Spektrum 29 - 2021

JUNI 2021 ÅRGANG 08

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

N-º29

På forkant med udviklingen Aftenskolen Pas På Hovedet var allerede godt igang med online undervisning inden nedlukningen ramte. Side 16

TEMA: DE SMÅ AFTENSKOLER Trods forskelligheder har DOF's små medlemsskoler også en hel del til fælles. Vi ser nærmere på de små aftenskoler.

Side 06-15 NY VUPTIWEB ER I LUFTEN En ny og mere fleksibel version af VuptiWeb er klar til brug. Designet er opdateret og den vises bedre på tablet og smartphone.

Side 04

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 9. august 2021 Forsidefoto: Skoleleder for Aftenskolen Pas På Hovedet, Nicolai Aaen, på taget af skolens kontorbygning på Amager.

Foto: Martin T. Hansen

FORSKELLIGHED OG SAMMENHOLD

Én organisation – 277 medlemsskoler I DOF ER VI STOLTE af hver eneste medlemsskole. Hver eneste skole bidrager med sit unikke arbejde til, at DOF er en anerkendt og stærk aktør udadtil, og til at DOF indadtil er bredt fagligt funderet. ’Stor, større, størst’ eller ’lille, bedre, bedst’ har aldrig været og vil aldrig blive noget tema i DOF. Tiden og de muligheder for forandring, som det for eksempel giver for udvikling på det teknologiske område med hjemmeside, markedsføring, bogføring og regnskab, kan ofte have stor betydning for, i hvilken retning en skole udvikler sig.

Personerne, der driver skolens værdier frem, er en anden og mindst lige så vigtig brik for, hvilken vej og hvilken udvikling skolen vælger. Hvem er det, der sidder for bordenden, og hvorfor er der nogle, der vælger at være små og at specialisere sig?

De små enheder og de små medlemsskoler gør DOF til et helt særligt og til et helt specielt medlem af de store oplysningsforbund. Det giver god mening at sætte fokus på de styrker, som det giver os, og samtidig have for øje, hvilke potentialer det giver os for udvikling i hele organisationen.

Skolen med et enkelt kor, skolen med fem yogahold, skolen som i et lille lokalområde bare er aftenskolen – alle giver de unikke muligheder for at være tæt på deltagerne både ved tilmelding, til hver enkelt mødegang, ved afrunding og ved snak om næste skridt og udvikling af skolen. Pleje, omsorg, hyggesnak, sikring af et godt fagligt niveau kunne man kalde det, eller hele tiden at være på vagt og på udkig efter den næste brik i udviklingen af netop det fag.

Det helt særlige er jo så, at vi i rigtig mange tilfælde ser den samme model overført til den store medlemsskole. Ofte er underviseren omdrejningspunktet for både en faglig og for en social udvikling og tryghed. Og mange steder arbejdes der målrettet på at udvikle de fysiske rammer til også at kunne være stedet, hvor undervisningen, den sociale snak og dermed hele livet og hele personen bliver styrket.

Er ASA kun for de store, og er VuptiWeb kun for de små? Hvornår må man ikke bruge Facebook, og er MobilePay en mulighed for os? De sociale medier er formentlig kommet for at blive, og det er dejligt og tankevækkende at se, at nye tiltag og nye tendenser hele tiden bevæger sig fra den ene kategori af skoler til den anden i en fin vekselvirkning.

Derfor er DOF en stærk og dynamisk organisation, derfor er vi en naturlig platform for nye skoler, derfor tænker vi hele tiden bredt og nuanceret.

De små medlemsskoler giver et godt afsæt til den helt afgørende udvikling.

Om man som den lille, nye medlemsskole på den gode måde fortsætter med at være den lille, specialiserede enhed, eller man ser en mulighed og udvikler sig til stor medlemsskole, er ikke afgørende.

Det afgørende er, at vi hele tiden er opmærksomme på og sikrer den dynamik og den plads til nye tanker, som skal styrke både den enkelte skole og DOF fremover.

Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

JUNI 2021 ÅRGANG 08

INDHOLD

04 Ny VuptiWeb er i luften

Nu kan medlemeskolerne omsider skifte til en ny, mobilvenlig hjemmeside.

06 TEMA De små aftenskoler 06 Ens ... og alligevel forskellige 10 Organisering af en lille aftenskole 12 Eksempler fra den virkelige verden

16 På forkant med udviklingen Portræt af Aftenskolen Pas På Hovedet.

19 Så ruller ASA-toget igen

16

Udrulningen af DOF's nye administrationsprogram er omsider i fuld gang.

20 Forandring fryder

DOF's landsmøde har forandringer som gennemgående tema.

21 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

23 Kalender

Kommende kurser og møder.

19

16

24 Store ord og iltmangel

Klumme af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent i DOF

04 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 3

 VuptiWeb er klar

Ny VuptiWeb er i luften I de mørke og kolde vintermåneder, hvor vi alligevel hverken måtte mødes eller tage på kontoret, har vi udviklet og færdiggjort det nye VuptiWeb. Systemet er klar til at komme i brug.

Af Kathrine Egemar, Webkonsulent

V

i har længe ønsket os et mere tidssvarende hjemmesidesystem og nu kan vi endelig – og stolt – præsentere det nye VuptiWeb. Vi har valgt, at det kun er kompatibelt med ASA og ikke DOFPro, da sidstnævnte jo skal udfases og det derfor ikke gav mening, at bruge ressourcer på tilpasning mellem de to systemer. Derfor skulle ASA jo også være klar, inden vi kunne lave VuptiWeb, men i løbet af vinteren har vi arbejdet intenst på, at få udviklet vores nye hjemmesideplatform, som vi håber – og tror – medlemsskolerne vil blive glade for.

Samme system som det gamle Den nye VuptiWeb er lavet i samme system som det gamle, nemlig Umbraco, men naturligvis i den nyeste version. Det betyder, at der er mange ting, som du kan genkende, når du din skole skifter over til det nye system. Så det bliver ikke et helt nyt system, du skal lære forfra. Dog vil der naturligvis være ændringer, men vi vil som altid i DOF, hjælpe dig over i det nye system i samarbejde med den enkelte skole og i dit tempo.

Nye muligheder

Hvis du  synes det virker uoverskueligt at skifte hjemmeside – så forstår jeg det godt. Det er altid en overvindelse at starte på noget nyt.

Udover at der rent teknisk er forbedringer, har vi også forbedret redaktør-mulighederne. Det betyder, at der er flere muligheder for at bygge skolens side op med paneler, der kan sættes ind på både forsiden OG på undersiderne. Det er en stor fordel i forhold til det gamle system. Udover at sætte bokse ind, som var det eneste panel man kunne arbejde med i det gamle system, så kan du nu også let tilføje billeder, videoer, tilmelding til jeres nyhedsbrev med mere. Det vil give dine sider et mere målrettet fokus på brugeroplevelsen.

4 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

Der er også et panel til ASA-data. Det vil sige, at du kan opbygge sider med en kategori eller et katalog, tilføje video-panel, kontaktperson-panel og så videre. Du kan altså bygge dine side op meget frit – tænk på panelerne som legoklodser – du kan sammensætte dem som du vil.

Det med at kunne arbejde med disse ’landingssider’ er rigtig effektivt, hvis du arbejder med SEO, men også smart til kampagner i dit nyhedsbrev eller for eksempel på Facebook – så kan du linke over til en side, hvor du har tilpasset indholdet præcis til den kampagne og/eller målgruppe.

Ligesom i den gamle VuptiWeb kan du også tilpasse siden til din skoles farver. Du kan oprette temaer, som er farver, hvor du vælger tekstfarve og baggrundsfarve. Disse temaer kan du så tilføje hvert enkelt modul og derved via farver og billeder få en mere personlig hjemmeside.

Visning af hold og brugeradfærd

Vi har arbejdet med en mere visuel visning af kataloger, kategorier og hold, så de vises med billeder og ikke kun som tekst. Man ved fra undersøgelser af brugeres adfærd, at de oftest orienterer sig efter billeder, når de handler på nettet. Og derfor vil for eksempel et kategori-billede for hver kategori, skolen har, fange brugerens opmærksomhed og gøre overblikket lettere – og brugerne kan lettere finde det, de leder efter.

Og det er vigtigt, fordi brugere er utålmodige. Hvis de ikke hurtigt finder det, de leder efter, så er der tendens til, at de leder på en anden hjemmeside i stedet!

Ydermere vil over 50 procent af de besøgende (oftest langt flere) se jeres hjemmeside på en smartphone eller tablet. Denne udvikling i folks brug af mobiltelefoner til at surfe på internettet har betydet,

KURSER Til efteråret vil der komme kurser i hele landet. Skriv til Lis Schlotfeldt (lis@danskoplysning.dk), hvis du har ønsker om at få et kursus i dit område. Her inden sommerferien vil ’kurserne’ være mere en til en, for at få de første skoler godt over og indhente erfaringer til os selv.

at man i webudvikling og inden for brugervenlighed arbejder med ’mobile first’. Det vil sige, at det primære fokus på, hvordan sitet skal bygges, er på mobilvisningen. Tidligere så alle først og fremmest en hjemmeside på en computerskærm, men sådan er det ikke længere. Mobilvisningen har taget over og er blevet den primære visning for flertallet og derfor er visningen heraf vigtigst. Det betyder ikke, at visningen af jeres nye hjemmeside på pc er dårlig. Men når I arbejder med jeres hjemmeside fremover, er det vigtigt at have in mente, at de fleste ser den på en mobilskærm. Derfor vil de som udgangspunkt ikke vil se jeres hovedmenupunkter, før de klikker på menu-ikonet, da hovedmenuen på mobilvisning jo er mere skjult. De fleste kender naturligvis menu-ikonet i toppen, men menuen skal jo foldes ud, inden man ser, hvad der ligger i den. Derfor er billederne med for eksempel dine kategorier på forsiden en vigtig alternativ menu på smartphone og tablet.

Tidligere snakkede man om, at der maksimalt måtte være tre klik til det man søgte.

Det betyder ikke så meget mere, for i takt med at danskerne bliver mere hjemmevante med at være online, ændrer vanerne sig også. Nu er det vigtigere at give brugeren få valgmuligheder på hvert niveau, og så gør det ikke noget, at der er lidt flere klik. Så lidt støj som muligt, så klikker man gerne, når man ved, man er på rette vej og bliver guidet let og overskueligt derhen. Så lav en simpel menu og så lav underpunkter under hovedpunkterne i en logisk rækkefølge.

Vi hjælper dig i gang Hvis du synes det virker uoverskueligt at skifte hjemmeside – så forstår jeg det godt.

Det er altid en overvindelse at starte på noget nyt. Men vi skal nok hjælpe dig på vej.

Når skolen er kommet over på ASA, så tag fat i mig. Så hjælper jeg dig sikkert videre.

Og hvis I hverken bruger DOFPro eller ASA, så kan I naturligvis også med det samme komme over på den nye version af VuptiWeb. 

LANDINGSSIDER I dag er det blevet mere sjældent, at vi lander på en nye hjemmesides forside.

Ofte lander vi direkte via et link ind på en underside. Derfor er det vigtigt, at man designer alle sine undersider, så de giver den relevante information og samtidig leder den besøgende videre på en god måde.

Hvis en besøgende er kommet ind på en given underside via en søgning efter et kursus, skal han eller hun helst enten hurtig finde et interessant kursus eller blive ledt videre til andre kurser, der kunne være interessante.

Derfor er det en god ide at indrette alle undersider som potentielle forsider – eller landingssider. Eller hvis der er behov for det i forbindelse med en annonce: at oprette en helt speciel landingsside.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 5



TEMA: De små aftenskoler

Ens … og alligevel forskellige Små aftenskoler er meget forskellige i deres profil, fokus på fag eller målgrupper og meget andet. Men de er samtidig ofte meget ens i forhold til stort engagement, udpræget frivillighed og solid lokal forankring.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

K

igger man på aftenskoler på afstand, kan man forledes til at tro, at de er en entydig størrelse. Men ser man på dem hver især, er de unikke størrelser med liv, der er præget af historien, lokalmiljøet og ikke mindst de mennesker, de består af. Aftenskolerne i Dansk Oplysnings Forbund dækker tilsammen over en mangfoldighed af fag, deltagere, undervisere og bestyrelser, der er medlemmer af det samme landsforbund. I denne artikel tager vi et kig ind i fire mindre aftenskoler, for at se, om de egentlig har mere til fælles end medlemskabet af DOF.

DEM HAR VI TALT MED Horne Aftenskole, Lise Jeppesen, kasserer Vemb Aftenskole, Kirsten Gludsted, skoleleder DOF Biecentrets Oplysnings Forbund, Simon Griis, skoleleder Håndarbejdsskolen i Ringsted, Elin Hermansen, bestyrelsesformand

6 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

En forening kommer sjældent alene Man spotter faktisk hurtigt et fællestræk hos de fire skoler, vi møder i denne artikel. Udover deres forholdsvis beskedne størrelse, er de nemlig i en eller anden forstand forbundet med andre foreninger, enten i deres oprindelse eller i deres udvikling.

I DOF Biecentrets Oplysnings Forbund i Hobro, fortæller skoleleder Simon Griis, at Biecentret i forvejen havde en forening med omkring 80 frivillige, som stod for at udvælge og gennemføre en lang række aktiviteter i centret. Men der var også et behov for tilbud til ældre, som havde lyst til noget mere kulturelt end Biecentrets typiske aktiviteter. Biecentret forsøgte at lave højskoledage med foredrag, men uden tilskud skulle det være 100 procent brugerbetalt, og derfor opstod aftenskolen som supplement. Det blev en fin ramme for netop foredrag og andre aktiviteter, som dermed kunne gennemføres med et tilskud og til en lidt lavere pris end ellers.

Lise Jeppesen, som er kasserer i Horne Aftenskole, fortæller, at der i Horne oprindeligt eksisterede en foretagsom Husmoderforening, som lavede forskellige aktiviteter i lokalområdet. Da den stod for at lukke, var der nogle aktiviteter tilbage, som manglede et hjemsted. Det blev til en aftenskole, som nu er en foretagsom del af foreningen

Familie og Fritid. Aftenskolen holdt jubilæum i 2020; 80 år var det blevet til alt i alt. I mellemtiden er der kommet aktiviteter til fra aftenskolerne Sig/Torstrup, Tistrup og Helle Syd, som også lå i mindre byer i Varde Kommune. Og viljen til at tage på tværs af sognegrænserne er heldigvis blevet større. Den traditionelle rivalisering mellem småbyernes foreninger går nu mere i retning af fælles interesser i aftenskolen.

Det langtidsholdbare engagement Også i Håndarbejdsskolen i Ringsted sporer vi et engagement, der har lang holdbarhedsdato og stadig kaster nyt af sig, selv om den ikke er opstået af en anden forening.

Håndarbejdsskolen blev nemlig oprettet på initiativ af en underviser for 40 år siden, så i efteråret 2021 er der jubilæum. Og skolen kan glæde sig til at fejre både eget jubilæum og underviserens, for hun er nemlig stadig aktiv.

Aktiviteterne i aftenskolen har givet inspiration til ’Ringsted Redesign’, et projekt, som er udsprunget af ”nogle gæve piger fra Håndarbejdsskolen”, som formand Elin Hermansen udtrykker det. Det startede som et projekt for deltagere med en anden etnisk baggrund, hvor aftenskolen ansøgte kommunen om et tilskud til symaskiner. Projektet fik etableret et samarbejde med en gen-





TEMA: De små aftenskoler

brugsbutik, har skaffet reklamebannere til at sy indkøbsnet af og donerer nu overskuddet af salget til velgørende foreninger. Fra at være et projekt er det blevet en forening, der står på egne ben, med fødselshjælp fra aftenskolen.

Vemb Aftenskole så lyset, da sylæreren Betty Eriksen i 1984 stod med fire syhold, der skulle finde et nyt tilhørsforhold, fordi Husholdningsforeningen skulle nedlægges. I et portræt af Vemb Aftenskole fra 1992 (i Aftenskolebladet, en af forgængerne for Spektrum), fortæller daværende skoleleder Anna Kristiansen, at der allerede i 1985 var hele 30 hold. En succes, der var nært knyttet til det lokale engagement, hvor der blev gjort et stort arbejde for at finde deltagere og dygtige undervisere. Siden 2015 har Kirsten Gludsted haft posten som skoleleder, og da hun startede, var Betty Eriksen stadig aktiv og havde kort efter 40-års jubilæum, så også her sporer vi den langtidsholdbare indsats.

Meget har dog ændret sig siden 1984.

Der er ikke samme tilslutning til aftenskolen som dengang, tilskuddene er blevet mindre, og der er mere konkurrence fra aktiviteter i omegnen. Det lokale engagement er dog stadig bærende, for når der skal findes et lokale til et stort bevægelseshold eller et håndværksfag, så er det godt at kende den lokale efterskole og vide, hvor der bor en underviser med eget værksted. Og selv om Kirsten og hendes bestyrelse generelt synes, at aftenskolen gerne igen må blive lidt større end den er nu, så er de samtidig glade for, at deres hold kan trække deltagere fra de omkringliggende kommuner, fordi de har dygtige undervisere i håndværk, der ikke findes så mange andre steder.

Levedygtighed og konkurrence De fire aftenskoler er alle bevidste om, at der skal nye fag og emner i kursuskataloget fra tid til anden. Det gælder både nye foredragsholdere med relevante og aktuelle emner, bevægelsesfag med appel til yngre deltagere og håndværksfag med populære undervisere, og her har skolelederne en vigtig opgave med at være opmærksomme på nye tendenser.

Indstillingen hos skolerne er også, at når der er noget nyt i kataloget, må man vise lidt smidighed med hensyn til, hvor mange der skal være på et hold, før det kan sættes i gang. Nogle gange tager det noget tid, før der kommer flere til, og andre gange dør det

8 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

ud igen, fordi det ikke lykkedes at finde flere deltagere.

I Vemb Aftenskole har kommunen valgt at give ekstra tilskud til hold ”på landet”, hvor der ikke bor så mange mennesker, og det giver lidt bedre vilkår for at sætte noget i gang. Et af de nye tiltag i Vemb Aftenskole har været et strikkehold, som Kirsten er lidt ærgerlig over ikke at få i gang. Hun mener, at de mange tilbud om strikkecafeer rundt omkring gør det svært at få deltagerne til at betale for et undervisningsforløb, selv om strikkecafeerne ikke tilbyder en lærer. Den oplevelse deler Elin fra Håndarbejdsskolen i Ringsted, hvor de også måtte opgive det. Her har de ellers også oplevet, at de frivillige aktiviteter kan fungere side om side med aftenskolen. Skolen har nemlig undervisning i patchwork i Kulturhuset, hvor der findes et frivilligt og gratis tilbud, som lever i fredelig sameksistens med aftenskolens kursus.

I Horne Aftenskole er man gået et skridt længere, her har aftenskolen selv et tilbud om kreative aktiviteter, hvor der ikke er en underviser. Deltagerne betaler beskedne 60 kr. for en sæson, hvor man mødes hver anden uge, og det er en stor succes med op til 50 aktive pr. sæson og 25-30 fremmødte på en aften, som hjælper hinanden med håndarbejdsprojekter.

Kampen om deltagerne Med den øgede konkurrence om deltagernes tid og penge er også de mindre aftenskoler nødt til at være om sig og reklamere for deres aktiviteter, og det kræver både fodarbejde og it-snilde.

I Vemb Aftenskole har de hjemmeside og en Facebookside, og på helt traditionel vis prioriterer de også at annoncere i den lokale ugeavis. Men det er dyrt, så Kirsten overvejer at lave nyhedsbreve og booste opslag på Facebook i stedet for.

Også i Horne er der overvejelser om, hvordan man tiltrækker deltagere, og Lise er overbevist om, at en del af tiltrækningen hos dem er det nære forhold, fordi den lille aftenskole er mere personlig.

Både Kirsten og Lise fortæller, at de er meget bevidste om, at prisen spiller en rolle, og de bestræber sig på at være lidt billigere end de større skoler i omegnen. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi de ikke behøver at leje lokaler, men primært bruger dem, de får stillet til rådighed.

I Ringsted udarbejder bestyrelsen kursus-

programmet i fællesskab, og derefter bliver det trykt i DOF’s sekretariat. Programmet bliver fordelt i butikker, på biblioteket og de steder, deres undervisning foregår. At have sit program liggende i en forretning i Køge kan godt give resultater, hvis der er fyldt op på holdene i aftenskolerne der. Skolen har en hjemmeside, og her er det også bestyrelsen der tager opgaven, det er nemlig sekretæren, der er webmaster.

Tid, tid, tid Arbejdsdeling er et fænomen, de øvrige skoler også udtrykker behov for, og der er rigtig meget af arbejdet, der er frivilligt.

Selv om der står en skoleleder i spidsen, er det ikke nødvendigvis med løn, og selv om der er løn, dækker den ikke alle de timers arbejde, der er brug for. Derfor er der også både en skoleleder og en kasserer, der udover Elin og resten af den flittige bestyrelse samarbejder om at holde skolen gående.

En af de opgaver, der især tager kræfter, er administration. Kirsten fortæller, at da hun første gang blev spurgt om hun ville være skoleleder, var det tanken om også at skulle holde styr på tilskud og regnskaber, der fik hende til at sige nej. Senere sagde hun ja, og synes hun har fået god hjælp af bestyrelsesformanden til at komme ind i det. Selv om hun stadig synes, det er det sværeste ved jobbet, er det heldigvis også blevet lidt spændende.

I Horne har de delt opgaverne mellem sig: Henriette, som er skoleleder, står for kurserne; og Lise, som tidligere har arbejdet med økonomi, tager sig af betalinger og regnskaber. Lise ser det som en god fordeling og er meget overbevist om, at en lille aftenskole har hårdt brug for en skoleleder som Henriette, der favner deltagerne og er god til at finde på nye aktiviteter og gode undervisere, og så må nogen andre klare økonomien.

Selv om det udefra kan se ud, som om det er luksus at være ansat på fuld tid, så er Simons ansættelse i Biecentret ikke udtryk for masser af tid til aftenskolen. Skolelederjobbet er nemlig en opgave han løser ved siden af. Hans vigtigste opgave er at holde skarp adskillelse mellem de forskellige foreninger, og for at sikre det og frigøre tid, benytter aftenskolen sig blandt andet af muligheden for at få DOF til at stå for bogføringen, og lige som Håndarbejdsskolen i Ringsted og Vemb Aftenskole, har de valgt, at lønudbetalingerne klares gennem DOF.



Vi bor i Foreningsland herude,  så der er nok en trofasthed over for foreningerne, som gør, at man deltager i bestyrelserne, selv om man ikke går på holdene.”

Foreningsland Snakken med de fire skoler peger på et behov for at dele arbejdsopgaverne, og at det er vigtigt at have en bestyrelse, der også vil tage del i det praktiske arbejde for eksempel med markedsføring og økonomi.

Og selv om der generelt også er en god holdbarhed i bestyrelsesmedlemmerne rundt omkring, så skal der af og til findes nye. I Vemb Aftenskole oplever de ikke det som et problem: ”Vi bor i ”Foreningsland” herude, så der er nok en trofasthed over for foreningerne, som gør, at man deltager i bestyrelserne, selv om man ikke går på holdene”, siger Kirsten.

Også i Horne har man oplevelsen af at være en del af ”Foreningsland”. Lise fortæller, at der er meget frivilligt arbejde generelt i området, hvor der er 1.200 indbyggere og 26 foreninger.

Lidt anderledes ser det ud i Ringsted, hvor udfordringen ikke kun har været at finde bestyrelsesmedlemmer. De står også over for, at skolelederen stopper, og det har taget lang tid at finde en afløser. Nu er det heldigvis lykkedes, men der er endnu ikke nogen, der står klar til at overtage Elins post som formand, selv om hun egentlig gerne vil trappe ned.

”Jeg bliver ved, for nogen skal jo gøre det, og jeg synes, vi har en god bestyrelse”, siger Elin, og roser også det samarbejde, der er mellem alle aftenskoler i kommunen.

Hvem har indflydelse?

Udover de interne forhold i aftenskoleforeningen, spiller det eksterne samarbejde i kommunen nemlig også en rolle for de mindre aftenskolers liv. Selv om de i højere grad er afhængige af frivilligt arbejde, prioriterer de faktisk tid til at deltage i de lokale samråd og udvalg. Det handler både om fordeling af midler blandt skolerne, inspiration til arbejdet og god dialog med de kommunale konsulenter på området.

I Voksenundervisningsrådet i Holstebro Kommune sidder Kirsten med i bestyrelsen på vegne af Vemb Aftenskole. Hun er glad for samarbejdet med de andre aftenskoler i kommunen og synes, at der er god inspiration at hente, både der og i samarbejdet med kommunens konsulent på området.

Også i Ringsted er der tilfredshed med samarbejdet mellem aftenskolerne, hvor Elin lægger vægt på, at gensidig respekt for hinandens fagområder er betydningsfuldt, så man ikke udkonkurrer hinanden.

I samarbejdet med de kommunale konsu-

lenter og politikerne er det nærliggende at tænke, at de store skoler dominerer, og Lise synes da også, at man godt kan føle sig lidt lille ind i mellem. Alligevel mener hun, at der også bliver lyttet til den lille aftenskole, og den oplevelse deler hun med både Kirsten og Elin.

Ens og alligevel meget forskellige Der er ingen tvivl om, at de fire skoler i denne artikel har hver sin kultur, arbejdsfordeling og udfordringer. Men de er fælles om at brænde for noget. Det være sig gode foredrag; at sikre tilbud til dem, der ikke vil gå til gymnastik; bevare det gode håndværk; den kreative proces eller slet og ret at være garanter for, at der stadig er lokale aktiviteter i de mindre byer og samfund.

Skolerne er også forskellige i deres brug af DOF som landsorganisation, nogle får lavet løn, bogholderi eller kataloger, andre bruger efteruddannelseskurser og deltager i større arrangementer. Det valg er frit, men måske er der noget, DOF kan hjælpe med, som kan gøre livet i aftenskolen nemmere.

Det kan du læse videre om på de følgende sider. 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 9



TEMA: De små aftenskoler

Organisering af en lille aftenskole Rammerne for aftenskoler gælder både store og små aftenskoler.

Anne Refsgaard gennemgår her de vigtigste, der kan udfordre eller rejse spørgsmål i de små aftenskoler.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

A

ftenskoler findes i alle størrelser og modeller og kan se meget forskellige ud. Den grundlæggende organisation og lovgivningen, som man er en del af, er dog helt den samme uanset størrelse. For nogle af de allermindste skoler kan det være svært at finde rundt i logikken i visse regler for at drive aftenskole. Er du en af dem, så skal du måske læse med her.

De små aftenskoler Mangfoldigheden blandt de mange aftenskoler i DOF er stor, hvilket tyder på, at de fleste finder deres egen bedste løsning inden for Folkeoplysningslovens rammer.

Ganske mange er små aftenskoler med få hold og ofte drevet af en stor portion frivilligt arbejde. En del heraf er endda miniskoler bestående af ét hold – typisk et kor eller orkester – som er organiseret i sin egen selvstændige aftenskole. Små skoler er tit præget af, at alle kender alle og mange giver et nap med i det praktiske arbejde. I de små aftenskoler er man som regel tæt forbundet med sit lokalsamfund eller sit fagområde. Nærvær og kendskab til hinanden er styrken, mens en forholdsmæssig stor administrationsdel og få ressourcer kan være bagsiden.

Krav til alle aftenskoler En aftenskoleforening er en helt almindelig forening med vedtægter, medlemmer,

10 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

bestyrelse og så videre, hvor der kan foregå alle former for aktiviteter. For at få tilskud til selve undervisningen i aftenskolen, skal vedtægterne dog leve op til de krav, som stilles i Folkeoplysningsloven.

Aftenskoleforeningen skal være registreret som almindelig forening (branchekode 85.59.00) i CVR-registret og have sin egen NEM-konto, medarbejdersignatur og så videre i forhold til at kunne drive aftenskolen med kommunale tilskud og udbetaling af løn.

I DOF oplever vi jævnligt, at små aftenskoler finder nogle regler og krav lidt stive og måske endda ulogiske, men det er stadig vigtigt at forstå og acceptere, at man er en del af den folkeoplysende voksenundervisning, og der er som oftest også en helt god forklaring på reglerne. Spørgsmål fra små skoler er for eksempel, om der skal ansættes en skoleleder, tilbydes plads i bestyrelsen til en deltagerrepræsentant, og om der både skal udarbejdes et foreningsregnskab og tilskudsregnskab. Svaret er ja til det hele, og der findes gode, håndterbare løsninger.

Nødvendig skoleleder En aftenskole skal altid have en skoleleder, fordi der skal være én kontaktperson for skolen. Vedkommende kan være ansat med løn eller være frivillig og ulønnet. Det er bestyrelsen, som laver opgavefordelingen, og selve arbejdet kan sagtens strækkes

ud til flere personer, afhængigt af hvad der fungerer bedst i den enkelte aftenskole.

Den person, som er ansat eller udpeget som skoleleder, vil typisk være den, som har adgang til skolens digitale postkasse og som er i dialog med kommunen.

Andre opgaver kan enten ligge hos skolelederen eller hos frivillige i bestyrelsen. Det væsentligste er; at man ved hvem, der har ansvar for hvad; at den enkelte har viden og kompetence på området; og at der er en entydig opgavefordeling.

Deltagerrepræsentant Mange små aftenskoler er præget af en klassisk foreningstradition, hvor alle aktive føler det naturligt at være medlem af aftenskoleforeningen. Det gør, at bestemmelsen om, at der skal være en deltagerrepræsentant i bestyrelsen, ofte ikke giver mening.

I Folkeoplysningsloven må man dog ikke ligestille det at deltage i undervisningen i aftenskolen med et medlemskab af aftenskoleforeningen, og derfor skal det fremgå af vedtægterne, at deltagerne har mulighed for en plads i bestyrelsen. Dette kan man dog skrive sig ud af, når alle deltagerne faktisk vælger at være medlemmer af aftenskoleforeningen. Spørg os i DOF, hvis du har brug for råd.

Regnskaber I en aftenskole er der to regnskaber. Et tilskudsregnskab og et foreningsregnskab.

ANSVARSOMRÅDER

HER FÅR DU HJÆLP I DOF

Ansættelse

- Forslag til ansættelseskontrakter - Lønkørsel

Regnskab

- Bogføring

Markedsføring Faglig udvikling

Tilskudsregnskabet er den del af regnskabet, der omfatter de tilskud, som aftenskolen har modtaget fra kommunen. Det er bestyrelsen, som er ansvarlig for og underskrivere af dette.

Et foreningsregnskab er det samlede regnskab for hele aftenskoleforeningens økonomi og skal godkendes af generalforsamlingen. Selv helt små aftenskoler skal lave disse to regnskaber.

Deltagerbetaling og kontingent Deltagerbetaling dækker over de reelle udgifter til undervisningen og andre udgifter, som principielt kan være hvad som helst, der har med aftenskolen og holdet at gøre både administrativt, fagligt og socialt.

Kontingent dækker medlemskab af aftenskoleforeningen, hvilket blandt andet giver indflydelse på generalforsamlingen og bidrager til det demokratiske fundament for aftenskoleforeningen. Kontingentet kan med fordel være 0 kr. da det gør medlemskabet let tilgængeligt og let at administrere.

For de kor og orkestre, som derudover har deres egen kor- eller orkesterforening, er det almindeligt både at betale deltagerbetaling til aftenskolen for deltagelse i undervisningen og et kontingent til kor- eller orkesterforeningen. Se også afsnittet om kor- eller orkesterforening.

- Hjemmesideprogram og opsætning - Tilbud om og tilskud til efteruddannelse

Persondata Persondata – for eksempel deltagerlister både med og uden CPR-numre – skal altid håndteres ansvarligt og efter de gældende regler. Dette skal aftenskolelederen være meget opmærksom på, hvis nogle af aftenskolens administrationsopgaver for holdet er uddelegeret til for eksempel en kor- eller orkesterforening.

Administration Der kan være mange regler at sætte sig ind i, når man driver en aftenskole. I DOF anbefaler vi, at man får det sat i et håndterbart system, og spørger os, hvis der er noget, man er i tvivl om. En del af det administrative arbejde kan vi faktisk hjælpe direkte med i DOF. Se oppe i boksen hvilke praktiske opgaver, vi kan håndtere på vegne af aftenskolen.

Desuden kan alle skoler altid få råd og vejledning hos alle DOF’s konsulenter.

Kor- eller orkesterforening Mange kor og orkestre er dannet med egen kor- eller orkesterforening, som er en helt almindelig frivillig forening med aktiviteter og identitet. Hvis kor- eller orkesterforeningen ønsker, at holdets undervisning skal være en del af en aftenskole, er der to muligheder.

• Koret eller orkestret kan blive et hold i en

eksisterende aftenskole, eller • koret eller orkestret kan oprette sin egen selvstændige aftenskole.

Vælger koret eller orkestret at oprette sin egen aftenskole, bliver det en miniskole; en aftenskole, som udbyder undervisning på ét hold. Aftenskolen skal som alle andre leve op til kravene i Folkeoplysningsloven og har samme rettigheder i forhold til at få løntilskud og adgang til lokaler. Derfor er det vigtigt, at koret eller orkestret ved, at de er et hold i en aftenskole, og at bestyrelsen og ledelsen sætter sig ind i de forpligtelser, der er. Og så skal man huske, at der altid er hjælp at hente i DOF. Det er frivilligt om koret eller orkestret ud over aftenskoleforeningen også ønsker at have en selvstændig kor- eller orkesterforening, men gør man det, skal man være opmærksom på, at der let opstår overorganisering. For miniskoler (aftenskoler med ét hold) anbefaler DOF, at man nøjes med at have aftenskoleforeningen, fordi denne rummer præcist de samme muligheder for sociale aktiviteter og egen identitet, som enhver anden forening, og den selvstændige kor- eller orkesterforening bliver derfor overflødig. 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 11



TEMA: De små aftenskoler

Eksempler fra den virkelige verden Der findes mange måder at organisere en aftenskole på. I DOF har vi meget forskellige medlemsskoler, og i det følgende kan du få en ide om spændvidden – og måske få inspiration til, hvordan du kan organisere for dig selv eller andre?

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

MUSIKSKOLEN FOR VOKSNE – ODDER KOMMUNE Vi har talt med skoleleder Marianne Eriksen: Aftenskolen ’Musikskolen for Voksne’ (MUSVOK) i Odder er omtrent 40 år gammel, dannet i starten af 1980erne - og dengang i tæt relation med Odder Musikskole.

MUSVOK laver cirka 500 timer om året og tilbyder instrumentalfags-undervisning i klaver, cello, tværfløjte og sang. Derudover huser aftenskolen seks kor og syv instrumentalhold, nogle af dem har underliggende korforeninger.

Aftenskolens leder, Marianne Eriksen, lægger stor vægt på korholdenes selvbestemmelse, for eksempel med ønsket antal timer og valg af dirigent; det er korenes egen beslutning, så vidt, de selv vil. Aftenskolen tager sig af ansættelsen og det formelle, ellers kører de resten selv.

Marianne oplever ikke mange forbehold hos korene ved at være et hold ’under’ MUSVOK – men nogle har dog været bekymrede for, om de skulle blive skåret i timetal ved at komme ind i aftenskolen i tilfælde af besparelser på tilskuddet fra kommunen.

Tilmelding og deltagerbetalingen sker samlet til aftenskolen, ved at underviseren eller formanden for korbestyrelsen indsamler navne og de nødvendige oplysninger på en deltagerliste, og derefter beregner aftenskolen prisen.

Marianne lader gerne aftenskolen udbygge og tager også gerne imod nye kor eller orkestre. I skrivende stund er et lokalt orkester netop i overvejelse om at blive et hold i aftenskolen i stedet for, som nu, at have sin egen aftenskole med den administration, det medfører.

12 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

MUSICA AFTENSKOLE OG KORET MUSICA – KØBENHAVNS KOMMUNE Vi har talt med formand for korforeningen, Anne Pedas (aftenskolens leder er Jacob Deichmann): Aftenskole-foreningens stiftelse og alder er lidt uvis for de nuværende i bestyrelsen, men den er så vidt vides oprettet i midten af 1990erne.

Musica Aftenskole har knap 190 timer om året for skolens ene hold, nemlig Kammerkoret Musica.

Aftenskolen og koret er meget tæt forbundet, næsten én organisme – med én bestyrelse, ét regnskab og én vedtægt, nemlig aftenskolens.

Musica er kendetegnet ved meget stærkt engagement blandt deltagerne (altså korsangerne) – både fra dem, der sidder i bestyrelsen og blandt de menige kormedlemmer, og derfor en oplevelse af ejerskab blandt deltagerne til de projekter og koncepter, som aftenskolen/ koret sætter i gang. Kammerkoret Musica har af samme grund et meget højt aktivitetsniveau med hele 12-15 koncerter om året; det er ofte større projekter eller koncept-koncerter, og hvert andet år deltager koret i kor-konkurrencer. Koret har jævnligt brug for orkester-akkompagnement, og i en periode havde aftenskolen derfor oprettet et hold med et sådant kammer-ensemble, men det er lige pt. nedlagt igen, da det var svært at finde ud af strukturen for dette hold.

BRUG AFTENSKOLEHÅNDBOGEN GDPR? NEMID? Info til nye undervisere? Er vores vedtægter i orden?

I DOF’s Aftenskolehåndbog finder du svar på næsten alt, der har med din administration af aftenskolen at gøre: www.danskoplysning.dk – Klik på Medlemsservice og derefter Aftenskolehåndbogen.

Og så kan du selvfølgelig også altid ringe eller skrive til sekretariatet med dine spørgsmål, tvivl – og hellere i god tid end for sent!

VOKALGRUPPEN HARPERNE – AARHUS KOMMUNE Vi har talt med skoleleder Hanne Hoffmann: Aftenskolen Vokalgruppen Harperne er 30 år gammel, stiftet i 1992 – og medlem af DOF siden 2016.

Skolen indberetter cirka 120 timer om året, alle leveret på ét hold, koret Vokalgruppen Harperne.

Aftenskolen har dette ene hold, fordi det er koret og dets aktiviteter, der er driver af værket. Og det har fra begyndelsen været tanken med kun det ene hold. Og da arbejdet med administration allerede fylder tilstrækkeligt (og i øvrigt er ulønnet), så er der pt. ikke tanker om at udvide.

På holdet er der en selvstændig korforening, omend folkene bag såvel aftenskole som korforening er i tæt relation. De to foreninger har hver sit regnskab; aftenskoleforeningens, der håndterer alt det tekniske i forhold til timer, tilskud, deltagerbetalinger og aflønning af underviseren – og så har korforeningen et regnskab – også kaldet ’det sjove regnskab’ – der bruges til koncerthonorarer, som koret indtjener, og udgifter til ture og andre begivenheder i korforeningens sociale liv.

Som skolens leder oplever Hanne det administrative arbejde som relativt tungt; for eksempel indberetninger, holde sig ajour på foreningsportalen, passe regnskabet – og i det seneste år har selvfølgelig de særlige covid-hjælpepakker fyldt en del.

Fra tid til anden har man i aftenskolen overvejet at oprette andre hold end korets, men det er altid blevet ved tanken, også fordi den ulønnede ledelsesopgave har syntes stor nok. Der har også været

overvejelser omkring at lade aftenskole-arbejdet overgå til en anden aftenskole, men det er aldrig kommet til at få konkret viden om konsekvenser og pris for denne administration.

Hanne og de andre ’Harper’ synes, aftenskole-modellens fordel er oplevelsen af selvbestemmende i forhold til økonomien. Foreningen har valgt ikke at betale Hanne løn for at holde omkostningerne nede for de omkring 20 deltagere på korholdet.

KOR DIALIS – KØBENHAVNS KOMMUNE Vi har talt med skoleleder og dirigent Lisbeth Meede: Aftenskolen Kor Dialis har meget tæt på 20 år på bagen, og korforeningen havde sin stiftelsesdag den 11. september 2001, så det er (desværre) til at huske. Til efteråret fejrer koret sit let forsinkede 20-års jubilæum med stort anlagt koncertforløb.

Aftenskolen leverer undervisning i 120 timer om året – med holdet Kor Dialis, hvis navn er inspireret af det latinske ’cordialis’, der betyder hjertelig.

Folkene bag koret fandt i sin tid sammen om at synge sammen i andet aftenskole-regi, men efterhånden som ambitionerne voksede (og jazzorkestret i lokalet ved siden af øvede både samtidig og højere ...), fandt man ud af, at det måske var bedre at ’gå selv’ – men altid kun med ét hold kor, så der har aldrig været intentioner om at være en aftenskole med flere hold.

Tilskuddet til lærerlønnen er én af de fordele, der er ved at have aftenskolen som ramme. Og dét at vedholde med at have både en aftenskoleforening og en ’underliggende’ korforening gav medlemmerne oplevelsen af at have ryggen fri, når korforeningen lavede 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 13



TEMA: De små aftenskoler

sociale arrangementer for de indkomne koncertindtægter; en ekstra sikkerhed mod at kunne blive mistænkt for at bruge det kommunale tilskud på noget forkert.

I foråret 2020 nedlagde Kor Dialis sin korforening, og derfor er der nu kun en aftenskoleforening at forholde sig til. Den er den administrativ ramme om ét hold, Kor Dialis, og denne forenkling lavede man, fordi konstruktionen aftenskoleforening + korforening – med stort set de samme mennesker – var lidt bøvlet; ved generalforsamlingerne var det også svært for medlemmerne at hitte rundt i begreberne ’kontingent’, deltagerbetaling, medlemmer, deltagere og så videre. Derfor er korforeningen teknisk set nedlagt, så der kun én forening at se sig selv i, nemlig aftenskoleforeningen.

Gennem årene har foreningen udviklet sig og er blevet mere professionel; man har faktisk et decideret organisationsdiagram, der tydeligt viser, hvad det er for en ramme, man har sin undervisning og aktivitet i – og adspurgt om Lisbeth og de øvrige korfolk i Kor Dialis ind imellem overvejer at lade sig administrere af en anden aftenskole, er svaret: ”Nej, vi kan godt lide at være os selv”.

TOLSTRUPKORET – LEJRE KOMMUNE Vi har talt med skoleleder Susanne Jespersen: Tolstrupkoret er en cirka 37 år gammel aftenskole med ét hold, koret Tolstrupkoret. Eller, rettere – var en aftenskole, da man netop i år har besluttet at skippe administrationen og lade koret blive et hold under DOF Bramsnæs Aftenskole – stadig i Lejre Kommune.

Tidligere var koret i det, der hed Hvalsø Musikforening, men der var så mange sangglade mennesker i oplandet, at der var nok til endnu et kor, så området knopskød med en sangforening i landsbyen Tolstrup. Tanken var, at man kunne udvide med flere musikfag, fordi der også var rigtig mange børn, men det blev nu ved tanken.

Og da der, med Susannes ord, opstod ’knas med (fælles-)dirigenten’, besluttede man at dele sig, så det andet kor beholdt dirigenten – og ’Tolstrupperne’ gik deres egen foreningsvej med deres eget kor, Tolstrupkoret.

I Tolstrupkorets tid med egen aftenskole har det været en god oplevelse af selvbestemmelse og ejerskab til korets liv: Som Susanne udtrykker det: ”Vi har selv skullet finde ud af alting; finde kursister, arrangere koncerter, finde dirigenter – og det har været godt og ingen problemer. Vi har altid haft et godt samarbejde i bestyrelsen, også med opgavefordelingen; det er en meget personlig og lystbetonet ting for os.”

Når man så alligevel nu prøver en ny model af ved at lade administrationen klare af en anden, større aftenskole, så er den primære grund, at Susanne og bestyrelsen oplever, at det er blevet mere bøvlet af være en lille aftenskole: Blandt andet har stramninger af regler for foreningerne været begrænsende for samarbejdet om foreningen, og det har givet en lille aftenskoleforening som Tolstrupkoret ganske mange ting for skolelederne og især kassereren at holde styr på.

14 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

MUSIKAFTENSKOLEN MUA – KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER Vi har talt med skoleleder Rasmus Hollerup: Musikaftenskolen MUA blev stiftet i slutningen af 1980’erne, og har i dag 29 hold bestående af 26 kor samt hold i stemmetræning, hørelære og folkedans. I 2019 tegnede MUA sig for 2970 timer af københavnernes fritidsliv.

Skolen har mange selvstændige hold i form af kor med ’eget liv’ med hjemmeside og aktiviteter uden for aftenskolens regi, for eksempel koncerter. Det er ikke alle kor-holdene i skolen, der har en korforening – men de fleste.

Aftenskolens leder, Rasmus, (som du, kære læser, måske har mødt i rollen som underviser på DOF’s onlinekurser i ’Zoom’) prioriterer at give meget ansvar til det enkelte kors kontaktperson, som typisk er kassereren i korets interne korforening. Kontaktpersonen indsender sæsonplan og deltagerliste samt eventuel dokumentation, hvis den enkelte deltager er pensionist, efterlønsmodtager eller arbejdsløs.

Holdene, korforeningerne, betaler med én samlet betaling til aftenskolen for alle deltagerne – og også nogle af de hold, der ikke har en forening, samler deltagerbetalingen sammen og betaler samlet sammen med deltagerlisten.

For at kunne være et hold i MUA, stiller skolen naturligvis krav om, at Folkeoplysningsloven overholdes, eksempelvis i forhold åbenhedskriteriet – og dét, samt en mere generel bekymring for at miste selvstændighed, giver nogle gange anledning til modstand mod at ’lægge sig ind under’ en stor aftenskole.

Men ikke i MUA; Ramus oplever ikke, at der er fordomme eller bekymringer hos tilkomne kor – men lederen kan dog godt forstå, hvis der kan være sådanne overvejelser, fordi korene skal betale for administrationen og på dén måde give noget styring fra sig.

Skolelederen informerer telefonisk de nye hold om vilkårene ved at være i aftenskolen. En mere formel information er dog på ’to do-listen’ hos skolelederen, der gerne vil blive bedre til at formidle den lidt komplekse konstruktion mellem aftenskoleforeningen og ’interesse-foreningen’ på holdet.

MUA får to-tre henvendelser om året fra kor, der overvejer at blive et hold i aftenskolen, og Rasmus oplever, at korholdene har klare fordele, idet de kan fokusere på musikken og ikke på ringbind med økonomi, administration, lovparagraffer – og selvfølgelig i forbindelse med det seneste års arbejde med ned- og oplukninger og ansøgning af hjælpepakker. Her har det vist sit værd for korene at være med i den større aftenskole, siger Rasmus: ”I forbindelse med Corona har de [korene] virkelig kunnet se, hvad de får ud af at være i aftenskolerammen – ikke mindst, at deres dirigenter har fået løn!”

Generelt er der ikke de store udfordringer med de mange selvstændige foreninger, om end skolelederen nogle gange må rykke kontaktpersonerne i ærmet for at kunne færdiggøre ansættelsesbreve, modtage deltagerlister og så videre, for at hele maskineriet kan køre. Dén forståelse kan godt halte lidt – og, som skolelederen med et lille suk tilføjer: ”Hvis de selv stod for det, ville de forstå …”



Myrd en myte Deltager-registrering i aftenskolen sker som gruppe – det er kor- eller orkesterforeningen, der tilmelder sig som et samlet hold.

Svar: Nej – den enkelte deltager skal selv tilmelde sig til undervisningen med de nødvendige personlige oplysninger; det kan dog godt ske via en fælles liste, hvis de krævede GDPR-hensyn er overholdt.

Aftenskolen får tilskud fra kommunen og sender det videre til kor- eller orkesterforeningen.

Svar: Nej - tilskuddet fra kommunen gives i forhold til aftenskolens udgifter til løn til underviser(e) og eventuelt lederløn – og tilskuddet hører derfor, teknisk og juridisk set, til aftenskolen – ikke korforeningen.

Koret finder selv sin dirigent og ansætter vedkommende Svar: Nej – og ja … Koret kan fint selv finde sin dirigent, men det er aftenskolen, der har ansvaret for den formelle ansættelse og aflønning af skolens underviser(e). Dermed ligger også det forsikringsmæssige ansvar for underviseren hos aftenskolen.

Små aftenskoleforeninger rammes af, at krav til NEMID låser foreningsregnskabet til kun én person, så andre i bestyrelsen ikke har adgang Svar: Nej – en aftenskole skal som udgangspunkt altid bruge foreningens NEMID, som passer til foreningens CVR-nummer. Det vil typisk være skoleleder, som har adgang.

Hvis der er brug for forskellige former for fuldmagter for eksempel til en bankkonto, så er det foreningens tegningsberettigede (det vil sige to eller flere fra bestyrelsen) som giver og tager disse. De tegningsberettigede er de til enhver tid valgte på en generalforsamling.

Der skal ligge en underskrevet fuldmagt i banken og der bør også ligge en kopi hos foreningen selv. Tilstøder der den adgangshavende noget alvorligt, så er det altid de tegningsberettigede, som kan overtage konto, NEMID med videre.

DOF PAARUP AFTENSKOLE ODENSE KOMMUNE (MED FLERE) Vi har talt med skoleleder Lisbeth Lunding: Stiftet i 1962 er aftenskolen i Odense en moden dame på vej mod de 60 – men i skarpere form end de fleste i sin aldersklasse: Ved seneste registrering var der gang i 408 hold med i alt 4174 deltagere, der brugte over 9000 timer af deres fritid på et væld af foredrag og alle mulige fag, særligt i den ’manuelle’ afdeling med fag som syning, musik, bevægelse.

DOF Paarup administrerer pt. 17 kor og to orkestre med et betydeligt ’eget liv’, hjemmeside og aktiviteter uden for aftenskolens regi. Nogle af dem er er startet med forening selv – andre er startet som hold og har efterfølgende dannet en indre forening.

Fælles for disse hold er, at de tilmelder og betaler samlet via formanden eller dirigenten, som også videregiver holdets ønsker til antal timer for næste sæson, sender tekster til brug på aftenskolens hjemmeside – der linker videre til korets eller orkestrets egen hjemmeside.

Lisbeth Lunding oplever samarbejdet med foreningerne ret problemfrit; kun er der ind imellem nogle, der spørger ind til, hvorfor de skal betale ’så meget’, men når de hører, hvad koret eller orkestret får med i pakken, giver det typisk god mening for dem. Tidligere tiders fortællinger om aftenskolen som den grumme pengemaskine, der flår de små korforeninger, møder Lisbeth stort set ikke, og tilføjer: ”Indimellem får vi henvendelser fra kor, der gerne vil vide, hvad det koster at være et hold i aftenskolen – og vi har nogle få gange hørt nogle give udtryk for en bekymring for, om koret vil miste noget selvstændighed, men det er nu meget sjældent.”

Tværtimod er der tilfredshed hos korene og orkestrene, når de skipper besværet med at drive aftenskolen selv – og, pointerer Lisbeth: ”vigtig viden: At de gennem aftenskolen bliver omfattet af DOF’s forsikring og deres dirigent kan få del i landsorganisationens efteruddannelsestilbud”. 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 15

 Portræt af Aftenskolen Pas På Hovedet

SKOLEINFO AFTENSKOLEN PAS PÅ HOVEDET Vermlandsgade 51, 1. sal 2300 København S info@paspaahovedet.dk 91 52 18 00

NØGLETAL 2020

385 deltagere 786 undervisningstimer 115 timer fleksibelt tilrettelagt

Under nedlukningen rykkede aftenskolen mange af holdene ud i det fri. Her er det Lis Værgman, der underviser i Tai Chi på Assistens Kirkegård.

Undervisning i denne stemningsfulde ramme har været en succces, som formodentlig vil fortsætte fremover. (Foto: Martin T Hansen)

16 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

På forkant med udviklingen Aftenskolen Pas På Hovedet har på få år fået skabt et solidt fundament. Og med sans for nytænkning og udvikling ser fremtiden ganske lys ud for skolen, der har en helt særlig målgruppe Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

M

ange folkeoplysere har ’det at gøre en forskel’ løbende i blodet. De ser et behov, de kan hjælpe til med at løse – og så gør de det. Dette er også tilfældet med skoleleder Nicolai Aaen. Nicolai har siden tidlig ungdom engageret sig i forskellige former for foreningsarbejde, og da en god ven blev ramt af udfordringer, var det helt naturligt at gribe til handling. Det har faktisk ført til en lang række handlinger, der blandt andet er resulteret i oprettelse af Aftenskolen Pas På Hovedet.

Nicolai fik gennem sin gode ven udfordringerne ved hjernerystelse tæt på kroppen, og det var naturligt for ham at tænke i mulige løsninger. Da Nicolai og hans ramte kammerat var vant til frivilligt foreningsarbejde, gik der ikke lang tid, før ideen om en ny patientforening tog sin form. Kort efter så Hjernerystelsesforeningen dagens lys. Nicolai Aaen blev valgt ind i bestyrelsen, og herefter begyndte arbejdet med at samle medlemmer, viden om området og udvikle tilbud.

Oplagt med aftenskole Efter få år opstod behovet for at udbyde undervisning, og aftenskolen var en oplagt ramme. I 2015 oprettedes Aftenskolen Pas På Hovedet, og næsten fra begyndelsen var skolen medlem af DOF. Alle skolens kurser er skræddersyet til mennesker med hjernerystelse. Derfor er det vigtigt, at undervisningen er skånsom for både krop og hjerne. Holdene er små, og fagene dækker yoga, Tai Chi og andre bevægelsesformer.

Webinarer Hertil kommer foredrag og webinarer. Webinarerne er især blomstret op under nedlukningen det seneste år – men var også noget, skolen lavede inden. Webinarer har nemlig vist sig at være en god

mødeform for målgruppen. Her kan blandt andet transport og det at forholde sig til nye omgivelser være udmattende, så deltagelse fra hjemmet er en fordel.

Aftenskolen afholder primært to typer foredrag eller webinarer i samarbejde med Hjernerystelsesforeningen. Den ene type arrangeres med Hjernerystelsesforeningen som primær afsender og handler om ny forskning og andre relevante emner i forhold til hjernerystelse. Den anden type har aftenskolen som primær afsender og er introduktion til aftenskolens fag og her er underviserne oplægsholdere.

Webinarerne er gratis og bruges også til at tiltrække nye deltagere og medlemmer.

En anden fordel ved webinarerne er, at de kan blive optaget og gjort tilgængelige efterfølgende. Det gemte materiale i form af små videoer stilles til rådighed for deltagere, som derigennem får en lille introduktion til undervisningen i aftenskolen og andet fagligt relevant i forbindelse med hjernerystelser. ”Det fungerer dels som markedsføring, når deltagerne kan få en lille smagsprøve,” fortæller Nicolai Aaen, ”men samtidig er det også med til at gøre det mere trygt at tilmelde sig. Nu har deltagerne set og hørt underviseren, og det er med til at nedbryde en lille barriere.”

Nedlukningen har naturligvis også været en udfordring for Pas På Hovedet. Men skolen har alligevel formået stort set at fastholde aktivitetsniveauet fra 2019. De fleste hold fortsatte med en blanding af online og udendørs undervisning. Især online undervisning var deltagerne allerede vant til fra før Corona-krisen, da det som tidligere skrevet er en god undervisningsform for målgruppen. Blandt andet derfor har skolen ikke søgt nogen hjælpepakker. Det til trods var underskuddet i 2020 blot på 20.000 kroner, hvilket skolen godt  kunne bære.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 17

 Portræt af Aftenskolen Pas På Hovedet

Nicolai Aaen er både skoleleder i Aftenskolen Pas På Hovedet og sekretariatsleder af Hjernerystelsesforeningen - og medstifter af begge foreninger. (Foto: Martin T Hansen)

Skovbadning

Støtte til udvikling

Et nyt initiativ i aftenskolen er Skovbadning.

Skovbadning handler ikke om at svømme i skovsøer, men er et japansk koncept – på japansk kaldet Shinrin-yoku, der går ud på at være nærværende i naturen. Når du skovbader, bruger du alle dine sanser og fokuserer på de indtryk, du får. Aftenskolen Pas På Hovedet har med støtte fra Friluftsrådet udviklet kurser i skovbadning til mennesker med hjernerystelse. Det giver rigtig god mening, for denne målgruppe, der ofte er udfordret af omgivelserne: ”Deltagerne går fra at tænke i, hvad de bør undgå, til at opsøge de ting, der gør godt,” forklarer Nicolai Aaen, og hentyder til, at både lyde, lys og andre ting i omgivelserne kan synes helt fjendtlige, når man kæmper med hjernerystelse. ”Når du kaster et andet fokus på disse ting, kan du gøre verden venligere.”

Under nedlukningen har disse kurser, der kaldes ’Nærvær i naturen’, været afviklet online. Det betyder, at kursisterne har deltaget via deres smartphone fra deres eget nærområde. En interessant detalje er i øvrigt, at underviseren bor i Oxford, England, men sagtens har kunnet undervise online derfra.

Disse kurser vil fortsætte online, men: ”Vi glæder os til også at kunne udbyde kurset i fysisk form, så vi kan være sammen igen,” smiler Nicolai.

Der er ingen tvivl om, at online undervisning kan noget helt særligt i forhold til skolens specielle målgruppe. Og de mange nye erfaringer med at kombinere digitale værktøjer med traditionel undervisning vil fortsætte fremover: ”Med vores danske folkeoplysende tradition kan vi jo godt tænke videre end de gamle klasseværelser, der lugter af leverpostej.”

Udvikling er et gennemgående træk i aftenskolens arbejde. Og det er ansøgninger til forskellige puljer også. I skolens seksårige levetid har den fået støtte fra blandt andet DOF’s initiativpulje, Slots- og Kulturstyrelsen, Friluftsrådet og kommunens udviklingspulje. Nicolai Aaen uddyber: ”Det tager sin tid at ansøge – og især at afregne, men det giver os nogle gode muligheder for at gå nye veje.”

Støtten har dækket udgifter i forbindelse med forskellige projekter, såsom undervisningsmaterialer, Zoomlicenser, optageudstyr og projektløn.

18 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

Vil længere ud Online-aktiviteter giver mulighed for at række længere ud med skolens tilbud. Aftenskolen Pas På Hovedet er den eneste af sin art, men behovet eksisterer naturligvis mange andre steder. Og selv om online-tilbuddene rækker ud over kommunegrænsen, er der

behov for kurser andre steder i landet. Nicolai Aaen har i første omgang blikket rettet mod Aarhus, hvor Hjernerystelsesforeningen har en del medlemmer. Men også udlandet trækker. ”Vi er, så vidt jeg ved, den eneste Hjernerystelsesforening i verden, og vi har kontakter i Norden, der er interesseret i noget lignende,” forklarer Nicolai. ”Det giver os ikke kun mulighed for at lave aktiviteter for mennesker i andre lande, men også for at hente dygtige undervisere og lignende ind fra udlandet."

Rent praktisk deler aftenskolen kontor og medarbejdere med Hjernerystelsesforeningen. Nicolai er leder af begge. Oprindeligt var han medlem af foreningens bestyrelse, men efterhånden som det hele udviklede sig, opstod behov og mulighed for en ansat studentermedhjælp. ”I stedet for, at vi i bestyrelsen skulle til at ansætte en helt ny medarbejder, gav det mere mening, at jeg trak mig fra bestyrelsen og blev den ansatte studentermedhjælp,” griner Nicolai.

I dag har Hjernerystelsesforeningen 2.100 og er i stadig vækst. Nicolai forventer at runde 2.500 medlemmer ved årets udgang, men den er stadig en af de mindre patientforeninger. Det giver lidt udfordringer i forhold til at søge ressourcer og få adgang til politikerne. Men foreninger vokser støt og roligt.

Tilfredst medlem Nicolai er meget tilfreds med at være medlem af DOF: ”Vi har især god kontakt til Jytte, der ordner vores løn. Og til Lars, der er meget tålmodig med os, når vi ikke lige husker at indberette vores aktiviteter. Kirsten og Martin M har også været til stor hjælp ved flere lejligheder. Vi oplever altid god behandling, når vi henvender os.”

Skolen er også kommet på ASA og bruger VuptiWeb til at få vist kurser og onlinetilmelding.

Københavns Kommune er også en glimrende samarbejdspartner. Selvom en ny praksis med meget omfattende revision giver lidt usikkerhed.

Alt i alt ser Nicolai Aaen på fremtiden med troen på, at aftenskolen har store udviklingsmuligheder – både i Hovedstaden og udenfor. 



 AftenSkoleAdministration

Så ruller ASA-toget igen Omsider kan vi rulle det nye administrationsprogram ud til DOF’s aftenskoler. De første er allerede i gang. Og mange flere er på vej.

Kurserne kører, supporten er opgraderet – og brugerne er positive.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

E

fter et forår (og en vinter for den sags skyld) med væsentlige barrierer for en videre udrulning af ASA i DOF er der nu kommet fornyet gang i ’ASA for begyndere’-kurserne. Deltagerne på vinterens udsatte kurser har fået mulighed for at komme godt i gang med ASA, og udrulningen tager nu igen fart.

Corona og restriktionerne i den forbindelse har betydet, at ASA-kurserne i begyndelsen af året måtte udsættes, hvilket desværre også har betydet, at vi ikke har fået så mange skoler på ASA som forventet.

Fysiske kurser Det er en forudsætning for at komme godt i gang med ASA, at skolen sættes rigtigt op, og at man har fået en grundig introduktion til ASA. Dernæst er det vigtigt, at man også går i gang med at arbejde i ASA – ’learning by doing’ er helt centralt for en god opstart med ASA. Vi er rigtigt glade for, at det i maj måned igen blev muligt at gennemføre fysiske kurser, også selvom det er med sprit, tests og fokus på afstand. Den grundige introduktion, som kurset giver, er helt essentiel.

I DOF så vel som i et par af de andre landsdækkende oplysningsforbund har der været gjort enkelte forsøg på at gennemføre et intro-kursus til ASA digitalt, men resultaterne har ikke været gode. Den vigtige, grundige introduktion kræver mere, end hvad der kan håndteres på de digitale platforme og deltagernes PC’ere.

Godt begyndt er halvt fuldendt En god opstart for den enkelte skole er også

vigtig i en lidt større sammenhæng. Det er klart, at når man tager et nyt administrationssystem i anvendelse, så vil der være spørgsmål og ting, der driller, hvorfor der også er muligheder for at få hjælp efterfølgende; man kan skrive eller ringe til supporten.

Alle erfaringer viser, at korrekt opsætning og god introduktion samt efterfølgende hurtig ibrugtagning af systemet giver et mindre behov for support. Det har en væsentlig betydning for, hvor hurtigt der kan rulles ud til flere skoler, idet der ofte er tale om, at de samme medarbejdere løser alle opgaverne, og man kan ikke både yde support og flytte data for en skole på samme tid, og da slet ikke samtidig holde kursus for den næste gruppe af skoler, der skal på ASA.

Ekstra mandskab

DOF’s support sammen med Martin Michel.

Det betyder, at vi nu kan sætte fornyet damp under kedlerne, og at det er muligt hurtigere at besvare skolernes spørgsmål til ASA, samtidig med at skoler kan sættes op, og der kan afholdes kurser.

Mange kurser I maj og juni afvikles der op mod et kursus om ugen med nye skoler, der efterfølgende kan tage ASA i anvendelse. Det er som nævnt primært skoler, der skulle have været på i begyndelsen af året, men der er også plads til nye. Så hvis tiden er moden for din aftenskole, så kig på hjemmesiden under kurser og tilmeld dig, herefter vil du blive kontaktet forud for kurset. Du skal også være velkommen til at kontakte Martin eller Cecilie for at høre nærmere og få afklaret eventuelle spørgsmål.

Udrulningen af ASA vil naturligvis fortsætte, så der vil komme mange kurser også efter sommerferien. 

Det er klart, at udrulningen af ASA til skolerne i DOF er en stor opgave for både den enkelte skole og for DOF. Med erfaringerne fra udrulningen i efteråret og vinteren 2020 kunne vi se et behov for at prioritere yderligere ressourcer til opgaven, så snart Corona-restriktionerne ville Jeg har kørt ASA som testskole og kan se rigtig mange fordele blive lempet. ved systemet, selv om det tager tid at lære at bruge det. Jeg har i Derfor blev snart to et halvt år kørt Microsoft Dynamics NAV som regnCecilie Lunding skabsprogram og har været rigtig glad for det. Fra 1. januar har jeg brugt ASA sammen med regnskabsdelen, og det har givet Korsgaard ansat lidt udfordringer. Men jeg oplever også, at DOF arbejder for at tilbage i begynhjælpe os igennem denne opstartsperiode, og jeg vil også opdelsen af marts, fordre til, at vi skoler hjælper hinanden med at få det implemenså hun efter teret, for hvad den ene ikke kan, det kan den anden måske. grundig indføring og arbejde i Finn Jensen skoleleder ASA kan indgå i

DOF Yogaskolen i Nyborg

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 19

DOF’s Landsmøde 2021 Forandring fryder Under denne overskrift mødes vi til en begivenhedsrig dag med inspiration, generalforsamling og godt selskab i dejlige rammer. Oplev Eva Boxenbaum, Michael Brautsch – og en masse gode DOF’ere.

Om formiddagen indkalder vi til DOF’s generalforsamling, der afholdes i ulige år. Her skal vi blandt andet vælge landsformand.

Eftermiddagen byder på spændende oplæg, givende samtaler og en lille info-markedsplads: Info-markedsplads Hør nærmere om ASA, VuptiWeb med mere på en lille markedsplads, der åbner under eftermiddagens kaffepause.

Eva Boxenbaum, professor på Institut for Organisation på CBS Hvad er det, der sker, når ildsjæle får deres idéer til at blive til virkelighed? Er det helt tilfældigt, når nogle ’brænder igennem’, og nogle idéer får ligefrem samfundsændrende betydning – eller er der særlige forhold, der skal være til stede? Eva Boxenbaum har forsket i forandringer og fortæller om de ildsjæle, der skaber dem.

Michael Brautsch, sognepræst og formand for Udsatterådet på Frederiksberg Hvordan har du det egentlig med dit arbejde? Er du glad, presset, udfordret, beriget, anstrengt … og kan du flytte på noget, der ændrer ved det? Arbejdslivet fylder for mange en meget stor del af døgnets vågne timer, og det skal derfor fungere bedste muligt og give mere energi og glæde end det modsatte. Michael Brautsch ser nærmere på vores trivsel i hverdagen og arbejdslivet – og vores egne handlemuligheder.

20 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

DET PRAKTISKE Tid og sted

 Den 11. september på Hotel Opus Horsens

Tilmelding  Indbydelse med program og tilmeldingsskema udsendes til medlemsskolerne på e-mail i nærmeste fremtid.

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

MUSIK I FACEBOOKVIDEO? Vi vil gerne skabe liv på skolens Facebookside og på hjemmesiden – for eksempel lægge en video med ét af aftenskolens hold op på Facebook, hvor deltagerne får undervisning og danser udendørs. På videoen kan man også høre den musik, holdet danser til – men gør det noget; det er jo undervisning?

melse med god skik.

Du skal være opmærksom på, at mange af de sociale medier kræver, at du giver udbyderen, f.eks. Facebook, licens til at måtte bruge alt det materiale, som du lægger ud på din profil. Du accepterer typisk denne betingelse, når du godkender brugervilkårene for det sociale medie i forbindelse med oprettelse af din profil. Når du først har godkendt betingelserne, kan du f.eks. ikke almindeligvis modsætte dig, at udbyderen bruger dine billeder til reklame eller sælger billederne til andre i overensstemmelse med vilkårene.

Du skal desuden være opmærksom på, at de sociale medier sjældent har hjemme i Danmark. Det fremgår ofte af brugervilkårene og kan få betydning for eventuelle retstvister mellem dig og det sociale medie.”

Pernille Marstrand (pm@danskoplysning.dk)

 Ja, det gør det: Du skal indhente tilladelse til at bruge musikken – og tydeliggøre, at du har tilladelse. Er dette ikke muligt, må du slå lyden fra, når du gør videoen offentligt tilgængelig.

På Kulturministeriets hjemmeside står blandt andet følgende: ”Der gælder de samme regler for overholdelse af ophavsretten på de sociale medier som alle andre steder på nettet. Når du bruger de sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter, skal du derfor være opmærksom på, om du overholder reglerne om f.eks. upload og linking.” ”Du må f.eks. ikke offentligt tilgængeliggøre musik eller billeder, som andre har rettighederne til, på din Facebookprofil uden tilladelse fra rettighedshaveren. For det andet betyder det også, at du skal overholde reglerne om download og streaming, når du bruger det materiale, som andre deler. Du må f.eks. ikke downloade andres musik eller billeder, som de har lagt ulovligt ud på deres profil.

Før du selv uploader et billede, en sang eller en film på internettet, bør du derfor overveje, om du har indhentet de nødvendige tilladelser. Du skal samtidig huske at navngive rettighedshaverne til værket i overensstem-

PROBLEMER MED ANSØGNING Jeg har forsøgt at indsende en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen for tabt deltagerbetaling under Corona-nedlukningen, men ansøgningen bliver afvist, når jeg signerer.

Hvad gør jeg forkert?

 En typisk årsag til, at ansøgningen ikke går igennem, er, at man bruger sit private NEM-ID i stedet for skolens NEM-ID. Tjek, at det er NEM-ID (kort eller fil), der passer til CVR-nummeret, du bruger.

En anden typisk årsag er, at foreningen registreret med en forkert branchekode i CVR-registret. Alle aftenskoler skal være registreret med branchekoden 85.59.00 anden undervisning i.a.n. Gå ind på virk.dk og vælg ”ændre virksomhed”. Når du er logget på, kan du ændre branchekoden. Sørg også for, at foreningen er registreret, så I ikke skal betale moms og lønsumsafgift. Du vil blive bedt om en forklaring på dette som fritekst, og der skriver du, at I er en aftenskole.

Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

HANDICAPERKLÆRINGER Hvilke oplysninger må kommunen bede om på en handicaperklæring?

 DOF anbefaler altid, at der kun indhentes de absolut nødvendige oplysninger om deltagerne, hvilket oftest kan begrænses til navn, adresse og fødselsdato samt mailadresse eller telefonnummer (ved udenbys deltagere skal der dog opgives cpr.nr.).

En handicaperklæring er en tro- og loveerklæring, hvor deltageren skriver under på, at vedkommende har et handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne. En del kommuner kræver, at aftenskolerne skal indhente og opbevare denne type erklæring fra deltagerne for at være berettiget til det supplerende grundtilskud til særligt tilrettelagt undervisning.

Det skal fremgå af de lokale retningslinjer for folkeoplysende voksenundervisning, om der er krav om indhentning af tro- og loveerklæringer.

I en tro- og loveerklæring erklærer deltageren ”på tro og love”, at være berettiget til særlig tilrettelæggelse, som udløser et højere tilskud til aftenskolens lønudgifter. Det højere tilskud gør, at der kan gennemføres hold med færre deltagere, og at undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for deltagernes handicap i relation til emnet.

Oplysninger om diagnoser og andre helbredsforhold er følsomme personoplysninger, og oftest vil det være nok, at deltageren erklærer på tro og love at have handicap i relation til undervisningen. Derfor anbefaler DOF, at kommunerne udfærdiger en standarderklæring, der ikke indeholder yderligere helbredsoplysninger.

Vi hører meget gerne om det, hvis jeres kommune beder jer om at indhente den type oplysninger, og vi står altid til rådighed med hjælp til at tage kontakt til kommunen med henblik på en konstruktiv dialog om bedre løsninger.

Kirsten S. Knudsen (ksk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 21

SKOLENYT

KORTNYT

NY SKOLE I DOF  Københavns Aftenskole på Tegnsprog er målrettet deltagere med behov for tegnsprog.

Fagene dækker bredt over både kreativt, mad, yoga samt flere tegnsprogstekniske. Dan Olvhøj er kontaktperson.  Ballerup Kammerkor er som navnet antyder et kor, og Henrik Larsen leder skolen.  Gospel Unlimited holder til på Nørrebro i København og har Jan Thylkjær som skoleleder.  Københavns Bachkor med Robin Sharp som skoleleder, er et klassisk kor.  Gigtskolen har i 2020 udvidet aktiviteterne til både Dragør og Tårnby, og selv om det ikke betyder nye skoler i DOF, er det dog ensbetydende med, at DOF dermed er aktive i to nye kommuner.  Musik for Alle – København udbyder musiske fællesskaber til alle aldre og har blandt andet generationsundervisning, hvor børn og voksne lærer sammen. Skolen er ledet af Henrik Nedergaard.

COVID19-KULTURPULJE: STØTTE TIL DEN FOLKELIGE SAMMENHÆNGSKRAFT  225 kulturhuse, kor, orkestre, teaterfore-

ninger, en række ’frivillige foreninger’ samt kulturelle samråd kan forhåbentlig nu trække vejret lidt lettere, efter at de sidste bevillinger fra 2. runde af Covid19-Kulturpuljen er blevet uddelt her i foråret.

På listen over beløbsmodtagere vil man også kunne finde foreninger, der er medlem af DOF eller som er hold, typisk et kor eller et orkester, i DOF-aftenskoler. Disse har kunnet søge Kulturpuljen til dækning af andre tab end dem, aftenskolerne kan få tilskud til i hjælpepakken.

Her i 2. runde indløb 266 ansøgninger til puljen, som blev fordelt gennem Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) - og sammen med bevillinger fra 1. runder er der dermed sendt i alt mere end 10 mio. kr. fra staten og ud til de godkendte ansøgere. De kom fra hele landet, fra et kulturlandskab, der med DOF’s Musik- og kulturkonsulent Pernille Marstrands ord er ”kendetegnet ved stor og farverig mangfoldighed, ildsjæle-engagement og en spændvidde fra dyb folkelig ’amatørisme’ i ordets allerbedste forstand 22 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

til foreninger på et meget højt kunstnerisk niveau.”

Og at pengene falder på et tørt sted - efter et år, hvor alle i større eller mindre grad er blevet bragt ud af vanlig balance, er konsulenten ikke i tvivl om: ”Covid19-puljen redder ikke alt, men den er så absolut et helende plaster på såret. For nogle af foreningerne har disse uddelinger slet og ret været afgørende for foreningens overlevelse. Med sine rødder og sit virke dybt lokalt forankret rundt omkring i hele landet, er det utrolig vigtigt, at amatør-kulturen bliver behandlet seriøst og - ja, professionelt - ikke bare for foreningernes egen skyld, men for at understøtte den folkelige sammenhængskraft og vores brede kulturliv i Danmark.”

Find flere fakta om puljen og se listen over de foreninger, der har modtaget støtte, på DFS’ hjemmeside: www.dfs.dk/nyheder

NY LEDER  Lone Andersen er ny leder i Odder Harmoniorkester.  Sødisbakke Aftenskole har fået Toby Kaas som midlertidig leder.

AFSKED Sødisbakke Aftenskoles leder gennem mere end 40 år har valgt at trække sig tilbage.

"Det har været et stort privilegium, og jeg har mange glade minder efter mere end 40 år som leder," skriver Grethe i en hilsen til DOF. Vi kvitterer med et stort tak for indsatsen!

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer

P

ÅRSMØDE – DOF REGION HOVEDSTADEN

12. august 

P

U Underviserkurser

M Medlemsmøder

P Politiske møder

ÅRSMØDE – DOF REGION MIDTJYLLAND

23. august  Aarhus P

ÅRSMØDE – DOF REGION SYDDANMARK

25. august  Kolding

L

LANDSMØDE

11. september  Horsens U U

DGI SMART TRAINING – OPSAMLINGSKURSUS

17. september  København

13. august  Middelfart

 Ta’ med på opsamlingskursus kursus og få mere viden til din undervisning i SMART Training.

U

ANATOMI OG SMERTEVIDENSKAB FOR YOGAUNDERVISERE

21-22.. august  Aarhus

U

SYNG MED PARKINSON

- efteruddannelsesforløb for korledere  Få indblik i og viden om Parkinsons sygdom, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i korsang for mennesker med Parkinson.

PILATES INSPIRATIONSKURSUS

27. august  Frøstrup

 Et kursus om bl.a. det naturlige åndedræt i pilatesbevægelser, hvordan faciliterer det til bevægelse og skaber bedre bevægelseskvalitet, hvordan kan man lege med de i de enkelte øvelser m.m.

 Føler du, at du har behov for mere basisv-

iden om kroppen, og vil du gerne vil forstå den funktionelle anatomi samt Myofascia endnu bedre? Så er dette kursus lige netop for dig.

VEJRTRÆKNINGEN - EN NØGLE TIL VELVÆRE. WORKSHOP MED SIMON KROHN

M

MEDLEMSMØDE – DOF REGION NORD

4. september 

 Workshoppen vil være en blanding af teori, vejrtrækningsteknikker og udforskning af vejrtrækning.

L

LEDELSE OG UDVIKLING AF AFTENSKOLEN

24-25. september  Fredericia

 Kurset sætter fokus på ledelse af en aftenskole – herunder især lederens rolle, opgaver og ansvar, arbejdsgiverforpligtelser, arbejdsmiljø, drift og markedsføring, GDPR, strategi og udvikling, etik og lokalt samarbejde i forhold til kommune mv.

Sted Dalum Landbrugsskole i Odense Pris for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler. 800,- kr. inkl. overnatning i enkeltværelse og forplejning 700,- kr. uden overnatning, inkl. forplejning

Tid Den 21. til 22. august 2021 Fra klokken 9.30 lørdag til klokken 13.15 (ca.) søndag + online opfølgningsdag den 30. oktober via platformen Zoom

Tilmelding Senest fredag den 2. juli 2021.

Målgruppe Erfarne korledere tilknyttet DOF medlemsskoler.

Læs mere www.danskoplysning.dk under ’DOF Underviser’.

Benyt www.danskoplysning.dk under ’DOF Underviser’ eller ring på tlf. 70 20 60 20.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2021 23

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Store ord og iltmangel AFTENSKOLERNE STYRKER DEMOKRATIET! Aftenskolerne giver almen dannelse! Aftenskolerne fremmer det aktive medborgerskab!

Jeg må indrømme, at jeg indimellem bliver en anelse overvældet af alle de fine ord, som vi normalt knytter sammen med aftenskolerne og folkeoplysningen generelt. I en hverdag, der består af lavpraktisk administration og hårdt arbejde for at få aftenskolernes økonomi til at hænge sammen, kan jeg godt forstå, hvis en skoleleder glemmer de fine intentioner.

Ja, faktisk tænke, at de store ord er forbeholdt fine skåltaler afholdt i en tryg distance fra den almindelige aftenskoles virkelighed.

ting gør mestNogle væsen af sig,

når man pludselig ikke har adgang til dem. Luft er et godt eksempel.

Det samme gælder fællesskaber, som vi alle er en del af i forskellige sammenhænge. Med nedlukningen viste det sig langsomt, men sikkert, hvor vigtigt det er at møde andre mennesker.

24 DOF SPEKTRUM l JUNI 2021

De fine formuleringer kan godt synes langt væk, når man bokser med et utilgængeligt undervisningslokale, hvor nøglekortet igen ikke virker. Eller når en sur pedel brokker sig over stole, der ikke er sat rigtigt på plads.

Eller når en besværlig deltager af uransagelige årsager alligevel ikke vil gå på det tilmeldte hold og derfor vil have pengene tilbage.

På sådanne tidspunkter kan det endog være lidt svært at ihukomme, hvorfor det egentlig er, at man overhovedet orker. Jeg har endnu til gode at høre, at det er den gode løn, der trækker. Eller den store prestige, det giver. Eller at det er det helt unikke springbræt til en strålende karriere.

Derfor kan det være tiltrængt med en lille genopfriskning af, hvorfor det hele rent faktisk er besværet værd. Hvorfor arbejdet med aftenskolen for mange bærer en løn i sig selv. En sådan genopfriskning har jeg personligt lige fået.

Desværre ikke som en blid og mild lil le opmærksomhed, men snarere som en huskekage af de større. Den kom nemlig i form af Corona-epidemien.

Nogle ting gør mest væsen af sig, når man pludselig ikke har adgang til dem. Luft er et godt eksempel.

Det samme gælder fællesskaber, som vi alle er en del af i forskellige sammenhænge. Med nedlukningen viste det sig langsomt, men sikkert, hvor vigtigt det er at møde andre mennesker.

Først savnede jeg de nærmeste forbindelser: en kop kaffe hos mine forældre, min ugentlige svømmetur med en god ven, tennis med min storebror. Hurtigt manglede jeg også den daglige sparring med kolleger, den månedlige oldboys-træning i klubben, en fadøl med gamle kammerater på en cafe.

For rigtig mange mennesker er aftenskolen en meget vigtig del af deres netværk. Det er stedet, hvor de bliver tanket op med fællesskab. Der hvor de kommer, fordi de selv vælger at gøre det. Fordi det gør godt. Ikke fordi de skal.

Og det giver plads til de gode snakke, hvor holdninger vendes med andre. Hvor de lærer at tro på sig selv. Hvor de oplever at have værdi for den, de er, ikke for den arbejdskraft de leverer. Hvor de fine ord i indledningen pludselig giver mening og bliver til virkelighed. Det bliver så meget mere tydeligt, når alt dette mangler.

Når vi nu så småt igen kan åbne dørene for glade, engagerede deltagere, er det tydeligt, at aftenskolen har været savnet. Det hører vi fra mange medlemsskoler. Og selv fra politikere og embedsfolk har vi nydt en bevågenhed, vi ellers sjældent oplever. De har også følt den kulturelle iltmangel.

Det er godt at vide, at vi gør en positiv forskel – især hvis vi indimellem glemmer det i hverdagen. Og sundt, at myndighederne også husker på det. Der er nok alligevel god mening og bund i alle de fine ord, vi knytter til aftenskolen. 