ikke vil rejse, fordi transporten skader klimaet, så har du gjort noget dårligt for din karriere og kun lidt godt for klimaet. Men jo højere op vi sparker bolden, jo større effekt vil det få.”
man gøre, for vi står over for en større problemstilling, som ikke bare kan løftes ved, at vi flyver mindre,” lyder det fra Theresa Scavenius. ”Det rigtige svar er med andre ord ikke, at musikere dropper at rejse til udlandet Kræv noget af andre for at arbejde, fordi svaret må aldrig Ifølge Theresa Scavenius lever vi i en tid, være mindre musik. Det rigtige spørgshvor man ikke tænker særligt politisk. I mål er, hvor for det stedet er vi blevet så påvirket af konkur- ikke er muligt at rejrencestaten, at alle tænker i kroner/ører se rundt i verden på og ren overlevelse på individuelt plan. bæredygtige vilkår. ”Vi har mistet vores demokratiske sans Og her er svaret, at og glemt, at vi er en del af et større sam- det er fordi politikerne fund, som vi rent faktisk kan være med systematisk de senetil at påvirke. Men pointen med demo- ste mange årtier har krati er netop, at vi organiserer os i for- arbejdet for at flytte eninger, organisationer, kommuner og transport fra tog og partier, hvor vi alle kan påvirke de øver- bus til bil og fly.” ste lag, hvis bare vi står sammen. Vi skal Theresa Scavenius anerkender dog, at derfor øve os i at stille klimapolitiske det ikke er nemt at råbe politikerne op. krav alle de steder, vi kan, ligesom man For selvom politikerne gerne vil gøre noi hundrede år har øvet sig i at stille krav get, står de også over for en lang række til sin arbejdsgiver,” fortæller Theresa problemstillinger. Scavenius. ”Vores sociale ”Derfor er min opkapacitet lider fordring til musikunder kon k urbranchen, at I står rencestaten. sammen. At musiSå selvom vi kerne begynder at har politiker e, Theresa Scavenius kræve meget mere der m å ske siaf deres fagforening er nog le r igger og organisatiotige ting, er det ner, som så sk a l svært, fordi det gå til de øverste, er hele staten, Forsker i klimapolitik og grøn nemlig politikerne, der skal ændre omstilling på Aalborg og tale musikernes karakter, og det Universitet i København. sag. Det er vigtigt, kan Mette Freat vi hele tiden itad er i k s en i k k e lesætter problemerlige gøre i morPh.d fra statskundskab, ne. Man kan for ekgen, selvom hun Københavns Universitet. sempel ikke leve af gerne vil. Det er at være jazzmusisvært i sig selv Stillede op til Folketingsvalget ker i Danmark. Derat levere et klifor Alternativet i 2019. for er man nødt til at mabudskab, rejse til udlandet for men også rent at arbejde og tjene demokratisk og Et aktuel med bogen penge. Og hvis vi organisatorisk ”Political Responsibility for gerne vil have gode rigtig svært. Og Climate Change (Routledge).” musikere og gode s å h a r v i sle t vilkår, er vi nødt til ikke talt om de Theresa Scavenius var med at finde løsninger, udfordringer, vi som ekspert, da JazzDanmark og dem kan vi ikke ser r undt om i finde på individuelt verden, hvor dei september inviterede eller organisatorisk mokratier går i branchen til to åbne møder om niveau. Men man opløsning, og klima og turnéliv. kan bruge sine orverdensledere ganisationer til at benægter alvokræve noget af poren ved klimaets litikerne, og det skal udfordringer,” ly-
der det fra Theresa Scavenius, der ikke lægger skjul på, at hun er pessimistisk, men samtidig vælger at tro på, at kampen ikke er tabt. Ingen letkøbte løsninger Theresa Scavenius giver ikke meget for, at man bruger klimaet og grøn omstilling som en del af sin branding; så lander det nemlig igen i forbrugersegmentet, og så kommer man ikke meget videre. Der kan selvfølgelig ligge en strategi i det, erkender hun, men for hende at se er det ikke en løsning. I stedet foreslår Theresa Scavenius, at man som musiker gør sig overvejelser om, hvordan man kan gøre musikken mere politisk. ”Jeg vil gerne have, at man ser musikken som et rum for politisk bevægelse. Musikken spillede en stor rolle i 60’ernes og 70’ernes ungdomsoprør, og vi skal tilbage til dengang, hvor musik ikke kun handlede om salg og køb, men om at gøre folk bevidste på en ny måde. Og det er i virkeligheden dét, musikken kan, og her at musikerne har en unik position; musikken kan røre folk på en anden måde end så meget andet. Tænk derfor klimaet ind som et politisk redskab i musikken; for eksempel helt konkret i indholdet eller ved at fortælle om, at musikkens dynamik bunder i en klimafrustration. Det, tror jeg, vil have en større effekt. Men der er ingen letkøbte løsninger. Vi er ude i en kulturkamp. En kamp mellem dem, som tænker i kroner/ører, og alle os andre, som tænker i samfund, værdier og normer; både på den korte og den lange bane.”
” Vi skal øve os i at stille klimapolitiske krav alle de steder.”
Fakta
”Tænk klimaet ind som et politisk redskab i musikken.”
MUSIKKEN ⁄⁄ 33