dansk handicap forbund AARHUS / RANDERS
Fra Salling ROOFTOP i Aarhus. Tak til Frank Koustrup
Julefrokost s. 7 · Valgmøde s. 8 · Drømmesengen s. 18
Nr. 4 · November 2025 · 24. årgang
Leder
Danmark har p.t. formandskabet i EU, og er, mens jeg skriver dette, vært for mange landes stats- og regeringschefer. Der er mange vigtige ting at diskutere: Ukraine-krigen, USA’s holdning til, at Europa må klare sig selv overfor aggressoren Rusland, og de seneste dage har et ord som ”droner” fået en stor plads i medierne – og vel at mærke ikke droner fra en legetøjsbutik, men droner, der overflyver vores lufthavne og militære installationer.
Jeg har altid i min naivitet troet, at krig i vores del af verden nok ikke længere var en mulighed. Men det ser ud til, at trusselsniveauet er øget betragteligt.
Hvis vi vender os mod de mere lokale breddegrader, så er der indgået budgetforlig for 2026 og overslagsårene i såvel Aarhus som Randers. Der er ikke sket de store, revolutionære ændringer på de områder, som vedrører vores gruppe: Altså handicap- og ældreområdet.
For Aarhus kan eksempelvis nævnes:
• Bedre og billigere mad til byens ældre
• Styrket indsats for mennesker med demens og deres pårørende
• Samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund om fællesskaber og mindre ensomhed
• KVIK-service i.f.t. hjælpemidler
• Belysning af mulighederne for at styrke BPA-ordningen – indenfor de eksisterende indsatser. Belysningen skal indgå i Budget 2027
Hele budgetforliget for 2026 og overslagsårene for Aarhus Kommune kan ses på dette link: https://aarhus.dk/demokrati/kommunens-oekonomi/budget/budget-2026
I budgetforliget for Randers har man på handicap- og ældreområdet bl.a. beskæftiget sig med følgende emner:
• Rengøringshjælp fastholdes på det nuværende niveau: hver anden uge
• Cafeer på ældreområdet
• Omdannelse af boliger med kald til henholdsvis ældre- og handicapvenlige boliger
• Etablering af 75 plejeboliger i Dronningborg
• Videreførelse af en forebyggelsespulje, som skal afprøve forskellige sundhedsindsatser
Hele budgetforliget for Randers Kommune kan ses på dette link: https://www.randers.dk/media/oooly33z/budgetaftale-2026-29.pdf
Leder
De to budgetaftaler revolutionerer nok ikke ligefrem handicap- og ældreområdet i de to kommuner, men mindre kan måske også gøre det, og alle skridt i den rigtige retning må man efter min mening bifalde.
Helle Szydlowski, Aarhus/Randers Afdeling
Helle er, siden hun skrev denne leder, stoppet som formand for lokalafdelingen. Jeg vil gerne her sende hende en tak for vores samarbejde, især omkring bladet. Solveig, redaktør
Medlemsaktiviteter
Dansk Handicap Forbunds afdelinger i Region Midt er i gang med en undersøgelse vedrørende medlemsaktiviteter. De håber, du vil hjælpe med at udfylde et spørgeskema.
Det vil være en stor hjælp, så vi kan gøre tingene bedre.
Du finder henvisning + link til spørgeskemaet på hjemmesiden https://www.dhf-aarhus.dk/spoergeskema-om-dhf-region-midt-medlemsaktiviteter/
Julefrokost
Så nærmer vi os juletiden…
Vi holder julefrokost fredag den 5. december kl. 17.
Det sker på MarselisborgCentret oven over svømmehallen. Evald Krogs Gade 9, 8000 Århus C.
Er der mad, du ikke kan tåle, så skriv til Helle B. på hellebirkmose@gmail.com hurtigst muligt, senest den 15. november, så vi kan tage hensyn.
Pris: 150 kr. Hjælper gratis
Betales på MobilePay 200130 samtidig med tilmeldingen senest den 23. november til Helle B. på hellebirkmose@gmail.com eller på sms på 27 12 54 58.
Husk at skrive:
-hvis du har hjælper med - både dit for- og efternavn.
Medbring:
-drikkevarer til eget forbrug - en pakke til 20 - 25 kr.- evt. nissehue - godt humør.
Venlig hilsen julenisserne Ivan og Helle B.
Valgmøde
- om socialret og levevilkår for mennesker med handicap i Aarhus Kommune den 2. september 2025
Vores lokalafdeling holdt valgmøde med 10 byrådskandidater i Aarhus i tæt samarbejde med seks andre handicaporganisationer. Debatten med cirka 70 deltagere drejede sig særligt om FN’s Handicapkonvention, retssikkerhed, tilgængelighed, værdighed, tillid og BPA-hjælperordningen.
Af Tut Ma
I debatpanelet (fra venstre til højre på billedet):
- Oliver Abildskov (Det Konservative Folkeparti, C)
- Gunvor Ganer Krejberg (Socialistisk Folkeparti, SF)
- Peter Kjær Flyvholm (KristenDemokraterne, KD)
- Bet tina Nørkjær Franch (Radikale Venstre, RV)
- Polly Bak Dutschke (Moderaterne, M)
- Ger t Bjerregaard (Venstre, V)
- Anet te Poulsen (Socialdemokratiet, S)
- Michael Christensen (Liberal Alliance, LA)
- Karina Bundgaard (Enhedslisten, EL)
- Bjørn Olsen (Alternativet, ALT)
Valgmøde Syditalien Valgmøde
Særligt tre spørgsmål til politikerne, som de havde fået tilsendt en uge inden arrangementet, fik plads under valgmødet, der blev styret kompetent af dirigenten, Jeppe Kerckhoffs, DHF’s faglige og politiske leder.
Spørgsmål 1: Synes du, at Aarhus Kommune overholder FN’s Handicapkonvention og kommunens egen handicappolitik?
Her tilføjede Jeppe (dirigenten), at 39% af Aarhus Kommunes sager på voksen-handicapområdet i 2024 enten blev ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen (tallet kaldes også omgørelsesprocenten).
Stort set alle paneldeltagerne svarede klokkeklart ”Nej” til spørgsmålet om, hvorvidt Aarhus overholder Handicapkonventionen. I salen blev et krystalklart svar fra rådmanden, Anette Poulsen (S), efterlyst, og svaret fra hende lød: ”Allerførst vil jeg sige, at der er jo ikke nogen medarbejdere eller socialrådgivere, der går på arbejde for at sige, at de ikke vil overholde loven... Vi har en kæmpe udfordring... Men lige nu har jeg et overforbrug på lidt over, noget over 100 millioner.” Om budgetoverskridelsen fritager for overholdensen af Handicapkonventionen, kom der ikke et konkret svar på.
Et tillægsspørgsmål fra Jeppe var: ”Hvad har du tænkt dig konkret at gøre ved det?”
Et bud på en løsning fra Anette Poulsen (S) var dialog og færre sagsbehandlere på samme sag. Gunvor Ganer Krejberg (SF) så gerne, at budgetmodellen blev ændret, men da det tilsyneladende ikke er muligt, pegede hun på bosteder som et område, der skulle kigges på. Michael Christensen (LA) foreslog en tro og love-erklæring ”i stedet for alt det pjat, man har gang i.” Oliver Abildskov (C) foreslog mere gennemsigtighed, fx i forvaltningens afgørelser. Karina Bundgaard (EL) mente, det er vigtigt at kunne være sammen med andre, og derfor er tilgængelighed også vigtigt. Peter Kjær Flyvholm (KD) anbefalede at adskille ansvaret, således kommunen kunne afgøre sagerne og regionen betale. Polly Dutschke (M) vil arbejde for relationel velfærd, og at byrummet er tilgængeligt for alle, og Gert Bjerregaard (V) slog fast, at handicapområdet har været udsultet alt for længe, så der skulle tilføres midler. Bettina Nørkjær Franch (RV) så hellere, at budgetterne blev sprængt, end at Handicapkonventionen ikke blev overholdt, og Bjørn Olsen (ALT) gik ind for at indføre en forvaltningsdomstol, så det ville få konsekvenser, når kommunale afgørelser er forkerte.
Valgmøde
Spørgsmål 2: Fra første kvartal 2018 til udgangen af 2024 er antallet af BPA-ordninger faldet fra 196 til 155 – en nedgang på 41 svarende til 21 %, jf. Danmarks Statistik. Hvad er din holdning til nedgangen i antallet af BPA-brugere i kommunen? Hvilken rolle spiller økonomien?
