Nutidens Unge nr 1/2024

MIG OG MINE

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

HJEMMESIDE/FACEBOOK:

www.ungdomskredsen.dk

www.facebook.com/ungdomskredsen

Carl Gustavs Gade 3

2630 Taastrup

Tlf. 39 29 35 55

Fax 39 29 39 48

FORMAND:

Ann-Katrine Kviesgaard

NUTIDENS UNGE

udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

LAYOUT OG PRODUKTION:

Intryk ApS

Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk

FORSIDEFOTO:

Ann-Katrine Kviesgaard Julekursus 2023

ANNONCEEKSPEDITION:

Rosengrenen ApS

Hovedgaden 8, 8670 Låsby

Tlf. 86 95 15 66

kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00

– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

REDAKTION:

Mikkel Christensen

Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk

DEADLINE:

Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 15. april

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

Indhold:

5 » Leder

6 » Bestyrelsens beretning 2023

9 » Med ABBA som soundtrack gennem livet

14 » Julekursus 2023

16 » Fra interesse til levevej

18 » Landsmøde 2024

17 » Generalforsamling

20 » Derfor er jeg frivillig

23 » Bella Smuk

25 » Digt

27 » Nyt fra DHF

29 » Nyt fra SUMH

31 » Nyt fra DUF

33 » Bestyrelsen

35 » Indmeldelse

Vi ønsker alle læsere et godt forår

Ann-Katrine Kviesgaard formand

Kære medlemmer af Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund

Mens jeg skriver denne leder, er 2023 ved at være slut. I Ungdomskredsen har vi lavet mange sjove ting i årets løb. Vi har holdt landsmøde, temaweekend og julekursus, og vi har holdt spilcafe i Aarhus og tilgængelighedsløb rundt i København, hvor tre modige tidligere og nuværende politikere sagde ja til at tage turen rundt i kørestol. Alt det kan du læse mere om i årsberetningen på side 6.

Fælles for det hele er, at vi arrangerer det alt sammen, fordi vi i Ungdomskredsen har en interesse i at gøre det så godt som overhovedet muligt og være så relevante for alle jer.

Apropos er bladets tema ”Mig og mine interesser”. Når man slår ordet ”interesse” op på www.ordnet.dk, defineres det ”Aktivitet som

man beskæftiger sig indgående med, oftest i fritiden.”Rundt i bladet kan du derfor læse om forskellige menneskers interesser. Signe Vestergaard Borup fortæller om, hvorfor hun elsker bandet ABBA og deres legendariske musik, og Mikkel Christensen fortæller om, hvad han får ud af at skrive digte, og hvad det giver ham at være engageret i frivilligt arbejde blandt andet for Ungdomskredsen.

Endelig skal vi også kigge lidt frem mod 2024, og derfor kan du læse lidt om nogle af de arrangementer, som vi planlægger i løbet

af foråret. Der er nemlig ikke bare et, men hele to arrangementer at glæde sig til allerede nu. Udover landsmødet inviterer vi også til en dag i sportens tegn, så sæt kryds i kalenderen.

God læselyst

Venlig hilsen

Ann-Katrine Formand

MIGOG MINE

Arrangementer

LANDSMØDE

Landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen og Katrine Ibsen Larsen, som er projektleder og politisk konsulent samme sted, lagde begge vejen forbi årets landsmøde, som blev holdt på Dronningens Ferieby ved Grenaa fra den 21.-23. april. Den ene var som så ofte før dirigent, og den anden stod for dagsordenens punkt om det fremtidige arbejde. Ud fra nogle konkrete spørgsmål arbejdede vi her med, hvordan vi kunne gøre vores nye hashtag

#DetErNormaltAtVæreUnormal aktivt og satte i det hele taget retningen for bestyrelsens arbejde. Det var desuden tid til at gøre status efter et spændende jubilæumsår med diverse arrangementer, og vi valgte også en ny bestyrelse. Den nye bestyrelse består således af: Ann-Katrine Kviesgaard (formand), Tobias Dalentoft, Mads Knudsen, Bjørn Riber Jensen, Cecilie Christensen, Don Winther og Mikkel Christensen.

ELUJ K U RSUS

Efter at have været en del rundt i Danmark var vi tilbage på Brogården i Middelfart, da vi holdt julekursus med temaet rejser. Undervejs blev der både tid til at høre AK og Olivia fortælle om hhv. rejseforberedelser og at være på rejse til Uganda og Sydafrika. Vi fik også besøg af HandiTours og Vestfyns Ferieklub, som hver især fortalte, hvordan de har specialiseret sig i at arrangere ferierejser for mennesker med handicap. Naturligvis fik vi også tid til at jule igennem, både med juleklip, æbleskiver og det traditionsrige pakkespil.

TEMAWEEKEND

I år dannede Feriecenter Slettestrand rammen om årets temaweekend, som vi holdt den 29. september til 1. oktober. Stedet ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Det var meget passende, når man tænker på, at temaet var ”Ud i naturen”. Fredag gik med ankomst og spilaften, hvor AK nærmest som en enmandshær udraderede alle andre hold i jagten på oste i Trivial Pursuit. Lørdag nød vi feriecentrets aktiviteter og hørte foredrag, hvor Mikkel fra bestyrelsen fortalte om projekt ”Natur for alle” hos Vi- denscenter om handicap, hvor han arbejder. Projektet har til formål, fortalte han, at få flere mennesker med handicap ud i naturen. Søndag gik med gåtur og evaluering.

Øvrige arrangementer

KONGENS HAVE

Den 4. august inviterede vi til komsammen i Kongens Have i København. Det blev til et par hyggelige timer, hvor vi ikke kun så medlemmer fra Ungdomskredsen, men også fra andre dele af Dansk Handicap Forbund.

ARRA N G EMENTER I AARHUS

I løbet af 2023 har vi startet en aktivitetsgruppe op i Aarhus. Foreløbig har vi holdt et opstartsmøde og en spilaften, og forhåbentlig bliver det til meget mere hygge i 2024.

ITILGÆNGELIGHEDSLØB KØBENHAVN

Karina Vestergaard Madsen, socialborgmester i Københavns Kommune (Ø), Cille Hald Egholm, medlem af Socialudvalget i Københavns Kom- mune (V) og Pia Allerslev, tidligere kultur- og fritidsborgmester og børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune (V) og nuværende landsformand for CP Danmark. Disse tre modige mennesker havde sagt ja til en udfordring – et tilgængelighedsløb rundt i ungdommens København i kørestol. Anledningen var, at hovedstaden igennem hele 2023 var europæisk arkitekturhovedstad. Arrangementet blev holdt den 11. november med støtte fra Bevica Fonden og København som arkitekturhovedstad, og det blev en øjenåbner for alle deltagerne.

Samarbejder

SOMMERSJOV I HOU

I 2023 har vi fortsat vores samarbejde med Egmont Højskolen og dens elevforening, og Bjørn og Mads fra bestyrelsen har derigennem deltaget i Sommersjov i Hou, hvor årets tema var ”Kraftværk”. Smagens Aften, midtvejsfest, fællessang, linjefag, spændende foredrag, afslutningsfest og gak og løjer.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE I

Ungdomskredsen har deltaget med repræsentanter til SUMHs repræsentantskabsmøde på Egmont Højskolen.

KOMMUNIKATION

I de sidste år er vi blevet endnu bedre til at bruge Facebook i vores kommunikation. Her poster vi nyt både fra os selv og fra andre relevante medier. Derudover opretter vi altid vores arrangementer som begivenheder på Facebook, og man kan der følge med i de seneste nye opdateringer om fx programmet. Sidst men ikke mindst bruger vi Facebooksiden til kommunikation med medlemmer og andre, der enten skriver kommentarer eller beskeder privat til siden.

Vores medlemsblad, Nutidens Unge, udkommer fire gange om året og indeholder alt lige fra spændende artikler, digte og personlige fortællinger fra både medlemmer og ikke-medlemmer til invitationer til vores arrangementer, billeder og beretninger fra disse samt rene nyhedshistorier.

Vi har også stadig en hjemmeside, hvor vi ligeledes opslår relevante nyheder fra både os selv og andre. Derudover kan man på hjemmesiden se kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelsesmedlemmer og finde de seneste numre af Nutidens Unge.

MERF T I DEN

Vi har i bestyrelsen et godt samarbejde, hvor alle har fået uddelt roller og arbejdsopgaver, så man hver især ved, hvad ens primære ansvarsområde er, men vi hjælper også hinanden i pressede perioder. Som det kan ses af beretningen, er der i 2023 opstartet og videreudviklet på en masse gode samarbejder. Det er vigtigt, at vi i fremtiden fortsætter det gode arbejde med at styrke og udbygge nuværende samarbejder samt prøve at skabe nye. Derudover vil vi (sikkert som alle andre) selvfølgelig gerne have flere medlemmer, og vi håber også at kunne aktivere flere af de nuværende. Derfor skal vi selvfølgelig også arbejde for at gøre Ungdomskredsen mere synlig både i den offentlige debat, men selvfølgelig også i handicapverdenen.

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

NR. 1/2023

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP DANSK HANDICAP FORBUND

NR. 2/2023

NR.3/2023

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

NR.4/2023

Livskvalitet

Med som SOUNDTRACK gennem livet

15-årig ABBA-fan i Liseberg, Göteborg, sommeren 2008

Jeg har gennem mit indtil videre 30 år lange liv haft mange forskellige, både skiftende eller mere blivende interesser og ting, der har formet mig eller endda taget bo i det inderste af min sjæl. Jeg har gået til ridning (en af nødvendigheden ”tvungen” interesse som følge af mit handicap: cerebral parese), fysioterapi (samme kategori), teater, kirkekor, gymnastik, familiesvømning, klaver, styrketræning, ungdomspolitik, kajak, cykling, løb, billedkunst, film, litteratur, filosofi, samfund. Dertil kommer et utal af personligheder, som på forskellig vis har ætset sig ind i hjertet på mig og optaget mig i bestemte perioder af mit liv op gennem min opvækst. Guldmedaljen over dem alle tager ABBA imidlertid, og det er dém, denne tekst skal handle om. Det særlige

indtryk, ABBA har gjort på mig, er så stærkt og lyser med så intens en gnist, at min interesse (nu: kærlighed) kører på for 15. år i træk uden udsigt til nogensinde at forsvinde igen.

Vi skal tilbage til 2008 for at finde frem til dét, der startede det hele: Jeg var på det tidspunkt 15 år gammel og gik rundt med en stærk følelse af ikke at kunne være med i alle de spændende snakke om aktuelle film og serier, som fandt sted i frikvartererne i min klasse. Min viden om film og populærkultur på det tidspunkt kan bedst beskrives som et temmelig stort, sort hul, og det var en situation, som jeg var træt af, da den virkede ekskluderende i sociale sammenhænge.

På et tidspunkt så jeg så et reklamespot for ”Mamma Mia! The movie” filmatiseringen

af ABBA-musicalen af samme navn, og det glitrende farverige univers sammen med de fængende melodier indfangede mig øjeblikkeligt. Jeg hev en veninde fra klassen med ind at se filmen, og derefter var der ingen vej tilbage. Sangene ekkoede inde i hovedet på mig i dagevis efterfølgende. Jeg gik hjem og fik mine forældres gamle ”ABBA Gold”-CD, som jeg spillede igen og igen på min sølvfarvede plastikghettoblaster. Lyden af de originale ABBA-stemmer i stedet for filmskuespillernes mere tvivlsomme sangstemmer lød overhovedet ikke som noget, jeg havde hørt før. Der var en dybde og en spændvidde i den fælles tredjestemme hos Frida og Agnetha, som tiltalte mig på en måde, jeg aldrig har oplevet, hverken før eller siden; det var fløjl,

Foto: Privat

Håndskrevet brev fra ABBAs nuværende manager Görel Hanser, sommeren 2022

silke, varme og en rig dybde kombineret med en krystallisk klarhed, kølighed og præcision. Shit, hvor kunne de bare synge! Jeg følte mig blæst bagover på helt sammen måde, som den finlandsk-svenske forfatter Mikael Niemi beskriver, at hans hovedpersoner, Matti og Niila, bliver det i hovedværket ”Populærmusik fra Vittula” fra år 2000, første gang de hører en LP med The Beatles back in the days. Musikkens kraft var simpelthen svimlende, så meget rystede Fridas og Agnethas stemmer mig, første gang jeg for alvor hørte dem, altså virkelig hørte efter og gav mig hen til det.

Omtrent i samme periode fik jeg øjnene op for en gammel butik i min barndomsby, Hjørring, som solgte gamle LP-plader til bagatelagtige beløb. Jeg cyklede forbi den hver dag på vej til og fra skole, og senere da jeg startede i gymnasiet. Hurtigt fandt jeg mig selv siddende længe på knæ på det snavsede, skjoldede gulvtæppe derinde og rodede deres kasser igennem for ABBAs bagkatalog. Lykken var gjort, da jeg en dag i 8. eller 9. klasse stødte på disco-albummet ”Voulez-Vous” fra 1979 med et nummer ”If it wasn’t for the

manag e r og

nights”, som jeg fandt særligt indtagende og dansevenligt. Jeg har senere læst det beskrevet som ”Strindberg tilsat disco”, og de melankolske tekster taget i betragtning, er det en beskrivelse, jeg i meget høj grad kan nikke genkendende til. Det var så klart som ammen i kirken, at jeg måtte have fingrene i det smukke blå album med forsidebilledet knipset inde på et populært diskotek i Stockholm. Der var bare ét problem: Jeg havde ingen penge med mig den dag i pladeforretningen. Ingen mønter gemt fra en tur i kantinen, ingenting at grave frem fra bunden af en lomme et sted. Der var kun en ting at gøre: at gå de 2,5 kilometer hjem fra forretningen og hen til mine forældres adresse for at hente en 20'er, for derefter at gå hele vejen tilbage til forretningen igen, købe pladen og trave hjemad. Under alle andre omstændigheder ville jeg have vægret mig ved denne øvelse; 2 x 2,5 kilometer er langt at gå, når man som jeg har to ben med cerebral parese, og man i øvrigt skal se til, at man ikke falder og snubler over noget, mens man går. Men den her dag føltes det som om, jeg kunne flyve, rent ud

sagt. Gåturen hjem og tilbage og hjem igen derefter gik så let og ubesværet, som den aldrig har gjort før. Alt inden i mig kriblede af rastløs energi og utålmodighed for at komme hjem og kunne sætte pladen på min dengang nyerhvervede pladespiller; et stort sort skrummel købt gennem Gul & Gratis for 50 kr. Kønt var det ikke, men det kunne spille, og det var alt rigeligt for mig! Da jeg endelig kunne sætte nålen ned i rillen i pladen, var det lige før jeg følte en impuls til at danse og helt glemme mit handicap for en stund, så godt var dét, jeg hørte. 16 år gammel var der stadig en vis art ”smidighed” tilbage i min CP-krop, og jeg KUNNE faktisk danse – i det mindste en lille smule. Dén aften kunne jeg. Siden gik det slag-i-slag med mig og ABBA. I 2010 havde jeg den lykke at opleve det originale ”Mamma Mia!”-cast fremføre musicalen i Gigantium i Aalborg. Overflødigt at sige var det en kæmpe oplevelse for mig at være med til. Samme år, i 2010, færdiggjorde jeg folkeskolen. Det skulle selvfølgelig markeres med et brag af en mundtlig engelskeksamen, hvor emnet var – ja, I gættede det: ABBA og deres fascinerende

historie, som jeg allerede dengang kunne til fingerspidserne. Jeg tror min begejstring og dedikation var til at få øje på; i hvert fald gik jeg derfra med et 10-tal i bagagen og havde endnu en af de sjældne dage, hvor jeg følte, at jeg nærmest fløj hjem fra skole. Så fulgte den slagne gang med 3 år i gymnasiet. I gymnasiet handler meget om at være sej, og jeg fandt hurtigt ud af, at ABBA ikke tilhørte det sejes domæne. Ingen sagde det højt, men det lå ligesom bare og svævede i luften. Så jeg holdt kortene tæt til kroppen, og når der engang imellem kom en anledning til at flashe sin viden om ABBA, f.eks. en popquiz eller lignende, hvor der indgik spørgsmål om musik, gjorde jeg mig dummere, end jeg var, og lod som om, jeg ikke kendte svaret. Når jeg var alene, lyttede jeg stadig til ABBA, helt som jeg plejede, men det var langsomt blevet til noget, jeg ikke talte om længere. I dag, en 9-10-11 års tid senere, er jeg heldigvis ligeglad med konceptet ’sej’ og synes egentlig bare mest, at det er latterligt at skjule, hvem man selv er, og hvad man godt kan lide. Hvorfor skal man det? Og for hvis skyld? Noget af det gode ved at blive ældre er heldigvis, at man bliver mere ligeglad med, hvad man tror, at andre går og tror om én; som regel tror de ikke ret meget, og man fylder oftest forsvindende lidt i andre menneskers bevidsthed, eftersom folk i reglen mest er optaget af sig selv. Det synes jeg er en stor lettelse at tænke på, det giver mig ro.

I dag har jeg så meget ro omkring alt det, der optager mig og fylder min verden, at jeg ikke længere har noget problem med at skilte med det. Jeg har tværtimod stor lyst til at dyrke alt det endnu mere, som jeg kan mærke giver næring, indhold og glæde til mit liv. Da jeg i foråret 2020 skrev mit speciale på Idéhistorie, hvor jeg studerede, lavede jeg endda en analyse af min yndlings ABBA-sang (én af dem!), ”The day before you came” fra 1982. Analysen indgik i min undersøgelse

Stockh ol m, maj

af melankolien og ensomhedens idéhistorie op gennem tiden; et emne som ABBA faktisk har ganske mange ting at sige om, hvis man giver sig i kast med at nærlæse deres tekster. I selv deres allermest glade numre, findes et dryp af mørk melankoli, af længsel, ensomhed og desperation. Det, synes jeg, er fascinerende. De er verdensmestre i at skrive glade popmelodier tilsat en vemodig tekst ofte om kuldsejlede parforhold og længsel efter tosomhed og noget, der engang var. Mange af teksterne er meget hverdagsagtige, hvilket gør dem lette at identificere sig med; ”The day before you came” måske mest af dem alle. ABBA er meget mere end glat overflade og spektakulære kostumer. De står for talent, for sublimt håndværk og pophistoriens lykkeligste match af stemmer – måske endda nogensinde. Da jeg skrev mit speciale, følte jeg, at jeg dedikerede det til dem.

Jeg har sidenhen haft held til at erhverve deres nyeste album, ”Voyage”, fra 2021 med dedikation og autografer på fra tre af medlemmerne. Det hænger nu i glas og ramme inde i mit soveværelse, og jeg kan ikke gå forbi det uden at smile. Albummet minder mig om den fantastiske avatar-koncert, jeg var til, med dem i London i maj 2022; en fuldkommen uforglemmelig tur i en tidsmaskine, som førte både ind i nutiden og ind i fremtiden på samme tid. Dér stod det krystalklart, hvor tidløs deres musik i grunden er, og at den udover at transcendere tid også transcenderer generationer af mennesker. Det var meget rørende at mærke.

Jeg kunne skrive om mange andre oplevelser, som jeg har haft i mit liv med ABBA som soundtrack, altid nærværende i min hverdag. Jeg kunne have skrevet om maj måned i 2023, da jeg var til 10-års jubilæumsfest for ’ABBA The Museum’ i Stockholm, hvor jeg bl.a. mødte deres nuværende manager, deres kostumedesigner og deres påklæderske. Jeg

kunne have fortalt om den svenske penneveninde, jeg fik, fordi vi mødtes gennem vores fascination af ABBA. Vi skrev håndskrevne breve sammen i mange år, (jeg har dem stadig liggende), og sendte også jule og- fødselsdagsgaver til hinanden. I sommeren 2010 mødtes vi endda i Stockholm og havde nogle vidunderlige dage sammen. Jeg kunne have blottet mig og fortalt om de fanbreve, jeg har sendt til ABBA i tidens løb. Jeg sendte senest ét til Agnetha Fältskog her i december 2023 i anledningen af udgivelsen af hendes nye album, ”A+” (2023). Jeg håber, hun en dag svarer mig. Jeg kunne have skrevet så mange flere ting. Min historie med ABBA er langt fra slut, og jeg kan ikke vente med at se, hvad fremtidens kapitler vil byde på af nye eventyr.

Signe Vestergaard Borup

Til 10-års jubilæumsfest på ABBA The Museum, maj 2023

Shoppen til ABBA The Museum, juli 2022

J U L E K U R

Temaet var ”Rejser”, da jeg og de andre kursister var til julekursus på Brogården i Middelfart fra 1.-3. december 2023. Foredrag, underholdning, madoplevelser og hygge. Vi kom vidt omkring, og det var alt andet end kedeligt.

Af: Mikkel Christensen

Klokken er 11.30 søndag den 3. december. Efter en solid brunch og en evaluering af weekendens aktiviteter sidder Bjørn og jeg og venter i Brogårdens indgang på Bjørns hjælper, der skal køre os hjem. Kong Vinter har været på besøg de sidste par dage, så sneen ligger i driver rundt omkring. Mads, der har været med til julekursus for første gang, har besvær med at starte sin bil, så mens nogle af kursusdeltagerne allerede er kørt hjem, forsøger de sidste at få fat i nogle startkabler, og jeg spekulerer lidt over, hvad vi har lavet i løbet af weekenden.

Lørdag i rejsens tegn

Brohuset summer af småsnak og grin. Mere end én gang får jeg spørgsmålene ”hvor skal du holde jul?” og ”hvad ønsker du dig til jul?” og jeg svarer og spørger selv lige så tit.

Vi er lige landet efter en god middag bestående af andebryst, rodfrugter og kartofter til hovedret og sorbetis og kage til dessert. Nu er vi nået til det punkt, som i programmet bare er blevet beskrevet som ”Overraskelse”. Det viser sig, at to strippere kommer med tidlige julegaver til os. I hvert fald smider de gradvist tøjet – eller pakker sig selv ud.

Smag og behag er naturligvis forskellig, men jeg synes, at underholdningen fredag var mere ophidsende og dramatisk. Her spillede de danske håndboldkvinder nemlig åbningskamp til VM på hjemmebane og slog Serbien 24-21 efter at have været bagud i hele kampen.

På den anden side er det måske meget rart, at vi kan slå hjernen fra lørdag aften.

Dagen startede nemlig med, at AK og Olivia fortalte om hhv. det at forberede sig til rejser, og så det at være på rejse rundt om i verden.

Olivia fortalte om, hvordan det er vigtigt at have styr på medicin og hjælpemidler, når man skal ud at rejse. Visse typer medicin må du nemlig ikke have mere med af, end du lige nøjagtigt skal bruge, og hjælpemidler bliver ikke altid behandlet lige pænt, hvis du eksempelvis rejser med fly.

S U S 2 0 2 3

Efter pausen fortalte AK om sine ture til Uganda og Sydafrika, som hun har været på som frivillig i Dansk Handicap Forbunds Udvalg for Globalt Samarbejde og Parasport Danmark. Hun fortalte blandt andet om, da hun var i Krüger Nationalpark og så giraffer, løver og zebraer. Hun viste også en dokumentarfilm, hvor hun var vært og besøgte forskellige mennesker med diverse handicap. I løbet af den korte film kom det frem, at det at få et barn med handicap bliver anset som Guds straf og heksekunst i de lande.

Hun skulle også have fortalt om sin tur til Island, men her stoppede hun og spurgte ud i forsamlingen, om vi andre havde nogle oplevelser, vi ville dele. Her fortalte Sebastian om, hvordan han og tre hjælpere tog på interrail i sommer. De købte sådan set bare en togbillet fra Kolding Station og tog tingene lidt, som de kom. For den lille firemandsgruppe var det en rejseform, der krævede et minimum af forberedelse. Der findes dog mange rejsebureauer, som tager sig af netop rejseforberedelserne. Mange har specialiseret sig inden for forskellige målgrupper, destinationer eller rejseformer. I løbet af eftermiddagen havde vi besøg af HandiTours –https://www.handitours.dk – og Vestfyns Ferieklub – https://

handicapgrupperejser.dk. Begge har speciale i at arrangere rejser for mennesker med handicap og deres pårørende, men hvor HandiTours skræddersyr rejserne til de enkelte kunder, arrangerer Vestfyns Ferieklub to busrejser og to flyrejser årligt for medlemmer af Dansk Handicap Forbund og således altså også for Ungdomskredsens medlemmer.

Det blev til nogle gode snakke og nogle hyggelige timer.

Søndag hjemrejsedag Bjørns røde lyn kører mod Odense igennem det snedækkede landskab, og vi er på vej hjem. Det samme er Mads, for efter noget tid fik vi skaffet nogle startkabler. På bagsædet tænker jeg på, at jeg ikke vandt særligt meget til pakkespillet i går, og at jeg heller ikke fik flettet nogle julehjerter sammen med nogen, da vi klippeklistrede før aftensmaden lørdag, men at det var hyggeligt at være med alligevel. Min rejsetaske er i hvert fald fyldt med gode oplevelser.

Nu glæder jeg mig bare til landsmødet 2024 i Ungdomskredsen, som du kan læse om på side 18.

Foto: Privat

FRA interesse TIL levevej

Jeg har kunnet gøre min interesse for at skrive til min levevej. Jeg føler mig enormt heldig, men det har ikke været uden besværligheder og bump på vejen. Her fortæller jeg dig hele historien.

Af Mikkel Christensen

På side 25 kan du læse et af mine seneste digte ”På den samme lille jord”. Jeg skrev det for at markere FN’s internationale handicapdag den 3. december 2023. Når jeg vælger at hive det frem, er det, fordi det er et rigtig godt eksempel på, hvordan jeg har skrevet digte i de sidste mange år, og hvorfor jeg elsker at skrive tekster og digte i særdeleshed. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville kunne have skrevet sådan et digt eksempelvis for fem eller 10 år siden. Digtet viser derfor også min udvikling som digter og tekstforfatter i det hele taget. Det er historien om den udvikling, som jeg vil fortælle her.

”Giv mig et ord”

Jeg har altid skrevet. Jeg kan ikke huske, hvornår det begyndte. Jeg har bare altid skrevet forskellige små historier. Det har altid været lysten, der har drevet mig frem. I de mindre klasser i folkeskolen hadede jeg at skrive stil, for det var noget, som jeg skulle, og jeg kunne ikke selv bestemme emnet. Det er derfor lidt mærkeligt at tænke på, at min interesse for at skrive digte og senere sangtekster opstod i forbindelse med et undervisningsforløb i skolen. Jeg kan huske, da jeg gik i 6. klasse i

starten af 00’erne. I dansk arbejdede vi med digte, hvor vi skrev inden for forskellige genrer. Vi skrev både nogle med rim og uden. Samlet set fandt jeg ud af, at det her var noget, jeg kunne, uden at skulle have hjælp af andre. På det her tidspunkt var jeg mobbeoffer i folkeskolen og ret ensom, så det var rart at finde noget, som jeg syntes, at jeg var god til på egen hånd.

I begyndelsen var det noget med at lære at rime. Jeg skrev digte både med og uden rim, men det var digtene med rim, der trak i mig, for jeg var meget fascineret af Halfdan Rasmussen og hans børnerim. Sådan ville jeg også kunne skrive. Sideløbende med at jeg blev bedre til at rime og skrev mere og mere, lærte jeg også at søge inspiration forskellige steder. Jeg skrev til alle tænkelige lejligheder. Hvis folk havde fødselsdag, sølvbryllup, eller der var andre mærkedage, så skrev jeg et digt. Det gør jeg stadig den dag i dag, men da jeg begyndte at skrive, bad jeg familie og venner om at hjælpe mig lidt på vej. ”Giv mig et ord,” sagde jeg, og så skrev jeg et digt med inspiration i det ord, de gav mig.

Sangtekster ved et tilfælde

Tiden gik, og jeg blev ældre. Jeg kom først på efterskole og senere på handelsskolen. Mit liv ændrede sig markant i de år. Alligevel var én ting fast. Jeg havde altid mine digte med mig. Jeg skrev, når jeg var glad, og når jeg var ked af det. I de år turde jeg ikke læse Halfdan Rasmussens digte, for jeg var bange for at komme til at lægge mig for tæt op af hans måde at skrive på. I dag ved jeg, at det er en kunst at efterligne. Man kan sagtens ville skrive som en anden end sig selv, men medmindre man er exceptionelt dygtig, vil man altid sætte spor efter sig selv i teksten. Det er på en måde en opløftende tanke, for selvom jeg ikke kan skrive helt som andre, kan andre heller ikke skrive helt som mig. Jeg tror, det skyldes erfaring – hvad vi har med i rygsækken så at sige, men det er en anden historie.

Jeg kan huske engang, hvor jeg skulle skrive et digt til min søster. Det rimede. I det hele taget fik mine digte efterhånden en fast form i de år, for jeg ville så gerne skrive sangtekster, så de kunne blive sat i musik og få et større publikum.

Digtet til min søster hed ”Labyrinten”, og ved et tilfælde fandt jeg ud af, at det kunne synges på melodien til ”Dyrene i Afrika” og ”Det lysner over agres felt”.

Hurra. Nu havde jeg nået, hvad jeg ville. Jeg havde skrevet min egen første sangtekst. Måske kunne historien være endt her, men det gjorde den ikke, for jeg blev nysgerrig efter at se, om jeg kunne skrive en ny tekst på den samme melodi, og det endte derfor med, at jeg skrev rigtig mange tekster på den samme melodi. Det her var lige, inden jeg tog på højskole – først på Askov og senere på Egmont. Begge steder blev jeg fodret med gode melodier, som jeg havde lyst til at skrive på, og det gjorde jeg. Det var også her, at jeg mødte nogle mennesker, som kunne komponere musik, og de kunne således opfylde min drøm om at få nogle af mine tekster sat i musik. Ja, faktisk er en af mine tekster med i sangbogen ”Familiens julesangbog”, fordi Kristian la Cour, som er komponist og højskolelærer på Askov Højskole, satte musik til nogle af mine digte og senere sendte en af dem ind til et forlag. Det turde jeg ikke dengang, men det er stadig drømmen om at blive udgivet, der driver i dag, og når jeg skriver, kan jeg bevare mindet om min tid på højskole. En tid som har betydet alverden for min personlige udvikling. Særligt på Askov Højskole, hvor jeg fulgte journalistlinjen, mødte jeg nogle mennesker, som var lige så passionerede om det at skrive, som jeg selv var og stadig er.

Et ganske særligt digt

Da jeg var færdig på højskole, begyndte jeg på universitetet. Her studerede jeg først en bachelor og siden en kandidat i international virksomhedskommunikation. Jeg lærte rigtig meget, blandt andet at gå ”bagom” en tekst, og jeg fik således en skærpet bevidsthed om, hvorfor jeg skriver, som jeg gør. Jeg begyndte med andre ord at spørge mig selv:

- Hvem skriver jeg til?

- Hvad skal jeg skrive?

- Hvordan skal tonen være?

Mikkels digte bliver til Musik

Indrømmet. Det kan lyde som en spændetrøje altid at forholde sig til de spørgsmål – og flere til – når jeg skriver. Det er det ikke. Det er blevet en måde at gå til en tekst på – også når jeg skriver et digt. Særligt mit fokus på modtageren og tonen i en tekst har hjulpet mig meget i mit frivillige arbejde hos blandt andet Ungdomskredsen og SUMH, som du kan læse mere om på side 29, og i mit fleksjob hos Videnscenter om handicap.

Den måde at tænke på hjalp mig også, da jeg besluttede at markere FN’s internationale handicapdag 3. december 2020 med et digt. Den 2. december gik jeg derfor ind på FN’s hjemmeside for at finde ud af, hvad vi markerer på den dag. Der stod noget om inklusion, fred og de rettigheder, som mennesker med handicap har eller bør have. Det blev til digtet ”Alle er børn af den levende jord”, og selvom jeg havde travlt – jeg skrev det meste af aftenen og natten – nåede jeg at blive klar til at lægge digtet på Facebook om morgenen den 3. december. Jeg nåede at få omkring 50 likes og lige under 30 delinger. Det var stort for mig, og det blev større af, at Kristian la Cour satte digtet i musik, og at HandicapNyt bragte en artikel om sangens tilblivelse i løbet af 2021. Jeg ramte åbenbart et eller andet med mit digt, hvor første vers lyder:

1. Kom, lad os skabe en verden for alle, glemme hver tanke om dem og om os. Hver barriere må vige og falde. Vi er i live og ikke på trods. Ingen kan magte at kæmpe alene. Nu står vi sammen i handling og ord. Ingen behøver at føle sig ene. Alle er børn af den levende jord.

Her mærkes mit fokus på fred og inklusion, synes jeg, selvom det sidste er mere skjult i første og sidste linje. Rettighederne bliver tydelige i første halvdel af vers to:

2. Kom, lad os skabe et sted i balance, ændre på det, som vi tror er normalt. Alle har ret til et liv og en chance. Gid, at den holdning gi’r genlyd globalt.

At indarbejde forskellige ord eller tanker i mine digte, har jeg altid gjort. Tænk bare tilbage på, da jeg bad andre om at give mig et ord at skrive på baggrund af. Jeg gjorde helt det samme i dette digt, men nu fandt jeg bare ordene selv og kunne også indarbejde en dybere mening i digtet. Det sidste skyldes en kombination af træning og det, jeg lærte om

at skrive tekster på universitetet. Selvom jeg skrev digtet for at markere FN’s handicapdag, valgte jeg eksempelvis ikke at bruge ordet ”handicap” direkte eller nogle negativt ladede ord i digtet. Jeg ønskede nemlig dels at nå ud til en bred målgruppe – også mennesker uden handicap – og dels ville jeg gerne indgyde folk noget håb og derfor undgå at omtale handicap som noget udelukkende negativt. Dette bliver tydeligt i de næste vers:

3. Hæmmet kan synet og hørelsen være. Andre igen har så svært ved at gå. Nogle må kæmpe med tanker så svære. Sproget hos andre er svært at forstå. Ja, der er forskel, men det gør os lige. Alle kan noget. Den holdning er klar, og vi er mange med noget at sige. Kom, lad os bruge den stemme, vi har.

4. Kom, lad os skabe et sted, vi kan være andet og mere, end øjet kan se. Mange har spurgt os, om tanken kan bære, men den kan drømmes, og så kan den ske. Nu er det tid til at skride til handling, skabe den plads, der skal til, men især sætte et mål om at skabe forvandling. Verden skal bygges på menneskeværd.

At bevare gnisten

Nu ved du, hvor meget energi, jeg lægger i at skrive et digt, hvordan jeg arbejder, og hvordan jeg har kunnet forvandle min interesse til min levevej. Måske sidder du så nu og tænker på, hvordan jeg har kunnet bevare gnisten og lysten til at skrive. Hemmeligheden er, at jeg er vild med udfordringer. Hvis jeg får en ide, eller hvis jeg støder på en melodi, som, jeg synes, er god, skal jeg se, om jeg kan skrive en tekst på den. Da jeg for år tilbage kom til at skrive på melodien til ”Det lysner og agres felt” var det et tilfælde, men det er det ikke mere.

Nu leder jeg ligefrem efter gode melodier.

I løbet af 2023 fik jeg eksempelvis den ide, at det var tid til at give digtet ovenfor en ansigtsløftning. Det har jeg gjort, og det er det digt,

som du kan læse på side 25. Hvis du synes, at de to minder om hinanden, er det ikke tilfældigt. Lad os eksempelvis se nærmere på vers 3.

3. Alt i verden er forbundet, hvert et hjørne, hver en egn, alle kroppe, sind og sanser trods unikke kendetegn. Hver gang vi får alle med, styrker vi mangfoldighed, og vi sætter gode spor på den samme lille jord.

Som i det første digt er der også her fokus på fred og inklusion, og handicap nævnes også mellem linjerne:

alle kroppe, sind og sanser trods unikke kendetegn.

Der er dog også visse væsentlige forskelle på de to digte, fordi jeg har ændret mig, og fordi verden er blevet en markant anden, siden jeg skrev ”Alle er børn af den levende jord”. De to digte kan derfor lidt det samme, men også noget forskelligt. Prøv selv at tolke videre.

God læselyst

Alle er børn af den

1. Kom, lad os skabe en verden for alle, glemme hver tanke om dem og om os.

Hver barriere må vige og falde.

Vi er i live og ikke på trods.

Ingen kan magte at kæmpe alene.

Nu står vi sammen handling og ord.

Ingen behøver at føle sig ene.

Alle er børn af den levende jord.

2. Kom, lad os skabe et sted i balance, ændre på det, som vi tror er normalt.

Alle har ret til et liv og en chance.

Gid, at den holdning gi’r genlyd globalt.

Verden er lille. Vi griber om hænder, mærker at alle har vilje som få.

Viljen er stærk som det håb, vi nu tænder, viser os alle, hvor langt vi kan nå.

3. Hæmmet kan synet og hørelsen være.

Andre igen har så svært ved at gå.

Nogle må kæmpe med tanker så svære.

Sproget hos andre er svært at forstå.

Ja, der er forskel, men det gør os lige.

Alle kan noget. Den holdning er klar, og vi er mange med noget at sige.

Kom, lad os bruge den stemme, vi har.

4. Kom, lad os skabe et sted, vi kan være andet og mere, end øjet kan se. Mange har spurgt os, om tanken kan bære, men den kan drømmes, og så kan den ske.

Nu er det tid til at skride til handling, skabe den plads, der skal til, men især sætte et mål om at skabe forvandling.

Verden skal bygges på menneskeværd.

5. Kom, lad os skabe en verden for alle.

Grænser og skel – vi vil bryde dem ned.

Hver barriere må vige og falde, så vi kan leve i ro og i fred.

Ingen kan skabe den fremtid alene.

Fællesskab sætter de dybeste spor.

Ingen behøver at føle sig ene.

Alle er børn af den levende jord.

Landsmøde

Lørdag den 23. til søndag den 24. marts

Ungdomskredsen inviterer til landsmøde, hvor temaet bliver "Fællesskab".

Vi har en del af husene fra fredag til søndag, og det vil være muligt at have feriehusene hele weekenden for en mindre egenbetaling. Der vil senere blive udsendt et tilmeldingslink.

Hold øje med vores

Det kommer til at foregå på: Egmont Højskolen

Villavej 25, 8300 Odder

Prisen for deltagelse ved tilmelding senest 1. marts:

300 kr. for medlemmer

350 kr. for ikke-medlemmer

Ved efterfølgende tilmelding indtil 12. marts er prisen:

350 kr. for medlemmer

400 kr. for ikke-medlemmer

Ønsker du at overnatte hele weekenden er der en ekstra betaling på 100 kr.

Pengene skal overføres hertil:

Reg.: 5292

Kontonr.: 0000457083

Tilmelding og betaling er bindende, når sidste tilmeldingsfrist er overskredet.

OBS: Man kan betale via MobilePay 54749

Program

Fredag den 22. marts

15.00-20.00 Ankomst

18.00-19.30 Aftensmad

Lørdag den 23. marts

8.30-10.00 Morgenmad og ankomst

10.15 Landsmøde

12.30 Frokost

14.00 Fremtidigt arbejde

16.30 Pause

17.00 Valg af bestyrelse og eventuelt

18.30 Festmiddag

Søndag den 24. marts

08.30-10.00 Morgenmad

10.00-12.00 Bazar

12.00-13.00 Frokost og afrejse

13.00 Konstituerende bestyrelsesmøde

Tilmelding: Find kommende link til tilmelding på Ungdomskredsens Facebookside.

Vi glæder os til at se dig!

2024 BLIV EN DEL AF

Ungdomskredsens bestyrelse

Generalforsamling

v/landsmøde i Ungdomskredsen  Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Valg af stemmetællere

4. Årsberetning

5. Årsregnskab

6. Indkomne forslag

7. Fremtidigt arbejde

8. Valg af bestyrelse

9. Eventuelt

Til vores landsmøde i marts er der flere måder, hvor du kan få indflydelse på Ungdomskredsens arbejde fremover. Dels kan du selvfølgelig være med til at stemme og dermed vælge bestyrelsesmedlemmer, men du har faktisk også muligheden for selv at stille op til bestyrelsen. Stiller du op til bestyrelsen, kan du få en enestående mulighed for at prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet – alt lige fra at være med til selve møderne og tage beslutninger om stort og småt og til planlægning af fx arrangementer og af Ungdomskredsens blad, Nutidens Unge. Du vil få fantastisk erfaring med frivilligt arbejde, der desuden vil pynte på CV’et.

Vi har ca. en håndfuld bestyrelsesmøder om året, og hvert 2. år er der kongres i Dansk Handicap Forbund, hvor vi sender et antal medlemmer – for det meste fra bestyrelsen – afsted som repræsentanter for Ungdomskredsen. Sidste kongres var i 2022, så den næste er i 2024. Man kan vælge at stille op til Ungdomskredsens bestyrelse for 1 eller 2 år.

1. marts er deadline, hvis du overvejer at stille op til bestyrelsen og gerne vil have et indlæg i vores valgavis. Du kan stadig stille op efter 1. marts men kan derefter ikke nå at få et indlæg i valgavisen.

Hvis du har lyst til at stille op til bestyrelsen, kan du sende dit indlæg til vores valgavis til Mikkel fra bestyrelsen inden 1. marts på: mikkel@ungdomskredsen.dk

Stil op, kom med helt ind i maskinrummet, og vær med til at bestemme, hvilken retning Ungdomskredsen skal bevæge sig i!

Foto: Privat

Derfor er jeg FRIVILLIG

Jeg er frivillig med stort ”F”, og det har jeg været hos forskellige organisationer i mange år. Det er der flere grunde til. Læs med her, og lad mig overbevise dig om, hvorfor du også skal gå ind i frivilligt arbejde.

Af Mikkel Christensen

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke er frivillig pga. lønnen. Det ligger ligesom i ordet frivillighed, at man gør det frivilligt og derfor ikke får løn for det. Når det er sagt, mener jeg, at jeg får en masse ud af at lave frivilligt arbejde, som kan være med til at åbne døre i forskellige sammenhænge. Jeg kan komme i tanker om fire forskellige punkter, hvor mit frivillige engagement har gavnet mig:

1) Jeg får lov at arbejde for en større sag. 2) Jeg får erfaring, som jeg kan skrive på mit cv.

3) Jeg får nye venner og derfor et større netværk.

4) Jeg får mulighed for at bruge mig selv.

1) Jeg får lov at arbejde for en større sag

Jeg startede min ”karriere” som frivillig i 2012, da jeg skrev min første artikel til Ungdomskredsens medlemsblad, Nutidens Unge. Jeg syntes bare, at det var sjovt at skrive artikler og at blive udgivet. Jeg tænkte ikke på det som frivilligt arbejde. Det kom først senere, da jeg blev valgt ind i Ungdomskredsens bestyrelse og fik posten som ansvarshavende redaktør for medlemsbladet, og da jeg senere samme år blev frivillig i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

Man kan være frivillig i mange forskellige organisationer og af mange forskellige grunde.

Da jeg skrev min første artikel, var det ikke, fordi jeg var bevidst om, at jeg arbejdede for en større sag. Jeg blev simpelthen bare spurgt, om jeg ville skrive noget og sagde ja. Bevidstheden om den større sag kom gradvist, efterhånden som jeg deltog i flere og flere af Ungdomskredsens arrangementer. Hvad er det så for en sag?

Lad os tage mit engagement i Ungdomskredsen og videre i Dansk Handicap Forbund som eksempler.

I Ungdomskredsen arbejder vi for at lave aktiviteter for medlemmerne. Vi arbejder for

reel integration og ligestilling imellem unge med og uden handicap, og endelig arbejder vi for at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel.1

Hvis vi ser Ungdomskredsen i et lidt bredere perspektiv, er den en specialkreds under Dansk Handicap Forbund. Dansk Handicap Forbund har sloganet ”et liv med lige muligheder” og arbejder for at skabe lige muligheder i samfundet for mennesker med handicap. I det arbejde står de fire handicappolitiske principper centralt. Principperne har ligget til grund for dansk handicappolitik siden 1993. Ligebehandlingsprincippet siger, at alle skal behandles lige og have de samme rettigheder som mennesker uden handicap. Det sker igennem Kompensationsprincippet, der skal sikre, at alle bliver kompenseret for deres funktionsnedsættelse. Igennem Sektoransvarsprincippet bliver det en sag for hele samfundet, og via Solidaritetsprincippet sikrer man, at kompensationen er tilgængelig uden betaling. FN’s Handicapkonvention kom til i 2006 og sikrer mennesker med handicap en række basale rettigheder. Danmark ratificerede konventionen i 2009 og har således forpligtet sig til at indarbejde dens bestemmelser i dansk lov. I 2015 kom FN’s 17 Verdensmål. De skal være indfriet inden 2030, og de er vigtige i arbejdet for handicapsagen, fordi de kan bruges til at sætte arbejdet ind i en større fælles sammenhæng.2

2) Jeg får erfaring, som jeg kan skrive på mit cv Jeg fik min kandidatgrad i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense i 2016. Som alle andre nyuddannede kastede jeg mig ivrigt ud i at søge diverse job, men jeg kom ikke til nogen samtaler. I dag får man nærmest ikke job, medmindre man netop kan skrive studierelevant erfaring på sit cv, og det kunne jeg ikke. Jeg er født med cerebral parese (CP), så ved siden af et universitetsstudie på fuldtid og udspænding samt træning hos en fysioterapeut to gange om ugen havde jeg ikke overskud eller energi til et studiejob. Jeg brugte flere år på at erkende, at et fleksjob var det rigtige for mig, og det tog også tid dels at blive godkendt til fleksjob og dels at finde et fleksjob, der var egnet til mig.

Jeg har haft en del jobkonsulenter i mit liv, og en af dem gav mig det råd at opbygge et godt cv. I efteråret 2018 hørte jeg, at SUMH lige havde fået ny sekretariatsleder. Jeg ringede til hende og spurgte, om de kunne bruge en ny frivillig. Det kunne de, og jeg har været frivillig i SUMH lige siden.

I Ungdomskredsen har jeg været med i en kalender, hvor vi satte fokus på kropspositivisme. Jeg har skrevet teksten til Ungdomskredsens 50-års jubilæumssang, jeg har været med i en podcast om at være ung med et handicap, jeg har stået bag en række medlemsblade, og jeg har været med til at planlægge forskellige arrangementer.

I SUMH har jeg holdt foredrag om mit liv, jeg har læst mine egne digte forskellige steder, herunder Copenhagen Pride, jeg har været med til at planlægge fysiske og onlinearrangementer, og jeg har været med i teaterforestillingen ”Fordi jeg er mig” om krop, kærlighed og handicap. Her skrev og sang jeg titeldigtet til.

Dette og mere til har jeg kunnet skrive på mit cv og dermed gjort mig mere attraktiv for en arbejdsgiver.

3) Jeg får nye venner

og derfor et større netværk Som barn og helt ung havde jeg ikke de store sociale kompetencer. De kom, da jeg for lidt over 10 år siden kom på højskole, og de fik yderligere et boost, da jeg blev engageret i frivilligt arbejde i Ungdomskredsen og I SUMH. I dag er det der, jeg er social. I dag er det der eller igennem der, at jeg har min vennekreds. Et netværk som jeg har kunnet bruge i forbindelse med min jobsøgning. Ja, jeg kan uden at blinke sige, at jeg har fået mit fleksjob hos Videnscenter om handicap igennem mit frivillige arbejde hos SUMH.

I sensommeren i 2021 mødtes vi til et virtuelt møde i SUMHs Naturfællesskab. Tilfældigvis var en medarbejder fra Videnscentret med til mødet. Da jeg i løbet af en præsentationsrunde fortalte, at jeg var jobsøgende, opfordrede hun mig til at søge en stilling, der netop var blevet slået op hos Videnscenter om handicap. De søgte en kommunikationsmedarbejder på deltid, men kunne også bruge en fleksjobber

på 15 timer om ugen. Stillingen passede lige til mig, så jeg søgte den og fik den. Da jeg var jobsøgende, var jeg altid meget i tvivl om, hvor åben jeg skulle være om min CP. Det var jeg ikke her. Da stillingen var en fleksjobstilling hos Videnscenter om handicap, ”turde” jeg være åben om mit handicap, mine særlige behov og mine erfaringer fra Ungdomskredsen og SUMH.

4) Jeg får mulighed for at bruge mig selv

Jeg har aldrig været særligt glad for at have mit handicap. Jeg har tværtimod altid følt mig forkert og tit fået at vide, at jeg skal se muligheder i stedet for begrænsninger. Det har været rigtig svært for mig. Det hænger sammen med, at jeg altid har haft svært ved at acceptere, at jeg ikke helt har kunnet det samme som andre uden et handicap. Her har først mit frivillige arbejde og nu mit fleksjob hos Videnscenter om handicap været et stort skridt i den rigtige retning.

Jeg er ikke helt nået til at se muligheder frem for begrænsninger, men jeg ser muligheder i mine begrænsninger. På daglig basis bruger jeg mine erfaringer fra et liv med handicap. Jeg får vendt mit handicap til noget positivt og konstruktivt, hvor jeg før udelukkende så det som en klods om benet. I dag er jeg overbevist om, at jeg kan noget, fordi jeg har mit handicap og ikke på trods af det. Netop den erkendelse har givet mig enormt meget selvtillid og selvværd, og den havde jeg ikke opnået, hvis jeg ikke engagerede mig i frivilligt arbejde.

Derfor skal du engagere dig i frivilligt arbejde

Nu har jeg fortalt dig, hvad jeg har fået ud af at være frivillig: en større sag, flere venner og netværk, erfaring og et bedre cv samt muligheden for at bruge mig selv og større selvindsigt. Jeg siger ikke, at du vil opnå helt så meget eller helt det samme, hvis du også vælger at engagere dig i frivilligt arbejde, men jeg siger, at du igennem frivilligt arbejde får nogle unikke kompetencer, som er svære at få andre steder. Frivilligt arbejde har simpelthen ændret mit liv. Prøv det.

MIGOG MINE

1) https://ungdomskredsen.dk/vaer-med/om-uk-2/ 2) https://danskhandicapforbund.dk/da/om-forbundet/principper/#gsc.tab=0

Jeg tror, vi begge føler os lidt rastløse her indendørs i denne kolde og mørke tid.

Mit liv som hundemor for Bella Smuk

I CITATER:

Bella er ved at være god til at gå tur sammen med mig.

Hjemme legede Bella og jeg på gulvet og øvede træning.

Fantastisk dag med min Bella Smuk, som bare har knyttet sig så meget til mig! Jeg glæder mig vildt til at være hundemor!

Skøn dag med min

Hun lagde sig pænt ved min kørestol, mens jeg skrv på et digt

Bella Smuk... Jeg elsker hende overalt på Jorden.

Bella har lært at hoppe op og ned fra stole, sofa og seng samt "takke" med snuden.

På den samme lille jord

1. Alt i verden er forbundet. Alting er en lille del. Sorg og glæde, lys og mørke. Sammen gør vi verden hel. Der er dog så mange skel mellem andre og os selv. Hvorfor skændes, når vi bor på den samme lille jord?

2. Selvom sommerfuglen bare flyver rundt på vinger små, har det store konsekvenser, som slet ingen kan forstå. Alle høster, som de sår. Det, vi gi’r, er det, vi får. Lad os vælge fredens vej, bygge bro fra mig til dig.

3. Alt i verden er forbundet, hvert et hjørne, hver en egn, alle kroppe, sind og sanser trods unikke kendetegn. Hver gang vi får alle med, styrker vi mangfoldighed, og vi sætter gode spor på den samme lille jord.

4. Vi kan tale frit og åbent om, hvad der er svært for os. Dialogen åbner døre. Lad os elske. Hvorfor slås? Når vi rækker ud i fred, kan vi bryde grænser ned – vi kan se alverdens liv i et fremtidsperspektiv.

5. Alt i verden er forbundet. Alt blev skabt i ligevægt, og den vil vi nu bevare med en ny og dyb respekt. Lad os fjerne alle skel mellem andre og os selv. Lad os enes, for vi bor på den samme lille jord.

Mikkel Ch ristensen

Nytårshilsen 2024

Kære medlemmer, tillidsvalgte, medarbejdere og samarbejdspartnere

2023 har været et år med krige og ekstreme klimaudfordringer. I Danmark har vi derudover haft et særdeles stort pres på velfærdsdanmark. Hver dag er vi mange inden for handicapbevægelsen, der kæmper mod nedskæringer på det sociale område.

Vi er heldige i Dansk Handicap Forbund at have medlemmer, tillidsvalgte, medarbejdere og samarbejdspartnere, der hver dag gør en kæmpe indsats. En dybtfølt tak til hver og en. Herunder er nogle nedfaldspunkter fra året, der er ved at rinde ud.

Holdningsundersøgelse

En ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd foretaget blandt mere end 4.000 respondenter afslører tankevækkende holdninger om handicap blandt den brede befolkning.

• 4 ud af 10 i befolkningen mener, at de fleste ignorerer mennesker med handicap.

• 7 ud af 10 i befolkningen mener, at de fleste er usikre på at omgås mennesker med handicap.

• En tredjedel af befolkningen mener, at mennesker med handicap behandles sommindre værd.

Jeg er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Vi er hver dag i kontakt med medlemmer, som oplever at være ekskluderet fra fællesskabet og dagligt støder på uvidenhed eller usikre reaktioner fra andre mennesker i det offentlige rum, på uddannelsen, på arbejdspladsen og i fritidslivet. Undersøgelsens resultater viser, at vores oplevelser deles af den generelle befolkning, og dermed bekræfter den, at problemerne på handicapområdet er dybt rodfæstet.

I Dansk Handicap Forbund arbejder vi for et liv med lige muligheder. Men at opnå lige muligheder kræver et samfund, som sikrer, at man har det rette fundament af kompensation, som muliggør, at man kan blive inkluderet. Med den rette kompensation kan mennesker med og uden handicap omgås hinanden, og når vi gør det, så nedbrydes fordomme, uvidenhed

og stigma. Vi kan lave kampagner og arbejde med holdningsændring i befolkningen fra nu og til evigheden, men hvis det ikke understøttes af en bedre mulighed for at opnå den rette hjælp, så bliver det meget svært at flytte noget. Vi ser derfor undersøgelsen, som et vigtigt argument i forhold til at gennemføre en reform af handicapområdet med vægt på stærk faglighed og mere solidarisk finansiering af området.

Omlægning af beskæftigelsesindsatsen Et andet større element i regeringsgrundlaget er den politiske udmelding om at reformere beskæftigelsesområdet markant med fokus på at nedlægge de kommunale jobcentre, afbureaukratisere og samtidig finde besparelser på 3 milliarder kroner.

I Dansk Handicap Forbund støtter vi en forenkling af systemet, som er blevet meget svært gennemskueligt, men vi har en bekymring for, om en frisætning af området vil gå ud over de borgere, som har de største udfordringer. Vi har gennem projekt- og konsulentopgaver været aktive i mere end 30 kommuner. Her har vi set, hvordan jobcentrene under de rette omstændigheder er en afgørende partner, hvis man skal understøtte borgerne i at opnå den rette kompensation og i forlængelse heraf et godt jobmatch. Det er derfor helt afgørende, at denne viden, samt viden fra alle de involverede parter, lægges til grund, så man ikke laver lovgivning i blinde.

Specialeplanlægningen

Som tidligere omtalt fremgår det af regeringsgrundlaget, at der skal gennemføres en såkaldt specialeplanlægning, som skal sikre, at man, uanset, hvor man bor i landet, får tilbudt den rette specialiserede hjælp fra starten. Forud for den igangværende proces, har der været gennemført en evaluering af det specialiserede socialområde, og den tidligere regering fremlagde efterfølgende et udspil, som aldrig blev vedtaget.

Både evalueringen og det tidligere regeringsudspil mødte massiv kritik fra handicap-organisationerne og en lang række andreinteressenter.

Dansk Handicap Forbund står sammen med en samlet handicapbevægelse helt fast på, at ovenstående er helt utilstrækkeligt, og at der

er behov for en langt mere markant reform. Vi mener ikke, at 98 kommuner kan løse opgaven på egen hånd – hverken vidensmæssigt eller økonomisk. Derfor presser vi på, for at specialeplanlægningen medfører, at kommunerne får pligt til at inddrage specialiseret viden i visitationsprocessen, og at der i de dyre sager skal være medfinansiering fra centralt hold. Konkret foreslår vi, at områder som BPAhjælpeordningen og hjælpemidler kommer til at indgå som pilotområder, som senere kan udvides til at omfatte flere områder.

Stigning på 25 % siden 2019

Hvert år ved årets afslutning udtrækker vi statistik over vores rådgivningsindsats. Vores socialrådgivere yder faglig sparring og vores bisiddere støtter medlem til medlem, når medlemmerne skal deltage i svære møder hos offentlige myndigheder.

I 2023 har vi besvaret 2.158 henvendelser om hjælp og har håndteret 490 egentlige sagsforløb. Tallene viser, at vi siden 2019 har oplevet en fortsat årlig stigning, så vi i 2023 har betjent 25 % flere henvendelser end i 2019. Samtidig har vores bisiddere over hele landet i år leveret 827 frivilligtimer – fordelt på 209 enkeltmedlemmer, og vi i rådgivningen har ydet sparring til medlemmer i 80 af landets 98 kommuner.

Top fem, over de udfordringer vi er stødt på,udgør i nævnte rækkefølge: BPA-hjælpeordningen, bilstøtte, hjælpemidler, merudgifter og hjemmepleje. Herudover har vi håndteret spørgsmål på en lang række områder – både i forhold til sociale sager, beskæftigelsesområdet og snitflade-problemer imellem de forskellige forvaltninger og sektorer.

Et nyt år

Nu tager vi hul på et nyt år. Må 2024 blive året, hvor der kommer handling og gode løsninger på de problemstillinger, som igen og igen er blevet påpeget af handicapbevægelsen og vores samarbejdspartnere.

Med disse ord vil jeg ønske alle, at vi får et forrygende og handicappolitisk godt nytår.

Med venlig hilsen

Susanne Olsen, landsformand

Tak for anerkendelsen – Ungdommen takker Dronning Margrethe

Mange mennesker med handicap kan sikkert huske nytårsaften i 2021. Ikke fordi der var fest og sjove hatte, men fordi der var et særligt øjeblik under Dronning Margrethes nytårstale med ordene: ”Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.”

Ordene blev brugt om netop mennesker med handicap, og hvordan vi i højere grad skal sørge for at behandle hinanden ordentligt.

Det var derfor et særligt øjeblik, da det for nyligt blev muligt at sige tak for de ord, som betød så meget den nytårsaften i 2021.

Den unikke mulighed indtraf nemlig ved DR’s og TV2’s store show ”Danmarks Dronning – den største tak”, hvor flere unge med handicap fik muligheden for at sætte ord på, hvad anerkendelse betyder, når ens hverdag er fyldt med lidt flere udfordringer end andres hverdag.

Nu kan du bestille uge sex-pakken 2024

Hvert år omdøber vi årets sjette uge til Uge Sex og sætter fokus på seksualundervisning i grundskoler og på erhvervs- og ungdomsuddannelser. Det glæder vi os altid til i SUMH. Sex, kønsidentitet og seksualitet spiller en stor rolle i unges liv. Derfor er det vigtigt, at tale om, hvad det betyder, nedbryde tabuer og have en åben og ærlig dialog om de svære emner.

I år har vi lavet en pakke, der kan hjælpe med at få en god, relevant og meningsfuld dialog med de unge. Det skal gerne hjælpe dem til at reflektere over deres egne følelser, handlinger og fordomme på en ny måde.

For det er måske ikke alle, der lige hurtigt kan huske, hvad nytårstalen handlede om i 2021, men det kan man, hvis man har et handicap. For det er ikke altid, at man bliver mødt med forståelse og respekt, hvis man har et handicap – måske tværtimod, og derfor varmer ord fra Danmarks Dronning. Hendes moralske opfordring om at behandle hinanden med respekt har derfor brændt sig fast hos mange.

Mange unge mennesker med handicap kan huske de ord og den aften utroligt tydeligt. Det har givet en rygstød, fordi anerkendelse giver kampgejst og oprejsning. Der blev skålet en ekstra gang tilbage i 2021, men i de forgangne uger har mennesker med handicap skålet en ekstra gang som tak til Dronningen – og så opfordrer vi alle til at lytte til de kloge ord – for anerkendelse og respekt er vigtig.

I år fokuserer vi på to nye områder:

• Køn & kønsidentitet fordi mange unge tumler med tanker, der kan være svære at få til at give mening.

• Grænser & samtykke fordi mange unge har svært ved at navigere i gråzoner i den seksuelle verden.

Hvis du er interesseret i at modtage Uge Sex-pakken, så QR-koden og udfyld formularen på hjemmesiden. Så kommer den med posten, så hurtigt som muligt.

Dette års Uge Sex-pakke er et udpluk af et større undervisningsmateriale, som bliver frit tilgængeligt online i sommeren 2024.

Det blev besluttet på delegeretmødet 2023

Af Asger Bach Holst

Valg, udtalelser, nye medlemmer og meget andet. Her får du oversigt over alt det, der blev vedtaget på DUFs delegeretmøde 2023.

Mere end 250 mennesker var samlet til DUFs delegeretmøde 2023 2. december 2023 i Nyborg. Her blev der blandt andet valgt ny politisk ledelse, vedtaget fire udtalelser, optaget tre nye medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd og kåret en ny vinder af Årets Ungdomsforening.

Her kan du få et overblik over mødets begivenheder:

Ny styrelse er på plads – genvalg til forkvinden

Christine Ravn Lund blev genvalgt til en ny toårig periode som forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd. Det gjorde hun uden modkandidater.

"Jeg er utrolig glad for at opnå valg til endnu en periode som forkvinde for DUF. Jeg vil fortsætte arbejdet med at sætte fokus på rammevilkår og frivillighed i foreningslivet og for at sikre attraktive og relevante fællesskaber, som gør en forskel for børn og unge hver dag," siger Christine Ravn Lund, der er valgt på vegne af Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, FDF.

DUFs nye næstformand er Lasse Haugaard, der ligesom sin forgænger Frederik Enevoldsen er valgt på vegne af Fagbevægelsens Ungdom. De tre øvrige medlemmer af forretningsudvalget i DUF er Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom, Julie Lindmann fra Danske Studerendes Fællesråd og genvalgte Lucas Skræddergaard fra Ung Mosaik.

I alt blev der valgt 19 nye medlemmer til DUFs styrelse for de næste to år.

Optagelse af to nye medlemsorganisationer

Unge Moderater og Modstrøm – Elevorganisationen for unge på FGU blev lørdag optaget som en del af paraplyen, da fik godkendt deres medlemskab af de delegerede.

”Jeg er altid glad, når vi kan udvide vores paraply med endnu flere organisationer, som arbejder med børn og unge i det frivillige foreningsliv. Jo flere vi er, jo større en forskel kan

vi gøre. Vores to nye medlemmer er med til at skabe en større mangfoldighed i vores paraplyorganisation, og det vil også styrke vores fællesskab. Det bliver en fornøjelse at mødes og dele erfaringer med vores nye medlemmer, og at de er med til at sætte deres præg på DUF og vores aktiviteter”, udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF.

Optagelsen af de to nye medlemmer blev enstemmigt vedtaget og er nu en del af fællesskabet i DUF.

DUF står værn om den fri abort

50-året for indførslen af den fri abort gav anledning til et udtalelsesforslag, der positionere DUF i debatten om abort. Udtalelsen blev vedtaget efter debat og to ændringsforslag hvoraf det ene blev vedtaget. DUF mener nu blandt andet, at den nuværende abortgrænse bør udvides, at abortsamrådene skal afskaffes, og at alle elever i grundskole og ungdomsuddannelser bør modtage alderssvarende seksualundervisning.

Et demokratisk Europa

Uden en lang debat vedtog en udtagelse med en række demokratiske opfordringer til EU. Det gælder blandt andet, at EU skal bremse autokratiers opkøb af kritisk infrastruktur i Europa, at EU skal styrke indsatsen mod korruption og nepotisme, og at EU skal skabe en grøn energipolitik, som gør os uafhængige af autokratier uden for EU’s grænser.

Den danske ungdom må gå forrest i at fordømme alle former for diskrimination, racisme og antisemitisme

Dagens længste debat blev debatten om udtalelse 4 og de indsendte ændringsforslag. Udtalelsen italesætter Dansk Ungdoms Fællesråds bekymringer og fordømmelse af den stigende racisme og antisemitisme i Danmark og globalt. DUF mener blandt andet, at den danske ungdom må gå forrest i at fordømme alle former for diskrimination, racisme og antisemitisme, samt at regeringen skal færdiggøre udarbejdelsen af en national handlingsplan

til forebyggelse og bekæmpelse af racisme, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, der har baggrund i andres etniske oprindelse, tro og religion, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Ungeinddragelse skal gøres lovpligtig i alle danske kommuner

DUF arbejder hver dag for at sikre bedre ungeinddragelse og efter en god debat til deleretmødet 2023, mener DUF nu, at det skal være lovpligtigt at inddrage unge i alle danske kommuner. Det indebærer, at Folketinget med inddragelse af ungdomsorganisationer udarbejder en lov, der sikrer, at kommunerne inddrager børn og unge i politiske processer og beslutninger, der vedrører dem.

Et grønnere delegeretmøde

Fremover vil deltagere på DUFs delegeretmøde og kurser blive tilbudt et plantebaseret måltid som standard. Det blev vedtaget på DUFs delegeretmøde 2023. Ønsker man et ikke-plantebaseret måltid, skal man fremover angive det. Tidligere har man skulle angive, hvis man ønskede et plantebaseret måltid.

AFS Nuuk vinder Årets

Ungdomsforening 2023

Grønlandske AFS Nuuk modtager prisen som Årets Ungdomsforening 2023 for at se potentialet i at uddanne frivillige og sammen med AFS Føroyar og AFS Danmark sætte fokus på netop det i et fælles projekt.

"Det er supergodt at se en lokalforening, som i mødet med modgang tager et nyt initiativ, og ser en vej frem gennem øgede ambitioner. Det er fedt at se frivillige som motiveres ved at uddanne sig og udvikle kompetencer til gavn for at skabe liv og aktiviteter lokalt”, siger Christine Ravn Lund.

Andre valgte

Mathias Rytter fra Erhvervsskolernes Elevorganisation blev valgt som ny intern revisor og Steffen Andersen fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever blev valgt som intern revisor-suppleant.

Bestyrelsen

Formand Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Tobias Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Don Winther don@ungdomskredsen.dk

Medlemskab af

INDMELDINGSKORT Jeg ønsker

medlemskab af

Dansk Handicap Forbund

Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.

Navn:

Sæt X:  Jeg har et handicap  Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn:

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.

Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ann-Katrine Kviesgaard på ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Velkommen til Ungdomskredsen

SÅDAN MELDER DU DIG IND

Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden

På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os

I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar:

Navn

Adresse

Fødselsdato

Kommune

Telefon

Email

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3

2630 Taastrup

Sæt X:  Har et handicap  Har ikke et handicap

Adresse:

Postnr./by:

E-mail: Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):

 Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap

Barnets navn:

Fødselsdato (dato.måned.år):

 Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)

 Amputationskredsen (AK)

 RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

 HPV-update-gruppen (HPV)

Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.

I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.

Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.

Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.

Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.

Dato og underskift: