Basunen 2006 nr. 2

basunen • juni 2006

1

2

basunen • juni 2006

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Lederen Regionale spillesteder Temaaften for selskabsmusik Mads Foght CD-udgivelser Siden Sidst Århus vs. København TC Electronic Generalforsamlinger Carl Nielsen i korte bukser Sange fra Grønnegade Nils Maaetoft Feriehus i Spanien Ole Berg Generalforsamling Randers DMA - Folk 2006 Ansøgningsfrister

04 05 10 12 14 16 18 22 24 26 27 28 29 30 33 33 34

12 22 30

www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 11. sept. 2006. Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Sparklin June

basunen • juni 2006

3

UPCOMING

UPCOMING Lederen

Af Lars Kiehn

Vi har nu igennem nogle sæsoner behandlet situationen på de rytmiske spillesteder her i Basunens spalter. Nogen vil nok mene, at vi har gjort det så rigeligt. Men vi syntes situationen har krævet det.

DMF har slået til lyd for de manglende spillemuligheder for de lokale bands, hvor især upcoming navnene har overordentlig svært ved at komme igennem på scenerne.

vi finder at dialog er vigtig. Er det kun Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling, der ser problemet på spillestederne? Er der nogen, der har nogen ideer til, hvordan tingene kan ændres til det bedre?

Puljen giver spillestederne bedre mulighed for at præsentere kunstnere fra vækstlaget, og vi håber så sandelig at spillestederne i Aarhus har søgt ind på midlerne fra denne nye pulje.

Som formand for afdelingen har jeg altid set problemet, som egentlig belyses bedst ved at bruge en metafor: Igennem mange år, har man i danske professionel fodbold diskuteret, om de forskellige professionelle danske klubber skulle udvikle egne spillere i egne ungdomsafdelinger, hvorfra klubben kunne rekruttere spillerne til deres bedste hold. En anden variant for klubberne har været, at klubberne skulle købe sine spillere og succes ved at rekruttere spillere fra i udlandet. Derved ville klubberne spare økonomien, der følger med arbejdet for talentmassen.

I dette nummer af Basunen, har vi henvendt os til en del aktører i det århusianske spillestedsmiljø, og ladet dem komme til orde. Det har vi, fordi

Det er i store træk, det vi slås om.

Skal vi være med til at produktudvikle talenterne, eller skal vi bare købe navne udenlands fra. Jeg og DMF er

Nu har Kulturministeriet også erkendt problematikken og lavet en årlig 3.5 millioners pulje, der bl.a. skal støtte ”projekter med musikere fra vækstlaget”.

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål !

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Århus kontor har åbent: Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

4

basunen • juni 2006

af den overbevisning, at vi skal sørge godt for talentmassen og udvikle den, samtidig med at vi også handler ind i udlandet. Dermed opdyrkes en stærk ”klubånd” i hele Aarhus’ musikalske miljø, for nu at blive i fodboldterminologien.

DMFs mål er at ændre situationen. Vi er de eneste, der kæmper de lokale musikeres sag. Vi har ingen umiddelbare og personlig interesse blandet ind i forehavendet. Vores kamp er for de mange lokale navne og de mange talenter. Vores kamp er også en kamp for en ordentlig udvikling af musikkulturen her i Aarhus. Vores kamp er for de udøvende musikere - mens spillestederne kæmper en kamp for publikum og for optimering af økonomien.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man sagtens tro, at pengene i Aarhus Kommune uddeles som erhvervsstøtte og ikke som kulturstøtte. Og det er trist, for der burde være en væsentlig forskel i psykologien og forståelsen af de to puljer.

UPCOMING

De regionale spillesteder i Århus Af Mads Bærentzen og Mads Mazanti De regionale spillesteder udgør en slags superliga indenfor rytmiske scener i Danmark. For tiden findes der 20 af slagsen fordelt jævnt rundt i det ganske land. I Århus har de tre venues Musikcaféen, Voxhall og Train opnået status som regionalt spillested. To gange Mads har sat de tre daglige ledere i stævne for en kommentar vedrørende det rytmiske musikmiljø i Århus set fra deres side af skrivebordet.

De 20 regionale spillesteder (RS) er udpeget af Kunstrådets fagudvalg for musik, og de fireårige kontrakter løber i indeværende periode frem til og med 2008. I modsætning til de honorarstøttede spillesteder modtager RS i kontraktperioden et fast årligt driftstilskud fra staten og kommuner/amtskommuner i fællesskab. Samlet set modtager VoxHall 2,7 mio. kr., Musikcaféen ca. 1,7 mio. kr. og Train 1,6 mio. kr. om året. De enkelte scener er underlagt visse kontraktmæssige bindinger, og tilskuddet varierer meget fra musiksted til musiksted. Fagudvalget har med udvælgelsen søgt at skabe en såkaldt ”national løsning”, der skal sikre, at stederne dækker bredt, både hvad genre og geografi angår. Musikcaféen og Voxhall har været en del af ordningen siden den blev oprettet i 2000, mens Train blev koblet på i 2001.

I Basunens forsøg på at beskrive det rytmiske musikmiljø i Århus anno 2006 er det naturligt at tage en snak med de tre daglige spillestedsledere Gitte Nielsen (GN) fra Musikcaféen, Tom Fjederholt (TF) fra Voxhall og Helle Rysholt (HR) fra Train. Basunen har stillet dem en række enslydende spørgsmål der stiller skarpt på byens RS, deres placering i miljøet, målsætninger, mm.

1. Hvad har været den mest positive ting ved at blive udpeget til regionalt spillested?

GN: Det er en anerkendelse, et skulderklap og en blåstempling af et spillesteds arbejde at få det ”regionale” stempel. Det var opbyggende i forhold til det arbejde, vi på Musikcaféen havde forsøgt at gøre også op til udnævnelsen. Det var en stor dag, da vi blev udnævnt, ikke mindst set i lyset af at vi er et af de mindste RS, og at vi efter bedste evne havde forsøgt at kæmpe for programudbud og -profil op til udnævnelsen. Det har åbnet for nogle muligheder i kraft af de støtteordninger, udnævnelsen fører med sig.

Det fundamentale driftstilskud i en fireårig periode giver mulighed for mere langsigtet planlægning samtidig med, at det skaber en vigtig arbejdsro.

HR: Kort sagt: Pengene! Tilskuddet har absolut været det mest positive, og så har der selvfølgelig ligget en blåstempling i udnævnelsen. Men Train har altid været lidt et stedbarn i forhold RS-ordningen, og vi modtager forholdsmæssigt et lille tilskud i forhold til at vi – sammen med VEGA i København – omsætter mest musik omregnet i penge i sammenligning med de øvrige RS. TF: Samlet set har gevinsten været en kvalitetsforøgelse, og muligheden for at sætte nogle professionelle standarder mht. lys, lyd og teknik, som musikloven fordrer. Og så er mængden af koncerter steget markant ifølge KODA’s opgørelser. Den øgede professionalisering, der generelt har været på området, er til gavn for alle: Publikum, institutioner og selvfølgelig de optrædende orkestre.

2. Hvad har været den største udfordring?

Helle Rysholt, Train

GN: Når man bliver RS, følger der nogle krav med, der skal indfries, når man får et pænt, fundamentalt driftstilskud af en vis størrelse – selvom vi på ingen måde ligger i den høje ende mht. tilskuddet. Det er krav indenfor det administrative, økonomiske, regnskabsmæssige, statistiske, osv. Og der ligger en pæn administrativ byrde i at være på en fire-årig kultur-kontrakt, hvilket er meget naturligt, da man bliver nødt til at have lidt hånd i hanke med, hvad skatteborgernes penge bruges til. I forhold til før udnævnelsen går flere af mine ressourcer og mere af min tid til administration i stedet for til det det hele handler om: Musikken og det programmæssige. For selvom man er RS vokser træerne ikke ind i himlen, og vi er ikke i stand til at ansætte, så ressourcerne ”bare” er tilstrækkelige hele vejen rundt. For mit eget vedkommende kan det godt være frustrerende ikke altid at kunne arbejde dybdeborende og fokuseret med netop musikken, der jo er den fremmeste sag for os.

HR: Den største udfordring har været at få Århus tilbage på det internationale landkort.

For 8 år siden var byen fuldstændig ved at sakke agterud. Som RS har udfordringen været at overbevise Århus Kommune om, at vi er dem, vi er – og at Train har sin berettigelse i støttesammenhæng. Desuden har det været en udfordring at vænne især danske musikere til et tjekket professionelt drevet spillested, hvor musikerne ikke lige trækker den en halv eller hel time med at gå på scenen, og måske først kommer i gang ved midnat. Vi fastsætter en tidsplan der skal overholdes.

TF: Udfordringen bliver forhåbentlig aldrig nogensinde færdig. Det handler om at få lavet et program, der opfylder de ønsker, idéer og visioner, der ligger på de respektive institutioner og her selvfølgelig Voxhall – et program der afspejler nybrud og tendenser i den rytmiske musik og få gjort det aktuelt for byens borgere. Hvis vi – eller jeg – slår op i banen er det tegn på, at der skal nye kræfter til. Så det er den største udfordring og den fornemste opgave – også i forhold til forvaltningen af skatteborgernes penge.

3. Hvad er blevet nemmere, og hvad er blevet vanskeligere ved at drive jeres spillested, efter det er blevet regionalt?

Her tænkes både kunstnerisk og administrativt.

GN: Ved at have fået RS-stemplet er nogle døre blevet nemmere at åbne i forhold til både musikere, agenturer, organisationer, myndigheder osv. Vejen bliver simpelthen lidt lettere at betræde. Musikcaféens økonomi er langt om længe blevet bedre, hvilket den ikke var fra starten, hvor vi blev udnævnt på et meget lille samlet regionalt tilskud.

Et tilskud, der var alt for lille i forhold til de forpligtelser, der følger RS. Det er min klokkeklare vurdering, at man ikke bør udnævne et RS medmindre, man har en pose penge, der tilsammen – stat og kommune – udgør min. 2 mio. kr. Det handler ikke bare om en kvalitativ og fremadrettet musikprofil, der er også professionel drift og afvikling + en fysisk ramme, der er indrettet og opdateret.

Det niveau havde Musikcaféen slet ikke, da vi startede, men vi fik kravlet os derop ved at argumentere og dokumentere henover de basunen • juni 2006

5

UPCOMING

De regionale spillesteder i Århus >> et statistisk faktum, at folk i høj grad holder op med at gå til koncerter, når de nærmer sig 40års alderen [Gitte Nielsen] <<

første år som RS. I 2004 opnåede vi endelig et ekstratilskud fra både stat og kommune, men på det tidspunkt kradsede økonomien også så voldsomt, at det var meget tæt på, at vi kastede håndklædet i ringen. Tilskuddet er nu lagt ind som fast driftstilskud i indeværende periode. Men det har været en lang, sej kamp, som vi prøvede at producere os ud af med præsentation af navne og åbningsaftener som rakte langt ud over, hvad rammer, hus og gear indikerede. Det gav pote, og efter at Musikcaféen har opnået den rolle som jeg mener, vi spiller i Århus, har vi justeret vores aktivitetsniveau efter de midler, vi får nu. Vi ligger nu på et sted mellem 1,71,8 mio. om året i tilskudsperioden, og det går an.

HR: Uden at lyde utaknemlig er der ikke den helt store forskel. Pengene er forskellen – bufferen – og vi kan ikke undvære de penge.

Men den årlige støtte på 1,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med at vi bare i ren musikerhyre betaler mere end 4 mio. om året.

Derudover kommer naturligvis lønninger, PR og drift i det hele taget, så i den forbindelse er der tale om et relativt lille beløb. Som RS er der selvfølgelig lidt mere administration, nogle krav – bla. revisionsmæssigt – og nogle deadlines, vi skal overholde. Men Train er en professionel virksomhed med et stort budget og megen administration i forvejen, så spørgsmålet er, om vi ikke ville gøre de ting alligevel…

TF: Internt i organisationerne har spillestedsloven skabt en professionalisering og økonomisk klarhed, hvilket gerne skulle pege ud af fra institutionernes side. Der er simpelthen kommet flere likvider. Voxhall får samlet set 2,7 mio. om året i tilskud, hvilket skal sammenholdes med udgifter til løn, honorarer, provision, KODA, gear, PR mm, der udgør 4,2 mio. Både publikum og musikere bør mærke, at der er kommet tilskudskroner til at oparbejde en professionel drift. Det er min fornemmelse, at der tidligere har været uklarhed om, hvordan kulturinstitutioner blev drevet, men med regnskabsaflægning vha. statsautoriserede revisorer er det hele blevet mere stuerent. Der er heldigvis ikke længere de der ”sorte” penge, der kører frem og tilbage den ene og den anden vej. Vi er blevet professionelle virksomheder, der er drevet på ganske normale vilkår med den lille forskel, at der ligger et offentligt driftstilskud. På Voxhall har vi stadig ulønnet, frivillig arbejdskraft til baren og lignende, men alle de steder hvor der er formelle beslutninger involveret, er der tale om lønnet personale. Koncertmængden er samtidig steget, og de samlede produktionsomkostninger, der løber gennem

6

basunen • juni 2006

huset, er blevet meget højere. Da vi startede havde vi 160 produktioner, og med produktioner menes antallet af kunstnere/orkestre som godt kan være 2, 3 eller 4 på en aften.

Nu har vi omkring 230 produktioner. I dag er det mere reglen end undtagelsen, at der er supportband på, og i ca. 80 % af tilfældene præsenteres mere end et orkester pr. aften.

VoxHall er kontraktligt forpligtet til at have 95 produktionsdage om året, men har de sidste par år ligget ca. 20 % over forpligtelsen med 117 egenproduktioner. Derudover har vi et sted mellem 30-40 lejearrangementer, der kun tæller som sådan i vores statistikker.

4. Flere eksterne koncertarrangører er dukket op i det århusianske musikmiljø de senere år (Klub Rotes Sofa, Sun-Ship, LJUD, Oppenheimers Eftermiddag, m.fl.).

Tror I, det er et tegn på manglende muligheder for de mere nicheprægede genrer og up coming miljøerne og en manglende præsentation af disse?

gører indenfor de respektive genrer besidder.

F.eks. huser vi Oppenheimers Eftermiddag og Århus Took It, og i den forbindelse er det meget vigtigt at det er folkene bag foreningerne der selv laver arrangementet og sammensætter programmet – at det ligesom kommer fra rødderne selv. Jeg anser det også for en form for opdragelse at give både unge musikere og arrangører mulighed for at køre et professionelt set-up igennem. Og vi behandler alle ens, hvad enten det er musikere der aldrig har stået på en stor scene før eller Iggy Pop. Og da vi på Train står for hele pr-maskineriet, produktion og afvikling kan de eksterne arrangører fokusere udelukkende på det programmæssige, hvilket de er utroligt glade for. Desuden går vi også ind og støtter denne type arrangementer rent økonomisk, da de rent faktisk kan fylde huset. Og så er det i øvrigt rigtig sundt og sjovt for os på Train at blive rusket lidt op i rutinerne, for når Århus Took It eller Oppenheimers afholdes er vi alle sammen lidt mere oppe på stikkerne. Vi er derfor meget åbne overfor den type samarbejde hvis oplægget ser fornuftigt ud.

GN: Både ja og nej. Det er helt indiskutabelt positivt med de mange musik-entreprenører i Århus. Det er en plus-situation og udtryk for grøde, udvikling og tro på byens kunstneriske, musikalske grundlag.

Det er efter min mening lige præcis det modsatte af krise i miljøet og bevis på, at mange har lyst til at arbejde som arrangører, der benytter sig af både de etablerede og mere alternative steder rundt omkring i byen. Jeg opfatter det ikke som fjendebilleder, men som nødvendig positiv konkurrence. Det er et stort plus med f.eks. Pakhuset i Toldboden, Fabriken, osv. Det er et udtryk for, at miljøet vokser, og at man løfter i flok. Pt. er talentmassen og antallet af potentielle acts langt større end for x antal år tilbage. Derfor er det godt med de nye arrangør-grupperinger, der er med til at skabe en synergi-effekt. Men det er klart, at man ikke kan presse det stigende antal talentfulde navne ind på den samme scenekapacitet, som har været i byen længe, og derfor er de Gitte Nielsen, Musikcafeen eksterne arrangører helt nødvendige.

Så derfor både ja og nej, men helt overordnet ser jeg det som et 100 % positivt tegn for Århus.

TF: Nej – det tror jeg ikke. Klub Rotes Sofa er f.eks. et forsøg på at skabe en ny præsenHR: Jeg tror og håber, det er et udtryk for, tationsramme, men mange af bandsene har hvor hurtigt tiden arbejder efterhånden og tidligere spillet på VoxHall. SunShip er den udtryk for noget sund og god entrepenørforening, alle har råbt og skreget på i forhold virksomhed, der findes blandt de unge mentil, at jazzmusikere og -interesserede er gået nesker i byen. Der er i dag langt mere nicheind og har taget et ansvar. Entusiasterne præget musik som vi ikke som spillested har indenfor de forskellige genrer er alt andet mulighed for at følge med i på tæt hold. Her lige 10 gange bedre til at varetage deres kan vi trække på den erfaring de unge arranområder. Jazzen – som selvfølgelig ikke rig-

tigt kan betegnes som niche – har ikke haft den nødvendige platform, og der har ikke været de nødvendige kompetencer indenfor jazzmiljøet, som har vist vejen frem. Og som spillested har vi heller ikke haft nogen fornuftige samarbejdspartnere hidtil, men det er blevet tilvejebragt med SunShip. Samlet set er det et udtryk for, at musikmiljøet er i en god udvikling, og at folk faktisk forsøger at sætte noget op og har et drive på det. På VoxHall laver vi co-produktionsaftaler, hvor vi hjælper hinanden gennem arrangementet.

Vi bidrager med nogle spidskompetencer, der er medvirkende til, at mange af disse arrangementer kan lade sig gøre. Så heldigvis spiller de eksisterende institutioner med på en god vis. Vi bidrager i øvrigt til f.eks. Rotes Sofa og SunShip med markedsføringskroner.

Foreningerne kan søge Voxhall om støtte, da alle ved, at i forhold til honorarstøtteordningen er det netop markedsførings- og administrationsklip, der mangler. Og kan vi se en idé og den fornødne kvalitet i projekterne – ligesom når vi booker et orkester – finder foreningerne også vej til scenerne.

