nr. 1 · april 2025 27. årgang
FORÆLDREKREDSEN DANSK HANDICAP FORBUND
Boganmeldelse: Mors store dreng
Health and Rehabmessen. FK-nyt var på nyhedsjagt
Invitation til Familieweekend 2025
At høre til. Prisbelønnet fotoudstilling om mennesker med handicap
5 Leder
7 Den forrige familieweekend
FK-nyt taler med nogle af deltagerne.
9 Invitation til Familieweekender 2025 på Slettestrand
10-15
16-17
FK-nyt på nyhedsjagt på Health & Rehab 2025 i Bella Center Copenhagen
Fotoudstilling: At høre til Dokumentarfotograf Andreas Haubjergs prisbelønnede fotoudstilling af 20 mennesker med handicap.
18 Maj-Britts Klumme
Når det bliver svært.
20-23
Boganmeldelse: Uden Manual
Ny bog beskriver, hvordan det er at være forældre til et barn med et omfattende udviklingshandicap.
25 Boganmeldelse: Mors store dreng
Ny børnebog om at have en søster med handicap.
27 Everway – et nyt kommunikationssystem, som letter hverdagen i skole og hjem
35 Opslagstavlen
FK-nyt
Forældrekredsen er en landsdækkende specialkreds i Dansk Handicap Forbund. FK-nyt udgives af Forældrekredsen.
ISSN 2445-9135
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3,st .tv. 2630 Taastrup
Tlf. 39 29 35 55 dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk
Redaktion
Ansvarshavende redaktør:
Gitte R.R. Nielsen (Kontaktperson for Forældrekredsen)
Susanne Olsen
Landsformand i Dansk Handicap Forbund
Redaktør Bente Rødsgaard bente@danskhandicapforbund.dk
Sats og tryk
Intryk ApS · Tlf. 7021 1000 · www.intryk.dk
Annoncer / ekspedition
Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev Tlf. 70 70 12 25 Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00
Hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
Næste nummer 22. oktober 2025
Deadline 23. september 2025
Forsidefoto: Stemningsbillede fra familieweekenden Foto: Stine Andersson
Verden er i kaos med krig, og der er uro alle steder. Og lige nu virker det også som om, at vi i Danmark står i et stort kaos på sagsbehandlingsområdet.
Forældrekredsen har siddet med ved bordet, da vi skulle lave anbefalingerne til, hvordan man skulle bruge barnets lov til at give mere inddragelse af vores børn, men det er ikke alle steder, at dette sker på barnets præmisser lige nu. Det er mere blevet til magtmisbrug og noget, som hindrer den gode sagsbehandling. Det bekymrer os meget!
For når vores børn med handicap skal inddrages, står det tydeligt i loven, at det skal ske på deres præmisser, og der skal tages de rigtige foranstaltninger i brug, så de sikres en god inddragelse med forbehold for deres funktionsnedsættelser.
Derfor har vi sagt, at børnene har ret til en bisidder, som kender deres funktionsnedsættelser og begrænsninger fx i forhold til sprog. Det er beskrevet i loven og i anbefalingerne.
Men i dag ser vi nogle steder, at børn med mange forskellige diagnoser skal kunne tage stilling til, hvad det er for nogle merudgifter, forældrene har søgt om. Det kan være rigtig svært, hvis det fx er noget som bruges til hjemmetræningsordning eller transportudgifter til fysioterapi osv.
Det kan man ikke forvente, at alle børn har styr på. Så for at bruge barnets lov rigtigt, skal man huske at sammenligne med børn i samme alder og indtænke det enkelte barns funktionsnedsættelse. Så fx merudgifter ligger hos forældrene, og at det ikke er her, barnet skal inddrages.
Inddragelsen er for at sikre, at barnet har en stemme i forhold til behandling og hverdag. Det betyder også, at man skal lytte til barnets ønsker og behov. Men sommetider glemmer kommunerne det med ønskerne. Og de er i virkeligheden meget vigtige! Børn med handicap har ret til at have de samme ønsker som alle andre, også selvom det indebærer, at de skal have ledsagelse og hjælp til at kunne udføre dem. Her taler jeg ikke om at få en Ferrari, men måske bare det at gå til
en fritidsinteresse og komme ud blandt andre.
Uanset om barnets lov er kommet, så er der stadigvæk helt basale regler for god sagsbehandling. Det indebærer, at man sikrer borgerens retssikkerhed og at blive hørt som en part i sagen. Og da det stadigvæk er børn, vi taler om, så er det i sidste instans jo forældrene, som skal sikres ordentlig inddragelse. Og gør man ikke det, ja, så opstår der kaos på området!
I 2024 blev der afholdt to familieweekender. FK-nyt har talt med nogle af deltagerne og bringer nogle stemningsbilleder.
Af Bente Rødsgaard
Foto: Stine Andersson
Familien Lorentsen, som tæller to voksne og tre børn med handicap, deltog i familieweekenden på Slettestrand i 2024. FKnyt har efterfølgende talt med moderen Karina Lorentsen.
”Vi læste om weekenden på Facebook, og så tilmeldte vi os. Vi har været med en gang tidligere for nogle år siden på Egmont
Højskolen. Vi var meget positivt overrasket over aktiviteterne fx hestevognsturen, siger hun og fortsætter:
”Børnene var også begejstrede, de mødte andre børn og søskende. Hundeopdrætteren gjorde også et stor indtryk. De var med hende og hundene på en skovlegeplads, og det gjorde et stort indtryk. Underholdningen med Ann og Aberne – ikke mindst girafdansen gjorde lykke. Vi kom også i kontakt med andre familier, som vi stadig har kontakt med,” siger Karina Lorentsen.
FK-nyt har også talt med Surenthan Saktvivel, som deltog sammen med sin mand og deres datter med handicap. De
er medlemmer af FK og vidste derfor, at den skulle finde sted. ”Vi nød virkelig weekenden – og den var godt arrangeret af Gitte R.R Nielsen og Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund. Der var gode aktiviteter, fx bagte vi pandekager og var på orienteringsløb. Det var også rart at tale med andre familier, men vi har ikke bevaret kontakt med dem, vi talte mest med, fordi vi bor meget langt fra hinanden. Festen on aftenen var morsom, orkesteret var rigtig gode til at involvere alle børnene,” siger Surenthan Saktvivel.
Og til efteråret går det løs igen – se side 9.
Tid: Den 26. – 28. september og den 3. – 5. oktober 2025
Sted: Feriecenter Slettestrand Slettestrandvej 140 9690 Fjerritslev
Program
Fredag Lørdag
Søndag
Med to års mellemrum slår Bella Center i København dørene op for messen ved navn ”Health and Rehab”, hvor man kan se mange hjælpemidler henvendt til både brugere og personale. FK-nyt var med for at se på nyheder indenfor hjælpemidler målrettet børn.
Af Bente Rødsgaard
FK-nyt møder Helle Grøndahl, som er direktør i firmaet Birdhouse, som havde en stand på messen, og hun var med på at fremvise nogle nyheder målrettet børn med handicap.
På standen var der et stort udvalg af autokørestole til børn med handicap, som kan indstilles efter barnets behov.
”Når nogen kommer til os og vil have en autostol til deres barn, så går vi i dialog om behov for at finde den helt rigtige autostolsløsning, som kan indstilles efter barnets behov,” siger Helle Grøndahl.
På standen var der også eksempler på klapvogne til både store og små børn. En ved navn Easys kunne fx blive til et helt fladt leje, så man kunne skifte barnet direkte i klapvognen.
I en reol på standen var der også små hjælpemidler fx spiseredskaber, som har lange bøjelige greb til at slynge om armene, så hænderne bedre kan holde på bestikket, så man ikke taber det. Der var også drikkeanordninger til flasker, så barnet kan lære at drikke uden at skade sine tænder, da der er et indbygget læbestop og et korrekt placeret sugerør.
Birdhouse er et dansk firma, som har eksisteret siden 2003, der sælger hjælpemidler både til private og til offentlige institutioner.
Rollatorer til små børn
Jørn Iversen Rødekro ApS. er en dansk virksomhed, der har eksisteret siden 1982, som sælger og producerer cykler til men-
nesker med handicap. På firmaets stand på messen præsenterede de en del hjælpemidler målrettet børn med handicap.
”Det er noget forholdsvis nyt,” fortæller Hans Danielsen , som er sales manager. ”Det skyldes, at vi er blevet eneforhandlere af produkter fra det tyske firma Schuchmann, som har specialiseret sig i børnehjælpemidler. Det er et familiefirma, hvor grundlæggerne har førstehåndserfaring med at have børn med handicap i familien,” siger han.
Det tyske firma har siden 1983 vokset sig stort og har i dag et team på 180 ansatte, der arbejder tæt sammen med læger og terapeuter for at imødekomme de behov, der er hos børn med handicap. Sortimentet består af fx terapikørestole, autostole, bade -og toiletstole samt cykler.
På standen var der stor opmærksomhed rettet mod børnehjælpemidlerne. Ikke mindst nogle små rollatorer i rød og blå. ”Det specielle ved dem er, at de kan vokse med barnet, da akslen kan udvides og gøres længere. Når barnet vokser fra den første model, så kan det få en større. Det giver tryghed, at den findes i fire størrelser. Det er også muligt at købe ekstraudstyr fx en kurv til at transportere legetøj,” siger Hans Danielsen.
At en cykelhandler kaster sig over et helt nyt område, det ser Hans Danielsen blot som en udvidelse. ”Alt er jo på hjul,” smiler han og tilføjer, at firmaet har solgt handicapcykler i årevis, så de er bekendt med kundegruppen. ” Vi har for nylig ansat to konsulenter, der kommer fra hjælpemiddelbranchen, så vi er godt klædt på til opgaven,” synes han.
På Rehabmessens nyhedsstand var der en terapistol til børn ved navn Madita Fun, som er en stol til børn, den har en gastrykfjedrer, der gør, at man kan hæve og sænke stolen og komme i øjenhøjde med andre. Det er også muligt at træne i stolen og fx holde sig oprejst. Denne nyhed var der også interesse for på standen.
velegnet til bevægelseshæmmede.
Badekar med hæve/sænke platform FK-nyt var på besøg hos firmaet Smarthome.dk, som havde et avanceret badekar med, der er nyttigt til en person med et meget omfattende bevægelseshandicap, der kan have svært ved at få et bad, men det råder et nyt badekar ved navn Gemini MX bod på.
Peter Eckhardt, som er direktør i firmaet, demonstrerede det for FK-nyt. Badekarret kan hæves og sænkes alt efter, hvilken højde hjælperen vil arbejde i, det
sker ved hjælp af en fjernbetjening. Personen der skal bade - liftes over på en hæve/ sænke platform, her kan personen blive klædt af for dernæst at blive sænket ned i badekarret, som fyldes med den vandmængde, man synes. Her kan personen så ligge og nyde badet.
”Når det er slut, hæves personen igen og kan blive tørret på pladen med håndklæder og få tøj på. Vi kalder Gemini MX karret et ”4-i-1 badekar”, da det fungerer som en fuldt integreret ”skifteplads, badeplads,
tørreplads og skifteplads”. Altså alle fire ”baderutiner” kan gennemføres på/i karret uden behov for andre faciliteter. Det er også muligt at købe ekstraudstyr fx en stol, man kan sidde på ovenpå pladen. Den er god, hvis personen har brug for at sidde og halvvejs ligge,” siger han og tilføjer: ”Vi arbejder hårdt på, at få karret ind i flere hjem og institutioner i Danmark. Vi har allerede et installeret i Specialbørnehaven Fenrishus i Århus, hvor det bruges flittigt dagligt,” siger han.
En kuglestol til mindre børn.
Protac juniorstol
Alle kan have brug for at slappe lidt af i en verden fyldt med sanseindtryk. Firmaet PROTAC A/S har specialiseret sig i sansestimulerende hjælpemidler. Det specielle ved dem er, at de alle indeholder små kugler, som kroppen sanser, det øger kropsfornemmelsen og kan afhjælpe både fysisk og psykisk uro. Produkternes beroligende effekt er dokumenteret i flere videnskabelige forskningsprojekter, bl.a. to Ph.d.-afhandlinger. Hvor både børn og voksne med vidt forskellige diagnoser fx demens, autisme og cerebral parese havde gavn af dem.
Protac har et stort sortiment fx dyner, veste, puder, stole og madrasser – alle med kugler i.
På standen var der en nyhed, nemlig en sansestimulerende kuglestol til 3-10-årige børn ved navn Protac SenSit Junior. Jette Reinewald, ergoterapeut og salgskonsulent fortalte til FK-nyt, at stolen er en miniudgave af den større Protac stol, der findes til voksne og større børn.” Den
fungerer ved, at man sætter sig i den, og så kan man klappe siderne op over kroppen. Det er let for børnene at sætte sig i den og rejse sig fra den igen. Den er testet i børneinstitutioner, i børnehaver og specialskoler, men den kan også anvendes i almene skoler, SFO og pauserum,” fortalte hun. FK-nyt prøvede en Protac stol, og det var faktisk rart at sidde lidt ned og slappe af fra de mange messeindtryk og ”grounde” kroppen.
Elefanten i rummet
Alle, der bruger stok eller krykker, ved, hvor irriterende det kan være, når man taber dem eller de vælter fra det sted, hvor man har sat dem. Dette kæmpeproblem er der nu kommet en løsning på.
Nemlig det lille hjælpemiddel ved navn Elefanten – Go or Stay. Niki Danvad har opfundet den fleksible krog, som hedder Elefanten for at hjælpe sin far, der har Parkinson og bruger stokke, som sommetider vælter. ”Jeg har brugt to år på at udvikle den, så den kan bruges på mange
forskellige overflader. Den kan sættes på stokke og krykker uden brug af værktøj. Vores firma er et lille familiefirma, og vi 3d printer dem på bestilling. Vi har også lavet en udgave til børn, der hedder Max og Sofie. De er magen til dem til voksne, men der er små ansigter på dem,” siger han til FK-nyt.
Standen var flittigt besøgt, da mange kender nogen, der har brug for at have en stok eller krykke inden for rækkevidde. Elefanten har også en lille indbygget finesse, der gør, at man kan samle den ene, væltede
krykke op fra jorden med den anden. De sælges med en rød og en grøn prik, så brugeren hurtig kan genkende venstre eller højre krykke. Firmaet tilbyder også en version til farveblinde og svagtseende.
VELA kontorstol til børn
På messen var der en stor stand med produkter fra VELA, som har produceret møbler siden 1935. Det er et dansk firma, der har specialiseret sig i ergonomiske kontorstole, som kan indstilles til de personer, som skal benytte dem. Målet var
fra starten, at brugerne skal kunne sidde godt i stolene. Grundlæggeren hed Vermund Larsen, deraf navnet VELA. Han var den første til at benytte en gasfjeder til brug for indstilling af stolen. I dag ejes virksomheden af hans sønner, som fra 1981 begyndte at producere kørestole. Sidste skud på stammen er en Velakontorstol til børn, som kan bruges både i hjemmet og i skolen, den hedder VELA Tango. Den minder om en kontorstol, og den gør barnet mere selvstændigt, da den kan styres af barnet selv.
Afslappende hvilemøbler
Det er rart for alle at slappe af, og det er formålet med sansemøbler. FK-nyt besøgte ”Unknown Nordic,” som havde en stand. Firmaet er dansk og skaber sansemøbler, der er designet til at fremme indre ro og velvære. De er fremstillet af basaltfibre, som
er udvundet af vulkansk lava. Ifølge Pia Dalhoff Kristensen, som passede standen, så er alle deres møbler meget holdbare. ”Sansemøblerne er særligt velegnede til personer med ADHD og autisme, da de virker beroligende, fx med at reducere overstimulering og fremme fokus og afslapning”, sagde hun
og fortsatte: ”Hospitalsundervisningen i Aalborg og ”DIAMANTEN” K-Klassen på Frejlev Skole har købt nogle, og de er vendt tilbage til os med positive historier om, at eleverne er glade for dem,” sagde hun. Firmaet sælger også lyddæmpende vægge i det samme materiale samt havemøbler.
Dokumentarfotograf Andreas Haubjergs prisbelønnede fotoudstilling af 20 mennesker med handicap og deres fortællinger.
Af Birger Dalgaard / Foto: Andreas Haubjerg.
Det var en stor oplevelse en septemberdag i 2022, hvor Danske Handicaporganisationer (DH) åbnede deres og Andreas’ fotoudstilling ”At høre til” på Christiansborg Slotsplads i København. Socialminister Astrid Kragh holdt tale. Palle, der har en blødersygdom, og som er portrætteret i udstillingen, holdt en rørende tale. De fleste af os andre portrætterede var mødt op sammen med vores familier. Folketingets formand og flere politikere slog et slag forbi, og så var der hjælpere og nysgerrige borgere. Vi var mange.
Og så sang Lungekoret for os! At høre Lungekoret, som består af mennesker med KOL og lungesygdomme, synge, var en gribende oplevelse. På de store metalstativer
hang portrætterne af os. Nærværende og intense og udtrykkende de følelser vi har, når vi hører til. Ved hvert portræt havde Andreas Haubjerg gengivet vores historie og vores fortælling om det at høre til. Og ved at trykke på en QR kode med mobiltelefonen kunne beskuerne høre os fortælle mere om det, der betød noget for os.
En stemme fra menneske til menneske uden at handicappet blev et definerende element. Solen skinnede denne smukke onsdag i september, og sendte sit skarpe lys på portrætterne, så farverne blev fremhævet. Det var en stor dag.
Udstillingen er på turné
Nogle uger efter pakkede Andreas sin udstilling i en varevogn og begyndte sin odyssè med udstillingen rundt i Danmark. Han rejste ikke helt så mange år som Odysseus, men dog i 1 ½ år. Andreas stillede udstillingen op på torve, i parker, i gågader og ved landsbyens gadekær rundt i landet. Folk fik mulighed for at se udstillingen på
folkemødet på Bornholm i øst, i flere byer på Sjælland, i Odense og Svendborg på Fyn og i Jylland fra Sønderborg i syd og til Ålborg i nord. Undervejs fik Andreas’ udstilling ved arrangementet ”Årets Pressefoto 2023 ” prisen for ”Årets portrætserie 2023.”
Nu har Danske Handicaporganisationer og Andreas lavet udstillingen om til en indendørs version. Den har her i vinter været vist i Galleri NG 13 på Nørrebro, og den 6. marts åbner den i foyeren i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kan ses frem til den 1. september 2025.
FK-nyt har talt med Andreas og stillet en række spørgsmål om udstillingen:
Hvorfor har du kastet dig over dette emne?
”Jeg blev kontaktet af Danske Handicaporganisationer, som ønskede at lave et fotografisk projekt med temaerne ensomhed og fællesskaber. Det synes jeg, var
en rigtig spændende opgave, for jeg har arbejdet indgående med mennesker, der har følt sig ensomme i deres situation og mennesker, der har virkelig har savnet og ønsket et fællesskab at være en del af - at blive set af. Handicap som overlæggeren, må jeg erkende, var et emne, som jeg tænkte, at jeg ikke havde beskæftiget mig synderlig meget med tidligere - men i den erkendelse lå der en ny erkendelse af, hvor snævert jeg tænkte handicap. Og hvor blind jeg har været for, hvor mange der ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår. I dét øjeblik blev projektet virkelig interessant for mig.”
Hvad vil du vise os?
