12 minute read

Så vandet driver

Af Christian Mohr Boisen

Illustration Rasmus Buhl

Nye tal fra F&P fortæller om en stigning på 41 % i omfanget af forsikringssvindel fra 2019 til 2020. Sidste år afslørede forsikrings- og pensionsselskaberne svindel for lidt over en mia. kr. Svindelen er dog langtfra et nyt fænomen, for historien er fyldt med spektakulære og bizarre eksempler.

Så længe der har været noget, der hed forsikring, har der også været svindel. En af de tidligste omtaler af fænomenet stammer helt tilbage fra det gamle Rom, hvor poeten Martial i det 1. århundrede e.Kr. skrev et såkaldt epigram om en mand, der var mistænkt for at have sat ild til sit hus for at score forsikringssummen. Selv om vi ikke kan vide, om det var tilfældet, er metoden en velkendt klassiker i forsikringssvindlens verdenshistorie – helt op til nutiden. I Danmark er det især inden for skadesforsikring, at afsløringen af svindel er vokset i de senere år. Et typisk forsøg på svindel er at anmelde et indbrud, der aldrig har fundet sted. Det kan også være at gøre en skade meget værre, end den er. Ifølge de seneste undersøgelser fra F&P er der også meget svindel med bilforsikringer og ulykkesforsikringer. Det kan være ren og skær opdigtning af skader eller massiv overdrivelse.

Det er alvorligt nok, at lovlydige forsikringstagere skal betale regningen i den anden ende, men heldigvis er det de færreste, der har været så grove og kreative som de tilfælde, vi skal møde her.

1 2

Øje for svindel En rabat på 824 år

I 1994 havde øjenlæge Steven G. Cooperman indbrud i sit hjem i Beverly Hills. Det var ærgerligt nok i sig selv, men et endnu større tab var det vel, at tyvene stjal lægens to ikoniske malerier – Claude Monets ’Toldbetjentens hytte i Pourville’ fra 1882 og ’Nøgen foran spejlet’, malet af Pablo Picasso i 1932. Kunstværkerne havde en værdi af 2,5 mio. dollars, ca. 17 mio. kr. Til alt held havde dr. Cooperman dog forsikret dem for det femdobbelte, 12,5 mio. dollars, forinden, og selv om politiet fra starten fandt indbrudsanmeldelsen tvivlsom, fik dr. Cooperman udbetalt hele forsikringssummen. Årene gik, og disse linjer var sikkert aldrig blevet skrevet, hvis ikke det havde været for dr. Coopermans advokats ekskæreste.

Kvinden, der var i et forhold med advokaten på tidspunktet for det påståede indbrud i 1994, gik i 1999 til politiet i Beverly Hills og fortalte, hvad hun vidste. At Cooperman havde ’stjålet’ malerierne fra sit eget hus og betalt sin advokat for at gemme de dyrebare Monet- og Picasso-værker i et aflåst lagerrum i Cleveland, Ohio, langt fra Beverly Hills og emsige politibetjente. Steven G. Cooperman og hans lidt for hjælpsomme advokat blev idømt tre års fængsel hver. Den jødiske rabbiner Sholam Weiss var hjernen bag en af de største sager omkring forsikringssvindel i amerikansk historie. I 2000 blev Weiss idømt 845 års fængsel for forsikringssvindel, pengeafpresning, mandatsvig, hvidvaskning af penge og andre anklager i forbindelse med National Heritage Life Insurance Companys kollaps nogle år forinden. Weiss organiserede et kriminelt netværk af forretningsmænd, der svindlede sig til 450 mio. dollars – ca. 3 mia. kr. Weiss’ straf er den længste, der nogensinde er blevet idømt for økonomisk kriminalitet i amerikansk historie. Han blev løsladt fra fængslet i Pennsylvania i januar 2021, da Donald Trump valgte at benåde ham – en af Trumps sidste handlinger i præsidentembedet.

”Rundsaven var påfaldende nok blevet fjernet lige efter ulykken af mandens far, mens alle blodsporene var vasket væk af hans svigermor.”

3

Fingernem

En dansk mand tegnede 17 ulykkesforsikringer mellem 2010 og 2014. Ifølge advokaten for de forsikringsselskaber, manden krævede penge af, er det ny rekord for et enkelt individ herhjemme. I efteråret 2013 hævede manden summerne på dem, så den samlede forsikringssum var på hele 33,6 millioner kroner. Præmierne for forsikringerne kostede en tredjedel af mandens nettoindkomst. Kort tid efter var han i garagen og i fuld gang med at skære brædder op i en rundsav, da den ene lillefinger røg med – sådan lød i hvert fald mandens forklaring. Han fik amputeret de to yderste led af fingeren og anmeldte skaden hos de 17 selskaber. Ikke længe efter nedsatte han præmierne og forsikringssummerne, men selskaberne anede uråd, da de fandt ud af, at manden havde tegnet det uhørt høje antal forsikringer. Nu startede efterforskningen. Rundsaven var påfaldende nok blevet fjernet lige efter ulykken af mandens far, mens alle blodsporene var vasket væk af hans svigermor. I bilen, der bragte ham til skadestuen, var der heller ingen blodspor. Mandens genbo, der var ankommet til huset kort efter ulykken, kunne berette, at manden ikke havde været ved rundsaven. Der var heller ingen brædder i garagen. De 17 selskaber afviste at udbetale pengene, og manden klagede over dem til Ankenævnet for Forsikring. Det fik han heller ikke noget ud af. Det er stadig uvist, hvordan han havde mistet de to led på fingeren.

At vride sig moralsk

Ifølge en Epinion-undersøgelse, som Forsikring & Pension tidligere har gennemført, er langt de fleste danskere imod forsikringssvindel. Hele 98 % mener, at det ikke er i orden at overdrive eller opdigte skader for at få en større erstatning. Det er dog ikke alle, der kan finde ud af at lade være med at svindle. I 2020 afslørede selskaberne fusk med forsikringer for over en mia. kr. Men hvad ligger til grund for, at mennesker er for kreative i en erstatningssag? Vi har spurgt lektor i økonomi ved Københavns Universitet Christina Gravert. ”Ifølge en klassisk økonomisk model af nobelpristageren Gary Becker vurderer folk den potentielle straf for at snyde, ganger den med risikoen for at blive opdaget – og sammenligner resultatet med fortjenesten ved svindel. Hvis den potentielle straf er lav, eller risikoen for at blive opdaget er lav i forhold til udbyttet, giver det økonomisk mening af snyde,” forklarer Christina Gravert.

”Men,” fortsætter hun, ”holdt op imod denne rationelle model ser vi faktisk meget lidt snyd i virkeligheden. De moralske omkostninger ved at snyde eller at blive set som en, der snyder, begrænser omfanget af snyd. Når det gælder erstatningssager med forsikring, er det nemt at bruge det, der på engelsk

4

Spøgelsesskibet

Frederick William Calvert var den engelske dronnings respekterede konsul i Istanbul i over 20 år. Det var også som konsul, at han i 1862 forsøgte at snyde assurandørerne i Lloyd’s of London, da han tegnede forsikring for oliefragtskibet Poseidon for 12.000 pund, ca. 15 mio. kr. i nutidens penge. Konsulen påstod herefter, at pirater havde bordet hans skib og sat ild til det, men assurandøren fattede mistanke og besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Det skulle vise sig at være en god idé, bare ikke for konsul Calvert. Det kom nemlig hurtigt frem, at han havde forfalsket en lang række dokumenter, og at Poseidon aldrig havde eksisteret. Konsulen flygtede fra sit konsulat og var på flugt i fem år, inden han vendte tilbage til Istanbul, hvor han blev arresteret og idømt to års fængsel på Malta. Til sin død i 1876 nægtede han sig skyldig i anklagerne. Lidt selvmodsigende mente den vanærede konsul, at han burde blive adlet af dronning Victoria for sine bestræbelser på at skaffe penge til de engelske soldater i området omkring Sortehavet. Det var nemlig ifølge Mr Calvert selv hans ædle formål med hele projektet – Poseidon, det ikke-eksisterende skib.

hedder ’moral wriggle room’, plads til at vrikke og vride sig lidt i moralsk henseende. Et begreb, der betyder: ”Hvis jeg ikke er helt sikker på, hvor meget min cykel var værd, da den blev stjålet, vil jeg hellere lave en fejl, som jeg tjener på, end en fejl, som forsikringsselskabet tjener på.”

De mest ekstreme eksempler på forsikringssvindel stammer fra USA, og omfanget af forsøg på svindel er generelt højere end i Danmark. Det har også sine logiske grunde, fortæller Christina Gravert. ”Det hænger sammen med, at der er større ulighed i USA end i Danmark, hvor borgerne generelt er langt bedre forsikret socialt. Det afhænger også af, hvilke former for forsikring man sammenligner. I USA udgør sygeforsikringen en meget stor del af de månedlige udgifter. Man skal betale for behandlingen først, og først bagefter godtgøres udgifterne af forsikringen. Det indebærer en mulighed for, at forsikringstageren tænker: ”Jeg har betalt X kr. om måneden, så jeg skal have X kr. tilbage.”

Hun hæfter sig især ved den teknologiske udvikling og brug af data som de faktorer, der vil gøre den helt store forskel fremover i bekæmpelsen af svindel. ”Undersøgelser viser, at skattesnyd ved lønindkomst ligger på næsten nul, fordi arbejdsgiveren automatisk indberetter lønindkomst. Dette har intet med moralske aspekter at gøre, men handler om at fjerne muligheden for at snyde. Hvis et forsikringsselskab kan tjekke dine bankoplysninger og se, hvad du har betalt for en stjålet cykel for to år siden, bliver det svært at overdrive erstatningskravet.”

5

En glidebane

Pensionisten Isabel Parker fra New Jersey var ludoman, og da hun løb tør for penge til at betale sin kasinogæld, fik hun idé. Fra 1993 til 2000 anmeldte hun 49 faldulykker som følge af glat underlag i supermarkeder, indkøbscentre og andre steder og fik udbetalt mere end 500.000 dollars, ca. 3,5 mio. kr. En efterforskning viste, at Isabel Parker havde 47 falske identitetskort og 11 forskellige adresser. I 2003 blev den 72-årige spilleglade kvinde fundet skyldig i over 20 tilfælde af forsikringssvindel og fik en dom på fire år – der blev afsonet med fodlænke i husarrest.

6

Klædt ud og klædt af

To indehavere af en smykkebutik i New York, Atul Shah og Mahaveer Kankariya, betalte i december 2008 to mænd for at lave et falsk indbrud i forretningen – og især dets pengeskab med skinnende indhold for millioner. Af uransagelige årsager var de to ’lejetyve’ klædt ud i kostumer, så de lignede ortodokse jøder, og for at være på den sikre side havde Shah og Kankariya endda hældt afløbsrens i butikkens overvågningskameraer for at destruere alle spor. Det hele så da også ud til at gå efter planen, da indehaverne anmodede forsikringsselskabet Lloyd’s om erstatning på syv mio. dollars, ca. 50 mio. kr. Desværre for Shah og Kankariya lykkedes det efterforskerne af sagen at redde et par stumper af overvågningsoptagelserne fra butikken, som åbenbart kunne holde til afløbsrens. Optagelserne var ikke krystalklare længere, men de var lige akkurat tydelige nok til, at man kunne se Atul Shah og Mahaveer Kankariya fjerne de ’stjålne’ smykker fra deres eget pengeskab to timer før indbruddet. De slap med 20 måneders fængsel hver.

7

Hænderne op!

I 2009 forfalskede 33-årige Michael LeDuc fra Michigan en sygejournal, så den viste, at han havde fået skåret armen af i en træflisskærer, men forsikringsselskabet var ikke helt overbevist og bad LeDuc om at bevise amputationen ved personligt fremmøde. Det kunne han ikke. Begge arme sad, som de skulle. Michael LeDuc blev idømt fem års fængsel.

8

Sagt på – lidt for – godt dansk

Mange af de mest ekstreme og bizarre eksempler på forsikringssvindel stammer fra USA, men en gang imellem dukker der også nogle vilde historier op på vores breddegrader. En af de mest spektakulære handler om et ægtepar fra København, der for nogle år siden var på ferie i Ukraine. Inden afrejsen havde de tegnet en række ulykkesforsikringer for omkring syv mio. kr. hos forskellige forsikringsselskaber. På feriens tredje dag var parret involveret i et trafikuheld, og ulykkeligvis pådrog kvinden sig så voldsomme hovedskader, at hun afgik ved døden på sygehuset et par dage efter. Det var i hvert fald den forklaring, hendes mand gav til de forskellige forsikringsselskaber, som stod til at skulle udbetale de syv mio. kr. Der var styr på papirarbejdet – manden havde medbragt det hele fra Ukraine, lige fra begravelses- og dødsattest til store hospitalsregninger. Dokumenterne var endda oversat til fejlfrit dansk, og netop dette forhold fik selskaberne til at undersøge sagen nærmere. De sendte en efterforsker til Ukraine for at kigge på den afdøde kvindes gravsted, og da efterforskeren ankom til kirkegården og spurgte efter graven – uden på forhånd at have fortalt noget om sin mistanke – sagde graveren, at han mente, at graven var falsk. Herefter blev kisten gravet op og åbnet, og både graver og efterforsker havde ret i deres mistanke. Nede i kisten lå … tre store kampesten. Kvinden, der ifølge sin mands forklaring lå nede i kisten, gik lyslevende rundt hjemme i København. Manden blev idømt en fængselsstraf på to et halvt år, mens ’afdøde’ selv slap med en mindre bøde, idet retten i dommen tog hensyn til, at parret havde børn. ”Efter Johns ’tragiske druknedød’ havde fru Darwin hævet livsforsikringen på 679.000 pund.”

10

Helt sygt

I 2020 blev 49-årige Jacqueline Masse fra New Hampshire i USA idømt 18 måneders fængsel for at have opdigtet falske madforgiftninger og anklaget restauranter for efterfølgende svie, smerte og hospitalsindlæggelser. Ved hjælp af forfalskede sygejournaler fik hun i 12 tilfælde udbetalt erstatninger på over 210.000 dollars, ca. 1,5 mio. kr. – regningen gik til restauranternes forsikringsselskaber.

9

Darwins kano-teori

I 2002 padlede John Darwin, en respektabel engelsk skolelærer og tidligere fængselsbetjent, angiveligt ud på Nordsøen i sin kano og forsvandt. Trods myndighedernes ihærdige eftersøgning var alle spor af den flinke mand væk. Ingen kano, intet lig, ingenting. Men fem år senere dukkede John Darwin op – smilende sammen med sin hustru Anne på en ejendomsmæglers Facebook-opslag i Panama, hvortil ægteparret var flyttet for at starte et nyt liv. Efter Johns ’tragiske druknedød’ havde fru Darwin hævet livsforsikringen på 679.000 pund, ca. seks mio. kr., og betalt et banklån på 130.000 pund ud. Og så gik turen til troperne. Da han kom for retten hjemme i England, hævdede John Darwin, at han havde haft hukommelsestab efter sin forsvinden, men den købte dommeren ikke. Ægteparret blev idømt seks års fængsel hver. Efter de havde udstået deres straf, blev de skilt, og John Darwin er sidst set på Filippinerne, hvor han har startet et firma med sin nye hustru.

"Musens lunger indeholdt ingen suppe, og den havde aldrig været tilberedt på nogen måde."

11

Tragedien

En af de mest tragiske historier, der involverer forsikringssvindel, omhandler brødrene Armin og Jeremy Wand, der i 2015 blev idømt fængsel på livstid i Wisconsin, USA. Med det formål at indkassere livsforsikringen for sin familie og ”starte på en frisk”, som Armin Wand kaldte det, satte brødrene ild til Armin Wands hus, hvor hans gravide hustru Sharon og parrets fire børn lå og sov. Det lykkedes Sharon Wand at redde parrets datter på to år ud af det brændende hus. Herefter gik hun tilbage i huset for at redde sine tre drenge på tre, fem og syv år. Det lykkedes ikke for hende, drengene omkom, og i sit forsøg på at redde dem blev Sharon Ward forbrændt på 86 % af kroppen og skal trække vejret gennem en slange med ilt resten af livet. Skaderne på hendes krop medførte desuden, at hun mistede sit ufødte barn. Som belønning for at hjælpe med at sætte ild til huset havde Armin Ward tilbudt sin mentalt handicappede lillebror Jeremy 300 dollars af den forsikringssum, som han regnede med at få udbetalt efter sin families død.

12

”Tjener, der er en mus i min suppe”

Carla Patterson forsøgte at svindle sig til at få udbetalt en forsikringssum på 500.000 dollars fra restauranten Virginia Cracker Barrel, efter at hun tilsyneladende havde fundet en død mus i sin suppe. Efterforskningen af sagen afslørede, at hun selv havde medbragt musen på restauranten. Musens lunger indeholdt ingen suppe, og den havde aldrig været tilberedt på nogen måde. Carla Patterson blev idømt et års fængsel.

This article is from: