Page 1

BASUNEN 1-2004

1


Akustikken halv farveside

2

BASUNEN 1-2004


The Burning Primitive

Forside Marie Frank Foto: Axel Boel

UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C TLF: Aarhus afd / AK Fax-nr. Aarhus Randers afd. Silkeborg afd. Grenå afd. Herning afd.

: 86 18 45 99 : 86 13 07 78 : 86 42 38 20 : 86 86 93 00 : 86 38 75 15 : 97 14 18 78

INDHOLD INDHOLD

Kongres i DMF 4 RECession 5 Music Management 6 Siden Sidst 9 Fatterprisen 11 CD-udgivelser 12 Klaus Wunderhits 14 Kristina Holgersen 15 Kulturpris 17 Donkey Punk - Powersolo 18 Generalforsamlingsfest 20 Portræt af Randers musiker 21 Indspilningstur til Italien 22 Ramsing fortæller 24 HB-møde på Samsø 26 EMK Musik 27 Stan Urban 28 90 års fødselsdag 29 Nye veje i musikundervisning 30 Ung musik i Grenå 32 Musik med mening 33 Jazzparaply 34

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

REDAKTION Lars Kiehn (Ansv.) Bjarne Gren Jensen (Redaktør, grafisk layout og internet) Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer. Næste nummer er: 10. sept. 2004 Folder med annoncepriser kan bestilles på: 86 16 45 99 eller pr. email: aarhus@dmf.dk Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet. Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland. Basunen på Internet www.basunen.dk Tryk: CS-grafisk A/S

BASUNEN 1-2004

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Ole F. Sørensen Ejstrupvej 1 Fasterholt 7330 Brande Tlf: 97 14 18 78

3


Kongres i DMF Af Lars Kiehn

På Århus afdelingens generalforsamling var der en god debat om såvel afdelingens som forbundets mange aktiviteter, og der blev også snakket om forbundets kommende kongres. Der var også en del af de fremmødte især yngre medlemmer, som havde spørgsmål til hvad der egentlig foregår på kongressen og hvordan den politiske struktur i det hele taget er bygget op i Dansk Musiker Forbund. Så lad os give et lille rids af den kommende kongres, der afholdes i august 2004 i Svendborg. DMF afholder kongres hver 4. år, og i år er det den 35. gang i forbundets historie. Kongressen er en slags generalforsamling for forbundet og det er kongressen der har højeste myndighed i alle forbundets anliggender. En kongres er det sted - eller organ om man vil - hvor Dansk Musiker Forbunds afdelinger via afdelingernes delegerede diskuterer de sidste fire års arbejde i forbundet. Regnskaberne bliver også fremlagt og om nødvendigt debatteret. På kongressen vælger vi formand samt medlemmer til forbundets hovedbestyrelse, der efterfølgende nedsætter et forretningsudvalg. Disse to organer er med til at lægge strategien for det arbejde, der skal laves i det daglige. På kongressen stemmer vi om eventuelle ændringsforslag til de love, som forbundet og til dels afdelingerne styres efter. Det er på kongressen man som delegeret fra en afdeling, kan give sin mening til kende om det arbejde, der er lavet i den seneste fire års kongresperiode. Er det godt nok, eller kan det gøres bedre?

Det er ligeledes på kongressen, man har mulighed for at vælge eller evt. udskifte medlemmerne af hovedbestyrelsen. Det er også der, hvor holdningerne blandt de deltagende afdelingsrepræsentanter, kan være med til at sætte niveauet for stemningen i og til forbundet de kommende år. Derfor er kongressen et utroligt vigtigt organ – også for medlemmerne selv om de fleste ikke deltager. Det er nu femte kongres i træk Lars Kiehn, Bjarne Gren og Thorkild Dalsgaard deltager. Vi har efterhånden en vis erfaring i disciplinen kongresser. Det giver os dog ikke andre fortrin eller privilegier end at vi kender proceduren fra tidligere år. Men ellers deltager vi på lige fod med alle andre. Det er klart, at vi som delegerede fra Aarhus selvfølgelig vil prøve at få tingene til at udvikle sig i den retning, vi finder rigtigst og bedst for medlemmerne i Dansk Musiker Forbund. På nuværende tidspunkt kender vi stort set alle indkomne kongresforslag og vel også de fleste kandidater til valgene. Der er ikke meget sprængstof eller mange problemer i de forslag. Det er nok tvivlsomt om der kan skaffes opbakning til de mest yderliggående ændringsforslag, så de vil næppe kunne gennemføres. Derfor er det også med glæde, at vi ser frem til dette års kongres. Vi fra Aarhus afdelingen kan være med til at sikre, at den linie, som forbundet nu igennem snart mange år har ført, at den linie kan fortsætte. Det er den linie, som har udviklet vores hæderkronede fagforbund til også at være en moderne serviceorganisation af bedste slags.

Når man tænker tilbage på situationen omkring kongressen i 1988, så kan det være svært at tro, at det er det samme forbund, der holder kongres nu 16 år efter. Kvaliteten af vores forbund og hele aktivitetsniveauet er i dag væsentlig højere. Det skyldes en stabil indsats af den siddende hovedbestyrelse og af forretningsudvalget, men nok især den daglige ledelse af forbundet i kraft af direktør Martin Arnoldsens dygtige arbejde kombineret med en dynamisk forbundsformand, Anders Laursen, der været den væsentligste eksponent for arbejdet med udviklingen af vores forbund. Anders Laursen er en formand, der forstår at markere sig i mange musikpolitiske sammenhænge og miljøer. Han er allestedsnærværende og kæmper til stadighed medlemmernes kamp. Et arbejde og en kamp der har været hård i de sidste par år, men som har været nødvendiggjort af de mange forringelse af erhvervet og medlemmernes muligheder. Det er rart at kunne tage til kongressen med bevidstheden om, at være en del af en organisation, der i den grad tager hånd om medlemmernes interesser og til stadighed udvikler nye aktiver og serviceprodukter.

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C

Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på: Lars Kiehn - lk@dmf.dk Thomas Valter - valter@dmf.dk Bjarne Gren - gren@danmedia.dk Erik Sletting - erik@sletting.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Mads Mazanti - maz@dmf.dk Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk

4

BASUNEN 1-2004


Sådan laver man en festival Af Claus Suk Yong Jacobsen I ROSA sidder ti mand og arbejder fuld tid på at planlægge SPOT-festivalen. Bag RECession-festivalen står to hårdtarbejdende ildsjæle, der har knoklet i et år for at virkeliggøre tre dage med elektronisk musik til et kræsent århusiansk publikum. Kun den ene trækker en diminutiv løn. Alligevel er RECession-festivalen blevet en begivenhed, der giver genlyd i hele landet. Så meget, at Politikens Ralf Christensen er tæt på at udnævne Århus til ”nationens elektromusikalske hovedstad.” ”Vi har primært været to, Ejnar og jeg, som har siddet med det hele fra starten. Så har der selvfølgelig været nogle frivillige, fem-seks stykker i de sidste uger op til festivalen. Hver af os skulle være afvikler på et spillested. Via maillisten sendte vi bud efter blandt andet et street-team, der var ude på gaden med plakater og flyers, og på gymnasier. De har også gjort et rigtigt flot stykke arbejde,” understreger Ole Grøndahl Jørgensen, som i år var festivalens koordinator. 29-årige Ole Grøndahl Jørgensen er selv udøvende elektro-musiker og medlem af foreningen Celebricity, som blandt andet arrangerer klubarrangementer med elektronisk musik og leverer musik til mange af byens uafhængige teatergrupper. Han synes godt, Århus kan stå inde for rosen fra Københavner-avisen. ”Der sker rigtig meget på den elektroniske scene i Århus. Scenen er lige så stille blomstret op. Vi har været med i ti år, og jeg synes, vi kan se, at det har været en tendens på RECession-festivalen, at der har været udsolgt til de elektroniske koncerter, mens der har været mindre interesse for rockkoncerterne. Men det kan selvfølgelig også skyldes, at folk er kommet for at høre elektronisk musik.” Samarbejde med spillesteder Flere internationale bands. Større spillesteder. En ny økonomisk model. Og en ny ”instruktør” i stolen. Præmisserne for RECession2 har været nogle andre end den meget roste 1’er, og forventningsniveauet meget højere. Men arrangementet lykkedes, og reaktionerne fra har været

BASUNEN 1-2004

overvejende positive. ”Kunstnerisk synes jeg, det er gået opad. Vi har præsenteret et rigtig godt program i år, og kunstnerisk har niveauet været højere end sidste år. Det er også den reaktion, vi har fået fra presse og publikum. Økonomisk tegner det nok en flad linje,” sammenfatter Ole Grøndahl Jørgensen. Ligesom sidste år er festivalen baseret på den klassiske overskudsdeling – festivalen får entreindtægterne, og spillestederne får overskud på det ekstra salg i baren. ”For de spillesteder, der får kulturstøtte, er det en nem måde at få opfyldt forpligtelsen til at støtte den musikalske undergrund. Vi laver arbejdet, og så kobler de sig på. Det er sådan set også fair nok, for vi kunne jo heller ikke gennemføre det uden dem. Hvis vi skulle ud og etablere spillesteder, ville vi bruge alle vores penge på det,” siger Ole Grøndahl Jørgensen. Sidste år lagde spillestederne et kontant beløb, men i år har de ikke lagt penge. I stedet har de lagt et tilsvarende beløb i produktion og stået for blandt andet gear og lyd. ”Vores likviditet har været lidt dårligere, for man skal selvfølgelig bruge rigtig mange penge lige op til festivalen. Personlig ville jeg hellere have pengene kontant, for så er det lettere at administrere, men på den anden side har vi været i stand til at gennemføre festivalen med færre medarbejdere,” siger Ole Grøndahl Jørgensen. Resten af pengene stammer fra private sponsorer og offentlige puljer, først og fremmest en pulje kendt som ”Den Elektroniske Million,” hvoraf RECession har nydt godt af 100.000. Kommunen har desuden stillet en underskudsgaranti. Slukkede for mobiltelefonen Beskrevet i tørre tal er RECession en relativ succes. Sidste år indløste omkring 1400 mennesker billet til festivalen, og festivalens arrangører vurderer, at tallet er nogenlunde det samme i år. Også økonomisk er der tale om status quo. Når de sidste regninger er betalt, og de langsomste af spillestederne har fået gjort kassen op, er der efter Ole Grøndahl Jørgensens vurdering tale om en forretning, der går lige op. ”Jeg har det ok med det, til dels. Jeg er ikke nogen forretningsmand, og det kan jeg ikke skjule. Vi har også været underdogs i de forhandlinger, vi har haft, vi har ikke haft så mange trumfer at spille. Jeg kunne måske godt være bedre til at lave forretning, men for mig er musikken det primære.” Musik har han nu ikke fået hørt meget af.

RECession er en begivenhed, der får de farverige tillægsord op af lommerne på anmelderne. Festivalen drives af offentlig støtte, hårdt slid og velvilje fra århusianske spillesteder

Opgaven har krævet et års forberedelse, orlov fra studiet og i den mest hektiske periode flere ugers sønderslidende aktivitet. ”Vi lagde tolv timer om dagen i måneden op til festivalen, også om weekenden. I selve ugen arbejdede vi nærmest i døgndrift – jeg tror, jeg sov fire timer om natten, cirka. Torsdag havde jeg ansvar for Musikhuset, fredag Musikcaféen, og lørdag havde jeg fri, så der var jeg lidt over det hele. Men det var mit nummer, de havde, så folk ringede hele tiden. Gæster, som var skrevet i døren, men ikke kunne komme ind alligevel. Journalister, som ville have mig over et eller andet sted og være med på tv. Efter festivalen var jeg nødt til at slukke min mobiltelefon.” Ole Grøndahl Jørgensen ser virkelig også lidt nedslidt ud, men han smiler, da han opsummerer sine erfaringer fra chefstolen: ”Det vigtigste, jeg har lært? Uddeleger ansvar! Uden tvivl.” RECession tre på tegnebordet Ole Grøndahl Jørgensen har ikke besluttet, om han fortsat vil stå med ansvaret for RECession. Men når han har sovet igennem og holdt ferie, er han indstillet på at være med på en 3’er. Også selv om han måske bliver nødt til at holde orlov endnu et semester. Og så er det vel på sin plads at spørge, hvad fanden der driver manden…? ”Vi sad i starten af året og var ved at booke,” funderer den århusianske ildsjæl. ”Og så slog det mig, hvor privilegeret, jeg var: Jeg sad der med alle byens spillesteder til rådighed, og jeg kunne selv vælge, hvilken musik jeg ville præsentere…” Allerede i slutningen af juli begynder planlægningen af næste års RECession.

5


Music Management Af Maz Mazanti Music Management (MUMA) er fællesnavnet på to nye musikbranche-uddannelser der blev lanceret henholdsvis i København sommeren 2002 og i Århus vinteren 2003. I København er der tale om en SU-berettiget 3-årig bacheloruddannelse beliggende på Rytmekons på Holmen. Denne artikel har imidlertid valgt at fokusere på MUMA i Århus, som er en ny videreuddannelse designet i et samarbejde mellem musikbranchen, Handelshøjskolen, Kaospiloterne og Det Jyske Musikkonservatorium. Den to-årige uddannelse på diplomniveau, henvender sig til folk i alle tænkelige musik-genrer, som på en eller anden måde har samlet erfaringer og arbejdet i musikbranchen i mindst to år. Baggrund I 2000 indgik Kultur- og Erhvervsministeriet et tæt samarbejde som skulle udmunde i redegørelsen Danmarks Kreative Potentiale. De to områder har historisk set ikke haft meget med hinanden at gøre, men regeringen havde øjnet de kreativt og export fremmende muligheder i et nært samspil mellem kulturen og erhvervslivet. Redegørelsen konkluderede ikke overraskende at et samarbejde rummer stort potentiale som både kan styrke produktionen af dansk kunst og kultur, og samtidig sætte yderligere skub i erhvervsudviklingen hvad angår kreativitet og idérigdom. Fra politisk side var der således udstukket nye strategier og givet opbakning til kultur- og erhvervsfremmende tiltag. Music Management er et direkte resultat af redegørelsen. Koblingen mellem musikbranche og politik er kendt fra Sverige hvor man allerede i 70’ernes ABBA-bølge etablerede den effektive og velsmurte musik-export maskine. I Danmark er krydsfeltet mellem musik og erhverv først nu for alvor kommet i politisk fokus og MUMA er oprettet i forsøget på at proffesionalisere en ustabil og omskiftelig branche. Musikbranchen har på den administrative, ledelses- og koordinationsmæssige front aldrig haft deciderede uddannelser. Det danske musiklandkort har traditionelt været befolket af mere eller mindre selvlærte ildsjæle indenfor pladeselskaber, bookingbureauer, koncertarrangører, management

6

o. lign. MUMA er tænkt som et målrettet alternativ der kan spore eleverne ind på branchens mekanismer, faldgruber og genveje. MUMA Århus I januar 2003 lykkedes det de første 7 elever at komme gennem nåleøjet til MUMA i Århus. Alle elever på pionerholdet har udover afsluttet gymnasial uddannelse på den ene eller anden led oparbejdet min. to års relevant erhvervserfaring indenfor musiklivet eller beslægtede brancher (f.eks. film, teater, radio, TV). Ren musikererfaring tæller ikke med i denne forbindelse – man skal have haft fingrene i noget af det bagvedliggende arbejde (f.eks. spillesteder, booking, forlag, pladeselskab). Det er ikke noget krav at være musiker – men det understreges at kærlighed til musik er en betingelse!

Lars Knudsen

Lars Knudsen er en af de syv ”prøveklude” på første hold, og han har gjort sig mange erfaringer både bag og på scenen. Han har arbejdet i ROSA’s sekretariat i 2½ år, været med i arrangør-gruppen omkring Spot-festivalen og har i en kortere periode været tilknyttet et større århusiansk booking-bureau. Derudover er Lars musiker og har indgået i diverse musikalske sammenhænge og konstellationer indenfor både elektroniske og ”håndspillede” genrer. Med sine 33 år er han alders-typisk for Århus-holdet i modsætning til søsteruddannelsen i hovedsta-

den, hvor gennemsnitsalderen er betydelig lavere. I det hele taget har den jyske version appeleret til folk med en i forvejen stor brancheviden, som netop har hungret efter et sted at videreuddanne sig og få struktur på de mange løse ender. Holdet har således elever bosat i både København og Malmö, hvilket understreger det behov MUMA forsøger at dække. Tre af idéudviklerne bag MUMA er Astrid Elbek (Det Jyske Musikkonservatorium) samt Jesper Mardahl og Helle Rysholt som begge repræsenterer branchen. De tre bagmænd ridser en optimal elevprofil op som en person plus 25 år med masser af brancheerfaring, og som sidder i en relevant stilling. Opbygning Videruddannelsen er ikke SU-berettiget, men det er muligt at få den såkaldte voksen-SU – SVU – hvis man vel at mærke kombinerer MUMA med en anden deltidsuddannelse under Undervisningsministeriet. Da MUMA’s skema kun optager 1-2 dage ugentligt appeleres der imidlertid kraftigt til at eleverne har brancherelevant arbejde ved siden af. På den måde har man mulighed for at trække ny viden og erfaringer fra klasselokalet ud i det virkelige liv – og omvendt. Det er således meget bevidst at uddannelsens opbygning svarende til et årsværk er strukket over to år. I studieplanen skal der være tid til at kombinere teori og praksis, og plads til at nyt stof bearbejdes og bundfældes. Deltagerbetalingen for uddannelsen er samlet 33.000,- hvortil man skal beregne nogle materialeudgifter m.m. De fire semestre på hver 14 uger rummer en lang række fag med overskrifter som Økonomi/Markedsføring, Musikkultur, Projektledelse, Musikbranchen, Jura og Musikeksport. Meget af det benyttede undervisningsmateriale er udviklet specielt til MUMA. Handelshøjskolens tilknyttede lærere har for eksempel inddraget konkrete cases fra branchen for at bløde det til tider temmelig tørre stof lidt op. Det 4-benede samarbejde mellem musikbranchen, Handelshøjskolen, Kaospiloterne og Det jyske Musikkonservatorium afspejles i skemaet som både indeholder meget konkret og faktuelt stof, mens ikke mindst Kaospiloterne bidrager med mere elastiske inputs. Lars Knudsen er ikke mindst begejstret for netop denne del af uddannelsen, hvor der ”er lidt højere til

BASUNEN 1-2004


Music Management (MUMA) er fællesnavnet på to nye musikbranche-uddannelser, der blev lanceret henholdsvis i København sommeren 2002 og i Århus vinteren 2003. loftet”, og hvor eleverne for alvor hjælpes til at tænke kreativt. Konservatoriet står for den mere æstetiske, historiske og kultursociologiske side, mens branchen bidrager med diverse gæstelærere som nærmest har skullet opfinde sig selv i den nye formidler-rolle. Der har her været tale om en gensidig læreproces i forsøget på at finde en velfungerende struktur og noget der gerne skulle ende med at blive en fast kerne-stab. På listen finder man navne som Leif Skov, Poul Martin Bonde og Christian Have.

for samarbejde med allerede etablerede spillere i miljøet. Og helt grundlæggende skal musikken ville noget. Den skal tages et sted hen og både indeholde substans og en vis idealisme.” Lars understreger at teamarbejdet på holdet og den gensidige

På et felt hvor man traditionelt har kørt efter learning-by-doing-princippet har man måske på forhånd kunne spore en hvis skepsis overfor MUMA’s ”genvejsuddannelse”. Lars Knudsen er dog ikke i tvivl om at der nok skal være plads og berettigelse til både old-school folket og MUMA’s bredt funderede kuld. Han øjner mulighed for stærke kombinationsmuligheder, hvor erfaring og MUMAs struktur kan bibringe branchen en ekstra dimension. Målsætning Det er styregruppen bag MUMAs håb, at musikmiljøet vil tage imod deres nye skud på stammen selvom branchens generelle usikkerhed har været årsag til indgroet lukkethed. MUMA vil gerne sætte nye standarder og skabe traditioner så uddannelsens elever kommer til at udgøre vigtige og gerne uundværlige alternativer. Man forsøger naturligvis at tilpasse sig branchens behov, samtidig med at de nye kultur-entrepenører meget gerne skal fungere som innovativ kobling mellem teori, administration og kunst. Styregruppen understreger gang på gang at uddannelsen ikke er en slags hjælp-til-selvhjælp. Det handler om at ville være praktiker i musiklivet, og er man som udgangspunkt musiker, skal man ville mere end sit eget orkester. Lars Knudsen bekræfter denne målsætning: ”De fleste af os er opsat på at tage stafetten op. Vi har alle selvstændige idéer og uddannelsens brede vifte af tilbud gør det muligt for os at vælge fra og til alt efter interesse og retning. Mit mål er at arbejde med musik som et produkt. Jeg vil naturligvis gerne skabe mit eget endnu ikke definerede koncept som meget gerne må indgå i en eller anden form

BASUNEN 1-2004

Jesper Mardahl

erfaringsudveksling er et vigtigt element i uddannelsen. Han føler selv hans øjne er blevet åbnet for helt nye muligheder. Hvor han før regnede med at gå den gængse vej, har han allerede her midtvejs i forløbet fået meget mere blik for helheden. Han føler sig med andre ord klar på at bevæge sig ind på nye områder og roser MUMA og det 4-benede samarbejde for at give blod på tanden, og gøde jorden for kamp for musikken i det hele taget. Samtidig er Århus-miljøet hans egen lille mærkesag: han vil gerne slå et slag for byens miljø og undergrund, og med sit bidrag til foreningen Undertone håber han netværket blandt up-comming branchefolk og ildsjæle fastholdes og samles. Lars Knudsen sidder ligeledes i øvelokalesammenslutningen MONO’s bestyrelse, ligesom han er meget begejstret for EMMA (Elektronisk Musik Miljø Aarhus) og de initiativer og arrangementer der følger i kølvandet på den type græsrodsbevægelser.

rende tidspunkt optaget elever fra f.eks. den klassiske eller decideret jazzede verden. Det undrer styregruppen som gang på gang pointerer at MUMA ikke rummer nogen form for genreforbud. En forklaring kan være at man på disse områder ikke er vant til at tænke kommercielt, og indenfor den klassiske verden har man måske ikke været underlagt markedsmekanismerne i samme grad som den rytmiske verden. Behovet er ikke desto mindre kæmpestort og MUMA står med åbne arme hvis nogen ude i marken har lysten, idéerne og det nødvendige initiativ. Et af de næste skridt i udviklingen af MUMA er at etablere kontakt med søsteruddannelser rundt omkring i verden. Man kunne i den forbindelse forestille sig en elev-udveksling så erfaringerne kan flyde på tværs af landegrænserne. Også samarbejdet mellem den Århusianske og Københavnske udgave rummer muligheder, og der er med uddannelsen åbnet op for et mere struktureret dansk netværk som meget vel kunne blive springbrædt for nye, spændende og slagkraftige initiativer og udvikling. I det hele taget opfordres deltagerne til at tænke på tværs af kendte strukturer. I MUMA’s omfattende ansøgningsskema er sidste punkt en kreativ opgave, hvor ansøgeren skal give sit bud på hvor han befinder sig i 2010 og hvorfor det netop er ham der er nomineret som årets internationale musikbranchemand ved en fingeret uddeling i Royal Albert Hall. Ganske typisk for en visionær uddannelse, som i en yderst omskiftelig branche skal være drevet af lige dele hårdt arbejde, opfindsomhed og drømme. Jesper Mardahls bud på MUMA i 2010 er at folk rekrutteres fra uddannelsen til branchen, og at MUMA således er med til at styrke det professionelle musikliv herhjemme. Han er ikke i tvivl om at der nok skal være plads til dem der har idéen, kan se muligheden og kan arbejde med musik! Og endelig må der meget gerne være prestige i uddannelsen – MUMA skulle gerne ende med at blive et kvalitetsstempel.

Fremtiden Selvom MUMA henvender sig til hele den musikalske palet, er der ikke på nuvæ-

7


Unge koncertpianister To teenagere har netop vundet hver deres store konkurrence i klassisk klaverspil, og en del af præmien er, at de hver især skal spille solokoncert i Tivolis Koncertsal i København. Mikkel Møller Sørensen og Emil Gryesten Jensen er de to dygtige pianister, der vandt henholdsvis Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og Van Hauen Prisen, der er en meget prestigefuld pris. Begge elever går på den private århusianske klaverskole Gradus, der blev startet i 2001 af pianisterne Martin Lysholm Jepsen, Klaus Andersen og Thomas Tronhjem. Siden starten har skolen oplært 12 elever, der har vundet den ene pris efter den anden – flere end 20 er det blevet til for skolens elever til sammen. Musikskolen har ingen fast adresse, men undervisningen foregår i pianoforretningen Juhl-Sørensen. Penge til Århus-kunst Kunststyrelsen har netop offentliggjort hvem, der får del i den store pose penge, der uddeles hvert år. Blandt de heldige er omkring 20 musikog kulturinstitutioner i Århus, der til sammen har fået ca. 5,6 mio. kr. Topscoreren blev det regionale spillested VoxHall, der har fået 1,4 mio. efterfulgt af landets p.t. eneste rytmiske basisensemble Klüvers Big Band, der har fået 1,1 mio. Også Århus Sinfonietta har fået penge, 700.000 kr. i alt. ”Hvis vi ikke havde fået de penge, eksisterede vi ikke længere”, siger Erik Kaltoft, der er kunstnerisk leder af ensemblet, der foreløbig har overlevet i 14 år. Musikcafeen, Train, Århus Musikskole, Aarhus Unge Tonekunstnere var nogle af de andre aktører, der modtog større beløb i forbindelse med uddelingen.

8

Gade-priser til Musikskolen 14 nuværende eller tidligere elever fra Århus Musikskole deltog for nylig i den landsdækkende violinkonkurrence Jacob Gade. Alle 14 deltagere blev præmieret med pengepræmier. Leder af Århus Musikskole Lars-Ole Vestergaard var meget tilfreds med elevernes præstationer. ”Århus Musikskole har gennem en målrettet satsning på udvikling af violintalenter formået at nå bemærkelsesværdige resultater”, siger han. Blandt de mange prismodtagere kan nævnes Susanja Nielsen, der modtog 1. Præmie, mens

Therese Andersen blev samlet vinder af hele konkurrencen. Morningside Records ”Det skal være sjovt at udgive plader - hvis man bliver for økonomisk klemt, bliver det hele nemt sur røv”. Ordene kommer fra Jesper Brodersen, en 27-årig århusianer, der startede det lille pladeselskab Morningside Records i 2001. Siden da har selskabet bevæget sig fra at udgive ganske små oplag på cd-rom, hjemmebrændte plader til senest at udsende to meget anmelderroste CD-er, nemlig gruppen Larsen and Furious Janes og den sært følsomme og støjende Jomi Massage. Siden begyndelsen er mand-

skabet på selskabet blevet fordoblet og består nu også af den 26-årige Jesper Majdall. ”Vi mener det alvorligt. Vi synes, det er vigtig at få den her slags musik ud til så mange som muligt”, siger Majdall og forklarer, at Morningside Records ikke har tænkt sig at være en hemmelig lille klub, der udgiver smal musik for en indspist skare. Men det er ikke så let at få musikken ud. Radio- og TV-stationer og de fleste andre medier satser per automatik på det, de kender. Jesper Majdall kalder DRs P3 for ”verdens største lokalradio” og mener, at det er uhyggeligt, at Boogie TV har udtalt, at de ikke vil vise musikvideoer, hvis folk ikke kender musikken. Selv om det er ambitionen at komme til at leve af at drive pladeselskab en dag, handler det lige nu om at få musikken ud til så mange som muligt. Det er endnu ikke råd til at udbetale løn til de to initiativtagere, der må leve af SU og arbejde. Museum med egne musikensembler Aros – byens nye kunstmuseum – er mere end billedkunst. Museet har fået tilknyttet to ensembler – et kor og et strygeensemble – og de fik debut ved den nylige åbning af byens nye stolthed. Det skete med hver deres uropførelse af to helt nye musikstykker, skrevet til lejligheden af de to Århus-komponister Erik Bach og Svend Nielsen. Det er dirigent og underviser på musikkonservatoriet Shaul Zaks, der har taget initiativ til de to nye museumsensem-bler. Shaul Zaks har argentinsk baggrund, er dansk uddannet dirigent og arbejdede nogle år i udlandet. ”Her så jeg, at nogle kunstmuseer havde tilknyttet musikensembler, og da jeg for tre år siden kom hjem til Århus igen, foreslog jeg Jens Erik Søren-

sen (museets direktør), at Aros også skulle have det“. Det er så planen, at de to ensembler Aros Vocal Ensemble og Aros Camerata, skal medvirke ved ferniseringer på museet og ved andre større begivenheder for også at give plads til den auditive kunst på museet. Vartenberg i vælten I begyndelsen af april fyldte den århusianske musiker og alt-mulig-kunstner H. C.

Vartenberg 60 år. Det blev fejret ved flere lejligheder, ikke mindst i Frivillighuset, hvor han har etableret og er leder af Skt. Pauls Big Band bestående af ældre, rutinerede musikalske kræfter. Blandt de fremmødte var også en lang række medlemmer fra Kærne og Østjydsk Musikforsyning. To musikalske konstellationer, hvorpå Vartenberg igennem årene har sat sit tydelige aftryk. Musikalsk status i bogform De håbefulde halvfjerdsere, de fede firsere, de halvtynde halvfemsere og den åbenlyse optimistiske åbning på det nye årti. Århus’ musikkultur og –miljø er let at sætte i bås. De tidligere årtier er tidligere beskrevet, mens en ny bog med indlagt cd, ”Århus Nu”, der netop er udkommet, sætter luppen på nutiden og det nye.

BASUNEN 1-2004


”Bogen og CD-en er en status. Et øjebliksbillede, der skal give læseren/lytteren mulighed for at danne sig et overblik over, hvad der sker på den århusianske musikscene lige nu. Det er en god platform til at se fremad, og der sker så meget, at vi ikke ser bagud, siger bogens idemand og redaktør, Lars Kjær Dideriksen. Han kom til Århus i 1997 som lidt mere end almen musikinteresseret for at blive journalist. Siden er musikinteressen vokset i takt med, at han har været en overordentlig flittig gæst på byens spillesteder. Bogen indeholder interviews med og historier om musikere, pladeselskabsfolk og koncertarrangører. ”De medvirkende er til dels valgt ud, fordi de gjorde sig særligt bemærket i 2003. Der sker dog så meget, at en bog af denne størrelse ikke yder hundrede procent retfærdighed overfor hele Århus’ musikscene anno 2004. Det har heller ikke været tanken at lave et komplet kompendium over lokalmiljøet. Se derfor bogen som en appetitvækker, der løfter hjørnet af det musikalske kludetæppe”, siger Dideriksen. Ny direktør for kulturinstitut Bestyrelsen for Det Danske Institut for Kunst og Videnskab i Rom har ansat ny direktør for en periode på tre år. Det bliver tidligere rektor gennem 23 år for først Nordjysk Musikkonservatorium og senere Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, Erik Bach. Den 58-årige Erik Bach er aktiv komponist og har skrevet soloværker og kammermusik, men også orkesterværker og opera. Formanden for bestyrelsen, Henrik Tvarnø, hæfter sig blandt andet ved, at Erik Bach har en betydelig administrativ og international erfaring, og at han er kendt som en meget smidig leder. Nyt operahus på havnen i syltekrukke Århus Kommune afviser opførelsen af et operahus på havnen før efter 2012. Ved præsentationen af planen for halvandet år siden udtalte byrådet sig ellers begejstret

BASUNEN 1-2004

om udsigten til et operahus ved vandet. Senere blev placeringen fundet forkert i forhold til den bynære havneplan, ligesom arkitekturen var mangelfuld. Men ideen var god nok, forsikrede man. Nu har Århus Kommune så opstillet nye betingelser. Den Jyske Opera kan ikke få fod under eget bord på havnen, før containerterminalen er rømmet og havnetunnelen under Marselis Boulevard er realiseret. ”Jeg kan da ikke skjule, jeg er skuffet. Jeg troede, byen ønskede sig det her operahus”, siger formand for Den Jyske Operas bestyrelse, Ove Mikkelsen (S). En udvidelse af havneplanen ønskes færdig år 2012. 1500 stjerner for en aften I midten af marts spillede Klüvers Big Band vel nok orkestrets største koncert til dato. Den årlige skoleafslutningskoncert var i år henlagt til Atletion, da Musikhusets Store Sal ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at huse de 1500 deltagende elever og de mange tilhørere. Det var 22. gang projektet løb af stablen og i år altså større end nogensinde før. Omkring 2600 tilskuere havde fundet vej til byens nye opvisningsarena, og med de godt og vel 1500 medvirkende, kom det samlede antal mennesker op på mere end 4000. Det fik på det nærmeste taget til at løfte sig, da de mange børn satte i med de første strofer af ”Spøgelsessang” sammen med orkestret. I alt 10 skoler deltog i det succesfulde projekt, der nu skal ”eksporteres” til Canada, hvor big bandet drager på turne i oktober måned, blandt andet for at samarbejde med canadiske skolebørn om et tilsvarende projekt. Lad os håbe på samme oplevelse, når børnene her i stedet skal sætte i med ”Ghost Song”. Bagmand i centrum De kom bla. fra spillestederne, orkestrene, musikorganisationerne, sponsorerne og forvaltningerne, da ROSA-leder Gunnar Madsen d. 16. marts fejrede sin 50 års-dag med en reception i organisationens lokaler i Saltholmsgade. Flasker,

pakker og taler var gaverne til fødselaren, der pænt fandt sig i at være midt i det spotlight, han ellers arbej-der for, at andre kommer i. Amerikansk radio vild med retro-rockere Det begynder at ligne en dille. En amerikaner, der er noget ved musikken – rockmusikken – falder for et dansk band og stikker dem en hjælpende hånd. Først var det den navnkundige rockanmelder fra Rolling Stone, David Fricke, der ”opdagede” The Raveonettes og turbostartede deres rockeventyr i USA. Så faldt The Black Godfather – den 70-årige blueslegende Andre Williams – for århusianske Powersolo, indspillede et af deres numre og sang med på deres seneste CD. Nu er turen så kommet til Århus-bandet The Defectors. Et af landets første bud på den garageretro-rock, der fejer hen over verden. Det er Steve van Zandt, eller Little Steven, som han kaldes, i Danmark nok mest kendt for at være guitarist for Bruce Springsteen, der har fået et godt øje til bandet, og promoveret dem i sit ugentlige radioshow. Hver uge kårer Little Steven ”the coolest song in the world” i programmet, og det er den titel, sangen ”it’s gonna take som time” fra The Defectors nye CD, nu kan smykke sig med. Foreningen M.O.M Det er ikke nogen ny historie, at musikere bukker under, fordi de bliver afhængige af alkohol og stoffer. Men det er ny historie, at der nu er lavet en forening, der specifik går ind og rådgiver musikere og deres familier om de problemer der opstår i forbindelse med alkohol- eller stofmisbrug. Rådgivningen er anonym, så man kan trygt henvende sig. Nærmere oplysninger om foreningen kan findes på www. m-o-m.dk Jazzbarens fødselsdag I starten af marts måned kunne Jazzbar Bent J. fejre sin 31 års fødselsdag. Alle årerne naturligvis med Bent Jensen ved roret. I dagens

anledning blev det fejret med 2 øl for 31 kroner og en omgang fødselsdagsjam. En del af de fremmødte gratulanter havde medbragt blomster, og de fandt behørig vej ned i en vase (et fadølsglas) - det er vel et værtshus. Bent J har altid arbejdet på at præsentere et så bredt program som muligt, dog altid med overskriften jazz i en eller anden afskygning. ”Det er

dog sjældent, jeg præsenterer free jazz. Så kommer der kun fire-fem stykker og hører det”, sagde dagens hovedperson. Dickow til tops i England og USA Den århusianske sangskriver og sanger Tina Dickow er med den engelske gruppe Zero 7 røget til tops på albumlisterne i både England og USA. Zero 7, der spiller afdæmpet elektronisk soul, er ude med cd’en ”When It Falls”, der har Dickow-sangen ”Home” som førstesingle, og den er faldet i de store musiklandes smag. For kort tid siden gik albummet ind på den engelske albumliste som nummer tre. I USA er albummet på tredjepladsen på Billboards liste over electronic albums. Tina Dickow, der bor i London, spillede med Zero 7 i København i slutningen af april. Nystartet fløjtenistforening Så er den her, foreningen for alle fløjtespillere og fløjteinteresserede i Danmark: Dansk Fløjtenistforening! Foreningen så dagens lys for første gang i 2003, og har til formål at styrke netværket blandt alle fløjtenister i Danmark. Der skal afholdes faglige arrangementer, koncerter, mesterkurser, foredrag… der skal simpelthen fløjtes på livet løs! Foreningen blev stiftet på

9


initiativ af Christine Christiansen ( uddannet ved det jyske Musikkonservatorium 2003), som nu varetager formandshvervet, og i bestyrelsen finder vi Henrik Christiansen, Line Møller, Kathrine Garmark og Nanna Kagan. Læs mere på hjemmesiden www.floejtenisten.dk Prominente solister i Randers Kammerorkesters jubilæumssæson. Randers Kammerorkester fylder 60 år i april 2005. Ved selve jubilæumskoncerten i maj 2005 er det lykkedes at engagere ingen ringere end den irske verdensvirtuos, fløjtenisten sir James Galway,

Ny regional kulturaftale Århus Kommune har indgået en regional kulturaftale med Kulturministeriet for 20042007, og statens rammebevilling er på omkring 40 millioner kroner om året. Det er 10 millioner mere end i forrige periode, og det skyldes at bl.a. at Århus Musikskole som noget nyt indgår i den udvidede aftale. Eksempelvis har man afsat 150.000,- årligt til talentudvikling ved Århus Musikskole. Det er desuden hensigten at Århus’ regionale spillesteder og SPOT-festivalen skal sikres, og at Århus Sommeroperas økonomiske fundament bliver styrket. Numus in memoriam I Århus er den store festival for ny kompositionsmusik Numus som bekendt ophørt. Men der arbejdes på en ny, og til næste år skulle afløseren Spor være klar. Her i mellemåret afvikledes På SPORet af den tabte festival som var fem spændende koncerter over fire dage med komponisten Salvatore Sciarrino i centrum.

”Manden med guldfløjten”! Sir James optræder her både som musiker og dirigent i to symfonier og en fløjtekoncert af Mozart, og i Cimarosas koncert for to fløjter og orkester sammen med fløjtenisten Lady Jeanne Galway. En anden prominent solist er den danske cellist Gert von Bülow, der er professor ved Hochschule für Musik und Theater i Rostock. Sangerinden Lise Fribo, der har haft en bemærkelsesværdig karriere som musical- og operasanger er gæst ved årets nytårskoncert. Foruden koncerterne med stjernesolister har jubilæumssæsonen et gennemgående tema ” Mesterværker for kor og orkester”. Der samarbejdes her både med lokale kor, Den jyske Operas kor, Det jyske Ensemble og Ålborg symfoniorkester. En fuldstændig sæsonplan findes på adressen www. randers-kammerorkester.dk

10

Fire bands i finale Fire århusianske bands sikrede sig i den internationale musikkonkurrence Emergenza Festival i april en plads i finalen på Vega i København. Det drejer sig om Mellophone, Blunt, Johnny På Havet og Insidiöus Törment. Det band der vinder finalen vil komme til at spille på den stort anlagte Taubertal Festival i Tyskland, og vil desuden modtage et sponsoreret og promoveret job i USA. Pris til cellist Den århusianske cellist Jakob Kullberg vandt i slutningen af april andenprisen i en fornem international konkurrence på musikkonservatoriet i Katowice i Polen. Prisen, der udover et kontantbeløb, medfører en turné med et strygeorkester er særdeles attraktiv. Musikdysten er den eneste for solocello uden akkompagnement og der var deltagere fra bl.a. Australien, England og Polen.

Århusnavne på Grøn Koncert Både Tina Dickow og Thomas Helmig er på plakaten når Nordeuropas største koncertturné Grøn Koncert besøger syv danske byer i løbet af juli måned. Rockkaravanen præsenterer i år et rent dansk musikprogram og gæster Århus d. 11. juli. Kæmpetelt i Festugen Et nyt, blåt megatelt på Pier 1 ved Århus Havn skal i år danne ramme om en stor folkefest i Festugen, når der i løbet af ugen skal være koncerter med populære danske og udenlandske kunstnere. Teltet har plads til 15.000 besøgende og det er første gang det rejses i Århus. Gaffa laver ungdomsblad Musik, tv, computerspil, mode og meget mere. Det er rendyrket ungdomskultur, det nye månedsmagasin Boom satser på. Målgruppen er drenge og piger på 12 til 17 år. Det er Århusbaserede Gaffa der står bag udgivelsen og en stor forskel fra andre ungdomsblade er at en lang række af skribenterne og reporterne er på alder med målgruppen. Nyt udspil fra Helmig Thomas Helmig udsendte midt i april sin nye plade El Camino – den tolvte i rækken af Helmig-udspil. Den snart 40-årige multimusiker har fået gode anmeldelser for albummet og Berlingske skriver bl.a.: ”…stilen er umiskendelig Helmigsk pop tilsat en mere viril, guitardrevet rockkant. Det er glimrende.” ***** Afgørelse i Wig Wam-miseren Koncertarrangøren Niels Lindgreen burde have sikret sine klienters penge, inden hans firma, Rock On, påtog sig en uforholdsmæssig stor risiko med Wig Wam Tour i august 2002. Det slog byretten i København fast, da der i maj faldt dom i en sag om mistede honorarindtægter anlagt af musikerne i bl.a. Gnags og Marie Franks orkester. Lindgreen skal betale

musikerne en erstatning på en million kroner plus sagens omkostninger. Musikskolernes dag To bands fra Musikskolen Laura midt i Århus deltog da der midt i maj afholdtes Musikskolernes Dag i Tivoli, København. Det er 15. gang dagen afholdes og omkring 4500 musikskoleelever deltog i den to-dages musikevent. Formålet er at markere, at landets 237 musikskoler er arnested for et sprudlende dansk musikliv. Korvenskab fylder 50 For 50 år siden besøgte det århusianske herrekor Arion for første gang koret af samme navn i den tyske by Goslar. Dette møde blev begyndelsen på et givtigt samarbejde og venskab som 21. maj fejredes med en jubilæumskoncert på Århus Rådhus. Ny rektor på musikkonservatoriet En mand der kender musikuddannelserne godt indefra, er udnævnt til rektor for det Jyske Musikkonservatorium. Ny mand på posten er 43årige Finn Schumacker som i godt fire år har været formand for Kulturministeriets uddannelsesråd for Musikkonservatorierne. Schumacker er selv uddannet tubaist, men indstillede i 1995 karrieren som professionel musiker. Han afløser Henrik Svane som i maj 2003 sagde op efter længere tids samarbejdsvanskeligheder. Sommeropera vil i Guinness Aarhus Sommeropera slår alle rekorder når den i fra 29. august sætter sin forestilling ”Tugt og utugt i mellemtiden” op på den intime scene på Helsingør Theater i Den Gamle By. Der er tale om en operatrilogi og alle tre dele bliver vist én efter én. I alt er der tale om 7 timers effektiv opera, og operachef David Riddell er sikker på at eksperimentet vil skaffe Sommeroperaen en plads i Guinness Rekordbog. Forestillingen bygger på Svend Åge Madsens kultbog af samme navn.

BASUNEN 1-2004


Fatterprisen 2004

Kapelmester, klarinettist og saxofonist Poul Ramsing modtager fatterprisen 2004 Af Lars Kiehn Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling uddeler hvert år deres Fatterpris sidst i majmåned i Simonsens Have. I år viste vejret sig fra den bedste side, og derfor blev arrangementet også en ekstra skøn oplevelse. Til prisoverrækkelsen havde vi bestilt Poul Ramsings Street Parade til at underholde. For når nu Poul skulle modtage prisen, så var det vel passende, at han tog sit orkester med. De leverede da også en sprudlende livsbekræftende og velswingende gang traditionel jazzmusik. I deres røde veste, hvide skjorter og med stråhatten på skrå, fremstod det visuelle billede, at dette herlige orkester var en del af inventaret i Den gamle By, og ikke eksporteret til lejligheden. I 50 år har Poul Ramsing været kapelmester i egne orkestre. Igennem årene har han spillet i de fleste forsamlingshuse, kroer og danserestauranter i Jylland og på Fyn. Poul har spillet revy i Femmøller, Grenaa og Kolding. Til mange bryllupper, sølvbryllupper og fødselsdage er der blevet underholdt. Sverige og Norge er steder Poul også har slået sine folder. Foruden en del CD udgivelser. 65 forskellige musikere har været igennem Poul Ramsings orkestre, og altid har Poul formået at være en vellidt og meget arbejdsom kapelmester. Og på trods af at Fatterprismodtageren her sidst i majmåned fylder/fyldte 74 år, så har han og hans orkester stadig på den anden side af 50 jobs årligt. Poul er et begreb i århusiansk musikliv, og han har altid leveret en god gedigen gang swingende kvalitetsmusik med jazzen som klangbund. Og at holde sig på toppen i så mange år kan kun gøres, fordi Poul som kapelmester har formået at finde musikere, der matcher hans egne kvaliteter og hans jazzede fornemmelse for musikken.

Det var også de mange musikere Poul har spillet med, som han hæftede sig ved i sin takketale. For uden de musikere til at følge hans tossede ideer, havde det hele jo ikke kunne lade sig gøre, som han sagde, derfor en stor tak til de mange. Poul modtog synlig glad og stolt prisen, men uden at dvæle for meget ved den bedrift, startede orkesteret og Poul Ramsing hurtigt deres anden sæt igen, til glæde for et stort fremmødt og tilfreds publikum og en glad værtinde. Og for at sætte ekstra trumf på, havde Poul inviteret vennerne Frank Pedersen, Rolly Pelligrini, Jacob Westberg og Botha Christensen til at deltage i løjerne, og det blev det ikke mindre festligt af.

Poul Ramsing og Lars Kiehn, fotos: Bjarne Gren

Endnu engang formåede bestyrelsen i Dansk Musiker Forbunds afdeling at finde en værdig og rigtig modtager af fatterprisen. En stor applaus og et stort tillykke til Poul Ramsing. Ekstra forstærkning på tuba-pladserne

BASUNEN 1-2004

11


Sko fortolker klassikere Den århusianske sanger Søren Sko er for nyligt vendt tilbage til sin profession som sanger. Det er han gjort med sit 5. album, der er en blanding af noget gammelt og noget nyt. Det indeholder standardnumre som ”When I Fall In Love” og ”My Funny Valentine” samt popklassikere som Elton Johns ”Your Song” og Stevie Wonders ”Lately”. Desuden har han selv skrevet tre nye numre. Det nye album er indspillet med internationale musikere i New York, men en kommende turne her i Danmark bliver dog med danske kræfter. Sort boks fra TV-2 Så længe verdens kedeligste orkester TV-2 findes, så har kvinderne stadig noget at kæmpe for på deres internationale kampdag, mener TV-2 selv. ”Både sangene og bandets udseende er en hyldest til kvinden som sådan”, forlyder det i al beskedenhed, så derfor valgte bandet d. 8. marts som dagen, da orkestret udsendte deres bud på en sort boks – nemlig en samling bestående af 37 af de største hits fra ”Fantastiske Toyota” til ”Herlev, det er skønt”. Alle numrene er blevet finpudset og fordelt på to CD-er plus en DVD med fire timers koncertoptagelser. Copy Cat Country Der er netop udkommet en ny CD med country sangerinden Anni Filt. Den har fået titlen ”Copy Cat Country” og indeholder 13 af de bedste evergreens indenfor countrymusikken. Det er sange med Dolly Parton, Lynn Anderson, Billie Joe Spears, John Denver, Glenn Campell, Kenny Rodgers m.m. Der er også en duet med ingen ringere end Charlie McCoy. CD er Anni Filts niende udgivelse, og hun har allerede planer med jubilæums CD’en nr. 10. ”Copy Cat Country” er indspillet i Micron studiet i South Pittsburg, Tennesee med Mike Headrick som producer og sammen med nogle af USA’s bedste countrymusikere. Lydspor til traktortræk Crunchy Frog er pladeselskabet bag succeserne Raveonettes og Junior Senior, og nyeste skud i bøssen er en svingende omgang bonderøvsmusik fra det mørke Jylland. PowerSolo lancerer sig selv som en trio af hjernedøde bønder og landmænd fit for fight fra Kronjylland – ”hvor frikadellen er en frugt og man spiser

12

kartofler til pizza”. Men det lyder grangiveligt, som har de flyttet Lars Tyndskids mark ud i den amerikanske midtvest, hvor der bliver danset til punket hillbillyrock og retarderet rockabilly med en ladning beskidt 50er rhythm’n’blues i haglbøssen. Det er den rene fest af fadølsbad, råbekor og træskotramp. Anmeldelse af Kasper Løvkvist. Læs også artiklen andet steds i Basunen. På kvindernes internationale kampdag udgav Powersolo sit andet album med titlen: It’s raceday… and your pussy is gut!!! Bandet beskriver stilen som donkey-punk som er et sammenkog af rock’n’roll, beskidt sydstats blues, punk og country. Første singleudspil er blevet heftigt spillet på P3 og Gaffa skriver bl.a. : ”Powersolos særheder er vokset fra at være besynderlige til at være underholdende …” samt at ”den danske rockscene har med Powersolo fået en ny fandenivoldsk streng at spille på”.

varme vokal i centrum. Musikere: Kristina Holgersen – sang Troels Vestergaard Jensen – trommer Morten Elley – bas Søren Lund – guitar Kristian Fogh – tangenter Thomas Ousager – percussion m. fl. Mere info: www.kristinaholgersen.com

Love Julie Bandet Love Julie med sangerinden Julie Michelsen i forgrunden er atter klar med et nyt album. Endnu et meget personligt udspil, der er en glimrende opfølger til bandets debut-CD, der udkom i 2002. ”Et godt, spændende og perspektivrigt bud på, hvordan pop også kan lyde, når den fremføres med sjæl, omtanke og masser af rå kanter”, kunne man læse i en anmeldelse af udgivelsen.

PS 12 spiller PS 12 Efter tre cd-er med fortolkninger af gamle pop- og rockklassikere er På Slaget 12 vendt tilbage til egne kompositioner og til det danske sprog. På sit 8. album med egne kompositioner ”På Slaget 12 spiller På Slaget 12”, har bandet nyindspillet 12 sange fra bagkataloget samt fire helt nye sange. Det er som sædvanligt Niels Kierkegaard der har skrevet musikken og ægtefællen Ann-Mette Elten der er i front.

Krauka: Stiklur Den nordiske trio Krauka viser på deres anden cd Stiklur at enkle lyde fra oldtidsinstrumenter kan blive til et moderne symfonisk univers. Med Stiklur er Krauka taget på en ny opdagelsesrejse, hvor elemeter som skjaldesang, kvædning, runegalning og vikingerock samles under én hat. Teksterne har både rødder i den nordiske mytologi og i mere nutidige emner, og den musikalske inspiration fra nutiden henter Krauka i folkemusik, rock og blues af den mindre polerede art. Musikere: Gudjón Rúdolf Gudmundsson – sang, perc., jødeharpe Aksel Striim – strygelyre, fløjter, perc., sang Jens Villy Pedersen – lyre, rebek, fløjter, perc., sang Mere info: www.krauka.dk

Larsen & Furious Jane Larsen & Furious Jane er navnet på et nyt århusiansk syvmands orkester som bevæger sig i feltet alternativ country. Bandets debyutalbum I’m glad he’s dead er indspillet i guitarist Tore Johansens stue hvilket understreger den uhøjtidlige og afslappede stemning. Gaffa giver fem stjerner og skriver: ”Der er henkastet magi over Larsens på én gang skrøbelige og stærke sange og de er overdådigt arrangeret.” Og afslutter anmeldelsen: ”En stor og meget personlig debut”.

Kristina Holgersen: Söydis (11 tracks) Kristina Holgersen udgiver med Söydis et personligt, melankolsk og dramatisk debutalbum. Hun har selv skrevet både de engelske tekster og musikken, og Söydis har fået meget fine anmeldelser i dagspressen. Jyllands Posten (5 stjerner) skriver: Alt i alt har hun skabt en gennemtænkt musikalsk helhed, der rummer

adskillige lag. En helhed, der vokser for hver gennemlytning. Og Berlingske Tidende (4 stjerner) følger trop: Og fint er det mestendels, både kantet og iørefaldende. Hele vejen med Kristina Holgersens lyse,

The Defectors Garagerock-bandet The Defectors fra Århus har udgivet Turn Me On som er bandets tredje udspil. Thomas Troelsen fra Superheroes har stået for produktionen og det samlede resultat er bl.a. faldet i Steve Van Zandts smag. Little Steven – som han muligvis bedre kendes som – er Bruce Springsteens tidligere guitarist, og i et amerikansk radioshow har han kåret Defectorssiglen It’s Gonna Take Somme Time som intet mindre end ”den cooleste sang i verden lige nu”. Sådan!

BASUNEN 1-2004


Brimstone Butterfly: Normality Killed The Cat (11 tracks) Brimstone Butterfly seneste udgivelse Normality Killed The Cat er den første danske udgivelse med ekstra dimensioner på surroundanlægget. Den er udgivet på DVD audio som både har bedre lyd og mere plads til ekstrafeatures som videoer og lignende bonusmateriale. Brimstone Butterfly har således en video med til hvert nummer på deres nye cd. Stilen er stadig glam-rock inspireret og en begejstret Gaffa-anmelder skriver bl.a.: ”…ret beset har alle numrene på Normality Killed The Cat noget at byde på – nemlig velkomponeret, velspillet og vellydende rockmusik.” Musikere: Ole B. Grell, Kristian Vengsgaard, Thomas Krämer, Mads Fogt, Kristian Krämer Mere info: www.brimstonebutterfly.com Blood, Sweat Drum’n Bass Big Band (7 tracks) Blood, Sweat, Drum’n Bass er titlen på en suite, der består af denne CD’s første seks numre, og som oprindelig blev skrevet af Jens Chr. ”Chappe” Jensen for udvidet Big Band. Musikken er baseret på originale Drum’n Bass beats – inspireret af bl.a. Aphex Twin – og rytmesektionen er i fokus i dette Big Band med relation til Det Jyske Musikkonservatorium bestående af 15 blæsere, 3 guitarer, 2 kontrabasser, 2 keyboards og 3 trommeslagere. CD’en er baseret

på en række liveoptagelser fra Big Bandets optræden på Dokken 02 i september 2003. Musikere: Ole Visby, Ilan Sanfi, Benjamin Trærup, Jacob Lindemann Danielsen, Nikolaj Schneider, Harald Langåsdalen, Søren ”Fille” Jensen, Rasmus Bøgelund Pedersen, René Nørholm Damsbak, H. C. Ilskov Erbs, Bent Hjort, Jesper Blæsbjerg Sørensen, Storm Kleist Nielsen, Mark Chemnitz V. D. Laustsen, Keld Hosbond, Eric Holt, Martin Seier Pedersen, Rasmus Kjær Larsen, Simon Dalsgaard Luth, Jens Kristian Andersen, Thomas Sejthen, Espen Laub Von Lillienskjold, Johan Heiberg Lyhne, Magnus Lindgaard Jochumsen. Rejsende i blues Nykåret som verdens bedste ikke-amerikanske bluesband har Blue Junction netop udsendt deres 3. CD ”The Journey”. Repertoiret på CDen tager ligesom forgængeren ”Diamond On A Dump” endnu nogle skridt ud fra det fundamentale bluesland og breder bluesen ud med elementer af akustisk, samt funk, soul, rock og tex-mex. Foruden primus motor Ole Frimer består orkestret af bassisten Morten Brauner, trommeslageren Claus Daugaard samt guitaristen Uffe Steen. CD-en er udsendt af det århusianske pladeselskab In The House Records, og herfra vil man gerne have Blue Junction endnu mere ud. Så bandet var forud for indspilningen blevet opfordret til at lave en

plade med en større lyd og med større armbevægelser. Med flere guitarer og mange lydspor oven på hinanden. ”Det har vi sagt nej til. Det ville være fortænkt for os. Vi indspiller alle fire i studiet på en gang, da det giver den bedste energi. På ”The Journey” er instrumenterne måske bedre separeret ud end tidligere, men vi holder os til det enkelte”, siger bassisten Morten Brauner. Flere sider af samme sag Århus Vest Playaz (ÅVP) er den nye rap gruppe fra Århus V. Deres første selvstændige udspil ”Flere sider af samme sag” er i første omgang en dansk-sproget hip hop partyplade. Århus Vest Playaz består af fire rappere: Mo, Mo-J, Milo og Isho. De er vokset op i Bispehaven og Skjoldhøj i Århus V, de bor i Århus V og de rapper om livet i ghettoen. Som crew ligger ÅVP godt placeret i den Århus V-sound, der har fornyet hip hoppen i Danmark gennem de seneste år. Århus Vest Playaz har trådt deres barnesko i de samme klubber som LOC, U$O og alle de andre rappere og MC´s, som har ført Århus V begrebet frem i dansk rap. De er en del af Pimp a Lot-crewet og er med på både ”Uden om Systemet” og ”I er selv ude om det” CD´erne fra Pimp a Lot.

Hvilken musikkonkurrence? I sidste nummer af ”BASUNEN” (And the winner is..) fortalte vi, at Susanja Nielsen fra Randers havde vundet den klassiske talentkonkurrence og DMFs talentpris. Desværre fremgik det ikke af artiklen, hvilken konkurrence, der var tale om. Men det var naturligvis konkurrencen ”Unge spiller klassisk” , som blev arrangeret af Århus Musikskole i samarbejde med Musikhuset Århus. Der var ikke færre end 36 deltagere, og 10 blev udvalgt til at spille ved finalekoncerten (billedet): More winners! I gruppe A (10-13 år) vandt Niels Lysgård (klaver) 1. pris, i gruppe B (14-17 år) gik 1. prisen som nævnt til Susanja Nielsen, og i Gruppe C (18-21 år) fik Katrina Jönsson (klaver) 1. pris.

også Systematic Software Engeneering sponsoreret præmierne. I 2004 gennemføres konkurrencen ”Unge spiller klassisk”, arrangeret af Århus Musikskole den 4. og 5. december. Og 15. januar 2005 kan 1. prisvinderen 2003, Susanja Nielsen, høres som solist med Aarhus Symfoniorkester ved en familiekoncert i Musikhusets store sal. Thorkild D

Foruden Dansk Musiker Forbund havde

BASUNEN 1-2004

13


Skal Vi Ikk’ Skåle – i New York… Af Maz Mazanti Hvorfor lave en video i Århus når man kan lave den i New York? Det kunne man med rette spørge sig selv om - og det var netop hvad orgel-fantasten Klaus Wunderhits og hans benhårde impresario Ejner Dam gjorde tidligere på året. Historie For dem der ikke har fulgt med i den århusianske hammond-undergrund er det på sin plads lige at ridse op hvem Klaus Wunderhits egentlig er. I den forbindelse tog Basunen en snak med Ejner Dam som understregede at Klaus Wunderhits i bund og grund er sat på jorden for at underholde. Hvor som helst og når som helst – bare der er et publikum til stede. Wunderhits betragter i princippet hele verden som modtager af sit glade budskab om underholdning, og skelner ikke mellem folkeslag, hudfarve eller status (dog er der stor sandsynlighed for at finde ham i baren med et køligt glas chablis hvis der slet ikke er repræsentanter af det smukke køn blandt tilhørerne). På virtuosens egen hjemmeside (www.wunderhits.dk) kan man læse om hans turbulente og fantastiske opvækst, som har bragt ham rundt i mange afkroge både fysisk og mentalt. Blandt andet kan

det nævnes at han er barn af en tyrkisk mavedanserinde og den svensk-tyske dobbeltagent Östen Schnager, men Wunderhits hænger sig som udgangspunkt ikke i fortiden. Som Ejner Dam udtrykker det: Wunderhits er klar over at han er på

14

linie med de største. Han kigger hverken bagud eller til siden for den sags skyld – han kigger fremad! I live-øjemed optræder Klaus Wunderhits altid med en af sine faste trommeslagere HerrBerg eller Jeppe som har fået tildelt æren af at akkompagnere den store mester. New York, New York Idéen til at tage til verdens kreative cen-

trum New York for at indspille en video til Wunderhits-schlageren Skal Vi Ikk’ Skåle? er fostret af Ejner Dam. Som han siger: Hvorfor skåle i Århus, når man kan skåle i New York, og tilføjer: det er sådan en dejlig by… Efter nogle indspilninger i Århus lavede den driftige manager derfor en aftale med De Luca-film som indvilgede i at finansiere det prestigefyldte filmprojekt. Ejner Dams drøm om at dumpe orgelsuset fra Århus ned midt på Manhattan var således klar til at gå i opfyldelse. Det blev til fem hektiske dage i den sydende metropol som nu snakker om et før og et efter Klaus Wunderhits. På Time Magazines hjemmeside kan man ved selvsyn konstatere, at den farverige entertainer pryder forsiden på det fotoessay, der beskriver livet på og omkring Time Square, der netop i år fylder 100. En fotograf fra det legendariske magasin valgte nemlig at koble sig på Wunderhits udskejelser på det kendte New Yorker-torv og dokumentere den spraglede herres charmerende felttog. Folk elskede ham, råbte til ham og kom hen for at finde ud af hvem denne særegne person var, siger Ejner Dam. I Central Park stødte vi tilfældigt ind i filmoptagelserne til Robert De Niros næste film, og filmholdet på settet var meget interesserede i at snakke med og få mere at vide om det århusianske underholdningsfænomen. I det hele taget havde makkerparret stor gavn af Klaus Wunderhits’ evne til at vade ind i folk på en imødekommende, underholdende og ganske ufarlig facon. Mødet

med en forundret skoleklasse på Brooklyn Bridge, en historisk tur i Subway’en til Harlem, turen i Chinatown og en yuppiefest i Greenwich Village er blot nogle af de situationer Ejner Dam genkalder sig fra det komprimerede ophold på The Big Apple. Men hver gang oplevede man en nærmest magnetisk tiltrækningskraft omkring Wunderhits, som Ejner Dam er sikker på skyldes hans mod til at gå mod strømmen og leve livet uden filter. Tro på dig selv For Ejner Dam ligger der mere end blot nogle sjove oplevelser i turen til New York: Det gælder om at tro på sin idé selv om den ikke umiddelbart ligger klar for ens fødder. Gå i gang med din drøm - det handler faktisk lidt om at forføre sig selv i idéen. Når først man har taget de første spæde skridt glider tingene som regel meget lettere. Wunderhits og Dam dyrkede med deres video-projekt det optimale i de muligheder der var til stede. Populært sagt startede de ved målstregen og tog derefter forhindringerne baglæns – og hele tiden med en legende lethed over den kamikaze-agtige ”dannelsesrejse”. Det konkrete resultat er 4 timers råbånd som skal koges ned til 2 minutter og 31 sekunder, og i videoen til Skal Vi Ikk’ Skåle vil man blandt andet kunne opleve kioskejeren Rupert fra David Letterman Show fløjte med på et tema. Klaus Wunderhits er en orgel-entertainer med en mission om at underholde og skabe lidt kaos i folks indre (musik-) kasser. Mottoet er at man i virkeligheden aldrig taber hvis man sætter noget på spil. Man er til hver en tid en erfaring og oplevelse rigere.

BASUNEN 1-2004


Kristina Holgersen

musiker og lærer

Af Maz Mazanti Sidst i marts udgav sangerinden Kristina Holgersen sin debut-cd som solist, sangskriver og pladeselskabsdirektør. Efter nogle hektiske år i spidsen for poporkestret Emotions/Girl In The Moon - som både bød på store op- og nedture - valgte Kristina Holgersen at stå af det store, opblæste pophit-tog. Hun har taget sagen i egen hånd og på linie med mange andre danske bands og kunstnere driver hun nu sin musikforretning helt selv. Hendes pladeselskab hedder Söydis, hvilket også er titlen på hendes første udspil. Hun har selv skrevet og komponeret al materialet og kæresten Jan Kaspersen har produceret pladen. Sideløbende med musikkarrieren er Kristina Holgersen ansat i en halvtidsstilling som skolelærer. De to karrierer understøtter hinanden på en fin måde og sangerinden kunne ikke være foruden nogen af delene. Hun strukturerer sin uge så der er plads til undervisningen om formiddagen, og ro og tid til at sætte sig ved klaveret – eller være pladeselskab – om eftermiddagen. Lærergerningen er

på ingen måde en nødløsning, og i de perioder hvor der ikke er flow i musikken har Kristina brug for at være i gang på en meningsfuld måde. Og der er ingen tvivl

BASUNEN 1-2004

om at hun gerne vil noget med sine elever: ”Det er vigtigt at tænde lyset i børnenes øjne. Man skal som lærer altid huske at deltage på børnenes præmisser. Der skal være ånd i det man laver og jeg synes der mangler noget om tro i børnehøjde”, siger Kristina Holgersen som allerede har lavet og udgivet børnemusik. Og det er vel at mærke børnemusik med budskab som er skabt i undervisningsøjemed. Overskriften er filosofiske sange om tid, og på den måde kæder hun sine to hovedfag – og interesser - musik og religion/tro sammen. ”Det er ikke muligt for mig at leve af min musik alene. Og jeg ville ikke kunne stå på en tilfældig bar med et balle-repertoire. Det betaler sig simpelthen ikke for mig at lægge for meget i den slags musik. Det er meningsfyldt for mig at undervise. Omvendt er det ikke nødvendigvis altid meningsfyldt at spille musik”, siger sangeren/læreren som er ved at sætte melodier til Thorstein Thomsens digte om tro. De to mødtes på en workshop for børnebogsforfattere og samarbejdet munder forhåbentlig ud i en udgivelse. ”Jeg har brug for at blive fyldt op i min hverdag så der er råstof til sangskrivningen. Her supplerer musiker- og lærergerningen hinanden rigtig godt”. På albummet Söydis er de filosofiske emner trukket op i voksenhøjde, men man fornemmer helt klart den røde tråd fra arbejdet med børnene: musik og tekster skal give mening og det må gerne tage tid at dykke ned i Kristina Holgersens univers: ”Pladen må meget gerne understøtte folks eftertænksomme øjeblikke”. Således lægger sangerinden afstand til hele den pophittrummerum hun i en periode var en del af. I jagten på radiohittet er det meget svært at udvikle sig kunstnerisk – man kommer alt for let til at indgå i en fast og omklamrende skabelon. Men i bund og grund har Holgersen altid bare haft lyst til at synge. Og det er muligvis denne medfødte trang der har fået hende helskindet igennem Emotionstiden og den skuffelse der fulgte i kølvandet af plade-giganten Warners pludselige fyring pr. e-mail. Selskabet havde ellers lovet orkesteret guld og grønne skove, men vendte uden varsel på en tallerken og lukkede helt ned for det danske pop-projekt. Kristinas lyst til at synge er heldigvis forblevet usvækket, og der er siden da musikalsk kommet ”lidt

flere kerner i brødet”, som hun selv udtrykker det. ”Det er lidt som at komme hjem igen. Der er ingen udefrakommende forventninger der skal indfries. Musikken vokser som den skal”. I modsætning til de store selskabers stivnede fokusering på teenagesegmentet er den århusianske sangerinde sikker på, at der er et marked for folk der gider at tænke sig om. Hun lægger stor vægt på at hun ikke begræder eller er sur over udviklingen med Emotions. De nåede at få en masse fantastiske oplevelser, men bandet passede bare ikke længere til tiden. Nu har Kristina imidlertid musikalsk valgt den hårde vej, hvor hendes kasketter har påskrifter som Manager, Booker og Pladeselskabsdirektør: ”Det er dejligt at have hånd i hanke med hele processen. Men det kan ind imellem også være meget ensomt at drive hele maskineriet selv, når man har oplevet hvad det vil sige at have et stort pladeselskab i ryggen. Friheden er fantastisk, men jeg kan godt savne det sociale – bandånden - hvor man kan dele både op- og nedture med hinanden. Til gengæld finder man hurtigt sammen på kryds og tværs, og oparbejder et netværk af folk der befinder sig i en lignende situation. Lige nu er der tendens til at folk gør det hele selv – på et tidspunkt deles tingene måske mere ud igen”. For tiden arbejder Kristina på arrangere en tur til Letland med tre af musikerne fra indspilningerne til Söydis, og efteråret skulle meget gerne munde ud i en længere Danmarks-tur.

15


Juhl-Sørensen halv side

16

BASUNEN 1-2004


DMF-formand får kulturpris Af Thorkild D. Bo Jakobsen, der er formand for Dansk Musiker Forbund i Grenå har modtaget Nr. Djurs kommunes kultur- og idrætspris 2004. Bo fik prisen som en anerkendelse for hans kulturelle iværksætterarbejde i kommunen, som har fået navnet ”Kulturraketten”. Kulturraketten. Bag Betegnelsen ”Kulturraketten” gemmer sig en række kulturelle arrangementer i Nr. Djurs Kommune i perioden januar-april, 18 i alt: · 5 kulturcafeer i forsamlingshusene (foredrag, levende musik, fællessang) · Diverse kirkekoncerter med forskellige genrer, f.eks. klassisk, gospel m.m. · Forskellige kunstarrangementer (”Billedkunst med musik” o.l.) · Vinterbal, hvor 500 mennesker danser til

levende musik, fortrinsvis leveret af DMFmedlemmer! Alt sammen under overskriften ”NR. DJURS KAN SELV!” Bemærkelsesværdigt er det, at f.eks. Vinterballets økonomi ”hviler i sig selv”, således at den underskudsgaranti, kommunen har stillet, ikke kommer til udbetaling. Arrangementerne annonceres i en husstandsomdelt folder og er meget velbesøgte. Det var Bo Jakobsen, der fik ideen til Kulturraketten, og som de sidste 5 år har stået for affyringen, og som efterfølgende er blevet koordinator, ansat af Nr. Djurs Kommune, for tilrettelæggelsen. At der også er skabt rigtig mange musikerjobs igennem disse 5 år skal bestemt ikke lægges ham til last!

BASUNEN ønsker Bo hjertelig tillykke med prisen – og med det flotte initiativ!

Med familien til koncert Af Thorkild D. ”Katrine går til koncert” af Lise-Lotte Brix en meget flot og indbydende bog, med vildt lækre fotos (af Ole Hein Pedersen). Den fortæller historien om Katrine, som efter at have været på besøg hos symfoniorkestrets strygere sammen med sin klasse får lyst til at overvære en ”rigtig” koncert med hele orkestret. Det lykkes Katrine at få først sin mor, så resten af familien (far og storebror Magnus) med på ideen, og vi ser, hvordan de køber billetter (hos den søde, unge dame i billetskranken), forbereder sig til koncerten ved at søge oplysning om Mozart via leksikon og på internettet, og ved at klæde sig pænt på… i god tid. Koncertsalen, orkestret og selve koncertforløbet beskrives. Børnene får lejlighed til at hilse på nogle af musikerne som de kender fra skolekoncerterne (tænk, hvis der var hundrede børn!), og selv om de skal sidde stille, ikke dirigere med, ikke rasle med slikposer og klappe på de rigtige steder, så har de alligevel nydt koncerten. Katrine vil gerne have musikken på CD, sådan at hun kan sidde i fred og ro og dirigere orkestret derhjemme… Bogen som henvender sig til børn i 3.-5. klasse, indeholder også tre fortællinger: Om Mozarts liv, eventyret om Svanesøen, og eventyret om Petrusjka, meget levende fortalt af Lise-Lotte Brix. Desuden medfølger en CD med indtaling af hele bogen samt 1.

BASUNEN 1-2004

sats af Mozarts symfoni nr. 40, en sats fra Tchaikovskys ballet ”Svanesøen” og ”markedspladsen” fra Stravinskijs ”Petrusjka.” ”Katrine går til koncert” har det aldeles udmærkede formål at ”styrke interessen for den klassiske musiks univers hos de helt unge, og at medvirke til, at børn og deres familier

En pedant ville muligvis undre sig over, at børnene ikke før koncerten besøger orkestrets hjemmeside (for de er rigtig flotte, orkestrenes hjemmesider, med alle nødvendige program- og komponistoplysninger!), - at ”lyden er stor, selvom de ikke har forstærker eller mikrofon til hjælp” når mange orkestre, ikke mindst i Århus, eksperimenterer med elektronisk efterklangsregulering (så musikken kan lyde lige så godt som på CD’en), - at garderoben er gratis i bogen, når den faktisk koster penge i virkeligheden. Men det gør jeg naturligvis ikke! I stedet vil jeg gentage håbet om, at rigtig mange børn vil finde vej til koncertsalen, meget gerne med deres forældre! Musikforlaget Fog Spicavej 7

vil få mange positive koncertoplevelser sammen”. Undertegnede skal være den første til at fremsætte ønske om, at bogen må få held med at realisere disse formål. Men selv om den er så sympatisk og velmenende i sit sigte (politisk korrekt), så kan jeg ikke frigøre mig fra en fornemmelse af , at den faktisk også illustrerer de fordomme, som mange mennesker har overfor klassisk musik. Man skal i hvert fald ikke bryde sig om at komme spontant, lige fra gaden, uforberedt, i sit daglige kluns og så tro, at man kan få noget ud af at lytte til musikken!

17


Donkey Punk Interview med Kim Kix fra Powersolo Af Molo Poulsen Da Kim Kix var i 15-16 års alderen, hørte han alt fra Beastie Boys og Michael Jackson til Bee Gees. Moderens plader med Elvis, Beatles og Lone Kellerman blev der også lyttet til. På det tidspunkt boede Kim i Tunesien, og der er der ikke de store muligheder for at grave sig ned i populærmusikkens forunderlige verden. Men lysten til og interessen for musikken var vakt til live.

mødte han Alex Riabokon, og samme lavede de bandet Siberian Maddogs, som udgav en plade med titlen Vodka i Kalashnikov. Pladen blev udgivet på et tysk pladeselskab i 2001. Efter udgivelsen af den plade var de ude at spille en del, men nu ligger det stille og er blevet til et hygge projekt. Et musikalsk fristed.

En musiker fødes ”Jeg begyndte selv at spille i 88. Mit første trommesæt købte jeg, mens jeg boede på Randers Kollegiet. Jeg fyrede den af på mit lille værelse blandt andet til Stray Cats. Jeg spillede så meget, at hele kollegiegården var på nakken af mig konstant”. Psychobilly bands Kim startede med at spille trommer, og var efter eget udsagn ret elendig. Men musikken udviklede sig. Psychobilly og Godless Wicked Creeps var Kim med til at starte. I 1993 begyndte tingene for alvor at tage fart med disse bands. ”Vi var et frisk pust på scenen, og interessen voksede hurtigt omkring vores navn. Det første år spillede vi 50 koncerter i udlandet. Vi nåede at udgive 4 plader i perioden 1994 - 2001. I den periode turnerede vi også rundt i Europa, Skandinavien og USA”.

Powersolo starter ”Powersolo startede i min dagligstue på en 4 spors båndoptager. ”Extreme living room sessions” kaldte jeg det. I den periode lavede jeg 60 numre, foruden jeg optrådte med mit one-man-band. Stortromme, hihat, tamburin og guitar - og så bare fuld skrue. Numrene var halvt komponeret og halvt improviseret til stor morskab for nogle og stor irritation for andre”.

Sideprojekter I mellemtiden har der været et par sideprojekter. Et garageband ved navn Lez Boomerangs, havde Kim sammen med sine to brødre Lars og Bo Jeppesen. Bandet spillede Surf-inspireret Garage Rock. Senere blev Kim involveret i Rockabilly bandet The Fertilizers. I det band

Fra demo til CD Broderen Bo Jeppesen og Kim begyndte at lytte alle de mange numre igennem som Kim spillede med sit one-man-orkester. ”Bo er en rigtigt god trommeslager, så one-man-orkesteret blev til en duo. Vi begyndte at spille ude. Den første plade

18

vi lavede, var egentlig kun en demo. Vi lavede den i 2000, og den blev udgivet på Kick Music. Set i bakspejlet skulle vi have brugt noget mere tid på det, og siet nogle numre fra. Men man kan sige, at det er en meget ægte plade”. En udvikling er i gang Med CD-udgivelsen fulgte en hel del med. Bandet kom på turne i Europa et par gange. I 2002 spillede de på Roskilde festivalen. De medvirkede også i en P3-live udsendelse. Det var der man-ge, der hørte. Bandets liveshow var sådan meget ud over scene-kantagtig. Ærligt og nærværende. Igennem de optrædener fik bandet kontakt til Thomas Troelsen fra Superheroes, hvilket resulterede i, at bandet kom med på deres Danmarksturne. Igen en masse job og eksponering til et nyt og meget bredere publikum. Fra duo til trio ”Det var fedt at spille for et andet publikum. Vi kunne mærke, at hvis vi ville gøre noget seriøst ud af det, og spille uden samplers, harddisk recorders osv., så blev vi nødt til at få ekstra mand med. Vi fik så Jens Søndergaard med på trommer, og Bo sprang på guitaren. Duoen blev til en trio”. Donkey punk Donkey punk - er Powersolo. Begrebet Donkey punk blev opfundet. Stilen er en blanding af forskellige genrer, med udspring i den amerikanske Roots Blues, Country & Western, og Rockabilly, som er bandets rødder. Yderligere er der blandet elementer fra pop, soul, surf

BASUNEN 1-2004


Fotos: Lasse Hoile, Jesper Reginal

Nyt pladeselskab Det er nu to et halvt år siden debutpladen blev udgivet, og i marts udkom så den anden plade. I den mellemliggende periode, er pladeselskabet Kick Music skiftet ud med Crunchy Frog. ”Vi følte aldrig rigtigt, at vi kom ind under vingerne af Kick Music. De arbejder med at etablere danske navne, og distribuere udenlandske navne i Danmark. Det er alt for stort, og der er alt for meget selskabet ikke har tid til at fordybe sig i. Eksempelvis små bands som Powersolo. Powersolo skal have en anden form for opmærksomhed og PR end eksempelvis en Michael Falck skal”. Igen spillede Superheroes en rolle for Powersolo. Kontakten til Crunchy Frog kom gennem Superheroes og Junior/Senior, som bandet spillede med. Der var mange fra Crunchy Frog, der synes at Powersolo var sjovt, nyt og anderledes. Derfor blev Powersolo det næste band pladeselskabet Crunchy Frog satsede på. Airplay ”Siden den første plade er vi blevet inspireret af mange ting, og det kan høres på den nye plade”. Den mest markante udvikling er, at Powersolo har fundet sit eget udtryk og stil. Der er ikke nogen der lyder som Powersolo. Det er en legeplads, og der stræbes ikke efter at lave kommercielle hits. Alligevel røg sangen Juanito ind på Det Elektriske Barometers hitliste. Nummeret blev Ugens Uundgåelige på DR P3.

BASUNEN 1-2004

”At Juanito blev Ugens Uundgåelige har gjort, at vi får rigtigt mange henvendelser. Mange er nu interesseret i, hvad vi laver”.

Powersolo

og bluegrass i Powersolos musik. Alle de ingredienser som bandet selv finder sjove. Der er frit slag på alle hylder, når Powersolo laver deres numre.

Videoen til ”Juanito” bliver også vist jævnligt på TV2 programmet Rundfunk, og der er et realistisk håb om, at det også bliver vist i DR-programmet Boogie-TV. Videoen til Juanito er lavet af Tor Fruergård. Den er lavet med dukker, og fremstår befriende anderledes morsom, end de fleste af de præfabrikerede og pseudoagtige damefikserede videoer, der i en lind strøm oversvømmer og udfylder sendefladen i de føromtalte musikprogrammer. Ny video ”Vi har også gang i et spændende videoprojekt med Anders Morgentahler. Han har lavet videoen til ”Oak Tree Girl”, som bliver bandets næste single- og videoudspil. Anders har lavet videoer for Superheroes og Kashmir, og han vandt en Danish Music Award for Kashmir videoen her i år. Så det er en spændende og kompetent herre”.

Fremtiden I den nærmeste fremtid skal Powersolo have færdiggjort videoen ”Oak Tree Girl”. Derefter byder foråret på en tur til USA og derefter en Skandinavien tur med Bob Log 3. Der blev spillet på årets SPOT-festival, og bandet skal lukke og slukke på Roskilde Festivalens Arenascene. ”På et tidspunkt går vi i gang med at lave nye numre, men først og fremmest skal vi ud og promovere vores plade, så vi forhåbentligt får hul igennem til et endnu større publikum”.

Job i kulturministeriet At Kim er en mand der gør tingene anderledes og gerne vil provokere og pirre sit publikum, bevidner følgende historie om. Kim skulle spille for kulturminister Brian Mikkelsen, og benyttede sig af muligheden og sparkede til den herskende klasse. ”Gunnar Madsen fra ROSA spurgte mig, om jeg ville spille til et arrangement i kulturministeriet. Jeg tænkte, at branchen skulle have noget at svede over. Jeg tog derover med en stortromme og spillede som et Oneman-band. Jeg trykkede den af på alle tangenter, og det mest sjofle jeg kunne finde på. Jeg gav dem nogle stikpiller. De syntes sandsynligvis, at det var noget af det mærkeligste, de havde hørt. Der var også elendig lyd, så det må have lydt ad h…… til, men jeg gav den alligevel fuld skrue på god gammeldags maner, bukkede og gav Brian Mikkelsen hånden, og sagde pænt tak for oplevelsen”.

19


Forrygende generalforsamling i Århus afdelingen Af Thorkild Dalsgaard, foto Axel Boeld Bestyrelsen i DMFs Århus afdelingen har haft svært ved at få armene ned igen efter den vellykkede generalforsamling den 22. marts i år. Generalforsamlingen var ikke blot vellykket på grund af de mange fremmødte medlemmer, men også på grund af en levende og intens debat, hvor mange aktuelle musikerspørgsmål og -problemer blev godt og grundig vendt i aftenens løb. Og så bidrog den musikalske underholdning ved henholdsvis Marie Frank og Rikke Mach m. band i høj grad til de gode vibrationer og en festlig stemning. Alt i alt levede aftenen i høj grad op til bestyrelsens forventninger og forhåbninger i forbindelse med intentionen om at skabe en fornyelse af generalforsamlingens form og indhold.

Marie Frank med sin meget personlige, næsten intime stil og Rikke Mach med et mere ”hårdtslående” udtryk skabte en perfekt stemning hos de mere end hundrede fremmødte medlemmer og gæster inden Lars Kiehn tog ordet for at byde velkommen. Han startede med at interviewe Marie Frank om hendes erfaringer med og syn på DMF som fagforening og som støtte i sit karriére-forløb. Og så gik generalforsamlingen ellers i gang. Chris Kromann fra Odense, DMFnæstformand som er en god ven af afdelinRikke Mach med band

gen, blev valgt som dirigent. Lars supplerede bestyrelsens beretning, som var udsendt i forvejen, med at omtale DMFs U-23 kampagne, Pimp-a-Lot projektet, Basunen samt konsekvenserne af de nye portotakster. Citronhuset og overvejelserne om i fællesskab med Københavns afdeling at booke en New York lejlighed for medlemmerne.. Medlemsfremgangen (960!) på trods af forringelserne i A-kassesystemet, DMFs instrumentforsikring. Spillestedernes holdning til at fremme og tilgodese talentmasse og vækstlag. Arbejdet for at etablere et offentligt støttet jazzspillested Og så gik debatten ellers i gang: Forbundsformand Anders Laursen lagde ud med at give en meget grundig orientering om Dansk Musiker Forbunds arbejde og arbejdsområder på landsplan: H.C. Vartenberg gav bolden op på til en debat om musikernes beskæftigelsesmuligheder og DMFs indsats på området. Mikkel Rønnow, (ja, han er også medlem af Århus-afdelingen) slog et slag for MusicalPartners, som havde produceret de bedste og flotteste musicals i Danmark. Den nyvalgte tillidsmand på Århus Musikskole, Niels Peter Henriksen, viderebragte en opfordring til DMF og DmpF om at fortsætte bestræbelserne på at knytte de to organisationer tættere sammen, evt fusionere. Musikerklubben var udsat for kritik (”en stat i staten”), men blev bakket op fra mange sider i forsamlingen. Efter formandsberetningen var der tid til at kigge på regnskaberne: Afdelingens økonomi stadig er solid og velfunderet. For at sikre et uændret aktivitetsniveau i fremtiden havde bestyrelsen dog fremsat forslag om en kontingentforhøjelse på kr. 5,- per måned. Dette blev, ligesom regnskabet godkendt. Valgene afspejlede en massiv opbakning til formand og bestyrelse. Formand Lars

Kiehn blev genvalgt med stående applaus. Ligeledes blev Thomas Valter og Erik Sletting genvalgt med applaus. I stedet for Kathrine Garmark, som havde ønsket at udtræde af bestyrelsen bl.a. på grund af fraflytning fra afdelingen, blev Svend Kjeldsen valgt. Også de øvrige valg (Axel Boel som bestyrelsessuppleant, Jes Halding som kritisk revisor og Hans Magnussen som revisorsuppleant) var genvalg. 2004 er kongresår, og på afdelingernes generalforsamlinger skal der vælges delege-

Stort fremmøde til årets generalforsamling

rede til kongressen. Det blev det besluttet at vælge afdelingens bestyrelsesmedlemmer som delegerede. Sidste punkt på dagsordenen var eventuelt. Her bølgede diskussionen videre. Og Verner Schrøder, gæst fra Sønderborg afdeling, fortalte på meget underholdende vis om de krav, som en musiker i dag må leve op til. Efter selve generalforsamlingen fortsatte Rikke Mach med sit band hvor de slap, med gyngende rock. Baren blev åbnet og buffet’en serveret, kort sagt: fest og gang i den ud på de små timer. Bestyrelsen har nu kun ét problem: Hvordan gentager vi succes’en næste år?

20

BASUNEN 1-2004


Portræt af en Randers musiker! Af Erik Højholdt Asger Juul-Lassen er født i 1961 af Tove og Hans Juul-Lassen og begyndte allerede som 5-årig med at få undervisning i klaver og solfeige hos Fru Gudrun Steensen, hvor han kom i en lang årrække. Senere fik han undervisning på konservatoriet i Århus af bl.a. Torben Kjær og Svend Skipper.

– om han havde øvet sig, hvortil Asger svarede: ”Om jeg har øvet mig? Jeg har nærmest blæst mine lunger ud af halsen”! Hertil svarede MBK: ”Så, så. Ikke snerre”. Asger oplyser, at de ellers havde det godt sammen. I dag spiller Asger som selskabsmusiker i forskellige orkestre og forskellige sammenhænge, men også som soloorganist. Han har bl.a. spillet trækbasun i Randers Big Band under Palle Hundborg, spillet sammen med Lis & Per og spillet til diverse revyer. Han spillede også i Dario Campeottos restaurant Vin & Ølgod, hvor han sammen med Erik Husum på trommer spillede den sidste aften restauranten havde åben. Ligeledes er Asger ansat som chefkonditor hos Marcia Marcipanfabrik, hvor han bl.a. kreerede en forlovelseskage til Frederik og Mary i 2003. Ligeledes kreerer han samtlige udstillingsgenstande til messer, hvor han i foråret har været i Herning. Her havde han lavet de syv verdensdele samt et kongeligt bryllupshjørne i marcipan og chokolade. Dette job bringer ham rundt i hele landet og også til udlandet, hvor han servicerer kunder.

Asger Juul-Lassen Hans forældre havde musikforretning i Storegade, og også ad denne vej fik Asger inspiration til at gå musikkens vej. Ligeledes inspirerede hans onkel – Aage Pedersen, kendt fra bl.a. Tony & The Diamonds, Kiwi og Woodoo – ham kraftigt. Asger kom efter overstået realeksamen i 1978 ud at sejle med Skoleskibet Danmark, hvorefter han uddannede sig til hhv. bager og konditor. I 1981 kom Asger ind til Søværnet som marinesoldat, og i 1½ år var han tilknyttet Søværnets Tambourkorps. Her blev han først udstyret med en piccolofløjte, hvilket han klagede over. Det var alt for uinteressant for ham. Dernæst fik han et althorn, men dette var også for kedeligt, da hans rolle i korpset kun var at ”slå søm i”. Der blev klaget endnu engang, og denne gang fik han en B-Tuba at spille på. Denne faldt i Asgers smag, og samtidig gik han til undervisning hos Mogens Bast Klitfod fra Det Kgl. Kapel. I denne forbindelse havde Asger en sjov oplevelse. Han øvede sig så meget, at han fik et lokale på kasernen langt borte fra de andre marinesoldater, da de ikke kunne holde ud at høre på det. Da han kom ind til Mogens Bast Klitfod og begyndte at spille, spurgte MBK ham – lettere affekteret

BASUNEN 1-2004

Asger har mange jern ilden. Sammen med en kammerat har han et firma, de kalder ”Bagerekspressen”. Det var oprindeligt et vikarfirma, men er med tiden gået over til at være et firma, hvor de sælger maskiner m.m. til bagerier, men også musikinstrumenter. De udvikler ligeledes PC-programmer – regnskabs- og medlemsprogrammer til bl.a. idrætsklubber. Han underviser ved D.I.F. og har Randers Judoklub, var et år Danmarksmester i judo og har været med på landsholdet. For ikke at gå helt i stå tilbyder han og hans kammerat også et totalkoncept bestående af madlavning, musik og alt hvad der hører til at holde en fest. Og som ”toppen af kransekagen”, så er Asger også i gang med at skrive en bog om chokoladepynt med fotos. Oven i alt dette er Asger familiefar med tre børn og et stort hus at holde, men han har mod på tilværelsen. Han har altid levet efter det nye slogan for Randers, som lyder: ”Randers – mod på livet”.

Tænketanken RANDERS AFDELING Dansk Musiker Forbund, Randers Afdeling har på generalforsamlingen den 29. marts 2004 nedsat et aktivitetsudvalg/tænketank bestående af følgende medlemmer: Lars-Erik Qvortrup, Erik Højholdt, Martin Pedersen og Richard Thierry. Dette udvalg har til formål at give bestyrelsen i DMF-Randers Afdeling nye tanker/ideer. Udvalget har på nuværende tidspunkt afholdt flere møder, hvor bl.a. følgende forslag/ideer har været på tale: 1. Den første tirsdag i hver måned mødes man kl. 19.00 i Valhalla, Storegade, Randers. Man mødes på tværs af musik-genrer, og denne aktivitet er allerede sat i gang. På nuværende tidspunkt er der indgået aftale med dirigent ved Randers Kammerorkester, David Riddell om et indlæg om hans vej fra Skotland til Danmark, og andre interessante emner er i støbeskeen. 2. Demo-aftener, foredrag og lignende. 3. Sommerudflugt, juletræsfest med børn og børnebørn, julefrokost m.m. 4. Repræsentation af DMF, Randers Afdeling med en form for tiltag i den årligt tilbagevendende Randers-Uge i uge 33. 5. Opgradering af hjemmesiden (www. dmf-randers.dk). 6. Udvalget vil på sigt invitere ”nøglepersoner” til møderne i ”tænketanken” for på denne måde at få et større kendskab til musikmiljøet i og omkring Randers samt nedbryde eventuelle mure mellem de forskellige musik-genrer. 7. Udvalget vil meget gerne modtage forslag/ideer om andre tiltag. Mød op og træf dine kolleger fra musikmiljøet i Randers og omegn. På aktivitetsudvalgets vegne Carlo Boisen formand

Forlovelseskage til Frederik og Mary

21


Indspilningstur til Italien Af Sergio Marini Siden 70´erne har jeg haft en drøm om at producere en LP/CD, hvor en kombination af to musikalske kulturer, kunne komme til udtryk heroppe i det danske. Af oprindelse er jeg jugoslav fra mors side og italiener fra fars side, men med nationaliteten på den italienske side. I 70´erne dannede jeg en italiensk gruppe, hvor stammen foruden mig selv på sang og akustisk guitar, også bestod af min søster Sonia, sang, Mick Peterson på harmonika og Elizabeth Andersen også sang. Repertoiret var i det store hele hentet i den italienske folkemusikultur. I 80´erne spillede jeg i gruppen “Trupadur”, som understøttede Bjarne Jes Hansens “børne og voksensange”, og de der kender hans store produktion, ved at meget af Bjarnes inspiration også kom også fra det italienske, hvorfra mange af melodierne er lånt. Ellers har jeg i flere perioder spillet selv eller med andre i Italien både med dansk og italiensk repertoire. Summa summarum: Den lyst og trang, som har ulmet i min bevidsthed om at sammenføre de to musikalske kulturer, skulle gerne ende med at blive til en CD, med de to kulturers musik, her i foråret 2004. ARBEJDE MED ITALIENSKE MUSIKERE. De italienske musikere, som jeg valgte, var: Roberto Tombesi, Ciaramella (tobladet blæseinstrument) buzuki, mandolin, mandola, slagguitar og mandolinbanjo. Francesco Ganassin, klarinet og basklarinet. Dante Borsetto, harmonika, og Constantino Borsetto, janitshar. Teksterne er sunget på dansk, men for at blande de to kulturer, bestemte jeg mig for, at koret skulle synges på veneziansk. Min italienske del af familien kommer fra det venezianske område. Koret blev sunget af to af mine brødre (Luciano og Marino Marini) og deres koner (Giuseppina Casarin og Rosanna Zucaro), som spiller og synger i flere grupper og sammenhænge. Musikerne og sangerne i Italien havde fået

tilsendt noder, becifringer og arrangementer. Indspilningerne skulle klares på en uge. Niels Martinussen, som har et studie i Herlev, var med som teknikker på turen. Det er fantastisk at man kan have et mindre studie i bagagerummet af bilen. Vi havde en Machintosh computer (G4), en 22 tommers fladskærm, plus nogle AKG og “røde” mikrofoner. Pulten lånte vi i Italien.

med flere forskellige slags strengeinstrumenter. Harmonikaer, fløjter og landkort pyntede vægge og gulve. Roberto præsenterede mig for en syditaliensk fire dobbelt strenget guitar, som kaldes slagguitar. Strengene lyder meget løse og giver en sprød, næsten skæv klang, men som jeg ville have, at vi skulle optage på nogle af sangene. Det viste sig at være alle tiders ide. Starten af optagelserne blev nervøse for Robertos, men det hjalp at jeg satte mig og indspillede sammen med ham. Vi blev færdige i løbet af eftermiddagen, men aftalte at mødes igen om tirsdagen. For da skulle klarinetten indspilles, og så kunne vi repare det indspillede om nødvendigt. Niels er en ferm fyr med tastaturet, og om aftenen kunne vi høre et rimelige mix af det indspillede. Vi var tilfredse, men kunne dog ikke rigtig høre det “fantastiske” ved helheden endnu.

SØNDAG Vi kørte op til musiker Roberto Tombesi. Han fortalte, at de ikke kunne finde den violinist, jeg havde efterspurgt. Sagt på en anden måde, så kunne RT ikke finde en violinist, der ville spille med på to kompositioner, da afregningen for “studiemusikere” er anderledes i Italien end i Danmark. Roberto fortalte, at timelønnen for studiemusikere er så lav, at musikerne forlanger “en projektpris”. Det kan sammenlignes med vores mindstepris for studiearbejde (3 timer). De violinister, Roberto havde været i kontakt med, ville have en pris, som svarede til en dags arbejde, og det havde jeg ikke økonomi til. Violinen måtte derfor vente, til vi kom tilbage til Danmark. Roberto havde forberedt sig. Jeg kunne se på de noder, jeg havde sendt var godt brugte og omskrevet til hans forståelse for partitur. Niels havde rigget grejet op i hans musikstue, som lignede en blanding af øvelokale og museum

MANDAG. Vi skulle indspille koret, men det meste af dagen gik med at gennemlytte og reparere det, vi havde indspillet dagen før. I løbet af eftermiddagen kom de fire sangere. Korstemmerne havde jeg sendt i forvejen, men det viste sig, at de ikke holdt hele vejen. Koret korrigerede hist og pist, og så kørte det rimelig hurtigt derfra. De kunne deres kram. Det tog tre timer, at synge kor på fem af sangene. TIRSDAG. Roberto Tombesi var igen destinationen. Klarinettisten Francesco Ganassin var kommet. Mens jeg aftalte forløbet med de to musikere, riggede Niels op til optagelse. Francesco var en rigtig god musiker. Under en af vores samtaler fortalte jeg ham, at jeg ville ha lidt Balkanagtig improvisation på et bestemt nummer. Han spurgte, om det skulle være græsk, bulgarsk eller albansk? Uden at ane hvad forskellen var, sagde jeg, ”gør som du lyster”. Hvorefter han fik spillet noget som lød som en jazzet folkemusikagtig Balkan solo blæst af en italiener. Alle hans optagelser kom stort set i kassen i første take. Det var en fornøjelse at se ham spille. Både krop, sjæl og

Feriehus i Spanien Ganske få uger tilbage i Citronhuset i Spanien. Hvis du er interesseret så kontakt DMFÅrhus. Du kan finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling - Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C

22

BASUNEN 1-2004


instrument var ét. Man kunne se, at han nød klarinettens toner, og han kunne gøre med dem, som han ville. Jeg blev også forbavset over basklarinettens lyd - sådan én havde jeg vist aldrig hørt. Roberto indspillede senere noget banjo og mandolin. TORSDAG. I dag skulle vi til Verona, hvor Constantino Borsetto boede. Han er en person med stor energi og gode ideer. Han kom hele tiden med gode forslag og ideer, der matchede mine egne. Vi fik således alle trommer i hus på 8 timer. Som allerede nævnt, så er hyren i Italien ikke høj. Da jeg fortalte om vores tarifsystem, gjorde han store øjne. Mange italienske musikere er organiseret i musikalske kooperativer, der sætter en minimumstarif, som musikerne er enige i. Man kan sammenligne kooperativerne med et dansk bookingbureau. Musikerne kan af kooperativerne få en lille kompensation, hvis de er arbejdsløse i en periode, men det kræver et vist antal kontrakter årligt. Der er ingen pensionsordning for musikerne. Constantino fortalte, at der diskuteres i de forskellige kooperativer fordi vilkårene er så dårlige. Musikerorganisation SIAM, som er meget lig DMF, forlanger at musikerne skal spille efter noder for at blive medlem. FREDAG. Dante Borsetto bor også nord for Verona. Dante skulle spille på fire sange, hvilket han klarede fint. Bortset fra et nummer. Dante spiller godt, men er meget folkemusikalsk i sit spil. Det vil f.eks. sige, at han ikke kunne finde den ønskede, mere rockede rytme i et af numrene. Vi prøvede nogle gange, men måtte til sidst opgive på grund af tidspres. Han kunne næsten det hele, men ikke rock. Ellers var indspilningerne godkendt. Vi kørte i løbet af fredag eftermiddagen. Savnet til Djursland må have været stor, for vi klarede turen hjem på 15 timer. Niels og jeg nåede at lave et råmix af det hele inden vi skiltes. Senere måtte jeg konstatere, at resultatet var tilfredsstillende. Vi havde i det store hele opnået det, jeg havde søgt. Der var kommet en rimelig sydeuropæisk sound over

projektet. Nu manglede der kun nogle danske instrumenter, lidt mere økonomi og så et master-mix, før vi kan sætte CDèn i tryk. KONKLUSION. Jeg synes, det har været en fantastisk tur. Tænk at det kan lade sig gøre at tage afsted med en computer, en skærm, nogle gode mikrofoner, og så være i omgivelser, hvis kultur har de redskaber, man skal bruge. Der er sikkert nogle, som vil mene, at danske musikere kunne have gjort det lige så godt, hvilket jeg ikke betvivler. Men for mig har det været en oplevelse og en erfaring, som forhåbentlig vil virke i min krop og i mit sind i lang tid. Des uden er der skabt musikalske kontakter, som forhåbentlig vil vare i længere tid. Skulle en eller flere af jer prøve det samme, som jeg gjorde, så sørg for at tingene er godt struktureret og planlagt inden i tager af sted. Så ved man, hvad der er at rutte med. Jeg tog af sted og troede tingene nok skulle flaske sig, selvom tiden virkede lidt komprimeret. Jeg kunne sagtens have brugt nogle flere dage, men betingelserne, var ikke bedre, og det er kendsgerningen. Det er for sent at finde ud af det, når man står midt i processen. Men for mig har det gjort, at nogle grænser er blevet overskredet. En gammel drøm er blevet realiseret. Og ikke mindst oplevelsen og erfaringen med et andet lands musikere og sangere har været god, positiv og konstruktiv. Jeg tror, det bliver en spændende skive. Tak for støtten fra DJBFA og DMF. Turen har kostet alt i alt ca. 25.000 kr.

FAKTABOX Sergio Marini, musiker, komponist og tekstforfatter forfulgte sin drøm om at forene to kulturer musikalsk. I efteråret 2003 tog han en uge til Italien for at indspille instrumenter og stemmer på sin kommende CD. Med sig havde han en tekniker og en master med bas, guitar og cue-stemme. Forinden havde han lavet aftaler med italienske musikere og sangere og sendt dem sine kompositioner på CD og noder (støttet af DMF med 3.000 kr.). De to drog af sted med en computer og 7.500 kr. fra DJBFA . Resten blev finansieret af egen lomme. Læs mere om musikerne på: Calicanto: www.calicanto.it Fab Ensemble: www.viadelcampo.com Gualtiero Bertelli: www.gualtierobertelli.it Sergio Marini: www.sergiomarini.dk

BASUNEN 1-2004

23


Trommeslageren der fyrede direktøren Af Poul Ramsing Et heftigt temperament I serien om mine erindringer gennem mine mange år ved musikken er jeg nu kommet til den gang hvor min trommeslager fyrede direktøren! Vi var på ”Maritza” i Århus hvor arbejdsugen var på 7 nætter fra kl. 22.00 til 03.00. Uanset hvilken restauration man spiller på, er de første 1½ time orkesterets ”ulvetime”: kommer der nogle gæster? Tjenerne skumler, og orkesteret spiller stille slownumre. Direktøren på ”Maritza” havde en vane med hver eneste aften at sidde i den første time lige foran tribunen, hvor han med et bekymret ansigtsudtryk så ud til at fortryde, at han nogensinde havde hyret orkestret. Man skal naturligvis kunne klare sådan et arbejdspres, og her mange år efter tror jeg, det var en ganske ubevidst handling – at han i virkeligheden godt kunne lide os. Vores janitshar, Erik Holberg, havde imidlertid et ganske voldsomt temperament, som dog ikke forhindrede ham i at være en fremragende musiker og sanger. En rigtig publikumsmand! Hans kemi passede imidlertid dårligt med den stilfulde direktør, men selvfølgelig holdt han gode miner til slet spil. Der gik næsten et helt år på denne måde. En morgen ved 11-tiden fik jeg af vores direktør at vide, at vores trommeslager var uønsket og fyret fra ”Maritza” med omgående varsel. Det viste sig, at Erik ved 4-tiden den foregående nat ude ved stambordet havde meddelt direktøren, at han var fyret og derefter håndfast forsøgt at smide ham ud af bagdøren! Dette gik selvfølgelig ikke, så jeg måtte omgående finde en ny mand. ”Intet set – intet hørt” Som før fortalt var ”Maritza” en stor danserestaurant. I forbindelse med den berømte ”Blå Fugl” var der i gennemgangen mellem de to steder et aflukke ude ved buffeten. Her kunne musikere, tjenere og ”de modne damer” fra ”Den

24

Blå Fugl” holde en velfortjent pause. En halv snaps kunne man altid låne. Det hændte, at pigerne gav en enkelt øl osv. Fortælle saftige historier kunne de så sandelig også! En grundregel, når man arbejder i dette miljø, er, at alt, hvad du hører og ser om gæsterne, er totalt glemt, når du går hjem. Mange kendte men-

Sagen kom oven i købet i ”Se & Hør” og skabte megen panik. Denne direktør burde have været ”bestyrer af et afholdshotel i Tarm” som jeg pludselig kom til at sige til ham – dog uden at blive fyret! Men hvor var det en uskyldig tid set med nutidens øjne. Stoffer, piller, vold og slagsmål var næsten ukendte, og

Poul Ramsing Street Parade, Ole Mechlenborg - trompet, Poul Ramsing, Botha Kristensen - basun, Kaj Kristensen - trommer, Jakob Wessberg - sousafon

nesker kom nemlig på ”Den Blå Fugl” på aftener, hvor de var til bestyrelsesmøder eller andre vigtige møder. Disse VIP-gæster havde megen kredit. De to elskelige inspektører Carlo og Juhl styrede denne trafik. Diskret, naturligvis. De havde været ansat der i 30 år og kendte bogstaveligt talt alt og alle. Regninger blev diskret arkiveret bag baren til senere betaling. Vor omtalte daglige direktør fandt en dag regningerne frem, fandt privatadresserne på de celebre skyldnere og afsendte hele molevitten med posten! Mange modtagere måtte helt sikkert komme med en del forklaringer omkring regningerne fra ”Den Blå Fugl”.

jeg vil gå så vidt som til at påstå, at nattens miljø i Århus var et trygt sted at opholde sig. Folk drak sig blot fulde og blev vrøvlede – en tradition der sikkert ikke har ændret sig! Lyserøde elefanter og andre skabninger Når man skal finde en ny mand til musikken samme dag, tager man selvsagt en, man kender. Jeg var heldig og fandt en glimrende erstatning, som var ”fri på markedet”. Han kørte 80 km hver dag og passede jobbet fint. Som jeg før har været inde på, var disse uendelige rækker af nætter uden en fridag hårde ved musikerne. Man lever et mystisk liv, hvor man sover det meste af dagen og

BASUNEN 1-2004


spiller om natten. Så skal der selvfølgelig triste budskab, at vor kollega og min stimuleres, lånes snaps til pausekaffen gode ven Bent Max Petersen pludselig m.v. Indpakkede øl i avispapir (så de ikke er død – 70 år gammel. Han ses yderst klirrede) i nodetasken var et velkendt til venstre på foto’et og har været med fænomen dengang, på flere En morgen ved 11-tiden fik foto’s i mine for glad skulle man altid være. jeg af vores direktør at erindringer. Bent-Max vil På ”Maritza” var ja- vide, at vores trommeslager var jeg mindes nitsharen placeret i uønsket og fyret fra ”Maritza” som et utrobaggrunden - øverst ligt venligt og oppe på scenen beskedent med omgående varsel. hvor man kunne menneske skue ud over flisemed et dejgulvet. Jeg er ikke lige klar over, hvor ligt lune. Han var en glimrende guitarist mange af mine læsere der nogensinde og bassist. Vi havde et godt og fint har hørt et komplet trommesæt på en samarbejde i mange perioder, og jeg gang falde ned fra god højde med vil derfor huske ham med stor glæde, trommeslageren nedenunder – midt i og tak for den tid der var. en smægtende foxtrot. Det var ubeskriveligt. Specielt på en stille aften! Vi fik dog trommerne stablet op igen, selv om det unægtelig var svært at gøre diskret. Direktøren var heldigvis gået hjem, så vi slap for videre tiltale. Efter 4 måneder ringede vores vens kone til mig og fortalte, at han ”stod ude ved et træ, som han ikke ville give slip fra, og desuden så han hvide høns og andre mærkelige skikkelser…”! 17 år senere mødte jeg ham i tip-top form, sober og glad. Antabus havde reddet hans liv – tak for det. Tiderne skifter Min oprindelige janitshar, Erik Holberg, havde lovet ikke at fyre direktøren igen og vendte tilbage til ”Maritza”, hvor vi spillede, til stedet lukkede. De store dejlige dansesteder begyndte at få problemer. De unge gik i byen, hvor der var ”pigtråd og rock”. Vi stod pludselig og spillede ”Yellow Submarine” som slagsang, og det unge publikum kom med opfordringer og titler, som vi absolut ikke kendte. I den anden ende var der ”Dansktoppen”, som allerede dengang degenererede. Da jeg havde spillet den sidste aften på ”Maritza”, lovede jeg mig selv aldrig nogensinde at tage job hver aften igen. Under nedskrivningen af disse skiftende erindringer får jeg pludselig det

BASUNEN 1-2004

Hvad er det nu lige at ……. Tariffen er? Pr. 1. april 2004:

Rytmisk : 1.408,50 kr. Underholdning : 1.563,75 kr. Koncert : 1.579,50 kr.

Kørselsfradraget er? 2004: ”Det lille” 0 - 24 km inkl. intet fradrag 25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. km Over 100 km 0,81 kr. pr. km

”Det store” Bolværksmatroser fra 70’erne, foto fra venstre: Max Pedersen - bas, Poul Ramsing, Erik Holberg - trommer, Bjarne Brodtkorb - vandhorn, Peter Ravnsbo - harmonika.

FAKTABOKSEN Poul Ramsing f. 1930 Medlem af DMF siden 1957 Instrumenter: sax, klarinet og sang Tidligere artikler i serien: Basunen nr. 3, 2002 Vi spillede 361 aftener om året! Basunen nr. 4, 2002 Vi spillede 361dage.....anden del. Basunen nr. 1, 2003 Natrestauranternes indtog Basunen nr. 2, 2003 Da rocken kom til Jylland Basunen nr. 3, 2003 Du skulle skrive dine erindringer Basunen nr. 4, 2003 Maritza, lastens hule Basunen nr. 1. 2004 Tysk musik, trommeslagere og idealer

De første 20.000 km 2,98 kr. pr. km Herefter 1,62 kr. pr. km

Omregningssatsen er ? Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.

Omregningsfaktoren er? Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44 Teateroverenskomsten 1,44 Musikskoleundervisning 1,48 Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Pr. 1/1 2004: Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205 kr. pr. uge Dimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr. pr. uge Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

25


I maj 2004 blev der afholdt HB-møde på Brundby Rockhotel på Samsø. Som afslutning på en lang mødedag drog hovedbestyrelsen på overlevelsestur under kyndig ledelse af Anders Laursen. Under mottoet: Natur Sejlads - Ud og se sæler på Bosserne - Tag med M/S Calypso. I løbet af den tre timer lange sejltur i farvandet ud for Stauns Fjord var der blandt andet lejlighed til at se de næsten tamme sæler på Bosserne, og øen Kyholm, der har en fortid som karantænestation under pestog kolera-epidemierne. Ikke at de to ting har noget som helst med hinanden at gøre - men alligevel. En dejlig sejltur blev det, også selv om bølgerne stod rigelig højt på hjemturen, og vi fik da alle med tilbage til hotellet.

© Foto: Bjarne Gren 2004

26

BASUNEN 1-2004


EMK Music Af Maz Mazanti ”Vi bliver ved…”, lyder den handlekraftige overskrift på EMK Music’s helsides annonce bagpå Basunen. Udsagnet henviser til nogle turbulente måneder for den musikerstyrede virksomhed: midt i en stor handel med en kunde i Indonesien sidste år måtte man sande at de anvendte kredit-kort var stjålne og dermed dækningsløse. En stor streg i regningen for et firma der ikke arbejder med det store overskud, men derimod satser på at holde priserne så lave som muligt udfra devisen

Bjarne Mikkelsen

Rahrs Vej har således kun et lille udvalg af småting i udsalg, hvilket harmonerer fint med at lave driftsudgifter i sidste ende kommer kunden/musikeren til gode med tilsvarende lave priser. Oprindelig var konceptet at man kun ville handle med professionelle og organiserede i branchen og kundegrundlaget var derfor baseret på DMF’s medlemslister. Det hele startede i Esbjerg i 1987 som et papkassesalg, og det er på mange måder EMK’s fortjeneste at man ikke længere kan snakke om en fast udsalgspris indenfor musikmarkedet. EMK tilbød priser der lå 15-20% under vejledende danske udsalgspriser, hvilket på det tidspunkt var ganske uhørt i branchen. I dag er konkurrencen meget større og mange andre firmaer er røget med på vognen og har ligeledes indført en mere tidssvarende street price. EMK’s kundegrundlag er samtidig også udvidet betragteligt: alle er velkomne og man handler med alt fra nybegynderen til konservatorier og har f.eks. leveret stort PA til spillesteder som Vega og Tobakken. Man gør en dyd ud af at ramme en kundes ønsker så præcist som muligt, og er dækket ind så medarbejderne i EMK’s

om at musikere – ligesom håndværkere i alle andre brancher - ikke skal betale fuld pris for materialer og værktøj. Hændelsen betød da også oprydning på flere områder, og i Århus er den mest håndgribelige ændring, at EMK-Århus har flyttet lokaler fra Paludan Müllers Vej til den nye adresse på Edwin Rahrs Vej 54. Det er stadig Bjarne Mikkelsen der er daglig leder – og eneste fastansatte - i det nu noget mindre lokale. Butikken er en del af et større kontorfællesskab med 7-8 andre firmaer og beliggenheden tæt på motor- og ringvej anses som logistisk fordelagtig. Med flytningen besluttede man samtidig at nedlægge det show-room der alligevel aldrig slog helt igennem på Paludan Müllers Vej. EMK er primært baseret på telefonog nethandel og hvis et udstillingslokale virkelig skulle gøre nytte ville det kræve en mere centralt beliggende butik, hvilket man da også tidligere har haft oppe at vende som en mulighed. Århus-afdelingen blev åbnet i 1992 og har i perioder været oppe på fem medarbejdere. Men den nødtvungne slankekur medførte at firmaet som helhed skar helt ind til benet når der alligevel skulle skæres. Salgskontoret på Edwin

BASUNEN 1-2004

I en ny artikelserie stiller DMF skarpt på nogle af regionens større og mindre musikrelaterede forretninger/ virksomheder.

som EMK har skræddersyet til musikere og de specielle skatteforhold der gælder for branchen. Alt i alt kan det altså konkluderes at rygterne om EMKs nært forestående død er meget overdrevne – EMK Music bliver ved…

For mere information: www.emkmusik.dk

afdelinger er eksperter i de forskellige delbrancher musiklandkortet omfatter. Også den personlige kontakt med kunden vægtes højt så sandsynligheden for at kunden får netop den vare han eller hun har behov er størst mulig. Derudover har EMK – som det eneste danske musikforetagende – en afdeling i Tyskland kaldet Viola Musik, hvilket åbner op for flere fordele. Først og fremmest kan den lavere moms direkte mærkes på udsalgsprisen. Men som spiller på det tyske marked har EMK også muligheden for at være tættere på store internationale og fordelagtige indkøb, samtidig med at firmaet i det hele taget søger at holde sig bredt orienteret. En anden succes-historie i firmaet er leasing-området

EMK Music Edwin Rahrs Vej 54, 8220 Brabrand Tlf. 86 10 85 65 | Fax. 86 16 00 20 E-mail: aarhus@emk.dk

27


Stan the Man Af Jørn Rasmussen

Stan Urbans musik har aldrig overskredet sidste salgsdato, og det er heldigt nok. Hans ny CD måtte vente næsten tre år på at blive udgivet. En bonsai er for tålmodige sjæle. Det japanske minitræ kræver daglig omsorg, omhyggelig vanding og beskæring. Belønningen er få centimeters vækst, hvis man fortsætter længe nok. Men så kan bladene også holde sig grønne i det uendelige. Stan Urban pusler både kærligt og ihærdigt om sin bonsai i parcelhuset i Skæring, og han dyrker sin musikalske karriere i samme ånd. Den skotske sanger og pianist er utvivlsomt det nærmeste, vi herhjemme kommer en fuldblods rock’n’roll-stjerne af internationalt format, men stedsegrøn musik er også for langmodige. Hans seneste knopskud var tre år om at springe ud. Manden, der har akkompagneret legender som Chuck Berry og Gene Vincent, måtte selv bekoste både indspilning og udgivelse af CD’en ”Dundee Jivin’”, som blev udsendt i forbindelse med hans 60 års fødselsdag i januar. Radiostationerne greb den, og især Østjyllands Radio har spillet løs af godbidderne, mens den er blevet ignoreret af avisernes anmeldere. Måske manglede der en pressemeddelelse, som kunne have lettet deres tunge arbejde. Markedsføring er ikke for amatører, og nu har Stan allieret sig med Henrik Knudsen, indehaver af såvel Boxcar Management som Elvis Presley-museet i Randers. Den ny manager vil forsøge en relancering af pladen i sammenhæng med introduktio-

Bruce Pearson, Eddie Bedford, Sonny Curtis, Stan Urban, Brad Hopkins

28

nen af en hjemmeside, som allerede er åbnet på adressen www.stanurban.dk. - Stan er en af de få, der er tilbage med rødder i rock’n’roll-musikkens barndom i 1950’erne, og han leverer stadig den ægte vare. Nu håber vi at få hans karriere til at blomstre igen, siger Henrik Knudsen. En erfaren mand gør sig ikke store illusioner, men Stan Urban ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Han kan holde smørret på brødet med et par job om måneden, og han er begyndt at tage elever ind til privatundervisning ved klaveret i dagligstuen. Derudover har han i samarbejde med Dansk Musiker Forbund i Århus fået opgaver med underholdende undervisning rundt om på skolerne. - Der har været perioder, hvor jeg bed negle, fordi telefonen aldrig ringede. Men nu sker der lidt igen, og jeg er optimist af natur. Pengene betyder ikke så meget for mig, når bare jeg kan betale mine regninger, erklærer Stan, som aldrig er gået på kompromis med sin traditionsbundne musik. Hjemmebane i Randers Tilfældighedernes spil førte ham til Boblen i Århus Festuge i 1982, og han blev genindkaldt i adskillige år efter på forskellige spillesteder. I 1984 slog han sig ned i byen, men af uransagelige årsager er der nu blevet langt mellem jobbene her. Til gengæld er Randers blevet en musikalsk hjemmebane, og det var under et af de årlige besøg på Rick’s Café i byens kulturuge, at kimen til ”Dundee Jivin’” blev lagt. - En aften i august 2000 kom sangerinden Billy Jo Spears, som havde optrådt på en countryfestival her omkring. Hun havde sin musikarrangør Brad Hopkins med, og der var så fyldt, at han stod seks centimeter bag mig, mens jeg spillede.

Frank Birch, Stan Urban, Drew Larg

Han spurgte bagefter, om jeg snart skulle i studiet igen, men jeg havde jo ingen faste planer, fortæller Stan. Det fik han så, da han i januar året efter aflagde Brad Hopkins et besøg i Denver, Colorado. Brad samlede et hold garvede studiemusikere, og i april 2001 drog Stan til Nashville, Tennessee og indspillede på fem dage sit sjette album med guitaristerne Bruce Pearson og Jack Hamilton, bassisten Eddie Bedford, mundharpemyten Charlie McCoy og Brad selv på trommer. En gammel ven, Drew Larg, kom hele vejen fra Skotland for at lægge sin fyldige bas til korstemmerne. - Jeg havde Nils Maaetoft med som producer, og vi havde et fint samarbejde. Han holdt mig på sporet, så den mere melodiske del af materialet ikke blev for dominerende, siger Stan, der selv havde skrevet flere nye sange, bl.a. balladen ”I Found a Rose”. Det er en hyldest til hans tyskfødte kone Evelyn, mens titelnummeret tangerer fødebyen på den skotske østkyst, hvor han som 13-årig fik afstukket sin løbebane efter at have set en film

Sonny Curtis Legend, Stan Urban

BASUNEN 1-2004


90-års fødselsdag

Fødselaren spillede selv med i fødselsdagsorkestret… Den 7. april fyldte musiker Knud Chr. Jepsen 90 år. Dagen blev blandt andet fejret med åbent hus på dagen i hjemmet i Pontoppidansgade, hvor familie, venner, naboer og kolleger benyttede lejligheden til at gratulere fødselaren. Der var liv og glade dage! Mange af kollegerne havde medbragt instrumenter, og på et tidspunkt pakkede også Knud Jepsen klarinetten ud og deltog i de musikalske udfoldelser!

ter som omrejsende musiker over det ganske land på større restauranter og danseetablissementer med cello og saxofon som hovedinstrumenter. I Århus blev han en flittigt brugt musiker i de tider, da syvog timandsorkestre var almindelige ved arrangementer i haller og sale.

med Little Richard. ”Dundee Jivin’” blev pudset færdig i Feedback Studiet i Viby, hvor Niels Mathiasen og Frank Thøgersen føjede henholdsvis saxofon og slagtøj til lydsporet. Det var i august 2001, og pladen lå fiks og færdig snart efter. Pladeselskabet Intermusic, som nu er flyttet fra Risskov til Fanø, havde påtaget sig distributionen som med et par af Stans tidligere CD’er, men solisten skulle selv sørge for markedsføringen. Så det kom til at trække lidt ud. Stan fik vennehjælp af Brad Hopkins og de øvrige amerikanske musikere, så udgifterne i Nashville blev holdt nede. Men de samlede omkostninger er alligevel

løbet op i omkring 60.000 kroner, og indtil videre er status et pladesalg på omkring 100 eksemplarer ud af et oplag på 1.000. Verden lønner ikke altid efter fortjeneste. Men ”The Kid’s Still Rockin’”, som et af de nye numre hedder. 5. juli optræder Stan Urban på Underværket i Randers, som er med til at festligholde 50-års dagen for Elvis Presleys første pladeudgivelse, ”That’s Alright, Mama”, og han sysler med tanken om et nyt pladeprojekt med Elvis-numre i sin personlige stil. Det kan måske også have lange udsigter. Men i mellemtiden er der jo en bonsai, der skal passes.

for sig selv og for brugerne af de forskellige lokalcentre. Et megastort tillykke fra DMFs Århus Afdeling! Thorkild Dalsgaard

Knud Jepsen deltager stadig aktivt i det Knud har været århusianske medlem af Dansk musikliv. Han Musiker Forbund musicerer Knud Jepsen og søn, Knud Albert Jepsen siden 1935. Han var med andre oprindeligt uddannet pensionerede som maskinarbejder, men fik engagemenmusikere på lokalcentrene i Århus til glæde

Charlie McCoy

Jack Hamilton, Bruce Pearson, Eddie Bedford, Niels Maatoft

BASUNEN 1-2004

29


Nye veje i musikundervisningen Af Thorkild Dalsgaard

Lise-Lotte Brix har mere end tredive års erfaring med musikundervisning. Desuden har hun virket som pædagogisk konsulent ved tilrettelæggelsen af skoleog familiekoncerter med Aarhus Symfoniorkester. Det er derfor et solidt fundament der ligger til grund for udgivelsen af et nyt undervisningsmateriale, som gør det muligt for fagfæller og andre interesserede at drage nytte af disse erfaringer og de anvendte, gennemprøvede undervisningsmetoder. ”Klassisk musik – på nye måder” henvender sig både til musiklærere og til lærerstuderende ved landets seminarier. Men bogen kan med fordel også læses af andre musikinteresserede, som ønsker at fordybe sig i lytteprocessen: hvad er det egentlig, vi oplever, når vi hører musik? For den lærer, som føler sig fremmed overfor, hvordan undervisningen i klassisk musik skal gribes an, må bogen være en stor hjælp, og for den erfarne lærer vil den være både et ide- og inspirationskatalog i det daglige arbejde. Men hvilke nye måder er det, der henvises til? Beethoven som hip-hopper? En Carl Nielsen-rap? Nej, musikken er der ikke rørt ved. De nye måder refererer til 1) anvisninger på, hvordan børnene selv kan komponere musikstykker, og 2) den spontane lytning og oplevelse som udgangspunkt for tilegnelse af det musikalske indhold, form og udtryk. Ny er vel også de meget konkrete anvisninger på indarbejdelse af det tværfaglige aspekt, musikkens relationer til billedkunst, drama, sprog o.s.v. (Smukt symboliseret ved brugen af billedet på bogens forside, som er malet af Mai Boline Jørgensen i 6. klasse efter inspiration af Benjamin Brittens musik.) Det er de allermest farverige og fantasiskabende værker fra symfoniorkesterlit-

30

teraturen, Lise-Lotte har udvalgt som objekter for børnenes lytteoplevelser. De er præsenteret i fire hovedgrupper: · Filmmusik · Eventyr skildret i musik · Naturen skildret i musik · Program- og scenemusik Under emnet filmmusik finder vi bl.a. John Williams’ musik til ”Star Wars” og til ”Harry Potter”, som helt sikkert vil have en umiddelbar, aktuel appel til børnene Eventyrmusikken er komponeret af Stravinsky (Ildfuglen og Petrusjka), Carl Nielsen (Aladdin), Ravel (Gåsemors historier) og minsandten også en nutidig dansk komponist,: Ib Nørholm (Skyggen). Også en anden markant nulevende dansk komponist er repræsenteret i afsnittet ”Naturskildringer”, nemlig Poul Ruders med værket ”Tundra”. De andre komponister er Vivaldi (”De fire årstider”) Britten (musik fra ”Peter Grimes”) og Debussy (forspil til en fauns eftermiddag). Mussorgskys ”Udstillingsbilleder”, Bizets Carmen-musik, Prokofievs ”Romeo og Julie” og argentineren Ginasteras ”Estancia” er eksempler på program- og scenemusik. Alt sammen fremstillet indenfor en meget pædagogisk velopbygget og overskuelig struktur. Med bogen følger 2 CD’er med indspilninger af de valgte musikstykker bortset fra filmmusikken, som man selv må anskaffe. (Beklageligvis er der intetsteds anført, hvilke orkestre eller dirigenter, som har indspillet værkerne. Burde man ikke have krediteret kunstnerne?) Klassisk musik – på nye måder indeholder som nævnt et meget gennemtænkt, godt opbygget og meget overskueligt undervisningsmateriale, som utvivlsomt vil få stor udbredelse i skolen. Men forhåbentlig forfalder nogle lærere ikke til at tro, at de med brugen af bogen kan anse

den hellige (klassiske musiks) grav for at være velbevaret. Og forhåbentlig bliver bogen ikke ene om at repræsentere den klassiske musik For skal man pege på en begrænsning, så ligger den i fokuseringen udelukkende på værker for symfoniorkester. Hvor er vokalmusikken – med og uden orkester? Scenemusik til operaerne Peter Grimes og Carmen præsenteres – men ikke en eneste vokalt uddrag fra disse operaer? Hvor er den store solokoncert, som indeholder nogle af den klassiske musiks højdepunkter: klaverkoncerten, violinkoncerten, cellokoncerten? Hvor er kirkemusikken, oratorierne, passionerne, messerne, kantater og orgelværker - som oplæg til tværfaglighed omkring religion, kulturmøder, historie? Hvor er kammermusikken, strygekvartetterne, blæserkvintetterne, perlerne i strygeorkesterlitteraturen? klaversonater? Værker for andre soloinstrumenter? Tilsvarende kunne man også savne musik fra Wienerklassik og tidlig romantik… Nu er det måske ikke helt retfærdigt, efter et vel tilberedt måltid, at klandre kokken for de retter han ikke har serveret, men alligevel! Omvendt må de ovennævnte kritiske bemærkninger gerne anvendes positivt: Den klassiske musik rummer stof til en fortsat række af unikke lytteoplevelser, og stof til flere bøger, som på en lige så spændende og engageret måde viser vej til dem! God arbejdslyst! Lise-Lotte Brix: Klassisk musik – på nye måder Udgivet af Musikforlaget Fog, Højbjerg.

BASUNEN 1-2004


BASUNEN 1-2004

31


UNG MUSIK i GRENAA interview med ”MAGNUM 44” – nr. 3 i ’Dm i Rock 04’

af Bo Jacobsen musiker og formand DMF Grenaa Grenaa er ikke – og har vist aldrig – lige været stedet! Et ualmindelig lokalt sted, der selv i egnens folkemunde gennem årene er blevet betegnet som noget af ’et hul i jorden’. Ordet ’musikalsk’ er bestemt ikke det første, man kommer i tanke om – mere naturen, hvis man nu skal finde noget at rose stedet for. De friske strande, skovene og de billige huse! Men der blæser nye vinde over egnen. I de sidste par år har Grenaa faktisk optrådt overraskende meget på det musikalske landkort.

fødekæde via de lokale musikskoler og ungdomsskoler i henholdsvis Nørre Djurs og Grenaa. I den anledning besøgte jeg Daniel fra ’Magnum44’ hjemme hos forældrene i Glesborg – hovedstad i Nr. Djurs. Det er kendetegnende for forældrene bag de nævnte talenter, at de er meget engagerede i det

Efter umindelige tider af ingenting var det først Louise Lolle fra Grenaa, der sammen med 3 andre piger, vandt den første ’POPSTARS’-konkurrence og dannede pigebandet ’EYE-Q’, der væltede det ganske land med dette nye koncept for 2 år siden. En anden Grenaa-pige – Maja – blev skilt fra lige inden finalen. Året efter, da konceptet pegede på en single, vandt Grenaa-drengen Jon POPSTARS nr. 2. Det videre hændelsesforløb ufortalt. For ikke at forglemme Daniel og Benjamin fra nabokommunen Nr. Djurs, der i samme år som Jon, var blandt de allersidste. Den ene trak sig, den anden blev nr. 4. Og igen i år skete der noget: Et meget ungt band fra Grenaa kom i finalen i ’DM i Rock’ – og blev nr. 3! Sig navnet: ”Magnum44” For alle disse talentfulde unge gælder det, at de er en del af den Norddjurske

lokale musikliv – navnlig musikskolerne. Daniel har som sin søster været elev i Nr. Djurs Musikskole fra barnsben og hans far er p.t. bestyrelsesformand samme sted. Et koncentrat af snakken med Daniel, der går på gymnasiet i Grenaa: ”Magnum44” består af 5 unge – 2 fra Grenaa, 2 fra Rønde og 1 fra Århus. De øver i Ebeltoft i en slags øveforening sammen med 2 andre bands. Blandt fordelene ved at være herude på landet fremhæver Daniel: plads i øvelokalet topforhold med hensyn til lyd billig leje få tids restriktioner ikke for mange bands derfor hjælp og opmærksomhed at hente. Om at være fra Grenaa: Det er ikke en bagdel! Daniel mener ikke at der er synderlig forskel på om man kommer fra Randers, Århus eller Grenaa i bandkonceptmæssig forstand, fremtoning,

32

musik etc. Der er ikke så mange steder at spille, men til gengæld heller ikke så mange bands. Man forsvinder ikke så let. Musikkulturen er ikke så tæt som i de større byer. Om vejen til finalen i ’DM i Rock’ 2004: Band’et sendte en demo ind og blev ud fra i alt 335 indsendte demoer udvalgt sammen med 80 bands til den indledende runde. De kom i semifinale med 5 andre bands, hvoraf eet band gik videre – ”Magnum44”. 3 andre bands var igennem samme tur og de mødtes så i finalen. Den blev afholdt i ’Store Vega’ i København. Et ’vildt fedt sted’ i følge Daniel, hvor de spillede på store scene overfor 7-900 mennesker. Band’et blev som sagt nr. 3 – selv om de synes de var klart bedre end vinderne, der i følge Daniel var rimeligt meget popmainstream. På spørgsmålet om hvad de syntes om arrangementet siger Daniel: Først og fremmest en kæmpe udfordring, men for mange forskellige genrer på een gang. Svært at sammenligne så forskellige bands. ”Er en stangspringer bedre end en højdespringer ?”. En klar bagdel for original musik, mener han. De følte de blev bedre gennem konkurrencen og gav den hele armen hele vejen. Finalen var deres bedste præstation på trods af at det var den 7. koncert på få dage. Udfordringer og muligheder for at spille gir resultat – også med hensyn til PR! (Fik du den Brian!) Fremtid: Store mål, bl.a. selvfølgelig udlandet! Der arbejdes seriøst med PR, hjemmeside, demo, etc. Vil gerne ’signes’ af et lille selskab a la ’Crunchy Frog’ med retning mod udlandet. Er medlem af KODA. Har kontakt til Michael Højriis, DMF, på interviewerens spørgsmål om pladekontrakt og faldgruberne. Vil gerne meldes ind i DMF. Har netop hørt om det via GAMF (Grenaa Amatør Musik Forening), hvor DMF Grenaa spiller med på sidelinien. Er medlem af ’Rytmisk Musikdanmark’ (tidl. Fajabefa) pga gratis medlemsskab i 3 mdr. via DM-finalen. En lokal Nr. Djurs

BASUNEN 1-2004


Musik med mening Ny bog af Erik Lyhne

Thorkild D. Erik Lyhnes nye bog, ”Musik med mening” præsenterer historien om tre fremtrædende pionerer indenfor musikpædagogikken i Danmark: Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Jytte Rahbæk-Schmidt var ikke bare banebrydende med hensyn til udviklingen af nye pædagogiske metoder, de var også frontfigurer i et opgør med hvad der efter deres mening var en traditionsbunden og fastlåst musik- og sangundervisning i skoler og børnehaver. Desuden var de eksponenter for anvendelsen af og indførelsen af rytmisk musik i musikundervisningen Inspirationskilderne i deres udviklingsarbejde var jazzmusikken, som fik fodfæste i Danmark i 1920’erne og 30’erne, andre ”rytmiske” musikgenrer, f.eks. musik fra Cuba og Brasilien, kombinationen af musik og bevægelse (Gøssel-gymnastikken), ideen om at udvikle de skabende kræfter, som børnene umiddelbart og spontant er i besiddelse af, sammenligningen med pædagogiske landvindinger indenfor de andre musiske fag, tidens pædagogisk-psykologiske idealer og samarbejdet med markante kulturradikale personligheder, som f.eks. Sven Møller Christensen, Hermann D.

håndværker har investeret i band’et, bl.a. PR-foto og de er i gang med at købe sanganlæg og extra guitar til sangeren for at komme videre. ’Men vi er jo bare nogle fattige gymnasieelever’, påpeger Daniel. Næste optræden er på SPOTFESTIVAL’en i VOXHALL d. 4.juni, som de glæder sig vildt meget til. Største mangler i Danmark mht medierne: ”Too much mainstream” TV burde interessere sig for hvad der rør sig i tiden. F.eks. udvide Boogie med spot på dansk ’up & coming’-musik.

BASUNEN 1-2004

Koppel og Poul Henningsen (PH). Vi følger i interviews, i debatindlæg og i Erik Lyhnes egen fremstilling først Jytte Rahbek-Schmidts livslange musikpædagogiske engagement og bevægede livsbane. Hun arbejder også med bl.a. at udforske lydens univers, og diskuterer musikbegrebets rummelighed. Jytte Rahbek-Schmidt er fascineret af mange forskellige, også etniske, musikinstrumenter og deres anvendelse, ikke mindst i musikundervisningen. Dernæst indføres vi i Astrid Gøssels kritik af de herskende tilstande i musikundervisningen, hendes bud på forandring og hendes visioner for fremtiden: ”Frigørelsen har spillet en stor rolle i det sidste århundrede. Man har talt om bondens frigørelse, kvindens frigørelse, barnets frigørelse. Mon ikke vi bør tale om det æstetiske menneskes frigørelse……nye tanker, ny frigørelse, som betyder nyt harmonisk liv”(s.74) Bernhard Christensens pædagogiske ideer ”Musikpædagogik bygget på rytme og improvisation” gennemgås ud fra hans bog fra 1983 ” Mit motiv” og hans virke på Den lille skole i Gladsaxe beskrives i et interview Sus Hauch og Søren Hedegård, som

oplevede ham som lærer på skolen, og som siden har videreført hans arbejde og pædagogiske ideer. Bogen slutter med at bringe et interview med Leif Falk, der afløste Jytte Rahbek-Schmidt som musiklærer på Århus Friskole i 1965, og som efteruddannede sig hos Bernhard Christensen. Leif Falk var med til at oprette Center for Musik og bevægelse i Silkeborg og således er en af eksponenterne for en videreførelse af den nye pædagogik. Ganske vist er ”Musik med mening” et tilbageblik på en svunden tid. Men den er også et indlæg i en aktuel pædagogisk debat i en tid, hvor læseplaner, evalueringer og faglige tests udgør en potentiel trussel mod børnenes kreativitet og skabende evner. Og hvor musikfaget ikke står forrest, når der skal prioriteres i forhold til skemalægning og bevillinger. Forhåbentlig vil Erik Lyhnes bog bidrage til en fortsættelse af denne debat, og ikke kun blive læst af de på forhånd ”frelste”? Under alle omstændigheder er bekendtskabet med Jytte Rahbek-Schmidt, Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og deres arvtagere inspirerende og tankevækkende læsning.

Intervieweren, der har haft Daniel til sammenspil i den lokale musikskole, går derfra med en følelse af hvor gode de unge er til at gribe de – få! – muligheder, der er og få meget ud af det – og måske også, at man slet ikke behøver at føle sig ’lost’ over at bo herude på 7. kartoffelrække på det Norddjurske overdrev.

Man kan finde mere om Magnum44 på: www.magnum44.dk

33


Jazzparaply i Århus Af Jørgen Nielsen Giver denne overskrift dig nervøse trækninger, og får dig til at tænke på overstadige pensionister, svingende med paraplyer i spidsen for en streetparade med messingsuppe, klarinetter og banjo, skal vi herfra straks berolige. Der hentydes såmænd blot til en ny organisation, som bærer det officielle navn ”Jazzsammenslutningen i Århus” Og hvad er det så for en fætter? Jo, vi skal godt og vel et år tilbage. Da blev der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af Mads Bærentzen, Christian Vuust, Jens Klüver, Lars Kiehn og Frands Mortensen. D´herrer skulle foretage sonderinger af mulighederne for en permanent jazz-scene i Århus. Altså: er det muligt at få etableret et spillested, som primært serverer jazz af enhver afskygning? Som vi kunne konstatere i Basunen nr. 4, 2003, er jazzmiljøet og arbejdsgruppen blevet hørt, idet handlingsplanen for kommunens kulturpolitik 2004-2007 nævner behovet for et jazz-spillested, som også kan fungere som hjemmebane for byens største rytmiske arbejdsplads, Klüvers Bigband. Det er naturligt, at denne arbejdsgruppe har ønsket et stærkere mandat at arbejde udfra, og desuden har politikerne ladet forstå, at de ”ønsker en egentlig organisation, der kan repræsentere det århusianske jazz-miljø, og som de kan forhandle direkte med, når planerne om et permanent spillested skal udvikles” som det hedder i den medfølgende tekst til invitationen til stiftende generalforsamling. Stor opbakning fra miljøet D. 13. april var der stiftende generalforsamling i DMF´s lokaler i Grønnegade. Til stede var repræsentanter fra alle kanter af det århusianske jazzliv, og det var allerede positivt, at interessen var så udtalt. DMF Århus, Klüvers Bigband, Jazzselskabet i Århus, Århus Jazzklub, Århus Internationale Jazzfestival, Det Jyske Musikkonservatorium, Jazzbar Bent J´s venner, foreningen Sun Ship. Der var godt fyldt op i lokalet. På bordene lå udkast til vedtægter for ”Jazzsammenslutningen i Århus” og den centrale paragraf heri siger ”Foreningen har til formål at arbejde for etableringen af et ambitiøst og permanent jazzspillested i Århus…..” Talsmanden for arbejdsgruppen, professor Frands Mortensen, hvis interesse for jazzen bl.a. skyldes en fortid som tromme-

34

slager, aflagde beretning om det hidtidige arbejde. En bestyrelse skulle vælges, og ikke overraskende blev den meget lig den oprindelige arbejdsgruppe: Formand: Frands Mortensen, Jazzbar Bent J.’s Venner Kasserer: Rasmus Telling Poulsen , Foreningen Sun Ship Jens Klüver, Klüvers Big Band, Mads Bærentzen, Dansk Musiker Forbund Christian Vuust, Det Jyske Musikkonservatorium Suppleanter: Jes Halding, Jazzselskabet i Århus Søren Sørensen, Jazzselskabet i Århus Det er således faldet i disse herrers lod at arbejde for etableringen af dette vore drømmes mål, men ikke at have noget med driften at gøre. Den tid, den glæde. Er der stemmer i Jazz? Det er et haj-fyldt farvand, denne nye bestyrelse skal ud at svømme i. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange politikere (og deres vælgere) mener, at man skal lade falde, hvad ej kan stå på egne ben. Der er m.a.o. ikke mange stemmer i at bruge en masse offentlige midler på en musikform, som er og bliver en niche. Men velviljen er dog til stede på papiret; det kan jo læses i den kommunale handlingsplan. En anden ting er, at de næste par år kommer lokalpolitikerne til at gribe godt fat i årerne og slås for deres egne positioner i struktur-reformens malstrøm. Det er fint, at vi har et godt forhold til amt og kommune, som vi kender dem, men mig bekendt står der ikke meget om kulturpolitik i planerne for de nye stor-regioner og kommunesammenlægninger. Det er i hvert fald ikke det, politikerne tænker mest på, når de i deres rationaliserings-iver slår nye streger på landkortet. Erfaringerne med den nye Kunststyrelse viser, at centralisering har en tendens til at gøre alting tungt, uigennemsigtigt og mere bureaukratisk. Så meget desto vigtigere er det derfor, at hele musikmiljøet rykker sammen og taler et tydeligt sprog som kan høres i det nye politiske landskab, der kommer. Flere synspunkter Det skal dog for en ordens skyld nævnes, at der også høres røster i miljøet, der taler imod projektet. På den stiftende generalforsamling lod lederen af World Music Center, Lance D´Sousa forstå, at han fandt det både snæversynet og urealistisk at basere et nyt spillested på jazzmusik

alene. Han foreslog, at allerede i den forberedende fase burde en genre som verdensmusikken inddrages. Forsamlingen tog dette synspunkt til efterretning, og flere udtrykte, at et kommende hus sagtens ville kunne præsentere denne type musik sideløbende. Men initiativet var kommet fra jazzmiljøet alene, og man ønskede ikke på nuværende tidspunkt overfor politikerne at forplumre billedet af hvad det egentlig var, man ville. Siden har man også kunnet læse et indlæg af formanden for Århus Jazzklub Jørn Okbo på websiden Århusjazz.dk, hvor der bl.a. udtrykkes bekymring for, at ”det nye jazzsted vil blive en realitet med monopol-lignende ret til offentlige midler.” Århus Jazzklub afholder arrangementer med primært traditionel jazz i samarbejde med Cafe Felis, og er afhængig af honorarstøtte fra stat, amt og kommune. Århus Jazzklub støtter dog initiativet. Formanden beroliger Siden stiftelsen har den nye bestyrelse rettet henvendelse til amt og kommune, og er i dialog med dem om at udvikle en tidsplan for etableringen af det nye spillested. Desuden imødegås kritikken fra Jørn Okbo: Frands Mortensen udtaler: ”Bestyrelsen ønsker på ingen måde at gøre det nye sted til et monopol for anvendelse af offentlige midler til jazz. Honorarstøtte skal og bør fortsat eksistere - ellers kan der jo ikke opstå nye spillesteder og nye arrangører.” Kun tiden vil vise, hvorledes det går. Under den almindelige small-talk efter den første generalforsamling i ”Jazzsammenslut-ningen i Århus” lød det fra en erfaren, lokal kulturarbejder: „Der kommer til at gå mindst en fire- fem år før det her bliver til noget.” Så er det da godt, at der til stadighed er mulighed for at høre god jazz af enhver slags rundt om i byen. Og det er i særdeleshed positivt, at der har vist sig at være en så massiv opbakning til denne nye ”Jazzparaply” Nok lytter vi til forskellige slags jazz hver især, men når det gælder, er vi nok ikke så forskellige!

„All music is folk music. I ain’t never heard no horse sings a song“ - Louis Armstrong in New York Times, July 7th, 1971. Formodentlig taget efter et Big Bill Bronzy citat

BASUNEN 1-2004


Drum City

BASUNEN 1-2004

35


36

BASUNEN 1-2004

Basunen 2004 nr.2  

Tidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you