
1 minute read
Er du klar til 6,5 m2 pr. so i farestalden og 5 m2 i løbestalden?
Tyskland: Er du klar til 6,5 m2 pr. so i farestalden og 5 m2 i løbestalden?
Conny Gripp, dyrlæge, ZNVG.
Advertisement
6,5 m2 pr. so i farestalden og 5 m2 pr. so i løbestalden er blot få af de barske nye dyrevelfærdskrav, som er på vej til tyske svineproducenter. Det skaber muligvis et pres på Danmark.
Af Anne Wolfenberg
Den tyske dyrlæge Conny Gripp fortalte meget detaljeret om de mange nye dyrevelfærdskrav, der er på vej i Tyskland. - Der er sket en etisk ændring over de seneste ti år. Vi mener det alvorligt, og jeg frygter det virkelig, lød det fra Conny Gripp, fra tyske ZNVG.
Blandt andet er der krav på vej om løsgående søer i farestalden, der skal have 6,5 kvadratmeter pr. so, og at søer i løbeafdelingen skal have 5 kvadratmeter pr. so. - Jeg forventer, at de nye, tyske krav i nogen grad vil sætte danske producenter under pres, lød det fra Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, i et andet indlæg samme dag.
Der kan være flere årsager til, at den bekymring nok ikke er helt grundløs. Blandt andet oplyste den tyske dyrlæge, at det er tyske politikeres ambition, at skærpede tyske krav skal implementeres på EU-plan i 2025.
Det var også den tyske dyrlæges opfattelse, at ændringerne, som du kan læse mere om på side 20-22, på den ene eller den anden måde kommer til at påvirke danske svineproducenter. ●
Avlsgrise og SPF transport
• Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov



