Musikeren nr. 2018/5

NR. 5/oktober/november 2018

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

KONSERVATORIER I KAPGANG

BLOCKCHAIN

RYTMISKE MUSIKERES HØRELSE

Musikere, der skal arbejde med hold- og klasseundervisning, har behov for mere pædagogik og praktik på konservatorieuddannelserne.

Et af tidens største buzzwords er blockchain.

Men hvad er det, og hvordan kan man benytte teknologien på musikområdet.

Ny undersøgelse viser, at rytmiske musikere er udsat for lydniveauer, der giver stor risiko for høreskader.

TEMA

Bæredygtig musikundervisning Trommeslager Henrik Engqvist:

“Vi skal være stolte af at undervise”

Ny analog mixer-serie fra RCF

E-serien sætter nye standarder for, hvad man kan forvente af mixere i kompakt-klassen med features som: • High Grade mic preamps i studiekvalitet • Hi-Z instrument-inputs, ingen brug af DI Box • 4-bånds semi-parametrisk EQ (3-bånds på E12) • Let betjent dynamisk compressor via 1 knap • USB-port til stereo recording/playback uden eksternt lydkort

• Recording og Playback i CD-kvalitet til/fra Mac, PC og iOS uden software • USB-port til strømforsyning af USB-lampe eller andet udstyr • Fadere med 100 mm vandring (60 mm på E12) • 32-bit DSP-effekter, presets, reverbs, delays og modulations.

Vælg E-serien med 12, 16 eller 24 inputs. Alle modeller har kompakt størrelse i solidt metalkabinet.

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Leder/3

Bedre tider for ophavsretten

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 5. november 2018 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikation) Anine Fuglesang (journalist) Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Christine Christiansen Petrine Jørgensen

D

er er positive ændringer på vej for kunstnere og deres ophavsrettigheder. EU og EU-Parlamentet har langt om længe vedtaget en række ændringsforslag til det såkaldte direktivforslag om ophavsretten på det digitale indre marked.

Et direktivforslag som Dansk Musiker Forbund har kæmpet målrettet for siden 2015.

Dansk Musiker Forbund har blandt andet været i direkte dialog med de danske medlemmer af EU-Parlamentet for at nå igennem til de respektive embedsmænd og medlemmer af JURI, for at overbevise dem om sagens alvor og nødvendighed.

Derudover har Dansk Musiker Forbund sammen med Dansk Skuespillerforbund og de europæiske sammenslutninger af forbund og forvaltningsorganisationer (FIM, Euro-FIA, AEPO-ARTIS og IAO) kørt kampagnen Fair Internet for Performers.

Det er positivt at se, at politikerne langt om længe har lyttet til interesseorganisationernes opsang og ønsker, og det er på tide, at de gældende regler ændres og følger med den teknologiske udvikling. Dette efterslæb har generet vore musikere.

”

Korrektur Rie Holdum Abonnement Indland (6 numre) 399 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Tryk KLS Grafisk T. Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.728 i perioden 1/7 2016 - 30/6 2017

NR. 5/oktober/november 2018

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

KONSERVATORIER I KAPGANG

BLOCKCHAIN

RYTMISKE MUSIKERES HØRELSE

Musikere, der skal arbejde med hold- og klasseundervisning, har behov for mere pædagogik og praktik på konservatorieuddannelserne.

Et af tidens største buzzwords er blockchain.

Men hvad er det, og hvordan kan man benytte teknologien på musikområdet.

Ny undersøgelse viser, at rytmiske musikere er udsat for lydniveauer, der giver stor risiko for høreskader.

TEMA

Bæredygtig musikundervisning Trommeslager Henrik Engqvist:

“Vi skal være stolte af at undervise”

Forside Henrik Engqvist Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/Büro Jantzen

Det er positivt at se, at politikerne langt om længe har lyttet til interesseorganisationernes opsang, og det er på tide, at de gældende regler ændres og følger med den teknologiske udvikling.

Desværre har nogle enkelte af de danske medlemmer af EU-Parlamentet, Margrete Auken (SF) og Rina Ronja Kari (N), valgt at stemme imod , og fremstår dermed som de få politikere, som ikke ønsker at give kunstnerne bedre vilkår.

Overordnet vil det endelige direktiv gøre en forskel på en række store områder, såsom at YouTube ikke længere kan kalde sig ansvarsfri og i højere grad skal betale til kunstnerne.

Derudover vil der være nye regler for kontrakter, som skal gøre musikselskabers og producenters kontrakter med kunstnerne fuldt ud transparente. Hensigten hermed er større indsigt i betalingsmekanismerne mellem musikselskaber og musikere.

Der er med andre ord gode forandringer på vej til kunstnerne. Alt er dog ikke vedtaget endnu, og de europæiske politikere skal fortsat mindes om, hvor vigtig reformen er. Og efter reformens forhåbentlige vedtagelse i EU så skal de danske politikere mindes om, hvor vigtigt det er.

Efter reformens endelige vedtagelse i EU, skal den nemlig implementeres af medlemslandene.

Og her vil DMF sammen med andre kunstnerorganisationer i Danmark stå klar til at minde de danske politikere om vigtigheden af at implementere denne reform. Sagt på en anden måde: Vi er ikke i mål, men det går fremad.

ANDERS LAURSEN

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA Bæredygtig musikundervisning

10

10 VÆRN OM MESTERLÆREN Ansatte skal have medindflydelse, da det er motiverende for alle, mener trommeslager Henrik Engqvist.

14 BÆREDYGTIGE MUSIKSKOLER Musikskolerne skal løfte nogle af kommunens velfærdsydelser, mener formand for DMKL, Anja Reiff.

18 MERE MUSIK I FOLKESKOLEN Det er regeringens ønske, at der skal mere musik ind i folkeskolen – men hvordan?

20 ÅBENHED, INDDRAGELSE OG TILLID Et godt arbejdsmiljø for musikunderviserne styrker musikskolen, mener musikskoleledere.

25 MUSIKKLASSER SIKRER FØDEKÆDEN I Haderslev Kommune satses der stort på musikklasser og kendskabet til musik.

26 I KAPGANG MED TIDEN Musikkonservatorierne forsøger at holde tempo med udviklingen på det musikpædagogiske arbejdsmarked.

TROMMESLAGER og musikunderviser Henrik Engqvist.

44

29 SAMARBEJDE ER DET VIGTIGSTE Kompagnonundervisning er et fagligt parløb.

30 GODE RELATIONER I UNDERVISNINGEN Kulturskolen Vesthimmerland har sparket nyt liv i samarbejdet igennem SPARK. 34 BEHOV FOR NYE REDSKABER Jesper Falch underviser uddannede musikere i holdundervisning og kompagnonundervisning.

36 MUSIKALSK BOOST FRA MGK’ERE Sankt Annæ Gymnasiums MGK’ere har succes med at undervise folkeskoleelever.

VIOLINIST Annelene Toft Christensen.

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

5 26

ARTIKLER 40 RYTMISKE MUSIKERES HØRELSE Ny undersøgelse viser, at rytmiske musikere er udsat for lydniveauer, der giver stor risiko for høreskader.

44 UNGE FOLKEMUSIKERE TAGER ØSTPÅ I år var der kun en enkelt ansøger til folkemusikuddannelsen i Esbjerg. De unge musikere søger andre veje.

48 BLOCKCHAIN Nyt juraspeciale undersøger blockchainteknologien på musikområdet som led i et bæredygtigt musikmarked.

KONSERVATORIER i kapgang med tiden.

52 UENIGHED OM GRØNTHØSTEREN Flere politikere ser gerne grønthøsteren kørt i laden.

18

54 APP’ERNES PLANET Læs om tidens bedste og mest populære apps for musikere.

KULTURMINISTER Mette Bock.

FAST STOF 56

03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 47 NYUDGIVELSER 51 ARTLAB 56 GREJNYHEDER 60 MEDLEMSSERVICE

GREJNYHEDER.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

Bæredygtighed i musikundervisningen

B

æredygtighed er et af tidens buzzwords. Det bruges om udvikling, som opfylder nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

For at skabe politisk, pædagogisk og kunstnerisk bæredygtighed i musikundervisningen på musikskoler og i samarbejdet med folkeskoler skal der være sammenhæng mellem de politiske visioner, kommunernes økonomi, musikskolernes muligheder for samarbejder, konservatoriernes uddannelser og i sidste ende musikernes kunstneriske og pædagogiske kompetencer. MUSIKEREN har talt med både politiske, pædagogiske og kunstneriske aktører om deres ønsker og udfordringer for musikundervisningen.

De landspolitiske visioner går i retning af mere musik ind i folkeskolerne. I kommunerne ønsker man, at musikskolerne arbejder sig ind i kommunernes strategier, hvilket er positivt, mener formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere, Anja Reiff, da musikskolerne således bliver taget alvorligt på flere plan.

Også musikskolelederne er positive overfor at samarbejde med kommunerne, både hvad angår musikundervisning i skoler, daginstitutioner og på social- og ældreområdet. Men de mangler musikundervisere med pædagogiske kompetencer. Her kommer konservatorierne ind i billedet. De har gennem de seneste fem år skåret ned på den pædagogiske undervisning, men skal nu på rekordtid uddanne musikere med pædagogiske kompetencer, som svarer til behovet på arbejdsmarkedet.

De undervisende musikere på musikskolerne er fagligt højtuddannede og ofte udøvende musikere. Nogle er smadderdygtige til at samarbejde om kompagnonundervisning og klasserumsledelse - andre til mesterlære. Derfor er det vigtigt, at musikunderviserne gør, hvad de er gode til. Det mener trommeslager og musikunderviser Henrik Engqvist, der underviser på musikskole og mener, at musikere har fået en gave, de med stolthed skal dele ud af gennem undervisning.

For pianist Rasmus Løhde Nielsen er det en vigtig opgave at undervise i folkeskolen, da man som musiker er motiveret og arbejder med musik på et højt niveau: ”Eleverne kan mærke, at de bliver inspireret af en, som virkelig brænder for det.”

Læs også om folkemusikuddannelsen i Esbjerg, der får for få ansøgere, og om Blockchain, der måske bliver musikbranchens redningsplanke. Se også de tankevækkende resultater fra ny dansk undersøgelse om rytmiske musikeres hørelse.

KULTUREN SKÆRES MED 820 MIO. Kulturen bliver skåret 820 millioner de næste fire år og derefter fortsætter to-procents-besparelserne ifølge regeringens finanslovsudspil. www.dmf.dk

RIGTIGE MÆND ER TIL SOFT ROCK Mænd der har et højt niveau af testosteronhormon foretrækker “usofistikeret” musik som soft rock, heavy metal m.m., viser en biomedicinsk undersøgelse fra Nagasaki Universitet i Japan. www.musikeren.dk

GOD FORNØJELSE. KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

EU PARLAMENTET STEMMER JA TIL DIREKTIV Gode nyheder til kunstnere og deres ophavsrettigheder. Europa-Parlamentet har vedtaget en række positive ændringsforslag til direktivforslaget om ophavsretten på det digitale indre marked. www.dmf.dk

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

go play outside LI-ION BATTERY FOR UP TO

U TH NLI AN MIT KS ED TO B QU ATT ICK ER -S Y P BA WA OW FO TT PP ER R ER IN CR YG TE OW PO CH DS WE OF RED 10 SP UL 0+ EA W TR PE KER ITH AOP LE POR LE SS TA TH BL AN E 4 13 -PI B KG ECE 4- UILT DE CH -I N SIG AN NE N LM IXE R B ST LUE ER TO EO OT AU H ® DI O ST RE AM AL AN LIN G D INMO ON NI E P TO A RI NG SY E ST TH XTE EM AN ND KS ED TO CO V LIN E E A RAG RR E AY DE SIG N

20 HOURS OF MUSIC

MAUI 5 GO ®

ULTRA-PORTABLE

Combining outstanding sound quality and stunning compact design with the amazing versatility of ® battery-operated speakers, we’ve created an ultra-portable PA system for you: meet the MAUI 5 GO.

BATTERY-POWERED

Powered by a high-capacity Li-Ion battery, the MAUI® 5 GO allows you to play your music wherever you feel like. And thanks to the optional, quick-swappable battery packs, you can also play for as long

COLUMN PA SYSTEM

as you like. Now nothing can hold you back – so GO play outside!

DESIGNED & ENGINEERED IN GERMANY

LD-SYSTEMS.COM/MAUI5GO

LD Systems® is a brand of

SOUND TECHNOLOGY

LIGHT

TECHNOLOGY

STAGE EQUIPMENT

HARDWARE FOR FLIGHTCASES

share the experience at

adamhall.com

8/Kort nyt

Ved du nok om høretab og høreskader?

SYV ARRANGEMENTER for fest- og underholdningsmusikere begynder i Randers d. 15. oktober, og fortsætter rundt i alle landets regioner.

PÅ KRYDS OG TVÆRS MED DMF

Hvad kan du gøre for at forebygge høreskader og lempe et høretab? Det kan du få svar på ved en gratis infokoncert med musikerne Helge Engelbrecht og Dennis Flacheberg, som Pas På Hørelsen arrangerer rundt om på fire danske musik og kulturskoler. Infokoncerten henvender sig til musikere og musikelskere, der ønsker viden om forebyggelse af høretab og høreskader. Kom også og få råd om de muligheder, der er for at afhjælpe høretab eller tinnitusproblemer.

tionsaftner for fest- og underholdningsmusikere rundt i hele landet Se datoer, tid og sted på www.dmf.dk KBX

Syv Inspirationsaftener for fest- og underholdningsmusikere rundt i hele landet.

Vidensdeling, samarbejde og inspiration er nøgleordene for syv aftenarrangementer rundt om i landet for fest- og underholdningsmusikere. ”Som fest- og underholdningsmusikere arbejder vi ofte alene eller spiller i små konstellationer. Det kan være svært at få kollegial sparring, inspiration og viden om, hvad der foregår blandt ens kolleger rundt om i landet. Derfor arrangerer vi i SEMU-udvalget (DMF’s udvalg for selskabsmusikere) en række events, der både skal skabe kollegialt fællesskab på tværs af afdelingerne og gerne tiltrække flere musikere, der arbejder som fest- og underholdningsmusikere,” fortæller Axel Boel og Erik Sletting, der er tovholdere på eventet for Dansk Musiker Forbund.

Et andet formål med arrangementerne er at skabe flere aktiviteter med fagligt indhold i de mindre DMF-afdelinger, hvor rammen er sat, og indholdet skabes i fællesskab med lokalafdelingerne i regionen. Det er med til at styrke samarbejdet mellem afdelingerne, påpeger de to tovholdere.

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

’På Kryds og Tværs med DMF’ tager rundt i hele landet til lokalafdelinger i Nordjylland, Nordvestjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sydsjælland og Nordsjælland fra oktober 2018 til april 2019.

Til alle arrangementerne kan man udover socialt samvær opleve showcases med forskellige musikere, foredrag om nye jobmuligheder, coaching og faglig dygtiggørelse, instrument-demo’er og præsentation af DMF’s workshops og kurser.

Første stop er Randers d. 15. oktober, hvor man kan høre Outputband fra Randers, The Jazz Pop Trio feat. Janni Lavrsen fra Silkeborg og festmusiker Martin Pedersen fra Randers, der alle spiller til privatog firmafester, receptioner m.m.

Der er ingen tilmelding – I kan bare møde op, og alle er velkomne. Dansk Musiker Forbund byder på en lille forfriskning.

Følg med på www.dmf.dk og Dansk Musiker Forbunds Facebook for tid og sted.

KBX

GUITARIST DENNIS FLACHEBERG er med på Pas På Hørelsen-workshops rundt om i landet.

9

NYT FÆLLESRÅD FOR KONSERVATORIESTUDERENDE Konservatoriestuderende har nu fået én fælles stemme gennem det nyetablerede Konservatoriestuderendes Fællesråd.

Fællesrådet har stiftet en bestyrelse med repræsentanter fra alle landets konservatorier. Det er foreningens håb at blive en politisk, konstruktiv stemme for alle konservatoriestuderende og samtidig kunne styrke samarbejdet mellem konservatorierne internt. Konservatoriestuderendes Fællesråd har en ambition om fire årlige møder med skiftende konservatorier som vært, så de kan opleve hinandens uddannelsessted og møde rektorer og undervisere.

Rådet kan kontaktes på: ksf@dsfnet.dk eller på Facebook.

KBX

FORMÅLET med partnerskabet Musik og Sundhed er at skabe forandring, så musikken kan blive en aktiv og bevidst medspiller i sundhedssektoren.

Musik og sundhed i partnerskab Et nyt partnerskab vil implementere musik i sundhedssektoren, da musik i fremtiden vil spille en større rolle i sundhedssektoren, når vi taler forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det mener de fire partnerorganisationer DJBFA, Danish Sound Network, Resonans Festival og Dansk Musikterapeutforening, der er gået sammen om at være en løftestang for implementering af sundhedsfremmende musik på landets hospi-

taler og plejecentre. Formålet er at skabe forandring, så musikken kan blive en aktiv og bevidst medspiller i sundhedssektoren.

Første skridt er en kortlægning af de danske hospitalers brug af musik i landets fem regioner, som skal give et overblik over, hvor og hvordan sundhedsfremmende musik bliver brugt og med hvilke resultater. www.musiksundhed.dk KBX

Ny direktør i DMF Forsikring Efter knap 15 år er Søren Wrist stoppet som direktør i DMF Forsikring, og posten overtages af Elena Hove-Aggerholm. Elena kommer fra en stilling som direktør for en forsikringsformidler og har tidligere været ansat i Finanstilsynet. ”DMF Forsikring er både et moderne og innovativt forsikringsselskab, der er tro mod den oprindelige forsikringstankegang; nemlig at forsikringer handler om mennesker.

Her er virkelig tale om et guldæg,” lyder det fra den nye direktør, der glæder sig til at lære musikernes verden at kende.

SØREN WRIST er stoppet som direktør for DMF Forsikring, og er afløst af Elena Hove-Aggerholm.

(Foto: Anine Fuglesang)

www.dmf.dk AF OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF ANINE FUGLESANG FOTO:: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BÜRO JANTZEN

“Vi skal værne om mesterlæren” God ledelse er, når de ansatte har medindflydelse og ikke bliver tvunget ud i opgaver, de ikke er motiverede for, mener Henrik Engqvist, der har undervist i trommer i 25 år.

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

11

M

usik er et af de sidste fag, der er tilbage, hvor der bliver praktiseret mesterlære. Fokus er i dag rettet mod klasserumsledelse og kompagnonundervisning, men netop tosomheden, hvor der er plads til nuancerne, og hvor eleven for alvor kan gå i detaljer med instrumentet, er noget helt særligt. Det mener Henrik Engqvist, der har undervist i trommer i mere end 25 år. ”Det er meget sjældent, man får lov til at sidde og fordybe sig i sit fag, som vi gør, og det skal vi værne om. Ofte kommer musikundervisning til at handle om økonomi, og det er en skam. Vi skal passe på, at det ikke bliver kvantitet fremfor kvalitet,” fortæller han og fortsætter: ”Desuden er der en stor værdi i at skabe ’det personlige rum’, hvor eleven får det, jeg kalder for 25 minutters ’luksustid’ med en voksen. Det er sjældent nu om dage.”

”

Undervisningen bliver for alvor god, når du er dybt involveret i det, du har gang i. Derfor er det enormt vigtigt, at du selv er udøvende musiker.

TROMMESLAGER OG UNDERVISER HENRIK ENGQVIST.

FRIHED UNDER ANSVAR Henrik Engqvist har de seneste fem år undervist på Helsingør Musikskole. Her han har oplevet, hvordan både god og dårlig ledelse har stor indflydelse på undervisningen og de ansattes arbejdsglæde, og han er i dag ikke ét sekund i tvivl om, at ord som teamwork og kompetencer er nøgleord, når det kommer til et velfungerende arbejdsmiljø. ”Ledelsen på skolen er gode til at benytte min succes som musiker, og de kompetencer jeg har. Hvis lærerteamets kompetencer bliver brugt på den rigtige måde, er vi som lærere meget mere motiverede, og dermed giver vi en bedre undervisning. Og her gør ledelsen det rigtige: I stedet for at presse mig til for eksempel at undervise i folkeskolen, lader de mine kolleger, der har en passion for dette, om opgaven, og det er godt set. Jeg har det ikke godt med at blive påduttet noget; jeg vil gerne selv have indflydelse på min undervisning, og det har jeg. Til gengæld kan jeg så byde ind med en masse andet, og dermed være en god og motiverende lærer,”

“DER en stor værdi i at skabe ’det personlige rum’, hvor eleven får det, jeg kalder for 25 minutters ’luksustid’ med en voksen. Det er sjældent nu om dage,” erfarer Henrik Engqvist, der underviser både solo og hold.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning

lyder det fra Henrik Engqvist. Hvert år, når den kommende sæsons undervisning bliver planlagt, har de ansatte på Helsingør Musikskole en snak med deres leder om, hvad de hver især kan bidrage med i undervisningen.

Her har Henrik Engqvist flere gange budt ind med sit store netværk af musikere fra hele verden. For eksempel har han arrangeret workshops med amerikanske musikere, og det er blevet taget godt imod af ledelsen. ”Det er superfedt. På den måde har jeg selv stor indflydelse på planlægningen og

kan bruge de erfaringer og relationer, som jeg har fra mit arbejde som udøvende musiker.

Det er god ledelse, når der er tillid til os ansatte, for det er vigtigt, at vi har hjertet med i undervisningen, hvis undervisningen skal være god. Det er sjovest at gå på arbejde, når jeg kan byde ind med mine kompetencer.”

I ØJENHØJDE MED ELEVERNE Når Henrik Engqvist i dag har holdundervisning med op til seks elever, er det af egen fri vilje. Det startede som et ønske fra skolens

tidligere ledelse, der tvang ham ud i at tænke undervisningen på nye måder. Men det har resulteret i, at Henrik Engqvist er begyndt at undervise sine hold med digitale trommesæt, og det fungerer godt, fortæller han.

Dels virker det godt, når det handler om at rekruttere elever til musikskolen, og så taler det ind i den digitale æra, som også mærkes i musikundervisningen. ”Hvis jeg skal være en god lærer, skal jeg være i øjenhøjde med mine elever, og det kræver, at jeg sørger for at holde mig opdate-

TROMMESLAGER Henrik Engqvist mener, at musikere skal tage rollen som underviser på sig og være stolte over at undervise. Den gave musikere har fået, skal de dele ud af.

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

13

”

Hvis jeg skal være en god lærer, skal jeg være i øjenhøjde med mine elever, og det kræver, at jeg sørger for at holde mig opdateret på trends og sociale medier.

TROMMESLAGER OG UNDERVISER HENRIK ENGQVIST.

ret på trends og sociale medier. Jeg skal vide, hvor de hører musik, og hvad de hører. Når de kommer og spørger, hvordan en Yamaha DTX-MULTI EPP virker, skal jeg med det samme kunne tale med om det,” fortæller Henrik Engqvist, der gennem alle årene som underviser har sat en ære i faglig dygtiggørelse.

STÅ VED DIT ARBEJDE Med støtte fra blandt andre Dansk Musiker Forbund har han for eksempel flere gange været i USA for at udvikle sit trommespil. ”Ved fagligt at dygtiggøre mig hele tiden, sikrer jeg, at jeg ikke bare kører på rutinen, for det er farligt. Men når jeg kommer hjem og har fået undervisning af fantastiske instruktører, er jeg mere motiveret, og det smitter af på eleverne,” fortæller Henrik Engqvist, der derimod har takket nej til tilbud om pædagogiske kurser og i stedet får input, når de ansatte på Helsingør Musikskole starter hver sæson med to dages introdage med forskellige pædagogiske kurser.

”For mig handler pædagogik om, hvordan du er som menneske, og om du er menneskekender.”

For mange musikere er dét at undervise en sekundær del af identiteten som musiker.

Men det, mener Henrik Engqvist, er en forkert tilgang til faget. Eleverne har brug for rollemodeller, og musikskolerne skal gerne profilere sig på navne, og derfor skal musikerne tage opgaven seriøs. ”Undervisningen bliver for alvor god, når du er dybt involveret i det, du har gang i. Derfor er det enormt vigtigt, at du selv er udøvende musiker; at du har den praktiske erfaring, og at eleverne kan se op til dig.

Jeg er selv blevet undervist af blandt andre TOTOs trommeslager Jeff Porcaro, Chick Coreas og Dave Weckl, og jeg ved, hvor vigtigt det er med rollemodeller.” ”Musikere skal derfor tage rollen som underviser på sig. Vi skal være stolte over at undervise, og det er en af de ting, vi bør som musikere. Vi har fået en gave, og den skal vi dele ud af,” slutter Henrik Engqvist.

ELEVERNE får både solo- og holdundervisning i trommer på Helsingør Musikskole.

Henrik Engqvist • Udover undervisningen på Helsingør Musikskole underviser Henrik Engqvist også på MGK Helsingør/København. Her underviser han i rytmisk trommespil.

• Uddannet trommeslager på PIT

Musicians Institute i Los Angeles.

• Mest kendt fra sit samarbejde med amerikanske musikere som Robben Ford, Jimmy Haslip, Russel Ferrante, Frank Gambale.

• Fast trommeslager i amerikanske FunkThis, TransPhat og orkestret Banana Republic.

• Kåret som ”den mest inspirerende trommeslager” i 2017 af det amerikanske musikprogram Studio Jams.

• Udgav i 2015 soloalbummet ”ENGQVISITION”.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF KAREN BENDIX

Politisk og kunstnerisk bæredygtighed Musikskolerne skal fremover spille mere ind i kommunernes strategi, bl.a. ved at løfte nogle af kommunernes velfærdsydelser på det pædagogiske og sociale område med børn og unge. Og det er positivt, mener formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere Anja Reiff, som derigennem ser musikskolerne blive taget alvorligt på flere plan – både som en central kulturinstitution og som en væsentlig bidragyder til at løfte en kulturel samfundsopgave.

M

usik- og kulturskolerne står med et akut problem. De mangler musikere, der både er dygtige kunstnere og samtidig har en høj pædagogisk faglighed, så de kan varetage både talentudvikling, klasserumsledelse og arbejde med socialt udsatte børn og unge. Det er meget at forlange af én musiker, men ikke desto mindre det behov musik- og kulturskolerne har, og den virkelighed musikunderviserne også kommer ud i, fortæller Anja Reiff, leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole og formand for organisationen Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL).

MUSIKERE INDGÅR I KOMMUNALE VISIONER Det akutte behov er opstået med de landspolitiske visioner om et forpligtende samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler, og de kommunale visioner om at deres institutioner skal indgå i kommunernes strategi og være med til at løfte de opgaver og udfordringer, kommunerne har.

Tendensen på landsplan er, at der bliver stillet meget bredere krav til musik- og MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

kulturskolerne i dag. Tidligere havde hver institution en afgrænset opgave. Men nu skal opgaverne og udfordringerne løses på tværs af kommunens institutioner. På det kulturpolitiske niveau handler det helt grundlæggende om at diskutere bæredygtighed både i staten og kommunerne. Man kigger på, hvad støttekronerne går til, og om de underbygger den politiske strategi og de visioner, som staten og kommunerne tager afsæt i kulturpolitisk. Og ikke mindst på, hvordan støttekronerne kommer flest mulige borgere til gode, forklarer Anja Reiff: ”Efter sidste års rapport fra Musikskoletænketanken blev der sat mere fokus på, om musik- og kulturskoler når bredt nok ud.

Hvor vi tidligere kunne beskæftige os med musik, kunst og kultur ud fra egen værdi, skal vi i dag tænke mere på, hvordan vi kobler musik og kunst ind, så den giver værdi i samfundet og kulturlivet, og kan løfte den brede samfundsopgave. Så det med at undervise børn og unge, og lade dem fordybe sig i en kunstart, er ikke alene nok i politikernes øjne.

Det bliver en del af en meget bredere opgave, som også handler om at indgå i en bredere

samfundsopgave for de offentlige kroner.

Der ligger en forventning om, at en kulturinstitution som vores, skal nå ud til alle børn og unge. Hvor opgaven tidligere lå hos folkeskolerne, fordeles den nu på flere institutioner.

Hvordan man når ud til alle, diskuteres stadig,” forklarer Anja Reiff og tilføjer, at folkeskolerne, der tidligere har haft ansvar for, at alle børn fik kendskab til musik, har den udfordring, at de ikke længere kan løfte opgaven med at give kvalificeret undervisning i de praktisk-musiske fag, eftersom fagene er blevet nedprioriteret på professionshøjskolerne. Der er derfor sket en forskydning fra folkeskolerne til i dag, hvor musik- og kulturskolerne er med til at løse den opgave. ”Udover musik- og folkeskolearbejdet er der også et øget fokus på, at musikken skal styrkes hos de 1-6-årige. Det vil sige, at der skal skabes nye partnerskaber mellem musikskolerne og kommunens institutioner for den aldersgruppe. Og da musik har været nedprioriteret på pædagoguddannelserne, mangler der også på det område kvalificeret arbejdskraft,” tilføjer Anja Reiff.

MUSIKSKOLERNE TAGES ALVORLIGT At musik- og kulturskolerne indgår som et led i kommunernes strategier for at løfte velfærdsydelserne, er på mange måder positivt, mener Anja Reiff: ”Det er en måde at blive taget alvorligt på flere plan som kulturinstitution. Der er tydeligvis stor respekt om det, vi kan. Stor respekt om vores højt kvalificerede medarbejdere. Og dermed også stor interesse for at få disse kompetencer ud til en endnu bredere kreds af børn og unge. Vi bliver ikke længere betragtet som en luksusydelse, ’flødeskummet’, men som medspiller og brik i de kommunale opgaver, hvor vi er lige så vigtige som de øvrige kommunale institutioner i at løfte den fælles opgave. Musik- og kunst er blevet en lige så vigtig del af de øvrige grundlæggende velfærdsydelser, som for eksempel skoler, biblioteker og idrætsområdet. Og det er en spændende udvikling og en stor forpligtelse,

15

vi skal løfte – i mange kommuner inden for det samme budget som før. Vi står derfor i en svær prioriteringsopgave, hvor vi fortsat skal yde undervisning på højt kunstnerisk niveau, både til bredden og eliten, samtidig med at vi skal ud og have fat i de børn og unge, hvis forældre ikke har kapacitet til at tænke dem ind i musik- og kulturskolens regi. Og det kræver nye kompetencer fra vores undervisere.”

KONSERVATORIERNE ER BAGUD Udviklingen er gået enormt stærkt i forhold til, hvad musik- og kulturskoler skal løfte i bredden, og dermed hvilke kompetencer musikundervisere skal have i værktøjskassen for at løfte opgaven med holdundervisning, klasserumsledelse, arbejde med socialt udsatte børn og andre pædagogiske færdigheder. Lige så stærkt går det ikke i uddannelsessystemet. Konservatorierne er opmærksomme på udfordringerne i aftagerleddet – altså musikskolerne – og i gang med at finde løsninger. Men det tager mange år at uddanne musikere, der også har flere pædagogiske kompetencer. Og derudover er der ikke etableret konkrete praktikforløb for musikstuderende, påpeger Anja Reiff: ”Der er stadig alt for langt fra konservatoriernes hverdag og virkelighed til vores hverdag og virkelighed på musikskolerne.

Der, hvor kæden er hoppet helt af, er, at der ikke bliver tænkt praktik ind i konservatorieuddannelsen, hvor musikerne kommer ud på musikskolerne og i klasserne og ser, hvad der foregår. Det er ikke nok at undervise ”kaniner” på konservatoriet i et lukket tilvalgt miljø. De bliver nødt til at komme med ud på folkeskolen og undervise alle typer børn og unge – både de, der har valgt det, og de, der ikke har valgt det. Det burde være en obligatorisk del af en musikpædagoguddannelse.”

BEHOV FOR DYGTIGE MUSIKERE ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at flertallet af vores medarbejdere er uddannet til fordybelse og dygtiggørelse på et højt, kunstnerisk niveau for børn og unge, der selv

har valgt at gå til undervisning. De fleste er ikke uddannet til at løfte klasserumsledelse og opsøgende socialt arbejde, da det tidligere har ligget i folkeskolerne, hvor de har ekspertisen,” fortæller Anja Reiff og slår fast: ”Der skal samtidig ikke herske nogen tvivl om, at vi stadig har stort behov for musikernes individuelle, kunstneriske kompetencer på deres instrumenter. At de fortsat er musikere med stort M, så de har ilden og kunsten at byde på, når de underviser på musikskolerne. Vi vil fortsat rekruttere dygtige musikere, der også har en pædagogisk værktøjskasse med et praktikforløb og de kompetencer, der er behov for pædagogisk, så de ikke får et chok, når de bliver kastet ind foran en klasse.”

AFDÆKNING AF BEHOV OG RESURSER Som det er nu, skal musikerne og musikog kulturskolerne selv tage ansvaret for efteruddannelse, hvilket der ikke er afsat tilstrækkelig økonomi til. Både professionshøjskolerne og konservatorierne har nogle efteruddannelsestiltag, men der ikke råd til at sende musikundervisere af sted i musikskolernes økonomi. Derudover mangler der stadig en samlet handlingsplan med ønsker, behov og ressourcer fra både Statens og kommunernes side, mener Anja Reiff: ”Hvis vi skal helt op på den store klinge, drejer det sig om, at man kulturpolitisk meget snart sætter sig og ser på, hvordan vi klæder vores musikundervisere bedste muligt på, og vælger hvem der har ansvaret for at give dem de kompetencer, der skal til for at understøtte politikernes visioner. Vi skal fra ministeriel side have afdækket behovet og regnet på, hvad det er for kompetencer, der skal indgå i musikundervisernes værktøjskasse i det forpligtende samarbejde med skolerne og i arbejdet med småbørnsundervisning og udsatte unge.

Hvor mange musikundervisere med de kompetencer, der reelt er behov for. Hvilke uddannelser og efteruddannelser der er behov for, og hvem der har ansvaret for at finansiere

”

Vi bliver ikke længere betragtet som en luksusydelse, ”flødeskummet”, men som medspiller og brik i de kommunale opgaver.

ANJA REIFF, FORMAND FOR DMKL, DANSKE MUSIK OG KULTURSKOLELEDERE.

det, så de politiske visioner kan blive indfriet.

Der mangler en mere konkret forventningsafstemning mellem det, Ministeriet ønsker, og deres forventninger til hvad kommunen skal i for eksempel det forpligtende samarbejde med folkeskolen. Det er oplagt, at denne problematik løftes i et stærkt samarbejde mellem Kultur- og Undervisningsministeriet, KL og kommunerne.”

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF ANINE FUGLESANG

Klaveret er et soloinstrument Den instrumentale faglighed bliver sjældent tilgodeset, når klaverundervisning skal foregå i hold. Det mener musiklærer og pianist Lise Andersen.

“Ø

konomi og nye overenskomster går ind og dikterer rammerne for musikundervisning i dag, og når man taler om videreuddannelse, handler det oftest om at forberede musiklærere til holdundervisning og til klasseundervisning i folkeskolen,” lyder det fra Lise Andersen, der underviser i klaver på Rudersdal Musikskole. ”Jeg har brug for instrumentfaglige indspark i form af kurser om nye undervisningsmaterialer (klaverskoler) og masterclasses. Når jeg oplever en stjernepianist undervise, bliver jeg opmærksom på nye tilgange til komponister, klang og tekniske muligheder, og det hele forplanter sig til min egen undervisning. Det er mesterlære – det er viden, vi deler. ”

DEN INDIVIDUELLE KLANG Lise Andersen har tidligere undervist på hold med to-tre elever. Når hun i dag underviser flere elever ad gangen, foregår det som projekter, hvor eleverne først indstuderer musikken individuelt og herefter øver sammen. Enkelte elever har forældre med til undervisningen, så de kan spille sammen derhjemme. Men Lise Andersen er ikke i tvivl om, at klaveret er bedst egnet til soloundervisning. ”Der er instrumenter, som egner sig rigtig godt til holdundervisning, men klaveret gør ikke. Vi arbejder med den individuelle klang – ikke med at intonere. Hvis man skal lære at beherske klaverteknikken, kræver det et akustisk instrument – og sådan et er stort, tungt, dyrt og larmende. Sidder man ved hver MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

sit klaver, kan man ikke se, hvad de andre laver, og hvis vi skal sidde flere ved ét klaver, bliver arbejdsstillingen ofte for dårlig. Der er altid nogen, som venter på, at det bliver deres tur til at spille. Hvis alle spiller på samme tid, bliver det et lydkaos.”

GEMMER SIG PÅ ET HOLD Det er ikke kun instrumentfagligheden, der lider under holdundervisning. Dynamikken bliver anderledes, og intimiteten i undervisningen forsvinder, erfarer Lise Andersen. ”Når vi sidder en-til-en, er vi på samme hold, men i det øjeblik, der er flere elever samlet, er det dem, der er holdet. Min rolle som lærer bliver en anden, og der opstår en distance, som gør det sværere for mig at læse og vejlede den enkelte elev. Eleverne bliver mere tilbageholdende, fordi de er bange for at spille forkert, og fordi det er sværere at være udtryksfuld, når der er flere i rummet. Det er vigtigt at turde vise følelser gennem musikken, og det er nemmere i det intime rum,” fortæller Lise Andersen og pointerer, at det ofte er elever med en introvert adfærd, der vælger at spille klaver. ”Mange elever vælger klaverundervisning, fordi de gerne vil gå alene. I hverdagen er de er vant til altid at være en del af en flok i skolen, men når de er til klaver, oplever de en voksen, som har tid til dem, og som gerne vil lytte”.

Soloundervisning behøver dog ikke udelukke fælles oplevelser, mener Lise Andersen, der holder festivaler og forskellige arrangmenter for sine elever.

”

Mange elever vælger klaverundervisning, fordi de gerne vil gå alene. I hverdagen er de er vant til altid at være en del af en flok i skolen.

LISE ANDERSEN, UNDERVISER PÅ RUDERSDAL MUSIKSKOLE.

Harmonics People

The Great Dictators

Zirkus

The Awesome Welles

Select Captain Rangleklods Wangel

GEORGE BEST Baritone Blow

ThrKngs

Tigers Itself

Nelson Can

Poisoner

Mattis

My Bubba

Waitress

Black Daniels

Palace Winter

Keep Camping

tremolo beer gut

Katrine Stochholm

Katinka

The Eclectic Moniker

Marco Monarch

The Blues Overdrive

AddisAbabaBand

In Vain

Few Wolves Page Four

Media

Maja & David

Kings in Exile

Bowdashes

Platoon

Afenginn

Juncker

New Investors

Metal A Day

Libido Overdrive

ORM

IOTUNN

Emil Stabil

The Warmongers

Elias Segujja

CHINAH Amelifé

Klumben & Raske Penge

Maximilian

Suwalskis Latin Quarter

The Attic Sleepers

Besærk

Arbirk

H.E.R.O

True Nord

Daily Dak

Ghost Iris

Bite the Bullet

Cabal

Ameton/Another World

Ankerstjerne

The Vision of Ablaze

The Interbeing

The Van

Stubbe Teglbjærg Lodge

Go Go Berlin in a Bag Camping

JÆRV

Caroline Castell “Andreas”

The Kikos

Bite the Bullet

Wangel Paper Tigers

Electric Gui

Stonebird

/N/

Bellhound Choir Shy

SUPERLOADER Mendoza

Savage Machine

Det Glemte Kvarter Sherzandum

Reverse

The PowPow

Santiago

The Gang OK

Camilo & Grande

Waitress

Helhorse

Palace Winter

the tremolo beer gut

Katrine Stochholm

Katinka

Aksglæde

The Eclectic Moniker

Dreamers’ Circus Another Juggle

Danni Toma

Marco Monarch

The Blues Overdrive

Amillion Waves

Den Sorte Skole

Mike Tramp

AddisAbabaBand

Hess is more

Fremmand

InCrest

Leelo

Pelle

Keep

Spitzenklasse

KAKA

Fribytterdrømme

Virgin Suicide

Kite Collection CHILDRENN Blended Brew Malk De Koijn

Skalkeskjul

Dog

De Dødelige

Moses:

Borneland

Mellemblond

Elof & Wamberg

Deadflesh og Six String Slaughter Bryan Rice

Johann

Small Time Giants

Mount Rushmore Safari

I’LL BE DAMNED

Lowrider Betty

Black Book

Hôy la

OKAY FUNKY

GENTS

IRAH

Liive

Satement

KLUB 27

Keep Camping

WHISKEYORDNEN

Penny Police + Kirstine

GABRIELLAS

Black Daniels

Det glemte kvarter

Anders Fjeldsted

The White Album

Swindler

A Road to Damascus

The Radar Post

Fuld Effekt

Rope of Dope

Sons of Death Valley

Lucy Love

Freddy and the Phantoms

Jonah Blacksmith

Grumpynators

Alkymist

Hugo Helmig

Feridah Rose

Nabiha

Carl Emil Petersen

Dusty Rag Jazz Band

We at Sea

Hellas

L.T. Valentin

Communions

Tommy Beyond

BEACH BLONDES

Negash Ali

Standing

HOVEDLØS

Citybois

The Clever Leathers

Feelines

My Bubba

Mattis

Sonja Hald

OH DEAR MAY

Danni Elmo

#KIM

Hjalmer

Shotgun Revolution

Tales of Murder and Dust

YOU MEANS NO

Helhorse

Navneløs

M.E.T.A

ThrKngs

Gregersen

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Poisoner

Baritone Blow

Woodpecker

Sebastian Lind

Boys from Heaven

Nelson Can

LLNN –

The White Album

Lubos Soukop Quartet

Noréll Diet

Spring & I

Daycare for Jedi

Himmelrum

Heimatt

GEORGE BEST

Annelise

Lubos Soukop Quartet Visitor Kane

Lo Moon

The Awesome Welles

Rangleklods

The KIllerHertz

Am I Right

Peppermint

JADA

Women in Live Music (w. The Bowdashes)

The Sentimentals

Less Win

The Great Dictators

Zirkus

Jonas Benjamin

Caught Red Handed

Kaaliyah

Select Captain

Blå Nætter

Morild

Death Machine

Riotville Records

Harmonics

Silent People

Tunnelvision

Konvent

JØRCK Molina

Artifact Collective Modest

Det

The

Humørekspressen

Run Before Grace

Asger Techau

Tyrants & Kings

Turquoise Sun

Takykardia

Mynsterland

The Consolation

Rebecca Lou’

Sisters of Jazz

Tuesday Night Brass Band

DØ CHEF DØ

Julias Moon

The Desoto Caucus

Dirt Forge

Moon Loves Honey

Ea Kaya

Bite the Bullet

Spitanger

The Youth Barselona

Dangers of the Sea

BESIAKOV4tetfeat. JDAVIS

Benal

Lærke Emilie

Jonathan Wøhlk Quintet

Nocturnefest Sekstet

SHERPA

Lowly Heimatt

HotSauceTour med KAKA, Eebz, Gio & Pharfar

Josa Barck

Al Agami and the Supreme Court SILQUE

Blaue Blume

JFK JR.

Walking Rumor

The

Chemical Breakdown

Phauna

LUCER

String

Superloader

Deadflesh

Paper Tigers

Huldre

The Interbeing

Lærke Corfix

HVID BY

Maryann Cotton

The Reptones

AB/

Anti Social

Felix De Luca

Hasan Shah

Baritone Blow

Baby

Run Before Grace

Slowes

Ivan Martinez

Mathilde Falch

The Attic Sleepers

Milford

Black Daniels

Mathias Heise Quadrillon

LEW

Amillion

SUPERLOADER

The White Dominos

M.I.L.K

School of X

IRIS GOLD

Choir of Young Believers Wild Forest

TÅRN

Anna Scharling

Nanna.B

ARES

D/troit

Fugleflugten

Solsort

Ultramarin LEW

Horse Orchestra

KISS THE DIRT

A Man From Jupiter

Superloader

Leif Sylvester Family and Friends

Darling Don’t Dance

Telescope For The Blind

BasedBoys

IAMJJ

RayRay & Band

The Lost Loves IAMFIRE

Dreamers’

Another Juggle

RioJAZZ

SUPAPAWA

October Dance

Savage Machine

M.E.T.A

Mathias Heise Quadrillon

Silvester

DØR NR. 13

Hun Solo

Projekt BEAT

Mental Coma

Electric Hellride

Superloader feat. Jøden

on Giants

RayRay

Pauline

Yellowbellies

the

Navneløs

Danni Toma

Mount Ego

Select Captain

Uheld

SUPERLOADER

Reverse

The PowPow

Rumpistol feat. Ane Trolle

Baby in Vain

Julie Maria

Casper Milton

ROXYJULES

Amelifé & The Little Orchestra

Motorique

Clara Sofie

FLUGT

Stonebird

feat. Lionel Loueke

Tim Schou

Paper

Electric Gui

Mendoza

Savage Machine

Sherzandum

Alfen

/N/

Bellhound Choir

Det Glemte Kvarter

Danni Toma

Jonas Benjamin The Kikos

Bite the Bullet

Stonebird

The Yeah Force

SEA9

Caroline Castell

Blå Nætter

We Are The Way For The Cosmos To Know

Shy Shy Shy

Kenneth Dahl Knudsen Orchestra

De Danske Hyrder

Liserstille – Late Night Venture MARWAN

SAINT BEST

Esben Kronborg

Niklas Schneidermann

Farveblind

Silent

The Consolation

JÆRV

Caught Red Handed

Elof & Wamberg

Fastopoholmen

Dog in a Bag

Moses: “Andreas”

Sons of Smiths

Ida Nielsen Band

KAKA

Borneland

Alexadner Oscar

Electric Elephants

Franske Piger

Glemte Kvarter

Blended Brew

Go Go Berlin

Keep Camping

Mellemblond

CHILDRENN

Vampire Blow

Franklin Zoo

Quick Quick Obey

Disarray Son

Leelo

Skalkeskjul

Andrew Murrau And The Crew

Bisse

String Slaughter

Virgin Suicide

Kite Collection

Malk De Koijn

Pelle

Emilie Ramirez

Rasmus Matthiesen

Masasolo

Ude Af Kontrol

Bjonko

Spitzenklasse Fribytterdrømme

Deadflesh og Six String Slaughter

Bryan Rice

Hess is more

InCrest

Johann

Small Time Giants De Dødelige

Mount Rushmore Safari

I’LL BE DAMNED

Lowrider Betty

Waves CD

Den Sorte Skole

Mike Tramp

Swindler

OKAY FUNKY

GENTS

IRAH

The White Album

GABRIELLAS

Satement

KLUB 27

Det glemte kvarter

Circus

The Gang OK

Helhorse

Helhorse

Aksglæde

Lucy Love

A Road to Damascus

Camilo & Grande

The Radar Post

Santiago

Negash Ali

Freddy and the Phantoms

Jonah Blacksmith

Sonja Hald

OH DEAR MAY

Gregersen

Heimatt

Shy Shy

Sons of Smiths

Fastopoholmen

Alexadner Oscar

The

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF PETRINE JØRGENSEN

Politikere vil have mere musik i folkeskolen Det har længe været et politisk ønske, at der skal mere musik ind i folkeskolen. Mette Bock, Merete Scheelsbeck og Bertel Haarder giver her deres bud på, hvordan det kan lade sig gøre.

S

iden skolereformen trådte i kraft i 2014 har det været et gensidigt krav, at folkeskole og musikskole skal samarbejde. Musikskoletænketanken anbefalede sidste år, at samarbejdet skulle mere i fokus, da det fungerede godt i nogen kommuner, mens det haltede i andre. Et tiltag, som kulturminister Mette Bock (LA) også ønskede at arbejde videre med. Her et år efter skal regeringen udforme en ny musikhandlingsplan, hvor netop musikskolerne og særligt deres samarbejde med folkeskolerne igen er i fokus. Nogle politikere ønsker stadig meget mere musik i folkeskolen, men hvordan, det skal udformes i praksis, står stadig i det uvisse. Det giver Det Konservative Folkepartis kulturordfører Merete Scheelsbeck, Venstres kulturordfører Bertel Haarder og kulturminister Mette Bock her et par forskellige bud på.

BØRN SKAL MØDE MUSIKKEN Alle tre politikere nævner på hver deres måde, hvordan børns møde med musik er vigtigt. For eksempel siger Bertel Haarder, at folkeskolen er den vigtigste kulturinstitution i landet, og at det derfor er helt afgørende, at musiklivet på skolerne løftes. Han mener, at musikundervisning er lige så vigtig som litteraturundervisningen i dansk, da ”musikken skal åbne for børns ører, ligesom litteraturen skal åbne for børns følelser”.

KOMMUNERNE SKAL PRIORITERE

DEN musikalske faglighed vil blive styrket med konservatorieuddannede musikere i folkeskolerne, mener Kulturminister Mette Bock. (Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/BüroJantzen) MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

Overordnet er både folkeskolen og musikskolen åbne over for idéen om at føre mere musik ind i folkeskolen. Men resultaterne fra musikskoletænketankens rapport viser, at samarbejdet fungerer bedst i de kommuner, hvor kommunen prioriterer samarbejdet økonomisk og politisk. Hverken Mette Bock, Bertel Haarder eller Merete Scheelsbeck vil blande sig i, hvordan kommunerne håndterer samarbejdet, da de alle tre understreger, at de respekterer det kommunale selvstyre.

Når nationalpolitikerne har visioner, som kommunalpolitikerne skal prioritere økono-

19

”HVIS man har nogen gode eksempler fra kommunerne om samarbejdet, kunne det være en god idé at samle dem nationalt og lave en idébank, som kommunerne fik adgang til,” foreslår Merete Scheelsbeck, kulturordfører (K).

BERTEL HAARDER, kulturordfører fra Venstre, mener, at det måske kan åbne for deltidsstillinger for musikerne i folkeskolen, hvis samarbejdet mellem konservatorierne og folkeskolerne viser sig succesfuldt.

KULTURMINISTER Mette Bock mener, at det vil give en stor værdi for folkeskolerne at få konservatorieuddannede musikundervisere ind i folkeskolen, da de vil kunne være med til at styrke den musikalske fagfaglighed i folkeskolen.

misk og implementere, risikerer de at falde mellem to stole. Dog har alle tre politikere nogle bud på, hvordan man kan opkvalificere samarbejdet uden at blande sig i det kommunale selvstyre.

hvis samarbejdet mellem konservatorierne og folkeskolerne viser sig succesfuldt.

Mette Bock mener også, at det vil give en stor værdi for folkeskolerne at få konservatorieuddannede musikundervisere ind i folkeskolen, da de vil kunne være med til at styrke den musikalske faglighed i folkeskolen.

spirere kommunerne til et samarbejde, men at det i sidste ende er op til kommunerne selv.

KONSERVATORIERNE PÅ BANEN Bertel Haarder er blandt andet fortaler for et større samarbejde mellem professionshøjskolerne og konservatorierne, som allerede blev sat i gang ved den nuværende musikhandlingsplan. Et eksempel på dette er en ny masteruddannelse for musikpædagogisk praksis, som VIA University College og Det Jyske Musikkonservatorium netop har startet i år.

I dag foreslår Bertel Haarder yderligere et samarbejde mellem konservatorierne og folkeskolerne, da det måske kan åbne for, at de konservatorieuddannede musiklærere i højere grad har lyst til at kaste sig ud i musikundervisning med klasserumsledelse. En undervisningsform, som ellers kan afskrække musikskolelærerne, da de er mere vant til at undervise én til én. Hertil understreger Bertel Haarder, at det måske også kan åbne for deltidsstillinger for musikerne i folkeskolen,

IDÉBANK Merete Scheelsbeck har selv siddet i Høje Taastrups kommunalbestyrelse i tretten år og som formand for Kultur- og Fritidsudvalget i ni år, og hun kender derfor til kommunens arbejde med musik i folkeskolen.

Selvom hun også er fortaler for, at den enkelte kommune skal prioritere samarbejdet, kommer hun med et forslag til, hvordan man kan fremme samarbejdet fra en nationalpolitisk dagsorden: ”Hvis man har nogle gode eksempler fra kommunerne om samarbejdet, kunne det være en god idé at samle dem nationalt og lave en idébank, som kommunerne fik adgang til. Så kunne kommunerne blive inspireret af nogle tilbud, men selv vælge, om de ville finansiere dem.”

Bertel Haarder er enig i, at man kan in-

Borgmester prioriterer musikskole, men blander sig ikke.

I forlængelse af, at nationalpolitikerne ikke vil blande sig i det kommunale selvstyre, har MUSIKEREN spurgt Frederikshavns borgmester Birgit Hansen (S) om, hvordan kommunen prioriterer musikskolen og musikskole/folkeskolesamarbejdet.

Birgit Hansen fortæller, at man prioriterer musikskolen rent politisk, da man ønsker en stærk og stor musikskole, som både når bredt ud og talentudvikler. Derimod lader man musikskole/folkeskole-samarbejdet være op til de enkelte institutioner selv, både politisk og økonomisk.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF KAREN BENDIX / FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BÜROJANTZEN

Åbenhed, inddragelse og tillid En god musikskole spiller proaktivt ind i kommunens strategier med velfærdsydelser, samarbejder med de øvrige institutioner, har fagligt kompetente og motiverede medarbejdere og masser af glade elever, erfarer tre ledere af velfungerende musikskoler i Frederikshavn, Hel-

singør og Svendborg. De arbejder alle for at styrke arbejdsmiljøet ved at være inddragende, tillidsfulde og anerkendende over for deres medarbejdere, da det er musikunderviserne, der har fingeren på pulsen og tegner musikskolerne udadtil.

Et godt blik for samarbejde En god musikskole ved, hvad den kan og skal og samarbejder bredt med de øvrige kommunale aktører, fortæller Torben Puggaard, der er leder af Helsingør Musikskole.

T

orben Puggaard føler sig heldig.

Han er havnet i en kommune, der vil kulturen, musikken og musikskolen, og hvor politikerne har fuld tillid til deres kulturinstitutioner. Det åbner for en masse uformelle samarbejder og et stærkt netværk på MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

tværs af spillesteder, ungdomsskoler, øvelokaleforeninger og hos de øvrige kulturaktører, så der ikke er langt fra idé til handling. ”Som musikskole kan vi være proaktive i forhold til at skabe projekter og samarbejder med de andre aktører i kommunen. Vi

har for eksempel et musiknetværk på tværs af byens musikaktører og institutioner, hvor vi hver måned opdaterer hinanden på de projekter, vi har og skaber samarbejder og partnerskaber mellem institutionerne. Det relationelle og uformelle samarbejde gør, at

21

vi kan plukke mange lavt hængende frugter til fordel for brugerne, og at der er ikke langt fra ord til handling,” lyder det fra Torben Puggaard.

BREDE OPGAVER Musikskolen skal afspejle lokalmiljøet, og det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Det er derfor vigtigt at forholde sig til de forventninger, der er fra kommunal side og til de øvrige aktører og institutioner i kommunen. ”Vi er i en tid, hvor politikerne har nogle forventninger om, at musikskolerne løfter nogle relativt brede opgaver. Vi skal derfor gøre os klart, om musikskolen er den bedste til at løfte opgaven, eller om der eventuelt er andre aktører, der vil være bedre til at tage den i samarbejde med musikskolen. Den gode musikskole har i mine øjne det rigtige set-up indadtil og samtidig et godt blik for samarbejdspartnere for at få de bedste resultater. Derfor er det enormt vigtigt fra ledelseside at kende sin lærergruppe og deres kompetencer rigtig godt, da det i sidste ende er dem, der skal løfte opgaverne. Hvis underviserne får opgaver, de ikke har kompetencer til, eller arbejder med områder, hvor de ikke udvikler deres faglighed, kan det gå hen og blive et problem.”

HØJ FAGLIGHED Torben Puggaard har som leder arbejdet for at skabe så gode rammer for sine medarbejdere på musikskolen som muligt ved at være involverende og anerkende deres liv som både udøvende musikere og musikskoleundervisere. ”Helsingør er en musikskole med mange specialkompetencer. Det vil sige, at vi har undervisere med høj faglighed og pædagogiske kompetencer inden for et snævert felt. Det er professionelle musikere, der har meget kunstnerisk udførelse ved siden af musikskolejobbet. Og det skal jeg som leder tage højde for i planlægningen af deres opgaver.

For mig er det vigtigt at skabe rammerne og friheden til at bibeholde deres musikeriden-

titet som udøvende musikere. Jeg er selv fortaler for fagspecialiseringen, og at det er musikere med høj faglighed, vi ansætter i musikskolerne. De udøvende musikere tager jo rigtig meget musik med ind i musikskolen til gavn for eleverne,” forklarer Torben Puggaard, der med de nye krav til musikskolerne er bange for, at man i fremtiden vil fokusere mere på de brede kompetencer, så der til sidst ikke er plads til fagspecifikke musikere i hele strukturen. For det ville være et stort tab.

LØFTE I FLOK Musikskolen skal ikke erstatte musikundervisningen i folkeskolen, men være med til at løfte den i samarbejde med folkeskolelæreren. Det kommer der meget mere ud af end at uddanne musikskolelærerne, mener Torben Puggaard: ”Det vil være uhensigtsmæssigt at give musikskoleundervisere et sæt kompetencer, så de kan gå ud og undervise i folkeskolen.

I min optik er det mest produktivt med samarbejder på tværs af kompetencer – musikundervisere og pædagogisk uddannede lærere. Det vil tage mange år for en musiker at tilegne sig de pædagogiske kompetencer og komme op på samme didaktiske niveau, som lærerne allerede har. Det får man ikke på et kursus eller efteruddannelse. Vi skal som musikskole være modige nok til at holde fast i at have den brede pallette af kompetencer som institution. Men det er ikke alle underviserne, der skal kunne det hele.

De skal hellere blive bedre til det, de er gode til, for det er motiverende for dem, så de bliver inspirerende undervisere over for deres eleverne.”

DEMOKRATISKE KLUBBER På Helsingør Musikskole har underviserne organiseret sig i klubber, hvor alle er med i en klub på 6-7 lærere med egen koordinator og eget budget. Hver klub står for en type aktiviteter; det kan være bandklubben, der er ansvarlig for at planlægge og afvikle al rytmisk samspil på skolen. Eller orkesterklubben,

”

Vi er i en tid, hvor politikerne har nogle forventninger om, at musikskolerne løfter nogle relativt brede opgaver. Vi skal derfor gøre os klart, om musikskolen er den bedste til at løfte opgaven, eller om der eventuelt er andre aktører, der vil være bedre til at tage den i samarbejde med musikskolen.

TORBEN PUGGAARD, LEDER AF HELSINGØR MUSIKSKOLE.

der varetager alt, der har med planlægning og afvikling af orkesterturnéer at gøre. Det foregår fladt, så ledelsen ikke blander sig, udover at være behjælpelig med at fastlægge rammerne og møder m.m. ”Det giver et rigtig godt kollegialt sammenhold, at klubberne har en demokratisk struktur, hvor de selv byder ind og organiserer sig. Én gang om ugen holder jeg møde med koordinatorerne, så vores projekter ikke falder oven i hinanden,” fortæller Torben Puggaard.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning

En god musikskole leverer varen Svendborg Musikskole arbejder med seks bærende søjler og en trekantsmodel, der hjælper dem med at være relevante på alle niveauer.

D

a Jesper Rützou Rosenkilde begyndte som leder på Svendborg Musikskole, var det midt i en omstrukturering i kommunen, der betød, at musikskolen kom ind under kulturområdet. Kulturchefen i kommunen var åben for forandringer og de nye idéer, der kom fra musikskolen, og gik ind i samarbejdet om at udvikle musikskolen til stor fordel for begge parter.

Idéerne til udviklingen af Svendborg Musikskole kom fra musikskolens undervisere, da de ved, hvad der foregår, fortæller Jesper Rützou Rosenkilde. Derfor er en af de vigtigste opgaver for ham at skabe et godt arbejdsmiljø i tillid og dialog, da det er musikskoleunderviserne, der ér musikskolen: ”Det handler om dialog og om at være transparent – at gøre det, man siger, og sige det, man gør.

Når man skaber et tillidsrum, hvor man tror på hinanden, lytter og er åben for udfordringer og idéer, skaber man en god arbejdskultur for alle. Som leder i kulturlivet skal man anerkende, at man har med højtspecialiserede mennesker at gøre, hvis kompetencer skal sættes i spil. Min opgave er at skabe det rum, hvor de kan bruge deres faglighed bedst muligt. Det foregår gennem dialog og samarbejde. Vi har for eksempel tre møder á en halv time om ugen med underviserne.

Det skaber en platform for faglig sparring og en mulighed for at mødes på kryds og tværs af institutionen. Derudover har vi fire faglige dage om året for alle medarbejdere.”

SEKS PEJLEMÆRKER På Svendborg Musikskole arbejder de med seks pejlemærker. For det første skal de tilbyde undervisning på alle relevante niveauer og række ud mod alle dele af kommunen for at nå alle børn. Derudover MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

skal de være en synlig og uundværlig del af kommunens kulturliv og understøtte samarbejdet med folkeskolen og de mange kulturinstitutioner. Endelig skal musikskolen påvirke byens overordnede kulturstrategi. For at forblive relevant på alle niveauer bruger de en trekantsmodel: ”Vi arbejder ud fra en model, hvor de tre kanter udgør et godt arbejdsmiljø, mange og glade elever og nogle glade politikere, der føler, de får noget for pengene. Hvis de tre ting går op i en højere enhed, kan vi skabe en rigtig god musikskole.”

ET FÆLLES TREDJE Jesper Rützou Rosenkilde er af den overbevisning, at man som kommunal kulturinstitution har en forpligtelse til at gå ud og varetage nogle af de ydelser, der er behov for også på det sociale område, der spiller ind i kommunens strategier. Svendborg Musikskole tilbyder således gratis musikundervisning for alle børn i kommunens dagtilbud side om side med, at man udbyder talentskole for gymnasieelever i samarbejde med Svendborg Gymnasium. Derudover samarbejder de med folkeskolerne om et fælles tredje: ”Jeg tror på, at musikskolerne i stedet for at levere nogle ydelser til folkeskolerne, skal udvikle et fælles tredje sammen. Det handler om relationer og at anerkende de forskellige fagligheder, vi hver især har. Så vi har haft folkeskolens musiklærere inde i musikskolen til en fælles dag, hvor vi fik skabt relationerne. Vi har nogle lærere, der ikke har den folkeskolepædagogiske faglighed med sig fra deres grunduddannelse. Så for dem, der ikke har lyst til at arbejde i for eksempel folkeskolerne, handler det om, at de kan bruge

”

Jeg tror på, at musikskolerne i stedet for at levere nogle ydelser til folkeskolerne, skal udvikle et fælles tredje sammen. Det handler om relationer og om at anerkende de forskellige fagligheder.

JESPER RÜTZOU ROSENKILDE, LEDER AF SVENDBORG MUSIKSKOLE.

deres faglighed i musikskolen. Og dem, der har lyst til det, skal have de kompetencer, det kræver, og have tryghed i, at der på skolerne er folkeskolelærere, de kan samarbejde med, som har fagligheden til for eksempel klasserumsledelse. Så det handler om, at det skal give mening fra begge sider. Derudover drejer det sig også om at give hinanden viden med faglig sparring internt i musikskolen,” fortæller Jesper Rützou Rosenkilde, der sammen med andre musikskoler i Region Syd og Syddansk Musikkonservatorium er i gang med at lave en efteruddannelse for musikskoleundervisere.

23

Livslangt forhold til musik En god musikskole skal være en del af sit lokalmiljø og sende tråde ud i samfundet. Derudover skal den give eleverne musikalske kompetencer og et livslangt forhold til musik – med respekt for, at nogen bliver professionelle musikere, andre amatører og en stor gruppe bliver aktive forbrugere af musik, fortæller leder af Musikskolen i Frederikshavn, Thomas Albæk Jakobsen.

I

Frederikshavn har musikskolen en stor lokal opbakning – både i kommunen og blandt de øvrige musikalske og kommunale aktører. Musikskolen har et tæt samarbejde med en lang række kommunale institutioner på det sociale område, hvor de sælger ydelser ind til institutionerne. For eksempel i småbørnsinstitutioner, hvor de sammen med pædagogerne arbejder med børnenes sproglige og sociale kompetencer. Samtidig bliver de små børn præsenteret for musikalsk udøvelse, og det er derfor også en form for hvervningsplatform for musikskolen, fortæller musikskoleleder Thomas Albæk Jakobsen, der i den anden ende af aldersskalaen har samarbejder med kommunens 12 plejecentre, hvor musikskolens elever spiller koncerter to gange årligt.

Til gengæld er samarbejdet med folkesko-

lerne stadig en udfordring: ”På folkeskoleområdet har det været svært at få nye samarbejder i gang. Vi har et årligt korsamarbejde med skolernes 3.-4. klasse, en årlig musikskoledag og flere små projekter. Men vi har ikke et strategisk samarbejde med skolerne. På det område har vi en stor frihedsgrad til at lave samarbejder og projekter, vi selv byder ind med, eller andre henvender sig med.”

PÆDAGOGISKE KOMPETENCER I UNDERSKUD En af de store udfordringer for Musikskolen i Frederikshavn Kommune er mangel på musikpædagoger, der kan varetage opgaver på småbørnsområdet. De få medarbejdere, der kan, indgår i tæt samarbejde med daginstitutionerne. Men der mangler flere

hænder, og der er et stort potentiale inden for dette område. ”Vi står overfor en gigantisk udfordring med mangel på dygtige musikpædagoger til de små. Vi har nogle fantastisk dygtige musikere med et sindssyg højt, fagligt niveau.

Og det har vi behov for. Men de pædagogiske kompetencer kan styrkes allerede i uddannelsen. Jeg mener, at konservatorierne skulle lave kandidatuddannelser, der er meget mere musikskolerettet. Det handler om at have blik for arbejdsmarkedet, og her er musikskolerne en stor aftager af de kandidater, der kommer ud fra konservatorierne. Jeg synes ikke, konservatorierne har føling med de kvalifikationer, musikskolerne har behov for. Men det er meget positivt, at DJM nu lancerer en Master i Pædagogisk Praksis.”

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning

INVESTER I LÆRING PÅ ARBEJDSPLADSEN I stedet for at sende de uddannede musikere på efteruddannelser, arbejder Musikskolen i Frederikshavn Kommune med arbejdspladslæring. Det går ud på, at medarbejderne bruger hinandens kompetencer internt gennem samarbejder, opøvning af reflekterende praksis, vidensdeling, sparring og udvikling af materialer. På den måde kan man kollega til kollega lære fra hinanden og udvikle sig. Forskningen viser, at det kan være meget mere effektivt at give økonomi til at opøve kompetencer internt end at betale for efteruddannelse og kurser, fortæller Thomas Albæk Jakobsen. Derudover påpeger han, at der i de mange lærerkollegier rundt omkring er flere tusinde års erfaring og viden, der bare venter på at blive omsat.

”

Jeg mener, at konservatorierne skulle lave kandidatuddannelser, der er meget mere musikskolerettet. Det handler om at have blik for arbejdsmarkedet.

THOMAS ALBÆK JAKOBSEN, LEDER AF MUSIKSKOLEN FREDERIKSHAVN

AF LENE HANSEN, FAGLIG KONSULENT I DANSK MUSIKER FORBUND

God ledelse mindsker stress og sygefravær Der er sammenhæng mellem god ledelse og mindre stress og sygefravær, viser en undersøgelse foretaget af FTF. Den nyeste delrapport fra FTFs undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø, hvor Dansk Musiker Forbund har fokus på de ansatte på musikskoler, sætter fokus på betydningen af god ledelse. Undersøgelsen viser, at stress er udbredt blandt både ledere og ansatte.

Ledelseskvalitet har stor betydning for stress og sygefravær; det gælder uanset, om man er leder (med en leder over sig) eller menig medarbejder. Dansk Musiker Forbunds population af ledere i undersøgelsen er ikke stor nok til at analysere særligt på ledernes udsagn, men generelt er der grund til at være opmærksom på, hvilken ledelseskvalitet ansatte på musikskolerne oplever.

DÅRLIGERE LEDELSE PÅ MUSIKSKOLER Som beskrevet ovenfor, oplever ansatte på musikskolerne lavere ledelseskvalitet end de andre faggrupper i undersøgelsen. Mere end halvdelen (58%) oplever middel eller ringe ledelseskvalitet. Hver femte mener ikke, de får social støtte fra deres leder.

Generelt angiver de ledere, som medvirker i undersøgelsen, et højt stressniveau, som primært skyldes et højt arbejdspres og manglende balance mellem krav og res-

sourcer. Vi antager, at det også gælder ledere på musikskolerne, men vi kan ikke udlede det med sikkerhed af så små tal.

LEDERE EFTERSPØRGER UDDANNELSE Der er altså plads til forbedring i forhold til ledelseskvalitet og arbejdsmiljø. Der er nemlig sammenhæng mellem god ledelse og mindre stress og sygefravær. For alle FTF’erne i undersøgelsen er andelen af stressede fire gange så høj hos ansatte med lav ledelseskvalitet som dem med meget høj ledelseskvalitet.

Spørgsmålet er, om lederne er godt nok klædt på til at håndtere udfordringer med psykisk arbejdsmiljø – ledere efterspørger selv mere uddannelse på dette område. Det viser en anden undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget.

FTF vil arbejde for, at det psykiske arbejdsmiljø bliver styrket i arbejdsmiljølovgivningen. Det vil gøre det tydeligere, hvilke krav arbejdspladsen skal leve op til, og der kan for eksempel indføres en obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere med personaleansvar.

Læs mere om FTF’s forslag her: www.ftf.dk/arbejdsmiljoe/artikel/ftf-uddan-ledere-i-psykisk-arbejdsmiljoe/

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

25 AF ANINE FUGLESANG

Musikklasser skal sikre den musikalske fødekæde I Haderslev Kommune satses der stort på musikklasser. Her ligger fokus på at udbrede kendskabet til musik til alle folkeskoler, så den musikalske fødekæde holdes i gang.

S

om i mange andre kommuner har Haderslev oplevet et markant fald i interessen for musikundervisning gennem de seneste par årtier. Derfor har Haderslev Musikskole set det som deres mission at genfinde elevernes interesse for musik. I samarbejde med kommunen og folkeskolerne i området har musikskolen udarbejdet en strategi, der blandt andet indebærer musikklasser; klasser hvor eleverne undervises i ét instrument én gang om ugen af en lærer fra musikskolen. Med 52 musikklasser er kommunen dermed den første af sin slags i Danmark til at satse så stort på musikklasser.

En af musiklærerne er Rasmus Løhde Nielsen, der underviser seks klasser i elklaver. For ham har det fra begyndelsen været en vigtig opgave at undervise i folkeskolen, og han ser det som en stor fordel, at eleverne bliver undervist af en, som er motiveret, og som har med musik at gøre på et højere niveau: ”Det er vigtigt, at vi rammer eleverne tidligt, så de får smag for, hvad musik er.

Og at de kan mærke, at de bliver inspireret af en, som virkelig brænder for det,” fortæller Rasmus Løhde Nielsen, der er uddannet fra Det Jyske Konservatorium i 2014, og som har spillet med mange af landets største gospelkor samt kunstnere som Barbara Moleko og Rasmus Walter.

ANSVAR FOR EGNE KOMPETENCER At undervise 25 elever i en folkeskoleklasse har været nyt for Rasmus Løhde Nielsen, der som udgangspunkt er uddannet til at undervise på MGK og talentlinjeniveau. Dels er der den tekniske

og praktiske del i at få 25 elklaverer til at spille, så undervisningen fungerer, og dels er der det pædagogiske aspekt, der blandt andet indebærer at få alle eleverne med i undervisningen. Her har samarbejdet med folkeskolelæreren været alfa omega. ”Mens jeg gik på konservatoriet, underviste jeg på en talentlinje på en musikskole, og så havde jeg holdundervisning i klaver i en 1. klasse, og det har hjulpet mig.

De oplevelser har været med til at klæde mig på til opgaven, da det gav mig en idé om, hvad der fungerer i undervisningen på de forskellige alderstrin, og hvordan det er at stå i forskellige pædagogiske situationer,” fortæller Rasmus Løhde Nielsen og fortsætter: ”Den undervisning, jeg udfører på folkeskolen, har krævet, at jeg skulle søge ny viden og tage nogle kurser. Men sammen med en kompetent musikpartner fra folkeskolen, der har et godt tag på eleverne, er det gået godt. Det kan anbefales at være et hold med samme vision, som kan hjælpe hinanden på vej,” fortæller Rasmus Løhde Nielsen, der som det næste skal i gang med et kursus i Music Mindgames. Han kan godt følge tanken om ikke at være klædt ordentlig på til at udføre klasseundervisning, når man er færdiguddannet på konservatoriet. Det er derfor en god idé at gøre sig nogle tanker allerede undervejs i uddannelsen om, hvad man gerne vil efter konservatoriet, påpeger han. Ligesom det er vigtigt, at konservatorierne tager stilling til den verden, man lukker de unge ud i. ”Men det er også min oplevelse, at de gør det nu,” slutter pianist og musikunderviser Rasmus Løhde Nielsen.

”

Den undervisning, jeg udfører på folkeskolen, har krævet, at jeg skulle søge nyviden og tage nogle kurser.

RASMUS LØHDE NIELSEN, PIANIST OG MUSIKLÆRER PÅ HADERSLEV MUSIKSKOLE.

Haderslev-modellen Haderslev Musikskole har gennem de seneste to år i samarbejde med kommunens folkeskoler prøvekørt de musikpædagogiske, didaktiske og indholdsmæssige forudsætninger for at lykkes med at undervise en hel klasse på samme instrumenttype.

Der er som minimum én musikklasse på hver eneste folkeskole i Haderslev Kommune, og i alt kan 52 klasser i 2018/2019 kalde sig musikklasse.

Hver klasse spiller på ét instrument.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF MARTIN BLOM HANSEN

Konservatorier i kapgang med tiden Samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler kræver flere kyndige musiklærere, der kan styre en klasse, og som samtidig øger musikskolerne instrumentalundervisningen for hold. Musikkonservatorierne forsøger at holde tempo med udviklingen på det musikpædagogiske arbejdsmarked.

H

vad skal den moderne konservatorieuddannede musiker bestille, når studietiden er ovre, og arbejdslivet venter? Undervise i folkeskolen? For mange kan det blive en reel jobmulighed og en del af det indtægtsmæssige kludetæppe, man som freelancemusiker og musikunderviser må sætte sammen.

Musikskolerne efterspørger i højere og højere grad konservatorieuddannede musikskolelærere, der kan mestre holdundervisning og klasseundervisning. Folkeskolereformen fra 2014 indeholder som bekendt en bestemmelse om, at musikskoler og folkeskoler er forpligtet til samarbejde. Et nyt arbejdsmarked er opstået. Men hvordan går det så ude på konservatorierne med at forberede de studerende til den virkelighed?

Hanne Grønlund, leder af Musik & Billedskolen i Varde og nyvalgt formand for aftagerpanelet på Syddansk Musikkonservatorium, er ikke i tvivl om, hvad hun først og fremmest ønsker sig på grunduddannelserne på konservatoriet: ”Praktik, praktik, praktik.”

En øget praktik bør være obligatorisk. For eksempel på uddannelsen ”Brobygger – Musikpædagog og Musiker”

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

(videreudvikling af AM-uddannelsen, red.) på Syddansk Musikkonservatorium, mener hun. ”Der er så meget at hente ved at følge nogle af de musikpædagoger, der har banet vejen for et samarbejde på tværs på musikskole-folkeskole-området. Gerne en praktikperiode på seks til otte uger, som bliver en del af uddannelsen. Det handler om at komme ud i felten, være med til at bygge et team op og selv stå for det. Konservatoriet er godt i gang, men praktikken er ikke så omfattende, som jeg godt kunne ønske det.

Det vil jeg slå til lyd for, når vi taler sammen i aftagerpanelet,” siger Hanne Grønlund.

Hun mener, at der fremad er et kæmpe behov ude i landet for at udvikle samarbejdet mellem musikskole og folkeskole.

Det tværfaglige samarbejde mellem musikskolens konservatorieuddannende undervisere og folkeskolens musiklærere og pædagoger har et stort potentiale.

Tilmed har folkeskolereformen mange steder betydet, at man har hævet niveauet i musikundervisningen i folkeskolen ved at have flere undervisere i klasselokalet. ”Det er en stor udfordring at få det implementeret på konservatoriet. Men der er behov for, at man som studerende i højere

grad kommer ud og mærker virkeligheden, og at man på den baggrund tager stilling til, hvad det er for et arbejdsliv, man går efter som færdiguddannet. Et arbejde i musikskolen med timer i folkeskolen mellem kl. otte og fire kan jo være attraktivt for mange – for eksempel småbørnsfamilier,” siger Hanne Grønlund.

KONSERVATORIET LYTTER Claus Skjold Larsen, rektor på Syddansk Musikkonservatorium: ”Det er en meget vigtig pointe, at der er praksisnærhed i vores uddannelser. Det gør vi også mere ud af. Jeg tror, at musikskolerne og konservatoriet er der i dag, hvor der er en åben dør for rigtig virkningsfuld praktik. Det vil vi meget gerne være i dialog med musikskolerne om.

Rollen som musikskolelærer har udviklet sig. Det stiller nogle krav til os, og der er vi afhængige af musikskolerne. De kan fortælle, hvilke kompetencer der er efterspurgte i forhold til musikskolernes samarbejde med folkeskolerne. Vi er i gang med at udarbejde en ny strategi i samarbejde med praksismiljøerne, det vil sige musikskoler og folkeskoler, og få det til at passe ind i vores uddannelser,” siger Claus Skjold Larsen.

27

Han understreger, at konservatoriet arbejder med det musikpædagogiske område på flere måder. ”Helt konkret har vi indført, at instrumentalundervisning på hold indgår i vores pædagogiske fag. Derudover har vi et uddannelsessamarbejde med University College Syd og University College Lillebælt, professionshøjskolerne i vores region, hvor vi har samlæsning med lærerstuderende og vores studerende i fagene teoretisk pædagogik og undervisningslære.”

Syddansk Musikkonservatorium udbyder også efteruddannelsestilbud såsom ’Klasseledelse og sammenspil i den åbne skole’ og ’Inspirationskursus’ – sidstnævnte

med fokus på hold- og klasseundervisning er ifølge Claus Skjold Larsen populært.

Udover at få input fra konservatoriets aftagerpanel er Syddansk Musikkonservatorium også initiativtager til Syddansk Musikpædagogisk Forum, hvor lærere og ledere fra musikskolerne samt ledere og undervisere fra konservatoriet løbende drøfter praktik, og hvordan konservatoriet kan uddanne i forhold til musikskolernes behov. ”Det musikpædagogiske felt får mere og mere plads i vores uddannelser. Men det skal tilpasses de rammer, vi har. Hvis der kommer nye ting til en uddannelse, hvad skal så prioriteres ned,” påpeger Claus Skjold Larsen.

HOLDUNDERUNDERVISNING FREM FOR EN-TIL-EN På det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus er man i gang med et nyt praktikprojekt, der går i luften fra næste studieår. ”Vi er i gang med at etablere et praktik-netværk med kulturskolerne i Nordjylland, hvor de udbyder praktikforløb med nøje beskrevet læringsindhold. Det handler om at give den enkelte studerende tilstrækkelig og relevant praktik. Vi har lavet nye uddannelser i Aalborg – primært rytmisk bachelor. Det er en proces, der tager nogle år. Samtidig med at vi har ændret praktikken i Aalborg, har vi også ændret instrumentalpædagogikken, så den har et mere

”

Rollen som musikskolelærer har udviklet sig. Det stiller nogle krav til os, og der er vi afhængige af musikskolerne. De kan fortælle hvilke kompetencer, der er efterspurgte i forhold musikskolernes samarbejde med folkeskolerne.

CLAUS SKJOLD LARSEN, REKTOR PÅ SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM.

VI SØGER DIG - SÅDAN SØGER DU....

Overvejer du at søge ind på konservatoriet?

Kom til åbent hus på DKDM Lørdag 10. november kl. 11-17 Ansøgningsfrist 1. december 2018 Læs mere på www.dkdm.dk Musikeren_oktober2018_190x65.indd 1

12-09-2018 10:48:07

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning

erhvervsrelevant fokus,” fortæller Claus Olesen, rektor på Det Jyske Musikkonservatorium. ”Først og fremmest betyder det, at man i højere grad lærer at undervise i hold. Tidligere startede man med at beskæftige sig med en-til-en, og så kunne der for nogens vedkommende komme instrumentalundervisning for hold ind i billedet. Nu har vi vendt bøtten og sagt: Selv om det er sværere at beskæftige sig med instrumentalundervisning for hold, er vi nødt til at starte med det, så den studerende får tilstrækkeligt med kilometer på tælleren.”

Claus Olesen påpeger, at når konservatoriet har ændret fokus fra soloundervisning til holdundervisning, er det et udtryk for, at konservatoriet har lyttet til sit aftagerpanel, hvor musik- og kulturskolerne er repræsenteret. ”Det er vigtigt at have en levende debat med aftagerpanelet. Vi uddanner jo med fem års forsinkelse. Fra vi tager nogen ind, og de kommer ud som færdige kandidater, er der gået fem år. Vi er dømt til at være bagud hele tiden. Så vi er nødt at fremskrive de tendenser, der er,” siger han.

Fremtiden for den pædagogiske praktik er ifølge Claus Olesen, at konservatoriet kan tilbyde praktikken til den enkelte studerende på en mere individualiseret måde.

Det falder helt i tråd med konservatoriets generelle fokus på at skabe studieforløb, der i højere grad er skræddersyet til den enkelte – eller rettere, at den enkelte kan skræddersy sin egen uddannelse inklusive praktikforløb.

For to år siden gik Det Jyske Musikkonservatorium i gang med det, der i dag hedder ’Musik på Tværs’. Et musikpædagogisk modul på kandidatuddannelsen, hvor de pædagogiske kandidatstuderende bliver sat sammen med lærerstuderende og pædagogstuderende, så de sammen bliver bedre i stand til at udvikle undervisningsforløb for børn og unge. Det vil sige et tværgående modul, som sigter direkte på musikskole/ MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

folkeskole-samarbejdet.

Dertil kommer en ny videreuddannelse, ’Master i Musikpædagogisk Praksis’. Den sigter mod musikskolelærere og folkeskolelærere, der har brug for mere viden og praksis i forhold til klasseledelse, sammenspil og tværgående samarbejde. Deadline for ansøgning er 26. november, og Det Jyske Musikkonservatorium afholder inspirationsdag 23. november.

KOM UD I KULTURSKOLERNE Line Møller, afdelingsleder på Aalborg Kulturskole og medlem af aftagerpanelet på Det Jyske Musikkonservatorium, bekræfter, at der er kommet langt flere samarbejdsprojekter med folkeskolerne. Og generelt er der tale om mere team-samarbejde frem for entil-en undervisning. ”Mange af dem, vi rekrutterer, føler sig ikke klædt på til at løfte opgaverne ude i folkeskolerne og i samarbejdet mellem musikskole og folkeskole. Vi efteruddanner meget internt og har undervisere, der har både konservatorie- og læreruddannelse, og vi køber også folk udefra til intern efteruddannelse,” fortæller Line Møller.

Hun er ikke sikker på, at det nødvendigvis er konservatorierne, der skal uddanne og efteruddanne på dette felt: ”Det er vigtigt, at det er de rigtige, der underviser i det her. Folk, der ved noget om klasseledelse for eksempel.”

Aalborg Kulturskole oplever et generelt problem med at skaffe undervisere – især til almindelig violin- og klarinetundervisning. ”Konservatoriet skal i højere grad have kontakt til kultur- og musikskolerne og klæde deres studerende på til det arbejdsmarked, der rent faktisk er herude. Jeg kan få det indtryk, at man fokuserer på, at de studerende skal opfinde deres eget arbejdsmarked. Men der er rent faktisk et kæmpestort arbejdsmarked og masser af børn, der gerne vil spille musik,” siger Line Møller.

”

Fra vi tager nogen ind, og de kommer ud som færdige kandidater, er der gået fem år. Vi er dømt til at være bagud hele tiden.

CLAUS OLESEN, REKTOR VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

29 AF ANINE FUGLESANG / FOTO: ARD JONGSMA

Samarbejde er det vigtigste redskab Kompagnonundervisning er et fagligt parløb, der handler om gensidig respekt, fortæller Rasmus Nielsen fra Assens Musikskole.

”H

vis du går ind i undervisningen udelukkende med din egen agenda, kan det næsten kun blive et dårligt resultat. Samarbejde er det vigtigste redskab, når det handler om kompagnonundervisning.”

Sådan lyder det fra violinist Rasmus Nielsen, der arbejder som musiklærer på Assens Musikskole og underviser på tre forskellige klassetrin på Vissenbjerg Skole og Tommerup Skole. Her står den blandt andet på sammenspil og forskellige forløb, hvor eleverne får kendskab til violin, ukulele og harmonika.

Kompagnonundervisningen fungerer bedst, når der er gensidig respekt, lydhørhed og plads og tid til at hjælpe hinanden, erfarer Rasmus Nielsen. ”Jeg skal bruge tid på at sikre mig, at min kompagnon kan det faglige indhold, som eleverne skal lære. Hvis min kompagnon for eksempel aldrig har spillet ukulele før, skal jeg sætte dem ind i det, ligesom de skal have en forventning om, at de skal kunne det materiale, som børnene skal lære. Omvendt får jeg feedback på mine pædagogiske kompetencer, hvis de synes, noget fungerer godt for klassen, eller hvis de har idéer til, hvordan vi kan vende undervisningen om, så den er mest hensigtsmæssig for den pågældende klasse,” fortæller Rasmus Nielsen, der oplever, at flere af eleverne fra folkeskolerne melder sig til musikundervisning på musikskolen.

I ugerne op til skolestart hvert år deltager Rasmus Nielsen i en del møder, hvor undervisningen planlægges, blandt andet ud fra skolereformens krav til de forskellige alderstrin.

EGEN EFTERUDDANNELSE Siden Rasmus Nielsen for fem år siden blev færdiguddannet på folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, har han gennem erfaring tilegnet sig de nødvendige kompetencer, som undervisning i folkeskolen kræver. Han har endnu ikke fundet det nødvendigt at tage supplerende kurser eller efteruddannelse i for eksempel pædagogik. For som han siger: ”Jeg er i gang med min egen efteruddannelse. På et tidspunkt kan det godt være, jeg skal have nogle kurser, men jeg ser også en værdi i, at jeg kommer med det høje, faglige niveau, som jeg er uddannet til, mens kompagnonerne kommer med de pædagogiske redskaber, som de har, og som jeg kun kan have den dybeste respekt for. Hvis jeg skal have samme pædagogiske erfaringsgrundlag som dem, skulle jeg være uddannet på seminariet, ikke musikkonservatoriet.” ”Jeg kan bidrage til folkeskolens musikundervisning med mit høje, faglige niveau inden for musik, og det er godt. Jeg er for eksempel på en skole, hvor de kun har to musiklærere, og hvis de alene skal stå med al musikundervisningen, vil det slide dem op.”

Pædagogiske kompetencer er ikke noget, Rasmus Nielsen har med sig fra konservatoriet. Her havde han et halvt års sammenspilsledelse samt et års Pædagogik og Psykolog, fortæller han. Skulle skemaet have indeholdt mere pædagogik, havde det været på bekostning af det musisk faglige, og det stemmer ikke altid overens med de studerendes

”

Hvis jeg skal have samme pædagogiske erfaringsgrundlag som dem, skulle jeg være uddannet på seminariet, ikke musikkonservatoriet.

RASMUS NIELSEN, VIOLINIST OG MUSIKUNDERVISER

drømme for fremtiden: ”Da jeg gik på konservatoriet, var min plan at blive musiker.

Jeg ville koncentrere mig om min egen personlige og faglige udvikling. Nu er jeg blevet musikunderviser og musiker, både fordi jeg godt kan lide at undervise, men også fordi jeg ikke altid har lyst til først at have fri klokken 20.00. Og nu ville det da have været rart med flere pædagogiske kompetencer i min værktøjskasse, men det havde ikke nødvendigvis gjort mig så musikfagligt dygtig, som jeg blev, mens jeg gik på konservatoriet,” slutter Rasmus Nielsen.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF ANINE FUGLESANG

Gode relationer frigør energi til undervisningen Kulturskolen Vesthimmerland har været igennem et forløb med SPARK, der har gjort dem klogere på medarbejdernes fælles kerneopgave. Det har sparket nyt liv i samarbejdet blandt skolens ansatte.

DA en ny arbejdstidsberegning på musikskolerne satte i kraft som led i den nye skolereform, opstod der bekymringer om, hvordan man skulle skelne mellem arbejdstid og fritid.

Det blev der taget hånd om med projektet SPARK. (Foto: Ulla Jensen)

H

vordan skelner man mellem arbejdstid og fritid? Og hvordan lærer man at sige fra og passe på sig selv? Det var nogle af de spørgsmål, de ansatte på Kulturskolen Vesthimmerland stod med, efter skolen og landets øvrige kulturskoler i 2016 gik over til en anden arbejdstidsberegning som et led i den nye skolereform.

Skolen valgte derfor at kontakte det kommunale rejsehold i psykisk arbejdsmiljø SPARK

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

(Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø, red.), og gennem et halvt år har Line Mortensen og hendes kolleger i MED-udvalget på Kulturskolen Vesthimmerland haft besøg af en SPARK-konsulent. ”Mentalt har det føltes som en stor omvæltning, at vi skulle forholde os anderledes til vores tid, for eksempel forberedelsestid. Men processen med konsulenten har været positiv og meget lærerig for os,” lyder det fra Line

Mortensen, der er arbejdsmiljørepræsentant og sangunderviser på skolen og selvstændig sanger.

ET FÆLLES HOLDEPUNKT Hvad der oprindeligt startede som en bekymring for flydende grænser mellem arbejdstid og fritid, blev til et forløb, hvor skolens kerneydelse og kerneopgave blev konkretiseret.

Hvor kerneydelsen er undervisningen, er

skolens kerneopgave nu formuleret i én sætning: ’Vi fremmer elevens musiske og kreative indtryk og udtryk.’ Det kan lyde abstrakt, mener Line Mortensen, men selve processen med at få defineret en sådan sætning har været god. ”Undervejs i processen blev det klart for os, at alle medarbejdere på skolen på tværs af fagligheder har brug for ét fælles mål. Alle skal kunne se, at denne ene sætning giver mening for deres arbejdsliv. På den måde kan vi hver især stemple ind i opgaven hver dag, reflektere over om vi har løst den, og dermed bedre holde fri.” ”Vi fik øje på, at tilknytning betyder rigtig meget for medarbejderne, og det er rart, at vi har et fælles holdepunkt,” lyder det fra Line Mortensen, der sammen med de andre i MED-udvalget efterfølgende har delt deres nye viden og redskaber på lærermøder.

DE ANSATTE SKAL TAGES ALVORLIGT Line Mortensen påpeger, at det har været en stor fordel at have en konsulent udefra, der ikke selv er musiker, men som har formået at gøre tingene håndgribelige for de ansatte.

Udover at introducere MED-udvalget for den såkaldt procescirkel, der fungerer som redskab til at tænke en proces igennem fra start til slut, er der også kommet helt konkrete tiltag ud af forløbet. ”Vi har fået arbejdstelefon og arbejdsmail.

Det kan lyde banalt, men det var ikke et tilbud før. Men det er med til, at den ansatte føler sig taget alvorligt. For hvis man skal stå til rådighed hele tiden, kan man hurtigt føle, at man arbejder for meget.”

Udover arbejdstelefon og mail har skolen fået defineret en Facebookpolitik, hvornår de ansatte forventes at være til rådighed, og på skolens hjemmeside fremgår det nu tydeligt, hvornår forældre kan kontakte de ansatte. Det bevirker, at man som ansat føler, at der bliver passet på dem, fortæller Line Mortensen. ”Det er vigtigt, at arbejdspladsen tager stilling. Ikke ensbetydende med, at der skal lægges en masse regler ned over de ansatte

(Foto: Mikkel Werenberg)

31

”

Vi fik øje på, at tilknytning betyder rigtig meget for medarbejderne, og det er rart, at vi har et fælles holdepunkt.

LINE MORTENSEN, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT, SANGUNDERVISER OG SELVSTÆNDIG SANGER.

hoveder, men anbefalinger og tilbud betyder, at man som ansat føler, der bliver taget hånd om en.”

Forløbet med SPARK-konsulenten har altså kastet en masse positive og håndgribelige værktøjer af sig på Kulturskolen Vesthimmerland. Det mærker man også på lærermøderne, hvor tonen er blevet mere åben og ærlig, fortæller Line Mortensen, der roser ledelsen for deres tilgang til medarbejderne. ”Processen har været med til at mindske den polarisering, som godt kan opstå mellem ledere og ansatte. Når relationerne er gode, og man ikke føler en stor polarisering, frigør det en masse energi, som jo i sidste ende går til det, som det hele handler om nemlig undervisningen.”

Hvad er SPARK? • SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø) er et gratis støtte- og sparingsforløb med det overordnede formål at bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på kommunale arbejdspladser for de lokale TRIO/MED. • SPARK er et resultat af overenskomst- forhandlingerne i 2015, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet blev enige om en fælles indsats for at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø på kommu- nale arbejdspladser.

Læs mere på: https://vpt.dk/spark

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF ANINE FUGLESANG

Arbejdsmiljø og MED-aftaler Hver kommune har en lokal MED-aftale, forhandlet mellem de faglige organisationer og kommunens ledelse. Arbejdsmiljøarbejdets placering i forhold til MED-strukturen variere fra kommune til kommune.

ARBEJDSMILJØETS STATUS I DE LOKALE MED-AFTALER På det kommunale område gælder Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som fastsætter rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i kommunerne.

Lokalt, dvs. i hver kommune, er der udarbejdet en lokal MED-aftale, forhandlet mellem de faglige organisationer og kommunens ledelse.

Aftalen gælder for alle kommunens ansatte (i København er der en aftale for hver forvaltning). Denne artikel handler om arbejdsmiljøarbejdets placering i forhold til MED-strukturen.

Arbejdsmiljøloven indeholder bestemmelser om organisering af arbejdsmiljøet i form af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg ud fra nærhedsprincippet, hvilket blandt andet betyder, at opgaverne skal kunne løses tilfredsstillende, og de ansatte skal kunne komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentant (AMR).

ARBEJDSMILJØET KAN VINDE På visse punkter er det muligt at aftale andre måder at organisere arbejdsmiljøarbejdet på, hvis det er en styrkelse af samarbejdet og ikke strider mod andre regler. Det kan gøres lokalt, altså i den enkelte kommune.

Det kan med fordel aftales at skrive arbejdsmiljøarbejdet tættere ind i samarbejdet ved at lade det indgå i MED-udvalgets område i stedet for at have et særskilt arbejdsmiljøudvalg/arbejdsmiljøgruppe. Når arbejdsmiljøarbejdet bringes ind i MED-udvalget, betyder det ofte, at det kommer højere op på dagsordenen, og alle punkterne på dagsordenen kan for eksempel gennemgå et tjek af, om nye tiltag har nogle konsekvenser for arbejdsmiljøet, fremfor at det først bagefter bliver inddraget. Det højner også videns-

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

niveauet hos de medlemmer af MED-udvalget, som ellers ikke beskæftiger sig med arbejdsmiljø i det daglige. Organiserer man det på denne måde, skal både arbejdsmiljørepræsentant og en leder med viden og ansvar for arbejdsmiljø være repræsenteret i MED-udvalget.

Man kan også aftale, at det er TRIO’erne (TR, AMR og leder), der har ansvar for arbejdsmiljøarbejdet og dermed træder i stedet for arbejdsmiljøgruppen.

HVAD GÆLDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET UDOVER MEDAFTALERNE: Arbejdsmiljøloven, overenskomsten herunder arbejdstidsaftalen med bestemmelser om ulempetillæg mv. samt den kommunale aftale om Trivsel og sundhed på arbejdspladserne.

Læs Rammeaftalen: www.forhandlingsfaellesskabet.dk

BETINGELSER FOR FRAVIGELSE AF REGLER Man kan altså fravige reglerne omkring organisering af arbejdsmiljøarbejdet, men det er ikke noget den enkelte kommunale institution kan gøre; det skal beskrives i den overordnede MED-aftale for kommunen. Der er krav til indholdet af den lokale aftale i disse tilfælde, da det skal beskrives helt konkret, hvordan det kan være en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet at organisere det på denne måde. Blandt andet skal det beskrives, hvilke metoder og aktiviteter der tages i brug, og hvordan opgaver og funktioner varetages. Det skal beskrives, hvordan aftalen kan ændres/opsiges, og der skal være en organisationsplan over samarbejdet om sikkerhed og sundhed.

Selvejende institutioner er omfattet af den lokale MED-aftale, hvis det fremgår af driftsaftalen med kommunen. I så fald skal det beskrives, hvordan den selvejende institution er omfattet af arbejdsmiljøorganisationen. Ændrer man organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet til at være en del af MED-udvalget, gælder det altså også for de selvejende institutioner.

Er du nysgerrig på, hvordan det ser ud i din kommune, kan du henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant eller leder.

Hvad betyder MED og TRIO? • MED betyder medinddragelse og medindflydelse.

• På de kommunale arbejdspladser har man iværksat MED-udvalg bestående af ledere, tillidsre præsentant og arbejdsmiljø repræsentant og flere medarbej derrepræsentanter.

• Trio er udvalg bestående af tillidsrepræsentant, arbejdsmil jørepræsentant og leder.

Evolving with you.

With a sleek new user interface, a generously expanded switching bandwidth and higher RF output power for the 500 Series, and new multi-channel functionality for the 100 Series, G4 delivers high-quality, reliable audio for musical performances, houses of worship, and theaters. www.sennheiser.com/g4

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF KAREN BENDIX / FOTOGRAF EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BÜRO JANTZEN

“D Hands-on-redskaber hjælper musikere

Jesper Falch underviser uddannede musikere fra konservatorierne, der arbejder på musikskolerne, i konkrete brugbare læringsredskaber til holdundervisning og kompagnonundervisning. Redskaber, de ikke har fået med sig i uddannelsen.

en pædagogiske undervisning på konservatoriet er skåret meget ned. Det er skåret ind i benet.

Og det giver en stor udfordring for musikskolerne, fordi de skal have mere holdundervisning og kunne indgå i blandt andet folkeskolernes musikundervisning, hvilket kræver pædagogisk viden. Derudover ved vi i dag, at hold- og sammenspil er en meget vigtig motivationsfaktor for, at børn og unge bliver ved med at spille musik, samtidig med det ligger meget præsent hos musikskolelederne. De undervisningskompetencer kommer vi til at mangle, når musikerne ikke i tilstrækkelig grad har dem med sig fra deres uddannelse på konservatoriet,” indleder Jesper Falch, der er uddannet percussionist og Sang, Spil og Bevægelsesunderviser (SSB) fra Det Jyske og Det Rytmiske Musikkonservatorium, og nu arbejder på Det Jyske Musikkonservatorium som lektor i SSB. Jesper Falch har oplevet, hvordan de pædagogiske fag de seneste år er blevet nedprioriteret på konservatorierne samtidig med, at kravene til musik- og kulturskolerne har ændret sig med musikskolereformen, så der er kommet et øget behov for musikundervisere med solid musikpædagogisk ballast.

Derfor har han iværksat nogle kurser for musik- og kulturskoleundervisere, der giver musikskoleundervisere konkrete redskaber til at kunne undervise i SSB samt hold på musikskolerne, i folkeskoleregi og indgå i samarbejde med folkeskolens musiklærere i kompagnonundervisning.

SAMSPIL MELLEM PÆDAGOGIK OG MUSIK

KOMPAGNONUNDERVISNINGEN foregår som et projektforløb, hvor musikskoleunderviser og folkeskolelærer samarbejder om musikundervisningen i skolen.

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

Kompagnonundervisningen forgår ofte som et projektforløb, hvor musikskoleunderviser og folkeskolelærer samarbejder om musikundervisningen i skolen. Og det er ikke altid lige let. ”Her ligger en del forventningsafstemning, rollefordeling og kommunikation mellem de to, som skal være afklaret, inden de

stiller sig op foran en klasse. Den ene er ekspert i musik og den anden i pædagogik. Og de to fagligheder skal strikkes sammen til et frugtbart undervisningsforløb for for eksempel 2.–5. klasser,” fortæller Jesper Falch, der netop har været i Faxe og Næstved kommuner og undervist i den undervisningsform, hvor både SSB, sammenspil og Stomp kommer i spil. ”Når man som musikuddannet står overfor en klasse på 28 børn, der skal have sammenspil i 45 minutter, kan det virke meget overvældende. Og her er det nødvendigt med klasserumsledelse og pædagogik. Derfor er det godt at begynde et andet sted, hvor både skolelærer og musiker kan mødes i et samarbejde – nemlig i SSB, rap og stomp, som er såkaldte gulvfag, hvor der kan være mange med, og hvor vi arbejder med kroppen. Det er derfor nogle fuldstændig konkrete værktøjer, kompagnonunderviserne får, og når jeg har været hos dem, kan de bruge redskaberne dagen efter i deres egen undervisning. Det er et spørgsmål om at få fyldt rygsækken op med materiale, som de bare kan hive op og bruge. Vi videofilmer det hele og uddeler undervisningsmateriale, så de har hele pakken.”

ANERKENDELSE MELLEM FAGLIGHEDER En stor del af kompagnonundervisningen drejer sig om at være anerkendende overfor hinanden og de fagligheder, både musikerne og pædagogerne byder ind med. ”Jeg oplever ofte, at folkeskolelærerne bakker lidt ud og overlader musikundervisningen til musikerne, da de ikke føler sig gode nok musikalsk. Men musikunderviserne har ofte ikke redskaberne eller kendskab til at styre 28 elever, hvoraf nogle har særlige behov. Det har lærerne øje for.

Begge fagligheder er lige vigtige i en undervisningssammenhæng, og derfor er kompagnonundervisningen et spørgsmål om et anerkendende samarbejde.”

BRUGBAR MATERIALE Når Jesper Falch er ude at undervise,

(Pressefoto)

35

”

Der mangler en organiseret vidensdeling og godt undervisningsmateriale, der fungerer.

JESPER FALCH, LEKTOR PÅ DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

oplever han, at både musikundervisere og skolelærere i musik skriger efter konkret materiale. ”Der er masser af fine teorier om, hvorfor det er godt med musikundervisning i skolerne. Men til gengæld meget lidt konkret om, hvordan undervisningen kan foregå, og hvordan man helt lavpraktisk får undervisningen til at fungere, når 28 murerbaljer er sat op til stomp. Den type materiale og praktiske undervisningsredskaber findes der ikke meget af. Så der mangler en organiseret vidensdeling og godt materiale, der fungerer.”

KONSERVATORIERNE HALTER BAGEFTER Den pædagogiske undervisning på konservatoriet er skåret meget ned i løbet af de seneste år. Men i samme periode er behovet for dygtige musikere med pædagogisk viden steget markant på musikskolerne. ”Konservatorierne har ikke fulgt med tiden, hvad angår behovet for musikundervisere, men er så småt i gang. De studerende skal klædes meget bedre på til at undervise i hold – både på musikskoler og i folkeskolerne. De skal lære de teknikker, der handler

om klasserumsledelse og dermed kunne få en klasse til at spille sammen. Det er der vanvittig meget behov for ude i virkeligheden. Og behovet bliver kun større, nu hvor regeringen vil indføre mulighed for musikundervisning fra 0.- 8. klassetrin. Så musikfaget bliver styrket helt vildt i folkeskolen. Men vi ser det ikke klinge igennem på konservatorierne, hvor pædagogikken er skåret ned,” fortæller Jesper Falch. ”De studerende skal vide, hvad der kræves af dem, når de kommer ud i musikskolerne. Og det skal de have et kendskab til allerede fra deres tid på konservatoriet. Når de begynder på konservatoriet, håber de på at gøre karriere som musikere. De kender ikke virkeligheden efter endt studie, og derfor skal de gennem deres studieforløb forberedes på, at de ved siden af musikerkarrieren kan arbejde som dygtige musikundervisere.

Jeg vil på ingen måde tage deres musikeridentitet fra dem, men de skal uddannes til den virkelighed, de kommer ud i, med øget behov for dygtige musikundervisere på musikskolerne, så de ikke ender med at blive uddannet til dagpengesystemet.”

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning AF CHRISTINE CHRISTIANSEN / FOTO: NICOLAJ BRANDT

UNDERVISERNE fra Sankt Annæ Gymnasiums MGK fik via forløbet nogle pædagogiske værktøjer og blev bevidste om, at man som musiker skal kunne formidle til mange forskellige målgrupper.

MGK’ere giver folkeskoleelever et

MUSIKALSK BOOST Sankt Annæ Gymnasiums MGK’ere har succes med at undervise folkeskoleelever i musik. Projektet hedder ’Unge Musikambassadører’, og målet er både at give MGK’erne pædagogiske værktøjer og at engagere folkeskoleeleverne til at beskæftige sig med levende toner.

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

37

H

vad kommer der ud af at lade MGK-studerende undervise en flok folkeskoleelever i musik? På Sankt Annæ Gymnasiums MGK har man stor succes med projektet ’Unge Musikambassadører’, hvor MGK’erne formidler musik til eleverne på udskolingstrinnet i udvalgte københavnske folkeskoler.

Projektet blev søsat i 2017 og kører for anden gang i år. Sidste år havde udskolingseleverne på Hanssted Skole de unge talenter på besøg. I år var det sjette årgang på Gasværksvej Skole, som MGK’erne gæsteunderviste.

At det er folkeskolens ældste elever, MGK’erne giver et musikalsk boost, er et meget bevidst valg, fortæller Hanna Rose Jørgensen, der er koordinator på Praktisk-musisk kompetencecenter på Sankt Annæ Gymnasium og underviser på MGK samme sted. ”I gruppen bag ’Unge Musikambassadører’ oplever vi, at mange af folkeskolens ældste elever dropper at beskæftige sig med levende musik, når den obligatoriske undervisning i faget stopper – typisk efter sjette klassetrin. Det er ærgerligt, for når de unge kommer i puberteten, kan de have stor gavn af at fordybe sig i musikken og bruge den som et identitetsskabende element.”

Med projektet viser MGK’erne folkeskoleeleverne, at musik kan have en stor betydning i pubertetsårene, og at alle kan beskæftige sig med levende toner, uddyber Hanna Rose Jørgensen.

FOLKESKOLEELEVERNE OPPER SIG Hun fremhæver rollemodel-aspektet i undervisningen: Når de ældste elever i folkeskolen oplever MGK’erne fra Sankt Annæ Gymnasium, der kun er tre-fire år ældre, performe og undervise overbevisende, kan eleverne lettere blive inspireret til selv at spille musik.

I denne type ung til ung-formidling identificerer folkeskoleeleverne sig med MGK’erne.

Idéen er, at MGK’erne gennem deres undervisning fremstår som forbilleder, så folke-

skoleeleverne efter forløbet tænker: Det her vil jeg også rigtig gerne være god til.

Hanna Rose Jørgensen fremhæver den uformelle stil, som er MGK’ernes grundtone i undervisningen: ”De går ind i undervisningslokalet med samme slags humor som folkeskoleeleverne.

Det er en kæmpe fordel, at folkeskoleeleverne føler sig på bølgelængde med MGK’erne – de opper sig på en anden måde, når MGK’erne står ved katederet,” oplever hun.

INDLEDER MED KONCERT Undervisningsmodulerne, som MGK’erne kører på folkeskolerne, skruer de selv sammen indholdsmæssigt – med løbende supervision og feedback fra Hanna Rose Jørgensen og hendes kollega Bjarke Christoffersen, der begge underviser i faget SSB (Sang, Spil og Bevægelse). Den undervisning, MGK’erne præsenterer på folkeskolerne, er bygget op af elementer fra SSB, og det pædagogiske forløb er en del af MGK’ernes afsluttende prøve i SSB. ”MGK’erne går kreativt til værks i folkeskolerne. Vi har set dem sætte både morgenmads-stomp, rytmiske øvelser i skæve taktarter og et forløb med afsæt i verdensmusik på skemaet,” beskriver Hanna Rose Jørgensen.

Som en intro til undervisningsforløbet giver MGK-eleverne en lille koncert på folkeskolen. Mellem værkerne fortæller de, hvorfor de har valgt at bruge så stor en del af deres tid på at dygtiggøre sig inden for musik.

Herpå tropper MGK’erne op på skolen tre gange for at undervise de ældste elever i alt fra sammenspil til sangskrivning.

For MGK’erne er gevinsten, at de går ud fra forløbet i folkeskolen med en masse praktiske formidlingsredskaber i instrumentkasserne. ”Mange af MGK’erne vil komme til at undervise i et eller andet omfang i deres professionelle karriere. Derfor giver det god mening at inspirere dem og udstyre dem med brugbare pædagogiske værktøjer på et tidligt tidspunkt i deres musikalske uddannelse,”

”

Når man studerer på MGK, kan man let glide ind i en lidt lukket musikverden.

Projektet mindede mig om, at det er vigtigt at udvide horisonten ved at møde folk, der er et andet sted i den musikalske proces.

JEFF ZAKE HALTRUP WAGNER, RYTMISK GUITAR PÅ SANKT ANNÆ GYMNASIUMS MGK.

forklarer Hanna Rose Jørgensen.

Samtidig mærker MGK’erne på egne kroppe, hvad det kræver at holde en flok folkeskoleelever i skak gennem en hel musiktime. ”Her handler det om at klæde de unge undervisere solidt på – også til uforudsete situationer. Det er altid godt at have nogle musikalske lege i baghånden,” erfarer Hanna Rose Jørgensen.

MGK’ERE OPTRÆDER OVERBEVISENDE Nicolaj Brandt underviser i musik på Gasværksvejens Skole, som MGK’erne senest besøgte. Undervisningsforløbet fik også ham til at vende tommeltotten opad: ”MGK’erne havde en plan B, når nogle af de øvelser, de præsenterede, var lidt for svære for folkeskoleeleverne. Det virkede gennemtænkt og professionelt. Jeg oplevede nogle meget motiverede MGK’ere, og deres gejst smittede af på eleverne i den sjetteklasse, der blev undervist. På skolen var vi superglade for forløbet, og flere forældre til eleverne har også givet positive tilbagemeldinger. Det er et forløb, eleverne har talt varmt om hjemme i deres familier,” roser han og fremhæver koncerten, som MGK’erne indledte med: ”De spillede overbevisende og OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Bæredygtig musikundervisning

”SOM UNDERVISER var jeg virkelig på prøve. Men overordnet havde jeg en god fornemmelse, fordi jeg følte mig i øjenhøjde med eleverne – både verbalt og musikalsk,” fortæller Jeff Zake Haltrup Wagner, der studerer på MGK.

”

Vi har evalueret mundtligt med MGK’erne og med folkeskolerne, og alle tilbagemeldingerne var positive.

HANNA ROSE JØRGENSEN, UNDERVISER PÅ SANKT ANNÆ GYMNASIUMS MGK.

bød ind med mange musikalske genrer, blandt andet samba, som vi også dyrker i et orkester på skolen. Det var oplagt. Samtidig havde MGK’erne fokus på at involvere de folkeskoleelever, der lyttede på koncerten, i et musiknummer. Det fungerede rigtig godt.”

melse, fordi jeg følte mig i øjenhøjde med eleverne – både verbalt og musikalsk. De forstod, hvad jeg og mine medstuderende kom med, og de fik en fornemmelse af, at drømmen om at blive optaget på MGK er opnåelig for dem, hvis de satser på at søge den vej.”

Jeff Zake Haltrup Wagner fik via forløbet nogle pædagogiske værktøjer, som han kan bruge – både når han spiller koncerter og underviser sine egne elever. Samtidig blev han bevidst om, at man som musiker skal kunne formidle til mange forskellige målgrupper: ”Når man studerer på MGK, kan man let glide ind i en lidt lukket musikverden, hvor de mennesker, man omgås, er på ens eget niveau eller endnu dygtigere. Projektet mindede mig om, at det er vigtigt at udvide horisonten ved at møde folk, der er et andet sted i den musikalske proces, frem for kun at spille for det samme lille segment.”

FIK UDVIDET SIN HORISONT

GIVER BOLDEN OP TIL ANDRE MGK-CENTRE

Jeff Zake Haltrup Wagner studerer rytmisk guitar på Sankt Annæ Gymnasiums MGK. I 2017 var han en af gæsteunderviserne på Hansted Skole. Han ser tilbage på et lærerigt og udfordrende forløb. ”Som underviser var jeg virkelig på prøve.

Men overordnet havde jeg en god fornem-

På Sankt Annæ Gymnasiums MGK bruger de studerende og underviserne megen tid på at evaluere ’Unge Musikambassadører’-forløbene. ”Vi har ikke målt på, om seancerne har haft en konkret effekt, ved at nogle af folkeskoleeleverne efterfølgende har opsøgt un-

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

dervisning på for eksempel musikskoler. Men vi har evalueret mundtligt med MGK’erne og med folkeskolerne, og alle tilbagemeldingerne var positive,” fortæller Hanna Rose Jørgensen, der opfordrer andre af landets MGK-centre til at kopiere initiativet. ”Det er oplagt, at MGK’ere i hele landet griber idéen og lader de studerende lave denne type ung til ung-formidling. Det giver MGK’erne nogle almene formidlingsfærdigheder, som de kan bruge i både koncert- og undervisningssituationer,” pointerer hun.

UNGE MUSIKAMBASSADØRER – sådan fungerer ordningen En projektgruppe under Børne- og Ungdomsforvaltningens Praktisk-musiske kompetencecenter på Sankt Annæ Gymnasium fik i 2016 idéen til ’Unge Musikambassadører’ – et projekt, hvor MGK’ere i et forløb på en måneds varighed underviser elever på en udvalgt folkeskoles udskolingstrin.

Målet med projektet er dels at give MGK’erne undervisningserfaring, dels at inspirere folkeskoleeleverne til at beskæftige sig med levende musik, når de møder MGK’erne som rollemodeller.

Få rabatter med dit medlemskab For DMF-medlemmer er der penge at spare.

Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med DMF.

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få 15 % rabat på in-ears.

Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre musikere, som er medlem af Dansk Musiker Forbund. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med.

Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning.

Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at akkord ikke kun er en aflønningsform.

Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år.

Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 82.

Runa Forsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

40/Musikersundhed

I EN NY DANSK undersøgelse af rytmiske musikeres hørelse angiver 40 % at have høretab, og 46 % viser sig at have tinnitus. Over 700 rytmiske musikere har deltaget, og undersøgelsen er dermed den største af sin art.

RYTMISKE MUSIKERE SPILLER KRAFTIGERE END FORVENTET

Ny undersøgelse viser, at rytmiske musikere både til koncerter og i øvelokalet er udsat for lydniveauer, der giver stor risiko for høreskader.

AF AGNETE TORP HOFFMANN-PETERSEN, STUD.MED. FOTO: AGNETE TORP HOFFMANN-PETERSEN

M

an ved forholdsvist lidt om rytmiske musikeres hørelse og hvor kraftig musik, de spiller. Adskillige studier har undersøgt klassiske musikere i for eksempel symfoniorkestre, men der er forbavsende få studier om rytmiske musikere. Derfor iværksatte Høreklinikken ved Odense Universitetshospital i 2017 en undersøgelse af dette MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

med Agnete Torp Hoffmann-Petersen som projektansvarlig. Målet med undersøgelsen var at afdække præcist, hvor høje lydniveauer professionelle, rytmiske musikere er udsat for til koncerter og i øvelokalet, samt om det påvirker deres hørelse. Forekomsten af høreskader (høretab, tinnitus, lydoverfølsomhed og lydforvrængning) blev også belyst.

I undersøgelsen indgår målinger foretaget på 82 rytmiske musikere og spørgeskemaer indsamlet fra i alt 645 rytmiske musikere i Danmark. Dermed er det det største studie af sin art internationalt set. Mange af deltagerne meldte sig til undersøgelsen under ”Pas På Hørelsen”-arrangementer eller som svar på mails sendt

41 til medlemmer af Dansk Musiker Forbund.

Når musikerne øvede eller spillede koncert, blev lydniveauet, som musikerne var udsat for, målt nøjagtigt. Derudover blev der foretaget høretests før og efter for at se, hvordan musikken påvirkede hørelsen, og om der var tegn til, at musikken gav støjbetinget høretab (Noise Induced Hearing Loss).

ROCK MUSIKERE SPILLER KRAFTIGST

TROMMESLAGERE BØR KUN SPILLE 5,5 MINUTTER OM DAGEN Ifølge Arbejdstilsynet bør man bruge ørepropper eller høreværn, når lyden på arbejdspladsen gennemsnitligt overstiger 80 dB(A). Ingen bør i forbindelse med arbejdet udsættes for lyd over 85 dB(A) pga. risikoen for høreskader. For hver 3 dB lydniveauet stiger med, halveres den tid, man må være udsat for lyden, inden det potentielt er høreskadende. Det betyder i praksis, at rytmiske

LYDNIVEAUER OG INSTRUMENT TYPE 9 8 7 Tid /( Timer)

Undersøgelsen viser, at alle rytmiske musikere er udsat for lyd, der overstiger 90 dB(A). Dette sætter dem i risiko for høreskader, hvis der ikke bruges ørepropper eller anden form for hørebeskyttelse, imens man spiller. Undersøgelsen viser, at hørelsen er påvirket, efter at musikerne har spillet, og at der er tegn på støjbetinget høretab.

Den kraftigste lyd blev målt blandt trommeslagere, hvilket ikke kommer som en overraskelse. Trommeslagere spiller gennemsnitligt musik på 103 dB(A), og de maksimale lydniveauer når helt op på 131 dB(C). Dette er langt mere end det, man tidligere har målt hos klassiske slagtøjsspillere i symfoniorkestre. Modsat er akustisk guitar, kontrabas og violin de instrumenter, hvor der spilles lavest musik. Men der er stadigvæk tale om betydelige gennemsnitlige lydniveauer på 90 dB(A).

Undersøgelsen bekræfter også, at rytmiske musikere spiller markant kraftigere til koncerter i forhold til, når de øver alene eller i et band. Når man ser på de forskellige genrer, der findes inden for rytmisk musik, bekræftes det også, at rockmusikere trykker den af med langt kraftigere lydniveauer end de musikere, der spiller pop eller jazz.

6 5 4 3 2 1 0 85

88

91

94

97

100

Lydniveau (dBA)

FIGUREN VISER, at akustiske strengeinstrumenter (f.eks. akustisk guitar ) kun bør spilles 2 timer om dagen, før musikken bliver potentielt høreskadende. Trommeslagere er udsat for så kraftig lyd, at de er helt uden for kurven og teoretisk set kun bør spille 5,5 minutter om dagen uden hørepropper.

musikere, uanset hvilken instrumentgruppe de tilhører, principielt kun bør spille to timer om dagen. Hvis man spiller i længere tid, risikerer man høreskader på sigt. Som trommeslager bør man endda kun spille 5,5 minutter om dagen – i hvert fald teoretisk set, fordi man som trommeslager udsættes for så kraftig lyd.

Det er selvfølgelig på ingen måde realistisk, at musikere kun spiller i så kort tid i løbet af dagen. Det kræver vedvarende øvesessioner af mange timer at kunne levere musikken med vellyd og perfektion til koncerter.

Dette understreger bare, hvor vigtigt det er som musiker at bruge ørepropper/høreværn eller skrue ned for lyden, når man spiller.

Figuren viser, at akustiske strengeinstrumenter (f.eks. akustisk guitar ) kun bør spille to timer om dagen, før musikken bliver potentielt høreskadende. Trommeslagere er udsat for så kraftig lyd, at de er helt uden for kurven og teoretisk set kun bør spille 5,5 minutter om dagen.

46 % AF RYTMISKE MUSIKERE HAR TINNITUS Man anslår, at 12,7 % af den danske befolkning lider af tinnitus, og 13 % har moderat høretab. Sammenlignet med denne undersøgelse kan man se, at disse tal er markant højere hos rytmiske musikere. Blandt de rytmiske musikere angav 40 % at have OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

42/Musikersundhed høretab, og 46 % viste sig at have tinnitus. Der er altså tale om mere end en tredobling. Derudover angav en stor andel af musikerne også andre høreproblemer, såsom lydoverfølsomhed og lydforvrængning. Høreproblemer er for mange musikere et tabu. Mange er bange for at tale om emnet, da hørelidelser hos en musiker kan have store konsekvenser for arbejdslivet. Høretab kan for en musiker i værste tilfælde betyde, at man må stoppe med sit arbejde. Men det er netop derfor, at det er et vigtigt emne at tale om.

I mange tilfælde kan høretab forårsaget af støj eller musik undgås, hvis man er opmærksom på at skrue ned for lydstyrken, når man spiller, og hvis der bruges hørebeskyttelse. Men kun 1/3 af de rytmiske musikere bruger ørepropper eller anden form for hørebeskyttelse, imens de spiller. Grunden er, at mange føler, at de har svært ved at høre sig selv og deres bandmedlemmer, samt at de mister finfølingen med instrumentet. Men hvis man bruger f.eks. formstøbte ørepropper, vil det sænke lydniveauet markant, så musik-

HØRETAB forårsaget af støj eller musik kan undgås, ved at skrue ned for lydstyrken og bruge hørebeskyttelse.

(ARKIVFOTO: Daniel Urhøj/dasbüro)

ken ikke i nær så høj grad skader hørelsen.

Håbet er, at denne undersøgelse kan bidrage til at skabe mere fokus på området og gøre musikere mere opmærksomme på vigtigheden af at beskytte hørelsen, så man i fremtiden forhåbentligt ser færre musikere med musikrelaterede høreproblemer.

Hvis du som musiker døjer med problemer med hørelsen eller andre arbejdsrelate-

rede lidelser, kan du blive henvist til Klinik for Musikersundhed ved Odense Universitetshospital, som er specielt rustet til at tage sig af netop disse problemstillinger. Din fagforening, din tillidsrepræsentant og din læge kan henvise dig til klinikken.

Projektet er støttet af Helsefonden, AP Møller fonden og GN Store Nord fonden.

GUIDE TIL BESKYTTELSE AF DIN HØRELSE Der er mange forskellige tiltag, som musikere og alle andre kan benytte sig af for at passe på hørelsen.

Brug hørebeskyttelse • Brug ørepropper eller høreværn, når du selv spiller, er publikum til koncerter og er til fritidsaktiviteter med høj lyd (f.eks. jagt).

• Hvis man spiller trommer eller el-guitar, kan formstøbte ørepropper med et 25 dB filter anbefales, da det sænker lyden så meget, at lydniveauet kommer under 85 dB(A). Dog kan disse typer være svære at spille med og kræver en del tilvænning. Til rytmiske musikere inden for alle andre instrumenttyper vil et 15 dB typisk være nok.

• Et typisk problem for sangere og blæsere, som benytter formstøbte ørepropper, er, at de oplever den såkaldte ”okklusions-effekt”.

Her bliver lyden forandret, ligesom hvis man taler, samtidigt med at man har en finger i

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

hvert øre. Dette problem kan mindskes ved at få lavet formstøbte ørepropper, som er lidt længere, så afstanden mellem øreproppen og trommehinden mindskes og okklusions-effekten derved også mindskes.

• Derudover kan formstøbte In-Ear-monitors være en god idé, så længe man sørger for ikke at skrue for højt op for lydstyrken.

Sænk lydniveauet • Spil svagere så vidt det er muligt. Det er både til gavn for dig selv, men også for dine kollegaer i bandet og for dit publikum.

Hold pauser undervejs • Ved at holde regelmæssige pauser, når du øver, får hørelsen mulighed for at restituere sig.

Planlæg repertoiret • Planlæg gerne repertoiret, så du varierer mellem at spille de høje lydmæssige sange og afdæmpede sange, så lydpåvirkningen fordeles bedre.

Vær opmærksom på musikafspillere • Vær opmærksom på ikke at skrue for højt op for lyden, når du hører musik eller lydbøger i hovedtelefoner. Mange telefoner giver en advarsel, når lyden bliver så høj, at den er potentielt høreskadende. Såkaldte ”støjreducerende hovedtelefoner” kan være en god idé, da de mindsker baggrundsstøjen omkring én, så man ikke skal overdøve baggrundslydene ved at skrue op for lydstyrken.

Pas på hørelsen /43

Ved du nok om høretab og høreskader?

Hvad kan du gøre for at forebygge høreskader og lempe et høretab? Det kan du få svar på ved en gratis infokoncert med musikerne Helge Engelbrecht og Dennis Flacheberg.

AF TORBEN KRUSE

det ved at bruge specielle musikerhøreværn og særlige In-Ear monitors, som nedsætter lydtrykket på scenen, når man spiller.

FÅR DU DET HELE MED?

GUITARIST Dennis Flacheberg blev tidligt bevidst om at skåne sine ører på scenen.

N

år man mister noget af sin hørelse, er man sjældent selv den første til at opdage det. Sådan var det også for musiker Helge Engelbrecht. Der skulle et langt tilløb til, før han fik gjort noget ved sit høretab. ”Det var en svær og lang erkendelse for mig”, siger han. ”Det var et stort skridt at bede om at få hjælp til mit høretab. Men det var et vigtigt skridt, for jeg blev koblet mere og mere af, når jeg var i større forsamlinger. Og nok så vigtigt: Der manglede også noget i musikken. Jeg var nødt til at stole på, at min producer talte sandt, når han sagde, at der altså var klokkespil på indspilningen af en sang,” fortæller Helge Engelbrecht, der i dag bruger høreapparater, og klokkerne klinger nu rent ind.

HØRELSEN ER VIGTIG FOR ALLE. FOR MUSIKERE ER DEN UUNDVÆRLIG! En stor del af Helge Engelbrechts høretab kunne være undgået, hvis han som ung musiker havde vidst noget om risikoen ved at spille alt for højt og alt for længe. Derfor har han slået sig sammen med den yngre musiker Dennis Flacheberg. Sammen sætter de fokus på, hvordan man kan forebygge høreskader, og hvad man kan gøre, hvis skaden allerede er sket. Dennis Flacheberg er en af landets mest benyttede guitarister, kendt fra blandt andet Back to Back, L.I.G.A og Nicolaj & Piloterne.

For at holde til de mange timers arbejde med musik har Dennis Flacheberg, siden han gik på konservatoriet, haft fokus på at beskytte sin hørelse. Til infokoncerten giver han tips og tricks til at forebygge høreskader, blandt an-

Kan du nikke genkendende til nogle af de udfordringer, som Helge Engelbrecht og Dennis Flacheberg har? Så benyt chancen for at få snak med dem – eller med eksperter og audiologer fra informationskampagnen ”Pas På Hørelsen”, der står bag infokoncerten. Du kan også få lavet en vejledende høreprøve og høre om muligheder for forebyggelse, og om hvordan ny, digital teknologi har taget endnu et skridt frem mod at opnå den mest naturlige hørelse for høreapparatsbrugere. Det hele foregår i en munter og afslappet atmosfære, og er selvfølgelig krydret med en masse god musik.

PAS PÅ HØRELSEN MGK-TOUR På Pas På Hørelsen-touren 2018 afholder vi to arrangementer i fire forskellige byer. Eftermiddagsarrangementer for MGK-elever og aftenarrangementer for alle andre musikere og musikinteresserede. Mød Dennis Flacheberg, Henrik Engelbrecth og eksperter fortæller om hørelse.

Aalborg: 11. oktober, kl. 19.00 ”Kul”, Nordkraft Aalborg Odense: 24. oktober, kl. 19.30 Holstebro: 15. november, kl. 19:30 Holstebro Musikskole Ansager: 19. november, kl. 19:30 Mariehaven Læs mere og bestil gratis billet på dmf.dk/pph OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

44/Folkemusik

Unge folkemusikere tøver med at vælge uddannelsen i Esbjerg I år var der kun en enkelt ansøger til folkemusikuddannelsen i Esbjerg. Den 20 år gamle folkemusiklinje savner ansøgere, og mange unge musikere søger andre veje – for eksempel til Sverige.

AF MARTIN BLOM HANSEN

O

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

“Da jeg kom ind på folkemusikuddannelsen, var vi omkring 16 studerende i alt. Sammenspilshold er jo sjovere, når der er mange.

Men der har altid været et meget svingende antal elever på Folkekons.”

ANNELENE TOFT CHRISTENSEN, VIOLINIST

(Foto: Ivan Boll)

rdet krise vil rektor Claus Skjold Larsen helst ikke bruge, men han erkender, at det er ærgerligt, at der kun har været en enkelt ansøger i år til folkemusiklinjen i Esbjerg på Syddansk Musikkonservatorium. Og vedkommende har endda takket nej til en plads på uddannelsen.

Claus Skjold Larsen ser gerne, at man kommer op omkring ti ansøgere om året, og at der samlet vil være mellem 15 og 20 studerende på folkemusiklinjen. I år vil det tal være under ti, og det gør det vanskeligt at få sammenspil og bifag til at fungere optimalt.

Samtidig har koordinatoren af uddannelsen trukket sig.

Historisk set har den nu 20 år gamle folkemusiklinje altid været en lillebror, og ansøgertallet har været svingende. For fem år siden flyttede uddannelsen fra Odense til Esbjerg, og det affødte en ret hidsig debat.

Claus Skjold Larsen, som var manden bag flytningen, mener stadig, at det var en rigtig beslutning. Men noget skal gøres, og lige nu arbejder man med at gøre uddannelsen mere synlig ude blandt potentielle ansøgere, og samtidig har man indledt et konkret samarbejde med Skurups Folkhögskola i Sverige. Et uddannelsessted, som ikke umiddelbart kan sammenlignes med et konservatorium, men som virker som en stærk magnet på mange unge, danske folkemusikere.

KONKURRENCE FOR UNGE KLASSISKE MUSIKERE EN NY GENERATION SPILLER UD Orkestret Elmøe & Hoffmann træder af scenen på Klubscenen på årets Tønder Festival. Bifaldet fylder godt under teltdugen, og publikum kan lide, hvad de har hørt. Elmøe & Hoffmann er et af de otte navne på Folk Spot 2018, der spiller for det kvalitetsvante Tønder-publikum og ikke mindst for omkring 40 internationale branchepersoner, der er taget til Tønder for at tjekke nye danske og nordiske folkemusikbands ud. Elmøe & Hoffmann har allerede fået opmærksomhed og hæder – blandt andet med en ’Danish Music Award Folk 2015 – Årets nye Talent’. Deres afsæt er traditionel, nordisk folkemusik, og de repræsenterer en ny generation på den danske folkemusikscene. En scene, hvor navne som Dreamers’ Circus, Basco og Habadekuk de senere år har haft international gennemslagskraft, og hvor blandt andre Haugaard & Høirup, Phønix og Henrik Jansberg var med til at drive dansk folkemusik fremad for 10-15 år siden. De fleste af musikerne i de sammenhænge kom fra folkemusiklinjen eller blev undervisere på uddannelsen, der i mange år var udklækningsstedet for nye talentfulde danske folkemusikere. Når Elmøe & Hoffmann har overstået koncerten i Tønder, går turen dog ikke til Esbjerg. Deres historie og fremtid befinder sig i den modsatte ende af landet. Ja, faktisk længere østpå.

VÆLGER UDDANNELSE I SVERIGE ”Jeg har gået på Skurups Folkhögskola i Sverige i to år og starter nu på Gøteborg Musikhøjskole (Musikhögskolan vid Göteborg Universitet, svarende til konservatorium, red.). Jeg tager tre års bachelor med mulighed for kandidatuddannelse senere,” fortæller 21-årige Emma Kragh-Elmøe, der spiller violin og viola i Elmøe & Hoffmann.

Hun begyndte at spille violin som femårig, gik på Frederiksberg Musikskole i nogle år, fik privatundervisning og gik på klassisk MGK på Sankt Annæ – og derefter fangede folkemusikken.

Hvorfor har du ikke søgt ind på folke-musikuddannelsen i Esbjerg? ”Det er inspirerende for mig at komme uden for Danmark. Jeg har boet to år i Skåne, da jeg gik på Skurups Folkhögskola, og savner en storby med et rigt kulturliv. Så Gøteborg er et godt valg for mig. Jeg kender naturligvis mange, der læser i Esbjerg, og har mange gode venner der. Men det er naturligt for mig at blive her og søge ind i Sverige. Jeg vil gerne have nogle af de lærere, de har i Sverige, og jeg er også meget inspireret af den svenske traditionsmusik,” siger Emma Kragh-Elmøe.

Hun fremhæver ROD og FOD – to organi-sationer for folkemusik og dans, som hvert år står bag stævner for unge folkemusikere: ”Jeg har været med til stævner flere gange, og ROD og FOD betyder vildt meget. Det var det, der gav mig skubbet ind i folkemusikmiljøet.

Meget inspirerende, og der er en stor grad af frivillighed, som bærer musikken. Det, man får tilbage, er følelsen af samvær og fællesskab.”

RØDDERNE BESTEMMER MED FØDDERNE ROD har også haft stor betydning for 26-årige Annelene Toft Chris-

2019 BLÆSERE OG STRYGERE

TILMELDING 25. NOVEMBER 2018 INDLEDENDE RUNDE DANMARK

lørdag d. 12. januar 2019 Københavns Musikskole

INDLEDENDE RUNDE SVERIGE

lørdag d. 19. januar 2019 Kulturskolan Lund

FINALE

søndag d. 10. marts 2019 Ishøj Kulturskole

www.oresunds-solist.com

46/Folkemusik

(Foto: Frida Haase)

“Det er inspirerende for mig at komme uden for Danmark. Jeg har boet to år i Skåne, da jeg gik på Skurups Folkhögskola, og savner en storby med et rigt kulturliv.”

EMMA KRAGH-ELMØE, VIOLINIST I ELMØE & HOFFMANN

tensen. Hun er violinist, har taget bachelor- og kandidatuddannelsen på folkemusiklinjen i Esbjerg og er netop begyndt på solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium. ”Da jeg kom ind på folkemusikuddannelsen, var vi omkring 16 studerende i alt. Sammenspilshold er jo sjovere, når der er mange.

Men der har altid været et meget svingende antal elever på Folkekons,” siger Annelene Toft Christensen. Hun har været aktiv i ROD i flere år, været formand i 2017-2018 og kender stævnekulturen ganske godt: ”Når der er 170 deltagere på ROD, er der måske fem eller ti, der overvejer, om folkemusikken skal være deres karrierevej.

Og af dem er det langt fra alle, der tænker konservatorium. I dag er der rigtig mange, der tager til Skurups Folkhögskola i Sverige.

Jeg tror, mange lige vil finde ud af, om de skal vælge folkemusikken på fuld tid. Samtidig presser uddannelsesloftet herhjemme også mange, der vil være hundrede procent sikre på det, de vælger.”

En anden pointe er, at geografien rent faktisk betyder noget i forhold til rekrutteringen fra ROD. ”Jeg vil tro, at 60 procent af de unge, der er med i ROD, bor på Sjælland. For mange af dem er Sverige oplagt,” siger Annelene Toft Christensen, der mener, at ROD burde lægge stævnerne forskellige steder i landet. Efter MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

hendes mening betyder det noget, idet festivaler, stævner og jamsessions skaber grobund for flere folkemusikentusiaster.

ESBJERG FORSØGER AT GØRE NOGET Helt konkret har folkemusiklinjen i Esbjerg været vært for en fælles weekend i september, hvor studerende og lærere fra Skurups Folkhögskola er på kursus sammen med de studerende i Esbjerg samt elever fra MGK i Kolding. Ifølge rektor Claus Skjold Larsen gør

ANTAL ANSØGERE TIL BACHELORUD-

man det for at øge samarbejdet med svenskerne og skabe mere opmærksomhed om uddannelsen i Esbjerg. ”Vi ser mere Skurup som en samarbejdspartner end en direkte konkurrent. I det hele taget skal vi øge forbindelsen til omverdenen, ikke kun til ROD-miljøet. Vi er nødt til at tænke bredere og gøre uddannelsen tydeligere. Rekrutteringsgrundlaget har været for snævert,” siger Claus Skjold Larsen.

SKURUPS FOLKHÖGSKOLA I SKÅNE

DANNELSEN PÅ FOLKEMUSIKLINJEN, SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM:

Antal danske deltagere på folkemusiklinjen på Skurups

2017: 1

Folkhögskola:

2016: 5 2015: 6

2018/2019: 5

2014: 3

2017/2018: 7

2013: 7

2016/2017: 5 2015/2016: 4

Ansøgningsfrist er 1. december.

Det vil sige, at ansøgere fra de pågæld-

Skurups Folkhögskola er ikke en

ende år var til optagelsesprøve i januar

højskole i dansk forstand, men heller

året efter.

ikke udbyder af kompetencegivende uddannelse sammenlignelig med et konservatorium.

Nyudgivelser /47 ONE DAY

AGUA E VINHO

BURNING TREE

BOBO PEE

COPENHAGEN GUITAR DUO

FAUN LEGACY

www.facebook.com/bobopeegh

www.copenhagenguitarduo.com

www.facebook.com/FaunLegacy

Gateway Music

Gateway Music

Gateway Music

ACOUSTIC VERSIONS

WHAT TO DO TO FEEL GOOD

HVEM PASSER PÅ MIG

FURNS

IDA BJÖRG

www.facebook.com/furnscph

www.idabjorg.com/

Gateway Music

Gateway Music

TAKT & TONE MED BENJAMIN & LONE Gateway Music

MICHELLE BIRKBALLE 2018

MIKROSKOP

WALK ON WATER ORPHEUS

MICHELLE BIRKBALLE

NIKOLAJ HESS & SISSEL VERA PETTERSEN

www.michellebirkballe.dk/

www.nikolajhess.com

Gateway Music

Gateway Music

Gateway Music

KIND OF GREEN

VI ER GOLDSCHMIDT

YOU

SLOTH-WINDING-HARBECK

STJERNEKORET

www.olesloth.dk

www.goldschmidtsakademi.dk

Gateway Music

Gateway Music

EMIL HESS, NIKLAS WINTER, RICHARD HUNTLEY

www.orpheus.dk

www.emilhess.dk/

Gateway Music

VILLAGE LIFE

BIGBAND SURPRISES

KLAUS NØRGAARD

THE PAGSBERG BIGBAND & THE VOCALS

www.theeventenor.dk

www.thebigband.dk

Gateway Music

Gateway Music OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

48/Blockchain

BLOCKCHAIN – musikbranchens redningsplanke?

Et af tidens største buzzwords er blockchain. Men hvad er det, og hvordan kan man benytte teknologien på musikområdet, så det kan føre til et mere bæredygtigt musikmarked?

Det har et nyt juraspeciale undersøgt.

AF MORTEN S. FISCHER, CAND.JUR. OG JOURNALIST

D

in seneste sang er netop færdigindspillet i hjemmestudiet, og du er utålmodig efter at få den ud til publikum. Du trykker på upload-knappen, og filen suser straks ud på musiktjenesten.

En bruger i Sydney streamer sangen, da den falder i hendes musiksmag, hvilket fremgår af de tags, som allerede er indtastet i dit musikindspilningsprogram. En radiostation i Tyskland spiller sangen på en af deres kanaMUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

ler. En DJ remixer den og afspiller den ved en optræden på en klub i Tokyo. En amerikansk producer sampler guitarriffet og bruger det på et nyt track, som han udgiver.

Dette kunne være indledningen til et drømmescenarium for enhver musiker og sangskriver. Men bekymringerne melder sig snart, for hvordan i alverden skal man holde styr på al den administration, der følger med brugen af musikken? Hvis det i det hele taget

lykkes at få afregninger hjem til lille Danmark, hvor mange måneder eller år vil det så ikke tage, og bliver betalingen ikke ædt op af administrationsomkostninger på vejen?

En forholdsvis ny teknologi, der hedder blockchain, kan løse disse udfordringer, og allerede i dag er de første musiktjenester, der tilbyder løsninger på ovenstående scenarie, tæt på lancering. Ikke desto mindre er der mange praktiske knaster, som skal files af, før

49 blockchain bliver mainstream. Vi taler nok ti år, før vi er så langt.

UTILFREDSHEDEN MED BANKERNE BANEDE VEJEN For at forstå blockchain springer vi tilbage til 2008, hvor finanskrisen hærgede og hurtigt underminerede århundredes tillid til bankverdenen. Skeletterne raslede ud af skabene i den ene bankskandale efter den anden. Ud af denne situation opstod Bitcoin, en virtuel kryptovaluta, der kunne udveksles, uden at man skulle have en betroet mellemmand, som en bank, indover for at garantere transaktionens gyldighed.

Bitcoins kan sendes via internettet direkte fra en person til en anden, og teknologien bag denne og de mange andre kryptovalutaer er blockchain. Sikkerheden ligger i, at regnskabsbogen (kaldet en ledger), hvoraf alle transaktioner fremgår, ikke kan ændres eller manipuleres, da den er distribueret ud over et stort antal computere i netværket, hvor alle datatransaktioner er synlige, og hvor teknologien holder styr på, at disse data er identiske på tværs af netværket. Ydermere forsegles de sammenkædede blokke i regnskabsbogen via komplicerede matematiske funktioner, så de ikke efterfølgende kan åbnes og ændres.

MUSIKRETTIGHEDER I BLOCKCHAIN Vi spoler frem til 2018. I de seneste år har rigtigt mange brancher nu fået øjnene op for, hvad blockchain kan bruges til. Eksempelvis er shipping et oplagt område, hvor man har brug for at tracke data. Mærsk er begyndt at køre deres fragtdokumenter og fortoldning på blockchain og jubler allerede over effektivisering og økonomiske besparelser.

På samme måde, som Bitcoin opstod som et oprør mod den etablerede bankverden, er musikbranchen stærkt utilfreds med at være nederst på udbetalingslisten og kræver bedre vilkår, når tech-virksomhederne lukrerer på populært musikindhold uden at betale en fair pris for det, og her kan blockchain også hjælpe til at spore brugen af musik og sørge for betaling. Kollektiv forvaltning af musikrettigheder er derfor en

oplagt kandidat til at være blandt de første brancher uden for de finansielle markeder, der tager blockchain i brug, og EU bakker op om udviklingen. Lovgivning og teknologi spiller virkelig godt sammen på netop dette område, fastslår et nyt juraspeciale, som forfatteren til denne artikel har skrevet sammen med Dansk Musiker Forbunds studentermedhjælper Ditte Emilie Krarup Ingwersen.

Siden april 2016 har forvaltningsorganisationerne, heriblandt Koda og Gramex, skullet efterleve en lang række EU-retslige krav om at forvalte på et datagrundlag, der er transparent, udviser nøjagtighed og hurtighed ved afregningerne og samtidig er sikkert. Dette er netop de egenskaber, blockchain har.

Specialet undersøger, om brugen af blockchain til forvaltning af musikrettigheder

”

Kollektiv forvaltning af musikrettigheder er derfor en oplagt kandidat til at være blandt de første brancher, uden for de finansielle markeder, der tager blockchain i brug, og EU bakker op om udviklingen.

kan bevirke, at ophavsfolk i højere grad og mere effektivt kan få deres vederlagskrav opfyldt, hvilket efterlyses af både musikere og sangskrivere, men også fra politisk hold.

Også EU bakker kraftigt op om udviklingen, da netop blockchain har potentiale til at løse mange af branchens udfordringer.

UDVIKLING PÅ TVÆRS AF ORGANISATIONER Kodas formand, Niels Mosumgaard, er en af de branchefolk, der følger udviklingen tæt, og som qua Kodas samarbejder med de andre nordiske forvaltningsorganisa-

tioner selv er med til at udvikle fremtidige løsninger. Mosumgaard fortæller, at en af de største udfordringer lige nu er, at de eksisterende databaser ofte er mangelfulde, og for at lancere blockchain-baserede løsninger med adgang til disse millioner af musiknumre er man derfor nødt til at finde måder at identificere relationen mellem lydoptagelser og værker. I lyset af blockchains forventede indtog er der kommet fornyet interesse for at få styr på data. ”Derfor har vi sat udviklingen af it-systemer helt øverst. Vi vil have en moderne forretning, og vi har en ambition om, at vi spiller koncerten om søndagen og kan se, hvad vi har tjent om mandagen,” udtalte Mosumgaard ved Kodas seneste generalforsamling.

Kodas tre storesøstre i forvaltningsverdenen, franske SACEM, engelske PRS og amerikanske ASCAP, arbejder også på et blockchain-projekt, og det er Mosumgaards forventning, at vi i Danmark med tiden kan få glæde af den internationale udvikling og samarbejde med andre organisationer, da Koda ikke har ressourcer til at stå for en sådan udvikling på egen hånd.

DE STØRSTE SPILLERE SAMARBEJDER At det kræver samarbejde på tværs af aktører og konkurrenter er også gået op for de store kommercielle spillere, hvor Universal, Sony og Warner samt onlinetjenesterne Spotify, Pandora og YouTube mfl. arbejder sammen med de mest anerkendte universiteter Berklee og MIT om projektet Open Music Initiative (OMI). Formålet er at fremme og skabe open source konstruktioner og innovation, der skal føre til en mere rimelig vederlagsbetaling til skabere, udøvere og rettighedshavere inden for musik.

Verdens største musiktjeneste Spotify forventes også at gøre brug af de udviklede løsninger i deres egne systemer, når tiden er inde. Selskabet har nemlig inden for et år købt både en blockchain-virksomhed og en licenseringsvirksomhed. Ved selv at varetage den kollektive forvaltning vil Spotify kunne spare administrationsudgifterne til forvaltningsorganisationerne samtidig med, at de vil være konkurrencedygtige og tilOKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

50/Blockchain

VI HAR SAT UDVIKLINGEN af it-systemer helt øverst. Vi vil have en moderne forretning, og vi har en ambition om, at vi spiller koncerten om søndagen og kan se, hvad vi har tjent om mandagen,” udtalte formand for Koda, Niels Mosumgaard, ved Kodas seneste generalforsamling.

trækkende over for rettighedshaverne. Og da reglerne i EU nu bevirker, at rettighedshavere kan vælge, hvilke kategorier af rettigheder de ønsker forvaltet af hvem, vil det ikke være så svært at flytte onlinerettigheder ud af en forvaltningsorganisation og ind i et andet selskab, især hvis der er et økonomisk incitament.

Det, man som musiker skal gøre sig klart, er imidlertid, at de traditionelle forvaltningsorganisationer som Koda også har et kulturelt formål, der risikerer at blive svækket, hvis rettighedshaverne i stor stil tilbagetrækker rettigheder. ”Eksempelvis lægger Koda 10 % af omsætningen til side til kulturelle midler, der kan søges som tilskud til nye musikprojekter,” gør Mosumgaard opmærksom på.

BEDRE ØKONOMI I SIGTE – FOR DE STORE NAVNE Et positivt sigte ved blockchain-udviklingen er, at der vil opstå nye nichetjenester med nye, økonomisk bæredygtige modeller i MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

kraft af højere afregninger og lavere administrationsomkostninger, konkluderes det i afhandlingen. I det hele taget vil man, når der er kommet styr på metadata til verdensrepertoiret, og man dermed ved hvem, der har rettigheder til og medvirker på alle musiknumre, kunne foretage en automatiseret og langt hurtigere, billigere og mere effektiv udbetaling på et helt gennemsigtigt grundlag.

Desværre forudser specialets forfattere, at det først og fremmest vil komme de største musiknavne og musikforlag til gavn, da det for nye, kommercielle aktører vil være mest økonomisk attraktivt at tilbyde de nye forvaltningsmuligheder. Det vil i værste fald resultere i en udmarvning af de traditionelle forvaltningsorganisationer, som risikerer at sidde tilbage med det store mellemlag af musikere og sangskrivere, der ikke har internationale hits, mens de kendte popstjerner og deres internationale musikforlag kan drage størst nytte af de nye digitale muligheder.

LINKS • Læs det første juraspeciale om blockchain og kollektiv forvaltning af musikrettigheder af Morten S. Fischer og Ditte Emilie Krarup Ingwersen her: www.jura.ku.dk/ciir/specialer • Podcast om blockchain og kollektivforvaltning: block21.fireside.fm/5 • Eksempler på blockchain-baserede musiktjenester: ujomusic.com (USA), bittunes.org (Australien), blockpool.io (UK), choon.co (USA), recordfoundation.org (Singapore), myceliaformusic. org (UK) og resonate.is (DE/US)

Læs mere om blockchain: www.linkedin.com/in/mortensfischer

Artlab/51 Kurser og workshops for musikundervisere DMF/Artlab har i efteråret 2018 to kurser på programmet, som er målrettet musikundervisere. Her får du nye redskaber til din undervisning på musikskole eller MGK.

Guitarclinic i Haderslev D. 18/11 inviterer DMF Haderslev i samarbej-de med Artlab & Haderslev Musikskole til guitarclinic i Slesvigske Musikhus i Haderslev. Clinic’en er for dig, der spiller guitar og kunne tænke sig ny inspiration fra fire skandinaviske guitarstjerner med hver deres speciale. Oplev dem optræde med en blanding af spil, fortællinger og andet guitar-nørderi og få en snak med dem mellem indslagene. Billetter sættes til salg i starten af oktober.

DU MØDER

SANGSKRIVNING MED BØRN

MATTIAS IA EKLUNDH

– er en workshop, hvor vi arbejder med, hvordan du med enkle input sætter en justerbar ramme og hjælper dine elever med at skrive en sang.

Aarhus: d. 8/10 kl. 9-15.

København: d. 8/11 kl. 9-15

Guitarist og vokalist i verdensklasse, kendt for sit arbejde med Freak Kitchen, Jonas Hellborg Trio og Art Metal. Vi får nogle smagsprøver på hans fantastiske spil og hører om hans karriere, teknikker og gear.

RYTMISK KORARRANGEMENT FOR MUSIKUNDERVISERE – er kurset for dig, der allerede har noget erfaring med at arrangere for kor, men gerne vil have nye tilgange til at skrive for rytmisk kor og få løbende feedback på dine arrangementer.

København: d. 5/11, d. 19/11 + d. 3/12 kl. 10-15 De to workshops afholdes i første omgang hos Dansk Musiker Forbund i København og Aarhus. Men hvad med din musikskole? Vi afholder gerne workshops for undervisere i samarbejde med musikskoler i hele landet.

Så hvis I vil have et specifikt kursus afholdt på jeres musik- eller kulturskole, er I meget velkomne til at kontakte Dansk Musiker Forbunds kursusafdeling Artlab for et tilbud (skriv til projektleder Peter Poulsen på pp@dmf.dk). Læs mere på artlab.dk

PERRY STENBÄCK Sanger og multiinstrumentalist. Har turneret verden rundt og har i Danmark spillet med bl.a. Sebastian og Allan Olsen. Er en efterspurgt studiemusiker og har været med på over 150 indspilninger – mange af dem prisnominerede.

SØREN BØDKER MADSEN Klassisk uddannet guitarist, som spiller for dem, der kan lide både klassisk & rytmisk guitarmusik – fra Mozart til Metallica. Har en omfattende koncertvirksomhed i både indog udland.

JENS VARMLØSE Har levet af at spille musik, siden han var 13 år, i mange forskellige sammenhænge.

Han er både en respekteret guitarist og multiinstrumentalist på et utal af andre instrumenter.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

52/Kulturpolitik

Politisk uenighed om grønthøsterens fremtid Grønthøsteren har de seneste tre år kørt to procent af det kulturelle område. Det vil fortsætte, hvis det står til Mette Bock (LA), hvorimod Merete Scheelsbeck (K) og Bertel Haarder (V) gerne ser grønthøsteren kørt i laden.

AF PETRINE JØRGENSEN

I

regeringens finanslovsudspil for 2019 er der over fire år afsat 504 millioner til kulturelle formål. Men hvis to-procents-besparelserne fortsætter, som regeringen ønsker, vil en stor del af millionerne på kulturområdet samtidig forsvinde. Kulturinstitutionerne har længe råbt, at der ikke kan spares mere, uden at det går ud over deres kerneopgaver. Regeringen har tilført udvalgte institutioner, såsom Det Kongelige Teater og landsdelsorkestrene, en andel af de nye bevillinger over de næste fire år. Men det dækker ikke det hul, som grønthøsteren har lavet, og pengene bliver blot et lille plaster på et meget stort sår.

pengene, hvor nogen områder sparer, og andre går fri. Overordnet mente hun dog, at omprioritering af pengene stadig ville give anledning til kritik på kulturområdet.

Som eksempel nævner Mette Bock, dengang hun valgte at omprioritere pengene fra hele Sjællands landsdelsorkester Copenhagen Phil, hvor orkesteret skulle spare, hvad der svarede til to procents-besparelserne for de resterende landsdelsorkestre, som dermed undgik besparelsen. Hertil tilføjer Mette Bock: ”Man valgte at omprioritere fra Copenhagen Phil, fordi borgere på Sjælland og øerne

havde kortere til hovedstaden og musik end borgere fra Vest- og Nordjylland. Men der er generelt altid en kamp om ressourcerne fra alle områder, og sådan har det altid været i politik.”

DETAILSTYRET AF FINANSMINISTERIET Med regeringens finanslovsudspil ser det umiddelbart ud til, at kulturminister Mette Bock har haft heldet med sig i den store kamp om ressourcerne, da der vil blive tilført 504 millioner kroner til en række kulturelle formål over de næste fire år. Et udspil, som regeringskollegaen og tidligere kulturminis-

IKKE BJERGTAGET AF EN GENEREL GRØNTHØSTER Før regeringens finanslovsudspil havde MUSIKEREN et interview med kulturminister Mette Bock om to procents-besparelserne og fremtiden for disse. Her understregede kulturminister Mette Bock, at hun aldrig har været specielt bjergtaget af, at der skulle være en generel grønthøster over hele kulturområdet, men at hun anerkendte, at kulturen skulle bidrage med to procents-besparelser ligesom resten af det offentlige område.

I stedet var kulturministeren mere interesseret i, at man kunne omprioritere MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

KULTURMINISTER Mette Bock har aldrig har været specielt bjergtaget af en generel grønthøster over hele kulturområdet, men anerkender, at kulturen skal bidrage med to procents-besparelser ligesom resten af det offentlige område.

53 ter Bertel Haarder og nuværende kulturordfører for Venstre er glad for. ”Jeg er glad for at se, at der kommer penge tilbage til kulturen. Under min ministertid blev der klippet to procent af alle kulturinstitutionerne, og pengene gik direkte over i sundhedssektoren. Det er godt at se, at kulturen begynder at få nogle af pengene tilbage,” forklarer Bertel Haarder og uddyber, at han i sin tid som kulturminister var ked af den detailstyring, som skete fra Finansministeriet i forhold til to procents-besparelserne.

Her havde Bertel Haarder hellere set, at han kunne omprioritere pengene på kulturområdet i stedet for, at alle to procents-besparelserne blev taget væk fra kulturområdet.

KONSERVATIVE VIL STOPPE GRØNTHØSTEREN NU Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Merete Scheelsbeck, ser helst, at den generelle grønthøster stoppes fra 2019. ”Konservative ser gerne, at grønthøsteren bliver afskaffet. Vi mener, at den har haft et formål i alle offentlige organisationer med at gøre tingene lidt klogere og mere effektive.

Nu er vi nået til et punkt, hvor grønthøsteren går ud over driften på kulturinstitutionerne, og det kan mærkes,” fortæller hun og fortsætter: ”Konservative mener, at det er vigtigt at have nogen stærke og formidlende kulturinstitutioner, og besparelserne må ikke gå ud over kvaliteten. Derfor har vi nu meldt ud, at vi helst ser grønthøsteren afskaffet eller stoppet snarest muligt,” fortæller Merete Scheelsbeck og understreger, at der ikke er tale om et ultimativt krav.

Derimod vil Det Konservative Folkeparti gå til finanslovsforhandlingerne med håb om at stoppe grønthøsteren, da Dansk Folkeparti også har dette ønske.

”

Vi nået til et punkt, hvor grønthøsteren går ud over driften på kulturinstitutionerne, og det kan mærkes.

Vi ser gerne, at grønthøsteren bliver afskaffet MERETE SCHEELSBECK, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTIS KULTURORDFØRER.

til kulturområdet. Det betyder, at kulturen i 2022 vil få tilbageført 75 millioner kroner.

Men hvorvidt pengene går tilbage til kulturinstitutionerne én til én, eller om politikerne vil omprioritere de tilbageførte penge mellem kulturinstitutionerne, er endnu uvist. Det betyder derfor, at nogle kulturinstitutioner i 2022 stadig kan risikere at afgive to procents-besparelser, mens andre områder går fri.

*Note: Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen ønskede ikke at stille op til et interview, men henviste til en artikel i Jyllands-Posten, hvor han har udtalt, at han ønsker at stoppe to procents-besparelserne på kulturen og i stedet omprioritere pengene.

KOMMENTAR: ARMSLÆNGDEN ER TRUET Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, ser kritisk på kulturminister Mette Bocks finanslovsudspil på kulturens område. ”Pengene i finanslovsudspillet uddeles til nøje udvalgte institutioner, og man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor meget objektivitet der er bag udvæl-

GRØNTHØSTER UDEN REEL SLUTDATO

gelsen. Det bliver et problem på kant med armslængdeprincippet, hvis politikerne i højere og

Overordnet er det begrænset, hvor stor en forskel de 504 millioner kan gøre, da grønthøsteren fortsætter uændret og ikke har nogen reel slutdato. Umiddelbart fortsætter grønthøsteren uændret frem til 2022, hvor pengene vil begynde at gå tilbage

højere grad skal agere smagsdommere, hvor de vælger og vrager mellem dét, de synes, er kunst og kultur. Vi ser i øget grad, hvordan Dansk Folkeparti blot har et ønske om at rykke alle kulturkronerne væk fra hovedstaden, men der er ikke nogen saglige argumenter for hvorfor. Hvis det her fortsætter, risikerer vi at få en smallere kunst- og kultursektor, fordi politikerne styrer, hvad der skal støttes og kan blomstre, fremfor at kunsten og kulturen blomstrer af sig selv.”

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

54/Gear og grej

MUSESCORE er open source, og en gratis app, der er meget velegnet til nodeskrivning.

SONGWRITER’S Pad er en alsidig app, der både har rimordbog, synonymordbog, frasekatalog (baseret på følelser og stemninger) og indbygget recorder.

ANYTUNE har en del år på bagen efterhånden og er blevet en meget udbredt øveapp, der bl.a. kan sætte tempoet ned på det, man øver.

APP’ERNES PLANET Der findes et utal af apps til alle mulige formål, og det kan være svært at danne sig et overblik i appjunglen. Derfor har grejredaktionen samlet en række af tidens bedste og mest populære apps, der bruges af musikere. Velkommen til app’ernes planet!

AF NILS HARBO FOTO: PRESSEFOTO

ON SONG – for entertaineren OnSong til iOS koster 209 kr. og samler musikerens noder, tekster, notater, billeder og sætlister i en samlet app. OnSong er udviklet i USA, primært til livebrug. Mange små detaljer gør app’en genial. Man kan fx styre scrollhastighed på sangtekster, og teksten kan vendes i negativ til mørke scener, hvor en MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

hvid skærm vil lyse for meget. OnSong-app’en importerer filer direkte fra fx iTunes og Dropbox og understøtter både PDF, Word, Pages, JPG, PNG, TIFF, ChordPro og tekst filformater.

FORSCORE - nodeprogram Der findes et hav af nodeprogrammer. Musescore, Mobile Sheets og Orpheus Sheet

Music hører til blandt de bedste. ForScore (kun til iOS) er et meget rost nodeprogram til 89 kr., der eliminerer behovet for stabler af nodepapir. Appen leverer digitale noder til de fleste instrumenter og indeholder et stort bibliotek af sange på tværs af mange forskellige genrer. Desuden er det muligt at downloade nyt repertoire direkte fra appen.

55 MUSESCORE – flere noder MuseScore var oprindeligt kun til Android, men fås fra 2014 også til iOS. Grundversionen er gratis. Men til priser fra 9 kr. til 335 kr. kan man tilkøbe funktioner. Den meget funktionelle app fungerer med et website og tilbyder masser af noder, sangbog og muligheder fra sit online community. Der kan spilles både online og offline, og tempo og toneart kan ændres.

SONGWRITER’S PAD – løser skriveblokering Denne app har alt, hvad sangskrivere har brug for og findes i forskellige prislag fra 0 kr. over 89 kr. til 400 kr., afhængig af, hvor mange features man ønsker. Appen kan hjælpe med inspiration og rim og løse op for evt. skriveblokering. Man kan også optage demoer og skrive tekster og akkorder ind.

PRO CHORDS – sangskrivning med kunstig intelligens For 49 kr. får man et omfangsrigt akkordbibliotek (kun til iOS), der kan bruges til både musikteori og sangskrivning. Appen har samlet data og analyseret mere end 12.000 succesfulde akkordprogressioner og kan stille forslag til komponisten, hvis man mangler idéer til gode akkordforløb i sin sangskrivning. Downloadet af mere end 70.000 musikere.

Bandfriend, Bandmix, Drooble og Craigslist.

Dansk Musiker Forbund har støttet Musician Search, en gratis danskudviklet app til iOS, hvor man kan finde spillekammerater, studiemusikere og kommunikere med musikerkolleger, bookere og andre på tværs af genrer og landegrænser.

IREAL PRO – jazzmusikerens bedste ven En virtuel variant af RealBook, der er en kendt nodebog med akkorder og melodier til cirka 450 jazzstandards. For 109 kr. får du et indbygget band, der akkompagnerer, mens du øver jazzstandards, bossa nova og evergreens. Der kan vælges mellem 50 forskellige backingstilarter, og man kan vælge backinginstrumenter.

ANYTUNE øveapp Anytune Pro og Pro+ (kun til iOS) har en masse gode funktioner som den perfekte øvepartner. Tempoet kan sættes ned, og pitch/tonearten kan ændres. Det gør det nemt at lære nyt repertoire. App’en koster fra 17 til 129 kr.

OM APPS Apps er særlige applikationer (programmer) til smartphones og tablets. Det er nemt at få fat i en app, blot man har en smartphone eller tablet. Apps til iOS, dvs. iPhone og iPad købes i Appstore, mens apps til Android smartphones købes i Googles Play Store (tidl. Android Market). Om Play Store eller App Store er bedst, afhænger af øjnene der ser. Play Store har det største antal apps, men Apple har større kvalitetskontrol og kan derfor være sværere at slippe igennem.

Derudover er priserne i AppStore højere, og de genererer derfor flere penge til app-udviklerne. Mange apps findes på begge platforme, og de fleste apps findes også i gratisversioner, så man kan afprøve mulighederne, før man investerer i den fulde version.

Det er anbefalelsesværdigt at bruge de større købeversioner. Ikke kun for at slippe for annoncer, men også så man som professionel musiker kan bruge professionelle værktøjer.

G-STRINGS – gratis tuner Der findes et hav af tunere, men G-strings Tuner er med 10 millioner installeringer en af de mest populære. Ikke kun til guitar. Appen kan hjælpe med at stemme stort set alle typer instrumenter. Hvis du vil være fri for annoncer, koster G-Strings 29 kr. (Android) eller 89 kr. (iOS).

Listen over apps på disse sider er en inspirationsliste. Grejredaktionen har ikke haft lejlighed til at afprøve alle apps, så læseren må selv vurdere hvilken musikalsk app, der er værd at investere i.

PODIO – organiser dit band Booking, kalender og organisering af øvere og turneer kan være vanskeligt. Podio er et online værktøj, oprindelig skabt af den danske musiker John Froda, der bruges af virksomheder til at styre samarbejde og teams.

Appen er mest bare et spejl af computerversionen, som man skal betale for. Mange bruger også Google Docs, hvor man kan dele filer, musik, kalender osv. Mange musikere, der arbejder meget i studiet og har brug for at udveksle audio, studieindspillede parter osv. bruger Dropbox.

TC ELECTRONIC Polytune Den danske guitartuner findes ikke til Android, men er supergenial, fordi den kan stemme alle guitarens strenge på en gang og koster kun 45 kr.

ULTIMATE GUITAR chords & tabs Mere end 800.000 melodier er samlet i denne app for guitar, bas og ukulele, der er udviklet i USA og fås i forskellige versioner fra 6 kr. til 309 kr. Især velegnet for begyndere, der kan lære riff og melodier. Indbygget tuner og metronome.

MUSICIAN SEARCH – find en musiker Globalt findes der mange apps, der kan bruges til at finde musikere og kolleger, som fx

PRACTICE PRESTO for lærer og elev Den norske app Practice Presto er et komplet

undervisning- og kommunikationsværktøj til musiklærere. App’en fungerer med en online portal (der koster abonnementspris). Man kan oprette opgaver og øvelser, engagere eleverne og gøre deres læringsproces mere sjov og givende. Og forældrene kan kigge med.

YOUSICIAN – musik for begyndere Yousician er et ret omfattende læringsværktøj til musikere og koster da også op til 1.400 kr. for et års abonnement. Fundamentalt set lærer man ved at spille med på en masse sange, og der er undervisning til guitar, bas, klaver og ukulele med video, musikteori, fingerplacering osv. plus en ugentlig udfordring.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

56/Gear og grej STEINBERGS VST Transit koncept fungerer som en plug-in i din DAW, og med en app kan du kommunikere og lave musik med musikere over hele verden.

MUSIK I SKYEN Steinberg har netop introduceret en app til cloud-baseret musikproduktion, der kan bruges til samarbejde mellem musikere i skyen. De store softwareproducenter vil nemlig i stigende grad have kunderne over i cloud-service og konvertere dem til abonnenter.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

Steinberg har annonceret en udvidelse af sin cloud-service, der førhen kun var tilgængelig for brugere af Cubase. Med VST Transit Go-appen til iPad samt en betaversion af Transit Join kan musikere nu lave cloud-baseret musikproduktion på tværs af forskellige DAW’er. VST Transit Go fungerer på iPad, og brugerne kan søge andre brugere og optage, redigere og dele projekter fra app til app. Man kan arbejde med musikere og sangere fra hele verden – eller blot på den MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

anden side af gaden.

Det er spændende tider, hvor geografiske og teknologiske grænser ikke længere eksisterer. Men der er også kamp om pladserne.

Mindre firmaer som Indaba, Ujam, Soundation og Audiotool har cloud-baserede musikprogrammer, mens Avid var blandt de første af de større producenter til at lancere cloud-baseret musikproduktion på ProTools.

Deres indførelse af en månedlig abonnementsordning med bunden opdatering har

dog skabt lettere irritation for mangeårige brugere af ProTools. Presonus Studio One har Soundcloud-upload som indbygget mulighed, men endnu ikke lanceret større brugerplatform. Roland rykker til gengæld stærkt med Roland Cloud, og mange andre firmaer vil følge efter.

Læs nyheder www.musikeren.dk/grej

57 VERDENS ÆLDSTE TROMMEMASKINE ER SAMPLET Wurlitzer Sideman 5000 fra 1959 var verdens første kommercielt tilgængelige trommemaskine, og mange kender måske den kvindelige lydkunstner Darsha Hewitts videoer, hvor hun fortæller om sin sjældne maskine. Sideman ligner et gammelt møbel og vejer 38 kg. Lyden er baseret på rør og mekanisk motordrevet skive, der drejer rundt med kontaktpunkter, hvor hvert punkt udløser en trommelyd. Lyden er meget lig Rolands gamle CR-68 og DR-78 maskiner, men Rolands stifter Ikutaro Kakehashi var efter sigende også meget inspireret af Wurlitzers Sideman, da han konstruerede sine første Rhythm Aces i 1962. I starten var trommemaskinerne tænkt som hjælper til at akkompagnere Hammond-orgel og har den ”billige lyd”. Stefan Runstrom fra Pittsburgh og firmaet Circles Drum Samples har nu ud-

givet en samplet udgave af Sideman. Med i pakken får man over 200 samples og 200 loops til en pris af cirka 160 kr.

TC ELECTRONICS NYE EBOW Siden Heet Sound i 1976 udgav Ebow, en håndholdt sustainer (elektrisk bue), der kan få en guitarstreng til klinge i en evighed, har der aldrig været en reel udfordrer. Med den nye Aeon er TC Electronic trådt ind på arenaen med en moderne version i børstet aluminium design til kun 700 kr. Spændende at se om guitaristerne vil bruge Aeon.

PÅ VIMEO kan man se Darsha Hewitts spille foxtrot og bossarytmer på sin gamle Sideman 5000 trommemaskine

MEMORY MIC FRA SENNHEISER

NÆSTE GENERATION APOLLO RACK INTERFACES Den danske distributør Cyberfarm er klar med fire nye Apollo X interfaces. Apollo X bruger den nyeste Thunderbolt 3 protokol til Mac og Windows og HEXA Core processorer, der giver 50 procent mere DSPpower til plug-ins. Lydkvaliteten er yderligere forbedret med nye convertere og +24 dBu Headroom. Apollo X kan tilsluttes til professionelt studiegear med fuldt

24 dB niveau for bedste performance i den analoge verden – eller skifte til 20 dBu for kompatibilitet med eksisterende Apollo interfaces. De nye interfaces understøtter desuden Surround monitorering i formater op til 7.1, så man ikke længere behøver en separat monitorcontroller. Priserne ligger fra cirka 14.000 kr. til 22.000 kr.

Memory er en ny trådløs mikrofon fra Sennheiser, der sigter mod videomarkedet. Mikrofonen fungerer sammen med en smartphone og er ikke kun en mikrofon - den kan også indspille op til fire timers lyd, som automatisk kan synkroniseres til smartphone-video via en app. Prisen ligger lige under 1.500 kr.

IKS UNO SYNTH IK Multimedias nye analoge synth UNO er kommet i handlen. Trods det klejne udseende har maskinen en stor varm analog lyd. UNO er designet i et samarbejde med italienske Soundmachines og IKs synthguru, Erik Norlander. UNO roses af fagmagasiner for sin lyd, brugervenlighed og avancerede funktioner til en pris lige under 1.800 kr.

APOLLO X – nye interfaces fra Universal Audio.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

60/Medlemsservice HERNING

12 koncerter, 12 lokationer på 12 timer Onsdag den 24. oktober, skriver DMF-Herning historie ved at arrangere 12 koncerter på 12 timer på 12 lokaliteter i Herning Kommune. Det sker som optakt til Spil Dansk Ugen.

Henrik Volf med band står for den rytmiske del af koncerterne, mens den unge strygekvartet “Les quatre gents” fra Herning Musikskole står for den klassiske del. Koncerterne, der varer 20 minutter, afsluttes med en fusion mellem klassisk og rock.

Musikken starter kl. 7.00 og slutter kl. 19.00.

Koncerterne afvikles fra en stor lastbil, som køres til 12 forskellige steder i kommunen, med en times interval. Det er et kæmpe projekt, DMF-Herning har søsat, både i forhold til logistik, men også i forhold til budgettet på 68.000 kr. Foruden lokalafdelingen selv, bidrager EGE-fonden, Gramex fonden, Her-

ning Kommune og Herning Musikskole økonomisk til denne event. Alle koncerter afvikles i Spil Dansk-ånden, og finder sted på lokaliteter, hvor der ikke normalt afvikles koncerter.

HENRIK VOLF med band og Les Quatre Gents spiller 20 minutters koncerter 12 steder i Herning Kommune. Foto: Jann Guldhammer.

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 5. november 2018 Materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2018 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 1. november 2018 For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-13

MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Elena Hove-Aggerholm: eha@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

61 NYE DAGPENGEREGLER

Udgiv musik som bibeskæftigelse Med de nye dagpengeregler kan musikere udgive musik, mens de er på dagpenge.

AF PETRINE JØRGENSEN

Musikere mister ikke længere sin dagpengeret, hvis de udgiver musik, mens de er på dagpenge. Det er blot essentielt, at man ikke anvender de skattemæssige regler for selvstændig virksomhed, siger de nye dagpengeregler, der trådte i kraft 1. oktober.

MERE FLEKSIBLE REGLER Det er rigtig gode nyheder for musikere, som ellers tidligere er blevet ramt af det meget ufleksible dagpengesystem. Tidligere er nogle udgivende musikere blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende, blot på grund af en enkelt musikudgivelse med 500 cd’er, men de nye regler åbner for muligheden, at man stadig kan anses som lønmodtager, selvom man udgiver musik. Derudover er mange musikere med en hjemmeside også blevet

anset for at være selvstændige, alene på grund af hjemmesidens indhold. Problemet har været, at mange musikere bruger en hjemmeside som en ”reklamesøjle”, hvor de tilbyder at spille til koncerter og ikke nødvendigvis, fordi de har selvstændig virksomhed.

Dette blev også ændret fra 1. oktober, og musikere kan fremover have en hjemmeside uden at blive betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende.

GODE NYHEDER Dansk Musiker Forbunds A-kasse rådgiver Ann-Mari Nostrup kalder ændringerne for gode og tiltrængte nyheder: ”Systemet har været meget sort/hvidt i mange år, og det har været særligt besværligt for musikere, som har en atypisk beskæftigelse. Ændringen

åbner for, at man nu kan udgive musik, uden at det bliver blandet sammen med ens virke som musiker. Hovedreglen bliver, at a-kassen ser på, hvordan honorarer bliver indberettet til SKAT, og derfor ikke skal ind og lave et skøn over de aktiviteter, man har, men blot se på, om honorarer er indberettet med eller uden AM-bidrag. Hvis man også har en lille musikudgivelse, har det ikke betydning for vurderingen.” ”Der er en masse nye regler, der skal tages fat på. Og jeg vil altid opfordre medlemmer til at hive fat i os i a-kasseservice til en snak, hvis de vil have de nye regler uddybet eller ændret noget i deres nuværende foretagende. Ellers kan vores jurist Trine Budtz (tb@dmf.dk) også være behjælpelig med de nye regler.”

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2019-2020 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2019 - 31. marts 2020.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

413

5

2.065

2.323,13

464,63 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

389

5

1.944

2.186,61

437,32 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

461

3

1.382

1.554,41

518,14 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

695

3

2.085

2.345,41

390,90 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

465

1.859

2.091,33

522,83 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

545

1.635

1.839,65

306,61 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 450 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2018: 3,54 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

62/Medlemsservice OPHAVSRET

EU-Parlamentet stemmer ja til ophavsretsdirektiv Der er positive ændringer på vej til kunstnere og deres ophavsrettigheder. EU-Parlamentet har langt om længe givet ordfører Axel Voss fra parlamentets retsudvalg mandat til at forhandle det omdiskuterede ophavsretsdirektiv, som bl.a. skal beskytte kunstneres ophavsrettigheder mod tech-giganterne.

AF PETRINE JØRGENSEN

transparente, således at der kommer større indsigt i betalingsmekanismerne mellem musikselskaber og musikere. Dette skal give større juridisk sikkerhed for korrekt betaling til kunstnerne.

Et andet kontraktligt forhold, som bliver forbedret med reformen, er, at kunstnere fremover skal kunne få revideret deres kontrakt, hvis den aftalte betaling på et tidspunkt viser sig at være urimelig lille set i forhold til værkets eller præstationens faktiske indtjening. Her skal der oprettes en ny instans i medlemslandene, hvor man kan klage over kontrakt og sikre sig yderligere betaling.

DJ Martin Jensen er en af de musikere, der var medunderskriverne på et brev til danske medlemmer i Europa-Parlamentet, som opfordrer dem til at stemme ja til Retsudvalgets forslag til en modernisering af den europæiske ophavsret. (pressefoto)

EU-Parlamentets vedtagelse af direktivet er blot næste skridt på vejen til en endelig vedtagelse af direktivet. Nu skal EU’s tre instanser i form af Rådet, Kommissionen og Parlamentet indgå i såkaldte trilogiforhandlinger bag lukkede døre. Umiddelbart forventes de at være færdige til jul.

BEDRE VILKÅR Dansk Musiker Forbunds chefjurist og specialist på området Morten Madsen forklarer, at det færdige direktiv vil styrke rettighedshavernes forhandlingsposition overfor for delingstjenester som YouTube m.fl. Efter reformen vil YouTube ikke længere kunne kalde sig ansvarsfri, og de vil i højere grad skulle MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

betale til kunstnerne.

På nuværende tidspunkt tjener YouTube store annoncesummer på andres indhold, men kunstnerne snydes for en masse penge.

Fx bidrager YouTube kun med 3,6 procent af artisternes og musikselskabernes indtægter, selvom 29 procent af danskernes streaming foregår på YouTube. Det skal den nye reform lave om på.

BEDRE KONTRAKTER Derudover kommer der også en række nye bestemmelser, som er til kunstnernes fordel.

Fremover vil der være nye regler for kontrakter, som skal gøre musikselskabers og producenters kontrakter med kunstnerne fuldt ud

EN VIGTIG ANERKENDELSE Morten Madsen glæder sig meget over vedtagelse: ”EU-Parlamentets forhandler går nu videre, bl.a. med det krav til direktivteksten, at medlemsstaterne skal sikre, at ophavsmænd og udøvende kunstnere modtager fair betaling for online udnyttelse af værker og præstationer. Det er et stærkt signal og en vigtig anerkendelse af, at der er noget galt med de eksisterende forretningsmodeller” Det glæder også Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, som siger: ”Den teknologiske udvikling er for længst løbet fra de gældende regler på området, og det har længe gået ud over vores musikere.

Det er meget positivt, at de europæiske politikere erkender dette problem, så vi kan få nogle forandringer, som er mere tidssvarende og i højere grad beskytter musikerne.”

63 NYT FRA AFDELINGERNE HJØRRING

Mindeord

Indbydelse til 120 års jubilæumsfest

“Her er sgu´ingen musikere, - kun spillemænd!”

Dansk Musiker Forbunds Hjørringafdeling fylder

Sidst i juni måned modtog jeg en meddelelse

120 år. Det fejrer vi med en ordentlig fest søndag

om, at afdelingens medlem gennem rigtig mange

7. oktober, kl. 13.00 på Hjørring Kro - Birthesvej

år, Leif Faber, var død efter kort tids, men svær

2, 9800 Hjørring, hvor vi håber at se dig og din

sygdom. Citatet ovenfor stammer fra hans mund

partner. Dagen byder på god mad og drikke, musik

og er meget betegnende for Leifs tilgang til musik-

af høj klasse, samt kollegialt samvær. Det er gratis

ken. En spillemand af Guds Nåde, kapelmester og

at deltage. Efter middagen er drikkevarer dog for

musiker i så forskellige bands som f.eks. “Faber´s

egen regning. Tilmeld gerne hurtigst muligt.

showband” og “Rock med rynker”. Selv har jeg aldrig spillet med ham, men haft nogle gode og

Vel mødt

spændende samtaler med ham, ikke mindst

Bestyrelsen.

fordi han med 50 års medlemskab havde oplevet utrolig meget inden for musikkens verden. Flere af

KØBENHAVN

de yngre medlemmer her i afdelingen kan berette

Til alle seniorer:

om hans evner som formidler og læremester i

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første

Jubilæum

sceneoptræden/-opførsel, og der er varme i deres

onsdag i hver måned klokken 12.30 til 14.30.

Søren Rønsbo fejrer 25 års jubilæum

stemmer. Heldigvis nåede vi at hylde ham for både

Den 1. oktober kunne Søren Rønsbo fejrer 25

hans 50-års jubilæum og hans 65-års fødselsdag

AALBORG

års jubilæum som basbasunist i Sønderjyllands

på afdelingens generalforsamling d. 4. marts i år.

Faglig konsulent Esben Laursen er på kontoret i

Symfoniorkester. Søren har gennem alle årene

Ingen anede, at han ikke ville være her mindre end

Aalborg følgende dage kl.11 -14: 18/10 og 15/11

været en meget idérig og energisk musiker. Dette

et halvt år senere.

har bl.a. givet udslag i, at han ud over sit flotte

Æret være Leif Fabers minde.

AARHUS

spil på pladsen i orkestret også mange gange har

Musikerdag 2018

stået foran som solist. Det har været i uropførelser

Lørdag den 6. oktober fra kl. 13-19 holder DMF

af solokoncerter, som han har bestilt hos danske

Aarhus igen den årlige Musikerdag i Monorama,

komponister (Anders Koppel og Mogens Andre-

Åbyhøj. Kom og oplev spændende indslag som:

sen) eller som solist til populære julekoncerter,

”BAEST – et monster af en succeshistorie” m/Toke

klædt ud som julemand! Søren har i en årrække

Holt, Jens Engsig Karlsen og Carsten Holm. ”Bliv

været leder af en skolekoncertgruppe, som hvert

set, hørt og elsket – PR-strategi for musikere og

år er ude at spille for børn i regionens 4. klasser.

bands” m/ Kristoffer Rom. ”Ud over scenekanten

Her er han både idémand, fortæller og arrangør

2.0” m/Kristian Koch. Fotosessions. Feedback

af det meste af den musik, som bliver spillet til

Sessions. Brugtmarked med instrumenter og

koncerterne. Og han har lagt et stort arbejde i

meget mere. Læs mere om tilmelding på:

orkestrets programudvalg, for bare at nævne lidt

www.dmf-aarhus.dk.

af det han har haft med at gøre. I skrivende stund

Inger Allan, formand for DMF Svendborg Afd.

har Søren lige gennemgået en operation, som p.t. har gjort ham ukampdygtig i orkestret. Men vi håber så snart som muligt at se ham tilbage på pladsen. Hjertelig tillykke med jubilæet!

Peter Fievé, på vegne af Sønderjyllands Symfoniorkester

KOM til Musikerdag d. 6. oktober 2018 i Aarhus.

OKTOBER/NOVEMBER 2018 MUSIKEREN

64/Medlemsservice NAVNE I AFDELINGERNE HADERSLEV

Peter Fuglsang, 50 år, 17. november

SYDVEST

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Nicolaj Josvassen, 50 år, 18. november

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet :

Annemette Rosevelt Hess, 50 år, 6. august

Henrik Simonsen, 65 år, 18. november

Peer Munkgaard, 25 år, 28. maj

Klaus Peter Heil, 60 år, 7. september

Berit Johansen Tange, 50 år, 20. november

Carina Olesen, 40 år, 2. oktober

Carina Maria Andersson, 60 år, 23. november

AALBORG

Henrik Carlsen, 50 år, 10. november

Kaspar Vadsholt, 50 år, 24. november

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til:

Klaus Kruse, 65 år, 14. november

Rasmus Kern, 50 år, 28. november

Mogens Binderup, 25 år, 1. oktober

Inge Haaning, 65 år, 16. november

Jørn Nørredal, 75 år, 28. november

Finn Svit, 40 år, 1. oktober

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Og med jubilæet i DMF til:

Klaus Trans Riedel, 25 år, 1. august

Peter Suwalski, 25 år, 1. oktober

AARHUS

Thomas Hannibal, 25 år, 1. november

Simon Wernberg Sigfusson, 25 år, 1. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Steffen Juul Jensen, 40 år, 1. november

Rasmus Allin, 25 år, 1. oktober

Morten Christoffer Møller, 40 år, 2. september

HJØRRING:

Mette Bugge Madsen, 40 år, 1. oktober

Annette Ellesgaard, 40 år, 8. september

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Niels Sylvest Jeppesen, 40 år, 1. oktober

Robert Karlsson, 40 år, 17. september

Kristian Hammerum Rusbjerg, 40 år, 18. december.

Kenn Lending, 40 år, 1. oktober

Julie Kjær, 40 år, 25. september

Thorkild Bent Astorp, 70 år, 14. september.

Hans Jørgen Stougård Knudsen, 40 år, 1. oktober

Thor Kortegaard, 40 år, 27. september

Carsten Holst, 75 år, 17. december.

Susanne Clod Pedersen, 25 år, 11. oktober

Rune Vestergaard Schmidt, 40 år, 9. oktober

Egon Sand Djernæs, 80 år, 30. december.

Maria Frankel Møller-Jørgensen, 25 år, 1. november

Jakob Baumgartner, 40 år, 22. november

Christian Sundberg, 25 år, 1. november

Ask Andreassen, 50 år, 18. september

Hjertelig tillykke med jubilæet til:

Michael Hartmann Kristensen, 25 år, 1. november

Jens Daugaard, 50 år, 11. oktober

Jens Kærgaard Larsen, 25 år, 1. september.

Klaus Erik Frederiksen, 40 år, 1. november

Roberto Sarno, 50 år, 23. oktober

Jens Chr. Søndergaard, 40 år, 1. november

Peter Bødker, 50 år, 3. november

KØBENHAVN

Niels Jennings Krarup, 40 år, 1. november

Peter Nielsen, 50 år, 8. november

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Gunnar Tagmose, 70 år, 1. november

Thomas Wagner, 50 år, 24. november

Peter Nande, 50 år, 2. oktober

Karsten Berger, 60 år, 27. september

Allan Andersen, 70 år, 3. oktober

ODENSE

Charles Lindved, 60 år, 31. oktober

Dennis Batiste, 70 år, 6. oktober

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Morten Elbek, 60 år, 5. november

Tormod Vinsand, 60 år, 7. oktober

Mikkel Grue Nielsen, 40 år, 4. december

Jesper Martin Bjarnesen, 60 år, 23. november

Birger Christian Svanholt, 60 år, 8. oktober

Anders Senderovits, 50 år, 8. oktober

Jens Klüver, 70 år, 1. oktober

Ture Leif Larsen, 60 år, 10. oktober

Hanne Weye Meulengracht, 65 år, 10. oktober

Gert Søgaard, 70 år, 20. oktober

Thomas Jaque, 50 år, 11. oktober

Knud Schwaner, 70 år, 23. december

Svend Rump, 70 år, 5. november

Vagn Brandrup, 80 år, 12. oktober

Finn Winsløv, 80 år, 5. november

Søren Jexen Jensen, 75 år, 2. oktober

Tomas Franck, 60 år, 14. oktober

Erik Hansen, 80 år, 18. november

Simeon Dimov, 80 år, 15. november

Staffan Hallroth, 70 år, 17. oktober

Hans Jessen, 85 år, 1. oktober

David Cadogan, 80 år, 30. november

Lars Bjørnkjær, 50 år, 18. oktober

Tillykke med jubilæet til:

Og med jubilæet til:

Jens Vrå, 50 år, 24. oktober

Chris Kromann, 40 år, 1. december

Søren Jensen, 25 år, 1. september

Niels Erik Clausen, 75 år, 17. oktober

Claus Forchhammer, 75 år, 25. oktober

Karsten Sonnichsen, 25 år, 1. september

Georgica Deleanu Ionasco, 65 år, 30. oktober

SVENDBORG

Anders Svenning Abrahamsen, 25 år, 1. september

Arne Würgler, 75 år, 30. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til:

Poul Bech Christensen, 25 år, 1. september

Jacob Jensen, 50 år, 3. november

Thorvald E. Nørregaard Hansen, 40 år, 1.oktober

Lars Jakob Eeg, 25 år, 1. september

Rico Sindberg, 50 år, 6. november

Mads Fogt, 25 år, 1. oktober

Lars Storm Henriksen, 60 år, 11. november

LOLLAND/FALSTER

Carsten Elborg Adrian, 25 år, 1. november

Claus Hjelm, 50 år, 12. november

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til

Susanne Esther Petersen, 25 år, 1. november

Per Dybro Sørensen, 65 år, 12. november

Ole Steffen Jørgensen, 60 år, 5. august

Ebbe Wind, 40 år, 1. november

Jakob Wirth Svendsen, 50 år, 14. november

Torben Sloth Nielsen, 60 år, 22. november

Bo Halvor Clausen, 40 år, 1. november

Enken-Maret Karen Petersen, 50 år, 16. november MUSIKEREN OKTOBER/NOVEMBER 2018

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Medl. Mesterlauget

NÆSTE NUMMER AF

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

UDKOMMER UGE 48, 2018

Erik Hoffmann

ANNONCE DEADLINE: 8. NOVEMBER 2018 www.musikeren.dk/annoncer

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

KONTAKT +45 35 240 265 marketing@dmf.dk

LEJ DIN

Ring på tlf.: 46 46 26 00 info@

party

bus.d

k

BAND TOUR BUS HOS W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

jargar@jargar-strings.com www.jargar-strings.com FRA 1.500 KR + moms (KØR SELV)

percussionudlejning.dk UDLEJNING af KVALITETSINSTRUMENTER

Vil du være (en bedre) orkesterdirigent?

Dirigentuddannelse

4 2

1

3 VELKOMMEN TIL

DRUM CLINIC

www.dirigentinstituttet.dk

FÅ STILLINGSANNONCER DIREKTE I DIN MAILBOKS

MED TROMMESLAGEREN JEFF HAMILTON Lørdag d.27. oktober 2018 kl.13.00-15.00, på Københavns Kommunes Musikskole, Staldgade 29, 1699 København.

TILMELD DIG

ARRANGEMENTET

E-NYT

I samarbejde med jazztrommeslager og promotor, Kristian Leth, Peter Kragh-Jacobsen fra Slagtøj Centret og Københavns Kommunes Musikskole byder Martin Roy Wade velkommen til en enestående eftermiddag i selskab med den legendariske Jeff Hamilton. Oscar Peterson, Frank Sinatra, Ella Fitzgerald, Charles Aznavour, Diana Krall er blot få navne, der har nydt godt af Jeff Hamilton´s fantastiske trommespil.

Så der er lagt op til en sjælden stjernestund.

WWW.MUSIKEREN.DK/ENYT

ENTRÉ : 100 KR.

Nyt fra Music Work Out :

En fin lille lektiebog i A5 format til musikelever.

Den første i Nodemand Serien. Her er dato og skrivefelt til læreren, felter for øveminutter pr. dag for eleven og en god lille teoriopgave nederst.

40 sider og med små vignetter af Nodemanden.

Ungerne elsker den ...

Udbytterig undervisning for både lærere og elever: www.musicworkout.dk

Online link: http://www.musicworkout.dk/lektiebog-1.html

PAS PÅ HØRELSEN EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV! FORMSTØBTE HØREVÆRN Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 10, ER 15 eller ER 25.

DMF-PRIS PÅ FORMSTØB TE MUSIKERHØREVÆRN: 1.250 KR. (normalpris 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den

på dmf.fk /rabatter

PROFESSIONELLE FORMSTØBTE PROPPER SOM PASSER TIL SHURE IN-EAR MONITORS

He Engelblge recht & Den F l a c h en i s berg

KAN DU HØRE MUSIKKEN? INFOKONCERT OM HØRELSE FOR MUSIKERE OG MUSIKELSKERE AALBORG:DEN 11. OKTOBER, KL 19:00 HOLSTEBRO: DEN 15. NOVEMBER, KL 19:30 ODENSE: 24. OKTOBER, KL 19:30 MARIEHAVEN: 19. NOVEMBER, KL 19:30 Helge og Dennis fortæller om deres erfaringer og oplevelser med brugen af høreværn, in-ear monitors og høreapparater.

Hør om forebyggelse og om at leve et professionelt musikerliv med en høreskade.

BESTIL GRATIS BILLET PA DMF.DK/PPH

Vi servicerer hele Danmark Tlf. 3940 1050 www.audiovox.dk

Find os på Facebook

En succeshistorie fortsættes DEN NYE TS 200 OG PS 312 SOM ET ULTRA KOMPAKT SYSTEM

OPERA UNICA 12 OPERA UNICA 15

There´s a NEW speaker in town

Profession

FULLY NETWORKABLE WITH RDNET VIA AURORA NET

Vertical Array i skøn DIGIPRO G3 AMPmed TECHNOLOGY forening den STIKING SPL UP TOPowerSub 133 dB velkendte

1800 W PEAK POWER

Fu

dB int ne Au

Ba up

Kabinettet i Vertical Array systemet står mål med de højeste standar-

ADVANCED PROCESSINITH FIR FILTERS der når det gælder lydkvalitet – selv under ekstreme lydtryk.

FOR IMPROCED INTELLIGIBILITY

No UN DD an

I samspil mellem den faceliftede PowerSub 312 og den helt nye Vertical Array TS 200, tilbyder vi altså her et kompakt system der nådesløst slår luften ud af konkurrenterne, mens det arbejder sig gennem job efter job, på bedste Dynacord vis.

NEODYMIUM WOOFER

ASYMMETRICAL HORN DESIGN FOR OPTIMIZED COVERAGE rSub 312 1 stk. Powe

Endnu mere b u 1 stk.

Sub 11 nd?

2

0 2 stk. TS 20

29.995,-

6.675,-

PROFESSIONAL GRADE POWERCON IN/LINK CONNECTORS

Speaker Type

OPERA UNICA 12

OPERA UNICA 1

2-Way Active Speaker

2-Way Active Spe

Frequency Response [- 10dB] THORNDAHLSVEJ 3

|

9200 AALBORG SV

|

TLF.: 98 18 50 66

|

ASCON@ASCON.DK Max SPL

|

WWW.ASCON.DK

67 - 20.000 Hz

57 - 20.000 Hz

132 dB

133 dB