Når jeg har fri

Sidste sæt

Af Henrik Nordskilde Foto Yves Lacroix / Badminton Photo

Ud over at være skadebehandler hos LB Forsikring har Christian Rein Johannessen i mange år rejst verden rundt som badmintondommer, indtil han for nylig faldt for aldersgrænsen. Kampene i de store arenaer har lært ham, at der ikke nødvendigvis er så langt fra at håndtere en samtale om et færdselsuheld til at håndtere en presset sportsstjerne.

Hvordan blev du badmin-

tondommer?

”Som teenager ville jeg ud at se verden. Jeg fandt ud af, at det nok ikke ville blive som badmintonspiller, at jeg kom ud at rejse, men da jeg var linjedommer ved VM i København i 1983, så jeg, at der var dommere, som jo rejste rundt i verden. Jeg tog de nødvendige kurser, fik nogle gode bedømmelser og blev international dommer i 1990. De første 15 år var primært i Europa, og de sidste 16 år har jeg rejst i hele verden. Især i Asien, hvor de fleste store turneringer foregår.”

1 Christian Rein Johannessen og den kinesiske stjernespiller Chen Long i aktion under OL i Beijing 2021. Senere i turneringen tabte Chen Long finalen til danske Viktor Axelsen. ”Ingen, der så kampen, forstod, hvorfor han tændte sådan af. Jeg ved det heller ikke.”

Hvad har rejserne givet dig?

”Det har været spændende, ikke pga. de fine hoteller, men fordi man er sammen med de lokale. Det er kinesere og japanere osv., man er sammen med. Det udvider horisonten. Det har været en drivkraft. At møde andre mennesker og andre kulturer.”

Hvor meget tid har du brugt på det?

”Sidste år var det fem uger. Jeg har været velsignet med en fleksibel arbejdsgiver. Bl.a. har jeg haft mulighed for flekstid. Ved min ansættelsessamtale lagde jeg vægt på, at jeg kunne få den frihed. Senere har jeg nogle gange haft lidt dårlig samvittighed over at skulle af sted, når der var travlt på jobbet, men holdningen hos mine nærmeste ledere har altid været, at det vidste de, da jeg blev ansat.”

Hvad skal man kunne som dommer?

”Man skal selvfølgelig kunne reglerne, men den del kan man jo læse i en bog. Den gode dommer lægger mærke til, hvordan en person har det på banen. Om en spiller er ked af det eller vred, eller hvad det kan være. Man skal vide, hvordan man skal håndtere spillerne i de situationer.”

Er det sket, at nogen er blevet meget vred?

”Jeg havde bl.a. en episode med en engelsk spiller, der er kendt for at kunne skælde ud på alt og alle, men jeg havde aldrig haft problemer med ham. Det plejede at virke, at jeg gav ham lov til at komme af med nogle aggressioner, men pludselig tændte han fuldstændigt af i en herredoublekamp. Alle kunne se, at han var helt ude, hvor man ikke kunne nå at hive ham tilbage. Hans makker gik væk fra ham, og træneren kiggede den anden vej. Jeg fik turneringslederen på banen for at forklare, at hvis han ikke slappede af og begyndte at spille, ville han blive diskvalificeret. Ingen, der så kampen, forstod, hvorfor han tændte sådan af. Jeg ved det heller ikke. I mit arbejde kan jeg også have 100 gode samtaler, og pludselig har jeg en samtale med et medlem, som kører fuldstændigt af sporet, hvor man bagefter tænker: ’Hvad gik der galt?’ Nogle gange er der bare intet at stille op.”

Sker der også noget i kampene, man ikke lægger mærke til på tv?

”Der er løbende en dialog mellem dommere og spillere. Spillerne kender dommerne, og de ved, hvor langt de kan tillade sig at trække tiden, hvor meget de kan brokke sig, og hvor højt de må råbe. Dommere har forskellige tærskler. Vores opgave er at få spillet til at glide, og langt de fleste topspillere er nogle flinke mennesker, men det kommer også an på, hvordan man møder dem. Det er jo egentlig det samme, som når jeg sidder som autoskadebehandler. Hvordan møder jeg medlemmerne? Hvis de har haft en skade, skal jeg hjælpe, men ud fra de regler, der er gældende. Hvis de ikke kan få en erstatning, skal jeg forklare det så nøgternt som muligt, så de forstår det, uden at man taler ned til dem. Det er sjældent, at nogen siger, at det kan de slet ikke forstå. Der er nogle regler, der skal administreres og forklares for parterne, om det så er to bilister, der er stødt sammen, eller to badmintonspillere.”

Er der forskel på spillere fra forskellige lande?

”De europæiske spillere udfordrer dommerne mere end de asiatiske spillere. Hvis jeg dømmer en servefejl mod en europæisk spiller, vil spilleren ofte sige, at serven var i orden, hvor de asiatiske spillere mere er opdraget til, at ’hvad far siger, er rigtigt’. Der er ikke så mange diskussioner. Hvis der endelig er, så er det ikke om fortolkninger af en regel, men om en bold var inde eller ude, og det kan alle have en holdning til, uanset hvor de kommer fra. Nogle udenlandske dommere siger, at danske spillere er de værste til at brokke sig, men jeg har jo ikke dømt danske spillere i internationale turneringer. Jeg synes dog ikke, de har været besværlige, når jeg har dømt kampe i Danmark.”

Hvor er der mest gang i publikum?

”Jeg har været i Malaysia i en hal, hvor der officielt er plads til ca. 15.000 tilskuere, men der har været mindst 20.000 til nogle af kampene. Selvom jeg havde et headset koblet til et højttalersystem, og selvom jeg talte højt, kunne jeg ikke høre mig selv. Det var en vild oplevelse og supersjovt. Det er noget andet end tilskuere i Europa. I Asien står tilskuerne op, og de klapper efter hver eneste duel, de råber, skriger og synger. Specielt indoneserne er gode til at synge sange, der støtter deres spillere, og de kan også finde på at klæde sig ud.”

Hvad har været det største sportsligt?

”Jeg har været til OL i 2012 og 2021, jeg har dømt finaler tre gange i All England, og jeg dømte finalen i herresingle til VM i Spanien lige inden jul, hvor jeg faldt for aldersgrænsen på 55 år. Det var et flot punktum.”

I magasinet Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde.

Laver du – eller en af dine kolleger – noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion på redaktionen@forsikringsforbundet.dk