Trends på vej - januar 2015 by DSKmagasin

8 DETAILHANDELSEKSPERTER:

TRENDS PÅ VEJ

DANMARKS FLOTTESTE SUPERMARKED ÅRETS SPAR-KØBMAND

ÅRETS REMA 1000-KØBMAND

De Samvirkende Købmænd

Carlsbergs linier er altid åbne med inspiration og ideer til at tjene flere penge: 3327 3327

‘Onside Sport’ is a registered trademark of The Coca-Cola Company ‘NESTEA’ are registered trademarks of Société des Produits Nestlé S.A., licensed to Beverage Partners Worldwide S.A. © 2005 Beverage Partners. Worldwide S.A. All rights reserved. ‘Kurvand’ er et registreret varemærke for Refreshment Products Denmark ApS. ‘Carlsberg’ er et registreret varemærke for Carlsberg A/S. Alle rettigheder forbeholdes. © 2008 Refreshment Products Denmark ApS. ‘Ramlösa’ er et registreret varemærke for Carlsberg Sverige AB og anvendes under licens Kildevæld er et registreret varemærke for Refreshment Products Denmark ApS. © 2008 Refreshment Products Denmark ApS.‘Schweppes’ and the Schweppes skies device are registered trademarks of Schweppes International Limited. © 2013 Schweppes International Limited. ‘Coca-Cola’, ‘Coca-Cola zero’ and the dynamic ribbon device are registered trademarks of The Coca-Cola Company © 2007 The Coca-Cola Company 1 Kilde: Nielsen Dagligvare Indeks inkl. Convenience og Hard discount, scanning data for perioden januar til og med juli 2014. Værdi 1000 kr. i kategorierne Øl og CSD. (Copyright © Nielsen.)

forfriskende mix af øl og limonade ...

2 — 3

TO STORE KATEGORIER VOKSER

Ref.nr. 607, august 2014.1

Nye vækstbutikker kan starte her

INDHOLDSFORTEGNELSE 5 5 GØR EN FORSKEL Lisbeth Dalgaard og John Wagner, formand og adm. direktør for De Samvirkende Købmænd. 6 TRENDS PÅ VEJ Otte danske detailhandelseksperter giver deres bud på de vigtigste trends i dagligvarehandelen. 13 DAGROFA OG REITAN Hvad byder fremtiden på. 16 POLITISK KORREKT FORBRUG Politisk korrekt forbrug er spørgsmålet om, hvilke produkter der er passende, og hvad der ikke er passende at sælge, i forhold til medier, forbrugere og politikere.

20 JEG VIL VÆRE VERDENS BEDSTE REMA 1000 KØBMAND Først blev målet om at blive danmarks bedste nået. Nu skuer årets Rema 1000-købmand mod et nyt mål: Verdens bedste Rema 1000.

28 FØDEVARESIKKERHED MED SIKKERHED For DSK er det en af vore vigtigste arbejdsopgaver overhovedet, at vi medvirker til størst mulig fødevaresikkerhed.

22 HER SKAL VÆRE PÆNT OG ORDENTLIGT Årets SPAR-købmand 2013 stiller høje krav til både butikkens og medarbejdernes fremtræden.

32 SAMMENHOLD GØR STÆRK DSK er og bliver købmændenes kamporganisation.

24 DANMARKS FLOTTESTE SUPERMARKED En drøm er gået i opfyldelse for Rasmus Vejbæk-Zerr.

33 DSKS MEDARBEJDERE Mød dine kontakter her. 35 DSK - ANTAL MEDLEMMER DSK repræsenterer ca. 1.300 købmandsejede supermarkeder.

DET STÆRKESTE HOLD - MED HELT NYE SPILLERE -

ROYAL UNIBREW CALL CENTER TLF. 56 77 16 00 9204_RU_annonce_185x285.indd 2

25/04/14 14.17

4 — 5

GØR EN FORSKEL – OG GØR DET OGSÅ LOKALT! AF LISBETH DALGAARD OG JOHN WAGNER, FORMAND OG ADM. DIREKTØR FOR DE SAMVIRKENDE KØBMÆND. Man kan udtrykke det på mange måder: - Det lokale er det nye sort - Fremtiden tilhører geografisk differentiering Man kan også erindre om fortiden – dengang for over 100 år siden, da DSK blev stiftet af fremsynede, lokale købmænd – hvor købmandens styrke var hans nærvær lokalt, engagementet, kunde-fokus, kærligheden til varerne, forskellen i forhold til konkurrenterne osv. I årtier har disse købmandsdyder været under pres: Alt skulle være stort, måske endda hyper, landsdækkende, ensartet, pris vigtigere end kvalitet, rationalitet vigtigere end udvalg – til tider har det også handlet mere om at efterligne konkurrenter end gøre en forskel, lidt ligegyldighed har vel også kunnet spores… Såvel internationale tendenser som friske initiativer i danske købmænds bagland tyder på en fremtid, hvor de gamle købmandsdyder – respektfuldt moderniseret og vitaliseret – får en velkommen renæssance, fordi de faktisk lever op til et stigende antal forbrugeres forventninger til den netop lokale dagligvarebutik.

Tag de tre artikler i dette profilmagasin – om tre lokale købmænd fra tre forskellige, konkurrerende kæder i DSK’s bagland – som i den grad opmuntrende eksempler på, hvordan man lokalt kan gøre en forskel. Som købmand i forhold til både medarbejderne og – ikke mindst – kunderne. Købmændene er også eksempler på, at det kan betale sig at have en butik, der udstråler ordentlighed. Alverdens detailhandelseksperter kan mene, hvad de vil. Og det er herligt, når de nu taler om både småt og sundt som fremtidige vækstparametre – og samtidig udtryk for rettidig omhu, at de minder det traditionelle butiksliv om online-aktiviteter som en kæmpe udfordring. I dag en udfordring mindre end et enkelt større hypermarked, men på sigt måske en salgskanal af dimensioner som discountbutikkerne. Med profilmagasinet her vil vi gerne ægge til debatten købmændene imellem om, hvad fremtiden byder – og opfordre alle til, også – og måske ikke mindst – lokalt, til at gøre den forskel, som forbrugerne vil sætte pris på (og måske endda også betale en lidt højere pris for).

TRENDS PÅ VEJ: SMÅT, SUNDT OG ONLINE OTTE DANSKE DETAILHANDELSEKSPERTER GIVER DERES BUD PÅ DE VIGTIGSTE TRENDS I DAGLIGVAREHANDELEN I USA har magasinet Planet Retail udpeget trends, der vil få betydning for fremtidens dagligvarehandel.

Almindeligvis ender de amerikanske trends i Danmark med nogle års forsinkelse. Vi har derfor spurgt otte af landets fremmeste eksperter inden for detailhandel, hvorvidt de ovennævnte trends også vil vinde indpas i Danmark. Alle otte er enige om, at det vil de – nogle er her allerede – i større eller mindre omfang.

SMÅT ER GODT. Fremtiden byder på færre hypermarkeder og i stedet flere mindre dagligvarebutikker, der ligger tættere på forbrugeren.

”Alle disse trends kommer til at fylde på det danske marked, men med varierende grad,” siger Louise Byg Kongsholm, trendforsker og adm. direktør i pej-gruppen.

SUNDHED, ØKOLOGI OG MINDRE MADSPILD bliver konkurrenceparametre i fremtiden, fordi det efterspørges af flere og flere forbrugere.

Der advares dog også mod at kaste sig ud i en udvælgelse af bestemte trends.

(STÆRKT) STIGENDE E-HANDEL er en del af fremtiden med mulighed for click & collect, cross-channel og mobil markedsføring.

Flemming Birch

Kirsten Poulsen

Per Nyborg

Selina Juul

6 — 7

”Vi skal være forsigtige med at udpege ”sikre trends”. Fremtidens forbrugere er ustyrlige og styret af følelser. Fremtidens markedsplads vil bestå af nethandel, sundhed, madspild og den nære og glokale butik. Forbrugerne surfer mellem det hele. De er også situationsbestemte og derfor svære at indrette sig efter. Alle tendenser vil være der. E-supermarkeder, butikker med oplevelsesprodukter og nærmarkeder, hvor vi kan købe det, vi lige mangler, når vi har været på lang vandring i et storcenter,” siger Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og ejer af Futuria. Trendanalytiker og direktør i Firstmove, Kirsten Poulsen, mener slet ikke, at vi skal se mod USA, da forbrugerne allerede er med på noderne herhjemme. ”Både sundhed som værdi, og økologi og madspild som parametre, har været i spil i Danmark rigtig længe. Det detekterede vi allerede i 2004 blandt firstmoverne. Værdier og parametre, der allerede har bredt sig til det brede marked og indlejret sig som konkurrenceparametre i detailhandlen,” siger hun.

SUNDHED OG ØKOLOGI Der er generel enighed om, at mindre madspild og sunde og økologiske varer har været trendy i Danmark i flere år. Forbrugerne har også været villige til at betale ekstra for sunde, bæredygtige og økologiske varer. Men hvor økologi og bæredygtighed til stadighed betyder det samme, så gælder det ikke længere ”sundhed”. ”Sundhed, økologi og begrænsning af madspild er noget af det, som butikkens bedste kunder - dem, der køber mest på tværs af kategorier - har efterspurgt i de seneste 6-10 år. Men det ændrer sig hele tiden. ”Sundhed” er f.eks. et hav af forskellige forbrugsreligioner i dag, fra speltmødre til stenaldermænd, hvor det for få år siden bare betød ”slank”, ” siger Flemming Birch, ekspert i forbrugertendenser og medejer af Birch&Birch.

Anne-Marie Dahl

Henning Bahr

FLEMMING BIRCH DET VIGTIGSTE KONKURRENCEPARAMETER ER TIL ENHVER TID, AT BUTIKKERNE FORSTÅR, HVAD DER DEFINERER ”DET GODE LIV” FOR DE KUNDER, VI ALLE SAMMEN SER OP TIL OG GERNE VIL LIGNE. Tolkningen af ”sundhed” ændrer sig, også fra den ene del af markedet til den anden: ”Man kan ikke blot spille på sundhed uden at undersøge og vide, hvordan værdien udvikler sig. Men sundheden er, som andre værdier, også påvirket af tidsforskydningen i markedet. Sundhed i den første del af markedet tolkes markant anderledes end den sidste del af markedet grundet den tidsmæssige forskel. Derfor kan man ikke bare tale sundhed til alt og alle. Værdien tolkes forskelligt, hvorfor produkterne og budskaberne skal differentieres,” siger Kirsten Poulsen. Når det gælder sundhed, madspild og økologi gør Louise Byg Kongsholm opmærksom på, at der er store forskelle på land og by, når det gælder den folkelige interesse for økologi og madspild. ”Økologi og madspild fylder mest i storbyerne, knap så meget i resten af landet, men kan med hjælp fra de store kæder faktisk få folkelig genklang,” understreger hun. Per Nyborg, adm. direktør for ICP, udpeger også prissætningen på de økologiske varer som en afgørende parameter for, hvor stort gennemslag de vil få i hele landet.

ANNE-MARIE DAHL FREMTIDENS FORBRUGERE ER USTYRLIGE OG STYRET AF FØLELSER.

Louise Byg Kongsholm

Anja Philip

8 — 9

LOUISE BYG KONGSHOLM SUNDHED FYLDER MEGET, MEN HAR ÆNDRET KARAKTER FRA DEN FANATISKE TILGANG TIL DEN MERE REALISTISKE OG MERE RUNDE – DET GODE LIV – I STEDET FOR JAGTEN PÅ VÆGTTAB. LOKAL FORANKRING Hvor økologi og madspild måske stadig er storbyfænomener, så har lokale varer fra lokale producenter allerede vundet indpas overalt. Det er ifølge Louise Byg Kongsholm ikke så mærkeligt: ”Det passer ind i tidsånden, der tilsiger fællesskab og solidaritet, samt den nordiske madtrend, der også peger på, at lokale råvarer er bedre at bruge end dem, der transporteres langt vej fra,” siger hun. Fremhævelsen af den lokale forankring deler hun med Henning Bahr, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia. Han peger også på, at forbrug i dag skal have mening. ”Forbrug med mening handler om at fortælle historien om produkternes oprindelse, så der kommer større fokus på produktionen bag frem for at lave “hul” branding. Det lægger således op til at sætte de produkter på hylderne, hvor der kan fortælles en god historie om produktionsprocessen - fx premium-varer lavet ud fra principper om godt håndværk og produkter, produceret ud fra idealer om bæredygtighed, fairtrade, dyrevelfærd, økologi og velgørenhed,” siger han og tilføjer: ”I forlængelse af en søgen mod forbrug med mening efterspørger forbrugerne i stigende grad også kæder, der tager ansvar for og er transparente omkring de valg, de foretager sig som indkøbere af og formidler af produkter. Kæder, der gør noget ud at beskrive deres standarder og principper – også selvom de ikke nødvendigvis altid kan udspringe af de højeste idealer – vinder trust. Forbrugeren ønsker dybest set at udlicitere til kæden at tage et fornuftigt valg for dem, og derfor gør man som kæde klogt i kommunikere, at man fortjener den tillid ved at opføre sig som en ordentlig samfundsspiller. Det er måske her, at dygtige købmænd kan gøre en forskel og vinde.”

SELINA JUUL EN HELT NY TREND ER DEN, AT VI FÅR MINDRE TID, SÅ FOLK VIL KØBE FLERE SUNDE, FÆRDIGLAVEDE RETTER.

MADSPILD OG MINDRE FORBRUG Selina Juul, stifteren af ”Stop spild af mad”, tøver ikke med at udpege madspild – storbyfænomen eller ej – som en vigtig trend. ”Madspild er en nyt konkurrenceparameter i detailhandelen, for vi har som forbrugere voksende fokus på madspild,” fastslår hun. Mindre spild af mad og mindre forbrug er vejen frem – og har været det længe. ”Det mindre forbrug ser vi allerede bredt i Danmark. Firstmove så allerede i 2007 et usædvanligt skift i forbrugerismen. Firstmoverne startede et reelt opgør med konsumerisme og gjorde en dyd ud af at skære ned. Det har siden bevæget sig fra genbrug til nedbrug til opbrug og er i dag nået til en ren anti-konsumerisme. Et forhold som også gør sig gældende i forbruget af fødevarer. Det er her, begreber som småt men godt, kommer til udtryk,” siger Kirsten Poulsen. Efterspørgslen efter mindre portioner skyldes også det faktum, at der nu, ifølge Danmarks Statistik, er 1,5 mio. singler i Danmark, gør Selina Juul opmærksom på. ”Singlerne efterspørger mindre portioner, så dem skal detailhandlen have fokus på, for de bliver et stort købesegment,” siger hun.

HYPERMARKEDER Småt er godt, når det gælder fødevarer, men også når det gælder størrelsen på de fysiske butikker, er flere af dagligvareeksperterne enige om. ”Skiftet fra de store hypermarkeder til de mindre dagligvarebutikker ser jeg som et opgør med masseproduktion og storindustri. Forbrugeren vender fokus mod den personlige service og en tættere relation til fødevaren, end hvad de store supermarkeder leverer fornemmelsen af. Det er et opgør med dagligvarebutikker, der har et stort fokus på non-food frem for food. På alt det, der forstyrrer indkøbsoplevelsen og behovet, som er købet af fødevarer og fødevareløsninger. På alt det, der signalerer overflod og overforbrug, ”siger Kirsten Poulsen og minder om, at der er meget langt i størrelse fra de amerikanske hypermarkeder til Bilka, hvorfor man skal passe på med en sammenligning.

HENNING BAHR ERFARINGEN HAR I NOGLE ÅR VÆRET – OGSÅ UNDER KRISEN – AT NÅR DER STÅR FX ØKOLOGI, GODT HÅNDVÆRK OG BÆREDYGTIGE OG ANSVARLIGE VARER PÅ HYLDERNE, HAR PRISEN IKKE LÆNGERE VÆRET ET SÅ AFGØRENDE PARAMETER FOR KUNDERNE.

Med skiftet fra stort til småt skulle man tro, at vejen lå åben for de små dagligvarebutikker, men så enkelt er det ikke. ”Fremtiden byder både på færre hypermarkeder og færre mindre dagligvarebutikker. Jo mere e-handel, jo mindre relevante bliver de store butikker, og det er en international trend, at kæderne bremser udviklingen af de store formater. De små, lokale butikker kommer dog også til at sadle radikalt om, hvis de skal overleve,” siger Flemming Birch, der mener, at de små butikker også vil blive udfordret af e-handelen: ”Med tiden vil vi få “de kedelige” produkter som wc-papir, opvaskemiddel og bleer bragt til døren fra en onlineleverandør, og dermed forsvinder nærbutikkernes klassiske sortiment. De bliver i stedet små servicecentre, der hjælper den travle pendlerfamilie - eller de lukker,” siger han.

ANJA PHILIP ØKOLOGI, SUNDHED OG MADSPILD BLIVER EN KONKURRENCEPARAMETER – DET EFTERSPØRGES I STIGENDE GRAD I DANMARK. NETHANDELEN ER PÅ VEJ, MEN… Omfanget af fremtidens nethandel skiller eksperterne. Der tales både for og imod. Såvel forbrugere som dagligvarehandelen selv er nemlig lidt tilbageholdne med at tage nethandelen til sig. ”Forbrugerne er forskellige, og mange af os vil fortsat gerne snuse rundt i en fysisk forretning eller marked, tæt på hvor vi bor, for selv at se om salathovedet ser frisk ud, og om der er et godt tilbud i køledisken. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi de kommende år vil se en eksplosion i antallet af forbrugere, der vil begynde at handle dagligvarer på nettet. Det gør kun 4 procent i dag, mens tallet er 36 procent for elektronik. De tal viser et kæmpe uudnyttet potentiale, som de fysiske butikker kan udnytte til at give forbrugerne flere valg,” siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

10 — 11

KIRSTEN POULSEN I DANMARK HAR VI TYNDTBEFOLKEDE OMRÅDER, HVOR MINDRE DAGLIGVAREBUTIKKER PÅ DEN KORTE BANE IKKE VIL KUNNE OVERLEVE SET I FORHOLD TIL ANTALLET AF BEBOERE. Dagligvarebranchen har flere forbehold over for fuldt ud at omfavne den nye teknologi. ”Vi har i dag dagligvarebutikker nok til 15 mio. mennesker, hvis man sammenligner os med andre lande. Altså alt for mange butikker, og det holder interessen for nethandel med fødevarer tilbage, da alle har en butik inden for 5-10 minutter. De store kæder har heller ingen interesse i at investere i nethandel, da det koster penge, og investeringerne i de mange fysiske butikker skal forrentes. Det er ikke lig med, at nethandel med fødevarer ikke kan blive til noget, og med investeringer i Nemlig. com og andre nethandlere skal der nok ske noget, specielt i storbyerne. Der er flere mulige scenarier; at basisvarer ryger på fast levering, og man så shopper alt det sjove i butikkerne, eller at en andel af det samlede dagligvareforbrug ryger på nettet, f.eks. hos alle børnefamilierne. Fremtiden er stadig lidt usikker,” siger Louise Byg Kongsholm. Der er dog muligheder for en vækst i nethandelen, men det vil stille krav til e-handelsudbyderne. ”Kan detailhandelen imødekomme behovet for differentierende universer og convenience på nye vilkår, ser jeg e-handel blive en naturlig del af indkøbet. Udfordringen er i dag, at nethandelen ikke leverer på oplevelsen. Og hvorfor er det akkurat samme varer, der er at finde offline som online. Netudbyderne må forstå fremtidens indkøbsmønstre, herunder hvad der hører til det ene og andet sted,” siger Kirsten Poulsen.

PER NYBORG DER BLIVER IKKE FÆRRE HYPERMARKEDER I DANMARK – FORMENTLIG NOGLE FÅ YDERLIGERE, HVIS PLANLOVEN GAV MULIGHED. ANTALLET AF DISCOUNTBUTIKKER VIL FORTSAT VOKSE, MEN VI NÆRMER OS ET MÆTNINGSPUNKT.

Sammenspillet mellem nethandelen og de fysiske butikker vil blive afgørende for hvor stor succes, nethandelen vil få. Forstår de fysiske butikker det, ligger vejen åben, dog uden at udkonkurrere de fysiske butikker, mener Per Nyborg. ”Anvendelsen af teknologien kommer til at ske på alle platforme. Jeg tror på en høj grad af integration af e-handel og den fysiske butiksstruktur. Alle forbrugere vil om ganske kort tid være online og interesserede i at kommunikere og agere digitalt. Det er min klare opfattelse, at udnyttelsen af de teknologiske muligheder kommer til at dominere udviklingen på det danske marked for dagligvarer. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Forbrugerne vil ikke fravælge de fysiske butikker, men bruge dem på en anderledes måde fremover, hvor vi vil se forskellige typer af adfærd afhængig af behovssituationen – tiden på dagen og ugen,” siger han. Og her rammer vi igen ind i den måske største udfordring for dagligvarehandelen. Fremtidens forbrugere agerer ud fra følelser og behov, og ud fra hvilken tid på dagen og ugen det er. Det stiller krav til de danske købmænd om at opfylde de skiftende behov – at levere det hurtige måltid til kunden om mandagen, delikatesser og den store bøf om fredagen, og i øvrigt samtidig ramme både stenalderkostmanden og storforbrugeren af Knorr. Ikke nogen enkel opgave.

SPØRGSMÅL: HVAD SAVNER DU I DANSK DAGLIGVAREHANDEL? FLEMMING BIRCH Købmænd der interesserer sig for mad. HENNING BAHR Mod til differentiering. Vores prognose viser, at vi får færre butikker frem til år 2023, men at op til 6 discountkæder dominerer markedet ”alt for voldsomt”. Hvem tør produktudvikle en supermarkedskæde, f.eks. baseret på trenden ”forbrug med mening”, der handler om at fortælle historien om produkternes oprindelse, fremfor ”hul” branding. PER NYBORG Et bredere og dybere udbud af fødevarer, som vi kender det f.eks. sydpå. Kvaliteten af varerne er et andet fokuspunkt, hvor det er meget vanskeligt at få danskerne til ikke alene at fokusere på prisen, men på varerne. SELINA JUUL Et større fokus på singler og enlige og tilpasning af produkter og tilbud, der er rettet mod enlige. De skal tages alvorligt, for de mange singler har ikke brug for store pakker, og de har ikke kummefrysere. ANNE-MARIE DAHL Personligt vil jeg gerne have lidt mere duft, smag og kontakt til en stolt sælger! Giv mig et strejf af et lækkert marked ved Middelhavet.

KIRSTEN POULSEN Først og fremmest ordentlige produkter. Forbrugerne vil kvalitet. Jeg er træt af den historie, at vi i Danmark ikke vil betale for fødevarer. Er fødevarerne i orden, betaler vi også for dem. Og så savner jeg en større differentiering supermarkederne imellem. Endelig skal de stoppe den prisspiral, der er ødelæggende for innovationen og udviklingen, og som udhuler produktets værdi. De produkter, der vel at mærke repræsenterer en værdi. LOUISE BYG KONGSHOLM At der er flere valgmuligheder, og at kæderne tør tage nye producenter ind. At leverandørerne tør prøve nogle nye produkter af – små ting som kan bringe lidt nyt ind på hylderne. Samarbejder med kokke der kan lære os at lave god mad med et rimeligt budget og på rimelig tid. Andet end tilbudsaviser og standardreklamer. Flere funktioner ind i butikkerne, så man er nødt til at komme der. Og personale, som virkelig brænder for deres job og for at yde en god service. ANJA PHILIP Billigere økologiske produkter. Vi har i forhold til forbruget af økologisk mælk set, at forbrugerne gerne betaler mere for økologi, hvis prisdifferencen ikke er for høj. Derudover savner jeg, at det større og mere spændende udvalg af varer, der er kommet i dele af dansk dagligvarehandel omkring de større byer, spreder sig, så det bliver tilgængeligt for alle danske forbrugere.

12 — 13

SPØRGSMÅL: HVORDAN KAN DAGLIGVAREHANDELEN FLYTTE FOKUS FRA PRIS TIL KVALITET? FLEMMING BIRCH Supermarkederne har selv skabt en situation, hvor det eneste, kunderne kan have tillid til i butikken er prisen. “Gammeldaws” betyder “lavet på en ældre østeuropæisk fabrik”, “ny forbedret opskrift” betyder “nu med mere vand”. Vi ved, vi bliver snydt, og for at blive snydt mindst muligt vil vi have varen billigst muligt. Det er en alvorlig tillidskrise. Første skridt er at give kunderne redskaber til selv at bedømme kvalitet.

SELINA JUUL Ved at gøre sådan noget som fx Rema-1000 gør, der støtter madskoler. Vi danskere bruger kun 9 procent af vores indkomst til mad, og så smider vi det ud, fordi det ikke har kostet så meget. Det handler om maddannelse, som man ikke kan lære folk fra den ene dag til den anden. Men på den korte bane kan butikkerne prøve en ny form for space management, hvor det sunde stilles forrest og det usunde bagerst i butikken.

HENNING BAHR Coops madmanifest er et ambitiøst eksempel på at ændre agendaen fra pris til udvalg og kvalitet. Det er en langsigtet ”rigtig” strategi, der dog kræver, at man kan finansiere ”rejsen”. Det bliver spændende at følge, om Coop i den forbindelse kan få sammenhængskraft med kundeloyalitets-programmet og samtidig få Fakta på ret kurs.

ANNE-MARIE DAHL Tydelighed og autencitet! Lad discount være billigt og et ok simpelt valg. Og giv os oplevelsesprodukter på hylderne som et spændende tilvalg. Fremtidens forbrugere gider ikke blive taget ved næsen af en historie, som er ren overflade! Fremtidens forbrugere betaler gerne for kvalitet og oplevelse, der holder. I hvert fald når de er i oplevelseshumør!

PER NYBORG Den årelange tradition med at sælge varer på tilbud har fanget dagligvarehandelen i et hul, det er vanskeligt at komme op af. Forbrugerne er jo nærmest opdraget til at tænke på prisparameteren, uanset varetype. Den stigende interesse for private labels er en oplagt mulighed for at øge fokus på udvalg og kvalitet. E-handelsløsninger kan også bruges til at kombinere forskellige typer af vareudbud fra forskellige udbydere, og dermed fokusere mere på udvalg og kvalitet fremfor pris.

KIRSTEN POULSEN Dagligvarehandelen er i dag et rent pris-helvede. Den har selv været med til at opdrage forbrugerne til at handle på tilbud. Det handler om, at dagligvarehandlen en gang for alle skal indse, at det ikke er prisbaskere, der driver loyaliteten, men varer der leverer på de rette værdier. Markedet råber på bedre kvalitet. Kom så med den. Det evige prisfokus er med til at underminere varernes værdi og i sidste ende producenternes mulighed for at tænke i andet end pris. LOUISE BYG KONGSHOLM Levere på kvalitet, service og oplevelser – så flytter fokus helt af sig selv. ANJA PHILIP Det kan dagligvarehandelen – lidt paradoksalt gøre – ved at konkurrere mere, så priserne falder. Den store fokus på pris fra medier og forbrugere opstår jo, fordi vi i undersøgelser på europæisk plan ligger højt på diverse prisranglister. Vi vil meget hellere diskutere udvalg og kvalitet, som kan fremmes ved markedsføring af de spændende og lækre produkter, både i butikkerne og i annonceringen. Men det grundlæggende – konkurrencen - skal være på plads, så danske forbrugere ikke betaler for dyrt for deres dagligvarer.

DAGROFA OG REITAN OM FREMTIDEN

”Fødevaremarkeder, der bygger på kvalitetsvarer, et stort sortiment og konkurrencedygtige priser, hvor fundamentet er kærlighed til mad - ikke kun i weekenden, men hver dag. Til foråret slår vi derfor dørene op til MENY. Discount i stor og lille størrelse med en grøn og appellerende profil. Hos os kendt som KIWI. Endelig har vi de lokale helte, der er købmænd med butikker, som er dybt forankrede i lokalsamfundene, nemlig SPAR, Min Købmand og Letkøb,” siger Per Thau. Per Thau adm. direktør i Dagrofa

Henrik Burkal adm. direktør for Reitan Distribution A/S

Der er hård konkurrence på det danske dagligvaremarked, og fremtiden byder, ifølge detailhandelseksperterne, på udfordringer og nye trends. De to store grossister, Dagrofa og Reitan Distribution A/S, har også blikket rettet mod fremtiden, for at stå bedst rustet i konkurrencen om kundernes gunst. ”Kunderne drukner i de mange kæder og utydelige positioner, der er i branchen. De kan ikke finder rundt i dem. Samtidig svinder afstanden ind mellem de mindre supermarkeder og discount. Og forbrugerne er klart til noget nyt. Vi tror derfor på en fremtid med færre kæder, der har tydelige positioner og klarere koncepter. Det har vi taget konsekvensen af,” siger Per Thau, adm. direktør i Dagrofa og tilføjer, at de fremtadrettet har tre tydelige positioner:

Hos Reitan Distribution A/S ser man også muligheder for de lokale købmænd, der vigtigst af alt, kender deres kunder. Sådan kan man nemlig komme foran konkurrenterne. ”Vi oplever, at flere og flere forbrugere køber dagligvarer ind på vej hjem fra arbejde. Det giver muligheder for de lokale dagligvarebutikker. Hvis der er ferske varer af høj kvalitet og til en skarp pris, kan der drives succesfulde butikker i rigtig mange lokale samfund. Det er i hvert fald vores erfaring i REMA 1000. Købmanden står i midten af det hele. Det er ham eller hende, der gør den afgørende forskel. En købmand der kender sine kunder, viser engagement og tænker lokalt, han får også succes,” siger Henrik Burkal, adm. direktør for Reitan Distribution A/S.

14 — 15

Med de nye barrer fra Nellie Dellies er det endelig lykkedes at lave chokolade uden sukker, der smager rigtig, rigtig godt. Chokolade uden sukker, der hverken går på kompromis med den lækre smag eller de naturlige råvarer. De nye chokolader fra Nellie Dellies er fyldt med fibre og sødet med Stevia. Nellie Dellies kommer i 3 fristende varianter. Mørk chokolade med 70% kakao, Ren mælkechokolade og Marcipanbrød med 70% kakao i den mørke overtrækschokolade.

N YH E D W IT

H SW E E

TE N E R F R O M T H E

P LA N T

Nellie Dellies er en produktserie, hvor vi ikke kun har undladt sukkeret, vi har også fravalgt sødemidler, der enten er energigivende eller syntetiske.

5485-ND_185x140_asamvirke.indd 1

14/04/14 10.02

TOMRA er verdens største leverandør af totalløsninger til håndtering af brugt drikkevareemballage i detailhandelen. TOMRA GROUP er i dag ledende indenfor sortering af fødevarer, malm, mineraler og affald samt komprimering af brugt emballage, med det formål at udnytte verdens knappe resurser mere effektivt og samtidig fokusere på lønsom drift. ORWAK - en af verdens største leverandører af ballepressere - har været ejet af TOMRA Group siden 2005 og ORWAK’s produkter er nu også en del af TOMRA Danmarks produktsortiment.

FOR YDERLIGERE YDERLIGERE INFORMATION INFORMATION KONTAKT: KONTAKT:

MichaelMilo Milo Michael Salgschef Salgschef Mobil:21216161 Mobil: 5454 5858 michael.milo@tomrasystems.dk michael.milo@tomra.com

René Petersen René Petersen Sælger Sælger Mobil: 21262620202525 Mobil: 21 rene.petersen@tomrasystems.dk rene.petersen@tomra.com

ALTID TIL STEDE

støt en vigtig sag – BestiL frimærkerne i dag

16 — 17

POLITISK KORREKT FORBRUG Forskellige produkter rammes med jævne mellemrum af mediestorme, fordi der enten har været politisk fokus på dem, eller fordi forbrugerne vender sig imod dem. De Samvirkende Købmænd overvåger løbende medierne, deltager i konferencer mm. for at kunne rådgive medlemmerne om, hvordan de skal agere i forhold til de produkter, der er kommet eller er på vej i ilden. ”Politisk korrekt forbrug er spørgsmålet om, hvilke produkter der er politisk og forbrugermæssig opmærksomhed omkring. Det er et vigtigt område for os at holde fokus på, fordi vores medlemmer kan blive hårdt ramt, hvis de ikke har kendskab til udviklingen på området,” siger underdirektør i DSK, Jytte Tandrup. Det er et område i konstant forandring. Den ene måned er ét produkt i fokus og den næste et andet. I efteråret 2014 er der en række områder, som De Samvirkende Købmænd har særligt fokus på.

FISK OG SKALDDYR ”Fisk og skalddyr er næsten altid i vælten. Én af årsagerne til dette er bl.a. den fiskeguide, som WWF udgiver, og som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier – henholdsvis rød, gul og grøn. Det gør det let for forbrugerne at få et overblik, og det skaber omtale,” forklarer Jytte Tandrup.

Den røde kategori omhandler overfiskede bestande. De kan også være fanget eller opdrættet på en måde, der ødelægger havmiljøet. Herunder er ålen, som WWF og Greenpeace anbefaler et totalt stop for fiskeri af, så bestanden kan blive genopbygget. Hovedparten af dagligvarehandlen er derfor i dag stoppet med salg af røget ål. I sommeren 2012 satte Politiken fokus på salg af sildehaj, og Greenpeace udtrykte stærk kritik af en konkret butik for at have solgt sildehaj. Sildehajen er på WWF’s røde liste over fiskearter, der bør undgås, og der er i EU fiskeriforbud af arten. ”For nogle købmænd kan det måske virke som en god idé at lave en event, hvor en stor sildehaj skæres op og sælges. Det kan vi kun – uanset hvor sildehajen er fanget – fraråde på grund af fiskeriforbuddet og den negative medieomtale, det kan medføre,” siger Jytte Tandrup. Især omkring nytår opstår der næsten hvert år debat om salg af levende hummere. Hummeren er på WWF’s gule liste, så de anbefaler, at man forholder sig kritisk til salg af hummere. Vælger en købmand at sælge levende hummere, understreger Jytte Tandrup, at det er vigtigt at behandle dem korrekt. De må ikke sælges indpakket eller ved selvbetjening, ikke berøres unødigt, og de bør kun udstilles fra betjent disk i meget begrænset tid.

TOBAK

PALMEOLIE

Nydelsesmidlerne tobak og alkohol er i stigende omfang genstand for lovmæssige restriktioner og negativ presseopmærksomhed. Derudover har en række virksomheder pålagt sig selv restriktioner.

Palmeolie bruges i forarbejdede fødevarer som f.eks. is, kage, margarine, mayonnaise, vekao og færdigretter. Uden for fødevareindustrien bruges den blandt andet til fremstilling af shampoo, kosmetik, sæbe, vaskemidler og maling.

Den amerikanske butikskæde CVS stopper i efteråret 2014 med salg af tobak og andre tobaksvarer i deres 7.600 butikker. Virksomheden er en blanding af kiosk og apotek, og den begrunder stoppet med partnerskabet med sundhedsvæsenet, som gør det uforsvarligt at sælge tobak fra butikkerne. ”Også på vores breddegrader øges egne restriktioner. ICA i Sverige betegner tobakssalget som et moralsk dilemma for virksomheden og ønsker på den længere bane at nedtone tobakssalget og ændre tobakkens eksponering i butikkerne,” siger vicedirektør i DSK, Claus Bøgelund Nielsen.

E-CIGARETTER Foruden konventionel tobak har e-cigaretterne gjort sit indtog på markedet. Salget og brugen af e-cigaretter er steget betragteligt de senere år. I 2010 var det kun 1 pct af Danmarks befolkning, der røg e-cigaretter, men tallet er i 2014 steget til 5 pct. Efter lægemiddelloven skal man have tilladelse til at sælge e-cigaretter med nikotin. En retssag mod en webshop, der solgte e-cigaretter med nikotin, er endt med en afgørelse om, at e-cigaretter med nikotin er et lægemiddel. Det kræver derfor en særskilt godkendelse, før det må sælges til forbrugerne. Indehaveren af webshoppen blev idømt en bøde på 50.000 kr., da der ikke var indhentet en godkendelse. ”Med den klare afgørelse må det forventes, at myndighederne nu for alvor skrider ind over for de salgssteder, hvorfra der sælges e-cigaretter med nikotin,” siger Claus Bøgelund Nielsen.

Mange af palmeplantagerne er etableret inden for de sidste 20 år på bekostning af regnskove, og de har dermed skabt trusler mod økosystemet, herunder diverse dyrearter og heraf følgende risiko for klimaforandringer. Debatten om brug af palmeolie dukker jævnligt op i medierne, og hvert år udarbejder WWF et Scorecard, hvor europæiske forhandlere og producenter vurderes i forhold til ansvarlighed vedrørende palmeolie. Af alle de scorede virksomheder ligger Rema 1000 som bedste danske virksomhed. ”Det er meget positivt, at der blandt vores grossistmedlemmer er så stor fokus på bæredygtig produktion, som tilfældet er. Både Reitan Distribution og Dagrofa/ Supergros har tilsluttet sig det frivillige initiativ om brug af bæredygtigt produceret palmeolie. Det stærke ved et sådant initiativ er, at de enkelte producenter, grossister og detailhandelskæder kan tilslutte sig initiativet og så arbejde for at nå sine individuelt opsatte mål på området, ”siger Jytte Tandrup.

MADSPILD Det politisk korrekte forbrug behøver ikke kun at handle om produkter. Også hele projekter og initiativer kan blive politisk korrekt at beskæftige sig med. Herunder falder madspild, som spiller en stadigt større rolle i medierne og får stadig større opmærksomhed fra politisk hold. De private initiativer ”Stop Spild af Mad” og Fødevarebanken får stor mediedækning, og de kæder og virksomheder, der er aktive på madspildsområdet, får god pressedækning på det. ”Det er ikke kun i Danmark, at der er god presse i at medvirke til at reducere madspildet. Den engelske dagligvarekæde Waitrose fik i forsommeren 2014 positiv omtale i medierne, fordi de ville sælge tomater, der enten er misdannede eller er nedfaldstomater,” siger adm. direktør i DSK, John Wagner. Han forklarer, at DSK har indledt et tæt samarbejde med Stop Spild af Mad, fordi madspild er en meget konkret problemstilling for DSK’s medlemmer, og fordi en indsats på området ikke kun gavner købmænd og miljø, men også er et ”etisk must”, som han udtrykker det.

XXXXX ARLA annonce 395x285mm.indd 1

Vi ser vækst som vores fælles mulighed - og ansvar Som et andelsselskab er Arla til for at skabe vækst for alle vores partnere – hele vejen til din butik. Men aldrig vækst for enhver pris. Vi tror på en langsigtet og ansvarlig udvikling med reduceret miljøpåvirkning til vores fælles bedste. Sammen med detailhandlen arbejder vi hver dag for at sikre fremgang for mejeriprodukter på et marked med stigende konkurrence og krav fra forbrugerne. Vi tager ansvar for, at du i butikken kan tilbyde naturlige kvalitetsprodukter, som forbrugerne efterspørger og har tillid til – og som inspirerer dem til at leve sundere og mere naturligt.

22/05/14 14:12

J EG VIL VÆRE VERDENS BEDSTE REMA 1000-KØBMAND FØRST BLEV MÅLET OM AT BLIVE DANMARKS BEDSTE NÅET. NU SKUER ÅRETS REMA 1000-KØBMAND MOD ET NYT MÅL: VERDENS BEDSTE REMA 1000. På Kenneth Holdes kontor hænger der fire billeder. Af et cykelhold, FC Barcelonas stadion, to roastbeefmadder og et af en fodboldbane med Rema 1000 på den ene banehalvdel og resten af dagligvarekæderne på den anden. De fire billeder bruger Kenneth Holde til alle jobsamtaler, fordi de tilsammen udgør de principper, han styrer butikken efter. Det handler om holdånd, en tæt relation til kunderne, at gøre tingene ordentligt, og endelig hele tiden at kæmpe for at være bedst. De fire fotos på væggen har fulgt ham, siden han i 2009 købte Rema 1000 på Rosenørns Alle på Frederiksberg. Dengang en butik, der lå underdrejet med kun 20 medarbejdere. I 2014 er omsætningen tredoblet, og medarbejderstaben nærmer sig 80. I 2011 blev butikken Danmarks største Rema 1000 målt på omsætning, og sidste år blev fem års hårdt arbejde belønnet med kåringen som årets Rema 1000købmand. En titel han såmænd også vandt i 2006 med sin forrige butik i Hammersgade på Vesterbro.

HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE? ”Det er egentlig rimelig lavpraktisk. Kunderne skal kunne lide at komme her. Vi har brugt meget krudt på frugt og grønt og sørget for et godt udbud af kød og pålæg. Jeg har også brugt meget tid på personalet,” siger Kenneth Holde.

Det handler også om at skille sig ud fra mængden. Kenneth peger på billedet af roastbeefmadderne. ”Vi mangler jo ikke dagligvarebutikker i Danmark. Der er rigtig mange, men kun få rigtig gode. Mange af dem er for dårlige. Men umiddelbart er de identiske ligesom madderne på billedet – der er det samme i – men de tager sig forskelligt ud,” siger Kenneth Holde. Arbejdet skal gøres ordentligt og ikke bare nemmest muligt. For ifølge Kenneth Holde kan kunderne ”lugte”, hvis alt ikke er i orden i en butik. Hvis butikken roder, så vælger de et andet sted at købe ind. Derfor er der også hver morgen 4-5 mand til at gøre grøntafdelingen præsentabel til åbningstid – og en mand til konstant at holde øje med afdelingen i løbet af dagen. ”Grønten er nøglen til et supermarked. Er den frisk, er butikken også god. Er den slatten, behøver du ikke gå længere i den butik. Grønten ser kun frisk ud, hvis vi hele tiden har en mand på. Der skal hele tiden handles, fx skal en bakke jordbær med dårlige jordbær fjernes, for det kan få alle bakkerne til at se dårlige ud, ” siger købmanden og tilføjer, at der på samme måde bliver holdt øje med de andre afdelinger i løbet af dagen. Medarbejdernes store indsats spiller en betydelig rolle i den omsætningsfremgang, butikken har oplevet. Kenneth Holde er af den overbevisning, at pris, kvalitet og service skal være i orden, men lige så vigtigt er det, at medarbejderne er glade for at være i butikken. Kunderne kan nemlig mærke, hvis ikke man har glade medarbejdere. Derfor bruger han meget tid på personalet. De får ros, og han synliggør forventninger og mål for dem. Endelig fejres målene, når de nås. Snakken om glade medarbejdere får Kenneth til at pege på billedet af cykelholdet.

20 — 21

Principperne bag de fire fotos gav allerede i 2011 Kenneth Holdes butik positionen som den Rema 1000 i Danmark med den største omsætning.

”Vi er et sammentømret hold, hvor alle kender deres rolle. Jeg er Contador, som skal vinde Tour de France, og det skal mine medarbejdere hjælpe mig til. Når vi vinder, så er det vigtigt, at det er en holdsejr. Ungarbejderne må ikke føle, at de ”bare” er ungarbejdere. De har en vigtig rolle på holdet. Også selvom de måske kun er her to timer om ugen”, siger Kenneth og fortæller, at han også leder med eksemplets magt. Han er ikke bange for at rense toiletter eller sidde i kassen, hvis det kræves. Engagerede medarbejdere yder bedre service, og god service er en vigtig del af relationsopbygningen til kunderne. Fx åbnes alle syv kasser hver eftermiddag mellem 16 og 18, fordi kunderne ikke skal opleve at stå i kø. Det bringer os frem til billedet af FC Barcelonas stadion. Kenneth Holde ved intet om fodbold, men han kan godt lide Spanien. Og i Spanien er de, trods krise, villige til at betale dyrt for at komme ind og se deres helte spille på Camp Nou.

Det fører Kenneth Holde hen til det sidste af de fire fotos: En fodboldbane med Rema 1000 på den ene halvdel og resten af dagligvarekæderne på den anden. ”Vi vil være det bedste hold, den bedste dagligvarebutik. ”Nu skal vi i Rema” vil folk begynde at tænke, hvis vi leverer varen på alle niveauer. Det, der er farligt, er selvfedme, for så sender vi kunderne til Netto. Bygger du relationer og tillid op til kunderne, så virker det altså. Det er ikke raketvidenskab, men hårdt arbejde og vedholdenhed,” siger Kenneth Holde.

”Barcelona har formået at skabe en relation til fansene og har opbygget en tillid og forventning om, at klubben leverer varen. Derfor kan fansene også bære over med klubben, hvis den en enkelt gang ikke vinder. Når kunderne kommer her, skal de kunne få det, de vil have, de skal få en god betjening og kunne få god kvalitet til en god pris. Så kan vi godt tillade os at fejle en sjælden gang. Kunderne vil bære over med os, fordi vi har en god relation til dem, og de har tillid til, at vi leverer varen,” siger han. Efter kåringen som årets Rema 1000 butik har Kenneth Holde sat et nyt mål: At blive verdens største Rema 1000 inden 2020. Det kræver, at hans omsætning overhaler nogle Rema 1000-butikker i Norge.

Grøntafdelingen fortæller alt om en dagligvarebutik. Er den fyldt med friske varer, er resten af butikken også i orden, mener Kenneth Holde, årets Rema 1000 købmand 2013.

22 — 23

HER SKAL VÆRE PÆNT OG ORDENTLIGT ÅRETS SPAR-KØBMAND 2013 STILLER HØJE KRAV TIL BÅDE BUTIKKENS OG MEDARBEJDERNES FREMTRÆDEN Ved at lytte til kundernes ønsker og stille krav til sig selv, sine medarbejdere og butikkens udseende, har Malene Hansen skabt en dagligvarebutik, der har trodset finanskrisen. Også selvom den ligger langt ude på landet i den lille by Haderup mellem Holstebro og Viborg. Som købmand i en lille by med 625 indbyggere ved alle, hvem hun er. ”Jeg er meget i butikken. Man er meget i centrum som købmand i en lille by. Alle kender dig, så mine børn får også at vide, at de skal opføre sig ordentligt i skolen, og jeg er ikke den, der danser længst til festerne,” siger Malene Hansen, der købte en halvpart i butikken af sin far i 2007 og overtog resten i 2011. Butikken har i dag 16 ansatte og blev i 2013 kåret til årets SPAR-købmand. Kunderne kender Malene, og de kender hendes ansatte, fordi de fleste har været der i mange år. Kommer der en ny kunde, vil de hurtigt kunne finde en af Malenes medarbejdere eller hende selv. ”Vi er ens i tøjet her i butikken. Ingen er i tvivl om, hvorvidt det er en ansat eller en kunde, de møder. Vi fremtræder pæne og imødekommende. Det er måske gammeldags, men det får så være”, siger Malene Hansen, for hvem orden er alfa og omega i driften af en købmandsbutik. Hun har den holdning, at hun inviterer kunderne ind butikken. Og ligesom du ikke ville invitere gæster hjem til et rodet og beskidt hus, så vil hun heller ikke gøre det med sine kunder. Der er regler for, hvordan butikken holdes ryddelig, og de skal følges. ”En købmandskollega har kaldt mig hysterisk. Det kan godt være, men sådan er jeg,” siger hun. En rodet butik forvirrer nemlig kunderne, så i SPAR i Haderup er der lige linjer og orden på hylderne. Nogle butikker roder el-

ler drukner i varer, der ligger i uorden. Ikke hos Malene Hansen, der prioriterer overskuelighed, også for at undgå mange, gamle varer.

OMBYGNING FOR AT FÅ MERE PLADS For tre år siden byggede Malene Hansen butikken ud og om, fordi hun følte sig begrænset af pladsen og gerne ville forbedre varepræsentationen. Inden hun gik i gang, fik hun en af sine elever til at lave en analyse af butikkens kunder og deres ønsker. Den viste, at kunderne efterspurgte et større udvalg i gaveting og blomster, fordi Haderup ligger en halv times kørsel fra andre byer. Det har hun imødekommet og har indgået en aftale med en blomsterhandler, så kunderne kan bestille bundne buketter mm. Hendes egne ønsker til ombygningen blev også opfyldt. Der er brugt mange penge på belysningen, så butikken i dag fremstår lys og venlig, og samtidig er ferskvarerne blevet samlet ét sted. ”Grønt og kød skulle samles, så kunderne nu kan vælge deres grøntsager og gå lige hen til kødet bagefter. Du skal ikke først forbi en masse vaskepulver,” siger hun og fremhæver også den nye endegavl, hvor hun kan skifte varer ud og lave flere udstillinger. Kunderne skal inspireres og have gode indkøbsoplevelser. ”Jeg har meget fokus på udvalget i butikken. Vi skifter rundt på varerne på endegavlen, og jeg bestiller også sæsonrelevante varer hjem, fx til skolestart etc. Kunderne skal se, at der sker noget her i butikken,” siger Malene Hansen, der elsker at høre, når kunderne siger, at de kun kom efter 2 liter mælk, og så er kurven eller vognen fyldt. Det viser nemlig, at arbejdet i butikken bliver gjort rigtigt.

VI ER ENS I TØJET HER I BUTIKKEN. INGEN ER I TVIVL OM, HVORVIDT DET ER EN ANSAT ELLER EN KUNDE, DE MØDER. VI FREMTRÆDER PÆNE OG IMØDEKOMMENDE.

De digitale medier bliver også taget i brug hos købmanden i Haderup. ”Vi plejer også vores kunder på Facebook, hvor vi informerer om f.eks. nyansatte, nye varer og laver konkurrencer med stor succes. Lynhurtigt har tusindvis set vores opslag, så det er god og gratis reklame. Vores sms-service har vi også stor glæde af, og der går som regel ikke lang tid fra sms’en er sendt, til de første kunder dukker op i butikken, ” siger Malene Hansen med et smil.

BILKA ER INTET PROBLEM Hun ville gerne med på trenden med lokale varer, men da der ikke er mange lokale leverandører i området, sælger hun primært lokal honning og jordbær i sæsonen til gode priser. Prisen er nødt til at være i fokus i et område, hvor folk er meget prisbevidste. Det burde måske gavne Bilka, der ligger i flere af de omkringliggende byer, men Bilka generer ikke SPAR i Haderup. ”Haderup er en pendlerby, men her kan vi godt trække kunderne hjem. Vi har Bilka hele vejen rundt og oplever kunder, som køber nonfood i Bilka og lægger resten af deres indkøb her. Vi prøver at have de rigtige varer, og så skal vi være skarpe på service og pris,” siger Malene Hansen. Butikkens placering ud til en hovedvej – og oplandet på en radius af 10-12 km. - udnytter købmanden til at tiltrække flere kunder. ”Vi har en del trafik på hovedvejen, som vi har glæde af. Vi gør, hvad vi kan, for at få forbipasserende til at stoppe. Vi har et skilt ude ved hovedvejen, og vi gør meget ud af bake-off og sandwich. Det skal være i orden, og

vi kan se, at det virker. Kunderne kommer igen,” siger Malene Hansen, der også fremhæver sin grøntafdeling, som en af årsagerne til, at butikken har mange, loyale kunder. Den har hun altid selv stået for, og der er ros fra kunderne til udvalget. Kunderne i Haderup er, når det gælder grønt, mere kvalitetsfokuserede end prisfokuserede. Derfor er grøntafdelingen på højprioriteringslisten hos købmanden, der trods lange arbejdsdage ser lyst på tilværelsen.

POSITIV TILGANGSVINKEL ”Jeg har en positiv tilgang til mit arbejde og mit liv. Det skal mine ansatte også have. Jeg klynker ikke og klager ikke over den hårde konkurrence, for det dræner også mine ansatte,” siger Malene Hansen, der som leder uddelegerer til medarbejderne, så de tager ansvar for deres opgaver og afdelinger. At drive en butik er for Malene Hansen en livsstil, og hun holder ikke 5 ugers ferie hvert år. Hendes to børn har dog høj prioritet, så der bliver holdt fridage i løbet af året, hvor familien tager væk fra byen. Fridagene er der brug for i en travl hverdag. ”Det er helheden i det, du gør, og det er hårdt arbejde. Og så er det vigtigt ikke at lade stå til,” slutter hun. At drive en butik, er for Malene Hansen en livsstil, og hun kan godt misunde dem, der holder 5 ugers ferie hvert år. At skabe en årets SPAR købmand kommer du ikke sovende til. ”Det er helheden i det, du gør, og det er hårdt arbejde. Og så er det vigtigt ikke at lade stå til,” slutter hun.

24 — 25

DANMARKS FLOTTESTE SUPERMARKED Med den gennemgribende ombygning er der kommet 1200 nye varenumre til, så butikken nærmer sig de 17.000 varenumre. ”Hver dag ser jeg nye varer, som jeg ikke har set før, og vores medarbejdere jagter konstant flere varer, der kan forædle vores sortiment,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr med begejstring i stemmen. Én af de mere specielle nyheder er en særlig marmelade, som kun sælges i London, Paris og Rotunden: Christine Ferber marmelade. Alt er håndlavet i kobbergryder, og Christine Ferber står selv og hælder marmeladen på glas.

DRØMMEN OM DET PERFEKTE SUPERMARKED ER GÅET I OPFYLDELSE FOR RASMUS VEJBÆK-ZERR. Købmand Rasmus Vejbæk-Zerr går rundt i sin drøm, når han færdes i sin butik i Hellerup. Den 2000 m2 store dagligvarebutik har netop gennemgået har netop gennemgået en forvandling til Danmarks flotteste supermarked. ”Det her er min drøm. Det er det, jeg har drømt om, siden jeg begyndte at arbejde i dagligvarehandelen i 1997. Mine medarbejdere og jeg har designet supermarkedet sammen med professionelle folk fra Dagrofa,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr, der sammen med Dagrofa ejer Rotunden SuperBest i Hellerup.

Udvalget i supermarkedet skal være stort og imødekomme de fleste kundeønsker. Som når en kunde har ledt Torvehallerne og hele København rundt for at finde en Kashkaval ost, og så finder kunden den i Rotundens næsten 700 varenumre store ostesortiment.

SERVICE OG KUNDELOYALITET Butikken er lyst indrettet med store, brede gange, så der er god plads. For at undgå det, som Rasmus Vejbæk-Zerr kalder ”Bilka-feel”, er der opstillet rustikke borde med plads til specialiteter. I gangene mødes man også af kasser med frugt fra Frydenlund, som er en lokal frugtplantage. Rotunden er med på bølgen med lokale varer og får derfor bl.a. lokal frugt, friske hasselnødder og kantareller, som godt nok lige i dag er fra Sydsverige.

Atmosfæren i en butik betyder alt, mener Rasmus Vejbæk-Zerr. Derfor er der smagsprøver, venlige medarbejdere og lyst.

Alle arbejdsstationer er med ombygningen flyttet ud i butikken, så medarbejderne er blandt kunderne. De skal interagere på et højt niveau med kunderne, som er købestærke, vidende og stiller store krav til sortiment og kvalitet. Derfor sendes medarbejderne på kurser og læser bøger for at dygtiggøre sig i de vareområder, de arbejder med. Det tager ifølge Rasmus Vejbæk-Zerr et par år at blive rigtig dygtig på sit felt, så han ser gerne, at de 125 ansatte bliver mange år i butikken. Derfor giver han dem en højere løn end i detailhandelen i øvrigt, og de arbejder ikke mere end 37 timer om ugen. Det store antal varenumre til trods sker det, at en kunde efterspørger noget, Rotunden ikke har på hylderne. ”Alle vores medarbejdere har ”license to service”, derfor må de ikke sige nej, men gøre alt for at skaffe en vare. Og kommer der en kunde med en vare, der ikke var i orden, så byttes den uden diskussion. At give en gratis vare væk er meget billigere end at miste en kunde,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr. Kundeloyalitet er et hovedindsatsområde i Rotunden. Eksempelvis inviteres den amerikanske ambassades nye medarbejdere hvert år på en rundvisning, hvor de modtager en dansk ordbog over dagligvarer og en pose med godter fra butikken. ”Det betyder meget, at de føler sig velkomne. Det giver loyalitet,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr, der med ombygningen nu får gangskilte på både dansk og engelsk, fordi 20 procent af hans kunder er udlændinge.

Mens vi går gennem den nyrenoverede butik, kommer der hele tiden medarbejdere og leverandører over til Rasmus Vejbæk-Zerr, og han er på fornavn med alle. Det er han nærmest også med alle kunderne. ”Jeg kender mine kunder, ved hvad de laver, og hvad deres børn hedder. Flere af dem er gået hen og er blevet mine venner. Og møder jeg en potentiel kunde, giver jeg dem et gavekort, så de kan få et indtryk af min butik,” siger han. Er en kunde kritisk, er Rasmus Vejbæk-Zerr ikke bange for at tage dialogen. Tværtimod bruger han den til at blive klogere af. Da en kunde klagede over for høje priser i grøntafdelingen, gav han kunden et gavekort, så hun nu kan dokumentere forskellene på Rotundens priser og konkurrenternes priser. Det duer nemlig ikke, hvis der er den slags prisforskelle, mener han.

26 — 27

Vinafdelingen er Rasmus Vejbæk-Zerrs øjesten.

ØJESTENEN ER VINAFDELINGEN

PLANLÆGNING ER ALT

Som uddannet sommelier har Rasmus Vejbæk-Zerr den nye, store vinafdeling som sin øjesten. Afdelingen er Danmarks største vinbutik i detailhandelen. Her kan man få det meste, for Rotundens købmand rejser selv verden rundt for at finde vine – ellers gør hans kunder det for ham:

Beliggenheden i det velhavende Hellerup giver dog ikke automatisk succes.

”Den forrige cypriotiske ambassadør handlede her, og han fik mig overtalt til at tage til Cypern for at prøve deres vine. Så nu sælger vi også cypriotisk vin,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr om sit sortiment af vine, hvoraf nogle er i et prisleje, så de fremover er at finde i aflåste vinkøleskabe. Udover vinene er her naturligvis også de bedste vinoplukkere og en champagnesabel, så kunderne ikke går ned på udstyr. Ligeledes er der i slagterafdelingen knive af allerbedste kvalitet til salg, og sådan er det hele supermarkedet rundt.

”Det er ikke let at lede sådan et supermarked. Mange siger til mig: ”Hvor er I gode til at drive et luksussupermarked”, men vi er bare verdensmestre i drift. Vi er gode til at planlægge og sørge for driften. Vi lukker rigtigt og åbner rigtigt, hvilket vil sige, at alt står knivskarpt morgen og aften. Der er tjeklister for alle procedurer, og alt hvad der skal gøres. Det gør, at vi får frigjort tid til at tænke på service,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr. Supermarkedets medarbejdere kommunikerer via et samtalesystem, hvor alle er online og taler ud i et åbent forum. Det har effektiviseret driften samtidig med, at medarbejderne lærer af hinanden. Systemet, der blev indført for 5 år siden, har desuden en opdragende effekt på nye medarbejdere. Nultolerancen overfor kø er også indført for flere år siden. Kunderne værdsætter det, selvom det har kostet lidt ekstra. Det princip følger han i hele sin måde at drive Rotunden på.

”Hvis noget er i stykker, så reparerer vi det med det samme i stedet for at vente for at spare penge. Når jeg stiller krav til mine medarbejdere, så skal de også have lov at stille krav til deres udstyr, ”siger han og tilføjer: ”Man skal i det hele taget passe på med at spare for meget som købmand. Vi har alle måtte spare under finanskrisen, men her har vi også under krisen holdt standarden. Hvor andre måske lukkede deres fiskeafdeling, så har vi holdt fast. Det har givet nogle økonomiske tæv, men vi må ikke sælge ud af vores brand. Det er virkelig vigtigt. Og jeg ved, at det betaler sig – jeg kan mærke, at det summer nu. Jeg tror, at der er gode tider på vej,” siger Rasmus Vejbæk-Zerr.

JEG KENDER MINE KUNDER, VED HVAD DE LAVER OG HVAD DERES BØRN HEDDER.

28 — 29

FØDEVARESIKKERHED MED SIKKERHED Når du køber dit kød eller andre ferskvarer hos købmanden, skal du kunne regne med, at varerne er friske og i orden – også ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt. Derfor er fødevaresikkerhed et meget vigtigt arbejdsområde for såvel købmænd som DSK. ”For DSK er det en af vore vigtigste arbejdsopgaver overhovedet, at vi medvirker til størst mulig fødevaresikkerhed. Det gør vi på rigtigt mange måder – lige fra at diskutere med ministeren og andre politikere, hvordan vi sikrer forbrugerne sunde fødevarer, til at udvikle og administrere værktøjer, som butikkerne og grossisterne kan bruge til at optimere fødevaresikkerheden. Tag som eksempel RiskMinder, som er det system til elektronisk egenkontrol og tilbagekaldelse af varer, som mange af kæderne og en af vore grossister anvender. Det er udviklet i tæt samarbejde mellem DSK og Optica – og har sit udspring i den såkaldte Branchekode, som DSK har udarbejdet i tæt samarbejde med Coop og Dansk Supermarked, og som har Fødevarestyrelsens officielle godkendelse,” siger adm. direktør i DSK, John Wagner.

FOR DSK ER DET EN AF VORE VIGTIGSTE ARBEJDSOPGAVER OVERHOVEDET, AT VI MEDVIRKER TIL STØRST MULIG FØDEVARESIKKERHED. DET GØR VI PÅ RIGTIGT MANGE MÅDER.

RiskMinder er et it-baseret egenkontrolsystem, der bygger på mange års erfaringer i administration af risikostyring og egenkontrol. Systemadministrationen er så enkel, at når butikken udfører de handlinger, der kræves til udfyldelse af de skemaer, der lægges på butikkens virtuelle skrivebord, så er butikken også sikker på, at den overholder den lovpligtige egenkontrol. Så uanset om der er tale om daglig temperaturkontrol, fjernelse af varer, der af den ene eller anden årsag er blevet tilbagekaldt fra producent eller grossist, eller andre forhold af betydning for fødevaresikkerheden – så er både forbrugere og butikker på den fødevaresikkerhedsmæssigt sikre side, når butikkerne anvender RiskMinder som sit administrative system til egenkontrol. Og det allerbedste for både forbrugere og butikker er, at når der sker ændringer i lovgivningen, som kræver ændringer i butikkernes rutiner, så er det let fra centralt hold at indføre ændringerne både i procedurer og i de skemaer, som butikkerne får til udfyldelse. På den måde kan butikkerne koncentrere sig om at sælge varer, og forbrugerne opnår maksimal sikkerhed for, at alle fødevaresikkerhedsmæssige aspekter er i top. De fleste af kæderne i De Samvirkende Købmænd (DSK) benytter dagligt dette system, der årligt håndterer over 1 million kontrolskemaer.

TÆNK

nutidigt og effektivt Vi tilbyder Danmarks mest udbredte egenkontrol-system

Nye funktioner: • •

APV Tjekliste til aftenlukning

4 vigtige fordele Mulighed for at registrere og udfylde dine skemaer på din smartphone og tablet

Nye medarbejdere kan lære systemet på mindre end 5 minutter

Glemmer I at udfylde et skema sender systemet dig en e-mail eller SMS

To ud af tre butikker og supermarkeder bruger os allerede

Sæt fokus på forretningen og få sikkerhed for kontrolarbejdet – se demofilm på optica.dk eller scan QR-koden

® Tlf.: 8820 0000 | www.egenkontrol.riskminder.dk

30 โ 31

Nรฅr du afleverer dine tomme dรฅser og flasker i pantautomaten, bliver de smeltet om og lavet til nye dรฅser og flasker. Hver gang, en dรฅse bliver genanvendt, bruges 16 gange mindre energi, end hvis den skulle fremstilles af nyt materiale. Det holder naturen ren og skรฅner jordens rรฅstoffer.

DRS_i-pant_185x140mm.indd 2

06/05/14 09.59

.QXGVHQ .ยบOLQJ $ 6

6H PHUH Sยง ZZZ NQXGVHQNROLQJ GN .QXGVHQ .ยบOLQJ $ 6 6DQGYDGVYHM .ยบJH 7OI )D[ IV#NQXGVHQNROLQJ GN ZZZ NQXGVHQNROLQJ GN

Vi støtter op om DIN butik! Hvis du har brug for materiale eller sparring så kontakt din Royal Greenland distriktschef...

• Særplaceringer • Butiksudstilling • Skiltemateriale • Opskriftsinspiration

• Produktdemonstration • Kategoriudvikling og analyse på butiksniveau

Royal Greenland lægger navn til nogle af verdens bedste fiske- og skaldyrsprodukter, hvor friskhed, velsmag, kvalitet og respekt for miljøet er i højsæde.

Kontakt din Royal Greenland distriktschef: Andreas Thyrrestrup Nielsen (Sjælland & Øerne)

Tlf. 41 99 84 57 Allan Würtz ( Jylland & Fyn)

Tlf. 50 55 13 89 Royal Greenland Hellebarden 7 · DK-9230 Svenstrup J Tlf. 98 15 44 00 www.royalgreenland.dk

“Enkle vareoprettelser og korrekte varestamdata hos handel og leverandører med GS1Trade Sync”

www.gs1.dk/gs1tradesync

VI ER OG BLIVER EN KAMPORGANISATION FOR DE HOLDNINGER, SOM SELVSTÆNDIGE FORRETNINGSDRIVENDE – SELVEJERE ELLER FRANCHISETAGERE – OG DISSE KØBMÆNDS BAGLAND I FORM AF KÆDER OG GROSSISTER DELER.

32 — 33

SAMMENHOLD GØR STÆRK DSK ER OG BLIVER KØBMÆNDENES KAMPORGANISATION, SIGER JOHN WAGNER, FORENINGENS ADM. DIREKTØR I SNART 20 ÅR. Brancheforening er vel den traditionelle betegnelse. Viden-organisation er den moderne. Men for DSK’s adm. direktør siden 1995, John Wagner, er der en tredje, som svarer mere til både hans temperament og købmændenes forventninger: ”Vi er og bliver en kamporganisation for de holdninger, som selvstændige forretningsdrivende – selvejere eller franchisetagere – og disse købmænds bagland i form af kæder og grossister deler,” siger John Wagner. DSK’s bestyrelse færdigbehandler netop nu en strategi- og arbejdsplan for perioden 2015-2018, og her er linjen ifølge direktøren også den både velkendte og meget klar. ”Vi har det vel lidt lige som de politiske partier, der skifter formænd. Fordi der kommer en ny leder, skifter man jo ikke politik – i hvert fald ikke grundlæggende. Det gør vi heller ikke med en ny strategi- og arbejdsplan. Vi tilpasser vore midler, men ændrer ikke for alvor ved målene. Og vort mål er meget klart at styrke selvstændighedskulturen i dansk dagligvarehandel,” siger John Wagner og fortsætter: ”Det betyder, at vi på alle politiske fronter kæmper kampen for, at det fortsat skal være muligt at være selvejende købmand, delvis selvejende i form af partnerskaber og franchisetager i dansk dagligvarehandel.

Her er vor kamp for planlovens detailhandelsbestemmelser, som forhindrer nye hypermarkeder i at blive etableret uden for de større byer, en hovedaktivitet – vor primære lobbyist-opgave, for her og nu at udtrykke meget klart, hvad det handler om.” Ifølge DSK’s direktør varetager ”kamporganisationen” også en række arbejdsopgaver, som købmændenes konkurrenter i virkeligheden også burde bidrage til både på den ene og anden måde: ”Tag vor kæmpe indsats for at nedbringe den landsskadelige grænsehandel eller vore mange holmgange med bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om priserne på dagligvarer i Danmark. Her savner vi vore konkurrenter i debatten, men sådan er det jo, som Margrethe Vestager ville sige.” For John Wagner er det ”livsbekræftende”, som han udtrykker det, at både Dagrofa/SuperGros og Reitan Distribution så uomtvisteligt bakker DSK’s arbejde op. ”Det er sammenholdet, som gør os stærke. Det, at alle de selvstændige købmænd, købmændenes traditionelle kæder, herunder også Løvbjerg Supermarked og ABC-Lavpris, de to store grossister, herunder også Catering Engros, og franchisetagerne i både Rema 1000 og 7-Eleven er med rundt om bordet, er faktisk ganske flot og vækker respekt. Også at der har været tilgang af nye ”spillere” på markedet som Torvehallerne og Præstø Madmarked. Tilsammen giver det den nødvendige styrke til ikke bare at fortsætte, men forstærke kampen,” siger John Wagner.

DSK’S MEDARBEJDERE

Fra top venstre: LEDELSE Vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen Adm. direktør John Wagner Underdirektør Jytte Tandrup FØDEVAREAFDELING Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens Seniorkonsulent Kirsten Jacobsen SEKRETARIAT IT-administrator Jette Stausgaard Inspektør Martin Carlsen Chefsekretær Heidi Mühlendorph Sekretær Nona Fisch-Thomsen Sekretær Ann-Katrine Henriksen Juridisk konsulent Katrine Vitfell Keller Økonomiansvarlig Connie Sørensen Kommunikationskonsulent Birgitte Hannibal

34 — 35

Din sparringspartner ...også når det gælder miljø og fødevaresikkerhed

Læs mere på faerchplast.com

Varefakta-deklarationer til bl.a. fødevarer, hunde- og kattefoder, papirvarer, plastfilm og -poser, vatprodukter, vaske- og rengøringsmidler og produkter til personlig pleje.

Vi takker for et godt samarbejde og ser frem til Foodexpo 2016.

Rådgivning om mærkning generelt Ærlighed varer længst -

Københavnsvej 106H-3 • 4000 Roskilde Tlf.: 46 30 45 00 • varefakta@varefakta.dk

FinDan Gruppen Altid bedst

FinDan Gruppen Allingåbro FinDan Køleog Elteknik A/S 8648 0022

Karlslunde Super Køl A/S 4615 0600

Næstved Rex Køleinventar A/S 5572 9399

Odense Super Køl A/S 6617 2810

Vejle JF Køleteknik A/S 7571 2333

Sakskøbing Rex Køleinventar A/S 5470 6399

Aalborg FinDan Køleog Elteknik A/S 9829 6244

FinDan Gruppen Holstebro Green Køleteknik 9610 6010

Havdrup Celcius Nordic ApS 5382 8880

VI HAR FREMTIDENS KØLELØSNINGER

Design - Energibesparelse - Overvågning - Service - Rådgivning

Reoler

Betjeningsdiske

Impulskøl R

Alt i eksterne møbler

TOTALLØSNINGER I KØL OG FRYS

Køle- og frostrum

Tlf. 86 61 34 11 - mail@vibocold.dk - www.vibocold.dk

CO2 Køleanlæg

DSK’S MEDLEMMER DSK repræsenterer ca. 1.300 købmandsejede supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker i kæderne SuperBest, SPAR, EUROSPAR, Min Købmand, KIWI, LetKøb, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, ABC Lavpris, LetKøb, Go’on og Dagrofa SEngros, samt enkelte købmænd uden for kæderne, såsom Torvehallerne, LIVA Stormarked og Præstø Madmarked. Endelig repræsenterer vi de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og Reitan Distribution. - DSK’s medlemmer har tilsammen en markedsandel på omkring 30 % af den danske dagligvarehandel. - Købmændenes kæder omsætter for omkring 30 mia. kr. årligt. - DSK’s medlemmer beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere - Hver dansker handler i gennemsnit 6 gange om måneden hos et medlem af DSK.

De Samvirkende Købmænd

De Samvirkende Købmænd Svanemøllevej 41 Postboks 122 2900 Hellerup

• Concept: JS Media Tools A/S • 9388 • www.jsdanmark.dk

Tlf.: 39 62 16 16 Fax: 39 62 03 00 E-mail: dsk@dsk.dk Web: www.dsk.dk