Musikeren nr. 2020/2

NR. 1 / 2020

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIKKEN MOTIVERER

ELEKTRONISK MUSIKUNDERVISNING

TONY’S ER TILBAGE

Musik udløser dopamin i hjernen, som er et stof, der motiverer os til at lære. Det fortæller hjerneforsker og bassist Peter Vuust.

Musikskabelse på Ipad’en åbner børns øjne for musik og får nogle til at vælge instrumentalundervisning til, viser erfaringer fra ‘Strøm til Børn’.

Gruppen Tony’s spillede første gang sammen for 60 år siden og er nu igen aktuelle. Denne gang med Dansktop-hittet ‘To Mørke Øjne’.

TEMA Musikundervisning KULTURMINISTER

JOY MOGENSEN “Hvis der går for lang tid, hvor jeg ikke får spillet, så bliver jeg rastløs”

3

Hjælp DR – og public service i det hele taget

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 11. Maj 2020 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk MUSIKERENs redaktion Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. chefredaktør) Rikke Tjørring, rt@dmf.dk (chefredaktør) Mads Mazanti (journalist) Eva Thorsdal Asmussen (journalist) Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter Rikke Tjørring, Eva Thorsdal Asmussen, Stine Rendrup Johansen, Peter Poulsen og Nils Harbo.

Korrektur Rikke Tjørring og Eva Thorsdal Asmussen Abonnement Indland (4 numre) 300 kr.

Tegnes på: musikeren.dk/abonnement Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.407 i perioden 1/7 2017 - 30/6 2018 Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

Skal, skal ikke. I England siger Boris Johnson nej, for her skal man ikke. Man skal ikke fortsætte som hidtil. Derfor skal Englands hæderkronede public service radio- og tv-station, BBC, reduceres så ganske betragteligt. Det blev også tilfældet for DR i sidste års medieforlig, hvor man mistede en milliard kroner.

Konsekvenserne for DR har været talrige. Man har lukket for det ene og det andet. Skåret i sin virksomhed. Og meldingen er, at de sidste konsekvenser endnu ikke er kommet op til overfladen og blevet kendt af offentligheden. Ved medieforliget blev sparet ca.

20 procent på DR’s budget. Licensfinansiering blev til skattefinansiering. Seks kanaler blev til fire osv.

Hvad vil den nuværende regering fremover? Den har meldt ud, at den vil lave én eller anden tilbagerulning af medieforliget fra sidste år. Og regeringens støttepartier vil formentlig gå længere end det. Man må håbe på det bedste samarbejde. For DR’s skyld. Og man må håbe, at arbejdet med en sådan tilbagerulning forberedes og igangsættes snarest.

Debatten om DR er oldgammel, forstået på den måde, at de samme diskussioner for og imod det ene eller andet, har foregået lige siden kammersanger Holm blev den første øverste leder af DR. Men noget vigtigt er nyt. Bagtæppet er - so to say - nyt. Det internationale mediebillede er forandret på en så grundlæggende måde, at ”spillebetingelserne” for DR er helt anderledes end for tyve år siden. Jeg tænker selvfølgelig på indtoget af mediegiganterne Google og Facebook, som tog annonceindtægterne fra de privatejede medier, som sætter helt nye standarder og har forandret det internationale og nationale medielandskab så voldsomt.

Med den formidling af nyheder og kulturstof, der finder sted på de sociale medier, er udfordringen for de traditionelle medier, at deres egentlige chefredaktion sidder i Californien. Mange oplever derfor undertiden et pres på nationalstaten og den nationale identitet – her i Danmark selvfølgelig på den danske kulturelle identitet. EU-aspektet er i øvrigt en overliggende side ved disse spørgsmål.

NR. 1 / 2020

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIKKEN MOTIVERER

ELEKTRONISK MUSIKUNDERVISNING

TONY’S ER TILBAGE

Musik udløser dopamin i hjernen, som er et stof, der motiverer os til at lære. Det fortæller hjerneforsker og bassist Peter Vuust.

Musikskabelse på Ipad’en åbner børns øjne for musik og får nogle til at vælge instrumentalundervisning til, viser erfaringer fra ‘Strøm til Børn’.

Gruppen Tony’s spillede første gang sammen for 60 år siden og er nu igen aktuelle. Denne gang med Dansktop-hittet ‘To Mørke Øjne’.

TEMA Musikundervisning

Så derfor her en opfordring til regeringen om at hjælpe DR - og public service radio og tv i Danmark i det hele taget - med at være den vigtige og samlende størrelse og faktor i det danske samfund. Her og nu og fremover.

Forside Joy Mogensen, Kulturminister.

KULTURMINISTER

JOY MOGENSEN “Hvis der går for lang tid, hvor jeg ikke får spillet, så bliver jeg rastløs”

Foto: Ulrik Jantzen/ Büro Jantzen.

ANDERS LAURSEN

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA MUSIKUNDERVISNING 10 INTERVIEW MED KULTURMINISTER JOY MOGENSEN Hun brænder for at få musikundervisningen ud til flere og melder, at det kommer til at ske i tæt dialog og samspil med kommunerne.

16 SKOLEORKESTRE STYRKER FÆLLESSKABET Tre skoleledere oplever, at sammenspillet i skoleorkestrene under projektet ’OrkesterMester’ gør skoleelever lydhøre over for både musikken og hinanden.

22 MUSIK GIVER LYST TIL AT LÆRE Ifølge hjerneforsker og bassist Peter Vuust er musik ikke blot en kilde til glæde og fællesskab.

Den motiverer os også til at lære og er dermed forbundet med vores overlevelse.

26 ELEKTRONISK MUSIKUNDERVISNING Projektet ’Strøm til Børn’ lærer børn at skabe musik på tablet.

10

30 FOLKESKOLE-MUSIKSKOLE-SAMARBEJDET Formanden for Danske Musik- og Kulturskoler, Thomas Winther, giver en status-melding og gode råd til best practice.

KULTURMINISTER Joy Mogensen

32 KOMMENTAR FRA KL Kommunernes Landsforening kalder folkeskole-musikskolesamarbejdet et “glimrende værktøj”.

34 DET STORE VI I Lejre fungerer folkeskole-musikskolesamarbejdet godt. Det skyldes bl.a. politisk opbakning og god organisering, fortæller kommunens chef for Center for Kultur & Fritid.

38 DANSK MUSIKER FORBUND TILBYDER Dansk Musiker Forbund yder rådgivning til alle dele af arbejdslivet på landets musik- og kulturskoler. Samtidig arbejder vi sideløbende med overenskomster og lokale aftaler på området.

22 HJERNEFORSKER og musiker Peter Vuust

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

5 50

ARTIKLER 40 FYSISKE MUSIKBUTIKKER – HVAD NU? Der er blevet færre fysiske musikbutikker de senere år. Men hvordan går det med de eksisterende, og hvad gør de for at holde sig aktuelle? Vi har spurgt tre af dem.

TONY'S er tilbage

44 MEDLEMSFREMGANG I SLAGELSE DMF-Slagelse har rekrutteret 11 nye medlemmer på halvandet år. Lokalformand Tom Frederiksen fortæller, hvad de har gjort i lokalafdelingen.

26

48 DANSK MUSIKER FORBUND SPILLER FOR KLIMAET Dansk Musiker Forbund bakker op om klimasagen ved at deltage i klimaalliancen ’Broen til fremtiden’.

50 TONY'S ER TILBAGE Gruppen Tony's spillede første gang sammen i 1960 og er nu igen Dansktop-aktuelle.

STRØM til Børn

56 FAST STOF 03 FORMANDENS LEDER 06 CHEFREDAKTØRENS KLUMME 08 KORT NYT 54 ARTLAB 55 NYUDGIVELSER 56 GEAR OG GREJ 60 MEDLEMSSERVICE GEAR og grej

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

6/Klumme

HUSK! MUSIKEREN ER DELBAR OG LÆSEVENLIG

Vi bliver bedre til mange ting, når vi beskæftiger os med musik

NR. 3 / 2019

K MUSIKER FOR DANS FAGBLAD

FORBUND R

ÆLLE ERE FORT le Bévort og Jimmy Pernil for- og Eddi Jarl, ncelivets Musikerne ller om freela Bacoll fortæ bagsider.

FREELANC VEJ

LEVE IK ER DIN specialister rådgiver kter. nds er Forbu pladekontra Dansk Musik om alt fra skat til ne medlemmer tilbud.

Forbundets Læs om

NÅR MUS

LSEN DBESTYRE

sag HOVE de unges nsen vil tale Martin Bastia øjne for, hvad Dansk 26-årige eres unge musik og åbne kan.

Forbund Musiker

NYT MED

LEM AF

FAGB LAD FOR DANS K MU SIKER FORB UND ÆDE

TIL GL

Læs hvorda OG GA VN BeR n Liv ige garden HOPE t, Henri s Mu k Go og ’Le sikkor lds g på ps, Mu Plejeh chmidt , sko jem’ leorke sikstyrke str r sam fundet et .

Der er videnskabeligt belæg for, at musik ikke blot er kilde til glæde og fællesskab – men også motiverer os til at lære. Det fortæller hjerneforsker og bassist Peter Vuust om i dette nummer af MUSIKEREN, hvor vi har sat fokus på musikundervisning.

Vores kulturminister, Joy Mogensen, har om nogen erfaret, hvad musikundervisning kan gøre ved et menneske. Hun begyndte selv at gå til klaverspil som 7-årig og fortæller, at musikken var med til at forme hende som person. Faktisk bed den sig fast i hende i en sådan grad, at hun i dag spiller med vellyst på det miniflygel, hun har hjemme i stuen – ikke bare for at glædes i processen – men også for at falde til ro og fordøje livets mange indtryk.

Nu ønsker hun, at flere børn skal have mulighed for at møde musikken. Vi har mødt hende til et interview om hendes tanker omkring musikundervisningen i Danmark – herunder om samarbejdet mellem folkeskolerne og musikskolerne.

At gevinsterne ved netop dette samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler er mange, vidner skoleorkester-projektet OrkesterMester om. Tre skoleledere fortæller samstemmende, at det gavner det generelle undervisningsmiljø, at eleverne spiller i skoleorkester. Børnene bliver simpelthen mere socialt kompetente af at være sammen i musikkens rum, hvor det er altafgørende, at man lytter til hinanden og giver hinanden plads.

Også formanden for Danske Musik- og Kulturskoler bekræfter, at der opstår synergier, som kommer børnene til gode, når musikskolelærere og folkeskolelærere samarbejder. Læs, hvad han har erfaret er best practice i folkeskole-musikskolesamarbejdet.

GOD FORNØJELSE. RIKKE TJØRRING, CHEFREDAKTØR.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

TEM A Mus ikke

Tann i

TEMA

Livet som

freelancer

n i sa

mfund

et

Chris “San tine gs en fo krivning Thue rs sp sen jeg er kel for de rocess en ka mindb un lowin ge, og de n gøre g” t syne s

MUSIK

KEN

Et lok STYR alt KER Hårbø musik lle træ - og kul MØN hængs turhus kker kraft. folk til og i den lille skaber flække sam men-

NR. 4

JAME

/ 201

9

S PR

“Der ICE HA går R RU der er ikke et ND øje et mit hov eller and blik i våg ET DE 60 ÅR en ed.” et mu sik, der tilstand, uden kvæ at rner oppe i

itsen community i et Kjeld Laseur d alle.” sig selv som kamp mo l s “Man ska t som alle at se de stedet for

Du kan nemt dele artikler fra Fagbladet MUSIKEREN via vores app.

På MUSIKERENS app til smartphones og tablets er der tilføjet nye features, der gør både deling og læsning af artikler betydelig nemmere.

MED APP’EN KAN DU NEMT: • Dele specifikke artikler direkte fra MUSIKEREN til Facebook, Twitter, LinkedIn og via mail.

• Få et overbliksbillede over alle artikler og nyheder i hvert blad.

• Læse tidligere versioner af MUSIKEREN. HENT APP’EN MUSIKEREN TIL DIN SMARTPHONE OG TABLET PÅ APP STORE OG GOOGLE PLAY.

2020

2020

Unge mUsiktalenter · Charlottenborg Festsal · kgs. nytorv

ÅbningskonCert kevin ZhU

Foto:

© Anastasia Kobekina

2. aUgUst kl. 16.30

6. august Jonas FrØlUnD Foto:

Foto:

Foto:

© Morten Berentsen

© Christiaan Dirksen

4. august anna egholm

12. august ensemble & Dans

© Seungho Choi

søndag 2. august - torsdag 13. august – koncerter hver dag billetsalg: ticketmaster

telefon 70 15 65 65

www.ticketmaster.dk samt ved indgangen

torsdag 6. august kl. 19.30 søndag 2. august kl. 16.30 Trio klarinet, klaver, slagtøj Åbningskoncert Den kinesisk-amerikanske kevin Zhu, 19 år. Jonas Frølund klarinet, lea han klaver, Jonathan Jakshøj slagtøj vinder af Paganini Competition 2018 Første koncert i Danmark Fredag 7. august kl. 19.30 mandag 3. august kl. 19.30 Duo Diatheseis Galya Kolarova klaver, Maria Steinaa fløjte, Christine bernsted violin, eva steinaa obo, Johnny teyssier klarinet, ramez mhaanna klaver sebastian stevensson fagot, Claudia Flückiger horn. kammermusik af Johan amberg, lørdag 8. august kl. 16.30 helt unge prisvindere fra berlingske og beethoven og Poulenc internationale konkurrencer. talenttirsdag 4. august kl. 19.30 fulde selma teilmann violin (12 år), anna egholm violin, elias holm klaver samt den exceptionelle, russiske pianist violin recital med musik af beethoven alexandra Dovgan (12 år) og ravel søndag 9. august kl. 16.30 onsdag 5. august kl. 19.30 Program med Øresunds solist szymon nehring klaver, vinder af rubinog mgk studerende stein international Competition 2017

www.copenhagensummerfestival.dk

mandag 10. august kl. 19.30 novo Quartet, ung dansk strygekvartet tirsdag 11. august kl. 19.30 Piano trio machiavelli internationalt eliteensemble. solenne Paidassi violin, tristan Cornut, cello, Claire huangci, klaver. musik af beethoven, ravel og rachmaninoff onsdag 12. august kl. 19.30 Julie holmegaard schade accordeon, Camilla schnack tellefsen dans, kammerensemble torsdag 13. august kl. 19.30 Copenhagen summer Festival talentpris 2020 michael germer violin

8/Kort nyt

Danmarks Underholdningsorkester vinder international pris Dansk Musiker Forbund ønsker stort tillykke til Danmarks Underholdningsorkester, som har vundet en 'International Classic Music Award' for indspilningen af Beethovens samlede symfonier sammen med

chefdirigent Ádám Fischer. Orkestret har vundet i kategorien "Symphonic Music”, og det er anden gang på fem år, at Danmarks Underholdningsorkester bliver tildelt den prestigefyldte pris.

Foto: Peter Troest

Få en hjælpende hånd til selvangivelsen på dmf.dk

FORSLAG TIL KONGRESSEN Dansk Musiker Forbund afholder kongres den 26. og 27. august 2020

Medlemmer af Dansk Musiker Forbund kan få hjælp til selvangivelsen for 2019 på forbundets hjemmeside. Her ligger en komplet guide til, hvordan man helt lavpraktisk udfylder sin årsopgørelse, og hvad man skal være opmærksom på – hvad enten man er honorarmodtager, lønmodtager eller selvstændig.

Find vejledningen på: www.dmf.dk/raadgivning/skatteraadgivning/ Hvis man har brug for hjælp, kan chefjurist og skatterådgiver Trine Budtz kontaktes på tb@dmf.dk MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Alle medlemmer kan stille forslag til kongressen. Sådanne forslag skal være hovedbestyrelsen i hænde senest den 1. april 2020.

Forslag indsendes på denne mail: kongres@dmf.dk mærket "Kongres-forslag".

Forslag, der kræver lovændringer, bør være udarbejdet således, at de umiddelbart kan indgå i forbundets lovkompleks.

9 Dansk Musiker Forbund ønsker alle et godt nytår.

Her er et udpluk af stemningsbilleder fra nogle af landets nytårskoncerter.

NYTÅRSKONCERTER 2020

Øverst: Odense Symfoniorkesters Nytårskoncert 2020 med solisterne Berit Barfred-Christensen og Preben Kristensen. Foto: Jacob Kristensen. Nederst til venstre: Foto fra DR Big Bands nytårskoncert 2020 med Curtis Stigers som solist. Foto: Nicholas Koch Futtrup. Nederst til højre: Prinsens Musikkorps´ Nytårskoncert 2020 med skuespiller Jens Jacob Tychsen. Foto: Prinsens Musikkorps.

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning AF RIKKE TJØRRING / FOTO: ULRIK JANTZEN “MUSIK kan få mange med i den kulturelle fællesskabsoplevelse, som giver modet til at turde være et deltagende, aktivt skabende menneske i verden,” siger Kulturminister Joy Mogensen.

11

“Jeg vil bruge tid og kræfter på, at vi er enige om visionen” Hun startede med at spille klaver på den lokale musikskole som 7-årig, og i dag er det en central del af kulturminister Joy Mogensens liv at spille på det miniflygel, hun har hjemme i stuen. Hun brænder for at få musikundervisningen ud til flere og melder, at det kommer til at ske i tæt dialog og samspil med kommunerne.

D

er sker noget i Joy Mogensens blik, da vi taler om musikken. Hendes øjne begynder at lyse, og hun lader til at glemme tid og sted, da hun med entusiasme fortæller om en klaverlærer, der i sin tid fik hende til at tro på hendes eget kunstneriske udtryk. Hun undskylder, da jeg minder hende om, at tiden er knap, inden jeg iler videre til et af de mange spørgsmål, jeg gerne vil nå at få besvaret i den korte stund, vi har sammen på ministerkontoret. En stund, hvor det i mindre grad føles som om, at vi er henholdsvis en minister og en journalist, men i højere grad bare to mennesker, der begge har et passioneret forhold til musik. ”Jo ældre jeg er blevet, jo mere har jeg fundet ud af, at hvis der går for lang tid, hvor jeg ikke får spillet, så bliver jeg rastløs. Jeg tror, at det er min måde at falde til ro og finde ind i mig selv på,” fortæller Joy Mogensen.

Hun begyndte at gå til klassisk klaverspil som 7-årig. Som lille havde hun været meget

syg, og derfor var hendes motorik dårlig. Lægerne anbefalede, at hun begyndte at spille på et instrument, der aktiverede hendes fingre. ”Jeg var ret genert. Det er man nogle gange, når man har været syg. Så det med at komme ind i et rum og bare få lov til at sidde og fordybe mig i musikken, det blev på mange måder min måde at opbygge min personlighed på, ” fortæller Joy Mogensen.

Selvom den klassiske musik er hendes udgangspunkt, har hun også en stor kærlighed til den rytmiske musik. Den kom ind i billedet, fordi hendes musiklærer i skolen opdagede, at hun kunne spille klaver og bad hende akkompagnere, når der var morgensang på skolen to gange om ugen. ”Det har givet mig denne her kærlighed til alle slags sange; danske sange, svenske sange, engelske sange. Og så har jeg noderne til næsten samtlige julekalendere, for jeg elsker julekalendere, men det var sådan lidt nørdet, ” bemærker hun.

”

Jo ældre jeg er blevet, jo mere har jeg fundet ud af, at hvis der går for lang tid, hvor jeg ikke får spillet, så bliver jeg rastløs. Jeg tror, at det er min måde at falde til ro og finde ind i mig selv på.

JOY MOGENSEN

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning

Har du nogle yndlingskomponister, for lige at vende tilbage til det klassiske? ”Ja. Jeg kan rigtig godt lidt Mendelssohn og Chopin. Jeg kan rigtig godt lide at høre Strauss, men jeg synes, at han er svær at spille på klaver. Der skal man have et helt orkester, for at det lyder rigtigt. Og så kan jeg også godt lide Mozart, men han er så ualmindelig drilsk. Jeg synes, at han er ret svær, så nogle gange bliver jeg lidt sur på ham.”

MUSIK GIVER MOD TIL DELTAGELSE Jeg har ikke kun sat Joy Mogensen stævne for at høre om hendes forhold til musik men i høj grad også for at spørge ind til hendes visioner for musikundervisningen i Danmark.

Du og den øvrige regering har fokus på musikundervisning i bredden – at musikundervisning skal ud til flere. Hvorfor synes du, at det er vigtigt, at flere får musikundervisning? ”Det gør jeg fordi, at i min verden, så er musik noget af det, som man kan nyde, uanset på hvilket niveau man er. Nu lyder det som om, at jeg taler ned til musikken – det er ikke ment sådan. Men man kan godt deltage i musisk udfoldelse, selvom man ikke har lært supermeget endnu. Musik kan få mange med i den kulturelle fællesskabsoplevelse, som giver modet til at turde være et deltagende, aktivt skabende menneske i verden,” siger Joy Mogensen og uddyber: ”Der er sket et skred. For mange mennesker er lidt i tvivl om, om de er gode nok.

Det gælder især børn og unge – men i virkeligheden også de voksne. Der tænker jeg, at musikken er et godt sted, hvor vi alle sammen kan finde mod og glæde på forskellige niveauer,” fastslår Joy Mogensen.

Når du ønsker, at vi skal have musikken ud til flere, hvordan vil du så sikre, at vi stadigvæk plejer, nærer, støtter og løfter de særlige talenter? ”For det første er forudsætningen for, at vi faktisk finder de rigtig gode talenter, at alle MUSIKEREN NR. 1 / 2020

har prøvet. Det er sjældent naturgivent, at du skal blive en stor stjerne. Dem der lykkes fortæller, at det skyldes en blanding af talent, held og mod. For det andet, så synes jeg, at noget er gået galt i den nationale kulturdebat, når man siger, at der er en modsætning mellem at nå bredt ud og have høje ambitioner. Det kan godt være, at det lyder som om, at jeg modsiger mig selv, når jeg siger, at musik er noget, som man ret hurtigt kan komme til at få glæde af, ligegyldigt hvilket niveau man er på. Men i min verden hænger det dybt, dybt sammen.

Fordi forudsætningen for, at man har lyst til at blive ved, er jo, at man ret hurtigt finder sig til rette og føler sig hjemme et sted. Men det er jo også en forudsætning for at blive ved, at man hele tiden bliver mødt med høje ambitioner og forventninger, og at man har en lærer, der inspirerer men også retter og siger; det her tror jeg på, at du kan gøre bedre.”

Jeg vil gerne ile videre til folkeskole-musikskolesamarbejdet. I nogle kommuner kører det godt, og i andre kommuner kører det ikke så godt. Hvad er dit bud på, hvad der skal til, for at det kommer til at fungere bedre? ”Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere til at få nogle rigtig stærke samarbejder op at køre imellem musikskoler og folkeskoler.

Og det siger jeg med al mulig kærlighed til begge institutioner og begge faggrupper.

Jeg synes rigtig tit, at når vi snakker om nogle elementer, vi gerne vil have styrket eller have ind i folkeskolen, så skal folkeskolelærerne ligesom klare det hele. Nu har jeg jo siddet tidligere som borgmester, og jeg vil bare sige; folkeskolelærere er jo også bare mennesker.

Vi skal passe på med at sige, at de skal være supermestre til det hele. Jeg synes, at når vi har så store, stærke institutioner som musikskoler, der ligger organisatorisk i forlængelse af skolen, er det oplagt, at vi spørger os selv; kan vi få dem til at flette fingre lidt mere?”

Hvad vil du gøre for at få dem til at flette fingre noget mere? ”Jeg vil rigtig gerne prøve på at trække

”

Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere til at få nogle rigtig stærke samarbejder op at køre imellem musikskoler og folkeskoler. Og det siger jeg med al mulig kærlighed til begge institutioner og begge faggrupper.

JOY MOGENSEN

“DER ER sket et skred. For mange mennesker er lidt i tvivl om, om de er gode nok. Det gælder især børn og unge – men i virkeligheden også de voksne.

Der tænker jeg, at musikken er et godt sted, hvor vi alle sammen kan finde mod og glæde på forskellige niveauer,” fastslår Joy Mogensen.

TEMA Musikundervisning

”

Jeg vil rigtig gerne prøve på at trække nogle af de gode eksempler frem, og så diskutere med kommunerne, hvilke incitamenter skal der til for, at I gør mere af dette her.

Således at musikskolelærerne kan bidrage i folkeskolen uden at underminere folkeskolelærernes professionalitet, og således at musikskolelærerne heller ikke bliver sat til at være folkeskolelærere, fordi det er forskellige professioner. Men hvis de fletter fingre lidt mere, så tror jeg, at de kunne hjælpe hinanden.

JOY MOGENSEN, KULTURMINISTER

nogle af de gode eksempler frem, og så diskutere med kommunerne, hvilke incitamenter skal der til for, at I gør mere af dette her. Således at musikskolelærerne kan bidrage i folkeskolen uden at underminere folkeskolelærernes professionalitet, og således at musikskolelærerne heller ikke bliver sat til at være folkeskolelærere, fordi det er forskellige professioner. Men hvis de fletter fingre lidt mere, så tror jeg, at de kunne hjælpe hinanden.”

Kan vi bruge dette her samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler til at sikre, at der kommer flere ud på musikskolerne i fritiden? ”Ja. Det er jeg ret sikker på, vil ske. Det, som jo bare er en del af problemet, er for eksempel ventelisterne og prisen på musikskoler. I forhold til det ser jeg et potentiale i at bruge sammenspil lidt mere. Der er en tendens til, at når man starter på musikskolen, så vil man gerne starte med enkeltundervisning.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Og det er klart, at enkeltundervisning er en helt central del af at gå på en musikskole, men det er dét at kunne spille med andre jo også. Hvis vi var bedre til at veksle lidt mere, så kunne man måske også få brugt lærerkræfterne på en anden måde – og dermed få flere ind hurtigere og i virkeligheden også sætte prisen lidt ned. Fordi hvis man er flere – for eksempel tre – der modtager rytmeundervisning eller nodeundervisning sammen, så kan man jo også nedbringe den timepris, i hvert fald lidt.”

Du har sagt forud for interviewet, at du godt vil vente med at sige noget konkret om, hvordan du vil opfylde din vision om, at alle børn skal have mulighed for at spille et instrument. Men kan du sige et eller andet om, hvornår du vil kunne melde noget mere konkret ud? ”Jeg har i første omgang igangsat et analysearbejde for at få mere viden om de gode og innovative eksempler, der er ude i musik-

og kulturskolelandskabet. Nu lader det til, at medieforhandlingerne kommer til at fylde rigtig meget her i 2020, men det vil være en prioritet for mig at prøve at komme ud og få lagt denne fælles strategi imellem kommunerne og staten for, hvordan vi gør dette her. Det vil ikke være til gavn for nogen, hvis jeg starter med at melde noget heroisk ud, og alle kommuner så sidder og siger; Åh nej – endnu et eller andet ministerbåret projekt, som egentlig ikke passer ind i vores virkelighed. Så jeg vil bruge noget tid og nogle kræfter på, at vi er enige om visionen. Og så finde nogle af de gode eksempler og prøve at se, om jeg kan få politisk flertal til at folde dem ud.

Vil det blive her i 2020? ”Jeg tror – af respekt for at medieforhandlinger kommer til at fylde så meget – at selve de mere konkrete ting nok først kommer i 2021. Men jeg lover dig, at jeg nok skal holde fokus hele vejen igennem.”

“JEG håber, at jeg kan være med til at inspirere til at få nogle rigtig stærke samarbejder op at køre imellem musikskoler og folkeskoler. Og det siger jeg med al mulig kærlighed til begge institutioner og begge faggrupper”, siger Kulturminister Joy Mogensen.

TEMA Musikundervisning AF EVA THORSDAL ASMUSSEN

I ORKESTERMESTER introduceres børn i 2. og 3.klasse for traditionelle orkesterinstrumenter, der ikke før har været til rådighed på skolerne og i musiktimerne. Foto: Frank Mielsen.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

17

OrkesterMester gør skoleelever lydhøre overfor både musikken og hinanden Udover at skoleorkestre udvikler børns musikalske evner og kundskaber, gavner sammenspillet også undervisningsmiljøet. Det viser en rundringning til tre af de skoler, der siden 2018 har været en del af projektet OrkesterMester. Her oplever skolelederne, at sammenspillet skaber øget ro, disciplin og fællesskab blandt børnene.

TEMA Musikundervisning

FORMÅLET med OrkesterMester er bl.a at udvikle og fremme børns musikalske og instrumentale evner og kundskaber. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

D

et landsdækkende initiativ, OrkesterMester, giver flere børn i de danske folkeskoler mulighed for at få deres eget musikinstrument mellem hænderne og få gode musikalske oplevelser gennem orkestersammenspil. I stedet for en enkelt ugentlig lektion i musik får 2. og 3. klasses eleverne på de deltagende skoler tre lektioner i musik om ugen, hvoraf de to lektioner er sat af til at øve i skoleorkestret sammen med resten af klassen. ”Jeg kan især se på eleverne i 3.klasse, der er halvandet år henne i forløbet, at de er pavestolte over at kunne spille et instrument, og at der er rigtig god pædagogik og læring i det her. Børnene bliver simpelthen bedre til at være sammen”, fortæller skoleleder Jørgen Dyrskjøt Thorsen fra Skolegades Skole i Brønderslev.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Indtil videre deltager 9 skoler, med i alt ca.

1100 børn, fordelt over hele landet i OrkesterMester. Projektet er arrangeret på den måde, at skolernes musiklærere i fællesskab med musikskolelærerne fra den kommunale musikskole står for undervisningen af skoleorkestrene, der har vist sig at have en rigtig positiv effekt på både undervisningsmiljøet og elevernes indbyrdes forhold. ”Når man spiller i orkester, skal man øve sammen, vente på hinanden, lytte til hinanden og hinandens instrumenter og give hinanden plads. Det giver sig selv, at det er nu, vi skal have klarinetterne på, og nu kommer violinen ind. Det disciplinerer børnene.

Nogle af de børn, der kommer i skole i dag, kan have svært ved at forstå regelsættet i skolen. I orkestret bliver mange af de regler slået fast”, forklarer Jørgen Dyrskjøt Thorsen.

Formålet med OrkesterMester er i overensstemmelse med formålet for folkeskolen og for de kommunale musikskoler •

•

•

at udvikle og fremme børns musikalske og instrumentale evner og kundskaber. at fremme det lokale musikmiljø med orkestret som ramme for oplevelse, fordybelse og virkelyst. at udvikle børns erkendelse og fantasi og gennem mestring i orkestret at give tillid til egne muligheder.

Kilde: Nordeafonden.dk

19

ET FÆLLES SPROG På Ådalskolen i Skive har skoleleder Jakob Holten Olsen også tydeligt mærket, hvordan OrkesterMester har haft en positiv indflydelse på elevernes adfærd. ”Jeg synes, det er en gave at være med i projektet. Det handler ikke bare om, at børnene får nogle musiske kompetencer.

Det handler om almen dannelse. Orkesterspil giver børnene nogle vigtige kompetencer til alle andre aspekter af livet. De løfter noget i fællesskab. Fællesskabsfølelsen er rigtig vigtig for os på skolen. Musikken er et vigtigt sprog. Et fælles sprog hvor alle er lige.

Ingen er forud for hinanden. Alle har samme udgangspunkt og starter samme sted, nemlig som nybegynder”, påpeger han.

I det hele taget er børnenes indbyrdes forhold ændret til det bedre, efter de er blevet en del af OrkesterMester-projektet. ”Vi har fået en meget harmonisk gruppe – også trivselsmæssigt. Selvfølgelig kan der stadig være lidt fnidder mellem børnene af og til, men dem, man spiller sammen med, knytter man nogle særlige bånd til. Der skal mere til, før man går i flæsket på hinanden.

Når dirigenten stiller sig op og gør tegn, så er de klar og tunet ind. Så forsvinder alt andet”, siger han.

Deres orkester har allerede været ude at optræde til seks koncerter sidste år, og han oplever, at det giver eleverne en enorm stolthed og glæde. ”Musik er en holdsport, hvor man vinder hver gang. Selvom du kommer til at spille lidt forkert, så stiller du op, og du gør dit bedste, og det er dét, vi forlanger af hinanden i orkesteret”, understreger Jakob Holten Olsen, der mener, at dét at være med i orkestret giver eleverne et rigtig godt afsæt til deres videre skolegang og liv fremadrettet. ”Personligt tror jeg på, at det giver børnene indlevelse og meget mere end bare at spille et instrument og musik. Det giver børnene en åbning til nye dimensioner og en evne til at nyde musikken og finde musikken, og nogle vigtige strenge at spille på

NÅR man spiller i et orkester, er det strengt nødvendigt, at man lytter til hinanden og giver hinanden plads, og de samme egenskaber gavner også det generelle undervisningsmiljø i klasserne. Det oplever skoleledere fra tre af de deltagende skoler. Foto: Frank Mielsen.

”

Når man spiller i orkester, skal man øve sammen, vente på hinanden, lytte til hinanden og hinandens instrumenter og give hinanden plads. Det giver sig selv, at det er nu, vi skal have klarinetterne på, og nu kommer violinen ind. Det disciplinerer børnene. Nogle af de børn, der kommer i skole i dag, kan have svært ved at forstå regelsættet i skolen. I orkestret bliver mange af de regler slået fast.

JØRGEN DYRSKJØT THORSEN, SKOLELEDER PÅ SKOLEGADES SKOLE I BRØNDERSLEV

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning

DR SYMFONIORKESTRET inviterer én gang årligt til OrkesterMesterFest i DR Koncerthuset, hvor alle OrkesterMester-børn spiller sammen med DR SymfoniOrkestret. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

21

”

Fællesskabsfølelsen er rigtig vigtig for os på skolen. Musikken er et vigtigt sprog. Et fælles sprog hvor alle er lige. Ingen er forud for hinanden. Alle har samme udgangspunkt og starter samme sted, nemlig som nybegynder.

JAKOB HOLTEN OLSEN, SKOLELEDER PÅ ÅDALSKOLEN, SKIVE

fremadrettet i livet. OrkesterMester giver så meget mening. Det er noget af det mest fantastiske, der er sket for vores skole”, fortæller han.

STØRRE RO OG FORSTÅELSE Maria Mygind, der er afdelingsleder på Broskolen afd. Rolfsted i Faaborg, kan heller ikke få armene ned, når hun taler om OrkesterMester-projektet, og hvad det har bidraget med på skolen. Hun oplever, at dét faktum, at børnene lærer at lytte til hinanden gennem deres deltagelse i orkestret, smitter af på alle de øvrige fag på skoleskemaet. ”Det har også indflydelse på matematikundervisningen og alle de andre fag.

Børnene kunne godt førhen miste koncentrationen i den almindelige faglige undervisning, men de er blevet mere opmærksomme på hinanden nu og derved også bedre til at lytte til hinanden. Der er blevet en meget større ro og forståelse nu. Vi er overbevist om, at når vi dyrker sang og musik i fællesskab, så lærer børnene en hel masse. De lærer at vente på tur, at arbejde sammen og at, hvis det skal lykkes, skal de kunne være i ro sammen.

Det er også forudsætningerne for et godt liv og sameksistens med hinanden i klassen og nøglen til, hvordan vi giver hinanden et godt undervisningsmiljø”, påpeger hun.

Skoleinspektør på Broskolen, Flemming Mortensen, tilføjer: ”De lærer både at være gode elever og at spille et instrument. Mange børn i dag opdrages som stjerner og er stjerner i deres eget liv, og når stjerner møder hinanden, kan de blive i tvivl om, hvem der skinner klarest.

Når stjernebørn møder hinanden i skolen, kan det være svært. I orkesteret er de på lige fod og lærer at læse noder på lige fod. De finder ud af, at de har brug for hinanden, og at de ikke kan køre solo”.

Efter halvandet år i OrkesterMester har børnene på Broskolen ikke mistet gejsten. ”Vores børn er rigtig glade for musiktimerne hver uge. De øver sig derhjemme, og dét er en lektie, de ikke lader være med at lave. Vi sørger også for at sætte en tilpas indlæringskurve, hvor de hele tiden er med, men hvor de også hele tiden udfordres lidt”, forklarer Flemming Mortensen, der drømmer om at holde liv i skolens orkester fremadrettet og kunne fortsætte det helt op i udskolingen. ”Jeg er overbevist om, at hvis man inddrager musik mere i folkeskolen, vil eleverne blive dygtigere og klare afgangsprøverne bedre. Men det kræver, at der skabes rammer i skoletiden, for at vi kan fortsætte med det, og det kræver flere ressourcer til skole og musikskole. Nordea-fonden skal have stor ros for at have støttet det i opstarten, men jeg håber, at politikerne vil anerkende værdien i det og vil støtte, at vi forsætter. Hvis vi drømmer om, at der kommer solister ud af det om 10 år, skal forløbet gå helt op i udskolingen”, mener han.

Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019 – 2022 støtter OrkesterMester med 10 mio. kroner. Dermed er der økonomi til, at mindst 12 nye skoler fra august 2020 kan få glæde af projektet mod de nuværende 9 skoler.

OM ORKESTERMESTER OrkesterMester er udviklet af daværende Danske Musik- og Kulturskoleledere, der nu hedder Danske Musik- og Kulturskoler, og som er projektejer af OrkesterMester med partnerskab af Skolelederforeningen og DR SymfoniOrkestret.

OrkesterMester-projektet startede i efteråret 2018 og er for folkeskolens 2. og 3.klasser. De deltagende parter - skole, musikskole og kommune forpligter sig til at tilbyde obligatorisk instrumental- og orkesterundervisning for hele klasser i et flerårigt forløb.

Indtil videre har elever på 9 udvalgte skoler, fordelt over hele landet, med projektet OrkesterMester fået mulighed for at lære at spille et orkesterinstrument og spille orkester sammen med klassen i skoletiden.

DR SymfoniOrkestret inviterer én gang årligt til OrkesterMesterFest i DR Koncerthuset, hvor alle OrkesterMester-børn spiller sammen med DR SymfoniOrkestret med en vært fra DR Ultra. Fra 2021 arbejdes der på, at disse OrkesterMesterFester også udfoldes regionalt i samarbejde med landsdelsorkestrene.

OrkesterMester-skolerne udvælges på baggrund af en ansøgning til Danske Musik – og Kulturskoler.

OrkesterMester blev fra starten støttet med 3,6 mio. kroner af Nordea-fonden.

Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019-2022 støtter OrkesterMester med 10 mio. kroner. Dermed er der økonomi til at fortsætte de 9 eksisterende OrkesterMester-skoler, samt tilføje mindst 12 nye skoler, som fra august 2020 kan få glæde af projektet.

Det endelige mål med OrkesterMester er at oprette skoleorkestre i alle kommuner.

Læs mere på www.orkestermester.dk

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning AF EVA THORSDAL ASMUSSEN / FOTO: THOMAS KOOP PETER VUUST er både professionel musiker og anerkendt hjerneforsker, og han har i mange år forsket i sammenspillet mellem hjerne og musik. Foto: Thomas Koop.

23

MUSIKKEN MOTIVERER OS TIL AT LÆRE Ifølge bassist og hjerneforsker Peter Vuust er musik ikke blot en kilde til glæde og fællesskab.

Musikken gør os motiverede for at lære og er dermed også indirekte forbundet med vores overlevelse som mennesker.

M

usik er ikke bare lydbølger, der når vores trommehinder. Moderne hjerneforskning har påvist, at musik motiverer os til at lære, og at musik derfor også kan være indirekte relateret til vores overlevelse som mennesker. Den udløser nemlig signalstoffet dopamin i hjernen, der vækker følelsen af nydelse hos os og er tæt forbundet med vores motivation. Det fortæller bassist og hjerneforsker, Peter Vuust, der gennem mange år har været nysgerrig på og forsket i, hvad musik gør ved os mennesker, og hvorfor vi som mennesker i det hele taget har musik. ”Vi ved, at du kan lære de fleste ting, hvis du virkelig er motiveret for det. Musik engagerer og motiverer os mennesker, og hvis man virkelig skal lære noget, så er motivation det allervigtigste. Musik er en utrolig motivation og en fantastisk gave, vi har fået som mennesker”, understreger Peter Vuust.

Han fortæller, at det grundlæggende er vores belønningssystem i hjernen, der motiverer os til at gøre ting som mennesker. ”Det er afgørende for al indlæring, at vi har lyst til det – at vi har lyst til at lære. Dopamin er en slags læringsstof, der hjælper os til at lære. Uden dopamin i hjernen har vi meget svært ved at lære nye bevægelser”, forklarer Peter Vuust.

Gælder det kun for bevægelser, eller gælder det også i forhold til f.eks. at lære et nyt sprog? ”Hvis ikke vi er motiverede og får dopamin ud i hjernen, så kan man i hvert fald sige, at så kommer vi aldrig dertil, hvor vi virkelig får lært noget til bunds. Dér, hvor man lærer mest, det er dér, hvor man pludselig fanger den og fordyber sig og glemmer tid og sted, og dér kan musik for rigtig mange mennesker være en motiverende faktor”, siger han.

MUSIK BELØNNER OS Siden tidernes morgen har mennesket sunget, klappet, danset og spillet som en del af forskellige ritualer. Der har været musikinstrumenter lige så længe, som der har været mennesker i Europa, fortæller Peter Vuust, og der er flere forskellige evolutionære forklaringer på, at vi som mennesker overhovedet har musik i modsætning til dyreverdenen, hvor dyrene stort set er uinteresserede i musik. Én af forklaringerne er, at musikken er – og altid har været – forbundet til vores fællesskab og en vigtig del af ritualer i alle menneskelige samfund. ”Det, musik gør, er, at den først og fremmest skaber forventninger til, hvad der skal ske om lidt. Det er helt afgørende for os, at dopaminsystemet kan det og belønner os, når vi regner ud, hvad der vil ske som det næste. Vores hjerner skal kunne forudse, hvad der sker om lidt, ellers overlever vi

”

Vi ved, at du kan lære de fleste ting, hvis du virkelig er motiveret for det.

Musik engagerer og motiverer os mennesker, og hvis man virkelig skal lære noget, så er motivation det allervigtigste. Musik er en utrolig motivation og en fantastisk gave, vi har fået som mennesker.

PETER VUUST, BASSIST OG HJERNEFORSKER

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning

ikke”, forklarer Peter Vuust.

Han nævner som eksempel vigtigheden af, at vi i trafikken er i stand til at forudse, hvad der vil ske, hvis man går over vejen, når der kommer en bil med en given hastighed. ”Det med at lære at forudse fremtiden kan være svært og tager lang tid. Det ved alle forældre. Men det er noget, vi virkelig har brug for for at kunne overleve. Dopaminsystemet er en slags læringsstof, der belønner os, når vi har regnet ud, hvad der vil ske som det næste. Men det belønner os også, når der sker noget nyt og noget andet end forventet – og for at være nysgerrige efter at lære noget nyt. De to ting er faktisk det, som musik på en helt skematisk måde er i stand til at gøre”, fortæller Peter Vuust.

Han forklarer, at det er den samme mekanisme, der gør sig gældende, når vi første gang introduceres til ny musik. ”I første omgang vil vi være tilbøjelige til at tænke; arj, det er ikke lige noget for mig.

Efter vi har hørt det fem gange, så begynder vi at kunne lide det og måske ovenikøbet nynne med på det, for så begynder der at være balance mellem, hvad der er nyt, og hvad vi kan forudsige”, forklarer han og nævner, at det er lige præcis den balancegang mellem velkendt og nyt, som alle de rigtig dygtige komponister mestrer. ”De er gode til at lave musik, der rammer vores sweet-spots, og samtidig give os nogle detaljer i musikken, så vi som lyttere kan blive ved med at opdage nyt, som for eksempel en cello-stemme i baggrunden, som vi pludselig bemærker”.

ET FØLELSESMÆSSIGT KOMMUNIKATIONSMIDDEL En anden forklaring på, at vi som mennesker har musikken, er, at musikken taler følelsernes sprog. Som udøvende musiker har Peter Vuust da også altid opfattet musik som et sprog. ”For mange musikere er musik lige så direkte, som det talte sprog. Jeg var derfor virkelig nysgerrig på at finde ud af, om man MUSIKEREN NR. 1 / 2020

kunne se det som et sprog på hjernen, fordi jeg opfattede det som et sprog, når jeg spillede. Én af grundene til, at jeg spiller jazz, er, at jeg nyder den kommunikation, man har i jazz og fornemmelsen af at være sammen og kommunikere uden at tale”, siger han.

Forskernes bedste bud på, hvorfor vi som mennesker har musik, er da også, at musik er et vigtigt følelsesmæssigt kommunikationsmiddel. ”Det at kunne kommunikere følelsesmæssigt er jo en vigtig ting, for vores sprog er ellers meget konkret, men det kan også være vigtigt at have et rum, hvor man kan kommunikere følelser. Sproget er ikke altid supergodt til det, for hvis vi pludselig udtrykker følelser, kan det godt være et problem, fordi vi er vant til, at det er meget konkret.

Derfor er det fantastisk at have et sprog som musik, der er helt abstrakt og en måde, hvorpå vi bedre kan harmonisere følelser i en stor gruppe af mennesker. Musik skaber følelsesmæssige fællesskaber”, påpeger Peter Vuust.

Derudover viser forskningen, at når forældre synger for deres børn, så falder stresshormonet kortisol i barnets krop, og det har været meget vigtigt, dengang vi som mennesker boede på savannen omgivet af vilde dyr og ikke ønskede, at et skrigende eller grædende barn tiltrak for stor opmærksomhed. Så musikkens evne til at påvirke følelser var i tidernes morgen sandsynligvis en betydelig del af vores direkte overlevelsesstrategi, forklarer Peter Vuust.

”

Det, musik gør, er, at den først og fremmest skaber forventninger til, hvad der skal ske om lidt. Det er helt afgørende for os, at dopaminsystemet kan det og belønner os, når vi regner ud, hvad der vil ske som det næste. Vores hjerner skal kunne forudse, hvad der sker om lidt, ellers overlever vi ikke.

PETER VUUST, MUSIKER OG HJERNEFORSKER

SURVIVAL OF THE SEXIEST

OM PETER VUUST

Ifølge Peter Vuust havde forskeren Charles Darwin en teori om, at musik ikke direkte var overlevelsesbetonet, men at det mest af alt handlede om at føre generne videre. ” Darwins teori gik ud på survival of the sexiest. Musik får folk til at virke tiltrækkende.

Vi ser masser af eksempler fra dyreverden på, at hanner for eksempel har udviklet lækre haler, der ellers er fuldstændig ubrugelige og faktisk gør det helt umuligt at flygte og svært

• Født d. 15. november 1961 • Professionel bassist, jazzmusiker og komponist • Professor ved Det Jyske Musikkonser vatorium og Aarhus Universitet • Hjerneforsker (ph.d. i neurovidenskab) og leder af grundforskningscentret Music In The Brain støttet af Danmarks Grund- forskningsfond v. Aarhus Universitet • Forfatter til blandt andet bogen Musik på hjernen (2017) • Foredragsholder

25

at overleve, men som til gengæld er god til at score hunnerne med. På samme måde kan musikken også det her. Vi ved også, at vores interesse for musik topper i ungdomsårene, hvor vi også søger kærester, og vi ved, at musik er vigtig i spillet mellem dreng og pige”, fortæller Peter Vuust.

I det hele taget er musik noget, der har en vigtig social funktion og ikke kun mellem kønnene. ”Der sker helt sikkert noget andet i hjernen, når vi spiller musik sammen med andre i forhold til, når vi spiller alene. Suppen af signalstoffer i hjernen ændrer sig.

Udover dopamin bliver der også produceret adrenalin samt endorfiner, der dannes, når vi oplever noget nydelsesfuldt, og oxytocin som er et såkaldt love-drug, der giver os samhørighedsfølelse og skaber social bonding”, forklarer han.

Selvom han til daglig forsker i musikkens påvirkning af menneskets hjerne, ligger det ham dog meget på sinde, at man ikke primært ser musikken som et middel til at opnå noget andet. ”Musik kan noget helt specielt i sig selv”, understreger han.

MUSIK udløser signalstoffet dopamin i hjernen, der vækker følelsen af nydelse hos os og er tæt forbundet med vores motivation, fortæller musiker og hjerneforsker Peter Vuust. Foto: Thomas Koop.

”

Er du interesseret i at vide mere?

Fra d. 19. - 22. juni 2020 afholdes der i Aarhus Musikhus den internationale konference ” The Neurosciences of Music”, der er verdens største kongres for hjerneforskere, der forsker specifikt i forholdet mellem musik og hjerne. Kongressen har i år 20-års jubilæum og afholdes for første gang nogensinde i Danmark. Her kan du møde verdens førende forskere på området, herunder Peter Vuust, og blive meget klogere på, hvordan musikken påvirker hjernen. Se programmet og køb billet via: www.fondazione-mariani.org/en/neuromusic7

Der sker helt sikkert noget andet i hjernen, når vi spiller musik sammen med andre i forhold til, når vi spiller alene. Suppen af signalstoffer i hjernen ændrer sig. Udover dopamin bliver der også produceret adrenalin samt endorfiner, der dannes, når vi oplever noget nydelsesfuldt, og oxytocin som er et såkaldt love-drug, der giver os samhørighedsfølelse og skaber social bonding.

PETER VUUST, BASSIST OG HJERNEFORSKER

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning AF STINE RENDRUP JOHANSEN

JEANETTE FREDERIKSEN er projektleder for ’Strøm til Børn’ der lærer elever i folkeskolens 4.-6.-klasser at skabe musik selv på tablet.

Foto: Henrik Jansberg

STRØM TIL BØRN TÆNDER OP FOR MUSIKKEN I FOLKESKOLEN MUSIKEREN NR. 1 / 2020

27

Når Strøm til Børn rykker ud til landets skoler, er det for at åbne læreres og elevers øjne for alle de plusser, som teknologien kan tilføre musikken. Med tablet´en som instrument viser Strøm til Børn eleverne, at de hver især har deres helt eget musikalske udtryk.

E

n hel skoleklasse, der sidder lukket inde i deres egen verden med hørebøffer på og blikket rettet stift mod en tablet. Uha, vil de fleste skærmforskrækkede voksne nok tænke, for hvor er fællesskabet og den kreative udfoldelse dog henne?

Men til de voksne er der godt nyt. Scenen illustrerer nemlig en klasse, der er i fuld gang med en ægte kreativ proces. Hver især er eleverne ved at skabe deres eget individuelle stykke musik. Når Strøm til Børn besøger skolerne med deres klassesæt af høretelefoner og tablets, er det for at give alle børn en musikalsk oplevelse, som de fleste aldrig har haft før.

“Med Strøm til Børn viser vi eleverne i folkeskolens 4.- 6.klasser, at de godt kan skabe musik, selvom de ikke spiller et instrument.

Rigtig mange tror, at musik-toget er kørt, fordi de ikke lige har fået lært at spille på den guitar. Vi mener, musik skal være et udtryk, og det udtryk kan det elektroniske hjælpe os med at formidle,” forklarer Jeanette Frederiksen, som er projektleder hos Strøm til Børn.

Strøm til Børn udspringer af organisationen Strøm, som arbejder for og med elektronisk musik i Danmark. Strøm til Børn fik med Kulturministeriets seneste musikhandleplan (2019-2022) tildelt 3,2 mio. kr..

“I et tredages forløb underviser vi børn og unge i at anvende teknologi i en skabende proces. Vi laver også en opkvalificerende workshop for lærerne, for at de efterfølgen-

VI SER faktisk, at mange børn får vakt deres musikalske nysgerrighed og får blod på tanden i forhold til at lære at spille et akustisk instrument,” forklarer projektleder for ’Strøm til Børn’ Jeanette Frederiksen.

Foto: Malthe Ivarsson.

de kan inddrage de teknologiske muligheder i deres undervisning. Vi findes desuden på festivaler og i kulturhuse, men vores hovedfokus er folkeskolen, fordi vi her har set, at lærerne virkelig er sultne efter at få nogle nye instrumenter til, hvordan de kan få eleverne engageret i musikken,” fortæller Jeanette Frederiksen.

TABLET´EN SOM INSTRUMENT Det instrument, Strøm til Børn selv anvender for at få eleverne trukket ind i musikken, er en tablet. At kalde et lille firkantet stykke elektronik for et instrument kan nok godt fremkalde et løftet øjenbryn eller to, men der er ingen grund til bekymring, forsikrer Jeanette Frederiksen.

“Tablet´en bliver brugt som et hvilket som helst andet instrument. Den får aldrig lov til at bestemme, HVAD der skal spilles det gør den kreative del af hjernen. Ligesom det er personen bag klaveret, der bestemmer hvilke tangenter, der skal trykkes på, så skal tablet´en også kun bruges til at frembringe lyde,” siger hun.

Jeanette Frederiksen er selv uddannet sanger og musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium og underviser også i solosang, kor og hørelære - på gammeldags manér. Hun møder ofte en skepsis, for vil Strøm til Børn med deres teknologiske tilgang nu udfase børns interesse i de akustiske, klingende instrumenter?

“Tit er musiklærere bange for, at de aldrig får eleverne til at spille på “rigtige” instrumenter igen, når vi har vist dem, man kan lave musik på en tablet. Men det er slet ikke det, vi oplever. Tværtimod. Vi ser faktisk, at mange børn får vakt deres musikalske nysgerrighed og får blod på tanden i forhold til at lære at spille et akustisk instrument,” forklarer Jeanette Frederiksen.

Efter hendes mening skal teknologien alene ses som et supplement og bidrage med det, som andre instrumenter ikke kan give. En af de ting er den fantastiske lyd, som man selv som nybegynder kan frembringe.

“Et kæmpeplus ved tablet´en er, at selve den lyd, der kommer ud af den, bare er fed.

Børn får ikke lyst til at gå i gang med NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning

“UNDER hele forløbet arbejder børnene individuelt, og det er et bevidst valg, vi har truffet. Vi vil forhindre, at der kommer en leder af gruppen, som træffer valg på de andre børns vegne. For det er så utrolig vigtigt for os, at alle børn får lov til at mærke, at de har deres eget udtryk uafhængigt af, hvad andre synes,” siger Jeanette Frederiksen.. Foto: Malthe Ivarsson.

musikken, når de står i en kreds af 28 urytmiske xylofoner. Og det kan jeg godt forstå. Den gode lyd, oplever jeg, er noget af det mest motiverende for eleverne - og også for lærerne”, siger Jeanette Frederiksen.

RAMMER GIVER FRIHED Når Strøm til Børn kommer ind i en ny klasse, er det heller ikke det digitale, der introduceres først. Der lægges altid ud med en sang og nogle bodybeats på gulvet for at forankre fællesskabsfølelsen. Først derefter får eleverne hver deres tablet med de udvalgte musik-apps på i hænderne. Ud fra nogle klare rammer vælger og former eleverne de lyde, de vil bruge og skaber så deres egne beats og melodier.”

De konkrete rammer er et af Strøm til Børns vigtigste didaktiske principper.

“Vi kører det meget stramt, og det kommer ofte meget bag på musiklæreren, at børnene kan være så kreative og produktive under så faste rammer. Men et utal af lyde og muligheder kan nemt få børnene til at gå i baglås. Vi koger det ned og giver dem fx kun tre valgmuligheder. Det har vist sig at være en rigtig god indgang til en sikker succesMUSIKEREN NR. 1 / 2020

oplevelse,” siger Jeanette Frederiksen.

Når rammerne er sat, handler det 100 pct. om at lade børnene gå med lyden og efter, hvad de selv synes er godt. Intet skal forklares eller forsvares, og det er helt ok bare at køre med følelserne.

“Under hele forløbet arbejder børnene individuelt, og det er et bevidst valg, vi har truffet. Vi vil forhindre, at der kommer en leder af gruppen, som træffer valg på de andre børns vegne. For det er så utrolig vigtigt for os, at alle børn får lov til at mærke, at de har deres eget udtryk uafhængigt af, hvad andre synes. Senere kommer de også til at være sammen om musikken og reflektere over hinandens valg og give feedback. Men når der skabes, er de alene,” siger Jeanette Frederiksen.

LÆRERNE BEGEJSTRES OGSÅ Hvor arbejdet med eleverne udgør Strøm til Børns ene ben, så er støtten til folkeskolens musiklærere det andet. For på trods af alle de mange dygtige og hårdtarbejdende musiklærere, der er derude, så er odds´ne for at få faget til at fungere med op til 28 børn i en klasse hårde.

“Musikskabelse er en vigtig del af musikfagets fælles læringsmål. Men ofte giver det musiklæreren udfordringer at undervise i det, for de mangler konkrete didaktiske metoder og idéer til arbejdet.

Hos Strøm til Børn har vi nogle gode bud på, hvordan man kan gribe det an,” siger Jeanette Frederiksen.

På trods af at der på mange skoler stadig eksisterer en vis teknologi-forskrækkelse, så oplever hun, at læreren hurtigt bliver lige så grebet af den gode lyd som eleverne - og af, at børnene er så tændte på musikken.

Kort sagt - når læreren selv har mærket begejstringen, så er teknologi-barrieren brudt.

“Vi formidler til lærerne, at teknologi ikke er svært, det er bare uvant. Vi vil gerne åbne deres øjne for, at der her ligger en guldgrube af hjælpemidler, der kan få undervisningen til at glide lettere og frigøre nogle ressourcer hos lærerne. Hvis halvdelen af klassen sidder og arbejder med beats på tablet´en, så er der kun halvt så mange, som underviseren kan koncentrere sig om at lære at spille ukulele,” siger Jeanette Frederiksen.

IKKE KUNST, MEN REN MUSIKGLÆDE For Jeanette Frederiksen er det vigtigt at understrege, at Strøm til Børn ikke har fokus på, om børnene skaber stor kunst. Det vil være at negligere alle de kunstnere, som har arbejdet med deres teknik og udtryk i årevis, og det er slet ikke Strøm til Børns ambition.

Målet er at vise børnene, at musik er en måde at udtrykke sig på - og at den måde ikke behøver at være hæmmet af, at man ikke kan ramme tangenterne eller synge rent.

“Eleverne opdager, at hele musikfaget er noget andet end det, de har oplevet før. De er blevet styrket i deres egen dømmekraft og har været et sted, hvor de har glemt alt om tid og sted - og om frikvarter. De melder tilbage, at de aldrig havde forestillet sig, at det var muligt for dem at skabe musik selv. Tablet eller ej - hvis det ikke er rendyrket musikglæde, så ved jeg ikke, hvad det er,” slutter Jeanette Frederiksen.

29

I ET TREDAGES forløb bliver børn og unge undervist i at skabe musik på en tablet. Børnene arbejder individuelt, for at de skal blive styrket i troen på deres eget musikalske udtryk.

Foto: privatfoto.

”

Eleverne opdager, at hele musikfaget er noget andet end det, de har oplevet før. De er blevet styrket i deres egen dømmekraft og har været et sted, hvor de har glemt alt om tid og sted - og om frikvarter.

JEANETTE FREDERIKSEN, PROJEKTLEDER FOR ’STRØM TIL BØRN’

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning AF RIKKE TJØRRING / FOTO: RIKKE TJØRRING

“Samvirket er enormt vigtigt” Siden 2014 har landets folkeskoler og musikskoler været forpligtet til at indgå i gensidigt forpligtende samarbejder.

Men hvordan går det egentlig med samarbejdet rundt omkring i kommunerne, og hvad er gevinsten ved at arbejde på tværs af fagligheder? Formanden for Danske Musik- og Kulturskoler fortæller.

THOMAS WINTHER er formand for Danske Musik- og Kulturskoler. Han er glad for, at samarbejdet mellem musikog folkeskolerne blev indskrevet i folkeskoleloven i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013.

T

homas Winther er leder af Køge Musikskole og formand for Danske Musik- og Kulturskoler. Han er glad for, at samarbejdet mellem musik- og folkeskolerne blev indskrevet i folkeskoleloven i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Helt overordnet set; hvordan går det med samarbejdet? ”Det er svært at sige noget helt entydigt om.

Der er i virkeligheden 98 forskellige versioner af denne her historie. Nogle steder går det fantastisk godt. Der gælder for eksempel Haderslev og Hjørring – og alle mulige andre

kommuner, hvor man har et virkelig godt samarbejde mellem musikskolen og folkeskolen, og hvor man har afsat kommunale ressourcer. Og så er der nogle kommuner, hvor det går knapt så godt. Hvor det halter, og hvor der ikke er det tilstrækkelige kommunale fokus på, at samarbejdet skal lykkes. Det handler både om økonomi og om rammeaftaler i den enkelte kommune. Om man for eksempel forpligter en kultur- og en skoleforvaltning til at arbejde sammen om dette her.”

Hvad karakteriserer de kommuner, hvor det går godt? ”Meget ofte ser vi, at det hænger sammen med, at man faktisk har en musik- eller kulturstrategi i den pågældende kommune. At man har en forestilling om, hvad man gerne vil. Det er klart, at folkeskole-musikskolesamarbejdet skal op på dagsordenen i kommunalbestyrelserne, for at det for alvor bider sig fast. Jeg tror ikke, at der er en kommunal uvilje mod dette her. Men der er nogle kommuner, der har nogle udfordringer, der gør, at det er nemmere sagt end gjort at lave mere musikundervisning for børn.”

Kan du give nogle konkrete tips til de kommuner, som ikke har det store økonomiske overskud. Er der nogle knapper, de kan skrue og dreje på for at få dette her til at glide bedre? ”For det første: Lav nogle rammeaftaler.

Pålæg musik- og folkeskolerne faktisk at lave noget. Start dér, hvor det er enkelt og ikke kræver de store investeringer – lav for eksempel nogle skolekor. Lav noget kompagnonundervisning (undervisning varetaget af en musikskolelærer og en folkeskolelærer i fællesskab. Red.) i nogle 0.-klasser eller på højere klassetrin. Vi kan se, at det virker, når musikskolelærere og folkeskolelærere begynder at samarbejde. Men det kræver, at man laver et rum, hvor de kan være sammen.

Ellers får vi det, som vi populært kalder ”radiatorlæreren”. Det er ham eller hende, der sidder ovre i hjørnet, mens den anden lærer kører showet. Du skal sørge for, at der er tid

31

til fælles forberedelse og fælles strukturering af det undervisningsforløb, som man skal lave. ” Helt lavpraktisk – hvordan gør man det? ”Du kan ikke forvente, at musikskolelederne kan lave 14 bilaterale aftaler med 14 forskellige skoler. Det er derfor, at der skal en overordnet aftale til, der hedder; I skal som folkeskolelærere sammen med musikskolerne sørge for, at der nu bliver etableret et skolekor – eller hvad det nu er. Tilsvarende skal man pålægge musikskolerne, at de faktisk indgår i samarbejdet og sætter nogle ressourcer af til at kunne realisere det. Du skal skabe nogle rammer, hvor du gør det organisatorisk muligt at prioritere på den måde.”

Hvis det skal organiseres fra et overordnet administrativt kommunalt plan, så må det jo kræve, at man har noget viden. Har kommunerne nok knowhow til at vide, hvordan de skal gøre dette her? ”Det tror jeg ikke, at de på overordnet administrativt plan har, men så er det jo godt, at de har nogle dygtige musikskoleledere rundt omkring, som jo er kommunale embedsmænd for vorherre. Det vil sige; musikskolelederne skal selvfølgelig ud at spørge både nogle folkeskolelærere og nogle musikskolelærere om, hvordan vi kan gøre dette her fornuftigt. Der er store regionale og lokale forskelle. Der er en kæmpe forskel på at lave dette her i København eller Aarhus kommune og så på at lave det på Mors, i Haderslev eller på Lolland. ” Hvad er det musikskolelærerne byder ind med i det tværfaglige samarbejde med folkeskolerne? ”De byder selvfølgelig ind med noget faglig viden om, hvordan man er musiker. De byder også ind med det at kunne skabe musikalske fællesskaber. Det er ikke det samme som at lave et fællesskab om at spille håndbold. Det er en anden form for fællesskab. Man skal for eksempel lære at lytte efter hinanden og

udveksling af didaktisk metode. Børnene får det ud af det, at de bliver bedre mennesker.

De får bedre livskvalitet. De bliver musikalsk dannede. Forleden dag kom jeg til at tænke på, at det jo ikke er alle børn -eller alle voksne for den sags skyld – der interesserer sig for litteratur, men vi lærer alle sammen at læse og at forholde os til en tekst på en eller anden måde. På samme måde forholder vi os alle sammen til musik hver evig eneste dag. Derfor skal vi selvfølgelig også lære noget om musikkens sprog og væsen for på samme måde at kunne forholde os bevidst til den.”

gøre tingene ’in time’. Det kræver en masse disciplin. Det ved musikskolelærerne en frygtelig masse om. De har bare et lidt andet sprog omkring det, end folkeskolelærerne har. Derfor er samvirket enormt vigtigt.”

Hvad sker der i det samvirke, som er godt for børnene? ”Det, som musikskolelærerne ikke ved så meget om, er, hvordan du håndterer 25 børn ad gangen. Det ved folkeskolelærerne til gengæld noget om. Det, der sker i samvirket, er, at man har en erfaringsudveksling og en

”

Det, der sker i samvirket, er, at man har en erfaringsudveksling og en udveksling af didaktisk metode. Børnene får det ud af det, at de bliver bedre mennesker. De får bedre livskvalitet. De bliver musikalsk dannede.

THOMAS WINTHER, LEDER AF KØGE MUSIKSKOLE OG FORMAND FOR DANSKE MUSIK- OG KULTURSKOLER

OM FOLKESKOLE-MUSIKSKOLESAMARBEJDET •

• •

•

Den gensidige forpligtelse mellem folkeskoler og musikskoler om at samarbejde blev indført ved lov i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013 og trådte i kraft 2014.

Den gensidige forpligtelse til at samarbejde er både skrevet ind i musikloven og folkeskoleloven I Musiklovens §3, stk. 3 står der: ”kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik” I bemærkningerne til Lov om ændring af lov om folkeskolen står der: ”Kommunens folkeskoler [skal] efter den foreslåede bestemmelse indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunale og kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner.”

Kilde: Kulturministeriet

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning AF RIKKE TJØRRING / FOTO: KL

Kommentar fra KL Musikeren ville gerne have haft et interview med Kommunernes Landsforening om folkeskole-musikskolesamarbejdet.

Det har dog ikke været muligt inden redaktionens afslutning.

Kontorchef Peter Pannula Toft fra KL’s kontor for Børn, Unge og Folkeskole har sendt os disse to skriftlige udtalelser.

“S

amarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler er et glimrende værktøj til at skabe en motiverende og varieret skoledag for eleverne. Der er dog forskellige veje til at skabe en god skoledag for eleverne, og derfor er det en lokal beslutning, hvordan man vil prioritere samarbejdet mellem folkeskolerne og eksempelvis musikskoler og idrætsklubber.”

“Der er mange gode eksempler rundt om i landet på, hvordan et samarbejde mellem musik- og folkeskoler er med til at styrke elevernes læring og trivsel. Vi opfordrer til, at det bliver tænkt ind i den virkelighed, der er på skolerne, så det giver mening for lærere og pædagoger og kan understøtte den gode undervisning.”

PETER PANNULA TOFT, KONTORCHEF FOR KLS KONTOR FOR BØRN, UNGE OG FOLKESKOLE

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Jazz Special Prøv et abonnement helt GRATIS og uden bindinger — Jazz Special tager dig steder hen, hvor internettet står af, det er dejlig stof ligt, noget jeg ellers får for lidt af.

Hanne Boel (Musiker)

—Et fantastisk magasin, der formidler og giver stemme til det, der rører sig på den mangfoldige og ukuelige jazz-scene… Hurra for Jazz Special! Kira Skov (Musiker)

— Jazz Special er med til at forbinde alle os, som elsker jazzen og al dens væsen, på den danske scene og på resten af planeten.

Jakob Dinesen (Musiker)

— Skønt at vi har et godt jazzblad i DK, selv har jeg altid haft fast abonnement på Jazz Special.

Marilyn Mazur (Musiker)

— Jazz Special samler os omkring musikken.

Jan Harbeck (Musiker)

— JS og P8 Jazz er om nogen afgørende for jazzen i Danmark i en tid, hvor musikken blomstrer som aldrig før.

Anders Laursen (Dansk Musiker Forbund)

Skriv dit navn og adresse til

jazzspecial@jazzspecial.dk så får du et gratis abonnement på de næste tre numre af Jazz Special sendt til din dør.

Efter tredje nummer sender vi dig en regning på det følgende års abonnement (325 kroner inklusive porto for fem numre), som du kan betale eller lade være. Lader du være, plager vi dig ikke mere – men du vil nok ikke undvære Jazz Special, når først du kender det.

Tidsskriftet Jazz Special står foran sin 29. årgang • er solgt i flere end en million eksemplarer • har produceret flere end 20.000 magasinsider fordelt på 167 udgaver • hvert nummer har 112 / 132 flot illustrerede sider • udkommer fem gange om året både på tryk og digitalt.

Jazz Special/Jazzcup ApS, Gothersgade 107, 1123 København K, tlf. 3333 8740, jazzspecial@jazzspecial.dk, www.jazzspecial.dk

TEMA Musikundervisning AF RIKKE TJØRRING / FOTO: RIKKE TJØRRING

“LYSTEN til at gå i dybden med et instrument hænger sammen med ens egen tro på, at man kan noget med sin personlige fortælling. Vi har overført al den erfaring, vi har opsparet i musikskolen med netop dét, til et decideret samarbejde med skole- og daginstitutionsområdet,” forklarer Thure Dan Petersen, der er chef for Center for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

“DER ER ET STORT VI I DETTE HER” I Lejre kommune er folkeskole-musikskole-samarbejdet forankret i en sammenhængende børnekulturel indsats kaldet ’Dronten’. Samarbejdet er blevet en succes som følge af en bred lokalpolitisk opbakning, god organisering og velvilje fra både lærere og kunstnere, fortæller chefen for Kultur & Fritid.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

35

“J

eg er stolt af det, vi laver, og jeg kan se, at det virker,” fortæller Centerchef for Kultur & Fritid i Lejre Kommune, Thure Dan Petersen, om kommunens tværfaglige børnekulturelle indsats kaldet ’Dronten’.

Et initiativ, der ikke kun omfatter folkeskole-musikskolesamarbejdet, men også indeholder musik- og kunstfaglige forløb for børn i kommunens daginstitutioner.

Fælles for forløbene er, at børnene lærer at tro på deres egen iboende kreativitet og får redskaber til at føre den ud i livet. ”Lysten til at gå i dybden med et instrument hænger sammen med ens egen tro på, at man kan noget med sin personlige fortælling. Vi har overført al den erfaring, vi har opsparet i musikskolen med netop dét, til et decideret samarbejde med skole- og daginstitutionsområdet,” forklarer Thure Dan Petersen, som var leder af Lejre Musikskole fra 2004-2011 og er uddannet almen musikskolelærer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med speciale i trommer.

Drontens i alt 13 forløb er af 6-8 ugers varighed og spænder over en række kunstarter udover musikken. Forløbene er udviklet i tæt samarbejde mellem alle de involverede parter og er indskrevet i såvel skolernes lærerplaner som i daginstitutionernes pædagogiske lærerplaner. ”Dronten er en systematisk måde at arbejde med kreativitet på. Vi har ikke som sådan fokus på produktet men på processen – på den rejse eleverne kommer igennem. Vi tænkte; hvor vil det være stærkt, hvis det er sådan, at man i Lejre kommune bliver fortrolig med at arbejde med kreative processer. At man rent faktisk tror på, at den idé, man får, er helt cool og kan blive til et eller andet sjovt. Dét, at det er skrevet ind i læreplanerne gør, at det er blevet obligatorisk.

Det er blevet en del af skolernes dagligdag,” fastslår Thure Dan Petersen.

BRAGENDE SPÆNDENDE LÆRINGSRUM Specifikt i forhold til folkeskole- musikskole-

samarbejdet oplever Thure Dan Petersen, at der sker en synergi, når lærerne på kommunens skoler underviser sammen med kunstnerne. ”Musikskolelæreren kommer med den kunstneriske faglighed og med forståelsen af, hvad det præcis er for tangenter, der skal trykkes på for at underbygge, at en idé i en faglig sammenhæng bliver til noget.

Det, som skolelæreren kommer med, er det overordnede kendskab til eleverne i klassen og de indbyrdes sociale mekanismer, der kører. Dette kan musikskolelæreren eller kunstneren jo være fuldstændig blind for – af gode grunde – måske fordi vedkommende slet ikke kender eleverne.”

Hvad er det, der sker i det pædagogiske rum, hvor de to parter samarbejder? ”Der kan ske forskellige ting. Kunstneren kan have en tendens til at tænke; bare jeg rører ved dig, så får du noget af min kreativitet. Det er en lidt selvforherligende tilgang eller måske rettere en tilgang præget af et mesterlærerprincip. Men den tilgang fungerer ikke, når du har med mange elever at gøre på samme tid.

Skolelæreren er trænet i at have med mange elever at gøre på samme tid og er virkelig dygtig til det. Kombination af de to er forrygende. Skolelæreren smitter kunstneren med en vis portion ydmyghed i forhold til klasserummet – og kunstneren smitter læreren med den dybe faglighed inden for musik, dans, billedkunst - eller hvad vi nu har med at gøre.”

”

Jeg synes, det er fedt at bruge musikskolen som et anker for dette her, fordi musikskolen har en meget lang kommunal tradition.

Der sidder nogle folk på musikskolerne, som faktisk kan det kommunale sprog, og som er hammer-dygtige.

Jeg vil klart opfordre til, at man bruger musikskolerne som ankre i forhold til dette her tværgående samarbejde.

THURE DAN PETERSEN, CHEF FOR CENTER FOR KULTUR OG FRITIDI LEJRE KOMMUNE OG TIDLIGERE LEDER AF LEJRE MUSIKSKOLE

Og hvad får børnene ud af det? ”De får et læringsrum, som er bragende spændende. Der er en ramme omkring dem i de 6-8 uger, som fungerer. Vi har gjort os umage med at finde kunstnere, som er gode til at arbejde med processen, så børnene får nogle ret forrygende forløb.”

FÆLLES EJERSKAB ER OPSKRIFTEN Ifølge Thure Dan Petersen er det meget væsentligt for folkeskole-musikskolesamarbejdet i Lejre, at indholdet af Drontens NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

TEMA Musikundervisning

”DET er meget vigtigt for mig at sige, at det er et ligeværdigt samarbejde. Det er derfor, at det virker. Hvis vi var gået ind på skoleområdet og havde forsøgt at dominere for meget eller sige ”vi ved bedst”, så var det aldrig lykkedes,” siger Thure Dan Petersen.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

37

kulturforløb er indskrevet i skolernes læreplaner. ”Det er simpelthen fedt. Det giver jo et afsæt for et samarbejde, som er radikalt anderledes. Vi har et fælles ejerskab omkring det. Det er ikke bare musikskolens eller billedskolens forløb. Der er et stort VI i dette her. Vi løfter i fællesskab nogle forpligtelser, som folkeskolerne alligevel skal leve op til,” forklarer Thure Dan Petersen.

Sammen med kommunens skolechef udgør han Drontens øverste administrative lag. Samtidig er Dronten forankret i musikskolen således, at musikskolens souschef er tovholder på indsatsen - i samarbejde med en projektkoordinator, der er ansat på musikskolen til særligt at varetage de praktiske opgaver omkring Dronten. De to sidder derudover i en arbejdsgruppe sammen med to pædagogiske koordinatorer fra børne- og ungdomsområdet. ”Det er meget vigtigt for mig at sige, at det er et ligeværdigt samarbejde. Det er derfor, at det virker. Hvis vi var gået ind på skoleområdet og havde forsøgt at dominere for meget eller sige ”vi ved bedst”, så var det aldrig lykkedes,” siger Thure Dan Petersen og uddyber: ”Jeg synes, vi har en stærk kombination, fordi vi har ansat en projektkoordinator med speciale i æstetiske læringsprocesser, som

både kender den kunstneriske dimension og skoleverdenen. Så har vi souschefen for musikskolen ved siden af, som jo kender den samlede ledelse i kommunen. Når de to skal bevæge sig på tværs – som man jo hele tiden skal - af forskellige daginstitutioner og skoler, så tager souschefen kontakt til ledelserne de respektive steder,” forklarer Thure Dan Petersen.

Han fortæller endvidere, at hvis arbejdsgruppen har behov for det, bliver der afholdt et såkaldt ’arbejdsgruppe-plus-møde’, hvor han selv og skolechefen deltager. På den måde bliver knaster i det tværgående samarbejde hurtigt adresseret. ”Der er masser af ting at være uenige om i det samarbejde. Det er blevet ret nemt, men det skyldes den dynamik, der er i arbejdsgruppen. Det skyldes i al ubeskedenhed også, at når det bliver vanskeligt, så er det nemt for arbejdsgruppen at trække det et niveau op, sådan at man på chefniveau hurtigt får klaret de udfordringer, der måtte være, ” forklarer han og uddyber, at det for eksempel kan være udfordringer i forhold til overenskomster.

POLITISK VELVILJE ER AFGØRENDE Thure Dan Petersen understreger, at det har været en uundværlig forudsætning for Drontens succes, at der har været stor politisk

”

Jeg er stolt af det, vi laver, og jeg kan se, at det virker.

THURE DAN PETERSEN, CHEF FOR CENTER FOR KULTUR & FRITID I LEJRE KOMMUNE

vilje til at skabe en sammenhængende børnekulturel indsats. ”Der har virkelig været et stort ophæng politisk. Og det har ikke bare været i Kulturog Fritidsudvalget men også i Børne- og Ungdomsudvalget og fra Kommunalbestyrelsens side. Det er derfor, vi står, hvor vi står. Vi andre har så skullet oversætte den politiske ambition til virkelighed, ”forklarer han.

Han understreger, at musikskolerne er centrale i forhold til at få det tværgående samarbejde til at fungere: ”Jeg synes, det er fedt at bruge musikskolen som et anker for dette her, fordi musikskolen har en meget lang kommunal tradition. Der sidder nogle folk på musikskolerne, som faktisk kan det kommunale sprog, og som er hammer-dygtige. Jeg vil klart opfordre til, at man bruger musikskolerne som ankre i forhold til dette her tværgående samarbejde.”

Netop udkommet Tag med på en enestående opdagelsesrejse i den klassiske musiks harmonik!

I denne bog formidler Thomas Solak en ny forståelsesramme, som sætter oplevelsen i centrum for den harmoniske analyse.

Gennem bogens næsten 200 eksempler belyses lige så mange års musik, og undervejs bliver læseren gradvist fortrolig med analyseformens evne til at beskrive harmonikkens nuancer, også på et dybere niveau.

Funktionsharmonik – en guide til oplevelsesorienteret analyse henvender sig til alle, der beskæftiger sig professionelt med musik, og som ønsker at styrke bevidstheden om dens harmoniske aspekter.

Find den på www.funktionsharmonik.dk eller hos din boghandler.

TEMA Musikundervisning TEKST OG FOTO AF: RIKKE TJØRRING

De står til rådighed for musik- og kulturskolernes ansatte

LÆREREog ledere på landets musik- og kulturskoler kan kontakte Dansk Musiker Forbunds team af jurister på det ansættelses- og arbejdsretslige område med alle de spørgsmål og udfordringer, der opstår i deres arbejdsliv. Teamet udgøres af Jesper Hvolby Christensen, , Roxanne Bryan (tv.) og Dorte Bang (th.).

Dansk Musiker Forbund tilbyder musikskolelærere og musikskoleledere rådgivning og hjælp til alle dele af arbejdslivet på landets musik- og kulturskoler. Et team på tre jurister står klar til at hjælpe nu og her. Samtidig arbejder de sideløbende på at forbedre arbejdsforholdene ved at forhandle og indgå overenskomster og lokale aftaler.

“V

i hjælper folk i forbindelse med de udfordringer, de måtte møde i deres ansættelser. Vi er altid til rådighed, så medlemmerne er altid velkomne til at kontakte os. Der er intet, der er for småt eller for stort,” siger Jesper Hvolby Christensen Han er Dansk Musiker Forbunds chefjurist på det ansættelses- og arbejdsretslige MUSIKEREN NR. 1 / 2020

område og udgør sammen med Dorte Bang og Roxanne Bryan Dansk Musiker Forbunds team på området.

Dansk Musiker Forbund arbejder bl.a. for de overordnede arbejdsforhold på musikog kulturskolerne ved at forhandle og indgå overenskomster på området. Rent teknisk foregår det sådan, at Dansk Musiker Forbund, sammen med Dansk Musikpædago-

gisk Forening og Dansk Organist- og Kantor Samfund, udgør Fællesudvalget for Musikundervisere inden for musikskoleområdet, FMM, som forhandler overenskomstaftaler med Kommunernes Landsforening.

Ud over at arbejde for bedre løn- og arbejdsforhold for musik- og kulturskolernes ansatte gennem overenskomstforhandlinger, varetager Jesper, Dorte og Roxanne

39

”

Vi hjælper folk i forbindelse med de udfordringer, de måtte møde i deres ansættelser.

Vi er altid til rådighed, så medlemmerne er altid velkomne til at kontakte os.

Der er intet, der er for småt eller for stort.

JESPER HVOLBY CHRISTENSEN, CHEFJURIST I DANSK MUSIKER FORBUND PÅ DET ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSRETSLIGE OMRÅDE

den daglige sagsbehandling, når medlemmer henvender sig med spørgsmål om ansættelser, afskedigelser eller løn. ”Noget, der fylder meget hos os for øjeblikket i vores almindelige sagsbehandling, det er de nye arbejdstidsregler, som har bevirket nogle frustrationer derude,” fortæller Jesper Hvolby Christensen.

Dermed henviser han til de arbejdstidsregler, som blev indført ved overenskomstforhandlingerne i 2015 med virkning fra august 2016 og som ikke angiver, hvor meget tid lærerne skal bruge på de enkelte opgaver, eller hvornår de skal møde og holde fri.

Jesper Hvolby Christensen uddyber: ”Det er klart, at frustrationerne omkring arbejdstidsreglerne afstedkommer nogle arbejdsmiljømæssige problemer. Særligt omkring det psykiske arbejdsmiljø, fordi

man ikke rigtig ved, om man gør sit arbejde godt nok. Det arbejder vi på. Der skal sættes værnsregler op omkring arbejdstiden på musik- og kulturskolerne,” fortæller Jesper Hvolby Christensen, som skeler til udviklingen på folkeskolelærernes område.

Han understreger, at Dansk Musiker Forbunds medlemmer har mulighed for at få indflydelse på resultatet af overenskomstforhandlingerne gennem afstemning. ”Dansk Musiker Forbunds medlemmer har mulighed for at få indflydelse på overenskomsten ved at stille krav til os. Inden næste overenskomstforhandling får lærere og ledere på musik- og kulturskolerne mulighed for at komme med krav og ændringsforslag til overenskomsten, som de synes, at vi skal tage med til overenskomstforhandlingerne i 2021,” slutter Jesper Hvolby Christensen.

UNGE STEMMER 2020 NYE FORMATER

DEN JYSKE SANGSKOLE 13.-15. MARTS 2020 TRE DAGE MED FAGLIG DIALOG, PRAKSIS, TEORI OG SPARRING OM SANG MED BØRN OG UNGE

CHARLOTTE ROWAN (UK) SANNA VALVANNE (FIN) ASTRID VANG-PEDERSEN - CILLE BUCH ULLA MUNCH - ANNE-KARI FERENCZI JULIE KOLD VILDSTRUP ANDREA KRÜGER HOLM STØTTET AF: AUGUSTINUS FONDEN - WILLIAM DEMANT FONDEN HERNING KOMMUNE - TOYOTA-FONDEN

PROGRAM OG TILMELDING: WWW.DENJYSKESANGSKOLE.DK/UNGE-STEMMER

40/Musikbutikker

KUNDERNE KOMMER STADIG AF EVA THORSDAL ASMUSSEN FOTOS: EVA THORSDAL ASMUSSEN

Alle instrumenter og tilbehør kan i dag købes med et enkelt klik på nettet, og antallet af fysiske musikbutikker er reduceret væsentligt gennem de seneste år. Men hvordan står det egentlig til med de musikbutikker, der stadig eksisterer? Vi lagde vejen forbi tre af dem.

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

41

”

Ole Kehlet

Vi kan matche prisen, og dét er jo væsentligt, at man både får oplevelsen og en god pris og en god service: Det er sådan en treenighed, vi prøver at arbejde med, og det er dét, der gør, at vores kundegrundlag er støt og stabilt.

OLE KEHLET

Guitarbygger i Kehlet Guitar og indehaver af guitarforretningen Wood Sound på Nørrebro gennem 31 år

HVORDAN GÅR DET HER HOS JER I WOOD SOUND? Det går rigtig, rigtig godt. Vi har en masse at lave, og det tror jeg skyldes at, vi har ligget på Nørrebro i 31 år og derfor har fået mange trofaste kunder i denne troløse tid, hvor det handler meget om, at man nemt kan bestille på nettet. Og det er jo også fint nok, hvis det er effekter eller mindre ting og strenge, men den personlige oplevelse får man jo, når kommer ned i en butik som vores, hvor vi har en høj faglig ekspertise, fordi vi er en specialbutik udelukkende med strengeinstrumenter. I de her tider, hvor der er så meget nethandel, påvirker det især de store butikker, fordi det kræver meget personale og store omkostninger til lokaler. Wood Sound er jo en lille butik, og det er vores egen, og alle kunder ved, hvor vi er henne. Vi kan også mærke, at man går tilbage til den fysiske butik og ligesom siger: Jeg vil have oplevelsen med.

Mit opråb til alle vores gode kunder i fremtiden er: De bliver nødt til at støtte de små butikker, for det giver en nærhed, og det giver ligesom et lille samfund. Når der lukker nogle, så bliver vi kede af det. Det kræver også

mere arbejde fra vores side. Meget mere arbejde. Vi vil jo gerne give den bedste service hver gang, så hvis der kommer et stort pres på, fordi nogle butikker ikke kan klare det mere, så bliver der et meget stort pres for os, fordi vi vil ikke være større, end vi er. Vi ønsker, at man hele tiden har dén der nærkontakt med kunderne. De unge der kommer her - deres forældre er også kommet her.

Vores force er, at vi ændrer os ikke. Selvfølgelig kan udbuddet af instrumenter variere, men vi vælger i Wood Sound primært at have vores egne produkter, f.eks. Tokay-Almanzaguitarer og John Pears strings og vores egne håndbyggede Kehlet guitarer. Vi kan matche prisen, og dét er jo væsentligt, at man både får oplevelsen og en god pris og en god service: Det er sådan en treenighed, vi prøver at arbejde med, og det er dét, der gør, at vores kundegrundlag er støt og stabilt.

HVAD GØR I I WOOD SOUND FOR AT HOLDE JER AKTUELLE I MARKEDET? Vi gør det, at nogle af medarbejderne spiller selv og er i miljøet. Musikmiljøet er jo lidt et lukket miljø. Vi kender rigtig mange, men vi er selvfølgelig også på de sociale medi-

er; Facebook og Instagram, og vi har vores hjemmeside, men det kræver jo selvfølgelig også en hel masse arbejde, når man hele tiden skal opdatere, så kunderne hele tiden kan se, hvad der er nyt og sådan. Men vi prøver alt, hvad vi kan at være på de sociale medier. Vi har fået rigtig mange nye kunder.

Vi har hver eneste dag kunder, der kommer ind og siger: Arjj, 4Sound har lukket - hvor er det godt, I er her. Vi har overtaget mange af deres tidligere kunder, men også deres service – og reparationsopgaver. Det er jo godt, men det er så kunsten at bevare dem - det er klart. Det kræver, at vi er fuldstændig oppe på dupperne hver gang. Vi kan ikke slække på noget. Én dårlig kunde kan give mange dårlige kunder, så det er vores opgave og vores God damn pligt hele tiden at være på, og det bestræber vi os på. Man skal sørge for, at det daglige kører, og at kunderne mærker, at der er åbenhed og velvilje og glæde ved, at man kommer herind som kunde. Man skal ikke føle som kunde, at man er til besvær.

Grundidèen er, at alle kunder skal føle sig velkomne i Wood Sound.

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

42/Musikbutikker andet på den, og så skal jeg kunne konkurrere med de store forhandlere på nettet. Derfor er vi tvunget til hver dag at gå ind og kigge på, hvad udbudspriserne på nettet er på de her forskellige instrumenter, vi sælger. På den måde er det jo kunden, der løber med avancen eller med rabatten, fordi vi er tvunget til at lægge vores priser på samme niveau eller lidt under de priser, som Thomann og Gear4Music tager. Det fortæller bare lidt om, hvad vilkårene er.

Harry Boserup Indehaver af KMC MUSIK på Frederiksberg gennem 48 år.

Butikken har specialiseret sig i vintage-guitarer og sjældne guitarer HVORDAN GÅR DET MED JER OG MED SALGET HER I KMC MUSIK? Altså, det er jo vanskelige tider i musikbranchen. Man er nødt til at kunne følge med tiden. Og det er ikke let, når man har de omkostninger, det kræver at drive en detailforretning i forhold til at kunne konkurrere med nettet. Derfor skal man være meget opmærksom på, at hvis man skal have en detailforretning med et udstillingsvindue, skal man have en såkaldt omni-business.

Det vil sige, at man skal have en netportal, hvor man kan sælge. Det har aldrig fascineret mig, det må jeg indrømme, men for omkring 15 år siden, der kunne jeg jo godt se tendensen på markedet med dét, der hedder consumer-varer. Avancerne faldt, og konkurrencen steg. Der er grænser for vækst inden for musikbranchen, og det siger jeg, selvom Thomann (tysk online-musikforhandler, red.) eksisterer. Der er ikke de samme grænser for vækst, når du er netudbyder som Thomann og får nogle klare økonomiske fordele af, at du kan købe direkte hos producenten eller hos en grossist og bestille store partier hjem til en god pris. Som detailforretning skal jeg måske købe én guitar af en grossist, der jo har importeret den og også skal tjene et eller MUSIKEREN NR. 1 / 2020

HVAD GØR DU/I FOR AT HOLDE JER AKTUELLE I MARKEDET OG SIMPELTHEN OVERLEVE? Jeg har en ret stor kundedatabase, fordi jeg har ligget her så mange år, og nogle af dem hænger stadigvæk ved, selvom den generation, jeg startede med, nok ikke lige er vores satsningsområde. Men det er det jo så alligevel, for mange af dem spiller stadig. Men jeg valgte at transformere KMC MUSIK til en specialforretning for 15 år siden og tog vintage-guitarer ind, altså gamle guitarer, og lavede et samarbejde med en virksomhed i USA, og det har givet mig en idé om, hvilken vej jeg skulle følge. Halvdelen af de instrumenter, jeg har til salg i dag, er rare instruments, altså sjældne guitarer og andre instrumenter i særklasse, og så er det vintage-guitarer i særklasse. Køber du et instrument hos os, følger der service med. Du får justeringer med i prisen, ligesom når du køber en cykel. Så jeg er meget opmærksom på, hvordan branchen udvikler sig, og jeg er dagligt i kontakt med mine kunder og lytter til dem og deres ønsker.

Vi har overtaget mange af de såkaldte consumer-kunder, som 4Sound havde. Det er jo klart, at når man har så stor en omsætning, som de har haft, så er der en hel masse kunder som strander et eller andet sted. Det var en stor og for mit vedkommende meget betydningsfuld forretning, og jeg er faktisk ked af, at den ikke er der mere. Vi har jo pludselig fået opgaver, der går fra at sælge 5 plektre til 30 kr. og til at hjælpe én, der står og mangler en strømforsyning til et keyboard, som de ikke aner, hvor de skal gå hen og få.

Vi har sat ind og hjulpet de her mennesker,

så godt vi kunne. Der var én dag, hvor vi solgte over 200 sæt strenge, hvilket for os er temmelig meget, men det har givetvis ikke været så meget for 4Sound. Og det lader til at fortsætte, så på consumer-området er min omsætning steget med 60 procent. Jeg tror på, at ved at være specialforretning, og ved at følge markedet og læse skriften på væggen, kan du sagtens være med. Det kan du. Specialforretninger vil altid være attraktive. Men vi er tvunget til at underbyde netprisen, eller i hvert fald sælge for det samme. Jeg skal jo købe to ad gangen - mine konkurrenter køber

”

Specialforretninger vil altid være attraktive. Men vi er tvunget til at underbyde netprisen, eller i hvert fald sælge for det samme. Jeg skal jo købe to ad gangen - mine konkurrenter køber måske 500, og det er dét, der vanskeliggør det.

HARRY BOSERUP

måske 500, og det er dét, der vanskeliggør det. Og i sidste ende er det jo forbrugerens beslutning. Sådan er det. Når folk kommer her til mig og beklager sig over, at de har købt den forkerte vare på nettet og ikke kan returnere den igen, så siger jeg: Jamen, ved du hvad, det er jo dig, der bestemmer, hvor den vare skal købes. Jeg kan da godt forstå, at folk handler på nettet, hvis der er en markant prisforskel, men jeg kan ikke forstå det, hvis det er for at spare mellem 3-500 kroner på en vare, der måske koster 5.000 kr. Det fatter jeg ikke. Når folk handler hos os og køber noget, der skulle vise sig ikke at fungere, så tager vi os af det med det samme og yder al den service, der skal til. Det er jo præcis dét, en fysisk forretning skal kunne: yde service og have den nære kontakt til den enkelte kunde.

43 jeg, at grunden til, at vi klarer os så godt, er, at vi har et mix mellem håndværk, service og reparationerne og selve salgsdelen. Så håber jeg, at det betyder, at hvis man skal anskaffe sig et instrument, så køber man det herinde.

HVAD GØR I FOR AT HOLDE JER AKTUELLE I MARKEDET?

Lars Jonasson Indehaver af i.K. Gottfried gennem 27 år. Butikken har solgt og repareret messingog træblæsere i København siden 1796

HVORDAN GÅR DET HER HOS JER I I.K. GOTTFRIED? Vi overlever…indtil videre, men det er jo i vores branche ligesom i alle andre brancher; detailforretningerne har det hårdt. De forsvinder. Og i min optik skyldes det i høj grad, at vi får varerne billigere på internettet. Det gør, at der ikke er økonomi til at drive mindre forretninger. Nu har jeg haft Gottfried i mere end 25 år, og jeg tror, at i den periode er 2/3 af alle musikforretninger i Danmark lukket.

Salget af blæseinstrumenter udgør i alt ca.

10 procent af den samlede omsætning i branchen, og vi er jo alle sammen klar over, at den største kæde i Danmark er lukket. Selvom det var en rock´n´roll- forretning, så har de jo altså ikke formået at få det til at køre rundt. Og det er vi da meget bevidste om. Vi forsøger at være så prisduelige som muligt, så vi ikke skræmmer folk væk med priserne, men de får lyst til at komme herind. Vi har robotter, der hver dag scanner nettet for priserne på vores varer, så vi kan forsøge at matche dem. Jeg handler kun med ting, hvor man kan spore tilbage og se; hvor kommer den her vare fra. Jeg håber, det er med til at give Gottfried en troværdighed. Men især tror

Jeg har snart været i branchen i 44 år. Vi forsøger bare at opføre os anstændigt og være ærlige og reelle. Jeg tror, det betyder rigtig meget at være hjælpsom og forsøge at gøre det lidt bedre end i går, og have en stor grad af service og være prisduelige.

Vi laver megatags på vores ting, altså på dyre vintage-instrumenter, som vi sætter i stand og renoverer, som så er vores unikke instrument, så vi bliver ranket højt i Google-søgninger. Vi forsøger at komme bredt ud med sociale medier. Jeg tror ikke på store annoncer, for blæseinstrumenter udgør kun 10 procent af alle de instrumenter, der sælges i branchen. Og vi har ikke økonomi til at lave så store trykte annoncer, som de store udenlandske konkurrenter kan. Er man rytmisk saxofonist, så har man heller ikke så mange horn, som hvis du er rytmisk guitarist, der godt kan have mange guitarer på én gang.

”

Jeg har snart været i branchen i 44 år.

Vi forsøger bare at opføre os anstændigt og være ærlige og reelle. Jeg tror, det betyder rigtig meget at være hjælpsom og forsøge at gøre det lidt bedre end i går, og have en stor grad af service og være prisduelige.

LARS JONASSON

Vores ene medarbejder, Oscar (Sundqvist, red.), er uddannet trompetist og producerer nu egne instrumenter, ligesom Gottfried gjorde i sin tid. Vi leverer håndbyggede trompeter til kapellet (Det Kgl. Kapel, red.), Symfoniorkestrene i København og i Malmø, Helsingborg, Helsingfors og Oslo og til DR Big Band. Folk kommer langvejs fra. Vores medarbejder Peter (Jessen, red.) laver customized (tilpassede, red.) halse til saxofoner. Der kan du få lavet ét, der passer præcis til dit eget instrument. Det skaber en anden form for viden, hvis vi får et skadet instrument ind. Vi kan redde meget efterhånden med vores dygtige håndværkere. Vi håber da, at det også er med til at få folk til at købe hos os. Kombinationen mellem håndværk og salg tror jeg rigtig meget på i vores branche.

Og jeg vil gerne rose musikerne for at være supergode til at undersøge, hvad der foregår i branchen med deres specifikke instrumenttype. Der kan vi slet ikke være med, så vi er rigtig glade for alle dem, der kommer ind og siger: Har I set og hørt, at nu kan man få det her? Den information nyder vi rigtig godt af. Den dér dialog, der er imellem os, er fantastisk. For vi kan ikke vide det samme, som en oboist ved om oboer, men vi ved meget mere om klarinetter end oboisten. Vi har mere det brede kendskab. Vi får en masse vigtig viden fra kunderne, og den skal vi tage imod med respekt. Derfor har vi så mange kunder, der kommer igen og igen, og det er dejligt at se. Jeg har jo kunder, som jeg begyndte at servicere i slutningen af 70´erne, som stadig kommer ind. Og i de 27 år jeg har haft Gottfried, kommer der hvert eneste år en ældre herre ind og siger: ”For 50 år siden købte jeg min første trompet hos Gottfried.”

Så jeg håber virkelig, jeg kan formå at finde en afløser til Gottfried, inden jeg skal på pension, så vi kan få Gottfried til at køre videre og i en god ånd, hvor vi faktisk arbejder for musikken. Vi opfatter os selv som en del af den musik, der bliver fremført i Danmark. Vi elsker musik alle sammen. Der er faktisk ikke nogen herinde i forretningen, der ikke spiller.

Vi har respekt for musikerne og ikke mindst for musikken. Vi er her for at musikken skal leve videre.

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

44/Interview

DMF-SLAGELSE ER EN MEDLEMSSUCCES På blot halvandet år er det lykkedes lokalformand Tom Frederiksen og bestyrelsen i DMF- Slagelse at hverve 11 nye medlemmer ved blandt andet at arrangere et par attraktive arrangementer for unge potentielle medlemmer og alliere sig med lokale musikaktører.

AF EVA THORSDAL ASMUSSEN

Som ny formand i DMF- Slagelse valgte Tom Frederiksen at fokusere på at hverve nye medlemmer og gerne nogle unge. Det har båret frugt, at han og bestyrelsen har bestræbt sig på at lave nogle arrangementer, der var attraktive for unge mennesker, og hvor alle medlemmer kvit og frit kunne tage en ven med, og hvor alle øvrige under 23 år kunne deltage gratis.

“I bestyrelsen opsatte vi et krav til, at alle arrangementer, vi lavede, skulle opfylde ét ud af to hovedformål: Enten skulle de hverve medlemmer, eller også skulle de fastholde medlemmer - og ellers laver vi det simpelthen ikke”, fortæller lokalformand Tom Frederiksen.

Indtil videre har de inviteret til sang- og stemmetrænings-workshop samt en workshop for solomusikere i brug af mixer på jobbet. ”Det gjorde, at vi fik nogle unge potentielle medlemmer i tale. Men hvad taler man så med dem om? De unge er jo i starten af MUSIKEREN NR. 1 / 2020

deres livsbane og har en drøm om at blive professionelle musikere. Vi fortæller dem, at de er professionelle musikere, når de får penge for det, og at vi som forbund kan hjælpe dem med karriererådgivning, kurser, forsikringer og så videre – vi har hele paletten. Så snart, du er inde i varmen hos os, har du en rigtig stærk spiller i dit ringhjørne.

Du kan ikke gøre det alene. Og så melder de sig ind. De kan godt se, at det er vejen frem”, fortæller Tom Frederiksen og tilføjer, at de dog ikke melder sig ind på selve dagen, men at det sætter nogle tanker i gang hos de unge.

SAMARBEJDE ER VEJEN FREM Når man ønsker at hverve nye medlemmer, er det helt essentielt, at man som bestyrelse hele tiden er bevidst om, at ens arrangementer skal trække folk til, som man ikke kender i forvejen, forklarer Tom Frederiksen.

Det gør man bedst ved at lave arrangementerne i samarbejde med nogle lokale aktører, og derfor er det yderst vigtigt at

”

DMF skal være vores allesammens fagforening og være stærk for at sikre musikkens fremtid. Kultur er et nedprioriteret område.

DMF er med til at lave om på det, og det koster penge og kræfter. Hvis ikke der sker medlemsfremgang bliver det svært i hovedforbundet.

Derfor er det så sindssygt vigtigt med nye medlemmer.

TOM FREDERIKSEN, LOKALFORMAND I DMF- SLAGELSE

I DMF-SLAGELSE har formand Tom Frederiksen sammen med bestyrelsen formået at hverve 11 nye medlemmer på bare halvandet år.

Foto: Mads Mazanti.

46/Interview

ET PAR attraktive workshops for både medlemmer og potentielle medlemmer, samt målrettet netværksarbejde med lokale musikaktører, har, følge lokalformand i DMF-SlagelseTom Frederiksen, været vejen til medlemsfremgang. Foto: Mads Mazanti.

”

De unge er jo i starten af deres livsbane og har en drøm om at blive professionelle musikere. Vi fortæller dem, at de er professionelle musikere, når de får penge for det, og at vi som forbund kan hjælpe dem med karriererådgivning, kurser, forsikringer og så videre – vi har hele paletten. Så snart du er inde i varmen hos os, har du en rigtig stærk spiller i dit ringhjørne. Du kan ikke gøre det alene.

Og så melder de sig ind. De kan godt se, at det er vejen frem.

TOM FREDERIKSEN, LOKALFORMAND I DMF- SLAGELSE

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

47 identificere dem. I DMF-Slagelse har de blandt andet afholdt et ARTLAB-kursus med sangteknik og stemmetræning med Jesper Daus i samarbejde med Musikfabrikken Slagelse. ”Det var noget, de unge syntes var fantastisk, så vi gentager snart succesen. Der kom 14 deltagere, hvoraf de fleste ikke var medlemmer. Vi holdt det i samarbejde med Musikfabrikken Slagelse, som er et lokalt øvefællesskab med øvelokaler, og vi lånte et lokale hos dem til at holde arrangementet.

De sendte en mail rundt om arrangementet i deres netværk, og så gik snakken også mund til mund”, siger Tom Frederiksen.

Han understreger vigtigheden af at opbygge et netværk i lokalområdet og med de lokale ildsjæle, orkestre og spillesteder. ”Dér kommer de musikere, som vi i DMF skal organisere”, pointerer han,” og måske har de projekter, man kan koble sig på. Få fat i lederne og få et samarbejde i stand og hold nogle arrangementer, der er en god idé for dem. Spørg ind til: Hvis vi skulle gøre noget for jeres brugere, som de synes er fedt, hvad er det så, der tænder dem?”

WHAT´S IN IT FOR ME Den vigende interesse for fagforeninger generelt, og især blandt de unge, er noget Tom Frederiksen møder som formand, og derfor har han valgt sin egen indfaldsvinkel, når han taler med de unge, potentielle medlemmer. ”Vi skal sælge DMF på fællesskab og netværk. Vi skal nok nedtone fagforeningsretorikken overfor de unge og fremhæve ”what´s in it for me”. Vi skal gøre dem klart, at du har en drøm om at leve som musiker, og den kan vi hjælpe dig med. Jeg tror, man skal åbne døren for dem og lade dem selv beskrive, hvad der er fedt. Giv dem en pose penge, stil nogle krav og lad dem bruge vores viden, og lad dem så selv tumle og få idéer. Man skal ikke forvente, at de gider de gammeldags præmisser, og at de gider sidde med ved bestyrelsesmøder. De vil røvkede sig”, understreger Tom Frederiksen.

I DMF-Slagelse har de endnu ingen unge medlemmer i bestyrelsen, men det satser de på at få i fremtiden.

Til den seneste generalforsamling havde de imidlertid inviteret nogle unge fra den lokale produktionsskole til at komme og optræde, og efterfølgende var der én af de unge, der meldte sig ind. ” Det var tre spritnye upcoming artister, der også var udfordret på anden vis. Musikken bringer dem videre, og vi viste dem, hvordan det er at spille og få penge for det. Det giver genlyd og respekt på skolen.

De var skidegode, og vi var meget imponerede og rørte”, siger Tom Frederiksen og kommer med en klar opfordring til de andre lokalafdelinger i DMF: “Hold generalforsamling, hvor musikerne kommer. Drop wienersnitzlen, og lav noget andet”.

GØR NOGET På spørgsmålet om, hvad der er den væsentligste årsag til medlemssuccesen med 11 nye medlemmer i DMF- Slagelse, svarer Tom Frederiksen prompte: ”At vi har gjort noget! Aktivitet afføder altid ét eller andet. Gør noget. Tal med nogen.

Kom i gang. Vi er rigtig gode til i forbundet at få idéer, men lad os nu få det gjort. Vores motto er: Hvad er opgaven? – Hvem skal løse den? – Hvornår skal den være færdig?

– og hvad må det koste? Indtil de fire punkter er besluttet, er det kun en hensigtserklæring. Vi har i DMF gennem årene måske holdt ti møder, hvor vi har talt om rekruttering og fastholdelse af medlemmer og har skrevet en masse idéer ned. Problemet er bare, at vi kan godt lide at snakke, det er bare svært at få det gjort. Vi kunne godt blive bedre til at turde at stille krav til hinanden.

Det tror jeg er nøglen til fremgang”, siger Tom Frederiksen.

Uden medlemsfremgang i DMF frygter han for musikkens fremtid. ”DMF skal være vores alle sammens fagforening og være stærk for at sikre musikkens fremtid. Kultur er et nedprioriteret område. DMF er med til at lave om på det, og det koster penge og kræfter. Hvis ikke der sker medlemsfremgang, bliver det svært i hovedforbundet. Derfor er det så sindssygt vigtigt med nye medlemmer”.

TOM FREDERIKSENS FEM RÅD TIL SUCCESFULD REKRUTTERING AF MEDLEMMER Kend dit lokalområde Identificér kulturinstitutioner, kulturpersonligheder og ildsjæle i byen. Måske har de arrangementer, man kan koble sig på.

Kend dine potentielle medlemmer Find ud af hvor i lokalområdet de potentielle medlemmer befinder sig, og hvilke arrangementer der kunne interessere dem - og sæt dem i værk.

Læg møderne, hvor musikerne er Hold generalforsamling, hvor musikerne kommer. Det er for deres skyld, vi er der.

Brug dit forbund – også som lokalformand Som lokalformand skal du sætte dig grundigt ind i, hvem der kan hjælpe med hvad i DMF, så du kan guide medlemmerne videre til den rette person i hovedforbundet.

Gør noget, tal med nogen, kom i gang Idéer, der ikke handles på, er blot hensigtserklæringer.

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

48/Klima

JULIE MARIA spillede, da Broen til Fremtiden holdt årskonference i oktober 2019 i Søborg. Foto: Benjamin Aggerbæk.

Dansk Musiker Forbund spiller for klimaet Dansk Musiker Forbund tilsluttede sig i 2019 ’Broen til fremtiden’, der er en alliance mellem faglige organisationer, græsrodsbevægelser og forskere, der sammen vil sikre en socialt retfærdig grøn omstilling. Dansk Musiker Forbund støtter dermed op om klimasagen – men er og bliver et Musiker Forbund.

AF RIKKE TJØRRING

S

iden sommeren 2019 har Dansk Musiker Forbund været en del af klimaalliancen ’Broen til Fremtiden’ – et initiativ, der ud over DMF tæller faglige organisationer som Danmarks Lærerforening, Lægeforeningen og Ingeniørforeningen samt en række forskere og græsrodsorganisationer som Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke.

På repræsentantskabsmødet i juni måned 2019 i Skælskør stod det klart, at mange DMF’ere ønskede at se deres fagforMUSIKEREN NR. 1 / 2020

bund bakke op om klimasagen. ”Vi er ikke et klimaforbund. Vi er et Musiker Forbund, der godt tør at tale om klima, og som bakker op om klimasagen musikalsk. Det er naturligvis vigtigt, at vi som fagforbund hele tiden prioriterer, at vores ressourcer går til de primære formål, som er musikeres arbejdsvilkår, uddannelsesmuligheder, videreuddannelse osv.

Men for at være relevante for en masse mennesker, skal vi kunne snakke om klima og levere noget til klimaet, og hvad er mere

oplagt at levere til klimaet end musik?” siger formand for DMF Slagelse,Tom Frederiksen og medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse, Benjamin Aggerbæk, i kor og fortæller, at Julie Maria leverede det musikalske indhold, da Broen til Fremtiden holdt årskonference i oktober måned.

De to leverede selv musikalsk opbakning, da organisationen ‘350 Klimabevægelsen i Danmark’ – som også er med i Broen til Fremtiden – afholdt den første af en række demonstrationer for klimaet i januar.

49

TOM FREDERIKSEN (TH.) OG BENJAMIN AGGERBÆK (T.V.) leverede musikalsk opbakning, da organisationen ’350 Klimabevægelsen i Danmark’ – som også er med i ‘Broen til Fremtiden’ – afholdt den første af en række demonstrationer for klimaet i januar. Foto: Rikke Tjørring

”

Vi er ikke et klimaforbund. Vi er et Musiker Forbund, der godt tør at tale om klima, og som bakker op om klimasagen musikalsk.

TOM FREDERIKSEN, FORMAND FOR DMF SLAGELSE OG BENJAMIN AGGERBÆK, MEDLEM AF DANSK MUSIKER FORBUNDS HOVEDBESTYRELSE

Har du trådløst udstyr i 700 MHz båndet?

Energistyrelsen har varslet at frekvensområdet 694790 MHz ikke længere vil kunne bruges til trådløse mikrofoner efter den 3. april 2020.

MIPRO laver trådløse mikrofoner i forskellige prisklasser til enhver opgave. Godkendt til brug i Danmark - også efter 3. april 2020!

Ring og få oplyst nærmeste forhandler!

Nordic Pro Audio ApS • Bjerringbrovej 143, 2610 Rødovre • info@nordicproaudio.com • +45 31 70 04 08

50/Interview

TONY´S COMEBACK Musikgruppen Tony´s har haft en flot og begivenhedsrig karriere, siden de fandt sammen som helt unge. Et tilfældigt møde med en rengøringskone førte i sin tid til deres store gennembrud.

Her 60 år efter spiller de stadig sammen og ligger igen øverst på Dansktoppen.

AF EVA THORSDAL ASMUSSEN

Det er onsdag formiddag på Æblehøjgaard i Hørve. De musselmalede tallerkner, smørrebrødet, bajerne og den røde Aalborg Akvavit er som sædvanlig sat frem til den faste ugentlige øver i musikgruppen Tony´s. Her skal nydes, før der efterfølgende kan ydes i det tilstødende øvelokale. ”Har I hørt, at vi ligger nummer 2 på lørdag?”, spørger en glad Knud Thormod, der er forsanger og bassist i Tony´s. Selvom Dansktop-listen for den kommende uge endnu ikke er offentliggjort, har han sine forbindelser efter mere end 60 år i musikbranchen, og glæden ved at have lavet endnu et hit er tydeligvis stor. Efter en pause på 30 år, hvor de stort set ikke havde rørt et instrument, blev de fire herrer i Tony´s MUSIKEREN NR. 1 / 2020

genforenet i 2009 i forbindelse med et lokalt arrangement, hvor de lod sig overtale til at spille. Billetterne blev revet væk, og de har været sammen siden. ”Det var let nok at starte op igen. Det var nærmest, som om vi sluttede i går”, siger Knud Thormod.

Bandets harmonikaspiller, Tonny Elm Larsen, er ikke helt enig: ”Arj, jeg har fået lidt mere stive fingre og skulle da lige i gang igen”. ”Så er det da også det eneste, der er blevet mere stift med alderen”, udbryder Leif Asbjørn, der er en nær ven af gruppen og gennem de seneste år har stået for forplejningen hver onsdag. Hans kommentar udløser en høj latter omkring bordet. Det er tydeligt

at mærke, at de nyder hinandens selskab. ”Jeg er dybt taknemmelig for, at Svends søn ringede rundt og fik os samlet. Det er ham, vi kan takke for, at vi er sammen igen.

Når man er kommet op i alderen, så prioriterer man nogle ting højere end andre ting, og vi prioriterer vores øvedag hver onsdag meget højt”, forklarer Knud Thormod.

Onsdag er nærmest hellig for de fire bandmedlemmer. Selv da Knud for nogle år siden var ramt af kræft i blæren og gik til jævnlige strålebehandlinger, måtte han fortælle lægerne, at han ikke kunne komme, hvis de lagde behandlingen på en onsdag, for der skulle han altså mødes med drengene i bandet. Alt andet måtte vente.

51

FOR DE FIRE bandmedlemmer og gamle venner i Tony´s er onsdage altid helliget til at øve sig og hygge sammen. Fra venstre ses Svend Christiansen, Tonny Elm Larsen, Knud Thormod og Bjarne Bøgelund Jensen. Privatfoto.

”

Jeg er dybt taknemmelig for, at Svends søn ringede rundt og fik os samlet. Det er ham, vi kan takke for, at vi er sammen igen. Når man er kommet op i alderen, så prioriterer man nogle ting højere end andre ting, og vi prioriterer vores øvedag hver onsdag meget højt.

KNUD THORMOD, FORSANGER OG BASSIST I TONY´S

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

52/Interview GENNEMBRUDDET

SOM helt unge rejste Tony´s land og rige rundt for at give koncerter. Foto: Enggaard & Bentsen, Hørve., 1963.

EFTER 30 års pause blev musikgruppen Tony´s genforenet ved arrangementet ” På hat med Hørve” i 2009.

Det var en bragende succes. Privatfoto

”

Vi havde spillet sammen hver dag i 20 år.

Det hang os ud af halsen, så det var ikke svært at holde op. Der er grænser for, hvor meget fest og ballade, man kan rumme.

KNUD THORMOD, FORSANGER OG BASSIST I TONY’S

De fire herrer fra Tony´s fandt første gang sammen i deres helt unge dage, hvor de alle stod i lære som henholdsvis maler, mekanikere og købmand i den samme lille by, Hørve, i Odsherred. Kort tid efter deres allerførste spillejob i det lokale forsamlingshus, blev de hyret til at spille fast på Restaurant Royal i Holbæk, hvilket efter nogle måneder førte til, at de blev kontaktet af en impressario. Han ville have dem til Bergen i Norge og spille op til dans på et hotel hver aften, og det takkede de heldigvis ja til, for det blev vejen til deres store gennembrud på Dansktoppen. ” Der var en rengøringsdame på hotellet, der hver formiddag gik rundt og nynnede Lille Vackra Anna, mens vi øvede. Den melodi satte sig bare fast i hovedet på os, så da vi kom hjem til Danmark igen, indspillede vi den, og så tog fanden ved den”, fortæller Knud Thormod, og hentyder til den kæmpe succes, de fik med deres danske version af den gamle, svenske skillingsvise fra 1824.

Sangen Kære lille Anna blev den 2.mest solgte plade på årets salgsliste i 1968 - kun overgået af The Beatles, der havde indtaget 1.pladsen med deres sang Lady Madonna. Før hittet med Kære lille Anna tjente de omkring 40 kroner pr. aften for at spille.

Efter Kære lille Anna fik de 4.000 kroner pr. aften. ” Vi blev ikke velhavende på selve pladen, men på alle de spillejobs, der fulgte i kølvandet. Vi sultede bestemt ikke”, siger Knud Thormod,” og vores koner kunne da gå hjemme uden at lave noget, efter vi fik børn, fordi vi kunne brødføde dem”.

I årene efter gennembruddet susede de land og rige rundt fra job til job. ” Vi havde et lille folkevognsrugbrød, vi kørte rundt i, hvor der stod Tony´s på, men alle sagde ”der kommer kære lille Anna”, fortæller guitarist Bjarne Bøgelund Jensen. ”Ja, det navn har hængt ved gennem årene”, tilføjer Tonny Elm Larsen,” folk kender den stadig”. ”Ja, alle vil ud på dansegulvet, når vi spiller den. Også i dag ,selvom det er mange år siden, og også de unge, selvom de ikke kender den”, siger Bjarne Bøgelund Jensen.

53 Stjernenykker har de dog aldrig været ramt af i Tony´s. ”Vi er nogle store bonderøve. Ingen af os er det gået til hovedet med succesen”, understreger Knud Thormod.

BRUDDET Efter 20 år med masser af spillejobs og flere hits, der havnede på Dansktoppen, blev Tony´s enige om at stoppe i 1980. De følte ikke efterspørgsel efter dem mere, og de brød sig ikke om at se, hvordan de unge efterhånden opførte sig under deres koncerter.

Et spillejob på Fyn, hvor de iagttog nogle unge, der decideret havde samleje under deres koncert, blev prikken over i´et for dem. ” Vi havde selv børn i samme alder. Her var nogle forældre, der ikke vidste, hvad deres unge foretog sig, og man spekulerede på, om ens egne unger også opførte sig sådan”, siger Knud Thormod.

Der havde også indfundet sig en træthed i bandet. ” Vi havde spillet sammen hver dag i 20 år. Det hang os ud af halsen, så det var ikke svært at holde op. Der er grænser for, hvor meget fest og ballade, man kan rumme”, påpeger han.

Internt i Tony´s har der sjældent været ballade. ” Vi har da haft nogle uoverensstemmelser af og til, det kan ikke undgås, men ikke sådan i dybden. Vi har aldrig rigtig skændtes for alvor eller været uvenner. Det kræver et drive at blive sammen så længe, og det kræver, at man hele tiden er villig til at gøre det bedre end sidste onsdag, ellers er der ingen grund til at komme, hvis man laver de samme ting uge efter uge. Man må aldrig sige, at nu er det godt nok. Det kan altid blive bedre”, siger Knud Thormod.

Hans bror, Svend Christiansen, er enig. ”Enten brænder man for musikken eller ej, og hvis man brænder, så holder man sammen”, fastslår han.

COMEBACK Efter gruppens ophør i 1980 gik Knud Thormod og broderen, Svend Christiansen, der er trommeslager i bandet, fuldtid i deres eget

”

Vi havde et lille folkevognsrugbrød, vi kørte rundt i, hvor der stod Tony´s på, men alle sagde ”der kommer Kære lille Anna.

BJARNE BØGELUND JENSEN, GUITARIST

pladeselskab. Bjarne Bøgelund Jensen handlede med biler, og Tonny Elm Larsen fik job som festmusiker på det nærliggende Dragsholm Slot. De mødtes stadig jævnligt som venner, men de spillede ikke en tone sammen i de kommende 30 år. Trods det røg de efter deres uventede genforening i 2009 direkte ind på Dansktoppen med sangen ‘Sommer i Danmark’ og i skrivende stund har deres seneste single ‘To Mørke Øjne’ fået en flot 2.plads på Dansktoppen. De kan deres kram endnu i Tony´s. ” Vi ved alle fire, hvad folk vil danse til. Vi går på scenen og byder velkommen, og hvis der kun kommer 2-4 personer ud på dansegulvet, når vi spiller, så spiller vi nok den forkerte melodi. Vi spiller, hvad folk vil høre. Det er udbud og efterspørgsel. Længere er den ikke”, siger Knud Thormod som en forklaring på deres flotte comeback efter adskillige år ude af musikbranchen, som de har tænkt sig at være en del af i nogle år endnu, omend det er for kraftigt nedsat blus i forhold til de yngre dage. ” Vi bliver ved til én af os dør. Når først der er én af os, der falder af pinden, så…”, siger Knud Thormod. ” Det kommer da an på, hvem det er”, udbryder Leif Asbjørn, og latteren breder sig igen omkring bordet, hvor de tre stykker smørrebrød efterhånden er fortæret, og bajeren for længst er drukket. ” Vi har da også gjort det meget godt”, siger Tonny Elm Larsen.

TONY´S fik deres helt store gennembrud med singlen Kære lille Anna i 1968. De blev kun overgået af The Beatles på årets liste over mest sælgende singleplader.

OM TONY´S •

•

•

•

•

•

•

Den danske musikgruppe Tony´s (tidl. kendt som Five Tonnys) har spillet sammen siden 1960.

Tony´s består af Knud Thormod (sang og bas), Svend Christiansen (trommer), Tonny Elm Larsen (harmonika) og Bjarne Bøgelund Jensen (guitar).

Hits gennem tiden: Kære lille Anna (1968), Marina (1976), Disco Polka (1976), TV Star (1976), I min mors gamle hus (1977), Kolonihaverock (2009), Sommer i Danmark (2009), Væk med Tårer (2019), To mørke øjne (2020).

Sangen Kære lille Anna blev gruppens gennembrud. Den blev et kæmpe hit, der lå nummer 2 på årets salgsliste i 1968 umiddelbart efter The Beatles, der lå nr. 1 med sangen Lady Madonna.

Five Tonnys har i alt indspillet 5 LP´er, 17 singleplader samt en kassetteserie ved navn Party på Bromølle Kro og CD´en” Gamle venner” (2010).

Efter ca. 2000 spillejobs rundt om i Danmark og Skandinavien stoppede Tony’s i 1980.

Efter 30 års pause blev Tony´s i 2009 genforenet i forbindelse med deres optræden til arrangementet ”På hat med Hørve” i deres lokalområde. Billetterne blev revet væk.

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

54/Artlab

Aktuelle kurser fra Dansk Musiker Forbunds kursusvirksomhed Artlab AF PETER POULSEN

Prissætning, forhandling og salg Skaf den bedst mulige deal, når du booker jobs!

PRISSÆTNING, FORHANDLING OG SALG SKAF DEN BEDSTE MULIGE DEAL NÅR DU BOOKER JOBS!

GRATIS TEMADAG I KØBENHAVN D.09.03. 2020 D.09.03. inviterer Dansk Musiker Forbund til temadag for freelancemusikere med fokus på din bookingproces, og hvordan du får forhandlet dig til en fair hyre hos spillesteder eller private arrangører.

Dagen starter med kaffe og networking hos DMF København kl.9.30, hvorefter salgstræner Jens Christian Haugaard giver dig en peptalk om, hvordan du får formidlet den værdi, du skaber hos dine kunder – og får forhandlet dig til en aftale, som begge parter er glade for. Herefter tager vi hul på en paneldebat. Her spørger vi forskellige aktører om, hvordan de griber prissætning, forhandling og salg an. Hvornår er prisen rigtig? – og hvordan forhandler MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Kom til PR-workshop med Sebastian Fibiger!

TEMADAG Dansk Musiker Forbund Mandag d. 9. marts 2020

man sig frem til en god aftale? Du møder en spillestedsleder, en musiker og en manager, som alle er vant til at booke koncerter med freelancemusikere. Derudover får vi besøg af en freelancejournalist, som bidrager med et andet brancheperspektiv.

Efter frokost handler det om dig og dine koncerter, når vi åbner op for speedcoaching og feedback hos Dansk Musiker Forbunds eksperter. Du får sparring i forhold til dit koncept, marked og målgruppe - og feedback på dine pressetekster, SoMe-profiler og visuelle identitet, så det hele står knivskarpt, når du skal ud og sælge koncerter. Vi glæder os til en inspirerende mandag formiddag på Sankt Hans Torv. Deltagelse er gratis, men tilmelding via artlab.dk er påkrævet.

Hvordan griber du dit pressearbejde an? Hvem skal du kontakte, og hvordan gør du det bedst? D.06.03. kl.10-15 kan du høre Sebastian Fibiger, som er presseansvarlig og promotionmanager hos Tambourhinoceros, fortælle om hvilken strategi, der passer til din musik og dit publikum, hvordan du plugger din musik til radioen, bygger en god pressemeddelelse op og gør relevante pressefolk interesserede i din musik.

Det foregår hos Dansk Musiker Forbund på Sankt Hans Torv 26 – og der er stadig få ledige pladser. Så meld dig til på artlab.dk

Fundraisingkursus i Aarhus Hvordan kommer du i gang med at søge penge til dine projekter? Kom til fundraisingkursus i Aarhus d.12.03. kl.11-15, hvor vi ser på, hvordan du vinkler dit projekt, så det bliver interessant for tilskudsgivere at støtte. Find ud af, hvad der skal indgå i et realistisk budget og få gode tips og feedback på dine projektidéer fra komponist og slagtøjsspiller Thomas Sandberg og manager og markedsføringskonsulent Kat Jarby. Det foregår hos DMF Aarhus, Vestergade 19, og du tilmelder dig på artlab.dk

Nyudgivelser/55 UNINVITED

FRA EN DRØMMER TIL EN ANDEN

WORDS OF GLASS

CARSTEN LINDHOLM TRIO

Jazz

EMMA HØRLYCK

Pop

KIRSTINE BIRK

Pop

WINTER SESSIONS MARTIN KOLLERUP SØRENSEN

Jazz

JAZZ PÅ DANSK - DEN YNDIGSTE ROSE MARTIN SCHACK

MICHELLE BIRKBALLE & BAND - SPECIAL GUEST ROCK NALLE (LIVE)

Jazz

MICHELLE BIRKBALLE & BAND

Rock

I AFTENENS SIDSTE MINUTTER

BOOK OF PSALMS VOLUME 1

NATHALIA FLÓREZ

THOMAS FRYLAND, PER MØLLEHØJ & JESPER BODILSEN

Jazz

THE NORDIC KILLER TRIFORCE METHOD GANG THY MUSIC COLLECTIVE

Jazz

Pop

NORDIC LYRIC PIECES

WORLD WAR 5

TRAIN OF PAIN

Rock

VILLÉN & SJØLIN

Metal

ALL ABOARD

WORLD WAR 5

Klassisk

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler, EPer og bagkatalog. Digitalt leverer vi worldwide til over 150 portaler inkl. Spotify, iTunes/AppleMusic, Tidal, YouSee & QQMusic. Via vores dashboard har du adgang til en række statistik- og analyseværktøjer, der giver dig mulighed for at følge med i, hvordan dine udgivelser klarer sig. Dette kan bl.a. være nyttig i forhold til at planlægge- og målrette udgivelser, promotion- og PR-kampagner, booking af spillejobs osv. Hvis du har en fysisk distribution hos os, har du også mulighed for at gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, vinyl og bogtrykning.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere - eller booke et møde til en uforpligtende snak omkring din udgivelse, og hvad Gateway kan gøre for dig.

PROFFESIONAL BEHAVIOUR STINE JOHANSEN

Klassisk

MORE OR LESS - BUT ENOUGH THE BETTY QUARTET

Jazz

IN THE CAVE TOBIAS GULDBRANDSEN

Pop

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

56/Gear og grej

NAMM afholdes i Anaheim Convention Centre i Los Angeles . Arkivfoto: Nils Harbo.

2020 GREJNYHEDER – HVAD ER DER I VENTE? Den nyligt overståede NAMM musikmesse gav en forsmag på, hvad man kan vente sig af spændende nye instrumenter i det kommende år. Grejredaktionen har her samlet nogle af de vigtigste nyheder fra den store amerikanske begivenhed.

AF NILS HARBO

NAMM-showet viste, at guitar stadig er et af verdens mest populære instrumenter. Den konkursplagede guitarproducent Gibson er under genopbygning og kørte det store skyts frem i form af den tophattede guitarist Slash fra Guns N’ Roses. Gibsons nye ”Slash Collection” består af seks guitarer, som han har spillet på i sin lange karriere. Ifølge de internationale grejmagasiner holdt Fender sig heller ikke tilbage på NAMM. Den californiske MUSIKEREN NR. 1 / 2020

producent har annonceret et hav af nye signaturguitarer med kvindelige guitarister, men på messen var det dog kun de mandlige med Eric Johnson, Jim Root og Tom Morello, der blev vist frem. Plus den nye Acoustasonic Stratocaster, som er en interessant akustisk hybrid. Canadiske Godin lancerede bl.a. en ny 12-strengs akustisk A12 Black HG og en Metropolis Classic QIT samt en ny Seagull S6 Classic Black. Hagstrøm er tilbage med gui-

tarer, produceret i det oprindelige hjemland Sverige, og Vox er tilbage som guitarproducent med to nye halvakustiske Bobcats. PRS Guitars fejrer 35 års jubilæum i 2020 og har et overvældende antal nye modeller på vej, mens Schecter bl.a. har to helt nye designs, nemlig Silver Mountain og PT Pro. ESP gør igen metalfolket glade med den tilbagevendte Phoenix, i ”hardtail” black metal plus nye modeller i den prisbillige Eclipse-serie.

57 NY ACOUSTIC DESIGN ROLAND V-DRUM SERIE At spille som musiker handler ikke kun om at have det rigtige instrument og udstyr.

Det handler også om at se cool ud, når man optræder. Det er tankerne bag Rolands nye elektroniske V-Drums, der lanceres i et design med ”akustisk” look. Den nye serie indledes med tre kits, VAD506, VAD503 og VAD306 samt lydmodulet TD-27. Serien blander det fysiske udseende fra akustiske trommer med Rolands velkendte digitale trommeteknologi. Man får således et autentiske look med detaljeret håndværk fra et akustisk trommesæt med naturlig størrelse trækedler og bækkener, smukke belægninger og hardware i krom. TD-27 modulet (VAD506/503) har over 700 lyde, og ny avanceret sensorteknologi giver perfekt respons, og lytteoplevelsen er inspirerende med Rolands nye Pure Acoustic Ambience Technology.

MUSIKMESSE I APRIL Musikmesse fejrer i år 40 års jubilæum og afholdes 1.-4. april i Frankfurt. Udover musikinstrumenter, events og inspiration byder messen også på lys- og lydmessen ProLight+Sound. Der er koncert med musikere som Bernie Marsden (Whitesnake, etc.), Don Airey (Deep Purple, etc.), Jennifer Batten (Michael Jackson, etc.) og YouTube-fænomenet Alexandr Misko. (Foto: Nils Harbo)

ROLANDS nye V-Drums ligner akustiske trommer.

Et komplet sæt VAD 506 koster knap 37.000 kr og ventes på markedet i maj måned.

FLEKSIBELT OG MOBILT PA PÅ NAMM 2020 viste Mackie deres nyeste SRM-Flex mobile PAanlæg frem, der udmærker sig med ultraletvægtdesign (13,4 kg) 6-kanals digital mixer, 1300 watts ydelse og komplet trådløs kontrol, kompatibel med iOS og Android enheder. En perfekt løsning til soloartister, mindre bands, DJs og præsentationer til omkring 7.600 kr.

ATTACK OF THE CLONES

SANDBERGS NYE BASSER

BEHRINGERS kloner af Rolands trommemaskiner TD-3, RD-8 og RD-909 kunne ses på NAMM.

Samtidig med NAMM har Behringer frigivet flere videoer og nyheder om fire nye kloner af Rolands kendte trommemaskiner, nemlig TD-3 SR (TB 303 kopi), RD-8 (TR-808 kopi) RD-909 (TR-909 kopi) og RD-6 (TR606 kopi). Så Behringer fortsætter linjen med kloning af fortidens skjulte skatte.

Behringers nye CAT synthesizer kunne også opleves på NAMM. Den originale – og

meget dyre – analoge CAT var med til at definere lyden af ”progressiv rock” i 70’erne og 80’erne, hvor keyboardspillere som Jan Hammer, Rick Wakeman, Jean-Michel Jarre og Keith Emerson spillede på denne legendariske synth. Behringers kopi er duofonisk, designet i UK og bygger på de originale CAT SRM II kredsløb. Men prisen er kun en brøkdel af originalen.

Berlin-firmaet Sandberg udvider deres 2020-line up med tre lækre basser. Lionel er en ny short-scaled passiv bas i California SuperLight Serien og en upgrade til Nighthawk Plusserien. Lionel-modellen har 30" scale length halse og en pickup-konfiguration med passiv split coil pickup og fås både i mat og ”aged” finish.

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

60/Medlemsservice RABATTER

Få rabatter med dit medlemskab For medlemmer af Dansk Musiker Forbund er der penge at spare. Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med Dansk

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Musiker Forbund. Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

15 % rabat på In-Ears.

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2019-2020 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2019 – 31. marts 2020.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk. OBS! løbet af marts bliver den nye tarifplanen for perioden 1.april 2020 til 31.marts 2021 lagt på dmf.dk PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

413

5

2.065

2.323,13

464,63 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

389

5

1.944

2.186,61

437,32 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

461

3

1.382

1.554,41

518,14 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

695

3

2.085

2.345,41

390,90 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

465

1.859

2.091,33

522,83 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

545

1.635

1.839,65

306,61 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 450 kr. pr time – min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode – max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2020: 3,52 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

11. Maj 2020 Materiale indsendes til Rikke Tjørring på rt@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-15 (telefonen lukker kl.13)

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

61 KUNSTNERBOLIG

DET KOSTER 5.000 kr. at leje DMF’s hus, Casa Rosa i Ligurien, også kaldet Italiens spisekammer.(Foto: Morten Fischer).

Rejs til DMF’s hus i Italien DMF råder over et byhus i den italienske bjergby Castelvecchio di Rocca Barbena, hvor du som medlem kan søge om ferie-/refugieophold i. Huset er et stort, fuldstændigt nyrenoveret luksushus med seks sovepladser, der udlejes på ugebasis.

BO MIDT I EN MIDDELALDERBY

•

Middelalderbyen Castelvecchio di Rocca Barbena ligger få kilometer fra den italienske riviera i provinsen Ligurien, som også kaldes Italiens "køkkenhave". Ligurien har siden oldtiden været et af de vigtigste områder for olivenolieproduktion. Den frodige jord giver grobund for himmelske grøntsager og frugt, og friske fisk leveres direkte fra Middelhavet til bordet.

•

SÅDAN KOMMER DU DERTIL Man kommer nemmest dertil fra lufthavnen i Nice (ca. 1½ times kørsel) eller fra Milano, hvor der ofte er billige flyrejser til Malpensa-lufthavnen (ca. 3 timers kørsel). Turen kan også gøres i bil fra Danmark på omkring 18 timer.

Tre soveværelser med dobbeltsenge Stor stue med pejs • To badeværelser • Fuldt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine • Bryggers med vaskemaskine • Stor, skøn terrasse med vidunderlig udsigt over dalen og bjergene Udlejningsperioden er fra uge 11 til og med uge 44. Således er første udlejningsuge i 2020 fra fredag 6. marts til fredag 13. marts.

Et ophold løber fra fredag kl. 17 til fredag kl. 12.

Prisen er 5.000 kr. og DMF’s forretningsudvalg kan evt. ansøges om tilskud til en del af udgifterne, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

OM HUSET

SÅDAN SØGER DU

165m2 i 3 niveauer (ikke egnet til svært gangbesværede)

Anfør hvilken uge, du søger (evt. en 2. og 3. prioritet), dit navn, cpr-nr. samt adresse

•

og send det med post til DMF, att.: Susan Hindborg, Skt. Hans Torv 26, 2200 Kbh. N. eller pr. mail til sh@dmf.dk. Der fordeles efter først til mølle-princippet.

”

Tak for en fantastisk ferie. Tiden er gået alt for hurtigt. En uge fyldt med livsnydelse, vino, pasta, gelato, sol, sommerregn, bjergudsigt og afslapning.

CITATER FRA HUSETS GÆSTEBOG

Læs mere Se grundplan, få mere info om området og se flere fotos: www.dmf.dk/casarosa

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

62/Medlemsservice NYT FRA AFDELINGERNE

Anna Tomczak, 50 år, 25. maj

SVENDBORG

Per Majland, 50 år, 26. maj

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

DMF KØBENHAVN

Marco Marcelo Martiri, 60 år, 30. maj

Claus M. Baastrup, 65 år, 27. marts

Til alle seniorer.

Nina Reintoft, 50 år, 1. juni

Per Nyboe Jørgensen, 60 år, 23.marts

Husk, vi har møde i seniorklubben den første ons-

Jørgen Michael Kaufmann, 65 år, 4. juni

dag i hver måned kl. 12.30 til 14.30.

Michael Friis, 70 år, 11. juni

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Mogens L.W. Buhl Andresen, 75 år, 11. juni

Claus M. Baastrup, 40 år, den 1. marts 2020

Ludvig Puggaard-Müller, 50 år, 15. juni

NAVNE I AFDELINGERNE

Pete Repete Sørensen, 65 år, 15. juni

AALBORG

Lars Baunkilde, 60 år, 19. juni

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

KØBENHAVN

Alexander Vaulin, 70 år, 20. juni

Thomas Hamilton, 40 år, 13.april

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Frans Gregers Bølling, 50 år, 21. juni

Karen Marie Lyng, 40 år, 25.april

Ole Elmose Sørensen, 50 år, 3. april

Niels Kruse Oldin, 50 år, 27. juni

Yvonne Vestergaard Sørensen, 50 år, 25.april

Steen Andersen, 75 år, 3. april

Sarah Jillian McClelland, 50 år, 29. juni

Bo C. Kjærsgaard Møller, 60 år, 10.april

Michael Norman Sørensen, 50 år, 6. april

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Thomas Stampe Stær, 50 år, 7. april

Ole Elmose Sørensen, 25 år, 1. april

Palle Schou-Nielsen, 25 år, 1.maj

Rasmus Allin, 50 år, 8. april

Mads Granum, 25 år, 1. april

Børge Lunde-Christensen, 25 år, 1.juni

Ole Bendix, 70 år, 9. april

Niels Kruse Oldin, 25 år, 1. april

Lars Erik Jørgensen, 25 år, 21.juni

Ova Tolfsen, 50 år, 10. april

Ole Rømer, 40 år, 1. april

Keld Michael Trudslev, 30 år, 1.juni

Simon Cato Spang-Hanssen, 65 år, 13. april

Niels-Jørn Jessen, 40 år, 1. april

Peer Iversen, 70 år, 1.maj

Jacob Dam Fredens, 50 år, 14. april

Jes Maribo Schou, 40 år, 1. april

Lisa Petterson, 50 år, 19. april

Allan Bo, 50 år, 1. april

AARHUS

Ole Kock Hansen, 75 år, 19. april

Birgitte Lindum, 25 år, 1. maj

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Xenia Savery, 50 år, 21. april

Peter Clausen Buch, 25 år, 1. maj

Lisa Cooper, 40 år, 10. april

Tommy Nissen, 50 år, 22. april

Louise Kjær Hyrup, 25 år, 1. maj

Anders Regland Farstad, 40 år, 4. maj

Ivan Pedersen, 70 år, 22. april

Vanessa Blander Hedegaard, 25 år, 1. maj

Niels Chr. Lund Mathiesen, 40 år, 6. juni

Carl Viggo Jespersen, 65 år, 24. april

Agnete Würgler Villadsen, 25 år, 1. maj

Claus Behrens, 50 år, 9. april

Thomas Lylloff, 50 år, 25. april

Jens Kristian Tolsgaard, 40 år, 1. maj

Malene Bjerg Poulsen, 50 år, 27. april

Peter Ulf Jørgensen, 50 år, 28. april

Lars Togeby, 50 år, 1. maj

Susanne Mosgaard Guldhammer, 50 år, 30. april

Katarina Hindersson, 65 år, 30. april

Flemming Andreassen, 50 år, 1. maj

Per Orehøj Hansen, 50 år, 2. juni

Bob Rockwell, 75 år, 2. maj

Ete Forchhammer, 50 år, 1. maj

Kim Rasmussen, 50 år, 12. juni

Jean Zederkopff, 80 år, 2. maj

Søren Emtoft, 60 år, 1. maj

Thomas Qvist Nielsen, 50 år, 29. juni

Tine Jensen, 50 år, 5. maj

Jerry Kurt Jensen, 65 år, 1. maj

Jens Lund Madsen, 60 år, 4. april

Pål Lindtner Eide, 50 år, 8. maj

Torkil Skall-Jensen, 25 år, 30. maj

Henrik Skriver, 60 år, 13. maj

Anne Hall, 50 år, 10. maj

Dmitri Vaskovich, 25 år, 1. juni

Lars Gissel Schroeder, 60 år, 24. maj

Morten Wittrup Petersen, 60 år, 11. maj

Ida Speyer Grøn, 25 år, 1. juni

Lars Kvist-Jensen, 60 år, 27. maj

Lennart Jarde, 65 år, 11. maj

Ole Olsen, 40 år, 1. juni

Lars Højgaard Rasmussen, 60 år, 30. juni

Ole Vinord Rasmussen, 75 år, 11. maj

Morten Ryelund, 25 år, 9. juni

Jan Eskildsen, 65 år, 16. april

Peter Pade, 50 år, 15. maj

Ane Marie Øberg, 40 år, 11. juni

Laurie Pickering, 65 år, 18. april

Peter Harbeck, 65 år, 15. maj

Jakob Kongslev Dinsen, 25 år, 12. juni

Frans Kordelin Hansen, 65 år, 28. maj

Michael Rasmussen, 65 år, 16. maj

Christina Bjørkøe, 25 år, 13. juni

Lars Kiehn, 65 år, 30. maj

Mette Speich, 65 år, 16. maj

Thomas Lund Jensen, 25 år, 14. juni

Käthe Sievert, 70 år, 23. april

Jutta Scholz, 60 år, 18. maj

Ulf Werner Nielsen, 40 år, 18. juni

Jes Halding, 75 år, 14. april

Nina Haldor Hansen, 75 år, 19. maj

Martin Møller, 25 år, 19. juni

John Lovmand Schneider, 80 år, 3. april

Lisbeth Pedersen, 50 år, 20. maj

Thomas Bo Borchersen, 25 år, 20. juni

Kirsten Margrethe Andersen, 80 år, 2. maj

John Åge Hansen, 85 år, 22. maj

Rikke Lender, 25 år, 21. juni

Jonas Kristoffer Berg,50 år, 23. maj

Kristian Marcussen, 25 år, 22. juni

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Per Mjöbäck, 60 år, 24. maj

Carsten Landors, 25 år, 28. juni

Carsten Bastrup Sørensen, 25 år, 1. april

John Lind, 85 år, 4. april

Jes Maribo Schou, 70 år, 24. maj MUSIKEREN NR. 1 / 2020

Sune Thorbjørnsen, 25 år, 1. maj

63 Jakob Ellerup Kristensen, 25 år, 4. april Jacob Nielsen, 25 år, 1. maj

REFERATER AF GENERALFORSAMLINGER 2020

Hans Ejner Jensen, 25 år, 1. maj

GENERALFORSAMLING I DMF FYNS STIFT Søndag, den 9. februar 2020, kl. 15.00

Bent Sander Jensen, 25 år, 3. april

DMF NORDVESTJYLLAND

Hjallese Forsamlingshus

Torben Frederik Lassen, 40 år, 1. april

Søndag den 2. februar 2020

Gæstedeltagere : Stina Bekker (Odense) og Inger Allan og Merete Beltoft (Svendborg)

ODENSE Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Simone Agnethe Karnil, 25 år, 24. maj Jonas Lærke Clausen, 30 år, 30. januar Nils Antonio Kløvedal, 40 år, 24. januar Steffan Søgaard Sørensen, 40 år, 7. juni Anders Gedde Sejdelin, 40 år, 31. maj Frederik Christiansen, 40 år, 10. april Linda Krogsgaard, 40. år, 22. marts Kenneth Larsen, 50 år, 2. februar Anita Lykkegård, 55 år, 11. januar Jesper Hendze, 65 år, 26.maj Knud Erik Jørgensen, 65 år, 13. maj Ove Henning Larsen, 75 år, 19.maj Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til: Mads Juul Lunde, 30 år, 1.januar Bent Lundgaard, 40 år, 1.marts Carsten Rungstrøm, 40 år, 1.april Anne Marie Høst Mortensen, 40 år, 20. juni

SYDVEST Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Palle Wierenfeld Nielsen, 75 år, 23. april Niels Jørgen Christensen, 70 år, 6. juni Dennis Stylsvig Pedersen, 45 år, 20. juni Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til: Tina H. Andersen, 3o år, 5. juni

HJØRRING Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Claus Edward Zielke, 50 år, 30. jan.

DØDSFALD Mogens Franklin Kristiansen er afgået ved døden 23. januar 2020. Æret være hans minde.

Bestyrelsen: Finn Borre Andersen, Marinus Poulsen, Michael Møller, Palle Andersen, Gunnar Poulsen 1. Velkomst 2. Valg af dirigent: Ole Albrechtsen valgtes (fra

HB og fmd. I Hjørring afdeling) 3. Godkendelse af dagsorden: Godkendtes 4. Beretning om afdelingens virksomhed i det

forløbne år. Beretning aflagt af fmd. Finn

Borre Andersen 5. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om

decharge. Fremlagt af kasserer Marinus

Poulsen. Regnskabet godkendtes.

6. Indkomne forslag: Ingen forslag.

7. Fastsættelse af lokalkontingent.

Forslag om uændret kontingent kr. 70 pr. md.

Vedtaget.

8. Valg af formand. Bestyrelsen foreslår

Gunnar Poulsen: Gunnar Poulsen valgtes.

9. Valg af kasserer. Bestyrelsen foreslår

Palle Sennels Andersen. Valget henføres til

den kommende bestyrelses konstituering.

10. Valg til bestyrelsen for 2 år. På valg er

Marinus Poulsen: Marinus Poulsen valgtes.

11. Valg til bestyrelsen for 2 år. På valg er

Palle Sennels Andersen: Palle Sennels

Andersen valgtes.

12. Valg af 1 bestyrelsessuppleant for 2 år. På

valg er Kenneth Bjerregaard: Kenneth

Bjerregaard valgtes.

13. Valg af revisor for 2 år. På valg er Poul

Burgaard: Poul Burgaard valgtes.

14. Valg af revisorsuppleant for 2 år.

Orla Andersen er på valg: Orla Andersen valgtes.

15. Forslag til kongressen. Ingen forslag 16. Valg af 3 delegerede til kongressen.

Delegerede vælges af bestyrelsen før

tilmeldingsfristen.

17. Evt.

ref. Gunnar Poulsen

Dagsorden : 1. Valg af dirigent: Inger Allan 2. Godkendelse af dagsorden: godkendt 3. Formanden fremlægger bestyrelsens

beretning: beretning fremlagt og godkendt 4. Kassereren fremlægger det reviderede

regnskab og beslutning om decharge : godkendt 5. Indkomne forslag: ingen 6. Fastsættelse af lokalkontingent: uændret 7. Valg af formand: Carsten Pedersen 8. Valg af bestyrelsesmedlem: Per Larsen 9. Valg af bestyrelsesmedlem: René Setling 10. Valg af 1. suppleant: Henrik Troelsen 11. Valg af 2. suppleant: Bente Sonja Rasmussen 12. Valg af revisor: Jan Valbørn 13. Valg af revisorsuppleant: Yvonne Grill 14. Evt.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I DMF ØSTSJÆLLAND Søndag den 16. februar 2020 kl. 14:00 På Chr. VI Overdrevskro, Roskildevej 513, 4100 Ringsted. Vi spiste kroens lækre søndagsbuffet fra kl. 13:00 1. Valg af dirigent og referent: Tom Frederiksen

blev dirigent. Tommy Jo blev referent 2:. Godkendelse af dagsorden: Den blev

godkendt 3. Beretning om afdelingens virksomhed i det

forløbne år. Formanden berettede om

inspirationsdag og andre arrangementer.

4. Godkendelse af regnskabet: Det blev godkendt.

5. Indkomne forslag: Ingen 6. Fremtidig virksomhed: Formanden fortalte

om bl.a. kommende sjællandsfest.

7. Godkendelse af budget for dette år:

Det blev godkendt 8. Fastsættelse af lokalkontingent.

Uændret kontingent 40 kr./md blev vedtaget.

9. Valg af kasserer: Jens Lindegaard blev genvalgt 10. Valg af bestyrelse: Jan Langkjær og NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

64/Medlemsservice

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Ivan Liljebæk blev genvalgt.

Valg af revisor: Kim Visti blev genvalgt Forslag til repræsentantskabsmøde: Ingen Valg af delegerede til repræsentantskab smøde.: Tommy og Ulf blev valgt Forslag til kongres: Ingen. Det kommende valg af ny formand blev drøftet.

Valg af delegerede til kongres: Tommy og Jens blev valgt, Ulf blev suppleant.

Eventuelt.

Dørene åbner kl. 18, hvor der som optakt serveres

DMF FREDERIKSBORG

gratis aftensmad for alle medlemmer.

29/3-20. Kl. 11.00 på Skævinge kro.

DMF ROSKILDE

DMF HOLSTEBRO

søndag den 15. marts 2020 kl. 11-15

Torsdag den 26. marts 2020 kl. 19.00

inkl. mad og musik i Byens Hus, Stændertorvet 1,

Rådhuskælderen, Rådhusstrædet,

4000 Roskilde.

7500 Holstebro.

DMF LOLLAND-FALSTER

DMF FREDERIKSHAVN

23. marts klokken 18:00

23. Marts kl.18

”Landsbyen” i Våbensted, Krårup Møllevej 1, 4

Café Feen, Danmarksgade 5c,

KOMMENDE GENERALFORSAMLINGER

990 Sakskøbing.

9900 Frederikshavn.

DMF SVENDBORG

DMF VIBORG

DMF SYDSJÆLLAND

Søndag d.1.marts 2020 kl.15 – 18

09. marts klokken 18:00

23. marts kl.19

Hotel Troense, Strandgade 5, Tåsinge,

Hjarbæk Kro, Hjarbæk Kro, Søndersiden 2,

Alleén 44, Karrebæksminde.

5700 Svendborg.

8831 Løgstrup.

DMF SØNDERBORG

Dagsorden udsendes i februar 2020 i overensstemmelse med afdelingens vedtægter.

DMF AALBORG

DMF RANDERS

8. marts kl. 16, Ahlmann-Skolen,

Søndag d. 1. marts 2020 kl. 13.00 på Restaurant

Kongevej 35, Sønderborg.

Skovbakken med efterfølgende spisning.

DMF TREKANTEN

Aalborg afdelingen holder generalforsamling Tirsdag den 24.marts kl.18.

DMF-SLAGELSE

8. marts kl. 16, Hotel Hedegården,

Papegøjeburet, Aalborg Kongres- og Kulturcenter,

5. marts 2020 kl. 19.00

Valdemar Poulsensvej 4, Vejle.

Europa Plads 1.

Rest. SuperBowl, Bredegade 50, Slagelse.

DMF HELSINGØR

DMF SILKEBORG

Søndag d. 8 marts kl. 13 på Borgerkroen,

søndag d. 1. marts 2020 kl. 16.30.

Strandgade 75, 3000 Helsingør.

Den kreative Skole, Bindslevs Plads 7,

Jørgen Larsen er død

Silkeborg.

En dejlig musiker og kollega er gået bort. Violinis-

DMF DJURSLAND

MINDEORD

ten Jørgen Larsen sov stille ind 19/1 efter et kort

Mandag 16.marts 2020 kl. 19

DMF HOLBÆK

sygdomsforløb. Han blev 87 år, og efterlader sig en

på Kulturhus Pavillonen, Grenaa

8. april kl. 19.30

familie, hvor flere er fulgt i hans fodspor i musik-

Rest. Route 155, Kalundborgvej 218, Holbæk.

kens verden.

Søndag d. 1. marts kl.14.00

DMF SYDVEST

sig som violinist hos Niels Borre. Efter en kort tid

Hotel Harmonien Gåskærgade 19

Søndag den 1.marts 2020 kl. 15.00,

i Det Kgl. Kapel kom han til Odense Byorkester i

Kl. 16.00 fejrer vi afdelingens 100 års Jubilæum.

Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg.

1961. Der opstod et varmt venskab mellem Jør-

DMF KØBENHAVN

DMF HERNING

to kom til at køre tæt parløb både på orkestrets

Søndag den 3. maj 2020 kl. 17.00 i København.

Tirsdag den 17. marts 2020 kl. 19:00

førstepult og som undervisere på Det Fynske

Dørene åbnes kl. 16.00 - hædring af

Huset no. 7, Nørregade 7, 7400 Herning.

Musikkonservatorium, hvor de uddannede en hel

DMF HADERSLEV AFDELING

Jørgen voksede op i Nr. Sundby og uddannede

gen Larsen og koncertmester Peder Elbæk, og de

jubilarer og årets Ildsjæl.

GF kl. 17.00 – sted oplyses senere.

generation af violinister og bratschister, hvoraf

DMF ODENSE Tirsdag d. 31/3 kl. 16.30 på Teater 95B,

DMF AARHUS

Vestergade 95B, Odense.

mandag den 30. marts 2020 kl. 19.00

mange senere blev medlemmer af byens orkester.

Peder Elbæk og Jørgen Larsen grundlagde desuden sammen med bratschisten Verner Skovlund og cellisten Folmer Bisgaard Den Fynske

Spillestedet CasaV58,

DMF HJØRRING

Strygekvartet, der i en lang årrække regnedes for

Vestergade 58, 8000 Aarhus C.

Søndag 1/3 2020 kl.13.00 på Hjørring Kro,

et af Danmarks fineste kammerensembler. Utal-

Dagsorden følger vedtægterne.

Birthesvej 2, 9800 Hjørring.

lige koncerter blev det til - ikke kun i Odense men

MUSIKEREN NR. 1 / 2020

65 også i musikforeninger og på festivaler rundt om i

laøvning, var altid velforberedt til prøver og kon-

hans plads. Selv efter at han officielt var gået på

Danmark og i udlandet. Kvartettens repertoire var

certer, hvor han var den klippe, vi andre lænede

pension, var han stadig mere eller mindre fast in-

omfattende, men de danske komponister med Carl

os op ad. Han havde megen humoristisk sans, der

ventar i orkestret. Det var som om, at Odense Sym-

Nielsen i spidsen indtog en central placering. Carl

ofte kom til udtryk i form af vittige, rammende - og

foniorkester, som orkestret jo nu hed, slet ikke kunne

Nielsen Kvartetten, som ensemblet snart blev om-

af og til svidende - skriftlige udgydelser, sange til

undvære ham. Trods sin beskedne væremåde var

døbt til, uropførte nye danske værker på stribe og

orkestrets fester eller blot opslag, hvor han under

han et fyrtårn i det odenseanske musikliv!

gjorde en stor indsats for at udbrede kendskabet

pseudonymet ”Sorte Lunge” forsvarede retten til at

Jørgen Larsen var frisk og nærværende til det

til Carl Nielsens fire strygekvartetter, som de sidst

dyrke sin elskede piberygning. Han påstod, at hans

sidste, og det siger en hel del om hans fine fysiske

i 1970’erne indspillede på det prestigefulde plade-

læge havde forbudt ham at holde op med at ryge!

form, at det var en cykelulykke, der blev årsag til

selskab Deutsche Grammophon.

Frem for alt var Jørgen Larsen en ualmindelig

hans død. Nu er han cyklet videre for at spille med

Jørgen Larsen var en dedikeret musiker, der i

god og vellidt kollega. Da han valgte at rykke ned

sine gamle kvartetkammerater, men hans violin

sin karriere omfavnede både orkester-, kammer-

fra sin 2. koncertmesterplads i 1985 for at blive

spiller videre i barnebarnet Mathias’ hænder.

og folkemusikken samt violinpædagogikken. Han

tutti-spiller, var han en uvurderlig støtte for de yngre

Æret være Jørgen Larsens minde.

begyndte dagen med en grundig omgang ska-

kræfter forrest i førsteviolingruppen, der overtog

Violinist Marianne Granvig

DANMARKS BEDSTE! ALL RISK INGEN SELVRISIKO DÆKKER OGSÅ LAPTOPS OG TELEFONER DÆKKER WORLDWIDE HURTIG SKADESBEHANDLING

Tilmeld dig på www.dmf.dk/forsikring TLF. 35 240 244

Gælder for alle DMF medlemmer

Randers Kammerorkester RANDERS KAMMERORKESTER søger en

KONCERT I KIRKEN?

RANDERS KAMMERORKESTER SØGER EN

SOLOHORNIST

Folkekirken er landets største spillested.

Få kontakt via Organistforeningens blad.

SOLOHORNIST

Konkurrence om stillingen afholdes lørdag den 6. juni 2020 i Koncertsalen på MusikTeaterhuset Konkurrence om stillingen afholdes lørdagog den 6. juni 2020 Værket i Randers. i Koncertsalen på Musik- og Teaterhuset Værket i Randers.

www.organist.org/fagblad

1. RUNDE

1. •RUNDE W.A. Mozart: Hornkoncert nr. 3 i Es-dur, KV. 447 (1. og 2. sats med kadence) • W.A. Mozart: Hornkoncert nr. 3 i Es-dur, KV. 447

Uddrag af orkesterværker.

• (1. og 2. sats med kadence) • 2.

Uddrag af orkesterværker.

RUNDE

NÆSTE NUMMER AF

• Richard Strauss: Hornkoncert nr. 1 i Es-dur, op 11 2. RUNDE (1. sats) • 3.

Richard Strauss: Hornkoncert nr. 1 i Es-dur, op 11 RUNDE

• (1. sats) Kammermusik i sammenspil med ensemblets musikere.

• Prima vista opgaver.

3. RUNDE

Noder til kammermusik-sammenspil og orkesterværker samt plan over konkurrencens forløb sendes med mail • fra Prima vista opgaver. orkestret 14 dage før konkurrencen. Pianist stilles til rådighed, mens ansøgeren selv afholder udgifter til Noder til kammermusik-sammenspil og orkesterværker samt plan rejse/ophold.

Tjek annonce-deadlines og -priser på:

over konkurrencens forløb sendes med mail fra orkestret 14 dage

KONTAKT +45 35 240 265 marketing@dmf.dk

• Kammermusik i sammenspil med ensemblets musikere.

www.musikeren.dk/annoncer

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overens-

førkomst konkurrencen.

Pianist stilles til rådighed, mens ansøgeren selv for musikere ved landsdelsorkestrene. afholder udgifterertiltilknyttet rejse/ophold.

Til stillingen undervisningspligt.

Tilmeldingsskema kan rekvireres ved henvendelse til: Randers Kammerorkester musikere landsdelsorkestrene. er tilknyttet Værket,ved Sven Dalsgaards PladsTil1, stillingen 8900 Randers C undervisningspligt.

Tlf. 86 41 28 33 • Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk eller udfyldes/downloades på Tilmeldingsskema kan rekvireres ved henvendelse til: www.randers-kammerorkester.dk

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for

Tilmeldingsskemaet skal være orkestret i hænde senest mandag den 18. maj.

Randers Kammerorkester

Orkesterdirigent!

Kurser og uddannelse

Værket, Sven Dalsgaards Plads 1,

8900 Randers C, Tlf. 86 41 28 33.

Randers Kammerorkester er under ledelse af David Mail: mhm@randers-kammerorkester.dk eller udfyldes/ Riddell et basisensemble med 14 fastansatte musikere,

der i løbetpåwww.randers-kammerorkester.dk af sæsonen suppleres med professionelle downloades assistenter i forbindelse med bl.a. orkesterkoncerter.

Orkestret spiller hver sæson ca. 20 ikammerog mandag Tilmeldingsskemaet skal være orkestret hænde senest orkesterkoncerter i Musik- og Teaterhuset Værkets Koncertsal med en akustik, der hører til Danmarks bedste. Dertil kommer koncerter i resten af Danmark, turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser ved Aarhus Sommeropera, skolekoncerter, Randers Kammerorkester er underslotskoncerter ledelse af David m.m.

Riddell et Randers Kammerorkester har i demusikere, senere år turneret basisensemble med 14 fastansatte der i løbet af isæsonen Kina, Italien, Rusland, Skotland, England, Grønland, suppleres med professionelle assistenter i forbinEstland, Island, Sverige og Norge.

den 18. maj.

delse med bl.a. orkesterkoncerter. Orkestret spiller hver sæson

Se om orkestret på www.randers-kammerorkester.dk. ca. mere 20 kammerog orkesterkoncerter i Musik- og Teaterhuset

4 2

1

3

Værkets Koncertsal med en akustik, der hører til Danmarks bedste. Dertil kommer koncerter i resten af Danmark, turnéer, cd-indspilninger, operaopførelser ved Aarhus Sommeropera, skolekoncerter, slotskoncerter m.m. Randers Kammerorkester har i de senere år turneret i Kina, Italien, Rusland, Skotland, England, Grønland,Estland, Island, Sverige og Norge.

Se mere om orkestret på www.randers-kammerorkester.dk.

Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter på

dirigentinstituttet.dk v. Danske Orkesterdirigenter

67

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Medl. Mesterlauget

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

jargar@jargar-strings.com

Erik Hoffmann

www.jargar-strings.com

Årsregnskab fra kun 2.995 kr. ex moms Læs mere på debis.dk tlf 22 99 13 78 / info@debis.dk

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

MUSICCODE DANMARK - TOTALLEVERANDØR AF VINYL/CD-PRODUKTIONER OG TRYKSAGER · Vinyl-produktioner fra 50 stk. og opefter- også farvede vinyler. Hurtig levering. · CD-produktioner inkl. glasmaster fra 25 stk. og opefter. · Tryksager, plakater, postkort, bøger, nodebøger, visitkort,

skriveblokke med navn/logo m.m.

· Hjælp til formatering af musikfiler, grafisk arbejde

W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

og promotion.

www.musiccode.dk

NR. 1 / 2020 MUSIKEREN

DANMARKS BILLIGSTE

ULYKKESFORSIKRING Som medlem af Dansk Musiker Forbund er du automatisk dækket af vores ulykkesforsikring, indtil du fylder 70 år. I forbindelse med et ulykkestilfælde har du med dit DMF-medlemskab automatisk følgende dækninger:

• Dækning for behandlingsudgifter • Strakserstatning på minimum 25.000 kr. for visse typer af knoglebrud • Tandskadedækning op til 100.000 kr.

• Dødsfaldsdækning på 50.000 kr.

• Dækning for motorcykelfører • Samme pris uanset hvilken beskæftigelse, du har.

• invaliditetssum på 250.000 kr.

Nu tilbyder vi vores medlemmer at tilkøbe 750.000 kr. ekstra i invaliditetssum til en pris på blot 50 kr. om måneden. Således vil summen være 1.000.000 kr., så du er optimalt dækket. Det er Danmarks billigste pris. Til sammenligning er markedsprisen for tilsvarende ulykkesforsikringer 1200 – 1400 kr.

NB: Dansk Musiker Forbund henviser for alt indhold i ovenstående tekst altid til gældende betingelser.