MUSIKKEN 2.19

Page 31

Tem

EN GRØN MUSIKBRANCHE Af Mads Mazanti. Pressefotos.

Gulddreng synger for grundvandet

Fænomenet Gulddreng blev i sensommeren vakt til live igen og med et godt formål for øje; at sætte fokus på rent grundvand med sangen ”Stop Nu”. Chefkonsulent i Økologisk Landsforening Helle Bossen fortæller her om tankerne bag kampagnen.

Hvorfor benytter Økologisk Landsforening pop-fænomenet Gulddreng i en kampagne for rent drikkevand? Med en stor fanskare kan Gulddreng sikre, at budskabet kommer bredt ud. Derudover har vi selvfølgelig vurderet, at nyhedsværdien i hans genopstandelse ville være stor. Det er naturligvis vigtigt at påpege, at musikvideoen ikke står alene. Den suppleres blandt andet af content på de sociale medier og et kampagnewebsite. Hvordan kan en musiker og hans musik være med til at skabe fokus på kampen for rent drikkevand? Selv om det er på en alvorlig baggrund, har

det ikke været ønsket at lave en skræmmekampagne, men en kampagne, der sætter tingene på spidsen med et glimt i øjet. Gulddreng er en dybt ironisk kommentar til en egoistisk livsførelse med et dekadent og ureflekteret forbrug, mens Malte Ebert som ambassadør står for det præcis modsatte; en ung, troværdig og meget sympatisk formidler af det økologiske budskab. Hvilken effekt kan I aflæse af jeres kampagne? Kampagnen kører fortsat, så den endelige effekt kan vi endnu ikke sige noget om. Men vi kan se, at over en million danskere

allerede har set musikvideoen, og at der er stor interesse for kampagnens øvrige elementer. Hvordan kan man som enkeltperson gøre den største forskel for at bevare rent drikkevand i Danmark? Kampagnens overordnede budskab er: Red grundvandet! Vælg økologi. Hvor meget grundvand man kan redde ved at købe økologisk, kan man nemt beregne inde på vores hjemmeside Renmadglæde.dk. Her kan man for eksempel se, at man ved at købe 1 liter økologisk mælk sparer 192 liter grundvand for mødet med pesticider. MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.