Page 1

BASUNEN 3-2004

1


2

BASUNEN 3-2004


Forside Jøden Fotocollage: Bjarne Gren

UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C TLF: Aarhus afd / AK Fax-nr. Aarhus Randers afd. Silkeborg afd. Grenå afd. Herning afd.

: 86 18 45 99 : 86 13 07 78 : 86 42 38 20 : 86 86 93 00 : 86 38 75 15 : 97 14 18 78

INDHOLD INDHOLD Kongres i DMF Call MOM Palle Hjort og hans orgler Siden Sidst Muddi og Salamidrengene CD-udgivelser Kongres i Svendborg Skralde-campen Summer Session Eksamenskoncerter Aktivitetsaftener i Randers Jubilæums festival Ramsing fortæller Juletræsfest Jøden - en hip hopper Udvidelse af Musikhuset Drømme i opfyldelse Jamsessions i Århus Ansøgningsfrister

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

REDAKTION Lars Kiehn (Ansv.) Bjarne Gren Jensen (Redaktør, grafisk layout og internet) Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer. Næste nummer er: 22. nov. 2004 Folder med annoncepriser kan bestilles på: 86 16 45 99 eller pr. email: aarhus@dmf.dk

4 5 6 9 11 13 14 16 18 20 21 22 24 27 28 30 32 33 34

Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet. Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland. Basunen på Internet www.basunen.dk Tryk: CS-grafisk A/S

BASUNEN 3-2004

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Ole F. Sørensen Ejstrupvej 1 Fasterholt 7330 Brande Tlf: 97 14 18 78

3


Kulturplaner på godt og ondt Af Lars Kiehn Musikhuset har nu igennem mange sæsoner været hjemsted for Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Igennem de sidste år, har der været en stigende kritik af Musikhusets lyd. Blandt folk med forstand på de ting, var der bred enighed om, at akustikken i selve Musikhuset, ikke levede op til orkesterets kvalitet. Lyden kom populært sagt ikke ud over scenekanten. Symfoniorkestret og koncervatoriet Nu er de nyeste kulturplaner fra Århus Kommune blevet åbenbaret, og deri kan man læse at Musikhuset skal udvides, sådan at Aarhus Symfoniorkester får en helt ny sal til deres øvning og koncert udfoldelse. Jeg ved, det er et af orkesterets højeste ønsker, der her går i opfyldelse. Derfor et stort tillykke til os alle sammen med det. Jeg vil i den forbindelse bede til, at alle de ansvarlige implicerede kulturelle ledere, politikere, musikere, arkitekter og byggefolk vil sørge for, at det lydmæssige aspekt ved byggeriet, får en endnu mere central rolle i forløbet, end det var tilfældet i det ”gamle” Musikhus. Alt andet vil være en katastrofe. Musikhusets udvidelse skal foruden Aarhus Symfoniorkester også huse Det Jyske Musikkonservatorium. Symfoniorkesteret har længe haft nye øve og koncertfaciliteter som højeste prioritet. Ligeså har konservatoriet længe haft et ønske om at kunne samle alle sine afdelinger under samme tag. Nu er planerne så endelig fremlagt for offentligheden og på vej til at blive realiseret. Tillykke til konservatoriet med det. Gratis koncerter Dog tillader jeg mig at fokusere på et specifikt aspekt ved planerne. Eleverne

på konservatoriet skal udfylde hullerne i Musikhusets arrangementsplaner med 160 gratis koncerter om året. Jeg skrev her i august måned læserbreve til byens to dagblade, hvori jeg anfægtede situationen, foruden jeg fortalte om mine overvejelser og bekymringer ved lige præcis den situation. Den konstituerede leder på Det Jyske Musikkonservatorium Ulrik Spang Hanssen svarede og forklarede sig senere i et andet læserbrev. Måske nogen af jeg har fulgt diskussionen. Stadig grund til bekymring Min bekymring er ikke blevet mindre af de meget velmenende ord fra Ulrik Spang Hanssen. Jeg er sikker på, at ligesom huslejen fra konservatoriet er tænkt ind i budgetterne for at realisere Musikhusudvidelsen, er de 160 koncerter også blevet tænkt ind i budgetterne. Derfor er jeg af den opfattelse, at koncerterne er en kalkuleret aktivitet, der skal gøre en realisering af de ambitiøse planer mulige. Uden blik for hvad det ellers kan få af negative virkninger på hele det øvrige professionelle århusianske musikliv. Trængte rytmiske spillesteder Jeg tænker på de rytmiske spillesteder, der i forvejen er rimelig trængte. Nu skal de til at konkurrere med et Musikhus, der vil mætte markedet med gratis og ulønnet aktivitet. De professionelle musikere kommer også til at kæmpe med den situation, at de dygtige konservatorie elever, vil underholde publikum i Musikhuset gratis. Uden at modtage noget honorar for deres musiske indsats. Og I kan bide jer selv i næsen på, at det nok skal koste tariffer. Måske ikke kun i Musikhuset, men også andre steder i byen. Jeg er ligeså bange for, at regionens mindre klassiske arrangementsforeninger, vil få en ulige konkurrence fra konservatoriets aktivitet i Musikhuset.

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C

Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

4

Jeg ved godt at konservatoriet allerede er aktiv i miljøet. Med koncerter på Voxhall, Musikcafeen, Musikhuset, Universet i Festugen og på konservatoriet udfylder de studerende allerede en del af aktiviteten. De fleste af koncerterne afvikles i konservatoriets eget lukkede miljø. De resterende koncerter - afgangskoncerter, jubilæumskoncerten, årsfesten og festugearrangementet etc. etc. - afvikles som store event ude på spillestederne og i Musikhuset. Nu er der i min terminologi stor forskel på, om 160 koncerter afvikles i et mere eller mindre lukket konservato-riemiljø, eller om de afvikles i Musikhuset, der er overordentlig offentligt. Og fra mit sæde ligner det udelukkende en aktivitet, der skal promovere Musikhuset og Det Jyske Musikkonservatorium i det politiske miljø og i den brede offentlighed, og det kan selvfølgelig være legalt nok. Men hvad der er godt for de to institutioner, behøver jo ikke at være godt for det professionelle musikmiljø. Jeg er desværre bange for, at disse 160 arrangementer kommer til at skade mere end godt er. Det er lidt barokt, at man på den ene side uddanner unge mennesker til et professionelt musikliv, mens man på den anden side opsluger de jobs, der er at slås om. Derved gør man det sværere for de uddannede musikere, at skaffe beskæftigelse. Derfor kan jeg også kun opfordre alle konservatorieelever til at tage stilling til det faktum, som vi er stillet overfor. For i sidste ende er det kun jer, der kan bestemme, hvor langt der skal gås i denne sag. Det er jer der skal afgøre, hvor mange gratis koncerter, der skal spilles. Så tænk jer godt om, når I siger ja tak. For det du siger ja til, kunne være det job, du selv skal have, når du er uddannet og ikke længere er i det beskyttede konservatoriemiljø.

Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - gren@danmedia.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Thomas Valter - valter@dmf.dk Erik Sletting - erik@sletting.dk Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk

BASUNEN 3-2004


Call MOM Af Jørgen Nielsen Din mor er sikkert den sidste, du ringer til, hvis du får problemer med alkohol og stoffer. En ny hot-line rettet mod musikere opfylder et stort behov for rådgivning. En rigtig rockmusiker må godt lugte af øl og whisky, og listen over musikalske stofmisbrugere er lang. Myten om at der er kemiske genveje til at blive en bedre musiker er svær at udrydde. Selvtillid er alfa og omega hos den udøvende, lige fra DJ´en til koncertviolinisten, og her har mange oplevet, at egoet kan styrkes ad kunstig vej. De fleste styrer deres forbrug med fornuft, og oplever ingen problemer. Problemerne kommer, når rusen bliver normaltilstanden. Et nyt initiativ tager nu musikeres problemer med misbrug op. Der skal gøres op med de gamle tabuer, og der skal etableres hjælp og støtte til dem, der er faldet igennem. Eller er pårørende til dem. Musik og misbrug Støtteforeningen M.O.M. (Musik og misbrug) har eksisteret i et halvandet år. Formand Arne Würgler fortæller: ”Jeg er blevet opfordret til at gå ind i det her arbejde, og jeg har taget udfordringen op, bl.a. fordi det er utroligt trist at tænke tilbage på de kolleger, man har mistet. Alle de store talenter og de gode ressourcer, der er gået tabt. Der er mange tabuer omkring det her, og det vigtige er få dem hævet. Holdningerne er ændrede langt hen ad vejen i forhold til dengang, hvor man som publikum synes det var sjovt at se hvor fulde musikerne kunne blive. Dengang blev det virkelig kørt langt ud. Men som musikere er vi et hold, når vi er på arbejde, og det er vigtigt at tage hånd om dem, der falder igennem. Støtteforeningen skal arbejde på at skabe en platform, hvorfra man kan hjælpe den afhængige og de pårørende. En hotline, hvortil man kan ringe anonymt og få akut rådgivning og hjælp. Men det er noget, der skal udvikle sig stille og roligt, for som sagt, der er masser af tabuer omkring det her emne”. Afhængighed er en sygdom Allerede nu er foreningen synlig i form af en hjemmeside (www.m-o-m.dk). Her kan man teste sit eget forhold til alkohol og hash. Også pårørende til en afhængig kan teste sig selv med en checkliste. Man kan

BASUNEN 3-2004

finde spørgsmål som ”Sætter du andres behov foran dine egne?” og ”Har du svært ved at sætte grænser?” Ane Sidenius er alkolog og misbrugsterapeut, og hun sidder ved M.O.M´s telefon og modtager opkald fra både pårørende og misbrugere. ”Det er ikke en skam at være alkoholiker, det er en skam ikke at gøre noget ved det!” siger hun. Hun husker ikke hvorfra citatet stammer, men det udtrykker noget centralt. Afhængighed er en forfærdelig sygdom, som også i høj grad rammer de pårørende. Den afhængige skammer sig frygteligt, men lever samtidig også med løgne og selvbedrag. Benægter problemets eksistens, og har det elendigt, rent psykisk. Og dulmer smerten med endnu mere sprut. Musikeren i farezonen Der er flere indlysende grunde til at musikere er en udsat gruppe, konstaterer Ane Sidenius. De er konstant på arbejde derude, hvor alle de andre har det skægt, og hvor drinksene og stofferne er tilgængelige. Man har noget lige ved hånden, når præstations-angsten skal dulmes. Og hvis man som tørlagt alkoholiker vender tilbage på arbejde, er fristelserne der igen lige for næsen af én. De fleste danskere har den holdning, at man ikke skal blande sig i, hvor meget andre drikker. Til alle tider har det været musikere og andre kunstneres ret at bedøve sig for at udvide den kunstneriske fantasi. For den svage kan det være fatalt. Musikbranchen er leveringsdygtig i mange case-stories.

De mange ofre Ane Sidenius påpeger, at der er stor forskel på at være misbruger og at være afhængig. ”Misbrugere kan holde op ved egen hjælp, hvis motivationen er stor nok. Det kan den afhængige ikke! Det er afhængighedens rablende vanvid, at når man først er derude, er det ikke motivation nok at vide, at det hér, det slår dig altså ihjel. Man mener, at nogle er genetisk særligt disponerede for at udvikle afhængighed. Vi var mange der drak, da vi var unge, men der var nogen der blev hængende i det. Der er mange, der er døde, både af druk og stoffer, og det rammer hele vejen rundt, familien, bandet, vennerne. Vi kunne tænke os at arrangere et forum for de pårørende, hvor de kan støtte hinanden.” Til foråret vil der blive arrangeret en støttekoncert for at samle ind til foreningen, som håber at kunne oprette en fond, der kan betale både for behandling og for kurser for de pårørende. Det er allerede nu muligt at tegne et støttemedlemskab af foreningen Musikere og Misbrug. Det koster 80 kroner om året. Desuden kan man købe CD´en ”Stolen Moments”, som er en mindeplade for bassisten Jens Melgaard. En del af overskuddet går til foreningens arbejde. Jens Melgaard var et kæmpetalent, som døde tidligere i år som følge af mangeårigt stofmisbrug.

Ane fortæller: ”Som regel er det kollegerne, der først oplever behovet for at gøre noget. Typisk er der én der ringer og fortæller, at den er gal. Jeg kan så spørge, om han/hun har talt med den afhængige om problemet, og rådgive ud fra det. Vi kan lave en intervention, f.eks. arrangere et møde, men i de fleste tilfælde er det nok at tale i telefon. Når man vil i behandling, har vi flere muligheder for at tilbyde dette inden for det etablerede system. Det handler meget om åbenhed - jo mere, jo bedre. Nogle kan ikke overskue at gå ind i et behandlingsforløb, simpelthen fordi de er et kendt ansigt, men der kan vi overveje at etablere kontakt til udenlandske behandlingsmuligheder. En henvendelse til os bliver ikke registreret nogen steder, og alle har ret til fuld anonymitet, selv om vi ved, hvem de er.”

FAKTABOKS Mere info: www.m-o-m.dk mail: kontakt@m-o-m.dk Telefon alle dage 10-14, 70 266 388 Støtte CD Jens Melgaard. Stolen Moments/Portrait Of. Music Mecca CD 4043-2

5


Palle Hjort og hans Af Molo Poulsen Palle voksede op i et hjem uden klaver, og den eneste musik han hørte, var musikken i radioen. Alligevel observerede forældrene Palles interesse for musik omkring 5 års alderen. Da stod han foran fjernsynet og viftede med armene til de symfoniske koncertudsendelser. Om det var grunden til, at han brokkede sig, da han opdagede, at der ikke fulgte nogen pind (bue) med hans første guitar, ja det vides ikke. Så guitaren blev skiftet ud med en violin, og efter mange år hvor han spillede på violinen, købte hans bedstemor på et tidspunkt et stueorgel med fodbas og rytmeboks. Palles verden blev forandret, og orglet blev hans et og alt. Starten på karrieren Efter at have hørt Jimmy Smiths jazzorgel i jazzprogrammet Hot’n’ Sweet, rakte bedstemoderens stueorgel ikke længere. Stueorglet blev til et Hammondorgel, og så var helvede løs. I mange år lå det under overfladen, at Palle skulle have en musikalsk uddannelse. Men familien så det ikke som et erhverv, og helt indtil gymnasieårene troede Palle, at han skulle uddannes til at stå i butik som brødrene. Ved slutningen af gymnasietiden besluttede Palle, at han ville gå musikkens vej. Koste hvad det koste ville. Palle flyttede fra Hadsten til Århus, og knoklede røven ud af bukserne for at finde musikjobs. ”Det var svært, at komme forbi den århusianske musikmafia. Derfor havde jeg mange rengøringsjobs og dårligt betalte gigs i den periode”. Tre fjerdedele inde i konservatorieuddannelsen møder vi Palle på hans bopæl i Åbyhøj. ”Der er ikke så mange, der kun spiller orgel. Jeg har virkelig dyrket stilen og alle de gamle plader. Den såkaldte røvballestil med Ole Erling, Klaus Wunderlich og alle de andre. Jazz- og rockstilen. Hvad som helst med orgel på. Det var for at sætte mig helt ind i orglets funktion” Der er mange der spiller klaver, og har keyboard eller orglet ved siden af, så de kan tage en akkord eller lave en solo på orglet. Men Palle valgte en anden strategi.

6

Strategi og Tricks ”Grunden til at orglet er blevet mit instrument, er fordi min bedstemor købte et orgel, men også fordi jeg blev bidt af lyden”. Det er i princippet nemt at spille orgel. Meget passende hvis man er lidt doven af natur, mener Palle. ”Man kan spille en enkelt tone igennem en helt nummer, sætter du Leslien til ændres lyden markant. Man kan spille en hel solo, kun med en tone. Det er et trick. Der er en dejlig frihed i at spille orgel, en frihed man ikke altid har som eksempelvis bassist eller

trommeslager. De skal være der hele tiden og holde rytmen, formen, akkorderne og alt det der. De kan ikke i samme grad bare stå og finde på. Hvis jeg ikke kan finde ud af det, lader jeg bare være med at spille. Jeg mener også, at det er nemmere at springe ind i et band på orgel. Derfor er det også nemt at sige ja til jobs, hvis man bare lige skal spille noget orgel for et eller andet band”. Palle har aldrig været den store terper af skalaer. Men på trods af modvilje mod den form for musisk udfoldelse, så har Palle øvet meget på sin egen måde. ”Jeg vil hellere sidde og spille lidt, skrue i et orgel, eller høre noget musik. Det, synes jeg også, er en form for øvning. Bare det har noget med musik at gøre”. Palles måde at spille orgel på er kontroversiel, meget anderledes end andres tilgang til orglet. ”Fordi jeg ikke har så mange fordomme, spiller jeg nok anderledes end andre orgelspillere. Der er mange der, når de hører et orgel, siger, at det lyder som Ole Erling.

Eller det lyder som min mormors 80 års fødselsdag“. Palle er vokset op med orgelmusikken og har plader med alt inden for Heavy, Rock, Punk, Garage. Men også Ole Erling og Klaus Wunderlich er at finde i samlingen. ”Jeg forsøger ikke at skille det ad. Det er alt sammen musik, og jeg blander det hele sammen, derfor synes jeg, at orglet passer ind i al musik“. Inspirationskilder Hvad angår inspirationskilder så har Palle to. Den ene er Ole Erling, og den anden er Jon Lord. ”Man kan sige meget om Ole Erling og hans stil, men i modsætning til mange keyboardspillere, så spiller han primært orgel, og han har totalt styr på sit Hammondorgel. Han kan få det til at lyde som hvad som helst. Han kender drawbarsystemet (tonekontrollerne på et Hammond) og orglets andre muligheder. Han er inde i orgelsproget, og det er helt fantastisk”. Palle har hundredvis af gamle ”suppe steg og is” orgelplader med evergreens. Og de bruges til at planke lyde. Så det er også en form for inspiration og lærdom, at lytte disse ting igennem. ”Min anden store inspirationskilde er Jon Lord fra Deep Purple. På mange af Deep Purples sange fungerer orglet som en guitar. Det har samme funktion med power akkorder, forvrængning og det hele”. Den aggressivitet som John Lord havde, hvor han løb rundt og sparkede på orglet, synes Palle godt om. Men også Anders Koppel har spillet en rolle for Palles udvikling. ”Jeg vil gerne nævne en til, som er lidt ude på siden, det er Anders Koppel fra Savage Rose og Bazar. Han har en meget genkendelig fløjtelyd på sit Hammondorgel. Meget tynd. Det er simpelhelt fantastisk smukt. Sidst jeg hørte ham, sad jeg og græd i en halv time. Han er også en stor inspiration.” Palle har igennem årene på konservatoriet lært meget om teknik, stilarter og teori. Han har mødt en masse nye mennesker og kontakter. Han har overlevet ensretningen på konservatoriet, og han har holdt fast i sin egen stil. Palle har dog nogle klare meninger om konservatoriet.

BASUNEN 3-2004


Orgler Konservatoriet ”Konservatoriet farver folk en del, så hvis man som studerende ikke selv har styrken til at stå ved det, man kan, så bliver man forvirret. De unge mennesker kommer ofte ind på konservatoriet lige fra musikskolen, musikefterskolen, MGK, daghøjskolen. Det bliver meget skole det hele. Ikke at musikken bliver skolet, men musik bliver noget, man spiller, når man er i skole”. Palles egen baggrund har været klubværelset ude i Hadsten, hvor han drak øl med vennerne og spillede en masse musik til langt ud på natten. Dagen efter kæmpede han sig op af sengen for at komme i skole. ”Det var meget sociale ting, der bandt musikken sammen, og det tror jeg virker stærkere. Jeg tror det er miljøet omkring én, der giver én personligheden. Der er et godt netværk på konservatoriet, og der får man mange kontakter. Men elementet eksamen, prøver og regler, som selvfølgelig er nødvendigt sådan et sted, tror jeg, giver en lidt skæv vinkel på selve det at spille musik. Har man noget i bagagen, når man kommer ind på konservatoriet, er man i højere grad i stand til at bruge uddannelsen på en god måde”. Orgelsamling Palle er også passioneret orgelsamler. Samlingen er opmagasineret flere forskellige steder, og på spørgsmålet om hvor mange han ejer, svarer han: ”Det er et meget svært spørgsmål. Jeg har jo mange forskellige typer orgler. Jeg har en 8-10 stykker af de rigtig gode, og af dem er cirka 7 Hammondorgler. Jeg har også nogle lidt ukurante orgler. Jeg har Farfisa 60’er orgler, som giver den typiske Doors-lyd. Den slags har jeg en del af. Jeg har desuden alle mulige synthesizere, gamle keyboards, clavinet, Rhodes og Wurlitzer. Jeg ved ikke helt, hvad der er sket. Jeg har altid samlet på alt muligt, hatte, legetøjsbiler osv, og det er så blevet til orgler. Det er en forfærdelig dyr hobby og det fylder”.

BASUNEN 3-2004

Ligesom biler har deres fattigrøvsmodeller og deres kongemodeller, sådan har orglet også sine store og respekterede modeller, og modeller der hånes. Også her er der fattigmandsorgler, og modeller der er konger. Hammondorglet, der hedder B3, er det mest kendte og det dyreste, og regnes af de fleste for et kongeinstrument. ”Folk spørger altid, om jeg så har en B3’er. Og det har jeg faktisk ikke, for jeg kan jeg ikke lide det. Folk bliver helt mærkelige, når jeg fortæller dem det, men det er bare sådan, det er. Instrumentet er en sjov tyndbenet fætter”.

desuden har travlt, er, at jeg fra starten besluttede at sige ja til alt det, jeg kunne sige ja til. Derved kom jeg til at spille en masse forskellige stilarter. Det hjalp mig med at finde min plads i musikken. Jeg fandt ud af, hvad jeg var god til”. Palle har også den holdning, at lige meget hvad musik han spiller, så skal det være sjovt. Han synes selv, at det er nogle dejlige mennesker, han spiller sammen med. ”Det er det sociale liv, der er godt. Der er ikke dårlige stilarter, så længe man har det godt med dem, man spiller med”.

Hammond har lavet det samme orgel i forskellige udformninger, blandt andet en model i en kæmpekasse, som bliver kaldt Hammond C3. Det tilfredsstiller til gengæld Palles krav til et kongeinstrument. ”Det er meget bastant og majestætisk, når det står på scenen. Det kan jeg rigtigt godt lide, så dem har jeg anskaffet mig to af. Jeg har fået et hjem fra en kirke i USA. Det var stort set aldrig blevet spillet på, så det er som nyt. Det er fra 1957, og det står uden en skramme. Det bliver aldrig tændt, og det er lidt for dårligt. Jeg har også den første synthesizer, som Hammond lavede omkring 1940. Det hedder SOLO VOX. Den kan kun spille en tone ad gangen, og lyder forfærdeligt, men det har jeg også købt”. Palle har også et orgel stående i en lade ude i det vilde vesten et sted i USA, som han ikke har haft mulighed for at få hjem endnu. Ligesom der står et Hammond Clock (Laurens Hammond var oprindeligt urmager) i en kælder et sted i Sydamerika. Et godt råd Palles råd til unge musikere, der satser på musikken som profession: ”Jeg synes, der er mange, der kun vil spille egne numre. Min erfaring er, at grunden til, at jeg nu har det sjovt med det, jeg laver og

Så det handler om at være åben over for al slags musik, og prøve at spille det. Det er også vigtigt at høre en masse forskellig musik. At spille jamsessions er også en lærerig proces. At kaste sig selv ud i de der situationer, hvor man er på dybt vand, det er lærerigt. At improvisere og bare prøve at kaste sig ud i nogle stilarter, man ikke mener, man kan, det er også lærerigt. CV Palle har spillet og spiller med: På Slaget 12, Mika Vandborg, Andrew Strong, Joachim Ussing, Thomas Negrain, Nils Henriksen, Gospel Voices med Claes Wegener, Ørenlyd, Hush, Mellophone, Forgetting Feet, Love Julie, Peter Laugesen, Naked Fish, The Real Moneymakers, De Marco osv. En opfordring Til sidst vil Palle gerne opfordre folk til at læse historien om Hammond: ”Historien er interessant fordi Mr. Hammond, der opfandt Hammondorglet, ikke var musiker. Nærmere sådan en Georg Georgløs. Han har også opfundet den automatiske gearkasse, dengang han var lille, men hans mor tænkte ikke over at få den patenteret. På trods af det, havde han over 100 patenter på alle mulige mærkelige opfindelser, da han døde“. Tjek Palles hjemmeside på: www.hammondonmymind.dk

7


Fransk ros til flere danske bands ”Der var bred enighed om, at Powersolo, The Blue Van og Baby Woodrose var de bedste bands på Spot 10”, skrev den franske musikagent David Barat i juni måned i en mail til leder af ROSA, Dansk Rock Samråd, Gunnar Madsen. I

Bamse som kærlighedsambassadør Da Flemming Bamse Jørgensen tidligere på året blev spurgt om han ville være kærlighedsambassadør ved holde-i-hånd arrangementet Et Århus I Kærlighed under Århus Festuge, mente han selv, at han bedst kunne bidrage med sangen

Power Solo mailen havde syv franske musikjournalister sammensat en liste over de bedste koncerter på årets Spot-festival, hvor 12 ud af de 18 bands, heriblandt de seks bedste placeringer, var danske. David Barat havde i det hele taget kun rosende ord til overs for Spot. ”Der hersker en fantastisk atmosfære på Spot, som man bør værne om. Det er måske den bedste af sin slags”, skrev han og hentydede til musikken. Gunnar Madsen var glad for de pæne ord. „Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at følge op på succesen. Vi bruger hele tiden de kontakter, vi har i udlandet til at få bands videre.“ Er det realistisk? Og hvor skal de spille, for at der kan ske noget? Det er det samme, vi har gjort med Under Byen og Raveonettes. Sendt dem på showcases i udlandet, hvor branchefolk er inviteret“.

8

Kærlighed. Den nye mundrette popsang havde en central rolle, da det kærlige arrangement blev afviklet på Store Torv anden fredag i festugen. Kærligt forspil til festugen Undergrundskoncertarrangørerne Dokken 02 afholdt i weekenden op til festugen arrangementet Dokken Love, som godt kunne betegnes som et kærligt, men protestfyldt forspil… Festugen ønskede nemlig ikke at støtte foreningen økonomisk og Dokken tog derfor konsekvensen og trak sig ud af hele festuge-puljen. I stedet afholdt man et succesfuldt, veltilrettelagt og godt besøgt arrangement i Ridehuset, hvor 25 lokale orkestre og konstellationer stod på scenen. Guldring til Kejser A Foran 2000 ellevilde publikummer i Cirkusbygningen løb Kej-

ser A – alias 18-årige Andreas Abildslund fra Skanderborg – med titlen som Danmarks bedste freestylerapper. Ved arrangementet MC’s Fight Night battlede han sig til den eftertragtede titel og vandt desuden Den Gyldne Mikrofon for dagens bedste punchline. Præmien bestod af en voldsom fingerring af rødguld med brillianter til 35.000,- samt to flybilletter til New York. Opera på dansegulvet De klassiske elementer fra operaen blev i slutningen af maj måned flyttet ind i et elektronisk univers af lydeffekter og beats, da fem unge musikere med arrangementet ”Opera’n’Beats” på Musikcafeen viste, at man godt kan danse til opera. Arrangementet var første led i projektet et billed- og lydmæssigt mødested mellem opera og elektronisk musik. Operasanger Christina Dahl, Mads Gosvig på kontrabas, fløjtenist Maria Grene, DJ Carl K og René Damsbak bag lydeffekterne var folkene bag udfordringen af det gængse billede af opera. Århusorkestre til Popkomm De fem Århusorkestre Powersolo, Under Byen, Tiger Tunes, Hatesphere og Defectors er blandt de 14 danske bands som deltog i en af verdens største messer for popmusik, Popkomm i Berlin, i slutningen af september. Messen er et godt salgsvindue og målsæt-

Tiger Tunes

ningen er at få en fod indenfor på især det store, tyske marked. Tina Dickow indgår aftale med Sony Sony Music har netop indgået en verdensomspændende aftale med den århusianske sanger, guitarist og sangskriver Tina Dickow. Kontrakten er af den langsigtede slags og kan dække helt op til seks udgivelser fra Tina Dickows hånd, hvoraf den første skal indspilles i løbet af efteråret og er planlagt til international udgivelse i foråret 2005. ”Jo, nu er det alvor”, siger Dickow om aftalen, som det har taget et par måneder at forhandle på plads. Det er gået stærkt for Tina Dickow, der for to år siden flyttede fra Århus og bosatte sig i London for at få hul på den internationale karriere. Hun fik hurtigt både engelsk manager og international forlagsaftale. Kontrakten giver dog ikke Dickow tid til at hvile på laurbærrene. Hun arbejder i øjeblikket sammen med den engelske gruppe Zero 7, der skal turnere i Japan, Skotland og England udover, at hun i oktober måned skal på USA-turne som solist. Første program med nulevende komponister For førte gang præsenterer Århus Kammeropera opera af en nulevende komponist, når den i oktober spiller de to moderne amerikanske operaer ”In a garden” af Meyer Kupterman og ”Three Sisters who are not sisters” af Ned Rorem. De to operaer er begge baseret på den afdøde forfatter Gertrud Steins tekster, og de deler også hendes absurde børneunivers. Ved dobbeltforestillingen fremstiller et ungt sangerhold den absurde leg med liv og død i en scenografi, der er inspireret af tysk ekspressionisme. Forestillingen er instrueret i Charlotte Hansen, mens Lone Karlsson står i spidsen for musikken.

BASUNEN 3-2004


Århus Kammeropera har Danmarkspremiere på de to operaer torsdag d. 14. oktober på Kasernescenen, hvor dobbeltforestillingen vises frem til søndag d. 17. Oktober. Den Jyske Opera kæmper med økonomisk krise De økonomiske problemer tårner sig op hos Den Jyske Opera, der kommer ud med et underskud å godt 2,5 mio. kr. efter denne sæson. Operaens bestyrelse er samtidig dybt bekymret for, om næste års budget hænger sammen i forhold til den smalle kunstneriske linie, der er lagt. Operachef Troels Kold kalder sæsonens underskud en streg i regningen, som han forventer at have bragt ud af verden med udgangen af sæsonen 2005/2006. Efter et flot overskud på godt 2,5 mio. kr. i sæsonen 2001/2002 gik det galt for Den Jyske Opera, der i den efterfølgende sæson måtte notere sig et underskud på 374.000 kr. på grund af svigtende billetsalg og ekstraordinære personaleomkostninger. Klar til mere rock i parken Efter sommerens royale rockkoncert i området omkring Musikhuset og rådhuset ser det ud til, at der er skabt lidt af et gennembrud omkring det at benytte dette centrale område af byen til større arrangementer. Politikere fra en række partier står nu nærmest i kø for at støtte et forslag fra ROSA om en gang imellem at lukke af for trafikken på Frederiks Alle, så de to parker bliver en Central Park, der kan bruges til større rytmiske koncerter. Den konservative tekniske rådmand, Poul B. Skou, har udtalt sig forbeholdent positivt over for tanken, men samtidig understreget, at der kun vil kunne blive tale om ganske få arrangementer om året. Klüvers Big Band til Canada Klüvers Big Band er med når den hidtil største danske kultursatsning i udlandet finder sted i efteråret 2004. SuperDanish er navnet på den stort anlagte kulturfestival i Toronto, Canada, hvor mere end 100 danske kunstnere fremviser mange aspekter af dansk kultur. Orkesteret medbringer et

BASUNEN 3-2004

velafprøvet undervisnings- og koncertkoncept, hvor skolebørn har muligheden for at synge med big band backing. I den forbindelse er 8 danske sange oversat til engelsk. Klüvers vil derudover give en række koncerter og afholde workshops

Musikskole mangler elever I midten af august gik undervisningen i gang på Århus Musikskole. Klaverer, guitarer og trommer blev taget i brug efter en lang sommerferie, men flere trompeter, blokfløjter og tværfløjter har ikke fået lov at

Klüvers Big Band i noget der ligner en meget travl og spændende uge 42 i Canada. Bolero-pris til Jacob Nielsen Bolero-prisen 2004 blev for nylig uddelt til pianisten Jacob Nielsen. I motiveringen nævntes blandt andet Jakob Nielsens vellykkede forsøg på at finde andre kommunikationer til publikum end de traditionelle. Jacob Nielsen, der også er uddannet som fotograf, arrangerer således i Grønnegade i Århus saloner, hvor visuelle indtryk forbindes med musikken. Vinderen er fundet efter forslag fra lytterne til den faste radioudsendelse Bolero på P2 Musik. Rytmisk afsked De nuværende medlemmer af orkestret Århus Marimba gav i slutningen af maj måned afskedskoncert, ”The Last Concert”, i Musikhuset Aarhus. Århus Marimba, der turnerer i ind- og udland, er et orkester under Århus Musikskole. Senest har det givet koncert i Ljubljana i Slovenien og Saluzzo i Italien. Orkestret, der optræder under ledelse af Garo Kertesz, mestrer en række genrer fra latin og pop til funk, jazz og fusion. Århus Marimba består af 10 medlemmer i alderen 18-21 år.

komme ud af instrumentkassen endnu. Mens der er lang ventetid på at blive undervist i for eksempel klaver eller guitar, er andre instrumenter knap så populære. Musikskolen har 2.000 elever, der går til undervisning på et instrument, mens 1.000 går til sammenspil, og 600 kommer hver uge til musik og bevægelse. På trods af de mange pladser har Århus Musikskole et ry for at være svær at komme ind på. ”Jeg har på fornemmelsen, at mange forældre dropper at søge på forhånd. De tænker, at det alligevel er umuligt at få plads til deres barn, og derfor finder de en anden løsning. Men det er ikke umuligt”, siger leder af musikskolen Lars-Ole Vestergaard med henvisning til, at der er ledig pladser på instrumenterne trompet, blokfløjte og tværfløjte, og der er mange pladser på musik- og bevægelsesholdene for de 0-7-årige, der endnu ikke er besat. Baggårds Trioen til OL I forbindelse med OL i Athen blev det århusianske orkester Baggårds Trioen inviteret til at deltage i en stor folkemusikfestival i Athens centrum. Trioen optrådte med gårdsangermusik efter legendariske gårdsangere, og det er Det Danske Institut i Athen som

havde udvalgt Baggårds Trioen til at repræsentere Danmark på festivalen. Rossen & Rønnow på vej med nye planer De to musicalmagere Rossen & Rønnow barsler med nye planer. Makkerparret har lukket deres private selskab, mens der arbejdes på at etablere et offentligt støttet egnsteater, som fremover skal være fundamentet i deres uforandrede drømme om musicals i international klasse. I samarbejde med Århus og Vejle kommuner er der taget initiativ til en plan om at etablere et egnsteater i Vejle, der skal være rammen om musicals på samme høje niveau som Rossen & Rønnow’s succesfulde opsætninger. De to musical-iværksættere vil fortsat meget gerne levere forestillinger, men er ikke længere indstillet på personligt at tage de milliondyre risici, der følger med store musicalsatsninger. Aarhus Took It overlever Hiphop-festivalen Aarhus Took It har nu skrabet så mange penge sammen fra det lokale erhvervs- og kulturliv, at den kan fortsætte. Festivalen var ellers tvunget i knæ efter et skuffende billetsalg i Århus Festuges åbningsweekend, hvor kun 500 af 1100 billetter blev solgt. Pop Revolution 04 I dagene 9.-11. september så en ny festival dagens lys i Århus. Pop Revolution 04 løb af stabelen i Musikcaféen og på Lynfabrikken, og genren betegnes bredt som Indiepop. Arrangørerne Björn Lydén og Nikolaj Thorenfeldt ønskede med festivalen at præsentere ”en vedkommende form for musik der ikke er blevet spillet i Danmark før”. Der var 21 bands på plakaten, hvoraf halvdelen var hentet i udlandet. Jam på Bent J fortsætter Den ugentlige fredags jam-session på Bent J. er indtil videre reddet. Århus Amt har ekstraordinært bevilget 24.000,-, der skal holde musikmødestedet i live fra august til december 2004. Det er den nyoprettede Jazzsammenslutning der har

9


fået de 24.000,-, og man har besluttet at pengene anvendes til at sikre fredags-jammen på Bent J. Legat til sanger på Den Jyske Opera Sopranen Henriette BondeHansen – den ene af solisterne i Den Jyske Operas store opsætning af Pelléas & Mélisande – fik d. 11. august i Tivolis Koncertsal overrakt Folmer Jensens Musiklegat på kr. 75.000. Legatet har til formål at støtte sang og musik i Tivoli, herunder særligt unge, lovende kunstnere. Støtte til børneopera Jyske Bank har meldt sig som sponsor med et beløb på hele 1,2 mio. kr., som skal gå til Den Jyske Operas børne- og ungdomsaktiviteter. Der er formentlig tale om det største kultursponsorat til børneopera, og børne- og ungdomsaktiviteter af den type herhjemme. Pengene luner naturligvis hos Den Jyske Opera, som ikke blot vil præsentere opera for børn, men også med og af børn. Helmig i danseforestilling Thomas Helmigs sange blev i Granhøj Dans’ forestilling Larger Than Life finurligt fortolket og sat i bevægelse af 13 kvindelige dansere, der også synger. Selv stod Helmig kun på scenen et minut i duet med en af danserne i en spansk oversættelse af nummeret Frozen Heart, og under resten af forestillingen spillede han angiveligt med på guitar et sted bag tilskuerpladserne. Pladeselskab lukker / Pladeselskab åbner Mens det århusianske pladeselskab Bird Hits Plane har besluttet at dreje nøglen om p.g.a. samarbejdsvanskeligheder, ser et nystartet alternativt selskab Euche Music Aps. lyset. Euche ønsker efter eget udsagn ikke ”at ride med på Popstar-bølgen”, og første udgivelse bliver med den 24-årige århusianske sanger Viktoria Hansen. Lån en sang Bibliotekerne giver nu mulighed for lovligt at hente musik fra internettet. På hjemmesiden med det noget lange og klod-

10

sede navn www.bibliotekernesnetmusik.dk er der næsten 36.000 musiknumre, som man kan låne i én eller syv dage, hvis man vel at mærke er låner på et af de biblioteker, der er med i ordningen. Bibliotekerne samarbejder med Phonofile, der repræsenterer rettighedshaverne til musikken. Gratis tjek for piratkopier Et gratis computerprogram, der kan hentes på adressen www. antipirat.dk, kan nu hjælpe forældre til at sikre sig, at børn og unge i husstanden ikke har ulovligt materiale liggende på pc-en i form af piratkopier. Med programmet kan enhver nemt afsøge sin computer for ulovlige filer. Nephew nr. ét Det kører for det århusianske orkester Nephew. Kvartetten udgav i juni måned albummet ”USADSB”, og det har været så efterspurgt, at Nephew gik direkte ind som nummer ét på den danske salgshitliste. Nephew tager på turné til efteråret med start i Roskilde den 8. oktober. Med bandets enkle, funktionelle festmusik med et stænk af fængende humor har det ramt en stil, der er gået rent ind hos den yngre del af befolkningen, der åbenbart trods alt stadigvæk godt kan finde ud af at købe plader, når kvaliteten er tilstrækkelig høj. Band på TV i USA Hvis man er i stand til at tage signalet fra Oprah Winfreys Oxygen Network ned på sit tv, så kunne man i juni i tre dage opleve det århusianske band Brimstone Butterfly. Århusbandet har to sange med i den nye amerikanske tv-serie ”Good Girls Don’t”, som havde premiere den 4. juni og tæller skuespillere fra succes’er som ”Spin City” og ”Dharma og Greg”. Desuden har deres udgivelse fra april Normality Killed The Cat – som er udgivet som både cd og Danmarks første dvd-audio – været nomineret ved et par store amerikanske musikprisuddelinger. Også i det engelske magasin Hifi World har man fået ørerne op for Brimstone Butterfly, som med førnævnte udgivelse betegnes som ”årets fund”.

Århuskunstnere på Cohenhyldest På Danske Læber – 16 Leonard Cohen-sange I Danske Fortolkninger er den altsigende titel på et nyt hyldestalbum til den næsten 70-årige canadiske sanger og poet. Århus er godt repræsenteret på listen over kunstnere, der tolker nogle af mesterens mere eller mindre kendte sange. En duet med Tina Dickow og Steffen Brandt, samt Under Byen er således at finde på cd-en, der er blevet til i et samarbejde mellem den musikalske ankermand Nikolaj Nørlund og Anders Dohn, der har stået for de fleste af albummets fordanskninger. Ivan Sand: Let The Good Times Roll. CD’en indeholder 11 råswingende versioner af 11 klassikere. I selskab med Nikolaj Steen, Bobo Moreno, Lene Nørgaard og Michelle Birkballe, har Sand, der udover Ivan Sand

består af: Kim Sagild, Georg Olesen og Per Kolling, begået en såvel lytte- som dansevenlig CD. Kim Sagild, der har produceret CD’en, er som sædvanlig garant for en velproduceret skive med en nærværende lyd. Ivan Sands underfundige stemme i selskab med 4 af landets bedste vokalister, giver Let The Good Times Roll en helt speciel atmosfære, og man føler sig i godt selskab. Mere info: www.inthehouse.dk Ny CD ”Classic Rock” fra Mickey Lee & Friends Jo, han bager pizza, og jo, han synger, men han er faktisk bedst kendt som Mickey Lee fra Mackie’s Pizza i Århus. Hans nye CD-udgivelse er klassisk partyrock fra øverste skuffe.

Med sin nye CD, ”Mickey Lee & Friends: Classic Rock”, fortsætter Mickey forfølgelsen af sin gamle drøm om at have sit eget rockband, udgive plader

og tage ud at spille. En drøm, der har levet siden Mickey for over tyve år siden slog sig ned i Århus efter at have ernæret sig som DJ, både i hjemlandet England og mange andre steder i Europa. Idéen har altid været at opsøge klassiske rocknumre, som folk godt kender, men måske har glemt i den endeløse strøm af ny musik, - give dem en frisk afpudsning og indspille dem i en liveagtig atmosfære, der understreger, at det er festmusik, der er tale om – og så lige spille en enkelt eller to af sine egne sange ind i mellem. Musikere: Henrik Skriver, Jørgen Hinge, Henrik Svith, Michael Grønnegaard, Rasmus Stenholm. Mere info: www.inthehouse.dk Brædstrup Kirkes Ungdomskor: Nye Kartofler & Sommer (2 tracks) Hvad laver et kirkekor når det har fri?, lyder åbningsspørgsmålet i pressemeddelelsen til Brædstrup Kirkes Ungdomskors udgivelse Nye Kartofler & Sommer. Svaret giver man selv: Laver sommerhits selvfølgelig! Og det er præcis hvad de 14 sangere i alderen 12 til 18 år samt den musikalske bagmand og komponist Tom H. Lennert har gjort. To af slagsen endda - og både Nye Kartofler og Sommer fungerer fint som sjov underlægning til en tur i sommerhuset, på stranden, ved bålet, o.s.v. Musikere: Brædstrup Kirkes Ungdomskor, Tom Lindby, Thomas H. Lennert Mere info: www.lennerts.dk

BASUNEN 3-2004


Muddi og Salamidrengene - en drøm blev til virkelighed

Af Claus Hvass Nu hvor jeg og Salamidrengene spiller os igennem sommeren år 2004, er det præcis 14 år, ca. 1500 koncerter, ca. 1,5 millioner publikummer samt ca. 100.000 solgte cd’er siden vi startede vores fantastiske eventyr sammen. Muddi og Salamidrengene består af; Muddi (Claus Hvass), som gennem sin iørefaldende poprock tager børn og barnlige sjæle med på en rundtur gennem hans fantastiske univers. Den formidable guitarist ”Lui Lui” alias Tommy Lui, Sømanden (Thomas Thrane) på bas samt Per Syvspring (Per Hundborg) på trommer. Vi har spillet musik i mange år, og vi kan noget musikalsk, det vil vi gerne vise i vores egne kompositioner. For et stykke tid siden ville et pladeselskab have os til at spille alle de traditionelle børnesange, som ”Hjulene på bussen” og i den stil. Men vi vil ikke det der, vi vil lave vores eget. Vi har set børne-stjerner mime til deres musik, hvorfor skulle vi gøre det, når vi har vores egne instrumenter og kan spille på dem og synge til. Vi får så meget positiv respons på, at vi spiller på rigtige instrumenter. For os gælder det om at få dem der lytter, med op på den musikalske energi. Det er altafgørende at have er godt og trofast publikum. For selv efter 14 år bliver jeg og Salamidrengene ved med at samle på store og små tegn på at vi ikke bare er etablerede, men godkendte. F. eks mødte vi en sommer en familie, der havde set os spille 7 gange i den sæson, de opsøgte simpelthen de steder vi kom for at spille. Det gør også godt

når en stor, lidt rockeragtig ung mand med tatoveringer overalt på kroppen kommer hen for at sige, ”Muddi der er bare så fedt det i laver. Det var også fedt, dengang I optrådte for mig, da jeg gik i børnehave…” Disse oplevelser fortæller mig at vores musik rammer både børn, unge og de voksne, og

det er da ret fedt. Jeg kan i det hele taget, ikke komme i tanke om en eneste negativ oplevelse, hverken på eller uden for scenen, hvor vi oftest bliver genkendt. Det giver i øvrigt stadig et sus i maven når man efter 14 år stadig kan få flere hundrede måske tusinde børn til at hoppe på kommando, råbe i kor og vrikke med numsen til vores sange, det er virkeligt et syn for guder, når man ser alt dette fra scenen. Vi er i øvrigt fuldstændig ligeglade med om det er et par hundrede

eller flere tusinde vi optræder for, bare dem der er der får en fed oplevelse. Jeg og salamidrengene har tre scenemænd i alt, som bliver kaldt Jabba, Smido, Kent Clark samt lydmand John Wood. De sørger sammen for at musikken lyder godt. De har været med os en del år. Tidligere gjorde vi alt selv, og resultatet af det var, at vi var fuldstændige færdige efter en dag med tre forskellige job. Derfor valgte vi at tage lidt flere penge for hver koncert, så vi har råd til lidt hjælp. I løbet af et år bliver det til mindst 100 optrædener, heraf mindst 60 om sommeren fra maj til august, som er højsæson for os. Vi har en overgang været oppe at give 9 shows i løbet af en weekend. Men det holder bare ikke, og vi kan heller ikke holde til det. Nu giver vi højest 2 koncerter om dagen. Vi har hver enkelt af os også forskellige job ved siden af Muddi og Salamidrengene. Lui Lui og Syvspring spiller i deres fritid i bandet The Snotlers, som er ude 15-20 gange om året, mens jeg selv drager rundt i landet med min far, for at optræde med blandt andet lancier udsat for piano og sang. Her ud over har jeg selv for tiden succes med ”Muddi one man show”. Jeg og Salamidrengene er atter klar til at skyde hul på denne sæsons mange koncerter rundt i lille Danmark. Hermed mange sommer hilsner fra mit lille landsted i Randers. M.v.h. - Muddi.

Feriehus i Spanien Ganske få uger tilbage i Citronhuset i Spanien. Hvis du er interesseret så kontakt DMFÅrhus. Du kan finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling - Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C

BASUNEN 3-2004

11


12

BASUNEN 3-2004


tesphere, Le Freak, Henning Winther og Booze Brothers. Overskuddet fra pladesalget går til fanklubben.

DeMarco: Happy End (10 tracks) ”Tingene synes faldet i hak for DeMarco på Happy End”, skriver Gaffa bl.a. i en anmeldelse af Århus-duoens tredje udspil. DeMarco beskriver selv albummet som ”ti sange om at være thirty-something i en Danmarks-generation, der har svært ved at placere sig selv”. Det er stadig sanger og sangskriver Kristian Svenningsen der – sammen med makkeren og guitaristen Janus Bechmann – er ankermand i DeMarco. De vedkommende, dansksprogede sange er blevet vel modtaget på DR, hvor P4 har været flittig til at spille numre fra Happy End. Et kig på listen over medvirkende musikere afslører at bas-legenden Wili Jönsson har sin andel i et velspillet og velfungerende album. Musikere: Kristian Svenningsen, Janus Bechmann, Mitch Fischermann, Wili Jönsson, Morten Buchholtz, Michelle Birkballe, Søren Jacobsen, Stephan Grabowski, m. fl. Mere info: www.demarco.dk Allan Olsen udgiver ny cd Århusbaserede Allan Olsen udgav midt i september albummet Gæst med en lang perlerække af anmeldelser til følge. Nogen kalder det nordjydens til dato bedste udspil, og i Jyllands Posten kan man bl.a. læse: Han har helt styr på kunsten at formidle – at kommunikere – og det er hans aktuelle plade en intet mindre end mesterlig understregning af. En hyldest til AGF AGF Fanclub Aarhus har netop udgivet endnu en hyldest cd til det århusianske fodboldhold. På cd-en kan man bl.a. høre så forskellige, lokale kunstnere som Ha-

Tjek den nye AGF plade som kommer ud, for det er bare Monster god stil Jøden - hiphopper

BASUNEN 3-2004

Deleuran: Don’t Touch My Soul (13 tracks) Hvorfor er en debut med en 50+ årig interessant?, spørger Peter Deleuran sig selv og omverdenen i sin pressemeddelelse til albummet Don’t Touch My Soul. Et lyt til cd-en og en gennemlæsning af den vedlagte ”Peters historie” giver svaret. Peter Deleuran kan ikke lade være – og han har noget på hjertet. Han har komponeret alle 13 numre og kalder det ”en musikalsk odyssé, der glider i kølvandet på især 70’ernes rock- og rythm’n’bluestraditioner”. Med sig har Peter Deleuran et spændende hold af unge og knap så unge musikere, og især samarbejdet med musiker, komponist og producer Christian Alvad har været frugtbart i tilblivelsen af debutalbummet. Musikere: Peter Deleuran, Christian Alvad, Dennis Ahlgren, Jens Chr. Damm Pedersen, Sara Alvad, Mikkel Raki Balele Sortstjerne, Martin Sommer, CC Møller, Guillaume Ribeyrolles, Xavier Quillery Mere info: www.peterdeleuran.dk

traditionelle danske dansemusik og folkedans, og disse rødder - krydret med inspiration fra den ganske verden - fornægter sig ikke på en energifyldt og velspillet cd. Musikere: Henrik Jansberg, Sophia Eriksson, Rasmus Zeeberg, Robert Habron, Steffan Søgaard Sørensen, Rasmus Brylle Mere info: www.jansberg.com

Henrik Jansberg: Signatur „Hvad skal vi med Richard Wood eller Natalie Macmaster, når vi har en Henrik

Rolf Heitmann: Darkness (3 tracks) En af profilerne i det blomstrende århusianske singer-songwriter-miljø Rolf Heitmann har i august udgivet ep-en Darkness. På den nye undergrundsudgivelse blander han folkemusik, trip hop og ambient, og cd-en er lavet i samarbejde med den elektroniske duo Ellis (Kasper Bolding Rasmussen og André Bugge Nielsen). Sangskriverguruen Brett Perkins udtaler: Rolfs writing shows strong pop sensibilities, resulting in memorable choruses delivered in his committed vocal style. Musikere: Rolf Heitmann, Lennie Johannsen, John Bæk Mere info: www.rolfheitmann.dk

Jansberg”, spørger Jyske Vestkysten sine læsere efter at have oplevet den unge violinist på Tønder Festivalen tidligere i år. Jansberg har netop sluppet sin debut-cd Signatur, som bekræfter at han er en af de mest talentfulde unge violinister og komponister på den danske folkemusikscene. I Jyske Vestkystens anmeldelse af pladen kan man bl.a. læse: „… en violinist som Henrik Jansberg viste sig som et meget sympatisk og lovende bekendtskab.“ Han er opvokset med den

Århus-sanger udgiver danske klassikere Samtidig med at Kai Normann Andersens sange kan høres i dette års Vilhelmsborg Festspil ”Mød mig på Cassiopeia”, har den århusianske sangerinde Lone Boyd sendt sin debut-cd ”Lone Boyd synger Kai Normann Andersen” på gaden. På albummet akkompagneres hun af flere danske jazztalenter både i sin kvartet og som gæstemusikere. Cd-en er en nyindspilning af Normann Andersens sange fx ”Pige, træd varsomt”, ”Den Allersidste Dans”, ”Glemmer Du”, ”Alle Går Rundt Og Forelsker Sig” og ”Man Binder Os På Mund Og Hånd”. ”Jeg har valgt at indspille disse sange, fordi de ligger i samme boldgade som de amerikanske standards fra de gamle musicals, der i dag også bliver spillet som jazznumre. Hans melodier er meget gode, og derfor fortjener de at blive behandlet som standards”, udtaler sangeren Lone Boyd.

13


Kongres i Svendborg En øjenvidneberetning fra DMF-kongressen 2004 Af Maz Mazanti, fotos: Bjarne Gren I bedste olympiade-stil afholder Dansk Musiker Forbund kongres hvert 4. år. 2004 er kongresår og denne gang skulle slaget stå i det sydfynske øhavs hovedstad Svendborg. Kongressen er DMF’s ”super-generalforsamling” og samtidig forbundets øverste myndighed. Her vælges formand, næstformand og hovedbestyrelse, regnskaber skal godkendes og medlemskontingenter skal fastsættes. I det hele taget er det her fortid og fremtid helst skal kobles sammen og enighed om hovedlinierne gerne skulle opnås. Deltagerne på kongressen er de delegerede, som er valgt rundt omkring i de forskellige lokalafdelinger. Jo flere medlemmer en afdeling har, des flere delegerede kan afdelingen sende. Medlemsantallet afspejler desuden, hvor mange stemmer den enkelte afdeling har til rådighed i kongressens forskellige afstemninger. Kongressen er med andre ord en helt essentiel begivenhed i DMF-regi, og i Musikerens juni-nummer kunne man læse Hovedbestyrelsens udførlige beretning, som giver et kæmpe indblik i hvad DMF som helhed har beskæftiget sig med de sidste fire år. 119 personer var indtegnet som delegerede og med personale, hovedbestyrelse og observatører var kongressalen på Hotel Svendborg fyldt ud af rundt regnet halvanden hundrede mennesker. Århus-

14

afdelingen var repræsenteret ved formand når diverse overenskomster skal forhandLars Kiehn, Bjarne Gren Jensen, Thorkild les, og listen viser mange flere store plusDalsgaard, Erik Sletting, Axel Boel og ser end minusser. Medlemskontakten og Mads Bærentzen. Hele seancen blev den daglige arbejdsgang fungerer som tirsdag d. 24. august skudt i gang med helhed meget fint, og overordnet set kan DMF’s hornfanfare fremført af Slesvigs forbundet godt bryste sig af en grundlægMusikkorps. Efter diverse velkomster ved gende tilfreds medlemsskare. En vægtig landsformand Anders Laursen, grund til dette er lanceringen af begrebet Svendborgs borgtotal service som mester Jørgen er DMF’s ønske Henningsen samt om at hjælpe værtsafdelingen medlemmer i Svendborgs forenhver form for mand Niels Jørgen knibe: forbundet Pedersen, kunne må meget gerne kongressen offivære det første cielt erklæres for et medlem med åben. Herefter et problem tænfulgtes dagsorker på – også denen punkt for selvom det ikke punkt, og første nødvendigvis store afsnit er traer et rent fagligt ditionen tro for- Henrik Goldsmith, prismodtager spørgsmål, der mandens beretning. er tale om. Den Både udefra og intotale service defra ligner DMF som helhed en succes. er en af de klare fordele et medlemskab Det samlede medlemstal har for første af DMF bringer med sig, hvad enten man gang passeret de magiske 6000, og med er nyt ungt medlem eller gammel i DMFet dynamisk makkerpar i formand Anders gårde. En understregning af at forbundet Laursen og direktør Martin Arnoldsen er - udover den faglige ekspertise - i høj grad DMF’s topposter stærkt besat, hvilket kan betragtes som musikerens vigtigste synes at forplante sig ned gennem hele serviceorgan. Direktør Martin Arnoldsen stamtræet ud til selv de mindste, fine rødkom da også med den påstand at man lider. DMF samarbejder bredt henover det gefrem sparer penge ved at være medlem kulturpolitiske Danmark, lige fra personlige af DMF. De modydelser medlemsskabet møder med Brian Mikkelsen til repræindebærer i form af inkluderede forsikrinsentation i en meget lang række organiger, rabatordninger, billige medlemskurser, sationer, udvalg og relevante foreninger. skatterådgivning m. m., udgør i kroner og Samtidig har DMF en helt afgørende rolle ører en større besparelse end omkostnin-

BASUNEN 3-2004


gerne ved medlemskabet… En påstand man selv må vurdere sandheden i hjemme ved de små regnemaskiner. Som ikke-delegeret – og i øvrigt debutant i kongressammenhæng – var Basunens udsendte på deltagerlisten registreret som observatør – flue på væggen. Fra den position – og med insiderviden fra min sidekammerat og kongresveteran Lilli Petersen – havde jeg muligheden for at betragte begivenheden lidt på afstand. Overordnet var stemningen på årets kongres meget sober og fremadrettet. Der er naturligvis enkelte sager der for én afde-

ling forestår som et stort problem, mens det andre steder måske slet ikke er blevet bemærket. Dette hænger bl.a. sammen med at de 33 afdelinger på landsplan opererer med medlemstal på mellem 28 og 2500. Interesser og muligheder er således vidt forskellige, og som i enhver anden politisk – og menneskelig sammenhæng – hvor beslutninger skal tages, handler det om at blive enige om fælles acceptable retningslinier. Den store skal passe på ikke at tromle den lille, mens den lille omvendt skal være opmærksom på ikke at stå i vejen blot at for at markere sin eksistens. Samtidig bliver det ved sådan en begivenhed tydeligt, at DMF dækker over en meget bred medlemsskare. Kammermusikerens behov og ønsker harmonerer måske ikke lige med den elektroniske dj, som til gengæld måske ikke kan se sig selv i samme båd som selskabsmusikeren – og sådan kunne man blive ved. Men et hovedbudskab og en grundtanke i DMF er, at netop bredden og den fælles kærlighed til musik i videste forstand er en kolossal styrke. Der blev ved flere lejligheder fra talerstolen appeleret til at vi skal være gode ved hinanden, og dette skal nok ses i lyset af regeringens drastiske nedskæringer på kulturområdet. Følelsen af sammenhold

BASUNEN 3-2004

og fælles front er udbredt i DMF, og fra talerstolen kunne man på et tidspunkt høre en delegeret fra Odense-afdelingen omtale forbundet som ”verdens bedste”. Og set i forhold til søster-forbund rundt omkring i verden er vi i Danmark rigtig godt stillet. Noget også formanden for det svenske musikerforbund kunne bekræfte, da han som gæst berettede lidt om tilstanden i nabolandet. Efter veloverståede valg blev Randers udpeget som næste kongresby i 2008, hvilket vakte jubel i nærmest olympiske dimensioner. Aftenarrangementerne bestod af lokale Svendborg-orkestre i mange afskygninger, og en offentlig scene foran Hotel Svendborg var DMF’s markering og gave til indbyggerne i det nogen kalder Danmarks mindste storby. Endelig var en tur på Svendborgsund i tre gamle træskibe prikken over i’et i nogle veltilrettelagte, effektive og hyggelige kongresdage.

FAKTABOKS Fra lokalområdet valgtes til Hovedbestyrelsen: Lars Kiehn (Århus), Bjarne Gren (Århus) og Bo Jakobsen (Grenå). Som suppleanter til HB valgtes Mads Bærentzen, Axel Boel og Thorkild Dalsgaard (alle tre Århus), samt Ole Koch Sørensen (Silkeborg). Til højre: Carlo Boisen, formand i Randers

Niels Jørgen Pedersen, formand i Svendborg

Erik Damgaard, formand i Roskilde

15


Knald i låget… Af Maz Mazanti I jagten på den lidt skæve Skanderborg Festival-historie havde Basunen fået et tip om, at det ville være en god idé, at dukke op på skralde-campen - det sted hvor hele arrangementets skraldehold holder til. Her skulle være garanti for en ærlig og gammeldags fest, og som bestyrer af en lille jamscene havde Christian Dietrichsen lovet et ordentligt skrald sjov og ballade. Backstage Deres udsendte var heldigvis udstyret med backstagepass og havde således adgang til det hellige medhjælperområde bag de velbevogtede hegn, hvor også skralde-campen holder til. Og dér – midt i den saftige, østjyske skovbund – lå skraldeholdets hjemmelavede oase. Ved første øjekast mindede det mest om et gammelt shack, som man kender dem fra Mississippis sumpområde.

16

For Basunen var specielt jamscenen in-

Danmarks smukkeste skraldehold

Men under det interimistiske tag åbnede sig en helt lille verden. Skraldeholdet – eller Danmarks Smukkeste Skraldehold – har gennem festivalens levetid opbygget en holdånd og en række traditioner, som blot udvikles og forfines fra år til år. Dem kan man i øvrigt læse meget mere om i Poul Martin Bondes fyldestgørende festival-portrætbog Smuk!, hvor netop skraldeholdet har fået sit helt eget afsnit. Skraldeformand Uffe Thorup skriver bl.a. om den helt unikke skralde-stemning: Som hold har vi en række traditioner, vi hvert år søger at holde i hævd: en meget kitchet gårdhave dekoreret med tekstfyldte skraldelåg, søndagsbowle efter slutskraldet med resterne af skraldebarens indhold, diverse

Basunens udsendte tester Bascille

indlagte konkurrencer de enkelte hold imellem, fællesfoto og endelig en uvis mængde skraldesange, der især går ud på at beskrive forskellen mellem os og vore naboer gennem hele festivalens historie: Lågumsholdet.

teressant, da der her var muligheder for at overvære uventede og spektakulære indslag eftersom overskriften var Hellere kult end forside… Alt kunne med andre ord ske - og det gjorde det! Skraldeholdets mål er, Skrivers pasningsordning at musikken på scenen bliver fremført kun på skrald. I den forbindelse fremstillede skralde-sjakbajs Thorsten Lørring sidste år guitaren Lågcille, som er sat sammen af et skraldelåg og en knækket guitarhals fundet i en skraldespand, og som er krydret med en udviklet, kreativ fingerfærdighed. Skraldernes helt egen journalist Jakob Marschner skriver i Smuk! om tilblivelsen af strengeinstrumentet: To stemmeskruer manglede der også, og mens den ene kom på plads med en hjælpende hånd fra Bøgescenens lager, brugte Thorsten en en-krone til at gøre det ud for den anden. Typebestemt

Thomas B.

som en Fender Lågcaster og officielt døbt Lågcille var værket færdigt… Eksperter er enige om at eksemplaret har en helt unik og beskidt lyd! I år var scenens nyeste familiemedlem Bascille, som i princippet er et skraldesækstativ med basstrenge – og fyldt sæk. Deres udsendte afprøvede Bascille med svingende held, men rygterne vil vide at der rent faktisk blev skabt god musik ved hjælp af de to instrumenter ved andre lejligheder. I bedste STOMP-stil er der naturligvis også et større arsenal af skralde-slagtøj, som står til fri afbenyttelse når musikken spiller. Det skal retfærdighedsvis lige nævnes at der på scenen også forefindes ”konventionelle” instrumenter og sanganlæg, hvis man er bange for at få snavsede fingre. Sanger og pianist Bjarne Langhoff nåede sammenlagt op på noget der ligner et døgns effektiv spilletid i løbet af festivalens fire dage, og for ham var skraldescenen et absolut højdepunkt. Vi snakker med ham et par dage efter festivalen og med stadig rusten stemme udtaler han: Den her scene er helt nede på jorden. Det er en fed idé ikke at gøre det hele stort og fint. Som musiker kan du gøre hvad du vil, og den fede stemning og jamkonceptet appellerer til magien. Bjarne husker specielt festivallegende og konferencier Frank Megabodys bidrag med Wonderful Tonight, og lægger gang på gang vægt på at publikum og stemning var noget helt særligt. Jeg håber meget jamscenen bliver til noget næste år, når Bjarne Langhof lige at sige, før han forsvinder ind i studiet til de optagelser vi har forstyrret ham i. Også jam-master Dietrichsen er ganske overvældet over afviklingen af årets festival: Skralde-scenen overgik alle forventninger i år. Det var som en tur til månen – og der er vist nogen Søren Bebe

BASUNEN 3-2004


der ikke er landet endnu. Folk var virkelig glade for at spille. Christian fortæller, at der på skraldeholdet er en meget talentfuld trommeslager som på et tidspunkt havde mistet lysten til at spille og lagt stikkerne på hylden. Han blev revet med af den uformelle stemning på jam-scenen, og for ham Bjarne Langhoff var festivalen en personlig musikalsk optur. Og den slags solstrålehistorier kommer som perler på en snor, når man snakker med folk der bevægede sig i skralde campen i dagene før, under og efter SkanderLasse Lauridsen og Benjamin borg 2004. Trærup Dietrichsen ser vokseværk som den eneste fare for det

BASUNEN 3-2004

succesfulde initiativ: Faren er at det bliver for stort, så måske bliver folk personligt inviteret næste år, siger han med et skævt smil. For naturligvis er den fri skraldescene åben for alle, hvad enten man har lyst til at læse op af sin digtsamling, puste ild eller lufte sine chops på Lågcille. Det vigtigste er, at skraldeånden bevares, og at stemningen forbliver både intim og familiær Efter en veloverstået festival i skraldecampens tegn er Jan Svarrers animalske viser, den uforlignelige saxduo Lauridsen/Trærup, Sigurd Barrett i storform, den inkarnerede skraldekvinde Marie Frank og sumpet jazzmusik ved Rikke Mølgård med orkester blot nogle af de billeder der dukker op, når den indre festfilm spoles igennem. I det hele taget var der på jamscenen mulighed for at opleve et væld af mærkværdige indfald skabt af både kendte og mindre kendte musikere og tusindkunstnere. Og oftest smeltede det hele sammen i en berusende, festlig cocktail af beskidt musik, sjov tobak og dunsten af affald. Ram Jam er nedlagt – skraldescenen længe leve!

Sigurd Barrett

Jan Svarrer

17


Summer Session Af Jens Jefsen ”Ladiiies and Gentlemen”, gjaldede stævneleder Lennart Ginmans stemme i spisesalen på Vallekilde Højskole. Summer Session 2004, jazzstævne for professionelle jazzmusikere, var startet da Ginman under det første aftensmåltid rejste sig op, slog i glasset og på sin Kermit The Frog agtige facon opløftede sin røst og briefede stævnedeltagere og instruktører om den kommende uges aktiviteter. Det gentog sig hver dag med tiltagende positiv stemning og morsomme kommentarer fra bordene. Jeg, gamle stævne-veteran, har været på jazzstævne igen på Vallekilde Højskole efter maaange års pause. Af andre deltagere her fra Århus var der et lille hold store talenter som pianisten Mads Bærentzen, guitaristen Kasper Bai Andersen, saxofonisten Jacob Danielsen, bassisten Jens Kristian Andersen samt min mangeårige makker, guitaristen Uffe Steen. På stævnet var også nogle århusianske desertører som trommeslageren Morten Ærø, pianisten Søren Bebe, saxofonisten Mads Hansen, bassisten Mikkel Riber samt trommeslageren Michael Paulsen. Resten var københavnere, mange sandsynligvis med tidligere bopæl i Århus (læg mærke til hvor leveringsdygtige i talenter vi er Søren Bebe, Morten Ærø, her i byen). Kasper Bay Vi var alle blevet delt ud på hold med forskellige instruktører. Jeg var første gang på Vallekilde i 1969, jammede om natten med Phil Woods, Dexter Gordon og Jackie McLean, var på hold i dagtimerne med unge lovende musikere som Thomas Clausen, Ole

18

Streenberg (han var der også i år), Lars Jansson, Lars Togeby, Jan Zum Vorde og mange andre senere så kendte danske jazzmusikere. Jeg vedblev med at komme på stævnerne op gennem 70erne.

Ca. 50 snakkende, drikkende og badende mennesker akkompagneret af en ghettoblaster med cuba-jazz. Manden sagde at vi skulle slukke for musikken. Da jeg nævnte episoden for vores stævneleder Lennart, sagde han spøgefuldt: ”han kan bare komme hen til mig og brokke sig, vi er flere end ham”. Godt at vi ikke var nøgne, siger jeg, så var ægteparret nok besvimet og Ekstrabladet havde haft en god overskrift dagen efter. Vi var på et område, hvor alle har adgang, og da vi om aftenen forlod stedet, havde vi fjernet alle tomme flasker og gravet de udbrændte kul dybt ned i sandet. Ingen kunne se at der her på den vestsjællandske strand lige havde været beachparty med en masse tossede jazzmusikere. Instruktørerne

Et indtryk fra stævnet i år er, at der er mange flere unge velspillende bassister blandt deltagerne, end jeg kan huske fra tidligere. Faktisk alle bassister spiller kontrabas, mange af dem på tarmstrenge, som ligger en meter over gribebrædtet. Det er ikke en trend jeg er med på, men musik er musik. Når en bassist lyder rigtig, så kan det være lige meget hvilken religion han tilhører, og alle bassister, jeg hørte, lød godt. Der var fællesarrangementer hver aften, men den aften, der indprentede sig mest hos mig, var da den 20 årige cubanske congaspiller Eiel Williams Lazo Linares gav en lille genial opvisning i congaspil til egne clavesrytmer på en koklokke betjent med højre fod. Han havde lige optrådt på Copenhagen Jazzfestival og var blevet et par uger i Danmark. Som noget nyt var der arrangeret en fælles grill-strandtur midt på ugen. Det var turen, hvor vi blev rystet godt sammen. På stranden dukkede der et privat ægtepar op, som brokkede sig meget over al den ståhej - de havde aldrig før set noget lignende. Det vil jeg da gerne tro dem på.

Bobby Hucherson er musikeren, der sammen med Gary Burton bragte vibrafonen ind i den moderne jazz. Bobby har bl.a. optrådt med Herbie Hancock, hvilket jeg også kunne spore i hans spil. På hans hold, hvor der også blev snakket og hygget meget, kom det frem, at hele hans familie i USA dyrker woodoo. Men, som han sagde: ”I don’t deal with that anymore, it’s too dangerous”, det fortalte han allerede første dag. Tak skal du have, sikke en start! Dermed lagde han straks et skær af mystik og spænding omkring sig. Jeg

Iain Ballamy, Pernille Befort, Hendrik Andersen, Jens Jefsen, Jesper Nehammer

BASUNEN 3-2004


Vallekilde Højskole 2004 styring på det og han kan skam stadig spille. Louis Bellson, som var manden der opfandt dobbeltstortromme-pedalen, har i 1943 spillet med Benny Goodman, senere med Duke Ellingtons orkester og derefter alle kendte amerikanske jazzmusikere uden undtagelse.

Mads Bærentzen præsenterer Bellsons hold

husker at han havde et skønt grin, og han fortalte anekdoter hele tiden. Saxofonisten Iain Ballamy var instruktøren på det hold jeg var blevet sat på som bassist. Ballamy var et nyt bekendskab for mig. Han er en af Englands mest markante jazzsolister. Det var et godt hold med Jesper Nehammer (sax), Hendrik Andersen (trp), Pernille Bevort (sax), Jørgen Emborg (piano) og Janus Templeton (tr) som deltagere. Bassisten John Patitucci, pæn ung mand, italienskfødt amerikaner og verdensberømt bassist. Hans elbas-spil kendes af mange bassister i dag. Men det han p.t. interesserer sig mest for er kontrabassen. Han er blændende dygtig til både at stryge og pizz’e. Trommeslageren Jeff Ballard kendes for sit sammenspil med Kurt Rosenvinkel, Danillo Perez, Chick Coreas Origin, hvor også bassisten Avishai Cohen har befundet sig. Nu er han den hotteste jazztrommeslager i N.Y. og spiller med snart sagt alle der har ny jazz på hjerte.

Jeff Ballard, Louis Bellson

BASUNEN 3-2004

Legenden og trommeslageren Louis Bellson er ved at være gammel og lider af en begyndende Parkinson. Der er dog medicinsk

Den franske guitarist Marc Ducret var stævnets mest specielle instruktør. Han er 100% selvlært, og helt anti-amerikansk synes hans musik at være. Men når man hører nærmere efter, kan man spore blues og andre velkendte ting i hans spil. Hans måde at komponere på er speciel. Musikken bygges op af temamoduler i et komplekst rytme- og tonesprog, forskellige strums i lige Uffe Steen, Kasper Bay eller skæve taktarter, som kan spilles samtidigt, selvom det slet ikke lyder muligt ved første øvning. Sidsel Endresen og Jan Bang var de mindst jazzede på stævnet, men fantastiske musikere at have med. Sidsel er sanger, lydskaber og modernist, som du aldrig har hørt magen til. Jan Bangs speciale er live-sampling, hvilket vi fik en glimrende prøve på under lærernes fælleskoncert om torsdagen (the faculty concert). Spontant sampler han fragmenter af fx Iain Ballamys saxofonspil, Lennart Ginmam, Tinne gengiver Stender dem øjeblikke derefter over lydanlægget, hvorpå Ballamy og de andre musikere nu har en samplet saxofon som ekstra medspiller. Et nyt instrument med skræmmende muligheder. Lærerne havde diskuteret om deres faculty concert torsdag aften skulle splittes i flere grupper på grund af den store mangfoldighed. I stedet samlede man hele lærerstaben i ét band, som spillede fri musik.

Alle måtte have ørerne ude så godt de kunne, det er svært at spille fri musik der har struktur. Men hver musiker bidrog smukt til helheden, det er jo rutinerede folk. Vi opfattede denne koncert Jørgen Emborg som en positiv demonstration af musikkens mangfoldighed. Til sidst skal blandt instruktørerne nævnes den søde alexander tekniklærer Tinne Stender, som hver dag gav timer til stævnedeltagerne og lærte os noget om kropsholdning og afslapning. Et sjovt stævne med stort udbytte og det spark som jeg trængte til. Jeg genså gamle musikervenner og stævnekammerater.

Jam efter strandturen

Strandtur med grill

19


Eksamens koncerter Af Maz Mazanti Under overskriften Jylland 04 afholdt Det Jyske Musikkonservatorium i dagene onsdag d. 9. juni til fredag d. 11. juni en lang række rytmiske eksamenskoncerter i Århus og Silkeborg. Alle dimmiterende fra de rytmiske musiklæreruddannelser og de rytmiske diplomuddannelser var i ilden i optrædender af op til 45 minutters varighed. På VoxHall kunne man opleve både 4. og 5. års studerende give afgørende prøver på deres kunnen indenfor en meget bred, rytmisk palet. I diverse konstellationer spændende fra det helt enkle og nøgne til store ensembler med

rytmegruppe, blæsere og backingkor var der mulighed for at få smagsprøver indenfor genrer som energisk electronicarock, psykedelisk 70’er musik, neoswing, jive, punk, streetbeat, flamenco på svensk, arabisk beduinfolklore og stonerock - for nu at nævne et par af de mere specielle afarter. Rampelys i Silkeborg dannede rammen om afslutningskoncerterne fra de studerende på afdelingen RMB – Rytmisk Musik og Bevægelse – som efter sommerferien rykker til Århus. Silkeborg-borgerne havde således mulighed for at tage afsked med en uddannelse, der ikke mindst på grund af den ”isolerede” tilværelse i det Midtjyske har

opbygget en helt særegen identitet. Det bliver spændende at følge sammenlægningen i lokalerne på Jens Baggesensvej i Århus. En stor fordel må være at netop eksamenskoncerterne nu kan samles under samme tag så musikere, cencorer og publikum kan deltage og bakke op uden at arrangementerne lapper over hinanden.

Mette Fogtmann Jensen

Som altid var koncerterne gratis og åbne for alle interesserede, og der var rig mulighed for at danne sig et billede af hvad der rør sig – både på Det Jyske Musikkonservatorium og på den rytmiske musikscene som helhed. Rikke Bjerring

Formanden for DMF Grenå afdeling valgt til HB DMF Grenaa afdelings formand, Bo Jacobsen, blev på DMF’s Kongres 2004 i Svendborg indvalgt i DMF’s hovedbestyrelse. Det blev med et kraftigt mandat fra de delegerede, idet han fik næsten maximum antal stemmer. Det vil sige at tæt på alle de delegerede stemte på ham. Bo Jacobsen vil i HB arbejde primært for de mindre afdelingers overlevelse. Her kan han bygge på sine erfaringer fra arbejdet i Grenaa afdeling, hvis medlemstal på få år blev fordoblet. Bo har en plan med

20

i tasken. Derudover vil han arbejde for at få bedre fat i de unge og for at de enkelte afdelinger gør sig mere synlige som aktører i det kulturelle landskab - lokalt som på landsplan. Bo støtter DMF’s hovedlinie med fortsat at arbejde på at forbedre forbundet som et moderne service organ for medlemmerne baseret på et højt fagligt niveau. Samt selvfølgelig den solidariske tanke, der er forbundets egentlige grundlag. Bo Jacobsen er oprindeligt trommeslager. Spillede med det legendariske orkester

BLUE SUN 1969-75. har derudover bl.a. spillet med Lone Kellermann, Poul Ehlers,Søren Seirup, Stig Møller, Poul Dissing, Niels Skousen, Peter Ingemann, TømrerClaus, Djurslandsspillemænd, Dollar Brand, Ted Curson, Niels Præstholm, Jesper Zeuthen, Simon Spang-Hanssen, Jan Kaspersen - samt egne bands som fx NADA (197883). Bo Jacobsen har indspillet omkring 15 LP/CD, mest med original musik. Bo har 35 år på bagen som prof musiker og fylder i øvrigt 60 år til marts.

BASUNEN 3-2004


Nyt fra Randers Aktivitetsaftener

EFTERÅRSPROGRAM

På tværs af musikgenrer mødes interesserede den første tirsdag i hver måned Kl. 19 på Restaurant Valhalla, Storegade, Randers.

Tirsdag d. 5. Oktober Claus ”Muddi” Hvass kommer og fortæller om sin karriere som musiker. Sted: Valhalla kl. 19.00.

Vi har allerede haft besøg af dirigenten for Randers Kammerorkester, David Riddell, der på en meget humoristisk måde fortalte om sin vej fra Skotland til Danmark.

Tirsdag d. 2. November Engros firmaet Ascon fra Ålborg kommer og demonstrerer Electrovoice PA samt mixerpulte fra Midas. Sted: Rocksann, Storegade i Randers kl. 19.00.

Vi har også haft en aften hvor Esben Bøgh og Axel Boel fortalte om deres vej frem til jobbet som musiker. Og uden at have øvet sammen gav de desuden et par numre udsat for elpiano og bratch. Sammen med Musikerklubben Østjylland havde vi mandag d. 6. september en fortræffelig tur til Eskildsens Musik, Ålborg. Se Axel Boels billeder fra udflugten nederst på siden.

Søndag d. 5. December Juletræsfest i Fritidscentret tidspunkt følger. Tirsdag d. 7. December Julefrokost på rest. Valhalla kl. 18.00 Tilmelding nødvendigt på DMF’s kontor. Søren Bøgh og Axel Boel

Vi har desuden fået opdateret vores hjemmeside – så tjek lige www.dmf.dk/randers Fotos: Axel Boel

BASUNEN 3-2004

21


Jubilæums Festival Af Lars Kiehn Skanderborg Festivalen fyldte i år 25, og det blev en fødselsdagsfest af dimensioner - og en smuk festival værdig. Under de 4 dages festival var vejret af en hel anden verden og af en kvalitet, der normalt kun fås under meget sydligere himmelstrøg. Det påvirkede selvfølgelig hele stemningen på området. Igen i år blev alle tidligere omsætningsrekorder slået med flere længder. Konferencier Søren Henrik Skriver Rislund kunne på festivalens sidste pressemøde søndag fortælle: ”Normalt har vi en del servicemeddelelser under festivalen. Børn der savner deres forældre, dankort der er fundet osv. osv.. I år har vi ikke haft en eneste servicemeddelelse. Det fortæller, at der er styr på sagerne ude på pladsen.” Der er ikke andre festivaler i Danmark, der kan præsentere en stab af frivillige, der i den grad tager vare om hele serviceområdet på festivalen. En væsentlig årsag til hele festivalens succes er, at tingene fungerer optimalt. Ni tusinde frivillige er tilknyttet festivalen. Det er en frivillig medarbejder pr. to til to en halv gæst. Polka Verners legat, der er opkaldt efter nu afdøde DMF-medlem Finn Grunnet Sørensen, gik i år til en glad og beæret Stig Møller. Ved overrækkelsen kvitterede Stig Møller ved at fremføre en smuk nyskrevet sang, hvor han priser festivalens fortræffeligheder. Aldrig har så mange

Jakob Haugaard

22

journalister sunget med på akustisk sang. Mange i presseteltet var rørt til tårer over denne seance. Stig Møller har fortjent denne hæder. Han har nu igennem adskillige år underholdt publikummet ude ved hovedindgangen, med sine glade, naive og optimistiske sange. Et show der har bidraget til den gode stemning, mens festivalgæsterne står i kø for at komme igennem porten til det forjættede land. Sammen med overrækkelsen af de godt 20.000 kroner, som er den kontante værdi af legatet, udtrykte Søs Egelind i motivationen, et ønske om at pengene måtte være en opmuntring til, at der igen udkom noget nyt fra denne evigunge hippie. Aarhus Symfoniorkester spillede for 16. gang i år på Skanderborg Festivalen. En ret imponerende traditionsrække. Orkesteret er Michelle Birkballe glade for at spille på festivalen og publikum er glade for orkesterets musik. Jeg har tit tænkt på, hvorfor man ikke prøver at lave sådan en udendørs koncert i Aarhus, hvor orkesteret har hjemme. Klüvers Big Band spiller gratis i Ridehuset under Jazzfestivalen som en tak og en tilbagebetaling til århusianerne for det offentlige tilskud. Kunne Aarhus Symfoniorkester ikke kopiere den tanke? Hvad med en årlig koncert nede på parkeringspladsen på Bispe Torvet - foran Århus Teateret? Som afslutning på en lang sæson - midt i den danske sommer. Det kunne også blive en fantastisk tradition, som den orkesteret har opnået nede på Skanderborg Festivalen. Aarhus Symfoniorkester

kunne få en masse goodwill blandt århusianerne, og publikum ville få en oplevelse, som sandsynligvis ville betyde et øget billetsalg til sæsonkoncerterne. Nogen af dem der normalt ikke er koncertgængere, når Aarhus Symfoniorkester giver koncert i Musikhuset, vil uden tvivl tage chancen ved sådan en gratis symfonisk koncert. Et eksperiment der kunne afstedkomme en sponsor eller to, og ad den vej kunne koncertudgiften dækkes. Der var ingen nye initiativer på årets festival i lighed med Den Blå Planet året før. Til gengæld havde festivalen været på udkig efter et stort udenlandsk navn, for at fejre de 25 år på storslået vis. Men ikke engang 10 millioner danske kroner formåede at trække et verdensnavn til Festivalen. Festivalledelsen havde op til festivalen været i forhandling med Poul McCartney og Neil Young for at få disse verdensstjerner til jubilæumsfestivalen. Neil Young gad ikke rejse til Europa for den ”smule” penge. Til gengæld var Poul McCartney interesseret, dog satte han som betingelse, at han kunne disponere over begge de store bøgescener til hele deres mega show. Hverken tidsmæssigt eller for programmet i øvrigt, kunne man acceptere, at Poul McCartneys crew skulle lægge beslag på disse to scener det meste af en hel dag for denne ene koncert. Historien viser, at det kan være svært

Michael „Coffee& Silver“, Søren Ebbesen

BASUNEN 3-2004


Skanderborg Festival fylder 25 år

Hans Jørgen Brændsgaard

Claus Pilgaard

Thomas Krämer og Kristian Krämer

at skaffe musik selv med 10 millioner på lommen. Deraf kom ideen med ”Danmarks smukkeste Koncert”, hvor man samlede de sidste 25 års største danske hits i et overflødighedshorn af en koncert.

har helt sikkert oplevet koncerten som et stort revue af sange fra den pureste og sorgløse ungdomsperiode, og hvornår får man igen mulighed for sådan en oplevelse?

århusianske musikere, der bidrager til at Danmarks smukkeste festival også er blevet en af landets bedste festivaler alt taget i betragtning.

Jeg har aldrig oplevet så stor interesse for en koncert på Skanderborg Festivalen som den interesse, der samlede sig omkring jubilæumskoncerten søndag aften klokken 20:45. I min søgen efter en plads, hvor jeg kunne se og høre samtidig, var jeg nede omkring scenerne Rytmehans og Den Blå Planet, ligeså var jeg igennem en meget tom forretningsgade.

Uden at fremhæve nogen af de 25 hits og kunstnere der kom som perler på en snor i løbet af den tre en halv timers lange koncert, vil jeg glæde mig over det forrygende band, som det lykkedes kapelmester og guitarist Per Frost at samle til lejligheden. Forrygende flot, steady, sejt og velswingende backing af ypperste kvalitet. Det var bare en fornøjelse, og så var langt de fleste af holdet århusianere. Kanon. Det er også fremragende, at der er 200 - 300

Alt var blottet for publikum. Jeg måtte trods min ihærdige søgen opgive. Mange

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for Poul Martin Bondes smukke epos ”SMUK”. En stor og fin bog på 288 sider med billeder og artikler fra så mange relevante vinkler, at man må anerkende den kæmpe indsats som denne bog er et udtryk for. Festivalens første 24 år er i Poul Martin Bondes pen så absolut læseværdig. Og har du engang spillet på Skanderborg Festivalen, så kunne du sagtens risikere, at der står en linie eller to om dig eller dit orkester.

Knud Erik Nørgaard, Poul Stenstrup

Erik Jepsen

Søren Rislund

Louise Vangsgaard

Bloodhound Gang

Kaare Norge

BASUNEN 3-2004

23


Jazz på gågaden Af Poul Ramsing Kan det nu også være rigtigt? Jamen - en ”Fatter pris”?! Kan det dog passe? Jeg ville være et skarn hvis ikke den gjorde mig glad og stolt. Jeg kan huske den legendariske spillemand ”Fatter” Harald Jensen. Jeg nåede ikke at kende ham personligt, men jeg tror han stod for den samme opfattelse af musikkerjobbet, som jeg selv gør. At underholde. At glæde. At musikken fungerer. Og vigtigst: at musikkerne har det hyggeligt på tribunen. Vi er ikke kunstnere – vi er ”spillemænd”! I skrivende stund sender jeg en kærlig tanke til de kolleger jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med. Uden jer var det jo ikke gået. I øvrigt husker jeg at ”Fatter” satte en rekord der nok aldrig bliver slået. Han spillede 50 år i træk (!) til Typografernes juletræsfest. Fik I den?! Et nyt koncept At kollegerne har været ude for mystiske hændelser fra min side er ikke løgn. I 1984 havde vi forsøgt os med et nyt sted i Kolding kaldet ”Vin og Ølgod”. Konceptet var øl, hornmusik og så videre. Trods vores anstrengelser som imiterede tyrolere udeblev publikum, og da værten så en dag forsvandt med den slunkne pengekasse, gav vi op. I nederlagets stund blev jeg kontaktet af en agent, der ville hyre os til at spille på gågaden i Herning pinselørdag. Måske i desperation sagde jeg ja tak uden dybere overvejelse og dannede hurtigt ekstra orkesteret ”Ramsing Street Paraders”. Kollegaerne var enige om at NU var jeg virkelig rablende gal!

lignede en flammekaster fra 2. verdenskrig) med gedigent modspil af Botha Kristensen udlånt fra ”Arosia”. Kaj Kristensen på tromme og ”råbesang” (i sig selv en seværdighed!) og Ole Mechlenborg på kraftig trompet. Vi var på banen som en 5-mands gruppe. Jo, der var medlidende

Hærvejshvil - Poul Ramsing, Ole Mechlenborg, Jakob Wessberg, Botha Christensen, Kaj Kristensen smil og hovedrysten fra venner og kollegaer, men jobbene væltede ind. Som vi ofte sagde til hinanden når vi startede kl. 05 om morgenen på vej til Sønderborg for at spille kl. 07 til 16: ”Hvorfor gør vi det her?”. Fordi musikken gør os glade, og fordi vi hygger os sammen med publikum. Det er blevet til mange job i de sidste 20 år. Vel en 1400 stykker sideløbende med den ”normale” kvartet til indendørs softmusik.

Dette var virkelig sandhedens time for gutterne. Frisk luft (som vi trængte til), ingen mikrofoner og så op og ned af gågaden. Men helt galt gik det jo nok ikke, da vi trods alt nåede at spille i Herning 20 gange. Fra starten anså vi os egentlig som ”gale spille- Hærvejsmarcens husorkester mænd”. Orkesteret var egentlig en vits, men Oplevelserne med streetbandet er endepludselig viste løse. Et markedet inteslags genDet værste er dog et orkester resse – andre nembrud på 5-6 mand iført røde veste og fik vi det byer kom til. Fra 17 job det første stråhatte der spiller fadøls jazz i første år vi år over 70 job var med til storcenteret lørdag formiddag næste år til 100 ”Hærvejsjob det tredje år marchen” i o.s.v. Viborg. Vi var i gang 7 timer både lørdag og søndag Vi havde midt i galskaben fundet en lille på flere rastepladser samt på byens størplatform. Show og fremragende spil af ste udendørs bar. Bandet var i rigtig god Jens Wessberg på sousafon (instrumentet form. Så snart et marchorkester (og dem

|

24

var der mange af!) nærmede sig, brød vi ind og bearbejdede de takstfaste rytmer - uden at få det røde kort! Så mange af orkestrene vandrede videre i en omtåget synkoperet rus. Ved slutmarchen på Viborg stadion kom vi ind 5 gange i spidsen for forskellige hold – marchen blev aldrig

mere den samme igen! Vi var trofast med i 12 år og blev hvert år opsøgt af hjemmeværnsorkestre og lottekorps der gerne ville ”jazzifiseres”. Det der med jazzen har vi nu aldrig skiltet så meget med – vi har bare kaldt det ”glad musik”. Som I jo ved kære kolleger, er breve fra ”Harmonistyrelsen” - eller ”Becifringsdirektoratet” - ikke behagelige at modtage, men værst er dog ”Jazzpolitiet”! I det fremragende tidsskrift ”Jazz special” er der en glimrende anmelder, som jeg holder meget af hver gang han skal definere, det værste han ved (hvilket han har gjort flere gange). Hver gang jeg læser det, dukker jeg hovedet - også selv om han ikke kender os. Han skriver: ”Det værste er dog et orkester på 5-6 mand iført røde veste og stråhatte, der spiller fadøls jazz i storcenteret lørdag formiddag”. Så kan man ifølge ham ikke komme længere ned! Street Paraders går i luften Viborg området gav os mange sjove opgaver: julemænd, 1. maj demonstrationstog,

BASUNEN 3-2004


handelsstandsforeningen, Tinghallen o.s.v. En af de mere sjove episoder var da en af byens spidser, med villa nede ved søerne, skulle holde sølvbryllup. Hans venner var blevet lidt trætte af ham. Uanset hvad han blev præsenteret for var hans faste replik: ”Det var da ikke noget særligt…” Vennerne ville derfor have skovlen under ham. Der var arrangeret morgen musik og sang på helt normal vis. Vennerne havde dog i nattens løb opstillet en kæmpekran bag sølvbrudeparrets hus, hvor vi så var blevet placeret på en platform oppe i kranen. Herefter blev vi så løftet over villaen og sænket ned på græsplænen – hele vejen selvfølgelig med fuld musik. Venner hørte det de gerne ville høre: ”DET havde jeg godt nok ikke regnet med!”

og jeg i komplet julemandsantræk var blevet væk fra de andre. Der er to helt ens parkeringspladser i Viborg – og jeg stod selvfølgelig på den forkerte! Kollegerne sad og hyggede sig på et lille listigt sted, alt imens at jeg måtte lægge øre til ”muntre” kommentarer som f.eks. ”Er dit rensdyr blevet væk?”. Rystende af kulde var det svært at holde julehumøret højt, men jeg blev dog genforenet med gutterne og julen var atter reddet. I næste nummer vover jeg mig tilbage til 50-erne, hvor et orkester skulle lave sceneshow i 2 timer med bal bagefter – DET var ikke kedeligt!

Det vil føre for vidt at fortælle alle historierne, selv om det bestemt har været muntert. Måske lige undtaget den kolde december aften, hvor sneen faldt kraftigt,

BASUNEN 3-2004

lige at ……. Tariffen er? Pr. 1. april 2004:

Rytmisk : 1.408,50 kr. Underholdning : 1.563,75 kr. Koncert : 1.579,50 kr.

Udsendt af kommunen En munter oplevelse opstod, da vi engang kom for sent til det store byfest-optog gennem Odder. Vi skulle spille for ”Ceres”. I optoget var der nemlig en restauratør, der skænkede gratis fadøl (tænk engang…). På grund af et andet job på Fyn var vi desværre blevet 20 minutter forsinket, så da vi ankom til Odder, var det store optog allerede i gang! Rutinerede som vi var tog vi opstilling i en sidegade, og da optoget med ”vores ølvogn” kom forbi, trådte vi spillende ind bag vognen. Alt i orden – restauratøren fattede aldrig mistanke, da vi selvfølgelig påstod vi havde været der hele tiden! Eller den gang da vi stod i skjul ude i Marselisborg skov alt imens vi varmede op. Planen var at vi skulle komme spillende ind på en campingplads ved Moesgaard, som surprise til et party, en bank havde arrangeret. På et tidspunkt under opvarmningen kom en kondiløber af den lidt bistre slags imod os. 5 mand med røde veste og stråhatte var åbenbart ikke hverdagskost i skoven. ”Hvad laver I her?” spurgte han forbløffet. Vi burde selvfølgelig have givet ham standard-svaret, men fristelsen var for stor: ”Vi er sendt ud af Århus Kommune i et beskæftigelsesprojekt!”. Manden vendte vredt omkring med et ”Vorherre bevare os!”. Der var skrevet ”harmdirrende læserbrev” over hele ryggen af ham, da han forsvandt. Banken fik selvfølgelig sin musik.

Hvad er det nu

Kørselsfradraget er? 2004: ”Det lille” 0 - 24 km inkl. intet fradrag 25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. km Over 100 km 0,81 kr. pr. km

”Det store”

De første 20.000 km 2,98 kr. pr. km Herefter 1,62 kr. pr. km Poul Ramsing, Niels P. Poulsen, Kaj Kristensen, Olw Mwchlenborg, Tage Pedersen

FAKTABOKSEN Poul Ramsing f. 1930 Medlem af DMF siden 1957 Instrumenter: sax, klarinet og sang Tidligere artikler i serien: Basunen nr. 3, 2002 Vi spillede 361 aftener om året! Basunen nr. 4, 2002 Vi spillede 361dage.....anden del. Basunen nr. 1, 2003 Natrestauranternes indtog Basunen nr. 2, 2003 Da rocken kom til Jylland Basunen nr. 3, 2003 Du skulle skrive dine erindringer Basunen nr. 4, 2003 Maritza, lastens hule Basunen nr. 1. 2004 Tysk musik, trommeslagere og idealer Basunen nr. 2. 2004 Trommeslageren der fyrede direktøren

Omregningssatsen er ? Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.

Omregningsfaktoren er? Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44 Teateroverenskomsten 1,44 Musikskoleundervisning 1,48 Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Pr. 1/1 2004: Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205 kr. pr. uge Dimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr. pr. uge Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

25


26

BASUNEN 3-2004


Juletræsfest Århus afdelingen inviterer til juletræsfest for børn og voksne.

Vi vil gerne opfordre alle medlemmer til at reservere søndag d. 28/11-2004, hvor vi kan mødes med børn og venner til hyggeligt samvær, levendemusik og underholdning.

Musik: Poul Ramsings Nisseorkester. Julemanden og hans hjælpere og klovnen Karl Oskar. Godteposer til børnene. Platte og pølser m. brød kan bestilles.

Sted: Folkedansens Hus Gjellerupvej 83 C - 8230 Åbyhøj Søndag d. 28. nov. 2004 kl. 14.00 - 20.00 Platte/pølser bestilles på forhånd. Platten serveres ca. kl. 17.00 Godtepose:........................................................................................kr. 35,Platte og 1øl:.....................................................................................kr. 50,Pølser m. brød og 1vand:..................................................................kr. 25,Snaps, øl, vin og vand kan købes. Tilmeldingsblanketten kan klippes ud og sendes til kontoret. Du kan også henvende dig personligt eller tilmelde dig pr. telefon.

Tilmelding til juletræsfest Antal børn:_____ Antal voksne:_____ Godteposer til børn á kr. 35,-................................................ Platte +1øl á kr. 50,-.............................................................. Pølser/brød +1vand á kr. 25,-............................................... Samlet betaling:...................................................................

Ialt kr. ___________ Ialt kr. ___________ Ialt kr. ___________ Ialt kr. ___________

Navn:______________________________________________________________ Tlfnr.:______________ Adresse:___________________________________________________________ Postnr.:____________ By: ____________________________________________ Beløbet indbetales til afdelingskontoret senest d. 22. november 2004.

BASUNEN 3-2004

27


Jøden Af Molo Poulsen En køn knejt på 30 der lever og ånder for sin stil, overlever af musikken og drømmer om ikke at blive gammel. Ud over at Jøden officielt læser Nordisk Sprog er det kun hans velformulerede ord, der afslører at han er akademiker, alt andet skriger HIP HOP til himlen. Hans barndoms første møde med musikken startede med kor i skolen og at optage blandede bånd med Kim Schumachers programmer og mandags hip hop. Det hele blev alvor senere, da valget stod mellem at være HIP HOP fan eller HIP HOPPER. Det var filmen ”Wild Style” der gjorde udslaget for Jøden og sikkert også for mange andre fra den tid. Generationens drenge var træt af sødsuppe pædagoger der synes at vi alle er lige gode til det hele og alle skal være gode venner. I HIP HOP kulturen fik han muligheden for en identitet, retten til at være federe end andre og sige ”Fuck” til janteloven. Mange var med på vognen med ”Rock Steady Crew” og ”Beastie Boys”, men fårene skulle skilles fra bukkene og da Jøden hverken kunne danse Breakdance, male graffiti eller havde råd til 2 DJ-pladespillere, begyndte han derhjemme at rappe med på ICE-T numre. Det blev senere til egne rim som var præget af det ordforråd en 15 årig nu har. Men øvelse gør mester og i dag er Jøden en af Danmarks bedste rappere. Soloplade i venteposition Hans plade ”Ey yo man” har ligget længe på skrivebordet, og selv om nogle af sangene har budskaber, der ikke udvandes med tiden, er meget af hans materiale tidsrelevant, socialt kritisk og meget lokalt orienteret. Han håber selv at den udkommer inden året er omme, men er stadig i tvivl om titlen. Han er med på et UTAL

28

Indbegrebet af en Hip Hopper

af kompilationer og venners plader, bl.a. ”Jonny Hefty”, ”Pimp A Lot” og ”Rent Mel I Posen”. Det, der gør Jøden til en banebrydende rapper, er hans tekster, som er meget anderledes. ”Det lyder måske lidt dumt, men fordi jeg er akademiker, fordi jeg ikke interesserer mig for de samme ting og jeg tror at jeg introducerer nogle tanker for unge danske HIP HOPPERE og rappere, der hører teksterne, så kan de lige pludseligt se, at det ikke BEHØVER at handle om at ”min pik er størst”. Min force er altså at jeg kan komme med noget nyt og nogle nye emner.” Jøden har svært ved at forstå den overvældende modtagelse af den første andenge-

|

det helt vilde, for WOAW det er en helt ny måde at rappe på, men folk er for konservative. Folk synes det er fedt at høre deres yndlings rapper rappe om at han ikke synes at hvide er fede, fordi sådan er det i USA og det er noget helt andet i Danmark. Men hvis der så er en eller anden udlænding der rapper noget kritisk om Israel, eller om danskere, eller bruger sådan et ord som ”Danskersvin”. Så er der dømt RAMA skrig, og skrid hjem til hvor I kommer fra, hvor jeg har det sådan: ”Hvad skete der med, at vi elskede oprør? Er det her ikke en oprørskultur, hvor vi tør sætte ord på det vi føler, uden at pakke det ind i pinlige metaforer og bare fyrer den af. Der mener jeg at folk misforstod det helt. Jeg synes at Danmark har sovet på den med Andengenerationsindvandrerne. Nu er jeg jo også selv andengenerationsindvandrer. HAHA”

Man skal også passe på for der er en meget fin linie mellem dårlig kvalitet og undergrund

nerationsrapper Prins Agami og Kuku Agami mod den nærmest totale affejning af de nye andengenerations rappere fra Århus Vest”. ”Kuku Agami” er en sindssygt dygtig rapper, men han spilder lidt sit talent. Jeg synes ikke at den familie var ret gode, når jeg så dem live, men de blev taget imod med kyshånd. Så kom der lige pludselig nogen som var lige så seje som ”The west coast gangster rapppers” fra USA. Det var de der unge nye perkere fra Århus Vest og det synes jeg folk tog imod TOTALT dårligt. Folk kritiserede dem for sådan noget som ”Jamen han rimer Satan på verden, og det rimer ikke”, Jo! når han sir det, så rimer det jo. Jeg kunne slet ikke se hvorfor folk ikke bare tog hatten af og steppede rundt om

Øgenavnet Jøden fik sit øgenavn da han som lille boede i nogle blokke. Grønjakkerne var ikke snu nok til at kende forskel på folk som katolikker og jøder. Der var perkere og danskere, men Jøden passede ikke ind nogen steder og så fik han sit tilnavn. Senere beholdt han navnet fordi det var praktisk da der var mange der hed Michael. ”Hvis der er et ord der er rigtigt fyldt med had, så tag det til dig, og aflad det. Så lige pludseligt var det et positivt ord, som mine venner også kunne bruge”. Jøden beholdt navnet som kunstnernavn. ”Den gang jeg begyndte at rappe tænkte jeg, at det ikke kunne passe at jeg skulle finde på sådan et navn og kalde mig selv. Det kan godt være at det lyder fedt og der er også mange danskere der finder på et ord, men jeg synes det er federe at det er dit øgenavn du rapper eller dine initialer. For os rappe-

BASUNEN 3-2004


re synes jeg at det handler om troværdighed. Jøden er jo ikke en karakter jeg har skabt. Jøden det er mig. Hvis jeg nu kaldte mig selv et eller andet skørt navn som MC LK, så ville det være en figur der lever i det her MC LK univers og det gør jeg ikke. Jeg repræsenterer mig selv og mine omgivelser. Det er derfor jeg også bliver nødt til at bruge de rigtige ord. En spade hedder en spade, og Jøden hedder Jøden.” Både positivt og negativt Navnet har både givet positive og negative oplevelser. Mange arabere føler sig provokeret pga. konflikten mellem Israel og Palæstina. Israelere er Jøder, men det omvendte er ikke nødvendigvis tilfældet. ”Jeg har haft nogle sammenstød omkring det. Det gode er jo at man tit kan nå at tale om tingene inden man begynder at slås, og det vil jeg nu helst. Jeg forklaret mange gange hvorfor det var sådan og så har folk også godt kunnet se det. Det er jo ikke alle folk der bor i Israel som er skurke. Så er vi fandme også skurke og medansvarlige for vores regering. Vi er jo også vores regerings borgere.” Godmorgen Danmark Blandt de positive oplevelser hører et besøg hos programmet ”Godmorgen Danmark”. ”Overrabbiner Bent Melchior var i studiet og skulle lave påskemad, og det var efter planen kun Michael Meyerheim, der skulle op og spise mad sammen med ham og Isabel Miehe-Renard. Så siger Bent Melchior, at Jøden skal i hvert fald også op og have noget mad. Det er klart en bonus når man kan tage det til sig på den måde, og at han ikke bliver fornærmet over, at jeg står og siger sgu og fanden, og samtidigt bliver kaldt Jøden uden at være det. Det handler også meget om hvordan man opfører sig. Folk kritiserer det jo på det de kan se.” Fra undergrund til kommercialisme HIP HOP har bevæget sig fra at være undergrund til den mere kommercielle scene, men hvad med troværdigheden? ”Når RAP-elementet rejser sig fra HIP HOP og går hen og bliver MTV, så bliver det rap musik i stedet for og så har det mistet sin undergrund. Jeg synes ikke det er skidt, for jeg vil nok hellere betale husleje ved salg af plader og KODA-penge end ved at sidde i Super Brugsen. Jeg synes at det er vigtigst at du kan bevare din egen integritet som kunstner. Der døde nogle unge mennesker for nylig. Der blev spillet ”En dag tilbage” med ”Nik og Jay” i kirken. Jeg synes det er flot at vi er nået her til. At vi er blevet repræsentanter for folks tanker og er med til at påvirke hvordan folk tænker. Kommercielt set er det godt, og kunstnerisk set er det MÅSKE godt. Det kan være at selve undergrundselementet går lidt

BASUNEN 3-2004

tabt, men man skal også passe på, for der er en meget fin linie mellem dårlig kvalitet og undergrund. Noget der irriterer mig lidt er, at i gamle dage kunne man sådan kigge på folk på gaden og så hilste jeg sgu på folk når jeg kom ind til Århus. Så stod jeg nede ved „Streetdance“ og snakkede med de andre HIP HOPPERE. I dag går jeg sgu ikke hen til en fyr der står med baggy pants og kasket og siger ”what’s up Homie?” Fordi han kunne lige så godt være en eller anden tåbe uden begreb om kulturen. Måske er jeg bare en mavesur gammel mand, der er sur over at MIN kultur er blevet stjålet, men jeg er rimeligt sikker på at der vil sidde (undskyld ordet) et par negre i USA og sige ”DIN KULTUR?” Det er nok bare fordi at vi har haft vores undergrund, der så er blevet populær. Men ting der står stille, de er sgu heller ikke ret spændende”.

Hverdagsrealisme Jøden er mangt og meget ud over at være rapper. Mange indtægter kommer fra foredrag på forskellige skoler, hvor han fortæller om HIP HOP kulturen. Så længe det på en eller anden måde handler om HIP HOP, er han klar. Jødens inspiration spreder sig vidt og bredt, fra hverdagsting til den politiske sfære. ”Det er meget svært ikke at lade sig inspirere af ting, fordi jeg netop laver hverdagsrealisme-rap, så man suger det til sig, der sker rundt om en. Man prøver selvfølgeligt også at vælge de spændende ting der sker.” Det er ikke alt der er så relevant at han behøver at skrive om det, men meget, der ellers bliver sorteret fra, dukker op igen når han laver simili.

diarre, selv om jeg har ondt i maven. Jeg vil næsten sige at jeg kan blive inspireret af alt undtaget ordbøger.” Hvem fører an Hvis man spørger Jøden hvem der er de bedste Rappere i Danmark, siger han: ”Jeg synes ”U$O” er Danmarks bedste rapper og jeg synes at ”Tue Track” fra ”Malk de koijn” er Danmarks bedste rapper. De er begge to Danmarks bedste rappere, jeg har jo også to yndlingsretter. ”Jokeren” har en fantastisk udstråling, når hans står og rapper, og har helt sin egen måde at gøre det på.” Blandt Jødens idoler nævner han også ”DJ-Static for hans moral og tålmodighed, ”Nat Ill” for at være den fedeste engelsksprogede rapper, U$O fordi han var den første til at rappe ”Dobbelt Tempo Flow” og ”Jonny Hefty” for hans erfaringer som heavy sanger og som sparringspartner. Til sidst ”Geolo G” fra ”Malk De koijn”, fordi han rapper ting andre ikke gør, og dermed er med til at udvide og lege med det danske sprog. Jøden smider sig selv ind omkring en femte plads blandt landets bedste rappere. Den nærmeste fremtid for Jøden ser sådan ud: ”Kortsigtet så satser jeg på at få udgivet denne her plade, at lave Rap og være ude og spille live. Jeg vil gerne kunne blive ved med at have den interesse jeg har lige nu for musikkulturen og HIP HOP kultur i det hele taget. Jeg kender nogle som har været de sejeste og så gik de hen og blev gamle. WOAW, hvad skete der lige der. Min fremtidsplan er IKKE at gå hen at blive gammel-agtig. Jeg har ikke noget imod at blive ældre, men jeg gider fandeme ikke blive gammel lige nu. Jeg har på længere sigt planer om at gøre min uddannelse færdig, men det er ikke noget der haster, fordi jeg netop har lyst til at lave Rap endnu. Hvis jeg nu går hen og bliver cand. mag. så synes jeg kraftædme at jeg skylder mig selv og min studiegæld, at få et ordentligt arbejde som gymnasielærer. Det er mit drømme job, og så få betalt gælden af.” Et par sidste ord: ”Husk at give den op for lokal musikken og det er lige meget om det er Rap musik eller noget andet musik, hvis I alligevel godt kan lide lokal musik. Tjek den nye AGF plade som kommer ud, for det er bare Monster god stil, hvor folk fra Århus undergrund igen er gået sammen om et fælles projekt. God stil med de pinde der, og så husk at køb Jøden pladen når den kommer.”

”Jeg kunne godt sige at sådan nogle White Prider giver mig ondt i røven som diarre, uden at have lyst til at skrive en sang om

29


Århus Symfoniorkester får ny koncertsal Musikhusudvidelsen åbner nye muligheder for Århus Symfoniorkester Af Thorkild Dalsgaard

til lyden end f.eks. i øvelokalet i Frichsparken“.

Det var en både glad og stolt rådmand Torben Brandi, som på et pressemøde den 9. august kunne offentliggøre planerne om at udvide Musikhuset. Glæden var ikke mindre hos cheferne for en række kulturinstitutioner i Århus, som også deltog i pressemødet: fra Århus Symfoniorkester, Det jyske Musikkonservatorium, børneteatret Filuren og fra Musikhuset selv. Tilbygningen kommer til at indeholde øvelokaler og kontorfaciliteter til Århus Symfoniorkester, et nyt musikkonservatorium samt en ny teatersal til Børneteatret Filuren. Alle institutionerne kan se frem til en løsning på forskellige problemer, pladsmæssige og andre, som de har kæmpet med i adskillige år. Ja, der er tale om meget mere end problemløsninger, udvidelsen åbner store udviklingsmuligheder for institutionerne, både i det interne og i det indbyrdes samarbejde. Århus Symfoniorkester kan således se frem til at der bygges en helt ny koncertsal, hvis akustik specielt skal tilgodese opførelsen af symfonisk musik. Vi har opsøgt orkestermusikernes formand, trompetisten Anders Larsen, for at høre mere om de nye muligheder og perspektiver, som tegner sig for orkestret: ”Projektet er blevet mødt med stor begejstring og optimisme hos musikerne” fortæller Anders, ”Vi får en koncertsal som bygges specielt til symfonisk musik. Den skal fungere rent akustisk og have plads til ca. 1000 tilhørere. Der skal naturligvis også være god plads til orkestret, ja til et

Koncertsalen er naturligvis noget af det vigtigste for orkestret som arbejdsplads, men I har også brug for andre faciliteter, øverum, pause/hvilerum o.s.v.? ”Ja, planen er, at vi skal have 20 øvelokaler til kammermusik og individuel øvning. 5 lokaler skal indrettes til gruppeprøver. F.eks. ser vores chefdirigent, Andretta, meget gerne, at der er mulighed for at holde delte prøver, således at strygere eksempelvis øver i salen samtidig med, at der holdes blæserprøve andetsteds i huset“. Hvordan ser du/I på at I skal være under samme tag som Musikkonservatoriet?

