De Samvirkende Købmænd Forår 2018
”Vi skal være købmænd – ikke kustoder” To gange Kennet(h) løfter sløret for MENYs fremtid
TEM A MTI : D BUT ENS IK
FRE
NYHED
2
M
Fremtiden kræver samling, differentiering og omtanke
ed afsæt i de store forandringer, som forudskikkedes på verdens største detailhandelskonference i New York i januar, og de små revolutioner, som med jævne mellemrum sker i dansk dagligvarehandel, trænger det helt store spørgsmål sig på, nemlig: Overlever købmanden? Naturligvis gør han – og i stigende omfang også hun – det. Verdens mest succesfulde detaillister har fortsat en fortid som selvstændige købmænd, og det samme gælder mange danske. Men konkurrencen fra IT-folket bliver de kommende år en benhård kamp om kundernes gunst, hvor viljen og evnen til forandringer bliver sat på prøve, hvor kampen på kapital bliver brutal, hvor gamle forretningsmodeller vil nedsmelte, men hvor også det gode, gamle købmandskab kan udfolde sig med succes. Forudsætningen for succes for de fleste købmænd er og bliver et konkurrencedygtigt bagland, hvor indkøb, logistik og IT bare fungerer. Det sidste kræver kæmpe investeringer de kommende år, hvor alle kræfter med købmændenes fremtid for øje må forenes for at optimere bagbutikken. Her er ikke plads til at pleje historiske modsætninger eller fine fornemmelser, hverken her eller der. Kampen om kunden kommer i stigende grad til – lidt som i ”gamle dage” - at stå på den lokale markedsplads, men for mange nye aktører er forskellen mellem det lokale og det globale ikke engang den tid, som det tager at flyve til New York. Det lokale kommer i stigende grad til at handle mere om det sociale og humanitære end det pekuniære og geografiske. Fordelene ved beliggenhed kommer til udtryk, hvis der er tale om ægte tilstedeværelse, og hvis købmanden formår at tilpasse sig lokalsamfundet – og ikke forsøger på at få det modsatte til at ske. Når/hvis vi vælger den fysiske butik, skal den sørme også gøre en forskel!
Det har aldrig siden hungersnøden og rationeringstiden under krigen været vanskeligere at være forbruger. Den gang handlede det om at få forsyninger. I dag handler det om inden for en sparsom tidsramme at kunne gøre det optimale indkøb, hvad angår både pris og kvalitet – og her er kvalitet ikke bare, hvad der ser godt ud og smager bedst, men også hvad der er produceret ansvarligt, transporteret klimavenligt, indpakket med skyldigt hensyn til miljøet osv. Kunderne kræver omtanke af os… og svigter vi kundernes tillid, ligger der en anden butik lige om hjørnet, bogstaveligt eller på Internettet. Udfordringerne er altså mange og store – og derfor helliger vi også dette magasin de mange overvejelser, som detailhandlen i denne tid gør sig for at overleve i en verden, hvor det eneste sikre er forandringer.
De bedste hilsener
3
John Wagner, adm. direktør
INDHOLD 3: LEDER 4: NYT FRA USA: SEAMLESS OG CLIENTELING 6-7: STÅR DEN FYSISKE BUTIK PÅ EN BRÆNDENDE PLATFORM? 8-9: MÅLET ER MÅLTIDSRÅDGIVERE PÅ TVÆRS AF VAREKATEGORIER 10-11: NETS: BETALINGER VIL FORANDRE OS 14-16: FREMTIDEN SET FRA FENSMARK, KORSØR OG BREDEBRO
SIDE 10
17: EKSPERTENS KRYSTALKUGLE 18: KOMMUNERNES ANSVAR FOR FREMTIDEN 19: KVINDER, KARRIERE OG KØBMAND 20: 10 ÅR MED ”STOP SPILD AF MAD” 22-23: VI PASSER GODT PÅ DEN DANSKE KØBMAND
SIDE 19
Den digitale forretning Fremtidens købmand møder kunderne med varer, værdier og venskab i en blandet landhandel af fysiske og digitale værktøjer
K
nathistorie op på iPad’en. Hvis man scanner flere figurer samtidig, indgår disse i en ny og anderledes historie, fortæller Jytte Tandrup. Clienteling blev anvendt lidt forskelligt fra oplægsholder til oplægsholder, men der er tale om, at man bl.a. på baggrund af data om kundens præferencer og køb kan give kunderne en mere personlig og målrettet betjening, der set fra kundens synspunkt tilføjer købsoplevelsen en højere grad af personlig betjening og ”særbehandling”. Kate Ancketill fortalte, at forbrugerne vil være med til at udvikle deres egne brands. Stormagasinet John Lewis i London planlægger at anvende op mod 20 pct. af butikkens areal til events med alt fra uddannelse i teknologi til frisør og meget andet. Den lille osteforretning i Holland skaber på samme måde forbindelse til kunderne med livestream.
Koncepter og forbrugere er gledet fra hinanden Ifølge Kate Ancketill er der i dag et misforhold mellem butikskoncepterne og forbrugerne. I 1970, hvor moderne retail for alvor tog fart, tilhørte 61 pct. af den amerikanske befolkning middelklassen. I dag består middelklassen i USA af kun 50 pct. af befolkningen, og polariseringen er blevet større. - Det har bl.a. betydet, at hvad der tidligere var nichevirksomheder i henholdsvis høj- og lavindkomstsegment, har fået meget større udbredelse. Discountkonceptet Dollar General forventes i 2018 at have flere butikker i USA end McDonald’s. Derudover møder kunderne for mange dårlige forretninger på forkerte placeringer, og mange amerikanere vil hellere bruge penge på oplevelser end på produkter, siger Jytte Tandrup. Ud over udfordringerne på det amerikanske marked er ”forbrugertyngden” over de seneste 20 år gledet mod øst med den kinesiske middelklasses opståen. (Som en senere oplægsholder udtrykte det: Vi har tidligere været vant til ”Made in China”, nu skal vi vænne os til ”Made for China”).
Læs mere fra Retail’s Big Show i online-udgaven af DSK-magasinet.
Foto: Flemming Effersøe
4
aan’s Stream er lille osteforretning i Holland, hvor et stort udvalg af specialoste har fået liv langt uden for landets grænser gennem livestream. I den første tid havde butikken 57.000 virtuelle besøgende fra 140 lande, og forretningen fik et hav af nye kunder og bestillinger fra hele verden. Den digitale osteforretning i Holland var blandt de eksempler på fremtidens forretninger, som trendekspert Kate Ancketill fra GDR Creative Intelligence valgte at vise frem på Retail’s Big Show 2018 i New York. Den relativt simple livestreaming fra butikken gjorde det muligt for kunderne at se, når deres leverance blev gjort klar og sendt. Mens traditionelle butikker er begrænset af faktorer som butiksformater, teknologi, branding og produkter, så vil fremtidens detailhandel ifølge trendeksperten handle om evnen til at forstå, at forbrugerne har et meget bredere behov. - Oversat til købmandens verden er det frihed og evne til at møde forbrugerne ved at fortælle historier, dele værdier, yde services og meget mere, der baserer sig på en interaktion med forbrugeren, siger DSKs underdirektør, Jytte Tandrup. Hun rejste i januar til New York for at få færten af tendenser og trends og hæftede sig ved, at mange af oplægsholderne på Retail’s Big Show brugte begreber som ”seamless” og ”clienteling”. - Såkaldte platform-tænkere bryder den traditionelle kunderejse ned og eksperimenterer med at flytte elementer af rejsen ind på nye tider eller steder. Kundeoplevelsen bliver med andre ord en rejse på tværs af platforme, elementer i købsoplevelsen eller andet, forklarer Jytte Tandrup. Som eksempler på begrebet ”seamless” fortalte Kate Ancketill om GM Marketplace-appen, der gør det muligt at foretage indkøb fra sin bil. Tilsvarende betyder samarbejdet mellem Lufthansa og Rewe, at man undervejs i et langdistancefly kan bestille varer, der står klar, når man kommer hjem. - Selv tapetet i børneværelset får en ny værdi som Magic Wallpaper fra Castorama. Tapetet består af en række figurer, som man kan scanne med en telefon eller en Ipad. Herefter kommer der en god-
UNDERDIREKTØR JYTTE TANDRUP: - Såkaldte platform-tænkere bryder den traditionelle kunderejse ned og eksperimenterer med at flytte elementer af rejsen ind på nye tider eller steder.
Hvad synes dit ældre jeg om dig? Tør du se dig selv i øjnene og høre, hvad dit ældre jeg synes om dig? Tag testen på pensionstallet.dk
5
Ann_Pensionstal_185x285mm.indd 1
13/12/2017 09.31
Fremtidens fysiske butik rummer flere muligheder Dagligvarer finder nye veje til forbrugerne. Som langsigtet ejendomsinvestor må den erhvervsdrivende fond KFI derfor forfølge en strategi med fleksibilitet i både anvendelsen og finansieringen af bygningerne
F
remtiden for fysiske butikker rummer såvel muligheder som trusler. Det fintmaskede butiksnet med stærke kæder inden for convenience, nærbutikker, discount, supermarkeder, varehuse og hypermarkeder skal indstille og forberede sig på urbanisering, brancheglidning, internethandel, ny teknologi og lokale ildsjæle. Butiksdøden bliver uforudsigelig. - Den fysiske butik vil forandre sig. Spørgsmålet er hvordan og hvornår, siger adm. direktør Jesper Loiborg fra KFI Erhvervsdrivende Fond. Indirekte tog KFI hul på fremtiden, da fonden fremlagde årsberetningen for 2016 med følgende kommentar: - Efter regnskabsårets afslutning flyttede KFI i marts 2017 til lejede lokaler i Lyngby. De tidligere domicilejendomme på Østerbro er solgt og har været en udmærket investering. Flytningen nedbringer de samlede omkostninger til at bo, og pengene kommer ud at arbejde hos købmændene i stedet for at være bundet i domiciler. For Jesper Loiborg er fleksibilitet i såvel bygningernes potentielle formål og finansiering nøgleordene i en langsigtet investeringsstrategi, der kan udbygge et i forvejen stærkt finansielt fundament under købmændene i den frie sektor.
6
Bygninger i overflod Der er knap 3.000 dagligvarebutikker i Danmark. Danskerne har ifølge Retail Institute Scandinavia cirka tre gange så mange butikskvadratmeter til deres indkøb sammenlignet med gennemsnittet i EU-landene. Samtidig spår instituttet i sin seneste 10-års prognose, at nethandlen med dagligvarer kan stige til fra ca. 2,5 til 12 mia. kr. og dermed snuppe en pæn bid af et dagligvare- og conveniencemarked på godt 126 mia. kr. i 2017-tal og ekskl. moms. I samme prognose spås restaurationsbranchen en vækst på 20 mia. kr. og når dermed op på 60 mia. kr. - Vi kender ikke bygningernes formål i fremtiden. Derfor skal den være fleksibel. Som planloven er i dag, kan man bygge butikker på op til 1.200, 3.800 eller 5.000 m2 afhængig af placeringen. - For os er det vigtigt, at den fysiske butik kan skaleres op og ned eller indrettes til alternative formål, så den kan bevare sin værdi som udlejningsejendom. Hvis det bliver mere udbredt med abonnementsløsninger på flere dagligvarekategorier, så skal butikken måske indskrænkes og være endnu mere fokuseret på at være kundens eksterne køleskab. - Skal der være plads til click & collect? Og hvordan skal det fysisk indrettes? Drive-in, som vi kender det fra burgerkæderne? Skal kunderne kunne betjene sig selv uden bemanding i dele af døgnet? Sammen med Rambøll har KFI analyseret mulighederne for modulopbygget butiksanlæg, der kan skaleres op og ned og nemt flyttes til nye markedsområder. Analyserne viser, at sådanne anlæg kan afskrives på 15 år.
Mere modul og miljø I kombination med crowdfunding ser Jesper Loiborg et potentiale for modulopbyggede butikker, hvor lokale ildsjæle selv finansierer
grunden, fundamentet og installationerne, mens KFI finansierer selve bygningen og har mulighed for at flytte den, hvis der bliver behov for det på grund af demografien eller konkurrencen, som enten kan være nye fysiske konkurrenter eller levering med drone fra centralt placerede logistikcentre eller logistikhubs. I Kina flyver droner med pakker i afstande på op til 100 km. Ud over en fleksibel bygningskrop skal en ejendom leve op til fremtidens miljøkrav. - Vi fokuserer ikke kun på investeringen her og nu; men også på driften af bygningen i dens samlede levetid. Jo bedre værdi på parameteren ”total cost ownership”, desto større værdi for en eventuel ny investor, da ejendommen under normale omstændigheder vil kunne indbringe en bedre husleje gennem lavere driftsudgifter, forklarer Jesper Loiborg.
40 vinderbyer Institut for Centerplanlægning, ICP, har gennem flere analyser set på konsekvenserne af en stadigt stigende e-handel i forhold til bl.a. bylivet og udbuddet af butikker i de danske byer. Den seneste analyse fra foråret 2017 viser i sit værste scenarie, at e-handlen får enorm indflydelse på lejedannelser og ejendomsværdier frem til 2030. - Der tales om 40 vinderbyer, hvad vi naturligvis har taget bestik af. Derfor ser vi ganske nøje på, om vi har de rette fysiske butiksplaceringer i de pågældende byer. Og der vil sandsynligvis blive behov for at rokere rundt på porteføljen af ejendomme. Noget skal sælges fra til andre formål. Og nye ejendomme skal føjes til – enten som nybyggerier eller udvikling, siger Jesper Loiborg.
Attraktive butikker kræver kompetence - Moderne og attraktive butikker er afgørende for, at de frie købmænd kan klare sig i den hårde konkurrence med kapitalkæderne. Vi har derfor de senere år udbygget kompetencerne inden for udvikling og udlejning. Vi har også øremærket flere investeringskroner til ejendomme, og vi har via en landsanalyse fundet fremtidssikre lokationer for butikker. Dermed kan vi mere målrettet udvikle nye dagligvarebutikker og opgradere eksisterende bæredygtige MENY, SPAR og REMA 1000, siger Jesper Loiborg. Også Min Købmand kan i visse tilfælde blive hjulpet på vej af KFI,
KFIs ejendomsportefølje er på godt fire mia. kr. KFI ejer eller drifter ca. 230 ejendomme med ca. 450.000 m² udlejningsareal og mere end 1.300 lejemål. I størstedelen af ejendommene er der mindst ét lejemål med en dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 115 købmandsbutikker og ca. 50 andre dagligvarebutikker. KFI er fortsat den største uafhængige udlejer til dansk dagligvarehandel.
selv om butikker med en omsætning på under 15 mio. kr. og mindre end 400 salgskvadratmeter ikke er omfattet af fundatsen for KFI. - Når den lokale købmand lukker, begynder borgerne at flytte væk fra de mindre byer. Butiksdrejebogen.dk, som vi har betalt udarbejdelsen af og udviklet sammen med bl.a. Dagrofa og DSK, er et forsøg på at vende den udvikling. Det er en guide til, hvordan mindre samfund kan styrke og modernisere den lokale butik, hvis borgerne selv bakker op, siger Jesper Loiborg og tilføjer:
- Vi sponserer også lokale borgergruppers forarbejder til etablering af butikker, og vi går ind i bæredygtige projekter med anlægslån, kreditter og leasing. Og måske skal vi facilitere crowdfunding. Jesper Loiborg tager et sidste kig i krystalkuglen for DSK-magasinet og nævner Amazon, som med sit opkøb af Whole Foods Market og et stort logistiklager i Hamborg er rykket tættere på Skandinavien og kan sætte turbo under innovationen hos konkurrenterne.
Foto: Flemming Effersøe
Jesper Loiborg har som adm. direktør for den erhvervsdrivende fond KFI ansvaret for langsigtede investeringer i ejendomme. Fleksibel finansiering og fleksible bygninger får afgørende betydning i fremtiden.
7
Specialdesignede kølemøbler Knudsen Køling har mange varianter af kølemøbler med indbygget kompressor og kan skræddersy løsninger til den enkelte kunde.
Se mere på www.knudsenkoling.dk Knudsen Køling A/S - Sandvadsvej 5 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 64 63 63 Fax: +45 56 64 63 64 - ao@knudsenkoling.dk www.knudsenkoling.dk - www.costan.com - www.eurocryor.com - www.misa-coldrooms.com
En MENY for fremtiden
8
Foto: Sine Fiig
Kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen og salgs- og driftsdirektør Kennet Berlin skal føre MENY ind i fremtiden, hvor supermarkedernes ”madarbejdere” også skal kunne agere som måltidsrådgivere for kunderne på tværs af kategorier og afdelinger
M
ENY sætter en ny milepæl i slutningen af 2018 med åbningen af en 2.500 m2 stor fødevarebutik i den historiske bygning Riffelsyndikatet – en tidligere våbenfabrik – i Nordhavn i København. Butikken får et stort betjent område med slagter, bager, fiske- og osteafdeling samt en række nye innovative elementer. - Medarbejderne og købmanden er nøglen til en fremtid for det fysiske supermarked. Evnen til lokal tilpasning, til at aflæse kundernes behov og løbende justere butikkens fokus på salg og inspiration er det, som skal løfte konceptet op som fremtidens vinder i supermarkedssektoren, siger kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen, MENY. Han lægger vægt på, at madarbejderne i endnu højere grad skal kunne agere som måltidsrådgivere i mødet med kunderne, fordi rådgivning og inspiration er en unik kompetence, der ikke uden videre lader sig kopiere af konkurrenter eller discountbutikker. Det betyder, at de skal kunne vejlede kunderne på tværs af kategorier og afdelinger. - Slagteren skal som kundens måltidsrådgiver kunne rådgive om den komplette menu. Også gerne give et bud på den gode vin til maden. Omvendt skal vinmedarbejderne kunne give et bud på, hvad slagteren skal servere til den gode Amarone, siger Kenneth Holmen Pedersen.
Brandet har brændt sig fast MENY er efter blot tre år på markedet godt på vej til at få sit koncept brændt fast hos forbrugerne. I fjor blev MENY kåret som Danmarks mest innovative kæde af brancheforeningen DLF - Dagligvareleverandørerne.
Kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen (th.) og salgs- og driftsdirektør Kennet Berlin har tilsammen en unik kombination af erfaring fra dagligvarehandel som henholdsvis detaildirektør i Coop og købmand i bl.a. SPAR.
Sidst på året kunne syv købmænd og flere hundrede medarbejdere give ny luft under vingerne til hele Danmarks fødevaremarked, da MENY på den samme dag i november kunne byde kunder velkommen til tre nye butikker i Hjerting ved Esbjerg, Ballerup og Randers samt fire topmoderniserede MENY’er på Nordens Plads på Frederiksberg, Jægersborg Alle 4 i Charlottenlund, Præstø og Hjørring. Det var samtidig en ilddåb for Kenneth Holmen Pedersen, der i april 2017 var kommet til Dagrofa fra et job som detaildirektør i Coop. På to dage besøgte han de syv festklædte butikker, der konkurrerer på et marked under vidt forskellige vilkår – uanset om det er nye butikker eller ældre butikker, som er blevet moderniseret, så mærker man alle steder ånden i MENY tilsat det ekstra krydderi, som købmanden i kraft af sit lokalkendskab er bedst til at smage sin MENY til med, siger Kenneth Holmen Pedersen.
Koncept forankret hos købmand Kædens salgsdirektør siden 2013, Kennet Berlin, som har en fortid som SPAR-købmand og næstformand i DSK, blev kort tid efter den store november-tour udnævnt til salgs- og driftsdirektør. - Medarbejderne spiller en afgørende rolle for butikkernes succes nu og i fremtiden. I MENY bringes butikkerne til live af energiske og vidende medarbejdere, der kan sammenlignes med specialfødevarebutikkerne. Og derfor kalder vi dem for madarbejdere, siger Kennet Berlin. Retail Institute Scandinavia forudser i sin prognose for dansk dagligvarehandel frem mod 2027, at MENY vil opleve vækst, fordi ”ekspertise-dimensionen er centrum for konceptet, hvor kvalitet, faglighed og et udsøgt sortiment er nøgleordene. MENY-kæden gør
netop op med dagligvarehandlens blakkede ry, når det kommer til service og kvalificerede medarbejdere, for her får kunderne kyndig vejledning af faglærte slagtere, fiskehandlere, ostemestre, vineksperter og grønthandlere. Madarbejderne styrker relationen til kunden...”
Turbo på innovation Kenneth Holmen Pedersen, der begyndte sin karriere i dagligvarehandlen som trainee i SuperBrugsen i 1990, da kæden blev etableret, oplever lige nu en markant ændring i forbrugernes adfærd, som i nogen grad er kommet bag på dagligvarehandlen: - I årene under finanskrisen har forbrugerne været fokuseret på pris og skabt grobund for, at discountbutikkerne har erobret halvdelen af dagligvaremarkedet. Nu, hvor forbrugerne i hvert fald mentalt set føler sig rigere, havde branchen nok ventet, at der ville blive fyldt mere i kundekurven. Men markedet er fladt, fordi forbrugerne hellere vil bruge pengene på tid og dermed også mere udespisning, som er et marked i voldsom vækst. - Før finanskrisen talte vi meget om et boom i samtalekøkkener og mange troede, at madlavning i hjemmet ville gå lyse tider i møde. Men måske tog forbrugerne samtalekøkkenet lidt for bogstaveligt og glemte at lave mad. Væksten i convenience, måltidsløsninger på abonnement og udespisning har ændret vores ide om samtalekøkkenets funktion. Markedet har imidlertid taget bestik af den nye orden. Mens branchens eksperter i 90’erne og 00’erne valfartede til USA og England for at studere nyeste trends på dagligvaremarkedet og med den udenlandske erfaring i bagagen forsøgte at ramme danske forbru-
gere med nye koncepter og måltidsløsninger, så er der nu kommet turbo på både udvikling af koncepter og sortiment på det danske marked.
Sammensatte forbrugere - Category management har i mange år styret udviklingen i dagligvarehandlen. Logistik og sortiment er blevet toptunet til de landsdækkende kædekoncepter. Nu står vi ved en skillevej, hvor man som aktør i dagligvarehandlen må vælge, om man vil være konceptkustode eller finde en forretningsmodel med blik for den helt og aldeles uberegnelige forbruger, som ikke længere kan sættes i bås som grøn, blå, lilla eller lyserød forbruger, siger Kenneth Holmen Pedersen. Ud over at demografi og urbanisering ændrer det fysiske marked, konstaterer kædedirektøren, at fremtidens forbruger, som allerede er her, er utålmodig og ikke uden videre accepterer begrænsninger, da de har vænnet sig til, at alt er inden for rækkevidde med et par klik på mobilen. - Hvis de vælger MENY, så har de accepteret rammen og de muligheder og begrænsninger, der følger med, fordi de har taget et bevidst valg. Den dimension skal vi have med i det moderne købmandskab, hvor hver enkelt købmand skal spørge sig selv, om butikken er en så attraktiv oplevelse, at han hypotetisk kunne opkræve entré. Med løntunge produktionsområder i MENY bliver det afgørende for Kenneth Holmen Pedersen og Kenneth Berlin at finde en balance i driften, hvor alt bag kulissen gøres enkelt og effektivt, mens brandet, markedsføringen og det lokale købmandskab skaber kundestrøm og volumen nok til at opretholde et miks af et højt fagligt niveau og en god rentabilitet.
9
R OYA L GREENLAND CSR & BÆREDYGTIGHED
Hos Royal Greenland arbejder vi ikke kun aktivt med bæredygtighed overfor miljøet. Royal Greenland er nemlig ejet af Grønlands Selvstyre. Vi er Grønlands største arbejdsgiver, og måden, hvorpå vi håndterer ressourcer og skaber arbejdspladser for både medarbejdere og leverandører, har stor indflydelse på udviklingen af fremtidens Grønland. Derfor er det ikke kun vigtigt for os, at vi producerer og sælger bæredygtige produkter af høj kvalitet, men at vi i lige så høj grad tænker på mennesker og samfund.
www.royalgreenland.com
Fremtidens betalinger vil ændre vores adfærd Nets fisker efter idéer med globalt gennemslag. Nets nye innovationsselskab, Smart Payments, eksperimenterer med robotter, virtual reality, vene- og irisgenkendelse
Husker du fluesmækkeren?
D 10
ankortet kan i år fejre 35 år, og som barn af bankernes fælles betalingssystem PBS har Dankortet været grundstenen i en accelererende udvikling af digitale betalingsløsninger mellem forbruger og butik. Denne historik udgør fundamentet for det børsnoterede Nets, som i dag driver bl.a. Dankortet. Den første Dankort-betaling skete med fluesmækkeren 1. september 1983. Året efter kunne man hæve penge med Dankortet i hæveautomaten Kontanten, og i 1985 kom de første elektroniske terminaler. Men fluesmækkeren overlevede helt frem til 2007. I 1999 blev Dankortet første gang brugt som betaling ved en handel på internettet. Fem år senere fik de første Dankort en chip, som med tiden gjorde det muligt at køre magnetstribelæserne på historiens teknologiske losseplads. Efterhånden har kontaktløse betalinger uden brug af pin-kode taget over og vil blev endnu mere udbredt i år, hvor beløbsgrænsen er hævet fra 200 til 350 kr. Cirka 85 pct. af transaktionerne er under den nye grænse. Samtidig var 2017 året, hvor det ikke længere var muligt at betale med check eller indløse en dansk check i danske pengeinstitutter. Den analoge tid var definitivt forbi. KFI Erhvervsdrivende Fond har støttet købmændene med et større millionbeløb til anskaffelse af nye terminaler, der kan klare den kontaktløse betaling. Samtidig er de nye terminaler en slags fremti-
dens platform for teknologiske løsninger, der ventes at rulle ud på markedet med stadig større hast.
Global konkurrence Mobilepay fra Danske Bank og Apple Pay er nogle af de nyere aktører på markedet for digital betaling, hvor også globale kreditkortkæmper som Visa, Mastercard og American Express konstant fortrænger kontanter til fordel for digital betaling. I Norden og ikke mindst i Danmark har Nets været omdrejningspunktet for udvikling af enkle, sikre og innovative betalinger. Det er Nets, erklærede mål at gøre livet nemmere for virksomheder, myndigheder, butikker og borgere. Selskabet har været en af de drivende kræfter bag digitaliseringen af Danmark med løsninger som betalingsservice, e-Boks, NemID og Dankort. I et industrikvarter i Ballerup ligger Nets, nye selvstændige udviklingsselskab Smart Payments, der har 28 medarbejdere på fuldtid og 19 deltidsansatte. Gennemsnitsalderen er under 30 år, og gruppen tæller et dusin forskellige nationaliteter. - En del af de udenlandske studerende på Copenhagen Business School (CBS) har studiejob hos os, fortæller direktør Susanne Brønnum, der har 20 års erfaring i virksomheden og senest været direktør i Dankort-delen af Nets, Financial & Network Services. De studerende har taget et bud på fremtidens betaling med til CBS, hvor de studerende som led i et pilotprojekt kan betale i skolens
kantine med en fingerlæser, der kan aflæse de studerendes unikke venekombination i pegefingeren. - Vores fokus er at se på de teknologiske muligheder for at gøre den digitale betaling billigere og bedre. Vi kigger i krystalkuglen og rundt i verden for at se fremtidens betalinger de næste fem til syv år. Vi tror, at mulighederne vil forandre vores adfærd på en måde, som vi knap nok har fantasi til at forestille os i dag, siger Susanne Brønnum.
Mikrobetalinger Ikke mindst mikrobetalinger vil vinde frem og erstatte f.eks. abonnementer med betaling efter forbrug. - Udfordringen er at få volumen nok til at gøre det rentabelt. Ganske vist falder prisen på regnekraft – de såkaldte CPU´er – men ”oppetider”, altså tid uden nedbrud, kvalitetssikring, optimering og lovgivningsmæssig regulering kræver betydelige ressourcer. Derfor skal en teknologisk platform for mikrobetaling være global, forklarer Susanne Brønnum. De kreative og nørdede hjerner, som er samlet i Smart Payments, får hele tiden nye idéer. Det er Susanne Brønnums opgave at få hold på 100 idéer, vælge de 10 bedste og udvikle fire og håbe på, at to idéer bliver til løsninger, som kan vinde globalt fodfæste. - Derfor samarbejder vi også med fintech-virksomheder og går gerne i alliance med Apple, Amazon eller Google, som kan distribuere og gøre vores løsninger til globale standarder, siger hun og tilføjer: - Vi håber, at Nets kan drage fordel af vores idéer. Men vi ser også, at verden er mere kompleks, og jo mere kompleks den er, desto mere er der behov for at indgå partnerskaber. Det kan være i samarbejde
Foto: Claus Bøgelund Nielsen
Fra venstre: Chief hacker Simon Malone, direktør Susanne Brønnum og content marketing manager Louise Harbo Schmidt i Smart Payments laboratorium for fremtidens betalinger.
med kunder, banker, detailhandel og virksomheder. Hun peger på nogle oplagte fokusområder: - Det kan være, at vi kommer til at se, at man betaler med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, eller at vi fremadrettet ser biler, der kan køre selv og betale for parkering. For tre år siden var det ikke muligt at gennemføre transaktioner med mobilen. Det kan man gøre sikkert nu ved brug af token-løsninger, som Nets har udviklet. Og herudover vil den globale standard blockchain, som også bruges af Bitcoin, vende op og ned på betalingsmulighederne. Teknologier har åbnet en motorvej ind i fremtiden, hvor milliarder af individer bliver ”connected” og ”educated” gennem en erfaring og oplevelse med personlige data.
11
- Vi tror, at mulighederne vil forandre vores adfærd på en måde, som vi knap nok har fantasi til at forestille os i dag, siger direktør Susanne Brønnum.
Foto: Nets
Foto: Flemming Effersøe
DSKs udsendte reporter på indkøb i en virtual reality-Ikea med smukt sneklædt landskab udenfor.
TOTALLØSNINGER I KØL OG FRYS
EFFE KTIVE KØLE MØBL - der r ER am
FLEKSIBEL OG FRISTENDE VAREPRÆSENTATION, DER SÆLGER - DK’s mest komplette sortiment af impulskølere - Energirigtige løsninger i innovative designs - Landsdækkende montage og service - hurtigt og sikkert
mer p let ang!
hver g
Tre Arrow impulskølere placeret side om side
Brug for inspiration til at skabe mersalg? Kontakt os for rådgivning - vi har 34 års erfaring... Tlf. +45 8661 3411 • mail@vibocold.dk • www.vibocold.dk
LIDT BEDRE END A
12
Riberhus fremstilles efter stolte håndværkstraditioner, so til en blød og smidig ost med en god og skærbar konsisten kultur stammer helt tilbage fra den mere end 100 år gam gør ostene til noget ganske særligt. ®
ANDRE GODE OSTE
13
om gør at osten udvikler sig ns. Den specielle Riberhus mle originale Ribe-recept og Ž
Fremtiden set fra Fensmark Lokalt ejerskab, købmandskab og fleksibel kæde er nøgleordene for Fensmark Brugsforening, der fra årsskiftet skiftede kæde fra SuperBrugsen til MENY for at stå bedre i konkurrencen frem mod 150-års jubilæet i 2025
F
ensmark lidt uden for Næstved har haft sin egen brugsforening siden 1875. Det lokale, købmandskabet og modet til at investere har de seneste godt 20 år bragt butikken op i supermarkedernes superliga. Den årlige omsætning er på ca. 154 mio. kr. Hertil kommer ca. 45 mio. kr. i to datter-brugser og omsætningen i tre OK-benzinlæg. Brugsforeningens ledelse med direktør Hans Larsen og uddeler Niels Kjeldsen i spidsen fik i fjor grønt lys af bestyrelsen til at skifte Coop som grossist og SuperBrugsen som kæde ud med Dagrofa som grossist og MENY som kæde for i endnu højere grad at kunne dyrke det lokale og købmandskabet. - Formålet er at beholde en større del af vores indtjening lokalt til gavn for brugsforeningens butikker i Fensmark, Glumsø og Vallensved, siger Hans Larsen. Han ser frem til, at foreningen gennem sine nye samarbejdspartnere i købmændenes verden vil stå endnu stærkere i konkurrencen og være i økonomisk topform frem mod 150-års jubilæet i 2025. Hovedbutikken i Fensmark har siden årsskiftet kunnet byde kunderne velkommen som en del af MENY – men med vægt på en identitet som brugsforening siden 1875. SuperBrugsen i Glumsø er kommet i selskab med købmændene i SPAR, mens LokalBrugsen i Vallensved er blevet en del af LetKøb.
To til en god handel Hans Larsen understreger, at der skal to til en god handel. Og at det i sidste ende bliver kundernes bedømmelse, der afgør foreningens rejse ind i fremtiden. - Kunderne er i sidste ende chef for mig og foreningens 110 medarbejdere. Priser, service og gode oplevelser er stadig det, som afgør vores fremtid. Vil vi stadig være humlebien på markedet? Vores omsætning ligger jo langt over det naturlige for vores markedsområde, siger Hans Larsen. Han understreger, at det set fra Fensmark er en balancegang mellem på den ene side at få glæde af fordelene ved at være del af en kæde og på den anden side at kunne tilpasse sig sit lokale marked.
Købmandskab med kæde og frihed MENYs kædedirektør Kenneth Pedersen forklarer, at fleksibiliteten spiller en meget stor rolle i, hvordan kæden og ikke mindst de enkelte butikker skal udvikle sig i de kommende år:
Foto: Flemming Effersøe
14
- Vores købmænd står sammen om at drive et samlet MENY-koncept, så man som kunde ved, at når man går ind i en MENY-butik, så ved man, hvad man får. Men inden for den ramme kommer vi til at arbejde med en meget større fleksibilitet i konceptet end tidligere, når det kommer til at skalere op og ned på de enkelte elementer. Han er stolt over, at MENY som Danmarks førende fødevaremarked har fået Fensmark Brugsforening med i familien. - Høj kvalitet, suveræn service og godt købmandskab har formet brugsforeningens fremgang gennem mange år. Det er værdier, som passer perfekt til MENY. Jeg er også overbevist om, at MENYs koncept kan tilføre Fensmark Brugsforening endnu mere konkurrencekraft i fremtiden med den blanding af fælles koncept og frit købmandskab, som jeg tror, at kunderne i fremtiden vil efterspørge – såvel i Fensmark som i resten af landet.
Direktør Hans Larsen, Fensmark Brugsforening.
Udover produktionsområderne er butikken kendt for vin og har egen import. Ikke mindre end tre medarbejdere udover direktør og uddeler er klar til at give kunderne gode råd om vin.
Den gode kundeoplevelse Hovedparten af de godt 7.000 medlemmer af de tre butikker under Fensmark Brugsforening har taget imod tilbuddet om at få et nyt medlemskort til brugsforeningerne. I stedet for bonuspoint optjener medlemmerne en procentloyalitets-rabat. Det nye medlemskort er med et billede af den gamle brugs i Fensmark. Konkurrencen fra flere lokale discountbutikker og et hypermarked ved Næstved Storcenter blot få km fra Fensmark betyder, at den ”gode kundeoplevelse” er nøglen til fortsat vækst. Gennem de seneste 10 år har brugsforeningen i Fensmark vundet SuperBrugsenkædens kundetilfredshedsanalyse. - Med vores kerneområder som slagter, delikatesse og vin kommer vi i MENY ind i et fællesskab af selvstændige købmænd, hvor dette fokus har samme prioritet. Det giver os større frihed, sikrer lokal forankring og mulighed for at fokusere endnu mere på købmandskabet, vores medlemmer og kunder, konkluderer Hans Larsen.
Det skal være nemt og (miljø)venligt Købmand Jørgen Nordtorp er klar til fremtiden med ny butik, der blev åbnet som nummer 300 i REMA 1000
Se flere fotos.
Foto: Flemming Effersøe
LED, solceller og varmegenindvinding gør fremtidens discountbutik til en mere miljøvenlig butik. For købmand Jørgen Nordtorp kan det samtidig ses på bundlinjen.
K
øbmand Jørgen Nordtorp kunne i efteråret 2017 åbne en ny REMA 1000 i Korsør. Det var kædens butik nummer 300, og siden er en håndfuld flere butikker kommet til. De nyeste butikker har taget hul på en fremtid, hvor de i endnu højere grad bliver brugt af kunderne som et ekstra køleskab. Solceller på taget er med til at gøre det miljøvenligt. - Personligt oplever jeg min nye butik på samme måde som at sætte sig ind i en helt ny bil. Det hele er lækkert, kører som smurt og er proppet med ny og mere teknik, som gør det nemmere at navigere og nyde kørslen med god samvittighed, siger Jørgen Nordtorp. Han blev købmand i REMA 1000 for 13 år siden og har fulgt en udvikling, hvor butiksanlæg, servicekontor og logistik løbende er optimeret i en grad, så han næsten på klokkeslæt kender varens ankomst og salg gennem kassen. Mens kæden perfektionerer sortiment, priser, markedsføring, logistik, butiksanlæg og beliggenhed, kan Jørgen Nordtorp som den lokale købmand bruge sine kræfter på at rekruttere de bedste medarbejdere og sikre en toptrimmet butik med et space, der altid får butikken til at fremstå dynamisk og aktuel.
Den lokale madbutik Frugt og grønt er butikkens centrale puls. Forandringer i forbrugernes adfærd og deres større appetit på nemme måltidsløsninger har flyttet tyngde fra kolonial til friske varer og convenience. REMA 1000 skruer op for blusset som den lokale madbutik. Her er ingen lette sommersalater efter 1. september. Også koldskålen er væk fra gulvet og kun på hylde, når sensommeren banker på. Op til jul er der disponeret så skarpt, at købmanden hellere skuffer kunden med brunkager og pebernødder tre timer før lukketid juleaftensdag end at skulle faldbyde julestads i januar, hvor kunderne forventer at få inspiration til slankemad. - Vi skal vinde fremtiden på at gøre det nemt og bekvemt for kunderne at gøre deres daglige indkøb uden forhindringer, siger Jørgen Nordtorp og fremhæver, at sidegevinsten er mindre madspild. En stadig mere præcis salgshistorik hjælper leverandørerne til at producere
rette mængder, hvad der fører til færre kampagner på restpartier. Købmanden i Korsør forudser, at evnen til at disponere præcist og ikke at spilde kundens tid er nogle af de vigtigste parametre, der afgør, om den fysiske butik skal spille en rolle i fremtiden. Sammenlignet med hans tidligere butik – i den modsatte ende af Korsør på vej ud mod motorvejen – er der i hans nye butik kommet ekstra kapacitet på køl og frost. Det giver plads til et endnu bredere sortiment af kød – både fersk og på frost. Som noget nyt er æg samlet med mejerivarer for at skabe mere enkelhed. Mindst mulig brug af punktkølere eller en bedre integration med det øvrige butiksinventar er med til at sikre helhedsindtrykket af en mere overskuelig og harmonisk butik.
Solen giver strøm På butikstaget er der installeret et solcelleanlæg på 20 KWh, som forventes at dække 8-10 pct. af butikkens samlede energibehov til strøm og varme. Solens lys giver dermed strøm til bl.a. butikkens LED-pærer, som dækker samtlige lyskilder i og uden for butiksanlægget. Alene det giver en besparelse på 40 pct. i forhold til gammeldags lyskilder som spot, lysstofrør og glødelamper. Solcelleanlægget er også med til at give strøm til kølemøbler og ventilationsanlægget, der sammen med et såkaldt lufttæppe i vindfanget giver en konstant temperatur i butikken året rundt. Lufttæppet holder desuden insekter ude af butikken. Et varmegenindvindingsanlæg genbruger varmen i butikken, som især genereres af kølemøblerne. Samlet set sparer købmanden ca. 200.000 kr. årligt på energi og vedligeholdelse. - I en discountbutik tæller hver eneste decimal. Det er marginaler og volumen, som gør forretningsmodellen økonomisk holdbar. Så det er lige før, at jeg tæller de lyse timer. Jeg kan i princippet aflæse dem på min bundlinje og dermed min løn, siger købmanden og betoner, at kundestrømmen mellem kl. 14 og 18 trods alt er den vigtigste kilde til indtjening. Med 85 parkeringspladser og ekstra brede båse kommer kunderne nemt til og fra butikken.
15
Dobbelt op i størrelse Købmand Kirsten Wede i Bredebro har bygget ny butik til fremtiden. Byen er blandt andet kendt for verdens største outlet af Ecco-sko
K
øbmand Kirsten Wede er billedligt talt gået dobbelt op i skostørrelse for at kunne træde ind i fremtiden som Bredebros eneste dagligvarebutik. Facadeskiltet med Min Købmand blev 9. november i fjor skiftet ud med SPAR, da hun samtidig kunne byde kunderne velkommen til en dobbelt så stor dagligvarebutik. Den nye butik på 800 salgskvadratmeter er bygget op på grunden bag den gamle butik, som er revet ned og erstattet med parkeringspladser. Købmanden håber, at den bedre tilgængelighed vil få flere af medarbejderne på Eccos hovedkontor til at smutte indenom i stedet for at suse ud på omfartsvejen og handle i nabobyerne. - Byen har også fået en ny attraktion med verdens største outlet af Ecco-sko, hvad der giver mange turister til byen. Med en ny og moderne butik midt i bybilledet kan vi forhåbentlig få nogle af dem til at handle hos os, siger Kirsten Wede. Sammenlignet med den gamle butik har hun fået et rationelt butiksanlæg med bedre muligheder for at eksponere et bredt udvalg af dagligvarer og fremhæve frugt og grønt, kødafdelingen, vin, gaveartikler, blomster, delikatesse, convenience, friskmalet kaffe og brød. Selv økologien, som traditionelt har haft trange kår i det sønderjyske, er kommet mere frem i lyset.
Den første kasse grønt
Generationsskifte Investeringen på 15 mio. kr. er finansieret via Sparekassen Bredebro. Den 56-årige købmand har samtidig ansat sin tidligere elev, 32-årige Gitte Friis, som souschef. - Jeg har lagt sporene til et muligt generationsskifte. Alternativt står Dagrofa klar til at overtage de finansielle forpligtelser, hvad der giver en vis ro om fremtiden, siger Kirsten Wede, der venter at bringe butikken op på en årlig omsætning på 25 mio. kr. Selv blev Kirsten Wede købmand ved lidt af en tilfældighed. Hun drømte om job på et kontor, men da hendes far døde, kom købmanden og spurgte, om hun ville være flaskedreng, så hun kunne få sin egne lommepenge. Dermed var hendes skæbne beseglet. Kort tid efter kom den første kasse med grønt.
Pris på kundekontakt Som købmand sætter hun pris på kundekontakten: - Jeg kan godt lide at lave mad og går op i de ting selv. Jeg kan godt lide at komme med udfordringer og opskrifter, og at folk kommer og spørger. Der er ikke mange af de varer, jeg har i butikken, som jeg ikke selv har prøvet. Det er et frit liv. Jeg kan bare tage en time mere om aftenen, hvis jeg har snakket for meget. Synlighed i butikken og sociale medier er købmandens våben i kampen om kundernes gunst i konkurrence med discountbutikker i Skærbæk og Tønder samt ikke mindst grænsehandlen. - Jeg er meget aktiv på Facebook med gode tilbud, smagsprøver og aktiviteter. Vi rammer ikke længere kunderne med tilbudsavisen. Det skal være lokalt engagerende. Derfor har jeg også via Facebook efterlyst ambassadører, som har lyst til at give en hånd med i butikken, når vi holder forskellige arrangementer. Jeg har fået en utrolig flot opbakning fra mange af byens pensionister.
Se flere fotos.
Rundt om Kirsten Foto: Flemming Effersøe
16
- Det er underligt at tænke på, at det kun er 40 år siden, at vi fik den første kasse med grøntsager leveret til butikken. Senere fik vi mindre partier af kød og mejerivarer, og så kom frosten jo også til. Det er ikke længere kolonialvarerne, som er vores trækplaster. Det er ferskvarer, måltidsløsninger og gaveartikler, siger Kirsten Wede. Hun købte butikken af den daværende købmand Harald Ganzel i 1989 og måtte frem til slutningen af 2015 dyste med LokalBrugsen i den modsatte ende af byen om den lokale handel. - Egentlig var det meningen, at jeg skulle lukke butikken, da Kvickly Tønder ville købe den for at udvikle deres brugs-filial. Jeg nåede at søge et andet job, da handlen blev trukket tilbage. Det blev i stedet
mit lod i samråd med Dagrofa at investere i fremtiden, forklarer Kirsten Wede, der glæder sig over chancen for at opleve et nyt kapitel som fremtidens købmand.
Kirsten Wede bor i Mollerup med sin mand Carl Wede, der er inseminør. Hun har fem børn, hvoraf det ene stadig bor hjemme – og syv børnebørn. I deres fritid dyrker ægteparret blandt andet sukkermajs, og så foregår nogle fridage på to hjul.
Henning Bahr kigger i krystalkuglen Retail Institute Scandinavia provokerer dagligvarehandlen med prognoser. Målet er at sætte skub i udvikling og innovation
H
vert år op mod juletid byder adm. direktør Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia velkommen til Arken i Ishøj, hvor nøglepersoner hos leverandører og dagligvarehandlen får lov at kigge med i krystalkuglen. De kommer for at få svar på, hvem der har opskriften på at blive morgendagens vindere. - Vi udarbejder ikke prognoser for at gøre dem til virkelighed. Men de vil som regel fungere som drivkraft til forandringer gennem overvejelser og konkrete handlinger. Prognosernes reelle værdi er evnen til at provokere parter med interesse i dagligvarehandlen, siger Henning Bahr. Men en fremskrivning af det nuværende befolkningstal til 2027 er til gengæld skudsikker: Vi bliver seks millioner i Danmark. Mange andre end de klassiske fysiske fødevarebutikker og dagligvarebutikker byder sig til for at mætte de mange munde. Det er f.eks. kantiner, gårdbutikker, fastfood, restauranter og salg via internettet. - Der er masser af vækst uden for dagligvaresektoren. Udespisning er i generel stigning. I 2002 udgjorde dette marked ca. 21.5 mia. kr. årligt og er steget til det dobbelte. Vores prognose lægger op til 60 mia. kr. i 2017. Altså en tre-dobling på 25 år, siger Henning Bahr. Retail Institute Scandinavia forudser også, at nethandlen med dagligvarer vil stige kraftigt. Aktører som osuma.dk, skagenfood.dk, aarstiderne.com, coop.dk, retnemt.dk og nemlig.com er pionerer, der har øget udbuddet og skabt nye indkøbsmønstre.
Varesikring
I 2016 var internethandlen med fødevarer på ca. to mia. kr. Det ventes at være seks-doblet i 2027 til 12 mia. kr. Udviklingen er gået så hurtigt i 2017, at Henning Bahrs talknusere har måttet skrotte en gammel prognose. Den forudså otte mia. kr. i 2025. - Med rettidig omhu har dagligvaresektoren selv mulighed for at tage halvdelen af væksten på internethandlen, vurderer Henning Bahr, der forventer, at dagligvareforbruget samlet set frem mod 2027 vil opleve en begrænset vækst på seks mia. kr. I 2017 var dagligvaremarkedet på 111 mia. kr. og conveniencesektoren på 11,5 mia. kr. (tallene er ekskl. moms). Tilsvarende tal for 2027 ventes at blive hhv. 117 og 9,4 mia. kr. For de tre store aktører på dagligvaremarkedet – købmændene samlet under Reitan og Dagrofa, brugsforeningerne under Coop og kæderne under Dansk Supermarked – vil forskydningerne på markedet være begrænsede. Størst vil væksten være i Dansk Supermarked, mens Coop går tilbage, og købmændene samlet set går en anelse frem. Ifølge Henning Bahr bliver nethandlen game changer for dagligvarebutikkerne. Og væksten i dansk dagligvarehandel skal skabes af innovation af måltidsløsninger. Ellers står butikkerne over for fortsat stagnation eller direkte tilbagegang. - Vores prognose viser samtidig, at vi får mindre butiksdød end tidligere spået. Lavprissupermarkederne får begrænset vækst, da de allerede har godt 40 pct. af markedet. Det tal ventes at stige til 43,9 pct. i 2027, siger Henning Bahr.
Bestil på tlf. 44 84 14 44 eller mail til: kundeservice@nordic-retail.com
En samlet løsning velegnet til mindre købmænd med 1 udgang og 3 kasser ■ 2. Checkpoint Classic Street-varesikringsantenner. ■ 2. Bumper Street Classic (antennebeskyttelse). ■ Installations-kit for 2 antenner.
STOP BUTIKSTYVERI
■ 3. stk. Checkpoint-deaktivering (bruges ved hver kasse).
Få en samlet varesikringsløsning, som sikrer, at kunderne ikke bærer varerne ud af butikken uden at betale
■ 4. stk. Checkpoint-alarmaftager (til afmontering af flaskealarmer). ■ Alarm-etiketter/-brikker: ● ● ● ● ●
2.000 Micro-kosmetik-alarmetiket Clear 2.000 Micro-alarmetiket 200 runde ”Security Protectet”-alarmetiket 2.000 2010 Food Alarm-etiket (kød, frost m.m.) 100 Steel Grip Bottle Wrap AM-flaskealarmer
Pris ekskl. installation kun
kr. 24.995,-
Leasing kr. 468,- pr. md.
Find ud af, hvor meget svind du kan reducere. Bestil besøg af vores svind-konsulent: tlf. 44 84 14 44
Nordic Retail tilbyder et stort sortiment indenfor: Varesikring, Kameraovervågning, Butiksindretning, Mærkning, Kø-nummersystemer og Servicering.
Nordic Retail A/S § Brydehusvej 30 § 2750 Ballerup
Nordic Retail - her starter det gode købmandskab
17
Kommunerne har et ansvar for fremtiden Kommunerne skal fortsat fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer
M
ed planlovens nye detailhandelsbestemmelser er der på en række punkter givet øget kommunalt selvstyre. Men øgede beføjelser giver også større ansvar og stiller større krav. - Kommunerne skal fortsat fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, siger underdirektør Jytte Tandrup, De Samvirkende Købmænd. Selv om den såkaldte statistiske afgrænsning af bymidter ophæves, er det fortsat de samme hensyn, der skal varetages. - Det vil sige, at der fortsat skal være bymidtefunktioner til stede, og ekspansionen skal ske indefra og ud, forklarer Jytte Tandrup. Kommunerne får igen lov til at udlægge aflastningsområder. Men der skal være et tilstrækkeligt kundegrundlag. Erhvervsstyrelsen peger i sin vejledning til kommunerne på, at man skal sikre sig mod, at bydelscentre, aflastningsområder og lokalcentre ikke må medføre en funktionstømning af bymidten. Butiksdød i bymidterne og/eller på landet kan skræmme potentielle tilflyttere væk og dermed vanskeliggøre salget af lokale boliger med prisfald til følge. Fald i indbyggerantallet risikerer at medføre dårligere kommunal service, f.eks. yderligere nedlæggelse af børneinstitutioner og skoler og en ringere kollektiv trafik. Institut for Centerplanlægning har vurderet, at 30 pct. af det samlede forbrug af udvalgsvarer i 2030 vil blive købt gennem e-handelskanaler.
18
Videoovervågning
- Dette vurderes som et realistisk scenarie. Hvis dette sker, vil der alene på udvalgsvareområdet være 1,6 mio. m2 for meget butiksareal. På dagligvareområdet forventes arealbehovet at falde med 5 pct., hvilket svarer til ca. 250.000 m2, oplyser Jytte Tandrup. Det samlede arealbehov til butiksarealer skønnes dermed at ville falde med knap 1,9 mio. m2 frem mod 2030. Adm. direktør Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia kunne ved fremlæggelse af en prognose for dagligvarehandlen frem mod 2027 konstatere, at markedet er overmætte af kvadratmeter. Sammenlignet med et EU-gennemsnit har Danmark butiksforsyning til op mod 12 millioner indbyggere.
Risikoen for såkaldte fødevareørkener – altså områder uden dagligvareforsyning – er stigende. Danmarkskortet viser de postdistrikter, som ikke længere har en dagligvarebutik eller kun har en enkelt tilbage.
Bestil på tlf. 44 84 14 44 eller mail til: kundeservice@nordic-retail.com
En samlet løsning velegnet til mindre butikker ■ 1 stk. videoserver NVR HIKVISON til 16 kameraer incl 16PoE switch og plads til 4 HD. ■ 1 stk. 4 TB harddisk.
STOP BUTIKSTYVERI Reducer svind og tyveri samt risikoen for røveri og bedrageri ved at investere i kameraudstyr - og skab samtidig større tryghed for medarbejderne
■ 8 stk. kamera HIKVISION indendørs CUBE, 4MP. ■ 4 stk. kameraer HIKVISION udendørs
Dome, 4MP hærværkssikret.
■ 1 stk. PC-skærm med opsætning til
smartphone, tablet m.m.
Pris ekskl. installation kun
kr. 24.995,-
Leasing kr. 468,- pr. md.
Find ud af, hvor meget svind du kan reducere. Bestil besøg af vores svind-konsulent: tlf. 44 84 14 44 Nordic Retail tilbyder et stort sortiment indenfor: Varesikring, Kameraovervågning, Butiksindretning, Mærkning, Kø-nummersystemer og Servicering.
Nordic Retail A/S § Brydehusvej 30 § 2750 Ballerup
Nordic Retail - her starter det gode købmandskab
Kvinder til tops hos købmænd Købmand og formand for DSK, Lisbeth Dalgaard, håber, at flere kvinder vil investere i en karriere som købmand
Foto: Flemming Effersøe
- Kvinder med ønske om karriere mangler rollemodeller at stille op foran sig som et spejl. Det er nemmere at afkode kompetencerne hos sit eget køn. Det bør man(d) være bevidst om for at få flere kvinder ind i ledelsen, siger købmand Lisbeth Dalgaard. Som formand for De Samvirkende Købmænd og forretningsudvalgsmedlem i Dansk Erhverv ser hun sig selv som rollemodel og fremhæver, at samfundets aktører i bred forstand har et fælles ansvar for, at flere kvinder finder vej fra mellemlaget af ledere til direktionsgangene. Lisbeth Dalgaard droppede for snart 20 år siden en karriere i IBM, der kulminerede med titel som salgs- og marketingchef. I stedet kom hun på prøve som købmand i faderen Kristen Dalgaards supermarked i Hørsholm. Det var i 1999. I hendes egen ledergruppe i Dalgaard Supermarked er der fire kvindelige og seks mandlige ledere. Lisbeth Dalgaard fremhæver, at den kønsmæssige diversitet styrker forretningen.
- Det er paradoksalt, at der er så få kvindelige købmænd; ikke mindst i de store supermarkeder og varehuse – i betragtning af, at de fleste kunder er kvinder. Lisbeth Dalgaard mener, at både kvinder og for den sags skyld mænd skal være varsomme med at betragte karriere som en lineær udvikling, der helst skal være eksponentiel. - Personligt har jeg oplevet, at karrieren udmærket kan bevæge sig op og ned over tid alt afhængig af, hvor man er i livet. Det afgørende er, at man viser vilje og engagement. En god leder vil altid give plads til, at dygtige medarbejdere også har et familieliv, siger Lisbeth Dalgaard. Hun tilføjer: - Når det er sagt, så er mit gode råd til kvinder at gifte sig med en mand, der ser det som familiens fælles projekt, at kvinden også kan gøre karriere. Privatlivet er et puslespil med mange brikker. Man har selv et ansvar for, at de bliver lagt godt i et samlet billede. Fra sin udkigspost i dansk erhvervsliv ser hun mange dygtige kvinder, der er på vej frem. Og mange vil komme helt til tops. - På den anden side ser jeg også en gruppe, hvor jeg godt kan blive lidt bekymret for kvindernes egen vilje til at yde den indsats, som skal til for at varetage det ansvar og den udvikling, der følger med et karrierejob. Jeg ser en tendens til, at flere kvinder vælger helt at slukke for forbindelsen til arbejdsmarkedet, når de går på barsel. De prioriterer sig selv og risikerer at bruge barsel som en sovepude, siger Lisbeth Dalgaard.
Købmand Lisbeth Dalgaard håber, at hun kan være rollemodel og inspirere flere kvinder til at blive købmænd.
Læs mere i onlineudgaven af DSKmagasinet: Kvinde, karriere og købmand
TULIP FOOD COMPANY A/S l Tulipvej 1 l 8940 Randers SV l Danmark l Tel +45 89 10 50 00 l Fax +45 89 10 50 01 l E-mail: tulip@tulip.dk
19
Madspild på menuen gennem 10 år Kampen mod madspild har skabt en ny kultur hos både forbrugere og butikker. DSK efterlyser en tænketank for at målrette indsatsen
D
et er 10 år siden, at Selina Juul stiftede Stop Spild Af Mad. Hun har været primus motor for et kulturskifte i dagligvarehandlen og en holdningsændring hos forbrugerne, så der nu står meget mere respekt om maden. Samtidig gør apps det nemmere at fordele overskudsmad. I 2015 estimerede Miljøstyrelsen et samlet madspild på godt 700.000 tons om året. Den andel, som forbrugerne smider ud, svarer til, at hver eneste familie i gennemsnit smider mad i skraldespanden for over 7.000 kroner hvert år, estimerer Landbrug & Fødevarer. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad i foråret 2017 går kampen mod madspild i den rigtige retning: Op mod halvdelen af danskerne (44,5 pct.) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for et år siden. - Indsatsen mod madspild kunne blive endnu bedre, hvis vi kunne måle resultaterne af kampen mod madspild og følge op på den samlede indsats. Vi mangler med andre ord et ”værktøj” til at indsamle og publicere data. Arbejdet kan med fordel placeres i en uafhængig tænketank mod madspild med huse hos f.eks. en styrelse, siger DSKs fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens.
Foto: Flemming Effersøe
20
DSKs fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens mener, at der er behov for at samle viden om kampen mod madspild i en tænketank.
Santa Marias Tellicherry Black Pepper: Selvom peberet er et af de mest anvendte krydderier i de danske køkkener, så er peber ikke bare peber. Santa Maria tilbyder verdens fineste sort; Tellicherry Black Pepper fra Kerala i Indien. En frugtagtig og aromatisk sort peber, der forventes at sætte den varme, krydrede prik over i’et i danskernes yndlingsretter.
Rekord i globalt overforbrug Den 2. august 2017 markerede en ny rekord i globalt overforbrug. Det var dagen, hvor vores forbrug indhentede og oversteg jordens evne til at genskabe, hvad vi har brugt. Det er den tidligste dato for ”Earth Overshoot Day”, siden forskningsnetværket Global Footprint Network begyndte denne årlige markering. - I vores del af verden har forbrugerne vænnet sig til et stort og rigt udbud af fødevarer til stadig lavere priser, som stort set er tilgængeligt døgnet rundt i et fintmasket butiksnet, siger DSKs formand Lisbeth Dalgaard, der har Dalgaard Supermarked i Hørsholm. - Hvis mælken er glemt bagest i køleskabet og blevet sur og har overskredet sidste holdbarhed, er det nemt at hælde den ud og hente en ny. Respekten for mælken er ikke den samme, som når man selv har fodret og malket koen. Og så koster den for det meste mindre end 10 kr.
Håb for fremtiden
Untitled-3 3
29/11/2017 10.38
21
DET VIGTIGSTE DU FÅR FOR DIN PANT, STÅR IKKE PÅ BONEN. Hos Dansk Retursystem går vi rigtig langt for at få hver eneste tomme flaske og dåse retur. Det handler om meget mere end penge. For når du genanvender, skåner du miljøet. Og hvad der er godt for miljøet, er godt for os alle sammen. Det er det hele værd.
Resultater til gavn for købmændene
D
SK ser tilbage på 2017 som året, hvor der midt på året – efter et langt politisk tilløb – blev landet et fornuftigt forlig om planloven og sidst på året kom en erhvervspakke, der tager livtag med grænsehandlen. På det retspolitiske område fik DSK opfyldt sine ønsker til mere sikre butikker. Planloven var en af de helt store knaster. Der var lagt op til vidtgående liberalisering af detailhandelsbestemmelserne. DSK glæder sig over slutresultatet, som betyder, at Danmark ikke får flere hypermarkeder, og at man fastholder en grænse på 1200 m² for dagligvarebutikker, der skal forsyne et nærområde. - Det er med til at sikre et fortsat fintmasket butiksnet i hele Danmark. Men det er skidt, at kommunerne får mere råderum til detailhandel uden for byerne. Det kan ende med, at vi får mindre levende bymidter og større butiksdød i landdistrikterne, siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, om den nye planlov.
Kompetent sparringspartner DSK har desuden noteret sig, at regeringen på flere fronter ser købmændenes interesseorganisation som en kyndig og kompetent sparringspartner. Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udpeget DSKs seniorkonsulent Kirsten Jacobsen som sagkyndigt medlem af det nye Miljø- og Fødevareklagenævn, som Folketinget besluttede sidste år at etablere som den øverste klageinstans for afgørelser vedrørende miljø- og fødevaresager. Erhvervsministeren har desuden nedsat et Udvalg for Levedygtige Landsbyer, der skal komme med anbefalinger til, hvordan flere landsbyer kan gøres levedygtige. DSK er ved John Wagner eneste repræsentant for detailhandelen i udvalget, der skal aflevere sine anbefalinger til erhvervsministeren i dette forår. 22
Regelforenkling og dyrevelfærd DSK har gennem målrettet lobbyarbejde i forhold til ”Virksomhedsforum for enklere regler” været medvirkende til, at det bliver muligt for butikker at tage betaling for smagsprøver. Hidtil har flere butikker ikke ønsket at udlevere smagsprøver af meget dyre vine. Men med en liberalisering af restaurationsloven blev den begrænsning fra 1. juli 2017 i visse tilfælde fjernet. Fra sidst i maj i fjor kunne kunderne hos blandt andet kæderne i Dagrofa og REMA 1000 finde svinekød med det nye statslige dyrevelfærdsmærke »Bedre Dyrevelfærd«, hvor kødet kan få ét, to eller tre hjerter afhængig af graden af dyrevelfærd.
- Det er glædeligt, at de stærkeste kræfter fra jord til bord valgte sammen med Miljø- og Fødevareministeriet at stå sammen om Bedre Dyrevelfærd. For os handler Dyrevelfærdsmærket om at fremme en svineproduktion, hvor flest mulige svin hurtigst muligt får bedre forhold – og ikke bare, at en lille del af produktionen finder sted på d’Angleterre, siger John Wagner. DSK satte med DSK-magasinet ”Vækst i politisk forbrug” fokus på bl.a. dyrevelfærd.
Sikkerhed i butik DSK har i 2017 også arbejdet intenst med at påvirke politikerne til via lovgivningen at få mere sikre butikker. Det betyder, at kontantpligten i visse tilfælde er ophævet. Og nye regler for deling af overvågningsbilleder er på vej. Det skulle gerne føre til færre røverier og tyverier og gøre det nemmere at opklare forbrydelser. Året begyndte med DSK-magasinet ”Sikker butik” og DSKs konference på Christiansborg om ”Sikker butik”. Det blev startskuddet til politisk handling. I begyndelsen af 2018 sendte justitsminister Søren Pape Poulsen et lovforslag i høring, som skal gøre det nemmere for erhvervsdrivende at dele billeder med hinanden af kriminelle. • • • • • • • • • •
Tillægsafgiften på alkoholsodavand forsvinder. 40 tyske butikker har dækket over halvdelen af forbruget på det danske marked. Afgiftspakke fjerner afgift på nødder, the og engangslightere. Regeringen fjerner emballageafgiften på flasker og dåser med pant. Erhvervspakke sænker grænsehandel med 200 mio. kr. Regeringen vil sanere i mængden af punktafgifter efter indstilling fra Saneringsudvalget, hvor DSK er medlem. Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udpeget adm. direktør John Wagner til nyt Udvalg for Levedygtige Landsbyer. Folketinget lemper den såkaldte kontantpligt. Fra årsskiftet har butikkerne kun pligt til at modtage kontanter fra kl. 06:0022:00 og nogle steder endda kun til kl. 20:00. Folketinget præciserer reglerne for brug af kombinerede betalings- og loyalitetskort. Dermed får flere virksomheder nu mulighed for at tilbyde forbrugerne attraktive loyalitetskort. Planloven revideres. Vi får ikke flere hypermarkeder, og politisk fastholder man en grænse på 1200 m² for dagligvarebutikker. DSKs seniorkonsulent Kirsten Jacobsen er udpeget af erhvervsminister Brian Mikkelsen som sagkyndigt medlem til det nye Miljø- og Fødevareklagenævn.
Vi passer godt på den danske købmand
John Wagner, adm. direktør jw@dsk.dk, mobil: 20 23 26 16
Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør cbn@dsk.dk, mobil: 23 45 30 59
Jytte Tandrup, underdirektør jta@dsk.dk, mobil: 29 27 54 83
Flemming Effersøe, kommunikationskonsulent fe@dsk.dk, mobil: 23 93 63 29
Kirsten Jacobsen, seniorkonsulent kj@dsk.dk
Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarekonsulent amjk@dsk.dk
Jette Stausgaard, IT-administrator jst@dsk.dk
Heidi Mühlendorph, chefsekretær hem@dsk.dk
Vi arbejder for: • Bedre rammevilkår for selvstændige i dansk dagligvarehandel. • Dialog mellem branche og samfund. • Medlemsservice og rådgivning, der styrker købmændene i hverdagen. DSK arbejder bl.a. med: • Planlov/butiksstruktur • Fødevareregler • Fødevaresikkerhed • Grænsehandel • Mod sort økonomi • Ansvar for sundhed og etik • Aldersgrænser • Pant- og retursystemet • Betalingsmidler • Sikkerhed • Personalejura
Connie Sørensen, økonomiansvarlig cs@dsk.dk
Louise Stibolt Colberg, juridisk konsulent lsc@dsk.dk
Camilla Meineche, stud.jur cm@dsk.dk
Information og rådgivning Vi vejleder hver dag købmænd om planlov, markedsføringslov, arbejdsmiljølov, ansættelsesret og fødevarelovgivning. Hos DSK kan medlemmerne få gratis telefonisk rådgivning om personalespørgsmål (ferie, sygdom, ansættelse/opsigelse) og vejledning i forståelse af love og bekendtgørelser. DSK sørger for, at købmændene og deres bagland hele tiden er hurtigt og grundigt informeret om ny lovgivning m.m. Det sker dels gennem nyhedsbrevet ”DSK Nyt”, som udsendes efter behov ca. 50 gange om året, og gennem DSKs hjemmeside: www.dsk.dk. På DSKs Facebook-side og LinkedIn fremhæver vi historier, som styrker vores branche og image til gavn for købmændene. Vi er også aktive på Twitter, hvor vi har fokus på politisk lobbyisme.
23
Følg os på: De Samvirkende Købmænd
UDGIVER:
PRODUKTION:
Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: +45 3962 1616 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk
De Samvirkende Købmænd
JS Danmark A/S
REDAKTION:
UDGIVET:
Flemming Effersøe (ansvarshavende)
Marts 2018
FORSIDEFOTO: Sine Fiig
DSK har bestræbt sig på at udøve en effektiv kontrol med rigtigheden af de oplysninger, som indeholdes i dette magasin. Måtte der mod forventning være fejlagtige informationer i publikationen, kan DSK ikke gøres økonomisk ansvarlig herfor. Redaktion afsluttet februar 2018.
Gå direkte til online-magasinet her.
STÆRKSTÆRK SAMHANDEL SAMHANDEL STÆRKE STÆRKE BRANDS BRANDS
I Conaxess Trade Beverages har vi,Imed Conaxess vores Trade bredeBeverages brandportefølje har vi, med vores brede brandportefølje Conaxess et skarpt fokus på værdiskabelse. En et skarpt tilgang,fokus der har på etableret værdiskabelse. En tilgang, der har etableret Trade Beverages Conaxess Trade Beverages som førende Conaxess leverandør Trade Beverages indenfor flere som førende leverandør indenfor flere vækster over 4 gange spiritus- og RTD-segmenter. spiritus- og RTD-segmenter.
så hurtigt som kategorien og mere end nærmeste konkurrenter
Conaxes Trade Bever vækster over 4 så hurtigt s kategorien og end nærme konkurren
DVH INCL. HARD DISCOUNTDVH % VÆKST INCL. HARD VÆRDISALG DISCOUNT I '000 % VÆKST VÆRDISALG I '000
20,0%
18,0%
18,0% 17,5%
16,0%
16,0%14,2%
14,0%
14,0%
12,0%
12,0%
10,0%
10,0%
8,0%
8,0% 3,2%
3,7%
2,0% 0,0%
14,2%
VÆKS TY VS
VÆKST MAT YA VS MAT 2YA
VÆKS VS MA
11,4% 10,0%
11,4% 10,0% 8,0%
6,0%
6,0% 4,0%
17,5%
VÆKST MAT TY VS MAT LY
4,0% 2,0%
SPIRITUS INKL. ALK. CIDER
3,2%
8,0% 12417 • www.jsdanmark.dk
20,0%
3,7% 3,1%
3,1%
0,0%
CONAXESS TRADE SPIRITUS DIAGEO INKL. DANMARK CONAXESS TRADE PERNOD RICARD DIAGEO DANMARK ALK. CIDER A/S A/S
PERNOD RIC
Ref.nr.00136253, Dato:07-09-2017. Kilde: Nielsen ScanTrack, Ref.nr.00136253, Dagligvarehandelen Dato:07-09-2017. Inkl. Hard Kilde: Discount, Nielsen ScanTrack, Dagligvarehandelen Inkl. Hard Discount, Total Spiritus Inkl. Alk. Cider, Ændring i Værdisalg, Rullende Total Spiritus Inkl. Alk. (Copyright Cider, Ændring år. (W28 2017) © Nielsen.) i Værdisalg, Rullende år. (W28 2017) (Copyright © Nielsen.)
BEVERAGES
BEV
Håb for fremtiden 10 års kamp mod madspild begynder at virke
K
ampen mod madspild er blevet big business takket være teknologiske løsninger. Seneste melding fra app’en Too Good To Go, som findes i seks lande og nu også findes i supermarkeder: Ved udgangen af 2017 var 5.000 forretninger med i appen, 3 millioner brugere har downloaded appen, og over 2,5 millioner måltider er reddet fra at havne i skraldespandene. Tallene stiger dagligt. Et bidrag til cirkulær økonomi og grøn omstilling sker også, når f.eks. biprodukter omdannes til nye højværdiprodukter. Et eksempel er at omdanne valle til sportsproteiner. Det bidrager til mere vækst i den danske fødevareklynge og til at nå FN’s bæredygtighedsmål. Et bidrag til den grønne omstilling gælder også FNs delmål om at halvere madaffald fra detailhandel og forbrugere og reducere fødevaretab fra produktion og forsyningskæder inden 2030. REMA 1000 valgte som en af de første dagligvarekæder at indgå et samarbejde med Stop Spild Af Mad, da den var i sin vorden. Det førte bl.a. til, at alle former for mængderabatter blev afskaffet i alle kædens butikker, da det kan føre til overforbrug og spild af mad. I dagligvarehandlen har ”udsmid af varer” faktisk altid være lig med ”udsmid af penge”. Derfor har godt købmandskab altid handlet om at have fokus på at disponere så præcist som muligt og hjælpe salget på vej med f.eks. lavere pris, hvis disponeringen har slået fejl. - Det var imidlertid ikke velset blandt alle kunder. Det blev faktisk anset for pinligt, at butikken satte varer ned på den måde. Mange kunder sætter nu pris på, at købmanden sætter prisen ned på varerne for at få dem solgt før datoen for ”Bedst før” eller ”Sidste anvendelse”. Også selv om de måske ikke selv benytter sig af muligheden for at få en billig vare før denne dato, forklarer Lisbeth Dalgaard og tilføjer: - Stop Spild Af Mad har formået at gøre mindre udsmid til et konkurrenceparameter i dagligvarehandlen, hvor også kunderne har æn-
dret deres syn på, at alle varianter ikke nødvendigvis er tilgængelige ved lukketid. Kampen mod madspild er også blevet big business takket være teknologiske løsninger. Seneste melding fra app’en Too Good To Go, som findes i seks lande og nu også findes i supermarkeder. Ved udgangen af 2017 var 5.000 forretninger med i appen, 3 millioner brugere har downloaded appen, og over 2,5 millioner måltider er reddet fra at havne i skraldespandene. Tallene stiger dagligt.
Madspild på to fronter DSKs fødevarekonsulent fremhæver, at det i 10 året for Stop Spild Af Mad er afgørende, at indsatserne mod madspild prioriteres: - Det største madspild sker hos forbrugerne. Derfor giver det god mening at skelne mellem madspild i butik og madspild hjemme hos forbrugerne. Mens butikkerne kan blive endnu bedre til at disponere skarpt og udnytte råvarer i egenproduktion, kan forbrugerne blive bedre til kun at købe, hvad de har brug for. Hun mener, at forbrugerne skal have hjælp til at mindske madspildet. Det kan være oplysning om, hvordan de opbevarer fødevarer mest hensigtsmæssigt i hjemmet. Ofte er emballage god til at beskytte fødevarer og kan være med til at sikre den optimale holdbarhed. - Vi har brug for at få samlet viden på området for at blive klogere og gøre mere af det, som virker. Med en tænketank får vi også faglige kompetencer, som vi kan bruge udadtil til at repræsentere Danmarks indsats imod madspild, fastslår Anne-Marie Jensen Kerstens.
Selina Juul stiftede Stop Spild Af Mad for 10 år siden. Læs historien om en usædvanlig græsrod.
Østens Amazon Alibaba er klar til at sælge dansk gris i Kina
K
ina har ændret sig radikalt gennem de seneste 20 år. Tidligere blev Kina opfattet som hele verdens fabrik. Nu er landet med over en milliard indbyggere også det land i verden, hvor forbruget stiger mest. Den stærkt voksende middelklasse driver udviklingen. - Analytikere forventer, at Kina i 2025 vil aftage 44 procent af verdens luksusprodukter. Det betyder, at den globale samhandel skifter spor og præmis. Det er nu ikke længere Made in China, men Made for China, siger DSK’s underdirektør Jytte Tandrup på baggrund af et foredrag med Alibabas general manager i USA Lee McCabe på Retail’s Big Show i januar i New York. Alibaba ejer en række af de mest udbredte sociale medier i Kina, salgsplatformene, logistiksystemerne og de elektroniske betalingssystemer. Forbrugerne kan komme direkte fra de sociale medier til indkøbskurven og betaling med kun et enkelt klik på skærmen. Andelen af online-handlende forventes i 2019 i Kina at udgøre 26,7 procent, mens Indien kommer på andenpladsen med 13,3
procent. USA er først at finde på tredjepladsen med en andel på 9,5 procent. - Baggrunden for disse tal er, at Kina har haft en langt ringere fysisk detailhandel, end man har og har haft i USA og andre vestlige lande. Det har derfor været meget nemmere for e-handlen at vinde indpas, forklarer Jytte Tandrup. I 2010 var der 140 mio. online-handlende i både USA og Kina. I 2020 forventer Alibaba, at tallet af online-handlende vil være 270 mio. i USA, men 891 mio. i Kina. Alibabas medstifter og næstformand, Joseph Tsai, afslørede i fjor over for dagbladet Politiken, at firmaet vil forsøge at erobre markedet for nethandel i Danmark og resten af Europa:
25
- I fremtiden vil vi have en forretningsdel i Danmark, som servicerer danske forbrugere. Gennem Alibaba skal de kunne købe frisk frugt fra Californien, bøffer fra Argentina og bananer fra Filippinerne. Men Alibaba giver også mulighed for at danske producenter kan trænge ind på det kinesiske marked og tilfredsstille middelklassen med f.eks. fødevarer af høj og sikker kvalitet. I 2017 offentliggjorde Danish Crown samarbejdsaftalen med Alibaba med adgang til at brande sig over for 466 mio. kinesiske forbrugere. Målet er, at mellem ti og 20 procent af selskabets omsætning i Kina i løbet af nogle år skal komme fra Alibabas fødevareplatform Tmall. Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown, siger i en pressemeddelelse fra Danish Crown, at ”indbyggerne i Kinas største byer køber en langt større andel af deres fødevarer på nettet, end det er tilfældet
noget andet sted i verden”. Det nye samarbejde markeres med en kampagne på Tmall’s platform op mod det kinesiske nytår i midten af februar 2018. Kampagnen tager, præcis som fortællingen om Alibaba, sit udspring i et eventyr. Under overskriften ”1001 gris” vil udskæringer fra præcis det antal grise – leveret af en enkelt af Danish Crowns andelshavere på Langeland – blive solgt til de kinesiske forbrugere. Ifølge Lee McCabe investerer Alibaba store beløb i udvikling af kunstig intelligens, der skal forbedre kundeservicen, øge personaliseringen og udbygge hele værdikæden. Og alle data deles med leverandørerne, så man ikke har fragmenteret data som i vesten, men i stedet opnår det totale overblik lige fra branding på sociale medier over produkterne til leveringen.
Kvinde, købmand og karriere
K
26
øbmand Charlotte Due Olsen, SPAR Veksø: Jeg var eneste kvinde på Købmandsuddannelsen i 2016. Det er en mandeverden, og tonen er meget direkte og kan undertiden være rå. Du er nødt til at stå fast og være sikker i din sag. Så bliver du respekteret, og der bliver langsomt åbnet op for, at man også kan tale om mere bløde værdier i forhold til f.eks. ledelse, og hvordan man iscenesætter sin butik. Mange kvinder stopper karrieremæssigt, når de er nået op til et vist ledelsesmæssigt niveau. Det sidste skridt kræver beslutsomhed og vilje til at bryde ind i mændenes verden og blive en del af deres netværk. Købmand Janne Møller, 7-Eleven Ejer Bavnehøj: - Det at være selvstændig er en livsstil, som passer fint med min mentalitet som sports- og konkurrencemenneske. Jeg sætter pris på en stor grad af frihed under 7-Elevens koncept, der er funderet på et innovativt servicekontor og god sparring med salgschefen. Der bliver lyttet, og der er ingen løftede pegefingre. Købmand Kristina Hvelplund, REMA 1000 Jelling: - Mit råd til kvinder, der overvejer en fremtid som købmand, er at spørge sig selv: Skal dit liv handle om dig selv, dine børn eller kan det kombineres? Jeg synes selv, jeg har fundet en god kombination takket være min mands opbakning og et liv uden transport. Købmand Pia Stobberup, REMA 1000 Haarby: - Jeg havde været butikschef i først Alta og siden KIWI gennem 10 år, da min mand spurgte: Hvorfor bliver du egentlig ikke købmand? Jeg havde ikke skænket det en tanke. Men jeg elskede mit arbejde og brugte en stor del af min tid på det. Så hvorfor ikke tage det fulde ansvar for egen hverdag og økonomi.
HR-chef Rikke Rye, REMA 1000: Jeg har et medansvar for at gøre købmændene ”rige og lykkelige” ved at vise vej og fremme en kultur, hvor den enkelte medarbejder bliver mødt med troen på, at det kan blive et endnu større menneske uanset forskelle i forudsætninger. Min karriere i dagligvarehandlen begyndte med en annonce fra en stor dagligvarekoncern, der efterlyste fremtidens ledere. Som 21-årig fik jeg ansvaret for en tekstilafdeling med 60 medarbejdere, der solgte pallevis af tennissokker og strømper. Indkøbsdirektør Merete Kjærgaard, Reitan: - Hver fredag samles vi om det runde bord for at samle op på konkreter opgaver, der skal løses for at sikre vores købmænd, partnere og deres kunder de bedste betingelser. Hver gang slår det mig, at vi er vidt forskellige med hver vores personlighed og kompetencer. Alligevel gør vi alle vores bedste for, at vores partnere har det bedst tænkelig udgangspunkt for at drive godt købmandskab. Lige der oplever jeg en stor tilfredsstillelse ved jobbet som leder. Koncernkvalitetschef Karin Frøidt, Dagrofa: - På den ene side skal jeg sikre, at kvalitet og kontrol lever op til såvel Dagrofas egne krav som myndighedernes krav. På den anden skal vi være sparringspartnere og rådgivere for købmændene og deres faguddannede medarbejdere, så de er godt klædt på til at give forbrugerne de bedste madoplevelser. Som naturfaglig student var det et naturligt valg for mig at læse videre på Danmarks Ingeniør Akademi. Men det var først i slutningen af studiet, at jeg vidste, at jeg skulle gøre karriere i fødevarebranchen og ikke medicinalindustrien. Jeg indså, at fødevarer på den ene eller anden måde berører os alle, og det var et område, hvor jeg ret hurtigt kunne gøre en forskel og se resultatet af min indsats.
Fotos: Flemming Effersøe
Seamless og convenient Den fysiske og virtuelle verden smelter sammen til en integreret kundeoplevelse
27
F
ysisk handel og nethandel er ikke længere to modsatrettede tendenser. Det er to sider af samme sag. Derfor giver det heller ikke længere mening at tale om omnichannel, hvor detailvirksomheder skal være til stede på begge kanaler. For seamless er det nye sort. - Det var et gennemgående tema på årets Retail Big Show i New York at tale om en seamless shopping-oplevelse. Altså en oplevelse, hvor færden på tværs af kanaler er helt naturlig og uden hindringer, og hvor alle unødvendige forhindringer er fjernet fra kundens oplevelse, siger underdirektør Jytte Tandrup, DSK. Internationale eksperter og topchefer taler med andre ord ikke længere om, at fysiske butikker skal på nettet. Det er nu en selvfølge. Derimod ses en tendens til, at online-spillere i højere og højere grad etablerer fysiske butikker. - Det største eksempel er nok Amazon, men også koncepter som brillebutikken Warby Parker og konceptet Rent the Runway bliver nævnt som tidligere ”pure players”, der har investeret i fysiske butikker for at kunne imødekomme kundernes krav om at kunne se og røre ved produkterne. Også i Europa ser vi eksempler på, at eksempelvis Boozt og Zalando får fysiske butikker, tilføjer Jytte Tandrup. Alibaba blev på konferencen i New York fremhævet som et af de mest omfattende eksempler på en seamless shopping-oplevelse. - Alibaba har haft kæmpe fordele af det kinesiske opsving og har formået at bygge platforme til alt fra selve e-handlen over betalin-
ger, logistik, medier og sociale medier. Så når kunderne ser noget på sociale medier, er vejen til e-handelsplatformen utroligt nem. Ligesom den elektroniske betaling er integreret i kundens almindeligt benyttede apps, forklarer Jytte Tandrup. Men det er ikke kun hos Alibaba, at den teknologiske udvikling i hidtil uset tempo skaber forbindelse mellem varer/ydelser og forbruger. Hos HEMA, der er en kinesisk supermarkedskæde, har man også gjort kundens rejse så ”sømløs”, som man kan tænke sig. Hema er en kombination af supermarked, ”plukkelager” og restaurant. Her kan man købe sine varer og vælge hele seks forskellige måder at få sine varer på: • Bestil varerne og få dem bragt ud, så man selv kan tilberede dem • Bestil varerne og få dem tilberedt i butikken og derefter bragt ud • Køb varerne i butikken og få dem bragt ud • Køb varerne i butikken og få dem bragt tilberedt ud • Køb varerne i butikken, få dem tilberedt i butikken og spis dem dér • Køb varerne i butikken og tag dem med hjem Valget er helt op til kunderne. - Den ultimative ”seamless” indkøbsoplevelse får kunderne hos de kinesiske Tao caféer. Her går kunden hen til skranken, bestiller hvad han eller hun ønsker, og forlader butikken. Caféerne opererer med ansigtsgenkendelse, og betaling sker automatisk via kundens Alipay-konto, siger Jytte Tandrup.
Kundeoplevelser og personalisering Der er en flydende overgang mellem hvad, der kan betegnes som seamless, og hvad der kan betegnes som ”clienteling”. Jytte Tandrup forklarer, at clienteling på konferencen generelt blev brugt endnu bredere til at forklare alle de tiltag, som forretningerne og online-butikkerne kan bruge for at ”connecte” med kunderne, så de får en god shopping-oplevelse – og måske føler sig bare en ”lille smule helt specielle”. Som eksempel kan nævnes, at en traditionel tøjbutik forvandles til en eksklusiv lejlighed, hvor kunden har bestilt tid og bliver modtaget af en receptionist, smider skoene og får behagelige sko på og tager en drink. - Når man er klar, bliver man ført til prøverummet. Her er hængt en masse tøj frem i kundens mål og foretrukne farver og snit, og man kan så gå i gang med at prøve sammen med en stylist. Når man har valgt sine køb, sætter man sig hen og får lidt at drikke, hvorefter betaling klares via ens konto, Applepay eller andet elektronisk betalingsmiddel – og så er man helt klar til at gå ud i den pulserende verden igen, beretter Jytte Tandrup. Selv oplevede Jytte Tandrup et eksempel på clienteling, da hun i New York besøgte Amazon Books, hvor de har oplysninger om kundernes køb og kan vejlede dem: - Jeg prøvede at scanne mit kreditkort og kunne så få oplyst, hvad jeg tidligere havde købt, og eks-
28
Retail’s Big Show
pedienterne kunne hjælpe mig med andre køb i samme kategorier. Også kosmetikforhandleren Birchbox har kombineret en abonnementsmodel med kundedata og kundeoplevelser. Konceptet begyndte på nettet, men man er nu gået off-line og har også etableret fysiske butikker. - Her kan kunden enten via nettet eller i fysiske butikker selv samle en række beauty-produkter, ligesom man kan få forslag til makeup, og i de fysiske butikker kan man – udover at købe produkterne – også få ordnet hår og negle. Hos Nike kan man nu ikke længere kun få standardsko og særlige, limiterede udgaver. Nu kan man skabe sin helt egen Nike-sko. Jytte Tandrup fortæller, at der i flere af butikkerne er installeret farveanlæg og anlæg, der overfører tryk på skoene, som man så herefter kan videredekorere med særlige Nike-logoer og diverse tilbehør, så man skaber en helt unik sko.
“Clienteling is a technique used by retail sales associates to establish long-term relationships with key customers based on data about their preferences, behaviors and purchases”. Kilde: Wikipedia