Handicap Nyt nr. 2 2024

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

Indhold

5 Leder

6 Hjulspind

13 Ja, BPA-ordningen er under pres Mange medlemmer er bekymrede for forringelser.

14 Der arbejdes hårdt for at sikre BPA-ordningerne

Loven er alt for ringe og bør ændres.

16 Ledsagekort.dk – ny hjemmeside er i luften

Hvis du har et ledsagekort, kan du på en ny hjemmeside se, hvor du kan bruge det henne. 650 steder er allerede registrerede.

19 Jens Bouets Klumme

19 Aktiviteter på Stranden

20 LEGO House er et eldorado for fans af de berømte klodser

Handicap NYT har besøgt LEGO House i Billund i Jylland, hvor meget er velfungerende for alle besøgende.

”For mig handler det om at skabe en sammenhæng i det byggede miljø, sådan at man uanset ens fysiske formåen kan leve et så ligeværdigt liv som muligt og forfølge sine muligheder og drømme.”

Lars S. Pedersen,

formand for Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), side 50

25 DET SKER I DHF

28 Konkurrence om billetter til ballet

30 Digitale frivillige – hjælp til selvhjælp i Dansk Handicap Forbund

34 Polionetværket – en ny interessegruppe i Dansk Handicap Forbund

Handicap NYT har talt med to fra Polionetværket om at leve med polio, og om den nye gruppe i Dansk Handicap Forbund.

38 Hvorfor er du medlem af Dansk Handicap Forbund?

Handicap NYT taler med medlemmer i Region Midtjylland.

40 Fordomme i Bolivia

Diskrimination, udelukkelse og mobning er hverdagskost for mennesker med handicap i Bolivia.

44 Myter om personlig assistance Ny publikation på engelsk afliver fordomme.

46 Generationsskiftet i bestyrelsen i Odense er en succes

Yngre medlemmer er gået ind i bestyrelsesarbejdet i Odense afdeling.

48 Nu skal der atter være niveaufri adgang til nyopførte parcelhuse

En forringende lovændring fra 2017 er bortfaldet.

50 Center Sandholm sætter fokus på tilgængelighed Flygtninge med handicap medfører ændringer.

52 Universelt design skaber sammenhæng

Interview med arkitekt Lars Schmidt Pedersen, formand for Bygge-og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund.

Gitte R.R. Nielsen er begejstret for LEGO House. Foto. Bente Rødsgaard.

I Bolivia trives fordomme om mennesker med handicap.

Blomster i LEGO er populært hos voksne.

BPA-leverandør med fokus på relationer, tryghed og tillid

Administrationen bag en hjælperordning er en kæmpe tillidserklæring, så det er vigtigt for os, at du føler dig set og hørt, samt at det er DIG, der bestemmer over DIT liv!

Din Hjælperordning (DHO) er for dig, som ønsker din hjælperordning administreret af mennesker, som kender dig. Hos os bliver du aldrig bare ”et-nummer-i-rækken”! Vi gør alt for at møde dig og dine hjælpere præcis dér, hvor I er i jeres liv, og den gode relation er alfa og omega for os.

5 GODE GRUNDE TIL AT LADE OS ADMINISTRERE DIN HJÆLPERORDNING:

Vi sidder klar til at hjælpe både borgere og hjælpere døgnet rundt på vores akuttelefon

Hos os er treenigheden, borger-hjælper-virksomhed, i højsædet, fordi vi, efter mange års erfaring, kender vigtigheden i dette samarbejde. Vi er selv handicaphjælpere, og vi har derfor også stor fokus på hjælpernes trivsel. Flere af vores ansatte har selv BPA-ordninger, så vi kender også livet fra denne synsvinkel

Vores byggesten er solidaritet, selvbestemmelse og kampen for borgers rettigheder

Vi samarbejder pt. med de fleste kommuner i Danmark, og har en rigtig god skare af hjælpere og vikarer landet rundt. For os er det essentielt, at borger og hjælper er et godt match

Vi har altid fokus på individet - men også fællesskabet. For opgaver løftes bedst i flok, og et godt grin nydes bedst i fællesskab

dho.dk Din Hjælperordning ApS dho@dho.dk Brønshøj kirkevej 1. 5.

Tlf: 25 76 83 84 2700 Brønshøj www.facebook.com/dho.dk

Nyt perspektiv på fællesskabet

Forestil dig, at du er pårørende til et menneske med et indgribende fysisk handicap, som står uden for de fællesskaber, vi normalt forstår som vigtige. Familierelationer, skolekammerater og meget mere. Imens søger personen ind i, det vi umiddelbart fortolker som passivitet, en computerskærm langt fra de fællesskaber, du som pårørende brænder for, at din nærtstående skal være en del af. Ved dette års dokumentarfilmfestival, CPH:DOC (Copenhagen International Documentary Festival), blev der vist en film, som i min optik kommer til at vende op og ned på mange af de opfattelser, vi har af fællesskaber. Filmen med titlen ”Ibelin”, er en dokumentar, som omhandler en ung mand, der står uden for fællesskaberne, men da han dør i en alt for ung alder, efterlader han sig sit password til den gamingverden, han har været en del af. Snart efter vælter det ind med kondolencer fra fem lande, og det viser sig, at den unge mand i cyberspace har spillet en afgørende rolle for at hjælpe og støtte andre mennesker, at han har opbygget stærke venskaber og oplevet kærlighed. Familien må måbende konstatere, at deres søn, som umiddelbart levede et passivt liv foran en computerskærm, viste sig at have haft et rigt liv i en verden, de ikke kendte til.

Jeg skal ikke afsløre mere af indholdet, men blot konstatere, at den rørte ved mine forståelser af den måde, vi ser hinanden på, og af den måde vi opfatter fællesskaber på. Det er en ekstremt rørende historie, om en ung mand, som tog sagen i egen hånd og opbyggede et liv ud fra de forudsætninger,

han havde. Men det er også en historie om, at han potentielt havde kunnet så meget mere. Tænk, hvis al hans erfaring fra cyberspace var blevet bragt i spil i forhold til at opsøge fællesskaberne i den fysiske verden – fællesskaber, som han faktisk også drømte om og savnede.

Det fik mig til at reflektere over vigtigheden i, at vi forstår, hvordan nye teknologier kan hjælpe os, men at de aldrig kan stå alene, fordi vi som mennesker også har brug for at være fysisk tæt sammen med andre, at mærke hinanden og alt det der sker i et rum, når mennesker er sammen og at opleve de følelser det giver os, når vi har fysisk kontakt med andre.

Netop derfor ser jeg med stor bekymring på, at vi i disse år oplever en begrænsning i vores muligheder for at opnå den rette kompensation, og jeg ser med lige så stor bekymring på, at der fortsat er et stort samfundsmæssigt stigma i mødet mellem mennesker med og uden handicap – et stigma, som forhindrer alt for mange i at finde en plads i fællesskabet.

Livet skal leves med alle de muligheder, vi har, men det betyder også retten til at være et menneske af kød og blod, som indgår på lige fod med andre i de fællesskaber, som udgør kernen i et hvert menneskes liv og livskvalitet.

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

OPLAG: Kontrolleret oplag 1. juli 202230. juni 2023: 6.347

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081

99. årgang Giro: 6 00 34 35

Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

DIREKTØR: Jens Bouet

NÆSTE NUMMER: 23. juni 2024 Deadline: 30.april 2024

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Kørestols-stol

Hvis du bruger manuel kørestol og skal hvile dig, så kan det måske godt være lidt besværligt at komme fra kørestolen og hen til en briks eller seng, hvor du kan ligge ned og hvile dig. Men ikke længere.

Max Birkelund, som selv er manuel kørestolsbruger, har opfundet en hvilestol til kørestolen. ”Jeg har siddet i kørestol i 35 år, og mine arme er ved at være lidt slidte. Jeg vil gerne hvile mig lidt i løbet af dagen uden at skulle bruge meget energi på forflytning, så stolen blev til på grund af egne behov. Der var intet på

markedet, der var let at gå til, da alt krævede forflytning,” siger Max Birkelund til Handicap NYT. Han har derfor også taget patent på opfindelsen.

Man bakker ind i kørestols-stolen, og slår bremserne til, og herfra er der frit slag til at tage et hvil. Stolen har flere indstillingsmuligheder. Du kan komme til at ligge helt ned eller halvt ned, alt efter om du skal hvile dig en smule eller en time. Den fås i adskillige farver. I en lille video på AutoMaxs hjemmeside, demonstrerer han selv stolen.

Max Birkelund har opfundet en hvilestol til kørestole.

København har 170 offentlige toiletter, og 92 af dem er handicaptoiletter. Du kan finde dem på et kort. https://www.kk.dk/brug-byen/byensgroenne-oaser/parker-og-groenneomraader/offentlige-toiletter-i-

koebenhavn

København har et kort, hvor du kan se handicapparkeringspladser. Se selv på https://www.kk.dk/borger/ parkering-trafik-og-veje/parkering/ handicapparkering

Amputationsforeningen og Amputationskredsen i Dansk Handicap Forbund

vil samarbejde om fx fællesarrangementer i en ny konstellation ved navn Amputations Alliancen.

Amerikaneren Paul Alexander, der blev kendt som manden med jernlungen, er død i en alder af 78 år. Han fik polio, da han var seks år og blev lam fra halsen og ned og har siden ligget i en såkaldt jernlunge for at kunne trække vejret.

En del danske pengesedler

bliver ugyldige efter 31. maj 2025

Hvis du gemmer penge i en kuvert eller en kagedåse, så er det måske tid til at se nøjere på indholdet? For det er ikke kun 1000 kr. sedlen, der forsvinder. Det gør også en lang række andre sedler.

Det drejer sig om: Portrætter og kirkekunst (1997-serien). Denne serie har et portræt på forsiden og kirkekunst på bagsiden. Portrætter og dyr (1972-serien) som har et portræt på forsiden og et dyr på bagsiden. Samt ældre sedler fra 1952 og 1944.

Efter 31. maj 2025 er kun 50-, 100-, 200- og 500-kronesedlen fra serien med broer og oldtidsfund (2009-seri en) gyldige pengesedler i Danmark.

I 2028 eller 2029 vil Nationalbanken udstede en helt ny seddelserie med værdierne 50, 100, 200 og 500 kroner, som vil være produceret med de ny este teknologier for at forhindre forfalskninger. Nationalban ken tager de ældre pen gesedler og 1000 kr. sedlen ud af omløb, i takt med at de bliver indleveret i banker eller brugt i detailhandlen.

Sådan gør du – med de pengesedler, der bliver ugyldige efter 31. maj 2025

Du kan betale med dem i butikker, indtil de udløber. På grund af hvidvaskregler må butikker og virksomheder ikke modtage kontante betalinger på 15.000 kr. eller der over for varer eller tjenesteydelser.

Banker og vekselkontorer er også underlagt hvidvaskregler. Der føres også hvidvaskkontrol, når du indsætter via kontantautomater. Du kan indsætte

bank tager imod dine sedler. Du må gerne beholde ældre pengesedler og 1000 kr. sedlen som samleobjekt.

Kilde: Nationalbanken

Læs mere om sedlerne. Og hvordan du skal forholde dig i en kort publikation fra Nationalbanken.

https://www.nationalbanken. dk/media/05zepgkl/

Denne pengeserie med broer og oldtidsfund vil også være gyldig i 2025 og frem. Men 1000 kr. sedlerne forsvinder.

Trods sygdommen blev han uddannet jurist og arbejdede som advokat. Han var ifølge Guinness Rekordbog den person i verden, som var afhængig af en jernlunge i længst tid. Dog kunne han i korte perioder forlade den. Kilde: Pressemeddelelse.

En ny politisk aftale har banet vej for

etableringen af et Nævn for Sundhedsapps, der får til opgave at vurdere, om sundhedsapps kan anbefales og vises på sundhed.dk. Målsætningen med nævnet er at gøre det lettere og tryggere for borgerne at navigere i de mange sundhedsapps, der er på markedet, samt skabe tryghed om, at anbefalede apps har en høj sund-

hedsfaglig kvalitet. Af samme årsag vil leverandører af sundhedsapps skulle leve op til en række nærmere fastlagte vurderingskriterier om fx effekt, evidens, brugervenlighed og rimelighed i pris, som nævnet fastlægger. Kilde: Pressemeddelelse.

CAMERA COLOURBOX

Egmont Højskolen bygger et nyt aktivitetsområde for alle

Egmont Højskolen har modtaget 22 millioner i støtte fra blandt andet Nordea-fonden og Lokale og Anlægsfonden til udvikling og anlæggelse af et

nyt bevægelses- og aktivitetsområde.

“Vi vil lave et sted, et rum, et aktivitetsområde, hvor de siloer, som ellers kan opleves i samfundet, nedbrydes. Kun

Døden på X-hale af Iben Danielsen

Det er tredje bog, hvor detektiven Runa Hav, som er kørestolsbruger bliver involveret i en mystisk sag på et helsecenter. Det starter med, at hendes bedste veninde uden handicap har brug for hjælp, da hendes arbejdsgiver er pludselig død. Det sørger hun over, og hun er også chokeret. Hun vil gerne have Runa Hav med til en sørgeceremoni på helsecenteret X-hale, hvor arbejdsgiveren var tilknyttet. Runa Hav er tetraplegiker, og hun har brug for hjælp til det meste, men hun er glad for at kunne hjælpe sin veninde. Helsecentrets medarbejdere interesserer hurtigt den nysgerrige Runa Hav, som begynder at komme der som bruger for at få massage. Men hun har øjne og ører med sig, for centret er meget specielt, og på umærkelig vis bliver hun draget ind i den alternative verden på X-hale; mest som privat spion. Der er flere ting, der undrer hende meget. Ikke mindst ejeren, men også de mærkelige navne, som behandlerne har. Og da der begynder at optræde flere dødsfald, bliver hun endnu mere optaget af at finde ud af sammenhænge, hvis der altså er nogen. Da Runa Havs handicap er betydeligt, så klarer

ved at gå forrest og turde gøre noget nyt og banebrydende anderledes kan vi rykke ved de gængse måder at forstå tilgængelighed på”, udtaler Søren Møllgaard, forstander på Egmont Højskolen i en pressemeddelelse.

Og behovet er stort. Der findes ikke nok udendørs faciliteter, hvor alle kan være med. Kørestolsbrugere bliver ofte degraderet til “kaffedrikkende taskeholdere”, mens familie, venner og andre kan være aktive sammen. Det ønsker Egmont Højskolen at gøre op med. Selve området skal bygge på grundprincipperne i universelt design, som sigter mod at nedbryde barrierer og skabe en mere inkluderende og tilgængelig verden for alle.Bevægelsesområdet bliver til med 14 millioner i støtte fra Nordea-fonden og seks

hun en stor del af sin research om centeret og dets medarbejdere via nettet, hvor hun bruger både øjenstyring og talekommandoer.

Ligesom i de foregående bøger er der noget meget nede på jorden over Runa Hav. Vi hører fx om hendes hjemmehjælpere, som er vidt forskellige, og hvor en ny i branchen er helt uegnet til at tage sig af personlig hygiejne. Den slags virker ikke påklistret, men naturligt af den simple grund, at det er Runa Havs hverdag.

Runa Hav-bøgerne er ifølge anmeldere en fornyelse af den danske hygge-krimi. Og der er faktisk noget hyggeligt ved personen Runa Hav og hendes intelligente iagttagelser.

CAMERA

millioner fra Lokale og Anlægsfonden. Øvrige bidragsydere er Sigrid og Ove F. Petersens Fond, Bevica Fonden, Vanførefonden og Odder Kommune.

Projektet forventes færdigt i 2025. Lokalbefolkning og besøgende får fri adgang til områdets faciliteter. Området vil blandt andet byde på gangsystemer

Den sidste udvej –ny krimi af Gretelise Holm

Denne kriminalroman er nummer to i rækken om den jurastuderende Miriam, som er kørestolsbruger. Den første hed ”Smukke mand”, men de kan læses helt uafhængigt af hinanden. Miriam bor sammen med sin kæreste, som er fra et helt andet miljø end hendes eget. Han er cykelsmed, og han har prøvet lidt af hvert i livet, og hun er en overklassepige fra Nordsjælland med meget velhavende forældre. De har det godt sammen på trods af deres miljøforskelle. Hun er i gang med sit jurastudium og har fået et studiejob hos politiet. Ligesom i den forrige bog er hun frivillig i Connies Krisecafé i København, hvor folk kan komme ind fra gaden og få gode råd og hjælp af frivillige. En af de andre frivillige er Esben Klint, som er psykolog og parterapeut med et hav af brudte forhold bag sig. Han har for nylig haft en elskerinde, hvis mand havde en meget høj post i det danske efterretningsvæsen. Hun er fundet død på mystisk vis, og parterapeuten Esben Klint kommer på den måde i politiets søgelys. Hendes ægtemand findes også død, men et helt andet sted end hustruen. Har de to dødsfald noget med hinanden at gøre? Det må overlades til læserne at få svar på.

Miriam er begyndt at gå til alternativ terapi, og det virker særdeles fint på hendes krop med handicap, men er alt, som

og udkigsposter, vandringsruter, multibane, skatermiljø og klatrevæg, der skal appellere til fri leg, sport og sociale fællesskaber.

det skal være på klinikken?

Små ting vækker hendes indre Sherlock Holmes. Overordnet set er det de to spor i bogen, og som i den forrige krimi møder vi mange forskellige mennesker i dagens Danmark. Vi møder personer, som er i efterretningsvæsnet eller er pensioneret derfra, og som kendte den myrdede mand. Vi hører om overvågning og stifter bekendtskab med computernørder, som kan lidt af hvert, og som er bekymrede over, hvad de støder på. Vi møder repræsentanter fra politiet og anklagemyndigheden. Samt nogle af gæsterne på Connies Krisecafe, fx en misbruger og en mand, der meget mod sin vilje, skal skilles, og som er ærgerlig over at skulle bodele souvenirs fra parrets rejser. Vi får også et blik ind i den alternative verden. Miriams meget rige forældre har i denne bog fået en del at slås med. Bogen er spændende, og alt opklares heldigvis til sidst, som det sig hør og bør i en krimi.

Nordea åbner telefonlinje til kunder med usynlige handicap

Den særlige telefonlinje, som hedder Solsikkelinjen, er dedikeret til kunder med usynlige handicap. Her er der ekstra god tid, tålmodighed og hjælp, hvis man for eksempel har angst, Parkinsons sygdom, talebesvær eller andre udfordringer. Nordea var den første bank i Danmark til at tilmelde sig Solsikkeprogrammet, der sætter fokus på inklusion og tilgængelighed for personer med handicap. Bankens ansatte er altid klar med ekstra hjælp, hvis en kunde kommer ind med solsikkesnoren om halsen. Den kan bæres, hvis man vil vise, at man har særlige udfordringer. Nu bliver det også muligt på forhånd at gøre opmærksom på særlige behov, når man ringer til banken. I stedet for at ringe til Nordeas kundeservicenummer på 70 33 33 33 kan personer med et usynligt handicap ringe på 70 22 13 14. Telefonnummeret tager hensyn til, at det for blandt andre ord- og talblinde kan være svært at holde rede på numre med mange ens tal. Ringer man via Solsikkelinjen, behøver man ikke fortælle om sit handicap, men Nordeas kundeservice ved på forhånd, at der er behov for ekstra støtte. De ansatte i Nordeas kundeservice er også blevet trænet i, hvordan de bedst muligt skaber ro og plads i samtalen. Kilde: Pressemeddelelse.

Solsikkesnoren er kendt i offentligheden, og nu opretter Nordea som den første bank i Danmark en telefonisk solsikkelinje.

Demonstration foran Christiansborg 22. maj 2024

Ved deadline for Handicap NYT har en række græsrødder indkaldt til demonstration den 22. maj kl.17.00-19.00 på Christiansborg Slotsplads – under overskriften ”Undskyld vi er her!”

Initiativet til demonstrationen er taget af Monica Lylloff (advokat og initiativtager til En million stemmer) og Casper Eric (digter og debattør) samt en bred koalition af organisationer, som ved redaktionens afslutning er ved at blive samlet. Dansk Handicap Forbund er med og Danske Handicaporganisationer bakker op.

Landsformand Susanne Olsen støtter op om initiativet og udtaler: ”Vi kan ikke

alene løse de mange udfordringer fra en kontorplads eller gennem de sociale medier. Vi er nødt til at stå sammen og vise, hvem vi er, og at der er et stort behov for afgørende forandringer. Jeg ved, hvor svært det er for jer at samle kræfterne og ressourcerne til at deltage i en sådan begivenhed, men jeg opfordrer jer alle til at gøre det, da vi må bruge alle de kanaler, vi overhovedet kan for at opnå forandringer. Derfor håber jeg, at vi måske mødes den 22. maj på Christiansborg Slotsplads. Lad os vise, hvem vi er og lad os vise, at vi vil have reelle forandringer – nu!"

Spaces-toiletter og andre store handicaptoiletter med briks og lift

Hvis du har brug for et handicaptoilet med lift og briks, så har Handicap NYT fundet ud af, hvor de er i det ganske land.

ұ Billund. LEGO House, toilet med briks og lift. Ole Kirks Plads 1, 7190 Billund. Henvendelse i receptionen i åbningstiden.

ұ Korsør. Musholm Ferie – Sport –Konference - har to toiletter med briks og lift. Musholmvej 100, 4220, Korsør. Henvendelse i receptionen i åbningstiden.

ұ København. Toilet med briks og lift. Vestre Søgade 2B, 1601 København V. Det kræver en Europanøgle.

ұ København. Toilet med briks og lift. Borgercenter Handicap, Borups Allé 43, 2200 København N. Kun i åbningstiden. Ring evt. 33 17 88 00.

ұ Høje-Taastrup. Toilet med briks og lift. Blekinge Boulevard 2, 2630, Taastrup. Toilettet er i Handicapor-

ganisationernes Hus. Henvendelse i receptionen i husets åbningstid.

ұ Sønderborg. Toilet med briks og lift samt omklædning, Friheds Allé 42, 6400, Sønderborg ved ”Den Sorte Badestrand.” Det kræver en Europanøgle.

ұ Sønderborg. Toilet med briks og lift. Biblioteket, Nørre Havnegade 15, 6400, Sønderborg. Er åbent i åbningstiden.

ұ Aarhus. Toilet med briks og lift. Tangkrogen, Marselisborg Havnevej, 8000, Aarhus. Det kræver en Europanøgle.

Europanøgle

Du kan købe en Europanøgle i Danske Handicaporganisationers Brugerservice, som du skal bruge til nogle af de ovenstående store handicaptoiletter. Nøglen kan også bruges på motorvejstoiletterne i Tyskland, Østrig og

Schweiz - samt i en lang række storbyer. Den koster kr. 300.

Har du et handicapparkeringskort, er du automatisk berettiget til at købe en Europanøgle. Har du ikke et parkeringskort, skal din læge dokumentere, at du har behov for adgang til de store handicaptoiletter.

Kontakt DH-Brugerservice: service@ handicap.dk – eller tlf. 36 75 17 93, hverdage mellem 10-12.

App

Firmaet Pressalit har udviklet en app ved navn Presallit Spaces, hvor du kan finde nogle af de store handicaptoiletter. Når du er godkendt af DH Brugerservice, kan du bruge appen.

Tip: Det er også muligt at lede efter almindelige handicaptoiletter på https:// beta.findtoilet.dk/, der også findes som app. Du kan finde beskrivelser af enkelte toiletfaciliteter på https:// godadgang.dk/

Firmaet Pressalit har skabt toilettet "Spaces" og en app til brug for dem.

CAMERA PRESSEFOTO

Hos Next Mobility Solutions får du skræddersyede opbygninger samt personlig rådgivning så du altid kan føle dig tryg hos os

next-mobility.dk/solutions

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

Next Mobility Solutions I Industrivej

Ja, BPA-ordningen er under pres

Der tales meget om, at ordningen om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er truet, men hvad er op og ned på den aktuelle situation?

Er BPA-ordningen under pres?

Og er der hold i det, når man fra centralt politisk hold melder fuld støtte til ordningen og vigtigheden af dens eksistens? Det er spørgsmål, som melder sig, når der igen og igen kommer eksempler på mennesker, som oplever at få beskåret deres BPA-ordning, frakendt deres ordning, eller når det er umuligt for nye ansøgere at få ordningen.

Fakta

Hvis vi ser på de fakta, vi har i sekretariatet, så er det bemærkelsesværdigt, at vi dagligt hører fra medlemmer, som oplever udfordringer. Og kigger vi på data fra vores rådgivning, så er BPA det område, som fylder uforholdsmæssigt meget i vores daglige arbejde. I løbet af 2023 var vi involveret i mere end 70

sager om BPA-ordninger. Det samme hører vi fra andre handicaporganisationer, som ligesom os har måttet specialisere sig i at understøtte medlemmer, hvis ordning er i fare. I mange tilfælde er det desværre ikke muligt at stoppe de kommunale forsøg på at begrænse både eksisterende og potentielt nye BPA-ordninger.

BPA-ordninger begrænses

Samtidig viser tal fra ministeriet, at den samlede mængde BPA-ordninger er faldet, og at tilgangen er halveret i løbet af få år. Ankestyrelsens tal viser, at en meget stor del af BPA-sagerne er fejlbehæftede. Senest blev denne tendens illustreret tydeligt, da et krisemøde om BPA – afholdt af Brugerklubben i Aarhus – tiltrak 200 deltagere, fordi der netop nu ses forsøg på at begrænse BPA-ordningen i Aarhus. Tendensen er ens i hele landet, og det vækker alvorlig bekymring, når vi står med medlemmer med massive hjælpebehov, som det ikke er muligt at hjælpe inden for de nuværende rammer om ordningen.

Sværere at opnå den nødvendige hjælp

BPA-ordningen var tiltænkt som en kompensationsordning for mennesker, som har et ganske særligt hjælpebehov, men i praksis ser vi, hvordan man mange steder har en grænsesøgende bevillingspraksis, hvor man betvivler medlemmernes evne til at være arbejdsledere samt tilsidesætter den individuelle vurdering af den enkeltes funktionsnedsættelse og livssituation. Over en bred kam vurderes behovet med ’hjemmeplejebriller’ – altså ved at se på de mest basale hjælpebehov og undlader at se på den enkeltes behov for fleksibilitet og selvbestemmelse i

egen hverdag. Problemet forstærkes af, at der lokalt sættes standarder for, hvor aktiv en borger skal være og ved at skære behov for hjælp til dagligdags funktioner ud, det sidste med henvisning til, at det er sundhedsydelser. Her taler vi om basale dagligdags ting som at tømme katederposer, tage piller, insulin og sondemad – altså funktioner, som andre borgere selv ville kunne udføre.

I mødet med kommunen oplever vi, at borgerens oplysninger om egen hverdag og behov knyttet til deres livssituation ikke lægges reelt til grund. I alt for mange tilfælde stoppes dette ikke af en klage til ankesystemet, og vi oplever, at muligheden for at komme i betragtning til en BPA-ordning snævres ind. Det resulterer i, at mennesker med behov for hjælp til stort set alle dagligdagens funktioner henvises til andre ufleksible løsninger, og at mange derfor isoleres i eget hjem i en passiv tilværelse med alle de negative konsekvenser, det har.

Manglende viden og vilje

I rådgivningen og i forbundet taler vi om, at ’kæmpe fra hus til hus’, og at der kommunalt mangler viden om BPA-ordningen, og viljen til at forstå og imødekomme de medlemmer, vi taler om. Resultatet er dybt berørte medlemmer, som står med et udækket hjælpebehov, og at praksis forsvinder mellem hænderne på os – uden at den nuværende lovgivningsmæssige ramme kan stoppe det. Det medfører, at ordningen undermineres. Det er dybt frustrerende, at vi i rådgivningen alt for ofte kommer til kort. Derfor er der behov for politisk indgriben, hvilket er videregivet til forbundets politiske udvalg og ledelse.

CAMERA COLOURBOX

Mange brugere af BPA er bekymrede. Modelfoto.

Der arbejdes hårdt for at sikre BPA-ordningen

Bekymrende meldinger fra både bagland og rådgivning betyder et massivt fokus på at sikre BPA-ordningen, og der skal fra politisk side handles nu, lyder det fra landsformand Susanne Olsen

Meldinger fra rådgivning og bagland vækker dyb bekymring hos forbundet, og for landsformand Susanne Olsen er det forbundet med stor frustration, at politikernes støtte til BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance) står i skærende kontrast til virkeligheden:

”Jeg er meget forundret over, at vi igen og igen skal høre centrale politikere med den ene hånd udtrykke støtte til BPA-ordningen, mens man med den anden hånd tillader, at ordningen gennem kommunale praksisglidninger langsomt undermineres. Jeg tror simpelthen ikke, man har forstået, at det er mennesker, vi taler om. Mennesker, som har behov for et kompensatorisk fundament at stå på for at kunne være aktive borgere og undgå forværring af deres funktionsnedsættelse. Det er uacceptabelt, at vi skal se mennesker, som har levet med denne livsnødvendige ordning, få den frataget, ligesom det er ubegribeligt, at vi skal se medlemmerne leve i månedlang usikkerhed, når de årlige opfølgninger ses som en mulighed for at skære og fjerne hjælp, selvom hjælpebehovet er det samme.

Lige så frustrerende er det at se unge mennesker, som ikke kan få muligheden for et aktivt liv, men henvises til punkthjælp og en passiv tilværelse i eget hjem foran computeren,” lyder det fra landsformanden, som blev dybt berørt af den resolution, som Brugerklubben i Aarhus udsendte efter stormødet med deltagelse af 200 mennesker.

Konventioner og principper skal tages alvorligt Landsformand Susanne Olsen mener, at Danmark ignorerer de internationale aftaler, vi har tiltrådt gennem FN’s handicapkonvention, og peger på, at de danske handicappolitiske principper om eksempelvis ligestilling og kompensation

krænkes, fordi der mangler kommunal viden og vilje til at finansiere denne helt afgørende hjælp, forklarer Susanne Olsen, som kalder på politisk handling nu:

”Vi kan ikke forsvare, at en så central ordning undermineres, og at vi skal være vidne til et tab af mulighed for og ret til et selvstændigt liv. Det betyder en langsom tilbagevenden til institutionstænkningen, og det er et uacceptabelt tab af livskvalitet og samfundsressourcer for mennesker, som naturligvis har lyst til at kunne leve et værdigt liv med frihed, livskvalitet og spontanitet,” udtaler Susanne Olsen.

Danmark skal tage konventioner og handicappolitiske principper alvorligt, mener Susanne Olsen og beder politikerne forstå, at vi ikke får løst udfordringerne inden for de nuværende rammer:

”Jeg er sammen med forbundets politiske udvalg for længe siden nået til den konklusion, at det kræver central politisk indgriben at redde BPA-ordningen, for kommunerne har ikke den fornødne viden og ressourcer til at løfte ansvaret.”

Politisk påvirkning på flere fronter

”Et hvert medlem skal vide, at vi hver dag kæmper hårdt for at presse på for at få en løsning. Dette sker også gennem et BPA-netværk bestående af otte organisationer, ved politikermøder, og vores paraplyorganisation arbejder også intensivt for at få opmærksomhed på behovet for en løsning. Samtidig arbejder vores lokale repræsentanter ihærdigt for at presse kommunerne til at forstå, hvor afgørende det er at prioritere BPA-ordningen. Selvom vi arbejder imod svære odds, så bliver vi ved, til vi har en løsning”, lyder det fra Susanne Olsen.

Hos AutoMester servicerer vi alle biler - og du bevarer bilens fabriksgaranti

Se mere på automester.dk

Bæredygtige løsninger for livet

Erhvervsrejser

Betaler du for meget for dine erhvervsrejser?

Kontakt vores eksperter og få markedets billigste fly- og hotelpriser.

Danmark: +45 7642 9999

Grønland: +299 322 899 sales@vr-travel com

Mønsted Kalkgruber har arbejdet en del med tilgængeligheden for alle.

Ledsagekort.dk –

ny hjemmeside er i luften

Hvis du har et ledsagekort, kan du på en ny hjemmeside se, hvor du kan bruge det henne. 650 steder er allerede registrerede

Personligt har jeg altid savnet en rigtig god hjemmeside eller app med oplysninger om, hvor jeg kan bruge mit ledsagekort. Det er blevet vigtigere og vigtigere i takt med, at der er flere og flere steder, hvor man kan bruge sit ledsagekort. Derfor er det glædeligt, at Dansk Handicap Forbund (DHF) har fået mulighed for at skabe en sådan hjemmeside.

Den blev lanceret i marts 2024 og den indeholder i første omgang oplysninger om 650 steder, hvor man kan bruge sit ledsagekort. Der kommer flere til. Jeg antager, det samlede antal kommer til at ligge omkring 1200-1500.

Hjemmesiden kan bruges på en computer, MacBook, iPad eller en Android

mobiltelefon. Den kan bruges med og uden mus. Det burde være muligt for 99 % af medlemmerne at betjene hjemmesiden selv.

Der har tidligere været og er forsøg på at lave en oversigt over steder, som accepterer ledsagekort. Denne hjemmeside kommer til at indeholde mange flere steder, end vi har set hidtil.

Ledsagekortet er en mulighed for at få oplevelser

Det guddommelige ved et ledsagekort er, at det er til fordel for personer med handicap, som kan medtage deres nødvendige hjælper uden omkostninger. Det er også en fordel for biograferne, museerne eller forlystelserne,

fordi uden gratis adgang for hjælperen, så ville mange af medlemmerne blive hjemme, og så vil stederne ikke få os som kunder. Så en betalende kunde er bedre end ingen.

På hjemmesiden kan man finde oplysninger om stedernes navn, adresse, telefon, e-mail og hjemmeside, og man kan få en rutevejledning, så man kan finde derhen. Man kan søge efter et bestemt sted, fx Tivoli, en bestemt kategori, fx museum, eller alle steder i en bestemt region, fx hovedstaden. Så der er lagt op til, at man kan få specifikke oplysninger såvel som inspiration til, hvad man kan foretage sig i et bestemt område.

Ikke en tilgængelighedsbase

Det er vigtigt at understrege, at hjemmesiden ledsagekort.dk ikke forholder sig til, om der er tilgængeligt eller ej, der hvor man kan bruge sit ledsagekort. Derfor opfordres stederne til at oplyse om deres tilgængelighed på deres egen hjemmeside. Hvis man er i tvivl, så må man selv kontakte det pågældende sted.

Hvis der er nogle af medlemmerne, som opdager, at der er nogle steder med accept af ledsagekort, som ikke fremgår af den nye hjemmeside, så kan man selv oprette et sted, som dog først bliver synligt, når det er blevet godkendt.

Det er nemt at oprette et sted, og der skal ikke oplyses ret meget. Stederne kan naturligvis også oprette sig selv og få adgang til at ændre i deres oplysninger.

Når der er registreret et nyt sted, så får de automatisk en e-mail med

en opfordring om at kontrollere deres oplysninger og oplyse om tilgængeligheden på deres egen hjemmeside.

Så nu gælder det om at få registreret alle de steder i Danmark, hvor man accepterer ledsagekort, så vi alle kan blive mere inkluderet i samfundslivet og uden omkostninger ved at være afhængige af hjælpere.

Klistermærker til lokalafdelingerne

Vi har kontaktet DHF-afdelingerne og deres bestyrelser for at få hjælp til at få registreret de steder, som de har kendskab til lokalt, og som vi ikke kender i sekretariatet. Vi håber meget på afdelingernes hjælp til at registrere. Det er ikke en opgave, som skal være færdig på en bestemt dato, men i takt med at vejret bliver bedre, håber vi på, at lokalafdelingerne har mod på opgaven. Samtidig med etableringen af hjemmesiden, har vi fået produceret nogle

klistermærker, som vi håber afdelingerne vil sørge for, at deres lokale steder får og få dem opsat et synligt sted. Og når de besøger stederne, så kan de tag et postkort med, som har forslag til, hvad man bør registrere på sin egen hjemmeside vedrørende tilgængelighed.

DHF har lovet at stå for hjemmesiden det næste års tid, hvorefter ansvaret overgår til Danske Handicaporganisationer (DH), som ejer ledsagekortet hos DH Brugerservice. En hjemmeside om ledsagekort hører hjemme i DH, fordi det er noget, som mange har gavn af at kunne bruge, uanset type af handicap. Men DHF er de glade fødselshjælpere.

Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet med den midlertidige arbejdsgruppe omkring ledsagekort, som har været nedsat under Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i DHF.

Mønsted Kalkgruber og Experimentarium og Den Blå Planet er blot eksempler på de mange steder, hvor man kan bruge sit ledsagekort.

ұ Se hvor du kan bruge dit ledsagekort på: Ledsagekort.dk

ұ Dansk Handicap Forbunds projekt: Ledsagekort.dk - er støttet af Elsass Fonden, Bevica Fonden, Pressalit A/S, Duos, LOBPA og BPA-formidlingen. Trine Brandt Ryhede fra GUA Studio har fremstillet hjemmesiden.

Selve ledsagekortet udstedes af Danske Handicaporganisationers Brugerservice og er målrettet personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i fx bus, tog, metro eller lignende. Ledsagekortet giver dig mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Kortet koster kr. 200 og gælder i tre år, hvorefter det skal fornyes. Læs mere og ansøg på https://handicap.dk/brugerservice

Komplet Interieur A/S

Poppelgårdvej 17 • 2860 Søborg Tlf. +45 4399 0408 info@komplet-as.dk www.komplet-as.dk

Hotelindretninger og indretning af caféer

MåtteXperten tilbyder salg og service af smudsmåtter / entremåtter, Gummimåtter, Alumåtter, logomåtter og tæppefliser samt gummiunderlag til Legepladser.

Stranden – forbundets fristed

Nu står sommeren for døren. Så synes jeg, der er god grund til at fortælle, hvordan det går på forbundets private badestrand i Charlottenlund, Stranden.

Der sker efter min mening mange gode ting. Sidste år fik vi en fremragende forpagter, Lisbet Gad, som er meget venlig, imødekommende, laver rigtig god mad og stemning, og har taget initiativ til mange aktiviteter, fra børneteater til jazzmusik. Det er ikke mindst Lisbets fortjeneste, at antallet af brugere nu er mere end 1000, og jeg tror, der kommer flere i 2024. Særligt håber jeg, at vores invitation til medlemmerne af vores nærmeste søsterorganisationer, som vi har tilbudt at kunne blive brugere, bliver positivt modtaget.

Jeg skal være den første til at indrømme, at forbundet ikke har haft fokus på og råd til at vedligeholde Stranden optimalt. Der har været mange ting, som skulle udskiftes, repareres eller males. Her kan jeg dog heldigvis sige, at vi har en plan, som vi er ved at omsætte til handling. Flagstangen er genrejst. Der er købt en ny gasgrill. Plankerne på bænkene er udskiftet med nye røde. Gardinerne i cafeen er nye. Alle indendørs toiletter lever nu op til standardhøjden på 48 cm. Det lille mødelokale, som også skal fungere som venteværelse til kunderne i Movia, har fået nyt gulv, nye reoler, nye lamper og nye gardiner. Der er installeret en varmepumpe i cafeen. Blot for at nævne noget af det effektuerede.

Aktiviteter på Stranden

ұ 1. maj, kl. 12.00. Stranden åbner kaffe, boller og kage kan købes.

ұ 3. maj, kl. 15.00. Fernisering. Udstilling af den unge kunstner Frederikke Mortensen, der byder på snack og et lille glas bobler.

ұ 19. maj, kl. 13.00. Pinsefrokost med efterfølgende kaffe, kage og jazz fra Jazzkapellet. Entré 300 kr.

ұ 26. maj, kl. 14.00. Banko med Eva.

ұ 5 juni. Dansk Handicap Forbund og Cafe Stranden fejrer Grundlovsdag med musik og tale.

ұ 14. juni, kl. 15.00. Foredrag med Georg Metz ” Humor som overlevelse”. Entré 300 kr.

ұ 16 juni, kl. 15.00. Børneteater ”Alfons Åbergs fødselsdag” med boller, kakao og lagkage til børnene kr.100.

Vi har heldigvis fået økonomisk støtte fra nogle af brugerne af Stranden, vinterbaderne, mindre almennyttige fonde og afdelingen i København. Tusind tak for det. Det er dejligt med venner i nødens stund, når der kommer afslag på anmodning om støtte fra A.P. Møller Fonden. Og i takt med at økonomien skabes, vil der blive taget flere gode initiativer til gavn for brugerne.

Vi har et problem, som vi ikke fundet en løsning på. Rampen, der blev bygget i forbindelse med kystsikringen i 2019, den er for glat og derved farlig. Derfor har vi besluttet, at vi, indtil vi har fundet en god løsning, lukker for adgangen til rampen. Jeg håber ikke, det medfører negative reaktioner fra brugerne.

Jeg håber på en god sommer og en god fremtid for Stranden.

Stranden er et dejligt fristed.

ұ 23 juni, kl. 18.00. Dansk Handicap Forbund og Cafe Stranden fejrer Sankt Hans med tale og musik. Tre-retters middag kan købes.

ұ 4. juli, kl. 15.00. Fernisering. Faith Coperland udstiller sine malerier.

ұ 7. juli, kl. 13.00. Eftermiddags-hygge med kaffe, lagkage og jazz med Deborah & co.

ұ 14 juli. Kl. 16.00. Foredrag med Beredskabsstyrelsen ”Kriseparat – klar dig selv i tre døgn”. Varighed to timer. GRATIS!

ұ 28. juli, kl. 13.00. Frokost fra grillen. Byg selv hotdog og burgere, hertil husets skønne salater.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kontakt forpagter Lisbet Gad kontakt@lisbetgad.dk. Læs hvordan du får adgang til Stranden i Charlottenlund på forbundets hjemmeside. Skriv Stranden i søgefeltet. Eller kontakt forbundet tlf. 39 29 35 55.

LEGO House er et eldorado for fans af de berømte klodser

Handicap NYT er taget på udflugt til LEGO House i Billund i Jylland for at se, hvad huset kan byde gæster med bevægelseshandicap

Handicap NYT besøger LEGO House i Billund og har inviteret Gitte R.R Nielsen, som er uddannet pædagog og kontaktperson i Forældrekredsen i Dansk Handicap Forbund og bruger elkørestol for at anmelde LEGO House. Der er handicapparkeringspladser tæt ved indgangen. Selve arkitekturen ligner klodser. Den spektakulære bygning er tegnet af arkitekt Bjarke Ingels og ca. 300.000 gæster finder vej dertil i løbet af et år.

Stort foyerområde

Vi kommer ind i et foyerområde, hvor Gitte R.R. Nielsens falkeblik hurtigt afslører, at der ikke er egnede borde og bænke for kørestolsbrugere i det område, hvor man kan spise medbragt mad. Og at samme gruppe ikke kan kaste en bold op i et glasrør. ”Det burde kunne ændres let med en forlængelse af bordene og ved at stille rørene direkte på gulvet,” konstaterer Gitte R.R. Nielsen. I foyerområdet er der en LEGO-butik, som er fuld tilgængelig, og da Gitte skal købe en gave, så prøver hun et kundeforløb, og det fungerer fint. Det undrer lidt, at der er skrevet med håndskrift på nogle af æskerne, men ekspedienterne forklarer, at de er signeret af designerne. I butikken kan man få sit navn på en LEGOklods-nøglering, det sker via en 3d printer. Nogle af æskerne er til voksne fx arkitekturæsker og blomsteræsker. De sidste kender Gitte godt fra et dagtilbud for hjerneskadede, hvor beboerne hele tiden laver blomster i nye kombinationer, så buketterne aldrig er ens på centeret.

Ekspedienterne Nicklas og Anders fortæller, at mange af elementerne til blomsterne er noget, der findes i forvejen i LEGO-sortimentet, men at de bruges på nye måder. Og netop det med at genbruge findes der en app, der kan hjælpe med. Man fotograferer alle sine klodser, og så giver appen tips til, hvordan man kan bruge dem på nye måder til fx figurer. Nicklas tager sin mobiltelefon frem og viser os appen ”Brickit”. Det er en form for kreativ genbrug, og det kommer vi til at se flere eksempler på i løbet af udstillingen. I foyerområde er der også garderobe og toiletter, fx et stort handicaptoilet med briks og lift, og to restauranter der er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Indenfor med armbånd

Det er let at købe billetter, men skranken er dog lidt høj for kørestolsbrugere. Når man har betalt, får man udleveret et armbånd, og det skal man passe på, fordi det får man brug for mange gange i LEGO House i løbet af et besøg fx til at åbne og lukke et garderobeskab og prøve maskiner.

Man scanner det for at komme fra det offentlige område og ind i det betalte område. Her er der en bredere indgang til barnevogne og kørestole, så vi kommer let og ubesværet ind. Indenfor ser vi, hvordan en pose med seks klodser bliver pakket af en maski-

ne. Alle gæster må tage en pose som souvenir, dernæst kan man scanne sit armbånd og få en unik byggekombination til de seks klodser.

Der er et trappeforløb, og to elevatorer til de to etager og til kælderen. Den ene er betydeligt større end den anden, men begge kan bruges problemfrit. I midten af trappeløbet står et træ bygget af LEGO klodser, hvortil der er brugt 619 mio. klodser.

På 2. sal får vi frivilligt taget et portrætfoto ved at scanne vores armbånd, og vupti ser vi vores ansigter i LEGO eller som mosaik. ” Det ville være smart, hvis fotomaskinen kunne indstilles, så den kunne køre op og ned, så børn og kørestolsbrugere kunne få taget et foto uden en hel masse luft hen over hovedet”, påpeger Gitte R.R. Nielsen. På denne etage har LEGO-mestre fra hele verden udstillet deres værker, her er fantasibygninger, dinosaurer og sågar en brudekjole.

Næste gang vi skal scanne armbåndet og gå ind på en side på en maskine, så vises vores LEGO-foto. Det er sjovt fundet på.

Det er også muligt at se LEGOtableauer bygget af gæster fra LEGO House. Gitte er især begejstret for en lille restaurant, der har en rampe som indgang.

Det er umuligt for kørestolsbrugere at vælge et tema med en bold. Valget er mellem: hjælpe dyrene, børnevenlige byer, fremtidens skoler, en fremtid uden spild, passe på planeten. Det sidste er mest populært denne formiddag.

Overalt bygges der Det med at bygge er centralt for hele huset, hvor der er masser af klodser, og alle vegne er der børn, men også unge og voksne, der bygger med LEGO. ”Rigtig mange børn med handicap vil også kunne være med, dog mangler der et længere bord til kørestolsbrugere, som ikke rigtig sidder godt ved nogle af dem, der er”, konstaterer Gitte R.R. Nielsen.

Lige nu er det februar og køligt, men der er tagterrasser. Gitte kører derud, om sommeren er det muligt at købe is og nyde den derude. På en anden terrasse er der en legeplads, men der er ikke noget for børn i kørestole, bemærker Gitte. Der er også hvilerum til gæster, som har brug for en pause for de mange indtryk.

I inovationsområdet kan bordene bygges lavere eller højere. Overalt i rummene er der et meget ungt og imødekommende entusiastisk personale, som gerne hjælper, og de ville og-

så kunne hjælpe med at bygge et bord højere i den afdeling.

Rundt om os er børnene glade for at bygge, sådan virker det, når man går rundt. Når de har bygget fx en figur, så kan de sætte den ind i et skab, og så kommer deres figur op på væggen som en animation. ”Sikke en flot fi gur”, siger en ansat til en lille dreng, da hans figur blæses op på væggen. ”Det er en banandræber,” svarer drengen stolt. Flere steder på de for skellige etager er der ramper, og de er lige stejle nok. ”Min vurdering er, at især personer i manuelle kørestole vil have vanske ligheder,” siger Gitte R.R. Nielsen.

Man kan også få udfor dringer af en maskine, når man har scannet sit kort i innovationsområdet. Fx op fordres Handicap NYT til at skabe en flyvemaskine, der også kan indsamle skrald. Den opgave springer vi lige

over. Et andet sted i området er der midlertidigt afspærret, her sidder en gruppe større børn og laver LEGO animationsfilm, vi kan ikke se deres skærme, men de arbejder meget koncentreret og lavmælt.

På 1. sal besøger vi et område med fantastiske byer og landskaber. Noget er fra en storby, og lamper skifter fra nat til dag i løbet af nogle minutter.

I cafeområdet er der god plads til kørestolsbrugere og blomsterne er i LEGO.

Her er en blomst. Bemærk genbrug, der er brugt små hårbørster.

en maskine, og så bliver de omskabt til dansende tegnefilmsfigurer, og de udstyres med både arme og ben, det er sjovt fundet på. Den plade, man har skabt, kommer op på en væg. Her er der også enkelte virkelig gode værker fra gæsterne. Fx en detalje fra et Van Gogh maleri. Guiden fortæller, at det er der mange, der kan efterhånden. Der findes nemlig et trick. Man søger

LEGO-mestre har bygget fx dinosaurer.

LEGO-firmaet, som er grundlagt af tømrer Ole Kirk Christiansen fra Billund, som på grund af den økonomiske depression i 1930erne ikke fik store opgaver, og derfor begyndte han at producere trædyr til at lege med. De blev populære og sat i en større produktion. I 1949 gik han over til plasticbyggeklodser, og i 1958 fik han patent på knop- og rørsystemet, som findes på alle LEGO klodser. Siden er det gået slag i slag, og i dag er LEGO kendt i hele verdenen. LEGO har fulgt med tiden. Fx sælges der et Harry Potter univers, og der kan tilføres elektronik, så man kan skabe robotter, animation osv. Gitte er begejstret for udstillingen, men det trækker lidt ned, at høretelefonerne hænger for højt.

Tak for gode input

På vej ud mødes vi med Vinnie Kuld Jensen, der er ansvarlig for Diversitet & Inklusion i LEGO House, som tog imod os tidligere på dagen. Ifølge hende har alle ansatte fået undervisning fx vedr. Solsikkesnoren og mennesker med handicap generelt, så alle kan føle sig velkomne.

Gitte R.R. Nielsen fortæller hende som lovet om vores oplevelser med stejle ramper osv. Vinnie Kuld Jensen er meget glad for de gode input til ændringer. ”Det med fx bordene, det vidste vi ik ke,” siger hun og vil gerne bringe Gittes ideer videre i huset. Vel ude igen konkluderer Gitte R.R. Nielsen: ”Jeg er overbevist om, at mange børn med bevægelseshandicap vil kunne få noget ud af et besøg. Her er tænkt på rigtig meget.

Det er let at bruge maskinerne med sit armbånd.

Selve bygningen ligner klodser.

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Mouse-pointer Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 2. maj - 23. juni 2024

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSHAVN – SÆBY

Torsdag d. 16. og 30. maj: Bankospil. Alle bankospil er kl. 19.00 på Dagcenteret Ingeborg

Tirsdag d. 28. maj: Sidste svømmedag før sommerferie.

Lørdag d. 1. juni: Udflugt, program tilgår.

KORSØR – SKÆLSKØR

Mandag d. 27. maj, kl. 17.30-21.30: Medlemsaften i Tjæreby Forsamlingshus.

Menu: Kogt hamburgerryg/skinke med flødekartofler og blandet salat. Senere kaffe/te med bradepandekage eller kringle. Drikkevarer kan købes. Vi får besøg af ”Den Rullende Butik” v/Jane Bruun Knappe, hvor du kan købe tøj og tilbehør. Der bliver også et modeshow med kendte mannequiner. Mod betaling får du mulighed for at deltage i lotteri med kontante præmier. Pris kr 160 for menuen samt kaffe og kage. Ved transport skal du beregne yderligere 60 kr.

Tilmelding nødvendig og senest d. 17. maj til Irene Christiansen på tlf. 20 96 27 69.

MIDTVEST

Tirsdag d. 7. maj, kl. 18.30-21.30: Hyggeaften med spil og kaffe med kage. Vi mødes på Teglvænget 107. Pris 30 kr. Sidste tilmelding er d. 3. maj til enten Helle på tlf. 40 75 70 31 eller Kæth på tlf. 23 48 72 02.

Torsdage d. 16. maj og d. 20.juni, kl. 18.30-21.00: Bankoaften på Teglvænget 107D, Herning. Tag gerne en ven med. Pris pr. plade 12 kr. inkl. Kaffe med brød.

Søndag d. 26.maj kl. 13.00-17.00: Bagedag på Teglvænget 107D. Vi bager brød/kage og hygger os med kaffe, og hvis der er tid, tager vi et spil. Noget får vi måske med hjem, eller bruger til et andet arrangement. Pris 30 kr. Sidste tilmelding er d. 21. maj til Helle tlf. 40 75 70 31.

Lørdag d. 8. juni: Tur til Jesperhus Blomsterpark. Brøchner kommer kl. 9, og vi kører senest 9.30. Vi kommer retur til By-

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

toften 73, cirka kl. 18.30. Frokost er for egen regning. Prisen er 200 kr. for medlemmer og 100 kr. for hjælper/ledsager. Sidste tilmelding er d. 31. maj til Helle tlf. 40 75 70 31 eller Kæth tlf. 23 48 72 02.

Onsdag d. 26. juni, kl. 13.00-17.00: Bagedag på Teglvænget. Vi bager brød/kage og hygger os med kaffe. Hvis der er tid, tager vi et spil. Noget får vi måske med hjem, eller bruger til et andet arrangement. Pris 30 kr. Sidste tilmelding d. 21. juni til Helle tlf. 40 75 70 31.

Lørdag d. 29. juni: Sommerfest på Østergaards Hotel. Vi mødes til spisning kl. 17.00, hvor Marinus Pedersen spiller hyggemusik – senere spiller han op til dans. Aftenen slutter kl. 23.00. Prisen er kr. 400 for medlemmer og kr. 200 for hjælper/ledsager. Sidste tilmelding er 15. juni til Helle tlf. 40 75 70 31 eller Kæth tlf. 23 48 72 02.

ODENSE

Onsdag d. 29. maj, kl. 19.00: Spilleaften på Tarup Gl. Præstegård. Vi har nogle spil med, men hvis du har et spil, du gerne vil spille, må du gerne tage det med. Der er mulighed for at købe sodavand/øl til 10 kr., mens kaffe og te er gratis. Tilmelding (50 31 06 00) vil være dejligt, men er ikke nødvendigt. Man kan bare møde op.

ODSHERRED

Lørdag d. 1. juni, kl. 12.00-17.00: Kunstmuseum Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj. Vi mødes ved indgangen kl. 12, og spiser frokost 12.15. Pris: Vi betaler entré, og der er gratis entré for ledsagere ved visning af DHs ledsagekort. Ansøgningsskema til ledsageordningen på https://handicap.dk/brugerservice/ledsagekort . Tag selv en hjælper med, hvis du har brug for hjælp. Hjælpere for medlemmer af DHF Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Lejre og Roskilde deltager gratis. OBS Kørsel, fortæring og drikkevarer er for egen regning! Tilmelding senest 14. maj til: Lena: lena.nielsen@ofori.dk / 59 65 95 86, eller Susy: susysiv@mail.dk / 28 70 99 03

SKAGEN

Mandage d. 6. og 13.maj: Mandagsklub fra 14.00-16.30.

Torsdag d. 16.maj: Bankospil fra19.00-22.00.

Lørdag d. 25. maj, kl. 18-22: Sommerafslutning med spisning. 3-retters menu, kaffe og småkager, underholdning. Pris 80 kr. Pris for ikke-medlemmer er 150 kr.

Søndag d. 16. juni: Sommerudflugt. Pris 250 kr. (Hvis der er plads, er prisen for ikke-medlemmer 500 kr.) Hvis det er noget med spisning, så husk tilmelding 5 dage før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54

STEVNS-FAXE-KØGE

Søndag d. 26. maj, kl. 8.00-18.00: Bustur til Odense. Vi skal se H.C. Andersens nye museum og Tidens Samling. Vi serverer bolle med ost og kaffe på vej til Fyn. Vi finder et sted at spise frokost, eftermiddagskaffen får vi i bussen hjem. Pris for hele dagen er kr. 300. Ret til ændringer forbeholdes, da vi skal være sikre på at kunne komme ind. Bindende tilmelding til Inge-Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller mail: ilpibstevns@gmail.com

REJSER

Bornholm 5. august - 9. august 2024

Busrejse til Bornholm v/ Korsør-Skælskør afdelingen. Vi

skal bo på Hotel Balka Strand, Nexø – fem dage med halvpension. Pris kr. 5725 (ved minimum 35 personer), inkl. udflugter, men minus eventuelle entrébilletter og afbestillingsforsikring. Tillæg for enkeltværelse kr. 499.

Rejsen foregår med liftbus i samarbejde med Vikingbus Rejser, Slagelse. Begrænset antal kørestolsbrugere kan deltage. Der vil være fælles hjælpere med. Er du interesseret i at høre mere, eller ønsker du at få tilsendt et program, så kontakt snarest og senest 15.maj 2024 Kirsten Rønhoff Hansen på tlf. 58 19 60 79, eller på e-mail: k.r.hansen@mail.dk

ONLINE

TEMAMØDER V/KURSUSUDVALGET

Kære medlem: Forbundets kursusudvalg afholder i 2024 online temamøder på følgende datoer: Torsdag d. 6. juni, onsdag d. 4. september, torsdag d. 10. oktober og tirsdag d. 5. november. Tid: 19.00-20.30. Vi sender invitationer med link til alle medlemmer, som forbundet har e-mailadresser på, og møderne annonceres også løbende på hjemmesiden, og i ugenyhederne via e-mail. Alle medlemmer er velkomne, og der kræves ingen tilmelding.

For yderligere information, kontakt Gitte R. Reckendorff Nielsen på tlf. 40 37 21 90 eller e-mail: gitterrnielsen@hotmail.com

Vind billetter til

København Danser i Østre Gasværk og i Operaen

København Danser er navnet på Danmarks store dansefestival, som vil give danskerne mulighed for at opleve dans og ballet på allerhøjeste internationale niveau. Festivalen har doneret billetter til Dansk Handicap Forbund, som tre heldige læsere kan vinde

1.præmie

Vind to billetter til PEEPING TOM –TRIPTYCH. Østre Gasværk 23.­25. maj 2024

Peeping Tom, bruges om en person, der nyder at overvære en seksuel handling eller et nøgent menneske. Det belgiske dansekompagni Peeping Tom er bevidste om, at dans som kunstart altid har haft har en erotisk

dragning. Og dansernes kostumer har udviklet sig mod det mere nøgne og ægte i æstetikkens navn. Men hvis man fjerner æstetikken, er der så en lurende voyeur gemt i ethvert dansepublikum?

Duoen Gabriela Carizzo og Franck Chartier inviterer i Triptych publikum ind på et krydstogtskib, hvor surrealismen og magien hersker, og publikum bliver en del af et ustabilt univers.

TRIPTYCH består af tre korte værker, The Missing Door, The Lost Room og The Hidden Floor, der gør de lukkede rum til en overlevelseskamp med publikum som vidne – eller som voyeur. Trilogien har haft sin sejrsgang verden rundt blandt andet på Pariseroperaen. Læs mere: https://kbhdanser.dk/ triptych/

2. præmie

Vind to billetter til Sharon Eyal – Into the Hairy. Østre Gasværk 30. maj­1.juni 2024

Glæd dig til danseforestillingen “Into The Hairy", hvor Gai Behars elektroniske univers møder bevægelsessproget GAGA i Sharon Eyals trance-dans. Sharon Eyal startede som danser i Batsheva Dance Company, hvor hun senere blev huskoreograf og koreograferede 16 nye værker til kompagniet. I 2009 begyndte invitationerne at rulle ind fra fx Staatsoper Berlin og Pariseroperaen. I 2022 skabte hun sit eget kompagni L-E-V, som besøger Østre Gasværk Teater med sit nyeste værk “Into The Hairy". Forestillingen er et intenst trancerave skabt i samarbejde med Gai Behar, som gennem årene har stået bag en masse undergrundskunst og elektroniske events i nattelivet og med nykomponeret musik af Storbritanniens elektroniske stjerneskud KORELESS. Læs mere: https://kbhdanser. dk/into-the-hairy/

For at deltage i konkurrencen skal du besvare et quizspørgsmål

København Danser er en festival, men for hvad?

1. Motorsport

2. Moderne international dans

3. Landbrug

3. præmie

Vind to billetter til Hammer i Operaen i København 12.­13. juni 2024

Sidste år skabte Sveriges stjernekoreograf Alexander Ekman, sammen med den danske modeskaber Henrik Vibskov, forestillingen HAMMER til GöteborgsOperans Danskompani, der spejler samtiden med humor og fantasi, og som blev det største hit nogensinde for kompagniet.

I HAMMER deler et harmonisk samfund en altruistisk livsstil inspireret af

Konkurrencebetingelser

Vinderne findes ved ordinær lodtrækning. Vinderne får direkte besked, og billetterne sendes til vinderne på e-mail af København Danser. Du skal i svaret skrive dit fulde navn, tlf. nummer, adresse og e-mail og om du har brug for en kørestolsbrugerplads.

hippietiden. De løber, leger, synger og nyder livet sammen. Men langsomt går samfundet frem mod den moderne tidsalder. Gruppens adfærd bliver mere egoistisk og individualistisk. I anden akt møder vi en gruppe selvbevidste mennesker i ensomme bobler. Til sidst, ude af stand til at klare alle de falske forudsætninger, tvinges de til at opgive deres billedbevidste facader og vende tilbage til en altruistisk tilværelse. Læs mere på https://kbhdanser.dk/ hammer/

Et krydstogt bliver til et mareridt.

Send svaret senest den 13. maj kl. 12.00 til redaktør Bente Rødsgaard e-mail bente@danskhandicapforbund.dk. Ved at deltage i konkurrencen giver du samtykke til, at København Danser får dit navn, telefonnummer, adresse og e-mailadresse, hvis du vinder.

Hammer spilles i Operaen.

Hammer har kostumer af Henrik Vibskov.

JERES DRØM - VORES MÅL

Friluftsliv for alle

Outdoor Connection tilbyder friluftsliv på en jordnær og afslappet måde for alle, uanset funktionsnedsættelse.

Det er den gode oplevelese, der står i centrum af aktiviteterne. Det er vigtigt for os, at I bliver set og føler jer trygge og godt tilpas. Med kompetetent vejledning og instruktion vil I få det bedste ud af en tur i naturen.

Vi trækker på 20 års erfaring inden for friluftsaktiviteter for mennesker med særlige behov. Vi holder til i Midtjylland men kommer gerne forbi jer og laver aktiviteter på en lokation efter jeres ønsker.

Giv os et kald på 61 67 62 23 eller skriv til info@outdoor-connection dk VI GØR DET MULIGT

Scan QR koden og læs mere om os på vores hjemmeside www.outdoor-connection.dk

Digitale frivillige –hjælp til selvhjælp

Danmark ønsker, at alle borgere skal være digitale. Det giver udfordringer for mange og dermed også medlemmer af Dansk Handicap Forbund (DHF). Derfor er der brug for både viden og hjælp fra frivillige

Digitalisering

skaber både glæder og vanskeligheder.

Danmark har en ambition om, at vi skal være det digitalt førende land i verden. Det er ambitiøst, når vi ved, at 20-25 % af befolkningen føler sig digitalt udfordret. I Dansk Handicap Forbund (DHF) mener vi, at mennesker med fysisk handicap skal være lige så digitale som alle andre, eller måske mere digitale, fordi vi tror, at der kommer nye muligheder for frihed og uafhængighed med den digitale udvikling, derfor skal vi medvirke til, at mennesker med fysisk handicap er med på det digitale vogntog.

Digitale begrænsninger

Medlemmerne har med stor sandsynlighed de samme digitale udfordringer, som befolkningen som helhed. Vi er ikke alle vokset op og ind i det digitale univers, og vi har ikke alle sammen den nyeste computer, MacBook, iPad eller smartphone. Vi har ikke råd til at investere i det nyeste digitale udstyr, når vores indtægt er førtidspension eller folkepension. Vi er også utrygge ved og fremmedgjorte i forhold til de

digitale betalingsløsninger m.v. Bortset fra vores generelt dårligere økonomi, så ligner vi nok resten af befolkningen, rent digitalt.

DHF har dog mange medlemmer, som derudover er digitalt udfordret som konsekvens af deres fysiske nedsatte funktionsevne, fx manglende funktioner i arme eller hænder, og nogle har yderligere fx hjerneskade eller nedsat syn eller hørelse. Nogle tilhører de 20-25 %, mens andre sagtens kan være digitalt modne, men alligevel digitalt ekskluderet, fordi der mangler hjælpeprogrammer, hjælpemidler eller viden om særlige løsninger.

Frivillighed er en kending i forbundet

Frivillighedens DNA har altid stået centralt i forbundet, hvor medlemmerne, deres pårørende, deres bekendte og mange andre frivillige har båret forbundet siden etableringen i 1925. De frivillige har hjulpet med dans, banko, musik og meget mere. Derfor tror vi også på, at vi kan hjælpe medlemmerne til at blive mere digitale ved hjælp af frivillige til at stå for digital hjælp. Vi tror også på, at også de mest fysisk udfordrede kan spille en aktiv rolle, fordi deres digitale kompetencer og hjælp ikke afhænger af “store muskler”.

Vi har fået midler til et projekt

Så da Digitaliseringsstyrelsen annoncerede økonomisk støtte til at udbrede frivilligheden til gavn for den digitale dagsorden, så var der ingen tvivl i Dansk Handicap Forbund om at søge økonomi til at forsøge at skabe en ny dimension i det frivillige arbejde i forbundet. Og vi fik en pæn pose penge til formålet.

Målet med projektet er at hjælpe medlemmerne med almindelige digitale udfordringer, gerne ved at samle medlemmerne et par gange i hver region over de næste to år. Vi vil også gerne hjælpe dem, der er særligt digitalt udfordret som følge af deres fysiske handicap. Det kan være ved at formidle programmer til talegenkendelse, øjenstyring eller særlige hjælpemidler, fx en tilpasset mus.

Det skal være muligt med jævne mellemrum at afholde landsdækkende digitale møder med fokus på særlige udfordringer og særlige løsninger. Den helt store succes vil være, hvis det bliver muligt at få konceptet med digitale frivillige til at køre efter projektets udløb i december 2025.

Hvilke problemer har du med digitalisering?

Hvordan projektet konkret kommer til at forløbe, det bliver afgjort af de resultater og den viden, der kommer via nogle interview med 15-20 medlemmer om deres digitale virkelighed. Hvad er det for nogle generelle problemer, medlemmerne oplever i deres dagligdag? Hvad er det for nogle særlige hjælpeprogrammer og hjælpemidler, medlemmerne efterspørger? På hvilken måde kan frivillige i DHF supplere den hjælp, som man kan få i dag, fx fra et kommunikationscenter?

Vil du være frivillig og hjælpe andre medlemmer?

Hvis du har lyst til at bidrage med dine erfaringer eller udfordringer eller være en af de digitale frivillige, så skriv til mig på: stig@ danskhandicapforbund.dk.

også på Fyn

Vores konsulenter sidder selv i kørestol Det kendetegner for os en rigtig ekspert Mød tre af dem her:

Jes Klein

Konsulent med mere end 30 års erfaring Faldt ned fra et træ som 23årig, da han plukkede kogler

Hans Peter Østergaard

Indehaver af Kørestolseksperten

Kravlede som 16-årig op i en lygtepæl og faldt ned og brækkede ryggen

Kørestolseksperten ApS

Nikolaj Rasmussen

Vores yngste, men ikke desto mindre også erfarne konsulent Kørte som 18årig galt i bil og blev lam

Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve - Hvidkærvej 39, Odense

Tlf : 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten dk www.koerestolseksperten.dk

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

-www.danskhandicapforbund.dk

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

☐ Polionetværket

Dato og underskrift

Navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail:

Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

Forskning og viden

Legatstøtte Kurser og aktiviteter

Følg os

Kom til stemningsfuld festival på IBOS i Hellerup! Tag dine venner eller dit aktivitets- og botilbud med. Det er gratis, men husk at tilmelde dig. Besøg www.ibos.dk for program, mere info og tilmelding. Vi ses til festen!

kl. 11 - 17 13. juni 2024

Hjemme hos Lise Kay (th) er der en dejlig lukket gårdhave, som bare venter på forårets komme, og som de begge lod sig lokke ud i af Handicap NYT

Polionetværket

– en ny interessegruppe i Dansk Handicap Forbund

Handicap NYT har talt med to fra Polionetværket, som fortæller om at leve med polio, og om den nye gruppe i Dansk Handicap Forbund

Lise Kay og Rut Bauer Eiersted var små piger, da de i lighed med 7000 andre fik polio ved polioepidemien i 1952. Over 300 døde og 3000 oplevede lammelser. Sygdommen ramte i høj grad børn, som blev indlagt på hospitaler i lange perioder. Børnene fik få besøg, fordi personalet mente, at børnene græd alt for meget, når forældrene gik. Mange med polio kan fortælle barske historier om de daværende forhold for børnepatienter.

Børn fik en ”poliosjæl”

Rut Bauer Eiersted var kun to år, da hun fik polio i vuggestuen og var indlagt i otte måneder, så selv om hun ikke kan huske det, så har det sat sig i hende. Flertallet, der fik polio

dengang, er over 70 år i dag, mange er døde, men de fælles oplevelser ligger i dem, og de taler indbyrdes om, at de på grund af de blandede oplevelser med hospitalerne har en ”poliosjæl”.

Lise Kay fortæller: ”Den australske polioforenings motto er: ”We are still here,” og det er et godt citat. ”Vi er her stadig,” og vi har på forskellig vis kæmpet, siden vi var børn. Vi blev hurtigt vant til, at der ikke var ”nogen kære mor” på hospitalerne. Vi måtte klare os selv, derfor sidder der noget i os alle. Det har filminstruktøren Niels Frandsen bearbejdet i sine to film, senest i ”Epidemiens ekko” fra 2020. Men også i ”Epidemien: Jeg husker ikke noget, men jeg glemmer det aldrig” fra 2001. Begge film kan ses på Filmstriben.dk,” siger Lise Kay.

Polio blev udryddet på grund af en effektiv vaccine, som blev tilbudt i Danmark fra 1955. Lise Kay og Rut Bauer Eiersted var ikke særlig hårdt ramte, men de havde begge problemer med det ene ben, men ellers klarede de sig fint. Lise Kay blev læge og Rut Bauer Eiersted blev gymnasielærer og konsulent, og sammen med deres ægtemænd har de været på fx cykelferier, bjergferier og vinterferier på ski.

Postpolio

Nu er de begge pensionister, og Handicap Nyt møder dem hjemme hos Lise Kay i Værløse nord for København i et lyst rækkehus med en lukket gårdhave. De står bag Polionetværket, som er en ny interessegruppe i Dansk Handicap Forbund.

Som nævnt klarede de sig begge fint, men omkring år 2007 begyndte de at opleve vanskeligheder med polioen igen. Det var de ikke ene om, da mange, der havde haft polio som børn, fik postpolio. I starten blev poliopatienternes helbredsproblemer slået hen af lægerne ud fra devisen om, at når man bliver ældre, kommer der diverse skavanker, men det de oplevede var noget helt andet.

Rut Bauer Eiersted fortæller: ”Jeg kom hjem fra en cykelferie ved Donau i 2011, og mine ben føltes virkelig overanstrengte. Min læge mente dog, at det var mere end blot anstrengelse, og så kom jeg til behandling i Rødovre hos Landsforeningen af Polio-Trafik-og Ulykkesskadede (PTU), som det hed dengang. Jeg fik konstateret postpolio, og det var virkelig voldsomt. Før i tiden løb jeg op og ned ad trapperne derhjemme; nu bruger jeg en stolelift”.

Lise Kay nikker, hun fik også postpolio, som kan give mange forskellige udslag lige fra lammelser til åndedrætsbesvær og kropssmerter. ”Jeg oplever ind i mellem en overvældende træthed. Jeg er faldet i søvn til en 50 årsfødselsdag, hvor jeg sad ved siden af personen, der havde fødselsdag. Det er meget mere end almindelig træthed, så når andre oppe i årene siger, at de også er trætte ind i mellem, så er det her helt anderledes. I 2010 blev postpolio accepteret som en diagnose, efter at de mange, der havde haft polio, henvendte sig til læger og hospitaler med deres symptomer, ca. 60 pct., der havde polio har senere fået postpolio. Der er ingen behandling, der kan gøre en rask, men man kan træne og benytte varmtvandsbassin og på den måde holde sig i gang,” siger Lise Kay, som også har været overlæge på specialhospitalet tilknyttet PTU.

Polio er så godt som udryddet i vores del af verden, og i mange andre lande, så der forskes ikke særlig meget i polio. Der har været enkelte forsøg med gamma-globulin medicin, de var også i gang i Danmark, men så kom coronaen, og det endelige resultat afventes.

Træning ophørte med få måneders varsel

Lise Kay og Rut Bauer Eiersted havde begge to meget glæde af at komme til træning hos PTU med læger og fysioterapeuter, der vidste noget om poliokroppe. Så stor var deres forbløffelse, da nye visitationsregler til specialhospitalet blev en realitet, og sammen med mange andre overgik de til selv at skulle finde træningsmuligheder i deres kommuner, da en stor del af hospitalets virke skulle målrettes til tre måneders rehabiliteringsforløb for personer, som havde fået et handicap på grund af en ulykke eller sygdom.

Lise Kay og Rut Bauer Eiersted er meget glad for det nye samarbejde med Dansk Handicap Forbund.

En effektiv vaccine har hjulpet, så polio er så godt som udryddet i alle lande.

Den

Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

Dagbladet Politiken behandlede denne ændring i flere artikler i marts 2023, og her kom det frem, at det berørte 155 polioramte, og at mange poliopatienter oplevede det som et kæmpe svigt. Nogle havde trænet der, siden de var unge, og de havde forestillet sig at kunne blive ved med træne på specialhospitalet; velvidende at gruppen af polioramte over de næste årtier vil forsvinde, men de troede, at de var sikret livet ud.

Mange polioramte startede derfor jagten på egnet træningssted og tog på besøg i svømmehaller med varmtvandsbassiner, men ifølge Rut Bauer Eiersted er det ikke let at finde noget, der kan matche det, de kendte. ”Mange steder er der trapper, man skal hejses ned i vandet med lift, og der er ikke ordentlige bade- og omklædningsfaciliteter. Pengene til vederlagsfri fysioterapi er også få i samfundet, så for mange er der kun dyre løsninger tilbage. Mange med små midler må fravælge træning. Og i fitnesscentre ved man ikke noget om polio”.

Poliohistorien og poliocafeer

Lise Kay og Rut Bauer Eiersted har dog ikke i sinde at lade sig slå ud. For en ting er vanskelighederne som patientgruppe, en anden ting er, at poliohistorien ikke må gå i glemmebogen. Derfor har de begge været med til at danne et netværk med erfaringsudveksling, da det sociale er meget vigtigt for dem. Det sker nu i Dansk Handicap Forbund.

”Vi har været meget glade for, at Dansk Handicap Forbund har været så åbne over for os, og mange med polio var i forvejen medlemmer. Det at starte en forening selv er et alt for stort arbejde i vores alder, så er det bedre at være en del af noget, som allerede er en forening,” siger Lise Kay.

Polionetværket afholder arrangementer, de såkaldte Poliocafeer og har oprettet deres egen Facebookgruppe ved navn ”Polio-Netværket for poliooverlevere, pårørende og fagpersoner”. De håber, at mange i Dansk Handicap Forbund vil møde op til arrangementerne. Interessen går også den anden vej. Rut Bauer Eiersted vil fx gerne høre og lære mere om tilgængelighed, et emne der interesserer hende mere og mere i takt med, at hun ikke længere kan gå på trapper - og nu også bruger elkørestol og elscooter.

Solsikkekoret. Måske noget for dig?

Mens Handicap NYT gør klar til at forlade de to ildsjæle, så fortæller Lise Kay, at hun også er aktiv i Solsikkekoret, som gerne vil gerne have flere medlemmer. Man behøver ikke at kunne synge, men bare at have lyst til at lære det. ”Koret består for størstedelen af polio- og ulykkesramte, og vi har verdens sødeste korleder. Vi har et bredt repertoire og synger hver mandag kl. 14.00-16.00 i Lindevangkirken, Hattesens Allé 12, 2000 Frederiksberg. Alle interesserede er meget velkomne til bare at møde op og prøve at deltage. Man kan også kontakte mig, tlf. 40 30 78 24,” siger Lise Kay.

Og med denne slutreplik på blokken går turen hjemad.

Skolebørn på Munkebjergskolen på Fyn er parat til at få et stik. Fotoet er fra 1955, hvor poliovaccinen blev tilbudt børn og unge i hele landet.

Fakta om polio

ұ Polio skyldes en virus som kan ødelægge nerver i rygmarven og enkelte steder i hjernen.

ұ Lammelser er den mest kendte følge af polio, men polio kan også give en lang række andre symptomer.

ұ Postpolio er en tilstand, som rammer over halvdelen af dem, som fik polio.

ұ Postpolio er en langsomt fremadskridende tilstand, hvor de polioramte igen taber nerveceller og dermed igen mister kræfter.

ұ Postpolio kan blandt andet medføre overvældende træthed, kuldefølsomhed, søvnproblemer, lægkramper, tale og synkeproblemer.

ұ Poliovaccinen blev opfundet i 1955 og gennemført i den vestlige verden i årene efter.

ұ Der er i dag cirka 5000 danskere, der fortsat lever med følgerne efter polio.

ұ På verdensplan forekommer polio nu kun sporadisk og hovedsagelig i Afghanistan og Pakistan.

Lise Kay

CAMERA ARKIVFOTO: FYNS STIFTSTIDENDES PRESSEFOTOSAMLING, ODENSE STADSARKIV.

Handicap Nyt kontakter medlemmerne

Et nyt tiltag er, at redaktionen ringer til et eller flere medlemmer i en region for at få fortalt, hvorfor de er med i Dansk Handicap Forbund. Medlemmerne bliver tilfældigt valgt i medlemssystemet

Denne gang har vi kontaktet medlemmer i Region

Midtjylland og Arne Møller Nielsen fra Skive vil gerne fortælle, hvorfor han er med i forbundet.

”Det er jeg for at støtte forbundet. Jeg har haft en sag om en elscooter i Skive Kommune, hvor jeg ville klage over afgørelsen. Det fik jeg hjælp til af Dansk Handicap Forbund, dog uden at det gjorde en forskel. Skive Kommune er svær at have med at gøre, synes jeg. Hvis man skal have ortopædiske sko, så skal man søge lang tid i forvejen,” siger han.

Arne Møller Nielsen og hans kone skal snart flytte, og derfor skal han have en ny urinal, som han bruger om natten. Den, som han har, kan de ikke tage med, så nu skal han søge om en ny, og det gruer han lidt for, hvordan skal gå. Handicap NYT opfordrede ægteparret til at søge rådgivning i forbundet, og det råd blev vel modtaget.

Han deltager ikke i arrangementer i forbundet, men han læser Handicap NYT, men kun det positive, da han ikke orker at læse om elendigheder og problemer, for dem er der ifølge ham mange af overalt.

Hjælp til selvhjælp

Den næste vi kontakter er Lone Eriksen, som bor i Brabrand ved Aarhus. Hun fortæller, at hun meldte sig ind i 2017.

”Jeg fik en rygmarvsskade på grund af en fejloperation. Hospitalet var ikke til nogen større nytte, når det gjaldt informationer om at leve med en rygmarvsskade. De ville hjælpe

med en psykolog, og det havde jeg ikke brug for. Det, jeg gerne ville, var at finde ud af, hvordan jeg skulle leve med min rygmarvskade. Det var de ikke gode til at informere om. Derfor meldte jeg mig ind i RYK og dermed også Dansk Handicap Forbund,” siger hun.

Lone Eriksen synes, hun har fået meget hjælp og tips til, hvordan man lever med en rygmarvsskade hos RYK til fx arrangementer om tarmfunktion, kost og ernæring. Det er hun meget glad for.

”Jeg synes, det er skræmmende, at man selv skal finde ud af alting, oven i at man er hårdt ramt af sin skade. Jeg har læst om tarmhjælpemidler i RYK bladet og i Handicap NYT, og jeg tog artiklerne med til VCR i Viborg, blot for at få at vide, at det kendte de ikke noget til. Det er rart at være til arrangementer i RYK. Vi er på samme banehalvdel, og vi kan frit tale om vanskeligheder. Jeg havde et slidt hjælpemiddel til tarmskylning, og så sagde en fra RYK, at det skal skiftes en gang om måneden. Jeg tror, at jeg på det tidspunkt havde haft det i et år! Sådanne erfaringssamtaler er gode, og det kan man gå videre med,” konstaterer hun.

Lone Eriksen læser både RYK Magasin og Handicap NYT, men bruger ellers ikke forbundets tilbud om fx afdelingsrejser, men møder gerne op i RYK for at få ny viden og træffe andre med rygmarvsskade.

Lone Eriksen.

Motorcykelværksted i RØDOVRE

Damhus Boulevard 55 • 2610 RØDOVRE

Tlf.: 36 72 49 67 bmw-service-jan-neumann.business.site

Åbningstider:

Lyngager 8 • 2605 Brøndby Tlf. 44 53 17 27

Sofielundsvej 62 2600 Glostrup Tlf. 4345 0558 firma@aagejorgensen.dk www.aagejorgensen.dk

Service- og festudlejning til ethvert arrangement

Præstefælledvej 16, kld • 2770 Kastrup Telefon: 21 48 38 89

E-mail: bestilling@amagerserviceudlejning.dk www.amagerserviceudlejning.dk

Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 christian@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk

Fordomme i Bolivia

Diskrimination, udelukkelse og mobning er hverdagskost for mennesker med handicap i Bolivia

F”For mig er ordet handicap et synonym for kamp, for tålmodighed og udholdenhed. Vi kæmper mod alle de fordomme, der findes, og det er ikke let. Måske lykkes det en dag”.

Sådan fortæller Ariel Camacho, der er fra Cochabamba i Bolivia og har et fysisk handicap. Vi møder ham, da Amfora Film og Dansk Handicap Forbund (DHF) i maj 2023 laver optagelser til en kortfilm om fordomme. Seks personer med forskellige handicap fra Bolivia medvirker i filmen. De har alle mødt fordomme og diskrimination, der har gjort livet svært. Men det har ikke fået dem til at give op: de kæmper for at skabe forandring og muligheder, både på det personlige plan og som aktive i nogle af de handicaporganisationer, som DHF samarbejder med.

Jeg ville gerne være noget i livet

Solen bager fra en skyfri himmel, og bag Dansk Handicap Forbunds lokale kontor i Cochabamba er pergolaerne fyldt med krukker med blomster. Men den livshistorie, Betty Cayo Segovia kan fortælle, er dyster. Den unge kvinde har et synshandicap, og der blev intet gjort for at inkludere hende i skolen. ”Jeg talte flere gange med lærerne og med ledelsen, om de ikke kunne skrive bogstaverne større på tavlen, om jeg ikke kunne sidde forrest. Men det skete ikke”. Hun blev mobbet af klassekammeraterne, der sagde grimme ting til hende og gemte hendes ting og briller. ” Det er jo ikke noget, der burde kunne foregå i klassen,” påpeger hun. Betty tjener i dag penge ved at lave desserter, som hun sælger på gaden. Men egentlig ville hun gerne have taget en uddannelse: ” Jeg

Betty Cayo Segovia, blindeorganisation Cochabamba.

Ruth Trujillo drømmer om, at alle børn lærer at være solidariske med mennesker med handicap. Her er hun i sammen med sin bror og sin søsters børn.

Ariel Camacho, organisation fysisk handicap Cochabamba.

José Miguel Gonzales, organisation psykisk handicap Cochabamba.

drømte om at være noget i livet, fx lærer eller læge. Men med det handicap jeg har, kunne det ikke lade sig gøre. For i skolen lod lærerne det her ske”.

Betty oplever, at mange har fordomme om, at mennesker med handicap ikke kan opnå noget: ”Folk tror, at blinde ikke kan lave dagligdags ting som at lave mad eller vaske sig. De ser på os, som om vi er en byrde for samfundet.” Selv om hun har mødt modgang, har hun ikke mistet viljen til at kæmpe for forandring: ”Jeg tænker, at mennesker med handicap kan opnå meget mere. Der er ikke noget, der er umuligt, selv om du ikke kan se eller gå. Så må du selv være stærk og øve dig, og gå ud og gøre det, du skal gøre.”

Ja, vi kan danse

Ariel arbejder som receptionist på et kommunalt kontor. Han sidder i kørestol og møder tit fordomme om, hvad man kan med et fysisk handicap. Han fortæller en historie om en kollega, der meget forundret fortæller om en person i kørestol, der dansede. Han fortsætter: ”Ja, svarede jeg, vi kan danse. Vi kan synge, vi kan have seksuelle relationer. Vi kan gøre alting. Hun så på mig, som om jeg lavede grin med hende og sagde: Jeg tror ikke på dig, hvordan kan det være normalt?”

Hvor Ariel og Betty møder fordomme om, hvad man kan som menneske med handicap, så møder José Miguel Gonzales, der har et psykisk handicap, en anden fordom. Mange tror nemlig, at mennesker med psykisk handicap er farlige: ”Det gælder om ikke at tale for meget om handicap, for det er kompliceret på grund af stigmatiseringen. Der er så mange Hollywoodfilm, der siger, at vi er voldelige og skøre,” siger han. Han oplever også, at nogle religiøse mennesker mener, at hans handicap skyldes, at han er blevet besat af en dæmon.

Du kan gøre rent

Hvor Cochabamba er en større by omkranset af Andesbjergene, er Riberalta en lille varm og fugtig by tæt på Brasilien og Amazonas. I Riberalta møder vi Guillermo Parada, Alejandra Trujillo Ribera og Ruth Trujillo. Guillermo er døv, og selv om han har taget en uddannelse, har han mødt mange fordomme på arbejdsmarkedet. Han fortæller, at han engang søgte et job på et hospital. Han var fagligt kvalificeret til jobbet, og hans CV passede til den pro-

fil, de søgte. Men de var ikke interesserede, da de fandt ud af, at han var døv. I stedet sagde de, at han kunne få et job med at gøre rent. Guillermo er leder af en døveorganisation, og hans drøm er, at han kan komme til at arbejde som rådgiver på nationalt plan for en stor organisation for at kæmpe for bedre vilkår for mennesker med handicap.

De holder mig udenfor på arbejdet

Alejandra tager imod i sit hjem, som hun deler med sin mor, søn og sine søskende med familier. De har hver deres afdeling, der vender ud mod den fælles overdækkede gård, der fungerer som opholdsstue. Alejandra er skilt. Hendes mand kunne ikke acceptere, at hun fik et fysisk handicap. Han var flov over hende og udsatte hende for vold.

Ligesom Guillermo oplever hun fordomme på arbejdsmarkedet. I hendes tilfælde er det kollegerne, der på grund af deres fordomme diskriminerer hende

Guillermo Parada, døveorganisation Riberalta.

Ruth Trujillo, organisation fysisk handicap, Riberalta.

Alejandra Trujillo Ribera, organisation fysisk handicap Riberalta.

Præstefælledvej 12 2770 K astrup

Tlf. 32 52 84 43 www.hje.nu

H. C. Andersens Boulevard 42 1553 København V T lf.: 33 15 16 13 • www.lbv.dk HJE Ventilation

Body SDS krops-behandling

Brøndby Strand Kontakt: WISEBODY.dk

Tlf. 31 22 02 79

Pas godt på dig selv – og din krop

Høvedstensvej 29 2650 Hvidovre

Tlf.: 38 33 11 96

info@holmgreen-vvs.dk www.holmgreen-vvs.dk

og holder hende udenfor arbejdsopgaver: ” Jeg er ikke sekretær, men har et arbejde, hvor jeg også skal ud forskellige steder. Men kollegerne synes, jeg skal blive på kontoret.” Hun bliver også udelukket fra beslutninger. Hun oplever det som om, at kollegerne tænker, at når man sidder i kørestol, så fungerer hjernen heller ikke.

Alejandra drømmer om at blive mødt som enhver anden person. Med respekt og høflighed. Og at hun kan få lov til bare at være til stede ligesom alle andre, uden altid at være centrum for opmærksomhed. Hendes liv har været svært, og hun oplever en adskillelse mellem mennesker med og uden handicap. Hun tror alligevel, at det er muligt at skabe forandring: ” Vi kan forandre verden, så personer med handicap kan få et liv fyldt med håb, kammeratskab, forståelse. Et samfund hvor vi alle kan deltage. Hvor vi ikke længere tilhører forskellige verdner”.

Børnene skal lære om handicap

Vi besøger Ruth i hendes søsters hus i udkanten af Riberalta. Her er de røde jordveje hullede og mudrede. Når Ruth skal hertil, tager hun og hendes bror to motorcykeltaxaer, der er den billigste transportform. På den ene sidder Ruth, på den anden hendes bror med hendes kørestol. Søsterens hus er lille og bygget af træ. Mens hendes bror henter frugt fra træerne i haven, følger søsterens børn nysgerrigt med i forberedelserne til filmoptagelse. Ruth drømmer om, at alle børn fra små lærer om handicap, og om hvordan de kan hjælpe og være solidariske. Ligesom Alejandra har Ruth et ønske om at blive behandlet som enhver anden person. Hun oplever at

blive talt til, som en stakkel eller en, der er til besvær. ”Mange tænker, at når man har et handicap, så dur den person ikke mere. Den person betyder ikke noget og er ikke noget værd og skal blive i sit hjem og aldrig mere gå ud. Men sådan er det ikke. At have et handicap er at lære at leve livet på en anden måde - men at blive ved med at leve livet.

På besøg i Bolivia, hvor mennesker med handicap fortæller om

Kortfilm om fordomme

Amfora film og Dansk Handicap Forbund er ved at lægge sidste hånd på en kortfilm om de fordomme, som mennesker med handicap møder. Her deltager de seks personer fra artiklen samt tre personer fra Danmark. Filmen skal bruges til at skabe refleksion og debat om fordomme, både i Danmark og i Bolivia.

Gadeliv i Riberalta ved Amazonas. Her foregår det meste transport på motorcykel.

fordomme.

Rapport: Myter om personlig assistance

Personlig assistance hjælper mennesker med handicap med at leve livet efter deres egne ønsker

European Network on Independent Living (ENIL) har udgivet publikationen ”Myth Buster on Personal Assistance”. Publikationen afkræfter nogle af de mest almindelige myter om personlig assistance.

ENIL er et brugerstyret netværk af mennesker med handicap og har medlemmer i hele Europa. Netværket arbejder med adskillige emner og områder relateret til et selvstændigt liv, hvor personlig assistance altid er i fokus.

Ifølge ENIL er personlig assistance en af grundpillerne i et selvstændigt liv, og et af de vigtigste redskaber, mennesker med handicap har til at bestemme over eget liv.

”Myth Buster”

Publikationen ”Myth Buster on Personal Assistance” er baseret på og inspireret af forfatterens og bidragsydernes egne erfaringer, gennem egen kontakt med mennesker med handicap, deres politiske arbejde og arbejde med beslutningstagere på europæisk, nationalt og lokalt plan.

Publikationen er bygget op omkring otte myter om personlig assistance. Myterne bliver præsenteret, derefter bliver fakta beskrevet og til sidst bliver de suppleret med en række eksempler. I publikationen bliver budskaberne understøttet af billeder af personer med handicap og deres personlige assistent.

Myterne

ұ Den første myte forklarer forskellen mellem en personlig assistent og hjemmepleje.

ұ Den anden myte forklarer, at personlig assistance er for alle mennesker med handicap, ikke kun for personer i kørestol.

ұ Den tredje myte siger, at børn med handicap ikke kan få personlig assistance. Det er forkert.

ұ Den fjerde myte siger, at mennesker med handicap gerne vil have deres forældre som assistent. Det er forkert.

ұ Den femte myte siger, at det er billigere for mennesker med handicap at være på en institution end at have en personlig assistent. Det er forkert.

ұ Den sjette myte siger, at personlige assistenter skal have specielle kompetencer. Det er forkert.

ұ Den syvende myte forklarer, at myndighederne bør betale for personlig assistent, ikke mennesker med handicap.

ұ Den ottende myte siger, at personlige assistenter kan skade mennesker med handicap. Det er forkert.

Publikationen både forklarer og afliver myter i et let og forståeligt sprog. Derudover giver publikationen en god forståelse af at have en personlig assistent og de muligheder, det giver mennesker med handicap. Samt noget om hvilken værdi den personlige assistent kan skabe for mennesker med handicap. Men også om nogle af de faldgruber, som myndighederne skal forsøge at undgå, når der bevilges personlig assistance. Det hele er beskrevet og forklaret med udgangspunkt i muligheden for at leve et selvstændigt liv og retten til at bestemme over eget liv.

Formålet med publikationen

ENIL vil med Myth Buster give øget bevidsthed om personlig assistance og aflive myter og misforståelser i håbet om, at publikationen vil bidrage til en bedre forståelse af personlig assistance og alt relateret til denne hjælp. Men også at flere mennesker med handicap vil søge informationer om det at have en personlig assistent.

Hvis du vil læse mere

Du finder publikationen via nedenstående link. Du skal være opmærksom på, at publikationen er skrevet på engelsk.

https://enil.eu/wp-content/ uploads/2023/06/Myths-Buster_ Personal-assistance_web_lowres-1.pdf

Læs evt. mere om European Network on Independent Living https://enil.eu/

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør!

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

i dit liv

Besøg os og mærk fællesskabet

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale.

Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Unikt engangsunderlagen

Tape funktion holder underlaget på plads

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Generationsskiftet i bestyrelsen i Odense er en succes

Fra venstre ses Ina Eliasen, Laila Klokkerholm Bjørn og Zakaria Naser. De er glade for samarbejdet.

Ifølge formanden Ina Eliasen har bestyrelsen i Odense talt om generationsskifte i mange år. Nu er det endelig lykkedes, og de håber, det kan inspirere andre i en lignende proces

På Café ODEON Social i Odense sidder tre bestyrelsesmedlemmer midt i en samtale med brede smil på læberne. Deres aldersspænd spreder sig over tre generationer, og ifølge formanden er det en styrke for samarbejdet mellem Ina Eliasen, Laila Klokkerholm Bjørn og Zakaria Naser.

”Det er et plus, at vi dækker over forskellige generationer. På den måde kan vi balancere vægtskålen med indhold i afdelingen,” lyder det fra afdelingsformand Ina Eliasen, der kigger tilfreds på de nye kræfter i Odense, før hun fortsætter:

”Da jeg blev aktiv for 23 år siden, drømte jeg om forandring i lokalafdelingen. Men det var der desværre ikke opbakning for dengang. Nu kan jeg snart give stafetten videre og samtidig bakke op om, hvad de unge finder på.”

Fra ungdomskreds til lokalafdeling

I Odense har de længe talt om, at et generationsskifte er nødvendigt, hvis lokalafdelingen skal fortsætte. Tankerne startede for et sted mellem fem og syv år siden, men har desværre været uden held indtil nu.

”For at nå en bredere gruppe af medlemmer må vi adsprede os i udvalget af arrangementer. Vi har jo både yngre og ældre medlemmer, men lige nu har vi primært fat i de ældre. Og hvis man ikke kan identificere sig med andre deltagere til arrangementerne, så kommer man nok ikke igen," lyder det fra Laila Klokkerholm, som blev det første skridt mod generationsskiftet, da hun trådte ind i bestyrelsen i 2022 som ny kasserer.

Næste skridt mod en yngre bestyrelse blev taget af afdelingens tidligere næstformand Dorthe Nybo Madsen, som rakte ud til Syddanmark regionsrepræsentant Gitte R. Reckenfdorff Nielsen og klagede sin nød, som Ina selv udtrykker det.

Gitte var straks overbevist om, at hun kunne hjælpe, og tog personlig kontakt til tre medlemmer af Ungdomskredsen, som alle er over 30. Den ene af dem var Zakaria, som er bosiddende i Odense.

”Jeg har længe tænkt, at når jeg blev for gammel til Ungdomskredsen, så skulle jeg være aktiv i en lokalafdeling. Nu skete det bare tidligere end planlagt – og det tror jeg faktisk er rigtig godt,” fortæller Zakaria Naser, som blev valgt som næstformand til generalforsamlingen i 2023.

Han mener, det er vigtigt, at man ikke taber de aktive frivillige på gulvet mellem specialkreds og lokalafdeling, men det vender vi tilbage til senere.

Aktiviteter for alle

For Zakaria og de to andre nytilkomne fra Ungdomskredsen var det vigtigt, at der blev lavet nogle nye tiltag, så lokalafdelingen stod for andet end banko og hiv og slæv (harmonikamusik red.).

Alle tre bestyrelsesmedlemmer på caféen i Odense er enige om, at det er vigtigt både at lave aktiviteter for den gamle

kerne, som har gjort et stort arbejde for lokalafdelingen i mange år, samtidig med at de fornyr sig med nye aktiviteter.

”Hvis man vil have nye med, så bliver man nødt til at gøre noget nyt,” lyder det optimistisk fra Zakaria Naser, som fx har taget idéen om ølsmagning med fra Ungdomskredsen.

Afdelingen har allerede afholdt flere arrangementer med stor succes, efter gruppen med yngre kom til. De har fx afholdt picnic på Stige Ø med tip en 13’er og flere spilleaftener. ”Og vi har faktisk rigtig meget godt på programmet i 2024, hvor vi kommer rundt i alle fire kommuner, som vi dækker over,” tilføjer Laila Klokkerholm.

Ina glæder sig over de nye typer arrangementer, som hun selv altid tager med til. Det er nemlig sådan noget, hun selv ville have ønsket at lave for 20 år siden.

Vejen til generationsskifte

I bestyrelsen har der været mange samtaler om, hvordan generationsskiftet skal ske – både uden og i fællesskab med de nye unge kandidater. De tre bestyrelsesmedlemmer fortæller, at det er vigtigt, at det bliver en god oplevelse for alle. Netop derfor har de også valgt at lave en blød overgang til formandsskiftet.

”Jeg ville virkelig have følt, at jeg fik sparket, hvis jeg blev skiftet ud som formand uden varsel. Mine mange års arbejde ville have føltes lig nul og ligegyldigt,” forklarer Ina Eliasen, som er meget glad for løsningen, hvor Zakaria er i en form for oplæring frem til, at han skal overtage formandsposten i 2025.

Selvom Ina mener, man skal være forsigtig med at fortælle andre, hvordan de skal få gennemført et generationsskifte, så vover Zakaria og Laila at give et par forslag videre:

1. Pluk ældre medlemmer fra UK, mens de stadig er aktive: Kontakt regionsrepræsentanten, som har et større overblik over medlemmerne på tværs af hele Dansk Handicap Forbund eller opsøg kontakter til andre tværgående arrangementer. Og gør det før, at de unge slipper det aktive, frivillige arbejde i andre sammenhænge. Der er nemlig for stor risiko for, at de ikke vender tilbage på et senere tidspunkt.

2. Flere er bedre end én: I Odense har de en klar forståelse af, at de stod stærkere, fordi de var fire, der ikke var farvet af det, man plejer at gøre. De kunne nemmere sætte spørgsmålstegn ved det nuværende. Det er for stor en udfordring, hvis man kun er én.

3. Giv plads og vær åben for forandring: Nye kræfter kommer med nye forslag og idéer. Hvis man ønsker generationsskiftet, er der en klar anbefaling fra bestyrelsesmedlemmerne i Odense, at man giver dem mulighed for at tilføje nyt.

Fremover skal der være mindst en tilgængelig adgang til et nybygget fritliggende nyt hus.

Nu skal der atter være niveaufri adgang til nyopførte parcelhuse

En forringende lovændring fra 2017 er bortfaldet

I1998 skete der noget godt i Bygningsreglementet. Her blev det gjort til lov, at der skulle være niveaufri adgang til yderdøre, terrasser med videre i nybyggede enfamilieshuse fx nye parcelhuse. Det skete for at fremtidssikre boligmassen til en befolkning, som bliver ældre og ældre. Ændringen ville betyde, at alle uproblematisk kunne besøge hinanden i fremtidens parcelhuse. Gamle mennesker ville også kunne blive boende i eget hus og ikke blive nødt til at flytte eller udføre kostbare boligændringer

for at blive boende, hvis de fik et bevægelseshandicap.

Lovændring og høring i 2017

Men i 2017 var det slut med det fornuftige tiltag. Dengang fik vi en transport-, bygge- og boligminister ved navn Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som ændrede den bestemmelse med et pennestrøg. Ifølge ham var det tilstrækkeligt at anvise, hvor i stueetagen, der kunne skabes en niveaufri adgangsdør, hvis det blev aktuelt. Kravet om et toilet i stueetagen ville han også afskaffe.

Forslaget til ændringer af Bygningsreglementet blev sendt i høring, det indeholdt også andre ændringer fx om ventilation, driftsbygninger osv. I alt kom der 62 høringssvar, hvoraf 16 var neutrale. Andre kommenterede ventilation osv., men ikke tilgængelighed. Brancheorganisationen Forsikring & Pension støttede ministerens forslag om afskaffelsen af niveaufri adgang, da de frygtede oversvømmelser ved skybrud, og at vandet ville sive ind af de niveaufri adgange. Derfor foreslog de i deres høringssvar, at alle indgange

CAMERA

skulle være 20 cm over jordniveau, og så måtte mennesker med handicap benytte ramper. Andre fra byggebranchen synes også, at det var en god ide.

Dansk Handicap Forbund var imod forslaget, og det samme var Danske Handicaporganisationer, Arkitektforeningen, Kommunernes Landsforeningen (KL), Institut For Menneskerettigheder, Landsbyggefonden, Ældresagen, Konstruktørforeningen med flere, faktisk fandt flere det chokerende, at man ville forringe bygningsreglementet så betydeligt.

Men lige meget hjalp det, transport-, bygge- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) var urokkelig, og de kritiske argumenter prellede af på ham, og han stod fast. Dog bortfaldt forslaget om, at der ikke behøvede at være et toilet i stuetagen, det var en lille bitte sejr, men det afgørende og store slag var tabt.

Niveaufri adgang til mindst en yderdør

Men nu har regeringen og Folketingets partier minus Liberal Alliance og Nye Borgerlige genindført den niveaufri adgang til nybyggede enfamilieshuse. Den forrige regering og et flertal i Folketinget lovede at se på det efter valget i 2019, men nu er det så en realitet, og loven trådte i kraft den 1. januar 2024.

Det glæder Lars S. Pedersen, formand for Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund.

”Vi er rigtig glade for, at vi igen, og på lige fod med alle andre, kan bo og besøge familie og venner i nybyggede parcelhuse. Bygningsreglementet fra 2018 introducerede "bruger- og funktionsbegrebet" - altså at bygninger skal kunne benyttes ligeværdigt af alle brugere. Her har parcelhuse indtil nu været en undtagelse. Med kravet om en niveaufri indgang er vi nået et stykke af vejen, men det ville have været rart, hvis man også kunne komme niveaufrit ud i haven eller på terrassen, ligesom alle andre, uden at skulle uden om huset, hvis man sidder i kørestol. Funktionskravet er dermed efter Dansk Handicap Forbunds mening ikke helt opfyldt til en bolig for alle,” siger han.

Aftale om bygge-og boligpolitiske indsatser

”Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet ønsker at iværksætte en række målrettede bygge- og boligpolitiske indsatser, der udfoldes i det følgende. Niveaufri adgang til fritliggende enfamilieshuse Frem til 2017 var fritliggende enfamilieshuse omfattet af krav om etablering af niveaufri adgang til bygningens yderdøre samt have-, terrasse- og altandøre. Herefter har der for de fritliggende enfamilieshuse alene været krav om, at én af bygningens yderdøre i stueetagen i stedet skulle være forberedt til etablering af niveaufri adgang.”

”Med henblik på at understøtte tilgængelighedsforhold for personer med fysisk handicap og en befolkning med flere ældre gennemføres en ændring af bekendtgørelsen om bygningsreglementet, således der ved nybyggeri af fritliggende enfamilieshuse stilles krav om etablering af niveaufri adgang for mindst én af bygningens yderdøre. Der gives mulighed for dispensation fra kravet, såfremt hensynet til klimasikring ikke kan opfyldes eller ved terrænmæssige forhold, der umuliggør etablering af niveaufri adgang.”

Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om: Bygge- og boligpolitiske indsatser 15. maj 2023.

Der er ikke noget krav om niveaufri adgang til terrasser, og det er en skam, synes Lars S. Pedersen.

Center Sandholm sætter fokus på tilgængelighed

Flygtninge med handicap medfører ændringer

Iforåret 2022, da invasionen af Ukraine var en realitet, oplevede Røde Kors asylafdeling, at der kom en meget større gruppe af flygtninge med handicap, end de nogensinde havde set før.

Handicap NYT har talt med Kasper Koch, som er organisations- og udviklingschef i Røde Kors asylafdeling. Han fortæller, at Røde Kors har drevet asylcentre i 40 år, og de har ikke modtaget så mange flygtninge med handicap før.

Kasper Koch mener, at det skyldes både Ukraines geografiske placering og den store folkelige solidaritet med ukrainske flygtninge. ”I det her tilfælde var der stor solidaritet, der gjorde, at private og NGO’er organiserede busser og også handicaptransport og alt muligt andet ud af Ukraine, og lige pludselig stod vi med en meget større gruppe flygtninge med forskellige handicap, fx bevægelseshandicap, syns- og hørehandicap. Mange flere end vi havde været vant til at have med at gøre,” siger Kasper Koch, organisations- og udviklingschef hos Røde Kors asylafdeling.

Stort pres på Center Sandholm

Det har lagt et stort pres på Danmarks asylmodtagecenter Center Sandholm, som ligger ved Allerød i Nordsjælland. Stort set alle, der søger asyl i Danmark, går gennem porten ved Center Sandholm. Her bor asylansøgerne i en kortere periode, mens de indledende skridt i deres asylsag tages. Når flygtninges asylsag går under behandling, flytter de ud på et opholdscenter, som er designet til længere ophold.

Selvom de nytilkomne flygtninge ikke klager over forholdene på Center Sandholm, så ved Røde Kors godt, at der er behov for ændringer og justeringer, for at centeret også kan rumme flygtninge med handicap.

”Det er lidt specielt her i Sandholm. Her hører vi meget, meget sjældent klager, og det er simpelthen fordi dem, der kommer, befinder sig i det, vi kalder for honeymoon-fasen. Når man kommer i sikkerhed, og flugten er overstået osv, så er man som regel bare glad og lettet, så man synes, at alt bare er rigtig, rigtig fint,” siger Kasper Koch.

Asylcenter Sandholm.

Tilgængeligheden halter gevaldigt

Men én af de udfordringer, som Røde Kors har oplevet i forbindelse med stigningen i antal af flygtninge med handicap, er manglende tilgængelighed på Center Sandholm.

”Den største udfordring er helt klart tilgængelighed. Vi har ikke nogen værelser, som er indrettet specifikt med henblik på fx kørestolsbrugere. Der er nogle adgangsforhold, der gør, at det er meget lidt plads, man har at vende på i en kørestol,” siger Kasper Koch.

Derudover er hverken toilet- eller badefaciliteterne indrettet, så flygtninge med handicap kan benytte dem.

”Men det er vigtigt for os, at man skal kunne så meget som muligt af egen drift, også selvom man måske er kørestolsbruger, derfor har vi brug for blandt andet ordentlige toiletter og badefaciliteter til folk med forskellige handicap,” siger Kasper Koch.

Den næste problemstilling er, at det heller ikke er helt nemt for flygtninge med handicap at deltage og blive inkluderet i centerets aktiviteter, som undervisning og frivillige aktiviteter.

”Det er ikke noget, vi før i tiden har arbejdet særligt meget på, fordi det var ret sjældent, at vi så flygtninge med handicap. Så det er en af de ting, der også har overrasket os, og som vi også har taget op i forhold til, at der er brug for udvikling på området,” siger Kasper Koch.

Dansk Handicap Forbund giver tips til forbedringer Røde Kors modtog midler fra BEVICA Fonden for at blive skarpere på modtagelse i Sandholm, både kompetencemæssigt, så medarbejdere kan give den tryggeste og mest værdige modtagelse af flygtninge. Og til en pulje hvor centrene kan søge tilskud til særligt udstyr til flygtninge med handicap. Derudover skal midlerne også gå til udvikling af tilgængelighed for mennesker med handicap i Røde Kors’ frivillige aktiviteter i integrationsfasen. Til sidst skal midlerne gå til et samarbejde mellem Røde Kors og Dansk Handicap Forbund, hvor forbundet skal vejlede om, hvordan Røde Kors kan forbedre hele modtagelses- og indkvarteringsprocessen set fra et handicapperspektiv.

Dansk Handicap Forbund har efter en tilgængelighedstur rundt på Center Sandholm udarbejdet en rapport, som beskriver de steder, hvor tilgængeligheden skal opgraderes og givet anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden kan blive opgraderet.

”Rapporten skal være startskuddet til at sætte ændringerne i gang. Nogle af ændringerne kan vi selv sætte i værk, og andre ændringer skal vi gå til myndighederne med. Vi kan bruge rapporten til at fortælle, hvilke områder vi som samfund bør forbedre os på,” siger Kasper Koch.

Med midlerne fra BEVICA og rapporten fra Dansk Handicap Forbund forventer Røde Kors at blive klogere på, hvad de rigtige forandringer er, og hvordan vi kan foretage dem bedst muligt. ”Succes er at lykkes med selv at foretage de forandringer, vi kan, og at vi også lykkes med at overtale myndigheder og det politiske niveau til det, som Røde Kors ikke kan gøre ved egen kraft. Og så er succeskriteriet, når Røde Kors kigger et stykke tid frem, at flygtninge med handicap, som ankommer til Danmark, får en langt bedre indkvartering og modtagelse i

ұ Røde Kors driver seks centre i Danmark.

ұ Cirka 75 % af de flygtninge, der går gennem porten ved Center Sandholm er ukrainere.

ұ I skrivende stund bor der 300 asylansøgere på Center Sandholm. Centeret kan rumme op til 600 asylansøgere.

Center Sandholm, med respekt for de udfordringer de har. Det er helt klart endemålet, ”siger Kasper Koch.

Flere asylcentre skal være tilgængelige

Derudover ønsker Røde Kors også, at alle asylcentre i Danmark bliver tilgængelige for flygtninge med handicap, så der altid er kapacitet til rådighed til at kunne indkvartere folk, der er kørestolsbrugere og andre, som har særlige behov.

”Og så vil vi også gerne blive dygtigere til det selv, så det er også noget af det, pengene går til, at vi bliver dygtigere til at håndtere flygtninge med handicap og indtænke det i de aktiviteter, som vi arrangerer,” siger Kasper Koch.

På den måde er det en historie om en problemstilling, som Røde Kors lige pludselig står i, og som de ikke havde stået i på den her måde før, der gør, at Røde Kors har fået øjnene op for nogle ting, der virkelig bør forbedres, og det var BEVICA, Dansk Handicap Forbund og andre organisationer heldigvis enige i, så Røde Kors kan begynde at gøre noget ved det. ”Det er blevet et rigtig vigtigt strategisk område for Røde Kors, og det var det nok ikke blevet, hvis ikke Røde Kors havde oplevet en større gruppe af flygtninge med handicap, ”siger Kasper Koch.

ARoS

Universelt design skaber sammenhæng

Sammenhæng i det byggede miljø er vigtigt, ifølge arkitekt Lars Schmidt Pedersen, der er tidligere rådgiver på SBi og formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund. Tænker man i sammenhæng, sikrer man nemlig, at alle kan deltage og bevæge sig frit overalt i det byggede miljø uanset funktionsevner

Lars Schmidt Pedersen er uddannet arkitekt. Han har bl.a. i mange år været tilgængelighedsrådgiver på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) nu BUILD, Aalborg Universitet og før det på Dansk Center for Tilgængelighed. I dag arbejder han frivilligt som formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund. Udvalgets fokus er at bedre det fysiske miljø, byggerier og bydannelse, men også at forbedre transportmuligheder for mennesker, der har et bevægelseshandicap.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

“Det gør jeg i kraft af, at jeg sidder i Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund, hvor folk kan diskutere projekter med os. Det kan være bygninger, udformning af byområder, menneskeskabte anlæg, et udsigtstårn, et søbad eller en fiskeplads. Her giver vi dem, der henvender sig, et indblik i, hvad der er problematikken ift. den gruppe med bevægelseshandicap, vi repræsenterer. Vi fortæller dem, at

Kunstmuseet

i Aarhus har gjort meget for at være for alle.

det vigtige er, at byggeri og anlæg skal kunne fungere i sammenhængende helheder, dels i forhold til de løsninger man vælger, dels i forhold til brugergrupperne, så man undgår at tænke i at løse enkeltproblematikker ud fra fx bygningsreglementets enkeltstående målkrav, tjeklister eller standarder. Det er vigtigt at tænke i, at enkeltløsninger indgår i en sammenhæng, som er afgørende vigtig for, at den enkelte bruger kan benytte det byggede miljø ligeværdigt og selvstændigt.”

”Er man eksempelvis i gang med at bygge et badeanlæg, betyder det, at man skal tænke over helheden, lige fra hvordan man ankommer til stedet, får parkeret, og til hvordan man kommer ud og ned i vandet – i det hele taget at kunne benytte alle anlæggets funktioner på lige fod med alle andre uanset ens funktionsevne. Det betyder samtidigt, at man skal overveje, om det er løsninger, der kan bruges af så mange som muligt, og her kan detaljer som placering og udformning være afgørende for, om man kan benytte anlægget ligeværdigt.”

”Bygningsreglementet beskriver faktisk, at alle brugere skal kunne komme ind i bygninger og kunne bruge bygningernes funktioner, hvilket man kalder et funktionskrav. Det er lidt af et paradigmeskift i forhold til tidligere udgaver af bygningsreglementet, hvor man ikke havde funktionskrav, men udelukkende målkrav. Jeg synes, at det er positivt, at der er funktionskrav

med i kravene til bygningers udformning, fordi det kan være med til at fremme den universelle tænkning omkring det byggede miljø. Men der er mange spørgsmål i forhold til, hvordan man skal forstå og forholde sig til funktionskrav. Det er lidt uklart i bygningsreglementet, hvordan begrebet skal fortolkes: Er det bygningen, der er funktionen, eller er det bygningens enkeltfunktioner, eller det praktiske i at kunne komme ind og taste sig ind på tavlen i lægekonsultationen? Det interesserer vi os for politisk i organisationen, og det vil vi gerne have afklaret.”

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

“For mig handler det om at skabe en sammenhæng i det byggede miljø, sådan at man uanset ens fysiske formåen kan leve et så ligeværdigt liv som muligt og forfølge sine muligheder og drømme. Ofte ser vi jo, at mangel på helt simpel omtanke og viden, set i forhold til mennesker med handicap, kan skabe forhindringer som besværliggør det unødigt at have et arbejde, deltage i kulturlivet eller blot at tage en tur i byen.”

”I den verden jeg er i nu, Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund, er tingene meget konkrete, men de universelle overvejelser er vigtige, fordi de kan være med til at skabe den fysiske sammenhæng, som man savner som bruger af det byggede miljø. Et eksempel kan være i byen. Her ser man ofte brugere i elscootere, kørestole eller rollator, som færdes ude på vejen, fordi der ikke er skabt en banal sammenhæng i op- og nedkørsler på fortovet ved alle vejkrydsninger. Så vælger de, som bruger et hjælpemiddel, ofte i stedet at færdes ude på vejen, men det er jo farligt for dem selv og irriterende for bilisterne. Det er et eksempel på, at man ikke har tænkt byen for alle.”

”Den strukturelle problemstilling, der er i forhold til tab mellem byggeriets faser, ser vi stadig, men her kan tænkningen i universelle strategier bringe os tættere på gode løsninger for alle. Men det kræver nok, at det arbejdes ind i alle faser, og at det bliver en naturlig del af det at bygge.”

Hvad oplever du som den største forhindring i at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

”Da jeg var på SBi, var jeg med til i 2012 at lave Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til byggeprocessen. Her kiggede vi byggerier igennem med forskellige nedslag i byggeprocessen, først det indsendte myndighedsprojekt, så byggetilladelsen og til sidst den færdige bygning. Resultatet viste, at der ofte sker et tab i skiftet mellem byggefaserne, set i forhold til de tilgængelighedstiltag som der udføres i forhold til mennesker med handicap i bygningen, fx. når arkitekten overgiver det til en totalentreprenør og fra entreprenør til den udførende håndværker. Ofte kommer alle informationer om tilgængelighed for mennesker med handicap ikke med i disse faseskift. Så det er en strukturel forhindring, at man ikke får medtaget alle led i byggeprocessen, så alle ved, hvorfor disse løsninger er udført, som de er.”

”Eksempelvis så vi, at pladsen ved siden af toilettet til kørestolsbrugere på de 90 cm, blev anvendt til at placere faste

installationer som radiatorer eller ventilationsskakte. Det sker formodentligt, fordi der er en underleverandør, som ikke kender betydningen af, at der er 90 cm fri plads ved siden af toilettet, og at det skaber et problem for kørestolsbrugere.”

”Den strukturelle problemstilling, der er i forhold til tab mellem byggeriets faser, ser vi stadig, men her kan tænkningen i universelle strategier bringe os tættere på gode løsninger for alle. Men det kræver nok, at det arbejdes ind i alle faser, og at det bliver en naturlig del af 'det at bygge'.”

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

“Universelt design skaber værdi, fordi det er langtidsholdbart. Man skal huske på, at selv om der måske er penge at spare lige nu og her i byggebudgettet ved blot at opfylde bygningsreglementets målkrav, så tror jeg, at det er en fordel at tænke i universelt design. Det giver nemlig en fremtidssikring, der netop gør, at bygningen bliver brugbar også på langt sigt, fordi man med universelt design tænker bygningen som en sammenhængende funktion: Hvem og hvordan skal man bruge bygningen.”

”Samtidigt er der et menneskeligt aspekt i, at man tænker i universelt design i den forstand, at vi alle sammen har retten til et godt liv. Både FN-konventionen og Verdensmålene understøtter, at vi alle sammen har retten til at leve et liv ligesom alle mulige andre, uanset om vi har et handicap eller ej - ”Leave no one behind.” Alle skal have mulighed for at have et arbejde og deltage i fritidsaktiviteter.”

”Alle bygge- og anlægsbranchens aktører bør vide, at de løsninger, som vælges, kan have afgørende betydning for den enkelte brugers hverdag og muligheder. Et er at leve med et handicap, det er problematisk nok i sig selv, men at man så samtidig møder modstand i form af et fysisk miljø, som er indrettet uden omtanke for brugernes forskelligheder og forudsætninger – ja så er det jo ekstra op ad 'bakke'. Men der er jo heldigvis rigtig mange virksomheder og organisationer, som arbejder seriøst med tilgængelighed og universelt design, så der er masser af inspiration at hente – det synes jeg er rigtig godt – men der er et stykke vej endnu.”

Artiklen er fra Rumsans.dk i serien Indblik.

CAMERA

JØRGEN

TRUE

Lars Schmidt Pedersen er arkitekt og har i årevis beskæftiget sig med universelt design.

Velkommen til Vejle PARASPORTENS HOVEDSTAD

I Vejle Kommune arbejder vi for at skabe aktive fællesskaber for alle gennem

• Inkluderende foreningstilbud

• Øget tilgængelighed ved idrætsfaciliteter

• Uddannelse

• Samarbejder på tværs af kommune, foreninger, civilsamfund og specialforbund

• Store internationale parasportstævner

... og meget mere.

Læs om vores arbejde som Parasportens Hovedstad på www.vejle.dk/parasport

Hou Søsportcenter

Få 25% rabat i perioden 1. januar - 30. april 2024, hvis du er medlem i en organisation under DH Danske Handicaporganisationer

I Slettestrand kan du holde din ferie i smukke naturrige rammer lige ved Vesterhavet!

Handicapvenlige ferieboliger | Restaurant med hjemmelavet mad Varmtvandsbassinet og træningsrum med fuld tilgængelighed

Handicapvenlig sti i Svinkløv plantage Tilgængelig strandsti helt ned til Vesterhavet Feriecenter Slettestrand A/S | slettestrand.dk | mail@slettestrand.dk | +45 9821 7044

Danhostels i hele landet

FIND ET DANHOSTEL PÅ GRUPPER / 60

Overnat på Danhostel og lær Danmark at kende

Det behøver ikke at være besværligt at tage Danmark rundt på ferie. På Danhostels 60 overnatningssteder kan hele familien bo i trygge rammer på samme værelse, og det er nemt at checke ind og ud, så I hurtigt kan komme videre til næste destination.

Hos os kan I overnatte tæt på oplevelserne. Alle vores Danhostels ligger tæt på Danmarks smukkeste naturområder, spændende attraktioner, historiske perler, tæt på skov, strand og hav.