Mad & Mennesker 7

Page 50

ildsjæl

Jesper Paulsen Hvordan smager Bornholm? Af Jon Albjerg Ravnholt

Fra svin til vin: For 21 år siden lagde svinebonden på Lille Gadegård produktionen om og satsede hele butikken på vinproduktion. Det har bogstavelig talt båret frugt og er blevet en attraktion for turister og nysgerrige feinschmeckere. Det kræver stædighed at sætte sig for at dyrke vin på Bornholm og det har Jesper. Så da Danmark i 2000 blev erklæret vinland, satte han i gang og plantede vindruer. Indtil da havde han været svinebonde, og han har stadig tre af de et halvt ton tunge dyr til at boltre sig på gården, mest for hans egen og gæsternes fornøjelses skyld. – Det er de mest fotograferede svin på Bornholm, griner han. For den usandsynlige vinproduktion er blevet en mindre turistattraktion for sommerhusgæsterne i Sømarken og Dueodde. Siden 2005 har Jesper Paulsen lavet mousserende frugtvine på stikkelsbær, ribs, solbær og jordbær til at svale kroppen på de uendelige sydbornholmske sommeraftener. Da vinstokkene har vokset til, kunne han fremstille rødvin og hvidvin. Senere kom likør, brandy, bitter, øl, den første danskproducerede whisky siden 70’erne og, naturligvis, den bornholmske brændevinsklassiker: Honningsyp. Idéen kom fra bevægelsen Nyt Nordisk Køkken – men smagen er sin egen umiskendeligt bornholmske. Faktisk så meget, at Jesper Paulsen denne sommer lancerer en whisky, der bogstavelig talt smager af øen. – Jeg gravede tre fade whisky ned for fire år siden, og der har de så ligget og trukket smagen af Bornholm siden. Til sommer finder vi ud af, hvad smagen af Bornholm så egentlig er.

EN From pig to wine Twenty-one years ago, the pig farmer on Lille Gadegård invested in wine production, becoming an attraction for tourists and curious gourmets. This summer, Jesper is launching a whiskey that tastes of the island. He dug three barrels of whiskey down four years ago, where they have been absorbing the taste of Bornholm since.

50


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.