Bjørn Olsen (ALT) foreslog, at BPA’en skulle væk fra kommunerne. Michael Christensen (LA) hævdede, at mennesker med handicap måske ikke brokker sig så højlydt som andre; at det ved ”man” godt, og derfor bliver BPA ikke prioriteret. Gert Bjerregaard (V) mente, at nedskæringerne ”er gået for vidt” og opfordrede til at kigge efter målbare pejlemærker: ”Fik vi styrket BPA-ordningen?” I forlængelse af det, sagde Polly Dutschke (M): ”BPA skal på budgettet.” Det skal bemærkes, at V og M i Aarhus har stillet med budgetforslag for 2026 netop om BPA – Venstre med et konkret beløb på minimum fem mio. og ”gerne otte mio. kr.” Enhedslisten ønskede et generelt løft på socialområdet, og Gunvor Ganer Krejberg (SF) ville som det første kigge på, om tilflyttere til Aarhus kunne beholde deres BPA-ordning, da det for hende er en ”fuldstændig no-brainer”, at man beholder den. Peter Kjær Flyvholm (KD) udtrykte: ”Økonomi må aldrig være den styrende faktor i spørgsmålet om basal livskvalitet.” Bettina Nørkjær Franch (RV) sagde, at der ikke skal forhandles om BPA hvert år; det er en rettighed. Oliver Abildskov (C) tilsluttede sig med ordene: ”Det står i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre dig en BPA-ordning. Det er en rettighed.”
Dirigenten spurgte direkte rådmanden om hendes holdning til spørgsmålet. Anette Poulsen (S) svarede: ”Jeg kan lave en overskridelse af budgettet, men det kan jeg ikke blive ved med. Det er også uansvarligt. Det er pest eller kolera.” Hun ønskede et generelt løft på det specialiserede område, for der skulle også være penge til hjemløse og udsatte børn. Samtidigt nævnte hun, at København, som er noget større end Aarhus, ikke har ”nær så mange” på BPA-ordningen.
Paneldeltagerne var enige om, at BPA-ordningen skal bevares og sagde ved håndsoprækning alle ”Ja”, da dirigenten spurgte: ”Vil vi kunne se, at der bliver ført flere midler hen til BPA-området fremover?”
Spørgsmål 3: Personer med en BPA-ordning lever i daglig frygt for at miste deres ordning og dermed muligheden for at leve et aktivt og værdigt liv. Skal revurderingerne af BPA ophøre?
Under spørgerunden kiggede Gert Bjerregaard (V) på sine kolleger i panelet og spurg-
Syditalien Valgmøde
te: ”Hvem af partierne vil afsætte minimum fem millioner ekstra (på budgettet, red.) og vil arbejde for det?” Herefter gik der nærmest en slags budrunde i det. Tre - fire hænder røg i vejret. ”Der er i hvert fald nogle, som tilkendegiver”, konstaterede dirigenten, og debatten susede op på det høje gear.
Flere sagde direkte, at de var imod revurderingerne. Nogle nævnte, at et konkret beløb til BPA afhang af budgetforhandlingerne, men at de ville arbejde for at få tilført flere penge til området.
Alle politikere, bortset fra én, rakte hånd i vejret, da Jeppe (dirigenten) spurgte, om at de ville være med til at stoppe for de årlige revurderinger af BPA. Rådmanden, Anette Poulsen (S), forklarede den manglende håndsoprækning: ”Jeg vil ikke bare sidde og være populistisk på den måde, for jeg vil gerne være mere nuanceret. Fordi vi har en lovgivning, der skal overholdes. Og det kan også være, vi bliver klandret ved Ankestyrelsen, fordi vi ikke får sagerne belyst godt nok …”
Kommentarer og spørgsmål fra salen om tilgængelighed, mistillid og BPA ”Jeg er ked af at sige det: Tilgængelighed stinker i Aarhus” lød det fra salen: Letbanen fungerer fx ikke på flere stationer, da der er et for stort gab fra perronen ind til togvognen. Der kom også et forslag fra salen om at sænke prisen på handicapkørsel, når nu man ikke kan benytte Letbanen, også fordi borgmesteren selv har foreslået at sænke billetprisen på bybusser og Letbanen, men altså ikke handicapkørsel. Handicaptoilettet på det nye stadion skal tilbage på tegnebrættet, sagde en borger, og en anden spurgte, hvornår de automatiske ramper kom i alle bybusserne. Polly Dutschke (M), formand for Tilgængelighedsrådet, fortalte, at de sidste busser med automatiske ramper kommer i løbet af 2029, og at hun ville kigge på priserne på handicapkørsel.
Et retorisk spørgsmål fra salen: ”Hvad skal jeg bruge tilgængelighed til, hvis jeg ikke har en hjælperordning (til at komme ud af hjemmet, red.)?”
Erfaringen med mødet med systemet blev konkret, da en deltager i salen fortalte, at en sagsbehandler havde kontaktet en speciallæge i urinveje for at høre, om det virkelig gav smerter at holde sig i to timer. ”Det er ikke revurderingerne af BPA, der er problemet”, udtrykte en borger. Det er mistilliden og mistroen: ”Bruger du virkelig et kvarter på dit badeværelse?”.
Valgmøde
”Jeg skylder min hjælperordning alt”, sagde en af deltagerne i salen og uddybede, hvad BPA-ordningen betød for vedkommende i forhold til at kunne arbejde og have et familieliv.
En tidligere BPA-bruger fortalte om konsekvenserne ved at have mistet sin hjælperordning i 2023. Vedkommende blev i stedet bevilget en ledsagerordning (ledsagelse uden for hjemmet 15 timer månedligt, jf. servicelovens §97). Personen kan ikke længere komme på ferie eller gå til svømning, da ledsageren ikke må hjælpe hverken med toiletbesøg eller omklædning i svømmehallen. Stilheden sænkede sig i salen, efterhånden som fortællingen udfoldede sig. ”Mit liv blev ødelagt, da jeg brækkede ryggen og nu igen for to år siden, da jeg mistede min BPA.”
Afrunding på aftenen
Der var generelt enighed blandt byrådskandidaterne om, at Aarhus Kommune ikke overholder Handicapkonventionen.
Nogle var meget konkrete i deres bud på, hvordan udfordringerne på handicapområdet kan løses, bl.a. i form af flere penge til BPA i budgettet. Flere snakkede mere om menneskelige værdier som værdighed, retssikkerhed, tillid, menneskesyn og dialog.
Alle politikerne ønskede at bevare BPA-ordningen i kommunen. Men det var ikke alle, som var enige i at stoppe revurderingerne.
Tilgængelighed er på flere områder nok nærmere en by i Rusland end i Aarhus.
På denne lune septemberaften var der skybrud før og under valgmødet. Men jeg vejrede også morgenluft i løbet af aftenen. Det skal vise sig, om det blot var luftkasteller eller tøbrud på handicapområdet efter alt for mange år ude i kulden.
Tak til alle deltagerne i salen, til byrådskandidaterne, til medarrangørerne af valgmødet: Brugerklubben i Aarhus, Muskelsvindfonden, Polio- og UlykkesPatientForeningen samt lokalkredsen for CP Danmark og Gigtforeningen og til personale og elever på Aarhus Efterskole.
skriver Læserne
Første spadestik på Egmont
En solbeskinnet augustdag tog man første spadestik på Egmont Højskolens nyeste initiativ: Bevægelsesparken.
Parken skal være et inkluderende sted for bevægelse, leg og fællesskab og forventes at stå klar i juni 2026.
Beskrivelsen fra Egmont Højskolens hjemmeside lyder bl.a.: Egmont Højskolen ønsker at skabe et sted, der kan tilgodese og rumme mange former for samvær og bevægelse. Alt, lige fra idræt, spil og leg i det fri til gåture, naturoplevelser, samtaler, forsamlinger og kulturelle begivenheder. Et sted, hvor man kan bevæge sig, deltage i et aktivt liv, og hvor man kan lade sig bevæge sammen med andre på tværs af forskellige funktionsniveauer, aldre, livsvilkår samt sociale og kulturelle skel.
Parken kommer til at rumme 12 delelementer, der tilsammen udgør en oplevelse, der kan udfordre både ben, hjul, krop og hjerne. Uddybende om de enkelte del-elementer står der på hjemmesiden:
Den Urbane Flade vil indbyde til leg og bevægelse for alle former for hjul og ben. Her udvides den dynamiske sti til en flade, der griber fat i de mange ind- og udgange samt
Læserne
skriver
ankomsten fra både øst og vest. Områdets varierende kanter udføres som ”skaterramper” i tegl, der kan bruges af alle former for hjul, og hvor sværhedsgraden kan varieres. Rails i stål og siddekanter i varierende højder skaber tilsammen et område med en mere urban stemning, hvor alle overflader og kanter kan anvendes forskelligt, alt afhængigt af brugerne. En trappe med brede og lave trin skal forbinde skolen mod øst med Den Urbane Flade mod vest. De lave trin kan give mulighed for at træne balancen og øve trapper i kørestol. Alternativt kan trappen udføres som en trampe, hvor trinene udføres med en svag hældning og minimal højde.
Hoppestenene bliver en række store sten med en skåret og flad overside, der skal bevæge sig ud i lavningen og give mulighed for at ”hoppe” fra sten til sten. Sten med en vandret og jævn overflade placeres, så de ligger med en afstand, der gør det muligt også at hoppe hen over stenene med fx en sportskørestol, BMX-cykel eller et løbehjul.
Forhindringsbanen kan især udfordre balance, præcision og styrke i overkroppen. En række lave pæle placeret over for hinanden vil fungere som ”skistave”, hvor brugerne kan skubbe sig afsted med armene og fange næste udfordring. Forhindringsbanen får også vipper, der udfordrer balancen, og som der kan køres henover med kørestole og andre hjul.
skriver Læserne
Slalombanen bliver et udfordrende forløb, hvor der kan øves slalom mellem pæle, træer og terrænbakker.
Halfpipens belægning vil bevæge sig op og ned ad kanterne og gøre det muligt at bevæge sig fra side til side i svingene, næsten som en vandrutschebane, bare på hjul.
Tarzanbanen vil bestå af sveller, hoppestubbe, klatrenet og klatrereb. De mange måder at komme ned fra bakken på skal give mulighed for forskellige typer af kapløb for både brugere med hjul og dem uden.
På toppen af bakken placeres Udsigtsspiralen. Herfra bliver der kig til alle verdenshjørner. Her kan man finde et skærmet sted at holde og nyde udsigten.
Så vidt omtalen på hjemmesiden. Selve dagen bød på de obligatoriske sange fra Højskolesangbogen og taler.
Forstander Søren Mølgaard Kristensen fortalte om det indledende arbejde, der har haft inddraget alle, der kunne tænkes at skulle bruge området og som kunne bidrage med viden til udarbejdelsen af projektet, så dem i kørestol ikke var degraderet til ”kaffedrikkende taskeholdere” som én af deltagerne i projektgruppen havde sagt.
Derefter fik eleven Viktor ordet. Han understregede, at mennesker med funktionsnedsættelser kan! – og Egmont kan!
Sidste taler var Odders borgmester Lone Jacobi. Hun er begejstret for tankerne fra Arkitektfirmaet LYTT, der har stået bag tegningerne: ”Hjul før ben” Lone Jacobi kaldte Egmont en af de vildeste, insisterende værdikrigere, hun har mødt.
Herefter satte Viktor sig ind i en Bobcat og Lone Jacobi greb en spade. De fik sammen taget det første spadestik. Der var – helt i Egmonts ånd – sørget for masser af skovle og spader, så alle, der havde lyst, kunne være med til at markere starten på arbejdet med Egmont Højskolens Bevægelsespark. En park, der – også med den inklusion, der kendetegner Egmont – er åben for alle! Naboer, hele Hou, turister, venner, familie… Til slut var der is til alle.
Lene Lau – glad nabo til Egmont
Læserindlæg
Torben Buus, 63 år, har haft sclerose gennem de sidste 25 år, har siddet i kørestol siden 2012 og har brug for hjælp til det meste... En BPA-ordning 24/7 dækker Torbens behov for hjælp.
Torben har plejeseng, som hans hjælpere håndterer ham i, når han skal i seng om aftenen og når han skal have tøj på om morgenen. Han liftes til og fra kørestol.
Her i efteråret testede Torben genstanden for en ny og fri tilværelse: DRØMMESENGEN.
Tag med på ”Jomfruturen” til Paris. Læs hele Torbens redegørelse for og om tankerne bag, udfordringerne ved flyrejser, indkvartering og de mulige løsninger på hjemmesiden dhfaarhus.dk
Jeg er lykkelig!
Af Torben Buus
Alle mine forestillinger om, hvordan mine hjælpebehov igennem døgnet nogenlunde ukompliceret kunne løses af én hjælper.
Det hele holdt stik.
At rejse er at leve
En dag i foråret sad jeg som så ofte før i min lejlighed og fantaserede om at rejse: Om, hvor fantastisk det ville være igen at kunne dufte, smage og ikke mindst bare mærke solens stråler på min krop under varmere himmelstrøg…
Gennem flere år har jeg forestillet mig, at min store handicapbus skulle indrettes med en soveplads til mig og kunne fungere på ture sydpå og herhjemme.
Reelt set er bussen stor nok til at fragte mig
Tyve minutter efter ankomst er sengen klar.
Læserindlæg
rundt i Europa. Og jeg har endda hjælpere til at køre bussen.
Men lovgivningen og for lidt plads til både plejeseng og lift stoppede den drøm. Løsningen blev en lidt anden!
I takt med at jeg er blevet fysisk dårligere qua min sclerose, er det gennem de sidste 20 år blevet besværligt at rejse og min verden er blevet mindre.
Men jeg har samtidig erkendt, at det er mit eget ansvar at skabe muligheder. At komme ud og opleve og føle, der stadig er noget liv tilbage. Med bilen som sneglehus på ryggen og en hjælper på førersædet er alt muligt.
Udstyret testes (modelfoto).
Drejebog for fremtidige ture i ”Spasserbussen”
Uanset destination fokuseres på at finde en Airbnb-bolig med tilstrækkelig plads og gode adgangsforhold for en kørestolsbruger, - evt. på en campingplads.
Min egen mobile plejeseng, som jeg (nu) kender, medtages på alle ture i min bil. Derved kan overnatning altid klares, både i ind- og udland, i weekender og på længere ture.
Den mobile personlift medbringes altid i bilen, når jeg skal afsted.
Brainstorm på sengen
I løbet af nogle dage begyndte ideerne omkring den mobile seng at tage form.
Da jeg jo er en ganske almindelig førtidspensionist med begrænset økonomi, var det vigtigt, at prototypen blev forholdsvis billig, men alligevel stærk, mobil og ikke mindst let at håndtere og samtidig fuldt funktionsduelig.
Efter mange ubehjælpelige stregtegninger og overvejelser om materialevalg mm. for at finde den optimale løsning, stod jeg endelig med en ide, som jeg troede på.
Kravsspecifikationer
✔ Sengen skal være stabil, tilstrækkelig bred og samtidig have en god arbejdshøjde for hjælperen
Læserindlæg
✔ Sengen skal kunne hæves elektrisk: Ben, r yg og nakke
✔ Den skal være let at samle og skille ad
✔ Hjul på elevationsbunden, så den kan rulles
✔ Delene skal være lette nok til at en enkelt hjælper kan flytte den fra bilen
✔ Stellet skal kunne skilles ad og samles på stedet
✔ Elevationsbunden skal kunne komme ind i en elevator og let kunne rulles ind ad en standard-dør
✔ Den skal være så stabil, når den er samlet, at den let kan bære mine 190 cm og 120 kg
✔ Sengen skal udst yres med stabile, stærke greb, som jeg kan holde i
✔ Og sidst men ikke mindst skal den kunne transporteres i min bil samtidig med, at både jeg og en hjælper har tilstrækkeligt med plads til os selv og vores bagage.
Løsningen:
✔ En simpel og billig konstruktion lavet i træ og genbrugsmaterialer
✔ En gammel elektrisk sengebund fundet på dba
✔ Standerne fra to p-skilte fundet på genbrugspladsen
✔ En retteskinne i aluminium, som jeg havde liggende i kælderen
✔ En tur i Bauhaus for at købe bolte, møtrikker, hjul og terrasselægter i hårdt træ.
Madras 210 x 100 x 22cm madrashøjde over gulv 54cm
Læserindlæg
Med god hjælp fra mine hjælpere, som lod mig styre deres hænder og agerede håndværkere, tog sengen form.
Meget af arbejdet foregik i min kælder, og når jeg havde brug for større maskiner, tog jeg på Godsbanen, hvor jeg kunne leje mig ind.
Efter adskillige besøg og arbejdstimer på Godsbanens træ- og metalværksteder stod sengen langt om længe klar til en generalprøve.
Stor tak til Lene fra Godsbanens træværksted, som jeg fik fantastisk hjælp af.
(Torben overvejer at sætte DRØMMESENGEN i produktion, red.)
For den detaljeorienterede…
Bypiger
Af Solveig Hansen, foto Frank Koustrup
I Aarhus er der et par kørestolsbrugere, der hver især har valgt at blogge om byens tilbud.
hahnsblog.com har et par år på bagen, og Marie- Louise introducerer sig således: ”Jeg elsker at bruge byen!!!
Jeg går i biffen, i teatret, til musik og på restauranter, som andre skifter sko…
Jeg har en mening om det meste og ytrer mig gerne.
Min liv er for kort til håbløse film, tåbelige forestillinger eller kedelige koncerter og jeg vil ikke finde mig i middelmådig mad eller service, når jeg lægger penge på en cafe eller restaurant - og så er jeg kørestolsbruger, så adgangs- og toiletforhold betyder noget.
Bemærk: Jeg giver bedømmelse ud fra helheden: Det er muligt, restauranten ikke har et handicapegnet toilet, men hvis stemningen er fantastisk, maden sublim og betjeningen i orden, fortjener den måske alligevel fire hjerter?”
Rulle-Marie (Marie Holm Laursen) har i flere år delt sine oplevelser og erfaringer om meget mere end storbyen og på flere medier. Find hende både på Facebook, Instagram og hendes egne hjemmesider. Ud over at dele sine betragtninger på skrift, er hun kendt fra ugebladene, for sine tv-indslag og sine foredrag om livsglæde og jernvilje. Hun fortæller, at hun har haft omkring 500 brækkede knogler i sit liv, været igennem et utal af operationer og var tæt på at miste livet, da hun faldt ud af sin kørestol. I sin præsentation skriver hun blandt andet:
”Jeg kan ikke forudsige, hvornår jeg brækker den næste knogle, men jeg kan sørge for, at jeg får det bedste ud af mit liv, indtil det sker, og når det sker. Det er vigtigere, at jeg får et spændende og et aktivt liv fremfor et brudfrit liv.
Jeg er ikke herre over de livsvilkår, jeg er givet. Men jeg er herre over, hvordan jeg håndterer dem.”
Miljøet ved Aarhus Å.
nær fremtid
NOVEMBER
15.november:
100 års jubilæum på Sabro Kro
18.november:
Kommunale og regionale valg
JULETID
5.december: Julefrokost
Hold øje med lokalafdelingens hjemmeside: DHF Aarhus/Randers.
Har du forslag til arrangementer, så kontakt Helle Birkmose på sms 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com
Tillykke
til og med jeppe
Dansk Handicap Forbunds hovedbestyrelse har udnævnt Jeppe S. Kerckhoffs til sekretariatschef. Han skal varetage den daglige ledelse af sekretariatet og de faglige indsatser.
I forbundets nyhedsmail kunne vi midt i september læse om den nye sekretariatschef:
Jeppe S. Kerckhoffs er cand.mag. i filosofi og retorik, har en master i socialt entreprenørskab og en master i jura med speciale i social- og forvaltningsret. Jeppe S. Kerckhoffs har 19 års erfaring i forbundet, handicapbevægelsen, politiske arbejdsgrupper, ministerielle arbejdsgrupper og tværsektorielt samarbejde.
Landsformand Susanne Olsen udtaler:
”Med udnævnelsen af ny sekretariatschef betoner vi her i vores 100-års jubilæumsår, at vi først og fremmest er et medlemsstyret forbund, men også har støtte i form af et stærkt og kompetent sekretariat.
Med Jeppe S. Kerckhoffs ved roret vælger vi en daglig leder, som kender organisationen særdeles indgående, som er vellidt, som er stærk på frivillighed og organisationsforstå-
Tillykke til og med jeppe
else, som har skabt betydningsfulde, konkrete resultater, og som har en særlig evne til at tale med mennesker og aktører på alle niveauer.
Jeppe er samtidig en stærk formidler, og han formår, med et særligt glimt i øjet, at kombinere stærk faglighed med den særlige fingerspitzgefühl, som er nødvendig, når man arbejder i en NGO, hvor både værdimæssige, politiske og økonomiske hensyn skal gå op i en højere enhed.”
Jeppe S. Kerckhoffs udtaler:
Foto: GUA Studio, Jeppe S. Kerckhoffs, sekretariatschef i Dansk Handicap Forbund.
”Det er forbundet med både ydmyghed og spænding, at jeg påtager mig opgaven med at videreudvikle forbundet. Dansk Handicap Forbund er først og fremmest et fællesskab og netværk af mennesker med handicap, som erfaringsudveksler, som støtter hinanden, og som genererer den viden, der er en forudsætning for skabe bæredygtige løsninger for både det enkelte menneske og samfundet.
Vi har en stærk medlemsskabt strategi, og tiden er nu til at fokusere på kerneopgaven og arbejde for tætte alliancer – særligt med den øvrige handicapbevægelse, men også eksternt med politikere, administratorer og private aktører.
Vores vigtigste aktiv er medlemmerne, som i en tid med et enormt pres på handicapområdet skal mærke, at de ikke står alene, men er en del af et stærkt netværk, hvor vi står sammen om at arbejde for bedre rammevilkår.
Jeg glæder mig til at tage fat sammen med et stærkt formandskab, vores fagudvalg, vores tillidsvalgte og ledergruppen.”
