2 minute read

Arrangementsudvalget

Next Article
Turneringsudvalget

Turneringsudvalget

2022 blev året, hvor vi endelig kom ud af coronapandemiens kløer. Danmark viste igen, at opbakningen til vores landshold er på plads, og at corona ikke kunne rokke ved, at vi elsker håndbold. Vi har haft fulde huse overalt i 2022, uanset hvor vores A-landshold kom til.

Arrangementsudvalget har i år måttet sige tak for hjælpen til et trofast medlem Per Sørensen, som fyldte halvfjerds. Han sluttede en flot karriere med foreningshåndbold igennem mere end 45 år af med at afvikle en landskamp i Horsens.

En kæmpe tak skal lyde til udvalgets medlemmer for et fantastisk stykke arbejde med at afvikle landskampe over hele landet. Dette havde ikke kunnet lade sig gøre uden den store hjælp fra alle de dygtige og dedikerede ansatte på kontoret - ingen nævnt, ingen glemt.

Udvalgets medlemmer består af: Lars Dalsgaard (Kirke Hyllinge), Torben Petersen (Nors), Ivan Marquartsen (Nørresundby), Annette Vittrup (Kolding), Zille Aagaard Ulfeldt (Dansk Håndbold Forbund).

Udvalget har i denne sæson, udover planlægning og afvikling af landskampe, gennemført en række initiativer, som rækker ind i fremtiden herunder:

1. Kortlægning af frivilligindsatsen, som afdækkede, hvad det er, der får frivillige til at være frivillig.

2. Opbygning af et procedureapparat for afviklingen af landskampe etc.

3. Opbygning af løsninger, som indeholder beskrivelse af arenaer, hjælperklubber, aftaleskabeloner, sikkerhed etc. Således at viden ikke er begrænset til enkeltpersoner.

Initiativ 2 og 3 er et arbejde, som fortsætter fremover.

Med og uden tilskuere er der afviklet følgende kampe den forgangne sæson:

• Juli 2022: W18-landshold Scandinavian Open Championship mod Norge, Sverige og Ungarn i Fredericia.

• Sep. 2022: Kvinde A, Golden League mod Norge, Holland og Schweiz i Ikast, Randers og Århus.

• Okt. 2022: M19-landshold to landskampe mod Norge i Fredericia og Billund.

• Okt. 2022: Herre A, EHF EURO Cup mod Spanien i København.

• Jan. 2023: Herre A, NORLYS Cup mod Saudi Arabien i Odense og København.

• Mar. 2023: M21-landshold, landskamp mod mod Tyskland i Kolding.

• Mar. 2023: Herre A, EHF EURO Cup mod Tyskland i Aalborg.

• Apr. 2023: W17-landshold, to landskampe mod Ungarn i Kalundborg

• Apr. 2023: M19-landshold, to landskampe mod Frankrig i Varde og Fredericia.

• Apr. 2023: Kvinde A, mod Sverige i København.

• Apr. 2023: Herre A, EHF EURO Cup mod Sverige i Herning.

En stor tak skal lyde til alle vores samarbejdspartnere - nye som gamle - og ikke mindst alle jer mange frivillige, som står klar hver eneste gang, der skal hjælpes.

Uden jeres fantastiske støtte ville det være umuligt at gennemføre alle disse arrangementer. Jeres store indsats giver genlyd i hele håndboldverdenen, og alle, fra administrationen til vores kommercielle partnere, værdsætter den måde, vi arbejder på og ikke mindst hyggen og glæden ved at være sammen med jer. Vi vil i de kommende år søge at gøre det endnu bedre at være frivillig hos Dansk Håndbold Forbund.

Jens Jakob Nørtved Winther Formand, Arrangementsudvalget

This article is from: