På vej mod flexucation

TEMA: KOMPETENCE

af Lars H. Knudsen

Eksperten om fremtidens læring: På vej mod flexucation

Fremtidens læring skal være fleksibel og fortsætte hele livet. Nogle kalder det for ’flexucation’, og det indbefatter nye læringsformer som ’hybrid læring’ og ’mikrolæring’ – og der eksperimenteres allerede med Virtual Reality teknologier.

Det svirrer med spændende nye ord og begreber, når man spørger Rasmus Borregaard Hall fra Dania Erhvervsakademi om, hvordan fremtidens læring bliver. Rasmus er viden- og udviklingschef hos Dania, hvor han som leder af deres afdeling for udvikling af fremtidens undervisning skal sikre, at virksomhedens undervisningsmæssige kompetencer er i top.

“Der er ofte fokus på teknologi og alle de muligheder for målrettet, skalérbar undervisning, som kan give hurtig indlæring og god effekt. Men vi skal passe på ikke at overse, hvad det virkelig handler om, nemlig at kunne undervise effektivt i en verden i forandring,” forklarer Rasmus.

Den omfattende teknologianvendelse er god til at formidle faktuel viden og dermed give nogle helt konkrete kompetencer – eksempelvis regnskabsanalyse. Teknologi rummer et unikt potentiale for læring og kan fx give uddannelse til mennesker med særlig udfordringer, eksempelvis ordblindhed, manglende håndtering af sprog, mennesker med sygdomme osv.

Vi skal passe på ikke at overse, hvad det virkelig handler om, nemlig at kunne undervise effektivt i en verden i forandring.

TEMA: KOMPETENCE

HYBRID UNDERVISNING

“Vi arbejder nu med hybrid undervisning, som kombinerer studerendes fysiske tilstedeværelse med deltagelse online. Det kræver god teknologi – fx store vægskærme og gode mikrofoner – så det både for de fysisk tilstedeværende og dem på nettet fungerer optimalt. Men det er altså ikke nok, at teknologien er på plads. Vigtigere er det, at underviseren tager hensyn til det hybride miljø og husker at inddrage dem, som deltager online,” forklarer Rasmus.

Et eksempel kunne være, at der ofte stilles gode spørgsmål og udveksles vigtig information i pauserne og frokosten, så her er det særligt vigtigt, at underviseren sørger for, at ’alle er med’. Det er vigtigt, at underviserne ikke taler om ’os her’ og ’jer ved skærmen’, men ser alle som tilstedeværende i det hybride rum.

Dania har måtte udarbejde et sæt leveregler for den hybride undervisning. Eksempelvis at man ikke ryger, når man er ’sammen’, og heller ikke deltager i undervisningen fra sin seng eller lignende.

Det hybride læringsrum – som også kan være mobilt og ’komme ud’ til fx en arbejdsplads – er godt egnet til efter- og videreuddannelse, hvor man arbejder, tager noget uddannelse og så vender tilbage til arbejdet. Det er godt for hjernen, at man er i sit eget miljø, og så kan man også sætte folk sammen uden hensyn til geografisk lokation. “Den hybride undervisning betyder også, at man kan skemalægge undervisningen ude i virksomhederne, fx til hver tirsdag formiddag. Så er medarbejderne til stede på arbejdspladsen, men har fast deltagelse i kompetenceudviklingen,” forklarer Rasmus.

MIKROLÆRING

Forestil dig, at du skal i møde med en kunde om et emne, du har lært om for nylig, men måske endnu ikke er helt tryg ved, at du kan huske. Her kan man anvende en af de nye læringsteknikker, som Rasmus arbejder med: Mikrolæringsmoduler.

Før dit vigtige møde tager du lige mobilen frem og ser en treminutters video om det, du lærte for nylig. Det giver dig en reminder, lige før du skal bruge læringen, og sikkert også den nødvendige tryghed ved, at du kan huske, hvad du skal.

“Vi kalder det ’point of need’-læring, altså at du lige får de rette stikord og tips, før du skal bruge læringen. Det skal ikke være teori, men nogle konkrete ting, sagt med arbejdspladsens egen terminologi. Denne type støtte i læringen kommer vi til at bruge meget mere – ikke mindst i situationer, hvor man lige skal stives af før et kritisk møde. Det reaktiverer tidligere lært viden,” siger Rasmus.

HARD OG SOFT SKILLS

Hard skills er praktisk, håndgribelige faglige færdigheder, som er nødvendige for fx at kunne betjene et IT-system eller lignende. Hard skills er relativt nemme at indlære, særligt hvis man efterfølgende skal gøre praktisk brug af dem.

Soft skills er i deres natur mere komplekse. Det kan være analytiske kompetencer, social interaktion samt kreativitet og evnen til at se nye løsninger – for bare at nævne nogle oplagte områder.

En af fremtidens måder at indlære soft skills gennem anvendelse af teknologi kan være gennem brug af virtual reality (VR), hvor deltageren får et sæt VR-briller på og dermed befinder sig i et forbløffende virkeligt tredimensionalt rum. Her kan gennemføres situationer og rollespil med interaktion mellem en eller flere virkelige personer i et computerskabt miljø, hvor der også kan færdes computerskabte personer. Her kan man så træne færdigheder i social interaktion ved fx kundemøder.

Rasmus Borregaard Hall understreger, at selv om der er forsøg med VR-teknologien, så er dette område rent læringsmæssigt stadig i sin spæde startfase.