 nye kollegaer, så der nu er 3.173 økologiske landmænd i Danmark. Det viser nye tal fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det økologiske erhvervsteam, som blev nedsat i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken i 2015, overrakte sine anbefalinger til en styrkelse af den markedsdrevne udvikling af den økologiske sektor den 7. april i år til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ved et møde i Fødevarepark Formanden for det økologiske erSkjern Enge. hvervsteam, Henrik Biilmann (tv) og miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen.

MIT MEJERI Det er os landmænd, der ejer Arla i fællesskab. Det betyder, at vi følger mælken fra ko til køleskab og garanterer for, at hvert eneste produkt er så naturligt og velsmagende som muligt. Og det betyder også at alt, hvad Arla tjener, bliver delt mellem mig og mine kollegaer.

Trends 2020

Læs m om sa ere i tema mfund et s www.d ansvar på sk.dk

Hvordan kommer ansvarligheden til udtryk i vores fødevarer i fremtiden? Hvad sætter den bevidste forbruger på menuen i 2020? Vi har bedt underdirektør Jytte Tandrup om at kigge i krystalkuglen. Siden 2012 har hun to gange hvert år stået bag et tendensnotat til DSKs bestyrelse og medlemmernes kæder og grossister. Notatet er baseret på input fra ind- og udland. Overordnet peger hun på, at forbrugerne i stadig større udstrækning vil efterspørge: • Ansvarlighed • Mindre eller ingen kød • Mere økologi • Mere sundhed • Lette løsninger • Mere dyrevelfærd • Flere egnsspecifikke råvarer • Sæsonbestemte varer

Landbrugets bud på otte fødevaretrends • Gennemsigtighed og tilbage til kilden • Ren mad • Fri for… • Alt med måde - holistisk sundhed • Ansvarligt forbrug • Bæredygtighed • Flexitaren i front • Foodies længe leve

Mærket med bevidst forbrug Man behøver ikke at fare vild i en jungle af mærker for at blive en mere bevidst forbruger – både hvad angår etik, miljø og sundhed. DSK Magasinet bringer på www.dsk.dk en oversigt over de mest almindelige mærker, forbrugerne kan bruge som guide og være med til at gøre en reel forskel for sig selv og samfundet. Mærkerne siger f.eks noget om miljøbelastningen, kvaliteten, sundheden eller etiske hensyn. Mærkerne kan ses som et koncentrat af vigtig og nyttig viden. Mærkerne har imidlertid kun værdi, hvis forbrugerne ved, hvad de betyder, og hvis de har tillid til dem.

Stramme regler for anprisninger For dagligvarehandlen er der en delikat balancegang i markedsføring af ernæring og sundhed på fødevareområdet. Det kan være nemt at lade sig inspirere og begejstre af sundhedsbloggere, der fremhæver superfood som svaret på et bedre helbred og en sundere hverdag. - Ernæringsanprisninger angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særligt gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer, forklarer fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, DSK.

...FORDI DE BEDSTE PRODUKTER FORTJENER DE BEDSTE STAMDATA

Der findes en forordning, som regulerer, hvornår f.eks en kæde i dagligvarehandlen kan fremhæve særligt gavnlige og/eller ernæringsmæssige egenskaber ved en fødevare og/ eller kategori af fødevarer. Nøglehullet er i øvrigt den eneste godkendte ernæringsanprisning, der siger noget om en fødevares samlede ernæringsmæssige status.

Alkoholpartnerskabet Danske 15-årige har stadig europarekord i druk. Men generelt drikker de unge mindre og med en hyppighed på samme niveau som de øvrige lande. Det viser den seneste undersøgelse fra European School Survey Project on Alcohol and other Drugs. I modsætning til unge i andre lande drikker de danske unge væsentligt mere, når de drikker. Og der bliver især drukket mere spiritus end øl og vin. Og det selv om salgsaldersgrænsen for spiritus er 18 år mod 16 år for øl og vin. DSK og Bryggeriforeningen er sammen med andre aktører i branchen gået sammen om Alkoholpartnerskabet, der har fået tilskud af Sundhedsministeriet til to projekter, der skal sikre håndhævelse af salgsaldersgrænserne i butikkerne og medvirke til et trygt natteliv for de unge.

Kongen af bagepulver vil også være bæredygtig Under overskriften ”The future grows from trust” udgav den tyske fødevarevirksomhed Dr. Oetker sin første CSR-rapport i fjor. Virksomheden forpligtede sig til bl.a. at reducere sin udledning af CO2 med 15 pct. i 2020 sammenlignet med niveauet for 2015. Det var samtidig året, hvor virksomheden kunne fejre sit 125-års jubilæum. Dr. Oetker er primært kendt for at sælge frosne pizzaer, bagepulver, vaniljesukker og dekoration til cup cakes. Det er en familieejet virksomhed gennem 4. generationer, som blev stiftet i 1891 og har udviklet levnedsmidler siden 1893.

Unilever tager kampen op mod bjerge af plastic Unilever tog hul på 2017 ved at forpligte sig til, at samtlige virksomhedens plastic-emballager kan genbruges, genanvendes eller komposteres i 2025. Samtidig opfordrer Unilever hele branchen til at accelerere udviklingen mod en cirkulær økonomi. Produkter fra virksomheder som Unilever, Procter & Gamble og GlaxoSmithKline omtales som FMCG (Fast Moving Consumer Goods), hvilket betyder, at der er stor rotation af deres produkter fra købmandens hylder. Og dermed stort forbrug af emballager. Ifølge EMF (Ellen MacArthur Foundation) bliver kun 14 pct. af verdens plastic-emballager genanvendt, mens 40 pct. ender på lossepladser og en tredjedel i skrøbelige økosystemer. Det anslås, at der inden 2050 vil være større mængder plastic i verdens have end fisk.

Bliv medlem af GS1Trade Sync inden den 30. juni 2017 og få: • Gratis tjek af produktdata • Gratis marketing- og planogrambilleder Læs mere om tilbuddet på www.gs1.dk/exact

Discount med holdning… og et slot i Gram Økologisk landmand og REMA 1000 har i fællesskab gjort Gram Slot til et af Danmarks mest kendte øko-brands

torken spankulerer rundt på marken efter den højteknologiske robot, som mekanisk fjerner ukrudt i rækkerne mellem de spirende økologiske løg og får regnorme op til overfladen. Køerne spiser danskdyrkede hestebønner i stedet for soja fra marker, der har fortrængt regnskove i Brasilien. Om vinteren bliver Gram Slot og byen varmet op af vand, der om sommeren er blevet lagret med solvarme. Og mange af hustagene er lagt med tegl fra lokale lergrave. Siden den økologiske landmand Svend Brodersen i 2007 købte Gram Slot og fik REMA 1000 med som ny medejer i 2010, er den sønderjyske by forvandlet til et fyrtårn for økologi og miljø. Sammen med slottet og uden slottet. For det handler om mere end et Gram slot. Den visionære Venstre-landmand, der opgav en politisk karriere i Kolding Byråd med udsigt til en borgmesterpost, holder møde med REMA 1000s indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen i slottets havestue, hvor de første gang mødte hinanden med Økologisk Landsforening som ”Kirsten Giftekniv”. Nu sidder de igen og får en ny idé til et økologisk produkt i REMA 1000 fra Gram Slot. Der er planer om, at Bryggeriet Fuglsang i Haderslev skal fremstille malt af slottets økologiske byg. Det kan i givet fald komme på hylden hos REMA som øl fra Gram Slot. Økologisk rapsolie er til gengæld et produkt, der ikke vil kunne komme gennem slotsporten. For når først de olieholdige frø fra rapsen har ramt marken, så kan kun plantegift få dem væk igen. Heller ikke gris med tre hjerter i det nye statslige dyrevelfærdsmærke vil umiddelbart kun vise den krøllede hale frem med Gram Slot som afsender på pakken. For indtil videre er det køerne og markerne, som Svend Brodersen har faglig viden til at drive, så produkterne kan gøres tilstrækkeligt konkurrencedygtige.

Drømmen om at forandre Drømmen om at forandre og få et projekt for livet førte ægteparret Sanne og Svend Brodersen til Gram Slot, der havde stået tomt i 25 år og havde været ejet af slægten Brockenhuus-Schacks gennem 300 år. Med en såkaldt ”sleeping partner” købte de det forfaldne slot med tilhørende 450 hektar jord, der delvist havde været lejet ud til Aarstiderne. Prisen var 90 mio. kr. - Vi havde en ambition om at få bedre sammenhæng mellem fa-

milie- og arbejdsliv. Samtidig ville vi gerne med eksemplets magt vise, hvordan man kan gøre verden til et bedre sted for natur, dyr og mennesker. Som politiker vil man gerne gøre en forskel gennem holdninger. Men som landmand gør man det gennem sine handlinger, siger Svend Brodersen. Derfor var det en stor anerkendelse for Sanne og Svend Brodersen, da daværende fødevareminister Mette Gjerskov i 2010 – samme år, alliancen med REMA 1000 blev født – valgte Gram Slot, da hun skulle vise sine EU-kolleger et eksempel på fremtidens landbrug: Et økologisk landbrug, hvor bæredygtighed, oplevelsesøkonomi og lokal jobskabelse går op i en højere enhed. Ud over landbrug fungerer slottet som kursus- og konferencested og driver restaurant og hotelfunktion. Dertil kommer en lang række koncerter og meget andet. Mens ægteparret Brodersen har ansvaret for landbrug og de mange forskellige arrangementer, som er knyttet til slottet, så er det Anders René Jensen og hans medarbejdere i Reitan/REMA 1000, der gennem forbrugerindsigt sørger for produktudvikling og markedsføring af de råvarer, som bliver til produkter på REMA 1000s butikshylder. - Da jeg i 2009 for første gang satte mig ind i min bil for at køre til Gram, vidste jeg intet om slottet og landbruget. Jeg havde bare fået en adresse af Økologisk Landsforening og endnu en brandtale om økologi. Men jeg nærede nu ikke de store forhåbninger. For jeg var flere gange blev sat i stævne med leverandører, som ikke kunne levere de mængder og den stabile kvalitet, vi kræver som landsdækkende dagligvarekæde, fortæller Anders René Jensen. Dengang var der 180 butikker i kæden. Nu er der knap 300 butikker.

Den rigtige partner Gram Slot havde selv hyret Økologisk Fødevarerådgivning, der leverede analyserne og rådgivningen til Gram Slots valg af samarbejdspartner. På den baggrund stod det klart for Svend Brodersen, at REMA 1000 med sit store fokus på økologi var den rigtige partner. - Vi ville gerne have, at det skulle være for Hr. og Fru Danmark. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem en høj kvalitet og en rimelig pris, mener Svend Brodersen, der ved selvsyn havde oplevet kvaliteten af ferskvarerne i sin nye lokale REMA 1000 i Kolding, hvor han også kendte købmanden. Mødet i havestuen på Gram Slot overbeviste Anders René Jensen

Dagrofa køber Grambogård - Vi vil skærpe kødprofilen i de største af vores MENY-butikker, hvor vi oplever en stigende efterspørgsel på produkter af exceptionel kvalitet med fokus på økologi og dyrevelfærd. Det siger koncernchef Per Thau, Dagrofa, efter opkøbet af det fynske slagteri Grambogård.

Han tilføjer: - Vi har valgt at satse på de områder, hvor vi kan være bedst i markedet. Inden for foodservice er vi meget stærke på ferskvarer. Med Grambogård styrker vi denne kategori yderligere. Med Grambogård som ny økologisk specialistproducent bliver FoodService Danmark, der er ejet af Dagrofa, landets førende leverandør af velfærdskød.

Foto: Flemming Effersøe Landmand Svend Brodersen (th.), 51 år, og indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen, 49 år, i den havestue på Gram Slot, hvor de mødte hinanden for første gang i 2009. Siden er REMA 1000 blevet medejer af Gram Slot.

om, at Svend Brodersen og Gram Slot var en seriøs samarbejdspartner. Ud over gode kommunikative evner var Svend ud af landmandsfamilie, der har haft malkekøer gennem mange generationer, og han har selv drevet landbrug, siden han var ung. Selv havde Anders som ung passet grise for naboen på Midtsjælland. - Umiddelbart lyder det nok som lidt af en modsætning, at et slot og en discountkæde indleder et strategisk samarbejde om økologiske fødevarer. Men vi deler nogle grundholdninger til økologi og fødevarer. Vi har et fælles mål om at udbrede økologien og gøre den tilgængelig for hele Danmarks befolkning gennem vores butikker og til priser, hvor alle kan være med, siger Anders René Jensen.

Kundebesøg på slottet Gram Slot og REMA 1000 har en fælles vision om, at samarbejdet ikke kun handler om at sælge produkter. - Vi inviterer både medarbejdere og kunder til at besøge slottet for at give dem et indblik i produktionen. For at se, hvordan dyrene trives, og hvordan et moderne økologisk landbrug fungerer. Gennem besøgene får vi også input til nye produkter, siger Anders René Jensen.

Med den seneste omlægning af yderligere 1.000 hektar til økologi og noget nær en fordobling af antallet af malkekvæg vil Gram Slot og REMA 1000 i 2018 sætte turbo på produktudviklingen. - Visionen er at skabe unikke produkter, og at kunden kan følge dem – bogstaveligt talt – fra jord til bord. Det er det, vi er gået i gang med, og det er vigtigt, at alle får det at se og har råd til at købe økologi, siger Svend Brodersen.

Rigsmødet Efter at mælk, mel og gryn som noget af det første fra slottet var kommet på hylderne i REMA 1000 i 2010, blev der i september samme år holdt Rigsmøde på slottet, hvor købmænd fra alle REMA 1000butikker var samlet. - Festen gik over al forventning. Og det var her, tankerne om at blive medejer af slottet blev født. Vores norske ejer, Odd Reitan, som var med til festen, var meget begejstret for slottet og gav senere grønt lys for at skyde penge i Gram Slot, så vi kunne udvikle forretningen og samarbejdet uden at blive forstyrret af fremmede kapitalinteresser. Landbrug er en langsigtet investering, siger Anders René Jensen.

Gram Slot

Discount med holdning

Gram Slot og REMA 1000s holdning til økologi og fødevarer er klar: Økologi skal gøres tilgængeligt for alle til priser, hvor alle kan være med. Gram Slot, som er smukt placeret i Sønderjylland, har flere års erfaring på området og driver det økologiske landbrug på i alt 2.100 hektar og 600 malkekøer. Slottet er i dag et af Danmarks største økologiske landbrug.

- Grundlæggende betyder discount med holdning, at vores varer sælges til lav pris, men med klare holdninger og krav til varernes kvalitet og indvirkninger på mennesker og miljø, siger Anders René Jensen og tilføjer: - Vores holdning er, at det ikke skal være dyrt at handle ansvarligt. - Med næsten 300 butikker landet over har vi stor indflydelse på rigtig mange menneskers liv gennem de produkter, vi tilbyder. Vi har derfor et naturligt ansvar for at sikre, at disse produkter er i orden og har en høj kvalitet i forhold til aspekter som smag, ernæringsindhold, klima og miljø. - I REMA 1000 arbejder vi hele tiden på at fremme bl.a. økologi, etisk handel og bæredygtig produktion. Hvor det er muligt, vælger vi danske leverandører både pga. smag og kvalitet, men også af hensyn til miljøet.

Kokkens kamp for bedre mad og miljø Christian Puglisi har raffineret alle ingredienser til bæredygtige restauranter med fokus på økologi, lokale råvarer og social ansvarlighed Lejre ved Roskilde for at producere grøntsager, æg og mælk, der bruges direkte i restauranternes køkkener eller forædles til f.eks ost. - Vi får styr på mælkens oprindelse. Vi har mulighed for at køre jord til bord på en måde, så terroir får en helt anden mening. Det bringer os op på et højere niveau, siger Puglisi og tilføjer: - Min egen opvækst i Italien bestod bl.a. af selvforsyning af tomater, citron og oliven, og der er en drivkraft og enormt meget værdi i at være så tæt på råvarerne.

Økologi til fingerspidserne Ønsket om den høje øko-procent har også tvunget køkkenet til at tænke alternativt. For eksempel kan knoldselleri erstatte kød, når det er skåret og tilberedt på den rigtige måde og serveres med spinat og pocherede æg. - Økologien er ikke en begrænsning, men en sjov udfordring. Økologien er en standard, som garanterer mig gode råvarer. Jeg ser det som vores opgave at bøje os for råvaren. Tidligere var det umuligt at skaffe økologiske asparges fra Danmark. Jeg kunne i stedet få asparges fra Argentina året rundt, men de lever hverken op til vores kvalitetskrav eller ideologi om, at maden skal være så lokal som mulig. Og så måtte vi finde på noget andet end asparges, forklarer Christian Puglisi.

Pris for bæredygtighed I 2015 blev Relæ første gang kåret som verdens mest bæredygtige restaurant ved uddelingen af de årlige priser af Diners Club® World’s 50 Best Restaurants. Det gentog sig året efter. Relæ fik bl.a. prisen, fordi 94 pct. af restaurantens indkøbte fødeog drikkevarer er økologiske. Men også fordi træstolene er produceret lokalt, genbrugelige og skåret ud af et helt egetræ uden spildmateriale. Pærerne i restaurantens lamper er LED. Hvidvinsflasker bliver genbrugt som vandflasker. Forklæder og servietter bliver renset hos et af verdens mest miljøvenlige renserier. Kuglepennene er produceret af genbrugsmaterialer. Visitkortene er trykt på genbrugspapir og fylder kun en fjerdedel af et standard visitkort. Når Relæ komposterer sit madaffald, bliver det genbrugt af Projekt Offside, hvor psykisk udfordrede gør madaffaldet til nye økologiske grøntsager til restauranten. Mange råvarer bliver leveret på cykel. Og endelig hjælper Relæ hjælper med at udvikle sunde opskrifter til skoler i lokalområdet. - Med et halvt hundrede medarbejdere og 77.000 gæster om året kan vi ikke benægte en påvirkning af miljøet. Derfor er det vores mission at tænke miljøet ind i alle aspekter af vores forretning, siger Christian Puglisi, der i foråret 2017 for først gang kunne fremlægge en fuldstændig ansvarlighedsrapport for Relæ og Manfreds. I forordet til rapporten skriver Christian Puglisi, at ”bæredygtighed er en sindstilstand”: - Jeg er far og arbejdsgiver. Derfor føler jeg et enormt ansvar for at træffe de rigtige beslutninger mange gange om dagen. Denne tankegang resulterede i, at Christian Puglisi sammen med en landbrugskyndig har lejet en bygning og nogle hektar jord ved

Foto: Per Anders Jørgensen

- Siden jeg åbnede Relæ på interimistisk vis, har jeg og mine medarbejdere lært os selv at tænke kreativt: Hvor kan vi genbruge? Hvor kan vi spare? Hvor kan vi skabe synergi? Og derfra har skridtet mod en kompromisløs, etisk tilgang til alt, hvad vi foretager os, været næsten naturligt. Det siger kok Christian Puglisi, der ud over Relæ med en Michelin-stjerne i Jægersborggade på Nørrebro i København også står bag den grøntsagsfokuserede restaurant Manfreds i samme gade og har åbnet restaurant Bæst og bageriet Mirabelle i Guldbergsgade – begge ligeledes på Nørrebro – samt Rudolf i Pilestræde i Indre By Restauranterne og bageriet trækker på erfaringerne fra det italienske køkken, hvor sæsonens råvarer er omdrejningspunktet, sammen med et godt håndværk i køkkenet. - Jeg fik ideen til bæredygtighed på alle parametre, efter at en af vores tjenere serverede billig kylling til personalemad for min søn og kæreste, da de kom forbi Relæ for at spise med. Det stod i kontrast til, at gæsterne fik øko-kylling. Det blev klart for mig, at vi hverken kunne servere mad til gæster eller medarbejdere, som vi ikke kunne stå inde for, fortæller Christian Puglisi. Derfor leder kunderne forgæves efter truede fisk på menuen på Relæ – der er ingen hummer, ingen søtunge og ej heller tun. - Listen over fisk, som man kan spise med god samvittighed, er kort. Der er stort set kun sild tilbage, siger Christian Puglisi.

