Mad & Mennesker 7

Page 43

Opskrifter fra Bornholmerhampen Med udviklingen af industrihamp, som er en forædlet hamp, er det blevet muligt at dyrke og udnytte hampens gode smagsmæssige potentialer. Ud over at være en plante, der med sin kraftige bladvækst optager store mængder co2, er det en hårdfør plante, der kan dyrkes uden brug af pesticider og ukrudtsbekæmpelsesmidler. Hampen har et hav at anvendelsesmuligheder, i Bornholmerhampen bruges den til fremstilling af hudpleje-produkter og fødevarer.

Hampefrøolie har en nøddeagtig smag og anvendes i den daglige madlavning, fx i dressinger, smoothies, brød og kager. Netop forholdet mellem omega 6 og omega 3, 3:1, er unik for hampefrøolie. Hampemel anvendes selvsagt i bagværk. Den er glutenfri og rig på proteiner og fibre. Hampete smager lidt hen ad en mild grøn te dog med lidt kant og krydrede noter.

MORMORS CHOKOLADEKAGE 150 gr. mørk chokolade 70% 50 gr. valnødder 50 gr. hasselnødder 25 gr. hvedemel 4 æg 150 gr. rørsukker 90 gr. hampefrøolie

Hak chokoladen groft og kør den let i en blender sammen med melet og de to slags nødder. Nødderne må ikke blive for fint hakkede. Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive sammen med halvdelen af sukkeret. Pisk også blommerne med den anden halvdel af sukkeret. Når æggeblommerne er pisket hvide sammen med sukkeret, røres chokolade og nøddeblandingen i æggemassen. Tilsæt nu gradvis olien til æggeblommeblandingen og rør, til det er pænt blandet. Til sidst vendes de stiftpiskede hvider i blandingen. Kom bagepapir i en springform og fordel dejen i formen. Bag kagen i en 170°C varm ovn i ca. 50 minutter.

30 gr. gær 2 dl. mælk 600 gr. hvedemel 60 gr. hampemel 1 tsk. salt 110 gr. smør 2 æg Til pensling og pynt: 1 sammenpisket æg og sesamfrø

Smelt smør, tilsæt mælk, gær, salt, sammenpiskede æg og hampe- og hvedemel. Ælt dejen og lad den hæve i mindst en time. Rul dejen ud til en lang rektangulær plade og pensl den med sammenpisket æg. Fold dejpladen på den lange led i tre lag, pensl med æg, drys med sesamfrø og skær dejen i passende stykker. Læg stykkerne på en plade og lad dem efterhæve et lunt sted i 30 minutter. Bages herefter i ca. 15 minutter ved 225 °C.

15 gr. gær 3 ½ dl. koldt vand 1 tsk. salt 1 spsk. sukker 1 spsk. olie En håndfuld sesamfrø 50 gr. hampemel 400 gr. hvedemel

Rør gæren ud i det kolde vand og tilsæt herefter resten af ingredienserne. Rør dejen med en røreske til den er ensartet, dejen skal ikke æltes med hænderne. Dæk skålen til og stil den i køleskabet til næste dag. Dag 2 tænder du ovnen på 200 °C, brug to spiseskeer til at tage dejen op på bagepladen med, der vil være til omtrent 12 boller. Pynt evt. bollerne med græskarkerne og bag dem i ca. 20 minutter.

TEBIRKES

LANGTIDSHÆVEDE BOLLER

43


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.