Musikeren nr. 3/2017

NR. 3/juni/juli/august 2017

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

TÆNKETANK

AARHUS 2017

GREJ OG GEAR TIL FOLKET

Tænketanken ’Musik og Sundhed’ samler musikog sundhedsverdenen. Målet er at få musik ud at spille en større rolle i sundhedssektoren.

Mange millioner kroner ruller af sted i Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Men den rytmiske musikscene føler sig ikke indbudt til festen.

De to store instrumentmesser har budt på masser af nyheder for musikfolk og grejfolk. Men der også en vis afmatning at spore på markedet.

TEMA MUSIKERE I SUNDHEDSSEKTOREN

Peter Vuust

MUSIK HANDLER OM SEX OG STOFFER

Digitale pianoer, orgler, synthesizers og MIDI Controllere fra italienske FATAR

Nyhed

6.698,-

2.998,SC SOUND er blevet distributør af Studiologic – digitale musikinstrumenter til passionerede musikere.

Studiologic’s instrumenter er bygget med FATAR keyboards/tangenter, der er kendt for deres specielle bløde touch. Studiologic’s produkter er udviklet med den nyeste lyd-teknologi kombineret med et lækkert design, hvor intuitiv og nem betjening er i fokus. Kig ind hos en af de autoriserede Studiologic-forhandlere og få en demo. Læs mere på scsound.dk og lyt til de fede demoer på studiologic’s YouTube-kanal: Studiologicmusic.

3.348,-

Numa Compact 2– Digitalt piano

11.198,-

Numa Concert – Digitalt piano

7.398,-

Numa Organ– Digitalt orgel Autoriserede Studiologic-forhandlere:

SL88 Grand – MIDI Controller

Sledge 2.0

Sledge Black Edition – Synthesizer

6.340,-

6.698,-

7.398,-

Aabenraa Musikbutik, Aabenraa, tlf. 74 62 78 21 · Aarhus Musik - Noder.dk, Esbjerg, tlf. 86 13 66 55 · Best Music A/S, Allerød, tlf. 70 26 22 00 Bjørnholt Musik, Silkeborg, tlf. 86 82 26 44 · Computersalg A/S, Borup, tlf. 70 22 23 32 · DanGuitar, Grenaa, tlf. 86 32 32 86 · Gaya Musik, Holbæk, tlf. 59 44 34 05 · Otto’s Musik, Hobro, tlf. 98 52 42 12 · Plektrum, Kolding, tlf. 75 53 86 66 · Tartan Music, Vejle, tlf. 86 40 75 10.

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Leder /3

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 7. august 2017 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240 (10-14), e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikationsansv.)

Anine Fuglesang (journalist) Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Christine Christiansen Korrektur Rie Holdum Abonnement Indland (6 numre) 399 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Tryk KLS Grafisk T. Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.604 i perioden 1/7-2014 – 30/6-2015

NR. 3/juni/juli/august 2017

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

TÆNKETANK

AARHUS 2017

GREJ OG GEAR TIL FOLKET

Tænketanken ’Musik og Sundhed’ samler musikog sundhedsverdenen. Målet er at få musik ud at spille en større rolle i sundhedssektoren.

Mange millioner kroner ruller af sted i Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Men den rytmiske musikscene føler sig ikke indbudt til festen.

De to store instrumentmesser har budt på masser af nyheder for musikfolk og grejfolk. Men der også en vis afmatning at spore på markedet.

TEMA MUSIKERE I SUNDHEDSSEKTOREN

Peter Vuust

MUSIK HANDLER OM SEX OG STOFFER

Forside Peter Vuust.

Foto: Thomas Knoop.

Fattig kulturpolitik i en tid med økonomisk fremgang Det er ikke let at være regering og praktisere kulturpolitik. Eller skattepolitik for den sags skyld. Det første område er præget af at føre aftalte besparelser ud i livet. Relativt små millionbeløb på blandt andet orkesterområdet. Det andet område er præget af skandaløs og ikke mindst ansvarsløs adfærd fra det politiske systems side – læs Christiansborg – igennem mange år, startende med Kristian Jensen, da han var skatteminister, og derefter en håndfuld skatteministre, der ikke har kunnet eller villet rydde op. Her taler vi om beløb, der er mangefold større end kulturens besparelser. Når jeg holder de to områder op imod hinanden, er det selvfølgelig, fordi jeg finder, at tingene skriger til himlen, og at politikerne i regeringen bør ændre deres besparelsespræmis til en konstruktiv ”vi vil gøre noget for kulturen”-præmis. Der er jo råd, og kulturområdet – også orkesterområdet – arbejder med tingene og er i konstant positiv udvikling.

Derfor virker udtalelser fra regeringen om, at man via vækst kan skabe fornyet interesse for den klassiske musik gennem nye samarbejdsformer og formidlingstiltag, som unødvendige gentagelser. Men nuvel – der var møde om sagen den 21. april i Middelfart.

Heldagsmødet var varslet i flere måneder i forvejen. Og der skulle komme en debat om hele det danske orkesterlandskab.

Debatten udeblev, og hele diskussionen om landsdelsorkestrene, afmonteringen af DR som ensembleejer og heraf følgende, at Det Kongelige Teater skal overtage ensemblerne – ja, hele den diskussion blev præget af, at referatet for konferencen var skrevet på forhånd med kulturministerens pressemeddelelse samme morgen.

Og så forlod kulturministeren konferencen ved middagstid!

Om eftermiddagen var der gruppearbejde. Men – som flere orkesterledere bemærkede – det, vi finder på her, har i mange henseender været i spil gennem lang tid og er i udvikling.

Konferencens hovedformål blev om morgenen reduceret til at tage til efterretning, at Copenhagen Phil fratages 7,8 millioner kroner, som gives de øvrige fire landsdelsorkestre.

Det sidste er fint, fordi de alle er underfinansierede. Og det er godt, at Copenhagen Phil er reddet. Men at blive frataget knap 8 millioner kroner sætter ensemblet i en uhyre svær situation, og det sætter Sjælland og Øerne i en slags skammekrog. For pludselig bliver Østdanmark udkantsområde og viser, at hele projektet med at flytte kulturmidler fra Østdanmark ikke giver mening. Det musikalske udkantsområde starter jo dermed i Valby!

Regeringen og DF har ønsket lukning af Copenhagen Phil. De konservative satte hælene i. Tak for dét. På konferencen tog DF’s repræsentant overhovedet ikke ordet. Forståeligt – ikke mindst fordi DF’s kulturborgmester i København et par dage senere indtog det diametralt modsatte synspunkt, og vil støtte med øgede midler til Copenhagen Phil.

Lad landsdelsorkestrene arbejde ordentligt og professionelt og med så langsigtet planlægning, som god musik og god kunst kræver. Til gavn for publikum.

ANDERS LAURSEN JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA: MUSIKERE I SUNDHEDSSEKTOREN

34

10 ET SUNDERE LIV MED MUSIK I tænketanken ’Musik og Sundhed’ samarbejder de for at få musik ud at spille en større rolle i sundhedssystemet.

12 MUSIK OG SUNDHED SPILLER SAMMEN Musik- og sundhedssektoren kan med fordel spille sammen på mange flere områder, mener professor i musikterapi og forsker på Rigshospitalet.

16 MUSIK HANDLER OM SEX OG STOFFER Forskningen i musik og hjerne kan bruges på mange måder. Fx inden for kliniske område, mener jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust.

20 “MUSIKKEN VIRKER SOM ÅNDELIG OMSORG” Der er mange følelser i spil, når violinist Karen Humle spiller for syge og døende børn i børneog ungehospice Lukashuset.

22 ORKESTER PÅ SYGEHUS I sommeren 2016 spillede cellisten Richard Krug og kollegerne fra Copenhagen Phil små intimkoncerter for de indlagte på Holbæk Sygehus.

24 SANGEN SKABER EN TRYG RAMME Beboerne på 11 plejecentre i Guldborgsund Kommune oplever ugentligt, at musik kan skabe tryghed og nærvær.

AARHUS 2017

26 PATIENTERNE FÅR LIV I ØJNENE Violinisten Lisbeth Sagen spiller hver uge for alvorligt syge på flere af landets hospitaler.

30 DET ER BARE LYD Sangstemmen kan frembringe lyd og overtoner, der bevæger cellerne og kan virke helbredende, erfarer lydhealeren Githa Ben-David.

16 BASSIST og hjerneforsker Peter Vuust

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

5 40

34 MUSIKLIVET I KULTURHOVEDSTADEN Mange millioner kroner ruller af sted i Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Men den rytmiske musikscene føler sig ikke indbudt til festen.

38 ORKESTRENE I POLITISK SLINGREKURS Der har været mange dagsordener i diskussionen om det danske orkesterlandskab de seneste seks måneder. Her er nogle nedslag fra debatten.

40 LAD MUSIKKEN VÆRE ET FORBILLEDE Bilal Irshed har aldrig oplevet, at det er svært at arbejde med andre nationaliteter.

43 MUSIKKEN KAN BYGGE BRO MELLEM KULTURER Musikken skaber muligheder for at rejse og få nye venskaber for Dalia Faitelson.

48 MESSER MED MASSER AF NYHEDER Vi fyrer op for sommersæsonen med seks siders grej- og gearnyheder fra forårets messer.

OUDISTEN Bilal Irshed

57 REPRÆSENTANTSKABSMØDE DMF’s nyindførte repræsentantskabsmøde løber af stablen den 11.-12. juni og erstatter det tidligere tillidsmandsmøde.

38

KLASSISKE ORKESTRE i politisk slingrekurs

FAST STOF 48

03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 46 NYUDGIVELSER 47 ARTLAB 48 GREJNYHEDER 57 MEDLEMSSERVICE

GREJNYHEDER

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

Sundhedsmusiker Musik kan meget mere end at underholde og forsøde livet. Det kan også have en helbredende eller lindrende effekt. Den fysiske og mentale effekt, musik giver, bliver allerede brugt rundt om i landets plejecentre, på sygehuse og hospices. Det har musikterapeuterne fra Aalborg Universitet forsket i og arbejdet med i mange år. Og det vil en nye tænketank – Musik og Sundhed – arbejde videre med, når forskere, læger, musikere, komponister og hjerneforskere vil samle viden om musikkens muligheder i sundhedssektoren.

Intuition, situationsfornemmelse og mental styrke er vigtige ad ons for en “sundhedsmusiker”.

Hospitaler og plejecentre har gennem mange år inviteret musikere indenfor for at give patienterne - børn, voksne, ældre og døende – levende musik. Toner, der lindrer smerter hos en opereret patient, musik, der for en stund fjerner fokus fra sygdom og ubehag, og musik, der hjælper med at fylde rummet, når alt står stille omkring en døende.

Man skal ikke blot være en dygtig musiker, når man skal spille rummet op på sygehuse eller skal finde minderne frem hos demente på plejehjemmet.

Intuition, situationsfornemmelse og mental styrke er vigtige ad ons for en ”sundhedsmusiker”. ”Min intuition er det, jeg bruger mest i arbejdet,” fortæller Karen Humle, der spiller for døende børn på børne- og unge hospice Lucashuset.

Lægerne mærker en forskel, når musikerne har været forbi afdelingerne. ”Nogle patienter får lyst til at spise, drikke eller bevæge sig mere. Samtidig fornemmer jeg, at vi uddeler mindre mængder supplerende medicin til smertelindring op til og efter musikernes besøg,” fortæller Kaare Engell Lundstrøm, der er overlæge på Rigshospitalets børneintensive afdeling. Han arbejder sammen med violinist Lisbeth Sagen, der modtog P2-prisen ‘Årets Ildsjæl’ for projektet ‘MusikBeRiget’, hvor hun spiller klassisk musik for syge børn – blandt andet på Rigshospitalet. Lisbeth fortæller bl.a.: ”Som musikere kan vi agere dåseåbnere til følelserne. At spille for patienterne er det ypperste, jeg har oplevet som musiker.”

GOD SOMMER OG GOD LÆSELYST KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

600.000 KRONER UDDELT TIL UNGE MUSIKERE Den årlige uddeling af 600.000 kroner fra Léonie Sonnings Musikfond er tildelt ni unge talenter. www.musikeren.dk

INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ORKESTRENE Over 40 lande var repræsenteret med omkring 300 delegerede til tre dages intensiv konference for orkestermusikere i Canada. DMF var med. www.dmf.dk

INTERESSEN FOR MUSIKSKOLER STIGER Musikskoler hitter blandt børn. Antallet af elever, der går til instrumentundervisning på landets musikskoler, er steget med seks procent siden 2012. www.musikeren.dk

DET DUFTER STADIG AF GODT GREJ I DANMARKS ÆLDSTE MUSIKBUTIK Kvalitet siden 1960, Danmarks ældste musik butik Central beliggenhed, 3 km fra afkørsel 30 på Silkeborg motorvejen Passioneret personale med mange års erfaring i branchen Autoriseret forhandler af førende mærkevarer Mulighed for at låne grej, hvis eget er på værksted Hurtig respons på Facebook, mail og telefon Nem og gratis parkering ved vores fysiske butik Prisgaranti Eget værksted Egen musikskole 100% dansk

Savner du også en god fysisk butik med spændende varer på hylderne, så kan vi sikkert hjælpe dig.

Vi har hver uge mange nye kunder i vores fysiske butik, som er glade for at røre, dufte og prøve vores lækre udvalg og få rådgivning så de får valgt det rette instrument, eller bare drikke en kop kaffe.

Men vil du hellere shoppe i vores webshop med lynhurtig levering kan du også dette.

Bjørnholt Musik I Lundsgade 18 I 8600 Silkeborg I Tlf: 86 82 26 44 I www.bjoernholt.dk

8/Kort nyt NYE ÅBNINGSTIDER HOS DMF I RECEPTIONEN OG PÅ TELEFONEN: MANDAG 9-16 TIRSDAG OG ONSDAG 10-15 TORSDAG 9-15 FREDAG 10-15 (telefoner lukker kl. 13)

GODE MUSIKALSKE LÆRINGSMILJØER Musikundervisning og nye musi-

DMF er med på flere af sommerens festivaler blandt andet CopenHell, Roskilde Festival og Rising, Copenhagen Jazz Festival, UHØRT, Tønder Festival og Mariefestival. (Foto Mads Mazanti)

kalske læringsmiljøer var på dagsordenen, da forskere, musikundervisere og musikskolefolk mødtes til konference om gode musikalske læringsmiljøer i musikundervisningen. I løbet af dagen blev der fremlagt forskning i skole-/musikskolesamarbejdet og eksempler på alt fra nye digitale læringsplatforme over orkesterskoler til musikernær undervisning for diagnosebørn. Alle pointerne, projekterne, forskningen og refleksionerne fra dagen vil blive skrevet sammen af arbejdsgruppen for nye musikalske læringsmiljøer og samlet i en antologi til efteråret.

KBX

Festival Danmark Det er højsæson for musikere på festivaler landet over.

Om det er i sumpen, under bøgetræerne eller på et fynsk gods, er festivalsæsonen i fuld flor. Uanset hvilken musikalsk stilart man spiller, er der en festival for alle med de over 120 forskellige musikfestivaler rundtom i landet. Og det gør sommeren til den travleste periode for rigtig mange musikere.

Bare i København og omegn er fire nye festivaler skudt op i 2017 med Haven og Engage på Refshaleøen, Komos Festival i Kongens Have og Badesøen i Albertslund.

Dansk Musiker Forbund er med på flere af årets festivaler for at tale med musikere og medlemmer. I kan møde faglige medarMUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

bejdere på blandt andet CopenHell, Roskilde Festival og Rising, Copenhagen Jazz Festival, UHØRT, Tønder Festival og Mariefestival. Og rundtom i Danmark vil medlemmer af DMF’s lokalafdelinger være til stede.

I GAFFAs majnummer har de samlet alle de danske rytmiske festivaler. Og på Visitdenmark.dk er festivalerne – både rytmiske og klassiske – linet op og fordelt på stilart, så man kan få et overblik over rock/pop-festivaler, folk/bluesfestivaler, jazzfestivaler og klassiske festivaler i hele Danmark.

KBX

www.musiknetvaerk.dk

ERFARINGER og idéer fra konferencen Gode Musikalske Læringsmiljøer bliver samlet i en antologi.

9 TEMPI – den nye genreorganisation for verdens- og folkemusikken tager form

DMF opfordrer derfor vores medlemmer til at opdatere instrumentlisterne. På den måde kan DMF Forsikring gå ind og hjælpe, hvis uheldet skulle være ude. DMF’s instrumentforsikring dækker nemlig kun instrumenter og grej, der er anført på instrumentlisten.

Verdens- og folkemusikken har fået ny genreorganisation, der går under navnet TEMPI – flertal af ordet tempo. TEMPI, der så dagens lys i efteråret 2016, har til formål at fremme, udvikle og styrke kendskabet til dansk folk, world og beslægtede musikgenrer i Danmark og udlandet. Det skal gøres gennem forskellige projekter, tilbud til musikere, arrangører og andre formidlere af musik.

TEMPI har desuden to tilskudspuljer, der har frist fire gange om året. Organisationens daglige leder er Torben Eik Jacobsen, og bestyrelsesformand er Sophie Bech.

www.dmf.dk/forsikring

www.tempi.nu

AF

AF

OPDATÉR din instrumentliste inden sommerens festivaler, opfordrer DMF Forsikring.

DMF opfordrer medlemmer til at opdatere instrumentlister En ellers vellykket SPOT Festival sluttede med det, der bare ikke må ske. En række medlemmer fik stjålet instrumenter og andet gear for mange tusinde kroner, da deres biler blev tømt for udstyr uden for Radisson Hotel i Aarhus midtby.

Med sommeren og de mange festivaler, der står for døren, følger en masse spillejobs.

SPOT på køns(u)balancen Fem musikorganisationer satte fokus og friske tal på kønsbalancen i deres eget bagland ved et seminar om diversitet på SPOT Festival. De fem musikorganisationer Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, JazzDanmark og Gramex er gået sammen for at sætte fokus på diversitet generelt.

I første omgang har de set på køns(u)balancen i musikbranchen, da der er for få kvinder i musikbranchen, og dansk musik på den baggrund går glip af talent.

KBX

DER skal flyttes på kønsbalancen, så man ikke går glip af gode talenter. Bandet Rest in Beats, der spillede på SPOT Festival, balancerer. (Pressefoto) JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF CHRISTINE CHRISTIANSEN

ET SUNDERE LIV

MED MUSIK I tænketanken ’Musik og Sundhed’ knytter repræsentanter fra musik- og sundhedsverdenen konstruktive samarbejdsbånd. Målet er at få musik ud at spille en større rolle i mange dele af sundhedssystemet.

DYGTIGE fagkapaciteter på medicin- og musikområdet skaber grundlag for nye, gode samarbejdsprojekter.

11

A

t skabe et sundere liv med musik. Det er den overordnede vision bag tænketanken ’Musik og Sundhed’. Primo 2017 satte repræsentanter fra musik- og sundhedsverdenen hinanden stævne på det første møde. Her udvekslede de erfaringer, og nye samarbejdsrelationer kom i stand. ”Det, vi gør, er at samle spændende fagkompetencer på tværs af musik og sundhed og bygge bro mellem dem for at sikre, at der etableres arbejdsgrupper, der skal føde konkrete musikinitiativer i sundhedssektoren. Man kan sige, at vi er gnisten, der tænder ilden i de bål, der skal brænde rundtom i landet,” forklarer Josephine Hall, som står i spidsen for tænketanken, mens komponistforeningen DJBFA står bag initiativet og har afsat midler til at finansiere tænketankens arbejde frem til 2019.

GØR PROJEKTERNE SYNLIGE Selve forskningsarbejdet, der knytter musik og sundhed sammen, finansieres eksternt af de enkelte aktører og deres organisationer. ”I tænketanken faciliterer vi møderne, hvor de forskellige kompetencer samles og deler viden,” uddyber Josephine Hall. ”Helt konkret handler det om at søsætte nogle nye initiativer, som skal ud at arbejde for at øge danskeres og resten af verdens sundhed. Ved at samle projekterne i tænketanken kan vi give de gode cases på området en øget synlighed over for både offentligheden og beslutningstagere rundtom i landet.”

ERSTAT TVANGSBEHANDLING MED TONER Josephine Hall henviser til en række forskningsresultater, som allerede dokumenterer, at musik har en positiv effekt på mange typer patienter og i mange behandlingssammenhænge. ”Sansefødestuer, demensplejehjem, patienter med diagnosen ADHD,” remser hun op.

”Både på det somatiske og psykiatriske område har eksperter påvist, at brugen af musik som led i behandlingerne gør en forskel.”

Som konkret case fremhæver hun psykiatriske patienter, som udsættes for tvang i deres behandlingsforløb. ”Hvis man i stedet for at fastspænde patienterne kan bruge musik til at få dem til at slappe af, kan man nedbringe behovet for tvang i behandlingerne. Man kan tilmed spare penge ved at reducere medicinforbruget i forskellige typer behandlinger og erstatte en del af medicinen med musik.”

“ Helt konkret handler det om at søsætte nogle nye initiativer, som skal ud at arbejde for at øge danskeres og resten af verdens sundhed. ” JOSEPHINE HALL, LEDER AF TÆNKETANKEN ’MUSIK OG SUNDHED’

ARBEJDSGRUPPER I AKTION Det indledende møde i tænketanken var ifølge Josephine Hall en succes. ”Både blandt forskere, læger og komponister er der en stor interesse for at innovere inden for feltet. De dygtige fagkapaciteter på medicin- og musikområdet skaber grundlag for nye, gode samarbejdsprojekter.”

Konkret er der nu nedsat en håndfuld forskellige arbejdsgrupper, som klør på med at udvikle projekter. Flere grupper er på tegnebrættet.

Planen er, at tænketankens medlemmer vil sætte hinanden stævne to gange årligt for at udveksle viden og resultater. Det næste møde finder sted til efteråret.

Josephine Hall, leder af tænketanken ’Musik og Sundhed’

OM TÆNKETANKEN ’MUSIK OG SUNDHED’ Tænketanken er et kreativt udviklingsforum, hvor sundhedsfaggrupper og øvrige interessenter skal videndele og opdyrke nye musikinitiativer. Disse skal implementeres i samfundet som led i forebyggelses- og behandlingsindsatser. Det gælder på hospitaler, sundhedsklinikker, tandlæger, fødestuer, operationsstuer, plejehjem, i virksomheder mv.

• Tænketankens mål er at bidrage til at realisere visionen om at skabe et sundere liv med musik.

• Tænketanken omfatter p.t. cirka 60 centrale interessenter på sundhedsområdet og i dansk erhvervsliv. Dens arbejde finan- sieres af komponistforeningen DJBFA, som driver dens daglige sekretariat og bygger bro mellem deltagerne og deres fagligheder.

• Tænketanken er en videreudvikling af, hvad der oprindeligt var et inno- vationsprojekt, som DJBFA igang- satte for knap tre år siden. Initiativet har til formål at fremme nye anven- delsesmuligheder for musik og opdyrke nye indtjeningsformer for komponister og sangskrivere i Danmark.

• Siden sommeren 2016 har tænke tanken haft fokus på samarbejder mellem musik og sundhed.

Se mere om tænketanken ’Musik & Sundhed’ på www.musiksundhed.dk

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF CHRISTINE CHRISTIANSEN/ FOTO: PETER SØRENSEN (DAS BÜRO)

MUSIK OG SUNDHED BØR SPILLE TÆTTERE SAMMEN En professor og en forsker er medlemmer af den nye tænketank ’Musik og Sundhed’ og hilser initiativet varmt velkomment. Fra hver deres fagfelt arbejder de på at integrere musik i sundhedssektoren.

13

M

usik- og sundhedssektoren kan med fordel spille sammen på mange flere områder, mener Lars Ole Bonde. Han er professor i musikterapi på Aalborg Universitet og har i en årrække forsket i, hvordan musik kan gavne psykiatriske patienter. På Folkemødet på Bornholm sidste sommer mødte han første gang initiativtagerne til den nyoprettede tænketank ’Musik og Sundhed’. Primo 2017 deltog han i tænketankens indledende møde, hvor repræsentanter fra musikmiljøet og sundhedsvæsnet drøftede og dannede samarbejdsrelationer. ”Med tænketanken er der skabt grobund for en konstruktiv dialog mellem de to sektorer; det er en vigtig start,” siger forskeren, der de sidste ti år blandt andet har arbejdet som forsker og praktiserende musikterapeut på Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien.

Han skelner skarpt mellem musikmedicin og -terapi: ”Musikmedicin handler om, hvordan musikken i sig selv kan hjælpe forskellige typer patienter. Den er ’stoffri’ og har ingen bivirkninger – modsat nogle af de præparater, man i øvrigt anvender til de syge. I musikterapien optræder musikken derimod i en tæt relation mellem terapeut og patient. Den er det tredje element, som de to parter i fællesskab udforsker i behandlingsforløbene.”

MUSIKTERAPI ER EFTERSPURGT Det tager fem år at blive musikterapeut. Kandidaterne er professionelle psykoterapeuter, når de træder ud fra universitetet. På uddannelsen lærer de desuden at bruge musik i en række behandlingssammenhænge, blandt andet til at mindske stress, lindre smerter og bearbejde følelsesmæssige traumer hos patienter. Musikterapeuterne indgår i tværfaglige samarbejdsrelationer med fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og social- og specialpædagoger. ”På Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien har vi i 25 år haft en musikterapiklinik, som vi løbende udvikler. Vi er et team på seks-syv musikterapeuter, som er synlige i

det daglige. Det, vi kan, er efterspurgt,” siger Lars Ole Bonde.

Færøerne har psykiatriske afdelinger også taget den til sig, og udlandet viser interesse for opfindelsen.

LYDPUDER GØR PATIENTER ROLIGE Et af musikterapeuternes mål er at mindske brugen af tvang over for psykisk syge patienter. Specielt tilrettelagt musiklytning kan tilmed reducere mængden af angstdæmpende medicin. Lars Ole Bonde fremhæver i den sammenhæng lydpuden som et vigtigt redskab. Det er en hovedpude med indbyggede højttalere, som kobles til en musikafspiller. ”Patienten kan regulere lydstyrken, flytte på puden og finde den rette musik at falde i søvn til. Musikterapeuter har sammensat pudens playlister med beroligende numre, som også gavner patienter, der er spændt fast, og som måske samtidig lider af angst,” fortæller han.

MUSIKSTJERNE SKAL UDBREDES

KODER MUSIK MED FARVER

Generelt ønsker han, at musikterapeuter med deres unikke faglighed og viden får et endnu større spillerum i sundhedssektoren.

Som forbillede bruger han hospices, hvor musikterapi er velintegreret: ”Over halvdelen af de danske hospices har musikterapeuter ansat. De står for musikterapi med de enkelte patienter på stuerne og for miljøterapi på fællesarealerne. Derudover arbejder de med de døendes pårørende.

Også på hospices kan Musikstjernen have en positiv effekt.”

Sidste skud på stammen inden for musik og behandling er en såkaldt ’Musikstjerne’: En farvekodet brugerflade på en iPad, som musikterapeuterne på Aalborg Universitetshospital har udviklet i samarbejde med det århusianske lydfirma AudioCura.

Musikterapeuterne har sammensat Musikstjernens 12 forskellige playlister. To af listerne rummer musik, som DJBFA-medlemmer har komponeret specifikt til formålet.

Herudover spiller Musikstjernen blandt andet folkeviser med den svenske jazzpianist Jan Johansson og arrangementer af danske sange med den danske guitarist Kaare Norge.

Intuitivt vælger lytteren sin favoritmusik via et farvepanel. De blå nuancer er de blideste toner. Musikken bliver mere intens, jo længere man bevæger sig over mod de røde felter, forklarer Lars Ole Bonde. ”Med de mange playlister skaber vi en bred palet, så alle patienter kan finde noget, der passer til deres behov.”

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien har nu installeret Musikstjernen på næsten alle stuer. I Brønderslev og på

Også i ambulancerne er Nordjylland på forkant med at spille musik, der beroliger patienterne. På sigt skal Musikstjernen installeres i ambulancerne. ”Vi har i flere forskningsprojekter gennemtestet Musikstjernen på psykiatriske afdelinger med stor succes. Nu arbejder vi på at løse rettighedsproblematikken med den musik, der bliver spillet på Musikstjernen.

Det må ikke være for dyrt for hospitaler og andre aftagere – så står de af på idéen,” erfarer professoren, der på sigt også kan se Musikstjernen komme somatiske patienter til gode.

MUSIKTERAPEUTER GAVNER PÅ HOSPICES

DANMARK HALTER BAGEFTER En konkret målsætning er ifølge professoren, at alle større hospitaler på sigt ansætter mindst én musikterapeut, der som en blæksprutte kan hjælpe sundhedspersonalet med at anvende musik til patienterne i mange sammenhænge. ”I dag er der ansat nul musikterapeuter på de danske hospitaler. Selv om vi kan dokumentere positive forskningsresultater, er det vanskeligt for os at komme ind på feltet, fordi sundhedsvæsnet er trængt økonomisk. Hvis vi skal træde ind – hvem skal det så ske JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren

på bekostning af?” funderer professoren.

Han trækker paralleller til Norge og Sverige, hvor hospitaler har musikterapeuter ansat på blandt andet børneafdelinger. ”Herhjemme er der en anderledes træghed over for kunst og kultur, når den skal bruges til andet end udsmykning,” ærgrer han sig. ”Her ligger en stor formidlingsopgave.

Den håber jeg, at den nye tænketank kan løfte, så musikken bliver mere mainstream i sundhedssektoren. Vi halter bagud på området i Danmark – også i forhold til lande som England og Tyskland.”

VIL DOKUMENTERE MUSIKKENS EFFEKT Viljen til at udbrede musikkens positive egenskaber på sundhedsområdet deler Henrik Ullum. Til daglig er han forsker og formand for Organisationen for Lægevidenskabelige Selskaber. En personlig passion for musik fik ham til at melde sig som medlem af tænketanken ’Musik og Sundhed’. Som han siger: ”Jeg er overbevist om, at de forskellige fagligheder inden for de to felter kan vinde ved at mødes.”

I den medicinske verden skal alt virkningsfuldt kunne dokumenteres for at blive udbredt, understreger Henrik Ullum. ”Det skal beviseligt gavne patienterne.

Her vil jeg facilitere udforskning af, hvad musik kan. Tilmed kan jeg være talerør for de 25.000 læger på landsplan, som er medlemmer af de forskellige Lægevidenskabelige Selskaber – med henblik på at få dem til at fatte interesse for musiks positive effekt inden for deres specialområder. Jeg ser en konstruktiv idé i, at flest mulige repræsentanter fra musik- og sundhedssektoren mødes og udvikler fornuftige projekter via tænketanken.”

MUSIKTERAPEUT Lars Ole Bonde håber den nye tænketank kan være med til at gøre musik mainstream i sundhedssektoren.

“ At vi nyder musik og ligefrem lader os belønne af tonerne, må ligge dybt i vores psyke og kultur. Disse fundamentale mekanismer bør man undersøge nærmere og udnytte i den medicinske verden.”

HENRIK ULLUM, LÆGE OG FORSKER

te dopamin, som er vores lykke- og samhørighedshormon. Det udskilles også, når vi krammer, elsker med hinanden eller spiser noget lækkert. At vi nyder musik og ligefrem lader os belønne af tonerne, må ligge dybt i vores psyke og kultur. Disse fundamentale mekanismer bør man undersøge nærmere og udnytte i den medicinske verden.”

MUSIK BELØNNER HJERNEN

ØKONOMI ER UDFORDRINGEN

Henrik Ullum henviser til basale undersøgelser, hvor forsøgspersoner lyttede til deres yndlingsmusik. ”Via scanninger så man, at hjernens belønningssystem blev aktiveret og udsend-

Henrik Ullum erkender, at økonomi er en udfordring, når man taler om kobling af musik og sundhed. ”Man må gennemgå område for område og påvise, at musikken har en effekt. Pengene

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

til forskning må man søge via fonde, selv om denne finansieringsvej bliver stadigt vanskeligere. Via tænketanken kan vi italesætte det overordnede behov og øge synligheden på området – det er mit håb, at dette vil fremme forskningsprocesserne.”

Samtidig ser han tænketanken som en brobygger, der fremmer partnerskaber mellem musikere, medicinere og medicinske teknologiudbydere. Sidstnævnte er en vigtig part at inddrage i processerne, for som forskeren fremhæver: ”Der er særlige behov og forskellige tekniske valg, der skal medtænkes, når man er syg.”

Han bruger ambulancemusik som eksempel:

15

”Her skal musikken berolige i en stresset situation og overdøve bilens sirene, så patienten slapper af. Det kræver specielt lydudstyr.”

BRING MUSIK UD I PATIENTERNES HJEM Musikkens opgave skal være at støtte en mere konventionel medicinsk behandling, pointerer forskeren. ”Det afhænger af sygdommens karakter.

Har man for eksempel alvorlig cancer, kan ingen eksperter slippe af sted med at påstå, at musik kan helbrede. Men patienternes humør kan måske højnes med musik, og deres stresstilstand kan reduceres.”

Et andet vigtigt felt er ifølge forskeren at bringe musikken ud i syge menneskers hjem. ”De fleste sygdomme går vi primært rundt og fejler derhjemme – ikke på hospitalet.

Behovene ligger derfor i hjemmene samt

på plejehjem og rehabiliteringscentre.”

Han bruger demens som eksempel på en sygdom, hvor musikkens positive effekt er dokumenteret. ”Her er der tale om lange sygdomsforløb, hvor musik kan have en enorm betydning for den enkelte patient.”

tager tid, fordi alt skal dokumenteres grundigt. Men modsat mange andre behandlinger, vi tilbyder, har musik ingen bivirkninger og omkostninger for patienterne. At høre musik, man kan lide, har kun positive effekter. Derfor bør metoden udnyttes.”

MUSIK HAR INGEN BIVIRKNINGER Det handler også om at se på antallet af personer i en given tilstand samt tidsperspektivet i sygdommen for patienten, forklarer han. ”Mens en ambulancetransport er kortvarig og inkluderer få patienter, omfatter demens en stor målgruppe af langtidssyge.”

Overordnet tror Henrik Ullum på, at musik har mulighed for at blive mere udbredt i sundhedssystemet. ”Udfordringen er, at implementeringen

“ Herhjemme er der en anderledes træghed over for kunst og kultur, når den skal bruges til andet end udsmykning.”

LARS OLE BONDE, PROFESSOR

RD-2000 Stage Revolution

Equipped with two independent sound engines, premium action, and advanced controller features, the Roland RD-2000 delivers unmatched performance on stage and in the studio. Blending evolved piano technologies with extensive modern control, this next-generation instrument takes the industry-standard stage piano series to new levels of inspiration and creativity.

WWW.ROLAND.FI

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF MARTIN BLOM HANSEN/ FOTO: THOMAS KNOOP

MUSIK HANDLER OM

SEX & STOFFER Forskningen i musik og hjerne kan bruges på mange måder. Det kan være inden for sundhedsområdet eller mere præcist det kliniske område. Jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust forsøger i sin nye bog “Musik på Hjernen” at komme nærmere svaret om, hvorfor vi har musik.

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

17

D

opamin. Den superkorte forklaring på, hvorfor man som musiker bruger hele sit lange liv på at spille musik og hele tiden prøver at blive endnu bedre. Ja, den handler i høj grad om dopamin. Det stof, hjernen udløser, når bestræbelserne på at blive bedre og knokleriet med musikken lykkes. Vi bliver belønnet, det føles godt, og hjerne og krop finder glæde. ”Det er det samme, der sker, når vi nyder et godt måltid eller har sex. Så kvitterer hjernen med et skud dopamin,” siger Peter Vuust.

Hjernens belønningssystem spiller en hovedrolle i den forskning, den 55-årige forsker, jazzbassist og komponist Peter Vuust nu i mange år har bedrevet. En forskning, der i 2000 begyndte som et projekt om Miles Davis, blev til en ph.d. i neurovidenskab i 2006 og i dag har gjort ham til leder af grundforskningscentret Music In The Brain i Aarhus under Aarhus Universitet.

I april i år udkom hans bog ”Musik på hjernen”, hvor Peter Vuust lader forskningsresultater og akademisk arbejde klinge sammen med sit liv som musiker og komponist.

I et let sprog fortæller han i bogen om, hvordan den stadigt bedre scanner-teknologi og databehandling driver forskningen fremad, hvordan hans egne musikeroplevelser har været med til at drive ham selv fremad som forsker, og hvordan man kan tolke nogle af de mange resultater, både han selv og andre forskere er kommet frem til.

fordi det på en eller anden måde er med til at sikre vores overlevelse. Og her snakker vi altså ikke om, at mange musikere nok vil hævde, at de overhovedet ikke kan leve eller overleve uden musik. Nej, vi snakker om, hvorvidt musik spiller en rolle i menneskets evolutionære udvikling.

Peter Vuust har studeret tre forskellige forklaringer: Magesøgningsteorien, grup-

peteorien og udviklingsteorien. Han skriver blandt andet i bogen: ”Efter min mening er der mest belæg for gruppeteorien – at musik er mere effektiv og hurtigere end for eksempel sprog til at påvirke os følelsesmæssigt – og at musik derfor har en vigtig social funktion i mange forskellige overlevelsesmæssige sammenhænge. Musik er unikt for mennesket sammenlignet med dyrene,

“ Musik er en utrolig gave, som mennesker har fået.

Vi ved ikke hvorfor, men det er eddermame en fantastisk gave. ” PETER VUUST, BASSIST OG HJERNEFORSKER

MUSIK OG OVERLEVELSE ”Hvis vi lige tager det ned på et grundlæggende plan, kan man sige, at musik stadigvæk handler om sex og stoffer,” siger han med et smil. ”Det handler om bevægelse og at gøre sig lækker for det andet køn. Og det handler om de stoffer i hjernen, som musik på en eller anden måde er i stand til at trigge.”

Mad skal der til, for at vi kan overleve som individer, og sex skal der til, for at vi kan overleve som art. I bogen ser Peter Vuust nærmere på, om musik findes i vores verden,

”MUSIK er unikt for mennesket sammenlignet med dyrene, og der er visse af vores hjernefunktioner, der synes at være specialiserede til musik,” fortæller musiker og hjerneforsker Peter Vuust.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren

AT DANSE ER AT DATABEHANDLE

PETER VUUST Født 15. november 1961. Cand.scient., ph.d., dansk jazzmusiker, komponist og hjerneforsker. Leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet.

Bogen ”Musik på hjernen” udkom i april 2017. Du kan vinde et eksemplar.

Så hold øje med MUSIKERENs E-NYT. Peter Vuust har udgivet plader med egne kompositioner siden starten af 1990’erne. www.petervuust.dk

MUSIC IN THE BRAIN Se mere om forskningscentret: www.musicinthebrain.dk

og der er visse af vores hjernefunktioner, der synes at være specialiserede til musik.

Sikkert er det, at musik udnytter mekanismer i hjernen, som er afgørende for vores overlevelse. Det gælder både belønningssystemet gennem frigivelse af dopamin og den menneskelige hjernes exceptionelle kapacitet for at forudsige fremtiden.”

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

”Vores hjerner er gode til at forudsige fremtiden. Vi laver hele tiden forventninger om, hvad der skal ske lige rundt om hjørnet. Det er en enormt smart måde at behandle data på. Vi behøver ikke at behandle de ting, vi forventer vil ske. Vi kan nøjes med at behandle det, vi ikke forventer. Når vi danser, laver vi en forventningsstruktur. Når en rytme starter på slaget et, og den er synkoperet, ved vi, at vi to takter senere kommer tilbage på et-slaget. Når vores hjerner gør det, bliver vi lykkelige. Det er lige præcis det, vores dopaminsystem elsker. Nemlig at der er noget, det kan løse. Det er belønningssystemet. Det er vigtigt også at understrege, at dopamin er et læringsstof. Det hjælper os til at lære,” forklarer Peter Vuust.

INDE I MUSIKERHJERNEN Jo mere præcist hjerneforskerne kan studere, hvad der sker inde i knolden på os, desto mere detaljeret viden kan de afdække.

For eksempel hvad der sker i hjernen, når musikeren arbejder med instrumentet. ”Hjernen ændrer sig, når man øver og spiller. Der sker noget med forbindelserne mellem neuronerne. Hver dag får vi utroligt mange forbindelser i hjernen, og vi mister også virkelig mange. Hjernen er som en gletsjer eller et isbjerg – den ændrer sig over årene. Når man har øvet sig tilstrækkelig længe, er der områder i hjernen, der er vokset, og nogle områder er blevet mindre.

Det kan vi måle.”

Musikere lærer hele tiden noget, der bliver automatiseret. Meget praktisk, for det ville være noget bøvl, hvis man hele tiden skulle tænke: Nu skal jeg spille den eller den tone, eller nu skal jeg spille den skala, forklarer Peter Vuust og giver et eksempel. ”Da jeg lærte at spille guitar som barn, kunne jeg i starten ikke få fingrene til at makke ret. Men pludselig en dag, bang, så var den der bare. Der sker det, at man styrker nogle forbindelser, nogle nerveceller, og det er deres evne til at sende informationer til

hinanden, der gør, at du er i stand til at gøre en bestemt ting. Du styrker nogle forbindelser, dem, du bruger meget, og pludselig sidder D-dur-akkorden der.”

Peter Vuust peger på en anden interessant ting. ”Noget af det, der giver den virkelige ekspertise, er fleksibilitet. Det vil sige at være sindssygt god til at gøre noget på en helt bestemt måde. Og samtidig også være sindssygt god til at gøre det på en anden måde. Det har betydning, hvis der pludselig kommer noget uventet ind – at man er i stand til at opfatte det samme på flere måder og at kunne skifte over,” forklarer Peter Vuust og giver som eksempel evnen til at klappe tre mod fire – at tælle/klappe trefjerdedele på en firefjerdedelstakt. Eller omvendt.

SKAL PARKINSON-PATIENTER HAVE SYNKOPER? Forskningen i musik og hjerne kan bruges på mange måder. Det kan være inden for sundhedsområdet eller mere præcist det kliniske område. For eksempel parkinson-patienter. ”Når det gælder det kliniske område, er det jo ikke nok at sige: Okay, vi brugte musik, og patienten fik det bedre, så det fortsætter vi med. Det er væsentligt at finde ud af, hvorfor musikken har en effekt.”

Peter Vuust mener, at hjerneforskningen på dette felt har et stort potentiale. Det giver mening at finde ud af, hvorfor vi bevæger os til musik, og hvad er det i musikken, der gør, at vi bevæger os. ”Vi ved, at hvis folk skal danse til musik, skal der helst være en helt speciel blanding af beats og synkoper. Hvis det er for simpelt, gider vi ikke. Og hvis det er for komplekst, dur det heller ikke. Med hensyn til parkinsonpatienter ved vi ikke, hvad forholdet er. Man kan så at sige stille spørgsmålet: Hvor mange synkoper skal de have? Parkinson handler om bevægesystemet, men det handler også om dopamin. Og dopamin får os til at bevæge os fysisk, men det har også en følelsesmæssig indflydelse,” siger Peter Vuust.

19

“ Når det gælder det kliniske område, er det jo ikke nok at sige: Okay, vi brugte musik, og patienten fik det bedre, så det fortsætter vi med.

Det er væsentligt at finde ud af, hvorfor musikken har en effekt. ”

PA R A M O U N T S E R I E S

DET SUBLIME ØJEBLIK De fleste musikere kender det. Den der pludselige følelse af, ”at der var den sgu”. Det der enestående øjeblik, hvor alt bare lykkes. Spørgsmålet er, hvad der sker i det helt særlige øjeblik, og om denne korte lykkelige stund er en afgørende grund til, at musikere bruger hele deres liv på netop musik? ”Man kan ikke vende tilbage til lige præcis den oplevelse, man har haft med det sublime øjeblik. For din hjerne ændrer sig hele tiden. Det kan man måle og følge. Det, du får et kick af i dag, får du ikke et kick af i morgen. Man skal hele tiden søge oplevelsen på ny.” ”Jeg kan huske, som jeg også beskriver et sted i bogen, en oplevelse for mange år siden til karnevallet i Aarhus. Det var på Abbedissen (lille jazzsted i Aarhus i 1980’erne, red.), jeg spillede på min elbas, og var i topform. Pludselig var den der. Jeg kiggede på mine fingre og sagde til mig selv: De klarer det godt, men jeg har intet med det at gøre. Alle i lokalet var klar over, at der skete noget særligt. Jeg tror, det var en kombination af mange ting. Tid, sted, en fysisk følelse – jeg var afslappet på en bestemt måde. Det var noget med at være i det kollektiv, man skaber som orkester, og være til stede 100 procent. Der vil gå mange år, før en scanner kan afsløre lige præcis, hvad der sker i sådan et øjeblik,” siger Peter Vuust.

Bogen ”Musik på hjernen” giver et billede af, hvor langt forskningen er nået, og hvad det er, Peter Vuust jagter i afdækningen af, hvorfor musik findes i menneskets verden. Og selv om forskeren Vuust slår et slag for at sætte det store analytiske og videnskabelige apparat i gang, er musikeren og komponisten Vuust også bare lykkelig for, at musik findes. ”Musik er en utrolig gave, som mennesker har fået. Vi ved ikke hvorfor, men det er eddermame en fantastisk gave.”

©2017 Fender Musical Instruments Corporation. Paramount ® is a registered trademark of Jackson/Charvel Manufacturing, Inc. All rights reserved

PETER VUUST, BASSIST OG HJERNEFORSKER

FENDER.COM

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN SCA_Fender_Paramount_2017_Musikeren_82x239[3mbld].indd 1

24/03/2017 10:56

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF ANINE FUGLESANG / FOTO: RUNE HANSEN

Musik virker som en åndelig omsorg Der er mange følelser i spil, når violinist Karen Humle spiller for syge og dødende børn på børne- og ungehospice Lukashuset. Musikken fungerer som en åndelige, eksistentiel omsorg i en tid, der er svær for patienter og pårørende.

K

aren Humle stemmer sin violin, før hun går ind på en af hospicets fire stuer. En familie, der har været indlagt siden november sidste år, venter på hendes ugentlige besøg. Hvad man ikke kan se og ikke kan høre er, at Karen Humle også stemmer sig selv, før hun går ind. Det er nødvendigt, hvis hun skal være til rådighed som musiker for det, der skal til, når hun møder syge børn og deres pårørende, fortæller hun.

Siden Danmarks første børne- og ungehospice, Lukashuset i Hellerup, åbnede 1. november 2015, har Karen Humle været tilknyttet som huskunstner. Som huskunstner tilbyder hun et kunstnerisk rum for de indlagte og deres pårørende; hun agerer ikke terapeut. Det er en væsentlig skelnen, pointerer hun. ”Men musikken ér terapeutisk. Fordi musik berører.”

Lukashuset, der er en del af Sankt Lukas Stiftelsen, er for børn og unge med livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom. Der skal være plads til hele familien, og stuerne er derfor indrettet hjemligt med sofagruppe, spisebord, tv og senge. I et

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

“DET er vigtigt at understrege, at der er enormt meget liv på et hospice. Og meget levet liv. Det vidste jeg ikke,” fortæller violinist Karen Humle.

af fællesrummene står bøger side om side med dvd-film. Astrid Lindgren, Harry Potter, Da Vinci Mysteriet. Der er noget for både børn og voksne. Udenfor kan familierne nyde vejret og den friske luft i husets sansehave og på legepladsen.

ÅNDELIG OMSORG Karen Humle står bøjet ind over et barn, der endnu er for ung til at have sprog, men som tydeligt viser sin begejstring for musikken, der fylder rummet. Højlydte grin lyder fra sengen. Særligt når instrumentets strenge viser sig fra sin mest kraftfulde side.

Der er ikke tale om en kendt melodi.

Karen Humle er klassisk improviserende musiker, og netop improvisationen taler ind

i Lukashusets værdisæt om den åndelige, eksistentielle omsorg. ”Min intuition er det, jeg bruger mest i arbejdet. Jeg lytter mig frem og registrerer alt muligt, men det er altid musikken, der får lov til at finde vej. Jeg kan ikke på forhånd tænke mig til, hvad jeg skal spille, og må derfor føle mig frem på en ren og ydmyg måde uden at bringe mig selv for meget i spil. Men hele tiden aflæse, hvad der er til stede, og hvad situationen kræver, og derigennem mærke resonansen,” fortæller Karen Humle og fortsætter med at fortælle om musikkens evner: ”Musikken skaber et rum. Jeg spillede engang for et døende barn, mens moren sad ved siden af mig. Efter at jeg havde spillet pentatonisk meget længe, sagde hun til mig:

21

Musikken kan fylde rummet. Og det er netop det, musikken kan. Den kan rumme noget helt særligt for de mennesker, der sidder med sorg, afmagt, kærlighed og glæde på én gang. Der er rigtig mange følelser i spil, og i disse sammenhænge kan musikken virke som en åndelig omsorg.”

INTENST LEVET LIV Det vigtigste arbejdsredskab i Karen Humles virke i Lukashuset er hendes klang. Når hun møder patienter og pårørende, handler det om at finde et rum og en klang, og her er violinen særligt egnet, da den har en stor spændvidde rent klangligt og nuancemæssigt. ”Det handler om at finde det, der skal til, for at musikken resonerer hos modtageren.

Og det er altid patienten, der er i fokus for mig.

At arbejde som musiker på et hospice stiller store krav til talent og situationsfornemmelse, og man fornemmer hurtigt at stedet beskrives bedst med ord som nærvær, dybde, intensitet og ægthed.” ”Jeg plejer at sige, at jeg udvikler mig

i mine kunstneriske projekter, men i virkeligheden er det her, min kunstneriske formåen står sin prøve. Kan jeg gøre det, der skal til i situationen? Hvor fintunet er jeg selv som instrument? Jobbet stiller virkelig store krav til spændvidde og udtryk, og der giver den improviserede musik en stor frihed,” fortæller hun.

Efter et lille kvarter stopper Karen Humle med at spille for barnet. Han skal snart sove, men hun lover at kigge ind til ham senere på dagen. Måske er der ikke mange eftermiddage som denne tilbage. Snart siger familien farvel til de ansatte; klar til at tage hjem med et lille barn, der har fået det så meget bedre under sit ophold i Lukashuset, at familien nu kan bo hjemme. ”Det er vigtigt at understrege, at der er enormt meget liv på et hospice. Og meget levet liv. Det vidste jeg ikke, inden jeg startede med at arbejde her. Men der er tale om et enormt intenst levet liv, og der kan musikken give en ekstra dimension og betydning. Musikken ér jo til livet,” slutter Karen Humle.

“ Min intuition er det, jeg bruger mest i arbejdet.

Jeg lytter mig frem og registrerer alt muligt, men det er altid musikken, der får lov til at finde vej,” fortæller Karen Humle, violinist og huskunstner på Sankt Lukas Hospice og i Lukashuset, børne- og ungehospice. ” KAREN HUMLE, VIOLINIST

KAREN HUMLE • Uddannet violinist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

• Huskunstner på Sankt Lukas Hospice og i Lukashuset, børne- og ungehospice.

• Tidligere musiker i Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkester og DR Under- holdningsorkester.

• Underviser på Goldschmidts Musikakademi.

• Arbejder som klassisk improviser- ende musiker; blandt andet med projektet ’Musikalske Portrætter’.

Læs mere på www.karenhumle.dk

“DER er rigtig mange følelser i spil, og i disse sammenhænge kan musikken virke som en åndelig omsorg,” fortæller violinist og huskunstner på børnehospice Karen Humle.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF CHRISTINE CHRISTIANSEN

Orkester på sygehus I sommer spillede cellisten Richard Krug og kollegerne fra Copenhagen Phil små intimkoncerter for de indlagte på Holbæk Sygehus. Han oplevede her, hvordan de levende toner gav patienter og personale en særlig ro.

“DET er godt, hvis de kan glemme deres sygdomsmisere et øjeblik – her gør musik virkelig en forskel,” fortæller cellist Richard Krug.

M

usikken skal ud til folk, der ikke kan komme til en koncert. Det var tanken bag Copenhagen Phils optræden på Holbæk Sygehus en sommerdag i 2016. I små ensembler eller helt solo spillede orkestrets medlemmer en formiddag for de indlagte, deres pårørende og personalet.

En af musikerne, der var med til at give de syge den særlige oplevelse, er Richard Krug.

Til daglig er han 1. solocellist i orkestret. Med Bachs suiter for solocello på nodestativet spillede han på afsnittet, hvor opererede patienter ligger til opvågning efter at have været i narkose. ”Bach-suiterne er cellisternes bibel. Det er musik, alle kan lytte til og nyde – måske fordi celloen ligger så tæt på den menneskelige stemme. Jeg følte mig frem rent akustisk for at finde den styrkegrad på instrumentet, der matchede akustikken og de andre lyde på afsnittet. Det var stærkt for mange at opleve den levende musik så tæt på. For os MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

musikere var det spændende at møde publikum i så intenst et rum,” fortæller han.

SOM AT VÆRE I HIMLEN Også personalet på sygehuset gav udtryk for, at musikken havde en afstressende effekt. ”Jeg kunne se, at sygeplejerskerne kom ned i gear for en stund. De tog en time out, lyttede og udskød papirarbejdet en halv time. Der kom en anderledes ro på,” uddyber cellisten.

Feedbacken, som orkestret fik på initiativet fra de syge og personalet, var da også utrolig positiv. ”En patient på opvågningsafsnittet beskrev, at musikken fik hende til at føle, at hun var i himlen,” smiler Richard Krug.

PATIENTER BLEV NULSTILLET På flere måder står hospitalsseancen i kontrast til orkestrets traditionelle koncerter. ”Når vi spiller i de store sale, kommer mange lyttere ind med et bestemt forhold

til musikken og en forventning om, hvordan den skal lyde. De udtrykker deres følelser gennem klapsalver og råb. På hospitalet var det anderledes: Jeg følte, at musikken var med til at nulstille patienternes frygt, uro og angst. Det kan sammenlignes med at synge en godnatsang for et barn – her oplever man den tydelige overgang fra stresstilstand til total ro,” siger cellisten.

MUSIKKEN GØR EN FORSKEL Optrædenerne på Holbæk Sygehus foregik som en del af Copenhagen Phils initiativ ’Et symfoniorkester kommer til byen’. Her rykker musikerne ud af de vante rammer for at give mennesker, der måske ikke ellers lytter til levende klassisk musik, en særlig oplevelse.

Tidligere har medlemmer af orkestret optrådt på Rigshospitalet. Richard Krug finder det meningsfuldt at tilføre patienterne en meditativ ro via celloens klange. ”Det er godt, hvis de kan glemme deres sygdomsmisere et

23

“ Jeg følte, at musikken var med til at nulstille patienternes frygt, uro og angst.”

RICHARD KRUG, CELLIST

øjeblik – her gør musik virkelig en forskel.

Med tiltag som disse kan vi give lidt ekstra livskvalitet til mennesker, der står på et vanskeligt stadie i livet.”

INTIMITETEN SKABER STEMNING Ud over opvågningsafsnittet spillede cellisten på et lille fællesareal på Holbæk Sygehus. Her nød han at mærke, at patienterne gik aktivt i dialog med ham. ”En dame fortalte, at hun kender Copenhagen Phil, og at hun altid har lyttet til klassisk musik. Hun beskrev, hvordan et barn i hendes familie også har glæden

ved at spille et instrument. Det er rart, når vi kommer ud, og folk genkender os og connecter til os. Generelt var patienterne glade og tog åbent musikken til sig.”

Begejstringen hos de syge greb Richard Krug. Han droppede sin frokostpause for at spille et par ekstra cellosuite-satser for patienterne. ”Det føltes fantastisk med menneskene, der lyttede koncentreret og engagerede sig ved at stille spørgsmål. At spille i et så intimt forum skaber en særlig stemning. Jeg håber, at vi med orkestret får lejlighed til at optræde i flere af denne type sammenhænge,” siger han.

OM RICHARD KRUG •

•

•

•

•

Er født og opvokset i Berlin, hvor han blev uddannet cellist.

Har spillet i Copenhagen Phil siden 1998, hvor han vandt stillingen som 1. solocellist.

Er gift med violinisten Laura Kærn, der også er ansat i orkestret.

Parret har to sønner.

Har spillet ti år i Copenhagen String Quartet og har med ensemblet blandt andet indspillet Schuberts ’Winterreise’ med basbaryton Johan Reuter som solist.

Har netop dannet ensemblet ’T3io Phil’ sammen med to strygerkol- leger fra orkestret. Arrangerer selv kam- mermusik til sine og andres ensembler.

KAWAI

- verdens bedste digitalpiano?

Kawai’s kæmpe succes fortsætter og de seneste modeller har modtaget fantastiske anmeldelser verden over.

Se mere på: www.digitalpiano.dk -eller test selv i vores butikker.

BESTIL IDAG! JUHL-SØRENSEN A/S • Brofogedvej 10 • 2400 KBH NV • Muslingevej 40 • 8250 Egå • 70 13 17 44 • www.piano.dk JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF ANINE FUGLESANG

“DET er ofte tydeligt, at musikken hæver det kognitive niveau i hjernen, så de ældre bliver mere klare i hovedet,” fortæller Mette Staalgaard Nielsen, der er ansat til at spille musik for ældre borgere i Guldborgsund Kommune.

Sangen skaber en tryg ramme Beboerne på 11 plejecentre i Guldborgsund Kommune oplever ugentligt, at musik kan skabe tryghed og nærvær. Ensomhed erstattes af fælleskab, mens musikken vækker minder til live hos borgere med demens.

“M

usik kan være med til at forløse nogle følelser, som de ældre beboere med demens selv kan have svært ved at udtrykke. Selv om de måske har mistet sproget, er de stadig mennesker, som har brug for at udtrykke sig, og som har brug for tryghed, nærvær og fællesskab. Og her kan musikken hjælpe.”

Sådan lyder det fra Mette Staalgaard Nielsen, der siden efteråret har været ansat til at spille musik for ældre borgere i Guldborgsund Kommune – et resultat af den såMUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

kaldte velfærdsmilliard, som regeringen har tilført landets kommuner.

Hver uge besøger Mette Staalgaard Nielsen 11 plejecentre. Med guitaren under armen og et repertoire typisk bestående af danske sange. Alt lige fra Benny Andersen og Højskolesangbogen til John Mogensen.

Særlig eftertragtet er ”Der er lys i lygten, lille mor”. Fælles for sangene er, at de skaber nærhed og eftertænksomhed omkring livet.

Musikken på plejecentrene har fra starten haft så positiv en effekt på beboerne, at

både personale og politikere er overvældede over resultatet, fortæller Mette Staalgaard Nielsen, der er tidligere folkeskolelærer og i 17 år har været korleder for Det Hvide Kor i Nakskov. Gang på gang oplever hun, hvad enten der er tale om individuelle besøg på beboernes stuer eller fællessang i opholdsstuen, at de ældre bliver rolige og finder tryghed og nærvær i musikken. ”Ofte er de ældre med demens ensomme og sidder i deres egen klokke og føler sig utrygge, fordi de måske ikke ved, hvem

25

de er, eller hvor de er i verden. Men sangen kan skabe en tryg ramme. Det er tydeligt, hvordan musikken hæver det kognitive niveau i hjernen, så de ældre bliver mere klare i hovedet, og ofte begynder de at kommunikere med nogen, de ikke har talt med før,” fortæller Mette Staalgaard Nielsen og fortsætter: ”Det handler om at glædes og være sammen i nuet; om at finde sange, som kan sætte beboerne ind i en kontekst. Vi taler om sammenhænge og minder. Vi taler om foråret, fordi vi synger forårssange nu, og alle er til stede i nuet.”

MUSIK BLIVER TIL SPROG I arbejdet skal Mette Staalgaard Nielsen især have fokus på beboere med demens, og her er musikken et helt særligt redskab til at vække minder. ”Hvis de genkender sangen, kommer de ind i en zone, hvor de føler tryghed, og så begynder genkendelsen. De beboere, der kan tale, begynder at tale om minder i forbindelse med sangene, og med de borgere, der ikke har et sprog, oplever jeg, at musikken kan skabe en kontakt. Selv om de ikke kan tale, kan de godt synge med på sange, de kender. Det er helt fantastisk,” lyder det fra Mette Staalgaard Nielsen.

Særlig effektiv er musikken for de mennesker, der selv har beskæftiget sig med musik gennem livet. Her er reaktionen over sangene dobbelt så stærk som hos de andre beboere, fortæller Mette Staalgaard Nielsen. ”De udtrykker en kæmpe taknemmelighed, når de hører musikken. Måske har der ikke været en opmærksomhed på at få musikken med over i deres liv på plejecentrene, men den er helt essentiel for dem, da den er en del af deres identitet. Musikken skaber indhold i deres liv, og det stopper ikke, bare fordi de nu bor på et plejecenter.”

nist og medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse. Også han oplever den særlige virkning, musikken bringer med sig på plejecentrene. ”Nærheden er meget tydelig. Vi kan komme ind på beboerne på en måde, som man ikke kan med ord. Det er også tydeligt at se, hvem der har haft et forhold til musik før, og det er her, musikken virkelig kan noget. Deres musikalitet er intakt, selv om de måske har demens eller har mistet sproget,” fortæller han.

At få opbygget en relation til beboerne er essentielt for arbejdet. Vigtigt er det selvfølgelig at spille godt, men at hilse pænt goddag og farvel og få øjenkontakt med beboerne er med til at sætte rammen for mødet med musikken og dens effekt.

For Martin Valsted er det på mange måder en helt anden måde at arbejde som musiker. For eksempel er han blevet op-

mærksom på vigtigheden af at kunne repertoiret udenad; jo mere fri han er i musikken, des mere kan han være nærværende og tilpasse sig situationen i rummet. ”Jeg har også fået øjnene op for en dimension af tryghed og genkendelse, som jeg ikke har brugt i mit virke før. Musikken får en helt anden rolle her, end når jeg skal give nogen en kunstnerisk oplevelse. Her får man virkelig syn for, at musik kan alt muligt. Det skal underholde og skabe glæde, men der ligger også nogle dybere lag i det,” slutter Martin Valsted.

Ligesom Mette Staalgaard Nielsen håber han, at Guldborgsund Kommune kan være et forbillede for andre kommuner, når det kommer til at bringe musik ind på plejecentre.

“ Musikken får en helt anden rolle her, end når jeg skal give nogen en kunstnerisk oplevelse. Her får man virkelig syn for, at musik kan alt muligt. ” MARTIN VALSTED, MUSIKER OG MEDLEM AF DMF’S HOVEDBESTYRELSE.

FORBILLEDE FOR ANDRE KOMMUNER En gang om ugen spiller Mette Staalgaard Nielsen sammen med Martin Valsted, pia-

“Musikken skal underholde og skabe glæde,men der ligger også nogle dybere lag i det,” fortæller Martin Valsted, pianist og medlem af DMF’s hovedbestyrelse.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren AF CHRISTINE CHRISTIANSEN

“MUSIKKEN skaber glæde, ro og afveksling i en hverdag, der er hård for børnene. Herinde ligger mange barske skæbner,” fortæller violinist Lisbeth Sagen. (Foto: Peter Sørensen/Das Büro)

VIOLINTONER GIVER PATIENTERNE

liv i øjnene Violinisten Lisbeth Sagen spiller hver uge for alvorligt syge på flere af landets hospitaler. Både hun og overlæge Kaare Engell Lundstrøm oplever, at de levende toner lindrer og opmuntrer patienterne.

H

ver uge spiller violinisten Lisbeth Sagen små, intime koncerter for indlagte børn og voksne på flere af hovedstadens hospitaler. Med nodestativ og instrument går hun med en akkompagnatør på harpe eller guitar rundt på de sterile gange. De levende toner giver patienterne et afbræk fra en hverdag fyldt med smerter, angst og usikkerhed.

Et afsnit, Lisbeth Sagen har optrådt fast på siden 2009, er Rigshospitalets børneintensive afdeling. ”Her ligger mange langtidsindlagte og MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

alvorligt syge børn, som ikke kan komme uden for en dør i hverdagen. Midt i ensformigheden på hospitalet glæder de sig over at få lov at høre deres yndlingssange, når jeg og en musikerkollega træder ind på stuen,” fortæller violinisten.

På nodestativet står både klassiske stykker, arrangementer af Rasmus Seebach -sange og iørefaldende Disney-melodier.

Lisbeth Sagen glæder sig over at mærke, at musikken rører de indlagte børn og deres familier. ”Som musikere kan vi agere dåseåbnere

til følelserne. Vi formår at se børnene bag sygdommene og det medicinske udstyr, de er tilkoblet. Det handler om at anerkende barnet og dets pårørende. Vi må ikke være bange for at erkende, at de står et svært sted i deres liv.”

SPILLER FOR BØRN I RESPIRATOR Kaare Engell Lundstrøm, der er overlæge på Rigshospitalets børneintensive afdeling, møder musikerne, når de går stuegang blandt de indlagte børn. Han fremhæver det menneskelige aspekt i relationen mellem musikere og patienter.

27

“Det handler om at fremkalde en stemning af almindelighed hos patienterne.”

VIOLINIST OG HOSPITALSMUSIKER, LISBETH SAGEN.

”Det er meget personafhængigt og handler her om mere end at kunne spille på et instrument. Ikke alle musikere ville egne sig til at gå i direkte dialog med de syge og deres pårørende.”

Han bekræfter tonernes gavnlige effekt. ”Musikken skaber glæde, ro og afveksling i en hverdag, der er hård for børnene. Herinde ligger mange barske skæbner. Børnene døjer med kvalme, opkast og smerter. Når det hele ser trist ud, betyder musikernes besøg utrolig meget. De langtidsindlagte børn lærer musikerne at kende og spørger efter dem på

de dage, hvor børnene ved, at de kommer.”

Overlægen roser musikerne for ikke at have noget filter, når de møder op på afdelingen. ”I bevæger jer jo også rundt efter børnene og spiller for dem, der er lagt i respirator,” roser han Lisbeth Sagen. ”Ja, vi forsøger at sno os og glide ind i den daglige arbejdsgang på afdelingen,” bekræfter hun.

FÅR ET BOOST FRA PATIENTERNE Tidligere spillede Lisbeth Sagen blandt an-

det i Copenhagen Phil. Hun skelner skarpt mellem koncerter i en traditionel sal og intime optrædener på hospitalsstuerne. ”At spille for patienterne er det ypperste, jeg har oplevet som musiker. Den afstand, der normalt er mellem musiker og lytter, er elimineret her. Det er nærkontakt, det er lige på, og der er kontant afregning med det samme. Vi spiller jo direkte ind i patienternes liv, og de reagerer prompte.”

Der sker en gensidig energiudveksling mellem musikere og patienter, oplever hun. ”Vi knytter personlige bånd til de syge og bliver boostet i mødet med dem. Den ligeværdige kommunikation er vigtig. Det kan være helt sorgfyldt for os at slippe en patient, vi har fulgt længe, selv om det selvfølgelig er lykkeligt at se, når nogen bliver udskrevet.”

VI ØNSKER GOD SOMMER TIL ALLE MEDLEMMER I MUSIKLANDET Husk du kan få DMF-medlemsrabatrabat på billeje, hotelovernatninger, musikerhøreværn m.m.

Tjek: www.dmf.dk/mitdmf

TEMA Musikere i sundhedssektoren

AT SPILLE FOR patienterne er det ypperste, jeg har oplevet som musiker,” fortæller Lisbeth Sagen, der modtog P2-prisen ‘Årets Ildsjæl’ for projektet ‘MusikBeRiget’, hvor hun spiller klassisk for syge børn – blandt andet på Rigshospitalet.Foto: Agnete Schlichtkrull.

(Foto: Agnete Schlichtkrull)

børnenes og de pårørendes glæde, varme og smil - lad dette forblive helligt. Ikke alt skal måles. Her er det den samhørighed, vi skaber med børnene og deres familier omkring noget godt, der er det primære.”

MUSIKKEN BLIVER ET HOLDEPUNKT

LISBETH SAGEN • Født i 1974.

• Uddannet violinist på Nordjysk Musikkonservatorium.

• Har spillet i blandt andet Copenhagen Phil.

• Tog i 2009 initiativ til MusikBeRiget – et tiltag, der bringer levende musik ind på Rigshospitalets intensive børneafdeling. Siden har hun søsat en række andre tiltag, hvor musikere optræder for somatiske og psykia-

TONERNE KVIKKER BØRNENE OP Rent videnskabeligt tester man ikke effekten af Lisbeth Sagens toner på patienterne.

Målinger ville ikke give mening i denne sammenhæng, siger Kaare Engell Lundstrøm. ”Det, som MusikBeRiget kan, er at være en del af helheden på hospitalet – her er ikke tale om en konkret musikterapiform.”

Det handler om kvalitet – ikke kvantitet, understreger overlægen. Han registrerer dog, at børnene liver op, fordi de bliver afledt af tonerne. ”Nogle får lyst til at spise, drikke eller MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

triske patienter på udvalgte børne- og voksenafsnit på landets hospitaler.

• Til projekterne får Lisbeth Sagen støtte fra blandt andet Børne cancerfonden, Det Obelske Familiefond, Oak Foundation Denmark og NOJ Fonden.

• Primo 2017 fik hun DR P2’s lldsjælspris for sit arbejde.

• Hun bor i Bagsværd med sin familie, der tæller en mand og tre børn.

bevæge sig mere. Samtidig fornemmer jeg, at vi uddeler mindre mængder supplerende medicin til smertelindring op til og efter musikernes besøg. Vi kan se på børnene, at oplevelsen giver dem glimt i øjnene af glæde. Jeg ville ønske, at alle landets børneafdelinger havde lignende tilbud til patienterne.”

For Lisbeth Sagen er seancen en succes, når hun med musikken får patienterne til at glemme, hvor de er. ”Det handler om at fremkalde en stemning af almindelighed hos dem. Vi ser

På de sengeafsnit med voksne patienter, hvor Lisbeth Sagen optræder, oplever hun, at musikken er et lyspunkt i en turbulent hverdag. ”Vi møder diffuse ældre, som ikke har styr på tiden, fordi deres døgnrytme forstyrres af de mange procedurer på hospitalet.

Men patienterne ved som regel, hvornår musikken kommer.”

Siden violinisten gik sin første musikalske stuegang, har hun selv rejst økonomiske midler til projektet. Med støtte fra fonde er det lykkedes hende at lade initiativet knopskyde til både Bispebjergs psykiatriske afdeling og flere voksenafsnit på Rigshospitalet. Også på børnecancerafdelingen på Aalborg Universitetshospital har hun søsat et initiativ, hvor patienterne lindres med levende musik. Den eksterne finansieringsmodel er en forudsætning for, at projekterne kan køre, er hun og Kaare Engell Lundstrøm enige om. ”Vi presses konstant på udgifterne til medicin og personale. Her er intet økonomisk rum til ekstra aktiviteter,” siger overlægen. ”Det ville give gråtoner, hvis der blev sparet en sygeplejerske væk på en afdeling, mens musikerne fik lov at fortsætte. Det ville skævvride systemet. Selv om det er superhårdt at fundraise til musiktiltagene, er de eksterne midler en forudsætning for, at de kan køre. Det er rimeligt, at andre mennesker må til lommerne for at realisere projekterne,” siger Lisbeth Sagen.

2017

2017

UNGE MUSIKTALENTER · CHARLOTTENBORG FESTSAL · KGS. NYTORV

CAMILLE THOMAS

ÅBNINGSKONCERT

VINDER AF YOUNG TALENTS EBU COMPETITION 2014

31. juli

9. augustt

BJARKE MOGENSEN

KATE LIU U

30. juli - 10. august – Koncerter hver dag Billetsalg: BILLETnet Søndag 30. juli kl. 16.30 ÅBNINGSKONCERT Camille Thomas cello og Beatrice Berrut klaver Vinder af Young Talents EBU Competition 2014

Telefon 70 15 65 65

www.billetnet.dk samt ved indgangen

Torsdag 3. august kl. 19.30 Klaverkvartet Matias Vestergård Hansen klaver, Kirstine Schneider violin, Elaine Ruby klarinet, Josene Opsahl cello

Mandag 31. juli kl. 19.30 Bjarke Mogensen accordeon med Strygekvartet

Fredag 4. august kl. 19.30 Helt unge talenter, prisvindere fra Steinway og Berlingske musikkonkurrencer

Tirsdag 1. august kl. 19.30 Prisvinder Aarhus International Piano Competition 2017

Lørdag 5. august kl. 16.30 Benedikte Damgaard violin, Emil Gryesten klaver

Søndag 6. august kl. 16.30 Onsdag 2. august kl. 19.30 Trio Amerise. Ragnhildur Jósefsdóttir, “Historien om en soldat” med oplæsning. Familiekoncert øjte, Morten Sønderskov Jensen, klarinet, Lucia Amerise, fagot

Søndag 6. august kl. 19.30 Klaverrecital og duo Daria Rabotkina og Poul Rosenbaum Mandag 7. august kl. 19.30 Klavertrio, Anna Egholm violin, Elisabeth Brauss klaver, Anastasia Kobekina cello Tirsdag 8. august kl. 19.30 Øresunds Solist prisvindere Onsdag 9. august kl. 19.30 Pianist Kate Liu, prisvinder Chopin Competition 2015 Torsdag 10. august kl. 19.30 Copenhagen Summer Festival Talentpris Adam Koch Christensen, violin

www.copenhagensummerfestival.dk

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

TEMA Musikere i sundhedssektoren TEKST OG FOTO: KAREN BENDIX

DMF i Aarhus afholdt i januar og februar et syvugers lydhealingskursus for tinnitusramte musikere.

DET ER BARE LYD Sangstemmen kan frembringe lyd og overtoner, der bevæger cellerne og kan virke helbredende, erfarer lydhealeren Githa Ben-David, hvis stemme har flair for at fjerne tinnitus. En gruppe på 20 musikere er blevet sunget på hos DMF Aarhus.

D

er ligger 20 mænd og kvinder skulder mod skulder. De har tæpper over sig, puder under nakke og knæ og lukkede øjne. Rundt om dem står en gruppe kvinder med armene ud til siden, vuggende med lukkede øjne og synger lange blide toner til et harmonium. Stemningen i det svagt belyste lokale er helt afspændt, og tonerne siver som vand rundt i lokalet, ind igennem

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

huden og langt ind i cellerne, som vrister sig løs og danser frit.

AT BLIVE SUNGET PÅ I lokalet ved siden af ligger Thor på et bord med tæppe på og en pude i nakken. Ghita Ben-David læner sig ind over ham, samler hænderne som en tragt ned over hans solar plexus og begynder at synge. Overtonerne

springer ud af hende og skaber nogle steder resonans i hans mave. Nogen steder bouncer tonerne, hakker og bliver flade og uden overtoner. Her intensiverer hun sangen, og langsomt løsner noget sig, så overtonerne lyder klart igen, og tonen bliver egal. ”Kan du mærke noget,” bliver Thor spurgt. ”Ja, det føles rart,” er svaret fra puden. ”Hvordan virker det?”

31

”Øh, tinnitussen er den samme – men jeg er mere afspændt i skulderen.”

Ghita Ben-David fortsætter sangen, på fødderne og i skulder og nakken, hvor hun intensiverer sangen med en højere tone, da han har rigtig mange spændinger.

Ghita spørger, om han har haft travlt, og været ude at spille meget. Og det har Thor lige netop i sidste uge. Hun fortsætter sangen i nakken og oppe omkring ørerne, hvor hans tinnitus ikke har flyttet sig.

Og pludselig mærker jeg effekten af lyden i min nakke. Den løsner sig, nærmest knager lige ved kraniekanten – og løsner sig igen.

THE TRANSACOUSTIC EFFECT

SYNGER SPÆNDINGER FRI Vi er i Aarhus, hvor DMF har sidste kursusdag på et lydhealingskursus for tinnitusramte musikere. Igennem et syv-ugersforløb er 20 musikere mødt op og er blevet sunget på af tre lydhealere, der har forsøgt at lindre, formindske og helt fjerne tinnitus. Hos nogle har det afhjulpet rigtig meget, mens andre – for eksempel Thor – ikke har haft den store effekt, endnu.

Ghita Ben-David er kvinden bag lydhealing – eller lydscanning, som hun kalder det, da hun ligesom scanner kroppen med stemmen og kan høre, hvor der er resonans, og hvor der sidder spændinger, der forhindrer resonansen og skal synges fri. ”Det lyder måske lidt hokuspokus, men det er bare lyd.

Og lyd er vibrationer, bølger og frekvens, der bevæger sig. Når man sender lydfrekvenser ind i kroppen med stemmen, bliver cellerne sat i svingninger og resonerer tilbage. Og det har en effekt, der både kan virke fysisk og mentalt. Jeg har haft en del positive tilbagemeldinger i forbindelse med tinnitus gennem årene, hvor tinnitussen enten er forsvundet eller blevet bedre.

Derfor har vi lavet det her kursus for 20 musikere, der lever af og med lyd og derfor er ekstremt sensitive for lyd.”

FØLSOMME MUSIKERE De første par gange af kurset havde behandlerne svært ved at skabe den ro, der skal til, i en stor gruppe musikere. Der var for meget støj til, at den enkelte kunne få det fulde udbytte, da man bliver sunget på enkeltvis. ”Vi fandt ud af, at én-til-én-behandlingerne skulle foregå i separate rum. Også fordi man må tage højde for, at tinnitus ofte hænger sammen med psykiske traumer – en skilsmisse, et dødsfald i familien, stress eller andet. Det er traumer, der sidder fast i kroppen, og som er vigtige sider at få arbejdet med.

Det er ikke noget, vi kan gøre i denne sammenhæng, hvor hver musiker har ti minutter,” fortæller Githa, der ved at synge ind i

THE ACOUSTIC GUITAR (R)EVOLUTION BUILT-IN CHORUS, ROOM & HALL EFFECTS IN AN ACOUSTIC GUITAR! YOU HAVE TO PLAY IT TO BELIEVE IT.

#TRANSACOUSTIC

Transacoustik_SWE_80x238+3.indd 1

2017-05-09 11:14

TEMA Musikere i sundhedssektoren

Når det virker og afhjælper det, vi synger på, er det fantastisk. Men hvad det er, kan jeg ikke svare på. Vi er også forskellige som lydhealere. Hver stemme har sit aftryk og kan noget helt specifikt. Min stemme er god til for eksempel hørelse, hvor andre har mere flair for knæ og led eller psykiske traumer.

Det finder man ud af, efterhånden som man arbejder med det. For hver enkelt stemme er lige så unik som et fingeraftryk. Og hver stemme har sine forcer.”

PSYKISK ARBEJDE

“ Vi har haft både fællesbehandlinger og enebehandlinger – og det er helt klart enebehandlingerne, der har hjulpet mig mest.”

HENRIK SOELMARK, FAGOTTIST

spændingerne kan løsne de knuder, et traume kan give. Og derfor skal man ofte være indstillet på at arbejde videre med det indre.

Derudover er musikere ofte ekstra følsomme, da de er dybt afhængige af deres fysik, krop og hørelse. Og samtidig er de psykisk belastede: ”Det er et hårdt job at være musiker, der skal præstere uafbrudt og lever med kuldsejlede drømme. Det gør musikere ekstra udsatte – hvor psykiske traumer kan give sig udslag i tinnitus. Vi har for eksempel erfaring med, at tinnitus, der er kommet på grund af et kanonslag eller et brag, er mere tilgængeligt at helbrede med lydscanning end de psykisk betingede tinnitus.”

STEMMEN ER ET FINGERAFTRYK Hvad det præcist er, der sker, og virker på den enkelte, kan Githa Ben-David ikke forklare. ”Jeg går efter resultater og har ikke mulighed for at lave et videnskabeligt stykke arbejde omkring vores behandlingsform.

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

De 20 tinnitusramte musikere på kurset lærer forskellige teknikker til selvhjælp. De lærer blandt andet at synge på sig selv og selvheale. Og de, der tør gå længere ind, arbejder blandt andet med primalskrig. Det har den klassiske musiker Henrik Soelmark forsøgt sig med.

Henrik Soelmark var fagottist i Sønderjyllands Symfoniorkester. I 1991 fik han tinnitus efter at have siddet uden lydværn lige foran trompeterne i mange år. Til sidst var hans hørelse så ringe, at han fik svært ved at intonere. Og selv om det blev bedre efter to måneders orlov, kom det hurtigt igen, da han kom tilbage i orkestret. Det endte med, at han måtte sige sit job op i år 2000 og efteruddanne sig.

Henrik Soelmark begyndte på kurset i Aarhus og har mærket forbedringer undervejs. ”Vi har haft både fællesbehandlinger og enebehandlinger – og det er helt klart enebehandlingerne, der har hjulpet mig mest,” fortæller han. ”Det har ikke fået min tinnitus til at forsvinde.

Men styrken af min tinnitus afhænger af, hvor jeg lægger mit fokus. Det hænger jo meget sammen med ens psykiske tilstand. Da jeg fik min tinnitus, var jeg midt i en skilsmisse og sad tyndslidt på en soloplads i orkestret. Min tinnitus’ styrke hænger stadig sammen med, hvordan jeg har det psykisk. Men flere af de gange jeg har været her, har jeg bemærket, at min tinnitus er svagere om aftenen. Så kan

den komme igen nogle dage efter. Derfor vil jeg prøve at fortsætte med enetimer efter kurset og se, om den kan blive svagere med tiden,” fortæller Henrik Soelmark.

LYDHEALINGSKURSUS DMF i Aarhus afholdt i januar 2017 et kursus med lydhealing for tinnitusramte, med blandt andre lydhealerne Ghita Ben-David, Jytte Johansen, Pia Fredløv Hansen og Peleh Ben-David.

Gennem syv kursusdage fordelt over halvanden måned blev der ”sunget på” deltagerne, både individuelt og i fællesskab. ”Idéen med kurset er at hjælpe nogen af de medlemmer, der er ramt af tinnitus, og undersøge, hvordan lydhealing virker som mulig lindring.

Eksperimentet har udløst en masse erfaring og viden, som vi går videre med,” fortæller Lars Kiehn fra DMF Aarhus.

Siden kurset har deltagerne skrevet en evaluering, hvoraf det fremgår, at det er meget individuelt, hvordan deltagerne er påvirket af lydhealing. Hos nogle har det afhjulpet tinnitus, som momentvis er blevet svagere. Hos andre har det ikke haft effekt på deres tinnitus, men de har fået andre psykiske eller fysiske reaktioner.

OM LYDHEALEREN GHITA BEN-DAVID •

•

•

•

har arbejdet med lydhealing eller lydscanning i 30 år. har i de seneste år interesseret sig meget for tinnitus i sit arbejde. har lavet en uddannelse i Vokal Lyd terapi og underviser i lydhealing. har netop udgivet filmen ”Tonen fra Himlen” om sit arbejde med lydhealing gennem 30 år.

www.githabendavid.dk

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at akkord ikke kun er en aflønningsform.

Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre musikere, som er medlem af Dansk Musiker Forbund. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkeligheden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 82.

Runa Forsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

AARHUS RÅDHUS ved åbningen af

kulturby 2017 – Aarhus 2017. Foto: Bo Amstrup.

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

Kulturhovedstad/35

MUSIKLIVET

I KULTURHOVEDSTADEN Mange millioner kroner ruller af sted i Aarhus som europæisk kulturhovedstad.

Men den rytmiske musikscene føler sig ikke rigtig indbudt til festen.

AF MARTIN BLOM HANSEN

Evnen til at studse og undres blev aktiveret, da det store tillæg i tabloidformat om Aarhus 2017 dumpede ind ad brevsprækken. Mange års forberedelser til Aarhus som europæisk kulturhovedstad var nu blevet til kulturelle begivenheder i storskala. Et imponerende og omfattende program.

Bladre, bladre … jamen hov, SPOT Festival er med i programmet. Og SPOR Festival. Og festivalen Northside og Smukfest i Skanderborg. Samt en stribe andre store begivenheder, som plejer at finde sted hvert år. Det må vel så betyde, at Kulturhovedstaden har et særligt samarbejde med disse festivaler i år, som så tilbyder noget ekstra i anledning af kulturhovedstadsåret? Måske har de nævnte festivaler fået fingre i nogle af de mere end 400 millioner kroner, der udgør kulturhovedstadsprojektets budget?

Næh.

Hvorfor er festivaler, som vil finde sted uanset kulturhovedstadsåret, med i jeres program? ”Fordi det er vores samarbejdspartnere.

Vi har aftaler med for eksempel Smukfest om fælles markedsføring, og derfor er de med i programmet. Ikke som en del af det kuraterede program, men som en del af det, der foregår i kulturhovedstadsåret. Det er af hensyn til publikum, som jo er ligeglade med, om det er noget, vi har opfundet, eller om det er noget, der har eksisteret i en årrække. For publikum handler det om, hvad man kan komme ud at opleve,” siger Peter Vester-

gaard, pressechef hos Aarhus 2017.

Det store budget for Aarhus 2017 er velkendt af de fleste. Er det ikke logisk, at folk tænker: Aha, når disse store festivaler er med i programmet, så må det betyde, at der er ekstraordinære tiltag, som Aarhus 2017 har været med til at finansiere? ”Nej, for brugerne handler det om, hvad man kan komme ud at opleve. Derfor har vi sat spalteplads af til vores samarbejdspart-

nere – i det gode samarbejdes ånd. Vi gør det ud fra den tanke, at vi skal understøtte hinanden og ikke genere hinanden,” mener Peter Vestergaard.

Enkelte ting har Aarhus 2017 dog støttet, for eksempel filmaktiviteter på SPOT Festival og vækstlagsprojektet Rock The Region (se længere nede i denne artikel).

LYSSHOW over Aarhus Havn ved åbningsceremonien af Aarhus 2017. Foto: Bo Amstrup.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

36/Kulturhovedstad ROCKFOLK RYSTER PÅ HOVEDET Dialogen mellem kulturhovedstadsprojektet og byens live-arrangører og rytmiske musikliv har ikke været imponerende god.

Nogle af byens musikaktører har kritiseret kulturhovedstadsprojekt for at glemme Aarhus’ mangfoldige og stærke rytmiske miljø i programmet. Dagbladet Politiken beskrev sagen, og i en artikel i januar 2017 blev programdirektør for kulturhovedstaden Juliana Engberg citeret for at sige: ”Måske har den rytmiske musik ønsket at bevare sit image som funky og bad boy som en teenager, der lukker sig inde på sit værelse.”

Det fik et par af byens musikaktører op i det røde felt. JP Aarhus, Jyllands-Postens regionale tillæg i det østjyske, tog fat i historien, og blandt andre Carsten V. Nielsen, direktør for spillestedet Train, og John Fogde, talsmand for Northside, gav svar på tiltale. ”Vi har siddet med i masser af møder og workshops helt fra starten af 2017-projektet og budt ind med en række forslag til projekter, som alle blev afvist,” udtalte Carsten V. Nielsen til JP Aarhus. ”En håbløst arrogant holdning fra 2017-ledelsen,” lød det fra John Fogde, der ikke ønskede at føje yderligere kommentarer til, da MUSIKEREN henvendte sig.

MØDE I APRIL Kulturhovedstadens sekretariat indbød den 6. april en række repræsentanter for det rytmiske miljø til møde. MUSIKEREN kontaktede sekretariatet dagen efter dette møde for at få en kommentar fra programdirektør Juliana Engberg. Hun ønskede ikke at udtale sig, og pressechef Peter Vestergaard afviste at sige noget som helst om indholdet på mødet. ”Vi er i en proces. Vi inviterede til mødet for at få en dialog. Nu har vi fået en lang række input. Dem arbejder vi videre med for at identificere, hvordan den videre proces bliver,” lyder svaret fra pressechefen.

Kan du sige noget om, hvad det er for en proces, der er i gang? ”Mødet var input til, hvordan vi skal komme videre.”

Handler processen om et øget samarbejde med de rytmiske aktører i byen i forbindMUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

AARHUS SYMFONIORKESTER er involveret i adskillige større projekter og har modtaget ekstra midler

fra Aarhus 2017. Foto: ASObyLund.

else med året og resten af året for Aarhus 2017? ”Det har vi ikke noget færdigt svar på – på nuværende tidspunkt.”

Inviterede I til mødet på grund af utilfredshed, som blandt andet har været beskrevet i JP Aarhus? ”Jeg kan kun sige, at vi har inviteret til mødet,” siger Peter Vestergaard.

AARHUS SOM MUSIKBY Jesper Mardahl, leder af PROMUS (Produktionscentret for Rytmisk Musik i Aarhus), har været med til møder og projektsnak med kulturhovedstaden, siden de første tanker om Aarhus 2017 begyndte at rumstere. ”At der er et miljø, der ikke har spillet med, passer ikke. Alle har spillet med helt tilbage fra dag ét. Om Aarhus 2017 i sidste ende vil bruge penge på det ene eller andet, er sekretariatets egen suveræne beslutning.

Men det kan undre mig, at man ikke har haft et blik for, at der i kulturhovedstadens egen baghave er et meget levende miljø, som har sat sit præg på byen de sidste 40-50 år,” siger Jesper Mardahl.

At Aarhus har et stærkt professionelt

rytmisk miljø, er blandt andet dokumenteret i rapporten ”Musikøkonomi i Aarhus” fra 2016. Den viser, at byen præsterer en samlet omsætning på musikområdet på 1,8 milliarder kroner årligt. Der er omkring 2.500 musikere i Aarhus og cirka 1.100 fuldtidsansatte personer inden for musikbranchen og musikmiljøerne.

PROMUS står bag initiativet ”Music City Aarhus”, som har til formål at gøre byens musikliv stærkere og være en markant stemme i forhold til kulturpolitik, erhverv, kreative samarbejder på tværs og så videre.

Initiativet er med i det internationale netværk ”Music City Network” med blandt andre byerne Hamburg og Sydney.

Jesper Mardahl fortæller, at han for halvandet år siden på et møde med Aarhus 2017 fortalte om Music City Aarhus. Men projektet er ikke kommet med ind i varmen. ”Når jeg er ude internationalt – for eksempel på branchefestivalen South By Southwest i Austin – kan jeg fortælle, at Aarhus er kulturhovedstad i 2017. I den forstand kan jeg bruge det. Men Aarhus 2017 har ikke været involveret eller medspiller i Music City Aarhus. Som jo ellers netop er kendetegnet

ved at være et kreativt projekt med udsyn og international vinkel,” siger Jesper Mardahl.

KLASSISK OPTUR Mens de rytmiske arrangører og aktører ikke er ovenud lykkelige for samarbejdet med Aarhus 2017, er Aarhus Symfoniorkester i en noget bedre stemning. Orkestret er involveret i adskillige større projekter og har modtaget ekstra midler fra Aarhus 2017.

Det har betydet, at orkestret ved flere koncerter i år kan spille med større orkester. ”Det er i den grad et løft og lige præcis, hvad vi havde brug for oven på nogle hårde år med fokus på nedskæringer og besparelser. De ekstra ressourcer går blandt andet til flere musikere, så vi kan udvide orkestret. Det sker med eksempelvis et særligt samarbejde, hvor der medvirker musikere fra 28 lande i Europa. Én musiker fra hvert land. Men vi trækker også på vores assistenter her i byen, og det er rigtig dejligt, at vi kan gøre noget mere for freelancemusikerne. Det har vi ikke haft mulighed for i flere år. Det vigtigste er, at vores publikum oplever et større symfoniorkester. Og det er også godt, at politikerne oplever det,” siger Søs Nyengaard, violinist i Aarhus Symfoniorkester, tillidsmand for orkestret og medlem af DMF’s hovedbestyrelse.

Der bliver arbejdet hårdt i 2017 i orkestret, for man slækker ikke på dagligdagsopgaver såsom det pædagogiske arbejde ude blandt eksempelvis skoleeleverne. Men det er umagen værd, mener Søs Nyengaard: ”Jeg tror og håber på, at alle kan se, hvor vigtigt det er med et stort orkester. Vi bør være 72, og vi er lige nu 64. Vi er ved et vendepunkt.”

PAS PÅ HØRELSEN EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV! FORMSTØBTE HØREVÆRN Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 10, ER 15 eller ER 25.

DMF-PRIS PÅ FORMSTØB TE MUSIKERHØREVÆRN: 1.250 KR. (normalpris 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den

på dmf.fk /rabatter

PROFESSIONELLE FORMSTØBTE PROPPER SOM PASSER TIL SHURE IN-EAR MONITORS

GENTÆNK FOLKEMUSIKKEN OG ROCK REGIONEN Aarhus 2017 er gået ind i forskellige øvrige samarbejder og har ydet støtte til vækstlagsprojekter og lignende. ”Rethink Folk Music” er et ambitiøst projekt, hvor musikskoler fra Danmark og en række øvrige europæiske lande tager fat i folkemusikken. Målgruppen er i høj grad musikskoleelever og unge, der spiller folkemusik eller måske bliver inspireret til det.

Højdepunktet – bogstavelig talt – er ”Rethink Folk Music Festival 2017”, der finder sted den 27. juni til den 2. juli 2017 på Himmelbjerget. Her vil 400-500 unge folkemusikentusiaster deltage i workshops og koncerter, og der vil også være koncerter med professionelle folkemusikbands.

Et andet projekt er vækstlagsprojektet ”Rock the Region”, som blandt andre DMF støtter. Et rygklap til unge nye bands, der får chancen for at komme ud at spille og bliver nurset og coachet. Seks udvalgte bands har været på en turne i Holstebro, Herning, Horsens, Skive, Silkeborg og Aarhus i april, og kronen på værket er koncerter under årets SPOT Festival. Musikforeningen MONO står bag.

Vi servicerer hele Danmark Tlf. 3940 1050 www.audiovox.dk

Find os på Facebook

38/Orkestersituationen

Orkestrene udsat for

POLITISK SLINGREKURS Taskforce for orkestrene, orkesterkonference, temaer om sammenlægning af orkestre og omprioritering af støtte til orkestrene . Der har været mange dagsordener, mange forslag og megen diskussion om det danske orkesterlandskab de seneste seks måneder. Her er nogle nedslag fra debatten.

AF KAREN BENDIX

I løbet af de seneste måneder har der været hektisk aktivitet om de danske orkestre både politisk og blandt musikerne. Hvad vil man politisk med orkesterområdet, hvordan skal orkestrenes finansieres, og hvordan kan politikerne give orkestrene stabilitet, så de kan få arbejdsro og udføre deres forpligtelser?

Den taskforce, der var sat i verden for at se på hele orkesterlandskabet af den tidligere kulturminister, blev sat på standby. Og i stedet er der kommet forslag fra både DF og kulturminister Mette Bock om landsdelsorkestrene, basisensemblerne, DR’s orkestre og Det Kongelige Kapel.

MARTS 2017 Kulturministeren og DF foreslog i marts, at Koncerthuset og musikensemblerne skulle flyttes fra DR til Det Kongelige Teater.

Argumentet fra kulturordføreren fra DF, Alex Ahrendtsen, var, at en udskillelse vil sikre ensemblernes overlevelse, fordi man i de mediepolitiske forhandlinger kommer til at skære ned på midlerne til DR. Nogen forvirring spredte sig dog omkring DF’s udmeldinger, da Københavns kulturborgmester meldte ud med nøjagtig det modsatte fortegn. Han ville støtte Copenhagen Phil. Desuden understreger Ahrendtsen i Kristeligt Dagblad, at DR skal koncentrere sig om at være et mediehus.

Anders Laursen, formand i Dansk MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

Musiker Forbund, svarer i Kristeligt Dagblad, at forslaget er politisk: “Man risikerer at sætte dansk musiklivs rødder på spil, bare fordi nogle politikere har set sig sure på DR. Det vil være tåbeligt at droppe Danmarks Radio som producerende kulturformidler, for DR har om nogen været med til at oplive og inspirere danskerne til at få kultur ind i deres hverdag. Jeg vil gerne kæmpe for, at DR skal blive ved med at være en kæmpestor formidler af sang og musik.”

DR’s orkestres og kors fremtid er endnu uvis. For selv om kulturministeren i marts gerne ville dele sine ideer om at lægge DR’s orkestre og kor over i Det Kgl. Teaters regi, og hun nu inviterer til åben dialog på Kulturministeriets hjemmeside, så vil hun ikke komme med konkrete svar, når hun bliver spurgt direkte om hendes planer for DR’s orkestre og kor i de kommende medieforhandlinger.

APRIL 2017 Den 21. april var der arrangeret en stor national orkesterkonference i Middelfart.

Kulturministeriet og Projektstøtteudvalget for musik bød orkesterchefer, musikere og musikorganisationer velkommen til konferencen ”Hvordan styrker vi landskabet for professionelle klassiske ensembler og orkestre i Danmark?” Et heldagsarrangement med interessante oplæg skulle inspirere til innovation, og gennem workshops kunne de klassiske aktører i fællesskab tænke nye veje for publikumsudvikling, nye finansielle veje, nye samarbejdsformer og en anden strukturering og reorganisation til at

styrke innovation og tilgængelighed.

Men en time inden konferencen begyndte, udsendte Kulturministeriet en pressemeddelelse, der ændrede præmissen for dagen.

Landsdelsorkestrene vest for Storebælt vil de næste fire år få tilført 7,8 millioner tilsammen. Pengene bliver til gengæld taget fra et af de måske mest innovative og succesfulde landsdelsorkestre, Copenhagen Phil, der dermed mister cirka 20 procent af deres statslige bevilling. Kulturminister Mette Bocks svar på konferencen var blandt andet: ”Den omprioritering af midlerne skal ses som en trampolin eller rampe for en begyndelse på noget nyt. Vi har prioriteret geografisk – at alle skal have mulighed for god kunst. Det har ikke noget med Copenhagen Phil at gøre, men vi håber, at det her kan blive begyndelsen til at udvikle noget nyt fremadrettet. Og jeg vil glæde mig til at arbejde med nye visioner for den klassiske musik i Danmark.”

UDKANTSDANMARK BEGYNDER I VALBY Anders Laursen skrev efterfølgende i en kommentar på dmf.dk: ”Debatten udeblev, og mødet blev desværre lidt af en fuser og måske udtryk for dansk kulturpolitik anno 2017 – jo, det var lidt bizart at være i Middelfart! For hele diskussionen om landsdelsorkestrene, afmonteringen af DR som ensembleejer og heraf følgende, at Det Kongelige Teater skal overtage ensemblerne, og at DR ikke skal administrere sit koncerthus (det sidste bliver det spænd-

39 ende, for hvordan vil gældsafviklingen på 2 milliarder kroner blive håndteret). Ja, hele den diskussionen blev præget af, at referatet for konferencen var skrevet på forhånd med kulturministerens pressemeddelelse samme morgen.”

Og han fortsætter: ”Det er derfor godt, at Copenhagen Phil er reddet, men at blive frataget knap 8 millioner kroner sætter ensemblet i en uhyre svær situation og pålægger dermed de områder på Sjælland og øerne lidt af en opgave. For pludselig bliver Østdanmark jo udkantsområde, og det viser, at hele projektet med at flytte kulturmidler fra Hovedstaden ikke virker her. Det musikalske udkantsområde starter hermed i Valby!

Lad landsdelsorkestrene arbejde ordentligt og professionelt og med så langsigtet planlægning, som god musik og god kunst kræver,” slutter han.

COPENHAGEN PHIL har fået skåret 7,8 mio. af deres statslige støtte, på trods af deres udvikling af innovative og alternative koncertformer.

Modstand mod nedskæringer af Copenhagen Phil Efterfølgende har der fra flere kulturordførere været kritik af beslutningen om at skære 7,8 millioner kroner fra Copenhagen Phil. Her et lille potpourri fra Facebook: MOGENS JENSEN, SOCIALDEMOKRATIET: ”Befolkningen i udkanten af Sjælland og Lolland/Falster bliver tabere med ministerens forslag om at rundbarbere Copenhagen Phil. (…) Og glem ikke: Regeringen og DF fjerner i alt 252 millioner kroner fra kulturen i provinsen i disse år. (…) Man udhuler kunst og kultur både i Hovedstadsområdet og resten af landet …”

ZENIA STAMPE, RADIKALE VENSTRE: ”Jeg er rasende. På kulturens vegne og på Sjællands vegne. Endnu en gang skal Region

Sjælland betale for Dansk Folkepartis had mod København. Kulturminister Mette Bock har lavet en lokumsaftale med Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti om at tage otte millioner fra Sjællands Symfoniorkester og give dem til orkestrene på Fyn og i Jylland.”

JACOB MARK, SF: Copenhagen Phil er ikke bare et orkester, der spiller i fine sale. Orkestret er et af de eneste orkestre, der kommer ud i de helt små byer, spiller på skoler og i forsamlingshuse (…) Det er en tåbelig beslutning, som er taget uden om

partierne på den røde fløj. Og det er en kæmpe politisk lussing til alle de mennesker på Sjælland, der elsker musik.”

RASMUS NORDQVIST, ALTERNATIVET: ”Med kulturministerens udspil for den klassiske musik ser vi desværre bare mere kulturkannibalisme.”

Læs også DMF Københavns særnummer af Musikken om situationen for de københavnske orkestre. www.dmfkbh.squarespace.com

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

40/Musikalsk integration

Lad musikken være et forbillede Bilal Irshed har aldrig oplevet, at det er svært at arbejde med andre nationaliteter.

Så længe alle er åbne for nye idéer og viser entusiasme. For er der noget, musikken egner sig til, så er det at vise, at samarbejde på tværs af kulturer kan skabe værdifulde resultater.

Det mener i hvert fald Bilal Irshed.

41 AF ANINE FUGLESANG FOTO: PRESSEFOTOS

“Da jeg flyttede til Danmark, var det ikke med hensigten at spille traditionel arabisk musik på en konservativ måde. Det ville være den forkerte attitude at tage med sig til et nyt land. Mit ønske var at være åben for nye idéer og nye måder at tænke musik på, for det passer til den måde, jeg ser verden på. Vi lever i en global tid, hvor vi har alle tænkelige muligheder for at blande kulturer og få det bedste ud af det.”

Sådan lyder det fra oudist Bilal Irshed, der flyttede til Danmark i 2008 sammen med sin danske kæreste. Bilal Irshed har palæstinensiske rødder; han er født og opvokset i den lille landsby Daboryya nord for Galilæa.

Som 13-årig købte han sin første oud og begyndte som 16-årig at få undervisning.

Efter gymnasiet flyttede han til Jerusalem, hvor han studerede musik på Rubin Academy of Music and Dance i Jerusalem i fire år.

Når Bilal Irshed i dag tænker tilbage på sin første tid i Danmark, husker han en spændende, men udfordrende tid, præget af ønsket om at fortsætte som musiker. Bilal Irshed havde i to år arbejdet som musiklærer på Zanzibar og kendte derfra en række skandinaviske musikere, som han tog kontakt til.

“De hjalp mig med at komme i kontakt med andre musikere, og et halvt år efter at jeg kom til Danmark, spillede jeg på Det Kongelige Teater som en del af The Middle East Peace Orchestra. Det kan jeg vist ikke klage over,” lyder det grinende fra Bilal Irshed, der stadig spiller med orkestret.

dre instrumenter. Her tænker man mere på en harmonisk udvikling i kompositionerne. Arabisk musik er typisk meget monofonisk, eller måske endda mere heterofonisk, i modsætning til den vestlige musik, der er mere polyfonisk, “ fortæller Bilal Irshed og understreger, at han ikke ser dette som en hindring for at arbejde med begge traditioner på én gang.

Tværtimod er det netop en af hans mærkesager i arbejdet med musikken. Blandt andet i trioen Bilal Irshed Trio, hvor han sammen med danske Rasmus Møldrup og cubanske Yohan Ramon udforsker mulighederne i at mixe musikalske traditioner.

“Det har aldrig været svært for mig at arbejde med andre kulturer, kun virkelig interessant. Hvis man spiller sammen med andre, der er begejstrede for deres arbejde, og man viser samme entusiasme og er åbne over

“ De mest vigtige ting i livet og i historien sker under tider med immigration.

Folk mødes, og ting udvikler sig. Folk lærer af hinandens erfaringer, man samler viden, og det bliver til værdifulde resultater.

Lad musik være en model for de gode resultater, samarbejde på tværs af nationaliteter kan skabe.”

BILAL IRSHED

EN VERDEN TIL FORSKEL Mødet med Danmark og den vestlige verden er også mødet med en anden musiktradition; mødet med nye måder at tænke musik på og opbygge kompositioner. Bilal Irshed forklarer: “I den arabiske musik er der altid et underliggende, men tydeligt rytmisk mønster, der er styrende for resten af kompositionen. Man opbygger typisk kompositionerne ud fra percussion-instrumenter, hvorimod percussions i den vestlige musik er mere på lige fod med an-

“HVER gang jeg spiller min musik og mit instrument, bliver jeg forbundet med min baggrund og de traditioner, jeg har med mig, og det betyder meget for mig personligt. Det giver mig selvtillid, tryghed og forståelse for, hvem jeg er.”

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

42/Musikalsk integration “ Der skal altid være plads til at skabe forståelse og fred, og musik er en god måde at overbevise folk om, at der er mere end det, vi ser i tv. ” BILAL IRSHED

for nye tiltag, finder man altid måder at samarbejde på. Og det oplever jeg, at mange er,” fortæller Bilal Irshed og fortsætter: “Musik er en god måde at kommunikere på, og der er gode muligheder for konkret at vise de resultater, der kan komme ud af at blande kulturer og lade forskellige nationaliteter arbejde sammen. Vi skal simpelthen kunne arbejde sammen, for det er sådan, verden udvikler sig. De mest vigtige ting i livet og i historien sker i perioder med immigration. Folk mødes, og ting udvikler sig. Folk lærer af hinandens erfaringer, man samler viden, og det bliver til værdifulde resultater. Lad musik være en model for de gode resultater, et samarbejde på tværs af nationaliteter kan skabe.”

FORBUNDET I MUSIKKEN Derfor håber Bilal Irshed også på, at de danske musikkonservatorier i fremtiden vil tænke i at åbne en mellemøstlig linje. Hvor både danskere og andre nationaliteter kan dyrke de mellemøstlige traditioner, og så minoriteterne i Danmark føler, at der er plads til dem. For er der noget, der er forbundet med musik, er det identitet. Sådan er det også for Bilal Irshed.

“Hver gang jeg spiller min musik og mit MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

instrument, bliver jeg forbundet med min baggrund og de traditioner, jeg har med mig, og det betyder meget for mig personligt. Det giver mig selvtillid, tryghed og forståelse for, hvem jeg er, og hvordan jeg kan udvikle mig. I medierne hører vi altid om problemerne i Israel og Palæstina, så det kan være rart nogle gange at minde folk om, at der også findes smukke ting som musik og kærlighed. Det er det, jeg forsøger at formidle videre med mit instrument og min musik. Der skal altid være plads til at skabe forståelse og fred, og musik er en god måde at overbevise folk om, at der er mere end det, vi ser i tv.”

Bilal Irshed fortæller også, at der i Palæstina er status i at være musiker. At flere og flere palæstinensere interesserer sig for musik og kunst generelt i forsøget på at fastholde deres historie og identitet. Mange bruger kunsten til at tolke på den politiske situation og bearbejde de ting, der sker i verden.

For Bilal Irshed har det dog aldrig været et ønske at lave politiske tekster til sin musik.

“Vi er meget privilegerede her i Danmark. Vi får støtte og har gode muligheder for at udvikle vores kunst og rejse ud i verden med det. Her er frihed til at udvikle musikken og til at tænke i nye idéer, og for mig er det politisk arbejde, når

jeg samarbejder med andre nationaliteter. Så bruger vi vores etniske forskelligheder, og når vi går på scenen foran 200 publikummer, sender man som artist et budskab. Det er politisk nok for mig,” slutter Bilal Irshed.

BILAL IRSHED • Født og opvokset i Palæstina • 35 år • Bilal Irshed har boet i Danmark siden 2008. Han bor i Jægerspris med sin danske hustru og deres to børn • Uddannet oudist ved Rubin Academy of Music and Dance i Jerusalem • Spiller oud i blandt andet Bilal Irshed Trio og i Bilal Irshed and Global Tunes • Har tidligere arbejdet som musiklærer på Zanzibar i to år • Han har tidligere været mentor i projektet ’Grænseløs’, hvor unge med anden etnisk baggrund end dansk fik mulighed for at spille med en række professionelle musikere i Danmark.

43

Musikken kan bygge bro mellem kulturer For Dalia Faitelson har livet som musiker i Danmark været indbegrebet af muligheder.

Muligheder for at rejse med musikken og få nye venskaber på trods af landegrænser og frihed til at arbejde med sit kunstneriske udtryk. Hun tror på, at musikken kan bygge bro mellem kulturer, men det skal ikke være gennem projekter konstrueret af politikerne.

AF ANINE FUGLESANG FOTO: KENNETH KISBYE

Dalia Faitelson er ofte blevet spurgt, hvorfor hun valgte musikken som profession. Men i virkeligheden er det ikke Dalia Faitelson, der valgte musikken – musikken valgte hende.

Sådan plejer hun at svare. For selv om hun først fik bygget en musikalsk karriere op, efter at hun kom til Danmark i 1991, har musikkens toner flydt i hendes årer helt tilbage fra barndommen og ungdommen i Israel. Lige siden hun som barn boede under den flammende sol, midt i de åbne, brune vidder i Negev-ørkenen og som teenager flyttede ud til kysten nord for Tel Aviv. Det var her, hun som spirende guitarist kastede sin kærlighed på fusionsjazzen, hvor mulighederne for at blande mellemøstlig og vestlig musik er mange.

Nysgerrig efter at lære instrumentets fulde potentiale og begive sig ud i en karriere som musiker studerede Dalia Faitelson dels på Ru-

bin Academy of Music and Dance i Jerusalem og på Berklee Collage of Music i Boston, USA. I USA oplevede hun, hvordan faget som guitarist er domineret af mænd; ud af studiets 3.000 elever var 1.000 af dem guitarister. Men kun tre – deriblandt Dalia Faitelson – var kvinder.

MULIGHEDERNES LAND Spillestedet Montmartre var Dalia Faitelsons første møde med den danske musikscene.

Ledt til Danmark af kærligheden kom den unge israeler, fuld af gåpåmod og nysgerrighed på livet, til et land med mange muligheder, når det gælder livet som musiker.

“Jeg fik en rigtig god start her i Danmark og oplevede hurtigt det store potentiale, der ligger i den frihed, danske musikere har. Med støttekroner, prisnomineringer og en branche, der stoler på mig og ved, at JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

44/Musikalsk integration jeg leverer. Det er meget nemmere at udvikle sig som musiker i Danmark, end det er i mange ikke-vestlige lande,” lyder det fra Dalia Faitelson, der fortæller, at hun som israelsk, kvindelig guitarist stak ud på den danske musikscene som et frisk pust.

“Der er mange ekstremt dygtige musikere i Israel, men det er svært at tjene penge. Der er ikke den samme tarif, som vi har her, og der er ikke samme muligheder for at turnere. Her handler det om at ”erobre” Europa og USA. Men er man musiker i Israel, er det ikke lige så nemt at tage på tour i Libanon eller Egypten. Dermed ikke sagt, at der ikke er mange israelske musikere, der turnerer over hele verden. For det er der. Vi er bare mere begrænsede i forhold til nabolandene. Men livet i Danmark giver mig nemmere adgang til Europa, og jeg elsker at bo i København. Her har jeg friheden og tiden til at udvikle min kunst,” fortæller hun.

Når Dalia Faitelson skal svare på, hvad hun tager med sig fra livet i Israel, lyder svaret prompte: “Mit temperament. Jeg er vokset op i et land, hvor vi konstant har været under politisk pres, og det har givet mig hår på brystet. Jeg har en viljestyrke, ligesom mange andre israelere, og det har jeg tit brugt i min karriere.

Jeg har aldrig ladet noget stoppe mig eller været bange for at prøve noget nyt. En dansker tænker derimod mere kontrolleret og i at bevare det polerede udtryk,” fortæller hun.

sterer, uden at man tænker i forretning. Det kan hurtigt blive for snobbet og alvorligt.”

Selv om Dalia Faitelson er taknemmelig over de mange muligheder, tilværelsen i Danmark har givet hende, priser hun sig alligevel lykkelig over den bagage, hun har med sig.

Over at komme fra et stærkt miljø, også rent musikalsk.

“Det er nok fortsat mit ophav, der inspirerer mig mest, og som står stærkest. Jeg elsker den nordiske lyd i jazzen, specielt det, der kommer fra Norge og Sverige, hvor man for alvor kan høre folkemusikkens indflydelse på genren. Men jeg kan stadig ikke definere den danske lyd, det danske folk. Det må I undskylde. Her mangler en stolthed over egen musik, og det ser jeg ikke i andre lande.

Men her er masser af talent.”

“ Jeg har aldrig ladet noget stoppe mig eller været bange for at prøve noget nyt. En dansker tænker derimod mere kontrolleret og i at bevare det polerede udtryk.”

DALIA FAITELSONS

NÅR MUSIK BLIVER POLITISK MUSIKKENS IDENTITET ER VIGTIG Ti albums er det blevet til i de 26 år, Dalia Faitelson har været i Danmark. Tre af dem på hebraisk. Senere på året udgiver hun endnu et engelsksproget album, for den flammende sol brænder stadig i hende. Opvæksten i ørkenen er et fast holdepunkt, som Dalia Faitelson altid vender tilbage til, både i kroppen, i sjælen og i musikken. Kreativiteten og lysten til at skabe musik føler hun hele tiden, og altid med en umiddelbar og ærlig tilgang.

Den er vigtig for hende.

“Kunsten bliver taget for alvorligt nogle gange. Jeg savner, at man er mere legesyg og tilfældig i sin omgang med kunsten. Der mangler et rum, hvor musikken bare eksiMUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

Karrieren i Danmark har budt på mange interessante bekendtskaber for Dalia Faitelson.

Blandt andet har årene i Danmark resulteret i venskaber med syriske musikere; noget, der aldrig ville have været en mulighed i Israel.

“Syrerne ville være bange for mig der.

Men her bliver vi forenet på grund af et tredje land, og det er netop noget af det, som musik kan gøre for integration. Generelt tror jeg på, at man kan bygge bro mellem kulturer gennem musik, design og mad. Ved at være åben og møde mennesker fra andre lande.

Musik er kommunikation, og bruger man det rigtigt, kan det være virkelig gavnligt for samfundet. Det ville være en trist og kedelig verden uden forskellige farver og kulturer, “

lyder det fra Dalia Faitelson, der fortsætter: “Men det skal komme naturligt. Jeg bryder mig ikke om projekter, hvor man fra politisk side bevidst sætter to eller flere mennesker sammen med forskellig etnisk baggrund. Det bliver for konstrueret. Det skal opstå ud fra en lyst hos musikerne,” fortæller Dalia Faitelson, der selv står i spidsen for The Orient West Choir. En musikalsk performance, der leger med grænser og ligheder mellem musikalske udtryk i kristendom, jødedom og islam.

Dalia Faitelson har dog flere gange måttet sande, at hendes baggrund som israeler ikke er uproblematisk. I hvert fald for andre. Selv om hun på fredelig vis kommer med sin musik, bliver hun et billede på de politiske genstridigheder i Mellemøsten. Hun har oplevet, at der blev råbt ad hende. At have politi med til sine koncerter. At blive afvist af arabiske musikere, der frygter for deres karriere, hvis de arbejder sammen med en israeler.

“De skal huske, at jeg hverken repræsenterer soldaterne eller politikerne. Jeg er bare mig selv,” fortæller Dalia Faitelson og fortsætter: “Men hvis det lykkes mig at vinde ét enkelt menneske ad gangen, så er jeg glad. Den er den måde, jeg bedriver politik på. I det øjeblik en dansker kan lide at komme til mine koncerter eller køber mine plader, så sker der noget.

De er med mig på en rejse tilbage til ørkenens vidder og brune nuancer, og musikken bygger på den måde bro. Det er det, jeg kan.

Bygge bro mellem kulturer. Det er en del af min identitet.”

DALIA FAITELSON • •

•

•

Født og opvokset i Israel Uddannet guitarist på Rubin Academy of Music and Dance i Jerusalem samt på Berklee Collage of Music i Boston, USA Hun har tidligere turneret med jazzkoryfæer som Randy Brecker, Jerry Bergonzi, Chris Cheek og Adam Nussbaum Blev i 2014 nomineret for Årets Danske Vokaljazzudgivelse med albummet ”As The World Sleeps”

Pas på hørelsen/45

DER var stor spørgelyst, da eksperter og sundhedspolitikere diskuterede forebyggelse af høreskader på sidste års Folkemøde. (Foto: Victor Kruse)

PAS PÅ HØRELSEN – DEN SKAL HOLDE HELE LIVET! AF TORBEN KRUSE

Musik er et særlig udsat erhverv, når det gælder støjrelaterede høreskader. Derfor har DMF i årevis arbejdet med lyd som et arbejdsmiljøproblem inden for musikbranchen. Indsatsen er de seneste år sket i et samarbejde med den danske høreapparatproducent GN Hearing som hovedsponsor af kampagnen ”Pas På Hørelsen”.

UNGE I RISIKOGRUPPEN Men det er ikke kun musikere, der er i farezonen for at pådrage sig høreskader.

Musikbrugerne er mere udsatte i dag end tidligere, især på grund af smartphones og andre mobile musikafspillere, hvor mange lytter til musik for højt og for længe. I 2030 vil en million danskere således lide af dårlig hørelse, hvis ikke der bliver gjort noget for at

beskytte den. Ikke kun af brugerne selv, men også fra politisk hold. For hvis hørelsen først er ødelagt, kan den ikke repareres igen.

Program for

IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSPOLITIKERNE

PÅ FOLKEMØDET I ALLINGE, LØRDAG D. 17. JUNI

”Pas På Hørelsen” udarbejdede i forbindelse med Folkemødet sidste år et idékatalog med forskellige forslag til, hvordan man kan løse problemet med det stigende antal høreskader, som er en økonomisk bombe under sundhedsvæsenet. Løsningsforslagene blev diskuteret af sundhedspolitikere og eksperterne bag kataloget (download idékataloget på www.dmf.dk/pph).

På dette års folkemøde inviterer Pas På Hørelsen politikere og gæster til at komme forbi og få tjekket, om det står fint til med hørelsen og ikke mindst til en opfølgende snak om, hvordan vi som individer og som samfund undgår den truende folkesygdom, som høreskader er i færd med at udvikle sig til.

PAS PÅ HØRELSEN

KL. 10.00 – 16.00: HVOR GAMLE ER DINE ØRER? Høretest, gode råd om forebyggelse af støjskader. Mød Valdemar, og find ud af, hvor højt du egentlig hører musik i dine høretelefoner.

KL 16.30 – 17.30: KULINARISK MUSIKOPLEVELSE Sund mad og lav musik er godt for ørerne. Oplev Jens Rumpistol og kokken/saxofonisten Peter Poulsen. Mød folkene bag Pas På Hørelsen samt politikere og eksperter til en uformel snak om hørelse.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

46/Nyudgivelser I MORGEN KAN DU KOMME IGEN ANDREAS LAURSEN Gateway Music

DOUBLE SELFIE IVAN JOHNSEN Gateway Music www.ivanjohnsen.dk

www.andreaslaursen.com

FALL AWAY INTO PLACE SILLE NILSSON Gateway Music www.facebook.com/SilleNilsson/?fref=ts

GET OUT OF TOWN

KAYNAŞMA

THE ART OF EVIL

CIGNA & ØRUM VON SPRECKELSEN Gateway Music

HUDNA Gateway Music

THEORY Gateway Music

www.facebook.com/Hud-

www.facebook.com/theorymetal

jazz4tet.get-ctrl.com/#

na-254032331356596

DRÅBER AF TID

MAGT

WOOD SPINE

HELENE BLUM Gateway Music

MAGT Gateway Music

THOMMY ANDERSSON Gateway Music

www.heleneblum.dk

www.facebook.com/humorgruppenMAGT

www.thommy.dk

SEASONS

TOWN & COUNTRY

THE SOUND

WORLD ON A STRING Gateway Music

PETER BRANDER Gateway Music

ACOUSTIC LOUNGE Gateway Music

www.worldonastring.dk

www.peterbrander.dk/

www.acousticlounge.dk

ARMY OF BELIEVERS BJONKO Gateway Music www.bjonko.dk

EN VERDEN FULD AF SKØNDHED ELSBORGMARIBO Gateway Music www.elsborgmaribo.dk

PAYSAGE JENS FISKER TRIO Gateway Music www.jensfisker.com

VIRELAI COUNTERPARTS KRISTIAN MARSTAL Gateway Music www.facebook.com/kristian.marstal

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

VIRELAI Gateway Music www.virelai.dk

Artlab/47

Fra Uhørt til hørt Festivalen UHØRT handler om det uhørte, der bør høres, og giver de nyeste talenter muligheden for at eksperimentere og eksponere sig. Det foregår den 18. og 19. august på Vesterbro, men allerede inden da har de bands, der spiller på festivalen, deltaget i en DMF/Artlab-workshop om at få det optimale ud af deltagelsen. Sammen med Katrine Ottosen (CALLmeKAT) og coach Lisbeth Rysgaard bliver der arbejdet på, at deltagerne lægger en plan for festivalen, finder ud af, hvordan de møder branchen, styrker deres netværk og efterfølgende følger op på deres festival- deltagelse. Til oktober mødes bands og coaches igen til ”Workspace”, hvor de arbejder videre med mål, strategi, ressourcer og tidsstyring og får projektværktøjer, som de kan bruge fremover i deres karriere som musikere.

DREAMERS’ CIRCUS til prøve med Copehagen Phil. Foto: Malle Madsen

Kurser i hele landet – store og små afdelinger Som tillæg til dette blad og på www.artlab.dk finder du hele DMF/Artlabs kursustilbud for efteråret 2017. Vi har igen i samarbejde med lokalafdelingerne udvalgt en række kurser, som vi kan tilbyde rundtomkring i hele landet. Du finder dem i kataloget under rubrikken: Lokale kurser og events. Til efteråret er det for eksempel kurser som: Dj-workshop, Tal med dine fans og få din musik ud til lytterne!, akustik og lytteforhold, midi-redi-

gering i Cubase eller yoga for musikere, som er på programmet. Fra Hjørring til Roskilde og Aalborg til Haderslev.

Du finder desuden Pas På Hørelsens spændende events, hvor du møder Helge Engelbrecht til en minikoncert og kan gå i dialog med førende eksperter i hørelse og forebyggelse af høretab. www.artlab.dk

Fokus på dig, der komponerer Hvordan bruger du dine evner som komponist til at lave musik til eksempelvis film, reklamer eller computerspil? Hvad kræver det at få foden indenfor i den verden? I kataloget finder du flere kurser, som sætter fokus på at komponere og arrangere i forskellige kontekster. Vi starter sæsonen med et gratis komponist-seminar, hvor du møder vores undervisere og andre komponister til en dialog om netværk, karriere og undervisning i komposition. Mød op og få en unik mulighed for finde ud af, hvordan du arbejder intensivt med eksempelvis filmmusik, arrangement eller 3D/ interaktiv lyd.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

48/Gear og grej

TAYLORS nye Mini Basguitar er blandt andet bygget af Sapele, tropisk træ, der er et godt alternativ til palisander.

NYE REGLER GØR DET SVÆRERE FOR MUSIKERE AT KRYDSE GRÆNSER MED MUSIKINSTRUMENTER I januar 2017 trådte et nyt regulativ fra CITES i kraft, der sætter stramme regler for brug af palisander. Det bliver dermed sværere at tage sit instrument med til udlandet, da hvert instrument skal have et certifikat, der skal bruges, når instrumenter med palisander – på engelsk rosewood – skal krydse landegrænser.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

CITES (Conventionen on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) er en international konvention om kontrol af handlen over landegrænser med truede dyr og planter. 175 lande over hele verden har tiltrådt konventionen. I starten af året udstedte CITES et nyt regulativ, der kan få stor betydning for handel med møbler og musikinstrumenter, der indeholder palisandMUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

er, der har det latinske navn Dalbergia.

Der er ingen ændringer for såkaldt rio-palisander (Dalbergia Nigra), og ved handel inden for EU kræves der ingen særlige tilladelser eller certifikater, når der handles med musikinstrumenter, møbler og andre effekter, hvor træ fra kosso, bubinga og palisander indgår. Det skal dog kunne godtgøres, at effekterne befinder sig lovligt

i EU, dvs. det skal kunne dokumenteres, at de enten er importeret til eller fremstillet i EU før den 4. februar 2017, eller der skal kunne henvises til en CITES-importtilladelse, hvis effekterne eller det træ, de er fremstillet af, er importeret til EU efter denne dato.

STOR BETYDNING FOR HANDEL Grejredaktionen har konsulteret Lasse

49 Thernøe, der nu er direktør i Thomann Nordic efter at have haft en lang karriere i 4Sound. Vi vil have den erfarne mand til at fortælle mere om det nye regulativ. ”Rosewood eller dalbergia har jo været brugt i musikinstrumenter i generationer,” konstaterer Thernøe. ”De nye regler gør det sværere for musikere at transportere instrumenter over landegrænser. Og giver mere administration for branchen, når man skal eksportere og importere musikinstrumenter.

Og man skal kunne bevise Chain of Custody.”

Det betyder, at et nyt instrument skal være CITES-certificeret, så man kan identificere og bevise, hvor træet i instrumentet stammer fra. Og med et ældre instrument skal man kunne bevise, at det stammer fra før skæringsdatoen, for at det er legalt. ”Privatpersoner kan dog frit rejse med rosewood, der vejer under 10 kilo. Men der er kommet mere fokus på området. Landene tolker det måske lidt forskelligt, og hvis man møder en emsig tolder ved grænsen, vil det nok være en god idé for en musiker at få et certifikat, der fortæller, hvor gammelt ens instrument er,” advarer Thernøe.

NYE UDFORDRINGER ”Den kommercielle branche skal bruge en eksportgodkendelse. Det giver ekstremt meget administration. Hvis Fender for eksempel vil eksportere en container med 1.000 guitarer til Danmark, skal de først hente en godkendelse hos de lokale CITES-myndigheder. Hos Thomann har vi for eksempel over 100.000 guitarer på lager. Vi har derfor i efteråret 2016 talt hele varelageret op og pre-registreret det hele hos CITES,” forklarer Thernøe. ”Hvert eneste instrument, der sælges hos Thomann, medfølges nu af et dokument sammen med kvitteringen, hvor der står, at rosentræet er importeret før det nye regulativ trådte i kraft.” Et eksempel på tysk grundighed. ”En sideeffekt er, at det nye regulativ udfordrer branchen til at tænke kreativt, for eksempel ved at tænke i nye materialer,” fremhæver Thernøe. ”En guitarproducent som Taylor har for eksempel for mange år siden eksperimenteret ekstremt meget i alternative træsorter, de har blandt andet egne plantager i dag. Taylor bruger stort set ikke rosewood længere i deres guitarer.”

De nye regler kan også give problemer for folk, der handler med vintage-instrumenter, for eksempel på eBay eller på brugtmesser som Scandinavian Guitar Show.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Køber du et brugt instrument, så husk at få et bevis på instrumentets alder. Skal du turnere i udlandet med et ældre instrument, der indeholder palisander (Dalbergia), så undersøg reglerne grundigt på forhånd. Køber du nye instrumenter, så sørg for at få et CITES-certifikat.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Miljøstyrelsen (tidligere SVANA), der er den danske repræsentant for CITES. Her kan man få udstedt et CITES-certifikat, hvis man har et instrument, man gerne vil have registreret.

MARTINS D-28 er en klassisk westernguitar (her John Lennons Signature med V-tegn-indlæg i bunden). Den har sitka-grandæk og ostindisk palisander på sider og bund. Køber du en sådan guitar, skal du sørge for at få et CITES-certifikat med.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

50/Gear og grej

LARS ANDERSEN fra Yamaha Scandinavia med den nye Venova-”saxofon”.

GREJ OG GEAR TIL FOLKET De to store messer Musikmesse og Prolight + Sound i Frankfurt er en stor begivenhed for musikfolk og grejfolk. MUSIKERENs grejredaktion var med på første række, da forårets to store messer løb af stablen. Læs reportagen her.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: NILS HARBO

Der er en vis afmatning at spore på årets Musikmesse, hvor kendte mærker som Shure, Sennheiser, Gibson, Roland og Fender gør sig bemærket med deres fravær. Derfor er der mange fagfolk hernede, der taler om, at opbakningen ikke længere er så stor. Messen er dog stadig stor i tysk sammenhæng, men udviklingen i samfundet er på vej væk fra den traditionelle fagmesse, som man så ”i gamle dage”. De sociale medier er for mange en bedre udstillingsplatform, og det er ret dyrt at MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

købe stand på Musikmesse. Yamaha sparer ikke og fejrer 50 år med blæseinstrumenter, guitarer og trommer. Som det sømmer sig for verdens største producent af musikinstrumenter, har man fået en fin aftale med arrangørerne og opnået sin egen separate udstilling i Portalhaus. Yamaha har en imponerende flot række af instrumenter med på messen, men ikke mange nyheder – de fleste instrumenter er allerede præsenteret på NAMM.

Yamaha Venova er dog et helt nyt instrument fra Yamaha. Et blæseinstrument, der lægger vægt på, at det skal være sjovt og nemt at spille musik. Venova har en forgrenet rørstruktur og et rørdesign, der giver en klang lidt hen ad en alt-saxofon. Vægten er kun 180 gram, og man spiller med fingerstilling som på en blokfløjte. Venova spænder over to oktaver og er konstrueret af ABS harpiks, der tåler at blive vasket. Prisen ligger lidt over 700 kr.

51 MIPA AWARDS Mere end 100 grejjournalister fra specialmagasiner over hele verden (herunder MUSIKERENs grejredaktion) har været med til at vælge årets bedste produkter inden for 38 kategorier ved Musikmesse International Press Award (MIPA). Her er uddrag af vinderlisten: Best Innovative Product : Roli Blocks, Guitar Accessories: Elixir Optiweb, Acoustic Drums: DW 45th Anniversary Drumset, Acoustic Guitar: Taylor Academy Series, Arranger Workstation: Korg Pa4X, Audio

Processor: iZotope Neutron, Cymbals: Meinl Pure Alloy Cymbals, DJ Controller: Roland DJ-808, DJ/Producing Tool: Native Instruments Traktor Pro, Electronic Drums: Roland V-Drums TD-50, Electric Bass: Fender American Professional Precision & Jazz Bass, Mixing Desk: PreSonus StudioLive Series III, Software Instruments: Native Instruments Komplete 11, Stage Keyboards: Clavia Nord Piano 3, Synthesizer (hardware): Arturia MatrixBrute.

SONOR ER TILBAGE Det tyske trommefirma Sonor er tilbage efter fire års fravær på Musikmesse, og artister som Chris Coleman og Jost Nickel er i Frankfurt for at vise deres evner på Sonor-udstyr. Blandt nyhederne spottede grejredaktionen det nye ”Black Slate”-look på et nyt sæt i Sonors Vintage Serie, hvor Sonors logo fra 1961 er tilbage på stortrommen.

KORG KRONOS BLIVER LIGHT

ELIXIRS OPTIWEB er guitarstrenge med speciel coating, der beskytter kernen mod sved, snavs og rust. Jason Zambotti og hans team fra Elixir modtog prisen for bedste guitartilbehør. (Foto: Nils Harbo).

Rygterne har svirret om en kommende Korg Kronos i mindre udgave, men nu er det endelig officielt: Korgs kraftige workstation Kronos kommer nu i en ”letvægtsudgave” med Light-Touch keyboard, 9 sound engines, 16 samtidige effekter og 16 parts-kombinationer.

NUMA – KOMPAKT ITALIENSK VELLYD StudioLogic er en italiensk keyboardproducent, der i årevis har leveret keyboards og komponenter til branchen, blandt andet i form af Fatar klaviaturer. Med deres brand StudioLogic producerer de egne synther og keyboards, der nu er lettere at få på det danske marked. Numa Compact 2 er et fantastisk alsidigt og vellydende instrument, der kun vejer 7,1 kilo. Numa Compact 2 er udstyret med 88 tangenter, OLED-display og lydbank med en bred vifte af professionelle lyde. Det har også en effektprocessor, som kan spille op til seks effekter på en gang. Og prisen med indbyggede højttalere ligger under 3.500 kroner.

CUSTOM SOUND OF ISRAEL

GIANNI GIUDICI er brand manager for StudioLogic og han demonstrerer her det nye Numa Compact 2. (Foto: Nils Harbo).

Det lille israelske guitarfirma Macmull er grundlagt af guitarbygger Amit R. Sadras. På Musikmesse spillede Amit selv på de lækre custom-guitarer, der har en helt utrolig vintageklang med vægt på varm mellemtone. Priserne ligger fra cirka 22.000 kroner og opefter.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

52/Gear og grej

KIM ALRING fra Gaya Musik er på Musikmesse for at få viden og inspiration.

SÅDAN OVERLEVER MAN I MUSIKBRANCHEN Kim Alring kan snart fejre 30-års-jubilæum med Gaya Musik i Holbæk. Og nærmest lige så mange år på musikmesse. Men det er ikke sikkert, han kommer næste år.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: NILS HARBO

”I gamle dage tog jeg på musikmesse for at blive orienteret. Og så fik jeg nogle gode tilbud af mine leverandører. Så det tjente rejsen hjem, ” fortæller Kim Alring, der ikke længere afslutter så mange handler på Musikmesse og også har haft mulighed for i stor grad at researche, inden han tager af sted. ”Nu ved jeg faktisk alt, inden jeg kommer. Så jeg ved ikke, om jeg kommer til næste år!” siger Kim, da grejredaktionen fanger ham til en snak om udviklingen på messeområdet og musikinstrumentmarkedet og beder om en forklaring på, hvorfor så mange musikforretninger er lukket i de senere år. ”Verden er blevet lille. Alting koster det samme overalt. Avancerne er faldet, så der er ikke plads til den gammeldags musikforretning med mange ekspedienter, der var velorienterede, havde tid til at gå på kurser og kunne give god vejledning,” forklarer Kim. MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

Men Gaya har overlevet i Holbæk og er nu Vestsjællands største musikforretning og kan snart fejre 30-års-jubilæum. Kim Alring er oprindelig uddannet fransk- og musiklærer, før han startede Gaya, der også har haft vanskelige år. ”Men jeg oplever, at kunderne nu kommer tilbage. Også musikskolerne. I lang tid har det kun handlet om pris, men mange professionelle musikere vil nu godt betale en smule ekstra. De ved jo godt, at en lørdag aften kan de ikke ringe til Gear4Music, hvis der opstår et problem.” Her kan den lokale musikhandler, der har overlevet, måske træde til og hjælpe, hvis PA-anlægget pludselig er stået af.”

ALSIDIG ALRING Kim Alring har effektiviseret og skåret ind til benet for at overleve. Men service og vejledning er stadig i høj kurs, for så kommer

kunderne tilbage. Gaya laver også udlejning og installationer og har blandt andet stået for projekter i kirker og på det nye koncertsted Rotationen i Holbæk. Priserne i Gayas webshop matcher et marked, hvor det i høj grad er MRH (Music Retail Holding, der blandt andet står bag 4Sound) og den tyske gigant Thoman, der styrer. ”Vi kan godt være med på de priser. Men jeg vil ikke sælge produkter i min butik, jeg ikke kan anbefale.” Kim Alring kan derfor finde på at henvise kunder til Gayas webshop. ”Hvis du vil have en klassisk guitar for 600 kroner, og det er dit budget, så gå ind og bestil den på vores website,” siger han så til kunden. ”Vi har guitaren i webshoppen, fordi det har de andre. Men du får mig ikke til at sælge den her i min forretning, fordi det er ikke en guitar, jeg kan stå inde for.”

PORSCHE DESIGNER FOR LD SYSTEMS

NYE DIGITALMIXERE FRA PRESONUS Presonus er nu klar med tredje generation af Studiolive 16 og Studiolive 32.

De nye digitalmixere er pakket med nye funktioner, herunder 3 XMAX-mikrofonpreamps, motoriserede fadere, USB- og Ethernet-interface, Bluetooth

Adam Hall har som så mange andre firmaer indset, at godt design sælger godt. På et pressemøde på Prolight + Sounds første dag afslørede Adam Hall, at man under brandet LD Systems har udviklet et nyt produkt lavet i samarbejde med Porsche Design Studio. Resultatet er LD Systems MAUI P900 column PA system, der snart vil

være på markedet. Adam Hall viser også det nye LD Systems MAUI 5 GO, der er verdens første mobile batteridrevne array PAsystem. MAUI 5 GO spiller i over seks timer med lithium-ion-batterier og byder blandt andet på Bluetooth, 800 Watts peak power og SPL på 120 dB (Peak).

og SD-kort-indspilning.

MACKIES NYE MONITORS Mackie er også på Prolight & Sound og viser det meste af deres line up, herunder det digitale modulare mixersystem AXIS. På billedet ses de nye Big Knobs og de helt nye studiemonitors i XR-serien, der er en update af HR-serien, men med ny kevlar woofer og aluminiumtweeter til mere favorable priser.

MAUI P900 column PA er udviklet i samarbejde med Porsche Design Studio, der også designer mode, briller og elektronik. (Foto: Nils Harbo)

NY CLAVINOVA-SERIE Yamaha har lanceret den nye Clavinova 600-serie, blandt andet med nye Grand Touch tangenter, Bluetooth og nye samplinger af Yamaha CFX og Bösendorfer Imperial. CLP 600-serien byder også på Binaural Sampling og VRM-teknologi. På billedet er det produktmanager Andreas Gustafsson, der giver prøver på lyden fra den nye Clavinova-serie.

ASCON OG DBTECHNOLOGIES Ascon er blevet distributør af dbTechnologies. Firmaet er en del af den store italienske audiokoncern RCF og AEB Industriale, der har hovedkvarter i Bologna. dbTechnologies er især kendt for aktive højtalersystemer og digitale forstærkere. Ascon i Aalborg er derfor nu endnu mere leveringsdygtige i produkter til den professionelle audioverden, herunder højtalere, PA-systemer og installation.

PRODUKTMANAGER Andreas Gustafsson giver prøver på lyden fra den nye Clavinova-serie.

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

56/Nyheder fra DMF’s lokalafdelinger HJØRRING

HERNING JESPER BANG PEDER og Ole Albrechtsen.

(Foto:Lu-ann Moldberg Kjeldsen)

Musik, scenekunst og samlingspunkt Vendsyssel Teater har slået dørene op til et nyt og spændende hus med plads til alle. Her er masser af liv, musik og spændende forestillinger. Vendsyssel Teater er nu, mere end nogensinde, langt mere end bare et teater. Den helt unikke arkitektur tilsat topmoderne faciliteter gør huset – som indeholder fire sale inklusive en musiksal – til en kulturperle.

Mulighederne er mange – både i teatercaféen, foyeren og teaterets nye musiksal, der skaber optimal akustik og kan byde på både klassisk og rytmisk musik.

Vendsyssels nye teater er allerede blevet et samlingssted – byens daglig-

stue – præcis som udtrykt i bygherrernes vision. Her er noget for enhver smag. Én torsdag hver måned giver teatret det unge publikum mellem 15 og 25 år en ”kulturel røvfuld” med ungdomsdelen ”12A”. Her får de en flabet blanding af råt teater, skæv og skarp musik, dans med et tvist, krøllede komiske hjerner og grænseløs performance. Desuden har Vendsyssel Teater sin egen Teater Talent Vendsyssel-linje for de unge, ligesom der er SommerTeaterSkole for de små.

Læs mere på www.vendsyssel-teater.dk

Nyt musikalsk tiltag i Herning Pianist og guitarist Jens Ottosen har arbejdet ihærdigt på at skabe et singersongwriter-miljø i Herning, hvor kendte og ukendte kan optræde med deres eget materiale. Den 22. april blev ambitionen til virkelighed, da dørene til Piano Bar i Herning åbnede for den første ”Songwriters’ Show and tell”, som man har valgt at kalde tiltaget.

Konceptet er enkelt. Hver anden torsdag mellem klokken 19 og 22 er scenen åben og mikrofonen tændt for enhver, som vil underholde med 2-3 selvkomponerede sange.

Værten byder først velkommen, eventuelt akkompagneret af et par af sine sange, hvorefter et hovednavn indtager scenen i 45 minutter.

På debutaftenen var det Morten Andreassen (Morris), som var trækplaster med sit univers af loop-pedaler, guitarspil og sang. Efterfølgende stod Rolf Heitmann, Claus Agernem og Michael Lykke klar med deres kompositioner, og publikum var vidne til en succesfuld start på et godt initiativ.

Jens Ottosen byder indenfor til ”Songwriters’ Show and tell” på Piano Bar i Herning hver anden torsdag. Der er gratis adgang, og du møder bare op med din guitar. Spiller du på tangenter, står der et flygel til din rådighed.

Jann Guldhammer

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 7. august 2017 Materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 3. august, 28. september , 30. november.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-15. Telefonerne lukker kl. 13.

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Søren Wrist, sw@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

Medlemsservice /57 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

MUSIKSKOLE

Nyt repræsentantskabsmøde i DMF Ved DMF Kongres 2016 besluttede kongressen at etablere et årligt repræsentantskabsmøde, der skal afløse det nuværende tillidsmandsmøde.

Det første repræsentantskabsmøde afholdes for første gang 11.-12. juni 2017.

Ved det årlige repræsentantskabsmøde deltager repræsentantskabets medlemmer, som vælges af afdelingernes bestyrelse.

Til repræsentantskabsmødet kan mindre afdelinger stille med to deltagere.

Odense og Aa lborg kan stille med hver fire deltagere, Aarhus med seks og København med otte deltagere.

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN Herudover kan alle afdelinger stille med en ungdomsrepræsentant, som ikke må være fyldt 35 år. Dog kan Odense og Aalborg afdeling stille med hver to ungdomsrepræsentanter, Aarhus afdeling med tre og Københavns afdeling med fire ungdomsrepræsentanter, alle under 35.

Alle tilstedeværende medlemmer på repræsentantskabsmødet vælger (med hver én stemme) to ungdomsrepræsentanter til hovedbestyrelsen. Disse to ungdomsrepræsentanter vælges for en periode på to år og kan genvælges.

Der vælges tillige to suppleanter for disse. Repræsentantskabsmødet har på dette punkt en demokratisk og valgmæssig funktion, nemlig at vælge disse to medlemmer.

Fordi det i år er første gang der afholdes repræsentantskabsmøde gælder følgende: Den ene vælges for ét år, den anden for to år.

Ungdomsrepræsentanterne behøver ikke at være medlem af en afdelingsbestyrelse.

En ungdomsrepræsentant kan ikke genvælges til hovedbestyrelsen som ungdomsrepræsentant efter det fyldte 35. år, men kan opstille til hovedbestyrelsen på lige fod med øvrige kongresdelegerede ved den næstfølgende kongres.

RÅDGIVENDE FORSLAG TIL BEHANDLING Alle medlemmer kan indsende rådgivende forslag til behandling på repræsentantskabsmødet. Rådgivende forslag skal som udgangspunkt være af aktuel karakter.

Et rådgivende forslag, der vedtages på repræsentantskabsmødet, vil efterfølgende blive lagt frem til drøftelse i hovedbestyrelsen.

Når man indsender et forslag, skal det være ledsaget af en indstilling med begrundelse, som repræsentantskabet kan vedtage eller forkaste.

Ved afstemninger herom fordeles stemmer pr. repræsentant på samme vægtede måde som gælder ved kongressen.

Hovedbestyrelsen forestår indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden.

Udgifterne ved deltagelse på repræsentantskabsmødet er som følger: Forbundet dækker kost og logi samt transport til og fra opholdet for alle deltagere.

Tabt arbejdsfortjeneste fordeles lige mellem forbund og lokalafdeling.

MUSIKUNDERVISERE i musikskoler skal være opmærksomme på opgørelse ved fratrædelse.

Opgørelse af arbejdstiden ved fratræden Hvis du fratræder eller får nedsat dit timetal i løbet af skoleåret, skal du være opmærksom på, at din arbejdstid skal opgøres ved skæringsdatoen. Din årsnorm, hvad enten du er på fuld eller deltid, er de fleste steder fordelt på en måde, så du arbejder flere timer i nogle uger og færre i andre. Der kan også være såkaldte 0-dage i løbet af året, dvs. dage uden arbejdstimer, som ikke er fridage.

Med den nye arbejdstidsaftale skal al arbejdstid planlægges, og er det blevet overholdt, vil det være enkelt at opgøre arbejdstiden, hvis man for eksempel fratræder den 1. maj. Det er vigtigt at fastslå, om der er ydet flere arbejdstimer, end beskæftigelsesgraden tilsiger.

Seniordage Husk, at seniordage er et gode for kommunalt ansatte på 60 år og derover.

Sørg for at holde dagene, da de ellers går tabt.

Læs mere her: www.dmf.dk

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

58/Medlemsservice OVERENSKOMST

DMF PÅ FESTIVAL 2017 Kom og mød medarbejdere fra Dansk Musiker Forbund på mange af årets sommerfestivals: • CopenHell: 22.-24. juni • Roskilde Festival/Warm-Up: 25.-28. juni • Copenhagen Jazz Festival – i gården hos DMF: 10.-14. juli • UHØRT: 18.-19. august • Tønder Festival: 24 -27. august • Mariefestival: 1.-3. september (Foto Das Büro)

FORSIKRING Forsikringer i Runa Forsikring Som medlem af Dansk Musiker Forbund kan du købe private forsikringer i Runa Forsikring.

Runa Forsikring tilbyder forsikringer, som giver dig den økonomiske tryghed, du har brug for, hvis du bliver ramt af en skade eller en ulykke.

Det gælder blandt andet: indboforsikring, bilforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring, studieforsikring og mange flere.

Hos Runa Forsikring bliver du medlem af og en del af et medlemsejet forsikringsfællesskab.

Det betyder, at pengene arbejder alene til fordel for dig. Forsikringerne forbedres, priserne sænkes, og overskuddet bliver udbetalt.

Forsikringerne tilbydes til dig og dine kolleger, som er tilknyttet særlige faggrupper. Det gør, at Runa Forsikring også er et fagfællesskab.

Læs mere på Runa.dk

LØNSATSER Regulering af lønsatser på teaterområdet DMF har overenskomst med en lang række teatre, og både timelønnen og månedslønnen reguleres pr. 1. april. Stigningen er på 1,22 %, og det betyder for eksempel, at timelønnen for forestillinger nu er på cirka 383 kroner.

Månedslønningerne for teaterkoncerter stiger til cirka 41.000 for prøveperiode og cirka 38.000 for spilleperiode. Næste regulering sker den 1. december.

Se de aktuelle satser her: www.dmf.dk

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

Overenskomstkrav på musikskoleområdet til forhandlingerne i 2018 Selv om overenskomstforhandlingerne først finder sted i foråret 2018, er vi allerede nu så småt ved at tage hul på processen og tænke på, hvilke krav der skal fremsættes. Derfor vil vi gerne høre fra jer, der arbejder på de kommunale musikskoler.

Selv om overenskomstforhandlingerne først finder sted i foråret 2018, er vi allerede nu så småt ved at tage hul på processen og tænke på, hvilke krav der skal fremsættes. Derfor vil vi gerne høre fra jer, der arbejder på de kommunale musikskoler.

Overenskomstforhandlingerne forløber på den måde, at der dels bliver forhandlet for alle kommunalt ansatte, det er her for eksempel løn under barsel, seniorfridage og andre kommunale aftaler forhandles. Dels bliver der forhandlet for hvert overenskomstområde, for eksempel FMM (forhandlingsudvalget for musikskolerne), det gælder eksempelvis forbedring af pensionsindbetalingen.

Først og fremmest bliver der selvfølgelig forhandlet lønstigninger, hovedsagelig ved de overordnede forhandlinger, men i nogle år har der også været midler til at forbedre lønnen specifikt på musik-

skoleområdet.

At dømme efter resultatet af overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, som fandt sted her i foråret, går det økonomisk godt i Danmark, og det medfører forhåbentlig også lidt højere lønstigninger på det offentlige område.

Når der forhandles om overenskomstfornyelse, er løn selvfølgelig altid det vigtigste, men også mange andre vilkår er væsentlige at forhandle, og det er heller ikke alle krav, der umiddelbart indebærer en udgift. For eksempel fik musikskolerne i 2015 indført et afskedigelsesnævn, der gør det lettere at gå videre med en usaglig afskedigelse.

Vi vil gerne høre fra ansatte på de kommunale musikskoler om, hvilke krav, I synes der skal stilles til forhandlingerne. Og det kan altså både være noget, der koster, og noget, som forbedrer vilkårene på andre måder. Hvad er I optaget af – er det for eksempel bedre seniorordninger, midler til efteruddannelse, justeringer af arbejdstidsaftalen eller noget helt andet?

Send dine/jeres forslag snarest muligt og senest den 31. august til lh@dmf.dk

59 KUNSTNERBOLIG

Søg om ophold i Skiveren Medlemmerne kan nu søge om ophold i de sidste 12 sommer-/efterårsuger i 2017, hvor DMF råder over huset.

Huset indeholder to stuer, to badeværelser, sauna, stort køkken med spisepladser, opvaskemaskine, to atelierer, det ene med klaver, og flere værelser med i alt 12 sovepladser. Der er tv, radio og cd-afspiller. Huset har i 2010 gennemgået en større istandsættelse og renovering, herunder indretning af nyt badeværelse på 1. sal, brandsikring af hele huset, nye el- og varmeinstallationer samt nye og bedre adgangsforhold til 1. sal. Et ophold strækker sig fra fredag (i ugen ”op til”) til fredag og koster 2.000 kroner. DMF’s forretningsudvalg kan dog ansøges om støtte til opholdet (maksimalt 1.000 kroner), hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

Der kan i denne omgang søges om en uges ophold i en af følgende 12 uger: 30 31 34 35 45 46 47 48 49 50 51 52

21.-28. juli 28. juli - 4. august 18.-25. august 25. august - 1. september 3.-10. november 10.-17. november 17.-24. november 24. nov. - 1. december 1.-8. december 8.-15. december 15.-22. december 22.-29. december

LILLE SKIVEREN er forhenværende statsminister Jens Otto Krags hus i Nordjylland, som i dag bruges som kunstnerbolig.

navn, cpr-nr. samt adresse til sh@dmf.dk eller pr. brev: DMF, att. Susan H., Sankt Hans Torv 26, 2200 København N. Ansøgningen skal være DMF i hænde senest 13. juni 2017. Svar kan forventes umiddelbart efter.

Skriv, hvilken uge du søger (anfør eventuelt en 2. og 3. prioritet), og oplys dit

Bemærk: Medlemmer, som endnu IKKE har haft ophold i Skiveren, prioriteres frem for medlemmer, som tidligere er bevilget ophold. www.dmf.dk/skiveren

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2017-2018 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2017 - 31. marts 2018.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

Timebetaling Min. timer

404 380

5

Min. betaling

2.020

5

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

454,50 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

2.137,50

427,50 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

451

3

1.353

1.522,13

507,38 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

680

3

2.040

2.295,00

382,50 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

455

1.820

2.047,50

511,88 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

533

1.599

1.798,88

299,81 pr. ½ time

3

Særlige bemærkninger

2.272,50

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 430 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2017: 3,53 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

60/Medlemsservice DAGPENGE

FERIE

Dagpengereformen – ændringer fra 1. juli 2017 Fra 1. juli vil der komme store ændringer på dagpengeområdet. Her er de vigtigste ændringer.

Læs mere på dmf.dk, hvor vi uddyber reglerne yderligere.

• Reglen om overskydende timer er væk.

• Omlægning af dagpengesystemet fra uge til månedssystem.

• Acontoudbetaling og efterfølgende regulering af dagpenge.

• Nye krav til optjening af dagpengeret: indkomst eller løntimer.

• Ny kortere frist for indsendelse af dagpengekort: 1 måned og 10 dage efter udløb af hver udbetalingsperiode.

• Indførelse af 1 karensdag hver 4. måned ved høj ledighed.

• Beskæftigelseskonto (til fleksibel forlængelse af dagpengeperiode).

• Afkortning af dagpengeperiode ved omfattende brug ”karensmåned”.

• Ændringer i reglerne om supplerende dagpenge.

Kontakt dmf’s a-kasseservice, hvis du har spørgsmål: amn@dmf.dk

Sygdom under ferien Ifølge ferieloven har du mulighed for at få erstatningsferie, hvis du bliver syg efter feriens begyndelse. Retten til erstatningsferie gælder først efter udløbet af en karensperiode. Hvis du har optjent 25 feriedage, er karensperioden på fem sygedage, og hvis du har optjent mindre end 25 dage, så er karensperioden forholdsvis kortere. Har du for eksempel optjent 15 dage, så har du ret til erstatningsferie efter tre sygedage i ferien.

ERSTATNINGSFERIE Vil du have erstatningsferie, skal du huske: • At give din arbejdsgiver besked om sygdommen på første sygedag på samme måde, som hvis du ikke var på ferie, også selv om arbejdspladsen er lukket. Send en mail eller indtal en besked på telefonsvareren.

• Retten til erstatningsferie indtræder tidligst på det tidspunkt, du har givet

arbejdsgiveren besked om, at du er syg under ferien.

NYE KRAV OM DOKUMENTATION Her er de nye krav til dokumentationen: • Du skal nu selv dokumentere sygdommen over for arbejdsgiveren, hvilket betyder, at du skal indhente lægeerklæring eller friattest fra 1. sygedag.

• Dokumentationen skal indhentes, selv om din arbejdsgiver ikke anmoder om det.

• Som noget nyt skal du også selv betale omkostningerne til dokumentationen.

Er du kommunalt ansat, så læs mere i ferieaftalens § 22. Find ferieaftalen her: www.forhandlingsfællesskabet.dk

RESUMÉ FRA GENERALFORSAMLINGER

Din lokale DMF-afdeling har afholdt generalforsamling.

Se, hvad der blev besluttet, og læs et længere referat på www.musikeren.dk.

FYNS STIFT

• Forslag om uændret kontingent vedtaget.

• Valg af 2. suppleant: Tonny Skiøth genvalgt.

Den 29. januar 2017 afholdt i Hjallese Forsam-

• Vedtægtsændring: Indkaldelse post eller

• Valg af revisor: Jef Kjøller genvalgt.

lingshus

e-mail: vedtaget.

• Valg af revisorsuppleant: Jan Valbjørn valgt.

• Dirigent: Chris Kromann.

Valg til bestyrelsen:

Referent: Carsten Pedersen

• Dagsorden godkendt.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer:

• Formandens beretning taget til efterretning.

Jørn Vind og Henrik Troelsen genvalgt.

• Kassererens regnskab godkendt.

• Valg af 1. suppleant: Kim Mikkelsen genvalgt.

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

61 HJØRRING

LOLLAND FALSTER

generalforsamling. Forslaget vedtaget.

Den 12. februar 2017, klokken 13, Hjørring Kro

Den 20. marts 2017

• Eventuelt: Regler for efterløn mv.

• Dirigent: Kim Jensen (Formand Sydvest)

• Leif bød velkommen, især til nye og gæster.

• Dirigenten takkede herefter for god ro og

• Godkendelse af dagsorden.

• Martin Valsted blev valgt til dirigent og

orden.

• Formandens beretning.

Referent: Finn Borre Andersen

• Regnskab: Kassereren berettede om

indvarsling. Tommy Jo valgt til referent og

økonomien, som ser sund ud. Godkendt af

protokolfører.

ROSKILDE

generalforsamlingen.

• Dagsordenen blev godkendt.

18. marts 2017 på Ragnarock

• Fastsættelse af lokalkontingent: Bestyrelsen

• Leif aflagde beretningen.

• Valg af dirigent: Ole Berthelsen.

indstiller, at kontingentet forbliver på 75 kr.

• Regnskabet blev fremlagt og godkendt.

• Godkendelse af dagsorden: Godkendt.

Godkendt.

• Kontingentet blev fastlagt uændret.

• Beretning: Beretningen var udsendt,

• Valg af formand. Ole Albrechtsen genvalgt.

• Valg af bestyrelse. Alle genvalgt:

formand Erik Damgaard supplerede med en

• Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Jens Arne Hansen, Steen Persson,

oplistning af nogle af de mange aktiviteter og

Mads Madsen og Michael Vajhøj genvalgt.

Dines Lærkesen.

andet, afdelingen har stået bag igennem

• Valg af suppleant. Lars von Lillienskjold

• Valg af suppleant:

årene. Beretningen blev modtaget

genvalgt.

Lennart Blak Jensen blev valgt.

med applaus.

• Valg revisorsuppleant. Ernest Petersen

• Valg af revisor: Carsten Munk blev genvalgt.

• Fremlæggelse af regnskab og beslutning om

genvalgt.

• Forslag om ændring af vedtægter, således

decharge: Det af revisionen godkendte

• Orientering fra HB v/ Kim Jensen: Repræsen

at indkaldelse til generalforsamling kan ske

regnskab for 2016 udvisende et driftsover

tantskabsmøde, HB-udvalg, medlemssystem.

pr. mail. Det blev vedtaget.

skud på 1.700 og en hensættelse på 13.000

• Indkaldelse skal ske med 14 dages varsel.

på taget til efterretning med klappen og der

HOLBÆK

Det blev også vedtaget.

blev afgivet beslutning om decharge.

Den 12. april 2017, Hørby Færgekro.

• Eventuelt: Drøftelse af musik på plejehjem.

• Indkomne forslag: Bestyrelsens forslag til

• Velkomst ved afdelingens formand

• Leif takkede medlemmerne for et godt møde.

vedtægtsændringer om kønskvotering og

Dines Kærgaard.

Der blev udbragt et leve for DMF.

rotationsprincip, blev vedtaget efter debat,

• Gæster: DMF’s næstformand

Referent: Tommy Jo

med en tilføjelse om at der skal være 5 stem

konstaterede generalforsamlingens lovlige

Michael Justesen og formanden for

meberettigede til stede ved et

Østsjællands afdeling Tommy Jo.

NORDVESTJYLLAND

bestyrelsesmøde.

• Dines Kærgaard aflagde herefter

Den 5. februar 2017, Salling-Hallen

• Fastsættelse af kontingent:

bestyrelsens beretning, som general-

• Velkomst v/formand: Finn Borre Andersen.

Lokalkontingentet fastholdes.

forsamlingen tog til efterretning.

• Valg af dirigent: Lars Kiehn.

• Valg af Formand:

• Af beretningen fremgik det, at medlemstallet

• Formandens beretning: Formanden

Anders Hvidberg Hansen blev valgt

i afdelingen i løbet af 2016 er gået frem med

orienterede om de spændende

som ny formand.

7, således at afdelingen ved årsskiftet havde

arrangementer i afdelingen i 2016.

• Valg af kasserer:

54 medlemmer.

Beretningen godkendt.

Martin Gerup blev valgt som ny kasserer

• Michael Justesen fortalte om arbejdet i

• Fremlæggelse af regnskab:

• Valg af bestyrelse og suppleanter:

hovedbestyrelsen og svarede på spørgsmål

Kasserer Marinus Poulsen fremlagde

Mette Lind Lauritsen og Tom Frederiksen

fra forsamlingen.

regnskab. Regnskabet godkendt.

blev valgt til bestyrelsen.

• Regnskabet, som blev fremlagt og godkendt

• Valg til bestyrelsen for 2 år på valg er

• Valg af revisorer og suppleanter:

• På valg til bestyrelsen var: Dines Kærgård,

Finn Borre Andersen – genvalgt.

Ole Larsen blev valgt som ny revisor.

Knud Thormod og René Nielsen. Der var

• Valg til bestyrelsen for 2 år på valg er

• Eventuelt: Erik Damgaard, Ole Larsen,

genvalg til alle tre.

Michael Møller – genvalgt.

Kasper Dahlberg blev takket for deres

• Som suppleant til bestyrelsen var der

• Valg af 1 bestyrelsessuppleant for 2 år

mange års arbejde i bestyrelsen.

genvalg til Palle Werner Hansen.

Gunnar Poulsen – genvalgt.

Referent: Erik Damgaard

• Som revisor var der genvalg til Bjarne Jensen

• Valg af 1 revisor for 2 år Poul Burgaard

• Generalforsamlingen sluttede med, at

– genvalgt.

SVENDBORG

• Valg af 1 revisorsuppleant for 2 år

Den 5. marts 2017 klokken 15-18

Gert Ravn – genvalgt.

• Formanden bød velkommen til forsamlingen.

• Indkomne forslag: Punkt 12 i dagsorden

• Valg af dirigent og stemmetællere:

fra bestyrelsen om fremtidig indkaldelse til

Chris Kromann, DMF Odense valgt.

afdelingen var vært ved et lille traktement.

Referent: D. René Nielsen

JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

62/Medlemsservice Stemmetællere: Anders Laursen (HB) og

• Bestyrelsen: Nils-Anker Margon

• Valg af kritisk revisor for 2 år:

Henrik Jansberg (HB).

(formand – 1 år), Anders Hjorth Nielsen

Poul Erik Jensen blev valgt.

• Godkendelse af dagsorden: Godkendt.

(næstformand og sekretær 2 år), Henning

• Valg af kritisk revisor suppleant:

• Bestyrelsens beretning v/ formanden:

Pedersen (kasserer 2 år), Lars Norden

Rudi Simonsen blev valgt.

Beretningen blev taget til efterretning.

(bestyrelsesmedlem 1 år) og

• Beretning fra HB (Ved Jan Østergaard).

Indspark til fremtidige arrangementer

Kenneth Agernem (bestyrelsesmedlem 1 år).

Referent: Annette Holck

ønskes fra medlemmerne.

• Genvalgte til bestyrelsen:

• Fremlæggelse af det reviderede regnskab til

Anders Hjorth Nielsen og Henning Pedersen.

godkendelse: Godkendt.

• Suppleanter: 1. suppleant:

• Foreløbigt budget for 2017: Musikpris

Karsten Dal Andersen (1), 2. suppleant:

KØBENHAVN

NYT FRA AFDELINGERNE

Jeanette Hougesen (1).

Til alle seniorer:

nogenlunde de samme poster som for 2016.

• Revisor: Jens-Aage Jørgensen (1 år).

Husk, at vi har møde i seniorklubben den

• Bestyrelsens forslag til lokalkontingent for

• Revisorsuppleant: Bent Aaen (1 år).

første onsdag i hver måned klokken 12.30

2017: Forslag om uændret lokalkontingent.

• Bestyrelsen varetager selv kassererposten v/

til 14.30.

Dermed følger vi Fyns Stifts og Odense

Afdelings kontingentsatser. 110 kroner. for

• Der var ingen indkomne forslag.

Referent: Nils-Anker Margon

planlægges: 20.000 kroner. Ellers

A- og F-medlemmer og 50 kroner for

Henning Pedersen.

G-medlemmer.

• Indkomne forslag: Forslag til ændring af

AALBORG

vedtægternes punkt 9. Kommentar: Det er

Mandag den 20. marts 2017 i Huset, Aalborg

afsendelsestidspunktet fra formanden, der

• Valg af dirigent og referent: Jan Østergaard

er afgørende for, om der er indkaldt rettidigt.

til dirigent og Annette Holck til referent.

Vedtaget.

• Godkendelse af dagsorden - med tilføjelsen

• Valg af formand: Inger Allan blev genvalgt.

punkt 11a: Beretning fra HB.

• Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:

• Beretning for marts 2016 – marts 2017 v/

Merete Beltoft blev genvalgt.

Hanne Elkjær: Godkendt med applaus.

Anette Gøl blev valgt.

• Jubilarer 2016: Annette Holck og Elisabeth

• Valg af suppleant til bestyrelsen:

Kloster, 40 år. Begge blev hyldet og fik

Freddy Caspersen er valgt for 2 år.

Allan Fuglsang er valgt.

Thomas Rokkjær, Michael Andersen og

• Suppleanterne deltager i bestyrelses-

møderne, dog uden stemmeret.

• Fremlæggelse af regnskab for 2015:

• Valg af revisor: Jens Søgaard blev genvalgt

Jess Hejselbæk havde måttet melde forfald

• Valg af revisorsuppleant:

pga. eftervirkningerne efter en hjerne-

Per Ørum blev genvalgt.

blødning. Bestyrelsen havde besluttet af

• Eventuelt: Scenen på Torvet i Svendborg

revisionen af regnskabet derfor må vente til

samt kommunens scenevogn, Swingborg

Jess vender tilbage. Jess reviderer hurtigst

3, Indslusning af unge musikere i DMF

muligt, hvorefter regnskabet fremlægges på

Svendborg; Medlemmerne skal huske at

kontoret og kan rekvireres pr mail. Dette skal

tjekke deres e-mailadresse og postadresse.

senest ske i uge 16. Og blev godkendt af

Man kan selv rette sine oplysninger på nettet;

generalforsamlingen.

Bjarke Dalager takkede af efter 12 år i

• Fastsættelse af kontingent: Uændret.

bestyrelsen og 4 år i Hovedbestyrelsen;

• Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer

Svendborg Stadsensemble.

Bo Møller og Jens Stage blev genvalgt,

Referent: Ann Fuglsang

desuden valgtes Bettina Ejlerts Jensen.

vingaver. Ikke tilstede: Tre 25-års-jubilarer: Lars Henrik Skov.

Alle tre for 2 år.

VIBORG

• Valg af 2 suppleanter: Jacob Mygind blev

Den 26. februar 2017

valgt til 1.suppleant for 2 år.

• Dagsorden blev godkendt.

Bente Benjaminsen blev valgt til

• Regnskab og decharge blev godkendt.

2. suppleant for 1 år .

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017

AARHUS

63 NAVNE MINDEORD

Jens Jørgen Bøttern Nielsen, 70 år, 5. maj

Otto Lindum, 80 år, 11. maj

Katrine Øigaard Sonstad, 50 år, 6. maj

Torben Pedersen, 70 år, 15. maj

Susanne Clod Pedersen, 50 år, 11. maj Henriette Clemens, 60 år, 14. maj

Tillykke med jubilæet i DMF:

Frede Jørgen Weiss

Flemming Bosse, 65 år, 14. maj

Poul Burgaard, 20 år, 1. april

Lørdag den 11. marts døde musiker og tand-

Erik Olesen, 75 år, 14. maj

Lars Folmer Jensen, 20 år, 1 april

tekniker Fred Jørgen Weiss (født 23. september

Niels Jennings Krarup, 65 år, 17. maj

Kurt Bjerregaard Mark, 40 år, 1. marts

1917), et mangeårigt medlem af DMF, gennem

Bent Malinovsky, 65 år, 23. maj

over 20 år formand for lokalafdelingen i Søn-

Valeri Likhatchev, 70 år, 23. maj

ODENSE

derborg og æresmedlem af DMF siden 1990.

Jens Boje Hansen, 70 år, 25. maj

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Jørgen blev 96 år. Jørgen åbnede sin egen

Jørgen Jensen, 70 år, 28. maj

Majbritt Young Christensen, 40 år, 18. maj

tandteknikerklinik i 1944 og arbejdede, indtil

Niels Kai Olsen, 75 år, 28. maj

Christoffer Davis Maack, 40 år, 25. maj

han blev 80 år. Jørgens mange gøremål, ikke blot

Anna Elisabeth Klett, 50 år, 30. maj

Michael Brodin, 50 år, 1. maj

inden for musikken, vidner om et menneske, som

Flemming Gjølbye Ostermann, 70 år, 2. juni

Ester Mielewczyk, 50 år, 13. juni

i den grad har haft indflydelse på kulturlivet i det

Cosmus Bræstrup, 70 år, 5. juni

Bent Lundgaard, 65 år, 30. juni

sønderjyske. Som formand og samtidig kasserer

Leif Dione Joensen, 70 år, 7. juni

Carl-Erik Lundgaard Jensen, 70 år, 25. juni

(muligt dengang) har mange musikere haft

Bjarne Holm Jensen, 60 år, 9. juni

Anna Dorthea Wolff, 50 år, 24.juli

deres daglige gang på klinikken hos Jørgen for at

Bodil Rørbech, 50 år, 11. juni

Kjetil Ravnan Qvamme, 60 år, 16.juli

hente deres understøttelse i form af daglønnen i

Torben Dyjak, 75 år, 14. juni

Ole Thrane, 70 år, 5.juli

en pose eller rettet fagligt relaterede spørgsmål.

Birgitte Anne Alsted, 75 år, 15. juni

Jørgen blev omkring 1938 inspireret af 2 “farve-

Lisbeth Rysgaard, 50 år, 16. juni

Tillykke med jubilæet i DMF:

de” musikere, brødrene Jimmy og Johnny Cam-

Henning Olsen, 65 år, 17. juni

Svend Staal Larsen, 40 år, 1.juli

bell, der optrådte på Teaterhotellet “Landsbyen”

Niels Lichtenberg, 60 år, 20. juni

i Sønderborg. Her blev Jørgens lidenskab for

Jens Elbøl Nielsen, 65 år, 20. juni

RANDERS

guitarspillet vakt. Han har siden spillet i utallige

Torben Haahr Snitkjær Svendsen, 50 år, 21. juni

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

ensembler – “Sunshine Trioen”, SASO (Sønder-

Jan Mortensen, 60 år, 21. juni

Jan Willem Naaijen, 50 år, 9. maj

jyllands Amatør Symfoni Orkester) m.fl.

Claus Myrup, 60 år, 21. juni

Torben Knudsen Christensen, 60 år, 19. maj

Et dejligt menneske og en musikelsker har

Niels Christensen, 65 år, 22. juni

forladt os, og tankerne går til Jørgens hustru

Chris Poole, 65 år, 23. juni

SVENDBORG

Ellen, døtrene Lisbeth og Marion, børnebørn og

Tim Harris, 50 år, 24. juni

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

oldebørn.

Birger Lindegaard, 65 år, 25. juni

Jon Kjærran, 50 år, 24. maj 2017

Æret være hans minde.

Carsten Svanberg 10613

Leif Faber, 65 år, 18. juli 2017 Tillykke med jubilæet i DMF: Karsten Bagge, 25 år, 1. maj

SYDVEST

Bo Feierskov, 25 år, 1. maj

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Henrik Krogsgaard, 40 år, 1. maj

Pernille Tommerup, 50 år, 7. marts

Mikael Beier, 40 år, 1. maj

Sakari Tuomo Tepponen, 60 år, 7. maj

Paul Banks, 40 år, 1. maj

Bjarne Hansen, 60 år, 8. maj

HADERSLEV

Jens Bang-Rasmussen, 25 år, 19. maj

Erland Thomsen, 65 år, 22. maj

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Derek Keith Hopcroft, 25 år, 20. maj

Poul Schmidt, 75 år, 24. maj

Kenneth Hoff Mosen, 40 år, 1. april

Tineke Noordhoek, 25 år, 25. maj

Kristian La Cour, 60 år, 25. juli

Bent Elneff, 70 år, 2. april

Olav Fog-Nielsen, 60 år, 1. juni

Bent Egsgård Junker, 50 år, 28. juli

Vibeke Byriel Andersen, 50 år, 21. maj

Tina Træholt, 25 år, 4. juni

Michael Nielsen, 40 år, 5. august

NAVNE I AFDELINGERNE

Marko Martinovic, 25 år, 10. juni

KØBENHAVN

Gert Østergaard Pedersen, 25 år, 11. juni

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet:

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Christina Dahl, 25 år, 19. juni

Peter Terpager Jepsen, 40 år, 1. juli

Stig Kuno Rasmussen, 65 år, 1. maj Mette Brandt, 50 år, 3. maj

NORDVESTJYLLAND

Robert Wim Mulder, 60 år, 4. maj

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Nicholas Findsen, 50 år, 5. maj

John Pedersen, 70 år, 25. april JUNI/JULI/AUGUST 2017 MUSIKEREN

64/Medlemsservice AARHUS Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Martin Damgaard Kristensen, 40 år, 10. maj Martin Hjernøe, 40 år, 12. maj Trine Klüver Møller, 40 år, 16. maj Hans Chr. Ilskov Erbs, 40 år, 19. maj

Tag på tour med bandet...

Mette Krüger, 40 år, 21. maj Lars Bjørn-Hansen, 40 år, 18. juni Karolina Leedo, 40 år, 30. juni

Se mere på www.ascon.dk

Jane Wind-Hansen, 40 år, 5. juli Mark Lee, 40 år, 6. juli Jens Kristian Damm Pedersen, 40 år, 23. august Mathias Jensen, 40 år, 27. august Anne Mette Tilsted Hansen, 50 år, 23. maj Gregory Boyd, 50 år, 23. juni Carsten Bastrup Sørensen, 50 år, 9. juli Keld Hosbond, 50 år, 19. juli Henrik Barner Ravnsborg, 50 år, 24. juli John Hansen Bæk, 60 år, 8. maj Sindre Lindal, 60 år, 15. maj Lars Boye Jensen, 60 år, 8. juni Kim Mikkelsen, 60 år, 18. juni Victor Brix Marcussen, 60 år, 20. juni Hanne Holt Nielsen, 60 år, 18. juli Ivan Sand Rasmussen, 60 år, 29. august Jorge Cordero, 65. år, 12. maj Jeffrey David Haring, 65 år, 13. maj Mogens Svane, 65 år, 29. juni Rolf Sandmark, 65 år, 2. juli Preben Steen Eriksen, 65 år, 5. juli Gary Snider, 65 år, 25. juli

Fotograf: Morten Rygaard

Finn Odderskov, 70 år, 5. maj Jens Kenny Bang, 70 år, 12. juni Ralf Blank, 70 år, 16. august Finn Rene Jørgensen, 80 år, 29. juni Og med jubilæet til: Michael Kolster, 25 år, 1. maj Anders Søren Larsen, 25 år, 1.juli Marianne Haurits Leth, 25 år, 1. juli Christine Dueholm Jessen, 25 år, 1. juli Cathrine Dorthe Maria Lervig, 25 år, 1. juli Kenn Winkler, 25 år, 1. juli

Særlige DMF fordele Tourbus - Varebil - Personbil Book på tlf. 70 11 33 55 Husk ved bestilling at oplyse DMF aftalenr. 4890 7942

Wally Corr, 25 år, 1. august Lise Mehlsen, 40 år, 1. juni

MUSIKEREN JUNI/JULI/AUGUST 2017 Musikeren_Juli_95x260.indd 1

19/05/2017 14.05

„The key to a good performance on stage is a good monitor“

AXM 12A Med den nye AXM12A monitor har Dynacord atter en gang slået sit navn fast.

En multifunktionel aktiv monitor med DSP, der giver en klar og detaljeret lydgengivelse med høj SPL, og et kabinet med kompakte dimensioner og lav vægt.

Takket været dens 33 graders vinkel er AXM12A ideel til mindre scener, men kan også bruges om top kabinet sammen med en subwoofer.

THORNDAHLSVEJ 3

9200 AALBORG SV

Via den indbyggede DSP er det også muligt at bruge AXM12A som en delay enhed (op til 100 meter).

AXM12A er udstyret med en 12” coaksial enhed der spreder 90 grader. Den høje effektivitet i kombination med den indbyggede 520 watts klasse D-forstærker (360W + 160W Hi/Low) giver et imponerende lydtryk.

TLF.: 98 18 50 66

ASCON@ASCON.DK

WWW.ASCON.DK

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

HENNINGKock KOCK Henning Henning Kock Pedal Steel Guitar

VIOLINBYGGER

Pedal steel guitar Pedal steel guitar i pladestudier. i pladestudier. i pladestudier.

El-orgel og klaver Hyggepianist med til El-orgel og klaver til familiefester. eller uden rytme. familiefester. www.steelguitardanmark.dk Tlf.: 86 54 29 59 Tlf.: 86 54 29 59 www.henning-kock.dk

Medl. Mesterlauget

• Reperation • Nybygning • Køb • Salg

Erik Hoffmann

Musikhuset Næstved 55 73 03 22

Musikhuset Kgs. Lyngby 45 88 77 66

Musikhuset Jylland 23 83 91 00

Ledige stillinger pr. 1. august 2017 RYTMISK SANG: 1 stilling på halv tid (18,5 / 37 stilling) ugl. gennemsnit.

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

NÆSTE NUMMER AF

UDKOMMER 1. SEPTEMBER 2017 www.musikeren.dk/app

ANNONCE DEADLINE Følg dette link, hvorigennem ansøgning også foregår: www.vejle.dk/job/job-hos-os/ledige-job/underviser-i-rytmisk-sang-til-musikskolen-143955/

Booking: 10. august 2017 Materiale: 14. August 2017 www.musikeren.dk/annoncer

Er den unge generation forkælet?

Vidste du, at unge i gennemsnit er 22,7 år, når de første gang indbetaler til en pensionsopsparing? Eller at kun ni procent af de unge får hjælp af deres forældre til finansieringen af deres ejerbolig? Sampension har spurgt unge mellem 20-35 år om deres pension og boligøkonomi, og du kan møde nogle af dem i vores onlinemagasin. Mød blandt andet 28-årige Sarah, der gerne vil spare mere op.

Læs mere på sampension.dk/magasin

Raise your voice.

XS Wireless 1 & 2 microphone systems.

As a singer, speaker or instrumentalist, you want to connect with your audience. Focus on your message – not on the equipment. Be confident. To meet those demands, Sennheiser created the XS Wireless microphone system.

Thanks to its intuitive, one-touch scanning and synchronization, XS Wireless 1 combines exceptional ease of use with great sound quality. If you’re ready to take the next step, XS Wireless 2 offers additional control, flexibility and ruggedness to withstand the toughest live conditions. It’s time to raise your voice.

For all microphone options visit sennheiser.com/xs-wireless