__MAIN_TEXT__

Page 1

MUSIKKEN // Tema: En grøn musikbranche // Klimapolitisk forsker: Mindre musik er ikke svaret // Musik for unge i udsatte boligomrüder // Roskilde: Musikken er byens nerve

#2 OKTOBER 2019


MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Kulturen skal ikke kun tales op............................................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................6

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Petrine Puper Jørgensen, Lone Laursen, Nils Harbo, Rikke Tjøring, JJ, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Kaspar Parby Vig, Sverre Stein Nielsen, Jacob Crawfurd, Lone Laursen, Kristian Brasen, Francesco Bartoli Avveduti, Julie Torrissen, Lykke Scheuer, Elisa Hauerbach, Martin Sne, Ole Braad-Sørensen, Nicolas Koch Futtrup, Kasper Månsson, Steen Brogaard, JJ, m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 2931 DEADLINE: 15. november 2019

KORT NYT.................................................................................................................................................8 Tema // En grøn verden til forskel...........................................................................................10 Tema // Medlemmerne får ordet: Nanna Schannong..................................................11 Tema // Mange bække små........................................................................................................12 Tema // Firkantede krav kan udelukke små kulturinitiativer.....................................14 Tema // Musikere er oplagte bannerførere.........................................................................16 Tema // Musik skal få klima på dagsordenen....................................................................18 Tema // Medlemmerne får ordet: Marilyn Mazur...........................................................19 Tema // Dansk Live inspirerer til bæredygtighed...........................................................20 Tema // Medlemmerne får ordet: Alexander Rydberg + Søren Uttenthal........22 Tema // Mangler der klima- og miljøvenlighed hos instrumentproducenter?.24 Tema // Frygten for at give afkald bremser den grønne omstilling.......................26 Tema // Medlemmerne får ordet: Alexander Ølgaard..................................................27 Tema // Skal turnélivet være grønnere?..............................................................................28 Tema // Branchen skal fortsætte en frugtbar dialog.....................................................29 Tema // Flyindustrien er ikke musikernes problem.......................................................30 Tema // Gulddreng synger for grundvandet.......................................................................31 Tema // Svaret er ikke mindre musik.....................................................................................32 Tema // The Wonder of Water.................................................................................................34 Tema // Sådan bliver du en grønnere musiker..................................................................38 Tema // Medlemmerne får ordet: Nana Schwartzlose ..............................................39

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Musik skal styrke unge i udsatte boligområder.................................................................40 Musikken skal tænkes ind i alt....................................................................................................44 Det skæve hjørne // Musikalske risici.................................................................................47 BAGSIDEN // Grafisk Coaching til KARRIEREKICK.................................................. 48

Banjord. Illustration: Sverre Stein Nielsen/ Dry Saints


L E DE R Af Michael Justesen

DMF København ønsker handling bag ordene:

Kulturen skal ikke kun tales op Det er blot få uger siden, at Folketinget åbnede officielt, og den nye regerings og den nye kulturministers arbejde for alvor gik i gang. Kulturminister Joy Mogensen har gentagne gange ytret et ønske om at tale kulturen op. En positiv tilkendegivelse, som DMF København byder velkommen. Men vi håber også, at der er handling bag ordene. Der er nemlig masser at tage fat på for den nye kulturminister, og DMF København vil gerne hjælpe med at påpege et par punkter her i Københavnsområdet. Afskaf to procentsbesparelserne Under valgkampen tilkendegav ni partier, at de ønskede at stoppe to procents-besparelserne, herunder regeringspartiet og deres støttepartier. I regeringens finanslovsudspil, der blev meldt ud den 2. oktober, er der dog ikke lagt op til en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på kulturområdet. De akkumulerede to procents besparelser har helt uomtvisteligt medført det største tilbageslag for kulturlivet og landets kulturinstitutioner, der er set i årtier, og for de enkelte institutioner har det medført store omvæltninger i forhold til kulturprofil, repertoire, sammenhæng og kontinuitet i driften, som er nødvendig for at kunne skabe kunst på højt niveau. DMF København håber, at den nye regering og dens støttepartier vil huske på valgløfterne, når finansloven snart skal forhandles

færdig, så kulturen igen kan veje stolt over land. Og det gælder for hele kulturområdet. Midler til Copenhagen Phil Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester blev af den tidligere regering pålagt de største besparelser, hvilket er belastende i forhold til orkestrets kunstneriske profil, som er blevet voldsomt indskrænket. Det er et stort tab for publikum, som i den forbindelse har mistet store kulturelle oplevelser og tilbud. Det er DMF Københavns opfordring, at regeringen og kulturministeren vil rette op på de åbenlyse urimeligheder og dermed bringe Copenhagen Phil tilbage på sporet med en fornyet og stærk kunstnerisk position i musiklivet. Københavns Kommune kunne passende følge trop og øge deres bevilling til et af Københavns mest markante kulturtilbud. Bevar P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz På grund af en ekstrabevilling fra regeringen er lukningen af P6 Beat og P8 Jazz udskudt. Beslutningen om, hvorvidt kanalerne kommer til at overleve i det lange løb, bliver først truffet i 2020, når medieforliget skal gendrøftes. Håbet om en langsigtet redning af de to kanaler er en rigtig god nyhed for den musik, som spilles på disse kanaler. DR-kanalerne udgør en stor del af jazz- og indiemusikeres promovering og fødekæde, og som public servicekanal skal DR være med til at for-

midle denne del af dansk kultur. DMF har støttet borgerforslag om at bevare kanalerne, da de udgør en vigtig kulturformidling i samfundet. Og ikke mindst i København, hvor miljøet og interessen for rytmisk musik i alle former lever stærkt. Det er DMF Københavns forhåbning, at DR og politikerne kan finde en langsigtet redning for P6 Beat og P8 Jazz, men også gerne for P7 Mix, da kanalerne er essentielle for kulturmiljøet, genrerne, musikerne og deres fødekæde. Styrk Underholdningsorkestret Danmarks Underholdningsorkester (DUO) har base i København og er et orkester, som fremfører sine musiske specialer på et meget højt kunstnerisk niveau. Orkestret spiller for udsolgte sale og har allerede skabt en stor og bred publikumsskare. Orkestret markerer sig internationalt og sæ t ter der med K øben hav n på det musiske verdenskort. I foråret besøgte DUO forskellige store musikfestivaler, bl.a. i Budapest og Wien, hvor de præsenterede deres samlede indspilninger af Beethovens Symfonier. DUO har, til trods for deres skrøbelige økonomiske rammer, formået at fastholde deres høje kunstneriske niveau, hvilket publikum kvitterer for ved hver koncert. DUO har fortjent politisk medvind og dermed også en økonomi, der kan sikre deres kunstneriske udfoldelser og

dermed være med til at sætte Danmark på verdenskortet. Sådan! Der er ingået ny overenskomst for Det Kgl. Kapel, og musikernes stillinger vender tilbage på 100%. Forhandlingerne er gennemført af Kapellets bestyrelse og Dansk Musiker Forbund, og resultatet er fremkommet på baggrund af Det Kgl. Teaters nye vækststrategi, som indebærer, at Det Kgl. Teater skal spille flere forestillinger og i øvrigt ønsker at prioritere Det Kgl. Kapel, som det Det Kgl. Teaters orkester. Det er dejligt, at der igen er kommet en ambitiøs ledelse på Det Kgl. Teater. Tillykke! Mere musik til børnene Kulturministeren har for nyligt sat et nationalpolitisk mål om, at alle danske børn skal have mulighed for at spille på et instrument. Det er en meget sympatisk udmelding, som DMF København byder velkommen med åbne arme. Det vides ikke, hvad et sådant forslag koster, og hvor pengene skal komme fra. I sidste ende rækker det hele tilbage til, hvorvidt to procents-besparelserne bliver stoppet som lovet, for hvis besparelserne ikke bliver stoppet, vil kulturen og kunsten fortsat bløde og have svært ved at udvikle sig. Så kære kulturminister, vi håber, at du vil sætte handling bag ordene og ikke blot tale kulturen op med ord, men også med realistiske bevillinger. MUSIKKEN ⁄⁄ 3


Karrierekick Giv din musikerkarriere et spark i den rigtige retning med nye fotos, grafisk coaching, talks og networking.

BRANCHE-TALK: INTERNATIONALT SANGSKRIVER-NETVÆRK TØJBØRS - BYT DIT SCENETØJ BRANCHE-TALK: TUREN GÅR TIL...DANMARK KLIK!-FOTOSESSIONS DESIGN COACHING

g a d s r To t. k o . 4 d. 2 .9 l k a r f

MAD + NETVÆRK + HYGGE Tilmelding åbner torsdag d. 10. oktober kl. 08:00 på kbh@dmf.dk. Fik du taget foto i 2018 eller 2019 kommer du bagerst i køen. KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København. Mere info på dmfkbh.dk og Facebook

Inspirationsdag for selskabsmusikere DE SJÆLLANDSKE DMF-AFDELINGER INVITERER TIL INSPIRATIONSDAG Sted: Overdrevskroen, Roskildevej 513, 4100 Ringsted Tid: Søndag den 27. oktober 2019 kl. 13:00-17:00 Buffet: Fra klokken 12:00 kan der købes buffet til kr. 160 kr. Øl og vand koster kr. 10. Hvis man ikke ønsker buffeten, kan man vente med at komme til kl. 14:00. Oplægsholdere: Flemming Både, Christian Daugaard og Tommy Jo. Tilmelding Ingen tilmelding, bare mød op. Alle er velkomne, også ikke-medlemmer, så tag en ven med. Med venlig hilsen De Sjællandske DMF-afdelinger Foto: Rikke Tjørring


BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin. Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

hed i januar, februar og marts 2020: 1 – 2 – 3 – 5 – 7 – 8 – 9 – 10 – 12 og 13

er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoi let sa mt to soveværelser.

Vi trækker lod om ugerne. Du ka n ma x søge på to forskel l ige uger pr. lodtrækning.

Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Følgende uger er til rådig-

Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der

Frist for ansøgning: Mandag d. 28. oktober 2019. Du kan forvente svar i midten af november.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Udlejning af Citronhuset stopper Vi har i mange år sendt medlemmer til Monda og Citronhuset i Spanien. Det har været et stærkt og succesfuldt medlemstiltag, som rigtig mange medlemmer har benyttet sig af og været glade for. Et gennemsyn af stedets gæstebog taler sit tydelige sprog. Men nu ønsker Bent Højholt, vores husvært og ejer af Citronhuset, at nyde sit otium og går derfor med overvejelser om at sælge stedet for at nyde livet uden arbejdsmæssige forpligtelser. Derfor laver vi ikke flere aftaler, hvilket får den konsekvens, at Citronhuset ikke kan lejes mere, når den eksisterende aftale slutter lørdag d. 9. november 2019. Der skal derfor lyde en kæmpe tak til Bent for indsatsen og for hans altid imødekommende, varme og fantastiske måde at være på overfor vores medlemmer. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Bent i alle de 15 år, vi har haft Citronhuset som medlemstilbud. DMF København / DMF Aarhus

MUSIKKEN ⁄⁄ 5


DMFkb

AFDELINGEN INFORMERER

Seniorudflugt På en pragtfuld varm sommerdag i juni mødtes afdelingens Seniorklub med Lea og Lone fra kontoret i den Indre Slotsgård på Christiansborg Slot. Årets ønske var at komme ned i den kølige kælder og se ruinerne af Absalons Borg og Københavns Slot. Vi blev ført rundt af vores guide Oskar Feldbæk Kristensen og fik indsigt i, hvordan biskop Absalon havde opført en stor, hvid og frygtindgydende borg (i 1167-1171) på en holm i hans ”nye by” Havn, som han havde fået i gave af kongen. Under Christiansborg kom

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

vi ad en lang gang videre ind under den indre gård, hvor ruinerne af det første Københavns Slot med Blåtårn ligger; her hvor blandt andre grevinde Leonora Christina Ulfeldt har siddet fængslet (1663-1685). Bagefter spadserede vi over til Café Diamanten på Gammel Strand, hvor vi fik serveret en dejlig frokostplatte efterfuldt af kaffe og æbletærte.


Skovtur 2019 Personale og bestyrelse hyggede igen i år om medlemmerne på den traditionelle skovtur for medlemmer på Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken i august. Maden blev ledsaget af dejlige rytmer leveret af Jacob Fischer, guitar, Karsten Kristensen, sax, Kaspar Vadsholt, bas og Andreas Fryland, trommeslager.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7


DMFkb

KORT NYT

Konservatorier undgår massive besparelser Fra 2020 er det slut med sparekrav til landets kunstneriske uddannelser. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. Det betyder, at hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget, vil landets konservatorier fremover undgå de massive 2 procents besparelser, som de har måtte kæmpe med de senere år. Hvorvidt tilbagerulningerne vil gælde for andre dele af kulturområdet, er endnu uvist.

Foto: Kristian Brasen

Om dette udtaler kulturminister Joy Mogensen: ”Jeg ved, at mange havde håbet, vi kunne fjerne alle sparekravene på hele kulturområdet allerede fra næste år. Til dem vil jeg sige: Det er stadig regeringens mål – men vi må tage det skridt for skridt og gøre det på en økonomisk ansvarlig måde.” AF

DR Big Band har fået ny chefdirigent Japanske Miho Hazama er ny chefdirigent for DR Big Band, men hun er langt fra ny i branchen. Lige nu er hun et af de hotteste navne på både den amerikanske og europæiske jazzscene, hvilket blev understreget, da hun for nyligt blev kåret af det internationale jazzmagasin Downbeat, som en af de 25 jazzmusikere, som vil forme jazzen på verdensplan i fremtiden. Derudover har Miho Hazama en særlig historie med DR Big

Band, idet hun har studeret på Manhatten School of Music hos komponisten og pianisten Jim McNeely, som var chefdirigent for bandet omkring årtusindeskiftet. Blandt McNeelys læremestre var ikonerne Thad Jones og Bob Brookmeyer, som også har ledet DR Big Band og været med til at forme deres profil. Miho Hazama har derfor en solid historisk bagage med sig til at lede bandet. PJ

Foto: Nicolas Koch Futtrup

Skal du spille på SPOT 2020? SPOT Festival 2020 finder sted d. 30. april – d. 2. maj, og nu har du muligheden for at være blandt de mange optrædende. Frem til d. 19. november er der nemlig åbent for tilmelding til den populære showcasefestival, der hvert år tiltrækker branchefolk fra hele verden. Med den store interesse omkring SPOT er weekenden et vigtigt udstillingsvindue for bands og solister, der ønsker karriereudvikling og opmærksomhed internationalt såvel som nationalt. Læs mere om tilmelding på festivalens hjemmeside. Foto: Mads Mazanti 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

AF


Lån DMF Københavns

MIKROFONPAKKER

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANT PAKKE

‘BESKIDT’ PAKKE:

Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535

Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Find mere info på dmfkbh.dk


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE

En grøn verden til forskel I over et år har den unge, svenske klimaaktivist Greta Thunberg strejket hver fredag for at sætte fokus på den globale opvarmning og de mange udfordringer, klimaet står overfor. I dag har det udviklet sig til internationale, ugentlige protester under navnet ”Fridays for Future”, hvor børn og unge fra Salomonøerne til Sydkorea og til den australske by Sydney går sammen om ét budskab: Der skal handles nu, hvis klimaforandringerne skal nedbringes. Pave Frans, Barack Obama og António Guterres er blot nogle af de prominente navne, som Greta Thunberg har mødt på sin klimamarch, og senest har hun med stor polemik til følge holdt en følelsesladet tale ved et klimatopmøde i FN. Talen og ikke mindst hendes retorik er blevet delt, diskuteret og udskældt over hele verden i dagene efter mødet i New York, og der er ingen tvivl om, at hun deler vandene. Men er der én ting, vi kan slå fast, så er det, at Greta Thunberg for alvor har formået at sætte klimaet på dagsordenen og kæmpe respekt for det. Nu er det så op til verdens topledere at stoppe fornægtelsen og skride til handling. Men mens vi venter på, at dét sker, kan alle vi andre jo gøre noget godt for klimaet. Og det er lige netop hensigten med dette tema; at inspirere til at gøre en grøn forskel. Alle, selv musikere og musikbranchen, kan være mere bevidste om en grønnere omstilling. For mange kan det synes uoverskueligt, og mon ikke tanken, 10 ⁄⁄ MUSIKKEN

om det nu virkelig gør en forskel, hvis jeg gør noget, har strejfet os alle? Men jo, alt gør en forskel. Det vigtigste er at tage fat dér, hvor det giver mening for dig. Skift alle pærerne i øvelokalet til LED-pærer eller drop plasticflasker og hav en kande med postevand stående. Start i det små. Og har du brug for endnu flere idéer, er der 10 at hente i redaktionens råd til at blive en grønnere musiker. Her kommer grejredaktør Nils Harbo også med indspark til, hvorledes den grønne omstilling kan tænkes ind i gear og grej. Musikere er afhængige af at koble sig til verden. Rigtig mange turnerer i udlandet eller samarbejder med udenlandske kolleger og mødes derfor på tværs af landegrænser. Og sådan skal det blive ved med at være. Løsningen på verdens klimaproblemer er ikke, at musikere stopper med at rejse med fly til for eksempel Asien og dermed mister en række jobs. I hvert fald ikke, hvis man spørger forsker i klimapolitik og grøn omstilling Theresa Scavenius. I stedet skal vi blive bedre til at organisere os i fællesskaber og skyde bolden opad. Musikere skal gå sammen og kræve mere af deres organisationer og fagforeninger, som i sidste ende skal kræve meget mere af politikerne, som er dem, der for alvor kan ændre noget. Man kan også følge i fodsporene på musikerne Lisbeth Rysgaard og Jens Lysdal, der vælger at klimakompensere, hver gang de rejser med fly, ved at betale til organisationer, der planter træer og be-

tema intro

Af Anine Fuglesang

varer den allerede eksisterende regnskov. Og synes man, at dét er svært i et i forvejen stramt budget, kan man måske følge Lisbeth Rysgaards råd og lægge klimakompensationen oveni ens honorar. Klimadebatten har nået nye højder i år, og alle sektorer bliver nu bedt om at forholde sig til udfordringerne. Det gælder også musikbranchen, og flere aktører har allerede taget aktive valg i retning af det, der måske kan gå hen og blive strukturændringer eller decidererede klimapolitikker i fremtiden. Dansk Musiker Forbund er for eksempel netop blevet en del af alliancen ’Broen Til Fremtiden’, der arbejder hen mod et CO2-neutralt Danmark baseret på 100 % vedvarende energi senest i 2040. Tiltaget glæder DMF Københavns næstformand Benjamin Aggerbæk, der opfordrer medlemmer til at være klimainitiativtagere og bruge deres fagforening som sparingspartner. Andre steder i branchen er der også taget grønne spadestik. Hos Dansk Live har man udarbejdet en bæredygtighedsguide til festival- og livemiljøet, og i september inviterede JazzDanmark til debat, hvor det blev diskuteret, hvordan klimabevidsthed og tourlivet kan gå hånd i hånd. Dét og meget mere kan du blive klogere på i temaet En grøn musikbranche, hvor du forhåbentlig vil opleve, at der er inspiration at hente. For husk på; vi kan alle gøre en forskel – og det behøver ikke at blive på bekostning af musikken.


Foto: Kasper Månsson

Medlemmerne får ordet:

Nanna Schannong Sanger og guitarist i bandet Lowly Hvad tænker du, når du hører om grøn omstilling i musikbranchen? Umiddelbart tænker jeg, at transport er den store udfordring og også den helt store hjernevrider i forhold til grøn omstilling. En stor del af at være musiker handler om, hvorvidt du er de rigtige steder på de rigtige tidspunkter; hvad enten det er Austin, London eller Vietnam. Det kræver en del transport frem og tilbage, særligt med fly. Jeg ved dog ikke, hvor meget forskel der er på musikbranchen i forhold til andre brancher. Det er generelt blevet en normal ting at rejse langt for at mødes med andre mennesker i kort tid. Hvad gør du konkret for at tænke klima og bæredygtighed ind i dit musikerliv? Jeg prøver at have en grøn bevidsthed, både i mit musikerliv og i mit privatliv. Eksempelvis tænker over, hvordan jeg kommer til og fra øvere, hvad jeg spiser, hvilket tøj jeg går i, og hvor meget emballage jeg forbruger. Derudover tænker jeg over, hvor meget jeg flyver privat. Vi har fløjet en del med Lowly på tour i foråret, og jeg føler derfor et ansvar for, hvor meget mere CO2, jeg udleder i atmosfæren, når det handler om mine private rejser. Er der steder, hvor du kan blive bedre til at byde ind i den grønne omstilling? Der er stor forskel på, hvordan vi i bandet prioriterer, når vi er hjemme, og når vi spiller koncerter. Jeg får altid en lille klump i halsen, når jeg ser de store mængder af små halvliters plastikvandflasker, som står over alt på spillesteder og festivaler. Derudover synes jeg, det er positivt, når mennesker gør hinanden opmærksomme på handlemønstre, som det ovenstående eksempel om plastikvandflasker. Her kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til at tale om bæredygtighed, når jeg som musiker ankommer eller er på et spillested. Det kunne blandt andet være at skrive disse tanker ned på vores hospitality rider. Hvilke udfordringer støder du på i forsøget på at blive mere bæredygtig i dit musikerskab? Jeg oplever generelt, at vores transport og tidsplan er formet efter flytransport, når vi er på tour. På den ene side er det positivt, da det muliggør, at vi kan spille på en festival i Dublin den ene dag og i Berlin den næste. På den anden side ville jeg ønske, at det kunne ske på en mere bæredygtig måde. Det er en svær udfordring, og i min perfekte drømmeverden ville vi i bandet tjene nok penge til at kunne transportere os på en anden måde. Både så vi kunne skåne miljøet, men også så koncerterne

blev mere adspredte, således at vi kunne opleve stederne, hvor vi spiller, og at der i sidste ende ville være en mulighed for, at vores familier kunne komme med. Det ville kræve omstruktureringer og forventningsafstemninger i bandet, med vores manager, bookere, promotere og pladeselskaber. Men det ville være et drømmescenarie for mig. Synes du som musiker, at branchen har en forpligtelse til at blive mere grøn? Jeg synes, at alle mennesker og alle brancher forpligter sig til at være mere grønne og prioritere bæredygtighed, da det drejer sig om planetens, planterne, dyrene og menneskernes fremtidige liv. Synes du, at det er relevant at snakke om grøn omstilling i musikbranchen? Ja, fordi det inspirerer til at stille spørgsmålstegn ved ens egne handle- og tankemønstre. Forhåbentlig vil det være i en sådan grad, at det også vil føre til ændringer af vigtige ting. Har du nogle idéer til, hvordan musikere kan blive mere grønne? Det tror jeg, at man kan gennem samtale, bevidsthed og kærlighed - og måske også ved at stille krav til de steder, man som musiker besøger. Hvad enten det er festivaler eller spillesteder.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Tekst og fotos af Mads Mazanti

Mange bække små Alle i og uden for musikbranchen taler om klimatiltag og bæredygtighed i disse år. Men hvad er næste skridt, når man som spillested allerede for ti år siden var frontløber på miljøfronten med anskaffelsen af eget solcelleanlæg? Leder Jens Jepsen fortæller her om tanker og tiltag på spillestedet Klaverfabrikken i Hillerød. Det skabte masser af opmærksomhed, da Klaverfabrikken for knap 10 år siden anskaffede sig et solcelleanlæg og kunne bryste sig af titlen som CO2-neutralt spillested. Med midler fra EU, kommunen og en gavmild borgmester lykkedes det at skrabe en million kroner sammen, som var prisen på anlægget, der er placeret på spillestedets tag. ”Det rykkede for alvor, da borgmester Kirsten Jensen i 2010 besluttede sig for at holde sin 50 års fødselsdag i Klaverfabrikken og kun ønskede sig donationer til vores solcelleprojekt. Det skabte et netværk og en historiefortælling,” husker Jens Jepsen, der har været leder på det regionale spillested i Hillerød siden 2013. Han fortæller, at frivillig-gruppen altid har haft stor opmærksomhed på ressourceforbrug og bæredygtig drift i huset, der som lokalt forankret kultursted fyldte 25 år i september i år.

”Vi er enormt genbrugsfokuserede. Vi har aldrig købt et nyt møbel, vores systue producerer primært ud fra genbrugsmaterialer, og baren er bygget af et gammelt klaver. Det ligger i kulturen på Klaverfabrikken,” forklarer Jens Jepsen, der er opvokset i Hillerød og involverede sig i arbejdet på Klaverfabrikken som gymnasieelev og spirende musiker i 2002. Her oplevede han, hvordan husets klimaildsjæle blev ramt på principperne og fanget i dilemmaet med på den ene side at ville skabe fede koncerter og på den anden side kæmpe med, at live-produktion forbruger en masse energi. Det var denne modsatrettede drivkraft, der samlede sig i ønsket om et solcelleanlæg, der i dag producerer mere energi, end der forbruges på Klaverfabrikken. Små tiltag gør en forskel I tiden efter succeshistorien med solceller-

ne opstod der imidlertid et slags tomrum i forhold til klima-indsatsen på Klaverfabrikken, husker Jens Jepsen: ”Det var en fantastisk historie, som vi levede højt på i lang tid, men det er også historien om, at man skal blive ved med at udvikle sin fortælling. Håbet var, at den overproduktion, vi havde af strøm, kunne veksles til penge hos kommunen, men den aftale kom vi ikke i mål med. Det tog lidt af energien ud af vores bæredygtighedsfokus – and then what,” spørger Jens Jepsen sig selv. I takt med de senere års stigende klimafokus er bæredygtighed atter tilbage øverst på dagsordenen i det multikulturelle hus på Fredensvej. ”Nu er det de små skridt, der tæller. Der bliver sat spørgsmålstegn i alle sammenhænge: Kan vi købe noget brugt, kan vi finde en anden vej, hvad er den rigtige løsning?” lyder det fra Jens Jepsen. Et konkret eksempel er genanvendelse af


det rullegræs, der hvert år benyttes til at forgrønne de grå udearealer til upcomingfestivalen New Note. Efter festivalen inviteres lokale ejere af kolonihaver og villaer til at komme forbi og hente et stykke græs. ”Der ligger selvfølgelig et stykke arbejde i at synliggøre den mulighed, men det skal ikke gå til spilde, så vi lægger den indsats og administration, det kræver at få nogen til at komme og hente græsset,” forklarer Jens Jepsen. Og selvom historien om et solcelle-anlæg til en million kroner er nem at løfte ud til offentligheden, er det i virkeligheden hverdagsfortællingerne på miljøområdet, der inspirerer mest indadtil og udadtil. Det er de små dagligdags indsatser, der får både gæster, frivillige og ansatte til at tænke over, hvad de gør, når de kommer hjem fra et besøg på Klaverfabrikken. Noget, der også har præget Jens Jepsens eget forhold til bæredygtige handlinger. ”Personligt har jeg ændret mine vaner voldsomt, og det er på grund af kulturen i huset. Der er nogen, der virkelig brænder igennem for det. Vi er nede i de mange bække små, når plakater bliver klippet op til notesblokke, kulisser genbruges, eller når frivillige møder ind i løbet af sommerferien for at vande blomster, så vi ikke skal starte forfra, når vi kommer tilbage. Det er små, skønne tiltag, der gør en forskel og giver et fællesskab karakter.”

Publikum stiller krav På Klaverfabrikken mærker man i stigende grad, at der er en bevidsthed udefra omkring, hvordan man skal gribe klimadebatten an og konkret handle på den. ”Tidligere var det os på Klaverfabrikken, der råbte op om, hvad der kunne gøres. Nu forholder publikum og gæster sig til debatten og stiller krav til os i forhold til at efterleve bæredygtige principper,” fortæller Jens Jepsen. Han oplever også at klima og bæredygtighed generelt fylder mere og mere i musikbranchen. ”I dag kan man sagtens få klager fra publikum, hvis den sidste stump af ho tdoggen sk a l i samme affaldsspand som det brugte ølkrus. Alle elementer flytter sig, og det må give et samlet skub på en eller anden måde,” vurderer Jens Jepsen, der mener, at alle i branchen kan tænke mere grønt. Især de store festivaler har mulighed for at rykke på forbruget, og mange arrangører har det allerede i centrum. ”Jeg håber, man på baggrund af de mange

udsolgte festivaler rundt omkring formår at skabe noget økonomi, som kan allokeres til bæredygtige tiltag. Det gør man allerede mange steder, og der er ingen tvivl om, at de to ting skal hænge sammen,” understreger han. Men for spillestederne rundt om i landet er udgangspunktet et lidt andet. ”Næsten alle spillesteder har en stor frivillig-flok omkring sig, og her handler det om at italesætte og skabe et fælles fokus på området. Det er ikke nogen vanskelig opgave, da det nærmest ligger i DNA’et hos et frivilligfællesskab at tænke i miljø og bæredygtighed.” I det hele taget peger Jens Jepsen på, at italesættelsen er vigtig. Også den enkelte musiker har mulighed for at justere lidt på de bæredygtige parametre. ”Det er vigtigt, at man tager debatten med ind i sin egen virkelighed og forholder sig til, hvordan man som band eller musiker selv kan være med til at flytte noget,” slutter Jens Jepsen.

”I dag kan man sagtens få klager fra publikum, hvis den sidste stump af hotdoggen skal i samme affaldsspand som det brugte ølkrus.”

Fakta

Klaverfabrikken •

Åbnede i 1994.

Er en forening med ca. 350 aktive medlemmer mellem 15 og 91 år.

Har seks fastansatte medarbejdere.

Er et multikulturelt hus med livemusik, systue, dramaskole, billedværksted, sangkor, dansegrupper m.m.

Blev regionalt spillested i 2013.

Har en kapacitet på 400 tilskuere i den store sal.

Den musikalske profil ligger i niche-miljøet.


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Petrine Puper Jørgensen

Firkantede krav kan udelukke små kulturinitiativer Bæredygtig omstilling og klima er vedkommende for alle, hvis man spørger Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde. Derfor skal musikbranchen også til at tænke i klimavenlige og bæredygtige baner, og det kan man gøre på mange måder.

Fakta

Ingen plastikbægre fra 2020

Københavns Teknik- og Miljøforvaltning besluttede i starten af september, at arrangementer som har fået tilladelse af Teknik- og Miljøforvaltningen, og hvor der udskænkes drikkevarer, ikke længere må benytte engangsplastbægre. I stedet foreslår forvaltningen, at der benyttes vaskbare genbrugsbægre, da det formindsker arrangementernes klimaaftryk markant. •

En miljøvurdering foretaget for Teknik- og Miljøforvaltningen i 2018 viser, at vaskbare genbrugsbægre har en lavere klimapåvirkning, hvis de bruges 2,7 gange.

Erfaringer fra et forsøg i 2018 viser, at bægrene i gennemsnit blev genbrugt 24,5 gange.

Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være muligt at opnå en positiv miljøeffekt.

Derudover kan man som mindre arrangement få dispensation for reglerne, hvis det betyder

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

meromkostninger for arrangementet.


I starten af 2019 vedtog Københavns Kultur- og Fritidsudvalg, at kommunalt støttede festivaler fremover skal tage stilling til bæredygtighed, når de ansøger om støtte f ra kommunen. Bæredygtigheden defineres bredt, og den kan være alt fra ingen plastikkrus på festivaler til øget ligestilling. Kultur- og fritidsborgmes te r F r a n c i s k a Rosenkilde forklarer, at kravet netop er bredt formuleret for ikke at spænde ben for den kunstneriske udfoldelse, men i stedet er der for at sætte nogle bæredygtige rammer for kunsten og musikken. ”Den bæredygtige omstilling og klima er vedkommende for alle brancher og erhverv, hvor alle er nødt til at tage ansvar og bidrage. Jeg mener, at det politiske niveau bør gå forrest for at stikke en retning med nogle visioner og samtidig skabe en række strukturer, der gør det lettere at tage de nødvendige beslutninger. Det gælder selvfølgelig også musikbranchen og kulturlivet som helhed. Her er man også nødt til at bidrage,” lyder det fra Franciska Rosenkilde. Store visioner med løse rammer Franciska Rosenkilde har mange politiske visioner om, hvor kulturlivet og musikbranchen kan starte den grønne omstilling. Hun vender gennemgående tilbage til tre hovedpunkter, som er mindre plastik, mere grøn mad og anderledes transport. Alle tre er store CO2-syndere, og Franciska Rosenkilde mener, at hvis vi kan ændre på disse tre områder, så er vi allerede langt i forhold til at mindske et CO2-aftryk i musikbranchen. Men til trods for de politiske visioner halter rammerne for de københavnske musikfestivaler og musiklivet, når det handler om at blive konkrete i forhold til den grønne omstilling. Årsagen er, at Franciska Rosenkilde ikke ønsker at blive ekstremt adfærdsregulerende i kampen om den grønne omstilling, da hun er bange for, at det kan udelukke mindre musiske tiltag og dermed spænde ben for det brede musiklag.

”Bæredygtighedskravet i festivalpuljen er på én gang abstrakt og ekstremt konkret. For eksempel kan man vælge at udelukke plastik helt, men man kan også have en overordnet grøn strategi, som er mere abstrakt. For mig er det en balancegang, for jo mere konkret d e t er, d e s to større chance er der for, at det kan udelukke nogle ting. I første omgang handler det derfor om at skubbe til nogle normer i systemet i stedet for at lave firkantede krav, som kan komme til at udelukke små initiativer.” Ingen plastikkrus fra 2020 I andre forvaltninger i Københavns Kommune er man mere progressive i sin tilgang til den grønne omstilling. Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har netop vedtaget, at der til arrangementer, hvor forvaltningen har givet tilladelse, og hvor der serveres drikkevarer ikke må benyttes engangsplastbægre fra 2020. Forvaltningen har samtidig indstillet til, at en lignende regel skal gøre sig gældende for alle arrangementer, hvor Københavns Kommune er (med)arrangør. Forslaget er sendt videre til Københavns Borgerrepræsentation, som skal stemme om det i løbet af foråret. Franciska Rosenkilde forventer, at forslaget først kommer gennem Kultur- og Fritidsforvaltningen, før det når Borgerrepræsentationen, da forslaget vil påvirke kulturaktiviteter, herunder koncerter og festivaler. ”Jeg er positiv overfor Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling om at afskaffe engangsplastikbægre til arrangementer, og jeg håber, at det bliver stemt igennem. I Kultur- og Fritidsforvaltningen har vi dog nogle andre ting, som vi ser på i forhold til sådan et forslag. Teknik- og Miljøforvaltningen er mere konkrete på både miljø og klima i forhold til byrum og afvikling, men de har ikke de kunstneriske overvejelser, som vi i Kultur- og Fritid har,” fortæller Franciska Rosenkilde og fortsætter: ”I Kultur- og Fritid vil vi nok have nogle andre formuleringer end Teknik- og Miljø-

forvaltningen. Det er eksempelvis vigtigt for mig at diskutere en nedre grænse i forhold til engangsplast. Vi skal derfor have sat en skala for, hvornår kravet om ingen plastikbægre skal gøre sig gældende. Skal det gøre sig gældende, når man søger 10.000 kroner hos kommunen, eller når man er en begivenhed på under 100 mennesker. Det er vigtigt, at vi ser på, hvilke barrerier det her krav kan skabe, således at mindre koncerter eller begivenheder ikke bliver mødt med en masse krav, som man ikke kan levere på, og at begivenheden dermed ikke bliver til noget. Det er vigtigt at finde en balancegang, hvor man både er ambitiøs og realistisk,” uddyber Franciska Rosenkilde. En platform for grøn omstilling Slutteligt mener Franciska Rosenkilde, at kunstnere, herunder musikere, har en helt særlig platform, hvorfra de kan sætte fokus på klimaforandringerne og dermed bidrage indirekte til en grøn omstilling. Ifølge Franciska Rosenkilde kan kunst, om det er musik, billedkunst eller noget tredje, være med til at formidle svære emner som klimaforandringer på et mere følelsesladet plan. ”Musik kan sætte gang i vores følelser og få os til at forholde os til virkeligheden på en anden måde, end når vi sidder og læser tunge rapporter. Vi forstår og forbindes mere følelsesmæssigt gennem kunsten. Pludselig kan vi sætte emnet i kontekst til vores eget liv, eller vi får en fortolkning gennem kunsten, som giver mening for os. Jeg tror, at den meningsfuldhed kan gøre det nemmere at ændre adfærd. Meget af den grønne omstilling kræver ændringsadfærd, hvilket kan være rigtig svært. Men hvis vi forholder os til det gennem følelser og kunst, kan det være, at det giver mening,” uddyber Franciska Rosenkilde. Hertil understreger Franciska Rosenkilde, at hun på ingen måde vil diktere kunsten eller musikken i forhold til den grønne omstilling, men at hun blot påpeger den platform, som kunstnere og dermed også musikere har til at bidrage til den grønne omstilling på deres egen måde. Sidstnævnte understreger også Franciska Rosenkildes pointe om, at grøn omstilling ikke blot behøver at være konkrete, adfærdsregulerende initiativer, men lige så meget handler om at skubbe til normer, som giver grobund for nye tanker, som på sigt bliver til en anden adfærd. MUSIKKEN ⁄⁄ 15


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Anine Fuglesang. Fotos: Elisa Hauerbach

Musikere er oplagte bannerførere

Jens Lysdal CO2-neutraliserer, hver gang han rejser til og fra et job, ved at betale en sum penge til organisationen ClimateCare. Med sit kommende initiativ ’CO2-neutral Music’ vil han tilbyde sine kolleger en mulighed for at gøre det samme. 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

For seks år siden besluttede Jens Lysdal sig for at blive CO2-neutral musiker. Han har lige siden benyttet sig af organisationen ClimateCares ’Carbon Calculator’ til at beregne og betale for sit CO2-forbrug gennem såkaldt ’offsetting’. Det vil sige, at han betaler for at få reduceret samme mængde CO2, som han selv har udledt. Beløbet afhænger blandt andet af rejsens længde og transportform og kompenseres økonomisk til ClimateCares forskellige projekter, såsom at plante træer og bygge vindmøller. Nu er Jens Lysdal i fuld gang med at opbygge platformen ’CO2-neutral Music’ i form af både en hjemmeside og en app, hvor hans kolleger på sigt – og på en meget simpel måde - vil få samme mulighed for at neutralisere den CO2, de udleder ved at komme til og fra et job. Et projekt, han udarbejder i samarbejde med ClimateCare.

”Det bedste vil selvfølgelig være, at vi slet ikke udleder CO2, men for rigtig mange musikere er det ikke en mulighed, og derfor skal vi have det her projekt, hvor vi kan neutralisere de ting, som vi ikke kan undgå, ”lyder det fra Jens Lysdal, der også bruger sine koncerter til at opfordre publikum til at betale fem øre i kompensation per kørte kilometer til/fra koncerten. ”Så bliver de gjort opmærksom på en meget aktuel situation, nemlig at de lige har udledt CO2 for at komme til aftenens koncert. På en blød og subtil måde får jeg dermed adresseret, at vi alle har et ansvar, og at vi skal rydde op efter os selv. Det er vel ikke vores børn, der skal gøre det?” Kollektiv handling er vejen frem Jens Lysdal er bevidst om, at det måske ikke betyder så meget i det store billede, at han opererer som CO2-neutral musi-


området, vil det pludselig gå rigtig stærkt, og det er ønskescenariet.” Med ryggen mod muren Ifølge Jens Lysdal er musikere og artister oplagte bannerførere for den grønne omstilling, som han betegner som ”livsnødvendig”. ”Musiker e har gode muligheder for eksponering og har dermed en g o d pl a t f or m a t arbejde ud fra, når de skal etablere kontakt til medier og publikum. Og når en gr uppe er særlig t medieeksponerede, er der ekstra gode muligheder for at skabe væsentlige forandringer,” for tæller Jens Lysdal og understreger, at han er grundlæggende bekymret for fremtiden. ”Vi står med ryggen mod muren nu og har ikke noget valg; vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe til en mere grøn omstilling. De mange skrækscenarier, forskerne for tæller om, er allerede i gang; spørgsmålet er bar e, hvor dan v i kan beg r ænse skader ne. Men hele klimaspørgsmålet kan jo være deprimerende at gå rundt med hele døgnet, så jeg øver mig af samme g r und daglig t i netop at nyde alt dét, der jo samtidig er at nyde. Og når jeg træffer daglige valg, der er relevante for klima og miljø, er det fakt isk mege t sjældent, at det betyder noget negativt for min livskvalitet – tværtimod,” fortæller Jens Lysdal, der uddyber nogle af de tiltag, han gør brug af. ”Hvis jeg for eksempel kører til Københav n , sør ger jeg for, at jeg også har andre ærinder på

turen. Jeg tager af sted til job i god tid, så jeg ikke behøver at køre hurtigt og blive stresset. Jeg køber næsten kun brugte ting og reparerer dét, jeg kan og så videre. Der er jo ikke noget af dét, jeg gør, der ”gør ondt” - det er faktisk inspirerende og sjovt. Det er helt klart en lystbetonet ting for mig, og så er stort set alle tiltag samtidig godt for min økonomi, og det inspirerer mig at finde ud af, hvor lidt jeg egentlig kan klare mig med,” lyder det fra Jens Lysdal, der arbejder på at færdiggøre sit næste album, der blandt andet kommer til at omhandle klimaet, og som forventes at udkomme i 2020. Han tør dog endnu ikke spå om, hvornår ’CO2-neutral Music’ står færdigt, men det er tæt på, fortæller han. I mellemtiden opfordrer Jens Lysdal til, at man bruger ClimateCares CO2-beregner til at neutralisere sit forbrug.

”Det inspirerer mig at finde ud af, hvor lidt jeg egentlig kan klare mig med.”

ker. Men signalet ved at handle og gå forrest er vigtigt og kan inspirere andre, og han håber derfor at nå ud til rigtig mange musikere, idet han tror på, at kollektiv adfærd er den bedste vej til holdningsændringer. ”Når masserne begynder at bevæge sig, både handlingsmæssigt, men også attitudemæssigt og rent politisk, vil der for alvor ske ting og sager. Det samme så vi ske med økologiske fødevarer. Først var det kun få nichebutikker, der havde det på hylderne, men snart fulgte de store supermarkeder med, og i dag er det simpelthen ikke muligt at drive et supermarked uden øko-varer, for det er det, forbrugerne vil have. Samme attitude skal vi som forbruger indføre med grøn omstilling. Vi skal for eksempel ikke acceptere, at butikkerne importerer avocadoer fra Peru eller T-shirts til 20 kroner fra den anden side af kloden. Hvis den politik bliver ændret på


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Mads Mazanti

Fakta

Musik skal få klima på dagsordenen Klima og miljø er et underliggende element i Dansk Musiker Forbunds arbejde med at sikre musikeres rettigheder og arbejdsvilkår. Derfor er forbundet blevet medlem af bæredygtigheds-alliancen Broen Til Fremtiden. Men hvorfor er det vigtigt? Det fortæller DMF Københavns næstformand Benjamin Aggerbæk og formand i DMF Slagelse, Tom Frederiksen, der længe har arbejdet for at få Dansk Musiker Forbund med i alliancen.

TOM FREDERIKSEN formand i DMF Slagelse

Broen Til Fremtiden

Broen til Fremtiden er en alliance bestående af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer samt forskere. Målet er et CO2-neutralt Danmark baseret på 100% vedvarende energi senest i 2040, skabt ved hjælp af en socialt ansvarlig og retfærdig grøn omstilling. Dansk Musiker Forbund er netop blevet medlem af alliancen.

www.broentilfremtiden.dk

Hvorfor er det vigtigt, at Dansk Musiker Forbund er med i Broen Til Fremtidenalliancen? Broen Til Fremtiden er et samarbejde mellem NGO'er, forskere og forskellige interesseorganisationer, og nu kommer også fagbevægelsen med på vognen. Det skal vi som fagforbund støtte op om. Hvis vi og verden skal nå 2030- og 2040-målene, skal alle - uden undtagelse - deltage i kampen for CO2-reduktion. Først og fremmest kan Dansk Musiker Forbund være med til at løfte opgaven om at udbrede kendskabet til de mange aktiviteter og tiltag, som kommer på klimaområdet. CO2-reduktion er ikke noget, de andre skal gøre; det skal vi alle. Vi kan ikke fortsætte, som vi gør nu. Det bliver fagbevægelsens rolle i den nye verden at sikre, at vækst bliver bæredygtig, og at uligheden mindskes. Hvordan kan musikken konkret bruges i kampen mod klimaforandringerne? Musik har altid været en vigtig del af mobilisering og oplysning. Jeg har sjældent været til demonstrationer, uden at der var musik. Vi skal skrive gode sange om vores dejlige klode. Musikken skal spille op til dans for klimaet.

18 ⁄⁄ MUSIKKEN


BENJAMIN AGGERBÆK næstformand i DMF København

Medlemmerne får ordet:

Marilyn Mazur Percussionist

Hvordan skal DMF København byde ind i klimadebatten? Vi skal være en afdeling og et moderne forbund, der tør tale om klimaet. Vi skal bruge musikken til at sætte klimaet på dagsordenen over for politikerne, som er dem, der virkelig har mulighed for at lave ændringer af betydning. Derfor skal vi have en strategi og tale med andre forbund om at lave noget sammen. I Dansk Musiker Forbund vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at være initiativtagere på klima-tiltag og til at bruge os som sparringspartnere og inspiratorer. Hvis medlemmerne har en idé til at sætte klimaet på dagsordenen, så er vi der. Hvordan kan man helt konkret bruge musikken i debatten? Vi kan for eksempel lave en kampagne med overskriften ”DMF spiller for klimaet” eller simpelthen sætte os sammen og lave en klimasang. Det vigtigste er, at vi i afdelingen står klar til at gribe vores medlemmers initiativer og idéer, hvis de ønsker, vi skal være med. Det er dér, det starter. Vi er et musikerforbund og ikke et klimaforbund, så det er selvfølgelig stadig de nære rammer og vilkår for medlemmerne, der er det primære og vores grundlag. Men vi tør godt tage stilling til klimaet, for det er vigtigt. Derfor er vi også med i alliancen Broen Til Fremtiden, der har klimaet som overskrift. I den sammenhæng kan vi være leverandør af musikken i forbindelse med kampagner, demonstrationer, debatter eller andet. Min tanke er, at hver gang, der bliver talt om klima, tilføjer Dansk Musiker Forbund musikken.

Foto: Julie Torrissen

Hvad tænker du, når du hører om grøn omstilling i musikbranchen? Det er en udfordring i forhold mit musikerliv, da det omfatter en masse flyvning med meget gear. Jeg kan selvfølgelig håbe på gode eldrevne fly i fremtiden samt bedre togforbindelser. Hvad gør du konkret for at tænke klima og bæredygtighed ind i dit musikerliv? Jeg tænker over, om min overvejende internationale karriere kan gøres mere lokal og kørevenlig, og hvorvidt man kan få en stor eldrevet kassevogn. Derudover arbejder jeg også på at gøre mig mindre afhængig af at medbringe egne instrumenter.

Er der steder, hvor du kan blive bedre til at byde ind i den grønne omstilling? Jeg gør allerede, hvad jeg kan, men det kan godt blive bedre generelt. Synes du som musiker, at branchen har en forpligtelse til at blive mere grøn? Ja, vi må rydde op ligesom alle andre. Synes du, det er relevant at snakke om grøn omstilling i musikbranchen? Det er helt klart værd at arbejde på, hvad vi kan bidrage med for at forbedre verdens miljø, klima og natur, selvom vi ofte arbejder under ufleksible forhold. Vi kan også finde inspiration i andre land. I Norge er der for eksempel mange flere musikere, som rejser med tog i stedet for fly. MUSIKKEN ⁄⁄ 19


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Mads Mazanti

Dansk Live inspirerer til bæredygtighed

Interesseorganisationen Dansk Live har til opdrag at rådgive og servicere en medlemsskare bestående af 117 spillesteder og festivaler rundt omkring i Danmark. I det arbejde er klimabevidsthed og grøn bæredygtighed kravlet længere og længere op på dagsordenen. Derfor udarbejdede og lancerede Dansk Live i foråret 2019 en grøn bæredygtighedsguide med inspiration og input fra nogle af landets største festivaler.

Fakta

Dansk Lives Bæredygtighedsguide Dansk Live har sammensat en guide med inspiration og input fra nogle af landets største festivaler. Her kan festivaler og arrangører starte deres bæredygtige udvikling inden for miljø og være med til at skabe en grønnere livekultur. Læs hele guiden på dansklive.dk og find inspiration til, hvordan du gør din egen hverdag lidt mere bæredygtig.

Foto: Kaspar Parby Vig


Dansk Lives bæredygtighedsguide er blevet til i et samarbejde med festivalerne Roskilde Festival, Smukfest og Northside/ Tinderbox. De har som store, etablerede live-aktører opbygget mest viden på området og kan videregive en masse brugbar viden og erfaring til de mindre medlemmer af interesseorganisationen. Det fortæller Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live. ”Det er tænkt som en inspirationsguide, som spillesteder og festivaler kan tage fat i og spørge sig selv om, hvordan de kan gøre en forskel. Hvor kan jeg som live-arrangører helt konkret tage fat, hvilke knapper kan jeg skrue på, og hvor grundigt vil jeg gå til værks?” forklarer Esben Marcher. Bæredygtighedsguiden er bygget meget overskueligt og håndgribeligt op med ni fokusområder, som for eksempel ”Affald & Ressourcer”, ”Mad & Drikke” og ”Kommunikation”. Hvert af de ni punkter rummer en række anbefalinger og super-konkrete forslag til, hvordan man kan skabe et mere grønt og bæredygtigt live-event. ”Tilbagemeldingen fra vores medlemmer er, at guiden er en kæmpestor inspiration til alt, hvad man går og gør. Men der er også nogle, der spørger ind til, hvordan de konkret skal gøre det. Hvordan får jeg for eksempel 20.000 campinggæster til at tage deres ting med hjem”, lyder det fra Esben Marcher. Mad og affald er den største belastning I Dansk Live-regi afholdes der årligt en række medlemsmøder, og på et af disse møder blev det efterspurgt, hvordan man skal argumentere overfor eksempelvis en festivalledelse eller spillestedsbestyrelse, når der skal afsættes penge til bæredygtige tiltag. ”Guiden er også et værktøj til at føde nogle argumenter ind i en organisation. Den henvender sig således også direkte til de ansvarshavende i en organisation. Der er faktisk nogle ret enkle ting, man kan tage fat i og gøre en forskel omkring,” siger Esben Marcher, der selv er et produkt af live-branchen. Han har blandt andet været spillestedsleder på Forbrændingen i Albertslund, lydmand for turnerende bands, frivillig i Musikhuzet i Rønne og ansat i SPOT-festivalens organisation. Han peger på, at bevidstheden omkring bæredygtige tiltag er første skridt for arrangørerne. Når bevidstheden er forankret, må de enkelte steder vælge deres indsats ud fra eget ståsted. ”De fleste griber selvfølgelig efter de nem-

me løsninger for at gøre en forskel. Man kan bruge mindre strøm på alle mulige måder, men strømmen er sjældent den primære belastningskilde. Det er nærmere al den mad, som folk spiser eller al det campingaffald, der bliver efterladt,” siger Esben Marcher. Han fortæller, at man internt blandt Dansk Live’s medlemmer er ved at opbygge en gruppe, der kan dele viden og gensidig t hjælpe hinanden til at blive bedre på det grønne område. ”Der arbejdes på mange niveauer blandt vores medlemmer. Nogle arbejder frivilligt, andre er ansatte, men det er gennemgående, at folk rigtig gerne vil dele viden,” uddyber han. Drop brug-og-smid-væk-kulturen Næste skridt er at operationalisere bæredygtighedsguiden og gøre det nemmere for musik-arrangørerne at handle klimavenlig t. Som eksempel nævner Esben Marcher udfordringen med efterladte PVC-luftmadrasser, der er svære at komme af med på en forsvarlig måde. En kyndig frivillig på Roskilde Festival har imidlertid opsporet en fabrik i Tyskland, hvor luftmadrasser af PVC kan smeltes om til underlag i hestestalde. ”Man får ikke penge for sit affald, men betaler mindre for at komme af med det på en bæredygtig måde. Vi vil gerne lave en samlet ordning, hvor man kan pulje affaldet i en fælles container. Første step er selvfølgelig at begrænse affaldet. Næste step er genanvendelse, hvor festivalgæster måske betaler for de kilo, de afleverer, når de tager hjem fra festivalen,” forklarer Esben Marcher, der gerne ser, at forældre hjælper deres festivalgæstende børn til at gøre op med den udbredte brug-og-smidvæk-kultur. ”Her handler det om, hvilke krav forældrene stiller til deres børn. Køber de det billigste campingsæt, der ikke kommer med hjem, eller stiller forældrene krav om, at teltet og soveposen skal med hjem igen,” siger han. Ingen løftede pegefingre Også internt i Dansk Live oplever man

dilemmaet med at handle bæredygtigt og miljøpolitisk korrekt. ”Vi vil gerne have en grøn profil, når vi mødes i Dansk Live, men det er faktisk virkelig besværligt. Man kan for eksempel ikke få stropper til navneskilte i et bæredygtigt materiale. Vi skal hele tiden have bevidstheden om, at vi ikke nødvendigvis kan gøre tingene, som vi altid har gjort. V i er nød t t i l at gøre noget på en anden måde og arbejde udenom,” vurderer sekretariatslederen, der også har klima-problematikken inde på livet, når han skal repræsentere organisationen rundt omkring i verden. ”Tidligere fløj jeg gerne frem og tilbage til et enkelt møde i Frankfurt på sammen dag. Nu overvejer jeg i langt højere grad, hvad jeg ellers kan udrette og sætte op af møder, når jeg er afsted. Det er en anden tid, og det samme gælder for festivaler og venues. Hvis man ikke kan undvære internationale headliners, er det så muligt at påvirke sine gæsters transportmåder? Gør du det som arrangør nemt for dine gæster at tage offentlig transport, opfordrer du gæsterne til at cykle, eller stiller du store P-pladser til rådighed? Hele vejen rundt skal man gøre, hvad man selv kan som arrangør, men man skal også medvirke til at opdrage publikum,” mener Esben Marcher. Han oplever generelt, at miljøbevidstheden spreder sig, og at musik-arrangører ønsker at skubbe til deres publikums mindset. Men budskabet kan godt være svært at formidle i strømmen af informationer. ”Det er svært, når man har alle mulige andre budskaber, der skal spredes: I skal gå ned og høre musik, I skal købe øl, I skal være ordentlige ved hinanden, I må ikke tage stoffer. Samtidig skal der ikke lægges en masse restriktioner ned over festivaloplevelsen. Festivalen skal kunne stille frirummet til rådighed. Men generelt er folk i et transitions-mode, hvor de er påvirkelige overfor positive statements og holdninger. Balancen er, at det skal passe ind i de enkelte festivaler og arrangørers sprog, så det ikke bliver løftede pegefingre”, slutter Esben Marcher. MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Medlemmerne får ordet:

Alexander Rastén Rydberg Festivalleder, Lost Lands Festival

Søren Uttenthal Medarrangør, Lost Lands Festival

Alle fotos: Francesco Bartoli Avveduti

Hvordan tænker I grøn omstilling ind i jeres festival og med hvilke konkrete tiltag? Lost Lands Festival har siden sin begyndelse i 2016 haft et fokus på grøn omstilling. Der bliver udelukkende serveret vegansk mad til publikum, crew og artister, og vi har siden begyndelsen haft et samarbejde med Biobab, der leverer bionedbrydeligt service og kopper til hele festivalen. I 2017 samt 2018, hvor vi havde omfattende udendørs byggerier, havde vi et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Dansk Hulebyg, der afhentede vores overskudstømmer og genanvendte det til at bygge huler til børn. Fra 2018 har vi samarbejdet med firmaet INSP! Sound, der er en af de få lyd- og lys udlejningsvirksomheder i Danmark, der har fokus på bæredygtige koncertproduktioner. På den måde har vi sikret, at vi anvender så lidt strøm i vores lydproduktion som muligt. I 2020 arbejder vi på at udvide samarbejdet, så det også tæller lysproduktion. Vi tænker generelt meget i grøn omstilling samt genanvendelighed, og vi forsøger at belaste klimaet så lidt som muligt, når vi afholder festival. 22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvordan har I som festival et ansvar for den grønne omstilling? Festivaler, uanset størrelse, har et vist C02-udslip og kan være en belastning for miljøet. Som alle andre aktører i samfundet bærer vi et ansvar for, at vores samlede belastning bliver så lille som mulig. Som arrangører er vi enormt bevidste om, at vores festival skal være en platform for fortællinger og fælleskab på tværs af mange forskellige mennesker. Vi formidler oplevelser og indtryk, og selvom vi ofte blot er publikums mentale ånderum i weekenderne, så tror jeg også, at vi kan påvirke deres adfærd i hverdagen. Det giver os et udvidet ansvar for at vise, hvordan musikkultur og bæredygtighed kan gå hånd i hånd og skabe oplevelser, som ikke belaster miljø og klima. Som eksperimenterende vækstlagsfestival præsenterer vi grænsesøgende musik og kunst og vil også gerne tage et ansvar for at være grænsesøgende på andre fronter. Det handler ikke kun om at udfordre vores publikum på et kunstnerisk plan, men også gennem vores forskellige klimatiltag. På Lost Lands Festival er burger og pomfritter udskiftet med veganske salater og supper. Det er ikke nødvendigvis,

hvad folk er vant til at spise, når sulten melder sig klokken to om natten, men det er vores forsøg på at introducere nye traditioner. Man behøver ikke at spise kød, blot fordi man er på en festivalplads. Derudover har vi et publikum, der generelt er meget klimabevidste. Vi vil gerne imødekomme vores publikum og lade dem nyde koncerter, velvidende at der er gjort alt for at mindske klimabelastningen. I 2020 vil vi tilbyde alle artister transport med tog, fremfor fly, uanset længden af deres rejse. Vi er klar over, at det højst sandsynligt bliver dyrere, men vil gerne betale ekstra, hvis vi på den måde kan mindske festivalens samlede C02-udslip. Vi er meget spændte på at se, hvor mange artister, der tager imod opfordringen, og hvor mange der fortsat vil insistere på at flyve. Mener I, at musikerne selv har en forpligtelse til den grønne omstilling? Som arrangører har vi først og fremmest et ansvar for de koncerter, vi afholder. Men vi mener også, at musikere har et ansvar, når de turnerer. Vi vil som arrangører meget gerne være med til at bære det ansvar og finde løsninger sam-


men med de enkelte musikere. Der er meget at hente ved at være sig bevidst omkring transport, og hvilke krav man som musiker har på sin hospitality rider. Hvis Lost Lands Festival modtog en rider, hvor der blev bedt om røde bøffer, ville vi ikke imødekomme det, men derimod tale med musikerne om andre løsninger. Grøn omstilling generelt i samfundet er et fælles ansvar, og det gælder selvklart også alle aktører i livesektoren. Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har sat et nyt krav til arrangementer, som er godkendt af forvaltningen, om at der ikke må benyttes engangsplastbægre til drikkevarer. Hvad synes I som festival om dette tiltag? Som udgangspunkt er det et skridt i den rigtige retning, at kommunen tager ansvar for de arrangementer der afholdes i byen. Specielt i forhold til større arrangementer og blandt ressourcestærke aktører giver det rigtig god mening. Vi så dog meget gerne, at kommunen følger et sådant krav op med praktiske løsninger til mindre arrangører. Vores samarbejde med Biobab ville efter de nye krav ikke være tilladt, idet kopper produceret af bionedbrydelig plastic ifølge kommunens direktiver stadig tæller som engangsservice. Vi ville rigtig gerne arbejde mod at anvende vaskbare kopper som Roskilde Festival, Northside, Distortion og andre store arrangører har indført i år, men indtil videre har vi ikke ressourcerne og mandskabet til at implementere denne løsning.

Trods et fokus på grøn omstilling kan det stadig være svært at finde alternativer til engangsplast som mindre arrangør, og de nye krav kan komme til at stille os i en unødigt vanskelig situation. Vi er dog meget parate til at gå i dialog med forvaltningen om, hvordan de mindre arrangører bedst kan imødekomme de nye krav. Det kunne eksempelvis foregå gennem klimasolidariske ordninger, hvor små arrangører kunne leje de vaskbare kopper fra større arrangører frem for at købe dem. Man kunne også oprette en bæredygtighedspulje i Københavns Kommune, hvor mindre arrangører kunne søge om midler til at implementere ressourcetunge klimatiltag. Har I som festival nogle grønne råd, som I kan give videre til musikbranchen? Det bedste råd er at være bevidst omkring sit klimaaftryk. Mange klimatiltag handler om at omlægge gamle rutiner og behøver ikke nødvendigvis at være dyrere eller mere besværlige. Det gælder specielt, når det kommer til transport, mad, strøm og udstyr. Man kan lave en form for revidering og klimaoptælling, næste gang alle involverede i dit projekt er samlet og høre, hvad de enkelte har af idéer. Hvor meget transpor t af udstyr eller mennesker kan lægges sammen? Hvilket produktionsudstyr lejer eller køber du? Ville du kunne skrive vegansk mad og lokale øl på din hospitality rider? Gør det til en positiv oplevelse for alle på projektet, at de bidrager positivt til at passe på vores allesammens miljø og klima.

”Hvis Lost Lands Festival modtog en rider, hvor der blev bedt om røde bøffer, ville vi ikke imødekomme det.”

Fakta

Lost Lands Festival

Lost Lands Festival præsenterer over tre dage eksperimenterende elektronisk musik og digital kunst fra vækstlaget i specielt Danmark samt resten af Skandinavien og Nordeuropa. Formålet er at tilgængeliggøre kunstarterne for et bredere publikum og derigennem sikre et større kendskab til og understøtte det eksisterende kunstneriske vækstlag. Festivalen er et samarbejde mellem flere kunstneriske foreninger og institutioner, herunder Rytmisk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademi samt Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation. Lost Lands Festival er forankret i den elektroniske undergrund og fungerer som base for alternative og eksperimenterende kulturfælleskaber, hvis kerneværdier er nysgerrighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Således er festivalen en årlig fejring af kulturel mangfoldighed og bæredygtighed på tværs af musik, kunst og samfund. Helt konkret har det siden 2016 udformet sig i over 60 koncerter med mere end 150 forskellige artister fra Danmark, England, Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. På Lost Lands Festival 2019, der fandt sted på Mayhem i København, deltog 550 publikummer. Målgruppen er generelt københavnere mellem 20-35 år, herunder nysgerrige studerende, ravere fra klub- og teknomiljø samt musikconnoisseurs og entusiaster. MUSIKKEN ⁄⁄ 23


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Nils Harbo, grejredaktør Musikeren

Mangler der klima- og miljøvenlighed hos instrumentproducenter?

Det ser tilsyneladende sløjt ud for klimaet, når der produceres musikinstrumenter. Men lovgivningen har tvunget flere producenter på mere grøn kurs.

Franske Allouche Ingrid er en smykkedesigner, der har specialiseret sig i at genbruge guitarstrenge. Her viser hun smykker frem på Musikmesse Frankfurt. Foto: Torben Kruse.

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

De seneste fem år er skovrydningen steget 43%, og hvert år forsvinder et skovareal på størrelse med Storbritannien. Alligevel kom det som lidt af et chok for musikinstrumentbranchen, da CITES-forordningen trådte i kraft 2. januar 2017. Forordningen sætter vilkår for beskyttelse af træ ved regulering af international handel med truede træsorter. Som for eksempel palisander, der i århundreder har været brugt i guitarer, violiner og marimbas. Reglerne har skabt en del besvær for producenterne og gør det også sværere for musikere at turnere. Alle instrumenter skal nemlig akkompagneres af et certifikat, der skal bruges, når instrumenter med palisander skal krydse landegrænser. Lasse Thernøe sælger musikinstrumenter for Thomann Nordic til mange musikskoler. Dansk Musiker Forbunds fagblad Musikeren talte med Thernøe, da CITESregulativet lige var trådt i kraft. Dengang sagde han: ”Forordningen giver mere administration, når man skal eksportere og importere musikinstrumenter. Og man skal kunne bevise Chain of Custody (spore instrumentets alder og producent, red.). Det betyder, at et nyt instrument skal være CITES-certificeret, så man kan identificere og bevise, hvor træet i instrumentet stammer fra. Hos Thomann har vi for ek-


Roland har lavet mange instrumenter med meget lavt energiforbrug. KC-110 er verdens første batteridrevne keyboardforstærker. Den kan spille i 20 watt i over 7 timer på 8 stk AA alkaline batterier. Produktfoto.

Guitarbygger Ole Kehlet er en dansk guitarbygger, der af miljømæssige årsager har skiftet træ i guitarerne, her hans ”Great 6”, der hovedsageligt er fremstillet af træsorten Salomon Padouk. Foto: Nils Harbo.

sempel over 100.000 guitarer på lager, og hvert eneste instrument, der sælges, medfølges nu af et dokument sammen med kvitteringen,” forklarede Thernøe. ”Og med et ældre instrument skal man kunne bevise, at det stammer fra før skæringsdatoen, for at det er legalt. Det vil nok være en god idé for en musiker at få et certifikat, der fortæller, hvor gammelt ens instrument er,” advarer Thernøe.

tion og ansatte. Herudover har Martin investeret i en række bæredygtige projekter over hele kloden og afholder hvert andet år deres eget ”træ-topmøde”, der samler globale miljøforkæmpere og instrumentbyggere. Herudover bruger Martin ”Rainforest Alliance” som certificeringsorgan, når regulativer som CITES skal overholdes, og instrumenternes træ skal certificeres.

Lovgivning fremtvinger produktionsomlægning Musikinstrumentproducenterne har endnu ikke frivilligt taget førertrøjen på, når det gælder miljøvenlig produktion af instrumenter. Guitarproducenterne har dog været tvunget til at omlægge deres produktion. For nogle firmaer er det gået stærkt. Martin Guitars og Taylor Guitars er sammen med Yamaha og PRS Guitars kommet i front med brug af alternative træsorter til for eksempel palisander, der på engelsk hedder rosewood. Taylor ejer således egne plantager med bæredygtige træer, og Fender bruger nu ibenholt eller Pau Ferro i gribebrætter, hvor man tidligere brugte palisander. Amerikanske Martin Guitars markerer sig som den nok mest førende på miljøområdet. På fabrikken i Nazareth, Pennsylvania, har man indført gennemgribende grønne planer for både produk-

Dansk guitarbygger med eksotiske træsorter Den danske guitarbygger Ole Kehlet var tidligt opmærksom på problematikken og ærgrer sig over, at man ikke længere kan bygge instrumenter i de ædle træsorter. ”Det mest frustrerende for os guitarbyggere er jo, at det i virkeligheden er møbelindustrien, der har haft det store forbrug af ædelt træ. Det er en forsvindende lille del af skovhugsten, der er gået til guitarbygning,” forklarede Ole Kehlet til Musikerens grejredaktion, da vi drøftede emnet på udstillingen Copenhagen Guitar Show. Kehlet kunne dengang berette om en spansk træimportør, der var brændt inde med store lagre af træ, fordi det ikke kunne certificeres. ”En træplanke kan jo ikke fortælle, hvor gammel den er,” sagde Kehlet. Heldigvis findes der dog gode alternativer til det

meget brugte brasilianske palisander. Ole Kehlet har blandt andet bygget guitarer af Salomon Padouk, en træsort, der stammer fra Salomon-øerne i Stillehavet. Andre alternativer er træsorter som Koa, Poplar, Redwood og Sapele. Syv timer i træk På livescenerne har man set en massiv grøn omstilling, idet energivenligt LEDlys nu bruges overalt. Inden for produktionen af elektroniske musikinstrumenter er den grønne profil imidlertid ikke særlig synlig. Mens store producenter som Korg og Roland sjældent bruger den miljøvenlige vinkel i deres markedsføring, har Yamaha allerede i 2002 markeret sig med en skarpt formuleret miljøpolitik, den såkaldte Green Procurement Standard. Roland har til gengæld lanceret en stribe miljøvenlige elektriske instrumenter med imponerende lavt energiforbrug. Det gælder batteridrevne keyboards, eltrommer og forstærkere. Det er over ti år siden, Roland lancerede KC-110, verdens første batteridrevne keyboardforstærker. Ved hjælp af intensiv forskning i lavenergiforbrug, lykkedes det japanerne at konstruere en 20 watts stereoforstærker, der kan spille i over syv timer på otte stk AA alkaline batterier. Og siden er specifikationerne forbedret, så du som musiker kan spille grønt og bruge meget lidt energi. MUSIKKEN ⁄⁄ 25


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Anine Fuglesang. Foto: Lykke Scheuer

Frygten for at give afkald bremser den grønne omstilling

Brug den grønne omstilling som branding i dit musikervirke, lyder opfordringen fra Dansk Musiker Forbunds karrierecoach Lisbeth Rysgaard, der oplever, at flere og flere medlemmer ønsker at have en grøn profil.

”Det er min oplevelse, at mange af vores medlemmer har fokus på klimaet, og at flere og flere musikere ønsker at have en grøn profil. Folk forsøger at gøre noget dér, hvor de kan. Der er for eksempel mange af vores medlemmer, der rejser rigtig meget, og måske er det svært at gøre noget lige der. Men så er de blevet vegetarer, går i brugt tøj og er på den måde bevidste om klimaet.” 26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Sådan lyder det fra Lisbeth Rysgaard, der møder mange af DMF Københavns medlemmer i sit arbejde som karrierecoach for hovedforbundet. Selv er hun meget bevidst om at leve et grønnere liv, både i sit musikervirke som blandt andet guitarist i Gasoline, men også som privat person. For eksempel betaler hun hver måned 100 kroner til Verdens Skove og yderligere nogle hundrede kroner i klimakompensation, hvis hun flyver til et job i udlandet. ”Privat har vi hjemme hos os bl.a. skåret vores flyrejser ned med 50 procent, og det har været en stor ting. Nu tager vi ud at rejse med fly hvert andet år, mens vi holder sommerferie i Danmark, og det kan virkelig også noget. Og når vi så flyver, kompenserer vi økonomisk og forsøger på den måde at danne nogle rammer og præmisser, som vi kan finde ud af at leve under,” fortæller Lisbeth Rysgaard. Det handler om tilvænning Selvom rigtig mange mennesker allerede forsøger at ændre deres vaner, hersker der stadig en berøringsangst, når det kommer til grøn omstilling. Både blandt politikere og hos den almene befolkning, og Lisbeth Rysgaard er ikke bange for at komme med sit bud på, hvorfor forandringer skræmmer. ”Vi skal alle sammen tænke i klima og lave forandringer, men vi må ikke kunne mærke det. Vi må ikke have fornemmelsen af, at det bliver en devaluering af vores liv og livskvalitet. Men hvis vi skal nå i mål, så kommer vi uundgåeligt til at

mærke, at tingene bliver anderledes. Jeg tror, at frygten for, at livet bliver dårligere, spiller for meget ind endnu, men i stedet for at fokusere på, at vi giver afkald på nogle ting, skal vi i stedet vende den om og finde det sjove i at lave de her nødvendige forandringer. Vi siger altid til vores børn, at de skal få det bedste ud af det, de har, i stedet for at gå op i alt det de ikke har, men det kompromis vil vi voksne ikke indgå. Og hvis politikerne begyndte at forlange det af befolkningen, ville de ikke blive valgt næste gang,” lyder det fra Lisbeth Rysgaard. Ofte hører man for eksempel folk sige, at det ikke nytter noget i det store billede, hvis de dropper at bruge plastikposer; forandringen skal ske oppe fra i stedet. Men den tanke giver Lisbeth Rysgaard ikke meget for. ”Man skal tænke i, at alt hjælper. Jeg peger ikke fingre ad nogen, for jeg har selv haft den tanke, at bare én lille ferie i sydens sol ville gøre så godt for mig, men nej. Mange bække små, og det er det, som det handler om. Vi skal tro på, at det har en betydning, når vi vælger at tage et indkøbsnet med, når vi handler,” fortæller Lisbeth Rysgaard, der også håber på, at musikerne vil være med til at påvirke branchen i en grønnere retning. Selv mærker hun allerede en forandring på landets festivaler, hvor plastikservice er byttet ud med bambustallerkner og affaldssortering. Men der er stadig plads til flere forbedringer. ”Musikerne må gerne forvente noget af deres samarbejdspartnere og organisationer i branchen. Rigtig mange medlemmer tænker allerede i brands, og hvorfor ikke samarbejde med dem, som har fokus på at skabe en bedre verden?” Tag et ekstra klimahonorar Fordi Lisbeth Rysgaard arbejder som freelancer, er det ikke altid, hun kan komme på arbejde med tog. Derfor har hun nu i flere år støttet Verdens Skove, der arbejder for at bevare den etablerede regnskov. Hvert år donerer hun cirka 2.000 kroner til organisationen, men sidder der musikere, som har svært ved at finde plads til det i et stramt budget, kommer Lisbeth Rysgaard med et forslag. ”Hvorfor ikke lægge kompensationen oveni dit honorar? Vær åben omkring, at du er nødt til at tage 300 kroner ekstra, hvis du skal flyve til Færøerne. Det er også en måde at signalere, at du er en klimabevidst freelancemusiker. Brug det i din branding i stedet for at gå i dvale over det.”


Medlemmerne får ordet:

Alexander Ølgaard Bratschist og tillidsrepræsentant i Det Kongelige Kapel Hvad tænker du, når du hører om grøn omstilling i musikbranchen? Jeg tænker, at musikbranchen i sin natur allerede er godt på vej sammenlignet med andre brancher. Transport samt anskaffelse og vedligeholdelse af udstyr udgør selvfølgelig en miljøbelastning, men overordnet er musik jo immateriel. De penge, som publikum bruger på at tage til koncert, bliver ikke brugt på materielle ting og aktiviteter, der kunne være mere miljøbelastende. På den måde kan man argumentere for, at musik og scenekunst kan være en lille del af løsningen på klimaudfordringen. Hvad gør du konkret for at tænke klima og bæredygtighed ind i dit musikerliv? Jeg spiser grønt og cykler alle de steder, hvor det giver mening. Derudover spiller jeg på gamle instrumenter, som bliver nænsomt vedligeholdt og holder i hundredvis af år. Men jeg tager også på turné og på ferie med fly. Jeg tror ikke, at det er en god idé at kulturudveksle mindre for at

opnå en grøn gevinst. I dag har vi, mere end nogensinde før, brug for at møde mennesker, kunst og kultur, som kan udfordre vores egen selvforståelse. Samtidig kræver visse af vores uhensigtsmæssige vaner både individuel og politisk handling, hvor noget kan løses med teknologi og investeringer i infrastruktur. Vi har jo allerede bæredygtige alternativer til en del af bil- og flytrafikken, og hvis det bliver hurtigere og billigere at tage toget end bilen, så skal passagererne nok komme. Er der steder, hvor du kan blive bedre til at byde ind i den grønne omstilling? Jeg arbejder på Det Kongelige Teater, hvor man er ved at udarbejde en grøn strategi, og jeg glæder mig til at følge arbejdet. Det er vigtigt, at en grøn strategi ikke kun er varm luft og PR, men at den fører til handlinger, som gør en reel positiv forskel for miljøet. Der er for eksempel planer om at opsætte solceller på taget af Operaen for at dække strømforbruget.

Hvilke udfordringer støder du på i forsøget på at blive mere bæredygtig i dit musikerskab? Som enkeltindivid kan det være svært at foretage væsentlige ændringer i sine handlemåder, fordi vi er spundet ind i samfundsstrukturer, kultur og omgivelsernes forventninger. Derfor kræver det sommetider politisk mod at gennemtvinge en nødvendig adfærdsændring. Synes du som musiker, at branchen har en forpligtelse til at blive mere grøn? Jeg synes, at miljø- og klimapolitik bør indtænkes i alle brancher og på alle politikområder. De problemer, vi står over for, er simpelthen for store til, at vigtige aktører undlader at handle. Har du nogle idéer til, hvordan musikere kan blive mere grønne? I deres privatliv kan alle gøre en forskel: Spis grønnere, tag bussen i stedet for bilen og lad nu være med at købe en masse unødvendige ting. Gå til koncert i stedet. MUSIKKEN ⁄⁄ 27


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Anine Fuglesang

Skal turnélivet være grønnere?

Foto: Mads Mazanti

Hvordan forholder musikere sig til klimaproblematikken i en branche, der ofte kræver, at man flyver på job? Det satte JazzDanmark sig for at finde ud af på to åbne møder, hvor musikere, branche og klimaforskere sammen kunne tale sig ind på fremtidens klimapolitik for musikere og turnéliv. JazzDanmark har gennem noget tid oplevet en større interesse og bekymring fra musikere, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde til klimaet i et aktivt turnéliv, der ofte bringer dem rundt i verden med fly. Der er stor efterspørgsel fra blandt andet Asien, når det gælder europæisk og nordisk musik, og de mange danske musikere har svært ved at finde nok jobs, hvis de ikke bevæger sig uden for landets grænser. Set i lyset af det inviterede JazzDanmark i midten af september til to åbne debataftener, hvor musikere og særligt indbudte paneldeltagere frit kunne drøfte deres bekymring og ønsker for fremtiden. Et ar28 ⁄⁄ MUSIKKEN

rangement, som Eva Frost, sekretariatsleder hos JazzDanmark, så særligt frem til. Det fortalte Eva Frost til MUSIKKEN få dage før arrangementerne, der blev holdt i henholdsvis København og Aarhus. ”Lige nu er vi et sted, hvor vi som organisation og en del af branchen skal finde ud af, hvordan vi skal forholde os til denne støt stigende interesse fra jazzmiljøet. Vi skal undersøge, om vi konkret skal gøre noget i vores regi. Skal vi for eksempel udarbejde en klimapolitik? Skal vi på et mere strukturelt plan forholde os til problematikken med at flyve, når vi hvert år uddeler godt en million kroner i transportstøtte, hvoraf størstedelen går til flyrejser? Og

det tal er stigende. For bare fem år siden var der 500 koncerter med danske musikere i udlandet. Sidste år var der 1.000. Eller skal vi slet ikke forholde os til det, fordi det er vigtigere at få kunsten ud i verden? Vi skal altså ind og undersøge, om vi for eksempel skal tilgodese folk, der tænker klima ind i deres turnéplaner,” lyder det fra Eva Frost. ”Men det er alt sammen noget, vi vil gøre i samarbejde med miljøet; det er ikke noget, vi skal bestemme oppefra. Det er derfor, vi har inviteret til disse første møder, og så må vi se, om der bagefter er behov for, at vi taler om det på en anden måde,” slutter Eva Frost.


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Tekst og foto af Mads Mazanti

Branchen skal fortsætte en frugtbar dialog JazzDanmarks debatarrangement bragte flere relevante spørgsmål i spil. Skal der for eksempel ændres på transportstøtten? Eller skal danske musikere helt stoppe med at rejse til udlandet for at undlade at udlede CO2? DMF København deltog i arrangementet og kommer her med et kort resumé fra aftenen i hovedstaden.

Pianist og komponist Jacob Anderskov var aftenens første paneldeltager. Han pegede på, at branchens støtte-givere, som eksempelvis Kulturministeriet og genreorganisationer, har et ansvar, når det handler om at udstede nogle kriterier, der understøtter bæredygtighed, når bands og musikere søger penge til turné-virksomhed. Som eksempel blev det nævnt, at man, som det ser ud i dag, på forhånd skal have lavet aftale om mindst tre koncerter for at kunne søge om midler hos JazzDanmark til en tour i Tyskland. Men selvom en stor del af ansvaret ligger hos de store spillere, har alle musikere et ansvar for at tænke klimavenligt, når de planlægger deres turné-virksomhed, lød det fra Jacob Anderskov.

”Musikere er ikke undtaget fra at tænke i bæredygtighed. Vi er aktionærer i olieindustrien, når vi rejser ud med vores musik.” Omstillingen er i gang Konsulent Nilas Bay-Foged fra organisationen Vedvarende Energi fremviste et grafisk overblik over, hvad forskellige transportformer udleder af CO2, og opridsede forskellige muligheder for at måle sit eget aftryk. Han kom med den gode nyhed, at omstilling til mere bæredygtige transportformer er i fuld gang, og at denne udvikling kommer til at tage fart de næste år. Dette vil forhåbentlig betyde for eksempel billigere togbilletter. Fra salen blev der fra flere sider efterlyst

konkrete handlemuligheder, og JazzDanmarks bestyrelsesformand Jens Jepsen opfordrede i den forbindelse alle til at komme med gode inputs, forslag og inspiration til JazzDanmarks bestyrelse. Han fandt det afgørende, at snakken om bæredygtighed fortsætter, og at der til stadighed er en frugtbar branchedialog mellem musikere, organisationer og arrangører. Moderator Theresa Scavenius, der er forsker i klimapolitik og grøn omstilling, samlede slutteligt op på debatten og uddrog, at det er de store linjer, der skal arbejdes på. Det handler ikke om at kaste mudder internt i miljøet, men at sparke opad og påvirke beslutningstagerne højest i systemet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Tekst og foto af Mads Mazanti

Saxofonist og sanger Mads Mathias var en af de musikere, der var mødt op for at deltage i JazzDanmarks debat om klima og turnéliv. Selv oplever han, at klimaet bliver nedprioriteret, når han skal få sit musikervirke til at løbe rundt økonomisk.

Flyindustrien er ikke musikernes problem Hvad er dine tanker om bæredygtighed og klima? Jeg synes, at alle skal reflektere over, hvordan de kan bidrage. Vi kan alle sammen ændre på nogle ting. På den anden side tænker jeg: Hvad kan den enkelte musiker egentlig gøre for at vende den her kæmpestore skude? Man skal passe på med at pege fingre af hinanden og sige ’spis mindre kød’ eller ’lad være med at købe en iPhone’. Jeg savner, at man i debatten går efter dem, der reelt kan ændre noget. I stedet for at sige, at man ikke bør flyve, burde man stå på, at fly, der udvikles, skal have en eller anden maksimal emissionsrate. På den måde går vi efter dem, der faktisk sidder på produktionen og kan flytte nogle store ting. Det handler om, at tingene skal komme fra begge sider; både fra de store og de små. I stedet for at blame hinanden kunne støttegivere som JazzDanmark for eksempel sige til musikere, at den uddelte støtte bliver højere, hvis musikerne kan få mere ud af den. Transportstøtten er må30 ⁄⁄ MUSIKKEN

ske den bedste kulturstøtte i Danmark, og her kunne man sige, at jo grønnere du transporterer dig fra A til B, jo mere får du i transportstøtte. Så bliver det en positiv udvikling og en gulerod. I klimadebatten synes jeg, at man generelt mangler at fokusere på de sindssygt spændende opfindelser og idéer, der popper op rundt omkring. Folk prøver at lave noget om og tænker nyt, og det er super-inspirerende og en fed proces at følge med i. Hvilke klima-knapper er du selv begyndt at skrue på i dit musikerliv? Det er rigtig svært at transportere sig rundt i tog og bus, hvis man skal langt ud over landets grænser. Men jeg tænker over det. Nu skal jeg til Kina, og det er en af de helt tunge poster. Jeg er ikke kommet der til, hvor jeg dropper flyrejsen, selvom jeg synes, det er modigt af dem, der gør det. Men jeg synes ikke, at musikere skal aflyse deres turné, fordi flyindustrien har et problem. Det er den lille mand versus

det store system. Vi skal også gøre os det klart i debatten, at vi som musikere er en niche uden særlig mange penge. Musikere kæmper i forvejen med at få det til at køre rundt. Hvis jeg skal være lidt fræk, kan jeg godt efterspørge nogle proportioner, så man ikke giver sneglen på motorvejen en fartbøde. Vi skal have debatten, og jeg vil på ingen måde nedgøre den, men mit første problem som musiker er at få tingene til at hænge sammen. Det ville være fedt, hvis jeg kunne indgå i bæredygtigheds-processen, men jeg må sande, at den ofte ryger lidt længere ned på prioriteringslisten.

”Mit første problem som musiker er at få tingene til at hænge sammen.”


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Mads Mazanti. Pressefotos.

Gulddreng synger for grundvandet

Fænomenet Gulddreng blev i sensommeren vakt til live igen og med et godt formål for øje; at sætte fokus på rent grundvand med sangen ”Stop Nu”. Chefkonsulent i Økologisk Landsforening Helle Bossen fortæller her om tankerne bag kampagnen.

Hvorfor benytter Økologisk Landsforening pop-fænomenet Gulddreng i en kampagne for rent drikkevand? Med en stor fanskare kan Gulddreng sikre, at budskabet kommer bredt ud. Derudover har vi selvfølgelig vurderet, at nyhedsværdien i hans genopstandelse ville være stor. Det er naturligvis vigtigt at påpege, at musikvideoen ikke står alene. Den suppleres blandt andet af content på de sociale medier og et kampagnewebsite. Hvordan kan en musiker og hans musik være med til at skabe fokus på kampen for rent drikkevand? Selv om det er på en alvorlig baggrund, har

det ikke været ønsket at lave en skræmmekampagne, men en kampagne, der sætter tingene på spidsen med et glimt i øjet. Gulddreng er en dybt ironisk kommentar til en egoistisk livsførelse med et dekadent og ureflekteret forbrug, mens Malte Ebert som ambassadør står for det præcis modsatte; en ung, troværdig og meget sympatisk formidler af det økologiske budskab. Hvilken effekt kan I aflæse af jeres kampagne? Kampagnen kører fortsat, så den endelige effekt kan vi endnu ikke sige noget om. Men vi kan se, at over en million danskere

allerede har set musikvideoen, og at der er stor interesse for kampagnens øvrige elementer. Hvordan kan man som enkeltperson gøre den største forskel for at bevare rent drikkevand i Danmark? Kampagnens overordnede budskab er: Red grundvandet! Vælg økologi. Hvor meget grundvand man kan redde ved at købe økologisk, kan man nemt beregne inde på vores hjemmeside Renmadglæde.dk. Her kan man for eksempel se, at man ved at købe 1 liter økologisk mælk sparer 192 liter grundvand for mødet med pesticider. MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Anine Fuglesang

Foto: Steen Brogaard

Svaret er ikke mindre musik Hvis der skal findes løsninger på klimaproblematikken, skal vi organisere os i fællesskaber. Det er ikke nok, at den enkelte musiker dropper flyrejser for at mindske CO2-udledningen, vurderer klimapolitisk forsker.

”Det vil have en stærkere effekt, hvis alle musikere går sammen og kræver noget af deres organisationer og politikere, end hvis den enkelte musiker siger nej til en rejse. Det er der alligevel ingen, der opdager. Men hvis organisationernes og fagforeningernes ledere går ud og taler på vegne af en større gruppe, så rykker det mere. Med andre ord; vi skal 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

hele tiden sparke opad.” Sådan lyder det opfordrende fra forsker i klimapolitik og grøn omstilling og lektor ved Aalborg Universitet Theresa Scavenius. For skal man tale om ansvar for klima og miljø, skal man ikke kun tale om, hvad den enkelte forbruger kan gøre, påpeger hun. I stedet skal man også tænke i at få ens sociale netværk med,

altså påvirke familie og venner, tænke i hvad organisationer kan gøre, og sidst men ikke mindst, hvad det politiske fællesskab kan gøre. ”Det er vigtigt, at vi hele tiden tænker i alle fire niveauer. Jo lavere, vi kommer i niveauerne, altså jo mere individuelt vi tænker, jo mindre effekt har det. Hvis du for eksempel som musiker vælger, at du


ikke vil rejse, fordi transporten skader klimaet, så har du gjort noget dårligt for din karriere og kun lidt godt for klimaet. Men jo højere op vi sparker bolden, jo større effekt vil det få.”

man gøre, for vi står over for en større problemstilling, som ikke bare kan løftes ved, at vi flyver mindre,” lyder det fra Theresa Scavenius. ”Det rigtige svar er med andre ord ikke, at musikere dropper at rejse til udlandet Kræv noget af andre for at arbejde, fordi svaret må aldrig Ifølge Theresa Scavenius lever vi i en tid, være mindre musik. Det rigtige spørgshvor man ikke tænker særligt politisk. I mål er, hvor for det stedet er vi blevet så påvirket af konkur- ikke er muligt at rejrencestaten, at alle tænker i kroner/ører se rundt i verden på og ren overlevelse på individuelt plan. bæredygtige vilkår. ”Vi har mistet vores demokratiske sans Og her er svaret, at og glemt, at vi er en del af et større sam- det er fordi politikerne fund, som vi rent faktisk kan være med systematisk de senetil at påvirke. Men pointen med demo- ste mange årtier har krati er netop, at vi organiserer os i for- arbejdet for at flytte eninger, organisationer, kommuner og transport fra tog og partier, hvor vi alle kan påvirke de øver- bus til bil og fly.” ste lag, hvis bare vi står sammen. Vi skal Theresa Scavenius anerkender dog, at derfor øve os i at stille klimapolitiske det ikke er nemt at råbe politikerne op. krav alle de steder, vi kan, ligesom man For selvom politikerne gerne vil gøre noi hundrede år har øvet sig i at stille krav get, står de også over for en lang række til sin arbejdsgiver,” fortæller Theresa problemstillinger. Scavenius. ”Vores sociale ”Derfor er min opkapacitet lider fordring til musikunder kon k urbranchen, at I står rencestaten. sammen. At musiSå selvom vi kerne begynder at har politiker e, Theresa Scavenius kræve meget mere der m å ske siaf deres fagforening er nog le r igger og organisatiotige ting, er det ner, som så sk a l svært, fordi det gå til de øverste, er hele staten, Forsker i klimapolitik og grøn nemlig politikerne, der skal ændre omstilling på Aalborg og tale musikernes karakter, og det Universitet i København. sag. Det er vigtigt, kan Mette Freat vi hele tiden itad er i k s en i k k e lesætter problemerlige gøre i morPh.d fra statskundskab, ne. Man kan for ekgen, selvom hun Københavns Universitet. sempel ikke leve af gerne vil. Det er at være jazzmusisvært i sig selv Stillede op til Folketingsvalget ker i Danmark. Derat levere et klifor Alternativet i 2019. for er man nødt til at mabudskab, rejse til udlandet for men også rent at arbejde og tjene demokratisk og Et aktuel med bogen penge. Og hvis vi organisatorisk ”Political Responsibility for gerne vil have gode rigtig svært. Og Climate Change (Routledge).” musikere og gode s å h a r v i sle t vilkår, er vi nødt til ikke talt om de Theresa Scavenius var med at finde løsninger, udfordringer, vi som ekspert, da JazzDanmark og dem kan vi ikke ser r undt om i finde på individuelt verden, hvor dei september inviterede eller organisatorisk mokratier går i branchen til to åbne møder om niveau. Men man opløsning, og klima og turnéliv. kan bruge sine orverdensledere ganisationer til at benægter alvokræve noget af poren ved klimaets litikerne, og det skal udfordringer,” ly-

der det fra Theresa Scavenius, der ikke lægger skjul på, at hun er pessimistisk, men samtidig vælger at tro på, at kampen ikke er tabt. Ingen letkøbte løsninger Theresa Scavenius giver ikke meget for, at man bruger klimaet og grøn omstilling som en del af sin branding; så lander det nemlig igen i forbrugersegmentet, og så kommer man ikke meget videre. Der kan selvfølgelig ligge en strategi i det, erkender hun, men for hende at se er det ikke en løsning. I stedet foreslår Theresa Scavenius, at man som musiker gør sig overvejelser om, hvordan man kan gøre musikken mere politisk. ”Jeg vil gerne have, at man ser musikken som et rum for politisk bevægelse. Musikken spillede en stor rolle i 60’ernes og 70’ernes ungdomsoprør, og vi skal tilbage til dengang, hvor musik ikke kun handlede om salg og køb, men om at gøre folk bevidste på en ny måde. Og det er i virkeligheden dét, musikken kan, og her at musikerne har en unik position; musikken kan røre folk på en anden måde end så meget andet. Tænk derfor klimaet ind som et politisk redskab i musikken; for eksempel helt konkret i indholdet eller ved at fortælle om, at musikkens dynamik bunder i en klimafrustration. Det, tror jeg, vil have en større effekt. Men der er ingen letkøbte løsninger. Vi er ude i en kulturkamp. En kamp mellem dem, som tænker i kroner/ører, og alle os andre, som tænker i samfund, værdier og normer; både på den korte og den lange bane.”

” Vi skal øve os i at stille klimapolitiske krav alle de steder.”

Fakta

”Tænk klimaet ind som et politisk redskab i musikken.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 33


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Tekst af Mads Mazanti. Fotos: Jacob Crawfurd

The Wonder of Water


Copenhagen World Music Festival har bragt musik fra hele verden til landets hovedstad siden 2012. Festivalen og DMF København var i år gået sammen om at støtte op om værket The Wonder of Water, som blev uropført på Sankt Hans Torv lørdag d. 7. september. De fire musikere Dalia Faitelson, Randi Pontoppidan, Ayi Solomon og Dawda Jobarteh stod bag kompositionen, der var en hyldest til vandet. The Wonder of Water blev på den måde en kommentar til den verserende klima-debat. Gården i forbundshuset på Sankt Hans Torv var backstage til festival-koncerten, og her tog MUSIKKEN en snak med fire personer med tilknytning til dagens vand-ceremoni.

MAHESH BABU

ANNETTE BELLAOUI

festivalleder fra Mumbai, Indien

leder af Copenhagen World Music Festival

Hvad synes du om Copenhagen World Music Festival? København er en skøn by. Her er smukt og rent, og folk er meget venlige. Det er første gang, jeg oplever Copenhagen World Music Festival, og det er virkelig dejligt. Det er vigtigt at have den type festival for en by som København.

Hvad er årets festival-tema? Copenhagen World Music Festivals tema er miljøet, der jo angår os alle sammen. Efterhånden virker det som en skarpladt pistol og føles som en trussel mod os alle sammen. Her på Sankt Hans Torv med det fine springvand har vi et arrangement med særligt fokus på vand, livets vand. Vandet er så vigtigt for os alle sammen, og vi hører om vand hele tiden: Vandstandene i havene stiger, og isbjergene og gletsjerne forsvinder. Der er flere og flere steder rundt omkring i verden, der enten bliver oversvømmet, eller hvor folk, dyr og afgrøder omvendt dør på grund af tørke.

Hvordan kan I udveksle erfaringer og inspirere hinanden på tværs af grænser? Indien er et kæmpestort land. Der er tusindvis af traditionelle folkemusikgenrer, og kunstnerne er meget dygtige til at samarbejde på tværs, så de klarer sig rigtig godt. Vi vil meget gerne bidrage med vores ekspertise fra Indien til festivalen her i København. Vi kan også tage kunstnere fra Danmark til Indien, så danske musikere bliver synlige i Indien. I mit firma Banyan Tree vil vi med glæde være katalysatorer for en sådan udveksling.

Hvad er musikkens funktion i klimadebatten? Musik og dans kan fange og engagere folk på en mere venskabelig måde og måske skubbe dem en smule i den rigtige retning. Musik kan få folk til at tænke over tingene på en lidt mere positiv måde end dem, der hele tiden varsler død og ulykke.

Hvilken forpligtelse har man som festival i at tænke i klima og bæredygtighed? Som festival har vi en mulighed for at nå et bredere publikum. Derfor er vi nødt til at tænke på, hvordan vi kan gøre opmærksom på tingenes tilstand. Vi tænker, at det er de små træk, der tæller. I år har vi helt simpelt nedskaleret vores fysiske markedsføring. Langt det meste af vores markedsføring foregår online for at undgå at bruge papir og trykfarve på tryksager, som langt hen ad vejen alligevel ender i skraldespanden. Vi appellerer til, at forplejningen på festivalens spillesteder meget gerne må være økologisk og bæredygtigt produceret. Vi har begrænset transporten en del i år, hvor kun tre orkestre ankommer med fly. Resten kommer i bil eller med tog. Flyrejser sætter store CO2-aftryk, men hvad skal vi ellers gøre, hvis vi skal have udenlandske orkestre til København fra for eksempel Indien? Hvis nogen kan komme op med alternative transportformer, så hører jeg det meget gerne.

MUSIKKEN ⁄⁄ 35


Dalia Faitelson komponist, bandleder og musiker Hvad er tankerne bag værket The Wonder of Water? Vi vil skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af vand. Vi kan ikke eksistere uden vand, og vi bruger vand hver dag. Vi vil skabe respekt om, at vi skal passe godt på vandet, for det kommer til at påvirke fremtidens generationer. Vi er faktisk født i vand – life is water. Vand forbinder alt, vand er bevægelse og forandring. Vand står aldrig stille; det bevæger sig ligesom livet. Hvilke forpligtelser har man som musiker i at tænke i bæredygtighed og klimatiltag? Det er meget vigtigt, at vi som musikere hjælper med at inspirere. Vi skal ikke bare spille for at underholde. Det giver empowerment, når man bringer nogle vigtige emner i spil. Mit håb med The Wonder of Water er, at publikum bliver inspireret og tænker over, hvordan de bruger vandet.

RANDI PONTOPPIDAN komponist og sanger Hvad er tankerne bag The Wonder of Water? Ayi Solomon, Dawda Jobarteh og jeg har lavet et værk hver til den samlede komposition. Min del ”Under water” handlede om at komme ned midt i havet. For mig var det spændende at gå ind i det helt store hav og gå ned i detaljen sammen med de andre musikere. Hvilke forpligtelser har man som musiker til at tænke bæredygtigt? Det kan være vanskeligt at være musiker, der turnerer rundt i hele verden. Jeg har lige været i Trondheim og Paris og rejser snart til Columbia. Selvfølgelig tænker jeg på miljøet ligesom alle andre, men jeg synes stadig, det giver mening at rejse. Det er utroligt vigtigt, at vi kommer ud og møder hinanden og har en åbenhed i forhold til det fremmede. Der er en tendens til, at folk i højere og højere grad har skyklapper på, fordi de er inde i deres egne små telefoner. At komme ud er stadigvæk ultra vigtigt, hvis man gør det på den rigtige måde. Det er derfor, jeg slår i bordet for at lave noget, der er lige nu og her, for det er nødvendigt. Vi har brug for det alle sammen. Jeg kan mærke det lige med samme, når jeg fanger og 36 ⁄⁄ MUSIKKEN

tænder folk. Folk mangler det simpelthen. Hvordan kan musikken bruges i klimadebatten? Musikken åbner dører. Alle de steder, jeg har besøgt, møder jeg heldigvis folk, som også er åbne og ønsker at passe på vores verden, så jeg tror på, at vi finder en vej. Men jeg bliver da skræmt over alt det, der foregår på klimafronten. Hvordan forholder du selv til bæredygtighed og klima? Jeg forholder mig selvfølgelig til debatten og kan sagtens forestille mig, at jeg for eksempel i højere grad vil bruge genbrugsmaterialer. Jeg laver skolekoncerter i Norge, hvor vi spiller på flasker og andre genbrugseffekter, så det er allerede noget, vi tænker ind. Jeg køber også genbrugstøj, lader være med at købe vand på flaske og prøver på mange måder at justere, men det er vanskeligt. Man kommer til at gøre ting, som man ikke vil, og derfor er det vigtigt, at der bliver handlet på regeringsplan. Man kan se, hvor hurtigt det gik, da der blev indført rygeforbud. Det var ikke noget problem. Det samme kunne man gøre med for eksempel plastikkrus. Der bliver nødt til at blive vedtaget nogle regler og proportioner på området, selvom de fleste har det i baghovedet allerede.

Hvad er det, musikken kan gøre i klimadebatten? Den kan påvirke folks bevidsthed i forhold til politik, natur og den måde, de handler på. Musik er følelsernes sprog; det er gennem musikken, vi åbner til følelserne. Folk har travlt og glemmer nogle gange, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Med The Wonder of Water tager vi fokus fra folk, og det er musikkens styrke. Hvis jeg kan gøre en lille forskel gennem musikken, så er det nok til at gøre mig glad.


TILBUD TIL MEDLEMMER AF DMF KØBENHAVN

Grafisk Værksted

Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0. Vi printer små oplag til materialepris. 1. time inden for 30 dage er gratis.

Illustration af Simon Gorm Eskildsen

Se mere på www.dmfkbh.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af redaktionen

Sådan bliver du en grønnere musiker

Gode råd til den grønne omstilling kan let lyde som en løftet og anklagende pegefinger. Men sådan er det sjældent ment. Her på redaktionen har vi samlet 10 råd til, hvordan man som musiker kan indføre en grønnere og mere klimavenlig omstilling i sit musikervirke på en let og overskuelig måde. 1: Overvej om din hospitality rider kan være mere grøn

emballage skal sorteres og afleve-

Sluk strømforsyninger, forstærkere

res miljørigtigt. I Danmark kan man

og lys i hjemmestudiet og øvelokalet i

Fx kan du bede om:

desværre ikke returnere produkter,

pauserne.

* Ingen engangsplast.

som fx et udtjent keyboard. Men i USA

* Mad lavet af råvarer fra området.

har D’Addario lanceret deres såkaldte

* Lokale drikkevarer.

”Playback”-kampagne, der betyder at

9: Brug biologisk nedbrydeligt udstyr og tilbehør

musikere kan returnere brugte strenge

Undgå instrumenter i plastik. Brug

2: Tag en genbrugskaffekop og en genbrugsvandflaske med på farten

og instrumenter, uanset mærke, som

trommer af træ og metal. Undgå trom-

D’Addario bortskaffer i samarbejde

mestikker med plastikspidser. Brug

Det sparer plastikken.

med et miljøfirma.

guitarrem i ægte læder. Brug plektre

3: Skab dialog om dine grønne valg

6: Vælg genbrugspapir

eller stenmaterialer. Det er også muligt

En stor del af den grønne omstilling

Når du får lavet plakater og lignende

at få saxofonblade lavet af hamp, der er

handler også om at ændre mindset og

materiale, kan du lige så godt vælge

biologisk nedbrydeligt.

adfærd. Jo mere vi taler om det, desto

genbrugspapir.

af alternative materialer som fx læder

ver inspireret af hinanden til at ændre

7: Hack dit gamle udstyr

10: Brug miljøvenlig telefon og tablet

noget.

Find en god reparatør, der kan fikse din

Fairphone er den mest miljøvenlige kli-

døde forstærker i stedet for at købe

matelefon. Apple udmærker sig ved lav-

4: Vælg offentlig transport eller samkørsel

en ny. Du kan kreativt recycle brugt

energiprodukter og miljøvenlig embal-

udstyr. Det udtjente bækken eller den

lage. Samsung er ikke ratet så højt hos

Det er også hyggeligt at følges med

gamle banjo kan bruges som lampe-

bl.a. Greenpeace, men en nyere tablet

nogen.

skærm. De brugte guitarstrenge kan

og smartphone som Galaxy Tab S6 og

større chance er der også for, at vi bli-

bruges til dekoration og smykker.

S6 retter efter sigende op på dette, da

5: Sorter dit affald og tilbehør

de er 99% genanvendelige. Køb dit nye

Brugte guitarstrenge, flækkede trom-

8: Spar på strømmen

elektroniske udstyr brugt i butikker

meskind, brugte batterier og åbnet

Brug LED-lys i øvelokalet og på scenen.

som fx Blue City eller Greenmind.

38 ⁄⁄ MUSIKKEN


Medlemmerne får ordet:

Nana Schwartzlose Sangerinde og komponist Hvad tænker du, når du hører om grøn omstilling i musikbranchen? Alle ting, store som små, som kan hjælpe miljøet er godt. Hvis musikbranchen kan være et forbillede på de platforme, hvor vi er synlige, så håber jeg, at det kan inspirere andre til at gå med. Hvad gør du konkret for at tænke klima og bæredygtighed ind i dit musikerliv? Jeg gør nogle forskellige ting. For eksempel har jeg min egen kaffekop og vandflaske med på landevejen, i øvelokalet og så vidt muligt også på scenen. Derudover bruger jeg bæredygtige produkter inden for hårprodukter og make-up, jeg bruger så vidt muligt genbrugstøj, tager madpakken med i en madkasse, bruger mine batterier helt op og kører så vidt muligt med offentlig transport eller bandbus/ fælleskørsel. Er der steder, hvor du kan blive bedre til at byde ind i den grønne omstilling? Ja, jeg kan blive bedre til ikke at købe mad, som er pakket i plastik, altid at huske mit kaffekrus og min vandflaske, at bruge genopladelige batterier og meget andet. Derudover forsøger jeg at fortælle mine medspillere om de miljørigtige valg uden at gøre det med en løftet pegefinger. Det skal helst komme fra folks egen vilje, men jeg kan godt finde på at sige noget eller give en genbrugsflaske som gave.

Foto: Ole Braad-Sørensen

Hvilke udfordringer støder du på i forsøget på at blive mere bæredygtig i dit musikerskab? Jeg oplever det særligt på spillesteder, hvor der er mange plastikvandflasker. Det er nok den nemmeste måde at give en vand med på scenen, men mon ikke der kan findes et alternativ til en genbrugsflaske i stedet. Synes du som musiker, at branchen har en forpligtelse til at blive mere grøn? Ja, jeg synes alle mennesker har en forpligtigelse og et ansvar. Vi har som branche mulighed for at gøre noget, når vi står foran en masse mennesker og spiller. Her kan vi videregive det grønne budskab, og det synes jeg, vi skal gøre. Synes du, det er relevant at snakke om grøn omstilling i musikbranchen? Ja, alle i musikbranchen skal kigge på, hvad vi hver især kan gøre. Både den enkelte musiker, bands, teatre, spillesteder og festivaler kan gøre noget. Nogle ting kan man rykke på med det samme, andre ting kræver større omlægning og kan ske over tid. Har du nogle idéer til, hvordan musikere kan blive mere grønne? Jeg tror allerede, at mange musikere gør meget for at være grønne. Samtidig tror jeg, at der er mange forskellige måder at

gøre det på. Overordnede gode råd til, hvad man kan gøre nu og her er: Genbrugskop, genbrugsflaske, plakater på genbrugspapir, backstage uden plastikservice og genopladelige batterier. Desuden har jeg lige erfaret, at Molslinjen snart indfører bæredygtige krus og teposer, og kommer man for eksempel med sin egen genbrugskop i Lagkagehuset eller hos Espresso, laver de kaffen direkte i koppen. På det mere overordnede plan kunne man i disse digitale tider bruger ’tags’ på de sociale medier til at promovere og skabe opmærksomhed om os selv eller den sag, vi støtter. Man kunne udvikle et fælles hashtag som for eksempel #musikerstøttermiljøet, hvor man kunne udbrede den grønne musiks tanke. I samme tankegang kunne man udvikle et klistermærke til spillesteder og festivaler, som kunne give anerkendelse, hvis de på nogen måde var miljøstøttende. Spillesteder og festivaler har et udviklingspotentiale for at blive mere miljøvenlige, og klistermærket kunne måske være en motivation til at gøre det. Generelt skal vi også huske, at det ikke blot er en periode lige nu, hvor vi skal skåne miljøet. Det er noget med at få nye vaner og få de miljøvenlige tiltag til at blive et naturligt valg i vores musikerliv og dagligdag generelt. Det er de små ting, vi som musikanter gør, som lønner sig i det store spil, hvis vi alle gør det. MUSIKKEN ⁄⁄ 39


DMFkb

REPORTAGE Af Anine Fuglesang. Fotos: Turning Tables Danmark

Med det fem årige projekt ”Stemmer fra blokken” vil organisationen Turning Tables Danmark styrke selvværdet hos de unge, der bor i landets udsatte boligområder, og give dem en stemme. ”De har virkelig meget at byde ind med i dansk kulturliv,” lyder det fra leder Martin Højland.

40 ⁄⁄ MUSIKKEN


Musik skal styrke unge i udsatte boligområder Jeg er bare et menneske, jeg vil ikke skade Danmark det er svært at elske, sammen er man stærk. Jeg, mig, og vi, vil leve i harmoni, uden ballade og frygt, vi vil leve trygt. I et mobilt containerstudie skrev og indspillede 12-årige Erdem, der bor i Brøndby Strand, denne sangtekst i sommeren 2018. Erdem er en af de mange unge, der nysgerigt har ladet sig lokke ned i det såkaldte kulturlaboratorium, som organisationen Turning Tables Danmark de seneste år har rejst rundt med i hele landet. I de tre uger pilotprojektet var i Brøndby Strand besøgte Erdem containeren; først som en genert og usikker dreng, der havde svært ved at løfte blikket fra brillekanten. Men da han få uger senere trådte ned fra Roskilde Festivals scene på Ungdommens Folkemøde efter at have optrådt med sin sang, var det med en helt anden selvsikker attitude.

”Alt for mange hårde tider lige nu jeg har stress i mit hoved kan ikke tænke så meget lige nu, kigger op, beder til Gud En bror som gik bort, hans liv var for kort har det helt hårdt, har det helt hårdt det startede som en leg, der skete en fejl og tog en helt helt anden vej.” Koray, 17 år

Kulturlaboratorier drevet af unge Der er store ambitioner hos organisationen Turning Tables Danmark, der nu skal folde projektet ud over en periode på fem år og med et budget på 22 millioner kroner, hvoraf de har modtaget 9,8 millioner kroner fra Bikubenfonden. Over de næste fem år skal der udvikles og forankres ungedrevne kulturlaboratorier i Brøndby Strand og Æblehaven/Rønnebærparken i Roskilde, der tager afsæt i en stærk alliance af aktører på tværs af det civile, offentlige og private. Turning Tables samarbejder blandt mange andre med Roskilde Festival, Red Barnet, Danmarks Almene Boliger (BL) og Johan Borups Højskole. Projektets koncept går ud på, at en række shippingcontainere ombygget til mobile studier placeres midt i boligområderne. Her skal professionelle kunst- og kulturfolk undervise de unge i musik, film, foto og kulturiværksætteri, og de mobile studier forankres som kulturlaboratorier, hvor de lokale unge uddannes til at deltage i styringen af laboratorierne. Laboratorierne bliver så omdrejningspunkt for kunst- og kulturproduktionen lokalt samt rampe for de unges deltagelse i og bidrag til livet uden for boligområderne. Og overgangen fra det midlertidige til det permanente er dér, hvor grundlægger og leder af Turning Tables i Danmark, Martin Højland, særligt ser potentiale. ”Planen er, at vi skal have åbent 30 timer om ugen og have engageret de unge fra udsatte boligområder til selv at være med til at drive de her laboratorier og generere indtægter, for eksempel ved at sælge fotoudstillinger til biblioteker. Når vi som tidligere er rejst efter kun tre uger et sted, efterlader vi de unge med et tomrum, men i det her langsigtede projekt får de muligheden for selv at tage ejerMUSIKKEN ⁄⁄ 41


skab over projektet, og det giver dem nogle helt andre muligheder.” Musik, foto og videoproduktion skal agere kreative værktøjer for de unge mennesker, der dækker over en meget bred aldersgruppe fra børn til unge voksne, for at nå målet med projektet; nemlig at styrke fællesskaber, deres selvværd og give dem en stemme. Det er ikke afgørende, om de efterfølgende fortsætter arbejdet med lige netop musik, foto og film, men at de derimod står tilbage med oplevelsen af, at det har været en succes, at de kan lære nyt, og at de kan samarbejde med andre om at nå et mål og gennemføre et konkret projekt. ”Arbejdet med musik, foto og film er blot ment som en positiv, alternativ vej til at styrke deres evne til at meste livets udfordringer og gøre dem job- og uddannelsesparate,” fortæller Martin Højland, der har været med, lige siden den internationale organisation NGO Turning Tables oprindeligt startede i Libanon i 2009. Sammen med kollegerne i Den Sorte Skole, Simon Dokkedal og det nu tidligere medlem Martin Fernando Jakobsen (der i dag er leder for den internationale afdeling, red.), var de i landet for at lave en række workshops i nogle flygtningelejre, og siden har projektet grebet om sig, og organisationen findes i dag i lande som Myanmar, Jordan, Kenya og Sverige. En gave til dansk kulturliv Projektet indeholder tre hovedelementer, nemlig kunstproduktion, kulturproduktion og døren til verden. Først skal de unge lære at bestride en mikrofon, et kamera eller klippe en film. Et væsentligt aspekt af konceptet udgør dét at lære, at man overhovedet kan lære, opbygge viden og blive dygtig til noget konkret, mens det på et dybere plan handler om at finde sig selv og sit kunstneriske udtryk. Denne fase har Turning Tables arbejdet meget med, siden organisationen kom til Danmark i 2016, og der er derfor en del

Fakta

Turning Tables

Turning Tables Danmark blev etableret som dansk afdeling af den internationale NGO Turning Tables i 2016. Martin Højland, medlem af Den Sorte Skole, er medgrundlægger og leder af den danske afdeling, mens musiker Alex Ferlini fra bandet NEXØ er daglig leder. Turning Tables har hidtil bygget mobile containerstudier, som de har rejst rundt med i hele landet, men nu er planen at etablere permanente kulturlaboratorier i to udvalgte boligområder på Sjælland. Turning Tables samarbejder med blandt andre Roskilde Festival, Red Barnet, Danmarks Almene Boliger (BL), Johan Borups Højskole, Copenhagen Photo Festival, Cinemateket, Teleselskabet 3 og Saint Gobain.

Læs mere på www.turningtables.dk

42 ⁄⁄ MUSIKKEN


erfaring at trække på her, fortæller Martin Højland. ”Det spændende bliver at se, om springet fra første element til andet element i konceptet kan lade sig gøre. For når de unge står med et færdigt produkt i hånden, skal de i anden fase for eksempel lære at lave 50 portrætfotografier om til en udstilling, de kan fremvise og ultimativt sælge. Når de skal omsætte værker til udstillinger eller en koncert, skal de lære at tage kontakt til samarbejdspartnere, lægge budget og invitere til udstillingen, og der er således knyttet nogle helt andre læringsprocesser til denne del. Og man skal huske på, at nogle af de unge er otte år og har aldrig haft med økonomi at gøre,” lyder det fra Martin Højland, der uddyber, at anden fase trækker på evnen til at samarbejde og forstå andres synspunkter, indgå kompromisser og acceptere forskellighed. I tredje fase trækkes der også på tidligere erfaringer fra pilotprojekterne. Her skal de unge nemlig skabe en tilknytning til omverden. Gennem de senere år har samarbejdet med Roskilde Festival også mundet ud i Turning Tables-koncerter i festivalens opvarmningsdage, og den slags håber de på meget mere af i organisationen. Det er nemlig i denne fase, at de unge lærer at engagere sig i og komme med deres bidrag og perspektiv på livet i Danmark uden for boligområderne. Og det er noget af det, som Martin Højland og resten af teamet for alvor glæder sig til at se meget mere af. ”Vi har i Turning Tables altid talt om, at det handler om, hvad kunst og kultur kan gøre for de unge. Men gennem årene har der for alvor vist sig et billede af, at de unge omvendt også kan gøre noget for kunst- og kulturdanmark. De har normalt ingen vej ind i det, men de har utrolig mange spændende historier og perspektiver på det hele. De kan formidle et blik på samfundet, som rigtig mange ikke kender, og de har virkelig meget at byde ind med i dansk kulturliv, og typisk kommer der for eksempel meget interessant materiale fra dem under 13 år, for de har en umiddelbar tilgang og ønsker ikke at lyde som Drake.” De skal komme af sig selv Når projektet for alvor går i gang i foråret 2020, er det også en årelang læringsproces for teamet bag, der begynder. Selvom der allerede er etableret succesfulde samarbejder, og der er stor efterspørgsel på projektet fra udsatte boligområder i hele landet, er Martin Højland og resten af teamet ikke i tvivl om, at der er rigtig meget at lære. ”Der er rigtig mange ting, vi skal være opmærksomme på. Som organisation skal vi simpelthen et gearskifte op. Og det gælder også arbejdet ’på jorden’. Når vores undervisere, som ikke er uddannet lærere eller socialpædagoger, arbejder med de unge, er der både fordele og ulemper. Det kan være meget udfordrende at arbejde med unge, ikke mindst dem der står i en svær livssituation, som måske pludseligt reagerer voldsomt på en hændelse. Derfor har vi allieret os med Red Barnet, så vi løbende kan opkvalificere vores personale og styrke vores forståelse af de unges sårbarhed. Omvendt oplever de unge også med os at blive mødt af en voksen på en anden måde, end de gør i skolen og i fritidsklubben, og det får vi mange positive tilbagemeldinger på,” fortæller Martin Højland. På samme måde oplever Turning Tables, at deres anderledes måde at rekruttere på virker positivt på de unge. I stedet for at reklamere satser man på, at de unge helt naturligt vil komme af sig selv, når de hører lyden af musik fra containere eller hører kammeraterne fortælle om det filmprojekt, de har gang i. ”Det er vigtigt for os, at det første møde ikke er formidlet gennem skolen eller kommunen. Vi tror på, at det er en god vej frem, når de unge selv opsøger os,” fortæller Martin Højland og fortsætter: ”Lige nu får vi mange henvendelser fra nye, potentielle boligområder, men vi er nødt til at sige nej og koncentrere os om at gennemføre den vision og plan for forankring, som vi har udviklet. Og så tænker jeg, at vi tre år inde i projektet må forholde os til, om der er grobund for at skalere det op,” slutter han.

”Halvdelen af mit hjerte, i Tyrkiet og halvdelen af mit hjerte, i Brøndby Strand.” Alisa, 10 år ”Hvor skal jeg bo, hvordan skal jeg ha’ det godt, Alle bliver ved med at glo, selvom det er mere end blot. Jeg er bare et menneske, jeg vil ikke skade Danmark, det er svært at elske, sammen er man stærk.” Erdem, 12 år

MUSIKKEN ⁄⁄ 43


DMFkb

INTERVIEW Af Mads Mazanti. Fotos: Kaspar Parby Vig

Musikken skal tænkes ind i alt Roskilde er landets mest toneangivende musikby med stor festival, kommunal musik-strategi og et varieret musikliv. MUSIKKEN tog til købstaden syd for København for at tale med DMF Roskildes formand, Anders Hvidberg, for at høre, hvilken rolle lokalafdelingen spiller i en by, der på alle måder emmer af musik. ”Vi skal ikke sidde og tro, at hele verden kommer til os. Det er omvendt; vi skal være en del af hele verden.” Sådan siger formand i DMF Roskilde, A nders Hvidberg, om den indstilling og måde at agere på, der præger lokalbestyrelsens arbejde i Danmarks mest markante musikby, Roskilde. MUSIKKEN mødte Anders Hvidberg under dette års Roskilde Festival til en snak om det lokale fagforeningsarbejde i Danmarks 10. største by. ”Det er godt, hvis folk kender Dansk Musiker Forbund, men 44 ⁄⁄ MUSIKKEN

jeg synes, det er vigtigere, at folk kender DMF’ere. Det er vigtigt, at der er en personlig genkendelse i de miljøer, man normalt færdes i som musiker. Så opdager man måske, at den person, man ser op til eller får videregivet erfaring fra, også er medlem af Dansk Musiker Forbund. På den måde får man hele historien. Jeg tror ikke på den der med at komme ud med en løftet pegefinger. Det virker til gengæld, når man hjælper musikere, der står med en konkret problemstilling og i den situation peger på, hvad man kan

bruge fagforeningen til i form af forsikring, juridisk hjælp, eller hvad det måtte være. Så hænger tingene sammen for den enkelte,” siger Anders Hvidberg, der selv er udøvende musiker, komponist og musikunderviser. I sin egenskab som DMF Roskilde-formand sidder han i Roskilde Kommunes musikby-udvalg som en af seks udpegede lokale aktører. De øvrige medlemmer i udvalget kommer fra de politiske og administrative lag, og byens borgmester sidder selv for bordenden. De øvrige aktører er repræsentanter fra det

regionale spillested Gimle, det kreative oplevelseshus INSP!, professionshøjskolen Absalon, Roskilde Festival samt rektor for Rytmisk Konservatorium i København. Anders Hvidberg betegner det som et meget populært udvalg at sidde i. ”Den måde, vi arbejder med musikby på, handler ikke bare om musikken og ringene rundt om musikken. Musikbyen har kommunen og kommunens borgere som centrum. Det handler om at få alle dele af kommunen til at tænke og løfte musikken ind i deres daglige virke. Den store


indsats skal især ske på børneog ungdomsområdet,” forklarer Anders Hvidberg. Frugtbar dynamik Musikbystrategien er en dynamisk udviklingsplan, der hele tiden ser fire år frem i tiden, og som løbende evalueres. Den første version hed Musikby 2020, hvilket tilfældigvis falder sammen med Roskilde Festivals 50 års jubilæum. ”Det kommer vi nok til at markere fra musikbyens side, men det er fællesskabet – grundlaget for at festivalen overhovedet

eksisterer – vi kommer til at fejre,” understreger Anders Hvidberg. Han fortæller, at der opstår naturlige samarbejder på tværs, fordi byens forskellige musikaktører med musikbystategien i højere grad er bevidste om, hvad der foregår rundt omkring i miljøet. Den spændende og frugtbare dynamik er for alvor ved at manifestere sig i Roskildes musikliv. Selvom Anders Hvidberg er tilhænger af fællesskab og endda drister sig til at tale om solidaritet, går han ikke rundt i Roskildes gader og vifter med den røde lokalafdelings-fane: ”Jeg går ikke ud som DMF’er, men som fagperson med en form for ekspertviden på området. Jeg er musiker, komponist, underviser og en lokal person med en musikpolitisk holdning. På den måde kan jeg bedst bidrage til at få bredt musikken ud,” mener Anders Hvidberg, der er født og opvokset i Roskilde og har været formand i afdelingen siden marts 2017. Om arbejdet på bestyrelsesmøderne forklarer han: ”Det handler om at få smidt så mange emner, tanker og idéer på bordet som muligt, for at vi kan spore os ind på, hvor vi skal bruge vores kræfter. Ud fra dette arbejder bestyrelsesmedlemmerne med emnerne dér, hvor de nu befinder sig i musikmiljøet og med Dansk Musiker Forbund i baghovedet. Vi er alle sammen bestyrelsen, når vi er ude, og melder tilbage på møderne til fælles briefing og sparring. Det fungerer rigtig godt, for alle kan byde ind. Vi trækker de ting, der sker rundt omkring i byen, ind i vores møder.”

sen befinder sig i i det daglige. ”Vi ser os mere som ressourcepersoner med forskellige musikfaglige baggrunde end som bestyrelsesmedlemmer i en fagforening. De samtaler, vi har i bestyrelsen, kunne vi også have i andre relevante sammenhænge. Til møderne fører vi samtalen ind under DMF-hatten og drøfter her, hvad vi har at tilbyde lokalsamfundet som musikernes fagforening. Hvilke praktiske løsninger kan vi tilbyde,” siger Anders Hvidberg. I virkeligheden ser afdelingen sig mere som vær ter for det mang foldige net værk , som Roskildes musikmiljø udgør. Om værtsrollen siger Anders Hvidberg: ”Som værter føler vi et ansvar for det, vi sætter i søen, hvilket er et arbejde, der strækker sig i årevis. Det er det daglige arbejde, vi i sidste ende skal vinde vores sager på.” På landsplan kunne Anders Hvidberg godt ønske sig mere vidensdeling og erfaringsudveksling mellem forbundets 27 afdelinger. ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave mere samarbejde på tværs af afdelingerne og tænke: Hvordan kan vi – bare ved at mødes og snakke sammen – gøre hinanden klogere og bedre til det, vi laver hver især. Jeg tror meget på, at mødet er det første udgangspunkt for at lære hinanden at kende,” siger han. Festival større end byen Når snakken falder på Roskilde-

festivalen, fornemmer man et dobbeltsidet forhold til den markante årlige kulturbegivenhed, der for mange udefrakommende nærmest er lig med byens identitet. ”Folk, der ikke kommer fra byen skal ’på Roskilde’. Os fra Roskilde snakker om at skulle ’på festivalen’. Vi har masser af festivaler i Roskilde, og der findes andre festivaler end Roskilde Festival. Men det er indforstået for beboere i Roskilde, at det er Roskilde Festival, man snakker om, fordi festivalen på mange måder ér større end Roskilde som by. For Roskildensere er Roskilde Festival blevet en del af DNA’et,” vurderer Anders Hvidberg. Nyeste skud på musikstammen i Roskilde er meldingen om en ny kommerciel sangskriverskole, der flytter ind i et nedlagt plejehjem i 2020. Anders Hvidberg hilser det nye tiltag velkomment og glæder sig til at se, hvilke nye muligheder for samarbejde og musikalsk opdrift skolen bringer til købstaden. ”Det er superfedt og interessant, at skolen kommer til at ligge her i Roskilde. Jeg håber, vi kan få en dialog op at køre og et samarbejde, så jeg kan sende musikelever ud til skolen, og byens gymnasieelever for eksempel kan benytte sig af skolens tilbud. På den måde kan vi stille og roligt få en snak om, hvad det er, vi laver, når vi uddanner folk til at være kommercielle sangskrivere,” slutter Anders Hvidberg.

Mere samarbejde mellem afdelingerne Bestyrelsen i Roskilde-afdelingen bruger meget energi på at snakke kvalitet og værdien af det arbejde, de udfører. Det er vigtigt at få arbejdsindsatsen til at hænge sammen med den lokale virkelighed, som bestyrelMUSIKKEN ⁄⁄ 45


Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation


DMFkb

DET SKÆVE HJØRNE Tekst og illustration af JJ

Musikalske risici Igennem mange år har historikere undret sig over afbildningerne af prins Nikolaus Esterházy fra hoffet af samme navn i Ungarn. Nogle få malerier og stik af prinsen viser ham med en metalklap for det højre øje, men på de fleste af billederne er han malet ”normalt”. I dokumenter og lægejournaler fra tiden omkring 1770 er der ingen anmærkninger om synsproblemer eller beskadiget øje, hvorfor mysteriet har været heftigt diskuteret. Det har endda været foreslået, at det var en slags ekstravagant modestil for at efterligne heltemodige feltherrer, men den teori er der ingen, der rigtig tror på, idet baggrunden på de omtalte billeder altid har noget med musik at gøre. Prinsen lærte sig jo at spille baryton, dette ret almindelige instrument indtil omkring år 1800. Af denne grund foreligger der omkring 200 kompositioner af Joseph Haydn for instrumentet i forskellige ensemble besætninger. Det hørte til ansættelsen netop at gøre musik, som Esterházy ønskede. Imidlertid har man fornylig i forbindelse med forskning af Haydn, hans musik og de sociale omstændigheder, gennemgået ansættelsesdokumenter, fremdraget forordninger og husordener, lønningslister og meget mere. Her fandt man sidste år et par dokumenter angående musikerne generelt og deres pligter, inklusive påklædning ved musiceren til daglig og ved de lejligheder, hvor prinsen spillede med. Nogle regler for musicieren og afstanden til musikeren til venstre voldte problemer med at forstå, ligesom der refereres til forpligtelse til udmåling hos archetier’en. Især ordet ”udmåling” hos buemageren var forvirrende.

Ved en tilfældighed erfarede en historiker om sagen. Han var blandt de forskere, der diskuterede den mærkelige klap for prinsens øje. Han undersøgte andre af de mange dokumenter fra hoffet, især en våbenliste fangede hans opmærksomhed. I en tilføjelse nederst på siden var der særskilt opført en bue med en lille note om længde og opspænding. Våbenet var aldrig blevet identificeret i den store samling af de forskellige våbenbuetyper og havde mystificeret våbeneksperter. Flere dokumenter og breve blev atter gransket, og i et brev til svigerfaren, rigsgreve Ferdinand von Weissenwolf, nævner han, at han er glad for, at han stadig er i stand til at se rigsgrevens datter, altså hans hustru Marie Elisabeth, da han nær havde fået en bue i øjet af sidemanden under deres musiceren. Han havde nu sikret sig mod gentagelser.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47


GRAFISK COACHING til KARRIEREKICK KARRIEREKICK er en dag fyldt med karrierefremmende tilbud til medlemmer i DMF København. Du kan blandt andet booke en time hos en grafiker, der sidder klar for at guide og rådgive dig omkring din visuelle identitet. Måske skal du have inspiration til hjemmesiden eller hjælp til dit nye album-cover, eller måske har du brug for at få redigeret dine seneste pressebilleder. Grafiker Jonas Ranum Brandt har hjulpet medlemmer til en lang række KARRIEREKICK-arrangementer og kommer her med nogle gode råd til dig, der vil benytte dig af Grafisk Coaching. Fortalt til Mads Mazanti Hvad hjælper du musikerne med til KARRIEREKICK? Overordnet forsøger jeg at klæde medlemmerne på rent grafisk og se sig selv ikke kun som kunstner, men også som et produkt. De skal slippe beskedenheden og være stolte af sig selv. Det kan være alt i forhold til, hvordan de klæder sig, til hvordan de digitaliserer sig selv rent visuelt på nettet. Det er vigtigt, at historien bliver fortalt af kunstneren selv. Så tager det som regel ikke mere end 10 minutter at finde ud af, hvor de er henne, og så har vi allerede et bud på, hvad vi kan lave. Jeg laver for eksempel plakater, visitkort, logoer og pakker i det hele taget deres musik pænt ind.

BAGSIDEN

Modtager:

Hvis du er interesseret i at komme i betragtning til en af de otte gratis tider til Grafisk Coaching til KARRIEREKICK, skal du holde øje med medlemsblad, Facebook, hjemmeside og nyhedsmail. Her melder vi kommende KARRIEREKICK-arrangementer ud. Bemærk at du skal tilmelde dig på mail på forhånd. Hold dig klar ved computeren, når tilmeldingen åbner, for Grafisk Coaching er et af afdelingens mest eftertragtede medlemstilbud.

Afsender:

Hvad skal musikerne have tænkt på, før de kommer ind til dig? Hvis de skal have lavet noget konkret, som for eksempel en pressemeddelelse, er det supervigtigt at have brødtekst med og have en idé om, hvad det er, de som kunstnere gerne vil fortælle. Her kan jeg hjælpe dem med at spore dem i den rigtige retning, fjerne støjen og få fokus på de vigtige elementer. Til KARRIEREKICK er man jo så heldig, at man også kan få lavet pressebilleder, så man kan stort set gå fra arrangementet med hele pakken.

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Den time, jeg har med medlemmerne, bruges meget forskelligt. Jeg vurderer, hvad der skal ske, når jeg har fået deres historiefortælling. Om vi skal lave noget rent praktisk, eksempelvis en plakat, eller om opgaven lyder mere overordnet på at hjælpe dem med at gøre deres historiefortælling god.

Profile for DMF København Dansk Musiker Forbund

MUSIKKEN 2.19  

DMF Københavns medlemsblad til afdelingens medlemmer og brancheaktører.

MUSIKKEN 2.19  

DMF Københavns medlemsblad til afdelingens medlemmer og brancheaktører.

Profile for dmfkbh