29. ürgang - okt. 2016 • basunen
1
2
basunen • okt. 2016 - 29. ürgang
Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk
Forside Ida Nielsen Band på Fatter Eskil Foto: www.mbn-foto.dk
De næste 4 år i DMF Efterårets kurser fra Artlab The Boy That Got AwaySkattemøde DMF Aarhus ungeudvalg El Sistema på dansk CD-udgivelser Siden Sidst Den tænkende rytmeboks Fatter Eskil - Paisley Park Temaaften på Låsby Eurovision Camp Kajsa Vala - Aarhus og Nashville Gearkassen Når musikken smelter sammen Poesimaskinen De underjordiske øvelokaler En guitarnørd flytter adresse DMF - Djursland
04 05 06 08 10 14 16 17 18 21 23 24 27 28 29 30 32 34
06 18 30
UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. november 2016. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE The Boy That Got Away
29. årgang - okt. 2016 • basunen
3
DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus
Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk
DMF-Randers
Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com
DMF-Silkeborg
Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk
DMF-Djursland
Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 beejaymusic@norddjursnet.dk
DMF-Herning
Jann Guldhammer Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449 formand@dmf-herning.dk
DMF-Holstebro
Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk
DMF-Viborg
Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com
Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.
DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14
DMF-Regionskontor
Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778
4
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
4 år mere med Anders Laursen Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus Vi er nu i oktober måned, og kongressen er overstået. Der er valgt ny hovedbestyrelse, og formand Anders Laursen fortsætter de næste fire år, som samtidig bliver hans sidste år i formandsstolen og DMF. Der var ligesom lagt op til, at kongressen 2016 ville blive en politisk kampplads. Der var to kandidater til formandsposten (Erik Damgaard og Anders Laursen), foruden en del kritik af Anders Laursens håndtering af formandshvervet, som blandt andet er fremført af Erik Damgaard, der selv har siddet 24 år i hovedbestyrelsen og 20 i forretningsudvalget, foruden han har siddet som næstformand i den forløbne kongresperiode. Ret hurtigt stod det dog klart, at Erik ikke havde den nødvendige opbakning, og formandsvalget endte med at Erik Damgaard fik 658 og Anders Laursen fik 5.124 stemmer. Personligt er jeg af den opfattelse, at kritikken mod Anders Laursen blev fremført på en uheldig og ukonstruktiv måde. Jeg synes, man må kunne mobilisere noget kredit til en formand, der i den grad har præget vores forbund de sidste 25 år og på mange måder har været inspirator og iscenesætter for den mest succesfulde udvikling i Dansk Musikerforbunds historie. At give formanden skylden for alle musikeres problemer og musikkens status i samfundet er skudt over målet. Jeg forstår frustrationerne til fulde. Vi sidder i dag på vegne af medlemmerne med en masse problematikker og en skidt udvikling af mange ting og aspekter ved erhvervet. Vores branche er fragmenteret ud i tusinder af grene og dele. Mennesker, organisationer og firmaer, der lever af musikernes kunnen, og som vil have del af kagen, bliver flere og flere. Men det er en generel situation for alle fagforeninger inden for kulturen og for de ansatte på det atypiske arbejdsmarked. Vi sidder alle med de samme problematikker. Verden har ændret sig radikalt for vores medlemmer, som den har det for mange andre faggrupper. Der er ingen lette løsninger på de fleste af problemerne – det er komplekst og styret af en teknologisk, strukturel og samfundsmæssig udvikling. Den respekt og goodwill der var omkring musikken og musikerne for 20 år siden, den er der ikke i dag.
Der er mange steder i branchen, hvor tingene bevæger sig i en retning, der gør det sværere og sværere for vores medlemmer at opretholde musikken som et fuldtidserhverv. Det er frustrerende at bruge så meget tid af sit liv på at dygtiggøre sig og så blive behandlet og opfattet som en vare, der ikke skal betales for og ikke respekteres. Det er disrespekt, når stats- og kommunalstøttede spillesteder ikke betaler en tarifmæssig betaling. Når sparekniven i ekstrem grad og til stadighed svinges over byens symfoniorkester, er det også udtryk for en manglende anerkendelse af musikernes kunnen og status. Når der streames og kopieres ulovligt. Når dagpengesystemet ikke kan rumme alle vores medlemmer. Når musikerne får en ekstrem latterlig afregning, og pladeselskaberne får en mange gange større del af afregningen fra de lovlige streaming tjenester, er det miskredit etc. Heldigvis er der også gang i nogle gode processer rundt omkring. Personligt har jeg meget tillid til musikskolens indmarch i folkeskolen. Det kan blive en stor gevinst for vores medlemmer og for børnene i folkeskolen, hvis den kommer til at virke, hvad den gør nogle steder. Opgaver er der rigtig mange af for den nye formand og hovedbestyrelse. Der har været meget stor udskiftning, og de nye medlemmer skal til at sætte sig ind i de mange hjørner i forbundets færden. Sådan er det for hvert nyt HB-medlem. Men skal vi under nogen omstændigheder have en chance for at markere os, så skal vi holde sammen og støtte op om de mennesker, der er valgt. Begynder vi at gå i hver sin retning, bliver branchen endnu mere á la det vilde vesten. Så lad os derfor samles i stedet for at splittes. Den nye hovedbestyrelse er: Anders Laursen formand, Michael Justesen 1. næstformand (Kbh.), Henrik Jansberg 2. næstformand (Kbh.), Benjamin Aggerbæk Woll (Kbh.), Jesper Løvdal (Kbh.), Søs Nyengaard (Aarhus), Jan Østergaard (Sønderborg), Vibeke Persson (Randers), Kim Jensen (Esbjerg), Inger Allan (Svendborg), Sten Hatholt (Frederiksborg), Martin Valsted (Sydsjælland) og Lars Kiehn (Aarhus). Yderlig skal der på det kommende repræsentantskabsmøde vælges to unge musikere til hovedbestyrelsen.
29. ürgang - okt. 2016 • basunen
5
Af Lars Knudsen, DMF-Aarhus.
Masser af festival jobs, nye samarbejdsaftaler, koncerter i udlandet, viral eksponering og et album på vej. Tingene stikker i år af, for Aarhus trioen The Boy That Got Away. Et band der holder fast i udgangspunktet for at komme videre. Rock anno 2016 Bandets medlemmer er vokset op med ”hele det der 80’er helvede”, som det udtrykkes når der blandt andet refereres til den musiksamling sanger/guitarist Tim Alvin Boström’s far havde i reolen, som tidligere bassist i glam heavy rock bandet Skagarack. ”Og jeg kan stadig ikke snuppe det!”, griner Tim. Hele 90’er bølgen med amerikansk grunge og danske bands som Kashmir, D:A:D, Fielfraz og ikke mindst Dizzy Mizz Lizzy gik derimod rent ind på lystavlen. The Boy That Got Away trækker trådene herfra frem til et nutidigt rock udtryk, hvor bandet siden den selvbetitlede debut i 2014 er i en stadig udvikling. Det har altid været rock. Fra i starten at være blues inspireret, blev udtrykket mere melodiøst rock, og læner sig nu også over imod den tungere rock. Jobs i bøgeskov og udland Asker Bjørk, trommer, Matias Bager, bas og Tim Alvin Boström var de tre oprindelige medlemmer af bandet. I 2011 afløste Casper Simonsen på trommerne og Filip Dybjerg kom til i år. I 2012 vandt The Boy That Got Away Jelling festivalens talentkonkurrence Quasar Rock, med efterfølgende en række betalte spillejobs rundt om i landet. Et af dem på Live Camp scenen i Skanderborg, som førte til at Tak Rock! udvalgte dem til at spille deres første store job på bøgescenen på Smuk-
fest. Siden er publikumsinteressen vokset herhjemme, og så småt i udlandet, hvor bandet for nylig igen har spillet på Live At Heart festivalen i Sverige på tredje år. Rock i radioen Med Søren Andersen bag pulten, gik trioen for to år siden i Medley studiet og indspillede deres debut album. En udgivelse som ramte radiofladen, hvor Tim Christensen viste sin begejstring som anmelder på Danmarks Radio. Og desuden blev anbefalet og spillet af toneangivende radioværter som Alex Nyborg Madsen, Henrik Milling, samt opnåede heftig rotation på stationen myRock. ”Vi lagde et arbejde i at henvende os direkte til en række radioværter, og skabe en personlig kontakt, som vi stadig sørger for at følge op på og vedligeholde. Det er en meget vigtig ting for os, at følge op alle de steder vi mærker interesse for musikken”. Med god kontakt til branchen, har udfordringen været at skabe kontakt til publikum, og komme ud den vej. For et rock band skal der en del mere til, for at der opstår en hype, end for det mere umiddelbart bredt appellerende pop musik, mener de. Skriveprocessen Hvor debut albummet stort set var skrevet af Tim, arbejder bandet nu med at bygge musik, tekst og arrangement op i fællesskab til kommende album nummer to.
Tim Alvin Boström
6
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
”Vores første album var helt færdig skrevet da vi gik i studiet. Denne gang arbejder vi med en proces, hvor vi har booket fire studie sessions henover året i Antfarm studiet hos Tue Madsen. Til hver session skriver vi 4-5 sange, og indspiller så 2 eller 3. Vi føler på den måde at vi hver gang har helt friske sange med, som vi er helt oppe på. Vi har en mere åben indstillingen omkring, at det er skitser som vi kan arbejde og nørde igennem med i indspilningsprocessen, hvor vi tracker tingene live. Vores tidligere materiale var måske lidt mere poppet. Stem ned og skru’ op… det er der vi er nu”. Med Dizzy Tim fortæller: ”Vi var på tour i Tyskland sidste år, og jeg stod på scenen og gjorde klar i Berlin, da telefonen ringede og Tak Rock! spurgte om vi ville spille et lukket arrangement for Royal Beer, med 3000 mennesker i København sammen med Dizzy Mizz Lizzy. Det band har altid været en kæmpe inspiration. Efterfølgende skulle Dizzy spille 7 andre jobs, hvor vi i feltet af 1300 håbefulde Tak Rock! bands, blev valgt som opvarmning på 4 af deres jobs. Vi har fået sådan nogle klap på skulderen hele vejen, og får hele tiden at vide – ’det er fanme godt det i laver, fortsæt’. Det er hårdt arbejde, hvor vi med udholdenhed vil vinde vores fans tillid. Radio er godt, men rock skal opleves live”.
The Boy That Got Away
The Boy That Got Away
Skovmandsskjorten der er blevet ’in’ igen
Alt kommer i bølger ”Jeg går stadigvæk i skovmandsskjorte som i 90’erne, og har sgu aldrig været ’in’. Nu er jeg ligesom blevet ’in’… hvor fanden kom det fra!? De fleste har bevæget sig andre steder hen, og med tiden. Vi ændrer ikke på vores musik og giver den et bevidst tilpasset poppet udtryk. Vi starter ikke forfra, men holder vores musikalske kurs”. Det der er grundstenene for The Boy That Got Away er, at holde en høj standard omkring sangskrivningen og live performance, og hele tiden forbedre og styrke. Ikke bevidst indtænke ændring, men lade sig udvikle af den erfaring som lægges på. ”Vi gør meget ud af at blive i
øvelokalet. Vi siger ikke ja til alt i verden for at komme ud at spille. Vi holder hellere hestene, fremfor at prøve at blive opdaget ved at spille alt hvad der er muligt”. Der holdes øje The Boy That Got Away er sponsoreret af den danske effekt pedal producent T-Rex. TC Electronic havde i år også krogen ude efter bandet, da de skulle lancere deres nye Wire Tap riff recorder pedal. De blev hyret til at medvirke i den globale virale markedsføring, hvor musikken fra nummeret ”The River” kan høres i en 4 minutter lang produkt præsentationsvideo. Trioen siger at de kan mærke, at der bliver holdt
The Boy That Got Away
øje med dem. Siden de i sommer postede nyheder omkring support tjansen for AC/ DC i Aarhus, og anden singlen ”The River” fra den nye plade, er der kommet en markant og voksende interesse på de sociale medier. Bandmedlemmerne går på Det Jyske Musikkonservatorium, og er således 100% dedikeret omkring musik karrieren. For nylig indgik de en booking aftale med 3rd Tsunami Agency. Planen er at arbejde på det danske, svenske og tyske marked. Og løbende, forud for release af kommende album til februar 2017, at slippe i alt tre singler.
Casper Simonsen
29. årgang - okt. 2016 • basunen
7
Et positivt syn AfVictor Hempel-Mydtskov - DMFs ungdomsudvalg, Aarhus - fotos: Karen Bendix Foto: www.mbn-foto.dk
Møde i DMFs Aarhus ungeudvalg Som ung musiker kan man godt nogle gange lade sig fortvivle, når man læser om nedskæringer i stat og kommunes kulturbudgetter, om lukningen af store danske orkestre, eller om hvor få penge komponister og sangskrivere tjener, når deres musik bliver spillet på diverse streamingtjenester. Også i det lokale miljø omkring den unge musiker skal man ikke lede længe, før man finder problemer ved musikbranchen: Det er svært at finde nok ordentligt lønnede spillejobs, og spillestederne vil kun lade dig spille din egen musik, hvis du selv står for PR og kan få nok af dine venner til at betale entré. Men midt i alle disse problemer findes også en optimisme og en taknemlighed over de gode ting, de unge musikere får af hjælp og muligheder. Denne optimisme kom til blandt andet til udtryk, da ti unge, aarhusianske musikere mødtes en varm junidag til
middag og samtale. DMFs århusianske udvalg havde arrangeret mødet med henblik på at høre byens egne unge om, hvordan livet som musiker er i Aarhus. Tonen var overvejende og måske også overraskende positiv. Selvom der selvfølgelig findes problemer og forhold, der skal forbedres for musikeren, glemmer de unge ikke at værdsætte de ting, der fungerer. Den brogede gruppe musikere, der bestod af unge fra forskellige musikmiljøer og musikalske baggrunde, roste blandt andet udvalget af økonomiske støttemuligheder. At få bevilget finansiel støtte til et projekt er typisk det, der afgør, om projektet er realiserbart. Uden støtte fra puljer og ordninger som eksempelvis Musikpuljen eller JazzDanmark ville en ung musiker sandsynligvis ikke kunne indspille sin egen musik eller arrangere koncerter,
Foto fra møde mellem DMF’s ungdomsudvalg fra Aarhus og København
8
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
da den månedlige SU eller anden indkomst typisk ikke tillader den slags udgifter. Det er selvfølgelig ikke alle henvendelser, der bliver tilgodeset, men meget god musik er blevet muliggjort med hjælp fra disse puljer. Derudover udtrykte de unge musikere også en begejstring over den positive udvikling i caféer, der bruger livemusik. Flere fra gruppen havde selv erfaret en stigning i jobmuligheder på caféer og restauranter rundt omkring i byen. Adskillige steder har regelmæssigt koncerter eller faste bands, der spiller live. Udover at det er dejligt at se mere livemusik i bylivet, betaler disse jobmuligheder også musikerne bedre, end de har gjort tidligere, mente flere fra gruppen. I det hele taget kunne man i denne samling af unge musikere fornemme en optimisme og et positivt syn på forholdene, den unge musiker lever under. I stedet for kun at kræve at forholdene bliver bedre, er der en stemning af at anderkende de gode ting, der eksisterer og udvikler sig. Og det er klart, at de unge musikere skal kæmpe for bedre rammer for sig selv og hinanden og gøre sit for at ændre de ting, der ikke virker eller ikke tilgodeser skabende og udøvende musikere i en ordentlig grad. Men dette må gå hånd i hånd med både at erkende og anerkende de ting, der gør noget godt for musikken og musikeren, så der kan blive mere af dét. Og den erkendelse findes blandt Aarhus’ unge musikere.
Medlemmer af ungdomsudvalget i DMF-Aarhus
29. ürgang - okt. 2016 • basunen
9
MUSIK I SKOLEN
Vi fortsætter vores artikelserie, hvor vi beskriver nogle af de musikprojekter, som har fundet vej til folkeskolen.
El Sistema på dansk Af Lars Kiehn. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Når man er i selskab med søstrene Gabriella og Rebecca de Carvalho e Silva Fuglsig, fornemmer man klart deres entusiasme. De to søstre brænder tydeligvis for at undervise børn i musik, og de brænder for deres musikprojekt på Hasle Skole. Projektet er et initiativ med 64 børn fordelt på to strygeorkestre. Vejen til realiseringen har været sej og med mange opgaver undervejs. Men søstrene har også med projektet mødt megen velvilje. Gabriella og Rebecca er stadig musikstuderende på Det jyske Musikkonservatorium. De fik ideen til projektet, da de skulle lave deres bacheloropgave på konservatoriet.
Foto fra april i Wien til El Sistema Teachers Training, Gabriella og Rebecca de Carvalho e Silva Fuglsig med Gustavo Dudamel.
Fælles historie Tvillingeparret Gabriella og Rebecca har fulgtes ad i tykt og tyndt, siden de for 23 år siden kom til verden. Deres musikalske livsbane startede som 6-årige på Aarhus Musikskole, hvor de fik undervisning i cello. Der gik de, indtil de som 16-årige begyndte på gymnasiet, og parallelt med gymnasiet startede de på MGK-linjen på Aarhus Musikskole. Efter gymnasiet søgte de ind på konservatoriet, og der har de nu gået i fire år og mangler et år igen. De to bor stadigvæk sammen, og med udgangspunkt i deres fælles lejlighed går deres verden og liv stadig ud af den samme vej og med fælles retning.
10
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
Inspiration Rebecca og Gabriella har længe været interesseret i projekter, som det de nu selv har startet, og som de kalder MusikSak. Søstrene var bl.a. på eget initiativ i Venezuela og besøge El Sistema i 2013, hvor de snakkede med musikerne fra orkesteret, og samtidig fulgte de orkesterets dagligdag en uges tid. Det var en spændende og inspirerende oplevelse at følge El Sistema i arbejde og i fuld udfoldelse. Som børn af en brasiliansk mor har de to søstre et naturligt tilhørsforhold til den sydamerikanske kultur. Spillede I med El Sistema? ”Nej, det gjorde vi ikke. Vi var der jo kun en uge. Men vi spillede med dem sidste år. Der spillede vi med Caracas
Youth Orchestra i Milano. Men vi har set en del lignende projekter de sidste mange år og er derved blevet inspireret. Det har blandt andet inspireret os til at starte et lignende orkester selv. Det faldt for øvrigt sammen med, at vi skulle lave vores bachelorprojekt på konservatoriet. Derfor kunne vi ligeså godt starte et fedt projekt, som vi selv kunne brænde for”. Nu er det vanskeligt at lave en identisk kopi af El Sistema i Danmark. Her i landet har vi en helt anden socialstruktur og levestandard. Men det er muligt at lade sig inspirere af det, man ser og samtidig agere i forhold til den virkelighed, vi har. Dirigent Bruno Campo Siden deres tur til Venezuela har de lært den Guatemalanske dirigent
Bruno Campo at kende. Bruno Campo har været i Aarhus ved flere lejligheder for at arbejde med projekter. Ham er søstrene blevet rigtig gode venner med, og han har helt fra starten af projektet fungeret som mentor. Bruno Campo har masser af erfaring fra El Sistema og andre tilsvarende projekter, så det er en meget kompetent lærer og mentor.
vi kunne låne instrumenter fra musikskolen til de mange elever. Der var ret afgørende for, at vi kunne skubbe projektet i gang”.
Åbenhed og velvilje ”Dermed havde vi mentor og instrumenter, så derfor var der ikke så meget, der kunne holde os tilbage”, fastslår Gabriella. ”Det var faktisk også Lars-Ole, der havde . Børnene var en tur i Gøteborg på festivalen kontakten til Hasle skole”, ”Side By Side”, en slags El Sistema i Sverige erindrer hvor de cirka 20 århusianske strygerspillende hun. ”Skolen elever spillede med 600 andre strygerspillende havde allerede på elever fra hele verden. daværende tidspunkt en del projekter kørende. Bl.a. et guitar-, Hjælp til afklaring korog stomphold og andre ting. Så ”Hver gang vi har været i tvivl om der er et miljø og en åbenhed på projektet, har vi bl.a. skrevet med skolen. Samtidig har børnene derude ham. Inden vi bestemte os for projekikke ret mange fritidsinteresser, så de tet, havde vi en aftale med ham om, er klar på hvad som helst”. at han ville være vores mentor. Der Efter skolelederen og den pædagoer ikke nogen grund til at starte helt gisk leder var overtalt, tog de to søstre fra bunden, når man kan få råd fra rundt i klasserne og præsenterede folk med erfaring. Med Bruno fik vi projektet. De spillede for eleverne og ligesom en hjælp til det metodiske og fortalte om deres drøm. Der skulle det praktiske, og det har været meget skaffes elever til projektet, og det var afgørende og en stor hjælp. Samtidig den bedste og mest direkte måde at har vi altid kendt Lars-Ole Vestergagøre det på. ard, der er Aarhus Musikskoles daglige leder. Han har også været meget Vokseværk inde over projektet og inspireret os. Det hele gik meget stærkt. Der var 11 ”Det var Lars-Ole, der først fik Bruno elever tilmeldt orkesteret efter GabriCampo til Aarhus. Det var ligeså ella og Rebeccas præsentation i klasLars-Ole, som bevilgede projektet, så
”
serne. Ved første fremmøde var der 16 elever. Efter et par uger var holdet vokset til 25 elever, der ville lære at spille et strygeinstrument. I dag er der 64 børn. Det var dog voldsomt, så hurtigt interessen for orkesteret er vokset? ”Ja, det er det. Her en måned før sommerferien i år, da startede vi et introorkester på knap 40 elever. Der er 24 elever i det første strygeorkester, vi startede i 2015. Så det går stærkt, og
FAKTABOKS Bevillinger:
Statens kunstfond – 100.000 kr. Hasle skole – 75.000 kr. årligt Obelske Familiefond 40.000 kr. Wilhelm Hansen fonden – 25.000 kr. CAC Fonden – 30.000 kr. Derudover private bidrag og lidt indtjening ved kage- og kaffesalg ved diverse arrangementer.
El Sistema:
El Sistema (forkortelse af det officielle navn Sistema Nacional de Orquestas Juveniles e Infantiles de Venezuela) er en slags statsligt finansieret musikskole i Venezuela rettet mod socialt udsatte børn og unge. Projektet blev grundlagt i 1975 af økonom og komponist José Antonio Abreu, der i 2009 modtog Polar Music Prize på grund af sit arbejde med El Sistema. Dirigenten Gustavo Dudamel er en af de mest berømte elever.
29. årgang - okt. 2016 • basunen
11
>
det vokser og vokser”, griner søstrene tydeligvis ganske tilfredse og stolte. Skaffe midler ”Det går rigtig godt, og det har det sådan set gjort hele tiden. Den største udfordring for os er faktisk at skaffe pengene. Strygeorkesteret er jo trods den gavmilde hjælp fra Aarhus Musikskole og Hasle Skole et selvstændigt projekt med alt, hvad det måtte indebære. Det er gået fint indtil nu med at skaffe de mange midler. Vi har faktisk lige fået besked om, at den Obelske familiefond støtter med 40.000 kroner til køb af instrumenter. Det er en dejlig anerkendelse og et skønt skulderklap. Lige nu har vi penge til at køre projektet frem til sommerferien 2017. Men vi regner med, projektet kan fortsætte derefter. Vi tror på, at vi med over 60 børn kan skaffe de fornødne midler”. Gratis undervisning ”Det er gratis for børnene at deltage i undervisningen, derfor er deltagerbetaling ikke en mulighed vi overvejer eller en del af budgettet. Vi har lige været i Sverige at spille med børnene, det kostede ikke børnene en krone. Vi
12
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
har også været i Tivoli i København at spille, uden det kostede. Så børnene får nogle fine oplevelser, som de helt sikkert ellers ikke ville have fået”. Børnene var en tur i Gøteborg på festivalen ”Side By Side”, en slags El Sistema i Sverige hvor de cirka 20 århusianske strygerspillende elever spillede med 600 andre strygerspillende elever fra hele verden. Det er bl.a. sådanne projekter, som de to søstre prioriterer, børnene skal deltage i lige nu. Det er inspirerende for alle implicerede og skaber en god stemning og et godt og stabilt fællesskab, foruden turene stimulerer børnenes lyst til at dygtiggøre sig. Fundraising ”Vi har søgt en masse fonde, men rigtig mange af de store fonde bevilger kun til meget få, men til gengæld store projekter. Det er kun få fonde, der støtter til drift. Men de midler derfra kan så bruges til vores rejser og særlige projekter. Nogen af de midler, vi har skaffet fra Statens Kunstfond, har vi kunnet bruge til drift. Ellers er det bl.a. de 75.000 kroner årligt fra Hasle skole, der skal finansiere driften. Kom-
munen er generelt ikke så villig. Men nu hvor vi har startet to orkestre, skal der bruges en del flere timer og penge til at drive og undervise orkestrene. Der er nu ansat to ekstra musiklærere, vi skal have finansieret. Sådan vi kan køre de to orkestre sideløbende. Det er en evig jagt at skaffe de fornødne midler til projektet”. Vision for fremtiden Gabrielle og Rebecca har hver fem timer pr. uge. Men det er et frivilligt projekt, som startede som en bacheloropgave på konservatoriet, og pigerne er stadig studerende og får vildt meget læring ud af at lede projektet. Økonomisk er det ikke nogen guldgrube at være med i projektet. ”Visionen er, at projektet kan spredes til andre folkeskoler i Aarhus Kommune. Der er allerede flere skoler, der har vist interesse. Det vil være stort at få koblet flere skoler på. Det vil også give flere timer til underviserne. Har man først fået projektet til at virke, er det en del nemmere at sælge det andre steder”, fastslår pigerne.
Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.
Se også mere på www.audiovox.dk.
29. årgang - okt. 2016 • basunen
13
MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Henrik Bank: The Journey Med sit spritnye country/rock album, har Henrik Bank i mange henseende været på en lang og snørklet musikalsk rejse. Selv om han i 20 år har været en eftertragtet ballemusiker, har drømmen altid været at få sine egne kompositioner udgivet. Han har skrevet sange, lige så længe han kan huske, men har ikke følt, tiden har været rigtig før nu. Henrik har været i Nashville og indspille med Larry Beaird, som bl.a. har arbejdet med kunstnere som Miley Cyrus og Faith Hill. På The Journey medvirker en lang række musikere, som har lagt instrument eller stemme til store navne som f.eks. Keith Urban, Lady Antebellum, Lonestar, Joe Cocker, Rascal Flatts og Mark Knopfler. Sangene er skrevet ud fra meget personlige oplevelser og er på mange måder en afspejling af nogle af de store begivenheder i Henriks liv, både lykkelige som triste – begivenheder som alle kan relatere til. Mere info: www.henrikbank.dk Karen Emma Schaal og Trine Geltzer Dinesen: Afsked Karen Emma Schaal og Trine Geltzer Dinesen har sammen skabt en cd til uhelbredeligt syge og deres pårørende, samt til børn, som har mistet. Karen og Trine er begge uddannede Energy Flow Healere, og det er med den baggrund, de har lavet denne cd, som indeholder guidede meditationer og healende tale samt fløjtetoner fra hjerte til hjerte. De øn-
14
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
sker at skabe et univers hos lytterne fyldt med nærvær, kærlighed, engle og hjerterum. En vidunderlig healende rejse hvor der bliver givet slip og sagt smukt farvel. Mere info: www.sjælens-tone.dk Turid Guldin: The Kingdom Turid Guldins solo-debutalbum The Kingdom er en fortælling om, hvordan vi som mennesker vælger at leve og dø. Ti sange formidler personlige erfaringer og historier med generelle betragtninger om faldgruber, afhængighed og selvdestruktivitet. “Det er som om, at det overfladiske mere og mere får lov at tage magten over vores liv. At der er den forventning i samfundet, at det er bedre at stræbe efter at ‘være noget’ end at ‘være nogen’. Sjæl og samhørighed jages bort i forfølgelsen på en rigdom, der efterlader os tomme og ensomme”, udtaler Turid. Hun har flere udgivelser bag sig med blandt andre elektronikaduoen Mjük og jazzorkesteret Blood Sweat Drum + Bass. The Kingdom fusionerer jazz, rock og elektronisk musik i et eftertænksomt og alsidigt singer songwriter univers. Medvirkende. Turid Guldin, Maria Isabel Edlund, Rasmus Kjær, Sisse Foged Hyllested, Bjørn Heebøl, Kajsa Vala, Kasper Staub, Johannes Smed. Fossils: Altered Steaks Kødreferencerne fortsætter på denne syv track EP, hvor den slagkraftige, århusianske duo banker videre i hakkekødet. Numrene er optaget under deres koncert på Roskilde
Festivalen 2015, hvor trommeslager Per Silkjær og bassist Simon Tornby på overlegen vis demonstrerer det høje kalorieindhold i hypen omkring Fossils. To nye numre er blandet i farsen, ”Carnivore Arrest” og “Cerebral Vortex”, som på vanlig facon viser, hvor meget saft, kraft og volume man kan presse ud af de to instrumenter. Medvirkende: Per Silkjær og Simon Tornby. Mere info: www.meatrush.com Lars Love Louise: Rock med røven Power dansktop, smukke melodier – stærke sange – frække toner. Sådan beskriver de det selv. Lars Love har siden 80’erne blandt andet sunget i det legendariske new wave pop band 8000 C, været frontmand i rockbandet The Pure og udgivet solo albummet ”Pophjerte”. Sammen med sin partner i det private har de hen over sommeren spillet en lang række både små og store scener i landet og haft fine placeringer på Dansktoppen. Mere info: www.larslove.com Robert Snider: Little Things Robert Snider skriver popsange med en snert af blues og R’n’B. Det er livet i nuet, troen på sig selv og egen kraft, der er i centrum på denne EP. Talentet for at skrive iørefaldende popsange bliver matchet af en varm, stilsikker vokal, og inspirationen fra barndomshjemmets forkærlighed for blues er med. Men det er kærligheden til singer-songwriter genren, der dominerer. Robert er født med musikken. Hans canadiske far
Gary Snider har en lang karriere som professionel musiker, og han har i årevis haft sin søn med på guitar og kor – både på albumindspilninger og på live scenen. Far Gary er også med på Roberts debut – han spiller guitar på tracket So What. Little Things er indspillet og produceret i samarbejde med producer/musiker Tom Lindby. Mere info: https://soundcloud.com/ robertsnider Elevatorfører: Søvngænger Elevatorfører: Prøv lige at forestille dig det Det dansksprogede syrerockorkester Elevatorfører har netop udgivet hele to debutalbums på samme tid. Oktetten balancerer deres udtryk mellem den vilde jambaserede rockmusik fra 60’erne og 70’erne og de ørehængerkvaliteter, man forbinder med mere poporienterede sange. Numrenes fokus på syng-med tekster og catchy melodier er både atypiske i forhold til psych-genren, men på den anden side også, ifølge bandet, mere frit flydende og skramlet end klassisk rock. Teksterne står centralt i Elevatorførers univers og giver mindelser om alt fra protestsange over syret
solskinspop til desperate kærlighedssange. Medvirkende: Frederik Langkjær, Klaus Møller, Christian Salling, Christen Brunsgård, Lasse Ugilt, Jonas Pihl, Lars Vinther Schmidt, Peter Ole Pedersen. Mere info: www.elevatorforer.dk Kjurious: Kjurious Herning bandet Kjurious har netop udgivet deres debutalbum ved et stort release på Fermaten i Herning den 8. oktober. Bandet blev samlet i 2008 og har siden arbejdet målrettet på at spille deres egen musik på landets store og små musikscener. De seneste år har de også turneret i England, hvor deres melodiøse rock har spillet sig ind i hjerterne på et trofast publikum. Gruppen har bestræbt sig på at skære helt ind til benet, og som de siger ”Vi vil spille rock’n roll uden for meget bling”. Sangene handler om sindet, om det at være menneske og det at være til. Kjurious fik mulighed for at gå i studiet hos AB Sound Production, da de vandt ”Battle of the bands” i 2015. I tråd med ønsket om at skære ind til benet, er titlen på deres debutalbum kort og
godt ”Kjurious”. Medvirkende: Ulrik Juul Nielsen, Rasmus Grand, Jacob Randrup Kristensen, Kasper Juul Nielsen. Mere info: www.kjurious.wordpress. com Martin Blom: Sange fra ødekirken Sangene er indspillet i en nedlagt kirke. Teksterne er danske, og lydbilledet er enkelt. Med udgivelsen ”Sange fra ødekirken” går guitaristen og sangskriveren Martin Blom nye veje, når bluesguitaren møder et lyrisk univers i et råt og smukt kirkerum. Martin Blom er gået fuldt og helt ind i et dansk tekstunivers, og samtidig tager den gode melodi favntag med bluesguitarens insisterende nærvær. Den akustiske guitar lægger bund i en del af sangene. I andre er det stålguitarens nasale lyd, der bærer igennem. Og indimellem lader Martin den elektriske slideguitar og baritone-guitar supplere lydbilledet. ”Sange fra ødekirken” rummer satiriske samtidsviser, alvorsord om eksistensen og tanketråde tilbage til beatmusikkens lømmelalder. Mere info: www.martinblom.dk
29. årgang - okt. 2016 • basunen
15
SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER
Ny chef i symfoniorkesteret Violinist Kristian Rahbek Knudsen overtog pr. 1. august stillingen som den nye musikchef i Aarhus Symfoniorkester. Han kommer fra en stilling som forskningskonsulent i Cambridge. Tidligere har han i 15 år arbejdet som professionel violinist og har desuden været ansat som konsulent og projektleder for farmaceutiske og teknologiske virksomheder samt været forsker og projektleder på University of Cambridge. ”Jeg glæder mig til at vende hjem til Aarhus. Byen og Aarhus Symfoniorkester har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Jeg ser frem til sammen med orkestrets dygtige musikere og medarbejdere at bidrage til den fortsatte kunstneriske udvikling og synlighed over for sponsorer og samarbejdspartnere”, udtalte Kristian Rahbek Knudsen forud for tiltrædelsen. Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad: ”Det er et vaskeægte scoop. Kristian er en erfaren og dygtig musiker, der samtidig har et unikt talent for innovation og udvikling. Kombineret med en god forretningsforståelse er det en enestående kombination, som lover godt for symfoniorkestrets fremtidige udvikling”. Aarhusiansk jazz-ikon har 25 års jubilæum Lektor Jens Chr. ”Chappe” Jensen har fejret 25 års jubilæum som underviser på Det Jyske Musikkonservatorium. Dette blev markeret den 1. september ved reception samt koncert i rytmisk sal, Musikhuset Aarhus, med Blood Sweat Drum + Bass feat. Palle Mikkelborg. Chappe underviser til dagligt primært i sammenspilsledelse og arrangement. Udover konservatoriets orkestre og Blood Sweat Drum + Bass har han også arrangeret for bl.a. DR’s Big Band og Klüvers Big Band. Som udøvende musiker har Chappe spillet med Klüvers og med Peder Pedersen Big Band, med Henning Stærk, Lis Sørensen og mange, mange andre. Ansøg om skolekoncerter LMS – Levende Musik i Skolen har nu åbent for ansøgninger fra musikgrupper, der gerne vil på skolekoncertturné i sæson 2017-18. Hvert år afholder LMS over 2000 professionelle koncerter i de danske skoler landet over. Lige fra jazz, world og folkemusik over heavy, stomp og rap til
16
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
prøve kræfter med det unge publikum. Der ansættes i alt 90-100 grupper og solister, der som udgangspunkt kommer på turné med 10-20 koncertoptrædener rundt om i Danmark. Ansøgningen foregår elektronisk på www.lms.dk Ansøgningsfristen er 1. november 2016 kl. 12.00. Musikgrupper, som tidligere har ansøgt, har allerede et login til lms.dk, som man bedes bruge – ikke mindst for deres egen skyld. Det gør nemlig, at man ved få klik kan ansøge igen.
Jens Chr. ”Chappe” Jensen klassisk og opera. Idéen med koncerterne er at udvide elevernes musikalske horisont gennem mødet med et udbud af Danmarks professionelle musikere, der spiller andet end den musik, eleverne møder i deres hverdag. LMS har taget hul på at sammensætte koncertkataloget for skoleåret 201718. Det er derfor nu, musikgrupper skal melde sig på banen, hvis man har lyst til at
Gennembrud for Aarhus sang Den internationale sangskriver camp, Aarhus Calling, er i de sidste par år blevet afviklet i forbindelse med Spot festivalen. Projektets ankermand, den århusianske musiker og medejer af Brand New Records, Rewan Riko, kunne i september måned offentliggøre, at en af sangene fra årets camp nu er på vej til at få det store hul igennem. Amerikanske Ricky Martin og den columbianske superstjerne Maluma, der til sammen har mere end 32 millioner følgere på Facebook, har indspillet både en spansk og en engelsk version af sangen “Some Kind of Dream”, som blev skrevet i Aarhus i april måned under sidste Aarhus Calling af Anne Judith Stokke Wik, Ronny Vidar Svendsen, Nermin Harambasic, Justin Stein, Lars ”Chief One” Pedersen og Carl Ryden. Stort tillykke til Aarhus Calling og de medvirkende sangskrivere.
Den tænkende rytmeboks Af: Egon Thomsen - (revideret af Lars Knudsen)
Koncentration og præcision er nøgleordene, når Frank Thøgersen sætter sig bag trommerne. Listen af kendte musikere, som han har akkompagneret på trommer er lang. Blandt andet Kim Larsen, Smokie, Søs Fenger, Charlie McCoy Poul Krebs og mange flere. Mest kendt er han nok som trommeslager i »Bamses Venner« i mere end 16 år, og senest som fast trommeslager i danseorkestret »Kandis«. Frank Thøgersen startede sin musikalske karriere, da han som 10-årig var med sine forældre til juletræsfest. Den 10 årige knægt fik julelys i øjnene, da han oplevede nisseorkesteret spille »Rits Rats Filiong Gong Gong«. Han var helt tryllebundet af trommeslageren og forklarede herefter forældrene, at han ville være trommeslager. Senere fik han en lilletromme og umiddelbart efter startede han et band sammen med nogle af kvarterets andre drenge. Som 19 årig flyttede han til Aarhus, og kom hurtigt til at spille i forskellige orkestre. Heriblandt »Candy«, og senere med Poul Krebs samt Fenders. I den forbindelse deltog han i Dansk Melodi Grand Prix. Siden 1984 har Frank Thøgersen været professionel trommeslager. Han har omkring 15 års erfaring med under-
visning i trommespil, bliver ofte benyttet som studiemusiker, og har således medvirket på mere end 200 pladeindspilninger. Sanger, sangskriver og musiker Keld Heick, siger om Frank: »Første gang jeg stiftede bekendtskab med Frank Thøgersen var til en mindekoncert for Flemming ’Bamse’ Jørgensen på friluftsscenen i Varde. Her blev Hilda og jeg akkompagneret af ’Vennerne’. Bagefter talte vi om, at trommeslageren var helt fantastisk. Han var bare så solid og klikfast. Det var så lækkert, og efterfølgende har jeg heldigvis fået lejlighed til at sige det til Frank Thøgersen selv« fortæller Keld Heick. Sanger og skuespiller Stig Rossen kendte ikke Frank, før Flemming ’Bamse’ Jørgensen døde. Her hjalp Stig Rossen Bamses Venner med at gennemføre en mindekoncert. Han mener, at en af hemmelighederne bag Frank Thøgersens succes er, at han stråler af glæde hver eneste gang, han skal op og sidde bag sine trommer. »Jeg har indtil nu spillet omkring 100 koncerter med ham, og aldrig har jeg oplevet, at han har givet udtryk for, at han ikke har lyst til at spille. Hverken i ord, handling eller attitude. Han er altid enorm oplagt og glad. Han glæder sig til at skulle ind at spille, og den glæde smitter helt uvilkårligt af på
os andre« siger Stig Rossen. »Frank er meget stabil og derfor kalder jeg ham en tænkende rytmeboks« Siden 2014 har Frank haft sit eget studie, og dermed er en gammel drøm gået i opfyldelse. »I 1992 spillede jeg sammen med Fenders, og vi havde eget studie, og lavede også plader for andre. Det synes jeg var vanvittig sjovt« Da den sidste af de tre døtre flyttede hjemmefra, var kælderen ledig, og han var ikke sen til at udnytte muligheden. Nu er den fyldt op med trommer i enhver afskygning, mikrofoner og lyddæmpende foranstaltninger. »Når jeg tager en kunde med i studiet, skal det altid betragtes som optakt til dialog mellem ham og mig.« Det er dog langt fra alle kunder, som kommer direkte i studiet. Den normale proces er, at kunden sender en fil, med en demoversion. Herefter lægger Frank Thøgersen trommer og percussion på, og sender filen tilbage til kunden. Frank Thøgersen har samtidig et tæt samarbejde med sin musikerkollega Peter Bødker. De har begge to været faste orkestermedlemmer i »Bamses Venner.« Peter Bødker mestrer en lang række instrumenter, og kaldes til, hvis der er et track som lige mangler harmonika, guitarer, bas, keyboard m.m. alt efter behov og ønsker. »Både Peter og jeg har så meget respekt for kunderne, at de altid kan få lavet både store og små ændringer. Alle musikere har jo hver deres ideal-sound, og det tager vi meget seriøst. Derfor fortsætter vi indtil kunden er helt tilfreds«. Ind til videre har omkring 30 forskellige kunstnere været omkring Franks studie i Brabrand. I det daglige er Frank fast medlem og ude med Kandis, der er et af de bands i landet, der har mest at lave. Det er her han har sit primære virke og indkomst. Og i det omfang der er job og kalenderen tillader det, er Frank stadig med ude at spille Bamses Venner repertoire med de gamle Venner og med Stig Rossen som sanger. Det repertoire kan stadig begejstre publikum.
Frank Thøgersen
29. årgang - okt. 2016 • basunen
17
FATTER ESKIL, PAISLEY PARK Af Kurt Baagø. Foto: www.mbn-foto.dk.
TUR - RETUR
Tirsdag aften i Århus Festuge, tætpakket og totalt svedigt i Fatter Eskil. Ida, Ida Nielsen, der for år tilbage var kendt i det århusianske musikmiljø som BassIda, tilbage i Skolegade-musikværtshuset efter næsten seks år i drømmeland; seks år som bassist med Prince. På turnéer jorden rundt og med base i Chanhassen, der er hjemsted for Prince´s studiekompleks, Paisley Park. Forhistorien kort: Prince var blevet gjort opmærksom på Ida Nielsens funkbasfærdigheder via videoer på MySpace, hvor han kunne se Ida teste basgear for firmaet TC. En dag i sommeren 2010 ringede telefonen hjemme hos Ida i Århus. Om hun ville flyve en tur over Atlanten til Paisley Park og jamme nogle dage med Prince? En efterårsdag, stadig i 2010, spurgte en pigestemme på dansk publikum i Bankboxen i Herning, om vi ville med ud at flyve. Et par dage tidligere havde Ida Nielsen debuteret på funkbassen med Prince i Norge ved den første koncert på en stor Europaturné. - Ja, jeg blev jo samlet op af Prince, smiler Ida skævt, da jeg møder hende efter en veloverstået international turné med eget band seks år efter, at der var telefon fra Paisley Park.
Ida Nielsens flyvetur med Prince sluttede brat den 21. april i år. Ida er stadig måneder efter i chok og sorg over at have mistet sin bandleader og mentor. Men også høj på, som en jysk pige fra landet, at blive opdaget af én af verdens største stjerner. - Det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Det ultimative for mig som funk-bassist at have været med mit største forbillede på scenen og i studiet gennem seks år, siger Ida Nielsen. Hvad har du lært af årene med Prince? - Sindssygt meget. For eksempel første gang jeg var i studiet i Paisley Park og skulle lave en plade med én, der hedder Andy Allo, så mødes jeg med Prince og trommeslageren, John Blackwell og vi skal i gang med at spille, men så er der ikke noget click.
“Hvaad, skal vi ikke spille til click?”, siger jeg. Jeg har været vant til altid at spille til click ved studie-indspilninger, men så den der med “næh, den holder vi selv”. Det, der er det vilde, er, at når man lytter til alle de ting med Prince, så lyder det, som om det er spillet til click, fordi det er så tight. Det var altså ret vildt for mig at falde ind i, for det skal jo stadig være stramt og tight, det skal stadigvæk låse. Som før der var noget, der hed click track. Meget old school? - Ja, ja, og alt det vi har indspillet med 3rdeyegirl, det stod vi jo alle sammen i en gymnastiksal og spillede samtidig, alle instrumenter, trommer, forstærkere, mikrofoner på det hele, så der var ikke mulighed for at tage det om. Hvis én spillede en fejl, så spillede alle en fejl, så det var bare med at spille rigtigt. Så tager man sig lidt sammen. På en anden måde end, når
Mika Vandborg
18
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
IDA NIELSEN & BAND 30. AUGUST 2016 KL. 21:00 YOU CAN’T FAKE THE FUNK
Masser af bas, trommer, guitar, keys, rap, dj, soulful vokal og et energifyldt, groovie funkshow, da Ida Nielsen var hjemme under Aarhus Festuge og sammen med sit funky band og gav koncert på Fatter Eskil.
29. årgang - okt. 2016 • basunen
19
man ved, at man bare kan lave en re-do af den fejl, man selv har spillet og lægge ind i track´et i stedet for fejlen. Det giver en helt anden energi i studieindspilninger at spille så meget, som om det var live, men du skal være sindssygt skarp. Alle skal være sindssygt skarpe. Så du er blevet en skrappere musiker af din Prince-experience? -Til nogle ting, ja. Til at spille her og nu, live, om det så er i studiet, som om det var live. Og især til at lære ny ting hurtigt og spille dem nogenlunde med det samme. Det havde du vel også brug for live. Prince var ikke kendt for at spille specielt forudsigelige koncerter. -Nej, der vil jeg nu først sige, at Prince altid gav sig selv helt og fuldt til koncerterne, så det lærte jeg også at gøre. Men, det er rigtigt. For os som musikere var det sådan, at vi først fik sætlisten til lydprøven, men jeg har vist aldrig spillet en Prince-koncert, hvor sætlisten holdt. Så gik vi over i noget jam, så gav Prince tegn til at smide et andet nummer ind, end det der stod på sætlisten. En gang, hvor vi fik sætlisten ved lydprøven, stod der et nummer, som det første i koncerten, jeg simpelthen ikke kendte, i hvert fald aldrig havde spillet før. Så var det bare med at finde det og få det lært mellem lydprøven og koncerten. Det er vel ikke optimalt? - Jow, på den måde at du lærer altid at være på tæerne, ikke at stå og falde hen og tilbage på rutiner. Det var fantastisk, nærmest at lære et nyt nummer med Prince, mens vi spillede det.
20
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
Højt at flyve, nej ikke noget med dybt. Da Ida Nielsen var tilbage på Fatter Eskil, var det funky og svedigt, som til de club-gig´s, Prince havde det med at spille i nattetimerne efter de store arena-koncerter. Uden Prince-numre fordi Ida ikke kan forestille sig at spille Prince-numre uden Prince. Til gengæld med masser af spritnyt materiale fra albummet, Turnitup, blandt andet et nummer hvis titel er en funky omskrivning af Fatter Eskil.
det ikke til at booke mig, så jeg ringede selv til May-Britt på Fatter Eskil, hvor jeg havde spillet tit, før jeg kom med Prince. “Det kan vi da godt, det bliver godt nok, tæt og svedigt, men det kan vi godt lide hernede”, sagde May-Britt. Så Fatty Pappa Eddy, “Betty are you ready to get sweaty -we got it pop pop popping on Fatty Eddy” der nåede at komme med på albummet, handler om det Fatter Eskiljob, og hvordan jeg fik det.
- Fatty Papa Eddy, ja haha, den historie skal du have med her til sidst. Jeg var ved at gøre Turnitup-pladen færdig og skulle booke turnéen og fik jobs både herhjemme, i London, Holland og på Zanzibar. Men lige akkurat i Århus, min hjemby, var
Hvordan var det så den tirsdag aften? -Svedigt, vildt fedt. Jeg nåede ikke at få sagt hej til alle de 150 mennesker, de kunne presse ind, men jeg mener, at jeg kendte de fleste af dem. Det var ligesom at komme hjem og spille for familien.
Pressefoto
TEMAAFTEN
DMF-Aarhus inviterer til TEMA-aften for selskabsmusikere
Mandag den 14. november inviterer DMF-Aarhus igen til TEMA-aften for selskabsmusikere. Det foregår kl. 19.00 på Låsby Kro og denne gang er det anlægs-aften, hvor vi inviterer 3 musikere til at fortælle om deres grej og hvordan de anvender det. Og denne gang har vi spændende besøg langt væk fra. Tommy Jo - alias Hvidesokker - kommer fra Midtsjælland og har spillet som solo- og duomusiker i mange år. Han spiller bogstavelig talt med både arme og ben, bruger fodbassen som en vigtig del af set-up’et, og går op i at spille ægte og med så lidt automatik som muligt. Han viser sit solo-setup, hvor han spiller på en Korg Kronos, hvorfra han styrer alt - lyd, lys, mixer o.s.v. et avanceret set-up med geniale måder at bruge bl.a. midi-teknologien optimalt. Hans PA er K-array. Og så viser han nogle sjove anderledes instrumenter og features, vi normalt ikke ser, bl.a. et lydmålingssystem, der automatisk kan indstille lyden efter rummet, du spiller i.
Tommy Jo
Tom Vom - alias Tom Frederiksen kommer ligeledes fra Sjælland og har også været med i mange år. Han spiller guitar og bygger primært sit repertoire op omkring guitar og stemningsfuld sang, og desuden til danserepertoire midi som backing. Han udnytter effektivt en vocalizer til at give flere sangstemmer, som styres fra guitaren, og vi får eksempler på hvor elegant det kan gøres. PA er Bose Compact. Fra Esbjerg har vi inviteret Kim Jensen, der spiller på Physis Piano og Korg PA 4X samt fodbas og diverse moduler. PA’et hedder Turbo Sound og Allan & Heath mixer. Kim forstår at udnytte sit grej optimalt så hans musikalitet får frit “spil”. Kim er en fremragende musiker og sanger, der tillader sig at spille numre med megen tyngde.
Tom Frederiksen
Som sædvanligt er der mulighed for at nærstudere grejet og musikerne til inspiration og selvfølgelig hyggelig kollegial samvær. DMF-Aarhus er vært ved en forfriskning. Der er ingen tilmelding, bare mød op til en hyggelig aften. Og det er altså:
Mandag den 14. november kl. 19.00 på Låsby Kro. Kim Jensen
29. årgang - okt. 2016 • basunen
21
GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2016 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.
Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.
Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.
www.gateway.dmf.dk
22
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.
Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk
Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen
Eurovision Camp
med deltagelse af to DMF medlemmer fra Herning Af: Jann Guldhammer - DMF Herning
To unge medlemmer af DMF Herning kan blive centrale kandidater til kampen om de 10 pladser ved det Danske melodigrandprix 2017. Sanger, komponist, tekstforfatter og producer Oliver Verwold (a.k.a. Zinity) fra Ikast søgte for nyligt en sanger til Eurovision Camp hos GL Music A/S på Islands brygge i København. 35 danske og udenlandske sangskrivere skulle samles for at komponere et eller flere bud på næste års danske grandprix hit. Henriette Haubjerg, som stadig er husket for hendes fabelagtige 3. plads i X-Factor, bød ind på opgaven, og et lokalt grandprix makkerpar var en realitet med Oliver Verwold som top liner og Henriette Haubjerg som sanger. Målet med en Eurovision Camp var at få nogle melodiøse kompositioner i kassen, så man kan finde en eller flere sange, der kan klare sig godt til grandprix’et. Musikproducer Cutfather er musikansvarlig for årets grand prix og fulgte derfor camp’en meget tæt. Og der blev komponeret på livet løs, hele 41 nye bud på grandprix sange blev det til i løbet af de fem dage camp’en varede.
For Henriette Haubjerg var det første gang, hun var med i sådan en proces. Hun fortæller, at det var en stor oplevelse at være med til at skabe et nummer helt fra bunden. Selv om Oliver Verwold var topliner i samarbejdet, følte hun ind i mellem, at hun også var med som sangskriver og melodifiner. Det var virkeligt et teamwork, fortæller den talentfulde sangerinde. For både Henriette og Oliver var det yderst inspirerende at arbejde i et internationalt felt af kunstnere, hvor alle var lige og bød ind med kreative input. I 2015 blev der afholdt en lignende camp, hvor knapt så mange deltog. Det til trods kom to af sangene fra sidste års camp med i det danske melodigrandprix, nemlig Muri & Mario med ”To stjerner” samt Sophia Nohr, som sang ”Blue Horizon”. Om det går lige så flot med udvælgelse til melodigrandprix 2017 er helt op til Cutfather og en jury bestående af fagfolk fra tv- og musikbranchen. Hverken Oliver eller Henriette er i tvivl om, at deres sange sidder lige i skabet, men som Oliver udtrykker det: ”Man elsker jo altid sine egne børn”. For Henriette
På billedet ses en stor del af de unge musikere og komponister, som deltog i Eurovision Camp hos GL Music i København i slutningen af august. Oliver Verwold ses som nummer fire fra højre i stribet trøje, Henriette Haubjerg står som nummer to fra højre.
Portrætfoto af Henriette Haubjerg.
Haubjerg er det en kæmpe mulighed for at komme videre med sin musikalske karriere, der startede med X-Factor i 2014. Siden har hun udgivet adskillige singler, senest i august måned, hvor hun udgav singlen ”Jeg gir’ slip nu”. Det har hun heldigvis ikke gjort og er helt klar til at stille op for Danmark ved det kommende melodigrandprix i 2017, hvis chancen byder sig. Sangskriverweekend i Ringkøbing Har du også lyst til at prøve en workshop med sangskrivning, så afholder DMFHerning i samarbejde med Artlab sangskriverweekend den 8. og 9. oktober på Generator i Ringkøbing med fokus på at udtrykke sig originalt og musikalsk. Du skriver nye sange sammen med andre engagerede sangskrivere og får løbende feedback. Kom, og vær med, når vi sammen udfordrer hinandens kreativitet og skabertrang. Pris for DMF medlemmer er 450 kr., dog er det helt gratis for medlemmer af DMF-Herning at deltage.
29. årgang - okt. 2016 • basunen
23
Du kan tage pigen ud af Aarhus og Nashville… Af Kurt Baagø - fotos - www.mbn-foto.dk
Men du kan ikke tage Nashville eller Aarhus ud af Kajsa Vala Zacharia, sangerinde, sangskriver, komponist, strengespiller med solid musikopdragelse i Aarhus og hang til længere perioder i Nashville´s singer-songwritermiljø. - Både Nashville og Århus er relativt små byer, hvor alle kender hinanden, hvor der altid er en hjælpende hånd parat, og tempoet i begge byer passer mig perfekt, forklarer Kajsa Vala en dag, hvor vi har sat os over på Dokk1, det ny bibliotek i Aarhus, der er genbo til Kajsas Aarhus-lejlighed. Hvordan er din historie med Nashville?
- Jeg har været der med min far som barn, men det var, da jeg gik på konservatoriet i Aarhus, at jeg indspillede en 5-numres demo, som jeg tog med til Nashville. Det var for snart 10 år siden, i 2007, hvor jeg spillede på The Bluebird, sådan en open mike-scene, og kom i kontakt med en anden sangskriver, der senere lavede sit eget selskab og gerne ville udgive mine sange. Så du albumdebuterede i Nashville, USA? - Ja, i 2010, men den plade var mere en døråbner til Nashvillemusikmiljøet, en trædesten til, at jeg fik en publishing-kontrakt med et lille forlag, der prøver at pushe mine sange til andre derovre. Vil det sige, at du sådan samlebåndsskriver sange til forlaget, som Carole King og alle de andre store sangskrivere gjorde i Tin Pan Alley i 60´erne?
24
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
- Det foregår sådan, at mit publishingforlag, når jeg er i Nashville, sætter mig op til at mødes med en sangskriverkollega på et kontor kl. 11, for eksempel. Så møder vi op med guitarer og computer, udveksler idéer til den sang, vi skal skrive, går i gang med a-stykke, b-stykke, måske med en lille turn-around og ender op hen på eftermiddagen med en færdig sang. Hvad bliver der af de co write sange? - De lever deres helt eget liv, når jeg eller vi har sluppet dem. De bedste af dem indspiller jeg eller vi en rå demo af og sender rundt, men mange, de fleste af dem, er der jo nok aldrig nogen, der kommer til at spille eller høre. Det vigtigste for mig i det her er disciplinen; at møde en anden musiker/ sangskriver, tune os ind på hinanden, komme i gang, gøre sangen færdig og gå videre, komme i gang med den næste. Bruger du ikke selv af de sange? - Mange af dem er decideret skrevne til, at andre skal synge dem og passer slet ikke til mig selv, men for eksempel, Saint Cecilia, der er på det album, jeg udgav i sommer, var en co write fra Nashville. Saint Cecilia havde ét eller andet, og så fandt jeg sammen med ham, Sonny Lemaire, jeg havde skrevet den med og fik rettet nogen ting til i verset, så den ramte lige præcis det, jeg gerne ville synge og udtrykke.
> 29. ürgang - okt. 2016 • basunen
25
Kajsa Vala foran DOKK1 i Aarhus
Du siger, at Nashville er en efter amerikanske forhold lille by, hvor alle i musikmiljøet kender hinanden. Går man og gnubber skuldre med stjernerne derovre? - Jeg har da set Taylor Swift i en mall, et indkøbscenter, da hun stadig boede i Nashville. Men ellers så er det jo det, at du kan gå i The Ryman Auditorium og opleve dine idoler. En gang var vi i The Ryman os se nogle af de helt store for mig, Buddy Miller og Patty Griffin, og ind i koncerten kom Emmylou Harris. Det var så smukt, at jeg tudede. Et andet sted i byen spiller, hver mandag et A-hold af Nashville´s studiemusikere, The Timejumpers, hvor en mandag vi var nede og se dem, kom ind af døren Elvis Costello, gik på scenen og sang et par numre. Sådan er det jo ikke helt i Århus. Hvad stiller du op med dig selv, når du opholder dig i Aarhus? - Får hjemvé efter Nashville. Ligesom jeg selvfølgelig osse kan længes til
26
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
Aarhus, når jeg er i Nashville. - Nej, det jeg kan bruge Århus til, er at trække på hele det netværk af musikere og kolleger, jeg har bygget op i min hjemby. Århus bliver ved med at være en spændende musikby, der sker hele tiden noget nyt. Skriver, co writer du, når du opholder dig i Aarhus? - Jeg co writer faktisk med kolleger i USA hjemme fra lejligheden via Skype. Og så bruger jeg min Aarhustid til at skrive sange på egen hånd, sange der falder noget anderledes ud, fordi jeg mere går ind i mig selv, end når jeg har en makker overfor, og vi skal finde ud af at udtrykke noget i fællesskab. Til sidst, Kajsa, du er én af de få, hvis ikke den eneste kvinde i Danmark, der er konservatorie-uddannet med el-guitar, ikke akustisk, som hovedinstrument?
- Haha, ja jeg har altid klatret i træer, spillet fodbold og været lidt af en drengepige. Jeg elsker alt med strenge og pedaler og at trykke en fed solo af på el-spaden. Det har været godt at have kvindelige rollemodeller som Bonnie Raitt, Sheryl Crow og Lucinda Williams, men jeg dyrker ligeså meget, Prince og Hendrix og føler mig utrolig godt tilpas som pige eller kvinde i et mandsdomineret miljø. Det er egentlig ikke noget, jeg tænker ret meget over. Mest, at det er ærgerligt alt det talent, vi går glip af, fordi så mange piger, af én eller grund dropper at spille, når de kommer i teenage-alderen.
GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.
Ti spørgsmål om gear til Michael Bladt Saxofonist Michael Bladt spiller til daglig i Aarhus Jazz Orchestra, underviser i saxofon og hørelære på MGK-Ø og er freelancemusiker i et væld af forskellige sammenhænge. Lige for tiden er han ved at forberede sig på at skulle på turne med sit eget band - Next Step, som skal spille fire koncerter i oktober i Tværsted, Skanderborg, Randers og Århus og hvor musikken fra albummet ”Next Step” som udkom sidste år præsenteres. 1. Hvad er dit yndlingsinstrument/ gear for tiden? Ud af mine syv saxofoner, diverse tværfløjter og klarinetter er favoritten min Selmer, Mark VI tenorsax. Jeg købte den for ca. to år siden, og det er en af de tidlige Mark VI’ere fra ca. 1956. Den er mere rå, end den jeg spillede på før, og jeg elsker at øve mig på den og finde på nye måder at gribe mit spil an på. 2. Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med? Jeg har solgt adskillige mundstykker gennem årene, og det hænder, at jeg kommer til at tænke på et af dem og spekulere på, om det nu er lige netop det mundstykke, jeg står og savner her og nu…. 3. Hvad har du købt for nylig? Et Focusrite Audio Interface med to preamps. Jeg laver ofte indspilninger i mit eget hjemmestudie. Både for at prøve kompositionsideer af, for at teste forskellige saxofonsetups og for at lave bestillingsopgaver for andre. Jeg har også lige købt en ny dyb (low d) penny whistle, idet jeg er begyndt at spille på penny whistle i forskellige sammenhænge. Det har jeg det ret
Michael Bladt - foto Phillip Xavier Sommer
sjovt med, og penny whistlen giver et helt andet udtryk til musikken end resten af min instrumentpark kan præstere. 4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/ studie? Min tenorsax. 5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Jeg er altid på jagt efter en ny og bedre saxofon. Hvis jeg støder på en altsax eller en tenorsax, som jeg bedre kan lide end mine egne, er jeg klar på at handle. Og det selvom de vintage instrumenter, jeg går efter, på ingen måde er billige. 6. Den dårligste investering? Det må være et par af de overvurderede vintage mundstykker, jeg har købt på Ebay, og som jeg aldrig har kunnet få noget fornuftigt ud af.
7. Den bedste handel? Det var, da jeg som ung købte min første sopransaxofon hos I.K. Gottfried, hvor sælgeren kiggede forkert på prissedlen og solgte den kr. 6.000.- for billigt… 8. Har du et tip til et godt køb? Jeg køber stadig mine saxofonblade hos Saxofonværkstedet v. Henrik Møller i Åbyhøj. Selvom jeg kan få dem billigere andre steder, nyder jeg at støtte den lokale saxofonreparationsguro. 9. Seneste musik gadget? Ny er den ikke, men jeg har stor fornøjelse ud af at spille noder efter min iPad med programmet Forscore og en Airturn til bladvending. 10. Det urealistiske ønske? Den perfekte tenorsaxofon. Den findes nok ikke, men jeg bliver ved med at lede!!!
29. årgang - okt. 2016 • basunen
27
Når musikken smelter sammen Af Lars Borup - Foto Ulla Bjulver
”Ofte flyder jazzen, den klassiske musik og andre medier sammen når jeg arbejder,” konstaterer den århusianske komponist, pianist og projektmager, Signe Bisgaard, som fortløbende kan præsentere ny spændende projekter. ”Lige nu arbejder jeg på projektet ”Shanghai”, som omfatter mange elementer, men ender med at blive en spændingsfortælling i form af en interaktiv ipad-tegneserie med 25 små film, som skal være klar i 2017-18. Inden tegneserien udkommer, udgiver vi soundtracket som en audiovisuel app”, fortæller Signe, som aldrig har været i Shanghai, men projektet har givet hende lyst til at besøge den fascinerende, kinesiske by. Signe Bisgaard har bl.a. haft bassisten Laura Rathschau som sparringspartner. Laura har taget sig af den digitale og interaktive scenografi. Et spændende samarbejde, fastslår Signe. Big Band Projektet hedder ”Shanghai - The Neverending Big Band Experience. Ud over Laura Rathschau er der flere andre aktører indblandet bl.a. det århusianske big band Blood Sweat Drum + Bass. Det er en tegneserie om 1920’ernes Shanghai, hvor jazz regnedes som det mest hippe og moderne og blev spillet overalt. Musikken er optaget ved koncerter med big bandet og udgives som et selvstændigt digitalt værk i efteråret i år. Tegneserien produceres i samarbejde med Undervisningsministeriet og skal distribueres gratis til undervisning i folkeskolens ældste klasser. ”Sidste sommer fik jeg afsluttet et andet projekt. Det blev til albummet Meander, som er floder og åløbs snoede forløb. Her skabte jeg et nyt lydbillede ved hjælp af 11 musikere fra den nordiske musikscene hentet fra flere forskellige sammenhænge inden for jazz og klassisk musik”, fortæller Signe Bisgaard. Inspirationen er hentet fra Signes studieophold i Hamburg og Oslo. Musikken blev gjort færdig, mens hun var i Norge og derefter indspillet hjemme i Danmark.
28
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
Signe Bisgaard
Mindre projekter Sideløbende med de store projekter har Signe Bisgaard gang i flere mindre projekter. Sidste år søsatte hun det københavnske projekt ”Vinterbilleder”. ”Vinterbilleder” er musik komponeret for strygetrio, to klarinetter, klaver, omnichord, guitar og vokal. Musikken trækker tråde fra jazz til klassisk til alternativ pop. Musikken er skrevet af Ulla Pihl og Signe og blev uropført under Vinterjazz sidste år. En udfordring at prøve at arbejde med co-writing. Lige nu er Signe Bisgaard i gang med et projekt for Faurskov kommune, hvor hun også underviser. Det bliver bl. a. til en uge med pop up koncerter og en stor afslutningskoncert med Aarhus Jazz Orchestra. Signe Bisgaard har primært arbejdet med komposition for større ensembler med fokus på improvisation gennem komponeret musik. Hun har arbejdet som leder af European Jazz Lab med 10 musikere fra seks lande. Det har ført til, at hun har fået opført sin musik i flere forskellige europæiske lande. I 2013 afsluttede hun solistuddannelsen i rytmisk komposition fra Det Jyske Musikkonservatorium. Signe Bisgaard er formand for Komponistforeningen Toneart. Glæder sig ”Det er fast arbejde at være musikentreprenør og lave projekter. Næsten halvdelen af tiden går med at skabe netværk
Medvirkende på albummet er: Jakob Buchanan (trpt), Jens Bang (trb), Julie Kjær (a-sax, fl.), Christian Vuust (t-sax, bs.kl.), Pernille Bévort (t-sax, bs.kl.), Panagiota Zagoura (vln.), Dorte RolffPetersen (vl.c), Mark Solborg (gtr), Klaus Nørgaard (bs.), Helge Norbakken (perc.) & Signe Bisgaard (pno). Desuden medvirker Nikolai Bøgelund som dirigent på MolaMola.
og økonomi f. eks. ved at søge fonde”, fortæller Signe. ”Lige nu glæder jeg mig til at komme til at arbejde alene igen. Shanghai har været et langt krævende forløb og er det fortsat. Det vil derfor også være rigtig dejligt at komme ud at spille noget mere,” filosoferer Signe Bisgaard til slut.
FAKTABOKS Signe Bisgaard (1981) Komponist, pianist, projektmager Kæreste og 2 børn Hjemmeside: http://www.signebisgaard.dk/ Første kapitel af Shanghai kan allerede nu hentes i app-store (søg efter ”Pigen fra Shanghai”) eller se den som browser-værk her: www.shanghai-modern.com/app.
Musikalsk poetisk
verdenspremiere i Herning Af: Jann Guldhammer - DMF Herning
Poesimaskinen har gået sin sejrsgang på de danske biblioteker, hvor publikum kan ryste ord og sætninger samme i tilfældig orden. De små sætninger i poesimaskinen er sammensat af digteren Peter-Clement Woetmann. Gæsterne kan ved hjælp af tre små ”bøger” trække ord rundt på skærmen og sammensætte lyrik ved hjælp at de over 1000 forskellige ord og sætninger i poesimaskinen. Er gæsten ikke tilfreds med rækkefølgen, kan man ryste bogen, hvorved alle sætningerne skifter plads helt tilfældigt. Da Dansk Musiker Forbund i Herning hørte, at poesimaskinen kommer til Herning Bibliotek i Spil Dansk ugen i uge 44, var det oplagt at tænke musik ind i poesimaskinen. Derfor indgik vi et samarbejde med Herning Bibliotekerne, hvor Anne Juul Andersen straks kastede ideen om musikalske improvisationer i spil. Interessen fra vores medlemmer i DMF Herning til at stille sig til rådighed med improvisationer var overvældende stor, og det blev næsten et luksusproblem at vælge et stærkt hold til opgaven.
lytte til hinanden, kan skabe spontant musikalsk harmoni her og nu. Den helt store klimaks er naturligvis, at det digt, der sættes musik til, også skal synges eller reciteres. Poesimaskinen har været på besøg på mange biblioteker, men ingen har forsøgt at sætte musik til. Vi føler, at vi i DMF Herning med dette tiltag,, sætter trumf på hele kernen i Syng Dansk begrebet med denne verdenspremiere, hvor en tilfældig skabt dansk tekst via Peter-Clement Woetmanns sætningsvalg får spontant og improviseret dansk musik som indpakning.
Projektet gennemføres med økonomisk støtte fra Herning Bibliotekerne, Kollektive Gramex midler samt DMFHerning. De fem musikere, som er sat på opgaven, fredag den 4. november, er: Rune Bergen – bas, Carsten Kjær – banjo, guitar, ukulele, mundharpe og sang, Lars Riis – trommer, Jens Ottosen – flygel og sang, samt Bent Skourup Hansen – guitar, mandolin, violin, banjo og sang.
Fem meget forskellige musikere skal fredag den 4. november skabe musik ud fra de tilfældige og helt unikke digte, som maskinen printer ud på små papirlapper. Publikum kan altså gå over til bandet med et digt, som efter få minutter vil blive tilsat stilart, rytmer, stemning og musikalsk liv med en melodi, som ingen har hørt før. Vi synes, det er en vidunderlig mulighed for at vise, hvad musik også kan gøre, og at dygtige musikere, der forstår at Sådan ser poesimaskinen ud. Ved hjælp af de digitale bøger på de tre pulte kan man manipulere med sætninger på skærmen og skabe unikt lyrik. Ved opstillingen i Herning den 4. november vil maskinen være flankeret af fem musikere fra DMF Herning, som sætter toner til digtene. Foto: Roskilde Bibliotekerne
29. årgang - okt. 2016 • basunen
29
De underjordiske Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Anette Brandt Pedersen
Bandet Schwarze Fiktion er rykket ned under jordens overflade. De har indrettet sig i en af de mange gamle bunkere, som står tomme og ubrugte hen efter krigstiden. Beredskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen har fået travlt med at gå under jorden. For fra sit kontor hos Aarhus Brandvæsen på Kirstinesminde i Skejby varetager han nemlig Aarhus Kommunes udlejning af i alt 311 betondækningsgrave - i daglig tale beskyttelsesrum eller bunkere. Bunkerne blev bygget i slutningen af 2. Verdenskrig, og de ofte bevoksede pukler, man ser spredt rundt omkring i Aarhus, har heldigvis siden levet en stilfærdig tilværelse. I årtier har luften stået stille dernede, men inden for de seneste år er edderkoppespind blevet børstet væk og musikudstyr slæbt med under jordoverfladen. Bunker duo Der findes to typer bunkere i Aarhus, hvor de fleste er aflange og rørformede. 45 bunkere er derimod kuppelformede, og denne type kan man med snilde selv indrette til øvelokaler. Aarhus bandet Schwarze Fiktion, som er musikerne Bo Skjelmose og Søren Raaschou, etablerede sig sidste år i en af de centralt beliggende bunkere i midtbyen. Råt beton ”Vi ringede til Thorbjørn, som sagde
30
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
at vi kunne mødes i et af bunkersystemerne om en time. Den konkrete bunkernedgang munder ud i to underjordiske kuppelformede beskyttelsesrum, hvor der i det andet øver et rock band med fuld besætning. Der var indlagt strøm, og der hørte en affugter med i huslejen, som vi giver ca. 2000 kr. for om måneden, hvori godt 200 kr. er indregnet til aconto varme. Rummet stod fuldstændig i råt beton. Vi flyttede ind i juni 2015 og aftalte i første omgang at leje lokalet i to måneder for at prøve, om det kunne lydisoleres/ reguleres og fungere”. Etablering af studie ”Vi startede med at sætte affugteren i gang i nogle dage og fik derefter malet det hele hvidt. Der er ikke isolering på gulvet, men vi har lagt gulvtæppe på. Man kan lægge noget fiberdug, hvis man er bange for fugt, det har vi ikke gjort, og det fungerer fint alligevel. Vi har affugteren til at stå at køre, når vi ikke er der og har med elvarme sikret, at temperaturen er konstant”. Siden har de bygget dæmpningskasser til væggene, fået hængt molton tæpper op og lavet en lydtæt dør, som sættes i inde fra lokalet. Bo fortæller, at de fandt links på nettet med gode råd og erfaringer fra musikere i København, hvor der her siden 2006 er blevet øvet i byens bunkere (se fakta boks). ”Det tager noget tid og nogle ture i Silvan at bygge det op, men det er det hele værd, for vi har fået det
perfekte studie for os”. Bo og Søren skønner, at de har brugt cirka 50006000 kr. på materialer til etableringen. Toilet og sikkerhed I mellemgangen er der en lille sandgrav, som bruges til opmagasinering, og endda mulighed for jordkølede bajere, lyder det henrykt. ”Når man i det daglige har indtaget en halv spand kaffe i løbet af en arbejdsdag i studiet, så har vi en aftale i vores bunkersystem om, at man ikke går op og lader vandet uden for. Bunkerne ligger jo ofte i befærdet og tæt bebyggelse, og alt efter hvor, må man finde ud af mulighederne for buskads eller offentlige
øvelokaler toiletter i nærheden. Nogle laver lige en reservedunk dernede og tømmer den en gang i mellem. Men det finder man jo selv ud af”, griner Bo. Med hensyn til sikkerhed så er bunkerne sædvanligvis låst af udefra, så uvedkommende ikke har adgang. I Schwarze Fiktions bunkersystem har de desuden fået en smed til at lave en solid jernlåge for neden af trappeindgangen, som man ikke kan klippe op. ”Folk kigger ret meget, når man kommer op af jorden, men ellers så er bunkerne i byen ikke noget, man lægger ret meget mærke til”, er deres erfaring. Lyden Bo (guitar, voc.) og Søren (guitar) kommer henholdsvis fra traditionelle jazz og pop/rock baggrunde, med fuldt band line op. Deres musik i Schwarze Fiktion er nu forankret meget elektronisk og afvikles med udgangspunkt i Apleton Live. De har løbende justeret sig til den gode akustik i deres studie øvelokale. ”Lyden bouncer rundt, når man går i gang med at spille i sådan en kuppel. Det bedste ville nok være at beklæde den fuldstændigt med skum. Der er nogle baslommer nederst rundt langs kuplens gulv, men det har vi taget ved at lægge isolering rundt bag forstærkere og gear. Men det handler om at placere det gear, man har praktisk. PA anlægget kan måske ikke stå op, som det plejer,
Bo Skjelmose, guitar og vocal, Søren Raaschou, guitar men så lægger vi det bare ned. Har man f.eks. et guitar stack, så stilles det ved siden af hinanden, for lyden er jo den samme på gearet”. At være tvunget til at tænke mindre, praktisk, simpelt har på mange måder, også musikalsk, været et inspirerende dogme for Schwarze Fiktion. Hvis bomberne falder Skulle det utænkelige ske, at luftsirenerne går i gang, fordi Danmark bliver angrebet, så er der dog den option, når man lejer og indretter sig et øvelokale/studie i en bunker, at låsene vil blive klippet, og befolkningen skal have mulighed for at storme i ly af faldende bomber, giftgas eller lignende. ”Nu bor jeg relativt tæt på vores bunker, så jeg må bare skynde mig ned og gøre klar til, at folk kan få en musikalsk oplevelse med på vejen i sådan en situation”, slutter Bo Skjelmose.
Byens bunkere bliver foruden til musikalske formål også anvendt til en lang række ting, såsom kartoffeldyrkning, atelier, kunst events og performance optrædener, vinlagre, dækopbevaring og meget mere. Hvis du vil høre nærmere omkring mulighederne for at leje en bunker, kan du kontakte Aarhus Brandvæsen på tlf. 86767676.
FAKTABOKS Hvis du vil høre nærmere omkring mulighederne for at leje en bunker, kan du kontakte Aarhus Brandvæsen på tlf. 86767676. Link til gode råd om indretning: http://www.gunnarkristiansen. dk/?page_id=153
29. årgang - okt. 2016 • basunen
31
En guitarnørd flytter adresse Af Lars Kiehn - foto: Lars Kiehn
Silas Westberg er i musikerkredse og blandt vores medlemmer kendt som den dygtige guitarreparatør nede i Erik Olesens Rock City. Nu er Rock City lukket ned, og Silas har taget navnet Rock City med sig længere ned i gaden, og åbnet sin egen forretning nede i Gl. Munkegade 2 i retro lokaler, der understøtter det faktum, at det er er gedigent håndværk, der udføres her. Butikkens navn er nu blevet til Rock City Repair. Opvækst Silas Westberg er opvokset i friskolemiljøet ude i Stavtrup. Med to forældre der både underviste på friskolen og som begge var musikere, var Silas livsbane ret tydelig fra en tidlig alder.
Pilfinger I dag er Silas en erfaren 40-årig guitarbygger og guitarreparatør. Han startede med at bygge guitarer stort
set samtidig med, at han selv begyndte at spille guitar i 13 – 14 års alderen. Silas var en rigtig pilfinger som barn. Derfor skulle den første guitar han fik absolut eller selvfølgelig skilles ad, som alt andet teknik omkring Silas blev det. ”Guitaren blev skilt ad i den tro, at jeg kunne samle den igen i løbet af et par dage”. Headhuntet Dog måtte den unge teenager erfare, at det ikke var så enkelt og let at samle en guitar igen. Først lang tid efter, var guitaren igen spilleklar og hel. Det var sådan Silas lærte den elektriske
32
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
Silas Westberg i Gl. Munkegade 2
guitars mange dele at kende. Fascinationen var dog stadig intakt efter eksperimenterne med den første guitar, og derfra begyndte Silas selv at bygge guitar fra bunden. Den første guitar tog ham et halvt år at bygge. Derefter gik det hurtigere og han fik bygget en del guitarer. Hans nørdede tilgang til guitaren og hans evner i øvrigt, betød at RockCity headhuntede ham i en alder af kun 18 år. Silas begyndte i RockCitys guitarværksted. Du startede som 18-årig i Rock City for 22 år siden. ”Ja det gjorde jeg, og det var jo skønt, at blive bekræftet på den måde. I starten af min tid i Rock City, byggede jeg Customs guitarer eller Warmoth guitarer, som vi solgte
som Rock City guitarer. Jeg byggede cirka en guitar om ugen i en lang periode. Men det stoppede ret brat i 00’erne, og derefter skulle det hele være Vintage reparationer af de gamle guitarmærker. Så jeg har ligesom været hele vejen rundt”. Du er også guitarist og spiller i band? ”Ja jeg har spillet i mange forskellige sammenhænge, men lige nu er det bandet Satori boost, som er et slags Afro-beat orkester. Det er vældig sjovt at spille i det band. Numrene jammer vi os frem til, så meget interessant og en sjælden måde at arbejde på”.
Silas sidder i sin kælder og reparere guitarer for byens musikere, og har valgt at have åben fra 12 – 16. Den beskedne åbningstid er for at have tid derudover til at sidde med reparationerne uden venner eller kunder til at forstyrre arbejdet.
FAKTABOKS: www.rockcityrepair.dk Silaswestberg@mail.dk Telefon: 86 12 75 22
29. årgang - okt. 2016 • basunen
33
DMF Djursland Af: Bo Jacobsen - DMF Djursland
Aktiviteter efterår 2016 13. okt & 10. nov TASTE OF JAM Kulturhuset Pavillonen, Grenaa Lør 5. nov Brunch kl 11-13 - HIGHWAY 61 Bo Jacobsen & Jens Falck 16. nov PROFILERING FOR FESTMUSIKERE ArtLab-kursus Gæstgivergården Hornslet - www.artlab.dk
Koncert- rabat tilbud for DMF medlemmer Kulturhuset Pavillonen, Grenaa Ledsagere behøver ikke at være medlem af DMF. 15 okt The Blue Van / 2 personer ind på en billet 21. okt – Roots Line / 2 personer ind på en billet 29. okt – På Slaget 12 - 215 / 2 personer ind på en billet 17. nov – Peter Vuust – 165 / 2 personer ind på en billet 18. nov – Die Herren - U2 store hits og sjældne perler / 2 personer ind på en billet 19. nov – Tårn – 100 / 2 personer ind på en billet 10. dec – The Cheapest Word – 100 -/ 2 personer ind på en billet www.pavillonen.dk Søn 4.dec kl 14-18 - JULEFROKOST m ledsager Kulturhus Pavillonen, Grenaa
34
basunen • okt. 2016 - 29. årgang
29. ürgang - okt. 2016 • basunen
35
DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • okt. 2016 - 29. årgang www.dmf-aarhus.dk