Anders Larsen symfoniorkester i fuld størrelse, sådan som det er beskrevet i kommunens egen hensigtserklæring for symfoniorkestret.” Der foreligger ingen tegninger af projektet? „Nej, det skal udbydes som totalentreprise på EU-plan. Når institutionernes krav, ønsker og forventninger er samlet, skal entreprenørerne afgive tilbud på det samlede byggeri. Århus Symfoniorkester vil her få indflydelse på valg af entreprenør og vil være repræsenteret i byggeudvalget . Vi er gået i gang med at opstille og formulere de pladsbehov og krav til akustik m.m. som orkestret har. Vi har allieret os med en af landets førende akustikere, Anders Chr. Gade, da koncertsa-lens akustik jo har topprioritet for os“. Hvad kommer den nye koncertsal til at betyde for Jer – og for publikum? „Hvis vi er heldige, d.v.s. hvis alt går efter planen, så får vi en sal med optimal akustik. Det vil give publikum en langt større oplevelse. Man vil opleve lyden tættere på, og være direkte i kontakt med musikerne og det musikalske udtryk. Vi musikere vil kunne høre hinanden bedre, og derfor optimere klang, balance, nuancering og sammenspil. Vi kommer til at øve hver dag i koncertsalen, og vi kan derfor langt bedre end i dag målrette prøvearbejdet til koncertsituationen. Vi forventer også at kunne minimere risikoen for høreskader, da der – populært sagt – bliver meget bedre plads

30

”Vi glæder os til at være sammen med konservatoriet, såvel lærere som studerende. Jeg håber, at rigtig mange studerende vil møde op til symfoniorkestrets koncerter! Desuden arrangerer konservatoriet mange masterclasses med forskellige kapaciteter, som vore musikere også kan deltage i og få udbytte af. Det at vi bor sammen vil være fagligt udviklende for alle parter. Hvad koncertsalen angår, så skal den helt og holdent være symfoniorkestrets. Planen er, at konservatoriet skal bruge Musikhusets koncertsale, lille sal, spille foyerkoncerter o.s.v“. Hvad med det man kunne kalde orkestrets ”indre” liv – den demokratiske beslutningsproces om fælles anliggender, egne kollegiale og sociale relationer, bliver der plads til det? „Det er da rigtigt, at vi ikke har vore egne opholdslokaler som sådan. Musikhusets kantine vil være fælles for alle ansatte ved institutionerne. Men får vi brug for møderum i forskellige sammenhæng, kan vi jo bruge de større grupperum uden for øve/arbejdstiden. Men en kæmpefordel i det nye projekt er jo, at administrationen flytter sammen med orkestret. Og det vil forbedre kommunikation og samarbejde indenfor institutionen. Vi ser det som en stor udfordring at få institutionen Århus Symfoniorkester til at fungere som en helhed, samtidig med at vi er åbne for de enorme muligheder der ligger i samarbejdet udadtil, med andre institutioner“, slutter Anders Larsen. BASUNEN ser frem til at følge byggeprojektet med allerstørste opmærksomhed!

BASUNEN 3-2004


BASUNEN 3-2004

31


Nogle gange går drømme i opfyldelse De har været på turne i Rusland. De har været ’big in Japan.’ Men Øl, Pølser og Popcorn kæmper stadig for at slippe af med etiketten som ”Danmarks bedste udviklingshæmmede orkester”

Af Claus Suk Yong Jacobsen Drømme kommer i alle størrelser. Da Øl, Pølser og Popcorn blev samlet i 1989, var målet at komme ud og spille for et levende publikum. Siden har orkestret indspillet adskillige cd’er, turneret i udlandet – og opnået status som Danmarks bedste orkester bestående af udviklingshæmmede musikere. - Nogle gange går drømme i opfyldelse. Lige pludselig...” siger Danny Nielsen, der er orkestrets komponist. ”Og det med Japan var jo noget, vi end ikke havde drømt om.”

Association i Japan. Embedsmanden arrangerede rundvisninger for grupper af japanske studerende, socialarbejdere og embedsmænd. Interessen for Øl, Pølser og Popcorn var stor, så der kom mange grupper på besøg i den café for udviklingshæmmede, hvor Brian Laurie arbejdede. En dag sagde Brian Laurie i spøg til den japanske embedsmand: - Nu har jeg hjulpet dig så meget. Er det ikke på tide, du gør noget for mig?

Vi sidder ude foran Mackie’s. Danny Nielsen har lige fået ideen til en ny sang, som han spiller for forsangeren Nicolaj Vadsholm og orkestrets musikunderviser og manager, Brian Laurie. Forbipasserende på Strøget stopper op og lytter opmærksomt. ”Det lyder rigtig godt,” siger en fyr anerkendene. For orkestrets medlemmer har især de tre turneer i Japan i 1995, 1997 og 1998 været skelsættende begivenheder. Oplevelsen har givet dem troen på, at de kan stå på egne ben og i stigende grad fungere i samfundet på almindelige betingelser. Øl, Pølser og Popcorn skal ikke være et orkester ledet af pædagoger og socialarbejdere, men et projekt, hvor de udviklingshæmmede selv kan udvikle deres musikalske talent og opleve succes på deres egne betingelser. - Jeg er dødtræt af udviklingshæmmede orkestre, hvor pædagogerne er de dominerende på scenen, udtaler Brian Laurie, der selv er uddannet socialpædagog og fungerer som manager for fem orkestre med udviklingshæmmede medlemmer, herunder Øl, Pølser og Popcorn. ”Jeg ønsker, at folk skal bakke op om orkestret, fordi musikken er god, ikke fordi orkestret består af udviklingshæmmede.” Japanerne var imponerede I Japan, hvor orkestret ganske enkelt er kendt som Popcorn, er historien blevet et billede på den danske velfærdsmodel, når den er bedst. For ni år siden fik orkestrets manager, Brian Laurie, kontakt til en embedsmand fra Danish Social Studies

32

- Hvad skulle det være? - Du kan jo sørge for, Øl, Pølser og Popcorn kommer til at spille i Japan.

heder for at gøre det, de vil. Mange tror, at udviklingshæmmede ikke kan noget selv. Popcorn kræver tålmodighed Turneen i Japan var så stor en succes, at den ene institution efter den anden gik ind på at arrangere koncerter for ”Popcorn.” Efter en koncert kom en begejstret institutionsleder ligefrem hen til Brian Laurie og sagde: - Kan du ikke lave Popcorn for os her i Japan? - Det har taget tretten år at udvikle orkestret, svarede Brian Laurie. ”Sådan noget kan man ikke bare gøre på en uge.” - Jamen, vi vil gerne have Popcorn lige nu, sagde den utålmodige japaner. Siden den sidste turne i Japan i 1998, der varede 5 uger og omfattede 15 koncerter, har orkestret ikke hørt fra japanerne. Til gengæld regner det med tilbud fra andre lande. Aktuelt er der invitationer fra både Portugal, USA og Australien. Problemet er at få arrangørerne til at betale.

- Hvis nogen vil have bandet, skal de som minimum betale rejse og ophold, underDen japanske embedsmand tog udtalelsen streger Brian Laurie, som lægger meget meget alvorligt. I løbet af kort tid havde vægt på, at orkestret skal fungere på samhan arrangeret en koncertturne i Japan. me vilkår som et ”normalt” orkester. Orkestret blev indkvarteret på et femstjerI Danmark er flere og flere ved at få øjnene net hotel. Koncerterne blev holdt i store op for Øl, Pølser og Popcorn som et orkekoncertsale lejet til formålet – publikum ster, der har en musikalsk værdi i sig selv og ikke bare som et ”Man ved aldrig, hvad der sker... Det sympatisk stykke velgøvigtigste er, at vi kommer ud og spille, renhed.

hvor der er en god stemning, og hvor folk er glade for, at vi kommer. Så går tankerne væk om alle de andre steder, hvor vi ikke kan komme og spille”. Danny Nielsen, guitarist og sangskriver

var udviklingshæmmede, pårørende til udviklingshæmmede, socialarbejdere og embedsmænd. På storskærmen over orkestret stod teksterne i japansk oversættelse. - Japanerne var både imponerede og chokerede, siger Nicolaj Vadsholm. - De handicappede i Japan får ikke sådanne mulig-

- I begyndelsen var jeg nødt til at ringe meget rundt. Nu er der mange mennesker, der ringer til os, siger Brian Laurie, som dog stadig håber på at få flere opgaver, som ikke er arrangementer rettet mod udviklingshæmmede og pårørende. Jam på Fatter Eskil En af grundene til, at Øl, Pølser og Popcorn er eftertragtet, er kombinationen af lettilgængelig rock og hjertevarme tekster,

BASUNEN 3-2004


Jamsession i Århus En introduktion til artikelserie om jam-scenen i Århus

Af Jørgen Nielsen Der findes ikke noget dansk ord for det, hvilket er underligt. Noget så naturligt og indlysende, som at musikere har trang til at spille sammen indenfor nogle løse rammer. Man har kaldt det ”legestue” eller sågar ”boksering”, men ordet jamsession, eller blot ”jam” er og bliver udtrykket, der dækker det fænomen, som vi her på Basunen har besluttet os til at kigge lidt nærmere på. I de næste numre vil vi gå til jamsession rundt om i byen, snakke med musikere og restauratører. Og måske komme med en slags brugervejledning.

det vigtigste er den korrekte gengivelse af partituret. Det er ikke her, man finder de vilde jams. Det er den mere enkelt strukturerede musik, såsom folk, blues og jazz, der åbner mulighed for uformelt sammenspil. Musik er et sprog, og ligesom med det talte sprog er det vigtigt at kunne udtrykke sig klart for at få budskabet igennem. Man skal kunne indlede, opbygge og afslutte sine sætninger, og man skal høre efter, hvad de andre siger. En jamsession, hvor alle taler tilnærmelsesvis det samme sprog, bliver som regel den mest vellykkede.

gratis aften efter aften, og dermed gør det sværere for dem, som skal leve af det. Men så firkantet behøver man ikke se på det. Dels skabes der trods alt arbejdspladser, idet der næsten altid er en jamleder, som får sin hyre. Dels giver det liv på de stille hverdage, og allervigtigst: det er et uundværligt forum, hvor musikere kan mødes, checke sig selv og hinanden ud, og danne nye konstellationer. Professionelt, kollegialt og socialt set er disse jamsessions den fugemasse, der holder musikmiljøet sammen, således at vi ikke bare sidder rundt om i vores øvelokaler og studier uden at møde andre påvirkninger. For den uprøvede er det en slags erhvervspraktik, og for den garvede er det en lejlighed til at holde sindet åbent og våbnene skarpe.

Overalt, hvor musikere mødes, bliver der jammet. Derhjemme i stuen, i musikforretningerne, i øvelokalet, på værtshuse og spillesteder. Musik er en social kunstart, måske den mest sociale af alle. Ligesom en samtale i forhold til en enetale er det her udviklingen og den gensidige påvirkning ligger. Der findes også musik, hvor

Her i byen er der et frodigt jam-miljø, som tilmed er offentligt tilgængeligt. Det vrimler med musikere med spillekløe, og der er restauratører, som lægger lokaler, drikkevarer og til en vis grad aflønning til. Rent fagforeningspolitisk kunne man sagtens opfinde en masse indvendinger mod fænomenet. Der er musikere, der optræder

der altid kredser om håbet og den mulighed for at gøre livet bedre, som hver dag bringer med sig. ”Der er altid nye veje...” er navnet på en af de sange, der ligger parat til den næste cd.

”Jeg kan huske, da jeg gik på Rudolf Steiner-skolen i første klasse,” siger Nicolaj Vadsholm. ”Det var ikke sjovt at hænge bagefter i forhold til de andre.”

- Det her er mennesker med et talent, de skal have lov at bruge. Jeg håber, projektet får støtte, men det hele er op til kommunen nu, siger Brian Laurie.

I stedet tager Danny Nielsen rundt til institutioner og spille musik sammen med andre udviklingshæmmede.

Han håber, at projektet kan føre til såvel oprettelse af skånejobs i musikbranchen for orkestrets medlemmer eller ligefrem et pladeselskab for udviklingshæmmede.

- Jeg skriver meget om, hvordan vi forholder os til livet, og om hvordan vi kan gøre livet bedre for hinanden, siger Danny Nielsen, der er orkestrets komponist. Teksterne skriver han i samarbejde med Nicolaj Vadsholm. Danny Nielsen er desuden kendt som en yderst talentfuld guitarist. For ham er der en drøm, han endnu mangler at realisere. ”Jeg har altid drømt om at spille med professionelle musikere,” forklarer Danny Nielsen, som af og til er at finde på scenen på Fatter Eskil, når der er jam session om onsdagen. Det er ikke talentet, han mangler. Men som udviklingshæmmet kan det være svært at falde ind i jargonen blandt andre musikere. I Øl, Pølser og Popcorn er han sammen med mennesker, der ved, hvordan det er at være anderledes.

BASUNEN 3-2004

- De bliver glade for, at jeg kommer, og de kan godt lide, der er musik omkring dem... og det er jo det vigtigste, siger Danny Nielsen. Pladeselskab for udviklingshæmmede Næste skridt for Øl, Pølser og Popmusik er at iværksætte et projekt, hvor medlemmerne står for hele produktionen af en ny cd, inklusive de tekniske opgaver i forbindelse med indspilning og den efterfølgende markedsføring. Målet er at gøre orkestret i stand til at hjælpe andre udviklingshæmmede med at danne orkestre, indspille cd’er og booke koncerter, så effekten kan brede sig som ringe i vandet. Århus Kommune har vist velvilje overfor projektet og er i færd med at undersøge mulighederne for at yde økonomisk støtte.

I næste nummer skal vi til blues–jam på Fatter Eskil.

FAKTABOX: Øl, Pølser og Popcorn består af: Danny Nielsen, guitar og bas Nicolaj Vadsholm, forsanger Henning D. Jensen, bas og kor Lasse Lindholm, trommer og kor

BOOKING KONTAKT:

Brian Laurie Lillevej 2, Femmøller strand 8400 Ebeltoft Denmark. Telefon: 86 36 13 25 Mobil: 21 68 58 33 E-mail: info@o-p-popcorn.dk

33


Ansøgningsfrister for tilskud til musik Frist

Ansøgning stiles til

Telefon

Bemærkninger

Løbende

Statens Kunstfond

33113601

www.statenskunstfond.dk

Løbende

Kunstrådet Transportstøtten Nye musikprojekter International Musikudveksling Tilsk. til prof. orkestre/ensembler

33744500

www.kunststyrelsen.dk

Løbende

Dansk Jazzforbund Dynamisk pulje Jazzpuljen

33454300

www.dkjazz.dk

Løbende

ROSA – Dansk Rock Samråd

86128444

www.rosa.org

Løbende

Transportstøtte til folkemusik

86761141

www.folkemusik.dk

Løbende

Foreningen for verdensmusik i Danmark

33244013

www.worldmusic.dk

01.04. / 15.08. / 01.11.

Århus Kommune Orkesterkontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.04. / 15.08.

Århus Kommune Spillestedskontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.05. / 01.12.

Amtsmusikudvalget, Århus Amt

89446981

www.aaa.dk

01.02. 01.08.

Dansk Musiker Forbund Kollektive midler

86184599

www.dmf.dk

01.02.

KODA Kollektive båndmidler

33306300

www.koda.dk

33306300

www.koda.dk

01.09. KODA Nationale midler

34

01.07.

Kunstrådet Musikdramatik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.08.

Kunstrådet Tilskud til musik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.09.

Statens Kunstfond Igangsætningsstipendier

33113601

www.statenskunstfond.dk

BASUNEN 3-2004


BASUNEN 3-2004

35


36

BASUNEN 3-2004

Basunen 2004 nr. 3  

Tidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you