Mad & Mennesker 7

Page 8

Spis lokalt

- spis ude

Bornholm har i de senere år oplevet en kulinarisk revolution og restauranter med højt niveau huserer over hele øen med de velsmagende lokale råvarer i fokus. Det kan ses og smages!

Af Søren Sorgenfri Et eventyr begynder som bekendt med ”der var engang”. Bare ikke når det gælder Bornholm, der lige nu oplever et sandt madeventyr, der tiltrækker medier, madanmeldere, madbloggere og madglade turister fra hele landet og resten af verden. I løbet af få år er omfanget af fødevareproducenter på øen skudt så meget i vejret, at det samlet set er øens fjerdestørste arbejdsgiver. Det kan både ses og smages på de lokale restauranter. For antallet af spisesteder med højt niveau forankret i kærlighed til lokale råvarer er stødt stigende. Fra restauratørerne lyder et ønske og håb om endnu flere lokalt producerede råvarer. På grund af smag, kvalitet, bæredygtighed – og så smager bornholmske fødevarer bare virkelig godt. Uanset hvor man befinder sig på øen, er et spisested udover

8

det sædvanlige sjældent langt væk. Vi nævner i flæng: Stammershalle Badehotel nær Gudhjem, Kadeau i Vester Sømarken, Det Røde Pakhus, Le Port i Vang, Melsted Badehotel, Nordlandet og Restaurant 1B i Svaneke. Menukortene er ikke ens, men det er ambitionen om at bruge lokale gode råvarer, lyder det fra flere af øens spisesteder.

Le Port – Vores ambition er at lave lækker mad med bæredygtige ingredienser og med så mange lokale råvarer som muligt. Vi bruger allerede alle de bornholmske råvarer, vi kan komme i nærheden af. Ønsket er dog mere lokalt produceret kød og fisk. Der drømmer vi om flere bornholmske producenter, vi kan støtte.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.