Det Sydfynske Øhav 2025

Page 1


DET SYDFYNSKE ØHAV

Næbbet på Ærø, foto: Freja Kock Christlieb

Geopark Det Sydfynske Øhav l Velkommen og velbekomme!

LEVENDE KULTUR, VILD NATUR, KULINARISK KÆRLIGHED

– OG ET OVERSVØMMET ISTIDSLANDSKAB

I VERDENSKLASSE

UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav er et helt særligt sted i verden. Her finder du unik natur formet af istiden, eksotisk ø-liv og historisk købstadsidyl – krydret med sydfynsk humor, kulinariske fristelser, outdoor-eventyr, masser af musik og et kunst- og kulturliv, der smitter med livsglæde.

I dette magasin bliver du introduceret til seværdigheder og særkender samt oplevelser på tværs af Øhavet og Geoparken. Eventyrlige slotte og herregårde, Øhavsstien med sine 220 km langs vidunderlige kyster og gennem betagende landskaber, kulinariske oplevelser i særklasse, inspirerende kunsthåndværk og gode tips til sejlerne, der gennem historien altid har bragt liv og glæde til øerne.

NOGET FOR ENHVER SMAG

Det Sydfynske Øhav er småt og overskueligt i distancer, men

også stort og vidtforgrenet i antal og eventyr. Her er ikke mindre end femoghalvtreds småøer og holme. Og om du er til nattehimlens totale mørke og fred på de små øer eller mere er til købstædernes pulserende kulturliv, så tør vi næsten love, at du bliver positivt overrasket.

NATURENS GAVER

Øhavets unikke natur med lavvandede områder, talrige småøer og en varieret kystlinje er helt særlig og en stor del af forklaringen på, at vi til stadighed har kunnet udvikle ø-liv, søfart og unikt landbrug på Sydfyn og øerne. De gunstige geologiske forhold er årsag til, at hele Det Sydfynske Øhav i dag tæller med på mange danskeres lister over landets skønneste destinationer på tværs af årstider og interesser.

Velbekomme og velkommen til UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav!

Lydvandringen “Mod Strømmen”, foto: Ard Jongsma
Nyttehaven i Marstal, foto: Marcel Lesch

INDHOLD

UDGIVERE OG Katrine Stubager – Svendborg Event & Turisme REDAKTION Mads Rye Martinez Sletbjerg – VisitFaaborg

Marie Wöldike – VisitLangeland

Lea Storm – Ærø Turist & Erhverv

Rasmus Elmquist Casper – UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav

LAYOUT OG DESIGN Janne Bekker – BekkerDesign

TRYK Step Print Power

OPLAG 60.000

FORSIDEFOTO Freja Kock Christlieb

Uden ansvar for fejl i informationer og vi tager forbehold for trykfejl, ændringer i datoer, åbningstider og priser.

Voderup Klint, foto: Mikkel Jézéquel

FAABORG

VISITSVENDBORG – SVENDBORG EVENT & TURISME

SVENDBORG

LANGELAND

Havnepladsen 2, DK-5700 Svendborg | +45 62 23 32 50 | turist@svendborg.dk | visitsvendborg.dk

VISITFAABORG – FAABORG TURISTBUREAU

Torvet 19, DK-5600 Faaborg | +45 72 53 18 18 | visitfaaborg@fmk.dk | visitfaaborg.dk

VISITLANGELAND

Østergade 23, 5900 Rudkøbing | +45 20 13 02 50 | visit@langelandkommune.dk | langeland.dk

VISITÆRØ V/ÆRØ TURIST & ERHVERV

Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærøskøbing | +45 62 52 13 00 | post@arre.dk | visitaeroe.dk

FIND MERE INSPIRATION:

UNESCO GLOBAL GEOPARK DET SYDFYNSKE ØHAV

Øhavets Smakkecenter, foto: Andreas Mørck Nielsen

GEOLOGI I VERDENSKLASSE

UNESCO Global Geoparker er enestående områder i verden, som indeholder geologi i verdensklasse – internationale geosites. Et besøg i en geopark er dermed ikke bare smukt og skønt, det er samtidig en anledning til at blive klogere på både den lokale natur og kultur og samtidig et stykke af vores planets geologiske historie.

ET ØHAV SKABT AF KLIMAFORANDRINGER

Geopark Det Sydfynske Øhav fortæller først og fremmest historien om en dramatisk, global havstigning i slutningen af sidste istid, og om hvordan isen og klimaforandringer skabte et helt særligt landskab, der har defineret områdets natur og kultur gennem mere end 10.000 år.

55 ØER OG HOLME

Dette fantastiske landskab udfolder sig i og omkring det vidunderlige Sydfynske Øhav med ikke mindre end 55 øer og holme i et oversvømmet istidslandskab. Under vandet er der stadig talrige spor efter skove og stenalderbopladser, fra før havet steg, og på land er skabt en helt unik natur- og kulturhistorie.

Der findes i dag 228 geoparker i 49 lande, heraf tre i Danmark. Det er Geopark Odsherred, Geopark Vestjylland og Geopark Det Sydfynske Øhav.

Læs meget mere på geoparkoehavet.dk

6 ØHAVSPERLER PÅ ÆRØ

du ikke må gå glip af

Ærøskøbing, foto: Freja Kock Christlieb

OUTDOOR

Kast dig ud i Ø-CAMINOen på Ærø & Langeland. De 203 kilometer fører dig gennem bakkede landskaber, idylliske landsbyer og fantastiske udsigtspunkter. Og så går du langs kysten det meste af vejen.

KULTUR & HISTORIE

Gå med den lokale guide Karen-Margrethe I Arthurs Fodspor langs Søby Havn. Arthur grundlagde Søby Værft i 1931, og er en vigtig del af byens historie. Turen tager ca. en time i roligt tempo.

NATUROMRÅDE

Søg mod Voderup Klint og nyd udsigten over Østersøen. De terrasseformede klinter fra istiden er hjem for køer og smådyr, solnedgangene er spektakulære, og området er perfekt til madpakker og hygge.

BØRNEAKTIVITET

Hos Ærø Soap Company i Bregninge kan I lave jeres egne sæber fra resterne af den velduftende sæbeproduktion på stedet. Den store have er et mekka af blomster og med egen labyrint at gå på opdagelse i.

STRAND OG KYST

Ved Eriks Hale Strand i Marstal finder du både de historiske og instagramvenlige Ærø-badehuse samt øens lokale SUP- og kajakudlejer. Stævn ud i Det Lille Hav og nyd badehusene fra vandsiden.

ARKITEKTUR

Ærøskøbing er Danmarks bedst bevarede 1700-tals by, og byens farverige huse er en ægte tidslomme at udforske. Find f.eks. døren, der blev malet med okseblod i år 1690. Og bemærk byens mange håndlavede skilte.

Søby Havn, foto: Freja Kock Christlieb
Ærø Soap Company, foto: Lea Storm

6 ØHAVSPERLER PÅ LANGELAND

du ikke må gå glip af

OUTDOOR

Få en smagsprøve på sjove kystaktiviteter når Shores Langelands grejbank tager på sommertour! Prøv SUP, wing og surf, og lad børnene udforske havet under overfladen. Shoresteamet står klar året rundt!

KULTUR & HISTORIE

Læg vejen forbi Øhavets Smakkecenter på Strynø og sejl i en historisk smakkejolle! Tag på guidet tur, eller lej en jolle i flere dage og udforsk Øhavet, hvor de fladbundede både engang bandt øerne sammen.

NATUROMRÅDE

Oplev Langelands skjulte fortællinger! Besøg Tved Skoven ved Tranekær og udforsk en sjælden dobbeltjættestue. Tag på en naturskøn rundtur på 5,6 km over marker og forbi Botofte Skovmose – en rejse gennem tid og natur!

BØRNEAKTIVITET

Tag børnene med på Ø-SKATTEJAGT på Langeland og Ærø! Find skjulte steder og spændende historier, og hvis I klarer jagten, venter en medalje for ægte ø-skattejægere. En sjov aktivitet for os alle ~ sammen.

STRAND OG KYST

Besøg Ristinge – et paradis for vandaktiviteter og en af Danmarks bedste badestrande. Oplev også Ristinge Klint, en imponerende geologisk perle med udsigt over Øhavet, der tager vejret fra dig.

ARKITEKTUR

Udforsk Langelands 12 kunsttårne! Oplev, hvordan kunstnere udnytter de høje, smalle rum i de gamle transformertårne, og forbind dem via kunstruten fra nord til syd. Kunst og historisk arkitektur i ét!

Ristinge Klint, foto: Mikkel Jézéquel
Dobbeltjættestue Tvede Skov, foto: VisitLangeland
Kunsttårne, foto: ELS Production

6 ØHAVSPERLER I FAABORG

du ikke må gå glip af

OUTDOOR

En ny vandrerute forbinder Faaborg og Ringe (38 km). Undervejs går ruten via Øhavsstien, og fører dig gennem Svanninge Bjerge og Sollerup Skov, forbi Arreskov Sø og videre ud på naturstien mellem Korinth-Ringe.

KULTUR & HISTORIE

Besøg det lille Gærup Skolemuseum med den store fortælling! Gærup Skole blev bygget i 1783, og var som den første af “De Reventlowske Skoler” dermed den første moderne skole i Danmark.

NATUROMRÅDE

Book et høhotel til dig og din hest. Riderute Sydfyn byder på 75 km sammenhængende riderute gennem nogle af Danmarks smukkeste landskaber.

BØRNEAKTIVITET

Tag ungerne med på et magisk eventyr med sjov vandbane, lytteposter og vandrerute for små og lidt større fødder. Oplevelsen Vandets Veje starter ved Kaleko Mølle, Danmarks ældste vandmølle.

STRAND OG KYST

Tag med det gamle træskib Haabet ud på solnedgangstur i Øhavet. En sejltur for fulde sejl kan ikke beskrives – det skal opleves. Book din tur på visitfaaborg.dk.

ARKITEKTUR

Nyd udsigten over Øhavet og Faaborg Fjord fra Finstrup Kirkeruin. Sagnet beretter, at herremanden lod sin hund begrave under alteret. En vanhelligelse som måske betød at Finstrup Kirke blev nedrevet i 1400-tallet.

Finstrup Kirkeruin, foto: Ard Jongsma
Solnedgangstur med Haabet, foto: Jørn Ungstrup
Vandets veje ved Kaleko Mølle, foto: Lasse Skov

6 ØHAVSPERLER I SVENDBORG

du ikke må gå glip af

OUTDOOR

Se Øhavet og naturen fra en helt ny vinkel i klatreparken

Gorilla Park. Sving dig gennem trætoppene, udfordr dig selv på spændende baner, og mærk suset, mens du oplever den smukke natur på en anderledes måde.

KULTUR & HISTORIE

Besøg Danmarks Forsorgsmuseum og få et indblik i Danmarks sociale historie. Træd ind bag murene i de autentiske bygninger og oplev, hvordan beboerne levede i en tid, hvor de mistede deres frihed og rettigheder.

NATUROMRÅDE

Hop på færgen, og besøg både Skarø og Drejø på én dag. Oplev den helt særlige ø-stemning, der kendetegner begge øer, hvor roen og naturen får lov at fylde – og husk det obligatoriske stop ved Skarø Is.

BØRNEAKTIVITET

Besøg Naturama og mød udstoppede dyr fra både land, vand og luften, og lær spændende fakta om dem. Gennem lærerige og sjove aktiviteter og opgaver får børn en helt ny forståelse af naturen og dens mirakler.

STRAND OG KYST

Den charmerende kystby Lundeborg er malerisk med sin hvide sandstrand og lange badebro. Hvor stranden slutter åbner det autentiske havnemiljø sig med børn, der fanger krabber, og lokale, der arbejder på bådene.

ARKITEKTUR

Naturrum Egebjerg Mølle er stedet for både fordybelse og aktivitet. Fra den imponerende glasprisme på toppen får du en 360° udsigt over Sydfyn og Øhavet. Her kan du nyde naturen, hente viden eller finde ro.

Drejø, foto: Mads Bordinggaard
Egebjerg Mølle, foto: Søren Brønserud
Naturama, foto: Julia Blank
Ombord på færgen, foto: Freja Kock Christlieb

TAG PÅ ØHOP

I ØHAVET!

KLAR TIL AT FORLADE HVERDAGEN?

På småøerne i Det Sydfynske Øhav kan du sænke skuldrene og finde en helt særlig ro. Selvom moderne bekvemmeligheder som fibernet og mobildækning er til stede, er øernes stemning noget helt unikt – langt fra hverdagens stress.

Hver ø har sin egen charme og historie, der gør dem værd at udforske. Øhavet gør det nemt at øhoppe, enten med egen

båd eller via de små færger, der regelmæssigt forbinder øerne. Brug købstæderne som base for dit eventyr. Fra Svendborg kan du komme til Skarø, Drejø, Ærø og Hjortø.

Fra Faaborg sejler færgerne til Bjørnø, Lyø og Avernakø og Ærø. Fra Rudkøbing er der forbindelse til Strynø og Ærø, og fra Marstal på Ærø kan du komme til Birkholm.

Øhop i egen båd, foto: Sven Storm
Øhop til Avernakø, foto: Amalie Hypolit

3 FORSLAG TIL ØHOP I ØHAVET

Afstandene er korte, og det er nemt at planlægge sit eget øhop i Det Sydfynske Øhav – uanset om du sejler med færge eller egen båd. Hver ø har sin egen unikke stemning, og mulighederne er mange. Her får du tre skønne ideer til øhop.

#1 SVENDBORG - DREJØ - SKARØ

Start din tur på havnen i livlige Svendborg og tag Højestenefærgen til Drejø, hvor der venter 4 gode cykelkilometer, et lille egnsmuseum samt café og gårdbutik med lokale råvarer. Tag herfra videre til smukke Skarø, der med sin sommerfestival og

sin populære is er kendt blandt mange. Du kan nemt overnatte på begge øer.

#2 FAABORG - LYØ - AVERNAKØ

På Faaborg Havn hopper du på Ø-færgen til Lyø med sin velbevarede landsby, og ægte Morten Korch-idyl. Nyd en god frokost inden du hopper på færgen igen, og videre til Avernakø, hvor der er havudsigt til alle sider. Lej en cykel og udforsk cafeerne, gårdbutikkerne og naturen.

Vil du overnatte på en af øerne, er der rig mulighed for det.

Øhop til Drejø, foto: Amalie Hypolit

Ø-færgen, foto: Jørn Ungstrup

Bjørnøfærgen, foto: Daniel Villadsen

#3 RUDKØBING - STRYNØ - BIRKHOLM (ÆRØ)

Fra Rudkøbing Havn tager du færgen til hyggelige Strynø. Her kan du udforske øen på cykel, prøve kræfter med SUP-board eller dykke ned i øens kulturhistorie.

Hvis ikke du overnatter, skal du en tur tilbage til Rudkøbing og videre med ÆrøXpressen til Marstal på Ærø, hvorfra du hopper ombord på den lille båd Birkholmposten. På Birkholm kommer du helt ned i gear. Øen er så lille, at du kan gå den rundt, inden båden kommer tilbage igen. Husk mad og drikke.

Smakkejolle på Strynø, foto: VisitLangeland

TIP TIL ØHOP

Husk at bestille færgebilletter i god tid, da afgangene ofte er fuldt bookede i sommerhalvåret.

Find alle færgeruter med info om sejlplaner og billetkøb her:

Øhavsstien, foto: Ard Jongsma

DANMARKS SMUKKESTE VANDRERUTE

OPLEV ØHAVET TIL FODS PÅ ØHAVSSTIEN

Det Sydfynske Øhav er en perfekt destination for dig som kan lide at vandre – hvad enten du er erfaren eller nybegynder

Med sine 220 km er Øhavsstien en af Danmarks længste vandrestier. Øhavsstien omkranser Det Sydfynske Øhav, og snor og bugter sig gennem et enestående kulturlandskab med smukke naturområder, velbevarede slotte og herregårde, landsbyer, søvnige fiskerlejer og gamle stolte købstæder. De flotte udsigter over Øhavet er blandt højdepunkterne på turen.

