Musikeren nr. 2018/4

NR. 4/juli/august/september 2018

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

KONKURRENCE PÅ STREAMING

COMPUTERSPIL FOR FULDT ORKESTER

NÅR VALGET ER VINYL

Danske musikere skal konkurrere med stigende antal acts, internationale navne og bugnende bagkataloger.

Gamersegmentet får den klassiske musik ind med fuldt orkester i nyt dansk prisvindende computerspil.

For mange musikere er vinyler det ultimative visitkort og en god kontakt til publikum, der også repræsenterer glæden ved at eje musik.

TEMA Musikernes økonomiske kabale

SILAS BJERREGAARD

“Nærvær kan ikke digitaliseres”

Nyhed fra RCF: EVOX J8-system

Aktivt 2-vejs array højttalersystem med • 8 stk. 2" full-range drivere i passiv topkasse • Kraftig 12" subwoofer i basreflex-kabinet • Samlet effekt på 1400 W/128 dB. Integreret 8-kanals digital-mixer med

• HI-Z instrument input • 4 mic/line • 4 mono • 2 stereo • DSP effekt-processor • Højkvalitets instrument FX- og amp-simuleringer • Aux output • Kan også betjenes via Bluetooth og RCF EVOX App. • Egenvægt kun 23,8 kg.

• Afstandsrør og kabel medfølger.

Model m/mixer, JMIX8: Pris kr. 10.628,-.

Model u/mixer, J8: Pris kr. 7.380,-.

Priser er inkl. moms.

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Leder/3 Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps

Ophavsret

Næste deadline 10. september 2018 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikation) Anine Fuglesang (journalist) Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Petrine Jørgensen Ulrik Jantzen Korrektur Anine Fuglesang Abonnement Indland (6 numre) 399 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Tryk KLS Grafisk T. Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.728 i perioden 1/7 2016 - 30/6 2017

NR. 4/juli/august/september 2018

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

KONKURRENCE PÅ STREAMING

COMPUTERSPIL FOR FULDT ORKESTER

NÅR VALGET ER VINYL

Danske musikere skal konkurrere med stigende antal acts, internationale navne og bugnende bagkataloger.

Gamersegmentet får den klassiske musik ind med fuldt orkester i nyt dansk prisvindende computerspil.

For mange musikere er vinyler det ultimative visitkort og en god kontakt til publikum, der repræsentere glæden ved at eje musik.

TEMA Musikernes økonomiske kabale

SILAS BJERREGAARD “Nærvær kan ikke digitaliseres”

Forside Silas Bjerregaard Foto: Ulrik Jantzen/Büro Jantzen

Der bliver talt og skrevet meget om at begrænse tech-giganternes dominans og skævvridning af snart sagt alle digitale markeder. Både Lisbeth Knudsen-rapporten og Thomas Riis-udvalgets betænkning fra sidste år taler om de globale giganters disruption af regionale og nationale markeder for kultur og medier. Og vores politikere er fra mange kanter tilsyneladende stemt for at gøre noget ved sagen. I EU er en række lovgivningsmæssige initiativer i pipelinen og herhjemme er et medieforlig på trapperne. Sagt i mere jævn tale – det handler om, at formidling af nyheder og i mange henseender kunst og kultur i meget stort omfang har fået flyttet redaktionslokalet til Californien. Og det er slet ikke tilfredsstillende. Hvor er nationalstaten? Hvor er ansvaret for det der formidles?

Tiden synes med andre ord at være inde, moden og rigtig. Men sker der så noget?

På EU-fronten er det såkaldte AVMS direktiv færdigforhandlet. Der er mange gode takter i det direktiv, som udover at beskytte børn og unge bl.a. pålægger medievirksomhederne at leve op til kvoter for europæisk indhold og ikke mindst gør det klart, at landene kan pålægge giganterne at bidrage finansielt til lokal kulturproduktion fx gennem en national fond. Det danske folketing har hidtil afholdt sig fra at pålægge Youtube, Netflix m.fl. sådan en skat med den begrundelse, at den muligvis kunne anfægtes efter EU-retten. Denne bekymring kan nu helt lægges til side, og det ville være fint at få med i det kommende medieforlig, hvor der som altid er brug for flere penge.

Også i direktivforslaget om ophavsretten i det digitale indre marked er der lagt op til at ændre på reglerne og ansvarsfrihed eller ansvar for tjenester med såkaldt brugergenereret indhold. YouTube, der reelt er en indholdstjeneste, har alt for længe kunne undgå at indgå aftaler med rettighedshaverne med henvisning til at de ”kun” stiller en teknisk platform til rådighed for brugerne. Men der er med den tekst, der er vedtaget i ministerrådet håb om, at vi får et direktiv som slår fast, at delingstjenester som YouTube har ophavsretligt ansvar og skal indgå aftaler med rettighedshaverne.

Med hensyn til de ønsker vi har haft fra de udøvende kunstneres organisationer, ser det derimod mere blandet ud. Dansk Musiker Forbund og Dansk Skuespillerforbund har støttet kampagnen Fair Internet for Performers, som er iværksat af vores internationale organisationer FIM, FIA & AEPO/ARTIS. Vi har med Fair Internet for Performers ønsket en ny vederlagsret i forbindelse med on-demand udnyttelser, som et supplement til vores ene-rettigheder. Det er vores erfaring, at vederlagsrettigheder fungerer godt fx ligesom den vederlagsret, der giver os betaling, når der spilles musik i radioen. Det foreslåede vederlag skal betales af de digitale tjenester og forvaltes af et kollektivt forvaltningsselskab kontrolleret af de udøvende kunstnere.

Det har imidlertid ikke været muligt at skabe tilstrækkelig lydhørhed for vederlagsretten og i skrivende stund ser det ud til, at vi skal være glade, hvis vi med hjælp fra visse kredse i EU Parlamentet får en bestemmelse om at landene skal sørge for at kunstnerne får rimelig betaling – underforstået via de allerede eksisterende mekanismer – kontrakter osv.

Selvom vi måske ikke kommer i mål med vores første prioritet, synes jeg at vi har haft succes med at sætte den ringe betaling af de udøvende kunstnere på nettet på den politiske dagsorden. DMF holder det fokus – også når sidste komma i de juridiske tekster er sat og røgen har lagt sig.

ANDERS LAURSEN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA: Musikernes økonomiske kabale 10 NÆRVÆR KAN IKKE DIGITALISERES Silas Bjerregaard fra Turboweekend står nu overfor en solokarriere - måske med økonomisk gevinst, hvis det går godt.

14 DET HANDLER OM MUSIK – IKKE ØKONOMI! Kærligheden til musikken står stærkere end en god forretning, fortæller Helge Engelbrecht.

16 DRYPVISE INDTÆGTER VS EN POSE PENGE Michael Højris rådgiver til dagligt musikere i at se på deres økonomi fra et helikopterperspektiv.

18 EN ØKONOMISK KABALE Ditte Fromseier laver hvert år en planche med nøgletal, der gør økonomien mere gennemsigtig.

20 FRA SANG TIL KRONER OG ØRE Musikeres ophavsrettigheder varetages af forvaltningsorganisationer i en labyrintisk pengestrøm.

24 FRA KODACHECK TIL KODACHECK Med sideprojektet The Van har musikerne fra The Blue Van genfundet sig selv.

26 KONKURRENCE OM STREAMINGKRONERNE Et stigende antal kolleger, bagkataloger og internationale navne præger indtægterne på streamingtjenesterne.

10

30 OMSKIFTELIG ØKONOMI ER ET VILKÅR Ivan Pedersen besluttede sig tidligt for ikke at leve i frygt for sin ustabile musikerøkonomi.

34 NÅR VALGET ER VINYL For mange musikere er vinyler det ultimative visitkort og en god kontakt til publikum.

SILAS BJERREGAARD

42

37 STREAMING ÆDER SALG OG DOWNLOAD Det kan være en fordel for musikere at udgive selv, når salget af fysiske formater svinder ind.

40 FLERE ATYPISK BESKÆFTIGEDE Hvad betyder det egentlig at være atypisk beskæftiget?

PETER DUE MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

5 24

ARTIKLER 42 COMPUTERSPIL FOR FULDT ORKESTER Gamersegmentet får den klassiske musik ind med fuldt orkester i nyt dansk computerspil.

44 FRIHED TIL KUNSTNERISKE UDDANNELSER De kunstneriske uddannelser skal have mere frihed, mener Sanne Kofod.

46 MEDIEFORLIGET MED KONSEKVENSER Regeringens forslag om at DR skal spare 20 procent, risikerer at få konsekvenser for musikerne.

THE BLUE VAN aka The Van

48 MED DR SYMFONIORKESTRET I KINA DR SymfoniOrkestret tog i marts på turné i Kina.

FAST STOF

34

03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 52 NYUDGIVELSER 53 ARTLAB 56 GREJNYHEDER 60 MEDLEMSSERVICE

NÅR VALGET er vinyl

56

GREJNYHEDER JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

MANGE BÆKKE SMÅ Patchworkøkonomi, kludetæppeøkonomi, freelanceøkonomi – der findes mange betegnelser for den type økonomi, musikere lever af. De musikere, der ikke er fastansat, lever af mange typer indtægter - livekoncerter, streaming, salg af vinyl og merchandise, undervisning og ikke mindst betaling for brug af musik gennem forvaltningsorganisationerne. En økonomi, der kræver omstillingsparathed og en accept af at kunne leve på en sten og glæde sig over de ekstra indtægter, der kommer afhængig af livesæson og rettighedspenge.

Det kender folkemusiker Ditte Fromseier, der hvert år tegner en planche over sin årsøkonomi for at skabe sig et overblik over det økonomiske puslespil.

En del af musikernes økonomi er deres ophavsrettigheder. Det er en form for pensionsopsparing, forklarer Dansk Musiker Forbunds kontraktkonsulent Mikael Højris og bakkes op af chefjurist på det ophavsretslige område Morten Madsen, der fører os gennem sangens lange vej fra idé over forvaltningsorganisationer til kroner og øre.

Silas Bjerregaard er en af de musikere, der sammen med bandet Turboweekend har kunnet leve af liveindtægter og Kodapenge, siden bandet i 2011 brød lydmuren til de danske scener. Nu går han solo og tager en økonomisk risiko, som kan gå hen og blive en større økonomisk gevinst, hvis forretningen går godt.

GODE RÅD TIL SOMMERENS FESTIVALER Festivalsæsonen er skudt i gang, og musikere farer i de kommende måneder land og rige rundt for at spille på festivaler i alle stilarter. Få en håndfuld gode råd med på vejen fra Dansk Musiker Forbund. (foto Karen Bendix). www.musikeren.dk

“En del af musikernes økonomi er deres ophavsrettigheder. Det er en form for pensionsopsparing.”

OPHAVSRET PÅ NETTET SIKRES At showbizz går op og ned, kender sanger og sangskriver Ivan Pedersen alt til. Han har været med hele vejen fra rebel i 60’ernes Aalborg, hvor han levede af ingenting, til tv- og radiosucces i 80’erne, der gav ham en økonomisk større frihed. I 00’erne var han som formand for Koda med til at få de første streamingaftaler i hus.

Med streamingen ændrede musikernes økonomi sig fuldstændigt.

Pengestrømmene vendte, og både musikere og pladeselskaber har oplevet en helt ny digital økonomisk virkelighed. En ny undersøgelse af Ph.d. Rasmus Rex Pedersen viser en streamingøkonomi, hvor de 1 procent højtprofilerede musikere, samt bagkatalog og udenlandske navne, tjener gode summer, mens de 99 procent øvrige navne tjener fra lidt til nærmest ingenting – det der kaldes ’the long tail’.

Læs også om vinyl-trenden, musik til computerspil der lever live, om musikere som YouTubere, resultaterne fra OK18 og meget mere.

En forsøgsordning med bagmandspolitiets IP-taskforce, der skal sikre immaterielle rettigheder på nettet, bliver permanent. www.dmf.dk

KULTUREN SKAL TALES OP AF ALLE RIGTIG GOD SOMMER KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Både politikere, borgere og kunstnerne skal blive bedre til at tale kultur og kunst op, lød en af konklusionerne på Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg i maj. (foto Karen Bendix). www.dmf.dk

Evolving with you.

With a sleek new user interface, a generously expanded switching bandwidth and higher RF output power for the 500 Series, and new multi-channel functionality for the 100 Series, G4 delivers high-quality, reliable audio for musical performances, houses of worship, and theaters. www.sennheiser.com/g4

8/Kort nyt

Nyt medie om roots

STINA TØLBØLL BEKKER fra DMF Odense og Daniel Engholt Carlsen fra DMF København blev valgt til hovedbestyrelsen som henholdsvis medlem og suppleant for en toårig periode. (Foto: Petrine Jørgensen).

Dansk Musiker Forbunds Repræsentantskabsmøde 2018

Genreorganisationen Tempi har udgivet mediet Resonator, som skal sætte fokus på roots-genrerne og formidle den på en underholdende og ny måde.

Via podcasts, videoer, blogindlæg og anbefalinger skal mediet være med til at sætte fokus på den massive påvirkning, som de traditionelle genrer har på nutidens musikliv. Målet er, at Resonator kan være med til at flere får øjnene op for genrernes udøvende og skabende musikere. Bl.a. gennem podcastserien ”Musikkens rødder”, som undervejs dykker ned i roots-genrerne, og giver anbefalinger af aktuelle danske navne, som kan hjælpe lytteren med at udvide sin musikalske horisont.

KBX

Musikere fra forbundets afdelinger i hele landet var samlet til Repræsentantskabsmødet den 3. og 4. juni. Årets repræsentantskabsmøde i Dansk Musiker Forbund bød på både workshop, Waldepris og valg af to unge til hovedbestyrelsen. Førstedagen bød på gennemgang af de i alt 16 rådgivende forslag og dernæst gruppearbejde over de to temaer: hvervning og fastholdelse af medlemmer og samarbejdet mellem de store, mellemstore og mindre afdelinger i forbundet. Andendagen bød på diskussion og afstemning om de 16 rådgivende forslag. Her blev 7 forslag trukket og 9 stemt igennem. Det blev blandt andet vedtaget, at hovedbestyrelsen skal arbejde for bedre vilkår for musikskolelærere, som arbejder på aftenskoler, og lignende, hvor man ikke har overenskomster. Samtidig blev det vedtaget, at hovedbestyrelsen skal arbejde for at medlemmerne tarifmæssig betaling gennem de mange, nye platforme.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Til sidst på anden dagen var der valg af et medlem og en suppleant under 35 år til hovedbestyrelsen i DMF. Stina Tølbøll Bekker fra DMF Odense blev genvalgt for en toårig periode og Daniel Engholt Carlsen fra DMF København blev valgt som toårig suppleant.

Ud over de mange faglige og konstruktive debatter, var der også plads til god musik og kollegial anerkendelse. Trio Tivoli spillede dejlig wienermusik under maden, hvor Hanne Elkjær, formand for DMF Aalborg, modtog dette års Waldepris på baggrund af sit mangeårige og utrættelige arbejde for musikerne og Dansk Musiker Forbund. Efter maden blev der inviteret til jazzlounge med trioen: Christina Von Bülow/saxofon, Pelle Von Bülow/guitar og Daniel Franck/bass.

PJ

RESONATOR er genreorganisationen Tempis medie, som skal formidle og sætte fokus på roots-genrerne. Bl.a. med podcasts om hvordan Gorillaz drager inspirationer fra hele verdenen ind i deres musik.

9

TIVOLI Copenhagen Phil.

I år er det Tivolis fødselsdag – hurra for musikken Musik har lige fra Tivolis grundlæggelse i 1843 været en uadskillelig og vigtig del af Tivolis DNA. I år fylder Tivoli 175 år – og dét bliver fejret med en flot buket musik i alle stilarter fra Havens historie i form af daglige koncerter, musikparader, stort Fredagsrock-program, en stor fødselsdagskoncert med Tivolis Big Band og Tivoli Copenhagen Phil, der begge spiller masser af koncerter henover sommeren rundt omkring i Haven og på Plænen. Der vil være store internationale orkestre og solister, familiekoncerter og klassiske tilbud for børn, hvor de med Musikhalløj bliver introduceret til den klassiske musik.

Samt masser af kor, opera, world, rock, pop, jazz, folk og rap og salonmusik. ”I dag er der mere musik i Tivoli end i rigtigt mange år, og så er vi stadig eneste børsnoterede virksomhed i verden med eget symfoniorkester, nemlig Tivoli Copenhagen Phil. Det er vi med god grund stolte af,” siger underdirektør Nikolaj Koppel. Se hele programmet på www.tivoli.dk KBX

DIODE EVENTS fra Esbjerg vandt årets Entreprenørskabspris for at fremme den lokale Musikkultur og den danske elektroniske undergrund.

Entreprenørskabsprisen Igen i år har Dansk Musiker Forbund i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium (Odense/Esbjerg) uddelt Entreprenørskabsprisen til to entreprenante musikere under dimissionsfesterne den 15. juni i Esbjerg og den 21. juni i Odense. Priserne gik til Anna Ström og Diode Events. Diode Events er en Event-virksomhed med base i Esbjerg. Målet er at fremme den lokale musikkultur og samtidig fremhæve den danske, elektroniske undergrund, der bugner af talent, som ikke bliver hørt. Anna Ström studerer klassisk

sang i Odense og har lavet projektet ’Ljus, lova ljus’. Hun har komponeret 11 personlige viser, spillet dem som koncert og indspillet dem med den svenske celliststuderende Filippa Westerberg og den islandske klaverstuderende Sigurdìs Tryggvadottìr. Anna Ström har selv stået for hele processen, fra komposition, turné, indspilning og markedsføring og PR, så projektet ‘ Ljus, lova ljus ’ nu spreder sig i hele Norden.

KBX

Udenlandske musikere er ikke inkluderet i lovændring Et flertal i Folketinget har vedtaget en lovændring om, at udenlandske forskere kan arbejde ubegrænset ved siden af deres hovedbeskæftigelse. Udenlandske musikere skulle have været inkluderet i lovændringen, men blev det desværre ikke. Integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg vil se om lovændringen også kan gælde musikere efter sommerferien.

Udenlandske musikere skal derfor være opmærksomme på, at man stadig skal søge om tilladelse til eksempelvis at vikariere i et andet orkester end det orkester, man har sin hovedbeskæftigelse i.

PJ

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

DET ER SVÆRT at blive tjekket af som pålidelig betaler i banken, når éns arbejde er afhængig af publikums gunst fra år til år, fortæller Silas Bjerregaard.

NÆRVÆR KAN IKKE DIGITALISERES Efter 12 år som forsanger i Turboweekend står Silas Bjerregaard nu overfor en karriere som solist.

Han lægger firmaet Turboweekend og det tilhørende økonomiske overskud bag sig og ser ind i en fremtid, hvor han som chef i egen butik står med en større økonomisk risiko – men også en større økonomisk gevinst, hvis den nye forretning går godt.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Musikernes økonomiske kabale TEMA AF ANINE FUGLESANG/ FOTO AF ULRIK JANTZEN / BÜRO JANTZEN

I

12 år har Silas Bjerregaard stået på scenen som forsanger i bandet Turboweekend. Når sommeren går på hæld, rinder tiden også ud for det band, der gennem årene er blevet udnævnt som et af Danmarks bedste livebands.

Sammen med Morten Køie, Martin Øhlers Petersen og Anders Stig Møller har Silas Bjerregaard været garant for et væld af energiudladninger, når de har indtaget scener rundt om på landets spillesteder og festivaler. Men nu er tiden inde til nye udfordringer. Turboweekend er fortid, og en karriere som soloartist er fremtid. Årene i Turboweekend har markeret en organisk udvikling for bandet, der i starten måtte supplere deres musikervirke med diverse fritidsjobs, indtil de i 2011 begyndte at tjene nok penge på liveindtægter og Koda-indtægter, suppleret af et par legater i ny og næ, til de alle kunne leve af det. Og det har de kunnet siden.

I dag er de to primære indtægtskilder for Silas Bjerregaard fortsat Koda-royalties og liveindtægter. De ’håndører’, som pladesalg og streaming kaster af sig, er ikke noget, som han indregner i budgettet.

De falder mere som en bonus. Desuden oplever han, at pladeselskaberne kører deres egne budgetter. ”En moderne pladekontrakt tager i dag udgangspunkt i, at det er usandsynligt, at pladeselskaberne tjener deres pladebudgetter hjem alene på salg eller streaming, og de er derfor begyndt at tage cuts fra artisternes live-indtægter, publishing, syncog sponsoraftaler. Altså, de domæner, der førhen var musikernes egne”, fortæller Silas Bjerregaard og fortsætter: ”Derfor skal man som artist nøje overveje, når man skal udgive sin musik, om man tror, man selv kan udføre det arbejde, som selskabet laver og på den måde beholde alle indtægter selv. Eller om man mener, at der sidder nogle men-

nesker på selskaberne, som har kontakter og erfaringer, der kan sælge ens produkter på en måde, hvor det betaler sig.”

KVINDELIGE MUSIKERE SØGES Selvsamme overvejelser står Silas Bjerregaard overfor nu, hvor han skal bygge en ny karriere op som soloartist. Hvordan skal musikken udgives? Skal han have en samarbejdspartner eller gå vejen alene?

Og hvilken samarbejdspartner skal det i så fald være? Men han glæder sig til de nye udfordringer, der venter ham: ”Det bliver en helt anden måde at arbejde på, men jeg glæder mig til at bygge noget helt nyt op. Nu skal jeg ud og hyre musikere og planlægge min egen karriere i samråd med min manager,” fortæller Silas Bjerregaard, der netop nu er på udkig efter kvindelige musikere. ”Jeg har spillet i rene drengebands i mere end 20 år, og generelt er der bare en lidt kedelig overvægt af drenge i branchen. Nu vil jeg gerne prøve noget andet, en anden dynamik, og jeg ved, at der er en masse dygtige piger derude, som spiller megafedt. Så hermed en opfordring til dem om at stikke hovederne frem.”

SVÆRT AT GENNEMSKUE ØKONOMIEN Turboweekend har ikke blot været et eftertragtet band og et fast holdepunkt for de fire musikere. Bandet har også været et firma, hvor overskud og underskud har været delt lige over i fire dele. Hver måned har de fået udbetalt en lille månedsløn, og når årsregnskabet er gjort op, og SKAT har fået deres andel, har de hver fået udbetalt en bonus, hvis økonomien tillod det. Men det er også en besværlig måde at jonglere med sine penge på, erkender Silas Bjerregaard, der godt kan savne mere gennemsigtighed i sin økonomi. ”Man skal virkelig holde tungen lige i

munden for at have overblik over økonomien, når man for eksempel får udbetalt 6.000 kroner hver måned, som et forsigtigt forskud på overskud i firmaet, og så 60.000 kroner i julebonus. Og når størstedelen af alt, man får udbetalt, er b-indkomst i form af honorarer og legater, som der ikke er betalt skat af, bliver det særligt svært at gennemskue økonomien. Jeg plejer bare at sætte 42 procent af alle indtægter over på en konto, der hedder SKAT, og så kan pengene ellers stå der og grine af mig, indtil jeg har lavet mit skatteregnskab engang i juni,” fortæller han.

Livet som familiefar stiller også nogle andre krav til økonomien. Ansvaret er blevet et andet, og tilfredsstillelse af egne behov er skubbet i baggrunden. Mange musikere lever et fragmenteret arbejdsliv med mange forskellige arbejdspladser og output, og netop den løsning kan også vise sig at være den rigtige, når man som musiker skal forsørge en familie, mener Silas Bjerregaard. ”Man er jo både en kunstnerisk sjæl og økonomisk bread-winner og nødt til at træffe nogle valg. Det er klart, at det er en professionel udfordring at finde en balance i at opretholde en kommerciel succes uden at gå for meget på kompromis med sine drømme. Jeg kender flere, der har mere konventionelle jobs med fast eller semifast indtægt, som for eksempel underviser eller hyret musiker, og samtidig har et kunstnerisk projekt kørende, som ikke nødvendigvis tjener de store penge hjem, men som tilfredsstiller nogle andre ambitioner. Det kan også være to forskellige musikalske projekter. Så kan man gå full on bredt og kommercielt på ét projekt, samtidig med man går full on på snæver kunst på et andet. Det kan selvfølgelig også være, at éns drømmeprojekt giver et fornuftigt økonomisk afkast, som det har været tilfældet med TurJULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale

boweekend, og som jeg satser på, det også bliver tilfældet med min nye solokarriere.”

I BANKEN UDEN LØNSEDDEL

“DU KAN STREAME et album fra næsten alle steder i verden, men du kan ikke digitalisere den personlige tilstedeværelse,” fortæller Silas Bjerregaard.

”

Man skal virkelig holde tungen lige i munden for at have overblik over økonomien, når man for eksempel får udbetalt 6.000 kroner hver måned, som et forsigtigt forskud på overskud i firmaet SILAS BJERREGAARD, SANGER OG SANGSKRIVER

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Da Silas Bjerregaard sammen med sin hustru skulle optage et boliglån for nylig, blev det for alvor konkret, hvor abstrakt og ugennemsigtig økonomien er, når man arbejder som musiker. ”Når man ikke kan fremvise en lønseddel, passer man ikke ind i bankernes måde at tænke på, og man bliver virkelig bevidst om, at man arbejder på en anden måde, end de fleste. Man er meget mere afhængig af at skulle overbevise sin bankrådgiver om, at det altså er gået ret godt hidtil, og at vi regner med, at det også gør det fremover. Og så må man ellers bare krydse fingre for, at de tror på den,” griner han. ”Man kan ikke på samme måde blive tjekket af som pålidelig betaler, når éns arbejde består i mange små kontrakter i en branche, hvor man grundlæggende er afhængig af publikums gunst fra år til år, og hvor store dele af ens indtægter desuden bliver udbetalt få gange om året. Kodas system er dog blevet meget bedre, nu hvor de udbetaler mere jævnt fire gange om året, modsat da man fik omkring 60-70 procent af sine Koda-royalties udbetalt i én stor klump i juni. Det har gjort det meget nemmere at overskue.”

De fire musikere i Turboweekend har haft så meget succes, at de har været forskånet for selv at skulle være opsøgende i forhold til koncerter og forhandling af priser. Silas Bjerregaard har derfor aldrig lavet planer over, hvor mange jobs og hvor mange penge bandet har skullet hente hjem over et år. ”Vi har haft en fantastisk booker, som er en meget bedre forhandler, end vi er. Hans job er blandt andet at have fingeren på pulsen og vide, hvad et band som os er værd, og hvad en fair pris for spillesteder og festivaler er i år,” fortæller Silas Bjerregaard, som også er bevidst om, at fremtiden som solist både medfører større, økonomisk risiko, men omvendt også større, økonomisk gevinst, hvis forretningen giver overskud.

13 NR. 5/november/december 2017

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

LIVEINDTÆGTER OVERGÅR STREAMINGINDTÆGTER Der er hverken tale om påtaget vildskab eller falsk energi, når Turboweekend giver koncert. Ægte energiudladninger sendes ud over scenen med hits som ”Trouble Is”, ”Neverending” og ”Miles and Miles”, og et trofast publikum sveder sig gennem den ene koncert efter den anden. For Turboweekend har det altid været essentielt at investere tid og energi i deres liveshows. ”Det har været vigtigt for os både kunstnerisk og forretningsmæssigt at gøre meget ud af vores koncerter og sørge for, at vi ikke bare spiller pladen. Danmark er ikke et ret stort land, når det kommer til at turnere, så rent forretningsmæssigt har det været en strategi for os at lægge en masse kreativ energi i vores liveshows, så vi kan blive ved med at vende tilbage til de samme spillesteder igen og igen. Desuden har det været en organisk proces, og i takt med at vi har fundet ud af, hvad vi er gode til, har vi fremelsket det,” fortæller Silas Bjerregaard.

Turboweekends karriere har kørt sideløbende med streamingtjenesternes indtog på musikmarkedet, men selvom platforme som Spotify, Tidal og YouTube har været med til at ændre det økonomiske grundlag markant, er Silas Bjerregaard ikke i tvivl om, hvorfor liveindtægter stadig overgår streamingindtægter. ”Du kan streame et album fra næsten alle steder i verden, men du kan ikke digitalisere den personlige tilstedeværelse. Der er kun én af ham eller hende, din yndlingsartist, og hvis du vil opleve sangene fra hestens egen mund, så at sige, er du nødt til at gå til en koncert. Her er billetpriserne så gået op, i takt med at pladesalget er faldet. I hvert fald for de kommercielt store kunstnere, som allerede har et loyalt publikum.” ”Og så er streamingtjenesterne i øvrigt primært godt rent økonomisk for pladeselskaberne. De sidder med bagkataloger for mange tusinde artister, som alle sammen streamer en lille smule, og til sammen bliver det til utroligt mange penge. ’Den lange hale’ kalder man det. Men for den enkelte kunstner skal du virkelig have et stort bagkatalog, før den effekt giver noget,” fortæller Silas Bjerregaard, der selv er blevet overrasket over, hvor mange af Turboweekends gamle numre, der stadig bliver streamet. Det er dog stadig de aktuelle hits, som står for størstedelen af streamingindtægterne.

PENGENE SKAL FORDELES RIGTIGT Streamingtjenesternes påvirkning rækker vidt omkring. Med de mange digitale platforme har det aldrig været lettere for musikere at blive eksponeret og få musikken ud til deres lyttere; men udviklingen koster også på publishingindtægter, fortæller Silas Bjerregaard. ”Fordi der nu er så mange, der laver musik, er prisen for at have en sang med i en reklame også marginaliseret, og på den måde hænger det hele sammen. Men det betyder ikke, at der ikke er penge i musikbranchen. Det er der helt sikkert. Det handler bare om, at pengene skal fordeles på den rigtige måde.”

KREATIV OG KOMMERCIEL

ODEON

ELEKTRONISK MUSIK

Bag et godt hit ligger en bred faglighed og kendskab til alle detaljer i den kommercielle sangskrivning, fortæller Marcus Winther-John.

Syddansk Musikkonservatorium i Odense har fået et hus beregnet til musik. Et hus fyldt med musikalske muligheder.

En ny undersøgelse har kortlagt det elektroniske musikmiljø i Danmark. Rapporten kan bruges til at støtte og løfte miljøet.

TEMA Musik i kommunalvalget

BEVAR MUSIKKEN

NR. 2/marts/april 2018

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

Musikere står sammen i #seosnu-kampagne FORSVAR FOR DEN FRIE KUNST

MUSIK OG LÆRING

FACEBOOKS NYE ALGORITMER

Kultur er der, hvor vi mødes, og hvor vi oplever det, vi er fælles om, mener Gitte Ørskou, tidligere formand for Statens Kunstfond.

Landets fire konservatorier skød 2018 i gang med tre velbesøgte konferencer med debatter om og inspiration til musik og læring.

Facebook har med de seneste algoritmeændringer gjort det endnu vigtigere at bruge mediet rigtigt, lyder det fra SoMe-eksperter.

OK18

Musikerne på musikskoler,FAGBLAD teatre, i orkestre FOR DANSK MUSIKER FORBUND og forsvaret forhandler nye overenskomster.

NR. 3/maj/juni 2018

RÅDGIVNING TIL SOLISTER

KUNST TILBAGE TIL BORGERNE

GRUPPEGUITAR PÅ SKOLESKEMA

Kontrakter, aflønning, rettigheder, udgivelser – Dansk Musiker Forbund rådgiver og støtter solister i karrieren.

”Alle elsker kunst, det er bare ikke alle, der har opdaget det endnu,” lyder det fra Michael Bojesen, formand for Statens Kunstfond.

Guitarlærer fra musikskolen i Vejle underviser en gruppe børn fra Hældagerskolen i guitar som del af skoledagen.

SOLISTER

– frontfigur, arbejdsgiver og manager

GÅ PÅ OPDAGELSE I

MUSIKEREN ONLINE www.musikeren.dk/arkiv

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF ANINE FUGLESANG / FOTO: TORBEN KRUSE

MED en stærk kærlighed til kunstarten og gennem hårdt arbejde har Helge Engelbrecht formået at skabe et musikervirke, han kan leve af.

“Vi taler aldrig økonomi.

Vi taler musik!”

Det kan lyde som en dårlig forretning, når alle indtægter skal deles i 11 lige store dele. Det har det også været i perioder.

Men kærligheden til musikken står stærkere, fortæller Helge Engelbrecht.

N

år Helge Engelbrecht spiller med Neighbours & Friends, er de 11 mand på scenen. Hans revisor og bankmand har ofte spurgt ham om, hvorfor han ikke spiller i et mindre orkester. ”Fordi det handler om musik først og fremmest, ikke økonomi. Og til næste år udvider vi og bliver 17,” fortæller Helge Engelbrecht og

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

understreger, at al overskud fordeles ligeligt, mens han selv står for eventuelt underskud. ”Man kan sige, at jeg bruger alle mine penge på min interesse, og det har ikke altid været lige nemt. Der skal en stor betaling hjem, hvis vi hver især skal have tariffen og gerne lidt til. Men det plejer at gå fint.”

I alle de år, som den 65-årige Helge En-

gelbrecht har spillet, har musikken været drivkraften. Med en stærk kærlighed til kunstarten og gennem hårdt arbejde har han formået at skabe et musikervirke, han kan leve af. I nogle perioder nemmere end i andre. Når han ikke er på scenen med Neighbours & Friends, holder han foredrag eller spiller til forskellige selskaber. Og for ti år siden, da han startede musikstedet Mariehaven i Ansager, formåede han at skabe en platform, der økonomisk set rækker længere ud end til ham selv. ”Det er med årene gået op for mig, at det, vi laver i Mariehaven, fylder meget for andre.

Hvis jeg lukker det hele i morgen, vil der være mange, der mister et arbejde, og det kan vi ikke have,” fortæller Helge Engelbrecht, der dog har sat sommerens Mariefestival på pause i år. ”Men vi vender stærkt tilbage i 2019.”

UNDERSKOVEN BETALER GILDET Når Helge Engelbrecht er på tour, kan aftalerne med de forskellige spillesteder og festivaler være meget forskellige. Men de fleste steder skal han leje sig ind, fortæller han. ”Det er jo lidt af et paradoks. Vi har de her mange, flotte koncerthuse, men det er kun de største navne, der kan lave en god forretning de steder. Dem, som kan sælge to eller tre koncerter samme sted. Vi andre må løbe risikoen og tage underskuddet med hjem – til gengæld holder vi musikhusene kørende.

Vi betaler jo deres faste personale, når vi er der, og vi bruger deres billetkontor. Så det er i virkeligheden underskoven, der er med til at finansiere dem med de store penge. Det samme mønster ser vi på festivalerne. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor svært det er at få tariffen hjem for de musikere, der er lavest i hierarkiet.” ”Men vi klarer os. Det er hårdt arbejde, og det kræver organisation og motivation, og det er en stor udfordring – men også sjovt. Vi taler aldrig økonomi. Vi taler musik.”

MARCHKONKURRENCE Kan du komponere en ny honnørmarch til Landsdelsregion Øst?

Så hører vi gerne fra dig og kvitterer med en præmie på

kr. 20.000 KONKURRENCE BETINGELSER Honnørmarchen skal indsendes for klassisk harmoniorkester besætning med fuld saxofongruppe. Der skal indsendes både partitur og stemmer.

I honnørmarchen skal der indgå et honnørsignal der kan bruges separat.

Marchen skal være Landsdelsregion Øst i hænde ikke senere end Mandag den 1. oktober kl. 1200 i en kuvert mærket ”Konkurrence”. Adressen er: Landsdelsregion Øst, Kastellet 106, Fortunstok, 2100 København Ø.

DOMMERPANELET BESTÅR AF Peter Ettrup Larsen, dirigent og dr. phil ved Sibelius akademiet i Helsinki.

Har dirigeret alle danske symfoni- og militærorkestre.

Jesper Vind Juul, professor i messing på Det Kongelige Danske Musikkonser-vatorium Lennart Blak Bager Jensen, dirigent og tidligere musiker i Den Kongelige Livgardes Musikkorps i mere end 30 år. Fungerer i dag som musiksagkyndig ved Hjemmeværnskommandoen.

Oberst Lennie Fredskov Hansen, Chef for Landsdelsregion Øst • Der vil blive udtaget tre honnørmarcher.

Vinderen af konkurrencen vil blive afsløret • ved Landsdelsregion Øst Nytårskoncert 2019 i Stærekassen, tirsdag den 15. januar 2019.

• Konkurrencen er venligst sponseret af Bjørnow fonden samt Lymans Legat • Spørgsmål om ovennævnte kan sendes til musiksagkyndig Lennart Blak Bager Jensen på e-mail lennartblak@live.dk

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF KAREN BENDIX / FOTO MORTEN FISCHER

RIGTIG MANGE musikere har en patchwork-økonomi, der består af en masse forskellige indtægter, som bliver til en indkomst af en art, erfarer Mikael Højris, kontraktrådgiver hos Dansk Musiker Forbund.

DRYPVISE INDTÆGTER VS EN POSE PENGE Michael Højris rådgiver til dagligt musikere i at se på deres økonomi i helikopterperspektiv og kun skrive under på en kontrakt, hvis den giver mening i det store billede.

D

er var engang, hvor pladesalget for en musiker var den vigtigste indtægtskilde. Hvis en cd kostede 80 kroner, gik 10-15 procent i royalty til musikeren og 9 procent til komponist og tekstforfattere. Med digitale downloads faldt prisen, men der var stadig økonomi i at sælge sin musik som et engangssalg. Med streaming kom en helt anden afregningsmodel, hvor engangssalget af musikken blev erstattet af en form for løbende leje af musikken via streamingtjenesterne. ”Hvor det fysiske salg var en pose penge, musikerne fik en gang hvert halve år, får man

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

med streaming sin betaling drypvis i mindre portioner. Betalingsmæssigt svarer det til, at man tænder for hanen på fuld tryk to gange årligt, hvorimod man med streaming kan være heldig, at hanen drypper rigtig længe, så du dermed tjener pengene over tid. Men du kan også være uheldig, at hanen får en ny pakning i form af en anden hitudgivelse, så de små dryp stopper,” forklarer musikkonsulent i Dansk Musiker Forbund Mikael Højris og fortsætter: ”Hvor meget musikerne får for streaming, er der ingen, der ved, for det er afhængigt af, hvor meget musikken bliver spillet, og hvor

meget der generelt bliver streamet og puljet til betaling. Det er derfor også en grundlæggende uigennemsigtig økonomi, som er svær at regne med som en steady indkomst, fordi den kommer i små dryp.”

Med de mange små uregelmæssige dryp fra streamingtjenesterne er det for mange musikere nødvendigt at finde andre økonomiske veje – som for eksempel musik til reklamer, sync, baggrundsmusik eller merchandise, lp’er m.m. ”Det er en patchwork-økonomi af en masse forskellige indtægter, hvilket bliver til en indkomst af en art. Men det er relativt få

17

TO TRENDS 1 Den ene er DIY (Do it yourself), som i dag oftere er DIT (Do it together), hvor musikerne er herre over deres egen forretning og selv står for det hele.

2 Den anden er at lægge alle sine æg i

af liveindtægterne, skal man regne ud, hvor meget liveindtægterne udgjorde året før. Tjente man lidt, sker der måske ikke så meget ved at skrive under, så man kan øge sine liveindtægter. Men har man allerede en rigtig god indtjening på live, er det ikke sikkert, det er en god idé at skrive under. Det er et individuelt skøn,” mener Mikael Højris.

én kurv og gå all in på et musikse skab, stå nederst på lønningslisten,

SVÆRT AT FÅ ENDERNE TIL AT MØDES

men håbe på, at de kan få så meget

I dag kommer cirka 85 procent af musikeres økonomi fra andet end pladesalg. Ud af de 85 procent skal et pladeselskab have fem procent, en manager 20 procent og et bookingbureau 15-20 procent fra toppen. Det er cirka 50 procent af musikerens indtægt – vel at mærke før skat, fortæller Mikael Højris. ”Der er mange, der får sig et chok, når de får deres første afregning. I rigtig mange andre erhverv ville man også undres, hvis der først blev taget 50 procent af ens løn til samarbejdspartnere og de resterende 50 procent gik til skat og lønninger. Derfor kan det i nogle tilfælde bedre betale sig selv at stå for at booke, være manager og udgive. Måske får man halvt så mange jobs, sælger lidt færre cd’er og selv skal agere manager.

Til gengæld får man alle indtægterne selv.”

til at ske, at der kommer en indtægt, der er større end den, man selv kan skabe plus den popularitet og succes, som er meget værd ift. ens karriere.

Hvad, der er bedst, er helt individuelt.

musikere og komponister, der får en stor løn ud af det.”

HA’ TJEK PÅ DIN KONTRAKT Når Mikael Højris holder møder med musikerne, ser han på den samlede musikerøkonomi og hæver sig op i helikopterperspektiv for at overskue, hvordan en kontrakt bliver bedst mulig i forhold til den enkelte musiker. For selv om en pladekontrakt er attraktiv, kan den være negativ for den samlede økonomi, hvis ikke den bliver skruet ordentlig sammen. ”Kontrakter er svære at overskue. Mange musikere læser en pladekontrakt, som fanden læser biblen – de ser ikke de små detaljer af bare glæde over at få en pladekontrakt.

Jeg tror ikke, det er fordi musikselskaberne prøver at snyde kunstnerne; kontrakterne er bare blevet sværere at gennemskue. Derfor er det vigtigt, at musikerne lige kommer forbi Dansk Musiker Forbund og får en snak om, hvad der egentlig står i aftalen, så de ikke skriver under på noget, de senere fortryder, men derimod forstår konsekvensen af det, der står i kontrakten. Står der for eksempel, at musikselskabet tager fem procent

menholde det med afregningen fra selskabet.

LIVEINDTÆGTER Pladeselskaber oplever at være pressede på økonomien fra streaming og søger derfor andre indtægtskilder, for eksempel andel af kunstnernes liveindtægter, en andel af kunstnernes Koda, af sponsorindtægter og så videre. ”Grunden til det - siger nogle pladeselskaber – er, at hvis ikke musikken blev udgivet hos dem, ville kunstnerne hverken få sponsorindtægter, koncertindtægter eller blive spillet i radioen og dermed få Koda-og Gramexpenge. Men jeg har nu set masser af kunstnere spille koncerter og tjene penge på deres værker gennem Koda og Gramex uden at have et selskab i ryggen. Så logikken holder ikke objektivt set, men passer ind i en økonomi, som musikselskaberne prøver at skabe i den nye digitale økonomiske virkelighed. Pladeselskaberne kalder sig også musikselskaber med 360 graders service.

Men der er ikke nogen, der kan varetage samtlige af musikeres og komponisters interesser, mener jeg.”

TRE GODE RÅD FRA MIKAEL HØJRIS • Sørg for at have en økonomi,

GOD IDÉ AT TJEKKE DINE STREAMINGINDTÆGTER

så du kan leve på en sten.

Den eneste måde man kan tjekke, om man får korrekt betaling for streaming, er, hvis man har en bestemmelse i sin kontrakt, der tillader revision. Her får man mulighed for at se pladeselskabets regnskab igennem og tjekke, om man har fået den rigtige udbetaling. ”Det er klogt af musikerne at tjekke om afregningerne er i orden. Gennemsigtigheden i revisionen er svær, så derfor kan man enten kontakte sit pladeselskab og bede dem gennemgå revisionen. I forhold til det kontraktslige kan vi hos Dansk Musiker Forbund efterfølgende se, om det hænger sammen med de aftaler, man har indgået,” råder Mikael Højris og henviser i øvrigt til Koda og Gramex, hvor man kan tjekke sine afregninger og sam-

som musiker, så derfor skal

Ens indtjening er meget varieret man have mulighed for at have en varieret økonomi og skabe sig en grundøkonomi med så lave udgifter som muligt.

• Man gør sig selv en tjeneste, hvis man fra starten får hjælp til sine kontrakter – ved at kontakte Dansk Musiker Forbund.

• Rettighederne er musikernes pensionsordning. Man sikrer sig sine rettigheder ved at få registreret sine værker hos Koda og ved at få registreret sine udgivelser hos Gramex.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF ANINE FUGLESANG / FOTO: KRISTOFFER JUEL POULSEN

DET handler om at være omstillingsparat og knokle – også selv om det kan være hårdt i perioder, hvor man ikke har så meget energi eller har svært ved at få kreative idéer, erfarer Ditte Fromseier.

En økonomisk kabale At jonglere med mange forskellige jobs kan være noget af en udfordring. For at bevare overblikket over familiens økonomi, laver Ditte Fromseier hvert år en planche med nøgletal, som hun løbende kan følge med i. På den måde bliver økonomien mere gennemsigtig.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

19

V

iolinist Ditte Fromseier er en af de mange musikere, der jonglerer med flere jobs på én gang, og hvor indtægten stykkes sammen gennem forskellige ansættelser, måned for måned. Hovedindtægten kommer fra livejobs, hvor duoen Fromseier Hockings, som Ditte Fromseier har med sin mand Sigurd Hockings, er hovedkilden, og de oplever generelt et godt flow i livejobs, fortæller hun. ”Vi er ret privilegerede på folkemusikområdet, for der er faktisk mange steder, vi kan spille. Der er mange typer spillesteder, der gerne vil have folkemusik, så jeg tror ikke, vi skal klage. Og der er stor interesse i udlandet, når det gælder dansk folkemusik. Vi har for eksempel en booker i Australien, som vi altid kan skrive til, og så arrangerer hun en måneds turné. Det er fantastisk.”

Ditte Fromseier og hendes mand er dog udfordrede af, at folkemusikkens nye brancheorganisation Tempi har besluttet, at man ikke længere kan søge om rejsestøtte, når man spiller på udenlandske festivaler. Kun ved turnévirksomhed i udlandet. Et problem, hun flere gange har gjort organisationen opmærksom på. ”Vi kan godt mærke, at vi ikke længere får denne håndsrækning, men festivalerne er vigtige for os, så vi tager stadig de jobs.

På festivaler kan man blive eksponeret for bookere fra flere forskellige steder, så det kan være et godt vindue til flere jobs.”

VIGTIGT AT HOLDE SIT ORD Hver søndag formiddag er Ditte Fromseier kirkesanger i lokalområdet, og én gang om ugen underviser hun otte børn i violin på den lokale friskole; et job, hun selv har lavet ved at henvende sig til skolen, der var med på at udvide med en musikalsk profil. ”Det er rigtig rart med de her to faste holdepunkter i ugen og fungerer godt i kombination med de mange jobs, hvor jeg selv står for at booke og så videre,” fortæller Ditte Fromseier.

I perioder er hun ansat ved forskellige

”

Som udgangspunkt knokler jeg, og så handler det først og fremmest om at være omstillingsparat.

DITTE FROMSEIER

teaterproduktioner, for eksempel når ”Oliver Twist” er på plakaten i Odense, eller når ”Jordens Søjler” fylder Østre Gasværk Teater. Andre dage er hun i studiet og indspille i forskellige konstellationer. I dag har hun for eksempel indspillet musik til dansen lanciers.

En af udfordringerne ved at jonglere med så fragmenteret et arbejdsliv er at få skemalagt det hele. Teaterproduktioner er ofte tre måneders fuldtidsarbejde, og det kan være svært at få passet ind, hvis der allerede er booket andre jobs i perioden. ”Noget af det vigtigste for mig er at holde fast i et job, hvis jeg først har sagt ja. For at få det hele til at gå op, og fordi jobbet på teaterproduktioner er af den type, jeg helst ikke vil sige nej til, er løsningen nogle gange at dele perioden med en kollega,” fortæller hun.

FAMILIELIVET STILLER ANDRE KRAV Ditte Fromseier bor til daglig i den lille landsby Øksendrup på Fyn sammen med sin mand og deres to børn på to og fem år. Det er herfra, de driver deres musikervirke, men også her de sidste år plantede 400 æbletræer.

Planen er at starte eget ciderbryggeri, der på sigt skal agere sideindtægt, og som i sin mere fysiske og konkrete form står i kontrast til det hurtige og abstrakte liv som musiker.

Familielivet med to små børn stiller også andre krav og kræver andre rutiner, fortæller Ditte Fromseier. ”Før i tiden skulle jeg bare turnere så meget som muligt, men nu er det ikke helt så

sjovt at rejse 200 dage om året. Efter jeg har fået to børn, har jeg lyst til at være lidt mere sikker på nogle ting.”

Det er heller ikke tilfældigt, at familien har bosat sig på Fyn, og at de nøjes med én bil. Et vigtigt element i at få den økonomiske kabale til at gå op for familien er netop, at de har valgt at indrette sig med lave, faste udgifter.

Ditte Fromseier laver hvert år, det hun kalder for en nøgletalsplanche, hvor hun lister måltal op for hver måned. På den måde skaber hun et overblik over, hvor mange jobs Fromseier Hockings skal have, og hvad den gennemsnitlige pris skal være. ”Så kan jeg løbende følge med i, hvor meget vi har tjent, og hvad vi arbejder hen imod. På den måde har jeg hele tiden en retning, og hvis jeg kan se, at vi mangler jobs, begynder jeg for eksempel at arbejde i at booke jobs i udlandet. Men det går op og ned, og sommetider er det svært, for man skal virkelig tænke langt ud i fremtiden. Især hvis man skal booke jobs på spillesteder.”

Ditte Fromseier er ikke i tvivl om, at fordelen ved at arbejde så fragmenteret er friheden; friheden til at tage sine børn med på en måneds turné i Australien, for eksempel.

Omvendt er ulempen den usikkerhed, der er forbundet med livsstilen. ”Det kan være hårdt i perioder, hvor man ikke har så meget energi eller har svært ved at få kreative idéer. Men som udgangspunkt knokler jeg, og så handler det først og fremmest om at være omstillingsparat,” slutter Ditte Fromseier.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF KAREN BENDIX / ILLUSTRATION SVERRE STEIN NIELSEN

SANGEN ER SKREVET

Sangens økonomiske vandring Musikeres ophavsret til deres musik og indspilninger er på trods af streamingtjenesternes elendige betaling af musikere stadig vigtig i forhold til at sikre musikerne indtægter for deres arbejde. Varetagelsen af de ophavsretslige penge foregår i en labyrint af forvaltningsorganisationer, aftaler og pengestrømme, der er svær at finde rundt i, men meget vigtig viden for alle rettighedshavere.

E

n del af musikeres økonomi beror på rettighedspenge. Hvis du har skrevet, indspillet og får afspillet et nummer i radioen, tv eller via streamingtjenester, modtager du vederlag for brug af din musik. Det kræver, at nummeret er registreret i dit navn hos Koda, Gramex og NCB, og at de, der afspiller dit nummer, rapporterer det hos rettighedsorganisationerne - og dem er der mange af.

Koda, Gramex, Copydan, Performex, NCB, Filmex m.fl. er alle forvaltningsorganisationer, der tager sig af musikeres ophavsret og sørger for, at pengene bliver kanaliseret ud til de MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

rigtige mennesker. Dansk Musiker Forbund er repræsenteret i langt de fleste af disse organisationer.

Chefjurist Morten Madsen er Dansk Musiker Forbunds ophavsretsspecialist. Han repræsenterer musikerne i mange sammenhænge, hvor musikernes ophavsrettigheder forvaltes kollektivt. ”Hele rettighedsområdet er lidt af en labyrint at finde rundt i. Så lad os følge en musiker og hans sang fra idé til indtægt, i et simpelt tænkt eksempel,” forklarer han og vælger den fiktive musiker Hans Jørgen som den gennemgående figur.

Hans Jørgen har skrevet en sang og optræder med den live. Efter han har skrevet sangen, udfylder han en værksanmeldelse på Kodas hjemmeside. Anmeldelsen dækker også NCB. Når Hans Jørgen spiller sangen på et spillested, og han efterfølgende indsender en spilleliste/koncertliste til Koda, får han Koda-vederlag for live-fremførelsen af sangen.

SANGEN BLIVER INDSPILLET OG UDGIVET Hans Jørgen går i studiet og indspiller sangen. Derefter udsender han den via fx Dansk Musiker Forbunds distributionsselskab Gateway, som giver NCB besked om, at sangen nu ligger indspillet og udgivet.

Inden sangen bliver udgivet, udfylder Hans Jørgen en studieliste og sender den til Gramex, så han selv og alle de øvrige, der medvirker på indspilningen, kan få vederlag, når indspilningen bliver spillet offentligt.

Gramex står for at indkassere og udbetale rettighedsvederlag for offentlig fremførelse af udgivne lydoptagelser.

SALG AF INDSPILNINGEN Indspilningen bliver både udsendt fysisk på cd og vinyl og digitalt til transaktionsbaseret salg og abonnementsbaseret streaming.

Hans Jørgen får andel af de digitale tjenesters indtægter gennem Gateways agregator baseret på den faktiske brug af indspilningen, antal downloads/salg og streams/lytninger. De digitale tjenester betaler endvidere til Koda og NCB, som videreafregner vederlag for tjenesternes brug af sangen til Hans Jørgen.

Derudover er der et salg af den fysiske cd eller vinyl via butik, hjemmeside eller scenekantssalg, som indtægt til Hans Jørgen.

Hvis Hans Jørgen ikke udgiver selv via Gateway, men bruger et pladeselskab til at udgive indspilningen, modtager pladeselskabet indtægterne og betaler Hans Jørgen royalties, som er en forhandlet procentdel af indtjeningen for salget af indspilningen.

21 SANGENS ØKONOMISKE VANDRING

FYSISK: BUTIK SCENEKANTSSALG ONLINE SALG BIBLIOTEK

DIGITALT: STREAMING DOWNLOADS RADIO TV

Udgiver

Ud

giv er

SANGENS ØKONOMISKE VANDRING Studieliste indsendes Butik Scenekantssalg Online salg Bibliotek

Streaming Downloads Radio TV

r ive Udgiver

FORVALTNINGSSELSKABER: KODA GRAMEX NCB COPYDAN PERFORMEX

FREMFØRER: LIVEKONCERT PÅ TV I RADIO indsendes te lis udie

Ud g

INDSPILNING

PLADESELSKAB DISTRIBUTIONSSELSKAB

FYSISK

DIGITALT

St

FREMFØRER LIVE

INDSPILNING SANGEN

dse Koncert se in På TVeldel nm ærkI aradio

V

ndes

Pladeselskab Distributionsselskab KODA Gramex NCB Copydan Performex

BETALING SKRIVER SANG

FRA HANS JØRGEN skriver en sang til den kommer retur som kroner og ører, skal sangen på en økonomiske vandring, der i alle tilfælde går gennem forvaltningsselskaberne.

Pengestrom.indd 2

08-06-2018 12:28:20

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale

MORTEN MADSEN er Dansk Musiker Forbunds ophavsretsspecialist og repræsenterer musikerne, hvor musikernes ophavsrettigheder forvaltes kollektivt.

”

Hele rettighedsområdet er lidt af en labyrint at finde rundt i.

de udnyttelse af Hans Jørgens præstation på DR’s forskellige platforme i forskellige sammenhæng. Hvis et tv-show bliver lavet af et eksternt produktionsselskab eller hos TV2, skal Hans Jørgen selv aftale vilkårene med udgangspunkt i Dansk Musiker Forbund’s tariffer. Men Hans Jørgens sang til Melodi Grand Prix bliver i dette eksempel produceret af DR, som har indgået en overenskomst med Dansk Musiker Forbund m.fl. vedrørende solistisk medvirken, og medvirken her sker altså under ordnede forhold.

Hans Jørgen får derudover rettighedsvederlag fra Koda - og evt. fra Gramex, hvis DR vælger at afspille sangen som playback.

TV-UDSENDELSEN DISTRIBUERES

Med et pladeselskab i ryggen, forventer Hans Jørgen også at kunne sælge mere og få hjælp til markedsføring, distribution og dermed forhåbentlig få et større salg.

For at danskerne kan se og høre Hans Jørgens sang i Melodi Grand Prix på DR TV, skal tv-signalet oftest igennem en tv-distributør som fx YouSee. YouSee betaler rettighedsvederlag for hele programfladen til CopyDan, som videreafregner musikudøvernes andel til Performex. Performex er en forvaltningsorganisation, som drives i samarbejde mellem Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund og sikrer, at musikere, sangere m.fl. får deres vederlag for tv-distributørernes brug på baggrund af deres faktiske medvirken på tv.

SANGEN I RADIOEN

CD-UDLÅN PÅ BIBLIOTEK

Sangen bliver også spillet i radioen. Radioen betaler for brug af musikken til Gramex, og Gramex betaler til Hans Jørgen. Fordi Hans Jørgen både har skrevet, produceret og indspillet sin sang, har han masterretten og får derfor 100 procent af rettighedspengene.

Radioen indrapporterer også til Koda, fordi Hans Jørgen har skrevet sangen. Koda betaler til Hans Jørgen for afspilningen i radioen.

Hans Jørgens sang, der ligger indspillet på cd, bliver købt af bibliotekerne. Fordi det er bibliotekerne, der udlåner cd’en offentligt, kan Hans Jørgen søge Biblioteksstyrelsen om andel i det såkaldte rådighedsbeløb, både som komponist og udøver.

MORTEN MADSEN, CHEFJURIST I DANSK MUSIKER FORBUND

HANS JØRGEN SPILLER SANGEN PÅ TV Hans Jørgens sang skal nu også med i Melodi Grand Prix. Da DR selv producerer, er Hans Jørgens medvirken dækket af solistoverenskomsten, som sikrer, at der er rimelige vilkår for både arbejdet og den efterfølgenMUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

SANGEN PÅ MUSIKFORLAG Hvis Hans Jørgen også vælger at samarbejde med et musikforlag, må han sædvanligvis sige farvel til en tredjedel af sine Koda og NCB-indtægter. Til gengæld vil forlaget arbejde for at ”placere sangen” - som man siger – få andre kunstnere til at indspille og udgive den eller måske få sangen med i film eller tv-serier. Forlaget kan også udgive hans

sang som noder og fx undervisningsmateriale. Forlaget afregner royalty af indtjeningen og betaler Hans Jørgen for antal solgte nodebøger.

SANGEN SOM UNDERVISNINGSMATERIALE Hvis musikskolelærere fotokopierer noderne til sangen, kommer der også rettighedsvederlag ind gennem Copydan Tekst og Node, som udbetaler vederlag til Hans Jørgen.

SANGEN I ARKIV Når den Melodi Grand Prix-udsendelse, som Hans Jørgen medvirkede i, er seks år gammel, kan DR bruge udsendelsen efter en aftale med Copydan Arkiv, som Dansk Musiker Forbund har været med til at stifte. Aftalen betyder at DR bl.a. kan udsende på sine specialiserede kanaler og bruge klip. Hans Jørgen får betaling for arkivudnyttelsen af hans præstation. Det er rettighedspenge, der bliver forvaltet og udbetalt via Performex. Ved siden af dette får han almindeligt Koda-vederlag for DR-brug af sangen.

HANS JØRGEN ER OGSÅ DUBBER Hvis Hans Jørgen fx også er skuespiller, sanger eller dubber, og fx synger en dansk tekst til sangene i en Pixar-tegnefilm, får han udbetalt rettighedsvederlag fra Filmex, hvor Dansk Musiker Forbund har en bestyrelsesplads.

”

Koda, Gramex, Copydan, Performex, NCB, Filmex m.fl. er alle forvaltningsorganisationer, der tager sig af musikeres ophavsret og sørger for, at pengene bliver kanaliseret ud til de rigtige mennesker.

Musikernes økonomiske kabale/23 AF MORTEN MADSEN

C

SAMARBEJDE BEVARER OG STYRKER

COPYDAN- MODELLEN

I

Danmark har vi – fordi vi et lille marked ikke er så store honorarer som for eksempel i USA og England. Til gengæld har vi tradition for, at musikerne bevarer en række rettigheder, som vi forvalter kollektivt – for eksempel gennem Copydans av-foreninger. På den måde spredes betalingen, og de kunstnere, hvis præstationer viser sig at være langtidsholdbare, får også betalinger i lige så mange år, som deres præstationer udnyttes. Det er igen historien om de mange bække små, som samlet set ender med at blive rigtige penge.

Systemet er et af de mest velfungerende i verden og kan tilskrives, at vi er så gode til

at samarbejde både på kunstnersiden, men også med producenterne. Men tv-markedet er under hastig forandring, og store internationale aktører gør entre i Danmark med krav om, at vi skal indrette os på deres måde at drive forretning på – som handler om at købe alle rettigheder ud én gang for alle.

Dansk Musiker Forbund sidder med i bestyrelserne for Gramex, Copydans fællesforening, Copydan Verdens-TV, Copydan Arkiv, Copydan KulturPlus, Copydan AVU, Performex, Filmex og Create Denmark.

Her arbejder vi for at konsolidere og udbygge vores medlemmers position.

Dette er dels sket ved at ændre Dansk Musiker Forbunds love, således at visse rettigheder forvaltes på eksklusivt grundlag af forbundet eller en anden organisation, som forbundet overlader forvaltningen til. Dette skete ved urafstemning blandt alle Dansk Musiker Forbunds medlemmer sidste år.

Derudover har Dansk Musiker Forbund været med til at stifte den nye organisation Create Denmark. Denne organisation skal som et supplement til Copydans av-foreninger samlet varetage de danske kunstneres rettigheder i tv-produktioner overfor streamingtjenesterne.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

Med sideprojektet The Van har de fire musikere, der i godt 25 år har dannet The Blue Van, genfundet sig selv og skabt en ny, musikalsk legeplads med mulighed for at betræde andre scener og skabe sig et nyt publikum.

FRA KODACHECK TIL KODACHECK

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF ANINE FUGLESANG / FOTO: SPIRIT SESSIONS

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

25 ”VI trængte til at spice tingene lidt op i soveværelset. Det her ægteskab er efterhånden 25 år gammelt, så det er vel ikke så underligt,” lyder det fra keyboardspiller Søren Christensen, om overvejelser bag The Blue Vans sidespring The Van.

F

ølelsen af at være på jagt efter noget, og dermed altid være et skridt bagud, begyndte at fylde mere og mere. En jagt baseret på andres forventninger frem for deres egne. På et møde, hvor fremtiden blev vendt og drejet, blev de fire musikere i The Blue Van, Steffen Westmark, Søren Christensen, Allan Villadsen og Per Jørgensen, enige om, at deres kærlighed til at spille musik sammen var intakt; rammerne skulle bare være nogle andre. ”Det var på mange måder en egoistisk beslutning. Vi følte, at vi var nået til et sted i vores liv og karriere, hvor der skulle ske noget nyt. Vi har syv albums bag os og haft god succes med A-rotationer og Ugens Uundgåelige på P3, men samtidig sad vi alle fire med følelsen af, at vi trængte til at spice tingene lidt op i soveværelset. Det her ægteskab er efterhånden 25 år gammelt, så det er vel ikke så underligt.” Sådan lyder det fra Søren Christensen om de tanker og overvejelser, der ligger bag The Blue Vans beslutning om at starte sideprojektet The Van, der blev offentliggjort i efteråret 2017, og som allerede har kastet et selvbetitlet debutalbum af sig.

GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER ALDRIG Med en ny, musikalsk legeplads, helt uden forventninger fra andre, er de fire barndomsvenner fra Brønderslev vendt tilbage til rødderne og deres oprindelige kærlighed til 1960’ernes rock’n’roll. Et bandmøde mundede ud i en lang række dogmer, der blandt andet går ud på at skabe spontan og basement-tape-inspireret musik fremfor den mere producerede, de har skabt i The Blue Van. Da idéen og konceptet blev præsenteret for pladeselskab og bookere, var der opbakning, men da de efterfølgende lavede ’Rose of Jericho’, et nummer på over syv minutter, kom det klassiske opkald fra pladeselskabet: Nummeret har radiopotentiale, hvis bare det bliver skåret ned til tre minutter. ”Men det var ikke muligt. Dels fordi sangen er indspillet live og er umulig at editere i på grund af et konstant stigende tempo, og dels fordi vi ikke havde lyst,” lyder det fra Søren Christensen, der uden at jage et radiohit senere kunne høre nummeret i rotation på P4. De

opstillede dogmer for The Van gælder ikke kun i øvelokalet. Koncerterne skal køres i en minimalistisk kulisse helt uden lysproduktion eller ekstra guitarforstærkere; kun de fire musikere og en lydmand. The Van er nemlig ikke blot en ny platform i studiet, The Van er også bandets forsøg på at skabe nye muligheder, når det gælder deres liveshows, fortæller Søren Christensen. ”Vi vil ud at spille på mindre steder til en lavere hyre og med en lavere billetpris. Karrieremæssigt kan det lyde som det rene selvmord at kaste sig ud i, og rent økonomisk er det ikke en god beslutning, men det er ud fra en idé om at få et yngre publikum ind til vores koncerter. Vi har længe ligget på en billetpris på omkring 300 kroner, nogle gange over, og så skærer man nogen fra. Vi vil gerne ud og spille på steder, hvor der er andet miljø end på de regionale spillesteder; hvor publikum er mere nysgerrige, og hvor der er plads til at udfordre musikalsk,” fortæller han og fortsætter: ”Hvis du spørger, om The Van er en stor, økonomisk indtægtskilde, er svaret nej. Det er et hyggeprojekt. The Blue Van tjener stadig bedre penge hjem, end det her vil gøre”, lyder det fra Søren Christensen om The Blue Van, der stadig eksisterer, men blot er kørt i garage for en stund.

BENZIN PÅ BÅLET The Blue Van har været drengenes primære indtægtskilde, siden de var i starten af 20’erne, og i mange år havde de ikke andet arbejde ved siden af. Men nu, hvor de alle er oppe i 30’erne og har stiftet familie, arbejder de også hver især med andre projekter. For eksempel er Søren Christensen trådt mere i kulissen ”for at overleve i branchen”, som han siger, ved at arbejde med andre bands som producer og sangskriver. Spørger man ham om, hvor langt ud i fremtiden han kender sin økonomi, falder svaret prompte: ”Jeg lever fra Kodacheck til Kodacheck og må ud og hustle. Men jeg kan godt lide det der spil, hvor man skal være sulten og opsøge folk.

Det er selvfølgelig stressende, men det fungerer også som et drive. Jeg er sulten – og det er altid godt at være sulten.”

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF MARTIN BLOM HANSEN / ILLUSTRATION: JAN SØRENSEN

Stor konkurrence om streamingkronerne De fleste danske musikere må kigge langt efter øgede indtægter fra streaming. De skal nemlig ikke blot konkurrere med et støt stigende antal kolleger på streamingtjenesterne, men også med bagkataloger fra tidligere topnavne. Tilmed snupper internationale navne flere og flere streamingkroner.

”MÆNGDEN af musikere, der overhovedet ikke tjener noget væsentligt, vokser rigtig meget,” fortæller Rasmus Rex Pedersen, ph.d-stipendiat ved Rytmisk Musikkonservatorium og RUC.

F

orestil dig, at du vader ind i en god, gammeldags pladeforretning. Butikken er enorm. IKEA vil virke som en lille hobbybutik ved siden af. Hylder, så langt øjet rækker. Du går i gang med at ose.

På de nærmeste hylder står de nyeste udMUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

givelser med Ed Sheeran, Sam Smith, Khaled og mange flere. Længere nede, hylde efter hylde, ses rockklassikere fra Pink Floyd, Led Zeppelin, Beatles, Stones… Du fortsætter og kommer til hylder med jazznavne, du aldrig har hørt om. Du går videre til metal, hiphop,

dansktop, visesangere, punk, bluesrock, ørkenrock, klezmer… og nu står du foran en kilometerlang hylde proppet med demo-cd’er og debutudgivelser fra bands, der formentlig kun er kendt af dem selv plus mor, far og nærmeste venner.

27

Sådan vil en streamingtjeneste se ud, hvis det var en fysisk butik. Lidt som et Amazonlager. Enorme mængder af varer, som alle er tilgængelige. Men de fleste varer får lov at ligge og støve til på hylderne. Ikke mange kunder bevæger sig kilometer efter kilometer langs hylderne for at finde et eksemplar af en demo-cd, en obskur nyudgivelse eller mere ukendte navne. 80 procent af kunderne befinder sig ved indgangen og køber den musik, der er mest populær, og som udgør blot én procent af hele det kolossale varelager. Mange af kunderne går også et par skridt længere ned til hylderne med pop- og rockklassikere, som sælger virkelig godt i butikken.

ØGET PRES FRA DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE Streamingtjenesten er det sted, hvor folk henter deres musik i dag. Ifølge IFPIs seneste årsrapport står streaming for 85 procent af omsætningen for indspillet musik.

Men hvordan påvirker det så den danske musikers indtjening, og hvordan ser streamingøkonomien ud? Det har Rasmus Rex Pedersen, adjunkt, ph.d., Roskilde Universitet, landets førende – og stort set eneste – uafhængige ekspert på musikstreamingområdet, undersøgt.

Undersøgelsen hedder ‘Exploring bounty and spread: Key changes in the Danish music streaming economy’ og er udgivet i april 2018. Undersøgelsen hviler på analyse, interviews med en lang række nøglepersoner i branchen samt streamingdata fra Sony Music Denmark (Se faktaboks næste side). ”Set med de danske musikeres øjne er den dårlige nyhed, at de er udsat for en øget international konkurrence. Andelen af streams med danske udgivelser er faldet, og den internationale musik tjener mere og mere på det danske marked. Det er i høj grad den internationale musik, der driver den økonomiske vækst i pladebranchen generelt.

En vækst, der ikke rigtigt flyder tilbage til danske artister. Samme udvikling ser man andre

steder, for eksempel i Norge,” siger Rasmus Rex Pedersen. ”På toppen af streaminghitlisterne ligger enkelte danske kunstnere, der klarer sig rigtig godt. Men det generelle billede er, at den internationale konkurrence betyder færre streams og markedsandele til danske navne.”

Der er dog ikke kun dårligt nyt, for streaminglogikken kan give bedre internationale muligheder for de mest populære kunstnere. ”Hvis man er stor på et marked, hvor streaming er langt fremme, som det danske, og har kunnet skabe opmærksomhed om sin musik, kan det kickstarte en international karriere. Et eksempel er Lukas Graham. Man kan sige, at konkurrencen på det danske marked bliver hårdere, men samtidig bliver muligheden for at komme ind på et internationalt marked bedre,” pointerer Rasmus Rex Pedersen.

ÆLDRE UDGIVELSER SNUPPER MARKEDSANDELE Et bagkatalog kan være både gedigne klassikere med flere årtier på bagen og udgivelser få år tilbage fra et aktuelt navn.

Undersøgelsen opererer med begreberne ’Frontline’, som er nyere udgivelser, og ’Catalogue’, som er udgivelser mere end 18 måneder gamle. De to kategorier har stort set samme andel, nemlig omkring 50 procent hver. Det vil sige, at ældre sange står for halvdelen af alle streams. ”Vi tænker måske umiddelbart, at den musik, der er næstmest populær og ligger i kategorien lige under den øverste top på streaminghitlisterne, er den lidt mere alternative musik. Men det er i lige så høj grad tidligere tiders hits. Men bagkataloget betyder også meget for de allermest populære kunstnere. Det vil sige, at hvis man er superpopulær og udgiver et nyt album, er det med til at generere så meget opmærksomhed, at folk også lytter til noget af kunstnerens ældre musik,” forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Når bagkataloger – store, gamle navne

”

Set med de danske musikeres øjne er den dårlige nyhed, at de er udsat for en øget international konkurrence. Andelen af streams med danske udgivelser er faldet, og den internationale musik tjener mere og mere på det danske marked.

RASMUS REX PEDERSEN, PH.D-STIPENDIAT VED RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM OG ROSKILDE UNIVERSITET

såvel som aktuelle navnes udgivelser nogle år bagud – spiller så stor en rolle, betyder det, at man som nyt navn, upcoming eller tilhørende en smallere genre, skal konkurrere om streamingkronerne, ikke blot med andre ligesindede navne og aktuelle superstjerner, men også med forgangne tiders store kunstnere. ”Det er faktisk med til at gøre situationen endnu værre, hvis man ser på det fra et dansk musikersynspunkt. Dels er den internationale konkurrence og dels også JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale

konkurrencen fra bagkatalogerne,” siger Rasmus Rex Pedersen og uddyber: ”Før i tiden var det sådan, at man som musiker/band tjente sine penge relativt tæt på udgivelsen. Nu kan man, hvis man laver musik, der slår an, få en stabil strøm af mindre indtægter for en udgivelse i et længere tidsrum. Hvis man er en etableret kunstner, der har haft en loyal fanskare i årtier, eller man har et stort pladeselskab i ryggen, så kan bagkataloget være med til at finansiere ens nye udgivelse. Men er man en nyetableret artist eller udkommer på et lille pladeselskab, har man ikke et bagkatalog, der kan medvirke til at finansiere en ny udgivelse.”

LONG TAIL I STREAMING Chris Andersons bog ’The Long Tail’ fra 2006 gav dengang mange kunstnere et begrundet håb om, at den nye digitale økonomi ville betyde flere indtægter. Den lange hale skulle forstås som en kurve, hvor det mest populære og storsælgende hobede sig op i den ene ende af linjen, og hvor det nye, smalle og ukendte befandt sig i en lang og gradvis tynd-

ere hale i den modsatte ende.

Flere lyttere ville opdage og købe eksempelvis musik, der ikke lige var mainstream.

I en download-verden kunne det give mening, for en markant øget interesse for et eller andet alternativt band kunne rent faktisk give nye penge i kassen til bandet.

Men med streaming som den altdominerende forbrugerplatform og den måde, man afregner på til kunstnere og andre ophavsmænd, er der tale om en slags nulsums-spil. Den såkaldte pro rata model, hvor man afregner efter den markedsandel, den enkelte kunstner eller rettighedshaver har i forhold til det samlede antal streams, fordeler den givne sum penge mellem i toppen superstjerner og store bagkataloger, som tager det meste, og i den anden ende en enorm mængde af bitte små antal streams af de enkelte kunstnere.

halen længere og længere, og samtidig sker der også det, at markedsandelen for gruppen af den mest populære ene procent i toppen af pyramiden er stigende. ”År for år stiger mængden af kunstnere, der bliver spillet markant. Der sker en koncentration af dem, der ligger helt oppe i toppen. Skiftet sker i kraft af, at den lange hale bliver længere. De allermest populære får mere samlet set - men det er fordi, de bliver flere og flere i antal, ikke fordi de hver især øger deres andel af den samlede økonomi,” siger Rasmus Rex Pedersen. Han peger på en anden væsentlig udvikling, som har betydning for både de mest populære navne og musikere i mellemlaget. ”Mængden af musikere, der ikke tjener noget væsentligt, vokser rigtig meget. Men fordi der er så mange af dem, er de med til at plukke indtægter væk, der ellers kunne være gået til professionelle kunstnere i den anden ende af halen. Fra et demokratisk synspunkt er det positivt, at vi har så stor en diversitet. Men det er en stor udfordring for de musikere, der prøver at leve af det,” siger Rasmus Rex Pedersen.

FLERE OG FLERE BÅDE I TOP OG BUND Dertil kommer et andet vigtigt faktum, nemlig at antallet af kunstnere og tracks vokser betydeligt. Ifølge Rasmus Rex Pedersen bliver

Det siger tallene i undersøgelsen: •

Ud af i alt 46.000 kunstnere tilgængelige som streaming og distribueret af Sony Music Danmark – som har været streamet mindst én gang i 2016 – stod den øverste éne procent af kunstnerne for 80,6 procent af samtlige streams.

• 90 procent af kunstnerne stod for blot 1,5 procent af samtlige streams.

• En lignende tendens kan aflæses internationalt (også med udgangs- punkt i data fra Sony Music). Ud af

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

77.800 kunstnere stod den øverste éne procent af kunstnerne for 77,2 procent af samtlige streams. 90 procent af kunstnerne stod for blot 2 procent af samtlige streams.

•

Bagkataloger har meget stor betyd- ning i streamingøkonomien. I 2016 (data fra Sony Music Danmark) stod bagkataloger for 46,6 procent af streams (kunstnere, der blev streamet mindst 1000 gange).

Går man ned i tallene, udgør bagkata- loger en væsentlig højere andel blandt

de kunstnere, der ligger lige under den mest populære ene procent.

Samme mønster gælder, jo længere man kommer ud af ”the long tail”.

Det vil sige, at tidligere udgivet musik udgør en væsentlig del af den tynde ende af halen.

• Undersøgelsen omfatter ikke de kunstnere, der har færre end 1.000 streams.

ORHAN ÖZGÜR TURAN & GADJOS

søger mentee Er du og dit band aktive indenfor world/folk?

Synes I det er svært at få foden indenfor?

Så er muligheden for at blive mentees hos DMA Folk-prisvinder Orhan Özgür Turan og bandet Gadjos måske noget for jer.

Copenhagen World Music Festival tilbyder et års støtte til karriereudvikling og -opbygning i samarbejde med Dansk Musiker Forbund København og genreorganisationen TEMPI. Støtten består blandt andet i: Mentoring fra Orhan og Gadjos Mulighed for at spille opvarmning for Orhan og Gadjos Hjælp til at etablere online platforme Professionel demo-video Mulighed for at deltage på DMF’s kurser til medlemspris Rådgivning, coaching og karrieretjek Hjælp til at skrive pressemeddelelser PR-fotos taget af en professionel fotograf Eksport-tjek hos Tempi Hjælp til en fundraising strategi Hvordan søger jeg?

Ansøgning sendes til: annette@cphworld.dk Emne: CWMF mentorprojekt 2018.

Der skal medsendes to mp3 filer, mindst ét foto og kort cv.

Deadline for ansøgning fredag den 6. juli kl. 12:00. Du får svar medio juli.

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF KAREN BENDIX / FOTO ALEX NYBORG MADSEN

Omskiftelig økonomi har altid været et vilkår Som 40-årig besluttede musiker og sangskriver Ivan Pedersen sig for ikke længere at leve i frygt for sin evigt ustabile, økonomiske situation som musiker, men indrette sit liv på, at det går op og ned i showbizz.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

31

I

de seneste 50 år har musikeres økonomiske grundlag ændret sig markant. Udviklingen fra lp’er, radiohits og koncerter til streaming, DAB og festivaler har vendt indtjeningsmulighederne for musikere op og ned. Ivan Pedersen har været med hele vejen og set nødvendigheden i at være omstillingsparat i forhold til sin økonomiske situation.

Som sanger, komponist og trommeslager kender han musikbranchen ud og ind, både som udøvende og skabende kunstner og som tidligere formand for DPA og Koda.

der hed Laban, og den succes gjorde mit musikerliv lidt atypisk. Jeg vidste på det tidspunkt nærmest intet om, at man kunne tjene substantielle penge på at skrive sine egne numre. Heller ikke meget om rettigheder, og hvad det betyder at forvalte dem omhyggeligt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at musikere, som ejer rettighederne til egne numre, via brugen af sangene kunne hente uventet guld for enden af regnbuen. Pludseligt blev de sange, jeg jo alligevel sad og skrev, til en væsentligere del af mit udkomme som musiker og autor.”

FRA SINGLE TIL FORSØRGER Ivan Pedersen spillede i 60/70’erne med Aalborgbandet McKinleys, som i tiåret op mod 1980 havde cirka 8-10 jobs om måneden. Betalingen pr. mand pr. måned svarede til en løn som en kontoransat. Så længe musikerne i bandet ikke var forsørgere, følte de, at de levede som grever og baroner, men da først kone og barn kom inden døre, blev virkeligheden en anden. ”Da jeg blev forsørger i begyndelsen af 80’erne, blev den økonomiske virkelighed anderledes. Jeg var lige blevet arbejdsløs, for bandet var stoppet og mit pladeselskabsjob pludseligt ophørt. Så måneden før, vi slog igennem med Laban og sangen ”Hvor skal vi sove i nat”, kunne min kone og jeg let være blevet tvunget til at sælge vores lejlighed. Vi var sateme fattige dengang, og jeg var godt træt af at være fattig. Når min mor kom på besøg fra Aalborg, gav hun os 350 kr. til en måneds slagterpakke, som min kone kunne strække over seks uger. Jeg havde kun ét par sko – til både hverdag og fest,” fortæller Ivan Pedersen.

GULDET I SANGSKRIVNING Det var først, da Laban slog igennem i 1982, at Ivan Pedersen begyndte at begribe, hvad pladesalg og ophavsrettigheder kunne betyde for en musiker og komponist, og at det faktisk var en reel mulighed at tjene penge på at skrive sange, indspille dem og spille dem live. ”I 1982 snublede jeg over det firkløver,

”

Vi har været mange – rigtigt mange – der også tilbage i en analog fortid lavede albums, som ikke gav en skid på kontoen – vi fik allerhøjst lov til at lave endnu et album.

IVAN PEDERSEN, SANGER OG SANGSKRIVER

PLADESALG I 80’ERNE Med Laban kom også mulighederne for pladesalg i de glade 80’ere, hvor dansk musik havde kronede dage. Specielt pladeselskaberne tjente rigtig meget, og det opdagede Ivan Pedersen ved et tilfælde.

Han blev inviteret ud af en brancheperson, som på en serviet tegnede et regnskab over pladesalget: ”I Laban blev vi af EMI tilbudt en royalty ”så stor som” syv procent, hvor flere af vores kolleger, der var signede derude dengang, måtte nøjes med fem procent. I dag vil man sikkert smile af den slags betaling.

Laban opnåede hurtigt at blive et firma med fastansat lyd- og lysmand og firma-lastbil, købt kontant.

I banken stod dengang i 1984 vel omkring 350.000 kr. til hver sanger i Laban, optjent på vores royalties. Indtil da havde jeg aldrig før haft opsparing i banken, så jeg synes jo, det gik skide godt økonomisk. Branchemanden lavede et hurtigt regnestykke på en serviet, og viste mig, at hvor vi i Laban havde fået udbetalt ovennævnte 700.000 kr. til deling, havde EMI tjent 13 millioner kroner efter udgifter. Det var det moment, hvor jeg vågnede op og med det samme susede ud og fik forhandlet en ny og klart bedre kontrakt med EMI. Noget senere og meget, meget klogere, forhandlede vi royalty med et andet selskab, hvor vi opnåede 60 procent og pladeselskabet 40 procent for salg i Skandinavien og den modsatte fordeling i resten af verden.”

STREAMINGTJENESTERNES INDTOG Da streamingtjenesterne meget senere bankede på døren og ville ind på det danske marked i 00’erne, sad Ivan Pedersen i Kodas bestyrelse. Udgangspunktet for forhandlingerne med streamingtjenesterne i 2008 var både omverdenens-, forbrugernes- og pladeselskabernes pres for at få en streamingtarifaftale i stand i Danmark. Men det var også en nødvendighed at finde et alternativ til ulovlige gratis downloadtjenester, der tilbød gratis musik via pier-to-pier download, hvilket var dræbende for alle parter inden for musiklivet. ”På den ene side stod pladeselskaberne og streamingtjenesterne og ville ind på markedet. Pladeselskaberne, der har en enorm forhandlingspower i deres bagkatalog, kunne se en økonomisk fordel i streaming, da de nu fik mulighed for at åbne deres kæmpe bagkatalog og dermed åbne for en nærmest uudtømmelig hane, der konstant står og drypper mikro-betalinger ned i deres drænede kasser. Streamingtjenesterne ønskede selvfølgelig også brændende at drive virksomhed i Danmark, hvor teleselskaberne var langt fremme med at nå befolkningen. På den anden side stod Rettighedsorganisationerne, der kæmpede for at skabende og udøvende musikere JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale

VI VAR sateme fattige dengang, og jeg var godt træt af at være fattig,” fortæller Ivan Pedersen om sin tid som upcoming musiker i 70’ernes

”

Der arbejdes nu intenst med at finde nye modeller, så også kunstnerne kan mærke en forskel i deres økonomiske liv, når de faktisk bliver brugt på nettet.

IVAN PEDERSEN,SANGER OG SANGSKRIVER

fortsat kunne beskytte sine rettigheder, men også samtidigt få så stor en share af streaming-indtægterne, som man kunne opnå ved en forhandling. Samtidig var det en fælles målsætning for alle rettighedshavere at gøre lovlig streaming attraktivt og således konvertere de, der hidtil havde haft ulovlige gratistjenester som en dårlig vane, til hellere at ville benytte de lovlige tjenester.”

Hvorfor gik I med til, at Spotify kunne lave en gratis streamingtjeneste afbrudt af reklamer? ”Man skal se det i lyset af den trussel, vi stod overfor på det tidspunkt, med de florerende piratdownloads og pier to piertjenester som Napster, der var ved at trække bunden ud af hele markedet. Nettet var et stort piratland helt uden retshåndhævelse, og politikerne var overhovedet ikke indstillet på at skulle håndtere retssikkerheden og ophavsrettighederne på nettet på det tidspunkt og var bange for at blive opfattet som en hindring for den teknologiske udvikling, hvis de blandede sig. Når vi, som rettighedsorganisationer råbte op, var svaret fra politikerne: ”Hold op med at klynke. Find jeres egne løsninger – det har andre måttet gøre”. Musikbrugerne havde hurtigt vænnet sig til, at musikken lå tilgængelig, lige til at tage - gratis. Og hvordan konkurrerer du med gratis? Det gør man ved at gøre det gratis, smart og let. Planen var at lokke gratisterne ind på de tjekkede, lovlige sites og give dem lyst til at blive premium-kunde for kun 100 kr. i abonnement for at undgå reklamerne. Kunstnerne kunne få lidt ud af det via reklameindtægterne. Det, vi oplever i dag er, at der stadig er mange gratister på tjenesterne, specielt teenagere. Men når samme teenagere begynder at få en indkomst, vil de ofte gerne abonnere.”

FORDELING AF SPOTIFYKRONEN Streaming er god for musikken, fordi musik­ ken bliver spredt – og fordi kunstnerne kan blive kendt af flere og dermed nå et større marked, hvis projektet lykkes, forMUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

klarer Ivan Ped­ersen, der hurtigt laver et regnestykke, som viser fordelingen af Spotifykronen: ”Først tager man momsen fra. Derefter deles det resterende med 30 procent til Spotify for administration, serverkapacitet, playlistearbejdet etc. Koda har herhjemme forhandlet sig til 12 procent til skabende kunstnere – en betaling, som hører til blandt de højeste streamingtariffer i verden. De 58 procent, der er tilbage, går til pladeselskaberne, der derudover sandsynligvis har forhandlet sig til yderligere, ukendte shares fra Spotify. Ud af pladeselskabets 58 procent skal den udøvende musiker have sin andel (som ligger på omkring 20 procent, red), hvis pladeselskabet ellers husker at betale, for det er ret uoverskueligt for kunstneren at tjekke det. Prisen pr. stream varierer dag for dag, idet det afhænger af antallet af streams og antallet af brugere. Men hvis for eksempel Spotify efter moms har en omsætning på 100 kr., går cirka 11 kr. til musikerne (samlet) og 12 kr. til komponist, tekstforfatter og forlag.”

MANGE BÆKKE SMÅ De kunstnere, der før internettets udbredelse ville have tjent meget på at sælge plader, har også en brugbar streamingindtægt i dag, mener Ivan Pedersen. ”Vi har været mange – rigtigt mange – der også tilbage i en analog fortid lavede albums, som ikke gav en skid på kontoen – vi fik allerhøjst lov til at lave endnu et album. Derfor ved kunstnerne godt, at deres indkomst skal komme fra mange andre steder end streaming, altså hvis du ikke er en storsælgende kunstner. Man må stykke sin økonomi sammen af mange forskellige små kilder og være omstillingsparat i forhold til de nye muligheder, som den digitale udvikling giver. Alt i alt må man sige, at den digitale udvikling for de allerfleste kunstnere har medført en meget lavere indkomst. Til gengæld er det blevet både billigere og lettere at indspille, distribuere, promovere og sælge sin musik.” slår Ivan Pedersen fast.

Musikernes økonomiske kabale/33 AF KAREN BENDIX

“Streaming er ikke en bæredygtig forretningsmodel for musikerne” Nyt EU-direktiv skal regulere ophavsretten i det digitale indre marked. Dansk Musiker Forbunds ophavsretsspecialist, chefjurist Morten Madsen, håber på forbedringer for musikerne, men tør ikke være optimistisk.

O

vergangen til streaming har slået bunden ud af musikernes økonomi.

Det er ikke længere en forretning at indspille og udgive sin musik – mere en form for markedsføring og synlighed, så man kan blive booket til livekoncerter, mener Dansk Musiker Forbunds ophavsretsspecialist, chefjurist Morten Madsen, der tvivler på udfaldet af de EU-direktiver, der skal sikre bedre rettigheder til udøvende kunstnere: ”Det er så uendelig lidt, man som almindelig musiker får ud af streaming. Der er et såkaldt ’value gab’, hvor de lovlige musiktjenester får en helt urimelig konkurrence fra gratis tjenester som YouTube, der er den ubetinget største musiktjeneste, hvis man måler på brugere – men den musiktjeneste, som musikere får mindst ud af økonomisk og rettighedsmæssigt.”

VIGTIGE EMNER FOR KUNSTNERNE I NYT EU-DIREKTIV I disse måneder bliver de sidste søm slået i et EU-direktiv, som skal regulere ophavsretten i det digitale indre marked. Der er meget på spil for de skabende og udøvende kunstnere, og alle organisationer arbejder på mange fronter for forbedringer.

To vigtige emner er allerede med i direktivteksten, men da djævlen ligger i detaljerne, og disse forandres, lige til sidste komma er sat, er det svært at vurdere, hvor

tilfredsstillende resultatet bliver. De to emner, som allerede er med i direktivet, er indholdsdelingstjenesters ansvar – problemet med det såkaldte ”value gab” – og en forbedring af kunstnernes stilling i kontraktforhold. Begge emner er vigtige i forhold til musikernes betaling.

Det første handler reelt om, at YouTube har opbygget verdens største indholdstjeneste uden at betale for indholdet. YouTube har siden sin begyndelse smøget sig uden om ophavsretligt ansvar ved at arbejde under dække af en undtagelse i det gamle e-handelsdirektiv, om at tjenesten blot hoster publikums eget indhold, og derfor ikke er ansvarlige for hvad og hvordan, det bliver brugt. Men da YouTube tjener styrtende med penge på kunstneres indhold og rettigheder, og oven i købet indekserer og gør indholdet søgbart, forsøger man med EU-direktivet at slå fast, at YouTube har et selvstændigt, ophavsretligt ansvar, ligesom de øvrige lovlige streamingtjenester, og dermed skal betale for brugen af indhold.

Det andet handler om, at kontrakter skal være rimelige, og at hvis en kontrakt kun giver kunstneren ret til en urimelig lille afregning af en stor omsætning, så skal der være en national instans, der kan lave kontrakten om. Direktivet lægger også op til øgede forpligtelser i forhold til at have gennemsigtighed i royaltyafregninger m.v., hvilket Dansk Musiker Forbund støtter op om.

STREAMINGTJENESTER ER IKKE BÆREDYGTIGE De lovlige streamingtjenester som Tidal, Apple og Spotify er presset af urimelig konkurrence fra egentlige piratsites og YouTube. Men et andet problem med visse lovlige streamingtjensters forretningsmodel er de gratis medlemskaber, som bl.a. Spotify har, mener Morten Madsen: ”De lovlige streamingtjenester som Spotify er ikke og kan ikke blive bæredygtige, så længe de har gratis abonnementer. De giver alt for lidt tilbage til rettighedshaverne, og derudover vænner de gratis tjenester folk til, at musik er gratis.”

FAIR INTERNET FOR PERFORMERS Men Dansk Musiker Forbund og Dansk Skuespillerforbund arbejder sammen med bl.a. den internationale musikerfederation FIM og skuespillernes internationale organisation FIA for et initiativ, som i skrivende stund desværre ikke har fundet vej til direktivteksten. ”Med kampagnen Fair Internet for Performers kæmper vi sammen for, at alle tjenester, der bruger udøvende kunstneres beskyttede indhold, skal betale et vederlag til kunstnerne via et forvaltningsselskab. Der skal så at sige etableres en helt ny vederlagsret, som ikke skal kunne overdrages til producenter og lignende,” siger Morten Madsen.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF MARTIN BLOM HANSEN / FOTO: MADS MAZANTI

Når valget er vinyl Vinylplader er ikke blot nostalgi for nørder og cool merchandise i nichemiljøer. For lytteren er det også glæden ved at eje et stykke musik, og for mange musikere er vinyler det ultimative visitkort og et vigtigt element i kontakten til publikum.

I

I DAG er vinyl blevet mere mainstream. Men nogle miljøer har altid været tæt forbundet med mediet – fx hiphop og metal.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

centrum af Odense ligger Moby Disc, en af landets ældste pladebutikker. Her kan man finde nyt og gammelt og ikke mindst et enormt udvalg af vinylplader. Både rockklassikere og helt nye udgivelser. Kasper Arildskov har arbejdet i butikken i cirka ti år og har været øjenvidne til vinylens optur. ”Da jeg startede, var salget nok 80 procent cd’er, ti procent vinyl og ti procent dvd.

I dag er det fifty-fifty mellem vinyl og cd. Der er kommet mange nye kunder til. For fem-ti år siden var det meget de samme kunder, der kom i butikken, og der var ikke så mange unge. Det er noget helt andet nu, hvor også de 12-13-årige kommer ind og køber vinyler.

Hvert år, når der afholdes konfirmationer på Fyn, er der måske omkring 100 unge, der får en pladespiller, og det giver jo nye kunder. De køber både de gamle plader med Beatles, Doors, Pink Floyd og så videre, men de vil også have navne som Justin Bieber, Shawn Mendez og Rihanna på vinyl. De vil gerne eje musikken. De kan godt lide det med at finde en klassiker med noget historie i – og samtidig gå efter det, der ligger øverst på Spotifys playlister,” forklarer Kasper Arildskov.

Hans egen forkærlighed for vinyl har ekspederet ham over i titlen som pladesel-

skabsdirektør. Sammen med rapper og dj Rasmus Rudbæk har han oprettet selskabet Rå Records for lidt over et år siden. Rå Records udgiver primært hiphop, men også pop og øvrige genrer og satser på at udgive mellem 12 og 15 vinyler årligt.

VINYL UNDERSTREGER ET BANDS SERIØSITET ”For mange af de kunstnere, vi arbejder med, er det en barnedrøm at få udgivet deres musik på vinyl og at stå med et godt produkt i hånden. Vores oplag på den enkelte udgivelse ligger mellem 100 og 250. Indtil videre tjener hverken kunstnerne eller vi penge på det.

Men vi arbejder på det,” siger Kasper Arildskov.

Han mener, at mange bands/kunstnere vælger vinyl, fordi publikum og fans dermed tager en udgivelse mere seriøst. ”Det kræver ikke særligt meget at lægge noget på Spotify. Men når der kommer en vinyl, så ved man, at bandet har gjort noget ud af det. Der er nogen, der står bag og har taget stilling til musikken, og det giver noget til kunstneren, uanset om den enkelte fan og lytter køber en vinyl eller ej.”

Tal fra IFPI viser, at vinyl har kapret en stigende markedsandel de senere år. Vinyl er blevet en anelse mere mainstream, mens nogle miljøer altid har været tæt forbundet med mediet. ”I hiphop er vinyler ekstremt vigtige, og det har de altid været.

Der er mange ekstrem-samlere i miljøet, og hvis man laver noget i begrænset oplag, går det hurtigt med at få udsolgt. Der er også et stort community af musiknørder, og hvis en vinyl bliver lagt op der, kan det få stor betydning for den pågældende kunstner,” siger Kasper Arildskov.

”

Opblomstringen af vinyler kom, fordi man gik fra cd til streaming, og der er en gruppe af unge, der aldrig har prøvet at eje et stykke musik. De har streamet og lavet playlister og så videre og måske hentet en sang som download HENRIK DAMM KROGH, NORDSØ RECORDS.

EASY EAN THOMANN E-Fakturering til det offenlige af musikinstrumenter, studieudstyr, lydog lysanlæg samt tilbehør.

Europas største udvalg, 81,770 produkter på lager til omgående levering. Rådgivning, gratis levering, 3 års garanti og 30 dages returret.

Bestil on-line på www.thomann.dk

TEMA Musikernes økonomiske kabale

METALFOLKET ELSKER VINYL Et af de danske metalbands, som bogstavelig talt tordner frem, er Baest. Bandet har begejstret på Roskilde, Copenhell, SPOT og mange andre festivaler, og udlandet har også opdaget den velspillende dødsmetalkvintet. EP’en ”Marie Magdalene” er udkommet på vinyl, og bandets kommende debutalbum, som bliver udgivet af det tyske label Century Media Records, kommer også ud på vinyl.

EP’en er trykt i 300 eksemplarer, og salget er gået strygende, fortæller Jens Karlsson, manager for bandet og bror til guitarist Svend Karlsson. De fik lavet forskellige tryk af vinylen, 100 stk. særlige ”limited editions”, som hurtigt blev solgt. Prisen for EP-vinylen er 150 kr. ”Når man som musiker står med sin musik på vinyl, er det stort. Vinyler betyder rigtig meget i metalmiljøet. Efter en koncert vil mange gerne have et eller andet med hjem, som markerer, at man har været der.

Det skal være ægte, det man køber, og at købe en vinyl til en koncert er den ægte vare.

En vinyl er det ypperste merchandise fra et band og et vigtigt artefakt i dyrkelsen af et band,” siger Jens Karlsson og understreger, at når et metalband giver koncert, er merchandise-boden meget vigtig. ”Som upcoming i metalgenren er der ikke mange midler, så merchandise er en måde, et band kan blive finansieret på. Det ved folk i miljøet, så når man ser et band, køber man lige en T-shirt – eller en vinyl – og så har man støttet bandet,” siger Jens Karlsson.

ET MARKED VENDER TILBAGE Den stigende interesse for vinyl viser sig ikke blot i IFPI’s tal. Flere kilder bekræfter, at antallet af vinylbutikker er opadgående, og hele fankulturen og baggrunden for vinyl-opblomstringen bliver også fint dokumenteret i den aktuelle bog ”Alt om vinyl” af Søren Genefke (2018). Og nå ja, så kan man jo også blot se på udgivelseslisterne og konstatere, at flere og flere kunstnere udkommer på vinyl.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Markedet taler både til samlere, der jagter de fede klassikere og LP’en som kunstværk, og til et moderne musikpublikum, der vil have mere end blot en playliste på smartphonen.

Selve håndværket med at presse en vinyl, som bogen ”Alt om vinyl” i øvrigt beskriver indgående, er vendt tilbage, og herhjemme er der nu to fabrikker, der presser vinyler. Dels det nystartede RPM Records, som ovennævnte Rå Records arbejder sammen med, og dels Nordsø Records (nej, de har intet med musikerfamilien Nordsø at gøre), som har eksisteret i små to år, og som spytter vinyler ud i ganske store mængder.

HÅNDPRESSET HÅNDVÆRK Nordsø Records holder til på Nordhavn i København og tilbyder pres af vinyler med kvalitetstjek af hver enkelt skive og en halvautomatisk proces, hvor intet er overladt til maskinerne alene. Virksomheden presser fra 50 stk. i et oplag til eksempelvis 6.000 eksemplarer. De arbejder med store pladeselskaber og har presset vinyler med navne som Sko & Torp, Michael Falch, The Van, Kasper Winding, Joe Lovano & Benjamin Koppel og The Minds of 99. Samtidig – og ikke mindst – tilbyder de vinylpres til nye kunstnere og undergrundsbands, som vil have for eksempel 100 stk. vinyler med i tasken, når de er ude på job.

Nordsø Records laver også gerne releasekoncerter og diverse produktionsvideoer i samarbejde med kunstnerne. Man kan så at sige komme ind fra gaden og bestille en vinylproduktion. ”Vi vil skabe et miljø, hvor vi hylder vinylen og kunsten. Et miljø, som skal virke inspirerende. Med et smil i mundvigene har vi sagt, at vi holder med de små bands. Vi synes, at der foregår så meget i den danske undergrund og underskov af musik, og vi er gået ind i at lave meget mindre serier, end andre presserier gør,” siger Michael Hjort, som sammen med Henrik Damm Krogh etablerede Nordsø Records i 2016.

Henrik Damm Krogh: ”Vi vidste godt, at

vinylsalget var stigende, og at der var lange ventelister rundt omkring til at få presset vinyler. Og mange steder tog de ikke små ordrer ind på 200 eller 300 stk. Der er mange nye bands, der vil udgive på det her medie, men hvor det er svært. Vi kan godt lide kunsten i at håndpresse vinyler. Hele den kvalitetsting, der er i at kigge på pladen, sikre at den er i orden, farver og splatter, som vi kan på de her halvautomatiske maskiner, og som man ikke kan på fuldautomatiske maskiner.” ”Opblomstringen af vinyler kom, fordi man gik fra cd til streaming, og der er en gruppe af unge, der aldrig har prøvet at eje et stykke musik. De har streamet og lavet playlister og så videre og måske hentet en sang som download. Jeg tror, at der er en procentdel af befolkningen, uanset alder, der har en samlermani. De siger: Denne musik kan jeg godt lide, og jeg vil have det i fysisk format,” siger Henrik Damm Krogh.

De musikere, Nordsø Records arbejder sammen med, tjener næppe de store penge på en vinylproduktion i et lille oplag. De bruger primært vinylen som visitkort, mener Michael Hjort.

Men en vinyl kan godt blive et udmærket tilskud til en samlet produktion, tilføjer han.

Sælger man vinyler i merchandiseboden ved koncerterne, er der ingen mellemled, og kan man tage for eksempel 200 eller 250 kr. for en vinylplade – måske i særligt tryk eller i begrænset oplag – kan der være lidt penge at hente.

Hvis der er bud efter ens vinyler, kan det samlede regnestykke godt ende med plus på bundlinjen. De to indehavere forklarer, at man kan starte med pres af for eksempel 100 stk. Vender man tilbage og skal have 100 eller 200 mere, bliver produktionsprisen for både tryk af selve skiven og cover betydeligt lavere, for så ligger matricerne klar. Bandet slipper for risikoen for at brænde inde med mange hundrede vinyler i kælderen. Det er med andre ord muligt at lave en aftale om ”vinyl on demand” med Nordsø Records.

Musikernes økonomiske kabale/37 AF KAREN BENDIX

Streaming æder det fysiske salg og download Hvis man udgiver sin musik hos Gateway Music, står man selv for det hele – til gengæld beholder man alle rettigheder og al indtjening. Og det kan være en fordel for rigtig mange musikere, når salget af fysiske formater svinder ind, og økonomien i streaming ikke er bæredygtig.

OMSÆTNINGSFORDELING Omsætningsfordeling hos Gateway i 2014 og 2017 – målt på faktisk opnået omsætning i kroner – viser, at omsætningen på streaming er vokset markant de seneste år. ”Der, hvor der for alvor er sket et skred, er på cd-markedet og downloadmarkedet, der er gået ned, hvorimod den store vinder hedder streaming. Vinylsalget udgjorde i 2014 1,8 procent af det samlede salg og er i dag på lige godt 3 procent – altså en lille stigning, men ikke noget, der fylder i den samlede økonomi,” beskriver Mette Ellebye Larsen.Det samme viser sig i IFPIs tal, hvor streamingmarkedet er det altdominerende og siden har 2014 ædt sig ind på markedet og opslugt de fysiske formater og digitale downloads.

Andet 1,5%

”På Gateway Music kommer man med en færdig master og har selv stået for indspilningerne. Vi er ét distributions- og rådgivningsselskab, der hjælper musikere med at udgive deres indspilninger i trygge og sikre rammer, hvor de selv beholder alle deres rettigheder.

Musikerne kan opsige deres kontrakt i løbet af 14 dage og er herefter fritstillet,” forklarer Mette Ellebye-Larsen, direktør i Dansk Musiker Forbunds distributionsselskab Gateway Music, som blandt andet rådgiver musikerne i, hvordan de bedst muligt får formidlet deres musik. ”Salget af cd’er er nærmest halveret de seneste år, men der er dog stadig et vist salg i forbindelse med koncerter. Afhængig af genrer kan det være en økonomisk dårlig idé at satse på det fysiske salg som primær indtægtskilde. Nogle genrer har dog stadig salg af fysiske eksemplarer – herunder børnemusik – da cd’erne i stor stil bliver givet som gaver og taget med hjem som merchandise fra koncerter; også jazzudgivelser, bliver der solgt en del af. Som tommelfingerregel sælgers der flest fysiske cd’er, hvis målgruppen er 40+. Vinyler er derimod mere et statement end en indtjening. Derfor skal man som musiker virkelig overveje, om det er dér, man skal lægge sine penge, da vinyler er en dyr merchandise. Fremstillingen af en almindelig cd koster 6-8 kr., hvor en vinyl snildt koster mellem 35 og 60 kr. for et mindre oplag – foruden at være ekstrem dyre i forsendelse,” fortæller Mette Ellebye-Larsen.”

YouTube 2,9%

Streaming 45,6%

Andet 1,2%

Vinyl 3,3%

2014

CD 29,2%

YouTube 1,6%

Vinyl 1,8%

Streaming 25,9%

2017

CD 45,4%

Downloads 24,2%

Downloads 17,5%

FORMATERNES ANDEL AF DET SAMLEDE MARKED Figurerne viser den procentuelle fordeling af formater repræsenteret på det danske marked for indspillet musik i henholdsvis 2014 og 2017. Figuren er baseret på indberetninger fra IFPI Danmarks medlemmer, som vurderes at stå for 95 procent af det danske marked for indspillet musik. (Kilde: IFPI Danmark).

Vinyl DVD 1,7% 0,2%

Vinyl DVD CD 23,9% 0,4% 6,5% Downloads 4,2%

CD 23,8%

2014 Downloads 15,8%

Streaming 45,6%

2017 Streaming 85,0%

JULI/AUGUST/SEPTEMBER JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 2018 MUSIKEREN MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF PETRINE JØRGENSEN JEG PLEJER at spørge musikere om, hvad deres behov er, og hvad de gerne vil med deres musik.

Mange svarer oftest, at de bare gerne vil leve af deres musik. Det er et vidt begreb,” fortæller Daniel Herfort-Bruun, revisor for musikere i Ping 2.0.

(Foto: the Caddy).

Hvordan får man økonomien til at hænge sammen?

Daniel Herfort-Bruun og Uffe Fink Isaksen arbejder til daglig med at rådgive musikere i at holde styr på indtægter og udgifter.

S

om udøvende musiker kan ens indtægter se forskellige ud fra måned til måned, da indtægter ofte kommer fra forskellige kilder. Det handler derfor om at holde tungen lige i munden for at få budgettet til at spille. To revisorer giver her et indblik i, hvordan de hjælper musikere, både rytmiske og klassiske, med at få budgettet til at gå op.

SMØR PÅ HELE BRØDET En af de udfordringer, som rytmiske musikere kan stå overfor, er at få en patchwork-økonomi til at hænge sammen. En patchwork-økonomi betyder, at man ikke får udbetalt den samme lønsum

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

hver måned, men derimod selv skal stå for at stykke økonomien sammen fra forskellige indtægtskilder. Daniel Herfort-Bruun, revisor i Ping 2.0, fortæller, at det først og fremmest er vigtigt at gøre sig klart, hvad ens behov for penge er hver måned, når man har en patchwork-økonomi: ”Jeg plejer at spørge musikere om, hvad deres behov er, og hvad de gerne vil med deres musik. Mange svarer oftest, at de bare gerne vil leve af deres musik. Det er et vidt begreb. Eksempelvis kan du sidde en hel dag på Strøget og spille guitar, og bagefter er der nok penge til, at du kan købe et rugbrød og en dåse tun. Så lever du af din musik. Oftest har folk dog ønsker

om et musikerliv, hvor der er plads til lidt større udgifter i form af lejlighed og så videre, og jeg forsøger derfor at hjælpe den enkelte musiker til selv at finde frem til det tal (den konkrete indkomst, red.), der gør det muligt at dække deres økonomiske behov.”

På denne måde rådgiver Daniel Herfort-Bruun helt lavpraktisk musikere i, hvordan man bedst muligt får sammenstykket et budget, som gør, at man får nogenlunde det samme udbetalt hver måned, og som kan dække ens behov.

Samtidig forsøger Daniel Herfort-Bruun også at rådgive musikerne i at smøre store indtægter udover hele brødet, således at

39

man også har råd til at leve med få indtægter: ”Jeg har både oplevet musikere, som kunne leve af en succesplade i 10-15 år, og andre som har fyret det hele af på to år. Men jeg prøver helt konkret at sandsynliggøre i et håndgribeligt pengebeløb, hvordan man lever af sin musik.”

HUSK BILAGENE For fastansatte, ofte klassiske musikere og musikskoleundervisere, er det en anden situation, når det gælder om at holde styr på økonomien. Uffe Fink Isaksen, ejer af Fink Revision, fortæller, at mange ansatte musikere får udbetalt en almindelig a-indkomst hver måned udover deres b-indkomster, og det er derfor andre områder, som fylder, når økonomien skal ordnes: ”Jeg arbejder altid individuelt med de musikere, som jeg rådgiver. Vi lærer dem typisk om skatteregler, og hvilke bilag der er vigtige at forholde sig til og gemme.”

”NÆSTEFTER livescenen kommer rettighedspengene som den næststørste indtjeningspost,” fortæller Uffe Fink Isaksen, der hjælper musikere med revisionen i Fink Revision.

(Foto Timo Nyman)

”

Den største indtægtskilde i dag er livekoncerter, medmindre man er en meget, populær kunstner, så kan der være penge at hente i streaming.

UFFE FINK ISAKSEN, EJER AF FINK REVISION

INDTÆGTSKILDER HAR ÆNDRET SIG Indtægten kan variere fra måned til måned.

De forskellige kilder kan være livehonorarer, Koda/Gramex-penge, rettighedspenge og indtægter fra merchandise og streaming. En af de ting, som Daniel Herfort-Bruun kan se har ændret sig i løbet af årene, er, hvor indtægterne kommer fra: ”Tidligere var det pladesalg og dernæst turnévirksomhed, som var de største indtægter, men den traditionelle musikerøkonomi er blevet brudt, fordi streaming har overtaget pladesalget. Den største indtægtskilde i dag er derfor livekoncerter, medmindre man er en meget populær kunstner, så kan der være penge at hente i streaming. ” Uffe Fink Isaksen bekræfter også, at livescenen er den bærende indtægtskilde for musikerne. ”Næstefter livescenen kommer rettighedspengene som den næststørste indtjeningspost. Det varierer dog meget fra musiker til musiker, hvor store disse rettighedspenge er. For nogle få musikere er

rettighedspengene store indtægter, men for flertallet af musikere er rettighedspengene stadig kun en lille post. Det afhænger blandt andet af, om man selv skriver og producerer musikken, eller om man er hired gun.”

FLERE OM INDTÆGTERNE En tredjedel af patchwork-økonomien handler også om, hvorvidt eller hvordan man deler sine indtægter med andre. Flere musikere har et bookingbureau, en manager eller et musikselskab, som varetager forskellige arbejdsopgaver, så musikeren kan koncentrere sig om musikken. Alle hjælpere skal selvfølgelig betales, og Daniel Herfort-Bruun fortæller, at han ser forskellige modeller for, hvordan musikere aflønner manager, bookingbureau og så videre: ”Nogle gange har jeg set eksempler på, at musikeren allerede har delt procenter ud af sine indtægter, før den er gået ind på kontoen. Det kan være til en producer, som

hjælper med pladen, eller en manager som hjælper med at skaffe jobs. Det er i og for sig godt nok, men det giver mere mening, hvis musikeren i stedet aftaler en fast hyre til de folk, som hjælper til med arbejdet.” ”Ellers kan musikeren ende med at stå med næsten ingen indtægter, hvis 80 procent af ens indtjening på forhånd er givet væk. På denne måde er både musiker og for eksempel manager sikret, da manageren får samme hyre uanset gode eller dårlige tider, og musikeren kan trække et overskud ud til sig selv i rigtig gode tider.”

Overordnet er der mange ting, som skal huskes i en patchwork-økonomi fyldt med indtægter og udgifter. Daniel Herfort-Bruun fortæller, at mange musikere glemmer at indregne sig selv i budgettet, når de for eksempel skal på turné. Den vigtigste ting, man som musiker skal huske, er med andre ord sin egen løn. Ellers bliver det i sidste ende svært at leve som musiker.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

TEMA Musikernes økonomiske kabale AF PETRINE JØRGENSEN

Nye tider – nye og flere atypiske beskæftigede Mange musikere er længe blevet betegnet som atypiske beskæftigede. Men hvad betyder det egentlig at være atypisk beskæftiget, og hvordan ser fremtiden ud for denne arbejdsgruppe?

I

1926 blev gig-økonomi for første gang brugt for musik. Gig-økonomi er freelancere og små selvstændige, der går fra job til job, og med andre ord det man i dag vil betragte som atypisk beskæftigelse.

Dog rækker den atypiske beskæftigelse ud over musikbranchen i dag og går på tværs af mange fag og sektorer.

Konsulent i FOA og tidligere personlig rådgiver for Holger K. Nielsen, Bent Gravesen, betragter en atypisk beskæftiget som en, der er ansat uden for normale løn- og ansættelsesvilkår i forhold til den danske model.

Det atypiske kan bestå i, at man er ansat på deltid, korttidsansat, kontraktansat og så videre. Samtidig kan det også være, hvis man arbejder som musiklærer i hverdagen, men har spillejobs i weekenden.

PÅ TVÆRS AF FAG OG SEKTORER Ifølge Bent Gravesen gør betegnelsen af en atypisk ansat sig gældende på tværs af fag og sektorer. Derudover mener han også, at man som selvstændig musiker går ind under betegnelsen atypisk beskæftiget: ”Når en musiker hyres til for eksempel Distortion, så vil dem, der hyrer musikeren og skattevæsenet højest sandsynligt betragte vedkommende som selvstændig. Men selvom musikeren sælger sit arbejde, er det ikke til en langvarig kontrakt, men nærmere MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

til en kort engangsydelse. Så kan det godt være, at musikeren er selvbeskæftiget, men musikeren får ikke serveret et job på et sølvfad, når de beder om det. Den selvstændige musiker har stadig ikke samme vilkår- og ansættelsesforhold som typiske ansatte, og de går derfor også under kategorien ’atypisk beskæftigelse’.”

Overordnet må en atypisk beskæftiget derfor betragtes som én, der afviger fra faste løn- og ansættelsesvilkår, og hvor man samtidig ikke har en vis beskyttelse via løn ved sygdom, feriepenge, sygedagpenge og så videre.

DANSK MUSIKER FORBUND HAR LÆNGE ARBEJDET FOR BEDRE VILKÅR Derudover ses det i samfundet, at gruppen af atypiske beskæftigede er voksende. I Dansk Musiker Forbund har man i mange år kendt til atypiske beskæftigede, da størstedelen af musikerne går under denne betegnelse, fortæller Dansk Musiker Forbunds a-kasseekspert Ann-Mari Nostrup: ”Dansk Musiker Forbund har længe arbejdet for at skabe sikre rammer for atypiske beskæftigede. Det har man gjort både alene og i samarbejde med andre kunstnerorganisationer samt Dansk Journalistforbund. Eksempelvis er Dansk Musiker Forbund med i udvalg i LO og FTF, hvor formålet er at sikre atypiske beskæftigede bedre vilkår. Senest

har Dansk Musiker Forbund via dette været med til at sikre, at en ny regel om, at man ville miste sine normale dagpenge i en måned, når ens supplerende dagpenge var brugt op, hvis man havde arbejdet mere end en dag i denne måned, ikke blev gennemført. Derudover har vi i samarbejde med FTF, FTFa og Danske A-kasser fra 1. januar 2018 igen fået indskrevet retten til, at B-indkomst kunne bruges til beskæftigelseskravet.”

DEN ATYPISKE ANSAT ER EN VOKSENDE TENDENS I de senere år er gruppen af atypiske beskæftigede vokset, også i områder og fag, hvor man ikke tidligere har set det. Bent Gravesen uddyber, hvordan det har spredt sig til flere områder: ”Der er kommet mange flere kortere ansættelser, hvor man har arbejdsgivere eller bestillere, som afskriver sig en række rettigheder. Eksempelvis ser vi i FOA, at man bruger vikarer mere og mere. De arbejder på vilkår, man kan kalde daglejervilkår. De aflønnes fra dag til dag.”

EN RISKY ØKONOMI Mange musikere lever i en atypisk arbejdstilværelse, fordi de vil musikken og kunsten.

Samtidig giver det en række friheder i forhold til at vælge, hvornår og hvordan man vil ar-

41

bejde, men de friheder kommer også med en række risici, fortæller Bent Gravesen og uddyber: ”Arbejdsgiveren eller bestilleren i atypiske arbejdsforhold fraskriver ofte sig alle risici og rettigheder. Det giver et stort hul til dem, der sælger deres arbejde uden en arbejdstidsaftale. Jeg mener, at vi både fra fagforeningsside og politisk hold bør gøre en indsats for at lukke dette hul. Selvfølgelig kan vi ikke sikre hver eneste aftale, hvor en musiker for eksempel spiller til et sølvbryllup, men overordnet har vi brug for nogle politiske reguleringsformer, som giver et sikkerhedsnet til de atypiske ansatte.”

BESKYTTELSE AF ATYPISK ANSATTE Overordnet har Bent Gravesen to politiske ønsker højt på ønskesedlen, når det kommer til sikringen af de atypiske ansatte: ”Det første ønske er, at man fra nationalt, politisk hold tager udviklingen alvorligt og anerkender dels den fremvoksende gruppe af atypiske beskæftigede, og dels at det er politikernes ansvar at bidrage til at sikre dem.” ”Det andet ønske er, at man fra politisk hold og fra fagforeningens side skaber

muligheder for kollektiv sikring af de atypisk beskæftigedes rettigheder og aflønning. Fra fagforeningernes side skal vi se på, hvordan man ikke nødvendigvis kun bekæmper for eksempel nye platforme, såsom Happy Helper, GoMore og så videre. Men i stedet forsøge at lave en overenskomst med de nye platforme, således at man på den måde sikrer de atypiske ansatte løn- og ansættelsesvilkår. En if you can’t beat them, join them-tankegang.”

EU-KOMMISSIONEN ÅBNER FOR INKLUDERING AF ATYPISKE ARBEJDERE Til Bent Gravesens første ønske ses det, at der i EU-kommissionen på nuværende tidspunkt revideres et direktiv om ansættelsesbeviser, som på nuværende tidspunkt gælder i typiske job. Det betyder, at man ved ansættelse skal have et ansættelsesbevis, hvor visse krav, hyre og så videre er beskrevet.

Lige nu reviderer EU-kommissionen og foreslår, at en voksende skare af atypiske ansatte skal inkluderes i loven, hvilket Bent Gravesen finder meget positivt.

Begge ønsker kræver ikke kun arbejde fra de nationale politikere, men de kræver også et stort arbejde fra selve fagforeningerne.

”

Det første ønske er, at man fra nationalt, politisk hold tager udviklingen alvorligt og anerkender dels den fremvoksende gruppe af atypiske beskæftigede, og dels at det er politikernes ansvar at bidrage til at sikre dem.

BENT GRAVESEN, KONSULENT I FOA.

Det kræver et stort arbejde at skabe sikre rammer for atypiske arbejdere, som Dansk Musiker Forbund har knoklet for i mange år og fortsat arbejder på. Dansk Musiker Forbund ser også frem til, at man med nye hoved-organisation af det fusionerede FTF og LO kan lægge endnu større pres på politikerne for at sikre bedre forhold for atypiske beskæftigede.

Ny DMF-pris på formstøbte høreværn fra Audiovox:

1250 kr. (normalpris 1750 kr) HUSK at du skal bruge en rekvisition. Du kan hente den på www.dmf.dk/rabatter

SPAR 500 K R

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

42/Computerspil

COMPUTERSPIL FOR FULDT ORKESTER Gamersegmentet får den klassiske musik ind med fuldt orkester i nyt dansk prisvindende computerspil. Violinisten og komponisten Peter Due har skrevet musikken til spillet og vil samtidig bruge det pædagogisk ved at vise børn og unge, hvad klassisk musik også er.

AF KAREN BENDIX

“F

orestil dig et sted, hvor alt det tabte og forlagte forsvinder hen; gammelt legetøj, singlesokker, breve. Det Glemtes Land er en magisk verden beboet af Glemtlinger – skabninger sammensat af forlagte ting, der higer efter igen at blive husket.”

Det er universet omkring det nye danske computerspil Forgotten Anne, hvor man følger Annes eventyr gennem Det Glemtes Land, hvor hun bekriger oprører, løser gåder og kæmper MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

med og mod allierede og modstandere. I spillet er det op til spilleren at vælge vejen – et såkaldt puzzle platforming. Hver karakter, hver platform og sekvens, hver overgang har sin egen musikalske stemning, tema og ledemotiv, som hænger sammen på kryds og tværs i et stort puslespil.

MUSIKKEN MED FRA BEGYNDELSEN Peter Due, der er komponist, violinist og underviser i violin, har brugt de seneste fire år på at udvikle lydsiden til spillet Forgotten Anne,

samtidig med at spillets historie og visuelle side er blevet udviklet. På den måde har musikken været en del af projektet fra begyndelsen, og de musikalske ledemotiver har været med til at udvikle karaktererne og brede de mentale og følelsesmæssige sider ud. ”Da jeg begyndte på komponistlinjen på konservatoriet, tænkte jeg ikke på, at computerspil var noget, jeg skulle arbejde med. Jeg mødte på det tidspunkt animationsinstruktøren Alfred Nguyen, der i 2014 startede Throughline Games

43 sammen med Michael Godlowski-Maryniak.

Og da de for fire år siden gik i gang med at udvikle Forgotten Anne, spurgte de, om jeg ville lave musik til. Så jeg har været med i processen lige fra begyndelsen, hvor vi lavede den første trailer og til nu, hvor spillet netop er udkommet.

På den måde har min musik haft indflydelse på karaktererne og hvilke træk, der skal fremhæves og udvikles. For musikken er i høj grad med til at forme de mentale sider af en figur,” fortæller Peter Due, der efter den første trailer gik i gang med ledemotiver og temaudvikling til hver karakter og de forskellige verdener, karaktererne bevæger sig igennem.

MUSIKALSK STORYTELLER ”Jeg har altid været rigtig glad for at fortælle historier, helt fra jeg var lille, hvor jeg skrev masser af historier. Derfor er spiluniverset virkelig spændende at arbejde med, da musikken skal være både billedskabende, fortællende, dramatiserende og stemningsskabende,” fortæller Peter Due, som brugte sin musikalske historiefortælling i opbygningen af spillets karakterer: ”Spillets karakterer er tvetydige, og spørgsmålet, hvem man skal stole på, er knyttet til mange af de valg, man tager som spiller,” siger Peter Due, der med sin kompositionsbaggrund har den fordel, at han kan orkestrere musikken selv og forme den ud fra stilart, akkordprogression og stemmeføring inden for de stilarter, han skal bruge. ”Jeg har brugt musikalske elementer fra barok- og middelaldermusikken, andet er inspireret af bar- og saloonmusik, hvor flere temaer er store, stemningsskabende flader.”

”

Jeg vil gerne bruge computerspilsplatformen til at få musikken ud til nogen, der måske ikke har så meget med klassisk musik at gøre til daglig.

PETER DUE, KOMPONIST OG VIOLINIST

”At arbejde seamless er en interessant udfordring, for det betyder, at alle temaer og motiver skal hænge sammen og glide over i hinanden. Når spilleren tager et valg, skal musikken ubemærket følge med og glide over i den nye scene uden mærkbar cut i lyden. I de hurtige skift mellem cutscenes og gameplay, gør jeg brug af korte loops, som puttes ind mellem de “låste” cutscenes og er cirka 20-30 sekunder lange.” ”Mellem de forskellige loops skal man kunne crossfade ind i et andet loop eller lave en transsission til en ny lydfil. Jeg arbejder også med for eksempel one shot, som er lydbidder, der kommer ind i et harmonisk forløb.

En trickereffekt kan bruges, hvis spilleren for eksempel klarer noget og skal have en belønning i form af en lille, musikalsk lydbid. Der er rigtig mange forskellige lydelementer, som alle har en betydning for historien, karaktererne og forløbet i spillet. Så det er som et stort, musikalsk puslespil, hvor alt skal passe sammen.”

DANSK ORKESTER TIL DANSK SPIL MUSIKALSK PUSLESPIL Det specielle i at arbejde med spil i forhold til film er, at det er interaktivt. Musikken skal følge dét, spilleren vælger, at karakteren skal gøre. Lydsiden er en blanding mellem cutscene, som er musik til en lille film, der fortæller, hvad der sker i en ny sekvens, og gameplay, hvor spilleren skal gøre noget.

Mellem cutscenes og gameplay skal musikken flyde seamless – det vil sige, at der kommer et ubrudt flow mellem de forskellige sekvenser, fortæller Peter Due:

Allerede fra begyndelsen af spiludviklingen, havde spilfirmaet Throughline Games og Peter Due en idé om at få indspillet musikken af et dansk orkester. Og med støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI) fik de bevilliget penge til at indspille med Copenhagen Phil, som fra begyndelsen var friske på idéen. ”Vi valgte at indspille de store, brede tuttistemningssekvenser, hvor orkestret rigtig bruser. Det var vildt inspirerende at arbejde med et professionelt orkester. Musikerne var fantastiske, og dirigenten fik det hele til at gå

op, selv om det var små, korte sekvenser, der skulle indspilles.”

STØRRE FLEKSIBILITET GIVER FLERE MULIGHEDER 38 minutters indspillet musik nåede Copenhagen Phil at indspille på en dag, og det svarer til cirka en tredjedel af musikken i spillet.

Resten er samplet. ”Vi fik mulighed for og råd til en dags indspilning med orkestret. Vi kunne have valgt at sende det til et orkester i Budapest eller Prag, da de for det første er billigere og for det andet er mere fleksible end de danske orkestre. Men med støtten fra DFI, Koda og Dansk Komponistforening fik vi mulighed for at indspille med et dansk orkester, hvilket vi helst ville.

Derudover kommer der forskellige synergieffekter i sådan et dansk samarbejde, som vi får mulighed for at arbejde videre med i Danmark.

Vi får blandt andet også spillet musikken til en gamingkoncert med DR Symfoniorkestret.

Derudover er Throughline Games, Copenhagen Phil og jeg i gang med nogle nye projekter.”

GAMEMUSIK SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Peter Due vil gerne noget mere med musikken til spillet. Den må for det første gerne få et eget liv uden for spillet og bruges som små suiter i andre orkestre. Og for det andet håber Peter, at den klassiske lyd og musikken til spillet kan bruges pædagogisk til at få flere børn og unge til at lytte til klassisk musik. ”Jeg vil gerne bruge computerspilsplatformen til at få musikken ud til nogen, der måske ikke har så meget med klassisk musik at gøre til daglig. Derfor har vi blandt andet samarbejdet med Nightingale Quartet, der spillede sekvenser af musikken, ved en J-popcon-messe i København.” ”Det var en helt anden målgruppe end de, der sidder i koncertsalen. Men eftersom musikken bliver brugt i et spil og blev spillet af en klassisk strygerkvartet i en anden kontekst blandt unge gamere, fik den klassiske musik en helt ny målgruppe. Jeg kan ikke lade være med at tænke i de baner, fordi det er min baggrund som musiker, komponist og musikundervisere.”

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

44/Kunstneriske uddannelser

Mere frihed til de kunstneriske uddannelser Hvis det stod til Sanne Kofod, tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, skulle de kunstneriske uddannelser have mere frihed og tillid til selv at udvikle sig fremfor at skulle passe ind i stramme, politiske rammer.

”JEG synes tit, at det, som kulturen bidrager med, bliver overset. Og det er rigtig ærgerligt, for hvad er det egentlig, vi laver, når vi har fri?”spørger Sanne Kofod, tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

45 AF PETRINE JØRGENSEN

S

anne Kofod har været rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler siden 2014. Midt i en tid, hvor to procents-besparelserne fylder en stor del af kulturbilledet, herunder også på de kunstneriske uddannelser. Det har givet udfordringer, som har præget hendes tid som rektor, i form af mere administrativt arbejde og færre hænder til at løse opgaven.

Fra slutningen af august fratræder Sanne Kofod stillingen som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og begynder 1. september som dekan for det kunstneriske fakultet på Göteborg Universitet. En stilling, som hun glæder sig til at prøve kræfter med efter 25 år i dansk kulturliv.

MERE TILLID OG FRIHED De kunstneriske uddannelser i Danmark skal have mere frihed og tillid til selv at udvikle sig fremfor at skulle passe ind i stramme politiske rammer, mener hun: ”Jeg kunne godt tænke mig, at der var tillid og tid til, at vi kunne udvikle os og følge med udviklingen. At der blev givet plads til at modernisere og udvikle, så vores uddannelsesinstitutioner ikke falder bag om dansen.”

Sanne Kofod fortæller samtidig, at de kunstneriske uddannelser tidligere har haft meget mere frihed til at styre deres institutioner, men at det efterhånden er blevet erstattet af mindre tilskudssystemer og større krav om at passe ind i nogle politiske projekter. Sanne Kofod beskriver det som, at man fra politisk hold ønsker en markant forandring af kulturinstitutionerne, men at det er svært at se, hvilken forandring man præcist ønsker.

KULTUR ER EN VIGTIG DEL AF DANSKERNES HVERDAG I den forlængelse mener Sanne Kofod, at kulturen mangler anerkendelse i samfundet til trods for, at kulturen udgør en stor del af danskernes kulturidentitet og fritidsliv: ”Kultur er jo noget, alle bruger i deres fritid. De bruger det enten til at underholdes, blive

klogere af eller reflektere over. Jeg synes tit, at det, som kulturen bidrager med, bliver overset. Og det er rigtig ærgerligt, for hvad er det egentlig, vi laver, når vi har fri? Jeg ser for eksempel en tv-serie, som er dansk. Eller læser en bog af en dansk forfatter eller hører musik fra en dansk musiker. Vi bruger hele tiden dansk kultur uden at tænke over det.”

Hertil tilføjer Sanne Kofod, at nogle politikere gerne vil omtale kulturen som en elitær ting, der kun bruges af eliten: ”Det tror jeg ikke på. Kultur er en del af den danske befolknings liv. En stor del af middelklassen og opefter bruger kultur. Så er der selvfølgelig nogle sociale klasser, som halter bagud, men her må det være en mission at få kulturen ud til alle. For mig er kulturen en bærende del af samfundet, og det, synes jeg, må være idealet.”

”

For mig er kulturen en bærende del af samfundet, og det, synes jeg, må være idealet.

SANNE KOFOD, TIDLIGERE REKTOR PÅ DKDKB

SAMARBEJDSPOTENTIALER MELLEM UDDANNELSERNE Sanne Kofod er stadig tydeligt passioneret omkring den danske kultur og det danske kunstliv, selvom hun snart skal varetage og udvikle kunstneriske interesser i et andet land. Snakken falder derfor også på det nye kommissorium, som rektorerne fra de kunstneriske uddannelser har udviklet i fællesskab og publiceret i slutningen af april. Kommissoriet indeholder forskellige samarbejdsmuligheder for de kunstneriske uddannelser, hvor Sanne Kofod fortæller, at man allerede er i gang med at arbejde med flere af punkterne, herunder vidensdeling og forskning på tværs af uddannelserne.

For Sanne Kofod er det primært de administrative opgaver, som giver mening at samarbejde om på tværs af uddannelserne:

”Jeg har hele tiden haft lidt svært ved at se nogle tværkunstneriske samarbejder. Ny kunst og nye kunstarter skal opstå naturligt og ikke gennem en struktur, som lægges ned over institutionen. På nogle kunstneriske områder samarbejder vi også allerede, men det er opstået naturligt. For eksempel har vi en lektor i lyd, som har lavet samarbejde med Det Rytmiske Konservatorium.”

NYE TIDER OG NYE MULIGHEDER Sanne Kofod er samtidig begyndt at se frem mod det nye arbejde, og hun glæder sig til at prøve noget nyt. Hun glæder sig først og fremmest til at komme ind i en større og mere struktureret organisation. Hun uddyber, at systemet herhjemme også er struktureret, men at maskineriet blot er større på Göteborg Universitet. Derudover glæder hun sig til at arbejde med kunstlivet i et andet land og se, hvordan det fungerer. ”Jeg glæder mig til at se, om det er de samme kampe, som vi oplever herhjemme, eller om de er anderledes. Generelt vil der jo være nogle kulturforskelle i forhold til svensk og dansk kultur.”

I forhold til forskelle og ligheder mellem dansk og svensk kultur og kunst, så forventer Sanne Kofod, at der er større støtte til kunstog kulturuddannelserne i Sverige. ”Det er noget af en attraktion, at jeg kommer ind i et felt, hvor jeg ikke skal deale med kriser hele tiden. Så kan jeg i stedet passe mit job, hvor jeg skal lede og udvikle.”

BEVAR EN ÅBENHED Sanne Kofod ser derfor tydeligt frem til en ny tid med nye, spændende opgaver. Samtidig giver hun på opfordring et godt råd til hendes efterkommer: ”Et godt råd ville nok være at bevare en åbenhed overfor de mennesker, som er her på institutionen. Samt at bevare en åbenhed overfor omverdenen, for ministerier og politikere.

Det er lidt et edderkoppejob, hvor man skal have med alle led at gøre. Samtidig skal man anerkende alle de kompetencer, som ligger i institutionen. Her arbejder nogle vildt dygtige folk, og de skal være med til at drive uddannelsen.”

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

46/Medieforlig

MEDIEFORLIGET kan få økonomiske konsekvenser for musikere Regeringen forhandler lige nu medieforlig med resten af Folketingets partier. Forud for forhandlingerne meldte regeringen et medieudspil ud med forslag om, at DR skal spare 20 procent, at FM-båndet skal lukkes senest i 2021, og at DR skal lukke to tv-kanaler.

Men hvilke konsekvenser kan det have for musikere?

AF PETRINE JØRGENSEN ILLUSTRATION JAN SØRENSEN

L

ige nu står DR til at skulle spare 740 millioner kroner. Hvor pengene skal tages fra vides endnu ikke. Der er dog god sandsynlighed for, at DR kommer til at lukke flere kanaler, både radio- og tv-kanaler, da 740 millioner kroner ikke bare er et greb i lommen.

DYRT FOR DANSKE MUSIKERE En af de kanaler, som ofte er blevet diskuterMUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

et af politikere, er P3. Flere politikere har udtrykt ønsker om at lukke radiokanalen, hvilket kan have store konsekvenser for danske musikeres økonomi. Adm. direktør i Gramex John Kristensen forklarer, hvad det kan betyde: ”Hvis vi rent hypotetisk siger, at P3 lukker, så vil det give en ledig radiofrekvens, som skal udbydes kommercielt. Fortsætter

vi den hypotetiske tankegang, må det antages, at en kommerciel radio vil byde på den frie frekvens. Hvis den nye kommercielle radiokanal har samme målgruppe som andre danske kommercielle radiokanaler og dermed spiller meget af den samme musik som de andre kommercielle radiokanaler, vil det betyde, at antallet af unikke afspilninger af dansk musik vil gå ned. I så fald må det

47 penge udbetalt fra os fremover, hvormed mængden af penge i det danske ’musikøkosystem’ går ned.”

MILLIARDREGNING TIL RADIOLYTTERE

JOHN CHRISTENSEN, Adm. direktør i Gramex.

”

Hvis der ikke indføres et minimumskrav til en dansk musikprocent, vil det forventeligt betyde, at danske kunstnere vil få færre penge udbetalt fra os fremover.

JOHN KRISTENSEN, ADM. DIREKTØR I GRAMEX

forventes, at både dybden og bredden af danske afspilninger vil blive påvirket.”

Udover massive besparelser på DR foreslår medieudspillet også, at FM-båndet lukkes senest i 2021 og overgår til DAB. Forslaget har dog endnu ikke flertal i Folketinget, men hvis forslaget bliver en realitet, vil det have konsekvenser for både radiolyttere og musikerne, fortæller John Kristensen. ”Først og fremmest vil det betyde, at to millioner bilradioer skal udskiftes. Det giver en ekstraregning på cirka 10 milliarder kroner til bilejerne. Samtidig skal alle husejere med FM-radio skifte til DAB-radio. Så samlet bliver det en ekstraregning på mange milliarder kroner til de danske forbrugere med FM-radioer. Det er mange penge, når det samtidig ses, at over 60 procent af radiolytning foregår via FM-båndet. Jeg har derfor meget svært ved at se, at det er en farbar vej.”

John Kristensen mener også, at en lukning af FM-båndet vil have konsekvenser for musikerne. Han vurderer nemlig, at når bilejere tvinges til at udskifte deres FM-radio, vil der være en overvejende sandsynlighed for, at de i stedet vil skifte til internetbaserede tjenester med langt mindre dansk indhold: ”Det bliver formentlig Spotify eller en anden streamingtjeneste, som kommer til at spille i de to millioner biler i stedet for musik via DAB-radioen. Og dér fylder det danske repertoire som bekendt meget mindre. ”

MINDRE DANSKPRODUCERET MUSIK MINIMUMSKRAV OM EN DANSK MUSIKPROCENT Kort sagt antager John Kristensen, at der formentlig vil blive spillet mindre dansk musik, hvis en kommerciel radiokanal skulle overtage P3. Hertil tilføjer han samtidig, at dette kan modvirkes ved, at man rent politisk vedtager, at der på den udbudte frekvens skal afspilles en dansk musikprocent, som svarer til den, der blev spillet på P3. ”Hvis der ikke indføres et minimumskrav til en dansk musikprocent, vil det forventeligt betyde, at danske kunstnere vil få færre

Ud fra John Kristensens hypoteser vil en eventuel lukning af flere af DR’s kanaler, som erstattes med kommerciel radio, og en lukning af FM-båndet, betyde mindre dansk musik i radioen og dermed færre penge til danske musikere.

Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, kalder medieudspillet for det største angreb på danskproduceret indhold i årtier og tilføjer: ”Det vil have meget voldsomme konsekvenser for danske musikere, hvis regeringen kommer igennem med sine forslag om de

store besparelser på DR og en lukning af FM-båndet. Det ser heldigvis ud til, at regeringen ikke kan samle et flertal for en lukning af FM-båndet. Dansk Musiker Forbund vil arbejde på at påvirke politikerne til at indskrive et procentkrav om afspilning af dansk musik i enten medieforliget eller Public Service-aftalen, således at danskproduceret musik ikke bliver mindre, men derimod større.”

ANDERS LAURSEN, formand i Dansk Musiker Forbund.

”

Det vil have meget voldsomme konsekvenser for danske musikere, hvis regeringen kommer igennem med sine forslag om de store besparelser på DR og en lukning af FM-båndet.

ANDERS LAURSEN, FORMAND I DANSK MUSIKER FORBUND

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

48/Dagbog

Med DR SymfoniOrkestret i

KINA DR SymfoniOrkestret tog i marts på turné i Kina, hvor de besøgte koncertsale i Beijing, Tianjin, Jinan og Shanghai og sluttede i Hong Kong. Hele turnéen spillede de dansk musik – blandt andet Carl Nielsens ’5. symfoni’ samt den kinesiske slagtøjskoncert ’The Rite of Mountains’ med den kinesiske slagtøjsolist Li Biao. Solopaukist og tillidsrepræsentant fra DR SymfoniOrkestret René Mathiesen beskriver turen.

AF KAREN BENDIX FOTO: DMITRI GOLOVANOV

T

urnéer er godt for et orkester.

Og turnéen til Kina med DR SymfoniOrkestret var ingen undtagelse.

Musikerne bliver rystet sammen, og musikalsk kan man mærke en klar forbedring dag for dag, da der på sådan en tur er tid til at optimere samarbejdet med chefdirigenten.

Samtidig er sådan en turné vigtig i forhold til at vise det danske flag på så fjernt og stort et marked, som Kina er. Det kan være med til at få kineserne til at åbne øjnene for Danmark.

På den måde bliver dansk musik og kultur en eksportvare, der sætter fokus på Danmark generelt, fortæller solopaukist og tillidsrepræsentant fra DR SymfoniOrkestret René Mathiesen.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

1) KONCERTSALEN I BEIJING M. FOLKETS HUS I BAGGRUNDEN

for. Den voldsomme forurening skyldes mest de

Første stop på turnéen var storbyen Beijing. Mens

masser af partikler ind over byen. Hvis kongressen

vi var der, blev der afholdt Folkekongres, hvilket

eller bystyret en dag ønsker blå himmel, lukker de

betød, at sikkerheden var i top, og at Den Him-

fabrikkerne et par dage – og så bliver himlen blå.

omkringliggende stålværker og fabrikker, der sender

melske Freds Plads var afspærret. Selv om der kun salen på den ene side af Den Himmelske Freds

3) SIGHTSEEING I BEIJING FORAN DEN FORBUDTE BY

Plads, blev vi transporteret i busser hele vejen

Med koncertmester Johannes Søe Hansen, solo-

rundt om pladsen, da alt var lukket af. Koncertsalen

bratschist Claus Myrup og Jevgenija Frolova på

er forholdsvis ny, bygget i forbindelse med OL 2008

sightseeing i Beijing foran Den Forbudte By inden

og rummer både koncertsal og opera.

aftenens koncert.

2) MUSIKERE MED MASKE

4) TIANJIN BIBLIOTEK

På grund af forureningen i Beijing var orkestret ble-

Efter to dage i Beijing gik turen videre til forstaden

vet udstyret hjemmefra med beskyttelsesmaske/

Tianjin, som om ganske få år vil vokse sammen

åndeværn. Afhængig af hvor kraftig forureningen er

med Beijing til en superby. Flere af musikerne

i byen, bliver der hver dag varslet, hvor høj foruren-

besøgte blandt andet Tianjins berømte bibliotek,

ingstallet/smoggen er. Ved orange varsling skal man

hvor 1,2 millioner bøger er opstillet som et kunst-

bære maske. Ved rød varsling, må man ikke gå uden-

værk i sig selv.

var 20 minutters gang fra vores hotel til koncert-

49 1

2

3

4 JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

50/Dagbog 5

6

7 8

5) TOG FRA TIANJIN TIL JINAN

koncerten havde orkestret en velfortjent fridag,

bærer stadig præg af englændernes tidligere til-

Fra Tianjin gik rejsen videre til Jinan med hurtigtog.

hvor vi havde sightseeing i den brøkdel af Shanghai,

stedeværelse som kolonimagt. Her var et helt andet

Orkestret skulle selv transportere sine instrument-

vi nåede, og fik shoppet inden turen fortsatte til den

serviceniveau og en mere åben atmosfære, end vi

er fra koncertsted til koncertsted. For paukisten og

sidste destination – Hong Kong.

oplevede i de andre kinesiske storbyer.

Koncertsalene i de forskellige byer stillede pauker og

7) HONG KONG MELLEM MENNESKER

9) SKYLINE PÅ HONG KONG ISLAND

harpe til rådighed – dog af forskellig kvalitet.

Hong Kong er en smeltedigel af mange forskel-

set fra koncertsalen eller Koncertsalen i Hong

lige nationaliteter, der bor der flygtigt. Det er en

Kong

harpenisten i orkestret var det heldigvis en anden sag.

6) SHANGHAI KONCERTSAL

gennemgangsby, hvor folk arbejder i kort tid,

Vi fortsatte til Shanghai i højhastighedstog. Efter

tjener mange penge og så tager videre. Byen

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Klik dig til en større pension

Der er penge at spare ved at overføre værdien af dine tidligere pensionsordninger til Sampension. Når dine ordninger er samlet, betaler du kun omkostninger ét sted. Det giver i sidste ende mere i pension til dig. Sparer du blot 500 kr. i omkostninger om året i 20 år, kan det blive til over 21.000 kr. ekstra til pension.

Log ind på sampension.dk og overfør selv pensionen. Du kan også ringe til os på 77 33 18 77. Sampension tager ikke gebyrer for at flytte pension.

Læs mere på sampension.dk

52/Nyudgivelser NIELSEN/NIELSEN

IMPULSE

CARL NIELSEN-KVINTETTEN

HAN PRØVER BARE AT FINDE HJEM

www.cn5.dk

DR. ROLF & KANYLERNE

www.facebook.com/nwkmusic

Gateway Music

www.drrolf.dk

Gateway Music

NIELS WILHELM KNUDSEN

Gateway Music

CHARLOTTE LEMBOURN BAND

FOUR

WALK THE LABYRINTH

NEW ORGAN TRIO MEETS……LIVE AT TOBAKSGAARDEN

www.facebook.com/

HENRIK SØRENSEN

Gateway Music

charlottelembournband

www.henrik-sorensen.dk

Gateway Music

Gateway Music

NEW BEGINNING

TRACKIN’ MY BLUES

CLAUS WAIDTLØW

HP LANGE

A DAY IN THE LIFE OF A DOLLARBILL

www.waidtlow.dk

www.hplange.dk

TURNIP GREENS

Gateway Music

Gateway Music

www.facebook.com/turnipgreens.dk

TOFT•OLSEN www.facebook.com/toftolsen

Gateway Music

DOUBLE MOON MIRAGE www.facebook.com/DoubleMoonMirage

SOVESANGE

IMAGE OF CLAY

MUSIKKENBORG

JOAN WESTGATE

www.sovesange.dk

www.facebook.com/westgatemusic

Gateway Music

Gateway Music

Gateway Music

MIDNIGHT AGAIN

LATE BLOOMER

SIMON SPANG-HANSSEN & MIDDLE EARTH

Trio Wolski

www.simonspang.com

www.triowolski.org

Gateway Music

Gateway Music

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

Artlab/53

Freelancemusiker med bæredygtig karriere?

Til efteråret 2018 får du igen mulighed for at deltage på vores kursusforløb ”FREELANCELIV”. Kurset varer fire uger med én kursusdag om ugen. Derudover får du et efterfølgende karrieretjek, hvor vi følger op på den projektplan, du har udarbejdet.

Du får værktøjer til at danne dig et overblik over alle opgaver og styr på din selvledelse og din tid, så du har drivkraft til at skabe musik og få flere indtægter gennem dit kunstneriske virke.

Undervejs får du inspirerende oplæg og bliver præsenteret for aktuelle cases, som giver dig ny inspiration til, hvordan et musikerliv også kan se ud. Du får konkrete input til, hvordan du griber opgaver som salg, forhandling og prissætning an. På en masterclass med Christian Have hører du om networking og partnerskaber, som styrker din forretning, og får en masse brugbare værktøjer til, hvordan du får bedst mulig synlighed i et kaotisk mediebillede.

Mellem kursusdagene arbejder du selvstændigt med konkrete opgaver sådan, at du på kursets sidste dag kan præsentere dit projekt med mål, tidshorisont og forretnings/karrieremodel.

Kursets hovedunderviser er Lisbeth Rysgaard, som har undervist og coachet musikere og andre kunstnere i karriereudvikling siden 2001, og som dagligt har karrieresamtaler med musikere. Udover Lisbeth møder du Christian Have, indehaver af Have PR, Jenny Rossander/Lydmor og salgscoach Jens Christian Haugaard.

Forløbet starter d. 22/10 og finder sted i København. Der er kun 12 pladser, så vær gerne hurtig med tilmeldingen.

SAXOFONIST Lisa Nyberg fotograferet af Mavnus til Nordic Saxophone Festival i Aarhus.

K

urset er for dig, der har en freelancetilværelse med mange forskellige projekter og gode idéer, som du gerne vil arbejde videre med for at få gang i forretningen.

Vi ser på, hvordan du videreudvikler dit virke, så det både giver økonomi, mening og

ikke mindst en god og effektiv hverdag med overblik over dine aktiviteter.

Find ud af, hvordan du organiserer dig, når du både er projektleder, udvikler, researcher, sælger og ofte selv en del af produktet.

Har du ikke mulighed for at deltage på dette fireugers forløb, udbydes kurset også i en kort inspirations-udgave, hvor Lisbeth Rysgaard præsenterer dig for Artlabs entreprenørskabsmodel, KUNSTNERENS HUS, der som værktøj giver dig et grafisk overblik over, hvordan du sammensætter en bæredygtig musikerkarriere.

Kurset afholdes i Aarhus, Odense og Esbjerg.

Find tid og sted på artlab.dk

Se også efterårets andre spændende kurser i indstikket her i bladet og på artlab.dk

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

54/Gear og grej og Danmark, der med skateboard i den ene hånd og et kamera i den anden hånd producerede indhold til deres respektive YouTube-kanaler. Og det er en win-win situation for Thomann. For selvom musikhuset betaler flybilletter og ophold for over 20 influencers, vil Thomann samtidig få spotlight på deres forretning og en stribe produkter.

ELGUITAR OG MUSIKBRANCHE

ENGELSKE MARY SPENDER har 54.000 abonnementer på YouTube og i alt 3,2 mio. visninger på sin personlige kanal.

YOUTUBER,

INFLUENCER OG VLOGGER Det kan svære svært at tjene på musik. Mange musikere starter derfor en sidekarriere og opretter en YouTube-kanal, hvor man fortæller om sit liv, sine instrumenter, giver undervisningslektioner eller spiller akustiske versioner af egne og andres sange.

AF NILS HARBO FOTO: NILS HARBO

Musikbranchen er som resten af markedet begyndt at udnytte de mange vloggers og influencers (eller ”YouTubere”, som de ofte kaldes i Danmark), når det drejer sig om at lancere nye produkter eller styrke sit brand.

Ofte sker der product placement i større eller mindre grad på YouTube-kanalerne.

Thomann Musikhaus, der er verdens største online musikhandel, har også set potentialet MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

i de mange influencers og inviterede i maj en stribe førende YouTubere indenfor guitar og sangskrivning til hovedsædet Treppendorf i Tyskland. Thomann gav dem symbolsk ”nøglen til musikhuset”, og inviterede dem til at prøve alle de instrumenter, de havde lyst til.

I fem dage kørte ”Thomann Gearhead University”, og Treppendorf var fyldt med energiske yngre musikere fra bl.a. USA, UK, Irland

Den 27-årige engelske guitarist og singersongwriter Mary Spender har været på YouTube siden 2006. Men først i 2016 gik hun mere seriøst og målrettet efter en nichemålgruppe og begyndte at fokusere sit indhold. ”Jeg ville ramme folk, der både kan lide min sangstemme og guitarspil samtidig med, at jeg ville fortælle om min vej gennem musikjunglen,” forklarer Mary Spender, kort efter hun har indspillet en ny episode på stedet. Spender er en talentfuld musiker, og hun indspiller også coverversioner af klassiske hits fra ’Smells Like Teen Spirit’ (Nirvana) over ’Toxic’ (Britney Spears) til nyere hits som ’The Shape of You’ (Ed Sheeran). Coverindspilning er en ret sikker metode at få fans på, fordi man dukker op i søgeresultater, når brugerne søger på kendte numre. ”Jeg startede samtidig et koncept, kaldet ”Tuesday Talks”, hvor jeg bl.a. snakker om musikbranche, karriere og min kærlighed til musik. Eller måske snarere min kærlighed til musikinstrumenter,” forklarer Mary Spender, der især er glad for elektriske guitarer.

Teknikken er enkel i dag. Hun placerer et Canon EOS 700D kamera foran sig, kigger på sine noter fra mobiltelefonen og taler til kameraet i inddelte sektioner, som hun senere klipper sammen i Adobe Premiere Pro. Mary Spender virker intelligent og velformuleret og har en klar taktik. ”Jeg samarbejder også med andre YouTubers, laver gæsteoptræden og spiller med dem. Mine videoer kan efter få dage nå over 20.000 visninger, mens videoer, der er et år gammel, nemt når 150.000 visninger.”

Mary Spender har i skrivende stund 54.000 abonnementer, 140 videoer og i alt 3,2 mio. visninger på YouTube.

55 UNDERVISNING MED HUMOR OG SKÆVE VINKLER

TYLER LARSON er lige fyldt 30 år og har 422.000 følgere på YouTube med over 83 mio. visninger.

12-ÅRIG PIGE VIL VÆRE MUSIKER FilippaQ er en dansk 12–årig skolelev fra Kolding-egnen. Hun vil gerne være musiker og har startet en kanal, hvor man kan følge hendes udvikling. ”Jeg uploadede min første video til Facebook i 2015, da jeg var ni år gammel, og den var der mange, der kunne lide,” fortæller hun.

Med hjælp fra far Carl, der også er med hos Thomann, har hun nu startet en kanal, der allerede har vakt en hel del opmærksomhed, da alle vil høre, hvor ferm den 12-årige er til at spille og tale engelsk. ”Jeg får undervisning på en musikskole,” fortæller Filippa, der ofte øver sig i op til 90

Tylor Larsons YouTube-kanal hedder Music is Win. Den amerikanske guitarist er uddannet på Berklee College of Music. ”Jeg lever af at undervise online og begyndte min YouTube-karriere i januar 2015.

Men det tog dog noget tid, før jeg fandt min stil,” fortæller Tyler Larson, da jeg forstyrrer ham, mens han er i gang med at redigere en af sine videoer på sin Macbook. ”Nu har jeg 422.000 abonnenter og over 83 mio. visninger.” Tyler virker rimelig nørdet og en anelse indadvendt, men hans videoer er ret unikke og ofte ret humoristiske. Under

minutter om dagen. ”I weekender spiller jeg ofte i timevis!”

Musikbranchen har også fået øje på Filippa. Udover Thomann har Yamaha været i det venlige hjørne, med det resultat at Filippa i forhold til mange andre unge på hendes alder har ret mange instrumenter. ”Yamaha har også inviteret mig til Fuzz (svensk guitarshow, red.), der finder sted om en uge.” Filippa forsikrer dog MUSIKERENs udsendte, at hun også får passet sine skolegang. Filippa har lavet 224 videoer, har 9.500 abonnenter med over 1,2 millioner visninger.

(Efter sin medvirken hos Thomann steg tallet til 10.700 abonnenter, red).

FRA VANCOUVER TIL HONG KONG

JAY LEONARD (TV) er canadisk guitarist med YouTube-succes, og her hænger han ud med MUSIKERENS grejredaktør Nils Harbo ved Thomanns Gearhead University i Treppendorf (Foto: Torben Kruse).

Med så mange YouTubere samlet på ét sted emmer Thomanns Musikhaus af dynamik og rastløs energi. Aftaler laves på stedet, og lynhurtigt bliver der lavet video og taget fotos.

Jeg bumper også ind i Jay Leonard Juatco, der er en canadisk guitarist og sangskriver.

Han er sessionguitarist med talrige jobs og indspilninger bag sig. ”Jeg startede med at lave videoer for en lokal musikforretning. De mente, jeg havde karisma og power,” fortæller Jay, der er uddannet fra Berklee College of Music. Han er meget alsidig og spiller bl.a. meget i Hong Kong med store lokale popnavne, foruden han har produceret musik for tv og Netflix.

sloganet ‘Guitar Players Will Get It’ bærer videoerne titler som ‘How to Tell Your Parents You’re a Bass Player’ og ‘Playing Guitar is like swimming in the Ocean’. Videoen med guitarduel mellem Metallica og Jimi Hendrix, hvor numrene spilles i de to stilarter, er ret sjov. I ’Every Guitar Technique in One Solo’ viser Tyler på under tre minutter over 60 forskellige guitarteknikker i samme solo, rækkende fra alternate picking, bending og tapping osv. og endda spil med tænderne!

Videoen har pt. 1,4 millioner visninger.

FILIPPA er glad for Yamaha-instrumenter. Her ses hun med en Yamaha Revstar.

”Musikforretningsvideoerne blev en succes, og jeg gik videre til YouTube under navnet JayLeonard. Men jeg er nok lidt af en upcoming i det her selskab,” mener Jay på trods af, at han har 13.300 abonnementer og 1,3 millioner visninger.

YOUTUBE KANALER DU BØR SE: That Pedal Show, Spectre Sound Studios, Adam Neely, Sarah Longfield, Pete Cotrell, Eytsch Pi 42, Robert Baker, Bass The World, Steve from Boston, CS Guitars, Gear Gods, Agufish, Patrick Hunter, Harry and a Guitar, Guitar Bonedo, 60 Cycle Hum, The Guitar Geek.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

56/Gear og grej

GIBSON BRANDS har økonomiske problemer.

Men Gibson guitarer er stadig populære. (Gibson pressefoto)

GIBSONS VEJ MOD AFGRUNDEN Der har været mange rygter og overskrifter i forbindelse med det ikoniske guitarmærkes økonomiske problemer. I Danmark har historien således trukket avisoverskrifter og været omtalt på tv. Her fortæller Grejredaktionen, hvad der reelt foregår hos Gibson.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

Et gyldent håndtryk til den flamboyante CEO Henry Juszkiewicz og eliminering af de oprindelige aktionærer. Det er elementer, der indgår i en redningsplan lavet for Gibson, fordi en gæld på 3 milliarder kroner har tvunget Gibson Brands til at indgive konkursbeskyttelse jvfr. ”Chapter 11” i den amerikanske økonomiske lovgivning. Det amerikanske fagmagasin Music Trades fortæller, at Gibson Brands vil afvikle flere af de forbrugerelektronikvirksomheder, som man har overtaget (som fx Philips) og i stedet fokusere ressourMUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

cerne på musikinstrumenter, der omfatter Gibson, Epiphone og mærker som KRK og Stanton Audio. 69 procent af obligationshaverne har i princippet aftalt at yde 135 mio. dollars i debitor-finansiering til den fortsatte drift af musikinstrumentvirksomheden under konkursproceduren. Omstruktureringsplanen udsletter ejerandelen hos eksisterende Gibson-aktionærer, herunder CEO direktør Henry Juszkiewicz, der har ejet 36 procent, og præsident Dave Berryman, der har ejet 49 procent. Bemærkelsesværdigt nok har

Gibson solgt flere guitarer i en periode, hvor mange taler om, at interessen for guitarer, især elektriske, er stærkt faldende. Resultatet for 2018 var nemlig 122 mio. dollars, en stigning på 10 procent i forhold til 110 mio. dollar i samme periode for et år siden. Mange iagttagere mener derfor, at Gibson overlever – dog med en hel anden ejerkreds.

Læs mere om Gibsons økonomiske nedtur her: http://www.musikeren.dk/grej.

57 NYE ROLAND TD-17 SÆT Roland har introduceret tre nye skud på stammen inden for digitale trommesæt.

Serien har fået et helt nyt lydmodul baseret på flagskibet TD-50. De nye funktioner i lydmodulet og de opdaterede pads giver en forbedret fornemmelse af at spille på et akustisk sæt. Blandt nyskabelserne er også indbyggede coachingfunktioner, der kan følge trommeslagerens udvikling. Hvis du regelmæssigt spiller akustiske trommer,

NY FORBEDRET NODESKRIVNING

burde det ikke være nødvendigt at ændre spillestil for at bruge eltrommer. Og Roland lover, at du nu kan bruge de samme spilteknikker som på et akustisk sæt. Den største model TD-17KVX består af PDX-12 mesh-lilletromme, 3 x PDX-8 mesh-tams, VH-10 hi-hat, 2 x CY-12C crash bækkener og 1 x CY-13R, TD-17 lydmodul samt MDS-4KVX stativ til en pris af knap 11.900 kr.

Steinberg har lanceret opdates for deres nodeskrivningssoftware Dorico og har desuden premiere på en entry-level udgave, der hedder Dorico Elements 2.

Den store version af Dorico kaldes nu Dorico Pro. Her bydes på nye funktionaliteter, bl.a. rettet mod musikere, der arbejder med film, tv og gaming. Det er for eksempel muligt at køre en video i softwaren.

40.000 BRUGERE HAR STEMT

TD-17 lydmodulet byder på mange nye ting, bl.a. kan man nu streame musik trådløst via Bluetooth.

40.000 BRUGERE HAR STEMT I årevis har FL Studio (tidligere Fruity Loops) været en af de mest populære musikproduktionsprogrammer til Windows, især brugt af DJ’s og producere, som fx nyligt afdøde Avicii. Nu kommer FL Studio endelig til Mac. Mac-versionen bruger samme licens som til Windows og Mac, så hvis du allerede ejer en FL Studio-kopi, kan du downloade Mac-versionen nu. Alle AU- og VST-plugins kan bruges i FL Studio, og alle projekter kan udveksles mellem begge platforme. Samtidig kommer FL Studio nu i version 20. Der er mange nye forbedringer, herunder nye konsolideringsmuligheder for rendering af audio direkte i arrangementet, og Play List-funktionerne er

Den håndholdte VX5 mikrofon fra Audix er blevet kåret til vinder af Prosoundwebs årlige 2018 Reader’s Choice Awards i kategorien kondensatormikrofoner.

Prosoundweb er et site for lydfolk, og 40.000 brugere har stemt. VX5 er en professionel vokalkondensatormikrofon designet til en bred vifte af formål, og prisen ligger på omkring 1800 kr.

blevet opdateret. FL Studio 20 findes i tre versioner til priser fra 750 kr. til 2.250 kr.

STUDIO ONE I VERSION 4 Også Studio One har opgraderet; nu til version 4. Her er der nye funktioner for EDM og hiphop-producere, bl.a. de virtuelle instrumenter Impact XT og Sample One XT, som er komplette produktionsmiljøer med auto-slice, dice, sample, de-construct og triggersynced loops med intuitiv arbejdsgang. Studio One 4 kan også bruges til mastering.

MUSIKPRODUKTIONSSOFTWAREN FL Studio er meget brugt af DJ’s og elektroniske producere.

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

60/Medlemsservice KONFERENCE

Netværksmøde i kammermusikmiljøet Kammermusikforeninger, musikere og komponister mødtes i maj på Højskolen Snoghøj til netværksdag arrangeret af Dansk Musiker Forbund og Dansk Komponist Forening.

TIL VENSTRE: Blokfløjtenisten Bolette Roed. MIDTEN: Udsigten fra Højskolen Snoghøj. TIL HØJRE: Anders Laursen, Formand i Dansk Musiker Forbund (Foto Birgit Tengberg)

Der er behov for et større samarbejde mellem kammermusikforeninger, musikere og komponister, viste netværksmødet for kammermusikmiljøet i maj arrangeret af Dansk Komponistforening og Dansk Musiker Forbund.

Konferencen tog udgangspunkt i en undersøgelse lavet i 2015, der viser, at kammermusikmiljøet er interesserede i at udvikle samarbejde med de øvrige kammermusikforeninger og festivaler, med musikere og komponister. Derfor var repræsentanter fra alle tre dele af kammermusikmiljøet – musikforeninger, musikere og komponister mødt op for at netværke med hinanden, lade sig inspirere af oplæg og debattere i workshops og paneldebat.

MUSIKERNE ARBEJDER PÅ TVÆRS

FORSKELLIGHED ER EN STYRKE

Musikerne kender rigtig meget til musikforeningernes forskelligheder, da de kommer rundt til alle kroge af landet, og derfor oplever foreningernes forskellige tilgange til programlægning. Både blokfløjtenisten Bolette Roed og bratschisten Asbjørn Nørgaard fra Den Danske Strygekvartet kom med nogle meget præcise råd til musikforeningerne. Fx at det er vigtigt, at en forening profilere sig klart i forhold til, hvilken musik de vil booke.

Og at hver koncert eller programrække skal være unik, altså have en vinkel, så publikum ved hvad de får. Men også så musikerne kan henvende sig til relevante musikforeninger.

De danske kammermusikforeninger er meget forskellige og har nogle meget forskellige profiler. De har i dag ikke det store samarbejde, hverken om programlægning, bookning af musikere eller bestilling af værker.

Det er en stor styrke, at hver musikforening har sine lokale musikalske præferencer, men også godt at samarbejde på tværs af musikforeningerne.

Arrangørerne håber, at konferencen vil blive startskuddet på et øget samarbejde, og en årlig konference, der kan samle kammermusikmiljøet.

KBX

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 10. september 2018 Materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2018 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 6. september 2018 For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-13

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Søren Wrist, sw@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

61 STØTTE

37 fik støtte til musikudgivelse fra forårspuljen 2018 293 musikere/bands søgte i foråret støtte til musikudgivelse via de Kollektive Rettighedsmidler. 505.600 kr. blev uddelt til 37 projekter.

Blandt de ansøgere der fik støtte var den klassiske kammerkvartet KOTTOS og det electroniske band Xtra Naan. Næste ansøgningsfrist er den 1. oktober 2018.

Klik ind på det vores online ansøgningssystem på www.dmf.dk [støtte]

• Du kan søge støtte til musikudgivelse, faglig dygtiggørelse og andre musikfremmende oranstaltninger.

• Vær opmærksom på, at der ikke gives støtte til allerede realiserede projekter.

• Hvis du har opnået støtte inden for de seneste to år, kan du heller ikke søge støtte.

I juryen for forårspuljen 2018 sad Søren Friis, Michala Høj, MC Hansen, Kjeld Lauritsen, Mikkel Heller og Julian Falck.

KAMMERKVARTET KOTTOS er et af de 37 projekter, der har modtaget støtte fra de Kollektive Rettighedsmidler. (Foto: Martin Mydtskov Rønne)

LF

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2019-2020 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2019 - 31. marts 2020.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

413

5

2.065

2.323,13

464,63 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

389

5

1.944

2.186,61

437,32 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

461

3

1.382

1.554,41

518,14 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

695

3

2.085

2.345,41

390,90 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

465

1.859

2.091,33

522,83 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

545

1.635

1.839,65

306,61 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 430 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2018: 3,54 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

62/Medlemsservice OK18

Forlig er endelig indgået Efter lange og dramatiske overenskomstforhandlinger i flere måneder er der langt om længe indgået forlig på hele det offentlige område.

AF PETRINE JØRGENSEN

Efter de centrale parter afsluttede deres overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen, indgik Dansk Musiker Forbund i midten af maj forlig på hele det offentlige område. Resultatet af nogle af disse forlig blev sendt til vejledende afstemning blandt de medlemmer, der er beskæftiget på området. Onsdag den 30. maj lukkede afstemningen, og et stort flertal af medlemmerne har stemt ja til forligene.

Der er ingen tvivl om, at sammenholdet – både centralt og internt – har haft stor betydning for resultatet af dels det centrale forlig, dels de forlig som Dansk Musiker Forbunds har opnået. Det er nemlig lykkedes Dansk Musiker Forbund at gennemføre en række forbedringer.

DET KOMMUNALE OMRÅDE – MUSIKSKOLEOMRÅDET OG LANDSDELSORKESTEROMRÅDET Den generelle del af forliget på hele det kommunale område indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,1 procent med 6,82 procent til generelle lønstigninger i overenskomstperioden 1. april 2018 til 31. marts 2021. Derudover indeholder forliget blandt andet en ny ferieaftale, omsorgsdage til plejeforældre, bedre rettigheder til fertilitetsbehandling, ret til sorgorlov samt et projekt om fokus på fuld tid. Endvidere indeholder forliget afsættelse af særlige midler til rekruttering på ældre- og sundhedsområdet, lavt lønnede og ligeløn samt afskaffelse af privatlønsværnet.Derudover er det indgået specielle forlig for landsdelsorkesterområdet og musikskoleområdet.

Den specielle del af forliget for landsdelsMUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

orkesterområdet indebærer blandt andet, at den kommunale kompetencefond forøges. Løntrin 45 hæves pr. 1. april 2019 med ca. 5.000 kr., pensionen forøges i perioden fra 13,58 procent til 14,24 procent, og der iværksættes et projekt om løn- og arbejdstid.

Den specielle del af forliget for musikskoleområdet indebærer blandt andet, at der fra 1. april 2019 gives et tillæg på grund-

”

Der er ingen tvivl om, at sammenholdet – både centralt og internt – har haft stor betydning for resultatet af dels det centrale forlig, dels de forlig som Dansk Musiker Forbunds har opnået.

lønnen på 1000 kroner, at vilkår for øveture forbedres med rådighedstjeneste fra 1. august, at pensionsbidraget forhøjes med 0,01 procent, og at pensionskarensen nedsættes fra 12 til 10 måneder.

DET STATSLIGE OMRÅDE – DET KONGELIGE TEATER OG FORSVARET Den generelle del af forliget på det statslige område indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,1 procent med 6,07 procent til generelle lønstigninger. Forliget inde-

holder desuden blandt andet en forbedring af Aftale om tjenestefrihed af familiære årsager, samt at der skal optages forhandlinger med henblik på at overenskomstdække det område, der i dag dækker de timelønnede lærere på for eksempel konservatorierne.

Herudover er det nu fastslået, at retten til en betalt spisepause er en overenskomstmæssig ret, som kun kan opsiges i forbindelse med en overenskomstfornyelse, og det er lykkedes at komme af med privatlønsværnet.

Ligesom på det kommunale område er der også indgået et specielt forlig på det statslige område. Det indebærer, at 0,23 procent af den samlede økonomiske ramme udmøntes som generelle lønstigninger til repetitørerne samt musikerne på Det Kongelige Teater.

Forliget indebærer tillige, at der for repetitørerne og musikerne i Det Kongelige Kapel i overenskomstperioden nedsættes en rettighedsgruppe med henblik på at afsøge mulighederne for, at samtlige kunstnergrupper kan opnå enighed om teatrets brug af optagelser til de digitale medier.

For musikerne i Forsvaret udmøntes de 0,23 procent ved, at deres rådigheds- og genetillæg forøges.

GODE FORLIG MED TYDELIGE FORBEDRINGER Overordnet er forligene på både det kommunale og det statslige område rigtig gode, og de giver et godt fundament for fremtidige overenskomstforhandlinger. Det er desuden positivt at se, at fagforeningerne på tværs af fag og sektorer stod sammen og viste, at sammenhold styrker.

63 NYT FRA AFDELINGERNE KØBENHAVN

• Velkomst ved formanden Henrik Højbjerg

Henrik Jansberg, Karsten Bagge og Daniel

Til alle seniorer:

• Valg af dirigent: Martin Valsted fra HB

Engholt Carlsen.

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første

• Godkendelse af dagsordenen: Godkendt

• Valg af revisor: John Jacobsen blev valgt

onsdag i hver måned klokken 12.30 til 14.30.

• Formandens Beretning: Godkendt

• Valg til bestyrelsen i Understøttelses-

• Fremlæggelse af regnskab, godkendt

samfundet: Teddy Andersen blev valgt.

AALBORG

• Valg af bestyrelse: Hennrik Højbjerg og

• Michael Justesen takkede Per Lund Madsen

Faglig konsulent Esben Laursen er på kontoret i

Frederik Larsen begge genvalgt

og Morten Højring for deres mangeårige

Aalborg følgende dage kl.11 -14: 24/5 og 21/6

• Valg af kasserer: Bjarne Christensen – genvalgt

indsats i DMF Københavns bestyrelse.

• Orientering fra HB: Martin Valsted

Referent: Mads Mazanti

25 års-reception

KØBENHAVN

RANDERS

Esben Laursen har været ansat i Dansk Musiker

06.05.2018 på Borups Højskole

4. marts 2018, Niels Ebbesens Spisehus

Forbund i Aarhus i 25 år. Det bliver fejret onsdag

• Velkomst ved formand Michael Justesen

• Beretningen godkendt med applaus.

d en 22. august kl.14 – 16.30 på DMF kontoret,

• Årets Ildsjælspris 2018 blev givet til HUN SOLO

• Kontingent uændret 100,00 kr. månedligt

Vestergade 19, 2. 8000 Aarhus C. Der vil være

• Advokat Jacob Goldschmidt blev valgt

• Bestyrelsen: Vibeke Bonde Persson, formand

musik og en specialbrygget øl.

som dirigent

(ikke på valg), Erik Henning Højholdt,

Alle medlemmer, kolleger, samarbejdspartnere og

• Dagsorden godkendt

• kasserer, genvalgt, Anja Dybris (ikke på valg),

venner af huset er meget velkomne.

• Formandens beretning godkendt

Henning Kragh (ikke på valg), Kari

• Afdelingens regnskaber blev fremlagt og

• Steen (ikke på valg), Lasse Brask Thomsen,

godkendt

nyvalgt.

• Valg af næstformand: Benjamin Aggerbæk

• Suppleanter: Thomas Kristoffersen, nyvalgt

• Valg til bestyrelsen: Jesper Løvdal,

• Revisorer: Bjarne Hjulmann, genvalgt,

Sune Wedam, Anne Eltard og

Bent Olufsen (ikke på valg)

HOLSTEBRO

Jacob Dam Fredens valgt.

• Revisorsuppleant: Thomas Lennert, genvalgt

23.4.2018

• Valg af suppleanter: Kaspar Parby Vig,

Referent: Anja Dybris

KØBENHAVN

Jørn Rosenville, 70 år, 5. august

Og med jubilæet i DMF til:

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Pelle Fridell, 50 år, 7. august

Esben Duus, 25 år, 1. juli

Jørgen Lauge Andersen, 75 år, 4. juli

Malene Daniels Beck, 50 år, 12. august

Sarah Jillan McClelland, 25 år, 1. juli

Grit Dirckinck-Holmfeld Westi, 60 år, 5. juli

Peder Emil Kragerup, 70 år, 18. august

Flemming Olsen, 25 år, 1. juli

Stig Sønderriis, 60 år, 6. juli

Tao Langhoff, 50 år, 19. august

Gutten Bach, 40 år, 1. juli

Soma Isabella Allpass, 50 år, 9. juli

Børge Willy Madsen, 85 år, 19. august

Uffe Fløng, 25 år, 2. juli

Mikael Beier, 60 år, 11. juli

Rie Thiesson, 50 år, 21. august

Rene Harry Schmidt, 25 år, 6. juli

Franz Racz, 85 år, 12. juli

Jan Glæsel, 60 år, 21. august

B-Joe Johansen, 25 år, 1. august

Tore Othmar Poulsen, 65 år, 13. juli

Hans-Henrik Mejløe, 50 år, 28. august

Bodil Heister, 40 år, 1. august

Jeppe Mørch Sørensen, 60 år, 14. juli

Peter Steen Jensen, 65 år, 30. august

Øyvind Ougaard, 40 år, 1. august

Mette Hanskov, 60 år, 20. juli

Ole Thøger Nielsen, 65 år, 2. september

Ole Birger Pedersen, 50 år, 1. august

Jesper Jordan, 65 år, 23. juli

Svend Vermund, 65 år, 7. september

Børge Verner Sigersmark, 70 år, 1. august

Finn Savery, 85 år, 24. juli

Martin Klingberg, 50 år, 9. september

Kim Roland Sjøgren, 25 år, 1. september

Jonas Winding, 65 år, 28. juli

Camilla Sand Kjeldsen Fogh, 50 år, 18. september

Jens David Rohde, 25 år, 1. september

Michael Mendel Stern, 50 år, 2. august

Ninnie Maria Isaksson, 65 år, 20. september

Christian Loving, 25 år, 1. september

Olga Trochina, 60 år, 4. august

Frank Juul, 60 år, 27. september

Ulla Miilmann Jørgensen, 25 år, 1. september

Kristian Buhl-Mortensen, 70 år, 4. august

Henrik Bo Hansen, 60 år, 27. september

Anne Marie Kjærulff, 25 år, 1. september

AARHUS

GENERALFORSAMLINGSREFERATER 2018

NAVNE I AFDELINGERNE

JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018 MUSIKEREN

64/Medlemsservice NAVNE I AFDELINGERNE Ninnoschka Leane Lakatos, 25 år, 1. september

Brian Pedersen, 40 år, 8. juli

Morten Lennart, 50 år, 19. august

Kristian Buhl-Mortensen, 40 år, 1. september

Claus Ettrup Larsen, 50 år, 14. august

Helge Dürrfeld, 60 år, 2. juli

Klaus Peter Agerschou, 40 år, 8. september

Marianne, 50 år, 11. september

Frank Westergård, 60 19. juli

Tine Lilholt, 60 år, 12. september

Solveig M. Nielsen, 60 år, 26. juli

ODENSE

Fraser Neill, 60 år, 19. september

Ann-Mai-Britt Fjord, 60 år, 15. august

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ib Dirkov, 70 år, 17. september

Erik Jan Sletting, 65 år, 27. august

Michael Thrane, 40 år, 6. juli

Erik regner Nielsen, 75 år, 29. juli

Robert Carlo Andersen, 70 år, 9. juli

Ditte Fromsejer, 40 år, 13. august

Albert Perlstein Grøn, 80 år, 20. juli

Ebbe Wind, 70 år, 25. juli

Lars Vissing Reimann, 50 år, 23. august

Hovard Skou Borggaard, 85 år, 28. juli

Mihalyka Telmanyi, 80 år, 9. august

Ib Crossing Clausen, 60 år, 9. September

Hans Magnussen, 80 år, 25. august

Jorge Carlos Degas, 65 år, 5. juli

AARHUS

Niels Christian Resting, 75 år, 29. september

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Bent Knudsen, 85 år, 18. august

Martin von Seelen, 40 år, 1. juli

Og med jubilæet i DMF til:

SVENDBORG

Line Thylander, 40 år, 12. juli

Lars Møllenberg, 25 år, 1. juli

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet

Frans Galschiøt, 40 år, 19. juli

Lars Lilholt Kristensen, 40 år, 1. juli

Thorvald E. Nørregaard Hansen, 40 års jubilæum,

Ida Björg Leisin, 40 år, 21. juli

Bent Graversen, 40 år, 1. juli

1. oktober

Henrik Dooleweerdt, 40 år, 31. juli Jakob Buchanan, 50 år, 20. juli

AALBORG

Matthias Gahl, 50 år, 22. juli

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Anders Bau, 50 år, 28. juli

Jens Olav Heckmann, 40 år, 4. juli

Marianne Haurits, 50 år, 16. august

Få rabatter med dit medlemskab For DMF-medlemmer er der penge at spare.

Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

MUSIKEREN JULI/AUGUST/SEPTEMBER 2018

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med DMF.

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få 15 % rabat på in-ears.

Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Medl. Mesterlauget

NÆSTE NUMMER AF

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

UDKOMMER UGE 40, 2018

Erik Hoffmann

ANNONCE DEADLINE: 13. SEPTEMBER 2018 www.musikeren.dk/annoncer

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

KONTAKT +45 35 240 265 marketing@dmf.dk

LEJ DIN

Ring på tlf.: 46 46 26 00 info@

party

bus.d

k

BAND TOUR BUS HOS W i l s o n P i c k u P s y s t e m s www.wilson-pickups.com

jargar@jargar-strings.com www.jargar-strings.com FRA 1.500 KR + moms (KØR SELV)

percussionudlejning.dk UDLEJNING af KVALITETSINSTRUMENTER

PAS PÅ HØRELSEN EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV! FORMSTØBTE HØREVÆRN Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 10, ER 15 eller ER 25.

DMF-PRIS PÅ FORMSTØB TE MUSIKERHØREVÆRN: 1.250 KR. (normalpris 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den

på dmf.fk /rabatter

PROFESSIONELLE FORMSTØBTE PROPPER SOM PASSER TIL SHURE IN-EAR MONITORS

PAS PÅ HØRELSEN ER IGEN TIL EFTERÅRET PÅ TUR MED HELGE ENGELBRECHT. FØLG MED I E-NYT, HVORNÅR VI LANDER NÆR DIG.

Vi servicerer hele Danmark Tlf. 3940 1050 www.audiovox.dk

Find os på Facebook

Tilmeld dig nyhedsbrevet på:

dmf.dk/enyt

En succeshistorie fortsættes DEN NYE TS 200 OG PS 312 SOM ET ULTRA KOMPAKT SYSTEM

OPERA UNICA 12 OPERA UNICA 15

There´s a NEW speaker in town

Profession

FULLY NETWORKABLE WITH RDNET VIA AURORA NET

Vertical Array i skøn DIGIPRO G3 AMPmed TECHNOLOGY forening den STIKING SPL UP TOPowerSub 133 dB velkendte

1800 W PEAK POWER

Fu

dB int ne Au

Ba up

Kabinettet i Vertical Array systemet står mål med de højeste standar-

ADVANCED PROCESSINITH FIR FILTERS der når det gælder lydkvalitet – selv under ekstreme lydtryk.

FOR IMPROCED INTELLIGIBILITY

No UN DD an

I samspil mellem den faceliftede PowerSub 312 og den helt nye Vertical Array TS 200, tilbyder vi altså her et kompakt system der nådesløst slår luften ud af konkurrenterne, mens det arbejder sig gennem job efter job, på bedste Dynacord vis.

NEODYMIUM WOOFER

ASYMMETRICAL HORN DESIGN FOR OPTIMIZED COVERAGE rSub 312 1 stk. Powe

Endnu mere b u 1 stk.

Sub 11 nd?

2

0 2 stk. TS 20

29.995,-

6.675,-

PROFESSIONAL GRADE POWERCON IN/LINK CONNECTORS

Speaker Type

OPERA UNICA 12

OPERA UNICA 1

2-Way Active Speaker

2-Way Active Spe

Frequency Response [- 10dB] THORNDAHLSVEJ 3

|

9200 AALBORG SV

|

TLF.: 98 18 50 66

|

ASCON@ASCON.DK Max SPL

|

WWW.ASCON.DK

67 - 20.000 Hz

57 - 20.000 Hz

132 dB

133 dB