Spektrum 29 - 2021

Page 21

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

MUSIK I FACEBOOKVIDEO? Vi vil gerne skabe liv på skolens Facebookside og på hjemmesiden – for eksempel lægge en video med ét af aftenskolens hold op på Facebook, hvor deltagerne får undervisning og danser udendørs. På videoen kan man også høre den musik, holdet danser til – men gør det noget; det er jo undervisning?

melse med god skik. Du skal være opmærksom på, at mange af de sociale medier kræver, at du giver udbyderen, f.eks. Facebook, licens til at måtte bruge alt det materiale, som du lægger ud på din profil. Du accepterer typisk denne betingelse, når du godkender brugervilkårene for det sociale medie i forbindelse med oprettelse af din profil. Når du først har godkendt betingelserne, kan du f.eks. ikke almindeligvis modsætte dig, at udbyderen bruger dine billeder til reklame eller sælger billederne til andre i overensstemmelse med vilkårene. Du skal desuden være opmærksom på, at de sociale medier sjældent har hjemme i Danmark. Det fremgår ofte af brugervilkårene og kan få betydning for eventuelle retstvister mellem dig og det sociale medie.” Pernille Marstrand (pm@danskoplysning.dk)

 Ja, det gør det: Du skal indhente tilladelse til at bruge musikken – og tydeliggøre, at du har tilladelse. Er dette ikke muligt, må du slå lyden fra, når du gør videoen offentligt tilgængelig. På Kulturministeriets hjemmeside står blandt andet følgende: ”Der gælder de samme regler for overholdelse af ophavsretten på de sociale medier som alle andre steder på nettet. Når du bruger de sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter, skal du derfor være opmærksom på, om du overholder reglerne om f.eks. upload og linking.” ”Du må f.eks. ikke offentligt tilgængeliggøre musik eller billeder, som andre har rettighederne til, på din Facebookprofil uden tilladelse fra rettighedshaveren. For det andet betyder det også, at du skal overholde reglerne om download og streaming, når du bruger det materiale, som andre deler. Du må f.eks. ikke downloade andres musik eller billeder, som de har lagt ulovligt ud på deres profil. Før du selv uploader et billede, en sang eller en film på internettet, bør du derfor overveje, om du har indhentet de nødvendige tilladelser. Du skal samtidig huske at navngive rettighedshaverne til værket i overensstem-

PROBLEMER MED ANSØGNING Jeg har forsøgt at indsende en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen for tabt deltagerbetaling under Corona-nedlukningen, men ansøgningen bliver afvist, når jeg signerer. Hvad gør jeg forkert?

 En typisk årsag til, at ansøgningen ikke går igennem, er, at man bruger sit private NEM-ID i stedet for skolens NEM-ID. Tjek, at det er NEM-ID (kort eller fil), der passer til CVR-nummeret, du bruger. En anden typisk årsag er, at foreningen registreret med en forkert branchekode i CVR-registret. Alle aftenskoler skal være registreret med branchekoden 85.59.00 anden undervisning i.a.n. Gå ind på virk.dk og vælg ”ændre virksomhed”. Når du er logget på, kan du ændre branchekoden. Sørg også for, at foreningen er registreret, så I ikke skal betale moms og lønsumsafgift. Du vil blive bedt om en forklaring på dette som fritekst, og der skriver du, at I er en aftenskole. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

HANDICAPERKLÆRINGER Hvilke oplysninger må kommunen bede om på en handicaperklæring?

 DOF anbefaler altid, at der kun indhentes de absolut nødvendige oplysninger om deltagerne, hvilket oftest kan begrænses til navn, adresse og fødselsdato samt mailadresse eller telefonnummer (ved udenbys deltagere skal der dog opgives cpr.nr.). En handicaperklæring er en tro- og loveerklæring, hvor deltageren skriver under på, at vedkommende har et handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne. En del kommuner kræver, at aftenskolerne skal indhente og opbevare denne type erklæring fra deltagerne for at være berettiget til det supplerende grundtilskud til særligt tilrettelagt undervisning. Det skal fremgå af de lokale retningslinjer for folkeoplysende voksenundervisning, om der er krav om indhentning af tro- og loveerklæringer. I en tro- og loveerklæring erklærer deltageren ”på tro og love”, at være berettiget til særlig tilrettelæggelse, som udløser et højere tilskud til aftenskolens lønudgifter. Det højere tilskud gør, at der kan gennemføres hold med færre deltagere, og at undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for deltagernes handicap i relation til emnet. Oplysninger om diagnoser og andre helbredsforhold er følsomme personoplysninger, og oftest vil det være nok, at deltageren erklærer på tro og love at have handicap i relation til undervisningen. Derfor anbefaler DOF, at kommunerne udfærdiger en standarderklæring, der ikke indeholder yderligere helbredsoplysninger. Vi hører meget gerne om det, hvis jeres kommune beder jer om at indhente den type oplysninger, og vi står altid til rådighed med hjælp til at tage kontakt til kommunen med henblik på en konstruktiv dialog om bedre løsninger. Kirsten S. Knudsen (ksk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.