Fordybelse er fremtidens superevne

Fordybelse er fremtidens superevne

Af Anders Ryehauge Foto Sara Skytte & Sille Veilmark

1 Denis Leimberg er Scrum Master i pensionsselskabet Velliv og deltog i eksperimentet. Til at begynde med føltes det som et stort skridt at lukke ned for alt andet for udelukkende at fokusere på sine arbejdsopgaver. ”Jeg er vant til tilgængelighed. Man har hele tiden lyst til at tjekke, om nogen har svaret på Teams eller måske på noget privat i Messenger. Men så er man allerede et andet sted, hvor tankerne kører derudad. Man må spørge til sig selv: ’Hvad er så vigtigt, at det ikke kan vente?’ Jeg tror, det er en slags muskel, der skal trænes op.”

Future Work Lab

Future Work Lab er udviklet i et samarbejde mellem Forsikringsforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Velliv Foreningen. Formålet med Future Work Lab er at skabe ny viden, der kan styrke den mentale sundhed i det digitale arbejdsliv. Ud over eksperimentet i Velliv har blandt andre Købstædernes Forsikring eksperimenteret med pausekultur, og Topdanmark har eksperimenteret med samarbejde i hybride teams. Læs mere på futureworklab.dk For de ansatte i pensionsselskabet Velliv var dagligdagen fyldt med afbrydelser. Men da de hen over fem uger deltog i et eksperiment med Future Work Lab, hvor de skulle afsætte tid til fordybelse, skabte det mærkbare forbedringer i arbejdsglæden.

Fem fordybelsestimer og en notesbog. Så lidt skal der til for at sprede arbejdsglæde og øge både trivsel og kvalitet i det daglige arbejde. Det kan ansatte i pensionsselskabet Velliv konstatere efter at have deltaget i et eksperiment om fordybelse.

Hen over fem uger deltog 40 medarbejdere i et eksperiment, hvor de hver især skulle afsætte fem timers fordybelsestid om ugen til at løse deres vigtigste opgaver i ro og mag uden at risikere forstyrrelser og afbrydelser fra mails, online-møder og snakkesalige kolleger.

En af deltagerne var Denis Leimberg, der er Scrum Master i Velliv. ”Jeg kunne mærke, at jeg faktisk kom i zonen, og det gik op for mig, at hold op, hvor er det effektivt at lave noget dybt fokuseret en time. Man når lige pludselig meget på den måde. Én time ud af otte timer på en arbejdsdag er ingenting, men det er det alligevel, hvis det er en time, hvor man har været fordybet,” siger han.

Denis Leimberg har med egne ord en agil lederstilling, hvor han ud over at have ansvaret for to udviklingsteams arbejder på tværgående projekter, holder interessenter informerede og involverede, planlægger workshops og i det hele taget har mange bolde i luften. Det var til at begynde med en overvindelse for ham at lukke helt ned for Outlook, Teams, og hvad der ellers var af programmer, under den daglige fordybelsestime. Desuden indstillede han sin telefon således, at han kun kunne modtage opkald fra sine børn. ”Lige pludselig kunne man faktisk ikke få fat på mig. Verden udenfor

kunne vælte, uden jeg opdagede det. Det var faktisk en øvelse ikke at lade sig distrahere, for hvad nu, hvis nogen svarer på en mail imens? Jeg skulle vænne mig til det, men jeg kunne hurtigt mærke, at det gav mig noget. Næsten alt kan vente en time, når det kommer til stykket.”

Forsikrings- og pensionsbranchen har gennem de seneste år haft udfordringer med stort arbejdspres og stress blandt medarbejderne. For at modvirke det blev Future Work Lab oprettet – bl.a. med støtte fra Forsikringsforbundet – med henblik på at ”skabe ny viden om og redskaber til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv”.

Pia Hauge har stået for at facilitere flere af de i alt ni eksperimenter, bl.a. det om fordybelse, der tog sin begyndelse i foråret 2020. Hun er selvstændig ledelsesrådgiver og holder foredrag og skriver bøger om fremti-

Deltagernes energiniveau

ENERGINIVEAU

8 9 10 11 12

13 TID PÅ DØGNET 14 15 Uge 43 Uge 47

16 17

Pulsure

For at kunne måle testpersonernes energiniveau undervejs bar de hver især pulsure, der målte deltagernes pulsvariation, dvs. variationen i tid mellem hjerteslagene. Data blev analyseret af den danske teknologivirksomhed FocusWrx, der er specialiseret i performance og trivsel på arbejdspladsen. Eksperimentet viste mærkbare resultater. Eksempelvis havde medarbejderne: → 13 % stigning i energiniveau ved starten af dagen. → 18 % stigning i energiniveau over hele arbejdsdagen. → 23 % stigning i energiniveau kl. 17:00. dens arbejdsliv. Ifølge Hauge er mange arbejdspladser ramt af en form for notifikations-mani. ”Vores koncentrationsevne er virkelig blevet ringere de seneste år. Nogle studier viser, at vi kun kan holde koncentrationen i 40 sekunder ad gangen. Det er seriøst vildt. For 15 år siden var det tre minutter, men i dag skifter vi hele tiden fokus.”

De seneste 10 år er vi ifølge Pia Hauge begyndt at arbejde markant anderledes end tidligere. For de flestes vedkommende er dagene fyldt med møder, og der er konstant mails, notifikationer og sociale medier, som trænger sig på. De mange forstyrrelser går dårligt i spænd med at løse komplekse arbejdsopgaver. ”Der er den digitale støj fra mails og telefon, den fysiske støj i lokalerne, den visuelle støj med konstante input fra skærme, smart watches der dippe-dupper. Endelig er der den mentale støj, som selvfølgelig altid er i baghovedet, men som bliver højere, når man i vid udstrækning tager privatlivet med på arbejdet, når børnene sms’er, og vennerne sender shapchats af, at de hygger sig. Man har ikke mulighed for at fordybe sig, og det er en kilde til stress, at man ikke føler, at man bliver færdig med noget,” siger hun.

FOR TO ÅR SIDEN UDGAV Pia Hauge bogen ’Kontorkoma’. Mange af de tanker, hun præsenterer i bogen, er blevet efterprøvet i eksperimentet med Velliv. Hun kalder selv fordybelse for ’fremtidens superevne’. ”Det bliver meningsfuldt at gå på arbejde, hvis man formår at fordybe sig. Man får et sundt arbejdsliv og et meningsfuldt liv i det hele taget. Alternativet er altid at arbejde i overfladen, altid være på vej videre til næste møde, næste mail, næste opgave. Meget forskning viser, at man ikke finder sit arbejdsliv meningsfuldt på den måde.”

Før eksperimentets begyndelse lavede Future Work Lab en foranalyse blandt deltagerne i Velliv. Her var konklusionen, at det var dygtige og engagerede mennesker, men at mange havde svært ved at løse deres arbejdsopgaver ordentligt på grund af afbrydelser.

Måske netop derfor var flere af de ansatte skeptiske over for, hvordan det rent praktisk skulle kunne lade sig gøre at indlægge fokustimer i den travle kalender.

2 Ifølge ledelsesrådgiver Pia Hauge skyldes det i høj grad vanens magt, at mange har svært ved at afsætte tid udelukkende til sig selv i løbet af arbejdsdagen. ”For mange handler det om dårlig samvittighed, hvis man ikke er tilgængelig hele tiden. Det ligger i kulturen mange steder, at man bliver belønnet for at være konstant tilgængelig. Man er bange for at blive opfattet som en, der mediterer eller piller fnuller ud af navlen, hvis man skriver ’fordybelsestid’ i sin kalender.”

3 Min ”tallerken” er fyldt, men jeg har lært at prioritere nogle ting anderledes,” siger Denis Leimberg.

”Vi har tidligere haft svært ved at få fat på hinanden, fordi vi hver især har travlt, så hvordan skulle det gå, når vi hver især lagde fokuseret tid ind i kalenderen på forskellige tidspunkter?” siger Denis Leimberg.

Foruden de fem ugentlige fordybelsestimer skulle deltagerne hver morgen opliste dagens arbejdsopgaver i en notesbog for at skabe overblik over, hvor det gav bedst mening at tage fat.

Til eksperimentet blev desuden benyttet pulsure, der via en app, som var sat op med medarbejdernes kalendere, kunne måle den enkeltes stress-aktivering, restitution og energiniveau i løbet af arbejdsdagen. På den måde kunne de hver især reflektere over, hvilke situationer der påvirkede dem positivt og negativt.

FOR DENIS LEIMBERGS vedkommende begyndte han at differentiere i de fem timers fokustid, så det hele ikke nødvendigvis blev afsat til hardcore arbejde. Et par gange om ugen læser han således de faglige artikler, som han førhen øremærkede, men aldrig fandt tid til.

Refleksion

Hver morgen skulle deltagerne starte dagen med følgende fire refleksionsspørgsmål:

→ Hvad er min vigtigste opgave i dag? → Kan jeg realistisk nå det, jeg har planlagt? → Byder dagen på opgaver, der kræver fordybelse? → Er der noget, jeg skal droppe/ flytte/uddelegere/afklare/ håndtere?

”Det giver mig en faglig udvikling. Det ligger i min rolle, at jeg nødigt skal gøre det samme de næste fem år, men hvordan får man den inspiration til at forny sig selv, hvis man kører overdrive hele tiden? For min tallerken er fyldt, men jeg har lært at prioritere nogle ting anderledes,” siger han.

Over en bred kam faldt det samlede stressniveau, mens eksperimentet stod på. De fleste medarbejdere oplevede også at få mere overskud. Helt generelt var det for deltagerne forbundet med stor tilfredsstillelse at kunne strege de komplicerede opgaver ud i notesbogen som direkte resultat af fordybelsestimerne. Flere af dem, heriblandt Denis Leimberg, har efterfølgende besluttet sig for at fortsætte på samme måde fremadrettet. ”Man føler sig mere effektiv, fordi man når mere på kortere tid, men hovedet har det også bedre. Det er faktisk det vigtigste at huske på. Det handler ikke bare om, at jeg på den her måde kan levere 10 % mere til min arbejdsgiver. Det handler om, at jeg selv føler mig mere inspireret og har mere overskud i min dagligdag.”