Musikeren nr. 2019/2

NR. 2/april/maj/juni 2019

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

PORTRÆT

MUSIKUNDERVISNING

RUND FØDSELSDAG

Bo Jacobsen fortæller om et langt liv i både musikkens og fagforeningens tjeneste. Gå altid efter sjælen i musikken, lyder hans opfordring.

Kommunerne spiller en vigtig rolle for samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler, fastslår Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening.

Dansk Musiker Forbunds mangeårige formand, Anders Laursen, fyldte 70 år i april. Han blev fejret med reception i forbundshuset i København.

TEMA

Tal musikken op Søs Nyengaard

“Vi sidder med en uvurderlig skat, som vi skal værne om.”

Sounds like

Med 2 lydprofiler

Udviklet specielt til trommer og akustisk guitar

LCT 040 Match

LCT 140 Air

Nye instrument-mikrofoner fra Lewitt Der er en Lewitt til alle – læs mere om de unikke serier og modeller på scsound.dk

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Leder /3

Vi skal prise kulturen for kulturens skyld

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 16. september 2019 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk MUSIKERENs redaktion Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. chefredaktør) Rikke Tjørring, rt@dmf.dk (chefredaktør) Anine Fuglesang (journalist) Mads Mazanti (journalist)

T

idligere på året var jeg til Troels Kløvedals begravelse. Da jeg for mange år siden sejlede med ham, bedyrede han, at han ikke brød sig om klassisk musik. Tankevækkende var det derfor, at der til begravelsen efter hans ønske blev spillet de smukkeste stykker musik af Mozart med sopran og strygere. Over årene var den klassiske musik langsomt gledet ind hos Troels Kløvedal. For det er just dét, et musikstykke kan; påvirke os, flytte os, forløse os. Derfor skal musikken prioriteres politisk.

Ifølge en rundringning til partierne, som Dansk Musiker Forbund har foretaget, tegner der sig nu et overvældende flertal for at kvitte omprioriteringsbidraget på kulturområdet. Det er en god nyhed for musikken, og Dansk Musiker Forbund vil i den kommende valgperiode holde politikerne op på deres hensigtserklæringer.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter Martin Blom Hansen, Nils Harbo, Anine Fuglesang, Petrine Puper Jørgensen, Rikke Tjørring, Mads Mazanti, Søren Manscher, Peter Poulsen Korrektur Anine Fuglesang, Rikke Tjørring, Mads Mazanti Abonnement Indland (4 numre) 300 kr.

Tegnes på: musikeren.dk/abonnement

”

Desværre er der en tendens til, at politikerne i højere grad end tidligere blander sig i kunstens indhold. Nogle politikere siger; ”når det er os, der betaler musikken, vil vi også bestemme, hvor, hvornår og af hvem, musikken spilles.

Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.407 i perioden 1/7 2017 - 30/6 2018 Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

NR. 2/april/maj/juni 2019

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

PORTRÆT

MUSIKUNDERVISNING

RUND FØDSELSDAG

Bo Jacobsen fortæller om et langt liv i både musikkens og fagforeningens tjeneste. Gå altid efter sjælen i musikken, lyder hans opfordring.

Kommunerne spiller en vigtig rolle for samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler, fastslår Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening.

Dansk Musiker Forbunds mangeårige formand, Anders Laursen, fyldte 70 år i april. Han blev fejret med reception i forbundshuset i København.

TEMA

Tal musikken op Søs Nyengaard

“Vi sidder med en uvurderlig skat, som vi skal værne om.”

Forside Søs Nyengaard Foto: Kasper Kristoffersen/ Büro Jantzen

Det at tage kulturen alvorligt handler dog ikke udelukkende om økonomi. Lige så vigtigt er det, at politikerne - og i særdeleshed den nye kulturminister - forstår kulturens funktion for det enkelte menneske og for samfundet. Vi skal prise kulturen for kulturens egen skyld - den har kvaliteter i sig selv.

Desværre er der en tendens til, at politikerne i højere grad end tidligere blander sig i kunstens indhold. Nogle politikere siger; ”når det er os, der betaler musikken, vil vi også bestemme, hvor, hvornår og af hvem, musikken spilles.”

Det er mit ønske til politikerne, at de holder sig væk fra en sådan indblanding. Faglige vurderinger bør ligge til grund for, hvilken musik, der støttes. Ellers vil udvalget af dansk musik blive væsentligt mindre. Musik er en helhed, og hvis man lader et musikliv udvikle sig og blomstre på en fri præmis, er chancen for, at man får et frit og bredt musikliv langt større.

Alternativet er et snævert musikliv, hvor alle spiller det samme. Det kan vi som samfund sagtens vælge. Men det vil være kedeligt. Dansk Musiker Forbund arbejder for et mangfoldigt musikudbud, fordi det er godt for Danmark og danskerne, at vi har et musikliv med mange dele og stor bredde.

ANDERS LAURSEN APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA Tal musikken op

10

10 RÅB POLITIKERNE OP Kulturlivet skal højere op på den politiske dagsorden, mener violinist Søs Nyengaard.

16 FOLKETS MENING OM KULTUR Analyse viser, at borgerne bakker op om kunst og kultur.

18 KUNSTENS EGENTLIGE VÆRDI Kulturen skal måles på dens betydning, mener kulturøkonom.

20 FRA NEDTUR TIL SUCCES Den tyske orkesterforening har vendt en negativ udvikling.

21 VI TALER MUSIKKEN OP SAMMEN Branchedag satte fokus på de klassiske orkestre og kor.

22 SAMMEN ER VI STÆRKERE Tre lokalformænd fortæller.

25 BRUG MUSIKKEN I POLITISKE SAMTALER Mogens Jensen fra Socialdemokratiet vil have musikken frem i debatten.

26 KULTUREN SKAL PRIORITERES Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti vil stoppe besparelser.

26 KUNST SKAL HAVE FRIHED Kunsten skal sættes fri, mener Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

SØS NYENGAARD, Violinist

48

28 KUNST SKAL IKKE KAPITALISERES Guitarist Lars Hannibal understreger, at kunstens har en egenværdi.

32 NY FORTÆLLING OM KONSERVATORIE Musikken styrker fællesskabet, fastslår kommende rektor Uffe Savery.

FØDSELSDAGSRECEPTION for forbundsformand Anders Laursen MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

5 36

35 STUDERENDE ER BEKYMREDE Studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium vil have mere medansvar.

36 DANSKERNES HJERTER ER GENVEJEN Musikere skal kommunikere offensivt, mener teaterchef Kasper Holten.

38 “GÅ ALTID EFTER SJÆLEN I MUSIKKEN” Musiker Bo Jacobsen fortæller KASPER HOLTEN, Teaterchef

41 ET LANGT OG GLORVÆRDIGT MUSIKERLIV Vagn Østerballe ser tilbage på et liv fuld af musik.

42 FEM SKARPE TIL DANMARKS LÆRERFORENING Om samarbejdet mellem musik- og folkeskoler.

43 HVORDAN PRISSÆTTER DU DIG SELV? Ungdomsudvalget i DMF København tog på SPOT-festival.

44 MUSIKKEN ER DR’S FUNDAMENT I en bog om DR og musikken punkteres myter 46 DANSK MUSIKER FORBUNDS HÆDERSPRISER Thorkild Dalsgaard og Wili Jønsson hædret.

38 BO JACOBSEN, Musiker og fagforeningsmand

48 ANDERS LAURSEN 70 ÅR Formand Anders Laursen fejret med reception.

49 INTERNATIONAL KONFERENCE Dansk Musiker Forbund var vært for FIM’s konference om freelancere.

52 FAST STOF

GREJNYHEDER

03 FORMANDENS LEDER 06 KLUMME 08 KORT NYT 49 NYUDGIVELSER 50 ARTLAB 52 GREJNYHEDER 58 MEDLEMSSERVICE APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

6/Klumme SIDEN SIDST

I minder os om det væsentlige i livet

GODE RÅD TIL SOMMERENS FESTIVALER Sommeren er over os, og musikere farer i disse måneder land og rige rundt for at spille på en lang række festivaler. Dansk Musiker Forbund kommer her med en række gode råd, du kan tage med dig på vejen. (Foto: Das Büro) www.dmf.dk

“Tonerne dybe i gry og kvæld røre selv hjertet så hårdt som fjeld!”

Sådan skrev Grundtvig i 1837, og sådan har det været siden tidernes morgen. Toner flytter os mennesker følelsesmæssigt og minder os om, hvad der er væsentligt i livet; glæden, kærligheden og kreativiteten. Selv på en fortravlet mandag morgen kan musikkens magi få os til at stoppe op. Det oplevede jeg så sent som mandag den 27. maj, hvor jeg efter en stressende cykeltur gennem den københavnske morgentrafik ankom til konferencen om freelanceres forhold, afholdt af og for den internationale sammenslutning af musikerforbund, FIM, med Dansk Musiker Forbund som vært. Efter formand Anders Laursens velkomst trådte Michala Petri op på scenen og leverede to stykker fløjtemusik af en sådan kvalitet, at jeg straks kom fuldt til stede i lokalet. Jeg følte øjeblikkeligt en dyb mening og blev bevæget. Præcis dét kan I, kære musikere; skabe nærvær og opløfte os andre. Derfor er jeg glad for at arbejde for netop jer og musikken som ny kommunikations- og presseansvarlig i Dansk Musiker Forbund, herunder som chefredaktør for MUSIKEREN. I dette nummer sætter vi fokus på, hvordan vi sammen kan tale musikken op. Læs blandt andet, hvad der fik violinist og medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse, Søs Nyengaard, til at engagere sig politisk, og hvorfor hun mener, at det er vigtigt at bevare gejsten, trods modvind. Læs også om den kommende rektor, Uffe Saverys, visioner for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og om FIM’s omtalte freelancekonference på Amager, hvor 89 deltagere fra hele verden brugte to dage på at tale musikken op og inspirere hinanden til, hvordan vi styrker freelanceres forhold globalt.

GOD LÆSELYST! RIKKE TJØRRING, CHEFREDAKTØR.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

MUSIKER MED BIJOB: ”JEG ER EN FRI FUGL” Hidekazu Uno er blandt de udenlandske musikere, som har været ramt af reglerne for bijob. Nu har han endelig fået permanent opholdstilladelse.

(Foto: Mats Larsson) www.dmf.dk

21 SPILLESTEDER FÅR PENGE TIL BEDRE LYD Tuborgfondet tildeler igen i år fondsstøtte til 21 spillesteder over hele landet.

Pengene skal gå til bedre lyd. (Foto: Daniel Engholt Carlsen) www.dmf.dk

8/Kort nyt MUSIKEREN delbar og læsevenlig

NR. 2/april/maj/juni 2019

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

PORTRÆT

MUSIKUNDERVISNING

RUND FØDSELSDAG

Bo Jacobsen fortæller om et langt liv i både musikkens og fagforeningens tjeneste. Gå altid efter sjælen i musikken, lyder hans opfordring.

Kommunerne spiller en vigtig rolle for samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler, fastslår Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening.

Dansk Musiker Forbunds mangeårige formand, Anders Laursen, fyldte 70 år i april. Han blev fejret med reception i forbundshuset i København.

TEMA

Tal musikken op Søs Nyengaard

“Vi sidder med en uvurderlig skat, som vi skal værne om.”

FOLKETINGET. (Foto: Anders Hviid)

Udenlandske musikere har fået ret til bijob Dansk Musiker Forbund har længe arbejdet for udenlandske musikeres ret til bijob. Nu er en lovændring endelig en realitet.

Inden folketingsvalget blev udskrevet, nåede Folketinget at vedtage en lovændring, som giver udenlandske musikere ret til at tage bijob i Danmark uden først at skulle søge om tilladelse til dette.

Musikerne må dog kun tage bijob, som har tilknytning til deres hovedbeskæftigelse som musiker. Eksempelvis må en fastansat orkestermusiker nu tage have et bijob som underviser på en musikskole.

Lovændringen gælder for musikere, som har arbejdstilladelse i Danmark efter reglerne om særlige, individuelle kvalifikationer. Reglerne gælder ikke kun for musikere, men generelt for udøvende og skabende kunstnere. De nye regler trådte i kraft d. 1. juni 2019.

Udover retten til at bijobbe, har MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

musikere, der har fået en bøde for at bijobbe efter de tidligere regler, også fået ophævet deres karensperiode for at søge permanent opholdstilladelse i Danmark.

For musikere, der har fået flere bøder, er der dog fortsat en karensperiode på 7 år.

Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, glæder sig over lovændringen: ”Det har været en lang og hård kamp gennem flere år at få gennemført disse ændringer for udenlandske musikere. Vi er i Dansk Musiker Forbund meget glade for endelig at kunne fortælle musikerne, at de ikke længere skal være underlagt stramme regler, der tidligere har straffet dem for eksempelvis at vikariere i et andet orkester. ” PPJ

Fra 1. januar 2019 kan du dele artikler og nyheder fra fagbladet MUSIKEREN. Både på MUSIKEREN online – det webbaserede blad, og på MUSIKERENs app, til smartphones og tablets, er der tilføjet nye features, der gør både delinger og læsning af artikler betydelig bedre.

Du kan nu nemt: • dele specifikke artikler direkte fra det digitale MUSIKEREN til Facebook, Twitter, LinkedIn og via mail.

• få et overbliksbillede over alle artikler og nyheder i hvert blad.

• få en læsevenlig skærmversion af artiklen til både computerskærm, smartphone og tablet.

Prøv de nye læse- og delevenlig features på online.musikeren.dk Hent app’en MUSIKEREN til din smartphone og tablet på App Store og Google Play.

RT

9

DET KGL. KAPEL. (Foto: Natascha Thiara Rydvald)

Politikere vil stoppe omprioriteringsbidraget

THOMAS SANDBERG. (Foto: Rikke Tjørring)

Thomas Sandberg modtager Waldeprisen Percussionist og medlem af DMF Københavns bestyrelse, Thomas Sandberg, modtog mandag den 27. maj årets Waldepris.

Det skete i forbindelse med FIMs internationale Freelancekonference på Radisson Blu Scandinavia på Amager. Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, overrakte sammen med FIM's formand, John Smith, ved konferencedagens afslutning prisen til Thomas Sandberg. Han får den for sin store indsats – blandt andet ved forhandlingerne om en ny overenskomst for Levende Musik i Skolen. Her var han med Anders Laursens ord ”modig på sine kollegers vegne”.

Thomas Sandberg får også prisen, fordi han er en dygtig musiker, hvilket han demonstrerede inden prisoverrækkelsen med et brag af et percussionnummer, hvor glas, borde, stole og andet interiør blev taget i brug.

Waldeprisen er blevet uddelt siden 1994, til minde om og ære for oboisten Waldemar Wolsing. Den tildeles en musiker ”hvis aktive indsats gennem Dansk Musiker Forbund har virket til fremme af musikeres arbejdsvilkår og organisatoriske sammenhold.”

RT

Kulturaktører, heriblandt Dansk Musiker Forbund, har længe forsøgt at råbe politikerne op for at få stoppet omprioriteringsbidraget på kulturen. Længe er der råbt for døve ører, men Folketingsvalgkampen åbnede for nye toner.

Venstre meldte tidligt i valgkampen ud, at de vil stoppe omprioriteringsbidraget på kulturen allerede fra 2020, og Socialdemokratiet fulgte hurtigt trop. Dansk Musiker Forbund tog en måling på de resterende partier, og i alt ni partier (V, S, SF, Å, DF, RV, Ø, C, E) ønsker at stoppe omprioriteringsbidraget. De resterende fire partier (LA, P, D, K) vendte ikke tilbage på forespørgslen. Dansk Musiker Forbund vil holde partierne op på valgløftet efter valget.

AF

Nye medarbejdere i Dansk Musiker Forbund • Dansk Musiker Forbund har pr.

1. maj 2019 ansat Rikke Tjørring som kommunikations- og presseansvarlig.

• Pr. 1. juni 2019 er Roxanne Bryan ansat som juridisk konsulent, Henrik Gundersen som direktør for Instrumentforsikringen, og Torben Engstrøm som servicemedarbejder.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF ANINE FUGLESANG / FOTO: KASPER KRISTOFFERSEN/BÜRO JANTZEN

“Vi skal vise, hvad vi kan, hvem vi er, og hvad vi gør for samfundet” Violinist Søs Nyengaard ærgrer sig hver dag over den bundplacering, kulturlivet har på den politiske dagsorden. Ifølge hende er musikken en naturlig del af livet.

H

vor der findes mennesker, findes der musik. Til bryllupper, begravelser og sportsbegivenheder, når man går i byen, spiser ude, eller når man ser en film. Musikken er en naturlig del af livet. Den har altid eksisteret og er kendetegnet ved at være et universelt sprog, som alle forstår.

Sådan beskriver violinist i Aarhus Symfoniorkester Søs Nyengaard musikkens rolle.

Hun understreger, at musikken kan ramme os mennesker dybt; at toner kan ramme mere intenst end tusinde ord. ”Kulturen styrker samfundet, øger livskvaliteten, skaber identitet og sammenhængskraft på flere plan. Videnskaben finder nye beviser for de gavnlige effekter, som musik kan have for menneskers psykiske og fysiske velbefindende. Helt nede på det personlige plan, i det nære, kan musikken have en kraftfuld effekt; stemningsmæssigt,

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

kognitivt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt. Få stimulanser har samme indvirkning på menneskets funktioner som musikken,” fastslår hun.

KULTURLIVET HAR ÆNDRET SIG I 1990 flyttede Søs Nyengaard hertil fra Australien, og imens hun har boet i Danmark, har vilkårene for kulturlivet ændret sig, erfarer hun. ”Jeg har oplevet en kæmpe nedprioritering af kulturlivet i de snart 30 år, jeg har været i Danmark. Der er mange faktorer, der har spillet ind, ikke mindst økonomiske kriser. Men der hersker også en diskurs i den offentlige debat, hvor man bevidst eller ubevidst taler kulturen ned. Det er også set i andre lande, for eksempel i Tyskland, men de har formået at finde fodfæste igen. Det skal vi også, for vi har en kæmpe kulturskat, vi skal

passe på. Men det kræver vilje, lydhørhed og samarbejde, og at både kulturaktører og politikere, og måske også fonde og erhvervslivet, tager ansvar,” lyder det fra Søs Nyengaard. ”Vi har det ret godt i Danmark. Ofte får vi titlen som verdens lykkeligste land, og derfor kan man hurtigt tage tingene for givet. Vi har et rigt kulturliv i Danmark, men det har ligget lavt i de politiske prioriteringer igennem alt for mange år nu, og det kan mærkes på kulturinstitutioner over hele landet. Derfor er vi nødt til at råbe politikerne op, inden det er for sent.”

DEN POLITISKE DEBAT BLIVER FATTIGERE Som orkestermusiker, formand for Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd og som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Musiker Forbund oplever Søs Nyengaard de mange udfordringer- ikke mindst

11

“FÅ stimulanser har samme indvirkning på menneskets funktioner som musikken” lyder det fra violinist Søs Nyengaard.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

13

“VI skal ikke undskylde vores eksistens. Vi skal vise, hvad vi kan, og hvem vi er,“ fastslår violinist Søs Nyengaard.

de økonomiske - som musikken står over for, på helt tæt hold. Som orkester er Aarhus Symfoniorkester en levende institution, der er i konstant udvikling, og som er afhængig af muligheden for at samarbejde med kolleger og dirigenter fra hele verden. ”Vi har brug for at udvikle os, men det er svært, når alle ressourcer bliver sparet væk.

Alle forsøger at finde på innovative idéer for at øge egen indtjening, og det bruger vi også kostbare ressourcer på. Men imens vi kæmper for musikken, må vi ikke miste kernen,” fastslår hun og fortsætter: ”2 procents-besparelserne, der er politikernes måde at tage magten tilbage, og hvor institutionerne forventes at kunne effektivisere driften, er nu efter få år begyndt at gå ud over kerneydelsen, nemlig musikken. Men der er grænser for, hvor meget vi musikere kan effektivisere vores arbejdsproces, og hvor hurtigt vi som orkester kan spille. Jeg er enig med forhenværende minister Connie Hedegaard, der udtaler, at den politiske debat er blevet fattigere, fordi den i så høj grad handler om økonomisk fordeling. Vi skal i højere grad tænke over, hvad det er for værdier og kvaliteter, der skal være i vækst i de kommende år. Jeg ville ønske, at politikerne brugte kulturen til at fremhæve vores fælles identitet og alt det positive, som kulturen står for i vores samfund.”

VI SKAL IKKE UNDSKYLDE VORES EKSISTENS Hver dag undrer Søs Nyengaard sig over den bundplacering, kulturlivet har, når det kommer til politikernes dagsorden, og derfor har hun valgt at træde ind i politik, blandt andet gennem sit arbejde i Dansk Musiker Forbund. ”Vores helt store udfordring er, at der ikke bliver taget politisk ansvar for musikken, og at armslængden er nærmest ikke-eksisterende. Kulturpolitikken er også udfordret af, at det er få mennesker, som i en relativ kort periode bestemmer skæbnen for kulturinstitutionerne, der har eksisteret

gennem generationer, og som er drevet af mennesker, der besidder en enorm høj faglighed, viden, stolthed, passion og vilje til at kæmpe for kvaliteten. Beslutninger, der har store konsekvenser for et område, som er så fundamentalt for vores samfund og identitet, skal være funderet på viden fra fagkyndige eksperter,” lyder det fra Søs Nyengaard, der hilser et Kulturens Analyse-institut særdeles velkommen.

For at tale musikken op skal musikerne også selv blive bedre til at kommunikere værdien af kulturen og de mange pædagogiske, sociale og samfundsmæssige tiltag, musikerne gør, når de for eksempel spiller på hospitaler, for børn og ældre eller yder en

”

Der hersker en diskurs i den offentlige debat, hvor man bevidst eller ubevidst taler kulturen ned.

SØS NYENGAARD, VIOLINIST

indsats for at gøre integrationen nemmere, mener Søs Nyengaard. Men her spiller de store besparelser igen en rolle, da PR-arbejde er blandt de områder, der bliver sparet på i håbet om at ramme kerneydelsen så lidt som mulig. ”Vi skal ikke undskylde vores eksistens.

Vi skal vise, hvad vi kan, hvem vi er, og hvad vi gør for samfundet. Vi har allerede talentmassen, de menneskelige ressourcer og de fysiske rammer; vi sidder med en uvurderlig skat, som vi skal værne om.”

Hun anerkender samtidig, hvis der sidder musikere, der af frygt for konsekvenserne er påpasselige med at udtale sig offentligt. ”Når man er helt derude, hvor man kæmper for sit eksistensgrundlag, er det hele meget sårbart. Her står Dansk Musiker Forbund i den unikke situation, at vi kan APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op

SØS NYENGAARD mener, at det er vigtigt, at erfarne musikere bevarer gejsten, så de kan inspirere de unge.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

”

Jeg ville ønske, at politikerne brugte kulturen til at fremhæve vores fælles identitet og alt det positive, som kulturen står for i vores samfund.

SØS NYENGAARD, VIOLINIST

SØS Nyengaard er bekymret for, om de unge opgiver at gå musikkens vej, hvis de oplever professionelle musikere, som er opgivende.

bevare overblikket, idet vi for eksempel sidder med aftaleretten for alle de faste ensembler i Danmark og derudover har berøring med alle områder i det danske musikmiljø. Vi kan sikre og facilitere kommunikationen mellem musikrepræsentanter i de forskellige organisationer, så der er mulighed for at drøfte de fælles udfordringer, vi står overfor. Dansk Musiker Forbund har muligheden for at styrke medlemmerne ved netop at kunne tage bladet fra munden i den offentlige debat, hvor det giver mening,” fortæller Søs Nyengaard.

DE UNGE KAN FLYTTE POLITIKERNE En af Søs Nyengaards helt store bekymringer går på de unge. Hvis de unge musikere ser, hvor meget orkestrene skal kæmpe, frygter hun, at de giver op på vejen.

”Det tager rigtig mange år at blive en dygtig musiker, men hvis de unge ser, at vi som professionelle musikere går og hænger, fordi det hele virker håbløst, kan det tage lysten fra dem, og det må det ikke. Det er os, der underviser dem; vi er deres fundament, og derfor skal vi være med til at engagere dem.

Det tænker jeg også meget over i mit politiske arbejde, og vi har for nyligt fået to unge konservatoriestuderende med i bestyrelsen i DMF Aarhus. De er aktive og passionerede og vil gerne kæmpe med på den politiske front. Det kræver meget af dem som studerende, men omvendt er det dem, der kan råbe politikerne op. Se nu bare på den unge klimaaktivist Greta Thunberg fra Sverige. Vi andre kan sige nok så meget, men det er de unge, der kan flytte politikerne,” slutter Søs Nyengaard.

SØS NYENGAARD • Violinist og tillidsmand i Aarhus Symfoniorkester.

• Uddannet på South Australian

College of Advanced Education

(SACAE) og Elder Conservatorium

of Music.

• Medlem af Dansk Musiker

Forbunds hovedbestyrelse.

• Formand for Landsdelsorkester

musikernes Fællesråd.

• Medstifter af kunstnergruppen ”Culturesheart”.

• Aktiv kammermusiker (med bl.a.

Aarhus Bach Selskab og duoen

Violklavio m.m.).

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF MARTIN BLOM HANSEN / FOTO: VISHNU R. NAIR

KULTURKRONERNE OG FOLKETS MENING En ny analyse viser, at borgerne bakker op om kunst og kultur og har et stort kulturforbrug.

A

nalysen ’Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne’ er sat i verden af ugebrevet Mandag Morgen og Altingets Kulturnetværk. Den blev lanceret den 6. marts og dannede baggrund for eksempelvis et større kulturpolitisk debatarrangement den 12. marts i København med deltagelse af kulturpolitikere og repræsentanter for kulturlivet.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Man har i undersøgelsen spurgt omkring 2.000 borgere i Danmark om deres syn på kulturen, kulturvaner, den offentlige kulturstøtte samt en række andre spørgsmål om kunst og kultur.

Ifølge analysen svarer 55 procent af de adspurgte ja til, at “et stærkt kulturliv er en del af det grundlag, samfundet er bygget på.

Derfor er det nødvendigt, at det offentlige er

med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet.”

Men hvad er det så, de offentlige kulturkroner skal gå til efter borgernes mening?

Flere end 80 procent mener, at kulturkronerne skal gå til både det brede og det smalle. Heraf mener 36 procent, at kulturstøtten primært skal gå til det, der har

17

appel til den brede befolkning. Blot tre procent mener, at offentlige tilskud først og fremmest skal gå til det, der interesserer et smalt publikum.

De adspurgte har også haft mulighed for at svare mere specifikt på, hvilke kunst- og kulturtilbud det offentlige skal støtte. Her er der 14 forskellige kategorier. Omkring 80 procent mener, at biblioteker og museer skal have offentlige tilskud. Også musik- og billedskoler får medvind med 63 procent, der siger ja til støttekroner her. Derimod ligger støtte til spillesteder og koncerter længere nede på listen, idet 42 procent synes, at offentlige tilskud skal bruges på det område.

PARADOKSER I ANALYSEN Louise Ejgod Hansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet og forskningsleder på Center for Kulturevaluering, siger om analysen: “Der kan godt være paradokser ved denne slags spørgeskemaer. Det kan vi genkende i vores egne undersøgelser. Nemlig, at der er stor opbakning til kunst og kultur, og der er et stort kulturforbrug, men man er ikke nødvendigvis villige til at prioritere det økonomisk med offentlig støtte,” siger Louise Ejgod Hansen.

“Man skal huske, at et kulturforbrug ikke kun handler om offentligt støttet kunst og kultur. Set fra en kulturforbrugers perspektiv er det jo fløjtende ligegyldigt, om den koncert, man går til, har fået offentlig støtte eller ej. Man værdsætter en god koncert med musik, man godt kan lide. Så kan man måske godt have en forståelse for, at den musik ikke nødvendigvis kan klare sig udelukkende på kommercielle vilkår. Men det er ikke derfor, man vælger den,” siger Louise Ejgod Hansen.

SVÆRT AT GENNEMSKUE TILSKUDSORDNINGER At under halvdelen af de adspurgte i analysen ’Mellem ballet og biografer’ ikke synes, man skal støtte spillesteder og koncerter, betyder ikke, at musik er mindre vigtig i folks

kulturforbrug, mener hun.

“Jeg tror, mange har svært ved at gennemskue, at nogle spillesteder og koncertformater faktisk får offentlig støtte og har brug for det for at eksistere. Det rent kommercielle og det offentligt støttede lever side om side i musikmiljøet. Der er ikke ret meget, der kun er kommercielt eller kun er offentligt støttet.

Den gråzone er meget bred i musikmiljøet.

Det er ikke så nemt at gennemskue for den almindelige borger. Hvorimod det er ret klart, at hvis man ikke har offentligt drevne folkebiblioteker, så er der ingen folkebiblioteker.”

Rambølls rapport ’Dansk Musikomsætning 2017’ viser, at liveområdet tordner frem og står for 64,5 procent af den samlede omsætning i musikbranchen herhjemme –

”

Man må ikke læse svarerne om kulturbegrebet som en prioriteringsliste.

LOUISE EJGOD HANSEN, LEKTOR VED INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR VED AARHUS UNIVERSITET

svarende til omkring 6 mia. kr. årligt. For den gennemsnitlige festivalgænger eller gæst ved store koncerter kan det være svært at gennemskue, hvilken rolle den offentlige støtte spiller for den rytmiske musik. Men selv de store festivaler nyder godt af støttesystemet.

“En festival, som for eksempel den i Skanderborg, får ikke direkte støtte, men kommunen sørger for, at de har nogle gode rammevilkår. Og der er en stor del af de danske bands, der kommer på festivalen, som har en eller anden form for støtte med i bagagen, eller har haft det i perioder af deres karriere. Så det er jo ikke sådan, af festivalen i Skanderborg eksisterer fuldstændig løsrevet fra støttesystemerne,” pointerer Louise Ejgod Hansen.

KULTUR ER… I undersøgelsen har man også spurgt til folks opfattelse af, hvad de forbinder med ordet kultur. Her ligger museer i top, mens biblioteker – og igen – spillesteder og koncerter – ligger lavt. Nederst ligger musikskoler og billedskoler. Hvilket kan virke selvmodsigende, når de adspurgte i stort antal - som nævnt ovenfor - samtidig mener, at man skal bruge offentlige støttekroner på netop musikskoler og billedskoler.

Louise Ejgod Hansen genkender denne umiddelbare selvmodsigelse fra andre undersøgelser: “Man må ikke læse svarerne om kulturbegrebet som en prioriteringsliste. Vi har i forbindelse med vores evaluering af Europæisk Kulturhovedstad 2017 talt med borgerne om, hvad de forstår ved ordet kultur. Langt hen ad vejen er svarene de samme som i denne aktuelle undersøgelse, nemlig at folk først og fremmest nævner det, man kan kalde finkultur. Det vil sige museer, klassiske koncerter, litteratur, teater og så videre.

Men dernæst bliver kulturbegrebet bredt ud, og folk peger også på noget med ferie, mad og meget andet som kultur, der afspejler folks reelle kulturforbrug. Man kan sige, at når de bliver spurgt, har borgerne et snobbet kulturbegreb og et usnobbet kulturforbrug.

Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem det, man adspurgt opfatter som kultur, og det kulturbrug, man selv har.”

“Det fine – eller det prestigefyldte – i dag er i virkeligheden at gå til meget forskelligt. Den nye kulturelle elite praktiserer ikke længere kun at gå til opera eller ballet. Men derimod behersker man at kunne opleve mange forskellige ting og indgå i mange forskellige sammenhænge,” siger Louise Ejgod Hansen.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF MARTIN BLOM HANSEN

Vi skal måle den egentlige værdi af kunst og kultur Kunst og kultur bliver ofte målt på effekter som omsætning, beskæftigelse, turisme og restaurantbesøg. I stedet skal man i højere grad få svar på, hvad kunst og kultur konkret betyder for befolkningen, mener kulturøkonom Trine Bille.

M

ange mennesker lytter til musik, forbruger musik og vil gerne have musik. Nogle køber billet til en symfoniorkesterkoncert, andre til Roskilde Festival. Nogle streamer løs og kører pophits i loop i øregangen, andre udvælger nøje næste jazz-improkoncert eller køber vinylplader hos den lokale pladepusher. Musikken er en del af den kunst og kultur, vi alle bruger løs af.

Men hvad ved vi egentlig om os kulturforbrugere og om den konkrete værdi, vi høster af kunsten og kulturen?

Trine Bille er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, CBS, og har blandt andet forsket i kulturøkonomi, kulturpolitik, de kreative erhverv og regional udvikling. Hun mener, at vi som samfund har brug for at vide mere om, hvad forskellige befolkningsgrupper konkret forbruger af kunst og kultur, hvilken værdi det giver dem, og hvordan de ser på offentlig støtte til konkrete kunst- og kulturoplevelser og til kulturinstitutioner.

Ifølge hende er der behov for mere evidensbaseret viden. Den er vigtig i både den offentlige debat og i den konkrete udformning af kulturpolitikken, mener hun.

KULTUR BINDER OS SAMMEN I forbindelse med offentliggørelsen i marts i år af kulturanalysen “Mellem ballet og bioMUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

”

Markedet alene vil ikke kunne levere kunst og kultur i den udstrækning, det bliver efterspurgt. Et symfoniorkester er dyrt, men der er sikkert alligevel mange, der gerne vil have, at den klassiske musik kan eksistere og bliver spillet.

TRINE BILLE, PROFESSOR VED INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL.

grafer”, som ugebrevet Mandag Morgen og Altingets Kulturnetværk stod bag, skrev Trine Bille en kommentar i webmagasinet Kulturmonitor. Her giver hun gode karakterer til kulturanalysen for at prøve at undersøge netop den grundværdi, kunst og kultur har for befolkningen.

“Analysen peger på forskellige typer af værdiskabelse i forhold til, at kultur binder os sammen, gavner samfundet som helhed, gavner lokalsamfundet og så videre. Det er den rigtige måde at se kunst og kultur på, fordi det er kulturens egentlige værdi,” siger Trine Bille.

Hun mener, at alt for mange analyser og

evalueringer måler på de sideeffekter, kunst og kultur har. Omsætning, turisme, beskæftigelse med mere. Det, hun kalder “økonomiske impact-analyser”.

Fra udlandet nævner hun Guggenheimmuseet i Bilbao og deres årlige rapport. Herhjemme er er der Wonderful Copenhagens rapporteringer af store events i hovedstaden, og fra Aarhus evalueringen af Kulturhovedstad 2017.

“Det er en meget almindelig måde at opgøre værdi på og argumentere for kulturen på i forbindelse med økonomiske tilskud,” siger Trine Bille.

19

Hvorfor mener man, at det er en fordel at dokumentere disse effekter?

“Jeg tror, man siger, at her er en metode, hvor man kan opgøre noget i tal. Hvis man kan dokumentere en effekt i forhold til arbejdspladser og økonomisk betydning, kan det være et godt politisk argument. Det er håndfast og et godt argument, hvis der for eksempel er kritik af offentlige tilskud.”

“Men der er to problemer her. For det første er der mange af de analyser, der ikke holder. Det bliver tit overvurderede effekter.

For det andet mener jeg, at det er en forkert måde at argumentere for kunst og kultur på.

Vi har jo ikke kunst og kultur for at skabe arbejdspladser. Man giver ikke støtte til bibliotekerne, fordi der skal ansættes et antal bibliotekarer,” siger Trine Bille.

MARKEDET ER IKKE NOK Hvis vi ser på musikkens verden, er et symfoniorkester også en arbejdsplads. Det er vel legitimt nok at argumentere for, at et orkester er en virksomhed og en del af arbejdsmarkedet?

“Det vil være problematisk, hvis man baserer offentlige tilskud på, at eksempelvis et symfoniorkester skaber arbejdspladser.

For her er værdien af tilskuddet nok større end værdien af de konkrete arbejdspladser.

Værdien af et symfoniorkester er langt større på andre områder. Men ser man på andre dele af musikbranchen, handler det jo også om markedsøkonomi, hvor der er arbejdspladser, eksport og så videre.”

Kulturanalysen “Mellem ballet og biografer” viser umiddelbart, at der rent faktisk er en ret stor vilje til at lade offentlige kroner gå til kunst og kultur.

“Markedet alene vil ikke kunne levere kunst og kultur i den udstrækning, det bliver efterspurgt. Et symfoniorkester er dyrt, men der er sikkert alligevel mange, der gerne vil have, at den klassiske musik kan eksistere og bliver spillet. Måske er der en stor del af befolkningen, der går ind for offentlige tilskud

for at sikre, at der er et symfoniorkester, der spiller en gang imellem, fordi de tillægger det værdi. Uden at de selv deltager i koncerter.”

“Det er dét, der er interessant at kigge på.

Det kan nemlig vise, at symfoniorkestrene repræsenterer en værdi i samfundet for befolkningen. Også for dem, der ikke lytter så meget til klassisk musik,” siger Trine Bille.

En årsag til at bruge økonomiske impact-analyser kan jo være, at man dermed får stærkere argumenter imod det, som man fra dele af det politiske liv kalder flødeskum. Altså at kunst- og kulturstøtte er noget ekstra, som kan skæres fra i krisetider. Er det ikke en væsentlig årsag til at benytte den form for analyser, hvis man ser det fra kultursektorens side?

“Værdien ligger et andet sted. Hvis vi begrænser analyserne til at handle om markedsværdi, beskæftigelse og så videre, kan modargumentet jo netop være, at mange andre sektorer er langt bedre til dette, og at disse sektorer ikke nødvendigvis behøver at modtage offentlige tilskud. Det er mere rigtigt at argumentere for den værdi, som kunst og kultur skaber for befolkningen,” pointerer Trine Bille.

MERE FORSKNING NED I DETALJEN Kulturanalysen “Mellem ballet og biografer” har mere overordnet spurgt til, hvilke kulturområder folk synes, man skal støtte med offentlige kroner. Det vil Trine Bille gerne dykke længere ned i på en mere detaljeret måde.

Hun er involveret i to forskningsprojekter, der skal afdække dels scenekunstområdet og dels museumsområdet.

“Kunst og kultur dækker over et meget bredt spektrum, så hvad er det egentlig, der er opbakning til, og hvor stor er den opbakning? Ét er at sige, at man synes, der skal være offentlige tilskud til bestemte ting. Det vil være vigtigt at få mere at vide om, hvor stor en værdi folk tillægger de enkelte områder. Det vil også være væsentligt at se på, hvordan betal-

TRINE BILLE er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, CBS. Hun mener, at vi har brug for mere viden om, hvad kunst og kultur betyder for befolkningen. (Foto: Pressefoto)

”

Kunst og kultur dækker over et meget bredt spektrum, så hvad er det egentlig, der er opbakning til, og hvor stor er den opbakning?

TRINE BILLE, PROFESSOR VED INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL.

ingsvilligheden for kunst og kultur er fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvor store offentlige tilskud, mener man, der skal gå til bestemte typer af kunst og kultur? Endelig er det også væsentligt at se på forskellige befolkningsgruppers socio-økonomiske baggrunde - det vil sige deres alder, uddannelse etc.,” fastslår Trine Bille.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF PETRINE PUPER JØRGENSEN

Tysk orkesterlandskab: Fra massiv nedtur til stigende succes Gerald Mertsen er CEO for Deutsche Orchestervereinigung, den tyske orkesterforening, som i starten af 1990’erne og i mange år efter havde massive udfordringer med lukninger og fusioner af orkestre. I dag er skuden vendt.

(Foto: Sebastian Weise)

På hvilke måder har orkestersituationen ændret sig, siden du begyndte at arbejde med området i 1990?

Da jeg startede i 1990, havde vi 168 orkestre, men vi mistede mange i begyndelsen af 1990’erne på grund af fusioner og lukninger.

Musikernes job er faldet drastisk fra cirka 13.000 i 1992 til 9.800 i 2019.

I dag har vi 129 professionelle symfoni-, opera-, kammer- og radioorkestre, og de seneste tre år har tingene ændret sig markant.

Hvilke udfordringer har I kæmpet imod?

For det første blev vi konfronteret med de store politiske og kulturelle forandringer i de østlige, føderale stater i begyndelsen af 1990’erne, som var med til at nedlægge flere orkestre på grund af manglende penge og forandring af infrastruktur.

For det andet blev vi konfronteret med en neoliberalistisk kulturpolitik i begyndelsen af 00’erne. Nogle orkestre og operahuse blev tvunget til nye juridiske strukturer. Derudover kom der øgede omkostninger for orkestrene og musikerne, som ikke blev understøttet af det offentlige. Derfor kom orkestre under endnu højere pres for at spare penge.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Hvordan har I håndteret udfordringerne?

Vi startede med at kortlægge, hvem der var de kulturelle topbeslutningstagere. Dernæst øgede vi den politiske lobbyvirksomhed over for de offentlige beslutningstagere i administrationen, parlamenterne og i de politiske partier på alle niveauer. Hertil har vi også udvidet vores presse- og medieaktiviteter.

Samtidig begyndte vi at indsamle og fremme tal om strukturelle ændringer af orkestre, om udviklingen af koncerter og om kulturelle aktiviteter af orkestre. Disse tal har vi brugt til at udvikle flere politiske notater, herunder en brochure kaldet “Orkester 2030”.

I denne forklarer vi gennem indsamlet og grundig viden, hvorfor offentlig finansiering af orkestre er nødvendig, samt hvad orkestrene betyder for kulturlivet og selve samfundet.

Endelig har vi øget netværket ved at samarbejde med andre fagforeninger, med National Music Council og National Culture Council. Hertil har vi etableret nye partnerskaber med Music Teachers Association, med Association of Public Music Schools og Jeunesses Musicales (National Association of Youth Orchestras). Samtidig har vi med kollegaer og partnere fra Tyskland, Østrig og Schweiz i 2005 oprettet Netzwerk

Junge Ohren (netværk af unge ører), hvor vi koordinerer og fremmer den stigende musikundervisning og de outreach-aktiviteter, som orkestre og radioensembler står for.

Sidst, men ikke mindst etablerede vi den tyske orkesterfond, Deutsche OrchesterStiftung, DO-S. Hvordan har jeres arbejde vist sig succesfuldt?

Først og fremmest er mange orkestre i de østlige, føderale stater for nyligt kommet tilbage på den fulde føderale lønskala for professionelle orkestre. Dernæst har Merkel-regeringen i 2017 lanceret et nationalt program, hvor mere end 30 professionelle orkestre er blevet udvalgt af en jury til at få støtte til deres innovative projekter. De modtager mellem 50.000 og 450.000 ekstra euro om året.

Samtidig kan vi se, at der er øget billetsalg ved klassiske koncerter, flere abonnementer og flere besøgende til klassisk musik, operamusik, musicals og så videre. Der er 18,2 millioner koncertgængere om året lige nu, hvilket er flere publikummer end til den tyske fodboldligas første og anden divisionskampe tilsammen.

21

GERALD MERTSEN er CEO for Deutsche Orchestervereinigung, den tyske orkesterforening. Han har været med til at vende mange års nedtur for de tyske symfoni-, opera-, kammer- og radioorkestre til en stigende succes.(Foto: Maren Strehlau)

AF RIKKE TJØRRING

Vi taler musikken op sammen Dansk Musiker Forbund holdt mandag den 29. april 2019 konference for musikere og sangere fra de klassiske orkestre, ensembler og kor i forbundshuset på Sankt Hans Torv i København.

B

landt dagens indslag var en paneldebat mellem Ejvind Vesselbo, formand for Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, og Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund. De berettede hver især om henholdsvis DEOO’s og DMFs lobbyarbejde og var enige om behovet for at tale musikken op. Dialogen var god, og der blev givet håndslag på et tættere samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Blandt dagens øvrige oplægsholdere var Gerald Mertens, CEO for den tyske orkesterforening, Deutsche Orkestervereinigung (DOV). Han fortalte om, hvordan de er lykkedes med at skabe fremgang for de tyske orkestre.

STEMNINGEN mellem Ejvind Vesselbo og Anders Laursen var god under konferenceren i Dansk Musiker Forbund. De to gav hinanden håndslag på et intensiveret samarbejde. (Foto: Mads Mazanti)

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF MADS MAZANTI OG ANINE FUGLESANG / FOTO: JANN GULDHAMMER

DMF Herning, DMF Odense og DMF København:

SAMMEN ER VI STÆRKE Det handler om at starte nedefra, hvis kulturlivet skal højere op på den landspolitiske dagsorden, lyder det fra formændene i tre af Dansk Musiker Forbunds lokalafdelinger. Gennem samarbejde med de lokale aktører i musiklivet og ved at være i tæt kontakt med medlemmerne vil de være med til at sikre, at musikken også bliver hørt længere oppe i systemet.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Jann Guldhammer, formand for DMF Herning

“HVIS vi skal engagere medlemmerne, er vi nødt til at vise, at der sker noget for dem lokalt,”Jann Guldhammer. (Foto: Vinni Guldhammer)

Hvilke aktiviteter har I gang i i DMF Herning?

Vi har mange aktiviteter i gang. Eksempelvis et nyt samarbejde med vinylbutikken ReSpin, det regionale spillested Fermaten og Herning Bibliotek om at lave en månedlig musik-podcast.

Arrangementet Musik & Lyrik laver vi i samarbejde med biblioteket i forbindelse med Kulturfest Herning. Vi har sikret os, at musikken ikke bare er baggrundstapet og har hyret et syvmandsorkester, der tager udgangspunkt i teksten i deres sangvalg.

I Spil Dansk-ugen lavede vi et arrangement med 12 koncerter i 12 byer på 12 timer i samarbejde med Herning Musikskole. En stor sættevogn kørte rundt fra syv morgen til syv aften. På slaget hel var der koncerter i tolv byer i hele kommunen – også i de helt små byer, hvor der normalt ikke er musik. Jeg kan godt lide, når man laver kontrapunkter og giver arrangementerne noget kant.

23

Hvorfor er det vigtigt med lokal forankring?

Inden jeg meldte mig ind i Dansk Musiker Forbund i 2010, var jeg medlem af Dansk Artist Forbund men blev træt af, at alting foregik i København. Jeg blev opmærksom på Dansk Musiker Forbunds lokalafdeling og meldte mig ind. Hvis vi skal engagere medlemmerne, er vi nødt til at vise, at der sker noget for dem lokalt. Nærhedsprincippet fungerer rigtig godt hos os.

Hvornår fungerer jeres aktiviteter bedst?

Vi har fuldt hus til vores jam-arrangement Pizza & Pints, hvor målgruppen er musikere under 23. Sidste år lavede vi en bustur for unge til København, hvor vi skulle møde andre unge musikere, ud og spise og til koncert om aftenen. Alt var gratis, men der var kun én, der meldte sig, så det kan være meget svært at forudse, hvad der virker. Vi er en fagforening og ikke et underholdningsbureau, men det er anderledes end at være medlem af for eksempel 3F. Musikerforbundet er på mange måder et tilvalg, og for mange musikere ligger der meget identitet i det tilvalg.

Hvordan er du som formand med til at tale musikken op?

Musikken er ofte et bærende element, når et arrangement skal stables på benene. Jeg vil gøre alt for at hjælpe arrangører, men jeg vil ikke stå på mål for, at musikere ikke får en tarif for at spille. At spille musik er et håndværk og en profession, der skal respekteres på linje med andre håndværk. Man går heller ikke ud fra, at maleren kommer og maler gratis.

Vi gør meget ud af at skabe synlighed, så folk kan forbinde Dansk Musiker Forbund med musik og positive aktiviteter. Jeg er meget opsøgende og holder foredrag i blandt andet øvelokaler, musikforeninger og korforeninger, og det giver altid positiv respons og mange spørgsmål. Jeg oplever, at mange ikke aner, hvad Dansk Musiker Forbund er, så det er vigtigt hele tiden at vise, hvad vi står for.

Fakta Navn: Jann Guldhammer Formand i DMF Herning siden 2013

og kræver det, vi egentlig må kræve – også økonomisk – begynder det også at afspejle sig i, hvordan samfundet betragter os.

Alder: 60 år Instrument: Guitar Antal medlemmer i DMF Herning: 50

Stina Tølbøll Bekker, formand for DMF Odense

“HVIS musik er vigtigt for os, er det for alvor ved at være tiden, at vi kommer op på barrikaderne,” Stina Tølbøll Bekker. (Foto: Katja Schütz)

Hvordan kan I som lokalafdeling tale musikken op i lokalmiljøerne?

For det første handler det om at være ude i miljøerne, så vi får mulighed for at tale med vores medlemmer. Vi skal starte snakken og få appelleret til, hvor vigtigt det er, at vi står sammen og har den samme indstilling. Både til musikken og til kulturen generelt. I musikbranchen kommer vi hurtigt til at undergrave os selv og udkonkurrere hinanden. Men hvis vi får vendt den mentalitet, så vi bliver bedre til at støtte op om hinanden, og hvis det bliver mere almindeligt, at vi står ved vores ret

Hvordan vil I konkret tale musikken op?

Vi støtter allerede op om nogle foreninger i byen. Indtil videre har der været relationer, der har været stærkere end andre; det skal ikke være nogen hemmelighed. Men helt konkret handler det om, at vi skal ud og lave meget mere benarbejde. Især inden for konservatoriemiljøet og inden for det klassiske miljø. Og egentlig også inden for freelancemiljøet, men det er lige så meget et spørgsmål om at få freelancemiljøet til at forstå, hvad det er, Dansk Musiker Forbund kan i forhold til dem. På et helt konkret plan handler det om at have mere kontakt til vores medlemmer. Vi vil rigtig gerne have oprettet et godt flow med nyhedsmails, som derigennem også kan bruges til for eksempel at skabe debat. Vi vil gerne have skabt en Facebook-side, som kan bruges til nyhedsstrømmen, men som også skal være et sted, hvor vi kan få sat det politiske arbejde på dagsordenen.

Så din ambition som ny formand i DMF Odense er at skabe flere samarbejder?

Ja, og faktisk også på tværs af forbundet.

Dansk Musiker Forbund har nogle stærke forhold og samarbejder med andre kunstneriske organisationer, og det vil give rigtig god mening at vise, at vi har fælles front. For eksempel ved at arrangere infoaftener eller fælles debatoplæg eller paneldebatter. Hvor vi får synliggjort, at vi findes, og hvad det er, vi kan sammen på tværs af organisationer.

Vi skal sende et stærkt signal om, at selvom vi er forskellige organisationer, så har vi samme formål, når det kommer til stykket.

Det kan virkelig noget, når vi går sammen; det så vi også sidste år i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Hvis ansvar er det at tale musikken op?

Jeg får lyst til at sige, at det er et fælles APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op

ansvar. Men som repræsentant for et forbund, mener jeg i høj grad også, at vi har et ansvar. Vi kan hurtigt komme til at sige en masse ting, som kan klinge hult, hvis vi ikke har vores bagland i orden. Hvis musik er vigtigt for os, er det for alvor ved at være tiden, at vi kommer op på barrikaderne. For vi bliver kun mere og mere pressede, og det gør vi, fordi vi ikke siger fra.

Fakta Navn: Stina Tølbøll Bekker

mer kan komme og få skudt nye bandbilleder, få hjælp til deres visuelle identitet og deltage i relevante workshops. Eller vores branchedage, hvor vi koncentrerer os om en bestemt faggruppe med debat og networking. Vi forsøger hele tiden at lave noget for den aktive musiker, og vi er meget åbne for forslag til aktiviteter fra vores medlemmer. Vores to mikrofonpakker er et fortløbende tilbud, som afdelingens medlemmer kan låne gratis, når de har brug for fede mikrofoner til indspilning eller live-lyd.

Formand i DMF Odense siden d. 1. april 2019 Alder: 31 år Instrument: Sang/vokal og guitar Antal medlemmer i DMF Odense: 295

Michael Justesen, formand for DMF Københavne

”MAN skal tale sin profession op,” Michael Justesen.

(Foto: Mads Mazanti)

Hvilke aktiviteter har I gang i i DMF København?

Vi har altid gang i både karrierefremmende og lokalpolitiske aktiviteter. For eksempel heldagseventet Karrierekick, hvor medlemMUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Hvorfor er det vigtigt med lokal forankring?

Det er enormt vigtigt med et lokalt tilhørsforhold. Det oplever jeg i hele landet, når jeg besøger andre afdelinger til deres generalforsamlinger. Medlemmerne er glade for det arbejde, der bliver lavet i afdelingerne og for at møde andre lokale musikere, og det er samme billede i København. På kontoret har vi daglig kontakt med medlemmer og er i dialog med mange i forbindelse med vores afdelings-arrangementer. Vi er 13 musikere i afdelingens bestyrelse, der favner bredt og har viden og netværk på mange områder.

Vi møder og spiller med andre musikere inden for den klassiske verden, jazzmiljøet, på konservatorierne, på sangskriverscenen, i musikskole-regi og så videre. På den måde har vi meget god føling med, hvad der rører sig i musikmiljøerne i København, men med næsten 3.000 medlemmer kan vi desværre ikke nå rundt til alle.

Hvornår fungerer jeres aktiviteter bedst?

Det fungerer, når vi laver arrangementer og indsatser, som medlemmerne har brug for og er rigtig glade for. Når aktiviteterne er af høj kvalitet og kan inspirere vores medlemmer i deres karriere.

Hvordan er du som formand med til at tale musikken op?

Det gør jeg dels, når jeg møder beslutningstagere til for eksempel seminarer eller konferencer, men i lige så høj grad når jeg og den

øvrige bestyrelse møder andre musikere. Vi er alle sammen stolte af vores fag, og jeg synes, man skal rette ryggen og fortælle, hvad vi er værd som musikere. Man skal tale sin profession op.

Hvordan bidrager I bedst som lokalafdeling til det samlede arbejde i Dansk Musiker Forbund?

Det fungerer godt, når afdeling og landsforbund samarbejder og inspirerer hinanden i forhold til arrangementer eller eksempelvis vores indsats på konservatorierne. Det samarbejde kan godt spredes ud og gøres endnu mere effektivt på flere områder.

Hvordan synes du, at det enkelte medlem skal være med til at tale musikken op?

De fleste musikere sætter ikke deres lys under en skæppe og er gode til at fortælle, hvorfor musik er vigtigt i den store sammenhæng.

Man er generelt bevidst om, at musik og kultur er med til at udvikle og bringe et samfund tættere sammen.

Fakta Navn: Michael Justesen Formand i DMF København siden 1996 Alder: 63 år Instrument: Valdhorn Antal medlemmer i DMF København: 2669

25 AF PETRINE PUPER JØRGENSEN

Musikken skal bruges i de politiske samtaler Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, ønsker at tale musikken endnu højere op på dagsordenen i den offentlige og politiske debat. Derudover ønsker han og Socialdemokratiet at fjerne 2-procents besparelserne på kulturen.

M

ogens Jensen betragter kunsten og kulturen som en helt uvurderlig del af sit liv og går ugentligt til koncerter og forestillinger. Han ønsker at være med til at tale musikken, kunsten og kulturen op på fire forskellige måder.

Først og fremmest mener han, at kunst og kultur skal tales mere op i offentligheden.

Det skal i højere grad tydeliggøres, hvor uundværligt det er for menneskers liv at have adgang til forskelligt kunst- og kulturindhold, herunder musikoplevelser. Derfor mener Mogens Jensen, at det er meget positivt, at Mandag Morgens kulturanalyse fra marts i år viser, at danskerne er storforbrugere af kultur. ”Kulturanalysen viser noget om danskernes kulturvaner og deres værdiansættelse af at have adgang til kunst og kultur.

Her kan vi se, at danskerne rater det meget højt at have adgang til kunst og kultur, og at det samtidig har en stor betydning for deres livskvalitet. Det er vigtige udsagn, for det betyder i bund og grund, at danskerne finder kunst og kultur vigtigt, når det diskuteres på egne vilkår,” fortæller Mogens Jensen.

POLITISKE BEVILLINGER ER VIGTIGE FOR MUSIKKEN Dernæst mener Mogens Jensen, at det er vigtigt, at musikerne får understreget over for borgerne, hvor stor en betydning politik har for udviklingen og støtten af kunst og kultur. ”Musikerne skal bruge noget tid på at kommunikere til publikum, at deres muligheder

for at lave deres kunst og udgive deres musik i høj grad er afhængig af politiske beslutninger og bevillinger. Det tror jeg ikke, at borgerne er opmærksomme på. Jeg tror for eksempel ikke, at borgerne er opmærksomme på honorarstøtteordninger, transportstøtte, støtte til regionale spillesteder og så videre,” siger Mogens Jensen.

Det tredje plan, som han mener, at kunsten og kulturen skal tales op på, er i de politiske samtaler: ”Vi politikere skal blive bedre til at tage udgangspunkt i kunstneriske værker, når vi diskuterer politiske emner, som handler om de samme problemstillinger som værkerne.

Kunsten bruges ikke som argumenter eller eksempler i debatten lige nu, i stedet bruger vi tal og tabeller,” fastslår Mogens Jensen.

TO PROCENTS-BESPARELSER SKAL ÆNDRES Slutteligt ønsker han og Socialdemokratiet at afskaffe to procents-besparelserne. ”Socialdemokratiet kritiserede beslutningen, da Venstre-regeringen i 2016 indførte de årlige besparelser på kulturområdet, og det har vi gjort lige siden. Ligesom vi har meldt ud, at besparelserne har ramt for hårdt.

Derudover valgte vi heller ikke at gå med i medieforliget, fordi regeringen stod fast på et ultimativt krav om massive nedskæringer på public service,” siger Mogens Jensen. Han glæder sig over, at der nu er et bredt politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på kultur allerede fra 2020.

SOCIALDEMOKRATIETS kulturordfører, Mogens Jensen, vil bidrage til at tale kulturen op på fire forskellige måder.

(Foto: Steen Brogaard)

”

Vi politikere skal blive bedre til at tage udgangspunkt i kunstneriske værker, når vi diskuterer politiske emner, som handler om de samme problemstillinger som værkerne MOGENS JENSEN, KULTURORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATIET

VORES INTERVIEWS MED henholdsvis Mogens Jensen, Merete Scheelsbeck og Søren Søndergaard blev gennemført inden valgets udskrivelse. Der kan derfor være sket ændringer i ordførerskaber og politiske standpunkter. Vi gør desuden opmærksom på, at Merete Scheelsbeck, som den eneste af de tre, har valgt at besvare vores spørgsmål skriftligt derfor er interviewene forskellige i form.

Vi ville i øvrigt gerne have interviewet Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, men han har takket nej.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF PETRINE PUPER JØRGENSEN

Kulturen skal prioriteres, ikke skæres ned Konservatives kulturordfører, Merete Scheelsbeck, ønsker at stoppe to procents-besparelserne, så Danmark fortsat kan have det samme niveau af kunst og kultur.

Hvis du var kulturminister, hvad ville du så fremme og arbejde for på musikområdet?

Jeg har altid selv været en aktiv koncertog teatergænger, ligesom jeg har deltaget i mange forestillinger i min ungdom. Jeg vil som sådan ikke øremærke poser med penge til de forskellige genrer inden for kulturen. Generelt skal man se det hele i et bredere perspektiv og passe på med, at det ikke bliver en bitter strid de forskellige genrer imellem. Der er plads til at forbedre vores kulturliv bredt.

Hvordan vil du beskrive kunstpolitik og kulturpolitik? Én slags kunst kan være meget forskellig fra en anden slags kunst – men det er alt sammen kultur. For mig er kunst en måde at udtrykke sig på, en måde at få forskellige følelser frem på, eller en måde at få foreviget forskellige, vigtige begivenheder i samtiden på. Men jeg ser det hele som kultur, og som noget vi bredt skal værne om, mødes om og holde hinanden op på.

Hvad er de største udfordringer for kunst og musik lige nu i Danmark?

Det er en udfordring, hvis vi bliver ved med at forvente det samme af vores kulturliv i fremtiden, som vi har været vant til, hvis MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

kulturen fortsat får færre og færre midler.

De færre midler til kulturen går selvfølgelig ud over kvalitet og kvantitet på et tidspunkt, hvilket leder mig frem til den vigtigste pointe overhovedet: Vi skal have stoppet to procents-besparelserne på kulturen, så udfordringerne i hvert fald ikke bliver stagnerende økonomi på området.

Det Konservative Folkeparti er det eneste borgerlige parti, som vil stoppe to procentsbesparelserne. Hvordan vil I overbevise de andre partier om at stoppe besparelserne?

Vi kæmper fortsat imod, at de besparelser skal fortsætte. Det gør vi, fordi vi mener, at et så rigt og veludviklet samfund som det danske skal prioritere kulturen og ikke skære på den. Slet ikke, når vi som nu er i gode tider med økonomisk opsving. Men intet parti i Folketinget kan få al sin politik igennem og slet ikke med kun seks mandater.

Hvad vil I med kunsten og kulturen?

Vi vil gøre kulturen til en borgerlig mærkesag igen. Det har den tidligere været, og alle muligheder er til stede for igen at få kulturen højt på dagsordenen.

Vi vil have danskerne til at gå mere op i kulturen, gå mere i teateret og på museer og i det hele taget benytte vores kulturelle muligheder endnu mere, end de gør i dag.

"DER ER næppe nogen, der har lettere adgang til forskellige medier og magasiner, end de danske kunstnere og kulturpersonligheder, der har noget på hjerte," siger Merete Scheelsbeck. (Foto: Folketinget)

”

Alle muligheder er til stede for igen at få kulturen højt på dagsordenen.

MERETE SCHEELSBECK KONSERVATIV ORDFØRER

Samtidig vil vi understøtte kunsten, som vi allerede gør i dag – og gerne mere. Det handler om at bruge de fornødne ressourcer på eksempelvis at lette adgangen til museerne for danskerne, og vi er også villige til at prioritere det højere end vores ellers gode, borgerlige makkere i Folketinget.

Hvordan får man sat politisk fokus på kunstens og musikkens vilkår igen i stedet for at tale værdipolitik, når man taler kultur?

Jeg synes ikke, der er noget galt i at tale værdipolitik, når vi taler kultur. Danskerne – og dermed politikerne – har forskellige værdier, og dem giver det ikke nogen mening at fornægte. Når vi på Christiansborg debatterer kunstens eller kulturens vilkår, er det selvfølgelig fra forskellige værdipolitiske udgangspunkter, og man skal ikke bilde sig ind, at politikere kan sætte sig ned og alene tale ramme uden at tale om indhold. Og det skal vi heller ikke, for danskerne har valgt os fra forskellige partier med forskellige syn på kunst og kultur.

Hvordan kan musikaktører selv tale musik og kunst op?

Det gør de allerede godt i dag, synes jeg. Der er vel næppe nogen, der har lettere adgang til forskellige medier og magasiner, end de danske kunstnere og kulturpersonligheder, der har noget på hjerte. Jeg er i hvert fald selv meget glad for de indspark, de giver til debatten. Så kan jeg være enig eller uenig, og det er sjældent sort eller hvidt, men jeg er stolt af og lykkelig over at bo i et land, hvor vi faktisk også hører på andre end fodboldstjerner og toppolitikere.

27 AF PETRINE PUPER JØRGENSEN

Den tredje ting, han ville gøre som kulturminister, er at gennemføre en række forslag, som Enhedslisten har stillet gennem en kulturpakke i 2017, men som ikke blev gennemført. Blandt forslagene var et ønske om hjælp til transportudgifter for skabende og udøvende kunstnere og et fradrag i forhold til liveoptræden. Enhedslisten mener, at når man kan få støtte til at få ordnet sin have, så vil det være lige så relevant at kunne få et fradrag, hvis man hyrer livemusik, som ikke er kommercielt. På denne måde håber partiet, at flere personer ville hyre musikere til deres fester.

KUNST SOM IDENTITETSSKABER

ENHEDSLISTENS kulturordfører, Søren Søndergaard, mener, at kunsten skal sættes fri, således at vi som mennesker fortsat kan blive præsenteret for nyt og ukendt land. (Foto: Steen Brogaard)

Kunst skal have frihed til at afsøge nyt land Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, vil sætte kunsten fri, så den kan udvikle sig og udforske nyt land.

H

vis Søren Søndergaard var kulturminister, ville han starte med at gennemføre tre tiltag på musikområdet. Først og fremmest ville han arbejde for, at medieforliget bliver ophævet, og at der bliver skabt mulighed for, at DR stadig kan bevare sine forpligtelser i forhold til radiokanalerne P6, P7 og P8. Ifølge ham handler det ikke bare om, at der skal udsendes musik fra disse kanaler, men netop om at bevare den musikalske ekspertise i DR. ”Der er ikke noget galt i, at man har musikkanaler, hvor det bare kører i en lind strøm og uden præsentation af musikken.

Men der er noget galt i, at der ikke er nogen, som kan gå i dybden med jazzen og beatmusikken, og hvor fagligheden kan komme ind, så folk kan blive klogere af at lytte til det,” uddyber Søren Søndergaard.

FRADRAG FOR AT HYRE LIVEMUSIK Dernæst ville han kigge på, hvordan man kan få flere børn ind i musikskolerne over hele landet. Ifølge Søren Søndergaard er det nemlig meget ujævnt fordelt, hvor nogle områder har meget høj dækning og andre steder har meget lav dækning. Her vil han kigge på årsagen til dette og forsøge at løse det.

Generelt arbejder Søren Søndergaard på at tale kunsten og kulturen op. På det personlige plan har kunst og kultur gjort ham til den, han er i dag, fortæller han. Særligt den kunst, som han stiftede bekendtskab med som yngre, har været til at forme ham. ”De bøger, man læser, de musikoplevelser, man har, og de teaterstykker, man ser som ung. Dem husker jeg på mange måder bedre, end det jeg så i går og i forgårs. Det kan virke lidt absurd, men sådan er det. Det er noget, som har været med til at skabe den, jeg er.

God kunst er med til at udfordre én, få én til at tænke over nye ting og til at se tingene på en anden måde,” fortæller Søren Søndergaard.

Derfor er det vigtig for ham, at kunsten sættes fri, således at vi som mennesker fortsat kan blive præsenteret for nyt og ukendt land. Han kalder det for ”Enhedslistens flagskib” at ville give kunsten et frihedsbrev. Formålet er, at en kunstner skal sættes på lige fod med en videnskabsmand eller en opdagelsesrejsende, som afsøger nyt land. ”Det kan godt være, at man tager ud og ikke finder en pind, men det kan også være, at man tager ud for at finde Indien og i stedet finder Amerika. Det ved man først, når man har prøvet. Derfor synes vi i Enhedslisten, at det er enormt vigtigt, at vi ser på kunsten med samme briller, som man ser på grundforskning og på opdagelsesrejser,” fastslår Søren Søndergaard.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF MADS MAZANTI / FOTO: SØREN SOLKÆR

Kunst skal ikke kapitaliseres Lars Hannibal er musikalsk rundet af fællesskab og nysgerrighed. At skabe noget sammen med andre har altid været udgangspunktet og brændstoffet i den klassiske guitarists musikerliv, og sammen med Ghita Nørby benytter han scenen til at tale kunstens værdi op. I det hele taget slår han et slag for at få kultur og kreativitet højere op på dagsordenen.

D

er var gang i de kreative miljøer i Aarhus i slut 60’erne og op gennem 70’erne. Den klassiske guitarist Lars Hannibal husker fødebyen som en smeltedigel, hvor musikere mødtes og spillede på kryds og tværs. Og det er endda før markante Aarhus-bands som Gnags og TV2 for alvor kom på banen. ”Jeg kunne mærke, hvad musikken gjorde ved mig og de mennesker, jeg var omkring. De små cirkler og netværk, vi opbyggede, begyndte at assimilere, og der opstod nye samarbejder,” fortæller han om de tidlige musikerår.

I 1972 blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium på klassisk guitar og mødte her musikalske dynamoer som Per Nørgård, Fuzzy, Karl Aage Rasmussen og Niels Viggo Bentzon, der var med til at præge Lars Hannibals tilgang til musik. ”På konservatoriet snakkede vi om, hvorfor vi spiller musik, og hvad det er, kunsten kan. Hvad det er for nogle strenge, musikken slår an,” forklarer Lars Hannibal om det fundament for kreative eksperimenter og refleksion, der blev støbt i de år. ”Der var mange, der kunne fodre min nysgerrighed på konservatoriet. Og der var penge til, at man kunne få nogle af de allerbedste musikere til at give masterclasses og fortælle om denne forunderlige verden”, fortæller han.

FÆRRE PENGE TIL KERNEYDELSERNE I konceptet ’I Ord Og Toner’ spiller Lars HanniMUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

bal guitar og skuespiller Ghita Nørby oplæser eventyr. Deres optræden bindes sammen af samtale, hvor de to kunstnere blandt andet benytter bedste scenetid til at debattere kunstens og kulturens værdi. ”Ghita og jeg har talt kunsten op i mange år,” siger Lars Hannibal og forklarer, at hans rolle i det dialogbaserede samarbejde er at stille lidt atypiske spørgsmål til skuespilleren om karriere og kultur.

”

Kunsten appellerer til refleksion og til hjertet, så vi får en anden erkendelse af os selv. Kunsten flytter nogle grænser i os som mennesker. På den måde er den nødvendig.

LARS HANNIBAL , KLASSISK GUITARIST

”Jeg spørger måske ind til hendes refleksioner over kunsten som et spejl, man som modtager kan spejle sig i for at forstå sig selv,” forklarer Lars Hannibal og fortsætter: ”Et andet spørgsmål kunne være, hvad signalværdien er, når man lukker DR UnderholdningsOrkestret, eller når konservatorierne beskæres med 2 procent årligt. Sig-

nalet er, for mig at se, at kunst og kultur ikke er vigtigt, og der bliver færre og færre penge til kerneydelserne.”

VI SKAL STILLE OS BAG KUNSTEN I FÆLLESSKAB Ifølge Lars Hannibal flytter kunsten grænser, og han mener ikke, man som modtager altid skal stryges med hårene. Kunsten skal udfordre og må gerne dele vandene. Han uddyber: ”Kunsten appellerer til refleksion og til hjertet, så vi får en anden erkendelse af os selv. Kunsten flytter nogle grænser i os som mennesker, og på den måde er den nødvendig. Den har ikke et formål om at tjene penge eller om at overbevise nogen om, at min mening er bedre end din.”

Selvom hjerneforskere peger på, at vi bliver dygtigere til algoritmer og indlæring, når vi spiller musik, mener Lars Hannibal ikke, at musik og kunst skal kapitaliseres på den måde. ”Det er en sideeffekt af musikken og kunsten, og det er kun godt. Men det vigtigste er den egenværdi, kunsten har for os som mennesker.”

Som udøvende formidler peger han desuden på, at ærlige kunstnere aldrig stiller sig selv foran, men bagved kunsten. ”Hvis vi stiller os foran kunsten, har vi et problem, og så er det ren X-Factor. Vi skal stille os bag kunsten i fællesskab, og det er også dét, politikerne skal. De skal forstå, at det ikke handler om at blive valgt næste gang, men om at kæmpe for de sager, det handler om.”

29

LARS HANNIBAL • •

•

•

Spiller guitar og lut.

Danner par, både privat og musikalsk, med blokfløjtespiller Michala Petri.

Turnerer med skuespiller Ghita Nørby med eventyr og musikkonceptet ’I Ord Og Toner’.

Spillede omkring 1.000 koncerter med violinist Kim Sjøgren i Duo Concertante op gennem 1980’erne.

•

•

Gik på konservatoriet i Aarhus (guitar) og Haag i Holland (lut).

Er direktør for pladeselskabet Our Recordings.

HVIS DU VAR KULTURMINISTER, HVAD VILLE DU SÅ FREMME OG ARBEJDE FOR PÅ MUSIKOMRÅDET? Jeg ville insistere på betydningen af kunstens egenværdi og samværet som værende fundamentet i vores samfund.

Jeg ville insistere på, at kunst og kultur skulle være en del af vores hverdag; at kulturen skaber fællesskab og derfor skal være til stede hver eneste time i alle vores børneinstitutioner. I hverdagslivet helt fra barnsben, så man vænner sig til at have et åndedræt, der er meget stærkere, når man har kunsten og kulturen med sig. Man slapper af på en anden måde, så man ikke hele tiden har en forkrampethed. Jeg ville også forsøge at fordoble kulturbudgettet som minimum og bruge forskere som dokumentation for, at man til gengæld ville spare i sundhedsvæsenet, fordi vi gav plads til, at folk kunne få et bedre liv via kunsten.

DEN klassiske guitarist Lars Hannibal understreger, at kunsten har en egenværdi for os som mennesker.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

Er du og din familie dækket godt nok?

I PFA går pension og sundhed hånd i hånd. Derfor kan vi hjælpe dig, hvis du bliver syg, kommer til skade eller eksempelvis har symptomer på stress. PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Husk at justere dækningen, så den passer til dit liv.

Læs mere på pfa.dk/helbredssikring

Ny ST300 high-end Western-serie T300-serien er synonym med godt håndværk, udsøgte træsorter og pickup-systemer, som normalt er forbeholdt guitarer i en langt højere prisklasse. Der er 5 Dreadnoughts og 2 folk-modeller. Cutaway-modellerne har Fishman pickup-systemer, resten er udstyret med Santana T200 hybrid piezo/kondensator pickup-systemer.

Uanset hvilken ST300-model du vælger, så får du rigtig meget guitar for pengene.

Prøv dem hos din lokale Santana-forhandler allerede i dag!

Se mere information samt forhandler-oversigt på www.scsound.dk

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

TEMA Tal musikken op AF ANINE FUGLESANG

FOR Uffe Savery, ny rektor på DKDM, er det vigtigt at skabe mere synlighed omkring konservatoriet og udvikle nye formater, som kan fungere som indtægtsmuligheder.

(Foto: Rikke Milling)

KONSERVATORIET skal have en stærkere fortælling Som ny rektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium vil Uffe Savery skabe nye formater, så konservatoriet som kulturinstitution får flere indtægtsmuligheder. Samtidig vil han styrke fortællingen om konservatoriet og tydeliggøre de langsigtede konsekvenser, som kulturlivet vil lide under, hvis de store besparelser fortsætter.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

33

N

år Det Kongelige Danske Musikkonservatorium åbner dørene efter sommerferien, er det med Uffe Savery som rektor. Efter ni år som musikchef for Sjællands landsdelsorkester Copenhagen Phil er han klar til nye udfordringer og til at bringe sin erfaring med ledelse i spil i nye rammer. Herfra vil han være med til at præge og udvikle dansk musikliv og tale musikken op. For ham handler ledelse både om at være søgende og at gå forrest; at være nysgerrig og åben. Derfor vil han starte arbejdet som rektor med at inddrage studerende, undervisere og administration og lytte til deres tanker og idérigdom, fortæller han. ”Jeg går meget op i, at visioner og retninger bliver til i en ’indefra-og-ud-proces’.

At det bliver skabt i institutionen. De studerende har ofte et rigtig godt bud på, hvordan de ser sig selv som fremtidens musikere, og hvad de har behov for. Det er derfor vigtigt at lytte til dem og gøre dem til det centrale, og så selvfølgelig lytte til de mange gode kræfter, der er ansat på konservatoriet,” lyder det fra Uffe Savery, der også pointerer, at der allerede er udarbejdet en god strategi og rammeaftale for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), som han også vil arbejde videre med. For eksempel har man på konservatoriet introduceret nye fagområder omkring entreprenørskab og performancepsykologi, og det er vigtige elementer for fremtidens musikerskab, understreger den nye rektor.

Hovedbanegården. For fremtidens musikere handler det ikke alene om dybde, kvalitet og fordybelse, hvis man skal være en rigtig god musiker. Det er lige så vigtigt at kombinere dette med bredden; med evnen til at formidle og evnen til at skabe koncertoplevelser af forskellig karakter, påpeger Uffe Savery. ”Helt grundlæggende vil folk virkelig gerne opleve noget kulturelt, men formaterne omkring det og forventningerne til oplevelserne har ændret sig over tid. At se sit musikerskab på en entreprenant og kreativ måde bliver derfor en større del af

”

Musikken beriger det enkelte menneske og styrker fællesskabet – den fortælling skal vi styrke.

UFFE SAVERY, REKTOR PÅ DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

det at være fremtidens musiker, og evnen til at formidle bredt bliver også mere og mere efterspurgt blandt orkestermusikerne,” erfarer han og fortsætter: ”Faktisk har konservatoriet allerede introduceret begrebet ’the complete musician’ i forbindelse med fornyelse af uddannelserne.”

NYE FORMATER ER VIGTIGE Entreprenante tiltag og udvikling af oplevelsesformater er ikke ukendt territorium for Uffe Savery, der selv er uddannet i slagtøj og musikpædagogik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1992 og tidligere har undervist på konservatoriet. Som musikchef i Copenhagen Phil har han været med til at skabe nye retninger for orkestermusikken og udbrede kendskabet til landsdelsorkestret, blandt andet via koncertformatet ’60 minutes’ og med flashmobs på

god fornemmelse af, hvad der foregår i kulturlivet, men indimellem skrider det, og så må vi igen fortælle, hvorfor kunst og kultur er så vigtigt,” fortæller Uffe Savery, der mener, at det helt store problem, når det handler om at tale musikken op, er, at det hver gang skal ske fra bunden. ”For mig svarer det til, hvis vi fundamentalt stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal have en folkeskole eller ej. Jeg kan godt blive ærgerlig over, hvor meget krudt vi skal bruge på de helt grundlæggende ting omkring kulturens betydning.” ”Men hvis man ved, hvad vi som symfoniorkestre gør, hvad DR og Det Kongelige Teater gør, så vil man vide, at der er tale om kulturinstitutioner, der alle yder en stor indsats for at nå ud til et bredt og forskelligartet publikum. Og ikke nok med det; der er ”value for money.” Der kommer rigtig meget ud i forhold til de midler, der bliver afsat fra staten. Omvendt må man huske på, at man som publikum også er nødt til at bevæge sig derhen, hvor tingene findes. Film skal ses i biografen, og koncerter skal helst opleves i koncertsale. Så det handler også om at skabe en kultur, hvor man opsøger kulturinstitutionerne,” lyder det fra Uffe Savery, der påpeger, at man rent politisk skal huske, at det er dyrere for symfoniorkestrene at komme ud til publikum, end det er for publikum at komme til dem, selvom netop Copenhagen Phil er kendt for at være meget aktive både i og uden for koncertsalen.

KONSEKVENSERNE SES PÅ LANG SIGT FORTÆLLINGEN SKAL STYRKES Et konkret indsatsområde for den nye rektor bliver at skabe mere synlighed omkring DKDM og styrke konservatoriets fortælling; ikke kun for publikum og offentligheden generelt, men også i det politiske landskab.

Konservatoriet har mange fantastiske aktiviteter, som skal kommunikeres på flere planer og platforme, når musikken skal tales op. ”Jeg har allerede en god dialog med mange politikere, og mange af dem har en

Siden 2016 har landets kulturinstitutioner været underlagt 2 procents-besparelser, og som musikchef i netop Copenhagen Phil kender Uffe Savery alt til at lægge arm med politikerne. I 2018 blev det besluttet, at Copenhagen Phil skal spare 7,8 millioner kroner, svarende til 25 procent af orkestrets samlede budget, over fire år og løfte omprioriteringsbidraget, ikke kun for dem selv, men for samtlige landsdelsorkestre i Danmark. Som kulturinstitution er DKDM APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op

mig at se, er der to vigtige spor i mit arbejde som rektor på konservatoriet; dels skal vi skabe en stærkere fortælling omkring konservatoriet, og dels skal vi generere indtægter til konservatoriet som kulturinstitution, så det kan blive ved med at yde undervisning, der er helt i top, og så der således ér noget at tale op. For uden indhold er der ingen reel grund til at tale kulturen op.”

HVOR ENDER PENGENE? UFFE SAVERY mener, at politikerne svigter kulturlivet. (Foto: pressefoto)

”

Hvis jeg varpolitiker, ville jeg lave det om til et ’opprioriteringsbidrag’,så man i stedet kunne fremmekulturlivet, for kulturen har helt indlysendeen stor værdi."

UFFE SAVERY, REKTOR PÅ DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

underlagt samme omprioriteringsbidrag og der venter derfor den nye rektor samme udfordring, dog i en lidt mindre skala, pointerer han med en slet skjult sarkasme i stemmen. ”På konservatoriet kan vi ’nøjes’ med 2 procent, så det vil måske virke mindre udfordrende. Omvendt har konservatoriet ikke samme indtægtsmuligheder, som et orkester har, så der er helt sikkert nogle ting her, jeg skal forholde mig til, men jeg ser muligheder,” lyder det fra Uffe Savery, der blandt andet ser indtægtsmuligheder i tiltag såsom festivaler eller frivillig billetbetaling. ”En stor del af opgaven er også at argumentere politisk for, hvorfor disse besparelser ikke holder. Problemet med kulturlivet er, at den negative effekt måske ikke mærkes lige nu og her. Men hvis man nedprioriterer et område, og der kommer færre og færre danske musikere, vil det få konsekvenser på MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

lang sigt, og det er blandt andet min opgave at gøre opmærksom på disse konsekvenser nu.” ”Og hvis vi skal blive ved med at sammenligne os med udenlandske konservatorier, skal vi fortsætte på samme, høje niveau, men det kan vi ikke, hvis vi skal blive ved med at skære i kerneydelsen, nemlig undervisningen,” fortæller Uffe Savery, der forstår, at de studerende på DKDM er bekymrede for fremtiden og deres muligheder for at være konkurrencedygtige. ”Jeg kender det fra min egen institution, Copenhagen Phil, hvor vi skal bruge store ressourcer på at skabe det finansielle grundlag frem for at kanalisere ressourcerne over i at producere indhold. Da jeg startede som musikchef, handlede mit arbejde mere om det kunstneriske projekt og om image og identitet, hvorimod det i dag i højere grad er et økonomisk projekt, jeg arbejder med. For

På spørgsmålet, om politikerne svigter kulturlivet, falder svaret prompte: Ja, det gør de helt indiskutabelt. Og selvom Uffe Savery ofte er i dialog med landets politikere, er der fortsat én ting, han savner svar på: ”Hvorfor kalder man det ’omprioriteringsbidrag’? Jeg savner at høre, hvad det er, pengene bliver omprioriteret til. Det hele fremstår noget diffust. Hvor gør pengene gavn, og hvilke formål tjener de? Hvis jeg var politiker, ville jeg lave det om til et ’opprioriteringsbidrag’, så man i stedet kunne fremme kulturlivet, for kulturen har helt indlysende en stor værdi. Både som kultur i sig selv, men også hvis man gør det op økonomisk,” fortæller Uffe Savery, der føler sig inspireret efter at have læst filosof og erhvervsmand Morten Albæks bog ”Ét liv, én tid, ét menneske.” ”Hvis vi kigger på menneskets historie og vores civilisation, er der sket en eksplosiv udvikling gennem de seneste hundrede år, både økonomisk, socialt og politisk. Men det, Morten Albæk anfægter, er, om vi med det kæmpe fremskridt, der er på de tre områder, formår at skabe et tilsvarende eksistentielt fremskridt? Det mener jeg godt, at vi kan stille spørgsmålstegn ved. Og det er netop kulturlivet og uddannelsesmiljøet, der kan være med til at fremme det eksistentielle fremskridt. Vi skal med andre ord drage nytte af den rigdom, vi har. Og musikken har en kæmpe værdi i sig selv bare ved at være der.

Musikken beriger det enkelte menneske og styrker fællesskabet, og den fortælling skal vi styrke.”

35 AF ANINE FUGLESANG / FOTO: MADS MAZANTI

Studerende er bekymrede for fremtiden De studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ønsker at få mere medansvar og håber, at deres nye rektor, Uffe Savery, vil gøre en indsats for at aktualisere deres fag i offentligheden. Sådan lyder det fra Torbjørn Eika, cellist og formand for Studenterrådet på DKDM. Hvad har I studerende af forventninger til jeres nye rektor?

Det er enormt vigtigt, at der bliver gjort en stor indsats for at promovere og aktualisere vores fag i offentligheden. Musik og kultur fylder desværre utroligt lidt i den offentlige debat, og det er meget demotiverende som studerende at opleve, hvordan ens uddannelse og fremtidige jobs bliver sparret væk i raskt tempo. Jeg håber, at MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Uffe kan arbejde med en mere offensiv tilgang, hvor man udvikler konservatoriet og dets rolle gennem nye partnerskaber og kontekster.

DKDM har et godt studie- og fagmiljø, men der bør gøres langt mere for en aktiv inddragelse af studerende i de forskellige led, hvor uddannelsen tilrettelægges.

Studerende skal have indflydelse, så vi kan føle medejerskab og tage medansvar.

Hvad ser I gerne, at han som ny rektor tager fat på først?

Konservatoriet skal sættes på landkortet, og der skal arbejdes for bedre folkelig og politisk opbakning. Kultur og uddannelse skal være noget, man investerer i, og ikke noget man fortsat nedprioriterer og sparer på.

Hvordan ser I studerende jer selv som fremtidens musikere?

Mange studerende bekymrer sig om fremtiden som musiker. Der bliver færre faste stillinger, og der sker en masse bevægelser i musiklivet, som udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad en klassisk musiker er i dag. Jeg tror, at vi skal blive mere bevidste om, hvad kernen i vores faglighed er, hvilke kvaliteter den har, og hvilke muligheder den giver os. Jeg tror, det er sundt, at vi bliver tvunget til at forholde os mere til vores rolle og potentiale i samfundet.

Hvad er vigtigt for jer, og hvad er jeres behov i forbindelse med jeres uddannelse?

Et centralt behov kan formuleres meget hurtigt: Vi har simpelthen for lidt undervisning. På grund af besparelser igennem alt for mange år er vores undervisning blevet nedbarberet til et helt uholdbart niveau. Det er utaknemmelige forhold at skulle være rektor under, men heldigvis

”

Det er meget demotiverende som studerende at opleve, hvordan ens uddannelse og fremtidige jobs bliver sparret væk i raskt tempo.

TORBJØRN EIKA, CELLIST OG FORMAND FOR STUDENTERRÅDET PÅ DKDM.

ser det ud til, at der er ved at ske et opbrud i sparepolitikken.

Derudover må man jo også pointere, at hvis vi skal lære en masse og blive dygtige musikere, så er det vigtigt, at der er et sundt studiemiljø. Hvis folk trives og er inspirerede, så er man kommet langt.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

TEMA Tal musikken op AF RIKKE TJĂ˜RRING / FOTO: CAMILLA WINTHER

Genvejen til politikernes hjerter er danskernes hjerter Teaterchef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, mener, at musikerne skal kommunikere mere offensivt og konstruktivt om deres bidrag til folks liv.

TEATERCHEF for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, pointerer, at vi ikke kun lever for at overleve, men ogsĂĽ for at opleve.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

37

Hvorfor mener du, at man skal se kulturen som en investering på linje med samfundets investeringer i skoler og hospitaler?

Et godt velfærdssamfund handler for mig om at give mennesker muligheder: Vi skal ikke kun investere i, at mennesker kan arbejde og uddanne sig, men også i at de kan danne sig.

Vi lever ikke kun for at overleve, men også for at opleve. Og hvis ikke vi investerer i en stærk kulturel infrastruktur, bliver mulighederne for ulige.

Hvad kan musikerne selv gøre for at tale deres rolle i samfundet op?

Naturligvis skal vi gøre opmærksom på, at der er en grænse for, hvor meget man kan spare – man kan ikke effektivisere en Carl Nielsen-symfoni. Men vi skal også huske, at den vigtigste forudsætning for at skaffe opbakning til et stærkt kulturliv er, at vi ikke hænger fast i offerrollen: At vi taler meget mere offensivt, positivt og konstruktivt om, hvad det er, vi har at byde på, og at vi selv tager ansvar for at åbne vores institutioner for flere mennesker, så flere mennesker oplever, at vi har en relevans at tilbyde i deres liv. Der er kun én genvej til politikernes hjerter, og det er danskernes hjerter.

Hvorfor skal kunstnerne blande sig i dannelsen – løfter folkeskolen ikke denne opgave fint?

Nej. Folkeskolen er en utrolig vigtig spiller i forhold til dannelse. Men der er enorme sociale og geografiske forskelle i dag. Vi bør for eksempel kæmpe for, at alle børn landet over har adgang til gode, stærke musikskoler, så de får chancen for at opleve, hvilken rolle musik kan spille i deres liv.

Du har tidligere talt om behovet for en børnekulturel milliard – hvorfor har vi brug for den?

Det at beskæftige sig aktivt med kunst og kultur er ikke bare vigtigt for at give børn gode oplevelser – det styrker også deres kreativitet, empati, evne til at samarbejde og sågar

“HVIS vi vil have et rigt, kreativt samfund med mennesker, der har gode liv, så skal vi investere i, at alle børn får chancen for at beskæftige sig aktivt med kunst og kultur”, fastslår teaterchef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten.

”

Jeg tror, vi kan gøre det til en politisk vindersag at tale om kunstens betydning for det levede liv i Danmark KASPER HOLTEN TEATERCHEF FOR DET KONGELIGE TEATER

deres præstationer i de boglige fag. Det er ikke længere noget, vi bare håber på, men noget vi ved. Og de nyeste undersøgelser viser, at det ved danskerne bredt set også. Hvis vi vil have et rigt, kreativt samfund med mennesker, der har gode liv, så skal vi investere i, at alle børn får chancen for at beskæftige sig aktivt med kunst og kultur.

På hvilke konkrete punkter ser du gerne musikken styrket i samfundet inden for de kommende år?

Det allervigtigste for mig er børnene: At der bliver afsat ressourcer til, at alle børn får

adgang til kulturen, at vi aktivt arbejder på dette, og at for eksempel musikskolerne og musikpædagogikken bliver styrket.

Hvordan vil du som chef for Det Kongelige Teater tale kunsten og kulturen – og i særdeleshed musikken – op?

Ved at turde tale med lidt større selvtillid på kunstens vegne. Jeg tror, at de sidste års besparelser også har ført til lidt af en identitetskrise for os: Vil samfundet os overhovedet? Men det vil de godt, og jeg tror, vi kan gøre det til en politisk vindersag at tale om kunstens betydning for det levede liv i Danmark.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

38/Portræt

“Gå altid efter sjælen i musikken” Amerikansk jazz og den vilde tid som trommeslager i det legendariske fusionsorkester Blue Sun var tidligt med til at forme Bo Jacobsen som musiker. Han fortæller her om en lang karriere i både musikkens og fagforeningens tjeneste.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

39 AF MADS MAZANTI FOTO: MADS MAZANTI

E

n koncert med John Coltrane i Falkoner Centret i 1961 blev fuldstændig afgørende for Bo Jacobsens lange liv med musik som omdrejningspunkt. Den 16-årige dreng fra Birkerød havde sparet sammen til dobbeltkoncerten med Dizzy Gillespie, efter at blandt andet Miles Davis’ skelsættende Kind Of Blue og Coltranes Giant Steps havde tændt jazz-ilden i den unge mand. Bo Jacobsen husker tydeligt, hvordan bassist Jimmy Garrison, pianist McCoy Tyner og trommeslager Elvin Jones indledte standarden Bye Bye Blackbird, hvorefter Coltrane kom spillende ind fra siden af Falkoner Salens scene og forsatte uafbrudt den næste time foran mikrofonen. ”Da jeg bagefter kom ned på Frederiksberg Station, kunne jeg næsten ikke finde ud af at gå ind i toget. Jeg fik væltet hele min verden. Coltrane vendte op og ned på mig og fik mig til at forstå essensen i musik. Det handler ikke om at spille rigtigt, men om at spille med sjæl," husker Bo, der hjemme i Birkerød havde kastet sig over trommespillet, som blev øvet på nogle tobaksæsker og en arkitektlampe. ”Med lidt god vilje kunne fjederen på arkitektlampen godt lyde som et bækken.

Skrivebordet var lilletromme,” smiler Bo, der havde en forestilling om, at trommer måtte være nemt at lære. En antagelse, han har korrigeret mange gange siden.

OVERVANDT SIN GENERTHED Trods den store kærlighed til musikken overvejede Bo Jacobsen ikke at gøre dette til sin levevej. Han kastede sig over arkitektstudiet i 1966 og oplevede på arkitektskolen ungdomsoprør, vilde fester, og beat-musikkens indtog på tætteste hold. ”Det hele blev rodet sammen i én stor gryde i de år. Jeg levede i en pærevælling af indtryk”, fortæller Bo. Han var selv begyndt at spille jazz med nogle venner og havde ofte sin gang i den legendariske jazzklub Montmartre i Store Regnegade i København.

Her hørte han koncerter med en lang række af tidens største musikere, såsom Albert Ayler, Dexter Gordon, Ben Webster og Coleman Hawkins. Bo sørgede altid for at komme tidligt, så han kunne sidde ved bord 1 lige ved siden af trommesættet. ”Jeg sad en meter fra de store trommeslagere. Jeg kunne se, hvad de gjorde med fødderne, og hvordan de holdt på stikkerne. Det var min musikundervisning.

Dengang var der ikke noget, der hed musikskole,” fortæller Bo Jacobsen. Han blev modvilligt udtaget til befalingsmand i militæret, men tiden i trøjen gav ham råd til at købe sit første trommesæt, et stereoanlæg og ti yndlings-LP’er. ”Jeg overvandt også min generthed, så på en eller anden måde var det givtigt at være i militæret”, fortæller Bo.

BLUE SUN BLEV FORMET Som musiker var Bo tiltrukket af den mere eksperimenterende jazz men vidste ikke, præcis hvordan han skulle komme i kontakt med miljøet. Blandt andet derfor tog han til jazz-stævne på Vallekilde Højskole i 1969, og opholdet skulle vise sig at føre til dannelsen af bandet Blue Sun. I løbet af stævnet gik Bo rundt for at lytte til de andre sammenspilshold og nåede til sidst til avantgarde-holdet med bassist Poul Ehlers som lærer. Bo forklarer: ”Der var vildt gang i den – det var det rene zoologiske have. Men der var ikke nogen ved trommesættet, så jeg smuttede over bag trommerne.” Da den timelange, spontane jam var færdig, rejste en liggende mand sig fra en sofa og udbrød: ”Hvad skete der dér?” Manden var Erik Wiedemann, en hæderkronet musikanmelder fra Information, og Blue Sun blev nærmest formet i dét øjeblik.

UGELANGE GIGS I MONTMARTRE På kort tid blev Blue Sun “talk of the town”, APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

40/Portræt og bandet, der fusionerede afro, latin og rock med fri jazz, spillede de næste par år utallige koncerter i hele landet. ”Stort set alle Blue Sun-koncerter var forskellige og enestående. Det var en form for liv og tilstedeværelse, hvor alt gik op i en helhed, både for publikum og for os musikere. Det var næsten en religiøs følelse,” siger Bo og mindes rækken af opvarmningsjobs for tidens allerstørste internationale navne: Procol Harum, Fleetwod Mac, Dr. Hook & the Medicine Show med flere. ”Tiden i Blue Sun gav mig en stensikker identitet, der blandt andet gjorde, at jeg også senere turde indspille på saxofon”, fortæller Bo, der i mange år øvede sig i smug på sin alt-saxofon, fordi han ikke selv mente, han var dygtig nok.

Blue Sun blev hyret til ugelange gigs i Montmartre og var husorkester i Thy-lejren.

Bandet oplevede det vilde turnéliv på første parket og nåede at udgive to LP’er og en single, inden bandet gik i opløsning i foråret 1971. Senere blev det til et par genoplivninger, hvor blandt andre Lone Kellermann var med som sanger, og den erklærede Blue Sun-fan, Dan Turèll, skrev tekst.

UDGAV TRE SOLOPLADER Som tidligere trommeslager i et af tidens mest populære orkestre blev Bo inviteret med i Povl Dissings Mor Danmark, han spillede med Niels Skousens Vincent H.R.D., og blev også spurgt af Kim Larsen, da Gasolin’ manglede en trommeslager, efter Bjørn Uglebjerg var gået ud. ”Kim og jeg havde fælles cykelsmed på Christianshavn, hvor vi drak grønne Tuborg ved middagstid. Han spurgte, om jeg ikke kunne komme ud og øve med Gasolin’ i Nordvest. De havde varmet op for Blue Sun ved flere lejligheder, så de kendte mig. Jeg sagde til bandet, at det ikke var mig, de skulle have. Jeg kunne jo ikke lade være med at spille med jazz-feeling,” fortæller Bo, der er efter noget tid flyttede til Isgård på Mols og her spillede mange jobs med Djursland Spillemændene. Efter en tur til Tanzania blev Bo inspireret til at lave afro-beat, og i årene 1978-81 udgav han tre solo-plader.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

FINE ANMELDELSER 80’erne bød på et hav af duo- og trio-jobs for Bo Jacobsen, der selv var begyndt at synge og spille guitar. Han mødte sin hollandske kone Christina, købte hus i Emmelev på Djursland og fik børnene Lea og Theis.

Sammen med TømrerClaus og Peter Ingemann dannede han Dream City, der spillede numre af blandt andre Cream, Jimi Hendrix og Young Flowers samt egne sange med Dan Turèll-tekster. Sideløbende blev Bo musikskolelærer og underviste i 10 år i trommer, saxofon og sammenspil. Midt i 00’erne blev Bo med egne ord overtalt til at indgå som saxofonist i en musikalsk sammenhæng med bassist Niels Præstholm og trommeslager Kresten Osgood. ”Det gik så godt. Kresten og jeg har været hjertevenner siden – vi passede simpelthen sammen,” fortæller Bo. Med denne konstellation har han udgivet de to albums ‘Spirit’ og ‘Free Spirit’, der har høstet meget fine anmeldelser på den respekterede jazz-platform The New York City Jazz Record.

I 1992 rettede SKAT søgelyset mod kunstnere over en bred kam. I dette raid blev Bo erklæret selvstændig og dømt til at betale en stor bøde til SKAT. Dansk Musiker Forbund kørte sagen til Landsskatteretten, og Bo Jacobsen blev frikendt. ”Fra da af vidste jeg, hvem der var mine venner. Dansk Musiker Forbund var guld værd. Jeg kunne se, at det var vigtigt med en organisation med de rigtige folk på de rigtige poster. Dér ville jeg gerne lægge noget arbejde og være med til at bygge på,” siger Bo, der kastede sig ind i det lokale fagforeningsarbejde og efter nogle år blev valgt som formand i DMF Djursland i 1998. ”Som ny formand i en lille afdeling var det vigtigt for mig at sørge for, at vi ikke forsvandt, og at afdelingen ikke blev nedlagt. Det er ikke godt for demokratiet og for græsrødderne,” siger Bo Jacobsen og slår på, at tilknytningen til medlemmerne og den personlige kontakt er helt afgørende. Over tid blev medlemstallet i afdelingen næsten tredoblet, hvilket blev bemærket af forbundets politiske ledelse, der anbefalede Bo at stille op til

Hovedbestyrelsen. Han blev valgt ind i 2004, og hans erklærede mål var at være de små afdelingers stemme. ”Det faglige fælleskab er vigtigt. Nogle gange leder musikere efter identiteten i musikken, men i afdelingen har de altid en steady identitet og et netværk,” forklarer Bo, der er meget opsøgende i sin medlemskontakt og altid tager udgangspunkt i det enkelte medlems behov og situation. Bo Jacobsen er stadig formand i DMF Djursland, men trådte ud af Hovedbestyrelsen i 2016. I 2017 modtog han Walde-prisen, som er en hæder, der tildeles for lang og tro tjeneste i Dansk Musiker Forbund. ”Det er jeg frygteligt stolt af. Jeg opfatter mig 100 procent som kunstner, også i arbejdet med Dansk Musiker Forbund. Samtale er kunst, lytning er kunst. At få det kunstneriske niveau frem dæmper egoerne. Så led efter dét, der gør dig kreativ, og gå altid efter sjælen i musikken,” slutter Bo Jacobsen.

Fakta • Født 13.marts 1945, Nørrebro, København.

• Spiller trommer, altsax, vokal.

• Professionel trommeslager siden 1969.

• Har været medlem af Dansk Musiker Forbund siden 1976.

• Formand for DMF Djursland siden 1998.

• Har siddet i Dansk Musiker Forbunds hoved bestyrelse i perioden 2004 – 2016.

DANSK MUSIKER FORBUNDS FORMAND ANDERS LAURSEN OM BO JACOBSEN: ”Bo spillede med mange af de bedste.

Han var en skattet trommeslager i mange sammenhænge og meget opfindsom i sin tilgang til musikken og sammenspillet. Og på den anden side som fagforeningsmand har Bo samlet folk med udgangspunkt i fællesskabets værdier. Jo, hatten af for Bo, for det han er: En musikkens fællesskabsmand og en evig eksperimentator.”

PAS PÅ HØRELSEN EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV! FORMSTØBTE HØREVÆRN Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 10, ER 15 eller ER 25.

I 2013 fyldte Vagn Østerballe 80 år og havde 65 års jubilæum i DMF.

Vagn Østerballe – et langt og glorværdigt musikerliv

AF MADS MAZANTI FOTO: KIS ØSTERBALLE

I

Dansk Musiker Forbunds 27 afdelinger bliver der dagligt knoklet for at forbedre vilkårene for musikere. En indsats, der har stået på i mange år rundt omkring i hele kongeriget.

Vagn Østerballe fra DMF Frederiksborg er et lyslevende eksempel på dette. Han meldte sig ind i Dansk Musiker Forbund d. 4. april 1948, 10 dage før han fyldte 16 år. Han var dengang Danmarks yngste medlem i forbundet og spillede trompet og violin på kroer og i forsamlingshuse i Østjylland. Senere blev han solocornettist i Danske Livregiments Musikkorps, spillede et par år i Tivolis Harmoniorkester og var assistent for trompetisterne i Det Kongelige Kapel. Vagn oprettede Frederiksborg Drabantgarde i Hillerød og var musikchef i Helsingør Pigegarde i 26 år. Et på alle måder glorværdigt og bemærkelsesværdigt musikerliv.

Sideløbende med den aktive karriere har Vagn Østerballe bidraget til arbejdet i Frederiksborgafdelingen, hvor han blandt andet er fast deltager til generalforsamlingerne. Ud af de omtrent 100 medlemmer i afdelingen er Vagn det eneste æresmedlem, hvilket han fik en velfortjent guldnål for, for et par år siden. ”Det er skønt at have et medlem, der har været der hele livet. Det er inspirerende for de yngre medlemmer. Det beviser, at fællesskab er vigtigt og kan holde i mange år,” udtaler Jan Åmand på vegne af DMF Frederiksborgs bestyrelse.

DMF-PRIS PÅ FORMSTØB TE MUSIKERHØREVÆRN: 1.250 KR. (normalpris 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den

på dmf.fk /rabatter

PROFESSIONELLE FORMSTØBTE PROPPER SOM PASSER TIL SHURE IN-EAR MONITORS

VI SERVICERER DANMARK Vi servicerer heleHELE Danmark T: 70 22 51 41 Tlf. 3940 1050 www.audiovox.dk www.audiovox.dk

Find os på Facebook

42/Musikundervisning JEANETTE SJØBERG er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Hun mener, at musikskolerne fungerer som gode supplementer til folkeskolerne.

Fem skarpe til Danmarks Lærerforening MUSIKEREN har tidligere stillet skarpt på samarbejdet mellem musikskolerne og folkeskolerne.

Vi har hidtil hørt en del om emnet set fra musikskolernes perspektiv, men hvordan ser Danmarks Lærerforeningen på samarbejdet? Vi har stillet fem skarpe spørgsmål til Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

AF RIKKE TJØRRING FOTO: SARAH BENDER

Hvad er i dine øjne de vigtigste erfaringer, vi har gjort os med samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler her små fem år efter folkeskolereformen?

Det er svært at udtale sig generelt om, da vi hører om vidt forskellige erfaringer og måder at organisere sig på lokalt. Nogle kommuner har i årevis arbejdet med at udvikle samarbejdet mellem musikskole og folkeskoler, før reformen blev indført. De har haft et grundlag at bygge videre på, hvor andre kommuner efter reformen har skullet etablere og organisere et nyt samarbejde. Der er kommuner, der har besluttet procentsatser på omfanget af, hvor meget af den understøttende undervisning, som musikskolen har skullet varetage. De lokale erfaringer dækker vist over en stor variation.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Hvad kan en musikskolelærer lære børnene, som folkeskolelærerne ikke kan lære dem?

Det bliver svært at svare entydigt på, da uddannelsesbaggrund, erfaring og pædagogisk viden kan være meget forskellig.

Der er desuden stor forskel på vilkårene for musiklærerne og folkeskolelærernes vilkår (og klasse/holdstørrelse), så det er nok ikke helt enkelt at foretage en sammenligning.

Hvad er dine visioner for samarbejdet mellem folkeskolerne og musikskolerne?

Folkeskolen har i årtier arbejdet med Åben skole og med at etablere gode samarbejder i lokalsamfundet. Musikskolerne har ofte varierede programmer og andre muligheder, end man har på den enkelte skole. De fungerer som gode supplementer, og det, mener jeg, er vigtigt lokalt.

Hvordan kan kommunerne støtte op om samarbejdet?

Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til at fastsætte rammer og ressourcer og er dermed aktiv medvirkende i forhold til hvilke muligheder, der kan etableres for at skabe et godt samarbejde. Vi hører om flere kommuner, hvor der udarbejdes kataloger/hjemmesider med alle de tilbud, som musikskolerne kan tilbyde de enkelte skoler og klasser (ofte i samlede kataloger med alle Åben skole-tilbud, red.).

Hvad vil Danmarks Lærerforening gøre for at støtte op om samarbejdet?

Vi mener, at det er vigtigt, at eleverne får gode oplevelser og gør brug af de mange lokale kulturtilbud. Det er en styrke, når lærere kan gøre brug af de lokale tilbud, men det forudsætter tid og rum. Kendskab til de lokale institutioner, kulturtilbud, arbejdspladser og så videre er en vigtig del af civilsamfundet, følelsen af at høre til og have betydning og ikke mindst at finde ud af, hvad man har lyst til at bruge livet til. Dannelse foregår mange steder – også på musikskolerne.

Sæt pris på dig selv /43

Hvordan prissætter du dig selv?

Ungdomsudvalget i DMF København undersøger for tiden, hvilke tanker musikere gør sig om at prissætte sig selv. På SPOT-festivalen i Aarhus spurgte Søren Manscher et par kolleger om deres holdning til dette tema.

AF SØREN MANSCHER

Søren Bigum

Maria Dybbroe

Alder: 41 Instrument: Guitar Band(s): Peter Sommer, Jonah Blacksmith m.fl.

Alder: 26 Instrument: Saxofon Band(s): Køs, Cactus, m.fl.

Foto: Nathalie Mellbye.

Bruger du tariffen som pejlemærke?

Jeg forstår tariffen som et forhandlingsudgangspunkt, et pejlemærke. Jeg kører meget efter et romersk princip, quid pro quo, der handler om, at man skal være villig til at tabe det hele på gulvet. At hvis du vil have noget, og du ikke får det, så er det lige meget. Min eksistens er ikke betinget af, at jeg får det her gig. Og igen, hvis noget ikke betyder så meget, så skruer jeg prisen op, og så skruer jeg prisen ned på det, hvor jeg tænker, ”det lyder sgu meget sjovt. Det kunne jeg godt få noget andet ud af end bare det økonomiske aspekt”.

Har du et råd til unge musikere om, hvordan man sætter pris?

Jo flere penge du begynder at tjene, jo sværere bliver det at tjene færre penge. Det er fedt at være ung. Lad være med at få dyre vaner, spil det du brænder for. Lad være med at prøve at tjene penge, før du er 35 – dér kan man begynde at tjene penge. Eller man kan godt tjene lidt penge. Vær realistisk. Hvis der er nogen, der gerne vil betale dig, så sig ja tak. Og hvis nogen har et sjovt tilbud om, at man kan komme til Falster og spille på en sjov festival, og man får tre bajere for det, så gør det. Man ved aldrig, hvilke muligheder der er i noget.

Foto: Søren Manscher.

Er der forskel på din pris ift. hvilke konstellationer eller koncerter, du spiller?

Ja, det er der. Det kommer især an på, hvilken slags spillested det er. Inden for den frit improviserede musik er det ofte musikere, der arrangerer koncerter og festivaler, og nogle gange er der ikke helt så mange penge, som man godt kunne ønske. Men det kan alligevel være fedt at være en del af en festival, hvor man møder andre musikere og måske får mulighed for at spille med nogle nye til jams eller lignende.

Har du et råd til unge musikere om, hvordan de kan begynde at sætte deres pris?

Man skal tro på, at man godt kan få penge for noget, man selv mener har værdi. Altid prøve at forhandle. Det har i den forbindelse været inspirerende at spille med ældre musikere som f.eks. har børn, for så bliver man nødt til at hive nogle penge hjem. Der lærer man, at det er muligt at få penge for sin musik.

Det er sjældent, når jeg henvender mig til et sted med henblik på booking, at jeg starter med at skrive, hvad prisen er. Men hvis de er interesserede, kan man godt spille lidt højt spil og sætte prisen lidt over, hvad man plejer; også for at sige, at man ikke er til købs for enhver pris.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

44/Musik i DR

Musikken har altid været DR’s fundament Det danske musikliv og DR har lige siden Statsradiofoniens start i 1925 været tæt forbundne.

I en bog om DR og musikken punkterer en række forskere myter om DR og lægger fakta på bordet om musikkens afgørende rolle hos mediemastodonten.

AF MARTIN BLOM HANSEN FOTO: BJARNE BERGIUS HERMANSEN

V

idste du, at Danmarks Radio lod Elvis Presleys prægtige stemme trænge igennem radioapparaterne i de danske stuer allerede den 12. december 1956? Det skete i en radioudsendelse om fænomenet Elvis, hvor hele syv Elvis-sange blev afspillet. Rock ’n’ roll var med andre ord ikke forbuden frugt, som lytterne ikke rigtig fik lov at smage i 1950’erne.

“Der har været en fortælling om, at Danmarks Radio ikke spillede rock ’n’ roll, før P3 kom til i 1963. Det er ikke rigtigt,” fortæller Morten Michelsen. Lektor på Musikvidenskab, Københavns Universitet.

Han er hovedredaktør på bogen ”Stil nu ind… Danmarks Radio og musikken”, som han og en række øvrige forskere har bidraget til.

Bogen, som udkom i foråret 2018, er faktisk den første af slagsen – altså en fagbog, som fortæller den specifikke historie om forholMUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

det mellem DR og musiklivet. Vel at mærke med fokus på musikradioen, altså radiomediet og musikken.

Elvis-historien er et eksempel på, at forfatterne bag bogen er med til at revidere opfattelsen af, hvordan DR – som hed Statsradiofonien i begyndelsen og senere Danmarks Radio – har ageret i forhold til musikken, og hvilken rolle musikken har spillet i hele opbygningen af DR gennem årtierne. Forfatterne har haft adgang til et mangfoldigt kildemateriale, som ikke tidligere har været nærstuderet.

“Mange skriverier gennem tiden har givet et indtryk af, at Danmarks Radio kun har været bagstræbende og ikke spillet noget nyt på noget tidspunkt. Det er ikke korrekt,” siger Morten Michelsen.

EN ARBEJDSPLADS FOR ORKESTERMUSIKEREN Radiosymfoniorkestret (i dag DR SymfoniOrkestret) blev oprettet i 1925. Først med ganske få musikere, men snart voksede det betragteligt. Orkestret, som i dag har 106 musikere ansat, har lige siden starten været

et flagskib for DR. Det har også været arbejdsplads for utallige musikere. I 1939 kom Underholdningsorkestret til, og kor og orkestre har hele vejen igennem været et bærende element for DR som kulturinstitution.

I dag fungerer ensemblerne som vigtig branding for DR, mener Morten Michelsen.

“Ensemblerne har en enorm symbolsk betydning, og de har en væsentlig funktion i musiklivet og kulturlivet som sådan. Og DR er landets største arbejdsplads for musikere – også selv om UnderholdningsOrkestret er ude af DR-regi,” siger han.

Bogen fortæller også den interessante historie om, hvordan en heftig debat om København kontra provinsen - som ikke er en ny diskussion - førte til oprettelsen af Aarhus By-Orkester (det senere Aarhus Symfoniorkester), som turnerede i Jylland og blev transmitteret i Statsradiofonien.

I 1938 drejede det sig om 16 koncerter.

Kombinationen af radiotransmission, teatre i provinsen samt kommunal interesse førte i 40’erne til dannelsen af yderligere symfoniske orkestre i Aalborg, Odense og

45

Sønderborg. Landsdelsorkestrenes fødsel var således tæt bundet sammen med Statsradiofonien og ønsket om at bruge den nye teknologi til at tilbyde borgerne mere musik.

KAMPEN MELLEM DET LETTE OG DET SERIØSE Bogen fortæller også historien om, hvordan to sider af musikkens verden voksede ind i Statsradiofonien. På den ene side den såkaldt seriøse tilgang med den klassiske musik som bærende element, og på den anden side de lettere og folkelige genrer, som med Underholdningsafdelingens oprettelse i 1949 blev nagelfast inventar i institutionen.

“Det meste af tiden har de to – Musikafdelingen og Underholdningsafdelingen - levet side om side og accepteret hinanden. Der er rent faktisk blevet brugt rigtig mange penge på underholdningsmusikken. Helt fra starten har det været meningen både at have det fine og dannende og det mere underholdende.

Det sjove ved det er, at det kun er det fine og dannende, man har snakket og skrevet om.

Man har simpelthen ikke snakket om alt det andet,” siger Morten Michelsen.

Bogen fortæller om en spøjs brugerundersøgelse i 1929. Her kunne lytterne udfylde et spørgeskema og sende det ind sammen med deres licensafgift. Mange af rubrikkerne handlede om musikken i ra-

dioen, og man kunne krydse ønsker af ved forskellige kategorier.

Resultatet af ”Balalajka-undersøgelsen”, som den kom til at hedde, gav datidens Radioråd rynker i panden. Et flertal af lytterne ville have mere mandolin-, balalajka- og harmonikamusik, mere gammel dansemusik – og mindre opera og symfonisk musik.

“Da man fik resultaterne af undersøgelsen, sagde man dels, at det vidste man sådan set godt, og så prøvede man at lade som om, at Statsradiofonien overhovedet ikke reagerede på den. Det var på sin vis sandt, for man lavede ikke en ny undersøgelse før i 1950 eller deromkring.

Men kigger man i detaljerne og ser på, hvad der blev sendt efterfølgende, så reagerede radioen faktisk på det, og der var eksempelvis langt mindre opera i radioen efterfølgende,” fortæller Morten Michelsen.

RADIO PÅ LYTTERNES PRÆMISSER I dag er DR præget af den musikstyringsfilosofi, der havde sit indtog i starten af 90’erne, mener han. Og som måske i virkeligheden er en meget forsinket reaktion på Balalajkaundersøgelsen fra 1929.

“Man laver radio på lytternes præmisser.

Eller det, man tror, lytterne gerne vil have.

Man har Birthe fra Vejle som idealtype på en lytter, og man opdeler publikum i alle mulige

segmenter, man prøver at ramme så præcist som muligt. Den grundlæggende tankegang er at i stedet for at have høje og flotte idealer om at oplyse befolkningen, gælder det om at servicere og i sidste ende om at underholde.

Det betyder ikke, at formålet med at oplyse er forsvundet. Men det betyder, at den grundlæggende tanke i forhold til planlægningen af musikradioen har ændret sig rigtig meget.

Det er det, man bruger musikstyringen til.

Man har et ideal om at give folk det, de gerne vil have,” siger Morten Michelsen.

“STIL NU IND… DANMARKS RADIO OG MUSIKKEN” Af Morten Michelsen, Iben Have, Anja Møller Lindelof, Charlotte Rørdam Larsen, Henrik Smith-Sivertsen (redaktion). Bidrag fra i alt 12 universitetsforskere.

Se mere på: www.unipress.dk/udgivelser/s/stil-nu-ind-

HVAD VAR NAVNET? Radioordningen (1925–1926) Statsradiofonien (1926–1959)

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

46/Hæderspriser

Dansk Musiker Forbund overrækker hæderspriser til Dalsgaard og Jønsson Fløjtenist Thorkild Dalsgaard og bassist Wili Jønsson har begge modtaget Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 2019 for deres store engagement på den danske musikscene.

AF ANINE FUGLESANG

D

ansk Musiker Forbund har i år valgt at tildele to hæderspriser, én til fløjtenist Thorkild Dalsgaard og én til bassist og tidligere Gasolin’-medlem Wili Jønsson. Med prisen følger 25.000 kr.

Når valget er faldet på netop Thorkild Dalsgaard og Wili Jønsson, er det fordi, at begge musikere gennem deres virke ikke blot har været engageret i egen karriere, men i fællesskabet på den musiske scene.

KÆMPET FOR ORKESTERMUSIKERE Thorkild Dalsgaard, der modtog hædersprisen i forbindelse med DMF Aarhus’ generalforsamling den 25. marts, har været aktiv i Dansk Musiker Forbund i mange år som musiker og som tillidsmand. Han har gennem årene arbejdet for landsdelsorkestermusikerne, både som formand, og senest som bestyrelsesmedlem og kasserer i DMF Aarhus.

Formand for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, skriver følgende i sin motivation: ”Vi, der kender Thorkild, kender ham som en fantastisk kollega og en dejlig fløjtenist. En musiker, der har støttet op om og deltaget i alle centrale debatter om musikeres forhold.

Både hvad angår de klassiske musikere, som han selv er en del af, men også hvad angår musikernes vilkår og konditioner i det hele taget. Thorkild er klog, indsigtsfuld, en god MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

WILI JØNSSON modtager Dansk Musiker Forbunds hæderspris for sine mange år i musikbranchen, hvor han altid har været kollegernes ven. (Foto: Henrik Jansberg)

analytiker, dygtig til at overskue en situation og altid med på at finde en vinkel omkring samarbejde. Det sidste har betydet, at netop samarbejdet mellem Landsdelsorkestrene og Dansk Musiker Forbund har kørt så flot igennem mange år.”

Thorkild Dalsgaard har desuden været formand for Aarhus Back-Selskab i mange år samt arrangør på Vesterlund Højskole ved utallige sommerstævner, hvor unge og

engagerede musikere har fundet en vej ind i musikken.

KOLLEGERNES VEN Til DMF Københavns generalforsamling den 28. april fik Wili Jønsson overrakt Dansk Musiker Forbunds Hæderspris af Anders Laursen.

Wili Jønsson er blandt andet kendt for sine år i Gasolin’ fra 1969 til 1978 og som en stærk bassist i mange andre sammenhænge.

47 Blandt andet når han spiller med Sanne Salomonsen og Peter Belli.

I hovedbestyrelsens motivation lyder det blandt andet: ”Wili Jønsson er en levende musiker, der i dag ved sin fortsatte tilstedeværelse på musikscenen udtrykker Gasolin’s store betydning for dansk musikliv. Samtidig spiller Wili løs som aldrig før. Wili får også prisen, fordi han om nogen er kollegernes gode ven og altid rede til at hjælpe.”

Wili Jønsson får desuden prisen for sin opbakning til og deltagen i Kofoed Skoles sociale arbejde.

Dansk Musiker Forbund ønsker stort tillykke til Thorkild Dalsgaard og Wili Jønsson med Dansk Musiker Forbunds Hæderspris.

OM DANSK MUSIKER FORBUNDS HÆDERSPRIS

THORKILD DALSGAARD betegnes af Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, som en fantastisk kollega og en dejlig fløjtenist. (Foto: Privatfoto)

Dansk Musiker Forbunds Hæderspris tildeles en udøvende musiker eller et orkester, der har spillet en stor rolle i det danske musikliv. Det være sig musikalsk, politisk, uddannelsesmæssigt, kollegialt, internationalt eller lokalt. Prisen går til musikere, der på den ene eller anden måde har forbedret mulighederne for eller inspireret andre musikere. Derfor bliver den også kaldt kollegernes pris.

Dansk Musiker Forbunds hæderspris er tidligere gået til blandt andre Lars Ulrich, Hugo Rasmussen, Jens Klüver, Giordano Bellincampi, Jesper Thilo med flere.

Kort før redaktionens afslutning har vi modtaget meddelelse om, at Thorkild Dalsgaard er afgået ved døden. Æret være hans minde. Vi sender de varmeste tanker til hans efterladte.

CLAUDIA CAMPAGNOL & SHURE KSM9.

Microphone: SHURE KSM9 / Earphones: SHURE SE535 New album out: I‘m Strong www.ClaudiaCampagnol.com More about SHURE: www.matrixsales.dk

CC_Shure_annonce_164x119+3.indd 1

27/05/2019 15.30

48/Fødselsdag

ANDERS LAURSEN

70 ÅR AF RIKKE TJØRRING FOTO: DANSK MUSIKER FORBUND

Jacob Fischer Trio leverede traditionel jazz i egne fortolkninger, da Dansk Musiker Forbunds formand gennem 27 år, Anders Laursen, blev fejret med reception i anledning af hans 70 års fødselsdag. Mødelokalet på 3. sal i forbundshuset på Sankt Hans Torv var den 24. april spækket med gamle musikervenner, orkesterchefer, toppolitikere, embedsfolk, afdelingsformænd, kunstnere, kolleger samt venner og familiemedlemmer, der gav musikernes karismatiske formand krammere, lykønskninger og ord med på vejen.

1. Dansk Musiker Forbunds næstformand, Michael Justesen, og Inger Allan, formand for DMF Svendborg, holdt tale for Anders Laursen. 2. Der var højt humør i Forbundshuset 3. Lena Brostrøm Dideriksen, formand for Dansk Artistforbund, holdt tale for sin kollega gennem mange år. 4. Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet, og Vigga Bro, skuespiller, var blandt gratulanterne. 5. Jacob Fischer Trio featuring Jakob Dinesen på saxofon.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

49 DANSK MUSIKER FORBUNDS formand, Anders Laursen, er næstformand for den internationale sammenslutning af musikerforbund, FIM. Han bød gæsterne velkommen og modererede senere en paneldebat om organisering af freelancemusikere.

MICHALA PETRI satte scenen for konferencen med sit virtuose blokfløjtespil.

Alverdens musikerforbund til konference om freelanceres vilkår Repræsentanter fra musikerforbund fra hele verden var den 27. og 28. maj samlet til konference i København om freelancemusikeres vilkår - i regi af den internationale sammenslutning af musikerforbund, FIM. Dansk Musiker Forbund var vært, med formand Anders Laursen i front.

AF RIKKE TJØRRING FOTO: RIKKE TJØRRING

A

t freelancing ikke er noget nyt fænomen, blev slået fast allerede under FIM-konferencens første session. Lottaliina Pokkinen fra det finske musikerforbund, SML, gjorde nemlig opmærksom på, at ordet ’freelancer’ stammer fra bogen ’Ivanhoe’, der blev skrevet i begyndelsen af 1800-tallet af skotske Sir Walter Scott. I bogen er freelancerne en gruppe uafhængige soldater, der ligesom nutidens freelancemusikere arbejder uafhængigt, oplyste Lottaliina Pokkinen. Hun glædede sig i øvrigt over at være sammen med kolleger fra hele verden: ”Vi er alle meget heldige, at vi får lov til at arbejde med musikere og musik. Vi har at gøre med et meget internationalt sprog. Derfor er det så stort, at vi har mulighed for at tale om disse emner sammen,” fastslog Lottaliina Pokkinen.

I selskab med en repræsentant fra henholdsvis Storbritannien og Zimbabwe deltog hun i paneldebatten med titlen ’Hvilken assistance kan jeg forvente af min fagforening i forbindelse med kontraktforhandlinger og turneer i udlandet?’ En session, der var modereret af medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse, Benjamin Aggerbæk.

I alt 89 deltagere fra hele verden havde fundet vej til Radisson Blu Scandinavia på Amager for at drøfte freelanceres – i mange tilfælde usikre - vilkår rundt omkring i verden.

Der blev tolket på fem sprog, og de musikalske indslag blev leveret af henholdsvis fløjtenisten Michala Petri, guitaristen Jacob Gurevitsch og percussionisten Thomas Sandberg, som hver især blev præsenteret af Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen.

Mette Ellebye-Larsen, direktør for Dansk Musiker Forbunds distributionsselskab, Gateway Music, holdt et indlæg om Gateways services. Hun understregede, at Gateways set-up er baseret på gennemsigtighed:

”Alle tilbydes de samme aftaler med samme ordlyd og samme pris. Og - som det vigtigste for musikere - beholder de alle deres rettigheder,” fastslog hun.

OM FIM •

•

•

•

FIM står for Fédération Internationale des Musiciens og er den internationale sammenslutning af musikerforbund og tilsvarende repræsentative organisationer fra hele verdenen.

Organisationen blev grundlagt i 1948 og tæller lige nu omtrent 70 medlemsorganisationer i 60 lande.

FIM arbejder for at beskytte og fremme musikeres økonomiske, sociale og kunstneriske interesser.

FIM’s sekretariat ligger i Paris.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

50/Artlab

Workshops, masterclass og support efterår 2019 Find alle de aktuelle tilbud på Artlab.dk!

AF PETER POULSEN

Til oktober gæster den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Jonatha Brooke igen Danmark. I den anledning laver hun i samarbejde med Dansk Musiker Forbunds efteruddannelse en række workshops for sangskrivere. De tre workshops afholdes i forbindelse med hendes koncerter i hhv.

Odense (1.10.), Aarhus (3.10.) og Birkerød (6.10.). Som medlem af Dansk Musiker Forbund deltager du til særlig DMF-pris, og du får rabat på din billet til hendes koncert.

Scenen: Sanger og sangskriver Julie Maria giver gennem DMF Support/scenen feedback til solister, som vil arbejde på at udtrykke sig frit på scenen og give publikum en personlig, musikalsk oplevelse.

Foto: Karen Mondrup.

SANGSKRIVERWORKSHOPS I HELE LANDET MED JONATHA BROOKE

DMF support er vores én-til-én ordning, hvor du får sparring og feedback på din karriere, din musik, din markedsføring eller din optræden. Vi får hele tiden nye eksperter på programmet, som hjælper med alt fra performance til hjemmesidetekster. Nogle af de nye navne på hjemmesiden er blandt andre:

Foto: Anders Ladegaard.

Foto: Sandrine Lee.

Nyt på DMF support

Værkstedet: Producer, komponist, musiker og underviser David Mondrup underviser i elektronisk musik bl.a. på Det Jyske Konservatorium. Hos DMF Support/værkstedet hjælper han dig videre med dine produktioner i bl.a. Ableton Live.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Butikken: Jacob Chano, som er musiker og iværksætter, hjælper dig hos DMF Support/ Butikken med din online tilstedeværelse på de sociale medier og musiktjenester som Spotify og iTunes.

Foto: Privatfoto.

Hvis du går med en drøm om at turnere i USA, kan du deltage på denne workshop, hvor du møder nogle danske artister med stor personlig erfaring i at spille amerikanske koncerter. Find ud af, hvordan du undgår blindgyderne, når du skal skaffe visum og opholds-/arbejdstilladelse. Du møder MC Hansen og Jacob Chano, som har turneret med mange amerikanske og canadiske artister og Katrine Ottosen, som bor og turnerer i USA.

Foto: Paw Ager.

PÅ TUR I USA – HVAD SKAL DU HAVE STYR PÅ?

Kontoret: Hos DMF Support/kontoret hjælper Bogholder, manager, projektleder og musikskribent Trine Ulrich dig bl.a. med at komme godt i gang med bogføringen i din virksomhed.

Nyudgivelser /51 DEATH TO SEATTLE

THIS IS DYNAMIC

DEATH TO SEATTLE

DYNAMIC

SLOWING DOWN THE TUNE

www.facebook.com/deathtoseattle

www.dynamicjazz.dk

KWELLA/BJØRNSKOV

Gateway Music

Gateway Music

www. torbenbjoernskov.dk

Gateway Music

MOONSHINE NR. 1

ALT ER EGO

MOONSHINE

NICLAS KNUDSEN

www.facebook.com/

www.niclasknudsen.com

GOPLER OG ANDRE UROVÆKKENDE FÆNOMENER

groups/1038557412833869

Gateway Music

PERNILLE BÉVORT www.pbevort.dk

Gateway Music

Gateway Music

DANMARKS MEST LUSKEDE MIXTAPE

GAME ON

IGEN BERØRT

SOFTWAVE

VOX HUMANA - JAKOB HØGSBRO & ANDERS JORMIN

SJAK.WAV

www.softwavemusic.com

www.facebook.com/sjakwav

Gateway Music

Gateway Music

www.jakobhogsbro.dk

Hawkbridge / Gateway Music

THE MALIBU BEACH HOUSE SØREN NIELSEN FEAT. ADAM LEVY www.facebook.com/nielsenmusik

Gateway Music

CATAWAMPUS THE CORNBREAD PROJECT www.facebook.com/thecornbreadproject

Straight Shooter / Gateway Music

CONCERTO NO. 2 FOR STRING QUARTET IN 9 MOVEMENTS THOMMY ANDERSSON www.thommy.dk

Gateway Music

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler og EP’er. Hvis du distribuerer gennem Gateway Music, har du mulighed for at gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, vinyl og bogtrykning. Med en fysisk distribution kan du samle alt ”under et tag”. Du kan blandt andet få din egen side i vores webshop, hvor kun dine produkter ligger; her kan du også sælge signerede eksemplarer, bøger, T-shirts, kasketter, plakater og anden merchandise. Har du flere udgivelser, har du også mulighed for at lave sampaks og tidsbegrænset tilbud – og du bestemmer selv prisen.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere eller booke et møde til en uforpligtende snak omkring din udgivelse, og hvad Gateway kan gøre for dig.

COLOURS IN MOTION BJONKO www.bjonkomusic.com

Gateway Music

INTER STATE SESSIONS RYAN COE www.ryesongs.dk

Gateway Music

GREATEST GREENLAND – SÆLER, HVALER OG SOLSKIN TV-2 www.tv-2.dk

Pladeselskabet Have A Cigar / Gateway Music APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

52/Gear og grej

PÅ Sample Music Festivalen i Hal 4 kunne man opleve elektroniske artister. Her spiller et team fra Playground, der er en remix/musik-app til DJ’s og producere (Foto: Nils Harbo)

MUSIKMESSE, PROLIGHT AND SOUND NEWS Grejredaktionen var med på årets to store messer i Frankfurt, Prolight & Sound og Musikmesse 2019. Her kan du læse nyheder og indtryk fra messerne, der samlede over 85.000 gæster.

AF NILS HARBO FOTO: NILS HARBO SAMT PRODUKTFOTOS

Det er ikke kun nye musikinstrumenter, PA, studieudstyr og software, der bliver vist på Musikmesse og Prolight & Sound 2019 i storbyen Frankfurt Am Main. Lys og show-delen fylder virkelig meget, og det er helt vildt at se de mange flotte lysinnovationer, som for eksempel PRGs daglige lysshow, der kombinerer visuals, lys, ild og fyrværkeri på en meget spektakulær - og brandfarlig - måde!

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Det kniber til gengæld lidt mere på musikinstrumentfronten, hvor mange brands glimrer ved deres fravær, hvis man sammenligner med, hvordan Musikmesse var for fem år siden. Der er heller ikke så mange danske besøgende. Men ”lokale” tyskere tropper op i større udtrækning, og man kan godt få mange gode oplevelser på de to messer, der tiltrak publikum fra mange segmenter: Pri-

vatbrugere, professionelle musikere, amatørmusikere, musikpædagoger, musikhandlere, importører og distributører.

Arrangørerne angiver årets besøgstal til at være 85.000, mens 25.000 gæster deltog i koncerter og events ved Musikfestivalen, der ledsager de to musikmesser med koncerter på 50 klubber, hoteller og spillesteder over hele byen.

53 SANTANA – DANSKDESIGNEDE GUITARER Mange begyndere har spillet deres første toner på en Santana-guitar. Og nej – det er ikke Carlos Santana, der har lagt navn til dette guitarmærke. Der står derimod nogle danskere bag. På Musikmesse viste SC Sound en hel ny serie Santana-guitarer frem. De er designet i Danmark, men bygget i Kina af Tyma Guitars. SC Sound har investeret en hel del penge i den nye serie.

De to produktspecialister Kurt Schmidt og Karsten Bech har brugt rigtig meget tid på udviklingen og rejst frem og tilbage mellem Danmark og Kina mange gange for at få udviklet de bedste guitarer, hvor pris og kvalitet matcher hinanden. De flotte, nye westernmodeller gjorde stort indtryk på grejredaktionens udsendte, og priserne ser ud til at være yderst fair.

SHURE TIL YOUTUBEREN Shure Motiv MV88 Plus Video Kit er en ny stereo kondensatormikrofon med tilhørende Manfrotto PIXI mini-tripod.

Kittet sigter mod YouTuberen, der laver SoMe-indhold og gerne vil have mere ”influence”. Mikrofonen kan tilsluttes direkte til smartphones og tablets. Prisen ligger på knap 1.800 kr.

KARSTEN BECH (tv.) og Kurt Schmidt fra SC Sound har haft ansvaret for designet af de nye Santanaguitarer, der bygges af Tyma Guitars i Kina.

(Foto: Nils Harbo)

YAMAHAS NYE ALUMINIUMSSTATIVER “Travel light and play hard” er mottoet for Yamahas nye Crosstown HW3 letvægtsstativer, hvor man har samarbejdet med forskellige trommeslagere om udviklingen af ny hardware. Resultatet er blevet verdens hidtil letteste stativer. En komplet stativpakke med 2 bækkenstativer, hihat og lilletrommestativ og pose vejer nemlig kun 7.8 kg. Trods den lette vægt

virker stativerne solide og stabile. Serien er allerede i handlen, og prisen ligger på kun lidt over 3.000 kr. Yamaha havde nedprioriteret deltagelsen på Musikmesse og havde kun et mindre område i år. Man kunne dog se udpluk af de vigtigste nyheder, herunder også en ny FP9 stortrommepedal, der i designet har lånt fra Yamahas YZF-R1 motorcykel.

NEUMANNS FØRSTE HOVEDTELEFONER Neumann har en lang historie med produktion af mikrofoner, men nu producerer man også studiomonitors og hovedtelefoner. De nye NDH20 er lukkede hovedtelefoner med 1.5” Neodymium enheder, en frekvensgang på 5 Hz til 30 kHz, god udelukkelse af støj og er ideelle til monitorering, mixopgaver og hi-fi brug.

Pris omkring 3.900 kr.

HIGH-END FORSTÆRKNING TIL AKUSTISK Acus er en familieejet italiensk virksomhed, der udvikler forstærkere til akustiske instrumenter. Med over 40 års erfaring og produktudvikling er Acus med til at sætte nye standarder på markedet. Acus OneForStrings 5T er en 50 watts custom made guitarforstærker til lidt over 4.000 kr.

YAMAHAS nye Crosstown-stativer er lavet i letvægtsaluminium. Til venstre ses den nye FP9 stortrommepedal (Foto: Nils Harbo) APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

54/Gear og grej MOOG SIRIN er en ny analog desktop synthesizer med leadlyde.

SYNTHESIZERHYPE OG MODULARBOOM Interessen for synthesizere er stor som aldrig før, og det strømmer ind med nyheder. Det er blandt andet den store udbredelse af elektronisk musik og genrer som EDM, der booster interessen.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

I Danmark er man stadig lidt tilbageholdende, mens synth-fans i resten af verden, især Tyskland og USA, samles om events som den nyligt overståede Superbooth i Berlin og i Facebook-grupper med synther som samlende topic.

Modularsynther rykker i tidens tand.

Behringers kommende Crave er en semi-modular analog synth med indbygget patchbay, hvis pris ventes at lande på kun MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

1.500 kr. Waldorf Kyra er en af de nye mere ambitiøse synther med verdens første fuldt ”Field-Programmable Gate Array” power.

Korg er klar med Volca, der også er modular og Minologue XD, der indeholder elementer fra Korg Prologue med udvidet DSP-sektion. Arturia MicroFreak er en monofonisk 4-stemmig interessant lille sag.

Moderfirmaet over dem alle Moog har i foråret lanceret Moog Sirin, i Limited Edi-

tion-udgave, der er baseret på Taurus bas-enginen; men med leadlyde. For softwarefolket samler interessen sig for alvor nu omkring Native Instruments softwaresynth Massive X, der har været undervejs længe. På en dedikeret website kan man følge udviklingen af den nye synth, der er en del af updaten for NI Komplete 12, som ventes at udkomme inden sommer.

55 NY WIRELESS IN-EAR MONITOR FRA LD SYSTEMS

STAGEPIANO PÅ DEN NYE MÅDE Yamaha har to nye stagepianos på markedet, som grejredaktionen afprøvede på Musikmesse. Med 73 nydesignede balancerede hammer-standardtangenter er CP73 rettet mod livemusikeren og har 57 lyde, 128 toners polyfoni og stor effektsektion til en pris på knap 14.000 kr., mens storebror CP88 har bedre tangenter og endnu flere funktioner.

VISUALS TIL DIT DJ-SET Rolands nye Beat Sync Maker iOS er en app, der kan bruges af DJ’s og elektroniske musikere, der vil bruge visuals til optræden eller på de sociale medier. Appen er gratis. Hvis man har lavet et stykke musik, kan man bede appen om at levere visuals, der automatisk kører i takt med musikken, og man kan bruge egne videooptagelser.

På musikmessen i Frankfurt kunne man se LD Systems nye U500 in-ear monitor.

Monitorserien er en opdatering af forrige serie, og U500 leverer en stærkt detaljeret lyd med en rækkevidde på over 100 meter.

Blandt specifikationerne kan nævnes 96 kanaler, indbygget EQ, 10 timers batterilevetid, infrarød sync og valgbar RFoutput power på op til 30 mW. Systemet kan købes uden hovedtelefoner, så man eventuelt kan bruge sine egne formstøbte in-ear ørepropper. Priserne ventes at lande på omkring 2.500-3.000 kr.

CLAUS AMONDSEN fra Adam Hall var på Musikmesse med den nye U500 in-ear-serie fra LD Systems, der imponerer med en meget attraktiv pris for trådløst udstyr (Foto: Nils Harbo)

CLOUDLIFTER LØFTER LYDEN Cloud Microphones, der er mest kendt for ribbonmikrofoner med vintage RCA look, står bag en serie praktiske preamps/ linedrivere, der ”hjælper lyden frem” i blandt andet ribbonmikrofoner. Denne type mikrofoner (også kaldet båndmikrofoner) har nemlig et meget lavt output.

Den mindste model, Cloudlifter CL-1 Mic Activator, leverer 25db ren gain til passive

mikrofoner. Den kan også bruges til at løfte outputtet fra dynamiske mikrofoner som fx Shure SM58 og SM57. Cloudlifter er en nem løsning af lydproblemer på farten eller i studiet. Preampen tilsluttes en standard mikrofonindgang med phantompower.

Man opnår et klart bedre signal i et setup, hvor der for eksempel bruges lange XLR kabler, der jo giver lydtab.

NY LETTERE FENDER Fender har lanceret en ny serie Limited Edition letvægtsguitarer i asketræ, kaldet Lightweight Ash American Professionals, bestående af en Strat i Antique Natural, en Tele i Honey Blonde og en Jazz Bass (billedet) i Sienna Sunburst. Det er ikke lykkedes grejredaktionen at finde ud af den nøjagtige vægt, men priserne lander på omkring 14.000 kr.

CLOUDLIFTER CL-ZI har variabel impedanskontrol og er derfor meget fleksibel.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

58/Medlemsservice RABATTER

Få rabatter med dit medlemskab For medlemmer af Dansk Musiker Forbund er der penge at spare. Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med Dansk

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Musiker Forbund. Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

15 % rabat på In-Ears.

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2019-2020 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2019 - 31. marts 2020.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

413

5

2.065

2.323,13

464,63 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

389

5

1.944

2.186,61

437,32 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

461

3

1.382

1.554,41

518,14 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

695

3

2.085

2.345,41

390,90 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

465

1.859

2.091,33

522,83 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

545

1.635

1.839,65

306,61 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 450 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2019: 3,54 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 16. september 2019 Materiale sendes til Rikke Tjørring på rt@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 12. september 2019 For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-13 MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

59 KUNSTNERBOLIG

BYHUSET CASA ROSA er et stort, fuldstændigt nyrenoveret luksushus med seks sovepladser. (Foto: Morten Fischer)

Rejs til DMF’s hus i Italien Dansk Musiker Forbund råder over et byhus i den italienske bjergby Castelvecchio di Rocca Barbena, hvor du som medlem kan søge om ferie-/refugieophold.

Huset er et stort, fuldstændigt nyrenoveret luksushus med seks sovepladser, der udlejes på ugebasis.

BO MIDT I EN MIDDELALDERBY Middelalderbyen Castelvecchio di Rocca Barbena ligger få kilometer fra den italienske riviera i provinsen Ligurien, som også kaldes Italiens “køkkenhave”. Ligurien har siden oldtiden været et af de vigtigste områder for olivenolieproduktion, den frodige jord giver grobund for himmelske grøntsager og frugt, og friske fisk leveres direkte fra Middelhavet til bordet.

• Bryggers med vaskemaskine.

• Stor, skøn terrasse med vidunderlig udsigt over dalen og bjergene.

Udlejningsperioden er fra uge 11 til og med uge 44. Et ophold løber fra fredag kl. 17 til fredag kl. 12. Prisen er 5.000 kr., og Dansk Musiker Forbunds forretningsudvalg kan evt. ansøges om tilskud til en del af udgifterne, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

SÅDAN KOMMER DU DERTIL Man kommer nemmest dertil fra lufthavnen i Nice (ca. 1½ times kørsel) eller fra Milano, hvor der ofte er billige flyrejser til Malpensa-lufthavnen (ca. 3 timers kørsel). Turen kan også gøres i bil fra Danmark på omkring 18 timer.

SÅDAN SØGER DU Anfør hvilken uge, du søger (evt. en 2. og 3. prioritet), dit navn, cpr-nr. samt adresse og send det med post til DMF, att.: Susan Hindborg, Skt. Hans Torv 26, 2200 Kbh. N. eller pr. mail til sh@dmf.dk. Der fordeles efter først til mølle-princippet

OM HUSET • 165 m2, i tre niveauer (ikke egnet til svært gangbesværede).

• Tre soveværelser med dobbeltsenge.

• Stor stue med pejs.

• To badeværelser.

• Fuldt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine.

LÆS MERE Se grundplan, få mere info om området og se flere fotos: www.dmf.dk/casarosa

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

60/Medlemsservice REFERATER FRA GENERALFORSAMLINGER 2019

• Indkomne forslag: ingen

• Fastsættelse af lokalkontingent: Uændret

• Valg af formand: Ole Albrechtsen

pr. måned

• Valg af bestyrelsesmedlemmer: Jørn Vind og

• Bestyrelsesmedlemmer: Mads Madsen og

DJURSLAND

D. 19. marts 2019

• Valg af 1. suppleant: Henrik Troelsen

• Suppleant: Jens Dalgaard-Nielsen

• Ordstyrer: Ole Albrechtsen.

• Valg af 2. suppleant: Bente Sonja Rasmussen

• Revisorsuppleant: Ernest Pedersen

• Formandens beretning.

• Valg af revisor: Carsten Andersen

Referent: Jens Dalgaard-Nielsen.

• Regnskab godkendt.

• Valg af revisorsuppleant: Vakant

Kenneth Vallentin Friis

Lars von Lillienskjold

HOLBÆK

• Forslag om at udvide til to suppleanter vedtaget.

• Lokalkontingent uændret.

HADERSLEV

D. 17.april 2019

• Valg af kasserer: Bo Jacobsen (1 år).

D. 3. marts 2019

• 11 af afdelingens medlemmer deltog.

• Valg af bestyrelsen: Anders Gantriis og

• Valg af dirigent: Michael Justesen.

• Forbundsformanden samt formanden for

• Dagsorden godkendt.

Slagelse Afdeling og formanden for

• Valg af suppleanter: Søren Frieboe og

• Formandens beretning.

Østsjællands Afdeling var gæster.

Nicolai Huse (2 år).

• Regnskab godkendt.

• Beretning og regnskab blev begge godkendt.

• Statsaut. revisor Mikkel Thybo Johansen,

Kristian Danielsen (1 år).

• Ingen indkomne forslag.

• Valg til bestyrelsen: Dines Kærgaard,

• Lokalkontingent på 110 kr. fastholdes.

• Valg af bestyrelsen: Michael Korup Sørensen

• Valg til bestyrelses-suppleant:

Robæk Revisionsselskab genvalgt (1 år).

Referent: Bo Jacobsen.

(kasserer), Niels Erik Pave Glasdam, Jens Kaa.

Knud Thormod og René Nielsen.

Palle Werner Hansen.

FREDERIKSHAVN

• Valg af suppleant: Jakob Haakonsen.

• Valg af revisor: Bjarne Jensen.

D. 6. marts 2019

• Valg af revisorsuppleant: Jens Christian Lietzen.

• Der var ingen indsendte forslag.

• Dagsorden godkendt.

• Valg af 2. revisorsuppleant: Dan Sandhøj Fromm.

Referent: D. René Nielsen

• Formandens beretning. Formandens

HERNING

HOLSTEBRO

tilgængelighed blev diskuteret. Lille kritik

D. 17. marts 2019 i Huset No. 7, Herning

D. 21. marts 2019 i Rådhuskælderen, Holstebro

af skatterådgiver i DMF.

• Valg af dirigent: Palle Persson.

• Velkomst ved formanden: Henrik Højbjerg.

• Regnskab godkendt.

• Dagsorden godkendt.

• Valg af dirigent: Lars Kiehn.

• Afdelingens fremtid: Forslag om at lave

• Formandens beretning.

• Dagsorden godkendt.

slagplan for prioriteringer i bestyrelsens

• Regnskab godkendt og beslutning om

• Formandens beretning: Godkendt.

arbejde i 2019. Forslag om at lave koncerter

decharge.

• Fremlæggelse af regnskab ved kasserer

på den nye udsigtsplatform på Pikkerbakken.

• Lokalkontingent fastsættes uændret til

Kommunikationen skal blive bedre; brug

• Valg af bestyrelse i 2 år: Sven Kirkeløkke

e-mail fremover. Anbefaling om at se fremad

• Indkomne forslag: bestyrelsen fik opbakning

og se bort fra fortiden. Husk julekurvene.

til at forhandle et nyt og mere passende navn

• Valg af kasserer for 1 år: Bjarne Christensen.

• Indkomne forslag: Det skal være muligt

til Herning-afdelingen.

• Valg af suppleanter: Jens Peter Sonne.

• Valg af formand: Jann Guldhammer.

• Valg af revisor: Nicolai Løvstrøm.

• Valg af bestyrelse og suppleant: Egon

• Orientering fra hovedbestyrelsen ved

Jakobsen, Bent Pedersen, Olivera Marinkovic

FYNS STIFT

(suppleant) og Oliver Vervold (suppleant).

• Indkomne forslag: Ingen.

D. 27. januar 2019, Hjallese Forsamlingshus

• Valg af revisor og suppleant: Henrik Volf og

• Gæstedeltagere: Anders Laursen (HB),

Chris Kromann (Odense), Inger Allan og

Referent: Egon Jakobsen.

Daniel Toudal, (Svendborg)

• Ole Albrechtsen valgt som ordstyrer.

at indkalde til bestyrelsesmøde via e-mail.

Referent: Michael Severinsen.

90 kr. pr. måned.

Bjarne Christensen: Godkendt. og Ole Muldkjær.

Lars Kiehn (DMF Aarhus).

Referent: Ole Muldkjær

Rune Bergen (suppleant).

KØBENHAVN D. 28. april 2019 på Johan Borups Højskole

• Valg af dirigent: Chris Kromann

HJØRRING

• DMF’s Hæderspris blev givet til bassist

• Dagsorden godkendt

3. marts 2019, Hjørring Kro

• Formand Carsten Pedersen aflagde en

• Dirigent: Mogens Pedersen

• Advokat Jacob Goldschmidt valgt som

fyldestgørende beretning

Wili Jønsson.

• Dagsorden godkendt

dirigent.

• Kassereren fremlægger det reviderede

• Formandens beretning

• Formandens beretning godkendt.

• Regnskab godkendt

• Afdelingens regnskaber fremlagt og

• Lokalkontingent: Uændret, fortsat 75 kr.

godkendt.

regnskab og beslutning om decharge

godkendt MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

61 • Michael Justesen blev valgt som formand.

• Kontingent: Uændret

• Valg til bestyrelsen: Henrik Jansberg, Sara

• Valg af formand: Chris Kromann stoppet efter

• Indkomne forslag: Ingen.

• Fastsættelse af lokalkontingent: fastholdes

Nigard Rosendal og Thomas Sandberg valgt.

36 år. Ny formand er Stina Tølbøll Bekker (2 år)

medlemmernes mange støttede aktiviteter.

• Valg af suppleanter: Daniel Engholt Carlsen,

• Valg af bestyrelsesmedlemmer: Brian Jensen

på kr. 115 om måneden. DMF Roskilde vil dog

Karsten Bagge, Mai Seidelin og Kaspar

arbejde for en harmonisering af lokal-

Parby Vig valgt.

• Valg af bestyrelsessuppleanter:

kontingentet, f.eks. kr. 100.

• Valg af revisor: Martin Cholewa valgt.

• Valg af formand: Anders Hvidberg-Hansen.

• Valg af revisorsuppleant:

• Valg af kritisk revisor: Nils Chr. Resting (2 år)

• Valg af kasserer: Martin Gerup.

• Valg af kritisk revisorsuppleant:

• Valg af bestyrelsesmedlem:

• Valg til bestyrelsen i Understøttelses-

Hans Jessen (1 år)

Mette Lind Lauritsen, Olivia Axelsen

Referent: Chris Kromann

og Lars Grand.

Benny Rosenfeld valgt. samfundet: Jerry Kurt Jensen valgt.

(2 år). To poster er vakant.

Jakob S. Larsen (1 år). En post vakant.

• Valg af suppleant til Understøttelses

samfundet: Kurt Sømer valgt.

Referent: Mads Mazanti

• Valg af suppleanter: Peter Altmann,

RANDERS

D. 24. februar 2019,

• Valg af revisorer og suppleanter: Ole Larsen

Vincent Daly og Tom Henriques.

Niels Ebbesens Spisehus, Randers.

blev genvalgt som revisor og Kuno Kjærbye

LOLLAND FALSTER

• Valg af dirigent: Thomas Thomsen.

som suppleant.

D. 25. marts 2019, Landsbyen i Våbensted

• Dagsorden godkendt.

• Repræsentantskabsmøde 2019:

• Valg af dirigent og protokolfører: Tommy Jo.

• Formandens beretning.

Generalforsamlingen lader bestyrelsen

• Dagsorden godkendt.

• Regnskab godkendt og beslutning

vælge deltagere til Repræsentantskabs-

• Formandens beretning.

mødet 16.-17. juni.

• Regnskab godkendt og decharge besluttet.

• Indkomne forslag: Honorarer og diæter

• Ingen indkomne forslag.

• Lokalkontingent på 70 kr. fortsætter.

• Lokalkontingent vedtaget uændret

SILKEBORG

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant:

D. 17. marts 2019, Medborgerhuset Lunden

Jens Arne Hansen, Steen Persson og Dines

• Valg af formand: Vibeke Bonde Persson.

• Valg af dirigent: Lars Kiehn.

Lærkesen blev genvalgt til bestyrelsen.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer:

• Dagsorden godkendt.

Lennart Black Jensen blev genvalgt

Henning Kragh Pedersen, Anja Dybris og

• Formandens beretning.

som suppleant.

Thomas Kristoffersen.

• Fremlæggelse af regnskab. Beslutning

om decharge.

Referent: Olivia Axelsen

for bestyrelsesmedlemmer diskuteret.

– 100 kr. pr. måned.

• Valg af suppleant: Ole Fisker Mortensen.

NORDVESTJYLLAND

• Valg af revisor og revisorsuppleant:

• Ingen indkomne forslag.

D 27. januar 2019

• Honorarer og diæter fortsætter.

• Valg af dirigent: Ole Albrechtsen.

• Thomas Thomsen orienterede om personale

• Lokalkontingent op 80 kr. fortsætter.

• Finn Borre Andersen aflagde beretning.

• Valg af formand: Kim Schulz Jensen.

• Fremlæggelse af regnskab. Årets resultat

• Seks forslag til afdelingens fremtidige

• Valg af kasserer: Ole Hermansen.

• Valg af bestyrelse og suppleanter:

på kr. 2.274 godkendt.

• Valgt til bestyrelsen: Finn Borre Andersen,

Michael Møller, Gunnar Poulsen og

Palle Sennels Andersen.

Bent Olufsen (2 år), Thomas Lennert (1 år). og økonomi i hovedforbundet. arbejde fremlagt.

Referent: Anja Dybris.

om decharge blev foretaget.

Gorm Øland, Klaudiusz Horowitz (suppleant),

Ole Frank Sørensen og Peter Smed Andersen.

ROSKILDE

• Valg af revisor og suppleant:

• Bestyrelsessuppleant for 2 år: Kim Olsen.

D 17. marts 2019, Roskilde Gymnasium

Steffen Juul Hansen, Jens Christian Sørensen

• Revisorsuppleant for 2 år: Gert Ravn.

• Dirigent: Henrik Nevers, rektor på

og Erik Hagner (suppleant).

• Ingen indkomne forslag.

• Eventuelt: Diskussion om navneskift for

• Der er ikke forslag om kontingentændring.

• Dagsorden godkendt.

Referent Gunnar Poulsen

• Formandens beretning: 87 medlemmer

Roskilde Gymnasium.

afdeling efter henvendelse fra DMF Herning.

i afdelingen. Foreningen har holdt 7 ordinære

SLAGELSE

ODENSE

bestyrelsesmøder, og alle medlemmer har

D. 19. marts 2019, Musikfabrikken i Slagelse

D. 24.marts 2019, Posten

mulighed for at få tilsendt referater, hvis det

• Valg af dirigent: Tommy Johannesen.

• Dirigent: Carsten Pedersen

har interesse, kontakt formanden.

• Bestyrelsens beretning.

• Beretning taget til efterretning

• Regnskab fremlagt af kasserer Martin Gerup:

• Fremlæggelse af regnskab og beslutning

• Regnskab taget til efterretning

godkendt og beslutning om decharge.

• Indkomne forslag: Ingen

Mindre underskud, hvilket skyldes

• Lokalkontingent fortsætter uændret på

om decharge.

APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

62/Medlemsservice

ikke genvalg: pladsen er vakant.

Sønderjyske afdelinger udarbejdet

• Valg af formand: Tom Frederiksen (2 år).

75 kr. pr. måned.

• Valg af revisor og revisorsuppleant:

jubilæumsprojektet “Dansk Musiker Forbund

• Valg af kasserer: Michael Børjesson (2 år).

- 100 år i Sønderjylland”.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer:

Referent: Henrik Lundby

Ole Berthelsen (2 år) og Bent Rasmussen (2 år)

VIBORG

Jimmi Jørgensen (2 år), René H. Nielsen

(1 år), Brian Nygaard (1 år), Lars Studsgaard

SYDVEST

(suppleant, 1 år).

D. 24. februar 2019

D. 24. februar 2019, Borgergade, Esbjerg.

• Dagsorden blev godkendt.

• Valg af revisor og suppleant: Kim Visti (1 år),

• Dirigent: Gert Kring.

• Regnskab og decharge blev godkendt.

• Dagsorden godkendt.

• Bestyrelsen: Nils-Anker Margon (formand

• Formandens beretning: beretningen kan

1 år), Anders Hjorth Nielsen (næstformand

Tommy Johannesen (suppleant, 1 år).

Referent: Tom Frederiksen

læses på afdelingens hjemmeside.

og sekretær 2 år), Henning Pedersen

SVENDBORG

Beretningen godkendt.

(kasserer 2 år), Lars Norden

D. 3. marts 2019, Hotel Troense

• Regnskab godkendt og beslutning om de-

(bestyrelsesmedlem 1 år) og Karsten Dal

• Dirigent: Chris Kromann.

Andersen (bestyrelsesmedlem 1 år)

• Stina Tølbøll og Kenneth W. Friis valgt

• Indkomne forslag: Ingen.

• 1. suppleant: Jeanette Hougesen (1 år)

• Fastsættelse af lokalkontingent:

• 2. suppleant: Jørgen Bitsch (1 år)

• Formandens beretning.

• Revisor: Jens-Aage Jørgensen (1 år).

• Regnskab godkendt. Afdelingen har en sund

• Valg af formand: Harry Lender.

• Revisorsuppleant: Bent Aaen (1 år).

økonomi. Bestyrelsen fik mandat til at (gen)

• Valg af kasserer: Kjeld Christiansen.

• Bestyrelsen varetager selv kassereposten v/

investere overskud.

• Valg af bestyrelse: Flemming Refsing og

som stemmetællere.

charge. Bemyndigelse til bankskifte vedtaget.

Fortsætter uændret.

• Lokalkontingent: følger satsen fra Fyns Stift

• Valg af suppleanter: Christoffer Finn (2 år)

og Odense.

ØSTSJÆLLAND

• Indkomne forslag: Hjemmeside drøftet.

Hjemmesiden vil fremover fungere som

• Valg af revisorer: Ole Zabel Christensen.

D. 6. februar 2019 i Klaringen, Jystrup.

visitkort for afd.

• Valg af revisorsuppleant: Nils Thorlund.

• Valg af dirigent: Tom Frederiksen

• Valg af formand: Inger Allan.

• Eventuelt. Henrik Jansberg fra HB beretter

• Dagsorden godkendt

• Valg af bestyrelsesmedlemmer:

• Formandens beretning

og Peter Uhrbrand (1 år).

Henning Pedersen, som blev genvalgt for 2 år.

Referent: Jeanette Hougesen

Tanni Thuesen.

om HB arbejdet.

Merete Beltoft og Anette Gøl.

• Regnskab godkendt

• Valg af suppleant: Freddy Caspersen.

SØNDERBORG

• Ingen indkomne forslag

• Valg af revisor: Jens Søgaard.

D. 24. marts 2019, Hotel Sønderborg Strand

• Budget for dette år godkendt

• Valg af revisorsuppleant: Jens Holgersen.

• Valg af dirigent: Carsten Svanberg valgt.

• Lokalkontingent uændret: 40 kr/md.

• Eventuelt: Opfordring til, at bestyrelsen arbej-

• Valg af referent: Nicolai Bøttger-Larsen valgt.

• Valg af formand: Tommy Jo

der på at få et stærkere bånd til de lokale kul-

• Godkendelse af dagsorden.

• Valg af bestyrelse: Jan Langkjær, Ivan

turpolitikere, for Svendborg er ”Musikkens by”.

• Bestyrelsens beretning, v. formand

• Valg af revisor: Johnny Svensson

Referent: Chris Kromann

Niels Præstholm.

Liljebæk og John Nielsen

• Fremlæggelse af regnskab for 2018 og

• Forslag til repræsentantskabsmøde: Ingen

SYDSJÆLLAND

• Valg af delegerede til repræsentant-

D. 4. februar 2019, Restaurant Rådhuskroen

• Indkomne forslag: Ingen.

skabsmøde: Jens Lindegaard og Tommy Jo.

• ”Årets Musiktrold” overrakt

• Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsen

Ulf Nordlund valgt til suppleant.

til Klaus Strand-Holm

forslår, at det nuværende kontingent forhøjes

Referent: Tommy Jo

• Valg af dirigent: Tommy Jo

med kr. 5 fra kr. 95,- til kr. 100,-. Forslaget er af

• Beretningen godkendt

generalforsamlingen godkendt og vil træde i

AALBORG

• Regnskab godkendt. Overskud på 20.000 kr.

kraft snarest uden tilbagevirkende kraft.

D. 25. marts 2019

• Valg til bestyrelsen: Nicolai Bøttger-Larsen

• Dirigent: Esben Laursen.

• Ingen indkomne forslag

• Dagsorden godkendt.

• Ingen ændring i lokalkontingent

Rasmussen genvalgt for perioden 2019-2021.

• Beretning fremlagt og godkendt.

• Valg af formand: Johnny Svensson

• Valg af kritisk revisor: Brian Hein O’Driscoll

• Henrik Jansberg orienterede om arbejdet i HB.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer:

• Uændret lokalkontingent.

Ulla Britt Simonsen (2 år), Jens Ulrik

• DMF Sønderborg fylder 100 år i 2020.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer: Bo Møller,

Simonsen (2 år). Martin Valsted ønskede

Der blev givet decharge.

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

budget for 2019. Regnskabet blev godkendt.

genvalgt for perioden 2019-2021, Jeppe S.

er valgt for perioden 2019-2021.

Bestyrelsen har i samarbejde med de øvrige

Jens Stage og Bettina Ejlerts Jensen (2 år).

63

• Valg af bestyrelsesmedlemmer: Pernille

D. 17. marts 2019

• Valg af kritiske revisorer: Jan Guldbæk

Jönsson genvalgt. Nyvalgte: Søs Nyengaard,

• Dirigent: Leif Uhrhøj.

Camilla Overgaard og Sofie Kirk Østergaard.

• Michael Justesen fra hovedbestyrelsen deltog.

(1. suppleant), Nicolai Harksen (2. suppleant).

Sørensen (2 år) og Klaus Thrane (1 år).

Referent: Bente Benjaminsen.

vælges en kasserer.

DMF TREKANTEN

• Valg af suppleanter: Lene Holt Nielsen

• Valg af bestyrelsessuppleanter: Gary Snider

• Bestyrelsens beretning: godkendt.

genvalgt.

• Regnskabet forelagt og godkendt.

AARHUS

• Valg af kritisk revisor: Jens Klüver.

• Indkomne forslag: ingen.

Den 25. marts 2019, spillestedet CasaV58

• Valg af revisorsuppleant: Jørgen Nielsen.

• DMF Trekanten fastholder kontingenssatsen.

• Dirigent: Dorte Bang.

• Eventuelt: Ingen kommentarer.

• Valg af formand: Tommy Vesterlund.

• Dagsorden godkendt.

• Efter dagsordenen var der oplæg om

• Valg af bestyrelsesmedlemmer:

• Formandens kortfattede beretning om

kommunens kulturpolitik ved byrådspolitiker

Peder Udengaard, efterfulgt af jazz jamsession.

• Valg af suppleanter: Stefan Ryan Borup og

afdelingens virksomhed det forløbne år.

• Regnskab godkendt, budget taget til

Referent: Lars Knudsen

efterretning. Uændret kontingent vedtaget.

Torben Pedersen og Christian Daugaard.

Anders Kjerkegaard.

• Valg af revisor: Kim Dupont.

• Ingen indkomne forslag.

• Valg af revisorsuppleant:

• Valg af kasserer: Da ingen meldte sig,

vedtog generalforsamlingen, at der ved

• Michael Justesen orienterede om stort

kommende konstituerende bestyrelsesmøde

Laif Møller Lauritsen. og småt fra hovedbestyrelsen.

FØDSELSDAG

NYT FRA AFDELINGERNE

Preben Oxbøl 90 år

KØBENHAVN

HJØRRING

Mandag d. 11. marts 2019 fyldte jazzmusiker Pre-

Til alle seniorer:

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

ben Oxbøl 90 år.

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første

Dina Flyvbjerg Ledet, 50 år, 21. april

onsdag i hver måned klokken 12.30 til 14.30.

Eirik Moland, 60 år, 4. april

Preben Oxbøl er en af de allersidste nulevende jazzmusikere fra de gyldne swingdage med Leo

John Fuglsang, 60 år, 5. april

Mathiesen, Helge Jacobsen og Svend Asmussen.

AALBORG

Christian Larsen, 60 år, 21. april

Sidstnævnte rejste Preben jorden rundt med, og

Faglig konsulent Esben Laursen er på kontoret i

Frank Overlund, 65 år, 28. april

fru Else deltog i løjerne som sangerinde.

Aalborg d. 20/6 2019 kl. 11 – 14.

KØBENHAVN

Preben Oxbøl var en formidabel percussion-

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

ist. Han var med i DR´s allerførste Radiojazzgruppe.

Og gennem årene spillede han sammen med store navne som Erik Moseholm, Poul Godske, Brødrene

NAVNE I AFDELINGERNE

Jimmi og Johnny Campbell og mange flere.

Magnus William Tougaard, 85 år, 7. april Henrik Balling, 60 år, 10. april June Beltoft, 50 år, 11. april

FYNS STIFT

Anders Laursen, 70 år, 11. april

eftersom Preben Oxbøl har diagnosen Parkinsons

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Henning E. Bendixen, 80 år, 11. april

Sygdom.

Katrine Kollecker, 50 år, den 22. juni

Poul Ernst Halberg, 60 år, 12. april

I de senere år er helbredet blevet svækket,

Jan Valbjørn, 60 år, den 11. juli

Rikke Lender, 50 år, 14. april

kolossalt tab for Preben, da ægteparret havde

Hustruen Else sov stille ind d.16.2.2019. Et

Carsten Pedersen, 70 år, den 3. juli

Ingemar Jan Brantelid, 65 år, 14. april

et stærkt sammenhold gennem 67 år, såvel på

Bent Østergaard, 75 år, den 22. juni

Ninnoschka Leane Lakatos, 70 år, 14. april

scenen som i privatlivet. Preben lytter stadig til

Gert Panch Kolmos, 75 år, den 11. april

Morten Dreyer Nielsen, 60 år, 15. april

god jazz, ligesom han gerne modtager besøg på sin

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til:

Robert Sonne, 65 år, 23. april

bopæl: Vindinge Landsbycenter 1, 5800 Nyborg.

Leo Vang Nielsen, 25 år, den 1. juli

Peter Danstrup, 65 år, 23. april

Med venlig hilsen Susán Flatau

Sinne Bjerre, 65 år, 25. april Ole Gerhardt, 60 år, 26. april APRIL/MAJ/JUNI 2019 MUSIKEREN

64/Medlemsservice Niels Gerhardt, 60 år, 26. april

Jens Bo Kjellerup Jones, 25 år, 6. juni

AARHUS

Aage Bonde Larsen, 100 år, 29. april

Lennart Jarde, 40 år, 8. juni

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Birger Sulsbrück, 70 år, 30. april

Sara Wallevik, 25 år, 10. juni

Kris Herman, 40 år, 5. marts

Allan Bo, 75 år, 1. maj

Karin Anna Maria Herjö, 25 år, 13. juni

Thor-Erik Langseth, 40 år, 16. marts

Simon Harder, 60 år, 2. maj

Aage Bonde Larsen, 75 år, 21. juni

Jenny Sjöberg, 40 år, 18. april

Anna Daub Svanholt, 50 år, 6. maj

Turid Guldin Lauridsen, 40 år, 16. maj

Anders Fog-Nielsen, 60 år, 6. maj

SYDSJÆLLAND

Mads Mikkelsen, 40 år, 29. maj

Henrik Olafsson, 65 år, 6. maj

Hjerteligt tillykke med jubilæet til:

Kirsten Pedersen, 40 år, 6. juni

Jens Erik Jensen, 90 år, 17. maj

Poul Birkum, 70 år, 1. juni

Jesper Smalbro, 40 år, 8. juni

Mads Kamstrup, 50 år, 18. maj

Nikolaj Rosengreen Pedersen, 40 år, 18. juni

Mogens Brendstrup, 95 år, 18. maj

LOLLAND FALSTER

Lars Wagner, 50 år, 30. marts

Anne Søe Iwan, 50 år, 19. maj

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Hans Hansen, 50 år, 1. april

Neil Brophy, 50 år, 22. maj

John Francis Railton, 65 år, 16. april

Johanna Maaria Tolvanen, 50 år, 20. maj

Bent Erik Glendøs, 70 år, 25. maj

Steen Persson, 80 år, 15. juni

Carsten Knudsen, 60 år, 19. marts

Mogens Friis, 70 år, 26. maj

Ole Heden, 60 år, 10. juli

Vibeke Lund Nielsen, 60 år, 4. april

Wodek Zawadzki, 75 år, 1. juni

Henrik Loftager Christiansen, 60 år, 6. april

Tom Jensen, 50 år, 2. juni

ODENSE

Niels Søren Hansen, 60 år, 19. april

Christina Åstrand, 50 år, 6. juni

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ole Bech, 60 år, 28. april

Olav Fog-Nielsen, 85 år, 6. juni

Anders Lynghøj Nielsen, 40 år, 29. maj

Vibeke Kærsgaard Lembcke, 60 år, 17. maj

Sara Wallevik, 50 år, 8. juni

Sigurd Hockings, 40 år, 15. juni

Søren Jensen, 60 år, 19. juni

Birthe Hanne Skou, 75 år, 8. juni

Pia Lise Kenan Mortensen, 60 år, 21. april

Ole Hansen, 60 år, 30. juni

Jesper Lundgaard, 65 år, 12. juni

Ole Beldgaard Larsen, 70 år, 4. april

Kirsten Saurus Mehlsen, 65 år, 4. marts

Michael Detreköy, 65 år, 14. juni

Ivan Schroeder, 70 år, 19. maj

Jan Due, 65 år, 29. marts

Inge Andersen, 65 år, 16. juni

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Erik Heiberg Lyhne, 65 år, 21. april

Alison Smith, 50 år, 21. juni

Anna Ulrika Petterson, 25 år, 27. juni

Jørgen Messell, 65 år, 30. maj

Flemming Lave, 70 år, 24. juni

Carl Erik Lundgaard Jensen, 25 år, 1. juni

Henning Stærk, 70 år, 20. marts,

Charlotte Ullner, 60 år, 25. juni

Asbjørn Beck Jessen, 40 år, 1. juni

Benny Stanley, 70 år, 18. april

Carsten Lindholm Hansen, 50 år, 26. juni

Henning Dewor-Reelø, 40 år, 1. juni

Lars Borup Nielsen, 70 år, 19. april

Hidekazu Uno, 50 år, 28. juni

Sergio Marini, 70 år, 22. maj

Henrik Goldschmidt, 60 år, 29. juni

SVENDBORG

Roy Pascal, 70 år, 29. maj

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Anders Theiss Errboe, 75 år, 15. april

Asger Martin Engholm Techau, 25 år, 1. april

Klavess Bo Larsen Nielsen, 60 år, 5. april

Wally Corr, 75 år, 28. maj

Jens Kaas, 25 år, 1. april

Gully Hanna Ragnarsdottír, 70 år, 22. maj

Lars Borup, 75 år, 3. juni

Jesper Riis, 25 år, 1. april

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Henrik Jespersen, 80 år, 12. april

Torben Haahr Snitkjær Svendsen, 25 år, 1. april

Hanna Gaarn Larsen, 25 år, 1. maj

Jørn Olsen, 80 år, 3. juni

Ulrich Ortmann, 25 år, 1. april

Erik Knudsen, 80 år, 8. juni

Tove Dahl, 50, 1. april

AALBORG

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Mogens Brendstrup, 65 år, 1. april

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Karen Sørensen, 25 år, 1. april

Henning Munk Plum, 25 år, 1. maj

Rikke Øland, 50 år, 12.maj

Michael Hansen Lund, 25 år, 1. maj

Torben Dyjak, 25 år, 1. maj

Conni Halskou Rokkjær, 50 år, 14.maj

Lena Kildahl Pedersen, 25 år, 25. maj

Bjarne Roupé, 40 år, 1. maj

Lars Holm Hansen, 50 år, 30.maj

Kim Mikkelsen, 40 år, 1. juni

Turi Vethal, 25 år, 27. maj

Sheila Lynn Popkin, 50 år, 21.juni

Jens Jefsen, 50 år, 1. juni

Anders Havshøj, 25 år, 31. maj

Vincent Stadlmair, 60 år, 11.april

Erik Knudsen, 60 år, 1. maj

Tine Jensen, 25 år, 31. maj

Inger Marie Jacobsen, 60 år, 30.maj

Kasper Tranberg, 25 år, 1. juni

Olav Gudnason, 65 år, 18.juni

Morten Reinholt Hansen, 25 år, 1. juni

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til:

Nina Reintoft, 25 år, 1. juni

Lars Ole Schmidt, 25 år, 1.april

Michael Frank Møller, 25 år, 1. juni

Eskil Romme, 25 år, 1.juni

Ole Bendix, 25 år, 1. juni

Bo C. Kjærsgaard Møller, 25 år, 15.juni

Ketil Christensen, 50 år, 1. juni

Albert Perlstein Grøn, 60 år, 1.juni

MUSIKEREN APRIL/MAJ/JUNI 2019

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Medl. Mesterlauget

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

jargar@jargar-strings.com

Erik Hoffmann

www.jargar-strings.com

Årsregnskab fra kun 2.995 kr. ex moms Læs mere på debis.dk tlf 22 99 13 78 / info@debis.dk

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

MUSICCODE DANMARK - TOTALLEVERANDØR AF VINYL/CD-PRODUKTIONER OG TRYKSAGER · Vinyl-produktioner fra 50 stk. og opefter- også farvede vinyler. Hurtig levering. · CD-produktioner inkl. glasmaster fra 100 stk. og opefter. · Tryksager, plakater, postkort, bøger, nodebøger, visitkort,

skriveblokke med navn/logo m.m.

W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

· Hjælp til formatering af musikfiler, grafisk arbejde

og promotion.

www.musiccode.dk

KONCERT I KIRKEN? Folkekirken er landets største spillested.

Få kontakt via Organistforeningens blad.

1. gæstedirigent: Michael Schønwandt 2. gæstedirigent: Hans Graf Artist in residence: François Leleux

www.organist.org/fagblad

har følgende ledige stilling:

NÆSTE NUMMER AF

Engelskhorn med pligt til oprykning

UDKOMMER UGE 41, 2019

Konkurrencedato: Mandag den 7. oktober 2019 kl. 10.00

ANNONCE DEADLINE: 19. SEPTEMBER 2019 www.musikeren.dk/annoncer

Ansøgningsfrist: Fredag den 20. september 2019 Konkurrenceopgaver: Hindemith: Sonate for engelskhorn Mozart: Obokoncert 1. sats uden kadence Orkesterstemmer Spil med gruppen Orkesterstemmer Se aalborgsymfoni.dk/jobs senest 2 måneder forud for konkurrencen. Den finder sted i Musikkens Hus, Aalborg

KONTAKT +45 35 240 265 marketing@dmf.dk

Orkesterdirigent!

Kurser og uddannelse

Tilmelding finder sted online på aalborgsymfoni.dk.

Der skal ikke fremsendes kopier af eksamenspapirer, diplomer, anbefalinger eller fotos.

4 Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1, DK-9000 Aalborg Att: konstitueret musikchef Anders M. Christensen Email: amc@aalborgsymfoni.dk Tlf. +45 98 13 19 55

2

1

3

Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter på

dirigentinstituttet.dk

XS Wireless Digital An instant connection.

A good connection doesn’t require being tied down. Wireless means no obstacles, no distractions, just effortless audio, every time. As a liberating solution for the musician moving about on stage, or a convenient approach to practicing in the rehearsal room, XS Wireless Digital empowers your inner creativity by allowing you to roam free. Lose the cables but keep the connection.

An all new way to perform wirelessly. An instant connection. www.sennheiser.com/xsw-d