Mad & Mennesker 7

Page 22

erhvervsknap så hemmelige

hemmeligheder

De bornholmske fødevareproducenter er rigtig gode til at dele erfaringer. Også dem, som andre måske ville opfatte som erhvervshemmeligheder. Vi har hentet et par eksempler fra produktionslokalerne, for den gode udveksling af viden, erfaringer, ideer og inspiration er en af forklaringerne på, hvorfor Bornholm gør det så godt som fødevare-ø. Af Mikkel Bach-Jensen Fødevare-paraplyforeningen Gourmet Bornholm blev i sin tid dannet fordi de bornholmske fødevareproducenter stod med mange af de samme udfordringer. Når virksomhederne mødtes, kom samtalerne hurtigt til at handle om, hvor det var godt at købe emballage, hvordan man fik en stregkode på sit produkt eller hvor det var bedst at lave markedsføring. Sådan er det stadig, men med årene er der sket en naturlig opdeling i nystartede og etablerede, og mens de nystartede stadig har spørgsmål som ovenstående, er de etablerede mere trådt i karakter som rådgivere og hjælpere for de nye. Niels Frost har netop solgt Den Bornholmske Spritfabrik, som han sammen med sin hustru Erna overtog for 16 år siden. Han husker tydeligt, hvordan Gourmet Bornholm i starten var en summende kogekedel af spørgsmål og erfaringsudveksling. Dengang var de etablerede virksomheder blandt andre Bornholms Andelsmejeri, Espersen og konservesfabrikken Bornholm A/S (som ikke længere eksisterer), og de hjalp de nye i gang. Nu om stunder

22

kan han genkende billedet af, at han selv de seneste år har været med til at hjælpe nye fødevarevirksomheder på vej. SnapsBornholm er ét eksempel og det samarbejde har udviklet sig så meget, at det faktisk er SnapsBornholm, som nu har købt Spritfabrikken i Nexø. De sidste 4 år har Niels også været en tæt relation til Paulie - eller Svampebob, som Niels med en finurlig reference til vandkefirperlerne – også kalder Paulie. ”Da jeg en januardag i 2017 bankede på døren til Den Bornholmske Spritfabrik, var det for at spørge, om han havde noget brugt udstyr, jeg kunne starte min produktion op med. Men jeg fik ret hurtigt en invitation til at flytte ind i et lokale, som så blev indrettet til mig. Den arbejdsgang var meget lærerig, for Niels satte mig til at designe hele min produktionslinje selv. Den hjælp jeg fik dengang fra Niels, har sparet mig for mange penge og ærgrelser.” fortæller Paulie Melnyk, som oprindeligt er kokkeuddannet, men sprang ud i sit kefir-perlende eventyr i 2016. For Niels er det helt naturligt at hjælpe: ”De nystartede skal komme til de


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.