Basunen 2018 nr. 3

Page 1

31. ürgang - okt. 2018 • basunen

1


2

basunen • okt. 2018 - 31. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Jens Christian Kwella Foto: Sven Levandowsky

Markente forbedringer Kurser i efteråret Double Time Johannes Eberl Smed Magien i modstanden Henrik Platz og Johannes V. Jensen Jens Christian Kwella Gearkassen Allan Dahl Hansen På kryds og tværs med DMF Institut for (X) Nye udgivelser Siden sidst En solobasunist træder af Know The Ledge Berlin lejligheden Musik på tværs Orkestermester Farvel til H.C. Vartenberg DMF Aarhus medlemstilbud

04 05 06 08 10 12 1314 17 18 21 22 24 27 28 30 31 32 33 34 36

06 18 28

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. november 2018. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Markante forbedringer

DMF-Randers

Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

DMF-Silkeborg

Når jeg kigger tilbage i tiden, så har musikere, kunstnere og folk, der er beskæftiget på det atypiske arbejdsmarked, fået en del tæsk. For musikerne har forringelserne og de tabte indtægtsmuligheder været centreret omkring CD-salget, A-kasseog dagpengeområdet, skatten og streamingtjenesterne. Det har været en hård tid, hvor mange musikere har måttet lave forskellige justeringer af deres arbejdsliv.

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

for musikerne

Men her i den seneste tid har der været en positiv og overraskende udvikling på et par områder, som kommer til at betyde flere indtægter og muligheder for en del af medlemmerne i DMF. Midt i september måned stemte Europa-Parlamentet et nyt lovforslag omkring ophavsret på nettet hjem. Tidligere kunne brugerne af de store Techgiganter Facebook og Google udsende billeder, tekst, filmklip og musik på deres platform, uden der blev betalt ophavsretsmidler til rettighedshaverne. Det skete under dække af, at det var brugerne, der lagde materialet på nettet. Europaparlamentet har nu vedtaget at sikre bedre forhold for rettighedshaverne. Musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, mener, det kan akkumulere et trecifret millionbeløb om året til de danske rettighedshavere i musikbranchen. Dansk Musiker Forbund har i kraft af forbundsformand Anders Laursens næstformandspost i FIM (The International Federation of Musicians) spillet en væsentlig rolle i Europaparlamentets afgørelse. Med kampagnen ”Fair Internet” har FIM de sidste 2-3 år været med til at sprede musikernes holdning til den manglende betaling i alle deres medlemslande, foruden at musikernes holdning til sagen er manifesteret og luftet ved alle relevante, politiske møder, forhandlinger og ved de lejligheder, der har budt sig. Fra d. 1. oktober 2018 træder der nye dagpengeregler i kraft, som kan have en betydning for en del af vores medlemmer.

Fra den dato behøver musikernes musikaktivitet ikke at være selvstændig virksomhed. Det betyder, at man fremefter kan have en hjemmeside, hvor man annoncerer sin aktivitet og udgiver musik på CD, uden man nødvendigvis skal defineres som selvstændig erhvervsdrivende, hvilket bevirker, at man i bedste fald kan hæve dagpenge samtidig med sin musikaktivitet. Udgivelsen vil dog fra 1. oktober skulle kategoriseres enten som selvstændig aktivitet eller fritidsbeskæftigelse, men det bør være muligt, at man samtidig får dagpenge. Med de nye regler er det ikke personen, der defineres. Derimod er det arbejdet, der udføres, der definerer, om det er selvstændig virksomhed. Alt arbejde vil fremefter blive kategoriseret som enten selvstændig virksomhed, lønmodtager, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse. Tidligere var nogle medlemmer udfordret af, at de havde arbejde med B-honorar. De indtægter blev ikke indberettet til indkomstregisteret, hvilket betød, at den manglende indkomst ikke talte med i dagpengeberegningerne eller i genoptjeningen af en dagpengeret. Men fremefter tæller også B-indkomst, der ikke er indberettet. Kontakt derfor forbundets medarbejdere på området. De kan være med til at klarlægge, hvor du er placeret i forhold til det nye regelsæt. Dansk Musiker Forbund har været aktiv i bestræbelserne omkring forbedringer af dagpengeretten mm. Bl.a. var vi meget aktive over for dagpengekommissionen, der blev nedsat i juni 2014, og som arbejdede med regelsættet og området. Og igen her efterfølgende da man forlængede arbejdsperioden for kommissionen i bestræbelserne på at finde løsninger for det atypiske arbejdsmarked. Lad os glædes over de nye toner på dagpengeområdet og de bedre forhold for rettighedshaverne. Det vil få stor betydning for mange medlemmer i fremtiden.


31. ürgang - okt. 2018 • basunen

5


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Marika Hyldmar og pressefotos.

V

i har denne gang banket på døren til rocktrioen Double Times øvelokale. Mødet med dem udviklede sig til en slags SWOT-analytisk snak om, hvad man gør med sin nye rockmusik i dag.

Hip-hop, RnB, urban og de mange nye elektroniske pop genrer udgør den musikalske mainstream i radio, TV osv. og fylder efterhånden det brede kommercielle mediebillede. Ny rockmusik fylder mindre og mindre og er blevet niche. Der bliver alligevel stadigvæk ved med at komme en masse nye talentfulde rockbands fra Aarhus, men mulighederne for at omsætte rock til en form for indtjening og karriere er i tiden svær. Det kan Double Time - som er Andreas Købke Brandt (bas/voc), Lasse Wiinberg (trommer) og Daniel Bæk (guitar) - nikke genkendende til. Måske er det klassiske, lange, seje træk at spille et rockband op fra bunden hjulpet på vej, hvis der gøres lidt tanker omkring, hvad for styrker man besidder i bandet, hvilke svagheder, hvilke muligheder og hvilke trusler der gør, at tingene besværliggøres. Inden for strategiudvikling i både private og offentlige organisationer er SWOT en udbredt analysemetode. SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats, altså styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden skaber igennem en simpel proces struktur i og overblik over en given organisations styrkeog konkurrencesituation gennem fokus på de fire ovenstående kategorier. Oversat til rock: Bandets egne og indre styrker og svagheder samt deres eksterne ude fra givne muligheder og trusler. Omfanget af en SWOT analyse kan naturligvis variere kraftigt. Men kan man i grunden trække strategiudvikling ned over hovedet på et rockband, eller er det bare selvmodsigende at bruge ordene analyse og rock ’n’ roll i samme sætning. I det følgende er her nogle af bandets egne pointer og tanker på baggrund af Basunens besøg i øvelokalet i Monorama, Åbyhøj.

6

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

Styrker Double Times vigtigste styrker? Andreas fortæller, at trioen repræsenterer en autodidakt og en skolet måde at skabe musik. ”Daniel og Lasse har den uskolede og umiddelbare tilgang, hvor jeg nok er påvirket af mit musikvidenskabelige studie og ser på tingene mere metodisk. Vi har verdens bedste kemi i bandet, det er kun småting, som skiller os musikalsk, men det er med til at gøre os stærke. Vi har det samme fundament i rockmusik alle sammen, og vi ved, hvor langt vi kan gå uden at sælge ud. Selvom vi spiller mange jobs, har vi alligevel svært ved at bryde igennem, men vi ved, at det ikke er vores musiks skyld – for den fejler ingenting. Vi får tit kommentarer efter jobs, som: ’Nu er det jo ikke musik jeg normalt hører, men hold k… jeg synes I er fede!”. Lasse: ”Vores musik er ikke overkompliceret, det er ret lyttervenligt og simpelt i virkeligheden”. Andreas: ”… men med lidt kompositoriske raffinementer hist og her”. Lasse:” Ja ja, fine ord”. En anden vigtig styrke er, at Double Time altid er tjekkede og har alt det praktiske i orden. ”Selvom vi er upcoming, er vi prof. og overholder alle aftaler og tidsplaner. Vi har tech. riders, info og pressekit liggende klar. Vi har styr på vores backline, på hvor gearet er, og at det virker. Og så kommer vi i god tid. Nogle gange i lidt for god tid, allerede inden folk på spillestedet er mødt ind, haha”. Muligheder ”Det at være tjekket har åbnet mange døre for os og løbende givet nye bookinger og flere jobs. Arrangørerne er glade for os. Vi ser på dem som en samarbejdspartner, som det betaler sig at være på bedste fod med.

Vi hjælper gerne til i en festivalsituation, hvor tidsplanen kan skride, med at indhente ved at lave ekstremt hurtig change-over – bare plugge i og spille – så tingene kan komme videre i teksten og den slags”. ”Den her slags musik vi spiller, og den måde vi vælger lige præcis at spille den på… det placerer os et sted, som ikke er som det meste andet almindelige og etablerede rock. Man kan tænke sig et spænd, hvor du i den ene ende har ’Listenability’ og i den anden ’Edge’. Altså f.eks. lyttevenlige pophooks og melodier i den ene ende, og eksperimenterende musik som udfordrer lytteren i den anden. Vi har ikke kant nok til at komme ind under de klare nicheinddelte musikgenrer og tilhører ikke en eksisterende smal skare af folk, som følger genrespecifik musik. Vi er ikke poppede nok til mainstream. Et godt forbillede for os er Minds of 99, som bare rammer det kommercielle, med rigtig meget kant. Og Baest som jo virkelig har fundet vej til en mainstream publikum, på trods af at de jo spiller ekstrem brutal dødsmetal. Men vi tror, at man ved at skrive og bygge god gammeldags rockmusik op på en ny måde har mulighed for at ramme noget nyt, det er så bare et spørgsmål om tid, og hvad der skal til, og hvad der pludselig sætter gang i, at hypen kommer”. ”Vi kørte en crowdfunding kampagne på www.kickstarter.com og fik finansieret vinylproduktionen af vores nye debutalbum. Vi sigtede på at hente 15.000 kr. men endte med 25.000 kr. Crowdfunding er ikke en ny ting, men det er rigtig effektivt, og den mulighed for direkte kontakt med publikum er vigtig for musikere og bands”.


Double Time

Succes er et spørgsmål om tid

Daniel Bæk (guitar), Andreas Købke Brandt (bas/voc) og Lasse Wiinberg (trommer) Svagheder ”Vi er total rock’n’roll på scenen. Men af scenen og som personer er vi ikke tre højrøstede personer, som bare vælter ind i folk og råber, hør os, se os! Det er en meget jysk og meget dansk mentalitet i virkeligheden. Vi har nok svært ved at sætte os ned og lave en ny markedsføringsstrategi, for vi har ikke rigtig fantasi til at finde på alt mulig ’larm’, som vil skabe opmærksomhed på den der måde, hvor folk enten spidser ører eller synes, vi er irriterende. Vi sad i starten og drak bajere hjemme hos Lasse og planlagde, at det var noget med læderjakker og kæder og sår’n, men sådan er vi altså ikke. Det kan måske tage 30 år at slå igennem, og vi gider sgu ikke gå rundt i 30 år og være noget, vi ikke er. Så kan vi lige så godt have det oprigtigt sjovt, så længe det varer, og så længe det bærer”. Double Time har masser af humor og selvironi. Musikvideoen til nummeret ”Virus” viser det blandt andet. Her er Lasse filmet i fuldsprint på en motionscykel i mere end fem minutter. Kan det blive lidt for sjovt og pjattet. Kan humor og ironisk distance signalere, at man ikke tror 100% på det og tager det seriøst? ”Vi startede nok med at være et band med en ’alvorlig’ udstråling, men det virkede ikke”, griner de. ”Så vi synes, vi har fundet en meget god vekselvirkning, hvor vi nogle gange bruger vores humor, andre gange

viser, at vi tager tingene meget seriøst. Men jo, måske rockbands godt kan lære lidt af hip hoppen, hvor de er gode til at tage branding, selvpromovering og attitude meget alvorligt”. Trusler ”Der er mange gode rockbands derude. Når vi kommer ud, så er vi bare endnu et af dem og som sagt genremæssigt ovenikøbet falder på lidt vores eget sted. Her i 2018 kæmper vi alle som musikere en kamp for opmærksomhed i underholdningsindustrien. Engang var musik nok, men i 2018 skal der både være levende billeder, interaktivitet og alt muligt andet med musikken, før det er spændende. Man er blevet vænnet til at have tilgang til det hele derhjemme via nettet og derfor ikke behøver at forlade sofaen for at blive underholdt. Musik er blevet om ikke værdiløst så degraderet, for udbuddet er uendelig meget større end efterspørgslen”. Lasse arbejder til daglig i Hi-Fi Klubben og nævner, at man tidligere gerne ville prioritere god lyd og et godt stereoanlæg derhjemme, og at de fleste i dag går mere op i muligheden for at kunne flytte streamet musik rundt i hjemmet via et Sonos højtaler system. ”Musikinteresserede og musikforbrugernes opsøgende interesse og nørderi er blevet passiviseret, for musik er nemt tilgængeligt overalt, blot ved nogle klik online. Rockfans har nok en tendens til at være lidt konser-

vative, altså at holde meget fast i at høre de gamle bands inden for genren. Man kæmper som nyt band en evig kamp imod de gode gamle legender, som vi jo også selv elsker. Giganterne dør heldigvis aldrig, men vi står med ny rockmusik altid lidt i skyggen, og køberens valg falder nemt på en velkendt Led Zeppelin skive, fremfor den nye med Double Time”. Sangene vil få sin tid Double Times album udkommer foruden på vinyl også digitalt via Gateway Music den 18. oktober. Bandet kører ikke på fuld tid endnu, og ind til videre har de været gode til at booke en del jobs selv. De har spillet en lang række spillesteder og festivaler i landet og er med nyt album på trapperne og gang i planlægningen af turné i 2019 klar til at tage karrieren til næste niveau. Andreas: ”Jeg snakkede med Bisse til et arrangement på DMF Aarhus kontoret. Han sagde at hvad end man gør, så skal sangene altid komme i første række. Vi har skrevet og indspillet et album, som vi er spændte på at prøve af på branchen. Vi holder fast i, at vi ikke skriver sange med henblik på at kreere et radiohit. Vi tror på, at vi kan lave et radiohit som stadig er os, tiden skal nok komme. Men nu må vi se, måske kan det være, vi løbende skal prøve at SWOT analysere lidt på os selv og vores musikalske omgivelser.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

7


Portræt: Johannes Eberl Smed Af Jeppe Abildgaard, Praktikant hos DMF Aarhus - Fotograf: Steffen T. Nielsen

”Det er lidt ligesom, hvis man startede dagen med en virkelig god kop kaffe - så har man mere lyst til at lave noget tilsvarende virkeligt godt”. Ordene kommer fra multiinstrumentalisten Johannes Eberl Smed, og overføres denne tankegang til hans musikalske virkelyst, så nyder Johannes at lytte til et i hans verden sublimt stykke musik og bruge dette som et pejlemærke for, hvor godt noget faktisk kan blive. Grænsende til det nordlige Djursland i et naturrigt område med åbne vidder ud over engene møder jeg musiker, komponist, underviser, producer og så fremdeles Johannes Eberl Smed i eget hjem. Foruden at stedet er omdrejningspunktet for hans familieliv, er det også her en stor del af hans kunstneriske virke udfolder sig. I en lille længe i tilknytning til det orange kalkede hus har Johannes sit musikstudie – et sted som han selv omtaler som værende et omskifteligt lydatelier. Her er tingene i konstant forandring, alt efter hvilke projekter han har gang i, og musikalske projekter dem er der nok af. Efter nogle år i København søgte han og kæresten samt deres første barn efter et nyt eventyr, hvor hjemme kunne være der, hvor man kunstnerisk kunne fordybe sig. Efter en lang mellemregning endte de på Djursland, og ifølge Johannes har det gjort, at ”verden er kommet tættere på ved at flytte længere væk”.

Bredde som største styrke Johannes er vokset op syd for Aarhus og har igennem årene både spillet klassisk violin og blokfløjte i symfoniorkester, folkemusik på guitar og violin, haft et indie-rockband i Odder samt udfordret sin musikalitet og det tekniske gennem jazz og fusion. Med tiden blev Johannes også mere interesseret i reallyde, begyndte at optage ting og kom mere over i elektroniske genre. Han er desuden uddannet guitarist fra det gamle Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg samt konservatoriet i Aarhus og har taget et år på en Master i elektronisk komposition på DIEM. Igennem studietiden spillede Johannes i øvrigt som guitarist i det kulte festorkester Tennis. Som guitarist tyr han altid til sin Fender Telecaster og Bogner forstærker, men karakteristisk for hans musikalske tilgang siger han: ”Jeg har aldrig set mig selv som decideret guitarist, og jeg er ikke god til at spille præcist det samme to gange i træk”. Hvordan vil du karakterisere din musikalitet? ”Meget bredt. Jeg underviser folk på tværs af alle genrer og har haft en fod inden for og snust til mange forskellige genrer, og her opdager jeg tit tråde, som jeg finder spændende. Jeg har været med i bands, hvor jeg har været den, der spillede alt det, der manglede, som analog synth, samples fra computer samt slå på et eller andet. Jeg har tit produceret for folk, jeg har spillet med og været med til at skabe det musik, der manglede og alt det rundtom og finde ud af, hvor sangen egentlig skal hen”. Et live-setup der indbyder til improvisation ”Jeg har en computer i midten, mikrofon til at synge eller optage lyd, enten guitar eller klaver der er akkorden, og hvad, der er på bordet, er temmelig tilfældigt, da jeg tit skifter lydkilden ud”.

8

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

Johannes Eberl Smed

Johannes bruger ofte improvisationens udfordrende landskab til at skabe samhørighed musikere imellem. ”Jeg får tit andre ind igennem computeren og er en slags spillende træner. Jeg lægger delay på trommer, på en-tone instrumenter kan jeg finde på at ligge en kvint på. Jeg prøver på at skubbe dem med vilje, jeg får dem til at lyde anderledes ved at give sindssygt meget rumklang, jeg giver noget og sætter en farve på nogle andre”. Johannes ynder at lade benspænd og små koncepter udfolde sig ind over musikken, og så er det op til det musikalske kollektiv at løse dem sammen. Ifølge Johannes fordrer disse udfordringer og muligheder til ”at man virkelig kan mærke, at musikerne arbejder med deres musikalitet”. Teatermusikkens ”soundscape” Igennem de seneste år har Johannes udforsket den musikalske side af teaterverdenen. ”Der er en ret stor forskel i at komponere musik til teater, da det ikke bare er mig, der har helheden, jeg er en del af en helhed hvor mange flere elementer tilsammen skal give mening, og jeg synes, det er vildt fedt at arbejde med et emne, som mange forskellige


aktører fælles skal videreformidle”. I teaterverdenen mener Johannes desuden, at der ligger et stort potentiale i at få skuespillerne til at være en skabende del af lyduniverset eller ”soundscapet”. I nogle af stykkerne prøver han at integrere dem via loop-pedaler og effekter samt igennem konstruktive idéer til, hvordan de på sigt egenhændigt kan udnytte og bidrage til lydenes mange muligheder. Udfordrer folk gevaldigt Johannes undervisningserfaring er ret omfattende, og han har igennem tiden undervist på musikskoler, højskoler (Engelsholm), MGK, DMF og på de forskellige konservatorier i landet. ”På højskolen går folk mere ned i det og siger, wauw det er fedt, og det savner jeg lidt på konservatoriet, men omvendt har de tit et niveau, der gør de ting muligt, man snakker om.” Johannes tager ofte en snak med sine elever, hvor han siger: ”Jeg vil gerne, at i glemmer alt om, hvad i skal om to timer og så bare er her sammen med mig. Tag det, I kan bruge, og smid resten ud. Jeg udfordrer folk gevaldigt for at se, hvor langt vi kan gå ud, afsøger mulighederne, for så at vende tilbage igen”. For tiden er Johannes startet i en fast stilling på konservatoriet i Esbjerg, og her tyder han en lille tendens af højskoleånden. ”De er enormt fordybende, da de er så langt væk og ikke skal alt muligt andet i aften”. Det sidste nye er, at han underviser FOF musikerundervisere i at undervise i musik ud fra devisen: ”De mest inspirerende lærere, jeg har haft i mit liv, er dem, der har gjort det, de selv gerne ville. Jeg får dem til at blive bedre til at spille det, de selv gerne vil, da jeg oplever, at det virkelig smitter af på eleverne. Jeg får dem altså til at tage fat i deres individuelle udtryk med hinanden, så de kan arbejde med det og bruge det konstruktivt i undervisningen.” Musikken skal have dig med I undervisningens øjemed lægger han stor vægt på, at musikerne skal få deres

individuelle lyd frem og få dem selv ud igennem musikken. ”Man skal huske, at musikken skal have dig med, udover at du lærer at spille på instrumentet”. Dette ideal har fået Johannes til at oprette kurset ”Din Personlige Lyd”, hvor forskellige typer musikere, elektroniske og sangskrivere arbejder sammen med deres sange og kompositioner. ”Det at folk er vidt forskellige og på forskellige niveauer, er det, der er styrken ved det. Alle kan snakke med om de her ting og de grundlæggende elementer om, hvad der får musikken til at blive ens egen”. Udover at undervise i kurset i forskellige længder og sammenhænge laver Johannes det også som et 6 ugers forløb. Dette foregår i en kombination mellem oplæg på Skype og individuelle møder både fysisk og via internettet. Og selv om det fysiske møde altid er at foretrække, så siger Johannes, at kurserne over nettet har vist sig yderst fokuserede og givende for alle parter, der tilmed sidder over hele landet og ind imellem rundt i verden. I samme ånd som jeg selv spiller Igennem sit mangfoldige virke og kontakt med et utal af musikere og kunstarter har Johannes erfaret: ”Det er lige meget, om man er klassisk, elektronisk, folkemusiker eller arbejder inden for andre kunstarter, det er de samme dynamiske virkemidler, der gør sig gældende”. Johannes ønsker, at folk skal få øjnene op for denne erkendelse og tager rundt i landet og laver projektet ”Musik Sammen – På tværs af alt”. Her skaber han sammen med op til 70 musikere på en gang, improviseret musik

på tværs af genrer, aldre og niveauer. ”Det er ikke noget med færdigheder, de nulstilles, og man arbejder med dynamik og skaber unikke stykker musik sammen.” Johannes mener, at sådanne musikalske oplevelser er vigtige for at engagere nye såvel som garvede musikere til at tænke på en ny måde og komme ud af vaneboksen samt finde nye musikalske potentialer og lydsammensætninger. Fremtiden – mere af sig selv, mere udland Det næste store projekt for Johannes Eberl Smed er et albumprojekt med egne dansksprogede solosange, som skal udgives i samarbejde med pladeselskabet DME samt en videomager, der skal skabe et visuelt udtryk for projektet. ”Nu vil jeg gerne få nogle sange til at blive til sange, der bliver udgivet, og det, der mangler, er mit eget soloprojekt, hvor folk faktisk kan se, hvad jeg laver”. Endvidere ønsker Johannes at komme mere til udlandet for både at spille og dele ud af sin unikke tilgang til musik og undervisning og samtidig for at blive udfordret og afsøge nye områder i den evindelige, musikalske verden.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

9


Magien i modstanden Tekst og foto: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

L

yset og vinden spiller i Marie-Louise Grund Petersens store røde hår, da Basunens udsendte møder hende en varm solskinsformiddag på Marselisborg Strand i Aarhus. Mødestedet er ikke tilfældigt, for udsigten over bugten fra denne kyststrækning med skovens store gamle træer i ryggen har været kilde til meget af sangskrivningen og tekstuniverset i hendes dream-pop soloprojekt, LHUMA.

Marie-Louise fortæller, at hun er født i Aarhus, opvokset i Nordjylland, bosat en tid i København og hjemvendt til Aarhus igen. Vi sætter os i læ af et bådehus, og hun husker tilbage: ”Jeg er vokset op ved havnen i Sæby i et gammelt, faldefærdigt hus. Havnens gamle lods havde igennem mange år nydt udsigten fra huset ud over havet, før mine forældre overtog og istandsatte det. De var akademikere fra Aarhus Universitet, men valgte at flytte fra Aarhus, hvor jeg er født, og til Nordjylland på grund af arbejde”. I barndomshjemmet var væggene fulde af kunst. De fleste af familiens venner var kunstnere, der blev holdt kunstudstillinger og forældrene sparede altid op, så der kunne indkøbes nye værker. Den visuelle kunst fyldte meget, men i hjemmet var der også et klaver. Her brugte Marie-Louise mange timer med at sidde og spille på må og få. Og da hun som 6-årig fik et lille Casio keyboard lavede hun sin første lille sang. ”Den opdagelse og fornemmelse af, at en sang pludselig kan åbne op og ændre og forløse noget inde i mig, var helt ny og vildt dragende”. ”Som teenager fordybede jeg mig i at strikke mine egne små sange og lytte til

Billie Holiday. Hendes sjæl og melankoli ramte dybt ind i mig, og mine egne kompositioner er i den grad en forlængelse udi melankoliens verden. Følelsen af at være sært ensom og længslen efter noget ubeskriveligt mere og større har siden jeg var lille været en trofast følgesvend. Sammen med en dyb fascination af musikkens væsen og dens særlige evne til at bevæge sjælen, lirke mig op, tage mig langt ud i universet og hjem igen og få alting til at sitre og give mening”. Studietiden I 2004 dannede Marie-Louise med venner fra sin højskoletid folk-pop bandet Little Green. Trommeslageren Troels Knud Damgaard fulgte med Marie-Louise derfra og videre i opstarten af et andet af 00’ernes upcoming bands, La La Naive, som efter blot tre måneder fik en pladekontrakt med det hedengangne Good Tape Records. Faktisk fulgtes de to ad lige siden og har i dag tre børn sammen. ”Vi lavede en masse musik, var meget perfektionistiske i vores proces og filosoferede vidt og bredt, blandt andet på gåture hernede ved Marselisborg Stranden. La La Naive arbejdede i ca. seks år med at finde ind til essensen af, hvad der skulle være på dén plade. Og så kom det første barn”.

Vendepunktet ”Vi spillede en del koncerter med La La Naive og nåede langt med numrene, men vi fik aldrig færdiggjort og udgivet pladen. Kort tid efter at vi fik vores søn Sofus, blev jeg gravid igen med Nora. Alt blev helt vendt på hovedet af at få børn, og i min anden barsel, var jeg nået til et kreativt bristepunkt, hvor jeg sagde til mig selv: NU skal du bare samle alle de bedste sange, indspille dem selv og gøre noget færdigt! Jeg tog beslutningen om både at skrue ned for perfektionismen og at gøre det helt selv denne gang. Jeg etablerede et hjemmestudie set-up med udgangspunkt i ideen om at skabe en række sange i et helt enkelt lydbillede kun med klaver og vokal. Set-uppet voksede dog stille og roligt, og jeg fik lyst til at gøre lyden bredere og vildere og begyndte at eksperimentere med synths og effekter. Og senere i processen fik jeg en helt uvurderlig hjælp med at producere musikken, fra producer Jonas Tranberg i Lydhavnen. Han forstod helt, hvor jeg ville hen, havde stor respekt for det intuitive, og pladen endte med at have et meget mere komplekst og elektronisk lydbillede, end jeg havde tænkt det fra starten.” Resultatet af Marie-Louises musikalske eksperimenter i de sene nattetimer, hvor der var ro for børn og omverden, kom ud i 2015, i form af det første LHUMA album, She Knight Rise. Nødvendighedens værk ”På She Knight Rise pladen tillod jeg mig for første gang i lang tid kun at gå efter min mavefornemmelse og gik med alt det, der bare føles rigtigt fremfor at lytte alt for perfektionistisk til kompositionerne og indspilningerne. Der ligger meget godt gemt i bevidstheden om at lade det musik, som kommer, komme. Og at stole på at man godt må lade umiddelbarheden være uden at ændre og rette. Jeg havde rent praktisk ikke timerne og tiden til at tænke alt for meget og længe over optagelserne til det første LHUMA album. Men jeg havde en brændende nødvendighed for at få lavet

10

basunen • okt. 2018 - 31. årgang


til mig en dag i 2009 og skulle bruge en acapella stemme til en Honda Jazz TV-reklame. Søren Bendz fra Soundmill studiet, hvor vi optog det, spurgte, om jeg også kunne speake, og selvom jeg aldrig havde prøvet det før, fandt jeg ud af, at det ikke lå mig så fjernt. Honda købte den, og siden da fik jeg blod på tanden. Et godt speak kræver sans for tone, klang, timing og energi i de enkelte ord. Der har man en stor fordel som sanger. Og arbejdet giver mig til gengæld en stor frihed som kunstner, da jeg får økonomisk råderum og tid til at lave musik”.

Marie-Louise Grund Petersen det. Der er beholdt mange first takes og improvisationer på She Knight Rise. Jeg opdagede, at den arbejdsform gjorde, at jeg kunne mærke mig selv mere, og at det virkelig passede mig godt bare at lade alt være så intuitivt. Jeg kunne høre på min vokal, at den blev mere ’ægte’ og ’mig’ på en ny måde. Den proces og den plade gjorde mig så vanvittigt glad”. Musikvideoer Der er ikke langt fra hendes intuitive arbejdsform med skabelsen af musikken, til ideerne og forståelsen for, hvordan sangene visuelt skal klædes på. De fire LHUMA musikvideoer til sangene Tiger, Touch The Slow, Human Warrior og den nyere Run har hun selv været med til at instruere og skabe ned til mindste detalje. Fælles for udtrykket i dem er melankoli, ensomhed og længsel, som lokationerne visuelt giver musikken, blandt andet ved en diset skovsø ved Moesgaard, i rå omgivelser på Sydhavnens nedlagte slagterier i Aarhus og på brede mørke strande ved Vesterhavet. LHUMAs perspektiv Marie-Louise fortæller, at navnet LHUMA er opstået i en sammensætning af ordene ’luna’ - italiensk for måne, ’humain’ og ’lumiére’ - fransk for menneske og lys. ”Jeg kan godt nogle gange have følelsen af at være et slags månemenneske, som lige er dumpet ned på jorden. Som har svært ved at se meningen med det hele og har svært ved at se fornuften i vores til tider meget firkantede og strømlinede verden. LHUMA symboliserer stemmen, der prøver at lære mig og alle de andre bedøvede mennesker at åbne hjertet, lytte dybt, risikere

faldet og turde drømme. Når vi gør det, kan magien opstå. Vi kan flytte os og blive bedre og lykkeligere mennesker, som ikke bare ræser derud af uden at nå at mærke noget som helst”. Kamp og nydelse At få tre børn, imens der arbejdes med at lægge grundarbejdet for en arbejdskarriere i musikken, kan godt være forbundet med udfordringer, har hun erfaret. ”At have børn er jo både helt vidunderligt og en konstant udfordring. Men de har været med til at kridte linjerne op og tydeliggøre alt det, der er nødvendigt for mig. På den måde en ret fordrende modstand som har skubbet til mig, og gjort mig endnu mere stædig. ”Jeg har været utallige gange i København både højgravid og med en lille baby for både at være i studiet og øve op til koncert. Jeg har ti dage før min termin vadet højgravid rundt i klitterne i Nordvestjylland og instrueret musikvideo til Run og lavet lydprøve på Arken Kunstmuseum med min lille datter Elinor på armen. Det er skide hårdt at ha’ sit gear med i en barnevogn. Men det er også en ekstra nydelse, når det lykkes på trods af al modstanden”. Reklameindtægter Marie-Louise har ved siden af sin musikerkarriere, firmaet Grundspeak. Siden 2010 har hun været professionel speaker, og har komponeret musik til reklamer siden 2014. Arbejdet med at lave voice over, sang og kompositioner til alle former for reklamer, film, radio, infospots med mere kom lidt tilfældigt, efter hun havde været i Lundgaard studiet og indspille med producer Jakob Berthelsen. ”Jakob ringede

Sceneoptræden og performance I forbindelse med DR’s karrierekanonen i 2009 mødte Marie-Louise coach og foredragsholder Kristian Koch. Hun blev meget inspireret af hans coaching og tilgang og valgte på den baggrund at skrive kandidatopgave om sceneoptræden og performance. ”Kristian var min vejleder på opgaven, og han spurgte mig, om jeg havde lyst til at assistere og sparre med ham i skabelsesprocessen på sin kommende bog, ”Ud Over Scenekanten”, der udkom i 2016. Det resulterede i, at jeg også selv kom i gang med at undervise og coache musikere i sceneoptræden. Noget som jeg også stadig brænder for. Kristian får mere og mere travlt og er blandt andet god til at sende jobs videre min vej, som han ikke selv kan nå her i Jylland”. Nye LHUMA sange på vej I samarbejde med musiker og producer Aske Bode har Marie-Louise færdiggjort fem numre til den kommende LHUMA EP, der udkommer i foråret 2019. ”Aske spiller også med mig live, og processen med de nye numre har været, at de er spillet live først, og dernæst indspillet på ny. Denne gang har vi i fællesskab produceret numrene fra bunden og skåret dem helt skarpt. Jeg har helt bevidst arbejdet med at tage LHUMA ind i en ny og anden form end sidste udgivelse”. Som man kan høre på nummeret Run, der allerede er ude på YouTube, Spotify etc. er LHUMA også ovre i det lidt mere dansable, friske og ørehængende. ”Jeg er helt vildt glad for de nye sange og glæder mig så meget til at dele dem med verden. De er meget mere kontante og vilde end det tidligere, og det har været en meget mere udadvendt proces og energi at lave dem. Jeg er allerede i gang med at udtænke konceptet for plade nummer to, og til næste år når EP’en er ude og alle mine børn er i institution, så sætter jeg mig ned og laver den”, siger Marie-Louise, inden vi slutter samtalen af med en tur i vandet, som der kom disse artikelfotos ud af.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

11


Platz’ og Jensens hyldest til Tekst og fotos af Jørn Gade

U

dover ”En sømand har sin enegang” og ”Hvor smiler fager den danske kyst” er Johannes V. Jensen ikke så kendt som digter. Det har musikeren Henrik Platz gjort noget ved. Han har fundet flere af den danske nobelprisforfatters næsten hundrede år gamle digte frem. Det er der kommet en stribe musikalske nyfortolkninger ud af. Henrik Platz ønsker at slå et slag for den truede danske natur.

Det var bogen ”Danmark er en kvinde”, der åbnede Henrik Platz’ øjne for den gamle danske forfatter Johannes V. Jensens naturdigte. I flere år havde Henrik Platz fulgt forfatteren og idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsens bogudgivelser og indlæg, men lige netop bogen med de smukke naturbilleder og dens tekst åbnede Platz’ øjne. Ikke kun for naturen, men også for Johannes V. Jensens naturdigte, som Platz finder i høj grad er en overset skat.

Henrik Platz på hjemmebane i Fynsgade.

Rune Engelbrechts bog udkom i 2009, og i de efterfølgende år tyggede Platz på forskellige linjer fra Johannes V. Jensens digte. Langsomt voksede der en hel verden op med ny musik til en række af digtene. Og sidste vinter udgav Henrik Platz så ikke bare en cd, men en fin lille bog med cd, meget smukke fotos og uddybende tekster. Titlen er ”Nu kommer lyset” og har udover ord fra Platz selv også uddybende ord fra litteraturhistorikeren Aage Jørgensen og fra Rune Engelbreth Larsen. Der er flere ting ved Johannes V. Jensen (1873-1950), der har tændt Platz. Dels de smukke naturdigte, men også digterens kamp i sin tid for naturbeva-

12

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

relse og for fredning af kulturminder. Jensens appel for at komme en stadig mere udpint natur i møde er fyldt med et håb, som falder i Platz’ smag. Handel eller følelser Henrik Platz er en voksen herre på 56 år. Han gik i starten handelsvejen – det lå i familien, blev cand.merc. fra Handelsskolen og fik ansættelse først ved Landbrugets Rådgivningscenter senere ved blandt andet andelskassen Merkur. Men den erhvervsøkonomiske verden var ikke helt Platz’. Godt nok havde han været med til at lancere det økologiske Ø-mærke, men det var ikke helt nok. Og i alle årene var der så også musikken. I folkeskolens tredje klasse drømte han om en guitar, men det blev som 18-årig ”kun” til en mundharpe. Her fandt han inspiration i blandt andet Paul Banks musik. Det var bluesens smukke inderlighed. 19 år gammel blev han opfordret af en musikskolelærer til at begynde med guitar. Stadig var det primært den traditionelle blues. Henrik Platz var med i forskellige bands. – Jeg havde en drøm, som jeg var vågnet op med, da jeg blev 40 år. Jeg drømte, at jeg mødte vikingen Egil Skallagrimsson, som skulle lære mig at være en nidding. Jeg for i frokostpausen ned til boghandleren og købte de Islandske Sagaer. Og blev fuldstændig bjergtaget af kvadet Sønnetabet – oversat af Johannes V. Jensen. En melodi, jeg havde haft liggende i skuffen siden jeg var 25 år, fandt sammen med teksten. Og i den næste tid arbejdede jeg meget med den mytologiske verden og satte musik til digte fra vikingetiden, forklarer Henrik.

Henrik Platz foran maleri af Johannes V. Jensen.

– Så var det i 2009, at der kom ”Danmark er en kvinde”. Her var det i første omgang Danmarkssangens ord, der tændte mig. Jeg arbejdede længe med at finde min musik til ordene. Den kom lidt efter lidt. Til et masterclass-kursus ved Christian Alvad havde jeg musikken klar til Danmarkssangen – og spillede den for Alvad. Han nikkede og opfordrede mig til at lave en indspilning. Det blev startskuddet til at gå videre, fortæller Henrik Platz.

Idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen (t.v.) åbnede Henrik Platz’ øjne for en overset Johannes V. Jensen. Her fotograferet i forfatterens museum i Farsø.


den danske natur Det var i 2011. Siden er det udover arbejdet med at leve sig dybere ind i Johannes V. Jensens verden blevet til en række kurser. Undervejs er sangene blevet slebet af ved koncerter rundt om i landet. Dansk blues Henrik sidder i sin hyggelige stue i Fynsgade i Aarhus Midtby. På væggene er der en stribe af hans malerier, hvor flere er forskellige versioner af det gamle middelalderlige Kristusalterkors fra Gl. Åby Kirke. Og så er der guitarerne. De står langs væggen og bliver taget frem efterhånden, som musikalske eksempler skal fremføres. Hver har sin klang og farve. Ordene og musikken gløder ligesom Platz’ øjne bag de små tætte briller, når han fortæller og fremfører nogle af sine egne og Johannes V. Jensens ord. Vi er nok mange, der har fået et anstrengt forhold til Johannes V. Jensen, når vi i skolen skulle pløje os igennem ”Kongens Fald”, ”Den lange Rejse” eller den lettere novellesamling ”Himmerlandshistorier”. Distance til en ikonisk digter og forfatter, der i 1944 fik Nobels litteraturpris, er måske kunstig. Musikeren Peter Thorup tog i 1978 livtag med Jensens lidt yngre digter- og journalistkollega Tom Kristensen. Det blev til den roste lp ”Rejsen til Kina”. Også her var det en bluesmusiker, der tog kampen med de svære ord. Kampen for naturen og gravhøjene – Johannes V. Jensens digte er kantede. Det fortæller litteraturhistorikerne. På den måde er de ikke så lette at gå til. Men det bekymrer mig ikke, forklarer Henrik Platz. På spørgsmålet om han kendte til musikken i nogle af de otte sange, som Johannes V. Jensen har med i Folkehøjskole Sangbogen, ryster Platz på hovedet. – Nej, det er først bagefter, at jeg for eksempel har stiftet bekendtskab med Oluf Rings musik til Danmarkssan-

I juli afholdte Johannes V. Jensens Museum i Farsø en koncert med Henrik Platz’ trio.

gen, ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Det er en meget smuk melodi, men den er mere romantisk duragtig, forklarer Platz og tager et par greb på guitaren, inden han skifter over til sin egen melodi: – Jeg vil gerne have det bløde og det alvorsagtige i digtet mere med. Derfor veksler den også mere mellem dur og mol - ligesom årstidernes skiften. Det er ingen konkurrence om melodier, men mere forskellige udtryk, forklarer Platz. Johannes V. Jensen har, hvad der næppe nu er almindelig kendt, været en fortaler for at se naturens egenværdi og sætte pris på den. Aktiv for naturbevarelse, aktiv i Danmarks Naturfredningsforening og central for naturfredningsloven fra 1937. Det er lige Henrik Platz.

Læs mere om cd’en NU KOMMER LYSET på www. http://nukommerlyset.dk/

Den praktiske kollegastøtte En større håndfuld århusianske musikere har været helt central for Platz’ ”Nu kommer Lyset”-udgivelsen. Det er musikere, der har været gæster og kunder i guitarshoppen Akustikken og Bissensgadestudiet. På forskellig og afgørende måde har de kommet med indspark og bakket op om det, som i dag findes på Platz’ cd. – Det er dygtige folk, der har været medskabene og løftet musikken. Mikkel Uttrup er en af dem, som har været med fra starten, og som tager med ud til koncerterne, siger Henrik og nævner musikere, hvor den ene har anbefalet andre og som ringe i vandet er dukket op. – Dansk Musikerforbund skal også nævnes. Både Aarhus-kontoret og folk i København har været behjælpelige med alt det uden for selve musikken: fradrag, kørsel, rettigheder og andet juridisk, som jeg ellers kunne have været kørt fast i. Jeg er bare blevet godt modtaget. – Når jeg bliver inviteret ud for at spille, er min faste trup normalt Mikkel Uttrup på guitar, Jens Nørgaard på kontrabas og Søren Andersen på trommer. Nogle gange er det med oplæg fra Rune Engelbreth Larsen, som også har været en kolossal støtte for mig.

Henrik Platz’ faste trio med Mikkel Uttrup på guitar og Jens Nørgaard på kontrabas.

På spørgsmålet om hvad der skal ske nu, fortæller Henrik Platz, at han er begyndt at arbejde på Jeppe Aakjærs arbejderdigte og Johannes V. Jensens kærlighedsdigte - og så også på nogle egne sange med et socialt engagement. Han smiler bag de tætte briller og siger at hans arbejde med Jensen har åbnet op for, at der er meget mere, som han skal have lavet.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

13


Musikerportræt

Disciplin og passion for musikken Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Sven Levandowsky og Lars Knudsen Jens Christian Kwella har levet af at spille guitar siden 1986. I dag, mere end 30 år efter, går det stadig over stok og sten med spillejobs, undervisning, teater- og musicalforestillinger og en musikalsk åbenhed og nysgerrighed for variation, der har ført den 50-årige musiker vidt omkring. Han er udøvende guitarist, komponist og arrangør i egne grupper og har sideløbende virket som guitarist med en lang række danske og udenlandske bands og solister. Kwella er mest kendt som jazzguitarist og har stort set spillet alle jazzens genrer fra traditionel til eksperimenterende og elektronisk jazz. Men det irske rockband Thin Lizzy er det første, han nævner på spørgsmålet om, hvilke kunstnere der har betydet mest for ham. Han har spillet både rock, funk, electronica, world, hip-hop, revy og musical og meget andet. For han har en grundindstilling om, at man som ambitiøs musiker skal være nysgerrig og åben, hvis man vil leve af det. Startede med violin Med base i Aarhus har Kwella i løbet af sin karriere turneret og spillet i alle verdenshjørner. Fra Sydamerika, Sibirien, Skandinavien, til New Zealand, Europa rundt og meget mere. Kwella har fra barnsben haft et vindue åbent ud til verden som produkt af en folkeskoleudveksling i 1960’ernes Berlin, hvor en ung dansk mand mødte en tysk pige, der siden rykkede til Danmark og stiftede familie i Silkeborg. Navnet Kwella stammer således fra hans tyske mor. ”Min far er en meget begavet klassisk musiker og sanger, som sagtens kunne være blevet topprofessionel, men valgte andre veje. Min bror, Niels Henrik Nielsen, og jeg skulle i 10 års alderen også spille et instrument, underforstået et klassisk et

14

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

Jens Christian Kwella

af slagsen. Jeg valgte violin og Niels Henrik cello, som han efterfølgende blev konservatorieuddannet på. Men da Niels Henrik nogle år senere fik en guitar, og jeg ad den vej blev introduceret til The Beatles, B.B. King og Thin Lizzy, så trak det i den retning for mig”. På sporet af jazz ”Min fætter var den eneste, jeg kendte i Silkeborg, som også spillede på spansk guitar. Men i 9. klasse var der en fælles musikdag for en række folkeskoler, hvor deres musikhold deltog. Her mødte jeg Marc Grue, som var guitarist på en anden skoles musikhold, og vi klikkede omgående sammen. Jeg kan huske, at vi sad på en trækvogn og jammede i timevis, og at det var første gang, jeg mødte en ”kindred spirit”, som man siger på engelsk. Den gang var der jo hverken sociale medier eller mobiltelefoner, så vi havde ikke kontakt umiddelbart efter den oplevelse. Året efter mødte vi dog

hinanden igen i gymnasiet og dannede et band sammen. Bandet havde ret stor succes, og der var en energi i vores samarbejde som katapulterede mig i den retning, som jeg stadig bevæger mig i. Marc skiftede senere elguitaren ud med den klassiske kontrabas og spiller i dag i Gøteborg Symfoniorkester. Vi mødte flere ligesindede bl.a. Keld Hosbond (nuværende vicerektor på DJM), saxofonist Hans Hansen, sangerinde Dorte Andersen (leder af Aarhus Jazz Orchestra) og flere andre, som jeg stadig spiller med af og til. Vi havde et funkband. Tiden var en anden dengang, hvor folk gik mere i byen og hørte live musik, end man gør nu. Så vi havde meget at lave, og spillede ’endda i TV’”. Marc introducerede Kwella til fusionspladerne med Miles Davis, Mike Stern, John Scofield, hvilket var en musikalsk åbenbaring. Fra rugbrødsarbejde til konservatoriet ”Der skulle ikke så meget til”, husker han tilbage på starten af den musikalske levevej. Efter gymnasietiden var det i 1986 guitaren på ryggen og så retning mod Aarhus. ”At leve på en sten af rugbrødsmadder i et kvistværelse var ikke så galt, når man kunne klare sig med at spille småjobs på caféer og lignende. Det gjorde jeg i 4-5 år frem, til jeg blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium”. Fra studietiden på konservatoriet tænker han specielt tilbage på et besøg af den amerikanske pianist Kenny Werner, der i dag er kendt både for sit klaverspil og for sin bog Effortless Mastery, hvor han arbejder med en zen-buddhistisk tilgang til musik. ”På det tidspunkt var han dog ret ukendt, men jeg tog alligevel chancen og tog en solotime med ham. I denne time kombinerede han meditation med at spille musik, og det var en ret stor oplevelse at spille


uden ego involveret. Det har jeg siden tilstræbt at gøre, men jeg må indrømme, at jeg meget ofte glemmer det”, smiler han. Skiftende idealer ”En stor del af guitaren er at spille blues, rock og den slags. Det er ikke nok bare at være super god til at spille jazz, jeg mener… 9 ud af 10 gange hvor der er brug for en elguitar, så er det altså ikke til at spille jazz. Jeg er vokset op i en tid, hvor det seje var, hvis man kunne sige ja til et hvilket som helst job. Siden er der sket lidt af et holdningsskift, hvor det i dag handler meget om at spille sin egen musik, have sit eget udtryk og skrive sine egne sange. Tiderne skifter, og hver tid har sine idealer. Den gang var idealet som musiker, at man skulle kunne være med på alt ting, og bevidstheden om den musikalske faglighed og håndværket var nok, groft sagt, generelt højere prioriteret, end normen er i dag. Jeg mener ikke, at de to idealer udelukker hinanden, men fokus har flyttet sig med tiden”. Den løbende inspiration Friheden til at improvisere inden for faste, musikalske rammer er det, som altid har tiltrukket Kwella. Og deraf hans store fascination for jazzen. Han lægger vægt på, at der igennem kronologien - siden de første selvskrevne numre sammen med fætteren tilbage i 8. klasse – kører et sideløbende spor, hvor han altid har skrevet og

komponeret. ”Man bliver nok naturligt påvirket af, hvad der sker omkring en, og mine egne kompositioner har været farvet af, hvad jeg har været optaget af. Jeg studerede på et tidspunkt jazz standards og skrev numre, som nok lød sådan. I 90’erne var jeg meget optaget af Pat Metheny Group og kom måske til at skrive noget, som mindede om det. De senere år har det også meget været swing”. Undervisning ”Efter et års orlov fra konservatoriet i 1997-1998 var jeg på vej tilbage igen, da stillingen som vikar i musikteori på konservatoriet blev ledig. Jeg fik den og et års ekstra orlov inden, jeg vendte tilbage og tog mit diplomår som guitarist”. Kwella underviste 1. og 2. års elever i musikteori, inden han selv var blevet færdig på konservatoriet. Kort efter blev en stilling ledig på konservatoriet i Aalborg som guitarunderviser, som han også søgte og fik. Han har været tilknyttet begge steder lige siden, og er i dag lektor i rytmisk guitar, sammenspil og musikteori. Egen musik Kwella har indspillet og udgivet seks anmelderroste cd’er i eget navn. Senest udsendte han ”Embrace” på Longlife Records og har desuden medvirket på adskillige andre udgivelser. ”The Science of Meetings” med Etnolab i 2017, i 2015 “Creaures” med Organic Picnic og i 2014 “Milonga Triste” med TangoJazz (Gateway),

“When You’re Smiling” med The Rascal Swing Band (Gateway) og “In The Spirit Of” med Blood Sweat Drum and Bass Big Band feat. Palle Mikkelborg og Dave Liebman (Biem). De sidste år har Kwella spillet fast med grupperne Et letsindigt ord, Hede Hule Hot, Etnolab, Big Butter samt en række andre konstellationer. Derudover har han også optrådt med The Dixieland Gypsy Band, Aarhus Jazz Orchestra, Palle Mikkelborg, Uffe Steen, Jesper Løvdal, John Stowell (US), Ulf Bandgren (S), Gimo Mendes, Blood Sweat Drum and Bass Big Band, Thomas Fryland, Michael Bladt, Jacob Venndt og været backing for blandt andre Lis Sørensen, Søs Fenger, Daimi, Master Fatman, Bobo Moreno, Stig Rossen og Dicte. Projekt med efterspørgsel Han mødte sin hustru for 10 år siden, og familieliv med to døtre på 2 og 6 år er kommet relativt sent til i karrieren. ”I gamle dage da jeg bare var mig selv, kunne man bare spænde livremmen ind, hvis tiderne blev smalle. Den gang kunne man også godt tjene lidt på at udgive CD’er, men det er efterhånden helt slut med det salg. Det kan godt være, at man får super gode anmeldelser, men for de fleste jazzmusikere herhjemme er det samtidig ren tilsætning at udgive plader i dag. Jeg har derfor også lavet nogle projekter med udgangspunkt i, hvad der kunne være efterspørgsel efter. Min store hobby er historie, og jeg læste en dag en bog, der hedder ”Da jazzen kom til Danmark”. I afsnittet om besættelsestiden var musiklivet i Danmark under krigen beskrevet, og jeg fik ideen til at lave Et letsindigt ord. Det er et koncept hvor jeg sammen med Karoline Budtz tager ud og spiller og fortæller om sangene, komponisterne og tekstforfatterne fra den tid. Kaj Normann Andersen, Leo Mathisen, Sven Asmussen og så videre. Somme tider udvider vi også med Kim Mikkelsen (bas), Peter Lund Paulsen (trommer) og Finn Odderskov (saxofon). Det er både sjov musik at spille, det har været ret efterspurgt, og vi har spillet mere end 110 jobs med det”.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

15

>


Jens Christian Kwella

Disciplineret passionist Foruden fast arbejde på konservatoriet, egen musik og permanente orkestre samt projekter som f.eks. Et letsindigt ord, der kan rykke ud når der er jobs, er der også plads til sæsonarbejde. I foråret spillede Kwella musical på Fredericia Teater i forestillingen Prince of Egypt, hvor han forinden skulle lære at spille både bouzuki, oud, ukulele og banjo. Nøglen til at kunne involvere sig i mange ting på én gang er disciplin, fortæller han. ”Jeg er meget disciplineret, og det bunder i virkeligheden i passion for musikken. Jeg sætter en ære i at være velforberedt og tjekket. Det handler for mig om på den måde at vise respekt for mine kollegaer, arbejdsgivere, elever osv. En måde hvorpå man er ydmyg overfor det, som skal ske. Man kan sagtens være en dygtig musiker og et kreativt menneske, selvom man kommer til tiden”, griner han. Sig ja til energien ”Mit råd er virkelig, at så længe du er ung og studerende - sig ja til alt. Når jeg ser tilbage på mit travle og aktive arbejdsliv frem til nu, er grunden til, at der konstant har været masser at lave, ikke fordi jeg har været speciel taktisk. Jeg har bare sagt ja til alt, hvad der var muligt at sige ja til. Jeg har aldrig haft fine fornemmelser og har også spillet masser af ’balle’ mu-

16

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

sik. De forbindelser, som skabes, når man spiller sammen, er det, som altid har tiltalt mig. Det er ikke den form eller ramme, jeg spiller i, men den kollektive energi der skabes imellem musikere og tilhørere. Summen er større end de enkelte dele. Om så jeg spiller ’fine’ jobs eller covermusik på en cafe, det er ligegyldigt”. ”Man skal naturligvis have sin personlighed og integritet i behold uden at lukke muligheder ude ved at være for selektiv. Tingene fører jo tit mere med sig. Måske var jobbet ikke det bedste, men der var lige en saxofonist som du ikke havde mødt før, som ringede nogle dage efter, fordi han manglede en til et job”. Spil på tværs af alder Der tales meget om kønsbalance og kønsfordeling i den rytmiske musik i øjeblikket. Kwella vil også gerne tilføje aldersaspektet. ”Vores samfund er musikalsk ret generationsopdelt. Det er vigtigt, at vi også spiller sammen på tværs af generationerne. I jazzmusikken har der altid været en vis grad af tradition for at ældre musikere tog yngre med ud at spille. At man finder unge talenter, tager dem med på sin næste plade og ligesom ’sender dem afsted’. Rockmusikken er jo f.eks. ikke ligefrem ung længere. Jeg inviterer tit yngre musikere med på job og ved derfor, at det er ’all win’ for både nye talenter og de etablerede. Jeg kunne

godt tænke mig, hvis vi i branchen generelt husker på at være meget mere opmærksomme på det potentiale”. Familieliv og en ny på vej Den smule fritid, Kwella har, tilbringes sammen med familien, ”og måske er der lige tid til at løbe en tur”, siger han. ”Men ellers bruger jeg al min tid på musik. Det kræver noget, man skal virkelig ville det og have et bagland, som er indstillet på det. Det kan kun fungere, fordi min hustru er med på det. Hun er på deltid, og sådan har vi skabt vores dejlige hverdagsrammer og liv”. Her i efteråret har han lavet to koncertrækker med både danske og udenlandske solister på henholdsvis Bart i Aarhus og Center For Dansk Jazzhistorie i Aalborg. Og så udkommer Kwella med nyt album igen sammen med bassisten Torben Bjørnskov. ”Roligt jazz med samplede lyde og instrumenter. Syv langsomme numre og en hurtig”, forlyder det.


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Lars Knudsen.

Ti spørgsmål om gear til Annie Grundtvig Annie Grundtvig er trommeslager og kapelmester i SheFunk, et helt nyt funkband med ti kvinder. Og så spiller hun wobbleorglet i One Love Marley Band, et stort hyldestorkester til Bob Marley. De sidste to år har hun bevæget sig fra en fast stilling som skolelærer til et liv som selvstændig med eget firma, More Music. Herfra laver hun booking, management, promotion og eget label for at arbejde med musik og spille musik. ”Jeg er tiltrukket af det, der er rundt om musikken, af branchen og er nysgerrig efter det, der sker bag scenen. Jeg er et koordineringsmenneske og trives med planlægning og organisering. Mine lærerevner kan sagtens bruges i den branche”. • Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden? Det er helt sikkert mit nye trommesæt, som er håndlavet hos DRS Drums. Jeg har altid tænkt, at hvis jeg skulle have nye trommer, skulle det være fra DRS Drums. Jeg er ikke som sådan optaget af mærker og har ikke nørdet gear, så det var mest en mavefornemmelse og stor tillid til den måde, Jes (Jes Eiler Sørensen, indehaver af DRS Drums) arbejder på. Jeg vidste også, at prisen var høj, så det var faktisk ret urealistisk. I takt med, at SheFunk er vokset fra en trio i øvelokalet til, at jeg nu har samlet ni kvinder, der alle er lige så dedikeret som jeg på projektet, voksede ønsket om nye trommer. Så da jeg lidt uventet fik nogle penge retur fra skat, var det nu. Mit sæt er sammensat af tre nye tammer lavet af afrikansk maghoni og nordamerikansk poppel og min gamle Ludvig ahornstortromme. Det hele er coated i Modern Champagne sparkle. De lyder fantastisk, og så er de flotte. Havde du spurgt mig for ti år siden, overvejede jeg at sælge det gamle sæt og tænkte, at det med musik nok var et overstået kapitel, da jeg ikke havde spillet længe. Jeg havde undervist i musik i mit skolelærerliv, men det med bands var gået helt i stå.

Livet ville, at jeg mødte min nuværende mand og musikalske samarbejdspartner Ole Brockmann. En dag satte jeg mig bag trommerne i hans øvelokale og gik hjem med en total lykkefølelse i kroppen. Det blev startskuddet på at komme i gang med at spille musik igen. • Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Jeg har ikke haft så meget gear, så jeg har faktisk ikke skilt mig af med så meget, men at skille mig af med mine gamle Gretsch tammer og forvandle min gamle Ludvig stortromme, var en stor beslutning. De originale trommekasser, der har fulgt mig fra 83` var helt færdige og røg på lossepladsen. Det var da vemodigt. • Hvad har du købt for nylig? Mit trommesæt og mit keyboard Nord Electro 3. Jeg spiller orgel i One Love Marley Band, her har jeg wobblerollen. Det er på mange måder som at spille percussion. Det er ret nyt for mig at spille keyboard på den her måde, og det er ret fedt, særligt fordi hele bandet svinger så godt sammen. • Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Min gamle stortromme, helt sikkert. Den har bund og dybde og er både blød og spændstig i lyden. Jes har tryllet med den, for den har fået helt nyt liv, efter den har fået champagneglimmer. Og selvfølgelig resten af sættet.

• Den dårligste investering? Jeg laver ikke dårlige investeringer på gearfronten. Jeg handler for lidt og er derfor meget omhyggelig. • Den bedste handel? Jeg gentager mig selv! Mit nye trommesæt er det fedeste, jeg har købt nogensinde. Det næste, jeg skal sammen med min mand, er at finde et sted at bo med mulighed for et øvelokale, hvor sættet kan stå opstillet, og jeg kan spille, når det passer ind i mit travle liv. • Har du et tip til et godt køb? Jeg synes, at man skal købe sit instrument i en god kvalitet, særlig hvis man er ny på et instrument. Så tror jeg på, at lysten til at spille mere og blive ved kan fortsætte længe. På den anden side er det ikke instrumentet alene, der giver glæde, men også de mennesker og det fællesskab, der er om musikken, der betyder noget. • Seneste musik gadget? En ZOOM H1 Handyrecorder. Den er fed at have med i øvelokalet, og så kan den optage live i en ret god kvalitet. • Det urealistiske ønske? Mit eget øvelokale, der hvor jeg bor, så jeg kan spille lige, når jeg vil. Og et flygel i min stue, det ville være fantastisk.

• Hvad er næste instrument/gear på listen? Nye bækkener og hihat også gerne fra DRS og en SPD så jeg kan lave funkylyde og håndklap. I SheFunk nørder vi lyde og effekter fra de fede 70èr funkdage, og håndklap er en af de gode detaljer.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

17


Musik - den direkte vej til Af Erik Lyhne - Fotos: Ole Mortensen, Nicolai Thorsen, Kathrin Heim

Interview med Allan Dahl Hansen Hvorfor blev du musiker? Det var en af de svære. Jeg havde spillet rigtig meget i min gymnasietid og derigennem fået smag for musikken. Jeg søgte ind på konservatoriet, men kom ikke ind. Så begyndte jeg at læse musik på universitetet i Aarhus i 1985 i stedet for. Senere kom jeg ind på konservatoriet. På den måde har jeg en meget bred uddannelse. Jeg fik bl.a. fire års sang- og klaverundervisning på universitetet – og det brugte jeg bl.a. som springbræt til at søge ind på konservatoriet. Jeg blev også undervist i bl.a. korledelse, sammenspil, musikteori og arrangement, noget som jeg også har brugt flittigt senere i min karriere. Jeg startede på konservatoriet i 1989 med klassisk klaver og var den sidste årgang, der fik et 6-årigt uddannelsesforløb. Så man kan roligt sige, at jeg har fået det bedste fra begge verdener. Sideløbende med mine uddannelser underviste jeg i klaver og arbejdede med kor på forskellig måde, og faktisk startede jeg allerede med at undervise i klaver, da jeg var 16 år. Hvordan er musikken kommet ind under huden hos dig? Vi havde klaver, og min mor spillede til husbehov derhjemme og til fællessang på plejehjemmet, hvor hun arbejdede. Da jeg begyndte at spille som 11-årig, blev det gamle hakkebræt skiftet ud med en nyere model. Det var i en tid, hvor mange af mine kammerater havde el-orgler derhjemme. Jeg var lidt misundelig på dem, men tænker dog på, at jeg var heldig med, at vi have klaver i stedet for. I skolen havde jeg en rigtig god

18

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

Allan Dahl Hansen og inspirerende musiklærer, så jeg har fået min musikalske inspiration fra flere kanter. Siden har jeg stort set ikke lavet andet end at spille. Et stort og godt netværk Da du var færdige med din uddannelse i 1995 og skulle til at have et arbejde, hvad gjorde du så? Jeg var i gang med mange ting og havde et godt netværk. Jeg spillede til baller og bryllupper mv. og var begyndt med at arbejde med musicals som repetitør og orkestermusiker og meget mere. Så jeg havde allerede dengang sådan set nok at se til, når det hele blev lagt sammen. I 1996 fik jeg job på Aalborg Teater, og her antydede mine kolleger, at det ville være godt, om jeg meldte mig ind i DMF – og her har jeg været medlem lige siden. Lidt ærgerligt, at der ikke alle steder er så stor fokus på det. I Aalborg blev jeg orkestermusiker på Les Miserables, og det var i den

forestilling, Jesper Lundgaard blev ”verdensberømt”. Hvor mange projekter deltager du egentlig i? Jeg har aldrig haft en fastansættelse – og som jeg sagde før, startede mit freelance liv allerede, da jeg som 16 årig begyndte at undervise i klaverspil. Siden er det bare gået én vej. Via mit engagement på Aalborg Teater kom jeg med på Aarhus Teater – og så er der altid nogen, der kender nogen, og så ruller snebolden, uden man selv opsøger nye sammenhænge. Gennem mange år har jeg været fast akkompagnatør for bl.a. Aarhus Kammerkor, og jeg har også mit eget kor – Vokalgruppen Harperne. Mange jern i ilden Kommer engagementerne ikke meget i klumper – og hvordan administrerer du det?


hjertet og hjernen Jo, det gør de da. Det kan f.eks. være svært at have et aftenskolekor hver onsdag og have teaterjobs de samme dage. Så kan det være svært at få kalenderen til at gå op. Så er der heldigvis gode vikarer – eller i nødstilfælde må jeg aflyse eller udskyde aftalerne. Jeg har et kæmpe netværk, både i forhold til at få engagementer og til at dække af, når aftalerne spænder ben for hinanden. Det er en stor logistik at være musiker med mange jern i ilden. Jeg opfinder ikke projekter selv – jeg tager telefonen og siger ja. Det har heldigvis været sjældent, at jeg er kommet til at dobbeltbooke. Nogle gange kommer jeg til at sige ja til for meget, men konsekvensen af det går først op for mig i det øjeblik, jeg står i det. Heldigvis er jeg blevet meget bedre til at strukturere mine jobs gennem årene. Du er med i Figaros? Hvordan startede det?

Det startede i 2006, hvor jeg sammen med de to operasangere Hans Dueholm og Jakob Næslund lavede operaselskabet Figaros. Vi skulle lave vores egen lille og kraftigt beskårede udgave af Barberen i Sevilla. Den kom til at hedde Nybarberet i Sevilla. Operasangerne skulle spille alle roller, og jeg skulle akkompagnere. Siden er det gået slaw i slaw med beskårede reproduktioner af kendte værker, og nu har vi over 50 forestillinger om året. I år og næste år turnerer vi med Svend, Knud og Valdemar. Du har lige været repetitør på West Side Story på Aarhus Teater. Hvad giver det at være med i så stor en forestilling? Vi er mange professionelle musikere, og det er rigtig fedt at være med til. Når man er med i så stor en produktion, nyder jeg, at det er gennemorganiseret med professionelle kræfter hele vejen igennem. Så er det en

fornøjelse at få musikken til at swinge. I mange af de andre sammenhænge, jeg arbejder i, er det tit organiseret med en blanding af amatører og professionelle. Ofte bliver man overrasket over amatørernes engagement i forestillingerne – så det er også gode oplevelser at være med til. Men I teatermusikerkredse taler vi ofte om, at tarifferne på dette område ikke er gode og trænger til genforhandling. Jeg mener, at både løn- og arbejdsvilkår på dette felt bør forbedres kraftigt. Vi har f.eks. ikke løn under sygdom, og vi har som løsarbejdere ingen pension. Så sygdom kender vi ikke til. Vi møder op uanset hvad. Vi har også problemer med at kunne bruge assistenter. Vi har som freelancere nogle gange behov for dette, når engagementerne kolliderer. Her er der dog et modsætningsforhold, for jeg kan godt forstå, at teatret helst vil have de samme musikere i alle forestillingerne. Så det skal balanceres. Vi skal efterfølgende spille forestillingen i Aalborg, og her var der ikke umiddelbart lagt op til at vi skulle honoreres for køretid mellem Aarhus og Aalborg. Men det fik vi dog forhandlet hjem i fællesskab, da vi var en stor gruppe musikere fra Aarhus. Men det ville have været bedre, at det stod i vores overenskomst. En anden ting, som DMF også burde tage fat på, er at forestillingerne er normeret til tre timer, hvilket har betydet, at vi gang på gang har siddet med et stopur nede i orkestergraven. Mange forestillinger går lige til eller over denne grænse, så vi burde aflønnes med fire timer ligesom vi får for koncerter med symfoniorkestret. Så kunne vi lade stopuret blive hjemme.

Allan Dahl Hansen i Figaros

31. årgang - okt. 2018 • basunen

19

>


FAKTABOX

Allan Spillemand Musikken går uden om sproget Du arrangerer mange numre. Hvad tænker du, når du hører dine egne arrangementer? Det er fantastisk at få lov til at høre de ting, man har lavet. Når man har lært et kor at kende, kan man arrangere specielt til dem. Det er i sådanne situationer, jeg har haft mine største musikalske oplevelser. Det handler ikke altid om, at det er musikalsk perfekt – det handler også om de energier, der opstår i situationerne. Med en sammenspillet gruppe som Figaros går det tit op i en højere enhed i samspillet med publikum – så letter taget. Så bliver to og to til mere end

Maskarade oppefra

20

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

fire. På den måde går musikken uden om sproget og direkte i følelserne på folk. Musik er den direkte vej til både hjertet og hjernen. Hvad er dit gode råd til nyuddannede musikere? Jeg har altid selv interesseret mig for mange forskellige genrer. Det har været en af grundpillerne i mit arbejde og dermed givet mig mange muligheder. Så et af mine råd er, at man ikke skal være bange for at prøve noget nyt og kaste sig ud i de muligheder, der byder sig. Men det kan være individuelt, hvad man har lyst til.

Allan Dahl Hansen, f. 1966, er uddannet klassisk pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1995 og har læst musikvidenskab på Aarhus Universitet i fire år. Allan har gennem hele studietiden undervist i klaver og arbejdet med kor mv. og har lige så stille opbygget et stort musikalsk netværk, som i dag danner basis for hans mangefacetterede arbejdsopgaver. Han har arbejdet som repetitør og orkestermusiker på et utal af musicals bl.a. ved Aarhus Teater og Musical Silkeborg, og han har været kapelmester på bl.a. Team Teatret i Herning og ved Den Jyske Opera. Siden begyndelsen i 2006 har han været pianist og musikalsk ansvarlig for operakompagniet Figaros, der i dag er et af landets største turnéteatre. Allan dirigerer til daglig Vokalgruppen Harperne i Århus og er fast akkompagnatør for Aarhus Kammerkor og læreruddannelsens kor i Århus. I ”fritiden” spiller han folkemusik i Bech’s Kvartet. Web side: www.figaros.eu


På kryds og tværs med DMF - bliv inspireret og opdateret som festmusiker Åbent arrangement på Restaurant Skovbakken i Randers mandag d. 15. oktober kl. 18.30 - 22.00 Dansk Musiker Forbund inviterer fest- og underholdningsmusikere til inspirationsaften i Randers. Glæd dig til en god aften med fagligt indhold i samvær med gode kollegaer. Du kan bl.a. opleve tre forskellige festmusikere fortælle om deres musikerliv - hvordan de forbereder sig, spiller og booker deres job. Se og hør også det nyeste højtalersystem fra l’Acoustics “SYVA Colinear System”, og andre grejnyheder fra firmaet Matrix. Dansk Musiker Forbund byder på en lille forfriskning i løbet af aftenen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding - så mød op og tag en musikerven med.

Om aftenens musikerne: OUTPUTBAND - Randers

Lasse Brask, Sang og Guitar / Morten Friis, Trommer / Martin Simonsen, Piano / Anton Dyrby , Bas Outputband begyndte som husorkester på pædagogseminariet, og kørte videre som partyband med fokus på stærk vokal. De spiller country, pop og rock til privatfester, konceptfester, firmafester, på cafeer m.m. Bandet kan bestilles som duo, trio og band. web: www.outputband.com Facebook: www.facebook.com/pg/ Outputbanddk

The Jazz Pop Trio – feat. Janni Lavrsen - Silkeborg Ole Hermansen, Klaver / Søren Straarup, Bas / Garo Kertesz, Trommer / Janni Lavrsen, vokal The Jazz Pop Trio har spillet sammen i bal-orkesteret Candy siden 1990. I 2013 startede de “The Jazz Pop Trio” og fik senere Janni Lavrsen med på vokal. Repertoiret er jazzstandards og jazzificerede popnumre, som de spiller til privatfester, firmafester. Trioen kan bestilles som duo og trio. Ole spiller også en del solo klaver. Facebook: www.facebook.com/TheJazzPopTrio

Festmusiker Martin Pedersen - Randers

Martin Pedersen har været aktiv musiker i mere end 60 år og spiller på mange instrumenter, med klaver som hovedinstrument. Han dannede sit første jazzorkester “Tittino” i 1955, og har siden spillet med flere forskellige orkestre i både Danmark, Norge, Tyskland, Spanien og Frankrig. Derudover har han været akkompagnatør til revyer, kabaretter og for sangsolister, og optræder i dag både solo og i orkestersammenhæng.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

21


Institut for (X) Aarhus’ mangfoldige og produktive frirum for musik Af: Jeppe Abildgaard, DMF praktikant og musiker på Institut for (X). Fotos: Rasmus Platz,Jeppe Abildgaard og Daniel Fisker Bunde-Pedersen.

På Institut for (X) der lige akkurat befinder sig i den fysiske periferi af de kæmpe kulturinstitutioner Musikhuset, Aros og det kommunale Godsbanen, er der igennem det seneste årti opstået et unikt miljø for mange af byens kreative ildsjæle. Musik, håndværk, events, iværksætteri og alt derimellem danner rammen om en vaskeægte urbant og kulturelt smeltedigel med stor kunstnerisk og social værdi. Gamle DSB-bygninger faciliterer kulturelt iværksætteri Institut for (X) tager sit udspring i de karakteristiske gamle, røde DSB-bygninger, hvori der befinder sig et utal af kontorer, musikstudier, venues for koncerter, arkitekttegnestuer og så fremdeles. Udenomsarealerne er blevet koloniseret af godsvogne, farverige containere og mongolske jurt-telte, der via en masse aktører repræsenterer mange forskellige projekter af både materiel, kunstnerisk og kulturel karakter. I dette kreative og særegne miljø har især musikken gode forhold, og der findes en enorm mangfoldighed af enkelte musikere, bands, DJ’s, lydkunstnere og musikalske kollektiver, der her har ”hjemme”, og hvis musikalske identitet er udsprunget i denne atmosfære. Går man en tur ad de kringlede murstensstier, er det ofte til tonerne af et ski-

zofrent og forundrende soundtrack af afrikanske rytmer, harmonika, beatbox, hiphop, elektronisk, jazz, metal og pop. Dette klingende samsurium finder sted samtidig med synet af vikingeklubben der slås, basketball, børn der leger, nysgerrige turister samt folk der skater, smeder, bygger træmøbler og installationer til de store kulturbegivenheder i Aarhus.

Smed versus musiker ”Grunden til, at det fungerer så godt, er, at man ikke kun er iblandt andre musikere, men også smede, tømrere og keramikere”. Det siger Bror Bisgaard, der er en af de toneangivende, musikalske ildsjæle i området, og som er med i det musikalske kollektiv LARUS. Han mener, at dette virvar er med til at skabe nogle gunstige rammer for den kreative proces og det musikalske virke. ”Musikere hernede kommer hurtigt i kontakt med et spændende miljø, hvor musikere, grafikere, eventfolk, håndværkere med mere omgås hinanden. Dette netværk gavner mere, end hvis de øvede i deres eget regi eller i en kælder”. Midlertidighed som konstruktivt momentum Et af grundvilkårene for Institut for (X) er, at det er bygget op omkring en tanke om midlertidighed, da området kun er til ”låns” af kommunen, indtil de

22

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

store pengemænd, byggeprojekter og den uundgåelige vækst får ejerskab over jorden. Ifølge Bror er denne proces og potentielle udløbsdato dog med til at skabe et konstruktivt momentum for de adskillige aktører. ”Mange leverer bedre under en lille smule pres, og med det in mente, at øvelokalet eller studiet ikke er der for evigt, motiverer til, at man bare fyrer igennem på produktionsdelen”. Bynær billig bastard Fælles for alle aktørerne på Institut for (X) er, at der betales et beløb på cirka 1000 kroner om måneden for en enhed i en af bygningerne eller et fysisk stykke jord, hvorpå man kan sætte en mandskabsvogn, container eller lignende og ombygge den til et decideret studie for musik og/eller anden relevant aktivitet. Der må altså ikke bygges permanent, og tingene skal kunne skilles ad og flyttes. Men disse vilkår ses ikke som en stopklods, men fordrer bare endnu mere til en stor produktion af musikalske produkter og events og er med til at danne dette kreative frirum og miljø, der leverer et stort output til den aarhusianske musikscene og byens kulturliv generelt. Endvidere fungerer området også som et musikalsk udstillingsvindue igennem de talrige events, koncerter og

Bror Bisgaard


arrangementer, der året rundt florerer i og omkring de gamle togbygninger. De mangeartede kulturelle aktiviteter, iværksætterier og produktioner, som Institut for (X) som helhed danner ramme om, omsætter for cirka 21 millioner kroner årligt. Gentrificering? Aarhus Kommune er begyndt at se potentialet i at lade gamle industriområder og bygninger tilfalde unge iværksættere, der tænker og agerer i nuet. Denne proces bliver i offentlig regi populært kaldet gentrificering - nye kræfter og iværksættere omdanner et ”øde” og forladt område til et attraktivt sted med stort økonomisk og byudviklingsmæssigt potentiale. Sydhavnen og Ungdomskulturhuset er også glimrende eksempler på denne tendens, hvor der relativt hurtigt er skabt en kultur og grobund for de mange kreative sjæle og musikere, som udgør en stor del af DNA’et i Aarhus’ kulturliv. Arkitekterne kommer Institut for (X) er dog truet af byudviklingens lange arm og må i primo 2019 afgive godt 60% af arealet til den

kommende Arkitektskole. Dog har gentrificeringspotentialet og en langvarig dialog med kommunen og byplanlæggere ført til, at en del af Institut for (X) i fremtiden skal forblive og fungere som det kulturelle omdrejningspunkt i den nye bydel Aarhus K (Kultur). Bror ser flytningen som en stor og konstruktiv udfordring, som han dog mener vil ødelægge en del af det eksisterende musikmiljø. Det er især nedrivningen af B-huset, der har dannet ramme om hundredvis af koncerter og som pt. huser 32 lydenheder, der vil påvirke mange musikere. ”Jeg tror at dele af musikmiljøet kan dumpe ned i allerede eksisterende zoner hernede. Men det får nogle slag i lakken.”

godkende en placering af Volume Village, der både skal fungere som et aktivt koncert venue, produktionscenter for elementer til events og indeholde øvelokaler og musikstudier samt facilitere og binde tråde mellem alle de områder, der har tilknytning til fødekæden i musikmiljøet. Bror betragter projektet som noget halvvejs mellem den professionelle musikverden industri og den DIY (gør-det-selv) kultur, som ligger dybt i Institut for (X). ”Der skal være forskellige aktører under samme tag, og man skal som mikrovirksomheder kunne varetage hinandens interesser. Drømmen er, at man som separat aktør kan arbejde sammen om det fælles”.

Institut for (X) som rollemodel Et af initiativerne for at genhuse de mange musikalske sjæle er projektet Volume Village, der er en kulturel udbryder af miljøet på Institut for (X) og består af LARUS, Sjakket og Aarhus Volume. Konceptet er allerede blevet støttet med 1 million af Real Danias Underværker pulje, der støtter kulturelle, bæredygtige og innovative projekter. Dog mangler kommunen stadig at

31. årgang - okt. 2018 • basunen

23


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Faratuben: Sira Kura Faratuben er de tre lokale Aarhus musikere Mikas Bøgh Olesen, Jakob de Place og Mads Voxen samt Sory Dao, Dieudonne Koita og Kassim Koita, der kommer fra Mali. De har indspillet deres debutalbum i det legendariske Bogolan Studio i Mali, hvor også feterede world music navne som Ali Farka Touré, Oumou Sangare og Bassekou Kouyaté har været. På indspilningerne har Faratuben haft besøg af fem musikere fra bl.a. Burkina Faso og Senegal, som har været med til at tage udgangspunkt i den originale Bobo – eller Bwa – musik og derfra skabt en hybrid af afrikansk groove og moderne club musik. Tænk: Talking Heads møder James Brown i en varm rumba i Congo. Faratuben har bl.a. optrådt til dette års SPOT On Mali Music Festival og turneret i Danmark og Skandinavien. www.faratuben.com. Lars Lilholt: Drømmefanger Drømmefanger fra Lilholt er et moderne ”New-Folk” album i stil med det anmelderroste ”Amulet” album fra 2015. Det er produceret af Lilholt og producerparret Søren Zahle og Mads Tønder i Studio Comunale i Skanderborg. Dog er en enkelt sang produceret af Shaka Loveless. Grundstammen er Lilholts faste turneband, men det vrimler med gæster bl.a. Oh Land, Johnny Madsen og to af Lilholts børn – Lærke og Sofus. Lars Lilholt og band har haft drømmefangeren med rundt på DK tour fra maj til august 2018 og fortsat på de indendørs scener i musikhusene fra september til november. Mere end 50 koncerter. Se mere på www.larslilholtband.dk. Her findes også samtlige tekster og noder til den nye plade.

24

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

Baest: Danse Macabre Det hårdtslående debutalbum, Danse Macabre, fra aarhusianske Baest gik direkte til tops som nummer ét på listen af de bedst sælgende vinyler i Danmark. Med ganske få år på bagen som dødsmetal band med kraftig inspiration fra svensk old school death metal har disse talentfulde gutter væltet scenerne på Eurosonic, Roskilde Festival, Copenhell, Smukfest og de fleste andre koncerthuse i landet. Bandet har formået at opbygge en sjælden set bred hype for så ekstremt metal musik . Interessen og bandets følge har bredt sig langt ud af metal subgenrens skygger og helt ind i familien Danmarks stuer i godmorgen-TV, på forsiden af GAFFA, på streaming hitlister og vidt omkring på de sociale medier. www. baestband.com. Michelle Birkballe: 2018 Igennem de sidste 20 år, siden hun var 18, har hun været fuldtidsmusiker, og som hun plejer at fortælle, så kommer meget af inspirationen til hendes sange fra forliste forhold og de kolbøtter, som livet kan slå. Den ukuelige jyske rock-mama Michelle Birkballe er på gaden med sit sjette album. 10 nye sange - lige dele blues rock og træfsikre radioørehængere sunget på engelsk. Albummet er indspillet på kun to dage live i trommeslager Eddi Jarls lagerhal i Gl. Rye. CD’en kan erhverves i Dagli’ Brugsen i Thorsager, og for de som ikke umiddelbart lige er i nabolaget via www. gatewaymusicshop.dk. Claus Behrens: Musicarma – mindfulness med musik for børn Musicarma er et unikt børnebogskoncept for de 0-10 årige, der indeholder instrumentalindspilninger lavet af Trio Before

af “Den blå anemone” og andre danske sange, remser om årets gang skrevet af Lotte Salling og mindfulnessøvelser – fint og fantasifuldt illustreret. Kombinationen af musik, remser, øvelser og aktiviteter giver forskellige anvendelsesmuligheder i hjemmet, i børnehaven, vuggestuen og i skolen. Bogen og musikken bruges lige dér, hvor det giver mening: Som ritual før sovetid, mal eller tegn mens musikken spiller, som “børne-alene-tid”, som baggrundsmusik til at skabe ro i et stresset miljø – kun fantasien begrænser. Musicarma findes også som app. www.musicarma.dk. I’ll Be Damned: Road to Disorder Aarhusianske I’ll Be Damned har løbet tingene i gang, som det sig hør og bør på helt klassisk vis for et rigtigt rock ’n’ roll band - med en hulens masse koncerter. Debutalbummet fra 2015 er i år fulgt op med toeren, som fortsætter ud af samme betonsti i en tung blanding af Pantera, AC/DC og Aerosmith. Masser af anmelderros har de høstet som f.eks. fra Heavymetal.dk, som skrev: Det er pladen, som hele rock-Danmark har ventet på. Med ti numre, hvoraf mindst syv-otte af dem er direkte suveræne, kan jeg næsten ikke mindes, hvornår jeg sidst har hørt så fed en rockplade fra et dansk band”. www.illbedamned.dk. Sjakket: Skam & Afmagt Det syvmandsstore, dansksprogede hiphop orkester Sjakket, der spiller håndspillet hiphop “som-vor-mor-lavede-det”, har med fornyet energi udgivet deres andet album “Skam & Afmagt”. Med et afsæt fra det nordligste Nordjylland tager tekstuniverset udgangspunkt i overdramatisering af provinslivet, romantisering


af småbysmentaliteten og knytter det til universitetsbyen og studietiden i Aarhus. I en blanding af akademisk tomsnak og landlig kaffeidyl henter musikken inspiration fra balkan, cumbia, dancehall og klassisk boombap hiphop. Kompositionerne veksler mellem samples fra nedslidte, indiske Bollywood-vinyler og sydamerikansk psykedelisk folkerock blandet med et utal af indspillede instrumenter som hammondorgel, würlitzer, guitar, bas, mundharpe, trompeter og live-trommer. www.facebook.com/sjakket The Y Men: The Wednesday Night Sessions The Y Men spiller sange skrevet og sunget af Lars Alsing, der var frontmand i 8000C. I 2016 begyndte Lars at arbejde sammen med producer og musiker Steen Dongo, tidligere frontmand i ROX. Det udløste en lavine af nye sange fra Lars, der løbende blev indspillet hver onsdag aften, og projektet fandt hurtigt sin helt egen form. Snart stødte så respekterede musikere som Eddi Jarl (trommer), Georg Olesen (bas) og Anders Lampe (guitar) til. Sangene leder på den ene side tankerne i retning af klassisk amerikansk folk-rock, med tekster som fortæller gode, væsentlige historier. Og på den anden side en ny, frisk akustisk-elektrisk americana rootsrock stil. www.theymen.dk. Trubaduren & hans Rockband: Det går jo godt Trubaduren & hans Rockband er et originalt og folkeligt orkester der spiller dansksproget bossa med inspiration fra alverdens folkemusik – en genre de selv beskriver som ”Nationalromantisk, kvindebegærligt udlængselsfandango”. De-

butalbummet ”Det går jo godt” formår at forny den danske visekunst igennem et finurligt, vedkommende og lokalt tekstunivers. Numre som Sommer i Aarhus, Baghaven og Mallorca er med til at udkrænge og hylde den umiddelbare folkesjæl, bakket op af de stærke musikalske forankringer i bossa nova, gammelrock, swing og verdensmusik. Tobias Stjernholm (sang, mundharmonika, trompet), Rasmus Bak Christiansen (elguitar), Rune Kragh (harmonika, hammondorgel), Jonas Kardyb (trommer, percussion), Jeppe Abildgaard (elbas)www.facebook.com/Trubadurenhans-Rockband Tina Dickow: Fastland Fastland er Tina Dickows niende studiealbum. Nummeret Adam’s House, som Tina Dickow skrev og udgav i forbindelse med Kronprins Frederiks 50-års fødselsdagsshow, var det første udspil herfra, og singlen Fancy lægger sig også op ad den fremtrædende 2018 melankolske pop lyd og univers og er opbygget omkring akustisk flygel, elektroniske trommer og svævende synth lyde. På albummet, der er udkommet d. 28. september, er der både plads til det klassiske ”Dickowske” singer-songwriter univers, men samtidig er der også skruet op for de elektroniske elementer. www.tinadickow.dk. Double Time: Stray Dogs Albummet Stray Dogs er en aggressiv rockplade, der handler om frustration, ensomhed og frygten for det uvisse samt et splash af rå seksualitet. Det er en solid ”groove-rock” plade med stærke melodier, ørehængende tekstlinjer og sidst men ikke mindst så meget energi, at ruderne dugger. Pladen er indspillet i

Mørkværk Studios lidt uden for Hadsten og er ifølge bandet blevet til med et smil på læben, øl i blodet og lyden af latter i kontrolrummet. Et vaskeægte passionsprojekt, og det kan tydeligt høres, når de tunge trommer, den hårde guitar og den aggressive vokal blæser ud igennem dine højtalere. Læs også artiklen om Double Time her i bladet. www.liverats.com. Kristian Fogh: Long Story Short Kristian Fogh har i en del år gået med tanken om at udgive sit eget materiale og efter at have krydset veje med de rigtige musikere, satte han i efteråret 2017 sit hold til indspilningen af Long Story Short. Udgivelsen er med hans egne ord melodiøs jazz, og musikken spænder vidt lige fra det Yellow Jackets inspirerede groovenummer Golden friend, som åbner pladen, til den mere højlandsstemte Calm boy. Musikken spænder fra de ørehængende melodier, man kan nynne med på efter første gennemlytning til titelnummeret Long story Short, hvor de mere komplicerede akkorder, modulationer og nummerets opbygning går op i en højere enhed. Samspillet mellem musikerne og øjebliksbilledet, som pladen udtrykker, har været en vigtig del af processen for Kristian Fogh, som spiller klaver på alle numre. Eddi Jarl (trommer/percussion), Mikkel Riber (bas), Michael Bladt (saxofon), Mads Kjøller-Henningsen (fløjte). www. facebook.com/kristianfoghlongstoryshort

31. årgang - okt. 2018 • basunen

25


DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2018 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen. Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk 26

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Ny direktør i DMF Forsikring

Efter knap 15 år som direktør i DMF Forsikring er Søren Wrist blevet afløst af ny direktør, Elena Hove-Aggerholm. Elena er født og opvokset i forsikringsverdenen. Hun kommer fra en stilling som direktør for en forsikringsformidler og har tidligere været ansat i Finanstilsynet. Hun sagde: ”Forsikringer har altid handlet om mennesker og om at hjælpe dem, når uheldet er ude. Og som jeg kan se, er det måden, hvorpå DMF Forsikring er drevet på. Metoden er det gode, gammeldags og sunde forsikringsvirke. Der er på markedet set større digitalisering, hvor der forsøges med forskellige digitale løsninger. Mange har dog erkendt, at det er mennesker, vi har med at gøre. Så samtidig med at være gammeldags i måden at drive forretning på er DMF Forsikring både moderne og innovativ. Her er virkelig tale om et guldæg”. Stor tak for indsatsen til Søren, og velkommen til Elena. Hogrebe afløses som leder for De Splittergale Gennem 28 år har De Splittergale været en vigtig kulturinstitution i Aarhus. Fra starten er gruppen blevet ledet af Jakob Hogrebe, som valgte at stoppe den 1. august 2018 for at få mere tid til sit arbejde som udøvende musiker. Stafetten er dermed sendt videre til de to gøglere Jon Skjerning-Rasmussen og Jesper Kriegbaum, der fremtidigt vil være orkesterledere. De Splittergale har optrådt til et utal af arrangementer i Danmark, fra psykiatrimøder til folkemusikfestivaler samt turneret i Tyskland, Holland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, hvor de har høstet stor anerkendelse. Den 3. november afholdes en officiel afskedsfest for Jacob Hogrebe på Kultur- og kontaktsted Kragelund i Højbjerg.

Dansker bag international platform for klassiske musikere Virksomheden Truelinked er en online platform for klassiske musikere. Siden 2014 har den tidligere professionelle operasanger Sune Hjerrild helliget sig opbygningen af Truelinked, som i dag tæller mere end 3500 kunstnere og andre interesserede indenfor opera og klassisk musik. Truelinked.com fungerer ligesom LinkedIn, hvor man kan lægge sit CV op og søge job. Meningen er at parre kunstnere med arbejdsgivere fra musikog operahuse. Truelinked er netop blevet belønnet med en plads på ”Red Herring Europe 100”. En liste over de 100 bedste iværksættervirksomheder i Europa, der er vurderet ud fra mere end 20 kriterier som bl.a. vækstrater og samfundsbidrag. Ny bestyrelsesformand i ROSA Med virkning fra 1. september 2018 er Claus Visbye valgt som ny formand for ROSA. Claus Visbye er en kendt og erfaren skikkelse i musikbranchen som mangeårig formand for Smukfest og nuværende direktør i Horsens & Friends. Claus Visbye er valgt for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Han afløser ROSA’s mangeårige formand Piet Breinholm Bendtsen, der fremover helliger sig stillingen som leder af spillestedet ALICE i København. 25 år ved Randers Kammerorkester

I august 2018 var det 25 år siden skotske David Riddell blev ansat som dirigent og orkesterchef ved Randers Kammerorkester. Det blev fejret med en storslået jubilæumskoncert i Værkets koncertsal. Riddell er født i Elgin i Skotland. Han er uddannet på The University of St. Andrews og The University of Edinburgh og studerede derefter direktion på Guildhall School of Music and Drama i London.

Sammen med Randers Kammerorkester har han i løbet af de sidste 25 år markeret sig med omkring 110 koncerter i både østjylland og resten af Danmark. Gennem turnéer til bl.a. Kina, Rusland, Italien og Storbritannien har Riddell sammen med orkesteret også repræsenteret det danske og randrusianske kulturliv på de udenlandske scener, og orkesterets kunstneriske kvalitet er dokumenteret gennem en lang række cd-udgivelser. 20 år med ÅSV Lørdag den 22. september markerede Århus Sangskriverværksted deres 20-års jubilæum ved fejring og fest i Trøjborg Beboerhus. ÅSV blev startet af Michael Hamilton og Jørgen A. Leth i 1998. Værkstedet bestod i de første år kun af en lille kreds, som samledes privat, indtil DMF fandt interesse for idéen og tilbød Aarhus afdelingen’s lokaler som base for værkstedsaftnerne. Siden har den lille gruppe vokset sig stor, og i 2006 blev det ved en stiftende generalforsamling vedtaget at lave ÅSV til en forening. Værkstedet har i dag over 100 tilknyttede sangskrivere. Foreningen drives af frivillig arbejdskraft og var i mange år den eneste af sin slags i Danmark. I 2009 hjalp nogle af drivkræfterne bag ÅSV København i gang med et værksted. Det nye værksted i København fik navnet Stamtone. ÅSV skiller sig ud fra andre sangskriverklubber ved at have værkstedsaftenerne som omdrejningspunkt og ikke udelukkende koncerter. VM i kor Aarhus Pigekor vandt i 2014 titlen ”World Champion” i kategorien ”Female Choir” ved verdens største korkonkurrence ”World Championship” i Riga, Letland. I juli måned 2018 gjorde de det for anden gang i træk ved World Championship i Tshwane, Sydafrika, hvor de atter modtog guldmedalje og førsteplads i kategorien for kvindelige kor. Foruden denne topplacering blev det også til en flot andenplads i kategorien ”Sacred Music with accompaniment” efter et børnekor fra Capetown.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

27


En solobasunist træder af - det bliver da lidt hårdt Tekst og foto af Jørn Gade Alting har sin begyndelse og sin slutning. Sådan er det også for Rolf Sandmark, som har besluttet her til efteråret at slutte sit meget lange engagement som basunist i Aarhus Symfoniorkester. Hele 41 år er det blevet til ved det store orkester i Aarhus. – Jeg glæder mig ikke. Jeg er jo en del af maskinen her, men må indrømme, at det er blevet lidt hårdt, og at jeg kan blive træt. Jeg er slidt i hørelsen, siger Rolf Sandmark med et genert smil og fortæller, at hans tolerance over for støj er blevet mindre. Og så er der også gården i Herskind og familien, som også begge kræver sin tid. Det er nogle af grundene, så nu skal det være. Når Rolf Sandmark stiger af sit faste engagement, vil han være 66 år og som kommunalt ansat være moden til pensionering. Efter alle begrundelserne eller undskyldningerne for at stoppe kommer så tilføjelsen: Jeg elsker den her arbejdsplads og arbejdet sammen med mine kolleger. Rigt unge-musikliv Rolf Sandmark taler stadig et flot klingende norsk, selvom han har været i Danmark siden 1973. Da udvandrede han fra Trondheim for at komme på musikkonservatoriet i København. Nok var der mange musikskoler i Norge, men den store musikhøjskole i Oslo - Norwegian Academy of Music, der svarer til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, åbnede først samme år. Tanken var, at opholdet skulle vare et par år, men Sandmark

blev hængende. Rolf Sandmark begyndte at spille på kornet i skoleorkester i hjembyen Trondheim. Det er Norges tredjestørste by med et rigt musikliv for unge. Den dag i dag er der i Norge omtrent fem til ti gange så mange unge aktive musikudøvere på orkesterinstrumenter som i Danmark – og landet er vel at mærke mindre. Anden åbenhed for musikken I 1982 kom Sandmark så til Aarhus og det daværende byorkester: – Byorkesteret havde en mere eksperimenterende og dristig programprofil dengang. Det var forbavsende, hvad der blev spillet. Publikum var også mere åbent, hvad der måske kan undre, siger Sandmark, der mener, at bredden var en arv fra orkesterets grundlægger og mangeårige dirigent Thomas Jensen. Han var i 1957 blevet afløst af Per Dreier som dirigent. Dreier var for øvrigt også fra Trondheim og fortsatte efter sin tid i Aarhus ved en række større og fornemme orkestre i udlandet. Da Sandmark kom til byorkesteret, var det under ledelse af den ikke mindre ambitiøse og karismatiske dirigent Ole Schmidt. – Vi spillede musik af en række yngre og ellers ukendte komponister, og publikum var mere nysgerrige end i dag. Men man var i orkesteret økonomisk også mindre afhængige af at have sikre kassesucceser som nu, mener Rolf Sandmark. Mellem komponisterne var blandt andet Per Nørgaard. Han var 45 år, da jeg startede i orkesteret, og dengang anset som

en af nordens absolut mest fremtrædende komponister. Aarhus havde et rigt miljø for nyere kompositionsmusik centreret omkring Det Jyske Musikkonservatorium. At se et program for NUMUS Festivalen for de første ti år, 1978–88, vil nok for mange i dag være forbløffende. Godt tyve koncerter over ca. fem dage med et væld af uropførelser. I 1981 blev der opført ca. 75 danske og udenlandske værker for alle mulige besætninger op til symfoniorkester. De fleste medvirkende var lokale, rigtigt mange med tilknytning til konservatoriet, fortæller Rolf Sandmark og fortsætter: Århus – musikkens by – I dag ville et sådant projekt med ny musik være utænkeligt, i hvert fald totalt umuligt at finansiere. Det var det vel egentlig også dengang, men der var en speciel pionerånd både omkring konservatoriet og omkring Den Jyske Opera i de år. Orkesteret befandt sig måske udadtil lå lidt i skyggen, men spillede rigtig mange koncerter, flere end i dag, for rigtigt mange mennesker. Det gav rigtigt mange spændende programmer på et stadig højere og højere niveau. Men orkestret kæmpede med vanskelige rammer omkring det praktiske prøvearbejde. 80’erne var et specielt årti for århusiansk musikliv. Der var en blomstrende rytmisk musikscene både inden for rock og jazz og et voksende konservatorium, der var et kraftcentrum for ny kompositionsmusik. Den Jyske Opera gjorde byen til ”Nordens Bayreuth”. Aarhus var den by, der som den første i Danmark havde givet sig selv et musikhus. Det gav rammer til flere og flere aktiviteter også gæstespil og så altså et ungt og visionært orkester, der var fyldt med mennesker med pionerånd, lyder det med et skævt smil fra solobasunisten. Kampen for det rigtige spillested De forskellige dirigenter brændte for deres orkester, deres musik og kæmpede for at få et ordentligt spillested. Flere af dirigenterne opgav efter nogle års kamp for et passende spillested. Byorkesteret havde undervejs skiftende og ikke tilfredsstillende koncertsteder. Aarhus Teater, Scala (biografen), Aarhus Hallen, Rådhussalen, Folkets Hus i Amaliegade og flere andre steder blev afprøvet. Efter flere store politiske diskussioner blev det besluttet at bygge Musikhuset. Med den dygtige og inspirerende leder Poul Koch i

28

basunen • okt. 2018 - 31. årgang


Det var deres livsopgave, og flere af musikerne kompenserede for at følge med ved at øve sig voldsomt. En ældre kollega brugte fem-seks timer daglig ved siden af orkestertjeneste på daglige øvelser og forberedelse - også som 65 årig. Intet under at mange var utrolig slidte, da de lod sig pensionere. Dette var i øvrigt før efterlønnen og landsdelsorkestrenes pensionsordningers tid.

Rolf Sandmark spidsen stod huset klart i 1982. Det var et gennembrud, selvom der i de politiske diskussioner undervejs også var blevet indgået flere kompromiser, hvilket betød, at man fra musikerside fra starten var klar over, at den store sal ikke var ideel til symfonisk musik. Navneskiftet til Aarhus Symfoniorkester i forbindelse med indvielsen af Musikhuset markerede indledningen til en periode med store, kunstneriske ambitioner. Men et kraftigt rod i regnskaberne samme år var dog med til at svække orkesterets stilling i forhold til Musikhuset og byen. – Orkesteret blev hjemløst, vi holdt orkesterprøver i sportshallerne, på skolerne og gymnasierne. Alle steder i byen hvor der var muligt at klemme 65 musikere ind. Vi havde dels af økonomiske grunde sjældent mere end generalprøven i Musikhusets store sal. Orkesteret lejede salen fra dag til dag, dels af politiske grunde - vi var gæster og lejere på lige fod med alle mulige andre lejere i huset. Poul Kochs ambitioner om at udvikle Musikhuset som kulturinstitution stod i vejen for at orkesteret kunne gøre Musikhuset Aarhus til sit hjemsted i byen, mener Sandmark. – I de første år var det utroligt frustrerende og demotiverende at øve overalt i byen, samtidig med at den store sal meget ofte stod tom og blot ventede på, at vi skulle rykke ind til torsdagens koncert. Efter seks-syv meget vanskelige år som nomade fik orkesteret sidst i 1980’erne Aarhus Kommunes opbakning til at indrette faste prøvelokaler i en 600 kvm. fabrikshal i Frichsparken. Den rigtig gode løsning for symfoniorkesteret kom først, da Musikhuset i 2007 endelig indviede den symfoniske sal. Generationsskifte Udover at Rolf Sandmark var tilskuer til og involveret i de mange skift i ledelse og spillesteder, så kom han som ung basunist også til et orkester, som i de første år var midt i et stort musikermæssigt generationsskifte. – Da jeg startede, var fem af medlemmerne i byorkestret faktisk folk, som havde været med siden starten i 1935. Flere havde været med siden 40’erne. Ti-tolv stykker var startet før 1950. Med udvidelsen i antallet af musikere i orkestret kom vi godt tyve nye unge. Det må ikke misforstås, men vi var bedre uddannede. De ældre gjorde det godt.

Nodebundet Rolf Sandmark blev fra starten ansat som orkesterets solobasunist. For ti år siden rykkede han ned til at være basunist i orkesteret. Sandmark har derudover også i flere omgange desuden været engageret i både Klüvers Big Band, Peder Pedersens Big Band og Holger Laumanns orkestre, men det har aldrig helt været Rolfs verden med musik, hvor der skal improviseres: – Jeg er for nodebundet, indrømmer han og tilføjer så med et smil: Men måske i mit næste liv. – Jeg er vokset op i den nordiske toneverden. Carl Nielsen, Sibelius og så Mozart, Brahms, 1800- og 1900-tallets musik. Men der er ikke én, men mange favoritter. Det afhænger også meget af dirigenterne. Vi spiller jo ikke bare symfonisk musik, men rigtig meget rytmisk musik med musicaler og filmmusik. Det er meget forskelligt, der står på vores program. Det er jo tidens kommercielle, økonomiske hensyn, som vi er underlagt. Det er noget af det, som er ændret siden dengang i 80’erne. De mange og mange forskelligartede aktiviteter i dag, som orkestret er underlagt, slider på musikerne. Det kan være rigtig hårdt for nogle, oplever Rolf Sandmark. Hvad nu? Udover at symfoniorkestret har Sandmark også i 36 år været aktiv som timelærer med et skiftende timetal på Musikkonservatoriet, men det tog også tid, og to stillinger blev for

meget, så den post overgav han til basunisten Niels-Ole Bo Johansen. – Min gode kollega fra orkesteret, Niels-Ole Bo, begyndte at undervise parallelt med mig i begyndelsen af 90’erne. På et tidspunkt blev der timer nok til, at han kunne undervise på fuld tid og sige sin stilling op i orkesteret. Men der har både været en vigende rekruttering til basunstudiet og stramninger af studieplanen, så for nogle år siden fik det den konsekvens, at jeg gled det ud af undervisningen. Jeg har været rigtig glad for at undervise og gør det stadig i lille skala og til stor glæde. Men i hverdagen har jeg ikke savnet konservatoriet, da det har givet mig mere tid til at øve selv i hverdagen. På spørgsmålet om, hvad tiden efter den 22. september skal bruges til musikalsk, når fastansættelsen ved symfoniorkestret slutter, bliver Rolf Sandmark lidt usikker. Han mener, han da nok vil sige ja, når der bliver spurgt til konkrete arrangementer – og det kan passe i kalenderen. – Og så har jeg jo mine små grupper, hvor jeg og mine musikalske venner tager ud med vores musik. Det ser jeg frem til. Vi får se, hvad tiden bringer. Helt stille bliver der næppe omkring Rolf Sandmark, der ikke kan lide at ligge på den lade side. Heller ikke når det har gjaldt om at tage frem og tilbage fra gården Herskind og de 19 km til Aarhus. Her har man ofte set ham tage turen på cykel. På de dovne dage nøjes han med at cykle til bygrænsen og så cykle de sidste ti km til Musikhuset. – Det er for at undgå problemer med parkering af bilen, lyder det undskyldende. Sådan kan Rolf Sandmark lyde, når han kun er sig selv: https://www.youtube.com/ watch?v=uhv8o892Tw0

Basungruppen - og orkestret i alle henseender - tog afsked med en musiker om hvem ordene generøsitet og engagement ikke kan ytres dybt nok. Rolf Sandmark afsluttede sine 41 år i orkestret med Brahms 1. symfoni, men hans positive indvirkning på orkestret, dets udvikling, fremdrift og sammenhold, vil kunne mærkes i lang, lang tid fremover.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

29


Podcasts og netradio - Artikelserie Del. 1

Know The Ledge Tekst og foto: Martin Sørensen, DMF-Aarhus.

I HIP-HOPPENS TJENESTE Tilbage i 1998 begyndte de to kammerater, Karsten Klitgård og Delucas Stolze , der nu står bag den randrusiansk baserede hiphop podcast Know The Ledge, for første gang at eksperimentere med at lave hiphop musik. Efter et års tid steg seriøsiteten og ambitionerne da de slog sig sammen med en flok lokale rappere og dannede gruppen 89 Mafia. Gruppen eksisterede i mere end 10 år, hvor den fungerede som et musikkollektiv, og hvor de primært optrådte på lokale spillesteder. Efter gutterne er stoppet som aktive rappere, får de afløb for deres passion for musik igennem Know The Ledge, hvor de samtidig bringer deres kærlighed til den uforfalskede danske undergrundsrap videre til lytterne af deres Podcast. At formidle denne kærlighed til musikken videre giver ifølge Delucas Stoltze dem den samme tilfredsstillelse, som de tidligere fik ved selv at skrive og indspille den.

musikgenre. I mellemtiden undersøgte vi, om det kunne lade sig gøre at udgive vores program som podcast, og da det viste sig at være muligt, syntes vi, at det var oplagt”. Hvilke fordele og ulemper har jeres format i forhold til regulære gammeldags radio/DAB- kanaler? ”En helt tydelig forskel fra gammeldags radio og podcast som format er, at lytteren selv kan bestemme, hvor og hvor-

Karsten Klitgård og Delucas Stolze Vi har hevet fat i den ene halvdel af KTL Podcast, Denår de vil høre programmet. Et andet lucas Stoltze, for at høre lidt nærmere perspektiv er kontakten med lytterne. om, hvad han tænker om den pludseDa podcasten bliver udgivet på ITunes lige eksplosion i podcast/netradio som og Soundcloud, er vi i direkte kontakt medie, og hvilken forskel, han mener, med lytterne på de sociale medier. Her podcast mediet kan gøre for nichegenkan lytterne kommentere, komme med rer inden for dansk musik. ris og ros, deltage i konkurrencer og så videre.” Et medie i stærk vækst På spørgsmålet om hvor Know The Blod, sved og hip-hop Ledge har sin oprindelse, beretter ”Podcastformatet er stadigvæk et Stoltze :”Vi startede med at lave et raforholdsvis nyt medie i Danmark samt dioprogram omhandlende hiphop kultur et medie, som er i hurtig vækst. Det på Det Åbne Radioværksted i Randers. gør det nemmere for nichegenrer og Det udviklede vi på i et års tid, hvor det emner med smalle målgrupper at nå ud langsomt gik op for os, at vi var nogle til folket” mener Stoltze. ”Men det drejer af de få, som fokuserede på netop den

30

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

sig ikke bare om at købe noget udstyr og sætte sig ned og indtale en podcast. Man skal ikke undervurdere hvor meget tid, der går med at researche, afvikle og efterbehandle. Vi dækker en genre, som lever sundt og godt i undergrunden, som ikke er vant til at have en platform, den kan blive eksponeret ved hjælp af. Podcastformatet har gjort det nemmere at nå ud til lyttere med interesse for den danske hiphop undergrund.” Vækstlaget inden for en genre som hiphop er naturligvis vigtig, og ifølge Stoltze gør KTL en anseelig del for at promovere netop denne del af scenen. ”Hver uge bringer vi et nyt interview med kunstnere, som primært bevæger sig i vækstlaget, hvor man ikke udelukkende lever af sin musik. Vi udgiver programmet på de to platforme Itunes og Soundcloud, og promoverer ugens afsnit på Facebook og Instagram. For os er de sociale medier et af de vigtigste værktøjer i processen omkring at nå ud til vores lyttere, men også kunstnerne i branchen. Derudover forsøger vi også at være synlige til alle de hiphoparrangementer, vi kan, så både koncertgængere og branchefolk lærer os og vores program at kende.” Et helt andet aspekt af podcastmediet er kontakten med lytterne ved hjælp af sociale medier. Er brugernes feedback vigtigt for indholdet af podcasten? ”Ja, meget. Vi oplever, at lytterne fore-


slår ukendte kunstnere, giver feedback på den musik, vi spiller og deltager aktivt i at gøre os og programmet bedre.” Gør i noget for at indlemme lytterne i en form for fællesskab omkring jeres podcast? ”Vi afholder konkurrencer flere gange om måneden, hvor lytterne nemt kan deltage på de sociale medier. Det er oftest konkurrencer i samarbejde med de kunstnere, vi har haft med i programmet. Vi forsøger også hele tiden at udvikle os på merch fronten. Indtil videre har vi fået lavet nogle t-shirts, som man har kunnet vinde, men også købe. T-shirts har også hjulpet os med at få markedsført vores navn og podcast, igen med stor hjælp fra kunstnerne i branchen. De har været meget søde til at vise flaget ved at bære vores t-shirts på scenen til deres koncerter. I marts afholdt vi i samarbejde med spillestedet Cafe Von Hatten vores første koncertevent, In The Name Of HipHop. Vores vision var at få hiphop ud i provinsen. Det lykkedes for os at få samlet en, synes vi selv, virkelig stærk line up. Der

kom folk fra nær og fjern for at støtte op og opleve eventet. Både en masse lokale hiphopelskere, men også fra København kom der folk fra branchen for at se, hvad vi kunne præstere i provinsen. Det var første event af tre i 2018, og vi fik virkelig skudt det godt igang. Det er også en måde, hvor vi virkelig får skabt et fællesskab omkring den musik, som vi allesammen elsker.” Under Randersugen i år løb det andet In The Name Of HipHop event af stablen med stor succes, og denne gang var der også grafitti på plakaten i form af den anerkendte grafittikunstner DATO. Er folk overhovedet interesserede i at tilegne sig viden om den musik, de hører? De fleste dab-kanaler osv sender jo forudprogrammerede playlister uden værter osv. ”Det er selvfølgelig svært at svare på det spørgsmål for alle, der lytter til musik. Men vores erfaring viser, at lytterne i vores segment er glade for at få lidt fakta og fun-facts om det musik, vi spiller og ikke mindst om kunstnerne. Derudover har responsen på vores interviews med de forskellige kunstnere, vi har haft med, været meget positiv, og det virker

absolut, som om lytterne synes, det er dejligt at lære de kunstnere, de går og lytter til, lidt bedre at kende. Her til sidst vil jeg høre, om du har nogle afsluttende bemærkninger eller råd til folk, der skulle sidde derude og brænde for at formidle deres kærlighed til musikken via. podcastmediet? ”Jeg vil sige til folk, som kunne overveje at kaste sig over podcast mediet, spring ud i det. Man lærer en masse undervejs, samtidig er mediet i stærk vækst, og med det følger en masse potentielle samarbejdspartnere. Dørene har åbnet sig for os i løbet af vores udvikling; vi startede med at kontakte en masse forskellige kunstnere for at arrangere interviews. Nu har vi en kø af interviewaftaler, som er blevet lavet, efter at kunstnerne er begyndt at kontakte os. Det betyder, at vi kan sende et program om ugen med et nyt interview hver uge”, slutter Stoltze af og lader os vide, at KTL Podcast udgives hver fredag kl.15 på både iTunes og SoundCloud.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

31


MUSIK PÅ TVÆRS af Erik Lyhne

MUSIK PÅ TVÆRS (MPT) er titlen på et musikmodul, der siden efteråret 2016 er gennemført i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) samt Lærer- og pædagoguddannelsen på VIA University College Aarhus (VIAUC). Vi har netop gennemført modulet for 3. gang. Etableringen af et samarbejde på tværs har været et stort ønske gennem mange år, men er blevet aktualiseret med aftalen om Læreruddannelsen fra 2013 (LU13), hvor der i aftaleteksten står, at partierne ønsker, at musikfaget styrkes via et forpligtende samarbejde mellem professionshøjskolerne og musikkonservatorierne. Ligeledes er der i forbindelse med reformen af folkeskolen aftalt, at folkeskolen forpligtes til et gensidigt samarbejde med bl.a. musikskolerne. Der er også åbnet mulighed for, at der kan oprettes talentklasser i musik. Modulet var tilrettelagt i et seks ugers forløb, der var delt op i tre satser. Den første sats var en introduktion med præsentation af alle studerende og undervisere samt pædagogiske og musikalske grunddebatter mellem uddannelserne. Den anden sats var et praksisforløb, hvor de studerende på tværs af uddannelser skulle samarbejde omkring undervisning på folke- og privatskoler og institutioner. Den tredje sats var efterbehandling af praksisforløb samt evaluering. DJM og VIAUC har desuden i fællesskab fået godkendt en masteruddannelse i Musikpædagogisk praksis – læs mere herom i sidste nummer af Basunen eller på https://www.musikkons.dk/ index.php?id=3932 I forbindelse med Musik På Tværs havde vi arrangeret en paneldebat

32

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

med deltagere fra den del af kulturlivet, hvor professionelle musikere møder den pædagogiske verden. Her deltog Aarhus Musikskole v. Sune Thorbjørnsen, Sangens Hus/Projekt Sangglad v. Mads Bille, Den Jyske Opera v. Lene Juul Langballe, Aarhus Jazz Orchestra v. Klaus Lorenzen, Aarhus Symfoniorkester v. Mette Storgaard, Levende Musik i Skolen v. Ebbe Høyrup og OrkesterMester v. Bent Hjort. Hver organisation fremlagde på ca. 10 min. et koncentrat af deres virkefelt. Herefter var der livlig debat omkring organisationernes arbejde og den betydning, det musikalske arbejde har for børn og unge i de danske skoler og institutioner. Vi er klar over, at der er mange flere organisationer, der arbejder inden for dette område – men det var dem, vi havde deltagelse af i dette års Musik På Tværs. Man kan læse meget mere om organisationerne på nettet.

NAVNE PÅ FOTO:

fra venstre mod højre: • Aarhus Musikskole v. Sune Thorbjørnsen - http://www.aarhusmusikskole.dk/ • Sangens Hus/Projekt Sangglad v. Mads Bille - https://sangenshus.dk/ og https://sangglad.dk/ • Den Jyske Opera v. Lene Juul Langballe - https://www.jyske-opera.dk • Aarhus Jazz Orchestra v. Klaus Lorenzen - https://www.aarhusjazzorchestra.dk/ • Aarhus Symfoniorkester v. Mette Storgaard - https://www.aarhussymfoni.dk/ • Levende Musik i Skolen v. Ebbe Høyrup - https://lms.dk/ • OrkesterMester v. Bent Hjort - http://www.dmkl.dk/orkestermester.html • Rektor Claus Olesen, Det Jyske Musikkonservatorium - https://www.musikkons.dk/


ORKESTERMESTER Af Erik Lyhne. - Fotos Mette Johnsen

OrkesterMester er et nyt musikalske projekt, der er startet i august 2018. Projektet begyndte at spire i slutningen af 2015, og man er nu parat til at igangsætte skoleorkestre på ni skoler landet over. Gennem de næste fire år er det planen, at 1500 elever skal deltage i projektet. Målet er, at der på sigt bliver opbygget et skoleorkestermiljø i alle kommuner. Nordea Fonden har bakket op med en støtte på 3,4 mio. kr. Kommunernes egeninvestering udgør samlet 3.6 mio. kr. OrkesterMester er et partnerskab mellem Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL), Dansk Musikskolesammenslutning, Skolelederforeningen og DR SymfoniOrkestret og sigter på at opdyrke skoleorkestre på skoler, hvor der ikke i forvejen er et. Projektet sker i et samarbejde mellem den deltagende kommune og den lokale musik/kulturskole- og folkeskole. Musikskolens ledelse og skolens ledelse har fælles ansvar for, at OrkesterMester-forløbet forankres i forvaltning og kommunalbestyrelse med hensyn til lærerlønstimer, undervisningsmaterialer og lokaler. DMKL er projektejer på OrkesterMester, og en række orkestre og organisationer bakker op. I alt deltager ni kommuner og ca. 500 elever i projektet det første år. Yderligere 500 elever starter i projektet til næste år. Link: www.dmkl.dk/orkestermester. html - og læs projektbeskrivelsen ved at følge dette link: kortlink.dk/umsu

De 9 første skoler i OrkesterMester er fordelt over hele landet: • Skolegades Skole (Brønderslev Kommune) • M. C. Holms Skole (Morsø Kommune) • Ringkøbing Skole (Ringkøbing-Skjern Kommune) • Ådalskolen (Skive Kommune) • Hvinningdal Skole (Silkeborg Kommune) • Broskolen (Faaborg-Midtfyn Kommune) • Lille Næstved Skole (Næstved Kommune) • Sorø Borgerskole (Sorø Kommune) • Distriktsskole Ølstykke (Egedal Kommune)

31. årgang - okt. 2018 • basunen

33


Musiker med mange facetter Dødsfald: Hans Christian Vartenberg, 74 år Af Lars Borup - foto: Albert Meier

For nogle dage siden fik jeg en sms fra en god spillekammerat: ”HC er død”. Underligt, uvirkeligt. Vi havde jo mange planer for det kommende år og var da slet ikke færdige med at være sammen. Men fakta er, at HC har forladt os efter et langt liv med musik. Han blev 74 år. Jeg har kendt HC i mange år både som spillekammerat og god ven. For et par år siden interviewede jeg ham. Her er nogle pluk om Hans Christian Vartenbergs liv hentet fra artiklen. Allerede da han var 14 tog det fart med musikken. Han spillede i mange ungdomsklubber og lavede et orkester med Anders Errboe, da de gik i 2 G. De blev tidligt involveret i jazzmiljøet. Efter gymnasiet gik han i gang med noget andet end musikken Han studerede arkæologi og blev i en periode kaldt ”graveren”. Ofte kom han direkte fra nattens musikjobs ud til udgravningerne iført laksko og jakkesæt.. Til sidst opgav HC studiet. Musikken vandt, men han var fortsat meget historisk interesseret og besøgte hele tiden museer i alle størrelser. Fra 1965 kom der for alvor gang i musikken. Frem til 1972 var H. C. Vartenberg medlem af det legendariske orkester Kærne og sideløbende medlem af Peder Pedersens Big Band, I 1972 blev Vartenberg medlem af Østjysk Musikforsyning og kom i gang med at spille revy. Det startede i Ebeltoft, fortsatte i Lorry i København og kom senere på Pejsegården i Brædstrup hos Grethe, hvor de var i mange år. Her fik H. C. Vartenberg chancen for at udvikle sit komiske talent og skrive sange. Det blev til flere hits og pladeudgivelser. Bl.a. skrev han ”KFUM”. Det var også her, han udviklede sine monologer, som hurtigt blev folkeeje.

34

basunen • okt. 2018 - 31. årgang

Mange husker f. eks. ”Kanotur på Gudenåen” og HC’s fortolkning af ”Den gamle Gartner”. Der var derfor en klar tråd til samarbejdet med John Nørgaard. De blev et forrygende komikerpar, der i hastigt tempo skrev underholdende tekster og undersættelser. Et eksempel var De Muntre Montører, som var et radioprojekt som led i en færdselskampagne. Frem til sin død var han aktiv på mange fronter. Hans store projekt i de senere år var senior big bandet Sankt Pauls Band. For sin indsats med dette orkester og sit bidrag til jazzmiljøet fik han i 2016 Gaffelprisen, som er Danmarks ældste jazzpris. Den uddeles af Jazzselskabet Aarhus. Ved siden af big bandet underviste han sangkor, lavede revy og spillede med flere mindre ensembler. Han var et omvandrende jazzleksikon, skrap når det drejede sig om arrangementer, dygtig til komik og tekstfortolkning og i det hele taget et stort, rummeligt og socialt menneske. Privat har han dannet par med maleren og grafikeren Annette Brix og har to sønner, som er vokset op med faderens interesse for historie og musik. Hans Christian Vartenberg indeholdt et utal af facetter, og ikke alle er nævnt her. Han efterlader sig et tomrum. Vi kommer til at mangle ham og savne ham. I flere sammenhænge kan han ganske enkelt ikke erstattes. Men vi spiller videre efter bedste evne helt i din ånd. Lars Borup God ven og spillekammerat.


Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

31. årgang - okt. 2018 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • okt. 2018 - 31. årgang www.dmf-aarhus.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.