Karina opklarer snyd med rejseforsikringer
Rummet som forsikringsmarked
BEDRE KAFFE OG
MERE NÆRVÆR
Anita er på børnedeltid
MAKRONBUNDEN UNDER DANMARK
Derfor er den danske model en succes
NYT LØNSYSTEM
Rejser mange spørgsmål
STØRRE FÆLLESSKAB
Ny overenskomst
dækker flere
3 Leder 3.000 nye kolleger under overenskomsten
4 Panorama Cyberkriminalitet, pensionsalder og store bededag
6 I arbejdstøjet Snyd med rejseforsikringer
TEMA OVERENSKOMST 2023
10 Den danske model
14 Nyt lønsystem
16 Børnedeltid
18 Velkommen til specialister og studerende
19 Forhandlingsteknik
22 FUPA-uddannelsen
26 Rummet bliver det nye forsikringsmarked
30 Når jeg har fri Klaus fra Tryg vandt ’Den store bagedyst’
32 Lokalt
34 Medlemsarrangementer
Iforsikrings- og pensionsbranchen har vi et stærkt fællesskab. Det gælder både i den enkelte virksomhed, og det gælder på tværs af hele branchen, hvor vi som medarbejdere står sammen i Forsikringsforbundet.
Vi er godt 10.000 medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen, som er omfattet af Forsikringsforbundets fælles overenskomst. Og nu bliver det endnu flere. Med den nye Overenskomst 2023 bliver vi op mod 3.000 nye kolleger i vores fællesskab, som fremover bliver omfattet af de gode vilkår i overenskomsten.
Vi kan i løbet af det kommende års tid byde velkommen til en stor gruppe kolleger på specialistkontrakter, der hidtil har været samlet i deres egne specialistforeninger i otte af de selskaber, hvor vi har overenskomst. Vi kan også byde velkommen til endnu flere studerende med studiejob i branchen – nu helt ned til otte timer om ugen.
De bliver nu omfattet af Forsikringsforbundets overenskomst, og de bliver del af det store fællesskab i deres selskab og på tværs af branchen. Det er en fordel for alle jer nye, som
Forsikringsforbundets redaktion
Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk
Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk
Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk
Formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem
Søren Dalager sodp@lb.dk
Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring
Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk
Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA
Malene Bergholdt mhn@pfa.dk
Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk
Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsidefoto Christian Als
vi byder velkommen til – og det er en fordel for os alle sammen.
Det betyder, at vores tillidsrepræsentanter fremover kan hjælpe endnu flere kolleger, hvis de kommer i en situation, hvor de har brug for det. Og det betyder, at vi samlet vil stå endnu stærkere, når vi skal forhandle vilkår for medarbejderne.
Sidste år nåede vi en milepæl, da vi for første gang nogensinde rundede 9.000 medlemmer af Forsikringsforbundet. Jeg kan kun opfordre endnu flere – ikke mindst blandt alle jer, som nu bliver omfattet af overenskomsten – til at blive en del af Forsikringsforbundet og få glæde af de mange medlemsfordele og muligheder for at få indflydelse på rammerne for sit arbejdsliv. Sammen står vi stærkere.
Adm. direktør/CEO
Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk
Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk
Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk
Oplag 13.700 | ISSN 1904-4836
Tryk: Mercoprint A/S
”Vi kan i løbet af det kommende års tid byde velkommen til en stor gruppe kolleger på specialistkontrakter.”Læs mere om den nye overenskomst på side 14.
Forsikringskoncernen Allianz har vundet en usædvanlig sag fra Exeter i det sydvestlige England. Under anden verdenskrig smed tyskerne en bombe, som ikke detonerede, og i 2021 kom den til syne under byggearbejde på en grund ved siden af universitetet i Exeter. Samme universitet krævede erstatning for skader på bygninger i forbindelse med, at bomben måtte sprænges på stedet, da det var for risikabelt at transportere den væk. Dommeren i High Court of Justice, som svarer til landsretten, gav dog Allianz medhold i, at fordi bomben og dermed eksplosionen var et resultat af en krigshandling, er selskabet ikke forpligtet til at udbetale erstatning.
Er du på jagt efter stedet med den bedste work-life-balance, behøver du ikke rejse langt. Ifølge finansmagasinet Forbes er København verdens bedste by
målt på parametre som lykkeniveau, ligestilling, arbejdstid, barsel, betalt ferie, grønne områder, offentlig transport, mulighed for hjemmearbejde
og niveauet af arbejdsløshed. Vores hovedstad ligger nr. 1 foran Helsinki, Stockholm, Oslo, Auckland, Göteborg, Reykjavik, Wien, Edinburgh og Belfast.
Forsikringsforbundets medlemmer har adgang til at blive medlem af Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening. Som medlem af Forbrugsforeningen optjener du løbende bonus på dine køb. Det har over 2.000 medlemmer af Forsikringsforbundet benyttet sig af i 2022. De har sidste år samlet fået en bonus på 2.005.503 kr., svarende til 995 kr. pr. medlem i snit.
Hackerne har travlt, og det har virksomheder verden over også med at sikre sig mod cyberkriminalitet. Det kan forsikringsbranchen mærke. Ifølge den schweiziske forsikringsgigant Swiss Re Group var markedet i 2021 på 10 mia. dollars på verdensplan. I 2025 forventer Swiss Re Group, at der vil blive tegnet forsikringer for mere end 23 mia. dollars.
På dette klokkeslæt skal du tage en dyb indånding. I hvert fald er det netop på dette tidspunkt af dagen, at der er størst risiko for at føle sig stresset, viser et tværsnit af de 2.000 besvarelser i en britisk undersøgelse om daglig trivsel. I besvarelserne, som er omtalt i avisen The Independent,
nævner deltagerne bl.a. at spilde noget ned af sig selv, en flad cykel og trafikpropper som nogle af de mest irriterende situationer. Måske ikke så overraskende konkluderede de også, at en god nattesøvn er afgørende for at have overskud i de situationer.
I 2060 vil den gennemsnitlige pensionsalder i Danmark være 74 år, forudsiger OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development). Det er en stigning fra 65,5 år i 2020, og det vil til den tid være den klart højeste pensionsalder i Europa. I opgørelsen står Italien og Estland på de næste pladser, begge med en pensionsalder på 71 år i 2060. I den anden ende af skalaen ligger Slovenien og
Luxembourg, hvor pensionsalderen forventes at ligge på 62 år. Det er det samme tal som i dag, hvor Luxembourg samtidig huser nogle af de pensionister, der kan se frem til flest år i pensionisttilværelsen, nemlig 24 år for mænd og 26,4 år for kvinder (2020-tal). Samme statistik viser, at danske kvinder i dag kan se frem til 22,2 år som pensionister, mens tallet for mænd er 19,3.
i Danmark og udlandet har eksperimenteret med firedages-arbejdsuger, og noget tyder på, at det kan blive endnu mere udbredt. I en stor britisk undersøgelse forpligtede 61 virksomheder på tværs af en lang række
brancher sig i andet halvår af 2022 til at reducere arbejdsugen til fire dage uden at sænke lønnen. 56 af virksomhederne har haft så positive erfaringer, at de har valgt at forlænge ordningen, og indtil videre har 18 valgt at gøre firedagesugen permanent.
Fra 2024 er det slut med store bededag som helligdag. Regeringens beslutning betyder, at den pågældende fredag bliver en almindelig hverdag, og den fastsatte årlige arbejdstid øges med arbejdstiden svarende til en almindelig arbejdsdag. Som kompensation får fastansatte medarbejdere et tillæg på 0,45 %
af årslønnen. Det skal arbejdsgiveren fra 2024 udbetale enten månedligt eller to gange om året på samme måde som ferietillægget. Husk, at hvis du har brug for flere fridage, har du med Forsikringsforbundets overenskomst ret til at købe op til fem ekstra feriedage om året.
I SOS International hjælper Karina Nordmann Østrup og hendes kolleger forsikringsselskaber med at opklare svindel med rejseforsikringer. Sagerne om alt fra falske næseoperationer til mistænkelige hotelregninger kan indimellem gøre hende godt gammeldags forarget.
Hvad går dit job ud på?
”Jeg sidder i en afdeling, som tager sig af alle de sager, hvor vores kunder – forsikringsselskaberne, som vi assisterer – henvender sig med noget, de finder mistænkeligt. Det kan være mange forskellige former for uregelmæssigheder: for høje priser, overbehandling, falske dokumenter osv. Nogle af sagerne håndterer vi internt i vores team, men i mere komplekse sager trækker vi på et netværk af samarbejdspartnere rundtom i ver-
Af
den med indgående viden om lokale forhold og lettere adgang til specifik information. Sagerne drejer sig ofte om mennesker, som har været ude at rejse og har fået en form for medicinsk behandling, men der kan også være tilfælde, hvor politiet har været involveret.”
Hvor udbredt er problemet med svindel med rejseforsikringer?
”Vi modtager ca. 40 sager om måneden, og i ca. halvdelen af dem iværksætter vi en undersøgelse af mulig svindel.”
Hvordan får I nys om sagerne?
”Vi har en liste med red flags, som vi er opmærksomme på. Det kan være, at den skadelidte er tilbageholdende med at udlevere information og dokumentation, ligesom der er bestemte typer af sager, hvor vi er ekstra opmærksomme. F.eks. holder vi øje med næseskader, da det kan være dække for kosmetiske operationer, som folk forsøger at få betalt under dække af at være kommet til skade i udlandet,
og sager om navlebrok, der kan være dække for en fedtsugning. Den slags sker f.eks. i Tyrkiet, hvor rigtig mange rejser ned for at få lavet kosmetiske indgreb. Vi ved også, at der er lande, hvor det er nemmere at få forfalsket dokumenter eller få lægen til at fortælle noget, der ikke er sandt. Men ofte er der mere end ét red flag, når vi aktiverer en udredning.”
Hvad sker der så derfra?
”Først kigger vi de dokumenter igennem, som kunden, altså forsikringsselskabet, har indsendt. Ud fra det vurderer vi, om det er noget, vi selv kan klare, eller om vi skal aktivere vores netværk i det land, hvor sagen tager sit udgangspunkt. Hvis vi får en sag, som vi beslutter skal sendes til vores partner i f.eks. Tyrkiet, formulerer vi en række spørgsmål sammen med det medicinske team i SOS International: Hvornår kom kunden på hospitalet? Hvad var diagnosen? Hvor meget har kunden betalt? Virker det som en rimelig pris? Har sygehuset noteret noget omkring sagen? Har prisen været for høj, beder vi om benchmark for tilsvarende behandling på et tilsvarende behandlingssted. Det er ofte de samme spørgsmål, som går igen, men i nogle sager kan det være meget specifikt. F.eks. hvordan patienten kom til sygehuset. Hvis de har sagt, at de er faldet og har slået sig meget voldsomt, forventer jeg, at de er ankommet via hospitalets akutmodtagelse. Så spørger jeg, om det pågældende hospital overhovedet har en akutmodtagel-
”Det viste sig at være et helt fiktivt hotelnavn, som vedkommende selv havde fundet på.”
Karina Nordmann Østrup, Operational Specialist, SOS Internationals Travelcare Division
se. Svar på de spørgsmål er med til at belyse mulig svindel. I nogle tilfælde beder vi vores samarbejdspartner om at tage ud på behandlingsstedet og undersøge nærmere. Det gælder om hele tiden at kaste et kritisk blik på, hvad der er blevet sagt. Det kan jo være, at det er en helt sand historie, men hvis der er noget, der underbygger vores mistanke, udarbejder vi en rapport til forsikringsselskabet, som på baggrund af rapport og undersøgelse tager stilling til, om de vil afvise kundens krav og evt. politianmelde.”
Hvilke typer sager er mest udfordrende at løse?
”Vi har udfordringer med sager i Iran og Libanon pga. valutakurser. I
Karina Nordmann
Østrup
Libanon har man en officiel, politisk besluttet valutakurs, som ingen reelt kan veksle til, fordi den er alt for høj i forhold til markedsprisen. Så er der en anden, lavere kurs, man får, hvis man går ind i en libanesisk bank, og endelig er der den såkaldte black market rate, som lyder farlig, men som faktisk er den, langt de fleste veksler til. Der er rigtig mange, som indberetter forsikringssager på den officielle kurs, men både vi og vores samarbejdspartnere ved, at det ofte er ukorrekt. I virkeligheden har den skadelidte betalt en langt lavere pris, men det kan være svært at bevise, da det hele foregår under bordet. Måske har vedkommende fået en behandling, der står til 100 dollars på den officielle kurs, men som re-
38 år. Ansat i SOS Internationals Travelcare Division, der bl.a. arbejder med at undersøge svindel med rejseforsikringer. Har tidli-
gere arbejdet i selskabets alarmcentral for danskere, der er kommet til skade i udlandet, og på SOS Internationals kontor i Istanbul.
Uddannet cand.ling.merc. fra Copenhagen Business School med fransk og interkulturelle markedsstudier. Bor i København.
elt kun har kostet 25. Det er en kæmpe kæphest for mig, fordi det er så tydeligt, at det sandsynligvis er snyd, men det er svært at dokumentere.”
Kan der være sager, hvor jeres red flags aktiveres, men hvor kunden har rent mel i posen og f.eks. blot befinder sig i et land, hvor det er svært at fremskaffe dokumentation?
”Ja, og det er også derfor, det er vigtigt, at et red flag aldrig må stå alene. Vi skal altid sørge for at lave en objektiv og grundig undersøgelse. Der er f.eks. steder i Afrika, hvor det er meget udbredt at betale kontant for medicinsk behandling, og hvor det ikke er standardprocedure at få udleveret udførlige medicinske rapporter eller anden form for dokumentation.”
Er folk blevet mere kreative, når de forsøger at snyde?
”Pga. teknologi er det jo blevet langt nemmere at forfalske dokumenter. Vi kigger meget efter, om folk har skrevet et ekstra tal på en regning, eller om der er tegn på snyd som forskellige skrifttyper eller stavefejl. Jeg havde en sag med en hotelregning i et engelsktalende afrikansk land, hvor der var en slåfejl i hotelnavnet på regningen. Jeg bad derfor vores lokale agent om at undersøge hotellet nærmere, og det viste sig at være et helt fiktivt hotelnavn, som vedkommende selv havde fundet på. Det må siges at være i den kreative afdeling.”
Kan man undgå at blive lidt forarget, når man arbejder med forsikringssvindel?
”Personligt kan jeg ikke. Men professionelt kigger jeg selvfølgelig helt objektivt på alle sager. Der har været tilfælde, hvor jeg har haft en klar mavefornemmelse, som sagde, at der var tale om snyd, men hvor det ikke kunne bevises. Det kan gøre mig ret harm, og så har jeg heldigvis nogle gode kolleger, som jeg kan ventilere hos. Jeg er udstyret med en meget høj retfærdighedssans, og det er nok meget godt at have, når man arbejder i min branche – men det kan også være dybt frustrerende.”
– Nyt koncept for uddannelse på niveau 5
– Nyt koncept for uddannelse på niveau 5
AIP er til dig, der har gennemført uddannelse på niveau 3 og 4 – og nu er klar til næste skridt på niveau 5. Programmet giver dig adgang til valgfag på højeste forsikringsfaglige niveau, og understøtter dit og branchens behov for livslang læring.
– Nyt koncept for uddannelse på niveau 5
AIP er til dig, der har gennemført uddannelse på niveau 3 og 4 – og nu er klar til næste skridt på niveau 5. Programmet giver dig adgang til valgfag på højeste forsikringsfaglige niveau, og understøtter dit og branchens behov for livslang læring.
Uddannelsen er fleksibel – du vælger selv, hvilke valgfag du vil gennemføre og i hvilken rækkefølge.
AIP er til dig, der har gennemført uddannelse på niveau 3 og 4 – og nu er klar til næste skridt på niveau 5. Programmet giver dig adgang til valgfag på højeste forsikringsfaglige niveau, og understøtter dit og branchens behov for livslang læring.
Uddannelsen er fleksibel – du vælger selv, hvilke valgfag du vil gennemføre og i hvilken rækkefølge.
Uddannelsen er fleksibel – du vælger selv, hvilke valgfag du vil gennemføre og i hvilken rækkefølge.
Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele din karriere.
Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele din karriere.
Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele din karriere. Se dine muligheder på foak.dk/aip eller scan QR koden.
Se dine muligheder på foak.dk/aip eller scan QR koden.
Se dine muligheder på foak.dk/aip eller scan QR koden.
Da den danske model blev født med Septemberforliget i 1899, var den resultatet af langvarige konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Til sidst endte det med et forlig, hvor selve kernen var, at man udviste gensidig accept af hinandens delvist modsatrettede interesser.
Det forklarer Carl-Johan Dalgaard, der ud over at være professor i økonomi ved Københavns Universitet bærer titlen overvismand som formand for De Økonomiske Råd.
”Man anerkendte og accepterede hinandens legitimitet, og det banede vejen for et aftalesystem og et konfliktløsningssystem til faglige tvister,” siger han.
I dag er modellen kendetegnet ved kollektive overenskomster mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, der i det store hele foregår uden statens indblanding. Den største drivkraft,
1 ”Det er nu, vi skal ha’ pengene!” Demonstration under storstrejken i marts 1973.
2 Tjenestemændene var repræsenteret af Ove Hygum, og staten af finansminister Mogens Lykketoft under forhandlingerne i Finansministeriet i februar 1997.
forklarer han, er den samme som dengang: stigninger i velstand for alle.
Den danske model har ført konkrete resultater med sig som eksempelvis nedsat arbejdstid, forklarer han, men den skaber også bedre forudsætninger for produktivitetsvækst. Når det kommer til sidstnævnte, er innovation eller tekniske fremskridt fundamentalt. Det muliggør på den ene side skabelsen af nye ting, men der er også en bagside: ”Mens nye ideer skaber nye arbejdspladser, så destruerer de også arbejdspladser. Der er medarbejdere, der mister deres arbejde, og arbejdsgivere, der potentielt mister deres livsværk. Den innovationsproces, der gradvist bærer os til højere velstand og forbedret levestandard, er altså forbundet med, at vi flytter ressourcer rundt i ret vid udstrækning,” siger han. Her er aftalesystemet i praksis meget vigtigt ifølge Carl-Johan Dalgaard. Forhandling og samtale spiller nemlig en væsentlig rolle ved fordelingsbe -
slutninger, hvor gevinsterne kommer alle til gode i et passende omfang.
”I aftalesystemet er der en gensidig accept af meget høj grad af fleksibilitet i forhold til hyring og fyring, men det er i erkendelse af, at der i de perioder, hvor vi flytter rundt fra en type af virksomhed til en anden – og der vil være nogle, der midlertidigt taber – er en relativt generøs indkomst fra statens side, som gør det lidt mindre smertefuldt.”
ARBEJDSGIVERE KAN undertiden stå i en situation, hvor de ser behov for forandringer for at styrke indtjeningen, men qua arbejdsmodellen lover de til gengæld en tilbagebetaling, hvis det kommer til at gå godt, eksempelvis med bedre lønvilkår, forklarer Carl-Johan Dalgaard.
Har man omvendt ikke de balancer, kan det før eller siden manifestere sig i støtte til politiske grupperinger med en enten knap så innovations -
orienteret eller fordelingsorienteret dagsorden:
”Hvis økonomien ikke i sig selv leverer den balancegang, kan det meget vel lede til et folkeligt pres for politiske forandringer, som dæmper produktivitetsudviklingen, og så vil vi alle sammen tabe på længere sigt. Min fornemmelse er, at den danske model har været gavnlig i forhold til at forhindre det, fordi den skaber et setup, hvor alle grupperinger i udgangspunktet bliver hørt – også med hensyn til fordelingen af gevinster ved innovation.”
Carl-Johan Dalgaard ser modellen som værende en tillidsproducerende institution på arbejdsmarkedet, fordi man i over 100 år har formået at opnå resultater, der har givet den erfaring, at man faktisk kan stole på modparten.
”Hvis man har en erfaring med gentagne oplevelser, hvor løfter er blevet indfriet, opdyrker man en tillid, og eftersom vi alle sammen er en del af både den politiske arena og arbejdsmarkedet, kan tilliden i sidstnævnte galvanisere tillid i resten af samfundet.”
Fordi de underliggende grupperinger i samfundet indgår i et system, hvor samtale og kompromis er bærende elementer, mener han også, at det er nærliggende at forestille sig, at det i en vis udstrækning har været med til at forme det danske demokrati, der netop er kendetegnet ved samme:
”Det er ikke naturgivent. I mange samfund vil man anse det for at være alt for langsommeligt at have så kompromissøgende et folkestyre. I stedet ses et folkestyre, hvor magten skiftevis går til højre og venstre, og hvor den sejrende side giver den gas i forhold til deres overbevisninger,” siger han.
Selvom den danske model har snart 125 år på bagen, mener Carl-Johan Dalgaard, at der ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er god grund til at bevare den. Han betragter i det hele taget den kollektive beslutningskraft, som arbejdsmodellen er udtryk for, som ekstremt brugbar i alle mulige sammenhænge.
”Helt praktisk gælder det især, hvis der pludselig opstår en krise. Var det 15 trepartsaftaler, der blev lavet under pandemien? Fordi man har et af-
3 Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet, indgår aftale om overenskomsten i forsikrings- og pensionsbranchen for 2023-25.
4 Storkonflikten i 1998 blev også kendt som ’Gærkrisen’. I maj ankom et vandfly fra Norge med den eftertragtede ingrediens til danskerne.
Septemberforliget fra 1899, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere anerkendte hinandens legitimitet, lagde grunden til den danske model. I dag udmønter modellen sig bl.a. i trepartsforhandlinger, hvor arbejdsmarkedets parter og staten forhandler overenskomster. Den danske model kaldes også for
flexicurity-modellen, fordi den er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, når det kommer til arbejdsgivernes ret til at hyre og fyre. Til gengæld indebærer den et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af arbejdsløshed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal skabe bedre vilkår for fremtidig beskæftigelse.
talesystem bagved, kan man handle ekstremt hurtigt i sådan nogle situationer,” siger han.
På samme måde ser han muligheder med henblik på den grønne omstilling. Det vil nemlig kræve, at der bliver flyttet en masse ressourcer rundt, og her ser han det som indlysende, at arbejdsmarkedets parter skal spille en rolle.
”Det kan bidrage til, at man kan fastholde en grøn omstilling – altså selve forpligtelsen. På samme måde som modellen indebærer en forpligtelse til vedvarende innovation.”
DET ER TIL GENGÆLD ET fundament for modellen, at der er gensidig legitimitet, forklarer Carl-Johan Dalgaard. Man skal have en opfattelse af, at modparten repræsenterer en tilstrækkeligt stor medlemsskare, så de har forhandlingskræfterne til at træffe beslutninger.
Man kan forestille sig et scenarie, hvor den folkelige opbakning til forhandlingsmodellen via medlemskab af fagforeninger eroderer så meget, at det til syvende og sidst kan blive svært at opretholde, mener han.
”Spørger man fagbevægelsen selv, bevæger vi os lidt i den retning med vigende organisationsgrad, og det er klart, at det kan have en betydning, hvis det fortsætter længe nok. Hvis fagforeningerne kun repræsenterer en lille del af den samlede beskæftigelse, gider arbejdsgiverne måske ikke bruge tid på de centraliserede forhandlinger, fordi det ikke længere er en meningsfuld øvelse.”
Det ser man bl.a. i Storbritannien og USA, der ifølge Carl-Johan Dalgaard til en vis grad er karakteriseret af netop sammenbruddet af interaktion mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det skyldes især, at man siden 80’erne fra centralt hold har formået at reducere betydningen af fagforeninger.
”Det aftalesystem, man kender i Danmark, ser man ikke i nær samme grad der. Er det uden betydning for den kraftige stigning i lønulighed i USA? Jeg tror det ikke,” siger han.
Hvor man rundtom i verden ser politiske bevægelser båret af grupper af borgere, som ikke oplever fremskridt på levestandardområdet, viser polito -
logiske og sociologiske undersøgelser ifølge Carl-Johan Dalgaard, at Danmark er et af de lande med den højeste grad af accept af globaliseringen som noget overvejende positivt. Det mener han også skyldes, at det fleksible danske aftalesystem har været med til at sikre, at man fortsat har kunnet bevare sit fokus i den internationale arbejdsdeling.
”Globaliseringen bliver i brede grupper af samfundet anset som en gevinst. Det er jo ikke tilfældet i USA, hvor manifestationen er, at du får sådan en som Donald Trump, som lo -
er professor i økonomi ved Københavns Universitet. Siden 2020 har han båret titlen overvismand som formand for De Økonomiske Råd. Han er født i 1971 og bor i København.
ver bestemte samfundsgrupper, at det bliver ligesom i de gode, gamle dage. Den type politisk platform ser man ikke herhjemme, og jeg vil hævde, at hvis man skal forstå kilden til det, er en del af forklaringen den danske aftalemodel.”
”Hvis man har en erfaring med gentagne oplevelser, hvor løfter er blevet indfriet, opdyrker man en tillid.”Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi 5 Stilfulde demonstranter fra Danske Bygningssnedkere demonstrerer i 1899. 5 Jens Brede/Arbejdermuseet
landsformand ser den nye overenskomst som en god og fremtidssikret overenskomst. Samtidig anerkender hun, at særligt de forandringer, som det nye lønsystem medfører, har skabt usikkerhed og givet anledning til mange spørgsmål.
Den nye overenskomst, som er trådt i kraft den 1. april, medfører et nyt lønsystem for en stor gruppe medarbejdere. De kommende måneder skal bruges på at få ændringerne implementeret i de enkelte selskaber, hvor medarbejderne vil få mere information fra HR og Forsikringsforbundets lokalafdeling. Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard svarer her på en række spørgsmål om det nye lønsystem.
Kan du forstå de medlemmer, som har været kritiske og bekymrede over det nye lønsystem?
”Ja, det kan jeg godt. Det er nogle store forandringer, vi har aftalt sammen med arbejdsgiverne i den nye overenskomst. De faste løntrin, som i mange år har været en del af vores overenskomst, bliver der nu væsentlig færre af. Det har jeg forståelse for kan skabe noget utilfredshed og bekymring. Men vi tror på, at det på sigt er det bedste for vores medlemmer.”
Mange medlemmer har stillet spørgsmål om og været usikre på, om de fremover mister deres løntrin. Hvad har du at sige til dem?
”Ingen går ned i løn eller pensionsbidrag. Det var et ufravigeligt krav fra os. Og de kommende to år er der en overgangsperiode, som betyder, at alle i lønklasse 33 får indfriet deres forventninger til at stige i løntrin. Men for nye medarbejdere, og hvis man skifter job, vil der være færre løntrin. Så det bliver nyt for mange i branchen.”
De nye lønpuljer er et af de emner, som har givet flest spørgsmål fra medlemmerne. Hvorfor skal en
Læs mere om detaljer i den nye overenskomst, og hvad det nye lønsystem vil betyde for dig, på Forsikringsforbundets hjemmeside.
del af lønstigningen i 2024 gå til lønpuljer?
overenskomst skal give mere fleksibilitet, men det er ikke en spareøvelse. Det har arbejdsgiverne slået fast, da vi indgik aftalen om den nye overenskomst.”
Flere medlemmer har spurgt om det nye Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse. Særligt medarbejdere, der har flekstid og får betaling for overarbejde, har givet udtryk for bekymring. Kan du forstå deres bekymring?
Har du spørgsmål til overenskomsten, kan du spørge din lokale tillidsrepræsentant i dit selskab eller sende dit spørgsmål til OK23@forsikringsforbundet.dk
”Det har været et stort ønske fra arbejdsgiverne, og i den medlemsundersøgelse, vi lavede op til overenskomstforhandlingerne, var der også mange medlemmer, som ønskede større individuel indflydelse på deres løn. Derfor er vi gået med til de nye lønpuljer, hvor op til halvdelen af lønstigningen på 3,7 % næste år kan bruges på lønpuljer, hvis det enkelte selskab ønsker det. Mange af de konkrete spørgsmål fra medlemmerne om lønpuljer har vi desværre ikke kunnet svare fyldestgørende på, da det er noget, som i den kommende tid skal forhandles og afklares lokalt i selskaberne. Nu er det vigtigt, at det enkelte selskab frem mod næste år får lavet en god proces og nogle tydelige kriterier for de nye lønpuljer. Vi vil følge meget tæt, om det kommer til at fungere efter hensigten,” siger Charlotte Hougaard og fremhæver, at Forsikringsforbundet nu vil prioritere at hjælpe de medlemmer, som fremover skal til lønsamtaler, ved bl.a. at tilbyde lønforhandlingskurser.
Et andet emne, som mange medlemmer har spurgt om, er de særoverenskomster for eksempelvis taksatorer, som bliver afskaffet med den nye overenskomst. Kommer de ikke i klemme?
”Det er en stor forandring, hvis man ikke længere skal være på flekstid. Så den bekymring forstår jeg godt. Men det er vigtigt at slå fast, at Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse skal give mening i forhold til den enkeltes arbejdsopgaver. Du skal have reel mulighed for selv at have indflydelse på planlægningen af din arbejdstid. Ellers vil du fortsætte på flekstid. Hvem der kommer på Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse, bliver en af de ting, vi kommer til at følge meget tæt. Jeg vil også meget gerne slå fast, at aftalen ikke betyder, at man i løbet af et år skal arbejde mere, fordi man kommer på Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse. Det må ikke betyde endnu flere udfordringer med store arbejdsmængder og tidspres. Arbejder du mere i en periode, skal du have mulighed for at arbejde mindre i en anden periode.”
Hvad synes du samlet set om det nye lønsystem?
1 Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lars Helvard er tilfredse med resultatet af den nye overenskomst. De er samtidig klar over, at detaljerne i det nye lønsystem har rejst mange spørgsmål hos medlemmerne.
”Der kan være nogle vilkår, som måske ikke bliver helt de samme fremover. Men det fremgår tydeligt i aftalen, at der i stedet for særoverenskomsterne kan indgås nye lokalaftaler for særlige medarbejdergrupper, så deres nuværende ansættelsesvilkår ikke forringes. Det har vi en meget klar forventning om, at ledelserne i selskaberne vil arbejde konstruktivt med på. Den nye
”Jeg tror på, at det nok skal blive godt. En ændring af lønsystemet har været på forhandlingsbordet ved overenskomstforhandlingerne siden 2014. Nu tager vi skridtet, og det vil helt sikkert kræve en tilvænningsperiode. Der ligger et stort arbejde foran os lokalt i de enkelte selskaber. Hvis det her skal lykkes efter hensigten, kræver det, at ledelserne i selskaberne er klar til at spille med og samarbejde om at få lavet nogle gode lokale aftaler. Det har jeg stor tiltro til kommer til at fungere. Når vi taler om det nye lønsystem, vil jeg meget gerne sende en stor tak til Forsikringsforbundets lokale tillidsrepræsentanter. De har gjort et kæmpe arbejde med at svare på spørgsmål fra medlemmerne, og arbejdet bliver ikke mindre den kommende periode, når det nye lønsystem skal ud at leve. Dette er også nyt for dem, men de gør en uvurderlig indsats.”
”Hvis det her skal lykkes efter hensigten, kræver det, at ledelserne i selskaberne er klar til at spille med og samarbejde om at få lavet nogle gode lokale aftaler.”
Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Børnedeltid er en ny mulighed i den nye overenskomst. Anita Tønder Henning fra Danica Pension har allerede prøvet at være på børnedeltid – og for hende har det givet mere luft og energi til både familie og arbejde.
eg har været på to barsler, hvor jeg ikke har fået pension. Derfor havde det stor betydning for mig, at jeg kunne gå på deltid uden at komme mere bagud med min pensionsopsparing,” siger Anita Tønder Henning, som det seneste halvandet år har været på børnedeltid.
Anita Tønder Henning er skadebehandler i Danica Pension, som i flere år har haft en særlig virksomhedsaftale om, at medarbejderne kan komme på børnedeltid. Det betyder, at en medarbejder efter aftale med sin chef kan gå ned i tid, men samtidig fastholde sit fulde pensionsbidrag.
Nu er børnedeltid blevet en del af den nye fælles overenskomst, så medarbejdere i hele forsikrings- og pensionsbranchen har mulighed for at søge om børnedeltid.
SOM MOR TIL FIRE BØRN og med en mand, der rejser meget, havde Anita Tønder Henning vanskeligt ved at få hverdagen til at hænge sammen.
”Jeg kunne mærke, at buen var spændt for hårdt. Jeg havde en god snak med min chef om, hvordan jeg havde det, og vi blev enige om, at det kunne være en god idé med børnedeltid. Og det har jeg været rigtig glad for.”
Hun arbejder nu i gennemsnit 32 timer om ugen og har valgt en model, hvor hun har fri om onsdagen.
”Jeg har kolleger på børnedeltid, der har valgt at arbejde lidt mindre
1 Anita Tønder Henning er skadebehandler i Danica Pension, hvor hun arbejder med sager om tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. Hun har det seneste halvandet år været på børnedeltid med 32 timer om ugen og en fast fridag om onsdagen.
hver dag. Men det ville ikke fungere for mig. Nu har jeg en hel fridag, hvor vi kan tage det med ro om morgenen, og jeg kan ordne en masse praktiske ting, have tid til at spille padel og hente de mindste børn tidligt. Det giver mig mere overskud resten af ugen,” siger hun og fortsætter:
”Når jeg har min fridag, har jeg en rolig morgen med børnene, og så er det dagen, hvor jeg får ugens bedste kop kaffe.”
FOR ANITA TØNDER HENNING
har børnedeltid betydet, at hun både har fået mere energi til sin familie og på arbejdet. Hun erkender dog, at det med kun fire arbejdsdage om ugen godt kan give nogle lidt mere hektiske og komprimerede
arbejdsdage. Men hun mener, at det har været det værd.
”Jeg har fået mere energi på arbejdet. Jeg sidder i en afdeling, hvor vi har ret travlt og har mange sager. Nu kan jeg give den fuld skrue i to dage, og så ved jeg, der venter et pusterum. Det har fungeret godt for mig,” siger hun.
Anita Tønder Henning tøver ikke med at anbefale andre at gå på børnedeltid, hvis det kan lade sig gøre for dem økonomisk, og de har mulighed for at lave en aftale med deres chef om det.
”Jeg har været privilegeret, fordi vi i familien har haft råd til, at jeg gik ned i tid. Hvis man har økonomisk mulighed for det, vil jeg klart anbefale det til andre – både mænd og kvinder. For mig har det bare været så godt.”
→ Børnedeltid er en ny mulighed i den nye fælles Overenskomst 2023. Du skal være omfattet af den fælles overenskomst i branchen for at kunne søge om børnedeltid*.
→ Er du på børnedeltid, får du en løn, der svarer til den tid, du arbejder. Men du får indbetalt samme pensionsbidrag, som før du gik på børnedeltid.
→ For at søge skal du have været ansat mindst et år, og barnet skal være under 12 år.
→ Børnedeltid kan søges for min. seks måneder og maks. fem år pr. barn. Grænsen for børnedeltid er, at du højst kan gå ned til 80 % af fuld tid.
→ Det er i sidste ende selskabet, der afgør, om det er muligt for dig at komme på børnedeltid.
→ Hvis din leder ikke kan give dig børnedeltid i den stilling, du har, skal selskabet se, om de kan finde en anden stilling til dig, hvor det er muligt.
*Danica Pension har en særlig virksomhedsaftale, hvor medarbejderne allerede har mulighed for børnedeltid. Reglerne for Danicas børnedeltid er lidt anderledes end i den nye fællesoverenskomst.
Markant flere medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen bliver nu omfattet af Forsikringsforbundets overenskomst. Hidtil har den været gældende for ca. 10.400 medarbejdere i branchen. Med den nye overenskomst bliver yderligere ca. 2.400 specialister og ca. 800-1.000 studerende omfattet af Forsikringsforbundets fælles overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
”Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi står sammen på tværs af hele branchen og lokalt i det enkelte selskab på tværs af medarbejdertyper. Det fællesskab bliver nu endnu stærkere. Endnu flere får mulighed for at få hjælp og rådgivning af vores lokale tillidsrepræsentanter i selskaberne, og vi vil fremover tale med endnu større vægt, når vi forhandler medarbejdernes vilkår,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.
Kasper Ørsø, der er konceptudvikler i Alm. Brand Group, har netop meldt sig ind i Forsikringsforbundet. Han er en af de ca. 2.400 specialister, der fremover vil blive omfattet af Forsikringsforbundets fælles overenskomst i forsikrings- og pensionsbranchen. Kasper Ørsø har nu fået adgang til Uddannelsespuljen og har søgt om støtte til sin HD-uddannelse.
Studerende med studiejob på mindst 15 timer om ugen har hidtil været omfattet af overenskomsten. Det gælder nu for studerende ned til otte timer om ugen.
Forsikringsforbundet organiserer allerede en række specialister i branchen. I den nye overenskomst er det aftalt, at de medarbejdere i otte forskellige selskaber i branchen, der nu er samlet i specialistforeninger lokalt, fremover bliver en del af Forsikringsforbundets overenskomst. De eksisterende lokale aftaler mellem selskabet og specialistforeningerne skal opsiges, og specialisterne vil i løbet af det kommende år blive omfattet af overenskomsten.
”Jeg byder varmt velkommen til både de mange nye specialister og de nye studerende. Jeg håber, at mange af dem nu også vælger at blive medlem af Forsikringsforbundet – med alle de fordele og muligheder for indflydelse, som det giver,” siger landsformand Charlotte Hougaard.
Af Simon Tolstrup Holmegaard”Jeg er i gang med HD2, og det er derfor perfekt, at jeg kunne søge om støtte til et af modulerne. Vi specialister skal nu over på Forsikringsforbundets overenskomst, og derfor er jeg blevet medlem,” siger Kasper Ørsø. Uddannelsespuljen er et tilbud til medarbejdere, der er omfattet af den fælles overenskomst mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og til alle medlemmer af Forsikringsforbundet. Uddannelsespuljen giver mulighed for at søge støtte til individuel efter- og videreuddannelse.
1 Kasper Ørsø, konceptudvikler i Alm. Brand Group, har fået adgang til Uddannelsespuljen.
DA KAARE THOMSEN var barn, gik han til fægtning og stod til stævner i hvid dragt, maske og med fleuret. Hans talent for sporten var ikke enormt, måtte han sande, men han lærte alligevel noget, der stadig er nyttigt i dag, når han underviser både virksomheder, NGO’er, fagforeninger og offentlige institutioner i forhandlingsteknik.
Fægtning er en sport, hvor man lærer at reagere på angreb. Ikke kun ved at forsvare sig, men ved at vende angreb til modangreb – lynhurtigt og ofte i én bevægelse. På fagsprog kaldes sådan en manøvre parade-riposte, og den har Kaare Thomsen bragt ind i forhandlingslokalet med større succes, end han havde på fægtebanen.
”Forhandling handler dybest set om at have kontrollen over dialogen,” siger han. ”I f.eks. en lønforhandling vil det ofte ske, at modparten forsøger at afspore samtalen. Det kan være, at du er til lønforhandling med din chef, og du har foreslået, hvad du gerne vil have i lønstigning, men så spørger chefen: ’Hvorfor synes du, det er rimeligt?’ Nogle vil begynde at argumentere, men det er at gå i fælden, for
Hvordan bliver man god til at få lønforhøjelse –eller lande kontrakter til millioner? Kaare Thomsen underviser alt fra mellemledere til politikere i at blive bedre forhandlere, og han har et par – måske overraskende – råd.
så er samtalens fokus ikke længere på den lønstigning, du egentlig gerne vil have. I stedet skal du parere angrebet og f.eks. svare: ’Om det er rimeligt? Det ved jeg ikke, om jeg er den rette til at udtale mig om. Men hvad siger du til mit forslag?’”
Med en universitetsbaggrund i sprog, psykologi og retorik og et diplom i forhandling fra Harvard Law School har Kaare Thomsen i 20 år undervist og rådgivet i forhandlingsteknik, der kan anvendes både til lønsamtalen og komplicerede kontraktforhandlinger. Der hvor Kaare Thomsen ifølge ham selv har forbedret den teori, man lærer på Harvard, er ved at anskue forhandling som samtale – med psykologiske og retoriske briller.
”Jeg er uddannet og har arbejdet et par år som kognitiv adfærdsterapeut, hvor man lærer samtaleteknik med det formål at lindre eller helbrede psykiske tilstande. Det var der, jeg opdagede potentialet i at kombinere forhandlingens strategiske element
med de psykologiske og retoriske aspekter i samtaleteknikken,” siger han.
KAARE THOMSEN DELER en forhandling op i to forskellige dialogfaser: en interessedialog og en løsningsdialog. I interessedialogen etableres grundlaget for en forhandling, og kort fortalt går den ud på at gøre det klart, hvad der driver én, og hvad man gerne vil – og forhøre sig om det samme hos modparten for at skabe et så ærligt og transparent udgangspunkt for en forhandling som muligt.
”Det lyder nemmere, end det er, for i nogle forhandlinger er der meget store interesser på spil. Men essensen er, at man i interessedialogen ikke tager beslutninger eller siger: ’Jeg vil have så og så meget’, men fortæller om, hvad der driver én, for at undersøge, om der er grundlag for en egentlig forhandling.”
Er man mellemleder og skal have en medarbejder til lønsamtale, gør
man ifølge Kaare Thomsen klogt i at skitsere de vilkår og rammer, man arbejder under. Er man derimod lønmodtager, kan man fortælle chefen om sine livsvilkår, om ens syn på sig selv, på jobbet og på virksomheden, og hvad man gerne vil med sin karriere – ud over ’bare’ at tjene flere penge.
”Jeg bliver ofte spurgt af folk, om de skal gå ind og fortælle chefen, at de har et andet jobtilbud på hånden, men det fraråder jeg som regel. Pression og trusler er det værste, der kan ske i en samtale, og at begynde en lønforhandling på den måde kan skade mere, end det gavner,” siger han.
I købslagningen begynder så den egentlige forhandling: Lønmodtageren beder om en lønstigning på 5 %, hvortil chefen svarer, at han eller hun kun kan give 1,7 %, men spørger samtidig – hvis vedkommende er en dygtig forhandler – om der findes en måde, de begge kan gå tilfredse fra bordet. Herfra skal parterne forsøge at mødes i et kompromis. Denne klassiske type forhandling vil man typisk
Ny overenskomst – flere skal forhandle løn
→ Med den nye overenskomst kan det enkelte selskab i 2024 vælge at indføre lønpuljer og give mulighed for individuel lønforhandling for nogle medarbejdere (medarbejdere i det nye lønbånd 2).
→ For nogle medarbejdere kan selskabet i 2024 placere op til halvdelen af lønstigningen på 3,7 % i en lønpulje, som bliver fordelt efter individuelle lønsamtaler.
→ Lønpuljerne vil kun kunne gælde for medarbejdere i det nye lønbånd 2 i overenskomsten (se mere på forsikringsforbundet.dk)
→ Større individuel indflydelse på egen løn har været et ønske hos mange af Forsikringsforbundets medlemmer, viste den store medlemsundersøgelse forud for overenskomstforhandlingerne.
→ Forsikringsforbundet vil i løbet af 2023 og 2024 tilbyde kurser i lønforhandling til medlemmerne.
→ I det enkelte selskab skal der i den kommende periode indgås lokale aftaler om, hvilke kriterier der skal være for fordeling af lønpuljerne, og hvordan lønsamtalerne konkret skal foregå. Dette skal være tydeligt for medarbejderne.
→ Kravet til lønpuljerne er, at pengene skal fordeles efter de aftalte kriterier.
Puljen skal fordeles jævnt og ikke kun til nogle medarbejdergrupper, og hele puljen skal fordeles.
”Pression og trusler er det værste, der kan ske i en samtale.”Kaare Thomsen, underviser i forhandlingsteknik
møde til en samtale om et nyt job, hvor man skal forhandle løn. Er man til en lønsamtale på sit nuværende job med sin chef, vil man ofte kunne møde en chef, der ikke kommer med et konkret modbud, men blot noterer ønsket til lønstigningen uden at gå ind i en konkret forhandling.
Uanset hvor konkret chefen går ind i en forhandling eller ej, vil det for mange nok være naturligt at begynde at opremse listen med gode argumenter for, at man skal have mere i løn. Men hvor paradoksalt det end kan lyde, er Kaare Thomsens råd, at man ofte skal undgå at argumentere:
”Samtaler om, hvilke meritter man har bagud, hører ikke nødvendigvis til i forhandlingen. Den bør handle om, hvordan man kan gavne hinanden fremadrettet. Selvfølgelig er der nogle argumenter indbygget i en forhandling, men dybest set handler det jo om, at jeg siger 100, og du siger 50, og så skal vi prøve at nå hinanden. Det gør man i mine øjne ikke ved at forsøge at overbevise hinanden om, at man har ret, men ved at have en samtale, hvor vi forsøger at forstå hinanden,” siger han.
”Jeg har f.eks. rådgivet debuterende forfattere, der skulle forhandle deres første bogkontrakt. Her tilbyder forlaget f.eks. 10 % i royalty for en fagbog, men hos Dansk Forfatterforening får vedkommende måske at vide, at standard er 15 %. Men der står også noget med småt i kontrakten om rettigheder for videre udnyttelse af bogen, og i stedet for at argumentere for de 5 %, som det måske ikke er muligt at overbevise forlaget om, kan forfatteren foreslå at få forbedret sine rettigheder eller måske spørge, om forlaget kan bringe bogen i spil på den store, internationale bogmesse i Frankfurt med en prøveoversættelse. På den måde kan de to parter bruge hinanden til at skabe mere værdi, end der var på bordet til at starte med.”
DET ER SELVFØLGELIG ikke altid, at en forhandling ender med en aftale. Ifølge Kaare Thomsen skyldes det ofte, at betingelserne for at blive enige slet ikke var til stede til at begynde med. Forestil dig forhandlingen som en ø, der er omgivet af et ocean. Ude i
oceanet ligger alle de ting, som ifølge Kaare Thomsen skal være på plads, før man overhovedet kan gå i land på forhandlingens ø. Det kan være, om parterne reelt har noget at tilbyde hinanden, om der er en fælles forståelse for formålet med forhandlingen, men det kan også være kulturelle barrierer.
”Hvis du rejser til Asien, har du ofte ikke adgang til forhandlingsbordet, før der er gennemført visse ritualer af social karakter, fordi de betyder så meget i bl.a. den kinesiske kultur. Selv i Frankrig tager det længere tid at komme til forhandlingsbordet, end det gør herhjemme.”
Nogle gange viser det sig, at der slet ikke er noget at forhandle om. Andre gange når forhandlingerne at begynde, men i selve processen viser det sig, at man ikke kan nå frem til en løsning.
Uddannet cand.mag. i fransk og psykologi med sidefag i retorik og diplomuddannet i ’Program on Negotiation’ på Harvard Law School. Har derudover taget uddannelser inden for konfliktløsning, kognitionspsykologi og kognitiv adfærdsterapi.
Har 20 års undervisnings- og rådgivningserfaring inden for forhandlingsteknik, konfliktløsning, argumentation og samtaleteknik og har udgivet flere bøger om emnet samt medvirket i en række tv- og radioprogrammer. Driver konsulentvirksomheden Gottleben.
”Der er alt for mange, der går ind i forhandlinger uden at være godt nok forberedt, og så ender man i værste fald bare med at gøre skade på relationen,” siger han.
Så hvad gør man, hvis man gerne vil være en bedre forhandler?
”Jeg ser et enormt potentiale i e-learning. Her kan man samle en masse viden op i undervisningsvideoer, der ofte ikke er ret lange. Jeg bruger det selv, når jeg skal ud at undervise. Hvis folk på kurset allerede har set nogle af mine videoer, kan vi jo komme meget længere på en dag, end hvis vi skal starte fra nul. Så der ville jeg nok begynde, hvis jeg skulle give et godt råd.”
Hvad er en virtuel drivert, et fællesskabsbord og homeout? Leder Marianne Goth Bek og tillidsrepræsentant
Jacob Hegstrup fra LB Forsikring har været på trivselsuddannelsen FUPA og hentet inspiration med hjem.
Hvad har I lært på kurset?
MARIANNE GOTH BEK: ”Som leder og tillidsrepræsentant kunne vi sparre om vores fælles interesse for et godt arbejdsmiljø og trivsel. Den traditionelle opfattelse af, at vi sidder i hver vores ende af bordet, er en gammeldags måde at anskue arbejdspladsen, som ikke er relevant længere. Vi sidder med de samme problemstillinger, vi har bare forskellige roller. Og hvis man har respekt for de roller, åbner det op for et fantastisk samspil. Nu har vi et fælles sprog fra FUPA, som vi kan bruge som udgangspunkt.”
JACOB HEGSTRUP: ”Ja, og selvom det er logik for burhøns, så betyder det meget, at man rent faktisk sætter sig ned og taler sammen. Det er en holistisk tilgang til mennesket, hvor man ikke bare bliver betragtet som en medarbejder, der skal producere, men at vi som mennesker også skal være glade, når vi går på arbejde. Det er kun mennesker i trivsel, som skaber overskud. Det bliver vi nødt til at tale om løbende, ellers glemmer vi det.”
MARIANNE GOTH BEK: ”Det psykiske arbejdsmiljø er en vigtig parameter. At man tør stille dumme spørgsmål og sige: ’Det forstår jeg ikke.’ Eller turde sige til en kollega: ’Du er bedre end mig til det her. Kan du hjælpe mig?’”
I den nye overenskomst har Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening aftalt sammen at udvikle en ny uddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
Den nye uddannelse er målrettet medlemmerne af virksomhedernes samarbejdsudvalg, og uddannelsen skal have fokus på, hvordan man kan ar-
bejde forebyggende og strategisk med at styrke det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejderne.
Ved den forrige overenskomst fra 2020 blev der aftalt at lave en Fælles Uddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø for ledere og tillidsrepræsentanter (FUPA).
FUPA-uddannelsen har, siden den gik i luften i 2021, fået
JACOB HEGSTRUP: ”Man skal kunne gå på arbejde som den, man er. Der er ikke nogen, der skal gemme sig eller skjule, at der er noget, de ikke ved. Det handler om psykologisk tryghed.”
Hvad gjorde størst indtryk?
mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Det kan du læse et eksempel på her på siderne med to deltagere fra LB Forsikring.
Det er på baggrund af de gode erfaringer fra FUPA, at det i den nye overenskomst er aftalt at udvikle en lignende uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for virksomhedernes samarbejdsudvalg.
MARIANNE GOTH BEK: ”Der var en dag dedikeret til hjemmearbejdspladsen efter corona. Vi har nok alle sammen været hurtige til at klappe os selv på skulderen over, hvor dygtige vi var til at arbejde hjemmefra, indtil det gik op for os, at det havde en pris: Undersøgelser viser, at den optimale hjemmearbejdsordning er maks. to dage om ugen i forhold til psykisk trivsel. Man går glip af tavs viden, der dækker over kropssprog, og hvad man tilfældigt overhører kollegerne sige. Der er mindre sparring ad hoc og mindre fornemmelse for hinanden. Alt det skaber risiko for konflikter, marginalisering og en tendens til, at folk ikke rækker ud. Når der er møder på skærmen, er der en tendens til, at man glemmer, hvad konklusionen var. Man skal virkelig passe på tilskuer-effekten, som er en faldgrube, man også kan falde i til fysiske møder, hvis man ikke deltager engageret. Faren er langt større ved onlinemøder, især hvis det foregår uden kamera og mikrofon. Vi lærte et nyt udtryk, drifters, som dækker over, når folk tager sig en virtuel drivert.”
Er der noget fra kurset, I bruger i hverdagen?
MARIANNE GOTH BEK: ”Jeg ved ikke, om det udsprang af kurset, men vi fik et fællesskabsbord i kantinen, hvor man kan sætte sig, hvis man vil snakke med andre medarbejdere, end man plejer. Folk kaster sig ikke over bordet,
men det er et udtryk for, at vi prøver at tænke lidt anderledes. Jeg lærte også et udtryk, som hedder home-out, altså hvis du sidder hjemme og bliver lidt glemt. Man bliver mindre involveret i ad hoc-opgaveløsning, og undersøgelser viser også, at hvis man ikke er i fysisk kontakt eller visuelt inden for rækkevidde, glider man ud af folks opmærksomhed. Det er vigtigt at huske på for alle ledere på hybride arbejdspladser, men også for medarbejderne. Man har brug for opmærksomhed og anerkendelse, og den får du ikke nødvendigvis hjemmefra, medmindre man gør noget aktivt for det fra begge sider.”
JACOB HEGSTRUP: ”Jeg oplever, at alle bruger stresstrappen, efter de har været på FUPA-kurset og skal have en MUS-samtale. Man bliver også bedre til at spørge: ’Hvordan går det?’ Hvis svaret lyder: ’Fint’, skal vi helst være så tæt på hinanden, at vi kan mærke, om det er rigtigt. Der skal være tryghed til at sige, at det ikke går godt. Vi talte også om, at man skal passe på med artefakter, symboler, f.eks. hvis en leder har en lidt pænere kop eller en stol med højere ryg. Hvis man prædiker en flad struktur, skal man ikke sætte sig i hjørnekontoret.”
Har I et overlevelsestrick?
MARIANNE GOTH BEK: ”Det er at skrue op for samværet. Det behøver ikke nødvendigvis at være fagligt. Den sociale muskel skal bare trænes.”
JACOB HEGSTRUP: ”Noget så lavpraktisk som at insistere på, at kameraet på computeren altid er tændt, når man holder virtuelle møder. Man skal kunne aflæse hinandens ansigter.”
Hvad nu, hvis man har morgenhår?
JACOB HEGSTRUP: ”Så har man det, og så griner man af det.”
Hvad overraskede jer undervejs?
JACOB HEGSTRUP: ”Jeg blev kontaktet af flere deltagere på LinkedIn efter kurset, som på den måde bidrog til at skabe et netværk af tillidsrepræsentanter, ledere og HR-medarbejdere.”
MARIANNE GOTH BEK: ”For nogle år siden brugte vi skuespillere til at karikere, hvordan medarbejdere kan reagere i forandringsprocesser. Folk
Jacob Hegstrup sidder som fagspecialist i afdelingen for Ansvar og Personskade. Han har været ansat i LB siden 2007, er 44 år og bor på Frederiksberg.
Marianne Goth Bek er afdelingschef i Skade for afdelingerne Ulykkeskade, Rejseskade, Hundesyge, Lønsikring samt Skadefront. Hun har været ansat i LB siden 2011. Marianne bor i Humlebæk i Nordsjælland.
FUPA: Fælles Uddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø er en uddannelse målrettet ledere og tillidsrepræsentanter i landets forsikrings- og pensionsselskaber. Bag uddannelsen står Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Stresstrappen: Stresstrappen er udviklet af Marie Kingston og Malene Friis Andersen i bogen ’Stop Stress – Håndbog for ledere’ fra 2016. Det er et praktisk værktøj til at få overblik over, hvad der sker i udviklingen fra trivsel til alvorlig stress. Stresstrappen viser fem trin eller faser. For hvert trin, man går ned, bliver stresssymptomerne mere alvorlige, og arbejdsevnen falder.
kunne se sig selv udefra. Det var der andre deltagere på kurset, som syntes lød interessant, og så kunne vi formidle kontakten til teatertruppen. På den måde kan man blive inspireret af hinanden.”
Hvad er vigtigt for jer selv for at have et godt psykisk arbejdsmiljø?
JACOB HEGSTRUP: ”Psykologisk tryghed er altafgørende. At vi føler os trygge og i ro, når vi går på arbejde, at man godt må stille dumme spørgsmål og give feedback til hinanden.”
MARIANNE GOTH BEK: ”Der er altid et spil kørende mellem mennesker. Det kan være i form af ambitioner og spidse albuer, men det er vigtigt at få minimeret det så meget som muligt, så vi ikke bruger energi på spillet frem for opgaverne. Det handler om at være tilgængelig og turde erkende fejl. Hvis man som leder tør det, så tør ens medarbejdere nok også. Og så skal man kunne grine sammen. Man kan godt
Læs mere om dine fordele som medlem af Forsikringsforbundet i en bank, du ejer: lsb.dk/forsikrings forbundet
grine sig ud af mange konflikter og misforståelser.”
Har I selv oplevet mistrivsel på arbejdspladsen?
MARIANNE GOTH BEK: ”Der var en stor udskiftning efter corona, hvor mange i branchen skiftede arbejdsplads, men vi har også oplevet det modsatte, når en afdeling pludselig får mange nye medarbejdere. Der kan sidde en gammel garde med uskrevne regler, og så kommer der en ny gruppe, som skal tilpasse sig ’sådan plejer vi at gøre’. Det kan være svært at navigere i sådan en kultur. Man skal være opmærksom på gruppedynamikker, og selvom folk ikke nødvendigvis er uhøflige over for hinanden, kan der foregå meget under overfladen. Det kan være, at man ikke sidder sammen med dem, som får sig et godt grin, at man ikke bliver inddraget i en samtale eller inviteres med til frokost i kantinen. Den slags er jeg meget bevidst om.”
Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Forsikringsforbundet særligt favorable vilkår. Lån & Spar er ejet af bl.a. Forsikringsforbundet. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.
Giver det mening? Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og book et møde.
Sådan får du 5% i rente på din lønkonto
Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse.
Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).
De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001500.000 kr. er renten 0,75%. Derefter er renten 1% på resten.
Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. marts 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/forsikringsforbundet
Med private aktører som Jeff Bezos og Elon Musk i spidsen er erobringen af rummet gået ind i en ny fase med fuld fart.
Om nogle år bliver det formentlig lige så naturligt at tegne en rumrejseforsikring som en bilforsikring.
Forestil dig at køre rundt i din bil uden at være forsikret, eller hvad med at flyve med et luftfartsselskab, der ikke har forsikring? Nej, vel? Men når det kommer til en sviptur i rummet, er svaret ikke givet på forhånd – selvom de fleste nok forbinder rumrejser med en noget større risiko end bil og fly. Private rumeventyrere som Richard Branson med Virgin Galactic og Jeff Bezos med Blue Origin har gennemført rumflyvninger uden juridiske krav om forsikring. Der er tilsyneladende heller ikke mange passagerer,
Af Christian Mohr Boisen Foto RItzau/Scanpixder tænker på det, og så er det endda ikke kun dem, der er i farezonen. Da opsendelsen af Elon Musks SpaceX Falcon 9-fartøj gik galt i 2016, ødelagde raketten en israelsk satellit til en værdi af 200 millioner dollars. Det fik prisen for forsikring i rummet til at stige med 100 procent.
INDTIL VIDERE ER RUMREJSER – ja, astronomisk – dyre. Virgin Galactic tager ca. 1,8 mio. kr. pr. sæde for en 11 minutters flyvetur, og mindst 600 personer står på ventelisten, der kun lejlighedsvist er åben. De kommer -
Indtil 1984 havde NASA monopol på rumfart i USA, men det blev ophævet af præsident Ronald Reagan, der tillod private aktører at komme ind på markedet for at sætte skub i udviklingen. Den amerikanske kongres vedtog at dække erstatningen i tilfælde af en katastrofe under en kommerciel rumopsendelse. Den dækker ikke rumfartøjets omkostninger, men den dækker de potentielt kolossale skader, der kan ske, hvis en raket styrter ned i et beboelsesområde. Beslutningen om at dække risikoen blev en gamechanger. Den første leder af SpaceX, Jim Cantrell, der i dag er CEO for rumfartsvirksomheden Vector, har sagt, at uden den amerikanske regerings beslutning havde der ikke været kommercielle rumfartsvirksomheder.
1 Rumfartsvirksomheden Blue Origin er ejet af Amazon-grundlægger Jeff Bezos. Her bliver en Blue Origin-raket sendt af sted fra Texas i 2021. Blue
2 Elon Musk er manden bag SpaceX, der bl.a. har skabt Falcon-raketten.
3 Grundlæggeren af luftfartsselskabet Virgin, Richard Branson, har også kastet sig over rumfart med selskabet Virgin Galactic.
4 Jeff Bezos i Texas kort inden affyringen af en Blue Origin-raket.
Det har været muligt at tegne rum-relaterede forsikringspolicer siden 1965. Astronauter i den private sektor kan i øjeblikket tegne livsforsikringer, der giver individuel dækning for mellem 2 og 5 mio. dollars.
NASA-astronauter er i dag sikret en livsforsikring fra den amerikanske stat, men besætningen på Challenger havde inden opsendelsen skrevet under på en erklæring, der holdt den amerikanske stat fri for erstatning i
tilfælde af deres død. Det kvindelige besætningsmedlem, læreren Christa McAuliffe, havde dog forinden fået foræret en forsikring på én million dollars som en privat gave, der blev udbetalt til hendes familie efter ulykken.
cielle rumrejser er forbeholdt de få og meget velhavende, men det kan snart ændre sig. Det går stærkt, når entreprenante folk som Elon Musk sætter fart på sit SpaceX-projekt, og der er bred enighed i teknologiske kredse om, at rumrejser bliver langt mere udbredt inden for en overskuelig fremtid. Måske kommer det ligefrem til at ligne historien om Elon Musks kendteste produkt, Tesla, hvor et i begyndelsen eksklusivt transportmiddel med tiden bliver tilgængeligt for flere. Omkostningerne ved at sende fartøjer af sted vil falde, og rumturismen vil stige, mener rum-optimisterne i hvert fald.
Ifølge det amerikanske finansmedie Barron’s forventes rumrejse-industrien at vokse markant op mod 2030 og repræsentere en økonomi på mellem 70 og 105 mia. kr. årligt.
HVOR RUMMET TIDLIGERE har været forbeholdt statslige institutioner, er det nu et stærkt kommercialiseret marked, der driver udviklingen i højt tempo – hvilket efter alt at dømme vil betyde øgede krav om forsikring. At have kommerciel luftfart uden forsikring er utænkeligt for de fleste mennesker i 2023, og analytikere sammenligner da også den gryende rumturisme med dér, hvor den almindelige luftfart stod for omkring 100 år siden. Den første forsikringspolice blev tegnet i 1911 – få år efter det endnu futuristiske transportmiddel var lettet for første gang.
I 1927 blev Charles Lindberghs tur over Atlanten forsikret for 125.000 kr. (18.000 dollars), omregnet til ca. 2,2 millioner i nutidskroner. Forsikringsselskabet, der dækkede Lindberghs tur, havde ikke noget imod markedsføringsværdien, der fulgte med i at være ’om bord’ på den første transatlantiske solo-flyvning. Selv om risikoen var høj, manglede der ikke bejlere til Lindberghs police.
DA RICHARD BRANSON OG Jeff Bezos launchede deres profilerede rumrejser, var der ikke ligefrem kamp om at forsikre de ellers velhavende mænds projekter. De fleste selskaber mente, at risikoen på alle parametre var for høj. Umiddelbart før Jeff Bezos’
firma Blue Origin skulle sende raketten op, kom XINSURANCE angiveligt med et tilbud, men det er forblevet en hemmelighed, hvad policens præmie lød på, og hvorvidt Bezos overhovedet sagde ja til den og lod turen forsikre. Også Richard Bransons Virgin Galactics forsikringspolitik er, hvad man kan kalde ’interessant’, idet man får passagerer til at skrive under på, at al sikkerhed og eventuel skadeforvoldelse er på eget ansvar.
Ifølge talsmand for det amerikanske Insurance Information Institute Michael Barry har den manglende forsikring – indtil videre – sin naturlige forklaring. Til Reuters sagde han i 2021:
”Rumturisme er forbundet med en betydelig risiko, men det er endnu ikke noget, man efterspørger specifikt, fordi ture ud i rummet er så sjældne.”
Også det amerikanske forsikringsselskab og konsulentfirma Milliman finder det i en analyse naturligt, at man i rumturismens usikre begyndelse ser forsikringsudbydere være varsomme og sikre sig forsvarligt
mod de risikobetonede forhold. Men hvis det går som alle andre former for transport, der er blevet mainstream, vil forsikring snart være en helt naturlig medpassager i rummet.
AMERIKANSKE ANALYSER påpeger, at de fleste transportmidler har været nye, ukendte og forbundet med stor risiko og en vis nervøsitet engang. Bilforsikring blev først et krav i takt med bilens øgede tilgængelighed og udbredelse – samt dens øgede fart og voldsomme ulykkesstatistikker i USA frem til 1930. Da handelsskibe be-
Ifølge det amerikanske forsikringsselskab McDougall er Challenger-katastrofen i 1986 nummer fem på listen over de dyreste menneskeskabte katastrofer i historien. Det statsligt ejede rumfartøj Challenger var ikke forsikret, da det eksploderede kun 73 sekunder efter opsendelsen over Florida, hvilket kostede 5,5 mia. dollars. En flere år lang undersøgelse af årsagen til katastrofen og eftersøgningen efter vragdele i havet lagde mange hundrede millioner dollars oven i regningen.
5 Verdens første rumturist var amerikanske Dennis Tito. I 2001 betalte han 20 mio. dollars for en tur til rumstationen ISS.
6 I 1986 eksploderede rumfærgen Challenger kort efter opsendelsen fra Kennedy Space Center i Florida. Der gik næsten tre år med efterforskning af fejlen, før de resterende rumfærger blev taget i brug igen.
gyndte at krydse oceanerne i slutningen af 1600-tallet, opstod et marked for vurdering, taksering og forsikring. Det har ikke været ufarligt at sejle ud på en flere måneder lang tur over et uroligt ocean i et træskib i orkan, lyn og torden og uden moderne navigationsudstyr dengang for 300 år siden. Måske næsten lige så dristigt som at tage med på en 11 minutters tur i rummet, som indtil videre er længden på Bransons og Bezos’ udflugter.
Analytikerne forudser, at når flere data om risiko bliver indsamlet, sikkerheden forbedres, og rumflyvninger bliver mere almindelige, bliver industrien en del af den kommercielle luftfart. Risici vil måske ligefrem minde om dem, der er forbundet med almindelige flyvninger, så regulering og lovgivning i fremtiden vil være ret ens – ligesom police og dækning i forhold til flyvning og rumrejser vil blive det. Og på én kuriøs måde er der allerede overlap mellem kommerciel luftfart og rumfart i dag. Det bliver nemlig officielt betragtet som en indenrigsrejse, hvis rumfartøjet starter og lander i samme land.
”Hvis det går som alle andre former for transport, der er blevet mainstream, vil forsikring snart være en helt naturlig medpassager i rummet.”6 5 Nasa/Science Photo Library/Ritzau Scanpix Bruce Weaver/AP/Ritzau Scanpix
Klaus Andersen er Business Analyst i Tryg og god til at bage. Og god til at holde på en hemmelighed. Det beviste han, da han sidste år vandt tv-succesen ’Den store bagedyst’, men ikke måtte sige noget om resultatet, før finalen havde været på skærmen flere måneder senere.
Hvordan blev du interesseret i at bage?
”Jeg har altid godt kunnet lide at lave mad. Tidligere var det dog ikke så meget kage, men så kom der jo et lockdown under corona, og jeg begyndte at kede mig lidt. Så gik jeg i gang med bagning. Først med lidt surdej. Jeg blev grebet af hele den proces, der er i bagning. Hele tiden at forfine det, gøre det bedre og se det færdige produkt. Da jeg havde nailet den der surdej, begyndte jeg på kager inspireret af noget, jeg havde set i bageprogrammer og på Instagram. Nogle bekendte begyndte at bestille kager hos mig til børnefødselsdage osv. De var ret henrykte over mine kager, og nogle sagde, at jeg skulle da melde mig til ’Den store bagedyst’. Jeg troede ikke, jeg var god nok til det, men besluttede, at der da ikke kunne ske noget ved at prøve.”
Hvor mange forsøger at komme med i programmet?
”De fik omkring 600 ansøgninger, og der var omkring 240 til casting. Der var 24 til den endelige casting, hvor der var kamera på, når vi bagte. Og så er der 10, der kommer med i selve programmet.”
Hvad kigger de efter ved en casting?
”Jeg tror, at det lige så meget som bagningen handler om, hvordan man er som person, og om det er nogen, folk gider se på tv. Vi skulle have en kage
Henrik Nordskilde Foto Privatmed til den første casting og skulle præsentere os selv. Ved den næste var det en personlig samtale, og først der smagte de ens kage. Til den sidste casting skulle vi bage ud fra en hemmelig opskrift, så de kunne se, at man rent faktisk kunne bage og ikke bare havde taget en kage med, som en anden havde bagt.”
Hvordan foregik de 10 uger, hvor optagelserne var i gang?
”Vi filmede en gang om ugen i to dage, så ét program tager to dage at lave. Der var ni programmer inden en pause op til semifinalen, hvor de lavede et
portræt af deltagerne og var hjemme hos én og snakke med pårørende. Der var tryk på, og jeg var overrasket over, hvor hårdt det egentlig var. Det var også sjovt, men til sidst gad jeg godt nok ikke mere.”
Hvordan gik det i spænd med jobbet?
”Det gik godt for mig i programmet, og jeg kunne se, at jeg ville komme langt, men så kunne jeg mærke, at jeg havde for travlt. Jeg ville nødig ryge ud af programmet, fordi jeg ikke havde øvet mig nok. Fint nok, hvis jeg ikke var dygtig nok, men jeg ville gerne gøre
alt, hvad der stod i min magt, og jeg var lidt en zombie, når jeg kom på arbejde efter en optagelse. Jeg ved ikke, hvor meget værdi jeg gav tilbage til Tryg i den periode. Efter de første fire uger med optagelser fik jeg så orlov, og det var nok meget godt, at jeg lige fik en pause fra arbejdet.”
Hvad sagde din chef til, at du bad om orlov?
”Han var vanvittig støttende. Det var sådan noget med, at når man har sagt A, må man selvfølgelig også sige B, så der var kæmpe opbakning. Jeg havde sagt, at jeg potentielt var væk i seks uger, så jeg tænkte, at det næsten ville være pinligt, hvis jeg røg ud af programmet og kom tilbage ugen efter. Men jeg endte jo med at være væk i alle seks uger.”
Kunne du bruge nogle rutiner fra jobbet i konkurrencen?
”Jeg sidder som Business Analyst, hvor jeg beskæftiger mig meget med digitalisering og automatisering af skadesprocesser. Så den tilgang med at optimere processer og lave risikoanalyser og finde ud af, hvor kæden kan hoppe af, kunne jeg bruge i min kagebagning. Jeg lavede planer og tidskoder: ’Hvor lang tid tager den her del, og hvad skal jeg være opmærksom på? Hvad kan gå galt? Hvordan skal jeg redde det, hvis det sker?’ Så der var meget procesoptimering. Det var en fordel for mig, at jeg ikke følte mig så forstyrret af kamerafolk og alt det, der foregik rundtom, fordi jeg virkelig havde styr på mine processer.”
Havde du de processer på papir, eller kunne du huske det hele?
”Jeg havde faktisk printet det ud og lamineret det. De andre grinede lidt af mig og mine laminerede sheets, men det blev på en måde en del af mig. Jeg kan godt lide at forberede mig rigtig godt, så det gav mig lidt mere ro.”
Hvordan var det at komme tilbage på jobbet efter sidste optagelse?
”De andre kunne godt regne ud, at jeg var kommet langt, fordi jeg ikke havde været på arbejde, men jeg måtte ikke sige, at jeg havde vundet, fordi programmerne ikke var sendt end-
Klaus AndersenHar været Business Analyst i Tryg siden
2021. Uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i 2005 og har medvirket i flere forestillinger i Danmark, bl.a. på Nørrebro Teater, og i nogle år var han med i shows på krydstogtskibe. Derudover har Klaus en diplomuddannelse i digital ledelse.
nu. Jeg skulle holde det hemmeligt i fire-fem måneder. Jeg prøvede bare at holde masken og være så neutral om muligt. De fleste lod være med at spørge, for de vidste, at jeg ikke måtte sige noget. Men der var stor interesse, især da programmerne begyndte at blive sendt.”
Var der en markering fra kollegerne, da finalen havde været på tv?
”Da jeg kom op ad trappen til kontoret, var der en rød løber hele vejen hen til min plads, og der var flag. Det var helt rørende. Jeg fik ikke arbejdet særligt meget den dag, fordi de andre skulle høre om det. Der var også folk fra Tryg, jeg ikke kendte, der skrev på Teams og Yammer osv. Det var hyggeligt de dage.”
Havde du kage med?
”Det havde jeg dog ikke.”
Skal bagningen fylde noget rent professionelt fremover?
”Jeg har oprettet et cvr-nummer, og jeg skal holde nogle kurser. Jeg har nogle produktsamarbejder, og der kommer lidt kagebestillinger også. Men jeg regner med, at det bliver ren fritid, så jeg kun laver de ting, jeg synes er sjove. Det er meget rart med et godt voksenjob, så jeg skal ikke ud og være kageinfluencer på Instagram.”
Hvad er dine bedste bagetips?
”At være tålmodig og følge opskriften. Ved bagning skal man virkelig følge opskriften, for det er jo en kemisk reaktion, når det skal hæve osv. Så følg opskriften, især til at starte med, og så kan man begynde at freestyle, når man har øvet sig mere. Tålmodighed er vigtig, fordi man ikke bare lige hurtigt kan smække en kage sammen. Så går det ofte galt. Vær nøjagtig, og hav styr på temperaturen. Så kan man lykkes med rigtig meget.”
engagement - er faring - eksper tise
Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:
I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.
Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde.
Laver du – eller en af dine kolleger –noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion på redaktionen@ forsikringsforbundet.dk
Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.
Lyder det interessant for dig?
Så send os dit CV via vores hjemmeside: www.centrum-personale.dk
Onsdag 22. marts blev der afholdt generalforsamling i Personaleforeningen i FDC. Frank Meyer blev valgt til ny formand, og Teddy Bjørklund er blevet udnævnt til ny næstformand.
Efter eget ønske valgte Johnny Hansen at træde ned som menigt bestyrelsesmedlem efter 30 år som formand. Der skal lyde en kæmpe tak til Johnny for det store stykke arbejde, som han har udført igennem årene for Personaleforeningen i FDC.
På generalforsamlingen var der en god debat, særligt om konsekvenserne af den nye overenskomst. Forsikringsforbundets næstformand Lars Helvard og advokat Per Frydenreim Møller var inviteret og svarede sammen med bestyrelsen på de mange spørgsmål fra medlemmerne.
Forsikringsforbundet i Gjensidige kan igen byde velkommen til flere nye kolleger, der nu kan blive medlemmer af lokalafdelingen.
Efter overtagelsen af Nem Forsikring sidste år har Gjensidige i slutningen af marts købt erhvervsforsikringsdelen af Sønderjysk Forsikring. 27 medarbejdere bliver nu en del af Gjensidige, og de får kontorpladser i Aabenraa.
Ny næstformand: Jan Pihl Hansen er valgt til ny næstformand i Forsikringsforbundets lokalafdeling i Popermo Forsikring. Han afløste 1. marts 2023 Helle Mortensen, som går på efterløn.
Ny næstformand: På generalforsamlingen i Norli Pension den 29. marts 2023 blev Ivan Landsvig valgt til ny næstformand for lokalafdelingen. Han afløser Lars Nissen. Der var mange fremmødte på generalforsamlingen, og antallet af medlemmer i Norli Pension er vokset fra 29 til 36, siden lokalafdelingen blev etableret i foråret 2022.
Forsikringsforbundet i Topdanmark har i den seneste periode haft travlt med at svare på spørgsmål fra medlemmerne om den nye overenskomst og især, hvad det nye lønsystem kommer til at betyde. Her har Forsikringsforbundet i Topdanmark bl.a. afholdt et webinar med stor deltagelse fra medlemmerne.
Forsikringsforbundet i Topdanmark har indledt de første afklaringer og lokale forhandlinger med HR om alle de nye tiltag og ændringer i forbindelse med den nye overenskomst. Det forventes først at være afklaret i løbet af efteråret 2023, og der vil komme flere informationer, så snart der er nyt.
Forsikringsforbundet i SOS International holdt banko for medlemmerne onsdag den 22. marts med både middag, banko og amerikansk lotteri. Der var fantastisk stemning og højt humør hos medlemmerne, som altid bakker godt op om deres lokalafdeling. Lokalafdelingens næste medlemsarrangement er sommerfesten den 25. august 2023.
Den 1. februar 2023 bød Forsikringsforbundet velkommen til Mette Grønkær. Mette er koordinator for Forsikringsforbundets lokalafdelinger i Tryg og Topdanmark.
Den 1. marts begyndte Claus Iwersen i Forsikringsforbundets sekretariat som ansvarlig for grunduddannelsen og den løbende efteruddannelse af Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter. Med ansættelsen af Claus Iwersen styrker Forsikringsforbundet yderligere sit fokus på uddannelsen af forbundets tillidsrepræsentanter samt understøttelsen af arbejdet i Forsikringsforbundets 28 lokalafdelinger.
Velkommen til nye tillidsrepræsentanter: Velkommen til ny tillidsrepræsentant Michael Bager, som har området for autotaksatorerne i vest – og til Dennis Frühstück, som tager sig af autotaksatorerne i øst. Vi ser frem til et godt samarbejde.
Udvidet bestyrelse: Forsikringsforbundet i Tryg har udvidet sin bestyrelse med Niels-Erik Pedersen, som til daglig har sin gang på Kolding-kontoret. Vi byder Niels velkommen og glæder os til samarbejdet.
I love you: Alle tillidsrepræsentanter i Tryg har endnu en gang været ude blandt deres kolleger. De gik rundt med bolsjer samt et ’I love you’-kort og et chokoladehjerte. De talte både med medlemmer og ikke-medlemmer om, hvad der rørte sig i hverdagen, og mange kolleger spurgte om den nye overenskomst. Den ’lille’ rundtur medførte 15 nye medlemmer i Forsikringsforbundet.
Forsikringsforbundet i GF holdt generalforsamling onsdag den 22. marts 2023. Her kunne medlemmerne bl.a. stille spørgsmål om den nye overenskomst til Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard. Forsikringsforbundet i GF var også aktive til påske, hvor der blev delt påskegaver ud til medlemmerne.
I Alm. Brand Group er der fortsat travlt med sammenlægningen med Codan. Nogle kolleger har flyttet lokation, nogle har fået adgang til fælles systemer, så de kan arbejde sammen. Det tager tid, men vi er på rette vej.
Lokalafdelingen har i slutningen af marts holdt påskebanko for medlemmerne, og alle medlemmer blev forkælet med lidt lækkert til påske. Samtidig har mange søgt om tilskud til arrangementer, hvor medlemmerne søger tilskud til at tage ud at spise, bowling osv. Vi håber, dette gør en masse godt for at lære hinanden at kende.
Midt i april blev der afholdt det første fælles seminar for alle tillidsrepræsentanter i lokalafdelingen efter sammenlægningen. Der er allerede godt gang i sparringen på tværs, og der er god stemning blandt vores tillidsrepræsentanter. Vi kan også byde velkommen til to nye tillidsrepræsentanter: Maria Lykke Kirkegaard i Søften i Aarhus og Mads Zangger i KC København.
Ny næstformand: Forsikringsforbundet i Aros Forsikring holdt den 31. marts 2023 generalforsamling, hvor Mette Storm Rasmussen blev valgt til ny næstformand.
Påskehilsen og nye medlemmer: Forsikringsforbundet i Nordea Pension fejrede påsken ved at dele påskeæg ud. Det gav anledning til mange gode snakke om den nye overenskomst – og potentiel indmeldelse af flere nye medlemmer.
Trygs tillidsrepræsentanter har været rundt med en hjertelig hilsen til både medlemmer og kolleger, der endnu ikke er medlem af Forsikringsforbundet.
Forsikringsforbundet i Velliv får mange spørgsmål om den nye overenskomst, som giver nogle store forandringer. Lokalafdelingen har holdt et par ’spørgemøder’, hvor medlemmerne har kunnet give udtryk for deres bekymringer og få svar på deres spørgsmål.
Forsikringsforbundet i Velliv vil i den kommende periode arbejde hårdt for at lande nogle gode og rimelige lokalaftaler og sikre en god fælles forståelse om, hvad det vil sige at være på Fleksibel Arbejdstilrettelæggelse osv.
IfForsikringsforbundet i If har uddelt påskeæg til alle medlemmer og ønsket dem en rigtig god påske. Antallet af medlemmer i If er stigende, og vi ønsker alle de nye medlemmer hjertelig velkommen. Sammen er vi stærkere.
Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen ’Kurser og arrangementer’ finder du en oversigt over aktuelle kurser og arrangementer. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.
Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk
Åbne kontorer – en overlevelsesguide (webinar)
30. maj kl. 16:30-17:00
Et effektivt og inspirerende webinar med trivselsekspert Pia Hauge om, hvordan du bliver en stjerne i stor-rummet, selvom telefonerne kimer, og inboxen flyder over. På webinaret vil du høre om: Hvad er sandt og falsk i snakken om storrumskontorer? Hvad kan du gøre for bedre at koncentrere dig? Hvordan balancerer du fællesskab og fordybelse? Og så hører du, hvor den allerbedste plads er i et åbent kontor.
1 Trivsels- og ledelsesekspert Pia Hauge har bl.a. udgivet den populære bog ’Kontorkoma – Fra støj til fordybelse i dit arbejde’.
Få støtte fra Uddannelsespuljen
Uddannelsespuljen dækker betaling af deltagergebyret på uddannelser, kurser eller certificeringer på op til 25.000 kr. Du kan kun søge til én certificering, ét kursus eller ét modul pr. 12 måneder.
For at kunne søge Uddannelsespuljen skal du være omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet.
Derudover giver Forsikringsforbundet også medlemmer af Forsikringsforbundet, som ikke er ansat under overenskomsten, tilsvarende støttemuligheder.
Læs mere om at søge støtte på www.uddannelsespuljen.dk
RÅDGIVNING OM KARRIERE
OG UDDANNELSE
Som medlem af Forsikringsforbundet kan du booke en gratis karriere- eller uddannelsesrådgivning.
Læs mere på Forsikringsforbundets hjemmeside.
Du kan booke en samtale ved at skrive til uddannelse@forsikringsforbundet.dk, så kontakter vi dig og aftaler nærmere.
Medlemsfordel:
Fordybelse – mindre stress og mere kvalitet i arbejdet (webinar)
21. juni kl. 16:30-17:00
Et kort og underholdende webinar med trivselsekspert Pia Hauge om, hvordan du bliver bedre til at fordybe dig i en ofte hektisk og støjende verden.
På webinaret vil du høre om: Hvorfor er fordybelse fremtidens superevne? Hvordan får du tid og ro til fordybelse? Hvordan kan du sænke tempoet og alligevel udrette mere? Og så hører du, hvornår på dagen du bedst kan fordybe dig.
Boost din markedsværdi (webinar)
6. juni kl. 16:30-18:30
Tag hånd om din karriere, før andre gør det. Ved du, hvad du er værd som arbejdskraft? Har du tænkt over, hvad du har lyst til at lave om 5, 10 eller 20 år?
På dette webinar zoomer karriererådgiver Susanne Svendsen ind på, hvad du skal have fokus på for at blive ved med at være en vigtig medarbejder, og måske endnu bedre: Hvad du selv kan gøre for at styre dit arbejdsliv, så det bliver både sjovt og langtidsholdbart.
Se oversigt over alle arrangementer
Som medlem af Forsikringsforbundet har du mulighed for at blive medlem af Forbrugsforeningen og få glæde af de mange rabatter, som foreningen tilbyder. Forbrugsforeningen er Danmarks største indkøbsforening og giver medlemmerne mulighed for at købe ind og spare penge.
Hver gang du benytter foreningens betalingskort i en af de mere end 4.000 forretninger og 500 webbutikker, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus. Læs mere på Forsikringsforbundet.dk under ’Medlemsfordele’.
Det er Forsikringsforbundet, som forhandler din overenskomst. Et stærkt fællesskab giver os styrke og legitimitet ved forhandlingsbordet. Derfor giver det god mening at være medlem af Forsikringsforbundet.
I Forsikringsforbundet kender vi dine udfordringer, og vi står klar med hjælp og rådgivning, når du som medlem har spørgsmål til dit arbejdsliv og din karriere. Vi er din professionelle sparringspartner, som støtter og vejleder lokalt med et korps af dygtige tillidsrepræsentanter og jurister.
Det giver dig ro og tryghed i dit arbejdsliv med et stærkt forbund i ryggen.
Som medlem får du blandt andet adgang til karriererådgivning, kurser og arrangementer, rabatordninger, uddannelsespulje og meget mere.
• er til stede lokalt på din arbejdsplads.
• har et indgående kendskab til dit selskab og taler din sag.
• har jurister og faglige eksperter, der står klar til at hjælpe dig.
• forhandler som den eneste den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold.
• har indgående viden om lokale løn- og ansættelsesforhold og har adgang til ledelse og HR i dit selskab.
Medlemskab af Forsikringsforbundet koster op til 260 kr. pr. måned.* Vi byder dig velkommen med 2 måneders gratis medlemskab.
* I selskaber med en personaleforening betales der et lokalt kontingent. Se kontingentsatser på forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Services’. Du sparer også det lokale kontingent de første 2 måneder.
Vi klarer udmeldelsen af din nuværende fagforening!
Meld dig ind senest den 26. maj∆ – så hjælper vi dig med at blive meldt ud af din nuværende fagforening. Det kræver en fuldmagt. Efter du har meldt dig ind på blivmedlemnu.dk, skal du skrive en kort mail til os på medlem@forsikringsforbundet.dk, hvor du skriver:
Jeg giver hermed Forsikringsforbundet fuldmagt til at melde mig ud af [NAVNET PÅ DIN NUVÆRENDE FAGFORENING ].
Venlig hilsen [ DIT FULDE NAVN ] [ DIN FØDSELSDATO ]**
Vælg en fagforening med tillidsrepræsentanter. Kig efter OK-mærket.
∆ Der trækkes lod om 10 Luksusgavekort a kr. 500. Alle ny-indmeldte i perioden 8. maj til 26. maj 2023 deltager automatisk i lodtrækningen. Vinderne får direkte besked.
** Ikke CPR-nummer blivmedlemnu.dk
Bliv medlem af Forsikringsforbundet – vi hjælper dig!
Vind Luksusgavekort∆ 10 x 500 kr.
Bliv medlem nu og deltag automatisk i lodtrækningen.
Bliv en del af Danmarks største netværk for ansatte i Forsikring og pension. Vi byder dig velkommen med
2 måneders GRATIS medlemskab.
Meld dig ind allerede i dag på
blivmedlemnu.dk