Musikeren 2019/4

NR. 4 / 2019

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

TIL GLÆDE OG GAVN

MUSIKKEN STYRKER MØN

JAMES PRICE HAR RUNDET DE 60 ÅR

Læs hvordan Livgardens Musikkorps, MusikBeRiget, Henrik Goldschmidt, skoleorkestret HOPE og ’Leg på Plejehjem’ styrker samfundet.

Et lokalt musik- og kulturhus i den lille flække Hårbølle trækker folk til og skaber sammenhængskraft.

“Der går ikke et øjeblik i vågen tilstand, uden at der er et eller andet musik, der kværner oppe i mit hoved.”

TEMA Musikken i samfundet

Tanni Christine Thuesen “Sangskrivningsprocessen kan gøre en forskel for de unge, og det synes jeg er mindblowing”

3

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps

Musikken bidrager til samfundet ved at overraske os – gang på gang

Næste deadline 10. februar 2020 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk MUSIKERENs redaktion Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. chefredaktør) Rikke Tjørring, rt@dmf.dk (chefredaktør) Mads Mazanti (journalist) Eva Thorsdal Asmussen (journalist) Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter Rikke Tjørring, Mads Mazanti, Eva Thorsdal Asmussen, Stine Rendrup Johansen, Nils Harbo og Peter Poulsen.

Korrektur Rikke Tjørring og Eva Thorsdal Asmussen Abonnement Indland (4 numre) 300 kr.

Tegnes på: musikeren.dk/abonnement Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.407 i perioden 1/7 2017 - 30/6 2018 Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

TIL GLÆDE OG GAVN

MUSIKKEN STYRKER MØN

JAMES PRICE HAR RUNDET DE 60 ÅR

Et lokalt musik- og kulturhus i den lille flække Hårbølle trækker folk til og skaber sammenhængskraft.

“Der går ikke et øjeblik i vågen tilstand, uden at der er et eller andet musik, der kværner oppe i mit hoved.”

Som i de tre linjer lige herover lød budskabet i en annonce, som Dansk Kunstnerråd for nylig indrykkede i en række af landets dagblade. Annoncen var et forsøg på at beskrive de mange fordele, der er for et samfund som det danske ved at have et rigt kunst- og kulturliv. Fordele, som er så afgørende for os mennesker, at det eneste meningsfulde er at investere i dansk kunst- og kultur. Annoncen var danske kunstneres bud på at henvende sig direkte til hr. og fru Danmark. Selvfølgelig i forhold til de løbende uskønne besparelser på to procent over en lang række år. Heldigvis er Finansloven faldet på plads.

Christiansborg kan også noget. Omprioriteringsbidraget, som er så skadeligt for hele musiklivet, er afskaffet – desuden er Copenhagen Phil og Danmarks Underholdningsorkester sikret vigtige økonomiske tilførsler.

Når vi kigger særskilt på musikkens bidrag, ligger dens nytte i høj grad i, at den kan overraske. Den kan noget – som man ikke lige havde set komme. Den gamle forfatter Jens August Schade skrev, at ”mennesker mødes, og sød musik opstår i hjertet”. Det var hans forsøg på at beskrive, hvordan kærlighed kan opstå, når man mindst venter det. På samme måde er det med musikken - den kan bibringe folk livsglæde, overskud og en tro på, at der alligevel er en mening med det hele i de mest vanskelige situationer, som når de for eksempel ligger på hospitalet og er alvorligt syge, opholder sig på et krisecenter, eller skal have terapeutisk hjælp til at bearbejde svære traumer.

I en tid, hvor der bliver flere og flere ældre i samfundet, er det højaktuelt at nævne, at musikken er en direkte vej til vores erindring. Selv for ældre ramt af demens eller svært hjerneskadede kan musikken frembringe minder fra dengang ungdom og god form var reglen. Musikken har nemlig en evne til at stemple oplevelser stensikkert ind i menneskers bevidsthed - på samme måde som lugte og dufte er en direkte vej til folks erindring om oplevelser, de har haft tidligere i deres liv.

At beskrive hvad musikken kan, er et fembindsværk og kan ikke beskrives på få linjer.

Alligevel har jeg forsøgt, fordi musikken overrasker så ofte. Og jeg slutter med at beskrive selve musikkens inderste væsen, når den opleves som lytter: Den er en unik oplevelse.

Nærmest som en drøm. Og derfor, længe leve musikken, for den kan noget. Gang på gang!

NR. 4 / 2019

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

Læs hvordan Livgardens Musikkorps, MusikBeRiget, Henrik Goldschmidt, skoleorkestret HOPE og ’Leg på Plejehjem’ styrker samfundet.

“Husk, at kunst og kultur også er velfærd At kunst og kultur forener generationer og familier Investering i kunst og kultur er vores fremtid”

TEMA Musikken i samfundet

Tanni Christine Thuesen “Sangskrivningsprocessen kan gøre en forskel for de unge, og det synes jeg er mindblowing”

Forside Tanni Christine Thuesen Foto: Emil Jakobsen/ Büro Jantzen

ANDERS LAURSEN NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA MUSIKKEN I SAMFUNDET

10

10 MUSIK SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Tanni Christine Thuesen bruger musik til at hjælpe unge med psykosociale udfordringer.

16 MUSIKALSK FILANTROPI I FORSVARET Livgardens Musikkorps afholder velgørenhedskoncerter til fordel for almene formål.

20 MUSIKSKOLEORKESTRET HOPE GIVER HÅB I UDSAT BOLIGOMRÅDE På en skole i Høje-Taastrup er orkesterprojektet HOPE en integreret del af skoledagen.

24 MUSIKALSK OMSORG TIL ALVORLIGT SYGE BØRNS FORÆLDRE MusikBeRiget og Smilfonden arrangerer omsorgsweekender med koncert til syge børns forældre.

26 MUSIKKEN BYGGER BRO På Goldschmidts Musikakademi bliver børn bragt sammen på tværs af sociale, etniske og religiøse skel.

30 SANGLEGE FOREBYGGER ENSOMHED På 9 plejehjem i Aarhus samles børn, forældre på barsel og ældre til musik og samvær.

34 PÅ KRISECENTRENE GIVER MUSIKKEN BØRNENE EN PAUSE ’Den musikalske Lykkepille’ giver børn på krisecentre et løft ud af en hverdag præget af tabuer og traumer.

TANNI CHRISTINE THUESEN hjælper unge ved hjælp af musik

36 KLAR PARAT START I Roskilde skal en indøvet sang lette overgangen fra børnehave til skole for kommunens børn.

40 MUSIKKEN STYRKER LOKALSAMFUNDET PÅ MØN Et lille musik- og kulturhus i landsbyen Hårbølle har fået lokalsamfundet til at blomstre.

24 LISBETH SAGEN OG SISSE FISKER sørger for musikalsk omsorg til syge børns forældre

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

5 40

ARTIKLER 48 JAMES PRICE HAR RUNDET DE 60 ÅR Musik betyder det samme for ham som at trække vejret.

”

MADS MAZANTI raporterer fra sin barndoms ø, Møn.

Foto: Rune Johansen

26

Jeg har fået lov til at bevæge mig rigtig meget rundt i forskellige genrer. Jeg har dirigeret, spillet, komponeret og instrumenteret.

Og det har været SÅ sjovt. Jeg har virkelig elsket, at det har været så forskelligartede ting, jeg har prøvet kræfter med.

JAMES PRICE

HENRIK GOLDSCHMIDT bygger bro ved hjælp af musik

56

GREJNYHEDER

FAST STOF 03 FORMANDENS LEDER 06 CHEFREDAKTØRENS KLUMME 08 KORT NYT 54 ARTLAB 55 NYUDGIVELSER 56 GEAR OG GREJ 60 MEDLEMSSERVICE NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

6/Klumme

HUSK! MUSIKEREN ER DELBAR OG LÆSEVENLIG

I gør det hele det hele værd Lidelse er en del af menneskelivet. Men at musikken, som intet andet fænomen, bringer lys ind i tilværelsens mørkeste kroge, er jeg endnu engang blevet mindet om i arbejdet med denne udgave af MUSIKEREN. En udgave, hvor vi sætter fokus på alt det, som I musikere gør i samfundet og for samfundet.

For I gør jo meget mere end at fornøje og underholde; I forløser, mægler, forbinder, lindrer, samler og afleder. Og I gør det mange steder; på plejehjemmet, i socialforsorgen, på musikskolen, i lokalsamfundet, på hospitalerne og i talrige andre sammenhænge.

Vi har udvalgt en række projekter, hvor I musikere bruger jeres kunnen til at løfte og styrke både den enkelte og fællesskabet. Med dette tema ønsker vi at vise resten af samfundet, at I kan noget særligt, som vi altid skal være positive over for at investere i.

Ud over alt dette ønsker vi også at inspirere jer til at bruge jer selv på nye og overraskende måder i nye sammenhænge.

“Jeg må tilstå, at jeg er blevet bevæget mange gange i vores arbejdsproces med dette blad.

Bevæget fordi, at I via musikken øser ud af jer selv til os andre af et rent hjerte.”

Jeg må tilstå, at jeg er blevet bevæget mange gange i vores arbejdsproces med dette blad. Bevæget fordi, at I via musikken øser ud af jer selv til os andre af et rent hjerte. Dette rene hjerte har verden hårdt brug for. Derfor ved jeg, at artiklerne i dette blad vil nære alle læsere, uanset hvilke briller, de har på. I minder os nemlig om det gode. Om at det hele er det hele værd. Fordi musikken findes.

GOD LÆSELYST! RIKKE TJØRRING, CHEFREDAKTØR.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

NR. 3 / 2019

FAGBLAD

FORBUND K MUSIKER FOR DANS

LEVEVEJ

TYRELSEN HOVEDBES de unges sag

nsen vil tale Martin Bastia øjne for, hvad Dansk 26-årige eres unge musik og åbne kan.

Forbund Musiker

NYT R

ÆLLE ERE FORT le Bévort og Jimmy Pernil for- og Eddi Jarl, ncelivets Musikerne ller om freela Bacoll fortæ

FREELANC IK ER DIN

er alister rådgiv kter. nds speci er Forbu pladekontra Dansk Musik om alt fra skat til ne medlemmer tilbud.

Forbundets Læs om

NÅR MUS

AF MEDLEM

bagsider.

FAGB LAD FOR DANS K MU SIKER FORB UND

TIL GL

Læs ÆDE OG hvorda GAVN BeR n Liv ige garden HOPE t, Henri s Mu k Go og ’Le sikkor lds g på ps, Mu Plejeh chmidt , sko jem’ leorke sikstyrke str r sam fundet et .

TEM A Mus ikke

Tann i

TEMA

Livet som

freelancer

n i sa

Ch

mfund

et

“San ristin gs e Th en fo krivning uese rs sp jeg er kel for de rocess n en ka mindb un lowin ge, og de n gøre g” t syne s

MUSIK

KEN

Et lok STYR alt KER Hårbø musik lle træ - og kul MØN hængs turhus kker kraft. folk til og i den lille skaber flække sam men-

NR. 4

/ 201

9

JAME

“Der S PRICE går HAR der er ikke et RUND øje et mit hov eller and blik i våg ET DE 60 ÅR en ed.” et mu sik, der tilstand, uden kvæ at rner oppe i

itsen community i et Kjeld Laseur d alle.” sig selv som kamp mo l s “Man ska t som alle at se de stedet for

Du kan nemt dele artikler fra Fagbladet MUSIKEREN via vores app.

På MUSIKERENS app til smartphones og tablets er der tilføjet nye features, der gør både deling og læsning af artikler betydelig nemmere.

MED APP’EN KAN DU NEMT: • Dele specifikke artikler direkte fra MUSIKEREN til Facebook, Twitter, LinkedIn og via mail.

• Få et overbliksbillede over alle artikler og nyheder i hvert blad.

• Læse tidligere versioner af MUSIKEREN. HENT APP’EN MUSIKEREN TIL DIN SMARTPHONE OG TABLET PÅ APP STORE OG GOOGLE PLAY.

2020

2020

Unge mUsiktalenter · Charlottenborg Festsal · kgs. nytorv

ÅbningskonCert kevin ZhU 2. aUgUst kl. 16.30

4. august anna egholm

6. august Jonas FrØlUnD Foto:

© Seungho Choi

søndag 2. august - torsdag 13. august – koncerter hver dag billetsalg: ticketmaster

telefon 70 15 65 65

www.ticketmaster.dk samt ved indgangen

onsdag 5. august kl. 19.30 søndag 2. august kl. 16.30 szymon nehring, pianist, vinder af Åbningskoncert Den kinesisk-amerikanske kevin Zhu, 19 år. rubinstein international Competition 2017 vinder af Paganini Competition 2018 Første koncert i Danmark torsdag 6. august kl. 19.30 Trio klarinet, klaver, slagtøj mandag 3. august kl. 19.30 Galya Kolarova klaver, Maria Steinaa fløjte, Jonas Frølund klarinet, lea han klaver, eva steinaa obo, Johnny teyssier klarinet, Jonathan Jakshøj slagtøj sebastian stevensson fagot, Claudia Flückiger horn. kammermusik af Johan amberg, Fredag 7. august kl. 19.30 beethoven festival koncert beethoven og Poulenc tirsdag 4. august kl. 19.30 anna egholm violin, elias holm klaver violin recital med musik af beethoven og ravel

lørdag 8. august kl. 16.30 helt unge prisvindere fra berlingske og internationale konkurrencer. talentfulde selma teilmann violin (12 år), samt den exceptionelle, russiske pianist alexandra Dovgan (12 år)

www.copenhagensummerfestival.dk

søndag 9. august kl. 16.30 Program med mgk studerende, københavn og Århus mandag 10. august kl. 19.30 novo Quartet, ung dansk strygekvartet tirsdag 11. august kl. 19.30 Piano trio machiavelli internationalt eliteensemble. solenne Paidassi violin, tristan Cornut, cello, Claire huangci, klaver. musik af beethoven, ravel og rachmaninoff onsdag 12. august kl. 19.30 Debutanter fra konservatorier torsdag 13. august kl. 19.30 Copenhagen summer Festival talentpris 2020

8/Kort nyt 41 projekter fik støtte til musikudgivelse fra efterårs-puljen 2019

FOLKETINGET. Foto: Anders Hviid.

Besparelserne på kulturområdet er slut Kommentar fra Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen: Regeringen er sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om, at omprioriteringsbidraget på hele kulturområdet skal annulleres fra 2020.Partierne har dermed, på respektfuld måde, vist, at staten er en vigtig bidragsyder til kulturudbuddet i hele Danmark. Tillykke med det, for det viser en klar kurs for dansk kulturpolitik. Dansk Musiker Forbund glæder sig over, at kulturen – efter flere års nedprioritering – nu igen prioriteres til gavn for alle danskerne. Netop fordi musikken og kulturen samler vores land og giver os identitet. At det offentlige igen bliver en MUSIKEREN NR. 4 / 2019

stor og vigtig bidragsyder er af stor betydning for vores musikere indenfor den rytmiske musik, musikskolerne, i Landsdelsorkestrene, på teatrene, i ensemblerne og i Danmarks Underholdningsorkester, som alle ønsker at kunne levere musik og kunst på højeste niveau til hele den danske befolkning.

Udover denne fantastiske opprioritering af kulturen er de samme partier blevet enige om, at den negative beskæring og reduktion, der siden 2017 har ramt Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester, skal kompenseres i form af en ekstra årlig bevilling på 2 mio. kr. til orkestret AL

Dansk Musiker Forbund har igen bevilget støtte til musikudgivelser via de kollektive rettighedsmidler.

398 musikere/bands søgte i foråret støtte til netop musikudgivelse. Der er uddelt beløb på mellem 7.000 kr. og 14.000 kr. I alt er der bevilget 499.222 kr. til 41 projekter. I juryen for efterårspuljen 2019 sad Søren Friis, Michala Høj, MC Hansen, Kjeld Lauritsen, Mikkel Heller og Julian Falck. Du kan søge støtte til musikudgivelse, faglig dygtiggørelse og andre musikfremmende foranstaltninger.

Næste ansøgningsfrist er den 1. april 2020. Klik ind på vores online ansøgningssystem på: www.dmf.onlinelegat.dk

Ny medarbejder i Dansk Musiker Forbund Eva Thorsdal Asmussen er ansat medio november som kommunikationsmedarbejder.

9 Dansk Musiker Forbund ønsker stort tillykke til vinderne af alle:

DMA AWARDS 2019

Her ses fotos fra DMA Folk/World, der blev afholdt søndag den 10. november på spillestedet Alice på Nørrebro. Priserne gik til Floating Sofa Quartet, Faratuben, Perry Stenbäck, Moussa Diallo, Kristine Heebøll, Peter Uhrbrand, Henriette Ambæk Flach og Radiofolk. Blandt andre ’Vingefang’ spillede under prisfesten, og efterfølgende var der – naturligvis – folkedans.

Foto: Jacob Crawfurd.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet AF RIKKE TJØRRING / FOTO:EMIL JAKOBSEN/BÜRO JANTZEN

Tanni Christine Thuesen “Sangskrivningsprocessen kan gøre en forskel for de unge, og det synes jeg er mindblowing” MUSIKEREN NR. 4 / 2019

11

TANNI CHRISTINE THUESEN bruger sangskrivning og musik til at hjĂŚlpe unge med psykosociale vanskeligheder.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

VED hjælp af sangskrivning hjælper Tanni Christine Thuesen traumatiserede unge med at fortælle en ny og mere ressourcefyldt fortælling om deres liv.

13

Tanni Christine Thuesen er festmusiker og bruger desuden musikken som terapeutisk værktøj i sit andet job som ungekonsulent i Esbjerg Kommune. Her hjælper hun blandt andet traumatiserede og psykisk syge unge med at få fodfæste i livet ved hjælp af sangskrivning, sammenspil og lytning til musik.

“D

et er så fantastisk at bruge musik som redskab i mødet med de her unge mennesker.

Det er et helt vildt godt redskab,” fastslår Tanni Christine Thuesen.

Ud over at være selvlært festmusiker bruger hun musik på en række forskellige måder i sit andet job som ungekonsulent i Ungehuset i Esbjerg Kommune. Her arbejder hun med unge i alderen 14-23 år, der har psykosociale vanskeligheder.

Tanni Christine fortæller, at mange af de traumatiserede unge har glæde af dét, der hedder en ”narrativ” tilgang. Det er en terapeutisk metode, der handler om at få dem til at fortælle en ny historie om sig selv og deres liv. Ved hjælp af sangskrivningssessions, hvor hun sidder i enrum med den unge, sætter hun gang i de unges bearbejdelse af traumatiske oplevelser og hjælper dem til at skelne mellem fakta og fiktion. ”Man piller lidt ved oplevelsen – uden at underkende den. Jeg giver dem plads til at skrive den fortælling de har, for den skal respekteres og anerkendes. Men derefter

spørger jeg dem så, om der kunne være en anden vinkel på fortællingen, og om vi kunne skrive en sang om det? Forklarer Tanni Christine og uddyber: ”Så bliver det en sjov proces, for så sidder man jo bare og digter. Så er det legende

”

Det er så fantastisk at bruge musik som redskab i mødet med de her unge mennesker. Det er et helt vildt godt redskab.

TANNI CHRISTINE THUESEN

- men alligevel sker der noget i den proces.

Og når der så kommer musik på, kan man mærke forskellen på, om de vælger den sørgelige, triste molfortælling, der passer til deres gamle historie, eller en lidt mere

energigivende fortælling, eventuelt i dur. Det er ret vildt at opleve. Processen kører nærmest af sig selv nogle gange.”

SANGSKRIVNINGEN GØR EN FORSKEL Tanni Christine har en uddannelse som pædagog i rygsækken og er uhyre bevidst om, hvilke redskaber hun skal tage i brug i forhold til forskellige typer af problematikker. Hun bruger kun musikken i situationer, hvor det giver mening. Men det gør det ofte.

Hvorfor er det vigtigt, at de unge ændrer den fortælling, de har om sig selv? ”Fordi den kan blive til en selvopfyldende profeti. Hvis den er negativ, er det jo helt vildt uhensigtsmæssigt. Mange går rundt med en historie, der lyder: Min mor begik selvmord, og derfor konkluderer jeg, at hun ikke elskede mig. Den fortælling kan ligge så tungt og rigtigt i én, at man går ud og skaber sig et liv, hvor der ikke er nogen, der elsker én. ” Hvordan gør du konkret for at få dem i gang? ”Jeg prøver at inspirere dem til at give los og bare skrive ned. Det er en kreativ NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

proces. Hvis de føler sig trygge, så tør de noget, selvom de bevæger sig ud på ukendt grund, ” forklarer Tanni Christine.

I tekstskrivningsarbejdet tager hun typisk fat i en rimordbog og taler med den unge om, hvad der lyder poetisk. Når teksten er på plads, sætter de musik til. Nogle af de unge kan selv spille. Andre gange tager hun sin guitar frem. Hun går forrest, indtil den unge begynder at overtage processen. For det er deres proces. ”Dét, der går igen, er, at de sorgbearbejder, og de får en anden fortælling om noget, der tidligere har gjort rigtig ondt – og som stadig gør ondt. De må gerne have ondt, men nogle gange kan de fortællinger, som de har skabt omkring det – og som ofte er skabt af et barnesind, som ikke ved bedre – gøre unødvendigt ondt. Der er det tydeligt at mærke, at sangskrivningsprocessen kan gøre en forskel for de unge, og det synes jeg er mindblowing. Deres toneleje bliver pludselig anderledes, når de taler om den samme episode, selvom episoden ikke forandrer sig.

Det er jo, som det er, hvis man er blevet misbrugt, eller ens mor har begået selvmord.

Men måden de taler om det har pludselig fået en anden klang. Det er så vildt. Det kan musik. ”

POSITIVT FOKUS I LIVET Nogle af de unge, Tanni Christine arbejder med, har det så skidt, at de har svært ved at være i konfronterende samtaler. Så kører hun en tur med dem i bilen og beder dem om at sætte musik på, der afspejler deres humør.

På den måde bliver musikken indgangsvinklen til at få samtalen i gang. Andre gange bruger hun musikken til at give de unge et positivt fokus i livet. Hvis en af hendes klienter, der ellers har det svært, kommer og har en god dag, så ripper hun ikke op i noget, der er negativt. Så lytter de bare til musik sammen. ”Det er så fedt, at musik kan bruges til at forstærke de følelser, man er i, så man bare kan ride på den bølge. Musikken kan blandt MUSIKEREN NR. 4 / 2019

andet fjerne den ensomhedsfølelse, man kan have, når man har det svært. Men den kan også forstærke glæden, når man har det godt,” forklarer Tanni Christine.

Hun afholder også musikcaféer i Ungehuset, hvor hun bruger musikken til at lære de unge at begå sig socialt. Ved at sætte en gruppe af unge til at spille sammen og stille dem en konkret opgave, hvor de skal blive enige om sangvalg og fordeling af instrumenter, kan hun hjælpe dem til at fungere bedre i samfundet. Det handler om at få dem til at skabe et produkt sammen, som de kan være stolte af, forklarer hun.

”

Musikken kan blandt andet fjerne den ensomhedsfølelse, man kan have, når man har det svært. Men den kan også forstærke glæden, når man har det godt.

TANNI CHRISTINE THUESEN

LÆRER OG PÆDAGOGER LÆRTE HENDE AT SPILLE Når Tanni Christine Thuesen ikke arbejder som ungekonsulent, arbejder hun som festmusiker og spiller pop-rock-covers. ”Jeg sætter en ære i at være en dygtig festmusiker. Jeg synes, at det kræver enormt meget – blandt andet en helt vildt god situationsfornemmelse og et bagkatalog af en anden verden. At tale med kunderne om, hvilken stemning de ønsker, og så kunne skabe den efterfølgende, det kræver noget, ” fastslår hun.

Siden barndommen har musikken været hendes ét og alt. Hun købte en brugt guitar af sin veninde, da hun var i 11-12-års alderen.

For at lære at spille på den gik hun på biblioteket og lånte bøger, og så fik hun i øvrigt hjælp af sin musiklærer og flere pædagoger i den klub, hun gik i. ”Havde det ikke været for dem, havde jeg aldrig lært at spille en ærlig akkord. Når jeg kigger tilbage, så var det jo ikke fordi, at de var vanvittigt involverede i mig. Men for mig betød det helt vildt meget. Nu kan jeg få lov til at være den pædagog for nogen af dem, som ikke bliver set og ikke bliver taget alvorligt - og som måske rigtig tit er vant til bare at få skældud og få at vide, at de er i vejen. Det er superfedt at kunne give dem det rum med musikken, som jeg selv brænder så meget for, og som jeg synes er så vigtig”.

TANNI CHRISTINE THUESEN bruger også sammenspil, når hun skal hjælpe unge med at få fodfæste i livet.

Det handler om at få de unge til at skabe et produkt sammen, som de kan være stolte af, forklarer hun.

15

TEMA Musikken i Samfundet AF RIKKE TJØRRING

LIVGARDENS KONCERTER ER FOR ALLE Ved hjælp af støttekoncerter kanaliserer Den Kongelige Livgardes Musikkorps penge videre til såvel nødlidende folk i Forsvaret som til værdigt trængende i andre dele af det danske samfund.

Orkestrets velgørende aktiviteter tog for alvor fart i forbindelse med tabet af danske soldater i Irak og Afghanistan i 00’erne.

I FORBINDELSE med Livgardens Musikkorps’ julekoncert den 3. december i Stærekassen donerede Livgardens Musikkorps’ Koncertfond et beløb på 30.000 kr til veteranhjemmet i Høvelte. Foto: Militærfoto.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

17

FLERE ALMENE FORMÅL

359.341 kroner. Så meget blev der samlet ind, da den Kongelige Livgardes Musikkorps i september spillede støttekoncert til fordel for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i Stærekassen i København. Og det er langtfra et særsyn, at ”Kongehusets husorkester” tager et samfundsansvar, der ligger ud over det rent militærtjenstlige.

Ifølge orkesterchef Eric Enstrøm har social ansvarlighed altid været indbygget i Livgardens motto om at være ”for konge og folk”, men Musikkorpsets filantropiske initiativer tog for alvor fart i 2007 i forbindelse med, at Danmark led store tab i Irak og Afghanistan. ”Der opstod et behov for økonomisk støtte til pårørende til dræbte soldater og til soldater, der var udfordret på grund af deres skader. Akutte behov, der skulle dækkes her og nu,” fortæller Eric Enstrøm.

Han nævner som eksempel enken til en dræbt soldat, som stod med et halvfærdigt tagprojekt på huset derhjemme og ikke kunne få gjort det færdigt, fordi manden var død i krig. For at hjælpe hende og andre lavede Musikkorpset en række julekoncerter i Holmens Kirke, hvor al indtægt gik til foreningen ”Støtte til soldater og pårørende”. ”Musikerne var ude at modtage kisterne i lufthavnene og så de sørgende og efterladte til de dræbte soldater. Det var en hård tid for musikerne. De viste deres deltagelse ved at gøre det, de kunne i den forbindelse,” beretter Eric Enstrøm.

Senere bredte den velgørende indsats sig til formål, som ikke havde noget med Forsvaret at gøre. På et tidspunkt gjorde en tidligere officer med relation til Børneintensiv Afdeling på Rigshospitalet opmærksom på, at afdelingen manglede legetøj, fordi børnene knyttede sig til legetøjet og enten tog det med sig hjem eller fik det med sig i kisten, hvis de afgik ved døden. ”Vi spillede en julekoncert i Holmens Kirke, hvor vi tjente 35-40.000 kroner, som vi gik ud og købte legetøj for. Vi kørte ud med to vognlæs legetøj på Rigshospitalet, og så tog vi rundt med blå uniformer og nissehuer på og spillede for børnene på afdelingen,” fortæller Eric Enstrøm.

Han nævner, at Livgardens Musikkorps også har spillet flere koncerter til fordel for ”Bryd tavsheden”, der er en forening, som støtter ofre for børne- og kærestevold.

Korpset har desuden for nylig indspillet en CD med støtte fra A.P. Møller Fonden, hvor al indtægt fra salget går ubeskåret til Lukasstiftelsens Børnehospice.

MUSIKERE OG SOLDATER I TÆT SAMARBEJDE Andras Olsen er basunist i Livgardens Musikkorps og formand for Livgardens Musikkorps’ Koncertfond. Han forklarer, at fonden er ejet af musikerne, og at det derfor er musikerne selv, der bestemmer, hvilke formål, de vil støtte. Han oplever, at Livgarden er en sære-

”

Musikerne var ude at modtage kisterne i lufthavnene og så de sørgende og de efterladte til de dræbte soldater.

Det var en hård tid for musikerne, og så viste de deres deltagelse ved at gøre det, de kunne i den forbindelse ERIC ENSTRØM

ANDRAS OLSEN er basunist i Livgardens Musikkorps og formand for Livgardens Musikkorps Koncertfond.

Foto: Rikke Tjørring.

gen løfte-stang til at gøre en forskel i samfundet. ”Når Livgarden kommer og sætter fokus på et område, så får det jo en del opmærksomhed. På grund af det royale og de flotte uniformer er der flere øjne, der kigger. Derfor er det også vigtigt, at vi vælger de rigtige formål,” forklarer Andras Olsen.

I praksis sker planlægningen af alle koncerterne i tæt samarbejde mellem musikerne og Livgardens ledelse. Andras Olsen fortæller, at han føler sig forpligtet til at hjælpe. ”Man føler et ansvar for at hjælpe dem, der er i nød. De kommer ikke og spørger os, om de må få nogle penge. Det kommer helt fra os selv,” oplyser han og fortæller endvidere, at midlerne i Livgardens Musikkorps’ Koncertfond bl.a. stammer fra musikerne selv, idet de donerer en del af deres rettighedspenge til fonden.

KORPSÅND, TRADITION OG ORDENTLIGHED Senest har fondens bestyrelse valgt at donere rettighedspengene fra korpsets deltagelse i Norwegian Military Tatoo til veteranhjemmet i Høvelte. Et beløb på 30.000 kroner, som blev overrakt til repræsentanter fra hjemmet i forbindelse med julekoncerten i Stærekassen den 3. december.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

Den gestus glæder orkesterchefen: ”For mig er det meget væsentligt og rørende, at Livgardens musikere betragter veteranerne som kolleger, der er i nød, selvom det er forskellige fagområder. Det synes jeg er ret imponerende, fordi vi lever i hver vores verden. Når det drejer sig om at stå sammen om at hjælpe, der er vi kolleger i firmaet her,” siger Eric Enstrøm. Han tilføjer: ”Jeg er gammel soldat – jeg er ikke musiker. Og jeg har levet i Livgardens organisation i 35 år. At opleve at være chef for en enhed, der er så dedikeret og så omsorgsfuld, når det drejer sig om medarbejderne, er et kæmpe privilegie. Det viser, at musikerne i den grad lever op til de generelle værdier, der ligger i Livgarden om korpsånd, tradition og ordentlighed.”

OM LIVGARDENS MUSIKKORPS Den Kongelige Livgardes Musikkorps leverer musik til Kongehuset og har eksisteret i over 350 år. Orkestret er populært sagt ”Kongehusets husorkester”. Siden 2013 har Den Kongelige Livgardes Musikkorps holdt til i Stærekassen i København. 2/3 af arbejdstiden udgøres i dag af militære tjenester såsom vagtparaden i København, musik ved statsbesøg, tafler og store mærkedage i Kongehuset, mens 1/3 af arbejdstiden går med koncertproduktion. Kilde: Orkesterchef Eric Enstrøm og livgardensmusikkorps.dk

ORKESTERCHEF for Livgardens Musikkorps, Eric Enstrøm, beskriver musikerne som dedikerede og omsorgsfulde og understreger, at de i den grad lever op til de generelle værdier, der ligger i Livgarden om korpsånd, tradition og ordentlighed. Foto: Rikke Tjørring.

Drømmer du om et gymnasieliv med masser af musik? rytMisk

klassisk

kom til vores informationsaften mandag den 20. januar kl. 19.00 læs mere om de fire studielinjer på www.sag.dk/mgk

vokallinje

lyd

MGk

Musikalsk Grundkursus sankt annæ GyMnasiuM

sjælør Boulevard 135 · 2500 valBy

Jazz Special Prøv et abonnement helt GRATIS og uden bindinger — Jazz Special tager dig steder hen, hvor internettet står af, det er dejlig stof ligt, noget jeg ellers får for lidt af.

Hanne Boel (Musiker)

—Et fantastisk magasin, der formidler og giver stemme til det, der rører sig på den mangfoldige og ukuelige jazz-scene… Hurra for Jazz Special! Kira Skov (Musiker)

— Jazz Special er med til at forbinde alle os, som elsker jazzen og al dens væsen, på den danske scene og på resten af planeten.

Jakob Dinesen (Musiker)

— Skønt at vi har et godt jazzblad i DK, selv har jeg altid haft fast abonnement på Jazz Special.

Marilyn Mazur (Musiker)

— Jazz Special samler os omkring musikken.

Jan Harbeck (Musiker)

— JS og P8 Jazz er om nogen afgørende for jazzen i Danmark i en tid, hvor musikken blomstrer som aldrig før.

Anders Laursen (Dansk Musiker Forbund)

Skriv dit navn og adresse til

jazzspecial@jazzspecial.dk så får du et gratis abonnement på de næste tre numre af Jazz Special sendt til din dør.

Efter tredje nummer sender vi dig en regning på det følgende års abonnement (325 kroner inklusive porto for fem numre), som du kan betale eller lade være. Lader du være, plager vi dig ikke mere – men du vil nok ikke undvære Jazz Special, når først du kender det.

Tidsskriftet Jazz Special står foran sin 29. årgang • er solgt i flere end en million eksemplarer • har produceret flere end 20.000 magasinsider fordelt på 167 udgaver • hvert nummer har 112 / 132 flot illustrerede sider • udkommer fem gange om året både på tryk og digitalt.

Jazz Special/Jazzcup ApS, Gothersgade 107, 1123 København K, tlf. 3333 8740, jazzspecial@jazzspecial.dk, www.jazzspecial.dk

TEMA Musikken i Samfundet AF EVA THORSDAL ASMUSSEN

HOPE ORKESTER ÅBNER VERDEN FOR UDSATTE BØRN

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

21

På Ole Rømer Skolen i Høje-Taastrup arbejder seks musikskolelærere på at bringe musik ind i elevernes liv og hverdag i et udsat boligområde. Det gør de ved at integrere orkestret HOPE som en helt naturlig del af skoledagen. Gennem musikken giver de børnene oplevelser, dannelse og livskompetencer.

V

ejret er gråt i gråt og matcher betonmurene på Ole Rømer Skolen afd.

Selsmosen i Høje -Taastrup. Vi er i Taastrupgaard, som er ét af de udsatte boligområder, der står på regeringens ghettoliste. Her er størstedelen af skolens elever af anden etnisk herkomst end dansk. Børn som, af forskellige årsager, aldrig ville finde vej til Høje-Taastrup Kommunale Musikskole, der ligger gemt i ét af de pæne villakvarterer ti minutter på cykel derfra. Men når børnene ikke vil komme til musikskolen, så må musikskolen komme til børnene. Ja, faktisk så er børnene på Ole Rømer Skolen slet ikke klar over, at de går på musikskole. For dem er det nemlig en helt integreret del af deres skoleskema, at de hver onsdag og torsdag går til både instrumentalundervisning i deres valgte instrument og til sammenspil i HOPEorkestret.

HOPE ER OBLIGATORISK I skolens gymnastiksal er der stillet lange stolerækker op i en hestesko. Klokken er blevet 14, og der står orkester på skoleskemaet.

Børn fra 3.- 6.klasse myldrer ind og fisker deres instrumenter op af de dertil indrettede tasker. Nodemapperne bliver slået op på Ghostbusters Theme og Old Town Road. Trompeter, saxofoner, klarinetter, valdhorn, baryton og trommer ser dagens lys - og minsandten også et enkelt eksemplar af den store og noget usædvanlige tuba ved navn sousafon.

Det med at spille et instrument har ellers ikke været noget, som børnene i starten

anså som værende sejt og fedt. De børn, der havde tilmeldt sig HOPE- orkestret, blev udsat for drillerier og mødt af misundelse fra andre børn i klasserne, der ikke kom med på orkestrets koncert- og oplevelsesture. Det tog man konsekvensen af og gjorde HOPEorkestret obligatorisk for de nye årgange, der skulle starte til HOPE, og siden har der ikke været nogle drillerier.

”

Vi kommer for at danne nogle fællesskaber og give dem noget musik, og se dem vokse og mestre nogle opgaver, de aldrig havde troet, de kunne.

ANDERS FLINDT MIKKELSEN, LOW BRASS-LÆRER

”Når hverdagen er tung og skolearbejdet driller, og alt synes at være noget bøvl, så er det altså fedt at komme over og sige båt i et instrument”, pointerer Anders Flindt Mikkelsen, der er low brass-lærer. ”I musikken er der ingen vindere og tabere. Vi er ét hold med mange roller. Vi er fælles om at spille sammen og skabe musik.

Nogle børn, der måske ikke er så bogligt stærke, kan opleve stor succes nede hos os”, siger Lise Munch, der underviser i valdhorn.

DEN SVÆRE SUCCES Som musikskolelærer i HOPE er der rigtig mange ting, udover det rent musikalske, man skal tackle og tage hånd om. Der er mange uforudsigelige situationer i hverdagen, konflikter der skal løses, mange sms´er der skal sendes til børnenes forældre, f.eks for at sikre sig, at børnene møder op til orkestrets aktiviteter uden for skoletiden. Mange børn skal desuden mindes om at tage deres instrumenter med sig hjem, så der er en chance for, at de øver sig. Der er altså mange potentielle forhindringer for, at musikken kan få plads, men målet er helt klart: ”Vi kommer jo for at spille med børnene, og vi kommer ikke for at skulle forbedre en social - og miljømæssig baggrund eller noget i den retning. Vi kommer for at danne nogle fællesskaber og give dem noget musik, og se dem vokse og mestre nogle opgaver, de aldrig havde troet, de kunne”, siger Anders Flindt Mikkelsen.

HOPE-teamet oplever dog, at børnene har meget svært ved at håndtere succesoplevelser. ”Det har taget mig år at forstå, hvorfor succes ofte er svært for børnene at håndtere i HOPE. Det er simpelthen fordi, man helst ikke må være anderledes og skille sig ud - hverken her på skolen eller derhjemme”, fortæller Anders Flindt Mikkelsen.

For HOPE-teamet er det meget stort at se børnene storsmile af lykke, når de har spillet koncert, og folk klapper og er rørte og græder. Men smilet får ikke lov til at leve NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

længe hos børnene. ”Når noget er smukt, og man har haft en stor succesoplevelse, så har der været en klar tendens til, at nogle af dem lige skal ødelægge stemningen med en bøvs, en negativ kommentar eller at de ligefrem kommer op at toppes. Heldigvis er vi efterhånden nået dertil, hvor tingene godt må gå godt, og børnene ikke behøver at ødelægge den gode oplevelse”, siger Anders Flindt Mikkelsen.

Han har oplevet en pige fra orkestret, der, efter en udflugt til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor de havde overværet en orkesterprøve, pludselig sad og græd på vej hjem i metroen. ”Det ikke gik godt derhjemme for tiden, og her sad hun og følte sig så lykkelig og heldig lige dér i nuet, og så blev hun pludselig overvældet af dårlig samvittighed”.

HOPE ÅBNER VERDEN Spørger man HOPE-teamet, hvad det er, der kendetegner børnene, er det, at det er nogle skønne børn, men at de set udefra har nogle svære vilkår og mange udfordringer – på samme tid har de en evne til at overleve og fungere – og igennem HOPE får de mulighed for at få luftforandring og få nogle ekstraordinære oplevelser – og det sætter børnene stor pris på. ”Det er faktisk noget af det vigtigste for os i HOPE-teamet, at børnene også mestrer den ydre verden – og det forsøger HOPE at bidrage til. HOPE åbner verden udadtil for børnene, og musikken giver dem en vej ind i samfundet, siger Lise Munch.

Noget at det allerstørste for børnene i HOPE er den årlige Tivoli-tur. Det er den helt store gulerod for børnene, at de skal ind og spille på Plænen i Tivoli hvert år til Musikskolernes Dag. De fleste af børnene har aldrig været i Tivoli, før de kommer der med orkestret.

ORKESTERDISCIPLIN Der er brug for klare, tydelige rammer i HOPEorkestret, og det er nødvendigt, at det får én MUSIKEREN NR. 4 / 2019

”

HOPE åbner verden udadtil for børnene, og musikken giver dem en vej ind i samfundet.

LISE MUNCH

eller anden form for konsekvens, hvis de ikke overholder aftaler. Derfor får de en kort pause fra orkestret, hvis de f.eks. ikke tager deres instrument med hjem og øver sig, for det er tarveligt over for de andre børn i orkestret. For nylig var der åbent hus på skolen, hvor enkelte elever fik den temmeligt hårde straf, at de ikke måtte spille med til koncerten, selvom deres forældre var mødt op for at høre dem spille. ”Det er nok det mest konsekvente, vi har været”, siger trompetlærer Marianne Anker, og Lise Munch er meget enig: ” Det var rigtig svært at sige nej til, at de måtte spille med. Jeg var da mest tilbøjelig til at sige; selvfølgelig må du spille med og alle begår jo fejl og så videre, men al vores godhjertethed møder de jo heller ikke ude i verden”, understreger hun. ”Omvendt har vi også nogle børn, der vildt gerne vil blive gode og øver sig, og de skal med ud og spille til juletræstænding på Rådhuset i dag, og det er lynhurtigt rygtedes blandt de andre børn, som gerne ville med”.

STOR UDSKIFTNING Det er en udfordring for HOPE, når eleverne stopper i orkestret. ”Vi oplever, at det er svært at holde fast i eleverne i puberteten og i udskolingen. De skifter blandt andet skolematrikel og starter i nye klasser med nye kammerater. Men vi arbejder hen imod, at de forbliver i orkestret efter 6.klasse ved at lave HOPE-orkester på begge skolematrikler”, forklarer Anders Flindt Mikkelsen.

OM HOPE • HOPE – House of Performance

- er et skoleorkester på Ole Rømer

Skolen i Høje Taastrup.

• Hope har til formål at være med til

at give udsatte børn almen

dannelse og nogle vigtige livskom petencer via musikken og orkester fællesskabet • Alle undervisere i HOPE er ansat

på Høje Taastrup Kommunale Musikskole • Aktiviteterne foregår både i

skoletiden, som en del af børnenes

almindelige skoleundervisning,

med instrumental undervisning og

orkestersammenspil to gange om

ugen – og udenfor skoletiden, hvor

HOPE spiller koncerter og tager på udflugter.

• HOPE spiller 15-20 koncerter om

året, primært lokalt og i Hoved stadsområdet • HOPE-orkestret har blandt andet

spillet for Kronprinsesse Mary ved

åbningen af Det Børnekulturelle

Topmøde i Skuespilhuset i 2016 • I 2017 vandt HOPE prisen som

Årets Musikskoleensemble. Med

prisen fulgte 10.000 kr • I indeværende skoleår har HOPE i

alt 80 elever, fordelt på 40 børn i

HOPE-orkestret og 40 børn i to

begynderorkestre fra hhv. afd.

Selsmosen og afd. Gadehaven • HOPE startede op i 2013 med

midler fra Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter. Fra 2018 har

Høje Taastrup Kommune sikret

driften af HOPE med en fast årlig

bevilling til Høje Taastrup Kommu nale Musikskole, • HOPE har en støtteforening, der

bakker op om alle aktiviteter, der

foregår udenfor den almindelige undervisning.

Kun til Forbrugsforeningens medlemmer Som medlem af

3 tips til mere bonus 1 2 3

DANSK MUSIKER FORBUND kan du blive medlem af Forbrugsforeningen

Brug Forbrugsforeningskortet hver gang du handler

Husker du at have Forbrugsforeningskortet med dig, når du er ude at handle? Det er første skridt på vejen til mere bonus. Kør altid kortet igennem, selv hvis du er i tvivl, om butikken er med i Forbrugsforeningen.

Bryd vanen – brug kortet andre steder end de sædvanlige

Måske har du fået en vane med at bruge kortet i byggemarkeder eller hos frisøren, men der er mere end 4.500 butikker, servicebrancher og webshops, hvor du kan bruge kortet.

Følg med, når der kommer nye butikker!

På fbf.dk, det ugentlige nyhedsbrev og i appen kan du se de nyeste butikker, der har indgået samarbejde med Forbrugsforeningen.

Spar penge på alt det du alligevel køber også u d r å NU f her: b onus

også du får er? h b onus

På god fod med dig

Du får Bonus i mere end 4.500 butikker NB: Har du en kollega der endnu ikke er medlem, så lad dem melde sig ind på fbf.nu

TEMA Musikken i Samfundet TEKST OG FOTO AF RIKKE TJØRRING

Musikalsk omsorg til alvorligt syge børns forældre Projektet MusikBeRiget arrangerer i fællesskab med Smilfonden en række omsorgsweekender for forældre til alvorligt syge børn. Her får forældrene et tiltrængt pusterum og en musikalsk oplevelse, som forløser og bringer dem sammen.

F

estklædte sidder de cirka 50 voksne omkring runde borde og spiser middag på Hotel Comwell i Køge.

Stemningen er intim og hyggelig. Hvis man ikke lige vidste det, er det ikke til at mærke, at disse mennesker er nogle af de allermest psykisk belastede i vores samfund. Fælles for dem er nemlig, at deres børn er alvorligt syge, og at behandlingen fylder stort set alt i hverdagen. Derfor har Lisbeth Sagen, som står bag MusikBeRiget sammen med Sisse Fisker, der er stifter af og direktør for Smilfonden, taget initiativ til en række omsorgsweekender flere steder i landet, der skal give forældrene et frikvarter, så de kan samle kræfter til at kæmpe videre sammen med og for deres børn. ”Når man ved, hvor lidt overskud de har, er det også en kæmpe gave for os som musikere, at de får sig mobiliseret til at komme afsted. Deres pasning er ikke bare ’Ida fra 6. klasse’, der skal komme og passe deres små børn. Det er virkelig et apparat, der skal sættes i gang,” fortæller Lisbeth Sagen, der er violinist og kvinden bag MusikBeRiget, som er et projekt, der bringer den levende musik ud til syge børn på landets hospitaler.

FÆDRENE ÅBNER SIG

LISBETH SAGEN (tv) og Sisse Fisker står bag henholdsvis MusikBeRiget og Smilfonden. Sammen arrangerer de omsorgsweekender med middag, koncert og overnatning for forældre til alvorligt syge børn.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

Som en del af omsorgsopholdet, der også inkluderer en middag og en overnatning, får forældrene en koncert. Da musikken går i gang, sker der noget i rummet. Flere af parrene holder om hinanden, og der bliver grinet, når forsangeren, Martin Brygmann, fortæller jokes mellem numrene. Orkestret har sammensat en ”blandet pose bolsjer”, som Martin Brygmann kalder det, af sange som musikerne selv holder af. Vi hører alt fra Sebastians ’Vårvise’ til Lex og Klattens ’For kendt til det her sted’ til Tommy Seebachs ’Under stjernerne på himlen’.

Sisse Fisker er ikke i tvivl om, at det tilfører arrangementet noget særligt, at der er levende musik på programmet. ”I aften er der nogen, der sidder og græder. Det er både fædrene og mødrene.

25

”

I aften er der nogen, der sidder og græder. Det er både fædrene og mødrene.

Især fædrene ved vi, har svært ved at åbne op nogle gange. Men her tør de at gøre det. Det hjælper dem, at de tør at give slip og ikke kan lade være med at give slip, når de hører musikken.

Jeg er sikker på, at de kommer stærkere hjem til deres børn i morgen.

SISSE FISKER

Især fædrene ved vi, har svært ved at åbne op nogle gange. Men her tør de at gøre det.

Det hjælper dem, at de tør at give slip og ikke kan lade være med at give slip, når de hører musikken. Jeg er sikker på, at de kommer stærkere hjem til deres børn i morgen,” siger Sisse Fisker og oplyser, at hun og Lisbeth Sagen mødte hinanden på et børnesymposium på Rigshospitalet for to år siden. ”Vi ved, at når forældrene er stærke, klarer deres børn bedre behandlingen. Det er derfor, at Lisbeth og jeg har sat gang i hele dette her projekt,” tilføjer Sisse Fisker.

MUSIK FORSTÆRKER FØLELSERNE To af de inviterede forældre er Betina og Jannik Steinmeier fra Skælskør. Deres søn Jonas på 17 år er født med Cystisk Fibrose, og siden han var tre dage gammel, har han været indlagt på Rigshospitalet ofte. ”Der gik et par numre, før jeg rigtig fik ro. Men så fik jeg fuldstændig ro på og sad bare og nød og lyttede og blev helt rørt flere gange. De violiner går lige ind i hjertekulen.

Jeg sad og kom til at tænke, at alle i lokalet sidder her af samme årsag. Der er ingen, der lever et fuldstændig almindeligt familieliv. Alle har alvorligt syge børn,” siger Betina

Steinmeier og fortsætter: ”Der er bare noget usagt imellem forældre, som er i samme båd. Selvom det er forskellige diagnoser, så sidder man dér i samme båd. Ingen har det liv, de havde drømt om. Man troede, at man bare skulle have helt almindelige teenageproblematikker, når man har teenagebørn. Og så er der så meget andet. Det er en meget overvældende tanke at sidde og tænke, og det er forstærkende, når der er musik. ” Hendes mand Jannik Steinmeier tilføjer: ”Jeg tror ikke, at der sidder nogen derinde, der overhovedet skænker det en tanke, at man har et sygt barn derhjemme, og at behandlingen kører igen i morgen.”

Han fortæller, at han blev bragt tilbage til sin fortid, da der blev spillet Lex og Klatten, og han tror, at aftenens koncert har haft samme indvirkning på mange andre i salen.

Lisbeth Sagen er ikke i tvivl om musikkens kraftfulde indvirkning på os mennesker: ”Den kan skrue på nogle følelser og ommøblere nogle følelsesladede rum i forskellige retninger. Jeg plejer at sige, at musikken er toldfri – man kan bruge den, som man vil.

Musik skaber samhørighed – det er der ingen tvivl om.”

BETINA OG JANNIK Steinmeier har en søn med cystisk fibrose, der ofte er indlagt på Rigshospitalet. Betina fik ro og blev rørt, og Jannik kom en tur ned ad “memory lane”, da de oplevede den levende musik under omsorgsweekenden på Hotel Comwell i Køge.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet AF EVA THORSDAL ASMUSSEN

HENRIK GOLDSCHMIDT ser sin obo og musikken som et uvurderligt redskab til at reparere verden.

Foto: Pressefoto.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

27

Goldschmidts Musikakademi skaber venskaber på tværs af sociale og kulturelle skel På Goldschmidts Musikakademi tilbyder ildsjælen Henrik Goldschmidt og 23 andre professionelle musikere gratis sang- og musikundervisning til børn og unge. Henrik Goldschmidt har nemlig selv erfaret, at musikken samler os mennesker og nedbryder fordomme og had.

H

enrik Goldschmidt har mange børn.

Helt nøjagtigt har han pt 269 børn, som han kalder sine. Han er dog kun biologisk far til to af dem, de voksne sønner Emil og Mathias Goldschmidt, men de andre børn ligger også hans hjerte meget nær. De er nemlig elever på hans musikskole, Goldschmidts Musikakademi, som han åbnede i Københavns Nordvestkvarter i 2011, efter han var kommet hjem fra et års tid i Mellemøsten, hvor han havde spillet musik for og med børn i palæstinensiske landsbyer.

“Der kunne jeg jo se på Nørrebro, hvor jeg boede på det tidspunkt, at man behøvede slet ikke at tage så langt væk for at finde problemer, og jeg syntes, at det var en skam, at mange børn i København slet ikke bliver tilbudt musikundervisning”, siger Henrik Goldschmidt.

BRING BØRNENE SAMMEN, SÅ HAR VI MÅSKE EN BEDRE FREMTID “I mit barndomshjem fik jeg den gave, at

jeg fandt ud af, at musik er mere end underholdning og en behagelig fritidsaktivitet. Når mine onkler, som havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland under krigen, kom på besøg, sang jeg for dem og oplevede deres glæde. Musikken er livgivende og den er konfliktløsende og fredsskabende. Det er store ord, men det er faktisk dét, jeg oplever”, fortæller Henrik Goldschmidt.

Han har i sit mangeårige liv som musiker set mange eksempler på, at det via musikken er lykkedes at skabe fællesskaber og venskaber på tværs af etnicitet og religion, og han har selv gennem musikken fået flere palæstinensiske venner, på trods af en langvarig konflikt og et dybtliggende fjendskab mellem israelere og palæstinensere.

På Goldschmidts Musikakademi bliver børn også bragt sammen på tværs af både sociale, etniske og religiøse baggrunde.

“Vi har et meget bredt spektrum af børn på skolen, både de priviligerede og de udsatte børn. Vi vil gerne have, at børnene

”

Vi har et meget bredt spektrum af børn på skolen, både de priviligerede og de udsatte børn. Vi vil gerne have, at børnene mødes og lærer om hinandens verden.

Vi vil gerne skabe en større fællesskabsfølelse, som jeg mener mangler i samfundet generelt.

HENRIK GOLDSCHMIDT

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

mødes og lærer om hinandens verden. Vi vil gerne skabe en større fællesskabsfølelse, som jeg mener mangler i samfundet generelt”, fortæller Henrik Goldschmidt.

“Vi synger og spiller for og med hinanden, muslimer, jøder, kristne. Det spiller ingen rolle. Det vigtigste på skolen er, at vi er villige til at besøge hinanden og spille til både muslimske Eid-fester og i synagogen og holde

julekoncerter, og ikke vinterkoncerter, så vi står ved, hvem vi er. Det er rigtig dejligt, at vi kan se børnene blive venner med hinanden på kryds og tværs. Bring børnene sammen, så har vi måske en bedre fremtid”, siger han.

KUNSTEN AT REPARERE VERDEN Som ung blev Henrik Goldschmidt introduceret til det jødiske ordsprog Tikkun olam af

sin farmor, der fortalte ham, at det betød, at man skulle reparere verden og efterlade den bedre, end den var, da man kom. Først efter et møde med en gruppe bosniske flygtninge i Avnstrup Modtagecenter i 90’erne, stod det helt klart for ham, hvad det var hun mente.

“Vi kunne jo ikke tale sammen, men vi kunne spille sammen, og så tænkte jeg, at nogle af de jødiske sange jeg kendte, de lød

”

Vi synger og spiller for og med hinanden, muslimer, jøder, kristne. Det spiller ingen rolle.

HENRIK GOLDSCHMIDT

GOLDSCHMIDTS Musikakademis stjernekor synger nytåret ind i Christianskirken i København. Foto: Mette Kramer Kristensen.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

29

Om Goldschmidts Musikakademi

Privat musikskole, der tilbyder gratis sang – og musikundervisning og udlån af instrumenter til alle børn og unge med særligt fokus på dem, der af forskellige årsager ikke har adgang til anden musikundervisning. 70 procent af skolens elever er såkaldt målgruppebørn, der har sociale, psykiske, økonomiske eller diagnostiske udfordringer.

Skolen har afdelinger i København NV, Aalborg og på Sjælsmark Udrejsecenter i Nordsjælland. Skolen har på landsplan pt 267 elever fra 0. klasse til 3.G. Alle skolens musiklærere er profesionelle musikere med forskellig etnisk og musikalsk baggrund. For Henrik Goldschmidt er skolen et rent con amore projekt, og han modtager ingen form for løn. Skolen finansieres udelukkende via private fonde og donationer.

sådan lidt Balkan-agtige, og dem kendte de med det samme, selvom de ikke var jøder.

De var jo muslimer, men det var ligegyldigt.

Musikken den ophævede pludselig forskelle i religion og fjendskab. Pludselig havde vi noget, vi kunne være fælles om, nemlig at synge og danse til samme melodi. Det var en stor opdagelse, jeg gjorde der i 90’erne”, bemærker han.

“Det var dér, jeg forstod, at jeg i løbet af meget kort tid kunne reparere verden en lille smule, fordi der skete det, at de traumer, de bar rundt på, blev lindret i de timer, hvor vi spillede musik sammen”.

MUSIK SOM MEDICIN MOD HAD På et tidspunkt tog han flere års orlov fra sit job som solo-oboist i Det Kgl. Kapel og flyttede til Jerusalem. Her mødte han gennem fælles bekendte en arabisk mand, der havde en musikskole i Ramallah på Vestbredden.

“Han sendte mig ud for at lave musik med børnene i de palæstinensiske landsbyer, og der fik jeg igen bekræftet, hvilken rolle musik kan spille som medicin mod had. Det virkede”, smiler han. Han busede dog ikke

ud med sin jødiske herkomst til at begynde med. Der var han bare Henrik fra Skandinavien. Grundet Mohammed-krisen undlod han også at nævne, at han kom fra Danmark.

“Når der går et stykke tid, så bliver man set som menneske og ikke som sin religion.

På et tidspunkt når tilliden og fælles-skabet så er opbygget, kan man afsløre, hvem man er”, forklarer han. På et tidspunkt, hvor han spillede med et helt symfoniorkester med palæstinensiske musikere, blev hans jødiske baggrund opdaget ved et tilfælde. “ Så havde vi den samtale, som jeg altid synes er så vigtig. Der er jo ikke nogen af os, der selv bestemmer, hvor vi er født i verden, men vi bestemmer selv, hvordan vi opfører os og tager imod hinanden”.

HENRIK GOLDSCHMIDT •

•

•

•

•

•

Født i København i 1959 som søn af en dansk mor og en far, hvis familie var flygtninge fra Tyskland Han er uddannet musiker fra Det Fynske Musikkonservatorium og Karajan Akademiet i Berlin Han har siden 1985 været solo-oboist i Det Kgl. Kapel I 2003 dannede han The Middle East Peace Orchestra, der turnerer over hele verden I 2011 åbnede han Goldschmidts Musikakademi i København NV Bor på Østerbro med sin kone Mette. Sammen har de sønnerne Mathias og Emil Goldschmidt, der arbejder som henholdsvis It-ingeniør og musiker, klarinetlærer og souschef på Goldschmidts Musikakademi.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet AF EVA THORSDAL ASMUSSEN

ESRA ALICI PERSEN (iført gul jakke), der står bag initiativet Leg på plejehjem, deltager selv aktivt i legestuens sanglege. Billedet er taget ved en tidligere ‘Leg på Plejehjem’-session. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

Musik bringer generationerne sammen I Aarhus inviteres forældre på barsel og deres babyer indenfor på plejehjemmene til musikalsk samvær med de ældre beboere.

Projektet hedder Leg på plejehjem og har til formål at skabe fællesskab på tværs af generationerne og forebygge den ensomhed, som både de ældre og de barslende forældre til tider kan føle i hverdagen.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

31

D

e mange barnevogne, der står parkeret i plejehjemmets gang, signalerer, at det er onsdag på Plejehjemmet Vestervang i Aarhus, og at det er tid til den ugentlige legestue. Et par håndfulde forældre på barsel er mødt op og sidder på gulvet og hyggesludrer, mens deres babyer udforsker rummet, hinanden og legetøjet på gulvet. Enkelte forældre nyder en kop kaffe med babyalarmen i den anden hånd, imens deres barn fortsat sover formiddagslur intetanende om alt det spændende, de risikerer at gå glip af om lidt. Tre af plejehjemmets ældre beboere bliver rullet ind i opholdsstuen i deres kørestole og får, ligesom forældrene og deres børn, en varm velkomst af musikvært Mette Marie Ørnstrup. Opholdsstuens radio bliver slukket og legetøjet samlet sammen.

Nu skal der synges og leges sammen.

Vi er på plejehjemmet Vestervang i Aarhus, der er ét ud af i alt ni plejehjem i Aarhus Kommune, der har valgt at bruge penge fra budgettet på at kunne tilbyde deres beboere en ugentlig musiksession med projekt Leg på plejehjem, hvor en musikvært står for at igangsætte sange og sanglege, der taler til både de ældre, forældrene og deres babyer.

Denne onsdag starter legestuen med en goddag-sang. Der deles rasleæg ud til alle. Forældrene har babyerne på armen og går rundt mellem hinanden og rasler og synger og stopper op og hilser på hinanden.

De ældre bliver i sagens natur siddende på stedet i deres kørestol, men armene kører flittigt med rasleægget, og der er kommet spræl i øjnene.

“Er der én af jer, der har lyst til at få en baby over?”, udbryder en mor med sin lille søn på armen og henvender sig tydeligvis til de ældre. Hun får intet svar, men hun går alligevel hen og sætter sig på den ledige stol ved siden af to af de ældre damer. Deres smil er ikke til at tage fejl af. Babyselskabet vækker stor lykke.

MUSIKVÆRTER SKAL SKABE ET MØDE Musikken er i fokus i legestuen, men der er

ESRA ALICI PEDERSEN, der er initiativtager til Leg på plejehjem, har taget en baby på skødet, og det vækker altid stor begejstring hos de ældre at komme tæt på de små. Billedet er taget ved en tidligere ” Leg-på-plejehjem”-session. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

”

Måske er det ikke så forskelligt og uforeneligt at være professionel udøvende musiker og musikvært på et plejehjem. Det er det samme, vi vil have til at ske. Vi vil åbne mennesker og få dem til at møde sig selv.

METTE MARIE ØRNSTRUP, MUSIKER OG MUSISK FAGLIG KOORDINATOR

ingen underviser eller musiklærer, der er kun såkaldte musikværter. Det kaldes de, fordi relationerne i legestuerne er meget vigtige, og fordi det ikke bare handler om aktiviteten, men primært om fællesskabet.

“Musikværterne skal have en stærk musisk profil. Det er vigtigt. Men de skal også have en medmenneskelighed. Det er ikke nok, at man er god til at spille og synge. Man

skal kunne tilgodese alle grupperne af medvirkende, og det er en kunst at få dem til at interagere med hinanden. De gør det sjældent af sig selv, og vi er der mest for netop at skabe dét møde mellem generationerne”, understreger Mette Marie Ørnstrup, der er uddannet i sang og percussion fra Det Jyske Musikkonservatorium og selv har været musikvært i et års tid, og nu fungerer NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

INITIATIVTAGER til Leg på plejehjem, Esra Alici Pedersen (iført gul jakke) deltager i sanglege på ét af de ni plejehjem i Aarhus, der er med i ordningen. Billedet er taget ved en tidligere ‘Leg på Plejehjem’-session. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

”

Det har været skønt at se, hvor glade de ældre bliver. Det er det hele værd. Jeg synes, det er fedt, at der bliver lavet sådan nogle tiltag for os, der er på barsel. Det kan godt være svært at få tiden til at gå, og det er det vel også for de ældre på plejehjemmet.

EMMA CARØE, MOR PÅ BARSEL

som musisk faglig koordinator i Leg på plejehjem.

“Jeg tror ikke, det er sundt, at mennesker er delt op, så de ældre kun er med ældre og de unge kun med de unge og mødrene kun med mødrene. Det er ikke godt for os. Jeg tror, det er meget givende at blandes og mødes, og mødet kan blandt andet ske med musikken som en fælles tredje som her. Legestuen er MUSIKEREN NR. 4 / 2019

totalt win-win for alle parter”, fortæller hun.

ALVERDENS TID Selvom barslende forældre og beboere på et plejehjem umiddelbart lyder som en meget broget gruppe at bringe sammen, har de dog en væsentlig ting tilfælles, forklarer Mette Marie Ørnstrup, nemlig tid. Masser af tid til rådighed. Det kan Julie Bang nikke genkend-

ende til, og derfor er hun for fjerde gang med til plejehjemmets legestue med datteren Laura på seks måneder.

“Det kan godt føles som nogle lange dage derhjemme, når man er på barsel, så det er et godt koncept at mødes med de ældre. Man føler også, at man giver noget til andre, og det er dejligt, og så får jeg idéer til gode sanglege, vi kan lave derhjemme.”, siger hun.

33

Faktisk synes hun så godt om at være med til Leg på plejehjem, at hun har lokket hele sin mødregruppe med hen på plejehjemmet i dag. Én af dem er Emma Carøe, der har sin søn Buster på fem måneder med. Hun indrømmer, at hun egentlig ikke var så vild med tanken om at komme på et plejehjem, fordi hun har det svært med at se de ældre, svagelige mennesker, men hun har alligevel nydt at være med i legestuen. “ Det har været skønt at se, hvor glade de ældre bliver. Det er det hele værd. Jeg synes det er fedt, at der bliver lavet sådan nogle tiltag for os, der er på barsel. Det kan godt være svært at få tiden til at gå, og det er det vel også for de ældre på plejehjemmet”, siger Emma Carøe.

MØDES SOM MENNESKER I legestuen mærker Mette Marie Ørnstrup, hvordan deltagerne for en stund kommer ud af de “kasser”, de normalt er placeret i, og det er netop ét af hovedformålene med Leg på plejehjem.

“Det vi gerne vil med legestuerne er, at vi spiller hinanden gode, så de ældre bliver ressourcepersoner i legestuen og får lov til at være bedsteforælder igen for en stund og et menneske i stedet for f.eks et menneske med demens, og forældrene bliver også mennesker i stedet for bare “barselsmor- eller far”.

For mig er musikken en åbner til mennesket.

Det er nøglen til liv. I og med at vi musikere ikke er terapeuter, kan vi ikke bidrage ind i den funktion, men vi kan bidrage rigtig meget til en øget livskvalitet, grundet den høje musiske kvalitet vi kan tilbyde. Det er ikke noget, vi hører om på konservatoriet, og det er nok heller ikke lige det, man tænker på, når man går på konservatoriet, men det her er virkelig et dejligt arbejde at have, og vores musikværter bliver også længe i jobbet. Det føles dejligt at lave noget meningsfyldt som musiker”, siger Mette Marie Ørnstrup, og tilføjer at musikere er en relativ ny spiller i plejesektoren.

“Man kender jo musikterapeuterne i plejesektoren. Vi er ikke terapeuter, men vi

METTE MARIE ØRNSTRUP er uddannet i sang og percussion og er musikvært og musisk faglig koordinator i initiativet ‘Leg på Plejehjem’ i Aarhus. Billedet er taget ved en tidligere ‘Leg på Plejehjem’-session.

Foto: Sisse Dupont.

er dygtige til at være musikere. Hvornår er det terapi, og hvornår er det musisk samvær med hinanden? Det er en gråzone”, siger hun.

EN DANS MED FORDOMME Mette Marie Ørnstrup er ellers ikke bleg for at indrømme, at hun, selvom jobbet føles meget meningsfyldt, til tider har haft store kriser over at arbejde på et plejehjem ved siden af sit virke som professionel udøvende musiker.

“Da jeg studerede på konservatoriet, ville det her arbejde have været mit skrækscenarie. Det har virkelig været en lang dans med min egne fordomme. Kan man nu godt være professionel musiker og samtidig arbejde på et plejehjem? Er man så en andenrangs musiker? Hvad tænker alle kollegaerne? Kan hun mon stadig levere god musik? Men måske er det ikke så forskelligt og uforeneligt at være professionel udøvende musiker og musikvært på et plejehjem. Det er det samme, vi vil have til at ske: Vi vil åbne mennesker og få dem til at møde sig selv.”

OM LEG PÅ PLEJEHJEM •

•

•

•

Leg på plejehjem er et projekt under Foreningen Samværd, som bygger bro mellem generationer og skaber meningsfyldt samvær mellem mennesker der normalt ikke mødes i det daglige og normalt ikke har deres daglige gang sammen.

Der er i øjeblikket 9 plejehjem i Aarhus Kommune, der tilbyder Leg på plejehjem.

Plejehjemmene betaler et årligt beløb for at kunne tilbyde legestue, men det er gratis at deltage i legestuerne, og man skal ikke tilmelde sig noget sted. Man kan blot dukke op.

Nordea-fonden har netop valgt at støtte projektet med 3,6 mio. kr. for at udbrede legestuerne til andre kommuner end Aarhus Kommune

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet AF STINE RENDRUP JOHANSEN / FOTO: ELONA SJÖGREN

Musik mod buler i maven Projektet ’Den musikalske Lykkepille’ giver børn på krisecentre et løft ud af en hverdag præget af tabuer og traumer. Den umiddelbare gevinst er nem at få øje på, men også på den længere bane giver Den musikalske Lykkepille børnene noget positivt at trække på.

MED projektet ’Den musikalske Lykkepille’ skaber Lone Wernblad og Benjamin Aggerbæk et musikalsk frirum for børn og mødre på krisecentre.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

35

“J

eg og min musikmakker sidder og spiller med fokus rettet mod musikken. Ud af øjenkrogen holder vi hele tiden øje med barnet. Hvornår er der et tegn på, at barnet gerne vil melde sig ind og være med? Når det så sker, så lukker jeg min kuffert med dukker og alt muligt andet op, og herfra begynder vi så at digte og lave historier sammen”.

Sådan foregår musiker og billedkunstner Lone Wernblads arbejde, når hun tager rundt på landets krisecentre for voldsramte kvinder og børn sammen med makkeren Benjamin Aggerbæk. Med sit projekt ’Den musikalske Lykkepille’ tilbyder hun børn og deres mødre et frirum i musikken og en oplevelse, hvor de kan glemme sig selv.

“Jeg laver ikke terapi. Traumer skal selvfølgelig bearbejdes af pædagoger og psykologer. Men musik og billedkunst kan give et løft ud af hverdagen og af traumerne – simpelthen en pause fra alt, hvad de går og slås med,” fortæller Lone Wernblad.

I MUSIK GLEMMER MAN HOVEDET ’Den musikalske Lykkepille’ blev til, da Lone Wernblad opdagede, at musikken kan bruges til at give børn et tiltrængt break fra alt det svære. Hun så, at børn godt kan glædes over musikken, selvom de har traumer og “buler” i maven, som en lille flygtningedreng udtrykte det.

“I musik kan man glemme hovedet og overgive sig til følelserne, og det kan man godt, selvom man har buler i maven eller i hovedet for den sags skyld. For her kan man slå hjernen helt fra og give musikken og kroppen al opmærksomheden,” beskriver Lone Wernblad.

Lone Wernblad arbejder som regel med et enkelt barn, eller flere fra samme søskendeflok, ad gangen. Nogle gange går der lang tid, før barnet melder sig ind.

“Det handler om at have virkelig meget ro, være opmærksom på de små tegn og tilpasse vores egen adfærd til børnene. Vi bruger os selv så meget og er helt flade bag-

efter. Det at spille en koncert for 300 børn på et bibliotek kommer til at virke som piece-ofcake ved siden af,” fortæller Lone Wernblad.

Sammen spinder hun og barnet et eventyr. Det tager hun med hjem og giver musikalsk og visuel form.

kan reagere voldsomt ved for eksempel at begynde at græde. Hvis barnet i sin fortælling for eksempel siger: “Far kan blive RIGTIG gal”, så prikker det hul på den byld af følelser, moren ikke har givet sig selv lov til at være i kontakt med længe,” siger Lone Wernblad.

HVAD GØR DEN MUSIKALSKE LYKKEPILLE?

DEN MUSIKALSKE LYKKEPILLES LANGTIDSEFFEKT

Når Lone Wernblad kommer tilbage til børnene med de sange, som de selv har været med til at skabe, møder hun en enorm stolthed.

“Mange er vant til et liv med tabuer, hvor der bliver tiet om alting. I Dannerhuset har vi lavet koncert, hvor vi jo synger børnenes sange højt. Det giver dem en helt afsindig stolthed,” beskriver Lone Wernblad.

Hun kender ikke børnene, når hun møder dem og ved ikke, hvad de har været igennem.

Men det er tydeligt, at mange er helt slukkede, og at deres leg, kreativitet og initiativ er gået i stå. Med ’Den musikalske Lykkepille’ bliver der sat gang i den igen – på den rolige, nære måde.

“Vi oplever aldrig nogle udfarende adfærd fra børnene. Det er mere mødrene, der

Lone Wernblad håber, at Den musikalske Lykkepille kan give børnene en tro på, at de nok skal komme ud på den anden side.

“På et børnehjem i Grønland, hvor børnene virkelig var gået i stykker som glasskår, lavede vi en sang om, at ud af glasskår kan man lave en mosaik, der måske både er en stærkere og smukkere udgave end den gamle,” fortæller hun og fortsætter: “Vi kan ikke lave deres liv om. Men hvis vi kan give dem lidt nærvær, og det holder til et par timer, efter vi er gået, så er det stort. Hvis ’Den musikalske Lykkepille’ ovenikøbet kan give dem en tro på deres egne kreative idéer og ad den vej være med til at bygge deres selvværd, ja, så er jeg rigtig glad,” slutter Lone Wernblad.

”

Jeg laver ikke terapi. Traumer skal selvfølgelig bearbejdes af pædagoger og psykologer. Men musik og billedkunst kan give et løft ud af hverdagen og af traumerne – simpelthen en pause fra alt, hvad de går og slås med.

LONE WERNBLAD

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet AF EVA THORSDAL ASMUSSEN / FOTO: HOLGER PETERSEN

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

37

KLAR PARAT START-SANGEN bliver opført for allerførste gang ved et stort event i Roskilde Kongrescenter.

SANG FØLGER BØRN TRYGT I SKOLE Det kan være udfordrende at forlade børnehavens trygge rammer og starte i skole.

Roskilde Kommune har i samarbejde med udøvende musikere valgt at lave en sang, der skal hjælpe børnene med at komme godt igennem den svære overgangsfase.

”Jeg skynder mig af sted i skole, der er meget jeg skal nå, jeg er spændt på, hvad der venter mig, og alt det jeg skal forstå… ” Sådan lyder starten på det første vers til sangen ” Klar Parat Start”, der fremover skal skråles med på i alle børnehaver, SFO´er og 0. klasser i Roskilde Kommune, hvor man i mange år har været optaget af, hvordan man fik skabt den bedst mulige overgang for børnene fra børnehave til skole. Sangen er blevet til i et samarbejde mellem udvalgte dagtilbud og skoler i Roskilde Kommune samt Roskilde Musiske Skole – og så naturligvis dem, som det hele handler om; nemlig børnene.

”De var helt med på at lege med musik sammen med os, og vi havde forberedt dem på, at vi ønskede deres idéer og inspiration til en sang. Pludselig var der nogle børn, der spontant begyndte at lave et åh uh åh -kor, fordi jeg spillede en calypso-rytme på et trommesæt. Jeg tror, det er meget vigtigt, at det er uddannede musikere, der ikke er bange for musikken, der laver den slags med børn og kan være musikalske rollemodeller”, fortæller musiker og underviser på Roskilde Musiske Skole, Martin Gerup, der har været musikalsk tovholder under hele processen.

”

Jeg oplever, hvor meget liv det giver til børnene, når sådan nogle som os, altså uddannede musikere, kommer ud og spiller for dem MUSIKER OG MUSIKSKOLELÆRER, MARTIN GERUP

OVERGANGSOBJEKT Marlene Vorborg Jensen, der er NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

udviklingskonsulent i Roskilde Kommunes Dagtilbud, var for et års tid siden med til at få idéen til at lave den sang, der fra maj måned i år stod sin første prøve ved børnehavebørnenes opstart i SFO og igen i august med de nye 0.klasser, der havde den med sig fra børnehaven. ”En god overgang sker ikke af sig selv, og man har forsket i, at blandt andet dét at have et overgangsobjekt med sig styrker overgangen. Vi kunne f.eks. have valgt et fysisk overgangsobjekt i form af en kuffert, men da en kuffert kan blive væk eller glemt, ville vi gerne udenom et fysisk objekt. En sang vil i højere grad bestå og ikke være afhængig af, om man husker at medbringe den, og derfor fik vi idéen til at lave en sang, der symboliserede overgangen”, fortæller Marlene Vorborg Jensen.

BØRNENES PERSPEKTIV Det er en helt central del af Roskilde Kommunes nye Musikbystrategi, at alle børn skal have mulighed for at udtrykke sig musikalsk og få musikalske oplevelser, og derfor var det helt naturligt, at sangen skulle laves i et tæt samarbejde med kommunens børn, og at sangen skulle skrives ud fra børnenes perspektiv. Nogle børn har givet input til sangteksten, nogle til fagterne og koreografi, og nogle var med i studiet for at indspille sangen, mens andre var med i den musikvideo, der blev optaget til sidst i forløbet.

Efter musiker Martin Gerup havde sikret sig, at tre af landets bedste børnemusikkomponister, Halfdan E., Sigurd Barrett og Jakob Høgsbro var med på at give deres besyv med i projektet, tog han, sammen med børnebogs- og tekstforfatter Dorte Schou, på en lille turné rundt i børnehaverne og skolerne. Det gjorde de for at høre, hvilke tanker børnehavebørnene gjorde sig om deres forestående skolestart, og hvad 0.klasserne tænkte om det at være startet i skole. Det stod hurtigt klart for dem, at der var mange tanker og følelser på spil hos børnene. ” Vi gjorde den fejl i starten, at vi spurgte MUSIKEREN NR. 4 / 2019

børnene helt åbent ind til skolestarten, og så kom det hurtigt til at handle om, at én havde haft en lidt dårlig oplevelse, og så sad vi pludselig og snakkede om, hvor svært alting var, men når man har en sang på tre minutter og skal etablere en stemning med den, så er det selvfølgelig vigtigt i den her sammenhæng, at sangens grundtone er forventningsfuld, så derfor spurgte vi i stedet ind til, hvad der var det sjove ved at starte i skole, og hvad de glædede sig til”, fortæller han.

udfordring at skabe musik under et kunstnerisk pres. Der sker tit noget magisk, når man ikke har så meget tid. Det afspejler sig helt klart også i musikken, der blev meget dejlig og umiddelbar”, siger Martin Gerup, der i sit møde med børnene oplevede, hvordan det åbnede op for deres kreativitet, at han kom ud og spillede forskellige instrumenter og forskellige rytmer for dem. ”Jeg oplever, hvor meget liv det giver til børnene, når sådan nogle som os, altså uddannede musikere, kommer ud og spiller for dem, hvor pædagogerne godt kan være lidt mere hæmmede i forhold til musikken og mere sådan ” syng nu ”- agtige. Vi havde nogle rigtig dejlige dage med børnene, og det var det hele værd”, fortæller Martin Gerup.

ET MUSIKALSK DOGME Med børnenes input i hus blev de tre børnemusikkomponister, Halfdan E., Sigurd Barrett og Jakob Høgsbro, bedt om at komme med deres bud på en melodi til en udvalgt del af sangen, enten omkvæd, vers eller rapstykke, og deres bud skulle falde prompte. ” Jeg synes, det kunne være sjovt at arbejde ud fra et dogme, så de fik hver fem minutter til at arbejde med en tekst, som børnene havde fundet på. De syntes, det var en sjov

GENKLANG Børnehaverne og skolerne i Roskilde Kommune har forpligtet sig til at bruge Klar Parat Start-sangen både før, under og efter skolestart. Den skal tænkes ind i børnenes

”

Vi kunne f.eks have valgt et fysisk overgangsobjekt i form af en kuffert, men da en kuffert kan blive væk eller glemt, ville vi gerne uden om et fysisk objekt.

En sang vil i højere grad bestå og ikke være afhængig af, om man husker at medbringe den, og derfor fik vi idéen til at lave en sang, der symboliserede overgangen.

UDVIKLINGSKONSULENT, MARLENE VORBORG JENSEN

39

BØRNEKORETS dirigent, Jakob Høgsbro, instruerer publikum i Roskilde Kongrescenter i fagterne til Klar Parat Start-sangen

hverdag og i den samarbejdsaftale, som børnehaver og skoler indgår med hinanden hvert år. Det er derfor aftalt, at sangen som minimum indgår i det forberedende samarbejde mellem dagtilbud og skoler fra januar og frem til start i 0. klasse i august. ”Om sangen rent faktisk er med til at gøre overgangen mere tryg og genkendelig for børnene, ved vi endnu ikke, men de foreløbige tilbagemeldinger fra børnehaver, skoler og forældre er, at sangen bliver brugt, og at børnene kommer hjem og taler om den”, fortæller Marlene Vorborg Jensen.

De evaluerer løbende i kommunen og har fra enkelte skoler hørt, at sangen har været med til at skabe genkendelighed hos børnene. Succeskriteriet er netop, at børnene oplever glæde og genkendelighed gennem sangen og musisk aktivitet, som styrker deres omstilling til en ny hverdag og relationen til deres nye kammerater.

”Der er mange forskellige børn, der samles i klasserne fra mange forskellige børnehaver, så vi ville gerne skabe en sang, der får børnene til at føle samhørighed og føle sig som en del af et fællesskab fra starten.

Jo flere ting, der vækker genklang i én, når man er i nye omgivelser og blandt nye mennesker, jo større tryghed vil man føle, og så bliver man jo glad af musik og af at synge og bevæge sin krop sammen med andre børn”, understreger hun.

Målet er, at Klar Parat Start-sangen er udbredt i alle dagtilbud og skoler i Roskilde Kommune i år 2022.

Musikvideoen med Klar – Parat – Start sangen kan ses på Roskilde Kommunes hjemmeside:

KLAR – PARAT – START Klar Parat Start-sangen er ét af mange musikalske initiativer under Roskilde – Alle Tiders Musikby. I august 2017 blev musikbystrategien for Roskilde enstemmigt vedtaget af byrådet. Det er Roskilde Kommunes målsætning, at musikken skal være en uundværlig, anerkendt og bærende del af livet i Roskilde Kommune. Ambitionen er, at alle borgere i Roskilde skal møde musikken i deres hverdagsliv. Alle børn i kommunens skoler og dagtilbud skal således have muligheden for at udtrykke sig musikalsk og få musikalske oplevelser.

Kilde: www.roskilde.dk/musikby

www.roskilde.dk/klar-parat-start NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet AF MADS MAZANTI / FOTO: MADS MAZANTI OG PRIVATFOTOS

Musikken styrker lokalsamfundet på Møn Det vestlige Møn oplever i disse år en opblomstring af det lokale musikliv med landsbyen Hårbølle som kulturelt centrum. Musikere og andre kunstnere er flyttet til, og det skaber liv og styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

41

S

iden slutningen af 1960’erne har Møn tiltrukket kreative hoveder og nytænkende mennesker, der ønskede at gøre op med tidens konforme levevis. En skøn blanding af kunstnere, hippier, storbymennesker og progressive typer slog sig ned på øen, som kunne tilbyde billige huse, skøn natur, overskuelig afstand til hovedstaden og masser af plads til både fysisk og mental udfoldelse.

Siden da er tilflytningen af primært unge familier sket i en lind strøm, og i nogle perioder har der været tale om deciderede tilflytnings-bølger. En sådan bølge oplever Møn i disse år, hvor især musikere og lydskabende kunstnere har fundet vej til øen. Helt specifikt er det den lille landsby Hårbølle på Vestmøn, der er trækplaster, hvilket ikke mindst skyldes det kreative samlingssted Hårbøllehuset – et beboer-drevet kulturhus, der fra en central placering i landsbyen lægger rammer til koncerter, foredrag, udstillinger, lørdagscafé og andre fællesskabs-skabende aktiviteter.

VIGTIGT MED ØER AF ILDSJÆLE Møn blev efter kommunesammenlægningen i 2007 en del af Vordingborg Kommune.

Jesper Kjærulff er afdelingschef for kommunens Fritids- og Kulturforvaltning. Han fortæller, at man fra kommunal side har støttet forskellige kulturelle aktiviteter i Hårbøllehuset. Ikke mindst den frivilligt drevne kulturforening Scene1’s musik- og arrangementsprogram har modtaget en kommunal økonomisk håndsrækning i en årrække. ”Arrangørerne i Scene1 har haft gode kontakter og referencer til musikmiljøet i København og resten af landet, og været dygtige til at trække spændende kunstnere til øen. Det er min opfattelse at folkene bag Hårbøllehuset arbejder for, at alle i lokalsamfundet skal kunne deltage i de spændende kulturelle events i huset,” siger Jesper Kjærulff.

Han er helt overbevist om, at det kreative miljø på Vestmøn har været medvirkende til at trække nye beboere til området. Vordingborg Kommune er en af landets arealmæs-

sigt største kommuner, og det giver nogle geografiske og afstandsmæssige udfordringer, påpeger Jesper Kjærullf: ”Det er vigtigt, at man ikke behøver at køre langt for at få tilbuddene. Vi forsøger at dække kommunen med kulturelle tilbud, og derfor er det vigtigt, at vi har sådan nogle øer af ildsjæle som i Hårbølle. Udover støttemidler understøtter vi de lokale miljøer ved at bakke op om samarbejder mellem kommunens forskellige kulturaktører, blandt andet det regionale spillested STARS i Vordingborg og Scene1 i Hårbølle,” fortæller han.

Han oplyser, at kulturelle aktiviteter og kreative muligheder betegnes som såkaldt ’bløde bosætningsparametre’. ”Vi kan se, at den slags betyder noget for folk, der overvejer at flytte til området.

Til velkomstmøder og rundture for nytilflyttere hører vi, at de kreative aktiviteter er en afgørende faktor, og det er også med til at holde på de borgere, der i forvejen bor i området. Fra kommunal side satser vi bevidst på kunsten og kulturen som væsentlige elementer i en god bosætningsstrategi,” fortæller Jesper Kjærulff.

Han påpeger, at kulturlivet i og omkring Hårbølle desuden er med til at skabe en livsvigtig sammenhængskraft for landsbyens befolkning i dagligdagen. ”I en by som Hårbølle føler man sig som en del af at nær-fællesskab. Hårbøllehuset er en form for forsamlingshus, hvor folk mødes på kryds og tværs, og det er netop dét kit, der holder et lille samfund sammen. Jeg oplever også en stolthed over, at det kan lade sig gøre på egnen. Der er en fornemmelse og forståelse for, at det giver et fælles løft til alle,” slutter Jesper Kjærulff.

ÅGE spiller harmonika til landsby loppemarked.

HÅRBØLLEHUSET Hårbøllehuset ligger midt i Hårbølle By og er samlingssted for byens beboere og udefrakommende gæster. Lokalerne ligger i en nedlagt købmandsbutik og rummer både café, stort køkken og lokaler, der kan anvendes til små og store aktiviteter.

Hårbøllehuset præsenterer koncerter, foredrag, filmforevisninger, lørdagscafé, loppemarkeder, udstillinger, julefest, fastelavn og andre samlende begivenheder.

Huset rummer blandt andet foreningslokaler for HOB - Hårbølle og Omegns Beboerforening, der står bag mange aktiviteter i byen. Foreningens formål er at styrke og udbygge fællesskabet i Hårbølle og omegn, medvirke til Hårbøllehusets fortsatte beståen og igangsætte aktiviteter for alle generationer i Hårbølle og omegn.

Scene1 er en lokal kulturforening, der arrangerer og udvikler en lang række events og koncerter i Hårbøllehuset. Scene1 er drevet af lokale ildsjæle og frivillige.

Hårbøllehuset kan lejes til private og offentlige arrangementer.

Læse mere på: www.harbollehuset.dk www.scene1.eu KONCERT i Hårbøllehuset, arrangeret af foreningen Scene1, som er drevet af lokale ildsjæle og frivillige.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

“Man taler jo om Hårbølle både i København og New York” Landsbyen Hårbølle på Møn er en spillevende og frugtbar kulturel smeltedigel.

Men hvad er det konkret ved øen og ved den lille flække, der appellerer til skabende mennesker? Musikerens Mads Mazanti tog en rundtur på egnen og mødte en række personer, der kunne hjælpe med at gøre os klogere på kulturfænomenet Hårbølle.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

43

”DET var for dyrt i Nordsjælland, så vi kiggede mod Møn. Vi kendte ingen hernede, men da vi kom herned, fik vi øjeblikkeligt lyst til at bo her,” fortæller Mette Outzen.

F

ørste fysiske stop på min rundtur på Vestmøn fører mig til det poetisk klingende Ympehavevej. Her bor en af initiativtagerne bag koncert- og kulturforeningen Scene1 i et smagfuldt istandsat landhus. Da jeg træder ud af bilen for enden af den blinde vej, er mørket faldet på. Og da Møn er internationalt certificeret som Dark Sky Park, er der her virkelig tale om mørke!

Lydtapetet udgøres af bølgebrus fra Østersøen og en ugle, der tuder i skoven, som huset grænser op til.

Indenfor er der fyret godt op i Bekkasin-ovnen, og Kirsten Fahnøe takker for Musikerens interesse for at formidle det lokale kulturliv i Hårbølle. Selv flyttede hun og hendes mand til øen fra Christianshavn for omkring 20 år siden. ”Der kom jo en tilflytningsbølge til øen for 40-50 år siden, hvor kollektiver skød op, og mange af de gamle, kreative kræfter bor her endnu. Min mand og jeg var en del af en senere bølge, og nu er der så gang i en bølge igen. Det er fantastisk, at det kan gentage sig,” siger Kirsten, der peger på den smukke natur og pladsen til udfoldelse, som nogle af de kvaliteter, der har trukket folk til øen gennem de sidste fem årtier.

Da Brugsen i Hårbølle lukkede, valgte Kirsten at sadle om rent karrieremæssigt. Fra en stilling som leder af distriktspsykiatrien kastede hun sig i 2009 over tjansen som økologisk købmand i butikslokalerne, der, blandt andet ved hjælp af landdistriktspenge, var blevet indrettet til både at kunne huse café og købmand med køkken og toiletter. Men at drive økologisk butik i en landsby midt i en generel økonomisk krisetid var for svært, og efter et par år lukkede butikken. Kirsten lavede derfor endnu et drastisk karriereskift og overtog stafetten som koncertarrangør i foreningen Scene1. ”Siden vi åbnede som kultursted midt i Hårbølle er aktiviteterne blomstret. Der foregår utroligt mange ting i huset, som er vores alle sammens dagligstue. Beboerforeningen er meget aktive, Scene1 arrangerer kultur-begivenheder, og huset udlejes til diverse lokale formål. Det er blevet en lille magnet i byen, og huset ligger supergodt i en trekant, hvor vejene skiller,” forklarer Kirsten Fahnøe, der er meget glad for, at unge familier strømmer til byen i disse år. Og i denne nye tilflytning er hun ikke i tvivl om, at Hårbøllehuset som fysisk ramme med plads til 100 gæster og ugentlige lørdags-caféer er en afgørende faktor. ”Man taler jo om Hårbølle både i København og New York, blandt andet fordi vi har haft mange amerikanske musikere på besøg. Det er meget mund til mund, og når venners venner besøger Hårbølle, opdager de, at byen er interessant og kan noget helt særligt. Vestmøn er et dynamisk område, og vi er mange frivillige kræfter, der vil løfte i flok og gøre noget,” siger Kirsten, og fortsætter: ”For os i Scene1 handler det om konstant at have tentaklerne ude og få kulturen til at lande her i Hårbølle. Vores erfaring er, NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

MØN FESTIVAL ”Første reelle udgave af festivalen i 2018 blev arrangeret på meget kort tid og var båret af stor entusiasme i arrangørgruppen. Vi fik stor opbakning fra alle de kunstnere, vi spurgte,” fortæller Mette Outzen om Møn Festival, der primært præsenterer dansksprogede acts.

”

Det er dejligt, når det lykkes at bringe folk sammen, og vi skal sørge for at åbne op og ikke lukke os om os selv. I den forbindelse er Hårbøllehuset som omdrejningspunkt et kæmpe aktiv.

METTE OUTZEN

at kultur samler mennesker, og det lykkes, når publikum overraskes og begejstres og går berigede hjem.”

MUSIKERE HAR KØBT SOMMERHUSE Turen går samme aften videre til et andet hyggeligt bondehus, der huser det kreative par Kristina Ask og Christian Hillesø og deres to børn. De har boet i huset lidt udenfor Hårbølle i 12 år, og som mange andre flyttede de på landet fra storbyen, da de lagde an til at stifte familie. ”Vi røg helt herned fra København, fordi det var dét, vi havde råd til. Jeg kendte i forvejen billedkunstneren Ursula Reuter MUSIKEREN NR. 4 / 2019

Christiansen og fluxus-komponisten Henning Christiansen, som var med i første tilflytterbølge for mange år siden. Vi havde på den måde et forhold til området”, fortæller kunstner, grafiker og iværksætter Kristina Ask. Kristinas mand Christian Hillesø er musiker og har tidligere levet af at turnere i forskellige sammenhænge. I takt med familieforøgelsen blev der imidlertid skruet ned for livet på landevejen, og Christian er nu lærer i den kommunale musikskole og driver sideløbende sit eget design- og håndværksfirma, Hjern&Beton.

Da parret flyttede til Møn, var miljøet omkring Hårbøllehuset allerede i fuld gang.

Som nogle af de første i den seneste bølge af tilflyttere har Kristina og Christian været vidne til, hvordan tilvæksten nærmest er eksploderet op gennem 2010’erne. Med de mange nytilflyttede børnefamilier opstod der også et nyt behov for pasning, og det ledte til at Kristina for 7-8 år siden var med-initiativtager til åbningen af en ny børnehave. ”Vi fandt ud af, at det ville være smart at åbne en børnehave for at starte en fødekæde,” fortæller Kristina. Hun stod for det administrative benarbejde omkring opstarten af børnehaven, der i dag ligger i Hårbølle og bygger på Rudolf Steiners principper. ”Børnepasning er et vigtigt element, når beslutningen om at flytte skal tages. For forældre er det vigtigt at kunne give sine børn noget ekstra. På den måde er børnehaven blevet et lille trækplaster for unge familier,” fortæller Christian.

Det øgede fokus på Hårbølle som kreativ smeltedigel har også affødt, at forskellige musikere har købt sommerhuse i området.

De fungerer i flere tilfælde som arbejdsrefugier og udlånes på kryds og tværs til kunstnerkolleger. I det hele taget er udbuddet af ledige huse i Hårbølle og omegn faldet, hvilket ikke mindst glæder de lokale ejendomsmæglere. ”For mange er det attraktivt at sælge en dyr lejlighed i byen, købe et billigt hus på landet og blive gældsfri. Det er en tendens, man også ser andre steder i landet”, siger Christian Hillesø.

Han peger også på Bonderøvs-effekten, når det handler om at flytte fra byen: ”Der er en hel generation, der er vokset op med Bonderøven i fjernsynet. Mange unge køber ind på hans livsstil med selvforsyning og frihed. Det mærker vi også i området.”

MANGE NYE PROJEKTER De mange musikere på Møn fører til sjove projekter og konstellationer på kryds og tværs. Helt konkret er der de seneste år opstået hele to musikfestivaler på Vestmøn, der skydes alternative musikvideoer i Møn

45

Sessions rundt omkring på øen, og tanker om en privat musikskole rumsterer i forskellige afskygninger.

Christian Hillesø er en af initiativtagerne til et endnu et projekt, et nystartet storband, kun bestående af guitarister fra Hårbølle. ”Idéen er at danne et balalajka-inspireret band, hvor alle der kan spille tre-fire akkorder på guitar kan være med. Konceptet er kort fortalt akustisk guitar og hvid skjorte.

Vi er indtil videre 11 medlemmer, men der er flere på vej ind i bandet,” forklarer Christian, om band-projektet, der i høj grad handler om at skabe et fællesskab omkring en sjov aktivitet.

I forbindelse med at et af Hårbølles huse skulle renoveres, blev et ’køkkenband’ samlet til lejligheden for at spille penge ind til opsætningen af et nyt køkken. Og når Møn Festivalens backingband lægger lyd til solister som Niels Skousen og Mads Mouritz er holdet naturligvis også sat sammen af dygtige, lokale Hårbølle-musikere. ”På den måde læner man sig op ad en tradition startet i 1970’erne. Hvis man sætter noget i gang, kan man se, at det gør en forskel. Der er ikke så meget at blive distraheret af,” fortæller Kristina Ask, der netop har været med til at arrangere kvindefest på tværs af generationer i Hårbøllehuset.

Det ligger mange tilflyttere på sinde at mingle med de lokale mønboer, men de usynlige barrierer mellem lokale og tilflyttere kan indimellem være svære at passere på begge sider af skellet. Christian drager et par eksempler frem, hvor nye og gamle beboere på øen har haft frugtbare møder med hinanden med musikken som løftestang: ”Til en lokal kunst- og lydfestival fik arrangørerne den lokale svinebonde, Orla, til at komme med sin gravko. Som en del af en performance, der handlede om at grave en sø, satte de kontakt-mikrofoner på gravkoen, mens lydmanden kørte det gennem nogle filtre. Det var spændende både for publikum og for Orla, det havde han helt sikkert aldrig prøvet før. Og så er der den pensionerede

landmand Åge, der elsker at komme på Havnehøkeren i Hårbølle Havn og spille på sin harmonika. Her danser bankmanden, fiskeren og Hårbøllemusikeren med hinanden.”

SNAKKEN GÅR I KØBENHAVN Jeg kører forbi Hårbøllehuset, som på sådan en tirsdag formiddag i november ligger stille hen. På plakater og opslag kan man dog sagtens fornemme, at dette hus er et livgivende omdrejningspunkt for borgere i og omkring landsbyen.

Jeg svinger ned ad Savværksvej og banker på hos musikerparret Mette Outzen og John Fomsgaard. Der er umiddelbart ingen der åbner, og forklaringen er simpel: John sidder fordybet i et nyt mix i sit lydstudie, mens Mette i den anden ende af huset er i fuld gang med at opøve sit repertoire til den julefrokost, hun er blevet hyret til at underholde til samme aften.

Det lykkes at få kontakt til de to musik-mennesker, der slipper hvad de har i hænderne og inviterer på kaffe i deres hyggelige køkken. De er begge vokset op i Jylland og mødte hinanden i København. De flyttede til Møn for 8 år siden, men at de havnede netop i Hårbølle var lidt en tilfældighed. ”Det var for dyrt i Nordsjælland, så vi kiggede mod Møn. Vi kendte ingen hernede, men da vi kom herned, fik vi øjeblikkeligt lyst til at bo her. I ejendomsmæglerens salgsannonce læste vi, at der var et foreningshus med fælles spisninger og aktiviteter, man kunne tage del i. Jeg er meget socialt anlagt og det var rart at vide, at der var ligesindede og mulighed for at tage del i noget i byen” husker Mette, der arbejder både som freelancemusiker og pædagog på deltid.

John er også musiker, men lever primært af at producere og mixe andres musik, kombineret med live-lydjobs for blandt andet Girls In Airports og trioen Blicher Hemmer Gadd. De to musikere har været medskabere af Møn Festivalen, der som idé opstod i Mette og Johns have til deres fælles 40-års fødselsdag for en håndfuld år siden.

”

Til en lokal kunst- og lydfestival fik arrangørerne den lokale svinebonde, Orla, til at komme med sin gravko. Som en del af en performance, der handlede om at grave en sø, satte de kontakt-mikrofoner på gravkoen, mens lydmanden kørte det gennem nogle filtre. Det var spændende både for publikum og for Orla, det havde han helt sikkert aldrig prøvet før.

CHRISTIAN HILLESØ

De seneste to år har de formaliseret Møn Festivalen, som af forskellige årsager er flyttet til en anden have i Hårbølle, hvor musikeren – og Johns barndomsven – Mads Mouritz bor med sin kæreste Malene Olsen.

Det er især Mette, der har været involveret i udvikling og afvikling af den lokale festival med to scener, omkring ti optrædende bands og 4-500 gæster. ”Første reelle udgave af festivalen i 2018 blev arrangeret på meget kort tid og var båret af stor entusiasme i arrangørgruppen.

Vi fik stor opbakning fra alle de kunstnere, vi spurgte,” fortæller Mette om Møn Festival, der primært præsenterer dansksprogede acts. Blandt andet Bisse, Niels Skousen, Søren Huus og Tue West har lagt vejen forbi festivalen, der har som målsætning både at udfordre og have bred appel til gæsterne.

Mette og John oplever på tætteste hold, hvordan snakken om Hårbølle har bredt sig som ringe i vandet i musikermiljøet, ikke NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

TEMA Musikken i Samfundet

”

Man taler jo om Hårbølle både i København og New York, blandt andet fordi vi har haft mange amerikanske musikere på besøg. Det er meget mund til mund, og når venners venner besøger Hårbølle, opdager de, at byen er interessant og kan noget helt særligt. Vestmøn er et dynamisk område, og vi er mange frivillige kræfter der vil løfte i flok og gøre noget.

KIRSTEN FAHNØE

mindst i København. Listen af navne, der på den ene eller anden måde er tilknyttet til landsbyen, er lang, og helt konkret er fire familier fra Nørrebro uafhængigt af hinanden flyttet til Hårbølle indenfor de sidste tre år. ”Vi står på ryggen af dem, der kom i 70’erne i det første ryk, og næste ryk med Hårbøllehuset for tyve år siden,” mener John, der peger på gode institutions- og friskole-muligheder som væsentlige faktorer, når familierne skal vælge et område at bosætte sig i. At både nye og oprindelige mønboer mødes til for eksempel byfest og havnefest er ikke uvæsentligt, når by- og land-mentalitet skal smelte sammen i skøn forening.

Og i den sammenhæng er Hårbøllehusets betydning ikke til at komme udenom i Mette og Johns køkken. ”I et lille lokalt samfund er det vigtigt at kunne rumme og forstå hinanden,” siger John, og Mette supplerer: ”Det er dejligt, når det lykkes at bringe folk sammen, og vi skal sørge for at åbne op og ikke lukke os om os selv. I den forbindelse er Hårbøllehuset som omdrejningspunkt et kæmpe aktiv,” siger hun, inden dagens musikalske pligter atter kalder på dem begge.

TING TAGER TID Turen rundt i Hårbølle og omegn er ved at være ved vejs ende. Sidste interviewaftale er med musiker og sangskriver Mads MouMUSIKEREN NR. 4 / 2019

ritz, som har boet i området siden 2015. Men da Mads’ børn bor på Island, pendler han jævnligt mellem Reykjavik og Hårbølle. Jeg fanger derfor Mads på en skrattende telefon på en vandretur rundt i den islandske hovedstads gader. ”Jeg vokset op i Holstebro, hvor kulturlivet blev prioriteret højt, og hvor jeg tidligt fik mulighed for at spille på den lokale festival.

Da jeg gik i 8. klasse, spillede jeg for eksempel lige før John Scofield. Den type oplevelser gjorde virkelig meget for os, der endte med at blive musikere. For mig er det spændende at se, hvad de børn, der vokser op i Hårbølle, bliver for nogle mennesker,” siger Mads, der er medarrangør af Møn Festivalen.

At barndomsvennen John bor i Hårbølle skærpede interessen for Møn, da Mads ønskede at flytte tættere på naturen med sine børn. ”For mig var det vigtigt at finde nogle rammer, jeg kunne se mig selv lave musik i.

Efter mine besøg hos John og Mette rumsterede det i baghovedet, at Hårbøllehuset eksisterede, og jeg vidste, at der her blev afholdt koncerter og arrangementer et par gange om måneden,” fortæller Mads, der har udgivet syv albums og en række EP’er.

Den første tid på øen boede han i Kirsten Fahnøes gæstehus, og det album, han udgav i den periode, har titlen Ympehaven, med henvisning til Kirstens adresse. Efterfølgende lejede han et hus tæt ved stranden, og

bor nu i Hårbølles gamle skole sammen med kæresten Malene Olsen. ”Vi sigter efter at have fire koncerter om året i skolestuen. Folk ringer og spørger, om de må komme, og vi lægger egentlig bare hus til,” fortæller Mads. Han holder meget af det lidt skæve miljø, der eksisterer i Hårbølle, hvor blandt andre bassisten Johan Segerberg afholder musik-værksted og fri impro med en del af børnene fra byen. ”Johan og en kammerat slår også indimellem dørene op for et smug-venue, hvor man kan komme og høre mærkelig elektronisk impro-musik. Der foregår sindssygt mange ting ude i krogene, som bare er lækkert at være en del af,” siger Mads Mouritz.

Han kan godt være en lille smule nervøs for, at tilflytterne får skabt en uhensigtsmæssig boble om sig selv, som for andre kan være svær at prikke hul på. ”Ting tager tid, vi er kun lige begyndt.

Jeg tror, at vi med de forskellige musikalske aktiviteter og projekter har en kæmpe indvirkning på lokalmiljøet. Det er en del af en større bevægelse i Danmark, hvor landsbyer blomstrer op på grund af internettets muligheder og nye måder at strukturere arbejdslivet på. Nu kan folk flytte tilbage til landsbyerne, fordi det i højere grad er muligt at arbejde hjemme,” mener Mads, der ser en generel tendens til at unge og nye familier fraflytter storbyens trængsel og dyre tilbud.

For ham som musiker og menneske er Hårbølle det helt rigtige sted at være lige nu. ”Noget af det jeg holder allermest af, når jeg går rundt ude i haven i sommerhalvåret, er at lytte til Titjo, som er en 80-årig mand fra Sicilien, der sidder ude i sin have og spiller på sin harmonika. Selv kan jeg ikke bidrage med organisatorisk kraft i Hårbøllehuset, men jeg kan troppe op med min guitar og spille nogle sange til fastelavnsfesten. Ligesom man var spillemand i gamle dage ude i landsbyerne og spillede, når der var fest. Jeg kan godt lide, at man kan bidrage med det, man kan. Det tror jeg næsten har mere værdi end den festival, vi laver,” slutter Mads Mouritz.

47 MADS MOURITZ spiller ved Havnehøkeren på Hårbølle Havn.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

48/Portræt

”JEG har fået lov til at bevæge mig rigtig meget rundt i forskellige genrer. Jeg har dirigeret, spillet, komponeret og instrumenteret. Og det har været SÅ sjovt,” fortæller James Price.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

49

“Der går ikke et øjeblik i vågen tilstand, uden at der er et eller andet musik, der kværner oppe i mit hoved” Mange kender ham som den ene halvdel af de to Price-brødre i de populære madprogrammer på Danmarks Radio. Men mest af alt er James Price musiker og teatermand, og der kører altid en plade på hans indre grammofon. Den lune multikunstner har netop fejret sin 60-års fødselsdag.

AF RIKKE TJØRRING FOTOS: HENRIK PETIT

Hvad er han egentlig, ham James Price? Er han tv-kok, musiker, restauratør, forfatter, entertainer? Jeg er forvirret på et højere plan, da jeg i november besøger ham i privaten i Gentofte for at interviewe ham forud for hans 60-års fødselsdag. For sjældent møder man et menneske, hvis karriere spænder over

så mange oktaver. James Price kan meget, vil meget og gør meget. Og han gør det godt.

Men mit interview med ham skal ikke handle om hverken madprogrammer, restauranter eller samspillet med hans lige så foretagsomme lillebror Adam. Det skal handle om musik. James Price er uddannet NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

50/Portræt komponist og har skrevet masser af musik – blandt andet til radio, tv og til musicals. I 20 sæsoner har han været kapelmester i Cirkusrevyen. Og så har han gæstedirigeret Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil. ”Jeg har fået lov til at bevæge mig rigtig meget rundt i forskellige genrer.

Jeg har dirigeret, spillet, komponeret og instrumenteret. Og det har været SÅ sjovt.

Jeg har virkelig elsket, at det har været så forskelligartede ting, jeg har prøvet kræfter med,” fortæller James Price.

Vi sidder i hans køkken med hver sin kop kaffe. Han spørger, om det generer mig, at han ryger. James Price er en høflig mand. ”At jeg har fået lov til at hoppe rundt i branchen, hænger måske også sammen med, at jeg ikke er egentlig uddannet musiker. Jeg er uddannet komponist, og så har jeg haft klaveret som mit arbejdsredskab. Når jeg føler, at jeg spiller rigtig dårligt, siger jeg, at jeg er komponist. Og hvis jeg synes, at jeg har skrevet noget møg, så siger jeg, at det selvfølgelig er fordi, at jeg jo skal være god til at spille. Jeg har altid haft undskyldninger,” griner han.

ER BRUGS-KOMPONIST Det står mig hurtigt klart, at James Prices specialitet som musiker er teatermusikken.

Han medgiver da også, at han er lige dele musiker og teatermand. ”Som teatermusiker og komponist er man nødt til at kunne tage mange forskellige mærkelige hatte på. Jeg har været brugs-komponist. Jeg har ikke siddet og skrevet symfonier og kammermusik. Det var ikke det, jeg skulle, ” forklarer James Price.

Han fortæller, at hans arbejdsliv har ændret sig de sidste ti år, fordi hans branche har ændret sig. Jeg sporer en vis vemodighed i ham over, at flere at de arbejdspladser, hvor han har slået sine folder, ikke findes mere.

Det gælder for eksempel Amagerscenen og Gladsaxe Teater. Der bliver dog stadig lavet masser af musikteater, men ikke så meget af den slags, som er hans speciale; musicals, vaudeviller og operetter. Èn scene lever dog stadig i bedste velgående; Cirkusrevyen. Og den fylder meget i hans liv.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

”Jeg har lavet revy, og gudskelov for det.

Det har været den lille hylde, jeg har haft tilbage af musikteatret.”

DER ER ALTID EN STRØM AF MUSIK Spørgsmålet om, hvorfor James Price ikke blev skuespiller, er nærliggende. Med hans kærlighed til teatret og forældre, der begge var skuespillere, havde det ikke være underligt, hvis han også var gået teatervejen. ”Begge vores forældre arbejdede med teater hele deres liv. Jeg tror, at jeg havde en instinktiv fornemmelse af, at den vej ville blive bøvlet at gå, når man har så store fodspor at skulle sætte sine små fødder i. Vores forældre fyldte meget og var dygtige til det, de gjorde. Jeg kunne ikke rigtig se mig selv træde op på den måde, ” beretter James.

Musikken kom ind i hans liv tidligt. Allerede som 5-6-årig fik han klaverundervisning, og senere blev han undervist af en musikpædagog, som han betegner som fantastisk. ”Hun betød alt. Alt. Hun var en fremragende pianistinde selv og en god pædagog.

Hun tog det dybt seriøst. Det var ikke bare hyggespilletanten, der kom forbi i en time.

Hun brændte for det. Det var SÅ vigtigt for hende. Så hvis man ikke havde øvet sig, blev hun vældigt ked af det. Hun sagde: Prøv at hør – du har et talent, som vi skal arbejde med, og der står mange andre, som gerne vil gå hos mig. Så hvis ikke du gider, skal du sige til.”

Men James gad godt.

”

Jeg har været brugs-komponist. Jeg har ikke siddet og skrevet symfonier og kammermusik. Det var ikke det, jeg skulle.

JAMES PRICE

JAMES PRICE James Price, komponist, kapelmester, TV-kok og restauratør; født den 20. november 1959 i København. Søn af skuespiller, sceneinstruktør John Price og skuespilchef, skuespillerinde Birgitte Price.

Hvad betyder musik for dig? ”Det samme som at trække vejret. Der går ikke et øjeblik i vågen tilstand, uden at der er et eller andet musik, der kværner oppe i mit hoved. Det er ikke nødvendigvis noget musik, jeg selv skriver på. Der er bare altid en strøm af musik, som ligger der, og som jeg enten går og tænker over eller kommer i tanke om.

Nogle gange tænker jeg: Nu skal vi lige have den plade af, for nu gider jeg ikke høre det dér stykke Ravel mere. Nu må vi finde på noget andet til den indre grammofon. ”

DIRIGERER COPENHAGEN PHIL James Prices mange musikalske aktiviteter tæller også direktion. Han har dirigeret både

Student (Ingrid Jespersens Skole) 1978; diplomeksamen i komposition (Det Kgl. Danske Musikkonservatorium) 1984.

Musikalsk karriere • Kapelmester ved forestillinger

i København og provinsen

(vaudeviller, operetter,

musicals og revyer) fra 1979.

• Kapelmester og komponist for

Cirkusrevyen i 20 sæsoner,

1995, 1997 og siden 2002.

• Årets revykomponist i 1983,

1996, 2004 og 2014.

51 Tivolis Promenadeorkester, Odense Symfoniorkester, det udvidede Esbjerg Ensemble og senest også Copenhagen Phil, som han dirigerede for første gang i sommer og skal dirigere igen i en række nytårskoncerter i januar 2020.

Hvordan kom det for sig, at du pludselig blev klassisk dirigent? ”Jeg er jo ikke uddannet dirigent, men jeg har dirigeret i masser af år i orkestergrave rundt omkring, samtidig med, at jeg også har spillet. Det har været en naturlig del af mit virke som kapelmester, så det er ikke fremmed for mig. Men selvfølgelig er det noget andet at stå over for et stort klassisk symfoniorkester – med de blændende dygtige musikere, der sidder der – og så stille sig op og tro, at man kan noget som helst. Men igen; man skal tage de handsker op, der ligger rundt omkring, og da jeg altid har elsket at dirigere, så tænkte jeg: Det vil jeg – så må jeg bare øve mig. Og det har jeg sandelig også gjort. Jeg har siddet og tygget i partiturerne, så har jeg kunnet dem i søvne bagfra, ” fortæller James Price og tilføjer: ”Jeg vil virkelig ønske, at jeg kan få lov til at blive ved med det – engang imellem – at stå og arbejde med et symfoniorkester, for det er fantastisk.”

Hvad har du ellers af fremtidsdrømme?

”

Samspillet mellem publikum og scene har altid interesseret mig vældig meget. Det er virkelig sjovt at sidde og nærstudere, hvad det er for nogle bittesmå mærkelige psykologiske detaljer, som betyder, om folk morer sig og forstår noget.

JAMES PRICE

”Jeg vil indrømme, at jeg godt kunne tænke mig at komme lidt tilbage til teatermusikken igen. Revyen er fantastisk og sjov og dejlig, men der er noget særligt ved at få lov til at arbejde med et længere handlingsforløb, som musikken er en del af. Jeg kunne også godt tænke mig at skrive flere musicals, og så har jeg altid ønsket mig at prøve at skrive filmmusik. Jeg har aldrig skrevet musik til en spillefilm, og det synes jeg kunne være vældig sjovt.”

TIMING ER ALT Det er nu langtfra fordi, at James Price er ked af at være fast inventar i Cirkusrevyens orkestergrav, hvor han i 2020 går ind i sin 21. sæson som kapelmester. Og det er ikke kun musikken, men også komikken, der interesserer ham. ”Samspillet mellem publikum og NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

52/Portræt

”MAN skal være vågen ved tangenterne og med sit orkester. Du ved aldrig, hvad der sker”, fortæller James Price om sit virke som kapelmester i Cirkusrevyen.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

53 scene har altid interesseret mig vældig meget. Det er virkelig sjovt at sidde og nærstudere, hvad det er for nogle bittesmå mærkelige psykologiske detaljer, som betyder, om folk morer sig og forstår noget. Det kan være et grin, man altid har haft et bestemt sted, som pludselig forsvinder. Man siger; Hvad sker der? Hvor er det grin henne? Og så begynder man at analysere. Er det oplægget?

Timingen? Betoningen? Sådan nogle underlige små detaljer får jeg mit liv til at gå med at sidde og kigge på. Det synes jeg er sjovt, ”fortæller James Price.

Selvom han har siddet som kapelmester i to årtier, og selvom Cirkusrevyen spiller omkring 140 gange på en sæson, udfordrer revygenren også stadig musikeren James Price. ”Dét at akkompagnere viser er sindssygt spændende. For det er nemlig det samme; det er pointebaseret, og timing er alt. Man skal være vågen ved tangenterne og med sit orkester. Du ved aldrig, hvad der sker. Men bevares – når man når forestilling nummer 100, kan man godt, når man kører ud på Bakken, tænke: Var der noget, jeg hellere ville i aften? Jeg ville måske hellere sidde og grille hjemme i haven. Men det er samtidig rasende interessant, og det bliver det ved med at være.

Ellers havde jeg ikke siddet der i 20 år.”

JAMES PRICE Kompositioner • Ved Frokosten (opera-monolog, Det Kgl. Teater, 1981) • Musik til To som elsker Hinanden (TV-serie, DR, 1988) • Musik til Nissen ho Spækhøkeren (DR, 1989) • Tordenskiold (musical, Gladsaxe Teater, 1993) • Livsens Ondskab (musical, Amagerscenen, 1998) • Musik til Karrusel (TV-serie, TV2, 1998) • Trold kan tæmmes (musical, 1999) • Musik til Snedronningen (film, 2000) • De Tre Musketerer (musical, Gladsaxe Teater, 2001) • Robin Hood (Folketeatret, 2003) • Naboerne (musical, Nørrebros Teater, 2004) • Tommelise (Ballet, Pantomimeteatret, 2005) • Fyrtøjet (Ballet, Pantomimeteatret, 2007) • Svinedrengen (Ballet, Pantomimeteatret, 2009) • Den standhaftige tinsoldat (Ballet,

Pantomimeteatret, 2011) • Komponist og kapelmester på Tivoli Show 1996 og 2000 • Musik til teater, radio og TV

Derudover er James Price TV-vært i flere madprogrammer, kogebogsforfatter og madskribent samt medejer af en række restauranter. Han er gift med Anette Price, bosiddende i Gentofte og har sønnen Julius på 26 år fra et tidligere ægteskab.

”

Jeg har virkelig elsket, at det har været så forskelligartede ting, jeg har prøvet kræfter med.

JAMES PRICE

Netop udkommet Tag med på en enestående opdagelsesrejse i den klassiske musiks harmonik!

I denne bog formidler Thomas Solak en ny forståelsesramme, som sætter oplevelsen i centrum for den harmoniske analyse.

Gennem bogens næsten 200 eksempler belyses lige så mange års musik, og undervejs bliver læseren gradvist fortrolig med analyseformens evne til at beskrive harmonikkens nuancer, også på et dybere niveau.

Funktionsharmonik – en guide til oplevelsesorienteret analyse henvender sig til alle, der beskæftiger sig professionelt med musik, og som ønsker at styrke bevidstheden om dens harmoniske aspekter.

Find den på www.funktionsharmonik.dk eller hos din boghandler.

54/Artlab

Start 2020 med et DMF-kursus!

Allerede til januar har Artlab to kurser på programmet. Der er stadig ledige pladser, så du kan starte året med at tanke ny viden, tips og tricks!

AF PETER POULSEN

Sådan bliver du set og hørt!

Kbh: 14.01.20 kl.11-15 + 21.01.20 kl.15-17 eller 18-20 Workshop i branding, hvor de to knivskarpe oplevelsesøkonomer og marketingeksperter Cille Veje, og Marie Frost, tager dig fra tanke til handling og præsenterer dig for strategier og konkrete værktøjer til branding af din musik. Vi arbejder med at forstå brugerens behov og på at skabe oplevelser, som forbinder hjertet i din musik med hjertet i dine lyttere. Du får nye værktøjer til at blive set og hørt og hjælp til at finde ud af, hvilke kanaler og platforme du skal kommunikere på, og hvordan du skaber meningsfuldt indhold, som løfter din historie til de rette lyttere.

Efter første dags inspirationsworkshop får du en worklab-dag d.21. januar, hvor du arbejder med at implementere din nye viden om branding på dit eget projekt, mens du får vejledning og sparring fra de to undervisere.

Little Masters of Music Kbh: 20.01.20 kl.9-14 Aarhus: 28.01.20 kl.9-14 Er du musiklærer i folkeskolen eller underviser du på en musikskole? Med kurset ’Little Masters of Music’ får du en metode til klasserumsundervisning i praksis. Metoden beskæftiger sig med mestring af kernestof som puls, rytmik og teori.

Gennem et væld af sammenspilsaktiviteter og bevægelseslege i selvstyrende grupper arbejder eleverne med det musikalske stof – lige fra det helt simple til det meget avancerede. Stoffet er relevant lige fra indskolingen over mellemtrinet til valgfag i musik og for musikskoleelever.

Som deltager på kurset har du desuden mulighed for at købe et klassesæt af ’Little Masters of Music’ undervisningsmaterialet til halv pris.

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

PETER BJERRUM, Musikunderviser og trommeslager, underviser i sin pædagogiske metode ’Little Masters of Music’ i både København og Aarhus i januar. Foto: Jann Guldhammer.

HVILKET KURSUS HAR DU BRUG FOR I 2020?

Du har selv stor indflydelse på, hvilke kurser Dansk Musiker Forbunds kursusafdeling Artlab udbyder. På artlab.dk finder du en række kurser med løbende tilmelding. Det vil sige, at du kan melde dig til for at vise din interesse for kurset, hvorefter du bliver kontaktet, når der er tilmeldinger nok til at gennemføre det. Herefter finder vi sammen kursusdage, som passer dig.

Du er også altid velkommen til at sende Peter Poulsen (projektleder for DMF efteruddannelse) en mail med forslag til kurser på pp@dmf.dk.

Nyudgivelser/55 LIVE PÅ SMUKFEST

DU SKØNNE LAND

LARS LILHOLT BAND

DEN DANSKE SALMEDUO

SNAKKER MED GIRAFFER

Rock

Jazz

OLE BERTHELSEN

Rock

A JUNGLE STORY

I FEEL FINE

NORTHERN SPIRIT

THE PAGSBERG BIGBAND & THE VOCALS

HP LANGE BIG GUMBO

BO JACOBSEN SPIRIT

Rock

Jazz

ÆTTIR

NU MED HATTEN PÅ SNED

SKARPLADTE DRØMME

Metal

DAIMI

JENS K

Metal

Pop

GUTTERBEE (MUSIC FROM & INSPIRED

BY THE FILM)

THOMAS SEJTHEN TRIO

I WONDER WHAT YOU SEE

THOMAS SEJTHEN TRIO

THE SOUNDTRACK PROJECT

Jazz

ESBEN BRANDT Jazz

Jazz

ÆTTIR

Rock

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler, EPer og bagkatalog. Digitalt leverer vi worldwide til over 150 portaler inkl. Spotify, iTunes/AppleMusic, Tidal, YouSee & QQMusic. Via vores dashboard har du adgang til en række statistik- og analyseværktøjer, der giver dig mulighed for at følge med i, hvordan dine udgivelser klarer sig. Dette kan bl.a. være nyttigt i forhold til at planlægge- og målrette udgivelser, promotion- og PR-kampagner, booking af spillejobs osv. Hvis du har en fysisk distribution hos os, har du også mulighed for at gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, vinyl og bogtrykning.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere – eller book et møde til en uforpligtende snak om din udgivelse og hvad Gateway kan gøre for dig.

OLD LIGHT – MUSIC BY J.S. BACH SANTIAGO GUTIÉRREZ BOLIO & MATIAS SEIBÆK

Klassisk

LIVE KEJSER LARSEN BAND

Rock

N.O. IN MY HEART CPH IN MY BLOOD NICLAS BARDELEBEN Jazz

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

56/Gear og grej

APOLLO X4 har exceptionel god lydkvalitet og koster lidt over 13.000 kr.

APOLLO X4 – NYT LYDKORT I ELITEKLASSEN For en pris på 13.350 kr. bliver det nu endnu nemmere for musikere og producere at indspille, overdubbe og mixe store projekter med spitzenklasse A/D og D/A konvertere og medfølgende stor softwarepakke.

AF NILS HARBO

Det nye audiointerface fra Universal Audio imødekommer et ønske fra mange brugere om at få et større desktop audiointerface med flere mikrofonindgange og flere udgange. X4 har nemlig fire Unison preamps og QUAD Core realtime UAD plug-in processorer og Thunderbolt 3. Apollo x4 bygger på Universal Audios mere end 60-årige historie indenfor produktion af high-end audio grej MUSIKEREN NR. 4 / 2019

og tager førertrøjen på i sin prisklasse. Det byder på 127 dB dynamikområde og en medfølgende pakke med en samling af UADs anerkendte plug-ins med analoge emuleringer fra bl.a. Neve, API, Manley og Helios. Med Unison-teknologien bliver lyden af de mest eftertragtede analoge rør- og solid state preamps ramt helt præcist, hvor detaljer i hardwarens kredsløb og impedans kan ændres af

softwaren med henblik på at opnå en helt nøjagtig emulering. Ud over de fire Unison preamps har Apollo x4 to uafhængige hovedtelefonudgange, to Hi-Z instrument inputs, 4 line outputs, monitor remote controller og indbygget talkback mikrofon. Apollo x4 kan snildt fungere som hjørnestenen i dit professionelle hjemmestudie.

57 INDSPIL MUSIK I SKYEN SkyTracks er software, der får musikproducere til at arbejde på tværs af platforme. Skytracks er baseret på ideen om at skabe en browserbaseret DAW (harddiskrecorder). Hvis en producer eksempelvis kører Pro Tools og ønsker at arbejde med en Logic-ven, kan begge arbejde via SkyTracks. Udviklerne har konstrueret softwaren sådan, at den kan køre som plug-in i programmer som ProTools, Logic og Soundbridge. Via SkyTracks Extender kan man også bruge VST/AU synthers i sin browser. Og man kan indspille direkte i skyen. Det betyder, at musikere lynhurtigt og gratis kan arbejde på tværs fra alle steder i verden – blot med internetadgang.

Pro Studio versionen koster dog cirka 50 kr pr. måned.

NYT PA TIL DET LILLE BAND Den nye SYA højtalerserie fra dbTechnologies består af aktive 2-vejs højtalere med Bluetooth, mic/line indgang og line indgang. De tre modeller SYA 10, 12 og 15 yder fra 400 til 800 watt kan også bruges som monitor via vinkelbeslag eller sættes på stativ. Priserne er særdeles fair. De starter fra omkring 2.000 kr.

SKYTRACKS plug-in'en synkroniserer og opdaterer data og indspilninger via samarbejdspartnerne i realtid.

STYR DIN TABLET MED FODEN

GUITAR GALORE OG GREJNØRDERI Copenhagen Guitar Show blev for 15. år i træk afviklet i den første weekend i oktober i Østerbrohuset i København. Nørdfaktoren og nostalgistemningen var høj, da et par tusinde guitarentusiaster så på guitarer, basser og andet musikudstyr.

Publikum kunne opleve et imponerende clinicprogram med danske guitartalenter som Kasper Falkenberg, Jens Warmløse og Steffen Schackinger samt de uden-

landske stjerner Gus G og Marco Mendoza.

Mange vender tilbage år efter år og får sig en hyggelig grejsnak, så der var en god stemning på standene, der bl.a. består af private samlere og kommercielle aktører som Roland, Yamaha, Matrix Sales, Cyberfarm, Danguitar og Best Music. Se billedreportagen på musikeren.dk (under grejartikler).

Airturn er en serie smarte og solide pedaler, der via Bluetooth kan bruges med iPads og andre tablets til fx at vende sider i nodeprogrammer eller starte og stoppe afspilning af backingtracks.

Airturn producerer pedaler til mange formål samt stativer og holdere og fås i danske forretninger.

OPDATERING AF IZOTOPE OZONE

PÅ YAMAHAS STAND kunne man bl.a. opleve bassisten Gustaf Hielm, guitaristen Søren Andersen og trommeslager Henrik Engqvist.

(Foto: Nils Harbo)

Den nyeste version af iZotopes interessante masteringprogram Ozone 9 er ankommet. Mastering har længe været omgivet af et mix af frygt, ærbødighed og berøringsangst hos musikere, men Ozone 9 anvender kunstig intelligens til at hjælpe hjemmeproduceren på vej. Ozone koster i den mindste version 1.200 kr og kan prøves gratis i 10 dage.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

60/Medlemsservice RABATTER

Få rabatter med dit medlemskab For medlemmer af Dansk Musiker Forbund er der penge at spare. Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med Dansk

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Musiker Forbund. Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

15 % rabat på In-Ears.

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2019-2020 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2019 – 31. marts 2020.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

413

5

2.065

2.323,13

464,63 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

389

5

1.944

2.186,61

437,32 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

461

3

1.382

1.554,41

518,14 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

695

3

2.085

2.345,41

390,90 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

465

1.859

2.091,33

522,83 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

545

1.635

1.839,65

306,61 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 450 kr. pr time – min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode – max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2020: 3,52 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

10. februar Materiale indsendes til Rikke Tjørring på rt@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

ÅBNINGSTIDER HOS DMF Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-15 (telefonen lukker kl.13)

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring, Tlf: 35 240 244

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

61 KUNSTNERBOLIG

DET KOSTER 5.000 kr. at leje DMF’s hus, Casa Rosa i Ligurien, også kaldet Italiens spisekammer.(Foto: Morten Fischer)

Rejs til DMF’s hus i Italien DMF råder over et byhus i den italienske bjergby Castelvecchio di Rocca Barbena, hvor du som medlem kan søge om ferie-/refugieophold . Huset er et stort, fuldstændig nyrenoveret luksushus med seks sovepladser, der udlejes på ugebasis.

BO MIDT I EN MIDDELALDERBY

•

Middelalderbyen Castelvecchio di Rocca Barbena ligger få kilometer fra den italienske riviera i provinsen Ligurien, som også kaldes Italiens "køkkenhave". Ligurien har siden oldtiden været et af de vigtigste områder for olivenolieproduktion. Den frodige jord giver grobund for himmelske grøntsager og frugt, og friske fisk leveres direkte fra Middelhavet til bordet.

•

SÅDAN KOMMER DU DERTIL Man kommer nemmest dertil fra lufthavnen i Nice (ca. 1½ times kørsel) eller fra Milano, hvor der ofte er billige flyrejser til Malpensa-lufthavnen (ca. 3 timers kørsel). Turen kan også gøres i bil fra Danmark på omkring 18 timer.

Tre soveværelser med dobbeltsenge Stor stue med pejs • To badeværelser • Fuldt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine • Bryggers med vaskemaskine • Stor, skøn terrasse med vidunderlig udsigt over dalen og bjergene Udlejningsperioden er fra uge 11 til og med uge 44. Således er første udlejningsuge i 2020 fra fredag 6. marts til fredag 13. marts.

Et ophold løber fra fredag kl. 17 til fredag kl. 12.

Prisen er 5.000 kr. og DMF’s forretningsudvalg kan evt. ansøges om tilskud til en del af udgifterne, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

OM HUSET

SÅDAN SØGER DU

165m2 i 3 niveauer (ikke egnet til svært gangbesværede)

Anfør hvilken uge, du søger (evt. en 2. og 3. prioritet), dit navn, cpr-nr. samt adresse

•

og send det med post til DMF, att.: Susan Hindborg, Skt. Hans Torv 26, 2200 Kbh. N. eller pr. mail til sh@dmf.dk. Der fordeles efter først til mølle-princippet.

”

Tak for en fantastisk ferie. Tiden er gået alt for hurtigt. En uge fyldt med livsnydelse, vino, pasta, gelato, sol, sommerregn, bjergudsigt og afslapning.

CITATER FRA HUSETS GÆSTEBOG

Læs mere Se grundplan, få mere info om området og se flere fotos: www.dmf.dk/casarosa

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

62/Medlemsservice NYT FRA AFDELINGERNE

Lars Fjeldmose, 40 år, 1. januar

Birgit Lyby Damgaard, 25 år, 1.januar 2020

Jørgen Franck, 50 år, 1. januar

Martin Bo De Vos, 25 år, 1.februar 2020

DMF KØBENHAVN

Pierre Dørge, 50 år, 1. januar

Vita Kold, 25 år, 1.februar 2020

Til alle seniorer.

Anne Søe, 25 år, 2. januar

Jan Guldbæk Sørensen, 30 år, 1.marts 2020

Husk, vi har møde i seniorklubben den første

Clas Göran Lennart Sjöberg, 25 år, 6. januar

Jens Krøgholt, 40 år, 1.februar 2020

onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30.

Jesper Løkza, 25 år, 1. februar

Første møde i 2020 er onsdag d. 8. januar.

Søren Bébe, 25 år, 1. februar

AARHUS

Steen Rasmussen, 25 år, 1. februar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Allan Schøneberg, 25 år, 1. februar

Mia Skovgaard Schøler, 40 år, 30. januar

Hans Rostrup Tjalve, 40 år, 1. februar

Mette Poulsen, 40 år, 31. januar

NAVNE I AFDELINGERNE

Steen Andersen, 25 år, 6. februar

Mette Kathrine Jensen Stærk, 40 år, 9. februar

FYNS STIFT

Rune Nissen-Petersen, 25 år, 14. februar

Andrea Krüger Holm, 40 år, 15. februar

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Jesper Agesen, 25 år, 1. marts

Jesper Andersen, 40 år, 1. marts

Per Larsen, 60 år, den 25. februar

Jacob Jensen, 25 år, 1. marts

Fang-Yu Liang, 40 år, 3. marts

Mimi Kjær Dulong, 25 år, 1. marts

Emma Sofia Olsson, 29. marts

KØBENHAVN

Inger Rydal, 25 år, 1. marts

Jacob Trautner, 50 år, 24. januar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Carl Viggo Jespersen, 40 år, 1. marts

Eskild Dohn, 50 år, 26. januar

Jakob Kongslev Dinsen, 50 år, 1. januar

Carsten Sigerstrøm, 40 år, 1. marts

Berit Elisabeth Dammark, 50 år, 9. februar

Leif Jensen, 75 år, 5. januar

Birthe Kjærgård, 40 år, 1. marts

Morten Toftgård Ramsbøl, 50 år, 14. februar

Jesper Vejbæk Bodilsen, 50 år, 5. januar

Kristian Lilholt, 40 år, 1. marts

Lars Jakob Eeg, 50 år, 17. februar

Søren Graversen, 60 år, 13. januar

Tim Anders Frederiksen, 40 år, 1. marts

Lars Lindstrøm, 50 år, 21. februar

Henrik Brendstrup, 60 år, 17. januar

Robert Sonne, 40 år, 1. marts

Sune Thorbjørnsen, 50 år, 26. februar

Marilyn Mazur, 65 år, 18. januar

Eyvind Sand Kjeldsen, 75 år, 1. marts

Heino Hermann Krüger, 50 år, 26. februar

Torben Pickering Jacobsen, 65 år, 31. januar

Jan Stensby Jespersen, 50 år, 26. februar

Lars Peter Schultz, 70 år, 24 januar

LOLLAND FALSTER

Vagn Egon Jørgensen, 60 år, 29. januar

Niels Holger Harrit, 75 år, 25. januar

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ernst Steen Hansen, 60 år, 17. februar

Kristian Marcussen, 50 år, 29. januar

Dines Lærkesen, 75 år den 9. februar 2020

Flemming Både Jensen, 60 år, 8. marts

Patrick John Kelly, 50 år, 1. februar

Ole Nurdug Jensen, 65 år, 6. januar

Anders Müller, 65 år, 2. februar

SVENDBORG

Jacob Hogrebe-Nielsen, 65 år, 18. januar

Resat Akaltun, 60 år, 2. februar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Gert Vincent Hansen, 65 år, 6. februar

Jens Chr. Søndergaard, 75 år, 4. februar

Claus Bastrup, 65 år den 27. marts 2020

Marianne Gade, 65 år, 6. februar

Kenn Lending, 65 år, 8. februar

Jens Holgersen fylder 60 år den 20. januar 2010

Søren Trolle Bagger, 65 år, 9. februar

Ane Marie Øberg, 65 år, 8. februar

Per Nyboe Jørgensen fylder 60 år den

Aksel Striim, 70 år, 3. februar

Finn Michael Malmgreen, 75 år, 13. februar

21.marts 2020

Jørgen Steen Mogensen, 70 år, 10. februar

Lars Danielsson, 60 år, 14. februar

Henning Fisker Langkjer, 70 år, 23. marts

Vit Musil, 65 år, 15. februar

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Henrik Bøggild, 75 år, 17. februar

Claus Bastrup, 40 års jubilæum den 27.marts 2020

Morten Trøst Steffensen, 50 år, 28. februar

Hjertelig tillykke med jubilæet i DMF til: Katrin Sønnichsen, 25 år, 1. februar

Lennart Ginman, 60 år, 2. marts

AALBORG

Morten Toftgård Ramsbøl, 25 år, 1. februar

Ole Rahr, 65 år, 4. marts

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Peter Prehn, 40 år, 1. januar

Anne Marie Kjærulff, 50 år, 11. marts

Lasse Bomann Henriksen, 40 år, 26.februar 2020

Erik Søndergaard Jensen, 40 år, 1. januar

Juddi Lisbet Winkel, 75 år, 18. marts

Thomas Lundby Gabel, 50 år, 2.februar 2020

Carsten Ingemann Christensen, 40 år, 1. marts

Flemming Werge, 75 år, 19. marts

Teodor Atanasov georgiev, 50 år, 27.januar 2020

Carsten Geisler, 70 år, 21. marts

Gunhild Kjær, 60 år, 17.marts 2020

ODENSE

Henrik Schrøder, 60 år, 22. marts

Arne Jespersen, 60 år, 29.februar 2020

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Wladislaw Marchwinski, 75 år, 28. marts

Torkil Essendrup, 75 år, 23.februar 2020

Morten Øberg, 60 år, den 6.november 2019

Torben Koch, 75 år, 15.januar 2020 Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til: Kasper Thaarup, 25 år, 1. januar

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Finn Danbo, 40 år, 1. januar

Mogens Pedersen, 25 år, 1.januar 2020

MUSIKEREN NR. 4 / 2019

Navnestof for januar og februar fra DMF Odense kommer i næste udgave af Musikeren.

63 SYDVEST

DMF KØBENHAVN

DMF HOLBÆK

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Søndag den 3. maj 2020 kl. 17.00 i København.

Dato for generalforsamling oplyses i 2020.

Per weile Bak, 55 år, 13. februar 2020

Dørene åbnes kl. 16.00 - hædring af jubilarer

Peer Munkgaard, 55 år, 29. marts 2020

og årets Ildsjæl.

DMF SYDVEST

Kim Nam Sik Jensen, 50 år, 3. marts 2020

GF kl. 17.00 –

Søndag den 1.marts 2020 kl 15.00. Sted.

Martin Schack, 45 år, 11. januar 2020

Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg.

Mads Mølgaard Madsen, 30 år, 20. januar 2020

DMF ØSTSJÆLLAND

Benjamin Møller Kirketerp, 30 år, 19. februar 2020

Søndag den 16. februar 2020 kl. 14:00

DMF HERNING

Christoffer Find, 30 år, 13. marts 2020

På Chr. VI Overdrevskro, Roskildevej 513,

Tirsdag den 17. marts 2020 kl. 19:00

Justine Hald Boesen, 25 år, 18. februar 2020

4100 Ringsted

Huset no. 7

Vi spiser kroens lækre søndagsbuffet fra kl. 13:00.

Nørregade 7

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til: Michael Nielsen, 25 år, 1.februar 2020

7400 Herning.

DMF AARHUS Mandag den 30. marts 2020 kl. 19.00

DMF ODENSE

DJURSLAND

Spillestedet CasaV58, Vestergade 58, 8000

Tirsdag d. 31/3 kl. 16.30 på Teater 95B.

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen

Aarhus C.,. Dagsorden følger vedtægterne.

Niels Vincentz, 50 år den 3. marts 2020

Dørene åbner kl. 18, hvor der som optakt serveres

DMF HJØRRING

Bo P.H. Jacobsen, 75 år, den 13.marts 2020

gratis aftensmad for alle medlemmer.

Søndag 1/3 2020 kl.13.00 på Hjørring Kro, Birthesvej 2, 9800 Hjørring.

DMF FYNS STIFT

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I 2020

Søndag, den 9. februar 2020, kl. 15.00

DMF FREDERIKSBORG

I Hjallese Forsamlingshus.

29/3-20. Kl. 11.00 på Skævinge kro .

DMF SVENDBORG

DMF ROSKILDE

DMF HOLSTEBRO

Søndag d.1.marts 2020 kl.15 – 18

Søndag den 15. marts 2020 kl. 11-15

Torsdag den 26. marts 2020 kl. 19.00

Hotel Troense, Strandgade 5, Tåsinge,

inkl. mad og musik i Byens Hus,

5700 Svendborg.

Stændertorvet 1, 4000 Roskilde.

Dagsorden udsendes i februar 2020 i overensstemmelse med afdelingens vedtægter.

DMF SØNDERBORG Den 8. marts kl. 16 på Ahlmann Skolen

DMF LOLLAND-FALSTER

i Sønderborg.

23. marts klokken 18:00

DMF AALBORG

”Landsbyen” i Våbensted, Krårup Møllevej 1, 4990

Tirsdag den 24.marts 2020 kl.18 (spisning)

Sakskøbing.

og selve GF kl. 19 - 22 på Strandpavillionen, Kystens Perle, Bådehavnsvej 10, 9000 Aalborg.

DMF VIBORG 9. marts klokken 18:00,

DMF HELSINGØR

Hjarbæk Kro, Hjarbæk Kro,

Søndag d. 8 marts kl 13 på Borgerkroen,

Søndersiden 2, 8831 Løgstrup.

Strandgade 75,3000 Helsingør.

DMF RANDERS DMF DJURSLAND

Søndag d. 1. marts 2020 kl. 13.00 på Restaurant

mandag 16.marts 2020 kl 19.

Skovbakken med efterfølgende spisning.

på Kulturhus Pavillonen, Grenaa

DMF-SLAGELSE DMF HADERSLEV AFDELING

5. marts 2020 kl. 19.00

Søndag d. 1. marts kl.14.00,

(Sted oplyses senere).

Hotel Harmonien Gåskærgade 19.

Kl. 16.00 fejrer vi afdelingens

DMF SILKEBORG

100 års Jubilæum.

søndag d. 1. marts 2020 kl. 16.30.

NR. 4 / 2019 MUSIKEREN

Netop udkommet Tag med på en enestående opdagelsesrejse i den klassiske musiks harmonik!

I denne bog formidler Thomas Solak en ny forståelsesramme, som sætter oplevelsen i centrum for den harmoniske analyse.

Gennem bogens næsten 200 eksempler belyses lige så mange års musik, og undervejs bliver læseren gradvist fortrolig med analyseformens evne til at beskrive harmonikkens nuancer, også på et dybere niveau.

Funktionsharmonik – en guide til oplevelsesorienteret analyse henvender sig til alle, der beskæftiger sig professionelt med musik, og som ønsker at styrke bevidstheden om dens harmoniske aspekter.

Find den på www.funktionsharmonik.dk eller hos din boghandler.

Bytte / Brugt-marked 2020 Kræmmere søges

Har du brugt musikgrej, der står og samler støv?

Så er der nu mulighed for at bytte det til grej, som du hellere vil have. Du kan også sælge dit gear, til en af de mange gæster der besøger vores store marked i Herning, den 23. februar.

Det er helt gratis at få en salgsstand.

Fakta om deltagelse

Sted:........Nørregade 7, 7400 Herning Pris:.........Gratis (drikke og let forplejning kan købes) Stand: .....Areal og borde aftales ved bestilling Dato: .......23. februar fra 11:00 til 15:00 Krav: .......Ingen pakker sammen før kl. 15:00 Kontakt: ..Rasmus Feldborg på 27184158

Dansk Musiker Forbund i Herning • www.dmf-herning.dk/brugt • tlf. 27184158 • rasmus@dmf-herning.dk

UNGE STEMMER 2020 NYE FORMATER

DEN JYSKE SANGSKOLE 13.-15. MARTS 2020 TRE DAGE MED FAGLIG DIALOG, PRAKSIS, TEORI OG SPARRING OM SANG MED BØRN OG UNGE

CHARLOTTE ROWAN (UK) SANNA VALVANNE (FIN) ASTRID VANG-PEDERSEN - CILLE BUCH ULLA MUNCH - ANNE-KARI FERENCZI JULIE KOLD VILDSTRUP ANDREA KRÜGER HOLM STØTTET AF: AUGUSTINUS FONDEN - WILLIAM DEMANT FONDEN HERNING KOMMUNE - TOYOTA-FONDEN

PROGRAM OG TILMELDING: WWW.DENJYSKESANGSKOLE.DK/UNGE-STEMMER

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Medl. Mesterlauget

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

jargar@jargar-strings.com www.jargar-strings.com

Årsregnskab fra kun 2.995 kr. ex moms Læs mere på debis.dk tlf 22 99 13 78 / info@debis.dk

Erik Hoffmann Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

MUSICCODE DANMARK - TOTALLEVERANDØR AF VINYL/CD-PRODUKTIONER OG TRYKSAGER · Vinyl-produktioner fra 50 stk. og opefter- også farvede vinyler. Hurtig levering. · CD-produktioner inkl. glasmaster fra 25 stk. og opefter. · Tryksager, plakater, postkort, bøger, nodebøger, visitkort,

skriveblokke med navn/logo m.m.

· Hjælp til formatering af musikfiler, grafisk arbejde

W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

og promotion.

www.musiccode.dk

KONCERT I KIRKEN? Folkekirken er landets største spillested.

Få kontakt via Organistforeningens blad.

1. gæstedirigent: Michael Schønwandt 2. gæstedirigent: Hans Graf Artist in Residence: François Leleux

www.organist.org/fagblad

har følgende ledige stilling:

NÆSTE NUMMER AF

Tutti Horn Konkurrencedato: Mandag den 3. februar 2020 kl. 10.00

Tjek annonce-deadlines og -priser på: www.musikeren.dk/annoncer

Ansøgningsfrist: Torsdag den 17. januar 2020

KONTAKT +45 35 240 265 marketing@dmf.dk

Konkurrenceopgaver: Runde 1: Hermann Neuling: Bagatelle for dybdehorn og klaver samt orkesterudtog Runde 2: W. A. Mozart: Hornkoncert nr. 3 Es-dur KV. 447 - sats 1 uden kadence samt orkesterudtog.

Runde 3: Orkesterudtog

Orkesterdirigent!

Kurser og uddannelse

Orkesteruddrag: Se aalborgsymfoni.dk/jobs senest 2 måneder forud for konkurrencen. Den finder sted i Musikkens Hus, Aalborg Tilmelding: Online på aalborgsymfoni.dk Der skal ikke fremsendes kopier af eksamenspapirer, diplomer, anbefalinger eller fotos.

Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1, DK-9000 Aalborg Att: konstitueret musikchef Anders M. Christensen Email: amc@aalborgsymfoni.dk Tlf. +45 98 13 19 55

4 2

1

3

Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter på

dirigentinstituttet.dk v. Danske Orkesterdirigenter

Er du og din familie dækket godt nok?

I PFA går pension og sundhed hånd i hånd. Derfor kan vi hjælpe dig, hvis du bliver syg, kommer til skade eller eksempelvis har symptomer på stress. PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Husk at justere dækningen, så den passer til dit liv.

Læs mere på pfa.dk/helbredssikring

DANMARKS BEDSTE! ALL RISK INGEN SELVRISIKO DÆKKER OGSÅ LAPTOPS OG TELEFONER DÆKKER WORLDWIDE HURTIG SKADESBEHANDLING

Tilmeld dig på www.dmf.dk/forsikring TLF. 35 240 244 Gælder for alle DMF medlemmer