5. Hvilke forpligtelser har jeres spillested over for byens talentmasse og up coming-scene?

GN: Vi har store forpligtelser. Vi er byens mindste RS, og det er derfor oplagt, at vi er første skridt for nye talenter og bands på vej ind i udviklingen. Musikcaféen er måske et af de første steder, man som band får chancen, og hvis det bærer, vokser man videre til større scener rundt omkring. Vi føler en klar forpligtelse til at eksponere og præsentere up-coming scenen. Det ligger også i vores kontrakt, at vi forpligter os til at udvikle talentmassen, og qua sin størrelse er dette helt naturligt for Musikcaféen. Men som feltet boomer i øjeblikket er det ikke muligt – hverken økonomisk eller kalendermæssigt – at rumme alt, hvad der er af talentmasse i byen. Vores opgave er så at vurdere, hvem vi synes er de mest talentfulde, da vi ikke kan huse alle. Men tallene viser tydeligt, at vi som RS har haft en markant stigende kurve mht. præsentationen af lokale navne samtidig med, at antallet af co-oproduktioner i samarbejde med eksterne arrangører også er steget markant. Ved co-produktioner er det forskelligt, om samarbejdspartnerne (Sun Ship, Prototype, Futastic, osv.) udefra bidrager økonomisk, eller om Musikcaféen dækker den post. Vi har satset meget på at udvikle og styrke disse klub-arrangementer, fordi co-produktionerne giver større indsigt indenfor de enkelte genrer og dermed bedre kvalitet. Skal vi optimere koncertaftenen for både publikum og musikere, er det en indhø-

stet erfaring, at det er måden at gøre det på.

Jeg sidder og boltrer mig i et hav af genrer på Musikcaféen, som jeg ikke kan have dybtborende viden om helt ned under jordniveau.

Det kan vores samarbejdspartnere, som vi er i løbende dialog med, hvilket optimerer udviklingen af den enkelte genre-scene. En spændende og unik men også meget tidskrævende måde at arbejde på.

HR: Vi har en inspirationsmæssig forpligtelse og en forpligtelse til at holde øje med, at der ikke er berettigede talenter, der ryger gennem netmaskerne. Det er ikke vores opgave at lave det brede arbejde, men er der nogen, der ryger igennem, som ikke burde ryge igennem, så tager vi dem. Helt konkret tilbyder vi indimellem regionale bands opvarmningstjanser, men inspirations-effekten er klart den vigtigste: at vise up comings – både musikere og arrangører – hvad det vil sige at være på et professionelt spillested.

Og min påstand er faktisk, at der ikke er meget talent i Århus der ikke bliver udviklet med de muligheder byen tilbyder rundt omkring. Og det kan så betyde at man som musiker af og til må kigge langt efter den gode hyre, hvis man vil ud og have liveerfaring. Men jeg synes måske at Århus som by mangler et fleksibelt sted/hus, hvor man kunne tænke i nye crossover produktioner, både hvad angår indhold og form. Hvor man f.eks. kunne bygge en ny forestilling med musik, dans, lyrik, mm., op fra bunden. Det kan vi desværre ikke tilbyde på de tre RS, og den slags lokaler mangler generelt i byen.

TF: Der er flere vinkler. RS har en forpligtelse overfor byens talenter i det omfang, de passer ind i spillestedets profil, og at orkestrene har den fornødne kvalitet. Jeg synes desværre, at diskussionen om up comingscenen har fortabt sig lidt i, at man har det rigtige postnummer, og at man så skal spille Train, VoxHall eller Musikcaféen. Der synes jeg simpelthen, der er nogle nuancer, der er blevet udeladt, for selvom man kommer fra Århus C hænger det jo ikke sammen med, at man skal spille på en af byens scener, hvis talentet eller profilen ikke er til stede. På den anden side synes jeg, VoxHall er involveret i rigtig mange tiltag til gavn for talenterne i byen. Ca. en 1/3 af det, vi præsenterer, er fra Århus, hvilket vi er forpligtet til ifølge kontrakten. Når der er orkestre på klub Sanz eksempelvis, så tæller det jo med, og når vi laver Spleen United, når vi laver Under Byen, så tæller det jo også med. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor folk præcist er fra – er Peter Sommer f.eks. fra Århus, eller er han ikke længere fra Århus, når han bor i Skanderborg men har boet i Århus – men

UPCOMING

>> min påstand er faktisk, at der ikke er meget talent i Århus, der ikke bliver udviklet med de muligheder byen tilbyder rundt omkring [Helle Rysholt] <<

det anser jeg for frugtesløse og ligegyldige diskussioner. Vi har ligget mellem 29-38 % lokale orkestre, siden vi åbnede. Vi støtter f.eks. op om metal- og hiphop-festivaller, der har en stor base i forhold til det lokale miljø.

Som tidligere nævnt støtter vi også foreninger som LJUD, SunShip og Rotes Sofa, som vi også mener, repræsenterer den lokale talentmasse, selvom de ikke nødvendigvis har lokale orkestre på programmet. Men i vores statistikker er det stadig kun vores egenproduktioner der tæller. Hverken co-produktioner, konservatoriekoncerter, afslutningskoncerter for Vestbirk Højskole o.lign. tæller i den sammenhæng. Det har intet med VoxHalls programprofil at gøre udover, at der ligger et ønske fra forvaltningens side om, at vi deltager aktivt i samarbejdet med nogen af de lokale uddannelsesinstitutioner. Og det gør vi selvfølgelig, men der er ikke nogen af deres arrangementer som kosmetisk sminker, hvad vi laver overhovedet. Men det er jo klart, at når vi er medarrangører af Metal Grand Prixet, så suger den jo på den lokale konto, for der er tolv orkestre igennem, men vi er også med til at arrangere den. Men altså – jeg vil jo stadig selvfølgelig understrege for alle parter, at jeg synes, det skal være kvaliteten, det skal handle om. I nogen henseender synes jeg, at man måske kan ende med at gøre nogle orkestre en bjørnetjeneste. Det er en af de fremmeste opgaver, jeg skal have som booker: At tage en reel vurdering, og så er det egentlig usagt, om det er orkestre fra Odense, København eller fra Århus – eller fra New York. Den, der lider mindst skade under, at ingen folk kommer, er ret beset Voxhall. Det er ikke vores image, der er på spil. Men et orkester kan komme til at lide utroligt meget under at lave en koncert, hvor der kun dukker 4 mennesker op, hvis rygtet spredes til andre bookere. Så det er jo en eller anden måde at få det bedste ud af det for alle parter. Det mere negative i den her professionalisering, der er sket er, at produktionsomkostningerne på stederne er steget markant. Når vi starter fra scratch, så har man altså en række grundudgifter, der skal dækkes (mandskab, lyd, lys, catering, m.m.). Det eneste sted, vi kan finde de penge, er på entréprisen. Vi er nødt til at sige, at det er den knap, vi kan skrue og dreje på. Entré-indtægten er den, der skal sikre et break-even på arrangementsdagene. Det er nogle gange håbløst, at man kan stå med et orkester, der ret beset måske har talentet til at skulle spille, men det er for tidligt endnu, fordi de måske genererer 27 mennesker. Og hvis de 27 mennesker betaler 60 kr., så har det ikke engang betalt huslejen. De afvejninger må man tage: Skal man holde den billetpris, må man bruge byens scener, som

basunen • juni 2006

7

UPCOMING

De regionale spillesteder i Århus

der jo heldigvis bliver flere og flere af. Det så mange, som de er vant til at spille for. Det gør orkestrene mere modne, og der bliver er jo derfor, man vælger at blive support. en god synergi i forhold til de miljøer, der er.

Der er ingen penge i det – det har der aldrig Set med mine øjne, ville det jo være tåbeligt været. Det er kort og godt for at komme ud at starte på VoxHall, hvor billetprisen vil blive og præsentere sit materiale for et publikum. relativt høj, fordi alle de her folk jo skal have Og der har været noget, der hed support noget løn, og det skal de have et eller andet fee al den tid, jeg har arbejdet på VoxHall. sted fra. Så kommer der ingen mennesker.

Klub Sanz er ikke en del af den ordning, Frem for at sige, at vi starter med en lavere men der er vi jo ligeså benhårde. Det er jo billetpris på nogen af de steder, hvor produklidt det, vi snakker om: At forsøge at give tionsomkostningerne er mindre. Og faktisk dem nogle platforme. For os er det er jo et fylde Fabrikken, Musikcaféen, Fatter Eskil udstillingsvindue, så de får overbevist folk på eller Toldboden. Så kan man retmæssigt VoxHall om, at de faktisk har den fornødne komme og sige, at man skal have 20.000 kvalitet til, at de skal videre i systemet. På for at spille på Voxhall. Vi har fyldt alle de Klub Sanz-festivalen er hele tanken jo – lidt her steder, det ved vi, at vi er værd. Så hænger det hele også bare mere logisk sammen. Jeg kunne da ønske, at der var puljer til nogen af de talenter, man udklækker i byen, så man kunne sende dem ud på efterskoler og højskoler og gymnasier for at lave nogle spillejobs for – ret beset – transporten. Altså det der med, at man som enhver anden, der står i lære eller læser på universitetet, ikke får fuldt honorar, eller hvad det end kan være. For jeg tror i sidste ende, at det vil være til artisternes egen interesse. Så jeg synes, det kunne være interessant, hvis man kunne tale om det i stedet for. Hvordan får man dem egentligt gjort klar til, at de kan komme ind og fylde de store scener.

Og skåner dem for nogen af de der ret kedelige oplevelser. Eller hvad skal der ellers til, hvordan kan man sikre det her rum, man har skabt? Hvor det er de positive energier og idéer der strømmer ud frem for at se det negative. Også for Tom Fjederholt, VoxHall spillestederne – det er jo ikke tilfældigt, at vi bliver kaldt kulturkøbmænd. Ret beset ligesom SPOT – at vi arbejder i no-names. ville det være rart, hvis vi ikke skulle være Det er en no-name festival, og idéen er, at købmænd. Men det er jo bare et faktum: der skal knyttes et netværk på kryds og på VoxHall har indtægter på ca. syv millioner, tværs mellem orkestrene og forhåbentlig, at men vi får 2,7 mio. så der skal laves nogle der også er nogle branchefolk, der synes, kroner selv. det er interessant.

Mht. supportjobs er det meget sjældent, vi selv bestemmer, men når vi har muligheden, 6. Hvilken type publikum sigter I efter er det typisk lokale ting, vi hiver ind. De får med jeres programprofil? så en support fee. Det er 100 euro eller 750 danske kroner. Det ligger der jo en ret god GN: Vi arbejder primært med en målgruppe, logik i. Hvem der trækker entréerne ind, og der hedder unge mellem 18 og 35 i en hvor alle synes, at det er rimeligt. Det er jo genrebred profil, og undersøgelser har vist, ikke rimeligt at diskutere med et orkester fra at publikum langt overvejende er studerende.

København, om de skal have 750 kr. for at Og så ligger der jo slet og ret et statistisk komme herover. Men det er jo det, næsten faktum, der siger, at folk i høj grad holder op alle internationale artister gør, når de tager med at gå til koncerter, når de nærmer sig rundt. Altså – de lægger et support fee 40-års alderen, fordi mange dér er inde i en på, og det er 100 euro pr. band. Og det er ny fase af livet med familieetablering, børn, – 7/9/13 – forhåbentlig i orkestrets interesse osv. Det er nærmest naturlov. at komme ud og spille for nogle folk, som de aldrig har haft mulighed for at spille for. Og HR: Alle der kan lide musik. Hvis der er tale hvis der står 200, så er det faktisk 3 gange

8

basunen • juni 2006

om et heavy-arrangement, sigter vi på alle heavy-interesserede fra 5-65 år. Og vi kan sagtens have Bamses Venner den ene dag og Carpark North dagen efter. Vi henvender os med andre ord til dem der har en interesse i det der står på scenen den givne aften, hvilket er meget bredt. Vi har ikke på den måde noget kernepublikum.

TF: Et musikopsøgende og musik-entusiastisk publikum, i alderen mellem 17 og 35.

Mht. publikum tænker jeg i segmenter, og man kan jo sige, at vi har en relativ bred forpligtigelse til, hvad vi skal røre, og at det er den nyere musik, som vi forsøger at lave program efter. Vi forsøger at lave det bedst mulige program i den givne periode. Og det bestemmer jo i princippet, hvilket publikum vi henvender os til, men det er ikke sådan, at vi tænker på, at nu skal vi henvende os til dem ovre i Marstrandsgade.

7. Kulturministeriet har for nylig etableret en pulje på 3,5 mio. kr. årligt, der skal kunne søges af landets spillesteder. Pengene er rettet mod projekter for musikere fra vækstlaget, for de smalle genrer og for projekter med fokus på publikumsudvikling. Har I nogen planer omkring at ansøge denne pulje, og hvis ja, med hvilke projekter?

GN: Vi er i fuldt sving med ansøgningen og arbejder med flere tiltag under overskrifterne Talentudvikling og Publikumsudvikling. Det drejer sig både om tre nye projekter på det udøvende og på det organisatoriske plan, men mere konkret kan jeg ikke løfte sløret for, hvad det er. Vi ville ikke være os vores opgave voksen, hvis vi ikke ansøgte puljen.

HR: Nej – vi har ikke ansøgt puljen, da jeg synes, at spillestederne i Århus skulle have lavet en samlet koordineret ansøgning for byen. Og det har der i denne omgang ikke været tid til.

TF: Vi har søgt den med henblik på Klub Sanz. Vi ligger jo lidt i paradokset, at VoxHall ikke med den daglige drift kan lave et klub Sanz-arrangement, hvis musikerne skal op og have den tarifmæssige honorering. Fra vores side ligger der ikke nogen intention om, at folk skal have tariffer – der ligger en diskussion om, hvordan man opbygger tarifsystemet. Det er en anden snak, men et arrangement som Klub Sanz-festivalen med 12 orkestre ville ikke kunne afvikles. Man kan hurtigt lave regnestykket: Hvis der er 60 musikere, så er det 90.000 i honorarer.

Det kan ikke lade sig gøre, så skal billetten koste 600 kr. Så er vi igen ude i, hvor mange der kommer og ser, for intentionerne er at få

UPCOMING

>> Selvom man kommer fra Århus C hænger det jo ikke sammen med, at man skal spille på en af byens scener, hvis talentet eller profilen ikke er til stede [Tom Fjederholt] <<

skabt noget netværk og få nogle publikummer ind. Det er den gode synergi, og hvis der evt. kommer nogen branchefolk og noget presse, nytter det ikke, hvis der ikke står nogen mennesker. Hvis der kommer penge nok ind, så bliver der lavet en overskudsdeling.

Voxhall har ikke interesse i at akkumulere pengene. Med den festival vi lavede i vinter, delte vi pengene ud, fordi der kom mange mennesker.

8. De tre regionale spillesteder i Århus er blevet beskyldt for at have nogle programprofiler, der ligner hinanden i for høj grad. Hvad mener I om den kritik?

GN: Som udgangspunkt synes jeg, det er noget sludder. Men når det så er sagt, kan jeg da godt se, vi har visse ligheder: Vi præsenterer alle sammen i en eller grad rock, pop, jazz, elektronisk musik og folkemusik.

Verdensmusikken er den genre, der på alle tre RS har det sværest, fordi der er et forbistret lille publikum til denne genre for tiden. Vi har flere gange haft superspændende acts fra rundt omkring på jorden og har stået med måske 15 tilhørere og en mega økonomisk bet. Skal genren atter vokse, skal der findes nye publikumsgrupper.

F.eks. er det en stor udfordring at få trukket ny-danskerne ind på spillestederne. Og så er det naturligvis nødvendigt at fokusere som spillested som Karavanen i Skolegade, der, så vidt jeg er orienteret, har pæne besøgstal til deres world-arrangementer. Men for at vende tilbage til spørgsmålet, så er det rigtigt, at Musikcaféen, Voxhall og Train alle dækker genrebredt og præsenterer de samme genrer – men vi præsenterer ikke de samme navne! Der er et naturligt overlap mellem Train og Voxhall, ligesom der også er et overlap mellem Voxhall og Musikcaféen.

Det opfatter jeg som dybt naturligt og som sund konkurrence spillestederne i mellem, der får os alle sammen til at stramme os op.

Programmerne afspejler publikums ønsker, og man er nødt til at forholde sig til virkeligheden. Vi har masser af ønsker og visioner, men det er i høj grad et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Vi arbejder dog generelt set meget med risikobetonede arrangementer, fordi den støtte, vi modtager som RS, åbner mulighed for at præsentere det smalle og det grænsesøgende. Og bl.a. den fysiske kapacitet afgør så, hvilke kunstnere der passer godt til Musikcaféen frem for andre scener.

HR: Man kan godt give alle byens tre RS en overskrift, der hedder Rockspillesteder i bred forstand. Det er igen, fordi det er en meget kommercialiseret branche, og vi retter os mod det publikum, der er at tage af. Og

derfor vil det blive sådan. Der er simpelthen ikke penge i det her system til at udvikle eller konsolidere nye genrer – eller for den sags skyld gamle genrer, der bare ikke fylder så meget. Det er et rent økonomisk spørgsmål, og med den økonomi vi tre RS sidder i, vil man blive nødt til at rette sig mod det, der kan sælges i Århus. Og for mig at se er Århus en rock / soul / funk by. Så kritikken kan måske være rimelig nok, men vi kan bare ikke imødekomme den rent økonomisk, selvom det kunne være fantastisk at få f.eks. et bredere og mere levende jazzmiljø op at stå. Vi har kun mulighed for at gøre noget plukvis for eksempelvis verdensmusikken og jazzen – og det gør vi – men det batter selvfølgelig ikke nok i det lange løb. Hvis der kommer nogen med en stor pose penge der er øremærket en bestemt genre vil vi meget gerne gøre noget på det område, men som tingene er skruet sammen har vi pt. ikke mulighed for at gøre det.

TF: Hvis man laver noget perspektivering, så har det jo været fagudvalget for musik, der er kommet med kritikken. Og jeg synes, at der er interessant, at der er 4 regionale spillesteder i København, hvor medlemmerne af fagudvalget for musik er bosiddende.

Jeg tror, at fagudvalget for musik i København har en god fornemmelse for, hvad spillestederne i København – Copenhagen Jazzhouse, Stengade 30, Loppen, og Vega – varetager. Og hvis man placerer Århus’ tre regionale spillesteder ind i den palet, så kan man sige, at Musikcaféen vel et eller andet sted er beslægtet med Stengade 30. VoxHall ligger og spænder som en mellemting mellem Loppen og Lille Vega, og Train ligger som en mellemting mellem Amager Bio og Store Vega. Men det er aldrig nogen sinde nået til København, så jeg synes, at kritikken falder tilbage på, at Århus samlet set ikke har været god til at kommunikere ud, hvad der faktisk bliver lavet og den forskel, der er.

Og så synes jeg måske også, hvis man skal være meget fræk, at der ligger en uvidenhed fra fagudvalget for musiks side. Når jeg kigger på programmerne måned for måned, kan jeg godt se, at det er rytmisk musik, og at der præsenteres rock. Men det gør der jo også på de tre spillesteder i København.

Copenhagen Jazzhouse er grunden til, at de får diversiteten i København. Jeg synes, at kritikken bør mane til efterretning. Når spillestederne kommunikerer med København, så skal man være meget mere skarp i, hvad man kommunikerer, men jeg synes også, at den ligger lidt i forhold til forvaltningen og i forhold til politikerne generelt her i byen, når man diskuterer det. Det er jo os, der har problemet, så det er os i Århus, der offensivt må ud og ændre. Jeg synes kritikken er

ærgerlig, og jeg synes, at den har fyldt alt for meget.

9. Hvilke visioner har I for jeres spillested for de næste 5 år?

GN: Vi har ingen specifikke, nye visioner. Vi forsøger hele tiden at udbygge de styrker, Musikcaféen gennem tiden har opbygget. Derudover sætter vi en ære i at være opmærksomme på de nye spor, og forsøger løbende at opdatere de fysiske og tekniske rammer. Hvordan organisationen optimeres, er der også fokus på, og samlet set kræver det stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Men ambitionen på længere sigt er at udbygge vores styrker, for vi er glade for de muligheder, Musikcaféen kan tilbyde publikum og musikere.

HR: At blive Nordeuropas mest intime, internationale scene! Eller at blive ved med at være det, for det tror jeg faktisk allerede vi er. Mange af de orkestre, vi præsenterer på Train, spiller ikke på andre steder i Nordeuropa med den kapacitet. Og man kender godt Train i f.eks. London, så rygtet er helt sikkert spredt.

TF: Vi har en forhåbning om, at vi udvider.

Og udvidelsen skal være noget, der varetager interessen for de optrædende. Det skal være noget der giver forbedrede publikumsoplevelser på VoxHall, men så ligger der også dét, at fastansat personale og frivillige håber på, at der sker nogle optimeringer. Vi øger også publikumskapaciteten, og vi skal selv betale, det bliver vi nødt til. Hvis kommunen sagde, at de betalte, så var det ikke nødvendigt at tage med i diskussionen, men det er det, der ligger på tegnebrættet. Kvalitet og professionalisme er fortsat nøgleord for os, og så vil vi være de bedste i Europa!

En af de fordele, som man via musikloven høster, er, at orkestre melder meget, meget positivt tilbage, altså er begejstrede for at være på VoxHall. Det er jo aldrig nogensinde en vision, som man kan gå ind og operationalisere og sige: Hvornår har vi nået at blive Europas bedste, men det er noget at stræbe efter. Og det, der ligger i den hensigt, er, at vi aldrig skeler til, om orkestret er fra Århus eller København eller fra London behandlingen er den samme. Med hensyn til programmet så bliver det aldrig, som man vil have det. Man vil jo hele tiden gerne have, at det bliver lidt bedre. Det er vel lidt ligesom at være indianer: Når man har fået en skalp, så vil man have den næste.

Mere information om byens regionale spillesteder kan findes på www.voxhall.dk, www.train.dk og www.musikcafeen.dk.

basunen • juni 2006

9

GREJ DEMO og DEBAT Kom ind og se ”Det digitale tekst og node stativ”, der blev testet i juni nummeret af Musikeren. Erik Sletting er blevet den lykkelige ejer af en Music Pad pro fra Freehand Systems, og han vil fortælle om alle dets fortræffeligheder og om hvordan han nu er blevet fri for at slæbe rundt på dynger af tekst- og nodemapper.

Hvis alt går vel får vi dernæst besøg af Nicolai Damgård, der har lovet at fremvise den spændende og længe ventede nyhed fra Roland. Musicworkstation E-80. Nicolai fortæller bl.a. om hvordan han og hans firma har været involveret i programmeringen af det nye vidunder.

Efter demoerne lægger vi derefter op til en snak om fremtidige aktiviteter for de østjyske selskabsmusikere i DMF regi. Herunder en evaluering af præsentationsshowet i Ridehuset i vinterferien samt vores nye tiltag, ”Temaaften for selskabsmusikere”.

Tid: Mandag d. 21. august kl. 19 - 22 Sted: Mødelokale på afdelingens kontor, Grønnegade 93, Århus C Tilmelding: Ingen - Bare mød op og lad os få en hyggelig aften

SIDEN SIDST Klassiske Verdensnavne til Århus Festuge Lørdag den 9. september på NRGI-arenaen i Århus, præsenteres to verdensnavne: Den maltesiske tenor Joseph Calleja og den italienske baryton Roberto Frontali. Desuden deltager den danske sopran Ann Petersen. Koncerten er blevet til ved samarbejde mellem Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Århus Elite. Første del af koncertprogrammet er med den kinesiske pianist Chenyin Li som solist i Rachmaninovs 2. klaverkoncert, hvor Kim Sjøgren også er solist. 2 del bliver uddrag fra en række kendte operaer, hvor også Det Jyske Operas kor deltager.

10

basunen • juni 2006

Førsteplads til FDF Århus Musikkreds Brass Band FDF messingblæsere vandt førstepladsen til Greenland Brass Festival, hvor de konkurrerede mod 12 andre nordiske orkestre i 3. division. Orkestret består af 25 unge, hovedsagligt studerende.

Klassisk Musikfestival i Herning og Ikast For 3. gang afvikles den klassiske musikfestival ved navn KMF336 i Herning og Ikast, og denne gang bliver det fra den 29. oktober til den 12. november. Årets program forventes at omfatte 25-30 arrangementer, heriblandt Ringkøbing Amts Symfoniorkester og et besøg af Wiener Sängerknaben.

Voxhall udvider Magistraten har netop sagt god for at bruge 5 millioner kroner til udvidelse af det regionale spillested Voxhall.

Publikumskapaciteten bliver forøget med 200-750 gæster pr. koncert. Dette skal ske ved oprettelse af et større balkonareal. Ombygningen skal finansieres gennem en reduktion af Voxhall’s kommunale driftstilskud med 289.000 kr. i de næste 30 år.

på at festivalen kan gentages om 2 år. Festivalen har haft 650 danske og internationale korister, dirigenter, undervisere og andre interesserede fra 12 lande, aktiverede for at få det hele til at fungere. Der blev uddelt pengepræmier til vinderne af to konkurrencer, hvoraf Århuskoret Groovy Voices fik en delt andenpræmie og 10.000 kr. Årets vindere blev Vivid Voices fra Danmark og Apes & Babes fra Norge.

Korfestival stor succes Både sangere og publikum var begejstrede ved den første Aarhus Vocal Festival der løb af stabelen midt i maj. Jens Johansen, der er dirigent for koret Vocal Line, er manden bag festivalen, og han håber

Førsteplads til FDF Århus Musikkreds Brass Band FDF messingblæsere vandt førstepladsen til Greenland Brass Festival, hvor de konkurrerede mod 12 andre nordiske orkestre i 3. division. Orkestret består af 25 unge, hovedsagligt studerende.

basunen â&#x20AC;˘ juni 2006

11

UPCOMING

Interview med guitarist

Mads Fogt

Af Lars Kiehn

Igennem flere omgange har jeg forsøgt at etablere et interview med guitarist Mads Fogt. Men travlhed for Mads betød, at det ikke var så enkelt endda. Nylig hjemvendt fra en uge i Lundgaard studierne i Vejen kunne man tro, at kalenderen gav nogenlunde frit valg på alle hylder i dagtimerne. Men Mads er gået direkte over i en intensiv øvning med Mek Pek og hans Åh Abe projekt. Som afløser for den gamle århusianske guitarist Mika Vandborg – som nu er bosiddende i København – skal Mads løfte arven og levere en gang rå guitarspil af bedste skuffe. Først på sommeren drager Mek Pek og Habbasutterne på farten i det danske sommerland på årets Åh Abe turné.

Status Mads Fogt er 38 år og guitarist med opgaver i mange forskellige sammenhænge, hvilket bl.a. indbefatter studiearbejde med forskellige kunstnere. Mest kendt er Mads nok for sit sublime guitarspil i det århusianske rockband Brimstone Butterfly. Et band der står med muligheden for at skabe sig et internationalt karriereforløb. Nu er der mange ting, der skal spille sammen, for at sådan noget kan lykkes, men uden at sige for meget, kan man godt tillade sig at konstatere, at interessen fra især USA er til stede. Kontakterne er etableret via et amerikansk pladeselskab Silver Line Records. Men alligevel ved man aldrig, hvor det hele ender. Kun tiden kan vise, hvad vej vinden blæser. Mange bands har været lige ved og næsten, men i sidste ende er det afgørende, om der er de rigtige numre for pladeselskabet at arbejde med. Eller kogt ned til benet handler det om, der er nogen hits og ørehængere.

Et Talent Men uanset hvad der måtte ske for Mads og Brimstone Butterfly i fremtiden, så er Mads Fogt det, jeg kalder for en talentfuld musiker, der spiller i et band, som jeg ligeså vil klassificere som et talentfuldt band. Vi kan dårlig påhæfte klassifikationen upcoming band om

12

basunen • juni 2006

Brimstone Butterfly, for dertil har de været på banen for længe. Men deres talent er uomtvisteligt og indiskutabelt. Det er også derfor, jeg finder Mads interessant og har ventet på ham og bøvlet med kalenderen. Det er derfor, jeg har sat ham

stævne til en snak om de muligheder og manglende muligheder, en by som Aarhus har. Kan Aarhus indfri de forventninger, en talentfuld musiker går med?

Aarhus og musikken?

Det første spørgsmål, jeg stiller Mads, er rimelig stort anlagt, men vi skal ligesom have hul på snakken.

LK: Hvad er det bedste for dig ved at være etableret musiker i Aarhus?

Måske er spørgsmålet for stort, for Mads har svært ved at fange det og beder mig forklare, hvor jeg vil hen med spørgsmålet.

Jeg omdefinerer spørgsmålet i håbet om at hjælpe ham lidt på vej.

LK: Hvad finder du, der er fedt ved at være i Aarhus?

MF: Jeg kender jo mit netværk med alle de folk, jeg har spillet med længe. Folk som jeg musikalsk er vokset op med. Det værdsætter jeg. Aarhus er heller ikke så stor, og så har byen jo det der sted, hvor man går hen, når man eksempelvis har været ude at spille. Det sted hvor man går og hænger ud og møder hinanden, når man har været på job. Det er ret dejligt.

LK: Snakker vi om Fatter Eskil?

MF: Ja det er Fatter Eskil. Hvis vi nu skal tage den del. For man kan jo vælge at tolke dit spørgsmål på mange måder. Men det er ligesom at komme hjem. Man bliver behandlet forbandet godt. Både når man spiller, men også når man kommer som gæst. Ejner Dam ved jo selv, hvordan man som musiker gerne vil behandles.

LK: Er det unikt for Aarhus?

MF: Nu er det jo ikke sådan, at man bliver behandlet dårligt andre steder. Men man er jo ikke i tvivl, når man kommer til et sted, om behandlingen er god, super fed, eller om man bare er i vejen. Der findes ganske få steder, hvor behandlingen er helt i top.

Det værste LK: Hvad er så det værste ved Aarhus?

Uha, uha. Mads brokker sig lidt over spørgsmålene og finder dem store. Men alligevel ender han med at svare.

MF: Det værste ved at være i Aarhus?

Hvis man vil noget med sin musik, så er Aarhus ikke rigtig stedet at være. Der er ikke meget, der går ud fra Aarhus længere. Det var noget andet i 80’erne – da havde Aarhus anderledes status.

LK: Betyder det, at man kun bliver i byen, fordi man har nogen bands man spiller med?

MF: Der selvfølgelig nogen der tager springet til København, og det synes jeg også, man skal. Men for mig handler det om mit netværk, jeg har etableret. Og det kan godt være svært at bygge et nyt netværk op i København.

Kunne noget være bedre LK: Synes du, der er noget, der kunne være bedre?

Igen bruger Mads lang tid på at tænke sig om, og igen kommenterer han spørgsmålets karakter og finder det svært.

Mads prøver at fritte mig for, hvor jeg egentlig vil hen med mine spørgsmål. Men jeg forklarer ham, at jeg egentlig ikke vil andre steder hen, end der hvor han synes, vi skal hen.

MF: Jeg syntes sgu, det er svært som originalt orkester. Fatter Eskil har været behjælpelige og taget Brimstone Butterfly på plakaten. Jeg synes, Voxhall burde være deres rolle mere bevidst. Med Train føler jeg lidt, at de ligesom gør i lidt større navne. Det er på en eller anden måde ok.

Men jeg har sgu en bøf med Voxhall. At man ligefrem skal leje Voxhall for at få lov at spille der, det er for langt ude. Nu er det jo ikke, fordi Brimstone Butterfly er noget stort og verdenskendt orkester, men vi har dog trods alt udgivet et par roste CD’er.

Uden at det skal lyde alt for krukket så er vi vel på et niveau, som fortjente bedre?

Det kunne være interessant at høre Voxhall, hvad det egentlig er, de vil. Det er fint, de præsenterer Vestbirk Højskole og konservatoriekoncerter. Det er også fint, at de præsenterer sådan nogle

obskure navne fra England. Men hvorfor fanden kan man ikke komme derned og spille som forholdsvis ”stort” århusiansk orkester? Det kunne være interessant at høre, hvordan de mener, pengene skal fordeles.

LK: Det minder meget om det, der sker i fjernsynet for tiden. Man lader alle mulige amatører optræde i den bedste sendetid om fredagen. Og undlader helt at sende noget med de rigtigt fede navne – og dem der har skabt sig et navn.

MF: De mener, det er interessant at se nogen, der ikke kan – prøve! Hvad er der galt i, at se nogen, der kan?

Mangler i byen LK: Er der noget, som du synes, byen mangler. Et stort pladeselskab – et middelstort spillested?

MF: Det er jo ikke, fordi vi mangler et spillested. For de er her jo. Fatter Eskil er sådan et sted, hvor man mødes. Kunne Voxhall bare blive sådan et sted også. Lidt ligesom før det blev lavet om, og dengang det hed Huset. Da de byggede det om, da tog man også ånden ud af huset. Det er synd.

LK: Du mener, spillestedssituationen er god nok. Der er det, der skal være. Det skal bare justeres?

Hvad så med et pladeselskab, har vi brug for det?

MF: Jeg ved sgu ikke rigtigt, nu hvor så mange er begyndt at udgive selv. Det er ligesom udvisket lidt med det efterhånden.

Aarhus - København LK: Har du overvejet at flytte til København?

MF: Jeg vil ikke afvise, at jeg flytter på et tidspunkt. Der sker ting for mig her i Aarhus, og jeg er glad for at være i byen.

Jeg har bands at spille med her. Men vil man noget med musikken, skal man flytte, for talenterne bliver ikke gødet ordentligt eller plejet her i byen. Der har København flere muligheder. Den er på mange måder større.

Her slutter vores snak. Jeg har fået besvaret mine spørgsmål og fået vejret stemning hos en ærkeårhusiansk musiker af den talentfulde slags. Endnu en sten i mosaikken er lagt.

basunen • juni 2006

13

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER ClubRenaissance (11 tracks) ClubRenaissance lader original renaissancemusik møde computergenereret electronika. Den særprægede blanding giver et friskt udtryk og er en kærkommen mulighed for at blive introduceret for den temmelig nicheprægede stilart.

De gamle instrumenter – fløjter, krumhorn, pommer (bombarde), cister og drejelire samt den flerstemmige sang – får en helt ny og moderne “krop” af samplede rytmer og digitale klange og lyde inspireret af dance, lounge, hiphop m.m.

Bag ClubRenaissance står to musikere, Jakob Ohrt og Jens Rømer, som i mange år har spillet keltisk inspireret folkemusik. De har udvalgt egnet renaissancemusik og givet det videre til en ung electronika-producer, Mads Krog, som så har “fucket det hele op” i sin computer og remixet det.

Musikere: Jakob Ohrt, Jens Rømer, Mads B. B. Krog, Sousou Hagberth Gottlow, Emma Hanner, Emelie Jansson, Elna Jonsson, Peter Aakjær, Bolette Roed, Ayi Solomon, Dan Ar Braz, Jesper Løvdal Mere info: www.clubrenaissance.dk Claus Hvass: Lykken Vender (10 tracks) Mange kender ham sikkert bedst fra Muddi & Salamidrengene, men nu har sanger og sangskriver Claus Hvass vist en ny side af sit musikalske talent med udgivelsen af debutalbummet Lykken Vender.

De ti dansksprogede og meget personlige sange er i høj grad henvendt til ”det voksne publikum”, og som det anføres i pressemeddelelsen er det musik både til hjernen og fødderne.

Cd’en er spændende og varieret produceret, og om udgivelsen skriver Randers Amtsavis bla.: ”Kvantespring: Claus Hvass springer ud som voksen og følsom”.

Musikere: Claus Hvass, Tom Lindby, Dan Hougesen, Kathrine Elmholt Mere info: www.claushvass.dk DaFuGa: We’ll know when we get there (disc 1: 9 tracks; disc 2: 7 tracks) We`ll Know When We Get There er trioen DaFuGas tredje album og består af 16 forskellige jams fordelt på to skiver, The Booty`s og The Moody`s. Der er elementer af bla. funk,

14

basunen • juni 2006

jazz og blues i den håndspillede og intuitive musik, som på begge cd’er er tilsat et umiskendeligt, ærligt og ”økologisk” DaFuGansk touch.

Musikere: Søren Holm, Martin Kirkegaard, Mikkel Almholt Mere info: www.dafuga.dk Ivan Sand: Vorherre til hest Med guitaren og sangen som våben.

En dansk cd om skæve eksistenser, plattenslagere, hjemløse, fupmagere og banditter - lige fra samfundets superliga til bagdelen af 4. division. Cd’en giver en sprællevende beskrivelse af et betændt velfærdsamfund med pulsen på de skæve sider af det danske samfund. Ivan Sand vælger ikke sine sange for kun at underholde, men også for at finde de sange der siger noget særligt. Cd’en er musikalsk bygget op omkring Ivan Sands sang og guitar, i et univers hvor budskabet er: sorg, glæde, fællesskab, kærlighed, eftertænksomhed, vrede. I denne tid er det så vigtigt, at vi husker vores danske rødder. Musikere: Vokal / Guitar / Klaver / Mundharpe: Ivan Sand, Bas: Dion Egtved, Trommer: Kasper Breum Mere info: www.ivansand.dk Meet Miss Glisic: Above Love Århusduoen Meet Miss Glisic har netop sendt deres iørefaldende debut Above Love på gaden. Musikken kategoriserer bandet selv som pop-electronica med jazzede elementer, og det er et behageligt møde med en virkelig god sangerinde og en række meget catchy melodier. Der er ingen tvivl om at Meet Miss Glisic rammer en meget international lyd, og det bliver således spændende at følge duoens rejse rundt i den store popverden. Også Gaffa har fået ørerne op for duoen og Båndsalaten giver 4 ud af 5 stjerner med bla. følgende ord: …

Glisic synger bare så fedt! Kølig, flirtende og helt uimodtsåelig. Sangene er virkelig fede, tonerne helt okay, og Glisic vokal kan jeg ikke få nok af.

Musikere: Maria Glisic, David Thore Gravesen, Ole Gundahl Sørensen, Dennis Palmer Mere info: www.meetmissglisic.dk

Funky Nashville: Hitch A Ride (11 tracks) Hitch A Ride er navnet på trioen Funky Nashvilles andet album. Stilen er ligesom på debutalbummet A Good Day To Drive en blanding surf, roadmusic, groove og Morricone blandet med den gode popmelodi på toppen.

Producer Carsten Heller har været kraftig medvirkende til at musikken står skarpt og fremadrettet uden på noget tidspunkt at miste den karakteristiske filmiske stemning. Cd’en har høstet flot omtale både i Danmark og USA. Gaffa giver således fire stjerner og skriver bla.: … Hitch A Ride er og bliver en svært underholdende affære.

Musikere: Sverre Stein Nielsen, Thomas Engelhardt Rasmussen, Mads Mazanti, Caspar Quorning, Sune Skuldbøl Vraa Nielsen, Freddy Rasmussen, Rune Krogshede, Tenna Riis Mere info: www.funkynashville.dk Bourbon Street Jazzband: As Times Goes By (19 tracks) Bourbon Street Jazzband kan I år fejre 50 års jubilæum og udsender I den forbindelse en jubilæums-cd med optagelser helt tilbage fra 1962 og frem til i dag. Besætningen i det festglade orkester har i sagens natur været skiftende gennem årene, men man mærker kærligheden til den swingende og uopslidelige jazz-musik på samtlige skæringer på As Times Goes By. Der er således lagt i kakkelovnen til endnu 50 festlige år med Silkeborgbaserede Bourbon Street Jazzband.

Musikere: Bourbon Street Jazzband, 19622005 Mere info: www.bourbonstreetjazzband.dk Skywriter: Where Both Worlds Never Meet (10 tracks) Skywriter er nu klar med deres debut-album Where Both Worlds Never Meet. Bandet mestrer den svære kunst at lyde som én enhed og sanger Jakob Dahns stemme bringer mindelser om både Nick Cave og Leonard Cohen. De ti skæringer handler om mørket, storbyen m.m.

– emner der gennemsy-

rer bandets gennemarbejdede, melodiøse og dramatiske sange. Skywriter har allerede opnået stor succes – bl.a. på Garageband. com og MyMusic.dk – og Where Both Worlds Never Meet er af DR.dk/rock blevet kåret til at være blandt de 15 mest interessante udgivelser i foråret 2006.

Musikere: Jakob Dahn, Morten Dalhoff, Søren Jensen, Thomas Strate, Anna Järvinen, Frederik Björling, Mattias Glavá Mere info: www.skywritersdrive.com Louise Juul: I Love You (3 tracks) Sangerinden Louise Juul fra Juelsminde fører med ep’en I Love You lytteren med ind i sin verden af ærlige sange fyldt med kærlighed, nærhed, smerte og melankoli. Rent stilmæssigt henter Louise Juul inspiration fra folk og country, og man fornemmer et slægtskab med amerikanske sangerinder som Dolly Parton og Norah Jones. I Love You udsendes på Exlibris, og forhåbentlig er der inden længe basis for en fuldlængde-udgivelse med den 29-årige sanger og sangskriver.

Musikere: Louise Juul, Maria Schmidt, Steffan Søgaard Sørensen, Rasmus Zeeberg, Jesper Andersen, Franka Abrahamsen Mere info: www.louisejuul.dk

Esben Langkniv: Liv & Død (13 tracks) ”Det er et fattigt liv der ikke tør se sig i forhold til døden”. Med dette Johannes Møllehavecitat tager Esben Langkniv udgangspunkt i en lang række forskellige begivenheder som alle har det til fælles at døden spiller en rolle.

Og selvom emnet er stort og tungt tilfører Esben på vanlig vis de iørefaldende sange et ordentlig skvæt smil og humor, der får budskabet på Liv & Død til at glide ubesværet ned. Esben bakkes op af et velspillende hold af musikere som på fornemmeste vis understøtter de fine danske sange.

Musikere: Esben Langkniv, Klaus Thrane, Henrik Skriver, Poul Martin Poulsen, Louise Vangsgaard, Emir Bosnjak, Anne-Lie And, Rikke Mach, Hans Magnussen, Jørgen Nissen, Andreas Laursen, Kenny Bang Mere info: www.esben.info

L.O.C. Inkarneret Siden L.O.C. gjorde krav på vægplads i dansk hip hops Hall of Fame med drømmedebuten og storsælgeren ”Dominologi”, har den irsk-århusianske stjernerapper fyret den af på scener over hele landet og fået utallige nakker til at nikke med til skallesmækker-hits som ”Absinthe” og ”Drik min hjerne ud”.

Nu har han udsendt ”Inkarneret” som skal udrydde al musikalsk konkurrence. I usædvanlig veloplagt stil og tændt som Tyson på fight night, guider L.O.C. os ind i sit udsyrede og hæsblæsende univers af speedsnakkende hustlere i hawaii-skjorter, kyniske starfuckere, straffefanger, narkopenge og håndmadder.

L.O.C. får assistance af stærke kræfter som U$O og Suspekt samt den prisvindende producerduo Troo.l.s the Kid og Rune Rask.

L.O.C står for Liam O’Connor

basunen • juni 2006

15

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Fed Fredag For tredje år i træk afvikler Tivoli Friheden en koncertrække i juni og juli under titlen Fed Fredag med koncerter primært henvendt mod det lidt yngre rockpublikum.

I løbet af sommeren kan man opleve Marie Frank, PowerSolo, Magtens Korridorer, Carpark North, Rasmus Nøhr og Tina Dickow til koncerter i Tivoli Friheden foruden en annonceret fødselsdagskoncert med Gnags, der skal afrunde koncertrækken.

Nye frister for transportstøtte Kunstrådets musikudvalg har nu besluttet at rykke nogle af de netop indførte ansøgningsfrister i 2006. ”Dermed er der bedre mulighed for musikerne for at søge om støtte til koncerter i sommerperioden”, lyder meldingen fra Jesper Smed Jensen fra Kunststyrelsen.

Senest 1. juli kan der søges om støtte til koncerter i perioden 1. juli - 30. september (+ evt. koncerter senere på året). Senest 1. oktober kan der søges om støtte til koncerter i perioden 1. oktober - 31.december.

Break Even hitter på flere amerikanske radiostationer Selv om randrusianske Break Even har mistet sit danske pladeselskab Midget Records er de ikke glemt uden for landets grænser. De har endnu ikke høstet den store opmærksom-

hed fra de danske radioer, men ca. 7000 km fra bandets øvelokale er opmærksomheden kommet i top. 14 amerikanske radiostationer har nemlig valgt at anbringe bandets nummer As I See Them på A-rotation.

Flere andre radiostationer har i ugens løb vist stor interesse i bandets sidste single Wicker Park.

Figurines får roser i The New York Times Orkesteret Figurines har succes på mange fronter oven på gruppens netop overståede tre-ugers turné til Canada og USA. Senest har et af verdens

mest respekterede dagblade The New York Times rost gruppens ”Skeleton”-cd. Anmelderen Laura Sinagra har plukket cd’en ud som en af ”ugens fem vigtigste”. Hun slår blandt andet på, at Figurines adskiller sig fra den ”nuværende overflod af indierock-pedanter” ved ikke at ”efterabe post-punkens spændetrøje”. I stedet roses sanger ”Christian Hjelm og hans tætte band” for at dyrke den frustrerede mystik, som kendetegner nordvestamerikanske bands som Modest Mouse. Læs mere på www. figurines.dk Womania titel på Århus festuge i år Årets Festuge-tema bliver kvinder under navnet Womania, som er sat sammen af ordene Woman og mania. Mania, fordi

16

basunen • juni 2006

festugen i år vil begejstre, underholde, provokere og vække til eftertanke. Fokus bliver kvinder indenfor kunst kultur og erhverv. Århus festuge afholdes i år d. 1.-10. september.

Egnsspil bliver til musical Det er egentlig blot et lokalt egnsspil med lokale amatører.

Men når der er premiere 18. august er det en stor forestilling, som mest af alt minder om musical. Mordet på Korsvejen hedder forestillingen, som skal opføres på en eng i landsbyen Klode Mølle lidt vest for Silkeborg. - Udgangspunktet er, at det i år er 300 år siden mølleren i Klode Mølle blev dræbt.

En god men banal historie.

Den har imidlertid udviklet sig med mere eller mindre filosofiske over- og undertoner til en forestilling om kommunikation.

Derfor har vi lavet en forestilling, hvor der indgår både skuespil, dans, musikvideo, direkte tv, computer-animation og ikke mindst musik og sang, siger Hans Jørgen Hansen fra projektets styregruppe. Det er lokale historiefortællere, der har skrevet manuskriptet, mens lokale musikere har lavet musikken til sangene. Ti lokale amatørmusikere udgør det band, der skal spille til forestillingen, og der er etableret et kor med cirka 30 sangere, der både skal synge og optræde som statister i forestillingen.

Forestillingens sange skal desuden udgives på en dvd, hvor der også vil ligge kildetekster, video-klip og baggrundsmateriale om hele kulturprojektet.

Mere info på www.korsveje. com.

RAMA 06 sprængte grænserne Århus midtby blev omdannet til en musikalsk akse, da Det Jy-

ske Musikkonservatorium indtog Musikhuset, AroS og Ridehuset lørdag d. 8. april. Under navnet Rama 06 kunne man opleve konservatoriets talenter i aktion. Der var tale om en veritabel musikmaraton, der bød på musik i alle afskygninger fra kammermusik, jazz, rock og pop til stomp og orkestermusik af fineste skuffe. I Musikhuset bød Lille Sal på kammermusik, Foyer Syd emmede af rock, mens caféscenen blev indtaget af jazzensembler og popmusik.

På AroS rykkede bl.a. konservatoriets fremragende singer/ songwritere ind, mens Ridehuset var det elektroniske hjørne af RAMA 06.

Carpark North lægger musik til Alias Århus-bandet Carpark North har lagt musik til et afsnit af den amerikanske spionserie Alias. Seriens instruktør J.J. Abrams – der også er hjernen bag Lost og spillefilmen Mission Impossible III – har tilsyneladende selv fundet frem til nummeret Homeland, der var det danske indslag da serien blev vist i den amerikanske primetime onsdag d. 17. maj. I følge bandet selv kan der være et mere udvidet samarbejde i vente med folkene bag Alias.

Serien går også på dansk fjernsyn, men med nogen forsinkelse, så danske tv-seere må vente lidt endnu med at opleve Carpark North som action-underlægning.

Grøn koncert med flest Århusianske navne Fem ud af de otte navne på programmet for Grøn Koncert 2006 er fra Århus. Programmet byder på Poul Krebs, Tina Dickow, Thomas Helmig, Nephew og L.O.C. fra det jyske. Desuden optræder Nick

& Jay, Anden med Band og Magtens Korridor. Grøn koncert der spiller i 7 danske byer, er i Århus på Vestereng lørdag den 15. juli.

Randers Kammerorkester Randers Kammerorkester inviterer i sæson 2006/2007 publikum med ind i tonernes forførende verden til et møde

mellem mennesker og musik. En lang række solister, dirigenter, gæstemusikere og gæsteensembler vil sammen med Randers Kammerorkester drage sig ud på en musikalsk rejse, der bl.a. indeholder erotiske fortællinger om kærlighedens væsen, kinesiske tryllerier på violin, tre sprudlende tenorer med efternavnet Jensen, overvældende symfonisk metafysik og musikalske malerier af såvel stejle bjergtinder som afgrundsdybe gletscherspalter.

For mange flere detaljer og eksakte datoer: www.randerskammerorkester.dk.

Gnags på stor jubilæumsturné I år er det 40 år siden Gnags drog ud på deres tour de force i dansk rock-musik, og det skal fejres med en mega-koncertplan. Med koncerter fra midten af maj til sidste dag i august på diverse open air-arrangementer og festivaler bliver det til i alt 39 jobs. Og Gnags har på forhånd lovet en lyd- og lysproduktion ud over det sædvanlige. Jubilæums-rækkens første koncert er symbolsk placeret i byen, hvor det hele startede, og Skjern Arena lagde derfor den 11. maj scene til bysbørnene i det legendariske orkester.

Operaens diva vender tilbage Verdens diva nr. 1 kommer atter til Århus. Det er lykkedes Den Jyske Opera og Musikhuset at forhandle sig ind i Angela Gheorghius kalender næste forår. I slutningen af maj 2007 gæster hun byen, og giver en gallakoncert i Musikhuset, lyder

aftalen med stjernesopranen.

Sidst Århus havde fornøjelse af sangerinden var da hun for tre år siden gæsteoptrådte i Den Jyske Operas opsætning af La Bohême.

Tunø Festival for 20. gang Tunø Festival åbner i år dørene for den 20. festival i dagene torsdag 29. juni - søndag 2. juli. Musiktilbuddet har udviklet sig støt og roligt gennem årene, men fundamentet med en ”lille”, overskuelig, hyggelig og familievenlig festival er der fortsat. I år præsenterer man vanen tro en bred vifte af både nationale og internationale kunstnere som bla. tæller Lars Lilholt, den norske rockskjald Åge Aleksandersen, zydecoikonet, Wayne Toups, tex/mexstjernen Patricia Vonne og gospel, soul og bluessangerinden Angela Brown. Nostalgien og traditionen sikres af Arosia og Mac P’sens, som også var med på den allerførste Tunø Festival i 1987. Mere info: www.tunofestival.dk/ Stort tab på musicalen Atlantis Musikhuset i Århus har tabt millioner på musicalen Atlantis og på fejringen af H.C. Andersen. Årsagen til tabet på Atlantis skyldes merudgifter på produktionen og for få solgte billetter. I forhold til H.C. Andersen fejringen havde Musikhuset budgetteret med 2 millioner, men tabte penge på den og endte med et nettoresultat på minus 1,5 millioner. Heldigvis har andre arrangementer tjent gode penge, og Musikhuset har taget godt 1,6 millioner kr. fra deres formue for at dække underskuddet.

Stiften vil være en del af kulturlivet Under sloganet ”Stiften Rocker” præsenterede Århus Stiftstidende 5 rockshows i Århus og opland i løbet af Maj måned.

Stiften vil gerne mere, end blot beskrive de musikalske og kulturelle oplevelser i byen – avisen vil også være med til at skabe dem. Koncerterne var arrangeret i samarbejde med fodboldklubben Aarhus Fremad, koncertbureauet Dansk underholdnings Produktion og bookingbureauet Live

Koncert Booking. På programmet kunne man finde de lokale kunstnere Le freak, Henning Stærk og rapperen Manzini.

Danish Music Awards 2006 til Århus musikere TV-2 fik fire priser uddelt ved Danish Music Awards. ”Kærester på månen” blev kåret som årets danske hit, albummet fik Årets Danske Pop udgivelse og Steffen Brandt fik prisen for årets danske sangskriver og til sidst fik TV-2 IFPI’s ærespris for deres samlede karriere.

Desuden fik Tina Dickow prisen for årets danske sangerinde med albummet ”In the red”.

Carpark North fik prisen for Årets Danske Musikvideo med titlen ”Human”.

Bassist modtager Gustav Albeck legatet Per Folke – der er bassist i Aarhus Symfoniorkester – blev hyldet og hædret af Aarhus

Symfoniorkesters Venner, der d. 16. marts tildelte ham Gustav Albeck legatet. Per Folke der oprindeligt er fra Thisted har spillet i ASO i 30 år. Intet job ville kunne lokke Per Folke til at bo i København – for ham findes der ikke bedre arbejdsplads end Aarhus Symfoniorkester. Hans helt igennem professionelle musikerskab - alt kan tilsyneladende lade sig gøre på en kontrabas! - har været og er til stadighed til stor inspiration for kollegerne i orkestret. Per Folke stiller store krav til sine omgivelser og endnu større til sig selv, og han er i besiddelse af såkaldt absolut gehør.

rekanon. Claes Sønderiis har indspillet to numre med Per Chr. Frost (Guitar og prod.), Peter Vuust (Bas) og Kristian Leth (Trommer), som i fremtiden derfor vil kunne høres på flere radiokanaler. Kvartettens musik er i stil med Norah Jones og Bo Kaspers Orkester.

Priser til Århusiansk rapper L.O.C. rapperen ved navn Liam O’Conner fra Århus, fik både prisen som årets danske artist og for årets danske hit ”Frk. Escobar” ved uddelingen af Dansk Hip Hop Pris 2006 i Vega. Desuden gik prisen for Årets arrangement til Aarhus Took it 2006, arrangeret af århusianske Henning Winter.

Desuden har L.O.C. fået tildelt årets Krullturpris fordi han har været med til at sætte gang i det Århusianske Hiphop-miljø.

Prisen blev uddelt af Hans Krull og Poul O’Brien på caféen Under Masken. Årets vinder får lov til at udpege næste års vinder af Krulturprisen.

Aarhus Blues Club en realitet På opfordring fra Paul Lamb kom Peter Astrup op af stolen efter en lang pause som arrangør og booker. Han stod blandt andet bag Djurs Blueslandfestivaler i 1990’erne og bar booking agent for det amerikanske blues-band Paul Lamb & The King Snakes. Aarhus Blues Club vil arrangere mindst 10 blues koncerter årligt, af høj kvalitet. Første arrangement var på Train i april hvor to forsvundne guitarlegender blev præsenteret. Jeremy Spencer fra Fleetwood Mac og Sherman Robertson. Desuden var der besøg af formanden fra den norske blues-union som fortalte om sit arbejde, og der er i den forbindelse siden hen dannet en dansk blues union. Der blev til koncerten endvidere lanceret to nye cd’er: Jeremy Spencers ”Precious Little” og Sherman Robertsons ”Guitarman- Live”.

Århusiansk Sangskriver udvalgt til DR’s karriere kanon Claes Sønderiis der både skriver og synger sine sange er blevet udvalgt blandt de 6 heldige til DR’s projekt karrie-

basunen • juni 2006

17

UPCOMING

Århus vs. København

Af Mads Mazanti Der har gennem tiden været en flittig udveksling af musikere mellem landets to største byer. Basunen har spurgt en række unge musikere med rod i Århus, hvorfor de har taget turen over Storebælt og valgt at flytte til hovedstaden.

Det viser sig, at der er tale om en god blanding af tilfældigheder og udsigt til nye muligheder.

Valget mellem Århus eller København som (musikalsk) base er i høj grad afhængigt af, hvor sprudlende og gunstigt miljøet er for den enkelte musiker – og naturligvis også afhængigt af hvor han/hun befinder sig i livet i det hele taget. Musikalsk højog lavkonjunktur varierer meget fra genre til genre og ændrer sig i sagens natur fra år til år. Pt er der f.eks. en masse grøde og tiltag i Århus på metalscenen og inden for den elektroniske musik, mens København generelt – i kraft af størrelse – som udgangspunkt har nogle åbenlyse fordele og udvidede muligheder.

Set lidt fra oven virker det, som om det ulmer godt i den århusianske undergrund og talentmasse for tiden. Der er mange bands og projekter, der har deres udspring i byen, men der er også mange, der på et tidspunkt vælger at bryde op med Århus og de muligheder, der tilbydes her. Er denne fraflytning et udtryk for, at Århus ikke tilfredsstiller kravene for vækstlaget, er det blot et helt naturligt skridt i den enkeltes udvikling, eller er der en helt tredje grund til, at musikere træffer dette valg. Fire (eks-) århusianere giver her deres personlige bud på, hvorfor de har taget skridtet mod hovedstaden: Johannes Nørrelykke For tiden turnerer han Danmark tyndt med sine barndomshelte i Gnags og er ellers aktiv i orkesteret Vincent Van Go Go. Johannes Nørrelykke er vokset op i Århus og har – bl.a. som elev på Kochs Skole – spillet musik så længe, han kan huske. Han er stolt af at komme fra Århus, hvor han i diverse sammenhænge har spillet med en meget lang række, forskellige musikere. Den 27-årige guitarist, sanger og komponist har imidlertid valgt at forlade hjembyen til fordel for hovedstaden. Hvorfor nu det? – I starten af 90’erne

18

basunen • juni 2006

var der vildt gang i ”lokal-Århus” med steder som Huset, Æsken og Vestergade 58.

De lokale orkestre kunne fylde de forskellige scener så let som ingenting, samtidig med at de store internationale kunstnere selvfølgelig også kom til byen. Der var en god atmosfære, og musikerne i Århus var virkelig visionære. Frontløberne havde også gang i masser af fede ting rundt omkring i byen. Det var før jamband-kulturen slog igennem, men da den tog fart op gennem 90’erne, blev originalscenen presset. Måske var det originale og visionerne en udløber af ”fattig-80’erne”, hvor man ”ligeså godt kunne spille sit eget”. Da velfærden begyndte at dukke op blev folk – både publikum og musikere – ligesom mere magelige. Man valgte det nemme: publikum kunne gå ned og høre ”U2” med Die Herren – og musikerne kunne pludselig tjene rigtig gode penge på at lyde som nogle andre. Det, tror jeg, var med til at lukke nogle af de små steder, der levede meget i kraft af deres miljø, hvor originale lokal-bands slæbte vennerne med og

fyldte huset. Det var på det tidspunkt, jeg begyndte at tvivle på, at Århus var det sted, jeg skulle blive som musiker. Nu mangler byen helt klart de små steder, og de store steder er blevet industri. Derfor synes jeg også, det er godt gået af et sted som Fabriken, der holder fast i visionerne og ikke bukker under for jam-scenen. Fabriken er ikke nogen kasse-succes endnu, men der kommer heldigvis masser af

mennesker. Og jeg tror, initiativet appellerer til netop de folk, der ønsker at få gang i Århus igen.

Om flytningen til København sidste år fortæller Johs, at det hang sammen med, at Vincent Van Go Go var begyndt at få hul igennem i byen. De spillede jævnligt til Midweek Breaks på Rust, hvor de oplevede et fedt undergrundsmiljø, der kunne fylde huset på en onsdag. - København har mange flere steder med miljø, fordi der simpelthen er mange flere mennesker.

Byen er stor nok til, at spillestederne kan være opdelt i kopi- og originalmusik, så de behøver ikke at gå på nogen kompromisser. Og så er der flere originaler i byen, som er med til at skabe en større tolerance. Det er nemmere at være nysgerrig, når man er det i fællesskab. På den måde er København Danmarks frontby, hvad angår det at være opsøgende, hvilket også er et spørgsmål om tilvænning og musikalsk opdragelse. Det gør også, at udlændinge vælger København, hvis de slår sig ned i Danmark, og på den måde er masser af inputs og inspiration koncentreret i hovedstaden. Jeg håber det vender for Århus på et tidspunkt, og Fabriken er som sagt et stort skridt i den rigtige retning og et godt forsøg på at genskabe noget miljø. Men som det ser ud n,u regner jeg ikke med at komme hjem igen, selvom jeg er dybt forankret i Århus. Jo – måske når jeg bliver en gammel mand og skal bo lidt uden for byen.

Johannes Nørrelykke fortæller, at tingene skete meget hurtigt for Vincent Van Go Go, da han og trommeslageren Janus Nevel stort set samtidig flyttede til København sidste sommer.

To måneder efter flytningen havde bandet pladekontrakt med selskabet Murena og havde desuden lavet en aftale med bookingbureauet Offbeat. Jobbene på Rust havde i forvejen skabt et renommé i lokalmiljøet, og da der nu også var mulighed for at hænge ud med de rigtige mennesker og jævnligt dumpe forbi de forskellige steder, skete tingene hurtigt efter hinanden. Som Johs afslutter med at sige: - Når man ikke bare er en mailadresse, sker der nogen ting.

kunne bandet få en evaluering på både musik og sceneoptræden. Sådan lyder guitarist og sanger Kasper Falkenbergs helt konkrete bud på, hvordan unge lokale orkestre kunne få chancen på et af byens regionale spillesteder, som ellers kan være vanskelige at komme i nærheden af for up coming-scenen. Udvalget kunne hjælpe orkestre videre i den hårde kamp om pladserne på den rytmiske scene – og ikke mindst give bandene en større selvforståelse og indsigt i, om deres musikalske projekt er holdbart eller trænger til justering. En sådan seriøs vurdering kunne samtidig være medvirkende til at lokale orkestre mærker, at de får chancen og bliver taget alvorligt – og at byens miljø udviser et ansvar for det lokale vækstlag.

Aflønningsmæssigt kunne en mulighed være, at en af bandets tariffer var øremærket til doktoren, så alle parter var involveret i processen også rent økonomisk. Kasper Falkenbergs forslag bygger på, at han selv og hans orkester har løbet panden mod en mur på byens regionale spillesteder, og han mener ikke, stederne er sig deres lokale ansvar bevidst. Han er

ikke i tvivl om, at det vil give et kvalitativt løft og have en selvforstærkende effekt at præsentere de lokale navne på de store scener og appellere til, at de enkelte steder udviser ansvar over for talentudviklingen. Det er et helt nødvendigt skridt på vejen op ad branche-stigen. Kasper Falkenbergs konstruktive forslag er derfor hermed sendt videre ud til byens scener, som forhåbentlig kan se en god idé i at pleje og udvikle den undergrund, der både leverer levende musikere og levende publikum.

Kasper har altid skrevet og komponeret eget materiale og er først sent kommet ind i kopimusik-miljøet i Århus. Han skelner meget mellem disse to retninger og står med en tilfreds fod plantet i hver lejr. Original-orkestre er ofte små sammentømrede kredsløb, som i sagens natur er mere skrøbelige end festorkesteret. Det kan give en fastlåshed, som den umiddelbare kopi-scene er befriende blottet for. Kopiscenen er derfor et perfekt og meget bredt forum, hvor musikere kan mødes på tværs af alder, uddannelse, niveau og baggrund. I Århus har Kasper i kraft af byens størrelse nydt godt af både et stort udbud af musikere og medspillere, men samtidig også en overskuelighed som har gjort det muligt at bide sig fast og markere sig i miljøet.

Han har været utrolig tilfreds med tiden i Århus, hvor han også har taget sin uddannelse som musiker og sammenspilsleder på konservatoriet. På spørgsmålet om hvordan han ser på konservatoriets større og større udbud af gratiskoncerter rundt omkring i byen, siger Kasper: Netop som konservatorium og musikerrugekasse har vi et ansvar over for det samlede miljø og bør tage gratisarrangementerne op til vurdering. På den ene side er det at stå på en scene en del af uddannelsen, men at entréen er gratis er problematisk. Problemet er, at publikum vælger de gratis konsarrangementer og på den måde

UPCOMING

Kasper Falkenberg - En helt konkret idé kunne være at nedsætte et udvalg bestående af repræsentanter fra f.eks. ROSA, DMF og nogle professionelle musikere som så skulle fungere som en slags live band-doktorer, som kan hjælpe bands videre. Efter jobbet

>>

konkurrerer konservatoriet ulige med byens øvrige musikudbud. Måske skulle man simpelthen eliminere gratiskoncerterne og fastsætte en entresats ud fra nogle retningslinier, som DMF og konservatoriet kunne sætte sig sammen om at formulere.

Omvendt handler det ikke om, at eventuelle entréindtægter skal gå til eleverne. De studerende skal som udgangspunkt ikke aflønnes, når de spiller i kons-regi.

Om den snarlige flytning til København, fortæller Kasper, at det i første omgang blev sat i værk, fordi hans kæreste var tiltrukket af hovedstaden. Kasper valgte at se det som en mulighed for at starte på en frisk, selv om der selvfølgelig er en risiko for at brænde nogle broer og komme på afstand af det miljø og netværk, som har været helt afgørende for hans udvikling som musiker og underviser. Han synes ikke Århus er for lille - byen har nogle klare fordele og ulemper i kraft af sin størrelse, og han regner med, at det forholder sig på samme måde med København. De to byer er simpelthen bare forskellige, og Kasper Falkenberg ser flytningen som en mulighed for at rive sig selv ud af en sammenhæng, hvilket ligger godt i forlængelse af ønsket om hele tiden at forny sig selv som musiker.

Rasmus Zedlitz Orkesteret The Late Parade (tidligere Tosibb) blev tilfældigt dannet for 2½ år siden

basunen • juni 2006

19

UPCOMING

<<

Århus vs. København

som et jam-projekt på et værelse i Århus.

Stilen er med guitaristen Rasmus Zedlitz (24) ord blød, natlig eller mere konkret rock til de sene nattetimer. Tidligt i processen blev bandet tilbudt opvarmningsjob til Peter Sommer på Musikcaféen (som på daværende tidspunkt ikke var braget igennem i det danske musiklandskab), hvilket skabte en del opmærksomhed fra musikmagasinet Gaffa i form af gode anmeldelser. Denne opmærksomhed var ifølge Rasmus medvirkende til, at projektet blev mere seriøst og for alvor tog form. De har dog aldrig betragtet sig som et ”rigtigt” band, da de endnu ikke for alvor har stået i øvelokalet sammen, og da arbejdet med kompositionerne er meget collage-agtige. Ikke desto mindre har The Late Parade haft en del jobs i både København og Århus. I sær i København er musikken blevet vel modtaget, og Rasmus mener, det hænger sammen med, at byen simpelthen har flere egnede scener til den mere afdæmpede musik, som kræve, at folk virkelig lytter. For The Late Parade har det simpelthen været svært at finde oplagte, intime steder i Århus, hvor musikken passer ind. Rasmus Zedlitz lægger ikke skjul på, at det har været superfedt for orkesteret at starte i Århus, hvor miljøet er tæt, og bandets navn hurtigt er blevet slået fast. Men Rasmus anser det som et naturligt skridt, at de tre medlemmer, der er bosat i Århus, har taget beslutningen om at rykke teltpælene op og flytte til København, hvor bandets fjerde medlem allerede er bosat. – Der er på ingen måde tale om et ”Fuck Århus”.

Vi er meget glade for byen og har et stort netværk, som vi vil blive ved med at trække på, når vi flytter. Vi har længe haft lyst til at bo i samme by, så vi for alvor kan få taget hul på at øve som et band - vi vil meget gerne være rigtig gode live. Og helt konkret har det været nemmere at finde et fedt øvelokale i København. Miljøet for vores musik er større i København, og vi håber på at kunne benytte os af nogle af de kontakter, vores københavnske venneband Said The Shark har - ligesom de kan drage fordel af vores kendskab til miljøet i Århus.

20

basunen • juni 2006

The Late Parade har endnu ikke udgivet på selskab, men er i dialog med nogle stykker. Indtil det rigtige tilbud viser sig, vil bandet forsætte med at optimere sin lyd, som absolut rummer internationalt potentiale i tråd med bands fra det legendariske selskab 4AD. – Vi tror meget på udlandet, men ønsker på ingen måde at lægge Århus bag os. At flytte til København er for os et naturligt skridt i vores musikalske udvikling.

Simon Luth Orkesteret Sparklin’ June valgte sidste år i samlet flok at bosætte sig i København. Bandet udsender i september deres

debut-plade, men har allerede oplevet airplay på bla. P3, MTV og Liga.dk. De fire medlemmer har mødt hinanden på konservatoriet i Århus og føler sig meget som et Århus-orkester, da det er her, de som band har trådt deres barnesko.

– Men vi oplevede ikke at finde nogen at samarbejde med i Århus, da vi gik efter en ”gammeldags” pladekontrakt. EMI i København bed på, og i det hele taget er det meste af branchen samlet i København. Og så er det fedt at kunne gå op på kontoret og ”sætte sig på skødet af dem”, griner Simon Luth, forsanger og sangskriver i Sparklin’ June. Han understreger, at vækstlaget i Århus er godt og udviklende, men København i kraft af størrelsen byder

på flere koncerter, større udbud og et bredere spekter på både over- og undergrundsplan. – I Sparklin’ June har vi på pladeselskabs-siden ikke mødt nogen, der for alvor tændte på vores musik i Århus.

Jeg tror ikke, vores lyd passer så godt ind i de små, mere kantede selskaber.

Men bands som Veto og Spleen United er glimrende eksempler på, at den århusianske undergrund har hul igennem. I København er det min fornemmelse, at der er lidt højere til loftet, og vi er kommet til at arbejde med nogle mennesker, som vi deler samme høje ambitionsniveau med omkring vores musik.

På livesiden har Sparklin’ June været aktive både øst og vest og fik en ordentlig tur i møllen, da de i efteråret var support på Carpark North’s Danmarksturné. Om live-miljøet i Århus siger Simon: - Fatter Eskil holder virkelig den lokale fane højt med tiltag som ”En uge med originaler” og præsentation af lokale originalbands i det hele taget.

Det er god stil. Til gengæld kan det være svært at få de regionale spillesteder i tale, og jeg synes godt man kan argumentere for at de har et ansvar overfor lokalmiljøet. Alle vil selvfølgelig gerne spille på Voxhall, Train eller Musikcaféen, men man får ingen credit på de regionale spillesteder i Århus for at være lokal. At spille til Club Sanz på mangelfuldt gear er ikke nødvendigvis sundt eller tilfredsstillende for et band fra vækstlaget – så er det federe og mere givtigt at spille support på den store scene, hvor forholdene er optimale.

I det hele taget er support-jobs meget vigtige for up-coming bands og deres udvikling.

Med support-tjansen for Carpark North fik Simon og resten af Sparklin’ June gødet jorden på mange af landets spillesteder.

Deres booker er københavnske PDH, og mon ikke der i forbindelse med deres pladeudgivelse i september er basis for en længere tour rundt i det ganske land og måske Skandinavien. På sigt kan det måske endda medføre, at det Københavnsbaserede Århus-band har mulighed for at hive et up-coming orkester med rundt ”i lære” som support.

SENIORKLUBBENS SOMMERUDFLUGT Mandag den 7. august 2006 afholder Seniorklubben den årlige sommerudflugt med koner og mænd.

Vi mødes kl. 9:00 på kontoret i Grønnegade til morgenkaffe, hvorefter turen går til Ebeltoft, videre over Mols Bjerge til Skødshoved.

Her indtager vi frokost på:

SKØDSHOVED BADEHOTEL Vi satser på at være tilbage i Grønnegade kl. ca. 17 – 17:30.

Tilmelding senest den 3. august 2006 på 86 18 45 99 eller aarhus@dmf.dk

basunen • juni 2006

21

Fra køkkenbord til verdenssucces TC Electronic fylder 30 Af Jørgen Nielsen En verdensucces inden for musik, kendt og respekteret overalt i branchen. Født og opvokset i Århus. Undskyld, hvad var navnet? Nej, der er ikke tale om en person, men om virksomheden TC Electronic. Hovedsædet har de sidste 10 år ligget i et industrikvarter i Risskov, og at dømme efter det ydre kunne her ligeså godt handles med kontorartikler eller toiletsæder. De lave, røde bygninger huser imidlertid en avanceret udviklingsafdeling for udstyr til lydbehandling. Desuden er det også her, man finder marketing, support, product management med mere for virksomheden, som i dag er én af de store spillere på verdensmarkedet. Her foregår også en mindre produktion, specielt af highend-udstyr som System 6000 og såmænd også af den klassiske choruspedal, som blev virksomhedens kommercielle gennembrud for snart en del år siden.

- Branchen er jo en niche i sig selv, og størrelsesmæssigt kan vi ikke sammenlignes med f. eks. Yamaha eller Roland, men vi er store i en lille verden”, siger Uffe Kjems Hansen, som arbejder i TC’s

Product Management. Hans kontor ligger lige op ad udviklingsafdelingen, og det er ikke tilfældigt. - Product Management er en forpost til udviklingsafdelingen, en slags indgangsportal for idéer. Det er her,

nye idéer diskuteres, og vi får masser af henvendelser og forslag fra mange kanter, oftest fra studieteknikere og musikere.”

Uffe har været hos TC i tolv år, og er, som mange af de øvrige ansatte, også musiker ved siden af. - Det giver en meget afslappet, uhøjtidelig atmosfære, som er medvirkende til, at jeg er meget glad for at være her!”

Inde ved siden af sidder Thomas Valther og Jens Kokholm og gennemarbejder manualen til firmaets nyeste satsning, Konnekt, som er et audio-interface med effekter til brug ved specielt computer recording. Boksen, som kommer i to versioner, er endnu ikke i handelen, men blev præsenteret i år på Frankfurt-messen.

Uanset om køberen læser manualen eller ej, skal det være i orden. - Vi ville såmænd bare lave et simpelt produkt, men når man først er i gang, griber det jo om sig”, siger Thomas.

Produktion af en klassiker

22

basunen • juni 2006

Men er det ikke software-effekter og plug-ins, der er sagen nu om dage? - Det er dyrt at udvikle software, og alt for let at piratkopiere, så det er ikke nogen god forretning,” fortæller Uffe. Der skal være et

håndgribeligt produkt til stede, og her har TC satset stærkt på slutleddet, højttaleren. Samarbejdet med Dynaudio i Skanderborg, som er førende på områderne studiemonitors, Hifi og bilaudio, er siden blevet fulgt af opkøb af hæderkronede mærker som engelske Tannoy, Martin Audio og Goodmans.

Lydstudierne og radio/TV-området har indtil for nylig været TC´s kernekunder, men firmaets sigter nu igen også på den udøvende og indspillende musiker. Og det var jo dér, det hele begyndte. Firmaets grundlæggere, brødrene Kim og John Rishøj, byggede i 1976 deres første effektpedaler til guitar i deres mors køkken, med lokale musikere som testpiloter. Succesen med bl.a. den førnævnte chorus blev videreført med effekter i rackformat som delaymaskinen 2290, endnu en klassiker, som er blevet produceret indtil for nylig. Filmen knækkede på et tidspunkt, og nye ejere indsatte en professionel bestyrelse, som ansatte den Harvard-uddannede Anders Fauerskov som direktør, mens brødrene Rishøj forblev aktive i firmaet. Det var under den nye ledelse, TC Electronic valgte at focusere på markedet for studieudstyr, og op gennem 90-erne voksede firmaet til de nu 120 ansatte i Danmark. Man fik salgskontorer i hele Vesteuropa og i USA, og produktionen af de billigere serier blev outsourced til Thailand. TC’s lager for samtlige produkter befinder sig stadig

Thomas Valter og Jens Kokholm

En beretning fra den første tid – af Flemming Madsen (forkortet af red.)

Uffe Kjems Hansen

Den lille ny

fysisk i Århus, hvorfra der eksporteres til hele verden. Og det meste af produktudviklingen foretages af den 40 mand store afdeling i Risskov. I Canada sidder en lille gruppe teknikere under navnet TCAT (TC Applied Technology) hvor de har udviklet den chip, der styrer Firewire-forbindelsen i den nye Konnekt.

synge og spille i virksomhedens veludstyrede lydstudie. Uffe Kjems Hansen slutter rundvisningen med at fremvise prototypen på G-System, en fodkontrolleret effektprocessor til guitarister. Efter mere end 30 år på banen, og efter i mellemtiden at have udviklet studieudstyr i verdensklasse, er det stadig noget så grundlæggende som en fed effekt i gulvhøjde, der kan give folkene hos TC svedige håndflader!

Den overordnede TC Group består i dag af TC Electronic, TCAT, Tannoy, forstærkerfirmaet Lab-gruppen og TC Helicon, som specialiserer sig i vokal-processorer.

Der er således sket meget siden tiden i familien Rishøjs køkken, men der er alligevel noget familiært over virksomheden.

Man bor dør om dør med hinanden, og der er ikke mange skridt fra softwareingeniørernes skærme, til pakkeafdelingen, hvor de færdige produkter pudses af for fedtede fingre og puttes i smagfulde æsker, vel at mærke efter en grundig testning.

Intet produkt forlader virksomheden, uden at have gennemgået først en langvarig objektiv test i en prøveopstilling, og derefter en subjektiv test, hvor man prøver at spore f. eks knas og skønhedsfejl. TC´s produkter har altid ligget i den højere ende af prisskalaen, så der må ikke være noget at udsætte på dem!

I anledning af jubilæet blev der holdt familiedag med åbent hus, så koner og mænd kunne se med egne øjne, hvad partnerne går og nørder med. Og der var også tænkt på børnene, som fik lov at komme ind og

Som alle de andre guitarister i 1970-erne havde jeg også en forvrænger- og en wahwah-pedal. Jimi og Clapton said so.

En dag blev jeg introduceret til to brødre, som gerne ville vise mig en anden mulighed. Brødrene var John og Kim Rishøj og den første demonstration fandt sted på John’s kontor. Pedalen var helt anderledes end den store, vulgære skrig-orange MXR. Brødrenes pedal var flad, sort og meget mindre. Alt var enkelt og funktionelt designet. Det var som om, at alt overflødigt fedt var skåret af den. Lidt skuffende ved første øjekast. Den var også en kende ’tynd’ i lyden. Den farvede ganske enkelt ikke så meget som MXR’en. Så jeg var i tvivl og sagde, hvad jeg mente om det til brødrene. To uger efter kom de til Tagskægget, hvor vi spillede og bad mig prøve den nu. Den var blevet bedre, men der var stadig en forskel. Efter et par afteners prøvespil, opdagede jeg, at det, jeg troede var manglende effekt i virkeligheden var klarhed og distinktion. Der var mere tilbage af min Les Paul, når den efter at have været igennem Brødrenes Rishøjs pedal, blev sprøjtet ud af Fender Twin’en. Så de mange penge, som pedalen kostede i 1975 blev lagt i Kim og Johns kasse og de næste måneder blev der spillet med flyvende udskiftning: Brødrene mødte op på Tagskægget under koncerterne og i pausen blev pedalen skiftet ud. ’Vi har lige givet den en tand med hensyn til det og det’, eller ’Der er kommet en bedre afbryder på nu’, lød det.

Og jeg gav respons og var glad når min pedal blev lidt bedre. Året efter, i 1976, var TC Electronic en realitet. Og selv om jeg var den første kunde, har jeg aldrig fået at vide, hvad bogstaverne TC står for eller betyder. På mit pedalbræt er nu, anno 2006, monteret en TC Chorus-Flanger. Den ligner på en prik den første phaser som jeg købte i 1975 og meget af den analoge indmad, er efter sigende også genbrug. Den standard, som brødrene Rishøj satte for 30 år siden var så høj, at den holder endnu. Tak for det.

Test dukke

basunen • juni 2006

23

Nyt æresmedlem i Århus-afdelingen Vellykket generalforsamling i nye omgivelser Af Thorkild Dalsgaard - Foto: Axel Boel Igen i år havde afdelingsbestyrelsen lagt sig i selen for at skabe en festlig ramme omkring afviklingen af den årlige, ”ordinære” (som det så smukt hedder) generalforsamling: musikalsk underholdning i topklasse, lækker buffet, velskænket fadøl m.m., sådan som det fremgik af den invitation med informationsmateriale, der var udsendt til samtlige medlemmer.

bestyrelsen og i det hele taget et engageret medlem af DMF. Hans’ velmodulerede basstemme og gode argumentation har gennem årene været et markant indslag i tillidsmandsmøder og generalforsamlinger.

• Næstformand Bjarne Gren er medlem af DMFs hovedbestyrelse og forretningsudvalg, af kursusudvalg og PR-udvalg.

Bjarne sidder desuden i bestyrelsen for forbundets forsikringsselskab, GF-forsikring. Lokalt arbejder Bjarne med medlemsbladet ”Basunen” – nu på 19. årgang!

• Axel Boel fortalte om arbejdet med at arrangere kursus- og temaaftner for selskabsmusikere.

Som alle ved, er generalforsamlingen en vigtig krumtap i foreningsdemokratiet med bestyrelsesvalg, regnskabsaflæggelse m.v., men det er bestyrelsens ambition, at aftenen tillige skal være et hyggeligt og festligt medlemsarrangement, der giver medlemmerne mulighed for at mødes omkring faglige og Emir Bosnjak fagpolitiske emner… eller bare almindeligt socialt samvær.

For første gang blev generalforsamlin”Du har været med til at støbe det fungen afholdt i sTUDENTERHUS Århus dament, som vi bygger videre på i dag”, – den smukke gamle, men nyrenoverede udtalte Lars Kiehn.

Toldbygning på Århus Havn – og det viste sig at være et rigtig godt valg! Såvel stedet Selve generalforsamlingen kom godt og som salen har både hygge og ”sjæl”, mågrundigt omkring de mange områder, der ske skal dog de akustiske forhold justeres arbejdes med i Dansk Musiker Forbund en smule… anno 2006. Lars Kiehns på forhånd udsendte omfattende formandsberetning Nyt æresmedlem blev suppleret med beretning om helt Og hvordan gik det så? Uden de store aktuelle sager. Han glædede sig over den overraskelser, sandt at sige. På nær fortsatte medlemsfremgang (1051 i Århusen: Lars Kiehn foreslog forsamlingen at udnævne tidligere afdelingsformand Hans Magnussen til æresmedlem af afdelingen.

Forslaget blev vedtaget med stående og langvarig applaus. Hans var formand i perioden 1984-1996, var medlem af hoved-

• Mads Bærentzen var fraværende på grund af job på Grønland, men havde udarbejdet en redegørelse omkring Klüvers Bigband, omkring Jazz-festivalen og om Musikkonservatoriets nyreviderede studieplan.

• Svend Kjeldsen gav en grundig gennemgang af kampen for at sikre vækstlaget udfoldelsesmuligheder på de lokale spillesteder.

• Thorkild Dalsgaard fremlagde en situationsrapport fra Århus Symfoniorkester

Thorkild Dalsgaard

Hans Magnussen og Lars Kiehn

24

basunen • juni 2006

afdelingen!) og over afdelingens kulturpolitiske profil ikke mindst i de lokale medier.

Som noget nyt præsenterede de enkelte bestyrelsesmedlemmer deres arbejds- og interesseområder:

Bjarne Gren og Svend Kjeldsen

(”glæde over samarbejdet med en kompetent og højprofileret chefdirigent, fremgang i tilhørerantal, men panderynken forud for den kommunale besparelsesrunde”).

• Erik Sletting berettede om gennemførelsen af det meget vellykkede ”Ridehusprojekt” for selskabsmusikere (og deres publikum).

Fra medlemmerne var der i øvrigt ikke mange kommentarer. I bestyrelsen er vi ubeskedne nok til at tolke dette som en generel accept af den måde, afdelingens arbejde tilrettelægges og udføres!?

gent til næste generalforsamling.

Lars Kiehn blev genvalgt med applaus og blev tillige hyldet i anledning af, at han har beklædt posten som afdelingsformand i 10 år. Tak for en kompetent og markant indsats!

Bestyrelsesmedlemmerne Erik Sletting, Benjamin Graneberg blev genvalgt. Det gjorde også Axel Boel som bestyrelsessuppleant, Jes Halding som kritisk revisor og Hans Magnussen som revisorsuppleant.

• Benjamin Graneberg er medlem af DMFs ungdomsudvalg, som er talerør og udviklingsforum for forbundets ungdomspolitik.

Efter dagsordenens sidste punkt, eventuelt, var resten af aftenen helliget det sociale samvær, buffet og et meget velklingende musikalsk punktum, sat af Thera Hoymans med band.

• Christian Dietrichsen var idémand bag Dokken02-projektet og er nu i gang med at tilrettelægge den stort anlagte PULS-festival.

Herefter var ordet frit: Hans Thera Hoymans med band Magnussen roste beretningen og indsatsen mod ”gratismusikken”, som for de konservatoriestuderendes vedkommende er at save Regnskabet skulle naturligvis fremlægges den professionelle gren over, de selv og godkendes, hvilket ikke gav anledning skal sidde på. Forbundsformand Anders til bemærkninger. Også budgettet blev Laursen orienterede om DMF-arbejdet på fremlagt – vi kører med uændret kontinlandsplan, bl.a. om forhandlingerne med Musikpædagogisk Forening om tættere samarbejde (”forhandlingerne går godt!”), om båndkopi og Copydan. Anders roste afdelingens kulturpolitiske profil. Direktør Martin Arnoldsen redegjorde for Dansk Musiker Forbunds aktiviteter for at sikre medlemmernes rettigheder inden for den teknologiske udvikling, bl.a. inden for

Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil møde op næste år og give deres besyv med, når de fremtidige linier for DMFs Århusafdeling skal udstikkes, bestyrelsesposter besættes, og når der igen bliver mulighed for at møde kolleger i festligt lag!

PÅ GENSYN!

Jens Klüver

Lars Kiehn antipiratgruppen og Phonofile.

DMF har stigende medlemstal, aktuelt 6.500 medlemmer, en meget positiv udvikling!, fortalte Martin.

Benjamin Graneberg, Erik Sletting og (med ryggen til) Christian Dietrichsen

Karl Kraull

basunen • juni 2006

25

Carl Nielsen i korte bukser Fotos: ASO Det blev for flere musikere et både herligt og kærligt gensyn med deres instrumenter, da Aarhus Symfoniorkester (ASO) kl.

9.30 indtog koncerthuset Auditoriums Sala Sinopoli for at prøve på aftenens program før festkoncerten i anledning af Det Danske Instituts 50 års jubilæum.

Svend Rump måtte i sidste øjeblik før prøven varme lak over en lighter for at fastgøre en af klapperne til sit instrument.

Cellist Michael Gottschalck havde ligesom mange andre valgt en afslappet påklædning til prøven: korte bukser og sandaler - vejret i Rom viste sig nemlig fra den allerbedste side - 32 grader i solen. Påklædningen var naturligvis korrekt kjolesæt, da koncerten gik i gang kl. 20.00 under overværelse af bl.a.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark.

Vellykket fransk visit i Italien Aarhus Symfoniorkesters koncert med orkestets italienske chefdirigent Giancarlo Andretta blev givet for en udsolgt sal i Roms flotte koncersalskompleks Auditorium med mange indbudte gæster fra Danmark og Italien i forbindelse med Det Danske Instituts 50 års jubilæum.

Blandt publikum var, foruden Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, kultur-

Tesio, Ole Sippel med frue og mange flere.

En delegation fra Aarhus bestående af Rådmand Flemming Knudsen, kulturdirektør Kirsten Jørgensen og musikchef Leif V.S.Balthzersen var også at finde blandt publikum.

Programmet bestod af dansk og italiensk musik - først en uopførelse af instuttets direktør Erik Bach. Det nye værk fik en varm modtagelse af publikum. Dernæst fulgte Respighis italienske violinkoncert, og slutteligt et af dansk musiklitteraturs mesterværker, nemlig Carl Nielsen 3. Symfoni, Espansiva, som tydeligvis gjorde et stort indtryk på publikum.

Cellist Michael Gottschalck Flere af instrumenterne, hvoraf mange har både 200 og 300 år på bagen, havde nemligt tilbagelagt de godt 2000 km til Rom på 4 hjul i orkestrets lastbil, mens musikerne var flyvende til Rom. Violinist Henry Lytzhoft inspicerede spændt sin violin fra 1600-tallet, men alt var heldigvis vel.

Værre var det for Fagottist Svend Rump: Klappen gik heldigvis ikke ned for Svend Rump, men til gengæld gik klappen af, for temperaturer og luftfugtighed betyder meget for de følsomme akustiske instrumenter, og

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, kulturminister Brian Mikkelsen med fru Eliane Weksjoe Mikkelsen minister Brian Mikkelsen med fru Eliane Weksjoe Mikkelsen. Også andre kendte personer med Dansk-italiensk alliance var at finde blandt gæsterne, blandt andet korrespondent for TV 2 Ulla Therkelsen og Lisbeth Davidsen, der også skriver for Politiken, madskribenterne Helle og Alfredo

Rådmand Flemming Knudsen, kulturdirektør Kirsten Jørgensen og musikchef Leif V.S.Balthzersen Musikere fra orkestret udtrykker stor glæde over gæstespillet i Rom og oplevede at spille i en sal, der gav mange muligheder for rig klangvariation og nuancer. Det er derfor med spænding at de ser frem til den nye koncertsal i Aarhus, hvor det forventes at akustikken er er ligeså god eller måske endnu bedre end den, musikerne oplevede i aftes.

Det samme program kan opleves i Musikhuset i Aarhus 9. november i år.

Fagottist Svend Rump

26

basunen • juni 2006

Violinist Henry Lytzhoft

Sange fra Grønnegade Af Mads Mazanti Sange fra Grønnegade er titlen på den cd, Århus Sangskriver Værksted sendte på gaden i slutningen af marts måned. En compilation og et musikalsk visitkort fra en yderst aktiv forening, der på cd’en præsenterer 15 af sine medlemmer.

Michael Hamilton og Ole A. Thomsen Som beskrevet i Basunen # 1, 2004 har Århus Sangskriver Værksted (ÅSV) eksisteret siden slutningen af 90’erne. Navnet er nyt – tidligere kaldte det åbne komponist-forum sig Sangskrivernes Nørdeklub.

Men især de sidste par år har medlemsfremgangen været massiv, og det er vel ikke forkert at konkludere, at det nye navn signalerer større seriøsitet og endnu flere ambitioner. I starten af 2006 valgte man da også at gøre klubben til en forening for at kunne varetage og strukturere de nu mere end 50 medlemmers interesser på bedste vis. I en pressemeddelelse kan man således læse: Målet er, at den nye organisering kan skabe basis for en øget aktivitet og en styrkelse af de tilbud som ÅSV allerede har opdyrket. Omdannelsen til forening skal altså forstås som en videreudvikling af værkstedets arbejde, som først og fremmest handler om at skabe et frugtbart forum, hvor sangskrivere på alle niveauer, i alle genrer og aldre kan præsentere sine små musikalske børn.

Som faste indslag afholdes der værkstedsaftener hver fjortende dag i DMF’s lokaler i Grønnegade. Den anden onsdag i måneden får en håndfuld sangskrivere desuden mulighed for at præsentere sit materiale ved en ÅSV-koncert på Gyngen i Mejlgade.

Idéen med en præsentations-cd er ikke helt ny. Nyvalgt formand for ÅSV Ole Holmgaard, Randi Gustafsson og Michael Hamilton har i flere år tumlet med tanken om at lave et lignende projekt på god gammeldags vinyl. Men der kom først for alvor skred i sagerne, da guitarbutikken Akustikken i samarbejde med Airplay-studiet meldte sig på banen som sponsor for godt et år siden. Tingene begyndte lige så stille at tage form og et cd-udvalg blev nedsat. Det blev besluttet, at cd’en skulle præsentere 15 af foreningens sangskrivere med hvert et track. Med omkring 55 medlemmer betød dette, at en form for udvælgelse måtte finde sted. På helt demokratisk vis blev alle medlemmer inviteret til en udvælgelse-koncert, hvor alle medvirkende kunne give sine 15 bud på, hvem der skulle præsenteres på Sange fra Grønnegade. Omkring 30 deltog i seancen, og på cd’en kan man høre, hvem man i fællesskab valgte at præsentere.

bliver en succes, er det meget tænkeligt, at man gentager projektet med et nyt hold sangskrivere på banen.

Det er den helt rå og ind-til-benet udgave af de 15 sangskrivere der kan høres på Sange fra Grønnegade. På nær en enkelt har alle medvirkende valgt at akkompagnere sig selv på guitar eller keys. Under selve indspilningen havde hver sangskriver 1½ time med tekniker til rådighed i Airplay-studiet, hvor materialet også er mikset. Processen har været lærerig for alle involverede, og det skinner klart igennem at de mange sessions rundt om bordet i ÅSV-regi har modnet de enkelte sange, som både fungerer som enkeltstående kompositioner og i sammenhængen.

Ifølge Ole Holmgaard har nogle medlemmer nok følt sig en smule skuffede over ikke at blive valgt i første omgang, og hele udvælgelsen strider da også en smule mod den åbenhed og de plads-til-alle-principper, der gennemsyrer ÅSV. Han pointerer derfor, at hvis Sange fra Grønnegade Ole Holmgaard, Michael Hamilton, Randi Gustafsson og John Bæk Resultatet er blevet en ærlig og flot præsentation af en broget flok meget forskellige sangere og komponister. Et repræsentativt udsnit af ÅSV’s store spændvidde,som på smukkeste vis profilerer foreningen og den evigt holdbare singer/songwriter-tradition, hvor tekst og melodi er i centrum. Det er da heller ikke i første omgang den enkelte kunstner, der skal profileres på Sange fra Grønnegade, som mest af alt er tænkt som et musikalsk visitkort for foreningen som helhed.

Forhåbentlig kan cd’en være medvirkende til at sprede endnu flere ringe i vandet og åbne endnu flere døre for Århus Sangskriver Værksted og foreningens stigende medlemsskare.

John Bæk

Mere information om Århus Sangskriver Værksted og Sange fra Grønnegade kan findes på www.sang-skriver.dk.

basunen • juni 2006

27

Nils Maaetoft Af Molo Poulsen

Nils Maaetoft er 55 år og musiker, sangskriver, tekstforfatter og art director hos Cap’s i Risskov. Derudover er han motorcykelentusiast, og Basunen har sat ham stævne for at finde ud af, hvordan man får alt det til at hænge sammen.

Nils er ikke uddannet reklametegner eller designer, men han valgte på et tidspunkt at tage et 6 ugers DTP kursus for at lære de forskellige grafiske programmer at kende. På det tidspunkt havde han allerede job på et reklamebureau, men vidste ikke rigtigt, hvad det var, han sad og lavede. ”De der 6 uger gik dødhurtigt, og jeg lærte meget.

Det var jeg meget glad for. Så kom jeg tilbage til reklamebureauet, og der arbejdede jeg så et par år, hvorefter vi langsomt gik konkurs (Det havde nu ikke noget med mig at gøre!). Vi blev så opkøbt af Cap’s Harley-Davidson. På det tidspunkt lavede vi allerede reklamer for Cap’s Harley-Davidson. Så passede det meget godt, at vi kom herud.

Det er jeg meget glad for, og det er et fedt miljø at arbejde i.”

Nils ser ikke det at være musiker som en karriere. Det er noget man er uanset hvad.

Da han levede udelukkende af at spille, var det mere som en karriere. Men mange ting har forandret sig siden da. ”Musikerlivet har forandret sig utroligt meget bare de seneste 10 år. I dag betragter man det mere som et karrierevalg. For en helstøbt musiker i dag drejer det sig mere om, at det hele skal være i orden med stilen, håret osv. Man kan stort set ikke være musiker i dag uden at ha’ en sagfører og en stylist. Sådan hænger det sammen, og det er slet ikke mit udgangspunkt. Jeg elsker at spille min musik, og når jeg spiller den, så tænker jeg ikke på checken. Jeg tænker bare på at spille, og at det især er fedt at spille sammen med nogle, som spiller godt. Det er også derfor, at jeg stadig er i DMF. Jeg betragter mit dagjob som midlertidigt, på et eller andet plan. Det er en nødvendighed at få nogle penge i kassen. Jeg orker ikke at sidde i en telefon og ringe rundt for at skaffe jobs. Det gjorde

28

basunen • juni 2006

jeg, da jeg var 30, og det var fint. Lige nu ser jeg frem til gå på pension, så kan jeg måske få tid til at komme ud og spille mere igen.” Nils Maaetoft er osse træt af mange af de forhold, man bliver tilbudt som musiker. Med alderen er der flere og flere ting, som bare SKAL være i orden.

Derfor har han valgt at have et arbejde, så han kun siger ja til de jobs, han virkeligt gider. Han har et band i Danmark ved navn Ricewood Ramblers, og derudover skriver han sange og spiller med The Capitol Hights Hillbillies i Montgomery, Alabama, USA ca. en gang om året i sin ferie. Det er vigtigt for ham, at det er lysten, der driver værket, og hvis det bliver for rutinepræget, mister han gnisten. ”Det der med at skulle ud og spille 30 caféjobs i løbet af en sommer, det gider jeg simpelthen ikke.

Jeg ville kede mig ihjel. Der er så meget ”udenoms” med hensyn til at skulle spille.

Det er OK, når man er 20-30 år gammel, men når man så bliver lidt ældre, så orker man det ikke. På en eller anden måde så lærer man gennemskue al bull-shitten.”

Nils har en datter på 25, der bor i Paris, men derudover har han ikke nogen forpligtigelser og kan gøre, hvad han vil. Han vil da gerne kunne leve af musikken alene, men det er forudsat, at han selv bestemmer præmisserne. ”Det kunne jeg sagtens

få resten af livet til at gå med, hvis ellers jobbene var der. Men tingene hænger jo ikke sammen på den facon. Den musik jeg spiller, har et begrænset publikum her i landet. Man skal virkeligt være om sig, og som det ser ud lige nu, er min situation bedst, når jeg arbejder med mit dagjob og har ro på og kan tage til USA og spille. Ricewood Ramblers og jeg spiller da af og til rundt omkring. Når der så endeligt kommer et job vi VIL spille, så er vi virkelige sultne, og så glæder man sig til det. Og så bli’r det som regel virkeligt fedt. Jeg gider ikke alt det der med at jagte efter pengene.

Det må ligesom være på mine betingelser. Det er fedt, ikke at være nødsaget til målrettet at jage efter at komme på hitlisten. Jeg ved, at der er folk på min alder, karrieremusikere, der har et langt musikerliv bag sig med en masse plader, og som har svært ved at holde det ud, de selv laver. De har lavet så meget, og nu er de bare nødt til at blive ved for at kunne leve. Det er jeg faktisk glad for, at jeg IKKE har valgt. Der er ikke noget i min produktion, som jeg har det dårligt med.

Heldigvis. På den anden side er der nogle unge musikere, der render rundt med hovedet oppe i røven. De tror, at de er Guds gave til samfundet. Men det finder de jo ud af, før eller siden, at man ikke er.

Bl.a. gennem min datter holder jeg mig musikalsk opdateret og orienteret om, hvor tingene flytter sig hen. Der skal være plads til nyt talent hele tiden. Vi andre må så finde vores eget lille sidespor og støtte de unge mennesker. Vores opgave er at vise hvor musikken kommer fra og prøve at guide dem i den rigtige retning.

Hvis ikke man har sine rødder med sig, så bliver man meget let afstumpet, og så ved man ikke, i hvilken retning man skal gå. Så har man ingen retning at udvikle

>> Det er fedt, ikke at være nødsaget til målrettet at jage efter at komme på hitlisten. << sig i. Hvis ikke du kender vejen bagud, så kender du heller ikke vejen fremad.

Det er meget væsentligt, at man lærer de ting at kende. F.eks. Jamie Cullum eller Michael Bublé, (moderne croonere). De er begge dybt inspireret af swingmusik.

Deres rødder stikker bagud, men de gi’r det en drejning og gør det moderne. Det, synes jeg, er en god måde at gøre det på, og jeg håber, at det smitter af på de unge musikere. Og forhåbentlig finder publikum så ud af, hvor musikken stammer fra. Det betyder meget, at man ikke KUN går efter ”dagens” lyd. Musikken må jo gerne være langtidsholdbar.”

Ud over et par soloplader, har Nils Maaetoft udgivet plader med rockbandet The Intellectuals og bluegrass-bandet The Ricewood Ramblers. Seneste skud på stammen er en mini-cd, der blev udgivet i 2002 med titlen ”Five Easy Pieces”. Han har flere sange i gang i skriveprocessen, men han har ikke travlt. Albummet ”Throwing Rocks at the Moon” tog fire år at lande – fra han skrev sangene, til det udkom. Sangene testes live for at se, hvad

der fungerer, og der er ikke noget pres fra et pladeselskab der vil have tingene færdig, da Nils har sit eget pladeselskab.

Da jeg spørger, Nils om han har et godt råd til folk, der ikke kan leve af musikken, siger han: ”Jeg tror ikke, man skal være bange for at sige: OK, jeg kan ikke leve af musikken lige nu. Jeg bliver nødt til at tage et andet arbejde. Det betyder ganske vist, at man er lidt uden for musikmiljøet, men det er mentalt meget bedre at være koblet af systemet et stykke tid. Det er totalt dræbende og aldeles uinspirerende at gå på dagpenge og blive kontrolleret i hoved og røv og så samtidig kæmpe for at få lortet til at hænge økonomisk sammen. Det er bedre at tage en pause. Det betyder jo ikke, at jeg ikke stadigvæk er musiker. Det giver bare noget kunstnerisk frihed. Man behøver ikke nødvendigvis at være en musiker, der hutler sig lidt igennem tilværelsen, hvis ikke man har lyst til det. Det der med at holde pause for så at komme tilbage med en ny indgangsvinkel til det man laver, det er rigtigt sundt”.

Udgivelser: Med The Ricewood Ramblers 2002: Five Easy Pieces (radio promo) (Fresh Oil Loose Rock Records) 1998: Throwing Rocks At The Moon (Fresh Oil Loose Rock Records) Med M.T. Purse: 1992: Cross Talk Med Intellectuals: 1986: Half Alive (Replay) 1987: Health And Happiness (Fox Records)

Feriehus i Spanien DMF Århus afdeling vil også i 2006 og et stykke ind i 2007 råde over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af.

Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og du kan søge løbende gennem hele året.

Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter ”først til mølle” princippet.

DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden frem til uge 12 i 2007.

Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du kontakte DMF-Århus Afd. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson

CITRONHUSET Du kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt finde mere information om huset på hjemmesiden:

www.citronhuset.dk

eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99.

DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 • 8000 Århus C

basunen • juni 2006

29

Man skal være velforberedt

Guitaristen Ole Berg er begyndt forfra – igen Af Jørgen Nielsen Der kom en mand forbi med en guitar. Det var en gårdsanger; endnu sidst i 50-erne kunne man møde disse omvandrende trubadurer i baggårdene, hvor de lokkede hjemmegående husmødre frem i vinduerne, og hvor børnene for et øjeblik standsede boldspillet for at lytte. Det foretrukne instrument var ellers harmonikaen, men denne mand spillede guitar, og han spillede godt. En tiårig dreng lyttede tryllebunden, for det lød som noget, han kendte. I radioen kunne man ofte høre Danmarks guitarhelt nummer ét, Jørgen Ingemann, og i Otto Leisners Pladeparade på TV kunne man se Tommy Steele. ”Spil Pepe!” råbte drengen, og minsandten om ikke gårdmusikanten kunne levere Jørgen Ingemanns radio-hit på opfordring. Fra den dag af var musikerdrømmen født hos den tiårige Ole Berg.

der var jeg ovre og se dem. Lige pludselig manglede de en bassist, og så kom jeg med. Dengang spillede Jørn guitar, og han lærte mig at spille bas på 14 dage. Han havde nogle ører, så man tror, det er løgn.

Vi var engang sammen ude i popklubben i Tivoli Friheden. Toporkestret i Århus ”The

- Når man så har et par storebrødre, som interesserede sig Marster Joseph 1967 for Elvis og Ricky Nelson, smitter det selvfølgelig også af”, fortæller Ole Berg (f. 1948), som i dag har Restless” stod og spillede et Shadowstaget hul på endnu et nyt kapitel i en lang nummer. Da nummeret var slut, gik den og bemærkelsesværdig musikerkarriere.

14-årige Jørn frimodigt op til scenen og Den tidligere århusianer, som i 60-erne og sagde til guitaristen: ”Du spiller forkert, det 70-erne var med til at stifte toneangivende er et mol-nummer, og du står og spiller grupper som ”Master Joseph and his Didur!” sciples” og ”Spillemændene”, ernærer sig i dag som fortrinsvis solomusiker og musikDer var grøde i de lokale ungdoms- og underviser på Sydsjælland. En overlever popklubber, hvor man efterhånden kunne i en hård branche, en musiker, som har høre grupper som ”Shakin’ Phantoms”, taget de mest forskelligartede udfordringer ”Beatnicks” og ”Lee Perkins”, o.m.a. op og med talent og godt håndværk altid Riisvangen, Viby, Åbyhøj og Højbjerg, ja har skabt respekt omkring sig. alle bydele havde alle deres lokale helte.

Centrum-poppen i Norsgade, popklubben Fra pigtråd til psykedelic Elka i Åbyhøj og Stalden ved Århus-hal- Jeg fik en guitar som tiårig. Der var len udgjorde også scenen for den ny flere drenge i klassen, der spillede, så vi pigtrådsmusik. Efter Ghostriders dannede lavede et band, der mest var inspireret af Ole og hans storebror Steffen ”Master Four Jacks og Blue Boys. Vi kunne kun Joseph and his Disciples” sammen med to greb, som vi så flyttede op og ned ad bassisten Karsten Rostgaard, guitaristen stangen”, husker Ole med et grin. - Men Jens Erik Jacobsen og trommeslageren det var først, da jeg løb ind i Jørn PersPalle Wiinholt, som senere erstattedes son som 14-15-årig, at jeg kom til at spille af Jan Krarup. Besætningen blev i 1966 i et rigtigt orkester. Vi var cykelbude i det suppleret med boogie-woogiepianisten samme kvarter, og han spillede i ”GhoKim Nedergaard, som dog ikke var meget striders” på den lokale ungdomsklub, og for at skulle ud og investere i et Vox-orgel.

30

basunen • juni 2006

Master Joseph var navnemæssigt inspireret af ”Sir Henry and his Butlers”. - På vores første job skulle vi gøre noget for at blive lagt mærke til. Det var til et smedebal 2. juledag på Østergades Hotel. Vi måtte have en uniform, men de eneste kostumer, karnevalsforretningen havde tilbage, var nogle kjortler, der fik os til at ligne noget fra biblen.

Så det image hang ved. Det var en fin tid, og specielt i de første 2-3 år væltede vi os i jobs. En weekend dengang hed fredag aften, lørdag eftermiddag, lørdag aften, søndag eftermiddag og aften. 5 jobs, hvor man spillede to sæt hvert sted.

Når jeg mødte op på min læreplads som typograf mandag morgen, havde jeg på tre dage tjent lige så meget, som svenden, som jeg stod overfor, havde i ugeløn, og det gav status. Jeg skulle stadig feje gulv, men jeg fandt mig ikke i alt. Og jeg gennemførte læretiden.

Master Joseph stillede aldrig op til nogle af de mange pigtrådsmesterskaber for at få jobs; allerede fra starten var orkestret tilknyttet et bookingbureau.

Og bureauet havde en orkesterbil, et dollargrin med anhænger. ”Det var lidt fedt at ankomme til jobbet i den, men det varede nu ikke så længe, så måtte vi ud og leje et folkevognsrugbrød. Vi havde en fast chauffør alle årene, som hed Ditlev. Han lå altid og sov, medens vi spillede!”

Udover jobbene i popklubberne, blev det også til opvarmningsjobs for The Who og Kinks i KB-hallen i København og smutture til både Tyskland og Sverige. Undervejs optog bandet de nye musikalske strømninger og fra at være et rent pigtrådsorkester i 1964, var det mod slutningen i ’70 præget af både r&b og psychedelic, og Ole Berg og gruppen nåede at skrive musik til en beatopera i samarbejde med elever på Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Hvordan sluttede den glorværdige karriere så? - Vi spillede en aften oppe i ”Boom” i Frederiksgade. Sanganlægget gik i stykker, tangenterne faldt af orglet,

basforstærkeren gik ned. Så kiggede vi på hinanden – Skal vi ikke sige, at det var det?” Og sådan blev det. Master Joseph and his Disciples var gået over i historien.

Uden nogensinde at have udgivet en plade; det har Frost Records siden rådet bod på, idet man har udgivet en privatoptagelse og et par numre fra en session for Sonet.

Træskodans og hvide høns Det næste tiår betød både en ny slags musik og nye instrumenter. Først tog Ole en puster og aftjente sin værnepligt som militærnægter. Umiddelbart derefter mødte han Flemming ”Fiol” Thorsbro. De to blev ført sammen af en fælles interesse for den engelske folk-rockgruppe Fairport Convention. Kort tid efter bestod gruppen af de to, suppleret af Jens Henrik ”Hægge” Sandberg (dr), Torben Bruun (gui, mand) og Flemming ”Gummi” Walsø Therkelsen (b). Under et job til en af de fester foreningen Musik og Lys arrangerede i studenterhuset Stakladen på Århus Universitet fik Spillemændene, som det nye band kaldte sig, pludselig chancen på den store scene, da der var afbud fra et større navn.

- Der lå folk i deres afghanerpelse med røgelsespinde og stearinlys og lys-show på væggene. Så kommer vi ind og spiller sådan noget spillemandsmusik, og lynhurtigt bliver lokalet delt i to, nemlig i dem, der simpelthen så lyset og sprang op og dansede, og så dem, der blev pisseirriterede over at blive forstyrrede i deres hash-tåger. Det var lidt af en sensation, hvis jeg selv skal sige det, og det væltede ind med jobs bagefter. Vi var i gang, og så kørte den maskine!”

Siden de sene tressere havde Ole selv skrevet numre, og han leverede også til Spillemændene. Det kunne godt blive til en del Kodapenge, men her slog tidens kollektivånd igennem. Komponisten fik 50 %, og resten blev delt mellem de andre gruppemedlemmer. Det blev i løbet af gruppens turbulente levetid til 4 LP-udgivelser.

spille mandolin, og i ’73 kunne Spillemændene høres som support for netop deres store forbillede, da Fairport Convention spillede i Tivolis Koncertsal. Koncerten var samtidig sidste job for bassisten Gummi.

Han havde altid haft en vision om at have høns med på scenen, og som en afskedsgave til ham havde kollegerne arrangeret en happening: de to roadies Hans Ovesen og Tune Spang Olsen stod i kulissen og kylede hvide høns ind i projektørlyset, hvor de sært nok befandt sig fint. Gummi flippede totalt ud, men det lykkedes ham trods sin stangvisne tilstand at fange hanen, som han på stedet døbte ”Mugge” og sad og kælede for. - Det var for langt ude, det hele”, fortæller Ole Berg, - men skide skægt og en god historie til eftertiden”.

Det blev startskuddet til en del reorganisationer i Spillemændene, som optog den københavnske musiker Lars Hybel, først som bassist og siden som guitarist, og både Henning Stærk (gui, perc, b) og Sven Foged (p, acc, klarinet), begge fra Jackie Boo Flight. Den rene spillemandsmusik gled i baggrunden til fordel for en art country-rock med samfundskritiske tekster. Pedal-steelguitaren blev i denne periode indlemmet i arsenalet hos den flittige og nysgerrige Ole Berg.

Musikernes Hus – en drøm om fællesskab Nysgerrigheden omfattede også de kollektive idéer, der som tidligere nævnt prægede musikmiljøet i 70-erne. Der var noget, der skulle prøves af, og de ideelle omgivelser lå lige for. Trinbrædtet var oprindelig fra ca. ’68 et teater og kulturhus, startet af skuespillerne Jens Okking og Preben Harris. Senere kom Jens Helm

Hjemmebanen var i starten den lille folkklub kaldet Huset inde i Clemensstræde, hvor man kunne komme og spille, helt akustisk. Senere blev det legendariske Trinbrædtet i Vestergade 58, der blev ramSmall Talk 1984 men om de vilde koncerter, hvor etageadskillelsen truede med at give efter for vægten af de mange Petersen til – manden der også startede dansende i deres træsko og tunge, hjemboblen på Bispetorv – og da han blev træt mestrikkede trøjer. Inspireret af Fairport af natteroderiet, overlod han det kvit og Convention havde Ole Berg lært sig at frit til en kreds af musikere, mod at få en

forpagtningsafgift. Foreningen Musik og Lys eksisterede som nævnt allerede, men folkene bag gik i stedet ind i arbejdet med at drive Musikernes Hus og Musikernes Kontakt, som de nye initiativer kom til at hedde. Forinden havde Ole Berg startet et bookingbureau for Spillemændene, Jackie Boo Flight og bl.a. Saratoga Jazzband.

I tidens antikapitalistiske ånd med en provision på kun 5 %! Det blev til Musikernes Kontakt, som fik til huse i et lille lokale i den forreste gård i V 58, og basunisten Palle Agergaard fra Saratoga Jazzband passede telefonen i den første tid, inden det blev nødvendigt at ansætte en daglig leder. Musikernes Hus fik også en inspektør, men øverste myndighed var stadig medlemsforsamlingen, og der var livlig mødeaktivitet.

- Et eller andet sted var det jo unikt, det vi lavede dengang. Bølgerne gik højt nogle gange, men vi fik jo en kolossal gennemslagskraft. Nogle af de andre spillesteder frygtede konkurrencen, og bureauerne var utrygge ved, at vi lavede vores eget, de var bange for at blive hægtet af, for der var jo gære i verden på det tidspunkt i det hele taget.” Afviklingen kom omkring 1980, hvor bygningernes ejer Bech lavede sit snedkerværksted om til en flot rock-klub, som blev forpagtet af Rainer Pohl. Musikernes Kontakt blev under Sven Gaul’s ledelse til Århus Musikkontor, byens største musik-købmandsforretning. Tiden krævede professionalisme, det flippede forsvandt stille og roligt ud ad bagdøren.

Ole Berg var ikke den, der stod stille, heller ikke musikalsk. Nye opgaver som teatermusiker på Svalegangen og Baggårdsteatret i Svendborg, afløserjobs i Østjysk Musikforsyning og sammenspil med ”Fatter” Eskil Holten krævede, at han som guitarist stiftede bekendtskab med udvidede akkorder: - Jeg havde ligesom brug for at udbygge mit harmoniske fundament.

Det kunne ikke passe, at en 9-er var den højeste udvidelse. I Østjysk Musikforsyning blev jeg konfronteret med mol 7 b-5 akkorder, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med dem. Jeg kaldte dem ”pis-akkorder”. Jeg kunne kun tage barré-greb dengang.

Det var learning by doing, jeg har aldrig fået undervisning.

I spillemandsmusikken er der ikke de store harmoniske udfordringer, men til gengæld bliver man skidegodt skalaorienteret og lærer at spille hurtigt.”

Den sidste konstellation under navnet Spillemændene eksisterede fra ’79 til ’81 og bestod af Berg, Flemming Fiol (vio,

basunen • juni 2006

31

>>

m.m.), Big Joe (g/voc), Jørn Persson (b), Troels Møller (dr) og Lars Hybel (gui). - Vi lavede en plade i 1980 for Jan Degners ”Better Day Records, men det var sket med den musik, det kunne vi godt mærke. Der kom en anden tid. Så det var klogt nok, at vi holdt.”

En århusianer går i eksil Det var ikke musikalske ambitioner, men en forelskelse, der fik den indfødte århusianer Ole Berg til at flytte til København i 1981. Han måtte ud og finde arbejde og kom snart med i noget, der hed ”Ha’ det godt”.

- Men vi havde det ad helvede til, for det swingede ikke. Det gjorde det derimod i Kansas City Stompers, og der fik jeg virkelig brug for det, jeg havde lært hos ”Fatter” Eskil Holten, og mit samarbejde med Jørn Persson havde givet mig evnen til at lytte harmonier af. Jeg kom hurtigt med på 1. holdet hos Niels Abild (Kansas City Stompers’ kapelmester). Jeg var ude og spille med dem i lørdags, så jeg har været med i 25 år. Der er ikke ret mange jobs længere, men det er hyggeligt at møde de gamle gutter. Vi svor en ed om, at vi bliver ved med at spille i det her orkester, ligegyldigt hvor lousy hyren bliver. Det her orkester skal køres til ende, i modsætning til alle de andre vi har spillet i!” griner Ole, og fortsætter: - Det kunne han godt lide at høre, Niels Abild!”

- Jeg mødte en masse folk den vej igennem, Abild brugte jo alle de københavnske free-lancemusikere til at profilere sit orkester: Jesper Thilo, Alex Riel, Poul Halberg o.m.a. Når han ikke kunne få ”Helberg”, måtte han jo nøjes med Halberg,” kommer det med et endnu bredere grin og et ekstra bap på piben.

Gennem Andrew John og Lissa, som jeg spillede med i Århus, kendte jeg trommeslageren Gert Smedegaard. Vi dannede Small Talk med Ole Prehn (voc) Thor Bachhausen (key), og Joachim Ussing (b).

Det var et sideprojekt; vi spillede 20-30 jobs om året, og repertoiret var fortrinsvis mere ukendte numre inden for blues/funk, og det er måske noget af det bedste, jeg har spillet i. Men tiden var ikke til ”jambands” endnu, og det døde da også igen.

At begynde forfra Kansas City Stompers, Peder Kragerups

32

basunen • juni 2006

orkester og diverse danseorkestre blev Oles platform op igennem 90-erne, men han blev træt af at være med på yderste mandat. - Mig og en bassist lavede i 1999

et danseorkester, som vi kaldte for Copyright. Og pludselig var der hul igennem igen. Vi ramte lige noget, der var efterspurgt inden for underholdningsbranchen.

Vi opdaterede alting. Hvem skal vi spille for, og hvad hørte de, da de var unge? Vi var de samme fire mand, og det var et pissegodt hold med trestemmig sang og det hele. Det kørte godt i fire år, men så brød min verden sammen; jeg skulle skilles, og jeg besluttede, at nu skulle mit liv handle om noget andet. Jeg kappede alle forbindelserne, undtagen til Kansas. Jeg flyttede herned, (til Kalvehave på Sydsjælland) for jeg havde ikke råd til at bo i København.

Jeg vil ikke bare bo i en to-værelses lejlighed, for jeg vil have mulighed for at spille.

Men jeg skulle jo have noget at leve af, og så var det, jeg begyndte at tage ud alene, og nu har jeg simpelthen en forretning, så man tror, det er løgn. Det breder sig som ringe i vandet, for det jeg laver, er på ingen måde suppe, steg og is- agtigt. Det lyder som et band, der står og spiller. Jeg ligger vandret af travlhed for tiden – om dagen underviser jeg skoleklasser i sammenspil. Jeg får 18 unger ind hver anden time, og det fungerer fint. Specielt er jeg blevet glad for den kontakt, jeg har med alle de unger, det er en daglig glæde at stå op til. Jeg skal jo pludselig til at stå op kl. 6.30 for at møde kl. 8. Det er noget nyt i mit liv! Ungerne opfatter mig ikke længere som en gammel nar, for jeg står jo med tidens musik, og de er medbestemmende ved repertoirevalget. Og så har jeg fået

kolleger i dagligdagen. Derimod savner jeg ikke kolleger, når jeg er ude at spille til fest. Jeg kan køre det, som jeg selv vil have det. Der vil altid være delte meninger i et orkester om, hvornår man er for kommerciel, og jeg hader, når folk ikke bare kan sætte sig ud over deres personlige smag og løse opgaven professionelt.

Jeg hader det simpelthen”, gentager Ole Berg, og man er ikke i tvivl om, at han mener det. - Det er dybt irriterende, og man kan aldrig løse det!” Den rutinerede guitarist har således nu mulighed for at løse sin opgave som han mener, den bør løses. - Man skal være velforberedt, og der skal gå max. 10-15 sekunder mellem hvert nummer. Du er et levende diskotek, og du er til publikums tjeneste.

Jeg kan gå ud og lave en hvilket som helst type job, og set ud fra en otiums-agtig synsvinkel så kan jeg blive ved med det i mange år endnu, hvorimod det der med at ligge og rejse Jylland tyndt, det er for hårdt i længden.

Ole Berg 2006 ”Den røde neger fra Samsøgade” eller B.B. Berg, som vi også kaldte ham i Århustiden, er på den rette hylde. Det har han for resten altid været.

Referat af generalforsamling i DMF-Randers Afdeling Formanden bød velkommen til de fremmødte medlemmer samt til HBmedlem Bo Jacobsen, Grenå.

1. Valg af dirigent. Valget faldt på Bo Jacobsen, som konstaterede, at GF var lovligt varslet og gav ordet til formanden Carlo Boisen.

2. Forsamlingen mindedes afdøde Misse Petersen og Eigil Hindborg. Et æret være deres minde.

Julekurve, Launi Grøndahls Fond, runde dage, Guldnåleklubbens julefrokost (som formanden aldrig er med til), takkeskrivelse fra Lars Kiehn (50 år), Århus omtaltes.

Dernæst omtale af bestyrelsesmøder i afdelingen og tillidsmandsmøde på Kobæk Strand samt Tillidsmandskursus 2, hvor næstformand og kasserer Erik Højholdt deltog. - Medlemsskaren er status quo.

Omtale af diverse aktivitetstilbud, bl.a. workshop med Michael Højriis, foredrag med Stig Rossen, som formanden fortalte levende om, sommerfest på buebanen, juletræsfest, julefrokost, rundvisning på TV2 Østjylland samt ”Øllets ABC & Jens

Langkniv” ved Esben Laursen, hvilket finder sted den 18. juni 2006 kl. 16.00 på Cafe Slyngborg.

Omtale af instrumentforsikringen, HB-møder, opfordring fra Vejle Afd. til Hovedforbundet om investering i mobilt EDB-udstyr til brug for afholdelse af kurser i provinsen.

Endelig omtale af en pris til MUSIKEREN fra Dansk Fagpresse.

Herefter var beretningen til diskussion.

Bo Jacobsen mindede medlemmerne om opgradering af deres instrumenter til forsikringen. Vigtigt!!! Han nævnte også, at der ikke tales om centralisering fra HB´s side og ingen sammenlægning i Trekantsområdet (Vejle, Kolding, Fredericia), samarbejde i Midtvestområdet, Thisted Afd. er nedlagt, omtalte HBmøderne meget positivt.

Herefter godkendtes formandens og bestyrelsens beretning. Formanden takkede sin bestyrelse for et godt samarbejde.

5. Valg af kasserer. Erik Højholdt genvalgtes.

3. Regnskab ved kasserer Erik Højholdt.

Regnskabet godkendtes.

Herefter var der underholdning ved Flipper, Steen Rebold og Trine, smørrebrød, øl, vand og kaffe.

4. Indkomne forslag. Ingen.

6. Valg af 3 best.medl. Henri Amsler, Ole Fisker, Niels Weinreich genvalgtes.

7. Valg af 2 best.suppl. Richard Thierry (2 år) er på valg. Sten Rebold valgtes for 2 år, og Richard Thierry valgtes for 1 år.

8. Valg af 1 revisor. Bjarne Hjulmann genvalgtes.

9. Valg af 1 rev.suppl. Ole Frier genvalgtes.

10. Eventuelt.

Henri Amsler roste BASUNEN og opfordrede de tilstedeværende til at benytte sig af bladet.

Dirigenten afsluttede GF, og formanden takkede for god ro og orden og udbragte et trefoldigt hurra for Dansk Musiker Forbund.

Danish Music Awards - Folk 2006 Af Esben Bøgh Laursen Det er såmænd overskriften på den danske ”Grammy” uddeling for folkemusikken. Lørdag d.11. marts dannede Tønder Hallen rammen om denne uddeling. Uddelingen kaldes ofte ”den lille” og henviser næsten automatisk til ”den store” uddeling der foregår samme aften i København.

Det gik dog hurtigt op for en fyldt sal, at man ikke skulle spises af med noget rent musikalsk. Den færøske sangerinde Eivør åbnede aftenen på fornemmeste vis, og tog også ganske ubeskedent, men velfortjent for sig af priserne. Den canadiske sanger Bruce Guthro lavede et smukt indslag, bakket op af bl.a. Jan Kaspersen og Allan Nagel fra Århus. Lars Lilholt var annonceret solo til aftenen, og

som konferencieren sagde, kræver det et vist format at stille op solo med kun to musikere. Formatet var der da heller ingen tvivl om, og inden længe formåede han med humor og ironi at få hele salen til at synge med. Det blev også til en pris til Lars Lilholt som årets sangskriver.

Et af de sidste musikalske indslag på aftenen var Moving Cloud, som bød på fejende flot irsk musik i samarbejde med en stepdanser. Ivan Pedersen var tilstede som prisuddeler for DPA (Danske Populær Autorer), og sagde i den forbindelse: ”Hvis det her er den lille pris-uddeling, må jeg med det jeg har set og hørt i aften sige til dem på den store at de skal til at få fingeren ud”.

Moving Cloud spillede til festen Du kan se på www.folkemusik.dk hvordan priserne blev fordelt.

basunen • juni 2006

33

Ansøgningsfrister for tilskud til musik Frist

Ansøgning stiles til

Telefon

Bemærkninger

Løbende

Statens Kunstfond

33113601

www.statenskunstfond.dk

Løbende

Kunstrådet Transportstøtten Nye musikprojekter International Musikudveksling Tilsk. til prof. orkestre/ensembler

33744500

www.kunststyrelsen.dk

Løbende

Dansk Jazzforbund Dynamisk pulje Jazzpuljen

33454300

www.dkjazz.dk

Løbende

ROSA – Dansk Rock Samråd

86128444

www.rosa.org

Løbende

Transportstøtte til folkemusik

86761141

www.folkemusik.dk

Løbende

Foreningen for verdensmusik i Danmark

33244013

www.worldmusic.dk

01.04. / 15.08. / 01.11.

Århus Kommune Orkesterkontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.04. / 15.08.

Århus Kommune Spillestedskontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.05. / 01.12.

Amtsmusikudvalget, Århus Amt

89446981

www.aaa.dk

01.02.

01.08.

Dansk Musiker Forbund Kollektive midler

86184599

www.dmf.dk

01.02.

KODA Kollektive båndmidler

33306300

www.koda.dk

01.09.

KODA Nationale midler

33306300

www.koda.dk

01.07.

Kunstrådet Musikdramatik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.08.

Kunstrådet Tilskud til musik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.09.

Statens Kunstfond Igangsætningsstipendier

33113601

www.statenskunstfond.dk

UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C

REDAKTION

TLF: Aarhus afd / AK Fax-nr. Aarhus Randers afd.

Silkeborg afd.

Grenå afd.

Herning afd.

Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og internet)

: 86 18 45 99 : 86 13 07 78 : 86 42 38 20 : 86 86 93 00 : 86 38 75 15 : 97 14 18 78

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

34

basunen • juni 2006

Lars Kiehn (ansv.)

Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer.

Næste nummer er: 11. sept. 2006 Folder med annoncepriser kan bestilles på: 86 16 45 99 eller pr. email: aarhus@dmf.dk

Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet.

Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland.

Basunen på Internet www.basunen.dk Tryk: CS-grafisk A/S

basunen â&#x20AC;˘ juni 2006

35

36

basunen â&#x20AC;˘ juni 2006