KOK CHRISTIAN PUGLISI: - Jeg er selv ved at tage et jagttegn og er ikke fanatisk i forhold til at spise kød. Men jeg sætter pris på, at det er etisk forsvarligt, når jeg gør det.

Mere grønt og mindre kød Hvordan tror du, at ansvarligheden kommer til udtryk i vores fødevarer i fremtiden? - Det dyreetiske kommer endnu højere op på dagsordenen. Der vil være en stigende bevidsthed om den måde, vi opdrætter og slagter dyr. Det vil få flere til at fravælge kød og andre til at kræve forandringer i produktionen. Trenden mod mere grønt og mindre kød i maden bevæger sig fra København ud i provinsen. Udviklingen er i gang. Og det ikke bare hos kvinderne. Trenden er på tværs af kønnene. Mænd behøver ikke at hænge deres maskulinitet op på en krog af mørnet kød. Hvad sætter den bevidste forbruger på menuen i 2020? - Flere og flere vil være bevidste om den tætte sammenhæng mellem vores forbrug af mælkeprodukter og den relativt billige adgang til oksekød. Det er jo i stort omfang pensionerede malkekvæg, som efter en kort opfedning ender som hakket kød i køledisken. Tidligere var det forbundet med prestige at have råd til at købe og spise dyrt kød. I fremtiden vil grøntsager blive et statement. Det er det kloge valg, fordi man viser, at man både kan spise godt – forstået som sundt og med velsmag – og samtidig have en sund økonomi, fordi råvarerne ofte er billigere.

Det Økologiske Spisemærke er en gratis, statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området. Næsten 2.000 spisesteder har mærket. Både offentlige og private spisesteder kan få Det Økologiske Spisemærke. Det kan f.eks være: • Restauranter • Caféer og cafeterier • Institutionskøkkener (f.eks daginstitutioner, plejehjem, skoler, hospitaler m.m.) • Kantiner • Catering og take-away Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver: Guld, sølv og bronze.

Fortæl verden du er excellent! Ingen virksomhed overlever uden kvalitet i sine produkter og ydelser Bureau Veritas Certification er et verdensledende certificeringsbureau, der tilbyder en lang række certificeringsydelser inden for bl.a. kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og produkt certificering, så du kan styrke og dokumentere din indsats – og vinde anerkendelse i hele verden.

Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk · Tlf. 7731 1000 Vesterbrogade 149 Willemoesgade 2, 3. sal Oldenborggade 2531 DK1620 København V DK6700 Esbjerg DK7000 Fredericia

Sundhed på farten

”Freedom of choice” er blevet et strategisk fyrtårn for 7-Eleven i jagten på nye sundhedsbevidste kundert Over de seneste fire til fem år har 7-Elevens danske butikker skruet ekstra op for convenience, sundhed, nye varer og friheden til at vælge sit måltid på farten. Det er sket for at tage konkurrencen op med især discountbutikkernes udvidede åbningstider. Med grødblandinger, kvalitetskager, frisksmurte sandwich og wraps, friskpressede juicer og palæo-produkter har 7-Eleven manifesteret sig som et attraktivt alternativ for de kvalitetsbevidste kunder, som kræver sundhed og ansvarlighed. Kundernes indkøbsmønster ændrede sig radikalt fra efteråret 2012, da lukkeloven blev ophævet med undtagelse af en række helligdage. Derfor er 7-Eleven ikke længere en rendyrket pizza-destination med colaen som naturlig ledsager. Det amerikanske begreb ”freedom of choice” er blevet et strategisk fyrtårn i jagten på nye sundhedsbevidste kunder. Samtidig er 7-Eleven de senere år blev kendt for at gå foran med nye varer. - Vi balancerer sortimentet mellem store, kendte mærkevareleverandører og mindre producenter, som kan give os noget unikt i forhold til innovation og differentiering, siger adm. direktør Jesper Østergaard, der jævnligt sender sine indkøbere på studieture til New York og London for at hente inspiration.

Sammen med Cofoco har 7-Eleven også eksperimenteret med en pop-up-restaurant i Huset i Magstræde i centrum af København. Formålet var at vise nogle af de friske råvarer, som 7-Elevens samarbejdspartnere GRØD, Brødflov, Møllerup Gods, Simply Chocolate og Cofoco normalt arbejder med. - Andelen af sundere alternativer udgør i dag næsten dobbelt så stor en andel sammenlignet med for to år siden. De friske alternativer på farten er en god måde for os at nå kunderne, når behovet opstår i løbet af et døgn, forklarer Jesper Østergaard og tilføjer: - Væksten kommer fra sund mad. Jeg føler, vi har ramt en niche med at servicere folk, der skal fra A til B, og som har brug for løsninger, jeg plejer at kalde lødige.

Særlige egenskaber 16

- I en periode har der været fokus på produkter, hvor frygt eller fravalg har fået kunderne til at vælge et bestemt produkt frem for et andet. Det kan f.eks være produkter uden laktose eller gluten. Nu er trenden, at nye produkter bidrager med positive eller særlige egenskaber, forklarer Jesper Østergaard. Den erkendelse var bl.a. medvirkende til, at der for et par år siden blev taget kontakt til folkene bag Palæo-restauranterne. Palæo var startet af kokken Thomas Rode, der dengang var køkkenchef på Kong Hans og kendt for at tilberede stenalderkost. Siden har en række Palæo-produkter slået rod på hylderne i mange af kædens butikker. De breder sig fra de største byer og ud til mindre byer over alt i landet.

Madbar fuld af sundhed Senest har 7-Eleven taget Ration-madbarer fra Feel Good Company ind i sortimentet. Målet er at gøre op med en jungle af forskellige madtrends, der hver især prædiker egen variant af sundhed. Med Ration får kunden et mellemmåltid, der er sundt og indeholder et helt æble. Så slipper man for, at blodsukkeret tager en rutsjebanetur.

Adm. direktør Jesper Østergaard har forvandlet 7-Eleven fra en pizzadestination til en butik med mere vægt på sundhed og nyheder.

Kaffe med god samvittighed: 7-Eleven har i foråret lanceret økologisk og fairtrade-kaffe i sine butikker. Både bønner og mælk er nøje udvalgt af et eksperthold af baristaer. Den skummede mælk er desuden udviklet i samarbejde med Naturmælk. Men der er ikke kun kælet for smagsløgene for dem, der elsker deres creme på espressoen og det bløde mælkeskum på toppen af deres cappuccino. Filterkaffen er afbalanceret med en rund syrlighed og noter af tørret frugt og chokolade i eftersmagen. Bønnerne er fra Peru, Honduras og Mexico, mens den espressobaserede kaffe er levende og fyldig med en dvælende syrlighed og afslørende noter af friske eksotiske frugter og kakao i eftersmagen. Espressobønnerne er fra Peru, Honduras, Nicaragua og Etiopien. Kopperne er desuden 100 pct. plantebaserede.

Tank op med sundhed Flere tankstationer får friskpresset smoothies

Circle K har lanceret et madkoncept, som gør op med den traditionelle opfattelse af mad fra tankstationer. Kunderne kan tanke op med friskblendede smoothies, saftige burgere, frisksmurt sandwich, koldhævet brød, friskpresset juice og økologisk kaffe. - Vi har udviklet et sortiment med vægt på smag og sundhed, så man kan stille sulten til glæde for smagsløgene og den gode samvittighed, siger marketing- og kommunikationsdirektør Ann Kirstine Havsteen, Circle K. Blandt succeserne er okseburgerne af 100 pct. dansk ungkvæg i en lys eller mørk stenovnsbagt bolle. Burgeren kan også tilberedes med kyllingebryst. - Vores medarbejdere blender også i stor stil smoothies af udvalgte bær og danske æbler, mens den friskpressede juice er af 100 pct. solmodne appelsiner, fortæller Ann Kirstine Havsteen. I kølvandet på succesen med sunde shakes og smoothies vil Circle K op til sommerferien udvide juicebar-konceptet med shakes og smoothies, så det omfatter 89 stationer landet over. Når kunderne køber en sandwich, kan de vælge at få den smurt i lyst eller mørkt brød, som er stenovnsbagt og bagt på surdej. - Vores sandwich med håndlavede, pandestegte frikadeller eller kylling med bacon røget på bøgeflis er blandt topscorerne på salgslisten, siger hun. Til de grillede sandwich bruger Circle K økologiske brød, der er bagt på surdej

og håndæltet. Melet er malet af traditionelle italienske kornsorter. Det er smag og ansvarlighed i samme mundfuld. - Det overrasker de fleste, at vores nye brød og boller smager så godt, som de gør. Men vi har igennem længere tid arbejdet på at finde de bedste opskrifter. Ud over kvalitetsmel fra Italien og Canada er hemmeligheden en koldhævning på et helt døgn, siger Ann Kirstine Havsteen. Marketing- og kommunikationsdirektør Ann Kirstine Havsteen, Circle K: - Flere og flere af vores kunder vælger et sundere måltid med friskpresset smoothie og en frisksmurt sandwich.

Ny dynamik i affaldet I dag tager det naturen lidt over halvandet år at genopbygge, hvad vanskeligt og tidskrævende, når de har afdelinger eller forretninger i hele verdens befolkning forbruger på et enkelt år. Og Danmark ligger flere forskellige kommuner: - Det kan nemlig betyde, at virksomhederne bliver mødt med forskellig praksis for, hvad der skal genani den tunge ende: Hvis hele verdens befolkning levede som danskervendes, og hvad der skal forbrændes. ne, ville det kræve i omegnen af tre jordkloder. - Og måske mener nabokommunen, at der slet ikke er tale om afDet siger professor og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, fald, men derimod et produkt, der Flemming Besenbacher. kan genbruges. Middelklassen vokser i hele - For at styrke omstillingen til en mere verden. Det samme gør efter- Den virksomhed, der finder spørgslen efter varer og foren del af løsningen på at udnytcirkulær økonomi har vi behov for et langt brugsgoder. te værdien af sine materialer, der mere velfungerende marked for affald og - Det lægger et gevaldigt pres ellers ville være endt i en affaldsgenanvendte materialer. på klodens ressourcer og vil container, har nøglen til fremtiFlemming Besenbacher uden tvivl skabe en stigende efdens forbruger og sin egen indterspørgsel på cirkulære løsnintjening. For at styrke omstillingen ger. Løsningen på de globale problemer kræver mere end blot at protil en mere cirkulær økonomi har vi behov for et langt mere velfungeducere mere ressourceeffektivt. Vi har brug for et grundlæggende rende marked for affald og genanvendte materialer, siger Flemming paradigmeskift, siger Flemming Besenbacher og tilføjer: Besenbacher. - Udviklingen går den rigtige vej. Flere og flere virksomheder genHan peger på, at forudsætningen for et marked, der fungerer, er bruger, reparerer og genanvender bygningsdele og produkter, som er et enstrenget affaldssystem, som begrænser kommunernes nuvædesignet til en cirkulær økonomi i stedet for blot at blive smidt væk. rende metodefrihed. Besenbacher fremhæver, at flere virksomheder peger på, at det er

Kyllinger i Himmerland Mere plads, kig til himmelen og skånsom slagtning giver bedre kyllinger i køledisken hos MENY og REMA 1000

ogle kyllinger har små lår og stort bryst. Andre har stoKyllinger med mere værdi re lår og mindre bryst. Anatomien beror på kyllingernes Siden 2014 har han været medlem af bestyrelsen for Rokkedahl Holplads og levetid. ding og blev i 2016 ansat som adm. direktør for Rokkedahl Food, Rokkedahl Landbrug og Food i Himmerland satser nu i der står for slagteriet, mens Rokkedahl Landbrug har ansvaret for stor stil på, at markedet er modnet til velfærdskyllinger med solide landbruget. lår fra kyllinger, der enten er blevet opdrættet som økologisk, frit- Det var min opgave sammen med den øvrige bestyrelse at udgående eller med mere plads. vikle en strategi, som kunne ændre måden at producere kyllinger Samtidig har Mark Rokkedahl, der er tredje generation i en famipå. Det betyder, at vi har valgt at omlægge halvdelen af den årlie, som siden 1963 har opdrættet lige produktion på 10 mio. kylkyllinger, investeret i et moderlinger til økologi, fritgående og - Vi har længe kunnet mærke en stigende ne kyllingeslagteri, så ingen velvelfærdskyllinger og selv stå for færdskylling har en transporttid slagtningen af den del af produkinteresse for fritgående kyllinger fra vores på mere end 25 minutter fra stald tionen, forklarer Anders Laurkunder, så vi er meget glade for det nye til slagteri. sen og tilføjer: samarbejde med Rokkedahl. I REMA 1000 - Fra slagteriet kan vi se de - Danskerne spiser mere og arbejder vi hele tiden på at få flere produkøkologiske kyllinger gå rundt på mere kyllingekød. Samtidig ønmarkerne lige ved siden af, siger sker kunderne flere valgmuligter med højere dyrevelfærd. Anders Laursen, der er direktør heder. Det ønske har vi sammen Kategorichef Jonas Garly Sørensen, REMA 1000 for det nye slagteri tæt ved Nibe med Dagrofa og REMA 1000 imødekommet ved at tilbyde ved Limfjorden. Han har tidligere været adm. direktør for 3-Stjernet A/S. kvalitetskylling på flere niveauer; lige fra den helt almindelige kylNormalt bliver kyllinger hængt op i benene og bedøves i et vandling til en god pris, til kyllinger med fokus på øget dyrevelfærd, bæbad med strøm. Det kan give sammentrækning i musklerne og viser redygtigt landbrug og økologi. sig som røde streger i kødet, når det ligger i butikkernes køledisk. Gennem opvæksten bliver de kyllinger, der markedsføres som - Vi bedøver kyllingerne med CO2 i de kasser, som de ankommer Himmerland Kylling til Dagrofa og Rokkedahl til REMA 1000, fodret i, før de hænges op i benene og slagtes, forklarer Anders Laursen og med en varieret og egenudviklet foderblanding. Kyllingerne har mere fremhæver, at kyllingerne desuden luftkøles i stedet for den normale plads end normalt og kan frit skrabe i træspåner i en varm stald. vandkøling efter slagtning. Desuden har kyllingerne adgang til godt hø fra gårdens egne enge. - Det giver en bedre kødstruktur og et pænere udseende, siger han. - Det er alt sammen med til at give en kylling med smag og en god

kødstruktur. Mange forbrugere har vænnet sig til kyllingeudskæringer, der er pumpet med vand og derfor kunstigt saftige. Derfor bruger vi mange ressourcer på at opdrætte vores kyllinger, så der er en god balance mellem struktur og saft i kødet, forklarer Anders Laursen.

mere plads, og så vokser de langsommere. Derfor bliver de 5 mio. kun til 2 mio. Men vores omsætning vil stige, lyder det fra Anders Laursen.

- Det er vigtigt for Dagrofa, at vi kan tilbyde godt kyllingekød til danskerne. Derfor er vi glade for at have mulighed for at udvide et i forvejen godt og langt samarbejde med Himmerland Kylling, hvor kvalitet og dyrevelfærd er i fokus. Hans Holmstedt, kategoridirektør i Dagrofa

Energien får Rokkedahl fra vindmøller og miljøvenlig varme fra primært halmfyr. Desuden er der installeret varmevekslere, der har reduceret energiforbruget med 70 pct. Det varmer staldene op, så afføring hurtigere tørrer ud og dermed ikke udvikler ammoniak, der kan beskadige kyllingernes trædepuder. Omlægningen af produktionen erstatter 5 mio. kyllinger årligt med 1,5-2 mio. specialkyllinger, som kan være økologiske, fritgående eller velfærdskyllinger. - Økologiske kyllinger skal have næsten dobbelt så meget plads som traditionelle, og fritgående og velfærdskyllinger skal også have

Fotos: Flemming Effersøe

Vindmøller og halmfyr

Landets største kyllingeproducent, Rokkedahl Landbrug, har droppet halvdelen af sine traditionelle kyllinger og satser i stedet på økologi og eget slagteri. Adm. dir. Anders Laursen og hans 25 medarbejdere kunne indvie slagteriet i slutningen af februar.

R OYA L GREENLAND CSR & BÆREDYGTIGHED

Hos Royal Greenland arbejder vi ikke kun aktivt med bæredygtighed overfor miljøet. Royal Greenland er nemlig ejet af Grønlands Selvstyre. Vi er Grønlands største arbejdsgiver, og måden, hvorpå vi håndterer ressourcer og skaber arbejdspladser for både medarbejdere og leverandører, har stor indflydelse på udviklingen af fremtidens Grønland. Derfor er det ikke kun vigtigt for os, at vi producerer og sælger bæredygtige produkter af høj kvalitet, men at vi i lige så høj grad tænker på mennesker og samfund.

www.royalgreenland.com

Tobakken tager ansvar To love har sat sig tydelige spor i danskernes rygevaner: Lov om røgfri miljøer fra 1995 og det snart 10 år gamle forbud mod salg af tobak til unge under 18 år

ennem de seneste 20 år er salget af cigaretter faldet med ca. 1,5 pct. i gennemsnit hvert år. I 2005 røg 26 pct. af danskerne dagligt, mens 17 pct. røg dagligt i 2014. Indtil for nylig var antallet af unge rygere mellem 16 og 25 år på et rekordlavt niveau. Det er bl.a. lov om røgfri miljøer fra 1995 og forbuddet i 2008 mod salg af tobak til unge under 18 år, der har fået flere til at lægge cigaretterne på hylden. Noget tyder imidlertid på, at nogle af de unge igen er begyndt at ryge. 15 pct. af de adspurgte i aldersgruppen svarer, at de ryger cigaretter hver dag. Ved en tilsvarende undersøgelse et år tidligere var andelen af daglige rygere nede på 13 pct. Det er regeringens mål, at ingen børn og unge skal ryge i 2030. Så hvordan skal dette problem håndteres? Det har DSK Magasinet bedt brancheforeningen Tobaksproducenterne om at give et bud på.

Rygning er et voksenvalg

- Børn skal ikke ryge. Rygning er et voksenvalg. Og dermed basta, siger direktøren for Tobaksproducenterne, Maria Krüger Torp og uddyber: - Det er et produkt til voksne, og man skal være gammel nok til at forstå de sundhedsmæssige risici. Derfor er det helt afgørende, at lovgivningen bliver håndhævet i dagligvarehandlen. Børn må ikke kunne købe tobak. Det er uacceptabelt. Hun understreger, at producenter, forbrugere, forhandlere, myndigheder og forældre alle har et fælles ansvar for at begrænse og undgå rygning blandt mindreårige. - I dag går børn forklædt som voksne og vil så gerne klare det hele selv. Det er fuldstændig umuligt at gætte deres alder. En 15-årig pige kan ligne en kvinde på 25. En 16-årig knægt kan ligne en ung mand på 22. Aldersskellene er blevet udviskede, men selv om de ligner

Smart ID kan ændre kulturen Sammen med bl.a. DSK og Tobaksproducenterne har Danske Spil lanceret et bud på en del af løsningen med det elektroniske ID, Smart ID, som 14 partnere – producenter, detailkæder og erhvervsorganisationer – i fællesskab har præsenteret via en storstilet kampagne. Der er tale om en app, som de unge kan hente ned på deres smartphone til aldersidentifikation. Smart ID gør det nemmere for butikkerne at overholde salgsaldersgrænser på spil, tobak og alkohol. De færreste unge går rundt med deres pas. Mange har heller ikke et kørekort, selvom de er 18 år. Men 99,9 pct. af unge har en smartphone. - Den nye app Smart ID gør det let for de unge at hente ID. Derfor bliver det lettere for butikkerne at efterspørge legitimation. Det, synes vi, er en rigtig god ide, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK.

små voksne, så er de stadig børn. Det må vi ikke glemme, siger Maria Krüger Torp og understreger vigtigheden af, at der efterspørges ID ved salg af aldersbegrænsede produkter. Maria Krüger Torp har selv to bonusbørn i en alder, hvor tobakken kan friste for første gang: - Børn og unge er underholdende, skøre, forvirrede og render i det hele taget rundt med hovedet under armen. Selv om de tror, at de selv kan klare alt, har de i dén grad stadig brug for guidance og opdragelse.

Fotos: Flemming Effersøe

Håndhævelse halter

DIREKTØR MARIA KRÜGER TORP: - Rygning skal være et frit og oplyst valg for voksne, og derfor har producenterne også et ansvar for at fortælle om deres produkter, hvilket de gør ved at involvere sig med deres omgivelser for at fortælle om rygning og sundhed.

Hun henviser til, at undersøgelser viser store omvæltninger i hjernen, når man bevæger sig fra at være barn til at blive voksen. - Derfor skal man være 18 år for at tage kørekort, for at stemme og for at være myndig. Man skal også være minimum 18 år for at kunne få lov til at købe tobak, og den lov skal vi altså håndhæve, siger Maria Krüger Torp og tilføjer: - Det bliver ikke ved med at være uden konsekvenser, hvis håndhævelsen halter. Derfor støtter Tobaksproducenterne og resten af detailbranchen flere konsekvenser ved at overtræde loven. Det er vigtigt at spørge om identifikation, og her har vi brug for et opgør med den krænkelsesberedthed, som er et dansk særkende. Der er en rå tone i offentligheden. I vores nabolande er der slet ikke den samme modstand mod at blive spurgt om ID. Også myndighederne har fokus på børn og rygning, og sundhedsministeren har indkaldt hele detailbranchen til et erhvervspartnerskab med det formål at præsentere initiativer, der kan begrænse antallet af mindreårige rygere. - Lovgivning er ikke noget, vi bare kan håndhæve efter forgodtbefindende. Derfor er det også hamrende vigtigt, at vi nu får sat fokus på problemet, og jeg glæder mig til at se resultaterne af sundhedsministerens partnerskab, siger Maria Krüger Torp.

Det nye forområde, her skitseret, bliver indviet i løbet af sommeren.

Ærligt bagværk Vestsjællands bedste og mest ærlige brød i ordentlige rammer er visionen for bagermester Per Bangert og købmand Peter Egebæk i MENY Kalundborg

vedjerug, rugsigte og fuldkornsrug, som er stenformalet på den lokale Mejnerts Mølle, er den økologiske kerne i bageriet i MENY Kalundborg. Bagermester Per Bangert har fået frie hænder til at udvikle et nyt koncept under navnet ”RUG – ærligt bagværk”: - Fra kornet høstes på marken, til det lander som brød på kundens bord, er der sket en nænsom forarbejdning for at fremelske den bedste smag fra kornet. Rugmelet er bageriets signatur, mens ærligheden og kærligheden til brødet betyder, at der så vidt muligt bruges økologiske råvarer, smør i stedet for margarine og den mere tidskrævende koldhævning. Det er ambitionen, at alle råvarer løbende skal udskiftes til økologi, så det bliver muligt at markedsføre bageriet som 100 pct. økologisk. - Vi kunne principielt godt gå over til økologi på udvalgte produkter. Men det kræver megen administration med dobbelt bogholderi på råvarer og salg at markedsføre det med det røde Ø-mærke. Desuden vil vi hellere vænne kunderne til en bedre smagskvalitet, som de gerne vil betale lidt ekstra for. Så bliver springet til økologi ikke så stort, forklarer Per Bangert. Fra bageriets surdejsrøremaskine er der rigeligt af dej til bageriets egen produktion af rugbrød og nok til at forære lidt dej til de kunder, som selv har lyst til at bage deres brød. Den 36-årige bagermester deler gerne sine opskrifter. Rygtet om de gode brød og kager hos bageren i MENY Kalundborg har bredt til sig store dele af Vestsjælland og får stadig flere til at tage turen mod vest. Butikken er konstant på udkig efter de dygtigste medarbejdere/ fagfolk – også til bageriet RUG, hvor bagermester og købmanden de kommende år forventer en fordobling af bageriets nuværende omsætning.

Mølle måtte vige for bagermester - Vi er nået så langt med det nye brødkoncept, at vi snart kan byde kunderne velkommen til et nyt forområde i butikken, hvor inventar og design spiller sammen med signaturen for bageriet, fortæller købmand Peter Egebæk.

Han glæder sig over samarbejdet med bagermesteren, som tager turen hver dag fra Køge til Kalundborg for at møde ind tidligt om morgenen og bage til ud på eftermiddagen, så han kan møde kunderne, mens butikken er åben. Egentlig var det planen, at bageriet skulle udliciteres til den lokale Mejnerts Mølle. Men så kom Per Bangert og bød sig til med det bedste brød og en faglig stolthed, der fik købmanden til at investere op mod et par millioner kroner i nyt bageri og det betjente område. - Overalt i butikken satser jeg på gode råvarer, ferske produkter og hjemmelavet kvalitet, siger købmanden, der hver måned gør regnestykket og udlodder en del af overskuddet til sin bagermester. Siden han overtog butikken i september 2016, er stort set alt i butikken nyt – lige fra gulve til lys. Ud over bageriet, som nu relanceres, er der bl.a. investeret i en topmoderne slagterBagermester Per Bangert afdeling med eget pølsemageri, røgeri og kogeri og en stor vinafdeling med et loungeområde, hvor kunderne har mulighed for at sidde ned og smage på vinene. Det tætte samarbejde med leverandøren Mejnerts Mølle betyder, at Per Bangert har udviklet Mejnerts Ølandsbrød, der kan bruges som en grunddej til brød, boller, flutes, grovbrød samt mørkt og lyst bagværk. - Kunderne kan købe kornblandingen her i butikken. De vælger selv, om dejen skal koldhæve/langtidshæve eller laves som en hurtig dej (franskbrødsdej). Blandingen kan laves med gær eller surdej. Uanset metode får man et dejligt, velsmagende brød med en flot struktur og god krumme, siger Per Bangert.

Blogger og veganer Mia Sommer sammen med slagtermester Rasmus Falling.

Vegansk univers i MENY Stadig flere danske forbrugere skriver kødfrie dage ind i madplanen

ele 17 pct. af danskerne er i dag, ifølge bogen Go Green, flexitarianere med en eller flere kødfrie dage om ugen. Med et nyt kødfrit univers gør MENY det både lettere og mere inspirerende at fravælge kød. Den første kødfrie køledisk åbnede den 24. marts i MENYs store butik på Borups Alle i København, hvor madblogger Mia Sommer, der blev kåret som årets veganer i 2016, gav gode råd. - Som hele Danmarks fødevaremarked vil vi gerne være med til at

udvikle forbrugernes madvaner, og der er et klart behov i markedet for veganske kvalitetsfødevarer og velsmagende og gode kødfrie måltider, siger Martin Brinch Jöhncke, koncept- og udviklingsdirektør i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Både i den betjente delikatesseafdeling og i separate kølere vil der været et vegansk sortiment, der imødekommer forbrugernes ønsker med hensyn til variation, inspiration og ikke mindst lettilgængelige kødfrie måltider.

Specialdesignede kølemøbler Knudsen Køling har mange varianter af kølemøbler med indbygget kompressor og kan skræddersy løsninger til den enkelte kunde.

Se mere på www.knudsenkoling.dk Knudsen Køling A/S - Sandvadsvej 5 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 64 63 63 Fax: +45 56 64 63 64 - ao@knudsenkoling www.knudsenkoling.dk - www.costan.com - www.eurocryor.com - www.misa-coldrooms.com

Transport med mindre energi REMA 1000 skærer ned på støj og CO2 med ny køleteknik og hybridlastbiler

om en af de første i dagligvaresektoren har Reitan Distribution investeret i nye køleanlæg på deres egne trailere. Det reducerer CO2-udledningen med 95 pct. Den nye køling er baseret på genbrug af CO2 fra gødningsproduktion og erstatter konventionel køling med dieselmotor og kompressor. - Det reducerer samtidig støjen svarende til lyden fra en opvaskemaskine på 45-48 dB eller en almindelig samtale. En traditionel kompressor har et støjniveau på 70 dB, oplyser transportchef Preben Lyng, Reitan Distribution. Med teknologien fuldt implementeret på alle 80 køletrailere forventer REMA 1000 årligt at kunne reducere CO2-udledningen med ca. 1.500 tons. Det svarer til udledningen fra 450 personbiler, der kører 20.000 kilometer. Reitan Distributionscenter i Horsens servicerer 950 butikker for REMA 1000, 7-Eleven, Circle K, Q8 og OK+. Det giver en daglig transport på næsten 35.000 km, svarende til jorden rundt 250 gange om året. - Man kan også se sådan på det, at vi sender en lastbil over Storebæltsbroen 55 gange i døgnet, siger transportchef Preben Lyng, Reitan Distribution, og tilføjer: - Vores største partner er REMA 1000 med næsten 300 butikker. Kæden sætter dermed også standarden for vores værdier i distributionscenteret. REMA 1000 er discount med holdning og kvalitet til lave

priser, men er også en virksomhed, der interesserer sig for hele forsyningskæden. Derfor har vi gennem en årrække investeret mange ressourcer i mere miljøvenlig køleteknik og nu også i en hybridlastbil.

Natlevering Ud over, at cryo-teknikken har en langt højere effekt end traditionelle transportkøleanlæg, som ofte ikke formår at overholde de ønskede transporttemperaturer under distribution med mange døråbninger, så hæfter transportchef Preben Lyng sig ved bedre mulighed for at kunne levere varer om natten ved at kombinere den lydsvage køleteknik med hybridlastbiler. - Støj er et problem ved natdistribution og transport i de tidlige morgentimer. Men cryo-teknikken har ingen larmende dieselmotor, forklarer Preben Lyng, der sammen med JH Transport er i dialog med Københavns Kommune om dispensation til distribution i nattetimer.

Læs mere om fordelene ved cryo-teknikken på www.dsk.dk

DET VIGTIGSTE DU FÅR FOR DIN PANT, STÅR IKKE PÅ BONEN. Hos Dansk Retursystem går vi rigtig langt for at få hver eneste tomme flaske og dåse retur. Det handler om meget mere end penge. For når du genanvender, skåner du miljøet. Og hvad, der er godt for miljøet, er godt for os alle sammen. Det er det hele værd.

Hver fjerde krone er økologisk

in Købmand på Frederiksberg Allé har gennem flere årtier været et økologisk fyrtårn. Fra 1990 fik øko-varerne fast plads på hylderne. Det var samme år, som det røde Ø-mærke kom i handlen. Fraregnet kioskvarer udgør den økologiske omsætning 25 pct. hos købmand Ole Foldberg mod 9 pct. som gennemsnit for dagligvarehandlen. Blandt kunderne er Ole kendt som ”Øko-Ole”. Salget af økologiske varer som figenruller, kaffe, saft, pølser, øl, marmelade og kagesnitter nåede nye højder, da ægteparret Ole Foldberg og Lisbeth Christiansen den 28. februar fejrede 40-års jubilæum som købmænd på Frederiksberg Allé. En optælling den 30. april viste, at det seneste års omsætning var på indeks 106,7. Det er markant over den generelle udvikling i dagligvarebutikker. Ole og Lisbeth har altid været optaget af miljøet. De begyndte i 1980’erne at forvandle en konservativ kolonialhandel til en købmandsforretning med et udvalg af økologiske produkter, som man ellers kun kunne købe i specialbutikker og nicheforretninger. Det var ægteparrets drøm om et liv på landet, som for alvor gjorde parret til øko-pionerer. Som naboer til Valsølillegården kom de tæt på den økologiske produktion, hvad der lagde grunden for den passion til økologi, som er blevet deres særkende. - Det blev samtidig den livsnerve, der var med til at sikre fremtiden for vores forretning, siger Ole Foldberg, der allerede i 1970’erne

De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 Tlf.: +45 3962 1616 2300 København S E-mail: dsk@dsk.dk

solgte biodynamiske kartofler fra Ornebjerggård. Sammen med Lisbeth har han skabt en lokalt forankret købmandsbutik med vægt på kolonial, specialiteter, vin og økologi. Der bliver lyttet til kundernes ønsker. Og kunderne har kvitteret med at købe de varer, som ægteparret i de første år selv måtte hente hos øko-landmændene for at få deres produkter til Frederiksberg. - Hvis købmanden ikke selv tror på varerne, så tror kunderne heller ikke på det. Og derfor er det positivt, at Min Købmand som kæde satser mere på økologi. Samtidig har Dagrofa med sit eget økologiske mærke, Grøn Balance, udviklet et stærkt sortiment på pris og kvalitet, siger Ole Foldberg. Som en af de allerførste på Frederiksberg i København solgte købmand Ole Foldberg økologisk mælk fra Mejeriet Enigheden, der også havde et mindre sortiment fra Thise Mejeri. Hanegal, Slagtergården, Solhjulet, Valsølillegård og Urtekram var i de økologiske pionerdage sidst i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne også nogle af dem, som leverede varer direkte til købmanden på Frederiksberg. Siden er flere af de nævnte øko-leverandører vokset sig store og leverer nu varer gennem Dagrofa. - Ud over truende varemangel på øko-varer, så betyder konkurrence, at vi skal investere mere i økologi på convenience. Mine egne erfaringer viser, at der er et marked for det. Men det tager tid at vænne kunderne til det.

www.dsk.dk

Følg os på:

11648 • www.jsdanmark.dk

ØKO OLE -

Foto. Flemming Effersøe

- Nu behøver vi ikke længere at køre rundt på Sjælland for at finde økologiske varer, siger Ole Foldberg, der blev inspireret af økologien som nabo til Valsølillegården, da han og Lisbeth i en årrække udlevede drømmen om at være fritidslandmænd.