Øhavsstien er en trampesti, der er tilgængelig året rundt og er forbeholdt vandrere. Ruten er nem at følge, og er afmærket med blå piktogrammer af en vandringsmand.

TILPASSET ALLE NIVEAUER

Øhavsstien er perfekt til både erfarne vandrere og begyndere. Ruten er delt op i etaper, der gør det muligt at vælge den afstand og sværhedsgrad, der passer dig bedst. Du kan f.eks. vælge at vandre en kort dagsetape eller tage på en længere tur. Der er mange overnatningsmuligheder langs ruten – fra

hyggelige bed & breakfasts til campingpladser og hoteller. Vil du gerne have et kort i hånden så kan du på turistbureauerne få udleveret gratis kortmateriale med Øhavsstiens syv etaper.

PLANLÆG DIN TUR PÅ ØHAVSSTIEN

På øhavsstien.dk kan du planlægge din tur, få oversigt over overnatningssteder, bagagetransport og andre services samt få tips og tricks til din tur.

Du kan også finde inspiration og flere andre gode vandreture på Sydfyn og øerne på Hike Fyn app’en samt på udinaturen.dk

ØHAVSSTIENS ETAPER

1. Faldsled - Svanninge Bakker - Faaborg - Fjællebroen

2. Fjællebroen - Egebjerg Bakker - Svendborg

3. Svendborg - Broholm - Lundeborg

4. Svendborg - Tåsinge - Siø - Rudkøbing

5. Lohals - Tranekær - Stengade Strand

6. Stengade Strand - Rudkøbing - Henninge Nor

7. Marstal - Ærøskøbing - Søby

Øhavsstien, foto: Daniel Villadsen

Hvidkilde Gods, foto: Daniel Jensen
Østergade i Ærøskøbing, foto: Michael Fiukowski og Sarah Moritz

UDFORSK DET SYDFYNSKE ØHAV PÅ TO HJUL

Det Sydfynske Øhav er en drømmedestination for en aktiv ferie på den tohjulede . Områdets varierede terræn inviterer til både landevejscykling og MTB, og på cykel kan du nemt komme ud i de yderste afkroge og ud til de mange oplevelser, der venter .

ØSTERSØRUTEN

Østersøruten (N8) er en 820 km lang, imponerende cykelrute, der er let at følge. På smukke Sydfyn snor ruten sig gennem et betagende landskab skabt af istiden og runder områdets fire købstæder Rudkøbing, Ærøskøbing, Svendborg og Faaborg, som er kendt for deres idylliske stræder, hyggelige caféer og livlige, maritime miljøer.

HERREGÅRDSRUTEN

Herregårdsruten snor sig gennem hele Det Sydfynske Øhavs smukke landskab og passerer over 50 herregårde. Den 660 km lange rute kan opdeles i mindre ture og suppleres med lokale afstikkere til gårdbutikker, hyggelige B&B’s og imponerende udsigtspunkter. Ruten er skiltet hele vejen, og du kan nemt køre uden hjælpemidler.

SYDFYNSK CYKELKÆRLIGHED

Sydfyn har over 120 Bike Friends med pumpe, lappegrej, drikkevand og toilet. Vi ønsker nemlig, at du som cyklist føler dig velkommen og i gode hænder på Sydfyn. Kig efter Bike Friends-klistermærket. Cykeludlejning finder du i alle større byer (også på små-øerne), ofte med levering og afhentning.

ET MTB-PARADIS

Det bakkede landskab i Det Sydfynske Øhav er et paradis for mountainbike-entusiaster. Svanninge Bakker byder på et af Danmarks 10 bedste spor og det børnevenlige Mammut Trail med spænding og historie. Gåsebjerg Sand Bikepark tilbyder alt fra pumptrack til hoplinjer, hvor Skovhuggeren og Pipstorn Skov tilbyder spor for både begyndere og øvede.

Find flere ruter til to hjul:

Mountainbike i Svanninge Bakker, foto: Johnny Anthon Wichmann

DET KOLDE GYS

Med udsigt over Øhavet og de omkringliggende øer bliver vinterbadning en særlig oplevelse, der får én til at føle sig som en del af det storslåede sydfynske vinterlandskab Her mødes natur og mennesker i en forfriskende oplevelse, der styrker både krop og sind .

MØD DE LOKALE FÆLLESSKABER

Når temperaturen falder, og vintermørket sænker sig, mødes de lokale i vinterbadeklubber langs kysten i Det Sydfynske Øhav.

Fællesskabet er en vigtig del af oplevelsen – og samtidig en påmindelse om aldrig at bade alene. Sammen bliver det kolde gys både tryggere og sjovere, og der er rig mulighed for at nyde naturen og hinandens selskab på sikker vis.

VINTERBADNING TIL DIG

Langs de naturskønne kyster finder du flere populære vinterbadesteder. I Svendborg kan du tage et bynært vinterdyp fra badebroen ved Christiansminde, hvor der er omklædningsfa-

ciliteter og udsigt over det oplyste Svendborg, eller ved Færgegården Strand, som byder på en fantastisk udsigt til Vindeby, Svendborgsundbroen og Ærøfærgen.

På Ærø er Dronningetrappen i Ærøskøbing et yndet sted med direkte adgang til vandet og smukke solopgange. I Kleven Havn i Ommel finder du en lav badebro og et vildmarksbad, som de lokale varmer op på forhånd.

I Rudkøbing giver Badeanstalten trygge rammer til børn med lavt vand og badebroer. For et dybere dyk kan du besøge Bagenkop, hvor en vinterbadebro fører dig direkte ned i det dybe havnebassin.

Faaborg byder på fire vinterbadepunkter: Klinten og Faaborg Havnebad, begge tæt på centrum med udsigt til Øhavet, mens Horne Sommerland inviterer til badning året rundt på en sydvendt strand med udsigt over havet. Mellem Faaborg og Svendborg ligger Nab Strand, en ugeneret sandstrand med badebro og toilet.

Faaborg Havnebad, foto: Tim Kildeborg Jensen

HER KAN DU FÅ VARMEN

Efter et koldt dyp i Øhavet venter flere kystnære saunaer, hvor du kan få varmen og nyde naturens skønhed.

I Faaborg Havnebad kan du slappe af i saunaen med en fantastisk udsigt til solen, der står op på en iskold vintermorgen – en smuk kombination af varme og vinterlandskab.

På Lohals Havn finder du små røde saunaer, med en trappe, der fører direkte ned i havet og ud i solnedgangen. Her arrangerer vinterbadeklubben også stemningsfulde fuldmånedyb.

Ved Skårupøre Strandkiosk tæt på Svendborg kombineres kolde havdyp med sauna-gus og en betagende havudsigt. Her arbejder varmen og kulden sammen for at styrke både krop og sind, og der afholdes jævnligt gus-events, som kræver tilmelding.

Ved Eriks Hale på Ærø stiller Thea fra Teglværkspladsen sin mobile sauna op i vinterhalvåret og indbyder til sauna og sau-

nagus. Havbadet sørger du selv for, og den vilde havudsigt er der bare. Få kroppen varmet helt igennem og immunforsvaret styrket; det er velvære på højt plan.

GÅ IKKE GLIP AF DISSE VINTERVARME EVENTS

Start året med unikke vinteroplevelser i Det Sydfynske Øhav! Vinterdage i Faaborg er tre dage fyldt med velvære, udeliv og forkælelse.

Oplev vinterbadning, spændende wellness og outdooraktiviteter, hyggelige fortællinger ved brændeovnen, fynbomalerne i vinterstemning og en masse andre kulturoplevelser. Gå ikke glip af konkurrencerne i issvømning og de særlige vintermenuer fra byens spisesteder.

Vinterbaderfestival i Bagenkop byder på kolde gys og varme stunder. Nyd iskolde (og varme) vildmarksbade, varme saunaer, inspirerende foredrag og en fantastisk fiskebuffet fra Bagenkop Kro. Her er vinterens magi og fællesskab i centrum – et must for alle vinterbadere!

Vinterbadning i Spodsbjerg, foto: Vitus Larsen
Faaborg Havnebad, foto: Jørn Ungstrup

PÅ, I OG UNDER ØHAVET

SUP på Svendborgsund, foto: Vindeby SUP Team

HAV- OG KYSTAKTIVITETER

Det Sydfynske Øhav er en unik og smuk legeplads for alle, der elsker havduft, bølgeskvulp og eventyr på, i eller under vandet .

Med 551 kilometer kyststrækning, småøer, bugter og skjulte vige er mulighederne uendelige – uanset om du er ny i vandaktiviteter, er børnefamilie eller har mange års erfaring. Find ro og fordybelse i Øhavet, samtidig med at adrenalinen pumper, og vend hjem med store oplevelser.

HAVKAJAK

Det Sydfynske Øhav er blandt Danmarks bedste områder til havkajak. De 55 øer og holme byder på unikke naturoplevelser med smukke landskaber og spændende dyreliv. Begyndere kan nyde de rolige, lavvandede områder, mens øvede kan udfordre sig selv i mere krævende farvande. Medbring kajak hjemmefra, eller lej en, når du er her. Glid gennem havoverfladen i nogle timer, eller tag på en lang tur med overnatning i shelters på småøerne.

SUP OG SURF

Øhavet har noget for alle, uanset om du er til stand-up paddle (SUP), windsurfing eller kitesurfing. Her er steder til enhver vindretning: fra lavvandede vige, hvor børn og begyndere kan padle rundt og finde balancen i ro og mag, til åbne farvande med lange bølger og kraftig vind, der udfordrer selv de mest erfarne surfere.

LYSTFISKERI

Det Sydfynske Øhav er et paradis for lystfiskere året rundt. Kast snøren ud fra kysten, eller tag på bådfiskeri efter alt fra havørred til makrel. Begyndere kan tage med på fisketur med en guide, der medbringer både viden og grej. Og en fisketur med overnatning på Avernakø eller en af de andre småøer

giver en unik oplevelse, især i de koldere måneder, hvor der hersker en magisk stilhed. Husk Fisketegn – www.fisketegn.dk

UNDERVANDSJAGT OG SNORKLING

Tag dykkermasken på og oplev Øhavet fra en ny vinkel. Lavvandede rev og druknede stenalderbopladser indbyder til snorkling og jagt efter flintegenstande, hvor alle kan være med. Du kan også medbringe eller leje udstyr til UV-jagt, og tage på spændende jagt efter havørred, fladfisk og multer.

VRAGDYK

På Øhavets bund ligger flere skibsvrag, som fortæller spændende historier fra fortiden. Den sænkede færge M/F Ærøsund ved Ballen og de tyske motortorpedobåde i Lunkebugten nær Valdemars Slot er højdepunkter for dykkere, der søger spektakulære oplevelser. (Vragdykning kræver dykkercertifikat og er kun for erfarne dykkere).

Find turforslag og gode spots til alle hav- og kystaktiviteterne i Geopark Det Sydfynske Øhavs APP.

TIP:

Du kan prøve kræfter med hav- og vandaktiviteter til Geopark Dage (29.-31. maj), eller ved at besøge de mange SHORES aktiviteter og grejbanken, der dukker op på de langelandske strande hen over sommeren – eller ved at deltage i events for både nybegyndere og øvede året rundt. Tjek kalenderen og find din næste oplevelse!

SVENDBORG FAABORG ÆRØ LANGELAND

Lystfiskeri, foto: Sven Storm
Snorkling i Øhavet, foto: Kristoffer Juel Poulsen

ØHAVETS STRANDE

Bøjden Strand

Drejet, Knold, Dyreborg

Faaborg

Havnebad

Klinten Nab Strand

Lundeborg strand

Christiansminde Strand

Smørmosen

Thurø Rev Slotshagen strand

Lohals Strand

Stoense Udflytter Strand

Emmerbølle Strand

Bækskilde Strand

Søby Strand

Vitsø Strand

Vesterstrand

Eriks Hale

Ristinge Strand/ Hesselbjerg Strand

Bagenkop Strand

Bellevue Strand

Spodsbjerg, Drejet

Lundeborg Strand, foto: Søren Brønserud

ALTID TÆT PÅ STRANDEN

Uanset hvor du befinder dig i Det Sydfynske Øhav, er du aldrig langt fra en idyllisk strand . Her møder du krystalklart vand, blide bølger og lavvandede kyster, der gør strandene trygge og børnevenlige – året rundt .

Følg de lokales eksempel og oplev stranden i alle årets sæsoner. Dyk ned i det friske vand, der byder på en ny energi uanset temperatur. Lad øjet vandre over havets farvespil, som skifter med årstiderne, og byg sandslotte, uanset om sandet er lunt under sommersolen eller køligt i efterårsvinden.

Her er havet altid nærværende, og stranden altid en invitation.

PÅ ÆRØ SKAL DU HOPPE I VED . . .

• Vesterstrand i Ærøskøbing, hvor du finder 71 unikke badehuse, krystalklart vand, sandbund og flotte solnedgange.

• Eriks Hale Strand ved Marstal, som byder på to slags hav; en lavvandet bugt på den ene side og den brusende Østersø med voksenvenlige dybder på den anden side

• Vitsø Strand ved Søby, hvor du med garanti ikke kan bunde. En lang badebro fører dig ud til de perfekte dybder, og på helt rolige dage kan du se sandbunden ligge i folder dybt nede.

PÅ LANGELAND SKAL DU DASE PÅ . . .

• En af Danmarks smukkeste strande, den brede og lange Ristinge Strand, med klitter og marehalm.

• Strandene ved Bagenkop, Spodsbjerg, Emmerbølle, Stoense og Lohals, som ligger fordelt rundt på Langeland, og alle byder på klart vand og blød sandbund.

• Bellevue Strand i Rudkøbing, en lille, børnevenlig strand, hvor du også kan bade fra den gamle badeanstalt, som er populær blandt morgenbadere året rundt.

VED SVENDBORG OG OMEGNS KYSTER

SKAL DU BESØGE . . .

• Den familievenlige strand, Smørmosen på Thurø eller Christiansminde nær Svendborgs bymidte, som begge byder på klart vand, stor legeplads og hyggelig minigolfbane.

• Besøge fiskerbyen Lundeborgs store hvide sandstrand, der er nabo til et charmerende havneliv og salg fra lokale kunsthåndværkere.

• Den gemte perle, Bækskilde strand på Drejø, eller “Caribien”, som den kaldes af Øboerne, hvor du ofte får både badebro og strand helt for dig selv.

LANGS FAABORGS KYSTSTRÆKNING BØR DU . . .

• Tage til Klinten Strand, en hyggelig strand tæt på Faaborgs bymidte, som lægger op til en afslappende strandtur.

• Udforske oplandets smukke strande ved Nab, Drejet, Knold og det idylliske Dyreborg

• Bruge tid i Faaborg Havnebad, hvis du vil undgå sand mellem fødderne, men stadig gerne vil hoppe i fra forskellige badebroer, og bade trygt med børn.

Øreodden Strand ved Svendborg, foto: Søren Brønserud
Badehusene ved Eriks Hale på Ærø, foto: Freja Kock Christlieb

Besøg udstillingen

Mærk naturens magi på din egen krop på ØHAVSMUSEET. En sanselig museumsoplevelse, der med lyde, lysdesign, special effects og spændende fortællinger viser dig naturens indflydelse på mennesket gennem alle tider. Gratis adgang for børn.

ØHAVSMUSEET, Havnegade 3, 5600 Faaborg

EN FÆNGSLENDE OPLEVELSE

Besøg Arresten i Faaborg

Tag familien med bag tremmerne i ARRESTEN. Her kommer du helt tæt på både historie og nutid i et dansk arresthus. En helt særlig og lærerig museumsoplevelse, der sætter tanker i gang hos både store og små. Gratis adgang for børn.

ARRESTEN -grebet af historien

ARRESTEN, Torvet 19, 5600 Faaborg

IND BAG MURENE

Oplev ANBRAGT - prisvindende udstilling

SVELMØ – ØHAVETS HEMMELIGHED

Sommeren igennem viser

Jan fra Svelmø – sin Ø frem.

• Traktortur gennem vandet

• Guidet vandretur og historien om Svelmø

• Dejlig mad fra grillen Ø-ko eller frisk fisk fanget ud for Svelmø

Se den rørende udstilling om anbragte børn på tværs af tid, fra 1800-tallet til i dag, fortalt med de anbragtes egne ord. ÅBNINGSTIDER

BADEHOTELLETS

KVINDER

Vi sætter fokus på de mange smukke kostumer til kvinderne i den populære TV Serie, skabt af kostumier Margrethe Rasmusssen.

Ud over denne unikke mulighed for at komme bag kulissen, kan du gennem året opleve små specialudstillinger og se nye politiske råberober fra Anne Marie Helgers samling af fantastiske kostumer skabt af skræddermester Lars Andersen.

Velkommen til vores verden af skønhed og magi!

MUSEUM TIL OS ALLE ~ SAMMEN

Midt i den langelandske idyl ligger ét af den kolde krigs tavse vidner: På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne.

I dag er fortets historie en ganske anden: Her fortælles koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden: Oplev f.eks. den særlige stemning i ubåden ”Springeren”, gå ombord på minestrygeren ”Askø” og stå ansigt til ansigt med det legendariske kampfly MIG-23.

langelandsfortet.dk

STORE FORTÆLLINGER I SMUKKE OMGIVELSER Besøg Taasinge Museum i Bregninge Bakker Træd ind i en tidslomme, hvor tempoet sænkes, og oplevelserne står i kø. Udforsk udstillinger om Elvira Madigan & Sixten Sparre, Folkemindesamlingen, Skipperhjemmet, Musikhuset og Rebslagerhuset. Museet ligger i naturskønne omgivelser, ideelt til leg, medbragt mad eller en god kop kaffe

NAB STRAND CAMPING

Kildegårdsvej 8 DK-5600 Faaborg mail: info@nabstrandcamping.dk Tel: (+45) 22 12 31 32 www.nabstrandcamping.dk

Vindebyoerevej 52 - 5700 Svendborg Tlf: +45 21720913 maria@svendborgsund-camping dk

Dit ferieapotek

Altid lige rundt om hjørnet

Løve Apoteket er altid lige rundt om hjørnet, når du skal udforske Sydfyn.

Det er rart at vide, at apoteket er lige i nærheden, hvis du skulle få brug for noget på din tur til Sydfyn. Har du glemt din medicin? Mangler du solcreme eller noget mod transportsyge til sejlturen i det Sydfynske Øhav? Har du brug for vabelplaster efter vandreturen? Så er der et Løve Apotek i nærheden, hvor du hurtigt kan få hjælp.

Vi tager altid imod dig med et smil og står klar med gode råd om medicin og sundhed

Fleksible handlemuligheder

Skal det være ekstra nemt, kan du handle hos os online. Vælg mellem forskellige fleksible leveringsmetoder, f.eks. Klik & Hent, levering samme dag med bud, hjemmelevering eller levering til pakkeshop.

Løve Apoteket i

Svendborg Bycenter: Hverdage: 8-19

Lørdage: 8-14

og 16-18

Søndage: 10-13

Faaborg Løve Apotek: Hverdage: 9-17.30

Lørdage: 9-13

Søndage: Lukket

Adresse: Svendborg Bycenter Vestergade 16, 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 00 62

Adresse: Herregårdscentret 6, 5600 Faaborg Tlf.: 62 61 14 70

Løve Apoteket

Svendborg Øst: Hverdage: 9-19

Lørdage: 9-15

Søndage: 10-14

Ringe Apotek: Hverdage: 9-17.30

Lørdage: 9-13

Søndage: Lukket

Adresse: Møllergade 92, 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 00 62

Adresse: Torvet 5, 5750 Ringe Tlf.: 62 62 10 34

Køb online på apoteket-online.dk

Hesselager Apotek: Hverdage: 9-17

Torsdage: 9-17.30

Lørdage: 9-13

Søndage: Lukket

Marstal Apotek: Hverdage: 9-17.30

Lørdage: 9-13

Søndage: Lukket

Adresse: Langgade 20, 5874 Hesselager Tlf.: 62 25 10 03

Adresse: Kirkestræde 23, 5960 Marstal Tlf.: 62 53 10 68

Galleri DGV, foto: Kirstine Mengel
Atelier Clot, foto: Frederikke Juul Albertsen
Maria Fynsk Norup, foto: Maria Fynsk Norup

KUNSTENS NATUR

KUNST OG KREATIVITET I ØHAVET

Det Sydfynske Øhav er et mekka for kunstelskere . Her mødes bløde bakker, dybe skove og småøer med et særligt lys, der i generationer har inspireret kunstnere til at flytte til og skabe værker, der hylder naturen

Oplev alt fra fynbomalerens klassiske skildringer til moderne kunst i gallerier, værksteder og kreative miljøer.

Kom tæt på kunstnernes verden og find unikke værker, der bringer minder om Øhavet med hjem.

FYNBOMALERNE PÅ FAABORG MUSEUM

På Faaborg Museum kan du opleve værker af de berømte Fynbomalere som Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen, der skildrede den sydfynske natur med kærlighed og nærvær. Museet er skabt til deres kunst og er i sig selv en oplevelse.

FOTOKUNST I VERDENSKLASSE PÅ ÆRØ

Lige uden for Ærøskøbing finder du fotokunstner Maria Fynsk Norups atelier

Med sig selv som det primære motiv er hendes prisvindende værker inspireret af naturens lys, skygger og former og udforsker menneskets sårbarhed og relation til naturen. Marias kunst har været udstillet i storbyer som Paris, Rom og København – og selvfølgelig på Ærø, hvor du også kan nyde dem.

LANGELAND: KUNST, KULTUR OG NATUR

Langs Kunstruten på Langeland mødes du af smuk natur og kunstneriske oplevelser. Besøg Land Art Parken, TICKON, i Tranekær og de ikoniske Kunsttårne, tidligere transformatorstationer, der nu rummer unikke kunstinstallationer.

I påsken åbner over 40 kunstnere og kunsthåndværkere deres atelierer under Påske – Kunst og Kultur, hvor du kan komme helt tæt på kunstens tilblivelse.

ARBEJDENDE VÆRKSTEDER PÅ FREDERIKSØ

På Frederiksø i Svendborg skaber kunstnere og håndværkere liv i de gamle skibsværftsbygninger. Besøg Atelier Clot, Bramsen & Brunholt, der producerer litografier i verdensklasse, og værkstedsbutikken Kunsthåndværk på kajkanten hvor der sælges lokalt kunsthåndværk.

Med 16 værksteder, gallerier og åbne atelierer er Frederiksø et levende kunstnerisk miljø, hvor du kan kigge ind, deltage i workshops og opleve kunsten på nært hold. Svendborgs kunstscene fortsætter i byen med SAK Kunstbygning og Galleri DGV, der byder på dansk og international samtidskunst.

FaaborgDyrkeren, foto: Ard Jongsma
THE FAT EYE, Lars Calmar, foto: THE FAT EYE
Fællesspisning på Heartland Festival, foto: Seline Abrahamsen

SMÅ OG STORE KULTURAKTIVITETER

Det Sydfynske Øhav byder på mange kulturoplevelser: Fra samlende kulturevents og unikke lydvandringer til dybdegående kulturhistorie og kulturfællesskaber . Summen af det hele bringer området til live året rundt, og du er mere end velkommen til at være med .

KULTUREVENTS

Nogle af årets højdepunkter er Geopark Dage i maj, hvor Geopark Det Sydfynske Øhav fejres i tre dage med aktiviteter, som dykker ned i geologi, natur og kultur, i hele vores UNESCOcertificerede område. Og så er der Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe i juli, hvor over 30 smukke, bevaringsværdige sejlskibe sejler rundt om Fyn og lægger til i Faaborg, Marstal og Svendborgs havne, der har boder og festlig stemning. Og til Lys i mørket i november byder Ærø, Strynø og Langeland på en kulturweekend, som hylder øernes unikke nattemørke med stemningsfulde kulturarrangementer. Se en oversigt over flere årlige begivenheder på s. 94-95.

TEATER MED NATUREN SOM SCENE

Tag på lydvandring i Det Sydfynske Øhav med din telefon og høretelefoner, og oplev fortællinger, der vækkes til live i de smukke landskaber. Gå i fodsporene på seks forfattere i Sundets Stilhed ved Svendborg, eller oplev dramatisk historie og skuespil i Under Isen gennem Faaborg og Svanninge Bjerge.

På Langeland tager Mod Strømmen dig med på en eventyrlig opdagelsesrejse i selskab med H.C Ørsted, mens Vi, de druknede på Ærø forvandler Marstals maritime fortællinger til levende oplevelser.

Lydvandringerne er tilgængelige året rundt og kombinerer kultur, natur og historie på en helt unik måde. Se mere om lydvandringer på s. 40.

KULTURHISTORIE OG KULTURFÆLLESSKABER

Tag med på historiske vægterture og guidede byvandringer, og oplev købstæderne på anderledes måder, eller besøg områdets museer og dyk ned i historien og kunsten, der præger området. Find ind i Øhavets fællesskab til de mindre arrangementer, som er limen, der binder os sammen året rundt; forfatterforedragene, fællesspisningerne, nærværende workshops og intimkoncerterne, præcis som de lokale elsker at gøre – og ofte selv står i spidsen for som frivillige.

Se hvad der sker, når du er på besøg, her:

SVENDBORG FAABORG ÆRØ LANGELAND

Lydvandringen “Mod Strømmen”, foto: Ard Jongsma

ÆGTE FYNSK HERREGÅRDSIDYL

Ud af Fyns 123 slotte og herregårde finder du ekstraordinært mange omkring Det Sydfynske Øhav . Flere er åbne for besøg og byder på historisk arkitektur, idyllisk natur og unik atmosfære .

FIRE SLOTTE OG HERREGÅRDE DU SKAL OPLEVE

Besøg Egeskov Slot, en af Europas bedst bevarede renæssancevandborge, der ligger i en prisvindende park. Oplev de smukke haver, den fantastiske legeskov, far vild i labyrinten, og gå på opdagelse i den store samling af veterankøretøjer. I juni forvandles slotsparken til Heartland Festival med musik og kultur i fokus.

Tag forbi det rødmalede Tranekær Slot fra 1200-tallet, som troner smukt på en hatbakke på Langeland. Oplev slottet på en rundvisning (der afholdes i juli/august samt ved særlige events), gå tur i slotsparken blandt unik Land Art, eller udforsk Medicinhaverne med Nordeuropas største samling af medicinplanter.

Hop på Ærøs gratisbus, og stå af ved Søbygaard, en historisk hertuggård tæt på Søby, som er et oplevelsescenter med åbent fra maj til efterårsferien. Her finder du udstillinger, børneaktiviteter, Geopark Besøgscenter, koncerter og guidede ture – alt sammen omgivet af idyllisk voldgrav og skøn natur.

Cykl ad den spektakulære nyanlagte cykelsti, som omtales Danmarks smukkeste cykelsti, og går forbi Hvidkilde Gods og over søen. Godset er ikke åbent for offentligheden, men hop alligevel af cyklen, nyd det fantastiske herregårdslandskab og gå en tur rundt om den idylliske sø.

LÆG OGSÅ VEJEN

FORBI

Det er også værd at lægge vejen forbi det smukt beliggende Valdemars Slot, Tåsinge, som du kan lade cykel- eller vandreturen gå forbi eller sejle direkte til med veteranfærgen M/S Helge fra Svendborg.

Eller Holstenshuus, Faaborg, der både indbyder til en smuk gåtur i den omkransende Rokokohave og til at gå på opdagelse i godsets dyrehave, hvor du bl.a. finder det gamle stensatte tårn på Konge Høj, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, der året rundt danner ramme om koncerter og events, og Naturdestination Skovsgaard, Langeland, der byder på naturoplevelser, events og café for hele familien.

OVERNAT I HERSKABELIGE OMGIVELSER

Check in på Hvedholm Slotshotel, Faaborg, og få udsigt over Det Sydfynske Øhav og den smukke slotspark, eller få romantiske rammer og historisk charme i Skrøbelev Gods’, Langeland, suiter. På Broholm Slot, Svendborg, kan du rejse 700 år tilbage i tiden og nyde gourmetmad og kroket i slotsparken, mens Broløkke Herregård, Langeland, byder på alt fra udsøgt mad lavet på lokale råvarer og spaafdeling til bryggeri, destilleri og events året rundt.

Søbygaard, foto: Marcel Lesch
Valdemars Slots te-salon, foto: Søren Brønserud

SLOTTE OG HERREGÅRDE

Tranekær Slot, foto: Mette Johnsen
Egeskov Slot, foto: Ard Jongsma

DET SYDFYNSKE ØHAV

INVITERER TIL BORDS

Kraut & Koala, foto: Camilla Jørvad

Det Sydfynske Øhav byder på unikke smagsoplevelser takket være det mildt sydlandske klima Her gror saftige figner, vin, og æbler til gin, rom og most . Klimaet tiltrækker ildsjæle, der dyrker det lokale og bæredygtige . Her får du 12 smags- og spiseoplevelser, du ikke må gå glip af, når du besøger os i Det Sydfynske Øhav

PÅ ÆRØ

SKAL DU BL . A . LÆGGE VEJEN FORBI…

Kraut & Koala, hvor Mario og Jarayas forkærlighed til lokale råvarer smelter sammen med deres tyske og australske nationaliteter i et ambitiøst og kreativt menukort.

Krogkildegård Cafés hyggelige omgivelser, hvor kunst, kaffe og kage er omdrejningspunktet. Cafeen ligger i Tranderup og er et oplagt stop, hvis du udforsker øen på cykel.

Franz Brøds smagfulde univers af smørbagte croissanter, surdejsbrød og snaskede snegle. Bageriet er opkaldt efter surdejen Franz, som blev født i 2018 og er skabt på ærøsk vildgær.

LANGELAND SKAL DU BL . A . SÆTTE TID AF TIL…

Café Haven på Skovsgaard Gods, hvor grønne retter af lokale råvarer fra marken ved siden af serveres. Nyd frokosten med udsigt til voldgrav og dyreliv – en naturoplevelse på tallerkenen.

Fredmosekonen, der laver specialiteter som lemonade, chutney og BBQ-sauce. Alt skabes i små batches med lokale råvarer, ofte fra egen have. Smag f.eks. den populære rabarberlemonade!

Café & Restaurant Efes i Rudkøbing, hvor kaffe, kage og autentiske tyrkiske og italienske retter venter. Åben året rundt med populære temabuffeter – noget for enhver smag!

I SVENDBORG & OMEGN MÅ DU IKKE GÅ GLIP AF . …

Restaurant Resumé, der tager fynske råvarer til nye højder med retter, der både overrasker og imponerer. Her er ambitionerne store, men rødderne solidt plantet i den sydfynske muld.

De mange arrangementer, som Kulinarisk Sydfyn står bag, og som giver dig mulighed for at smage på området på helt nye måder og altid med det bedste fra lokale fødevareproducenter.

Baggårdsbageriet DJ Bageren, der har gjort surdej til kunst. Prøv kardemommesnurrer, der smelter i munden, eller bliv overrasket af bagværk med f.eks. miso eller fermenteret lime.

I FAABORG SPISER DU BL A GODT PÅ

Fiskerestauranten Nordisk, som har fokus på bæredygtighed, og tilbyder retter med lækker færøsk fisk og lidt, men godt kød. Alle retter serveres med udsøgte råvarer, grønt og vilde urter efter sæson.

Falsled Kro, som har været signatur på fynsk gourmet i 50 år.

Faaborg havn, hvor du finder både gourmet, café menu, nyrøget fisk samt klassisk dansk mad på de mange spisesteder. Er du mere til noget hurtigt, finder du sommeren igennem et stort udvalg af streetfood langs kajen.

Find flere spiseoplevelser:

HUSK VEJBODERNE

Når du bevæger dig rundt i Det Sydfynske Øhav, støder du på et utal af vejboder med alskens lækkerier fra de lokales egenproduktion af både grønt, marmelade og bagværk. Sørg for at forsyne dig, inden du kører videre.

Vejbod, foto: Søren Brønserud
Knabegaarden, Faaborg, foto: Kasper Kamuk

Usynligt teater

Prisvindende audiowalks på Sydfyn og Øerne

Oplev teater, som du aldrig har gjort før! Med BaggårdTeatrets unikke lydvandringer bliver naturen din scene, mens stjerneskuespillere som Lars Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau vækker historierne til live.

Vælg mellem turene Sundets Stilhed langs Svendborgsund, Under Isen i Faaborg og Svanninge Bjerge, Mod Strømmen på Langeland eller Vi, de druknede i Marstal. Lyt, gå, og lad teateret spille, når det passer dig – på dansk, tysk eller engelsk.

Køb din billet via appen BaggaardTeatret, tag høretelefoner på, og start din oplevelse i dag!

Læs mere om vores audiowalks på usynligtteater.dk

“One of the 50 most beautiful places in Europe”

Det levende slot

Egeskov byder på oplevelser for hele familien, lige fra at besøge slottet og den prisbelønnede have, til én af Danmarks største legepladser. Gå på opdagelse i de fascinerende udstillinger med historiske veterankøretøjer, Falck Museet og Europas første Camping Outdoor Museum. Sæt god tid af til dit besøg på Egeskov!

SOMMERÅBENT

Den 12.4. - 26.10. 2025

VINTERÅBENT

LEG & UDSTILLINGER

Den 2.1. - 11.4. 2025

GASTROPUB BØRSEN

– med sans for nydelse…

GASTROPUB BØRSEN HAR:

• Byens største udeservering lige i gågaden

• God mad af friske råvarer

• Stort udvalg af specialøl

• Hjemmelavede Smoothies og Milkshakes

• Barista kaffe

Oplev Marthastuen/ Matadorstuen & Mogensenstuen

Pladeshop & Café

• Klassisk dansk køkken

• Gode lokale råvarer

• Take away hver dag: Ring og bestil

• Terrasse med udsigt mod havnen og Svendborgsund Få mere at vide på vores hjemmeside

Åbningstider:

Tirsdag - Fredag: 17.30 - 24.00

Lørdag: 12.00 - 24.00

Fransk bistro med et tvist

Salig Simons Gaard er indbegrebet af en fransk bistro, som man kender det fra Paris’ mange vidunderlige gader.

Vores à la carte-kort byder på et ensemble af franske klassikere. Derudover er det muligt at vælge en forudbestemt tre-retters menu med matchende vine.

Se menuerne på vores hjemmeside.

Aabningstider:

Tirsdag - Lørdag

Frokost: 11.00 - 16.00

• En verden af rigtigt hjemmelavet is – både mælke- og sorbet-is

• Gelato lavet på friskmalket, økologisk mælk

• Hjemmelavet softice – den bedste, du har smagt

• Hjemmerørt guf og lækre toppings

SVENDBORG ISMEJERI

fristelser i gågaden

• Kaffebar, morgenmad og snackery

• Barista kaffe & Te fra A.C. Perchs

• Håndlavede konditorkager, økologisk brød og croissanter

• Lækre kolde lemonader, øko-sodavand og lokale øl

AMBITIØS RESTAURANT

MED FØDDERNE SOLIDT PLANTET

I DEN SYDFYNSKE MULD

Resumés menuer består af årstidens råvarer og viser hvad det sydfynske landskab har at byde på.

“Hele vores Univers” er vores store tasting menu, hvor man kommer igennem hele vores kreative smagsunivers.

Derudover tilbyder vi to menuer, der giver et indblik i vores univers. Se menuerne på vores hjemmeside.

Lundevej 5 - 5700 Svendborg www.restaurantresume.dk - Tlf. 60388642

Aften: 17.30 - 23.00 Brogade 37A - 5700 Svendborg www.saligsimonsgaard.dk - Tlf. 60383498

Solbjerggaard B&B er en 300 år gammel 4-længet bondegård med hyggelige værelser og dejlige naturomgivelser. Vores historiske og charmerende omgivelser giver følelsen af hjemlighed og eftertænksom opmærksomhed.

SOLBJERGGAARD B&B

ASSENSVEJ 298, 5642 MILLINGE, DENMARK

MOBIL: +45 25 37 05 64 • WWW.BB-FYN.DK

EMAIL: MAIL@BB-SOLBJERGGAARD.DK

Når italiensk stemning er ægte.

Smag en bid af Italien i hyggelige

og autentiske omgivelser

Med ægte italiensk kærlighed til mad,

serverer vi et menukort spækket med

specialiteter inden for både mad og vin.

Restaurant Bella Italia

Brogade 2, 5700 Svendborg, (+45) 6222 2455

www.bellaitalia-svendborg.dk

HVOR SKAL DU SPISE?

Se oversigten over alle caféer og restauranter i og på Svendborg, Faaborg, Langeland og Ærø her: foto: Claus Nicolajsen foto: Restaurant Resumé

Mere end Bed & Breakfast - en oplevelse

OG PANDEKAGEHUS

• MTB spor & Cykelruter

• Vandreruter & Ø-HOP

• Pandekage & Is café

• Tid til nærvær i naturen

• Unik naturplads i Svanninge Bakker

Faaborg Camping, Odensevej 140, 5600 Faaborg, Tlf.: +45 30 60 77 94, www.faaborgcamping.dk

Tlf: 62514531

Vi glæder os til at tage imod dig, uanset om du er til en let frokost, kaffe og kage på terassen eller en velsmagende middag. Restauranten er åben kl. 12.30-22.00, og vi tilbyder gratis rundvisning for spisende gæster hver eftermiddag kl. 16.00.

Svendborg Havn, foto: Lasse Jensen

Svendborg l Øhavets

SVENDBORG ER ØHAVETS HOVEDSTAD, HVOR DET GODE LIV LEVES I og omkring Svendborg emmer det af kreativitet, samtidig med at roen hersker midt i hjertet af Det Sydfynske Øhav. Her kan du købe nyopgravede sydfynske kartofler ved vejboder, eller nyde dem ambitiøst tilberedt på den blomstrende madscene. Her kan du gå til koncerter hver dag, eller lytte til Øhavets bølgeskvulp. Her kan du fare vild i skovene, eller finde fællesskab i kulturlivet. Her kan du sejle gennem vandoverfladen eller fange krabber på havbunden. Her kan du fyldes op af den maritime atmosfære, eller fylde glasset op med lokalproduceret øl. Her kan du vandre i istidsskabte landskaber eller hvile dig i strandstolen. Her kan du overnatte i shelter med 180 grader havudsigt, eller sove på historisk herregård. Her kan du opleve autentisk ø-stemning, eller udforske atmosfærefyldt havnekultur. Her kan du cykle gennem historiens vingesus, eller nyde træskibenes sejl suse i vinden. Her kan du smage på friske råvarer, eller tage et friskt dyp i Øhavet. Her kan du handle i små specialbutikker eller tage store kulinariske bidder. Her leves det gode liv i harmoni mellem unik natur, levende kultur, og kulinariske glæder. Svendborg er ikke et sted, du bare besøger, det er et sted du lever.

SÅDAN KAN DU BRUGE EN DAG I SVENDBORG

Svendborgsund, foto: Mikkel Ibman

AKTIVITETER TIL EN DAG I SVENDBORG

Hent nybagte croissanter hos en af byens mikrobagerier, tag en kaffe med fra en café, og slentr over på Frederiksø, hvor du kan starte dagen på en bænk med udsigt over sundet og nyde synet af færgetrafikken, vuggende træskibe og det stille liv, der vågner i havnen.

Hop ombord på M/S Helge, og udforsk et af de anbefalede stop undervejs (s. 51). Gå gennem gader og stræder, og lad dig friste af byens mange specialbutikker, bl.a. i Kattesundet, Møllergade og Korsgade, der byder på unikke varer, kunsthåndværk og friske lokale fødevarer. Er det lørdag, bør du også opleve stemningen på Torvedag med de mange boder.

HISTORIE OG NATUR

Besøg Nordens bedst bevarede fattiggård, Danmarks Forsorgsmuseum, hvor historien om samfundets skyggesider folder sig ud i autentiske rammer. Eller tag på Naturama, hvor naturens hemmeligheder vækkes til live gennem levende og lærerige udstillinger for hele familien.

Lej en cykel og tag mod Tåsinge: Bliv overrumplet af udsigten fra Svendborgsundbroen, og cykl videre mod Troense med pause ved Valdemars Slot og videre til Bregninge Kirke, der ligger ved Tåsinge Museum. Det siges, at du fra kirketårnet kan se hele 28 øer, 65 kirker og 20 slotte.

Eller tag på to hjul mod Thurø: Følg Christiansmindestiens smukke forløb, kryds dæmningen, og cykl langs vandet og ind over øen. Tag en dukkert ved Smørmosen, og slut af med øl og mad på Thurø Bryggeri på vej tilbage til Svendborg igen.

KULINARISK

Gør dig klar til en stor kulinarisk oplevelse på byens ambitiøse madscene. Tag den helt store menu hos Resumé, der holder til i en smuk gammel kirke, få lokale råvarer fantastisk tilberedt hos VI TO, fyld bordet med små deleretter og cocktails hos Bar 105, spis i herskabelige omgivelser på Broholm Slot eller søg mod byens hotellers restauranter eller de mange andre spisesteder, der står klar med åbne arme og et fyldestgørende, sydfynsk menukort.

KULTURLIV

Slut dagen af med en bid af Svendborgs levende kulturliv. Tag til koncert under åben himmel på Spillestedet Harders, se hvad Borgerforeningen Svendborgs program byder på, læn dig tilbage i strandstolene og nyd de sidste solstråler hos Kammerateriet på Frederiksø, vælg mellem lokale øl fra haner hos Svendborgssund Bryghus’ Tasting room eller slå dig ned til live-musik og fald i snak med nye bekendtskaber på et af byens mange beværtninger, f.eks. charmerende Børsen og Café Rouge

Torvedag, foto: Søren Brønserud

OPLEV LIVET PÅ HAVNEN

Svendborg har et af landets bedst bevarede havnemiljøer, hvor historiske bygninger og maritime traditioner stadig er en levende del af byens identitet .

Frederiksø er et levende kulturelt centrum, hvor Svendborgs maritime arv møder kunst og kreativitet. På den lille ø finder du aktivt værftsarbejde, gallerier, arbejdende kunstværksteder og barer, mens de historiske værftsbygninger ofte lægger scene til markeder og koncerter.

Havnestemningen breder sig langs Jessens Mole, lystsejlerhavnen og havnepromenaden ved Nordre Kaj,hvor moderne bygninger og maritime uddannelser harmonerer med havnens rå og autentiske udtryk.

På vandet glider sejlbåde og gamle træskibe forbi, mens færger lægger til og forbinder Svendborg med Skarø, Drejø, Hjortø og Ærø. Sæt tid af til at tage på dagsture med færgerne, og oplev autentisk ø-stemning – hopper du på M/F Højestene om morgenen kan du nå at besøge både Skarø og Drejø på én dag.

Sejlskibsbroen er et symbol på Svendborgs maritime arv. Den har gennem generationer været et samlingssted for træskibene og det maritime foreningsliv. I dag ligger der stadig træskibe side om side, og broen summer af historie og håndværk, der fortæller om livet til søs.

TRE MARITIME EVENTS I SVENDBORG, DU SKAL OPLEVE:

Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe, 21.-25. juli, med Svendborg Havn som slutdestination

Silverrudder – Verdens største solokapsejlads, 19. september, med start og mål i Svendborg

Æbleræs – Historisk tradition med æblesalg fra træskibssiderne på Svendborg Havn, 10. oktober.

Frederiksø, foto: Søren Brønserud

TAG PÅ EN NOSTALGISK TUR PÅ VANDET

Hop ombord på det 100 år gamle veteranskib M/S Helge, og oplev Svendborg fra vandsiden .

Det er blevet kaldt Danmarks dejligste rute til søs. På to timer sejler M/S Helge dig langs de smukke sydfynske kyster. Undervejs kan du nyde synet af lystbåde, smukke træskibe og kajakker, der glider gennem vandet. Stig af undervejs, og udforsk området før du tager veteranskibet retur til Svendborg igen.

HER ER TRE FANTASTISKE STOP PÅ RUTEN:

1. Stå af ved Gourmethotellet Stella Maris’ anløbsbro, og nyd en lækker frokost eller kaffe og kage. Du kan også gå lydvandringen “Sundets Stilhed” fra Svendborg og ud til slutdestinationen, og sejle med M/S Helge tilbage fra Stella Maris.

2. Hop af ved Christiansminde på vej hjem, og spis frokost på Christiansminde Hotel. Besøg også Galleri DGV, der

udstiller samtidskunst i fantastiske rammer i det gamle Villa Tårnborg.

3. Giv dig tid i idylliske Troense til frokost eller kaffe på Troense Hotel, snup en is fra den lille købmandsbutik Storms Hjørne, og gå en tur ned ad Grønnegade med sine velholdte bindingsværkshuse og videre ad Slotsalleen ud til imponerende Valdemars Slot og tag M/S Helge hjem derfra, da slottet har sit eget stop på ruten.

Se mere på bagsiden, og køb billet her:

Helge, foto: Geir Hauksson

DANMARKS FLOTTESTE HANDELSBY

Svendborg har i de sidste to år kunnet bryste sig af titlen som Danmarks flotteste handelsby .

Byens centrum byder på en charmerende handelsoplevelse, hvor Gerritsgade og Møllergade fungerer som livlige hovedårer, der forbinder små gader og stræder med resten af midtbyen. Herfra forgrener smalle gader sig, og skaber en helt særlig stemning i den historiske bykerne.

UDFORSK GADERNE

Gerritsgade og Møllergade er hjemsted for et bredt udvalg af butikker, caféer og restauranter, der ligger side om side i en harmonisk blanding. Gå herfra på opdagelse i de mindre gader som Korsgade, Brogade, Gåsestræde, Kattesundet, Sankt

Peder Stræde og Torvestræde, hvor hyggelige butiksfacader pryder gadebilledet. Her finder du alt fra unikke specialforretninger til små værksteder, hvor ejeren ofte selv byder dig velkommen bag disken.

Giv dig også tid til at gå gennem Kyseborgstræde, der går bag omSankt Nicolai Kirke, og som med sine skæve bindingsværkshuse fra 1700-tallet fortæller historien om Svendborgs gamle centrum, og idylliske Bagergade, der med farverige døre og stokroser er som taget ud af et postkort. Det store brostensbelagte torv i hjertet af byen er et naturligt samlingspunkt. Her kan børnene boltre sig på legepladsen, og hver lørdag summer der af liv til Torvedag, hvor boder og handlende skaber en stemning af nærvær og fællesskab.

SLENTRETUR OG BYVANDRING

Kom med på gratis byvandring hen oversommeren, eller tag på en to timersslentretur i byen, og få det hele med. Find mere info, udførlig guide og kort her:

Kyseborgstræde, foto: Mads Bordinggaard
Korsgade, foto: Søren Brønserud

TAG PÅ KULINARISKE UDFLUGTER

Det vrimler med lokale fødevareproducenter i Svendborg . Her får du 5 konkrete bud på udflugter, hvor du kommer forbi lokale fødevareproducenter .

1 . Besøg et af de kulinariske arrangementer, som foreningen Kulinarisk Sydfyn står bag året rundt. Tag f.eks. med på kulinarisk byvandring, “Tasting in the treetops” hos klatreparken Gorilla Park og selvfølgelig kronen på værket; Kulinarisk Sydfyns store Fødevaremarked, der holdes på Svendborg Havn den sidste weekend i juni.

2 Læg vejen forbi Ullemose Frugts hyggelige gårdbutik, hvor du kan forsyne dig med lokal æblemost, der passende kan nydes ved den fredelige Elsehoved Strand

3 Tag på dagstur til Skarø, og besøg Skarø Is’ charmerende gårdcafé, hvor der kan smages på alle deres økologiske og klimavenlige isvarianter lavet på naturens ingredienser.

Oplev øens smukke natur og fugleliv til bens eller på cykel, før færgen tager dig retur til Svendborg.

4 Kombinér en rundvisning og smagning hos Skaarupøre Vingaard (eller blot et besøg i gårdbutikken) med en gåtur i den smukke Vejstrup Ådal, og slut af med prisvindende frugtbrændevin hos Aqua Vitae Sydfyn

5 . Besøg Høkildegård, hvor der i landhandlen er et stort udvalg af kødudskæringer i høj kvalitet. Kødet er fra gårdens egne dyr, der går og græsser lige ned til Syltemae Ådal. Gå en tur i den smukke ådal, der er en del af Øhavsstien, og slut af ved den charmerende Ballen havn.

Husk at tjekke åbningstider hos de enkelte producenter, før du tager afsted.

Kulinarisk Sydfyn, foto: Mads Bordinggaard

SOMMER VED SUNDET

FAMILIEFERIE I SVENDBORG

Svendborgs kyster strækker sig smukt langs sundet og skaber en idyllisk ramme for en familiesommer tæt på både natur og kultur

Det enkle liv her handler om nærvær, afslapning og tid sammen i den sydfynske idyl. Nyd frisk frugt fra vejboderne, tilbered lokale råvarer over aftenbålet, fang krabber fra badebroerne, oplev solopgangen sammen med morgentrætte børn og tilsæt kulturelle oplevelser og aktiviteter, når dagen behøver det. Hold sommer ved Sundet og find som familie glæden i de små øjeblikke – dem, der bliver til uforglemmelige minder.

Find meget mere inspiration til børnevenlige attraktioner og aktiviteter til din Sommer ved Sundet her:

10 IDEER TIL BØRNEVENLIGE AKTIVITETER:

• Klatr på Danmarks største sten, Damestenen

• Prøv kræfter med kajak og SUP i Øhavet

• Tag på Øhop med færgerne

• Lej en båd, og sejl selv rundt i Svendborgsund

• Leg og slap af på Frederiksø

• Lån udstyr og gå på jagt efter haletudser ved Egebjerg Naturrum

• Find fossiler i Klintholm Kalkgrave

• Gå på opdagelse i naturens univers på Naturama

• Hop rundt i trætoppene i Gorilla Park

• Kig på overdådige kostumer på Danmarks Kostumarium

Christiansminde Strand, foto: VisitSvendborg

SVENDBORGS RIGE KULTURSCENE

Med over 700 koncerter om året går du aldrig forgæves i Svendborg, der er kendt for sin levende kulturscene .

Her mødes historie og kreativitet i en levende og alsidig kulturscene, der byder på alt fra prisvindende scenekunst og intime musikoplevelser til inspirerende kunstudstillinger og unikke festivaler.

UDFORSK

SELV KULTUREN

I hjertet af Svendborg finder du Borgerforeningen Svendborg Teater, der byder på musik og teater i smukke, historiske teatersale. Spillestedet Harders præsenterer stemningsfulde koncerter i den gamle købmandsgård og sommerkoncerter under åben himmel i sin brostensbelagte baggård. SAK Kunstbygning har skiftende udstillinger og en permanent samling af skulpturer af den lokale kunstner Kai Nielsen, mens BaggårdTeatret skaber lokalforankret og prisbelønnet scenekunst i det gamle skovfogedhus omgivet af bøgeskov.

Historien får liv på Danmarks Forsorgsmuseum, Nordens bedst bevarede fattiggård, hvor prisvindende udstillinger

giver indblik i Danmarks sociale historie. Og for familier og naturinteresserede er Naturama et oplagt valg med sine lærerige og imponerende udstillinger.

TAG PÅ FESTIVAL

Svendborgs festivaler spænder fra intime og nicheprægede til store og festlige. Oplev blandt andet SVEND Filmdage, der forvandler byen til en filmkulisse med open air-biografer og en stor prisuddeling, den hyggelige Skarøfestivalen i æblehaven på Skarø, kreative CREATE Festival med store internationale gæster, musikfesten Hansted Live midt i byen, lille intime Drejø Musikdage og dannelsesfestivalen RESONANS

Sammen med kulturinstitutionerne og festivalerne sikrer byens mange kreative kræfter, at du altid kan finde arrangementer at tage til i Svendborg.

Se, hvad der sker, når du er i byen, her:

Harders under himlen, foto: Anna Nordtorp

INSIDERGUIDE TIL SVENDBORG

MED MORTEN KAAS:

“Jeg føler, at der er et særligt DNA i Svendborg med en drivkraft, hvor kultur og fællesskab skabes og mødes.”

Solnedgang ved Christiansminde, foto: VisitSvendborg

DET SKAL DU UDFORSKE

“Det oplagte svar er Det Sydfynske Øhav, og det med rette, for du kan blive ved med at udforske de smukke omgivelser. Men jeg vil også gerne anbefale at udforske den udvikling, der er i gang i byen, hvor flere og flere modige iværksættere kaster sig ud i drømmeprojekter: F.eks. Butikken bag 105, hvor du finder naturvin, vermouth, fiskekonserves og kaffebønner kombineret med spændende drypvise koncerter, smagninger og cykelarrangementer og en gårdhave badet i aftensol. I gågaden ligger Søster – en utraditionel kombination af frisør, kaffebar og secondhandshop. Her har søstrene Louise og Marlene skabt deres egen lille oase, hvor stemningen er uformel og hyggelig.”

DET SKAL DU PRØVE

“Du får en anderledes oplevelse med audiowalken “Sundets stilhed” af BaggårdTeatret, hvor du følger Øhavsstien fra Svendborg havn ud til Brechts Hus. Her spiller du selv en af hovedrollerne i et usynligt teater, mens du guides af lyden i hovedtelefonerne. Du skal også besøge den gamle værftsø Frederiksø, som er blevet et levende sted, hvor små fællesskaber spirer i en skøn forening af kunst og kultur. Hvis du er til spændende øl, så gør stop hos Bogholderiet og vælg en af deres mange unikke specialøl.”

DET SKAL DU OPLEVE

“Spillestedet Harders” magiske koncerter Under Himlen er noget helt særligt. Igen i år har de et stærkt og alsidigt program, og stemningen i den gamle købmandsgård kombineret med bands der egentlig er “for store” til den lille scene, skaber en særlig intim oplevelse. Jeg har allerede selv sat kryds ved bands som Baest, Den sorte skole og Figurines. Og så er der de stille aftener med solnedgang fra Christiansminde. Tag en

aftendukkert mens solen går ned over byen, og sundet er som skinnende sølvpapir.”

DET SKAL DU SMAGE

“105 Bar & Køkken byder på en af byens bedste spiseoplevelser med et køkken inspireret af spansk tapas krydret med et sydfynsk twist. Stemningen er uformel og hyggelig, og når du har spist, kan du nyde deres vellavede cocktails. Hos restaurant ViTo kombineres moderne gastronomi med et strejf af “oldschool”-traditioner. Her er fokus på grønne retter, fermentering og syltning, og du får du gode råvarer tilberedt med en kreativitet og smag, der udfordrer og begejstrer.”

HER SKAL DU SLENTRE OG VANDRE

“Svendborg er en dejlig by omgivet af en fantastisk natur. Uanset hvilken retning du bevæger dig, kan du finde små perler. Gå langs kysten på Thurø, oplev den velbevarede historie i Troense og ved Valdemars Slot på Tåsinge, udforsk det kuperede landskab ved Egebjerg bakker og slut af i toppen af Egebjerg Mølle, eller tag på små gåture ved Skårupøre, Christiansminde eller Lehnskov. Og vigtigt af alt: Tag badetøjet og picnickurven med, og nyd Øhavet og livet undervejs.”

UNIKT FOR SVENDBORG

“Jeg føler, at der er et særligt DNA i Svendborg med en drivkraft, hvor kultur og fællesskab skabes og mødes. Overalt hersker foreningslivet og fællesskaberne med en tro på, at hvis du lægger en indsats, så bliver Svendborg til et endnu bedre sted at leve. Foreningen bag naturlegepladsen på Dronningemaen skaber en tryg legeplads med sjove events. Høje Bøges rødder får flere folk og mere fællesskab på fodboldstadion. Foreningen bag Svendborg Jazzfestival laver en fed jazz-weekend og så videre. Det gør Svendborg til et helt unik sted!”

FAKTA OM MORTEN KAAS

• Født og opvokset i Svendborg

• Tidligere musiker, nu butiksindehaver af Butikken bag 105, kulturskaber og eventmager

• Flyttede tilbage til Svendborg i 2019 efter at have boet i Berlin og København

• Bor med sin kone og tre børn

Svendborg Jazzfestival, foto: Kristoffer Juel Poulsen
Morten Kaas, foto: Jon Spangsvig

HALBERG HOTELS

3 hoteller på smukke sydfyn

Familien Halberg har altid været begejstret for Svendborg, og med tre hoteller på Sydfyn kan vores gæster nyde områdets skønhed Hotellerne ligger centralt i gåafstand fra hinanden og tilbyder 230 værelser, to restauranter og 2000 m² møde- og festlokaler

HOTEL I CENTRUM

BOOK DIREKTE ALTID GARANTERET BILLIGSTE PRIS

HOTEL SVENDBORG

Få et godt tilbud på

www.hotelsvendborg.dk eller kontakt os direkte på

tlf: 6221 1700

HOTEL VED HAVNEN SELVBETJENINGSHOTEL

HOTEL ÆRØ

Få et godt tilbud på

www.hotelaeroe.dk eller kontakt os direkte på

tlf: 6221 0760

HOTEL GARNI

Få et godt tilbud på

www.hotel-garni.dk eller kontakt os direkte på

tlf: 6221 1700

Dit vindue til Sydfyn

Familievenligt

Saml familien til hyggelige stunder i trygge og børnevenlige omgivelser. Vores placering giver nem adgang til aktiviteter for både små og store eventyrere – og masser af plads til samvær.

Puch Maxi Udlejning

Hop på en klassisk Puch Maxi og udforsk Sydfyn med vind i håret. Fra små, hyggelige landeveje til betagende udsigter – et eventyr venter på to hjul!

Øhop

Lige fra Svendborgs hyggelige byliv, Øhavsstien til idylliske ø-hop. Her får du det bedste af både naturens ro og kulturens spændende oplevelser – alt lige i nærheden.

Budgetvenligt

Nyd et ophold til en overkommelige pris, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Komfortable værelser, mulighed for at benytte gæstekøkken og hyggelige rammer gør Støberiet til det perfekte valg.

Aktiv ferie

Uanset om du er til vandreture, cykling eller kajak, er Støberiet dit udgangspunkt for en aktiv ferie. Oplev Sydfyns storslåede natur og bliv inspireret af områdets mange muligheder.

Morgenmadsbuffet

Start dagen med vores populære morgenmadsbuffet, fyldt med friske råvarer. Perfekt til at lade op til dagens oplevelser – og altid serveret med kærlighed til den gode smag.

Book nu og få en uforglemmelig sommeroplevelse i Svendborg

Svendborg: det gode liv året rundt

GØR FERIEN TIL DIT HJEM

Drømmer du om at forlade storbyens tempo og bytte det ud med det gode liv tæt på vandet? Svendborg byder med sin naturskønne beliggenhed og sit rige kulturliv på oplevelser for både børn og voksne året rundt. Hvis du overvejer at flytte hertil, kan bosætningskonsulent Esther hjælpe med alt fra skoler og fritidsaktiviteter til information om lokalområder.

DET GODE LIV I FOKUS

I Svendborg Kommune er det gode liv i fokus – og det mener man alvorligt. Derfor er Svendborg Kommune medlem af Cittaslow-bevægelsen, som arbejder for at øge livskvaliteten ved at fremme værdier som kvalitet, bæredygtighed og lokale produkter

Bosætningskonsulent

Esther Hald Andersen

Tlf: 3017 5760

E-mail: esther.hald.andersen@svendborg.dk

Parker centralt i byen på taget af Svendborg Bycenter.

Midt i byen tilbyder Svendborg Bycenter året rundt gratis aktiviteter for hele familien. Børn kan lege på det interaktive gulv og i loungeområdet, mens der i ferier altid er særlige arrangementer og kreative værksteder.

Mærk historiens vingesus

Oplev de imponerende lokomotiver og smukke, gamle vogne. Udforsk spændende udstillinger, tag en sjov tur med minitoget, og slip legen løs på vores udendørs og indendørs legepladser. I børneuniverset Koblingerne venter sjove aktiviteter og oplevelser for de mindste. Aktiviteter på museet er inkluderet i entréen

Taarngade, foto: Michael Fiukowski og Sarah Moritz

FAABORG #MERE END PÆNT

Vi er kendt for vores brostensbelagte gader, bindingsværk og stokroseidyl. Og her soler vi os i øhavets charme, de sydfynske bakker og et landskab svøbt i bøgeskov, marker og eng.

Faaborg, en af Danmarks ældste og smukkeste købstæder emmer af historie med sine brostensbelagte smalle gader, velbevarede gamle købmandsgårde og Klokketårnet, som er byens vartegn. Faaborg er i dag et mekka for outdoor- og naturoplevelser, og byen byder på et sprællevende kunst- og kulturliv. Faaborg er porten til Øhavet og binder med tre færger, der går til Bjørnø, Lyø, Avernakø og Ærø, Øhavet sammen.

Læs mere om Faaborg på de næste sider eller besøg visitfaaborg.dk

INSIDERGUIDE TIL FAABORG

“Faaborg er den perfekte blanding af skønne, gratis glæder og finkultur”

MED HELENE BLUM:
Dyreborg, foto: Daniel Villadsen

DET SKAL DU UDFORSKE

“En god dag i Faaborg kunne starte med en morgendukkert i havet, brunch på Soze Kaffebar & Risteri, en tur på Faaborg Museum, et glas vin på Vinbanken og aftensmad på stranden med madkurv eller take away fra Dang ved Brønden. Faaborg Museum er altid en stor oplevelse. Både gensynet med deres egen samling og deres særudstillinger. Jeg er for tiden meget optaget af Anna Sybergs liv og historie og skønheden/forgængeligheden i hendes akvareller. Natur og kunst finder du til overflod i Faaborg.”

DET SKAL DU PRØVE

“En perfekt familieudflugt er at tage den lille færge til Bjørnø og gå en tur om “på den anden side”. Ø-ture er i det hele taget et must, hvis du besøger området. Lyø og Avernakø og selve sejlturen dertil – såvel som den ro, du møder derude – er en oplevelse.”

DET SKAL DU OPLEVE

“Helios Film- og Kulturhus er et vidunderligt samlingspunkt i byen. Du føler dig altid velkommen – også med børn. Det er også her, landets ældste musikforening holder til. Det er et must at tage til koncert, hvis det kan lykkes. Salen i sig selv er en oplevelse med kunstværket i loftet.”

“Det lille galleri Skitsehandlen ved Torvet er en perle. Et af mine absolutte yndlingssteder i Faaborg. Der ligger så meget skønhed og umiddelbarhed gemt i kunstnernes skitser. Faaborgs lokale guldsmed “Lind and James” er ligeledes et besøg værd med deres helt unikke og eksklusive smykker.”

DET SKAL DU SMAGE

“Faaborg har vitterligt verdens bedste kafferisteri. En god livreddende espresso kan kickstarte selv den mest trætte mandag. Ellers er det afgrøder og æg fra vejboderne – særligt Kildegårdens og Knabegaardens asparges i sæson, der kommer på bordet i sommerhalvåret.”

“En gang om året booker jeg bord på Falsled Kro – indimellem med overnatning. Hver gang bliver man overvældet og stolt af, at den eksklusivitet findes her på egnen.”

HER SKAL DU SLENTRE OG VANDRE

“Tag til Dyreborg og gå en tur ved Knold og se ud over Øhavet, gå på Lerbjerg – det er mageløst og en let tur for små ben – ligeså med stor udsigtspræmie på toppen og spandevis af brombær i sæsonen.”

“Skal det være tættere på Faaborg, vil jeg anbefale en gåtur langs de gamle togskinner mod Korinth til Pipstorn Skov med masser af spændende oldtidsminder.”

SKØNNE PERLER I FAABORG

“Når jeg er væk fra vores egn, savner jeg stranden ved Klinten og havet. Jeg bader i Øhavet et par gange om ugen året rundt, og det er den ultimative luksus på en klar dag at være ved vandet i Faaborg. At sidde i saunaen ved havnebadet og se solen stå op en iskold vintermorgen er også en velbevaret hemmelighed.”

UNIKT FOR FAABORG

“Faaborg er den perfekte blanding af skønne, gratis glæder og finkultur. Jeg er helt afhængig af æstetik som vilkår for glæde og mening i livet. Faaborg-egnen er helt særlig, hvad angår æstetik med natur, smukke huse og bygninger. Og så er Faaborg fuld af vidunderlige mennesker med noget på hjerte. Mange har tydeligvis valgt området pga. dets skønhed og muligheder. Her er ro og plads til eftertanke.”

“Indimellem møder jeg folk, der kommer her på ferie, der er bange for, at egnen vil miste sin særlige aura af afslapning og skønhed, hvis man flytter hertil og bor her til daglig. Jeg har boet her i 19 år og synes fortsat, at her er højt til loftet og ufattelig smukt. Også i november.”

FAKTA OM HELENE BLUM

• Helene Blum er sangerinde og folkemusiker og bor sammen med sin mand, violinisten Harald Haugaard, og parrets to børn midt i Svanninge Bakker

• Parrets prisvindende band turnerer verden rundt og udbreder folkemusikken

• Det musikalske par finder blandt andet stor inspiration i den lokale komponist Carl Nielsens værker

Knold ved Dyreborg, foto: Kasper Orthmann Andersen
Helene Blum, foto: Sigrid Nygaard

SÅDAN KAN DU BRUGE EN DAG I FAABORG

Gågaden i Faaborg, foto: Kasper Orthmann Andersen

AKTIVITETER TIL EN DAG I FAABORG

En god dag begynder med morgenmad på Vesterports

Bageri, som ligger lige ved den gamle byport. Er du mest kaffetrængende, så kan du nyde en god kop kaffe fra eget risteri hos Soze, som du finder i biografen og kulturhuset Helios

PÅ OPDAGELSE

Gå på opdagelse i det gamle Faaborg – om formiddagen er der sommeren igennem guidede byvandringer. Undervejs gennem byens små stræder kan du naturligvis ikke undgå at lægge mærke til Klokketårnet – som, udover at tårne sig op over byen, også er at finde i form af miniaturer i vinduerne i mange af de små huse. Du finder mange små spændende butikker og kunsthåndværkere i de små stræder, som vidner om, at ånden fra kunstnerkolonien i Faaborg stadig lever. Husk at give dig tid til at besøge Faaborg Museum – Fynbomalernes eget museum.

KULINARISK PAUSE

Nyd en frokost på Fruens Vilje eller en af de andre gode caféer omkring Torvet, eller er du mere til noget hurtigt Streetfood, så søg ned på Faaborg Havn. På havnen finder du også hele to røgerier, som hver dag serverer nyrøget fisk. Øhavsmuseet holder også til på havnen, og foruden den prisbelønnede udstilling “Mærk dig selv”, indeholder

Faaborg Havnebad, foto: Daniel Villadsen

museet også Besøgscenter for UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav

TAG EN DUKKERT

Er vejret godt, vil du opleve, at faaborgenserne søger mod Havnebadet for at tage en dukkert. Er du mere til en strand, så gå langs den hyggelige promenade Langelinie til Klinten, hvor du finder en god lille strand. Her finder du også Restaurant Klinten

AFTENHYGGE I FAABORG

Hver aften i juli og august går vægterne i Faaborg deres rundgang – med start fra Klokketårnet. Det er ganske gratis, og undervejs passerer han gerne byens barer og et glas øl – som smører stemmen til endnu en Vægtersang. Måske du også selv trænger til et glas efter turen med vægteren, så hvorfor ikke slutte dagen af på Vinbanken eller Den lille Franske?

Men bliv nu ikke for tung i hovedet! En god dag i Faaborg er jo sjældent nok!

Så har du ikke været på Øhop, bliver du nødt til at være frisk og klar ved Ø-færgen næste morgen – hvor endnu en dejlig dag på opdagelse og ned i tempo venter dig på Lyø og Avernakø

FAABORG – LILLE BY, STORE OPLEVELSER

Faaborg Museum, foto: Andreas Bastiansen

En enkelt dag er langt fra nok til at opleve Faaborg – købstaden, som var en af Fyns vigtigste havnebyer i 1700-tallet Faaborg er nemlig et mekka af kunst, kultur og ikke mindst naturoplevelser .

ARRESTEN – KOM IND OG BRYD UD!

Den tidligere Faaborg Arrest, som rummer fortid og nutid, sætter tanker i gang hos både voksne og børn, når tremmedøren smækker. For hvordan er det at være spærret inde? Når du besøger Arresten, bliver du klogere – også på egne holdninger til ret og straf.

KALEKO MØLLE

Hvordan malede man korn for 100 år siden? Det kan du opleve på Kaleko Mølle, som er Danmarks ældste bevarede vandmølle for korn, og den emmer af en helt særlig stemning. Måske genkender du de ydre rammer på Kaleko fra DR’s populære julekalender Nissebanden, som er blevet vist hele fire gange på tv – første gang i 1984.

KLOKKETÅRNET – BYENS VARTEGN

Klokketårnet er Faaborgs vartegn og et levn fra Skt. Nikolaj Kirke, der efter Reformationen i 1536 blev revet ned. Udsigten fra tårnet over byens røde tage, Svanninge Bakker og Det Sydfynske Øhav er fabelagtig. Det siges, at en faaborgenser aldrig flytter længere væk end, at han/hun kan se sit klokketårn.

FAABORG MUSEUM – ET TOTALKUNSTVÆRK

Faaborg Museum er noget helt særligt. Det er bygget til de fynske maleres kunst, og er i dag et totalkunstværk i sig selv med malerier, skulpturer, arkitektur og møbelkunst. Museet er en arkitektonisk perle og et af de vigtigste bygningsværker inden for dansk klassicisme. Hver onsdag og søndag i juli og august er der introduktion til Faaborg Museum, De Fynske Malere og de aktuelle udstillinger.

TAG MED VETERANTOGET

Hvordan var det at rejse med tog i 1950’erne? Det kan du prøve på den Syd Fyenske Veteranjernbane. Turen fra Faaborg til Korinth tager en halv time og byder på smukke udsigter over Øhavet og det sydfynske landskab.

ØHAVSMUSEET – “MÆRK DIG SELV”

Øhavsmuseet er det første museum i Danmark, der sætter DIG i centrum. Ikke genstande og lange tekster. Besøger du Øhavsmuseet, garanterer vi, at du får en masse oplevelser og erfarer, hvordan du og måske også dine venner og familie reagerer på naturens forskellige stimuli.

Undervejs vil du også lære nyt om stenalderen, Det Sydfynske Øhav og om moseofringer i jernalderen. Men det er dig og din oplevelse af naturens påvirkning, der er og bliver vigtigst.

Kaleko Mølle, foto: Lasse Skov
Øhavsmuseet, foto: Ard Jongsma

DE FYNSKE ALPER – MYSTIK MED UDSIGT

Isen fra den seneste istid har formet og efterladt et enestående bakkelandskab, der nærmest omkranser Faaborg: Svanninge Bakker og Bjerge, som også er kendt som De Fynske Alper.

For mange år siden var Svanninge Bakker og Bjerge et lyngbegroet og forholdsvis øde og ubeboet område. Faaborgenserne var ikke glade for at skulle passere bakkerne ved nattetide, og navne som Tyveknappen, Helvedes hule og Kistelåget fik hurtigt overtroen til at vokse.

I dag er Svanninge Bakker og Bjerge dækket af bakker, dybe dale og store skove, og for længst anerkendt som et udflugtsog friluftsmål, hvor eventyr, romantik, skønhed og outdooraktiviteter er til stede i fuldt mål. De mange stier, der snor sig gennem området, indbyder til mange gode vandreture, og stierne forbinder i dag Faaborg med Ringe

Riderute Sydfyn har også flere ruter gennem området, for dem, der gerne vil nyde den dejlige natur til hest. Syd for Svanninge Bakker og Faaborg Camping finder du Gåsebjergsand

Bike Park med MTB flow trails og pump track bane for både øvede og begyndere

PS: Skulle vinteren blive hvid på Sydfyn, så er det også her de skønneste kælkebakker og skiløjper findes.

PIPSTORN SKOV

Pipstorn Skov rummer en af Danmarks største koncentrationer af fortidsminder og gravhøje. I skoven er der en helt speciel stemning, og fantasien kommer hurtigt i gang hos både store og små. I ca. 4.000 år har der været “kirkegård” i Pipstorn. Derefter kom skoven.

I dag er Pipstorn en blanding af oldtidskirkegård, skovbrug, rekreativt område og hjemsted for vilde dyr og planter. Kun et par hundrede meter inde i skoven finder du en kombineret shelter og bålhytte samt en “jorden er giftig”-bane (naturmotorik/legeplads). Indgang og parkering fra udsigtspunktet Lucienhøj

Svanninge Bakker og Bjerge, foto: VisitFaaborg

FAABORG – GÅ PÅ OPDAGELSE

Tag på aftentur med vægteren, slå følgeskab med en lokal fortæller eller oplev byens atmosfære på egen hånd .

BYVANDRING MED LOKALE

ILDSJÆLE

I juli og august kan du komme på byvandring med lokale ildsjæle, der fortæller om Faaborg og de mange anekdoter, der knytter sig til byen og egnen. Det er gratis at følge med på en byvandring, som starter kl. 11.00 fra turistbureauet på Torvet.

OPLEV FAABORG I DIT EGET TEMPO

Med kortet og guiden “Byvandring på egen hånd” får du lokalhistorie med i lommen og kan stoppe op, når du har lyst. Kortet kan købes på Faaborg Turistbureau

Faaborg Miniby er en historisk og størrelsesmæssig korrekt 1:10 gengivelse af Faaborg, som byen så ud i1890. Tag en byvandring blandt de mere end 150 huse, der er bygget efter originale arkitekttegninger med originale byggematerialer og -metoder og er en præcis kopi ned til mindste detalje.

FØLG VÆGTEREN

I 1592 gik den første vægter sin runde i Faaborgs gader. Vægterens opgave var at holde ro og orden om natten og at slå alarm i tilfælde af ildebrand. I 1995 genopstod traditionen.

Hver aften om sommeren går vægteren sin rundgang med start fra klokketårnet kl. 20.00. Mød bare op! Stor som lille – det er ganske gratis.

Vægterne, foto: Lars Skaaning

SYRENLANDET

Sydfyn, og Faaborg-egnen i særdeleshed, er Syrenland .

Fra midten af maj måned undergår det sydfynske landskab hvert eneste år en farverig forvandling, når forårets spæde, lysegrønne farve på kryds og tværs bliver spundet ind i et net af lilla streger. Det er syrenen, der blomstrer! For netop på Sydfyn har der siden begyndelsen af 1800-tallet været en tradition for at plante syrener som læhegn, i skel og langs veje.

Resutatet er, at når man færdes ad de små snoede veje på Sydfyn, er luften tung af duften fra de blomstrende syrenhegn, der slynger sig ud og ind i landskabet som naturens ornamentik.

Man oplever bedst de blomstrende syrener og duften til fods eller på cykel, men du kan også tage turen i bil – og husk endelig at rulle vinduet ned.

Vi hylder syrenerne medio maj med guidede ture og smagsprøver på Syrenlandet.

Læs mere her:

ET LILLE STYKKE JAPAN

De Japanske Haver på Midtfyn er en havearkitektonisk perle. Her kan du på nært hold opleve syv forskellige stilarter anlagt efter unikke gamle japanske traditioner. Du kan nyde de formklippede buske og etageklippede træer, udsigter over flere søer og mange åløb.

I det nye skovhaveområde får du følelsen af at have taget skoven med helt ind i sjælen. Haveoplevelsen rummer også store rhododendron, kirsebærtræer, hortensia og azalea.

Syrenlandet, foto: Daniel Villadsen
De Japanske Haver, foto: De Japanske Haver
Syrenlandet, foto: Lars Skaaning
Harresbjerg, Dimesodde, foto: Mikkel Jézéquel

Langeland l Fordybelse, fællesskab og rum til forandring

LANGELAND TIL OS ALLE ~ SAMMEN

FORDYBELSE, FÆLLESSKAB OG RUM TIL FORANDRING

På Langeland er her plads til at være den, du er. Sammen med alle os andre. Det er dén kombination af fællesskab og frihed, der gør Langeland til noget helt særligt. For selvom øen er smal, er her tårnhøjt til himlen og masser af albuerum. Det vil du opleve, når du kommer hertil, hvad enten du skal suge naturen til dig, fiske i havet, dase på stranden eller nyde godt af de lokale råvarer dyrket i det særlige kystklima.

Læs mere om Langeland på de næste sider og besøg langeland.dk

INSIDERGUIDE TIL LANGELAND

“Jeg besøgte første gang Langeland om 16-årig på knallert fra Tønder, på grund af kærlighed, siden fulgte resten af min familie”

MED MICHAEL FALCH:
Bovballe Skov, foto: Marie Wöldike

DET SKAL DU UDFORSKE

“Hatbakkerne ved Vesteregn er et område, de lokale førhen kaldte “lille Østrig”, fordi det ligner et miniature-bjerglandskab. Det er bl.a. Hatbakkerne, der inspirerede mig til at skrive sangen “I et land uden høje bjerge”. Slå også et smut forbi Fredmosen og kyststrækningen. Der ligger et lille garnhus, som jeg altid har elsket.”

DET SKAL DU PRØVE

“Du bør besøge Koldkrigsmuseet, for det er et meget specielt sted. Indtil for nylig har man tænkt, at det bare er noget fra gamle dage, men nu er det pludseligt re-aktualiseret i skræmmende grad.”

“Langelandsk kunst er absolut en attraktion i sig selv. Besøg øens Kunsttårne, hvor jeg selv tidligere kreerede en lydinstallation. Fotografen Jan Nielsens fuglebilleder er regulær verdensklasse, så hvor han udstiller, bør du tage hen. Øen har også flere fremragende malere som Hans Kjær og Keld Nielsen, og i Nowhuset i Tullebølle er der altid stærke kunstudstillinger.”

DET SKAL DU OPLEVE

“Jeg bliver nødt til at nævne vores festival NÆR, en poetisk musikfestival med et siddende publikum. Derudover er der flere nye musikbegivenheder på Langeland og i det øvrige sydfynske øhav. Fremover bliver der fem-seks meget forskellige større festivaloplevelser på Langeland, og jeg tror, at det skaber en forrygende synergi.”

“Et andet vidunderligt sted med koncerter og arrangementer er “ØP” (Ørstedspavillonen), der har jeg selv spillet flere gange.”

HER SKAL DU SLENTRE OG VANDRE

“Hjertestien, der går fra Rudkøbing by og helt ud i skoven. Det er vanvittigt at kunne gå direkte fra butiksgaden, forbi møllen og ud i det vildeste naturområde. Her er det provinsielle byliv til min kone og landet til mig.”

“Langs kysten oppe ved Egeløkke er det vanvittigt smukt at gå langs Øhavsstien. Mange steder på øen er nærmest uberørte, og Langeland er stadig en lidt skjult perle, som folk nu heldigvis er ved at finde. Rudkøbings gamle gader er enormt velbevarede. Ramsherred har for eksempel oplevet en kæmpe renæssance, hvilket de små huse fortjener.”

SKØNNE PERLER PÅ LANGELAND

“De vilde heste ved Gulstav skal du besøge, og Oehlenschlægers Bøg ved Stengade Strand, der inspirerede til “Der er et yndigt land”. Tranekær Slot og den meget aktive Sukkerfabrikken kan anbefales.”

“Mit yndlingssted er en bænk med kig ud over havet ved Bovballe Skov. Her sad jeg hver dag i over et år og kiggede mod øst, fordi min asiatiske hustru ikke kunne komme til Danmark. Så jeg kender udsigten.”

UNIKT FOR LANGELAND

“Langeland oplever et boost i disse år, og den langelandske mentalitet er enormt rar. Langelænderne har noget ekstremt jordbundet over deres facon. De er oftest lidt tilbageholdende og kommer ikke bare sådan væltende ind over én. Men når du begynder at lære tonen at kende, så opdager du humoren og hjerteligheden. Fuldt udfoldet oplever man den en mandag aften til fodboldtræning med helt nyt lysanlæg på det vel nok smukkest beliggende stadion i Danmark, på kanten af Rudkøbing, direkte ud til Det Sydfynske Øhav.”

FAKTA

OM MICHAEL FALCH

• Født 1956 i Køge

• Bor i Rudkøbing med sin hustru

• Pladedebuterede med MALURT i 1980

og har udgivet over 30 album, 7 bøger og medvirket i film og tv-serier

• Vinder af en Bodil, en Grammy og Søren Gyldendal Prisen

• Medarrangør af velgørenhedsfestivalen NÆR på Langeland

• Har optrådt 25 gange på Langelandsfestivalen

NÆR Festival, Broløkke, foto: Anne-Cathrine Leegaard Rasmussen
Michael Falch, Fredmosen, foto: Simon Staun

LANGELANDS NATUR

OPLEVELSER I LANGELANDS NATUR

Udforsk Langelands unikke natur og lad eventyret begynde – fra kystens brusende bølger til hatbakkernes bløde bakker og skovenes dybe ro . Oplevelserne venter på dig året rundt!

KYSTEVENTYR TIL ALLE

På Langeland er havet altid tæt på – aldrig mere end fem kilometer væk. Øens 152 kilometer kystlinje veksler mellem lavvandede områder mod Øhavet og det dybere, vilde hav mod bæltet – perfekt til både ro og aktiviteter.

Uanset om du vil fiske, bade eller mærke vinden i sejlet, er kysten på Langeland et hotspot for vandentusiaster. Hele året byder SHORES LANGELAND på unikke events som vinterbaderfestival, kitesurfing og oplevelser under havoverfladen. Læs mere på langeland.dk/shores.

BLIV HATBAKKE EROBRER I LANGELANDS

SIGNATURLANDSKAB

Kun på Langeland finder du de særlige hatbakker – små,

runde bakker skabt af gletsjere under istiden. Over 1.000 af dem strækker sig som perler på en snor og skaber et eventyrligt landskab.

Bestig den ikoniske Fakkebjerg på Sydlangeland og nyd en 360-graders udsigt over kysten, Keldsnor Fyr og de vilde heste ved Gulstav . Udforsk de historiske bygningsværker ved Tranekær Slot og Snøde Kirke, der troner majestætisk på bakketoppene og bliv en ægte Hatbakke Erobrer!

MÆRK SKOVENS DYBE, STILLE RO

På Langelands nordspids finder du den smukke Vestre Stigtehave, en bøgeskov med et lille museum om træer og skovbrug. Længere mod syd venter Longelse Bondegårdsskov, hvor træerne har stået urørt i mere end 130 år, og flere af dens træer er mere end 300 år gamle.

I Stengade Skov mødes historie og natur. Her, tæt på Østersøens salte strand, siges det, at Oehlenschläger fandt inspiration til Danmarks nationalsang. Besøg også den gamle

Skov på nordspidsen af Langeland, foto: Kenneth Bagge Jørgensen
De vilde heste, foto: Jonas Legarth

Langeland l Oplevelser i Langelands natur

skanse, som var en del af Danmarks forsvar under krigene i starten af 1800-tallet.

SPOT DE VILDESTE VILDE HESTE

Oplev naturen, når den passer sig selv, i selskab med Langelands berømte vilde heste og kvæg. Disse firbenede “naturplejere” skaber plads til biodiversitet, hvor blomster og insekter blomstrer.

Tag en vandretur blandt de vilde heste i Gulstav eller følg Øhavsstien ved Tranekær gennem deres territorium. På Skovsgaard Gods er 245 hektar udlagt til vild natur, hvor heste og kvæg lever frit. Her er det dig, der træder ind som gæst i dyrenes rige.

UNDER OVERFLADEN I DANMARKS FUGLEPARADIS

Langelands vådområder, også kaldet nor, er et paradis for fugleelskere. I Tryggelev Nor – et af Danmarks mest fuglerige områder – kan du opleve naturens drama tæt på. Gå ombord i det flydende observationsskjul, hvor du bliver ét med land-

skabet og ser fuglene på nært hold. Lyt til vingerne i luften og vandets stille klukken omkring dig.

Tag på opdagelse i Langelands natur – fra vilde heste og fuglerige vådområder til kyster og skove. Find flere oplevelser og de bedste vandreture her:

BÆREDYGTIG NATUR

Når du ser ud over det langelandske landskab, vil du spotte vindmøller og solcelleanlæg, der sender grøn energi videre til resten af Danmark. Langeland producerer hele 177% af sit eget strømforbrug – en stærk indsats for en bæredygtig fremtid.

Bellevue, Rudkøbing, foto: Aske Wiil

TID TIL FORDYBELSE

EN GUIDE TIL BØRNEFAMILIER: På Langeland finder du ro til fordybelse, plads til nærvær og lyst til fællesskab . Her kan du sætte hverdagen på pause, være sammen med dine nærmeste og finde tid til både fællesskab og forandring – måske opdager du endda nye sider af dig selv .

DE STORE SMÅ OPLEVELSER

På Langeland skaber “små” oplevelser store minder for de mindste.

Gå på opdagelse i fiskeriets historie og prøv kræfter med at styre en fiskekutter ud af Bagenkop Havn i den interaktive simulator i Fiskeriets Hus. Her bliver fiskeriets udvikling levende gennem leg og læring.

I Fællesskabsparken i Bagenkop er der sjov for hele familien. Svæv afsted på Tarzanbanen, udfordr hinanden på minigolfba-

nen eller tag de mindste med på opdagelse i piratskibet. Lav mad i bålhuset, hyg jer ved bålet, eller sus afsted på aktivitetsstien på cykel eller løbehjul.

I Tranekær kan I opleve biernes forunderlige verden i besøgs-bigården. Slyng jeres egen honning, lær om biernes vigtige rolle i naturen, og gå på Bi-safari med sjove opgaver i haven.

I Rudkøbing venter eventyrlige lydvandringer i børnehøjde Tag på spøgelsesjagt med Nelli og hendes bedstefar gennem byens gamle gader, eller tag med H.C. Ørsted på en rejse gennem opdagelser i selskab med legendariske videnskabsfolk som Marie Curie og Tycho Brahe.

På Lohals Havn er der fart over feltet! Fang krabber fra flydepontonen “Krabben”, leg på en af Nordlangelands bedste

Naturdestination Skovsgaard, foto: ELS Production
Mod Strømmen, Usynligt teater om H.C. Ørsted, foto: Ard Jongsma

legepladser, eller hop i vandet fra badeplatformen og saltvandsbassinet. Her kan børnene suse rundt på løbehjul og Moon-Cars, mens I nyder havnemiljøet.

BLIV

KLOGERE SAMMEN

Tag på børnevenlige gåture og oplev Langelands Skjulte Fortællinger. Udforsk spændende stendysser, mystiske jættestuer og den hemmelige, forsvundne by. Gør historien levende med et besøg på Langelands Museum i Rudkøbing, hvor I kan se fund fra fortiden og dykke ned i øens fascinerende historie.

Ved Naturdestination Skovsgaard kan I sammen udforske den vilde natur på en sjov og lærerig måde. Find spændende arter, gæt en lort, og opdag livet i døde træer. Her græsser kvæg og heste vildt, og naturen er fuld af små eventyr for nysgerrige sjæle.

På Langelandsfortet – Danmarks første koldkrigsmuseum – mødes historie og natur i spændende rammer. Gå på opdagelse i bunkere, træd ind i en ægte ubåd, og deltag i sjove aktiviteter, der bringer historien til live for hele familien.

I Medicinhaverne i Tranekær venter Nordeuropas største samling af medicinplanter. Her kan I lære om naturens helbredende kræfter, udforske børnenes Medicinhave med spiselige planter og lege ved vandløb og små naturaktiviteter.

Langeland er et sted, hvor de små øjeblikke bliver til store minder ~ sammen. Find flere oplevelser for hele familien:

Langelands Museum, foto: Aske Wiil

SÅDAN KAN DU BRUGE EN DAG I RUDKØBING

Rudkøbing Havn, foto: Kenneth Bagge Jørgensen

AKTIVITETER TIL EN DAG I RUDKØBING

Start dagen med et forfriskende dyp ved den gamle Badeanstalt ved Bellevue, hvor de lokale morgenbadere året rundt mødes til et dyb og en hyggelig snak. Pak et håndklæde og et smil, og start dagen i vandkanten.

EN BYSBARN

Slentr ad Havnegade mod byens centrum. På vejen passerer du Gåsetorvet, hvor H C Ørsted-statuen står foran det gamle apotek, den store videnskabsmands fødested. Tag dig tid til at beundre de smukke sommerfugledekorationer i bybilledet, som hylder hans sproglige bidrag.

EN KULINARISK PAUSE

Tag en pause på torvet med kvalitetskaffe og hjemmebagt bagværk fra en lille hyggelig kaffebar. Er sulten større, byder Charlottes Køkken på lækkert smørrebrød, som kan nydes ved Dybendal – som også byder på kolde drikke. Er det lørdag, må du ikke gå glip af Langelands Fødevaremarked der indtager Torvet med friske, lokalt producerede råvare og delikatesser – en autentisk smag af ø-livet.

EN VANDRING

Vælg mellem to guidede ture, der giver dig et unikt indblik i Rudkøbing:

By- og Parkstien fører dig på en 2,1 km rundtur, hvor røde varder guider dig gennem Rudkøbings historie og nutid. Kunstruten (5 km) starter ved Hippo Ballerina-skulpturen på torvet. Her passerer du over 15 kunstværker og kan besøge lokale kunstnere og kunsthåndværkere i deres atelier og butikker. Begge ruter ender tilbage ved dit udgangspunkt.

EN EFTERMIDDAG I DINE INTERESSERS TEGN Efter frokost kan du gå på opdagelse i Rudkøbings butikker. Her finder du både specialforretninger og kædebutikker med noget for enhver smag – og god langelandsk service.

Dyk ned i historien om H.C. Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen på H .C . Ørsted udstilling. Besøg Langelands Museum og oplev enestående fund fra oldtiden samt spændende udstillinger og aktiviteter for hele familien.

Afslut dagen med en kulinarisk oplevelse på Rudkøbings spisesteder, hvor du kan nyde alt fra tyrkisk-inspirerede retter hos Efes, klassiske burgere og pizzaer til delikate småretter hos Gaardhaven, perfekte til at dele. Efter middagen kan du lade aftenen glide over i en afslappet stemning med et glas vin hos Vinbaren Sukker eller en udsøgt cocktail på NO 10

Find flere oplevelser her:

TIP:

Overvej at forlænge dit besøg med en overnatning på et af øens hoteller, B&B’er eller i en unik glampingmulighed. Og har du brug for inspiration til flere oplevelser på Langeland, skal du huske at lægge vejen forbi Besøgscenter Langeland, hvor vi står klar med mere inspiration.

Gaardhaven, foto: Gaardhaven
Gågade i Rudkøbing, foto: Andreas Bastiansen

STRYNØ

SÅDAN KAN DU BRUGE EN DAG PÅ STRYNØ

Strynø er en idyllisk lille ø i Det Sydfynske Øhav, der byder på natur, historie og lokalt samfundsliv i roligt tempo . Der afgår færge til Strynø fra Rudkøbing flere gange dagligt Efter 35 minutter med færgen ankommer du til et lille livligt lokalsamfund med daginstitutioner, skole, købmand, kunstnere, erhverv og forskellige foreninger .

KOM TÆT PÅ NATUR OG ØHAV

Start besøget på Øhavets Smakke- og Naturcenter, hvor du kan lære om øens historie, natur og kultur. Tag på skattejagt i det lave vand, fang krabber, eller prøv kræfter med smakkejoller, havkajakker eller SUP-boards. Øhavet omkring Strynø indbyder til både eventyr og fordybelse.

UDFORSK ØEN TIL FODS ELLER PÅ CYKEL

Vandreturene på Strynø tager dig gennem marker, småveje og den unikke natur med gamle diger og et rigt fugleliv. Foretrækker du at cykle, kan du for en 20’er låne en cykel på havnen. Her kan selv de mindste trygt cykle rundt på øens rolige veje.

FORKÆL SMAGSLØGENE

Besøg den lokale købmand på Majtræspladsen – øens livsnerve med alt, hvad du behøver. Strynø byder desuden på en overraskende mangfoldig madscene – fra klassisk dansk mad på Mejeriet og Strynø kro til vietnamesiske retter hos Anh’s Café. Glem heller ikke at prøve Strynø Is, der byder på hjemmelavet is med intense smage.

KVALITET I VEJBODEN

Hos StrynøFrugthave kan du smage biodynamisk Måltidsmost,

fyldt med kærlighed til frugt. Øens kunsthåndværkere tilbyder håndlavede unikaer der emmer af selvforkælelse. Strynøboerne frister med alt fra hjemmelavede lækkerier til loppefund og unikke kreationer.

FIND RO OG UDSIGT

Læg vejen forbi Strynø Mølle, og nyd den spektakulære udsigt fra Møllebroen mod Strynø Kalv. Sensommeren byder på et unikt syn af knopsvaner, der samles i store flokke i det lave vand. Her kan du måske også spotte en af øhavets sæler.

EN POETISK REJSE GENNEM LANDSKABET

Tag ud på audiowalken “November brister i maj”. Med lyrik og sange som baggrund føres du gennem øens landskab og en fortælling om stormfuld forelskelse – en sanselig og stemningsfuld oplevelse.

OPLEV ØENS ARKITEKTUR OG HISTORIE

Besøg Strynø Kirke, en arkitektonisk perle fra 1869. Kirken er designet af Vilhelm Dahlerup, der også står bag ikoniske bygninger som Det Kongelige Teater og Glyptoteket i København. Gå ikke glip af denne smukke kirke, der står som et vidnesbyrd om øens historie.

LOKALE EVENTS

Planlæg din tur efter Strynøs årlige begivenheder som den traditionsrige Majtræsfest, den hyggelige Saunafestival, den akustiske musikfestival Strynø Unplugged eller den inspirerende Litteraturfestival med besøg fra store danske forfattere.

Find inspiration til oplevelser på Strynø samt spise- og overnatningssteder her:

Strynø, foto: Knud Erik Christensen
No Stress Pottery, foto: Malene Tswai
Majtræ på Strynø, foto: Mette Johnsen
Landsbyidyl, foto: Mette Johnsen
StrynøFrugthave, foto: Malene Tswai
Skjoldnæs Fyr, foto: Freja Kock Christlieb

ÆRØ – GIV DIG TID

Ordene er ridset i et rødt hjerte af træ og hængt op på en husmur i Ærøskøbing. Måske uden et større formål, men alligevel siger det alt – for på Ærø er tempoet ganske enkelt et andet.

Måske skyldes det, at Ærø er en ø, du sejler til. Du ender her ikke bare tilfældigt, eller kører igennem og videre. Du kommer til Ærø, fordi du mener det. Og vi mener det også; giv dig tid, mens du er her.

På de næste sider og på visitærø.dk kan du læse mere om, hvad du skal give dig tid til, mens du er på Ærø.

INSIDERGUIDE TIL ÆRØ

MED GUDRUN MARIE SCHMIDT:

“Jeg synes, Ærø er en følelse. Når du forlader færgen, sætter du fod i en anden verden.”

Ærøskøbing, foto: Freja Kock Christlieb

DET SKAL DU UDFORSKE

“Jeg synes, Ærø er en følelse. Når du forlader færgen, sætter du fod i en anden verden. Lad skuldrene sænke sig og tag skiftet ind, mærk tiden, som der på magisk vis pludselig er nok af. Løfter du blikket, vil du opleve, at du er landet på en ø, der sjovt nok føles både stor og lille. Stor nok til, at du kan bruge et liv på at udforske vejenes sving, landsbyerne, strandene, havet, stierne, klinterne, badebroerne og Ærøskøbings brostensbelagte gader. Lille nok til, at du kan stå en sommerdag på øens højderyg badet i sol og vind og få det spektakulære syn af hav på begge sider.”

DET SKAL DU SMAGE

“Jeg har yndlingssteder på hele øen. I Ærøskøbing bestiller du verdens dejligste kaffe hos Azzuro Vino i den gamle smedje i Pilebækken. Leder du efter et hurtigt måltid, anbefaler jeg husets mytologisk gode burger hos Havnegrillen. Skal det være med kniv og gaffel, er der ambitiøs og charmerende mad hos Kraut & Koala. På den smukke restaurant Arnfeldt kører de med skiftende chefkokke, så der altid lander noget overraskende på tallerkenen. Er du i Marstal, peger Amors pil mod Fru Berg, hvor jeg har fået serveret mit livs største stjerneskud, og på Marstang Mad & Vin får du glæde af lokale råvarer og vegetariske alternativer. Er du havnet i Søby, er der ingen vej udenom Café Arthur. Virkeligt gode pomfritter!”

DET SKAL DU OPLEVE, NÅR DU ER PÅ ÆRØ

“Umiddelbart vil jeg sige der er tre ting, du skal opleve, når du er på Ærø. En af dem er stjernehimlen: På en skyfri nat åbner stjernehvælvet sig over dig i al sin overvældende skønhed og

byder på gratis nattesølv og store tanker for de mere søvnløse størrelser. Og så er der Voderup Klint. Istiden har skabt landskabets smukke terrasser, hvor en lang trappe omkranset af græsser og vilde blomster leder dig ned mod vandet i et stykke uforglemmeligt – og ofte ret vindblæst – natur. Sidst men ikke mindst er der udsigten til øhavet; fortab dig i synet af Det Sydfynske Øhav, som det tager sig ud fra Ærøs nordlige kyster. De små øer, der bryder horisontens vandlinje, gør i dén grad væsen af sig. Øjet får slet ikke chancen for at kede sig.”

HER SKAL DU OVERNATTE

“Umiddelbart har Ærø hoteller, som passer til de fleste typer pengepunge, og selv drømmer jeg (stærkt urealistisk) om engang at vågne op på det lille luksushotel The Monica. Men ellers vil jeg anbefale, at man lader sig gribe af øens mindre overnatningssteder. Er der plads i ferieboligen på Rise Præstegård, får man den smukkeste præstegårdshave med høje træer og følelsen af storhed med. På Vandmøllen i idylliske Borgnæs har jeg lejet mig ind hver sommer i tyve år med min mand og mine børn, og derfor ved jeg af erfaring, at det sted kan man føle sig lykkelig.”

MINE YNDLINGSSTEDER PÅ ÆRØ – OG HVORFOR

“Skal jeg nævne ét sted, er det Skjoldnæs Fyr på spidsen af øen. Kravl til tops, se fyret tænde som en stor diamant og søg mod stranden, der efter min mening er Ærøs bedste sted at opleve aftenen farve havet mælkeblåt, mens solen sænker sig som en lysende kugle af guld. Men også Øhavsstien er en favorit; jeg har for længst tabt mit hjerte til alle de smukke pausespots langs den sti.”

FAKTA OM GUDRUN MARIE SCHMIDT

• Gift med Thomas

• Har tre børn og en steddatter

• Kulturjournalist og vært på den daglige podcast “Du lytter til Politiken”

• Er kommet på Ærø hele sit liv og har i dag hus på øen

Marstang Mad & Vin, foto: Marcel Lesch
Gudrun Marie Schmidt

KOM TIL ÆRØ IGEN

OG IGEN FORDI…

Ærø Jazz Festival, foto: Freja Kock Christlieb

JAZZ I VERDENSKLASSE

Hvert år mødes jazz-entusiaster til Ærø Jazz Festival på havnen i Ærøskøbing. Her sparker verdenskendte jazzmusikere gang i en kæmpe jazzfest for både børn og voksne den første weekend i august.

KULTURWEEKEND I VINTERMØRKET

I november kan du tænde Lys i Mørket over en hel weekend på Ærø. Hvert år er der masser af kultur- og madoplevelser hele weekenden, fx åbne færger, fredagsbar, fællesspisninger og andet godt.

HATTESEN VISER RUNDT

Tag på rundvisning på en vaskeægte konfektfabrik. Hos Hattensen Konfekt i Ærøskøbing har de revolutioneret og forfinet konfekten med en større produktion af luksuskonfekt i smagsvarianter, du nok ikke lige har prøvet før.

HERTUGGÅRDEN INVITERER INDENFOR

På hertuggården Søbygaard foregår der alt muligt fra forår til efterår for både store og små. De har bl.a. udstillinger, naturaktiviteter for børn ved voldgraven, klassiske koncerter, guidede ture og meget andet.

ØLSMAGNING OG RUNDTUR

På Ærø Bryggeri kan du smage på øl og blive klogere på Ærøs dedikerede ølproduktion. Fra forår til efterår kan du også spise frokost eller nyde en kold øl i den hyggelige bryggerhave, og resten af året skal du holde øje med deres pop up-fællesspisninger og andet hyggeligt.

KOM I JULESTEMNING PÅ ÆRØ

Fra november kan du være sikker på at komme i julestemning til bl.a. Julemarked i Ærøskøbing. Eventyrbyens butikker og juleboder byder på lokale delikatesser og julegaveideer. Du kan også tage til Søbygaards Julemarked, hvor du finder masser af ærøsk kunsthåndværk og egenproduktion.

Julemarked i Ærøskøbing, foto: Freja Kock Christlieb

SÅDAN KAN DU BRUGE EN DAG PÅ ÆRØ

Badehusene på Vesterstrand, foto: Freja Kock Christlieb

AKTIVITETER TIL EN DAG PÅ ÆRØ

Søg mod Skjoldnæs Fyr. Tag vindeltrappen til toppen af fyret. Som belønning venter den helt og aldeles eminente udsigt over både Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Østersøen.

100 ÅRS FAMILIEHISTORIE

Gå ikke glip af de historiske badehuse, som går i arv i ærøske familier. De har over 100 år på bagen. Du finder dem på Vesterstrand i Ærøskøbing og ved Eriks Hale i Marstal.

LOKALE RÅVARER

Spis jord til bord-style. Hos bl.a. Marstang Mad & Vin og

Arnfeldt Hotel & Restaurant tager deres smagfulde og kreative måltider udgangspunkt i Ærøs rigdom af lokalt producerede råvarer.

BEROLIGENDE NATUR

Sæt kursen mod Voderup Klint. Slip ungerne fri, få selv luft under vingerne – eller sæt dig på en bænk og glo. Udsigten over den brusende Østersø er bjergtagende.

ØENS STØRSTE BY

Gå på opdagelse i søfartsbyen Marstal. Særligt i de kringlede og hyggelige genveje, også kaldet ”snorrer”, som gemmer sig imellem skipperbyens gamle byhuse – de leder i øvrigt alle ned til havnen.

UNIK WELLNESS-OPLEVELSE

Klos op ad havet ved Kleven Havn i landsbyen Ommel står et vildmarksbad og en sauna, du kan leje på time- eller

dagsbasis. De lokale varmer det op, inden du kommer. Du skal bare slappe af og nyd udsigten.

DET ROLIGE LANDSBYLIV

Planlæg ruten så du også kommer igennem øens små landsbyer. Her er tit gode køb at gøre i vejboderne, så fyld bilen op med de lokales egenproduktion af syltesager, bagværk og kunst – eller fede loppefund.

STRANDAKTIVITETER HELE ÅRET

Ærøs strande kan nydes året rundt! Byg stenslotte på Vitsø Strand, grav tunneller i sandet ved Vesterstrand, find fossiler ved Voderup Klints strand eller bliv blæst igennem af bølgerne ved Risemark Strand.

Vejbod, foto: Freja Kock Christlieb
Landsby på Ærø, foto: Freja Kock Christlieb

DER SKER ALTID NOGET

Der er gang i Det Sydfynske Øhav hele året, og hvert år kommer nye og spændende begivenheder til. Her får du et kalenderoverblik med udvalgte begivenheder, som du kan planlægge din ferie efter. Sæt X i kalenderen og oplev alt det, som sker i Det Sydfynske Øhav.

JANUAR

• Faaborg Vinterdage

• CREATE Festival

• Winter Hikes på Ærø

FEBRUAR

• Suppens Dag i Svendborg

• Vinterbaderfestival Bagenkop

• Luminis – Egeskov Light Castle

MARTS

• Voksenfastelavn på Ærø

APRIL

• Påskelørdag på Ærø

• Faaborg Påskedage

• Påske – Kunst og Kultur på Langeland

• Saunafestival på Strynø

• Dragefestival i Spodsbjerg

• Knitting by the Sea i Faaborg

• Langelandske Ørreddage

MAJ

• Carl Nielsen Dage

• Geopark Dage i Det Sydfynske Øhav

• Asparges og fællesspisning i Faaborg

• Høje Bøge Open Air i Svendborg

• Majtræsfest på Strynø

• Sydfynske Syrendage i Faaborg

JUNI

• Dansktopfestivalen i Svendborg

• Halvmaratonløbet Fynske Bank De 3 Broer

• Faaborg Kulturnat

• Heartland

• Pinsemarked i Marstal

• Jazzfestival i Svendborg

• Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked i Svendborg

• Outdoor Sydfyn – Vand Faaborg

• Strynø Litteraturfestival

• Svendborg Sommerrevy

• Fødevare- og Øhavsmarked, Langeland

• Risefest på Ærø

JULI

• Fjällräven Classic – Øhavsstien

Kulinarisk Fødevaremarked, foto: Mads Bordinggaard
Opera på HCC Bådeværft, foto: Freja Kock Christlieb

Lysfestival på Langeland, foto: Copenhagen Light Festival og

• Bridgefestival i Svendborg

• Eventyrfest i Ærøskøbing

• Frikadellefest på Langeland

• Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe i Faaborg, Marstal og Svendborg

• Grollefest i Marstal

• Opera på Ærø

• Hansted Live i Svendborg

• Marstal By Night

• Musikøen Langeland

• Torvemarked i Ærøskøbing

• Skarøfestivalen

• Klassiske koncerter på Søbygaard, Ærø

• Svendborg Havnefest

AUGUST

• Avernax Festival i Faaborg

• Beach Thrown Down i Svendborg

• Cykelløbet Langeland Rundt

• Ærø Jazz Festival

• Brahetrolle Game Fair

• Olympen Live i Svendborg

• Resonans i Svendborg

• Steensgård Open Air Opera

• SVEND Filmdage Svendborg

• Peter Gast Regatta i Ærøskøbing

SEPTEMBER

• Havørredweekend på Ærø

• Faaborg Wine Week

• Midtfyns Festivalen

• Nær Festival

• Outdoor Sydfyn – OCR

• Silverrudder i Svendborg

OKTOBER

• Æbleræs i Svendborg

• Børnekulturfestival på Langeland

• Bakketrail – Svanninge Bakker

• Little Big Air

• Høstmarked på Søbygaard, Ærø

• Ærøskøbing Grand Prix

• Parade for de levende og døde i Svendborg

NOVEMBER

• Egeskov Julemarked

• Fight Night i Svendborg

• Juletræet tændes i købstæderne

• Lys i Mørket

• Glimt Lysfestival

• Lokal Fredag på Ærø

• Kræmmermarked & julehygge i Søby

• Julemarked i Ærøskøbing

DECEMBER

• Julemarked i Ærøskøbing

• Juleøen Langeland

• Julemarked på Søbygaard, Ærø

• Nisseparade i Søby

• Kulinarisk Sydfyn Julefødevaremarked i Svendborg

Se, hvad der sker, når du er i området, her:

SVENDBORG FAABORG ÆRØ LANGELAND

Faaborg Vinterdage, foto: Tim Kildeborg Jensen
Colourbox. Illustration: VisitLangeland

Paris’ ældste litografiske værksted - grundlagt i 1896 - har åbnet galleri og værksted smukt placeret på Frederiksø ved havnen i Svendborg.

Original grafik af Ole Ahlberg, Asger Jorn, Anette Harboe Flensburg, Mie Olise Kjærgaard, René Holm, Martin Bigum, Rasmus Eckhardt, Marco Reichert, Paco Pomet, Jacob Rantzau, Bjørn Nørgaard, Peter Martensen, Lars Nørgård m.fl.

Frederiksø 16A, 5700 Svendborg

Tel. +45 93 20 68 50 · galleri@atelierclot.dk www.atelierclot.dk · atelierclot

Bente Sonne Glasblæseriet

Salig Simons Gaard

Brogade 37, Svendborg

Tlf: 6222 8373 www.glasblaeseriet.dk

se hjemmeside for åbningstider følg os på instagram: sonnebente

Svendborg Løve Apotek Dit Sydfynske vagtapotek

Det er trygt og rart at have et vagtapotek i nærheden, hvis du får brug for et apotek på din tur til Sydfyn. Men hvad vil det egentlig sige at være et vagtapotek?

Svendborg Løve Apoteket i Svendborg Bycenter er et vagtapotek – det betyder, at vi har åbent udover normale åbningstider. På hverdage åbner vi dørene allerede kl. 8 og lukker først kl. 19. Lørdage er der åbent fra kl. 8-14 og igen fra kl. 16-18, og så har vi åbent fra kl. 10-13 på søndage og helligdage.

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du får brug for medicin, har glemt at få solcremen med eller mangler noget mod transportsyge til sejlturen i det Sydfynske Øhav.

RINGE

Vi har apoteker på hele Sydfyn. Uanset hvor du befinder dig på Sydfyn, er der et Løve Apotek i nærheden. Udover vagtapoteket i Svendborg Bycenter har vi en filial i Føtex samt apoteker i Faaborg, Ringe, Hesselager og Marstal på Ærø.

Åbningstider for Svendborg Løve Apoteket i Bycentret: Hverdage: 8-19

Lørdage: ..................................... 8-14 og 16-18

Søndage: 10-13

Svendborg Løve Apoteket · Vestergade 16, 5700 Svendborg · Tlf: 62 21 00 62 · www.apoteket-online.dk

KLAR TIL STORE OG SMÅ OP ER?

foto: Daniel Villadsen

foto: Andreas Bastiansen

foto: Ard Jongsma

Få overblik over alle aktiviteter og attraktioner i Det Sydfynske Øhav her:

REJS MED OMTANKE

Vi elsker at få besøg i Det Sydfynske Øhav . Men vi vil også gerne passe godt på vores unikke sted, og håber du vil hjælpe til .

Her får du 10 tips til at være turist med omtanke .

1 . Rejs mest muligt med tog eller bus – og tager du bilen, så rejs gerne flere sammen.

2 . Prioriter at udforske området til fods eller på cykel.

3 . Overnat på certificerede eller miljømærkede indkvarteringssteder, der fokuserer på bæredygtighed.

4 Støt lokale butikker og caféer med unikke varer og klima-

venlige produkter, og spred dine indkøb over flere steder.

5 . Sorter dit affald i overensstemmelse med områdets gældende regler.

6 Medbring din egen termokop eller termoflaske til kaffe og vand, og reducer unødvendig brug af emballage.

7 . Ryd op efter dig selv, og saml gerne affald op, hvis du ser det ligge i naturen.

8 Prioriter at spise mad lavet på lokale råvarer.

9 . Minimer madspil og undgå rester ved at tage overskydende mad med dig til at nyde senere.

10 . Lad dette magasin ligge, når du forlader Det SydfynskeØhav, og lad andre få gavn af det fremfor at smide det ud.

Bølgemose på Ærø, foto: Michael Fiukowski og Sarah Moritz
Birkholm, foto: Simone Juul Borring

Oplev Det Sydfynske Øhav ombord på veteranskibet M/S Helge

Sejlturen varer to en halv time og fører dig langs de smukke sydfynske kyster. Turen går tæt forbi Tåsinge, Valdemars Slot og Thurø, langs kysten under Svendborgsundbroen og ud til Stella Maris.

Tag madkurven med, og nyd synet af lystbåde, der sætter sejl, de fine gamle træskibe og kajakkerne, der glider forbi. Du er velkommen til at stige af undervejs og hoppe på igen, når M/S Helge sejler forbi.

Planlæg din tur, find fartplaner og køb billetter på www.mshelge.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.