Til købmanden og medarbejderne
De Samvirkende Købmænd
Branchekoden gør hverdagen lettere
Fokus på fødevaresikkerhed ”Sjusk i butikken gør dig syg.” ”500 butikker tjekkes i jagten på sjusk med temperaturer.”
sted. Varerne skal håndteres og opbevares 100 pct. korrekt, og hygiejnen og rengøringen skal være i top.
Manglende fødevaresikkerhed skaber masser af store overskrifter. Både journalister, politikere og forbrugere reagerer meget hurtigt og voldsomt, hvis der er tvivl om, at fødevaresikkerheden er i orden.
Denne brochure er til dig, som arbejder i en dagligvarebutik. Vi sætter fokus på Branchekoden som et værktøj, du kan bruge i din dagligdag, fortæller, hvordan andre butikker griber opgaven an, får fødevareministerens bud på, hvorfor fødevaresikkerhed er så vigtig, og lader kommunikationseksperten fortælle, hvad der påvirker en butiks omdømme.
At have styr på fødevarereglerne er derfor en helt grundlæggende og vigtig faktor, når man arbejder i en dagligvarebutik. Hvis kunderne oplever, at de ikke kan have tillid til, at varerne er i orden, så køber de deres fødevarer et andet
Fødevareminister Mette Gjerskov på besøg i Løvbjerg Supermarked, Aabenraa. Ministeren havde især fokus på, hvordan slagterafdelingen håndterer kød.
Med venlig hilsen John Wagner Adm. direktør, DSK
”
Danmark skal hele tiden vise, at vi tager det med fødevaresikkerhed seriøst.”
Fødevareministeren på butiksbesøg En formiddag i september besøger fødevareminister Mette Gjerskov Løvbjerg Supermarked i Aabenraa. Fødevareministeren er taget på butiksbesøg for at se, hvordan slagterafdelingen håndterer kød. Ministeren ledsages af den regionale fødevarechef samt repræsentanter fra Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd – og naturligvis deltager også Løvbjergs direktør og chefslagter. Ministeren ønsker at se, hvordan der arbejdes i en slagterafdeling, og butikkens medarbejdere fortæller om kødets vej fra levering til køledisk, samt om arbejdsrutinerne i slagterafdelingen. Ministeren får på den måde et helt konkret indblik i, hvad der sker med kødet i en butik, og hvordan arbejdet med egenkontrol fungerer i praksis. Efter en times tid har ministeren også været rundt i butikken. Det har været et godt møde, der forhåbentlig bidrager til, at der fortsat er en løbende dialog om, hvordan vi sikrer de bedste fødevarer til forbrugerne. Ministerbilen kører igen – videre til næste møde.
Fødevaresikkerhed er for vores fælles bedste ”Danmark skal hele tiden vise, at vi tager det med fødevaresikkerhed seriøst, for ellers er det os selv, det går ud over”, siger fødevareminister Mette Gjerskov. Derfor ser Mette Gjerskov også den nye Branchekode som et tegn på, at butikkerne selv tager ansvar for, at fødevaresikkerheden er i top.
”Da jeg var barn, bad mine forældre mig tage ansvar for mig selv og mine omgivelser. For mig blev det noget af det mest naturlige i verden. Men det krævede nok et par påmindelser undervejs. Jeg ser Branchekoden som et tegn på et erhvervsliv, der samvittighedsfuldt tjekker sig selv og er med til at tage ansvar for, at fødevaresikkerheden er i top. Virksomhederne har et ansvar for, at det, de sælger, er i orden. Og langt de fleste lever med største selvfølgelighed op til det”, siger Mette Gjerskov. For fødevareministeren er det meget vigtigt, at Danmark har nogle af de mest sikre fødevarer i verden.
”Derfor er jeg også glad for den nye Branchekode, både på forbrugernes og branchens vegne. Danmark skal hele tiden vise, at vi tager det med fødevaresikkerhed seriøst, for i sidste ende er det os selv, det går ud over”, siger hun. ”Selv om vi alle sammen er klar over, at det er vigtigt at tjekke varerne, så skader det aldrig at minde hinanden om, hvor vigtigt det i virkeligheden er. Derfor hilser jeg også disse initiativer fra De Samvirkende Købmænd, Coop og Dansk Supermarked velkommen. De gavner både forbrugere i Danmark og forbrugerne på eksportmarkedet, og tjener dermed vores fælles bedste og giver os fødevarer af en ordentlig kvalitet – og et renommé, der på alle måder er guld værd”, siger Mette Gjerskov.
2 3
Hvad er en branchekode? I september 2012 modtog næsten alle Danmarks dagligvarebutikker en helt ny vejledning vedrørende egenkontrol, en såkaldt branchekode. Branchekoden fortæller, hvad man skal være særlig opmærksom på i det daglige arbejde med egenkontrollen, og den indeholder den vejledning og de skemaer, der skal bruges.
Risikoanalysen finder du i Branchekoden Der er krav om, at butikker ved enhver aktivitet selv vurderer, om der kan være risiko for fødevaresikkerheden, og hvad der eventuelt skal gøres for at styre risikoen. Den nye Branchekode indeholder denne risikoanalyse, og du kan henvise til den under et kontrolbesøg. Alle butikker skal have gode arbejdsgange for, hvordan de holder øje med, at hygiejnen er i orden og varerne korrekt mærkede. Typiske gode arbejdsgange omhandler også temperaturkontrol, rengøring, skadedyrsbekæmpelse, håndtering af affald og uddannelse af personale. For butikker, der fremstiller fødevarer, kan det også være at sikre sig, at emballagen er egnet til kontakt med fødevarer, og at varerne mærkes korrekt. De gode arbejdsgange skal du kende. De er beskrevet i den nye Branchekode. Branchekoden er udarbejdet i et samarbejde mellem DSK, Coop og Dansk Supermarked, og den er godkendt af Fødevarestyrelsen. For de butikker, der bruger elektronisk egenkontrol, indgår Branchekoden i det elektroniske system, og de fleste butikker har den desuden som papirversion i en mappe, der også er let at slå op i.
Egenkontrollen skal sikre: - At fødevarerne er sikre - God hygiejne i det daglige - At fødevarelovgivningen overholdes
Pas på varerne: Se eller gense Danmarks sjoveste film om egenkontrol Grin med, når komikeren Jonas Schmidt ruller sit store talent ud til gavn for landets fødevaresikkerhed. Oplev Jonas Schmidt i rollen som både fødevarekontrollør, medarbejder og købmand. Filmens handling udspiller sig i et typisk dansk supermarked en helt almindelig dag, men derudover er der ikke noget, der foregår helt som normalt. ”Pas på varerne” er produceret af Malling Film for DSK med økonomisk støtte fra DSK’s fond og Købmandsforeningen Danmarks uddannelsesfond. Filmen kan ses på YouTube og varer knapt 6 minutter. Se filmen her.
4 5
Royal Unibrew præsenterer
Det fulDenDte sortiment
Royal Unibrew Call Center, tlf. 56 77 16 00
Finn Degn Ovesen og hans medarbejdere har besluttet at bruge det elektroniske egenkontrolsystem RiskMinder, fordi det gør hverdagen meget lettere og mere overskuelig. Han er godt tilfreds med at få de daglige påmindelser via SMS, ligesom han også modtager information om temperatur på køl og frost direkte på mobilen. ”Der kommer hele tiden noget, der forbedrer tingene og gør det lettere for os. Som med al anden elektronik skulle det lige køres ind, men det er blevet meget, meget lettere.”
Jeg lægger trygt ansvaret i mine medarbejderes hænder Købmand Finn Degn Ovesen driver 3 Super Spar-butikker og har derfor brug for at bevare overblikket over fødevaresikkerheden på alle tre adresser. Han har valgt at uddelegere den konkrete opgave til sine medarbejdere. ”Jeg lægger ansvaret hos mine butikschefer. Det er dem, der har ansvaret ude i butikkerne for at holde styr på tidsfrister osv.”
Finn Degn Ovesen synes, det letter overblikket at bruge det elektroniske system. Tidligere har han været med til at sidde med skemaer, hvor der skulle krydses af. Men han har altid uddelegeret ansvaret til sine ansatte. I dag kører de udelukkende med RiskMinder, og regler er bare noget, der skal overholdes.
”I vores nye butik har vi fået delikatesseafdeling, og de ansatte har derfor været på udvidet hygiejnekursus. Der er mange regler at holde styr på”, siger Finn Degn Ovesen. Finn Degn Ovesen oplever også, at kunderne er blevet mere og mere opmærksomme på fødevaresikkerheden. Både hvad angår datomærkning og temperaturer. Ifølge Finn Degn Ovesen skyldes det formentlig de skandaler, der tidligere har været skrevet om i medierne. ”Kunderne læser aviserne og er meget oplyste”, siger Finn Degn Ovesen og fortsætter: ”Det er også i orden, hvis man bare også husker respekten for det faglige håndværk. Slagteren og delikatesselederen har den nødvendige faglige viden for, at tingene er i orden, og med den omfattende egenkontrol i dag, kan kunderne føle sig trygge.”
Faglig stolthed og faste rutiner Michael West er købmand og driver SuperBest Domus Vista på Frederiksberg. Han har en løbende dialog med sine afdelingsledere, hvor de sammen gennemgår systemerne. Hver afdelingsleder har ansvaret for sin egen afdeling, men Michael West drøfter både kontrolrapporter og analyseresultater med dem.
”Vi taler indimellem om, at det naturligvis er nødvendigt med de stramme regler. Men hos os har vi både en slagtermester og noget personale, der har stor faglig stolthed, og vi får tingene til at fungere”, siger Michael West.
Der er mange regler omkring fødevaresikkerhed, der skal overholdes, og i SuperBest Domus Vista ligger det helt klart, hvor ansvarsområderne er placeret
Slagtermesteren i SuperBest Domus Vista hedder Denny Nørgaard, og han mener, at kernen til en velfungerende afdeling ligger i kommunikationen.
”Jeg skal ikke fortælle folk, hvad de skal lave. Alle ved, hvad de skal”, siger Denny Nørgaard og fortsætter: ”Vi kører egenkontrollen elektronisk, og det kan ikke være nemmere. Vi logger på hver dag inden kl. 15 og følger punkterne på skærmen. Men vi ved jo godt, hvad der skal tjekkes, for det bliver rutine til sidst.”
”Det handler om, at vi løbende taler om, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad”, siger Denny Nørgaard.
Lederen af delikatesseafdelingen samme sted bakker ham op.
8
”Branchekode er jo egentligt sådan et mærkeligt ord. De fleste af os er jo faglærte og har arbejdet med fødevarer i mange år. Det ligger dybt i os. Men det fungerer med at bruge det elektroniske system her hos os”, fortæller Helle Langholt. Helle Langholt mener, det også er et spørgsmål om at bruge sin faglige baggrund. ”Hvordan skal varen håndteres, for at jeg opfylder kravene og samtidig kan dokumentere, at jeg har gjort det korrekt? Det er sådan, vi tænker hver eneste dag”, siger Helle Langholt.
9
”
Der er også en form for ”uddannelseseffekt” i branchekoderne – både over for fødevarevirksomhedernes medarbejdere og over for fødevarekontrollens personale”, siger Per Rathmann Hansen.
Fødevarekontrol handler om samarbejde Branchekoden er et godt værktøj til medarbejderne i butikkerne. Og fødevarekontrol handler om samarbejde. Per Rathmann Hansen, fuldmægtig i Fødevarestyrelsens kontrolstyringskontor, håber ikke, butikkerne opfatter fødevarekontrollen som et ubehageligt politi. Branchekoder giver fødevarevirksomheder en konkret vejledning omkring egenkontrol og lovgivning. Den giver blandt andet hjælp til at få fastlagt gode arbejdsgange omkring hygiejne, rengøring og produktion, siger Per Rathmann Hansen. Via skemaer og rapporter gøres Branchekoden lettere at håndtere i de konkrete arbejdssituationer. Samtidig gøres der via HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points) opmærksom på fødevarekritiske punkter/områder i produktionen. Der er indbygget opmærksomhed på punkter som f.eks. mærkning og anden egenkontrol. Og skemaer, rapporter m.m. gør Branchekoden let at håndtere.
”Fordelen ved branchekoder er bl.a., at der tages udgangspunkt i den ved kontrolbesøg, hvis fødevarevirksomheden bruger en branchekode, som Fødevarestyrelsen har vurderet”, fortæller Per Rathmann Hansen. Og Branchekoden hjælper til at fastlægge et program for egenkontrol i den enkelte virksomhed. Ud fra Branchekoden skal hver enkelt butik følge de relevante procedurer og udføre den nødvendige kontrol. Samtidig er Branchekoden også et idékatalog, hvor virksomhederne kan få råd og ideer til deres eget individuelle egenkontrolprogram.
Når Fødevarestyrelsen har vurderet en branchekode betyder det: - at der fastlægges et minimumsniveau for, hvad der skal til for at opfylde reglerne om egenkontrol inden for en branche - at der indgås en form for ”aftale” mellem branchen og Fødevarestyrelsen. - at fødevaresikkerheden inden for branchen diskuteres mellem den givne branche og fødevaremyndighederne.
10 11
Mangler du en spændende opskrift? find én i vores samling - der er mere end 1.000 lækre opskrifter.
Står du og mangler idéer til aftensmaden, er hjælpen lige ved hånden. På www.100pctdansk.dk og på vores mobilside finder du mere end 1.000 lækre opskrifter. Scan QR-koden med din smartphone og kom direkte til vores opskriftssøgning.
Overførsel af indhold fra QR-koden sker til alm. datatakst. Hent et gratis scannerprogram i App Store eller Google Play. Søg f.eks. efter ”QR scanner”.
www.100pctdansk.dk
Vi tager retur – hvad gør du? Vær med til at be skytte miljøet. Aflever tomme fla sker og dåser i butikken
Over 6.000 brugere anvender dagligt RiskMinder Danmarks største og mest udbredte egenkontrol-system
Fokus på forretningen – systemet tjener dig ikke omvendt
To ud af tre butikker og supermarkeder, indenfor dagligvarehandlen, bruger RiskMinder til elektronisk egenkontrol. RiskMinder giver sikkerhed i kontrolarbejdet uanset om du står i den lokale nærbutik, discountbutik eller i det største supermarked.
5 vigtige fordele… • Reminder på e-mail og SMS husker dig på det væsentligste - inden det er for sent • Intelligente skemaer - viser hvad der er vigtigt at udfylde lige nu • Du modtager nyheder direkte fra DSK’s fagfolk
Ny Branchekode er fuldt integreret i RiskMinder Som købmand skal du kun tænke på at udfylde de skemaer der kommer frem på RiskMinder. Programmet leder dig gennem kontrolarbejdet.
• Tilbagekaldelsesskemaer gør tilbagekaldelsen tydelig og dokumentationen let • Smartphones, iPads eller Tablets kan alle anvendes til kontrolarbejdet med RiskMinder
Optica A/S • 8240 Risskov • Tlf. +45 8820 0000 • E-mail: info@optica.dk • www.optica.dk
Der er ingen gemmesteder i det moderne samfund Af Nils Rasmus Hansen, HD, direktør, kommunikationsrådgiver, InformationsGruppen ApS
Der er ingen gemmesteder, så hvordan beskytter man sig?
Den amerikanske mangemilliardær Warren Buffett har lagt navn til denne udtalelse: ”Det tager 20 år at opbygge et godt omdømme og kun 5 minutter at ødelægge det igen”. Men hvad er et omdømme egentlig? Det er noget med offentlighedens holdning eller mening om en person, virksomhed eller organisation. Altså noget uhåndgribeligt – og alligevel noget, der kan have ufatteligt positive eller negative konsekvenser.
”Den der lever stille, lever bedst” – det udsagn holder ikke en meter. Virksomheder i dag kan ikke gemme sig, fordi i takt med at virksomhedernes indflydelse på samfundet stiger, vil virksomheder blive trukket ind i offentlighedens søgelys.
Meningsdannelse med lynets hastighed I de senere år er der opstået et fænomen kaldet ”citizen journalism”, der kort fortalt betyder, at alle med mobiltelefon med kamera faktisk kan fungere som udsendte journalister. Går en kunde f.eks. rundt i et supermarked og pludselig opdager en mus eller endnu værre en rotte, så går der kun 45 sekunder, før foto af rotten + tilhørende tekst ligger hos redaktionen på et eller andet medie.
I dag er man pga. hastigheden i meningsdannelsen nødt til at gøre sig fortjent til kundernes tillid på en anden måde end tidligere. Man er nødt til at forebygge og i tide opbygge et goodwill-apparat, der kan tage toppen af krisen, den dag lynet slår ned. En butiks omdømme dannes jo der, hvor kunder og andre interessenter møder virksomheden i den virkelige verden. Når medarbejderne er venlige og servicemindede – eller sure og afvisende. Når varerne præsenteres lækkert – eller der er rodet i butikken. Når varerne altid er friske – eller når de altid er sådan lige før absolut sidste salgsdato osv.
Historien kan få sit eget liv på Facebook, Twitter o.s.v. – og meningsdannelsen arbejder med lynets hastighed. Hvorefter den finder vej til lokalaviserne, tabloidpressen, TV, radio o.s.v. Næsten uanset om historien er rigtig eller ej. Men skaden er sket, uden at man har kunnet nå at reagere og forhindre meningsdannelsen.
I virkeligheden er vi godt på vej tilbage til gamle dyder. Det bedste værn, man har mod et dårligt omdømme, handler måske bare om noget så enkelt som at opføre sig ordentligt og overholde de regler og love, der nu en gang gælder for den pågældende branche.
Netop i en virksomhed, der skal arbejde med høj grad af fødevaresikkerhed, er det kritisk, hvis en sådan sag opstår i det hele taget. Forbrugere reagerer omgående og handler et andet sted, og det tager laaaaang tid at få dem tilbage i folden igen.
Regler om vigtige emner som fødevaresikkerhed og egenkontrol må ikke opfattes på samme måde, som italienerne opfatter færdselsloven, nemlig som et tilbud man kan efterleve, hvis det passer ind i ens kram. Der er mening bag reglerne, og i dette land falder der brænde ned, hvis den slags regler ikke overholdes. Og brændet kommer både fra myndigheder og kunder.
I et lille land som Danmark, hvor afstandene er små, priskonkurrencen benhård og vareudbuddet gigantisk, er kundeloyalitet ved at være historie. Og en virksomheds gode omdømme kan betyde en konkurrencemæssig fordel, fordi virksomheden måske opfattes som troværdig, pålidelig, ordholdende, ærlig, ansvarlig etc. Omvendt kan en enkelt skandale eller bare en ”sag” for nogle virksomheder være ødelæggende.
”Her er vi ved sagens kerne – der skal være sammenhæng mellem det man siger, og det man gør.”
14 15
”Det er meget vigtigt, at butikkerne kan have tillid til, at systemet er driftssikkert og altid ajourføres i forhold til nye regler”, siger Kirsten Jacobsen, seniorkonsulent i DSK.
Egenkontrol – på papir eller pc? Reglerne dikterer ikke, hvordan butikkens egenkontrol skal dokumenteres, men flere og flere butikker vælger at bruge elektronisk egenkontrol, som har nogle indlysende fordele
udbygget, bl.a. med et effektivt system til tilbagekaldelse af varer, og der arbejdes nu på at udvide værktøjet til også at gøre arbejdet med andre regler lettere”, siger Kirsten Jacobsen.
Blandt andet minimeres risikoen for forglemmelser, for hvis egenkontrollen ikke bliver udført inden for tidsfristen, får medarbejderne en påmindelse. Hvis egenkontrollen stadig ikke udføres, får købmanden eller en overordnet medarbejder efterfølgende besked.
Alle butikker under SPAR Danmark samt alle butikker i SuperBest, KIWI minipris, Løvbjerg, Dagrofa S-Engros og grønlandske Pisiffik og KNI benytter i dag det elektroniske egenkontrolsystem RiskMinder.
DSK’s seniorkonsulent, Kirsten Jacobsen, har fra starten været med i den proces, der har gjort det muligt for butikkerne at vælge et elektronisk egenkontrolsystem, der lever op til fødevarereglerne. Det er f.eks. helt afgørende, at dokumentationen er tilgængelig ved et kontrolbesøg. Fødevarekontrollen skal kunne have tillid til, at oplysningerne er indtastet på det tidspunkt, der fremgår.
”Generelt kan man sige, at styrken ved elektronisk egenkontrol er, at systemet gør det lettere at huske de tilbagevendende opgaver i forbindelse med egenkontrol, og det giver sig i sidste ende udslag i færre sure smiley’er”, siger Kirsten Jacobsen. ”Det er meget vigtigt, at butikkerne kan have tillid til, at systemet er driftssikkert og altid ajourføres i forhold til nye regler. På den baggrund valgte DSK i 2009 at indgå en samarbejdsaftale med Optica A/S. Virksomheden har udviklet RiskMinder, som netop er et system til elektronisk egenkontrol i dagligvarebutikker. Systemet er i de senere år blevet
10 gode grunde til at anvende RiskMinder til elektronisk egenkontrol - Kan bruges af såvel store supermarkeder som lokale nærbutikker. - Systemet er nemt og med sikker log-in – via kædeportal/intranet. - Reminder på e-mail og sms sikrer, at man husker sine opgaver. - Den nye Branchekode med risikoanalyse er opdateret i systemet. - Intelligente skemaer sikrer, at man får udfyldt alle vigtige rubrikker. - Nyttige informationer fra DSK’s afdeling for fødevaresikkerhed. - Tilbagekaldelsesskemaer, der gør tilbagekaldelsen tydelig og dokumentationen let. - Smartphones, iPads og tablets kan anvendes til udfyldelse og overblik. - 2/3 af dagligvarehandelen bruger systemet = mere end 6000 daglige brugere. - Høj driftssikkerhed.
Tilbagekaldelse af en potentielt sundhedsskadelig fødevare
Det er meget vigtigt, at alle led reagerer øjeblikkeligt, når der gives besked om tilbagekaldelse. Det gælder om at få produkterne væk fra butikkens hylder hurtigst muligt, så forbrugerne ikke bliver syge eller kommer til skade med f.eks. metaleller glas-fremmedlegemer. Hvis fødevarekontrollen opdager, at butikken ikke har reageret på tilbagekaldelsen, vil der blive givet sanktioner, og bøderne kan blive op til 40.000 kr.
Forbrugeren får skriftligt svar på sin klage, når producenten har undersøgt problemet.
I 2011 blev der til DSK’s medlemmer udsendt flere end 100 tilbagekaldelser, som omfattede endnu flere produkter. Tendensen i 2012 er desværre ikke, at antallet er blevet mindre. Mange af de tilbagekaldte produkter var potentielt sundhedsskadelige, f.eks. på grund af mistanke om sygdomsfremkaldende mikroorganismer (f.eks. Salmonella) eller farlige fremmedlegemer (f.eks. glasskår). Fødevarestyrelsen har fastlagt strenge krav til, hvordan en tilbagekaldelse skal foregå, og hvilken dokumentation, der skal kunne vises til kontrollen. Forløbet af en tilbagekaldelse kan være ret forskellig, alt efter hvordan fejlen bliver opdaget, om produktet er dansk produceret eller importeret, om det er en Private Label- eller en mærkevare. Her kan du se et eksempel på, hvordan en sag med en af SuperGros’ Private Label-varer kan foregå.
Forbruger
Opdager metal i brød
Butik
Grossist/DSK Udsender pressemeddelelse for at advare forbrugerne.
Opdager brækkede knive på brødlinie. Producent skal afgrænse, hvilke produkter og produktionsdage, der kan være berørt af problemet.
Producent
Melder tilbage, at 2 brødtyper (A og B) mindst holdbar til XX, kan være berørt. Tilbagekaldelse udsendes elektronisk.
Informerer Fødevarestyrelsen
Grossisten kontakter producenten.
Elektronisk tilbagemelding om kasseret brød.
Butikken, som har købt brød A eller B
Tjekker brød A og B og fjerner mindst holdbar til XX.
Fødevarestyrelsen
Brødhylderne
16 17
Henvender sig i butik, hvor varen er købt. Afleverer produkt og fremmedlegeme.
Henvender sig til grossist. Fremsender produkt og fremmedlegeme/eventuelt foto.
Presse
Fabrik
Brød kasseres
Kontrol:
Fødevarestyrelsen kontrollerer, om producent og grossist har udsendt tilbagekaldelse korrekt, og om butikkerne har modtaget tilbagekaldelse og fjernet produkterne.
Din sparringspartner ...ogsรฅ nรฅr det gรฆlder
miljรธ og fรธdevaresikkerhed Lรฆs mere pรฅ faerchplast.com
.QXGVHQ .ยบOLQJ $ 6
6H PHUH Sยง ZZZ NQXGVHQNROLQJ GN .QXGVHQ .ยบOLQJ $ 6 6DQGYDGVYHM .ยบJH 7OI )D[ IV#NQXGVHQNROLQJ GN ZZZ NQXGVHQNROLQJ GN
Vi d e oov e r vå gn i ng • E ti ke tte r • Punkt sikr ing • Varesikr ing • Pr ismær kni ng B u t iksi n d re tni ng • Ski l tesyst emer • Kundenummer Syst emer
Independent franchisee partner of Checkpoint Systems GmbH
kundeser vice@nordic-r etail.com • Tlf. + 45 44 84 14 44
Vi er landets eneste betjente vagtcentral med speciale i køle/frostinstallationer. Over 1.300 supermarkeder er koblet på centralen, hvor vi mandsopdækker samtlige installationer døgnet rundt.
Temperaturkvalitet Ressource optimering Service besparelse Alarmbehandling Dokumentation
Holkebjergvej 73 • 5250 Odense SV • Tel. 66 17 42 03 • info@ak-centralen.dk • www.ak-centralen.dk
3 vigtige opgaver
Tjek temperaturerne
i butikken!
Måling af temperaturer er vigtigt for alle butikker, der sælger kølevarer. Temperaturen skal tjekkes ved varemodtagelse af køle- og frostvarer. Den skal også tjekkes ved opvarmning og nedkøling af mad, og den skal tjekkes i køle- og frostbokse.
Gør rent og vask hænder Det er vigtigt at have arbejdsgange for rengøring af udstyr, inventar, bordflader, bokse og gulv. Vask hænder ofte – hellere én gang for meget end én gang for lidt. Det minimerer risikoen for at overføre smitte til fødevarerne.
Tjek datoer Tjek af holdbarhedsdatoer er en vigtig opgave i alle butikker. Styr på holdbarhedsdatoerne viser også kunderne, at der er styr på butikken.
Vask altid hænder: - Inden arbejdet startes om morgenen og efter pauser. - Når du skifter arbejdsområde eller lokale, f.eks. fra at arbejde med rå produkter til færdigvarer. - Når du har håndteret returemballage eller affald. - Efter toiletbesøg. - Hvis du har pudset næse. - Efter rengøring. Læs i Branchekoden om reglerne for sår, rifter og sygdom.
DSK’s Afdeling for fødevaresikkerhed. Fra venstre fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, chefkonsulent Jesper Sølling, seniorkonsulent Kirsten Jacobsen, underdirektør Jytte Tandrup, fødevarekonsulent Anne Mette Dall Mørch, it-administrator Jette Stausgaard, sekretær Karin Schlüter.
DSK arbejder for købmændene – også når det gælder fødevarereglerne
20 21
En af DSK’s vigtigste opgaver er at deltage aktivt i tilblivelsen af love og bekendtgørelser, der berører dagligvarehandelen, og informere købmændene om disse regler. Blandt DSK’s store udfordringer er at fastholde Planloven, der er altafgørende for at bevare butikslivet i bymidterne og opnå afgiftsnedsættelser for at mindske grænsehandlen.
En anden hovedopgave er fødevarereglerne, som DSK arbejder for skal være hensigtsmæssige. I efteråret 2012 har DSK udgivet en helt ny, opdateret vejledning til butikkerne vedrørende egenkontrol, den såkaldte Branchekode. DSK arbejder også for, at den elektroniske egenkontrol skal blive et endnu bedre værktøj for butikkerne. DSK beskæftiger sig også i stigende grad med markedsføringsregler, kravene til etisk adfærd, sunde supermarkeder m.m. Desuden arbejder DSK for rimelige vilkår i pant- og retursystemet, deltager i kampen mod sort økonomi og argumenterer for lavere moms på frisk frugt og grønt som led i sundhedspolitikken m.m.
Politiske udfordringer Man har fra politisk side valgt at sætte hele detailhandelen under pres ved at ophæve lukkeloven. Samtidig er der mange kommuner, der tror, at de kan sikre kommunen vækst ved at tillade flere og flere dagligvarebutikker, som tager omsætning fra de eksisterende butikker. Grænsehandelen er også et problem, der aldrig har været større, og som koster mange danske arbejdspladser. Derfor arbejder DSK imod de ensidigt høje danske afgifter. DSK forventer desuden, at vi i 2013 – ud over kampen for Planloven – bl.a. skal fokusere på: - Afgifter: Sikre politikernes opmærksomhed på, at øgede afgifter ikke er vejen frem, da de skaber mere grænsehandel, flere illegale varer og medfører tab af danske arbejdspladser. - Dagligvarehandelens ansvar for folkesundheden: Samarbejde og aftaler for, hvordan butikkerne bidrager positivt til sundheden i befolkningen. - Projekter: Om vareudbringning til ældre og butikkernes samhandel med lokale producenter.
DSK vil gerne takke de samarbejdspartnere, der har valgt at medvirke til udgivelse af denne brochure.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for ca. 1.300 købmandsejede supermarkeder og nærbutikker. Det er bl.a. kæder som SPAR, SuperBest, REMA 1000, KIWI minipris, Løvbjerg, 7-ELEVEN, ABC-Lavpris, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros. Bag DSK står også de to grossister i den frie sektor: Dagrofa/SuperGros A/S og Reitan Distribution. Det er DSK’s formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
DSK’s ledelse og sekretariat: Øverste foto fra venstre: Adm. direktør John Wagner, kommunikationskonsulent Mille Engberg, underdirektør Jytte Tandrup, vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, chefjurist Louise Holm Sommer. Nederste foto fra venstre: Sekretær Ann-Katrine Henriksen, sekretær Nona Fisch-Thomsen, inspektør Martin Carlsen, økonomiansvarlig Connie Sørensen og chefsekretær Heidi Mühlendorph.
22 23
Kontanthåndteringssystemer
Returpantsystemer
Elektroniske hyldeforkanter
Butiksvægte
Pakkemaskiner
Prismærkningsanlæg
Stærmosegårdsvej 2
5230 Odense M
Tlf. 6591 6000
info@scanvaegt.dk
www.scanvaegt.dk
De Samvirkende Købmænd Svanemøllevej 41 Postboks 122 2900 Hellerup Tlf.: 39 62 16 16 Fax: 39 62 03 00 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk
Januar 2013
• Concept: JS Media Tools A/S • 8660 • www.jsdanmark.dk
De Samvirkende Købmænd