Maker's Island Magasin 2022

Magasinet om Bornholmsk kunsthåndværk - jubilæumsåret 2022

Velkommen til kunsthåndværkernes ø Det bornholmske kunsthåndværk står i disse år stærkere end nogensinde. Branchen er i vækst, nye værksteder skyder op i lokalmiljøerne og flere ansætter folk. Det er en tendens, der er blevet stærkere inden for de sidste par år og er yderligere løftet af, at Bornholm i 2017 blev udnævnt til World Craft Region, som det første sted i Europa og den første ø i verden. Bornholm er detstediDanmarksomharflestkunsthåndværkerepr.kvadrat meter, unge som ældre. Der er en tæthed og et levende, ungt miljøsomstårpåskuldreneafenlanghistorieogtraditioninden for kunsthåndværk. I år er tilmed jubilæumsår. Arts and Crafts Association Bornholm fylder 20 år, og Det Kongelige Akademi’s glas- og keramikuddannelse fejrer 25 års jubilæum.

Vi har meget at byde på og håber I vil blive inspireret.

Velkommen.

MAGASINE T Makers Island / 0 2 - BORNHOLM 2 0 2 Redaktion: Joan Ø hrstrøm, Kirkebyvej 1 0 , 3 7 5 1 Ø stermarie, Tlf. 2 4 2 7 4 2 Ansvar shavende: Daniel Mühlendorph Foto/ Layout: Semko Balcerski Oplag: 7 0 . 0 0 ek semplarer For side: Mie Mølgaard Fotograf: Semko

Bornholm er en kunsthåndværker-ø i vækst Af Joan Ø hrstrøm

Kunsthåndværk har altid været en vigtig del af Bornholms DNA, og kunsthåndværkerne bliver stadig flere og mere succesfulde.

Charlotte T horup - foto Rasmus Kvist Media

Bornholm havde i forvejen et levende kunsthåndværkmiljø, støttende museer, biennaler og internationale uddannelsesmuligheder. Det gav Bornholm yderligere et løft, da øen som det første sted i Europa blev udnævnt til World Craft Region i 2017.

Siden har det været en succeshistorie der fortsat vokser, viser en midtvejsrapport fra Maker’s Island.

Der er startet flere glas- og keramikværksteder på øen, ligesom flere, især yngre, kunsthåndværkere er søgt til øen for at uddanne sig, og det bedste er, at den nye generation af kunsthåndværkere bliver på øen.

Flere kunsthåndværkere kommer til Hele 56 procent af øens keramiske virksomheder er således startet de seneste år, mens omkring hver fjerde glashåndværksvirksomhed på øen er kommet til i samme periode. Og øens store kunsthåndværkervirksomheder ansætter flere.

– Vi kan se, at omsætningen stiger, og flere kunsthåndværkere etablerer sig på øen. Det er ikke noget, der bare sker natten over, det

er et langt sejt træk. Så det er en tendens, der har udviklet sig over en årrække og som fortsat er i vækst, og hvor der stadigvæk er et stort potentiale, siger Dorthe Paulsen, der er sekretariatsleder for Makers Island.

Hun ser succesen i tråd med øens stolte kunsthåndværkstraditioner.

– Det er noget helt særligt for Bornholm.

Med en lang tradition tilbage. I 1800-tallet var der pottemagere på hvert et hjørne, fordi leret jo altid har været her. Det er en del af vores DNA. Og nu har politikerne også fået øjnene op for, at det er noget, der bidrager til tiltrækningen af tilflyttere, til omsætningen og til brandingen af Bornholm som kunsthåndværker-ø, siger hun og peger på, at kommunen, den daværende borgmester Winni Grosbøll og foreningen Arts & Crafts Association Bornholm spillede en central rolle i at få World Craft Region-titlen i hus.

Anerkendelsen mærker Maja Frendrup, der er formand for Arts & Crafts Association Bornholm, også gennem et stigende antal henvendelser om samarbejde både nationalt og internationalt.

– Gennem det styrkede samarbejde, som er

blevet skabt, siden Bornholm fik titlen som World Craft Region, opstår der løbende nye vækstmuligheder for foreningens medlemmer i form af kompetenceudvikling, markedsføring, udveksling m.m., tilføjer hun.

Kunsthåndværk brander Bornholm Øens levende miljø for kunsthåndværkere smitter også af på turismen. Ifølge Destination Bornholm angav hele 19 procent således også, at kulturelle oplevelser, kunst og kunsthåndværk var udslagsgivende for, at de valgte at besøge øen i 2021. Kunsthåndværkernes unikke arbejde er med til at gøre Bornholm til noget ganske særligt.

Grønbech Gårds centerleder, Lene Havtorn Larsen, er enig.

– I en periode har det primært været fødevarer og outdoor, man talte om i forbindelse med Bornholm, men nu er det endnu tydeligere, at det også er kunsthåndværket, folk kommer for. Vi oplever, at kunsthåndværket har fået lige så stor vægt i fortællingen om Bornholm som fødevarer og outdoor, og det er afgørende i forhold til øens brand, siger hun.

Ifølge erhvervschef fra Business Center Bornholm, Christa Lodahl, giver kunsthåndværkerne netop også det bornholmske samfund liv.

– Dels skaber de vækst og arbejdspladser, og det er dejligt at se, at mange unge mennesker, søger til øen for at blive kunsthåndværkere. Og den aldersgruppe har øen ellers haft svært ved at tiltrække, siger Christa Lodahl, som også mener, at kunsthåndværkerbranchen har en god forståelse for, at forbrugerne ikke kun køber eksempelvis kopper, men også fortællingen bag.

-Det ses blandt andet i interessen for at besøge de åbne værksteder og det nærvær der opleves der.

International biennale Bornholm har siden 2006 været vært for den internationale glas og keramikbiennale European Glass and Ceramic Context.

– Der er ingen tvivl om, at Bornholm er kommet på det internationale landkort som Makers Island, hvor kunsthåndværk af høj kvalitet nu er en fast del af fortællingen om Bornholm, siger Susanne Jøker Johnsen, der er projektleder for glas- og keramikbiennalerne på Bornholms Kunstmuseum, som fra begyndelsen har tiltrukket Europas bedste kunsthåndværkere til øen, og nu kommer flere også for at etablere virksomheder, fortæller hun.

– Bornholm er blevet en aktiv, moderne kunsthåndværkerscene, siger hun.

Mette Duedahl, foto Rasmus Kvist Media

Besøg i værkstedet hos…

Af Joan Ø hrstrøm

Vibe Berland, foto Rasmus Kvist Media

Lisbethorborg, T foto Semko

Svend Holst-Pedersen, glaskunstner i Rø Glas kan ikke kun pustes. Det kan også støbes, som når den bornholmskfødte glaskunstner Svend Holst-Pedersen ved hjælp af sandforme omsætter synsindtryk til massive glasudtryk fra sit værksted i Rø.

– I en metalkasse fyldt med fugtig sandmasse, laver jeg aftryk med forskellige modeller, som kan være ansigter eller sjove træstykker, jeg finder i brændekurven. På den måde får jeg min form, som jeg efterfølgende kan fylde med flydende glas. Det svarer lidt til at gå på stranden, hvor fødderne sætter mærker i det våde sand, forklarer glaskunstneren, som dekorerer sine glasansigter med farve, mens hans ’Fossile træstykker’, som han kalder dem, får lov til at fremstå is-agtige i klart glas.

Det var først i en alder af 44 år, at Svend Holst-­ Pedersen besluttede at sadle om fra en efterhånden forudsigelig hverdag som butiksassistent i tyve år. I dag har han arbejdet med glas, siden han begyndte på Det Kongelige Akademi i 1997, og her er hverdagen aldrig ensformig, fortæller han.

– Jeg kan aldrig bruge den samme form to gange. For når kassen med sand og glas tages ud af afspændingsovnen, hvor det langsomt skal afkøle til rumtemperatur, er sandmassen helt tør og falder sammen i det øjeblik, værket tages op, forklarer glasmesteren.

– På den måde er mine ting unika – i ordets egentlige forstand.

Vibe Berland, keramiker med værksted i Svaneke Fra sit værksted i hjertet i Svaneke bearbejder Vibe Berland ler i lange baner, når hun med sin helt særlige pladeteknik folder, bøjer og bukker det på en måde, så det bliver til funktionelle, og dekorative, skåle og krukker.

– Mit kendetegn er netop, at jeg ikke drejer ret meget, men arbejder med plader af ler. Det giver nogle herlige muligheder for at lave alle mulige sjove former, fortæller keramikeren.

Særligt kendt er hun for sine ovale lågkrukker, som hun har kreeret i over 30 år, siden

hun som nyuddannet keramiker kom til øen i 1987 med en drøm om at kunne leve af håndværket. Og det har vist sig at bære igennem, for som hun siger ”er hun her stadig”, og den unikke bornholmske natur holder hende stadig til både øen og faget. – Jeg elsker den særlige natur. Flere af formerne i min keramik er inspireret af naturen.

Men naturens egne materialer tages også i brug, fortæller hun. – Hele vinteren har jeg eksperimenteret med lerets udtryk ved at blande det med granit, som jeg har samlet ved Vang granitbrud – det får et enormt smukt udtryk, siger den erfarne keramiker, der altid får idéerne i den direkte leg med materialet.

Lisbet Thorborg, keramiker med værkstedsplads på Møbelfabrikken i Nexø For Lisbet Thorborg kan idéerne derimod opstå på forhånd, før de afprøves, når hun for eksempel lader sig inspirere af forhistoriske lerfigurer og anatomiske tegninger af knogler, som hun fortolker til skulpturer og relieflignende værker, der alle er unika. Og form­sproget, forklarer hun, ligger i et spændingsfelt mellem det abstrakte og figurative.

– Når jeg modellerer mine figurer, er det med referencer til dyr og mennesker, som forenes i et fiktivt væsen, fortæller Lisbet Thorborg, der udover at forme sine værker også støber dem med en teknik kaldet ”sandstøbning”, hvor hun i sand laver aftryk af egne hænder og forskellige dyreknogler, som hun finder i naturen.

– Hulrummene støber jeg så med en porcelænsmasse, fortæller keramikeren, som her er særligt optaget af symmetriens figurative udtryk.

– Når vi ser noget symmetrisk, skaber vi ofte en association til noget levende – alene på grund af formernes symmetri. For eksempel har dyrs ryghvirvler noget symmetrisk og meget figurativt over sig. Det, synes jeg, er ret fascinerende, siger Lisbet Thorborg, der efter sin uddannelse i 2019 på Det Kongelige

Akademi har fået værkstedsplads på Møbelfabrikken.

– Det har været en god måde for mig at komme videre på efter studiet. Værkstedslejen er ikke så høj, og jeg har et godt netværk her på øen.

May Bjørn Riis, glaskunsthåndværker med værksted i Gudhjem I May Bjørn Riis’ glasværksted i Gudhjem pustes der heller ikke glas. Det formes som perler på en snor, når hun tålmodigt producerer de smukke perler i mange farver, størrelser og udtryk. Og arbejdet begynder altid med en idé, der så bliver udført med glasstænger og en gasbrænder, fortæller hun.

– Glasstængerne i forskellige farver kan kombineres, og ved hjælp af bordbrænderens flamme smeltes de over på en dorn. Det er en jernstang, hvorpå man gradvist bygger perlen

større ved at smelte mere og mere glas på, forklarer perlemageren, som forelskede sig i Bornholm lige fra begyndelsen, da hun – for 18 år siden – kom til øen for at uddanne sig som kunsthåndværker. Sådan har hun haft det lige siden, fortæller hun, og i sin kollektion af perler er hun også særlig glad for ‘Bornholmerperlen’, som hun laver med sand fra forskellige steder på øen.

– Gennem perlernes klare glas kan man tydeligt se, om det eksempelvis er sand fra Dueodde eller Gudhjem, siger May Bjørn Riis, der bruger perlerne til smykker som vedhæng og ringe. Udover at producere perler, arbejder hun også indimellem skulpturelt i et figurativt organisk sprog, hvor hun støber glas i gipsforme.

– Det håber jeg at kunne gøre i højere grad, efter jeg nu er flyttet til et større værksted, siger glaskunstneren.

BUTIK FOR BORNHOLMSK KUNSTHÅNDVÆRK Kirkegade 6, 3770 Allinge Butik Håndværket præsenterer et udvalg af det bedste bornholmske kunsthåndværk. I vores nye butik i hjertet af hyggelige Allinge, kan du opleve håndlavet og lokalproduceret Keramik, Glas, Smykker og Tekstil i verdensklasse.

Se mere på www.acab.dk/sommerbutik og følg os på @craftsbornholm og Facebook på Arts and Crafts Association Bornholm.

Klippeøens råstoffer giver kunsthåndværket karakter Af Joan Ø hrstrøm

Bornholm er rig på de råstoffer, man skal bruge som keramiker eller glaskunstner.

De giver farve og kant til de lokale kunsthåndværkeres værker.

Engang røg skorstenene på Rønnes mange lerfabrikker om kap, når leret blev brændt i datidens brændefyrsovne. For på Bornholm findes alle de vigtige råstoffer, som bruges indenfor keramik, og det er netop grunden til, at kunsthåndværkertraditionen er så velrepræsenteret på klippeøen, forklarer Jacob Bjerring-Hansen, direktør for Bornholms Museer.

– På øen findes alle lertyperne, inklusiv stentøjsler, men derudover også blandt andet granitten, som kan indgå i glasurerne, ligesom fabrikkerne også har haft brug for træ fra skovene til deres store brændefyrsovne.

Fabrikkerne, forklarer han, vandt frem fra 1700-tallet og nåede et højdepunkt omkring slutningen af 1800-tallet med flere hundreder ansatte på byens lerfabrikker, som dengang talte over 20. Men derfra begyndte røgen fra Rønnes lerindustri at stilne af i takt med den øgede konkurrence fra udlandet – især Østen og Sydeuropa, og Hjorths Fabrik var den eneste, som fandt en vej gennem den skærpede konkurrence fra udlandet,

forklarer han.

– Andre fabrikker som Søholm forsøgte uden held at effektivisere og udbygge produktionen, men Hjorths Fabrik overlevede ved at gå den anden vej og satse på høj kvalitet i de eksisterende lokaler, så man kunne justere op og ned i produktionen og i antallet af ansatte på stedet, alt efter hvilke heldige eller uheldige tendenser, man ramte ind i.

Kærlighed til håndværket Selvom der på Bornholm er alt det ler, man kunne ønske sig, udvindes der ikke meget ler i dag. – At udvinde ler og få den i den renhed, som man ønsker, er meget mandskabskrævende. I en lang periode kunne det bedre betale sig for fabrikkerne at købe leret fra udlandet, og det er der mange, der gør endnu, også på værkstederne, siger Jacob Bjerring-Hansen. Alligevel er der i dag en tendens, som peger tilbage mod rødderne, mener han. – At keramikkunsthåndværk også er en lokal produktion med lokale rå-

Anne Mette Hjortshøj, foto Rasmus Kvist Media

varer spiller en større rolle i dag for mange af producenterne i værkstederne og også på Hjorths Fabrik, hvor vi jo stadigvæk graver ler og indhenter ingredienserne til glasurerne, siger han og tilføjer: – Det er jo bæredygtigt, hvis man ikke skal transportere materialerne langtfra, men kærligheden til håndværket og historien tror jeg også spiller en større og større rolle.

Enkelhed og autenticitet For kunsthåndværkerduoen Rick Gerner og Johanne Jahncke, som både producerer glas og keramik, er produkterne i deres værksted hovedsageligt skabt ved brug af jord, for her er det netop de keramiske materialers historie og oprindelse, som har særlig interesse.

– Vi er i gang med at udarbejde en nordisk keramisk farvepallet ud fra jord opgravet i de nordiske landskaber – inklusiv Bornholm.

Vores arbejde går ud på at finde og bearbejde de stedsspecifikke materialer, som ved 1280 grader efterlader nuanceforskelle i farver og overflader i glas og på keramik, forklarer de.

– Det er en tidskrævende proces, som starter med en undersøgende tilgang, dernæst en jordnær og håndgribelig forarbejdning af det indsamlede materiale, hvorefter det oversættes til et konkret udtryk i keramik og glas. Denne fremgangsmåde tiltaler os, da den med sin enkelhed og autenticitet for os udgør en kontrast til vor tids kompleksitet og ofte uigennemskuelige fabrikationer.

Og ifølge parret tilfører det, at skabe farve i glas og på keramik ved brug af lokale materialer, også en ekstra dimension til udtrykket.

En genopdagelse Ifølge keramisk formgiver Anne Mette Hjortshøj har de lokale råstoffer på øen også særlig interesse.

Sammen med sin mand Jesper Lindstrøm og en japansk keramiker startede hun for snart ti år siden forskningsprojektet Bornholm Wild Clay Research Project. Resultater fra dette samarbejde vil kunne ses som en udstilling på Grønbechs Gård til sommer. Og med støtte fra Statens Kunstfond skal projektet desuden vises i Japan.

– Jeg bor næsten nabo til den gamle klinke-

fabrik og tramper rundt i ler hver morgen, når jeg lufter min hund i området. Det føles forkert på rigtigt mange måder at importere råstoffer fra andre steder i verden, når øen har denne helt særegne historie netop på grund af de råstoffer, jeg har brug for som keramiker. Der findes alt, hvad jeg skal bruge i mit råstoflager og glasurkartotek indenfor en radius af 10 kilometer, siger Anne Mette Hjorthøj, som har indrettet en ”lerfabrik” ved sit hjem på Agregård ved Hasle.

Forskningsprojektet går ud på at genopdage de råstoffer, som førhen blev opgravet og brugt på fabrikkerne, i en form, som passer til hendes udtryk og i hendes værker.

– Jeg er æstetiker og jagter smukke farver, strukturer og teksturer. Det kan man bruge meget tid på, forklarer Anne Mette, som kun har fået en endnu større respekt for de pottemagere, som førhen udelukkende brugte, hvad som var til rådighed omkring dem, i deres produktion.

Egetræ med personlighed Den lokale træsmed Hans-Henning Pedersen drejer skåle i alle størrelser og former, og for ham giver det også meget mere karakter til kunsthåndværket at bruge bornholmsk træ.

– Det føles rigtigt at bruge noget, der står her. Jeg bruger meget egetræ, og du kan ikke få noget egetræ, der er magen til det bornholmske. Vores egetræ er meget specielt.

Det er mere groft, siger træsmeden, der finder det amerikanske og tyske møbeltræ, som man ofte køber, kedeligt.

– Jeg vil have de sjove, siger han.

– Jeg kan godt lide dem, der er vokset ved kysten, de er lidt mere mishandlede, og det giver meget mere karakter. Den bornholmske eg har karakter i forvejen, og når jeg så går efter dem, der har haft en svær barndom, så får jeg som regel noget sjovt, siger Hans Henning Pedersen, som også bearbejder træet på en måde, så dets ”personlighed” får lov at skinne igennem.

– Jeg bruger våde og hele stykker. For når det våde træ tørrer, slår det sig, og det er det, jeg godt kan lide. Når træet tørrer, opstår der spændinger i træet. Så ændres formen. Som regel til en meget mere interessant organisk form.

https://www.instagram.com/mat-

Nordre Strandvej 2, 3730 Nexø ter_houseofcraft/ - @matter_houseofcraft

www.lovilisted.dk

Et helt unikt sammenhold I år kan Arts and Crafts Association Bornholm fejre 20-års jubilæum, og antallet af medlemmer stiger.

Af Joan Ø hrstrøm

Bornholm har en lang og rig tradition for at tiltrække virkelystne kunsthåndværkere – både på grund af alle de råstoffer og materialer, der findes på øen, men også fordi den spektakulære og kontrastfyldte natur er en stor inspirationskilde for mange, ligesom miljøet for kunsthåndværkerne på øen længe har haft et godt ry for god kvalitet. Gennem de sidste to årtier har mange af dem samlet sig i Arts & Crafts Association Bornholm, og når kunsthåndværkerfolket i dag – stadig i stigende grad – ser mod Bornholm, skyldes det ikke mindst det særlige sammenhold, miljø og fællesskab, foreningen er med til at skabe, mener Maja Frendrup, der udover at være keramiker også er nuværende formand.

– Vi ser ikke hinanden som konkurrenter, men som kollegaer, og det tror jeg egentlig

er ret unikt. Vi fokuserer på de store fordele, der er i, at vi tilsammen har så meget forskelligt at byde på.

Stærkere sammen I år kan foreningens cirka 70 medlemmer, som tæller alt fra keramikere og glaskunstnere til smykke- og tekstildesignere, fejre foreningens 20-års jubilæum, og det er stadig troen på, at de som fællesskab kan mere, der binder dem sammen.

– Vores ambition er at styrke kunsthåndværket på øen, og det gør vi bedst ved at stå sammen som virksomheder i et fagligt netværk gennem de aktiviteter, vi laver. Det kan være alt fra tværfaglige kurser og helt almindelig sparring til, at vi sammen arrangerer udstillinger rundt om i verden. Sammen er vi meget stærkere. Det er der slet ikke nogen tvivl om, siger formanden og peger dermed også på

den grundtanke, som kunsthåndværkerforeningen i sin tid blev bygget på, da tekstil- og modedesigner Bente Hammer, sammen med Maibrit Jønsson og Lenny Goldenberg, stiftede foreningen tilbage i 2002.

– Hele kunsthåndværket blev løftet, fordi vi stod sammen, siger Bente Hammer.

Visionær borgmester Den daværende visionære borgmester Birgit Rasmussen i Hasle kommune, udnævnte Hasle til at være kunsthåndværkets by og fyrtårn.

– Dette gjorde, at vi tre kunsthåndværkere satte os sammen og sagde: Det er nu! For med en forening ville det blive nemmere for politikerne at samarbejde med kunsthåndværkerne.

Og effekten af at samle sig viste sig hurtigt, husker hun.

– Med et fællesskab og visioner kunne fonde se mulig-

hederne og vi fik vores egen fælles hjemmeside og et fast tilhørsforhold til Grønbechs Gaard, med egne rum og en fast udstilling hvert år.

– Vi var kun 28 til at starte med. For det, der også lå os rigtig meget på sinde, da vi startede foreningen, var, at vi skulle have en høj kvalitet, siger Bente Hammer, som aldrig selv er gået på kompromis med håndværket, når hun inspireret af det farveglade og storblomstrede univers, som var i tiden, designede sine mønstre på hvide stoffer af både uld, silke, hør og bomuld.

Men skulle kunsthåndværkerforeningen selv til at bedømme kvaliteten af hinandens håndværk, ville det skabe gevaldige skår i sådan et miljø, fortæller tekstildesigneren.

– Derfor har vi altid haft et eksternt bedømmelsesudvalg som har bedømt alle medlemmerne, og det har givet ro i foreningen.

En kvalitetsstempling Tekstildesigner Stine Godt er blandt de nyeste medlemmer af Arts & Crafts Association Bornholm. Hun lægger vægt på, at medlemmerne optages af et panel af professionelle fagfolk.

– Det giver ens håndværk en kvalitetsstempling, som for mig har været vigtig.

Derudover er det også i høj grad det lokale netværk, som har trukket hende i retning af foreningen, som hun i bogstavelig forstand har vævet sig ind i.

– Jeg er uddannet skrædder langt tilbage og har blandt andet gennem mit arbejde i film- og teaterbranchen i København arbejdet med tekstiler i 20 år. Men det var først, da jeg flyttede herover i 2017, at jeg kom til at håndvæve.

Det åbnede virkelig op for mit egnet kreative univers, fortæller Stine Godt, som udover at håndvæve også arbejder

med egne strikdesigns i bornholmsk merinould.

Gennemgående for hendes udtryk er, at det altid er inspireret af naturens farver, strukturer og stemninger, men ofte også et kulturelt og historisk billedmateriale. Hendes håb er, med tiden, at kunne sætte sit aftryk indenfor boligindretning og livsstilsprodukter.

Og undervejs er det vigtigt at kunne sparre med andre i et fagligt fællesskab.

– Vi kæmper alle med nogle af de samme udfordringer. Det kan for eksempel være Instagram og de sociale medier, at nå ud uden for øen og at skulle klare sig i vintersæsonen.

Men ifølge Stine Godt giver fællesskabet også en naturlig grobund for samarbejder på tværs af materialer og virksomheder, – Det er for mig personligt utrolig spændende og givende, siger hun.

Stine Godt, foto Justine Høgh

2.

3.

1.

5.

4.

6.

7.

8.

11.

9.

10.

Bornholm inspirerer 1. Strikket trøje, Kokolores, Svaneke.

2. Bornholmerur, Mie Mølgaard Ceramics, Rønne.

3. SKY lamper, Pernille Bülow, Svaneke.

4. Kande, Bornholms Keramikfabrik, Nexø.

5. Vase, ab hånd anette bjerregaard, Svaneke.

6. Pude, Iben Birch Bech, Tejn.

7. DOME ring, Anne Gro Smykker, Rønne.

8. Vase, Maja Frendrup Keramik, Sandvig.

9. Vase, Baltic Sea Glass, Gudhjem.

10. Fad, Vibe Berland, Svaneke.

11. Glas objekt, Mia Lerssi, forhandles hos Bornholms Kunstmuseum, Rø.

Foto: Semko

Slip løs din indre kunsthåndværker På Bornholm kan du sammen med familien eller vennerne komme helt tæt på flere af de materialer, som bruges af øens kunsthåndværkere. Gå på opdagelse i glasurer, keramikkens klassiske drejeteknik eller mosaikkunstens hemmeligheder.

foto: Semko

Af Joan Ø hrstrøm

Komponer din egen mosaikkunst af gamle genbrugsskår eller mærk ler forme sig mellem dine hænder på drejeskiven og opdag, hvordan forskellige glasurer spiller sammen, når den brændte keramik skal dekoreres.

På Bornholm er mulighederne mange, hvis du ikke kun ønsker at bese og forbruge kunst og kunsthåndværk. For på flere af øens værksteder kan du selv få fingrene ned i materialedejen, når kunsthåndværkere byder op til en kunstnerisk leg, alt imens de guider dig gennem nogle af de arbejdsmæssige processer og æstetiske overvejelser, som ligger til grund for godt kunsthåndværk.

Mal med glasurer Hos Hejfabrik i Rønne, som ligger i lokaler, der tidligere husede Hasle Klinker, kan små som store være med. Her i det levende værksted har keramiker Rikke Wulff på forhånd produceret keramik i forskelige størrelser med alt fra lysestager og smykkeskåle til vaser til kopper og skåle, som står klar til at blive dekoreret af de besøgende med en eller flere af værkstedets i alt 30 forskellige glasurer. Slip din indre malermester løs, og find - med inspiration fra Rikke Wulff - ud af, hvad der sker med udtrykket, når glasurerne mikses, blandes og påføres på forskellig vis. Og er du tilfreds, kan de glaserede værker brændes og købes med hjem.

Drej keramik Hos Hejfabrik kan du også dreje din egen keramik og blive klogere på det bløde materiale. For hvordan formes ler, mens det kører rundt i høj fart på drejeskiven? Det giver Rikke Wulff også indsigt i på et af hendes kurser, hvor hun selv demonstrerer, at der er forskellige muligheder for, hvad man kan gøre med leret på drejeskiven, for at den former sig velvilligt mellem fingrene, ligesom hun giver gode råd undervejs.

Under tagbjælkerne i det hyggelige loftsværksted på Hjorths Fabrik i Rønne kan du ligeledes, under kyndig vejledning af dygtige keramikere, prøve kræfter med grundprincipperne indenfor keramikkens drejeteknik.

Som en del af kurset kan du få brændt og glaseret et af dine selvdrejede mesterværker.

Lav værk af gamle skår Hos Gitte Helle i Containerjuvelen i Svaneke kan du også få et værk med hjem. Her laves værket ud fra en kæmpemæssig bunke af forskelligartede skår fra gamle tallerkner og fade, som kunstneren, Gitte Helle, har samlet på gennem en lang årrække. På kurset, som ikke kræver nogen forhåndskundskaber, kaster Gitte Helle lys over begrebet komposition, og hvad du kan overveje, når du komponerer dit billede, ligesom hun både guider og opmuntrer undervejs i processen mod dit eget personlige værk.

Smykker af poesi natur og historie

Smykker er mere end juveler, ædelmetaller og ren æstetik. Det viser tre af øens dygtige smykkekunst nere, som udfordrer de klassiske materialer med alt fraplexiglastilsilke.

Af Joan Ø hrstrøm

Når vi bærer smykker, tilfører vi ikke kun vores udtryk et æstetisk element. Vi iklæder os noget identitet. Men smykkekunst kan også være spændende stykker af fortællinger, som vi kan bringe med os overalt, mener Rikke Lehrskov, der er guldsmed og smykkeformgiver.

– Jeg synes, smykker er spændende, fordi man kan komme dem på kroppen. Andre kunstformer kan det være svært at tage med sig ud i verden. Men smykker tager vi på og med os, siger smykkeformgiveren, som ofte bringer et element af humor ind i sine smykker, når hun for eksempel laver øreringe formet som små vandhaner eller brocher, der ligner brændte tændstikker med titlen ’Been burned’.

– Smykker kan også være med til at skabe dialog, når man pludselig bliver spurgt, om man har behov for at hælde vand ud af ørerne eller om man mon er blevet brændt af, forklarer Rikke Lehrskov, som også bruger smykkefaget mere statementbåret som kunstneriske udtryk, der fortæller, hvad hun har på hjerte.

Og inspirationen får hun både fra materialer, tematikker og samtaler med andre kunstnere.

Selvom hun er guldsmedeud­ dannet, arbejder Rikke Lehrskov mest med sølv kombineret med både ædle materialer, men også uædle som for eksempel træ, glas og glimmer.

Nogle gange får guldsmeden lov til at bestemme lidt mere, fortæller hun, og så bliver det nogle lidt mere stramme og

æstetiske smykker, der kommer ud af det.

– Jeg har kærlighed til det klassiske håndværk og har stort fokus på de små detaljer. Og arbejder ofte ud fra klassiske smykkeplaceringer og former, som eksempelvis den klassiske medaljon, siger Rikke Lehrskov.

Et stykke af klippeøen Guldsmed Anders E er, som klassisk uddannet guldsmed og designer, optaget af den nordiske designtradition og et minimalistisk formsprog.

– Jeg henter blandt andet inspiration i den bornholmske natur, når jeg designer smykker. Det kan være alt fra overfladerne på klipperne, sprækkedalene og knopperne på træerne, forklarer Anders E.­­ I sin seneste kollektion af vi-

Rikke Lehrskov, foto Rikke Lehrskov

Foto Rikke Lehrskov

Rikke Lehrskov, foto Rikke Lehrskov

elsesringe netop har hentet inspiration fra overfladestrukturer på bark, klipper, bølger og i sandet på stranden, ligesom han i de seneste smykker også har integreret rå kvartskrystaller fra øen. Køberne bærer dermed en unik og oprindelig del af øen på kroppen, og besøgende kan på den måde få en lille del af Bornholm med hjem.

– Et smykke må gerne fortælle en historie eller rumme en særlig betydning, mener han.

Kroppen som landskab Naturen er også en rig inspirationskilde for smykkearki-

tekt Mikala Mortensen. Men idéerne kan også opstå i hendes intuitive leg med materialerne, ligesom det kan være kroppen, set som landskab, der giver fantasien næring, forklarer hun.

– I mine smykkedesigns har jeg ofte tænkt på, hvad kroppen selv inviterer til. Det gælder for eksempel i mit halssmykke ’Pink Brain’, som er en moderne fortolkning af den klassiske medaljon. Her falder smykkets kæder smukt og feminint, når det bæres.

Men kroppens sansninger er også inspiration til min ring ’Soft Touch’, der smyger sig

om fingeren og inviterer ringbæreren til at mærke fordybningen i materialet, fortæller Mikala Mortensen Udover at være ædelmetalformgiver har hun en baggrund som både arkitekt og konceptdesigner for LEGO, og det skinner igennem, forklarer hun.

– Udtrykket er enkelt og grafisk med en poetisk kant. Ofte kombinerer jeg sølv og guld med detaljer af plexiglas, silke, snor, læder, som med sine farver eller stofligheder er med til at fortælle den historie, jeg ønsker.

KERAMIK WORKSHOPS Prøv at male med glasur eller at dreje fra 160 kr.

Besøg showroom/butik på Rabækkevej 1, Rønne eller hjemmesiden www.hejfabrik.dk

Figuriner flytter ind på Hjorths Fabrik Af Joan Ø hrstrøm

Miniatureægurer i porcelæn og stentøj vinder igen frem i boligindretningen og på Hjorths Fabrik, der er aktuel med en dialog udstilling, hvor gamle og nye værker taler sammen.

Gitte Helle, foto Anders Beier

Alle kender H.C. Andersens eventyr om Hyrdinden og Skorstensfejeren, der begge var af porcelæn. I fagsprog kaldes de små porcelænsfigurer også ”figuriner”, og som H.C. Andersens eventyr viser, går traditionen for miniaturefigurerne langt tilbage. Mange husker sikkert også de små porcelænsfigurer af folk og fæ, der prydede bedsteforældrenes hjem på skabe og vitriner. En overgang blev de dømt ude som dårlig smag. Men nu er de på vej tilbage i vores bevidsthed, mener leder af Hjorths Fabrik, Karina Skibby, som har kurateret den aktuelle særudstilling ’Figuriner’ på Hjorths Fabrik i Rønne.

– Da vi for nogle år siden genoptog en figurineflodhest af Gertrud Kudielka, som vi har mange figuriner af, helt tilbage fra 1930erne, var folk helt vilde med den. Og i forbindelse med udstillingen her genproducerer vi en anden af hendes små kvindefiguriner, fortæller Karina Skibby.

– Det ligger i tiden at lave stilleben og tableauer, hvor man mikser gammelt og nyt. På den måde tror jeg, at figurinen er tilbage i

den moderne boligindretning.

Måske er den kongelige porcelænsfigur stadig lidt vovet, men den tror jeg også kommer tilbage. For der sker noget, når man ser tingene i en anden sammenhæng.

Barndomsminder som byggeklodser Det gør man netop også i særudstillingen, hvor historiske og samtidige værker som noget nyt bringes sammen i en dialog med Hjorths gamle og meget naturtro figuriner overfor værker af fire samtidskunstnere, hvor udtrykket er mere tolkende og fabulerende, forklarer hun. Det ser man ikke mindst hos keramiker Malene Hartmann Rasmussen, som bevæger sig i det narrative univers. I udstillingen deltager hun med det ældre værk ’Fantasma Totem’, der oprindeligt blev vist under Istanbul Art Biennial i 2019. Her dannede totempælen centeraksen i installationen Fantasma [Ghost], der var udformet som et slags tempel, som hun dedikerede til sine afdøde forældre og mindet om en svunden tid med børneværelset

som grundlag for installationens layout. Men her er det menneskestore værk bragt ind i en figurinekontekst, hvor det i samspil med forlægget – en lille model i figurinestørrelse – berører et af kunstnerens kendetegn.

– Skala er noget, der optager mig meget i mit virke. Mit ønske er at vække en følelse af at være lille og føle, at verden er ganske stor.

Inspireret af børneværelsets byggeklodser, forklarer Malene Hartmann Rasmussen, som har bygget totempælen op omkring sine egne barndomsminder med referencer til både tøjdyr, vampyrer og Barbapapa-figurer.

Porcelænsfigurer i nye klæder Hos Gitte Helle fra Containerjuvelen i Svaneke, som er en af de to lokale udstillere, gribes der også fat i et genkendeligt univers.

– Nemlig de ikoniske porcelænsfigurer. Men her er de forvandlet til ”figurligheder”. For med humor og underfundighed har hun omdannet de klassiske figurer til nye over-

raskende udtryk, hvor der vendes op og ned på det, vi tror vi ser. Således har dyrefigurer fået menneskehoveder, og menneskefigurer har fået dyrehoveder, ligesom flere har fået små håndmodellerede accessories, som et kamera eller skateboard.

– Mange af figurerne er lavet så spidsfindigt, at du tænker: ”Den ged har altid siddet på den bagers hoved”. Men ved nærmere eftersyn kan man jo godt se, at det har den jo ikke, siger Gitte Helle som håber at gøre folk mere opmærksomme på, hvad det er, de går og ser. – Nogle gange går man lidt sløvt rundt i verden. Man tror man ved, hvad man ser. Det er klart i det felt, at jeg synes, det er sindssygt sjovt at arbejde. Med udstillingen ’Figuriner”, håber Karina Skibby således, at folk vil se figurinen i et nyt lys.

– Jeg håber, at folk for øjnene op for, at figuriner virkelig kan noget, også i dag. Både de historiske, og de samtidige, som absolut har noget på hjertet. At man ser det og opdager det.

Gitte Helle, foto Søren Rønholt

cassiusclay Agregård · Aabyvej 4 · Nyker · 3700 Rønne

Anne Mette Hjortshøj

Tekstil Brænderigænget 4 3740 Svaneke www.kokolores.dk

cassiusclay.dk

Ann-Charlotte Ohlsson

Keramikkens

Grand Old Lady Som barn følte Gerd Hiort Petersen sig som detumuligebarn.Alligevelharhunformåetat dreje og modellere det vidt med en imponerende keramikerkarriere, siden hun som ung fandt hjem til leret.

Af Joan Ø hrstrøm

Gerd Hiort Petersen, foto Anders Beier.

Som barn holdt Gerd Hiort Petersen meget af at tegne og male. Derfor drømte hun tidligt om at blive enten grafiker eller maler. Alligevel blev det leret, som kom til at forme hendes fremtid, fortæller den bornholmske keramiker, som husker, hvordan hun gennem sit venskab med klassekammeraten Ursula Munch Petersen en dag kom på besøg i kunstnerhjemmet hos maleren Poul Høm og keramikeren Lisbeth Munch Petersen i Gudhjem. Her fik hun lov til at lege med det bløde materiale, og det drejede hurtigt drømmen i en anden retning.

– Der gik én dag, og så var jeg helt betaget af det. Keramikeren Michael Andersen, som var ven med mine forældre tilbød, at jeg i nogle uger kunne komme i lære på hans keramikfabrik, Michael Andersen & Søn i Rønne. Og jeg blev fuldstændig fascineret af leret og sagde, at jeg ville være keramiker. Der var

jeg 17 år, fortæller Gerd Hiort Petersen.

Et malerisk og grafisk udtryk Herfra forfulgte hun passioneret keramikerdrømmen med to års værkstedslære hos Michael Andersen & Søn, et ophold på Akademie für angewandte Kunst i Wien, før hun i en årrække uddannede sig på Kunsthåndværkerskolen i København. Sin endelige oplæring afsluttede hun som frit arbejdende kunstner på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København i perioden 1965-1973, hvor hun også mødte sin mand, Hans Munck Andersen. Sammen vendte keramikerparret i 1973 tilbage til fødeøen. Her har Gerd Hiort Petersen fra deres hjem i Rø, side om side med gemalen, forfinet sit kunstneriske udtryk som unikakeramiker, som altid har løbet i to primære spor, forklarer Hans Munck Andersen.

Foto Anders Beier

– Med de to materialer, stentøj og porcelæn, har hun arbejdet i to retninger. I porcelænet, som hun drejer, arbejder hun meget grafisk, hvorimod hun med stentøjet, som hun modellerer op, arbejder meget malerisk og skulpturelt.

På den måde er der i keramikken en rød tråd tilbage til barndommens kreationer, mener Gerd Hiort Petersen.

– Det, at jeg først ville være maler og grafiker og har malet og tegnet så meget, tror jeg har været med til at bestemme mine udtryk.

Blev venner med Hundertwasser Inspirationen finder hun altid hos sig selv i sit egne arbejder.

Alligevel er der en kunstner, som har gjort særligt indtryk på hende, indrømmer hun.

– Under mit ophold i Wien som ung, mødte jeg kunstneren Hundertwasser. Vi sås igennem et halvt år. Han blev

også forelsket i mig, men jeg blev det ikke i ham, griner hun. – Men alligevel blev vi gode venner. Og han påvirkede mig meget. Han arbejdede på en måde, som gjorde fantastisk indtryk på mig. Han var en stor inspirationskilde, siger Gerd Hiort Petersen, som efterfølgende lod sig inspirere af den østrigske kunstners akvareller i sine egne keramiske dekorationer.

I dag kan Gerd Hiort Petersen se tilbage på en imponerende og spændende kunstnerkarriere, hvor hun har brændt sig fast med sine unikaværker, som har sat deres aftryk på udstillinger i både Amerika og Europa, ligesom hun gennem sit keramikerliv har modtaget flere hædersbevisninger og legater for sin kunst og sine kirkeudsmykninger. Her på Bornholm har hun lavet et kors til Rø Kirke og en stor reliefserie til Ibs Kirke, som skildrer skabelsen.

Det umulige barn i søskendeflokken På den måde synes hun også selv, at livet som keramiker har været ret fantastisk, når hun i dag ser tilbage, fortæller hun. – Jeg var meget dum i skolen. Vi var fire søskende, og jeg var det umulige barn, griner hun. – Så jeg fandt hurtigt ud af, at det var det, som jeg ville. At jeg har et godt navn, er jeg da lykkelig for i dag – især når man var den, der ikke var noget, men så pludselig blev man til noget.

Men selvom hun for længst har bevist, at hun er keramikkens Grand Old Lady, og med sine egne ord, er en ”ældgammel dame på snart 85”, arbejder hun stadig lige meget.

– Jeg elsker jo at arbejde med ler. Det kan jeg slet ikke undvære, siger hun.

– Jeg var netop på vej over i værkstedet, da du ringede, griner lermesteren.

Bornholm inspirerer 1 . Silkekjole, Gevandt, Rønne.

2 . Nexø vase, Oh Oak hos Matter, Nexø.

3. Halssmykke, Wiwolo Studio, forhandles hos Postgade 21 , Svaneke.

4 . Flaske, Gerner Jahncke, Nexø.

5. Bornholmerperlen, MayBforyou, Gudhjem.

6 . Potte, Anne Mette Hjorthshøj, Cassius Clay, Rønne. . 7Lågkrukke, Anette Leegaard hos Skuret, Nexø.

8 . Lysestage, Mette Duedahl, Listed.

9. Kopper, Alexandru Murar hos Skuret, Nexø.

10. Krukke, Eva Brandt, Rønne.

1 . Ring, Rikke Lehrskov, forhandles hos Grønbechs Gaard, Hasle.

12 . Vase, Ann Charlotte Ohlsson, Cassius Clay, Rønne.

Bornholms Craft Weeks viser, hvorfor øens kunsthåndværk er i verdens­klasse Af Joan Ø hrstrøm

Til efteråret forvandles øen til et sandt paradis for alle, der elsker kunsthåndværk, når Maker’s Island for andet år fejrer den seks uger lange kunsthåndværkerfestival.

Ekkoet fra Bornholms solide kunsthåndværkertradition og lange række af kompetente kunsthåndværkere er nået langt udover landets grænser og har kastet masser af positiv opmærksomhed tilbage. Blandt andet med den prestigefyldte titel; World Craft Region, som øen som første region i verden fik tildelt i 2017 af World Craft Council. Og til efteråret kan du netop opleve det bedste indenfor bornholmsk kunsthåndværk, når Maker’s Island for anden gang afholder den seks uger lange festival Bornholm Craft Weeks, der finder sted fra den 10. september frem til 23. oktober.

– Det er et arrangement, som både henvender sig til kunsthåndværkinteresserede fra hele verden, professionelle kunsthåndværkere og fagfolk fra institutioner og museer, men også lokale bornholmere og helt almindelige mennesker, der bare vil opleve Bornholm, fortæller Torsten Engsig, der er forretningsudvikler på Destination Bornholm og en af kræfterne bag den seks uger lange event.

Programmet, fortæller han, spænder over alt fra workshops, masterclasses og åbne værksteder til tematiske og faglige events, særarrangementer og specialudstillinger på Grønbechs Gaard og på Bornholms Kunstmuseum.

– At Bornholm har fået titlen World Craft

Region er både en hædersbevisning og en anerkendelse af at kunsthåndværket på øen er i verdensklasse, siger Torsten Engsig.

– Og med festivallen vil vi gerne vise, hvorfor øen har fået den udmærkelse.

Åbne værksteder For Dorthe Paulsen, der udover at være sekretariatsleder for Maker’s Island også er projektleder af Bornholm Craft Weeks, handler det også om at gøre kunsthåndværk nærværende. At komme tæt på og bagom. Netop derfor er de åbne værksteder også en vigtig del af festivallen, forklarer hun.

– Her inviteres de besøgende ind til en oplevelse af, hvad det vil sige at være kunsthåndværker. Hvordan arbejdes der med hænderne og materialerne, og hvilke processer ligger der for eksempel bag en kop eller tallerken eller et unikaværk?

Det kan man få en viden omkring, siger Dorthe Paulsen, der også håber, det vil give folk en større forståelse for, hvorfor håndlavet bornholmsk kunsthåndværk koster lidt mere end noget, der er industrielt fremstillet.

– Så det er en event, der bringer kunsthåndværk frem i lyset, hvor dørene til både værksteder og institutioner bliver åbnet. Det er en hyldest til kunsthåndværket og branchen,

Craft Weeks, Forces, foto Kristoffer Linus

En helstøbt spiseoplevelse kræver unikt håndværk Kokkene på landets gourmetrestauranter bruger i stigende grad bornholmsk kunsthåndværk, når maden serveres. Det gavner begge parter

Foto: Semko

Geranium,RasmusKofoed,fotoClaesBech-Poulsen

Gourmetrestauranter og bornholmske kunst­­håndværkere har indenfor de seneste år for alvor fået øjnene op for hinanden, og det er der en god grund til, mener den bornholmske glaspuster Maj-Britt Zelmer Olsen, som har gjort det til sin primære opgave at levere glastallerkener og glasskåle til flere af landets gourmetrestauranter – blandt andet Geranium i København.

– På nogle punkter ligner kokkens og kunsthåndværkerens verden hinanden utrolig meget, og på andre punkter er der også en del modsætninger, som man skal have til at mødes. Men det med stoltheden over kvaliteten og nørderiet har vi til fælles. Så på den måde giver samarbejdet også god mening. Det er fagnørderi med to forskellige ”materialer”, som kan få det bedste frem i hinanden.

God reklame og sjove udfordringer Rent reklamemæssigt er det heller ikke af vejen at have sine ting stående på bordene ude blandt spisefolket. For det giver potentielle kunder. Men det allersjoveste er, når man bliver udfordret på fagligheden, mener hun.

– Til Geranium har jeg udviklet nogle ting, som kun er deres. Det er dér, hvor det bliver rigtig sjovt, synes jeg. For på den måde laver jeg nogle ting, som jeg ellers aldrig ville have tænkt på, fordi der for eksempel er en ret, der skal stå på en bestemt måde eller se ud på en bestemt måde.

Produktionsmæssigt giver samarbejdet med gourmetrestauranter også god mening, mener hun.

– I en butik ved man ikke, hvad folk køber. Det er det gode ved restauranten. Her får man bestillingen på forhånd, inden det produceres, forklarer Maj-Britt Zelmer Olsen, der som glaspuster arbejder med sand og metaller i kombination med glasset, så det får et naturligt udtryk.

– Jeg bruger næsten aldrig farve i mine ting.

Det er næsten altid klart glas i kombination med enten sand, metal eller vulkansk aske. Det er nok også det, der gør, at mange kokke godt kan lide mine ting, fordi de spiller sammen med maden uden at overdøve.

Maden får et løft På Stammershalle vil man gerne have Bornholm på tallerkenen med lokale råvarer. Derfor giver det god mening, også at få bornholmsk kunsthåndværk på bordene, så mad og service spiller sammen, fortæller hotellets køkkenchef, Steffen Thomsen, som har valgt den lokale keramiker, Sarah Oakman til opgaven.

– Hun laver noget andet end det klassiske. Og så er hun ikke bange for at prøve noget nyt.

Når jeg har en idé, går hun bare i gang med at eksperimentere. For eksempel har det været vigtigt for mig at få noget modspil ind på tallerkenen, så den ikke minder om en, man ville kunne købe i for eksempel Ikea, siger køkkenchefen.

– Vi har fået lavet stellet, så det i farverne passer til havet og græsset udenfor hotellet, ligesom vi har en tallerken, der minder lidt om stranden med en hvid sandkant. Det er ret fantasifuldt at kigge på. Og så løfter det også niveauet på maden. Man kan se, at det er unikt håndværk. På den måde spiller mad og stel også sammen.

En helhedsoplevelse Ifølge Sarah Oakman er det netop det, som måltidet handler om. At skabe en helhedsoplevelse fra start til slut, hvor det hele hænger sammen. Og når man går sammen i et samarbejde, hvor hver især er ekspert på sit område, opstår der ting, som ikke var opstået ellers, forklarer keramikeren.

– I mit samarbejde med Stammershalle har jeg brugt køkkenchef Steffen Thomsen som sparringspartner. I de skåle, som jeg har lavet specifikt til Stammershalle, er produkterne designet ud fra farverne i naturen omkring hotellet. Så det man ser på, imens man spiser, bliver spejlet i servicet. På den måde er keramikken kommet til at spille fint sammen med mit eget brand som keramiker, hvor jeg i forvejen lader mig inspirere af den lokale natur.

Således udvikler man sig også som kunsthåndværker, forklarer hun.

– For det handler lige så meget om at kunne fortolke restaurantens brand og få det sammenflettet med sit eget udtryk. Så det løfter hinanden.

Meningsfuld symbiose For den bornholmske keramiker giver det lokale samarbejde også god mening på et andet plan. – Jeg arbejder også med restauranter uden for øen og internationalt. Men det giver mening på en anden måde at arbejde sammen lokalt. Selvom vi har hver vores projekt, har vi også et fælles projekt, der hedder projekt Bornholm. Det handler også om at styrke det lokale ved at hjælpe hinanden på øen, siger Sarah Oakman, som netop oplever

et øget salg ved at have sine produkter placeret lokalt. – Når min butik ligger i nærheden af restauranten, er det nemt for folk at tage direkte derfra og hen i butikken.

For Daniel Kruse, som er køkkenchef på Det Røde Pakhus i Rønne, giver det også rigtig god mening, at man på øen arbejder sammen mellem felterne.

– Bornholm er lige nøjagtig den form for symbiose og grunden til, at øen har den succes, tror jeg.

Den anden ting er, at det er en form for autenticitet omkring den ø, vi er på, siger køkkenchefen som længe har haft bornholmsk kunsthåndværk på bordene. Men i Det Røde Pakhus bruges der ikke kun én slags kunsthåndværk, fortæller han.

– Jeg bruger mange forskellige glaspustere og keramikere, ligesom vi også bruger træ, når vi serverer snacks og smørrebrød. Ofte er det også den enkelte tallerken, der kan definere den mad, vi laver, og nogle gange kan det også være omvendt. Og kunsthåndværkerne, som jeg samarbejder med, er gode til at lytte til mine ønsker. Der er plads til leg.

Maj-Britt Zelmer Olsen, foto Filip Gielda

Maj-Britt Zelmer Olsen. foto: Semko

Porcelænsbryllup med det hvide guld Af Joan Ø hrstrøm

Klippeøen vrimler med dygtige porcelænsmagere med hverderesteknikkerogidéer.Detvisesogsåpåenjubilæ umsudstilling for Arts and Crafts Association Born I anledning af de 20 år, kunsthåndværkerne har holdt sammen i Arts and Crafts Association Bornholm, arrangeres en udstilling med titlen Porcelænsbryllup. Udstillingen kan opleves hos Matter på Nexø havn i perioden 7.

- 28. oktober og viser arbejder med fokus på porcelænets egenskaber, samt fortolkninger af porcelæn gennem andre materialer.

For flere af øens kunsthåndværkere er porcelænet, i sig selv, dog et materiale med masser af muligheder. Det gælder blandt andre brugskeramiker, Mie Mølgaard, som skaber alt fra kopper og tallerkener til ure, krukker og smykker i en vifte af forskellige pastelfarver, og selvom hendes keramik er alt andet end hvid, er det stadig den hvide farve, som fascinerer.

Stammer fra Japan – Den hvide farve er netop grunden til, at jeg kan få de klare farver frem i mit porcelæn, siger hun og uddyber med et billede fra malermesterens verden. – Blander du farve i hvid maling, bliver den klar, men hvis du blander farver i en grå, bliver den grumset.

Og alle andre lertyper er som den grå maling.

Porcelæn er den eneste lertype, som har den rene hvide farve.Indenfor keramikkens verden anses porcelæn også som det ypperste

materiale, forklarer hun.

– Det er det sværeste at arbejde i. Og i sin tid var det også det sværeste at få fat i. Derfor blev det også kaldt det hvide guld. Det kom fra Japan, og i Europa havde man problemer med at finde opskriften. Man prøvede at efterligne det ved at lave fajance, for at få det hvidt, men det blev aldrig helt hvidt på samme måde som porcelæn. På den måde er der også noget mytisk over porcelæn, som jeg synes er meget fint, siger Mie Mølgaard.

En skrøbelig arbejdsproces Men det kræver sit at skabe et stykke porcelæn. For porcelæn ”har nemt ved at slå sig og slå revner under brændingen”, fortæller porcelænsmageren, som dermed måske også belyser, hvorfor 20 års ægteskabeligt sammenhold har fået navnet porcelænsbryllup.

– Arbejdsprocessen er frygtelig skrøbelig, siger hun.

– Selv arbejder jeg med en støbemasse, altså flydende porcelæn, som opfører sig anderledes end en plastisk porcelænsmasse, som er fast ler. Men drejer man i porcelæn, er det fuldstændig som at dreje i smør. Det kræver en håndværksmæssig kunnen, udover det sædvanlige, siger hun og peger dermed på sin porcelænskollega Simon Koefoed, som

foto: Semko

startede ud med at dreje brugsting i plastisk porcelænsmasse.

Geometriske værker af porcelænsplader

Selvudviklede teknikker med ballon

For Heidi Hentze, der arbejder med porcelænsmaterialet på en helt tredje måde, er det også materialets translucente egenskaber, som undersøges. Derfor bruger hun udover farvet porcelæn også benporcelæn, som er ekstra gennemskinnelig. Men overordnet set er det materialeforsøg og viden, der især driver arbejdet med porcelænet, forklarer hun.

– Jeg har fundet en metode, som jeg har valgt at arbejde med, og den teknik giver nogle begrænsninger, men også nogle unikke muligheder, fortæller porcelænskunstneren, der laver sine egne ultratynde porcelænsplader, som hun skærer ud og sætter sammen til geometriske unikaværker, som man for eksempel kunne se det på Ceramic Context biennalen i 2018, hvor hun deltog med tre store diamanter i farverne orange, lyserød og dueblå. – Pladerne samler jeg lidt ligesom, hvis man samlede pap, men hvordan jeg laver pladerne er en lille fabrikshemmelighed, siger Heidi Hentze.

De seneste ti år har Simon Koefoed dog kreeret ultratynde unikaskåle, og det kræver helt andre teknikker, forklarer han.

– De allertyndeste ting, jeg laver, støber jeg.

Men hvor Mie Mølgaard laver en indvendig støbning i en gipsform, laver jeg enten porcelænsplader, som jeg kommer på en ballonform, eller også støber jeg direkte med ballonen som indvendig form.

I sin tid var det blandt andet materialets ”lækre hvide farve”, som var grunden til, at Simon Koefoed valgte at arbejde i porcelæn.

– Den rene hvide farve får glasurernes farve til at lyse op. Samtidig er det et stærkt materiale på den måde, at man kan tillade sig at lave mere elegante og tynde ting, forklarer porcelænsmesteren, som efterhånden også så muligheder i materialets translucente karakter.

– Derfor arbejder jeg i de allertyndeste metoder sammen med mine egne selvudviklede teknikker, som netop får lyset til at skinne igennem porcelænet.

Keramikken fortæller en historie Af Joan Ø hrstrøm

Miljøminister Lea Wermelin og modedesigner Henrik Vibskov har én ting til fælles. De er begge bidt af bornholmsk keramik. Her fortæller de om deres yndlingsværker.

Mia Lerssi, foto Mia Lerss

Miljøminister Lea Wermelin og modedesigner Henrik - Vib skov har én ting til fælles. De er begge bidt af bornholmsk keramik. Her fortæller de om deres yndlingsværker.

Henrik Vibskov, foto Christian Larsen

Miljøminister Lea Wermelin, foto Miljøministeriet

Den københavnske modedesigner Henrik Vikskov havde aldrig tidligere købt kunsthåndværk, før han, lidt ved et tilfælde, stødte på den bornholmske keramiker Christina Schou Christensen, da han som meddommer ved Charlottenborgs forårsudstilling 2012 var med til at tildele hende juryens pris.

– Jeg husker, at hun havde indsendt et værk med 50 underligt formede objekter, der både udfordrede tyngdekraft og teknik. Det var utroligt udfordrende og smukt og tankevækkende, fortæller Henrik Vibskov, der endte med at købe to af de små skulpturelle objekter fra det prisvindende værk, som han beskriver som en ’skål i pink på tre ben, hvorfra en flydende masse løber ud’ og ’et bananformet objekt, som er hakket over på midten’.

Siden har modedesigneren føjet flere unikaværker af den bornholmske kunstner til sin

samling. Blandt andet et fra en soloudstilling på Frederiksberg.

– Det forestiller en syret fadstruktur med en masse huller i, hvorfra en mintgrøn masse løber ud. Jeg er ret fascineret af forskningen i den teknik, som det kræver at lave sådan en masse, der løber ud af noget og som også er holdbar i formen. Og så er jeg også ret vild med materialekoblingen mellem den skinnende og creamede glasur overfor stentøjets jordfarvet og matte overflade.

I dag har værkerne fået deres egen centrale plads i stuen, fortæller han.

– Jeg har sådan en flot ”Christinahylde”. Værkerne er dødbesværlige at gøre rent, griner han.

– Men jeg kan godt lide hendes ting. Og så er de samtidig et minde, som fortæller en historie med hende.

Mia Lerssi, foto Mia Lerssi

Nyfortolkning af traditionen For miljøminister Lea Wermelin, der er opvokset på Bornholm, er keramik også forbundet med klippeøens kulturhistorie, og på en af hendes vægge hænger blandt andet et tallerkenformet værk af den bornholmske keramiker Mia Lerssi.

– For mig er det et spørgsmål om, hvad keramikken symboliserer, og hun er en af de nye kræfter, som sørger for, at keramikken stadig er en del af Bornholms historie, siger hun.

Værket, fortæller Lea Wemelin, har hun fået i gave af sin søster, og på forsiden af det cirkelformede unikaværk danner glasurer i moderne farver som lyserød og lyseblåt et abstrakt motiv.

– Jeg synes, det er helt fantastisk smukt, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle have det op på væggen at hænge. Dels signalerer det Bornholm med kunsthåndværket og keramikken, som betyder så meget for vores dna som ø, dels er det også en moderne fortolkning af den keramik, som jeg selv er vokset op med – med Hjorths keramik i alle skuffer og skabe, og hvor det er fantastisk at opleve den næste generation af keramikere, som stadig bruger Bornholm og har udgangspunkt i Bornholm, siger miljøministeren.

– Jeg har også fået mange reaktioner på det. Folk kan godt se, at det er en ny version af det, som Bornholm har signaleret i mange år. Det er stærkt at kunne stå på nogle traditioner og alligevel nyfortolke kunsthåndværket i dag, og det synes jeg helt sikkert Mia Lerssi formår.

Christina Schou Christensen, foto Dorte Krogh.

Et grønt skub Af Joan Ø hrstrøm

Mange af øens kunsthåndværkere bruger Business Center Bornholm som en sparringspartner til at skabe-en grøn nere og sundere forretning.

Baltic Sea Glass, foto Anders Beier

Når drømmen er at kunne gøre kunsthåndværket til en levevej og samtidig gå i retning af en grønnere forretningsmodel, har Business Center Bornholm været en afgørende sparringspartner for flere. Og her handler det først og fremmest om at møde den enkelte kunsthåndværker eller virksomhed i øjenhøjde, fortæller Jørn Pedersen, der er erhvervskonsulent på Business Center Bornholm.

– Vi prøver selvfølgelig at tale med dem ud fra der, hvor de er. Det vigtigste i første omgang er, at de får tillid til os, så vi kan pege på de mange forskellige veje, man kan gå mod en grønnere omstilling, fortæller han og tilføjer, at det kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

– En grøn omstilling er i det hele taget frygtelig kompleks. Men det kan for eksempel være at spare på nogle ressourcer, rent lavpraktisk for eksempel på strøm. Det kan også være besparelser på materialer eller genbrug af materialer eller noget med emballagen. Det er på sådanne områder, vi udfordrer dem, fortæller Jørn Petersen, der oplever, at mange kunsthåndværkere som udgangspunkt ikke ser sig selv som særlig bæredygtige.

– Fordi kunsthåndværk er jo noget, som verden faktisk godt kan leve foruden. Så derfor kan de for eksempel tænke, om verden ikke har kopper nok? Og her brænder vi en masse energi af, hver gang vi tænder for ovnen.

Men hvis man køber en kop, der er lidt dyrere og mere speciel, så kan den måske også holde lidt længere. Det er også en anden måde at være bæredygtig på, forklarer han.

Men skal der være tale om egentlig bæredygtighed, er der udover det miljømæssige og økonomiske aspekt også et socialt aspekt, som skal i spil. Det kaldes for den tredobbelte bundlinje, forklarer erhvervskonsulenten.

– Det sociale aspekt kan for eksempel være gode arbejdsforhold eller at gøre noget godt for samfundet, for eksempel at hjælpe folk

på kanten af arbejdsmarkedet og ansætte medarbejdere, som ikke er i job. Så det er først, når de her tre zoner mødes, at man kan kalde noget for rigtig bæredygtigt, siger Jørn Pedersen.

– Så det hjælper vi også flere med. At få set på deres egen forretning på en lidt mere nuanceret måde.

Blandt andet gennem vores projekt, der hedder Bæredygtig Bundlinje Bornholm, der netop handler om at skabe en bundlinje, som giver mening.

Meningsfuld indkomst En af kunsthåndværkerne, som har koblet sig på projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm, er keramikeren Christina Schou Christensen – Jeg har en idé om at købe en maskine, som kan knuse det eksisterende glas og porcelæn til pulver, sådan at materialer kan genanvendes. Som det er nu, køber vi hele tiden nye materialer, og der bliver produceret vanvittig meget keramik alle mulige steder.

På den måde giver det god mening at genbruge det glas og keramik, som allerede eksisterer, men som ingen længere gider at bruge, fortæller hun.

– Det står jo i stakkevis i alle genbrugsbutikkerne, så derfor er jeg med i det projekt og kan måske søge nogle penge eller få noget støtte, siger Christina Schou Christensen, som også har følt sig hjulpet af festivalen Bornholm Crafts Weeks, som Maker’s Island står bag i samarbejde med businesscenteret.

– I forbindelse med Bornholm Craft Weeks blev alle opfordret til at byde ind med forskellige ideer til programkataloget, og det gav mig det sidste kærlige skub til at få realiseret min kursusvirksomhed, som jeg i forvejen havde planer om. Jeg fik sat et lokale i stand og her har jeg siden holdt mine glasurkurser for andre keramikere fra hele landet, fortæller keramikeren, som allerhelst vil kunne leve

Foto: Semko

af at lave sine egne unikaværker. Men kurserne er en meningsfuld måde at tjene penge på, fordi det stadig er indenfor hendes fag, forklarer hun.

At spare for sin egen – og miljøets skyld Hos glaspusteriet Baltic Sea Glass i Gudhjem er ambitionen også at gå mod en mere bæredygtig forretningsidé, og her har Business Center Bornholm også været en vigtig sparingspartner, fortæller Michael Brandt, der er ejer af glaspusteriet.

– Vi har blandt andet fået kigget på vores emballagedel, og hvordan vi kan finde besparelser den vej rundt. Og her giver det god mening at have Business Center Bornholm med inde over, fordi de har forskellige ekspertkontakter, blandt andet Teknologisk In-

stitut, som har været med inde over for at komme med bud på mere effektive og grønne processer.

– Vi genbruger alt overskydende glas. Men vi puster jo ikke i recycled glas. For det passer vores stil ikke til, siger Michael Brandt, der i stedet har fået Business Center Bornholm til at se på firmaets muligheder for at finde besparelser på gas og el, som er nogle dyre poster for både klimaet og firmaet.

– Kan vi spare nogle penge, så er vi heller ikke kede af det. Men det er i lige så høj grad for at optimere den grønne vinkel på vores virksomhed. Udover at gå en grønnere vej som glaspusteri er drømmen også at få Baltic Sea Glass’ produkter ud over kanten af Bornholm og ud i verden.

– Også her arbejder vi også sammen med businesscenteret, fortæller Michael Brandt.

Smykker er som klenodier

Kaori Juzu, foto Holkahesten

Den lokale japanske smykkekunstner er en international stjerne indenfor smykkeverdenen med sin eksperimenterende og overraskende smykkekunst. Med rod i sit japanske ophav finder hun inspiration i farverne omkring hende.

Af Joan Ø hrstrøm

”Med sin egen poetiske sanselighed søger Kaori Juzu sit eget formsprog og taktilitet i sine kreationer. (…)”

Sådan skrev Statens Kunstfond, da den sidste år uddelte et af sine største arbejdslegater til den japanske smykkekunstner, som har boet på Bornholm, siden hun for 20 år siden tog på et ”eksotisk ophold” til Bornholm for at følge et smykkekursus på øens højskole. Og her blev den allerførste inspiration vakt, fortæller hun.

– Dengang fandt jeg ud af, at der er andre former for smykker end de store modebrands, som jeg kun kendte til dengang. Det gik op for mig, at man kan arbejde med smykker på andre måder, og det var en kæmpestor inspiration for mig, siger Kaori Juzu, som valgte at gå smykkevejen og uddanne sig til guldsmed.

Udfordrer smykkebegrebet Siden har hun opnået international anerkendelse med sit smykkehåndværk, hvor hun med sine brocher og øreringe udfordrer den gængse opfattelse af, hvad et smykke kan være. Det gør hun med et eksperimenterende formsprog, hvor små som større metalstykker skæres i avancerede geometriske former, der på kryds og tværs sammensættes til små abstrakte kunstværker, ofte med cirklen som et gennemgående element. Men også smykkernes overflader overrasker.

– Jeg arbejder med emaljen. Det vil sige, at jeg arbejder med farver. Jeg arbejder mest i kobber, og jeg forsøger at skabe et unikt udtryk ved at arbejde med emaljens farver, fortæller smykkekunstneren, som beskriver sine

smykker som små ”klenodier”.

– For mig indkapsler det ord meget fint, hvad jeg oplever i processen omkring at skabe et smykke. Det er en skat, man bærer videre, forklarer smykkekunstneren, der henter inspiration i den verden af farver, som er omkring os.

Verden er i farver – Vi lever jo med farver hver dag.

Så på den måde er der i omgivelserne altid en stor inspiration at finde. Men det er ikke sådan, at jeg går hjem og laver en kopi, hvis jeg ser noget smukt i naturen. Men det, at jeg har en opmærksomhed og en forståelse for farver, tror jeg også kan hænge sammen med min japanske baggrund, forklarer Kaori Juzu.

Selvom hun som smykkekunstner arbejder i en afdæmpet farveskala, som er et typisk nordisk kendetegn, vil hun hverken definere sine smykkers udtryk som danske eller japanske.

– Når jeg viser mine værker til japanere, får de måske det indtryk, at det er dansk og meget minimalistisk, men når danskere ser mine værker, vil de måske kunne se noget japansk inspiration.

– Jeg vil sige det på den måde, at jeg med en japansk baggrund er inspireret af den danske kultur, siger Kaori Juzu, som blev hængende på øen, hvor hun også fandt kærligheden.

På den måde blev den lille ø i Østersøen, som hun i sin tid fandt, også et klenodie.

– Bornholm blev min skæbne, smiler smykkekunstneren.

Glas- og keramikuddannelse lokalt forankret Af Joan Ø hrstrøm

Professionsuddannelsen Crafts in Glass and Ceramics i Nexøhariårårs 52 jubilæum.Uddannelsenerdeneneste afsinartogersnartklarmedsitførsteholdfærdiguddan nede kunsthåndværkere, der blandt andet er blevet oplært ibæredygtighedogensærligformforvidensdeling.

Birgit Marie Ø sterby; foto Cæciliie Philipa Vibe Pede

Siden Det Kongelige Akademi i Nexø blev etableret i 1990’erne, har skolen udviklet sig til at være blandt de absolut førende internationale kunsthåndværkeruddannelser i verden. I 2010 blev den lagt sammen med en del af Det Kongelige Akademis uddannelser, og i 2018 blev skolen akkrediteret som landets første kunstneriske professionsbachelor i kunsthåndværk indenfor glas og keramik.

Når skolen i sin tid blev placeret på Bornholm, skyldtes det ikke mindst, at man så et stort potentiale i øens professionelle kunsthåndværkermiljø, fortæller daglig leder Viki Noorman Kert. Og i dag er det også det etablerede kunsthåndværkermiljø, som

giver grobund for den helt særlige form for udveksling af viden, der flyder på flere planer under uddannelsen, uddyber hun.

En unik form for vidensdeling – Vi er meget glade for den store støtte og opbakning, som de etablerede kunsthåndværkere altid giver vores studerende. Det har en helt særlig betydning for de studerendes egen faglige udvikling. Der findes både vidensdeling i de studerendes praktikforløb, men også gennem de arbejdsperioder, hvor de er i arbejde hos etablerede kunsthåndværkere, ligesom der undervejs i uddannelsen også faciliteres møder på skolen eller ude i virksomhederne mellem

Zuzanna Skurka, foto Zuzanna Skurka

de professionelle kunsthåndværkere og studerende, siger Viki Noorman Kert og fortsætter: – Det, som jeg synes er interessant, er, at det er en tovejs form for vidensdeling. For de etablerede kunsthåndværkere er nysgerrige på, hvad der foregår her på uddannelsen. Der foregår også vidensdeling den anden vej, og det er det, som jeg synes er helt unikt, forklarer den daglige leder, og tilføjer, at også øens museer som Bornholms Kunstmuseum, Hjorths Fabrik og Grønbechs Gård tages i brug som lokaliteter, hvor de studerende udvikler forståelse for fagets diskurs, historie og udvikling.

Den eneste uddannelse af sin art Uddannelsen er en 3,5-årig professionsbachelor, som hører under Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering og som både fokuserer på de håndværksmæssige færdigheder samt nye teknologiske designteknikker indenfor glas og keramisk formgivning.

Netop sammensmeltningen mellem kunsthåndværk og et stærkt personligt kunstnerisk udtryk, som også møder kunsthåndværket i en forretningsmodel, er en væsentlig ambition i uddannelsen, forklarer Viki Noorman Kert. – De studerende har her på Bornholm en fantastisk mulighed for at lære mere om virksomhedsdrift, netop fordi at kunsthåndværkervirksomhederne ligger så tæt på uddannelsesmiljøet.

I år kan de første studerende tage deres eksamen indenfor den nye professionsuddannelse, og fokusset i deres bachelorprojekter er kunsthåndværkets DNA

forbundet med udviklingen af en ny teknologi, bæredygtighed og blandt andet genanvendelse af eksisterende materialer.

Grønnere glas og mursten For Laurie Coline Pin fra Frankrig, som er blandt årets dimittender, er det genanvendeligheden af alt det glas, vi har ved hånden, men ikke bruger, der er i fokus som for eksempel glasemballage og gamle flasker.

Mange mener, at klart glas er synonym for kvalitet. Men faktisk har genbrugsglas også høj kvalitet. Og jeg vil gerne vise skønheden ved denne type glas, trods det, at det ikke er lige så klart og gennemsigtigt, og at det kan anvendes til brugskunst såvel som unika kunst, fortæller Laurie Coline Pin, som på den måde fremstiller glas mere bæredygtigt.

Også for keramiker Zuzanna Skurka fra Polen er bæredygtighed i centrum.

I sit projekt undersøger hun, hvordan det er muligt at lave bæredygtige, og holdbare mursten på forskellig vis – uden at de brændes. Processen, hvor mursten brændes er meget CO2-tung, fortæller den snarlige dimittend.

– Jeg ønsker at tage et bredere blik på leret som materiale, og se hvor det i vores samfund er mest repræsenteret, og det er det i murstenene. Selvom mursten er et lidt usynligt objekt, repræsenterer de materialet på bredeste vis, siger den studerende, som derfor har haft hele murstenens levetid under sin lup.

Begge projekter vil, sammen med de øvrige dimittenders, kunne ses på Bornholms Kunstmuseum i slutningen af juni.

foto: Semko

Et levende fyrtårn for øens kunsthåndværk Af Joan Ø hrstrøm

GrønbechsGårdsnyelederLeneHavtornLarsenharaltidhaft etsærligtforholdtiludstillingsstedetiHasle,somskalgive fortællingen bag kunsthåndværket – blandt andet med ”ud af koppen-oplevelser”oglevendemusik.

Som gæst på Grønbechs Gård kan man som noget nyt prøvesmage sin egen udvalgte kaffekop fra stedets café. For den gode samtale starter med god kaffe i en god kop, mener Lene Havtorn Larsen, der er ny leder af den gamle købmandsgård i Hasle, som i dag er øens center for kunsthåndværk.

– Jeg har fået de lokale kunsthåndværkere til at levere kaffekopper ind til vores café. For det er det, som er feriemindet og fortællingen. Det er det, man tager med hjem, og det er mødet mellem gæsterne og vores frivillige værter. Og der er kaffe-refill, så man behøver ikke tage den største af kopperne, ler Lene Havtorn Larsen.

– Bornholmsk kunsthåndværk er i vækst, og det skal fortsat vækste. Og kunsthåndværkerne skal kunne leve af deres håndværk. Det er også et blik, jeg har på det. For vi er ikke et museum. Vi er et galleri. Selvom det ikke fremgår så tydeligt, er alle de udstillede unikaværker faktisk også til salg, forklarer den nye leder, som derfor gerne vil gøre sit, for at fremme salget af fortællingen om Bornholm gennem stedets kunsthåndværk.

– Turister vil rigtig gerne købe et stykke af Bornholm, og jeg vil gerne have, at de netop vælger at tage vores kunsthåndværk med hjem.

foto: Semko

Et eventyrslot med nye døre Lene Havtorn Larsen kom selv til klippeøen for 25 år siden, og for hende føles den nye stilling som leder af Grønbechs Gård som at komme hjem, fordi jobbet ligger i naturlig forlængelse af hendes bornholmske arbejdsliv med ti år som leder af tekstilseminariet i Hasle, efterfulgt af 15 års arbejde med regional udvikling på Center for Regional- og Turismeforskning.

– Siden jeg sad med i den første arbejdsgruppe i forhold til at starte et center for kunsthåndværk med den daværende visionære borgmester Birgit Rasmussen, har jeg ment, at Grønbechs Gård var noget særligt.

Og selvom jeg ikke har arbejdet så meget som formgiver de seneste år, men mere med mit fag, er jeg aldrig holdt op med at have kunsthåndværket og Grønbechs Gård i hjertet.

Opgaven bliver at få et allerede blomstrende hus til måske at blomstre endnu mere, forklarer hun.

– Alt det, der er godt, bliver vi ved med, og alle steder hvor vi kan skrue en lille smule på knappen, så det bliver bedre, gør vi det. Hvis der er noget, jeg har erfaret i mit arbejde på øen, så er det, at på Bornholm kan alt lade sig gøre, smiler Lene Havtorn Larsen, der beskriver sin nye arbejdsplads som en form for eventyrslot fyldt med nye døre.

– Grønbechs Gård er jo en kæmpestor bygning i mange etager med rum alle mulige ste-

der. Det er ligesom at gå på eventyr i sådan et drømmeslot. Men det er et slot, som slår dørene op hvert år til påske og inviterer indenfor til det ypperste indenfor kunsthåndværk – både nationalt, internationalt og ikke mindst lokalt med Arts & Crafts Association Bornholms årlige udstilling, som i år er en 20års jubilæumsudstilling, hvor foreningens 70 medlemmer fremviser deres mesterværker.

På den måde er Grønbechs Gård netop et fantastisk fyrtårn for kunsthåndværk.

Hvad ser du som din overordnede ypperste ambition?

– Det bliver at invitere så mange ind som muligt. At blive ved med at holde fast i alt det gode netværk, der allerede findes. Optimere på det, og intensivere samarbejdet yderligere med det sekretariat – Maker’s Island, som er dannet på baggrund af titlen, som øens kunsthåndværk har fået. Min største ambition er, at vi alle ser hinanden som nogen, der er med til at løfte Bornholm. Og vi står i kunsthåndværkerhjørnet.

– Samtidig er min fornemste opgave at passe rigtig godt på vores frivillige medarbejdere, som jeg hellere vil omtale som værter. For de er hele fundamentet for, at huset her er levende, og giver den her store oplevelse, siger den nye leder, der også har planer om at gøre Grønbechs Gård endnu mere levende – blandt andet med levende musikarrangementer, der vil kunne opleves i samspil med mesterværkerne.

Oplev kunsthåndværkernes ø Den smukke og særprægede bornholmske natur er kilde til stor inspiration for øens kunsthåndværkere, hvilket tydeligt afspejler sig i det håndværk, de producerer over hele øen.

På www.bornholm.info får du det bedste overblik over øens dygtige kunsthåndværkere. Her finder du også inspiration til gode ture samt tips til øens skjulte perler, restauranter og meget mere.

Bornholm har så meget at byde på hele året rundt.

Du finder også det hele samlet i vores app ‘Bornholm’, som fås til både iOS og Android.

Hent app’en gratis her: www.bornholm.info/app eller scan QR-koden herunder:

Ferieøen

Læs mere på