I Sverige brænder de grise

Øget smittebeskyttelse og kort tilbagebetalingstid var de væsentligste årsager til, at svensk svineproducent begyndte at brænde sine døde grise selv. I Sverige er der mindst fire gårdkrematorier.

Af Anne Wolfenberg

I Danmark er vi vant til, at Daka afhenter vores døde grise, men sådan behøves det måske ikke nødvendigvis at være. I hvert fald ikke, hvis vi skeler til et andet EU-land, vores naboland Sverige, hvor nogle få svineproducenter har fået tilladelse til at brænde deres grise selv.

Svineproducent Henrik Nilsson er en af dem. Han har en besætning med 460 søer og en årlig produktion af 15.000 smågrise om året. Tidligere på året investerede han i et gårdkrematorium med en kapacitet på 1.000 kg om dagen, som passer til hans besætningsstørrelse.

Et års tilbagebetalingstid

Med en pris på 260.000 svenske kroner er tilbagebetalingstiden et års tid for Henrik Nilsson, der hidtil har haft en udgift på omkring 15.000-20.000 svenske kroner om måneden for at få sine døde dyr afhentet to gange ugentligt af Svensk Lantbrukstjäns - Sveriges modstykke til danske Daka.

Henrik Nilsson har ikke noget at udsætte på Landbrugstjenestens arbejde, men han synes, det er dyrt, og så synes han, at der er flere fordele ved, at man omgående kan skille sig af med sine døde grise på sin egen matrikel. - Svinepest er en stigende trussel, og ved det (omgående brænding af grisene, red.), føler jeg, at jeg håndterer det (kadaverhåndteringen, red.) på en mere fornuftig måde. Jeg ved også mere præcist, hvad der føres ind og ud af ejendommen, siger han til det svenske netmedie Jordbruksaktuelt.

Øget smittebeskyttelse

- Selvom din kadavercontainer er udendørs, er der risiko for at få indført smitte, når kadaverbilen kører ind på din ejendom, påpeger Henrik Nilsson. Også i et overordnet perspektiv ser han det som øget smittebeskyttelse på landsplan, når der kører færre lastbiler med døde grise rundt på de svenske landeveje.

Endelig mener den svenske svineproducent, at der både en miljømæssig og en arbejdsmiljømæssig gevinst ved at brænde grisene selv, eftersom det mindsker transporten på landevejene og lugten af døde grise på en varm sommerdag. - Du kan selvfølgelig investere i et kølesystem for at køle slagtekroppene, men det er også en investering, og det bruger strøm, påpeger han.

Skal godkendes

I Sverige skal gårdkrematorier inspiceres og godkendes af Sveriges Landbruksstyrelse, der blandt andet kræver, at anlægget skal stå separat på et støbt underlag, og afbrændingstemperaturen skal være mindst 850 grader.

Henrik Nilsson har bygget et separat hus til sit krematorium med en tank ved siden af til den diesel, der anvendes i afbrændingsprocessen. - Et almindeligt halmfyr er selvfølgelig også en mulighed, siger svineproducenten, der dog påpeger, at grisefedtet er hårdt for metallet, og som derfor anbefaler et anlæg i ildfast beton.

Men ellers anser Henrik Nilsson selve arbejdsgangen for en ret enkel proces.

Nemt arbejde

- Du tænder krematoriet om morgenen og fylder ovnen med det, du har brug for. Så er anlægget i gang, og når kroppene er udbrændt, slukker brænderen af sig selv. Dagen efter åbner du ovnen og rengør den. Så er der cirka tre kilo aske tilbage, som Henrik Nilsson vil sprede på sine egne marker.

Det er oplagt at udnytte den varme på ejendommen, der dannes ved afbrændingen af de døde dyr.

Indtil videre skulle der være solgt fire anlæg i Sverige, men ifølge den irske producent, er gårdkrematorier langt mere almindelige i England og Irland.

Eftersom Henrik Nilsson synes, at et gårdkrematorium giver god mening, har han desuden valgt at blive forhandler af anlæggene med betegnelsen MB750, som produceres af irske Waste and Agri. Det er beregnet til heste, grise, fugle og andre smådyr. ●

Læs mere her og her:

Masterburn MB750 dyreforbrændingsanlæg er designet til sikker, ren bortskaffelse af dyrekroppe og animalske biprodukter.