Issuu on Google+

100 ÅR DANSK SEJLUNION

100 ÅR DANSK SEJLUNION

Hundrede år med sejlerglæde

Så enkelt kan det siges. Dansk Sejlunion blev stiftet i 1913. Denne bog handler om sejlerlivet, fortalt af sejlerne. Og den handler om de hundredvis af klubber, der har skabt ramme for fællesskabet. En bog med tusinde øjebliksbilleder fra et århundrede med sejlerglæde…

Hundrede år med sejlerglæde

At sejle er at leve…

100 ÅR DANSK SEJLUNION ISBN 978-87-88103-76-2

100 ÅR DANSK SEJLUNION


Dansk Sejlunion 1913-2013

Hundrede år med sejlerglæde

Udgivet 2013 af Dansk Sejlunion

1


Dansk Sejlunion 1913-2013:

Hundrede år med sejlerglæde Jubilæumsudvalg/jubilæumsbog: Anne-Britt Kvist, Jytte Ransborg, Ole Jacobsen, John Christensen, H.C. Hansen Peer Bent Nielsen, Carl Gerstrøm, Hans Natorp, Dan Ibsen Producerende boggruppe: Dan Ibsen: research, tekst, konsulent

Jens Troense, journalist: redigering, research, tekst, processtyring

Carl Gerstrøm: research, tekst, konsulent

Grafisk design: Annemette Lundgaard Tryk: grafisk forum a/s, Horsens Copyright: Dansk Sejlunion Citater tilladt med kildeangivelse Udgivet af Dansk Sejlunion 2013 ISBN 978-87-88103-76-2

Udgivelsen af denne jubilæumsbog sker med støtte fra

FAMILIEN HEDE NIELSENS FOND Dansk Sejlunion sender på vegne af danske sejlere en stor tak for velvillig støtte.

Tak til: Katrine Elvstrøm Krause for hendes interview med sin morfar, Paul Elvstrøm, Birgitte Højfeldt,Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling, Anne Brædder, Lokalhistorisk arkiv, Gentofte Kommune, Claus Gammelgaard, Silkeborg Arkiv. En særlig tak til danske sejlere, som har åbnet ind til mindernes skatkammer og har skrevet om store og små oplevelser. De har åbnet skuffer og skabe og har fundet nye og gamle billeder – og de har skrevet beretninger om sejlads i storm og kuling, magsvejr og solskin. De har skrevet om fortiden i små klubber, om de store kapsejladser, om hårdt arbejde, om ”slagsmål” på generalforsamlingen, om en sejltur ”vi aldrig glemmer” - og alle de finurlige oplevelser på vandet, i havnen og i klubben – i selskab med andre sejlere. En stor og flot samling af øjebliksbilleder – det er historien om hundrede år med sejlerglæde. Dansk Sejlunion siger tak for de mange beretninger – en fantastisk jubilæumsgave.

2


Ganske enkelt om Dansk Sejlunion: Der er mange muligheder for at få kontakt til Dansk Sejlunion og dets sekretariat: Dansk Sejlunion Idrættens Hus 2605 Brøndby Tlf.: 4326 2182 Fax: 4326 2191 ds@sejlsport.dk www.sejlsport.dk www.sejlershoppen.dk

Her er de første to paragraffer i Vedtægter for Dansk Sejlunion: § 1 Dansk Sejlunion (DS) er en sammenslutning stiftet i 1913 af danske amatørsejlklubber for at danne et bindeled mellem disse. Internationalt anvendes navnet Danish Sailing Association (DSA). § 2 Vission, Mission & værdier: Vision Sejlads – oplevelse, samvær og sport – hele livet Mission Dansk Sejlunion er det nationale samlingspunkt for alle sejlere. Danmark er et attraktivt sted at dyrke sejlsport – en af verdens bedste sejlsportsnationer. Dansk Sejlunion er den nationale organisation for kapsejlads og fritidssejlads i alle dets former, tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund, International Sailing Federation og andre relevante internationale organisationer. Dansk Sejlunion er en professionel udviklings- og støtteorganisation for elite og talentsejlere samt bredde- og tursejlere med fokus på samarbejde med klubber, klasser og samarbejdspartnere indenfor sejlsporten, søsporten, idrætten samt eksterne interessenter, herunder myndigheder, sponsorer/partnere og medier. Dansk Sejlunion udvikler og tilbyder service, rådgivning og aktiviteter til klubber, klasser og sejlere indenfor relevante områder med det formål at sikre en kontinuerlig og dynamisk udvikling indenfor sejlsporten. Dansk Sejlunions virksomhed udøves med sigte på at støtte og styrke kerneområderne: • Ungdom • Kapsejlads • Bredde og tursejlads • Elite og talenter Værdier • Åbenhed og demokrati • Godt sømandskab • Naturoplevelser og frihed • Samvær – fællesskab om sejlsport • Hensyn til natur og miljø • Konkurrence og fairplay Ordforklaring: Sejlsport = søsport = det at dyrke sejlads = færden på vandet uanset sejl eller motorbåd, hvad enten det er konkurrence/kapsejlads eller tur/fritids/breddesejlads. Sejler = den person, der dyrker sejlsport

100 ÅR DANSK SEJLUNION 3


- Sejlsport har givet mig mange gode minder ”Sejlsporten bæres af tusinder af frivillige, og klubberne er vigtige idrætslige og sociale samlingspunkter”

H.K.H. Kronprins Frederik

Gennem sejlsporten oplever man naturen og dens fantastiske kræfter på tætteste hånd. Ansvaret og alvoren kombineret med friheden og glæden ved at begive sig ud på vandet har altid fascineret mig, og det teamwork, der kræves på en båd, gør sejlsporten til noget særligt. Jeg prøvede kræfter med forskellige joller både som barn og ung, men min interesse for sejlsport blev først for alvor vakt i mine voksne år, da jeg begyndte at sejle i min far Prins Henriks Drage. Senere har også Farr 40 klassen været rammen om mine nationale og internationale sejlsportsaktiviteter. Min tid med sejlsport har givet mig mange gode minder, og jeg sætter stor pris på den ligefremme stemning blandt sejlere både under og efter konkurrencerne. Vores renommé som en betydningsfuld sejlsportsnation blev grundlagt af navne som Poul Elvstrøm, Axel Holm og Ole Berntsen. De var med til at sætte en ny standard, som har inspireret mange danskere til at sejle, lige fra onsdagssejladser til Americas Cup. Jeg er imponeret over de mange danskere, som begiver sig ud på verdenshavene, unge som ældre, såvel som vores elitesejlere, der hvert år repræsenterer Danmark på fornemmeste vis ved internationale mesterskaber over hele verden. Præstationerne skaber værdifuld omtale for vores land og er med til at fastholde Danmarks position som en traditionsrig og stolt sejlsportsnation. Sejlsporten bæres af tusinder af frivillige, og klubberne er vigtige idrætslige og sociale samlingspunkter, der er med til at skabe fællesskab og sammenhæng i lokalsamfundet samt nationalt. De værdier er grundlæggende for udøvelse af sporten i alle klubber og på alle i havne i hele Danmark. God vind til sejlerne, klubberne og Dansk Sejlunion i fremtiden.

H.K.H. Kronprins Frederik Danmark

4


Den måske ældste klub for lystsejlads begyndte med10 både og ingen vind Svendborg Sunds Sejlklub sejlede første gang ”Taasinge Rundt” i 1893 – og lige siden har kapsejladsen været afviklet Svendborg har landets måske ældste sejlklub, stiftet samme år som den københavnske Kongelig Dansk Yachtklub, 1866. Svendborg ligger ved et farvand, der lokalt betragtes som det ypperste til lystsejlads med talrige muligheder for at nyde livet til søs og anduve smukke steder. De første beretninger om kapsejlads kan findes helt tilbage til 1840’erne. Fra Svendborg blev der foretaget lystsejlads i mindre både til bl.a. Rudkøbing. På et tidspunkt opstod ideen til mere organiserede sejladser og ikke mindst til dyster om, hvem der kunne sejle hurtigst. De lokale aviser bragte 24. juli 1866 en opfordring til at melde sig til kapsejlads for åbne lystjoller fra Svendborg Tolddistrikt. Få dage efter blev det oplyst, at 19 både havde tilmeldt sig sejladsen, der skulle finde sted på Lunkebugten. Det viste sig, at 10 både kom til sejladsen, der fandt sted 29. juli. Men vindstille gjorde det næsten umuligt at gennemføre nogen egentlig kapsejlads. Datidens både førte topsejl og gaffelrig, andre havde smakkesejl, og de mindede mest af alt om Kragejoller. Fra begyndelsen havde klubben fået dette navn: Svendborg Lystsejlads Forening. I 1869 havde foreningen 90 medlemmer og 25 både. En del var således bare medlem for at støtte sagen. ”Sagen” var at fremme interesse for lystsejlads og for hensigtsmæssige bådformer og rigninger. Der blev arrangeret kapsejladser bl.a. til Stenodden og Rudkøbing. Den første kapsejlads Tåsinge Rundt blev afviklet 27. maj 1893. Ved den lej-lighed blev det besluttet at sejle efter K.D.Y.’s fastsatte måleregler. Tåsinge Rundt er en kapsejlads, som klubben fortsat holder i hævd. I 1886 vedtog en generalforsamling af skifte navnet ud til det nuværende Svendborg Sunds Sejlklub.

Strandgården er hjemsted for Danmarks måske ældste sejlklub, Svendborg Sunds Sejlklub

Mageskiftede med kommunen SSS havde ikke noget egentligt klubhus i mange år, kun et fast lokale i Svendborg Missionshotel. 15. maj 1958 er en stor dag i klubbens historie. Da overtog den Færgegården ved Svendborg Lystbådehavn, og den var frem til 1986 rammen om klubbens sociale liv. Det var her borgerskabet kom og fik deres eftermiddagskaffe.

Her kan du se udviklingen i Dansk Sejlunion. Årstal - Antal klubber - Antal medlemmer 1913 13 2.650

14

1914 14 2.810

1915 10 2.550

1916 12 3.010

1917 12 3.050

1918 14 3.690

1919 14 3.710

1920 14 3.750

1921 14 3.800

1922 15 3.980


1852 Første kapsejlads Den første organiserede kapsejlads i Danmark sejles i 1852 ud for Åbenrå. Det sker med Kong Frederik den Syvendes bevågenhed. Ulykkeligvis kæntrer et af skibene og tre mand drukner. Kongens præmie bliver ikke uddelt.

1866 ”at tilvejebringe et bindeled mellem de af vore landsmænd...”

Svendborg Sunds Sejlklub havde mange kapsejladser i Lunkebugten. Dette maleri er skabt af maleren Niels Hansen fra Thurø. Motivet er netop kapsejlads i Lunkebugten. Og der er ingen tvivl: kendere vil genkende Svendborg Sunds Sejlklubs stander i toppen af masten på én af de kapsejlendee både: hvid trekantet stander med røde kanter og i midten en blå stjerne.

Den 3. maj 1986 skete der igen noget afgørende for SSS, idet mageskiftede med Svendborg kommune og rykkede fra Færgegården ud til Strandgården på bakken ved Rantzausminde Lystbådehavn. Strandgården blev opført i 1930’erne af Ollerup Gymnastikhøjskole som stedet, hvor karle og piger kunne klæde om, når de skulle bade. SSS fik opført en tilbygning til selve Strandgården, og den er rammen om et rigt klubliv. Rantzausminde Lystbådehavn er udvidet, så der nu er plads til 300 både. Klubbens beliggenhed er så ideel, at der skal god fantasi til at forestille sig den bedre. SSS har arrangeret flere store sejlsportsarrangementer, hvoraf toppen var europamesterskaberne for optimister i 1992. Her deltog sejlere fra 23 nationer. Kølbådene har en ugentlig aftensejlads, og juniorer sejler Optimist, Feva og Hobie 16. Endvidere har klubben også sejlerskole for voksne. Formand Kjeld Hansen har denne kommentar: - Det lykkes os at vedligeholde gode gamle aktiviteter, og vi har overskud til at kaste os over nye tiltag. Vi lever i en tid, hvor der er masser af frivillig arbejdskraft, når blot den indsats, der skal ydes, er afgrænset og overskuelig. De fleste vil ikke binde sig til længerevarende opgaver, og det må vi agere ud fra. - Vi er på trods af vores alder - de 147 år - fuld af fortrøstning for fremtiden, hvor vi alle sammen skal blive bedre til at arbejde på tværs af sejlklubberne.

1923 17 4.115

1924 17 4.125

1925 19 4.350

1926 20 4.600

1927 21 4.750

1928 23 4.800

1929 25 6.000

”Dansk Forening for lystsejlads” bliver stiftet i 1866 i Nyborg, og det er første gang i Danmark, at der holdes kapsejlads for egentlige lystfartøjer. Foreningen blev dannet ”…for at fremme interessen for sejlads med lystbåde i vore fjorde og bælter, og fremme udviklingen af den for vort fædreland og en stor del af nationen velegnede og nyttige adspredelse, samt for at tilvejebringe et bindeled mellem de af vore landsmænd, der føle lyst og trang til at beskæftige sig dermed…” (Og meningen er jo go’ nok – og kunne sagtens gælde Dansk Sejlunion ved 100 års jubilæet 2013)

1930 26 6.100

1931 27 6.200

1932 28 6.300

15


Randers-sejlerne mistede kun én eneste søndag i krigsårene ”Det smalle farvand tvinger sejladsens udøvere til at lære hinanden at kende, og kammeratskab og fordragelighed trives næppe bedre nogetsteds.” Sådan skrev Christian Jensen i 1944 om sejlads på Gudenåen/Randers Fjord. Henning Andersen, formand i Randers Sejlklub, har fundet denne beretning om sejlads under besættelsen, nemlig i 1944 i farvandet omkring Randers. Den er skrevet af Christian Jensen, der var formand for Randers Sejlklub 1937-1949. Artiklen er i 1944 bragt i ’Randers-Bladet’, medlemsblad for Randers Hjemstavnsforening. Henning Andersen fortæller: ”Alle sejlere i Randers kendte Christian Jensen under navnet “Jentemand” som følge af, at hans båd hed “Jenten” (”Pigen” på norsk). Båden var en gaffelrigget kragejolle - naturligvis uden motor – og den var særdeles velsejlende for sin tid. Og Jentemanden var en ivrig sejler, som i sine korte ferier nåede havne i Sverige og Tyskland.

”Jenten” på Randers Fjord med Christian Jensen ved rorpinden – en gaffelrigget kragejolle, der med Jentemanden ved roret nåede både til Sverige og Tyskland.

Medens lystsejladsen, hvorunder hører såvel sejlsport, kapsejlads og tursejlads med sejlfartøjer og kapløb, pålidelighedsløb og tursejlads med motorbåde, med udløbet af det femte krigsår næsten helt er ophørt i de fleste af de danske farvande, har sejladsen på Randers Fjord det som en lille oase, der så at sige er gået ramt forbi. Én eneste søndag i krigsårene er alt, hvad Randers-sejlerne har mistet. Langturene i de danske farvande er der selvsagt nu i 1944 lukket af for og ligeledes turene til nabolandene, der tidligere flittigt blev gæstet af sejlbådene fra laksestaden. Motorbådene har måttet gennemgå en forandring. De har fået en lille sejlrig for at kunne bruges, og når de i det hele taget trods vanskelighederne i dag kan benyttes, skyldes det, at man ved begrebet Randers Fjord i virkeligheden ikke kun forstår en fjord i ordets egentlige betydning, men også floden Gudenå. Lystsejladsen på Gudenåen har fra gammel tid sit udspring fra selve laksestaden, hvor borgerfamilierne fra byens købmandsgårde og håndværkererhverv tog på udflugt. Helt til Silkeborgsøerne kunne åen besejles, ja lige indtil Tangeværket ved Bjerringbro satte en stopper for videre sejlads – en hindring, der forhåbentlig engang vil kunne overvindes. Sejladsen på Randers fjord har alle dage været af en særlig hyggelig karakter. Det smalle farvand tvinger sejladsens udøvere til at lære hinanden at kende, og kammeratskab og fordragelighed trives næppe bedre nogetsteds. Bygget efter naturens love Sejlerne starter som regel lørdag aften fra lystbådehavnen. Med Gudenåens rigelige vandtilførsel sejler man næsten altid nemt og behageligt ned ad fjorden for den svage vestlige brise, der er den fremherskende. I den rigtig varme højsommertid krydser man måske oftere op mod den endnu svagere østenvind, der tidligt lægger sig. Fartøjet føres nu ud af fjorden, hjulpet frem tillige af den luft, der fylder sejlene ved strømmens pres på skibet. Naturen er

Horsens Sejlklub, stiftet 1879, optaget i DS 1913. Klubben er blandt de ældste (fem klubber er ældre). Medstifter af Sejlunionen. Kommunal Lystbådehavn. Eget klubhus, tegnet af Viggo Norn, opført 1915 af sejlerne. Nyt klubhus er på vej. Administrerer 11 DS-bøjer. Horsens Sejlklub etablerede i 1914 landets første junior-afdeling. Ungdomsarbejdet er stadig højt prioriteret, 64 både til de unge (Optimist, E-joller, Hobie 405, Feva og Hobie 16). Horsens Fjord er ideel til kapsejlads, flere ugentlige kapsejladser. Jævnlig vært for mesterskabs-sejladser. Certificeret Sejlerskole og Kapsejlerskole. Tursejler-gruppe. Klubblad i A4/farver hvert kvartal. Klubben støttes af en venneforening. Flere sejlere har deltaget i OL: Steen Secher bronze i Seoul 1988 og guld i Barcelona 1992. Anne Marie Rindom: Europajolle VM sølv 2007, guld 2009. OL i London 2012: 13. plads i Laser Radial. Medlemmer: 95/441/51/660. Formand: Bjarne Hansen.

84


1950’erne Hjemmebyggede joller fik gang i Gråsten Sejlklub

Fra lystbådehavnen i Randers. (Udklip fra Randers Amtsavis. 30. maj 1953)

jo nemlig viselig indrettet, og sejlfartøjer er netop bygget efter naturens love og ikke på trods, som de maskindrevne. Et herligt syn er det sådan en stille, smuk sommeraften at se byen forsvinde agterud, mens man passerer videre forbi saftige enge, der for blot 30-40 år siden var et arkipelag af holme og kanaler, Svaletørvene ved Dronningborg og Gramsløb, hvor der i rørskoven udfolder sig et livligt fugle- og insektliv. Endnu sker det, at kendte sejlere foretrækker det brede vand ved Dronningborg og søger ud i fjorden gennem de tre gamle sejlrender ved Vestrup. I syd ses Volk Mølle, blåbærbakkerne, Assentoft kirke og plantagen. Så passeres Snedkerholmen, engang en ø, nu landfast og et meget yndet samlingssted for sejlbådene. Sejladsen fortsætter forbi Østrup enges fede, nu inddigede kornrige enge og græsmarker med løsgående køer og får i baggrunden, og man skimter nu Østrup skov, som gerne er målet for sejlernes første sejltur i forårstiden, når bøgeskoven kalder med sit anemonetæppe, med skovsyre og violer. Sejlere på kroens høloft Ved Uggelhuse søgte for år tilbage ’krosejlerne’ ind til broerne for at hilse på Povl Kromand og spille kegler. Nu sejler man helst videre, hvis man da ikke er i åben båd, for da overnattes der ofte endnu på kroens høloft af sejlere, jægere og lystfiskere. På nordsiden af Uggelhuse til udfor Støvringgaard kloster er der i de sidste år efterhånden ved at blive en hel lille gade af alle de amatørbyggede sommerhuse. Endnu ser man dog tydeligt fra fjorden det smukke, røde klosters mure indrammet af havens og skovens grønne træer. Om efteråret tager lystsejlerne da ofte spadsereturen over engene til klostergartneren for at købe frugt og vandre ad kastanie-alleen ind i den ejendommeligt, bakkede skov. Sejler man videre, ser man Voer og Mellerup, et landskab, som sejlerne gang på gang, når de i gamle dage vendte hjem fra langturene i svenske og tyske farvande, måtte prise som det smukkeste. Græsøen ved Kanalen er nu beplantet med pil og birk, og ad åre, når motorbådene igen får brændstof, vil her sikkert komme til at røre sig et livligt badeog lejrliv. Så vil da noget af den idyl, som mange sejlere elsker, forsvinde, bl.a. vil fuglene ’evakuere’ og forlægge deres ynglepladser til fredeligere steder. Er Kanalen passeret, har målet lørdag aften i højsommertiden gerne været ’Højen’, en af Udbyhøj-havnene, med en sviptur om søndagen til havs, men nu lader det sig, som så meget andet, indtil videre ikke gøre. Men vi glæder os alle til, at de tider skal komme, hvor lystsejladsen på Randers fjord i fuld udstrækning vil kunne dyrkes og nydes af de mange begejstrede tilhængere, den har.

Gråsten Sejlklub var næsten uden aktivitet efter den tyske besættelse. Det havde været hårde år for sejlerlivet. Værnemagten havde udstedt forbudt mod sejlads. Kun et område var åbent for sejlerne, nemlig Nybøl Nor, og det var der ikke den store interesse for. Efterhånden lå klubben faktisk død. Tilbage i havnen var kun enkelte gamle træbåde. Der kom da gang i klubben, men det gik langsomt. Men så opstod der er gruppe af unge mennesker, som sejlede jolle. De unge var næsten alle sammen fra Egernsund, og de sejlede i gamle Piratjoller af træ. Midt i 50’erne var der omkring 15 joller i klubben. Der var ikke noget klubhus, og der var ingen bådebro, men havnens slæbested måtte klubben benytte. Omkring 1956 byggede jollesejlerne om aftenen Optimistjoller. De købte byggesæt, og bådene blev bygget i kælderen hos en mægler. Det blev i første omgang til otte optimistjoller, men den lille firkantede båd blev så populær, at andre gik i gang med selv bygge jollerne.

Christian Jensen, formand for Randers Sejlklub 1937-1949, kendt af alle på havnen som ”Jentemanden”. (Udklip fra “Randers-Bladet”, Medlemsblad for Randers Hjemstavnsforening, nr. 8, august 1944, 3. årgang)

Hou Bådelaug, stiftet 1976, optaget i DS 1978. Holder til i et rødt klubhus på havnen. En ugentlig kapsejlads med stor deltagelse, cirka 25 både. Surf-afdeling med stor tilslutning. Desuden juniorafdeling og to-årig sejlerskole. Har en kerne af rutinerede medlemmer og en stadig tilgang af yngre. Hou ligger lige midt i landet på den østjyske kyst og har dermed gode muligheder for nye oplevelser: tursejlerudvalget arrangerer hyggelige fællesture. Klubben administrerer 2 DS-bøjer. Medlemmer: 32/94/50/176. Formand: Finn Hjøllund. Hou Bådelaug Nord, stiftet 1976, optaget i DS 2004. Hjemmehørende i Den selvejende institution Hou lystbådehavn, beliggende ved den jyske østkyst mellem Hals og Sæby. Klubnavnet indeholder ”Nord”, fordi der længere sydpå ved østkysten af Jylland ligger en anden sejlklub, nemlig Hou Bådelaug, optaget i DS 1978. Hou Bådelaug Nord har eget klubhus. Flere aktiviteter i årets løb. Medlemmer: 0/74/0/74. Formand: Alfred Hvitved. 85


- Vi fik lov at lave 8 joller i sløjdsalen ”For at skabe yderligere omtale af sejlsporten og trække unge til, udnyttede vi Paul Elvstrøms fjerde OL-guldmedalje. Billetter blev delt ud på skolerne. Vi sørgede for, at pressen og VIP’er blev inviteret. Vi havde håbet på 300, men der kom 550 tilhørere til Paul Elvstrøms foredrag i aulaen på Holmegårdsskolen.” P.G. Hansen

P.G. Hansen var medlem af Dansk Sejlunions hovedbestyrelse i to omgange: 1966-1969 og 1973-1979, i alt ni år. P.G. Hansen ansatte 1. juni 1979 sammen med sejlunionens formand en ung mand, Dan Ibsen, som uddannelse og træningskonsulent. Dan Ibsen blev siden generalsekretær og virkede som sådan til 2013. Ud over det politiske arbejde var P.G. Hansen engageret som frivillig i unionen uddannelsesarbejde, og har var én af arkitekterne til sejlsportens forgrenede uddannelsestilbud. Desuden var han en flittig dommer.

En lun majdag tog P.G. Hansen imod i haven i Hvidovre. Carl Gerstrøm, tidligere formand for Dansk Sejlunion, blev budt på kaffe og kage, der var stillet frem på den sparsomme plads, som de 10 scrapbøger efterlod på bordet. Samtalen kom hurtigt i gang, snakken gik. P. G. Hansen fortalte begejstret, og interviewer sad med store ører og slugte historierne vel vidende, at det her ville blive begrænsningens svære kunst. Snakken faldt naturlig i tre afsnit. - Hvordan møder du optimistjollen førstegang? - Ib Ussings far kom til mig og bad om lov til at bygge Optimistjoller i klubhuset. Han havde set en Optimistjolle i Vordingborg. Men vi havde lige gjort klubhuset i stand, og det skulle ikke skrammes. Jeg talte med aftenskolen, hvor jeg havde optrådt som lærer med at bygge kajakker. Det endte med, at vi fik lov at lave otte joller i sløjdsalen på skolen vinteren 1954. Herfra gik det stærkt. I 1960 var der bygget 2000 joller i Danmark og året efter stiftedes ”Danske Sejlklubbers Optimistjolleorganisation” (DSO) med 44 klubber som medlemmer. Vi drog rundt i landet og fortalte om optimistjollen, og hvordan man kunne bygge. Vi kunne nå adskillige ”forestillinger” på en weekend. Pressen skrev flittigt om det. Og Dagbladet Politikken trådte til og arrangerede landsidrætsstævner til vands. Førstegang i 1957 i Hvidovre, året efter i Århus og så til Ærø. Samme år introducerede Hvidovre kommune skoleferiearrangement: undervisning i sejlads. Tre timer om dagen og fire dage om ugen. I de år havde man en udstilling i KB-hallen i København: ”Skole og Fritid”. Igen var Hvidovre kommune positiv, og der blev lavet en fin udstilling, der fortalte om optimistjollearbejdet. Og der var sejlads på Peblingesøen med udgangspunkt fra en fritidsklub, og det bragte optimistjolle ind i hjertet af København.

Familiejournalen stævne-sponsor Ugebladet Familiejounalen så muligheder i Optimistjollen. Ugebladet sponserede stævner, hvor alt var betalt for deltagerne, så ingen måtte blive hjemme

Omtalen af sejlklubberne er baseret på klubbernes egne oplysninger, samt Dansk Sejlunions data ved udgangen af januar 2013. Medlemstallene er angivet i klubomtalerne med fire tal: Første tal: unge til og med 24 år. Andet tal: over 25 år til og med 59 år. Tredie tal: over 60 år. Fjerde tal: Total inklusive passive medlemmer. Rosenvold Havns Bådelaug, stiftet 1978, optaget i DS 1995. En lille hyggelig havn med 44 bådpladser på nordsiden af Vejlefjord med skoven nord for havnen, Rosenvold Gods mod øst, Rosenvoldcamping mod vest. Havnen ligger godt for weekendture. Der er 12 mil til Vejle, Juelsminde, Bogense og 15 mil til Endelave og Kongebrogården ved Middelfart. På plænerne om havnen er der borde/bænke, griller, legeplads til børnene, klubhus med terrasse og en fin toiletbygning, som alt sammen må benyttes af de sejlende gæster. Medlemmer: 0/35/13/48. Formand: Ove Henriksen. 138


på grund af omkostningerne. Sejlsport havde det image, at det var en rigmandssport dengang, men pludselig blev det for alle. For at skabe yderligere omtale af sejlsporten og trække unge til, udnyttede vi Paul Elvstrøms fjerde OL-guldmedalje. Skolebørnene designede og fik trykt billetter, som blev delt ud på skolerne. Vi sørgede for, at pressen og VIP’er blev inviteret. Vi havde håbet på 300, men der kom 550 tilhørere til Paul Elvstrøms foredrag i aulaen på Holmegårdsskolen. Jeg sad som den første formand i Danske Sejlklubbers Optimistjolleorganisation i tre år. I 1960 startede vi et samarbejde mellem klubberne i Køge Bugt. Det var primært omkring kapsejlads. Recepten var klar: spændende kapsejlads med stor fest om aftenen. Altid inviterede vi VIP’erne med – det gav omtale. Det samarbejde gav inspiration til at forsøge en anden struktur på dansk sejlsport. For de små klubber var det dengang helt uoverskueligt: hvad vil det sige at være medlem af Dansk Sejlunion, og hvad laver de derinde? Det hele var styret af Københavns Sejlunion og Jysk sejlunion – de jyske herremænd. Klubberne fra Hellerup og nordpå af sundkysten var ikke med i Københavns Sejlunion, og der var ikke megen enighed mellem de to grupper. Forslaget om en kredsstruktur med model fra Køge Bugt-samarbejdet blev lanceret uden meget gehør i starten. ”Tåget skolemestersnak” lød det fra ”de jyske herremænd. Det kom ikke igennem første gang, men året efter blev det vedtaget efter et stort benarbejde, hvor jeg kørte rundt og samle fuldmagter.

Optimistjollestævne i Hvidovre. P.G. Hansen ses helt til højre med sejlerkasket omgivet af børn og voksne.

1971 Stifter sejlklub for at forhandle med fiskerihavnen I Strandby Sejlklub ved alle, at klubben primært blev stiftet i 1971 for at bådejerne samlet kunne forhandle sig til rette med Strandby havn. Det var andre tider dengang. Fiskerne var optaget af at fiske, kræfterne blev brugt på at udvikle - ikke afvikle fiskeriet. Lystbåde og lystsejlads var ikke på dagsordenen i Strandby havn i 1971. Men det kom på dagsordenen. Et langt sejt træk skulle der til. Den første bestyrelse lagde grunden, og forholdsvis hurtigt fik de en aftale i stand om etablering af bådpladser i Strandby. Ved havnens 100 års jubilæum i august 1996 var daværende formand Jørgen Heuckendorff og hustru til højbords sammen med havnens bestyrelse. Klubben var således inviteret med som en fuldgyldig ligeværdig partner i havnen. Sejlerformanden sagde dengang i sin tale: ”Sejlklubben var ved stiftelsen at sammenligne med en efternøler. Lige straks noget overraskende og overrumplende for forældrene – men når den første forskrækkelse havde lagt sig også omgærdet af glæde og forventning, og optaget som fuldgyldig og ligeværdigt medlem af familien. Ældre søskende måske endda lidt misundelige. Strandby havn har i 100 år tilhørt grundlæggerne og deres efterkommere, og gid det fortsat må være sådan i de næste 100 år.”

Roskilde Sejlklub, stiftet 1905, optaget i DS 1914. Eget klubhus i Roskilde Havn i bunden af Roskilde Fjord. Talrige vige og bugter yder anker-læ for alle vindretninger, store åbne bredninger er ideelle til kapsejlads, der dyrkes flittigt af medlemmerne. Ungdomsafdeling og seniorsejlerskolen er blandt de største i Danmark. Til de unge: 25 Optimistjoller, 3 Laser-joller og en 470 jolle. Matchracecenter, kajakafdeling og tursejlads. Stort socialt liv. Det er en tradition at mødes i klubhuset efter sejladserne. Vinter: mange arrangementer – fra sangaftener til dias-show. Klubbladet ”Kompasset” udkommer ikke længere på tryk, nu hjemmeside. Administrerer 3 DS bøjer. Medlemmer: 65/426/219/731. Formand: Niels Henrik Borch.

139


P.G. Hansen har kontakt via walkietalkie til følgebåde på vandet ved et af de mange stævner i 1950’erne.

Startede i en smuglerjolle - Hvordan startede du din karriere som sejler? - Jeg fik min første båd da jeg var syv år. En smuglerbåd med en slæbejolle blev af politiet bragt ind til Næstved, hvor jeg boede dengang. Slæbejollen henlå et års tid, og ingen ville ikke rigtig købe den. Det endte med, at jeg fik den. Jeg måtte ro på den nederste del af åen, men ikke ud på fjorden. Med et par ”klemmer” pakket ind og en flaske saftevand tog jeg ud til min ”barndoms lejrplads” - og hvor jeg da nød det. - Da jeg var ni år, havde lært at svømme og aflagt prøve, så fik jeg lov til at sejle ud på fjorden. Jeg fik en sænkekøl og et lille sejl. Vende kunne skuden ikke. Senere blev der syet en kappe i sejlet, og jeg kunne nu nå helt ud til Karrebæksminde. - Oplevelserne med min jolle fik stor betydning for mig. Og den oplevelse ville jeg gerne formidle til skolebørnene. Muligheden kom med Optimistjollen. Senere erfarede jeg, at der var endnu en dimension i oplevelsen, nemlig kammeratskabet. Det kendte jeg ikke i min barndom. - Jeg var alene, når jeg sejlede til ”lejrpladsen”. Da jeg blev medlem af sejlklubben i Hvidovre, havde jeg en gammel kragejolle. I 1947 gik sammen med en kammerat fra klubben i gang med at bygge en spidsgatter. Sammen købte vi tegningerne til en Utzon 45 m2. - Vi snakkede lidt frem og tilbage: skulle det være den store 45m2, hvor der var ståhøjde – eller den mindre 38m2? Vi ville kunne stå op og tage bukser på. - Vi fik lov til at stå på en opbevaringsplads og bygge. Der var ingen el, så alt blev lavet med håndkraft. Den 4. juli 1948 blev båden søsat - og jeg har den endnu. ”Før havde vi kun bøvl med den knægt…” - Hvad er din største oplevelse i dine næsten 90 år i sejlsport? - Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser, men jeg er ikke tvivl om, hvad der for mig har været den største. I den periode, hvor jeg var formand i ”Suset”, var der en nabo til havnen, der havde en MEGET uvorn knægt, som ingen kunne styre, og som lavede en del ”kunster” på havnen. Han var især fiskernes skræk på grund af hærværk på redskaberne. - På en generalforsamling blev der klaget, og jeg foreslog, at vi optog knægten som medlem og satte han ud i en Optimistjolle. Min bagtanke var, at når han blev begejstret for at sejle, så ville det være en katastrofe at blive bortvist for dårlig opførsel. Bortvisning kunne kun ske, hvis han var medlem. - Der var megen debat om forslaget. Et par ældre medlemmer rejste sig og meldte sig ud. ”Du sælger os for den lømmel!” - Vi aftalte en prøvetid på tre måneder. Hvis det gik godt, så ville de to ældre medlemmer overveje at melde sig ind igen. Det gik godt! Jeg fik en henvendelse fra viceborgmesteren, der var formand for børneværnet. ”Hvad har du gjort? Før havde vi kun bøvl med den knægt, nu er der aldrig noget” P.G. Hansen (til højre) på Kronborg Søfartsmuseum sammen med tidligere formand for Dansk Sejlunion John Christensen. De overrækker én af de allerallerførste Optimistjoller, bygget i Danmark. P.G. Hansen renoverede selv jollen, som nærmest var et vrag. Bemærk: der er spejlbilleder i skroget! Denne Optimistjolle er siden flyttet til Danmarks Museum for Lystsejlads på Valdemar Slot på Tåsinge. (Foto: Henrik Hansen)

Rudkøbing Sejlklub, stiftet 1926, optaget i DS 1954. Eget, moderne klubhus og jollehus i den kommunale lystbådehavn i Rudkøbing på Langeland. I mange år drevet anerkendt sejlerskole (også elever fra andre sejlklubber). Juniorafdeling med egne klubjoller. Aktiviteter: ugentlig aftenkapsejlads, hovedkapsejlads, maritim weekend med brugtbådsmarked, fællesture, grillaftener, foredrag, julestue, suppegilde, klubfester, arbejdsdage, klubblad, fælles bådudsætning og optagning. Rudkøbing Sejlklub har stået som arrangør af adskillige DS-DM samt NM og store stævner for Knarr, X-99, L23, 49‘er, H-båd, Pirat og Guldpokalen for Nordisk Folkebåd. Sammen med klubber omkring Svendborgsund aktiv medarrangør af Svendborg Classic Regatta. Ny klub-sangbog med bl.a. sange og melodier lavet af medlemmer. Til standerstrygningen uddeles Det knækkede Sværd til bedste kammerat i juniorafdelingen. Medlemmer: 43/102/93/248. Formand: Keld Pedersen.

140


Sejlsporten står stærkt i det danske idrætsbillede

Dan Ibsen: 1979 konsulent, 1985 generalsekretær, 2013: seniorkonsulent

Med en solid baggrund til lands og til vands Dan Ibsen, 58 år, opvokset i Hellerup, startede med at sejle i den svenske skærgård som 7-årig og som 9-årig i Hellerup Sejlklubs juniorafdeling, og sejlede KDY 15m2, Optimist, Flying Junior, 420, 606, Yngling samt DN Isbåde. Anskaffede en 420-jolle allerede som 12-årig, og en 470 og Laser som 17-årig. Deltog i OL i 470-joller i 1976 samt kampagne mod OL i 1980. Derudover sejlet Soling, H-båd, J-24, ½ Tonner samt mange andre kølbåde. Sejler fortsat Laser samt X-362 Sport (med sin bror), herunder mange Two Star-kapsejladser. Inkarneret tursejler siden ungdommen, hvor der udover kapsejlads også var weekendture, pinsetur og sommertur i Hellerup Sejlklub. Har sejlet tursejlads i hele Danmark, den svenske og norske skærgård. Har ligeledes sejlet fra Danmark til Middelhavet, samt omkring Grækenland og Kroatien. Bådplads i Rungsted Havn siden 1994 og medlem af Kongelig Dansk Yachtklub. Uddannelse: Geografi (bachelor), regnskabslære og driftsøkonomi, Idrættens Lederakademi (DIF/Handelshøjskolen), projektledelse. Erhverv: 1976-1980 Frivillig elitetræner og instruktør, Sejl & Motor (journalist), Elvstrøm Sails (salgskonsulent). 19791985 DS Uddannelses- og Træningskonsulent, 1985-2012 DS generalsekretær, 2013- DS Seniorkonsulent. Tillidsposter: 1994-2012 ISAF Sail Rankings Sub-Committee chairman, og fra 2008 Vice-President European Sailing Federation og formand for Events Committee. Fritid: kapsejlads/tursejlads, tennis, løb, inliners og alpint skiløb. Gift med Ester og har to piger, Bina og Kira, samt det første barnebarn, Noa.

294

Sailing – a lifetime’s sport Vores natur og geografi betinger den store interesse for det fascinerende liv på havet på alle planer: fra samværet i familien og med venner til den højeste internationale konkurrence. I næsten hver eneste dansk havn ligger en klub tilknyttet Dansk Sejlunion. Helt nøjagtig 271 sejl- og motorbådsklubber med lige over 60.000 medlemmer, som lever og oplever friheden og naturen med deres sejlsport og tursejlads. Uanset køn, alder, højde og drøjde har sejlsporten bogstavelig talt ”et hav af muligheder”. Sejlsporten startede i organiseret form i 1866, Dansk Sejlunion blev dannet i 1913, indmeldt i Danmarks Idræts-Forbund i 1949. Sejlsporten er blandt de største idrætsgrene og den mest vindende sport, men samtidig en breddesport, der tiltrækker danskere i bred forstand til at dyrke sejlsport og fritidssejlads. Sejlsporten er for familier og fartelskere. Fredeligt og forrygende. Samvær og Sjov. Natur og nydelse. Sport med spiler. Tursejlads med termokande. Uformelt og uforglemmeligt. Sådan er dansk sejlsport. Dansk Sejlunions medlemsklubber består af alle typer af sejlere, lige fra Optimistjolle og windsurfing til sejlklubber, bådelaug, tursejler- og motorbådsklubber, hvor den primære aktivitet er alt fra kapsejlads og uddannelse til havnen og tursejlads. De fleste danske sejlere i sejlbåde og motorbåde nyder dagture, weekendture og sommerture i deres både. Flertallet af danske sejlere i klubberne sejler tursejlads på et tidspunkt i deres liv, og nyder natur, frihed, oplevelser og udfordringer ved at sejle.

Også for bredde-og tursejlerne De fleste kender vore elitesejlere, som bringer gode resultater og hæder til Danmark, og det påstås en gang imellem, at Dansk Sejlunion primært er en organisation for kapsejlere. Intet er mere forkert, og Dansk Sejlunion er den organisation i Danmark, som gennem flest år har arbejdet med tursejlads og sejlernes almindelige vilkår, og der gøres løbende et stigende arbejde for ikke mindst bredde- og tursejlerne. Vores gode ry som sejlsportsnation og elitesejlernes resultater er med til at gøre dansk sejlsport kendt og respekteret, og det kommer alle sejlere til gavn. Det gode ry er med til at styrke sejlsportens profil i offentlighedens øjne. Det er en fordel, når Dansk Sejlunion på vegne af alle de mange klubber og sejlere er i dialog med myndigheder omkring forhold, der kan påvirke sejlernes udfoldelsesmuligheder, både som kapsejlere og tursejlere, f.eks. bundmaling, søtoiletter, farvandsafmærkninger, plansager, fredningssager m.v.


Topsejlerne kommer næsten alle sammen til at sejle tursejlads på et tidspunkt, fordi de nyder at være på havet. Sejlsport er nemlig ikke det ene eller det andet. Sejlsport er en mulighed for at dyrke en idræt og fritidsfornøjelse i et livslangt forløb. Og det er sammenholdet i Sejlunionens 271 klubber, uanset om de sejler for sejl eller motor, som gør sejlsporten unik. Flest OL-medaljer til danske sejlere Sejlsporten er Danmarks paradedisciplin ved OL, som den sport med flest olympiske medaljer. De fleste danskere tænker mest på sejlsporten hvert fjerde år, når der er OL, hvor der altid er forventninger til at sejlsporten vinder OL-medaljer. Danske sejlere har siden 1912 vundet medaljer, men det var reelt først efter 2. verdenskrig, at der virkelig skete noget. Paul Elvstrøms fire guldmedaljer i træk samt Brødrene Berntsens 4 medaljer, også i træk, betød, at den danske idrætsverden og offentlighed for alvor fik øje på sejlsporten. Efterhånden var der næsten en forventning om medaljer til sejlsporten ved hvert OL. Sejlsporten er historisk set den mest vindende OL-sport i Danmark med 28 medaljer, og det er faktisk kun sket to gange efter 2. verdenskrig, at sejlsporten ikke har bragt medaljer med hjem, henholdsvis i Kiel 1972 og Los Angelos 1984. Paul Elvstrøm er udover Danmarks største sejlsportsmand samt Århundredets Idrætsmand i dansk idræt, også en af verdens mest anerkendte sejlere - en idrætsmand med en unik sejlsportskarriere. Han er også kendt for sin innovative tilgang til sporten, seriøse træningsindsat og ikke mindst fair play-indstilling som idrætsudøver. Andetsteds i denne jubilæumsbog fortælles historien om verdens bedste sejler af barnebarnet Katrine Elvstrøm. Guld og sølv og bronze og… Ole Berntsen vandt guld, sølv og bronze i Drage, og hans bror William vandt sølv og bronze i henholdsvis Drage og 5,5 meter. Paul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski og Erik Hansen vandt guld i både 1976 og 1980, og de dominerede helt klassen i mere end et årti. Jesper Bank dominerede i 1980’erne og 1990’erne Soling klassen, og vandt bronze i 1988 samt guld i 1992 samt 2000 med forskellige besætninger. Herudover har Jesper Bank vundet VM’er i H-båd og Drage. Jørgen Bojsen Møller vandt i Flying Dutchman guld i 1988 sammen med Christian Grønborg og Bronze i 1992 sammen med Jens Bojsen-Møller. Efter at båden ikke længere er på det olympiske program, har Jørgen og broderen Jacob vundet stribevis af VM-guldmedaljer. Siden Paul Elvstrøms tre guldmedaljer i Finn-jolle har danske sejlere i Finnjolle kun vundet medaljer ved to Olympiske Lege, Henning Wind med bronze i 1964 og Jonas Høgh-Christensen med sølv i 2012. Den første danske kvinde, som vandt en OL-medalje, var Kristine Roug med guld i Europe-jolle i 1996, hvor hun indenfor få år samtidig vandt tre VM’er. Kristine Roug var i de år verdens mest succesfulde kvindelige sejler. Ved de sidste to Olympiske Lege har der været medaljer i den populære 49er jolle, dels Jonas Warrer/Martin Kirketerps spektakulære OL-guld i Kina, dels Allan Nørregaard/Peter Langs bronzemedalje efter den spændende finale i Weymouth. Mange andre danske sejlere har vundet medaljer ved de Olympiske Lege og fejret triumfer i de olympiske klasser – se listen over OL-medaljerne på side 286. Det årlige besøg hos kulturministeren Kulturministeren har igennem en lang årrække inviteret alle danske medaljetagere til en reception primo december. Hvert år deltager mange af de danske medaljetagere fra olympiske og andre internationale klasser, og sejlsporten er – så vidt vi ved i DS – den eneste idrætsgren, som har været med hvert eneste år, siden Kulturministeren afholdt den første reception.

Sejlsportslegenden Paul Elvstrøm gjorde for alvor sejlsporten populær med fire guldmedaljer på stribe fra 1948 til 1960. Hans betydning for Dansk Sejlsport har været fantastisk – og uvurderlig. Paul Elvstrøm er fortsat forbillede for danske sejlere – samt sejlere verden over.

Jesper Bank dominerede i mange år Soling klassen og vandt 2 guld og 1 bronze. Her Guld i Sydney sammen med Thomas Jacobsen og Henrik Blakskjær

”Guldsolingen” vandt i både 1976 Montreal og 1980 Moskva med besætningen Poul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski og Erik Hansen.

295


I 1995-1996 var Kristine Roug verdens bedste kvindelige sejler. Ikke alene Guld i Europajolle i 1996 i Atlanta, men også tre VM’er og mange andre sejre indenfor en kort periode.

Dansk guldmedalje foran Jørgen Utzons Operahus i Sydney i 2000. Jesper Bank, Thomas Jacobsen og Henrik Blakskjær holdt de danske TV-seere i åndeløs spænding, hvor guldmedaljen blev vundet på marginaler i sidste sejlads.

Udover at sejlsporten har vundet flest olympiske medaljer, så er sejlsporten også den idrætsgren, som gennem tiderne også har vundet flest VM- og EMmedaljer. De fleste danskere kender de olympiske sejleres præstationer, idet de bliver godt eksponeret, især de sidste år op mod OL, men de mange flotte præstationer i andre internationale klasser har svært ved at få opmærksomhed i de danske medier. VM- og EM-resultaterne i alle internationale klasser er i høj grad vigtige i profileringen af sejlsporten, dels overfor yngre generationer af sejlere, dels overfor offentligheden lokalt og regionalt.

”Sejlsporten er – så vidt vi ved i DS – den eneste idrætsgren, som har været med hvert eneste år, siden Kulturministeren afholdt den første reception.”

Nu er sejlsporten også TV og publikums sport Sejlbåde i kappestrid. Det er der gode billeder i. Dramatik, fart og farver. I dag er sejlsport en sport for publikum – og for TV. Men frem til slutningen af 1980’erne hørte det til sjældenhederne, at sejlsportens internationale triumfer fik meget andet end nogle relativt korte nyheder i TV medierne. Dog var der nogle feature udsendelser om Sjælland Rundt og et fåtal af andre sejlsportsbegivenheder. OL 1992 i Barcelona blev i princippet et gennembrud for sejlsporten. For første gang var der mere systematisk TVproduktion fra én bane om dagen, men især match race i Soling fik TVmediernes bevågenhed. Transmissionen af både Solingens semifinale og finale, hvor Jesper Bank/Jesper Seier/Steen Secher vandt guld, fik mange TV-seere i Danmark, og besætningen blev med ét kendt i store dele af den danske befolkning. Samtidig var der mulighed for at følge sejladserne fra molen på Barcelona Havn. Alle troede, at det blev sejlsportens gennembrud som TVsport i OL, men desværre blev mulighederne ved OL 1996 væsentligt hæmmet af, at sejladserne foregik i Savannah langt fra OL-byen i Atlanta, samt at sejladsområderne var langt fra land og med skiftende vindforhold, hvor sejladser ofte ikke blev startet til tiden. OL 2000 i Sydney blev en god succes, igen var det især Solingens afsluttende match race sejladser udenfor Sydney Operahuset, som var velegnede til TV, og danskerne fulgte igen kampen om guldmedaljerne, hvor Jesper Bank/Thomas Jacobsen/Henrik Blakskjær vandt OL-guld. Der var mange tilskuere på områderne ud mod vandet, men desværre ikke super godt organiseret med speak og den slags.

Dan Ibsen

296


Match race med både speak og pølsevogn Match race blev populært i Danmark og fra slutningen af 1990’erne blev afviklet Cottenfield Cup samt derefter Danish Open i match race med deltagelse af verdensranglistens højst placerede match race-sejlere. Det lykkedes KDY/SKS Match Race Centret næsten hvert år at sikre dels god nyhedsdækning, dels en efterfølgende feature udsendelse i TV. Samtidig byggede man også et populært tilskuerområde op med speak og pølsevogn på molerne. Match Race var nemmere at formidle til både til tilskuere og på TV. OL i 2004 og 2008 blev stadig ikke for alvor noget gennembrud for sejlsporten på TV, selvom dansk sejlsport forsat fik stor opbakning fra både DR og TV2. Den nu berømte afsluttende sejlads i 49er, hvor danskerne lånte den Kroatiske båd, og dermed kunne gennemføre og sikre sig guldmedaljerne skabte spændende TV-billleder. Den sidste dramatiske sejlads i blæst og dårligt sigt skabte en unik historie, som gik verden rundt. Selv CNN og NBC i USA – der ellers næsten aldrig viser sejlsport – havde dette drama på sendefladen. OL i Weymouth blev gennembrud OL 2012 blev et gennembrud for sejlsport ved OL. Dels leverede arrangøren det bedste TV nogensinde fra OLsejladserne, dels havde man et tilskuerområde ”Nothe” med plads til 5000 betalende tilskuere hver eneste dag, som fra en skråning kunne se udover et baneområde, ligesom der samtidig var storskærme og speak. Hundredtusinder af danskere fulgte på TV de spændende Finn-jolle sejladser, hvor Jonas Høgh-Christensen dominerede Finn klassens sejladser helt frem til medalrace og endte á point med Ben Ainslie, som vandt guld, idet han var én placering foran Jonas i finalen. Finalen blev i Danmark set af næsten én million seere. I England var det i OL’s første uge den mest omtalte

idrætsbegivenhed, hvor man talte om ”The Great Dane against Big Ben” og ”The Ben & Jonas Show”. Professionelle serier som Extreme 40 serien samt det nye Americas Cup koncept med AC45 serien og selve Americas Cup i AC 72 viser et stigende potentiale som TV-sport med korte intense, dramatiske sejladser på arenaer. Samtidig suppleres med stigende brug af tracking som kombineret med levende billeder giver en flot TV-oplevelse, ligesom eksponering på Internet platforme i stigende grad får stor betydning for sejlsportens eksponering på globalt plan. Sejlsporten er følsom for udsving i konjunkturerne Da Dansk Sejlerdag (Dansk Sejlunion) blev stiftet den 13. juni 1913 omfattede den organiserede del af dansk sejlsport 2.500 medlemmer i 11 klubber. Fra 1913 og frem til starten af 1960’erne voksede sejlsporten støt og roligt gennem årene, men fra 1963 til 1986 sket en eksplosiv udvikling og antal klubber blev mere end fordoblet og medlemstallet tredoblet. Statistikken viser, at kriserne i slutningen af 1980’erne samt efter 2008 har haft væsentlig indflydelse på klubbernes og sejlsportens udvikling. Sejlsporten er således konjunkturfølsom, når samfundsøkonomien bliver trængt. Med god vilje kan man sige, at medlemsudviklingen med visse udsving har været rimelig konstant siden midt i 1980’erne, men antal klubber er forøget fra 215 til 271 klubber. Tilgangen af klubber specielt op gennem 1990’erne skal ses med baggrund i, at Dansk Sejlunion igangsatte flere aktiviteter og tilbud for tursejlerne, ligesom sejlunionens rådgivning på en række områder overfor klubberne blev styrket, også klubber med en bredere profil blandt medlemmerne. På siderne 14-23 i denne jubilæumsbog kan du nederst på hver side se udviklingen år for år i 100 år – med tal for antal klubber og antal medlemmer.

Gennem mange år var Danish Open ud for Skovshoved Havn både match race i verdensklasse og samtidig en populær publikums aktivitet med speak, pølsevogn og ofte 3-5000 mennesker på molerne

297


OK-jollen blev allerede produceret i glasfiber i løbet af 1960’erne. Stadig i dag er OK-jollen en af de mest aktive jolletyper i Danmark, især for voksne sejlere. Her navnkundige Jørgen Lindhardtsen, som har været blandt Danmarks bedste énpersonsejlere gennem 40 år.

”Sejlsporten er for familier og fartelskere. Fredeligt og forrygende. Samvær og Sjov. Natur og nydelse. Sport med spiler. Tursejlads med termokande. Uformelt og uforglemmeligt. Sådan er dansk sejlsport.” Dan Ibsen

Jollesporten eksploderede i 70’erne og 80’erne, hvilket blev muliggjort gennem masseproduktion af både. De første Laserjoller kom til Danmark i 1973, det er i dag en af verdens største jolleklasser med over 200.000 både.

298

Kampen om bundmaling Endvidere satte sejlunionen i stigende grad fokus på miljø- og planarbejde, og dette kom for alvor til at betyde noget for klubberne og sejlerne, da dansk sejlsport i slutningen af 1990’erne blev truet med totalt forbud mod biocidholdige bundmalinger. Dansk Sejlunions indsats på dette område fik helt afgørende betydning, og åbnede mange klubber og sejleres øjne for betydningen af at have en stærk fælles interesseorganisation. Alle disse indsatser blev også rettet mod et bredere spekter af bådeklubber, sejl- og motorbådsklubber, motorbådsklubber, bådeklubber, bådelaug og brolaug. Endvidere blev et stigende antal windsurfing klubber også medlem af Dansk Sejlunion. Dansk Sejlunion har gennem de sidste 20-25 år i højere grad formået at understøtte og servicere et bredere spekter af klubber med en stor bredde i aktiviteterne. Klubberne samler alle typer af sejlere, og Dansk Sejlunion servicerer og rådgiver et bredere spekter af både klubber og sejlere. Dansk Sejlunion har også igennem denne årrække i stigende grad tilbudt forskellige services mere direkte til sejlerne. Nye både lavet af glasfiber: Jollesporten eksploderer Glasfiber fik stor betydning for båd-produktionen – og for antallet af sejlere. Det var i 1970’erne, at sejlsporten for alvor fik fat i danskerne, da glasfiberbådene gav mulighed for en meget billigere masseproduktion af joller og sejlbåde. Juniorbåden/KDY 15 m2 blev afløst af Yngling og 606 i mange klubber op gennem 70’erne, og der begyndte at komme mange glasfiberjoller til kapsejlads. Og der blev flere og flere. Optimist joller i glasfiber revolutionerede sejlsportsverdenen, og de masseproducerede glasfiberjoller afløste relativt hurtigt træjollerne. De nye Optimistjoller blev solgt over hele verden, og var den hurtigst voksende jolle type. Den dansk konstruerede Flipper-jolle fik i løbet af kort tid en fantastisk succes med flere tusinde producerede joller, som især blev spredt i de nordiske lande, og blev en stor ungdomsklasse. Og i 1971 og 1972 var den faktisk med ved ISAF Ungdoms VM i Ängelholm og Kiel, men vandt desværre ikke indpas internationalt. Mange internationalt godkendte joller blev produceret i glasfiber, hvilket gjorde at jollesporten voksede eksplosivt i Danmark og mange andre lande – meget populære joller blev hurtigt: Optimist, Europe, Laser, OK, Finn, Contender, 420, 470, 505, Snipe og Pirat. Laser joller ankom i containere i 1973 De første Laser jolle kom til Danmark i containere i 1973, og klassen blev hurtigt en dem med de største kapsejladsfelter i Danmark sammen med Europe-


ScanKap 99 har lige siden 1970’erne været en meget populær kapsejladsbåd - på distance kapsejladser og bane sejladser. Klassen har fortsat god deltagelse ved det årlige DS-DM

jolle, der altid har været populær og har tiltrukket yngre danske sejlere. Laser er i dag verdens næststørste jolle klasse - efter Optimist. Pepper Cup, KS Open og Christian den X Mindesejladser var utroligt populære, men er siden 1990’erne blevet afløst af andre større jollestævner, Harboe Cup i Skælskør, Sail Extreme i Kerteminde og Aarhus Festuge. I 0’erne har Dansk Sejlunion tillige – med støtte fra TORM – udviklet to serier for joller, som er blevet et rigtig godt tilbud til unge sejlere, og gør det meget mere synligt, hvilke joller man skal vælge – henholdsvis TORM Junior Grand Prix og TORM Ungdoms Grand Prix – samt mesterskaberne TORM Junior DM og TORM Ungdoms DM. Kølbåde bliver hvermandseje Masseproduktionen af både samt etablering og udvidelse af mange havne op gennem 1970’erne og 1980’erne betød, at kølbåde næsten blev hvermandseje til fornuftige priser. Mange bådtyper voksede kraftigt gennem disse år: Granada, Bianca, Drabant, Elvstrøm både, Sagitta, Spækhugger, ScanKap, H-båd, Folkebåd, IF-båd, Ballad, Albin, Maxi, X-både osv. Dansk Sejlunion uddannede Scandicap-målere, antallet af deltagere ved stort set alle danske kølbådesejladser steg. I 1984 konverteredes sejlunionen alle de håndskrevne klubmålebreve til EDB udskrevne DH-målebreve. Det

skete over én vinter, og i foråret 1984 udsendte Dansk Sejlunion næsten 7.000 målebreve til danske sejlere. Dette var det største målebrevssystem i verden. Den økonomiske krise fra Kartoffelkuren i 1986 og til starten af 1990’erne gik hårdt ud over den danske bådbranche, og herefter har tilgangen af sejlbåde i overvejende grad bestået af udenlandske mærker blandt andet: Beneteau, Jeanneu, Dehler, Dufour, Bavaria m.v. Mange af disse både har været mere turprægede modeller, som i mindre grad også blev købt til kapsejlads, men primært familiesejlads og tursejlads. X-Yachts, Luffe og Faurby har fortsat med også at producere cruiser/racer bådtyper, som er blevet populære i Danmark, men også i udlandet. Engang var de verdens største kapsejladser Den populære Scandicap- regel og senere DH-regel motiverede tusinder sejlere til at sejle kapsejlads, både lokalt men også nationalt op gennem 1970’erne og 1980’erne. I starten af 1980’erne gennemførtes verdens to største kapsejladser i Danmark: Sjælland Rundt med 2.200 både og Fyn Rundt med 1.250 både. Herudover var der Gordons Gin Cup med 600 både årligt. Dette trak stor opmærksomhed fra store dele af verden. Havnene i hele Danmark er stadig fyldt med både, men gennem de senere år er et stigende antal både med

299


Two Star sejladser er blevet populære de sidste fem år og tiltrækker gode felter til arrangementer med et godt socialt miljø. Sejladsformen er ideel til gode venner samt sejlerpar, og man lærer virkelig sin båd at kende, når alle manøvrer kun skal udføres af to personer.

Verdens to største kapsejladser blev i starten af 1980’erne afviklet i Danmark: Sjælland Rundt med over 2000 deltagere og Fyn Rundt fra Korshavn med over 1000 deltagere. I begge sejladser var der kamp om placeringerne hele vejen rundt om øerne.

300

alderen – såvel bådens som ejerens alder – overgået til tursejlads, og der ikke kommet tilsvarende antal nye både til i Danmark. Der sejles stadig Fyn Cup og Classic Fyn Rundt, men med meget lavere deltagerantal, hhv. 350 og 175 deltagere årligt. Sjælland Rundt er nede under 50 deltagere. Det virker, som om sejlernes travle hverdag med familier, arbejde, børn og andre fritidsinteresser betyder, at der ikke mere er så meget tid til at deltage i længere sejladser, hvor der også er et par dages transportsejlads til og fra starthavnen. Klassebådene har i mange år også udgjort en af grundstenene i dansk sejlsport, og de klasser, som over de sidste 20-30 år har været mest stabile, er Folkebåd, H-båd, Drage og Spækhugger. En klasse som X-79 var meget populær en gang, men kan ikke længere samle både nok til DM’er og klassestævner. Flere regionale kapsejladser er igen i en god udvikling, f.eks. Als Rundt, Mors Rundt, Mumm-Stelton Cup m.fl., og det er i stigende grad vigtigt, at arrangørerne forstår at skabe en god social ramme omkring sejladserne, som kan fastholde og tiltrække sejlerne, men også gerne familier til aktiviteter på land under sejladserne. Two Star og sportsbåde er nu blevet populære De sidste fem år er Two Star sejladsformen blevet populær i Danmark, specielt de større sejladser Classic Fyn Rundt Doublehanded, AFI Two Star i Aarhus og Watski Two Star. Denne sejladsform kræver naturligt nok ikke besætninger på 6-8-10 mand, og er samtidig udfordrende både sejladsteknisk, taktisk og udholdenhedsmæssigt. Og specielt AFI Aarhus Two Star og Watski Two Star har lagt stor vægt på en god social ramme omkring stævnet med hyggelige middagsarrangementer for deltagerne. En ny type både er også kommet ind på markedet, nemlig sportsbådene, som er hurtige og sjove at sejle, samt nemme at traile rundt i både ind- og udland. Det er især både som J80, CB66 og Melges 24, hvoraf de to sidstnævnte fik DM-status i 2012.


Dan Ibsen har sejlet Two Star sammen broderen Allan siden starten i Danmark for seks år siden. Det en nu en national serie, som de to vandt i 2011.

Samtidig er det også en udfordring for dansk sejlsport, at DS-klubmedlemmernes gennemsnitlige alder er stigende, og specielt tilgangen af medlemmer mellem 25 til 40 år er en udfordring for klubber og havne. Der skal tænkes nyt i fremtiden. Kapsejladstilbuddene skal måske være mere fleksible og uformelle, stævneformaterne skal udvikles og kombineres med attraktive sociale rammer, hvor også familien kan være med. Sejlsport er ideel for fysisk handicappede Dansk Sejlunion igangsatte i slutningen af 1980’erne flere projekter med henblik på integration af fysisk handicappede sejlere i klubberne. Opstartsprojektet var med de såkaldte Mini 12-Metere – nu 2,4 mR – i Holbæk Sejlklub, og projektet var støttet af Undervisningsministeriet samt daværende Hafnia Forsikringsselskab. Projektet i Holbæk fik stor succes og satte skub i en udvikling, som har betydet, at en række klubber over hele landet tilbyder sejlads for fysisk handicappede i forskellige bådtyper. 2,4 mR anvendes fortsat i en række klubber, ligesom 2-personers båden Olsen Twin - men også andre velegnede, ombyggede bådtyper. Det var naturligt for Dansk Sejlunion at indgå et samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund, og der har i mere end 20 år været et udvalg i Dansk Sejlunions regi med repræsentanter fra DHIF. Dansk Sejlunion samarbejdede med de andre nordiske lande om at få handicapsejlads på OL-programmet, hvilket blev realiseret i Sydney i 2000, hvor den danske sejler Jens Als Andersen vandt sølv i 2,4 mR i De Paralympiske Lege. I dag er der tre bådtyper på programmet, nemlig 2,4 mR (1-personers), Skud 18 (2-personer) og Sonar (3-personers). Fysisk handicappede har stor glæde ved at lære at styre en båd og gebærde sig til søs på lige fod med ikke-handicappede, både når det gælder almindelig daglig sejlads samt træning, oplevelser og konkurrence. Sejlads giver en følelse af frihed og glæde ved at kunne håndtere sejlbåden i forskellige vind- og vejrforhold.

Jens Als Andersen vandt sølv i 2,4 mR i Sydney 2000, og har som den eneste dansker deltaget i de fire seneste Paralympiske Lege

Sejlere i DIF’s bestyrelse Historisk set har Dansk Sejlunion ikke været markant involveret i arbejdet i Danmarks Idræts-Forbund før John Christensen, der efter sin formandsperiode i sejlunionen fra 1985 til 1991, også blev involveret i arbejdet i DIF samt i relation til Team Danmark. John Christensen kom ind i DIF’s eliteudvalg og der-

301


Talentarbejdet er helt centralt, når sejlsporten i samarbejde med Team Danmark og klubberne skal udvikle næste generations topsejlere. Her er Thorbjørn Schierup, som deltog i Laser-jolle i OL 2012, og nu har sat kursen mod OL 2016.

”Vores gode ry som sejlsportsnation og elitesejlernes resultater er med til at gøre dansk sejlsport kendt og respekteret, og det kommer alle sejlere til gavn.” Dan Ibsen

302

igennem involveret i både OL 1992 og 1996. Derefter arbejdede han gennem otte år i DIF’s bestyrelse. Dansk Sejlunions næste formand, H.C. Hansen, blev den næste sejler i DIF’s bestyrelse, hvor han sad som politisk økonomiansvarlig fra 1998 til 2012. Igennem årene har også DS-formændene Peer Bent Nielsen og Carl Gerstrøm været involveret i arbejdsgrupper og andre tillidsposter i DIF’s regi. Dansk Sejlunions engagement i DIF er vigtigt, dels da sejlsporten har viden, erfaring og kompetencer at byde ind med og som kan bidrage til den fælles udvikling i drættens verden, dels styrkes samarbejdet med de andre forbund og vi kan hente erfaring og viden som bidrag til sejlsportens egen udvikling. Sejlunionen er nu med i ”G9” Dansk Sejlunion er nu med i gruppen af de ni største forbund, ”G9”, som omfatter mere end 70 % af samtlige medlemmer i DIF. Der er tale om et politisk samarbejde med erfaringsudveksling med det samlede mål at styrke DIF som organisation, samtidig med at DIF fortsat skal være den idrætsgren, som omfatter omkring 60 forskellige idrætsgrene og dermed mangfoldigheden i dansk idræt. Team Danmark med støtte i alle år Dansk Sejlunion og dansk sejlsport er blevet støttet økonomisk lige siden oprettelsen af Dansk Idrætselite Komite, som blev til det nuværende Team Danmark. Dansk Sejlunion har altid haft et konstruktivt og tæt samarbejde med Team Danmark, som selvfølgelig har udfordret sejlunionen og sejlerne, men samtidig har dansk sejlsport også leveret varen. Alene i Team Danmarks levetid har dansk sejlsport leveret 11 OL-medaljer, heraf 5 guld. De første kraftcentre blev etableret i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne i Kaløvig og Hellerup. Senere rykkede centret i København til Vallensbæk i en længere årrække, og nu tilbage nord for København og varetages af Hellerup Sejlklub, Skovshoved Sejlklub og KDY i samarbejde. Centret i Aarhus


varetages af Sailing Aarhus, primært med base på Aarhus Lystbådehavn, men også mulighed for træningslejre i f.eks. Kaløvig. Talentarbejdet har igennem årene fået stigende betydning og varetages med udgangspunkt i centrene. Team Danmark yder i dag en årlig økonomisk støtteandel på omkring 55 % af det samlede fællesbudget for DS/ Team Danmark, og støtten har i en årrække ligget stabilt på mellem 7-8 millioner kr. Som verdensatletforbund indgås en fire-årig rammeaftale med årlige forhandlinger omkring samarbejde og økonomi. Støtten fra Team Danmark har lige siden organisationens etablering været helt afgørende for, at dansk sejlsport har kunnet fastholde sit høje internationale niveau. Dansk Sejlunion internationalt Fra midten af 1980’erne intensiverede Dansk Sejlunion sit internationale engagement, og har siden været aktivt involveret i international sejlsports forskellige organisationer, som har indflydelse på sejlernes vilkår, både kapsejlads og fritidssejlads. Indtil dette tidspunkt var den primære fokus rettet mod samarbejdet i Skandinavisk Sejlforbund, men sejlunionens organisation var nu også parat til at tage et større ansvar og involvering internationalt - både i International Sailing Federation (ISAF) samt Offshore Racing Council (ORC). Dansk sejlsports engagement og indflydelse i ISAF har været afgørende for, at Danmark har kunnet få væsentlig indflydelse på mange vigtige områder i ISAF, blandt andet: OL-klasser, specielt: • Europa-jolle til OL 1992 • 49er til OL 2000 • Tornado m. dobbelt trapez og assym. spiler til OL 2004 • RS:X som afløste Mistral til OL 2004 • 49er FX og Nacra 17 til OL 2016 - Baneformater for OL-sejladserne - Bådklasser til ISAF Youth Worlds - Handicapsejlads på OL-programmet - ISAF Racing Rules samt Equipment Rules - ISAF Eligibility Code (deltager bestemmelser) - ISAF Advertising Code (reklame bestemmelser)

- ISAF Inhouse Measurement Certification - ISAF World Sailing Rankings for Olympiske klasser - og flere… Allerede midt i 1980’er var Dansk Sejlunion blandt initiativtager til etablering af EUROLYMP serien for Olympiske klasser, samt stiftelse af den europæiske sejlsportsorganisation, European Union Sailing Association (EUSA), og senere den nuværende organisation omfattende alle europæiske lande tilknyttet ISAF, European Sailing Federation (EUROSAF). Dansk Sejlunion har også fra starten af 1990’erne været engageret i European Boating Association (EBA), som varetager bådejerinteresser, ikke mindst i forhold til EU’s politiske og administrative systemer, hvor det gælder om at holde et vågent øje med alt som kan påvirke sejlsporten og fritidssejladsen i Europa. Dansk Sejlunion har gennem en årrække også været et af de DIF-forbund, som har været stærkest repræsenteret i internationale organisationer.

Sejlsporten er for mange en livslang sport og fritidsfornøjelse – fra børneårene i klubberne og på tur med familien - til man selv på et tidspunkt tager børnebørnene med ud at sejle. ”Sailing – a lifetime’s sport”

Dansk Sejlunion har igennem mange år haft en vigtig rolle i at rådgive og støtte klubberne, når det handler om at sikre klubber og sejlere bedst mulige vilkår i forhold til de mange andre interessenter omkring havnene.

303


Der var kamp til sidste sekund mellem Finnjolle-sejlerne Jonas Høgh-Christensen og engelske Ben Ainslie ved OL 2012 i Weymouth i England. Det blev til en fornem placering til den danske topsejler: sølvmedalje. Jonas Høgh-Christensen er valgt som “Årets Sejlsportspræstation” i 2013. (Foto: Brian Linberg Jensen)

”Sejlsporten startede i organiseret form i 1866, Dansk Sejlunion blev dannet i 1913, indmeldt i Danmarks Idræts-Forbund i 1949. Sejlsporten er blandt de største idrætsgrene og den mest vindende sport, men samtidig en breddesport, der tiltrækker danskere i bred forstand til at dyrke sejlsport og fritidssejlads.” Dan Ibsen

304

Nationale myndigheder er samarbejdspartnere Varetagelse af myndigheds kontakt og sager har altid været centralt i Dansk Sejlunions arbejde, idet mange forskellige ting kan påvirke sejlsportens udfoldelses- og udviklingsmuligheder for sejlads i danske farvande. Det gælder såvel kapsejlads som tursejlads, havne- og klubhusbyggeri, dvs. kort sagt alle sejlere - både dem, der er i DS-klubberne og dem udenfor. Relevante myndigheder har været og er: - Søfartsstyrelsen - Søfartsstyrelsens uddannelsesudvalg - Søsportens Sikkerhedsråd - Kort og Matrikel Styrelsen - Forsvarsministeriet/Farvandsvæsnet - Friluftsrådet - Komiteen Blå Flag - Danmarks Turistråd - Telestyrelsen - Miljøstyrelsen - Energistyrelsen - Planmyndigheder Dansk Sejlunion har altid haft et godt forhold til disse myndigheder, som en respekteret samarbejdspartner, og dermed med basis for en konstruktiv dialog - også som høringspart i sager af enhver art, hvor myndighederne er i berøring med forhold, som kan påvirke sejlsportens rammevilkår. Specielt sager omkring naturområder og mulige sejladsområder har ofte krævet, dels en god og konstruktiv dialog med myndighederne, dels diskussioner og til tider konfrontationer med naturfredningsinteresser og lignende. Dialog er vejen frem, og det er vigtigt i et moderne samfund, dels at der er plads til fritidsinteresser og sejlere, dels at sejlerne respekterer miljø og naturhensyn. Gennem dialog skal findes løsninger, som alle kan leve med. Danmarks Idræts-Forbund har ofte kunnet assistere Dansk Sejlunion og klubber i specielt miljø-, plan- og fredningssager.


Dansk Sejlunions 100 års jubilæumsbog – teaser