annoncer
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.
HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen
Carl Gustavs Gade 3, 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55
FORMAND:
Ann-Katrine Kviesgaard
NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.
LAYOUT OG PRODUKTION:
Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk
FORSIDEFOTO:
Kongres i Dansk Handicap Forbund Foto: Claus Haagensen
ANNONCEEKSPEDITION:
Rosengrenen ApS
Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
REDAKTION:
Mikkel Christensen (Ansvarshavende)
Alberte Grindsted Jensen
Mille Marie Barfoed Backhausen
Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk
DEADLINE:
Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 11. april 2025
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
Indhold:
» "Hvis hjælper er du?"
» Dansk Handicap Forbunds kongres 2024
» Online informationsaften om bestyrelsen
» Aktivitetshjælpemidler i fokus på stor messe 20 » Julekursus 2024
22 » Nu har jeg et sted at høre til
» At høre til er, når ”jeres kaffe” bliver til ”vores kaffe” 27 » Uendelige livsrotationer med CP's påvirkning
» Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg 31 » Nyt fra DHF
» Nyt fra SUMH
» Nyt fra DUF
annoncer
TILHØRS F ORHOL D
Kære medlemmer
Mens jeg sidder og skriver dette, er det ikke mange dage siden, at hovedforbundet på deres hjemmeside og sociale medier udgav et indlæg om Ungdomskredsen. Anledningen var, at Dansk Handicap Forbund i år fejrer 100års jubilæum. Du kan læse indlægget under Nyt fra DHF i dette blad. Året igennem vil der hver uge blive lavet lignende indlæg, hvor der både vil være interviews med forskellige samarbejdspartnere eller belyse forskellige dele af forbundet. I denne uge var turen kommet til Ungdomskredsen. Da jeg blev interviewet som formand i forbindelse hermed, fik det mig til at tænke tilbage på Ungdomskredsens eget 50-års jubilæum, som blev fejret i 2022, og hvad det har betydet for mig at være først menigt bestyrelsesmedlem, så næstformand og så formand i Ungdomskredsen. Jeg kan huske, at jeg i min festtale under gallamiddagen sagde, at jeg var en stille mus, da jeg var med til et af Ungdomskredsens arrangementer for første gang, og at der vist ikke var nogen, der dengang tænkte på mig som en særligt oplagt formandskandidat. Siden er Ungdomskredsen og hele forbundet vokset på mig. Jeg tror, det er, fordi jeg her har fundet et særligt tilhørssted, hvor jeg ikke behøver gemme mine fysiske begrænsninger væk. Et sted hvor ingen er normale, ligesom resten af samfundet egentlig heller ikke er, men i Ungdomskredsen føler jeg, at vi tør stå ved, at ”det er normalt at være unormal”. Hvis jeg igen husker tilbage på festtalen, var det netop noget af det, jeg savnede. Et sted hvor jeg bare kunne være mig.
Hvis man slår ordet ”tilhørsforhold” op i Den Danske Ordbog på www.ordnet.dk, står der, at et tilhørsforhold er det at være knyttet til noget eller at være en del af en gruppe, og det var jo det, jeg blev, da jeg i sin tid blev en del af Dansk Handicap Forbund.
Dette blads tema er netop tilhørsforhold. Bladet igennem kan du møde mennesker, der hver på sin måde fortæller om, hvad det betyder for dem at være en del af Ungdomskredsen, Dansk Handicap Forbund eller andre fællesskaber.
Mød Mille Backhausen, som for bare halvandet år siden blev en del af Ungdomskredsen. Det har betydet meget for hende, men samtidig har det fået hende til blandt andet at stille spørgsmål til sig selv og sin usynlige CP. Hun føler ind imellem, at hun sidder imellem to stole – hører hun til blandt mennesker med eller uden handicap? Du kan også møde Thor V. Hansen, som fortæller om sit livs op- og nedture, og hvordan han hele vejen igennem har kæmpet med at identificere sig med sin CP. Signe Vestergaard fortæller om, hvordan hun kom til at dyrke kajak og klatring ved en tilfældighed, og hvad der sker, når, som hun skriver, jeres kaffe bliver til vores kaffe. Endelig kan du møde Theresa Hentzen Corfitzen, som har meldt sig ind i en lokalafdeling i Dansk Handicap Forbund, og hvordan hun derfor blev spurgt om og takkede ja til at deltage på Dansk Handicap Forbunds Kongres i oktober 2024 på Egmont Højskolen.
Vi kommer i det hele taget ikke uden om, at 2024 var kongresår, og derfor kan du dels i vo-
res beretning for 2024 på side 8 og dels læse en selvstændig beretning om kongressen med unge og yngre øjne på side 14. En weekend hvor vi fejrer medlemsdemokratiet og tegner skitserne til den næste kongresperiode, der som konsekvens af netop medlemsdemokratiet er gået fra at være en toårig periode til fremover at være en fireårig periode.
Siden sidste blad har vi holdt julekursus på Brogården, og lige nu er vi allerede i gang med at planlægge vores landsmøde 2025. Det er alle jer medlemmers mulighed for at få indflydelse på, hvad vi skal lave i bestyrelsen i det næste år, og det er her, at I selv kan stille op til bestyrelsen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle til landsmødet den 21.-23. marts. Læs mere om programmet, hvordan I stiller op og tilmelder jer på side 13.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Ann-Katrine Kviesgaard Formand Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund
Ann-Katrine Kviesgaard
formand
Arrangementer
LANDSMØDE
I 2024 fandt landsmødet sted den 22.-24. marts på Egmont Højskolen. Temaet var todelt og handlede dels om generationsskifte og dels om samarbejde. Gitte R.R. Nielsen, som har forskellige tillidsposter i Dansk Handicap Forbund, var forbi i relation til generationsskiftet for at fortælle om Generation X og Y samt den lidt yngre Generation Alpha, som kommer ind i Ungdomskredsen om et par år.
I relation til samarbejde havde vi besøg af forskellige af Ungdomskredsens samarbejdspartnere. Repræsentanter fra Tours on Wheels, Egmont Højskolens Elevforening, Team Tvilling og Odense Lokalafdeling i Danmark Handicap Forbund. Alle holdt et lille oplæg, hvorefter vi cirkulerede imellem dem for at høre mere. Da landsmødet var slut bestod bestyrelsen af Ann-Katrine Kviesgaard, som modtog genvalg som formand uden modkandidater, Tobias Vinge Dalentoft, Bjørn Riber Jensen, Mille Bachhausen, Cecilie Christensen, Alberte Grindsted Jensen og Mikkel Christensen. Desuden valgte vi to nye observatører på landsmødet. Den ene blev Sebastian Tved Berke, og den anden blev Mads Knudsen, som valgte at give plads til at få nye kræfter med i bestyrelsen efter at have været med siden 2014, hvor han også sad som formand i en periode.
ELUJ K U RSUS
Da vi samledes til julekursus på Brogården i Middelfart den 29. november til den 1. december, handlede det naturligvis om at julehygge med stort ”J”. Vi spillede pakkespil, spiste æbleskiver og andet godt. Temaet for de forskellige foredrag var ”overgangen fra ung til voksen”. Dorthe Stief Christensen, som er socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund, fortalte om den svære balance imellem systemverdenen og livsverdenen. Trine Ringheim Jensen, som har forskellige tillidsposter i Dansk Handicap Forbund, fortalte om alle overvejelserne, glæderne og tvivlen, da hun og hendes kæreste valgte at stifte familie, selvom de begge har et handicap. Lisbeth Tved Berke fortalte om, hvordan det er at skulle give mere og mere slip, når ens barn overgår fra at være barn til at være ung i systemets øjne.
TEMAWEEKEND
Temaweekenden stod i parasportens tegn, da den blev afholdt den 11.-13. oktober på Egmont Højsko- len. I 2024 så hele verden med ved OL og PL i Paris. At opleve den helt særlige stemning til sådan nogle sportsbegivenheder er noget helt specielt, uanset om man er tilskuer eller sportsudøver. Vi hørte op- læg fra begge vinkler. Hayla Silva Søndergaard og Emil Mønster var begge tilskuere og oplevede PL i Paris på nært hold. Jakob Mortensen, der er med på det danske landshold i kørestolsrugby, fortalte om sine oplevelser på og uden for banen til PL i Tokyo i 2021 og Paris i 2024. Mogens Jensen fra Parasport Danmark fortalte om organisationen, og hvilke idrætter der udbydes. Endelig fik vi også selv lov til at prøve kræfter med forskellige parasportsgrene i Egmont Højskolens hal. Vi kørte kørestolsslalom, skød med bue, spillede pusterørsdart, spillede kørestolsrugby og boccia. En weekend med sved på panden og godt humør.
Samarbejder
REPRÆSENTANTSKABSMØDE I
Ungdomskredsen har deltaget med repræsentanter til SUMHs repræsentantskabsmøde på Egmont Højskolen.
BESTYRELSESWEEKEND
Den nyvalgte bestyrelse var samlet på Egmont Højskolen og boede på Hou Søsportscenter, her blev rammerne sat for det kommende bestyrelsesår. Der var en utrolig gejst og et sammenhold, der tegner godt for fremtiden. Der er kommet nye kræfter med nye kompetencer, der gør, at vi kan begynde at arbejde på nye måder.
DANSK HANDICAP FORBUNDS 23. KONGRES
Efter Dansk Handicap Forbunds kongres på Egmont Højskolen den 18.-20. oktober hedder landsfor manden stadig Susanne Olsen, da hun modtog genvalg. Ellers blev der skiftet ud på mange af de andre centrale poster i forbundet. Rikke Kastberg valgte at tage en pause og trådte således tilbage som næst- formand – en post hun har siddet på siden 2018. Chanette Holst, som har været økonomiansvarlig i en årrække, blev valgt som næstfor- mand, og Ulla Trøjmer blev valgt som ny økonomiansvarlig.
O M MERSJO V I HOU
S
I 2024 har vi fortsat vores samarbejde med Egmont Højskolen og elevforeningen. Igen i år repræsenterede Bjørn Riber Jensen og Mads Knudsen derfor Ungdomskredsen på Sommersjov, som er en uge fyldt med traditioner og fællesskab. Årets tema var ”Fejl 40”.
DEMONSTRATION
”UNDSKYLD VI ER HER”
Ungdomskredsen deltog med repræsentanter ved demonstrationen på Christiansborg Slotplads, sam- men med en imponerende mængde repræsentanter og deltagere fra mange dele af samfundet.
ROCK OG RUL
Hovedmanden bag den nyoprettede festival Rock og Rul er observatør i bestyrelsen i Ungdomskredsen, og Ungdoms- kredsen har derigennem fulgt tæt med i planlægningen og bidraget til at kommunikere festivalen ud til medlem- merne. Ved festivalen havde vi deltagere fra bestyrelsen og vores medlemsskare, og formand Ann-Katrine Kviesgaard var deltager i debatten, som blev afholdt under festivalen.
KOMMUNIKATION
I de sidste år er vi blevet endnu bedre til at bruge Facebook i vores kommunikation. Her poster vi nyt både fra os selv og fra andre relevante medier. Derudover opretter vi altid vores arrangementer som begivenheder på Facebook, og man kan der følge med i de seneste nye opdateringer om fx programmet. Sidst men ikke mindst bruger vi Facebooksiden til kommunikation med medlemmer og andre, der enten skriver kommentarer eller beskeder privat til siden. Vi har også fået en Instagram, hvor man ligesom på Facebook kan følge med i, hvad vi laver.
Vores medlemsblad, Nutidens Unge, udkommer fire gange om året og indeholder alt lige fra spændende artikler, digte og personlige fortællinger fra både medlemmer og ikke-medlemmer til invitationer til vores arrangementer, billeder og beretninger fra disse samt rene nyhedshistorier.
Vi har også stadig en hjemmeside, hvor man kan se kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelsesmedlemmer og finde de seneste numre af Nutidens Unge. Bestyrelsen er begyndt at arbejde aktivt med årshjul, som skal være medvirkende til at systematisere arbejdet i Ungdomskredsens bestyrelse
Som man kan læse i denne beretning, har 2024 stået meget i generationsskiftets og samarbejdets tegn – både i Ungdomskredsen og Dansk Handicap Forbund generelt. Uden samarbejde intet Dansk Handicap Forbund, så det vil vi arbejde med at styrke og udbygge i det kommende år. Mange af bestyrelsesmedlemmerne i Ungdomskredsen falder for aldersgrænsen inden for det næste bestyrelsesår. Vores arbejde med et glidende generationsskifte fortsætter derfor også i 2025. Som en hjælp til os selv har vi introduceret et årshjul i bestyrelsen, som vi opdaterer løbende med forskellige aktiviteter. Det er således blevet mere gennemskueligt, hvem der har hvilke ansvarsområder, og vi arbejder derfor bedre sammen. Den udvikling vil vi styrke i 2025. 2025 bliver på mange måder et særligt år, fordi Dansk Handicap Forbund kan fejre 100-års jubilæum. Det glæder vi os i Ungdomskredsen rigtig meget til at være en del af, når det markeres på forskellig vis i løbet af det kommende år. For nu glæder vi os bare til at se mange af jer til landsmødet 2025, som I kan finde mere information om i Nutidens Unge og på vores nyoprettede Facebook Begivenhed.
annoncer
"Hvis hjælper er du?"
På vej til bestyrelsesmøde i sidste uge hører jeg ’Sara og Monopolet’ i bilen, og en lytter skriver ind om at lide under konstant tinnitus. Han skriver om, hvordan han ikke har lyst til at være typen, der hele tiden snakker om det, men har også brug for, at folk tager hensyn til ham. Han – ligesom jeg – lever med et mere eller mindre usynligt handicap. Jeg er født med CP, men man kan ikke umiddelbart se det på mig. Jeg kan virkelig relatere til hans dilemma. Den underliggende skam der ligger i at have et usynligt handicap og i konstant at skulle måle sig med en ”rask” verden. Spørge sig selv om det er der, man hører til. Man skal forholde sig til to verdener samtidig. For du er hverken helt handicappet eller helt ikke.
’Jeg har faktisk et FUCKING handicap, at du ved det!’, råber jeg af en gammel dame i bussen. Hun har længe siddet og skældt mig ud for at sidde på de forreste pladser. ’Du skal altså give plads til de gangbesværede’, starter hun surt og skælder og smælder. Normalt har jeg en Solsikkesnor på, men i dag har jeg ikke taget den uden på jakken. Jeg bruger Solsikkesnoren, fordi jeg har et usynligt handicap.
Jeg er den i min vennekreds, man skal tage hensyn til. Jeg skal have den bedste seng. Vi kan ikke tage på den tur, for jeg kan ikke sidde så længe i bilen. Jeg kan ikke spise det der pga. min medicin. Jeg har brug for at sidde på de forreste pladser i bussen. Samtidig ligner jeg ikke en, der har brug for hjælp.
Jeg kender ikke nogen med en fysisk funktionsnedsættelse. Eller rettere sagt: Det gjorde jeg ikke før for halvandet års tid siden, hvor jeg blev en del af Ungdomskredsen.
Det var netop derfor, jeg meldte mig ind, for at møde nogen jeg havde den del af mig selv tilfælles med. Det er rigtig fedt. Ung domskredsen er et fællesskab, jeg er blevet glad for, men som også får mig til at sætte spørgsmålstegn ved mig selv, mit handicap og mit tilhørsforhold. For selv i en kontekst som Ungdomskredsen, et handicapfælleskab, kan jeg have svært ved at passe ind.
En af mine venner fra UK sagde for nylig ’Det er vildt strengt, at Mille kan alt muligt, selvom vi har den samme sygdom’. Og det er jeg egentlig enig i. Modsat mange af vores medlemmer kan jeg f.eks. gå ubesværet, jeg kan bo i et hus med trapper i og selv køre bilen, mens ’Sara og Monopolet’ strømmer
ud af højtalerne. Det er da vildt strengt. På den anden side efterlader usynligheden af mit handicap mig også med nogle andre problemstillinger. Nogle problemstillinger som især påvirker, hvorvidt jeg rigtig kan høre til nogen steder.
Derfor har jeg længe været fanget mellem to stole. Der er nogle indbyggede problematikker i et usynligt handicap. For ligesom ældre damer i bussen går ud fra, at jeg er i tiptop stand, kan andre med fysiske handicap også komme til at gå ud fra det samme. Jeg tror ikke, jeg har været til et arrangement i Ungdomskredsen endnu, hvor der ikke er nogen, der har spurgt, om jeg er nogens hjælper. Hvilket er helt fair, for det kan man jo ikke
vide. Alligevel er der noget i mig, der er ked af, at det er sådan. At jeg konstant skal stå på mål overfor, om jeg er handicappet ”nok”. En skam over måske at være forkert eller ikke god nok til at være del af hverken det ”raske” eller det funktionsnedsatte selskab.
Det har været vildt rart for mig at blive en del af et fællesskab med folk, der i højere grad kan relatere til min hverdag, og som altid tager hensyn til mig. Det betyder, jeg ved, at jeg ikke er alene. Men det har også kastet nyt lys på de ting og det tilhørsforhold, jeg er gået glip af tidligere.
Så tak for at tage så godt imod mig i Ungdomskredsen! Og bliv endelig ved med at spørge mig ’hvis hjælper er du?’.
annoncer
Fotos: Claus Haagensen
Fem spørgsmål om kongressen
ANN-KATRINE KVIESGAARD:
1
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
Jeg glædede mig til, at vi kunne snakke og diskutere retningen for Dansk Handicap Forbund. Jeg havde glædet mig til at møde både nye og velkendte ansigter.
MILLE:
1
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
2
3
Hvilke tre ord beskriver kongressen?
Konstruktiv, inkluderende og fremadsynet.
Hvad synes du om at være med på kongressen?
Det er altid enormt givende at mødes, både online som vi gør fra forbundets side i hverdagene, men også det at mødes og se hinanden i øjnene. Noget jeg håber, der tages med videre og bruges ude omkring i regionerne, så vi på trods af, at verden ændrer sig – også digitalt, stadig husker på det fællesskab, som binder os sammen i Dansk Handicap Forbund. De bånd, vi får skabt, tror jeg er noget af det, som der er brug for, for at vi også i fremtiden står sammen og har en stærk stemme både for hinanden, men også for samfundsdebatten. Vores stemmer er vigtige, og dem skal vi sammen huske.
2
3
Jeg var meget spændt. Vidste ikke helt hvor mange mennesker, der ville være, eller hvordan det ville foregå. Det gør mig normalt utryg, men det var rart, at det foregik på et sted, jeg kender, og at jeg vidste, at alle deltagerne har forståelse for fysiske funktionsnedsættelser som min.
Hvilke tre ord beskriver kongressen?
Lærerig, divers og laaaaang.
Hvad synes du om at være med på kongressen?
Det gav mig en hel ny forståelse for Dansk Handicap Forbund som helhed. Hørte både mere om forbundets historie, de forskellige afdelinger, mødte nye mennesker og hørte om forbundets økonomi og politik. Lærte også en masse ældre medlemmer at kende, hvilket var meget sjovt. Og random fact, men jeg sov på en af Egmont Højskolens elevers værelse, som de havde været søde at låne os, og det var vildt sjovt at leve nogle andres liv en dag. Se hvad han havde hængt op på opslagstavlen, låne hans oplader og sove i hans seng, lidt weird, men ret sjovt.
4
Hvad overraskede dig mest?
Den villighed som der var til at lytte til hinanden. Tonen hvormed debatten blev gennemført var så konstruktiv og engagerende.
4
Hvad overraskede dig mest?
5
Hvilken følelse tog du hjem med?
Velviljen til at kombinere de erfarne, garvede kræfter med nye og en del yngre toner, som brænder for at kæmpe og samarbejde om Dansk Handicap Forbunds værdier, interesseområder, fællesskaber og indsatsområder og vil være med til at sikre, at der i Dansk Handicap kan ske et flydende generationsskifte, hvor vi tager den unikke viden og erfaring, som ligger gemt blandt medlemmerne, med videre, men samtidig sikrer, at vi til stadighed fornyer os.
5
Generelt var jeg meget positivt overrasket over det hele. Men en sjov overraskelse var, at der var en lille fest den sidste aften med dans og musik. Folk var i højt humør efter en lang weekend med hårdt arbejde, og jeg har aldrig set så vilde kørestolsmoves, som dem bestyrelsen fra Nordvestjylland kunne.
Hvilken følelse tog du hjem med?
Der var en stor støtte til os unge på kongressen, og det gjorde mig vildt glad. Jeg fik masser af energi med hjem i rygsækken. Fordi der faktisk er rigtig stor opbakning til os fra hele forbundet. Personligt holder jeg meget af at blive lyttet til, og det følte jeg faktisk, vi gjorde. Det håber jeg også gælder ude i landet i de forskellige lokalkredse.
Fotos: Claus Haagensen
ZAKARIA:
1
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
Det var tredje gang, jeg var med, så på den måde kan man sige, at jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Dog var sidste gang helt tilbage i 2018, men de første to gange var superspændende og fede oplevelser, så jeg tror mest af alt bare, jeg glædede mig til igen at være en del af kongressen og på ny mærke, at man er en del af hele DHF-fællesskabet!
BJØRN:
1
2
3
4
5
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
At få viden om hvordan det står til i forbundet.
Hvilke tre ord beskriver kongressen?
Netværk, samarbejde og vidensdeling (på tværs af landet).
Hvad synes du om at være med på kongressen?
Altid spændende og altid hyggeligt.
Hvad overraskede dig mest?
At der var så god stemning på trods af det hårde program.
Hvilken følelse tog du hjem med?
En smule usikkerhed på hvordan det nu går, når perioden mellem hver kongres bliver 4 år. Men alligevel en god følelse.
MIKKEL:
1
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
Der er altid et par overskrifter, der har stået tydeligt frem efter en kongres. Jeg var spændt på, hvilke overskrifter det var denne gang.
2
3
4
Hvilke tre ord beskriver kongressen?
Givende, samvær og erfaringsudveksling.
Hvad synes du om at være med på kongressen?
Som de to første svar nok bærer præg af, synes jeg altid, at det er spændende at være med på kongressen, høre og være med i weekendens debatter samt ikke mindst at møde medlemmer fra alle dele af DHF, også dem man ikke ser eller hører i det daglige, så man kan få nye bekendtskaber og netværke på kryds og tværs.
Hvad overraskede dig mest?
Det må nok være, at det generationsskifte, som der er blevet talt om i så mange år, nu for alvor er sat i gang med alle de unge medlemmer, der blev valgt til hovedbestyrelsen.
2
3
Hvilke tre ord beskriver kongressen?
Fornyelse, fællesskab og farverig.
Hvad synes du om at være med på kongressen?
Jeg nyder virkelig at være med, fordi stemningen altid er intens i forhold til, hvem der bliver valgt. Jeg nyder at lytte til, hvad jeg hører på vandrørene.
4
Hvad overraskede dig mest?
Det overraskede mig, at Ungdomskredsen fik så godt et valg til hovedbestyrelsen. Alle har åbenbart taget tanken om det nødvendige generationsskifte til sig.
5
Hvilken følelse tog du hjem med?
Træt. Der sker mange ting, og der er mange nye mennesker og indtryk i løbet af sådan en weekend, men da jeg lige havde fået lidt søvn, havde weekenden samtidig givet fornyet energi og blod på tanden til at fortsætte DHF-arbejdet frem mod næste kongres, som jeg ser frem til.
5
Hvilken følelse tog du hjem med?
Ansvarsbevidsthed. Det er en stor tillid, som alle i forbundet har vist os unge og yngre medlemmer. Jeg håber og tror på, at vi er i stand til at løfte opgaven.
RASMUS:
1
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
Store for det er altid godt at netværke med andre DHFtillidsvalgte.
Og priserne gik til:
LAUTH-PRISEN 2024:
2
3
4
5
Hvilke tre ord beskriver kongressen?
Ungdommelig, beslutninger og hygge.
Hvad synes du om at være med på kongressen? Rigtig godt – det er jo magten og man mødes fra hele landet.
Hvad overraskede dig mest? At vi først mødes igen om 4 år.
Hvilken følelse tog du hjem med?
De unge kom, så og sejrede.
TOBIAS:
1
Hvilke forventninger havde du til kongressen, før du tog af sted?
Jeg glæder mig til at komme afsted og se alle de fantastiske mennesker, der arbejder for, at Danmark bliver bedre til at inkludere mennesker med handicap.
2
3
Hvilke tre ord beskriver kongressen? Ungdomsliv, frivillighed og sammenhold.
Hvad synes du om at være med på kongressen?
Kongressen gik over alle mine forventninger. Det var virkelig fedt at få så meget opbakning til alle initiativer, vi kom med fra Ungdomskredsen.
4
Hvad overraskede dig mest?
At vi i Ungdomskredsen fik et så fantastisk valg til hovedbestyrelsen.
5 Hvilken følelse tog du hjem med?
Jeg tog hjem med et overskud og lyst til at kæmpe videre for vores synlighed og en masse nye venskaber på tværs af forbundet.
Det var en glad og stolt Annie Christensen, som under festmiddagen lørdag aften modtog Lauth-prisen 2024 for sit lange arbejdsliv og virke på Egmont Højskolen for alle skolens elever med og uden handicap.
Lauth-prisen er opkaldt efter to af Egmont Højskolens tidligere forstandere, nemlig Oluf og Ole Lauth. Bag prisen står Dansk Handicap Forbund, Egmont Højskolen, Bevica Fonden og Vanførefonden.
ARBEJDSMARKEDSPRISEN 2024:
(Arbejdsmarkeds)prisen er symbolsk, men er et vigtigt skulderklap fra et forbund af mennesker med handicap, som gennem 100 år har haft fokus på, at mennesker med handicap kan få en ligeværdig plads på arbejdsmarkedet.
Landsformand Susanne Olsen udtaler: ”Med uddeling af Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2024 hyldes både Idrætscenter Vendsyssel og Salling Group for deres særlige engagement for at skabe et mere inkluderende og rummeligt arbejdsmarked. Med deres indsats udgør de forbilleder for andre virksomheder, og de går foran og viser vejen til at løse centrale samfundsudfordringer. Forbundets mål er at skabe et liv med lige muligheder, og det har begge prismodtagere ydet et afgørende bidrag til.”
UNGDOMSKREDSEN
GODT REPRÆSENTERET I HOVEDBESTYRELSEN
På mange måder var kongressen noget særligt, fordi det blev besluttet, at kongresperioden ikke skal være toårig som hidtil, men fireårig, og så fordi det virkelig var de yngre medlemmers kongres. Således falder fire af de fem kongresvalgte i hovedbestyrelsen inden for Ungdomskredsens aldersgruppe. Mikkel Christensen, som er bestyrelsesmedlem og ansvarshavende redaktør i Ungdomskredsen, Zakria Naser, som er tidligere formand i Ungdomskredsens og nuværende næstformand i Odense lokalafdeling blev valgt. Det samme gjorde Trine Ringheim Jensen, som sidder i bestyrelsen i Lillebæltafdelingen, og Ann-Katrine Kviesgaard, som er formand i både Ungdomskredsen og Skanderborgafdelingen. Formændene i de fire specialkredse sidder i hovedbestyrelsen pr. automatik. Når nu Ann-Katrine Kviesgaard blev kongresvalgt, er Ungdomskredsens plads gået videre til næstformand Tobias Vinge Dalentoft. Endelig blev økonomiansvarlig i Ungdomskredsen Bjørn Riber Jensen valgt som 1. suppleant. Stort tillykke til alle med valget.
Fotos: Claus Haagensen
UNGDOMSKREDSEN INVITERER TIL
26. FEBRUAR 2025
Find mere information på vores facebook-begivenhed 18.30-19.30
Til årets landsmøde vil der være åbne pladser i bestyrelsen, da vi er i gang med et generationsskifte i afdelingen. Derfor vil vi vildt gerne invitere alle der kunne have en interesse i at blive en større del af ungdomskredsen og evt. medlem af bestyrelsen til et helt åbent informationsmøde. Her vil vi i bestyrelsen fortælle lidt om hvad vi laver, hvor meget man kan få ud af at være med og hvad det kræver. Vi lover at det også nok skal blive sjovt, og vi håber meget at I har lyst til at deltage og høre mere!
Kærlig hilsen
Ungdomskredsens bestyrelse
Aktivitetshjælpemidler i fokus på STOR MESSE
På Health & Rehab-messen 2025 bliver der rig mulighed for at se, prøve og debattere hjælpemidlers betydning for, at mennesker med handicap kan deltage i fysiske og sociale aktiviteter.
Jonas Dreiøe er en aktiv mand på 22 år, der netop er begyndt at studere softwareteknologi på Århus Universitet. Han sidder i bestyrelsen i CP Ung, og så dyrker han både powerchair football og paraklatring. Udvikling og adgang til aktivitetshjælpemidler er afgørende for, at Jonas kan dyrke sine fritidsinteresser. Powerchair football kræver en særlig elkørestol, mens Jonas har brug for et særligt selesystem for at klatre.
"Paraklatring er virkelig fedt, men også hårdt. Der findes løsninger, så mennesker med alle typer af handicap kan deltage," forklarer Jonas Dreiøe.
Jonas klatrer selv med et selesystem, der er indstillet, så han løfter 2 kilo, hver gang han trækker 1 kilo. Dermed kan han klatre, selvom han på jorden ikke kan gå og kun kan stå, hvis han støtter sig til noget.
Ny viden og inspiration
Det er langt fra alle mennesker med et handicap, der har så mange fritidsinteresser som Jonas. Generelt er mennesker med handicap mindre fysisk aktive og deltager mindre i sociale fritidsinteresser end andre.
Når Health & Rehab-messen den 4.-6. marts slår dørene op for Nordens førende messe for hjælpemidler og digitale løsninger, bliver der rig mulighed for at se, høre og også selv prøve nogle af de aktivitetsmuligheder, der findes for mennesker med et handicap.
Ved messens officielle åbning kan man blandt andet høre para-bordtennisspiller Peter Rosenmeier fra Parasport Danmark fortælle om, hvordan man kan aktivere og opbygge fællesskaber for børn med handicap gennem sport.
I Aktivitets-Zonen kan besøgende selv prøve at kaste sig ud i forskellige former for fritidsaktiviteter. Videnscenter om handicap deltager på messen tirsdag-onsdag, hvor de blandt andet fortæller om deres netop afsluttede indsats på naturområdet Natur for alle og deres nye kampagne #sammenudinaturen, hvor du kan komme forbi og få et gratis gavekort til en naturoplevelse. Og så kan besøgende møde en lang række producenter af hjælpemidler og digitale løsninger til en snak om både velafprøvede hjælpemidler og de sidste nye løsninger, der kan hjælpe mennesker med handicap til at leve et mere aktivt og socialt liv.
for hans muligheder for at indgå i sociale sammenhænge. Han har derfor udviklet sin egen talesyntese.
Health & Rehab-messen løber af stablen 4.-6. marts i Bella Center
Health & Rehab-messen er Nordeuropas førende fagmesse for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, digitale løsninger og pleje- og hospitalsudstyr. Messen er samlingspunktet for leverandører, fagfolk, beslutningstagere og brugere inden for social-, sundhedsog ældresektoren.
På messen fremvises både nyeste, innovative såvel som kendte, velimplementerede løsninger. Det er gratis at besøge messen.
Læs mere på health-rehab.com
Jonas Dreiøe kan ikke tale. Han bruger talesyntese på sin telefon til at kommunikere med omverdenen. For Jonas er udviklingen af bedre talesynteser afgørende
Foto: Privat
Jonas Dreiøe går til paraklatring i Århus Klatreklub.
Foto: Emil Bay
Julekursus 2024
”OVERGANGEN
FRA UNG TIL VOKSEN”
Temaet var ”Overgangen fra ung til voksen", da jeg og de andre deltagere var til julekursus på Kursuscenter Brogården i Middelfart den 29. november til 1. december. Vi hørte en masse foredrag, spillede spil og spiste mad. En rigtig god oplevelse.
Af Mikkel Christensen
Mens jeg skriver dette, er det en lille uges tid siden, at Ungdomskredsens julekursus 2024 på Brogården sluttede. Det er mildt for årstiden, og himlen er grå. Jeg forsøger at få gang i de små grå. Hvad var det egentlig, vi lavede i sidste weekend? Det første, der falder mig ind, er, at vi spillede pakkespil. Tre krus med julemotiver, en notesbog med tilhørende blyant, en lysestage, en stofmus og et spil ”Sorteper” med forskellige nisser. Alt det vandt jeg, så nu står eller ligger det rundt omkring i min julepyntede lejlighed i Odense. Hvad lavede vi ellers? Jeg kan bare huske, at vi hørte foredrag om overgangen fra ung til voksen, og at vi hyggede os med gode snakke, mad og spil.
Den faglige del
Når vi planlægger julekursus, skal vi altid sørge for, at der er nogle faglige indslag, som deltagerne kan lære noget af. Det er simpelthen et krav, når vi søger støtte fra forskellige fonde til at afholde kurser.
Fredag aften havde vi derfor inviteret
Dorthe Stief Christensen, som er socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund. Hun fortalte om overgangen fra ung til voksen fra en socialrådgivervinkel. Hun kunne være kommet ind på rigtig mange forskellige forhold, men valgte i stedet at zoome ind på, hvordan vi som unge sørger for at skabe balance imellem systemverdenen på den ene side og livsverdenen på den anden – med andre ord, hvordan vi balancerer vores kontakt til systemet og behovet for hjælp med vores liv i øvrigt. Det var rigtig spændende og levende, for foredraget udviklede sig til en samtale imellem Dorthe og publikum undervejs.
Dorthe har selv leddegigt, så hun brugte også sig selv og sine personlige erfaringer i foredraget, ligesom hun gør i sit arbejde. Undervejs gjorde hun os opmærksomme på, hvilke ord vi sætter på os selv, og hvordan grænserne imellem livsverdenen og systemverdenen kan være flydende, hvis vi ikke passer på.
Inden hun opfordrede os til at kontakte Dansk Handicap Forbunds team af socialrådgivere, hvis vi får brug for hjælp, gav hun os fem råd: ”Dyrk forskellighederne, tænk på, hvilken rolle dine forældre skal spille, husk at vælge dine kampe, skab balance imellem uddannelse/ arbejde på den ene side og fritidsaktiviteter/træning på den anden, og vær modig,” sagde hun.
Trine Ringheim Jensen, som er medlem af Ungdomskredsen, og som har forskellige tillidsposter i Dansk Handicap Forbund, talte også om livet med handicap, da hun besøgte os lørdag formiddag. Sammen med sin kæreste Jonas, har hun en søn på fem år og en mere på vej. Hun fortalte om livet som mor, når man har et handicap, overvejelserne om at blive forældre, kærligheden til det lille nye liv, som kommer lidt efterhånden, og andres fordomme, som hun og Jonas møder indimellem, for personer med handicap kan da ikke tage vare på børn, kan de? Trine holdt et godt foredrag, hvor hun besvarede alle vores spørgsmål. Det samme gjorde Lisbeth Tved Berke, som fortalte om, hvordan det er at skulle give gradvist mere og mere slip, når ens barn overgår fra at være barn til at være ung både i livet og i systemet. Den udfordring har Lisbeth bedre forudsætninger for at sætte ord på, end de fleste andre har. I flere år arbejdede hun som leder af Neurocenter Østerskoven ved Hobro, hun har været specialkonsulent på området for rehabilitering og socialt udsatte borgere i Region Nordjylland, og så er hun mor til Sebastian, som flere af jer sikkert kender. Det var et spædende og tankevækkende foredrag.
Den sociale del
Intet julekursus uden hyggeligt samvær. I år var ingen undtagelse. Som altid på Brogården spiste vi to retter mad. Fredag aften forret og hovedret, og søndag hovedret og dessert. Det var noget, som jeg ikke kan ud-
tale, men det smagte godt. Det samme gjorde æbleskiverne, som vi spiste efter Lisbeths foredrag lørdag eftermiddag, hvor vi også spillede pakkespil. Jo, der var skam også tid til at jule lidt imellem alle foredragene. Fredag aften hyggede vi også. Efter Dorthes foredrag havde vi indlagt en ice-breaker. Alle deltagerne var blevet bedt om at skrive tre tilfældige ord på hver sin seddel, da de ankom. De ord brugte vi, da vi i rundkreds fortalte en historie, hvor vi efter tur fik alle ordene til at passe ind. Dorthe begyndte historien, før hun tog hjem. Den handlede om en lille fyr, som hed Simon, som med hue og kuffert drog ud i verden. Der var ikke grænser for, hvad vi udsatte ham for på den rejse, mens vi fortalte.
Vi ses til landsmødet 2025 I min lejlighed i Odense er jeg ved at afslutte min beretning om julekurset 2024. Jeg kan ikke huske, hvordan vi afsluttede historien om Simon fredag aften. Jeg kan bare huske, at vi var godt brugt alle sammen lørdag aften, så vi slappede af med et spil ”BezzerWizzer”, Det var ikke en udgave, jeg havde prøvet før. Udover de klassiske paratvidensspørgsmål var der en masse andre kategorier, som jeg desværre har glemt. Vil du have et af spørgsmålene? Hvad frygter tigeren Shere Khan i Disneys ”Junglebogen” mest? Mens du tænker over det, kan jeg lige minde dig om vores næste arrangement. Det er vores landsmøde, som finder sted på Egmont Højskolen fra den 21. til 23. marts 2025. Vi ses.
NU HAR JEG ET STED AT HØRE TIL – min vej ind i Dansk Handicap Forbund
Mit navn er Theresa, og jeg er født med rygmarvsbrok. Jeg meldte mig ind i Dansk Handicap Forbund tilbage i midten af 2020. Da jeg meldte mig ind, var jeg lige akkurat for gammel til at blive medlem af Ungdomskredsen. Derfor blev mit hovedfokus at blive et aktivt medlem af Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby-afdelingen.
Det skulle vise sig, at jeg som sagt var for gammel til Ungdomskredsen, og at jeg følte mig som den yngste i min lokalafdeling. Så ja, jeg faldt ned mellem to stole. Dog blev jeg ved med at støtte de ældre i lokalafdelingen og kom til så mange arrangementer, jeg kunne overskue.
Jeg fik lært flere fra lokalbestyrelsen at kende og begyndte at hjælpe lidt til ved arrangementer.
Med den indsigt jeg fik i, hvordan bestyrelsen fungerede, fandt jeg i 2023 ud af, at jeg kunne hjælpe endnu mere, hvis jeg til generalforsamlingen ville stille op til bestyrelsen. Så som tænkt, så gjort. Mit fokus skulle lægges i arrangementer, sammenhold og i et forsøg på at støtte fællesskabet. Jeg har nemlig aldrig interesseret mig for politik. Så hver gang der var noget om handicappolitik, så hørte jeg ikke helt så meget efter, som jeg nok burde have gjort.
Med på Dansk Handicap Forbunds kongres for første gang I 2024 var der kongres i Dansk Handicap For-
bund. Formanden i bestyrelsen prikkede til mig og sagde, at hun meget gerne ville have, at jeg tog med.
GISP! Jeg havde forventningen om, at det ville blive en weekend fyldt med politik og diskussioner mellem gamle mennesker. Jeg valgte at holde mine forventninger for mig selv og tage med og forsøge at have et åbent sind.
Da jeg ankom til kongressen mødte jeg som det første kun ældre medlemmer. Det bekræftede min forventning.
Min forventning blev dog hurtigt gjort til skamme, da der ankom flere medlemmer, der aldersmæssigt var tættere på min egen alder.
Jeg fik mulighed for at møde en, der sidder i bestyrelsen af Ungdomskredsen. Jeg fik derved fortalt hende, hvilke udfordringer jeg oplevede med at føle mig lidt alene blandt flere ældre mennesker. Hun lyttede og tog mig under sine vinger, så jeg lærte flere af de yngre, der var på kongressen, at kende.
Et nyt netværk er født
Vi var flere, der var enige om, at sammenholdet i Dansk Handicap Forbund, er vigtigt. Så vi blev enige om, at der måtte oprettes et nyt netværk, så vi også kan håbe at aktive unge medlemmer ikke forsvinder, når de bliver for gamle til at være medlemmer af Ungdomskredsen og dermed skal mere ud i deres lokalafdelinger.
Dette nye netværk er stadig under opbygning. Vi fik hurtigt oprettet en lukket gruppe
på Facebook med navnet, ”Netværk yngre kræfter i Dansk Handicap Forbund”. Vi har tænkt, at aldersgruppen skal være omkring 30 til 50. Find gerne gruppen, og søg om deltagelse, hvis du sidder med en følelse af, at du gerne vil være med. Kongressen var ikke kun politiksnak. Der var også god mulighed for det sociale fællesskab, hvilket jeg nød i stor stil.
Tanker efter kongressen
Nu har jeg været hjemme i nogle måneder og tænker jævnligt tilbage på kongressen med glæde. Jeg har allerede planlagt, at jeg skal med næste gang, hvis jeg har mulighed for det. Hvis jeg skal beskrive min oplevelse på kongressen med 3 ord, vil det nok blive følgende ord: fællesskab, engagement & sammenhold En af de ting, der nok overraskede mig mest, var at høre fra de ældre, at de også forsøger at have fokus på, at der skal være plads til de medlemmer, der er yngre. De ældre ved nemlig også, at hvis der ikke kommer yngre kræfter til, både i lokalbestyrelserne og generelt også engagerede yngre medlemmer, så dør lokalafdelingerne stille og roligt, når de ældres kræfter slipper op.
Jeg har efter kongressen fået ny energi og viden om, at jeg som yngre bestyrelsesmedlem og generelt medlem i min lokalafdeling har et ansvar for, at afdelingen stadig eksisterer om 20 år.
Af: Theresa Cortitzen Hentzen
At høre til er, når ”jeres kaffe”
Af Signe Vestergaard Borup
Begge mine store fritidsinteresser, nogle af dem, i hvert fald, for der er flere, er jeg dumpet ind i mere eller mindre ved en tilfældighed. Begge er vokset frem i min hverdag på en organisk og naturlig måde, og er altså ikke et resultat af planlægning og aktiv beslutningstagning, fra den ene dag til den anden.
Kajak startede jeg med at få smag for, da jeg første gang afprøvede det på Club La Santa Sport, Lanzarote, i november 2022. Her var jeg på en fantastisk sportslejr arrangeret af Parasport Danmark, og oplægget var, at vi skulle afprøve forskellige sportsgrene, for at se om der var noget, der tiltalte os i særlig grad. Efter en lidt tøvende start i kajakken, som både involverede pontoner langs siderne og slæbetov fortil, turde jeg endelig give lidt slip og stole mere på min egen krop og balance. At padle med turkisblåt vand under mig, med udsigt til hvid sandstrand og palmer langs siderne og med en skyfri, knaldblå himmel over mig, gav mig nogle oplevelser, jeg godt kunne mærke kaldte på mere af samme slags. I dag ror jeg kajak ugentligt. Det er den direkte konsekvens af oplevelsen på Lanzarote. Selv om fornøjelsen er størst i sommerhalvåret ude på åbent vand, nyder jeg stadig at mødes med mine to faste ledsagere, selv hvis vi bare skal en tur i svømmehallen og øve banesvømning og teknik i kajakkerne. At komme hjem i min lejlighed, efter at jeg har været afsted til kajak, hvad enten det er i svømmehallen eller ude i det fri på Aarhus Bugten, fylder mig med en følelse af velvære og livstilfredshed, inden jeg lægger mig til at sove den aften. Mit ugentlige møde med kajakken giver mig en følelse af at have fået noget godt ud af min dag; en følelse af at den ikke bare er gået til spilde, nyttesløst og ligegyldigt. Kajak er lig med sport, træning og bevægelsesfrihed
for mig, det at gøre mig dygtig til noget. Men det er også noget socialt, som jeg hygger mig med, og som giver mig energi rent mentalt. Jeg er kommet til at holde af mine to dygtige ledsagere, og jeg glæder mig hver uge til at snakke med dem igen og høre om de ting, de ellers går og fylder deres hverdag med hver især. Man lærer hinanden at kende på en særlig måde, når man er ude at ro ture sammen, og man deler nogle værdifulde naturoplevelser, som man kan se tilbage på. Det tillægger jeg stor værdi i mit hverdagsliv.
Det samme gør jeg med min anden store fritidsinteresse, som er rebklatring. Ligesom med kajak opstod lysten til at klatre også organisk, da jeg tilfældigvis fik lejlighed til at afprøve det på et sommerkursus på Egmont Højskolen i juli 2024. Hvis ikke jeg var blevet præsenteret for sporten i den sammenhæng, var jeg med al sandsynlighed ikke kommet til at dyrke klatring på ugebasis, som jeg gør i øjeblikket. Da jeg blandt mange andre ting er højdeskræk, ligger det ikke lige for at tilvælge klatring som sportsgren, men i dag er jeg rigtig glad for, at det er blevet sådan. Som ugerne er gået, og jeg har haft flere og flere ture på klatrevæggen, er jeg også kommet til at kunne slappe mere af i sporten, mens jeg udøver den. Jeg tør hvile, når jeg har brug for det, og læne mig tilbage i selen, mens jeg hænger en 12 -14 meter oppe i luften. Det ville jeg have svoret førhen aldrig nogensinde ville komme til at ske. Jeg bliver ikke skrækslagen på samme måde, når jeg indimellem får en sving- og snurretur i rebet efter et hvil, og jeg igen skal have etableret kontakt til klatrevæggen. Og lettelsen, når jeg bliver firet ned og får fast grund under fødderne igen, og mælkesyren banker rundt i kroppen på mig; det er det hele værd. Jeg får et adrenalinkick
... bliver til ”VORES KAFFE”
i hjernen og en følelse af at være lykkedes med noget. Det er fantastisk.
Som ugerne går, og jeg bliver ved med at gå ind ad døren til Bevægelseshuset, hvor Aarhus Klatreklub holder til, føler jeg, at stedet bliver lidt mere mit for hver gang. Jeg tager mig selv i bittesmå ting som pludselig at begynde at sige ”vores kaffe” i stedet for ”jeres kaffe” i klubben, eller ”vores toilet” i stedet for ”jeres toilet”, for den sags skyld. Det må vel være et slags tegn på, at jeg gradvist føler mig mere hjemme derhenne; at jeg ikke bare tager noget, som er nogle andres, men som i lige så høj grad og med samme selvfølgelighed tilhører mig. Den samme erfaring har jeg gjort mig i kajakklubben. Det er dejligt at mærke, at noget langsomt, men sikkert er blevet lidt mere ”mit”, fordi det er blevet en fast bestanddel af min hverdag.
Der er identitet og tilhørsforhold forbundet med kontinuerligt at komme i de samme miljøer, uge efter uge; jeg er blevet til sådan én, som klatrer, og sådan én som ror kajak. Jeg er blevet til én, som pludselig næsten er sporty, hvilket jeg ellers ikke altid har betragtet mig selv som – tværtimod. Jeg har været vant til at se mig selv som en person, der mest er bogligt orienteret, og som derfor også er god til at sidde stille og koncentrere mig i lang tid om noget. Jeg har konsekvent vægtet det åndelige over det kropslige og praktiske og tillagt det ene højere værdi end det andet. Min involvering i klatring og kajak har udfordret det standpunkt og fået mig til at indse, hvor intelligent kroppen også er, og hvor vigtigt det er at passe godt på den. Der knytter sig uendelig meget livskvalitet til det at være tilpas i sin krop, at føle den velvære, der kommer ud af det og at vide, at jeg tager vare på mit fremtidige funktionsniveau. Min involvering
i klatring og kajak har virkelig skærpet mit blik for de her ting, og i dag vægter jeg ikke længere det boglige tungere end det kropslige og praktiske. Jeg prøver i stedet for at insistere på, at man selvfølgelig godt kan dyrke begge ting, og være begge ting, på én og samme tid. Indtil videre synes jeg selv, at jeg balancerer det ret fint i min hverdag. At begynde at ro kajak og at klatre synes jeg gør mig til et menneske med flere farver og nuancer, lidt mere sammensat og lidt mindre forudsigelig. Begge ting udfordrer mine grænser og konfronterer mig med nogle af de ting, jeg er bange for, og som jeg tidligere har fortalt mig selv, ikke var noget for mig. Det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide, at jeg stadig kan overraske mig selv og finde værdi, identitet og tilhørsforhold i nye ting. Det er dejligt at vide, at den slags stadig er muligt i en alder af 31 år. Lige nu nyder jeg min hverdag med disse to sportsgrene og alt, hvad der hører med til dem. Jeg kan lide, hvordan de ligger rundt om min hverdag med arbejde og med mine forskellige andre aftaler. De passer godt ind i min kalender og tilføjer noget variation til min hverdag. Men hvem ved, hvad fremtiden vil bringe? Som jeg selv plejer at sige, så bruger jeg elementerne, når jeg træner. Jeg begår mig både til vands, til lands og i luften, så hvad det næste, jeg kaster mig over, vil blive, ligger åbent og frit svævende i luften, klar til måske at blive grebet en dag og til at tage en lille bid af min identitet og selvforståelse. For er det ikke præcist dét, gode tilhørsforhold gør ved én? For mig er det i hver fald sådan. Der er en sammenhæng mellem at gøre og at være, og det kan give en slags indvendig ro, no pun intended, fordi man på den måde lærer sig selv en lillebitte smule bedre at kende.
annoncer
Uendelige livsrotationer med CP's påvirkning
Den 08.02.2002 blev jeg født. En glædens dag for mange. For mig betød det et nystartet liv med cerebral parese. En kamp der efter sigende vil være et senere momentum i mit liv.
“Cerebral parese er en kronisk hjerneskade, der giver motoriske funktionsforstyrrelser. Disse forstyrrelser udvikler sig over tiden, og man oplever derfor symptomerne, som man vokser op.1”
Netop disse funktionsforstyrrelser oplevede jeg – især som lille. Et minde, som står skarpt i min hukommelse, var i børnehaven. Hele min omgangskreds på daværende tidspunkt ville klatre i træerne. Noget som jeg også gerne ville, men min højre arm kunne ikke. Naturligt faldt jeg ned flere gange og måtte opgive. I stedet for at være en del af fællesskabet måtte jeg finde på andre lege eller ting at lave.
Senere lykkedes det mig at komme i træerne, men jeg forstod aldrig, hvorfor det var sværere for mig end de andre. En tanke som senere hen blev til en forklaring. Mine forældre havde forsøgt at fortælle mig en blid version af mit handicap, men jeg forstod den aldrig helt – Ikke før jeg fik en ny læge. En af hans første sætninger, da han så mig, var “Er det rigtigt, du går i en normal folkeskole?” Der gik det op for mig, jeg var anderledes. Det var ikke en positiv anderledes, men en følelse af at være tynget af en social norm i samfundet.
Denne følelse fulgte mig ind i teenageårene. De år var for mig kaotiske – som de er for mange unge. De var måske særligt kaotiske, fordi jeg skammede mig over at være handicappet. Jeg gjorde derfor mange ting for, at folk skulle se mig i et andet lys.
Jeg skulle altid være bedre eller et skridt foran. En følelse der fyldte og blev større.
De fleste nætter i de år blev brugt på at falde grædende i søvn. For mig skal alt have en mening, og jeg forstod ikke, hvorfor “jeg skulle rammes”. Hvad havde jeg gjort, der havde været så slemt? – En tanke jeg aldrig fik svar på.
Som jeg blev ældre og flyttede hjemmefra, slappede jeg mere af, og tanken om mit handicap var ikke så slem igen. Det skyldtes, at jeg havde fået flere succeshistorier, som jeg var stolt af.
Jeg havde dog et problem – jeg kunne stadig ikke identificere mig selv som handicappet. Specielt ikke da jeg startede med at date, fordi hvem ville synes, jeg var en god modpart, eller hvem ville synes, jeg var attraktiv. Heldet var dog med mig, og jeg startede med at date en, og alt gik perfekt, men perfektionen knækkede, efter han lærte om mit handicap.
Jeg valgte derfra at fokusere på min karriere og uddannelse. Det tog fart, og jeg ramte Aarhus, hvor jeg hurtigt blev en succesfuld sælger og rådgiver. Så god at jeg blev teamkoordinator og varetog optimeringer på mit hold og kunne købe alle mine drømme. En drøm der knustes, da jeg besluttede at tage skridtet videre til København for at uddanne mig mere. Da jeg opsagde mit arbejde, brugte min daværende chef – i ren afmagt – både min seksualitet og handicap som våben imod mig.
På daværende tidspunkt havde jeg aldrig turde forsvare mig, som jeg gjorde der. Forsvaret var alene skabt ud af, ingen andre skulle nogensinde stå i den position, jeg var i. Han blev afskediget, og jeg flyttede til København med en ny følelse i kroppen – det er okay at sige fra, selvom det kan gøre ondt.
Følelsen af at være bedre og “bevise” mit værd blev større. Jeg fik to jobs, hvor jeg ofte læste på sidelinjen. Dette er noget, jeg tror, man kan klare i perioder, fordi stressniveauet var højt. Måske for højt.
Anerkendelsen af mit handicap blev først realiseret, da jeg 28. oktober 2023 blev overfaldet i byen efter en halloweenfest. Jeg ender med at få konstateret stress. En konstatering der skete, efter jeg besvimede på badeværelset tre uger efter overfaldet. Min krop associerede det med den afmagt, jeg følte som lille, da jeg skulle modtage botoxbehandlinger. En behandling der hjalp, men det betød også, jeg blev holdt fast af flere mennesker grundet min nåleskræk.
Efter intens kriseterapi har jeg fundet ud af at, et handicap ikke er en skam. Jeg ser mit handicap som en person. Denne person holder jeg i hånden resten af livet og får det bedste ud af det, som jeg kan. Denne tankegang hjalp, da jeg fik af vide, jeg skulle opereres i foden og med stor sandsynlighed ville miste evnen til at løbe. En evne jeg nægtede at miste, så jeg trænede hårdt og intensivt.
Jeg slap for operationen, fordi min træning var god, og musklerne var blevet opbygget.
Mit budskab med denne artikel er, at livet er hårdt – specielt når man bliver udfordret mere af et handicap. Selvom det kan være og er hårdt til tider, så er der også succeser, og disse skal være med til at bane vejen for ens drømme. I hvert fald har man gjort sit bedste. Har jeg nået mine drømme? – Det tvivler jeg på. Mine kampe er ikke færdige endnu, men for hver kamp jeg tager, lærer jeg nyt eller får succes, og det er godt nok for mig.
1) https://www.cpdanmark.dk/viden-om-cerebral-parese/hvad-er-cerebral-parese/
annoncer
Kære medlemmer af Ungdomskredsen (UK)
Vil du følge med i Bygge-og Trafikpolitisk Udvalgs arbejde?
Dansk Handicap Forbund har et udvalg, som beskæftiger sig med tilgængeligt byggeri, anlæg og transport. Udvalget hedder Byggeog Trafikpolitisk Udvalg (BTPU). Medlemmerne har beskæftiget sig i mange år med området og er repræsenteret i diverse grupper i samfundet indenfor byggeri og transport.
Der er blevet talt en del om generationsskifte i lokalafdelingerne, men det er der på sigt også brug for i forbundets nedsatte udvalg, herunder BTPU.
Udvalget behandler henvendelser af teknisk art fra tegnestuer, kommuner, private med flere. Mange, der skal tegne et handicaptoilet eller anlægge en natursti, kan godt komme i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Når udvalget skal svare, så sker det ud fra bygningsreglementet, standarder osv. Udvalget kan kun vejlede – ikke rådgive, da udvalget består af frivillige, som har forskellige
uddannelser. Rådgivning er kun for professionelle arkitekter og ingeniører, som har en forsikring, hvis de rådgiver forkert.
Udvalget er efter kongressen valgt for fire år, og i den periode vil udvalget gerne have ”følgere” for at give flere mod på dette vigtige arbejde.
BTPU ønsker ikke at lægge sig fast på, hvordan det skal foregå i praksis, da det naturligvis kan ske på flere måder. Udvalget er åbent overfor forslag og ideer fra interesserede.
Hvis du kunne tænke dig at følge udvalget, så kontakt redaktør Bente Rødsgaard, som er kontaktperson for BTPU i sekretariatet. Skriv til bente@danskhandicapforbund.dk. Skriv i feltet ”Følge BTPU”, så kommer du på en liste, og så inviterer BTPU dig til et møde på Teams, hvor alle deltagere kan forventningsafstemme, hvad BTPU kan eller ikke kan i et samarbejde med UK's medlemmer.
Bygge- og trafikpolitisk udvalg
annoncer
Unge med handicap henter styrke i fællesskabet
I Ungdomskredsen ønsker vi Dansk Handicap Forbund et kæmpe tillykke med de 100 år. Det er værd at fejre, at der findes et sted, hvor vi ikke falder udenfor, hvor skuldrene kan sænkes, og vi kan hente styrken til at leve med en funktionsnedsættelse i alle livets forhold.
Jubilæumshistorie nr. 3 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum.
Her skal vi ikke forklare os Her er der et fællesskab, hvor jeg ikke skal forklare mig og redegøre for min funktionsnedsættelse. Jeg falder ikke udenfor og er i omgivelser, hvor alle er lige. Jeg bliver spejlet, og det er som at komme hjem. Jeg kan sænke skuldrene og fokusere på bare at være mig.
Sådan er den gennemgående fortælling blandt de unge i Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds, som gennem mere end 50 år har været et landsdækkende fællesskab, hvor man har dyrket både det sociale samvær, men også faglig viden og udveksling af erfaring fra hverdagen. Det fortæller formanden for Ungdomskredsen Ann-Katrine Kvisgaard og fortæller videre om, at det er et hårdt livsvilkår, når man i stort set alle livets forhold er ’anderledes’ og i mange tilfælde altid skal sætte ord på sin virkelighed eller gøre en ekstra indsats for at blive accepteret og anerkendt af fællesskabet.
Vi henter viden og styrke
Ann-Katrine Kvisgaard fortæller, at fællesskabet er et fundament, men forklarer samtidig, at Ungdomskredsen arbejder målrettet med, at fællesskabet er andet og mere end socialt samvær. ”Det sociale samvær er vigtigt for os, men det kan ikke stå alene. Det unikke er jo, at det er et fællesskab af mennesker med unik erfaring og viden om det levede liv med handicap.
Når vi samles 30 mennesker, har vi 30 gange så meget erfaring, som vi som enkeltpersoner kan opnå. Den erfaring deler vi. Det kan være alt fra små praktiske ting i hverdagen til håndtering af svære dilemmaer, vi møder i uddannelsesliv, arbejdsliv eller i forhold til kærester og seksualitet. Erfaringen kombineres altså med stærke indlæg fra eksterne videnspersoner og adgang til stærk rådgivning. Det betyder, at vi altid går derfra med fornyet styrke, som vi tager med os hjem i vores egne tilværelser.
Kort sagt: Vi henter viden og styrke, som ruster os til at kunne indgå i alle de fællesskaber, vi er en del af, i hverdagen”.
med handicap. Når vi samles 30 mennesker, har vi 30 gange så meget erfaring, som vi som enkeltpersoner kan opnå.” – Ann-Katrine Kviesgaard,formand for Ungdomskredsen
Livslangt behov for fællesskabet
"Det sociale samvær er vigtigt for os, men det kan ikke stå alene. Det unikke er jo, at det er et fællesskab af mennesker med unik erfaring og viden om det levede liv
”Når Dansk Handicap Forbund fejrer sit 100års jubilæum, så fejrer vi først og fremmest, at der er skabt et fællesskab med unik viden, som gennem årene har haft enorm betydning for unge med handicap”, fortæller Ann-Katrine Kvisgaard, og peger på, at behovet er livslangt: ”I dag har vi, som lever med et handicap, mange muligheder, men der er et stort pres på handicapområdet, og vi møder hver eneste dag stigma, uvidenhed og fordomme, som gør, at vi har brug for denne vekselvirkning mellem det trygge fællesskab og det liv, vi lever, i hverdagen, hvor vi skal navigere igennem tilværelsen på lige fod og med de samme udfordringer som alle andre unge. Det er et behov, som vil være der gennem hele livet, og hvor Dansk Handicap Forbund tilbyder noget helt unikt. Vi står på skuldrene af mange generationer, som har opbygget noget helt særligt sammen. Det er en rigtig god grund til, at vi ønsker forbundet et kæmpe tillykke med de 100 år!”
Artiklen er fra danskhandicapforbund.dk
annoncer
Et tilbageblik på 2024 i SUMH
2024 bød på nye muligheder for at påvirke politik, styrke SUMHs mærkesager og fremme tilgængelighed. Her ser vi tilbage på et par af sidste års højdepunkter.
Det sker i SUMH
HØR OM FRIVILLIGHED I SUMH 26. februar (online)
Sammen om Handicap
I foråret 2024 landede en stor rammeaftale for hele det specialiserede socialområde. I den forbindelse er dialogforummet Sammen om Handicap skabt. Et sted hvor socialministeren, ordførere og de vigtigste parter på handicapområdet mødes. Og nu også SUMH.
Vi sagde i 2024 ja til at komme med vores løsninger i forummet, og vi arbejder selvfølgelig videre i 2025 for at sikre de bedste vilkår for unge med handicap.
Er du nysgerrig på, hvad vi laver i SUMH, og hvordan du kan bidrage? Så deltag i vores velkomstmøde. På mødet fortæller vi om, hvad du kan lave af fede ting i SUMH, og hvad det vil sige at være frivillig.
Link:
https://sumh.dk/det-sker/onlinemoedefor-nye-frivillige-februar-2025/
Frivillige bidrager til nye løsninger, innovation og øget tilgængelighed I løbet af 2024 har frivillige i SUMH delt deres erfaringer med organisationer, uddannelsesinstitutioner og i projekter for at fremme tilgængelighed og skabe løsninger til gavn for alle – også digitalt.
De har blandt andet været med til at udvikle en prototype på en tilgængelig netbank. Vi håber, at vi kan være med til at udbrede erfaringerne fra prototypen i år.
De frivillige designede også inkluderende tøj sammen med Kolding Designskole. Et projekt som designskolen vandt en EU-hæderspris for.
SEKSUALITETSKURSUS – BLIV KLOG PÅ SEX OG INTIMITET 3.-4. maj (fysisk)
Vil du udforske emner som kærlighed, seksualitet, grænser og dating sammen med andre unge? Så kom med SUMH på seksualitetskursus.
Link: https://sumh.dk/det-sker/ seksualitetskursus-2025/
Sociale arrangementer, nye rollemodeller og 300 pakker
Frivillige i SUMH fik afholdt mange fede, sociale arrangementer i det forgangne år. Alt fra SUP i Ebeltoft til rundvisning på Ragnarok i Roskilde, Grøn Koncert og julefrokost i Odense. Vi fortsætter selvfølgelig med at afholde arrangementer i 2025.
Flere unge deltog også på et af SUMHs rollemodelskurser i 2024. De bruger nu deres viden fra kurset og egne erfaringer til at skabe synlighed og debat om det at være ung og leve med et handicap. Andrea, som er én af de nye rollemodeller, har for eksempel allerede haft sin debut i TV2 News.
Frivillige i seksualitetsudvalget udviklede også undervisningsmateriale til Uge Sex i 2024, hvor over 300 pakker med undervisningsmateriale om grænser og samtykke blev sendt afsted til skoler og institutioner i hele landet. Igen i år sender vi nye undervisningsmaterialer afsted, hvor temaet er nydelse og intimitet.
LÆR AT FORTÆLLE DIN HISTORIE 7. maj (online)
Har du lyst til at holde oplæg, deltage i møder, debatter eller interviews om livet som ung med et handicap eller diagnose? Så kom til vores intromøde og hør, hvordan du bliver rollemodel.
Link:
https://sumh.dk/vaer-med/blivrollemodel-i-sumh/intromoede-nyerollemodeller-2025/
annoncer
Ny pulje giver danske unge mulighed for
at tage
på demokratirejse i Europa
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd kunne i december løfte sløret for den spritnye Europapulje, der uddeler 15 millioner kroner til unges rejser i Europa og EU-oplysningsaktiviteter i Danmark. Puljen er blevet oprettet i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025 og skal styrke kendskabet til EU og relationen mellem danske og europæiske unge.
I en stadig mere globaliseret verden er der behov for mere kontakt og stærke relationer mellem unge i Danmark og andre europæiske lande. Det er budskabet fra regeringen, der gennem den nye Europapulje stiller 15 millioner kroner til rådighed til aktiviteter, der skaber mere forståelse og fællesskab mellem danske og andre europæiske unge og øger viden om EU blandt danske unge. Europapuljen støtter blandt andet, at unge fra DUFs medlemsorganisationer og deres lokale foreninger kan rejse til andre europæiske lande og afholde eller deltage i relevante aktiviteter med andre europæiske unge. Der kan i den forbindelse søges op til 500.000 kr. per ansøgning, heraf dog maksimalt 10.000 kr. per deltager til rejseomkostninger. Puljen er oprettet i forbindelse med det danske EU-formandskab, der finder sted i det andet halvår af 2025, hvorfor de støttede projekters primære aktiviteter skal afvikles mellem 1. juli og 31. december 2025. Europapuljen administreres af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og kan søges af DUFs medlemsorganisationer landet over. Det kan for eksempel være, hvis man er aktiv i Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Europaminister: Europapuljen skaber relationer på tværs af Europa
Landets Europaminister, Marie Bjerre, løftede sløret for Europapuljen, da hun var gæstetaler på DUFs delegeretmøde 2024 i december.
”Med Europapuljen ønsker regeringen i anledning af det forestående EU-formandskab at skabe kontakt mellem unge i Danmark og andre europæiske lande. Relationer på tværs
af landegrænser åbner nemlig vores øjne, skaber fælles forståelse og binder Europa sammen. Og når vi kigger ud på en verden i hastig forandring, er det tydeligt, at vi mere end nogensinde har brug for et stærkt europæisk sammenhold,” siger Marie Bjerre. På grund af dette skal de støttede aktiviteter finde sted i et eller flere EU- eller EU-kandidatlande.
Fokus på at styrke kendskabet til EU
Puljen skal ikke kun give danske unge mulighed for at opleve EU’s institutioner og samarbejde, men vil også fremme lokale oplysningsinitiativer, der øger bevidstheden om Europas betydning i en globaliseret verden. Således er det også muligt at søge støtte til oplysningsaktiviteter i Danmark, der øger danske unges kendskab til EU. Der kan søges om op til 150.000 kr. pr. ansøgning til lokale oplysningsaktiviteter, og alle støttede aktiviteter skal tage udgangspunkt i minimum et af følgende temaer: ’Et demokratisk Europa i fred og sikkerhed’, ’Et grønt Europa – fælles ansvar for klima, miljø og biodiversitet’ eller ’Et Europa med muligheder, job og uddannelse for alle’.
Om Europapuljen
• Europapuljen støtter, at unge fra DUFs medlemsorganisationer og deres lokale foreninger rejser til andre europæiske lande og afholder eller deltager i relevante aktiviteter med andre europæiske unge.
• Der kan søges op til 500.000 kr. per ansøgning, heraf dog maksimalt 10.000 kr. per deltager til rejseomkostninger.
• Der gives ikke støtte til rejser med fly. Der kan dog være undtagelser i forbindelse med tilgængelighedsårsager såsom handicap eller destinationer, der er meget vanskelige eller umulige at nå med andre transportmidler.
• Aktiviteterne skal have deres primære afvikling mellem 1. juli og 31. december 2025 og skal finde sted i et eller flere EU- eller EU-kandidatlande.
• Europapuljen støtter også lokale oplysningsaktiviteter i Danmark, der øger danske unges kendskab til EU. Hertil kan der søges om op til 150.000 kr. pr. ansøgning.
annoncer
Bestyrelsen
Formand
Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk
Næstformand
Tobias Vinge Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk
Økonomiansvarlig
Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Ansvarshavende redaktør
Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
Arrangement- og aktivitetsansvarlig
Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk
Kommunikationskoordinator / Medredaktør
Mille Marie Barfoed Backhausen mille@ungdomskredsen.dk
SoMe ansvarlig / Medredaktør
Alberte Grindsted Jensen alberte@ungdomskredsen.dk
Observatør
Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Observatør
Sebastian Berke sebastian@ungdomskredsen.dk
annoncer
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik