Musikeren nr. 2018/1

NR. 1/januar/februar 2018

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

ÅBNE ØRER

PAS PÅ HØRELSEN

FESTMUSIKKEN LEVER

Hvis man lytter fordomsfrit til hinanden, kan man høre, hvad der bliver sagt, oplever musiker Noah Rosanes med sit projekt Åbne Ører.

For mange musikere kan den gode lyd være et arbejdsmiljøproblem. Pas På Hørelsen tog på Danmarksturné for at fortælle om hørelse.

Der er stor efterspørgsel på de dygtigste festmusikere, der gør meget ud af at netværke og følge med tiden.

TEMA

Fondenes betydning for musiklivet i Danmark

NIKOLINE

“Provokation og forargelse er med til at skabe et godt kunstværk”

Digitale pianoer, orgler, synthesizers og MIDI Controllere fra italienske FATAR m Prøv deres hos vo lere forhand

6.698,-

2.998,Studiologic’s instrumenter er bygget med FATAR keyboards/tangenter, der er kendt for deres specielle bløde touch. Den nyeste lyd-teknologi kombineret med et lækkert design, hvor intuitiv og nem betjening er i fokus.

På scsound.dk/forhandlere kan du se en oversigt over alle forhandlere. Slå også gerne et smut forbi Studiologics hjemmeside eller SoundCloud og lyt til de fede demoer.

Numa Compact 2– Digitalt piano

Numa Concert – Digitalt piano

Numa Organ– Digitalt orgel

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

3.718,-

11.198,-

7.398,-

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

SL88 Grand – MIDI Controller

Sledge 2.0

Sledge Black Edition – Synthesizer

6.340,-

6.698,-

7.398,-

Leder/3

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 29. januar 2018 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240 (10-14), e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikation) Anine Fuglesang (journalist) Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Torben Kruse Petrine Jørgensen Korrektur Anine Fuglesang Abonnement Indland (6 numre) 399 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Tryk KLS Grafisk T. Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.728 i perioden 1/7 2016 - 30/6 2017

Forside Nikoline Foto: Simon Caspersen, BuroJantzen

Sammenhold Det nye år kalder i den grad på sammenhold.

En fælles fagbevægelse står for første gang i mands minde sammen med krav til de offentlige arbejdsgivere om, at de skal respektere aftalefriheden i den danske model og se at komme i realitetsforhandlinger med Danmarks Lærerforening om lærernes arbejdstid og andre vigtige forhold omkring løn og ansættelse.

Overenskomstkravene til fornyelse af de offentlige overenskomster pr. 1. april 2018 er blevet udvekslet mellem organisationer og arbejdsgivere inden for stat, region og kommuner, og fronterne er trukket skarpt op – også inden for Dansk Musiker Forbunds områder. Med de overordnede krav har vi en samlet fagbevægelse, der siger nok er nok til de offentlige arbejdsgiveres evindelige regnearksmål om besparelser i form af effektiviseringer og rationaliseringer uden hensyntagen til samarbejde, arbejdsmiljø eller for musikkens vedkommende det kunstneriske aspekt. Det er ingen hemmelighed, at Moderniseringsstyrelsen hersker i disse år, og der er ingen tvivl om, at den folkelige modstand mod samme tænkemåde er sat til debat.

Dansk Musiker Forbund forhandler overenskomster og aftaler på det offentlige område for musikskolelærere- og ledere, musikere, assistenter og teknikere i landsdelsorkestrene, musikere og assistenter i Det Kongelige Kapel og repetitørerne ved Det Kongelige Teater samt musikere og assistenter i Forsvarets musikkorps. Derudover forhandler Dansk Musiker Forbund i 2018 overenskomster og aftaler med blandt andre DR SymfoniOrkestret og DR Big Band, teatre og Levende Musik i Skolen (LMS).

Udover sammenhold i overenskomstforhandlingerne kalder medieforliget og situationen om placering af DR’s orkestre, ensembler og kor i den grad på sammenhold.

Musikerne i både DR SymfoniOrkestret og Det Kongelige Kapel har gennem længere tid advaret mod tankerne om sammenlægning af de to orkestre under ledelsen af Det Kongelige Teater. Det er ødelæggende for dansk musikliv, hvis verdens ældste orkester skal sammenlægges med DR SymfoniOrkestret, der igennem mange år har udviklet en helt anden profil som koncert-, transmissions- og indspilningsorkester. Mit forslag er ganske enkelt, at man får styr på indholdet og funktionen af Danmarks Radio i public service-aftalerne, men bevarer DR SymfoniOrkestret, ensembler og kor i DR til gavn for både den sociale, geografiske og genremæssige dimension.

Politikernes besparelser og de offentlige arbejdsgiveres krav om effektiviseringer og rationaliseringer er ødelæggende for hele musik- og kulturlivet i Danmark, uanset om det er i form af pres på overenskomster, generelle besparelser på musikken eller forringelser af individuelle vilkår for livet som for eksempel freelancemusiker. Vi er alle enige om, at det økonomisk går godt for Danmark. Statsministeren siger det jo selv.

Derfor må musikerne stå sammen om rimelige løn- og ansættelsesvilkår og gå imod de besparelser og reduktioner, der er planlagt.

ANDERS LAURSEN JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA: MUSIKKENS FONDE

10

10 NIKOLINE Flere politikere bøjede armslængdeprincippet, da de så Nikolines statsstøttede musikvideo.

16 PENGE TIL KULTURENS INDHOLD Fonde vil meget nødigt se sig selv som offentlige understøttelsesforretninger, siger forsker.

18 PRIVAT FOND STØTTER DRIFT Salling Fondene støtter helt usædvanligt til drift i Aarhus Symfoniorkester.

20 DE TRE F’ER Fællesskab, frivillighed og folkelighed er nøgleordene for Tuborgfondet.

21 TO FONDE MED HVER SIN ROLLE Det er lykkedes Frost Festival at få to store fonde i ryggen. Den ene som sponsor.

22 ANSVAR FOR FÆLLESSKAB Nordea-fonden støtter det gode liv. Men hvad det gode liv indebærer, lader de ansøgerne om at beskrive.

24 SAMARBEJDE OM ORKESTERMESTER Orkesterklasser i fifty-fifty-løsning mellem fond og kommune.

NIKOLINE

20

26 FONDEN SKAL AFSPEJLE SAMFUNDET Wilhelm Hansen Fonden vil hellere have ansøgninger med fejl og hjerteblod end smarte buzzwords.

28 FONDENE ER ALTAFGØRENDE Uden de private fonde ville den otte år gamle Rued Langgaard Festival i Ribe ikke kunne eksistere.

30 ET KLASSISK MUSIKLIV PÅ HØJT NIVEAU Augustinus Fonden arbejder for at bevare kulturarv og sikre et klassisk musikliv på højt niveau.

SPILLESTEDET STARS

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

5 30

32 FONDENE INSPIRERER OS I VORES ARBEJDE Den Danske Strygekvartet bruger fondene som samarbejdspartnere.

33 EN INDSATS FOR FREMTIDEN Den Obelske Familiefond har et ønske om at udbrede klassisk musik til børn og unge.

ARTIKLER 38 LYT MED ÅBNE ØRER Hvis man lytter fordomsfrit til hinanden, kan man pludselig høre, hvad der bliver sagt.

FONDSSTØTTE til klassisk musik

42 FARLIGT, SELVOM DET LYDER GODT Pas På Hørelsen var på Danmarksturné for at fortælle og rådgive om hørelse.

38

44 FESTMUSIKKEN LEVER Der er stor efterspørgsel efter de dygtigste festmusikere.

46 NYE TIDER PÅ DE KUNSTNERISKE UDDANNELSER En fusion af kunstuddannelserne giver ingen mening.

48 OK18 Hvad betyder overenskomstforhandlingerne for musikerne?

NOAH Rosanes

FAST STOF 52

03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 50 ARTLAB 51 NYUDGIVELSER 52 GREJNYHEDER 58 MEDLEMSSERVICE

GREJNYHEDER

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

Fonde med fokus på fagligheden Ved Kulturmødet på Mors i 2017 nævnte kulturminister Mette Bock (LA), at fremtidens kulturliv skal finansieres med frivillighed og private funding som grundlag for den offentlige støtte. Det er dog ikke en præmis, de private fonde vil indgå i, da de ikke ønsker at blive betragtet som nogen, der kan fylde huller efter offentlige besparelser, forklarer Anker Brink Lund, professor dr. phil. og ekspert på fondsområdet.

Derimod vil fondene gerne indgå med mere end blot en pose penge til kulturlivet. Det er en tendens, der er tiltaget gennem de seneste år, hvor flere af de store fonde har fået egne sekretariater og er gået fra at være reaktive til at blive mere proaktive. Det betyder, at fondene ud over at finansiere en del af et projekt også bliver sparringspartnere og i nogle tilfælde partnere i projekterne. Det har Nordea-fonden bl.a. arbejdet med i forbindelse med det landsdækkende skoleprojekt OrkesterMester, ligesom Augustinus Fonden og Den Obelske Familiefond samarbejder med Den Danske Strygekvartet om kvartettens større projekter.

Hvor de private fonde støtter projekter afhængig af deres fundats og skiftende indsatsområder, ligger de offentlige legat- og støtteordninger under det politiske system. Her burde armslængdeprincippet gælde, men det hænder, at politikerne bryder princippet. Det erfarede musiker og rapper Nikoline, der med støtte fra Statens Kunstfonds Legatudvalg, lavede en samfundskritisk musikvideo. Videoen blev hårdt kritiseret af politikere med DF i front, der mente, at Nikoline skulle tilbagebetale støtten til Staten pga. stødende indhold.

Fælles for de fonde, vi har talt med, er et fokus på fagligheden og den ypperste kunstneriske kvalitet. Men også kunstnerisk fornyelse, tværfaglige samarbejder og projekter, der involverer nye publikummer og fællesskaber.

Det er projekter, der har et filantropisk formål, og som ikke kan løbe rundt på kommercielle vilkår.

De danske fonde har derfor en stor betydning for det danske musikliv.

Og med den støt vigende offentlige kulturstøtte kommer der i fremtiden et større pres på de private kulturkroner. Har du et kreativt og samarbejdsskabende musikalsk projekt af høj kunstnerisk kvalitet, der rækker bredt ud til nye publikummer, er der god grund til at sætte sig ind i fondenes fundatser og skrive en god motiveret ansøgning.

GOD FORNØJELSE. KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

ALICE ÅBNER FOR WORLD OG JAZZ Jazzhouse og Global åbner i februar som fælles spillested i København under navnet Alice – ”et kraftcenter for den grænsesøgende musik”. www.musikeren.dk

INGEN PENGE TIL MUSIKERE OG SANGSKRIVERE FRA AFTENSKOLER Musikere og sangskrivere vil fortsat ikke få vederlag, når deres musik benyttes af motions- og dansehold på aftenskoler. www.dmf.dk

DAGPENGEREGEL RAMMER MEDLEMMER De nye dagpengeregler trådte i kraft 1. juli i år, og særligt én regel har nu ramt de første medlemmer. www.dmf.dk

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

8/Kort nyt Popcorn Time blokeres i Danmark Mange danskere bruger den ulovlige tjeneste Popcorn Time til at se film og tv-serier. Nu har Retten på Frederiksberg bestemt, at danske teleselskaber skal blokere adgangen til en lang række webadresser, der gør Popcorn Time funktionsdygtig.

Popcorn Time vil dermed ikke længere kunne benyttes af danske brugere. www.rettighedsalliancen.dk.

KBX DMF er med i Public Service Alliancen, der ønsker at styrke public service – og dermed arbejdsvilkårene for danske musikere. (Minds Of 99 ved P3 Guld 2017, foto Agnete Schlichtkrull)

PUBLIC SERVICE ALLIANCEN Dansk Musiker Forbund er gået med i Public Service Alliancen, som er en åben alliance bestående af flere enkeltpersoner, virksomheder og organisationer.

Public Service Alliancen har til formål at styrke public service, der anses som en hjørnesten i dansk kultur og demokrati. Med i alliancen er bl.a. Producentforeningen, Dansk Journalistforbund, FTF, Dansk Artist Forbund og Dansk Skuespillerforbund.

Dansk Musiker Forbund er blandt andet gået ind i alliancen for at være med til at styrke og bevare den del af dansk kultur som public service producerer. Flere af de klassiske musikensembler og kor hører under public service-virksomhed, og det er i DMF’s største interesse, at disse ensembler fortsat kan udgøre en del af dansk kulturarv.

Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund, siger om alliancen: ”Lige nu handler den mediepolitiske debat om det forkerte. For den aktuelle debat negligerer desværre udfordringen fra den reelle, globale trussel. Det politiske beslutningsgrundlag om fremtidens public service må ikke reduceres til en øvelse om et mindre MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

DR. Udfordringen er meget større end det. ” Han tilføjer uddybende om musikensemblernes situation: ”DR SymfoniOrkestret, DR Big Band og DR’s kor er lige nu gidsler i en mudret mediedebat, hvor deres fremtid længe har stået uvis. Det er en uholdbar situation at sætte en stor gruppe musikere i. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen om at dreje debatten ind på den reelle trussel, således at vi fortsat kan sikre en stærk public service og bevaring af kulturarven blandt andet gennem musikensemblerne og korene.”

Op til MUSIKERENs deadline har medieforliget taget en ny drejning, da regeringen har inddraget medieforliget i finansloven ved at lægge op til markante besparelser på DR. En manøvre, hvor selve grundlaget for et medieforligsudkast i det nye år underminimeres, og hvor DR’s orkestre igen tages som gidsler i en mediedebat.

PJ

ROLLEN som undervisende kunstner debatteres på konference om musikalsk læring. (foto Das Büro)

Musikalsk læring på tværs Den 4. og 5. januar mødes omkring 350 musikpædagoger, musikere, lærere og andre interesserede på Tobakken i Esbjerg, når Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) og UC SYD inviterer til musikpædagogisk konference ”Musikalsk læring på tværs”. På programmet står et bredt felt af musikpædagogiske aktører, som vil sætte fokus på blandt andet mulighederne i den åbne skole og rollen som undervisende kunstner. Konferencen spænder over to dage, hvor indholdet veksler mellem oplæg, workshops og dialog. www.musikalsklaering.sdmk.dk/ KBX

9

Vinterjazz i hele landet Over 200 jazzkoncerter bliver spillet landet over på 120 spillesteder, når Vinterjazz 2018 åbner dørene til de varme klubber d. 2.-25. februar 2018.

Både internationale og danske navne som Aarhus Jazz Orchestra, Emil de Waal+ feat. Nulle, DR Big Band feat. Claudia Campagnol, Sinne Eeg Group, Morten Schantz Godspeed, Girls in Airports, The KutiMangoes og Marilyn Mazur Special 4 feat.

Jakob Buchanan turnerer rundt til de danske jazzklubber.

Festivalen er et nationalt initiativ, som finder sted lokalt og er skabt af aktører rundt om i Danmark – bl.a. i form

af koncertsale, kirker, regionale spillesteder og jazzklubber – som med deres indsats derfor er med til at give Vinterjazz hvert sit særkende i de forskellige byer. Desuden danner Vinterjazz ramme om landsdækkende tilbud for børn og unge i form af Jazz Remixed, Jazz for Kids og JazzCamp for Piger, som bl.a. bliver realiseret med støtte fra festivalens hovedbidragsyder Nordea-fonden. www.jazz.dk KBX SINNE EEG og mange andre danske jazzmusikere og orkestre turnérer land og rige rundt i februar under Vinterjazz. (pressefoto)

DMF går digital på kontingentet

BLOKFLØJTESPILLEREN Bolette Roed og Asbjørn Nørgård fra Den Danske Strygekvartet er nogle af de musikere, der holder oplæg ved netvæksdagen for kammermusik-miljøet på Snoghøj Højskole. (Pressefoto)

Netværksmøde for kammermusikere I 2015 tog frivillige musikaktører – Line Fredens og Lotte Toftemark - initiativet til at foretage en landsdækkende undersøgelse af musikforeninger og kammermusikken i hele Danmark. Musikforeningernes arbejde er basis for de klassiske musikeres professionelle virke og udbredelse af den klassiske musik i hele landet. Men det musikalske møde mellem musikere, koncertarrangører og komponister

spiller ikke optimalt alle steder. Derfor ønsker danske musikere og arrangørerne at samles og styrke netværket mellem musikere, koncertarrangører og komponister. Det sker d. 13. maj på Snoghøj Folkehøjskole ved Fredericia på Kammermusikkonferencen ”Vi mødes på trianglen”. Tilmelding er gratis.

Dansk Musiker Forbund vil fremover sende kontingentopkrævninger digitalt via e-mail til de medlemmer, der ikke er tilmeldt betalingsservice. Det er både et ønske fra medlemmerne og en nødvendighed som følge af udviklingen på postomdeling i Danmark. Fra december 2017 har Dansk Musiker Forbund derfor fravalgt almindelig postomdeling.

De fleste medlemmer har deres kontingentbetaling tilmeldt Betalingsservice – og her er der ingen ændring.

Hvis du ikke er tilmeldt Betalingsservice, vil du fremover modtage en mail med kontingentopkrævningen, og betale som du plejer.

Såfremt Dansk Musiker Forbund ikke har din mailadresse eller har registreret en forkert, må du meget gerne kontakte os med korrekt mailadresse på dmf@dmf.dk.

Ved manglende eller forkert mailadresse bruger vi PostNord.

Som altid kan du gå ind på ’Mit DMF’ og betale dit kontingent både med Dankort, Kreditkort og MobilePay.

www.dmf.dk

www.dmf.dk

KBX

KBX JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF PETRINE JØRGENSEN / FOTO AF SIMON CASPERSEN, BUROJANTZEN

MED INDRE NØDVENDIGHED

SOM DRIVKRAFT Nikoline skyder med skarpt mod samfundet, politikerne og borgerne med en hårdtslående musikvideo lavet med støtte fra Statens Kunstfond. Det har vakt forargelse blandt flere kulturpolitikere, der på trods af armslængdeprincippetmener, at pengene skal tilbagebetales.

N

ikoline er målrettet og med paraderne oppe, da hun træder ind ad døren. Al kritik af hendes kunst preller af på hendes benhårde attitude og velfunderede modsvar.

Hun nægter at reducere sin nyeste rap ’Flertallet er dumme’ til et enkelt budskab, da det er én af de ting, hun foragter ved medierne og politikerne i dag: At skulle simplificere alle budskaber. Tværtimod mener hun, at provokation og forargelse er med til at skabe et godt kunstværk, da det tvinger folk til at stoppe op og reflektere over deres reaktion og dermed også dem selv.

VELREFLEKTERET OG KNIVSKARP Bag paraderne, de kække bemærkninger og no-bullshit attituden gemmer der sig en kompleks og kompromisløs kunstner, som på ingen måde kan sættes i bås. Nikoline har spillet musik, siden hun var fire år, er uddannet cand. musicae i klassisk guitar, aktiv samfundsdebattør og fysikstuderende. Derudover har hun spillet rock, pop og er senest aktuel i rappens verden, hvor størstedelen af hendes fanskare er mænd.

Det lyder som en stor rodebunke, men i en samtale med Nikoline fletter den akademiske verden, musikkens verden og samfundskritikken sig sammen i en smuk symbiose og danner grundlag for hendes kunst og eksistens: ”Musik er et vigtigt outlet for mig. Jeg fandt MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

hurtigt ud af, at musikken var en nødvendighed.

For ikke at brænde sammen. Men jeg er ikke den type musiker, som kun kan lave musik og som hadede skolen. Jeg elskede skolen og er ret akademisk. Hvis jeg render rundt længe uden musikken, bliver jeg nedtrykt,” fortæller Nikoline.

KAN IKKE SÆTTES I BÅS Nikolines beskrivelse af kærligheden for både det akademiske og det musikalske viser den alsidighed, som hun besidder. Derudover nævner hun gentagne gange, at det er nødvendighed, der driver både hende og hendes musik: ”Det er ikke så vigtigt for mig, om det er rock, rap eller klassisk. Jeg laver den musik, som passer bedst til det, som jeg prøver at udtrykke.

I ’Flertallet er dumme’ havde jeg behov for at få afløb for det, jeg oplever som et skræntende dansk demokrati, og med rap er der mulighed for flere ord per sekund. Men jeg kan lige såvel sætte mig ned og skrive en ballet i morgen, hvis det passer til det, som jeg vil udtrykke”.

VREDE RETTET MOD SAMFUNDET Nikolines seneste musikvideo til ’Flertallet er dumme’ har skabt stor politisk og mediemæssig røre. Det er dog ikke sangens indhold, som indeholder en solid samfundskritik, der

11 “DET ER HELT afgørende for et demokrati, at folk, heriblandt kunstnere, kan udtrykke sig kritisk over for statsmagten uden at blive sank­tioneret, censureret eller chikaneret af staten,” mener Nikoline.

TEMA Musikkens fonde

har fået politikerne op af stolene. I stedet er det selve musikvideoen, hvor Nikoline skyder til måls på billeder af en række politikere.

Det har fået flere kulturordførere og kulturministeren til at kalde videoen for chokerende og frastødende. Nikoline siger selv om den skarpe kritik: ”Hvis man vælger kun at se videoen som voldsom, så kommer man ikke frem til noget dybere. Og man kommer heller ikke frem til, hvorfor det lige netop er de personer, som jeg skyder med skarpt mod. I stedet kan man reflektere over teksten og sammenhængen med videoen. I sproget bruger vi billedsproget ”at skyde med skarpt”, og i den sammenhæng er symbolikken i min video ret klar. Patronerne er symbolet på mine ord, som jeg skyder skarpt med og skydeskiverne viser, hvem jeg rammer.”

Derudover tilføjer hun, nu sunket ned i sofaen, eftertænksom og mere afslappet: ”Kunst er det ultimative møde med dig selv, og hvis du ikke tør det møde, får du ikke mere end den umiddelbare reaktion, som for eksempel at det er for voldsomt. På mange måder holder jeg et spejl op. Det er et ekspressionistisk spejl set fra min synsvinkel, men jeg holder alligevel et spejl op foran samfundet. Hvordan samfundet ser sig selv, reagerer og tåler synet af spejlet, er så spørgsmålet. På den måde bliver folks reaktioner en del af værket.”

POLITISK KRITIK AF KUNSTSTØTTE

“KUNST er det ultimative møde med dig selv, og hvis du ikke tør det møde, får du ikke mere end den umiddelbare reaktion, som for eksempel at det er for voldsomt.”

“ Det viser, at samfundet ikke er helt fucked op endnu, når man kan bruge statspenge på at kritisere statsmagten. ” NIKOLINE

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

Den politiske forargelse har ikke kun handlet om videoen, men også om, at Nikoline har modtaget en støtte på 35.000 kroner fra Legatudvalget for Musik fra Statens Kunstfond. Nogle af pengene herfra er gået til at lave musikvideoen. Særligt kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) har rettet skarp kritik mod dette og udtalt, at pengene burde betales tilbage. En udtalelse, som bryder med armslængdeprincippet om, at politikere ikke bør blande sig i kunst og kunststøtte. Hertil har Legatudvalget for Musik også markeret, at politikere ikke skal blande

13

PAS PÅ HØRELSEN sig i, hvordan støtten uddeles, og hvorvidt den skal tilbagebetales.

SAMFUNDET ER IKKE HELT FUCKED OP ENDNU Nikoline fortæller, at det er første gang, at hun har fået støtte af Legatudvalget For Musik. Hertil uddyber hun, at hun opfyldte alle kriterier for at modtage støtte. Om at modtage støtten fortæller Nikoline: ”Det viser, at samfundet ikke er helt fucked op endnu, når man kan bruge statspenge på at kritisere statsmagten. Det er helt afgørende for et demokrati, at folk, heriblandt kunstnere, kan udtrykke sig kritisk over for statsmagten uden at blive sanktioneret, censureret eller chikaneret af staten.”

Hertil tilføjer Nikoline om politikernes reaktion: ”Politikernes indblanding viser, at de ignorer både armslængdeprincippet og grundloven. Min ytringsfrihed er beskyttet af paragraf 77 og i øvrigt også af menneskerettighedserklæringen artikel 10. Det er jo meget afgørende og ret skræmmende, at vi har nogle politikere som tilsyneladende er helt ligeglade med det. Politikerne ignorer jo ikke de to ting, fordi de er dumme. De gør det som en del af ”kast aben videre”-taktikken. I stedet for at tale om de møgsager, som har kostet Danmark kæmpe milliardbeløb, og som jeg rapper om, gør de det til en sag om, hvorvidt jeg opfordrer til vold. Det er helt absurd. Og det endnu mere absurde er, at medierne følger med på præmissen og danner en dagsorden med anklager mod mig, alt imens ingen af de ansvarlige politikere fra DONG, SKAT, Irak og så videre, bliver stillet til regnskab for deres handlinger.”

EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV! FORMSTØBTE HØREVÆRN Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 10, ER 15 eller ER 25.

DMF-PRIS PÅ FORMSTØB TE MUSIKERHØREVÆRN: 1.250 KR. (normalpris 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den

på dmf.fk /rabatter

PROFESSIONELLE FORMSTØBTE PROPPER SOM PASSER TIL SHURE IN-EAR MONITORS

I DEN SANDHEDSSØGENDE BANE Gennem samtalen med Nikoline kommer hun vidt omkring i emnerne, men hun vender altid tilbage til nødvendigheden, videnskaben og kunsten: ”Videnskab og kunst har det til fælles, at de altid har stillet spørgsmål ved menneskets eksistens, men de besvarer dem vidt forskelligt. Både videnskab og kunst har stået forrest ved paradigmeskifter, og hvordan mennesket opfatter sig selv og verdenen. Måske skal man stille spørgsmålstegn ved det umiddelbare i dag, ligesom dengang man stillede spørgsmålstegn ved, om jorden var flad.”

Vi servicerer hele Danmark Tlf. 3940 1050 www.audiovox.dk

NIKOLINES VIDEO POLITIANMELDT Nikolines musikvideo til ’Flertallet er dumme’ blev politianmeldt af en unavngiven borger for opfordring til vold. Politiet har undersøgt sagen nærmere, og vurderer, at der ikke findes noget strafbart ved videoen.

Find os på Facebook

TEMA Musikkens fonde AF PETRINE JØRGENSEN

Armslængde fra politikerne Politikere er i højere grad begyndt at kritisere kunst, kunstnere og kunststøtte, hvilket bryder med det helt afgørende armslængdeprincip.

A

rmslængdeprincippet går ud på, at politikere bør afstå fra kontrol af økonomiske midler, primært inden for kulturlivet. Kulturordfører Alex Ahrendtsen er senest kommet i clinch med dette princip, efter han kritiserede Nikolines musikvideo til nummeret ’Flertallet er dumme’ og krævede, at hun betalte sit kunststøttelegat på 35.000 kroner tilbage.

LEGATUDVALGETS FUNKTION Det er Legatudvalget for Musik fra Statens Kunstfond, som har uddelt støtten til Nikoline. Udvalget uddeler årligt flere hundreder legater, og støtten gives på grundlag af en ansøgning fra kunstneren samt en række krav og kriterier. Legatudvalget får hvert år penge afsat på finansloven, som i gennemsnit har været 17 millioner kroner de seneste par år.

Formand for Legatudvalget, Kristina Holgersen, fortæller, at udvalget i forbindelse med arbejdslegater ikke uddeler penge til enkelte projekter, men at pengene gives til videre kunstnerisk arbejde. Det er derfor ikke et krav, at ansøgere til puljen skriver, hvad pengene helt præcist skal bruges til. Det er nærmere en kunstnerisk udviklingsproces, man søger om penge til.

Kristina Holgersen fortæller, at det mindste beløb for støtte i 2017 var 35.000 kroner, som Nikoline fik. Dog varierer mindstebeløbet fra år til år. Mere uddybende fortæller hun: ”Det kan virke som små penge, men det virker som et stort skulderklap for mange kunstnere. At de og deres kunst bliver set og anerkendt. Samtidig måler vi som udvalg ikke MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

output og resultater. Støtten gives som en udvikling til kunstnerne.”

UDVALGET FORSVARER ARMSLÆNGDEPRINCIPPET I forlængelse af den kritik, som særligt Alex Ahrendtsen har fremført om Nikolines video og tilbagebetaling af hendes støtte, har legatudvalget været ude og markere armslængdeprincippet. Kristina Holgersen beskriver armslængdeprincippet som et afgørende parameter for udvalgets arbejde: ”Vi oplever lige nu, at flere politikere i højere grad blander sig i kunstneres arbejde.

Senest med Ahrendtsen. Her mener vi som udvalg, at det er op til politiet at vurdere, hvorvidt Nikoline har overholdt lov og ret. Alle, der modtager et arbejdslegat, skal overholde lov og ret, og det er for nyligt meldt ud af politiet, at Nikoline ikke er i strid med loven. Der er derfor ingen præcedens for, at man tilbagebetaler sin kunststøtte.”

Kristina Holgersen understreger, at udvalget ikke vil forsvare selve Nikolines video og de tilhørende virkemidler. Det må være op til den enkelte kunstner selv at stå på mål for dette.

Men armslængden er afgørende for udvalget, for at debatten ikke bliver mudret. ”Som udvalg bruger vi vores faglige kompetencer til at prioritere, hvem vi giver kunststøtte til, og vi vil gerne have arbejdsro til at finde ud af, hvem det skal være. Politikerne må gerne have en holdning til kunstværker, så længe de ikke blander sig i det prioriteringsmæssige,” pointerer Kristina Holgersen.

“POLITIKERNE må gerne have en holdning til kunstværker, så længe de ikke blander sig i det prioriteringsmæssige,” pointerer Kristina Holgersen formand for Legatudvalget for Statens Kunstfond.

(Foto: Kim Vadskær).

Legatudvalget for Musik lægger i sin vurdering af kunstnerisk kvalitet særligt vægt på: •

•

• •

Musik, der er selvstændig, personlig og original i sit udtryk Musik, der er ambitiøs i sin beherskelse af musikalske virkemidler Musik, der afsøger nye udtryksmuligheder Musik, der er overraskende eller lovende

Udvalget lægger desuden vægt på kunstnerisk virksomhed der: •

•

Argumenterer for og italesætter sin kunstnerisk-kompositoriske kvalitet Indtænker sig aktivt i sit musikfællesskab, forholder sig til publikum og samfundet i det hele taget

Tag kontrollen over din musik

MEN! VELKOM t& os Koncer

en r.

Yamaha G strumente in t n e g n a af t ards, udstilling g se keybo

diohus o t gamle Ra e arris d i d in s; Martin H Kom o tu ir v g li e irk oplev en v pianoer og

4:00

18 fra kl 1

r 20 18. Janua

sal ets Koncert ri to a rv se n Ko deriksberg 1, 1970 Fre e d a G s n mse Julius Tho ang Gratis adg aha.com pĂĽ dk.yam re e m s ĂŚ L

Velkommen til den nye verden indenfor digital workstations. Om du er i studiet eller pĂĽ scenen, er der musikalsk inspiration og intensitet at hente i Genos.

dk.yamaha.com

TEMA Musikkens fonde AF MARTIN BLOM HANSEN

TENDENS: PRIVATE FONDE GIVER PENGE TIL KULTURENS INDHOLD Fonde støtter sjældent drift, faste lønninger og den slags. Men en del af dem støtter gerne aktiviteter, der er med til at tegne et levende kulturliv. Fonde vil dog meget nødigt se sig selv som offentlige understøttelsesforretninger, siger forsker.

S

tore private fonde bryder sig ikke om ordet drift. Og de kan heller ikke lide at betragte sig selv som nogen, der lige skal fylde hullerne ud efter offentlige besparelser. Når fonde bevilger penge til kulturen, har det i mange år i høj grad været til bygninger, nyanskaffelser, renoveringer eller andet, der på en eller anden måde har med anlægsudgifter at gøre.

De senere år er der dog sket ændringer her og der, og flere fonde tænker nu i kulturlivets ve og vel på lang sigt og dermed også på indhold. Ikke daglig drift, nej, for der er næppe en fond, der har en fundats med det formål at støtte driften af et museum, et teater eller et stort orkester. Derimod kan nye aktiviteter, som er med til at udvide spektret og skabe nye kulturelle oplevelser eller være med til at sikre kvalitet og niveau, godt være målet for en fondsstøtte.

FRA MURSTEN TIL MUSIKERJOB Nogle af de nyeste eksempler er Salling Fondenes støtte på fem millioner kroner til Aarhus Symfoniorkester og Nordea-fondens støtte til projektet OrkesterMester på 3,4 millioner kroner.

Anker Brink Lund, professor dr. phil. ved Copenhagen Business School, er ekspert MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

på fondsområdet. Han har forsket i danske fonde og deres betydning og udgav sammen med Christian Edelvold Berg bogen ’Dansk Fondshistorie’ i 2016. ”Der har været en periode, hvor mange af de store bevillinger er gået til anlægsarbejde, populært sagt til mursten. Der er nu i de fleste fonde en tendens til, at de hellere vil støtte aktiviteter, og at de meget gerne vil ind og give mere langsigtede håndsrækninger.

Hvis man for eksempel støtter ansættelse af flere musikere i et symfoniorkester, er det en almennyttig aktivitet, man sikrer, og ikke bare en driftsopgave,” siger Anker Brink Lund.

INTET HUS UDEN INDHOLD Han understreger, at de færreste fonde i Danmark ifølge deres fundats har mulighed for overhovedet at give midler til drift. Det er dog et område med fleksible grænsebomme. Citat fra et afsnit i ’Dansk Fondshistorie’: ”Grænserne mellem det permanente og ad hoc-events er ikke altid knivskarpe. Så i praksis vil en del af fondsbevillingerne til kunst og kultur uanset intentionen blive brugt til den løbende drift.”

Det ændrer dog ikke på, hvordan fondene ser på sig selv og deres rolle. ”Fonde er private, formålsejede og selv-

styrende institutioner. De ønsker ikke at blive betragtet som nogle, der kan fylde huller efter offentlige besparelser. Omvendt kan de fonde, der tænker mest langsigtet og strategisk, godt se, at man ikke kan blive ved med at tænke nyt, hvis man ikke sørger for, at der er en eller anden form for vedligeholdelse af de aktiviteter, det handler om. Man kan ikke bygge et hus, hvis der ikke er råd til at putte indhold i det bagefter,” forklarer Anker Brink Lund.

FONDE KONTRA OFFENTLIGE KULTURKRONER I en artikel i magasinet Kulturledelse.dk fra 2015 skriver Anker Brink Lund og Christian Edelvold Berg om de private fondes bidrag til kulturen. De svarer blandt andet på, om der er hold i påstanden om, at dansk kultur er mere afhængig af fondsstøtte nu end tidligere.

Både ja og nej, lyder konklusionen. Det kommer an på, i hvilket tidsperspektiv man ser det. Fra 1901 og frem til 1960 finansierede private fonde mere end 20 procent af kulturlivet. Med velfærdssamfundets udvikling fik kulturpolitikken større betydning, og kulturen fik gradvist flere offentlige midler. Det betød, at kulturlivet blev mindre afhængigt af fondene. Fra 1961 og frem til 1987 var fonds-

17

finansieringen nede på omkring fem procent.

Så skete der noget, nemlig at fondene fik andre og mere fordelagtige skattemæssige vilkår. Det var medvirkende til, at fondenes bidrag til kulturen voksede og har ligget på godt 10 procent siden da.

Så jo, dansk kultur er blevet mere afhængig af fondsstøtte i de seneste år, skriver de to forskere i artiklen.

Anker Brink Lund forklarer, at bevillingerne til offentlig støttet kultur er steget siden 1960’erne. Den samlede offentlige kulturstøtte toppede omkring den finansielle krise i 2008, hvorefter der er sket en mindre nedgang. Det betyder, at fondenes bidrag fylder mere procentvis i det samlede billede.

STAT OG KOMMUNE ER MERE PÅHOLDENDE Er der sket ændringer i balancen de seneste år? ”Det relative forhold har ændret sig. Stat og kommune er blevet mere påholdende på dette område. Samtidig hænger det private erhvervslivs donationer, for eksempel i form af sponsorater, heller ikke på træerne.

Dermed bliver den relative vægt af fondsstøtten større,” forklarer Anker Brink Lund. ”Kagen er ikke blevet væsentligt større.

Men der er sket en fokusering hos de større fonde, også en professionalisering i måden, de giver pengene på. Til gengæld har de små og mellemstore fonde været nødt til at holde en lavere økonomisk profil. Set fra den enkelte musikers synspunkt er der ikke kommet mere fondsstøtte i sektoren.

Og samfundsøkonomisk er det en relativ forskydning, der er sket.”

KONKURRENCE MELLEM KUNSTGENRERNE Når et symfoniorkester får en klækkelig donation fra en privat fond, er det ikke nødvendigvis, fordi fonden pludselig har flere penge at gøre godt med. Det er et spørgsmål om prioritering.

Med andre ord: Hvis Aarhus Symfoniorkester får penge fra Salling Fondene,

”KAGEN ER IKKE BLEVET væsentligt større. Men der er sket en fokusering hos de større fonde, også en professionalisering i måden, de giver pengene på,” fortæller Anker Brink Lund, professor dr. phil. ved Copenhagen Business School og ekspert på fondsområdet.

kan det som tænkt eksempel være, at et projekt på Kunstmuseet AROS får mindre. ”Det er på mange måder et nulsums-spil.

Det, den ene får, kan den anden ikke få. Det er også en konkurrence mellem kunstgenrerne.

I mange år har kunstmuseerne været privilegerede i forhold til bidrag fra private fonde.

Så hvis musiklivet gør det godt og får mere, kan det være, at kunstmuseerne får lidt mindre,” siger Anker Brink Lund.

SMÅ FONDE I DØDSKAMP Anker Brink Lund nævner et andet aspekt, som rent faktisk har stor betydning for musiklivet.

Nemlig at mange mindre fonde er i pengeproblemer. Det kan være fonde, der har en begrænset kapital, og som for eksempel uddeler arbejdslegater, uddannelseslegater, hæderslegater og lignende. ”Kulturlivet er præget af mange små fonde. I musiklivet herhjemme er der flere end 900 uddelende fonde, hvis man tager alle med. Rigtig mange af dem er meget små, og de har svært ved at forrente deres

driftskapital. De bliver passive fonde forstået på den måde, at hvis en fond får ganske lidt i afkast af formuen, er der kun til advokaten, revisoren og måske en middag til bestyrelsen. Der er ikke rigtig noget at dele ud af.”

Der er dog en løsning, som vil gavne musiklivet og samtidig gøre det muligt, at disse fonde kan leve op til deres formål. Anker Brink Lund kalder det for ”et hospice for fonde”. ”Man skal gøre, som Kunstakademiet gjorde for nogle år siden. De kortlagde alle de små og mellemstore fonde og arrangerede et bunkebryllup, hvor de små fonde kunne indgå i større fonde med en bredere fundats. Det vil være et tilbud om en værdig død for de trængte fonde, hvis penge på den måde vil komme ud og gøre nytte i forhold til stifterens formål, nemlig at give støtte til musikken. Hvis man vel at mærke kan få lov til det af Civilstyrelsen, kan man tolke formålet i en given fond lidt bredere.

Og dermed kan man få flere midler at gøre godt med,” siger Anker Brink Lund, der vurderer, at der kan være væsentligt potentiale i en sådan løsning for dansk musikliv.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF MARTIN BLOM HANSEN

”VI VIL fremad rent kunstnerisk og markere os og løfte orkestret op på et niveau, som gør os til en international kulturinstitution på lige fod med de øvrige tre kulturinstitutioner, vi har her i Aarhus. Det er som opbakning til den vision, at Salling Fondene er gået ind i det her,” forklarer Kristian Rahbek Knudsen, musikchef i Aarhus Symfoniorkester.

Privat fond støtter drift af symfoniorkester Salling Fondene har givet fem millioner kroner til Aarhus Symfoniorkester. Usædvanligt, fordi store private fonde meget sjældent støtter drift af en kulturinstitution.

”

Jo, det er unikt. Og mig bekendt første gang, det sker i Danmark,” siger Kristian Rahbek Knudsen, musikchef i Aarhus Symfoniorkester. Den private fond Salling Fondene, som er skabt af Dansk Supermarked og med en historisk baggrund i den århusianske købmandsfamilie Salling, har bevilget fem millioner kroner over de kommende fem år til orkestret. Et beløb, der er med til at sikre en længe ønsket udvidelse af orkestrets besætning.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

”Vi er utroligt glade for, at Salling Fondene er gået ind og har bakket op omkring vores symfoniorkester. Men det er også sket på baggrund af, at vi har præsenteret Salling Fondene for en klar vision om, hvad vi vil med orkestret. Vi vil fremad rent kunstnerisk og markere os og løfte orkestret op på et niveau, som gør os til en international kulturinstitution på lige fod med de øvrige tre kulturinstitutioner, vi har her i Aarhus. Det er som opbakning til den vision, at Salling Fond-

ene er gået ind i det her,” forklarer Kristian Rahbek Knudsen.

EN NØDVENDIG VEJ AT GÅ Men Aarhus Symfoniorkester er ikke kommet sovende til bidraget. Der skal benarbejde til, og det er ikke nok blot at sende en ansøgning, pointerer musikchefen. ”Det er meget interessant at have et samarbejde både med fonde og erhvervsliv, og det har været min vision for orkestret, at vi skulle have en øget dialog. Vi har prioriteret at opbygge vores egen fundraising-infrastruktur som et tredje ben ud over stat og kommune. Det er en vej, jeg tror, vi bliver nødt til at følge i kulturlivet i Danmark.”

SALLING BEGEJSTRET FOR ORKESTRET Salling Fondene har de senere år givet mange millioner til det århusianske kulturliv.

For eksempel restaurering af scenerne på Aarhus Teater, lysudstyr til Musikhuset, stor udstilling i Den Gamle By og penge til forskel-

19

lige idrætsfaciliteter. Også en donation på 22,5 millioner kroner til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus er det blevet til, nemlig til åbningsceremonien og forestillingen Røde Orm. Donationen til Aarhus Symfoniorkester adskiller sig ved, at der her er tale om en økonomisk indsprøjtning til orkestrets basisliv og ikke et særskilt projekt eller anskaffelser. ”Aarhus har et orkester i topform, og bag dets ambitioner ligger der en stærk vision og plan om at nå bredere og længere ud, og det er dét arbejde, vi gerne vil sikre med en fast årlig støtte de næste fem år. Samtidig med, at vi kan indfri en del af orkestrets ønske om at udvide besætningen,” har Karin Salling fra Salling Fondene udtalt i en pressemeddelelse i forbindelse med nyheden om millionstøtten.

FUNDRAISING I STOR SKALA Aarhus Symfoniorkester har lagt en ny strate-

”

Vi har prioriteret at opbygge vores egen fundraising-infrastruktur som et tredje ben ud over stat og kommune.

KRISTIAN RAHBEK KNUDSEN, MUSIKCHEF I AARHUS SYMFONIORKESTER.

gi for fundraising, og målet er at skaffe flere egenindtægter. Bidraget fra Salling Fondene er én ting. En anden er en erhvervsklub kaldet ASOBusiness. ”Vi har fået en lang række af de store virksomheder i Aarhus til at bakke økonomisk op om orkestret. Vi tilbyder virksomhederne en pakke, så der er noget i det for dem. Pakken indeholder blandt andet kulturoplevelser for

virksomhedens medarbejdere og et netværk med kontakt til førende erhvervsfolk i byen.

Det er et koncept, vi har ret stor succes med, og vi har flere end ti virksomheder med nu,” fortæller Kristian Rahbek Knudsen.

Ifølge orkestrets strategiplan frem til 2022 forventer man at hente et sted mellem 1,5 og 2 millioner kroner årligt via erhvervsklubben og sponsorater.

Drømmer du om et gymnasieliv med masser af musik? rytMisk

klassisk

kom til vores informationsaften mandag den 22. januar kl. 19.00 læs mere om de fire studielinjer på www.sag.dk/mgk

vokallinje

lyd

MGk

Musikalsk Grundkursus sankt annæ GyMnasiuM

sjælør Boulevard 135 · 2500 valBy

TEMA Musikkens fonde AF KAREN BENDIX

Fællesskab, Frivillighed og Folkelighed Musiker og forsanger fra Magtens Korridorer Johan Olsen sidder iTuborgfondets bestyrelse og er med til at vurdere og uddele støtte til projekter, der favner Tuborgfondets tre værdigrundlag; Fællesskab, Frivillighed og Folkelighed.

Han fortæller her, hvordan de arbejder i Tuborgfondet.

SPILLESTEDETS STARS i Vordingborg har fået bedre lyd med tilskud fra Tuborgfondets pulje “Gør noget ved den gode lyd”.

Hvor meget og hvordan involverer I jer i projekterne og i udarbejdelsen af projekterne?

Over de seneste par år har Tuborgfondet i stigende grad indgået såkaldte partnerskaber, hvor fondets sekretariat og bestyrelse stiller sig til rådighed med de ekspertiser, de måtte ligge inde med, og hvor vi følger projekterne lidt nærmere. Det sker også, at vi får ansøgninger ind, hvor vi måske mener at kunne se et langt større potentiale, end ansøger giver udtryk for. Så kontakter vi ansøger og får en dialog om, hvordan vi hjælpes ad med at løfte idéen til et andet niveau. Derudover hjælper vi også forskellige organisationer med at tale sammen. Vi får mange ansøgninger og har en ret god fornemmelse for, hvilke organisationer/personer, der arbejder for hvad derude. Derfor kan vi hjælpe dem med at tale sammen. Hvis en organisation vil lave en frivilligbaseret øvelokaleforening for mellemøstlige musikere, og en anden organisation søger støtte til en arabisk musikfestival, kan vi hjælpe dem ved simpelthen at sætte dem i kontakt med hinanden.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

Tuborgfondet har også finansieret antropologisk vinklet forskning i frivillighed, og det har givet os mulighed for at hjælpe frivillige organisationer. Så på den måde håber vi også at påvirke projekterne i en positiv retning.

Vi giver penge til folk, som vi vurderer har de faglige kompetencer, der skal til for at gennemføre projektet og gøre det leveog bæredygtigt. Vi blander os ikke ud over vores kompetencer, men vi kan godt lide at følge projekterne, om ikke andet så fordi de projekter, vi støtter, er spændende projekter.

Hvilke faglige kriterier ser I på, når I vurderer ansøgninger?

Tuborgfondets værdigrundlag er Fællesskab, Frivillighed og Folkelighed. De tre ord er ståstedet, hvorfra alle ansøgninger behandles. Ikke at alle tre værdier skal være repræsenteret i alle projekter, vi støtter. Men de tre F’er er vores fundamentet. Derudover har vi fokus på skalerbarhed og indvirkning .

Hvilke 3-5 gode råd vil du give musikere og musikalske projekter, der søger fondsmidler hos Tuborgfondet?

Tuborgfondet vil gerne være med til at forbedre livskvaliteten for folk, simpelthen.

Det kan for eksempel gøres ved at hjælpe flygtninge ind i fællesskaber og støtte socialøkonomiske tiltag. Men det kan også gøres ved at støtte finansieringen af tidssvarende musikanlæg på landets spillesteder eller tiltag, der sætter fokus på den skæve kønsfordeling blandt rock/popmusikere.

Mere konkret: Fællesskab, Frivillighed og Folkelighed, skalerbarhed og indvirkning. Lav et realistisk budget, forklar dit projekt med ord, du ville bruge, hvis du skulle forklare det til en ven. Drop bullshit-fraserne og gå til sagen. Hvad er det, du vil, hvorfor vil du det, og hvordan vil du gøre det.

Er man i tvivl, om Tuborgfondet er det rigtige, kan man altid kontakte fondets sekretariat, som kan sige, om projektet passer ind i Tuborgfondets målgruppe. www.tuborgfondet.dk

21 AF KAREN BENDIX

FROST

med fond og sponsor Den rytmiske musik er udfordret, når det gælder fondsmidler fra private fonde.

Det er dog lykkedes Frost Festival at få en stor fond og en sponsor i ryggen.

N

år man kigger de store fondes fundatser igennem, er der umiddelbart større mulighed for søgning for klassiske musikere og orkestre end for de rytmiske aktører. Det oplever Mikael Pass, der sidder som leder af Frost Festival i København og har været med til at skabe et unikt koncept for vinterfestivalen. Dog er Nordea-fonden og Tuborg Marketing, der støtter den rytmiske musik ud fra forskellige vinkler, begge blevet samarbejdspartnere med Frost Festival. Hvor Nordea-fonden støtter med fondsbevilling og projektstyring, giver Tuborg Marketing gennem Carlsberg Danmark et sponsorat med økonomisk støtte og markedsføringsbidrag. ”Hele DNA’et hos Frost Festival er nye koncertformater og at skabe nye måder at opleve musik på med fokus på publikumsdeltagelse og -inddragelse. Det skal være enestående koncertarrangementer, hvor rammerne er centrale, og indholdet er en udveksling mellem musik og andre kunstarter som arkitektur, kunst og performance.

Og det er ud fra det koncept, vi er kommet ind i et samarbejde med både Nordea-fonden og Tuborg Marketing,” fortæller Mikael Pass.

FROST FESTIVALS DNA er nye koncertformater og at skabe nye måder at opleve musik på med fokus på publikumsdeltagelse og -inddragelse.(Foto: Malthe Ivarssons. Julia Jacklin - Koncertkirken, Frost Festival).

MARKEDSFØRING OG PROJEKTSTYRING Frost Festival indledte for to år siden en treårig aftale med Nordea-fonden, som er blevet til et rigtig godt samarbejde. Fonden har været proaktiv i forhold til indholdet i ansøgningen, den løbende opfølgning og projektstyringen, men har ikke haft noget med selve kurateringen og programlægningen at gøre. Tuborg Marketing er derimod den kommercielle partner, der i deres sponsorat lægger vægt på indhold og markedsføringen. ”Vi har haft et virkelig godt samarbejde, hvor Nordea-fonden har været meget behjælpelige gennem dialog og med kvalificeringen af ansøgning og løbende projektstyring. Samtidig har vi et samarbejde med Tuborg Marketing, der udover sponsoratet til markedsføring og indhold bidrager til drift, lyd og lys. Tuborg Marketing er et kommercielt partnerskab. De vil gøre noget ved musikken og skal samtidig også sælge ogle øl. Så vi har et fælles formål, nemlig at få markedsført festivalen og få så meget synlighed som muligt. Nordea-fondens formål er ikke at sælge noget, men have et almennyttigt sigte. De skal se en effekt i forhold til deres fundats og indsatsområder og er funderet i den filantropiske støtte. Så begge er virkelig gode samarbejdspartnere ud fra hver deres vinkel,” fortæller Mikael Pass.

FONDE AFHÆNGIGE AF PROJEKTER – OG OMVENDT Det er en jungle at finde rundt i fondene og finde de rigtige, man skal ansøge hos. Derfor er Mikael Pass’ gode råd for det første at give sig god tid at lave en ordentlig research blandt fondene. Derefter at opbygge erfaringer i forhold til at skrive en ordentlig fondsansøgning og så tage kontakt til fondene og komme i dialog med dem med et kort og klart pitch. ”Man skal huske, at fondene er ens samarbejdspartner. De har behov for at samarbejde med folk, der udvikler de kreative idéer inden for deres indsatsområder. Og de kan hjælpe til at skærpe projektet. Så der skal være en gensidig respekt i samarbejdet,” slutter han.

FROST FESTIVAL •

Frost Festival er en vinterfestival i februar i København og omegn.

Festivalens koncept er at præsentere musik i anderledes rammer og med andre kunstneriske udtryk.

• Frost Festival får bl.a. støtte fra Norden-fonden og Tuborg Marketing gennem Carlsberg Danmark.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF KAREN BENDIX

ANSVAR FOR FÆLLESSKAB Nordea-fonden støtter det gode liv. Men hvad det gode liv indebærer, lader de ansøgerne om at beskrive.

G

rundlaget for Nordea-fonden er fællesskaber. Pengene til fonden stammer fra alle de små sparekasser, der har været spredt over landet og bygger på en folkelig tradition. Og det er derfor også blevet grundlaget for, hvad pengene går til. ”Vi støtte projekter, der er brede, folkelige og i øjenhøjde med mennesker i det daglige Danmark. Projekterne skal være åbne for aktiv involvering for mange mennesker, og vi ser os derfor som en aktivitetsfond,” fortæller Niels Olsen, som er projektchef for Kultur hos Nordea-fonden.

Han er med i vurderingen og udvælgelse af alle de ansøgninger fra kulturlivet, der kommer til fonden og skal videre til fondens bestyrelse. Og de vurderinger sker igennem et meget tydeligt filter, fortæller han: ”Når vi udvælger ansøgninger, skal de falde inden for en helt afklaret ramme, fonden har opsat. ”Vi støtter det gode liv” – men det er jo ikke os i fonden, der ved, hvad det gode liv er. Det er kun ansøgerne, der ved, hvad der kan skabe det gode liv. Næste filter er, at projektet skal falde ind under et af vores fire indsatsområder, hvor kultur er et af dem, og derunder musik og sang. Under kultur har vi fire indsatsområder, der skifter hvert fjerde år, og i disse år er det ‘Kreativ barndom’, ‘Brug din krop’, ‘Kultur i hele landet’ og ‘Kulturel mangfoldighed’. For at komme i betragtning til støtte skal et projekt igennem de filtre.

For det vigtigste er, at projekt og fond passer sammen, og at fonden forstår forskel på faglighed og projektledelse.”

PROJEKTLEDELSE FREMFOR INDHOLD Nordea-fonden er en af de store spillere, MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

når det gælder fondsmidler til kulturen. De føler derfor også et ansvar for de projekter, de støtter, og lægger rigtig mange i kræfter i at projektoptimere gennem rådgivning til de projekter, der kommer igennem nåleøjet. ”Vi vurderer ikke projektansøgninger ud fra en fagfaglig viden eller en faglig kvalitetsvurdering. Det, vi byder ind med, er projektfaglig viden, hvor vi står som en form for fødselshjælper, så projekterne kommer bedst muligt ud over rampen. Vi bestemmer ikke indholdet, men stiller spørgsmål ved det og hjælper ansøgere til at skærpe idé, sætte rammer og måske få mere ud af projektet, end de selv havde forestillet sig,” fortæller Niels Olsen.

Det er ansøgerne, der kender behovene, har idéerne og ved, hvilken efterspørgsel, der er i kulturlivet. Nordea-fonden går derfor ikke ind i indholdet på de projekter, de følger, men er aktive og medvirkende i forhold til projektstyring og viden, som de har oparbejdet gennem de over 300 landsdækkende projekter, de støtter årligt. Udover økonomistyring, milepælsvurdering, der udløser ratebetaling, hjælper fonden projekterne med at komme i mål med forskellige redskaber. For eksempel formidling og kommunikation af projekterne til de rigtige målgrupper.

MÅLING AF DET UMÅLELIGE Når Nordea-fonden skal vurdere om et projekt er nået i mål, er der både en kvantitativ måling i tal og økonomi. Men vigtigst en kvalitativ måling, hvor der bliver set på, om der er sket flere ting med projektet, end man regnede med, hvilke synergier det har skabt, publikumsreaktioner m.m., fortæller Niels Olsen:

”I den kvalitative måling ser vi på nogle fleksible mål, hvor pointen ikke er målet i sig selv, men selve processen i projektet.

Blandt andet de ting, der undervejs har løftet kvaliteten i projektet og drevet det frem.”

VIDENSDELING Nordea-fonden lægger også stor vægt på vidensdeling. Ud fra alle de evalueringer, der kommer fra de forskellige projekter, samler der sig masser af viden om projekthåndtering inden for forskellige områder, for eksempel festivaler, koncerter, orkesterprojekter, korstævner m.m., fortæller Niels Olsen: ”Ud af de evalueringer, vi modtager og de netværker, vi skaber gennem projekterne, kan vi sammendrage viden, som går på tværs af områderne. Den viden prøver vi at videreformidle gennem vores rapporter, nyhedsbreve, konferencer og rundbordssamtaler, så flere får indsigt i de data og erfaringer, vi opsamler. Vi bruger det også i vores Funding Plus, som er de projekter, der når ud over selve projektets oprindelige idé, og dermed kan bruges af flere mennesker. Vidensdeling kan også bruges i selve projektet, hvor vi for eksempel kan foreslå at koble nogle aktører sammen, som kan befrugte et projekt yderligere,” slutter Niels Olsen, der ikke oplever et yderligere pres på ansøgningsmængden, selvom kulturlivet bliver skåret i offentlige kroner. Han ønsker heller ikke at gå ind på det kulturpolitiske felt, da fondene har deres egne dagsordener uden for de offentlige kulturstøtte. Og sådan skal det gerne fortsætte.

23 SØG STØTTE TIL PROJEKT HOS NORDEA-FONDEN: •

•

•

Nordea-fonden støtter: Aktiviteter, som formidler og inspirerer til folkelig deltagelse i kunst- og kulturlivet. Dvs. projekter med aktiv deltagelse, involvering og formidling.

Nordea-fonden støtter ikke: Enkelte kunstneres produktion og etablering af kunst og kultur uden aktiviteter.

Ej heller talentudvikling og individuelle arbejdslegater.

Tjek Nordea-fondens ansøgningskriterier, før du skriver en ansøgning. Det kan du bl.a. gøre gennem en hurtig vurdering af dit projekt på www.nordeafonden.dk

NORDEA-FONDEN STØTTER BL.A. • OrkesterMester • Copenhagen Phil • Aarhus Symfoniorkester • Copenhagen Jazzfestival • Kor72 • Silkeborg Jazzfestival • Sangens Hus • Frost Festival

”VI STØTTE PROJEKTER, der er brede, folkelige og i øjenhøjde med mennesker i det daglige Danmark,” fortæller Niels Olsen, projektchef for Kultur hos Nordea Fonden, der også støtter Frost Festival.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF KAREN BENDIX

der for Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) og har været med i hele opstartsprocessen fra idéudvikling til fondsansøgningerne i samarbejde med Dansk Musikskolesammenslutning, DR SymfoniOrkestret og Skolelederforeningen. Fondsmidler kommer og går, men kommunerne består, beskriver hun. Og derfor har styregruppen for OrkesterMester lagt vægt på fifty-fifty-finansiering i projektbeskrivelsen, hvor kommunerne egenfinansierer halvdelen, så projekterne bliver forankret i kommunerne, og så skal fondsmidler gerne dække resten. Her har samarbejdet med Nordea-fonden været uvurderligt.

VÆR I GOD TID

10 SKOLER OG MUSIKSKOLER i 10 forskellige kommuner bliver i første omgang udvalgt til det landsdækkende skoleorkesterprojekt OrkesterMester. I Hjørring Kommune har musikskolen allerede et samarbejde kørende med folkeskolen om orkesterklasser. (Foto: Musiske Skole i Hjørring)

BREDT SAMARBEJDE OM ORKESTERMESTER Orkesterklasser i fifty-fifty-løsning mellem fond og kommune.

E

t af de nyeste storstilede projekter, Nordea-fonden har støttet, er første fase af det landsdækkende skoleorkesterprojekt OrkesterMester. Idéen er at tilbyde skoleklasser landet over gratis instrumental- og orkesterundervisning i skoletiden i et samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler. I 2018 begynder første fase af OrkesterMester. Der udvælges 10 kommuner med hver et samarbejdspar, der består af en MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

skoleleder og en musikskoleleder. Orkesterklasserne er i første fase 2. og 3. klasser, der får instrumenter og nodemateriale sat til rådighed samt kurser i orkesterledelse for musikunderviserne. Målet er, at 85 skoler fordelt over hele landet om fire år skal være i gang med skoleorkestre.

PROJEKTET FORANKRET I KOMMUNEN Benedicte Christiansen er sekretariatsle-

”Vi har helt fra begyndelsen haft et virkelig godt samarbejde med Nordea-fonden. Først i hele udviklingsfasen, hvor vi har sparret med Niels Olsen fra Nordea-fonden om projektopbygning og -beskrivelse, og til hvilke elementer vi skulle have med i ansøgningen.

For eksempel at det er godt med forskellige beskrivelser af projektet. Vi lavede derfor både en fuld projektbeskrivelse, en pixiudgave og en grafisk udgave,” fortæller Benedicte Christiansen, der også er blevet meget bevidst om at lægge en realistisk tidsplan. ”Det kan tage fonde omkring seks måneder at behandle en ansøgning. Forud for det skal man have alle elementer på plads for ansøgningen; research, beskrivelse, samarbejdspartnere, tidsplan, handleplan, budget, grafisk linje m.m. Fra idé og til man får svar fra fonden og kan søge videre, går der snildt et år. For os gik der lige knap to år.”

SAMARBEJDE MED DET PROFESSIONELLE MUSIKLIV OrkesterMester begyndte allerede så småt i 2015 efter DMKL’s projekt Skolemix.dk, som også pegede ind i musikskole-folkeskolesamarbejdet. Projektet er forankret på lederniveau, hvor lederne af musikskolerne og folkeskolerne i kommunerne er tovholdere i deres egne kommuner for, at projektet bliver skubbet i gang både økonomisk og praktisk.

25

ORKESTERMESTER • OrkesterMester er et samarbejde mellem skoler, musikskoler og kommuner.

• I første fase skal 10 skolepar (musik- og folkeskole) igangsættes.

Målet er, at alle kommuner har en OrkesterMester-klasse.

• OrkesterMester-klassen er i første omgang 2. og 3. klasser.

• I Styregruppen for OrkesterMester sidder Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikskolesammenslutning, DR SymfoniOrkestret og Skolelederforeningen. Derudover samarbejder de med Børn- og Kulturchefforeningen, Landsdelsorkestrene i Aalborg, Aarhus, Odense, Sønderborg og Copenhagen Phil, Amatørorkestrenes Landsforeninger og Music in the Brain, Aarhus Universitet, som følger projektet forskningsmæssigt.

”

Fondsmidler kommer og går, men kommunerne består.

BENEDICTE CHRISTIANSEN, SEKRETARIATSLEDER FOR DANSKE MUSIK- OG KULTURSKOLELEDERE (DMKL)

DR SymfoniOrkestret er med i styregruppen og skal blandt andet afholde OrkesterMesterFester for skoleorkestrene. ”En af de ting, forskningen viser om skoleorkestrene, er at for at få den afledte effekt af musikudøvelsen i skolernes øvrige fag, kræver det blandt andet, at skoleorkestrene får mulighed for at spille koncerter på profilerede scener, som for eksempel i DR Koncerthuset. Derudover kræver det, at børnene har samspil fra dag ét, og at de har kvalificerede undervisere. Vi vil derfor også gå videre i resten af landet i samarbejder med landsdelsorkestrene, så skoleorkestrene bliver forankret i deres regionale symfoniorkester, da mødet med de professionelle orkestermusikere har en stor betydning.”

INSTRUMENTERNE KOSTER Den økonomiske støtte fra Nordea-fonden på 3,4 millioner kroner skal udover undervisning og transport bruges til at etablere en skoleorkesterinstrumentpakke. Og uden instrumenter, ingen OrkesterMester. ”Vi er virkelig taknemmelige for den økonomiske støtte og sparring, Nordea-fonden har givet projektet. Det betyder, at vi nu kan komme i gang med projektet og samarbejdet med kommunerne og få løftet opgaven ind i institutionerne, så børnene kan komme i gang med at spille – og vi har instrumenter til dem,” fortæller Benedicte Christiansen på vegne af styregruppen.

DMF-råd om skat og dagpengeregler ved fondsstøtte.

FONDSMIDLER OG SKAT Den altovervejende hovedregel for ansøgte fondsmidler er, at de er skattepligtige som B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. På den anden side ansøges der tit om støtte til at dække udgifter, som er fradragsberettigede for ansøgeren som driftsudgifter i forbindelse med virket som kunstner.

Hvis man som privatperson søger fondsmidler på vegne af en gruppe af personer, som ikke har et CVR-nr., vil beløbet blive indberettet på enkeltpersonens cpr.nr. Det giver en uheldig situation; den enkelte ansøger bliver skattepligtig af hele beløbet, selvom der er ansøgt på vegne af en gruppe.

Hvordan, det problem skal løses, er et individuelt spørgsmål, men det er helt sikkert mest praktisk, hvis man har overvejet situationen, før ansøgningen indsendes. Hvis man ikke har været forudseende, kan der findes løsninger, men det afhænger ofte af, hvad der er søgt til, af beløbets størrelse eller om der er modtaget beløb fra flere fonde. Særligt vedrørende studierejselegater skal det dog nævnes, at der er særlige regler om skattefrihed.

Generelt kan det tilrådes at søge individuel vejledning.

Kontakt i så fald jurist Trine Budtz i Dansk Musiker Forbund.

TB

SKAL FONDSPENGE MODREGNES I DAGPENGENE? Hvis du søger penge hos fonde, som skal udbetales til dig, er det en hovedregel, at du skal modregnes i dagpenge, hvis der er en arbejdsforpligtelse forbundet med modtagelsen af legatet. A-kassen vurderer det ud fra fondens tildelingsbrev.

Søger du derimod pengene på vegne af et selskab, virksomhed eller forening, får det betydning for din ret til dagpenge, hvis du er en del af selskabet, virksomheden eller foreningen. I så fald vil vi anbefale, at du kontakter Dansk Musiker Forbunds a-kasse service, så vi kan se på din konkrete situation.

NYE REGLER FRA 2018 Fra 1. oktober 2018 kommer der nye regler. Det vil betyde, at det ikke vil få betydning for dagpengene, hvis du har søgt pengene i eget navn. Blandt andet fordi beløbene, man modtager, som udgangspunkt er uden AM-bidrag. Mere herom, når reglerne er endeligt vedtaget. Får du fondsstøtte, så tjek generelt hos Dansk Musiker Forbund om det har en betydning for din ret til dagpenge.

Tjek fondene for musikere på www.dmf.dk AMN JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF KAREN BENDIX

WILHELM HANSEN FONDEN støtter den klingende musik af allerhøjeste kvalitet – det kan også være rytmisk musik, såsom Aarhus Jazz Orchestra. (PR-foto Aarhus Jazzorchestra).

Fonden skal afspejle samfundet Når Wilhelm Hansen Fondens bestyrelse vurderer ansøgninger, er kriterierne, at kunsten skal være af høj kvalitet, være skabt af professionelle og række ud til nye publikummer.

W

ilhelm Hansen Fonden er udsprunget af musik. Familiefirmaet Wilhelm Hansen har fra midten af 1800-tallet udgivet noder og varetog som nogle af de første komponisternes rettigheder over deres egen musik.

100 år senere grundlagde familien også et teaterforlag, og midlerne fra både musik- og teaterforlagene bliver i dag uddelt af fonden til musik, teater og dans.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

KVALITETEN SKAL VÆRE I ORDEN Inden for musikken er det den klingende musik af allerhøjeste kvalitet, fonden støtter, fortæller formand for fonden, Bjørn Bredal: ”I første omgang ser vi på ansøgningerne ud fra fire parametre. Projektet skal være af højeste kunstneriske kvalitet, spillet af professionelle kunstnere og være klingende musik – altså livekoncerter eller operaer, også inden for rytmisk musik. Det må også

meget gerne være tværkunstneriske projekter, der involverer flere kunstarter. Vi ser også på, om vores støtte gør en forskel for projektet, for eksempel ved at se på budgettet eller hvor i processen ansøgningen sendes. Og i sidste ende at det, at vi støtter, er med til at gennemføre projektet. Derudover ser vi på, om den støtte, vi giver, flytter noget og er med til at forny og talentudvikle kunstscenen. Et andet vigtigt parameter er outreach – at

27

projektet rækker ud mod nye publikummer, nye danskere og andre kultursfærer – andre kunstarter og andre måder at fremstille kunst på,” fortæller Bjørn Bredal og pointerer, at det for fonden ikke kun er vigtigt, hvem man rækker ud til, men også, hvad man rækker ud med.

ARMSLÆNGDEN SKAL HOLDES I Wilhelm Hansen Fonden uddeler de hvert år mellem 6-7 millioner kroner til kunstlivet.

Halvdelen af pengene går til ansøgere, der sender en ansøgning ind til forskellige projekter inden for musik, teater og dans. Den anden halvdel bliver givet til projekter, som fonden proaktivt indgår i, men altid med en armslængde i forhold til det kunstneriske indhold, pointerer Bjørn Bredal: ”Selv om vi tager initiativ til et projekt og prikker til nogen i forbindelse med et samarbejde, er det altid kun i den indledende del af projektet. Vi går ikke ind i indholdet og selve kunstudøvelsen. Det har vi ikke forstand på.

Typisk er det et projekt, aktører kommer med, som vi går ind i. Vi er på den måde blevet mere proaktive i vores arbejde, og det er også en udvikling, vi vil fortsætte med.”

RÆKKER UD ”Vi har en grundidé om, at fonden skal afspejle samfundet og forholde sig til samfundet, som det ser ud. Et af de karakteristika, der er ved samfundet i dag, er, at der er rigtig mange indvandrere, som vi må række ud efter. Et andet karakteristika er, at kunstområderne er blevet meget opdelt, segmenteret og specialiseret. Vi vil gerne skubbe i en retning, der skaber lidt mere samling, flere møder og skaber mere kultur på tværs. Det er noget af det, vi i de kommende år skal arbejde mere med, end vi hidtil har gjort,” siger Bjørn Bredal, der de seneste år blandt andet har været involveret i større teaterudviklingsprojekter og har haft Wilhelmscenen på Copenhagen Operafestival. Fonden vil også række mere ud til den ny musik og fornyelsen i kunsten samt yngre kunstnere.

”

Vi vil hellere have ansøgninger med lidt stavefejl, hvor man kan se nødvendigheden og engagementet, end en super velskrevet, smart og perfekt opsat ansøgning med alle de rigtige buzzwords.”

BJØRN BREDAL, FORMAND FOR WILHELM HANSEN FONDEN

KUNSTNERISK BERIGENDE Som flere andre fonde oplever Wilhelm Hansen Fonden, at de modtager flere ansøgninger, der er skarpt skåret af professionelle fundraisere, fortæller Bjørn Bredal: ”Vi går efter, om projekterne er kunstnerisk berigende inden for en given retning, for eksempel musikken. Ikke om ansøgningen er professionelt udført af dyre fundraisere. Vi vil hellere have ansøgninger med lidt stavefejl, hvor man kan se nødvendigheden og engagementet, end en super velskrevet, smart og perfekt opsat ansøgning med alle de rigtige buzzwords. For mærkeligt nok kan vi få

ansøgninger, der nærmest bliver for professionelle, hvilket vi tænder af på ret hurtigt.

Det giver en distance og abstraktion i forhold til projektet, og vi bliver i tvivl om, om vi overhovedet kan gøre en forskel med vores fond, hvis ansøgningen er for professionel. Men når det drejer sig om den kunstneriske kvalitet og indholdet i projektet, går vi efter den højeste professionalisme, og at støtten går til levende musikere og deres møde med publikum. Det er musiklivet, vi ønsker at støtte.”

Gode råd i forhold til ansøgningen Fem gode råd til ansøgningen fra Wilhelm Hansen Fondens formand, Bjørn Bredal: Giv os et indtryk af: • Hvordan vi med vores støtte gør en forskel.

• At kvaliteten af indholdet er professionelt og i orden.

• At projektet beriger musiklivet – også når det er en enkeltperson, der søger.

• At det når ud til nye publikummer og har outreach-elementet i sig.

• At spredningen er bred – geografisk, kulturelt og aldersmæssigt.

Wilhelm Hansen Fonden støtter kunst og kultur – specifikt med musik, teater og dans. De støtter ikke sociale, pædagogiske eller uddannelsesmæssige projekter.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF KAREN BENDIX

NIGHTINGALE STRING QUARTET er et af de ensembler, der har spillet koncerter på Rued Langgaard Festival i Ribe, hvor nye måder at formidle musikken og gentænkningen af koncertopførelser har fået nye publikummer til klassiske koncerter. (Fotograf: Birgit Tengberg).

FONDENE ER ALTAFGØRENDE Uden de private fonde ville den otte år gamle Rued Langgaard Festival i Ribe ikke kunne eksistere.

R

ibe Domkirke rejser sig som en gigantisk kæmpe over de små hyggelige gader og byhuse i Ribes bymidte og demonstrerer fortidens gejstlige magt langt ud over det flade marsklandsskab. Inde i domkirken rejser tonerne sig op mellem de høje hvælvinger, hvor lys og billeder projiceres op og belyser kirken og Rued Langgaards musik på forunderlig vis.

Rued Langgaard Festival har eksisteret i otte år og præsenterer musik af Langgaard og andre komponister, han var inspireret af. Opførelser af musikdramatik eller større orkesterværker er helt centralt for festivalen, men også kammermusik, korkoncerter og orgelrecitals spiller en MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

vigtig rolle. I kraft af visuelle iscenesættelser, udviklet i samspil med Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Klosterkirkes arkitektur, eksperimenteres der med at formidle musikken og dens idé-indhold. Via foredrag, kunstnermøder, musikalske happenings i det offentlige rum, film, digtoplæsning m.v. sættes musikken i nyt perspektiv, hvilket er en vigtig del af konceptet bag festivalen. På den måde eksperimenterer festivalen med andre måder at formidle musikken og dens indhold på en nutidig måde.

LOKAL FORANKRING Netop formidlingen af musikken til et nyt publikum er noget af det, fondene også

”

Når vi kan fortælle fondene, at publikumstallet er steget fra cirka 1.200 for fem år siden til over 3.000 i dag, viser det, at de har givet deres penge godt ud,” fortæller Lotte Toftemark.

FUNDRAISER OG PR-ANSVARLIG FOR RUED LANGGAARD FESTIVAL.

29

lægger vægt på, oplever Lotte Toftemark, der blandt andet er fundraiser for festivalen. Men også den lokale forankring er vigtig for en festival som Rued Langgaard Festivalen. ”Det er forskelligt, hvad fondene lægger vægt på. Men formidlingen af musikken til et bredere publikum er et vigtigt parameter hos en del af de fonde, vi søger. Vi gør meget ud af formidlingen, for eksempel gennem et tæt samarbejde med gymnasielærerne ved Ribe Katedralskole. Og gennem koncertintroduktioner, visuel iscenesættelse og nye koncertformer forsøger vi at gøre musikken tilgængelig for nye publikumsgrupper. Derudover er den lokale forankring vigtig. Når vi kan vise fondene, at vi har mange frivillige, der hjælper til, at vi har lokale sponsorater, og at Esbjerg Kommune støtter op om festivalen, indikerer det en lokal forankring, som giver et vigtigt grundlag for festivalen,” forklarer Lotte Toftemark, der modtager omkring cirka 75 procent af støtten til festivalen fra private fonde.

forarbejdet til fondsansøgningen som den vigtigste del i forhold til ansøgningerne. ”Når man for eksempel søger til et projekt for første gang, skal der bruges lang tid på at undersøge fondenes fundatser og eventuel kontakte dem. Og for eksempel finde ud af hvorfra lignende festivaler har modtaget penge, inden udarbejdelsen af selve projektbeskrivelse, budget og hvad fondene ellers har behov for.”

VÆR REDELIG Hvis man får positiv respons på sin ansøgning og modtager et beløb, er det vigtigt at sørge for en god afrapportering, efter festivalen har fundet sted og i det hele taget være redelig, forklarer Lotte Toftemark. ”Når vi søger midler et år før en festival, skal vi være så fleksible i vores planlægning, at hvis vi ikke får den støtte, vi har budgetteret med, må vi skære i aktiviteterne. Hvis vi und-

tagelsesvist – det er kun sket en enkelt gang – får støtte over budget, eller en dyr aktivitet ikke bliver til noget, underretter vi fondene, og trækker ansøgningen tilbage. Det er naturligvis vigtigt at være redelige overfor fondene ved at vise gennemsigtighed, både i forhold til budget og regnskab,” pointerer hun og bemærker, at presset på private fondsmidler er steget enormt i takt med, at de offentlige midler gennem mange år er blevet færre og færre. ”Vi er blevet mange flere om at søge de private fondsmidler. Der er flere aktører, der søger, og eftersom de offentlige kuturstøttemidler er støt nedadgående, giver det et kolossalt pres på de private fonde fra kulturlivet. Så man skal virkelig være skarp i sine ansøgninger for at komme igennem nåleøjet.

Og da fondene er altafgørende for Rued Langgaard Festival, lægger vi rigtig meget tid i vores ansøgninger,” pointerer Lotte Toftemark.

EN GOD RESEARCH ER NØDVENDIGT Der er visse forudsætninger, Lotte Toftemark arbejder med før hver ansøgning. ”Det er en forudsætning, at den kunstneriske kvalitet er i topklasse, både i forhold til programindhold og medvirkende sangere, musikere og ensembler. Og man skal vide præcist, hvad man vil søge til. Hos os er festivalens kunstneriske leder, Esben Tange, garant for et gennemarbejdet koncept, hvor programlægningen er fuldstændig gennemtænkt både i forhold til indhold og medvirkende. Der er en rød tråd igennem programmet, der hægter alle dele sammen.

Derudover er det en fordel, hvis man kan vise fondene, at festivalen er synlig i forhold til omverdenen via presse, radio- eller tv-transmissioner og andet. Det beviser, at festivalen kommer ud til endnu flere end koncertpublikummet, der er tilstede. Når vi kan fortælle fondene, at publikumstallet er steget fra cirka 1.200 for fem år siden til over 3.000 i dag, viser det, at de har givet deres penge godt ud,” fortæller Lotte Toftemark, der ser

RIBE DOMKIRKE lægger hvert år rum til opførelser af musikdramatik eller større orkesterværker under Rued Langgaard Festivalen, hvor bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester har medvirket. (Foto: Birgit Tengberg).

Rued Langgaard Festival •

•

Rued Langgaard Festival er en årlig festival i begyndelsen af september i Ribe med musik af Rued Langgaard og beslægtede komponister fra især det 19. og 20. århundrede. Festivalen fokuserer bl.a. på en stærk formidling af musikken, som sættes i perspektiv gennem foredrag, kunstnermøder, musikalske happenings i den offentlige rum, film, digtoplæsning m.v. sammen- sat af kunstneriske leder for festivalen, Esben Tange.

Rued Langgaard Festivalen fik i 2017 støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Oticon Fonden og Wilhelm Hansen Fonden, Sydbank, Toyota-Fonden, Langgaard-Fonden samt Statens Kunstfond og Esbjerg Kommune.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF ANINE FUGLESANG

ET KLASSISK MUSIKLIV PÅ HØJT NIVEAU Augustinus Fonden arbejder for at bevare kulturarv og sikre et klassisk musikliv på højt niveau.

Det gør de blandt andet med deres store instrumentsamling og med støtte til ny kompositionsmusik.

D

en klassiske musik er en hjertesag for Augustinus Fonden, hvis støtte til musikmiljøet går mange årtier tilbage. Augustinus Fonden, der fejrede 75 års jubilæum sidste år, arbejder ud fra det, direktør Frank Rechendorff Møller kalder ”en rummelig strategi”, der først og fremmest er baseret på en lang praksis, som ikke er detaljeret nedskrevet, men som ligger i bedømmelsen og den professionelle vurdering af de ansøgninger, fonden får tilsendt. Mere specifikt om fondens støtte til klassisk musik fortæller Frank Rechendorff Møller: ”Vi støtter det professionelle, klassiske

musikmiljø; ikke det frivillige eller amatørerne, men primært eliten af klassisk musik. For eksempel har vi støttet Det Kgl. Kapel og en række enkeltaktører, der har demonstreret, at de har haft et internationalt niveau. Den klassiske musik har som kunstart haft svært ved at fungere på kommercielle vilkår, og derfor har der været behov for støtte. Det afspejler sig også i den offentlige støttepolitiks udvikling over årene.”

STØTTE TIL HELE FØDEKÆDEN Bevillingerne favner bredt, og for Augustinus Fonden er det væsentligt at støtte op

I SEPTEMBER MÅNED fejrede Augustinus Fonden sit 75 års jubilæum med en dag ”I Musikkens Tjeneste” i Tivoli med en lang række optrædende musikere, som fonden støtter. Blandt andre DR Korskolen, Tivoli Garden, Copenhagen Phil samt en stafetkoncert i Glassalen.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

om alle dele af musiklivet, hvis man ønsker et klassisk musikliv på højeste niveau. Fonden støtter derfor hele fødekæden; lige fra musikuddannelser via støtte til studierejser og masterclasses i udlandet over værkudgivelser og orgler i kirker til etablerede ensembler, der skal deltage i internationale konkurrencer. En strategi, der bunder i et ønske om at fremtidssikre den klassiske musik som kunstform. I bestræbelserne på at bakke op om talentudvikling, støtter Augustinus Fonden koncertaktivitet bredt i landet, for eksempel musikforeninger, festivaler og kirkekoncerter.

31

”Det gør vi ud fra en tanke om at sikre en fortsat interesse for klassisk musik. En del af et levende musikmiljø er også, at det fungerer og udøves mange forskellige steder, hvor der måtte være en musikinteresse,” fortæller Frank Rechendorff Møller.

Netop arbejdet med at sikre, at klassisk musik forbliver relevant i fremtiden, er også en del af fondens strategi bag deres samling af 21 mesterinstrumenter – violiner, bratscher og celli. Instrumenterne lånes ud til etablerede eller konservatorieuddannede talenter for at optimere deres musikalske potentiale, og som mangler et instrument, som rammer det niveau, deres talent tilsiger.

For at sikre, at der er ny musik i fremtiden, ser Augustinus Fonden også med stærk interesse på nye kompositioner, ”så vi om 50 år ikke kun hænger os i det, der var engang”, fortæller Frank Rechendorff Møller.

En del af ansøgningerne, som Augustinus Fonden modtager, går på at komme ud over landets grænser, og her kigger fonden på, om der er tale om dygtige, veletablerede musikere eller dygtige, unge talenter, hvor det måske giver mening for dem at deltage i en international konkurrence. ”Det er en del af talentudviklingen, at de kommer ud og får skærpet deres kunnen og oplever et internationalt koncert- og konkurrencemiljø. I sådanne tilfælde ser vi på, om det er et talent, hvilken konkurrence der er tale om, om det giver mening, og hvordan budgettet ser ud,” lyder det fra Frank Rechendorff Møller.

NEED TO, IKKE NICE TO Augustinus Fonden er en ansøgningsbaseret fond uden faste årlige deadlines og med en løbende sagsbehandling. Ansøgningsskemaet, der findes på fondens hjemmeside, vurderes på baggrund af en række faglige kriterier. Det er blandt andet vigtigt, at man som ansøger gør det forståeligt for fonden, hvad projektet går ud på, hvem de involverede er, hvad økonomien er, og hvilke konkrete musikalske opførelser, der er tale om, understreger direktøren.

”Det er vigtigt for os, at der er tale om hjerteblod, og det er vigtigt, at det, som ansøgeren vil med sin kunst eller kulturprojekt, falder inden for rammen af vores strategi. Det skal være ’need to’, ikke ’nice to’. Vi går ikke ind i noget, der ikke er meget dybfølt og fundamentalt for den, der søger os,” fortæller Frank Rechendorff Møller.

NYE DIALOGPROCESSER I vurderingen af musikansøgninger benytter fonden sig af ekstern faglig bistand til bedømmelsen.

Som et led i at udvikle fondens støttearbejde, er man hos Augustinus Fonden begyndt at arbejde mere dialogbaseret.

Et eksempel er Den Danske Strygekvartet, som Augustinus Fonden sammen med Det Obelske Familiefond støtter i en periode på tre år. ”Vi tog en dialog med dem, ikke som konsulenter, men for at spørge ind til deres overvejelser om fremtidige arbejdsmuligheder, og ud fra det formulerede de selv nogle overvejelser om det, de gerne vil opnå over tre år. Samarbejdet giver os et endnu bedre indblik i de udfordringer, der er for et dansk ensemble, når det handler om at få en international praksis,” fortæller Frank Rechendorff Møller og uddyber tankerne bag den dialogbaserede proces: ”Jeg er overbevist om, at vi fortsætter med at være ansøgningsbaserede, men vi er blevet opmærksomme på, at der i nogle sammenhænge kan være et match, som ikke opstår, fordi vi ikke fører en dialog. Og det er de muligheder, vi undersøger for tiden.”

Processen omkring evaluering af et støttet projekt varierer afhængig af projektet, og Augustinus Fonden har ikke på nuværende tidspunkt formaliseret en større slutafrapportering. ”Ved den brede koncertaktivitet ude i landet beder vi om at få tilsendt et regnskab, så vi kan sikre os, at det ser fornuftigt ud.

I tilfælde med flerårige bevillinger kommer der en naturlig henvendelse og et initiativ til

SØG STØTTE HOS AUGUSTINUS FONDEN Augustinus Fonden støtter bl.a.: Koncerter inden for klassisk og ny kompositionsmusik i ind- og udland, masterclasses for studerende eller nyuddannede samt produktion og udgivelse af ny dansk kompositionsmusik.

Fonden udlåner desuden mesterinstrumenter til unge, talentfulde musikere med et stort udviklingspotentiale.

I særlige tilfælde støtter fonden også jazz og rytmisk musik.

Fonden støtter kun amatørarrangementer i begrænset omfang.

Ansøgning skal sendes elektronisk, og der kan søges hele året. Læs mere om ansøgningsprocessen her: www.augustinusfonden.dk

AUGUSTINUS FONDEN HAR BL.A. STØTTET: • •

• • •

Den Danske Strygekvartet Instrumentudlån til Frederik Øland, Gunvor Sihm, Erik Heide m.fl.

Concerto Copenhagen DR Pigekoret og DR Korskolen Kammerkoncerter og Thy

Masterclass • Dirigenter, fx Sønderjyllands Symfoniorkester gennem mange år • Orgler, bl.a. en restaurering af Aarhus store orgel • Klang- og Spor-festivalerne • Det Kongelige Kapel

dialog fra dem, vi har støttet, når vi nærmer os afslutningen. Vi følger projekterne og søger feedback fra vores samarbejdspartnere, fordi vi løbende arbejder med, hvordan Augustinus Fondens støtte til det klassiske område skal se ud.”

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF ANINE FUGLESANG

et og til Danmark. Det føler vi, at vi gør med vores festival og koncertserie, og vi arbejder til stadighed på at optimere disse projekter.

Hvordan startede samarbejdet?

Vi blev inviteret til et møde hos fondene. Til mødet præsenterede de idéen om et længerevarende samarbejde, og de ansporede os til at tænke stort og dybt og til at søge inspiration fra andre steder. Igennem den næste tid arbejdede vi intenst på at lave en plan over de ting, som vi kunne ønske os at lave. Vi havde gennem længere tid drømt om flere forskellige projekter, og pludselig var der en mulighed for, at de ville blive til virkelighed. Vi endte med en plan over tre år, som vi var meget glade for, og ansøgningen blev til ud fra denne plan. Til sidst valgte fondene hvilke dele af den, de gerne ville støtte. ”VI OPLEVEDE og oplever stadig, at samarbejdet med fondene virker enormt inspirerende, og at det er et stærkt incitament til at arbejde endnu hårdere,” fortæller Violinist Frederik Øland fra Den Danske Strygekvartet.

“Fondene inspirerer os i vores arbejde” Den Danske Strygekvartet modtager over en treårig periode 5,1 millioner kroner i fondsstøtte fra Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden, der er gået sammen om at støtte en række konkrete projekter. Violinist Frederik Øland fortæller her om samarbejdet og støtten.

I har modtaget støtte fra Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond over en treårig periode. Hvad går disse penge til?

Grundlæggende er størstedelen af fondspengene øremærket en række projekter.

Vores festival, vores nye koncertserie, nye indspilninger mm. Derudover er en del af dem også givet som støtte til rejser. Ingen af pengene går til den daglige drift af kvartetten, og de er heller ikke givet som en ‘belønning’.

For os var det fra starten meget vigtigt, at vi MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

ikke ville lade fondenes gavmilde hjælp blive til en ‘sovepude’ for os. Vi måtte ikke læne os tilbage og slappe af, men derimod lægge os i selen for at gøre os fortjent til denne tillidserklæring. Vi oplevede og oplever stadig, at samarbejdet med fondene virker enormt inspirerende, og at det er et stærkt incitament til at arbejde endnu hårdere. Det er klart, at fondenes støtte har hjulpet os utrolig meget, men det har hele tiden været essentielt for os, at vi kunne give noget tilbage til kulturliv-

Hvordan forløber samarbejdet med de to fonde?

Vi mødes med fondene to gange årligt. Disse møder fungerer som en slags statusrapport, således at fondene kan følge med i vores planer og udvikling. Men de fungerer også i høj grad som rådgivning, idé-sparring og meningsudveksling, hvor vi har stor gavn af deres ekspertise og erfaring. Faktisk har møderne ofte inspireret os til enten at gøre tingene anderledes eller til helt nye idéer.

Du har også lånt en violin af Augustinus Fonden?

Ja. Det er en violin bygget af David Tecchler fra 1706. Når man som ung musiker i Danmark får lov at spille på sådan et fantastisk instrument, har det en utrolig effekt. Instrumentet har været udslagsgivende i forhold til min udvikling som musiker, for når instrumenterne er gode, som de er i de danske fonde, kan instrumenterne lære meget fra sig. Min violin er en kilde til inspiration, ambition og nogle gange frustration. Men det er kun fordi, jeg ikke altid selv føler, at jeg gør instrumentet ære.

33

Kongelig anerkendelse giver nye muligheder Samplerduoen Den Sorte Skole modtog Kronprinsparrets Kulturpris, der er indstiftet af Bikubenfonden, og en check på 500.000 kroner.

”VI HAR ALTID været afhængige af fondsstøtte. Forskellen er bare, at vi gennem de seneste 3-4 år har modtaget støtte,” fortæller Martin Højland fra Samplerduoen Den Sorte Skole, der i november 2017 modtog Kronprinsparrets Kulturpris, der er indstiftet af Bikubenfonden. (Foto: Agnete Schlichtkrull).

Dansk kulturliv er de senere år blevet mere og mere afhængig af fondsstøtte. Hvad tænker I om den udvikling?

Jeg ved ikke, om dansk kulturliv er blevet mere afhængige af fondsmidler de senere år, men jeg tænker, at en del af kulturen gennem århundreder har været afhængige af støtte.

Helt tilbage fra kunstnere, der var ansat af adelen og så videre. I Danmark var en af grundtankerne med velfærdsstaten, at borgerne var sikret på en måde, der gav mentalt og økonomisk ro og overskud til, at kunst og kultur kunne blive en central del af deres liv.

Derfor oprettede man, med et bredt politisk flertal, kunststøtten. Det var simpelthen en del af målet for velfærdsstaten at sikre udviklingen af kunsten til vores alle sammens bedste.

Oplever I at være mere afhængige af fondsstøtte end tidligere?

Nej, vi har altid været afhængige af fondsstøtte. Forskellen er bare, at vi gennem de seneste 3-4 år har modtaget støtte. Og vi må vi være realistiske at sige, at for eksempel Statens Kunstfond og Music Export Den-

mark gennem de seneste år har været et vigtigt bidrag til vores økonomi i Den Sorte Skole. Og måske vigtigst; støtten har givet os mulighed for at tage nogle beslutninger, som har været afgørende for, at vi har udviklet os kunstnerisk og skabt mere unikke oplevelser for publikum.

Det er jo ikke en menneskeret at kunne leve af sin kunst. Men jeg mener, at det berettiget, at kunststøtten bidrager til, at kunsten kan udvikle sig på måder, der også bevæger sig langt fra markedets præmisser. Og så skal man huske, at rigtig mange brancher i Danmark modtager statsstøtte på den ene eller den anden måde, og at rigtig mange erhverv i Danmark er betalt over skatten, fordi vi har besluttet, at de erhverv har en værdi, som er væsentlig for os som fællesskab.

Hvad betyder det for jer at modtage Kronprinsparrets Kulturpris 2017 og 500.000 kroner?

Det betyder rigtig meget. Den Sorte Skole er en mærkelig fisk, der forsøger at udfordre publikum og branchen på flere plan. At modtage den form for anerkendelse og det blåstempel, som Kronprinsparrets Kulturpris er, giver os en mulighed for at nå mange flere mennesker med det, vi laver, og dermed forhåbentlig også at skabe en lidt mere fornuftig økonomi på sigt i projektet.

Hvad skal pengene gå til?

En stor audiovisuel opsætning på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og vores tredje symfoni med Copenhagen Phil.

Hvad betyder det konkret for jeres musikervirke, at I modtager sådan en anerkendelse?

Selvom officiel anerkendelse aldrig har været vores mål, betyder en så markant hæderspris utvivlsomt, at vi bliver styrket i troen på, at det, vi laver, har en stor værdi for andre, og at vi har truffet de rigtige valg ved igen og igen at vælge den svære og udfordrende vej for Den Sorte Skole.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikkens fonde AF ANINE FUGLESANG

LISBETH SAGEN er en af de musikere der har modtaget støtte fra Det Obelske Familiefond for hendes projekt MusikBeRiget, hvor hun spiller levende musik for hospitalsindlagte børn. Hun modtog også sidste år P2’s Indsjælpris 2017. (Foto DR)

EN HELHJERTET, KVALIFICERET INDSATS FOR FREMTIDEN De vigtigste kriterier for at få støtte hos Det Obelske Familiefond er, at man brænder for sit projekt og er professionel. Det fortæller direktør, Michael Bjørn Nellemann.

Hos Det Obelske Familiefond har man valgt at støtte klassisk musik som et ud af tre områder inden for kunst og kultur. Kunst skaber refleksion, og i det moderne samfund kan der nok være behov for refleksion, men hvad den klassiske musik også taler ind i, er et af fondets overordnede, strategiske begreber, nemlig ’en tidlig indsats’. Derfor fokuserer Det Obelske Familiefond blandt andet på at støtte projekter, der giver børn og unge mulighed for at møde klassisk musik. ”Vi støtter det sublime inden for klassisk musik og har et stort ønske om at udbrede kendskabet hertil, blandt andet til børn og unge. Det kræver rigtig meget at nå til det ypperligste stadie, og det ønsker vi, at de skal være bevidste om, fortæller direktør for Det Obelske Familiefond, Michael Bjørn Nellemann, og fortsætter: ”Og hvis der er tale om et projekt, hvor klassisk musik kan bruges som et redskab i vores sociale arbejde, som også er et fokusMUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

område hos os, er det også et stort plus.”

Michael Bjørn Nellemann uddyber, at der i støtten til klassisk musik generelt ligger et stort ønske om at udbrede kendskabet til kunstarten til nye publikumsgrupper. Derfor ser fondet også gerne, at støttemodtagerne eller samarbejdspartnerne, som Michael Bjørn Nellemann omtaler dem, er forankrede i lokale eller nationale miljøer, der rækker ud over de miljøer, som støttemodtagerne er vant til at færdes i.

formelt kriterie, men hvis vi kan være med til at egnsudvikle i et givent område, er det endnu et positivt parameter.” ”Vi ser også på, om der er en form for exit.

Altså, om projektet kan være bæredygtigt, når fondsstøtten på et tidspunkt ophører.

Og så kan vi også godt lide, hvis der er afsøgt muligheder for kommunal eller statslig støtte, og det er ud fra en filosofi om, at vi ikke har behov for at stå bag et projekt alene.

Det er kun positivt, hvis der er anden form for støtte, da det giver mening, at vi er flere om

VIGTIGT AT BRÆNDE IGENNEM Når det kommer til at vurdere ansøgninger, der skal sendes elektronisk, er der en lang række parametre, der vægtes højt hos Det Obelske Familiefond, men særligt vigtig er professionalisme og passion. ”Vi skal kunne mærke, at der er tale om en ildsjæl. Det er vigtigere, end at sproget er korrekt og flydende. Og ellers ser vi på kriterier som kvalitet, og om projektet har et socialt aspekt og taler ind i en større samfundsmæssig problemstilling, for det kan vi godt lide. Støtter vi for eksempel et projekt i Jylland, taler vi ind i en diskussion om det såkaldte ’Udkantsdanmark’. Det er ikke et

DET OBELSKE FAMILIEFOND HAR STØTTET: • Den Danske Strygekvartet • Tivoli Garden • Klassiske Dage – Holstebro • Athelas Sinfonietta • Kulturmødet Mors • MusikBeRiget • Pilotprojekt om musikterapi til traumatiserede flygtninge

35

SØG STØTTE HOS DET OBELSKE FAMILIEFOND Det Obelske Familiefond støtter: Klassisk musik. Særligt er fondet optaget af at give støtte og hjælp til at udvikle projekter, hvor musik bruges i sociale og undervisningsmæssige sammenhænge. Fondet ønsker også at støtte ”vejen mod det bedste”; ikke forstået som det elitære, men som udviklingen af kvalitet på alle niveauer.

Det Obelske Familiefond støtter ikke: Produktion af enkeltværker og køb af instrumenter.

Ansøgning skal sendes elektronisk, og der kan søges hele året.

Læs mere om ansøgningsprocessen her: www.obel.com

det,” lyder det fra Michael Bjørn Nellemann.

Det Obelske Familiefond støtter som oftest udviklingsprojekter, hvor de indgår et længerevarende samarbejde med støttemodtagerne, men det sker også, at fondet støtter kortsigtede projekter såsom en koncertrække. Og ønsker støttemodtagerne råd og vejledning, står fondet klar med hjælpen, men kun hvis støttemodtageren selv ønsker det. ”Det er klart, at når vi har besluttet at støtte et projekt, vil vi gerne følge det til dørs, men på hjælpsom vis. Vi er ikke en kontrolinstans, så det er vores samarbejdspartnere, der definerer behovet for, i hvor høj grad vi er tæt på processen. Men vi står klar til at hjælpe, for eksempel hvis man ønsker råd i forbindelse med kommunikation, og hvis man gør sig tanker om, hvordan projektet kan forankres stærkere ved at være i kontakt med lokale eller nationale politikere, tager vi gerne med til møder.”

ET LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Det Obelske Familiefond oplever en stigning i antallet af ansøgninger på musikområdet, men det ser Michael Bjørn Nellemann blot som en positiv udvikling, der vidner om et dynamisk miljø med mange aktører, der har noget på hjerte. Fondet har ikke et defineret ønske om at være proaktive, men som nysgerrige og udadvendte mennesker orienterer de sig hele tiden om, hvad der sker i miljøet. Ved at være i faglig, saglig dialog med miljøet sker det også, at fondet selv finder projekter, de ønsker at støtte, forklarer Michael Bjørn Nellemann.

Når det kommer til evaluering, varierer processen meget afhængig af projektet. Men fondets intention er at gøre det nænsomt og i samarbejde med støttemodtagerne; igen ud fra et ønske om at understrege, at samarbejdet er ligeværdigt.

EASY EAN THOMANN E-Fakturering til det offenlige af musikinstrumenter, studieudstyr, lydog lysanlæg samt tilbehør.

Europas største udvalg, 81,770 produkter på lager til omgående levering. Rådgivning, gratis levering, 3 års garanti og 30 dages returret.

Bestil on-line på www.thomann.dk

TEMA Støtte AF KAREN BENDIX

GO GO BERLINER et af de mange bands, der har benyttet sig af Tuborg Musikhjælp og lånt deres tourbus. (pressefoto)

MUSIKHJÆLPEN PÅ VEJ Tuborg gør noget ved musikken – og det skal forstås helt konkret med to tourbusser, som musikere kan ansøge om at låne.

R

igtig mange bands har benyttet sig af Tuborg Musikhjælps tourbusser, der kan fragte et helt band rundt i Danmark, når behovet er der. Idéen er at støtte bands, der skal på turné, ved at gøre det lettere for musikerne at investere i musikken i stedet for transport og logistik. Busserne virker som en målrettet støtte til de bands, som er klar til at møde publikum live.

BUSSEN GØR DET SERIØST Det oplevede bandet Go Go Berlin, da de for MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

et par år siden havde over 120 jobs landet over og på et tidspunkt var landet i København og skulle videre til Aarhus. ”Vi har selv brugt tourbussen én gang, og rigtig mange af vores kolleger benytter sig af dem. Tourbusserne er en genial idé, specielt i opstartsfasen som band. Det er både en helt konkret hjælp at kunne booke en bus, og samtidig får man som band mulighed for at dufte til karamellen og se, hvad tourlivet går ud på. Det giver en seriøsitet, at man sidder sammen i bussen og kan snakke og gå kon-

certen igennem. Man får den der bandfeeling af at følges – i stedet for hver især at komme tøffende i sin mors Fiat Punto,” fortæller Christian Vium, der er forsanger, guitarist og sangskriver i Go Go Berlin.

FØLER SIG VÆRDSAT SOM MUSIKER Når musikerne henter bussen, er det som at få en gave. Der er øl og vand, en gæstebog de forskellige bands kan skrive i og et lille polaroidkamera, så musikerne kan dokumentere deres tour og koncert.

37

”

Tourbusserne er en genial idé, specielt i opstartsfasen som band. Det er både en helt konkret hjælp at kunne booke en bus, og samtidig får man som band mulighed for at dufte til karamellen og se, hvad tourlivet går ud på.

11. – 14. 4. 2018 Frankfurt am Main 11. – 14. 4. 2018 Frankfurt am Main

sion, adgang Al informat : på r te & billet registrering , ad gsan g om .c n se io ates rm km usi mfo Al in : & billetter på registrering om .c se es musikm

CHRISTIAN VIUM, FORSANGER I GO GO BERLIN

”Man føler sig værdsat og som en del af musiklivet – det er som at sætte sig ind i en dansk musikerhyggestue. Derudover bliver man en del af en digital musikerplatform på Tuborg Musikhjælps hjemmeside og deres SoMe-netværk, hvor man lægger en video og fotos op fra turen og deler sine oplevelser på de sociale medier,” fortæller Christian Vium, der sammen med bandet i dag har deres egen privat-lejede tourbus, men anbefaler andre at søge om Tuborgs Musikhjælp og tourbussen.

TUBORG MUSIKHJÆLP •

•

•

•

•

•

Støtter kunstnere, som skal varme op for større navne, idet mødet med det store publikum styrker nye kunstnere.

Støtter turnéer for kunstnere, som har brug for hjælp til at tage det sidste skridt ud til et stort publikum.

Støtter bands, som gerne vil turnere i udlandet for at understøtte eksporten af dansk musik.

Støtter enkelte bands eller projekter for at gøre det nemmere at nå et nyt publikum.

Støtter bands, som er klar til at møde publikum live og allerede har bekræftede spillejobs, som findes i det enkelte spillesteds koncertkalender.

Støtter musikere og bands fra alle genrer.

Betingelsen for at låne tourbusserne er, at musikerne passer på dem. Og instagrammer og tweeter fra koncerter/tour mindst én gang dagligt under hashtagget #tuborgmusik samt laver en lille video om deres tour med egen musik som underlægning.

Tuborg Musikhjælp er ikke under Tuborgfondet.

Det Iyder godt! Netværk Det Iyder godt!

Netværk på Europas hovedtribune. på Europas hovedtribune.

Instrumenter, udstyr, uddannelse & events i alle musikstilarter. Unikt i Europa! Perfekt match: Instrumenter, udstyr, uddannelse & events i alle Forretning & netværk med hele verdenssamfundet. musikstilarter. Unikt i Europa! Perfekt match: Forretning & netværk med hele verdenssamfundet. +++ Seminarer & Workshops +++ Business Academy inspireret af SOMM +++ Matchmaking +++ Insider +++ Seminarer for & Workshops Academy fordelspakke detailfolk +++ +++Business MerchDays +++ inspireret af SOMM +++ Matchmaking +++ Insider Muiskuddannelsesområde +++ fordelspakke for detailfolk +++ MerchDays +++ Muiskuddannelsesområde +++ Oplev alle facetter af musiklivet på fire dage: Musikmessefestival i udstillingscentret og i hele Oplev alle facetter af musiklivet på fire dage: Frankfurt.

Musikmessefestival i udstillingscentret og i hele Frankfurt. dimex@dimex.dk tlf. 39 40 11 22 dimex@dimex.dk tlf. 39 40 11 22

38/Huskunstner

Lyt med åbne ører Hvis man lytter fordomsfrit til hinanden, kan man pludselig høre, hvad der bliver sagt. Det oplever Noah Rosanes med sit huskunstnerprojekt Åbne Ører på Christiansborg, hvor han fremstiller politikernes holdninger og værdier, uden lytteren ved, hvem der udtaler sig.

39 AF KAREN BENDIX FOTO: PETRE KLEIS

I

de seneste tre måneder har musiker og producer Noah Rosanes haft sin dagligdag på Christiansborg. Mellem de tykke vægge, lange korridorer og trappeopgange har han oplevet landspolitikernes hverdag i stilhed og storm fra sit kontor ud til Frederiksholms Kanal bag Ridebanen. ”Det er første gang, jeg har haft et kontor,” fortæller Noah Rosanes, mens vi bevæger os ad de lange, buede gange, forbi Liberal Alliances kontorer til de Alternative, som har stillet et kontor til rådighed for kunstnere – uden anden indblanding.

Noah Rosanes er den fjerde kunstner i rækken af huskunstnere på Christiansborg, der har fået et kontor i tre måneder for at arbejde med et projekt, hvor kunstnere kan lade sig inspirere af det politiske liv i magtens centrum. Politikerne bliver på forskellig vis involveret i kunstprojektet og kan følge med eller medvirke i kunstnerens arbejde. Der er ingen penge i det eller nogen form for personlig eller politisk indblanding i kunstnerens arbejde – kun rammer og inspiration.

LYT OG FORSTÅ ”Idéen med projektet Åbne Ører kom til mig som en færdig pakke. Jeg interviewer politikere fra alle partier og spørger ind til deres personlige holdninger, værdier og hvad de vægter højest ved demokratiet. Derefter ændrer jeg digitalt i deres stemmer, så man ikke kan høre, hvem der siger hvad, så svarene bliver anonyme. Det vil sige, at man ikke ved, hvem der udtaler sig, og man kan derfor lytte fordomsfrit og åbent til de ord, der bliver sagt,” fortæller Noah Rosanes og uddyber, at politikere har et problem, da man som kritiske samfundsborgere glemmer at lytte til, hvad der rent faktisk bliver sagt, når de taler. ”Vi forholder os mere til deres partifarve, personlighed eller de skandaler, de har været involveret i, og som vi læser om i medierne. Vi bliver døve for, hvad politikere egentlig siger,

være 100 procent i orden og fremstå seriøst,” fortæller han.

Med en projektbeskrivelse, en handlingsplan, pressemateriale og presseaftaler i hånden fik han aftaler med politikerne gennem deres pressefolk og sekretærer.

og hvilke holdninger de dybest set har. Med Åbne Ører vil jeg gerne så et frø i folks bevidsthed om at lytte uden at være forudindtaget.

Ved at gøre afsenderens stemme anonym kommer man rundt om fordomme, og man kan lytte på en ny måde. Åbne Ører er derfor en ny måde at kommunikere politiske budskaber på til dem, der vil lytte. Det er helt enkelt en opsummering af tanker og visioner fra borgen.”

MØDET MED POLITIKERNE Noah Rosanes listede 15 spørgsmål op til politikerne, der skulle vise nye og mere personlige sider af personen bag politikeren. ”Det er vigtigt for mig at gøre interviewene musikalske og værdibaserede, så politikerne kunne bruge billeder og følelser i deres svar. Derfor spurgte jeg ikke til konkrete politiske emner, men fokuserede mere på deres visioner – hvad de står for, hvilke værdier de vægter højt og deres forhold til demokrati og danskhed. Den første, jeg skulle interviewe, var Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Og selv om det ikke er hendes politiske holdninger, jeg deler, er der andre værdier og tanker, jeg kan nikke genkendende til, når jeg lytter ind i, hvad hun rent faktisk siger. Og det er netop øvelsen – at lytte uden at vurdere, om noget er rigtigt eller forkert i forhold til ens egne forudindtagede holdninger,” fortæller Noah Rosanes, som havde samme oplevelse med de øvrige politikere, han talte med. ”Jeg kunne gennem interviewene også se, at politikerne jo er enige om

ET MYSTERIUM Åbne Ører har været lidt som at løse et mysterium, fortæller Noah Rosanes. Efter konceptet og idéen lå færdig, kontoret var indrettet, og de praktiske detaljer med logo, projektstrategi og presseplan lå klar, skulle politikerne kontaktes. ”Den første måned gik med at udtænke projektet, lægge en strategi og projektplanlægge. Bare det at finde ud af, hvem man skal kontakte, hvordan man får aftaler med politikerne, og om der overhovedet var nogen politikere, som ville være med i projektet, var som at løse et mysterium,” fortæller han.

Noah Rosanes begyndte derfor med alt det praktiske. At få lavet projektbeskrivelse, taget pressefotos, lavet logo, skrevet pressemeddelelse og kontakte pressen, så han havde konkrete aftaler og mediepartnere. ”For at sælge projektet til politikerne og få dem til at være med, skulle mit materiale

”

Det er netop øvelsen – at lytte uden at vurdere om noget er rigtigt eller forkert i forhold til ens egne forudindtagede holdninger.”

NOAH ROSANES, MUSIKER OG KOMPONIST I PROJEKTET ÅBNE ØRER.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

40/Huskunstner fundamentet – demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og de andre værdier, vi bygger vores samfund på. Uenighederne ligger i, hvordan vi når målene. Og der er Åbne Ører en musikalsk måde at opsummere politikernes tanker fordomsfrit,” fortæller han og afspiller første sekvens ud af fem musikalske spoken words-sekvenser, der hver har et tema.

Stemmerne er pitchet ned, så man ikke kan genkende den, der udtaler sig, og under hver sekvens ligger et flow af musik, beats og musikalske stemninger til at understøtte temaet og ordene.

”

Vi bliver døve for, hvad politikere egentlig siger, og hvilke holdninger de dybest set har.

NOAH ROSANES, MUSIKER OG KOMPONIST I PROJEKTET ÅBNE ØRER.

KUNSTPROJEKT UD PÅ LANDEVEJENE Åbne Ører stopper ikke, når kontoret på Christiansborg lukker ned i december ’17, og projektet er præsenteret. ”Jeg vil gerne bruge projektet og konceptet bredere som en øvelse i at lytte. Blandt andet ved at tage det med ud på skoler, højskoler og på biblioteker som et involverende foredrag, der skal så et lille frø i folks hjerner om at huske at lytte til hinanden med åbne ører.”

Noah Rosanes: Musiker, producer og sangskriver Har pladeselskabet 10.000 Records og udvikler musikalske events og koncepter. www.noahrosanes.com www.åbneører.dk

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

”JEG KUNNE gennem interviewene også se, at politikerne jo er enige om fundamentet – demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og de andre værdier, vi bygger vores samfund på. Uenighederne ligger i, hvordan vi når målene,” fortæller Noah Rosanes om projektet Åbne Ører.

HD 280 PRO

Crafted for creators.

For those with a vision.

For those on a mission.

For those getting the job done.

In the studio. On stage. In the mix.

Always there.

Discover studio sound at its best: www.sennheiser.com/hd-280-pro

42/Pas På Hørelsen

DET KAN VÆRE FARLIGT, SELVOM DET LYDER GODT Musik er et særlig udsat erhverv, og for mange musikere kan den gode lyd faktisk være et arbejdsmiljøproblem. Pas På Hørelsen tog på Danmarksturné for at fortælle om hørelse.

AF TORBEN KRUSE FOTO: TORBEN KRUSE

Hørelse har altid stået på listen over vigtige indsatsområder hos Dansk Musiker Forbund i arbejdet med at skabe bedre vilkår for professionelle musikere. Derfor tog Pas På Hørelsen på tour til fem byer med ”infokoncerter” og rådgivning om forebyggelse og lindring af høreskader. Med den ny teknologi er der kommet flere muligheder for at forbedre vilkårene for musikere med høreproblemer.

PAS PÅ HØRELSENS TUR rundt til fem byer i landet begyndte i Esbjerg, hvor Kim Jensen, formand for DMF Sydvest, bød inden for på Syddansk Musikkonservatorium. Aftenens musikalske omdrejningspunkt var Helge Engelbrecht og Julie Wieland. Ud over det musikalske indslag gik snakken på scenen om erfaringer med brug af høreapparater og ny høreteknologi. Både i forbindelse med musikken og i hverdagen. Helge Engelbrecht og Torben Kruse, projektleder for Pas På Hørelsen, fortalte om in-ear monitors og personlige erfaringer med brug af høreapparat.

Mens Helge Engelbrecht er en erfaren bruger af in-ear monitors, prøvede Julie Wieland in-ears for første gang denne aften til stor tilfredshed. Og det gik aldeles smertefrit, da hun var i hænderne på lydmand Lars Tirsbæk, der til dagligt laver monitorlyd for Neighbours, hvor alle elleve mand i orkestret er afhængige af, at monitorlyden er individuelt tilpasset.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

I NÆSTVED var Dennis Flacheberg på hjemmebanen på Kulturskolen, hvor 65 glade publikummer ud over høresnakken blev forkælet med Dennis Flachebergs guitarakkompagnementer til Helge Engelbrecht og med fællessang fra Højskolesangbogen.

Dennis Flacheberg har stor erfaring med in-ears, blandt andet fra sine koncerter med LIGA og Back-2-Back. Sammen med ProffShoppen svarede Dennis Flacheberg på spørgsmål om in-ears, og den lokale afdeling af Dansk HøreCenter og GN Hearing stod for hørescreeninger og for præsentationen af ny høreapparatsteknologi.

LÆRKE MARQUARD har mere end tyve millioner afspilninger på YouTube. Hun var gæstesolist sammen med Helge Engelbrecht på Den Kreative Skole i Silkeborg, hvor hun selv har gået som elev hos DMF’s lokale formand, Kim Schulz Jensen. Og hun er taknemmelig for det fokus, skolen har på lyd og hørelse. Efter koncerten var den Mobile Høreklinik og GN Hearing klar til en snak med publikum, og Lars Tirsbæk gav gode råd om in-ears MUSIKHUSET I SVENDBORG lagde lokaler til arrangementet, hvor formand for Svendborg-afdelingen, Inger Allan, bød velkommen og fortalte om baggrunden for aftenens arrangement. Daniel Toudal flankerede ikke alene Helge Engelbrecht musikalsk, men havde som ret erfaren bruger af in-ear monitors gode råd med til publikum om, hvordan man kommer i gang med in-ears. Personalet i Musikhuset demonstrerede efterfølgende in-ears i praksis. Dansk HøreCenter og GN Hearing var mødt talstærkt op for at foretage

høretest og i øvrigt tale høreløsninger med publikum.

STEMNINGEN VAR OGSÅ MUNTER og afslappet i Holbæk, hvor Gaya Musik og Din Lokale Høreklinik i samarbejde med DMF Holbæk havde arrangeret aftenen på spillestedet Rotationen. Den lokale gæstemusiker Joakim Zinn gav de ”gamle” kamp til stregen på scenen. Joakim Zinn elsker fysikken i musikken og at stå i vindstyrke ti fra monitorkasserne på scenen. Dér har Helge Engelbrecht været for år tilbage, og rådet var selvfølgelig at få testet in-ears. For det kan godt være, at man mister noget af fysikken i musikken ved brug af in-ears, til gengæld får man et meget mere transparent og lækkert lydbillede. Et råd, som Joakim Zinn godt kunne følge, men han påpegede det helt store problem for især unge musikere: Prisen.

250 GLADE PUBLIKUMMER mødte op til Pas På Hørelsen rundt om i landet og fik både ny viden og gode råd med på vejen såsom: • Husk at holde pauser.

• Brug ørepropper eller in-ears • Er høreskaden sket eller hørenedsættelsen indtruffet, så tag aktion. For med et behandlet høretab venter der mange gode og musikalske oplevelser.

Læs mere på www.dmf.dk/pph

43

1

2

3

4

1. Næstved: Dennis Flacheberg og Helge Engelbrecht. 2. Silkeborg: Lærke Marquard som gæstesolist sammen med Helge Engelbrecht. 3. Svendborg: Helge Engelbrecht, Daniel Toudal, formanden for DMF Svendborg Inger Allan, projektleder på Pas På Hørelsen Torben Kruse m.fl. 4. Holbæk: Joakim Zinn var gæstemusiker med Helge Engelbrecht.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

44/Festmusikerne I FLERE dele af landet er der stor efterspørgsel efter de dygtigste festmusikere, som klarer sig rigtig godt.

FESTMUSIKERE I OPBLOMSTRING Festmusikere er i mange år blevet spået til at være en uddød race, men hos DMF Trekanten er det ikke det billede, der tegner sig. Formand Tommy Vesterlund oplever derimod, at der er stor efterspørgsel efter de dygtigste festmusikere. Deriblandt Christian Daugaard, som gør meget ud af at netværke og følge med tiden.

AF ANINE FUGLESANG FOTO: DAS BÜRO

”

Danmark er i økonomisk fremgang, og det mærker vi festmusikere også. Telefonerne ringer igen, og vi bliver hyret til private fester, receptioner, værtshusjobs og firmafester.” Sådan lyder det fra Tommy Vesterlund, musiker og formand for DMF MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

Trekanten, der for nylig medvirkede i et TV Syd-indslag med overskriften ”Suppe, steg og is-musikeren er en uddød race.” Men det billede genkender Tommy Vesterlund ikke; i hvert fald ikke fra Trekantsområdet. Her oplever man tværtimod en opblomstring.

”Der sidder nok en ældre generation af festmusikere, som ikke har så mange jobs mere.

Men omvendt har vi en ung og veletableret skare af festmusikere, som har rigtig meget at lave, og som kan leve af det. Og det skyldes blandt andet, at de følger med tiden. De

45 netværker så snart, de kan komme til det, og de er til stede på alle sociale medier og har hjemmesider med professionelle videoer. Og det er efterspurgt i dag. Folk vil se og høre varen,” fortæller Tommy Vesterlund, der også understreger, at de succesfulde festmusikere er rasende dygtige musikere, der hverken går på kompromis med udstyr eller performance. ”Man kan ikke sidde og gemme sig i et hjørne bag en arkitektlampe. Som festmusiker skal du kunne performe og komme ud over scenekanten, og du skal kunne synge rigtig godt. Det forventer folk.”

markedsføring. Det er vigtigt med gode pressebilleder, en professionel hjemmeside og synlighed på de sociale medier. Jeg har altid prioriteret at have lækkert salgsmateriale, og når der ikke er andre, der har det, står jeg allerede stærkere,” fortæller Christian Daugaard, der sidste efterår åbnede firmaet Fovidro, hvor han hjælper andre musikere med fotos og videomateriale. ”Da jeg gik all in på jobbet som festmusiker, lagde jeg den strategi, at jeg altid vil være det professionelle valg. Jeg vil gøre tingene ordentligt og levere en god fest, og det skal jeg så også signalere i mit salgsmateriale.”

DET PROFESSIONELLE VALG En af de musikere, der gør meget ud af at netværke og dygtiggøre sig er 29-årige Christian Daugaard, der har arbejdet som festmusiker i 12 år. For tre år siden sagde han sit faste job op og lever i dag af at spille til fester, hvor han kombinerer guitar og sang under middagen med tjansen som dj, når gæsterne skal på dansegulvet.

Når Christian Daugaard kigger i sin kalender, er alle lørdage booket frem til oktober 2018, og det vidner om, at han er en eftertragtet musiker. Men han er heller ikke kommet sovende til det, understreger han. ”Mange festmusikere glemmer, at det er en regulær købmandsforretning, og de er ofte for nærige, når det kommer til god

KUNDEPLEJE ER VIGTIGT For at udfordre sig selv, bevare gejsten og forblive relevant sørger Christian Daugaard for at lære en ny sang hver uge. Han møder tit kolleger, som gennem 10 år har spillet samme repertoire, og det er ikke befordrende for energien. Og så er det vigtigt at øve sig. Det kan lyde banalt, men man skal virkelig kunne noget, når man er oppe imod gratis streamingtjenester, fortæller han og understreger, at hver eneste gang han går på scenen, er det med ambitionen om at gøre sit bedste. ”Blandt publikum sidder der altid 50-100 potentielle kunder og ambassadører, og det er

”

Da jeg gik all in på jobbet som festmusiker, lagde jeg den strategi, at jeg altid vil være det professionelle valg.

Jeg vil gøre tingene ordentligt og levere en god fest.

CHRISTIAN DAUGAARD , FESTMUSIKER

gennem anbefalinger, jeg får de fleste jobs, eller hvis folk hyrer mig igen. Spiller jeg for eksempel til en firmajulefrokost, tilbyder jeg altid at spille næste år til samme pris,” lyder det fra Christian Daugaard, der til slut påpeger, at man ikke må glemme, at der er rigtig meget kundepleje i jobbet som festmusiker.

Ny DMF-pris på formstøbte høreværn fra Audiovox:

1250 kr. (normalpris 1750 kr) HUSK at du skal bruge en rekvisition. Du kan hente den på www.dmf.dk/rabatter

SPAR 500 K R

46/Kunstuddannelserne

”SAMARBEJDE skal give mening, og det må ikke må ske på bekostning af den kernefaglighed, som er helt central på DKDM,” mener Bertel Krarup, rektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

NYE TIDER PÅ DE

KUNSTNERISKE UDDANNELSER Rektorerne for tre kunstuddannelsesinstitutioner er overordnet positive for samarbejde på tværs af institutionerne på områder, hvor det giver mening for den enkelte institution. Men en fusion af kunstuddannelserne, som foreslået i en rapport fra Kulturministerieret, giver ingen mening.

AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: BRITT LINDEMANN

B

ølgerne gik højt i oktober, da Kulturministeriet præsenterede en rapport for de kunstneriske uddannelser udarbejdet af Henrik Sveidahl, rektor for Rytmisk Musikkonservatorium. Rapporten foreslog blandt andet en fusionering af alle de kunstneriske uddannelser. Et forslag, som mødte stor modstand i det kunstneriske landskab.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

Kulturminister Mette Bock (LA) har sidenhen fejet en fusionering af bordet og har i stedet givet rektorerne fra alle de kunstneriske uddannelser fire måneder til at finde nye måder at gøre tingene på samt finde samarbejdsmuligheder mellem de forskellige uddannelser.

POLITISK MODSTAND Rapporten mødte ikke kun modstand i de

kunstneriske miljøer. Kulturordførerne Mogens Jensen (S) og Alex Ahrendtsen (DF) var også hurtigt på banen til at markere deres modstand mod en eventuel fusionering samt en kritik af rapportens tilblivelse.

Alex Ahrendtsen er stadig ikke enig i forudsætningerne for rapportens tilblivelse, hvor han finder det fortsatte fokus på to procents-besparelserne kritisabelt. Han

47 anerkender præmissen om, at der generelt skal spares to procent på hele kulturområdet, men at man ikke nødvendigvis behøver at gøre det som en grønthøsterbesparelse.

I stedet foreslår han, at man omprioriterer mellem områderne: ”Besparelserne er lige nu skadelige for undervisningen på de kunstneriske uddannelser. Derfor skal man gå ind og prioritere i Kulturministeriets område. En idé kunne være at omprioritere mellem områderne, således at nogle områder blev friholdt fra to-procents-besparelserne i stedet for at have en løs grønthøster. På denne måde kunne man eksempelvis droppe to procents-besparelserne på de kunstneriske uddannelser,” lyder det fra Alex Ahrendtsen.

SAMARBEJDE OM VIDENSOPBYGNING Claus Olesen, rektor for Det Jyske Musikkonservatorium, ser meget positivt på de kommende fire måneder, hvor han skal tale om samarbejdsmuligheder med rektorerne fra de andre kunstneriske uddannelser. Han byder samarbejdsmuligheder velkommen, men er samtidig i tvivl om, hvor stort et potentiale man vil kunne hente fra et samarbejde: ”Fagligt set kan jeg se et stort potentiale i at samarbejde på vidensopbygningsområdet. Jeg er dog i tvivl om, hvor stort et potentiale det vil give rent økonomisk at samarbejde. Ikke fordi jeg vil tale imod det, men måske er samarbejde ikke tilstrækkeligt til at løse vores udfordringer.”

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Sanne Kofod, rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi, ser også muligheder for et tværfagligt samarbejde mellem uddannelserne: ”Vi har haft samarbejder om for eksempel lydkunst og performancekunst med henholdsvis konservatorierne og Den Danske Scenekunstskole, og det har været meningsfyldt. Selvom traditionerne inden for de respektive områder er forskellige, kan man mødes her omkring en fælles faglighed,” fortæller hun.

Derudover videretænker Sanne Kofod

”

Besparelserne er lige nu skadelige for undervisningen på de kunstneriske uddannelser.

ALEX AHRENDTSEN, KULTURORDFØRER DF.

denne form for samarbejde og taler ligesom Claus Olesen om et øget vidensgrundlag institutionerne imellem: ”Jeg kunne godt tænke mig at fokusere på muligheden for at etablere fælles kandidatprogrammer, hvor det giver mening. Vi har i rektorkredsen talt meget om vidensgrundlag og måske er det også et område, vi kan samarbejde om.”

SAMARBEJDE, HVOR DET GIVER MENING Bertel Krarup, rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er imødekommende og positiv over for et fremtidigt samarbejde.

Samtidig understreger han, at et samarbejde skal give mening, og at det ikke må ske på bekostning af den kernefaglighed, som er helt

central på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Et af de områder, hvor Bertel Krarup ser et samarbejde som værende positivt, er ved den kunstneriske udviklingsvirksomhed, som er en slags kunstnerisk parallel til den videnskabelige forskning.

I forhold til, hvad de kunstneriske uddannelser kan gøre bedre, fortæller Bertel Krarup: ”På DKDM er forholdet mellem vores uddannelser og arbejdsmarkedet rigtig godt i øjeblikket. Vi har en lav bruttoledighed på vores område. Men jeg er heller ikke blind for, at et kunstnerisk arbejdsmarked altid er i udvikling, og det skal vi være opmærksomme på. Derfor giver vi de studerende redskaber, så de også kan agere i en freelanceverden. Vi skal hele tiden arbejde med at udvikle disse redskaber, og det gør vi også.”

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

48/OK18 DET KONGELIGE KAPEL er et af de orkestre, Dansk Musiker Forbund forhandler overenskomster for.

NYE OVERENSKOMSTER I 2018 Dansk Musiker Forbund skal indgå overenskomstaftaler for en lang række af de musiske områder i 2018, og i år er der også mere på spil end normalt. Chefjurist Jesper Christensen i Dansk Musiker Forbund fortæller her, hvad en overenskomst er, og hvordan en overenskomstforhandling foregår.

AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: SEBASTIAN ESKILDSEN

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en kollektiv aftale, som beskriver løn- og ansættelsesvilkår for en stor gruppe af ansatte. De kollektive overenskomster løber ofte over en bestemt periode. På det offentlige område løber overenskomsterne MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

typisk over 2-3 år, hvorefter parterne opsiger aftalen for at forhandle en ny overenskomst.

Hvorfor laves der løbende nye overenskomster?

Man laver løbende nye overenskomster, for-

di lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden altid ønsker forbedring ud fra hver deres forudsætning.

Krav fra musikerne til forbedringer kan oftest deles op i to former, pengekrav og belastningskrav. Førstnævnte kan være krav om

49 lønforbedring eller pensionsforbedring, hvor sidstnævnte kan være arbejdstid.

Hvordan foregår en overenskomstforhandling?

Det er forskelligt afhængig af, om det er på det offentlige eller private område. Eksempelvis på det offentlige område indgår Dansk Musiker Forbund i et fællesskab med andre organisationer, som forhandler de overordnede vilkår på plads, såsom generelle lønstigninger, barsel og ferie. Når fællesskabet sammen med arbejdsgiverne har lagt de overordnede rammer, ved vi derefter, hvor mange penge vi har til vores egne områder.

Det tager vi med til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne, og her prøver vi at forhandle nogle forbedringer ind for vores egne overenskomster. Rent praktisk foregår processen for overenskomstforhandlinger ved, at der først og fremmest indsamles krav via tillidsrepræsentanter, musikere eller på anden vis.

Disse krav koordineres med Dansk Musiker Forbund, som udveksler krav med arbejdsgiver. Derefter foregår der en proces, hvor man gennem forhandlingsmøder forhåbentlig kommer frem til et resultat, hvorefter de nye overenskomster kan træde i kraft. På det offentlige område skal de nye overenskomster gerne træde i kraft 1. april 2018.

Hvorfor er forhandlingerne anderledes i år?

I år foregår forhandlingerne på det offentlige område på en anden måde, og der er meget mere på spil. Alle fagforeninger på det offentlige område er blevet enige om, at nogle generelle og overordnede krav skal på plads, før der kan forhandles om de enkelte overenskomster. Det gør man, fordi man synes, at Moderniseringsstyrelsen, som repræsenterer staten, og KL, som repræsenterer kommunerne, er gået for langt i deres udmøntning af besparelser og effektivisering, samt at de ikke respekterer Den Danske Model. Alle fagforeninger på det offentlige område har derfor givet hinanden hånd på, at ingen forhandler overenskomster, før de overordnede krav er blevet afklaret.

For den enkelte musiker kan det måske være svært at forstå, hvorfor Dansk Musiker Forbund sammen med de andre faglige organisationer kræver en afklaring på disse overordnede krav. Men det gør vi dels for at være solidariske med de andre fagforeninger og dels fordi, at vi selv kan mærke, hvordan arbejdsgiverne på musikområdet hele tiden jagter effektiviseringer og udmønter besparelser uden hensyn til arbejdsmiljøet og de kunstneriske aspekter. Vi står derfor sammen med de andre fagforeninger for at vise, at nok er nok.

Dansk Musiker Forbund forhandler overenskomster for: Det offentlige område: • Det Kongelige Kapel, herunder kapellets musikere, assistenter og repetitører.

• Forsvarets tre musikkorps.

• Musikskolerne, herunder musik- skolelærere- og ledere.

• Alle fem landsdelsorkestre, herunder musikere, assistenter og teknisk personale.

De private/selvstændige enheder: • DR SymfoniOrkestret og Big Band, musikere og assistenter.

• LMS – levende musik i skolen.

• Teatre – fællesoverenskomsten.

• Enkelte ensembler.

MØD MARTIN HARRIS OG YAMAHA PÅ MUSIKKONSERVATORIET TORSDAG D. 18. JANUAR AFHOLDER YAMAHA EN EVENT I RADIOHUSETS GAMLE KONCERTSAL Fra kl. 14:00 kan man se en masse spændende instrumenter og kl. 19:00 er der koncert med Martin Harris. Harris er ikke alene en ekstraordinær dygtig musiker, men også en af hjernerne bag Yamaha-succeser som Tyros og Genos. Ved eventen bliver der rig lejlighed til at høre den nye arranger-workstation Genos, samt mulighed for selv at teste, spille og lytte på Yamaha-instrumenter; samt møde forhandlere, musikere og produktspecialister.

Læs mere på dk.yamaha.com

50/Artlab

NYE TIDER, NYE KURSER, NYT KATALOG, NY TILMELDING FIND DIT KURSUS OG TILMELD DIG PÅ ARTLAB.DK! Vores kursuskatalog har skiftet format. Du finder det på midtersiderne her i MUSIKEREN – lige til at hive ud og hænge op på køleskabet, opslagstavlen, forstærkeren, nodestativet eller andre steder, du vender blikket imod for at finde inspiration.

S

om noget nyt er alle kursusbeskrivelserne flyttet til vores hjemmeside: Artlab.dk. Det er her, du finder og tilmelder dig alle kurser, events og support. Siden opdateres jævnligt, så tjek løbende, om der er kommet et nyt kursus. Derfor er der heller ikke længere én samlet tilmeldingsfrist. Hvert kursus har sin egen tilmeldingsfrist, som fremgår af kursusbeskrivelsen på hjemmesiden.

En anden nyhed er, at en del kurser annonceres uden en fastsat dato. Dette gælder især kurser inden for software som Logic, Ableton, Sibelius og Final Cut. Disse kurser oprettes efter behov. Når seks deltagere har tilmeldt sig holdet, kan det oprettes.

Herefter går vi i gang med at finde kursusdage, der passer alle de tilmeldte, så vi kan gennemføre det hurtigst muligt.

Udover kurser og workshops i hele landet finder du en række onlinekurser i kataloget. Kurser, hvor du hjemme fra din stue kan lære om for eksempel sangskrivning, auditionstræning, om at lave din egen hjemmeside, PR, SoMe m.m.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

KURSER Foråret byder også på en række nye workshops og kurser, hvor du tilegner dig ny viden, inspiration og konkrete værktøjer sammen med andre musikere. Blandt de nye workshops finder du for eksempel: ARRANGEMENT FOR SMÅ ENSEMBLER med den amerikanske arrangør og komponist Ned Ginsberg, som underviser i samarbejdet mellem arrangør og komponist og arrangementer på tværs af genrer som jazz og klassisk.

FUNDRAISING BOOTCAMP Vi gentager efterårets bootcampformat, hvor du får oplæg fra forskellige relevante musikere og selv arbejder på dit eget projekt.

I denne sæson handler det om fundraising, og hvordan du finder finansiering til dit projekt. Workshoppen afsluttes med, at du fremlægger din projektbeskrivelse og ansøgning for et panel af skarpe branchekendere.

SANGE TIL SALG er en workshop for dig, der vil skrive og sælge hits til andre artister. Sangskriveren Marcus Winther-John er aktuel med sin bog ’Skriv hits og sælg dem’. Nu har du muligheden for at prøve hans sangskrivningsteknikker af i praksis på en tre-dags workshop, hvor I arbejder sammen i små produktionsteams for at besvare et pitch fra en publisher.

Desuden er der gensyn med kurser som Stemmerehabilitering, Find din personlige lyd, Det gode mix, Mastering i din DAW og meget, meget mere på artlab.dk

Nyudgivelser/51 MEMORIES ALICIA SEVILLA www.aliciasevilla.com/da

Gateway Music

PUT A FORK IN ME, I’M DONE

SONG ON MY MIND

BRETT PERKINS &THE PAWNSHOP PREACHERS

DIEGO MORGA

www.reverbnation.com/

Gateway Music

www.diegomorga.com/site/en

Gateway Music

HIMLEN RAND

INDISPIRATION

KINKY BEAT

ANNA KRUSE

Carsten Lindholm

TOFT-OLSEN

www.annakruse.dk

www.carstenlindholm.dk

www.facebook.com/ToftOlsen

Gateway Music

Gateway Music

Gateway Music

HOT N SPICY + ONE

DEN ANDROGYNE LUFTHAVN

THE MELODIES OF NORDIC CHRISTMAS

HOT N SPICY www. hotnspicy.dk

Gateway Music

JØRGEN LAURITSEN, DIGTE SIMON GROTRIAN INDTALT AF THURE LINDHARDT. www.lauritsen.org

MICHAEL SUNDING www.michaelsunding.dk

Gateway Music

Plantsounds.net

SWINGHOUSE ORCHESTRA PETER MAROTT & SWINGHOUSE ORCHESTRA www.petermarott.dk

DUST SHINES JENS JEFSEN & MARTIN SCHACK

TENDERLY (FEAT. GILAD HEKSELMAN)

www.facebook.com/JefsenSchack

LILLY

Gateway Music

www.lillysongs.com/

Gateway Music

Gateway Music

SOM BØRN PÅ NY

BJARKE MOGENSEN PLAYS DOMENICO SCARLATTI

MATHILDE FALCH

BJARKE MOGENSEN

www.mathildefalch.dk

www.bjarkemogensen.dk

Gateway Music

Gateway Music JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

52/Gear og Grej

DA EN STOR DEL af instrumenthandlen foregår på nettet, prioriterer rigtig mange lokale musikforretninger både webshop og en fysisk butik med nærvær, høj service og fleksibilitet.

(Foto: 4Sound)

NYE INSTRUMENTER & NYE MUSIKFORRETNINGER Et lille kig i krystalkuglen og opsummering af trends for det kommende grej-år.

AF NILS HARBO FOTO: PRESSEFOTO

I

nternethandlen har nået gigantiske højder. Amazones grundlægger Jeff Bezos blev på en dag verdens rigeste mand, da hans formue steg med 15 milliarder kroner på Black Friday i efteråret. Bezos succes er et billede på, hvordan online-handel for alvor har overtaget den fysiske handel, og det spås, at mange små butikker i de kommende år vil lukke på stribe og overtages af showrooms og monopoliserede kæder. Inden for musikbranchen bløder detailhandelen også.

Selv 4Sound har i flere år haft det svært og MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

måtte sidste år offentliggøre sit værste resultat i nyere tid med et underskud på over 10 millioner kroner, hvilket resulterede i efterfølgende fyring af chefer. Jvf. MUSIKERENs kilder i musikbranchen forsøger den norske ejer Music Retail Holding stadig at sælge musikkæden.

Online-handelen i Danmark domineres af den store og muskelstærke Musikhaus Thomann, men en række nyere webshops har meldt sig under fanerne. Coolshop.dk var oprindelig en gameshop, men er også

begyndt at sælge musikinstrumenter, mens forretninger som soundstorexl.com, musikinstrumenter.net og danguitar.dk også tegner den danske webshop-profil. Men enkelte lokale musikforretninger, der har prioriteret fysisk nærvær, høj service og fleksibilitet samtidig med en webshop, står stadig stærkt i Danmark.

Og musikinstrumenterne udvikler sig.

Robotagtige instrumenter, softwareapps og hybridløsninger dukker op. Læs mere om fremtidens nytænkende instrumenter på de næste par sider.

53 ROBOTTERNE TAGER OVER OneManBand (OMB) er en speciel guitarpickup, der kombineret med en app til Android eller iOS kan lave automatiske backingtracks i realtime. Amerikanske OMG Guitars står bag systemet, der fungerer helt uden latency. OneManBand genererer automatisk et arrangement med guitar, bas, klaver, trommer og stryger og blæsere i forskellige stilarter på grundlag af det, man spiller på guitaren. OMB’s paten-

DET NYE ÅRS MUSIKMESSER

terede teknologi registrerer signalet fra strengene (toner, akkorder osv.) og konverterer dem til digital data (MIDI). Systemet kan indbygges i en almindelig guitar, eller man kan købe en færdig guitar med indbygget OMB. Et eksempel på en ny teknologi, vi vil se meget mere til i det nye år, hvor ”robot”-musikere ”lytter” og samtidig akkompagnerer en solo-performance.

Det nye år byder igen på store musikmesser med helt nye instrumenter og opfindelser. NAMM Show finder sted i Anaheim, LA, allerede 25.-28. januar, mens Musikmesse og Prolight + Sound i Frankfurt afvikles 10.- 14. april 2018.

Sidste år tiltrak Frankfurt-messerne omkring 100.000 besøgende fra 144 lande.

Musikmesse i Frankfurt har mistet en del af sin oprindelige tiltrækningskraft, men i år lover messearrangørerne nye spændende tiltag.

NYTÆNKENDE GUITAR PICKUP

EAD 10 OMDANNER et akustisk trommesæt til en digital / elektronisk hybrid med samplede lyde og digitale effekter i studiokvalitet.

NY TYSK MASCHINE Den tyske producent Native Instruments rider på en bølge af succes. Efter at have startet med software, rykker NI nu med hardware, og vi vil helt sikkert se en masse nyt fra hovedkvarteret i Berlin i det nye år. I efteråret har de lanceret Maschine MK3, en update af den intuitive og vellydende controller/pad til musikproduktion. Den nye Maschine har to high resolution farveskærme, større og mere sensitive triggerpads samt et indbygget 96kHz/24-bit lydkort. Maschine

MACHINE MK3 er en hardware/software digital audio workstation med intuitiv og intelligent controllersektion

kommer med softwarepakken Komplete 11 Select, der bl.a. inkluderer 8GB lyde og den fantastiske synthesizer Massive.

Maschine-serien er vildt populær blandt DJ’s og musikere, der arbejder med beats og elektronisk musik. Maschine MK3 koster omkring 4.300 kr.

Submarine Pro er et Kickstarter-projekt og nytænkende guitarpickup, der kan isolere lyden fra individuelle strenge.

Sæt Submarine Pro på din elektriske eller akustiske guitar og send to strenge gennem en effektpedal (som fx en octaver), og du vil opleve en flot effekt.

Godt tænkt koncept, der peger fremad.

Se YouTube-videoen og bliv overrasket!

DOT MELODY Apps spiller en stigende rolle i musikbranchen, hvor producenterne ofte lancerer gratis apps til styring af hardware. Der findes også et utal af selvstændige apps til at skabe musik med, og udviklingen fortsætter. Dot Melody er en app fra Olympia Noise, der bl.a. indeholder en multidimensional grafisk arpeggiator, sequencer og trommemaskine, der kan skabe smukke melodier, basslines og beats.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

54/Gear og Grej

EAD 10 omdanner et akustisk trommesæt til en digital / elektronisk hybrid med samplede lyde og digitale effekter i studiokvalitet.

HYBRIDSÆT UDVIKLER TROMMETEKNOLOGIEN Hybridsæt er det nye sort inden for trommer, og fremtiden byder på nye løsninger, hvor akustisk trommesæt blandes med elektroniske.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

Y

amaha står klar med sit bud på hybridtrommer. Under sloganet “Make Your Drums do More” har Yamaha lanceret EAD 10. EAD står for Electric Acoustic Drums og forvandler et akustisk trommesæt til en hybrid mellem et akustisk og et digitalt sæt med samplede lyde og effekter i studiekvalitet. EAD 10 gør det muligt for trommeslageren at upmike et trommesæt. HerMUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

efter kan han/hun øve til musik, tilpasse tempoet og ved hjælp af den gratis app ”Rec’N’Share” indspille sig selv sammen med musik fra iTunes og derefter dele det med vennerne. EAD10 består af to dele, en mikrofon og et lydmodul. Mikrofonen monteres på stortrommen og opfanger lyden fra hele trommesættet. Stortrommen selv aktiverer også et triggersignal, der laves om til

digital lyd i modulet. Den akustiske lyd fra mikrofonerne og lydene i lydbiblioteket kan blandes og processeres med forskellige indbyggede effekter. Lyden kan nydes i hovedtelefoner, over et PA-anlæg eller indspilles på computer, USB-stick eller iPhone. Prisen ventes at lande på knap 4.200 kr. (for lydmodulet med indbygget mikrofon).

55 DPA OG SWEDISH DICKS

WALDORFS NYE SUPERSYNTH Efter at prototypen har været fremvist på bl.a. Musikmesse, er Waldorf’s nye Quantum synthesizer nu sat i produktion og klar til NAMM. Waldorf har senest lavet mindre synther, men Quatum er en superhybrid 8-stemmig digitalsynth med analoge filtre, 3 oscillatorer og Fatar FP 8 tangenter. Prisen ventes at blive omkring 30.000 kr.

Swedish Dicks er navnet på Viaplays første egenproducerede tv-serie. Lyden optages af en veteran på området, danske Peter Ølsted, der fra 2012 igen er rykket tilbage til Los Angeles og Hollywood. Han bruger et udvalg af DPA-mikrofoner til optagelserne, der er specielle ved kun at bruge et kamera.

Hovedpersonerne er en falleret stuntman (Peter Stormare) og en alt for optimistisk svensk DJ (Johan Glans), der har dannet et privat detektivfirma. De to såkaldte “Dicks” løser mærkelige sager i Los Angeles, bl.a. mordgåder i et pornomiljø, hvor Keanu Reeves er blandt de medvirkende. Peter Ølsted har brugt DPA-mikrofoner i årevis og roser deres velegnethed på et set, hvor der hurtigt ændres i planer, og man skal være fleksibel.

HELT FANTASTISK TIL PRISEN Flexsys FM 12 er en monitor fra db Technologies, hvor man får virkelig meget for pengene. For under 4.500 kr. får man en aktiv scenemonitor med selvsikker punch, der gengiver leadvokal, guitar og elektroniske instrumenter med power og stor autoritet.

ØLSTED bruger bl.a. DPAs d:dicate 4017 Shotgun, d:facto 4018 Supercardioid og d:screet 4098 Supercardioid.

SOLIDT OG SMUKT STATIV Adam Halls Gravity er en prisbelønnet serie af stativer og instrumentstands med innovativt design, soft-touch justering og G-ring farveringe. Nu kommer Gravity LTS 01B, der er en indstillelig laptop og controllerstand, som kan bruges både i studie og live. LTS o1B giver en stabil og praktisk platform for fx NI’s Maschine, Ableton´s PUSH2 eller en mixerpult. Stativet er designet i aluminium med en robust og let konstruktion, der kun vejer 1.6 kg og nemt kan klappes sammen og transporteres. Prisen lander på knap 800 kr. Torsdag d. 14. juni 2018 åbner Adam Hall i øvrigt deres nye stort anlagte “Experience Center” i hovedkvarteret i Neu-Anspach, Tyskland, tæt på Frankfurt.

SEXY SERIE Rolands SPD-ONE er en ny serie bærbare pads, som viser fremtiden. Der findes nu fire forskellige modeller, der betyder, at enhver musiker kan tilføje elektroniske lyde til sin optræden: SPD1 Electro,SPD-1 Kick, SPD1 Wav pad og SPD1 Percussion.

De lette og praktiske pads er populære, og det skulle ikke undre grejredaktionen, hvis der kom flere udgaver i det nye år.

GRAVITY LTS 01B er et praktisk stativ, der kan bruges til flere formål.

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

58/Medlemsservice GENERALFORSAMLINGER AFDELING

DATO

KLOKKEN

STED

Djursland

12/3 2018

19:00

Kulturhus Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa

Frederiksborg

4/3 2018

11.00-12.00 (m/ efterfølgende spisning)

Frederiksborgcenteret, Milnersvej, 3400 Hillerød

Frederikshavn

20/2 2018

19:30

Café Féen, Danmarksgade 5C, 9900 Frederikshavn

Fyns Stift

28/1 2018

15:00

Hjallese Forsamlingshus

Lolland-Falster

12/3 2018

18:00

“Landsbyen Våbensted”, Krårup Møllevej 1, 4990 Sakskøbing

Nordvestjylland

28/1 2018

13:00

Salling Hallen, Viumvej 8, 7870 Roslev

Randers

4/3 2018

13:00

Niels Ebbesens spisehus, Storegade 13, 8900 Randers C

Roskilde

11/3 2018

13:00-16:00

Musicon, Eventrummet. Aaben Dans. Rabalderstræde 10, Rosk.

Svendborg

4/3 2018

15:00

Hotel Troense, Strandgade 5, Tåsinge

Viborg

4/3 2018

12:00 (start m/frokost)

Hjarbæk Kro

Østsjælland

4/2 2018

14:00 (frokost kl. 12:30)

Overdrevskroen, Roskildevej 513, 4100 Ringsted

Aalborg

19/3 2018

18:30 (20:00= spisning m/musik)

Café Frederiksberg, Hadsundvej 1B, 9000 Aalborg

TESTIMONIAL

ARBEJDSMILJØ

Hej DMF,

Psykisk arbejdsmiljø på musikskolerne

Jeg vil gerne sige TAK til DMF & TRINE BUDTZ for jeres hjælp med min selvangivelse 2016. Det var en stor hjælp at kunne trække på jeres / Trines ekspertise vedr. denne. Trine har bl.a. fået godkendt mit fradrag vedrørende hovedreparation af min klarinet. Og så er der endda musikere, som spørger: “Hvad skal vi dog med DMF”?

Sammen med de øvrige organisationer i FTF (DMF’s hovedorganisation) er der gennemført en undersøgelse af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. I Dansk Musiker Forbund er det et repræsentativt udvalg af musikskolelærere, der har medvirket i undersøgelsen. FTF er på vej med flere rapporter om resultaterne fra undersøgelsen, den første kommer omkring nytår. I rapporterne indgår musikskolelærerne i en gruppe sammen med det øvrige undervisningsområde. Dansk Musiker Forbund har derfor fået svarfordelingen for vores egne medlemmer med det formål at se nærmere på, om der er forskelle i det psykiske arbejdsmiljø sammenlignet med andre undervisere (bl.a. folkeskole, ungdoms- og voksenundervisning). Det bringer vi en artikel om i næste nummer af MUSIKEREN.

Mange hilsener Bent Østergaard

LH

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 29. januar 2018 Materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 25. januar 2018 For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-13

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Søren Wrist, sw@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

59 ANSÆTTELSESVILKÅR

NY AFTALE FOR TIVOLI-GARDENS LÆRERE Det er nu lykkedes for lærerne i Tivoli-Garden sammen med Dansk Musiker Forbund at lave en aftale, der forbedrer deres ansættelsesvilkår. I en årrække har lærerne i Tivoli-Garden ikke haft en ansættelseskontrakt, og dermed har nogle vilkår været uklare. Samtidig har det været et ønske fra lærernes side at knytte pensionsindbetaling til ansættelsen.

Efter en række møder, hvor Excel-ark og pædagogiske betragtninger er blevet udvekslet hen over bordet, har lærerne opnået flere forbedringer. De har hidtil været aflønnet efter Statens Timelønscirkulære og følger dennes regulering og får nu en yderligere lønstigning på 2,6 %, der samlet giver mulighed for et pensionstillæg på 8 %. Der bliver udarbejdet en kontrakt, hvor der nu kommer løn under sygdom, og opsigelsesvarslet fra Tivolis side forlænges til tre måneder. Derudover er andre vilkår og punkter omkring arbejdstiden blevet præciseret, så det er mere tydeligt, hvad der gælder. Et af de springende punkter i forhandlingerne har

(Foto: Das Büro)

været sæsonlængde – tidligere har det været 40 uger som sædvane, men pga. mange aktiviteter i Tivoli-Garden, udlandsrejser mm. bliver undervisningen aflyst indimellem. Udover at lærerne nødig vil miste en indtægt med kort varsel, er der også pædagogiske grunde til, at kontinuitet er vigtigt. Løsningen er blevet en minimumssæson og et længere varsel i forhold til evt. aflysninger. Alt i alt er der opnået et godt resultat, hvor lærerne har stået bag de tre, som sammen med Dansk Musiker Forbund har udgjort forhandlingsgruppen. Aftalen skal

evalueres om to år. Bente Errebo Nielsen, Per Majland og Stefan Baur underviser alle tre i Tivoli-Garden og er lettede over resultatet: ”Vi er rigtig glade for, at der er kommet en aftale på plads. Nu har vi fået klarhed over vores ansættelse og fået pension i ansættelsen. Især for freelancere er det vigtigt med mulighed for at spare op til alderdommen. Vi er glade for det sammenhold, der har været i lærergruppen og den støtte, Dansk Musiker Forbund har ydet i forhandlingerne.”

Lene Hansen, lh@dmf.dk

STØTTE

39 fik støtte til musikudgivelse fra efterårspuljen 2017

OLE THEIL modtog støtte til musikudgivelse fra Gramex Kollektive Rettighedsmidler.

319 musikere/bands søgte i efteråret støtte til musikudgivelse via Gramex Kollektive Rettighedsmidler. 495.300 kr. blev uddelt til 39 projekter. Der var både støtte til den nye generation og til den ældre generation af musikere. Blandt de ansøgere, der fik støtte, var tablaekvilibrist og komponist Ole Theil med strygekvartetten Halvcirkel og sidste års vindere af Danish DJ Awards SNAVS. I juryen for efterårspuljen 2017 sad Boe Larsen, Anna David, Morten Hampenberg, Kathrine Windfeld, Morten Schantz, Anne Eltard, Signe Madsen og Michala Høj.

Sådan søger du: • Næste ansøgningsfrist er den 1. april 2018.

• Du kan søge støtte til musikudgivelse, faglig dygtiggørelse og andre musikfremmende foranstaltninger.

• Vær opmærksom på, at der ikke gives støtte til allerede realiserede projekter.

• Hvis du har opnået støtte inden for de seneste to år, kan du heller ikke søge støtte.

• Søg via Dansk Musiker Forbunds online ansøgningssystem: www.dmf.dk

JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

60/Medlemsservice

Nye medarbejdere i DMF Navn: Henrik Engstrøm Stilling: Økonomichef

Arbejdsopgaver: Jeg har ansvaret for DMF’s økonomi og forbundets it-styring. Jeg har primært kontakt til politikerne i Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalget samt bestyrelserne i lokalafdelingerne omkring økonomi og it.

Hvorfor vil du gerne arbejde i en medlemsorganisation?

Det at arbejde i en politisk medlemsorganisation er langt fra rutinearbejde. Hver dag byder på nye opgaver og masser af udfordringer, der skal løses, hvilket passer mig godt.

Navn: Petrine Jørgensen Stilling: Politisk konsulent

Arbejdsopgaver: Jeg arbejder med politisk kommunikation, som spænder mellem artikler, strategisk arbejde, kampagner, politisk kontakt på de indre linjer og understøttelse af den politiske ledelse i Dansk Musiker Forbund.

Hvorfor vil du gerne arbejde i en medlemsorganisation med musikere?

Jeg drives af at gøre en forskel for andre.

Musikerne fortjener den bedste støtte til deres arbejde, da de og deres arbejde tit negligeres i den offentlige debat. Det vil jeg gerne arbejde for at gøre bedre.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

Navn: Henriette Hesselson Stilling: Økonomimedarbejder

Navn: Maja Pagel Stilling: Økonomimedarbejder

Arbejdsopgaver: Jeg sidder med en bred vifte at regnskabsmæssige opgaver i økonomiafdelingen. Min primære kontakt med medlemmerne er i forbindelse med spørgsmål vedrørende opkrævning af kontingent samt besvarelse af tilbagemeldinger på vores rykkerskrivelser.

Arbejdsopgaver: Jeg sidder med en lang række regnskabsopgaver såsom udbetalinger af Gramex-puljer og medlemsassistance m.v. Min primære kontakt til medlemmerne er via udbetalinger af løn og B-indkomst.

Mit drive: Jeg elsker at beskæftige mig med tal og regnskaber og bliver motiveret af at vide, at mit arbejde, sammen med resten af organisationen, gør en forskel for vores medlemmer.

I hvilke forhold har du kontakt til medlemmerne?

Jeg har kommunikationsrådgivning med medlemmer, særligt med fokus på strategisk eller politisk kommunikation.

Navn: Jesper H. Christensen Stilling: Chefjurist

Arbejdsopgaver: Mit arbejdsområde er individuel og kollektiv arbejdsret, hvorfor jeg arbejder med overenskomster og repræsenterer medlemmerne i individuelle sager. Desuden repræsenterer jeg musikernes interesser for så vidt angår løn- og ansættelsesvilkår i en række centrale organer. Eksempler på arbejdsopgaver er bl.a. forhandling af overenskomster, afskedigelser, lønforhand-

Hvorfor vil du gerne arbejde i en medlemsorganisation og med musikere?

Da jeg er en person med både kreative og organisatoriske evner, men altid har levet af de sidste, håber jeg at kunne støtte dem, som har modet til at vælge musikken som levevej.

linger, samarbejdsproblemer, arbejdsmiljø, konfliktløsning, overenskomstbrud mv.

Min arbejdsopgave er generelt at skabe de bedst mulige rammer for musikernes løn- og ansættelsesvilkår og at hjælpe musikerne i konkrete sager.

Hvorfor vil du gerne arbejde i en medlemsorganisation/med musikere?

Det er vigtigt for mig at arbejde i en organisation, der gør en forskel, og med mennesker som jeg personligt sympatiserer med. Dansk Musiker Forbund og musikere opfylder disse to krav.

I hvilke forhold har du kontakt til medlemmerne?

Jeg har daglig kontakt til medlemmer og tillidsrepræsentanter i forhold til løsning af konkrete sager. Desuden afholder jeg møder med musikere om deres løn- og ansættelsesvilkår. Endelig underviser jeg studerende på musikkonservatoriet.

Klik dig til en større pension

Der er penge at spare ved at overføre værdien af dine tidligere pensionsordninger til Sampension. Når dine ordninger er samlet, betaler du kun omkostninger ét sted. Det giver i sidste ende mere i pension til dig. Sparer du blot 500 kr. i omkostninger om året i 20 år, kan det blive til over 21.000 kr. ekstra til pension.

Log ind på sampension.dk og overfør selv pensionen. Du kan også ringe til os på 77 33 18 77. Sampension tager ikke gebyrer for at flytte pension.

Læs mere på sampension.dk

62/Medlemsservice

Rejs til DMF’s hus i Italien Dansk Musiker Forbund råder over et byhus i den italienske bjergby Castelvecchio di Rocca Barbena, hvor du som medlem kan søge om ferie-/refugieophold. Huset er et stort, nyrenoveret luksushus med seks sovepladser, der udlejes på ugebasis.

BO MIDT I EN MIDDELALDERBY Middelalderbyen Castelvecchio di Rocca Barbena ligger få kilometer fra den italienske riviera i provinsen Ligurien, som også kaldes Italiens “spisekammer”. Ligurien har siden oldtiden været et af de vigtigste områder for olivenolieproduktion, den frodige jord giver grobund for himmelske grøntsager og frugt, og friske fisk leveres direkte fra Middelhavet til bordet.

SÅDAN KOMMER DU DERTIL Man kommer nemmest dertil fra lufthavnen i Nice (ca. 1½ times kørsel) eller fra Milano, hvor der ofte er billige flyrejser til Malpensa-lufthavnen (ca. 3 timers kørsel). Turen kan også gøres i bil fra Danmark på omkring 18 timer.

OM HUSET 165m2, i 3 niveauer (ikke egnet til svært gangbesværede) • Tre soveværelser med dobbeltsenge •

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

Stor stue med pejs • To badeværelser • Fuldt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine • Bryggers med vaskemaskine • Stor, skøn terrasse med vidunderlig udsigt over dalen og bjergene •

Udlejningsperioden er fra uge 11 til og med uge 46. Således er første udlejningsuge i 2018 fra lørdag 10. marts til lørdag 17. marts.

Et ophold løber fra lørdag kl. 17 til lørdag kl.

12. Prisen er 5.000 kr. og DMF’s forretningsudvalg kan evt. ansøges om tilskud til en del af udgifterne, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

DET KOSTER 5.000 kr. at leje DMF’s hus, Casa Rosa i Ligurien, også kaldet Italiens spisekammer.

(Foto: Morten Fischer).

SÅDAN SØGER DU Anfør hvilken uge, du søger (evt. en 2. og 3. prioritet), dit navn, cpr-nr. samt adresse og send det med post til DMF, att.: Susan Hindborg, Skt. Hans Torv 26, 2200 Kbh. N. eller pr. mail til sh@dmf.dk. Der fordeles efter først til mølle-princippet.

Læs mere Se grundplan, få mere info om området, og se flere fotos her: www.dmf.dk/casarosa

63 NYT FRA AFDELINGERNE

KØBENHAVN

SVENDBORG

AALBORG

Classic Karriere Boost

Levende musik prisen

Faglig konsulent Esben Laursen er på kontoret i

Tirsdag d. 16 januar 2018 kl. 14-21 afholder

Tirsdag d. 23. januar 2018 kl. 20.00 på spille-

Aalborg følgende dage kl.11 -14: 25/1, 22/2, 26/4,

DMF København en karriere-temadag målrettet

stedet Arne B. i Vestergade i Svendborg uddeles

24/5 og 21/6

musikere inden for den klassiske musik, med

“Levende musik prisen” for 7. gang. Det er DMF

specielt fokus på de særlige udfordringer free-

Svendborg Afd., der uddeler prisen, der denne

AARHUS

lancere står overfor. En række udvalgte eksperter

gang går til bassisten Jens Holgersen, som er

Temaaften for selskabsmusikere

vil holde oplæg inden for deres speciale, som er

allestedsnærværende i byens og landsdelens

Introduktion til ”DJ-workshop for musikere”. Den

PR-strategier for klassiske musikere, Forbered-

musikliv – inden for mange genrer og i et utal af

erfarne DJ-Chrelle viser, hvordan du kan levere

else til auditions og konkurrencer for musikere

bandkonstellationer. Herudover er han arrangør

hele pakken til festen – både levende musik og

og sangere, Visuel identitet og skræddersyede

af de meget populære sommerkoncerter på

DJ-set. Er du som festmusiker nysgerrig efter,

løsninger til klassiske musikere samt fundraising,

Torvet i Svendborg i perioden juni - august. Jens

hvad DJ’ing går ud på, så kom til Temaaften for

offentlig og private støtte og finansiering.

Holgersen fejres ved et musikalsk arrangement,

selskabsmusikere mandag d. 22. januar kl. 19-22

Læs mere på www.dmfkbh.dk

hvor han udover at modtage prisen selv har til-

på Trykkeriet, Lykkeholms Allé 98, 8260 Viby J.

rettelagt programmet og valgt sine musikere, der

Mere info: www.dmf-aarhus.dk.

Til alle seniorer

selvfølgelig alle er DMF medlemmer.

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned klokken 12.30 til 14.30.

NAVNE

huske koncerter, dirigenter, solister, overenskom-

Erik Spiermann, 75 år, 9. januar

ster og juridiske spidsfindigheder ned til mindste

Mette Smidl, 60 år, 11. januar

detalje. Privat er Hanne et rigtigt familiemen-

Karsten Vogel, 75 år, 11. januar

Jubilæum

neske, en flittig læser, og så har hun for nogle år

Lise Sine Christensen, 50 år, 15. januar

Hanne Holt Nielsen, 60 år

siden skiftet fåreavlen ud med hundetræning og

Flemming Madsen, 65 år, 15. januar

18/7-2017

jagt. Stort tillykke til en dedikeret musiker og en

Malene Nordtorp, 50 år, 20. januar

Hanne blev ansat i Aarhus

omsorgsfuld kollega.

Kristian Martin Arnholtz, 65 år, 25. januar

Symfoniorkester som ganske

Helge Larsen, 70 år, 29. januar

ung og har været en bærende kraft i førsteviolingruppen i alle årene. Hun har desuden gennem

Bjarne Thanning, 70 år, 31. januar

NAVNE I AFDELINGERNE

sin karriere medvirket ved et utal af kammerkon-

Carina Medici, 80 år, 3. februar Frans Thor Bak, 60 år, 7. februar

certer, både i orkestrets regi og privat.

FYNS STIFT

Sveinbjørn Svafnisson, 60 år, 12. februar

Hanne har været formand og tillidsmand for

Tillykke med fødselsdagen:

Hugh Steinmetz, 75 år, 15. februar

musikerne og har lagt et stort arbejde i skole-

Henrik Troelsen, 60 år, den 28. februar

Philip Andersen Sandholt, 50 år, 21. februar

koncertudvalget, og hun har været ude på

Svend Pontoppidan, 65 år, 23. februar

gymnasierne som orkesterpilot. Det er karak-

GRENÅ

Jeanette Helene Balland, 50 år, 25. februar

teristisk, at hvis nogen tager et godt initiativ, så

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Anders Jonsson, 65 år, 25. februar

bakker hun det op og deltager aktivt, det være

Rebecca Ryan Thomsen, 40 år, 14.september 2018

Charlotte Halberg, 65 år, 26. februar

sig i diskussioner og kurser såvel som elastik-

Vibe Ulbrandt, 50 år, 27. februar 2018

Arnold Ludvig, 50 år, 27. februar

træning, julefrokoster m.m. Som kollega er Hanne

Jens Sax-Nielsen, 65 år, 30. april 2018

Holger Rønnow, 75 år, 27. februar

ubestikkeligt loyal, og hun har sine antenner ude

Erling Anker Kabel, 90 år, 27. februar

i en meget stor radius og reagerer, hvis hendes

KØBENHAVN

Og med jubilæet i DMF til:

medmennesker ikke har det godt. Desuden er

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Henrik Goldschmidt, 25 år, 1. januar

hun orkestrets hukommelse. Ingen kan som hun

Martin Østengård, 50 år, 9. januar

Michael Rossander Dabelsteen, 40 år, 1. januar JANUAR/FEBRUAR 2018 MUSIKEREN

64/Medlemsservice Peter Andreas Busch, 50 år, 1. januar

Christian Søgaard, 60 år, d.17. januar

Og forsinket tillykke med jubilæet til:

Anna Bard, 25 år, 4. januar

Freddy Caspersen,70 år, d. 14. februar 2018

Michael Andersen, 25 år, 1. november

Rasmus Lyberth, 25 år, 1. februar

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF:

Lars Henrik Skov, 25 år, 1. november

Ruben Alberto Jorge Quinonez, 25 år, 23. februar

Thomas Johansen, 25 år, d.1.februar 2018

AARHUS

Poul Michael Lopdrup, 25 år, 26. februar

SYDSJÆLLAND

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

LOLLAND/FALSTER

Tillykke med fødselsdagen til:

Thora Weinreich, 40 år, 14. januar

Tillykke med jubilæet i DMF:

Leif Kerstein, 80 år, d. 1. november 2017

Klaus Nørgaard, 40 år, 25. januar

Lennart Blak Jensen, 40 års jubilæum,

Camilla Elving Hyttel, 40 år, 10. februar

1. november 2017

SYDVEST

Mina Elisabet Luka Fred, 40 år, 16. februar

Piotr Zelazny, 25 års jubilæum, 1. februar 2018

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet:

Hans Sydow, 50 år, 26. februar

Peter Wallin, 25 år, 1. januar

Annette Skipper, 60 år, 2. januar

ODENSE

og tillykke med fødselsdagen til:

Uffe Munkgaard, 60 år, 16. januar

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Jørgen Bjørslev, 65 år, 18. januar

Knud. Chr. Sidenius, 60 år, 5. februar

Muriel Cellier Strong, 40 år, 8. januar

Jens Peder Hallum-Olesen, 75 år, 12. februar

Erik Jepsen, 60 år, 15. februar

Maja Bramsen, 40 år, 13. januar

Flemming Helth Refsing, 60 år, 22. februar

Carsten Ingemann, 60 år, 17. februar

Martin Kølbæk, 40 år, 19. februar

Jacob Elbæk Jensen, 40 år, 24. februar

Eva Brink Hansen, 65 år, 5. januar

Asbjørn Bech Jessen, 60 år, 28. februar

Jan Bertil Edlund, 65 år, 27. januar

Mette Flensted, 65 år, 17. februar

AALBORG

Troels Hulgaard, 65 år, 8. februar

Vibeke Beckett, 70 år, 25. februar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Inge Meilbæk, 70 år, 31. januar

Hans Børge Mortensen, 90 år, 2. januar

Malene Horsfeldt, 40 år, 2. januar

Lise Errboe, 70 år, 28. februar

Tillykke med jubilæet i DMF til:

Monica Klærke, 40 år, 26. januar

Ole Lolk Espensen, 75 år, 22. januar

Keld Andersen, 40 år, 1. januar

Signe Olsen, 40 år, 22. februar

Ivar Emil Sørensen, 26. januar

Forsinket tillykke med fødselsdagen til:

Poul Christensen, 80 år, 28. februar

SVENDBORG

Morten Ahti Lyng, 40 år, 15. november

Og med jubilæet i DMF til:

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Yana Vaskova Deshkova, 40 år, 28. december

Karen Andersson, 25 år, 1. februar

Heine Hansen, 40 år, 16. januar

Peter Maler Gjøl, 50 år, 1. november

Botha Christensen, 40 år, 1. januar

Loulie Bonde, 50 år, d. 1. december 2017

Steffen Juul Jensen, 60 år, 18. december

Erik Jeppe Jeppesen, 40 år, 1. januar

Ole Caspersen, 50 år, d. 20.december 2017

Poul Erik Jensen, 60 år, 21. december

Henrik Elster, 60 år, d. 28. december 2017

Få rabatter med dit medlemskab For DMF-medlemmer er der penge at spare.

Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan få stor fordel af.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2018

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med DMF.

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få 15 % rabat på in-ears.

Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

HENNINGKock KOCK Henning Henning Kock Pedal Steel Guitar

VIOLINBYGGER

Pedal steel guitar Pedal steel guitar i pladestudier. i pladestudier. i pladestudier.

El-orgel og klaver Hyggepianist med til El-orgel og klaver til familiefester. eller uden rytme. familiefester. www.steelguitardanmark.dk Tlf.: 86 54 29 59 Tlf.: 86 54 29 59 www.henning-kock.dk

Medl. Mesterlauget

• Reperation • Nybygning • Køb • Salg

NÆSTE NUMMER AF

Erik Hoffmann Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

UDKOMMER 3. MARTS 2018 www.musikeren.dk/app

ANNONCE DEADLINE: 1. FEBRUAR 2018 www.musikeren.dk/annoncer

LEJ DIN

Ring på tlf.: 46 46 26 00 info@

party

bus.d

k

BAND TOUR BUS HOS W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

jargar@jargar-strings.com www.jargar-strings.com FRA 1.500 KR + moms (KØR SELV)

percussionudlejning.dk UDLEJNING af KVALITETSINSTRUMENTER

KONCERT I KIRKEN? Folkekirken er landets største spillested.

Få kontakt via Organistforeningens blad. www.organist.org/fagblad

Randers Kammerorkester Randers Kammerorkester Randers Kammerorkester RANDERS KAMMERORKESTER søger en RANDERS KAMMERORKESTER søger en 1.

SOLOVIOLIN Randers Kammerorkester RANDERS KAMMERORKESTER søger en MedSOLOVIOLIN pligt til at spille 2. violin og fungere som koncert1.

Randers Kammerorkester RANDERS KAMMERORKESTER søger en mester i begrænset omfang.

1.

SOLOVIOLIN Med pligt til at spille 2. violin og fungere som koncertKonkurrence om stillingen afholdes onsdag 31. januar mester i begrænset omfang.

1.

SOLOVIOLIN Randers Kammerorkester RANDERS søger en Værket Med pligtKAMMERORKESTER til at spille 2. violin og fungere som koncert2018 i Koncertsalen på Musikog Teaterhuset Konkurrence om stillingen afholdes onsdag 31. januar

Med pligt til at spille 2. violin og fungere som koncerti mester Randers. i begrænset omfang.

1.

SOLOVIOLIN 2018 i Koncertsalen på Musik- og Teaterhuset RANDERS KAMMERORKESTER søger en Værket mester i begrænset omfang.

1.

RUNDE i Konkurrence Randers. om stillingen afholdes onsdag 31. januar Med pligt til at spille 2. violin og fungere som koncertKonkurrence stillingen afholdes onsdag 31. januar •1.

W.A. Mozart:om Violinkoncert nr. 4 i D-dur (1. og 2. sats) SOLOVIOLIN mester begrænsetnr. omfang.

2018 ii Koncertsalen på Musikogsats).

Teaterhuset Værket 1.

RUNDE 2018 i violinkoncert Koncertsalen på5Musikog Værket eller i A-dur (1.Teaterhuset og 2.

FÅ STILLINGSANNONCER DIREKTE I DIN MAILBOKS TILMELD DIG

E-NYT WWW.MUSIKEREN.DK/ENYT

Vil du være (en bedre) orkesterdirigent?

Dirigentuddannelse

4 2

1

3

www.dirigentinstituttet.dk

••Med Mozart: Violinkoncert nr. i D-dur (1. og 2. sats) pligt atom spille 2. violin og 4fungere som koncerti iW.A. Randers.

Uddrag aftilorkesterværker.

Randers.

Konkurrence stillingen afholdes onsdag 31. januar elleri violinkoncert 5Musiki A-durog (1.Teaterhuset og 2. sats). Værket mester i begrænsetnr. omfang.

2018 Koncertsalen på RUNDE 2.

RUNDE •1.

Uddrag af orkesterværker.

RUNDE i1.

Randers. om stillingenTjajkovskij, afholdes onsdag 31.Sibelius januar W.A. Violinkoncert nr. 4 i D-dur (1. og 2. sats) •Konkurrence 1. satsMozart: af enten Brahms, Nielsen, •2018 W.A. Mozart: nr.2.4sats). i D-dur (1. og 2. sats) 2.

RUNDE i Koncertsalen på5MusikVærket violinkoncertViolinkoncert nr. i A-durog (1.Teaterhuset og Beethovens violinkoncerter.

1.eller RUNDE 1. satsMozart: af Brahms,nr.

Tjajkovskij, Nielsen, Sibelius eller violinkoncert 5 i 4A-dur (1. og 2.sats) sats). i W.A. Randers.

Uddrag afenten orkesterværker.

••3.

Violinkoncert nr. i D-dur (1. og 2.

RUNDE eller Beethovens violinkoncerter.

•2.Kammermusik Uddrag af orkesterværker. eller violinkoncert nr. 5 i A-dur (1.ensemblets og 2. sats). musikere.

RUNDE RUNDE •1. i sammenspil med ••3.Uddrag af orkesterværker.

RUNDE W.A. Violinkoncert nr. 4 i D-dur (1. ogSibelius 2. sats) 1. satsMozart: af enten Brahms, Tjajkovskij, Nielsen, Prima vista opgaver.

2.

RUNDE •2.

Kammermusik i sammenspil med eller violinkoncert nr. 5 i A-dur (1.ensemblets og 2. sats). musikere.

Beethovens violinkoncerter.

RUNDE tilvista kammermusik-sammenspil og orkesterværker 1.sats sats af enten Brahms, Tjajkovskij, Nielsen, Sibelius •••Noder Prima opgaver.

Uddrag orkesterværker.

1. afafover enten Brahms, Tjajkovskij, Nielsen, Sibelius 3.

RUNDE samt plan konkurrencens forløb sendes med mail eller Beethovens violinkoncerter. eller Beethovens violinkoncerter.

Noder til kammermusik-sammenspil og Pianist orkesterværker RUNDE •2.

Kammermusik i sammenspil med ensemblets musikere. fra orkestret 14 dage før konkurrencen. stilles samt plan konkurrencens forløb sendes med mail •3.

1. sats af over enten Brahms, Tjajkovskij, Nielsen, Sibelius Prima vista opgaver. til rådighed, mens ansøgeren selv afholder udgifter til RUNDE 3.

RUNDE fra orkestret 14 dage før konkurrencen.

Pianist stilles eller Beethovens violinkoncerter. rejse/ophold.

••Noder Kammermusik i sammenspil med ensemblets musikere. musikere. til kammermusik-sammenspil og orkesterværker Kammermusik i sammenspil med ensemblets tilPrima rådighed, mens ansøgeren selv afholder udgifter til •3. vista opgaver.

RUNDE samt plan over konkurrencens forløb sendesoverensmed mail og ansættelsesforhold gældende •Løn Prima vista opgaver. efter rejse/ophold.

•Noder Kammermusik i sammenspil med ensemblets musikere. fra orkestret 14 dage før landsdelsorkestrene. konkurrencen. stilles komst for musikere ved til kammermusik-sammenspil og Pianist orkesterværker Løn og ansættelsesforhold efter gældende overens•Til Prima vista opgaver. til rådighed, mens ansøgeren selv afholder udgifter til stillingen er tilknyttet undervisningspligt.

Noder tilover kammermusik-sammenspil og orkesterværker samt plan konkurrencens forløb sendes med mail komst for musikere ved landsdelsorkestrene. rejse/ophold. fra orkestret 14 dage før konkurrencen.

Pianist stilles samt tilplan overkan konkurrencens forløb sendes Noder kammermusik-sammenspil orkesterværker Tilmeldingsskema rekvireres vedoghenvendelse til: med mail Til stillingen mens er tilknyttet undervisningspligt. til rådighed, selv afholder udgifter til samt plan over konkurrencens forløb sendes medPianist mail Løn og ansættelsesforhold efter gældende overensfra orkestret 14ansøgeren dage før konkurrencen. stilles Randers Kammerorkester rejse/ophold.

Tilmeldingsskema kan henvendelse fra 14 Dalsgaards dage førrekvireres konkurrencen.

Pianist stillestil:C komst forSven musikere ved landsdelsorkestrene.

Værket, Pladsved 1, selv 8900 Randers til orkestret rådighed, mens ansøgeren afholder udgifter til Randers Kammerorkester til rådighed, mens ansøgeren selvgældende afholder udgifter til Til stillingen er•tilknyttet undervisningspligt.

Tlf. 86 28 33 Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk Løn og41ansættelsesforhold efter overensrejse/ophold.

Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C rejse/ophold. eller downloades påved www.randers-kammerorkester.dk komst for musikere landsdelsorkestrene.

Tilmeldingsskema kan rekvireres ved henvendelse til: Tlf.stillingen 86 41 28 33 Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk Til er•tilknyttet undervisningspligt.

Løn ansættelsesforhold efteri gældende Løn ogog ansættelsesforhold efter gældende overens- overensRanders Kammerorkester Tilmeldingsskemaet være orkestret hænde eller downloades påskal www.randers-kammerorkester.dk komst for musikere ved landsdelsorkestrene.

Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers senest den kan 12. januar.

Sammen med indsen-til:C komstfredag for musikere ved landsdelsorkestrene.

Tilmeldingsskema rekvireres ved henvendelse Tilmeldingsskemaet skal være orkestretkr.i hænde Til stillingen er•tilknyttet undervisningspligt.

Tlf. 86 41 28 33 Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk delse af tilmeldingsskemaet indsættes 500,på Randers Kammerorkester Til stillingen er tilknyttet undervisningspligt. senest fredag den 12. januar.

Sammen med indsen- C eller downloades på www.randers-kammerorkester.dk orkestrets konto.

Se mere påPlads tilmeldingsskemaet.

Værket, Sven Dalsgaards 1, 8900 Randers Tilmeldingsskema kan rekvireres ved henvendelse til: delse af returneres tilmeldingsskemaet indsættes kr. ved 500,-henvendelse på eller Beløbet fremmøde til konkurrencen Tilmeldingsskema kan rekvireres til: Tlf. 86 41 28 33 • Mail:ved mhm@randers-kammerorkester.dk Randers Kammerorkester Tilmeldingsskemaet skal være orkestret i hænde orkestrets konto.

Se mere på tilmeldingsskemaet. ved afbud senest onsdag den 24. januar kl.Randers 12.00. C eller downloades på www.randers-kammerorkester.dk Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers Kammerorkester senest fredag den 12. januar.

Sammen med indsenBeløbet returneres ved fremmøde til konkurrencen eller Tlf. 86 41 28 33 • Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk delse af tilmeldingsskemaet indsættes kr.i kl.

500,på Randers C Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Tilmeldingsskemaet skal være orkestret hænde ved afbud senest onsdag den 24. januar 12.00.

Randers Kammerorkester er tilmeldingsskemaet. under ledelse af David eller downloades på www.randers-kammerorkester.dk orkestrets konto.

Se mere på senest fredag den 12. januar.

Sammen med indsenTlf. 86et 41basisensemble 28 33 • Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk Riddell med 14 fastansatte musikere, Beløbet returneres ved fremmøde til konkurrencen delse af tilmeldingsskemaet kr.i hænde 500,på eller Tilmeldingsskemaet skal være orkestret Randers Kammerorkester erindsættes under ledelse af David eller downloades på www.randers-kammerorkester.dk der iafbud løbet af sæsonen suppleres med professionelle ved senest onsdag den 24. januar kl.

12.00. orkestrets konto.

Se mere på tilmeldingsskemaet. senest fredag den 12. januar.

Sammen med indsenRiddell et basisensemble medbl.a.

14 fastansatte musikere, assistenter i forbindelse med orkesterkoncerter.

Beløbet ved suppleres fremmøde til konkurrencen eller delse af returneres tilmeldingsskemaet indsættes kr. 500,Tilmeldingsskemaet skal orkestret der i løbet af sæsonen med professionelle Orkestret spiller hver sæson ca.være 20 kammerogpåi hænde Randers er tilmeldingsskemaet. under ledelse David ved afbudKammerorkester senest onsdag den 24. januar kl. af 12.00. orkestrets konto.

Se mere på assistenter i forbindelse med bl.a. orkesterkoncerter. orkesterkoncerter i Musikogjanuar.

Teaterhuset Værkets senest fredag den 12.

Sammen med indsenRiddell etreturneres basisensemble med fastansatte musikere, Beløbet fremmøde tilkammerkonkurrencen eller Orkestret spiller sæson ca.14 20 og Koncertsal med hver en ved akustik, der hører til Danmarks delse af tilmeldingsskemaet indsættes kr.

500,på der i løbet af sæsonen suppleres med professionelle Randers Kammerorkester er ledelse af David ved afbud senest onsdag den 24.i januar kl.

12.00. orkesterkoncerter i Musikogunder Teaterhuset bedste.

Dertil kommer koncerter resten afVærkets Danmark, assistenter i forbindelse med bl.a. orkesterkoncerter. orkestrets konto.

Se mere på tilmeldingsskemaet.

Riddell et basisensemble med 14 fastansatte musikere, Koncertsal med en akustik, der hører til Danmarks turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser ved Aarhus Orkestret spiller hver sæson 20 kammerog der i løbet af sæsonen suppleres professionelle Beløbet returneres ved fremmøde konkurrencen eller bedste.

Dertil kommer koncerter i med resten af til Danmark, Randers Kammerorkester er ca. under ledelse af David Sommeropera, skolekoncerter, slotskoncerter m.m. orkesterkoncerter i Musikog Teaterhuset Værkets assistenter i forbindelse med bl.a. orkesterkoncerter. turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser ved Aarhus Riddell etKammerorkester basisensemble med fastansatte musikere, ved afbud senest onsdag den 24. januar kl.

12.00.

Randers har i14 de senere år turneret Koncertsal en akustik, der hører tilprofessionelle Danmarks Orkestret spiller hver sæson ca.slotskoncerter 20 kammerog Sommeropera, skolekoncerter, m.m. der i løbet afmed sæsonen suppleres med i Kina, Italien, Rusland, Skotland, England, Grønland, bedste. Dertil kommer koncerter i resten afår Danmark, orkesterkoncerter i Musikog Teaterhuset Værkets Randers Kammerorkester har i de senere turneret assistenter i forbindelse med bl.a. orkesterkoncerter.

Estland, Island, Sverige og Norge. turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser ved Aarhus af David Kammerorkester er under ledelse Koncertsal med en akustik, der til Danmarks i Randers Kina, Italien, Rusland, Skotland, England, Grønland, Orkestret spiller hver sæson ca.hører 20 kammerog Sommeropera, skolekoncerter, slotskoncerter m.m.

Se mereDertil om påkoncerter www.randers-kammerorkester.dk. bedste. kommer i resten Danmark, Riddell etorkestret basisensemble med 14affastansatte musikere, Estland, Island, Sverige ogog Norge. orkesterkoncerter i MusikTeaterhuset Værkets Randers Kammerorkester har i de senere år turneret turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser ved Aarhus Koncertsal med en akustik, der hører til Danmarks der i løbet af sæsonen suppleres med professionelle Se mere om orkestret på Skotland, www.randers-kammerorkester.dk. ibedste.

Kina, Italien, Rusland, Grønland, Sommeropera, skolekoncerter, slotskoncerter m.m.

Dertil kommer koncerter i England, resten Danmark, assistenter i Sverige forbindelse bl.a.afårorkesterkoncerter.

Estland, Island, og Norge.

Randers Kammerorkester har imed de senere turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser vedturneret Aarhus spiller hver sæson ca. 20Grønland, kammerog iOrkestret Kina, Italien, Rusland, England, Sommeropera, skolekoncerter, slotskoncerter m.m.

Se mere om orkestret på Skotland, www.randers-kammerorkester.dk.

Estland, Island, Sverigei og Norge. orkesterkoncerter MusikTeaterhuset Randers Kammerorkester har i deog senere år turneretVærkets i Koncertsal Kina, Italien, Rusland, Grønland, med en akustik,England, der hører til Danmarks Se mere om orkestret på Skotland, www.randers-kammerorkester.dk.

Estland, og Norge. bedste.Island, DertilSverige kommer koncerter i resten af Danmark, Se mere omcd-indspilninger, orkestret på www.randers-kammerorkester.dk. turnéer, operaopførelser ved

Aarhus Sommeropera, skolekoncerter, slotskoncerter m.m.

Randers Kammerorkester har i de senere år turneret i Kina, Italien, Rusland, Skotland, England, Grønland,

En succeshistorie fortsættes DEN NYE TS 200 OG PS 312 SOM ET ULTRA KOMPAKT SYSTEM

ASCON ER NU DISTRIBUTØR AF AUDIX MIKROFONER Vertical Array i skøn forening med den velkendte PowerSub

NYHED

Kabinettet i Vertical Array systemet står mål med de højeste standarder når det gælder lydkvalitet – selv under ekstreme lydtryk.

I samspil mellem den faceliftede PowerSub 312 og den helt nye Vertical Array TS 200, tilbyder vi altså her et kompakt system der nådesløst slår luften ud af konkurrenterne, mens det arbejder sig gennem job efter job, på bedste Dynacord vis.

rSub 312 1 stk. Powe 0 2 stk. TS 20

Endnu mere b u 1 stk.

Sub 11 nd?

2

29.995,-

THORNDAHLSVEJ 3

|

9200 AALBORG SV

|

TLF.: 98 18 50 66

6.675,-

|

ASCON@ASCON.DK

|

WWW.ASCON.DK