Ud over sekretariatschefen består ledergruppen af:
Katrine Ibsen Larsen, ledende konsulent
Alex Højgaard Hansen, økonomiansvarlig
Majbritt Bøge R. Larsen, afdelingsleder, globalt samarbejde Økonomisk ledelse varetages af næstformand og økonomisk leder Chanette Holst.
Ny bog om ”De retsløse”
(Dette er Jubilæumshistorie nr. 40 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum)
Den 2. oktober 2025 udkom bogen ”De retsløse” med beretninger fra danskere, der ikke kan opnå den støtte, som er nødvendig for at leve et liv med lige muligheder. Dansk Handicap Forbund har været samarbejdspartner i forhold til at muliggøre bogen og landsformand Susanne Olsen bidrog ved lanceringen på Christiansborg.
Landsformand Susanne Olsen udtaler:
”For os i Dansk Handicap Forbund er det afgørende, at vi som organisation giver en stemme til de mennesker, det handler om. Alt for ofte ender diskussioner på handicapområdet om struktur, økonomistyring og politisk spin. Vi er derfor meget glade for, at det har været muligt at realisere bogen ’De retsløse’ gennem crowdfunding. Læseren vil møde stærke beretninger om ubærlige udfordringer i målgruppens hverdag, og det er vores håb og ønske her i forbundets 100 års jubilæumsår, at disse vidnesbyrd vil få en plads i debatten om retssikkerhed og ligestilling for mennesker med handicap”.
Torsten Gejl fra Alternativet skriver om bogen:
”Gennem de seneste 10 år har Ankestyrelsen modtaget en halv million klager fra borgere over offentlige afgørelser. Ankestyrelsen har omgjort i tusindvis af sager og sagt til kommunerne, at de skal lave dem om. Men uanset hvor ulovlige afgørelserne er, uanset, hvad de har betydet for de mennesker, der er kommet i klemme, så er der ingen konsekvens overfor kommunerne. Ingen straf, ingen sanktion, blot en vejledende samtale. Kommunerne kan derfor lave samme ulovlige afgørelser dagen efter.
Bag hver eneste klage er der en sag. Og i mange af sagerne er der mennesker, der er kommet i klemme.
De mennesker får en stemme i bogen ”De retsløse”, hvor Alternativet, sammen med gode samarbejdspartnere, har samlet en række beretninger fra mennesker, der har været udsat for retsløshed. Jeg kan på forhånd sige, at når man læser historierne, tror man ærligt talt, at det er løgn, at den slags kan ske i dagens Danmark.
Meningen med bogen er at bringe de ulovlige afgørelser og de menneskelige konsekvenser frem i lyset, så vi kan få en diskussion om, hvordan vi får rettet op på de svære forhold.”
Bogen ligger som pdf på forbundets hjemmeside og kommer som gratis e-bog på Alternativets hjemmeside.
Susanne Olsen og Torsten Gejl (Å) til lancering af ‘De retsløse’.
Bog
livet set fra en skæv vinkel
Tor Martin har trykt et nyt oplag af sin bog ”Livet set fra en skæv vinkel”, den er til salg i Storcenter Nords boghandel og Stakladens boghandel. Den findes også som lyd og e-bog.
Jeg vedhæfter en reklame for bogen.
Tor Martin Mandrup-Møller
Seksualvejleder for fysisk og psykisk handicappede
Kriegersvej 19, 2. sal, lejl. 1 8000 Aarhus C mobil: 21 93 64 44 mail: tor.martin68@gmail.com web: www.tormartin.dk
Hjælp Dansk Handicap Forbund videre
ud i fremtiden
I snart 100 år har Dansk Handicap Forbund kæmpet for et liv med lige muligheder.
Der er stadig kampe, der skal kæmpes.
Du kan være med til at sikre kampen de næste 100 år!
Send et gavebeløb* til:
Reg.nr.: 41 80
Kontonr.: 5401119
Mobile Pay: 97848
* Når du støtter med mindst 200 kr., så sikrer du forbundets fortsatte status som almennyttig organisation med momsfrihed!
Husk cpr. nr., så indberetter vi til SKAT
Hvis du ønsker at give en fast månedlig, halvårlig eller helårlig gave, som trækkes via Betalingsservice eller ved fremsendt girokort så kontakt os på dhf@danskhandicapforbund.dk eller telefon 39 29 35 55
Bestyrelsen
Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling.
Redaktør: Solveig Hansen - Ansvarshavende: Ole Storm - Korrektur: Bjarne W. Andresen
Næste nummer af bladet udkommer i februar.
Materiale sendes til Solveig Hansen senest 15. januar på mail: sol1920@gmail.com
Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70.