TEMA De små aftenskoler

Ens … og alligevel forskellige

Små aftenskoler er meget forskellige i deres profil, fokus på fag eller målgrupper og meget andet. Men de er samtidig ofte meget ens i forhold til stort engagement, udpræget frivillighed og solid lokal forankring.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Kigger man på aftenskoler på afstand, kan man forledes til at tro, at de er en entydig størrelse. Men ser man på dem hver især, er de unikke størrelser med liv, der er præget af historien, lokalmiljøet og ikke mindst de mennesker, de består af. Aftenskolerne i Dansk Oplysnings Forbund dækker tilsammen over en mangfoldighed af fag, deltagere, undervisere og bestyrelser, der er medlemmer af det samme landsforbund. I denne artikel tager vi et kig ind i fire mindre aftenskoler, for at se, om de egentlig har mere til fælles end medlemskabet af DOF.

DEM HAR VI TALT MED

Horne Aftenskole, Lise Jeppesen, kasserer Vemb Aftenskole, Kirsten Gludsted, skoleleder

DOF Biecentrets Oplysnings For-

bund, Simon Griis, skoleleder Håndarbejdsskolen i Ringsted, Elin Hermansen, bestyrelsesformand

En forening kommer sjældent alene

Man spotter faktisk hurtigt et fællestræk hos de fire skoler, vi møder i denne artikel. Udover deres forholdsvis beskedne størrelse, er de nemlig i en eller anden forstand forbundet med andre foreninger, enten i deres oprindelse eller i deres udvikling.

I DOF Biecentrets Oplysnings Forbund i Hobro, fortæller skoleleder Simon Griis, at Biecentret i forvejen havde en forening med omkring 80 frivillige, som stod for at udvælge og gennemføre en lang række aktiviteter i centret. Men der var også et behov for tilbud til ældre, som havde lyst til noget mere kulturelt end Biecentrets typiske aktiviteter. Biecentret forsøgte at lave højskoledage med foredrag, men uden tilskud skulle det være 100 procent brugerbetalt, og derfor opstod aftenskolen som supplement. Det blev en fin ramme for netop foredrag og andre aktiviteter, som dermed kunne gennemføres med et tilskud og til en lidt lavere pris end ellers.

Lise Jeppesen, som er kasserer i Horne Aftenskole, fortæller, at der i Horne oprindeligt eksisterede en foretagsom Husmoderforening, som lavede forskellige aktiviteter i lokalområdet. Da den stod for at lukke, var der nogle aktiviteter tilbage, som manglede et hjemsted. Det blev til en aftenskole, som nu er en foretagsom del af foreningen Familie og Fritid. Aftenskolen holdt jubilæum i 2020; 80 år var det blevet til alt i alt. I mellemtiden er der kommet aktiviteter til fra aftenskolerne Sig/Torstrup, Tistrup og Helle Syd, som også lå i mindre byer i Varde Kommune. Og viljen til at tage på tværs af sognegrænserne er heldigvis blevet større. Den traditionelle rivalisering mellem småbyernes foreninger går nu mere i retning af fælles interesser i aftenskolen.

Det langtidsholdbare engagement

Også i Håndarbejdsskolen i Ringsted sporer vi et engagement, der har lang holdbarhedsdato og stadig kaster nyt af sig, selv om den ikke er opstået af en anden forening. Håndarbejdsskolen blev nemlig oprettet på initiativ af en underviser for 40 år siden, så i efteråret 2021 er der jubilæum. Og skolen kan glæde sig til at fejre både eget jubilæum og underviserens, for hun er nemlig stadig aktiv.

Aktiviteterne i aftenskolen har givet inspiration til ’Ringsted Redesign’, et projekt, som er udsprunget af ”nogle gæve piger fra Håndarbejdsskolen”, som formand Elin Hermansen udtrykker det. Det startede som et projekt for deltagere med en anden etnisk baggrund, hvor aftenskolen ansøgte kommunen om et tilskud til symaskiner. Projektet fik etableret et samarbejde med en gen-

brugsbutik, har skaffet reklamebannere til at sy indkøbsnet af og donerer nu overskuddet af salget til velgørende foreninger. Fra at være et projekt er det blevet en forening, der står på egne ben, med fødselshjælp fra aftenskolen.

Vemb Aftenskole så lyset, da sylæreren Betty Eriksen i 1984 stod med fire syhold, der skulle finde et nyt tilhørsforhold, fordi Husholdningsforeningen skulle nedlægges. I et portræt af Vemb Aftenskole fra 1992 (i Aftenskolebladet, en af forgængerne for Spektrum), fortæller daværende skoleleder Anna Kristiansen, at der allerede i 1985 var hele 30 hold. En succes, der var nært knyttet til det lokale engagement, hvor der blev gjort et stort arbejde for at finde deltagere og dygtige undervisere. Siden 2015 har Kirsten Gludsted haft posten som skoleleder, og da hun startede, var Betty Eriksen stadig aktiv og havde kort efter 40-års jubilæum, så også her sporer vi den langtidsholdbare indsats.

Meget har dog ændret sig siden 1984. Der er ikke samme tilslutning til aftenskolen som dengang, tilskuddene er blevet mindre, og der er mere konkurrence fra aktiviteter i omegnen. Det lokale engagement er dog stadig bærende, for når der skal findes et lokale til et stort bevægelseshold eller et håndværksfag, så er det godt at kende den lokale efterskole og vide, hvor der bor en underviser med eget værksted. Og selv om Kirsten og hendes bestyrelse generelt synes, at aftenskolen gerne igen må blive lidt større end den er nu, så er de samtidig glade for, at deres hold kan trække deltagere fra de omkringliggende kommuner, fordi de har dygtige undervisere i håndværk, der ikke findes så mange andre steder.

Levedygtighed og konkurrence

De fire aftenskoler er alle bevidste om, at der skal nye fag og emner i kursuskataloget fra tid til anden. Det gælder både nye foredragsholdere med relevante og aktuelle emner, bevægelsesfag med appel til yngre deltagere og håndværksfag med populære undervisere, og her har skolelederne en vigtig opgave med at være opmærksomme på nye tendenser.

Indstillingen hos skolerne er også, at når der er noget nyt i kataloget, må man vise lidt smidighed med hensyn til, hvor mange der skal være på et hold, før det kan sættes i gang. Nogle gange tager det noget tid, før der kommer flere til, og andre gange dør det ud igen, fordi det ikke lykkedes at finde flere deltagere.

I Vemb Aftenskole har kommunen valgt at give ekstra tilskud til hold ”på landet”, hvor der ikke bor så mange mennesker, og det giver lidt bedre vilkår for at sætte noget i gang. Et af de nye tiltag i Vemb Aftenskole har været et strikkehold, som Kirsten er lidt ærgerlig over ikke at få i gang. Hun mener, at de mange tilbud om strikkecafeer rundt omkring gør det svært at få deltagerne til at betale for et undervisningsforløb, selv om strikkecafeerne ikke tilbyder en lærer. Den oplevelse deler Elin fra Håndarbejdsskolen i Ringsted, hvor de også måtte opgive det. Her har de ellers også oplevet, at de frivillige aktiviteter kan fungere side om side med aftenskolen. Skolen har nemlig undervisning i patchwork i Kulturhuset, hvor der findes et frivilligt og gratis tilbud, som lever i fredelig sameksistens med aftenskolens kursus.

I Horne Aftenskole er man gået et skridt længere, her har aftenskolen selv et tilbud om kreative aktiviteter, hvor der ikke er en underviser. Deltagerne betaler beskedne 60 kr. for en sæson, hvor man mødes hver anden uge, og det er en stor succes med op til 50 aktive pr. sæson og 25-30 fremmødte på en aften, som hjælper hinanden med håndarbejdsprojekter.

Kampen om deltagerne

Med den øgede konkurrence om deltagernes tid og penge er også de mindre aftenskoler nødt til at være om sig og reklamere for deres aktiviteter, og det kræver både fodarbejde og it-snilde.

I Vemb Aftenskole har de hjemmeside og en Facebookside, og på helt traditionel vis prioriterer de også at annoncere i den lokale ugeavis. Men det er dyrt, så Kirsten overvejer at lave nyhedsbreve og booste opslag på Facebook i stedet for.

Også i Horne er der overvejelser om, hvordan man tiltrækker deltagere, og Lise er overbevist om, at en del af tiltrækningen hos dem er det nære forhold, fordi den lille aftenskole er mere personlig.

Både Kirsten og Lise fortæller, at de er meget bevidste om, at prisen spiller en rolle, og de bestræber sig på at være lidt billigere end de større skoler i omegnen. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi de ikke behøver at leje lokaler, men primært bruger dem, de får stillet til rådighed.

I Ringsted udarbejder bestyrelsen kursusprogrammet i fællesskab, og derefter bliver det trykt i DOF’s sekretariat. Programmet bliver fordelt i butikker, på biblioteket og de steder, deres undervisning foregår. At have sit program liggende i en forretning i Køge kan godt give resultater, hvis der er fyldt op på holdene i aftenskolerne der. Skolen har en hjemmeside, og her er det også bestyrelsen der tager opgaven, det er nemlig sekretæren, der er webmaster.

Tid, tid, tid

Arbejdsdeling er et fænomen, de øvrige skoler også udtrykker behov for, og der er rigtig meget af arbejdet, der er frivilligt. Selv om der står en skoleleder i spidsen, er det ikke nødvendigvis med løn, og selv om der er løn, dækker den ikke alle de timers arbejde, der er brug for. Derfor er der også både en skoleleder og en kasserer, der udover Elin og resten af den flittige bestyrelse samarbejder om at holde skolen gående.

En af de opgaver, der især tager kræfter, er administration. Kirsten fortæller, at da hun første gang blev spurgt om hun ville være skoleleder, var det tanken om også at skulle holde styr på tilskud og regnskaber, der fik hende til at sige nej. Senere sagde hun ja, og synes hun har fået god hjælp af bestyrelsesformanden til at komme ind i det. Selv om hun stadig synes, det er det sværeste ved jobbet, er det heldigvis også blevet lidt spændende.