”Jeg vil vise mine egne fordomme. Jeg vil vise mine blinde vinkler. Og paradoksalt nok, er det ved at lade være med at vise det åbenlyse. Handicappet. Jeg ønskede at have fokus på mennesket før handicappet, hvor banalt det end kan lyde. Så når jeg har talt med de 20 medvirkende, har vi først og fremmest talt om det at være menneske og dernæst om, hvordan deres handicap så eventuelt begrænser deres mulighed for at træde ind i fællesskabet - eller modsat, hvor de har fundet fællesskabet til trods. Så min interesse lå i at holde et spejl op for os, der ikke har et handicap inde på livet, så vi kigger mere indad. At vi breder dialogen ud om, hvad et handicap er og betydningen af at føle, at man hører til. Et grundvilkår vi alle higer efter uagtet livsbetingelserne.”
Var det svært at få nogen til at stå frem og blive fotograferet?
”Som historiefortæller har jeg med tiden erfaret, at de fleste ønsker at fortælle sin
Fra den 6. marts til den 1. september 2025 kan I se udstillingen ”At høre til” i foyeren i Kulturium Ishøj Musikteater, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj, tlf. 43 54 55 11.
Er I en gruppe børn, kognitivt handicappede eller andre, der kunne tænke sig en omvisning og høre mere om enkelte af de portrætteredes historie. Kontakt Birger Dalgaard på e-mail dalgaardbirger@gmail.com. Lyttende børn på udstilling.
historie, når præmissen er den rette. Det virkede til, at mange havde en følelse af, at handicappet var det første, omgivelserne så. Der var derfor stor opbakning til projektet. Det gør det samtidig lettere, når en stor og anerkendt organisation, som Danske Handicaporganisationer, er afsender på udstillingen.”
Hvordan fandt du de mennesker med handicap, der er med i udstillingen?
”Danske Handicaporganisationer var en stor del af rekrutteringen, da de er en paraplyorganisation med 35 handicaporganisationer. De har derfor den direkte kontakt til dem, der har en daglig kontakt med potentielle medvirkende. Derudover søgte jeg på mine egne sociale medier.”
Hvad har været din bedste oplevelse i forløbet?
”Der har været mange rigtig gode oplevelser. Først og fremmest har det været fantastisk at møde alle de tillidsfulde og ærlige mennesker, men det største må nok være, hvordan de medvirkende har taget projektet til sig og nu sørger for, at det lever videre i en ny form og i deres egen ånd. Når Dianas mor ukueligt fortsætter med at rejse rundt med en miniudstilling til diverse biblioteker og folkehuse. Cath, der både deler og deltager i ting, der har forbindelse til projektets oprindelse eller Birger, der nu interviewer mig. Det at opleve at projektet lever videre igennem alle dem, der har været med - det er stort, for så har vi derigennem skabt endnu et fællesskab.”
Mai-Britt Vester er mor til Jakob og Emma og gift med Jesper.
Lige nu er familielivet lidt udfordret.
Tekst og foto af Mai-Britt Vester
Vi har haft det lidt svært i vores familie de sidste måneder. Det startede før jul. Jeg følte mig mere og mere træt og udkørt. I alle årene har min mand og jeg delt os op, ikke mindst da storesøster Emma var lille. Jeg tog mig af Jakob, og Jesper tog
sig af Emma, fordi det var vigtigt for os, at hun aldrig følte sig alene. Vi var meget bevidste om, at søskende til en søster eller bror med handicap godt kan falde i baggrunden, og det ønskede vi for alt i verden ikke skulle ske.
Da Emma blev ældre og søgte mig mere som mor, så var Jakob stadig mest mit ansvar. Naturligt nok eftersom det er mig, der passer ham hjemme 24 timer i døgnet, mens min mand har et 8 til 16 job, men i de år nød jeg det virkelig. Jeg nød at bære børnene og hjemmet og var stolt af den måde, vi fik det til at køre på. Jeg tog mig af børnene og det huslige som rengøring og madlavning. Jeg elskede det virkelig, fordi det gav mening for mig, og det gør det stadig.
Jakob skal ikke på et bosted
Men her før jul begyndte jeg at falde i søvn på sofaen om aftenen, og Emma var den første til at opdage det. Hun har fået hjælpetimer til Jakob, og det er skønt, så hun hjalp rigtig meget med ham, og det var tiltrængt for mig.
Flere ”handimødre” omkring mig kæmper, og et par stykker, jeg kender, har sendt barnet på bosted. Det kan jeg ikke! Det kan vi ikke som familie, og det er vi enige om. Jakob er vores, og han er et fælles ansvar. Men selvfølgelig bliver man træt nogle gange, men det betyder ikke, at man giver op.
Min mand og jeg kæmper også i ægteskabet, jeg ved , at skilsmisseprocenten er høj for par, der har et barn med handicap, og vi har altid holdt sammen om børnene, men i den proces kan man godt glemme at holde sammen som par. Men hvor er det svært at skulle skilles, når man har et barn som Jakob, det er bare så svært. Og der er
så mange andre ting, der også fylder.
Jakob bliver 16 år i april, og nu kører møllen allerede for, hvad skal Jakob, når han fylder 18?
Det spørgsmål frygter alle forældre til et handicappet barn, for vi ved alle sammen, at det ikke er nemt, og at der skal kæmpes for hjælp og rettigheder.
Man hører om det på de sociale medier, man ser det i dokumentarer og i nyhederne. Horrible historier om forråelse på bosteder og en hårdhed i branchen, der gør, at man ikke tør overlade sit barn til systemet. Men hvad gør man?
Udmåling og visitering
Snart kommer Jakobs socialrådgiver og en eller to visitatorer og skal lave en udmåling via paragraf 83, så de kan fastslå, hvor meget hjælp Jakob har brug for efter sit 18. år; og min løn som hans ”hjælper” for Jakob, skal være hjemme! Og om vi skal kæmpe for det, så må vi gøre det. For jeg hører fra andre mødre, at det ER en kamp, man skal retfærdiggøre hvert minut og sætte minutter på alle gøremål omkring barnet, lige fra bleskift til at tørre savl væk. Det lyder nedværdigende, og jeg talte med en mor i går, der fortalte mig, at hun flere gange var ved at græde under det udmålingsmøde, fordi det føles forfærdeligt at sige: ”Det tager en time at bade mit barn, der sidder i kørestol”. Men man kan kun få løn for tyve minutter, da kommunen ikke mener, at det passer, at det tager en time.
Man føler, man sidder med hatten i hånden, selvom man har valgt at tage ansvar for sit eget barn, endda en løsning, der er MEGET billigere for systemet end at sende barnet på bosted, der koster flere mio. kr. om året. Det giver ingen mening i min optik, at man så skal kæmpe så hårdt for et valg taget af kærlighed.
Det er som om, at noget af systemet stadig er inficeret af 60er og 70er mentaliteten, hvor de her børn bare skal sendes væk og indsluses i systemet.
Kampen for at passe sit barn selv Og det kan være et valg, nogen tager, men hvorfor skal man kæmpe for at ville passe sit barn selv?
Jeg er håbefuld og tror på det bedste, men jeg er ikke naiv, og jeg forbereder mig på, at det vil blive hårdt at kæmpe for Jakob. Jakob og jeg var på besøg hos en dreng, som Jakob gik i klasse med, da han var mindre. Vi har holdt kontakten, og moderen og jeg går rigtig godt i spænd sammen, så det var virkelig hyggeligt. Vi trak Jakob ud af skolen for seks år siden, og de gjorde det samme med deres søn for et par år siden.
Det var længe siden, drengene havde set hinanden, men det var helt tydeligt, at de kunne huske hinanden og stadig har et bånd.
Så livet går. Det er svært nogle gange, men der er heldigvis også dejlige ting, og dem holder man fast i og næres af.
Af Bente Rødsgaard
Annette Due Madsen er lærer, psykolog, familieterapeut, gift og mor til tre børn. Det midterste barn hedder Frederik. Da han var 1,5 år, fik han konstateret et betydeligt udviklingshandicap på grund af uendelige rækker af epilepsianfald, både synlige og usynlige. Han er 80 % hjerneskadet og har intet verbalt sprog. Han kan udtrykke enkelte forståelige ord i forbindelse med sang og har autistiske træk. Han kan spise selv, men er ikke renlig. Han er ikke voldsom overfor andre, men han kan slå sig selv hårdt med lussinger. Han elsker at lytte til orgelmusik, og at der bliver sunget samt at gå til ridning. Han elsker at gå tur. Han er som et barn på 1,5 år og blev for nylig 40 år. Bogen består af små brudstykker af det levede liv sammen med ham, ægtemanden, Frederiks to søskende og en masse refleksioner over tilværelsen, både de lyse og de mørke sider.
Stort chok og hjælpeløshed Frederik bliver, inden han er to år, indlagt mange gange på grund af de mange anfald. Forældrene kastes ud på dybt vand, og deres tidligere liv forsvinder. På Rigshospitalet møder Annette Due Madsen en meget uempatisk læge og en ditto sygeplejerske. Det glemmer hun aldrig. Hun er en stor fortaler for, at læger og sygeplejersker skal kommunikere på en empatisk måde. Kort efter sønnens udredning rejser familien til Norge, hvor manden har fået job som psykiater, og der bliver de i fem år. Det er der, at sorgen flytter ind i deres liv, efter de har erfaret, hvor skadet Frederik er, og at de ikke kan hjælpe ham. Deres harmoniske liv bliver forvandlet til et liv med tårer, ængstelighed, bekymringer, skyldfølelser osv.
Denne sorg, som aldrig helt forsvinder, er meget fint beskrevet i bogen.
Livet i Norge med små børn
De er ofte meget trætte. Frederik skal konstant overvåges, og han udvikler sig
ikke. Andre børnefamilier kan også være trætte, men de ved, at det letter lidt med tiden; barnet bliver renligt, kommer i børnehave, taler, knytter sig til bedsteforældre, pædagoger osv. Men et barn med et betydeligt handicap udvikler sig ikke. Det reagerer ikke rigtigt på, hvad man gør for det. Læg dertil at forældre hele tiden
skal være barnets repræsentant overfor kommunen, myndigheder, hospitaler også videre.
Men alt er heldigvis ikke kulsort. I Norge får de en datter og møder mange rare mennesker. Da Frederik nærmer sig skolealderen, tager de til Danmark igen, hvor han får et godt skoletilbud.
Vel hjemme i Danmark igen går Annette Due Madsen i gang med en terapeutuddannelse, og på den skole, hvor hun går, står der med store bogstaver. ”Opgiv håbet og få det bedre”. Det provokerer hende voldsomt, men som ældre kan hun se, at der ligger en stor visdom i det udsagn.
Søskende
I bogen berører hun, hvor svært det er for søskende at have en bror med et stort handicap. Det kan være alt fra, at de ikke kan lege med vedkommende, og at forældrene er uopmærksomme. Senere skammer de sig måske over deres bror og kan ikke lide at tage andre børn med hjem. Når de bliver ældre, tænker de på, at når forældrene dør, så skal de måske være værger osv. ? Store spørgsmål der bør håndteres løbende og i god tid. Hendes tese er, at det ikke kun er forældrene, der sørger, det gør søskende også. Men også her er der livsbekræftende glimt af glæde og lykke som familie og med gode venner og bekendte, der den dag i dag besøger Frederik på hans bosted.
Parforhold
Det er en stor omvæltning at blive forældre, man får mindre tid til parforholdet og mindre tid til sig selv. Det slider, og mange bliver skilt, men hvis der er barn med handicap, så bliver det hele forstærket, og det understøttes af statistik.
I parforhold kan man støtte hinanden, hvis den ene er i krise, så kan den anden støtte. Men hvis man har et barn med handicap, er begge forældre i krise, sorg og fortvivlelse samtidigt. I bogen har hun flere tips til, hvordan voksne skal give sig tid til at tale sammen i en ordentlig ramme, og ikke når man er gået i seng, spiser eller er på vej ud ad døren. Når man lever med konstant stress, som et barn med handicap giver, så har man mindre overskud til de andre børn, man også skal tage sig af, og derfor bliver man af praktiske grunde nødt til at splitte op og fx ikke holde fællesferier.
Aflastning er ingen skam
Hun er varm fortaler for, at man søger hjælp, og de har haft aflastning til Frederik. Det skal man ikke bebrejde sig selv, hvad mange ofte gør. Det ved hun fra sit professionelle liv som familieterapeut,
hvor hun har specialiseret sig i forældre til børn med handicap. Hendes råd er, at det gælder om at komme i gang med at søge aflastning, så man kan være noget for hinanden og sine andre børn.
Det at bede om hjælp er ikke at give op, det er at nægte at give op, skriver hun i form af et citat, der stammer fra bogen ”Drengen, muldvarpen, ræven og hesten”, som hun holder meget af. Hun mener, at det offentlige burde give meget mere hjælp til familier. Den findes, men er ikke udbredt i alle kommuner.
