Musikeren nr. 2019/1

NR. 1 januar/februar/marts 2019

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIK GIVER BEDRE HELBRED

MUSIK TIL ALLE BØRN

KULTUR ER MERE END BUNDLINJEN

Professionelle musikere er den gruppe af udøvende musikere, der oplever deres samlede helbred som allerbedst, viser ny undersøgelse.

Haderslev Musikskole vil udbrede kendskabet til aktiv musikudøvelse blandt kommunens børn gennem Haderslev-modellen.

SF’s kulturordfører Jacob Mark ønsker at afskaffe to procents-besparelserne og vil forpligte hele rødblok til at investere i kulturen.

TEMA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt musikere Trommeslager og konservatoriestuderende Sara Mouritzen

“Jeg har lært at sige nej!”

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

Ny ST300 high-end Western-serie T300-serien er synonym med godt håndværk, udsøgte træsorter og pickup-systemer, som normalt er forbeholdt guitarer i en langt højere prisklasse. Der er 5 Dreadnoughts og 2 folk-modeller. Cutaway-modellerne har Fishman pickup-systemer, resten er udstyret med Santana T200 hybrid piezo/kondensator pickup-systemer.

Uanset hvilken ST300-model du vælger, så får du rigtig meget guitar for pengene.

Prøv dem hos din lokale Santana-forhandler allerede i dag!

Se mere information samt forhandler-oversigt på www.scsound.dk

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Leder/3

Det var lidt af et år. Året 2018

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 11. marts 2019 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikation) Anine Fuglesang (journalist) Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Lisbeth Rysgaard Jesper Hvolby Christensen Lene Hansen Emil Holmstrup Jakobsen Petrine Jørgensen

S

tarten på et nyt år er samtidig slutningen på et gammelt. 2018 har på mange måder været et skelsættende år for kulturpolitikken og mediepolitikken - plus den tilhørende armslængde.

Først og fremmest blev det året, hvor regeringen og DF indgik en smal medieaftale. DR skal spare 20 procent, hvilket betyder langt mindre kultur og musik, færre nyheder og generelt meget mindre Public Service til danskerne.

Det har også resulteret i at de tre populære radiokanaler P6 BEAT, P7 Mix og P8 Jazz lukkes som en del af Public Service-kontrakten. Lukningen af de tre kanaler kom som en rigtig dårlig nyhed for musikmiljøet, der fra 2020 vil få markant såkaldt nichemusik spillet i radioen.

Lidt af et paradoks, da kulturministeren gentagne gange har sagt, at DR skal fokusere på og fremme kulturen. Konsekvensen er helt klar: mindre musik i de kommende år i DR. En tendens som desværre går igen i finansloven for 2019. Her lader kulturministeren grønthøsteren fortsætte udover hele kulturområdet, samtidig med, at regeringen sammen med DF har valgt at prioritere en række initiativer. Initiativer som ikke engang dækker halvdelen af de huller, som grønthøsteren skaber.

Korrektur Anine Fuglesang Abonnement Indland (4 numre) 299 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.728 i perioden 1/7 2016 - 30/6 2017 Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykt på FSC-certificeret papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Forside Sara Mouritzen Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/Büro Jantzen

”

Med valget i 2019 både ønsker og håber jeg på, at en ny regering vil indsætte en kulturminister, som både har evnerne og lysten til at tale kunstens og kulturens sag op.

Dette er samtidig udtryk for, at politikerne i højere og højere grad gør sig selv til dommere over fordelingen af kulturmidler ud fra snævre værdipolitiske betragtninger. Og det slår mere og mere igennem ved fordelingerne, som de foregår i disse år. Kulturministeren og DF viser både ved medieforliget, Public Service-kontrakten og finansloven, at de i højere og højere grad ønsker at styre kulturen, hvilket ses ved den svækkede armslængde i forhold til DR og uddelingen af de øremærkede midler på finansloven. Man ser allerede nu konturen og omkredsen af de fremtidige kamparenaer indenfor nyhedspolitikken og kulturpolitikken.

Med valget i 2019 både ønsker og håber jeg på, at en ny regering vil indsætte en kulturminister, som både har evnerne og lysten til at tale kunstens og kulturens sag op og samtidig øger de økonomiske rammer, så det i højere grad er kunsten – og ikke politikerne – der bestemmer indholdet.

ANDERS LAURSEN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA Psykisk arbejdsmiljø

10

10 TID TIL FORDYBELSE For meget pres på de studerende med fag og projekter får konservatoriet til at tænke nyt.

14 DET BUNDER I BESPARELSER Konservatoriestuderende oplever forringelser med besparelserne.

16 MUSIKERLIV OG STUDIELIV Uddannelse og en aktiv musikerkarriere viste sig at være en farlig cocktail for Gurli Octavia.

18 BEHOV FOR RAMMER OG RUTINER Husk at give dig selv daglige rutiner og gøremål, anbefaler stressforsker.

21 DMF OM ARBEJDSMILJØ Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne er vigtigt for et godt arbejdsmiljø.

22 RÅDGIVNING OM APV Dansk Musiker Forbund hjælper med arbejdspladsvurderinger.

24 DÅRLIG LEDELSE FØRTE TIL STRESS Man skal være helt ovenpå, før man starter på arbejde efter stress, erfarer Helle Bøjlesen.

SARA MOURITZEN, Trommeslager

32

26 KRISER I ET KOLLEKTIV Et orkester er letpåvirkelig i krisetider.

Bekymringer påvirker kollektivet og kunsten.

28 ÉN VEJ UD – OG DET ER OP Turen ned i stresshelvede blev en gave for solobratschist Luminita Marin.

30 HJÆLP TIL STRESSRAMTE MUSIKERE Klinik for Musikersundhed på Odense Universitetshospital har specialiseret sig i musikere med arbejdsrelateret stress.

MORTEN HAMPENBERG, Musikproducer

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

5 46

32 NEDTUREN KAN VÆRE SUND Musikproducer Morten Hampenberg trak ikke stikket, da han blev ramt af stress. Det tog ham år at komme ovenpå igen.

34 FORSKERE STIFTER TÆNKETANK MOD STRESS Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er stiftet som modtræk til regeringens stresspanel.

36 MAN SIGER JO IKKE NEJ TIL ET JOB Da Adam Winberg blev syg med stress, fortsatte han arbejdet af angst for at miste job.

JESPER LØVDAL, saxofonist og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbund

ARTIKLER 38 MUSIK GIVER BEDRE HELBRED Professionelle musikere oplever deres helbred som allerbedst, viser forskning.

42 MUSIK TIL ALLE BØRN Haderslev Musikskole vil udbrede kendskabet til aktiv musikudøvelse blandt børn.

44 KULTUR ER MERE END BUNDLINJEN SF’s kulturordfører Jacob Mark ønsker at investere i kulturen.

50 ARTLAB, kurser og workshops

46 DEN HJEMLØSE MUSIK Musikken på P6 BEAT, P7 Mix og P8 Jazz er populær, men lukkes af DR.

FAST STOF

54

03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 49 NYUDGIVELSER 50 ARTLAB 54 GREJNYHEDER 58 MEDLEMSSERVICE

GREJNYHEDER

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

Stop op!

Professionelle musikere oplever deres samlede helbred som allerbedst, viser den seneste nationale folkesundhedsundersøgelse. Alligevel er der musikere – både studerende, freelancere, fastansatte og selvstændige – der føler sig så pressede, at de må sygemelde sig , bl.a. på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress.

Søvnløshed, koncentrationsbesvær, svimmelhed, kort lunte, træthed og nedtrykthed er blot nogle af de symptomer kroppen og sindet prøver at fange bevidstheden med, når systemet er overloaded fysisk og mentalt. Symptomerne forsvinder først, når man aktivt siger stop – og ændrer sine daglige mønstre, så stressen ikke kan overtage kroppen. Det fortæller flere af de musikere og musikundervisere, der har valgt at stille sig frem og fortælle om, hvorfor de lukkede ørerne for kroppens varsler og endte ud i sygemeldinger. Og endnu vigtigere - hvordan de er kommet oven på igen – ofte stærkere og mere selvbevidste end før. Årsagen til stress er ifølge dem selv og stressforskere flerspektret.

Arbejdsvilkår, dårlige chefer og et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være medvirkende til, at man ryger ud over kanten. Det oplever Dansk Musiker Forbunds jurister og faglige konsulenter jævnligt, når de hjælper medlemmer og tillidsrepræsentanter med APV’ere om psykisk arbejdsmiljø eller samarbejdsproblemer med chefer.

Når balancen tipper, og man bliver sygemeldt på grund af stress, skyldes det ofte pres i både privatliv og arbejdsliv. Det beskriver to af landets førende stressforskere, der fortæller om vigtigheden i at have faste rammer og rutiner for sit arbejde, når man ikke har faste arbejdsrammer. Det gælder for eksempel freelancere og atypiske ansatte – eller ’prekariatet’, som det bliver kaldt i en ny bog af Janne Gleerup, der fortæller om det udfordrende arbejdsmarked for løst ansatte og freelancere.

Læs også om musikken og musikformidlingen, der mister kanaler på DR, om Haderslev-modellen, der skal sikre musikundervisning til alle børn i kommunen, og hvordan en kulturordfører taler kunsten op.

GOD FORNØJELSE. KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

UDGIV MUSIK, SELVOM DU ER PÅ EFTERLØN Ayi Solomon kan fortsat udgive musik og spille koncerter, selvom han nu er på efterløn, takket være nye regler. www.dmf.dk

SYGE-/RASKMELDING Dansk Musiker Forbund får i stigende grad henvendelser fra sygemeldte medlemmer, der føler sig presset af deres sagsbehandler til at lade sig raskmelde. Læs meget mere om syge-/raskmelding her: www.dmf.dk/raadgivning/sygeraskmelding

FEDE FINNS FLYVETUR En dobbeltbooking og flyvetur fik Fede Finn & Funny Boyz ud i en langvarig sag om manglende betaling for en koncert. www.dmf.dk

SE846

Quad High-Definition Microdrivers med ægte Subwoofer

• Lydisolerende øretelefoner med ekstrem klarhed i toppen og uovertruffen dyb performance i bunden.

• Udskiftelige kabler og forskellige propper medfølger.

• Justerbar frekvensgang via medfølgende nozzles.

Besøg din lokale musikforretning for at høre mere om Shure SE846

Mere overskud?

KSM8 DUALDYNE CARDIOID DYNAMIC VOCAL MICROPHONE • Dynamisk mikrofon med dobbelt membran.

• Ingen proximity effekt.

• Den reneste nyrekarakteristik Shure nogensinde har udviklet.

• Fås i enten nickel eller sort.

Besøg din lokale musikforretning for at høre mere om Shure KSM8 Jacob Dinesen & Shure KSM8

Foto: Anna Marin

P8

8/Kort nyt

Giv jazzen din stemme

PÅ borgerforslag.dk kan du med din NemID skrive under på borgerforslaget om at bevare P8 Jazz.

Bevar P8 Jazz

Mister dagpenge efter arbejde i udlandet Regeringen har revideret deres lovforslag, som vil gøre det sværere for danskere, der har opholdt sig i udlandet, og udenlandske arbejdere, der kommer til landet, at optjene ret til dagpenge. Hvis regeringen får vedtaget de nye regler, vil det betyde, at danske musikere eller udenlandskere musikere skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU/ EØS-land i syv af de seneste 12 år for at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, samt syge- og barselsdagpenge. Eksempelvis vil musikere, som har opholdt sig i for eksempel USA eller Asien i mere end fem år ikke kunne opnå dagpengeret, før de har været hjemme i syv år.

TB

Musikmiljøet skal indsamle 50.000 underskrifter til borgerforslag om bevarelse af P8 Jazz.

Som konsekvens af medieforliget har DR, med kulturministerens anerkendelse, valgt at lukke P8 Jazz i 2020. Det betyder, at en hel musikgenre og formidlingen af jazzen skæres væk fra DR’s brede sendeflade, og 100.000 ugentlige lyttere mister deres yndlingskanal.

Dansk Musiker Forbund har derfor taget initiativ til et borgerforslag om at bevare P8 Jazz, som en lang række brancheorganisationer og festivaler støtter op om.

Et borgerforslag er borgernes mulighed for at komme til orde på Christiansborg og påvirke politikerne til at omstøde deres beslutning – i dette tilfælde at omstøde public service-aftalen om at lukke P8 Jazz.

Med lukning af P8 Jazz mister jazzmusikken og hele jazzmiljøet et hjem og en stemme i den brede offentlighed.

Samtidig vil eksponeringen af de danske MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

jazzmusikere mindskes markant, hvilket både skader det alsidige kulturliv i hele landet og musikernes økonomi og arbejdsliv. ”Ingen andre radiokanaler leverer dybt engageret formidling af jazz alle ugens syv dage. Det vil derfor være et stort tab for både lyttere og jazzmiljøerne i hele landet, hvis jazzen ikke længere kan findes som en del af DR’s public service-tilbud,” siger formand for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen.

Dansk Musiker Forbund støtter også op om et allerede fremlagt borgerforslag om at bevare P6 BEAT, der ligesom P8 og P7 er sparet væk fra 2020.

KBX

Du kan skrive under her: www.borgerforslag.dk

MED regeringens lovforslag vil musikere, som har arbejdet i fx USA eller Asien i over fem år miste deres dagpengeret, når de vender hjem.

9 MUSIKEREN delbar og læsevenlig

”SOM udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af kønsopdeling, men jeg synes, at det er tiltrængt, at nogen prøver at ruske op i status quo,” siger Nikoline, om Forbrændingens tiltag med kvindelige hovednavne i 2019.

Fra 1. januar 2019 kan du dele artikler og nyheder fra fagbladet MUSIKEREN. Både på MUSIKEREN online – det webbaserede blad, og på MUSIKERENs app, til smartphones og tablets, er der tilføjet nye features, der gør både delinger og læsning artikler betydelig bedre.

Du kan nu nemt: • dele specifikke artikler direkte fra det digitale MUSIKEREN til Facebook, Twitter, LinkedIn og via mail.

• få et overbliksbillede over alle artikler og nyheder i hvert blad.

• få en læsevenlig skærmversion af artiklen til både computerskærm, smartphone og tablet.

Prøv de nye læse- og delevenlig features på online.musikeren.dk Hent app’en MUSIKEREN til din smartphone og tablet på App Store og Google Play.

KBX

Kvinder i centrum på spillested Spillestedet Forbrændingen vil gøre op med kønsubalancen i musikbranchen og booker derfor udelukkende kvindelige hovednavne til plakaten i 2019. Et initiativ, der har skabt meget debat efterfølgende, også på Dansk Musiker Forbunds Facebook. Men selvom Forbrændingen udelukkende har kvindelige hovednavne hele året, betyder det ikke, at der ikke er mænd med på scenen. Både Mathilde Falch og Katinka, der er blandt de annoncerede musikere, har mænd i deres bands. Ifølge musiker Nikoline, der også er booket, er det på tide, at nogen

kommer med sådan et tiltag. Hun siger til MUSIKEREN: ”Som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af kønsopdeling, men jeg synes, at det er tiltrængt, at nogen prøver at ruske op i status quo.” Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, finder også initiativet positivt, men udtaler følgende til Berlingske: ”Jeg vil sige, at arbejdet med at skabe balance mellem kønnene skal ske i samarbejde med mændene.”

AF

Fra LO og FTF til FH Den 1. januar 2019 trådte en ny faglig hovedorganisation ind på den arbejdsmarkedspolitiske arena. 1,5 millioner lønmodtagere samles fremover i landets største faglige fællesskab med navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation, efter det sidste år blev besluttet at fusionere LO og FTF. Hovedformålet med en ny og større hoved-

organisation er at styrke lønmodtagernes indflydelse på samfundets udvikling, og det vil Dansk Musiker Forbund være med til at arbejde for med en post i hovedorganisationens bestyrelse.

AF

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF KAREN BENDIX / FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BÜRO JANTZEN ”JEG stoppede med at gå til fester på konservatoriet, fordi alle taler om, hvor stressede de er. Så vil jeg hellere mødes uden for konservatoriet til en kaffe,” fortæller trommeslager Sara Mouritzen, der sidste år blev sygemeldt med stress.

Pressede musikstuderende får tid til fordybelse På Det Jyske Musikkonservatorium blev fem ud af en årgang sygemeldt pga. stress sidste år. Alt for mange fag, projekter og dermed høj studieintensitet har fået konservatoriet til at tænke i nye baner.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

11

L

ige under hver tredje studerende under 24 år døjer med højt stressniveau, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge tallene er andelen af de 25-34-årige studerende med højt stressniveau steget fra 29,3 procent i 2013 til 41,3 procent i 2017. Blandt de yngre 16-24-årige er tallet steget fra 23,2 procent til 30,5 procent.

Stress rammer også de musikstuderende på konservatorierne. Sidste år måtte fem studerende ud af en årgang sygemelde sig på grund af stress. Det skyldes ifølge studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium tre ting: En studieordning, der både vil bredden i musikhvervet - pædagogik, profilering og business – og håndværket kunsten, teknisk og kunstnerisk fordybelse.

Derudover skal de både være fuldtidsstuderende og samtidig køre deres musikerkarriere i stilling som udøvende, skabende og undervisende musikere. Og sidst, men ikke mindst skal de opbygge et netværk i musikmiljøet og på konservatoriet.

SKAMMEDE SIG OVER STRESS Det kan være svært for de studerende at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvordan man prioriterer tiden rigtigt på studiet, fortæller Sara Mouritzen, der uddanner sig til trommeslager på linjen Rytmisk Musik. ”Jeg blev sygemeldt i 14 dage sidste vinter. Jeg havde virkelig prøvet at hænge i, da jeg jo var kommet ind på min drømmeuddannelse og var bange for at virke som et forkælet, utaknemmeligt barn. Men jeg blev ked af det og havde svært ved at forholde mig til andre end mig selv. Jeg kunne næsten kun tale om mig selv og mine problemer og begyndte så at trække mig fra sociale sammenhænge, da jeg blev træt af at høre på mig selv og skammede mig over det. For alle taler om stress, og var mit nu også så slemt som de andres? Jeg fik også tinnitus og kunne ikke sove om natten. Samtidig havde jeg ved siden af gang i en dokumentarfilm, som også skulle være færdig, og det fik det hele til at

koge over. Da jeg begyndte at bryde sammen i timerne og føle mig som en dårlig energi i rummet, talte jeg med en studievejleder, som gjorde mig opmærksom på, at det nok var stress. Jeg blev sygemeldt i 14 dage og fik i samarbejde med skolen reddet nogle af de konflikterne ud, som stressede mig.”

KONSERVATORIET HJALP Sara Mouritzen oplever, at man på konservatoriet er meget opmærksomme på de studerende, og deres vilkår: ”Konservatoriet gør på mange måder det rigtige. De lytter til os, de hjælper os, når vi er

”

Jeg lærte at sige nej!

Både til projekter og i mit hverdagsliv. Det kan være ret grænseoverskridende som musiker.

SARA MOURITZEN , KONSERVATORIESTUDERENDE OG TROMMESLAGER

gået ned, og de er lydhøre over vores forslag til ændringer i studieplanen. Men det er også et trægt system, hvor ændringer i studieplaner tager tid.”

Sara iværksatte derfor en mulighed for de studerende til anonymt at udtrykke sig skriftligt om deres trivsel gennem et spørgeskema. ”Nu har jeg åbnet en dør for de studerende til at sige deres ærlige mening om studiet.

Og de har muligheden for at tage bladet for munden,” forklarer hun.

ÆNDRING AF STUDIEORDNING Rektor fra Det Jyske Musikkonservatorium, Claus Olsen, har ikke hørt om Saras

spørgeskema før, men er godt klar over, at den nuværende studieordning på konservatoriet ikke er optimal i forhold til de forventninger, der er til de studerende om både at studere og opbygge en aktiv musikerkarriere: ”Jeg oplever ikke umiddelbart et stigende niveau af stresssygemeldinger blandt de studerende. Men vi erkender, at presset på de studerende er stort, da det er en eliteuddannelse. Derudover oplever jeg, at mange studerende er pressede både i og uden for uddannelserne,” fortæller han.

Konservatoriet har lavet deres egen undersøgelse, som peger specielt på to faktorer, der presser de studerende. Det ene er egen forberedelse til undervisningen. Det andet er de studerendes egne høje ambitioner, da der er et stort ønske om at komme rigtig langt. ”Derudover har vi i nogle uddannelser en meget høj kompleksitetsmængde og mange projekter. Og det har været for stort. Der er behov for at skabe fordybelse, og det er noget, vi agerer på nu, da vi netop har besluttet at revidere uddannelserne fra efter sommerferien, så der kommer færre fag på hver uddannelse, men større krav. På den måde går vi fra høj kompleksitet til fordybelse, og samtidig får eleverne en oplevelse af relevans, hvilket også er et aspekt i det at føle sig presset,” fortæller Claus Olsen, der lavede samme øvelse på konservatoriets afdeling i Aalborg sidste år.

DET SKAL HAVE RELEVANS Netop relevans i fagene er noget af det, der har medført, at Sara har følt sig så presset, at hun måtte sygemeldes med stress: ”På en uge har jeg op til 13 forskellige fag, og på et semester har jeg omkring 20 forskellige projektforløb. Jeg ved ikke, hvilke jeg skal prioritere, for lige meget hvad jeg tager ud, har jeg dårlig samvittighed. Jeg har så mange bifag, at mine bifag er et hovedfag. Det betyder, at trommer, som er mit hovedfag, bliver skubbet til side, for at jeg kan lave korarrangementer, undervisningsprojekter og musikhistorie og alle mulige andre fag.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø

”

Når studieintensiteten udjævnes, bliver der mere plads til fordybelse.

CLAUS OLSEN , REKTOR PÅ DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Resultatet er, at jeg ikke får spillet på mit instrument, hvilket er virkelig vigtigt for mig.” ”En underviser sagde, at jeg skulle være mere ligeglad i nogle fag. At jeg ikke kan nå det hele og må sætte mine forventninger til mig selv ned. Men da jeg ikke ved, hvad der er vigtigt at prioritere, er det ret stressende,” erkender hun og har en idé til, hvordan noget af presset kunne tages fra hendes skuldre: ”En af de ting, der ville afstresse undervisningen for mig, er at niveaudele de studerende i forhold til det virke, vi skal bruge fagligheden til.”

ALTING ALTID Musiklivet har ændret sig. Man bliver nødt til at være i gang med en karriere eller kunstnerisk praksis, mens man er studerende. Det MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

ligger som en forventning. Derfor er det vigtigt at ændre studieordningen, så det bliver muligt for de studerende at skabe et job, når de er færdige på konservatoriet. Og her adskiller konservatorieuddannelsen sig fra andre uddannelser, så det skal tænkes ind i uddannelsen, mener Claus Olsen. Han peger på, at med de studerendes høje ambitioner om gerne at ville gøre det hele til UG med kryds og slange, nytter det ikke noget at give dem for mange forskellige fag, da det ikke giver en bedre uddannelse. ”Vi har i mange år haft for høj studieintensitet – specielt i slutningen af bacheloren og slutningen af kandidaten. Med det mener jeg, at vi - lidt karikeret - har haft ”alting, altid” – altså en masse fag og projekter kørende hele tiden. Med den nye studieordning vil vi på den ene side træffe nogle flere valg for de studerende og guide dem til, hvor de skal fordybe sig, blandt andet ved at de får færre fag. På den anden side skal de kunne tilvælge fag i langt højere grad, end de har kunnet hidtil, så de oplever relevans med de fag, de har.

Derved kan de påvirke relevansen af deres studie gennem tilvalg af fag, samtidig med at studieintensiteten udjævnes, så der bliver plads til fordybelse.”

KONSERVATORIET STØTTER Sara Mouritzen har oplevet, at konservatoriet både har været lydhøre og agerende i forhold til hendes stress. Og så har hun selv ændret adfærd og lært at sige fra og erkende, at hun ikke kan alting altid: ”Jeg lærte at sige nej! Både til projekter og i mit hverdagsliv. Det kan være ret grænseoverskridende som musiker, der skal i gang med karrieren og være åben og spille med andre. Men det er godt at lære. Jeg har også lært, at jeg skal have tid og ro til at øve. Så jeg øver morgen, sen aften og i ferierne, hvor der ikke er så mange på kons. Derudover er jeg begyndt at lære mig selv at kede mig. Jeg tager for eksempel en hel dag ud, hvor jeg ikke må planlægge noget, men kun mærke efter, hvad jeg har lyst til og behov for. Det kan

være ret svært at kede sig. Jeg bruger også tid på at høre podcast, læse bøger, spille uden mål og finde ud af, hvad der er vigtigt for mig,” fortæller Sara, der også mener, at stress kan smitte: ”Jeg stoppede med at gå til fester på konservatoriet, fordi alle taler om, hvor stressede de er. Så vil jeg hellere mødes uden for konservatoriet til en kaffe,” fortæller Sara Mouritzen, der også er stået af de sociale medier: ”Jeg har slettet min Facebook og fået mig en gammel Nokia-telefon. Jeg bruger mail til aftaler og jobs, da det ofte er en mere konkret kommunikation. Jeg har taget et valg om at være hurtig til at besvare pr. mail, så det gør jeg. Det kan være jeg går på Facebook igen, når jeg udgiver noget musik, men så er det fordi, det er arbejde. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal bruge de sociale medier til, når det er så personligt. Jeg vil hellere snakke med andre ansigt til ansigt.”

10 GODE RÅD FRA KONSERVATORIESTUDERENDE: • Sæt tid på, hvor mange timer du vil øve.

• Afsæt tid til hyggeøvere – øvere, hvor man ikke skal noget bestemt, men bare har lyst.

• Afsæt tid til sociale medier – eller drop dem, hvis det ikke er nødvendigt. SMS og mail will do.

• Vælg kampene med omhu - Lær at prioriter og at tage lidt lettere på nogle fag end andre.

• Brug fx en gammeldags mobil – ikke en smartphone.

• Hiv stikket ud og lav noget andet end musik.

• Vær nysgerrig og spørg andre, hvordan de håndterer deres studier og tid.

• Brug ferierne til ferie.

• Brug naturen og få ro i hjernen.

• Lav noget kreativt, bøger, sport el.lign.

go play

outside

MAUI 5 GO ®

Herausragende Klangqualität und ein verblüffend kompaktes Design mit der Vielseitigkeit akkubetriebener Lautsprecher – in Form eines ultramobilen PA-Systems: Das ist die MAUI® 5 GO. Die MAUI® 5 GO wird durch einen leistungsstarken Lithium-Ionen-Akku gespeist

ULTRA-PORTABLE

und lässt sich vollkommen netzunabhängig einsetzen. Und dank des optionalen, blitzschnell austauschbaren Zusatzakkus können Sie so lange spielen wie Sie möchten. Nichts kann Sie jetzt noch stoppen – go play outside!

BATTERY-POWERED COLUMN PA SYSTEM

DESIGNED & ENGINEERED

IN GERMANY

LD Systems® is a brand of

SOUND TECHNOLOGY

LIGHT

TECHNOLOGY

STAGE EQUIPMENT

GO PLAY OUTSIDE AT:

LD-SYSTEMS.COM/MAUI5GO

HARDWARE FOR FLIGHTCASES

share the experience at

adamhall.com

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF KAREN BENDIX / FOTO: PRESSEFOTO

DET BUNDER I BESPARELSER Konservatoriestuderendes Fællesråd oplever, at to-procents-besparelserne er med til at forringe arbejdsmiljøet på konservatorierne, hvilket påvirker de studerendes uddannelse.

Der er et stort pres på konservatorierne i disse år. De er ligesom alle andre statslige institutioner underlagt to-procentsbesparelserne, fortæller talsmand Esben Lindhardt Toft fra Konservatoriestuderends Fællesråd (KSF): ”Generelt oplever vi, at arbejdsmiljøet for både ansatte og studerende er blevet forværret væsentligt i takt med udrulningen af to-procents-besparelserne. Da konservatorierne ønsker at bevare så meget undervisning som muligt, har de i stedet skåret administrationen ned til et minimum. Konsekvensen er, at undervisere må påtage sig flere administrative opgaver end ellers, hvilket ikke er omfattet af deres timetal. Da underviserne har en stor ansvarsfølelse overfor deres studerende, oplever vi, at de i stort omfang underviser mere, end de får løn for. Ellers er det ikke muligt at bringe den studerende til det niveau, der kræves på arbejdsmarkedet efter uddannelsen,” fortæller Esben Lindhardt Toft og refererer til en udtalelse af professor og cellist Morten Zeuten i Magisterbladet. ”Selvom konservatorierne har forsøgt at hellige undervisningen ved at spare på administrationen, lader det sig ikke gøre i fuld udstrækning inden for den nuværende økonomiske ramme, og det har store konsekvenser for undervisernes arbejdsmiljø og dermed de studerendes trivsel.

Besparelserne har i høj grad påvirket det MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

psykiske arbejdsmiljø på konservatorierne negativt og forringet kvaliteten på uddannelsen,” mener Esben Lindhardt Toft.

STUDERENDE FALDER IGENNEM SYSTEMET De studerende oplever derudover, at der ikke er administrative ressourcer til de studerende, der får særlige behov undervejs i studiet. ”Som studerende oplever vi, at mange ting ikke kan lade sig gøre grundet manglende ressourcer i administrationen. Vi bliver ikke mødt med den nødvendige fleksibilitet, hvis der er behov for særlige hensyn under uddannelsen. Det kan for eksempel være orlov, sygdom, reeksaminationer og lignende. Det fører til stressrelaterede langtidssygemeldinger og frafald, som ellers kunne være undgået. I sidste ende bliver det langt dyrere - både for den enkelte og for konservatorierne,” oplever Esben Lindhardt Toft og de øvrige studerende i KSF. ”Samtidig er det en stor stressfaktor, at man som konservatoriestuderende i Danmark er ringere stillet end i eksempelvis Tyskland. Her har de studerende markant mere undervisning i løbet af sin uddannelse samt en fireårig bachelor på alle kunstneriske uddannelser, hvor der i Danmark kun er tre år til en bachelor. Det er en stor udfordring for de dan-

ESBEN LINDHARDT TOFT er talsmand for Konservatoriestuderendes Fællesråd.

ske konservatoriestuderende at skulle konkurrere med, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det sætter os som kulturnation bagud i forhold til resten af verden og må nødvendigvis svække vores selvforståelse og identitet som en kulturbærende nation.”

STUDENTERINDDRAGELSE FOREBYGGER STRESS På Rytmisk Konservatorium i København har de netop afsluttet et forløb med fokus på at afhjælpe stress, fortæller Lærke Uldal fra KSF, der studerer Music Management: “Vi har lige afsluttet et ugeforløb med fokus på studenterinddragelse og evaluering af semestret, blandt andet med fokus på stress. Det er en rigtig god idé, fordi der er tid nok til, at de studerende selv kan komme med inputs til, hvordan man bliver mindre stressede. På den måde hjælper ledelsen, underviserne og de studerende hinanden med at finde frem til de bedste løsninger, da alle parter er interesserede i, at de studerende ikke bliver for pressede. For det går i sidste ende ud over gennemførsel og indlæring.” ”Besparelserne har i høj grad påvirket det psykiske arbejdsmiljø på konservatorierne negativt og forringet kvaliteten på uddannelsen,” mener Esben Lindhardt Toft, talsmand for Konservatoriestuderendes Fællesråd.

go play

forever

MAUI 5 GO ®

Spielen Sie Ihre Musik wo immer Sie wollen und so lange Sie wollen. Dank des leistungsstarken Li-Ion-Akkus liefert die MAUI 5 GO bis zu 20 Stunden hervorragende Soundqualität.

Und noch viel länger. Denn mit der patentierten Quick-Swap-Technologie können Sie den

ULTRA-PORTABLE

entladenen Akku mühelos durch einen vollgeladenen ersetzen. Und das in Sekundenschnelle

BATTERY-POWERED

(zusätzliche Akkupacks optional). Also feiern Sie bis zum Morgengrauen oder bis zum Paradies

COLUMN PA SYSTEM

- GO play forever!

DESIGNED & ENGINEERED

IN GERMANY

LD Systems® is a brand of

SOUND TECHNOLOGY

LIGHT

TECHNOLOGY

STAGE EQUIPMENT

GO PLAY FOREVER AT:

LD-SYSTEMS.COM/MAUI5GO

HARDWARE FOR FLIGHTCASES

share the experience at

adamhall.com

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF KAREN BENDIX / FOTO: PRESSEFOTO

Svært at forene et aktivt musikerliv med konservatoriestudiet Gurli Octavia, guitarist, sanger og sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium, har sideløbende med sin uddannelse kørt en aktiv musikerkarriere, som viste sig at være en farlig cocktail, hvis man ikke selv stopper op.

D

et var søvnbesvær, hjertebanken og rysten på hænderne, der var de første symptomer på psykisk overbelastning. Så kom restløsheden, uroen, koncentrationsbesværet og hukommelsessvigt.

Gurli Octavia havde ikke rigtig registreret sin stress, før den kulminerede, og hun måtte deltidssygemelde sig fra uddannelsen, spillejobs og bandet. Oven i det forløb kom et sygdomsforløb og dødsfald i familien. ”Jeg blev sygemeldt sidste år, men havde haft stress længe. Det lagde ud med et angstanfald i forbindelse med en SPOT-optræden, hvilket jeg skøjtede henover. Men med det øgede pres både fra konservatoriet og fra mit musikerliv, hvor andre og jeg selv forventer, jeg skal yde 100 procent, blev det svært at nå det hele,” fortæller Gurli Octavia, guitarist, sanger og sangskriver, der studerer på Det Jyske Musikkonservatorium.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

“DET er svært at forene karrieren og studiet, hvilket nok i virkeligheden er den problemstilling, der giver de fleste på mit studie stress,” fortæller Gurli Octavia, sanger og sangskriver.

17

AT BLIVE EN DEL AF MUSIKBRANCHEN ”Det har været svært at forene mit ret aktive musikerliv med konservatoriestudiet. Blandt andet fordi der på studiet forventes, at skolen er min højeste prioritet, mens dem jeg arbejder sammen med i min musikkarriere forventer, at de er min førsteprioritet. De to ting burde nok spille bedre sammen,” mener musiker og sangskriver Gurli Octavia, der ser sin stress som en kulmination på både at være studerende, opbygge et freelanceliv og pludselig at få hul igennem som musiker og blive en del af musikbranchen. ”Der er ikke noget tidspunkt på døgnet, jeg ikke arbejder, for man bliver aldrig færdig.

Den følelse kan godt give mig en fornemmelse af, at jeg aldrig præsterer godt nok, for jeg kan altid lave mere. Samme energi spreder sig på studiet, for eksempel ved projekter, hvor man kan komme til at bruge uforholdsmæssig meget tid, fordi man vil gøre sit bedste og altid kan lave tingene bedre i en kunstnerisk proces,” fortæller Gurli Octavia.

LYDHØRHED FRA KONSERVATORIET Gurli Octavia havde ikke rigtig registreret sin stress før det kulminerede, og hun måtte sygemelde sig fra uddannelsen, spillejobs og bandet. Oven i det forløb, kom et sygdomsforløb og dødsfald i familien. ”Det var dråben, der fik mig til at stå og tude på konservatoriets kontor, hvor de var enormt søde og lydhøre over for min situation. Semestret efter foreslog de mig en DUF (en ordning på konservatoriet, hvor man kan fordele et undervisningsår på to år, red.), da vi sammen vurderede, at min situation ikke ville ændre sig fra den ene dag til den anden. Konservatoriet har været virkelig hjælpsomme. Men det er stadig svært for mange på mit studie, inklusiv jeg selv, at opbygge en karriere ved siden af konservatoriet, da vi har utrolig mange timers røv-til-bænk-undervisning i diverse bifag og meget lidt undervisning i det fag, vi rent faktisk arbejder med, studerer og bagefter skal ud at arbejde med på fuldtid. Så det er svært at forene karrieren og studiet.”

AF LISBETH RYSGAARD, DMF KARRIERECOACH

NÅR KARRIERESAMTALEN HANDLER OM STRESS Dansk Musiker Forbund tilbyder medlemmer en årlig samtale med en karrierecoach.

I karrieretjeksamtalerne dukker stressrelaterede problemer til tider op. Det kan både være, hvordan man som tidligere stressramt kommer godt tilbage i arbejdslivet, og det kan også være en nu-og-hertilstand, der skal handles på. For de, der er tilbage på arbejdsmarkedet efter en periode med stress, kan det være svært at acceptere, at vejen tilbage tager tid.

Der kan også være en diskrepans mellem det, de magter, og det, deres omgivelser forventer. Her kan det være vigtigt at få talt med musikerkollegaer, ens leder eller partnere om, hvordan de bedst kan hjælpe dig godt tilbage.

På karrieretjekket arbejder vi med at finde ud af, hvad der skal kommunikeres og prioriteres og ikke mindst, hvad der skal justeres eller sættes på pause.

Vi arbejder også med at finde frem til nogle gode, nye vaner til det fremtidige arbejdsliv.

For de, der er stressramte nu og her, er det vigtigt at få skilt tingene ad, finde frem til det, der trigger stress-symptomerne, og hvordan vi kan få skruet ned for triggerne. Det grænseløse arbejdsliv, som er virkeligheden for mange musikere med mange forskellige ansættelser, følelsen af at man skal ”sælge sig selv” og hele tiden fremstå som et over-

skudsmenneske på sociale platforme, er noget, der kan tage pippet fra de fleste, og hvis man ikke arbejder struktureret, kan man blive ramt af uro over mange ting.

En uigennemsigtig økonomi, angsten for fremtiden, fordi man ikke selv har defineret den, eller ubalancen mellem den tid, man bruger på musikskolejobbet versus den tid, man bruger på øvning og egne projekter. Derfor kommer karrieretjekket i disse tilfælde til at handle om lige netop dette. Struktur, mål, tidsstyring, salg og relations opbygning, økonomioverblik og budgetter og ikke mindst tilstedeværelse online.

KARRIERETJEK ER ET GRATIS MEDLEMSTILBUD Hos DMF/Artlab kan du som DMFmedlem gratis booke en årlig session karrieretjek, hvor du får sparring på din karriere, indtægt, jobmodel, partnerskaber m.m. Du får også input til, hvordan Dansk Musiker Forbund fremover hjælper dig videre med dit musikerliv.

Karrieretjekket er sat til 75 minutters varighed.

Tilmeld dig til et karrieretjek på www.artlab.dk/produkt/karrieretjek

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AFMARTIN BLOM HANSEN

Musikeren med grænseløst arbejde har også brug for rammer og rutiner Grænsen mellem arbejde og fritid kan være svær at få øje på for mange musikere. Du er hele tiden i gang og er billedligt talt konstant til eksamen. Husk at give dig selv daglige rutiner og gøremål, der ikke handler om musikken, anbefaler stressforsker.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

19

O

p mod 300.000 borgere i Danmark lider af alvorlig stress, og hver dag er 35.000 mennesker sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø. Stress koster samfundet 14 mia. kroner hvert år.

Dette er blot nogle af de facts, man kan hente på Stressforeningens hjemmeside, og som optræder i indledningen i bogen ‘Stress og arbejde’ af dr.med. Bo Netterstrøm, en af landets fremmeste forskere i stress og stressbehandling. Han har arbejdet med stress i årtier og har udgivet adskillige bøger om emnet. Stress og stressrisiko er nemlig blevet et vilkår på arbejdsmarkedet – også på det kunstneriske arbejdsmarked.

UTRYGHED ER GROBUND FOR STRESS Mange musikere har et arbejdsliv, der er stykket sammen af mange forskellige job, flere orkestre, undervisning, studiearbejde, projekter og ad hoc-opgaver. Kan selve den arbejdsform og livsform give stress?

“Ja, det kan være en meget afgørende stressfaktor. Det er biologisk indbygget i mennesket, at vi vil have tryghed og faste rammer. Hvis vi bevæger os ud i en tilværelse, hvor de faste rammer ikke er der, løber vi en risiko,” siger Bo Netterstrøm.

Han peger på, at offentligheden mest hører om alle succeshistorierne, men sjældent om de historier, hvor det ikke går, eller hvor det er op ad bakke for den enkelte musiker.

“Mange musikere er jo arbejdsløse indimellem. Det at satse fuldt og helt på musikken kan være et tveægget sværd. Som sagt betyder tryghed meget for os som mennesker, og det er jo ganske utrygt ikke at vide, om man har et job i næste måned. Det kan være et vilkår, som er svært at gøre noget ved.”

Derfor skal man have en anden vægtskål, der kan holde en oppe, når det ikke lige kører med arbejdslivet, mener Bo Netterstrøm. I dag er arbejdsmarkedet præget af, at vores identitet er bundet tæt sammen med vores arbejde. For en musiker i endnu højere grad

end for mange andre.

“Du skal have andre ting at gå op i end musikken, for det skal redde dig, hvis det begynder at gå skidt.”

MUSIKKEN MÅ IKKE FYLDE DET HELE “Det er godt at have faste rammer og rutiner for, hvad man foretager sig ud over musikken.

Lad os sige, at man skal spille om aftenen.

Så skal der være noget, der fylder dagen på en anden meningsfuld måde. Det kan være at øve sig osv. Men for at det ikke bliver helt grænseløst, vil mit råd være at sætte det lidt skematisk op, så man spiller så og så mange timer og så laver noget andet i de øvrige timer,” anbefaler Bo Netterstrøm.

“Hvis succesen ikke lige er der, kan man hurtigt komme til at føle en form for nederlag. Det gælder jo alle på arbejdsmarkedet.

I den situation skal man have andre ting i tilværelsen, der kan holde en oppe, når det ikke lige kører, som det skal. Det er meget vigtigt at prioritere sin familie eller noget andet, der holder en i gang.”

”

Det er biologisk indbygget i mennesket, at vi vil have tryghed og faste rammer.

BO NETTERSTRØM, LÆGE OG STRESSFORSKER

SPILLE – FORLØSNING – TOMHED “Jeg ved fra rock- og jazzmusikere, at det giver en mægtig forløsning at spille en koncert. Lige bagefter, når man har præsteret sit ypperste, kan der ofte komme en følelse af tomhed – måske en stemning af forstemthed og rastløshed. Og dét er faktisk stressende.”

Så lykkerusen efter at have spillet rigtig godt og fået stormende bifald og så videre kan blive afløst af en nedtur, der kan give stress?

“Ja, du har været på, har ydet dit bedste og spillet fremragende. Den tomhed, der kan komme bagefter, kan være farlig, hvis man ikke ved, hvordan man håndterer den. De færreste går direkte hjem i seng. Ens centralnervesystem er enormt gearet op, og det skal falde ned igen. Der er alkohol sådan set udmærket, hvis det er en genstand eller to.

Men 10 er rigtig dårligt. For man skal hjem og slappe af. Skulle man give et godt råd, kan de mere moderne teknikker til at komme ned være velegnede. Om det så er yoga, mindful-

ness eller noget andet. Hvis man har svært ved at falde ned igen, når man har præsteret, er det en god idé at bruge nogle teknikker, så centralnervesystemet kommer ned igen,” forklarer Bo Netterstrøm.

Og så skal man hjem til faste rammer, inden man skal af sted igen næste aften?

“Det kan lyde kedeligt. Men det er en god idé at sætte sit liv i skema, når det i øvrigt rent professionelt er løst. Man skal have gode gøremål, som giver ro, og så man får tankerne lidt væk fra koncerten og musikken. Man skal abstrahere lidt fra sig selv, kan man sige. Det har vores hoved godt af.”

DET HÅRDE BALANCEARBEJDE Janne Gleerup, ph.d. på Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet er medforfatter til den aktuelle bog ’Prekarisering – og akademisk arbejde’, skrevet JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø

sammen med Birger Steen Nielsen, Peter Olsèn og Niels Warring. Bogen handler om arbejdsmarkedet for løst ansatte, freelancere og projektmedarbejdere – om rettigheder, vilkår, arbejdsforhold og så videre. Selv om bogen primært handler om akademikere, er der mange paralleller til det kunstneriske arbejdsmarked blandt andet i forhold til risiko for stress.

“Der er en del af vores respondenter, der har fortalt om, at de har haft perioder med stress. Der er ingen tvivl om, at det er en gruppe, hvor risikoen for at opleve stress er rigtig høj. Man er i en udsat situation i forhold til fastansatte kolleger. Der er et præstationspres, og man er nødt til hele tiden at være et andet sted end der, hvor man er, fordi man skal skaffe ny beskæftigelse hele tiden. Man er psykisk spændt for, og vi kalder det et hårdt balancearbejde, hvor man aldrig rigtig kan slappe af,” fortæller Janne Gleerup.

Det giver vel omvendt også livskvalitet, hvis man selv har valgt denne arbejdsform som freelancer og selv kan bestemme?

“Det gør det. Men man kan godt være truet af stress, selv om man har valgt sit eget fagområde. Man er ikke nødvendigvis herre over de betingelser, der er inden for den pågældende branche. Samtidig kan det være svært at få freelancere til at fortælle, at arbejdslivet er svært, eller at det går dårligt. For man skal hele tiden sælge sig selv og fremstå som en, der har styr på det hele og er på vej til succes. Fortællingen er ofte, at man er glad for sin fleksibilitet.”

Hvad kan de faglige organisationer gøre?

“Med bogen rejser vi diskussionen om prekariseringen. For nogle brancher er det hårdere end for andre, og nogle brancher er mere vant til de løse og midlertidige ansættelser. Den danske flexicurity-model på arbejdsmarkedet er for freelancere og løst ansatte præget af mere flexi end security.

Vi siger til fagforeningerne: Find ud af, hvor alvorligt I opfatter problemet, hvordan det rammer jeres branche, og hvad I har tilfælles med andre brancher. Nogle af de samfundsMUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

”

Det kan være svært at få freelancere til at fortælle, at arbejdslivet er svært, eller at det går dårligt.

JANNE GLEERUP, PH.D. ROSKILDE UNIVERSITET OG FORFATTER TIL BOGEN ‘PREKARISERING'

mæssige konsekvenser er de samme uanset branche,” siger Janne Gleerup.

APV – ET BRUGBART VÆRKTØJ Mange musikere og undervisere støder på APV (arbejdspladsvurdering, red.) på deres arbejdsplads i orkestre, musikskoler og så videre. Også freelancere og løst ansatte kan have gavn af et velfungerende APV-system, påpeger Janne Gleerup.

“Man kan godt formulere spørgsmål ind i APV, som eksplicit handler om løst ansattes arbejdsforhold. De faglige organisationer kan udvikle forskellige greb til at klæde tillidsfolk på, så deres løst ansatte medlemmer kan se, okay, vi er en gruppe, som vores organisation har øje for. Loven siger, at man skal lave en APV og følge op på den. Det, der skal og kan laves, er lokale og decentrale forbedringer, så man får sat fokus på, hvad man kan gøre for at forbedre vilkårene for løst ansatte,” siger Janne Gleerup.

Læge og stressforsker Bo Netterstrøm

peger på, at mange, især mindre virksomheder, ikke prioriterer de lovpligtige APV’er højt nok.

“Nogle arbejdspladser laver ikke ordentlige APV’er, hvis de overhovedet laver dem. Vi har et system, hvor den eneste kontrol er Arbejdstilsynet. Og de kan jo ikke tjekke alle arbejdspladsers APV’er. Man bør lovgivningsmæssigt sikre sig, at arbejdspladserne rent faktisk bruger APV. Det er et udmærket redskab, men det er min oplevelse, at det bliver negligeret mange steder. Jeg mener, det er vigtigt, at medarbejderne føler, at ledelsen forsøger at gøre noget, så man får en god arbejdsplads,” siger Bo Netterstrøm.

APV-systemet er vigtigst, dernæst en decideret stresspolitik, mener han.

“På mange velordnede virksomheder har de en stresspolitik, hvor de ved, hvordan de håndterer det, hvis en medarbejder går ned med stress. Det er en tryghedsfaktor, at medarbejderne ved, at virksomheden faktisk har taget stilling til det her. Og det er jo et ledelsesansvar i sidste ende,” siger han.

21

AF PETRINE PUPER JØRGENSEN

FAGFORENINGEN HJÆLPER TIL ET GODT ARBEJDSMILJØ Et godt arbejdsmiljø skabes ved at have fokus på, at der skal være et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne.

Relationen mellem ledelse og ansatte er en essentiel del af at skabe et godt arbejdsmiljø, mener formand for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen: ”Vi er i Dansk Musiker Forbund altid meget opmærksomme på god ledelse på både musikskoler og i orkestre. Vi er flere gange gået i tæt dialog med ledelsen, hvis der er opstået problemer mellem ledelse og musiker/musikskolelærer, hvor man ikke helt forstår hinanden. Og det har vi fået mange gode resultater ud af, blandt andet gennem dialog, når det har været muligt. Dialogen sker altid i et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne samt de medlemmer, der er ansat på musikskolen eller i orkestret.”

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Uanset, at Arbejdsmiljøloven sætter de primære rammer for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, har Dansk Musiker Forbund - sammen med de øvrige faglige organisationer på det offentlige arbejdsmarked - haft stort fokus på arbejdsmiljøet og er således med til at aftale rammerne for samarbejdet med ledelsen om arbejdsmiljøet. ”Udover det generelle fokus på et godt arbejdsmiljø, prøver vi også at sikre et godt arbejdsliv via barselsforhold, ferie, pension

og så videre; altså det man kalder fokus på work-life-balance,” fortæller Anders Laursen.

HJÆLP TIL WORK-LIFE-BALANCE På det private overenskomstområde og i individuelle kontrakter er det fortsat ikke en selvfølge med ret til løn under sygdom, ret til løn under barsel og så videre. Dansk Musiker Forbund kæmper dog for at forbedre vilkårene. ”Det gør vi ved at forsøge at overenskomstdække så mange områder som muligt samt ved råd og vejledning i forbindelse med indgåelse af kontrakter,” fortæller Anders Laursen.

Han påpeger også, at vi generelt lever i en tid, hvor der er pres på arbejdskraften, både i faste og freelance-stillinger. Derfor er det en fagforenings rolle at hjælpe medlemmer med at jonglere både arbejdsliv og privatliv samtidig med, at de passer på sig selv. ”Vi bliver nødt til løbende at have en dialog om, hvordan det hele kan blive for meget. Det gør vi for eksempel med det her blad med et tema om stress. Det er, hvad jeg vil kalde forebyggende. Idet vi skriver om det, gør vi folk opmærksomme på det, og vi håber derfor, at folk vil læse artiklerne,” slutter Anders Laursen.

”

Udover det generelle fokus på et godt arbejdsmiljø, prøver vi også at sikre et godt arbejdsliv via barselsforhold, ferie, pension og så videre; altså det man kalder fokus på work-life-balance.

ANDERS LAURSEN, FORMAND FOR DANSK MUSIKER FORBUND

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF JESPER HVOLBY, LENE HANSEN OG ANINE FUGLESANG / FOTO: BURO JANTZEN

Dansk Musiker Forbund rådgiver om arbejdspladsvurdering Dansk Musiker Forbund står klar til at hjælpe, når arbejdspladser skal have foretaget en arbejdspladsvurdering.

D

et er et lovkrav, at alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Samtidig er det et krav, at en APV skal revideres med højst tre års mellemrum.

Arbejdet med en APV er dog også en rullende proces, hvis der sker ændringer, eller hvis nye problemer opstår på arbejdspladsen.

Dansk Musiker Forbund får ofte henvendelser og sager om arbejdsmiljø. Det er dels individuelle sager fra medlemmerne om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og dels rådgivning af arbejdsmiljørepræsentanter i forhold til arbejdet med udarbejdelse af APV, som Dansk Musiker Forbund hjælper med.

HJÆLP FRA DANSK MUSIKER FORBUND En af de arbejdspladser, der har benyttet sig af Dansk Musiker Forbunds hjælp til deres APV, blandt andet i forbindelse med bedre planlægning af arbejdstider, er Livgardens Musikkorps. Og her er man glade for den eksterne hjælp, som Dansk Musiker Forbund har ydet. Det fortæller tubanist og arbejdsmiljørepræsentant Christian Bay. ”Det har været rart at kunne sparre med Dansk Musiker Forbund, som kan se tingene udefra, og som har hjulpet os med at få talt os lidt mere ind på hinanden. Det er vigtigt med en MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

“DET har været rart at kunne sparre med DMF, som kan se tingene udefra,” fortæller tubanist og arbejdsmiljørepræsentant hos Livgardens Musikkorps Christian Bay, som har haft glæde af den eksterne hjælp Dansk Musiker Forbund har ydet i forbindelse med deres APV.

23

åben dialog, hvis vi skal kunne ændre på noget.

Og processen har vist os, hvor vigtigt det er, at vi sætter os ned lidt oftere og taler sammen, for hvis vi har fokus på tingene på forhånd, rykker det mere.” Også inden for musikskoleområdet har Dansk Musiker Forbund rådgivet i forbindelse med APV. Arbejdsmiljørepræsentant Sinne Bjerre fra Halsnæs Musikskole fortæller: ”Det er særligt rart at have Dansk Musiker Forbund i ryggen, når jeg taler om arbejdsmiljø med medlemmerne og ledelsen.”

FORMÅLET MED APV Overordnet skal en APV medvirke til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Målet med en APV er at følge og overvåge arbejdsmiljøet på en systematisk måde, så de ansatte og ledelsen kan opdage problemer i tide og gribe ind, før de bliver alvorlige. Derudover er målet at lægge en plan for, hvordan ledelse og medarbejdere skal løse de problemer, som APV’en afdækker. Endelig vil en APV typisk kunne medføre øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet hos de ansatte samt medføre mindre sygefravær og færre ulykker.

HVAD INDEHOLDER EN APV? En APV består af fem dele: • En kortlægning af arbejdsmiljøforhold- ene på arbejdspladsen. Dvs. hvor er der problemer, og hvem rammer de?

• En vurdering eller analyse af de problemer, som bliver opdaget. Dvs. hvad er det helt præcist, der er galt, og hvor alvorligt er problemet?

• En handlingsplan for arbejdsmiljøet, hvor opgaverne er prioriteret. Dvs. hvad er vigtigst at gøre nu, og hvad kan vente, til de alvorligste problemer er løst?

• En plan for, hvordan der skal følges op.

Dvs. hvordan skal problemerne løses, hvilke virkninger afstedkommer det, og bliver det løst?

• En kortlægning af virksomhedens sygefravær. Dvs. er der forhold i virk- somhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til fraværet?

APV SKAL VÆRE SKRIFTLIG APV’en skal være skriftlig eller i elektronisk form, så både medarbejdere og ledelse kan se resultaterne og holde øje med, om der bliver fulgt op på problemerne. Hvis arbejdspladsen har et arbejdsmiljøudvalg, skal den færdige APV sendes til udvalget. Arbejdstilsynet har ret til at få en APV udleveret.

MINDRE PROBLEMER De problemer, som APV’en beskriver, kan være helt konkrete ting som dårlige arbejdsredskaber/tøj, et uegnet lokale, forkert belysning, træk fra et utætte vinduer mv. Ofte kan de mindre problemer løses lokalt og hurtigt.

STØRRE PROBLEMER Problemerne kan også være mere indviklede, dyre eller uoverskuelige. Det kan fx være dårligt indeklima i en hel bygning, for højt arbejdspres, dårligt samarbejde, mobning mv. Større problemer kan ofte kun løses ved at involvere et højere ledelseslag på arbejdspladsen. Måske er der brug for flere ressourcer og organisationsændringer, ekspertviden og større handlingsplaner. APV’en skal i øvrigt altid sendes opad i systemet til den øverste ledelse, som i sidste ende har ansvaret.

bestemmelse. På statens område er det udover en APV ligeledes et krav at gennemføre en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) hvert 3. år. På de enkelte arbejdspladser kan der ligefrem i overordnede samarbejdsudvalg/arbejdsmiljøudvalg/arbejdsmiljøgrupper være aftalt standarder og procedurer til f.eks. spørgeskemaer. I den forbindelse kan det anbefales at overveje en tilpasning af spørgeskemaerne, da musikere og undervisere ofte kan have anderledes arbejdsvilkår end andre ansatte. Samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere får mulighed for at deltage og give deres mening til kende om arbejdsmiljøet. Anonymitet er også vigtigt, idet problemerne skal frem i lyset uden konsekvenser for den enkelte ansatte.

Samtidig skal spørgsmålene udformes, så svarene kan bruges operationelt, idet der efterfølgende skal laves en handlingsplan.

I en handlingsplan kan det være nødvendigt at drøfte en prioritering af indsatsområderne, hvilket skal gøres i samarbejde mellem ledelse og ansatte. På statslige og kommunale arbejdspladser er det muligt at inddrage andre end den nærmeste ledelse, idet der i organisationen f.eks. er tilknyttet arbejdsmiljøkonsulenter samt en overordnet arbejdsmiljøstruktur.

HVEM SKAL GØRE HVAD? Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at lovens krav om APV bliver holdt. Arbejdsmiljørepræsentanten udgør sammen med arbejdslederen en såkaldt arbejdsmiljøorganisation, og på større arbejdspladser skal der nedsættes et arbejdsmiljøudvalg.

De ansatte og arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i hele processen, og APV’en skal derfor underskrives af både arbejdsmiljørepræsentanten, arbejdslederen og arbejdsmiljøudvalget.

På de kommunale og statslige arbejdspladser findes særlige aftaler om organisering af arbejdsmiljøsamarbejdet, f.eks. er de nærmere regler beskrevet i cirkulære og aftaler om samarbejde og samarbejdsudvalg og/eller i aftale om medindflydelse og med-

YDERLIGERE INFORMATION Dansk Musiker Forbund rådgiver gennem hele forløbet om arbejdspladsvurderinger, dvs. udarbejdelse af APV med spørgsmål, gennemførsel af APV med handlingsplan samt opfølgning herpå. Derudover er Dansk Musiker Forbund en del af www.arbejdsmiljoweb.dk, hvor der kan hentes oplysning, inspiration mv. om arbejdet med arbejdsmiljø. Find mere information på hjemmesiden www.amid.dk, som er udarbejdet af arbejdstilsynet og videncenter for arbejdsmiljø. Kontakt Dansk Musiker Forbund hvis der opstår tvivl i arbejdet med APV.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø “DET er vigtigt at tale åbent om stress,” erfarer musikunderviser Helle Bøjlesen.

AF ANINE FUGLESANG / FOTO: ELSE JØKER PIHL

Dårlig ledelse førte til stress Helle Bøjlesen lærte på den hårde måde, hvor vigtigt det er, at man er helt ovenpå, før man starter på arbejde efter en stresssygemelding.

”M

usikken var både det, der gav mig liv, og det jeg brændte ud på, fordi jeg skulle undervise flere og flere elever.”

Sådan lyder det fra sanger og guitarist Helle Bøjlesen, der i mange år arbejdede som folkeskolelærer med musik og idræt som linjefag, indtil hun i 2005 måtte sygemelde sig med stress for første gang. Krav om undervisning af flere elever, med tilhørende uddannelsesplaner for hver enkelt, førte til

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

et stigende pres, og med en ledelse, der ikke bakkede op, resulterede det i en sygemelding.

Flere turbulente år fulgte for Helle Bøjlesen, der sideløbende med et studie i Pædagogisk Filosofi begyndte som musiklærer på Den Kreative Skole i Silkeborg. ”Jeg blev hurtigt skolens arbejdsmiljørepræsentant, fordi det hang godt sammen med mit filosofistudie. På grund af nogle ombygninger var der i lang tid ikke blevet lavet en APV (arbejdspladsvurdering, red.) på skolen,

så det sørgede jeg for sammen med en kollega, og med den blev det snart klart, at der ikke var et godt psykisk arbejdsmiljø. Der var flere punkter, der skulle gøres noget ved, men snart var fanden løs. Lederen blev utilfreds, og så gik det udover mig,” fortæller Helle Bøjlesen, der mærkede presset stige, hvilket blandt andet resulterede i, at hun kørte galt.

FLOVT AT VÆRE STRESSET Symptomerne på stress vendte hurtigt tilbage. Voldsom hovedpine, søvnløshed, træthed, angst, glemsomhed og grådlabilitet. Helle Bøjlesen blev sygemeldt igen, og selvom hun oplevede, at flere af hendes kolleger også var pressede, følte hun sig stadig flov over situationen. ”Det er flovt at være et voksent menneske, som plejer at have styr på tingene, men som nu står og bryder sammen foran andre, og det værste, man kan sige til en, der har stress, er ’tag dig sammen’. For det kan man ikke.” ”Det er flovt, fordi man ikke kan styre sine følelser, og man er slet ikke sig selv. Jeg har

25

altid haft gåpåmod og været modig, og pludselig oplevede jeg, at der var en masse ting, jeg ikke længere kunne. Det var underligt,” fortæller hun.

Helle Bøjlesen følte sig alene i den lange proces, der over årene førte flere sygemeldinger med sig, fordi hun vendte tilbage til jobbet i Silkeborg uden at være kommet helt ovenpå igen, og til sidst endte det med en fyring. Gennem hele forløbet fik hun dog hjælp fra Dansk Musiker Forbunds medarbejdere, der tog med til møder på både arbejdspladsen og hos kommunen. ”Dansk Musiker Forbund har virkelig været en stor hjælp, og jeg har følt, at der blev lyttet til mig,” fortæller Helle Bøjlesen, der efter en lang og hård periode er kommet ovenpå igen, blandt andet ved hjælp af samtaler med psykologer og en præst og gennem motion.

”Det er vigtigt for mig at komme ud i naturen og bruge mig selv. Da jeg var stresset, kunne jeg ikke løbe, som jeg gør i dag, men så gik jeg en masse ture. Det handler om at finde et tempo, du kan være i.”

FORKERT SAMFUNDSFILOSOFI I august sidste år startede Helle Bøjlesen i en 70 procent stilling på Stouby Skole; en lille skole med plads til omkring 150 elever.

Tre dage om ugen underviser hun i musik og glæder sig over at være på en arbejdsplads, hvor hun fra starten har kunnet være ærlig omkring sin situation, og hvor hun hver dag bliver mødt med forståelse og medmenneskelighed. ”Jeg er hele tiden nødt til at være opmærksom på mig selv, og hvordan jeg har det. Selvfølgelig er jeg bange for at blive

stresset igen, for eksempel hvis jeg har problemer med at sove, men fordi jeg kun arbejder tre dage om ugen, kan jeg overskue tingene og tage på arbejde med overskud.

Det er vigtigt for mig, at jeg kan bestemme over min tid de andre dage i ugen,” slutter Helle Bøjlesen, der er træt af samfundsfilosofien om, at alting skal gå hurtigt, og at alle, inklusive børn, skal paces frem. ”Det er vigtigt at stoppe op engang imellem, trække vejret og være opmærksom, hvis man for eksempel sover dårligt eller har mange influenza-lignende symptomer. Find nogle steder, hvor du kan få ro og kontakt med dig selv, for noget af det sværeste, når du er stresset, er at mærke dig selv. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på hinanden og taler åbent, også om stress.”

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF KAREN BENDIX

Kriser i et kollektiv Et orkester er letpåvirkelig i krisetider. Hvis størstedelen af musikerne er bekymrede, påvirker det kollektivet og dermed det kunstneriske produkt, erfarer Dorte Bennike, fagottist og formand for DR SymfoniOrkestret.

D

orte Bennike er fagottist i DR SymfoniOrkestret og medarbejdernes formand i DR’s arbejdsmiljøorganisation. Hun har været i orkestret under de seneste års politiske og økonomiske forandringer for DR’s orkestre og gennemgået musikernes følelsesmæssige bølgegang mellem uro ved fyringer og opture ved fejringer. Noget, der ikke kan undgå at påvirke orkestret som organisme og dermed det kunstneriske produkt. ”Vi står lige som andre orkestre i en sårbar situation, hvor vi er underlagt politiske prioriteringer, som for eksempel at skulle skære 20 procent af hele DR eller være MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

omfattet omprioriteringsbidraget ligesom Det Kongelige Kapel. Denne gang har vi i DR SymfoniOrkestret haft nogle stærke politiske kræfter, der har holdt hånden over orkestrene, så vi ikke er blevet beskåret. Men for få år siden blev hele DR’s Underholdningsorkester sparet væk, og sidste år var vi ved at blive lagt ind under Det Kongelige Teaters administration. Så vi er som musikere i DR’s orkestre godt klar over, at vi ikke som tidligere er sikret i en tjenestemandsansættelse resten af livet, men kan fyres afhængig af de politiske vinde. Og det påvirker orkestret som organisme,” fortæller Dorte Bennike.

EN UROLIG HVERDAG De usikre ansættelser og det at ligge under for politiske prioriteringer og DR’s ledelses økonomiske prioriteringer påvirker orkestret internt. For når der sker store ændringer i DR, påvirker det det indre samspil i orkestrets organisme. ”Først får man et chok. Men derefter rammer det samarbejdet. Ikke når vi spiller koncerter, for vi er jo alle cirkusheste, der arbejder professionelt og kan træde ind på scenen med oprejst pande og være upåvirkede, når der skal præsteres. Men i det daglige mærker vi uroen. Man er mere bekymret, når man går på arbejde, og har sværere

27

ved at fokusere og koncentrere sig, når hele grundvilkåret er ramt. For det, der sker i et orkester, er, at vi bliver ramt på den kollektive ånd. Der er en masse psykologi i store kollektiver, og der er nogle balancer, der er utrolig vigtige. Hvis 10 procent af et orkester er bekymrede, kan resten af orkestret stadig være kollektivt positiv. Men tipper balancen, så 40-60 procent bliver bekymrede, sker der det, at kollektivet overtager, og enkeltpersoner tager kollektivets bekymringer på sig. På det område er orkestret meget anderledes end andre arbejdspladser, da vi altid arbejder kollektivt og derfor bliver meget hårdt ramt i meget usikre perioder, og det påvirker i sidste ende også det kunstneriske.”

AT GARDERE SIG MOD KRISER Det at gardere sig mod kollektive kriser gælder for alle orkestre og arbejdspladser, hvor man er dybt afhængige af at være et hold. Men mange ledere forstår ikke, at et kollektiv på 100 individer tænker anderledes rent kollektivt, end de vil tænke hver for sig som enkeltindivider. ”Et orkester er ligesom et fodboldhold eller en teatertrup meget mere følsomt end andre arbejdspladser på grund af den kollektive ånd. Når der sker store ændringer eller besparelser, er det derfor også vigtig

at ledelsen træder til og samler orkestret kollektivt i fællesmøder, da det ikke nytter noget at tale med enkelte bekymrede medarbejdere, når det er hele kollektivet, der skal påvirkes og tales op. Mange fællesmøder, fællesdialoger, fællesbeskeder fra repræsentanter og den slags er derfor en nødvendighed. Derudover er det vigtigt at

”

Et orkester er ligesom et fodboldhold eller en teatertrup meget mere følsomt end andre arbejdspladser på grund af den kollektive ånd.

DORTE BENNIKE, FAGOTTIST OG FORMAND FOR DR SYMFONIORKESTRET

være transparent, så medarbejderne ved, hvad der sker, hvilke forhandlinger der er i gang og så videre. Ellers risikerer man, at der går konspirationsteorier i gang, og det skader endnu mere.”

2019

Fællesmøderne er specielt vigtige, fordi musikerne i orkestret har en arbejdskultur, der normalt ikke er præget af fællesmøder eller plads til at drøfte arbejdsforhold. ”Vi har en kultur i orkestret, hvor vi møder op, øver, går til prøver og spiller koncerter.

Der er ikke mange fællesmøder eller lange kantinesnakke. Det er en svaghed i krisesituationer, hvor man har behov for at bearbejde krisen i fællesskabet for at komme igennem det og dermed stadig synes, at det er godt at komme på arbejde.”

BEREDSKAB I FORHOLD KRISER Udover arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd har man ikke et egentligt kriseberedskab i orkestrene og ensemblerne i DR. ”Et kriseberedskab er noget, vi kraftigt bør overveje at etablere i et hus som dette.

Om fire år kommer der en ny medieaftale, og man ved aldrig, hvilken politisk ordfører, der stiller sig op og har en mening, der blæser ind i de politiske vinde i forhold til DR. Så det vil være vigtigt at have en model for, hvordan vi håndterer og koordinerer en krise i et kollektiv,” mener Dorte Bennike og påpeger, at den største opgave for DR’s orkestre og ensembler fortsat er at være relevant og synlige på DR’s flader, så hele befolkningen føler, de får noget for pengene.

ÅBNINGSKONCERT

Søndag 28. juli - Torsdag 8. august Koncerter hver dag Foto:

UNGE MUSIKTALENTER

www.copenhagensummerfestival.dk

© Timo Blaschke

MIRA FORON, violin

Eurovision Young Musicians 2018 JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF KAREN BENDIX / FOTO: INGE LYNGGAARD HANSEN

Én vej ud – og det er op I dag kalder solobratschist Luminita Marin sin tur ned i stresshelvede for en gave.

For efter en lang, sej proces har hun fundet sig selv og arbejdet sig frem til det liv, hun gerne vil leve – blandt andet med hjælp fra sin arbejdsplads.

D

et så ud som om, det var arbejdet, der sendte solobratschisten Luminita Marin ud i et langvarigt stressforløb, for det var på arbejdet, det kom til udslag.

Men det var hele livet, der sparkede hende i knæ - små børn, en mand der ikke supporterede, død og sygdom i familien, en soloplads i orkestret og nyt arbejde med lang transporttid. ”Det er hele pakken, som livet indeholder, der giver stress. For mig viste det sig først som utilpashed og mangel på koncentration på arbejdet. Jeg følte mig fuld og ufokuseret, begyndte at tabe håret og mistede troen på, at jeg kunne klare mit arbejde. Men da jeg er typen, der arbejder sig ud af problemerne, pressede jeg bare endnu mere på og forlangte endnu mere af mig selv. Det er typer som mig, der ikke vil erkende, de ikke kan klare alt, som går ned med stress – så jeg trykkede speederen i bund ud over kanten,” fortæller solobratschist fra Aarhus Symfoniorkester Luminita Marin.

DET BEDSTE VAR IKKE GODT NOK Luminita har spillet, siden hun var 10 år, hvor hun blev sendt på elitekostskole for at spille bratsch uden sine forældre omkring sig. Det var i Rumænien under kommunismen, hvor den ambitiøse skoles metode til at skabe de bedste musikere var streng disciplin, og følelser var en by i Rusland. ”Jeg er ikke opdraget til at mærke mig selv. Det var min måde at leve på – både på

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

”FOR mig handlede stress bare om at tage sig sammen.

Jeg er ikke opdraget til at mærke mig selv. Så jeg glemte mig selv og kendte ikke mine grænser,” fortæller solobratschist i Aarhus Symfoniorkester Luminita Marin.

29

arbejdet og hjemme – at være stærk, klare alt, holde ud og gøre noget for andre. Så jeg glemte mig selv og kendte ikke mine grænser. For mig handlede stress bare om at tage sig sammen. Det sagde jeg til mig selv, og min eksmand bakkede mig op i den tanke, da vi også var økonomisk afhængige af min løn. Det pressede mig endnu mere, så jeg begyndte at blive deprimeret, fik angstanfald og følte mig utryg.”

Det var først, da kroppen kollapsede på arbejdet, at Luminita Marin måtte give op og sygemelde sig i 14 dage. Hun tog tilbage på arbejde i to dage og gik så ned med et brag.

Situationen var meget værre, end hun havde forestillet sig, og hun endte med at være væk fra arbejdet i over et år. Et år, der bød på så mange personlige slag, at der til sidst kun var én vej ud – og det var op!

STRESSEN OVERTOG Luminita Marin blev sygemeldt igen fra Aarhus Symfoniorkester og kunne intet. Hverken følge børn i skole, have en samtale eller være sammen med mennesker. Hun blev overfølsom over for lyde og lys og ville bare være under en dyne. Men det fik hun ikke mulighed for. ”Fra at være stærk og handlekraftig var jeg blevet til en grøntsag. Stresshormonet kortisol plejer for os musikere at være godt, når vi skal præstere ved koncerter, hvorefter det falder ned igen. Men når det bliver siddende i kroppen som en konstant stress, og nervesystemet ikke kan få det ned, bliver det virkelig farligt. Stressen overtog mig fuldstændigt. Jeg havde bare behov for at lægge mig i min seng og lukke øjnene, men jeg havde ikke de familiemæssige rammer, hvor det kunne lade sig gøre.”

TILBAGE TIL LIVET Midt i stressperioden, da Luminita er ved at komme tilbage på arbejdet, bliver hendes far i Rumænien rigtig syg og dør. En måned efter, får hendes mor et hjerteanfald, som hun knap og nap overlever. Og en måned efter dét forlader hendes mand

hende til fordel for en anden og ønsker øjeblikkelig skilsmisse. Det var lige i overkanten for en stressramt, og Luminita blev indlagt, da kroppen var psykisk og fysisk drænet. ”Da jeg var indlagt, var der kun en løsning.

Jeg måtte lappe mit liv sammen igen og fandt ud af, at hele min måde at leve på skulle ændres. Jeg begyndte at træne, meditere og være god ved mig selv og mine børn og fik hjælp fra en psykolog, der blandt andet hjalp mig til at forstå og acceptere, at det er okay at falde dybt, for man kan rejse sig op og blive stærkere, klogere og mere bevidst om sig selv end før.”

Efter nogle måneder kontaktede Luminita Marin Klinikken for Musikersundhed i Odense, og den lille forening CoachingFyn, der tager sig af stressramte. ”Jeg fik en stresscoach, der guidede mig ind i et genoptræningsforløb med at komme tilbage til livet. Jeg fik en plan for, hvordan jeg skulle gå i gang med at øve igen, og stresscoachen tog med mig til min arbejdsplads for at aftale en plan for, hvordan jeg kunne begynde på arbejdet igen.”

Turen tilbage til arbejdet i Aarhus Symfoniorkester var en psykisk hård rejse, da Luminita Marin var nervøs for, om hun nogensinde ville blive i stand til at spille en koncert igen. Men med hjælp og opbakning fra både ledelse og kolleger blev hun stille og roligt kørt i stilling. ”Min arbejdsplads har været helt utrolig støttende over for mig hele vejen igennem stressforløbet. Da jeg skulle tilbage på arbejde, fik jeg en ordning, hvor jeg i en lang periode trappede op gennem prøver, men uden at spille koncerter. Derfor trænede jeg mit system op til at forstå, at der ikke var noget at være nervøs for eller stresset over.

Efter en periode, hvor jeg kun spillede til prøverne, begyndte jeg at spille en halv koncert, og efter et par måneder var jeg tilbage med både prøver og koncerter på fuld tid.”

STRESSFORLØBET VAR EN GAVE

i helvede og op igen som en gave. For uden den havde hun ikke stoppet op og givet sig selv mulighed for at finde ud af, hvordan hun vil leve sit liv med balance mellem arbejde, fritid og frihed. ”Nu er jeg alene med to børn, pendler frem og tilbage til Odense, er solobratschist i Aarhus Symfoniorkester og underviser på konservatoriet i Aarhus samtidig med, at jeg spiller kammermusik i min fritid med Artos Kvartetten og Trio Isolde. Men selv om jeg har meget mere at lave i dag end dengang, jeg gik ned med stress, kender jeg i dag mine egne signaler og lytter til de advarsler, kroppen sender. Jeg ved, hvordan jeg skal trække vejret, meditere og få hele mit nervesystem til at falde til ro, inden det går galt. Og så har jeg lært at nyde at være mig og tilgive mig selv, hvis det, jeg laver, ikke er helt perfekt. Jeg gør det, så godt jeg kan, og det er godt nok. Det er den største gave, jeg har fået. At acceptere mig selv, som jeg er."

DET HAR JEG LÆRT AF MIT STRESSFORLØB: 1. Dagen har kun 24 timer, og der

kommer en ny dag i morgen.

2. Det er OK at synes, at livet er hårdt.

3. Det er OK at være ked af det og vise det.

4. Jeg har ansvar først og fremmest

for mig selv.

5. At bede om hjælp.

6. Hvad andre synes eller siger om

mig, definerer mig ikke.

7. At styre mine tanker.

8. At stoppe op og trække vejret.

9. Dagene går, selvom man er ked af det.

10. Det er OK at lave fejl.

11. Alt i livet har en pris, og derfor skal

man være opmærksom på, hvordan

man prioriterer at bruge sin energi 12. Jeg kender mine grænser,

og derfor står jeg ved mig selv.

I dag ser Luminita Marin hele stressturen ned JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF PETRINE PUPER JØRGENSEN "VI ANBEFALER, at justere sin aktivitet efter sin dagsrytme, sænke sine forventninger til, hvad man kan nå i løbet af en dag og sørge for at gøre noget, som giver glæde og mening i hverdagen,” er rådene fra psykolog på Center For Musikersundhed Pernille Melander Thorsen.

Klinik for Musikersundhed hjælper stressramte musikere Klinik for Musikersundhed på Odense Universitetshospital har specialiseret sig i musikere med arbejdsrelateret stress. Psykolog Pernille Melander Thorsen giver her et indblik i, hvordan klinikken hjælper musikere.

K

linik for Musikersundhed på Odense Universitetshospital modtager musikere til undersøgelse for arbejdsrelaterede lidelser, herunder stress, med henblik på en diagnostisk udredning.

En udredning af sammenhængen mellem lidelsen og arbejdet som musiker og til sidst en udarbejdelse af en behandlingsplan og forebyggende tiltag.

HØJERE EMOTIONELLE KRAV Musikere kan være mere tilbøjelige til at blive ramt af arbejdsrelateret stress, da deres arbejdsliv ofte er anderledes fra typiske jobs.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

Et musikerliv består ofte af løse ansættelser, en sammensætning af flere forskellige jobs, vekslende arbejdstider og i mange rytmiske musikeres tilfælde, manglende ledelse, da ledelsen er dem selv. Derudover kan de løse ansættelser medføre, at man mangler social støtte og sammenhold samt en sikring i forhold til ferie, sygdom og så videre, som for eksempel fastansatte har.

Forskningsstudier viser også, at musikere, klassiske som rytmiske, oplever højere emotionelle krav i deres arbejde.

Det kan eksempelvis være, at man føler sig bedømt på sin person i sit arbejde. Det gør

man i en vis udstrækning i alle jobs, men som musiker kan det emotionelle krav virke højere og ekstra sårbart, når man bliver bedømt på sin koncert, musikudgivelse eller lignende, fortæller psykolog Pernille Melander Thorsen, der er tilknyttet Musikersundhedsklinikken.

TEGN PÅ STRESS Ofte er det omgivelserne, som opdager de første tegn på stress, og ikke den stressramte selv, fortæller Pernille Melander Thorsen. Omgivelserne opdager det i form af adfærdsændring ved for eksempel dårlig-

31

alene med det hele. Og det tredje gode råd er at man organiserer sit arbejde. Vi ved, at vekslende arbejdstider kan være med til at skabe udfordringer. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men det er værd at se på organiseringen af sit arbejde, så man stadig passer på sig selv trods vekslende arbejdstider. Det kan eksempelvis være ved at sørge for restitueringstid efter perioder med stort arbejdspres.”

RÅD TIL STRESSRAMTE

”

Det tredje gode råd er at man organiserer sit arbejde.

Vi ved, at vekslende arbejdstider kan være med til at skabe udfordringer.

PERNILLE MELANDER THORSEN, PSYKOLOG PÅ CENTER FOR MUSIKERSUNDHED

ere hukommelse, dårligere søvn, eller at man trækker sig på arbejdet. Her kan daglig omgang med kollegaer og et godt socialt sammenhold modvirke stress, men det er ikke altid, at musikere har denne sociale støtte. Det er derfor svært at give konkrete råd til, hvordan musikere forebygger stress, men Pernille Melander Thorsen giver alligevel et bud: ”Musikeres arbejde er meget forskelligt organiseret. Tre gode råd til forebyggelse af stress kan være, at man for det første spørger sig selv: Hvad giver mig trivsel og glæde på jobbet? Det kan for nogen eksempelvis være, at man har indflydelse. Derfra ser vi så på delmål mod, at man opnår højere grad af det, man savner i sit arbejdsliv. Det andet gode råd kan være at have nogen gode, sociale støtter på sit arbejde, så man ikke står

De tre råd til at forebygge stress kan til dels også bruges til musikere med stress. Derudover fortæller Pernille Melander Thorsen, at man også kan se på, hvad der udløser ens stress: ”Mange tror, at det handler om arbejdsmængden, fordi man har arbejdet for meget.

Det behøver det ikke gøre. Det kan handle om mange ting. Som sagt kan det handle om, at ens arbejde er organiseret uhensigtsmæssigt, at man ikke har indflydelse på sit arbejde, at man har konflikter på arbejdet og så videre. Derudover er der lavet et nyere studie fra 2016, der finder tegn på, at musikere sammenlignet med ikke-musikere i højere grad viser tegn på tankemylder. Det er et almindeligt stresssymptom, men dette specifikke studie foreslår faktisk, at det kan være særligt meningsfuldt at arbejde med at mindske tendens til tankemylder hos musikere på grund af en øget tendens. Så det kan også være et eksempel på noget, man tager fat i for at minimere stresssymptomerne målrettet musikere. Derudover anbefaler vi, at justere sin aktivitet efter sin dagsrytme, sænke sine forventninger til, hvad man kan nå i løbet af en dag og sørge for at gøre noget, som giver glæde og mening i hverdagen,” fortæller Pernille Melander Thorsen.

repræsentanter m.fl. kan henvise musikere med stress eller tegn på stress til klinikken.

Efter henvisningen vil musikeren blive visiteret, hvilket betyder, at klinikken foretager en udredning af symptomer på stress samt generel trivsel og selve arbejdet. De ting sammenholdes, og ud fra det gives rådgivning inden for, hvordan man kan få det bedre i arbejdet. Eksempelvis tilbyder klinikken at tage med til samtale med lederen, hvis det er en del af arbejdsproblemet, for at diskutere mulighed for ændringer i arbejdets rammer eller indhold. Eller hvis der er tale om en fuldtidssygemelding, ser klinikken meget konkret på, hvad der kan gøres her og nu, for at vedkommende får det bedre.

FORSIKRING MOD STRESS Hvis du vil sikre dig mulighed for at få tildelt psykologhjælp ved sygdom, stresssygemelding el.lign. kan man som medlem af Dansk Musiker Forbund tilkøbe en privat helbredssikring i PFA. Forsikringen skal tilkøbes, før et sygdomsforløb indtræffer.

Fordelen ved en helbredsforsikring er, at du kan få gratis behandling hos psykolog ved symptomer på stress. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge i denne forbindelse.

Man kan ikke tilkøbe en helbredssikring gennem DMF Forsikring, men skal kontakte PFA direkte på 70245001.

Se alle fordele her: www.pfa.dk/privat/forsikringer

HENVISNING TIL KLINIKKEN Psykolog Pernille Melander Thorsen fortæller desuden, at både egen læge, arbejdspladser, Dansk Musiker Forbund, tillidsJANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF ANINE FUGLESANG / FOTO: JAN W.

Nedturen kan være sund Musiker og musikproducer Morten Hampenberg trak ikke stikket, da han blev ramt af stress, men brugte i stedet for flere år på at ligge søvnløs og være vred på branchen. I dag er han ovenpå igen og ville ikke være processen foruden.

M

orten Hampenberg var lige startet på HF, da han fik en henvendelse fra Universal Music. De var interesserede i at udgive hans musik; den musik, han på hobbyplan havde produceret på sit lille værelse i Aalborg. Den jyske hjemby blev skiftet ud med København, og med hits som ”Grab That Thing” og ”Ducktoy” blev Morten Hampenberg i en tidlig alder katapulteret direkte ind i musikbranchen og ud på landets diskoteker med to-tre jobs hver fredag og lørdag, vodka i rigelige mængder og en overbevisning om, at man som dj og producer altid skal være på. Årene gik med mange hits på listerne, et album blev til to, men med succesen fulgte også et stadig større forventningspres fra fans, fra branchen

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

og fra ham selv, og en følelse af, at det hele var ved at blive for meget, begyndte at presse sig på. ”Jeg kørte mig selv for hårdt i det game, og det lå allerede i luften, at jeg var på vej til at blive godt stresset, men jeg tog det ikke alvorligt. Det var først, da min far pludselig dør i 2012, at jeg for alvor måtte en tur ned under gulvbrædderne. Fordi jeg ikke trak stikket i tide, tog det mig flere år at komme ud af min tilstand,” fortæller Morten Hampenberg.

YDE OVER EVNE I fire år lå han vågen hver nat. I troen på, at alt blev godt igen, hvis han fortsatte med at lave nye hits, brugte Morten Hampenberg derfor nætterne på at lave musik, men til sidst kunne han ikke

rumme studiet mere. Det hele føltes forkert, og han var nødt til at lægge afstand til musikken. Svært ved at finde ro i hovedet gik han til lægen, hvor han fik konstateret stress og en mild depression. ”I den periode var jeg konstant vred. Vred på den kommercielle del af branchen, vred over at skulle levere hele tiden og leve op til folks forventninger og vred over, at jeg brugte mig selv forkert.

I dag ville jeg ønske, at der var nogen, der havde lært mig, hvordan jeg skulle agere i branchen. Lært mig, hvor vigtigt det er at være tro mod sig selv og sin egen kerne, og at det er okay ikke at være på hele tiden. Træk lige vejret i stedet,” fortæller Morten Hampenberg og fortsætter:

33

”Det har taget mig mange år at nå dertil, for min perfektionisme har spillet en alt for stor rolle. Den kan være gavnlig i studiet, men det kan også være din værste fjende. Mange tror, at man skal yde over evne, men i virkeligheden er det nok dem, som hviler i sig selv og bare tager tingene, som de kommer, som bedst undgår stress. Og det er vigtigt i en branche, som er så egocentreret, og hvor der er nogle energier mellem mennesker, der er baseret på, at du egentlig kun er interessant, så længe du er aktuel og har et hit,” lyder det fra Morten Hampenberg, der i dag vil råde alle til at trække stikket, hvis de mærker, at kroppen begynder at reagere med uro og søvnløshed.

Selv var han bange for, hvad der skulle ske, hvis han sygemeldte sig med stress.

Skulle han som selvstændig musiker opgive sit firma og sælge alt sit udstyr, hvis han skulle på dagpenge? Hvad var hans muligheder? Og hvad ville andre ikke tænke? ”Det ville være et alt for stort nederlag, hvis jeg skulle sygemeldes. Det kunne jeg ikke. Sådan tænkte jeg i hvert fald i lang tid, og derfor tog det mig så lang tid at komme ovenpå igen. ”

SE SIG SELV I ØJNENE Ved hjælp af blandt andet psykoterapi, yoga, løbeture og body-sds er det i dag lykkes Morten Hampenberg at komme ovenpå.

Han har sågar taget en uddannelse som kropsterapeut, som kan supplere karrieren som musiker, og så han fremover kan hjælpe andre i lignende situationer.

Selvom det var en lang og hård periode, ville Morten Hampenberg ikke være den foruden, når han ser tilbage i dag. Han ville dog have søgt hjælp noget tidligere, erkender han. ”Det kan være sundt at få en kæmpe nedtur. Det har det i hvert fald været for mit vedkommende. Man bliver aldrig den samme person igen, og jeg er blevet en bedre version af mig selv, og rent kreativt har det også resulteret i noget positivt. Jeg er stadig

på en rejse, men jeg kan mærke, at jeg er på vej mod et sted, hvor jeg musikalsk helst vil være.”

AF LISBETH RYSGAARD, DMF KARRIERECOACH ”Jeg kan stadig ramme den tærskel, hvor jeg presser mig selv for meget, og hvor det ville udmønte sig i stress, hvis jeg ikke trak stikket. Jeg kan ikke længere have så mange bolde i luften som før, og det er træls. Men derudover har jeg rykket mig som menneske og er blevet mere bevidst om at prioritere rigtigt og have de personer i mit liv, der er gode for mig. Jeg har været tvunget til at se mig selv i øjnene, og det kan være en gave.”

MORTEN HAMPENBERG • DJ og producer Morten Hampenberg har siden 1999 markeret sig på den danske klubscene med hits som ”Skub Til Taget”, ”Ducktoy” og ”Grab That Thing” • Hans to første album blev solgt i over 100.000 eksemplarer • Han har udgivet numre med bl.a.

Busta Rhymes, Pitbull, Fatman Scoop, Stine Bramsen, Nabiha og Yoav

STRESS SKAL TAGES SERIØST

• Morten Hampenberg er desuden

Frygten for, at det ville skade hans karriere, hvis andre fik at vide, at han var gået ned med stress, har i lang tid fået Morten Hampenberg til at tie med sandheden. Det er først nu, hvor han er et nyt sted både musikalsk og menneskeligt, at han er klar til at melde det ud offentligt. ”Jeg har haft en solid frygt for, at jeg vil blive associeret med det, og at min karriere derfor kan blive skadet. Men jeg har tænkt meget over det, og over hvorfor jeg skulle deltage i det her interview, og er kommet frem til, at hvis der bare er 10, der kan bruge min historie, så har jeg hjulpet, og så er det det værd,” fortæller Morten Hampenberg, der håber, at man i fremtiden vil være bedre til at tale åbent om tingene og bryde tabuet om stress. ”Stress ér farlig, og det kan være ekstremt svært at komme ovenpå igen, og derfor skal det tages seriøst. Det er ikke meningen, at man skal bruge fire år af sit liv på at ligge søvnløs, som jeg har gjort.”

I dag forsøger Morten Hampenberg dagligt at tage afstand til den iboende kontrolfreak, der nok aldrig helt forlader ham. I stedet forsøger han at tage tingene, som de kommer. ”Det er klart, at hvis jeg fortsat ønsker at have en karriere, skal jeg yde en indsats, men der ligger også en energi i at tænke, at det hele nok skal gå.”

uddannet kropsterapeut og hjælper bl.a. musikere med stress.

Se mere på www.dethelemenneske.nu

”

I virkeligheden er det nok dem, som hviler i sig selv og bare tager tingene, som de kommer, som bedst undgår stress.

MORTEN HAMPENBERG, PRODUCER

DMF BOKS: SYGEDAGPENGE Både lønmodtagere, freelancere, ledige og selvstændige har mulighed for at få sygedagpenge. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, og hvad du skal gøre, så kontakt Dansk Musiker Forbund.

Du kan også læse mere på www.dmf.dk [søg: Sygedagpenge]

Følg også med i E-NYT i januar, hvor vi sætter fokus på sygemelding og flexjob.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF PETRINE PUPER JØRGENSEN / FOTO: KAMILLA KRØIER

VIDEN SKAL DELES

Forskere stifter tænketank mod stress En række forskere inden for arbejdsmiljø- og arbejdslivsområdet har stiftet Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv som modtræk til regeringens stresspanel.

“VI vil med tænketanken rigtig gerne påvirke politikerne og den offentlige debat omkring arbejdsmiljø og arbejdsliv.

Vi har alle forsket på feltet, og det er vigtigt, at den viden bliver videreformidlet,” fortæller cand.psych og forsker Yun Ladegaard, der er medstifter af tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv.

R

egeringen nedsatte i juni 2018 et nationalt stresspanel som frem til januar 2019 skal arbejde på at øge befolkningens bevidsthed om stress gennem 12 konkrete handlingsforslag, der skal engagere befolkningen i bekæmpelse af stress ved at styrke den mentale sundhed og aftabuisere stress.

Men i regeringens stresspanel sidder der

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

ikke én eneste stressforsker. Det har fået seks forskere med Ph.d. grader inden for arbejdsmiljø- og arbejdslivsområdet til at stifte en tænketank. Deres ønske er, at tænketanken skal bidrage med forskningsbaserede perspektiver og viden til medier, offentlige og private organisationer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører.

Forsker Yun Ladegaard er blandt de seks medlemmer af tænketanken. Hun fortæller, at alle medlemmer har lavet forskning som direkte eller indirekte er finansieret af staten, og det ville give god mening, hvis deres indsamlede og gennemarbejdede viden kom i spil i forbindelse med regeringens stresspanel. ”Ingen af os forskere er blevet inviteret med i regeringens stresspanel. Vi fandt det derfor relevant at gå sammen for at undersøge, hvilke perspektiver der måske ikke bliver belyst i panelet. Disse perspektiver har vi nu fået mulighed for at indsende, da stresspanelet har gjort det muligt for alle borgere at indsende konkrete forslag, som panelet måske vil arbejde videre med.

Vi i tænketanken har derfor udarbejdet og indsendt en række konkrete forslag på baggrund af vores erfaringer, og de forslag håber vi selvfølgelig, at panelet vil tage med videre,” fortæller Yun Ladegaard og fortsætter: ”Samtidig vil vi med tænketanken rigtig gerne påvirke politikerne og den offentlige debat omkring arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi har alle forsket på feltet, og det er vigtigt, at den viden bliver videreformidlet. Ellers kan vi risikere, at beslutninger på området defineres af holdninger og tilfældige erfaringer.

Der er blevet brugt mange offentlige midler på at finansiere vores forskning, så selvfølgelig skal den viden også præge debatten om stress.”

FORHÅBNINGER OG BEKYMRINGER OM STRESSPANELET Når det kommer til stresspanelets arbejde, er tænketanken og Yun Ladegaard splittet.

Først og fremmest håber hun, at panelet vil bruge nogle af de forslag, som kommer fra interesseorganisationer, forskere og institutioner, som har store erfaringer med området. Derudover håber hun, at politikerne selv vil gå forrest i forhold til implementeringen af de indkomne anbefalinger. ”Det kunne være interessant, hvis politikerne

35

gik forrest med nogle af anbefalingerne og implementerede det i deres egne ministeriers struktur. Det kunne for eksempel være at tænke arbejdsmiljøforhold ind på alle niveauer, når man tager politiske beslutninger, som har betydning for medarbejdere.

Eller det kunne være en god e-mailkultur samt positive og respektfulde arbejdsfællesskaber, for eksempel på Christiansborg,” fortæller Yun Ladegaard.

På den anden side er Yun Ladegaard også bekymret for, at stresspanelets arbejde bliver forsimplet, da panelet skal komme med konkrete forslag til forebyggelse af stress på mange områder i samfundet. ”Jeg er bekymret for, at forslagene ikke bliver nuanceret nok, fordi man både fra

panelets og regeringens side vil have noget, der er brugbart og ikke må koste noget. Udfordringen er, at man har sat sig for at løse den brede stressproblematik for mange målgrupper, som har vidt forskellige udfordringer. Det kan være, at panelets resultat bliver, at man sender et signal om, hvilken retning vi alle sammen skal gå i forhold til stress i samfundet, men jeg er i tvivl om, om resultatet får nogen konkret betydning,” uddyber Yun Ladegaard. Stresspanelet skal indgive deres 12 konkrete forslag til regeringen i januar, og Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv afventer spændt resultatet samtidig med, at tænketanken selv vil videreformidle deres viden og erfaringer.

BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er stiftet af de seks forskere Yun Ladegaard, Christine Ipsen, Anders Raastrup Kristensen, Vivi Bach Pedersen, Janne Skakon og Camilla Kring.

Tænketanken skal fungere som en uafhængig instans, som kan udtale sig omkring arbejdsmiljø- og arbejdslivsområdet på et højt fagligt niveau.

Tænketanken har nedsat 10 bud, som skal indramme arbejdet.

Drømmer du om et gymnasieliv med masser af musik? rytMisk

klassisk

kom til vores informationsaften mandag den 21. januar kl. 19.00 læs mere om de fire studielinjer på www.sag.dk/mgk

vokallinje

lyd

MGk

Musikalsk Grundkursus sankt annæ GyMnasiuM

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN sjælør Boulevard 135 · 2500 valBy

TEMA Psykisk arbejdsmiljø AF ANINE FUGLESANG / FOTO: PHOTOGRAPHY BY WINTHER

Man siger jo ikke nej til et job Angsten for, at jobtilbuddene ville ophøre, hvis han meldte sig syg med stress, fik Adam Winberg til at overhøre lægens anbefaling om at rydde kalenderen.

”D

u skal rydde din kalender, og så skal du kede dig. Det var den besked, jeg fik fra lægen, og det er nok noget af det værste, man kan få at vide som musiker, hvis man lever af at spille,” lyder det fra trommeslager og musiklærer Adam Winberg, der fik konstateret stress for tre år siden.

Adam Winberg var på tour med Rasmus Nøhr sideløbende med to andre turnéer, da han for alvor mærkede, at noget var galt. Alt det, der plejede at være sjovt, var det ikke længere. Musikken, koncerterne, festerne.

“DET kan godt være, at branchen er kendt for at være kynisk og kold, men der er også meget hjertevarme,” oplever Adam Winberg, der valgte at være åbne om tabuet stress, og kun oplevede opbakning.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

37

I flere måneder var dagene præget af en slem hovedpine, og hver aften, når klokken slog 18.00, blev kroppen overtaget af feber og svedeture. Det slog aldrig fejl. Men på intet tidspunkt overvejede Adam Winberg, at det kunne være stress. ”Slet ikke. Jo mere travlt du har som musiker, jo bedre, og jo flere aftaler i kalenderen, desto større succes har du. I musikbranchen forlyder det, at hvis man skal have noget gjort, skal man spørge en, der har travlt i forvejen, for så bliver det gjort. Og det er i og for sig fint, men det er samtidig med til at forstærke, at man bliver overbebyrdet,” fortæller Adam Winberg, der med et job som musikskolelærer og sideman i forskellige konstellationer hurtigt kom op på en 16 timers arbejdsdag flere gange om ugen.

MÅSKE RINGER DE IKKE IGEN I stedet for at gå hjem og rydde kalenderen, som lægen havde anbefalet, overholdt Adam Winberg langt de fleste af de aftaler, der allerede var indgået. En enkelt tour blev aflyst, men ellers forsøgte han at imødekomme lægens besked ved at gøre plads til daglige gåture og indføre kontortider, hvor mails og beskeder skulle besvares. Men det var ikke let, erkender han.

DMF BOKS – SYGEDAGPENGE Både lønmodtagere, freelancere, ledige og selvstændige har mulighed for at få sygedagpenge. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, og hvad du skal gøre, så kontakt Dansk Musiker Forbund. Du kan også læse mere på www.dmf.dk [søg: Sygedagpenge] Følg også med i E-NYT i januar, hvor vi sætter fokus på sygemelding og flexjob.

”Når man er i et loop, melder man sig ikke ud, for hvad nu, hvis man ikke får buddet igen? Den frygt sad i mig. Man siger ikke nej til noget, det gør man bare ikke, og man er aldrig bedre end sin sidste koncert. I stedet kaster man sig som musiker ud i alle mulige projekter i håb om, at det på lang sigt kaster noget af sig, og det er en del af gamet. Jeg var bange for, hvad der skulle ske med mit eksistensgrundlag og min identitet, for der er rigtig meget identitet forbundet med at være udøvende musiker. Når man sidder derhjemme og venter på et job, er man måske ikke lige så meget musiker, som når man spiller.”

”

Jo mere travlt du har som musiker, jo bedre, og jo flere aftaler i kalenderen, desto større succes har du.

ADAM WINBERG TROMMESLAGER

”Derfor var jeg bange for at blive sygemeldt med stress, for jeg kunne ikke bare spise en pille eller løbe det væk. Jeg skulle kede mig, og der var intet tidsperspektiv at forholde sig til. Det var svært.”

Adam Winberg lærte dog at sige nej til de jobs, der ikke gav ham energi, og han skiftede jobbet som musikskolelærer ud med jobbet som musiklærer på en folkeskole, da arbejdstiderne passer bedre ind i familielivet. ”Jeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg begyndte at tænke, at musikken var blevet et arbejde, og sådan må det aldrig være for mig. Det skal være fedt og meningsfyldt.”

ADAM WINBERG •

•

•

Uddannet trommeslager på Rytmisk Musikkonservatorium.

Spiller i øjeblikket med bl.a.

Mathilde Falch og har tidligere spillet med navne som Pernille Rosendahl, Aura, Peter Belli, Julie Maria, Rasmus Nøhr og Sys Bjerre.

Spiller ca. 110 koncerter om året og underviser i musik på en folkeskole 12 timer om ugen.

OMSORG FRA KOLLEGER I dag er Adam Winberg glad for det wake-upcall, han fik for tre år siden. Perioden med stress har lært ham at kende egne begrænsninger, og i stedet for at halse bagefter i mange af de ting, han medvirker i, tager han igen på arbejde med overskud.

For mange er stress forbundet med tabu, og selvom Adam Winberg kæmpede med frygten for sin eksistens som musiker, valgte han alligevel at være åben omkring sin stress, og det har han ikke fortrudt. ”Jeg har kun mødt forståelse og omsorg hele vejen rundt. Jeg skulle for eksempel spille med Sys Bjerre og fortalte hende om min situation, og dagen efter kom hun med en bog om stress til mig. Det varmede så meget. Det kan godt være, at branchen er kendt for at være kynisk og kold, men der er også meget hjertevarme.”

Adam Winberg råder derfor alle, der bliver stressede, til at dele deres erfaringer, for jo mere man er åben, jo mindre er presset også. ”Presset kommer typisk fra en selv, men når man lærer at give slip, er det en befrielse.

Jeg oplever, at jeg kun er blevet en bedre musiker af det, for nu kan jeg nyde mit arbejde meget mere, og jeg spiller ikke færre jobs i dag. Snarere tværtimod.”

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

38/Musik og forskning

Musik i hverdagen giver bedre helbred Du får det bedre af at spille og lytte til musik, viser ny forskning fra Aalborg Universitet. Professionelle musikere er den gruppe af udøvende musikere, der oplever deres samlede helbred som allerbedst.

AF ALLE GRUPPERNE i folkesundhedsundersøgelsen er det de professionelle musikere, der oplever deres samlede helbred som allerbedst på trods af alle de fysiske og mentale udfordringer, de har, viser folkesundhedsundersøgelsen, som bl.a. er udarbejdet af Lars Ole Bonde, professor i musikterapi ved Aalborg Universitet.

(Foto: Musikterapi, Aalborg Universitet)

AF KAREN BENDIX

P

rofessor i musikterapi Lars Ole Bonde fra Aalborg Universitet færdiggjorde i foråret et forskningsprojekt sammen med Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet), der undersøger befolkningens sundhed og sygelighed. Med i folkeundersøgelsen i 2013, var der for første gang medtaget spørgsmål om musik og musikudøvelse. Analyserne gav en indikation af, hvad udøvelse af musik MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

og deltagelse i livekoncerter betyder for ens sundhed. En af hovedkonklusionerne er, at der er en klar, positiv sammenhæng mellem at spille eller synge dagligt og at opleve sit helbred som godt. Der er også en klar, positiv sammenhæng mellem at gå regelmæssigt til live-koncerter og et godt fysisk og mentalt helbred.

MUSIK TIL SUNDHEDSFREMMENDE FORMÅL 25.000 tilfældigt udvalgte borgere blev spurgt, og 14.265 besvarede spørgsmål om, hvordan de bruger musik, og på hvilket niveau de udøvede musik. Disse informa-

tioner er efterfølgende blevet forbundet med deltagernes svar på spørgsmål om livskvalitet og helbredstilstand. ”Undersøgelsen peger på, at danskerne generelt mener, at musik kan bidrage til et godt helbred, og over halvdelen af respondenterne bruger selv musik til sundhedsfremmende formål, som for eksempel at forbedre deres stemning eller koncentration.

Samtidig viser undersøgelsen, at mennesker, der selv synger eller spiller musik dagligt, rapporterer om et godt helbred, og at aktive amatørmusikere generelt har en mere sundhedsfremmende adfærd end andre grupper,”

39 fortæller Lars Ole Bonde og uddyber: ”Der er forbundet så mange positive effekter med at være aktiv musiker; du dyrker et fælles tredje sammen med andre ligesindede, og du indgår i en koordineret indsats uden et konkurrenceelement udadtil, som i for eksempel sporten. Du kan blive bedre selv og i gruppen, for man trækker på samme hammel, og der er ingen modstandere. Så både hvad angår humør, indre stemning og fysik er dét at spille musik eller synge i kor med til at give dig en fornemmelse af bedre sundhed end andre.” ”Amatørmusikerne fremstår også som en sund gruppe. De ryger mindre end gennemsnittet – til gengæld ryger de lidt mere hash. Men ellers bonner de positivt ud på næsten alle undersøgelsens sundhedsparametre. Det handler om at være aktiv i musikken. Og stopper man, varer effekten ikke ved.”

KVALITETER OPVEJER UDFORDRINGER I DET PROFESSIONELLE MUSIKERLIV Godt 200 deltagere i undersøgelsen angav at være professionelle musikere, mens lige så mange var tidligere professionelle musikere.

De vurderede alle deres helbred som godt, samtidig med at der i den samme gruppe var et højt niveau af stress og en del fysiske problemer. ”De professionelle musikere har mange udfordringer. Det er blandt andet på grund

FOLKESUNDHEDS-UNDERSØGELSEN Denne artikel refererer til folkesundhedsundersøgelsen, som er uddybet i bogen Music and Public Health – A Nordic Perspective (Eds. Lars Ole Bonde & Töres Theorell, Springer 2018).

Folkesundhedsundersøgelsen ’Sundhed og Sygdom’ bliver lavet af Statens Institut for Folkesundhed hvert fjerde år og er en spørgeske-

af højt stress-niveau, der er forbundet med konkurrencen om jobs og forventningen om et højt præstationsniveau samt fysiske smerter i led og muskler. Stressen er nok den mest udslagsgivende faktor blandt professionelle musikere, hvilket også viser sig i et større forbrug af alkohol og et større forbrug af tobak. Men det pudsige er, at af alle grupperne i undersøgelsen er det de professionelle musikere, der oplever deres samlede helbred som allerbedst. Så på trods af alle de fysiske og mentale udfordringer de har, er de professionelle musikere meget glade for deres liv. Der er altså nogle kvaliteter i det professionelle musikerliv, som opvejer udfordringerne,” opsummerer Lars Ole Bonde.

2019 BLÆSERE OG STRYGERE

maundersøgelse med 100 spørgsmål, der bliver sendt ud til 25.000 danskere, der er repræsentative for den voksne befolkning. Ud af de 25.000 har 14.000 besvaret undersøgelsen i 2013. Ca. 25 % af dem er eller har på et tidspunkt været musikalsk aktive som amatører. Godt 400 af de adspurgte er eller har været professionelle musikere. I 2013 blev musik inkluderet i spørgeundersøgelsen som en faktor.

KONKURRENCEN I KLASSISK MILJØ Klassiske musikere kan det være en anden udfordring at bibeholde kærligheden til musikken og fællesskabet i musikken, fortæller Lars Ole Bonde på baggrund af andre undersøgelser. ”Klassiske musikere har siddet rigtig mange timer i et øvelokale alene for at blive den bedste eller i hvert fald meget dygtig.

For dem kan musikken gå fra oprindeligt at have været noget positivt og fællesskabsudviklende til at blive et teknisk kapløb med egne færdigheder, fordi professionelle musikere skal præstere og konkurrere med sig selv og deres kolleger. Professionelle musikere kan i stedet opleve en stress-

AFSLUTNINGSKONCERT 10. MARTS 2019 Ishøj Kulturskole, Vejledalen 9, Ishøj Gratis adgang

www.oresunds-solist.com

40/Musik og forskning faktor forbundet med at skulle spille eller synge, så det lever op til deres egne og arbejdsgiverens eller publikums forventninger.

Det er altså nogle for musikken irrelevante faktorer, der står i vejen for at nyde det fuldt ud. Det er derfor en meget sammensat følelse; de professionelle brænder for at spille og spille godt, samtidig med at de finder det enormt hårdt både fysisk og psykisk.

Det viser flere studier, som vi blandt andet har lavet i Norge,” erfarer Lars Ole Bonde, der også er professor i musik og helse ved Norges Musikkhøgskole.

UDFORDRINGER FORSKELLIGE HOS RYTMISKE OG KLASSISKE Folkesundhedsundersøgelsen kan ikke vise forskellene på rytmiske og klassiske musikere. Men internationale undersøgelser viser, at der er forskel på, hvilke udfordringer klassiske og rytmiske musikere har, fortæller Lars Ole Bonde: ”Vi kan i den omtalte undersøgelse ikke se, om der er tale om rytmiske eller klassiske musikere, og hvilke genrer eller instrumenter de spiller. Det vil jeg gerne lave en opfølgende undersøgelse af. Men internationale undersøgelser viser, at problemer med alkohol, tobak og stoffer er højere for rytmiske musikere, mens problemet med stress og fysiske smerter er værst for klassiske musikere. Som sagt kan jeg ikke se det ud fra denne undersøgelse, der er en helt generaliseret undersøgelse om mennesker, der dyrker musik på forskellige niveauer.”

DET ER SUNDT AT LYTTE TIL LIVE-MUSIK Undersøgelsen viser i god overensstemmelse med andre studier fra de nordiske lande, at der er en klar, positiv sammenhæng mellem at gå regelmæssigt til livekoncerter og at rapportere om et godt helbred. De aktive koncertgængere svarer også i højere grad end de mindre aktive eller ikke-aktive ”publikummer”, at de tror på musikaktiviteters og – oplevelsers sundhedsfremmende potentiale. ”At koncertgængere rapporterer om et godt helbred kan hænge sammen med flere ting. Mange ved for eksempel præcis hvilke musikere, komponister og sange, der taler til MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

”

De professionelle musikere brænder for at spille og spille godt, samtidig med at de finder det er enormt hårdt både fysisk og psykisk” LARS OLE BONDE, PROFESSOR I MUSIK TERAPI VED AALBORG UNIVERSITET

deres krop og sind, eller hvilke klassiske værker de føler sig opløftede eller positivt anfægtet af at lytte til. Når man går til live-koncert, får man både en personligt engagerende oplevelse og en mulighed for at dele den med andre.

Live-koncerten kan forstås som et tilbagevendende ritual, man deltager i for at bekræfte sin identitet som et (op)levende menneske,” fortæller Lars Ole Bonde og uddyber: ”Det er igen den sanseligt-æstetiske oplevelse og fællesskabet i en koncertsituation, der er væsentlige parametre. Det vigtigste er, at hvis du vil holde dig frisk, skal du lave nogle aktiviteter, der betyder noget for dig, sammen med nogle andre mennesker.

Det er sundt at bevæge sig og at lade sig bevæge. Og her er musik nok den enkleste fællesskabende og bevægende faktor, du kan finde, og at gå til live-koncert er en taknemmelig måde at få dækket de behov på, da der findes tilbud og muligheder for alle, uanset musikalsk smag og niveau.”

MUSIK SOM SELVOMSORG HOS MUSIKERE I 2016 blev der oprettet et nordisk forskningsnetværk – Nordic Network for Research in Music and Public Health, altså et forum for forskere, der interesserer sig for musikaktiviteter og -oplevelser som en kilde til (folke-)sundhed.

Netværket vil i februar 2019 iværksætte en nordisk undersøgelse blandt musikere af, hvordan musikprofessionelle – musikere, musiklærere og musikterapeuter – har det mentalt og fysisk, og hvordan de selv bruger (eller ikke bruger) musik som en del af deres selvomsorg i hverdagen.

Det vil blive en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, støttet af alle de relevante fagforeninger – bl.a. Dansk Musiker Forbund.

Undersøgelsen er klar omkring 1. februar og et link til undersøgelsen vil blive udsendt med E-NYT.

BLIV SUNDERE MED MUSIK På baggrund af undersøgelsen har Lars Ole Bonde formuleret en række forslag til, hvordan musikoplevelser og –aktiviteter kan bruges sundhedsfremmende gennem livet:

MUSIK I BARNDOMMEN Undersøgelsen peger på en række initiativer, som politikere kan overveje i forhold til sundhedsfremme og konkrete folkesundhedsindsatser. For eksempel at musik i barndommen har en afgørende betydning for, at man udvikler et aktivt forhold til musik i sit voksne liv. Derfor bør man se nærmere på, om musikskolernes og folkeskolernes musiktilbud/-fag kan udvides og effekten af dette undersøges.

MUSIK TIL MÆND Undersøgelsen viser også, at mange voksne mænd lægger musikken fra sig i løbet af voksenlivet. Og da effekten af musik kun gør sig gældende, når man spiller, synger eller lytter aktivt, kan man for eksempel udvikle musiktilbud målrettet mænd, der har en række sundhedsmæssige udfordringer i forhold til adfærd og livsstil. Dette kunne for eksempel udvikles i samarbejde med kulturhuse og fritidsorganisationer.

MUSIK TIL ÆLDRE For de ældre over 60 år bør der satses på at udvikle og implementere enkle aktiviteter og programmer (sang, dans, bevægelse) for borgere over 60 med et repertoire, der afpasses efter alder og præferencer. Dette kan også foregå i samarbejde med kulturhuse og aktivitetscentre, og der er meget inspiration at hente i eksisterende projekter som Erindringsdans for mennesker med demens og Dans for mennesker med Parkinsons syge.

EASY EAN THOMANN

MUSIK TIL SUNDHEDSFREMME Hvis musik skal bruges som forebyggelse for bedre sundhedsadfærd, i tråd med undersøgelsens resultater, bør der satses på at udvikle aktive musiktilbud, som er billige og nemme at deltage i, og som fastholder borgerne over længere tid.

E-Fakturering til det offenlige af musikinstrumenter, studieudstyr, lydog lysanlæg samt tilbehør.

MUSIK I REHABILITERING

Europas største udvalg, 81,770 produkter på lager til omgående levering. Rådgivning, gratis levering, 3 års garanti og 30 dages returret.

Musikterapeutisk forskning har dokumenteret effekten af såvel aktiv musikudøvelse som oplevelser gennem særligt tilrettelagt musiklytning. Derfor bør musikaktiviteter integreres i rehabiliteringsprogrammer for blandt andre mennesker med erhvervet hjerneskade og mennesker, der har haft en kræftsygdom.

Bestil on-line på www.thomann.dk

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

42/Musikundervisning

Musik til alle børn Haderslev Musikskole ser det som deres mission at udbrede kendskabet til aktiv musikudøvelse blandt kommunens børn. Med Haderslev-modellen spiller 1.300 folkeskoleelever i dag på et instrument én gang om ugen i to år.

“VI vil gerne slå lidt på den her kulturelle dannelse, som musik kan give som samværsform,” siger musikskoleleder på Haderslev Musikskole Jesper Ry, der er en af hovedkræfterne bag den såkaldte ’Haderslev-model’.

AF ANINE FUGLESANG FOTO: MICHAEL BEEN

F

ra 1. august 2018 kunne Haderslev Kommune bryste sig af at have 52 musikklasser eller 1.300 skoleelever, der én gang om ugen bliver undervist i et instrument af en musikskolelærer i samarbejde med en skolelærer. Gennem de seneste to år har Haderslev Musikskole i samarbejde med kommunen og kommunens folkeskoler prøvekørt en række musikpædagogiske, didaktiske og indholdsmæssige forudsætninger for at lykkes med at undervise en MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

hel klasse på samme instrument. Og det er lykkedes.

HADERSLEV-MODELLEN Med de mange musikklasser er der tale om et større pionerarbejde, som tager udgangspunkt i musikskolens vision om, at alle børn i kommunen skal tage del i et musiktilbud, inden de fylder 18 år. Det er en stor ambition, men folkeskolereformen har været løftestang for at få det muliggjort, lyder det

fra musikskoleleder Jesper Ry, der er en af hovedkræfterne bag den såkaldte ’Haderslev-model’. Om baggrunden for den store indsats fortæller han: ”Vi vil gerne slå lidt på den her kulturelle dannelse, som musik kan give som samværsform. Når man spiller sammen, også selvom det er på 28 trompeter, handler det om at være synkrone, og det er inkluderende, fordi alle skal være med.”

Jesper Ry har været på flere studieture

43 til England, Holland og Finland for at studere musikklassekulturen, og denne erfaring tog han med sig, da han besøgte alle kommunens folkeskoler én-for-én for at præsentere sin idé til folkeskolelederne. ”Den blev taget rigtig godt imod alle steder, og det er en af grundene til, at projektet allerede efter kun to år er blevet så stor en succes,” lyder det fra Jesper Ry, der også oplever stor opbakning fra kommunen.

Senest har Børne- og Familieudvalget bevilget to millioner kroner over de næste fire år, hvilket betyder, at folkeskolernes udgifter til musikskolelærerne er væsentligt reduceret.

”

Selvom vi har en klasse med 28 elever, får vi med den stramme struktur lært dem fingersætning, skalaer, melodi, akkorder og samspil lige så godt, som hvis vi kun havde fem elever eller en enkelt.

JESPER RY MUSIKSKOLELEDER I HADERSLEV MUSIKSKOLE

STRENGT TILRETTELAGT UNDERVISNING Indholdet i undervisningen er en nøje tilrettelagt instrumentalundervisning, der får alle i gang med at spille på instrumentet og lære basale musikalske færdigheder.

Gennem en stram formidlingsform formår underviserne at skabe en struktur i undervisningen, der er bygget op over et færdiglavet slideshow, som kører på et smartboard.

Typisk med et slide hvert andet minut med for eksempel åndedræts- eller nodeøvelser.

Denne type undervisning får eleverne til at holde fokus, fortæller Jesper Ry. ”Det virker måske paradoksalt, at vi har valgt at nedtone den auditive tilgang og i stedet bruger en visuel tilgang, når det handler om musik, men eleverne er vant til at

bruge mange timer på en smartphone eller en tablet, og vi kan se, at det virker. Også på et instrument som klaveret. Selvom vi har en klasse med 28 elever, får vi med den stramme struktur lært dem fingersætning, skalaer, melodi, akkorder og samspil lige så godt, som hvis vi kun havde fem elever eller en enkelt.”

I lang tid har kulturelle fag været overskygget af fag som dansk og matematik, men det er en stor fejl, understreger Jesper Ry. De folkeskolelærere, der er kompagnonlærere i projektet, melder tilbage, at de oplever, at eleverne bliver væsentligt bedre til den obligatoriske musiktime, de har, idet de er rytmisk stærkere og kan læse noder. ”Vi oplever også, hvordan mange af de urolige børn finder et selvværd og en evne til at fordybe sig. Og der opstår bedre trivsel i de klasser, der er musikklasser, ligesom flere af eleverne får en bedre hukommelse ved at spille på et instrument. Så der er mange gode ting at sige om projektet.“

NYE PÆDAGOGISKE FÆRDIGHEDER To år inde i projektet er der 10 musikskolelærere tilknyttet Haderslev-modellen. Alle er engagerede og har meldt sig til opgaven. For at klæde musikskolelærerne ordentlig på til opgaven har Haderslev Musikskole et tæt samarbejde med Pædagogisk Center Haderslev, som har sendt en konsulent ud for at undervise lærerne i klasserumsledelse. ”Og så er vi taget med ud for at observere hinanden undervise og give feedback efterfølgende. Jeg tager også selv med ud og understøtter undervisningen, hvis der er en lærer, der har brug for hjælp,” fortæller Jesper Ry, der har knap 20 års undervisningserfaring i skole- og musikskoleregi.

EN NY TYPE MUSIKSKOLE Alle folkeskolerne i Haderslev Kommune har som minimum én musikklasse i dag, og fortsætter arbejdet sådan, vil alle elever i 1.-9. klasse have været igennem det to-årige forløb som musikklasse inden for de næste fire-fem år.

Men det er ikke kun folkeskoleelever, der bliver satset på i Haderslev. Med pilotprojek-

tet Matemusik rækker musikskolen nu også ud til førskolebørn i samtlige dagtilbud i kommunen. Med en bevilling på 600.000 kroner over tre år fra 2019 arbejdes der nu på, at førskolebørn oparbejder et fælles sprog, de kan bruge, når de starter i skole.

Således er der for alvor tænkt på den musikalske fødekæde, og det stopper ikke her, for hvordan sikrer man, at folkeskoleeleverne ikke mister interessen for musik, når de stopper som musikklasse? Det har Jesper Ry også et bud på. ”Ønsker man at fortsætte med at spille, men uden at have råd til musikskolen, vil der være tilbud om at spille på for eksempel et klaverlaboratorium eller et guitarlaboratorium. Og kan vi se, at der er særlige talenter blandt folkeskoleeleverne, får de muligheden for at deltage i vores talentprogram i 7.-9. klasse, fortæller han og fortsætter: ”I august 2019 starter vi et Performanceakademi i samarbejde med Haderslev Talentcenter, der skal være på niveau med MGK, så vi kan uddanne de unge mennesker til en videregående, kunstnerisk uddannelse.

Så der er for alvor gang i den her i Haderslev, og vi er stolte over projektet. Og meget forpustede,” griner Jesper Ry.

MUSIKKEN SPILLER I HADERSLEV • 52 klasser modtager i 2018/19 undervisning i et instrument.

Alle elever i klassen spiller på samme instrument.

• Musikklasserne er fra 2. klasse og opefter og samtlige folkeskoler i Haderslev Kommune er med i pionerarbejdet.

•

•

Undervisningen foretages af en musikskolelærer i samarbejde med en folkeskolelærer.

Hele fødekæden er tænkt ind i visionen om, at alle børn i kommunen skal have et tilbud om at spille et instrument.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

44/Kulturpolitik

KULTUR ER MERE END BLOT TAL PÅ BUNDLINJEN SF’s kulturordfører Jacob Mark ønsker at afskaffe to procents-besparelserne, og han vil forsøge at forpligte hele rød blok til at investere i kulturen i stedet for at afvikle den.

AF PETRINE PUPER JØRGENSEN FOTO: HANS ZEUTHEN

For Jacob Mark giver kunst og kultur en tiltrængt pause i en fortravlet hverdag, hvor han kan slå hovedet fra og udfylde et rum i hans liv med glæde og lykke. Ofte oplever han kunst og kultur med gode venner, og udover at give ham glæde udfordrer det hans tankegang og giver ham nye oplevelser.

Jacob Mark er derfor ærgerlig over, at den politiske debat om kunst og kultur handler om økonomi og bundlinje. I stedet ville han ønske, at kulturen blev fremhævet for sin store, ikke-økonomiske værdi. Derudover ville han ønske, at kulturminister Mette Bock (LA) ville bruge mere tid på at tale kulturen op: ”Jeg synes i virkeligheden, at kulturministeren altid har travlt med at tale kulturen ned. Det er som om, hun har gjort det til en sag i sig selv at være provokerende. Nogle gange synes jeg, at hun netop som kulturminister burde bidrage til at tale alt det fantastiske i kulturen op.”

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

“JEG synes i virkeligheden, at kulturministeren altid har travlt med at tale kulturen ned. Det er som om, hun har gjort det til en sag i sig selv at være provokerende,” mener SF’s kulturordfører Jacob Mark.

45 AFSKAF TO-PROCENTS-BESPARELSERNE I forsøget på at tale kulturen op har Jacob Mark gjort det til en politisk mærkesag at afskaffe to procents-besparelserne på kulturområdet. Han satte emnet på dagsordenen til en forespørgselsdebat i november med kulturministeren i folketingssalen, og han fortæller, at det var et forsøg på at samle rød blok til en afskaffelse af besparelserne.

For Jacob Mark betyder to procentsbesparelserne, at kulturinstitutionerne har mistet deres frirum, hvor de kan udvikle sig og tænke kreativt, fordi hele kulturlivet konstant skal finde ud af, hvordan de skal effektivisere, spare og bryde ned. Han er også imod, at kulturministeren deler øremærkede midler ud på næste års finanslov i stedet for at stoppe besparelserne. ”I SF bruger vi følgende sætning: Først stopper vi to procents-besparelserne, og så kan vi diskutere, hvilke nye initiativer vi skal sætte i gang. Den anden vej rundt med at give øremærkede midler hist og her, mens grønthøsteren stadig kører, giver ingen mening. Hvis det stod til SF, så rullede vi skattelettelserne til virksomhedsejere tilbage og brugte i stedet pengene på kunst, kultur og uddannelser,” fortæller Jacob Mark.

”

DF kaster håndgranater ind i kulturlivet og ødelægger nogle af de ting, som man har brugt mange år på at bygge op.

JACOB MARK KULTURORDFØRER (SF)

Han tilføjer, at rød blok overordnet er åbne for at afskaffe to procents-besparelserne på kulturen. Socialdemokraterne vil på nuværende tidspunkt ændre besparelserne til at være 0,5 procent i stedet for 2 procent, og det, mener Jacob Mark, er et fint forhand-

lingsudgangspunkt for at få afskaffet besparelserne helt.

DF DOMINERER KULTURDAGSORDNEN Udover at have en ambition om at afskaffe to procents-besparelserne fortæller Jacob Mark også, at SF har et internt kulturudvalg, som fokuserer på aktuelle kulturpolitiske sager. Lige nu er Jacob Mark optaget af museumsforhandlinger, men fortæller også, at de i udvalget arbejder med musikskoler, og hvordan musikken kan spredes ud til flere børn: ”Der er en ret væsentlig ulighed i, hvem der kan gå til musik. Derfor ser vi meget på musikskolerne lige nu, hvor vi for eksempel gerne vil sikre, at flere børn fra udsatte familier får mulighed for at komme i musikskole og stifte bekendtskab med musik.”

SF er derfor aktive på mange kulturpolitiske områder, selvom det til tider i medierne ligner, at DF har den mest markante kulturpolitiske dagsorden. Til spørgsmålet om, hvorfor DF bliver betragtet som det eneste parti med en kulturpolitik, bliver Jacob Mark lidt ærgerlig: ”Jeg er træt af, at folk siger det. Jeg kunne også sætte en kulturdagsorden, hvis jeg sagde, at nu nedlægger vi det her eller smadrer det der. DF kaster håndgranater ind i kulturlivet og ødelægger nogle af de ting, som man har brugt mange år på at bygge op.

Og det gør de ofte med en forsnævret udkantsdagsorden som basis, mens de skærer på udkanten i andre sammenhænge,” siger Jacob Mark og fortsætter: ”Det er let nok at sætte en dagsorden i medierne, hvis man vil tage fra folk. Det er altid en god historie at ville skære ned. I SF vil vi ikke ødelægge det, der allerede eksisterer, så når vi i SF siger, at vi for eksempel vil give kulturklippekort til udsatte unge, så synes medierne ikke, det er en god historie.

For det er bare os i venstrefløjen, som igen vil bruge penge.”

KULTUREN MANGLER IKKE VILJE Overordnet vil Jacob Mark op til og under valgkampen forsøge at tale kulturens værdier op og samle rød blok om at stoppe to

procents-besparelserne. Det vil han gøre ved at sætte nogle helt konkrete tal på, hvad besparelserne for eksempel betyder for antallet af musikere i orkestrene, antallet af åbne museumsdage og lignende.

I forhold til, hvordan kulturlivet selv kan tale sin sag op, mener Jacob Mark, at kulturlivet gør et godt job i forvejen: ”Jeg synes, at kulturlivet har været gode til at blande sig i debatten om besparelserne.

Men jeg synes også, at de skal blande sig, når

”

Hvis det stod til SF, så rullede vi skattelettelserne til virksomhedsejere tilbage og brugte i stedet pengene på kunst, kultur og uddannelser.

JACOB MARK KULTURORDFØRER (SF)

det går rigtig godt. For eksempel kunne I forsøge at få flere gode ting i pressen og sige: Se, hvad vi kan. For jeg synes bestemt ikke, at kulturlivet mangler vilje eller mod til at fortælle om alt det, kulturen giver. Tværtimod,” slutter Jacob Mark.

TAL KULTUREN OP! Frem til folketingsvalget taler MUSIKEREN med forskellige kulturpolitikere og meningsdannere om at tale kulturen op.

Følg med i MUSIKEREN, E-NYT og Dansk Musiker Forbunds øvrige medier.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

46/Musikformidling

DEN HJEMLØSE MUSIK Lytterne af P6 BEAT, P7 Mix og P8 Jazz fik en ubehagelig overraskelse, da DR præsenterede sin spareplan i efteråret; kanalerne skal lukke fra 2020. Alle tre kanaler er ellers populære og bringer som de eneste landsdækkende kanaler nichemusik ud til alle.

AF PETRINE PUPER JØRGENSEN

V

ed medieforliget udmeldte kulturminister Mette Bock (LA), at DR fremover skal fokusere på det, som de kommercielle medier ikke leverer. Det kom derfor som et stort chok for musikmiljøet, da public service-aftalen blev offentliggjort, idet kulturministeren har godkendt, at netop de smalle radiokanaler fra DR skal lukke.

UBEHAGELIG OVERRASKELSE Den netop aftrådte formand for JazzDanmark og medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse Jesper Løvdal beskriver nyheden som ”en stor og ubehagelig overraskelse”, fordi der ikke findes noget lignende P8 Jazz på det private marked, og at kanalen konstant har stor lytterfremgang. Lige nu har kanalen 100.000 faste lyttere om ugen, som fra 2020 ikke længere kan lytte til den radio, de ønsker.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

Trommeslager og tillidsmand i DR Big Band Søren Frost finder det også meget kedeligt, at de tre kanaler skal lukkes: ”Det er vigtigt, at folk får lov til at høre og har en let adgang til jazz. Det forsvinder nu, og det vil for eksempel ramme den ældre generation, som fra 2020 ikke længere kan tænde for radioen hver dag og høre jazz, men pludselig skal finde det på andre platforme.

Min gamle mor lytter til P8 Jazz hver dag på sin DAB-radio i køkkenet og synes, at streaming er bøvlet og mærkeligt. Hun og 100.000 andre lyttere vil miste jazzen, og det synes jeg ikke, der er særligt meget public service over,” fortæller Søren Frost.

MUSIKERNES FØDEKÆDE RAMMES Derudover fortæller Søren Frost, at lukningen af de tre kanaler vil betyde, at musikere fremover vil få sværere ved at komme ud med deres musik og nye udgivelser. Det vil på sigt få store konsekvenser for musikernes fødekæde og deres økonomi i fremtiden.

Med lukningen af P6, P7 og P8 forsvinder nemlig et udstillingsvindue af en lang række musikalske genrer, som ikke bliver spillet på de kommercielle kanaler. Det betyder, at musikerne inden for disse genrer mister eksponering, spilletid i radioen og dermed økonomi til at lave ny musik for. Det finder Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, meget problematisk: ”DR er beskåret så kraftigt, at P8 Jazz må lukke. At P8 Jazz lukker er en tragedie for jazzen i Danmark. Så megen jazzmusik bliver stoppet pga. en tåbelig beslutning fra den siddende regering. Dansk Musiker Forbund arbejder for at få DR til at omgøre beslutningen. Samtidig opfordrer vi hele jazzmiljøet til at italesætte og tydeliggøre behovet for en landsdækkende jazzkanal på DR. Jazzen er en central og vigtig stemme i musikkens brede genrebuket.”

DR VIL GØRE SIT BEDSTE Ledende redaktionschef fra DR P2, P6, P7

47

”

I første omgang skal vi forsøge at omstøde beslutningen om lukningen af de tre kanaler.

Derudover skal samarbejdet være så bredt som muligt i musikmiljøet.

JESPER LØVDAL, SAXOFONIST OG MEDLEM AF DANSK MUSIKER FORBUNDS HOVEDBESTYRELSE

og P8, Jakob Marstrand, fortæller, at DR vil gøre sit bedste for fortsat at spille musikken fra P6, P7 og P8 på de fire tilbageværende radiokanaler med musik. For eksempel er man i DR i gang med at finde ud af, hvordan jazz kan komme over på P2, og hvordan pop og rock kan blive fordelt på P3 og måske P4.

Jakob Marstrand erkender dog, at det ikke bliver det samme udbud af musik som hidtil: ”Tre genrekanaler, med musik 24 timer i døgnet på alle ugens syv dage, lukker.

Selvfølgelig betyder det, at der kommer et andet tilbud end tidligere. Nu er vi i gang med at finde løsninger på, hvordan genrerne kan blive repræsenteret på P2-5, og vi vil gøre os umage med at gøre det så godt som muligt. Vi er klar over, at hvis vi bare blander bolsjerne fuldstændig, så kommer der ikke noget godt ud af det, hverken for lytterne eller musikken.

Vi vil tilpasse musikprofilerne på P2-5, så de stadig giver mening for lytterne og dertil lave en håndfuld målrettede podcast-tilbud.

Musikken fra P6, P7 og P8 vil fra 2020 blive

spillet på DR-kanaler med flere ugentlige lyttere, men på udvalgte tidspunkter – og altså ikke 24 timer i døgnet som nu. Det ser jeg som en direkte konsekvens af medieforliget.”

På spørgsmålet om det er brugbart for for eksempel jazzelskere, at man fremover kun kan få sin yndlingsmusikgenre på tidspunkter, som DR har valgt, svarer Marstrand: ”Jeg erkender, at det ikke er det samme.

Der er forskel på at åbne for en radiokanal, som man ved altid spiller jazz, og en der gør det engang imellem. Men nu er opgaven altså, at vi skal klare os med færre radiokanaler. Til gengæld vil man kunne lytte til DR podcasts med genrerne, når man vil.”

PODCAST HAR IKKE SAMME GENNEMSLAGSKRAFT Jakob Marstrand uddyber, at man vil lave podcast med for eksempel jazz for at opveje for de manglende kanaler. Dog har podcast langt fra samme gennemslagskraft som flowradio, og udbuddet af podcast bliver

også mindre, da P8 Jazz’s programmer allerede udkommer som podcast. De vil også forsvinde med kanalen og dermed give et dårligere tilbud til lytterne, hvilket Jakob Marstrand til dels også erkender: ”Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et dårligere tilbud. Det kommer an på, om du måler i kvantitet eller kvalitet. Men det er klart, at de udsendelser på P8 Jazz, som i dag i forvejen også udkommer som podcast, de forsvinder. Vi kommer derfor ikke til – samlet set – at have flere jazzudsendelser som podcast, for så ville vi ikke spare noget. Og lukningen af de tre kanaler handler om at spare penge. Vi vil lave nogle nye podcast, som vi vil målrette dem, der har en særlig interesse i jazzen,” forklarer Jakob Marstrand.

MUSIKMILJØET VIL PÅVIRKE POLITIKERNE For musikmiljøet er det sidste ord i lukningen af de tre kanaler dog ikke sagt. Jesper Løvdal fortæller, at man i jazzmiljøet har JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

48/Musikformidling

TO BORGERFORSLAG OM BEVARELSE AF P6 OG P8 Dansk Musiker Forbund har oprettet et borgerforslag om at bevare P8 Jazz, som en lang række brancheorganisationer og festivaler støtter op om. Et borgerforslag er borgernes mulighed for at komme til orde på Christiansborg og påvirke politikerne til at omstøde deres beslutning – i dette tilfælde om at omstøde public service-aftalen om at lukke P8 Jazz.

Der er ligeledes stillet et borgerforslag fra anden side om bevarelse af P6 BEAT, som Dansk Musiker Forbund støtter op om.

Se og underskriv begge forslag på www.borgerforslag.dk

”OVER 100.000 LYTTERE vil miste jazzen, og det synes jeg ikke, der er særligt meget public service over,” mener trommeslager og tillidsmand i DR Bigband Søren Frost.

haft stormøder, og alle prøver at finde ud af, hvordan man kan påvirke politikerne, særligt kulturordførerne. Derudover har Dansk Musiker Forbund taget initiativet til et borgerforslag om at bevare P8 Jazz og håber således at kunne indsamle 50.000 underskrifter, så forslaget bliver taget op i Folketinget. ”I første omgang skal vi forsøge at omstøde beslutningen om lukningen af de tre kanaler. I år, hvor en ny regering forhåbentlig kommer til. Derudover skal samarbejdet være så bredt som muligt i musikmiljøet. Det skal ikke kun være jazzmiljøet, som går til kamp, men alle dem i musikmiljøet, som er ramt af lukningen af P6, P7 og P8, skal stå sammen og kommunikere de enkelte miljøers behov, så vores stemmer kan høres,” fortæller Jesper Løvdal.

Søren Frost er enig med Jesper Løvdal i, at hele musikmiljøet skal stå sammen, og han håber desuden, at det kan give grobund for nye muligheder: ”Regeringen slår jo på, at de her spareMUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

tiltag skal gøre DR mere kulturel, også for unge mennesker. Derfor kunne man for eksempel lave et undervisningsprogram om jazz i DR-regi, hvor børnene kan få indsigt i musikhistorie, som de ikke rigtig bliver præsenteret for i folkeskolen mere. Det kunne være fantastisk at lave sådan nogle programmer, hvor man præsenterede en masse musik for både børn og voksne. Man kan håbe, at der ud af besparelserne kommer nye forsøg på at lave noget, hvor musikken er tilstede,” fortæller Søren Frost.

I DR-regi fortæller Jakob Marstrand, at når beslutningen nu er truffet, så er det hans opgave at få musikken og de tilbageværende kanaler til at spille bedst muligt sammen. Han lægger dog ikke skjul på, at han er ærgerlig over den politiske beslutning, som er taget: ”Som vores generaldirektør (Maria Rørbye Rønn, red.) har sagt, så er det ikke en blomst, som har vokset i vores baghave. Forstået på den måde, at hvis vi ikke var pålagt de politiske besparelser, så havde vi ikke lukket de her kanaler,” slutter Jakob Marstrand.

”

Hvis vi ikke var pålagt de politiske besparelser, havde vi ikke lukket de her kanaler.

JAKOB MARSTRAND, KANALCHEF FOR P2, P6, P7 OG P8

Nyudgivelser /49 SKYMASKINER

SIMPLE MATTERS

ENTAKT

METTE KIRKEGAARD

www.facebook.com/entakt

www.mettekirkegaard.com

Gateway Music

Gateway Music

POSTCARD TO SELF

BLACK BOX

BJARKE FALGREN & SÖNKE

GERT BARSLUND

www.falgren.com

www.samrum.dk

CIRKELINE OG COCO REJSER TIL AFRIKA

Gateway Music

Gateway Music

MOUSSA DIALLO

SOMETHING BORROWED ANNEKEI SOMETHING BORROWED www.facebook.com/annekei.page

Gateway Music

www.moussadiallo.com

Gateway Music

A SALTY TASTE TO THE LAKE

SLOWING DOWN THE TUNE

CAPER CLOWNS www.facebook.com/CaperClowns

KWELLA/BJØRNSKOV VERA PETTERSEN

Gateway Music

www.torbenbjoernskov.dk

Gateway Music

A PAINTED BEGINNING

NORDKRAFT PLAYS MINTZER

LASSE JACOBSEN

NORDKRAFT BIGBAND

www.lassejacobsenmusic.com

www.nordkraftbigband.dk

Gateway Music

Gateway Music

Hos Gateway har du som medlem af Dansk Musiker Forbund mulighed for: • At gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, Vinyl samt bogtryk.

• At rekvirere gratis EAN og UPC-A stregkoder til dine musikudgivelser samt gratis ISBN/EAN koder til dine bogudgivelser.

• At få hjælp til at finde distributør til din musik (fysisk som digital), merchandise, nodebøger mm.

Husk at du altid er velkommen til at booke et møde og tage en uforpligtende snak med os på Gateway Music.

VILLAGE LIFE KLAUS NØRGAARD www.theeventenor.dk

Gateway Music JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

50/Artlab

Nye kurser, workshops, events og support forår 2019 Få ny inspiration og redskaber i værktøjskassen. Til foråret lancerer vi en række nye kurser og workshops – her er nogle af dem. Du kan se alle vores kurser på artlab.dk, hvor du også tilmelder dig.

Se også facebook.com/artlab.dk.

Bogføring for musikere med selvstændig virksomhed v. Trine Ulrich Kom i gang med at lave din egen bogføring.

Du lærer grundlæggende regnskabspraksis, får styr på momsreglerne og feedback fra en regnskabskyndig og en revisor.

Forhandling, prissætning, salg og booking v. Frederik Flach og Signe Sylvester Få konkrete værktøjer til at booke jobs. Vi ser også på, hvordan du som musiker prissætter din ydelse og får forhandlet den hjem.

Kommunikation og SoMe v. Eva Laksø Lav din egen kampagne. Få værktøjer til at styrke din egen kommunikation, skriv en god pressetekst og læg en effektiv Facebook-strategi.

SE ARTLABS nye kurser og workshops i foråret 2019 på www.artlab.dk. (Foto: Spencer Imbrock Unsplash).

Tekstskrivning: Virkemidler, fortælleteknikker og vinkler v. Trinelise Væring

Hands-on PR med Facebook og Instagram v. Kat Jarby

Brug fem aftener på at arbejde målrettet med, hvordan du fortæller noget i dine sangtekster. Vi slutter af med at spille vores sange for hinanden.

Har du styr på, hvordan algoritmerne virker, så du når bredt ud til dine fans og kunder?

Scenisk nærvær og autenticitet v. Julie Maria

Brug YouTube til at brande dig aktivt som kunstner. Vi ser både på den praktiske produktion af videoer og forskellige former for indtægtsgenerering.

Styrk din autenticitet og dit sceniske jeg og dermed din formidling og dit nærvær på scenen.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

TIMANI v. Oda Mathilde Holstad Dyrnes Timani er en anatomisk metode for musikere, hvor vi anvender bevægelsesanalyse, anatomisk viden og fysiske øvelser for at få en forståelse af kroppen og forebygge skader.

Little Master of Music v. Peter Bjerrum YouTube som redskab for musikere v. Philipp Broder Jørgensen og Johannes Ettrup

Klasserumsundervisning i folkeskolen i praksis. Giv eleverne faglige og sociale værktøjer til at arbejde selvstændigt i hold. Du får inspiration, lærer metoden at kende og gør den til din egen.

51 SANG, SPIL, SANGSKRIVNING

BY/START

Skriv sange og sælg dem

Esbjerg 29/1

Scenisk nærvær og autenticitet

Kbh 15/3

Tekstskrivning med Trinelise Væring

Kbh 6/3

Autentisk sangskrivning

Online, Kick off: 2/3

KARRIERE OG BUSINESS

BY/START

Hands-on PR med Facebook og Instagram

Kbh 5/3, Aarhus 10/4

Youtube som redskab for musikere

Kbh 2/4 + Aarhus

Youtube som redskab for musikere (SDMK workshop)

Odense 4/2, Esbjerg 6/2

Bogføring for musikere med selvstændig virksomhed

Kbh 7/3

Regnskab og skat (SDMK workshop)

Odense 25/3, Esbjerg 27/3

Forhandling, prissætning, salg og booking

Kbh+ Aarhus: April 2019

Kommunikation og SoMe

Kbh 21/2

LYDSTUDIE

BY/START

Mastering

Esbjerg/Vejen 3/2

DMF SKILL EVENTS

BY/START

Branchedag for teatermusikere

Kbh, Oplyses senere

Karrierekick

Kbh, Oplyses senere

MUSIKUNDERVISNING

BY/START

Sangskrivning med børn

Aarhus 18/3

Little Master Of Music

Kbh+ Aarhus: April/maj 2019

KROP OG SANG

BY/START

TIMANI

Kbh 22/1, Aarhus 19/2

Yolates

Kbh 3/2

KURSER MED LØBENDE OPTAG Vi opretter stadig kurser med min. otte tilmeldte i fx Logic, Ableton, Cubase, Sibelius og Final Cut. Se mere på hjemmesiden artlab.dk

sangerkurser, Perry Stenbäck International Guitarcamp og Impro Strings workshop.

Ring gerne til projektleder Peter Poulsen på 35240268 og hør nærmere.

PÅ KURSUS MED DMF RABAT Vi har lavet aftaler med en række kursusudbydere om, at du kan deltage med DMF-rabat på deres kurser. Dette gælder fx SONA

DMF SUPPORT Med DMF support får du tre sessioner feedback og sparring med en ekspert. Det kan være inden for it/musikproduktion, business, sang-

skrivning, karriere, booking, markedsføring, performance eller andre områder, hvor du mangler viden og support for at komme videre.

Som noget nyt opretter vi også supportgrupper med 2-4 deltagere, hvor I arbejder praksisorienteret og løbende bliver superviseret af underviseren/supporteren. Kontakt kursusadministrationen på pp@dmf.dk for at høre mere.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

52/Gear og grej AF NILS HARBO FOTO: PRESSEFOTO

TRE FORUDSIGELSER OM FREMTIDEN Et nyt år er startet, og der vil komme masser af nye instrumenter, ny software og nye hjælpemidler til musikere i 2019. Grejredaktionen kigger her lidt i krystalkuglen og spår om trends og tendenser for fremtiden.

DE SPECIELLE retro-prægede mikrofoner fra Ear Trumpet Labs er bl.a. lavet af stumper fra isenkræmmeren og byggemarkedet.

(Pressefoto, Ear Trumpet Labs)

FORTIDEN INDHENTER FREMTIDEN I Portland Oregon sidder en tidligere softwareudvikler ved navn Philip Graham. Han er stoppet med at programmere, i stedet laver han og hans firma Ear Trumpet Labs mikrofoner med usædvanlig look. Fans af bluegrass eller akustisk folkemusik har sikkert allerede observeret hans mikrofonkonstruktioner, hvor man ofte ser en bluegrasstrio samlet omkring en enkelt mikrofon, MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

når de optræder. Grahams har designet 10 kondensatormikrofoner med retro-look, der alle bærer kvindenavne og består bl.a. te-kugler, messingbeslag, omhyggeligt udvalgte ledninger og noget, der minder om steampunk-tilbehør fra en gammel radiostation. Trods deres specielle udseende er mikrofonerne også særdeles vellydende og bruges af artister som South Carolina

Broadcasters, Elvis Costello, The Stray Birds, Violent Femmes og The Wood Brothers. Det originale retro-inspirerede design vinder mere og mere udbredelse, og det nye år vil helt sikkert byde på kopier af Ear Trumpet Labs mikrofoner. Og vi vil også se andre instrumenter og hjælpemidler, der ser gamle og vintage-prægede ud, men i virkeligheden er spritnye.

AKUSTIKKEN BLIVER BEDRE PÅ SPILLESTEDERNE I de senere år er der sket en enorm udvikling med akustikken i kulturhuse og på spillestederne. Den danske ingeniør Niels W. Adelman-Larsen er bl.a. forfatter til bogen ‘Rock and Pop Venues - Acoustic and Architectural Design’. Niels W. er også musiker og har udviklet flere opfindelser, bl.a. systemet AqFlex, der med et enkelt tryk på en knap kan ændre væggen og akustikken i en koncertsal.

Den opfindsomme mand har nu udviklet en ny metode til adaptering af akustikken i koncertsale, så den tilpasses den type musik, der spilles. Systemet hedder Evoke, og ifølge Niels W. rykker det nye akustiksystem ved grænserne for, hvad fremtidens kulturhussal kan præstere rent akustisk. Mange sale har god akustik til fx kammermusik, men kommer til kort, når de skal præsentere rytmisk musik. Mange musikere oplever denne store forskel på spillestederne og bliver ovenud

I FREMTIDENS koncertsale kan akustikken ændres efter musikkens karakter (Pressefoto: Flex Acoustics)

lykkelige, når de endelig prøver at spille i den rigtige akustik til genren.

En anden dansk ingeniør, Jacob Navne, har også en finger med i spillet, når det gælder regulering af lydniveauet på spillestederne. Han er bagmanden bag et unikt lydmålingssystem, der hedder ‘10Easy’.

Systemet er opstillet på mange af landets venues – bl.a. på Roskilde Festival – og måler på en god, saglig og musikalsk måde det gennemsnitlige lydtryk ved en koncert, og advarer lydmanden, hvis der spilles over den tilladte grænse. Ved Roskilde Festival er denne grænse 103 dB.

AI OG ROBOTTER KLARER MUSIKERJOBBET Artificial Intelligence (AI) diskuteres meget i disse år og vinder stærkt frem inden for musikproduktion. Yamaha har med sit ”Yoo”-projekt eksperimenteret med at lade en musiker spille med et computerstyret ensemble, hvor computeren ”lærer” at følge en musikers timing og tempo, der så styrer et Disklavier-piano, så de spiller synkront og sammen. Akkurat som en levende akkompagnatør ville gøre.

Inden for mastering er der nu opstået en masse ”automat”-værktøjer. Izotopes Ozone koster omkring 3.000 kr., men gør jobbet særdeles fremragende, så musikproduceren kan slappe af og lade computeren gøre en stor del af mastering-arbejdet. For upcoming artister findes der også masser af on-line ”robot-mastering”, hvor man uploader sin musik til en service som fx Landr, CloudBounce eller CD Baby. Man angiver lidt

preferencer, stilart osv. og få minutter efter,h modtager man en mastereret fil.

Software som Apples Logic Pro X og Ableton Live har længe haft værktøjer, der automatisk laver beats. Svenske Toontrack har med softwaren EZKeys taget skridtet videre, hvor programmet både kan fungere som co-writer og inspirator, når der skrives musik og levere backing med akkordprogressioner og melodier.

Inden for musik til video er den seneste trend, at man kan designe musik direkte fra sit videoredigeringsprogram. Der er kommet et massivt behov for underlægningsmusik fra videoproducenter, som har meget få penge og brug for noget hurtigt leveret baggrundsmusik. I Apples videoredigeringssoftware Final Cut Pro X kan man således købe tillægsprogrammer, som fx Sonicfire Pro og Soundstack, der i form af plug-ins tilbyder

færdig royaltyfri musik til videoproducenten. Man kan angive tempo, mood/stemning, længde, genre, valg af instrumenter m.v. Få sekunder efter leverer softwaren et forslag til musik, der opfylder de angiven parametre.

Fremtiden vil byde på meget mere musikarbejde, der udføres af AI og robotter.

YAMAHA har med sit ”Yoo”-projekt lavet et computerstyret ensemble, der akkompagnerer musikeren i timing og tempo.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

54/Gear og grej CUBASE PRO koster ca.

4.300 kr, opdateringer fra tidligere versioner ligger på omkring 1.000 kr.

(Pressefoto: Steinberg)

STEINBERG OPDATERER SOFTWARELINJEN Det tyske softwarehus Steinberg, der er ejet af Yamaha, er klar med opdateringer af musikproduktionssoftwaren Cubase, den virtuelle trommemaskine Groove Agent og nodeskrivningssoftwaren Dorico.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

Steinbergs velkendte musikproduktionssoftware Cubase Pro, Cubase Artist og Cubase Elements er klar i version 10. Med den nye update præsenterer tyskerne bl.a. pitchshifterværktøjet VariAudio 3, der kun findes i Cubase Pro 10. Et yderst kraftfuldt plug-in med nye forbedringer, bl.a. til shift på mikroniveau og justering af formater. En anden nyhed er MixConsole Snapshots, hvor man kan gemme og genkalde et aktuelt mix MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

i mixeren. I Pro 10 introduceres også Audio Alignment, en praktisk funktion, der gør det muligt for produceren at lægge vokaler og andre spor fuldt synkront med hinanden.

Flagskibet Cubase Pro koster ca. 4.300 kr.

Opdateringer fra tidligere versioner ligger på omkring 1.000 kr.

Trommearbejdsstationen Groove Agent er nu klar i version 5. Med et endnu bredere udvalg af specialiserede værktøjer til

producering af beats, byder Beat Agent på 30 spændende tilføjelser, der er skabt af elektroniske kunstnere som Rawtekk, JoeAudeka, Current Value og zKlang. Også nodeskrivningssoftwaren Dorico er klar i en ny version, 2.2. Her udvides mulighederne for ”media music” (film, TV, gaming) og jazz, bl.a. med introduceringen af MIDI realtime recording.

55 PRO AV EXPO I BELLA CENTER Med 2.400 gæster og over 100 udstillere er Pro AV Expo blevet en af de største af sin art i Skandinavien. Messen blev afholdt i Bella Center og er arrangeret af folkene bag ProAV Magasinet (tidligere Monitor).

På messen kunne man bl.a. se lyd- og lysudstyr til videoproduktion og opleve en række interessante seminarer om tv-produktion. Nordic Pro Audio var blandt udstillerne. Det er knap fire år siden Torben Aalykke startede firmaet, der bl.a. leverer løsninger til tv-stationer og PA-firmaer.

Aalykke er ekspert i (og også distributør af ) Wisycom, et italiensk firma, der laver trådløse mikrofoner og trådløs teknologi. Skal du bruge professionelle mikrofoner i høj kvalitet, er Torben Aalykke

leveringsdygtig i mærker som Shoeps, DPA og Manley.

NI KOMPLETE A-SERIE Native Instruments har nu flere modeller klar i deres elegante serie med controller keyboards til NI’s Komplete-pakker med software til musikproduceren (til Machine, Logic Pro X, GarageBand eller Ableton Live). Den nye A-serie kommer i tre versioner med 25, 49 eller 61 semi-vægtede tangenter, og priserne starter ved 1.500 kr.

EFTER en fortid i PSS startede Torben Aalykke nyt firma i 2015, og siden er det gået stærkt.

(Foto: Nils Harbo)

NEXTONE MED FIRE STRØMTRIN I SAMME FORSTÆRKER Fra Roland kommer nu to nye forstærkere med navnet Boss Nextone. De nye amps bygger på Rolands avancerede Tube Logic design og kombinerer klassisk rørlyd med moderne alsidighed. Et spændende, nyt koncept inden for professionel guitarforstærkning med muligheden for skift mellem 4 strømtrin og øjeblikkelig adgang til forstærkning med klassiske

”guitarrør” som 6V6, 6L6, EL84 og EL34.

Hvert effekttrin er understøttet af teknologi, der re-voicer hele kredsløbet fra input til output. Nextone har også indbyggede effekter, line out til mikrofonfri direkte lyd og ”cranked-amp”-lyd på acceptable lydniveauer. Nextone Artist (40 watt) koster omkring 5.300 kr. og Nextone Stage (80 watt) lidt under 3.900 kr.

BOSS NEXTONE gengiver den autentiske lyd af fire typer klassiske guitarforstærkere.

NY HAL I FRANKFURT Årets Prolight & Sound og Musikmesse i Frankfurt finder sted 2.-5. april 2019. Messeområdet er klar til at tage imod endnu flere gæster med efterårets åbning af den nye Hall 12, der er på 34.000 m2.

TOM CRUISE MED DANSK MIKROFON DPA Microphones er blevet en del af succeshistorien med den sjette Mission Impossible film ”Fall Out”. Det danske firmas mikrofoner d:screet 4060 og 4061 blev brugt af lydmesteren Chris Munro under optagelserne af Ethan Hunts (Tom Cruise) kække replikker, mens han udførte halsbrækkende kørsel med biler og motorcykler.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

58/Medlemsservice NYT FRA LOKALAFDELINGERNE:

DMF VIBORGS 125 ÅRS JUBILÆUM Søndag d. 2. september 2018 afholdt DMF Viborg 125 års jubilæum på den skønne Hjarbæk Kro.

KAY WERNERS Kapel spillede til Viborgs 125 års jubilæum med musik fra 50’erne og 60’erne. (Foto: DMF Viborg)

DMF Viborg startede som Viborg Orkesterforening helt tilbage i 1893. I 1911 stiftede Viborg Orkesterforening sammen med andre lokalafdelinger Dansk Musiker Forbund.

Bestyrelsen havde sammensat et godt arrangement for medlemmer af afdelingen.

Der blev budt velkommen på den skønne terrasse på Hjarbæk Kro med udsigt over fjorden.

Derefter blev der serveret den skønneste frokostbuffet med alt, hvad den sultne musikermave begærer.

Der var en fantastisk stemning fra de mange fremmødte medlemmer plus besøg fra formand Anders Laursen fra hovedforbundet, DMF Aarhus og DMF Nordvestjylland. Udover de mange taler og små anekdoter fra formænd og medlemmer, optrådte Kay

Werners Kapel, der består af fire lokale medlemmer, med smagsprøver på musikken fra 50’erne og 60’erne. Det var en helt fantastisk søndag eftermiddag med god snak, godt vejr, lækker mad, herlig musik og dejligt selskab.

Flere billeder fra jubilæet kan ses på DMF Viborgs Facebook.

Lars Norden

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 11. marts 2019 Materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 7. marts 2019 For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-13

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Elena Hove-Aggerholm, eha@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

59 KUNSTNERBOLIG

Søg om ophold i Skiveren Medlemmerne kan nu søge om ophold i de sidste 12 sommer-/efterårsuger i 2019, hvor DMF råder over huset.

Huset indeholder to stuer, to badeværelser, sauna, stort køkken med spisepladser, opvaskemaskine, to atelierer, det ene med klaver, og flere værelser med i alt 12 sovepladser. Der er tv, radio og cd-afspiller. Huset har i 2010 gennemgået en større istandsættelse og renovering, herunder indretning af nyt badeværelse på 1. sal, brandsikring af hele huset, nye el- og varmeinstallationer samt nye og bedre adgangsforhold til 1. sal. Et ophold strækker sig fra fredag (i ugen ”op til”) til fredag og koster 2.000 kroner.

Dansk Musiker Forbunds forretningsudvalg kan dog ansøges om støtte til opholdet (maksimalt 1.000 kroner), hvilket skal ske samtidig med opholds-

ansøgningen. Der kan i denne omgang søges om en uges ophold i en af følgende 12 uger: * uge 3 * uge 4 uge 7 uge 13 uge 15 uge 16 uge 17 uge 18 uge 19 uge 20 uge 21 uge 22

11. -18. jan.

18.-25. jan 8. feb. - 15. feb.

22. marts - 29. marts 5. april - 12.april 12.-april-19. april 19.april-26. april 26. april -3. maj 3. maj-10. maj 10.maj-17.maj 17.maj-24. maj 24. maj- 31.maj

LILLE SKIVEREN er forhenværende statsminister Jens Otto Krags hus i Nordjylland, som i dag bruges som kunstnerbolig.

Skriv hvilken uge du søger (anfør evt. en 2. og 3. prioritet) og oplys dit navn, cprnr. samt adresse til sh@dmf.dk eller pr. brev: DMF, att. Susan H., Skt. Hans Torv 26, 2200 Kbh. N. Ansøgningen skal være DMF i hænde senest fredag 18. januar 2019. Svar kan forventes umiddelbart efter.

Bemærk: Medlemmer, som endnu IKKE har haft ophold i Skiveren, prioriteres frem for medlemmer, som tidligere er bevilget ophold.

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2019-2020 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2019 - 31. marts 2020.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

413

5

2.065

2.323,13

464,63 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

389

5

1.944

2.186,61

437,32 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

461

3

1.382

1.554,41

518,14 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

695

3

2.085

2.345,41

390,90 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

465

1.859

2.091,33

522,83 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

545

1.635

1.839,65

306,61 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 450 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2019: 3,56 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

60/Medlemsservice KUNSTNERBOLIG

BYHUSET CASA ROSA er et stort, fuldstændigt nyrenoveret luksushus med seks sovepladser. Foto: Morten Fischer.

Rejs til DMF’s hus i Italien Dansk Musiker Forbund råder over et byhus i den italienske bjergby Castelvecchio di Rocca Barbena, hvor du som medlem kan søge om ferie-/refugieophold i.

Huset er et stort, fuldstændigt nyrenoveret luksushus med seks sovepladser, der udlejes på ugebasis.

BO MIDT I EN MIDDELALDERBY Middelalderbyen Castelvecchio di Rocca Barbena ligger få kilometer fra den italienske riviera i provinsen Ligurien, som også kaldes Italiens “køkkenhave”. Ligurien har siden oldtiden været et af de vigtigste områder for olivenolieproduktion, den frodige jord giver grobund for himmelske grøntsager og frugt, og friske fisk leveres direkte fra Middelhavet til bordet. .

SÅDAN KOMMER DU DERTIL Man kommer nemmest dertil fra lufthavnen i Nice (ca. 1½ times kørsel) eller fra Milano, hvor der ofte er billige flyrejser til Malpensa-lufthavnen (ca. 3 timers kørsel). Turen kan også gøres i bil fra Danmark på omkring 18 timer.

OM HUSET • 165 m2, i tre niveauer (ikke egnet til svært gangbesværede).

• Tre soveværelser med dobbeltsenge.

• Stor stue med pejs.

• To badeværelser.

• Fuldt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

• Bryggers med vaskemaskine.

• Stor, skøn terrasse med vidunderlig udsigt over dalen og bjergene.

Udlejningsperioden er fra uge 11 til og med uge 44. Således er første udlejningsuge i 2019 fra fredag 8. marts til fredag 15. marts.

Et ophold løber fra fredag kl. 17 til fredag kl. 12.

Prisen er 5.000 kr., og DMF’s forretningsudvalg kan evt. ansøges om tilskud til en del af udgifterne, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

SÅDAN SØGER DU Anfør hvilken uge, du søger (evt. en 2. og 3. prioritet), dit navn, cpr-nr. samt adresse og send det med post til DMF, att.: Susan Hindborg, Skt. Hans Torv 26, 2200 Kbh. N. eller pr. mail til sh@dmf.dk. Der fordeles efter først til mølle-princippet

LÆS MERE Se grundplan, få mere info om området og se flere fotos: www.dmf.dk/casarosa

61 KOLLEKTIVE RETTIGHEDSMIDLER

500.000 kr. uddelt til 42 projekter 42 fik støtte til musikudgivelse fra efterårspuljen 2018.

356 musikere/bands søgte i efteråret støtte til musikudgivelse via de Kollektive Rettighedsmidler. 500.000 kr. blev uddelt til 42 projekter, udvalgt af en jury bestående af Søren Friis, Michala Høj, MC Hansen, Kjeld Lauritsen, Mikkel Heller og Julian Falck.

Blandt de ansøgere, der fik støtte, var The William Blakes nye musikalske univers og jazzfusion trioen Blicher, Hemmer og Gadd.

Du kan også søge støtte til musikudgivelse,

faglig dygtiggørelse, koncertstøtte og andre musikfremmende foranstaltninger.

FØDSELSDAG

MINDEORD

Børge Holger Larsen 90 år

Kaj Riedel

Erik Bech Nielsen 1949-2018

Bratschist og violinist, tidligere bratschist i

Det kom som et chok, da vi blev bekendt med, at

Erik døde pludselig og helt uventet i sit sommer-

Sønderjyllands Symfoniorkester Børge Holger

Kaj Riedel var afgået ved døden d. 13. september

hus d. 6. august 2018 af en blodprop i hjertet.

Larsen fyldte 90 år den 6. december. Han kan

70 år gammel, under en ferie på Cypern.

Vær opmærksom på, at du ikke kan søge støtte fra den samme pulje inden for de næste to år, hvis du allerede har opnået støtte fra en af DMF’s puljer. Der gives ikke støtte til allerede realiserede projekter, indkøb af grej og arbejdslegater.

LF

JAZZFUSIONTRIOEN Blicher, Hemmer og Gadd modtog støtte fra de kollektive rettighedsmidler.

Næste ansøgningsfrist er den 1. april 2019.

Klik ind på det nye online ansøgningssystem på: www.dmf.dk/om/stoette/ Se støttelisten på www.dmf.dk

Erik var uddannet pædagog, før han blev

se tilbage på en lang og imponerende karriere

Kaj startede med at spille til bal omkring 1960

professionel musiker i 1990’erne.Han spillede

som en efterspurgt violinist og bratschist blandt

og spillede frem til sin død. Han startede som barn

i forskellige blues- og country orkestre.Erik lag-

andet hos Radiosymfoniorkesteret og Sønder-

på trommer og spillede senere trompet. Derefter

de meget energi i bandet “popcorn”, som var et

jyllands Symfoniorkester. Børge blev uddannet

kom elbas og saxofon til. Han spillede med mange

orkester, hvor fællesnævneren var, at medlem-

fra Det Kongelige Danske Musikkonservatori-

bands i Aabenraa indtil 8o-erne. Kajs liv var fuld

merne var brugere af klubben “Klub VI; en klub

um på både violin og bratsch og var siden aktiv

af musik. Han kom i lære som orgelbygger og blev

for mennesker med udviklingsforstyrrelser. Her

orkester-, kammer-, teater- og studiemusiker i

ved, til han blev 60 og gik på efterløn. Kaj var en

kunne han kombinere sin pædagogiske bag-

Københavnsområdet i utallige sammenhænge fra

ener. Fantastisk dygtig på trompet og sax og hav-

grund med musikken.Erik havde en god evne til at

efterkrigsårene og frem til 1970. Fra 1970 og frem

de absolut gehør. Han var en god kammerat, der

møde mennesker i øjenhøjde, og medlemmerne

til 1998 ansat i Sønderjyllands Symfoniorkester.

altid overholdt sine aftaler. Han mødte altid vel-

af orkestret skabte sammen med ham en lyd, som

Siden han gik på pension fra symfoniorkester-

forberedt, med sprudlende humør og en spille-

er dokumenteret på pladeudgivelser, og som har

et i 1998 har Børge ledet adskillige amatøren-

glæde ud over det sædvanlige. Kaj spillede, fordi

glædet mange mennesker på festivaler og lign.

sembler i Sønderborgområdet, været aktiv som

han elskede det. Han var en travl pensionist, der

gennem årene.Flere af DMF’s medlemmer ken-

kammermusiker og som en dygtig violinbygger

frem til sin død spillede med Aabenraa BrassBand i

der sikkert Erik via hans store viden om vintagein-

med adskillige fremragende instrumenter på

54 år og i Jomfru Fannys BigBand, Yo-Yo, Top Seven

strumenter. Erik havde en stor samling klassiske

samvittigheden. Han modtog Sønderborg Musik-

og OS3. En ting betød dog mere for Kaj end musik-

amerikanske instrumenter og reservedele, og man

pris i 2007.Børge Larsen er stadig meget aktiv

ken, nemlig hustruen Tove, sønnerne Klaus og Mikki

kunne trygt overlade sit instrument i Eriks kyndige

og en dygtig og skattet koncertmester i Alssund-

og børnebørnene. De stod alle Kajs hjerte nær og

hænder. Hans grundighed og hæderlighed er alle-

orkestret. Han er gift med pianist og organist

lider et stort savn. Vore tanker går til familien.

rede savnet.

Æret være Kaj Riedel’s minde.

Æret være hans minde.

Haderslev afd. Niels Glasdam

Jesper Hansen

Eva Larsen, med hvem han har to børn.

Stort tillykke med dagen ønskes af Dansk Musikerforbund Sønderborg, ved formand Niels Præstholm.

JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

62/Medlemsservice NYT FRA AFDELINGERNE

GENERALFORSAMLINGER

KØBENHAVN

DMF Djursland afholder generalforsamling:

DMF Silkeborg afholder generalforsamling:

Til alle seniorer:

Mandag d. 18. marts 2019, kl. 19,

Søndag d. 17. marts 2019, kl. 16.30-18.00

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første

Kulturhus Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

(derefter spisning og socialt fællesskab) på Den

onsdag i hver måned klokken 12.30 til 14.30.

Kreative Skole, Bindslevs Plads 7, 8600 Silkeborg.

DMF Fyns Stift afholder generalforsamling:

AALBORG

Søndag, d. 27. januar 2019, kl. 15

DMF Slagelse afholder generalforsamling:

Faglig konsulent Esben Laursen er på kontoret i

i Hjallese Forsamlingshus.

19. marts 2019, kl. 19.00

Aalborg følgende dage kl.11 -14: 17/1, 21/2, 21/3, 25/4, 16/5 og 20/6 2019

(Spisning fra kl. 18.00-19.00), Musikfabrikken, DMF Haderslev afholder generalforsamling:

Fabriksvej 6, 4200 Slagelse.

Søndag d. 3. marts 2019 kl. 16.00, Hotel Harmonien i Haderslev.

DMF Svendborg afholder generalforsamling: Søndag d. 3. marts 2019 kl. 15 – 18,

DMF Helsingør afholder generalforsamling:

Hotel Troense, Strandgade 5, Tåsinge

Søndag d. 10. marts 2019 kl. 12 på Borgerkroen, Helsingør.

DMF Sydsjælland afholder generalforsamling: Mandag d. 4. februar kl. 18. 30 på Rådhuskroen,

DMF Herning afholder generalforsamling:

Skomagerrækken 8, Næstved.

17. marts kl. 14:00, Huset No7, lokale 2.03,

Afdelingen er vært med lidt mad og drikke

Nørregade 7A, Herning.

inden generalforsamlingen.

DMF Hjørring afholder generalforsamling:

DMF Sydvest afholder generalforsamling:

Søndag d. 3. marts kl. 13.00 på Hjørring Kro,

Søndag d. 24. februar 2019 kl. 15.00, Borgergade

Birthesvej 2, Hjørring.

2, 6700 Esbjerg. Efterfølgende middag.

DMF Lolland Falster afholder generalforsamling:

DMF Sønderborg afholder generalforsamling:

Mandag d. 25. marts 2019 kl. 18.00,

Søndag d. 24. marts 2019 kl. 15. Stedet bliver

”Landsbyen” i Våbensted, 4990 Saxkøbing.

meldt ud på afdelingens hjemmeside.

DMF Nordvestjylland afholder generalforsamling:

DMF Trekanten afholder generalforsamling:

Søndag den 27. januar 2019 kl. 13.00

Søndag d. 17. marts 2019 kl. 16.00 på

i Selskabslokalerne, Salling Hallen,

Hotel Hedegården, Valdemar Poulsensvej 4, Vejle.

Viumvej 8, 7870 Roslev.

DMF Viborg afholder generalforsamling: DMF Odense afholder generalforsamling:

Søndag d. 24. februar 2019 kl. 12.00

Søndag d. 24.marts kl. 14.00: Posten,

på Hjarbæk Kro.

”Albani Rocklounge”, 2.sal,

DMF Aalborg afholder generalforsamling:

Østre Stationsvej 35. 5000 Odense C.

Mandag den 25.marts 2019. Stedet bliver annonceret på afdelingens Facebook.

DMF Randers afholder generalforsamling: Søndag d. 24. februar 2019 kl. 13.00, Niels Ebbe-

DMF Aarhus afholder generalforsamling:

sens Spisehus, Storegade 13, 8900 Randers.

Mandag d. 25. marts 2019, kl. 19.00. Stedet bliver meldt ud på afdelingens hjemmeside.

DMF Roskilde afholder generalforsamling: Søndag den 17. marts 2019, kl. 10.30-12.30, Roskilde Gymnasium, Domkirkepladsen i Roskilde.

Koncert og åben debat om Alle Tiders Musikby Roskilde kl. 13-17.30.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

63 NAVNE I AFDELINGERNE FYNS STIFT

Rasim Durakovic, 50 år, 13. februar

Peter Danstrup, 40 år, 1. marts

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Lasse Spangsberg Storgaard, 50 år, 16. februar

Jesper Zeuthen, 40 år, 1. marts

René Setling, 60 år, 13. januar

Curt Pedersen, 80 år, 16. februar

Ingrid Annegrethe Holck, 40 år, 6. marts

Giorgio Loiacono, 70 år, 17. februar

HJØRRING

Emmanuel Abdul-Rahim, 85 år, 20. februar

LOLLAND FALSTER

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Jørgen Bracht, 50 år, 23. februar

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Henrik Høj Madsen, 60 år, 23. januar

Fuzzy, 80 år, 23. februar

Hans Evald Sørensen, 80 år, 28. oktober

Hans Bovin, 65 år, 16. februar

Maj Renee Adrian, 85 år, 24. februar

Jacob Fjelrad West, 60 år, 4. december

Jesper Riis, 50 år, 27. februar

Svend Jakob Melbye, 60 år, 27. december

KØBENHAVN

Karl Johan Åhnberg, 50 år, 27. februar

Lennart Blak Jensen 65 år d. 9. januar 2019

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Morten Kjær Dulong, 50 år, 27. februar

Finn Jacobsen 70 år d. 21. marts 2019

Ole Chrintz, 60 år, 2. december

Sune Ranmo, 60 år, 2. marts

Anne Elizabeth Turner 60 år, 27. marts 2019

Christophe Dejour, 50 år, 3. december

Valdemar Jørn Rasmussen, 80 år, 2. marts

Caleb Fawcett, 50 år, 5. december

Ole Birger Pedersen, 80 år, 2. marts

ODENSE

Ole Himmelstrup, 65 år, 5. december

Egon Petersen, 80 år, 3. marts

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Johan Ottosen, 50 år, 6. december

Peter Hougaard, 60 år, 4. marts

Ulrik Kofoed Hansen, 40 år, 5. januar

Rikke Malene Yde, 50 år, 7. december

Jan Eriksson Ferslev, 70 år, 6. marts

Anne Lene Hagedorn, 40 år, 3. marts

Annette Bork Andersen, 60 år, 7. december

Claude Marc Davis, 60 år, 8. marts

Daniel Johannesen, 40 år, 4. marts

Mads Vinding, 70 år, 7. december

Verner Emile Nicolet, 85 år, 9. marts

Tone Sundgård Anker, 50 år, 29. januar

Alexis Mendez, 50 år, 9. december

Jan Zum Vohrde, 75 år, 11. marts

Recky Solberg, 50 år, 5. februar

Illa Frandsen, 60 år, 11. december

Dmitri Golovanov, 50 år, 12. marts

Michael Salling, 50 år, 20. marts

Deborah Ann Wood, 65 år, 11. december

Jan Bentsen, 60 år, 14. marts

Dan Johansson, 60 år, 23. februar

Finn Jensen, 65 år, 12. december

Kathryn Lucetta Ridley, 50 år, 15. marts

Michaela Fucakova-Muriset, 60 år, 27. marts

Michael Mølhede, 50 år, 14. december

Hans Axelsen, 60 år, 15. marts

Helene Munch-Andersen Bordonaro,

Lennart Fessel, 80 år, 15. marts

SVENDBORG

50 år, 17. december

Klavs Bent Lewinsky, 60 år, 22. marts

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ole Olsen, 70 år, 18. december

Claus Ringhof, 60 år, 23. marts

Ole Rolf Lassen, 70 år, 16. december 2018

Børge Ehler, 75 år, 21. december

Johan Gotthardt Olsen, 50 år, 25. marts

Jens Søgaard, 60 år, 29. december .2018

Torsten Lefmann, 50 år, 30. december

Jakob Davidsen, 50 år, 27. marts

Preben Oxbøll, 90 år, 11. marts 2019

Ole Nørreskov Villumsen, 65 år, 30. december

Søren Monrad, 60 år, 27. marts

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Henrik Nørreskov Villumsen, 65 år, 30. december

Stig Jørgensen, 65 år, 28. marts

Jens Holgersen, 25 års jubilæum i 1. marts 2019

Leif Carl Aksel Johansson, 75 år, 31. december

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Boris Samsing, 75 år, 31. december

Henning Hansen, 40 år, 1. december

AALBORG

Cesar Augusto Berti, 65 år, 1. januar

Stig Sønderriis, 40 år, 1. december

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Dorte Bennike, 50 år, 2. januar

Peter Abrahamsen, 40 år, 1. december

Claus Toft Hassing, 40 år, 16.december 2018

Jan Fischer-Nielsen, 65 år, 2. januar

Kaspar Vadsholt, 25 år, 1. januar

Carsten Poulsen, 50 år, 18.december 2018

Ragnar Fagervold, 70 år, 3. januar

Carsten Meinert, 40 år, 1. januar

Christina Jørgensegaard, 50 år, 30 december 2018

Per Damgaard, 65 år, 4. januar

Jean Zederkopff, 50 år, 1. januar

Ib Buchholtz Hansen, 75 år, 21.december 2018

Jørgen Larsen, 80 år, 4. januar

Carl Olav Korva, 75 år, 17. januar

Mogens Holger Søndergaard, 95 år,

Maria Bisgaard, 60 år, 5. januar

Martin Roy Wade, 25 år, 1. februar

18.december 2018

Søren Nørup, 50 år, 7. januar

Vladimir Landa, 25 år, 1. februar

Vesselin Demirev, 50 år, 1.januar 2019

Børge Verner Sigersmark, 90 år, 11. januar

Uffe Grebst, 25 år, 1. februar

Esben Kjær, 60 år, 4.januar 2019

Jakob Høgsbro, 50 år, 17. januar

Irene Becker, 40 år, 1. februar

Bo Horsevad, 40 år, 27.februar 2019

Peter Suwalski, 60 år, 21. januar

Frans Thor Bak, 40 år, 1. februar

Lili Olesen, 60 år, 9.februar 2019

Jan Omann-Vestergaard, 60 år, 1. februar

Wodek Zawadzki, 40 år, 1. marts

Rolf Geir Vik, 75 år, 26.februar 2019

Peter Madsen, 75 år, 2. februar

Werner Severin Meyer, 40 år, 1. marts

Lars Sletten Thomsen, 60 år, 19.marts 2019

Carsten Landors, 50 år, 7. februar

Rene Felix Mathiesen, 40 år, 1. marts

Arly Wehner, 70 år, 8.marts 2019

Niels Jørgen Steen, 80 år, 7. februar

Ture Leif Larsen, 40 år, 1. marts JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019 MUSIKEREN

64/Medlemsservice Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til:

Martin Stæhr, 40 år, 31. december

Peter Brem, 65 år, 31. december

Lisbeth Thordal Christensen, 25 år, 1.januar 2019

Peter Lyse Hansen, 40 år, 19. januar

Jesper Carlsen, 65 år, 18. januar

Tue Larsen, 25 år, 1.februar 2019

Signe Helene Madsen, 50 år, 29. december

Bjarne Gren, 75 år, 21. december

Nils Bo Poulsen, 25 år, 1.februar 2019

Birgitte Bærentzen Pihl, 50 år, 23. januar

Stanley Urban, 75 år, 10. januar

Martin Granum, 25 år, 1.februar 2019

Jens Vind, 50 år, 5. februar

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Ole Mølgaard Hansen, 40 år, 1.februar 2019

Louise Ring Vangsgaard, 50 år, 15. februar

Jens Chr. Kwella, 25 år, 1. december

Jan Svarrer, 50 år, 16. februar

Bent Grosen, 65 år, 1. december

AARHUS

Peter Prehn, 60 år, 22. december

Peter Andersen, 25 år, 1. januar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Morten Brauner, 60 år, 28. december

Bjarne Hansen, 25 år, 1. februar

Mille Sigsgaard, 40 år, 18. december

Ivan Johnsen, 60 år, 29. december

Gert Vincent Hansen, 40 år, 1. januar

Signe Ørts, 40 år, 21. december

Søren Steensgaard, 60 år, 21. januar

John Buckley McQuaid, 40 år, 1. januar

Flemming Aksnes, 40 år, 25. december

Morten Skott, 60 år, 18. februar

Carsten Hebsgaard, 40 år, 25. december

Bjarne Hansen, 65 år, 30. december

Få rabatter med dit medlemskab For medlemmer af Dansk Musiker Forbund er der penge at spare. Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kandrage stor fordel af.

MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR/MARTS 2019

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med DMF.

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få 15 % rabat på In-Ears.

Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Medl. Mesterlauget

NÆSTE NUMMER AF

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

UDKOMMER UGE 14, 2019

Erik Hoffmann

ANNONCE DEADLINE: 13. MARTS 2019 www.musikeren.dk/annoncer

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

KONTAKT +45 35 240 265 marketing@dmf.dk

LEJ DIN

Ring på tlf.: 46 46 26 00 info@

party

bus.d

k

BAND TOUR BUS HOS W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

jargar@jargar-strings.com www.jargar-strings.com FRA 1.500 KR + moms (KØR SELV)

percussionudlejning.dk UDLEJNING af KVALITETSINSTRUMENTER

PAS PÅ HØRELSEN EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV!

MEDLEMSRABAT PÅ

ULTIMATE EARS MONITORS I TOPKVALITET FOR PROFESSIONELLE

IN-EAR MONITORS Dansk Musiker Forbunds faste samarbejdspartner på formstøbning af musikerhøreværn, Audiovox, bliver forhandler det af amerikanske Ultimate Ears.

Du kan læse mere om DMF-rabatter på både høreværn og in-ear monitors på: dmf.dk/rabatter

DMF-PRIS PÅ FORMSTØBTE MUSIKHØREVÆRN: 1.250 KR.

Vil du være (en bedre) orkesterdirigent?

Dirigentuddannelse

(Normalpris: 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den på dmf.dk/rabatter

VI SERVICERER HELE DANMARK T: 70 22 51 41 www.audiovox.dk info @audiovox.dk

4 2

1

www.dirigentinstituttet.dk

3

Europe’s biggest trade fair for the music industry

Save the Date Tuesday – Friday 2. – 5. 4. 2019, Frankfurt am Main

dimex@dimex.dk tlf. 39 40 11 22

En succeshistorie fortsættes DEN NYE TS 200 OG PS 312 SOM ET ULTRA KOMPAKT SYSTEM

OPERA UNICA 12 OPERA UNICA 15

There´s a NEW speaker in town

Profession

FULLY NETWORKABLE WITH RDNET VIA AURORA NET

Vertical Array i skøn DIGIPRO G3 AMPmed TECHNOLOGY forening den STIKING SPL UP TOPowerSub 133 dB velkendte

1800 W PEAK POWER

Fu

dB int ne Au

Ba up

Kabinettet i Vertical Array systemet står mål med de højeste standar-

ADVANCED PROCESSINITH FIR FILTERS der når det gælder lydkvalitet – selv under ekstreme lydtryk.

FOR IMPROCED INTELLIGIBILITY

No UN DD an

I samspil mellem den faceliftede PowerSub 312 og den helt nye Vertical Array TS 200, tilbyder vi altså her et kompakt system der nådesløst slår luften ud af konkurrenterne, mens det arbejder sig gennem job efter job, på bedste Dynacord vis.

NEODYMIUM WOOFER

ASYMMETRICAL HORN DESIGN FOR OPTIMIZED COVERAGE rSub 312 1 stk. Powe

Endnu mere b u 1 stk.

Sub 11 nd?

2

0 2 stk. TS 20

29.995,-

6.675,-

PROFESSIONAL GRADE POWERCON IN/LINK CONNECTORS

Speaker Type

OPERA UNICA 12

OPERA UNICA 1

2-Way Active Speaker

2-Way Active Spe

Frequency Response [- 10dB] THORNDAHLSVEJ 3

|

9200 AALBORG SV

|

TLF.: 98 18 50 66

|

ASCON@ASCON.DK Max SPL

|

WWW.ASCON.DK

67 - 20.000 Hz

57 - 20.000 Hz

132 dB

133 dB