I Horne har de delt opgaverne mellem sig: Henriette, som er skoleleder, står for kurserne; og Lise, som tidligere har arbejdet med økonomi, tager sig af betalinger og regnskaber. Lise ser det som en god fordeling og er meget overbevist om, at en lille aftenskole har hårdt brug for en skoleleder som Henriette, der favner deltagerne og er god til at finde på nye aktiviteter og gode undervisere, og så må nogen andre klare økonomien.

Selv om det udefra kan se ud, som om det er luksus at være ansat på fuld tid, så er Simons ansættelse i Biecentret ikke udtryk for masser af tid til aftenskolen. Skolelederjobbet er nemlig en opgave han løser ved siden af. Hans vigtigste opgave er at holde skarp adskillelse mellem de forskellige foreninger, og for at sikre det og frigøre tid, benytter aftenskolen sig blandt andet af muligheden for at få DOF til at stå for bogføringen, og lige som Håndarbejdsskolen i Ringsted og Vemb Aftenskole, har de valgt, at lønudbetalingerne klares gennem DOF.

Vi bor i Foreningsland herude, så der er nok en trofasthed over 

for foreningerne, som gør, at man deltager i bestyrelserne, selv om man ikke går på holdene.”

Foreningsland

Snakken med de fire skoler peger på et behov for at dele arbejdsopgaverne, og at det er vigtigt at have en bestyrelse, der også vil tage del i det praktiske arbejde for eksempel med markedsføring og økonomi.

Og selv om der generelt også er en god holdbarhed i bestyrelsesmedlemmerne rundt omkring, så skal der af og til findes nye. I Vemb Aftenskole oplever de ikke det som et problem: ”Vi bor i ”Foreningsland” herude, så der er nok en trofasthed over for foreningerne, som gør, at man deltager i bestyrelserne, selv om man ikke går på holdene”, siger Kirsten.

Også i Horne har man oplevelsen af at være en del af ”Foreningsland”. Lise fortæller, at der er meget frivilligt arbejde generelt i området, hvor der er 1.200 indbyggere og 26 foreninger.

Lidt anderledes ser det ud i Ringsted, hvor udfordringen ikke kun har været at finde bestyrelsesmedlemmer. De står også over for, at skolelederen stopper, og det har taget lang tid at finde en afløser. Nu er det heldigvis lykkedes, men der er endnu ikke nogen, der står klar til at overtage Elins post som formand, selv om hun egentlig gerne vil trappe ned.

”Jeg bliver ved, for nogen skal jo gøre det, og jeg synes, vi har en god bestyrelse”, siger Elin, og roser også det samarbejde, der er mellem alle aftenskoler i kommunen.

Hvem har indflydelse?

Udover de interne forhold i aftenskoleforeningen, spiller det eksterne samarbejde i kommunen nemlig også en rolle for de mindre aftenskolers liv. Selv om de i højere grad er afhængige af frivilligt arbejde, prioriterer de faktisk tid til at deltage i de lokale samråd og udvalg. Det handler både om fordeling af midler blandt skolerne, inspiration til arbejdet og god dialog med de kommunale konsulenter på området.

I Voksenundervisningsrådet i Holstebro Kommune sidder Kirsten med i bestyrelsen på vegne af Vemb Aftenskole. Hun er glad for samarbejdet med de andre aftenskoler i kommunen og synes, at der er god inspiration at hente, både der og i samarbejdet med kommunens konsulent på området. Også i Ringsted er der tilfredshed med samarbejdet mellem aftenskolerne, hvor Elin lægger vægt på, at gensidig respekt for hinandens fagområder er betydningsfuldt, så man ikke udkonkurrer hinanden.

I samarbejdet med de kommunale konsulenter og politikerne er det nærliggende at tænke, at de store skoler dominerer, og Lise synes da også, at man godt kan føle sig lidt lille ind i mellem. Alligevel mener hun, at der også bliver lyttet til den lille aftenskole, og den oplevelse deler hun med både Kirsten og Elin.

Ens og alligevel meget forskellige

Der er ingen tvivl om, at de fire skoler i denne artikel har hver sin kultur, arbejdsfordeling og udfordringer. Men de er fælles om at brænde for noget. Det være sig gode foredrag; at sikre tilbud til dem, der ikke vil gå til gymnastik; bevare det gode håndværk; den kreative proces eller slet og ret at være garanter for, at der stadig er lokale aktiviteter i de mindre byer og samfund.

Skolerne er også forskellige i deres brug af DOF som landsorganisation, nogle får lavet løn, bogholderi eller kataloger, andre bruger efteruddannelseskurser og deltager i større arrangementer. Det valg er frit, men måske er der noget, DOF kan hjælpe med, som kan gøre livet i aftenskolen nemmere. Det kan du læse videre om på de følgende sider. 

Organisering af en lille aftenskole

Rammerne for aftenskoler gælder både store og små aftenskoler. Anne Refsgaard gennemgår her de vigtigste, der kan udfordre eller rejse spørgsmål i de små aftenskoler.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Aftenskoler findes i alle størrelser og modeller og kan se meget forskellige ud. Den grundlæggende organisation og lovgivningen, som man er en del af, er dog helt den samme uanset størrelse. For nogle af de allermindste skoler kan det være svært at finde rundt i logikken i visse regler for at drive aftenskole. Er du en af dem, så skal du måske læse med her.

De små aftenskoler

Mangfoldigheden blandt de mange aftenskoler i DOF er stor, hvilket tyder på, at de fleste finder deres egen bedste løsning inden for Folkeoplysningslovens rammer. Ganske mange er små aftenskoler med få hold og ofte drevet af en stor portion frivilligt arbejde. En del heraf er endda miniskoler bestående af ét hold – typisk et kor eller orkester – som er organiseret i sin egen selvstændige aftenskole. Små skoler er tit præget af, at alle kender alle og mange giver et nap med i det praktiske arbejde. I de små aftenskoler er man som regel tæt forbundet med sit lokalsamfund eller sit fagområde. Nærvær og kendskab til hinanden er styrken, mens en forholdsmæssig stor administrationsdel og få ressourcer kan være bagsiden.

Krav til alle aftenskoler

En aftenskoleforening er en helt almindelig forening med vedtægter, medlemmer, bestyrelse og så videre, hvor der kan foregå alle former for aktiviteter. For at få tilskud til selve undervisningen i aftenskolen, skal vedtægterne dog leve op til de krav, som stilles i Folkeoplysningsloven.

Aftenskoleforeningen skal være registreret som almindelig forening (branchekode 85.59.00) i CVR-registret og have sin egen NEM-konto, medarbejdersignatur og så videre i forhold til at kunne drive aftenskolen med kommunale tilskud og udbetaling af løn.

I DOF oplever vi jævnligt, at små aftenskoler finder nogle regler og krav lidt stive og måske endda ulogiske, men det er stadig vigtigt at forstå og acceptere, at man er en del af den folkeoplysende voksenundervisning, og der er som oftest også en helt god forklaring på reglerne. Spørgsmål fra små skoler er for eksempel, om der skal ansættes en skoleleder, tilbydes plads i bestyrelsen til en deltagerrepræsentant, og om der både skal udarbejdes et foreningsregnskab og tilskudsregnskab. Svaret er ja til det hele, og der findes gode, håndterbare løsninger.

Nødvendig skoleleder

En aftenskole skal altid have en skoleleder, fordi der skal være én kontaktperson for skolen. Vedkommende kan være ansat med løn eller være frivillig og ulønnet. Det er bestyrelsen, som laver opgavefordelingen, og selve arbejdet kan sagtens strækkes ud til flere personer, afhængigt af hvad der fungerer bedst i den enkelte aftenskole. Den person, som er ansat eller udpeget som skoleleder, vil typisk være den, som har adgang til skolens digitale postkasse og som er i dialog med kommunen.

Andre opgaver kan enten ligge hos skolelederen eller hos frivillige i bestyrelsen. Det væsentligste er; at man ved hvem, der har ansvar for hvad; at den enkelte har viden og kompetence på området; og at der er en entydig opgavefordeling.

Deltagerrepræsentant

Mange små aftenskoler er præget af en klassisk foreningstradition, hvor alle aktive føler det naturligt at være medlem af aftenskoleforeningen. Det gør, at bestemmelsen om, at der skal være en deltagerrepræsentant i bestyrelsen, ofte ikke giver mening. I Folkeoplysningsloven må man dog ikke ligestille det at deltage i undervisningen i aftenskolen med et medlemskab af aftenskoleforeningen, og derfor skal det fremgå af vedtægterne, at deltagerne har mulighed for en plads i bestyrelsen. Dette kan man dog skrive sig ud af, når alle deltagerne faktisk vælger at være medlemmer af aftenskoleforeningen. Spørg os i DOF, hvis du har brug for råd.

Regnskaber

I en aftenskole er der to regnskaber. Et tilskudsregnskab og et foreningsregnskab.

ANSVARSOMRÅDER

Ansættelse

Regnskab

Markedsføring

Faglig udvikling

HER FÅR DU HJÆLP I DOF

- Forslag til ansættelseskontrakter - Lønkørsel

- Bogføring

- Hjemmesideprogram og opsætning

- Tilbud om og tilskud til efteruddannelse

Tilskudsregnskabet er den del af regnskabet, der omfatter de tilskud, som aftenskolen har modtaget fra kommunen. Det er bestyrelsen, som er ansvarlig for og underskrivere af dette.

Et foreningsregnskab er det samlede regnskab for hele aftenskoleforeningens økonomi og skal godkendes af generalforsamlingen. Selv helt små aftenskoler skal lave disse to regnskaber.

Deltagerbetaling og kontingent

Deltagerbetaling dækker over de reelle udgifter til undervisningen og andre udgifter, som principielt kan være hvad som helst, der har med aftenskolen og holdet at gøre både administrativt, fagligt og socialt.

Kontingent dækker medlemskab af aftenskoleforeningen, hvilket blandt andet giver indflydelse på generalforsamlingen og bidrager til det demokratiske fundament for aftenskoleforeningen. Kontingentet kan med fordel være 0 kr. da det gør medlemskabet let tilgængeligt og let at administrere.

For de kor og orkestre, som derudover har deres egen kor- eller orkesterforening, er det almindeligt både at betale deltagerbetaling til aftenskolen for deltagelse i undervisningen og et kontingent til kor- eller orkesterforeningen. Se også afsnittet om kor- eller orkesterforening.

Persondata

Persondata – for eksempel deltagerlister både med og uden CPR-numre – skal altid håndteres ansvarligt og efter de gældende regler. Dette skal aftenskolelederen være meget opmærksom på, hvis nogle af aftenskolens administrationsopgaver for holdet er uddelegeret til for eksempel en kor- eller orkesterforening.

Administration

Der kan være mange regler at sætte sig ind i, når man driver en aftenskole. I DOF anbefaler vi, at man får det sat i et håndterbart system, og spørger os, hvis der er noget, man er i tvivl om. En del af det administrative arbejde kan vi faktisk hjælpe direkte med i DOF. Se oppe i boksen hvilke praktiske opgaver, vi kan håndtere på vegne af aftenskolen.

Desuden kan alle skoler altid få råd og vejledning hos alle DOF’s konsulenter.

Kor- eller orkesterforening

Mange kor og orkestre er dannet med egen kor- eller orkesterforening, som er en helt almindelig frivillig forening med aktiviteter og identitet. Hvis kor- eller orkesterforeningen ønsker, at holdets undervisning skal være en del af en aftenskole, er der to muligheder. • Koret eller orkestret kan blive et hold i en eksisterende aftenskole, eller • koret eller orkestret kan oprette sin egen selvstændige aftenskole.

Vælger koret eller orkestret at oprette sin egen aftenskole, bliver det en miniskole; en aftenskole, som udbyder undervisning på ét hold. Aftenskolen skal som alle andre leve op til kravene i Folkeoplysningsloven og har samme rettigheder i forhold til at få løntilskud og adgang til lokaler. Derfor er det vigtigt, at koret eller orkestret ved, at de er et hold i en aftenskole, og at bestyrelsen og ledelsen sætter sig ind i de forpligtelser, der er. Og så skal man huske, at der altid er hjælp at hente i DOF.

Det er frivilligt om koret eller orkestret ud over aftenskoleforeningen også ønsker at have en selvstændig kor- eller orkesterforening, men gør man det, skal man være opmærksom på, at der let opstår overorganisering. For miniskoler (aftenskoler med ét hold) anbefaler DOF, at man nøjes med at have aftenskoleforeningen, fordi denne rummer præcist de samme muligheder for sociale aktiviteter og egen identitet, som enhver anden forening, og den selvstændige kor- eller orkesterforening bliver derfor overflødig. 

Eksempler fra

den virkelige verden

Der findes mange måder at organisere en aftenskole på. I DOF har vi meget forskellige medlemsskoler, og i det følgende kan du få en ide om spændvidden – og måske få inspiration til, hvordan du kan organisere for dig selv eller andre?

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

MUSIKSKOLEN FOR VOKSNE – ODDER KOMMUNE

Vi har talt med skoleleder Marianne Eriksen: Aftenskolen ’Musikskolen for Voksne’ (MUSVOK) i Odder er omtrent 40 år gammel, dannet i starten af 1980erne - og dengang i tæt relation med Odder Musikskole.

MUSVOK laver cirka 500 timer om året og tilbyder instrumentalfags-undervisning i klaver, cello, tværfløjte og sang. Derudover huser aftenskolen seks kor og syv instrumentalhold, nogle af dem har underliggende korforeninger. Aftenskolens leder, Marianne Eriksen, lægger stor vægt på korholdenes selvbestemmelse, for eksempel med ønsket antal timer og valg af dirigent; det er korenes egen beslutning, så vidt, de selv vil. Aftenskolen tager sig af ansættelsen og det formelle, ellers kører de resten selv.

Marianne oplever ikke mange forbehold hos korene ved at være et hold ’under’ MUSVOK – men nogle har dog været bekymrede for, om de skulle blive skåret i timetal ved at komme ind i aftenskolen i tilfælde af besparelser på tilskuddet fra kommunen.

Tilmelding og deltagerbetalingen sker samlet til aftenskolen, ved at underviseren eller formanden for korbestyrelsen indsamler navne og de nødvendige oplysninger på en deltagerliste, og derefter beregner aftenskolen prisen.

Marianne lader gerne aftenskolen udbygge og tager også gerne imod nye kor eller orkestre. I skrivende stund er et lokalt orkester netop i overvejelse om at blive et hold i aftenskolen i stedet for, som nu, at have sin egen aftenskole med den administration, det medfører.

MUSICA AFTENSKOLE OG KORET MUSICA – KØBENHAVNS KOMMUNE

Vi har talt med formand for korforeningen, Anne Pedas (aftenskolens leder er Jacob Deichmann): Aftenskole-foreningens stiftelse og alder er lidt uvis for de nuværende i bestyrelsen, men den er så vidt vides oprettet i midten af 1990erne. Musica Aftenskole har knap 190 timer om året for skolens ene hold, nemlig Kammerkoret Musica. Aftenskolen og koret er meget tæt forbundet, næsten én organisme – med én bestyrelse, ét regnskab og én vedtægt, nemlig aftenskolens. Musica er kendetegnet ved meget stærkt engagement blandt deltagerne (altså korsangerne) – både fra dem, der sidder i bestyrelsen og blandt de menige kormedlemmer, og derfor en oplevelse af ejerskab blandt deltagerne til de projekter og koncepter, som aftenskolen/ koret sætter i gang. Kammerkoret Musica har af samme grund et meget højt aktivitetsniveau med hele 12-15 koncerter om året; det er ofte større projekter eller koncept-koncerter, og hvert andet år deltager koret i kor-konkurrencer. Koret har jævnligt brug for orkester-akkompagnement, og i en periode havde aftenskolen derfor oprettet et hold med et sådant kammer-ensemble, men det er lige pt. nedlagt igen, da det var svært at finde ud af strukturen for dette hold.

BRUG AFTENSKOLEHÅNDBOGEN

GDPR? NEMID? Info til nye undervisere? Er vores vedtægter i orden?

I DOF’s Aftenskolehåndbog finder du svar på næsten alt, der har med din administration af aftenskolen at gøre: www.danskoplysning.dk – Klik på Medlemsservice og derefter Aftenskolehåndbogen.

Og så kan du selvfølgelig også altid ringe eller skrive til sekretariatet med dine spørgsmål, tvivl – og hellere i god tid end for sent!

VOKALGRUPPEN HARPERNE – AARHUS KOMMUNE

Vi har talt med skoleleder Hanne Hoffmann: Aftenskolen Vokalgruppen Harperne er 30 år gammel, stiftet i 1992 – og medlem af DOF siden 2016. Skolen indberetter cirka 120 timer om året, alle leveret på ét hold, koret Vokalgruppen Harperne. Aftenskolen har dette ene hold, fordi det er koret og dets aktiviteter, der er driver af værket. Og det har fra begyndelsen været tanken med kun det ene hold. Og da arbejdet med administration allerede fylder tilstrækkeligt (og i øvrigt er ulønnet), så er der

pt. ikke tanker om at udvide.

På holdet er der en selvstændig korforening, omend folkene bag såvel aftenskole som korforening er i tæt relation. De to foreninger har hver sit regnskab; aftenskoleforeningens, der håndterer alt det tekniske i forhold til timer, tilskud, deltagerbetalinger og aflønning af underviseren – og så har korforeningen et regnskab – også kaldet ’det sjove regnskab’ – der bruges til koncerthonorarer, som koret indtjener, og udgifter til ture og andre begivenheder i korforeningens sociale liv.

Som skolens leder oplever Hanne det administrative arbejde som relativt tungt; for eksempel indberetninger, holde sig ajour på foreningsportalen, passe regnskabet – og i det seneste år har selvfølgelig de særlige covid-hjælpepakker fyldt en del.

Fra tid til anden har man i aftenskolen overvejet at oprette andre hold end korets, men det er altid blevet ved tanken, også fordi den ulønnede ledelsesopgave har syntes stor nok. Der har også været overvejelser omkring at lade aftenskole-arbejdet overgå til en anden aftenskole, men det er aldrig kommet til at få konkret viden om konsekvenser og pris for denne administration.

Hanne og de andre ’Harper’ synes, aftenskole-modellens fordel er oplevelsen af selvbestemmende i forhold til økonomien. Foreningen har valgt ikke at betale Hanne løn for at holde omkostningerne nede for de omkring 20 deltagere på korholdet.

KOR DIALIS – KØBENHAVNS KOMMUNE

Vi har talt med skoleleder og dirigent Lisbeth Meede: Aftenskolen Kor Dialis har meget tæt på 20 år på bagen, og korforeningen havde sin stiftelsesdag den 11. september 2001, så det er (desværre) til at huske. Til efteråret fejrer koret sit let forsinkede 20-års jubilæum med stort anlagt koncertforløb. Aftenskolen leverer undervisning i 120 timer om året – med holdet Kor Dialis, hvis navn er inspireret af det latinske ’cordialis’, der betyder hjertelig. Folkene bag koret fandt i sin tid sammen om at synge sammen i andet aftenskole-regi, men efterhånden som ambitionerne voksede (og jazzorkestret i lokalet ved siden af øvede både samtidig og højere ...), fandt man ud af, at det måske var bedre at ’gå selv’ – men altid kun med ét hold kor, så der har aldrig været intentioner om at være en aftenskole med flere hold.

Tilskuddet til lærerlønnen er én af de fordele, der er ved at have aftenskolen som ramme. Og dét at vedholde med at have både en aftenskoleforening og en ’underliggende’ korforening gav medlemmerne oplevelsen af at have ryggen fri, når korforeningen lavede 

sociale arrangementer for de indkomne koncertindtægter; en ekstra sikkerhed mod at kunne blive mistænkt for at bruge det kommunale tilskud på noget forkert.

I foråret 2020 nedlagde Kor Dialis sin korforening, og derfor er der nu kun en aftenskoleforening at forholde sig til. Den er den administrativ ramme om ét hold, Kor Dialis, og denne forenkling lavede man, fordi konstruktionen aftenskoleforening + korforening – med stort set de samme mennesker – var lidt bøvlet; ved generalforsamlingerne var det også svært for medlemmerne at hitte rundt i begreberne ’kontingent’, deltagerbetaling, medlemmer, deltagere og så videre. Derfor er korforeningen teknisk set nedlagt, så der kun én forening at se sig selv i, nemlig aftenskoleforeningen.

Gennem årene har foreningen udviklet sig og er blevet mere professionel; man har faktisk et decideret organisationsdiagram, der tydeligt viser, hvad det er for en ramme, man har sin undervisning og aktivitet i – og adspurgt om Lisbeth og de øvrige korfolk i Kor Dialis ind imellem overvejer at lade sig administrere af en anden aftenskole, er svaret: ”Nej, vi kan godt lide at være os selv”.

TOLSTRUPKORET – LEJRE KOMMUNE

Vi har talt med skoleleder Susanne Jespersen: Tolstrupkoret er en cirka 37 år gammel aftenskole med ét hold, koret Tolstrupkoret. Eller, rettere – var en aftenskole, da man netop i år har besluttet at skippe administrationen og lade koret blive et hold under DOF Bramsnæs Aftenskole – stadig i Lejre Kommune. Tidligere var koret i det, der hed Hvalsø Musikforening, men der var så mange sangglade mennesker i oplandet, at der var nok til endnu et kor, så området knopskød med en sangforening i landsbyen Tolstrup. Tanken var, at man kunne udvide med flere musikfag, fordi der også var rigtig mange børn, men det blev nu ved tanken. Og da der, med Susannes ord, opstod ’knas med (fælles-)dirigenten’, besluttede man at dele sig, så det andet kor beholdt dirigenten – og ’Tolstrupperne’ gik deres egen foreningsvej med deres eget kor, Tolstrupkoret.

I Tolstrupkorets tid med egen aftenskole har det været en god oplevelse af selvbestemmelse og ejerskab til korets liv: Som Susanne udtrykker det: ”Vi har selv skullet finde ud af alting; finde kursister, arrangere koncerter, finde dirigenter – og det har været godt og ingen problemer. Vi har altid haft et godt samarbejde i bestyrelsen, også med opgavefordelingen; det er en meget personlig og lystbetonet ting for os.”

Når man så alligevel nu prøver en ny model af ved at lade administrationen klare af en anden, større aftenskole, så er den primære grund, at Susanne og bestyrelsen oplever, at det er blevet mere bøvlet af være en lille aftenskole: Blandt andet har stramninger af regler for foreningerne været begrænsende for samarbejdet om foreningen, og det har givet en lille aftenskoleforening som Tolstrupkoret ganske mange ting for skolelederne og især kassereren at holde styr på.

MUSIKAFTENSKOLEN MUA – KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER

Vi har talt med skoleleder Rasmus Hollerup: Musikaftenskolen MUA blev stiftet i slutningen af 1980’erne, og har i dag 29 hold bestående af 26 kor samt hold i stemmetræning, hørelære og folkedans. I 2019 tegnede MUA sig for 2970 timer af københavnernes fritidsliv. Skolen har mange selvstændige hold i form af kor med ’eget liv’ med hjemmeside og aktiviteter uden for aftenskolens regi, for eksempel koncerter. Det er ikke alle kor-holdene i skolen, der har en korforening – men de fleste.

Aftenskolens leder, Rasmus, (som du, kære læser, måske har mødt i rollen som underviser på DOF’s onlinekurser i ’Zoom’) prioriterer at give meget ansvar til det enkelte kors kontaktperson, som typisk er kassereren i korets interne korforening. Kontaktpersonen indsender sæsonplan og deltagerliste samt eventuel dokumentation, hvis den enkelte deltager er pensionist, efterlønsmodtager eller arbejdsløs.

Holdene, korforeningerne, betaler med én samlet betaling til aftenskolen for alle deltagerne – og også nogle af de hold, der ikke har en forening, samler deltagerbetalingen sammen og betaler samlet sammen med deltagerlisten.

For at kunne være et hold i MUA, stiller skolen naturligvis krav om, at Folkeoplysningsloven overholdes, eksempelvis i forhold åbenhedskriteriet – og dét, samt en mere generel bekymring for at miste selvstændighed, giver nogle gange anledning til modstand mod at ’lægge sig ind under’ en stor aftenskole.

Men ikke i MUA; Ramus oplever ikke, at der er fordomme eller bekymringer hos tilkomne kor – men lederen kan dog godt forstå, hvis der kan være sådanne overvejelser, fordi korene skal betale for administrationen og på dén måde give noget styring fra sig.

Skolelederen informerer telefonisk de nye hold om vilkårene ved at være i aftenskolen. En mere formel information er dog på ’to do-listen’ hos skolelederen, der gerne vil blive bedre til at formidle den lidt komplekse konstruktion mellem aftenskoleforeningen og ’interesse-foreningen’ på holdet.

MUA får to-tre henvendelser om året fra kor, der overvejer at blive et hold i aftenskolen, og Rasmus oplever, at korholdene har klare fordele, idet de kan fokusere på musikken og ikke på ringbind med økonomi, administration, lovparagraffer – og selvfølgelig i forbindelse med det seneste års arbejde med ned- og oplukninger og ansøgning af hjælpepakker. Her har det vist sit værd for korene at være med i den større aftenskole, siger Rasmus: ”I forbindelse med Corona har de [korene] virkelig kunnet se, hvad de får ud af at være i aftenskolerammen – ikke mindst, at deres dirigenter har fået løn!”

Generelt er der ikke de store udfordringer med de mange selvstændige foreninger, om end skolelederen nogle gange må rykke kontaktpersonerne i ærmet for at kunne færdiggøre ansættelsesbreve, modtage deltagerlister og så videre, for at hele maskineriet kan køre. Dén forståelse kan godt halte lidt – og, som skolelederen med et lille suk tilføjer: ”Hvis de selv stod for det, ville de forstå …”

Myrd en myte

Deltager-registrering i aftenskolen sker som gruppe – det er kor- eller orkesterforeningen, der tilmelder sig som et samlet hold. Svar: Nej – den enkelte deltager skal selv tilmelde sig til undervisningen med de nødvendige personlige oplysninger; det kan dog godt ske via en fælles liste, hvis de krævede GDPR-hensyn er overholdt.

Aftenskolen får tilskud fra kommunen og sender det videre til kor- eller orkesterforeningen. Svar: Nej - tilskuddet fra kommunen gives i forhold til aftenskolens udgifter til løn til underviser(e) og eventuelt lederløn – og tilskuddet hører derfor, teknisk og juridisk set, til aftenskolen – ikke korforeningen.

Koret finder selv sin dirigent og ansætter vedkommende Svar: Nej – og ja … Koret kan fint selv finde sin dirigent, men det er aftenskolen, der har ansvaret for den formelle ansættelse og aflønning af skolens underviser(e). Dermed ligger også det forsikringsmæssige ansvar for underviseren hos aftenskolen.

Små aftenskoleforeninger rammes af, at krav til NEMID låser foreningsregnskabet til kun én person, så andre i bestyrelsen ikke har adgang Svar: Nej – en aftenskole skal som udgangspunkt altid bruge foreningens NEMID, som passer til foreningens CVR-nummer. Det vil typisk være skoleleder, som har adgang. Hvis der er brug for forskellige former for fuldmagter for eksempel til en bankkonto, så er det foreningens tegningsberettigede (det vil sige to eller flere fra bestyrelsen) som giver og tager disse. De tegningsberettigede er de til enhver tid valgte på en generalforsamling. Der skal ligge en underskrevet fuldmagt i banken og der bør også ligge en kopi hos foreningen selv. Tilstøder der den adgangshavende noget alvorligt, så er det altid de tegningsberettigede, som kan overtage konto, NEMID med videre.

DOF PAARUP AFTENSKOLE - ODENSE KOMMUNE (MED FLERE)

Vi har talt med skoleleder Lisbeth Lunding: Stiftet i 1962 er aftenskolen i Odense en moden dame på vej mod de 60 – men i skarpere form end de fleste i sin aldersklasse: Ved seneste registrering var der gang i 408 hold med i alt 4174 deltagere, der brugte over 9000 timer af deres fritid på et væld af foredrag og alle mulige fag, særligt i den ’manuelle’ afdeling med fag som syning, musik, bevægelse. DOF Paarup administrerer pt. 17 kor og to orkestre med et betydeligt ’eget liv’, hjemmeside og aktiviteter uden for aftenskolens regi. Nogle af dem er er startet med forening selv – andre er startet som hold og har efterfølgende dannet en indre forening.

Fælles for disse hold er, at de tilmelder og betaler samlet via formanden eller dirigenten, som også videregiver holdets ønsker til antal timer for næste sæson, sender tekster til brug på aftenskolens hjemmeside – der linker videre til korets eller orkestrets egen hjemmeside.

Lisbeth Lunding oplever samarbejdet med foreningerne ret problemfrit; kun er der ind imellem nogle, der spørger ind til, hvorfor de skal betale ’så meget’, men når de hører, hvad koret eller orkestret får med i pakken, giver det typisk god mening for dem. Tidligere tiders fortællinger om aftenskolen som den grumme pengemaskine, der flår de små korforeninger, møder Lisbeth stort set ikke, og tilføjer: ”Indimellem får vi henvendelser fra kor, der gerne vil vide, hvad det koster at være et hold i aftenskolen – og vi har nogle få gange hørt nogle give udtryk for en bekymring for, om koret vil miste noget selvstændighed, men det er nu meget sjældent.”

Tværtimod er der tilfredshed hos korene og orkestrene, når de skipper besværet med at drive aftenskolen selv – og, pointerer Lisbeth: ”vigtig viden: At de gennem aftenskolen bliver omfattet af DOF’s forsikring og deres dirigent kan få del i landsorganisationens efteruddannelsestilbud”. 