Hun og manden har holdt mange foredrag om deres liv, og der mødes de tit af dyb taknemmelighed fra deltagerne, som finder ud af, at de ikke er alene, og at andre også kan være fuldstændig fortvivlede.
Det gode institutionsliv
Da Frederik er omkring 10 år, bliver de indkaldt til en samtale, hvor inspektøren på Frederiks specialskole på en meget indlevende måde oplyser, at der er blevet en sjælden døgninstitutionsplads ledig, og at de bør sende Frederik derhen. Først var de lamslåede, men endte efter overvejelser at sige ja. Inspektøren sagde noget meget vigtigt, som har hjulpet hende meget. ”Husk, at Frederiks følelser ikke er jeres, og husk at jeres følelser ikke er Frederiks. I kan være kede af det, uden Frederik er ked af det.” Han sagde også, at de virkede meget slidte, og det ville være godt for dem at besøge Frederik, så ofte de ville og få ham hjem, når de ville, men at de slap for det hårde daglige arbejde med melposer, der blev vendt på hovedet, tøj der konstant blev vådt, og mad der blev spredt overalt. Al det ville der være andre, der skulle ordne, og så kunne de være der for deres andre børn, der trængte til en mere normal hverdag.
Det var dejligt for dem at blive set positivt på. De vidste ikke selv, at de så så slidte ud på grund af dagligdagen.
Hun og manden er meget tilfredse med de skoler og institutioner, Frederik har været på, og det bosted, hvor han bor nu. Hun ved godt, at det kan provokere nogen, der kæmper store kampe, og hvor deres børn bor på steder, der ikke har gode forhold, men det har de aldrig selv oplevet.
Når forældrene dør
Den sidste ting hun berører i bogen er, hvad der skal ske, når hun og manden er døde, for Frederik kan leve i mange år efter deres død. Og hvordan er handicappolitikken til den tid? Vil han blive ved med at få tilbud om gåture osv. Den slags kan bekymre, også selvom hans søskende har givet udtryk for at ville hjælpe.
Anbefaling af bogen
Jeg vil på det varmeste anbefale denne bog, som på en blid og tankevækkende måde beskriver det at få et barn med handicap, og hvad det indebærer for en familie. Det er virkelig godt, indfølende og fordomsfrit beskrevet. Hun lukker op for en verden, de færreste kender, hvis de ikke selv har et barn med handicap. Dybe tanker, forbudte tanker, og om der er en mening med det at have et barn med handicap, samfundets hjælp eller mangel på samme samt kristne overvejelser i ny og næ. Vi kommer vidt omkring i bogen på en meget smuk måde.
Bogen kan læses af alle, ikke kun familier med et barn med handicap kan få glæde af den, men også fagpersoner. For mig som almindelig læser var det en fin oplevelse at blive lukket ind i et andet menneskes rum og læse de almenmenneskelige refleksioner. Bag i bogen er der en omfattende litteraturliste til videre læsning.
Anette Due Madsen er uddannet lærer, psykolog og familieterapeut og arbejder i dag som terapeut med forældre med handicap. Hun er medstifter af Center for familieudvikling.
Du kan høre en podcast med hende på https://soelvstein.dk/handicappet-barn/
Drømme, kunst og eventyr kan skabe kreative genveje til at løse problemer i hverdagen.
Af Bente Rødsgaard
Det er en kendt sag, at det kan være svært at have en bror og en søster med et omfattende handicap, som ikke har et sprog og har meget svært ved at bevæge sig. Ikke mindst fordi søskende gerne vil lege, snakke og pjatte sammen.
Det er også krævende for børn uden handicap, at forældrene skal bruge så meget tid og opmærksomhed på en bror eller søster med handicap. Søskende der vokser op på den måde, bliver sommertider kaldt skyggebørn, da de vokser op i skyggen og kan blive overset af forældrene, fordi en bror eller søster med handicap tager forældrenes opmærksomhed.
Denne problematik er særdeles krævende for både børn og voksne i en familie, og det kan også være svært at tale om. Forældrene kan også have skyldfølelser, fordi de mange og akutte opgaver presser dem på tid i forhold til deres andre børn.
Men så er det jo godt, at der findes noget, som hedder kunst, der kan hjælpe til at sætte tanker og måske også samtaler i gang.
I bogen ”Mors store dreng” møder vi en meget tjenstvillig dreng ved navn Per, som har en storesøster Pernille, der er kørestolsbruger uden sprog og kun kan bevæge en finger. Den eneste lyd, hun kan lave, er en meget høj skrigelyd. Per ved aldrig rigtig, om det betyder, at hun er glad, eller at hun er ked af det. Pernille, som han kalder Pille, har brug for meget hjælp. Så når forældrene skal tage sig af hende, så hjælper han til. Han rydder af efter maden og sætter ting ind i opvaskemaskinen, støvsuger og støver af osv. Han får rigtig meget ros og anerkendelse af forældrene. Han har også forsøgt at få søsteren til at støve af fra kørestolen med en støvekost, men det gik helt galt. En dag sker der noget mærkeligt, han drømmer, at han møder søsteren i et even-
tyrland, hvor hun hedder Prinsesse Persille, og hvor hun bestemmer alting i sit eget rige. Der kan de godt lege sammen, men der er en regel, den går ud på, at der ikke må ryddes op i eventyrlandet. Men det kommer Per til en dag, og det skulle han ikke have gjort, for den handling forvandler ham til en olding. Men som i alle eventyr er der tit muligheder ved at gennemgå prøvelser, så kan man blive sig selv igen, og forbandelsen kan ophæves efter store anstrengelser. Alt ender godt, og drømmen har gjort ham klogere. Efter dette drømmeeventyr bliver han interesseret i sin søster på en ny måde. Han finder på lege, som de kan
lege i virkelighedens verden, så drømmen har gjort ham kreativ. Og hvem ved, måske skulle han også huske selv at lege og ikke altid gå til hånde?
Det er en finurlig bog, som vil være god at læse for børn fra 4 – 8 år. Der er også meget at se på, da det er en billedbog fyldt med illustrationer af farvestrålende art, som illustrerer både hverdagen og eventyret. ”Mors store dreng” er udgivet på forlaget Klim. Bogen er både respektfuld over for børn og humoristisk. Den kan være med at til åbne op for samtaler, som det måske kan være lidt svært at tage hul på i travle hverdage.
Everway’s teknologi gør en væsentlig forskel for mennesker med neurodiverse udfordringer og fysiske handicap. Gennem intuitive og tilgængelige løsninger hjælper de børn og voksne med at kommunikere, lære og forstå.
Af Katrine Ibsen Larsen
Forældre til børn med særlige behov søger ofte løsninger, der kan gøre hverdagen lettere og mere tilgængelig. På Health and Rehab-messen 2025 mødte jeg Everway (tidligere Wizkids), en virksomhed, der kombinerer teknologisk innovation med ekspertise inden for uddannelse. Deres mission er at skabe digitale værktøjer, der hjælper mennesker med fx ordblindhed, ADHD og motoriske udfordringer med at læse, skrive, forstå og udtrykke sig.
Hvad er Everway?
Everway udvikler løsninger, der gør det muligt for børn og voksne med læse-, skrive- og kommunikationsvanskeligheder
at deltage aktivt i skolen, på arbejdet og i samfundet. Deres værktøjer er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de kan tilpasses individuelle behov.
”Vores mål er at nedbryde barrierer og skabe lige muligheder for alle, uanset deres kognitive eller fysiske udfordringer,” siger Thiliepan Selvarajah, VP Business Development, Nordics.
Everway arbejder for at sikre, at læring, kommunikation og forståelse er tilgængelig for alle – både i skolen og i arbejdslivet.
Populære værktøjer
Blandt de mest anvendte værktøjer fra Everway er:
• Tale-til-tekst-løsninger, der gør det muligt for personer med skrivevanskeligheder at formulere sig skriftligt via stemmestyring.
• Ordprædiktion og oplæsning, der understøtter personer med dysleksi eller koncentrationsudfordringer ved at forudsige ord og læse tekst højt.
• Eye tracking-teknologi, der hjælper personer med motoriske udfordringer med at navigere på en computer ved hjælp af øjenbevægelser.
• Digitale værktøjer til struktur og fokus, som er særligt nyttige for personer med ADHD, der har behov for støtte til at organisere og fastholde deres opmærksomhed.
Hvordan kan Everway hjælpe?
Everway’s løsninger er designet til at integreres i undervisningen og hverdagen. Skoler og arbejdspladser kan let implementere dem, så flere får adgang til de ressourcer, der hjælper dem med at udnytte deres fulde potentiale.
Forældre kan også drage fordel af Everway’s løsninger gennem vejledning og ressourcer, der hjælper med at integrere teknologien i barnets daglige rutiner. Mange af værktøjerne kan tilpasses individuelt, så brugeren får den bedst mulige oplevelse. Everway er allerede anbefalet af over 1.000 skoler i 80 kommuner.
Ifølge en pressemeddelelse fra LEGOLAND®, så åbner der i april en 900 kvadratmeter ”Piratlegeplads”, hvor kørestolsbrugere og gangbesværede også kan lege med.
På legepladsen er der et 21,5 meter langt piratskib med en 11,5 meter høj mast. På skibet kan børnene lege på hele tre etager, sigte med kanoner, klatre, rutsje
og meget mere. Skibet er ligesom andre dele af legepladsen designet med tanke på tilgængelighed, så det vil være muligt også at gå ombord i en kørestol.
På den nye piratlegeplads vil der være mulighed for, at gæsterne kan hilse på den blodtørstige pirat, Captain Redbeard, som altid er på jagt efter en skat, og stiller gerne op til et foto.
En anden ting på legepladsen er ”Kongekrabbens Ø”, hvor de allermindste pirater kan klatre, rutsje og lege. Der vil også være byggeområder, hvor gæsterne kan være kreative med LEGO klodser.
Gæsterne kan desuden se frem til at opleve et helt nyt Aarhus-område i Miniland og en helt ny butik, hvor man kan bygge sig selv som en LEGO minifigur.
Klagenævnet for Specialundervisning har udgivet en rapport for 2024. I rapporten kan man læse statistik vedrørende nævnets sager, beskrivelser af cases og de temaer, der særligt har været i fokus i 2024. Klagenævnet behandler også klager over afgørelser om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
I 2024 modtog klagenævnet 507 klager, de fleste drejede sig om specialundervisning i folkeskolen. Antallet af modtagne klager viser en stigning i forhold til 2023. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de realitetsbehandlede sager i klagenævnet var i 2024 4,5 måneder. Til sammenligning var den 4,7 måneder i 2023. Klagenævnet for Specialundervisning har realitetsbehandlet 332 sager i 2024. Nævnet har været enig i kommunens afgørelse i 38 pct. af sagerne. Det er samme
niveau som i 2023, hvor klagenævnet var enig i kommunens afgørelse i 39 pct. af sagerne.
I folkeskolesagerne ses et lille fald i ændringsprocenten. Klagenævnet har i 2024 ændret 42 pct. af de realitetsbehandlede sager. I 2023 blev 44 pct. af sagerne ændret.
Klagenævnet har gennem de seneste år behandlet en del sager med børn, der gennem længere tid ikke har været i skole. Denne tendens har også gjort sig gældende i 2024, hvor barnet i 60 af de 267 behandlede folkeskolesager ikke var i skole under sagens behandling.
På STU-området ses en stigning i hjemvisningsprocenten. Klagenævnet har hjemvist 12 sager, svarende til 29 pct. af sagerne i 2024. I 2023 hjemviste klagenævnet 11 sager, svarende til 21 pct. På
STU-området har klagenævnet i 2024 set eksempler på, at kommunerne har fortolket regelsættet om valgmuligheder forskelligt. Årsrapporten viser desuden, at der i 44 pct. af de realitetsbehandlede sager har været fejl i kommunens sagsbehandling. Den fejl, der oftest forekommer, er utilstrækkelig eller manglende begrundelse til borgeren. Denne fejl har udgjort knap halvdelen af de formelle fejl.
Rapporten kan downloades gratis.
Februar 2025
Årsrapport 2024
Klagenævnet for Specialundervisning
Handicaptoiletter med lift og briks skyder op flere steder i landet
Af Bente Rødsgaard
I 2005 i England begyndte forældre med børn med multihandicap at oplyse om de ikke- hygiejniske forhold, der opstod, når de skulle skifte store børn på gulve inde på handicaptoiletter. Og at de ringe toiletforhold forhindrede dem i at komme ud at opleve noget som familie. Det var sådan ”Changing Places” ideen opstod til at skabe nogle større toiletter til personer, som har brug for en briks og en lift på et toilet.
I 2006 gik arbejdet i gang med at få den type toiletter udbredt i England, og i 2024 er der registreret 2492 toiletter i England.
Du kan læse meget mere om konceptet, organisationen bag og finde toiletterne på https://www.changing-places.org/
Hvis du skal på ferie i England, kan du købe en nøgle til de specielle toiletter via dette link: https://shop.disabilityrightsuk.org/ products/radar-key
Spaces-toiletter, og andre store handicaptoiletter med briks og lift i Danmark
Der er også kommet den slags toiletter i Danmark. I 2024 var nedenstående liste trykt i Handicap NYT.
• Billund. LEGO House, Toilet med briks og lift. Ole Kirks Plads 1, 7190 Billund. Henvendelse i receptionen i åbningstiden.
• Korsør. Musholm Ferie – Sport – Konference - har to toiletter med briks og lift. Musholmvej 100, 4220. Henvendelse i receptionen i åbningstiden.
• København. Toilet med briks og lift. Adresse. Vestre Søgade 2B,1601. Det kræver en Europanøgle.
• København. Toilet med briks og lift. Borgercenter Handicap, Borups Allé 43, 2200 København N. Kun i åbningstiden. Ring evt. 33 17 88 00.
• Høje-Taastrup. Toilet med briks og lift. Blekinge Boulevard 2, 2630. Toilettet er i Handicaporganisationernes Hus. Henvendelse i receptionen i husets åbningstid.
• Sønderborg, Toilet med briks og lift samt omklædning, Friheds Allé 42 ved ”Den Sorte Badestrand” Det kræver en Europanøgle.
• Sønderborg, Toilet med briks og lift. Biblioteket, Nørre Havnegade 15, 6400. Er åbent i åbningstiden.
• Aarhus. Toilet med briks og lift. Tangkrogen, Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus. Det kræver en Europanøgle.
Europanøgle
Du kan købe en Europanøgle i Danske Handicaporganisationers Brugerservice, som du skal bruge til nogle af de ovenstående store handicaptoiletter. Nøglen kan også bruges på motorvejstoiletterne i Tyskland, Østrig og Schweiz - samt i en lang række storbyer. Den koster kr. 300.
Har du et handicapparkeringskort, er du automatisk berettiget til at købe en Europanøgle. Har du ikke et parkeringskort, skal din læge dokumentere, at du har behov for adgang til de store handicaptoiletter.
Kontakt DH-Brugerservice: service@handicap.dk
Tlf. 36 75 17 93, hverdage mellem 10-12.
Flere toilettips
Det er også muligt at lede efter almindelige handicaptoiletter på https://beta.findtoilet.dk/ der også findes som app.
Du kan finde beskrivelser af nogle enkelte toiletfaciliteter på https://godadgang.dk/
Pressalit har skabt et dansk bud på et Changing Places toilet. Der er fx et ved Tangkrogen i Aarhus. Rumsans.dk har skrevet en artikel om netop dette toilet. https://www.rumsans.dk/artikler/ pressalit-spaces
I skrivende stund er vi i Dansk Handicap Forbund i fuld gang med at pakke sammen efter en veloverstået Health & Rehabmesse i Bella Centret. Vi er hvert andet år medarrangører på messen sammen med Ergoterapeutforeningen og Danish Care, som er Brancheforeningen for hjælpemidler.
Det vigtige og spændende ved messen er, at mange nye hjælpemiddeltyper og i det hele taget nye innovative løsninger vises frem. Herunder også løsninger, som er målrettet helt særlige behov for børn med handicap. Jo mere, der forskes og gives rum til innovation af nye hjælpemiddelløsninger, desto større bliver vores muligheder for at blive understøttet korrekt, at undgå skader, blive mere selvhjulpne og vigtigst af alt at få langt bedre muligheder for at kunne deltage i samfundslivet.
Messen giver håb og mod på at prøve noget nyt og måske opnå en større funktionalitet, end den vi som udgangspunkt har. Men realiteterne er samtidig, at rammevilkårene for at få bevilget det rette individuelt tilpassede hjælpemiddel er snævre, og en presset økonomi betyder, at det kan være svært at få bevilget den rette løsning fra starten.
Kommunerne fokuserer på de produkter, de har indkøbt, og vi oplever en tendens til standardisering. Derfor kalder vi også nogle gange, med et glimt i øjet, Health & Rehab-messen for ’messen, hvor du kan se alt det, du ikke kan få’.
For virkeligheden er lange ventetider, mange fejlbehæftede sager og en oplevelse af, at det kan være svært at opnå det, man har en ambition om at opnå. Det kan sætte børnenes liv i stå, det kan give skader, som kunne have været undgået, og det kan gøre dem mere behandlingskrævende og give et større behov for hjælp. Det er ærgerligt, for det er god samfundsøkonomi at investere i de rigtige løsninger fra starten.
I løbet af det kommende år afventer vi et udspil til en ny lovgivning på området, som bygger på den handicappolitiske rammeaftale fra 2024. Hovedoverskriften er forenkling, samtænkning mellem sektorer og hurtig udlevering af en række hjælpemidler – uden sagsbehandling.
Sammen med Ergoterapeutforeningen satte vi på årets messe spot på dette i en debat med SF og Venstre under overskriften ”Vejen til en bæredygtig hjælpemiddelformidling”. Sammen fik vi tydeliggjort, at faglighed og inddragelse af borgernes ekspertviden om eget liv er altafgørende, ligesom der er behov for at opbygge et tværgående niveau af ekspertviden, så vi sikrer den samme viden om hjælpemiddelområdet i alle kommuner.
Netop nu arbejder vi tæt sammen i en stærk alliance af handicaporganisationer, faggrupper og branchen om at påvirke forhandlingsforløbet så meget som muligt.
Børn med handicap skal kunne leve et aktivt liv som andre børn, indgå i skoleliv, sociale relationer og familieliv som alle andre børn. Det kræver individuelt tilpassede løsninger og en grundlæggende forståelse af, at bevilling af hjælpemidler kræver specialiseret viden, og at et hjælpemiddel aldrig nogensinde må betragtes som en standardvare.
Susanne Olsen Landsformand
... der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden: www.danskhandicapforbund.dk
Brug hjemmesiden
den 26. – 28. september og den 3. – 5. oktober 2025
Ring til os på 39 29 35 35:
-www.danskhandicapforbund.dk
Du skal have følgende informationer klar:
Ring til os på 39 29 35 55
Navn – Adresse – Fødselsdato
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Kommune – Telefon – E-mail
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.
Send os et brev:
Dansk Handicap Forbund
Det er nemt og hurtigt.
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Udfyld nedenstående blanket og send den til:
Carl Gustravs Gade 3 – 2630 Taastrup
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
på Feriecenter Slettestrand Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev (Se tilmelding og program på side 9).
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Leg, latter og livsglæde - for børn og voksne uge 29, 14. juli – 20. juli 2025
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Tilmeldingsfrist 5. maj.
Læs mere på Egmont Højskolens hjemmeside: www.egmont-hs.dk
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år):
Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger.
- Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
