TEMA Musik og Integration AF ANINE FUGLESANG / FOTO: OLE WAGNER
“Musikken reddede mit liv” Tanken om at skulle opgive livet som musiker var svær at bære for Nour Amora, da han første gang mødte op i Jobcentret i Grenå tilbage i 2014. Han var vant til at være berømt og anerkendt for sit arbejde i hjemlandet Syrien, og han var nødt til at fortsætte med at spille. Musikken havde reddet hans liv én gang; måske kunne den gøre det igen.
H
jemme i Syrien, i hovedstaden Damaskus, var Nour Amora berømt og anerkendt for sit talent på guitar. Han rejste meget, spillede med andre berømte musikere fra både den mellemøstlige og vestlige del af verden og optrådte på internationalt tv. Det var nemt for ham at få job som musiker, nemt at tjene mange penge. For på trods af at Syrien er et land med 23 millioner indbyggere, fortæller Nour Amora, at han var én ud af bare otte guitarister, der nåede toppen. Muligheden for at blive professionel musiker var kun de få forundt; blandt andet var det svært at finde gode privatskoler, der havde plads. Men det lykkedes for Nour Amora, der som 15-årig begyndte at blive undervist i guitar og oud. Og hans talent åbnede mange døre. ”Vi musikere er virkelig eftertragtede
MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017
i Damaskus. Der er blandt andet mange restauranter og klubber, som bruger livemusik. Meget mere end i Danmark. Det skaber god stemning, og de tjener gode penge på at annoncere for gæsterne, at vi kommer og spiller,” fortæller Nour Amora, der ikke oplever de samme muligheder i Danmark.
EN FAREFULD REJSE Nour Amora var sammen med sin hustru og deres lille søn flyttet fra fødebyen Douma til Damaskus, hvor familien slog sig ned. Det var her, Nour Amora fik uddelt et identitetskort, som senere skulle få vital betydning for hans videre færd. Identitetskortet fik han fra foreningen for professionelle musikere, og det særlige ved netop dette kort var, at der ikke stod, hvor han var født.
”Musikken reddede mit liv. Uden det kort var der fare for, at jeg ville blive dræbt, hvis soldater opdagede, at jeg var fra Douma. Regeringen i Damaskus hader nemlig alle, der kommer fra Douma og mange andre steder rundtomkring i landet, fordi de frygter, at vi vil starte en revolution,” fortæller Nour Amora, da MUSIKEREN møder ham på Kulturværftet i Helsingør. Identitetskortet sikrede, at Nour Amora frit kunne passere de mange checkpoints, der er i Syrien. ”Mange var rigtig stolte af os musikere, og der var stor prestige i at møde os. Derfor fik vi lov til at passere.” Men en aften efter et spillejob lykkedes det alligevel for soldaterne at opdage, at Nour Amora oprindelig var fra Douma. Han blev truet, men slap derfra. Det var her, han
