4 minute read

Skepsis over for fleksible kontorpladser

Next Article
Når jeg har fri

Når jeg har fri

FOR S I K R ING TEMA TRIVSEL

1 — 2 022

Medlemspejling

Skepsis over for fleksible kontorpladser

Af Sebastian Dall Mayoni Foto Sille Veilmark I fremtiden kan hjemmearbejde være en lige så stor del af vores arbejdsliv som storrumskontorernes fleksible kontorpladser. Men i denne nye pejling vurderer medlemmerne, at det fleksible kontorliv kan give frustrationer.

Med corona-nedlukningen begyndte jordens største eksperiment. Sådan kalder organisationsanalytiker Eva Bjerrum situationen, hvor virksomheder over hele kloden måtte finde på alternative arbejdsgange og kommunikationsformer, fordi den fysiske arbejdsplads udgjorde en smitterisiko. Det blev til måneder og år med hjemmearbejde, virtuelle møder og mere fleksibel ar-

1 ”De virksomheder, som tilbyder to hjemmearbejdsdage om ugen for så at indføre fleksible kontorpladser og nedlægge en tredjedel af kontorpladserne, har ikke forstået pointen,” siger Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker.

”Jeg oplever, at jeg lever i en papkasse, der skal pakkes ud hver dag, hvor skærme og borde skal indstilles. Man bruger alt for lang tid på at få startet op.”

”Tilknytningen til virksomhedens kultur bliver mindre. Det føles upersonligt. Den lokale kultur i en afdeling forsvinder.”

Medlem

bejdstid, og selv efter genåbningen er det ikke alle, der er vendt tilbage til den fysiske arbejdsplads for at slå måsen i den samme gamle kontorstol på fuld tid. Herhjemme har bl.a. PFA Pension, Velliv, Danica, Topdanmark, Tryg, Codan og LB Forsikring i forskellig grad fleksible kontorpladser. ”Rigtig mange virksomheder har på baggrund af pandemien fundet ud af, at deres medarbejdere godt kan arbejde hjemmefra. Det har gjort, at virksomhederne er mere villige til at eksperimentere med den gamle måde at arbejde på. Problemet er bare, at forandringerne bliver grebet vidt forskelligt an og ofte uden at spørge medarbejderne til råds,” fortæller Eva Bjerrum, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med vores arbejdsliv og i dag er ansat på Alexandra Instituttet på Aarhus Universitet.

DEN FLEKSIBLE KONTORPLADS er et af de tiltag, der er blevet mere udbredt i forbindelse med pandemien. Forsikringsforbundet har i foråret gennemført en medlemspejling med besvarelser fra 730 medlemmer. Blandt de 501 medlemmer, der har svaret, at de er på en arbejdsplads med fleksible pladser, bliver den øgede fleksibilitet dog modtaget med blandede følelser: 62 % finder det besværligt at pakke skrivebordet ned hver dag, og 55 % oplever, at kontormiljøet er blevet mere upersonligt. Til gengæld mener 25 %, at de lærer nye

Pejlingen

Tak til de 730 medlemmer af Forsikringsforbundet, som i marts deltog i medlemspejlingen om fleksible kontorpladser. Vores pejling er ikke repræsentativ, men giver en idé om, hvordan de fleksible kontorpladser bliver modtaget på arbejdspladsen. 70 % af respondenterne har denne gang været kvinder, mens 42 % har været ansat mere end 20 år i branchen. kolleger at kende, mens 59 % har forståelse for, at man har indført fleksible kontorpladser.

Pejlingen viser, at der er en generel negativ opfattelse af de fleksible kontorpladser. Skærme og stole skal indstilles hver morgen, familiebillederne skal pakkes væk om eftermiddagen, og det sociale liv i afdelingen bliver begrænset, hvis man ikke kan sidde sammen. Sådan lyder nogle af kommentarerne. Mest iøjnefaldende for Eva Bjerrum er det dog, at 49 % af de adspurgte ikke oplever fordele ved fleksible arbejdspladser. ”Fleksible kontorpladser fungerer, når fordelene opvejer ulemperne. Det kan være, at du skal fjerne billedet af familien og hunden eller indstille en stol om morgenen, men hvis du har mulighed for at arbejde hjemme to

Medlem

”Det er o.k. så længe vi kan kombinere det med distancearbejdsplads, så der er plads til alle.”

Medlem HUN PÅPEGER DOG FLERE kommentarer i pejlingen, hvor medlemmer skriver, at de ser fleksible kontorpladser som en spareøvelse. De fleksible pladser bør ikke være en studehandel, forklarer Eva Bjerrum. ”De virksomheder, som tilbyder to hjemmearbejdsdage om ugen for så at indføre fleksible kontorpladser og nedlægge en tredjedel af kontorpladserne, har ikke forstået pointen. Det handler om, hvordan man får det bedste ud af sine medarbejdere, uden at kontorlokalet bliver et opbevaringsrum for skriveborde.”

Derfor er det ifølge Eva Bjerrum også et problem, at blot 22 % svarer, at de er blevet inddraget i implementeringen af fleksible kontorpladser. Det er nemlig medarbejderne, der bedst ved, hvad der fungerer for dem i deres hverdag. ”Fleksible kontorpladser er en meget stor del af vores arbejdssituation, så hvis det bliver kørt top-down, så kan det skabe problemer,” siger Eva Bjerrum.

DE KVADRATMETER, som bliver frigjort, kan med fordel bruges som biblioteksrum, hvor medarbejderne kan sætte sig hen for at fordybe sig, fortæller hun. Det kan også laves om til et virtuelt mødelokale, så man undgår højlydte Zoom-møder i storrumskontoret, eller det kan blive lavet til sofaområde. ”Man bruger hjemmet på mange måder, når man arbejder hjemme, og man kan sagtens tage det bedste fra hjemmearbejdspladsen med, når man laver en fleksibel arbejdsplads. Jeg er overbevist om, at virksomheder i de kommende år vil forsøge at gøre den fysiske arbejdsplads mere attraktiv. Når jeg læser pejlingen, så virker det ikke, som om det er lykkedes særlig godt.”

Gode råd om det fleksible kontor

Medarbejderne er afgørende: ”Det er medarbejdernes behov, der skal understøttes. Lav undersøgelser, og spørg dem til råds. Det giver også medejerskab over arbejdspladsen. Det er både negativt for den enkelte medarbejder og for virksomheden, hvis et team ikke kan sidde sammen. Eller hvis en medarbejder med en opgave, der kræver fordybelse, er tvunget til at sidde ved siden af et call-center.” Brug pladsen rigtigt: ”Når man laver fleksible kontorpladser, skal alle de fysiske rammer gentænkes. Brug den frigjorte plads til at understøtte medarbejdernes ønsker, ellers virker det som en spareøvelse. Det kunne være lydisolerede telefonbokse, bedre muligheder for fordybelse i en krog og mødelokaler til virtuelle møder.”

Eksperimentér: ”Hvis man opdager, at dele af organiseringen ikke fungerer optimalt, så find problemet, og ret det op. Den moderne arbejdsplads er i stor forandring, og det, der fungerer for én virksomhed, passer ikke nødvendigvis til en anden.”

This article is from: